Frie Skoler 11, 2017

Nr. 11 19. december 2017 22 NU

ER DER FRED PÅ RYNKEBY

24 STRESS

ER EN BØRNESYGDOM

28 JULEN

FORSTØRRER ULIGHED

LEDESTJERNER Hvem ser du op til? Hvad styrer du efter som lærer? En ide? En kollega? Gud? Din mentor? Tema om ledestjerner på de frie skoler.

8

DANSK 7.- 10. KLASSE

NYT BRÆNDSTOF TIL DIN HJERNE! Glæd dig til forårets kurser i København, Aarhus og Aalborg.

NYT LITTERATURSITE

JANUAR Inkluderende praksis med læse- og skriveteknologi VAKS – til elever med læsevanskeligheder FEBRUAR Undervisning og evaluering af matematik i indskolingen Klar til prøven i kulturfagene Kommunikation i det digitale danskfag Nem Grammatik på mellemtrinnet MARTS Engelsk grammatik i udskolingen Konference: De små skal lege og lære Intermedial litteratur og danskidybden.gyldendal.dk Individuel læsning med forståelse APRIL Digitale værktøjer i matematik på mellemtrin og i udskoling Konference: Dansklærerens dag Intermedial litteratur og danskidybden.gyldendal.dk Fælles naturfagsundervisning i udskolingen Arbejd digitalt og temabaseret med idræt i udskolingen

Se fuldt program på kurser.gyldendal.dk Kurserne er helt gratis!

A068

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Indhold

Foto Martin Dam Kristensen

TEMA LEDESTJERNER SIDE 8-20

8-20

Idealer tager mange former i temaet om ledestjerner, hvor du blandt andet kan komme med til alumni-aften på Vejle Privatskole, til morgensang på en katolsk skole og med tidligere Tvindlærere i teateret.

DET STORE SPØRGSMÅL

ARBEJDSTIDSOPGØRELSE

6 Hvad er historiens vigtigste brev?

30 Hver tredje lærer får ingen arbejdstidsopgørelse

Fra H.C. Andersen til Paulus. Vi ser på historiens vigtigste breve.

En stor del af de arbejdstidsopgørelser, lærerne får, er mangelfulde.

LØNKAMP

22 Fredspiben er tændt på Rynkeby Skærpet tilsyn, voldsom medieopmærksomhed, tilbageholdt statstilskud bølgerne går højt om de frie skoler.

BØRNESTRESS

PÅ SPORET AF LÆREREN

40 Kunsten at overgive sig til sin krop Lasse Pihl er blandt verdens bedste tumblere. På Flemming Efterskole giver han sine erfaringer videre til en ny generation af gymnaster.

illustration Istock

24 Stress er også blevet en børnesygdom

24

Foto Martin Dam Kristensen

40

Et stigende antal børn bliver ramt af stress. Moderne opdragelse, mangel på fællesskab, og fokus på præstationer er en del af forklaringen, mener forskere.

Og her spiller skolen en vigtig rolle.

I HVERT NUMMER 4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING

(J)ULIGHED

28 Julen sætter de sociale uligheder på spidsen Julen sætter de sociale uligheder på spidsen i samfundet og skolerne. Men hvordan taler man om, at nogle børn får store og fine gaver, mens andre kun får ganske lidt til jul? Frie Skoler har spurgt efter gode råd hos en ekspert og nogle skoler.

21 NOTER 32 STILLINGER 36 LÆSERBREV 37 KURSUSKALENDER 38 KONSULENTENS BORD / AJOUR 39 KOLOFON 42 VIDSTE DU...

43 FORENINGEN MENER

FORSIDE GITTE THRANE

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19 . D E C E M B E R 2017

3

REDAKTØREN MENER

Verden ser bedre ud, når man kigger godt efter

I

min reol står en bog, jeg ynder at hive frem, når det føles, som om verden går ad helvede til. The Better Angels of our Nature hedder den, og den er skrevet af psykologen og lingvisten Steven Pinker. Med et væld af statistik viser den, hvordan verden gradvis bliver mere fredelig og mindre voldelig, både i forholdet mellem stater og mennesker.

Der er færre væbnede konflikter end i de foregående århundreder, færre mænd slår deres koner, relativt færre mennesker sulter og så fremdeles. Det er værd at huske på i afslutningen på et år, som mavefornemmelsen ellers siger, ikke var fremragende, uanset om ens hovedbekymring er Nordkorea, Trump, Syrien eller af indenrigspolitisk karakter.

Samme dynamik kan man finde i min-

Læg en hund under træet

H

vis du vil give en gave, som ikke bare giver glæde men også flere år på Jorden, så overvej en hund. I hvert fald viser en svensk undersøgelse blandt mere end tre millioner svenskere mellem 40 og 80 år, at hunde giver livskraft. Undersøgelsen, der kontrollerede for blandt andet køn, alder, ægteskabelig status

4

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19. D E C E M B E R 2 01 7

dre målestok. I tilblivelsen af dette blads tema om ledestjerner fik jeg af flere omgange syn for, hvordan tingene ofte ser anderledes ud, når man kigger nærmere efter. De færreste kan have undgået at bemærke den negative opmærksomhed, der i år har været på muslimske friskoler, men i realiteten er det en lille andel af skolerne, hvor der er fundet uregelmæssigheder. Efter at have tilbragt en aften på Vejle Privatskole i selskab med lærere og nogle af de mest målrettede unge, jeg har mødt, tog jeg hjem men en genopfrisket bevidsthed om, hvor stort og dygtigt et arbejde adskillige af også de muslimske friskoler gør.

I den modsatte ende af spektret får skoler som Rygaards Skole i Hellerup jævnligt skyld for at være ekskluderende

og et udtryk for den stigende ulighed i både økonomi og i muligheder, som vi oplever i Danmark. Ingen benægter, at skolen henter elever fra mestendels velstillede hjem, men jeg har sjældent oplevet en skole så forhippet på at præge eleverne til at tage socialt ansvar som her.

Verden er ikke så sort/hvid, som den ofte bliver præsenteret. Få steder er det så klart, som i historien om en gruppe Tvind-lærere, som vi fulgtes med i teateret for at se en ny forestilling om bevægelsen. Læs den, og bliv udfordret på din egen forudindtagethed om dem, der var en del af Tvind i 70’erne.

På vegne af hele bladets redaktion ønsker jeg dig en god juleferie og et godt nytår.

Ulrik Andersen, redaktør

4,3

Foto Istock

og flere andre faktorer, fandt nemlig, at det at eje en hund nedsatte risikoen for død med 20 procent. Præcis hvad der forklarer hundeejerernes længere liv, giver undersøgelsen ikke svar på, men undersøgelsens forfatter spekulerer i øget motion og den sociale kontaktflade, som hundeejere får, som mulige forklaringer. UAN

er gennemsnittet for anbragte børn ved folkeskolens afgangsprøver.

Gennemsnittet for deres jævnaldrende ikke-anbragte børn ligger på 6,7. Godt 70 procent af de anbragte børn afslutter grundskolen med folkeskolens afgangsprøve.

For ikke-anbragte børn er tallet godt 90 procent.

MHV

Kilde: VIVE – Det Nationale Forskningsog Analysecenter for Velfærd

Vidt omkring

Med ingen kan / man dele / de inderste / tanker. / Det vigtigste / i verden / er man / alene med. / Det er en / varig byrde / det er en /sagte glæde / at her kan / ingen nå dig / og ingen / lukkes ind.

Den 14. december var det 100 år siden, Tove Ditlevsen blev født.

Ovenstående er hendes digt "En varig byrde".

»Hvis jeg får et barn, som jeg så inderligt håber, og om ikke alt for længe, så vil jeg ikke tro [eller antage], at jeg sidder inde med hele sandheden i verden, men jeg vil lade andre mennesker og forhold opdrage det lige så meget som mine egne ideer; thi der er nok mange øjeblikke, hvor det udenforstående liv ubevidst lærer én meget mere end de bedst overvejede og tildelte principper«.

Brev fra Karen Blixen til Thomas Dinesen, 26. februar 1918

»Når jeg læser de hundredvis af ansøgninger, er det meget de samme historier om afsavn, der går igen.

Typisk fra en mor, der beskriver, hvordan der ikke er råd til tøj, mad, fritidsinteresser eller ferier«.

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER

17. DECEMBER: Selv om man skulle tro, han har travlt, så ankommer julemanden i dag klokken 15.30 til Rørvig Havn. Nærmere betegnet i sit juleskib, mens Nykøbing Sjælland Stadsorkester spiller ham velkommen. Dernæst er der fakkeloptog og æbleskiver.

23. december: Måske har du en ting eller to at ordne før juleaften, men uanset hvad, så sørg for at se Real Madrid mod Barcelona i dag.

25. december: Et dansk bud på et juledate-komedie-drama kommer i biograferne, når der er premiere på Christian Tafdrups film En Frygtelig Kvinde.

1. januar: Trods hovedpinen, gå en tur, drik noget juice, tag et varmt bad, se tre afsnit af en serie, gå en tur mere, spis en grapefrugt, tag en lur, spis en burger, glæd dig over, du har fået et nyt år, sov.

24. januar: Du modtager årets første Frie Skoler – nu i nyt format.

René Skau Björnsson, formand for Børnesagens Fællesråd, der i år har fået flere og tidligere ansøgninger om julehjælp.

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19 . D E C E M B E R 2017

5

Det store spørgsmål

Tekst Ulrik Andersen og Mikkel Hvid Foto Istock Photo

Hvad er historiens vigtigste brev?

JOHN CHR. JØRGENSEN, LEKTOR EMERITUS PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET OG FORFATTER TIL FLERE BØGER OM BREVE OG BREVSKRIVERE:

»J

eg vil nok byde ind med Plinius den Yngres to breve om Vesuvs udbrud i år 79. I de to breve til historikeren Tacitus beskriver Plinius den Yngre nøgternt, hvad der skete, hvordan det så ud, og hvordan udbruddet blev oplevet. Røgen. Himlen. Jorden, der rystede.

Folks reaktion. Hans stil er sandhedssøgende og registrerende – ikke noget med at forklare udbruddet som gudernes straf eller lignende, som ellers var normalt i tiden. Plinius fortæller med den tilstræbte objektivitet og den respekt for kendsgerninger, at man kan sige, at brevene bliver en forløber for journalistikken. Samtidig skriver han så detaljeret og sandfærdigt, at hans breve grundlægger vulkanologien. De giver den første beskrivelse af et vulkanudbrud. I brevene findes også en beskrivelse af hans egen flugt fra vulkanen, og den er så medrivende, at du oplever det, som om du var der selv«.

ANDERS TOFTGAARD, SENIORFORSKER PÅ DET KONGELIGE BIBLIOTEK:

»D

er er millioner af breve i det Kgl. Biblioteks samlinger, hvoraf mange er spændende på vidt forskellige måder. Men hvis jeg skal fremhæve ét, er det et brev fra den 27. november 1834, hvor H.C. Andersen søger om at blive ansat på biblioteket og vedlægger anbefalinger fra H.C. Ørsted og Collin. I brevet skriver han blandt andet: Da de saakaldte Brødfag ere lukkede for mig, saa vilde mine Udsigter være høist sørgelige, dersom jeg ikke kunde have Tillid til den Konges Naade, der hidtil saa faderligen har hjulpet mig, og hvorved jeg kan befries for det tunge Lod at maatte skrive for at kunne leve. En af de faa Veie, jeg har gjort mig

6

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19. D E C E M B E R 2 01 7

Haab om at kunne betræde, er: at forundes Ansættelse ved Hans Majestæts store Bibliothek.

H.C. Andersen fik imidlertid afslag på sin ansøgning, og det er jo det afslag, der får betydning. For bibliotekschefen troede ikke på, at H.C. Andersen reelt gerne ville befries for det ”tunge lod at skrive”. Derfor skrev han i afslaget, at han troede, H.C. Andersen var for talentfuld til at kunne finde sig i at arbejde på biblioteket. Året efter lavede H.C. Andersen så i stedet sit første hæfte af eventyr fortalt til børn, og hvem ved, om han nogensinde havde gjort det, hvis han var blevet ansat på biblioteket? Men det gjorde han heldigvis ikke, og i stedet lykkedes det ham at komme til at leve af at skrive«.

ANNIKA HVITHAMAR, LEKTOR, INSTITUT FOR TVÆRKULTURELLE OG REGIONALE STUDIER, KØBENHAVNS UNIVERSITET:

»L

idt hårdt vinklet kan man sige, at uden Paulus’ Romerbrev havde der heller ikke været nogen kristendom. For Paulus systematiserer Jesus’ lære og det er i hans breve, at det beskrives, hvad det vil sige at være kristen, hvordan kristne bør leve, og hvordan de bør tro.

Romerbrevet sammenfatter Paulus’ lære om, at Jesus er død og genopstanden for at sone menneskets synder, at mennesket frelses gennem tro på Gud, og at kristendom er en religion, som gælder hele menneskeheden og ikke er begrænset af en bestemt etnicitet. Romerbrevet er en af de tidligste kilder vi har til kristendom – det er formentlig skrevet ca år 57 og er dermed tidligere end evangelierne. Brevet er skrevet til menigheden i Rom, før Paulus første gang skulle besøge dem, og det er derfor det mest samlede udtryk for Paulus’ teologi. Eftersom kristendommen siden blev verdens største religion, har det unægtelig haft indflydelse på historiens gang«.

TIL SKOLER

Tilbuddene gælder til og med den 5. januar

Kontorartikler

Møbler

Elektronik

Lager

Køkken & catering

Rengøring

Fleksibel indretning til skoler Perfekt til undervisningslokaler, kantiner og mødelokaler, hvor der veksles imellem bordopstillinger. Leveres med hjul for høj mobilitet.

!

ED H Y N

Stol kun

999,SPAR 400,-

Bord kun Online video Varenr.

