Frie Skoler 3, 2018

NO. 03 • MARTS 2018

TEMA

Skal de frie skoler følge

FOLKESKOLEN? side 8

For gamle grøntsager: I et skolekøkken i Kolding overskrider ingredienserne altid sidste salgsdato side 24

Christiansborg: Dansk Friskoleforening får kritik af politikere i debat om muslimske friskoler. side 28

spor.dk

Manglende engagement?

Prøv naturen Spor i Landskabet gør det nemt at flytte undervisningen udenfor. Etablér en natursti i lokalområdet med eleverne og skab en attraktiv platform for undervisning udendørs.

Styrk klassens sammenhold og brug naturen aktivt i f.eks. biologi, geografi og fysik/kemi. Vi bidrager med god energi, gratis materialer, koordinering og rådgivning.

Vil du vide mere?

Kontakt Kirsten på 33394000 eller spor@lf.dk

04

06

24

42

Frustration og fighter-ånd i Haderslev, da lærerne blev udtaget til en mulig strejke.

Leonora Christina Skov om sin skolegang og mærkværdige opvækst i Helsinge.

Mugne grøntsager og moste pærer er ingredienserne, når Britta underviser i madspild.

Formanden mødte ministeren – men har siden haft svært ved at genkende hende.

08

HVAD ER FORSKELLEN EGENTLIG?

TEMA:

Kristine Meldal er vendt hjem til folke-

Folkeskolereformen smitter af på de frie skoler, viser en rundspørge.

skolen efter 10 år på en lilleskole.

Indhold

20 Foreningens sider 32 Livets skole

Christiansborgs ni ordførere fortæller, hvad de vil med de frie skoler, og hvad det betyder at stå mål med folkeskolen.

28 Krads kritik af Danske Friskoleforening Politikere langer ud efter formand Peter Bendix Pedersen i sagen om de muslimske friskoler.

fsl.dk Hvad sker der efter konfliktvarslingen?

Følg med løbende og få senest nyt på fsl.dk/OK18, foreningens Facebook-side og via nyhedsbrevet.

40 Læserbrev 45 Stillinger 48 På sporet af læreren 50 Epilog 3

DA VARSLET LØD Tekst Peter Krogh Andersen Foto Maria Hedegaard 4

Fredag den 2. marts klokken 11.06 landede en mail fra Frie Skolers Lærerforening i Jesper Bach Dalls indbakke: »Vi har i dag udtaget dig og din skole til den strejke, som vi for kort tid siden varslede over for Moderniseringsstyrelsen«. Sammen med de øvrige orga-

PÅ LÆRERVÆRELSET PÅ HADERSLEV REALSKOLE DISKUTEREDE DE IVRIGT EFTER AT VÆRE BLEVET UDTAGET TIL DEN MULIGE STREJKE. Fra venstre mod højre ses Lars Robanke Hørlyk, Michael Østergaard, Jimmi Jacobsen, Gitte Buch, Jesper Bach Dall.

niserede lærere på Haderslev Realskole skal han altså

Og Jesper Bach Dall er ikke bekymret for, at netop hans

nedlægge arbejdet, hvis konflikten ikke er løst inden den

skole er en af de 58, der er valgt ud til at strejke.

4. april. Varslet vækker ubehagelige minder fra lock-

»Det er helt fint. Jeg vil hellere være med helt fremme, end

outen i 2013, siger flere på lærerværelset i Haderslev,

jeg vil stå på sidelinjen og opleve strejken som noget lidt

men det nytter heller ikke noget at lægge sig fladt ned.

fjernt«, siger Jesper Bach Dall. ■ 5

Når Leonora Christina Skov en dag har skrevet og ytret sine sidste ord, er der ingen til at føre hendes forældres gener videre. Det 41-årig enebarn har aldrig overvejet at sætte børn i verden, så hun bliver det sidste punktum. »Det er jeg virkelig glad for. Fra min oldemor og frem har der ikke været andet end kvinder, der har pint og plaget deres døtre i min familie. Jeg ved ikke, om jeg kunne gøre det bedre, men jeg har heller ikke lyst«, siger hun.

MINUTTER med LEONORA CHRISTINA SKOV

Leonora Christina Skov har inviteret ind i sit køkken på Frederiksberg til en snak om sin barndom og særligt sin skolegang i Helsinge. I starten af året udgav hun bogen ’Den, der lever stille’, og hun har afsat de næste måneder til bogsigneringer, foredrag og interviews. Bogen har solgt langt bedre end alle hendes andre bøger, så kalenderen med arrangementer er fyldt op de næste måneder. Successen skyldes ikke mindst, at hun har forladt fiktionen for en stund og i stedet har skrevet en selvbiografi.

Som læser havde det ellers været rart at kunne frasortere store dele af indholdet til kassen med fiktion, for den unge Christina Skov (Leonora kom til senere) skal gå så hjerteskærende meget igennem, før hun på den her mandag morgen kan sidde roligt i sin sorte kjole og fortæller med sine karakteristiske røde læber. »Jeg har læst mange selvbiografier igennem tiden, og hver gang har jeg tænkt: Jeg har altså en historie, som er meget mere vanvittig end den der«, siger Leonora Christina Skov og giver et fiktivt eksempel på bog, der handler om en from barndom et sted i Jylland.

Jeg var meget optaget af lærerne og havde fantasier om, at de skulle adoptere mig.

Af Peter Krogh Andersen · pka@frieskoler.dk Foto Politikens Forlag

6

Kort fortalt handler de 373 sider om et barns og senere en kvindes higen efter sin mors anerkendelse helt ind i døden og håbet om en logisk forklaring på fortiden et sted ude i horisonten. Som udenforstående giver siderne også et opsigtsvækkende indblik i et dysfunktionelt barndomshjem, hvor den dominerende far kun viser følelser, når han farer op, fordi datteren øjensynligt har fået sin grådlabile mor til at græde – den største synd i hjemmet – og hvor moren styrer huset med

sit »inferno af gråd og stilhed«.

Hjemmet er altid ryddet op og rent, og forældrene får aldrig besøg af venner, men har til gengæld Wegner-stole og Bjørn Wiinblads månedsplatter hængende i et symmetrisk mønster ved det kvadratiske spisebord. I forhold til deres datter går de op i hendes vægt og karakterer – om end belønningen for gode karakterer som regel er en bemærkning om, at hun blot er middelmådig begavet. Som enkeltstående episoder lyder livet i hendes barndomshjem ofte mere sært end voldsomt, men de samlede minder, der bygger på over 1000 siders dagbog, går ofte direkte i maven og gav i hvert fald mig en lyst til at lægge bogen til side og råbe af mine fulde lungers kraft.

Det hele kulminerer, da Christina Skov springer ud som homoseksuel som 19-årig og først får at vide, at hendes »valg« er perverteret og unaturligt, og senere bliver beskyldt for, at hun af selvsamme årsag er skyld i morens brystkræft. Derefter så hun ikke sine forældre i syv år.

Efter udgivelsen har Leonora Christina Skov fået henvendelser fra børn af alkoholikere, flygtninge, tidligere Jehovas Vidner og alverdens andre, der higer efter anerkendelse og kærlighed og evnen til at genfinde sig selv. Senere i dag skal hun i P1 for at tale om at have en stalker – en anden bizar historie i bogen. Til Frie Skoler er det dog mest oplagt at høre om skolegangen i Helsinge. »Tiden i realen husker jeg som en endeløs række af timer og prøver.

Som en tid, hvor jeg havde meget, meget ondt i maven på grund af prøverne, fordi jeg vidste, jeg skulle klare det godt. Der var et enormt fokus hjemmefra, og karakterne var altid det første, mine forældre spurgte om«, siger Leonora Christina Skov.

Op til 4. klasse gik Christina Skov i den nu hedengangne folkeskole Tofteskolen, men fordi hendes forældre var utilfredse med datterens evne til at stave, flyttede de hende på Helsinge Realskole. På den ene side husker hun en dagligdag med kæft, trit og retning og forstår stadig ikke, at der ikke var mere plads til at se hendes evner og drømme som forfatter som andet end en fremtidig hobby. På den anden side mindes hun flere lærere, som hun gjor-

de alt for at imponere.

Lærerne fylder ikke ret meget i bogen, men det gjorde de i virkeligheden, fortæller forfatteren. »Jeg var meget optaget af lærerne og havde fantasier om, at de skulle adoptere mig. Særligt min matematiklærer og min biologilærer. En af mine største fantasier var, at min far fik job i udlandet, og at jeg så skulle i pleje hos dem«, siger forfatteren.

I bogen beskriver Leonora Christina Skov, hvordan hun sætter sin knold i nakken strammere og strammere og begynder at gå i sin mors tøj i et forsøg på at få moren til at sige eller vise, at hun elsker sin datter. Mens den mission aldrig lykkes, er den stræbsomme Christina Skov og hendes særegne tøj et oplagt mål for mobning.

OM LEONORA CHRISTINA SKOV Leonora Christina Skov er 41 år, anmelder og forfatter. Hun er opvokset i Helsinge og har netop udgivet selvbiografien ’Den, der lever stille’. Førhen var hun også en del af den offentlige debat, blandt andet som en af Smagsdommerne på DR2, men trak sig tilbage i 2012. »Med tiden blev det sværere og sværere for mig at stå alene, mens resten af verden syntes, jeg var åndssvag. Det føltes bare som en dårlig genudsendelse af min skoletid«.

»Jeg blev drillet ret meget i skolen, men heldigvis var jeg for stærk til at tage det til mig. Det er jo svært at drille nogen, som man bagefter ringer til for at få hjælp til lektierne.

Så faktisk kunne jeg ikke tage dem alvorligt. Jeg havde ikke respekt for dem«.

Drillerierne passerede dog ikke helt uden at efterlade ar, erkender for-

fatteren, der ligesom de fleste andre børn drømte om at være populær.

Men nøglen til forældrenes kærlighed lå i karakterne, tænkte hun, og derfor vejede hendes flid tungere end alt andet. Samme forældre havde også lært hende, at alle andre ville hende det dårligt, så på den måde gik der heller ikke noget tabt ved den udeblivende popularitet. Ydermere slap hun i de ældre klasser for at bekymre sig om, hvad drengene mente om hende og hendes udseende, fordi hun allerede i en tidlig alder havde fokus rettet mod piger. »Så jeg havde bare en god knold i nakken, min mors tøj og ingen makeup. Så kørte vi!«, siger Leonora Christina Skov og griner højt.

På realskolen havde hun én god veninde, men ellers begravede hun sig i bibliotekets bøger og sine egne historier. Allerede fra den tidlige barndom havde bøgerne givet Christina Skov en mental flugtvej ud af det aparte parcelhus i Helsinge. På den måde fandt hun ud af, at ikke alle mødre lever uden venner, at ikke alle familier pakker kufferten med mad på glas og dåser, når de rejser til Sydeuropa, at ikke alle hjem er fyldt med larmende stilhed, fordi »det, vi ikke nævner, næsten ikke er der«.

Efter at have læst alle de interessante bøger på skolebiblioteket, begyndte Christina Skov derfor at gå på kommunebiblioteket i Helsinge.

Hun lavede lange lister med bogtitler, som hun hentede på biblioteket.

Lister med bøger kun om homoseksualitet eller blinde, narkomaner, adoption, incest, forældreløse børn og alle mulige andre emner, der stak ud fra normalen. En liste kunne nemt være 80 bogtitler lang og indeholdt faglitteratur og skønlitteratur i én stor blanding. »Så stod jeg der og sagde: Jeg vil gerne have ALT, I har om homoseksualitet«.

Bibliotekaren så ofte undrende på den unge Skov, men forblev tavs, mens pigen slæbte stakke med bøger hjem. Ligesom bibliotekaren på skolen ikke sagde noget, når læsehesten Christina Skov fik til opgave at anbefale bøger til de andre børn og altid foreslog titler om selvmord, psykisk sygdom, depression og tung socialrealisme. Og ligesom hendes

far aldrig stillede ét eneste undrende spørgsmål, når han læste korrektur på den unge teenagers egne bog-manuskripter, der handlede om hjem uden kærlighed, bebrejdende mødre og en familie, der første fandt ud af, at de elskede datteren, da hun tog sit eget liv. »Min far læste alt det, jeg sendte ind til forlagene. Men helt ærligt, så tror jeg ikke, at han nogensinde lagde mærke til noget. Men kommaerne stod godt«.

Sætningen om farens korrektur-læsning får mig til at udbryde »Hvad gjorde han?«, hvorefter Leonora Christina Skov gentager, og vi begge begynder at grine. Rækken af absurde historier virker ikke til at have nogen ende.

I dag ville hun ønske, at nogen udefra havde reageret på nogle af de tegn, der trods alt var på det dysfunktionelle hjem. Men hun forstår også godt, at lærerne i skolen ikke gjorde noget, for det hele så godt ud på overfladen. Christina Skov kom aldrig i skole med blå mærker. Hun fik altid topkarakterer og havde et bedre sprog end de fleste. Begge forældre mødte altid op til alle forældrekonsultationer, de kendte navnene på lærerne, og de vidste, hvor langt klassen var i hvert enkelt fag. »Jeg var også altid ren i tøjet, og hvis nogen kom hjem til os, var der ikke et eneste støvkorn noget sted. Alt var ryddet op og ordnet. Det hele så virkelig pænt ud«.

Sådan er det ikke længere. Da Leonora Christina Skov for nylig var i Helsinge for at signere bøger, inviterede de nye ejere af parcelhuset hende på besøg. Forfatteren lagde mærke til, at ejerne havde lukket lys ind i husets mørke gang. De brugte den lille Christina Skovs gamle værelse som pulterkammer, og de havde en masse skrammel liggende i det hjørne, hvor hendes mor normalt sov. De nye ejere roder, som forfatteren fortæller med et stort smil. »Det var virkelig dejligt at se. Og moren i huset viste sig at være folkeskolelærer. Hun går ikke ind for lektier til børn. Jeg synes, det er skønt at høre en lærer sige sådan, når man selv kommer fra en realskole«. ■

7

HVOR SKAL VI HEN? 8

Folkeskolereformen har smittet tydeligt af på de frie skoler, viser en undersøgelse. Det rejser nok engang spørgsmålet: Hvad er de frie skolers rolle i det danske samfund?

Hvilken vej skal de køre, når folkeskolen ændrer kurs? Vi har spurgt alle partierne på Christiansborg, gravet lidt i historien og snakket om forskelle og ligheder med en lærer, der efter 10 år på en lilleskole nu er tilbage i folkeskolen.

§76 Af Peter Krogh Adersen · pka@frieskoler.dk Foto Istock

9

RUNDSPØRGE

Har reformen ramt din skole?

Hvad har folkeskolereformen egentlig betydet for undervisningen på de frie skoler? En hel del, viser en rundspørge blandt tillidsrepræsentanterne. En forsker kritiserer udviklingen og minder skolerne om, at de skal huske at være frie, hvis de vil stå mål med folkeskolen.

§76 Af Peter Krogh Andersen · pka@frieskoler.dk

E

n solid del af de frie grundskoler er de seneste fire år blevet direkte påvirket af folkeskolereformen, der trådte i kraft i 2014. Det viser en rundspørge om lektioner, fag og tidlig sprogstart, som Frie Skolers Lærerforening har foretaget blandt alle tillidsrepræsentanter. To tredjedele har svaret. Resultaterne er interessante, fordi de kan hjælpe med at forstå, hvordan skolerne tolker de tre ord ’stå mål med’ i Grundlovens paragraf 76. Følger de efter, når folkeskolen ændrer på fag og lektioner, eller går de deres egne veje? De samlede svar i den anonyme rundspørge peger på en række tydelige tendenser. 59 procent af tillidsrepræsentanterne på de frie grundskoler – altså ikke

RUNDSPØRGE OM REFORMEN Frie Skolers Lærerforening har sendt et spørgeskema ud til foreningens 618 tillidsrepræsentanter, hvor de er blevet spurgt til deres egen oplevelse af udviklingen på den enkelte skole. 63 procent af tillidsrepræsentanterne på grundskolerne har svaret. Besvarelserne fra efterskolerne optræder ikke i denne artikel.

