Frie Skoler 1, 2012/13 by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 1 20. august 2012

Ny skole, NY LÆRER, nye børn

TR UDPEGET som leder før konkurs

HJÆLP til svære samtaler

GLEM GOOGLE OG HUSK HUKOMMELSEN

14006

DANSK Dansk i tiende

retskrivning og læsning

fysik/Kemi

geografi

Engelsk

tysk

Dansk: retskrivning og læsning til mellemtrinnet

Naturfag: Biologi Matematik: til mellemtrin og udskoling

Skriftlig fremstilling

NAturfAg

Sprog

pÅ VEJ

Få tilskud til Gyldendals webprøver Nu kan din skole få tilskud til indkøb af digitale læremidler – heriblandt Gyldendals webprøver. Læs meget mere på gyldendal-uddannelse.dk Gyldendals webprøver giver eleverne i udskolingen den bedst mulige forberedelse til de skriftlige afgangsprøver. Webprøverne er udviklet af fagkonsulenter og svarer nøje til de krav, der stilles ved folkeskolens afgangsprøve.

tilgængeli g på alle gæ ngse platforme til skolestart!

Elev og lærer har adgang til resultaterne umiddelbart efter afsluttet test, og resultaterne kan gemmes.

se mere på webprøver.dk

- veje til viden gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

Indhold HUKOMMELSE

4 Husk elevernes hukommelse

Hukommelse og udenadslære har stået i lav kurs, men ny forskning viser, at det er afgørende at træne elevernes hukommelse. SÅDAN FØLES DET

12 ...at fortælle kollegerne at skolen lukker

Lars Udengaard var tillidsrepræsentant, men blev udpeget som leder, dagen før det stod klart, at skolen ville blive lukket. VIDERUDDANNELSE

18 »Det er vigtigt at der er nogen at tale med« Coaching er blevet et fast element i Helle Krakau Holms job som lærer på Rønne Privatskole. MELLEMLEDER

22 Ud af lederens skygge Frie Skolers Lærerforening og Frie Skolers Ledere sætter gang i et ny udviklingsprojekt, som sætter fokus på mellemledernes vilkår for ledelse.

Foto Redstar

Har du glemt, hvordan du husker?

De nordiske og græske sagn om guder og helte hjælper børnene med at forstå livet. Derfor er de obligatoriske som mundtlige fortællinger i 1. og 2. klasse på Odense Friskole. PENSIONISTER

28 »Hvad laver alle de unge mennesker her«

Der var deltagerrekord, da FSL's pensionistgruppe i starten af august holdt det årlige pensionistkursus på Hornstrup Kursuscenter.

I hvert nummer

REDAKTØREN MENER

"Glemmer du, så husker jeg det ord for ord". Et berømt omkvæd forfattet af Børge og Arvid Müller og Dan Folke i 1932 og udødeliggjort som visesangerinden Liva Weels kendingsmelodi. Men hvordan er det egentlig, man husker ord for ord? Et absurd og ligegyldigt spørgsmål i en tid, hvor Google og Wikipedia sikrer os en kollektiv og ekstern hukommelse! Så behøver vi vel ikke at huske?

FORTÆLLING

26 Alt kan fortælles

Så behøver vi vel ikke at gå rundt med hele det lager af viden? Glem det. Evnen til at huske er afgørende. Ikke bare for vores evne til at lære – jo mere vi husker, jo bedre lærer vi – men også for dem, vi er. Vi er vores hukommelse. Husk lige det, når du læser de kommende sider. Thomas Kehlet, redaktør

KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER KONSULENTENS BORD FRIE SKOLERS LEDERE STILLINGER AJOUR KOLOFON NY VIDEN FORENINGEN MENER

10 34 35 36 38 38 39 40 41 42 43

FORSIDEILLUSTRATION ISTOCK

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20. AU G U S T 2012

Tegn på svag arbejdshukommelse Eleven har svært ved at • genkalde informationer fra hukommelsen • følge en instruks med flere informationer • fastholde overblikket i en opgave Kilde: cand.psych. Claus Tindbæk Læs mere på www.cand-psych-tindbaek.dk

HUKOMMELSE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Husk elevernes hukommelse Siden opgøret med den sorte skole og udenadslæren har hukommelse stået i lav kurs, men nu viser forskning, at evnen til at fastholde og genkalde informationer spiller en helt afgørende rolle for læring og akademisk succes

ukommelse er afgørende for, hvor godt dine elever klarer sig, så vær opmærksom på, hvordan de husker, og træn deres hukommelse. Det siger en af dem, som i øjeblikket gør et stort stykke arbejde for at fremme hukommelsen, cand.pæd.psyk. Michael Wahl Andersen, der er lektor på Professionshøjskolen UCC

Du lærer med hukommelsen Ifølge Michael Wahl Andersen fokuserer forskerne i øjeblikket især på det, de kalder arbejdshukommelsen. Arbejdshukommelsen er den del af hukommelsen, som gør det muligt for os at fastholde og samtidig bearbejde en mængde informationer. Det er den hukommelse, vi bruger, når vi forholder os til og bearbejder de informationer, vi får, siger Michael Wahl Andersen, som opsummerer: »Det er arbejdshukommelsen, som skaber al bevidst læring«.

Husk mere, klar dig bedre Den britiske forsker Tracy P. Alloway er ekspert i arbejdshukommelse. Hun testede 4000 skolebørn, og 99 procent af dem, der ifølge hendes test havde en svag arbejdshukommelse, klarede sig også usædvanligt dårligt i skolen. Et andet Tracy P. Alloway-studie viser, at hvis man tester børnehavebørns arbejdshukommelse, vil testresultatet med stor sikkerhed forudsige, hvordan børnene klarer sig, når de kommer i 5./6.-klasse. Tracy P. Alloway siger: »Arbejdshukommelsen giver en langt mere sikker prognose for elevernes succes i skolen end IQ og andre kognitive test«.

Træning giver gode resultater Den gode nyhed er, at du relativt nemt kan træne elevernes

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20 . AU G U S T 2 01 2

arbejdshukommelse. Og det nytter. En undersøgelse, Tracy P. Alloway står bag, viser, at børn efter fem ugers bevidst hukommelsestræning får en markant bedre arbejdshukommelse. Og ikke nok med det. Med den bedre arbejdshukommelse følger højere IQ og bedre karakterer. Faktisk viser studiet, at det har større effekt at træne svage eleveres arbejdshukommelse end at tilbyde dem støtte fra en hjælpelærer.

Hold øje med faresignalerne Som PPR-psykolog i Hedensted Kommune kender Claus Tindbæk også den stærke sammenhæng mellem arbejdshukommelse og indlæringsevne. »Når skolen henviser elever til PPR på grund af indlæringsvanskeligheder, handler det oftest om, at de har en svag arbejdshukommelse«, siger han. Derfor bør lærerne også være opmærksomme på elevernes hukommelse. »Lærerne skal kende faresignalerne og reagere på dem«, siger Claus Tindbæk. n

»Hvis man sammenligner langtidshukommelsen med et bibliotek, kan man sammenligne arbejdshukommelsen med en "post it"-lap«. TRACY P. ALLOWAY, PH.D. OG LEDER AF CENTER FOR HUKOMMELSE OG LÆRING

Foto Dennis Westerberg

Hukommelse kan lette inklusionen U

anset om vi taler om elever med ADHD, elever med generelle indlæringsvanskeligheder eller elever i autismespektret, så har langt hovedparten af dem problemer med arbejdshukommelsen. Så måske er arbejdshukommelse et mere praktisk og rummeligt fokus, når skolen i de kommende år skal inkludere de elever, som tidligere gik i specialklasser eller på specialskoler. Det mener cand.pæd.psyk. Michael Wahl Andersen, der er lektor på Professionshøjskolen UCC. »Ved at fokusere på arbejdshukommelsen får skolen et mere samlende begreb for inklusionsarbejdet«, siger han. På Youtube fortæller amerikanske Jasmine om sine første skoleår: ”Livet var hårdt”, siger hun. ”Jeg kunne ikke huske, hvad læreren sagde, når hun bad mig gøre et eller andet. Jeg (…) fik altid galt fat i det, og så blev hun vred og sagde: ”Du hører ikke efter!””. Jasmines mor supplerer: ”Skolen fik hende til at føle

sig dum, for alle omkring Jasmine kunne gøre det, de skulle, alle andre kunne løse opgaverne”. Jasmines mor kontaktede en psykolog, som fandt ud af, at Jasmine havde en usædvanlig svag arbejdshukommelse. Efter et par måneders systematisk hukommelsestræning gik det meget bedre. Jasmine kan følge med, og læreren er både glad og overrasket. ”Det gør mig meget stolt”, siger Jasmine. En række undersøgelser antyder, at bevidst træning kan styrke hukommelsen hos elever med forskellige diagnoser, og den stærkere hukommelse hjælper dem i skolen, fortæller Michael Wahl Andersen. Han henviser til studier fra blandt andet professor Torkel Klingberg på Karolinska Instituttet. Michael Wahl Andersen understreger dog, at der endnu ikke er dokumentation for, om den stærkere hukommelse hjælper børnene på andre områder i livet. n MHV

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20. AU G U S T 2012

HUKOMMELSE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Du bliver som du husker Er det vigtigt, at skolen bruger tid på at træne elevernes hukommelse i en tid med Google og Wikipedia? Det er afgørende, mener Joshua Foer

vordan gør de det? Er de talentfulde, eller kan alle og enhver lære det? Spørgsmålene fræsede rundt som i en båndsløjfe, da Joshua Foer først var blevet opmærksom på hukommelsesatleter – en flok nørder, som bruger tid og kræfter på at træne og udvikle deres hukommelse, og som mødes til mesterskaber for at afgøre, hvem der hurtigst kan memorere et spil kort, hvem der kan recitere flest linjer fra et digt, de aldrig har set før, eller gengive navne, adresser, telefonnumre og fødselsdatoerne på en hel skoleklasse, som de kun har mødt et øjeblik. Hvordan gør de? Kan alle lære det? Kan jeg? Tankerne ville ikke slippe Joshua Foer.

Ed Cook giver et tilbud Selv om det virkede som et unyttigt tidsfordriv, blev Joshua Foer suget ind i mentalatleterne verden, og da det amerikanske mesterskab stod for døren, besluttede han sig for at skrive en artikel om mesterskabet til magasinet Slate. På den måde kunne han både få sin nysgerrighed styret og tjene lidt til dagen og vejen. Det var i 2005, og i en pause ved mesterskabet løb han ind i briten Ed Cook, nummer 17 på huskernes verdensranglisten. De snakkede lidt frem og tilbage, og pludselig kom den britiske stormester med et vildt forslag: Hvis du, Johs, lover at bruge en time om dagen på din træning, så lover jeg at være din coach og at sikre, at du når finalen om det amerikanske hukommelsesmesterskab næste år. For, gentog Ed Cook, at huske handler kun om teknik og træning.

Rejsen ændrer det hele

Illustration Istock

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20 . AU G U S T 2 01 2

Ed Cooks udfordring sendte Joshua Foer på en rejse ind i hukommelsen og læringens verden – en rejse, som han beskriver i bestselleren ”Moonwalk med Einstein. Kunsten at huske alt”. Det er en bog om, hvordan du bliver bedre til at huske, og – nok så vigtigt – en bog om, hvorfor det er vigtigt at lære at huske. Joshua Foer følger hukommelseskunsten tilbage til antikkens mestre, han interviewer autister, der husker alt, hvad de støder på, og hjerneskadede, for hvem hver eneste dag er helt ny, fordi de absolut intet husker fra den forudgående.

»Jo mere vi husker, desto bedre bliver vi til at forarbejde verden. Og jo bedre vi er til at forarbejde verden, jo mere kan vi huske om den«. JOSHUA FOER, FORFATTER OG HUKOMMELSESMESTER

Selv glemmer Joshua Foer tit, hvor han lagde sin mobil, og hvad han skal hente i køleskabet, og han opfattede hukommelsestræning som unødvendigt terperi. Men undervejs i projektet opdager han, at hukommelsen betyder alt, ikke mindst for læring.

At huske er nøglen til ekspertise Når vi lærer noget, sker det netop ved, at vi sætter den nye viden i forbindelse med noget, vi allerede ved. Viden er et netværk, som skaber forbindelser mellem en lang række forskellige erindringer i vores hukommelse, og derfor er det vigtigt at have et stort bibliotek af viden, vi kan aktivere, til at støtte og udfordre og nuancere den nye viden. På den måde, argumenterer Joshua Foer, er den viden, du har, fundamentet for den, du kan og skal tilegne dig. Din hukommelse bestemmer, hvad du kan lære. Joshua Foer finder støtte for sit synspunkt i forskningen. Blandt andet hos Anders K. Ericsson, der forsker i ekspertise. Hans resultater viser, at exceptionelt dygtige inden for alle områder er dygtige, fordi de har megen viden og mange erfaringer – fordi de har trænet. Verdens bedste skakspillere, fx, er ikke bedre til at regne mulighederne i en stilling ud. Nej, ekspertiseforskningen viser, at de bedste vinder, fordi de kan se det gode træk, og det kan de, fordi de har et kæmpelager af gamle spil liggende i hukommelsen, og den ballast gør det muligt for dem intuitivt at se – eller genkende – det rigtige træk. »Med andre ord er en fremragende hukommelse ikke blot et biprodukt af ekspertise. Den er essensen af ekspertise«, opsummerer Joshua Foer. Sammenhængen gælder også, mener han, for innovation og kreativitet. Kreativitet handler om at forbinde gamle ideer på nye og overraskende måder, men hvis du ikke har adgang til din hukommelse, kan du ikke være kreativ.

vi husker, jo mere alsidige og menneskelige er vi, påstår han. Pointen er, skriver Joshua Foer, at vores syn på verden og vores handlinger i den, er et produkt af, hvad og hvordan vi husker. »Vi er blot et bundt vaner, skabt af vores erindring«, skriver han og fortsætter: »Vores erindringer gør os til dem, vi er. De er hjemstedet for vores værdier og kilden til vores karakter. At konkurrere om, hvem der kan memorere flest sider lyrik (…), drejer sig om at sige fra over for glemsomheden og at (…) opelske noget, der på et dybt og grundlæggende plan hører med til det at være menneske«.