8000098 356798 356801

Beskrivelse Flip-top undervisningssæt, 1 bord og 2 stole Flip-top bord 140x60 cm Learn undervisningsstol

Førpris 5297,2499,1399,-

TILBUD 3997,1999,999,-

1999,SPAR 500,Bestil nemt på

lomax.dk/flip-top Online Online

www.lomax.dk www.lomax.dk

Ring Ring

Sjælland: Sjælland: 4747 3636 80 80 00 00 Fyn/Jylland: Fyn/Jylland: 6363 1515 25 25 25 25

E-mail E-mail

salg@lomax.dk salg@lomax.dk

Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

Lomax Lomax

Elsenbakken 37 Elsenbakken 37 3600 Frederikssund Frederikssund 3600

Gratis Gratis levering levering ved vedkøb køb for for min. kr. kr.800,800,-ekskl. ekskl. moms moms (kr. 1000,- inkl. moms)

(kr. 1000,- inkl. moms)

Sanna Hijii (længst til højre) går i 9. klasse og lytter her til erfaringerne fra Vejle Privatskoles tidligere elever.

LEDESTJERNER Tekst Ulrik Andersen Foto Martin Dam Kristensen

Store stjerner lyser for de små På Vejle Privatskole bruger man de tidligere elever som ledestjerner for skolens nuværende elever. Frie Skoler var med til alumni-aften på skolen.

8

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19. D E C E M B E R 2 01 7

TEMA LEDESTJERNER Uanset om det er et ideal, en Gud eller en person, så har vi brug for nogen eller noget til at give os retning.

En ledestjerne. På de følgende sider sætter vi fokus på nogle af de frie skolers ledestjerner.

K

lokken er spisetid, og duften af pizza er overvældende. Midt på bordet står de store papæsker med mad, men før de bliver åbnet, skal en gruppe af 8. og 9.-klasseselever høre om, hvad det kræver at komme til at gå i samme sko som gymnasiepigerne på den anden side af bordet. Vi er til alumni-aften på Vejle Privatskole, hvor skolens første afgangselever nogensinde fortæller de nuværende elever om livet efter privatskolen. Nærmere betegnet gymnasielivet, som faktisk slet ikke er så barskt endda, forklarer Nima Musa, godt fire måneder inde i sin nye gymnasietilværelse. »Undervisningen er ikke så svær, så hvordan man klarer det, kommer an på ens indstilling. Hvis man er pligtopfyldende, er det ikke så slemt. Før I begynder, vil folk sige, det bliver svært for jer, men så vildt er det altså ikke«, siger Nima Musa stående for bordenden, mens de nuværende elever lytter opmærksomt.

Et kvarter tidligere har Nima Musa sammen med de øvrige afgangselever

fra i sommer fået overrakt sit bevis på, at hun har bestået skolens forløb i Cambridge-engelsk. Meningen med aftenens arrangement er, at belønne afgangseleverne for deres indsats og samtidig lade dem fungere som ledestjerner for de nuværende lever, som kan lære af afgangselevernes erfaringer, fortæller skoleleder Ahmet Incikli

KULTURFORSKELLE »Vi inviterer til alumni-møder hver tredje måned. Det er en af skolens værdier, at der skal holdes kontakt med de tidligere elever«, siger Ahmet Incikli.

Det er med en god del stolthed, at han åbner aftenens møde med en tale til de tidligere elever, inden de én for én bliver kaldt op og får overrakt deres Cambridge-diplom. »I har fået nogle ekstra egenskaber, som gør, at I er rustede til at klare jer i den store verden og repræsentere Danmark godt. Men I skal også vide, at I er savnet her«, siger Ahmet Incikli til dem.

Han håber, at de nuværende elever bruger besøgene af de tidligere elever til

at blive klogere på, hvad der forventes af dem rent fagligt, men også at det ruster dem til de sociale udfordringer, de kommer til at møde. »Når man går fra skolens muslimske miljø til gymnasiet, kan det ikke undgås, at man møder nogle kulturforskelle.

Jeg kan selv huske, hvor mærkeligt jeg havde det med, hvor meget der blev drukket, og jeg ved, det bekymrer nogle, hvordan de skal tackle det. Så det er vigtigt, de hører, at man godt kan blive en del af fællesskabet selvom man ikke drikker, og at de ved, at det er okay, at man på nogle områder er lidt anderledes«, siger Ahmet Incikli.

Det har han og lærerne gjort en del ud af at forberede eleverne på, og noget tyder på, det har hjulpet. I hvert fald har Janet Shamri ikke oplevet det som det store problem, siden hun startede på gymnasiet i sommer. »Jeg vidste, det kom til at være sådan, selvom jeg alligevel været lidt overrasket over, hvor meget der bliver drukket. Men folk forstår godt, at jeg ikke vil. Det eneste, der kan være lidt F R I E S KO L E R N R . 11 · 19 . D E C E M B E R 2017

9

ærgerligt, er, når man er den eneste, der kan huske alt, hvad der er sket ved festerne, men så har man ikke nogen at dele det med, fordi de andre ikke kan huske det,« siger hun.

ER JEG DYGTIG NOK? Da både skoleleder, tidligere lærere og hver af de tidligere elever har stået ved bordenden og talt til de nuværende elever, er det endelig tid til at åbne pizzaæskerne, og de ikke længere helt kolde colaer. De nuværende elever bliver sat til at dække bord og servere for gymnasieleverne. Og så begynder snakken på tværs af bordene. Spørgsmålene går på arbejdsbyrde, fraværsregler, det faglige niveau og andre typiske spørgs-

mål for 9.-klasseselever. »Man får en ro i sig, når man hører, at det ikke er svært, for man kan godt være lidt nervøs for, om ens faglighed er god nok«, siger Sanaa Hijii, der går i 9. klasse på Vejle Privatskole.

Tuba Aytac er en af de tidligere elever, som beroligende kan fortælle, at hverken faglighed eller lektiemængde på teknisk gymnasium, hvor hun går, er overvældende. I hvert fald ikke i forhold til det, hun var vant til for et år siden på Vejle Privatskole, fortæller hun. Den største forskel mellem grundskole og gymnasie ligger derimod i de meget større klasser på gymnasiet og den reducerede kontakt med lærerne. Nima Musa er enig:

Her er der ro til læring

A

hmet Incikli var frustreret over, at hans egen datter blev omtalt som nydansker. Han har selv levet hele sit liv i Danmark, og frustrationen over stadig at blive opfattet som en særlig gruppe var en af de medvirkende grunde til, at han var en del af initiativgruppen, da Vejle Privatskole blev etableret for fem år siden. Det var til gengæld ikke meningen, han skulle have været leder, men da manden, som ellers var udset til at blive skolens leder, sprang fra, ja, så tog Ahmet Incikli selv pladsen på skolelederkontoret. Efter et par indledende år, hvor der skulle kæmpes hårdt for at få økonomien til at hænge sammen, har Vejle Privatskole nu 187 elever og er veletableret med også egen vuggestue og børnehave.

Det er en muslimsk friskole, men fordi ingen stiller spørgsmålstegn ved elevernes kultur og baggrund, er der frihed til at koncentrere sig om det, det drejer sig om, ifølge Ahmet Incikli. »Eleverne er på samme bølgelængde, og de bliver ikke helt tiden sat i forsvarsposition, fordi der bliver sat spørgsmålstegn ved deres tøj, hvad de spiser, og hvad de ikke drikker. Det giver mere ro til, at vi kan have fokus på det pædagogiske arbejde og læringen«, siger Ahmet Incikli.

10

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19. D E C E M B E R 2 01 7

»Lærerne på gymnasiet er ligeglade med, om man har lavet lektier. Hvis man ikke har læst, kan man bare ikke følge med i timerne«, siger Nima Musa.

KONTAKTEN FASTHOLDES Og det er noget af det, man godt kan savne, mener Tuba Aytac, og derfor hun også selv nyder stadig at have kontakt med skolen. »Når jeg træder ind ad døren her, bliver jeg glad, og føler det, som om jeg er hjemme«, siger hun.

Janet Shamri er enig, og derfor er det også naturligt for hende at komme og snakke med de nuværende elever og give sine erfaringer videre. Hun er målrettet og svarer ”shipping-branchen”

HV EM

uden tøven, da hun bliver spurgt, hvad hun vil engang efter gymnasiet. Vejen til det mål kommer hun til at dele med eleverne på Vejle Privatskole i de kommende år, og når hun alligevel er der, kan hun jo også selv få et råd med på vejen af sine tidligere lærere. De har hjulpet hende på vej, og nu vil hun hjælpe dem med at sende de næste afgangselever godt afsted. »Vi er meget tætte, både lærerne og vi elever, som har været på skolen. For lærerne gør alt deres bedste for at få os til at opnå noget i livet og guide os, og så er det klart, vi også gerne vil komme tilbage hertil og snakke med deres elever«, siger hun.

E R DI N L RN

E? Tuba Aytac (t.v.) fortæller om livet efter Vejle Privatskole til en gruppe af nuværende 9.klasseselever.

Til højre skoleleder Ahmet Incikli, der har været skoleleder på Vejle Privatskole siden skolens start for fem år siden.

ED E ST JE

DORTE REUTHER, RØNNE PRIVATSKOLE: »Helle Fisker, der underviser i læringsstile, er en ledestjerne for mig. Hendes undervisning inspirerer mig til at tænke på, at børn er forskellige, og at de lærer på forskellige måder.

Hun har også givet mig redskaber, som jeg bruger til at forsøge at give dem viden på den optimale måde. Helle Fisker satte ord og begreber på noget, jeg længe har vidst. Jeg er uddannet på Teglgårdsvænget seminarium – et virkeligt kommunistisk seminarium, hvor vi arbejdede efter den strukturerede pædagogik, og allerede dengang sagde jeg: Det virker ikke for alle. Så jeg læste Freinet, Montessori, Steiner og forskellige andre og lod mig inspirere af det bedste fra dem.

Men jeg har også en mere filosofisk ledestjerne. Jeg er meget inspireret af buddhismens tro på, at der er noget godt i alle mennesker. Og jeg er meget nysgerrig efter at forstå mine elever, som dem de er. Som børnehaveklasseleder arbejder jeg med de yngste elever, og jeg tror, at det er vigtigt for mit forhold til dem, at de oplever, at jeg oprigtigt interesserer mig for at finde ud af, hvad der foregår inde i deres små hjerner og hjerter. Det, at man er positiv og interesseret i sine elever, er vigtigt. Det er måske en filosofi eller en tro, men det fungerer for mig som en ledestjerne«. MHV

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19 . D E C E M B E R 2017

11

Den første fredag i december tog en gruppe af tidligere Tvind-studerende ind og så forestillingen 'Tvind – The Musical'. Fra venstre mod højre er det Susanne Nordquist, der studerede på Det Nødvendige Seminarium (DSN) fra 1988 og senere var lærer på Friskolen på Tvind. Maja Larsen gik først på efterskole og studerede senere på DSN fra 1991. Kenneth Riis gik på DSN fra 1989, underviste i Mozambique og var forstander på højskolen i Nebbegård. Minna Riis studerede på DSN fra 1988 og var senere lærer på flere skoler og underviste i Mozambique (desuden medlem af Frie Skolers Lærerforenings hovedbestyrelse). Og til sidst Irene Fredriksson, der gik på DSN fra 1993 og var senere både projektleder og forstander i Angola.

12

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19. D E C E M B E R 2 01 7

LEDESTJERNER Tekst Peter Krogh Andersen Foto Henning Hjorth

»Vi var der faktisk for at gøre verden til et bedre sted« Hvad betyder Tvind for dem, der var en del af bevægelsen? Tænker de på det politiske projekt eller det pædagogiske, og hvad tænker de om den forsvundne leder? Frie Skoler tog med en række tidligere elever ind for at se forestillingen 'Tvind – The Musical'.

1967: Mogens Amdi Petersen og andre tager på en rejse til Asien i en gammel bus. 1970: Den Rejsende Højskole åbner med 40 kursister. 1972: Det Nødvendige Seminarium åbner.

1974: Tvinds første efterskole åbner. 1977: UFF – Ulandshjælp

»J

eg har set slaver. Krig. Undertrykkelse og udryddelse. Når først man har set det, så er det svært at fortrænge. Så hvad skal man bruge sine kræfter på? At glemme, hvordan verden ser ud? Eller at prøve at gøre den til et bedre sted?«.

Det er idealisten Anne, der iført smækbukser, mangefarvet striktrøje og tørklæde om hovedet står helt fremme på scenen og med en glødende monolog anno 1972 åbner forestillingen 'Tvind – The Musical'.

Scenen ligger i Valby, og over for Anne sidder ti rækker af kvinder og mænd. De fleste er gamle nok til at huske 1970'erne, og en stor del af dem deltog selv i det politiske, sociale og pædagogiske projekt Tvind. »Vi var der for at gøre verden til et bedre sted. Det var faktisk det, det hele handlede om«, siger Susanne Nordquist, der har været både studerende på Tvinds Det Nødvendige Seminarium og lærer på Tvind-skolen.

Jeg er blevet inviteret ud at spise og i teatret af en gruppe tidligere studerende på Det Nødvendige Seminarium. For at høre, hvad de synes om teaterstykket og tiden på Tvind, og for at forsøge at forstå, hvordan det var, dengang de tog på fire måneders bustur til Indien, levede med fællesøkonomi og bogstaveligt talt diskuterede, til de faldt i søvn af udmattelse.

En scene fra Tvind-musicalen på Teater V.

fra Folk til Folk startes op. 1978: Mogens Amdi Petersen går under jorden. 1996: Tvind-loven ændrer tilskudssystemet og rammer skolerne hårdt (omstødt i 1999). 2001: Sigtelse mod Tvinds ledelse. Arrestordre mod Mogens Amdi Petersen.

Og hvor deres kollektive idealer senere fik en hård kritik af venstrefløjen, lederen forsvandt med masser af millioner, og myndighederne dukkede op midt om natten.

Men det er ikke nogen nem opgave at skrive om Tvind.

For det første har Tvind rummet alt fra en verdensomspændende ulandshjælp til over 30 fri- og efterskoler, et seminarium, småskoler, fonde med flere hundrede millioner kroner, en enorm vindmølle og en højskole på hjul.

For det andet er Tvind ikke et projekt, men en bevægelse, som en af karaktererne siger i teaterstykket, og bevægelsen vækker store følelser for en lang række af de tidligere studerende, som jeg taler med i løbet af aftenen, fordi de i lyset af grundlægger Mogens Amdi Petersens skattesvindel og forsvinden ofte føler, at de skal forsvare Tvinds idealer.

