Frie Skoler 3, 2015

Nr. 3 18. marts 2015

TE DYR IGTIGS V S N E RD 6 VE GIVE VED AT N E D 20 G L Æ KSNE SMÅ VO E K IK N ER 32 B Ø R

15

ENGELSK FAGPORTAL 0.-2. KLASSE

Enjoy English!

FÅ TILSKUD:

LÆS MERE på engelsk0-2.gyldendal.dk

ENGELSK0-2.GYLDENDAL.DK rummer alt, hvad du behøver til den tidlige engelskundervisning, bl.a. niveauinddelte temaer og emner om højtider.

■

Videoer med Shane Brox til alle temaer

■

Rigt illustreret og al lyd indtalt af native speakers

■

Fokus på ordforråd og udtale bl.a. gennem sange og spil

■

Konkrete idéer til creative learning og leg og bevægelse

■

Mere end 350 selvrettende træningsopgaver

9530

Prøv gratis på engelsk0-2.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Indhold

TEMA OK15

8-18

Illustration Malene Rauhe

Den 9. marts ved frokosttid indgik FSL et forlig om en ny overenskomst

for de næste tre år. Vi giver dig detaljerne om, hvad forliget betyder for dig kollegerne på de frie skoler.

20 NØDHJÆLP

Man bliver så glad af at gi'

Sanne Thor Pohl, der til daglig er lærer på Sct. Joseph Søstrenes Skole i Charlottenlund, har stiftet sin egen nødhjælpsorganisation

DET STORE SPØRGSMÅL

TALERSTOLEN

6 Hvilket dyr har haft størst betydning for historiens gang?

46 Man kan ikke lære demokrati på deltid

Tre eksperter om deres foretrukne dyr.

FAGFORENING V. 2.015

24 Fagforeningen får ikke flere medlemmer – den vinder dem Kreds 2 inviterede i til workshop om organisering, fagforening, medlemshvervning og nye veje.

PENGEUGE

26 Privatøkonomi er også skolens ansvar

PÅ SPORET AF LÆREREN

48 Til kamp for mangfoldighed

Står det til Cenk Incikli, så har Aarhus en ny friskole, når tasker og penalhuse bliver gjort klar til et nyt skoleår. Han er blandt fire initiativtagere til ’Friskolen Mangefold'.

Foto Rumle Skafte

Pengeugen lærer elever fra hele landet om lån, renter og privatøkonomi. Det er nødvendigt - mere end 50.000 unge er registreret som dårlige betalere hos RKI.

VISIONER FOR SKOLEN

30 Skolefolk vil sætte en ny dagsorden Et nyt debatnetværk vil inspirere til udvikling af skolen uden hensynstagen til ideologiske og politiske skel.

Foto Martin Dam Kristensen

Der er brug for at gentænke værdigrundlaget for skoletænkningen i Danmark, mener Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem i tænketanken Sophia, tidligere formand for Dansklærerforeningen.

INTERVIEW

24 48

32 Det er på tide at behandle børn som børn Det er misforstået hensyn at behandle børn som små voksne, mener den kendte tyske børnepsykiater Michael Winterhoff.

4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING 36 KONSULENTENS BORD 37 AJOUR 39 FAGLIGT NYT 39 KURSUSKALENDEREN 41 STILLINGER 46 TALERSTOLEN 47 KOLOFON 48 PÅ SPORET AF LÆREREN 50 VIDSTE DU...

51 FORENINGEN MENER FORSIDE MALENE RAUHE

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

3

REDAKTØREN MENER

Forlig i luftkrigens skygge

F

or to år siden var lærernes faglige kamp over alt i mediebilledet.

Denne gang er der næppe andre end lærerne selv og de særligt interesserede, som har lagt mærke til, at der blev indgået et ellers hårdt tilkæmpet forlig mellem Finansministeriet og de statsansatte lærere. Ikke fordi det ikke er vigtigt, men fordi mediernes fokus har været var rettet mod andre faglige kampe, navnligt dem i flyselskaberne SAS og Norwegian.

Ledelserne i de to selskaber har forsøgt at presse de ansatte til forringede vilkår for at imødegå underskud forårsaget af konkurrencen fra billigselskaber som Ryanair og Easyjet, der ikke ligefrem kaster frynsegoder efter medarbejderne. De ansatte i SAS og Norwegian

stritter med god grund imod, men det er ikke så svært at sætte sig ind motiverne hos begge parter. Flyselskaberne er en af de mest globaliserede brancher overhovedet, så det er ikke overraskende, at kampe forårsaget af hård global konkurrence med dertil hørende pres på lønnen, udspiller sig her. Men det er let også at trække tråde til debatten om østarbejdere i danske lavtlønsjob, som har fået blandt andre Liberal Alliance til at argumentere for, at mindstelønnen er for høj, fordi den forhindrer ledige danskere i at tage jobs, som så i stedet bliver taget af østeuropæere.

Lærerjobbet er på sin vis beskyttet mod den type lønpres, for rumænske lærere kommer næppe og snupper de danskere læreres job. Til gengæld på-

KIG OP

Foto

Lyder det rart at gå rundt med en tre bowlingkugler spændt rundt om nakken? Nej vel, men det er sådan det føles for din nakke, når du kigger ned på din mobiltelefon, hvis du holder den tæt ind til kroppen, ifølge en udregning foretaget i bladet ’Surgical Technology International’. I USA kigger folk i gennemsnit på deres smartphone en time om dagen, og det er næppe meget mindre i Danmark.

Hvis en del af den tid bliver brugt stående og kiggende nedad på telefonen, så belaster det nakkehvirvlerne over tid, og man bliver stadig mere dugnakket, forklarer forskere.

Så hold telefonen op foran ansigtet, når du sms’er, eller, alternativt, behold den i lommen og kig op på himmelen. Men ikke direkte ind i solen, for det er også farligt. UAN a

li Foto

4

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

virker den internationale konkurrence lærernes faglighed, for næsten ethvert politisk undervisningsudspil henviser til den skærpede globale konkurrence og søger at sikre, at de danske poder ikke halter bagefter.

Faren ved at agere efter, hvordan andre tilbyder billige flybilletter eller scorer højt i matematiktest, er, at man kan glemme sine egne værdier og at skabe sine egne fremtidsvisioner. Omvendt kan man ikke bilde sig ind, at Danmark eksisterer i et vakuum. Kunsten er derfor at holde sig på en smal sti mellem en stivnakket insisteren på status quo og ren cowboykapitalisme. Fagforeningers rolle er at presse på, for at det ikke falder ud til det sidste.

Ulrik Andersen, redaktør

20

år er der gået, siden SkoleKom så dagens lys.

Frie Skolers Lærerforening var med i FirstClass-miljøet fra starten.

Vidt omkring

»I dag kan man ikke slå en prut på et Bilka-toilet uden at tage stilling til, om udsugningen bærer den godt nok ud. Alt skal evalueres: hotellet, sygehuset, undervisningen, kurset, betjeningen, campingpladsen, avisen, kaffemaskinen, badmintontræneren, håndsæbedispenseren … ja, selv evalueringsskemaet«.

ANDERS HOUGAARD, LEKTOR, SYDDANSK UNIVERSITET. I INFORMATION

»Frihed handler om at være forpligtet på et fællesskab. I dag er det blevet alt for nemt at skifte ægtefælle, fodboldklub og vennekreds. Det lyder paradoksalt, men jeg mener, det er frisættende at blive vurderet på, hvad man kan, eller hvad man kan lide, i stedet for hvem man er«.

MATTIAS TESFAYE, FOLKETINGSKANDIDAT FOR SOCIALDMOKRATERNE. I BERLINGSKE TIDENDE.

Fysisk afstraffelse er et opdragelsesredskab for nogle af familierne. Det tages især i brug efter en opringning fra skolen, hvilket sætter læreren i noget af et moralsk dilemma (…) Respekt er ikke noget, du får, den skal fortjenes. Som lærer er du tvunget til at fortjene den gennem konsekvens. Krydser børnene grænsen, bliver man nødt til at ramme dem hårdt – f.eks. gennem en opringning til far.

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 22. MARTS Sluk for vandet, når du sæber dig ind, og kog ikke mere vand til te, end du skal bruge, for det er FN’s internationale Vanddag.

22. MARTS Barcelona tager imod Real Madrid i direkte duel om det spanske mesterskab, ære, spansk historie, catalansk løsrivelsestrang og selvfølgelig Messi vs. Ronaldo.

1. APRIL Otto von Bismarck, tysk statsmand og den første kansler i det tyske kejserrige, har 200-års fødselsdag.

2. APRIL Biografpremiere på den roste islandske film De små ting.

4. APRIL Muslingehøstfest i Løgstør. Kun det bedste ender på tallerknerne, for det lokale muslingelaugs oldermænd skal godkende de indbragte muslinger og østers.

9. APRIL 75-årsdagen for Operation Weserübung - det tyske kodeord for den militære besættelse af Danmark. De tysker tropper kom både til lands, til vands og i luften og mødte kun spredt modstand, og på regeringen og Kong Christian den tiendes ordre blev al dansk modstand hurtigt indstillet.

10. APRIL En ny sæson Fredagsrock starter i Tivoli i København med Outlandish og Ukendt Kunstner på scenen.

14. APRIL 150-årsdagen for attentatet på USA’s præsident Abraham Lincoln – fem dage efter afslutningen på den amerikanske borgerkrig. Lincoln, der vidt og bredt ses som USA’s største præsident nogensinde, blev skudt i et teater og døde af sine kvæstelser den følgende morgen.

LÆRERSTUDERENDE SAMUEL DALSGAARD HUGHES, SOM HAR VÆRET I PRAKTIK PÅ EN SOCIALT BELASTET SKOLE. I INFORMATION

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

5

Det store spørgsmål

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

??

?

Illustration Fotolia

Hvilket dyr har haft størst indflydelse på historiens gang?

BO POULSEN, LEKTOR AALBORG UNIVERSITET, REDAKTØR PÅ BOGEN FOLK OG FÆ: MENNESKER OG DYR I HISTORIEN

»D

en er i konkurrence med kamelen og koen, men jeg holder på HESTEN. Heste blev første gang domesticeret for 6000 år siden i det, vi i dag kender som Ukraine. Af alle dyr, som er blevet domestikeret siden stenalderen, så er det hesten, der har spillet den største rolle.

Den er så stor, at den kan bruges som angrebsvåben i krig, og den har hjulpet med at vinde krige og styre imperier helt ind til den industrielle revolution. Det er et fantastisk trækdyr, som har været uvurderligt for landbruget. Hesten er også hurtig, og har kunnet bruges til at transportere både varer og idéer over lange afstande. Og så kan man jo også spise den. Kombinationen af de fire egenskaber er der ikke andre dyr, der kan konkurrere med«.

ARN O. GYLDENHOLM, LEKTOR EMERITUS, BIOLOGISK INSTITUT PÅ AARHUS UNIVERSITET.

»M

it bud er HUNDEN. Den var et af de første dyr, der kom i menneskets tjeneste for 15.000 år siden, og rigtig mange forskellige kulturer rundt i verden har gjort brug af den. Den blev fra et tidligt tidspunkt brugt både på jagt og til at holde vagt, og den har på den måde hjulpet mennesker til at overleve både i kampen mod fjender og til at skaffe sig mad ved at spore byttedyr. Hunden blev også brugt til at indfange og domesticere andre dyr som får, geder

6

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

og kvæg, som så igen førte til mælketolerans, der var et stort ernæringsmæssigt fremskridt. Hunden har jo også mange funktioner i arbejde for blinde, politiet, i katastrofer osv. Og endelig findes der jo dårligt et kongeligt eller adeligt portræt uden en hund på, så den har også været et statussymbol«.

BENGT HOLST, VICEADMINISTRERENDE DIREKTØR I KØBENHAVNS ZOO, VANDT I 2014 POLITIKENS AFSTEMNING OM ÅRETS KØBENHAVNER FOR SIN HÅNDTERING AF AFFÆREN OM GIRAFFEN MARIUS

»I

mine øjne kan der kun være to svar: Mennesket og DEN BRUNE ROTTE, som er fulgt i kølvandet på mennesket. Den er blevet ført fra verdensdel til verdensdel med vore transportmidler – mest skibe – og har derved fået adgang til øer, der tidligere var uden for dens rækkevidde. Dér har rotterne så mødt en fauna, der var helt ukendt med faren fra jorden, og rotterne har haft frit spil. De har udryddet fuglearter ved at spise deres æg, og de har medbragt sygdomme til områder, der tidligere var beskyttet mod disse på grund af vandbarrierer m.v. Gennem vores kunstigt skabte gangsystemer (kloaknettene) har de fået et frirum, hvor de kan formere sig og løbende komme op til overfladen og påvirke den øvrige fauna og den generelle sundhed (især i U-lande). Den brune rotte har været en af hovedkilderne til spredning af pest, og rotterne har på den måde haft meget stor indflydelse på befolkningsudviklingen i store dele af verden helt frem til midt af 1800-tallet«.

Vi tager os af IT

S책 kan I lave skole...

Tlf: 4358 4575

aftalen OK15 Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Illustration · Malene Rauhe

Forliget er et skridt i den rigtige retning Efter lange forhandlinger indgik Frie Skolers Lærerforening (FSL) og Moderniseringsstyrelsen den 9. marts forlig om en overenskomst for lærerne på de frie skoler. FSL-formand Uffe Rostrup anbefaler et ja til aftalen, som skal til urafstemning blandt FSL’s medlemmer

H

vis lockouten for to år siden var en beskidt skilsmisse, så er det forlig, som Moderniseringsstyrelsen og de statsligt ansatte lærere indgik den 9. marts, et udtryk for, at parterne nu taler sammen igen. Den ene part sover godt nok stadig på sofaen, men stemningen er blevet lidt bedre.

For selvom det ikke lykkedes at få sendt Lov 409 i makulatoren, er der nok i den nye aftale til, at FSL-formand Uffe Rostrups anbefaler FSL’s medlemmer at stemme ja. »Der er blevet lavet et arbejdstidspapir, som er bedre, end det vi havde før. Vi vidste godt, at det ville blive næsten umuligt at få skrottet Lov 409, og derfor har jeg også tidligere gjort mig til talsmand for, at vi gradvist må ændre det, vi kan, punkt for punkt. Det er aftalen et udtryk for«, siger Uffe Rostrup.

I arbejdstidspapiret er der hensigtserklæringer for blandt andet forberedelsestiden og opgaveoversigten (læs mere side 10), og selvom arbejdstidspapiret ikke er juridisk bindende, så

8

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

har begge parter forpligtet sig på at tage ansvar for de målsætninger og fokusområder, papiret indeholder. »Det er et godt første skridt til at få vilkårene for lærernes arbejdstid forbedret. Og overordnet er det et skridt på vejen mod at få genoprettet et godt samarbejde om skolen og lærernes forhold«, siger Uffe Rostrup.

DEN SJETTE FERIEUGE ER NU DIN EGEN Selvom arbejdstidspapiret har været i fokus, er det ikke det eneste, som det lykkedes Moderniseringsstyrelsen og lærerne at blive enige om. Foruden de generelle forbedringer, som blev vundet på forhandlingsbordet for alle statsligt ansatte (herunder en 7. uges forældreorlov til fædre) indeholder aftalen, som FSL’s medlemmer skal stemme om, også en ny stykvis afregning for lejrskoler og muligheden for selv at afholde den sjette ferieuge (de særlige feriedage) som sammenhængende og hele dage.

Afstemningen er i gang Det er nu, du skal stemme om den overenskomst, som bestemmer dine løn- og arbejdsvilkår i de næste tre år.

På det her opslag og de følgende sider kan du læse mere om den aftale, som Frie Skolers Lærerforenings politikere har indgået med Moderniseringsstyrelsen. Men det er altså op til FSL’s medlemmer at sige ja eller nej til aftalen.

Gennem dit kryds og dine bidrag til debatten har du dermed direkte indflydelse på din overenskomst og dine arbejdsforhold.

FSL’ sekretariatet har sendt alle medlemmerne en mail med en stemmekode. Hvis du ikke har modtaget mailen, bør du først tjekke dit spamfilter.

Hvis ikke mailen ligger der, skal du enten sende en mail til fsl@fsl.dk eller ringe til sekretariatet på telefon 8746 9110.