Vinderen glemmer

Du er den, du husker

Omkring et år efter, at Ed Cook udfordrede ham, sidder Joshua Foer med lukkede øjne på en scene. Han er i finalen om det amerikanske hukommelsesmesterskab. På bordet ligger to sæt blandede spillekort med billedsiden nedad. Han har haft et kvarter til at lære rækkefølgen af dem uden ad. Over for ham sidder den forsvarende mester, Ram Kolli. »Ruder to«, siger Ram Kolli. Kortet vendes. Korrekt. »Hjerter dame«, siger Joshua Foer. Korrekt. »Klør ni«. Korrekt. Joshua Foer sveder, mens kameraerne nysgerrigt zoomer ind på de to. »Hjerter konge«, siger han. Det øverste kort bliver vendt – korrekt. Ram Kolli kigger op i loftet, læner sig tilbage i stolen, ryster på hovedet. »Ruder konge?«, spørger han usikkert. Joshua Foer trækker vejret dybt. Vi har nu vinderen af USA-mesterskabet i hukommelse, siger tv-kommentatoren. Det var kløer fem, og dermed blev Joshua Foer amerikansk mester i hukommelse. Et par dage efter, da han var i byen med ven, tog han bussen hjem. Han havde glemt, at han havde taget bilen derind. n

Så en god hukommelse er forudsætningen for ekspertise og læring. Men Joshua Foer tager nok et skridt, og med støtte i den antikke memotradition fastslår han, at hukommelsen danner og skaber os som mennesker. Vi er vores hukommelse. Og jo mere

Joshua Foer (f. 1982) er journalist, forfatter og foredragsholder og bror til Jonathan Safran Foer, der skrev ”Ekstremt højt, utroligt tæt på”.

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20. AU G U S T 2012

HUKOMMELSE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Sådan gør du... Mind m Lær ap, tak eleve map rne p a brug e. Elever t mind, so er m m sig b in edre dmaps, kl i sko len. arer

100% Hus k stav ede else r

op en g n i pæn visn det s rr e und sker de, fa rce i n de hu p S ne rraske ør un æt r e v g .S å Ele e, ove ke – p ant d k den e, uni teress anser g s n i i , r r n ve arve inge visn lser, f stof. e føl faglige det

d på Book viden in -hotellet es s hukommel forestiller eseksperter Hukommels den i et mer deres vi sig, at de gem når de skal er godt. Og hus, de kend ig, at de restiller de s bruge den, fo amler dei huset og s går en runde ever med Hjælp dine el res viden op. hotel. Og ukommelses at bygge et h bruge det. træn dem i at

50%

sen mel esspil m på uko els n h komm esleg æ r s T u mel kh Tje ukom ov.dk. h r og .mik w ww

Så h u ... h rtigt gl vis d e u ik mmer e ke h l jælp everne 20 m er d inut em. ter 1 tim e

9 tim er 2 da

nder løjfe ge, vi ve , s å l n a S ing ere g n erindr fl o e n J l er de ge ti tilba re fæstn eleverne d e at jo m ørg for et. Og la f S f d to nte e sig. rer s e på uve e t e rep epeter r dem er. unkt p s tid

Læs mere og få råd på www.fsl.dk/hukommelse

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20 . AU G U S T 2 01 2

6 da ge

Tid

1 må ned

Bed s Læ temo rd in rs l not er. e elev ov for Og er t elle ælle lad de at tag e –f lad r for or m gen a s d n i e m v g se dre det i l , elev de læ sualis v. Elle r e e r med rne s er. J re o e hus stof lv arb mere ej ker fet, jo der de. mer e

Kon t Giv ekst, Illus trat k e ion men levern onteks Isto ck/F e h t rie S æ s amm enk nge kole r eltd e e hus ele. r lett nhæn e g k D r e .S men e talr et ka e at dato ække n væ husk amre ee n1 en – den -1-0-9 svært nd at glem 2 mer -0-01– du ikke .

Indblik og udsyn

komplet historiesystem 3.-9. klasse

den.

– historie for 3.

klasse

levede for mange n man boede og du læse om, hvorda I denne bog kan man i stenalderen? Hvordan levede Hvad var en farao? ? iller man bronze Hvordan fremst konge i Gudme? der har boet en Er det rigtigt, at denne bog. når du har læst Alt dette ved du,

ie for 3. klasse:

Indhold i histor Stenalder • Det

gamle Egypten

• Bronzealder •

Indblik dsyn og u

historie for 3. klasse

Indblik yn og uds

år siden.

Indblik og udsyn -

for 4. klasse

Jernalder

Historie for 4. klasse

iGet, vikinGetiD oG miDDelalDer Det antikke GrækenlanD, romerr

Historie for 3. klasse

Thomas Meloni Rønn

Boards

Indblik og udsyn - historie

re met de og nheder

Indblik og udsyn

og”.

Indblik og udsyn - historie

e og hjælper lærereet udfordrer elevern er et system, der arbejdet med systeme og etimer. Gennem ”Indblik og udsyn” nger, historisk metodnheder spændende histori i grundskolen til historie, historiske problemstilli historiske begive ei at perspektivere indføres elevern Indblik og udsyn – historie else, og de lærer for 9. klasse sammenhængsforstå g. Den 28. Juni undersk Boards til deres egen hverda rev Tyskland ctive White Versaillestraktaten i fx Intera gamle ogier som spejlsalen på det teknolkongeslo t iemner og stemae udenr.for Paris. Traktate en række nyeVerdensk s Versaille udvide n afsluttede Den første måde Serien medtænker rig, den men På lagde samtidig grundste materialer. nen for Den anden Verdensk og netbaserede fokus på har og De 90 år fra Mål rig. 2009 s til i dag og”. efter Fælles Versaille håndb begivenh edsrige. Velfærdstaten ”Lærerensblev er opbygget bygget, en netdel setog blev opblev opfundet ”Indblik og udsyn” grundbogen er derparcelhu og mennesket satte foden Til e og en omfattende det var ogsåmetod på månen. Men en tid, kanonpunkterne. der kastede lange skygger lder – ud over indeho . og” med Holocaust og et etsark Europa, aktivit der ”Lærerens håndb også en langdelt levede i frygten for en række pigtråds– atomkrig. baggrundsviden -6

ISBN 978-87-92505-02

Indhold i historie for 9. klasse: Nyeste til 1918 - 2010 www.meloni.dk

for 9. klasse

Indblik og udsyn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordre r eleverne og hjælper i grundskolen til spænden lærere indføres eleverne i historie,de historietimer. Gennem arbejdet med systemet sammenhængsforståelse, historiske problemstillinger, historisk metode til deres egen hverdag. og de lærer at perspektivere historiske begivenhog eder Serien medtænker en række nye teknologier og netbaserede material som er. På den måde udvides fx Interactive White Boards emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus kanonpunkterne. Til grundbogen er der en på netdel og ”Lærerens ”Lærerens håndbog” håndbog”. indeholder – ud over metode baggrundsviden – også en lang række aktivitet og en omfattende sark.

Nyeste tid 1918 - 2010

Thomas Meloni Rønn

”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis historiesystem. Systemet er bygget op omkring Fælles Mål 2009 og historiekanon. Systemet lægger vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Historie for 9. klasse

ISBN 978-87-92505-28-6

www.meloni.dk

Indblik og udsyn – historie for 5. klasse

Systemet ”Indblik og udsyn” består af elevbog og Lærerens håndbog til hvert klassetrin. I Lærerens håndbog gives en solid baggrundsviden og metodiske tips til, hvordan man kan arbejde med elevbøgerne. Der er desuden en lang række aktivitetsark, der tjener til, at eleverne lettere kan perspektivere og forstå stoffet i grundbogen. I denne bog kan du læse om, hvordan man levede og boede for Hvornår faldt Danmarks flag ned fra himlen?

mange år siden.

Er det rigtigt, at der engang var borgerkrig i Danmark? Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 5. klasse: Middelalder • Renæssance

til deres egen hverdag.

Læs mere og se bøgerne på meloni.dk

White Boards Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer. på ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus håndbog”. kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

Historie for 5. klasse Middelalder og renæssance

978-87-92505-17-0

www.meloni.dk

Indblik og udsyn – historie for

I denne bog kan du læse om, hvad

6. klasse

der skete for mange år siden.

Hvornår var Christian den 4. konge?

Hvem var Danmarks første enevældige

konge?

gik over Storebælt? når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 6. klasse: Renæssance Oplysningstid

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere i grundskolen til spændende historietimer . Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode sammenhængsforståelse, og de og lærer at perspektivere historiske begivenheder til deres egen hverdag. Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White og netbaserede materialer. På den Boards måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”. ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Thomas Meloni Rønn

Pris er eksklusiv moms og forsendelse

Er det rigtigt, at en svensk hær

Alt dette, og meget mere, ved du,

Indblik og udsyn - historie for 6. klasse

Hvad var Den westfalske Fred?

Kun 2.000 kr.

Indblik og udsyn

Thomas Meloni Rønn

lærere ”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper systemet i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med metode og indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk begivenheder sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske

Indblik og udsyn - historie for 5. klasse

Hvorfor en dansk konge blev sørøver? Hvem var dronning Margrete den 1.?

Husk 9mm til ryg

Indblik og udsyn renæssance og oplysningstid

Historie for 6. klasse

978-87-92505-19-4

www.meloni.dk

Husk 9mm til ryg

gode solide lærebøger til den rigtige pris

sTenalde

Kort og godt Foto Thomas Søndergaard

Foto IStock

»Det er nyt, nyt, nyt« 22

frie grundskoler tager i disse dage imod deres allerførste elever. I 2011 blev 39 skoleinitiativer anmeldt til ministeriet, men kun godt halvdelen af dem blev til noget. MHV

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20 . AU G U S T 2 01 2

renge i shorts får bundet dobbeltknuder på skoene, og pigernes hårspænder justeres. Solen skinner, og det er en stor morgen i landsbyen Voldum lidt nord for Aarhus. 89 elever med forældre er samlet i skolegår-

Den faldt i knaldet Før sommerferien beskrev Frie Skoler en bukkejagt med viceforstander John Birk fra Gødvad Efterskole. Den morgen vendte han tomhændet hjem, og de næste mange dage var Diana, jagtens gudinde, heller ikke med ham. Fra sit skjul så John Birk mange råer, han fulgte lammenes vækst, men bukken holdt sig godt skjult, og efterskolejægeren begyndte at indstille sig på, at han for første gang i 11 år ikke ville få en opsats til væggen. Aftenen før han kørte på sommerferie, klatrede John Birk op i sit skjul, og den aften var der gang i bukkene.

Råerne var gået i brunst, og så sker der noget. John Birk så de to bukke, der er på området, flere gange, men de holdt sig uden for skudhold. Men så, ti minutter før solen gik ned, og bukkejagten sluttede, trådte en gaffelbuk ud fra sit skjul i skoven. John Birk sigtede og skød, og den gik ned i knaldet – helt udramatisk. Så John Birk fik sin 2012buk. MHV Foto Istock

Mathi as læs er for cialtræ den ned spe ferhun e hvi de sch d som Læseh æled i und Projek , der er øko t støtte nom t af isk Trygfo nde n.

Karen-Margrethe Baarup Johansen spiller til den første morgensang nogensinde på Voldumegnens

LÆSN

ING

Af Kirst en Wind

ing ·

reda

ktion

Man læs for h und er da e

Friskole.

en@

fries

koler.com

Foto

Pia Burm

ølle Han

den for at indvie byens nye friskole. I samme lokaler som den tidligere folkeskole, men det hele er blevet shinet up af forældre og andre frivillige, der i sommerferien har malet og udført en masse arbejde for at gøre Voldumegnens Friskole klar til lærere og elever den 13.august. Karen-Margrethe Baarup Johansen har også hjulpet til med det praktiske, og siden hun første gang mødte på arbejde halvanden uge inden skolestart, har der været mange lange dage med at indrette klasselokaler, holde møder, og alt hvad der ellers skal til for at blive klar til at åbne en ny skole. Karen-Margrethe er 24 år og nyuddannet lærer, og det er en drøm, der går i opfyldelse for hende, at være med til at starte en skole op. »Det er en ny skole, det er nye børn og nye kolleger. Det er nyt, nyt, nyt. Og det er spændende og sjovt at være med til«, siger hun.

Et sug i maven

legården, og duer er blevet sluppet fri og er fløjet op i augusthimmelen, er det tid til, at hun for første gang skal stå over for de børn, hun skal være klasselærer for. Forældrene er der også, og mødet med dem er noget af det, Karen-Margrethe er mest spændt på som ny lærer. »Der var sug i maven, da vi skulle i gang. Jeg har deres guldklumper i de af døgnets timer, hvor børnene har mest energi og er mest klar. Det er noget af et ansvar. Men jeg hviler godt i min faglighed«, fortæller hun bagefter. Nervøsiteten er nu heller ikke til at se, da hun fører børn og forældre ind i klassen. Alle elever har en plante med til at give klasseværelset grønt liv, og på bordet foran dem ligger en pakke med to læsebøger og en matematikbog. Efterhånden får alle børn sat sig, forældre stiller sig bag i lokalet, snakken forstummer og alles øjne hviler på Karen-Margrethe, der sætter sig på en stol midt i hesteskoen. »Godmorgen. Jeg har glædet mig fantastisk meget til at se jer«, siger hun.

Efter den røde snor er klippet over i sko-

UAN

Den frie Lærerskole kom i mål Den frie Lærerskole i Ollerup bød i starten af august 70 nye studerende velkommen. Skolen har plads til 75, men skolens forstander Ole Pedersen er godt tilfreds med optaget, som ligger på niveau med sidste års. Men trods status quo udviklede optaget sig usædvanligt. Da skolen gik på ferie, stod der kun 60 studerende på listen – et nervepirrende lavt tal. Samtidig vendte 10-15 af de ansøgere, som skolen tilbød en plads, aldrig tilbage. Skolen har altså optaget op mod 85 studerende, men kun 70 af dem starter.

Det er meget usædvanligt, at ansøgere, som skolen har valgt på baggrund af en motiveret ansøgning og en personlige samtale, ikke tager imod den tilbudte studieplads. Positivt er det til gengæld, at den årgang, som begyndte på Ollerup i 2011, er lige så stor nu, som da den startede. Ganske vist faldt et par stykker fra i starten, men skolen kunne supplere op undervejs og står i dag med en dejlig stor anden årgang, fortæller Ole Pedersen. MHV

Børn store med læ hund fremskrisevanske proje . I Freder dt, når lighede de læ r gør neto kt med icia er Da of se spec p løb nmar r for en te ser lov ial et ende af stabetrænede ks først ud len. Og læse e resu hunde ltate rne 26

FRIE

S KO

Fr i e

LER

NR.