En af de mere skeptiske studerende skriver sågar en mail til mig dagen efter turen i teatret, fordi hun tvivler på, at jeg kan forstå nuancerne i historien om Tvind efter bare en enkelt aften. Forstår jeg, hvordan det er at køre til Indien i en bus som 18-årig, den gensidige afhængighed på Tvind, kammeratskabet, tvivlen på projektet, de yderst trange økonomiske kår og den evige dårlige samvittighed over at præstere for lidt?

Jeg ved det ikke, men jeg forsøger,

fordi alle kan alt, og hvis de ikke kan, så kan de lære det, som et af det pædagogiske principper lyder i Tvind.

TVIND VAR EN UDDANNELSE For mange af dem, jeg snakker med i løbet af aftenen, var Tvind først og fremmest en læreruddannelse. En af dem er Minna Riis, der kom som ung fra Finland for at blive lærer, og først efter et halvt år hos Tvind i Ulfborg forstod, hvilket politisk projekt hun var havnet i. »For mig handler Tvind om pædagogikken, skolen og børnene. Vi var jo nærmest sammen med børnene døgnet rundt, og den måde at være lærer på var så langt fra den finske kultur, som du overhovedet kunne komme«, siger Minna Riis.

Irene Fredriksson kan også fortælle en historie om at ankomme en kende blåøjet til Vestjylland fra Finland. Men derefter tog hun sig af en gadedreng i Indien, blev sat af en bus i Tyrkiet for at klare sig selv, og så som forstander på en skole i Angola sine elever blive evakueret på grund af voldsomme kampe under borgerkrigen. »I dag er der stort set ingenting, der kan gøre mig bange, og nogle gange er det svært for mig at forstå, at andre godt kan være bange. Så det skal jeg lige huske på«, siger Irene Frederiksson.

Rejserne er en af nøglerne til at forstå fællesskabsfølelsen på Tvind, fordi »det gør noget at sidde i en bus sammen fire måneder i træk«, som Maja Larsen udtrykker det, inden hun grinende fortæller, om dengang hun og en anden elev rejste rundt i Tyskland for at sælge postkort 10-12 timer om dagen. Pengene røg i den fælleskasse, som hver årgang på Det Nødvendige Seminarium (DNS) selv administrerede, og kassen er en anden nøgle til at forstå de fælles bånd på skolen: den betalte tøj og mad og en sjælden gang imellem togbilletter, og diskussionerne om brugen endte ofte først, når tilstrækkeligt mange gav op af udmattelse.

Og hvad egentlig med Mogens Amdi Petersen? Hver gang jeg nævner navnet Amdi i løbet af aftenen, lyder et let suk, F R I E S KO L E R N R . 11 · 19 . D E C E M B E R 2017

13

2006: 7 ud af 8 fra Tvind-ledelsen frifindes og rejser ud af landet inden ankesagen. 2013: Anklagemyndigheden efterlyser Mogens Amdi Petersen, mistænkt for at være i Mexico. 2016: Mogens Amdi Petersen søger om humanitært ophold i Mexico for at undgå udlevering.

og de fleste siger, at de aldrig har mødt ham. »Vi havde ikke en skid med Amdi at gøre«, som en siger.

Men Susanne Nordquist har mødt ham, som de kalder for Amdi. Flere gange. Hun var en del af Lærergruppen, som er Tvinds inderkreds og ejerkreds, og som havde en fællesøkonomi, der løb særskilt fra de enkelte årganges fællesøkonomier og forpligtede mange medlemmer til at betale til kassen hele deres liv. Susanne Nordquist havde faktisk også bundet sig til den evige betaling, men da hun i 1998 flyttede hjem til Sverige, hyrede hun en advokat og slap uden om.

I forhold til Amdi husker hun, at man aldrig stillede spørgsmålstegn ved hans person. »Han var sådan lidt en karlsmart. Jeg vil ikke kalde ham psykopat, men han er utrolig karismatisk og har hele tiden mange idéer og tanker om alt muligt i hovedet. Og det er jo sjovt at være sammen med sådan en person, men det er ikke sjovt at leve sammen med sådan en person«, siger Susanne Nordquist.

Tvind består i dag af skolecentre, bosteder, dagskoler og rejsende højskoler. Organisationen har også et internationalt uddannelsescenter, plantager i Brasilien, fabrikker i Kina, et brugttøjsmarked i USA og projekter under UFF. Kilde: 'Tvind – The Musical'

I pausen snakker jeg med flere tidligere elever, fordi jeg efter første akt har svært ved helt at forstå, hvad der er unikt ved Tvind, og hvad der blot hører de dengang nye tanker i 1970'erne til. »Tvind er 1970'erne, men alt er bare mere radikalt«, som en af dem forklarer.

Herefter åbner stykket i 1985, hvor trækprocenter, fonde og svindel i ulandshjælpen begynder at fylde mere, og hvor en af lærerne minder en kritisk elev om, at dødstallene i Pol Pots Cambodia er overdrevne. Det er også her, at de fem blege skuespilleres Afrika-dans og 'alle kan alt'-princippet får flere blandt publikum til at grine højt og længe. Både grin og undervisning slutter dog brat, da

spørger ud i rummet: »Er vi medlem af en sekt?«, mens en anden erklærer, at der findes dem, der bryder væk fra Tvind, og dem, der ved, at revolutionen kommer!

en lærer, der er sat til at undervise i portugisisk uden at kunne tale portugisisk, smider en undrende og let flabet elev ud i frustration.

Den sidste akt udspringer i 1995, hvor karakteren Anne, den knækkede idealist med åbningsmonologen, bliver begravet til tonerne af Når jeg ser et rødt flag smælde, og hvor et kærestepar må slå op, fordi den ene vil have lov til at erklære sin kærlighed åbent, mens den anden følger Tvinds tanker og vægter det store kollektiv højere. Det er også i den periode, at statstilskuddet forsvinder, og hvor en af karakterne på et tidspunkt

muligt at ramme så præcist, mener de. »De personer i stykket var de personer, som vi mødte, og folkene bag stykket havde ramt de helt rigtige følelser. Den afmagt, resignation og det forsøg på at holde fast i kampgejsten, selv om det hele ramler – og til sidste apatien, når det går op for en, at det her måske ikke er det rigtige«, siger Minna Riis.

Alle dem, jeg snakker med, har set en forestilling, der godt nok var kritisk, men også fuld af respekt og anerkendelse for Tvinds banebrydende pædagogik, de mange projekter og idealet om at ændre verden.

Og så minder de fleste om, at livet på

ET PRÆCIST PORTRÆT Efter forestillingen får Minna Riis sine tidligere seminarievenner til at grine, da hun foran teatret sætter sving i kroppen og fortæller, at hun ganske som i stykket har stået i Stockholm og danset Afrika-dans.

Og hun er ligesom alle andre, jeg snakker med, begejstret for teaterstykket.

Sammen med Susanne Nordquist er hun sikker på, at manuskriptforfatteren har været i tæt samarbejde med en person fra inderkredsen på Tvind. Ellers er det ikke

FRA IDEALISME TIL PARANOIA I teateret tænder lysene til det idealistiske projekt i 1972, hvor borgerskabets børn slutter sig til de islænderklædte elever på Tvind, der samme år åbner Det Nødvendige Seminarium og indfører fællesøkonomi. Jeg får aftenens første kuldegysning, da de mange tidligere elever i det mørke lokale begynder at synge med på 'Vågn nu op af dine drømme' og får skuespillerne til at smile bredere, end deres rolle kræver.

Den næste del løber fra 1977, hvor de første sprækker i den kollektive følelser viser sig, avisen Information begynder at skrive kritiske artikler om Tvinds arbejde med utilpassede unge, og en kvindes brud med sin bror symboliserer Tvinds forhold til det omkringliggende samfund.

Scenen med damebesøg på de 22 kvadratmeter fællesværelse får publikum til at grine, og det samme gør den paranoia, som i dag virker absurd, men som dengang begyndte at brede sig i Ulfborg.

14

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19. D E C E M B E R 2 01 7

HV

E R DI N L ED E ST JE

RN

E?

EM

Tvind foregik i to verdener. En verden for dem, der var en del af Lærergruppen, og en verden for dem, der ikke var en del af Lærergruppen. Minna Riis var ikke selv medlem af Lærergruppen, og hun sammenligner dele af tiden på Tvind med George Orwells Kaptajn Napoleon, hvor grisene på farmen lægger ud med at erklære, at 'alle dyr er lige', men senere tilføjer: men nogle dyr er mere lige end andre. »Et grundlæggende ideal var jo, at alle er lige, og sådan tror jeg også, det startede på Tvind. Men alle var jo ikke lige, og blandt de studerende havde dem fra Lærergruppen særlige privilegier. Vi fik for eksempel alle sammen tøj fra pengene i vores fælleskasse, men dem, der var i Lærergruppen, havde også et andet budget, hvor de fik tøj fra.«.

Irene Fredriksson fremhæver mange af de samme pointer. Hun forlod Tvind for over halvandet årti siden, men fortæller, at hun stadig får henvendelser fra sine tidligere kolleger. »Jeg får stadig beskeder på LinkedIn fra Tvind-folk, der forsøger at få mig til at komme tilbage. Og siger, at 'vi gør tingene helt anderledes nu'. Men det holder jeg mig helt fra«, siger Irene Frederiksson.

Trods de negative historier er der ingen af de tidligere elever, der ville have været tiden på Tvind foruden. Og det er uanset, om de oplevede gruppepres, så deres grundlægger forsvinde med en masse millioner eller tog fra Tvind med et sagsanlæg. Minna Riis rammer det ind. »Tvind har jo formet mig, til den jeg er. Vi fik masser af ansvar, og der var ikke så langt fra tanke til handling. Vi fik også nogle knubs, når vi stak snuden frem, og vi havde ikke så mange penge og måtte rejse rundt og sælge postkort og roser.

Det var ikke super sjovt, men det var nødvendigt«, siger Minna Riis og slutter: »Og hvis jeg kunne starte forfra, så ville jeg måske gøre nogle ting anderledes, men jeg ville helt sikkert gøre det hele igen«.

NIKOLAJ FOGTMANN, BINDERNÆS EFTERSKOLE, RØDBY: »Vi er en skole med elever fra alle sociale lag.

Jeg har både godsejeren og den ufaglærtes børn. Og det er specielt.

Skolen er opdelt i A- og B-hold. B-holdet er de boglige, A-holdet er de aktive, og jeg arbejder mest med de aktive.

Som lærer forsøger jeg at danne eleverne til hele mennesker. Til gode og sunde mennesker. Det er min ledestjerne som lærer.

Jeg arbejder meget med det relationelle. Det er lettere for mig at flytte dem, hvis jeg har en god relation til dem. Hvis vi har en god relation, ønsker de ikke at skuffe mig. Derfor prøver jeg også at være et forbillede for dem – med de fejl og mangler jeg har. Jeg behøver ikke at være fejlfri. Men som lærer skal jeg holde af eleverne, og jeg tror, at mine elever ved, at jeg holder af dem alle sammen. Hver og en.

Måske lyder det lidt luftigt, det der med at danne hele, sunde og gode mennesker, men sådan oplever jeg det ikke. Måske også, fordi vi får god støtte fra skolens leder. Han har en anderledes tilgang til undervisning. Han er rigtig god til at sætte sig i børnenes sted. Hvis vi snakker om en elev, som ikke klarer sig så godt, eller som laver problemer, siger lederen for eksempel: Prøv at forestille dig, hvordan han har det? Hvad tror du, at han tænker?

Hvordan er det at være ham? Det lærer jeg meget af. Og jeg tror, at det bliver lettere at være lærer, når man sørger for at få en god relation til eleverne«. MHV

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19 . D E C E M B E R 2017

15

LEDESTJERNER Tekst Ulrik Andersen Foto Henning Hjorth

De kristne værdier er Rygaards pædagogiske ledestjerne Værdigrundlaget på Rygaards Skole er baseret på nonnen Marie Eugenies ideer om kristen pædagogik, og de gennemsyrer den pædagogiske praksis på skolen.

D

e fleste af de nissehueklædte indskolingsbørn husker selv at tage huen af, enkelte gør det efter et prik på skulderen. Og så synger de. Vær Velkommen, Herrens år med høje klare barnestemmer, så lyden når hele vejen rundt i St. Therese Kirke, der ligger i direkte forlængelse af Rygaards Skole i Hellerup. De fleste børn kan teksten i hovedet. De, der ikke kan, finder den hurtigt i deres sangbog takket være det bogmærke, som alle børn på Rygaards Skole har, og hvor skolens værdigrundlag er påtrykt. ”Guds Ord fortæller os/ hvordan vi skal leve livet i /kærlighed, fred og fællesskab / det er vores ledestjerne”, står der blandt andet.

Rygaards Skole er en katolsk skole, baseret på pædagogiske tanker formuleret af en nonne ved navn Marie Eugenie, der i 1839 stiftede nonneordenen Assumptions-søstrene. I 1909 grundlagde Assumptions-søstre Rygaards Skole. »Værdigrundlaget og Marie Eugenies pædagogik gennemsyrer alt, hvad vi gør i dagligdagen«, siger Elsebeth Trap, der er 3.klasseslærer på skolen og kommende afdelingsleder.

Det kristne udgangspunkt kommer til

16

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19. D E C E M B E R 2 01 7

udtryk i grundlæggende idealer om at behandle sin næste godt og at drage omsorg for hinanden. Men det har også praktisk betydning i dagligdagen. Dagen starter med sang og Fadervor. Før madpakken indtages, bliver der sunget bordvers, og værdigrundlaget har også sit tydelige aftryk på fag- og læseplaner. Indtil 2011 var Assumption-søstrenes priorinde, søster Anna Kristina, stadig tilknyttet skolen, men da ordenen forlod Danmark, udarbejde søster Anna Kristina sammen med skolen et værdiprogram for at sikre, at værdierne bliver fastholdt.

Det betyder, at skolen over en femårig cyklus har skiftende tematisk fokus på en række ord og værdier. Der er fire tema-ord per år, og denne 1.december er det ”glæde”, der er temaet, som det har været siden efterårsferien. Ikke mindst, hvordan man skaber glæde for andre.

Derfor minder Gitte Møller, afdelingsleder for SFO og indskolingen, også børnene i kirken om, at det er i den følgende uge, de skal finde ud af, hvilket legetøj de kan donere til skolens indsamling til Netværkshuset, der er et møde- og aktivitetshus for flygtninge og indvandrere i Gentofte.

