Frie Skoler 4, 2017

Nr. 4 21. april 2017 24 HVAD

ER EN RIGTIG FAMILIE?

28 KOLD

LUFT MELLEM LEDERE OG FSL

36 MEDLEMMERNE

ER TILFREDSE

Tør du tage springet?

Seks lærere fortæller om at rejse og undervise.

TEMA SIDE 8-19

Rostie eros nosto commy niate erci euismol uptat. Dolor sit adio cortie magna ad minissi euguerat, quat iure dolor

MATEMATIK 0.-10. KLASSE

30 dages

gratis prøvelogin 8. klasse udkommer april

Tid til et nyt matematiksystem?

Udforsk matematikken på nye måder med Gyldendals grundbøger og digitale læremidler. Her får du de bedste redskaber til at udvikle dine elevers matematiske færdigheder, viden og kompetencer.

■

MULTI (0.-8. kl.) kombinerer traditionelle matematikfaglige færdigheder,

■

MATLAB (0.-2. kl.) bygger på en undersøgende og problemorienteret tilgang til

undersøgelser, aktiviteter og brugen af digitale værktøjer. matematikken. Det består af elevbøger samt en webdel med lærervejledning, opgaver, videoklip mm.

■

Gyldendals tre matematikportaler til 0.-10. klasse er fulddækkende og indeholder over 100 forløb med bl.a. videoklip, undersøgelser, bevægelsesaktiviteter og selvrettende opgaver.

A030

Læs mere om alle Gyldendals matematiksystemer på gu.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Indhold

TEMA LÆRERE UDEN GRÆNSER SIDE 8-19 Foto Martin Dam Kristensen

Der kommer flere internationale lærere i FSL. Mød fire af dem i temaet, hvor du også kan møde to danske lærere, der har kombineret lærerjobbet med deres globale eventyrlyst.

DET STORE SPØRGSMÅL

VILDE VALGFAG

6 Hvilken person har verden brug for genopstår?

30 Den gode læring har ingen fast opskrift

Tre meningsdannere giver deres bud på, hvem de tror, at verden godt kunne bruge en gang til.

Når gourmeteleverne på Korinth Efterskole trækker i de hvide kokkeskjorter, kender de kun dagens ingredienser.

Lærer og kok Brian Matzen vil lære dem at tænke stort og dermed turde fejle.

Foto Alex Tran

LØN

30

20 Flere flexjobbere får for lidt i løn FSL-medlem fik over en kvart million, efter at hun blev opsagt på en fri skole.

I alle sine år på skolen havde hun fået for lidt i løn.

REGNBUEFAMILIER

24 Regnbuebørn, donorbørn, delebørn: familien anno 2017 Som lærer kan du være med til at nuancere forestillingen om den ’rigtige’ familie, hvis du tænker det ind i undervisningen.

MEDLEMSUNDERSØGELSE '17

34 FSL-medlemmer belønner foreningens strategiske indsatser Tilfredsheden blandt FSL-medlemmerne er forbedret på alle de områder, som blev prioriteret på baggrund af en medlemsundersøgelse for to år siden.

PÅ SPORET AF LÆREREN

48 Roen er på havet Hver morgen, når Mads Brunse Pedersen vågner, er det første, han gør, at tjekke vejrudsigten. Er der bølger og let fralandsvind, så ved han, at han skal ud at SUP-surfe.

STRID

28 Kold luft mellem lederne og FSL Al politisk samarbejde mellem FSL og Frie Skolers Ledere er blevet afbrudt på ledernes initiativ.

4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING 22 NOTER 36 KURSUSKALENDER

Foto Cathrine Ertmann

37 JOB

48

OFFENTLIG INNOVATION

44 KONSULENTENS BORD / AJOUR

29 Regeringen vil forny den offentlige sektor

46 LÆSERBREV

Et nyt reformudspil kan få indirekte betydning for de frie skoler.

48 PÅ SPORET AF LÆREREN

47 KOLOFON 50 VIDSTE DU...

51 FORENINGEN MENER FORSIDE: MIE FREY DAMGAARD F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2017

3

REDAKTØREN MENER

Fornuft kan gradbøjes

D

et her blad handler i høj grad om mavefornemmelsens sejr over den umiddelbare fornuft.