12 · 26.

M A RT

S 2012

Sko

ler n

er er fred og ro god i hyg på pud t til rette gekrog med en en bog en. Mathia komme ved side i den n af. s på 10 r Den bløde snakke glad hen store sækkes år sætter og r sig tol sin ene lidt, og han lægger sig hvide sch æferhu og klappe til rett pote har en for Asl op på r lille god e. Mathia nd, Asl Ma an fra an, s aer bid mærks bogen thias ben , og han til den. Asl den, de omt ”Dyrep på lidt sen an læg Mathia asser begynd ere om for en ger s, er at til rett dag”. elefant der læser læse e på Asl højt for er an Mathia i Afrika ham der er om San kigger ops’ skø ingen . Sna d og nes hes der sky lukker rt lægger t, nder og Asl an sit på dem øjnene hov , og ing lidt. De har god ed enting tid, de ska l nå.

r. 12

- 20

sen

Det er tre gan sjette gan g, Ma ge var havde thias i læser svært 2010, da højt for Ma så han ved var kom at koncen thias gik Aslan. i and Derfor De førs trere en kla tippede met bagud sig om te Mathia i forh at sidd sse. Han hans ser old til s e stil der hav til et arrang lærer foræ le klasse følel ldrene kamme og læse, de pro ement læse rate Reese højt for blemer me på Freder om, at de kunne rne. icia Bib d at læs en hun en me melde liot d. e kun Fjerne ne kom ek, hvo r bør »Ma me og »Selvo r blokerin prøve n hund«, m at skade« det lød lidt ger ekstra , fort vanvitt tå æller viste igt, tæn Mathia sig at kte vær s’ vi, mor, e en »Strak Hvorf Elin Kro at det jo utrolig or Og han s han fik ikk t pos Mange øje på itiv opl nhoff-Hans e kunne var rigt har gang. Aslan, eve en. Og fortæll Det var ig glad, var der lse for Ma det er da vi læse. , som thias. Projekt bib Hvi om han gik hjem kontakt me Læseh det hel s det var og glæ llem det, han glemte, de to. »Det t fint dede sig til kunne at han ikk Mathia «. én ting er nog næ e lave ste kun s læs er, at og selv samme ne lide skeligh vi om det te højt for n me at eder. med Aslan d Asl naturli opleve No et tryl an, var tre gan gvis ikk lse er, leslag, havde ge virker. e gjo at d fjerned haft rde ham i løbet af Den det efte har go Og da overfor bøg e det lige glad til en for at rår, der ige som er og hunde ligg den blo super læs være tre søn n i foråret læsning. er ligegla e og kering som dage, 2012 de en fejl , han til jule glæded blev . De læs med muligh e Ma »Selvfø aften. publiku er bar ed for thias lgelig e m«. sig til« sig lige at læs er det , fork Pro e så me jektet især larer get til for samvær »For ville Elin. det deltag har fået m et me ligt pos han er hel e, så foræ d Asl t vild der har itiv ldre an, han med selv find t af på intervie ne til de den hun glæder han 12 udv e på wet, d. Me at tag s lyst til at Det er port n e en om det og derefte da hel bog og læse. I dag det smitter andre r ler ikk kan han sæt børn, utroProjekt . Den forv s er beg der har e helt ude te sig til ente Læs fak Det tisk at læs ehu ejstred n gru er førs læst e«. for nd, at e for te gan nd støtt flere hunden hunde g, me erfaring på Fre Mathias toden e. De og de er me dericia er nem d læs Bibliot lig spe ehun Se mer ek, cialtræ e nede readin på www.s upportd g.htm. ogs.o

FRIE

God effekt af Projekt Læsehund Gennem tre år har Fredericia Kommune tilbudt udvalgte børn med læseproblemer at komme og læse højt for en hund et par gange om året. Det er sket på byens bibliotek, og barnet og hunden har fået fred og ro sammen i læsesituationen. Og det virker, fremgår det af en rapport om Projekt Læsehund. Det har haft en langt større effekt på børnenes lyst til at læse end forventet, fortæller Elise Venndt, der er pædagogisk udviklingskonsulent i kommunen: »Det overrasker mig, hvor stor indflydelse det har på børnenes lyst til at læse, at der er en ’interesseret’ hund ved siden af barnet«. I selskab med læsehundene oplever børnene ikke nogen form for kontrol eller tvang, og det betyder, at de får lyst til at læse. Projekt Læsehund har været støttet af Trygfonden og er målrettet børn med andre læsevanskeligheder end ordblindhed. Rapporten konkluderer blandt andet, at det har betydning, at de voksne hjælperes forventninger og frustrationer fjernes i læsesituationen, og at læsningen sker uden for skolen. I projektet brugte man servicehunde, der er uddannet til at blive liggende og vente, til de får lov at rejse sig og gå. »Det har stor betydning for succesen, at hunden er tålmodig og ikke viser tegn på, at den keder sig«, forklarer Elise Venndt. KWI F R I E S KO L E R N R . 1 · 20. AU G U S T 2012

S KO

LER

NR.

12 · 26.

MAR

SÅDAN FØLES DET... Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com

...at fortælle kollegerne, at skolen lukker Lars Udengaard var tillidsrepræsentant, indtil ledelsen udpegede ham som konstitueret forstander. Så fik han den ubehagelige opgave at lukke skolen

Foto Henning Hjorth

drenalinen suser rundt i kroppen, da Lars Udengaard fredag før pinse forlader forstanderkontoret på Maglesø Efterskole og går ind på lærerværelset lige ved siden af for at aflevere sin dommedagserklæring. To dage tidligere var han de 19 medarbejderes tillidsrepræsentant og kæmpede for deres rettigheder, nu er han deres forstander og budbringer af en skæbnesvanger nyhed. Otte lærere har allerede mistet jobbet det seneste år på Maglesø Efterskole, så kollegerne kender skolens alvorlige situation, men udnævnelsen af Lars Udengaard til forstander har skabt en smule optimisme og tro på, at der vil blive fundet en løsning. »Det gik mig da på at skulle fortælle det. Det er jo ikke en pølsefabrik, det er jo folks hjerteblod, det handler om, og jeg var meget opsat på, at det skulle gøres ordentligt«. I minutterne inden er der kaotisk stemning på kontoret. Bestyrelsesformanden har på personalemødet netop fortalt

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20 . AU G U S T 2 01 2

medarbejderne, at han stadig har et håb om, at der kommer en mand med en kasse penge, som kan redde skole. Det var imod aftalen, som var, at han skulle fortælle medarbejderne, at man nu arbejdede mod en lukning, forklarer den 34-årige Lars Udengaard, som var chokeret over formandens udmelding. »Det var uetisk at holde medarbejderne hen«, siger Lars Udengaard, som befandt sig i et loyalitetsdilemma, men beslutter sig til at sige det, bestyrelsesformanden burde have sagt. Stemmen knækker over, da han forklarer kollegerne, at der ikke er noget begrundet håb om, at skolen fortsætter efter sommerferien. »Det var bestemt ikke sjovt, men, jeg synes, det var mest fair at lægge fakta på bordet, selv om den endelige beslutning endnu ikke var truffet i bestyrelsen«. Det var utopisk at tro på, at der kunne findes en redning, fortalte Lars Udengaard personalegruppen, og der blev både

Læs også om reglerne for konstituering på side16.

grædt og skældt ud på mødet. »Men nogle følte nok også en vis lettelse over at få den besked, som nogle i hvert fald har forventet ville komme«, fortæller han.

Krisen Tirsdagen før, den 22. maj, blev Lars Udengaard pålagt to usædvanlige opgaver. Om formiddagen blev han hevet ind på forstanderens kontor og fik besked på at tage med bestyrelsesformanden og næstformanden til et vigtigt møde i Efterskoleforeningen i Vartov i København. Forstanderen skulle ikke med, hun meldte sig syg og gik hjem. Efterskoleforeningen skulle på mødet hjælpe skolen med at svare Undervisningsministeriet i en sag om tilbagebetaling af over to millioner kroner af statstilskuddet fra 2010/11. En

alvorlig sag, som havde hængt som en trussel over skolen i lang tid, men også en sag, som man vel fandt en løsning på, var den generelle holdning blandt de 19 medarbejdere på Maglesø Efterskole. Lars Udengaard var som tillidsrepræsentant observatør i bestyrelsen og blev løbende orienteret, men det var ikke noget, han havde nærlæst. »Jeg vidste godt, det var kritisk, men jeg vidste ikke, at det gik i den retning, at vi skulle lukke«, siger han. På mødet med Efterskoleforeningen bliver det også besluttet at søge Undervisningsministeriet om udsættelse med tilbagebetalingen.

Udnævnelsen Klokken 22.30 samme aften ringer bestyrelsesformanden til Lars Udengaard og fortæller, at forstanderen er sygemeldt resten af skoleåret, og at bestyrelsen har tænkt sig at indsætte ham F R I E S KO L E R N R . 1 · 20. AU G U S T 2012

som konstitueret forstander. Sådan et påbud kan man ikke afslå som ansat på en fri skole. Det er en del af overenskomsten, og det vidste Lars Udengaard sådan set godt, da han netop havde gennemgået hele tillidsrepræsentantuddannelsen, efter at han for halvandet år siden blev valgt som tillidsrepræsentant. »Jeg havde en blandet følelse. Jeg var da smigret over, at de pegede på mig, men tænkte da også: Hvad pokker er det, jeg har kastet mig ud i. Men det var jo også vigtigt for mig, at jeg var pålagt opgaven«. Da Lars Udengaard efter samtalen overvejede situationen, troede han stadig på, at skolen kunne vinde noget tid og finde en løsning på krisen. Det håb brast efter knap et døgn.

Afslaget Onsdag aften den 23. maj skyder Undervisningsministeriet ansøgningen om udsættelse af tilbagebetalingen i sænk og ændrer dermed også perspektivet på Lars Udengaards opgave fra overlevelse til afvikling. »Da det stod klart, at der ikke var så meget at handle med, skiftede fokus til, at nu skal vi gøre det ordentligt de sidste uger frem til sommerferien og hjælpe elever og lærere bedst muligt. Det handlede om at skabe en fællesskabsfølelse om, at nu skal det afsluttes på en ordentlig måde«, fortæller Lars Udengaard. Herefter stod de tunge og følelsesmæssige opgaver i kø. Torsdag efter pinse får eleverne det at vide. De 55 elever mødes hver dag til fællessamling klokken 11, men den dag kan de med det samme mærke, at der er noget galt, for alle - lærerne, køkkenpersonalet og pedellen – er til stede, og det plejer de ikke at være. 20 af eleverne forventede at fortsætte næste år. »Det var hårdt at skulle forklare dem, at der ikke ville være nogen skole efter ferien. For en uge side fik de at vide, at jeg var udnævnt, og en uge senere kan jeg fortælle, at nu er det slut. Jeg fortalte, at vi havde prøvet at lave den bedste skole for netop dem, men at ministeriet ikke mente, at det var dets kasse, der skulle betale. Eleverne tog det pænt. Vi havde frygtet, at de ville blive rasende og måske splitte det hele ad, men sådan gik det heldigvis ikke«.

Bitterheden To dage efter er der gammel-elev-dag, og der trænger det for alvor ind under huden på Lars Udengaard, hvad det er, der er ved at ske. »Der var for eksempel en, der sagde, ”at det var her i musiklokalet for 15 år siden, at mit liv ændrede sig”. Det hele var gået så stærkt, men pludselig stod det klart for mig, hvor stor betydning skolen har haft, og at nogle har fået et nyt liv ved at gå her og opleve at være en del af et fællesskab«. Stemningen var naturligvis lidt trykket, for nu var det jo også sidste gang, at der var gammel-elev-dag, og der blev snakket om facebook-grupper og om at finde et sted at samles igen næste år, fortæller Lars Udengaard, som ikke kan lade være med også at se lukningen også i et politisk perspektiv:

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20 . AU G U S T 2 01 2

»Det kan sgu ikke være rigtigt det her. Man taler om inklusion, men vi bliver lukket, fordi vi ikke passer ind i Undervisningsministeriets kasse. Men de børn, vi har, er børn, som enten ikke har gået i skole i meget, meget lang tid eller har haft meget dårlige forløb. Er der bare gangske få af de børn, vi skulle have haft næste år, der ender på et opholdssted, koster det mere end de penge, som vi skal tilbagebetale, og som gør, at vi lukker. For det groteske er jo, at vi mangler ikke elever«, siger Lars Udengaard.

Fremtiden Tiden, der er afsat til interviewet, er gået. I aften kommer forstanderne fra seks efterskoler for at mødes med de forældre, som havde regnet med, at deres børn skulle være elever på Maglesø Efterskole fra august. Noget af det sværeste, fortæller Lars Udengaard, har været at ringe til samtlige forældre, som har børn, der skulle være startet eller fortsat efter sommerferien og fortælle, at skolen ikke findes/eksisterer efter ferien. »Vi er jo en specialskole med børn med helt særlige problemer, og det har været svært for forældrene at finde en skole til netop deres barn«, siger Lars Udengaard og tilføjer: »Lærerne er også inviteret, for så har de jo også en mulighed for at skabe nogle kontakter til andre efterskoler«.

Efterskrift Mandag den 25. juni bliver det klart for Lars Udengaard, at skolen ikke vil modtage det statstilskud, som skal dække den sidste måneds løn til de ansatte. Om aftenen er der planlagt afskedsfest. Det er egentlig bare den obligatoriske sommerfest, inden alle drager på ferie. De spiser på en kinesisk restaurant i Holbæk, og det skulle være det. »Men flere har behov for, at vi tager ud på skolen og slutter af der«, fortæller Lars Udengaard. På skolen snakker de og synger nogle sange. »Det var meget vemodigt«, siger Lars Udengaard. Næste dag er den sidste, og skolens advokat og bestyrelsesformanden deltager i afskedsmødet, hvor lærerne får at vide, at der ikke er penge til den sidste lønudbetaling. »Advokaten var med for at de kunne spørge ham til råds, og de fik at vide, at de skulle melde sig ledige, og at de ville få udbetalt den manglende løn fra Lønmodtagernes Garantifond, og at de kunne låne tilsvarende beløb i a-kassen, indtil de fik pengene«, siger Lars Udengaard. Da alle har sagt farvel, går han et par dage sammen med viceforstanderen og rydder op, inden advokaten tager over. »Om torsdagen smækkede vi døren efter os og lagde nøglerne i postkassen. Det var mærkeligt definitivt. At her kommer jeg ikke tilbage«, siger Lars Udengaard. n Halvdelen af lærerne har fået arbejde fra dette skoleårs start. Lars Udengaard er begyndt som lærer på Ulstrup Efterskole.