Urafstemningen slutter onsdag den 25. marts kl. 17.00. Resultatet offentliggøres snarest muligt derefter på fsl.dk. UAN

»Det er rigtig godt. Når nu man for to år siden insisterede på at normalisere lærernes arbejdstid, så er det også kun logisk, at lærerne, som andre, får mulighed for at lægge ferien, når det passer dem«, siger Uffe Rostrup.

LØNNEN HALTER STADIG BAGEFTER Hvad løn angår, så er der mindre at glædes over. Lærerne på de frie skoler er i overhængende risiko for at komme til at halte yderligere efter kollegerne i folkeskolen, som fik flere sikre lønkroner ud af deres overenskomstforhandlinger. Lærerne på de frie skoler skal i højere grad hente lønstigningerne ved lokale forhandlinger. »Det vil vi forfølge, alt hvad vi kan i de kommende år. Vi vil hjælpe tillidsrepræsentanterne, lægge pres på skoleforeningerne og i det hele taget sætte tommelskruerne på overalt, hvor vi kan«, siger Uffe Rostrup.

Aftalen mellem Moderniseringsstyrelsen og FSL kom i stand i absolut sidste øjeblik, før forhandlingsvinduet smækkede i. I de sidste 24 timer blev der forhandlet non stop, flere gange på kanten af sammenbruddet. For Moderniseringsstyrelsen handlede det om ikke at give slip på for meget af det, der blev vundet med lovindgrebet for to år siden, og for FSL handlede det om at opnå forbedringer af det, man ser som nogle af Lov 409’s værste konsekvenser. Til sidst endte det altså med et forlig, og selvom Uffe Rostrup ikke er ekstatisk over indholdet, håber han, at FSL’s medlemmer vender tomlen op til aftalen. »At stemme ja handler også om at være realistisk. Vi har fået, hvad vi kunne få, og der er ingen grund til at tro, at vi ville kunne få noget ud af at gå i forligsinstitutionen eller strejke.

Men i sidste ende er det op til medlemmerne at afgøre, om det er godt nok«, siger Uffe Rostrup.

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

9

Andet fra CFU-pakken • Fædre får en ekstra uges betalt forældreorlov. I fremtiden har moderen ret til seks ugers forældreorlov med løn, faderen har ret til syv, mens der er seks uger til deling (hvis både far og mor er på statslige aftaler).

• Parterne har aftalt et projekt til at styrke ”… en fokuseret og helhedsorienteret ledelsesindsats…”, en velfungerende tillidsrepræsentantfunktion og et velfungerende samarbejdsudvalg.

• Der afsættes midler til lokale indsatser for at styrke et godt psykisk arbejdsmiljø på de statslige arbejdspladser.

• Kompetencefonden forsætter uændret.

OK15 Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk Illustration · Malene Rauhe

24.000 KR. MERE OM ÅRET

- hvis alt flasker sig Den statslige lønaftale flytter ekstra fokus hen til skolernes lokale lønforhandlinger

D

in løn stiger med 1400 kr., hvis alt går, som økonomerne spår. Men den stiger med 2060 kr., hvis I på din skole er i stand til at sikre jer de lokale lønstigninger, som ligger til grund for den statslige lønaftale.

Sådan kan man opsummere, hvad det forlig, der blev indgået på det statslige område (CFU-forliget), i kroner og ører betyder for dig som lærer på de frie skoler.

1000 OP OG 300 I MENTE I forliget er der aftalt generelle lønstigninger på 3,52 procent over de næste tre år.

Det betyder, at en gennemsnitlig lærers månedsløn stiger med en stor tudse i løbet af overenskomstperioden. Lønstigningen er aftalt og sikker.

Hvis det går, som økonomerne forventer, kommer der desuden 0,93 procent (eller i snit 300 kr. om måneden) ind på

10

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

din konto . Dem kan du takke reguleringsordning for. Ordningen sikrer, at hvis lønstigningerne på det private arbejdsmarked er højere end dem i det offentlige, så får du og de andre ansatte i staten 80 procent af merstigningen. Men de penge får du altså kun, hvis de privatansatte er gode til at forhandle deres lønninger op.

DE SIDSTE ER LOKALE Desuden forventer parterne bag CFU-forliget, at lønningerne på det statslige område stiger med 2,1 procent. Det er det, som kaldes reststigningen.

Ifølge Finansministeriets hjemmeside forventes det, at hovedparten af reststigningen kommer fra lokale lønforhandlinger. I den økonomiske ramme forudsættes det altså, at de statsansatte i snit forhandler sig til 2,1 procentpoint højere løn lokalt.

Omregnet til penge betyder det, at lærerne på de frie skoler forventes at hæve deres månedsløn med 650 kr. ved de lokale forhandlinger.

Lykkes det, får lærerne på de frie skoler godt 2000 kr. ekstra om måneden, når overenskomsten udløber i 2018. Men

det er netop her, udfordringen ligger, siger formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup: »Reststigningen er ikke garanteret. Den forudsætter, at vi lokalt forhandler stigningen hjem. Hidtil har det været svært at få skolerne til at udmønte lokalløn, men vi vil indlede en

kampagne for at få flere penge på den konto, og jeg tror på, at det vil lykkes. Dels fordi Moderniseringsstyrelsen ønsker, at lokallønnen udvikler sig. Og fordi vi ved, at pengene er i systemet. Vi skal bare sørge for, at de bliver brugt til løn og ikke til mursten«, siger han.

1. APRIL 2015

1. APRIL 2016

1. APRIL 2017

1. DEC 2017

SAMLET STIGNING

GENERELLE LØNSTIGNINGER

0,22 %

0,80 %

1,00 %

1,50 %

3,52 %

REGULERINGSORDNING (skønnet)

0,23 %

0,70 %

0,93 %

ANDRE FORMÅL*

0,05 %

0,05 %

RESTSTIGNING**

0,70 %

0,70 %

0,70 %

2,10 %

SAMLET STIGNING

1,20 %

1,50 %

2,40 %

6,60 %

1,50 %

* Midlerne til andre formål dækker blandt andet den syvende uge til fædrenes forældreorlov, til indsatser for det psykiske arbejdsmiljø og til at styrke ledelsen, tillidsrepræsentanten og samarbejdet. De forvandles altså ikke til lønstigninger ** Hovedparten af reststigningen forventes ifølge Finansministeriets hjemmeside at komme som en stigning i den lokale løn.

SKOLEMESSEN Din fagmesse for læremidler

James Notting

ham

Gratis

Jens Rasmusse

n

Sara Ejersbo

Daniel Zimakoff

kurser adgang 60 foredrag

Mette E. Bruun

Følg med på

mere end 150 udstillere

Hella Joof

skolemessen.dk

Bestil online din gratis billet NU og deltag i konkurrencen om fine hotelophold

Scandinavian Congress Center · Aarhus · 22. og 23. april 2015 · Begge dage kl. 9 - 17 Gyldendal

·

Alinea

·

Landbrug & Fødevarer ·

Ordbogen.com

·

Solutors

·

FUI

·

Protac A/S

· Centre for Undervisningsmidler

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

11

OK15 Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk Illustration · Malene Rauhe

Nyt arbejdstidspapir kvalificerer Lov 409 Selv om det ikke er juridisk bindende for skolerne, mener Uffe Rostrup, at det nye arbejdstidspapir giver lærerarbejdet mulighed for at lykkes

12

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

L

ov 409 gælder stadig på de frie skoler. Parterne bag overenskomstforliget (Lærernes Centralorganisation (LC) og Moderniseringsstyrelsen (MOS)) konstaterer i forligsteksten, at de ikke har kunnet enes om en ny arbejdstidsaftale, og derfor – fortsætter de – reguleres arbejdstiden på skolerne fortsat af loven, som Folketinget vedtog for at afslutte lockouten i 2013.

De frie skoler fik altså ikke en ny arbejdstidsaftale. I stedet enedes parterne om et arbejdstidspapir, som kan danne

grundlag for en ”… kvalificeret dialog og et godt samarbejde”.

PAPIRET BESKRIVER MÅLENE I arbejdstidspapiret understreges det, at lederen har ”… både ret og pligt til at lede og fordele arbejdet”. Formuleringen ligner den, der er i folkeskolelærernes tilsvarende papir, og hvor parterne lægger vægt på, at lederne ikke længere kun har ledelsesret men også ledelsespligt.

Selve arbejdstidspapiret består af en lang række punkter, som kvalificerer,

hvad den pligt indebærer, og det glæder formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup: »Papiret beskriver det, vi kunne blive enige om, er god arbejdsgiverpraksis«.

Uffe Rostrup understreger, at papiret ikke er et juridisk dokument, som binder skolerne, og som man kan bruge til at føre sager mod dem med: »Papiret er kun bindende for os og for arbejdsgiverne, det vil sige MOS og skoleforeningerne. Som parter forpligter vi os til at fremme og støtte papirets initiativer og arbejde mod målene. Det forpligter ikke skolerne direkte. Men vi vil kunne tage papiret med ud på skolerne og sige: Det her opfatter vi og MOS som god arbejdsgiveradfærd – er I enige i det? Så jeg mener bestemt, at vi kan bruge papiret, også lokalt«.

DER SKAL VÆRE MULIGHEDER I papiret nævnes det, at det er ”… vigtigt at sikre, at lærerne har reelle muligheder for at nå målene med undervisningen”. Det konstateres desuden, at det er en forudsætning for den ønskede kvalitetsundervisning, at undervisningen er velforberedt, og at læreren har mulighed for at følge op på sin undervisning.

Det fremhæver Uffe Rostrup også som en gevinst: »Det præciseres, at der i planlægningen skal tages højde for forberedelsen og for, at lærerne har reelle muligheder for at gennemføre deres undervisning«.

Også den meget opsplittede forberedelsestid adresserer papiret. Der står, at det er vigtigt, at ”… læreren har mulighed for sammenhængende og effektiv tid til forberedelse… ” for at kunne sikre kvaliteten i undervisningen.

I samme forbindelse understreges det, at planlagt forberedelse som udgangspunkt respekteres. Og hvis skolen bliver nødt til at ændre timer,

som læreren har til forberedelse, skal ledelsen forholde sig til, hvordan læreren får mulighed for at forberede sin undervisning.

Desuden pointeres det, at det er vigtigt, at lærerne får ”… reelle muligheder for at mødes om opgavevaretagelsen …”.

DIALOGEN SKAL VÆRE GOD Arbejdstidspapiret forholder sig også til de problemer, der har været med opgaveoversigten.

Parterne understreger, at det er vigtigt, at der ”… sker en kvalificeret dialog om opgaveoversigten”, og at dialogen skal foregå forud for en normperiode.

Som en del af den kvalificerede dialog skal lederen ved fordelingen af opgaver blandt andet tage højde for lærerens forudsætninger, holdstørrelsen, det faglige spænd i elevgruppen og så videre.

Desuden understreges det, at parterne lokalt kan aftale, ”… om opgaveoversigten udarbej-

des for en kortere tidshorisont – eventuelt kvartalsmæssigt”.

KROGENE FINDES Arbejdstidspapiret er resultatet af en måneds møder. Det blev formuleret færdigt mandag den 9. marts efter næsten et døgns uafbrudte og meget hårde forhandlinger.

Inden parterne mødtes om formiddagen søndag den 8. marts, var der ikke meget, som tydede på, at det ville blive muligt at nå et forlig.

Men det lykkedes, og Uffe Rostrup mener, at papiret er lige så godt, som det folkeskolelærerne fik: »Papiret er anderledes. Deres har 15 punkter, vores er mere løbende prosa.

Men hvis man går indholdet igennem, vil man se, at vi har fået det samme grundlag som de for lokalt at sikre bedre muligheder for at lykkes med lærerarbejdet«.

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

13

OK15 Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk Illustration · Malene Rauhe

Arbejdsgiverne blåstempler lokalaftaler Det nye arbejdstidspapir åbner døren lidt mere for lokalaftaler, samarbejde og tillidsrepræsentanterne

14

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

D

et er kun nogle små passager, men de er afgørende, mener formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup.

I det arbejdstidspapir, som er en del af forliget mellem Moderniseringsstyrelsen (MOS) og Frie Skolers Lærerforening (FSL), kan man læse, at ”… det er væsentligt, at der på institutionerne/ skolerne finder en drøftelse sted om de overordnede principper for arbejdstidstilrettelæggelsen. Den almindelige adgang til at indgå lokale aftaler gælder”.

Og den lille og undseelige sentens betyder rigtig meget for Uffe Rostrup.

Han siger: »Passagen lægger op til samarbejde og dialog lokalt på skolerne, og det er afgørende. Det giver de bedste skoler og de bedste forhold for lærerne«, siger han.

Desuden understreger passagen, at skolerne kan indgå lokalaftaler, og det er

også et vigtigt signal, siger Uffe Rostrup: »Siden lockouten har mange skoler afvist lokalaftaler med henvisning til, at Moderniseringsstyrelsen ikke ønsker den mulighed. Nu står det klart, at Moderniseringsstyrelsen anerkender lokalaftalerne som en af flere veje, skolerne kan gå«, siger han.

Desuden glæder det Uffe Rostrup, at arbejdstidspapiret bekræfter tillidsrepræsentantens afgørende betydning på skolen. I afsnittet om evaluering og opfølgning nævnes det direkte, at der både lokalt og centralt skal følges op på initiativerne for at nå undervisning af høj kvalitet, støtte et godt arbejdsmiljø og styrke den sociale kapital, og i det arbejde spiller tillidsrepræsentanten en vigtig rolle: »Jeg er rigtig glad for, at papiret anerkender den afgørende rolle, tillidsrepræsentanterne spiller på skolerne«, siger han.

OK15 Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

a n b e f a l i n g

Hvad siger kredsformændene?

Formændene i FSL’s otte kredse samt Frie Skolers Ledere giver deres anbefaling 1

LARS HOLM, FORMAND FOR KREDS 1: »Jeg anbefaler et ja. Det er ikke et prangende resultat, men det er et resultat, vi kan leve med. På den gode side er der arbejdstidspapiret, og at vi har slået fast, at lokalaftaler kan bruges som en gangbar løsning på skolen. Bedre rammer for opgaveoversigten og den sjette ferieuge peger også op. Selve lønrammen er også acceptabel, men det er ærgerlige ved den er, at en stor del skal hentes i ny løn. Det ved vi af erfaring, bliver svært«.

HANNE LINDBJERG KRISTENSEN, FORMAND FOR KREDS 6:

6

»Min anbefaling er at stemme ja. Det er godt, at vi fastholder undervisningstillægget og får den sjette ferieuge, og så er der nogle gode tiltag for nye lærere. Til gengæld er det beklageligt, at puljen til lokalløn vokser, uden at der samtidig kommer et krav om udmøntning fra skolerne«.

MINNA RIIS, FORMAND FOR KREDS 7: RIKKE FRIIS, FORMAND FOR KREDS 2: »Man skal selvfølgelig stemme ja. Fordi vi har fået den sjette ferieuge, og det betyder meget, især for lærere på skoler, hvor der ikke tælles tid. Det er også vigtigt, at vi beholder undervisningstillægget. Det er et værn mod for meget undervisning. Og rent personligt, så er jeg rigtig glad for at undgå en konflikt«.

2

RIKKE JOSIASEN, FORMAND FOR KREDS 3: »Jeg opfordrer til at stemme ja, og det er der fire grunde til. Vi får ferielovens bestemmelser til også at gælde på vores område. Tillidsrepræsentanternes arbejde bliver synliggjort, og der kommer bedre rammer for trarbejdet. Der kommer større fokus på forberedelsestiden, der bør være sammenhængende og som skal omlægges, hvis lederen aflyser den. Og endelig skærpes formuleringerne om 5 løbende registrering af arbejdstiden«.

HANS ERIK HANSEN, FORMAND FOR KREDS 4: »Overordnet set anbefaler jeg et ja, fordi der er flere gode ting i aftalen, end der er dårlige. Den sjette ferieuge er jeg glad for, og så er jeg rigtig tilfreds med, at det ser ud til, at vi får en lille reallønsfremgang. Og, måske allervigtigst, så betyder aftalen, at vi ikke skal i konflikt igen«.

4

RICKY BENNETZEN, FORMAND FOR KREDS 5: »Jeg anbefaler et ja. Vi kom ikke af med Lov 409, og det er et middelmådigt forlig, men det var det muliges kunst, og aftalen peger i den rigtige retning«.