10

efterskolerne – svarer, at deres skole har fået flere undervisningslektioner siden 2013. Det følger direkte i hælene på reformen, hvor timeantallet blev hævet for folkeskoleeleverne.

Forøgelsen af timer er særligt sket i dansk, matematik og idræt, hvilket ligeledes flugter med reformens fokus, mens henholdsvis 70 og 40 procent af de adspurgte ligeledes oplyser, at deres skole siden 2013 har indført engelsk i 1. klasse og tysk eller fransk i 5. klasse.

Tidlig sprogstart er også en del af reformen.

På Forældreskolen i Aarhus fortæller skoleleder Rikke Christensen, at hendes elever har fået flere timer på skemaet, hvilket er direkte affødt af reformen. Både matematik- og natur/teknik-timerne er øget i antal. »Men inden reformen lå vi også højere end de vejledende mål, så det er meget naturligt for os, at vi går den vej. Vi er lige fyldt 150 år og har altid vægtet fagligheden meget højt.

Vi blev født til at føde gymnasierne, så det fagfaglige er et helt bærende element for skolen og en del af dens dna«, siger Rikke Christensen.

Forældreskolen bruger ikke understøttende undervisning, som i folkeskolen giver nogle lange dage, og derfor oplever en del af de elever, der flytter over til den traditionsrige privatskole, faktisk, at deres dage bliver kortere end tidligere, siger skolelederen.

41 %

59 %

Har eleverne på din skole fået flere undervisningslektioner siden 2013?

»Til gengæld skal de nogle gange lave flere lektier – både i skolen og derhjemme – og på den måde oplever de nok, at det forøger antallet af timer. Men for os er det vigtigt, at de ikke går i skole hele dagen, så når de er små, går de kun i skole til klokken 13 og så i SFO, hvor de leger«.

»Jeg synes, at de frie skoler har ligget på den lade side de sidste mange år. Jeg er ikke ekspert i tal (fra rundspørgen, red.), men som jeg

»Jeg tror, at friskolerne har taget det, de synes, var bedst i reformen, og så har de lavet deres egen version. For eksempel med tidlig sprogstart. Vi har jo også spurgt dem, og det ser ikke ud til, at de har lavet længere skoledage eller fået langt flere timer i matematik og dansk«, siger Peter Bendix Pedersen.

»Det her viser netop, at vores skoler er tro mod det grundlag, som de eksisterer på.

Nemlig fagligheden. Skolerne er jo blevet oprettet for at give viden videre i de her realfag, som er skruet op i undervisningstid«, siger Karsten Suhr.

I forbindelse med indførelsen af reformen snakkede privatskolerne meget om, hvordan de skulle agere, fortæller Karsten Suhr, men den debat er stort set forstummet. Han pointerer samtidig, at udviklingen i skolernes undervisning skyldes andre forhold end reformen. Blandt andet politikernes meget ensidige fokus på uddannelse, som især udsprin-

ANTAL LEKTIONER

1,2

36 % (NEJ)

64% (JA)

Indføres sprogundervisning tidligere end før reformen på din skole?

ser det, viser de også, at man har en tendens til at følge efter og glemmer, at man som fri skole også har en forpligtigelse til at kritisere og forme strømningerne i samfundet«, siger Leo Komischke-Konnerup.

Leo Komischke-Konnerup henviser netop til den lille passus ’stå mål med’ i Grundlovens paragraf 76, som ifølge ham forpligter de frie skoler til at deltage mere i debatten om vores samfund, end de gør nu. Også når det gælder folkeskolen. »Fuldstændig ligesom at folkeskolen står i midten af samfundet, så står de frie skoler også i midten af samfundet. Jeg kan slet ikke forestille mig et samfund med frihed og folkestyre, uden at vi har de frie skoler. Dét, at vi har paragraf 76, understreger, at staten ikke har monopol på dannelse og uddannelse, og så længe de frie skoler er optagede af at være frie og folkelige, så længe står de mål med folkeskolen«.

1,0 0,8 0,6 0,4 0,2

IDRÆT

Anderledes vurderer formand Karsten Suhr fra Danmarks Private Skoler sine medlemmer. Han er overbevist om, at hans medlemmer i høj grad har skruet op for undervisningslektionerne i forbindelse med reformen.

Han kan godt ærgre sig over, at der stort set ikke er plads til de kreative fag i udskolingen, men han mener ikke, at skolerne med de øgede timetal slækker på deres rolle som et værdimæssigt alternativ til folkeskolen.

I hvilke fag har eleverne fået flere undervisningslektioner på din skole? ✷

DANSK

Hverken Dansk Friskoleforening eller Danmarks Private Skoler er overraskede over tendenserne i undersøgelsen, og førstnævntes formand, Peter Bendix Pedersen, oplever netop det, som Thomas Allesø fra Odense Friskole beskriver.

Uanset forklaringerne fra skoler og interesseorganisationer så møder de senere års udvikling kritik fra Leo Komischke-Konnerup, som er chefkonsulent på UC Syd og ekspert i frie skoler. Før han uddyber sin kritik, understreger han dog, at det er naturligt, at de frie skoler lader sig påvirke af det omkringliggende samfund. Alt andet ville være besynderligt. Men, og der er et men.

ENGELSK

»Det her var Odense Friskoles bud på reformen. Vi har taget det, vi synes, der er det bedste, for vi har den struktur, vi har, og der, hvor vi har mulighed for at gøre vores frihed gældende, der gør vi det«, siger Thomas Allesø.

»Fordi skolerne var i en nedskæringsperiode, havde de meget stort fokus på at få fyldt klasserne, og på hvad forældrene syntes, var det rigtige. Vi ved jo, at forældrene sammenligner og ser, hvad der sker på skolerne – på kryds og tværs af de offentlige og private – og vi har hele tiden den problematik, at vi kan gå konkurs, hvis vi ikke får elever nok«, siger Karsten Suhr.

TYSK / FRANSK

Skoledagene er stadig halvkorte, som Thomas Allesø siger og henviser til, at 1. klasse slutter de fleste skoledage klokken 12, mens de fleste dage for de store elever er færdige før klokken 15.

ger af snakken om Danmark videnssamfund samt den forrige regerings nedsættelse af koblingsprocenten til 71 procent. Sidstnævnte betød meget, da reformen kom i 2014.

MATEMATIK

På Odense Friskole har de også sat antallet af lektioner op, fortæller skoleleder Thomas Allesø. Blandt andet har indskolingen fået dobbeltlærer-timer i matematik og dansk, og på de ældre årgange har eleverne fået flere lektioner. Her er eftermiddagslektionerne dog sat ned fra 55 minutter til 45 minutter, og dermed ender eleverne reelt ikke med en forøgelse.

✷ Figuren bygger på meget få besvarelser.

For Leo Komischke-Konnerup er det fint, at de frie skoler tilpasser deres undervisning til det, som forældrene finder vigtigt: Så længe skolen ikke bliver en købmandsbutik. Dermed er der heller ikke noget problem i, at skolerne sætter flere lektioner på skemaet. »Der er ikke noget galt i at have flere timer.

Det afgørende er, at man har tænkt over, hvad de timer skal biddrage til. Skal de biddrage til statens behov for konkurrencekraft?

Eller skal de biddrage til at skabe frie mennesker og ansvarlige borgere?« ■

11

FOLKESKOLEN ELLER DE FRIE SKOLER? »Initiativet er den grundlæggende forskel«

Kristine Meldal skiftede i sommer tilbage til en folkeskole efter ti år på en lilleskole. Hun ser en del forskelle – men også ligheder – og synes, der er store gevinster ved at skifte en gang imellem.

§76 Af Peter Krogh Andersen · pka@frieskoler.dk Foto Henning Hjorth

12

H

vad er det sværeste ved at skifte fra en fri skole til folkeskolen? Er det rigtigt, at folkeskolen er bundet af rigide ugeplaner, læringsmål og møder? Kan du overhovedet få tid til at være kreativ?

Blokken med spørgsmål og potentielle myter er fyldt, og 42-årige Kristine Meldal fra København har lovet at svare, så godt hun kan.

Ikke fordi hun sidder med facit eller kan svare på andre end sine egne vegne, men fordi hun i sommer skiftede efter 10 år som lærer på Den Lille Skole i København til folkeskolen Taarbæk Skole i Klampenborg. To skoler, der begge går til 6. klasse og rummer stort set samme antal elever og lærere. »Jeg kan godt lide at prøve noget nyt, og så syntes jeg, det var spændende med den nye reform, som jeg ellers kun kendte til igennem medierne. Ofte er det også den, som folk spørger ind til, når de hører, jeg er lærer.

Så jeg ville gerne opleve folkeskolen igen på egen krop og gøre mig mine egne erfaringer«, siger Kristine Meldal.

dervisning på tværs af alderstrin og fag. Men for Kristine Meldal gjorde det også lærerjobbet en del mere krævende og fik det til at fylde mere i resten af hendes liv. »Det er sjovt at finde på noget nyt og ikke kun følge lærerplaner, men det kræver også meget forberedelse, når man vælger at opfinde det hele selv. Jeg sad ofte til sent ude på min gamle skole, også for sent«.

Kristine Meldal korrigerer sig selv, fordi hun ikke vil have det til at lyde som om, der ingen frihed er i folkeskolen. Det er der faktisk i høj grad, understreger hun. På lilleskolen

Jeg ville gerne opleve folkeskolen igen på egen krop og gøre mig mine egne erfaringer KRISTINE MELDAL, LÆRER, TAARBÆK SKOLE

Faktisk er hun lige gået på barsel, så hun har kun nået at arbejde i små syv måneder på Taarbæk Skole. Men som nyuddannet var hun fire år på folkeskolen Rødkilde Skole, og med den samlede erfaring er hun ikke i tvivl. »Den grundlæggende forskel er initiativet.

På Den Lille Skole kom initiativet nedefra, mens den i folkeskolen hovedsageligt kommer oppefra, altså fra ledelsen, kommunen, politikerne«, siger Kristine Meldal.

På friskolen havde lærergruppen frihed til at gøre, hvad den havde lyst. Her kom ikke mange krav oppefra. I folkeskolen er der et anderledes krav til at følge med, hvis kommunens politikere eksempelvis bestemmer sig for en bestemt strategi. Som det skete med indførelsen af de digitale læringsplatforme, som alle folkeskolelærere er forpligtede til at bruge, og som det skete lokalt, da Lyngby-Taarbæk Kommune blev en del af millionprojektet ’Engineering i skolen’ med fokus på naturfagslærernes kompetencer.

Initiativet nedefra åbner op for en mere spontan og udfordrende hverdag – og un-

lå det bare naturligt i alle lærernes dna, at de lavede tværfaglige projekter og brugte nye metoder, mens arbejdet på folkeskolen foregår mere på egen hånd og med fokus på læringsmålene og det, som med et underviser-ord kaldes det ’fagfaglige’.

Men på Taarbæk Skole er der intet til hinder for, at hun kan tage initiativ til lignende projekter, og hendes leder har ligefrem opfordret hende til at tage tankerne fra lilleskolen med sig ind i det nye job. Dertil er det Kristine Meldals vurdering, at hendes leder er god til at sortere i de krav, der kommer fra kommunen, hvilket er den primære årsag til, at hun her de første syv måneder ikke har oplevet en voldsom stor forskel på de to skoleverdener.

på en folkeskole eller en fri skole«, siger Kristine Meldal.

Kristine Meldal nævner også mødekulturen som en stor forskel på de to skoleverdener. På Den Lille Skole i København havde lærerne et samlet møde én gang om ugen, mens det kun er tilfældet én gang om måneden i Taarbæk. De hyppige møder på lilleskolen gjorde det nemmere at lave et arrangement med dags varsel og at planlægge på tværs af fag og alderstrin. Her var der langt større tradition for at bryde det faste skema og gøre noget helt andet end det planlagte.

Til gengæld er der oftere møder mellem faglærere på den nye skole, ligesom fagkoordinatorerne fra de forskellige skoler i hele kommunen mødes én gang i kvartalet. På den måde er Kristine Meldal en del af et større fællesskab og kan sparre med langt flere lærere.

Den 42-årige lærer er glad for endnu engang at prøve kræfter med folkeskolen, men hun afviser ikke, at hun en dag hopper den anden vej igen. Hun kan varmt anbefale et skifte – uanset om det er fra den frie skoleverden til folkeskolen eller vice versa – så længe du husker at være tålmodig. »Jeg kan ikke anbefale, at man skifter hvert år, fordi det kan godt tage lang tid at komme ind på en ny skole. På den gamle skole kendte jeg alle eleverne og deres familier. Der havde jeg en identitet. På den nye skole har jeg ingenting andet end, at jeg er hende den nye.

Det er faktisk sværere, end jeg havde regnet med«, siger Kristine Meldal. ■

BLÅ BOG. KRISTINE MELDAL Kristine Meldal, lærer på folkeskolen Taarbæk Skole i Klampenborg siden sommeren 2017. Før det arbejde var hun lærer i 10 år på lilleskolen Den lille Skole i København og før det ansat på folkeskolen Rødkilde Skole i Bellahøj. Hun har tidligere været med i bestyrelsen i Frie Skolers Lærerforenings Københavnerkreds.

»En god skoleleder er bare noget af det allervigtigste. Og det er lige meget, om du er

13

HVAD MENER

POLITIKERNE? §76

Tekst Peter Krogh Andersen Foto Arbejdermuseet / Folketinget

F

riskoleloven kom i 1855, og indholdet blev skrevet ind i Grundloven i 1915.

Men hvad skal vi egentlig med de frie skoler i dagens Danmark, og hvad betyder det at ’stå mål med’ undervisningen i folkeskolen? Hvor høj eller lav skal koblingsprocenten være, og hvordan skal for-

14

delingen af elever mellem folkeskolen og de frie skoler være? Vi har ringet rundt til alle ni ordførere på området og spurgt til deres holdninger med udgangspunkt i den samme række spørgsmål. På de næste sider kan du læse et udpluk af svarene, mens du kan gå ind på fsl.dk/paragraf76 og finde interviewene i fuld

længde. Her kan du også finde de følgende sider som pdf-version, så du kan printe dem ud og hænge dem op på lærerværelset inden næste folketingsvalg. Det afholdes senest 17. juni 2019. Først skal vi dog tilbage til dengang, Danmark gik i en anden retning end resten af Skandinavien. ■

Frederik Borgbjerg

GRUNDLOVENS

§76

"Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen.

Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen".

SOCIALDEMOKRATIETS GRUNDTVIGIANER Undervisningsminister 1929 - 35

F

rederik Borgbjerg. Socialdemokrat og en af de væsentligste årsager til, at Danmark i dag har de forhold for de frie skoler, som vi har, mener professor i pædagogik Ove Korsgaard fra Aarhus Universitet. De frie skoler var ikke just noget hjertebarn for socialdemokraterne, og i både Norge og Sverige lykkedes det søsterpartierne at dreje halsen halvvejs om på friskolerne.

Men Frederik Borgbjerg, der gik under navnet ’socialdemokraternes grundtvigianer’, havde trods den nyvundne magt andre planer, som han fortalte fra talerstolen i Rigsdagen i 1930:

»Jeg ønsker ikke en fælles Folkeskole gennemført gennem et Statsskolemonopol – det har jeg alle Dage været Modstander af, og det har jeg også tidt nok givet Udtryk for, ogsaa i dette Ting -, men jeg ønsker, at Folkeskolen i Kraft af sin egen Vækst og Udvikling og Godhed skal blive saadan, at alle Forældre i Landet er interesserede i at sende deres Børn derhen. Folkeskolen skal ikke være for god til de ringeste og for ringe til de bedste, som det saa tidt er hævdet. Men ved Siden deraf skal der være et Spillerum, Frihed, saaledes som jo ogsaa Grundloven paabyder, for det pædagogiske initiativ, det skal have Lov til at røre sig frit. Nye Skoleformer, nye Skoletanker skal have Ret til at gøre sig gældende. Det vil ogsaa fremme Folkeskolen (…) Jeg ønsker ikke en stiv, uniformeret Folke- eller Statsskole. Jeg ønsker plads til Individualiteten, for nye Bevægelser«. ■ Kilde: Rigsdagstidende 1930-31

15

Alex Ahrendtsen. Folkeskoleordfører, Dansk Folkeparti. Skolegang: Dalby Skole ved Kolding og Brændkjærskolen i Kolding.