Interaktive SkolebĂ¸ger Til iphone og Ipad

KONSTITUERET Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Du kan blive leder mod din vilje

Lønmodtagernes Garantifond er opmærksom på de særlige problemer på frie skoler og dækker derfor konstituerede skoleledere

om lærer på en fri skole kan du ikke sige nej, hvis bestyrelsen peger på dig som afløser for en sygemeldt eller bortrejst leder. Eller souschef. Eller afdelingsleder. Du skal tage tjansen. Det står i overenskomsten. Skolen kan, hedder det, beslutte, at ansatte skal ”… fungere i en højere stilling”. Ifølge bestemmelsen kan bestyrelsen også diktere betingelserne, hvis I ikke når til enighed om fx lønnen. Reglen om ”funktion i højere stilling” stammer fra tjenestemandssystemet og skal sikre, at skolen kan drives videre, selv om lederen af den ene eller anden grund melder fra. Fra tjenestemændene er reglen overført til en række statslige overenskomster, men på det frie skoleområde giver reglen et særligt problem. Modsat offentlige forvaltninger kan frie skoler gå konkurs, og hvis skolens leder knækker sammen under presset og lægger sig syg, kan bestyrelsen udpege en lærer til at drive skolen videre. Eller til at give sine tidligere kolleger den triste besked, at de er fyret.

LG sikrer din løn Som leder er du ikke omfattet af Lønmodtagernes Garantifond (LG), og du mister derfor også den løn og de feriepenge, som skolen skylder dig, når den går konkurs. Men fordi det frie skoleområde er så specielt, dækker LG de krav, som en konstitueret skoleleder måtte have, fortæller juridisk konsulent Per Aage Svendsen fra LG: »Da lærerne ikke kan sige nej til at blive konstitueret, dækker vi både den løn, de måtte have krav på fra deres tid som lærer, og lønnen fra perioden som konstitueret leder – hvis, altså, der ikke er penge til lønnen i konkursboet«, siger han. Garantien gælder kun den midlertidige periode, hvor læreren er konstitueret som leder: »Hvis konstitueringen trækker ud i flere år, bortfalder vores garanti«, siger Peter Aage Svendsen.

Den nyhed er godt timet Jens Peder Hesselvig, der er chefjurist i FSL, glæder sig over LG’s udmelding, der kommer som sendt fra himlen. FSL får nemlig flere og flere sager med skoler, som kæmper med økonomien. »Det er jo netop, når skolen har det økonomisk skidt, at bestyrelsen får svært ved at finde en, som vil sætte sig i lederstolen, og derfor konstituerer en lærer«. Ligesom skoleforeningerne opfordrer Jens Peder Hesselvig skolerne til under alle omstændigheder at tegne en lederlønsforsikring, som sikrer, at lederen får sin løn, selv om skolen går ned med flaget. n

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20 . AU G U S T 2 01 2

Skolen må næppe konstituere tillidsrepræsentanten Konkurstruede skoler har i en række tilfælde konstitueret lærernes tillidsrepræsentant som skoleleder. Men netop tillidsrepræsentanten og hans suppleant må kunne nægte at lade sig konstituere. Det mener professor, jur.dr. Ole Hasselbalch, der er en af landes førende eksperter i arbejdsret. »Reglerne om beskyttelse af tillidsrepræsentanterne går forud for overenskomstens bestemmelse, det vil jeg klart vurdere«, siger han. Når han ikke er helt skråsikker, skyldes det, at der ham bekendt aldrig har været ført en sag om spørgsmålet. Men Ole Hasselbalch forventer, at en voldgiftafgørelse vil falde ud til TR-beskyttelsens fordel. »Der er jo tale om meget ubehagelige og svære sager, så tillidsrepræsentanterne må være beskyttet«, siger han.

Annonce

Tilmeld jer Batterikampagnen 2012 – og lær eleverne om korrekt håndtering af brugte batterier Sæt batterier på skemaet i dansk, natur/teknik og matematik i 3. til 6. klasse: Kampagnen tilbyder tre undervisningsforløb, som er lige til at gå til. Eleverne lærer, hvad batterier indeholder, hvordan de virker, og hvad de brugte batterier bruges til, når de afleveres til genanvendelse. Dansk Opgaverne lægger op til at arbejde med - skriftlig fremstilling - layout - debat og argumentation

V 10.0 IND 00 K til k

l - og massekass en a gode nge and præm re ier

Natur/teknik Opgaverne lægger op til at arbejde med - kredsløb - den nære omverden - formidling af egne undersøgelser - geografisk opgave om udvinding af råstoffer

Matematik Opgaverne lægger op til at arbejde med - statistik - grafisk fremstilling af data - formidling af resultater

Kampagnen afvikles i uge 37-39. Der er åbent for tilmelding frem til onsdag den 5. september 2012.

Hent oplægget på www.batterikampagnen.dk

Oplev din fantastiske krop

Tag naturfagsundervisningen ud af klasselokalet og ind i Danfoss Universe Vi har lavet 3 spændende undervisningsforløb til dig og din klasse:

RU SÆ

DSTILLING 2

0 12 ...D IN

• Når kroppen bliver din fjende (3.-10. klasse, ca. 60 min) • Kropstjekket (7.-10. klasse, ca. 60 min) • Parken – hvor meget energi kan I forbrænde? (4.-6. klasse, ca. 45 min pr elev)

F AN EK ISK ST TA

Tjek undervisningsforløb på danfossuniverse.com/mestforskoler

RO P

NYHED: Lejrskolen Camp Universe danfossuniverse.com/ campuniverse

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20. AU G U S T 2012

VIDEREUDDANNELSE Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com

»Det er vigtigt at der er nogen at tale med« Coaching er blevet et fast element i Helle Krakau Holms job som lærer på Rønne Privatskole

Helle Krakau Holm har i flere år taget mange svære samtaler med elever, og ledelsen mente derfor, at hun skulle have en coachuddannelse for bedre at kunne beskytte sig selv.

Foto Berit Hvassum

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20 . AU G U S T 2 01 2

et ligger til Helle Krakau Holm at snakke med børn, der Ledelsen mente også, at jeg havde brug for nogle redskaber til har problemer. I de 10 år, hun har været lærer på Rønne at beskytte mig selv«, fortæller Helle Krakau Holm. Privatskole, har hun opdaget, at hendes mørke øjne er gode Heldigvis hører det til sjældenhederne, at samtalerne til at spotte børn, som går og grubler over et eller andet. Og så drejer sig om så voldsomme problemer. Langt de fleste coaer hun typen, der ikke lukker øjnene, hun vil gerne tale med chingforløb handler om elever, der har svært ved at overskue dem, hjælpe dem, hvis hun kan. Med tiden er det blevet til et eller andet. Det kan være at få tid til lektier på grund af et flere og flere, også med elever som hun ikke selv har underfritidsjob eller fritidsinteresser, nogle mangler motivation elvist. Kolleger har indimellem spurgt hende, om hun ikke ville ler lider af eksamensangst. tage en samtale med en af deres elever. Og ledelsen har også »Man er jo vant til at give gode råd og løsningsforslag i alle fået øjnene op for, at hun kan noget, som ikke bare eleverne mulige sammenhænge, men det er jo ikke min opgave som nyder godt af, men som er et klart plus for skolen. coach. Det, jeg skal, er at hjælpe dem til at fjerne de barrierer, Helle Krakau Holm vil helst have en latte, da bladet møder som forhindrer dem i at nå deres mål, og det er min opgave hende en tidlig lørdag formiddag midt i juni på Radisson Blu at holde den røde tråd i den proces. I coachuddannelsen er Hotel Fredensborg i Rønne på Bornholm. »Alternativt bare der forskellige redskaber, som gør, at man kan komme ind til kaffe med varm mælk«, tilføjer hun, inden bladets udsendte kernen af de fleste problemer«. opsøger køkkenet i den mennesketomme restaurant. Hun Helle Krakau Holm fortæller blandt andet om tilstandspykender nemlig stedet som et godt spisested, men det halter ramiden, som et af redskaberne, hun har brugt i forbindelse noget efter på kaffe-fronten. Hun med eksamensangst, hvor eleven ved at ”gå har tidligere opfordret hotellet til »Det har givet mig utrolig ind i pyramiden” husker, hvad det er for at anskaffe sig en moderne kaffemeget glæde at se de unge nogle barrierer, der hæmmer ham, og hvad maskine, som kunne præstere lidt mennesker få glæde af det, det er, han kan gøre for at bryde mønstret, mere end almindelig kaffe. jeg har øvet med dem«. så han i stedet for at kaste op af angst går »De har sagt, at de ville gøre HELLE KRAKAU HOLM, ind og præsterer en flot karakter. det«, siger hun, men tjeneren må »Det er virkelig meget rørende og LÆRER OG COACHUDDANNET. skuffe hende. givende. At se, at det er lykkedes, og endda »Der er ikke sket noget endnu«. se, som nu ved eksamen, at de kan bruge det«. Udenfor larmer et startende passagerfly fra Rønne Airport forbi i lav højde. Parasollerne på terrassen er slået ud og er Primært lærer tilstrækkelig store til, at man faktisk kan sidde i tørvejr ved Efter Helle Krakau Holms uddannelse som coach blev der bordene i den lette regn, men havlufttemperaturen inviterer afsat 25 timer på hendes årsnorm i det netop afsluttede nu ikke til udendørsliv lige nu. skoleår til coaching til først og fremmest 10. klasses 25 elever, som hun var klasselærer for. Coachingen har været et åbent Skal fjerne barrierer og frivilligt tilbud, som de fleste har taget imod, men skolen Det er et år siden nu, at Helle Krakau Holm blev færdig med en overvejer i øjeblikket, om tilbuddet fremover skal målrettes uddannelse som certificeret Life- og Businesscoach fra Mande elever, som overbygningsteamet mener har behov for det. ning Inspire. En uddannelse bygget op af fem moduler over Helle Krakau Holm er netop startet som klasselærer i 7., 8. og et halvt år, og den er dyr, fortæller hun. Selve uddannelsen 10. klasse, og der er ikke plads til mere coaching i årsnormen. koster cirka det samme som en diplomuddannelse, men hertil Det synes hun også er i orden. skal lægges transport til og fra øen samt overnatning på i alt »Jeg er jo primært lærer«, fastslår hun, men hun har dog i fem internater af tre dages varighed. Men skolen var helt med begrænset omfang valgt også at etablere sig som selvstændig på ideen. Faktisk, fortæller Helle Krakau Holm, havde hun selv og coache lidt i fritiden, da flere forældre løbende henforestillet sig et mindre kursus, men i forbindelse med MUS vendte sig og gerne ville betale, for at deres barn kunne blive opfordrede ledelsen hende til at undersøge markedet ordencoachet. Helle Krakau Holm sendte henvendelserne videre tligt, og det endte så med Manning i København. til skoleledelsen, men den mente ikke, at der kunne afsæt»Jeg har i mange år haft mange samtaler med elever, men tes flere lærertimer og gav grønt lys til, at hun ordnede det jeg fandt ud af, at jeg gerne ville blive bedre til de lidt svære direkte med forældrene uden om skolen. n samtaler. Jeg har haft samtaler med elever, der skar sig, en der hørte stemmer, en med anoreksi og børn, der har mistet forældre eller søskende. Børn med store problemer, som jeg naVil du vide mere om coaching, er der masser af muligheder på turligvis ikke kunne stå alene med, men der er jo ventetid for nettet, og Helle Krakau Holm svarer også gerne på spørgsmål på at få behandling, så det er vigtigt, at der er nogen at tale med. helle.krakau@gmail.com.

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20. AU G U S T 2012

KONKURS Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Historisk mange efterskoler lukker

Fald i elevtallet medfører konkurser på efterskoler

De lukkede Rens Ungdomsskole Østersøens Idrætsefterskole Maglesø Efterskole Sportsefterskolen Sommersted Søndbjerg Efterskole Vester Thorup Efterskole Sydvestfyns Efterskole Holmstrup Efterskole Hindholm Efterskole

Foto Istock

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20 . AU G U S T 2 01 2

i af landets 261 efterskoler drejede nøglen om i det første halvår af 2012, og det er første gang nogensinde, at vi har måttet vinke farvel til mere end to efterskoler på et år, siger sekretariatschef Sophus Bang Nielsen fra Efterskoleforeningen. »Antallet af konkurser er usædvanligt højt i år«, siger han. Ser vi bort fra 1996, hvor Undervisningsministeriet tvangslukkede 13 Tvindskoler, er der siden 1960 kun slettet 24 efterskoler fra listen – og de ni af dem blev streget ud i år. Otte af de ni skoler er erklæret konkurs, mens den sidste er lukket og i betalingsstandsning. Hovedparten af lukninger skyldes, at skolerne ikke har kunnet tiltrække det nødvendige antal elever, fortæller Sophus Bang Nielsen. I 2011 faldt efterskolernes elevtal for første gang nogensinde. Tallet gik ned fra 28.5000 til 27.500, og da en række store efterskoler samtidig udvidede antallet af pladser og tiltrak endnu flere elever, sad der nogle skoler tilbage med sorteper. De lukkede skoler, som til sammen havde 700 elevpladser, fordeler sig skævt på de forskellige efterskoleformer. Efterskoleforeningens statistik viser, at seks af de ni lukkede skoler er almene efterskoler (fx Grundtvig-Koldske eller kristne), og det forstærker en tendens, som i forvejen er stærk: De almene efterskoler fylder mindre og mindre i efterskolelandskabet; efterskolerne bliver mere og mere specialiserede. Det er musik- og idrætsefterskolerne, som vokser sig større og stærkere, mens mange skoler med et mere alment-pædagogisk eller religiøst/politisk sigte har det svært. Det ses også af statistikken. I 1970 var 94 procent af samtlige efterskole almene. I dag gælder det kun 54 procent. Sophus Bang Nielsen mener dog ikke, at det er det almenpædagogiske udgangspunkt i sig selv, som gør det svært for skolerne at tiltrække elever: »Det afgørende er ikke, om efterskolen er almenpædagogisk eller ej. Det vigtige er, om skolen har en klar profil. Når en familie overvejer at sende deres barn på en efterskole, vil de vide, hvad der er specielt ved skolen, og hvad de kan forvente at få ud af skoleåret«, siger Sophus Bang Nielsen. Efterskoleeleverne har i skoleåret 2012/13 255 efterskoler at vælge imellem. For mens ni lukkede inden sommerferien, slår tre nye dørene op. n

Annonce

på lt tæt Kom he

‘Er koen egentlig et ro vdyr ?’ Simone, 4.A.

get s helt e lav jere r! ø ende sm velsmag

sma

g på det hel e

vi Byder velKommen i hele da nmarK

Bli

vi n

spi

rer e

Pernille, 3.B

‘Ko m m mælk er minikøer ?’ f ra små

Louise, 6.A

rer på lK sva o F g a F mål pørgs alle s

ring sjov læ

rdan jeg hvo er d e v m ‘Nu n ko m mælke koen - men u d af n ko m mer hvordand?’ den i

Få svar på alle jeres spørgsmål, brug sanserne og få masser af ny viden. Læs mere og book på www.arla.dk/oplevelser.