»Jeg anbefaler et ja, fordi jeg mener, at aftalen er det bedst mulige resultat, vi kunne få på nuværende tidspunkt. Den sjette ferieuge er god at få, ligesom det er godt, at der lægges op til bedre rammer om for eksempel opgaveover7 sigten. Og så er det en aftale, der appellerer til god arbejdsgiveradfærd. På mange skoler går det fint, men aftalen er en god anledning til en samtale med ledelsen på de skoler, hvor det går mindre godt«.

ANNIE STORM, FORMAND FOR KREDS 8: »Jeg anbefaler helt klart et ja, fordi aftalen er det bedste, vi kan få lige nu. Jeg er sikker på, at medlemmerne ikke er gearet til en konflikt, og så synes jeg også, vi har fået noget positivt ud af aftalen. Det er afgørende for mange, at de nu selv kommer til at kunne påvirke, hvornår deres ferie ligger. Det er skidt, at vi ikke har fået sikret udviklingen af ny løn, og derfor er det ekstra vigtigt, at vi får klædt tillidsrepræsentanter godt på til at forhandle med ledelsen«.

RUD NIELSEN, FORMAND FRIE SKOLERS LEDERE: »Min anbefaling er et meget lille ja. Set med lederøjne er det ikke et fremragende resultat. Men alternativerne er meget værre og kan bringe os ud i strejke og deraf følgende skolelukninger. Hvis jeg på ledernes vegne skal pege på noget positivt, så er det godt, at det er blevet tydeliggjort, at der kan laves lokalaftaler«.

5

8

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

ER

FSLED

15

OK15 Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk Illustration · Malene Rauhe Fotos · Martin Dam Kristensen

»Jeg har ikke armene over hovedet« Formanden tegnede og fortalte for de knap 50 medlemmer, som mødte frem til foreningens første møde om OK15

Det er en onsdag aften midt i marts, og klokken er 18.59, da Uffe Rostrup indleder det første af ni medlems- og informationsmøder, som FSL holder om OK15-forliget.

E

DER BLEV KÆMPET

t par minutter før klokken falder i slag, breder en underlig stilhed sig i den store sal, og blikkene vendes op mod tavlen og den store skærm til projektoren. »Det er måske et tegn på, at jeg lige så godt kan starte«, siger formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup. Han rejser sig og går hen foran de små 50 medlemmer, der sidder bænket i Hornstrup Kursuscenters store foredragssal.

16

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

Uffe Rostrup indleder med at sige, at han på ingen måde er stolt af resultatet. »Jeg har ikke armene oppe over hovedet«, siger han.

Men, fortsætter han, det magre resultat afspejler, hvor svær forhandlingssituationen har været. Fra starten stod det klart, at Finansministeriet ikke var i gavehumor: »Ministeriet ville ikke give os noget som helst, hverken på lønnen eller arbejdstiden, og det, vi har fået, har vi

kæmpet hårdt for«, siger Uffe Rostrup.

DER ER STYR PÅ DET Da Uffe Rostrup gennemgår resultatet punkt for punkt, dukker fingrene og spørgsmålene op. For eksempel da han fortæller om de særlige feriedage – det, som også kaldes den sjette ferieuge.

Når det nu er en uge, vi skal have fri, svarer det så til 37 timer? vil en spørger vide.

Nej. Det er fem særlige dage. Altså fem hele dage. Og hvis der er 42 timers lærerarbejde på de fem dage, ja, så er det 42 timer, man har fri, siger Uffe Rostrup og stopper op. »Henrik«, råber han, »du retter mig lige, hvis jeg siger noget sludder, ik’?«.

Det lover FSL’s forhandlingschef, Henrik Lykø Hansen, som sidder i den anden

Andrea Ellegård, der er tillidsrepræsentant på Brejning Efterskole, kom for at få en mere detaljeret beskrivelse af forhandlingsforløbet og – især – for at få formand Uffe Rostrups vurdering af resultatet.

deres råd og information lægger pres på skolerne, mener Uffe Rostrup.

VI FIK DET BEDST MULIGE

ende af lokalet og følger diskussionen. »Du har ikke sagt noget forkert endnu«.

MOS: SØG TIL FOLKESKOLEN Uffe Rostrup gennemgår forligets økonomiske konsekvenser. Den gode nyhed er, at den økonomiske ramme er lige så god som – ja, faktisk en anelse bedre end folkeskolens. Den dårlige er, at mens lønstigningen på folkeskoleområdet er aftalt centralt, skal lærerne på de frie skoler forhandle sig til de ekstra ved de lokale lønforhandlinger med skolen. »Det bliver ikke nogen let opgave – det ved jeg godt«, siger Uffe Rostrup, som lover, at sekretariatet vil gøre sit til at klæde tillidsrepræsentanterne på til de kommende lønforhandlinger.

En spørger vil vide, om ikke Moderniseringsstyrelsen får røde ører, når de læser lønsammenligningerne og opdager, at lærerne på de frie skoler får væsentligt mindre end kollegerne i folkeskolen.

Overhovedet ikke, fortæller Uffe Rostrup. »MOS siger det meget klart: Det går jo godt på vores område, og der er ingen rekrutteringsproblemer, så der er ingen grund til at udbetale højere løn. Og så siger de, at hvis vi vil have højere løn, så kan vi jo bare søge over i folkeskolen.

Det er sørgeligt, men det er sådan, de ser på det«, siger Uffe Rostrup.

karakter. Før søgte de information og afklaring – nu lægger de op til debat.

En mandlig efterskolelærer mener, at papirets formuleringer er gummiparagraffer. Og hvad kan man bruge dem til, når papiret ikke er juridisk bindende for skolen, vil han vide?

Uffe Rostrup giver spørgeren ret i, at papiret ikke forhindrer skolens leder i for eksempel at ændre i opgaveoversigten med kort varsel. »Sådan er det. Vi kan ikke tvinge skolerne til noget med det her papir«, siger han.

Alligevel mener han, at det giver nogle gode handlemuligheder, også lokal.

Papiret præciserer, hvad god arbejdsgiveradfærd er på en række område, og det har en betydning. For Moderniseringsstyrelsen og skoleforeningerne er forpligtet af papiret, og de vil rådgive ud fra det, og

En anden sætter spørgsmålstegn ved, om FSL gjorde nok for at presse arbejdsgiverne ved forhandlingerne. Hvorfor sendte man ikke strejkevarsel, så man kunne komme i forligsinstitutionen?

Uffe Rostrup er enig med spørgeren i, at resultatet ikke er prangende. Men han mener ikke, at FSL ville få noget ud af at gå i forligsinstitutionen eller i strejke: »Arbejdsgiverne og politikerne ville ikke afkald på noget af det, de vandt under lockouten. Der var al for meget politisk prestige på spil til, at vi kunne ændre noget. Man skal ikke gå i forligsinstitutionen, hvis man ikke har en meget god ide om, hvordan man kommer ud igen, for så ender man i en strejke. Og jeg tror ikke, at vi kunne strejke os til et bedre resultat. Jeg tror ikke, at medlemmerne var indstillede på en strejke – det har vi hørt igen og igen.

Og man skal ikke indlede en strejke, hvis ikke medlemmerne ønsker det«, siger Uffe Rostrup.

Gitte Haastrup Hansen, Vejle Friskole, kom for at høre, om der var nogle fremskridt i den nye overenskomst. Efter mødet syntes hun, at hun var blevet klogere og beriget – ­ også af snakken med de andre i pausen.

PAPIRET HAR KROGE Da Uffe Rostrup gennemgår det nye arbejdstidspapir, skifter spørgsmålene

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

17

OK15

OK15 / FERIE

Pas godt på de nye på skolen Illustration · Malene Rauhe

OK15 / FERIE

Nu kan du holde rigtig ferie Overenskomsten normaliserer lærernes sjette ferieuge

D

en nye overenskomst giver dig ret til at selv at placere din sjette ferieuge. Du kan altså – hvis forliget vedtages – placere fem feriedage på skoledage og ikke kun holde fri, når skolen er lukket. Du får altså mulighed for at holde ferie på samme måde som alle andre.

Reglen gælder fra det ferieår, som starter den 1. maj 2015. Det forudsættes, at du så tidligt som muligt giver skolens ledelse besked om, hvornår du ønsker at afholde ferien, og ferien skal placeres, så ferieønskerne tager hensyn til skolens samlede planlægning.

Det er dig, som er den udfarende kraft her. Din leder kan altså ikke bare placere alle lærernes ferier i en uge, hvor skolen alligevel er lukket. Lederen skal tværtimod forsøge at imødekomme dine ferieønsker. Omvendt må ønskerne ikke karambolere med skolens samlede planlægning, og lederen har ret til at afvise dit ønske, hvis det giver store problemer for skolens planlægning.

Den sjette ferieuge er ikke ny. Og reelt er det ikke en ferie.

Det er de fem særlige feriedage, som kaldes den sjette ferieuge. Du har også tidligere haft de særlige feriedage, men det er ikke sikkert, at du har opdaget det. Mange steder er de nemlig indregnet i årsnormen, og de bliver ikke holdt som hele og sammenhængende dage.

Det er det, du får ret til nu.

Hvis du ønsker det, kan du også få feriepengene udbetalt.

MHV

18

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

Forliget lægger vægt på at fastholde og støtte de nye lærere

P

arterne bag overenskomstforliget ønsker, at lærerne og ledelsen på den enkelte skole har fokus på, hvordan de støtter og fastholder nye lærere. Det er nemlig vigtigt at ”… lette (de nyansattes) selvstændige varetagelse af arbejdsopgaverne”. Det fremgår af teksten til det forlig, som Lærernes Centralorganisation (LC) og Moderniseringsstyrelsen (MOS) indgik mandag den 9. marts.

Under punktet ”God start på lærerlivet” foreslår forligsparterne, at hjælpen til den nyansatte for eksempel kan vise sig ved • at der tages hensyn til den nye, når fag og opgaver fordeles; • at den nye får opgaver, som matches af hans eller hendes kompetencer og erfaringer; • at den nyansatte styrkes med ekstra kvalificerende uddannelsestilbud; • at skolen tilbyder supervision og/eller etablerer en mentorordning for nyansatte, som på den måde får glæde af både vidensdeling og kompetenceudvikling; • at skolen er særlig opmærksom på de nyansattes arbejdsmiljø og trivsel på skolen.

Ved nyansatte forstås ansatte, som har mindre end to års ansættelsesanciennitet.

skituren 2016

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk GRATIS præsentationstur 14. - 18. april 2015

Sälen, Trysil og Hemsedal Få mere information tlf. 8723 1245

i sk

6 1 0 2 r e l

o k s

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

troværdighed ærlighed tryghed

20

FRIE SKOLER NR. 3 路 18. MARTS 2015

NYHED NØDHJÆLP Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto · Rumle Skafte

Lærer starter nødhjælpsorganisation Sanne Thor Pohl, der til daglig er lærer på Sct. Joseph Søstrenes Skole i Charlottenlund, har stiftet sin egen nødhjælpsorganisation

D

a Sanne Thor Pohls børn stadig var små, og hun brugte tid som træner i den lokale sportsklub, så tænkte hun af og til på, at når børnene engang blev store, så ville hun bruge den overskydende tid på velgørende arbejde. Den tid er kommet nu, og præcis hvad tiden skulle bruges på, gik op for hende på en lænestol i haven en dag sidste sommer. Hun vil lave en nødhjælpsorganisation til fordel for skoler og børn i den tredje verden »Jeg blev simpelthen så glad det sekund, det gik op for mig«, fortæller Sanne Thor Pohl, der til daglig er lærer og tillidsrepræsentant på Sct. Joseph Søstrenes Skole skole i Charlottenlund.

Siden sidste sommer har Sanne Thor så fået sig et cvr-nummer, en foreningskonto, og, som den største hurdle, fået tilladelse til at drive en velgørende organisation hos Indsamlingsnævnet. Dermed er The Thor Aid Foundation nu en realitet, og principperne for organisationens arbejde er også klar. Foruden indsamling af penge er kongstanken at indsamle overskydende materialer fra skoler, foreninger og firmaer. Det kan være gamle engelskbøger, men det kan også være materialer fra et stort firma, der skifter adresse eller navn og derfor har et overskud af kuglepenne og brevpapir, der er ubrugelige for firmaet, men af kæmpe værdi for ressourceknappe skoler i Nepal. »Der er så meget spild i vores del af verden, som kan hjælpe andre steder«, siger Sanne Thor Pohl.

HJÆLP FRA FATMAN Velgørende organisationer bliver jævnligt sat under kritisk lup, i forhold til om pengene nu også bliver brugt til præcis, hvad der påstås, og hvor meget der ryger til administration. Derfor er der løbende dokumentationskrav, og Sanne Thor Pohl har brugt meget tid på det formelle arbejde. I erkendelse af, at der er faldgruber og i håbet om at undgå dem har hun ikke kun la

det sig inspirere af velkørende organisationer, men også spurgt om råd, hos en, det gik galt for. Entertaineren Master Fatman kom i 2010 i en mediestorm på grund af uregelmæssigheder i hans indsamling til børnehaver i Brasilien. »Jeg vil have fat i en, som det ikke var lykkedes for, så jeg var opmærksom på, hvad der kunne gå galt. Derfor skrev jeg til ham, og han skrev sødt tilbage med gode råd i forhold til at få en revisor, tilladelser osv.«, siger Sanne Thor Pohl.

De første hjælpeprojekter, som Sanne Thor Pohl har knyttet sin organisation til, er at hjælpe en skole i Cambodia med at få nye undervisningsmaterialer, et skolebygningsprojekt i Nepal og indsamling til en skolebus til en skole i Indien. Det tager tid at samle ind, men Sanne Thor Pohl er glad for at bruge den.

Hun havde også overvejet, at hun kunne blive frivillig i en etableret organisation, men at kunne følge pengene og se, hvad de udmønter sig i, er det, der begejstrer hende. »Det gør en så godt. Jeg fik nogle billeder af børn i Cambodia, som havde fået en masse bøger ud af nogle småpenge, jeg havde samlet sammen på et loppemarked. Jeg kunne ikke lade være med at tude af glæde«.

Vil du gi’?

Hvis du vil støtte The Thor Aid Foundation med penge eller materialer, så kontakt Sanne Thor Pohl: thethoraid@gmail.com

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

21

v o j s r o v h t Stede videnskab er en

igheder l u m f a n n verde e – e s r e v e i Uni Skoledag

Hele klassen hele dagen

Klar til at lege hjernen større?

En skoledag i Universe indeholder engagerende undervisningsforløb og fri leg i parken. Uanset om I bygger robotter, udforsker vulkaner indefra eller blæser lunger op med et sugerør, garanterer vi lige dele grineflip og voksehjerne. Både hjernen og kroppen udfordres på helt nye måder, og eleverne lærer at omsætte teori til praksis inden for naturfag, innovation og meget mere.

Spændende forløb til alle klassetrin

2.800,Pris for skoleåret 2015 – 2016

Sådan kunne jeres dag se ud 10:00 Undervisningsforløb/ oplevelsesbånd

Tag din klasse med til en forunderlig verden, hvor børn er raketingeniører, og voksne er legebørn. Alle vores 14 forløb lever op til Fælles Mål og er integrerede i ét dagsprogram, som er tilpasset til indskoling, mellemtrin og udskoling.

12:00 Frokostpause

Læs mere om alle vores skoleforløb på universe.dk/skoler eller ring til os på 8881 9500

16:00 Tak for i dag

12:30 Fri leg 14:00 Undervisningsforløb/ oplevelsesbånd

Hvad vil I blive klogere på?

Her er 4 af de 14 forløb, vi udbyder. Se mere på universe.dk/skoler

Fremtiden har brug for kloge og kreative naturvidenskabelige og teknologiske hoveder, der kan tænke opfindsomt og ud af boksen. Forløbene er designet til at udfordre elevernes evne til at tænke innovativt og problemløsende i en legende og inspirerende ramme.

Opfinderuniverset

Innovations specialisten

Mærk Matematikken

Organspecialisten

Eleverne bliver stillet over for en udfordring, der tager udgangspunkt i deres egen hverdag. De bliver tilbudt forskellige værktøjer og materialer, og resultatet er en konkret opfindelse, der til sidst skal præsenteres.