Snart efter er det 0.b’s tur til at indtage kirkegulvet, og i tråd med glædestemaet synger de for fuld kraft: »Når man deler ud blir man lyk’lig indeni/ Så husk at blive ved selv når julen er forbi/Og næste gang du ser et stjerneskud/Så ønsk at hele verden deler ud«, lyder det fra de seksårige. Man skal være Scrooge fra Dickens’ Juleeventyr for ikke at blive bare en anelse rørt.

ET KRISTENT UDGANGSPUNKT Med sin placering i Hellerup kommer eleverne på Rygaards generelt fra hjem fra samfundets øvre lag, og det gør det ikke mindre påtrængende at eleverne lærer at kære sig om dem, der har mindre, ifølge Gitte Møller. »De har meget legetøj at give væk, så det er en fin anledning til at gøre en forskel for nogen, som er i en mindre gunstig position end dem selv. Det er centralt for os, at alle fokuserer på fællesskabet, ikke bare her på skolen, men også uden for«, siger Gitte Møller.

Udgangspunktet er kristent, men, som hun også siger, kan værdierne også opfattes som almindelige humanistiske værdier. En god del af eleverne kommer fra

Rygaards Skole har godt 1000 elever og er dermed en af Danmarks største frie grundskoler. Religionsundervisningen er delt fra 3. til 8. klasse, hvor nogle elever bliver konfirmeret mens de katolske elever bliver firmet. Cirka halvdelen af eleverne går på skolens internationale afdeling, og FN-dagen den 24.oktober er et af højdepunkterne i skoleåret, og bliver brugt som en anledning til at fejre skolens mangfoldighed.

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19 . D E C E M B E R 2017

17

"Skolen er det fælleskab, hvor vi er sammen undervejs, lige som et skib, der styrer efter ledestjernen, hen over det store hav i roligt og i stormende vejr".

Fra Rygaards-elevernes bogmærke.

ateistiske eller blot kulturkristne hjem, men det er ikke problem, så længe forældrene blot er indforståede med skolens grundlæggende værdier om lighed, næstekærlighed og en grundopfattelse af, at hvert barn er unikt, men at der samtidig ikke er nogen over fællesskabet. Hvordan de principper bliver udmøntet, gør Gitte Møller meget ud af at understrege for forældrene, før deres børn starter på skolen.

Det forventes blandt andet, at man er villig til at gøre noget ekstra for de børn, der er i periferien, så de kan blive hjulpet ind i klassens fællesskab.

BLØDE VÆRDIER I langt de fleste tilfælde er det ikke noget problem, men ind i mellem kan der være forældre, som måske synes at trivselsarbejdet fylder lidt vel meget i forhold til det faglige, fortæller Elsebeth Trap. »Vi er i et område, hvor forældrene har meget høje forventninger til deres børn, ikke mindst hvad angår karakterer. Vi vægter også en høj faglighed, men samtidig gør vi os umage for at lægge bløde værdier ind i børnene. At klare sig godt handler om at udvikle sig både her og her«, siger Elsebeth Trap og peger først på hjernen og så på hjertet.

Før hun kom til Rygaards Skole arbejde Elsebeth Trap på en anden katolsk skole, og hun har svært ved at forestille sig ikke at arbejde på en skole med et værdigrundlag fast forankret i et kristent livssyn. »Det giver de værdier vi arbejder med en dybde og tyngde, som jeg ikke ville være foruden«, siger hun.

CAFE LATTE FORBUDT Når man kommer ind på Rygaards Skole

18

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19. D E C E M B E R 2 01 7

bemærker man, hvordan de fleste børn hilser pænt og holder døren. Der er taget klart stilling til opdragelsen, og det giver jævnligt udfordringer, når der kommer nye elever, som ikke har fået omgangsformerne ind under huden fra indskolingen. Og det gælder også forældrene. Gitte Møller har ind i mellem fat i forældre, der kommer ind til morgensang i kirken med en mobiltelefon i den ene hånd og en cafe latté i den anden. Men det går ikke i Guds hus. Gitte Møller er ikke selv katolik, men hun kræver, at folk respekterer, at kirken er et helligt sted for en del af skoles elever og forældre. »Det gør mig pinligt berørt, at det overhovedet er nødvendigt at sige det«.

Men hun er opmærksom på, hvordan anekdoten bliver modtaget. For Rygaards Skole er traditionel, ikke gammeldags, understreger Gitte Møller. Man tager udgangspunkt i Assumption-pædagogikken, men det forhindrer ikke moderne undervisningsformer og at eksempelvis glædes-temaet kan blive udtrykt på sociale medier, i musik og med flashmobs.

På den måde har skolens pædagogik udviklet sig, selvom grundværdierne er de samme, som da Gitte Møller for 34 år siden startede på skolen i sit første faste job som lærer efter at have været cykelvikar. Assumption-søstrenes ideer om uddannelse baseret på et kristent menneskesyn har vist sig at kunne tilpasses et samfund og børne- og ungdomskultur i konstant forandring. Ikke at det kommer bag på Gitte Møller: »De værdier er eviggyldige«, siger hun.

ASSUMPTION-SKOLER Der er assumptions-skoler i 34 lande, fordelt på 3 verdensdele. Nonneordenen, Assumptions-søstrene, blev grundlagt af Marie Eugenie i 1839. Den 13.marts, som er dødsdagen for Marie Eugenie, er en af årets mærkedage på Rygaards Skole. Man opfatter det som en festdag, fordi det var den dag, Marie Eugenie blev forenet med Gud. På rygaards.com kan man i detaljer læse, hvordan Assumptions-pædagogikken bliver udmøntet i hverdagen.

HV EM

E R DI N L ED E ST JE

RN

E?

CAMILLA NORLANDER STAAL, FREINETSKOLEN I KØBENHAVN: »Freinet er min ledestjerne. Hans tanker vækker virkelig genklang i mig, og jeg kan se den betydning, som hans pædagogik har.

Jeg har været optaget af Freinets tanker, fra jeg som ung var på besøg på en af Københavns Freinet-skoler, og jeg blev vildt begejstret for den.

Med sådan en skoledag har man ikke brug for frikvarterer, tænkte jeg. Og jeg lovede mig selv, at hvis jeg engang fik børn, skulle de gå på en Freinetskole. Det gør de i dag.

Jeg skrev opgave om Freinet under studiet, og tidligere læste jeg hans værker, men nu tjekker jeg bare op en gang imellem. Nogle gange finder jeg et citat fra ham og sætter det op på en opslagstavle på skolen. Det kan være vigtigt på den måde at minde os selv om vores grundlæggende værdier.

Nogle gange glemmer vi – og forældrene – hvad det er, som styrer vores praksis og pædagogik, og så kan det være godt at sætte et citat op og vise, at det, vi gør, ikke er tilfældigt. Vi har en pædagogik og en vision, vi arbejder efter.

På skolen er jeg i en gruppe med to garvede Freinet-pædagoger, og det er måske mine egentlige ledestjerner. De er fantastiske til at udfolde Freinets tanker i den pædagogiske praksis, og det er en kæmpe inspiration for mig«. MHV Gitte Møller går til nytår af som afdelingsleder for indskolingen efter at have arbejdet i 34 år på Rygaards Skole. »Skolen har været et omdrejningspunkt i mit liv og en stor del af min identitet er knyttet til skolen. Jeg elsker det her sted, og er stolt at det arbejde, vi gør«, siger hun.

Celestin Freinet (1896-1966) var reformpædagog og venstreintellektuel tænker og organisator.

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19 . D E C E M B E R 2017

19

LEDESTJERNER Tekst Geske Maria Hvid

PÆDAGOGISKE TÆNKERE

Zagzebski: »Du skal være dine elevers ledestjerne«

L

æringsmål , læseplaner og eksamenskrav.

Der er nok administrative krav at holde styr på for såvel lærere som elever. Men er der også en anden vej? Kunne fokus i lidt højere grad være på give at give eleverne forbilleder, eller som lærere selv være mere synlige ledestjerner, for at støtte deres moralske dannelse og deres pædagogiske udvikling?

Ifølge Linda Trinkaus Zagzebski (f. 1946) er svaret ja. Hun mener, at mennesker kan lære at være gode og moralske gennem undervisning. Det er, ifølge Zagzebski, fortællinger om beundringsværdige mennesker eller helgener, som får eleverne til at udvikle sig og blive inspireret og motiverede.

Hendes moralteori bygger på, at ledestjerner er nødvendig forudsætning for al pædagogik, undervisning og moralsk dannelse. Zagzebski bruger ikke ordet ledestjerne. I stedet taler hun om eksemplariske forbilleder og eksemplarisk undervisning.

Hendes tanke er banebrydende

20

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19. D E C E M B E R 2 01 7

inden for pædagogisk filosofi og moralteori. Hun gør op med Kants (17241804) moralteori. Kants moralske imperativ tager udgangspunkt i et alment princip, mens Zagzebski i stedet tager udgangspunkt i en følelse i det enkelte menneske: nemlig følelsen beundring. Denne følelse af beundring er ligeledes subjektiv i og med, at det er en beundring for enkelte mennesker eller fortællinger om en helgen. For de mennesker, vi beundrer, fungerer som forbilleder for os, og det er dem, som gør, at vi bliver dannet til at være de mennesker, vi bliver, mener Zagzebski.

Moralske forbilleder kan være helgener, Jesus, historiske personer som Martin Luther King, et familiemedlem eller en lærer fra vores eget liv.

Zagzebskis teori bygger på en tiltro til, at mennesket faktisk godt ved, hvilke mennesker som er forbilledlige og eksemplariske, så længe vi efterprøver følelsen af beundring ved refleksion og eftertanke.

DE STORE FORTÆLLINGER Hun kobler denne forestilling til det pædagogiske i det, som hun kalder eksemplarisk undervisning. Idéen er,

at (ud) dannelse skal inspirere eleverne til at handle moralsk ved at præsentere dem for forbilleder, som via følelsen beundring inspirerer og motiverer.

Dette kan gøres gennem fortællinger i undervisningen. Zagzebski bruger teologien og religiøse fortællinger som et eksempel på de store narrativer, som videregives kulturelt, og som er med til at forme vores etik og moral.

Hendes pointe er, at de narrativer, vi gengiver i familien eller i skolen, har en afgørende indvirkning på vores menneskesyn og på forståelsen af, hvad det gode liv er, og hvad et godt menneske er. Dermed får de også en afgørende betydning for, hvad vi gør, og hvordan vi udvikler os.

Med Zagzebski i tankerne er det vigtigste, vi kan give børnene med på juleferie, ikke et tal i karakterbogen.

Det er derimod en fortælling, som vækker beundring hos dem, for så vækker vi samtidig deres moralske dannelse og udvikling.

Noter

Illustration Istock Photo

Din løn steg 1. december Den sidste generelle lønstigning i denne overenskomstperiode trådte i kraft ved julemånedens start

D

en 1. december blev den såkaldte reguleringsprocent ændret fra 4,2446 til 5,7703. Det betyder, at din basisløn, visse centrale tillæg og decentrale tillæg stiger med 1,5 procent.

Reguleringsprocenten medregner både generelle lønstigninger og stigninger fra reguleringsordningen, der regulerer forholdet mellem lønudviklingen i det offentlige og private arbejdsmarked.

Stigningen pr. 1. december er en generel lønstigning fra overenskomstforhandlingerne i 2015, og det er den sidste stigning i denne overenskomstperiode, hvor den generelle lønstigning samlet har været på 3,52 procent.

STIGNING KAN VÆRE FORELØBIG Lønstigningen på 1,5 procent er foreløbig. Den endelige reguleringsprocent kender vi først omkring den 1. februar

2018, når det står klart, om lønudviklingen på statens område oversteg lønudviklingen i den private sektor i tredje kvartal 2017.

Skolerne skal bruge den foreløbige reguleringsprocent på 5,7703 fra og med december 2017, og du risikerer ikke at skulle betale løn tilbage. Hvis den endelige reguleringsprocent afviger fra den foreløbige, får det kun betydning for din fremtidige løn. UAN

Nyt nationalt center for fremmedsprog

U

d fra et ønske om at styrke sprogkundskaber og undervisning i både grundskoler, på ungdomsuddannelser og universiteter har regeringen afsat 100 millioner kroner til en ny national sprogstrategi. Centralt i strategien står etableringen af et nyt nationalt center for fremmedsprog, som får afdelinger flere steder i landet. Centrets opgave bliver

at understøtte en positiv udvikling for sprogfagene, og centret skal blandt andet også udbyde efteruddannelsesforløb for sprogundervisere. Det overordnede mål med strategien er, at flere elever og studerende vælger fremmedsprog udover engelsk, og skal ses i lyset af, at antallet af elever og studerende, der vælger sprogfag, har været faldende. UAN

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19 . D E C E M B E R 2017

21

Foto Martin Dam Kristensen

LØNKAMP

Fem af de seks lærere fra Rynkeby Friskole deltog ved repræsentantskabsmødet, og de modtog ros fra talerstolen og klapsalver fra forsamlingen. Det er Mette Amstrup med det lange lyse hår.

Tekst Mikkel Hvid

Fredspiben er tændt på Rynkeby Lærerne på Rynkeby Friskole fastholder deres nuværende løntillæg

»D

et er jo helt vildt«, siger tillidsrepræsentanten på Rynkeby Friskole, Mette Amstrup, da det i slutningen af november står klart, at lærerne på den lille fynske skole fastholder deres lokale løntillæg året ud.

Den nye bestyrelse, som blev valgt på en ekstraordinær generalforsamling to uger tidligere, har annulleret opsigelsen af alle de lokale lønaftaler. Det betyder, at lærerne bliver på deres nuværende lønniveau, og at de lærere, som allerede har fået en månedsløn uden tillæg, bliver efterreguleret.

Samtidig inviterer skolens nye bestyrelse lærerne til forhandlinger om en ny lønaftale. Parterne håber, at den kan være på plads fra 1. januar 2018.

SAMARBEJDET BLIVER VIGTIGT Rynkeby Friskole blev centrum for en voldsom medieop-

22

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19. D E C E M B E R 2 01 7

mærksomhed, da de lokale lønaftaler for nylig brød sammen.

Skolens daværende bestyrelse krævede, at lærerne gik 18.000 kr. ned i årsløn. Da skolens seks lærere nægtede at indgå en aftale om lønnedgang, bortfaldt den hidtidige aftale. I gennemsnit stod lærerne til at miste 33.000 kr. om året.