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20. AU G U S T 2012

MELLEMLEDER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Ud af lederens skygge Som mellemleder tilhører Karsten Friis målgruppen for det udviklingsprojekt, som skydes i gang i starten af september

fter fem år som lærer på Rejsby Efterskole blev Karsten Friis i 2006 viceforstander samme sted, og det første år vaklede han mellem sin lærer- og sin nye leder-identitet. Han kunne ikke bestemme sig til, hvor han hørte hjemme. I dag er den han ikke i tvivl: Han er leder. Og samtidig er han en af dem, som Frie Skolers Ledere og Frie Skolers Lærerforening sætter fokus på med et nyt projekt. Karsten Friis er mellemleder. Han har ledelsesansvar, men formelt ledes han selv af skolens leder. Og det dilemma er udgangspunktet for projekt ”Ledelse mellem ledelse” (se boks).

Rejsby har et team Personligt oplever Karsten Friis ikke mellem-dilemmaet så voldsomt. Som viceforstander er han en del af en trojka, der ud over

Ledelse mellem ledelse Foto Redstar

»Når man går fra at være lærer til at blive leder, må man stå ved de ting, man sagde og mente, da man selv underviste. Det er ok at blive klogere, men man må ikke skifte personlighed«. KARSTEN FRIIS, LÆRER PÅ REJSBY EFTERSKOLE

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20 . AU G U S T 2 01 2

• Projekt ”Ledelse mellem ledelse” skal styrke mellemlederne og ledelsesteams på de frie skoler • Projektet indledes med en startkonference den 7. september 2012 og afsluttes den 24. april 2014 med en opsamlingskonference. • Mellem konferencerne kan et antal skoler deltage i et udviklingsprojekt om moderne ledelsesforståelse og ledelsesformer • Bag projektet står Frie Skolers Ledere, Frie Skolers Lærerforening og Center for Ledelse og Organistationsudvikling ved ViaUC

Annoncer

ham består af forstanderen og funktionslederen, og i hverdagen fungerer de som et team: »Vi har klare aftaler om, hvem der tager sig af hvad, og de store beslutninger afklarer vi i fællesskab, så jeg oplever, at vi er et team«. Men på mange skoler kommer mellemlederne i klemme – det hører Karsten Friis ofte i de sammenhænge, hvor han kommer. »Mange skoler er så små, at mellemlederne drukner i administration og mister kontakten til undervisningen og eleverne. Samtidig klager mange mellemledere over, at de ikke får lov til at bruge deres kompetencer. De får ikke plads til at lede, og det frustrerer dem«, siger den 41-årige viceforstander.

Forskelle giver muligheder Rejsby Efterskole har 139 elever, og det er usædvanligt, at en så relativt lille efterskole har tre i ledelsesteamet. Men det er en bevidst satsning. Trojkaen har delt opgaverne og specialiseret sig i håbet om, at de på den måde effektiviserer ledelsen og får mere tid til eleverne. »Vi vil have tid til at undervise og være sammen med eleverne i hverdagen«, siger Karsten Friis. Teamledelse kræver klare aftaler og en sikker ansvarsfordeling. Og trods alle anstrengelser og gode intentioner, opstår situationer, hvor der er tvivl om, hvem der gør hvad. »Det vil ske. Man kan ikke aftale alt, og der er ingen grund til, at vi gør os bedre, end vi er«, siger han. Men team-ledelsen har også en klar fordel, mener Karsten Friis. Rejsbys team er sammensat, så det har forskellige personligheder, forskellige kompetencer og forskellige fagtraditioner, og det er med vilje: »Når teamdeltagerne har forskellige kompetencer, er det lettere at dele og at effektivisere ledelsesopgaverne. Samtidig må du ikke underkende kemien. Vi tre er meget forskellige, så hvis en lærer har brug for en snak, kan han opsøge den, som han har det bedst med«, siger viceren.

Viden giver magt Hvis man skal støtte og hjælpe mellemlederne, er vejen frem ifølge Karsten Friis over viden: Oprust mellemlederne fagligt. »Faglighed giver styrke. Det er langt lettere at sikre sig et ledelsesrum, hvis man ved, hvad man taler om«, siger han. Og med faglighed tænker Karsten Friis ikke kun på pædagogisk-psykologisk ledelse, som prioriteres højt i øjeblikket. Den gren er vigtig, bestemt, men mellemlederne bør også have hardcore-faglighed: De skal vide, hvordan de læser et regnskab, de skal kende loven og tilskudsbetingelserne ud og ind og være skarpe på overenskomst- og aftaleforholdene. »Det er det, jeg synes, at man har brug for som en del af et ledelsesteam«, siger han. n

S t madpakken på skemaet! ke = Sund m+adpinadkl ring energi Deltag i den årlige temadag “Madpakkens Dag” torsdag d. 1. september. Sæt fokus på sundhed og værdien af madpakkens indhold sammen med dine elever. Schulstad og Hjemkundskabslærerforeningen har udarbejdet undervisningsmateriale for 4-7 klasse. Målet med undervisningsmaterialet er, at øge elevernes generelle viden om madpakken gennem en ernæringsmæssig og naturvidenskabelig tilgang. Hent mere information og tilmeld din klasse på schulstad.dk

De første 500 klasser der tilmelder sig, får gratis brød!

Skolerejser med bus Det behøver ikke blive så dyrt!

SKI ADVENTURE STORBY LINJETUR Få et uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk

lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20. AU G U S T 2012

Gratis materialekurser hos Alinea Få ny inspiration, og lær at udnytte dine undervisningsmaterialer optimalt

DANSK 11. september d’dansk til indskolingen Læse-, skrive- og litteraturundervisning Ved Susanne Kjær Harms INDSKOLING

12. september Poetry Slam – Poesiens kampsport fra 1900-tallet og frem til i dag Ved Frank Langmack OvERbyGNING

13. september Denførstelæsning.dk Ida og Emil på eventyr Ved Ina Borstrøm INDSKOLING

24. september iLitt.dk – Litteraturundervisning med digitale fordele Ved Simon Skov Fougt OvERbyGNING

21. november iSkriv.dk overbygning – Genreskrivning på nettet selvfølgelig! Ved Marianne og Mogens Brandt Jensen OvERbyGNING

29. november iSkriv.dk mellemtrinnet – Online genreskrivning med interaktiv assistent Ved Tatjana Novovic MELLEMTRIN

Alle kurser er fra kl. 14.00-16.45 hos Alinea, vognmagergade 11, København K.

NATURFAG 3. oktober Sig’natur gør det sjovere at lære natur/teknik! Ved Peter Jepsen MELLEMTRIN

4. oktober ElevLab – digital resursebank til matematik og naturfag Ved Mikael Brødsgaard, Susanne Schulian og Jes Larsen MELLEMTRIN OG OvERbyGNING

14. november Onlineprøver til biologi og geografi Ved Iben Dalgaard og Mogens Lerbech Jensen OvERbyGNING OG MELLEMTRIN

MATEMATIK 3. september 31. oktober Format – varieret, differentieret Matematrix – matematiske og sjov matematikundervisning! kompetencer i undervisningen Ved Tomas Højgaard OvERbyGNING

20. september Faglig læsning med KonteXt

8. november Onlineprøver til matematik

Ved Michael Wahl Andersen MELLEMTRIN OG OvERbyGNING

Ved Simon HempelJørgensen OvERbyGNING

4. oktober ElevLab – digital resursebank til matematik og naturfag

15. november Maximat – et digitalt matematiksystem

Ved Mikael Brødsgaard, Susanne Schulian og Jes Larsen MELLEMTRIN OG OvERbyGNING

Ved Susanne Schulian ALLE KLASSETRIN

(16985 · BureauLIST.dk) FRS1-2012

Ved Lone Anesen MELLEMTRIN

Læs hele kursusbeskrivelsen, og tilmeld dig på alinea.dk

KRISTENDOM 5. september Under samme himmel – Kristendommen i centrum Ved Anne Rosenskjold Nordvig INDSKOLING alinea.dk · tlf.: 3369 4666

FORTÆLLING Af Maria Larsen · mla@frieskoler.com

Alt kan fortælles De nordiske og græske sagn om guder og helte hjælper børnene med at forstå livet. Derfor er de obligatoriske som mundtlige fortællinger i 1. og 2. klasse på Odense Friskole

n lille kiste lavet i lyst træ står på bordet foran Sarah. Hun har armene rundt om den i en blød bue, mens hun stille kigger ud i luften. Hun lytter. Det er torsdag i 2. time og fortælletime i 1.b på Odense Friskole. Hele året har klassen hørt fortællinger fra den nordiske mytologi. I dag er det historien om Balders død, som lærer Bent Hansen fortæller. Han skiftevis står op og støtter sig op ad en høj skammel, mens han folder fortællingen ud. Han beskriver detaljeret, hvordan misteltenen vokser op ad de andre træer ude i den nordiske mytologis store skov. Og når han fortæller om Lokes irritation på Balder, der er så prægtig, at det ikke er til at holde ud, gør han sin stemme lidt skinger. Det får børnene til at fnise. De genkender tydeligt jalousien over for dem, der altid klarer sig godt.

Ingen fortolkning Fortællekisten gemmer på en ting fra dagens fortælling om Balder. Hvad det er, skal børnene gætte, når historien er slut. Det, synes de, er sjovt. Især når man er den, der passer på kisten under fortællingen, siger Sarah i frikvarteret efter timen. Gætteriet er den eneste eftersnak, klassen har om fortællingen. Ellers får den lov til at stå, som den er, uden at blive fortolket eller på anden måde dissekeret i pædagogikkens tjeneste. »Vores elever bliver ikke hørt i historierne bagefter. De skal have lov til at have deres oplevelse i fred, og historierne skal kunne stå for sig selv«, siger Bent Hansen, der er klasselærer i 1.b. For 15 år siden var han med til at udvikle og lave en læseplan for faget fortælling, der siden har været obligatorisk på

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20 . AU G U S T 2 01 2

Sarah passer på æsken, mens Bent Hansen fortæller. Bagefter skal børnene gætte, hvad der er i æsken. Foto Finn Nordfeld

friskolen. Det er altid en af klassens lærere, der fortæller i de mindste klasser. Men det er ikke alle, der arbejder så meget med fortælling som Bent Hansen. Ved siden af lærerjobbet er han med i Odense Fortællekreds og tager rundt i hele landet for at fortælle til børn og voksne og holde kurser i at fortælle. Bent Hansen tror på fortællingens magi. Og på, at børnene får noget helt særligt med sig. Som eksempel fortæller han om en pige i 2. klasse: Hendes faster var alvorligt syg af kræft, og forældrene havde svært ved at finde ud af, hvordan de skulle fortælle hende om sygdommen. Da de endelig tog sig sammen til det, sagde pigen: ”Måske er hendes livstråd ikke så lang”. »Det imponerede forældrene. Pigen havde selv fundet frem til den forklaring efter at have hørt historierne fra den nordiske mytologi, og det havde fået hende til at forstå tingene bedre og overkomme smerten. Så har faget fortælling vist sin betydning«, siger Bent Hansen.

Nærvær Som fortællelærer er Bent Hansen meget bevidst om, at han fortæller og ikke læser op. Det giver et større nærvær. Og ro. Det er mere krævende, men også et spørgsmål om træning. »Du kan forberede dig alt det, du kan, men det er børnene, der har fat i den lange ende. Hvis de ikke hører efter, så bliver

der ingen fortælling. Jeg skal komme dem i møde og vise dem, hvilken vej vi skal gå. Derfor bliver historierne også forskellige fra gang til gang, alt efter hvilken alder børnene har, og hvordan de modtager historien«. De mundtlige fortællinger giver også eleverne en fin fornemmelse for, hvordan historier er bygget op, mener Bent Hansen.

Retfærdighed Efter fortællingen om Balders død begynder gætteriet i klassen. Er der aske i kisten? Eller en snor, en gren fra en mistelten, en lille pil, en sten? Børnene gætter løs, indtil Cecilie løfter låget og tager et lille knyttet fiskenet op. Det net, der til sidste fanger Loke, som forråder Balder. Og sørger for, at Loke får sin straf. Selvom historien er barsk, så bliver den onde straffet og retfærdigheden sker fyldest i fortællingen om Balders død. Sådan er det i alle historierne fra den nordiske mytologi, forklarer Bent Hansen. Den nordiske mytologi er den mest enkle. Den er sjov, tættere på os og ikke så kompliceret. Det er derfor, den egner sig godt til 1. klasse. Den græske mytologi er mere kompliceret og sværere at gå til, og egner sig bedre til 2. klasse og opefter. n

Fortæl Det kan være lidt grænseoverskridende at fortælle uden at læse op af noget, men det er først og fremmest et spørgsmål om træning, mener Bent Hansen. Fortælling i undervisningen skal ikke være kunst og bør ikke kun være forbeholdt de dygtigste fortællere. Fortæl om alt det, du kan finde på, lyder hans råd. Historier fra din barndom, vandrehistorier du har hørt. Et hemmeligt rum eller en lærer du kan huske fra din egen skoletid. Jo mere du fortæller, jo nemmere bliver det. Husk, børnene lytter efter historien, de er ikke som voksne, der først og fremmest vurderer, hvordan historien bliver fortalt, siger Bent Hansen. Se mere på Bent Hansens fortællehjemmeside: www.fabulatoriet.dk

Lærer Bent Hansen afslører indholdet i æsken efter fortællingen om Balders død.