Hvem har den bedste idé, der kan løse problemet?

Gennem en narrativ ramme bliver eleverne ansat i en innovations-virksomhed, der har til hovedformål at opfinde nye geniale ideer.

Eleverne skal via WeDo og deres evne til at samarbejde konstruere deres eget produkt.

Forløbet er et stjerneløb, hvor eleverne er på en undersøgende og eksperimenterende opdagelse i parken. Vi skal bl.a. finde højden på Blå Kube, finde omkredsen på parkens store hamsterhjul, give ordrer ved gravemaskinerne og meget mere. Parkens unikke design gør det muligt at arbejde med anvendt matematik på en inspirerende og nærværende måde.

Alle organer er vigtige, men vi vil se lidt nærmere på f. eks hjerte, øje og lunger. Hvad er et organ og hvad kan det? Kan man finde pupillen? Og hvor lille er stigbøjlen egentlig?

Organerne undersøges i det nye naturfagslokale FUF ved hjælp af diverse redskaber som skalpel, sav og hvad der ellers er brug for.

RSE E V I N U LEJRSKOLE

Overnat i vores hyggelige lejrskole med fuld forplejning og gør jeres skoledag til en lærerig lejrtur.

universe.dk/lejrskole

Alt det praktiske • • • • •

Prisen for en hel dag inkl. 1 undervisningsforløb er 2.800 kr. inkl. moms.

Prisen er for skoleåret 2015-2016 med max 28 elever og 2 lærere.

Skoledage skal bookes min. 14 dage i forvejen.

På skoledage vil der være begrænset adgang til attraktionerne.

Skoledage ligger på udvalgte hverdage (man-fre) i følgende perioder: 7. april - 29. maj og 31. august - 9. oktober 2015.

• På parkdage kan undervisningsforløb bookes for 1.695 kr. (ekskl. entré).

Universe · Mads Patent Vej 1 · 6430 Nordborg · info@universe.dk · universe.dk

...hvor sjov er en videnskab

 Læs mere om Knud Linholm Lau på www.organisering.dk

NYHED FAGFORENING V. 2.015 Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Fagforeningen får ikke flere medlemmer – den vinder dem

Foto · Frie Skoler

Kreds 2 inviterede til workshop om organisering, fagforening, medlemshvervning og nye veje

Organisationsekspert Knud Lindholm Lau ruskede op i forestillingerne om medlemshvervning.

F

agforeningerne er i modvind i øjeblikket, men de kan stadig udvikle sig, blive større, stærkere og få mere indflydelse.

Det mener organiseringseksperten Knud Lindholm Lau, der i slutningen af februar leverede indholdet til en kreds 2-workshop om den uimodståeligt attraktive fagforening.

Knud Lindholm Lau har i en snes år hjulpet mange meget forskellige fagforeninger med at udvikle og ændre sig, og ifølge ham går vejen til en højere organisationsprocent, øget medlemstilfredshed og større indflydelse ikke gennem dyre kampagner hos reklamebureauer: »Man skal være forsigtig med at ville annoncere fagforeningen ned i halsen på medlemmerne«, sagde han.

Problemet med reklamekampagner er dels, at de ikke virker særligt godt, dels at medlemmer på den måde overser det, som er helt unikt: At fagforeningen er et fagligt fællesskab, som har medlemmer og ikke kunder. »Dyre kampagner kan give bagslag, fordi de reducerer fagforeningen til et firma som flere andre, der bejler til de potentielle medlemmer«, sagde han.

»Det er ikke nok, at man er god til at argumentere for sin sag. Man skal også have en god sag at argumentere for«, sagde han, inden han sendte det lille dusin tillidsrepræsentanter, som deltog i workshoppen, ud i gruppearbejde. De skulle give FSL et hurtigt servicetjek: Hvad gør foreningen allerede godt i dag, og hvad kan den gøre endnu bedre i fremtiden?

FREMTIDEN SKAL VINDES Hvis en fagforening som for eksempel Frie Skolers Lærerforening (FSL) i dag vil have flere og mere loyale medlemmer, skal den styrke de fire hjørnesten: gode relationer, (medlems-) relevant argumentation, aktiv involvering og vedkommende aktiviteter.

Men det vigtigste er tillid, og tillid er ikke noget, man får, men noget, man vinder. Man vinder tillid blandt andet ved at have gode og tætte relationer til sine medlemmer – for eksempel via tillidsrepræsentanterne – ved at kende, fokusere på og argumentere ud fra medlemmernes verden og virkelighed, og ved at sørge for, at det er medlemmerne, som er i fokus for foreningens udvikling og tilbud.

Men man skal også sørge for at have gode varer på fagforeningshylderne:

24

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

FAGET SKAL I FOKUS Efter gruppearbejdet kommenterede Knud Lindholm Lau de mange indspil. Afslutningsvis pegede han på, at fremtidens fagforening ikke kan nøjes med at forholde sig til klassiske emner som løn- og arbejdsforhold. Flere og flere af os tænker os ikke som lønmodtagere, men som fag-professionelle, og det identitetsskred skal fagforeningen være opmærksom på: »Fagforeningen skal ud over at varetage klassiske fagforeningsopgaver være en kompetent sparringspartner i udviklingen af faget, fagligheden og professionen«, sagde han.

Og han ved, hvad han taler om. Han hjalp en kreds i Socialpædagogernes Landsforbund (SL), og mens SL som helhed har mistet en procent af sine medlemmer, har hans kreds vundet fire.

iXplore

1.-10. klasse

– Digitale systemer til naturfag og matematik iXplore er en ny generation af digitale systemer til matematik, natur/teknologi, geografi, biologi og fysik/kemi. Med iXplore får du komplette systemer, der sikrer progression, sammenhæng og tværfaglighed i naturfags- og matematikundervisningen fra 1.-10. klasse.

Med iXplore får du adgang til: • Interaktive systemer med kernestof • Opgaver, aktiviteter, quizzer og adaptive test • Oplæsning af tekst, animationer, videoer og leksika • Notefunktion, logbog og kommunikationsværktøjer • Lærervejledninger og evalueringsmoduler • Fællesfaglige forløb til alle klassetrin.

Bestil en måneds gratis prøveabonnement på www.goforlag.dk/prøveabonnement

Vind en klasseudflugt til Danfoss Universe, Den Blå Planet eller Experimentarium!

Inkl. undervisningsforløb, overnatning, forplejning og transport.

Deltag i den store iXplore-konkurrence om et bæredygtigt lokalmiljø for 3.-8. klasse.

Læs mere på www.goforlag.dk/ixplorekonkurrence

NYHED PENGEUGE Af Morten Reil Sørensen · redaktionen@frieskoler.dk

Privatøkonomi er også skolens ansvar I Pengeugen lærer elever fra hele landet om lån, renter og privatøkonomi. Det er nødvendigt - mere end 50.000 unge er registreret som dårlige betalere hos RKI

D

et var Pengeuge i uge 11. I år havde 385 skoler valgt at arbejde med det undervisningsmateriale, som Finansrådet og Matematiklærerforeningen stiller gratis til rådighed for 7. og 8. klasser. Med 'i pakken' fulgte et tilbud om gæsteundervisere, og på Refsvindinge Friskole havde to bankrådgivere fra Frørup Andelskasse påtaget sig at give 7. klasse en introduktion til basal privatøkonomi. »Et budget består af indtægter og udgifter. Så kan der være overskud, underskud eller balance - der skal helst være overskud eller balance. Men hvad er jeres indtægter egentlig? « spørger bankrådgiver Mette Bak. »Jeg får 6-700 kroner i lommepenge om måneden, svarer en af pigerne. En anden pige får 250 kroner, mens en af drengene selv tjener 500 kroner på sit fritidsjob og får 500 kroner i lommepenge oven i. Generelt har eleverne en del penge at gøre med, men ingen af dem lægger et budget. Endnu.

ØKONOMISK FORSTÅELSE GÅR I ARV

i RKI som dårlig betaler, inden han eller hun fylder 30 år. Det er de barske kendsgerninger, som sidste år fik pengeinstitutternes interesseorganisation, Finansrådet, til at tage initiativ til Pengeugen. Det fortæller vicedirektør Louise Mogensen. »Mere end 50.000 unge mellem 18 og 30 år er registreret i RKI, og det er alt for mange. De tager måske nogle lån, som de ikke kan gennemskue, og ender med at få en dårlig start på voksenlivet. Det gør det vanskeligt for dem at etablere sig senere hen«, siger Louise Mogensen. Ny dansk forskning fra Københavns Universitet viser samtidig, at den primære årsag hverken er økonomiske konjunkturer eller pludseligt opståede livskriser. »Dårlig økonomisk forståelse går i arv. Den primære årsag er, at forældrene er dårlige betalere. Hos Finansrådet anerkender vi forældreopgaven, men måske er det ikke altid forældrene, der er de bedste til at lære de unge om økonomisk ansvarlighed. Tag bare tv-programmet Luksusfælden. Det er et godt eksempel på, at der er et stort behov for at give de unge nogle økonomiske værktøjer«, siger Louise Mogensen.

Statistisk set vil mindst én af eleverne i klassen blive registreret

Fotos · Morten Reil Sørensen

LIDT FOR MANGE SMARTE LÅN

Undervisningen i Pengeugen skal styrke elevernes økonomiske forståelse, siger bankrådgiver Martin Skov Christensen.

26

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

Men er det skolens opgave? Ja absolut, mener matematiklærer i 7. klasse på Refsvindinge Friskole«, Bjarne Mouritzen. »Det er en skoleopgave på samme måde som sexualundervisning og sund kost.

Det er også en dannelsesopgave i samarbejde med forældrene.

Men i forhold til økonomi ligger der et stort ansvar på matematiklæreren.

Hvad betyder 'pro anno'? Hvad er afdrag? Bankrådgiver Mette Baks indføring i privatøkonomiske nøglebegreber blev afsluttet med en gang »Økonomi på spil«.

HVER ANDEN UNG FORSTÅR IKKE PRIVATØKONOMI

Hvis vi lærer dem at regne og at gennemskue, hvad forskellige lån koster, så er de godt hjulpet«, siger Bjarne Mouritzen.

Han plejer selv at inddrage reklamer fra blandt andet L'easy, D:E:R og Bilka. Her skal eleverne fx regne ud, hvad det koster at låne til den nyeste iPhone, og hvor lang tid det tager at betale den med et af de 'hurtige' lån. Ofte er telefonen forældet, inden den er betalt af. »Mange af eleverne bliver forbavsede over de årlige omkostninger i procent, når de regner gebyrerne med. For eksempel havde vi på et tidspunkt et Bilka-lån med en ÅOP på 56. Der er altså lidt for mange af de lidt for smarte lån. Og det er helt usmageligt, at man som ung kan stå på et værtshus fredag aften og få et sms-lån til ågerrenter (over 1.000 procent i ÅOP, red.) over mobiltelefonen«, siger Bjarne Mouritzen.

MANGE MISTER OVERBLIKKET Måske er begrebet 'penge' også blevet sværere at gennemskue? Det mener i hvert fald matematiklærer og souschef Ketty Rode fra Refsvindinge Friskole. Hun opfordrer ofte forældrene til at lade deres børn betale med 'rigtige penge' i stedet for altid at bruge dankort. »De unge forældre er jo vokset op med kreditkortet og har nu også MobilePay og Swipp. Men der går noget tabt, når man ikke har pengene imellem fingrene«, siger Ketty Rode.

Den problemstilling kan bankrådgiver Martin Skov Christensen nikke genkendende til. »Hos os oplever vi en del 18-årige, som mister overblikket, når de går ud og svinger deres helt nye dankort«, siger Martin Skov Christensen. Efterfølgende går mange af dem og 'gemmer sig' og ikke har lyst til at tage konfrontationen med banken. »Når vi så får dem ind og hjælper dem i gang med at lægge budget, falder der ro på. Og de er jo superstolte, når de bagefter kommer tilbage og har fået styr på det. Det handler om at få den enkelte til at tage ejerskab over sin egen økonomi«, siger bankrådgiveren. Egentlig er det simpelt: Man skal kravle, før man kan gå. »Det er en fundamental forståelse for indtægter og udgifter, der skal til. Jeg plejer altid at sige, at man skal sætte sig ned

En undersøgelse fra Finansrådet viser, at 52 procent af de unge mellem 15 og 24 år mangler fundamentale privatøkonomiske kompetencer.

For eksempel kan kun 45 procent udregne de korrekte udgifter for et lån i flg. opgave: Hvilket lånetilbud er det billigste?

1. At låne 1.000 kr. til 8 pct. i rente om året samt 50 kr. i gebyr og betale pengene tilbage efter 3 måneder 2. At låne 1.000 kr. og betale 1.100 kroner tilbage efter 3 måneder 3. At låne 1.000 kr. til 10 pct. i rente om året og betale pengene tilbage efter 3 måneder

Kilde: Finansrådet

GRATIS MATERIALER På pengeuge.dk kan man downloade de gratis undervisningsmaterialer »Viden om Penge« til 7. klasse og »Styr på dine penge« til 8. klasse.

Her er også mulighed for at få adgang til de digitale spil »Pengespillet«, »Økonomi på spil« og dilemmaspillet/klassekonkurrencen »Nå dit mål«.

Desuden links til andre undervisningsmaterialer.

med blyant og papir, så man kan viske ud og justere. Det er dér, det hele starter. Netbank og alt det elektroniske er først en hjælp, når man har forstået det basale«, siger Martin Skov Christensen.

OPSPARING TIL 30 POINT Tilbage i 7. klasse er dagens program ved at være overstået - en dobbeltlektion med gennemgang af basal budgetlægning, lån og opsparing. Dagen slutter med en gang »Økonomi på spil«, hvor eleverne får testet deres viden. »Vi tager 'opsparing' til 30 point«, lyder det fra gruppen bagerst i lokalet. »Hvordan kan du spare op, hvis der ikke er overskud på budgettet?« spørger Martin Skov Christensen. Svaret afslører, at der er håb forude for eleverne i Refsvindinge. »Så må man lade være med at bruge så meget«, siger Daniel fra 7. klasse.

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

27

Annoncer

Kompetent rådgivning til jeres skolerejse BARCELONA FLY fra kr.

1.980 pr. person 5 dg/4 nt.

FLY OGSÅ FRA BILLUND

Hos BENNS sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Rejsen skræddersyes efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af studierejsen, fagligt som socialt.

Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse Andre rejsemål:

Athen, fly, 5 dg/4 nt ...............................

Berlin, rutebus, 4 dg/3 nt .......................

Krakow, fly, 5 dg/4 nt ............................

Paris, fly, 5 dg/4 nt ...................................

Edinburgh, fly, 5 dg/4 nt .....................

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

2.395,795,1.780,1.975,2.040,-

Top 3 faglige besøg i Barcelona: • Gaudi-tematur • Byrundtur på cykel eller til fods • Besøg den ufuldendte katedral La Sagrada Familia Pris er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Lone på tlf: 46 91 02 59 lope@benns.dk

www.benns.dk

Dit personlige rejsebureau

BLIV KLOGERE PÅ VERDEN Lær en anden kultur indgående at kende og få et ekstra familiemedlem.

Du kan blive værtsfamilie i en kort eller længere periode - men uanset hvad varer oplevelsen hele livet!

Udvekslingsstudenterne er mellem 15-18 år og kommer til Danmark fra august 2015.

WWW.AFS.DK 28

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

Annoncer

INKL. PROGRAMPAKKE

BERLIN fra kr. 1.298,-

Berlin er et af vores allermest populære rejsemål, og det er der flere grunde til. Nogle af de vigtigste er at grupperne får lave priser, god kvalitet, spændende program, tryghed også når eleverne er på egen hånd - og så er det nogle gange billigere end at tage på skolerejse i Danmark!

BERLIN BILLIGST FRA KR. 698,Busrejse - 3 dage /2 nætter 698,Rutebus - 3 dage/ 2 nætter fra kr. 848,- (små grupper)

SPECIALTILBUD!

BERLIN INKL. PROGRAM FRA KR. 1.298,-

I får: busrejse Berlin t/r, 4 overnatninger på hostel, 3 timers guidet cykeltur, éntre ved Museum am Check Point Charlie og guidet besøg ved Stasifængslet i Hohenschönhausen.

Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skolerejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe.

Ring GRATIS 80 20 88 70.