Sammenbruddet i forhandlingerne fik Frie Skolers Lærerforening til at indkalde til en demonstration foran skolen – i øvrigt den første demonstration i foreningens historie.

Demonstrationen og medieopmærksomheden fik bestyrelsen til at trække sig, og på den efterfølgende ekstraordinære generalforsamling valgte forældrene en ny bestyrelse. Og da den nye bestyrelse annullerede opsigelsen af de lokale lønaftaler, vendte smilet tilbage på Mette Amstrups læber: »Nu tror jeg igen på det«, siger hun.

Hun glæder sig til at komme i gang med samarbejdet med

Fotos Alex Tran

Omkring 200 lærere demonstrerede den 25. oktober deres støtte til lærerne på den lille fynske friskole.

forældrene og den nye bestyrelse: »Det er utroligt vigtigt på en lille skole som vores, at vi arbejder sammen og respekterer hinanden«, siger hun.

FORÆLDRENE TRÆDER TIL Også skolens leder, Rasmus Kirk Grauen Kjær, er fortrøstningsfuld. »Vi var i en meget fastlåst situation, men jeg oplever, at der nu er faldet ro på igen, og at vi kan koncentrere os om at lave skole«, siger han.

Han forventer, at lærerne og bestyrelsen enes om en lønaftale, som både lærerne og skolen kan være tilfredse med.

Samtidig glæder han sig over, at en række forældre er trådt til og har engagerede sig voldsomt i skolens liv: »Vi har været i en meget speciel situation de sidste par måneder, og derfor er jeg også rigtig glad for den opbakning, som skolen får fra forældrene«.

En række forældre er gået aktivt ind i skolearbejdet. De arrangerer julemarked, de tager ansvar i bestyrelsen, de søger fonde om støtte til at vedligeholde skolen og prøver på alle måder at bakke skolen op.

SKOLEN HOLDT KURSUS Rasmus Kirk Grauen Kjær var undervejs bekymret for, om den voldsomme turbulens ville koste skolen elever. Det er ikke sket. Tværtimod har han netop haft samtaler med to nye elever. Og at skolen har fastholdt elevtallet, betragter han som en stor cadeau til lærerne og personalet: »Det siger meget om medarbejderne, at vi har kunnet drive en god skole i så voldsom søgang. Og det er voldsomt, når Frie Skolers Lærerforening står og demonstrerer uden for skolen«.

HISTORIEN HAR GODE MORALER Også formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, var glad for den gode nyhed: »Det er super godt for skolen og for lærerne«.

Samtidig mener han, at historien om Rynkeby Friskole har en vigtig morale for alle lærere på de frie skoler: »Historien viser, at det nogle gange betaler sig at stå fast og kæmpe kampen. Det gjorde lærerne på Rynkeby Friskole.

De tog kampen og løb en risiko, men nu bliver de belønnet for

Lærerne på Rynkeby Friskole takker Lærerne på Rynkeby Friskole vil meget gerne takke for den store opbakning, de har fået undervejs i lønkampen.

Det fortæller lærernes tillidsrepræsentant, Mette Amstrup.

Mens konflikten stod på, kunne lærerne ikke udtale sig, og de kunne heller ikke kvittere for støtten og opbakningen.

Men det vil de meget gerne gøre nu, siger hun: »Det er vigtigt for os at få sagt tak. Og det er vigtigt at forstå, at det er en tak, som kommer fra os alle sammen«, siger hun.

De seks lærere vil gerne takke Frie Skolers Lærerforening og Lærernes Centralorganisation, men også alle de lærere, som kommenterede, delte og likede de mange Facebookopslag om lønforhandlingerne, alle dem, som demonstrerede eller på anden måde støttede lærernes kamp og krav. »Vi har været rigtig glade for al den opbakning og støtte, vi har fået, og jeg har lovet at takke på vores alle sammens vegne«, siger Mette Amstrup.

det. Og det må være super dejligt for dem at opleve, at den ny bestyrelse annullerer opsigelsen af lønaftalerne. Det er en anerkendelse af lærernes betydning for skolen«, siger Uffe Rostrup.

Han peger samtidig på, at historien fra Rynkeby også har en anden morale: »Den viser, at når vi holder sammen i fagbevægelsen og støtter hinanden, så kan vi opnå resultater. Den gamle talemåde ”Sammenhold gør stærk” blev bekræftet i Rynkeby«, siger Uffe Rostrup.

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19 . D E C E M B E R 2017

23

BØRNESTRESS Tekst Berit Jarmin Illustration Istock

Stress er også blevet en børnesygdom Et stigende antal børn bliver ramt af stress. Moderne opdragelse, mangel på fællesskab og fokus på præstationer er en del af forklaringen, mener forskere.

Og her spiller skolen en vigtig rolle.

O

ndt i hovedet, ondt i maven, forandring af personlighed og søvnbesvær. Børn kan udvise mange forskellige tegn på stress, og de gør det stigende grad. På 10 år er antallet af børn, som er blevet diagnosticeret med en nervøs lidelse steget til det femdobbelte ifølge Landspatientregistreret.

Men hvad er det, der stresser børnene? Og hvad kan man gøre ved det? Frie Skoler har spurgt professor emeritus, dr. phil. Per Schultz-Jørgensen og speciallæge i almen medicin, professor i mental børnesundhed Carsten Obel.

Ifølge Per Schultz-Jørgensen skal vi helt tilbage til 1960’erne for at finde forklaringen. Der hvor alle konventioner, normer og rammer blev smidt overbord – også med hensyn til børneopdragelsen. »Vi er gået fra klassesamfund til noget fuldstændigt frit, hvor det er blevet op til den enkelte selv at definere og sørge for sin egen succes. Og samtidig med at familien ikke længere er så stabil, og forældrene har fået mere travlt i jagten på succes og materialisme, har børn i dag ikke nogen eller noget, der viser dem vej i livet«, siger han. »Det eneste sikre pejlemærke, de har, er, at det er vigtigt at præstere for at klare sig. De skal være robuste i en konkurrencepræget tid, men mange har ikke et sikkert fundament at være det ud fra«, siger Per Schultz-Jørgensen.

24

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19. D E C E M B E R 2 01 7

Han understreger, at når han taler om robuste børn, så er det ikke den slags robusthed, som man annoncerer efter i jobopslagene, han mener. »Robusthed handler om at være i stand til at håndtere sine egne negative følelser og usikkerhed uden at gå i stykker og sige fra, når det bliver for meget.

Og det er der mange børn, der ikke kan i dag, fordi de ikke har lært det hjemmefra, og fordi samfundet stiller krav i et væk. Mange forældre ønsker forståeligt nok, at deres børn hele tiden er glade og lykkelige, men de glemmer, at livet også byder på modgang og problemer. Hvis børnene ikke er rustet til det, så bukker de under«, siger han.

KINESERNE KOMMER Forventningen, om at livet skal være lykkeligt hele tiden, er én af grundene til, at flere børn får en stressdiagnose, mener Carsten Obel. »Rammerne for, hvornår noget er normalt, er blevet mere snævre. Også med hensyn til andre diagnoser. I gamle dage var det mere ‘normalt’ at have dårlige periode, men i dag er forældre blevet mere opmærksomme på, hvordan deres børn har det, og det kan påvirke børnene negativt. Det hænger måske sammen med, at vi er så meget væk fra hinanden, og forældrene derfor ikke ser, hvordan de trives

med egne øjne. Det skaber usikkerhed«, siger han. »Problemet med den professionelle børnepasning er, at den kan være af meget svingende kvalitet. Børn, der er sårbare, kan nemt blive skubbet ud over kanten, hvis de ikke oplever at få den tryghed og kærlighed, som de har brug for. De har også særligt brug for voksne, som kan lede dem ved at forstå egne og andres følelser, så de bliver set og forstået«.

Der er endnu ikke nogen forskning, der peger præcist på årsagen til den drastiske stigning i stressdiagnoser, men det, som børn og unge selv rapporterer, er, at den fokus, der er på deres præstationer, og sociale medier presser dem. »Konkurrencestatens benchmarkingpolitik er sivet ned i barndommen, og børn og unge får konstant at vide, at de skal klare sig godt på

alle parametre.

Samtidig udvikler verden sig hurtigt, og der kommer hele tiden modsatrettede beskeder om, hvad de skal gøre for at blive succesfulde, og det er uden tvivl en udfordring særligt for børn og unge med færre ressourcer«, siger Carsten Obel.

DET VIRKELIGE FÆLLESSKAB Idealet om det gode, succesfulde liv florerer i bedste velgående på de sociale medier, og det giver et ekstra pres, hvis børnene ikke har lært at afkode, hvad det er, der foregår der. »Hvis børnene spejler sig ukritisk i andres liv på de sociale medier, kan de hurtigt få et helt skævt billede af, hvordan det rigtige liv er. De kan få svært ved at finde deres indre kerne, og det

kan være en stor udfordring – især for pigerne«, siger Carsten Obel, men han peger også på positive sider. »Der er mange fælleskaber, hvor folk deler interesser for alt mellem himmel og jord, og det kan være en stor gevinst for dem med lidt specielle interesser – de får måske en interessefælle i Holland«.

En styrkelse af fælleskabet er netop det, som kan afhjælpe stress hos børn.

Det mener både Per Schultz- Jørgensen F R I E S KO L E R N R . 11 · 19 . D E C E M B E R 2017

25

Oplever I, at jeres elever er stressede?

Og hvad gør I ved det?

TOBIAS MALMGREN, SKOLELEDER LYNGBY PRIVATE SKOLE

og Carsten Obel. Og her er skolen en vigtig aktør. »Vi skal italesætte de svære ting i skolen. Vi skal tale om, hvordan børnene har det med sig selv og hinanden, og udvikle en klasserumskultur, hvor eleverne indgår i et forpligtende fællesskab og støtter hinanden og fortæller, når ting er for meget og for svære«, siger Per Schultz-Jørgensen og fortsætter:. »Det er ikke nok at tilbyde eleverne mindfulness og yoga – det er symptombehandling. Vi må ned i de dybere lag og fokusere mere på dannelsen af mennesket end på resultaterne«.

Carsten Obel er enig i, at skolen er en vigtig brik, når det gælder børn og stress. » Hvis vi for alvor skal dæmme op for problemet, må vi have mindre fokus på målinger og test, som er blevet lagt ned over skolen de senere år. Børnenes sociale evner, at forstå sig selv i forhold til andre og lære af at fejle, er langt vigtigere for at begå sig i den moderne virkelighed«, siger han.

26

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19. D E C E M B E R 2 01 7

»Det er ikke et stort problem på vores skole, men vi er også meget opmærksomme på det. Vi har en tæt dialog med forældrene om trivsel, så børnene oplever en holistisk tilgang til deres liv. Vi har en stresspolitik, som også gælder eleverne, og vi gør meget ud af at have en åben kommunikation De har alle jævnligt samtaler med klasselæreren om, hvordan det går, og så er der samtaler med sundhedsplejersken. Men jeg kan godt blive bekymret for de børn, der dyrker eliteidræt ved siden af skolen.

De er temmelig hårdt spændt for og gode til at bide det i sig, så dem er vi ekstra opmærksomme på. Trivsel er vores grundværdi her. Vi plejer at sige, at man ikke kan lære noget, hvis man sidder med ondt i maven«.

NANNA KOFOED ØHRGAARD, SKOLELEDER SORØ PRIVATSKOLE »Vi har bestemt mærket, at eleverne i stigende grad bliver ramt af stress. Nogle får sporadisk fravær, mens andre udvikler direkte skolefobi og angst og må have hjemmeundervisning i en periode. Vi har et kompetencecenter på skolen, som tager sig af specialundervisning og trivsel, og her kan eleverne altid banke på, hvis de har brug for at tale om deres problemer. Nogle gange skal der ikke mere end et par samtaler til, og andre gange indkalder de lærerteamet og/eller forældrene. Og PPR bliver inddraget, hvis det er nødvendigt. Hvis eleverne føler sig pressede, kan det være, at de i en periode ikke skal have karakterer for deres opgaver, men feedback i stedet eller have nedsat skema. Vi er i gang med at se på næste års skema, og der kigger vi på, om vi kan forkorte skoledagene og lempe på målstyringen, så eleverne ikke føler sig så pressede«.

PETER MORTENSEN, SKOLELEDER VIBY FRISKOLE »Stress er ikke noget stort problem her. Jeg har kun arbejdet her et år, så jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvordan det har været de tidligere år. Jeg ser nogle gange de små børn fra indskolingen ligge inde på sofaen, fordi de trænger til en pause, men jeg hører ikke om stressede elever fra lærere eller forældre som sådan, og vi deler ikke Panodiler ud på stribe. Op imod prøveperioderne kan vi godt opleve, at nogle elever føler sig lidt pressede, men det tror jeg, er meget normalt. I det daglige prøver vi på, at skoledagene ikke skal være alt for tæt pakkede og at tage noget ud, hver gang vi indfører et nyt tiltag, så det ikke hober sig op. I vores 8. Klasse kan vi se, at det er blevet for tæt pakket med udlandsrejser, emneuger og projekter, så det skal vi have kigget på«.

Noter

Illustration Istock Photo

TO UD AF TRE

testede elever er ordblinde

S

iden starten af dette skoleår har alle grundskoler været forpligtet til at tilbyde elever med læsevanskeligheder at få foretaget den ordblindetest, som blev lanceret i 2015.

Siden det år har godt 28.000 elever taget testen, og af dem har cirka to tredjedele vist sig at lide af ordblindhed. 11 procent

har vist sig ikke at være ordblinde, mens den resterende fjerdel har vist sig at være i et grænseområde mellem ordblindhed og upåfaldende læsning. Den nationale ordblindetest blev udviklet som reaktion på, at der manglede en fælles praksis for, hvordan man identificerer elever med ordblindhed. UAN

Skal jeres arbejdsmiljø belønnes?

H

ar din skole et så godt arbejdsmiljø, at det også kan tjene som et forbillede for andre, så kan I nu indstille jeres arbejdsplads til Arbejdsmiljøprisen. I kan indstille skolen inden for én af følgende fire kategorier: Arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletpåvirkninger og forandringer og ny teknologi. Sidste år vandt Broager Skole i Sønderborg prisen for psykisk arbejdsmiljø for at have fokus på at give skolens lærere størst mulig indflydelse på deres eget arbejde.