Anni Matthiesen. Undervisningsordfører, Venstre. Skolegang: Årre Skole og Agerbæk Skole.

Marianne Jelved. Friskole-, efterskole- og undervisningsordfører, Det Radikale Venstre. Skolegang: Maglegårdsskolen i Charlottenlund.

Hvad betyder det at ’stå mål med’ for de frie skoler?

Jamen, det er jo egentlig en meget fin formulering, fordi den på den ene side giver friskolerne frihed og på den anden side et ansvar til at leve op til det, man kan forvente af en folkeskole. Og det betyder ganske enkelt, at man rent fagligt har nogenlunde samme niveau, uanset om man går i en folkeskole eller en friskole, når man går ud af 9. klasse.

Hvordan tolker du formuleringen ’stå mål med’?

At man også i de frie skoler har et ansvar for at leve op til det, der er skrevet ind i folkeskolen, når vi snakker kvalitet og undervisning og for den sags skyld også faglighed. På den måde, at man sikrer, at børn, der starter i en friskole, uden problemer kan hoppe over i en folkeskole (…)

Når vi nu har skrevet ind, at man skal stå mål med, så er det faktisk også for at beskytte børnene.

Hvorfor er de frie skoler vigtige i Danmark?

Fordi de er udtryk for en mindretalsret, som vi stadig har i det danske samfund. Hvor en kreds af forældre med et værdisæt, der er anderledes end flertallets, kan oprette deres egen skole.

Den mindretalsret er en frihedsrettighed, som ikke kan betales i penge.

Betyder det, at de skal have de helt samme fag?

Det er svært at lægge en lineal ned over og sige (…) Mellem friskolerne er der også ret tit stor forskel, og mens vi på den ene side har Rudolph Steiner, så har vi på den anden side Køge Realskole. Det er begge frie og privatskoler, men pædagogisk er de jo fra to forskellige verdener, som kan være lige så svære at sammenligne som folkeskoler og friskoler (…) Vi skal bare sikre os, at friskolerne sender børn ud af deres skoler, som kan videreuddanne sig, og som har de basale kundskaber, som man kan forvente.

Hvad er din holdning til, hvor stor en procentdel af børn, der må gå på frie skoler i Danmark?

Nu bor jeg jo på Fyn, hvor man har en 100 år gammel lang friskoletradition, og nogle kommuner har op imod 30 procent friskoler. Og det har fungeret ganske udmærket. Det har ikke betydet, at sammenhængskraften er blevet mindre, tværtimod. Grunden til, at vi har en diskussion, skyldes de særlige udfordringer, der er i København, hvor hovedparten stemmer på partier, der ønsker mere indvandring og multikulturel dagsorden, men så snart de får børn, så sender de dem hen på privatskoler. Langt væk fra indvandrerbørnene. ■

16

Hvad er den rette procentvise fordeling af elever mellem folkeskolen og de frie skoler?

Det får du mig ikke til at sætte tal på. Hvis jeg begynder at sætte tal på, så siger jeg også, at vi enten har for meget eller for lidt, og i Venstre har vi det udgangspunkt, at det skal være forældrene, der træffer de her beslutninger. Men jeg vil også sige, at det er altafgørende, at tallet hverken bliver for alt, alt for lille eller alt, alt for stort, fordi der så kan ske en skævvridning.

Og jeg må sige, at jeg har det fint, som tallet er nu. ■

Grunden til, at vi har en diskussion, skyldes de særlige udfordringer, der er i København, hvor hovedparten stemmer på partier, der ønsker mere indvandring og multikulturel dagsorden, men så snart de får børn, så sender de dem hen på privatskoler. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti

Flere elever søger over i de frie skoler. Hvad er den rette balance?

Det er meget svært at komme med en balance, fordi du kan tage et område som Fyn, hvor der er tradition for at have mange frie skoler (…)

Men derfor synes jeg alligevel, at folkeskolen skal være den største, når vi sammenligner mellem frie skoler og folkeskolen. Fordi folkeskolen jo rummer samfundet og den forskellighed, der er i det danske samfund. Og det er en demokratisk kvalitet i sig selv, at du har en offentlig skole, der kan det (…) Det man kan sige, er, at frie skoler er en udfordring til folkeskolen, fordi folkeskolen skal kunne overbevise mange forældre om, at folkeskolen er det rigtige valg Hvor fagligt frie skal skolerne have lov at være?

Det (faglige, red.) skal kunne stå mål med det, der foregår i folkeskolen. Det skal kunne sammenlignes med folkeskolen på en måde, der ikke falder ugunstigt ud for de frie skoler. Det er jo klart, at hvis du går på lilleskole, så lærer du andre sociale kompetencer, end du eksempelvis lærer på en folkeskole i Gentofte, fordi der er en bestemt politisk undertone i lilleskolerne. Det ved vi alle sammen. Men derfor skal den undervisning, der foregår i en lilleskole stadigvæk stå i mål med folkeskolen – de skal stadig kunne læse, når de går ud af en lilleskole. ■

Jacob Mark. Undervisningsordfører, Socialistisk Folkeparti. Skolegang: Alkestrupskolen og Herfølge Skole.

Brigitte Klintskov Jerkel. Uddannelses - og forskningsordfører, Det Konservative Folkeparti.

Skolegang: Gersagerskolen i Greve (Arenaskolen).

Henrik Dahl. Undervisningsordfører, Liberal Alliance. Skolegang: Høng Privatskole og derefter Skærbæk Distriksskole i Vestjylland.

Hvorfor er de frie skoler vigtige?

De kan være et pædagogisk alternativ (…) For eksempel er det fint, at der er forældre, der siger, at vi ikke synes, folkeskolereformen er det bedste for vores børn, og vi vil gerne over og have et pædagogisk alternativ, hvor man ikke har test, eller hvor man har mange flere test (…) Men for mig er det alternativ for en mindre gruppe i befolkningen. Det er ikke meningen, at det skal være en decideret konkurrence til folkeskolen.

Hvordan tolker du formuleringen ’stå mål med’?

Det tolker jeg som at være på lige fod med folkeskolen. Altså de faglige krav, vi stiller til folkeskolen – det faglige niveau – skal være højt, og at de krav vi har i lovgivningen i forhold til vores skoler, skal overholdes. Det er egentlig det, som jeg lægger i at stå mål med: det er på lige fod.

Hvorfor er det vigtigt, at der eksisterer andre valg end folkeskolen – hvis det er vigtigt?

Fordi børnene ikke tilhører staten. Fordi borgerne ikke tilhører staten (…) Det er meget, meget godt, at man har det her enorme, robuste, solide, gode og inkluderende basistilbud (folkeskolen, red.), som alle mennesker kan få. Men det er sandelig også vigtigt, at man har en erkendelse af, at vi som borgere ikke tilhører staten.

Mener du dermed, at der er ulige konkurrence i dag?

Der er en ulige konkurrence i den måde, det fungerer på i dag, fordi folkeskolen i højere grad står med ansvaret for at løfte de elever, der kommer med få ressourcer eller fra udsatte hjem (…) Jeg er med på, at der er frie skoler – især friskolerne – der løfter et stort socialt ansvar, men jeg mener stadig, at når alt kommer til alt, så hænger det grundlæggende ansvar på folkeskolerne, fordi der stadig er nogle – især privatskolerne – der undgår deres sociale ansvar.

Du vil gerne have flere elever over i folkeskolen – hvordan kan det gøres?

Vi skal selvfølgelig gøre folkeskolen bedre og sørge for, at eleverne vender hjem. Og det gør vi blandt andet med lavere klassekvotienter, mere tid til forberedelse og flere timer med to voksne. (…) Og så vil jeg gerne give alle friskolerne i yderområderne – som fortsat er pressede, selv med det nuværende tilskud – mulighed for at blive en slags folkefriskole. At vende hjem til det kommunale fællesskab, få 100 procent i tilskud, men have de samme frihedsgrader, som friskolerne har nu (…) Til gengæld kan de ikke afvise elever eller tage brugerbetaling. ■

Hvor mange procenter af de danske børn bør gå i folkeskole og på frie skoler?

Der er ikke nogen fast procentdel, der er afgørende for mig. Det afgørende for mig er, at vi har nogle gode skoletilbud, og at de frie grundskoler er et godt alternativ til vores folkeskole.

Sådan så hvis man ønsker en anden skole til sit barn end vores folkeskole, så har man mulighed via de frie grundskoler.■

Sund konkurrence er jo, når folkeskolen siger: Nej, nu må vi fandme smøger ærmerne op. Og så vil de frie skoler på et eller andet tidspunkt sige: Nej, nu må vi fandme lige give den en skalle. Det er rigtig, rigtig godt. Henrik Dahl, Liberal Alliance

Hvor mange børn bør gå i folkeskolen og hvor mange i frie skoler?

Jeg synes ikke, man kan sætte en bestemt procentsats på. Det jeg kunne ønske mig, var, at der var en sund konkurrence mellem folkeskolen og de frie skoler (…) Sund konkurrence er jo, når folkeskolen siger: Nej, nu må vi fandme smøger ærmerne op. Og så vil de frie skoler på et eller andet tidspunkt sige: Nej, nu må vi fandme lige give den en skalle. Det er rigtig, rigtig godt.

Hvordan bliver den konkurrencesituation styrket – skal det komme fra Christiansborg?

Det man bedst kan gøre, er at lade være med at styre skolen så stramt. Jeg tror, vi har været inde i en periode – og det er ikke bare den her regering, men også en række tidligere regeringer – hvor man har styret en række offentlige institutioner meget stramt. Detailregulering af skolerne, detailregulering af universiteterne.

Det efterlader ikke noget plads til, at ledelserne kan foretage sig noget som helst. Det efterlader ikke noget plads til, at den enkelte dygtige lærer kan foretage sig noget. Og det, der får både en friskole og en folkeskole til at fungere, det er den dygtige lærer. ■

17

Lars Aslan Rasmussen. Friskole- og efterskoleordfører, Socialdemokratiet. Skolegang: Den lille Skole i København og Nørrebro Park Skole.

Jakob Sølvhøj. Undervisningsordfører, Enhedslisten. Skolegang: Mørdrupskolen i Espergærde (det meste af skolegangen).

Hvad gør de frie skoler vigtige i Danmark, hvis de er vigtige?

At der er et alternativ til folkeskolen, som man som forældre kan vælge af forskellige grunde.

Altså helst så jeg jo gerne, at de var et tilvalg og ikke et fravalg af folkeskolen, men det med, at der grundlæggende er skoler med forskellige profiler, det er en fin ting. Og så er det jo også vigtigt, at forældre selv kan åbne en friskole de steder, hvor folkeskolen lukker. Fordi der bliver for langt til folkeskolen mange steder i provinsen.

Hvorfor er de frie skoler vigtige i Danmark – hvis de er vigtige?

Det er vigtigt, vi har frie skoler, fordi der skal være mulighed for, at forældre træffer et valg om en anden form for skole (…) Jeg har fuld respekt for, at der er nogen, der lægger kolossal vægt på en bestemt pædagogik, og så er der også frihed til at vælge enkelte fag fra og andre til (…) Men min tilgang er ret entydigt den, at folkeskolen er og bør være det afgørende fundament i vores uddannelsesplan, men jeg synes, vi skal have plads til, at forældre og elever selv kan træffe et andet valg.

Hvordan tolker du formuleringen ’stå mål med’ i paragraf 76?

Jeg synes, at ’stå mål med’ handler om at kigge på de brede rammer i lovgivningen omkring folkeskolen. Altså de faglige rammer. Hvad er det, man forventer, at en elev skal kunne i 2., 4., 6. klasse, eller når eleven går ud af folkeskolen? Og inden for de rammer synes jeg, at de frie skoler skal have helt frie rammer til selv at tilrettelægge både undervisningen og didaktikken og i det hele taget, hvordan de vælger at køre deres forløb.

Hvor mange elever må gå på frie skoler i Danmark?

Jeg gik selv i skole i 1960’erne, og da jeg startede i skole, var det noget i retningen af seks-syv procent, der gik i frie skoler under den ene eller anden form. Det ville jeg være gladere for, hvis det var sådan (i dag, red.), men Enhedslisten har ikke noget mål om, at vi skal ned på de procenter igen. På den måde er det ligesom andre, der siger, at der må være en smertegrænse – men ingen vil sætte den. Og jeg vil altså heller ikke. ■

Du er ærgerlig over, at forældrene vælger folkeskolen fra – hvad kan vi gøre ved det?

Der er kun én ting at gøre, og det er, at investere massivt i folkeskolen. Ligesom vi er glade for friskolerne i Alternativet og støtter hele idéen om, at vi skal have frie skoler, så synes jeg, at kampen lige nu skal kæmpes for folkeskolen.

Hvis du spørger mig, hvad der er det vigtigste lige nu, så er det at styrke folkeskolen. Det betyder, at man skal have færre elever i klasserne, og vi skal give lærerne bedre forhold og mere fleksibilitet i deres arbejdstid.

Koblingsprocenten er lige sat op til 76 procent – hvad synes du, er det rette niveau?

Hvis det stod til mig, så gav man de private skoler penge efter, hvor meget de løfter socialt. De vil sige, at koblingsprocenten både kan være høj og lav – alt efter, hvor meget skolen løfter og afspejler det område, som den ligger i. Og så er jeg selvfølgelig tilhænger af, at skoler med over 50 procent elever med ikke-vestlig baggrund ikke får støtte (…) Hvis man mener, at ens børn ikke kan tåle at gå i skole med danske børn, så må det være for egen regning.

Hvordan tolker du formuleringen ’stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen’?

Jeg tænker, at man som udgangspunkt følger det, der foregår. Altså de samme værdier og principper (…) Grundlæggende tænker jeg, at det, der grundlæggende foregår, er nogenlunde det samme med samme målsætninger om, at man skal danne eleverne (…) Der har været sager, hvor en skolepsykolog på en friskole siger, at hun snakker med Gud først og er forarget over homoseksualitet. Det går bare ikke.

Der er vi nødt til at have nogenlunde de samme værdier. ■

18

Ligesom vi er glade for friskolerne i Alternativet og støtter hele idéen om, at vi skal have frie skoler, så synes jeg, at kampen lige nu skal kæmpes for folkeskolen.

Carolina Magdalene Maier, Alternativet

Carolina Magdalene Maier. Undervisningsordfører, Alternativet. Skolegang: Bregnbjergskolen i Vojens.

Hvordan ser du fremtiden for de frie skoler?

Jeg synes sådan set, at friskolevilkårene er rigtigt fine. På det seneste har jeg været en lille smule bekymret for, om der bliver skruet på nogle knapper, som indskrænker friheden. Altså hele frihedstanken bliver en smule indskrænket, i forhold til at man nu skal dokumentere, at man overholder friheds- og folkestyrekravet, hvis man vil starte en friskole. Men hvordan har man forestillet sig, at man skal gøre det?

Det står jo i lovgivningen. ■

V

FORENINGEN MENER Kompetenceudvikling – hvorfor er det så vigtigt?

Formand for kreds 8 Annie Storm Medlem af Frie Skolers Lærerforenings hovedbestyrelse

så de kan følge med i lærerfagets udvikling. Formålet med kurser og andre former for kompetenceudvikling er at inspirere, udvikle og kvalificere dig og dine kolleger.