Tommy Iversen

VARIERET PROGRAM FULD VALUTA FOR PENGENE VENLIG OG INDBYDENDE FrieSkoler_Berlin_feb15.indd 1

Heine Pedersen

Kirsten Kallesøe

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 2/26/2015 2:42:50 PM

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

29

Læs og deltag i debatten på visionerforskolen.dk og på twitter under hashtagget #VisionFS

#VisionFS VISIONER FOR SKOLEN Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Illustration · Fotolia

Skolefolk vil sætte en

NY DAGSORDEN Et nyt debatnetværk vil inspirere til udvikling af skolen uden hensynstagen til ideologiske og politiske skel

D

et er på tide, at de, der dagligt står med skolen i hænderne, også begynder at sætte dagsordenen for skoledebatten og fremlægger visioner formet af daglig praksis. Nogenlunde sådan kan man betegne filosofien i et nyt forum for skoledebat, hvor skolen bliver diskuteret i blogform, på twitter og på Christiansborg.

Visioner for Skolen hedder det, og en af de aktive kræfter er Søren Rasmussen, der er pædagogisk leder på Kornmod Realskole. »Både jeg og andre i skoleverdenen har manglet et fællesskab, hvor vi kunne tale om skoleværdier uden en underliggende politisk dagsorden. Et sted, hvor debatten er præget af gensidig respekt og ikke ideologiske kampe, og hvor man kan dele sine drømme for skolen«, siger Søren Rasmussen.

Centrum for debatten er hjemme-

30

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

siden visionerforskolen.dk og twitter, hvor hashtagget #VisionFS samler debatindlæggene. Og at der er noget om vores rutinemæssige lovprisning af den korte afstand mellem menigmand og magthaver i Danmark, blev tydeliggjort, da Visioner for Skolen-debattørerne i slutningen af februar, efter få måneders eksistens, blev inviteret til Christiansborg af den radikale Lotte Rod for at dele deres ideer. Lotte Rod tweetede bagefter sin begejstring for et inspirerende møde, og netop inspiration er, hvad Søren Rasmussen håber, at debatnetværket kan kvalificere skoledebatten med. For det er på tide, at skolefolk tilbageerobrer dagsordenen fra eksperter og politikere, mener han. »Det, vi bidrager med, er en ’bottom up’-proces, hvor de, der har den daglige føling med skolen, fortæller offentligheden, hvad det er for en skole, de drømmer om. Vi vil have folk til at diskutere deres drømme for skolen over kaffen på lærerværelset og i kronikker og læserindlæg. På hjemmesiden vil vi stå for en debat, hvor mange stemmer kan blive inspirerede af hinanden, og føre de bedste argumenter videre ud«, siger Søren Rasmussen.

Ligesom initiativtagerne i Visioner for Skolen går på tværs af ideologier, går den også på tværs af frie skoler og folkeskolen. Det skel behøver ikke være så vigtigt, ifølge Søren Rasmussen. »Fælles for skolerne er, at de har en samfundsopgave med at lave de skoler, vi har brug for, og opdage, hvilke skoler vi endnu ikke ved, vi har brug for i fremtiden. Det er en fælles rejse for både de frie skoler og folkeskolerne«, siger Søren Rasmussen.

Alle, der har lyst til at bidrage til debatten, kan få deres indlæg med på Visioner for Skolen, og senere på foråret bliver der holdt endnu et debatmøde på Christiansborg, hvor deltagerne kan udveksle visioner for deres drømmeskole.

Søren Rasmussen har selvfølgelig også selv et bud: »Jeg drømmer om en skole, hvor elevernes stemme vægtes meget, så det, der optager dem for eksempel med informationsteknologi, også afspejles i skolen.

Det skal være en skolegang, der rækker ud over skolen og ind i det samfund, der omgiver den. I erhvervslivet, i aktuelle problemstillinger. En skole, som tager stilling til problemer, der ikke er fiktive, men reelle«.

Annoncer

DIGITALE LÆREMIDLER FRA CFU • Lån e-bøger • Stream film og tv • Vurdér digitale læremidler Læs mere på cfu.dk L

CFU servicerer grundskoler og ungdomsuddannelser med læremidler, vejledning og kurser.

Å OS P MØD ARKS L M DAN FESTIVA GS ÆRIN S

MART 3.-4.A CENTER B E LL

Find dit lokale CFU på cfu.dk

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Pædagogik og etik Pædagogik og etik Hvor fører folkeskolereformen os hen?

Hvor fører folkeskolereformen os hen?

aftalen Tlf: 0 3 1 9 5

Trysilfjellets billigste skiutleie Pris eks alpinpakker

2015 28. 28 junijuni - 4.- 4. julijuli2015

Pædagogik og etik

Har vi en skole for folket efter folkeskolereHar vi en skole for folket efter Hvor fører folkeskolereformen formen?

Hvor blev dannelsen af?

Hvor fører folkeskolereformen?

Hvor blev uddannelsestænkningen os hen?

Siden dannelsen28. af?juni Hvor fører uddan-danske 4. juli folke2015 1990’ernesnelsestænkningen PISA-chok har denos hen? skole udsat for et eft massivt politisk pres Siden PISA-chok Har viværet en skole for1990’ernes folket er folkeskolerefor at udvikle til dannelsen det, manfolkeskole iaf? dag kalder for harsig den danske været formen?

Hvor blev Hvor fører en kompetenceskole.pres Mød uddannelsestænkningen os hen?politisk Siden udsat og for outputstyret et massivt og debatter med Kjeld Holm, Lars-Henrik 1990’ernes PISA-chok harsig dentildanske folkefor at udvikle det, man i skole været udsat for etfor massivt politisk pres Schmidt, Ove Korsgaard, Asger Baunsbakdag kalder en kompetencefor at udvikle til von det, Oettingen manskole. i dag kalder for og sig outputstyret Mød og Jensen, Alexander og Niels en kompetenceskole. Mød debatter med Kjeld Holm, LarsBuur Hansen m.flog . outputstyret

fsl.dk/ok15

os hen?

og debatter medSchmidt, Kjeld Holm, Henrik OveLars-Henrik Korsgaard,

Schmidt, Ove Korsgaard, Asger BaunsbakPris 4.300 kr.

Asger Baunsbak-Jensen, Alex-

Jensen, Alexander vonOettingen Oettingenog og Niels Niels ander von www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284 Buur Hansen m.fl .

Buur Hansen m.fl.

Pris 4.300 kr.4.300 kr.

Pris

1 dag

6–8 dgr

Barn 0–6 år Alpint og snowboard Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr Voksen nybegynner alpint/snowbl.

Voksen middels Alle typer utstyr Avansert alpint

80 195 255 295 350

295 595 695 795 970

Avansert pluss alpint

435

1150

Langrenn Racing Langrenn standard Langrenn Ungdom 0–15 år

255 155 130

695 44 320

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

Opptil 50 % for Efterskoler Vi kan transportere skiutstyret til din hytte.

SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

Tlf +47 03195 - info@skishop.no

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

31

INTERVIEW Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Illustration · Helle Scheffmann

Det er på tide at behandle børn som børn Det er misforstået hensyn at behandle børn som små voksne med kvalificerede meninger om alt fra matematikundervisning til madindkøb, mener den kendte tyske børnepsykiater Michael Winterhoff

32

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

De voksne er i panik

J

a ja, tænker man. Eller måske rettere: Åh nej. Endnu en stemme i koret af dem, der siger, det hele går ad helvede til. Med børnene og ikke mindst dem, der opdrager dem: forældre, pædagoger og lærere. Budskabet er ikke specielt opløftende, men det er svært at drage andre konklusioner efter en times samtale med den tyske børnepsykiater og forfatter Michael Winterhoff. Han har i en årrække været en dominerende stemme i den tyske debat om børn, og i slutningen af 2014 udkom hans bog 'Hvorfor bliver vores børn små tyranner?' på dansk.

Bogen er en 185 sider dirrende alarmklokke. For ifølge Michael Winterhoff er der opstået nogle grundlæggende relationsforstyrrelser mellem børn og voksne, og de forstyrrelser betyder, at et stort antal børn ikke udvikler sig, som de skal. Deres psykiske modenhed står ganske enkelt ikke mål med deres alder, og det forårsager problemer fra skolestart, og problemerne hænger stadig ved, når de skal studere og passe et job som unge og voksne.

Den slags forfaldsanalyser om nye generationer har en lang tradition, så er der mere grund til at lytte til Michael Winterhoff end så mange andre dommedagsprofeter? Det må argumenterne afgøre, men faktum er, at mange lytter til Michael Winterhoff. Hans bog er blevet oversat til 16 sprog, og den har solgt mere end en halv million eksemplarer, også selv om bogen nok føles som et spark i selvfølelsen for de fleste, der beskæftiger sig med børn- ikke mindst forældre.

De eneste, Michael Winterhoff frifinder, er børnene selv.

Deres udvikling, eller mangel på samme, er derimod resul-

Ifølge Michael Winterhoff er der opstået en række relationsforstyrrelser mellem børn og voksne. Nogle af hans forklaringer rimer på, hvad man har hørt før: 68-oprøret og et opgør med den autoritære skole, som gik for langt.

Men derudover har Michael Winterhoff også en knap så velkendt forklaring: At verden fra lanceringen af Windows 95 for 20 år siden har ændret sig helt grundlæggende og i et tempo, der er uset i historien: »Hvis du i 1995 havde fortalt nogen, hvordan vi lever i dag, så ville ingen af dem have troet dig. Overgangen fra en analog til en digital verden er gået for stærkt og udfordrer de voksne, som befinder sig i en konstant paniktilstand, som de overfører på børnene«, mener Michael Winterhoff.

Paniktilstanden kommer ifølge Michael Winterhoff af en permanent konfrontation med nyheder fra krige og katastrofer, af altid at skulle være tilgængelig, og følelsen bestyrkes yderligere af, at traditionelle identiteter er under opløsning i en stadig mere globaliseret verden. Er man dansker, europæer, verdensborger, og hvor stopper og starter ens ansvar?

Usikkerheden og det hastige informationstryk giver behov for at vende sig mod det helt nære, og hvad er tættere på end børnene?

I en usikker verden bliver det ifølge Michael Winterhoff her, at de voksne søger anerkendelse og sikkerhed, uagtet at børnene har brug for, at forholdet vender den modsatte vej: Voksne, der er voksne, og som møder børnene med en ro og naturlig autoritet.

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

33

Pressefoto

Michael Winterhoff er tysk børne- og ungdomspsykiater og forfatter. Hans bøger har vakt både kritik og debat i toneangivende tyske medier som Die Zeit og Der Spiegel. 'Hvorfor bliver vores børn små tyranner?' er udgivet af forlaget Plurafutura publishing.

tatet af nogle basale problemer i den relation, som voksne i dag plejer til børn. Først og fremmest at børn ikke længere bliver behandlet som børn men snarere små voksne, og at den følelsesmæssige relation mellem børn og voksne derved er vendt på hovedet.

UDVIKLING SKER IKKE AF SIG SELV Ikke alle vil formentlig se det som et problem, hvis en forælder eller lærer siger, at de behandler deres børn eller elever som ligeværdige, men det gør Michael Winterhoff.

Ifølge ham skal forholdet være hierarkisk. Alt andet er at svigte barnet og i yderste konsekvens at tage barndommen fra dem.

Når forældre tager mindre børn med på råd i stedet for at gemme voksenemnerne til efter barnet er puttet, så stiller man følelsesmæssige og mentale krav til de små, som de slet ikke kan honorere. Og resultatet er det samme, når skoler beder børn tage ansvar for deres egen læring, længe før de er klar til at tage det ansvar på sig, siger Michael Winterhoff: »Det er fatalt og helt urimeligt at behandle børn som små voksne. Børn udvikler sig ikke af sig selv, men ved at have autoriteter og faste rammer og ritualer, som de kan læne sig op ad«.

Han advokerer ikke for strengere opdragelse men for, at de voksne tager voksenrollen på sig og lærer børnene empati, behovsudsættelse, og hvad der er rigtigt og forkert, i stedet for at tro, at det kommer af sig selv. Som Michael Winterhoff skriver: »Udviklingen af den psykiske kapacitet bliver fuldstændig overset, fordi det er noget, vi tager for givet«.

For ligesom en tennisspillers baghånd ikke udvikler sig uden en træners konstante feedback og justeringer, så gør børns psykiske udvikling heller ikke, hvis ikke de har voksne,

34

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

som både de og de voksne selv opfatter som autoriteter, der kan lede dem. Udviklingen kommer ikke uden indblanding og vejledning, men samtidig er det afgørende, at det sker i det rigtige tempo. Hvis forældre diskuterer voksenemner med mindre børn, eller hvis lærere giver børn for tidligt ansvar for egen læring, så er det som en tennistræner, der diskuterer taktik og finesser med en spiller, der endnu ikke har trænet med ketcher og bold. Spilleren vil måske give indtryk af at have forstået budskabet, men i fraværet af basal træning er det dømt til at gå galt.

Og endnu værre bliver det, ifølge Michael Winterhoff, når ligestillingen mellem barn og voksen ledsages af det, han kalder følelsesmæssig afhængighed. Den opstår, når forældre og andre voksne gør barnet til målestok for deres eget værd, eller, bevidst eller ubevidst, søger anerkendelse og følelsen af at være elsket hos barnet. Så bliver den voksnes selvværd bundet op på barnet, og da alle børn ind imellem afviser voksne, laver ballade eller klarer sig dårligt i skolen, så fører det til, at den voksne bliver utilfreds med sig selv, og magtfordelingen mellem barn og voksen tipper over til barnet. Barnet oplever, at det har magt over den voksnes følelser. Og så kan de voksne ikke hjælpe barnet til øget selvstændighed eller hjælpe det gennem perioder, hvor dets ønsker ikke bliver opfyldt. For gør barnet modstand, opfatter den voksne det som et tegn på, at barnet ikke elsker ham/hende.

Det gælder især forældre, men lærere og pædagoger kan vise tegn på det samme i deres ønske om, at børnene skal bekræfte de professionelle voksne i, at de er vellidte og gode til deres job. Michael Winterhoff kalder det følelsesmæssigt misbrug, og han mener, at det er en af forklaringerne på, at børns følelsesmæssige udvikling går i stå: »Resultatet er, at de narcissistiske og egocentriske tilbøjeligheder i barnet bliver forstærket«.

Annoncer

Har han fat i noget?

Vi bad to børnehaveklasseledere forholde sig til Michael Winterhoffs påstande DORTE REUTHER, BØRNEHAVEKLASSELEDER PÅ RØNNE PRIVATSKOLE »Han sætter tingene på spidsen, sikkert for at provokere, men det sætter tanker i gang, og jeg kan også genkende en del af det, han siger. Der er helt sikkert børn, der vokser op med forældre, som har glemt deres voksenrolle og lader børnene overtage styringen med for mange ting. Mange af os, som har været i faget i mange år, bruger i dag mere tid på at vejlede forældre i helt elementære ting som sengetider, hvad børnene må se i tv osv. Gammeldags dyder som ro, renlighed og regelmæssighed er blevet afskaffet i en god sags tjeneste, og jeg ønsker mig bestemt ikke tilbage til mere autoritære tider. Men det betyder ikke, at man ikke kærligt og vejledende kan fortælle børn, hvordan man forventer, de opfører sig. Det giver også børnene ro, hvis de har noget at rette sig efter, i stedet for selv hele tiden at skulle søge grænserne. Det er naturligt, at børn søger at gøre sig selvstændige, og det er kun sundt, så længe de voksne kender til ordet nej. Både forældre og institutioners fornemste opgave er at vejlede børnene«.

MAJBRITT RASMUSSEN, BØRNEHAVEKLASSELEDER, AALBORG FRISKOLE. »Jeg kan nikke til meget af det, han siger om børn, som har for stor magt over familierne og medbestemmelse ned i mindste detalje. Børnene bliver forvirrede over ikke at vide, hvem der bestemmer, og de har brug for, at nogen sætter en dagsorden for dem. Jeg har været børnehaveklasseleder i 10 år, og i den tid har jeg oplevet en udvikling, som han beskriver, hvor børnene er blevet mere egoistiske. Hvis der er et område, hvor han går for langt, og jeg ikke er enig, så er det i spørgsmålet om ansvar for egen læring. Det kan børn godt. De kan arbejde selvstændigt fra selv en tidlig alder, hvis man sætter nogle præcise rammer for dem«.