Indstillingsfristen er 1. februar. UAN Læs mere på arbejdsmiljøprisen.dk.

Hjertestorm vinder bogpris

U

ngdomsromaner om den første berusende og forvirrende kærlighed er ikke nogen ny genre, men derfor kan der alligevel godt være nybrud i genren. Et af dem er bogen Hjertestorm/Stormhjerte, skrevet af Anette Herzog og illustreret af Katrine Clante og Rasmus Bregnhøj. Den kan læses både fra den ene og den anden ende alt, efter om man læser om 14-årige Violas eller 14-åriges Storms tilgang til kærligheden først, og den er et mix af tegneserie, kulturhistorie, dagbogssider, spil m.v.

Og dét så vellykket, at bogen i november vandt Undervisningsministeriets Skriverpris på 25.000 kroner efter også blandt andet at have fået seks stjerner i Berlingske. Skriverprisen er opkaldt efter Esther Skriver og gives til en skøneller faglitterær forfatter, der skriver læsevenligt. UAN

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19 . D E C E M B E R 2017

27

(J)ULIGHED Af Peter Krogh Andersen Illustration Istock

Julen sætter de sociale uligheder på spidsen Hvordan taler man om, at nogle børn får store og fine gaver, mens andre får noget mere beskedne gaver? Frie Skoler har spurgt efter gode råd hos en ekspert og nogle skoler.

28

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19. D E C E M B E R 2 01 7

E

n skolekasse skal helst være som en vej med rigtig mange spor. En vej, hvor der er plads til røde, gule og grønne biler, hvor nogle biler kører langsomt og andre hurtigt, og hvor de, der kører i den nyeste og fineste cabriolet, nyder det, men også lader andre tøffe af sted i en rustbunke på fire hjul. Altså en vej, hvor alle biler er forskellige.

Billedet kommer fra børnefaglig konsulent Sanne Lind fra Børns Vilkår. Hun bruger det, når hun er ude at snakke med børn om social ulighed, mobning og det at være forskellige. »Alternativet er jo den smalle sti, hvor børn begynder at skubbe hinanden ud i rabatten, fordi de er bange for selv at ryge derud. Det er det smalle fællesskab. Så det er vigtigt, at børnene lærer, det er okay at være forskellige«, siger Sanne Lind.

Den brede vej skal helst være en del af klassekulturen hele året rundt,

men den bliver ekstra vigtig, når julen nærmer sig. Med en uskøn blanding af gaver, traditioner, skilsmisser og vidt forskellige ressourcer forstærkes fokus nemlig på ulighed i juletiden.

Så når nogle børn får den nyeste iPhone, mens andre ingenting får eller må nøjes med et par sokker eller en malebog, så er det vigtigt, at lærere og andre professionelle voksne hjælper eleverne med at styre samtalen. Så juletiden ikke bliver et fokus på det materielle, og der ikke kommer en smal forståelse af, hvilke gaver der er de seje, og hvilke der er for de fattige. »Som professionel kan man godt tale med børnene direkte om, at vi har forskellige ressourcer. Det kan de godt forstå. Og selv om man også godt kan anerkende, at det er dejligt at få den gave, man har ønsket sig, så er det også vigtigt at tale om, at gaver ikke nødvendigvis gør dig lykkelig«, siger Sanne Lind.

Ude på skolerne er der forskellige måder at tackle det ekstra fokus på uligheden i julen på.

På Holstebro Friskole har de elever fra alle sociale lag, men fordi skolen fokuserer så meget på glæden ved at være forskellig, oplever den ikke juletiden som særligt problematisk, siger skoleleder Nina Stilling. Hun synes, at børn skal have lov til at være glade for deres gaver – uanset om det er store eller små.

opfordrer skoleleder Mogens Krabek sine lærere til, at de taler indbyrdes om, hvordan de tackler uligheden i klasserne.

For selvom det er svært at komme uden om, at en stor del af julen handler om det materielle, så er det vigtigt, at Bording Skole markerer, at julen også er noget andet, ifølge skoleleder Mogens Krabek. »Jeg håber bare, at den her tid giver

Illustration Fotolia

»Vi kan jo ikke undgå misundelse.

Det findes alle steder i samfundet. Og når jeg ser på tøj, cykler og computere herude, så er der rigtig stor forskel, men jeg synes egentlig, at børnene er gode til at acceptere hinanden, og at man skal have lov til at være glad for det, man har«, siger Nina Stilling.

På Svenstrup Friskole på Als er der også en stor ulighed, og mens nogle børn kommer i dyrt mærketøj, går andre rundt i strikkede bukser. I juletiden oplever SFO-leder Annette Frandsen også, at nogle børn ikke vil fortælle om, hvad de ønsker sig eller har fået i gave, fordi de skal være heldige, hvis der overhovedet ligger noget under juletræet. »Så i SFO'en siger vi til dem, at de kun må fortælle om én ting. Om den gave, de er allermest glade for. Og jeg har faktisk ikke oplevet, at nogen er blevet kede af det«, siger Annette Frandsen.

Den slags regler har de ikke på Bordings Friskole i København. Her

anledning til, at vi snakker om, hvordan vi forholder os til julen, og at alt ikke skal være på én måde, fordi det altid har været sådan. Nogle af lærerne synes, at det hele skal gå op i hygge, men det er altså ikke ret sjovt, for når alt skal være hyggeligt, så bliver det altså bare ikke ret hyggeligt«.

Sidste år gik tredjeklasserne fra Bording Skole Lucia-optog for kræftsyge børn på Rigshospitalet, og i år samler nogle af eleverne gammelt legetøj sammen fra deres egne værelser, pakker det ind og giver det videre til socialt udsatte børn. Andre samler penge sammen til SOS Børnebyer eller holder julebazar og giver overskuddet til et godt formål.

I børnehaveklassen fortæller eleverne løbende en julehistorie, som deres lærer skriver ned på store nisseplakater i klassen. »Det får faktisk børnene til at tænke på noget andet end det materielle«, siger Mogens Krabek.

FLERE FÅR JULEHJÆLP

I marts oplyste regeringen, at 62.000 børn blev ramt af sidste oktobers stramninger på kontanthjælpsområdet. Samtidig oplyser Børnesagens Fællesråd til Frie Skoler, at næsten 1800 enlige forsørgere har søgt om julehjælp i år. Et tal, der lå på lidt over 600 sidste år. Hjælpen er på 1000 kroner + 300 kroner per barn, og den udgør en stor del af julen for de familier, der mistede en stor del af deres rådighedsbeløb efter sidste års stramninger. »Vi ved, at når man lever for et lavt rådighedsbeløb, så er de typiske afsavn for børn i den her tid: årstidssvarende tøj, it og gaver under juletræet, hvis der overhovedet er nogen. Og nogle må nøjes med ketchup og pasta som julemad«, siger sekretariatschef Inge Marie Nielsen fra Børnesagens Fællesråd.

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19 . D E C E M B E R 2017

29

ARBEJDSTIDSUNDERSØGELSE Tekst Mikkel Hvid Grafer Frie Skoler

OM UNDERSØGELSEN 551 medlemmer har svaret på Frie Skolers Lærerforenings arbejdstidsundersøgelse. Der var fem spørgsmål i undersøgelsen. Alle svar var signifikante på et 95 procents konfidensniveau. Standardafvigelsen på det enkelte svar fremgår af de enkelte figurer.

Har du modtaget din arbejdstidsopgørelse for skoleåret 2016/17?

Fremgår alle opgaver og funktioner, som du løste i skoleåret 2016/17, af arbejdstidsopgørelsen?

Svarer antallet af arbejdstimer på arbejdstidsopgørelsen efter din mening til det antal arbejdstimer, som du faktisk udførte i skoleåret 2016/17?

NEJ

En stor del af de arbejdstidsopgørelser, lærerne får, er mangelfulde.

29

JA

JA

Hver tredje lærer får ingen arbejdstidsopgørelse

NEJ

procent af lærerne på de frie skoler har ikke fået deres arbejdstidsopgørelse for skoleåret 2016/17. Og det er simpelthen ikke godt nok, siger formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup: »Lærerne skal have en arbejdstidsopgørelse. Det står i Lov 409. Lærerne skal ikke bede om en opgørelse – de skal bare have den. Det er ikke til diskussion – de skal bare have den«, siger Uffe Rostrup.

Og Uffe Rostrup understeger, at uanset hvordan den enkelte skole tilrettelægger arbejdstiden, skal den gøres op: »Også på de skoler, der har indgået lokale aftaler om arbejdstiden, skal lærerne have en individuel arbejdstidsopgørelse. Det har været et krav, siden loven om arbejdstidsreglerne blev indført i 2014, og så er det ganske enkelt ikke godt nok, at en lille tredjedel af lærerne ikke får det«.

LÆRERNE STILLER KRAV

JA

NEJ

Uffe Rostrup siger, at Frie Skolers Lærerforening (FSL) nu vil forfølge de skoler, som ikke sørger for, at lærernes arbejdstid er opgjort. »De lærere, som ikke har fået arbejdstidsopgørelsen, bør bede tillidsrepræsentanten sørge for, at det sker. De har krav på det«, siger Uffe Rostrup.

Han understreger, at det ikke kan være så svært for lederne at efterleve lovens krav: »Lederne skal løbende opgøre den enkelte lærers arbejdstid, og så må det også være en smal sag at lave en individuel arbejdstidsopgørelse«, siger Uffe Rostrup

FUNKTIONER OG TID MANGLER Har du ifølge din arbejdstidsopgørelse haft overtid i skoleåret 2016/17?

30

JA

NEJ

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19. D E C E M B E R 2 01 7

Undersøgelsen, som bygger på svar fra 551 lærere på de frie skoler, viser desuden, at mange af de arbejdstidsopgørelser, som lærerne faktisk får, er mangelfulde.

23 procent af dem, som fik deres arbejdstidsopgørelse, mener ikke, at alle de opgaver og funktioner, som de udførte i 2016/17, fremgår af opgørelsen.

Og 40 procent af dem, som fik deres arbejdstidsopgørelse, mener ikke, at det antal arbejdstimer, som fremgår af opgørelsen, stemmer med de timer, de faktisk arbejdede.

For mange

»Lederne skal løbende opgøre den enkelte lærers arbejdstid, og så må det også være en smal sag at lave en individuel arbejdstidsopgørelse«.

lærere på de frie skoler får ikke deres arbejdstidsopgørelse, siger Uffe Rostrup.

Han understreger, at skolerne skal opgøre lærernes præsterede arbejdstid. Det står i Lov 409.

Foto Martin Dam Kristensen

Begge dele er for dårligt, mener Uffe Rostrup: »Hvis ikke den opgørelse, man får, er retvisende, så har man reelt ikke fået sin arbejdstidsopgørelse. Det giver kun mening med opgørelser, som giver et retvisende billede af den præsterede tid«, siger Uffe Rostrup.

Han peger dog på, at det kan være svært for lærerne at påvise, at opgørelserne er forkerte, hvis de ikke sørger for selv at registrere deres arbejdstid: »Vi skal holde øje med, hvor meget vi arbejder. Ellers bliver det hele til fornemmelser og synsninger, og så mister vi den overtidsbetaling, vi har krav på«, siger Uffe Rostrup.

UFFE ROSTRUP, FORMAND FOR FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

OPGØRELSER GIVER PENGE Næsten halvdelen – 43 procent – af de arbejdstidsopgørelse, lærerne har fået, resultaterer i overtid. Og det er ifølge Uffe Rostrup endnu et godt argument for, at du skal sørge for at få din arbejdstidsopgørelse.

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19 . D E C E M B E R 2017

31

Job

32

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19. D E C E M B E R 2 01 7

Annonce

Job

SKOLELEDER SØGES

Til Marie Jørgensens Skole i Odense C Vores skoleleder gennem 29 år går på pension, og vi søger derfor en ny profil til at stå i spidsen for Marie Jørgensens Skole, som ligger centralt placeret i Odense C. Vi er en yderst velfungerende privatskole med en sund og stabil økonomi og særdeles gode bygningsmæssige rammer. Skolen er i 2017 blevet udbygget med nye bygninger. Vi har planer om at renovere skolen yderligere i 2018, så alle lokaler fremstår moderne. Vores personalegruppe er hele vejen rundt præget af faglig dygtighed, engagement og stabilitet. Skolen oplever en stigende søgning af kommende elever, og der er venteliste til samtlige årgange.

Vi søger en leder, som med respekt for vores historie og tradition vil være med til at værne om og videreudvikle vores skole i samarbejde med den øvrige ledelse, personale, bestyrelse, forældre og elever.

• Du formår at gå forrest, sidde iblandt og være en samlende skikkelse indadtil og udadtil.

• Du har en motiverende og synlig ledelsesstil med fokus på tillid, dialog og samarbejde.

• Du har lyst til at være blandt børn og forældre og interesse i at være tæt på læringssituationen.

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

DINE FAGLIGE KVALIFIKATIONER: • Du har ledelseserfaring og interesse for økonomistyring og skoledrift.

• Du har relevant uddannelsesmæssig baggrund suppleret med ledelse eller anden for stillingen relevant uddannelse/erfaring.

• Du kan håndtere flere faggrupper.

• Du er en dygtig formidler og konfliktløser både i samspil med børn og voksne.

• Du brænder for at videreføre og skabe fremtidens Marie Jørgensens Skole.

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Vi ser frem til at møde dig!

KORT OM MARIE JØRGENSENS SKOLE: • Vi har i alt 426 elever fordelt på to spor fra børnehaveklasse til 9. klasse – samt et enkelt spor på 10. klasse.

• Skolefritidsordning med 150 elever.

• Samlet medarbejderstab på 45 ansatte med en kultur, som bygger på frihed under ansvar med gensidig tillid og respekt.

• Blev grundlagt i 1879.

• Vores vision er, at eleverne efter endt skolegang kan vælge den uddannelse, de ønsker, er socialt kompetente og demokratisk dannede, er i besiddelse af en god arbejdsmoral og har lyst til fortsat læring.

• Vi lægger vægt på et fagligt højt niveau og faglige udfordringer i et trygt miljø, som bygger på fællesskab, tolerance og gensidig respekt.