Vi er en fagforening for en profession, og fagprofessionelle må hele tiden holde sig ajour, finde ny inspiration og tilegne sig de færdigheder og kompetencer, som er nødvendige aktuelt og i fremtiden.

I dag skal man kunne langt mere end sit fag, og det ser ikke ud, som om kravene bliver mindre i fremtiden.

Det varer ikke så længe, før vi skal planlægge næste skoleår med alt, hvad der dertil hører: fagfordeling, skema etcetera. Men husk også kompetenceudvikling.

For kompetenceudvikling er vigtigt. Og det er vigtigt, at vi er opmærksomme på den.

Ved du for eksempel, hvilken politik din skole har for tildeling af midler til kompetenceudvikling?

Hvor mange penge er der afsat, og hvem beslutter, hvem der får tildelt kurser og hvordan?

I Frie Skolers Lærerforening mener vi, at alle lærere bør sikres den nødvendige kompetenceudvikling,

20

Udviklingen i samfundet går i retning af, at vi skal blive længere og længere på arbejdsmarkedet, og bare det i sig selv genererer et behov for efter- og videreuddannelse i vores arbejdsliv. Vi skal måske være på arbejdsmarkedet i over 45 år, og der kan immervæk nå at ske mange ændringer: Verden forandrer sig, skolen forandrer sig, der kommer nye elever, nye forældre, ny teknologi og ny pædagogisk og didaktisk viden. Det må vi som lærere forholde os til for at blive ved med at undervise på højt plan. Vi skal have mulighed for at kunne følge udviklingen i vores fag, og vi skal kunne skifte job – søge nye udfordringer og stadig have kvalifikationer, så vi har lyst og kompetence til hver dag at gå på arbejde og synes, det, vi gør, er godt. Tidligere var det en dyd at være på samme arbejdsplads gennem hele livet. Man var vedholdende, sam-

vittighedsfuld, pligtopfyldende og stabil. Det var i sig selv et mål og en kvalitet. Sådan er succeskriteriet ikke i dag. Det er de færreste, der ikke skifter arbejdsområder eller

I dag skal man kunne langt mere end sit fag, og det ser ikke ud, som om kravene bliver mindre i fremtiden.

ansættelse i løbet af et arbejdsliv.

I dag betragtes det som en kvalitet, at man stræber efter noget nyt, at man prøver forskellige ting og ikke bare er magelig og bliver samme sted med samme job gennem hele livet.

Ved overenskomstforhandlingerne afsættes der midler til kompetenceudvikling, og det er vigtigt, at lærerne har indflydelse på, hvad de bliver brugt til. Der skal være åbenhed og dialog om kompeten-

ceudviklingen. Det er lærerne, der er de professionelle og bedst ved, hvad de har brug for. Det kan fx ske ved den årlige MUS-samtale, hvor man kan drøfte sine egne behov for kompetenceudvikling. Eller i SU/MIO, hvor skolens behov og lærernes behov for kompetenceudvikling afstemmes.

Du kan få inspiration i den nye kompetencefolder, der ligger på Frie Skolers Lærerforenings hjemmeside. ■ Ordet kompetence kommer af fransk compétence, af latin competentia, af competere ’passe sammen, være egnet’, af kon- og petere ’stræbe efter, forlange’. (fra denstoredanske.dk)

Kort nyt Kreds 3

22. marts: Kl. 17-19. Løn­ møde for

alle lærere og børnehaveklasseledere ansat i Kreds 3 på Staby Efterskole.

4. april: Kl. 9-15. TR 5 for tillidsrepræsentanter under uddannelse. ISI Idrætsefterskole i Ikast. 24. april: Kl. 17-21. Kredsgeneralforsamling på Levring Efterskole. Indbydelse, dagorden og tilmelding følger senere.

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste måneds tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl. dk eller via kredsens Facebookside.

Kreds 1

28. februar - 1. marts: TR-træf og

efteruddannelse, Rold StorKro. 1. marts: Kl. 16.30. Minikursus: Bliv klædt på til digital dannelse, Sct. Mariæ Skole, Aalborg. 10. april: Kl. 17.30. Generalforsamling i FSL kreds 1. ”Huset”, Hasserisgade 10, Aalborg.

Kreds 2

marts: Medlemsarrangement med Peter Kofoed kl. 18-21 på Aarhus Efterskole. 4. april: TR/ AMR-møde om For­æl­drenes engagement påvirker jeres arbejdsmiljø m. Bolette Bom kl. 16-20 på Solhverv Privatskole. 12. april: Pensionsmøde kl.

16.30-19 på Jakobskolen. Invitation sendes særskilt til de relevante medlemmer. 18. april: TR5 (sidste modul på TR-uddannelsen) kl. 10-16 på Skanderborg Realskole. 23. april: Kredsgeneralforsamling og OK18 v.

Uffe Rostrup kl. 16-21 på Femmøller Efterskole. Indkaldelse, dagsorden mv. sendes til kredsens medlemmer. 24. april: Minikursus Bliv klædt på til digital dannelse kl. 16.30-19.00 på Skanderborg Realskole.

19.

Kreds 4

gerslev Øster Privatskole, Smedevej 27, 3600 Frederikssund. 4. april: Kl. 17-20.30. Generalforsamling og nyt fra foreningen v/Uffe Rostrup på Osted Fri-og efterskole, Assendløsevejen 1, 4320 Lejre. 18. april: Kl 1618. Medlemsmøde sammen med kreds 7. 4. - 5. maj: Kl. 9.30 (fredag) - 12.00 (lørdag). TR-træf for TR, TR-suppleanter og AMR på Jørlunde Metalskole. Invitation følger, men kryds af i kalenderen. ■

den måde kan begge hold være med til årsmødet, som foregår den 1. august. De to hold får præsenteret det samme indhold, som blandt andet byder på foredrag, musikalske indslag og udflugt til Søby Brunkulslejr og det århusianske museum Aros. ■

21. marts: TR-5 for tillidsrepræsen-

tanter på grunduddannelse. Frøslevlejrens Efterskole. 9. april: Kl. 13. TR-E på Skanderup Efterskole.

Laust Høgedahl, Center for arbejdsmarkedsforskning holder oplæg om Faglig organisering og TR-arbejdet. 9. april: Kl. 16.30. Kredsgeneralforsamling på Skanderup Efterskole.

Efter et let traktement orienterer Uffe Rostrup om nyt fra Frie Skolers Lærerforening.

Kreds 6

18. april: Kl. 17-18.30. Generalfor-

samling på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, Næstved. Dagsorden efter vedtægter. Efterfølgende vil formand Uffe Rostrup fortælle om overenskomst.

Kreds 7

Pensionisthøjskole Praktisk: Invitation og information om tilmelding sendes ud på mail midt i april. Der er et begrænset antal pladser på de to hold. Pladserne fordeles efter, hvornår depositum er betalt.

20. marts: Kl. 16-19:30. TR-E,

efteruddannelses­ modul om organisering. Det Kgl. Vajsenhus. 22. marts: Kl. 14-20. TR-uddannelsens modul 5 på Taastrup Realskole. 4. april: Kl. 17-20.30. Kredsgeneralforsamling på Vartov. 18. april: Kl. 16-18.00. Medlemsarrangement om stress på Ådalens Privatskole med oplægsholder Michael Rasmussen.

Kreds 8

19. marts: Kl. 12-18.00. TR 5 på Si-

Pensionisthøjskole i juli og august Traditionen tro inviterer Frie Skolers Lærerforening også denne sommer til Pensionisthøjskole på Hornstrup Kursuscenter ved Vejle. Højskolen kommer til at foregå i to hold, hvor det ene hold er på centret fra den 30. juli til den 1. august, mens det andet er på centret fra 1. august til 3. august. På

Bus-tur med FSL 16. juni 2018 til Folkemødet på Bornholm. Der er 51 pladser. Tilmelding via NemTilmeld efter først til mølle-princippet.

Folkemødet finder sted 14. - 17. juni i Allinge på Bornholm.

Med FSL til folkemøde Frie Skolers Lærerforening inviterer på endags-bustur til folkemødet på Bornholm. Der er 51 pladser i bussen, og alle medlemmer har mulighed for at melde sig til.

På Bornholm får du mulighed for at deltage i spændende og fagrelevante arrangementer i selskab med en gruppe kolleger fra de frie skoler. ■

21

REDAKTIONEN

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 // redaktionen@frieskoler.dk

Redaktør og journalist • Peter Krogh Andersen (PKA) pka@frieskoler.dk

Kommunikationspraktikant • Katrine Amalie Thornberg (KAT) kat@fsl.dk

Art director og grafisk designer • Christina Ann Sydow csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 // ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE

Annoner/læserbreve (max. 2500 anslag)/ mindeord (max 1200 anslag) 10 dage før udgivelse.

UDGIVELSER

ABONNEMENT

PRODUKTION ISSN OPLAG

Nr. 4 - uge 17 / Nr. 5 - uge 21 2018 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 // hra@fsl.dk Vahle + Nikolaisen 1902-3111 11.100 STK. Oplag kontrolleret af FMK

Ansvarshavende redaktør • Mikkel Hvid (MHV) mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

22

FORMAND NÆSTFORMAND SEKRETARIATSCHEF

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61 Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84 Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82

SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Kreds 1 Kreds 2 Kreds 3 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6 Kreds 7 Kreds 8

Hovedbestyrelse Lars Holm • T: 60 94 23 95 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Hanne Lindbherg Kristensen • T: 60 76 55 97 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Annie Storm • T: 29 91 04 78

?

KONSULENTENS BORD TILLYKKE MED DEN LILLE NY Hvornår ser vi dig igen?

Af Edith Berggreen, konsulent i FSL

Hvis du venter familieforøgelse – om du er mor eller far – så skal du fortælle din arbejdsgiver om den kommende begivenhed. Som kommende mor skal du fortælle om graviditeten senest tre måneder før forventet fødsel, og som kommende far skal du fire uger før orlovens forventede start oplyse, at du forventer at holde fædreorlov i forbindelse med fødslen.

Disse to frister skal du huske, før barnet er kommet til verden. De fleste vælger dog at fortælle om den kommende begivenhed langt før, og det er der mange gode grunde til. Din arbejdsgiver kan eksempelvis først være opmærksom på dit arbejdsmiljø, når arbejdsgiver ved, at du er gravid. Du kan også bedre dokumentere, at du er omfattet af den afskedigelsesbeskyttelse, der findes i ligebehandlingsloven, når du har orienteret din arbejdsgiver.

Det næste spørgsmål du får, når du har fortalt din arbejdsgiver om familieforøgelsen, vil sikkert være, hvor lang tid du så regner med at holde orlov. Dette spørgsmål behøver du først at svare endeligt på efter fødslen. Du kan sagtens tale med din arbejdsgiver om det før fødslen - men tag snakken med et vist forbehold. Det kan være, at verden ser anderledes ud, og at der er et andet behov for orlov, når du står med den lille ny i armene. Derfor har du også otte ugers varslingsfrist efter fødslen til at give din arbejdsgiver endelig besked om, hvordan du planlægger din orlov. Dette varsel gælder både mors og fars forældreorlov, og skolens planlægningsbehov i forhold til vikaransættelse eller andet kan ikke ændre dette.

Så tal gerne før fødslen med din arbejdsgiver om, hvordan verden måske ser ud – men med en viden om, at du først er forpligtet til at give endelig besked inden otte uger efter fødslen. Du kan nemlig ombestemme dig helt indtil dette tidspunkt. ■

NATURFAG 7.-9. KLASSE

Slå tre fluer med ét smæk!

Med Verdens naturfag bliver det lettere for dine elever at se sammenhængene mellem de tre naturfag og at gå til den fællesfaglige prøve.

KØB 3 BETAL FOR 2 Tilbuddet gælder fra 1. marts – 31. august

Verdens naturfag ■

til biologi, geografi og fysik/kemi

■

findes i en digital og en analog udgave

■

har fokus på det fællesfaglige stof

■

giver forslag til fællesfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål

■

tager afsæt i ministeriets færdigheds- og vidensmål

■

giver konkrete bud på elevhenvendte læringsmål.

A017

Se mere på verdensnaturfag.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

DAGENS HĂ˜ST Laura Louise Krogsgaard Pillet (tv.) og Clara Katrine Clausen gĂĽr igennem dagens udvalg af gamle madvarer fra den lokale Superbrugsen.

24

MUMS! BRITTAS ELEVER ELSKER GAMMEL MAD Af Peter Krogh Andersen · pka@frieskoler.dk Foto Marie Hedegaard

Forslag til retter lyder højt fra alle hjørner af skolekøkkenet, og ingen elever rynker på næsen, når de trækker noget råddent op fra bunken af frugt og grønt. På Sct. Michaels Skole lærer Britta Hovad Petersen sine elever, hvordan de laver mad af gamle madvarer.

AT UPCYCLE: At genanvende et materiale på en måde, så slutresultatet bliver et bedre produkt end det oprindelige. Kilde: Dansk Sprognævn

D

et dufter i skolekøkkenet på Sct. Michaels Skole i Kolding.

Ikke af de samme krydderier eller den samme ret, men af karry, stegt svinekød, kogte asparges, varm gulerodskage, grønsagssovs, bagte peberfrugter og æblemos. Alt sammen lavet af halvråddent, overmodent og smattet frugt og grønt fra den lokale Superbrugsen. Kørt hjem i store poser på en rullevogn af to elever.

»Anne, jeg har fundet æbler!«, siger madkundskabslæreren Britta Hovad Petersen højt til en af eleverne, »men der er ingen bananer. Det er da første gang, at der ikke er bananer«.

Fra eleverne lyder der både »WOW!« og »oy oy oy!«, da de hælder indholdet af poserne ud på et bord og ser, hvad de har fået fra supermarkedet. I bunken er der nogle meget medtagne pærer, plettede netmeloner, bløde squash, vindruer og gulerødder, men også chilier, blommer og forskellige salater, der på overfladen ser friske ud.

Ingen af eleverne fra 7., 8. og 9. klasse rynker på næsen eller siger, at de mugne og plettede grøntsager ser ulækre ud. I stedet begynder de af sig selv at diskutere, hvad de kan lave med varerne. »Jeg skal i hvert fald lave tarteletter«, siger Mathilde Baltseren fra 8.z.

Deres lærer Britta Hovad Petersen fortæller, at eleverne – stort set – kun 25

HJEM FRA SUPERMARKEDET. Mathilde Olivia Baltsersen (med hue), Clara Katrine Clausen, Laura Louise Krogsgaard Pillet og Emma Kruse Kjær bærer maden ind.

behøvede hendes hjælp til at komme i gang, da de havde den første time i det 12 uger lange forløb. I dag haster hun godt nok stadig fra komfur til komfur, men det handler mest om detaljer: hvordan er det nu med den gammeldags æblekage? Hvordan flår jeg en tomat? Hvorfor pisker man sovs i ottetaller? Britta Hovad Petersen supplerer madlavningen med mel, æg, krydderier og andre basisvarer, men i gennemsnit køber hun ind for under 100 kroner til i alt 26 elever. Pointen er, at eleverne skal bruge fantasien og klare sig med de varer, som de får fra supermarkedet. I dag er der også en enkelt bakke med kød, men størstedelen består af frugt og grønt. Stort set alt bliver varmet op, så de undgår farlige bakterier, og alle de varer, der ikke bliver brugt i skolekøkkenet, får eleverne eller andre lærere på skolen med hjem til mad eller kæledyr. Siden august har Britta Hovad Petersen tilbudt valgfaget Upcycle Food. Inspirationen til projektet kom fra den kendte Selina Juul og hendes projekt Stop Spild af Mad, fortæller hun. »Det fik mig til at tænke, at jo tidligere vi kan gøre folk bevidste om madspild, jo bedre. Og jeg har jo set mange elever, der har det sådan, at vi da bare smider resterne ud, når vi er færdige for i dag«, siger hun, mens hun gør en vaskfuld plettede peberfrugter klar til en tur i ovnen.