Fortæl på livet løs Et fortællekursus 5. - 11. juli 2015

Pædagogik og etik

mundtlig fortælling er en HvorDen fører folkeskolereformen os hen? urgammel underholdningsgenre.

Kurset henvender dem, 28. junisig - 4.til juli 2015 der har lyst til at tage livtag med fortællekunsten både begynHar vi en skole for folket efter– folkeskoleredereblev og dannelsen øvede. Vi af? kommer tæt formen? Hvor Hvor fører uddannelsestænkningen os hen?

Siden på den mundtlige fortællers 1990’ernesværktøjer: PISA-chokHistorien, har den danske folkestemmen, skole væretkroppen udsat forog et kontakten massivt politisk medpres for at udvikle sig til det, man i dag kalder for tilhørerne. en kompetenceog outputstyret skole.

Undervisere er bl.a.

LiseMød Marie og debatter med Kjeld Holm, Lars-Henrik Seidelin Nedergaard med mere Schmidt, Ove Asger BaunsbakendKorsgaard, 20 års professionel erfaring Jensen, Alexander von Oettingen og Nielsog og Katrine Faber, skuespiller Buur Hansen m.fl. fortæller.

Pris 4.300 kr.4.500 kr.

Pris www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

RØNNE REVISION

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

35

Annoncer

Konsulentens bord

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE

Konsulentens bord

Hjælp til skolelederskifte!

Af Michael Sørensen – konsulent i FSL

Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Ü

Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven.

ALLE HAR RET TIL 25 DAGES FERIE Du optjener ret til betalt ferie af skolen i løbet af optjeningsåret, der er lig kalenderåret.

Der optjenes ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse i optjeningsåret. Har du været ansat hele kalenderåret, har du optjent ret til 25 dages betalt ferie.

Der optjenes ret til betalt ferie under fravær, fx sygdom, barselsorlov, ferie, særlige feriedage, lønnet uddannelsesorlov, omsorgsdage, barns sygdom, fritstilling og visse andre situationer. Desuden optjenes der betalt ferie i de første 6 måneder af en tjenestefrihedsperiode uden løn, hvis medarbejderen genindtræder i tjenesten og afholder den optjente ferie inden udløbet af ferieåret. Det kan være aktuelt ved fx udstrækning af barselsorlov eller anden orlov, hvor man ikke har haft en indkomst.

Nyansatte har også ret til 25 dages ferie, men bliver trukket i ferielønnen i juli og august måned i 2015, hvis ikke de har været ansat i hele 2014. Er du blevet ansat 1/8-2014, har du afrundet optjent 10,5 dages ferie med løn.

Et fortællekursus

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.

Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.

• Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne.

• Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05.

Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Manuskriptskrivning Manuskriptskrivning Scener fra livet – livet på scenen Scener fra livet – livet på scenen 2015 5.5.- -11.11. julijuli 2015

Pædagogik og etik

Det er en særlig litterær genre at skrive Det er en særlig litterær genre manuskript til et teaterstykke. Man skriver attilskrive manuskript til et teaterEventuelt har du, som erstatning for løntrækket for stemmer scenen.

Om du er professionel de resterende 14,5 dage, et feriekort fra tidligere Man til 28.skriver juni -stemmer 4. juli forfatterstykke. eller skribent, teaterlærer eller2015 et ansættelse. scenen.

Om har du lyst er professionel menneske, som blot til at udtrykke Harsig vi kreativt en skole for folket er folkeskoleremed teatermanuskripter, er dette forfatter eller eft skribent, teaterlærer formen? blev dannelsen af?

Hvor fører Nyansatte, der er dimittender eller har været kursusHvor for dig. eller et menneske, som blot har os hen? og Siden arbejdsløse en del af 2014, har mulighed for at få uddannelsestænkningen Kurset består kreativitetsskrivelyst til atafudtrykke sig kreativt PISA-chok har den danske folkedagpenge for nogle af dagene, da alle har ret til 25 1990’ernes øvelser med med bl.a. manuskriptforfatter Peter teatermanuskripter, dette skole været udsat for et politisker pres Hugge samt foredragmassivt af dramatiker Line dages ferie. Lærernes A-kasse og Jobcentret skal kursus for dig. for Knutzon at udviklem.fl sig. til det, man i dag kalder for kontaktes i god tid og have oplyst, at skolen har Kursetog består af kreativitetsen kompetenceoutputstyret skole. Mød "kollektivt ferielukket", og du skal stå til rådighed for 4.500 kr. Kjeld Holm, og skriveøvelser med bl.a. ogPris debatter med Lars-Henrik arbejdsmarkedet.

Schmidt, Ove Korsgaard, AsgerPeter Baunsbakmanuskriptforfatter Hugge www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284 Jensen, Alexander von Oettingen og NielsLine samt foredrag af dramatiker Når du skal holde den del af ferien, som skolen evt.

Buur Hansen m.fl. m.fl .

Knutzon ikke skal betale, bliver du trukket i løn med 7,4/1924

Hvor fører folkeskolereformen os hen?

af årslønnen pr. feriedag.

Pris 4.300 kr.4.500 kr.

Pris

www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

36

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

ð

Ajour

g ldin ilme For t info: s og ene reds r Se k meside m e j h

minikursus 2

timer der løfter dine kompetencer

KREDS 1/ 8. april: Generalforsamling på Rebild Efterskole fra kl. 16. kursus Hold bedre møder

KREDS 2/ 8. april: Generalforsamling på Nørbæk Efterskole fra kl. 16.

kursus Tegn din undervisning

KREDS 3/ 24. marts: TR-møde på Th. Langs Skole kl. 13-16. 24. marts: TR-netværksmøde på Th. Langs Skole (Vejle, Hedensted og Horsens) kl. 16-18.

24. marts: TR-netværksmøde på Th. Langs Skole (Silkeborg og Ikast-Brande) kl. 16-18. 13. april: Generalforsamling på Midtjysk Efterskole fra kl. 17.

23. april: Seniormøde for lærere og ledere med tjenestemandspension på Gødvad Efterskole kl. 17-19.15.

kursus Bliv ven med skole-/hjemsamtalen!

KREDS 4/ 29. april: Kredsgeneralforsamling på Lunderskov Efterskole fra kl. 17.

fsl.dk/ minikursus

Frie Skoler 80x107.indd 1

KREDS 5/ 28. april: Generalforsamling på Den Frie Lærerskole i Ollerup fra kl. 17.30.

02/03/15

MEET FSL - TEACHERS' UNION

THE DANISH WAY

KREDS 6/ 23. marts: Netværk Syd kl. 14.3016.30 på Sct. Joseph Søstrenes skole. 24. marts: 12.28 Netværk Øst kl. 14.30-16.30 på Haslev Privatskole. 21. april: Generalforsamling på Haslev Privatskole fra kl.

17.

KREDS 7/ 24. marts: Kredsgeneralforsamling på Greve Privatskole kl. 18-ca. 21.

FSL would like to invite all teachers at international schools or international departments to an information meeting about: • how teachers' working conditions are negotiated • the benefits of being a member of the FSL-union

KREDS 8/19. marts: Generalforsamling og orienteringsmøde på Frederikssunds Private Realskole kl. 16.30-20.30. 23. marts: TR-træf på Hotel Scandic i Roskilde.

FRIE SKOLERS LEDERE 8.-10. april: Lederdage og generalforsamling på Hindsgavl Slot.

Tema: Dit personlige ledelsesrum.

Ledernes pensionsforhold. Bliv klogere på din tjenestemandspension. Tre steder i landet. Aalborg 21. april, Middelfart 29. april og Høje Taastrup 7. maj. Alle dage mellem kl. 15 og 18.

  TEACHERS' UNION FOR DANISH INDEPENDENT SCHOOLS

Fu rt h e r d e ta w w w.f s l. il s a t th e d a n is d k / hway

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

NY_Invitation_Danish Model.indd 2

11/03/15 13.01

37

Annoncer

VALGRESULTAT I oktober 2014 blev der udskrevet valg til LB Foreningens generalforsamling.

Der skulle i tre valgområder vælges kandidater tilhørende henholdsvis folkeskoleområdet, medlemsgruppe 1, og undervisningsområdet uden for folkeskolen og andre medlemmer uden tilknytning til undervisningsområdet, medlemsgruppe 2.

Valget er gældende for en periode på 4 år fra den 1. maj 2015.

Valgområde 10 Nord- og Midtjylland Der skulle vælges 3 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 1 delegeret for medlemsgruppe 2. Der blev ikke opstillet flere kandidater, end der skulle vælges.

Valgt ved fredsvalg blev: • Lærer Rita Helbo Jensen, Herning, medlemsgruppe 1.

• Lærer Finn Brask, Holstebro, medlemsgruppe 1.

• Lærer Thomas Steen Rasmussen, Vejle, medlemsgruppe 1.

• Lektor Lea Larsen, Fredericia, medlemsgruppe 2.

Valgområde 11 Østjylland Der skulle vælges 4 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 3 delegerede for medlemsgruppe 2. Der blev ikke opstillet flere kandidater, end der skulle vælges.

Valgt ved fredsvalg blev: • Pens. lærer Allan Søndergaard, Sabro, medlemsgruppe 1.

• Viceskoleleder Carsten Mørck-Pedersen, Silkeborg, medlemsgruppe 1.

• Konsulent Keld Munniche Andersen, Århus, medlemsgruppe 1.

• Lærer Kurt Drammelsbæk Sørensen, Spentrup, medlemsgruppe 1.

• Lektor Kirsten Petry, Viborg, medlemsgruppe 2.

• Tine Kanne Sørensen, Århus, medlemsgruppe 2.

• Lektor Hedvig Gerner Nielsen, Randers, medlemsgruppe 2.

Valgområde 12 Nordjylland Der var kampvalg i både medlemsgruppe 1 og medlemsgruppe 2.

For medlemsgruppe 1 skulle der blandt 4 opstillede kandidater vælges 3 delegerede og for medlemsgruppe 2 skulle der blandt 3 opstillede kandidater vælges 2.

Valgt blev: • Pens. skolebibliotekar/lærer Ingeborg Kragh, Aalborg, medlemsgruppe 1.

• Pens. teamleder Erling Schmidt, Aalborg, medlemsgruppe 1.

• Kredsformand Lars Busk Hansen, Hjørring, medlemsgruppe 1.

• Gymnasielærer Martin Hare Hansen, Brønderslev, medlemsgruppe 2.

• Styrmand/lærer Ivan Leth, Sindal, medlemsgruppe 2.

Desuden blev Henning Risager, Strandby valgt som 1. suppleant for medlemsgruppe 1 og Ebbe Nygaard, Aalborg valgt som 1. suppleant for medlemsgruppe 2.

Venlig hilsen Carsten Mørck-Pedersen Formand

Anne Mette Toftegaard Adm. direktør

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring A/S).

Valgresultat - Frie Skoler_163.5x107.indd 1

05-03-2015 12:03:46

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 38

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

Kursuskalender

Noter

Tænk over hvad du skriver i din arbejdsmail

T

rænger du til afløb for frustrationer over din leder, dine ansatte, kolleger eller skolebestyrelsen, så sørg for at få afløb for dem et andet sted end via den mailadresse, som dit arbejde stiller til rådighed. I en sag i Højesteret i februar blev det nemlig slået fast, at en arbejdsplads har ret til at læse den ansattes mails medmindre den ansatte meget tydeligt i for eksempel emnefeltet gør opmærksom på, at mailen har privat karakter.

I Højesteretssagen var en kvindelig ansat i et medicinalfirma blevet fyret, fordi firmaet mente, at hun havde videregivet fortrolige oplysninger til sin kæreste via sin mailadresse hos firmaet. Kvinden mente, at hendes privatliv derved var blevet krænket, men det gav Højesteret hende altså ikke ret i. For som Frie Skolers Lærerforening s (FSL) hovedorganisation, FTF, skriver i et notat om sagen, så har en arbejdsgiver ret til at kontrollere, ”at de ansatte udfører deres arbejde, hvorfor arbejdsgiver er berettiget til at overvåge de ansattes mails i kontroløjemed”. Til gengæld bør arbejdsgivere, for eksempel i en ansættelseskontrakt, gøre opmærksom på, at man forbeholder sig ret til at kontrollere mails, medmindre de er mærket ’privat’.

Men allernemmest er det nok at holde sig til en simpel regel: Brug din arbejdsmail professionelt. Hold alt andet i en privat mailbox. UAN

FSLs minikurser 7. - 29. april, kl. 16.30 - 19.00.

To timer, der løfter dine kompetencer. I april er der rig mulighed for at blive inspireret til dit daglige arbejde på skolen. Rundt om i hele landet afholdes der i alt 14 minikurser, som er gratis for alle medlemmer af FSL. Der er tre forskellige emner: • Bliv ven med skole-hjemsamtalen, ved stresscoach Lisa Ott. • Tegn din undervisning, ved procesleder Nanna Frank • Hold bedre møder, ved lærer og projektleder Tine Dalskov Læs mere og tilmeld dig på: www.fsl.dk/kurser/minikurser.

Kurser i Skoleplan 22. maj • Frie Skolers Lærerforening.

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov.

Arbejdstilsynet får tørt på

N

ormalt er det Arbejdstilsynet, der løfter pegefingeren, men i en rapport fra Rigsrevisionen er det nu Arbejdstilsynet selv, der må stå skoleret for sit arbejde med psykisk arbejdsmiljø. Ifølge rapporten registrerer og analyserer Arbejdstilsynet i vidt nok omfang ikke de klager, som bliver modtaget om psykisk arbejdsmiljø, og Arbejdstilsynet skal også blive dygtigere til at følge op på, om de initiativer, som arbejdspladserne tager for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, virker. Der er dog også brug for at Arbejdstilsynet får bedre rammer for sit arbejde, idet afgrænsningen af, hvad Arbejdstilsynet må føre tilsyn med, er forældet og for eksempel ikke indebærer ledelsesbeslutninger.

Ifølge rapporten skyldes omkring 20 procent af alle langvarige sygemeldinger et dårligt psykisk arbejdsmiljø. UAN

Sæt

x

i kalenderen

Frie Skolers Lærerforenings (FSL) åbne medlemskursus holdes i år fra den 30. november til den 1.december på Hornstrup Kursuscenter. Kurset er gratis for medlemmer af FSL. Temaet i år er inklusion. Nærmere info om tilmelding følger.

Specielt for øvede brugere af systemet, hvor vi tager udgangspunkt i de nye arbejdstidsregler. Kurset er specielt til nye brugere af systemet, hvor man lærer at bruge systemet fra bunden. Deadline: 14 dage før kursets afholdelse og er bindende for skolen Info: http://www.fsl.dk/ kurser/kurser-i-skoleplan.

Medlemskursus 30. november-1. december Hornstrup Kursuscenter

Dette års medlemskursus fokuserer på inklusion. Inklusion står højt på den skolepolitiske dagsorden. Og på de fleste frie skoler mærker man tydeligt opgaverne omkring særligt udfordrede elever i den konkrete hverdag. Frie Skolers Lærerforening (FSL) stiller skarpt på, hvordan du som lærer kan lykkes i at være inkluderende både i forhold til situationer med faglige og sociale udfordringer.

Mere information er på trapperne, men sæt kryds i kalenderen. Kurset er gratis for medlemmer af FSL. Se mange flere kurser: fsl.dk/kurser, www.fsl.dk/kursuskalender og kursusmarkedspladsen.dk Indrykning af kursusomtaler: Josua Christensen • T: 51940428 • E: jch@fsl.dk

Skriv aldrig under på et billån uden at tale med din bank først

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Tjek ÅOP (Årlig Omkostning i Procent), når du sammenligner priser

Billå GODE n på EKST RA b du er etingelse r, når medle m af FSL

Som medlem af FSL får du al den hjælp, du skal bruge hos Lån & Spar.

For billån kan godt være lidt kryptiske. Et godt fif er at kigge på ÅOP’en.

Her skal alle udgifter på lånet nemlig regnes med. Vi ser gerne papirerne igennem med dig og giver dig det nødvendige overblik over de reelle udgifter. Så ved du, hvad der kan betale sig.

Men uanset, hvor langt du er i processen, vil vi gerne give dig nogle gode råd med på vejen. En guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du kigger på ny bil.