• Vi lægger desuden vægt på at have et tillidsfuldt skole-hjemsamarbejde og forventer, at forældre følger deres børns skolegang og understøtter den bl.a. ved at sikre, at barnet er undervisningsparat, SCREENING PÅ SKOLER - HVA‘ SÅ? sætter rammer for lektielæsning og understøtter arrangementer på De nye arbejdsmiljøregler på skoler skolen som helhed.

ER I KLAR TIL ET TILSYN?

Revideret udgave 2007

KORT OM STILLINGEN: • Tiltrædelse 1. august 2018 • Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønning sker efter nærmere aftale i intervallet: 464.407 kr. til 559.090 kr. Hertil kommer pensionsordning.

• Herudover kan der aftales personlig tillæg • Ansøgningsfrist: 15. januar 2018 • Samtaler afholdes ultimo januar 2018 • Ansøgning sendes til: caa@mariej.dk • For spørgsmål ang. stillingen kan bestyrelsesformand Claus Ankjær Andersen kontaktes på tlf. 60111062 • For fuld job- og kravprofil se venligst: www.mariejoergensensskole.dk FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

MARIE JØRGENSENS SKOLE • SKT. HANS PLADS 3-5 • 5000 ODENSE C

Revideret udgave 2007

SCREENING PÅ SKOLER - HVA‘ SÅ?

De nye arbejdsmiljøregler på skoler

1

Vejledning

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

1

Vejledning

Bliv klar til at håndtere Arbejdstilsynets besøg på skolen.

Download folderen fra fsl.dk/udgivelser

Revideret udgave 2007

SCREENING PÅ SKOLER - HVA‘ SÅ?

De nye arbejdsmiljøregler på skoler

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19 . D E C E M B E R 2017

33

MOTIVATION Tekst Jesper Fjeldsted Foto Aarhus Universitet

Motivation er noget, der kan skabes En forudsætning for at arbejde med elevers motivation er at forstå, at det ikke er en personlig egenskab, mener uddannelsesforsker Frans Ørsted Andersen. I en ny bog giver han lærere ny inspiration til at tænke elevernes motivation ind i undervisningen.

N

Frans Ørsted Andersen er lektor i pædagogisk psykologi på DPU, Aarhus Universitet.

Han forsker især i motivation og børn og unges lyst til læring samt komparativ nordisk skoleforskning med særligt fokus på finsk skole og uddannelse.

år det kommer til motivationen for at lære, er der to voksende elevgrupper, som i dag er repræsenteret på rigtig mange skoler, mener uddannelsesforsker Frans Ørsted Andersen. »Vi har nogle drenge, som nærmest er stået helt af. Al deres motivation ligger i cyberspace, og næsten ligegyldigt hvad læreren gør, så kniber det med motivationen for overhovedet at gå i skole.

Det er ikke flertallet, men forbavsende mange. Og så har vi en stor gruppe piger, som er helt vildt motiverede, men det, der driver dem, er karakterer, karriere, det perfekte liv, det rigtige tøj. Alle de her ydre ting«, siger han.

I begge tilfælde konkurrerer skolen med elevernes digitale liv. Motivationsforskningen bruger begrebet ’den nye perfektionisme’ om tendensen til, at selvfremstilling på sociale medier får særligt unge piger til at stræbe efter det perfekte liv, hvor gode karakterer og ambitioner om en fremtidig karriere skal jongleres sammen med et rigt socialliv, det rigtige tøj og en veltrænet krop.

tiverede ligger en motivationsmæssigt afbalanceret mellemgruppe, som ifølge Frans Ørsted Andersens bog Motivation i undervisning ser ud til at blive mindre og mindre. Med bogen håber han at kunne give både inspiration til og et oplæg til diskussion om, hvordan vi skaber undervisning, der i højere grad engagerer og motiverer eleverne til at lære for læringens skyld. »Skolen kan være et bud på noget andet end de her tendenser, som skaber en snæversporet personlig udvikling, der ligger langt fra den klassiske dannelsestankegang«, siger Frans Ørsted Andersen, som mener at en af de vigtigste pointer lærere kan tage med fra bogen er, at motivation ikke er en iboende personlig egenskab, som elever enten har eller ikke har. »Motivation er noget, der kan skabes.

Det er kernen i hele pædagogikken, at vi via vores indblik i de pædagogiske processer kan skabe motivation hos alle mennesker. Det er hårdt arbejde, men alle elever kan rammes af alle fag«, siger han

DER FINDES IKKE ÉN OPSKRIFT ALLE KAN MOTIVERES Imellem de umotiverede og de overmo-

34

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19. D E C E M B E R 2 01 7

Bogen Motiverende undervisning er den sjette i serien Pædagogisk Rækkevidde,

Motiverende undervisning er bog nummer seks i Aarhus Universitetsforlags serie Pædagogisk rækkevidde, der udgives ai samarbejde med Frie Skolers Lærerforening og Danmarks Lærerforening. De to foreningers medlemmer får hver anden måned gratis adgang til en ny bog i serien i elektronisk form.

der udkommer på Aarhus Universitetsforlag i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening og Danmarks Lærerforening. Medlemmer af begge foreninger har gratis adgang til digitale udgaver af bøgerne, hvor pædagogiske forskere giver inspiration til, hvordan lærere og pædagoger kan omsætte forskning til praksis i klasseværelset.

Frans Ørsted Andersen har selv et bud på, hvordan lærere kan bruge bogen ’Motiverende undervisning’: »Det er ikke en kogebog, hvor der er opskrifter til, hvordan man skaber motiverende undervisning i enhver kontekst. Pædagogisk forskning kan ikke foreskrive, hvad der virker ude i det enkelte klasseværelse, for der er så mange ubekendte, men hvis man læser bogen, så er jeg sikker på, at man får et udgangspunkt for at diskutere og arbejde med motivation i undervisningen,« siger han.

Forfatteren opfordrer til, at man ikke opfatter bogen som et værk, der skal læses fra A-Z, men snarere som en ressource man kan trække på i forskel

lige situationer, hvor elevernes motivation er i spil. Frans Ørsted Andersen kommer selv med et par eksempler, hvor han mener, at lærere vil have gavn af bogen. »Det kan være i samtaler med forældre til elever med motivationsproblemer, hvor læreren kan bruge bogen til at blive klædt på til at snakke med forældre om, hvor udfordringerne er. Det kan også være i et specifikt forløb i f.eks. naturfag, hvor læreren kan læse et par kapitler, og bruge eksemplerne i bogen til at arbejde med elevernes motivation på en anden måde«, siger Frans Ørsted Andersen.

Bogen bruger virkelige eksempler til at illustrere viden fra den nyeste motivationsforskning, og lærere kan blandt andet læse, hvordan de kan trække erfaringer fra turbo-forløb og særligt tilrettelagte undervisningsdesign ind i undervisningen.

ikke, mener Frans Ørsted Andersen, som understreger, at den meste undervisning sagtens kan være helt almindelig klasseundervisning. »Men vi ved, at det motiverer både lærere og elever, hvis man ved, at det man lærer i klassen, bliver prøvet af på anderledes måder i f.eks. et projektforløb«, siger han.

Frans Ørsted Andersen advarer imod, at ansvaret for at lave motiverede undervisningsforløb placeres hos læreren alene. Skolerne skal spille med, og bogen har blandt andet et kapitel om, hvordan man kan indrette undervisningslokaler, der hjælper lærerne med at skabe motivation i praksis. »Hvis man vil noget af det her, så skal der være luft til, at det kan lade sig gøre.

Det kan handle om rammerne, men læreren skal også have tid til forberedelse og undervise i de fag, de er engagerede i«, siger Frans Ørsted Andersen.

DET KRÆVER LUFT Men skal lærere så til at lægge deres undervisning om til forløb, der tager udgangspunkt i motivationsteori? Slet F R I E S KO L E R N R . 11 · 19 . D E C E M B E R 2017

35

Læserbrev

Vi må da gøre noget – eller kan vi leve med det?

LÆSERBREV AF KARSTEN STARCKE, HILLERØD LILLE SKOLE

P

å årets repræsentantskabsmøde i Nyborg bragte jeg et resolutionsforslag op i salen. Baggrunden var, at der i Uffes (FSL-formand Uffe Rostrup, red.) mundtlige beretning intet var nævnt om Lærernes Pension (LP), der forvalter vores pensionspenge – en pensionsordning, vi som lærere ikke selv vælger.

Mit resolutionsforslag var skrevet på baggrund af de oplysninger om skattely, der er fremkommet i forbindelse med lækket af de såkaldte ”Paradise Papers”. Her viser det sig, at LP anvender Cayman Islands som skattely for deres investeringer.

Mit resolutionsforslag lød således: ”Frie Skolers Lærerforening udtaler sin skarpeste kritik af, at Lærernes Pen-

36

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19. D E C E M B E R 2 01 7

sion investerer i firmaer, som er registreret på Cayman Islands, da vi er en faglig organisation, der hviler på et grundlag af solidaritet og fællesskab.

Vi mener, at vi i denne forbindelse bør være solidariske med den danske skattemodel, og derfor ønsker vi ikke denne investering i skattelylande.

Investeringen strider mod vores grundholdning.”

Forslaget blev nedstemt. Hovedbestyrelsen informerede salen om, at LP’s fremmeste mål er at sikre deres medlemmer den størst mulige gevinst. Så hvis resolutionsforslaget blev stemt igennem, ville konsekvensen måske være, at vi ville få et ringere afkast.

Læser man i bladet Folkeskolen, kan man se, at LP mener, at der intet kritisabelt foregår. Man betaler de 15,3 procent af pensionsafkastet, der kræves. Hertil kommer så, at virksomheder, der investeres i, betaler selskabsskat lokalt. Den lokale selskabsskat på Cayman Islands er 0 procent.

Dét, der investeres i, er skovprojekter i Indonesien. Hvilken rolle spiller så Cayman Islands her mellem Danmark og Indonesien? Mit forsigtige gæt er, at det blot er en måde at dirigere pengene ind i en konstruktion, der maksimerer afkastet.

Regnefolket har haft regnestokken fremme og fundet frem til et skøn på, hvor mange penge verden går glip af pga. lignende konstruktioner. Det svimlende

tal er 1.400 milliarder kroner årligt. Lille Danmark går glip af mindst fem milliarder kroner årligt.

Alm. Brand har taget den beslutning, at man undlader at investere i nulskattelande – hidtil har dette ikke givet lavere afkast, ifølge underdirektør i Alm. Brand Torben Frederiksen.

I EU er man i færd med at udarbejde en liste over skattely. Og de lande, der optræder på listen, skal også mærke konsekvenserne af det, siger EUs finanskommisær, Pierre Moscovici. Der kræves sanktioner overfor skattelylande. Listen skal være udarbejdet til nytår og give et overblik over tredjelande med tvivlsomme skatteregler.

Jeg synes, der er rigeligt med indicier på, at LP skal sadle om. Målet helliger ikke midlet. Vi kan jo dårligt som forening stå i fælledparken på 1. maj med den røde fane og signalere solidaritet, når vi samtidig ved, at vores pensionspenge tager et smut udenom kongeriget.

Både Nike og Apple skatteunddrager i stor stil, kan man sige. Ja, men her kan vi selv vælge, om vores nye smartphone skal være en iPhone, eller om de nye løbesko skal bære Nike-logoet. Forskellen er, at vores pensionsopsparing er bundet i LP. Uffe gav mig hånd på, at han og Monica (FSL-næstformand, Monica Lendal Jørgensen, red.) ville arbejde videre med temaet i LP´s bestyrelse. Jeg siger tak for det. Og håber det bedste.

Kursuskalender

Noter

FSLLÆRER K UR S U S FRIE SKOLERS LÆRERFORENING FSL@FSL.DK • +45 87469110

2018 Illustration Istock

Photo

BYDER PÅ SEKS STÆRKE FSL-LÆRERKURSER Der er tale om internatkurser – med overnatning og fuld forplejning – på Danmarks bedste kursuscentrer. Så der er noget at glæde sig til.

Kurserne koster 3950 kr. for medlemmer af FSL og 4750 for ikke-medlemmer.

MELD DIG TIL: • COOPERATIVE LEARNING II 22.-23. januar 2018 / Hornstrup Kursuscenter / www. fsl.nemtilmeld.dk/177/

Træt af dit job?

Det kan være dårligt for dit helbred

F

ølelsen af at være låst fast på et arbejde, man ikke er glad for, kan ikke bare være frustrerende, den kan også have decideret negativ indflydelse på helbredet. Det viser en række svenske undersøgelser, ifølge Videnscenter for Arbejdsmiljø. I et af studierne har man fulgt mere end 2000 ansatte i forskellige brancher, og de medarbejdere, som ikke havde lyst til at fortsætte i deres nuværende job, men samtidig heller ikke troede, de ville kunne få et andet lignende job, havde det dårligste helbred. »De medarbejdere, der tidligere havde følt sig fastlåst i deres arbejde, men derefter havde formået at forbedre deres jobsituation, havde fået et tydeligt bedre helbred.

De medarbejdere, som fortsat befandt sig i den fastlåste situation, havde det stadig lige dårligt«, siger psykologilektor Claudia Bernhard Oettel fra Stockholms Universitet til magasinet Arbetsliv.

Arbejdsgivere har en vigtig rolle at spille i forhold til at hjælpe medarbejdere, der føler, at de sidder fast, mener de svenske forskere. »Hvis man har en medarbejder, der føler sig fastlåst, kan man som arbejdsgiver hjælpe ved at sørge for, at medarbejderen får roller og opgaver, der passer bedre til personen. Man kan også hjælpe medarbejderen til at udvikle sig gennem eksempelvis kurser og nye opgaver«, siger Johanna Stengård fra Stockholms Universitet. UAN

• FLIPPED LEARNING Vend undervisningen på hovedet.