Med tanken om at stoppe madspild og gøre eleverne mere opmærksomme på problemet gik Britta Hovad Petersen til sin leder og fik opbakning. Derefter gik hun 200 meter ned ad gaden til Superbrugsen og lavede en aftale med uddeleren. Siden har projektet fået ret stor opmærksomhed. På skolen blev valgfaget hurtigt fyldt op, og flere elever har allerede spurgt, om de må komme med på næste hold. Brugsuddeleren har holdt oplæg for sine interesserede kolleger i området, han er blevet kontaktet af Coop-ledelsen højere oppe i geledderne, og han er begyndt at levere gamle varer til en folkeskole. Og så skal Britta Hovad Petersen i april holde oplæg om valgfaget til naturfagskonferencen Big Bang i Odense. »Jeg vil gerne sprede budskabet, så vi begynder at gøre noget mere ved madspild. Og det er altså ret nemt«, siger Britta Hovad Petersen. ■ 26

SÅDAN FLÅR MAN EN TOMAT. Britta Hovad Peterse viser den ædle kunst til Karen West Roed (med forklæde), Emma Louise Them Andersen og Teit Nørgaard Scherff.

Nederst: Dagens dessert ryger på Snapchat.

VARIÉR DIN UNDERVISNING

– med digitale læremidler fra CFU

Ses v stan i på den ?

Besøg Skolemessen i Aarhus og hør om: E-BØGER – undgå glemte bøger og rykkere, skriv noter i bogen, brug ordsøgning og ordbog samt CFU's vejledninger til læreren SPILLEFILM – stream i klassen, giv dine elever adgang både i skolen og hjemme, markér udvalgte sekvenser, brug CFU's vejledninger til læreren SØGSMART – lær dine elever kildekritisk informationssøgning med værktøjet SøgSmart Tyvstart allerede nu på mitcfu.dk og søgsmart.dk

Mød skoleverdenen på to faglige messedage, med nye læremidler, foredrag, forfattermøder, kurser og digital læringsteknologi i praksis.

Se det forrygende program på skolemessen.dk

le er

S I T A R G arhus A april 18.-19.

8508 - jyst

INSPIRATION INDSIGT RELEVANS

t he - og de

Bestil din gratis billet på skolemessen.dk

27

POLITIKERE KRITISERER

friskoleforeningen i debat om de muslimske skoler Socialdemokratiet, Venstre og SF undrer sig over friskoleforeningens håndtering af sagen om de muslimske friskoler, mens Dansk Folkeparti kalder den for »katastrofal« for friskolernes fremtid.

Tekst Peter Krogh Andersen · pka@frieskoler.dk

D

ansk Friskoleforening bruger unødig hård retorik, nægter at samarbejde og tager ikke nok ansvar, lyder det fra Folketingets tre største partier samt SF. Kritikken er kommet i forbindelse med en rundringning til alle de politiske ordførere på Christiansborg. Den kan du læse på temasiderne her i bladet.

Den hårdeste kritik af friskoleforeningen kommer fra uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Han har før langet ud efter formand Peter Bendix Pedersen og mener, at foreningen nægter at indgå i dialog om nye love, der er målrettet de muslimske friskoler. Det er en »katastrofale strategi«, fordi den fører til, at politikerne bliver nødt til at ramme hele friskolesektoren med stramninger, mener politikeren. »Det er ærgerligt, at det kommer til at gælde alle, fordi vi har nogle forholdsvis få grupperinger, der ikke kan finde ud af det, nemlig de muslimske.

Men sådan må det desværre være, når vi ikke har haft opbakning fra friskoleforeningen, som har set det som sin opgave at forsvare muslimske friskolers gøren og laden, uanset hvilke historier der så dukker frem«, siger Alex Ahrendtsen.

Den fynske politiker frygter, at samfundets opbakning til friskolerne bliver ringere de kommende år. »Hvis der ikke er opbakning til dem, så forsvinder eksistensgrundlaget (…) Derfor gør formanden sig selv og friskolerne en bjørnetjeneste ved så hårdnakket at sige, at der ikke er problemer med de muslimske friskoler«, siger Alex Ahrendtsen.

28

Undervisningsordfører Anni Matthiesen fra Venstre er langt fra lige så skarp i sin kritik af Dansk Friskoleforening, men mener, at den generelt skal tage mere ansvar for sine medlemmer.

Særligt når vi i Danmark har »forholdsvis mange muslimske friskoler«. »Så stiller det jo øgede krav til en forening (…) i forhold til at sikre, at der ikke pludselig er en stor gruppe af deres skoler, der ikke lever op til de forventninger, vi som politikere har til dem.

Der tænker jeg på, at man hele tiden skal være sikker på, at man lever op til lovgivningen. Ellers kan forholdsvis få rådne æbler i kassen risikere at ødelægge alt det gode, som de frie skoler kan«, siger Anni Matthiesen.

Venstre-ordføreren mener, at foreningen i højere grad end hidtil skal holde øje med, om medlemmerne overholder lovgivningen. »I de her år, hvor der er øget fokus på, at vi ikke får skabt parallelsamfund, så er det jo klart, at man også som forening har et ansvar for at stikke fingeren i jorden og sige: Nu er der forhåbentlig ikke nogle af vores skoler, som er med til at få skabt parallelsamfund?«.

Ligesom Anni Matthiesen mener Socialdemokratiets friskoleordfører Lars Aslan Rasmussen også, at Dansk Friskoleforening bør tage mere ansvar. Partiet er lige kommet med et udspil, hvor det foreslår, at skoler med mere end 50 procent ikke-vestlige elever skal have fjernet statsstøtten, fordi den nuværende ordning ifølge ordføreren er »statsfinansieret parallelsamfund«.

»Jeg synes, det er ærgerligt, at friskoleforeningen ikke selv har taget fat i nogle af de her brodne kar, som er få, men som ikke kan finde ud af det.

Jeg og Socialdemokratiet synes, det er fint, at der er frie skoler, vi synes bare, det er ærgerligt, hvis forældre, der kommer til Danmark, ikke vil have deres børn til at gå i skole med andre danske børn. Så mener vi, det er noget, man selv må betale«.

Til sidst mener uddannelses- og undervisningsordfører Jacob Mark fra SF, at friskolesektoren generelt har været uimodtagelig over for kritik, ligesom han undrer sig over, at formand Peter Bendix Pedersen fra Dansk Friskoleforening tidligere har talt om nordkoreanske tilstande i Danmark på grund af et politisk ønske om et styrket tilsyn. »Man skal tage sine kampe, og der synes jeg, man har valgt de forkerte kampe. Det er det samme med mange af de dygtige friskolefolk, jeg kender, som har spurgt, om jeg slet ikke vil have friskoler, fordi jeg har sagt, at man skal styrke tilsynet. Jo, det vil jeg gerne, men vi skal have et stærkt tilsyn«, siger Jacob Mark.

Hverken formand Karsten Suhr fra Danmarks Private Skoler eller formand Uffe Rostrup fra Frie Skolers Lærerforening ønsker at blande sig i kritikken af Dansk Friskoleforening. Begge formænd bakker op om et styrket tilsyn af de frie grundskoler. ■ Peter Bendix Pedersens svar på politikernes kritik kan du læse på modsatte side.

FORMANDEN SVARER Ordførerne misforstår både udtalelser og roller i samfundet, mener formand Peter Bendix Pedersen fra Dansk Friskoleforening. Han er bestemt ikke overrasket over den kradse kritik fra Dansk Folkeparti.

Tekst Peter Krogh Andersen · pka@frieskoler.dk Arkivfoto Ritzau Scanpix

D

ansk Folkepartis uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen kalder din og Dansk Friskoleforenings kurs for »katastrofal«. Hvad siger du til den kritik? »Alex Ahrendtsen har jo brugt tid på at angribe mig i landsdækkende aviser og sige, at Dansk Friskoleforening bør have ny ledelse, og hvis vi bare havde fulgt ham, så var vi aldrig endt med alt det her. Men som jeg hører Alex Ahrendtsen, så har han jo en overordnet plan for, at vi ikke skal have muslimer i det her land, og alt, hvad han kan bruge af forskellige benspænd, det bruger han. Det er

ikke min holdning, så der er vi bare grundlæggende uenige. Jeg tror på, at vi kan rumme mangfoldigheden. Det handler om, at vi tager hinanden alvorligt, respekterer hinanden og har tillid. Det er den dagsorden, jeg står på. Jeg mener sådan set, det er ret katastrofalt, hvis Dansk Friskoleforening som interesseorganisation ikke varetager alle forældres ret til at benytte sig af deres grundlovssikrede rettigheder. Muslimske rødder eller ej. Hvor ender vi så, kunne man spørge?«.

Alex Ahrendtsen mener også, at du hårdnakket forsva-

rer alle muslimske skoler, uanset hvor meget de træder ved siden af ? »Jeg forsvarer ikke de skoler, der ikke overholder loven. Det er indiskutabelt. Jeg mener, vi har nogle ret tydelige rammer, og vi har et tydeligt tilsyn, som er i stand til at give de frie skoler nogle meget hårde sanktioner (…) Og det viser, at når rammerne er sat, og når kontrolsystemet fungerer, så er vi der, hvor vi skal være som retsstat. Så kan vi være uenige om, hvordan vi indretter os i et demokrati, og lige nu er det sådan, at politikerne på Christiansborg har ét syn på det og gør det her til en sag 29

i en større sags tjeneste, mens vi ude på gulvet er optagede af at lave skole og sørge for, at børnene får en god skolegang«.

Venstres Anni Matthiesen mener, at I skal tage mere ansvar, og Lars Asland Rasmussen fra Socialdemokratiet ærgrer sig over, at I ikke selv har taget fat i de brodne kar. Har I glemt jeres ansvar? »For mig er det, som om politikerne siger, at det er mig, der skal dømme og styre, hvad der foregår ude på skolerne. Men det er jo ikke mig, der skal føre tilsyn. Det er det, vi har tilsynet til. Så jeg synes, det er misforstået. Vi samler de her skoler et par gange årligt og maler den politiske virkelighed meget tydeligt. Desuden har vi en rådgivningstjeneste, som skolerne kan benytte sig af, men vi fører altså ikke tilsyn. Det gør staten«.

Jacob Mark fra SF har oplevet, at sektoren generelt er uimodtagelig for kritik, og han undrer sig over, at du taler om nordkoreanske tilstande, blot fordi politikerne vil styrke tilsynet? »Det er, fordi han har misforstået den udtalelse. Lad os bare konstatere, at alle har markeret sig ekstra hårdt retorisk i den her debat. Når jeg henviser til nordkoreanske tilstande, er det, fordi jeg ikke ønsker, vi får en monopol-folkeskole, hvor der kun er én skole. Hvor alting sker på den samme måde og samme tid og efter samme bogsystem. I Danmark har vi en mangfoldighed i den danske grundskole, der gør, at alle forældre har mulighed for at finde

den skole, som passer bedst til deres værdier.

Det er unikt, og det skal vi holde fast i. Dét ville jeg ønske, at Jakob Mark og andre politikere anerkendte noget mere. Jeg synes jo, at vi har en del politikere, der nærmest kun kan udtale sig kritisk om friskoler – og oftest med en meget snæver reference til nogle byskoler tæt på Christiansborg. Det kan godt være, at der er nogle skoler, som nogle gange kommer til at gå uden for rammerne, men så tager de også konsekvenserne af det. Men jeg slår ring om dem, der gør deres bedste for at lave en god skole inden for lovens rammer«.

Både Dansk Folkeparti og SF mener, at I sætter jer imod et stærkt tilsyn. Kan du slet ikke genkende den kritik? »Nej, det kan jeg ikke. Vi har hele tiden sagt, at vi alle sammen er interesserede i et tilsyn og i flere ressourcer til tilsynet. Vi har i årevis forsøgt at råbe det åbenlyse problem op, at der har været ansat to personer til at føre tilsyn med 800 skoler. Der skal være åbenhed og gennemsigtighed. Men dér, hvor vi har været kritiske, det er, når man vil føre tilsyn på, hvad vi som mennesker skal mene inde i vores hoveder. Det er der ikke nogen, der skal føre tilsyn på. Vi skal føre tilsyn på, om undervisningen ’står mål med’, og om eleverne bliver forberedt til at leve i et samfund som det danske. Men derfra og til at sige, at man skal være på en bestemt måde og have bestemte værdier og kun må spise frikadeller med svinekød, der er lang vej«.

Bølgerne går højt, og du får meget kritik. Er der noget i det her forløb, du fortryder? »Nej. Jeg mener, at min opgave er at være kritisk. Akkurat som jeg mener, at skolerne skal sørge, for at eleverne udvikler kritisk sans, så er det også min opgave at være kritisk over for det, som politikerne siger. Hvis vi skal have et ordentligt samfund, så er politikerne også nødt til at lytte til kritik, og jeg er nødt til at være kritisk over for noget, som jeg synes, er forkert ud fra et historisk perspektiv, et fagligt synspunkt eller et spørgsmål om tillid. Det må være grundkernen i demokratiet. Mange politikere er ikke ligefrem varsomme med kritik, og der bliver ikke tøvet med grove generaliseringer.

Dét afstedkommer en heftig debatkultur, som vil være udmærket at få udfordret. I alles interesse«. ■

DEBATTEN OM DE MUSLIMSKE FRISKOLER i Danmark blussede sidste år op, da Socialdemokratiet foreslog at lukke alle skolerne. Siden er flere partier kommet med forslag til, hvordan loven kan ændres, så den sikrer, at skolerne lever op til friskolelovens krav om at uddanne elever til et samfund med frihed og folkestyre. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet gennemfører for tiden et tematisk tilsyn med fokus netop på de punkter.

Tag på MaDlejr en lejrskole MeD biD i

MADlejr er et lejrskole-forløb, hvor 6.-7. klasser deltager i et inspirerende og udfordrende læringsforløb, der sætter fokus på mad, måltider, sundhed og trivsel. I løbet af de 5 dage, vil eleverne tage del i tilberedningen af alle deres måltider, samtidig med at de bliver klogere på råvarer, sundhed og bæredygtighed.

I får jeres egen MADguIDe, Der står I spIDsen for AktIvIteterne I køkkenet

30

fakTa oM MaDlejr prisen for de 5 dage på MADlejr er 650 kr. pr. elev - inkl. forplejning, undervisningsmateriale, m.m. to lærere pr. klasse deltager gratis.

Mere end 6000 elever har været på MADlejr.

forhånDstIlMelD jer på MADlejr.Dk InDen 1. MAj

vI holDer tIl I MoDerne, nyoMbyggeDe fAcIlIteter på helnæs, syDfyn

ledag

ko Book en s

koler

e.dk/fries

en unik Skab begejstring med ag og udfordrende skoled

på univers

Oplev en fantastisk spændende og lærerig skoledag i Universe Science Park.

Med et originalt undervisningsforløb tilpasset jeres klassetrin, kan I bl.a. bygge raketter eller udforske robotteknologiens verden. I kan også gå på opdagelse i parken, køre segway eller paraglide i VR. Gå ikke glip af universets mest finurlige skoledag.

Universe Lejrskole Tag på lejrskole i et inspirerende læringsmiljø, der kombinerer overnatning og adgang til Universe Science Park.

Ved overnatning i Universe Science Park har I mulighed for at opleve parken før og efter almindelig åbningstid.

Se mere på: universe.dk/lejrskole

Universe Mads Patent vej 1 6430 Nordborg

Oplevelsesparken hvor sjov er en videnskab

Lek tion No: 1803

LIVETS SKOLE Af Katrine Amalie Thornberg · kat@frieskoler.dk Illustrationer Istock

VINDUESPUDSNING På denne tid af året sniger forårssolen sig ind i stuen og afslører, at de fleste ruder har polstret sig mod vinterkulden med et ordentligt lag skidt. Men hvordan pudser du vinduerne uden hverken striber eller frustrationer? Vi har rådført os med Danmarks hurtigste vinduespudser, Jan Birch Dahlerup, som her giver sine bedste tips til forårsflotte vinduer.