Find guiden på lsb.dk/5gode

VIL DU HURTIGT VIDERE? Ring:

Ring 3378 1948 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/fsl og vælg ’book møde’.

Så kontakter vi dig

Annonce / job

Meddelelse om

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING LB Foreningen F.M.B.A. afholder ordinær generalforsamling på adressen: Kompagnistræde 39, 1208 København K i Kompagnisalen.

Tidspunkt: Lørdag den 18. april 2015, kl. 10.00.

Med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning, herunder med redegørelse for driften i datterselskabet LB Forsikring A/S 3. Fremlæggelse og godkendelse af årsrap­ porten for 2014 4. Beslutning om anvendelse og fordeling af årets overskud i henhold til den godkendte årsrapport 5. Forslag fra bestyrelsen om ændring af foreningens vedtægter. Det er bestyrelsens opfattelse, at vedtægtskravene om brug af medlemsblade mv. til offentliggørelse

af diverse forhold relateret til foreningens virksomhed er utidssvarende i forhold til nutidens kommunikationsformer. Det drejer sig om § 8, 1­3 afsnit: vedrørende medde­ lelse om valg af delegerede, § 8, 12. afsnit: vedrørende meddelelse om valgresultatet og § 10, 3. afsnit: vedrørende indkaldelse til generalforsamlinger 6. Godkendelse af lønpolitik for LB Foreningen 7. Valg af revisor 8. Eventuelt

Adgang til generalforsamlingen har samt­ lige delegerede, der tillige har stemmeret.

Endvidere har medlemmer af Lærerstandens Brandforsikring ret til at overvære general­ forsamlingen og tage ordet der, dog uden stemmeret.

Anmeldelse om overværelse af general­ forsamlingen skal være LB Foreningen F.M.B.A., Direktionssekretariatet, i hænde, senest mandag den 13. april 2014, hvorefter adgangskort vil blive tilsendt.

Senest 14 dage før generalforsamlingen vil dagsorden med de fuldstændige forslag og årsrapport med koncernregnskab være fremlagt til eftersyn for medlemmerne på sel­ skabets kontor.

LB FORENINGEN F.M.B.A. Farvergade 17 1463 København K

Materialet vil også kunne findes på www.lbforeningen.dk under menupunktet ”Om LB Foreningen” under punktet ”Generalforsamling”.

På bestyrelsens vegne Carsten Mørck­Pedersen Formand

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring A/S).

Indkaldelse til generalforsamling - Frie Skoler_163.5x107.indd 1

06-03-2015 09:27:13

Blåkilde Efterskole Blåkilde Efterskole søger to lærere på fuld tid pr. 1. august 2015 Gymnastik- og springlærer

Tysklærer

På Blåkilde Efterskole ønsker vi at fremme elevernes sunde livsstil og tilbyde fysiske aktiviteter for alle. En af de aktiviteter som vi gerne vil tilbyde fremadrettet er spring og gymnastik, hvor fysisk/teknisk udvikling og kropserfaring går hånd i hånd med leg og kreativitet. Vi bygger derfor nye springfaciliteter som forventes færdige ultimo september.

Blåkilde Efterskole vægter god faglig undervisning. Læringsmiljø og læringssyn er nyrenoverede. Der udarbejdes fælles årsplan og fagteamet samarbejder om en årgang. Et positivt arbejdsmiljø med dygtige, hjælpsomme og engagerede kollegaer, hvor der er rige muligheder for udfordringer.

Vi søger en underviser, der • brænder for gymnastik og spring og som har fornødne kundskaber til at varetage springundervisningen forsvarligt • gerne vil være med til at udvikle gymnastikfagene • med humor kan indgå i et kreativt og dynamisk miljø • er selvstændig og kan tage ansvar • kan identificere sig med skolens kristne værdigrundlag Til jobbene hører også de opgaver, som naturligt hører til efterskolelivet – herunder aftenvagter, weekendtilsyn, udlandsrejser og andre fælles aktiviteter. Skriv også, hvilke andre fag du brænder for, - både boglige fag og valgfag.

Blåkilde Efterskole er en almendannende efterskole med et bredt valgfagsudbud. Ansøgeren kan forvente at være en del af en engageret og motiveret lærergruppe og at arbejde blandt unge med livsmod og forventninger.

Vi søger en underviser, der • behersker sproget og har forudsætninger for at give en gedigen og inspirerende undervisning • har et godt kendskab til tysk kultur og historie • kan føre eleverne op til afgangsprøverne på 9. og 10. klassetrin i samspil med erfaren kollega • er vild med at være sammen med unge • kan identificere sig med skolens kristne værdigrundlag Blåkilde Efterskole ligger 1 km. syd for Tarm og har 110 elever i 9. og 10. klasse. Læs mere på hjemmesiden www.blaakilde-efterskole.dk Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Yderligere oplysninger kan fås ved forstander Henning Kristensen, tlf. 97 37 11 63 / 22 83 11 63.

Send din ansøgning til: hk@blaakilde-efterskole.dk Ansøgningsfrist tirsdag den 31. marts 2015, kl. 12.00.

Samtaler afholdes tirsdag den 7. april sidst på eftermiddagen/aftenen.

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

41

Stillinger

2 lærere søges til Dybbøl Efterskole

Efterskolen for bogligt interesserede specialundervisningselever

Til en spændende og velfungerende skole med gode rammer, et godt arbejdsmiljø og fantastiske kolleger søges 2 nye lærere.

- Den ene lærer skal have erfaringer inden for jordbrug - havebrug - motor og metalfag til undervisning i vores linjefag.

- Herudover skal vi have dækket fagene dansk - matematik - engelsk - idræt.

- Andre fag efter aftale Så hvis du: • Har lyst til at være en del af efterskolelivet?

• Brænder for specialundervisning?

• Har en positiv indstilling og er dygtig og engageret?

Så søg job på Dybbøl Efterskole med tiltrædelse 1. august 2015.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem finansministeriet og LC. Ansøgning sendes pr. mail til dybboelefterskole@dybboelefterskole.dk.

Senest torsdag den 9. april kl. 12.00.

Kontakt skolens forstanderpar: Erik og Evelyn Bollerslev på tlf.: 74487080.

Dybbøl Efterskole er en specialundervisningsefterskole for 85 elever. Skolen har eksisteret i 23 år. Vi har gode undervisningsfaciliteter til både idrætslige, boglige og praktiske fag.

Ragebølskovvej 3 • 6400 Sønderborg • Tlf.: 74487080 dybboelefterskole@dybboelefterskole.dk www.dybboelefterskole.dk

42

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

Stillinger

To friskole­ lærere Vi søger to lærere med linjefag i dansk, matematik, natur­ fag og idræt, som brænder for at undervise i disse fag samt at være en del af en friskole med et stort engagement.

Du skal være en del af et lærerteam, der har fokus på faglig og pædagogisk udvikling. Vi giver alle elever et matematikløft ud fra Bjørn Adlers teorier omkring dyskal­ kuli. Matematik ser vi som et redskab til at bevare lysten til læring.

De kreative fag som musik, teater, billedkunst og værk­ steder ser vi som vigtige for, at alle børnenes kompetencer kommer til udtryk. Skolen har en udeskole placeret i en skov tæt ved skolen. Har du inter­ esser/uddannelse indenfor dis­ se områder, er du velkommen til at uddybe dem.

Rødding Friskole har stor elevtilgang i såvel skole som børnehave og forventer i de kommende år at vokse til ca.

150 elever. Er du interesseret i at være med til at præge udviklingen af Rødding Friskole i fremtiden, så send os en ansøgning.

Rødding Friskole er en Grundt­ vig­Koldsk friskole med 117 elever og 30 børn i vores børnehave.

Skolen er oprettet i 1946 og bor i hyggelige omgivelser i den 4­længede gård Klokkehøj midt i Rødding by.

Tiltrædelse 10. august. Stillingerne er fuldtidsstillinger.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Check vores hjemmeside www.roeddingfriskole.dk for mere information.

Yderligere information fås hos skoleleder Jens Christiansen tlf. 74 84 15 42.

Ansøgningsfrist tirsdag 7. april.

Ansøgning med bilag sendes til post@roeddingfriskole.dk

Efterskolen Solbakken søger ny lærer pr. 1. august 2015 Vi søger en lærer som: • Har lyst til at arbejde med unge med læse- og stavevanskeligheder • Kan undervise i et eller flere af fagene dansk, engelsk og matematik, eventuelt på 10. klassetrin • Brænder for at undervise i forskellige kreative valgfag • Kan lide at have stor indflydelse på sit eget arbejde

Er du den lærer vi søger?

Se stillingsopslaget på www.efterskolensolbakken.dk

Friskolen for Hundelev & Omegn søger

Skoleleder Vi starter ny friskole for Hundelev & omegn.

Vi søger en leder, der kan inspirere til skabelse af et udviklende pædagogisk miljø for lærere og elever.

Er du ny leder, kan bestyrelsen støtte dig i den adm./økonom. ledelse.

Skolen er placeret i Hundelev, som ligger midt i mellem Hjørring og Løkken.

Se det fulde stillingsopslag på www.hundelevfriskole.dk Ansøgningen skal være bestyrelsen i hænde senest d. 30.3.

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

43

Stillinger

Super engagerede sprog- og idrætslærere!

Er du frisk på at prøve kræfter med en efterskole, der arbejder målrettet med sprog og sport?

Vi mangler to kompetente lærere til at undervise i i tysk, engelsk og idræt i 10. klasse. Du skal kunne føre eleverne til FP10 i tysk/engelsk, og har du også erfaring med Goethe tysk og/eller Cambridge engelsk er dette en fordel. Desuden skal vi have dækket uddannelsesvejledning.

Stilling 1 (fast stilling): · Tysk · Valgidræt · Uddannelsesvejledning · Kontaktlærer

Stilling 2 (barselsvikariat 90%): · Tysk/Goethe tysk · Engelsk/Cambridge engelsk · Valgidræt · Kontaktlærer

Haarby Efterskole, sprog og sport, tiltrækker elever, der gerne vil udfordres i deres sidste skoleår inden ungdomsuddannelserne, og fra næste skoleår sætter vi ekstra fokus på at optimere elevernes læringsproces. Hos os møder du motiverede unge, og du får mulighed for at blive en del af en meget engageret personalegruppe.

Vores elever har idræt hver dag, og vores kommende kollegaer skal kunne tilbyde forskellige idrætsgrene hen over året. Kan du tilbyde idræt, der både taler til piger og drenge, boldspil, fysisk træning, fitness, yoga eller andre spændende idrætsgrene, vil vi gerne høre fra dig.

Du skal som kontaktlærer til ca. 10 elever kunne være den faste støtte til eleverne i starten af året, og i hele skoleåret

Salling Efterskole søger ny viceforstander Da vores viceforstander gennem mange år går på pension, søger vi en ny, der i tæt samarbejde med skolens forstander skal varetage den daglige ledelse.Salling Efterskole er en solid grundtvigsk efterskole, der vægter såvel undervisningen som det sociale samvær højt. Vi er en velfungerende skole med god økonomi og nogle særdeles gode rammer. Vi har 158 dejlige elever i 9. og 10. klasse og 30 medarbejdere, der vægter et godt arbejdsmiljø og en uformel tone højt.

Stillingen kan bl.a. indeholde elevadministration, kalenderadministration, lærernes vagt- og opgavefordeling samt problemløsning. Herudover vil stillingen også indeholde undervisning i boglige fag eller linjefag samt vagt og tilsyn i begrænset omfang.Hertil kommer en varieret dagligdag med en mangfoldighed af spændende opgaver og sjove oplevelser. Samt naturligvis ledelses- og udviklingsopgaver.

Vi forventer af dig, at • du har lyst til efterskolelivet!

• du er engageret i de unges dagligdag • du har lyst til at tage del i de daglige ledelsesopgaver • du har lyst og ideer til, hvordan vi kan videreudvikle vores skole • du er ”ligefrem”, uhøjtidelig og har et godt humør!

Hvis du ikke allerede har en lederuddannelse, forventer vi, at du gennemfører lederuddannelsen inden for de frie grund- og efterskoler, som VIA University College udbyder.

Stillingen ønskes besat pr 1/8 2015, men der kan aftales delvis tiltrædelse før.Har du lyst til at vide mere, kan du kontakte skolens forstander, Leif Lundsgaard, på 9614 8215 / 4042 0233 eller skolens formand, Henrik Ladefoged, 2018 3655 ligesom du er meget velkommen til at aftale et besøg. Du kan læse meget mere om skolen og vores dagligdag på www.Salling-Efterskole.dk Vi kan evt. være behjælpelig med bolig.

være sparringspartner til de unge. Vi søger lærere, der på en anerkendende måde, kan møde eleverne som de er, og også er rustet til at tage den svære snak, når det er nødvendigt.

Begge stillinger rummer, ud over de nævnte opgaver, aftenog weekendtilsyn, og så skal vores kommende kollega også indgå i de forskellige efterskoleopgaver, der finder sted i løbet af året. Er du interesseret i at blive en del af Haarby Efterskole, så mail din ansøgning til os senest d. 7/4-15.

Mail: ht@haarbyefterskole.dk. Mærk ”ansøgning lærer” Løn og ansættelse (pr. 1/8-2015) sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. For mere info kontakt: Viceforstander Henrik Thrane på tlf. 21 22 66 40 eller Forstander Kim Thynebjerg på tlf. 24 40 20 35.

ASSENSVEJ 8 · 5683 HAARBY · TELEFON +45 64 73 33 10 HE@HAARBYEFTERSKOLE.DK · WWW.HAARBYEFTERSKOLE.DK

Salling Efterskole søger lærere pr. 1. august Elevtallet stiger og vi søger derfor 2-3 lærere til ansættelse på fuld tid.

Du skal undervise i et eller flere af fagene: pigegymnastik, dansk, matematik, tysk og fysik samt i et af vore linjefag, gerne Billedkunst. Herudover er der naturligvis tilsyn og weekendvagter.

Vi forventer, at du er faglig dygtig, ansvarsfuld og samarbejdsvillig.

Vi tilbyder et spændende og afvekslende job i et godt og velfungerende lærerteam, hvor samarbejde og humor vægtes højt.

Ring og hør nærmere hos skolens forstander, Leif Lundsgaard, på tlf. 9757 4384 / 4042 0233 eller klik ind på vores hjemmeside www.Salling-Efterskole.dk Vi kan evt. være behjælpelig med bolig. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen placeres i intervallet 395.509 kr. – 457.814 kr.Ansøgning inden 13/4 til: Salling Efterskole, Nr. Alle 1, Jebjerg , 7870 Roslev, att. Leif Lundsgaard.

Ansøgning inden 13/4 til: Salling Efterskole , Nr. Alle 1, Jebjerg, 7870 Roslev.

Skolen er beliggende i Jebjerg ved Skive og er en grundtvigsk efterskole med 158 elever på 9. og 10. klassetrin, 18 lærere og 11 TAP’ere. Eleverne har boglig undervisning, fællesgymnastik og fællestime.

Skolen udbyder 9 forskellige linjefag: Animation & Mediedesign, Musik, Design, Fitness & Adventure, Spring gymnastik, Rytmisk gymnastik, Fodbold, Håndbold (piger) & Billedkunst.

Skolen er beliggende i Jebjerg ved Skive og er en grundtvigsk efterskole med 158 elever på 9. og 10. klassetrin, 18 lærere og 11 TAP’ere. Eleverne har boglig undervisning, fællesgymnastik og fællestime.

Skolen udbyder 9 forskellige linjefag: Animation & Mediedesign, Musik, Design, Fitness & Adventure, Spring gymnastik, Rytmisk gymnastik, Fodbold, Håndbold (piger) & Billedkunst.

44

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

Stillinger

Bjerregrav Friskole og Børnehus søger ny skoleleder Har du lysten og evnerne til at stå i spidsen for en velfungerende friskole med et højt fagligt og kreativt niveau? Vil du være med til at sætte dannelsen af hele mennesker i centrum gennem faste traditioner som fx morgensamling, emneuger på tværs af institutionen, årlige arrangementer, lejrskoler og meget andet?

Så kan vi tilbyde en alsidig og udfordrende skolelederstilling på Bjerregrav Friskole.