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20. AU G U S T 2012

Heinrich Kjær har været med til hvert eneste pensionistkursus, siden det blev holdt første gang i 1997. Foto Ulrik Andersen / Frie Skoler

PENSIONISTER Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

»Hvad laver alle de unge mennesker her?« Der var deltagerrekord, da FSL’s pensionistgruppe i starten af august holdt det årlige pensionistkursus på Hornstrup Kursuscenter.

or pensionister er ensomhed lige så sundhedsskadeligt som tobak, og bankospil forebygger ligeså meget som en gulerod. Det var en af mange pointer, da tidligere sundhedsminister og direktør i Kræftens Bekæmpelse Arne Rolighed med håndtegnede overheads holdt oplæg for deltagerne på årets pensionistkursus. Eller oplæg er måske ikke det rigtige

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20 . AU G U S T 2 01 2

ord, der var mere tale om en dialog med deltagerne fra FSL’s pensionistgruppe. Og dem var der mange af, faktisk flere end nogensinde før. De godt 140 deltagere var delt op i to hold, et den første halvdel af ugen og et den sidste halvdel. Der var ikke blevet plads til banko, men heller ikke til ensomhed i programmet, som bød på to overnatninger, en heldagstur til Samsø, musik, god mad og foredrag, altså blandt andre med Arne Rolighed.

”Hvad laver alle de unge mennesker her?” En af dem, der var med til Arne Ro-

ligheds to timer med kursets hold 1, var Henrich Kjær, der var i Hornstrup sammen med sin kone. Heinrich Kjær har været med til pensionistkurset hver eneste gang siden det første gang blev afholdt i 1997. »Dengang jeg arbejdede, tænkte jeg ofte ”sikke mange dygtige kolleger, jeg har”. Det er også den følelse, jeg har her. Hver lærer er unik«, siger Heinrich Kjær. Heinrich Kjær er 86 år og således også blandt ikke bare FSL’s men også pensionistgruppens ældste medlemmer. »Hvad laver alle de unge mennesker dog her, tænkte jeg, da vi ankom«, siger Heinrich Kjær og griner.

Ajour

FEM METODER

prøvet i de frie skoler med succes

STYRK JERES SAMSPIL OG ARBEJDSGLÆDE Bliv klogere på fem metoder, der giver god trivsel og arbejdsglæde. Deltag i temadagen og få indsigt i metoderne og viden om, hvordan I kan bruge metoderne på egen skole. Temadagene, som er for ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, holdes: 2. oktober 2012 på Hornstrup Kursuscenter, Vejle 4. oktober 2012 på Scandic Randers 9. oktober 2012 på Scandic Roskilde Pris: 1100 kr. pr. person Tilmelding: fsl.dk inden den 30. august 2012. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening er udbydere på temadagene. Undervisere er Susanne Lindeløv og Louise Okon Willie fra Akantus, som har arbejdet og videreudviklet metoderne i projektet ”Den sociale kapital på efterskole – balance imellem engagement og stress”.

Læs mere om temadagen og underviserne på www.fsl.dk

12 nyansatte søges til pilotprojekt Mentorprogram for nye lærere og børnehaveklasseledere med start i januar 2013

r du ny lærer eller børnehaveklasseleder og ansat i 2011 eller 2012, kan du nu søge om at deltage i et pilotprojekt, som skal udvikle et mentorprogram i Frie Skolers Lærerforening. Som mentee vil du i kalenderåret 2013 få en erfaren lærer fra en anden skole som din mentor. Din opgave bliver at arbejde med din faglige og personlige udvikling som lærer – i samarbejde med din mentor. Du får mulighed for at vende problemstillinger i relation til det at være lærer, og din mentor kan få inspiration til sin egen praksis ved at indgå i dialogen med dig som ny i faget. Du skal være indstillet på at mødes med din mentor fire til seks gange i løbet af 2013, og du vil også blive bedt om at være med til at evaluere pilotprojektet undervejs.

Ansøgn ingsfris t 1. oktober

I udvælgelsen tages der hensyn til geografiske forhold og skoleformer.

Ansøgningsskema og flere oplysninger finder du på www.fsl.dk/ mentor eller ring til Liselotte i FSL på 87 46 91 10

F R I E S K O L E R S LÆRERFORENING

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20. AU G U S T 2012

De 140 deltagere i FSL's pensionistkursus var igen i år delt op i to hold.

»Men det er også noget af det, jeg rigtig godt kan lide ved at være med her. At snakke med nogle af dem, der næsten lige har været ude på skolerne, og som derfor kan fortælle, hvordan det står til«. Heinrich Kjær meldte sig til pensionistkurset uden at skele til programmet, for erfaringen har lært ham, at selv hvis udflugt og oplægsholdere ikke umiddelbart interesserer ham, så kan han blive positivt overrasket. »Jeg kan huske, der var et år, hvor der var blevet indbudt en bedemand til at holde oplæg. Der tænkte jeg på forhånd, aarh, det var måske ikke lige det mest spændende. Men han var et fantastisk varmt menneske, så fuld af liv, og jeg har aldrig leet så meget«.

Arne Rolighed fremkalder også en del grin i forsamlingen og provokerer også en del af de fremmødte med sine udsagn om rygere og rygning, som han vil have forbudt. »Hvordan skal jeg som et kristent omsorgsfuldt menneske forholde mig, når jeg ser en ryger? Tager jeg ansvar og prøver at hjælpe, eller lader jeg stå til?«, spørger Rolighed retorisk og tager så diskussionen. Den tidligere sundhedsminister under Poul Nyrup Rasmussen er nu formand for Danske Pensionister, en forening, der ifølge Rolighed selv, står mere vagt om de svageste pensionisters kår end Ældresagen. Og et af de spørgsmål, Arne Rolighed især er optaget af, er at kæmpe imod indførelse af brugerbe-

Pensionistudvalget tager en tørn mere

rets pensionistkursus indeholdt også pensionisternes årsmøde, hvor alle medlemmerne af pensionistudvalget var på valg. Da der ikke var nogen modkandidater, og Bente Haugaard, Jens Arne Jensen, Merete Woll og formand Marna Brunebjerg alle genopstillede, så fortsætter pensionistudvalget i samme konstellation et år mere. Marna Brunebjerg kunne i sin beretning fortælle, at medlemsantallet i pensionistgruppen det seneste år er

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20 . AU G U S T 2 01 2

taling af nogen slags i sundhedsvæsenet. »Jesus Kristus sagde nej til det, Hippokrates sagde nej, og nu siger Arne Rolighed nej«, siger han. Med et glimt i øjet og med grin til følge. Og det er også noget af det sidste Arne Rolighed siger, for pludselig er de to timer gået, selvom Arne Rolighed kun er halvvejs gennem sine overheads. Dermed lakker nok et pensionistkursus også mod enden for Heinrich Kjær, der så kan vende hjem mod Humlebæk, hvor indtrykkene kan bundfældes. »Ligesom dengang jeg var aktiv som lærer og på weekendkurser, så har jeg fået en hel masse input, men der kommer til at gå noget tid, før det hele er fordøjet«, siger han. n

Pensionisternes krav til OK13 Pensionistudvalget har fremsat to krav til de kommende overenskomstforhandlinger i 2013: 1. Pensioner skal reguleres med samme procentsats som det øvrige arbejdsmarked. 2. Alle midler der afsættes til løn skal indgå i reguleringen.

steget ganske betragteligt, så der i juni var omtrentligt 420 medlemmer i pensionistgruppen, og siden er endnu flere kommet til, viser et blik i FSL’s medlemssystem. Pensionistkurset er hvert år den altoverskyggende begivenhed i kalenderen, så på årsmødet blev der bedt om forslag til næste års oplægsholdere og udflugtsmål. De, der ikke var med, eller som siden er kommet i tanke om en god ide, kan stadig skrive gode ideer til udvalgets medlemmer. Find dem på fsl.dk/pensionist. n

GRATIS!

GoCook Smagekassen

Undervisningsmateriale til 6 dobbeltlektioner

Duedal & Ko

90.000 HAR NU TILMELDT SIG Vær med i GoCook konkurrencen Dine elever kan dele deres oplevelser med ”GoCook Smagekassen” på gocook.dk.

FDB sætter igen fokus på nye og sunde smagsoplevelser til dine elever i hjemkundskab.

ligt brød, hvad vi putter på det og ikke mindst, hvad vi ellers kan lave til madpakken.

Fra i år kalder vi det ”GoCook Smagekassen” (tidligere kaldt ”Mad eller Hvad?”). I år kan du hente smagekassen i enten uge 43, 44 eller uge 45.

Ud over undervisningsmateriale følger et opskriftshæfte med, som eleverne kan bruge derhjemme.

Temaet for årets smagekasse er madpakker. Det handler om forskel-

Fra den 1. maj til 15. september er der åbent for tilmelding på skolekontakten.dk.

Tilmeld dine elever på skolekontakten.dk

”GoCook Smagekassen” er et samarbejde mellem FDB og Hjemkundskabslærerforeningen

De tre bedste besvarelser vinder en restaurantdag med en kok.

Bestil en GRATIS* smagekasse med elevhæfter, opskrifter, lærervejledning og råvarer til 24 elever. *Egenbetaling på omkring 100 kr. til supplerende råvarer må påberegnes

FOLKEMØDE Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com

Rostrup vs. Vang på Folkemødet Der var fuldt hus til FSL's debat om frie skoler versus folkeskolen på Folkemødet på Bornholm

n kort regnbyge fik publikum i teltet til at rykke sammen, så de, der stod uden for, kunne komme ind i tørvejr. Cirka 70 deltagere klemte sig ind for at overvære debatten ”De frie skoler vs. folkeskolen”, som var arrangeret af Frie Skolers Lærerforening (FSL) lørdag eftermiddag på Folkemødet i Allinge på Bornholm. Debatten blev skudt i gang af debattør og forfatter til blandt andet ”Det delte Danmark” Lars Olsen. Han lagde fra start op til en debat om de frie skolers sociale ansvar. Han refererede blandt andet til, at undersøgelsen ”Pisa København” viser, at der er en markant større risiko for at blive flyttet væk fra en privatskole end fra en folkeskole, og han fremdrog en stribe tal fra undersøgelsen. »Jeg kan se, at nogle af friskolefolkene som sædvanlig ryster ivrigt på hovedet, når jeg fremlægger tallene«, konstaterede Lars Olsen ved at kigge ud i teltet. Det er først og fremmest i de store byer, at det er et markant problem, at de velstillede fravælger folkeskolen, og at mange privatskoler ikke tager et socialt ansvar, understregede Lars Olsen, inden panelet med Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, Anne Vang, Børne- og ungeborgmester i København, Søren Erhard Hansen, formand for Lilleskolerne, og Uffe Rostrup, formand for FSL, fik ordet. Anders Bondo Christensen forstod ikke, at fri- og privatskolefolk har så travlt med at skyde Lars Olsens tal ned. »Jeg forstår ikke den for/imod-konflikt. Jeg ser folkeskolen, som den vigtigste samfundsinstitution overhovedet. Man har set en fantastisk negativ spiral i de lande, hvor den offentlige skole er blevet en skole for dem, der ikke har råd til andet. Den udvikling er der ingen af os, der har interesse i, og derfor er den problemstilling, Lars Olsen peger på, yderst relevant.

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20 . AU G U S T 2 01 2

Jeg bliver irriteret over, at når Lars (Olsen, red.)kommer med sin analyse, så går man altid i flæsket på ham; om hans tal passer eller ikke passer. Lad os gå sammen og se på, hvad vi kan gøre ved det problem, der er. Frie Skolers Lærerforening har i mange år sagt, at folkeskolen er fundamentet, og at de frie skoler ikke skal have 45 procent af eleverne, for så er de ikke længere et alternativ. Derfor er det en vigtig debat. Hvis vi ikke står sammen om den udfordring, risikerer vi at stå uden en folkeskole«, sagde Anders Bondo Christensen.

Rystende og forargeligt Anne Vang så finansieringen som hovedproblemet i forholdet mellem skoleformerne. Hun fremhævede folkeskolen Skolen ved Sundet som eksempel. Det er den mest velstillede folkeskole i København og en skole praktisk talt uden udsatte børn og sociale problemer. Den får mindre i tilskud pr. elev end skoler med store sociale udfordringer, sagde børne- og ungeborgmesteren. »Folkeskoler med store udfordringer får et stort budget til at løse de sociale udfordringer, og det er godt og rigtigt, synes jeg. Skoler med små sociale udfordringer får et mindre budget. For Skolen ved Sundet betyder det, at hvis den blev en privatskole i morgen, ville den få en budgetforøgelse på to millioner kroner årligt. Det svarer til tre en halv lærerstilling, og det er en ganske stor del af denne skoles budget på 30 mio. kroner. Det er rystende, og det er forargeligt. Og det vil jeg gerne gøre noget ved«, sagde Anne Vang. Hun kaldte det overfinansiering, at privatskoler uden sociale problemer modtager et tilskud, der er baseret på gennemsnitsudgiften pr. elev i folkeskolen, hvis folkeskolen ved siden af modtager mindre end gennemsnitsprisen, fordi den

Foto Bo Basbøll

Elever fra Bornholms Efterskole lavede ved flere arrangementer på Folkemødet på Bornholm midt i juni såkaldte flash mob, hvor eleverne pludselig rejste sig op blandt tilhørerne, med Ipads, hvor de som her på Frie Skolers Lærerforenings debatmøde om folkeskolen og de frie skoler, giver et input til deltagerne med budskabet ”Digital læring”, inden de igen sætter sig ned, og de forbløffede paneldeltagere igen får gang i debatten.

ikke har socialt udsatte børn. På den anden side mente Anne Vang også, at de fri-og privatskoler, som har rigtig mange udsatte børn, og dem er der mange af, fastslog hun, får et meget lavere budget sammenlignet med folkeskoler, der har en sammenlignelig elevgruppe.