STEP 1 Vandet

Det vigtigste ved vinduespudsning er vandet. Du skal hælde så meget opvaskesæbe i, at vandet føles fedtet, når du dypper fingrene og gnider dem mod hinanden. Ud over at fjerne fedtede fingre er sæben med til at samle vandet, så du nemmere undgår de vandrette striber på ruden.

STEP 2: Vinduesvaskeren

Hvis du vil avancere inden for vinduespudsning, kan det være en fordel at investere i en pelsbeklædt vinduesvasker, ligesom den de professionelle bruger. Den fordeler vaskevandet bedre end en almindelig svamp og gør arbejdet nemmere.

STEP 3: Skraberen

Inden du går i gang, skal du tjekke, om spidserne på din vinduesskraber er flossede. Hvis de er det, skal du anskaffe dig en ny, fordi en flosset skraber efterlader vand på ru32

den. I længden er det en billigere løsning at købe en skraber med udskifteligt gummi.

STEP 4: Akten

Den nemmeste vej til spejlblanke vinduer starter i øverste venstre hjørne. Skrab mod højre, til du når karmen, tør skraberen af og start i venstre side igen. Tricket er at vinkle skraberen, så den øverste spids hele tiden er lidt længere fremme end den nederste. På den måde løber vandet fra skraberen ikke over på den del af ruden, du allerede har pudset. Det er desuden svært at pudse vinduer i solskinsvejr, fordi vandet på vinduet når at tørre, inden du skraber det væk.

STEP 5: Kluden er din redning

Når du har pudset hele ruden, skal du ikke lade dig slå ud af, at vinduet er vådt langs den venstre karm. Du skal blot have en knastør klud til at fjerne det sidste vand. Det er vigtigt, at du tørrer i lange strøg i ste-

det for at gnubbe, så vinduet ikke bliver fyldt med fnuller. Jan Birch Dahlerup foretrækker et gammelt viskestykke, som aldrig har været i kontakt med skyllemiddel, da sugeevnen derefter ryger lige ud af vinduet.

GAMLE RÅD OG MYTER: Puds vinduer med aviser

I gamle dage pudsede de vinduer med aviser. Der er dog delte meninger om det gamle husmorråd. Tidligere var tryksværten blybaseret, og det havde efter sigende en polerende effekt. Jan Birch Dahlerup mener dog, at det er papiret og ikke tryksværten, der sliber vinduet, og at en avis kan gøre vinduerne rene i længere tid. Det kræver dog en ordentlig omgang knofedt.

Eddike eller salmiak i vandet

Et andet husmorråd er at hælde eddike i vandet, men ifølge Jan

Birch Dahlerup har det ikke den store effekt, medmindre vinduerne i forvejen er fyldt med kalk.

At hælde salmiakspiritus i vandet er endnu et gammelt trick. Her er Jan Birch Dahlerup mere begejstret, for hvis man ryger indendørs, kan spiritussen fjerne den klistrede hinde, som sidder på vinduerne.

Sprinklervæske mod skidt?

For Jan Birch Dahlerups har sprinklervæske som smudsafviser på ruder aldrig haft en effekt. Men når han pudser vinduer i frostvejr, er det en kærkommen hjælper for at undgå, at vandet fryser på ruden.

Skrab fugleklatterne væk

Hvis dine vinduer er plettede af fugleklatter, kan du fjerne klatterne med en skraber til keramiske kogeplader. Du skal blot sørge for, at bladet er nyt og dyppe det i sæbevand, så du ikke ridser ruden. ■

SVING KRÆVER TRÆNING

Hvis du vil svinge skraberen som de professionelle, kræver det ifølge Jan Birch Dahlerup, at du pudser alle vejens vinduer, da de fleste danske håndled ikke er smidige nok til at lave det rigtige bløde sving uden træning

33

NOTER Illustration Politiken

Indstil en kollega til Politikens Undervisningspris I et forsøg på at skabe mere respekt om danske lærere og øge opmærksomheden om lærergerningen, uddeler Politiken og Lundbeck Fonden i maj den årlige undervisningspris. Du kan stadig nå at indstille en kollega eller en gruppe af kolleger, hvis du mener, de fortjener prisen. Hovedprisen uddeles til en lærer eller et lærer-team fra henholdsvis grundskolen, gymna-

sierne og erhvervsuddannelserne, og med til hver pris følger 75.000 kroner. Dertil er der seks særpriser, som hver tildeles med 25.000 kroner. »Vi ønsker at hædre de mange ildsjæle, der hver dag gør en kæmpe indsats for at engagere vores børn og sende dem godt af sted«, siger Anne-Marie Engel, leder af talent- og karriereprogrammer i Lundbeckfonden. ■ PKA

FAKTA Frem til den 4. april kan du indstille en kollega eller flere kolleger til Politikens Undervisningspris 2018. Med æren følger 75.000 kroner. Prisoverrækkelse den 2. maj i Politikens Hus

Illustration Istock Photo

Risikoen for strejke gav ekstra mange medlemmer Som fristen for en strejkevarsel nærmede sig, voksede Frie Skolers Lærerforenings medlemsantal støt. Da dette blad blev sendt til print, havde foreningen opgjort antallet af indmeldelser i tiden op til strejkevarslet til 323 mod 134 udmeldelser – formentlig den højeste aktivitet på så kort tid nogensinde. Kun ved en tredjedel af udmeldelserne er konflikten brugt som direkte årsag. Formand Uffe Rostrup er glad for de mange indmeldelser, men minder også om den daglige kamp, der venter bagefter. »Det er godt at se, at der er folk, der melder sig ind i konflik-

34

ten. Men det er endnu mere afgørende, at de også bliver her, efter at hele overenskomstræset er taget af plakaten igen«. Både antallet af ind- og udmeldelser vil være højere, når optællingen er færdig. ■ PKA

FAKTA: I slutningen af februar modtog Frie Skolers Lærerfore­ning langt flere ind- og udmeldelser end normalt. Foreningen har over 9600 medlemmer.

SALGSPERIODE: 15. marts – 28. maj 2018

tjen penge til

KLASSEN Mangler din klasse et tilskud til lejrskolen, studieturen eller andre fælles aktiviteter?

6.A.

Søndervangskolen

Så kan I nu tjene lette penge ved at sælge Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri.

Samtidig støtter I anbragte børn og udsatte unge i Danmark. nehjælpsdagens Bør

ste

ei

Vi trækker lod om 1 rejsegavekort på 100.000 kr. og 4 rejsegavekort á 25.000 kr.

7.500 gavekort á 200,-

Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri 2018 ter Gevins

r for ove er ion 4.5 mill ! kroner

Børnehjælpsdagens 2018 Lillebror Lotteri

Gevinster over

for millioner

4.5 om: sluttrækningen kroner! eller deltag i á 25.000 kroner. direkte på loddet 22.500 gevinster og 4 rejsegavekort arbejde.

Vind en af de på 100.000 kroner for Børnehjælpsdagens 1 rejsegavekort 2018 til fordel 2018 til 28. maj fra 15. marts er Lotteriet sælges Dit sluttrækningsnr.

her Skrab *000000*

PRIS 20 KR.

Kontrolfelt

Ma ikke skrabes

16000

000001

16000

Vind en af de 22.500 gevinster direkte på loddet eller deltag i sluttrækningen om: 1 rejsegavekort på 100.000 kroner og 4 rejsegavekort á 25.000 kroner.

Lotteriet sælges fra 15. marts 2018 til 28. maj 2018 til fordel for Børnehjælpsdagens arbejde.

Dit sluttrækningsnr. er

PRIS 20 KR.

Skrab her *000000*

5 millioner kroner er 4. r ov r fo

nbragte børn o Støt a g un g

vin

Da nm ar

k

Ge

VIND DIN DRØMMEREJSE!

25.500 kr.

Tjen 8,50 kr. til klassen for hvert Lillebrorlod, som I sælger til en 20´er

Lill 18 ebror Lotteri 20

15.000 entrébilletter

tjente i 2017

Det er gratis at tilmelde sig og I kan returnere alle usolgte lodder!

Kontrolfelt

Ma ikke skrabes

Gør ligesom mange andre klubber, foreninger og skoleklasser i hele landet!

16000

000001

Støt både det frivillige børne- og 16000 ungdomsarbejde samt anbragte børn

Bestil lodderne gratis på: www.bhd.dk

Få frisk luft i klasseværelserne – miljøvenligt og meget billigere MicroVent er rørløs og energibesparende ventilation, som gør det nemmere og billigere for skoler at forbedre indeklimaet.

Fordele med MicroVent: a85 % lavere elforbrug a85 % varmegenvinding aEnkel installation = 50 % lavere anlægspris aMeget lavt lydniveau aIngen træk – høj brugerkomfort aVelegnet ved renovering og nybyggeri

Se referencer fra mange forskellige skoler på inventilate.dk

FrieSkoler_03_189x127.indd 1

InVentilate Orionvej 2 7430 Ikast Tlf. 72 301 024 info@inventilate.dk www.inventilate.dk

20-02-2018 16:01:47

35

EFTERSKOLEFORENINGEN blæser til kamp for

DE SMÅ EFTERSKOLER De store efterskoler skal aflevere en del af deres driftstilskud for at redde de små skoler. Sådan lød et af fire forslag om tilskudsrevision, som blev sendt videre i urafstemning fra Efterskoleforeningens årsmøde. Ikke alle var dog enige.

Af Morten Reil · redaktionen@frieskoler.dk Foto Morten Reil

36

DEBAT UNDER AFSTEMNING Forslagene om tilskudsrevision blev vedtaget ved skriftlig afstemning til Efterskoleforeningens årsmøde i Nyborg.

FAKTA På Efterskoleforeningens årsmøde i weekenden blev det vedtaget at sende fire forslag om tilskudsrevision til elektronisk urafstemning blandt efterskolerne. Bliver forslagene endeligt vedtaget, sendes de videre til undervisningsministeren. Forslagene kan kun gennemføres, hvis Folketinget og undervisningsministeren medvirker. Den konkrete, tekniske udmøntning afhænger af det videre samarbejde med Folketinget og ministeren.

E

fterskoleforeningens bestyrelse vil gerne have revideret det statslige tilskudssystem. Store efterskoler skal have mindre, mens de små efterskoler og dem med 8. klasse får lidt mere. I alt skal 3,7 procent af driftstilskuddene omfordeles.

Samtidig skal de rigeste forældre skæres i elevstøtten til fordel for forældre i lavindkomstgruppen. Sådan lyder essensen af i alt fire forslag, som blev vedtaget på foreningens årsmøde i Nyborg. Debatten var sober, selvom langtfra alle stemte for. En af skeptikerne var leder Troels Ross Pedersen fra BGI akademiet, som talte på vegne af 11 af landets største efterskoler. Han er ikke vild med foreningens indirekte budskab om, at nogle efterskoler godt kan undvære en del af deres tilskud. »I min optik bør foreningen og bestyrelsen handle som en interesseorganisation, der varetager alle medlemmers interesser«, sagde Troels Ross Pedersen.

Desuden stillede han spørgsmålstegn ved præmissen for omfordelingen. Der er nemlig skoler med flotte regnskaber i alle kategorier, og for ham er det ikke nogen selvfølge, at de store skoler har den bedste økonomi. Faktisk

er en gruppe af mindre skoler bedre kørende, mener han. »Det er special- og ordblindeskolerne, der har de bedste nøgletal«, sagde lederen fra BGI akademiet.

Under behandlingen af forslaget om at skære i de rigeste forældres elevstøtte kom en anden indvending fra forstander Ole Vind fra Flemming Efterskole. »Jeg har det lidt underligt med at være medlem af en forening, som begynder at blande sig i fordelingspolitikken i Danmark«, sagde Ole Vind og kaldte forslaget for partipolitisk farvet.

Det blev dog modsagt af flere andre, der i stedet betragtede foreningens intentioner som værdipolitiske. Det handler om at tage et socialt ansvar og samtidig bevare de små skoler. Ifølge bestyrelsen er det især et stort problem, at efterskolernes grundtilskud langsomt bliver udhulet. Det er ikke pris- og lønreguleret og svarer i dag til 9 procent af de samlede tilskud mod 11 procent i 2004. Samtidig skal alle skoler betale to procent i omprioriteringsbidrag. Den udvikling har ifølge Efterskoleforeningens bestyrelse

gjort det vanskeligt at bevare mindre skolestørrelser, fordi en øgning af elevtallet er efterskolernes eneste reelle mulighed for at kompensere for besparelserne. Dét ræsonnement bakkede blandt andre forretningsfører Jan Møldrup fra Flakkebjerg Efterskole op om. »På rigtig mange områder kan man drive en stor skole billigere, fordi der er stordriftsfordele«, sagde Jan Møldrup. Hans egen skole har 155 elever og vil tabe penge på den foreslåede omfordeling. »Men det er det rigtige forslag«, sagde han.

Samme holdning havde forstander Ole Sørensen fra Ågård Efterskole. »Hvis vi skal have folkelig opbakning og dermed fastholde vores politiske legitimitet, så skal vi være derude, hvor folk er. Så hjælper det ikke, at vi får koncentreret efterskoledriften i for få enheder og for få steder«, sagde Ole Sørensen.

Forslagene bliver nu sendt til urafstemning.

Hver efterskole har én stemme, som skal afgives senest 6. april. Herefter bliver de vedtagne forslag forelagt undervisningsministeren. ■

37

STORE VISIONER TÆNDER DE FRIVILLIGE Zack Exley sikrede Bernie Sanders kampagne succes ved at tænke organisering og mobilisering på en helt ny måde.

Tekst Mikkel Hvid · mhv@fsl.dk Foto Victorgrigas, Ritzau Scanpix, Frie Skoler

»De frivillige er derude, og de venter bare på, at der kommer en stor sag, som de kan støtte«

38

H

vorfor skal vi overhovedet lytte til Zack Exley?

Han indledte sin karriere som kampagnemedarbejder for en præsidentkandidat, der tabte stort. Så hjalp han John Kerry, der i 2004 tabte til George W. Bush. Og så blev han digital kampagnechef for Bernie Sanders, der i 2016 kæmpede mod Hillary Clinton og … nå ja: tabte. Kan han lære os noget om at organisere og føre succesfulde kampagner?

Bestemt. For Bernie Sanders-kampagnen viste nogle helt nye politiske og sociale kræfter.

Da Zack Exley sluttede sig til Bernie-bevægelsen, lå Vermont-senatorens vælgeropbakning på tre procent. Zack Exley og en række ligesindede med rødder i den amerikanske fagbevægelse dannede et særligt team, som skulle få flere til at stemme på deres mand.De vidste, at de ikke havde penge til en stor kampagne og et dyrt sekretariat, så de satsede på de frivillige. De ville ikke føre kampagne men skabe en bevægelse. Resultatet var imponerende.

Bernie Sanders fik 46 procent af stemmerne.

Hans frivillige ringede til 75 millioner vælgere og arrangerede på egen hånd over 100.000 valgmøder. De gjorde Bernie Sanders til en reel trussel mod det demokratiske partis establisment på trods af, at han var en umulig kandidat. Han var 75 år. Han var jøde. Hans jakke var krøllet, skjorten flagrede uden på bukserne, håret var uregerligt. Og så var han erklæret socialist. Men Bernie Sanders talte om politik og om politiske visioner, og hans tilhængere elskede ham for det.

Zack Exley, som i februar besøgte en række danske fagforeninger for at fortælle om sine erfaringer fra kampagnen, understreger, at Bernie-kampagnen netop ikke var en kampagne. Det var en social og politisk bevægelse. Og den brød med det, som var ’state of the art’ i kampagneteori og -praksis. Politiske kampagner i USA er blevet professionaliseret. Det gælder præsidentkampagner, politiske kampagner og fagforeningernes organiseringskampagner. De gennemføres som small organizing. De styres og gennemføres af en professionel stab. Kampagnen sigter på målrettet at påvirke afgørende grupper i svingstaterne. Og kampagnens budskaber er tilpasset, så de ikke skræmmer nogen væk.