5.-6. februar 2018 / Vilvorde Kursuscenter / www.fsl.nemtilmeld.dk/179/ • INKLUSION OG SPECIALPÆDAGOGIK MED FRISKE ØJNE 5.-6. marts 2018 / Vilvorde Kursuscenter / www.fsl.nemtilmeld.dk/180/ • KONFLIKTHÅNDTERING Sådan tackler du udadreagerende elever 19.-20. marts 2018 / Hornstrup Kursuscenter / www.fsl.nemtilmeld.dk/181/ • STYRK LÆRERSAMARBEJDET MED FACILITERING 9.-10. marts 2018 / Hornstrup Kursuscenter / www.fsl.nemtilmeld.dk/182/ • BØRNE- OG UNGDOMSLITTERATUR på tryk og på film 5.-6. februar 2018 / Hornstrup Kursuscenter / www.fsl.nemtilmeld.dk/202/

Læs om FSL-kurser, medlemskurser og meget mere på:

fsl.dk/kursus Indrykning af kursusomtaler: Konsulent i FSL, Josua Christensen T: 51940428 • E: jch@fsl.dk

Konsulentens bord

Konsulentens

bord

Af Bettina Nielsen, konsulent i FSL

Ü

FLEKSJOBBER – FÅ TJEKKET DINE VILKÅR! FSL er jævnligt i kontakt med medlemmer, som er ansat i fleksjob, og ofte viser det sig, at fleksjobberne arbejder mere, end de i længden kan holde til, og at de er ansat på vilkår, der er i strid med både overenskomsten og vilkårene for fleksjobbet.

Uanset om man har fleksjob efter den gamle eller nye ordning, er overenskomsten fuldt ud gældende for ansættelsen, medmindre andet er aftalt med FSL. Ansatte i fleksjob har derfor præcis samme vilkår som kollegerne, når det kommer til f.eks. løn, pension, særlige feriedage, omsorgsdage m.m.

Er du ansat i fleksjob på den gamle ordning, er der tale om en fuldtidsansættelse på overenskomstmæssige vilkår, og de eneste afvigelser fra en normal ansættelse er timetallet og skånebehovene.

Skolen får et tilskud fra kommunen.

Er du ansat i fleksjob på den nye ordning, er der tale om en deltidsansættelse på overenskomstmæssige vilkår med de skånebehov, der er angivet i fleksjobbevillingen. Du får herudover et flekslønstilskud fra kommunen.

For begge typer fleksjob gælder, at skolen får refunderet halvdelen af lønudgiften fra fleks- og barselsfonden, og skolen er på denne måde kompenseret for, at du som ansat i fleksjob måske er mindre fleksibel på grund af skånebehovene og eventuelt har større fravær.

Er du ansat i fleksjob, og er du i tvivl om dine ansættelsesvilkår, er du velkommen til at sende din ansættelseskontrakt sammen med dine spørgsmål til fsl@fsl.dk

38

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19. D E C E M B E R 2 01 7

ð

Ajour / annonce

FOR TILMELDING OG INFO: Se kredsenes hjemmesider

KREDS 1

12. december: Netværksmøde TR Vendsyssel kl. 16 -18 på Tolstrup-Stenum Friskole. 12. december: Netværksmøde TR Himmerland kl. 19-21.30 på Vilsted Friskole. 9. januar: Medlemskursus om 'Sund præstation' på Sct. Mariæ Skole fra klokken kl. 16.

KREDS 2 18. januar: TR-møde om sygefravær kl. 16-20 på Skrødstrup Efterskole. 31. januar: Medlemsmøde om 'Sund Præstation' ved Storm Stengaard kl. 1719.30 på N. Kochs Skole, Aarhus.

KREDS 3 16. januar: For AMR og TR afholdes kurset 'Forældrenes engagement påvirker jeres arbejdsmiljø'kl. 14.3017 på Sdr. Bork Efterskole. Tilmelding senest den 20.12.2017. 7. februar: Seniormøde for lærere med tjenestemandspension på Hellebjerg Efterskole fra kl.

16:30 til 19. Tilmelding senest den 31.1.2018.

KREDS 5 22.-23. februar: TR/TR sup. træf på Kerteminde Vandrerhjem. 28. februar: Pensionsarrangement på Viby Efterskole. 6. marts: TR 5 på Kerteminde Efterskole. 12. marts: TR-E, OK 18 oplæg v. Uffe og generalforsamling. 19. april: TR/AMR arrangement på Ollerup Efterskole.

KREDS 6 1. februar: TR/AMR-træf om Forældresamarbejde 1/2 efterfulgt af medlemskursus om 'Sund Præstation' med Storm Stensgård.

KREDS 7 & 8 18. januar: Kom og få styr på din pension – Pensionsmøde i kreds 7 og 8 klokken 16.30-19.30 på Kvikmarkens Privatskole.

Info / annoncer

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@fsl.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Art director csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · ac@ac-annoncer.dk

LÆSERBREVE max. 2500 anslag. Mindeord - max. 1200 anslag.

UDGIVELSER

ABONNEMENT

Nr. 11 – 19. december / Nr. 1 – 24. januar 2018 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 9.799 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Formand

Uffe Rostrup • T: 51556061

Sekretariatschef

Henrik Wisbech • T: 20915382

Næstformand

Sekretariatet

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Mandag - torsdag kl. 9.30 - 15.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier.

Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Monica Lendal Jørgensen • T: 27581384

Kreds 7 Kreds 8

Rikke Friis • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 21776252 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

VIL DU HAVE

Stærke fællesskaber – også til din fordel Som medlem af FSL er du også en del af Lån & Spar.

Vi er nemlig en bank for fællesskaber. En solid bank fra 1880, drevet af mennesker til mennesker. I dag ejet af FSL og dig – og mere end 45 andre organisationer.

5 % er Danmarks højeste rente Med fællesskabet følger ekstra gode fordele.

Som bl.a. 5 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det er Danmarks højeste rente og noget ingen andre banker kan matche.

For Lån & Spar er en personlig bank, vi deler med hinanden.

FSL_171204_5%-A_163,5x107.indd 1

5%

PÅ LØNKONTOEN Ring: 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og book møde

Sådan får du 5 % i rente på din lønkonto Du er medlem af FSL og har afsluttet din uddannelse.

Du samler din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn) er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

De 5 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen.

Der er 0 % på resten.

Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. november 2017.

Se vilkårene på lsb.dk/medlemsvilkår.

Lån & Spar har samarbejdet med FSL siden 2012. Det får vi alle sammen mere ud af...

04/12/2017 11.17

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19 . D E C E M B E R 2017

39

På sporet af læreren Tekst Ulrik Andersen Foto Martin Dam Kristensen

Kunsten at overgive sig til sin krop

N

år Lasse Pihl skærper koncentrationen nogle minut-

fortæller han. Men det var først, da han selv var på efterskole i 2007, at

rækkefølge. For derved er det første spring, det han sidst

han fandt ud af, at hans gymnastiktalent var stort.

tænker på, og dermed forrest i bevidstheden. Og når det

Inden da havde han aldrig dyrket tumbling, men da skoleåret var

er placeret dér, så tømmer han hovedet helt, før han starter en serie af

slut, var han på landsholdet. Og så var retningen for de næste år af Lasse

otte spring.

Pihls liv fundet, og det, der har ført til, at han en dag i slutningen af

»Jeg prøver at overgive mig til min krop og stole på, at træningen

november, da bladet kommer forbi, dirrigerer 80 barmavede, veltrænede

har været god nok til at få mig igennem, at springet er automatiseret og

knægte i gymnastiksalen på Flemming Efterskole. På grund af skader

ligger i underbevidstheden«, siger han.

holder Lasse Pihl en nødtvungen pause fra sin egen karriere, men han får

Lasse Pihl er samfundsfag- og gymnastiklærer på Flemming Efterskole, og så har han i en årrække været i verdenseliten i tumbling.

Det er en gymnastikdisciplin, der består af gulvøvelser sat sammen i en serie hen over 25 meter. I 2014 var han en del af det danske hold, der vandt EM-sølv, og har stillet op til stævner over det meste af verden.

40

»Siden jeg var helt lille, har jeg kunnet lide at hoppe ned fra ting,«

ter før et spring, så tænker han på sin serie i omvendt

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19. D E C E M B E R 2 01 7

tilfredsstillet en god del af gymnastiktrangen gennem sine elever. »Det er fedt min viden kan hjælpe dem til at nå deres mål«.

Og Lasse Pihl kan nå at flytte dem meget i løbet af det år, de er på efterskolen. Men hvor meget? »Så meget de selv har lyst til«.

Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

Hvad er din yndlingsbog? »Den 100-årige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt«.

Hvor vil du helst bo? »Et sted, hvor jeg kan kigge ud over vandet«.

Og din yndlingsfilm? »The Matrix«

Hvilke karaktertræk sætter du mest pris på? »En blanding af ærlighed og humor«.

Hvilket naturtalent ville du gerne være velsignet med? »At være bedre til at svare på smsbeskeder. Det tror jeg, folk omkring mig ville sætte stor pris på«.

Hvad er din mest dyrebare ejendom? »Min guitar«.

Hvem beundrer du? »Min kæreste. Fordi hun er god til at huske, mens jeg er god til at glemme.

Og fordi hun kan lide mig, som jeg er«.

Hvornår var du lykkelig? »Da jeg blev far for fire måneder siden«.

Vidste du...

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 20 linjer FØRSTE SÆTNING: "Når man lugter skvalderkål er det endeløst".

TAKEAWAYS: • Vi er i internettets tredje generation – det personliggjorte web – hvor alt hvad man foretager sig, potentielt overvåges. Der er brug for, at vi gennemtænker, hvordan IT påvirker vores dagligliv, uddannelse og omverdensforståelse.

• Ny teknologi og initiativer som eksempelvis iPads i undervisningen skaber potentielle problemer som eksempelvis øget risiko for distraktion, men kan også have positive effekter som større motivation og mere frihed i opgaveløsningen. Om effekten bliver god eller dårlig, afhænger i høj grad af lærerne, hvorfor det didaktiske design bliver stadig vigtigere.

• I det postfaktuelle samfund vi nu befinder os i er kildekritik en helt afgørende kompetence, idet information aldrig før har været så let tilgængelig. Danske elever er gode til at finde information, knap så gode til kildekritik. Det skal læres. Og læreren skal stilladsere den proces, så der oprettes et filter, der sorterer al dataen, der kommer gennem klasselokalet.

• Robotterne kommer – derfor er det snart heller ikke længere nok blot at tale om it-didaktik, der bliver også brug for en robotdidaktik.

BONUSINFO Bogen vandt Lærebogsprisen 2016 – måske blandt andet også fordi den indeholder en detaljeret analyse af, hvorfor tv-serien Skam er så god. UAN Johannes Fibiger er lektor ved VIA University College og har tidligere udgivet blandet andet bogen Den Sproglige Virkelighed. »Filtret ind – Medieret undervisning i et aktør-netværksperspektiv« (339 sider). Af Johannes Fibiger, Forlaget Samfundslitteratur.

QUIZ Foto DR1

90-års-fødselsdagen er en institution i dansk nytårs-tv. Men hvad ved du om den 18-minutter lange sketch?

90-års-fødselsdagen, hvis originaltitel er Dinner for One, blev optaget i 1963. Hvornår blev den første gang vist i Danmark?

A) 1966 B) 1973 C) 1981 90-års-fødselsdagen er ganske ukendt i engelsktalende lande – hvilken tysk tv-station har lavet den version, som vises på dansk tv?

A) SAT 1 B) RTL C) NDR Hvad hedder komikeren, der spiller den berusede butler?

A) Freddie Frinton B) Freddie Roman C) Freddie Starr

Svar: B, C, A

42

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19. D E C E M B E R 2 01 7

Foreningen mener

Af Rikke Josiasen, formand for kreds 3, Frie Skolers Lærerforening

Det betaler sig at være lærer et sted med overenskomst

O

mkring tre ud af fire virksomheder i Danmark er dækket af en overenskomst.

Det betyder, at hovedparten af lønmodtagerne arbejder på overenskomstdækkede virksomheder.

De virksomheder er forpligtet til at følge overenskomsten på området. Der er aftaler om bl.a. ferie, barsel, løn og arbejdsmiljø.

At være ansat et sted, hvor der er tegnet overenskomst, betyder meget for dit ansættelsesforhold. Det er nok ikke noget, du tænker meget på til daglig – måske tænker du, at det ikke har så meget med dig at gøre.

Det har det bare. For du er ansat i et job, hvor arbejdsgiveren er forpligtet til at følge overenskomsten med Frie Skolers Lærerforening for at få tilskud til skoledriften.

Det betyder, er du er meget bedre stillet, end du ville have været, hvis du ikke

var overenskomstdækket.

I gennem årene har fagforeningerne arbejdet på at forbedre de ansattes vilkår, og når vi ser tilbage på de seneste knap 20 år, kan vi se, hvad vi blandt andet har opnået: · Ny løn har givet højere løn (selvom lønnen stadig ikke er på niveau med folkeskolens). · Vi har en pensionsordning, der er i verdensklasse. · Du er omfattet af en gruppelivsfor- sikring, hvor du for få penge får me- get forsikring. · Du er sikret løn under barsel, både til mor og til far. Barselsloven giver moren ret til at være hjemme nogle uger før og efter fødsel på barselsdag - penge, men med overenskomsten får hun flere uger før, og hun får løn og pensionsindbetalinger i stedet for barselsdagpenge. · Du har ret til ferie. Ferieloven giver os fem uger, men de fem særlige fridage er aftalt via overenskomsten. · Du får omsorgsdage, barns 1. og 2. sygedag og fri til barns hospitalsind læggelser – det er andre overens-

komstforhandlede rettigheder.

Kun fantasien sætter grænser for, hvad vi kan forvente os af fremtiden.

Min fantasi går i retning af endnu bedre arbejdsvilkår for alle lærere på de frie skoler, det vil sige gode forhold i alle livsfaser, bedre tid til forberedelse, et forbedret arbejdsmiljø og en fair lærerløn.

Men for at forhandle gode vilkår i en overenskomst er det vigtigt at vise modparten, at man har en god sag og dermed en stærk opbakning. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt er medlem af den fagforening, der forhandler overenskomsten. For dig er det Frie Skolers Lærerforening.

FSL vil gerne fortsætte med at forhandle bedre løn- og ansættelsesforhold for lærerne på de frie skoler, og jo bedre opbakning vi får til det arbejde, jo bedre.

Kender du nogen, der kunne være medlem? Spørg dem, om de ikke vil være med. For sammen er vi stærke.

F R I E S KO L E R N R . 11 · 19 . D E C E M B E R 2017

43

25 bøger for 1000 kr. www.meloni.dk

Alle priser er eksklusive moms og forsendelse.

Tilbuddene gælder til 15. januar 2018 eller så længe lager haves.

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190