Gode eller dårlige kår Uffe Rostrup var ikke parat til at købe Anne Vangs argumentation om overfinansiering af privatskoler. »Jeg forstår ikke, hvordan man kan kalde det overfinansiering. Skolerne får 73 procent af, hvad der i gennemsnit gives til en folkeskoleelev, og det bliver så omfordelt på vores område, ligesom det gør i folkeskolen. Den nedskæring, som rammer folkeskolen, den rammer jo også os. Så jeg forstår ikke argumentationen om overfinansiering«. Uffe Rostrup mente, at diskussionen om statstilskuddet til fri- og privatskoler i virkeligheden handlede om noget andet: »Når det kommer til stykket, handler det i virkeligheden om brødnid. Problemet er, at kommunalpolitikerne har valgt at skære så hårdt på de kommunale skoler. Det handler ikke om, at vi har gode kår. Vi har ikke gode kår, vi har en præcis tilknytning til folkeskolens tal. Vi prøver at lave den bedste skole hele tiden, ligesom man gør i folkeskolen. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er problemet i kommunerne, at man har skåret rigtigt meget på folkeskolen«. n

GODE RÅD OM SKOLENS DRIFT Henrik Køber er konsulent for alle selvejende uddannelsesinstitutioner og tilbyder rådgivning om administrative, juridiske og økonomiske løsninger. n n n n n n n

Frie grundskoler Frie kostskoler Private Gymnasier Produktionsskoler Institutioner for erhvervsrettede uddannelser Institutioner for gymnasiale uddannelser Institutioner for videregående uddannelser

www.koeber.dk henrik@koeber.dk Telefon: 4040 9654

KØBER C O N S U LT F R I E S KO L E R N R . 1 · 20. AU G U S T 2012

efterskolebladet.indd 1

33 26/10/11 14.09

Kort og godt

Stramme dagpengeregler er en katastrofe Bestyrelsen for FSL-gruppen på Den frie Lærerskole. Bagest fra venstre: Mads Overvad, Signe Skals og Soroush Zand. Forrest: Jan Marc Marino og Eva Joanna Hansen.

Foto Thomas Kehlet / Frie Skoler

Ny formand for de studerende i Ollerup »Det første, vi skal, er at lave nogle arrangementer, hvor vi oplyser de nye studerende om, hvorfor det er en god ide at være medlem af FSL«. Sådan lyder udmeldingen fra Mads Overvad, 5.-års-studerende på ved Den frie Lærerskole i Ollerup og ny formand for de studerendes FSL-gruppe, om programmet for det kommende studieår. »Det er vigtigt, at de nye studerende bliver bevidste om, hvad fagforeningen kan gøre for dem som studerende«, siger Mads Overvad. Det er navnligt i praktikåret, at man som studerende kan have brug for medlemskabet af Frie Skolers Lærerforening(FSL),mener han. »I praktikåret prøver vi os jo selv af i den virkelige verden. Det er en stor udfordring og en stor oplevelse. Her kan fagforeningen være en rigtig god medspiller og sparringspartner. Den kan både hjælpe dig med jobsøgning, tjenestetidsplaner, lønsedler og meget mere. Det giver en god tryghed at have baglandet i orden«, siger Mads Overvad. Ud over arrangementer for de nye studerende, er det planen en at lave oplysningsmøder for de 2. års-studerende, der skal i praktik, der er planlagt et arrangement af mere pædagogisk og social karakter, og så er der årsmødet i maj for alle FSL-medlemmer på Den frie Lærerskole. TKE

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20 . AU G U S T 2 01 2

1. januar mister 80 lærere dagpengeretten. Og de følgende måneder vokser antallet af lærere, som står uden for dagpengesystemet. Det viser friske tal fra Lærernes a-kasse. Og formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, kalder det en katastrofe, at ledige på dem måde ryger ud af a-kassesystemet: »Det kan vi simpelthen ikke være bekendt i et samfund som det danske«, siger han. Problemet opstår, fordi den tidligere regering - med støtte fra Dansk Folkeparti og Radikale - forkortede den periode, hvor man kan modtage dagpenge, fra fire til to år. Samtidig strammede regeringen reglerne, så man skal arbejde fuld tid i et år for at genoptjene dagpengeretten. Men begge bestemmelser gør rigtig ondt lige nu, hvor det er ekstra svært for de ledige at finde job, siger Uffe Rostrup: »Det er netop i en krisetid, hvor vi har brug for gode dagpengeregler«, siger han. Thorning-regeringen har ingen planer om at lempe den borgerlige regerings stramme kurs, men kræfter på regeringens venstrefløj presser – lige som Enhedslisten – på for at finde en løsning, som kan holde de ledige i a-kassesystemet. Ledige, som mister dagpengeretten, kan søge kontanthjælp, men en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 70 procent af dem ikke kan få det. Du kan nemlig ikke få kontanthjælp, hvis du har en formue på over 10.000 kr., hvis du har friværdi i huset, eller hvis din ægtefælle tjener mere, end I til sammen ville kunne få i kontanthjælp. Det svarer til en årsløn på mellem 250.000 og 330.000 kr. MHV

Nu kan der søges Så er Kompetencefondsmidlerne endelig blevet meldt ud for året 2012. Det er en forudsætning for at søge midlerne, at der er udarbejdet en kompetenceplan for den enkelte og for hele skolen. Midlerne kan søges via Fordelingssekretariatet www.fordelingssekretariatet.dk for de frie grundskoler og via Efterskoleforeningen www. efterskoleforeningen.dk for efterskolerne. Ansøgningsskema og retningslinjer ligger på de respektive hjemmesider. Der kommer en officiel besked ud til alle skoler.

Kursuskalender 13.-16. SEPTEMBER 2012

Tyskkursus i Bremen

FSL i sympatiblokade af Projektskolen Casa Blanca Medlemmerne af FSL må ikke søge eller tage et job på Projektskolen Casa Blanca Uddannelsesforbundet har varslet blokade mod Projektskolen Casa Blanca, Valby Langgade 231, 2500 Valby, efter at skolen har afvist at indgå overenskomst for lærerne på skolen. Blokaden trådte i kraft den 1. august 2012. Det betyder, at intet medlem af Uddannelsesforbundet må søge eller lade sig ansætte i stillinger på Projektskolen Casa Blanca. Lærernes Centralorganisation varslede sympatiblokade fra samme dato. Derfor må heller ikke medlemmer af FSL søge eller tage et job på skolen. UAN

Fristen for forslag nærmer sig Hvis du vil være næstformand for Frie Skolers Lærerforening (FSL), eller hvis du har et forslag, som du mener, FSL’s repræsentantskab bør forholde sig til på mødet i november, så skal du snart fatte kuglepennen. Alle medlemmer kan sætte et punkt på repræsentantskabets dagsorden, men det kræver, at FSL’s sekretariat modtager forslaget skriftligt senest den 23. september (vedtægternes paragraf 11, stk. 2 og stk. 8). Foreningens næstformand, Monica Lendal Jørgensen, ønsker at fortsætte på posten, som hun blev valgt til sidste år. Men næstformanden er på valg i lige år, og alle almindelige medlemmer er valgbare og kan udfordre hende. Men kandidater skal senest den 20. september aflevere en kandidatliste til hovedbestyrelsen. Listen skal forsynes med underskrifter fra mindst 20 almindelige medlemmer (paragraf 13 stk. 2). TKE

Kurset tager udgangspunkt i byen Bremen: Den historiske hansestad, eventyrbyen og sports- og kulturbyen. Program i Sproglæreren nr. 2/2012. Tilmelding: annette.d.soerensen@mail. dk, T: 44992656. 26.-27. SEPTEMBER 2012

Inspiration og ideer til syning af teenage-tøj Danhostel. Skydebanevej 50, 9000 Aalborg

Der arbejdes teoretisk og praktisk. Enkle færdige mønstre og det nyeste indenfor syteknikker. Instruktør: Tina Lisbjerg, Cool Couture, København Tilmelding senest 20. august til: pia. brask@skolekom.dk. 4.-5. OKTOBER 2012

Inspirationskursus for friluftslivslærere Knøsgården, Knøsvej 5, 8680 Ry

Tema: Sejlads og sikkerhed, samt førstehjælps-genopfriskningskursus og ”fornyelse” af kanoinstruktør. Info: Kursusleder Lars Borch, 8689 8888 eller larsborch@tdcadsl.dk. Tilmeldingsfrist: 12. september 6.-7. NOVEMBER 2012

Kom godt videre Danhostel i Kerteminde og opfølgningsdag d. 6. marts 2013 på Hornstrup Kursuscenter i Vejle

Oplæg og debat om bl.a. rammer og vilkår for Introduktionsforløb lilleskolelærere, ledelsens for nyansatte opbakning og lilleskolernes lærere i Lilleskolerne. historie og værdimæssige platform. Netværksgrupper og samarbejde med lederne. Info: www.lilleskolerne.dk / jeanette@ lilleskolerne.dk. Tilmelding: 15. sept. 19.-20. NOVEMBER 2012

STIK OS EN PLADE eller en god historie fra dit lærerliv

Har du en ide til en historie til bladet, så skriv til os på: redaktionen@frieskoler.com

Medlemskursus Hornstrup Kursuscenter, Vejle

Afsæt allerede nu dagene til et inspirerende og anderledes kursus, der giver mod på nye og anderledes veje i undervisningen og udviklingen af skolens hverdag. Program, tilmelding og praktiske oplysninger følger i næste nummer. SKOLEÅRET 2012-13

Nye uddannelsestilbud, VIA UC, Aarhus Pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik, læsevejledning, logopædi, klasseledelse og inklusion, medier og kommuniskation. Mere info: viauc.dk/videreuddannelse/ paedagogik. Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx. Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Frikvarter

Musiklærer fyret af bizarre undskyldninger N

år Chris meldte fra til dagens dont på chokoladefabrikken med undskyldninger, som ”jeg er kommet til at indånde en fugl” så var det måske til at gennemskue, men i det mindste var det med en vis charme. Det samme kan ikke siges om Derek McGlone, en nu tidligere musiklærer på Calderhead High School i North Lanarkshire i Skotland. Ved en høring med det lokale undervisningsråd for nylig kom det frem, at Derek McGlone mistede sit job, da hans undskyldninger for ikke at komme på arbejde blev gradvist værre. I starten var det forholdsvis uskyldige løgne, men over en længere periode blev McGlone stadig mere kreativ og skoleledelsens mistanke blev vakt. Da askeskyen hærgede det europæiske luftrum blev Derek McGlone hjemme fra arbejde i dagevis, fordi han påstod, han var strandet på Island. Men helt galt blev det, da han en dag ringede og sagde, at han var nødt til at blive hjemme fra arbejde, fordi han havde kørt en ung pige over, og traumet over at have følt hjulene køre hende over gjorde ham ude af stand til at arbejde. Men det hele var løgn. Ved høringen kunne McGlone ikke komme med nogen fornuftig forklaring på sine pjækhistorier. Derfor kan han nu ikke undervise i det skotske skolesystem i et år. UAN Foto Istock

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20 . AU G U S T 2 01 2

Annonce

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET H

per hansen special (kold)

* * OR * R E * AT HO ME * * OR * AT VAR * TOV

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAG ANSÆTTESELSRET

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER mature elbæk FAST EJENDOM GRATIS PARKERING

Konsulentens bord

Fra konsulentens bord

Frie Skolers Ledere

Lederløn på de frie skoler Få styrket din position i dine egne lønforhandlinger

Af Jette Morsing, konsulent i FSL



ER DER STYR PÅ ANSÆTTELSESBREVET?

Når du bliver ansat på en skole, skal du have et ansættelsesbrev. Hvis der sker ændringer i din ansættelse – for eksempel i din beskæftigelsesgrad - skal du have et nyt ansættelsesbrev eller en tilføjelse til det gamle. Ansættelsesbrevet skal udarbejdes af skolen og skal være færdigt og udleveret til dig senest en måned efter, du er startet på skolen. Ansættelsesbrevet bør dog udleveres til dig, inden du starter. Samme frist gælder, hvis der er sket væsentlige ændringer i dine ansættelsesvilkår. Ansættelsesbrevet skal indeholde alle væsentlige vilkår for din ansættelse. Det skal således for eksempel indeholde oplysninger om eventuel tidsbegrænsning i ansættelsen, beskæftigelsesgrad, prøvetid, lønvilkår, eventuel tjenestebolig. Ansættelsesbrevet skal være underskrevet af skolens ledelse og af dig. Du bør dog ikke underskrive ansættelsesbrevet, før du er helt sikker på, at I er enige om de vilkår, der står i det. Hvis du ikke har fået dit ansættelsesbrev senest en måned efter, du er ansat, bør du rette henvendelse til din tillidsrepræsentant eller Frie Skolers Lærerforening (FSL). Skolen skal nemlig skriftlig gøres opmærksom på det manglende ansættelsesbrev. Hvis der fortsat ikke 15 dage efter en skriftlig henvendelse er styr på ansættelsesbrevet, er der tale om brud på gældende regelsæt, og skolen kan blive pålagt at betale dig en godtgørelse. FSL har sammen med skoleorganisationerne udarbejdet standardansættelsesbreve, som vi anbefaler skolerne at bruge. Disse kan downloades på vores hjemmeside. Her kan du også læse mere om ansættelse og krav til ansættelsesbrevene. Hvis du er det mindste i tvivl om dit ansættelsesbrev eller dine vilkår, bør du straks kontakte FSL.

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20 . AU G U S T 2 01 2

Af lederkonsulent Bjarne Y. Jørgensen.

Lønforhandlinger er som et spil – du klarer dig bedst, hvis du kender reglerne og har forberedt dig godt. Som leder har du en særlig rolle. Du skal både varetage dine egne interesser og din skoles interesser.

Frie Skolers Ledere har valgt at sætte særlig fokus på ledermedlemmernes lønforhold i den kommende periode. Derfor udsender vi i løbet af kort tid folderen ”Guide til bedre løn”, som grundigt gennemgår de overenskomstmæssige vilkår for løn til ledere på de frie skoler. Guiden indeholder endvidere bestyrelsens holdning til den individuelle lønaftale med skolens bestyrelse. Derudover holder vi i løbet af september måned tre workshops om lederløn på de frie skoler. Der tages udgangspunkt i følgende temaer: * Bestyrelsens overvejelser ved lønforhandling * Hvilke overvejelser bør lederen gøre sig? * Lønpaletten – hvilke muligheder findes der? * Forhandlingsprocessen – hvad bør man overveje? De tre workshops er planlagt som en interaktiv proces, hvor deltagere selv skal være aktive det meste af tiden. For at få det optimale ud af workshoppen, forventes der en vis åbenhed i forhold til egne lønforhold. Du kan læse mere om de tre workshops, praktiske oplysninger, tilmelding mv. på vores hjemmeside www.frieskolersledere.dk Folderen ”Guide til bedre løn” udsendes direkte til medlemmerne ultimo august 2012.