ZACK EXLEY I DANMARK Bernie Sanders digitale kampagnechef under primærvalgkampen i USA holdt i februar oplæg for en række danske fagforeninger.

Bernie-bevægelsen derimod hvilede på big organizing. Det var en massevægelse. Og ifølge Zack Exley er det stadig muligt at få store mængder frivillige til at bakke op om og arbejde for en sag: »De frivillige er derude, og de venter bare på, at der kommer en stor sag, som de kan støtte«, siger han.

Opbakningen fra de frivillige kræver først og fremmest et stort og smukt mål, siger Zack Exley: »Hvis vi vil have frivillige til at gøre en indsats for os, må vi have et mål, der er så stort, at det er umagen værd. Vores problemer er store, derfor må vores løsninger også være det. De frivillige kommer kun, hvis de oplever, at de er en del af noget stort«, siger han.

Det var forklaringen på den halvhjertede opbakning bag Hillary Clintons kampagne mod den republikanske kandidat Donald Trump, mener Zack Exley: »Hendes frivillige ville kun ofre ganske lidt for de små politiske forandringer, hun lovede dem. Hvis vi vil have stor opbakning, skal vi turde formulere store mål og løfter«, siger han.

Det turde Bernie Sanders. Han talte ikke om, at det skulle være 10 procent billigere at forsikre sig mod sygdom. Han krævede, at alle skulle være omfattet af sygesikring. Du skal også have en troværdig plan for, hvordan du kommer til målet, men frem for alt skal du have tillid til de frivillige. Og her lavede Zack og hans team det største ’leap of fa-

ith’: De gav de frivillige helt frie tøjler. De frivillige kørte selv butikken. Det er en afgørende forudsætning i big organizing, mener Zack Exley: »Der er masser af frivillige ledere derude.

Frivillige, som folk på arbejdspladserne har tillid til, nogle de lytter til og tror på. De har en helt anden forståelse for, hvad der sker på arbejdspladserne, end de ansatte i kampagnehovedkvarteret. Vi skal bare turde vise dem tillid«.

TRE TRIN TIL MASSEMOBILISERINGEN

Find et stort mål og et stort løfte, som det er umagen værd at kæmpe for. Lav en troværdig plan for, hvordan I kommer her fra og hen til målet. Hav tillid til de frivillige, og giv dem meningsfulde opgaver. KILDE ‘RULES FOR REVOLUTIONARIES. HOW BIG ORGANIZING CAN CHANGE EVERYTHING’ AF BECKY BOND OG ZACK EXLEY.

De professionelles opgave bliver derfor at opbygge strukturer og facilitere møder mellem de frivillige. Emails og andre digitale kontakter er udmærket, og det blev brugt. Men det var personlige møder mellem de frivillige, som bragte kampagnen videre. De frivillige mødtes, skabte relationer til hinanden og blev forpligtet af deres fællesskab. Og det var frivillige og big organizing, som forvandlede Bernie Sanders fra en excentrisk senator til en venstredrejet politisk rockstar. ■

39

LÆSERBREV

Sig efter mig: Solidaritet

Af Jacob Teglgaard, lærer og tillidsrepræsentant på Hammerum Efterskole

S

olidaritet. Solidaritet. Solidaritet. Jo flere gange jeg siger ordet, des mere kommer jeg til at holde af det. Solidaritet.

Guderne og onkel Erik ved godt, at det ikke altid har forholdt sig sådan. Men man bliver jo klogere, som livet skrider frem.

Samhørighed og sammenhold står der i ordbogen. Et eller andet sted synes jeg nu, at der er mere tyngde i ordet solidaritet. På trods af, at FSL’s meget sympatiske og dygtige kommunikationschef, Mikkel Hvid, på et TR-E modul, mente solidaritet var et fy-ord, ja, så føler jeg mig ret overbevist om, at ordet solidaritet, og ikke mindst begrebet solidaritet, vil vinde genindpas og blive en del af ikke mindst lærernes bevidsthed og vokabularium i 2018.

Det tror jeg ikke mindst, fordi solidaritet er en god kontravægt til, og en naturlig reaktion på, den konstant tiltagende liberalistiske individualisme, vi oplever i samfundet, men også, fordi vi som enkeltindivider på lærerværelset eller som lille FSL i OK-18-forhandlingerne ikke kan udrette det store overfor henholdsvis ledelser og Moderniseringsstyrelsen i en forhandlingssituation. Men hvis vi står sammen, hvis vi er solidariske med det forhandlingsfællesskab, vi er en del af, ja, så står vi stærkere og derfor med væsentligt bedre mulighed for succes i en forhandling – det være sig lokale lønkroner, lokalaftaler, arbejdstidsregler eller centrale lønstigninger.

Men solidaritet er meget mere end det. I bund og grund er det jo solidariteten, der er en af hjørnestenene i vores universelle velfærdsmodel, ligesom det er solidariteten, der er det absolut bærende element i hele fagbevægelsen. Der er

40

dog ingen tvivl om, at både fagbevægelsen og solidariteten har været og stadig er under pres.

For nogle består solidaritet i, at man modvilligt betaler sin skat, og derved er solidarisk med sine mindre heldige og svagere medmennesker.

Man vil gerne selv bestemme, hvem og hvad man er solidarisk med. Lidt som en solidaritetsbuffet, hvor man kan vælge at give 100 kr. til Kræftens Bekæmpelse og dermed udvise sin affektionelle solidaritet med netop den gruppe af mennesker. Kunne man ovenikøbet være så heldig at få sit navn på rulleteksten til den årligt tilbagevendende landsindsamling, ville det da bestemt ikke gøre noget.

Knap så velvillig er man, når der skal udvises solidaritet med de »uværdigt trængende bekvemmelighedsflygtninge og dovne bistandsklienter« ('Modernitet, velfærd og solidaritet' af Søren Juul). Dem må ”staten” tage sig af, men ikke i min baghave Den samme selektive solidaritet opleves også indenfor fagbevægelsen, hvor især de yngre har et brugsorienteret forhold til fagbevægelsen.

Den billigere fagforretning vælges til, og fagforeningen vælges fra. På den måde bliver forholdet til fagbevægelsen overfladisk og uideologisk, hvilket efter min bedste, og måske naive, overbevisning kun kan forklares med uvidenhed eller usolidaritet. Man kan måske i virkeligheden tale om, at solidariteten er blevet liberaliseret.

Men heldigvis er der lyspunkter. Heldigvis giver solidariteten livstegn fra sig, når tingene strammer til.

Det første livstegn var opbakningen til Rynkeby Friskole. Et dejligt bevis på, at solidariteten på lærerværelset på Rynkeby Friskole og solidariteten mellem lærerne indenfor de frie skoler lever. Ligeledes var det et fremragende eksempel på, hvad fagbevægelsen kan udrette, når solidariteten orkestreres af en dygtig kommunikationschef og formand Uffe, der synger for. Dette blev kort efter fulgt op af den meget omtalte musketer-ed i forbindelse med OK18 og lærernes arbejdstidsaftale, eller rettere mangel på samme. Her rækker solidariteten ud over egen faggruppe, og skal man være lidt vidtløftig, er det jo svært ikke at lade tankerne flyve tilbage til 1899. Dengang solidariteten bestod sin første store test. Lad os håbe, den også består i 2018, omend det er ønskværdigt, at solidariteten ikke testes i samme udstrækning, som dengang den danske model blev født.

Men der ville da være noget smukt i, om 750.000 offentlige ansatte holdt fast og udviste solidaritet i dets oprindelige og rene form og dermed gav den danske model lidt tiltrængt kunstig åndedræt.

Jeg tror, håber og ønsker, at solidaritet som begreb vil blomstre i 2018. På lærerværelset når de decentrale lønkroner forhandles. De frie skoler imellem. Lærerne imellem. Og jeg håber, musketer-eden/solidariteten mellem de mange offentligt ansatte holder og viser, hvad solidaritet, samhørighed og sammenhold kan udrette.

Solidaritet må da blive det nye sorte, og jeg synes solidaritet er et in-ord. ■

NOTER Foto Wilfredo Lee/AP/Ritzau Scanpix

Unge så (næsten) direkte med i skoleskyderiet i Florida

D

a en teenager i februar skød og dræbte 17 personer på Marjory Stoneman Douglas High School i Florida, havde det sociale medie Snapchat – som er særligt populært blandt teenagere – gjort det ekstra nemt for deres 187 millioner brugere at følge med i skud og skrig og skræmte elever på skolen. Få dage før skyderiet havde Snapchat nemlig åbnet for en browser-udgave af den nye tjeneste Snap Map, hvor brugere kan zoome ind på et hvilket som helst område i verden og se de videoer, andre brugere deler åbent. Allerede da tjenesten kom til telefonens app i sommer, blev den kritiseret

for at øge overvågningen af unge og gøre livet lidt for nemt for stalkere. Nu vækker de voldsomme billeder yderligere kritik. Ekspert i sociale medier Jennifer Grygiel fra Syracuse Universitet i New York taler om, at tjeneste er med til at normalisere et skoleskyderi og nærmest få det til at ligne reality-tv. »Det her kan meget vel gøre følelsesmæssig skade på dem, der følger med uden at vide hvad det næste bliver«, siger hun til NBC News.

Ifølge amerikanske medier har Snapchat både ansat journalister til at finde nyhedsværdige historier i de store mængder af det uploadede materiale og til at filtrere i ubehagelige videoer. ■ PKA

FAKTA På Snap Map kan du finde videoer fra hele verden, som brugere af det sociale medie Snapchat deler åbent. I en browser kan alle gå ind og finde videoerne.

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 41

UFFE ROSTRUP HAR SVÆRT VED AT GENKENDE SOPHIE LØHDE Uffe Rostrup forstår ikke taktikken fra staten og innovationsminister Sophie Løhde. Men han er stadig glad for det møde, de to holdt om lønnen for lærerne på de frie skoler.

I

Tekst Lasse Nørgaard · redaktionen@frieskoler.dk Foto Henning Hjorth

begyndelsen af februar mødtes De Frie Skolers Lærerforenings formand, Uffe Rostrup, med innovationsminister Sophie Løhde (V) for at overrække bogen ’108 læreres tanker om lønnen på de frie skoler’ og dermed diskutere lønforholdene for lærerne på de frie skoler. Formanden opfattede ministeren som lydhør, som han sagde efter mødet.

»Jeg oplevede en minister, som ikke blot tog sig tid til at lytte, men som også var utrolig lydhør over for vores forhold. Sophie Løhde har for nyligt tilkendegivet, at hun ønsker, at 25 procent af lønnen skal forhandles lokalt i 2025, men samtidig sagde hun, at vi også skal sikre os, at systemet fungerer bedre. Så det handlede vores diskussion om – at legitimiteten ikke må komme i endnu større fare, og at systemet skal fungere«.

Siden er der løbet mange overenskomstforhandlere ud og ind ad dørene, og efter at forhandlingerne på statens område brød sammen i slutningen af februar, er formanden begyndt at se lidt anderledes på ministeren og taktikken fra statens side. »Jeg tror stadig, at det var godt at præsentere og debattere lærernes løn på tomandshånd, men lydhør er nok ikke det ord, der falder først for i dag. Der er sket meget, som undrer mig rigtig, rigtig meget, og andet, som jeg synes, grænser til det uforståelige«, siger han.

Uffe Rostrup tænker især på arbejdstidsreglerne, hvor staten har været meget afvisende over for kravet om blot at få de samme forhold som andre statsansatte, men han er også overrasket over, at forhandlingerne om lønrammen har givet så mange problemer under årets forhandlinger. Der er opgangstider i Danmark, og derfor bør det være slut med de forhold og forbehold, der prægede

42

SKÆV LØN Lærerne på de frie skoler får for lidt i lønningsposen sammenlignet med deres kolleger i folkeskolen, mener formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup. I starten af februar mødtes han derfor med innovationsminister Sophie Løhde og overrakte hende bogen ’108 læreres tanker om lønnen på de frie skoler’. Den indeholder tanker, kritik og idéer til forbedringer af lønsystemet.

krise-overenskomsterne i 2011, 2013 og 2015, lyder pointen fra Uffe Rostrup.

Samtidig kalder han det et siciliansk tilbud, når ministeren siger, at det kræver helt individuelle lønforhandlinger, hvis den lokale løn skal udvikles. Ideen om at fjerne tillidsrepræsentanten fra lønforhandlingerne vil Uffe Rostrup kæmpe imod – både nu og ved fremtidige forhandlinger: »Vi har jo set i det private, at løn nærmest er blevet et tabu. Og at der bliver store forskelle på lønnen for mænd og kvinder og for de medarbejdere, som ledelsen ønsker at belønne, og så alle de andre«.

Uenigheden afspejler to vidt forskellige holdninger til arbejde og motivation. Her er det ligeledes vigtigt i dag såvel som i fremtiden, at arbejdstagerne holder fast. »Arbejdsgiverne vil gerne have mulighed for at belønne dygtige medarbejdere, fordi de tror, at det motiverer både dem og deres kolleger, men vi tror jo på, at alle er interesserede i at præstere deres bedste.

Så kan der af forskellige årsager være tidspunkter, hvor vi præsterer lidt forskelligt, men skolen og lærerstaben løfter i fællesskab og præsterer noget sammen, og det resultat er alle jo interesseret i bliver det bedste«, siger Uffe Rostrup. ■

SOPHIE LØHDE LÆSTE PÅ LEKTIERNE, da Uffe Rostrup i slutningen af januar overrakte hende repræsentantskabets bog om ny løn på de frie skoler.

43

KRIFA MISINFORMEREDE KONKURSRAMT LÆRER Krifas a-kasse afviste at yde lån til et medlem, fordi hun ikke også var medlem af fagforeningen Krifa. Men en a-kasse kan ikke stille sådan en betingelse. Krifa beklager.

Af Ulrik Andersen · redaktionen@frieskoler.dk Foto Istock Photo

I

efteråret gik en fri grundskole i København konkurs, og der var ikke penge tilbage til at betale lærernes løn. I den situation kan lærere lige som alle andre lønmodtagere få deres løntilgodehavende fra Lønmodtagernes Garantifond. Men det tager tid.

Før sagen er færdigbehandlet i Lønmodtagernes Garantifond, kan der gå måneder, og derfor har medarbejdere på konkursramte arbejdspladser ret til at optage et lån i den a-kasse, de er medlem af. Lånet betales tilbage, når pengene fra garantifonden ruller ind på kontoen.

Det var også den besked, et medlem på skolen fik, da hun henvendte sig i Frie Skolers Lærerforening efter konkursen: Kontakt din a-kasse og få et lån.

Men modsat de fleste andre lærere var medlemmet ikke medlem af Lærernes a-kasse men af Krifas, og her havde man tilsyneladende ikke helt styr på reglerne.

For medlemmet fik at vide, at hun kun kunne optage lån, hvis hun samtidig var medlem af fagforeningen Krifa.

44

Det er forkert. Krifa kan ikke stille det som en betingelse. Og det fortalte Inge-Marie H. Pedersen, der er konsulent i Frie Skolers Lærerforening, da også medlemmet, da hun ringede for at få hjælp.

Med den juridiske vurdering kontaktede medlemmet derefter Krifas a-kasse igen, og så fik piben pludselig en anden lyd. Nu kunne hun godt få et lån.

Men, siger medlemmet, det er stærkt utilfredsstillende, at man selv skal belære a-kassen om det juridiske grundlag for at få et lån. Medlemmet fik det indtryk, at Krifa ikke havde erfaringer med og viden om lærere og frie skoler.

Fie Rødkjær Møller, der er pressekoordinator i Krifa, beklager forløbet. Hun forklarer, at fejlen opstod, da sagen blev udvekslet mellem to Krifa-medarbejdere.