Skolen har 177 elever fordelt fra 0. til 9. klassetrin, samt et Børnehus med 34 børnehavebørn og 67 SFO-børn. Ledelsesteamet består af skoleleder, viceskoleleder og afdelingsleder i børnehuset, med tilknyttet sekretær.

Vores forventninger til vores nye skoleleder er, at du • Er en humoristisk og tydelig leder, der har vilje og evne til at indgå i et samarbejdende ledelsesteam • Er en reflekterende og synlig leder på alle planer i hverdagen såvel i skolen som i børnehuset • Formår at møde mennesker der, hvor de er og samtidig bevare dit lederskab

• Har stærke kommunikative evner • Mestrer både personale og pædagogisk ledelse samtidig med, at du har en god økonomisk forståelse • Har pædagogisk drivkraft og kan holde fokus på alt det gode vi gør og have visionære tanker med pædagogisk indsigt, forankret i praksis såvel som i skolens værdigrundlag • Skal være bindeleddet mellem børnehuset og skole • Brænder for friskoletanken, og arbejder i en udviklingsorienteret ånd, hvor udmøntningen af ord som ligeværdighed, rummelighed, metodefrihed, fællesskabet og TRIVSEL er en naturlig del af dit virke • Har erfaring i at undervise, og har en lederuddannelse eller erfaring med ledelse • Har evnen og lysten til at være skolens ansigt udadtil Vores motto er: ”Det er ikke ligegyldigt, hvor dit barn går i skole”

Vi har en stærk økonomi og gode velholdte faciliteter, en dygtig, engageret og loyal medarbejderstab, der udviser begejstring for skolen. Vi har et positivt image, en aktiv bestyrelse og forældrekreds, der bakker op om skolen og dens arrangementer. Vi har et godt samarbejde med det omkringliggende samfund samt institutioner, friskoler såvel som kommunale skoler.

Skolen er et af omdrejningspunkterne i et aktivt og velfungerende landsbysamfund med stort foreningsliv og engagement. Sko-

Vi søger nyt ledelsesteam, da vores nuværende har valgt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med udgangen af

RUM

len er beliggende i Bjerregrav 15 km nord for Viborg i et naturskønt område. Vi er kendt for at være en skole med et udfordrende kreativt læringsmiljø med høj faglighed, der understøtter og udvikler børnenes sociale kompetencer, nysgerrighed, selvværd og selvtillid. Dette gør vi bl.a. ved konstant at have fokus på trivsel og vægter dette højt som en del af vores dagligdag. Vi har fokus på, at vi er en integreret institution og skal ses som en samlet enhed med mange forskellige kompetencer i organisationen, hvilket giver grundlag for vidensdeling og tværfaglighed i hele huset.

–

UDFORDRING

OG

dette skoleår. Som ny skoleleder vil du være en vigtig brik i ansættelsen af ny viceskoleleder.

Supplerende oplysninger kan findes på www.bjerregravfriskole.dk og evt. aftale om rundvisning på skolen kan fås hos bestyrelsesformand Jens Chr. Jensen på telefon 60 74 03 09.

Din ansøgning skal sendes elektronisk til bestyrelsesformand Jens Chr. Jensen på e-mail: abildgaard9@gmail.com – senest den 26. marts 2015 kl. 12.00.

1. ansættelsesrunde er lørdag den 11. april 2015. – 2. ansættelsesrunde er tirsdag den 14. april 2015.

Løn i forhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Tiltrædelse pr. 1. juli 2015.

FÆLLESSKAB

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

45

Talerstolen

Man kan ikke lære demokrati på deltid Foto Polfoto

Af Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem i tænketanken Sophia, tidligere formand for Dansklærerforeningen

46

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

»

L

ørdag den 14. februar blev Danmark ramt af en terrorhandling, da en ung mand dræbte to mennesker og sårede fem andre med skud. Siden har den politiske debat handlet om at sikre os mod terrorangreb, blandt andet ved at bekæmpe unges radikalisering. Et af forslagene går ud på at sætte demokratiske værdier og afradikalisering på skoleskemaet. Men det er en ugennemtænkt lappeløsning.

De danske politikere, der står bag folkeskoleforliget, har valgt at lægge større vægt på elevens læring frem for lærerens undervisning. For tiden drager et korps af læringskonsulenter rundt i kommunerne og fortæller lærerne om ”den ny virkelighed”: Lærerne skal ikke planlægge ud fra emner og temaer, men ud fra elevernes behov.

Eleverne skal så præstere ud fra nogle læringsmål, der kan måles – og resultere i et tal. Det, der ikke kan måles, er mindre interessant.

Med dette har politikerne nedto-

net folkeskolens humanistiske grundlag, hvis sigte er at danne demokratiske og myndige borgere. I det seneste forlig er det primære sigte i stedet at bygge skolen på et livssyn, der reducerer et menneske til handlinger, der kan måles.

Man kan trøste sig med, at vi har en lovgivning, der giver mulighed for at etablere frie skoler, men også her skærpes tilsynene og øges kravene i sammenlignelighedens navn.

I den sammenhæng giver det ringe mening at krydre en afhumaniseret skole med lidt demokratiske værdier: Man kan ikke lære demokrati på deltid!

Der er brug for at gentænke værdigrundlaget for skoletænkningen i Danmark, så det humanistiske dannelsesideal kan præge al undervisning og samvær i skolen.

Skolereformen og dens følgevirkninger for hele grundskoleområdet vægter elevens præstation frem for den personlige, alsidige udvikling og prioriterer test og tal frem for tænkning, men dette kan aldrig dæmme op for radikalisering - snarere tværtimod«.

Stillinger / info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Grafisk designer csy@frieskoler.dk

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde-

ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 4 – 24. april / Nr. 5 – 19. maj 2015

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen

T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier.

Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 7585 2111

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference.

Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder • Effektfuld viden når du forhandler din løn • Skræddersyede lederkurser • Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer • Læs mere på frieskolersledere.dk

NY KONGENSGADE 10 · 1472 KØBENHAVN K · TLF. 3032 6389 · i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w . f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k ·

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand

Næstformand

Sekretariatschef Sekretariatet

Uffe Rostrup

Monica Lendal Jørgensen Henrik Wisbech

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag-torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Hans Erik Hansen • T: 74532886 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen • T: 40187951

W W W. L Æ RE RL OG. DK

Rikke Friis Sørensen • T: 27208737

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

47

På sporet af læreren Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk Foto · Martin Dam Kristensen

Til kamp for mangfoldighed S

tår det til Cenk Incikli, så har Aarhus en ny friskole, når tasker og penalhuse bliver gjort klar til et nyt skoleår. Han er blandt fire initiativtagere til ’Friskolen Mangefold”, og Cenk Inciklis motivation ligger i at fjerne barrierer mellem etniske danskere og muslimer. »Det værste for mig er den ligegyldighed, der findes i dag. Man tolererer hinanden, og tænker, at de andre kan være, som de er, men det betyder, at man bliver ansigtsløse overfor hinanden, og det skaber nogle problematikker, som er meget usunde«, siger han.

Skolen, som endnu mangler lokaler, har over 100 elever på venteliste, men endnu ingen etnisk danske.

Det er ellers en del af målsætningen, og årsagen til ordet ’mangefold’ i navnet. »Det skal være en skole for dem, der ønsker det mangfoldige samfund, og vil vedkende sig hinanden.

Der er behov for et alternativ, som baserer sig på muslimske værdier, men er åben for alle«.

Fem år som lærer på en muslimsk friskole har været en øjenåbner for Cenk Incikli, som oplevede en positiv forskel fra sin egen folkeskoletid, hvor han følte sig set på og behandlet som anderledes. »Børnene havde et miljø, de følte sig trygge i, men det må ikke være på bekostning af, at man isolerer sig fra det danske samfund. Vi muslimer skal ikke gå ind i os selv, vi er nødt til at tage de slag, der kommer, og sige ”lad os komme videre«. .

Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure.

Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

48

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

Hvem er din yndlingsforfatter?

H.C. Andersen, Astrid Lindgren, J.K. Rowling. Det er, som om de aldrig helt er holdt op med at være børn, og det giver en helt og aldeles elskværdig kerne til deres værker.

Hvad er din største succes?

Helt klart min familie. For mig er der ingen større succes i livet end at have de tre børn, der i både ord og handling

dagligt viser, at de elsker mig.

Hvis du kunne ændre noget ved dig selv, hvad skulle det så være?

Jeg KAN jo godt ændre på mig selv, og gør det da også løbende. Ellers tror jeg, at jeg ville blive træt af mig selv.

Hvis du døde og kunne blive genfødt som en anden person, hvem skulle det så være?

Det ville jeg slet ikke ønske. Jeg er virkelig taknemmelig for det liv og den familie, jeg har, og jeg ville ikke bytte plads med nogen. Jeg vil meget hellere forbedre mine vilkår som mig selv.

Hvilke fejl og mangler har du mest tolerance overfor?

Fejl eller mangler opstået pga. uvidenhed. Så er der nemlig særlig grund til at være tolerant. Uvidenhed kan forbedres; det kan ond vilje sjældent.

Hvad er ulykke for dig?

Mennesker, der ikke griber, eller som ikke får mulighed for at gribe, chancen i livet. Spildt talent.

Hvilke kvaliteter sætter du mest pris på hos en kvinde?

Evnen til at sætte andres behov før sine egne.

Hvad er din største fortrydelse?

At det tog mig et stykke tid at indse, at man ikke kan organisere sig ud af livet. I stedet må man, når man har med mennesker at gøre, acceptere, at man ikke kan styre resultater, men kun sine intentioner og indsats. Så må man sætte sin lid til Gud og den tilgang, man lægger for dagen.

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

49

Vidste du...

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 20 linjer

FØRSTE SÆTNING: ”Motivation er blevet forstået på mange måder gennem tiden, og siden midten af 1900-tallet kan man identificere fire betydningsfulde traditioner inden for motivationsteori”.

QUIZ Judas forrådte Jesus i påsken, og siden da har andre fået judasstemplet med henvisning til den ultimative forræder. Her er en quiz om nogle af dem.

Foto Fotlia

TAKE AWAYS: • Elevernes motivation er et resultat af deres skoleerfaringer og oplevelser af lærerne.

• Der er indenfor nyere forskning konsensus om, at motivation defineres af en række forskellige indbyrdes sammenhængende forestillinger og følelser, som styrer adfærd.

• Dorte Ågård bygger på et ph.d.-studie, som belyser sammenhængen mellem lærernes teoretiske forståelse og syn på motivation, hvordan de er tilbøjelige til at handle overfor eleverne.

• Undersøgelser viser, at mange lærere tilsyneladende handler ud fra forældede deterministiske forestillinger om motivation. Det betyder, at elever enten er motiverede eller umotiverede, hvilket medfører, at der er meget lidt at stille op med den sidste gruppe.

• Der er en række meget konkrete og nyttige anvisninger til evalueringspraksis, didaktiske overvejelser, klasserumsledelse og meget mere.

BONUS: Vi har alle det, Dorte Ågård kalder ’self-talk’, altså en indre stemme, som kan have to forskellige budskaber, når vi møder en opgave. Enten det positive: ”Jeg kan godt” eller det modsatte ”Jeg kan ikke”. Men en bevidst opmærksomhed omkring denne indre stemme gør, at man kan regulere sine følelser og få gjort det, man skal. Samtidig er det en vej ind til elevernes motivation, hvor læreren kan få adgang til viden, som gør det muligt at udvikle brugbare mestringsstrategier. JCH ”Motivation” Af Dorte Ågård. Forlaget Frydenlund.

Hvad hed den norske nazist, der i 1940 forsøgte et statskup og i 1942 fik tysk godkendelse som norsk ministerpræsident?

A) Trygve Lie B) Vidkun Quisling C) Dag Hammarskjöld Michael Laudrup blev lagt for had i Barcelona, da han i 1994 skiftede fra Barcelona til Real Madrid. Hvem af følgende spillere har IKKE lavet det forbudte skifte fra Barcelona til Real Madrid?

A) Luis Figo B) Bernd Schuster C) Romario I Godfather II bliver Michael Corleone, spillet af Al Pacino, forrådt af sin egen broder. Hvad hedder broderen, der forråder ham?

A) Fredo B) Sonny C) Vito UAN

Svar: B, C og A

50

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand i Frie Skolers Lærerforening

Nu skal vi stemme I

torsdags åbnede afstemningen om OK15 forliget. Meget af det blad, som du sidder med i hånden handler om aftaleresultatet, og det er på baggrund af, hvad du har hørt og læst nu op til dig at stemme for eller imod det forlig, som vi har indgået.

Og det er rigtig vigtigt, at du stemmer! For det er af stor betydning, at stemmeprocenten bliver høj, da det giver afstemningen og dermed resultatet legitimitet. Vi stemmer ikke alene.

De andre statsansatte lærere stemmer sammen med os, og afslutningsvis er det Lærernes Centralorganisation, som på baggrund af resultaterne, tager endelig stilling for eller imod forliget.

For eller imod?

Det er ikke et prangende forlig, som er indgået. Vi har fået et anvendeligt arbejdstidspapir og en ret til selv at placere den sjette ferieuge. På lønnen er der de centrale lønstigninger, som matcher inflationen, men vi har stadig

en væsentlig udfordring med at få bragt ny løn i spil. Vi har fået en syvende øremærket barselsuge til fædre, og så er det væsentligt, at vi har bevaret undervisningstillægget uanfægtet - det ville Moderniseringsstyrelsen af med.

Hovedbestyrelsen anbefaler enstemmigt, at vi stemmer ja! Det gør vi ikke fordi vi synes, at det er et godt resultat. Nej, det gør vi fordi, at det her var det bedst opnåelige denne gang.

På arbejdstiden har vi taget et første vigtigt skridt mod at styrke dialogen, opgavevaretagelsen, forberedelsen af undervisningen, tillidsrepræsentantens rolle og ikke mindst mulighederne for at indgå lokale aftaler. Samtidigt er det vigtigt at konstatere, at vi ikke tager ansvar for lov 409, da vores primære krav om en ny arbejdstidsaftale ikke blevet imødegået. "Normaliseringen" af den sjette ferieuge er forhåbentligt også noget værd for os alle sammen.

Vores vurdering er, at det ikke vil nytte noget at strejke, da vi er i en situation, hvor det politiske pres er kæmpestort. Politikerne på Christiansborg lovgav sig til en arbejdstidsaftale sidst, og at prøve at fjerne den nu, vil være det samme som at prøve at få politikerne til at indrømme, at de tog fejl

- det kommer ikke til at ske!

Konsekvenser Hvis vi stemmer ja, så vil vi selvfølgeligt plædere for en godkendelse af forliget i Lærernes Centralorganisation. Ved et nej, så vil vi anbefale, at vi afsender konfliktvarsel mod staten, og såfremt det ikke lykkes os, at blive enige inden varslet udløber, så vil vi være i strejke.

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal mene og stemme, så duk op til et af foreningens orienteringsmøder om overenskomsten. Her vil du kunne få svar på alle dine spørgsmål. Ellers kan du tjekke foreningens hjemmeside, hvor der blandt andet er en FAQ, hvor du kan få svar på de spørgsmål, som oftest bliver stillet i forbindelse med forliget.

Hovedbestyrelsen håber, at du vil benytte dig af din stemme. Resultatet er langt fra givet på forhånd, så din stemme er rigtig vigtig - så brug din demokratiske ret - STEM!

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

51

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Engelsk

Få g ratis melo prøvelo ni.dk g /eng in på elsk

i indskolingen THUMBS

UP

Thumbs up er et nyt læringssystem til engelsk i indskolingen, der giver eleverne den bedst mulige sprogstart.

THUMBS

UP

Systemet præsenterer en bred vifte af ideer til aktiviteter, sange, onlineøvelser og apps, og lærervejledningen giver konkrete bud på, hvordan man opbygger en god og tryg sprogstart for eleverne via en struktureret, men varieret og engagerende engelskundervisning.

Få gratis prøvelogin på meloni.dk/engelsk

Website: . . . . . . . . . . . . . . . kr. 2.000,- pr. år (Dækker både 1. og 2. klasse) Elevbog 1. og 2. kl: . . . . . . . kr. 50,- pr. bog Klassesæt med 25 bøger . . . . . . kr. 1.000,-

Forlaget Meloni • meloni.dk • post@meloni.dk • Alle priser er ex moms