Stillinger

Info

SkoleleDer SøgeS Vi ønsker en skoleleder: • med en åben, ærlig og anerkendende ledelsesstil • som tør gå forrest og kan inspirere og inddrage børn, personale og forældre • som har overblik og flair for administrativ og økonomisk styring Du ønsker at være leder for en friskole: • hvor fælleskab og glæde i hverdagen vægtes højt • med ca. 75 skoleglade elever og et stabilt og engageret personale • med en aktiv og loyal bestyrelse og stor opbakning fra forældrekredsen Læs meget mere om os og jobbet på www.klim-friskole.dk/job Ansøgningsfrist 22. august 2012. Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen

Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018

Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K

Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk

Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018

Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Vil du som vores nye

WWW.LPPENSION.DK

være med til at videreudvikle vore 3 linjer? Læs mere på www.rydhave.dk Ansøgningsfrist 30. august 2012

GEN OPSL AG

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse. TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Efterskolen med 3 linjer:

International • Sport • Design & håndværk

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

FORSTANDER

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20. AU G U S T 2012

Ajour

NYT FRA DE SJÆLLANDSKE KREDSE Det gode skoleliv

NYT FRA KREDS 2 OG KREDS 9 Medlemsmøde om efterløn

Vi har i år valgt at åbne kredsenes årlige arbejdsmiljøarrangement for alle de sjællandske fsl-kredses medlemmer ved to medlemmersarrangementer i september. Coach Steen Beck-Hansen holder oplæg over temaet “Det Gode Skoleliv”. Oplægget varierer mellem teori og enkelte øvelser. “Det Gode Skoleliv” handler om trivsel, og trivsel afhænger i høj grad af din evne til at samarbejde, prioritere og navigere i en ofte travl og omskiftelig hverdag.

Hvad betyder tilbagetrækningsreformen for mig? Skal jeg fortsætte i efterlønsordningen, eller skal jeg få mit bidrag udbetalt? FSL rådgiver ikke om efterløn. Derfor er kreds 2 og kreds 9 gået sammen om at arrangere et fyraftensmøde. Vi har inviteret konsulent Hanne Kjærgaard fra dlf-a til at besvare nogle af de mange spørgsmål.

Vi glæder os til at se dig: Mandag d. 17.september, Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved eller: Torsdag d. 20.september, Vartov, Farvergade 27, 1463 København K Begge dage starter kl 15.30-16.00 med kaffe og slutter kl. 18.00 med efterfølgende aftensmad. Tilmelding senest d. 10.september til: lise.helstrup.brandt@ skolekom.dk. Oplys ved tilmelding, hvis du ikke bliver til spisningen. Arbejdsmiljøgruppen i de sjællandske kredse. Se mere på kredsenes hjemmesider.

Onsdag den 29. august kl. 16.30 på Agerskov Ungdomsskole, Vellerupvej 25, 6534 Agerskov Der bliver serveret en sandwich og en forfriskning. Tilmelding til Lene.Mikkelsen4@skolekom.dk senest onsdag d. 24. august. Angiv venligst, hvilken skole du er ansat på ved tilmelding.

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

NYT FRA KREDS 5 OG KREDS 6 Introkursus for nyuddannede og nyansatte ikke-læreruddannede

NYT FRA KREDS 8 Medlemskursus om mindfulness

Nye kolleger skal komme godt i gang med det at være lærer. Derfor tilbyder vi et kursus til nye kolleger, hvor vi fokuserer på lærerrollen set ud fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt. Kurset tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og en række cases fra typiske situationer, som man kan komme ud for som (ny) lærer. Ligeledes vil vi komme ind på arbejdstidsaftalen, der gælder for vores område.

Kreds 8 afholder medlemskursus om mindfulness 26. september fra kl. 16-19 på Henriette Hørlücks Skole, Slotsvænget 1-3 & 4, 5000 Odense C.

Målgruppe: Lærere der er uddannede/ ansat (uden læreruddannelse) inden for de seneste 2 -3 år

Fysioterapeut Helle Aaskov Kubsch fortæller om mindfulness og om, hvordan det kan bruges for at undgå stress.

Tid og sted: Torsdag d. 4/10 kl. 14.00 – ca. 18.00. Herefter vil der være middag. Det Kgl. Vajsenhus, Nørre Farimagsgade 51, Kbh. K. Pris: Kurset er gratis. Kreds 5 og 6 dækker evt. vikarudgifter fra kl.12.00, såfremt det er en nødvendighed for at nå frem til tiden samt evt. transportudgifter. Tilmelding og henvendelse pr. mail senest fredag d. 28.9 til: Bjarne Jørgensen bulbjergvej@gmail.com tlf.:21282909 Se program på kredsens hjemmeside på fsl.dk

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20 . AU G U S T 2 01 2

Christianslyst er beliggende ca. 45 km syd for den dansk/tyske grænse. Vi har gode faciliteter og er et godt udgangspunkt for aktiviteter i Sydslesvig/Sønderjylland.

Kurset henvender sig både til medlemmer og tillidsrepræsentanter. Tilmelding til: Gitte.Joergensen9@skolekom.dk senest 1. september 2012. Kreds 8 byder på sandwich og noget at drikke.

CHRISTIANSLYST Lejrskole og Kursuscenter Nottfeld · D-24392 Süderbrarup Tlf. 04641 92229 Fax 04641 922229 christianslyst@t-online.de www.christianslyst.de

Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.com Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.com Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.com Maria Larsen (MLA) · journalist mla@frieskoler.com Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.com Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.com ABONNEMENT LØSSALG

16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 hra@fsl.dk

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 ac@ac-annoncer.dk · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE

Annoncer: 10 dage før udgivelse. Læserbreve (max. 2500 anslag) og mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse.

25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk. Forsendelse: 28 kr.

UDGIVELSER Nr. 2 -10. september / Nr. 3 - 1. oktober 2012 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 9.718 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 87469110 · Fax: 87469111 fsl@fsl.dk · www.fsl.dk

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Mandag-torsdag 9.30 - 15.30

Fredag 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 44843494

Kreds 7

Annie Storm, T: 38800478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Hans Erik Hansen, T: 74532886

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter. Find masser af inspiration på vores hjemmeside www.hornstrupkursuscenter.dk Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

· · · ·

Pålidelig rådgivning som leder Effektfuld viden når du forhandler din løn Skræddersyede lederkurser Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 40 36 49 24 NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150 i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20. AU G U S T 2012

Debat Ny viden Af Mikkel Hvid· mhv@frieskoler.com

Byg et sjovt hus til din viden Foto Istock

Det nytter ikke noget at terpe. Hvis du vil lære noget, skal du tjekke det ind på et hukommelseshotel. Et sjovt hotel

mkring 100 år før vor tidsregning udkom ”Rhetorica ad Herennium”, og efter 2100 år regnes den lille bog stadig som standardværket inden for retorik. Retorik – læren om at formidle og overbevise – handlede før Gutenberg om at holde gode taler, og som taler må du kunne huske, hvad du vil sige. Og ifølge de retoriske lærebøger som ”Rhetorica ad Herennium” bygger kunsten at huske på de to principper: synæstesi og stedsans. Synæstesi er samsansning – det fænomen, at et sanseinput aktiverer eller associerer til en anden sans. En varm farve. En blå fornemmelse. En tung smag. De gamle retorikere påstod, at jo flere sanser, der er på spil, når vi skal huske et eller andet, jo lettere er det at gøre det. Derfor råder de os til at koble så mange forskelige sanser på det stof, vi skal huske, som muligt. Det kan vi gøre ved at se tingene for os. Ved at forestille os, hvordan de føles. Ved at indlejre det faktuelle stof i en fortælling. Overraskende og unikke sansninger. Vi husker det sjofle, det usædvanlige, det groteske bedre end det almindelige. Princippet om stedsans handler om, at den menneskelige hjerne er rigtig god til at huske rum og steder, men dårlig til abstrakte størrelser som faktuel viden. Hukommelsesteknik handler derfor om bevidst at aktivere og bruge vores rumlige hukommelse i stedet for vores semantiske hukommelse, når vi skal lære kedeligt fagligt stof. De klassiske retorikere anbefaler, at vi forestiller os en bygning, som vi kender godt (fx vores barndomshjem eller en fantasibygning), og at vi så gemmer vores synæstetiske

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20 . AU G U S T 2 01 2

erindringer i bygningens rum. Og når vi så skal bruge vores viden, vender vi tilbage til bygningen og samler de gemte informationer op. På den måde aktiverer vi vores rumlige og kropslige hukommelse og kombinerer den med de fakta, vi vil gemme. På den måde får vores hukommelse en topografi – og det er sandsynligvis også årsagen til, at et emne hedder topic (sted) på engelsk. Andre end retorikerne opdagede tidligt stedsansens evne til at styrke hukommelse. Indianerne og Australiens aboriginals kendte hemmeligheden, men de brugte landskabet som deres hukommelseshotel. Derfor var det også så fatalt, da de blev jaget væk fra deres jorde. Moderne hjerneforskning bekræfter de gamles praktiske erfaring: Mennesker, som er rigtig gode til at huske, bruger flere dele af hjernen på samme tid, når de lagrer og genkalder ting i langtidshukommelsen. n

Blufærdigheden får 1500-tallets store retoriker, Pietro da Ravenna, til ikke at røbe den afgørende hemmelighed, men til slut giver han efter: »Hvis man gerne vil huske noget hurtigt, skal man anbringe billeder af de smukkeste jomfruer på hukommelsesstedet; hukommelsen bliver på vidunderlig vis opflammet af billeder af kvinder«.

Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Velkommen til nye medlemmer og et nyt skoleår midt i en faglig kamp S

ommeren har i imidlertid ikke politikernes opgave, og medierne været Dansk Arbejdsgiverforening har da også præget af en diskus- meldt soleklart ud, at politikerne skal sion af den danske blande sig uden om de interne forhold på model: Altså den arbejdsmarkedet. særlige model, som Uanset hvad man mener om konflikgør, at arbejdsgivere ten på Vejlegården, så er fagbevægelsen og lønmodtagere sat i verden for netop at påpege urimelige forhandler løn og ansættelsesforhold. ansættelsesforhold med hinanden uden Således står Frie Skolers indblanding fra politikere, Folketing og Lærerforening(FSL) vagt om lærernes regering. løn og ansættelsesvilkår. Vi forhandler Restaurant Vejlegården har været om- overenskomst med Finansministeriet. drejningspunktet, hvor 3F tidligere har Når den er forhandlet på plads, skal den haft overenskomst, fortolkes, vedligeholmen en ny ejer »FSL har 16 des og overholdes. Det har i stedet tegnet konsulenter, som sørger vores konsuoverenskomst med ikke laver andet end lenter for. FSL har 16 Krifa med væsentat hjælpe medlemmer konsulenter, som ikke lige forringelser på på skolerne«. laver andet end at såvel løn- og ansæthjælpe medlemmer på telsesforhold som konsekvens. Dette har skolerne. De er alle eksperter i overensført til en blokade af restauranten, som komstforhold udelukkende på det frie hverken har fået hentet skrald eller kunskoleområde. Det vil sige, at man kan få net reklamere i de lokale blade. Det er klar besked om alt fra løn til barsel og helt legale kampskridt mod forringelser i omsorgsdage ved at bruge vores hjemde ansattes forhold, som er blevet taget i meside eller kontakte os. anvendelse af 3F. Overenskomsten er forhandlet på Ikke desto mindre har de borgerplads af politisk valgte lærere, som alle lige politikere flokkedes om at spise har eller har haft deres daglige gang på stegt flæsk på restauranten og foreslå landets frie skoler. Overenskomsten tager begrænsninger i retten til at påvirke udgangspunkt i den hverdag, som vi arbejdsgivere til at skabe ordentlige kender fra skolerne. arbejdsforhold for de ansatte. Det er Nogle stiller spørgsmålstegn ved,

hvorfor man skal være medlem af fagforening som FSL, hvis man kan få de samme goder ved at være medlem af Det Faglige Hus eller Krifa? Svaret er, at man får ikke de samme goder, og det gør man ikke af flere grunde: - FSL har ekspertisen til at servicere tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, ledere og medlemmer, når det handler om overenskomsten – det kan ingen andre! - FSL er et fagligt fællesskab for underviserne på de frie skoler og kun de frie skoler – det er ingen andre! - FSL er baseret på demokrati og solidaritet, hvor man med sit medlemskab opnår indflydelse på såvel overenskomster, som lokale løn- og arbejdstidsaftaler – det har man ikke i nogen anden forening på vores område. Så til ”gamle” medlemmer af foreningen: Dejligt at se jer igen, og til nye medlemmer: Velkommen til – vi håber I vil bruge og få udbytte af jeres medlemskab. Med ønsket om et dejligt skoleår. n

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

F R I E S KO L E R N R . 1 · 20. AU G U S T 2012

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Naturfag · 3.-9. klasse

Sig’natur – gør det sjovt at lære naturfag! • Bog, it og masser af praktisk arbejde

nYHeD

Sig’natur er et nyt, inspirerende system til natur/teknik. Der er fokus på elevernes egen aktivitet og nysgerrighed. Sig’natur kombinerer bog og it i et dynamisk samspil, og skaber moderne rammer for den naturfaglige undervisning.

(16984 · BureauLIST.dk) FRS1-2012

• Fokus på faglig læsning

Bog, it og masser af praktisk arbejde I elevbogen møder eleverne spændende naturfaglige emner, og på hjemmesiden er der instruktioner til praktiske opgaver, it-baserede opgaver, en digital logbog og meget mere. Sig’natur kombinerer det bedste fra bogen med det bedste fra it. Fokus på faglig læsning Faglig læsning er en integreret del af systemet. Tekster, layout og struktur er bearbejdet i forhold til faglig læsning. Læs mere og prøv Sig’natur Du kan læse meget mere på sig-natur.dk. Her kan du også bestille et gratis prøveabonnement, downloade et særtryk og afprøve det første kapitel.

Sig’natur BeStår aF: • Elevbog • sig-natur.dk • Lærervejledning • Tavlebog. alinea.dk · tlf.: 3369 4666