Hun understreger, at Krifa normalt ikke stiller krav om, at man skal være medlem af både fagforening og a-kasse, for at kunne få et a-kasselån. ■

LOVGRUNDLAGET: Som medlem af en a-kasse har du ret til at få et lån fra a-kassen, hvis din arbejdsplads går konkurs. Der er kun to krav: Du skal opfylde betingelserne for at få dagpenge. Og du skal acceptere, at a-kassen modtager et beløb svarende til lånet, når du modtager din løn fra Lønmodtagernes Garantifond.

Kilde: Arbejdsløshedsforsikringslovens § 57, stk. 2

Kan du sprede glæde? … så har vi skolelederstillingen til dig!

Vi søger en ny skoleleder, der med energi, faglighed og humor vil stå i spidsen for den fortsatte udvikling af Struer Friskole.

Vi vil meget gerne vise dig skolen, inden du søger. Se derfor mere om Struer Friskole, stillingsopslaget samt stillings- og profilbeskrivelsen på

struerfriskole.dk Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning forhandles i intervallet 389.-547 – 463.437 kr. pr. januar 2018.

Ansøgningsfrist: 28.03.2018 Tiltrædelse: 01.08.2018

Hundige Lille Skole søger lærer til indskolingen

Da en af vores lærere i indskolingen (0.-3. klasse) går på pension, søger vi en lærer, som primært kan undervise i fagene dansk, matematik, engelsk, natur/teknik og gerne musik eller billedkunst. Derudover skal du kunne varetage en klasselærerfunktion samt enkelte specialundervisningstimer.

VI FORVENTER, AT DU

• udover at være faglig dygtig, også er empatisk med en god portion humor • er en dedikeret lærer, der er god til at motivere dine elever; og at du er engageret og ambitiøs på skolens og egne vegne • vil indgå i et forpligtende teamsamarbejde, hvor du med dit engagement og din viden kan sparre med dine kollegaer om konkrete undervisningsprojekter • har en anerkendende og respektfuld tilgang til både børn og voksne

VI TILBYDER • • • •

en positiv og velfunderet skole 0.-9. kl. med maks. 24 elever i hver klasse en særdeles aktiv og engageret lærergruppe et positivt forældresamarbejde kollektiv decentral løn og matrikelfrihed

Ansættelse sker pr. 1. august 2018 i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningen sendes til skoleleder på LSH@HUNDIGE-LS.DK. Ansøgningsfristen er torsdag d. 26. april 2018 kl.12.00.

Oplysninger om skolen, herunder

skolens værdigrundlag, kan læses på

www.hundige-ls.dk For spørgsmål ang. stillingen kan skoleleder Lars Støchkel-Hinnum kontaktes på tlf: 4397 4305 eller viceskoleleder Zitta Østergaard Nielsen på tlf: 4397 4306.

Viceforstander søges Vi er 113 elever og 23 medarbejdere. Vi er en boglig og praktisk/kreativ efterskole.

Vores fokus er på Friluftsliv & Natursport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk.

Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF. Stillingen er en fuldtidsstilling med 50 % ledelse og 50 % undervisning, tilsyn og andre pædagogiske opgaver.

Vi forventer, at du brænder for at være sammen med eleverne og for at indgå i et stærkt og forpligtende arbejdsfællesskab med medarbejderne. Du er en åben, humoristisk person, der er opmærksom på omgivelserne og som er tydelig og nænsom på samme tid.

Du arbejder struktureret og trives godt i en omskiftelig hverdag.

DINE OPGAVER: • Tæt sparring med forstanderen - med særligt fokus på pædagogiske og medarbejdermæssige forhold

• At have blik for organisering og struktur – med særligt fokus på kalenderopfølgning og de små, usynlige ting i hverdagen • At være aktiv medformidler af skolens kristne værdigrundlag – med særligt fokus på vores to baglandsorganisationer: KFUM og KFUK og FDF • Administrative opgaver – med særligt fokus på prøver, skema og holdadministration • Undervisning – både boglige og praktisk-kreative fag • Andre pædagogiske opgaver – som f.eks. lejrskoler, projektuger, emnedage etc.

OM SKOLEN Skolen er tilknyttet KFUM og KFUK og FDF. Vi arbejder ud fra et bredt kristent livs- og menneskesyn og ønsker derigennem at give unge styrke, mod og kræfter til at leve i hverdagen. Vi ser frem til at høre, hvordan du aktivt vil være med til at udfolde dette i hverdagen.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC indenfor lønintervallet: 417.273,35 kr.– 484.231,24 kr. årligt.

• Tilsyn med elever

ANSØGNINGSFRIST Torsdag den 12. april 2018. Samtaler forventes afholdt i uge 17. Ring gerne og få en snak eller en aftale om at besøge os. Henvendelse til forstander Christian Hougaard-Jakobsen: cj@mse.dk

Herudover lytter vi gerne til, hvad du brænder for og kan byde ind med af ideer, fag, visioner og erfaring.

Se mere om skolen og stillingen på www.mse.dk

• Kommunikation og PR – med særligt blik for sociale medier, hjemmeside etc.

45

NOTER Foto Justin Hummerston

Skal LO og FTF gå sammen?

Skal, skal ikke? Hovedbestyrelserne i LO og FTF har indkaldt til ekstraordinære kongresser fredag den 13. april, hvor de vil beslutte, om de skal fusionere til en ny hovedorganisation. De to organisationer repræsenterer 1,5 millioner lønmodtagere. Dog er der stor usikkerhed om, hvorvidt fusionen nogensinde bliver til noget, da den

kræver et flertal på to tredjedele ved begge kongresser. Af LO’s 18 fagforbund er særligt 3F modstander, hvor en enig hovedbestyrelse i begyndelsen af februar besluttede at stemme nej. I Frie Skolers Lærerforening, som er en del af FTF, har hovedbestyrelsen bestemt sig for at sige ja til fusionen. ■ PKA

FAKTA Den 13. april afgør LO og FTF ved to ekstraordinære kongresser, om de skal fusionere til en ny hovedorganisation.

Foto Ulrik Jantzen / Ritzau Scanpiz

Ghettoplaner og frihedskampe Både regeringen og Folketingets største parti Socialdemokratiet er i den seneste tid kommet med udspil, som ifølge partierne lover at gøre noget ved en fejlslået integration og parallelsamfund i Danmark. Her bliver skolerne også nævnt, og mens regeringen med sin ghettoplan vil indføre stopprøve i 0. klasse på både folkeskoler og privatskoler, så lyder det i Socialdemokratiets ’Den nye frihedskamp’, at frie skoler med mere end 50 procent elever med ikkevestlig baggrund skal have fjernet statsstøtten.

I mellemtiden har Dansk Folkepartis undervisningsordfører Alex Ahrendtsen skrevet et konkret beslutningsforslag om netop at fjerne statsstøtten fra de skoler med mange ikkevestlige elever. »Nu bliver det lagt ned i salen, og så må vi se, om Socialdemokratiet stemmer for deres eget forslag«. ■ PKA

FAKTA Et folketingsvalg skal afholdes senest den 17. juni 2019..

DANNELSENS FREMTID Jens 25. –Erik 30. Kristensen JUNI 2018 Lene Tanggaard Joakim Garff Steen Nepper Larsen Thomas Aastrup Rømer Henrik Wigh-Poulsen Katrine Wiedemann Carsten Ortmann Kristina Stoltz Lilian Munk Rösing

46

SEMINAR OM DANNELSE 25. – 30.

JUNI 18

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

BERLINSPECIALISTEN

Vi er specialister på grupperejser til Berlin nce tilAnnonce januar-nr.: Annonce til tiljanuar-nr.: januar-nr.:

WWW.LPPENSION.DK

Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dk

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

W W W. L Æ R E R L O G . D K

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

nce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Brug FSL’s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k K IR K EBYV EJ 33 · 7100 V EJ LE · 75 8 5 2 1 1 1

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Attraktiv annoncepakke



januar januar2010 2010

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKO LER.DK/ANNONCER

47

LUANDA SANCHEZ VINTERBERG Født i 1976 og opvokset på Cuba, hvor hun læste sociologi og historie på det pædagogiske institut i Havana.

Kom til Danmark i 1997. Hun er uddannet pædagog fra seminariet i Ballerup i 1999 og arbejder i dag på Bagsværd Friskole.

Er gift med Nicky, og sammen har de børnene Tiago på 13 og Mateo på 10.

48

PÅ SPORET AF LÆREREN

»Haz bien y no mires a quien« Hver måned ringer vi til en lærer et sted i landet og stiller en række af de såkaldte proustspørgsmål. De er opkaldt efter den franske forfatter Marcel Proust, der havde den opfattelse, at du viser dit sande jeg, hvis du svarer ærligt på dem. Denne gang er vi dykket ned i medlemskartoteket og har fundet 42-årige Luanda Sanchez Vinterberg fra Bagsværd Friskole.

Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk Foto Henning Hjorth

Har du et motto? »Haz bien y no mires a quien«. Det er spansk, og på dansk vil man oversætte det til »gør godt uden at kigge på hvem«.

Hvad er for dig den ideale tilværelse?

At være til stede for andre og hjælpe dem, at lytte til dem og lære af dem. Lige meget om det drejer sig om en markant forælder på mit arbejde eller en sur nabo.

Hvem ville du gerne have været?

Som barn drømte jeg altid om at være en retfærdig og god prinsesse, som alle beundrede. Jeg var ikke så køn som barn.

Jeg havde hverken det rigtige hår eller den rigtige hudfarve, og som voksen kan jeg se, at jeg dengang ville vise verden, at jeg også var et smukt menneske.

Hvad kan du bedst lide at foretage dig?

At læse bladet Historie eller se programmer om verdenshistorie på DR K. Der er mange ting, som er blevet fortalt fra en anden vinkel, da jeg gik i skole på Cuba. Jeg elsker også at danse. Det må være mit talent.

Der findes meget lidt i arkiverne om denne fantastiske dronning.

Hvilket talent ville du gerne have?

At kunne skøjte. Mine to børn spiller ishockey, og det er så befriende at se den måde, de bevæger sig på hen over isen. Det er ligesom, da jeg stod på ski første gang. Jeg følte mig bare så fri.

Hvad er det dominerende træk i din karakter?

Min mand og mine kolleger vil nok sige, at jeg ikke er bange for at tage kampen op. Hvis jeg oplever noget, som er uretfærdigt, så bryder jeg ind. Jeg prøver at gøre det på en ordentlig måde, men hvis noget er forkert, så må man blande sig. Og det gør jeg på godt og ondt.

Hvilke historiske personer foragter du mest?

Grusomme magthavere som Kong Karl V, som tillod mishandling af indfødte indianer på Cuba og andre vestindiske øer, og Kong Leopold d. 2. af Belgien, som tillod at congolesere blev groft mishandlet og tortureret.

Hvilken historisk person sætter du højest?

Nelson Mandela på grund at hans ustoppelige kamp for retfærdighed og for, at alle skulle have en uddannelse. Han var et forbillede for alle lærere.

Hvilken fejl er du mest overbærende over for?

Næsten alle vil jeg sige. Så længe man selv erkender, at man har begået en fejl og vil prøve at gøre det godt igen. Jeg er kommet til et stadie i mit liv, hvor jeg ikke kan ophidse mig så meget op, som jeg kunne før.

Dine heltinder i historien?

Nefertitis. Hun mente, at kunstnere skulle skabe det, de så, og ikke det, som præsteskabet dikterede. Det kostede hendes liv.

Hvor ville du helst tilbringe dit liv?

Vi har en dejlig kolonihave, og der elsker jeg at være sammen med min mand og mine børn. ■

49

EPILOG

Af Peter Krogh Andersen redaktør • pka@frieskoler.dk

Rykker strejken nærmere?

Solidariteten i front

En hyldest til åbenheden

Hvis du er lidt mere end almindeligt interesseret i overenskomstforhandlingerne, kan jeg anbefale dig at gå ind på faos.ku.dk, hvor nogle af Danmarks førende forskere bringer daglige og grundige resuméer af mediernes dækning, holder en tidslinje ajour og leverer fakta og analyser. »De ved som regel, hvad vi mener, før vi selv ved det«, som en forhandler engang har fortalt mig. Siden kan også bruges efterfølgende, hvis du vil forklare elever eller andre om hele forløbet i OK18, ligesom at du kan finde analyser af forhandlinger helt tilbage til 1997. Derudover kan du på fsl.dk/ OK18 og på foreningens Facebook-side få de seneste opdateringer, der direkte relaterer sig til de frie lærere. ■

Som grøn redaktør i en fagforening, var det med en lidt forsigtig stemme, jeg ringede op til tre lærere på Haderslev Realskole fredag den 2. marts. Få minutter før opkaldet havde de fået at vide, at de var udtaget til en eventuel strejke, og jeg var blevet advaret om, at den nyhed næppe ville føre til jubel alle steder rundt i landet (s.4-5). Alle tre var naturligvis frustrerede over de sammenbrudte forhandlinger og huskede mig på den ubehagelige lockout i 2013. Men ingen af dem udtrykte vrede eller irritation over at være udvalgt som frontkæmper i en potentiel strejke. »Vi skal ikke lægge os fladt ned. Det skal vi på ingen måde«, sagde lærer Leif Ratgen. ■

Blot otte dage tog det fra første henvendelse, til vi her på bladet havde et interview med hver af de ni undervisningsordfører på Chris­ tiansborg. Ingen af dem havde betingelser for interviewet, ingen af dem krævede at se spørgsmålene på forhånd. I en tid, hvor et stigende antal borgere i Østeuropa stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor de skal vælge demokratiet, og hvor en præsident som Recep Tayyip Erdogan strammer grebet om den tyrkiske forfatning, synes jeg, at den åbne adgang til de fleste af landets politikere er værd at glæde sig over. Også når forhandlinger går i hårdknude, og politikerne til tider virker mere taktiske end oprigtige. Læs i øvrigt de fulde interview med ordførerne på fsl.dk/paragraf76. ■

Foto Istock, Maria Hedegaard og Christoffer Regild.

50

Følg resterne af Berlin Muren

STASI-fængslet Hohenschönhausen

OlympiaMasser Stadion af tid til hyggeligt samvær AlfA Travel på Sicilien i 2013

Berlin on Bike langs Berlin Muren AlfA Travel i Paris i 2017

BERLIN INKL. FULDT PROGRAM Vi har sammensat en spændende rejse til Berlin og har inkluderet fuldt program. Du slipper for planlægningen, og I får de største seværdigheder inkluderet.

Berlin inkl. fuldt program 5 dage fra kun 1.398,- pr. person • Rutebus Aarhus/Kolding/København – Berlin t/r • 4 overnatninger i flersengsværelser inkl. morgenmad • 3-timers byvandring med dansktalende guide • Guidet rundvisning i Hohenschönhausen • Guidet rundvisning på Olympiastadion • 3-timers guidet cykeltur langs resterne af Berlinmuren

Skolerejser med store oplevelser til små penge

Fast kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter

Tryghed uden uventede overraskelser

*prisen er gældende i januar og februar og november december

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

eSport

- en undervisningshåndbog i CS:GO og LoL

eSport vokser eksplosivt i disse år. Overalt holdes der store stævner og etableres klubber, hvor man kan dyrke sin interesse i et organiseret fællesskab. eSporten er også på vej ind i skolerne. Men hvordan griber man lige dette nye fænomen an i en gammel institution som folkeskolen.

I bogen eSport - en undervisningshåndbog i CS:GO og LoL gives et bud på, hvordan man kommer i gang med eSport i grundskolen. Hvordan indretter man et eSportslokale? Hvilke er de mest populære titler? Og er eSport i det hele taget en sport? Endelig gives nogle eksemplariske undervisningsforløb, som kan bruges som udgangspunkt for at komme i gang med eSport undervisningen på din skole.

300 kr. eksklusiv moms - Bestil på meloni.dk