For hvordan forklarer man ellers, hvad der får en mand til at cykle 11.000 kilometer til Sydamerikas sydspids, eller hvorfor nogen hiver deres komfortable liv op ved rode og flytter fra Danmark til Svalbard, fra Valencia til Sønderborg eller dropper deres velbetalte job efter fem års universitetsuddannelse? Beslutningerne kommer fra et andet sted, end hvor end snusfornuften er placeret.

Godt det samme. I hvert fald gør det

verden lidt sjovere, og forhåbentlig også dette blad. På tværs af både temaet og de øvrige artikler er det næsten som om, at de personer vi har interviewet også har en samtale med hinanden. Mikkel Wejdemann (side 10), som cyklede til Sydamerika, opfordrer sine elever til ikke altid at følge den lige vej. Joachim Skovborg (side 16) har hørt budskabet og droppede først medicinstudiet fordi lærerlivet, naturen og eventyret trak mere. Nu er begge dele kombineret på Svalbard. Lignende længsler havde Mads Brunse Pedersen, som en dag bestemte

Stop dit brok

A

lle kender nok behovet for at få lettet ventilen og brokke sig over nævenyttige forældre eller sløsede kolleger, men der kan være gode grunde til at holde igen med brokkeriet, viser en ny undersøgelse, beskrevet i European Journal of Work and Organizational Psychology. Her viste det sig nemlig, at ”udluftning” ved at brokke sig har flere negative

4

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

sig for ikke længere at ville sidde og skele til uret på sit kontor, han ville ud. Nu er han under åben himmel hver dag som outdoor-lærer og SUP-surfer.

Fælles for alle tre, og også de internationale lærere du møder i temaet, er, at deres planer om et sporskifte blev mødt af en god mængde skepsis fra forældre og den øvrige omverden. De gjorde det alligevel, og de synes, det er det bedste, de har gjort. Så hvad var egentlig mest fornuftigt?

Ulrik Andersen, redaktør

10

sider på den lange bane, end der er positive. Ved at lade en blandet respondentgruppe føre dagbog fandt forskerne frem til, at humøret var højest blandt de deltagere, som holdt deres brokkeri tilbage. Følelsen blev i undersøgelsen sammenlignet med det at tisse i bukserne. Det er rart i starten og føles godt, men hurtigt går det op for en, at det ikke var det værd. DGJ

frie skoler udgør top 10 i CEPOS' seneste opgørelse af undervisningseffekt, som bruges til at måle, hvor meget skolerne løfter eleverne i forhold til deres socioøkonomiske baggrund.

Helsinge Realskole topper årets liste. UAN

Vidt omkring

»Min søn er blevet god til at spille Fifa. Og god til at stirre ind i væggen. God til at vente. I over et år har han siddet til opbevaring. Intet andet. Han vil gerne i skole, men det har kun kunnet lade sig gøre i én af de mange arrester, der har været hans midlertidige bopæl. Når man er dømt efter bandelovgivningen, kan man ikke gå i skole eller arbejde sammen med andre«.

Anne Andresen mener ikke, at fængslerne giver tilstrækkelig mulighed for resocialisering, og at den ny bandepakke gør problemet værre. Hendes egen søn sidder i fængsel. Fra Information.

»Lærerne siger klokkeklart, at de ikke kan bruge testene. Når lærerne siger det, hvorfor lytter vi så ikke? Hvorfor skal min søn sidde og spilde tiden og muligvis allerede i 2. klasse blive udsat for en konkurrence om, hvem der præsterer bedst?« Jeppe Søe vil ikke have, at hans barn bliver testet i skolen. Fra Jyllands-Posten.

»Oplysningstiden havde en idé om, at hvis du gav folk mere information til rådighed, så ville de tage bedre beslutninger. I dag er det den omvendte situation. Nu udvælger folk information mere selektivt, efter hvad de godt kan lide, eller de henholder sig til de kilder, de er enige med. I dag er information gået hen og blevet en byrde.

Jo mere information, jo mere forvirret«.

Professor Vincent F. Hendricks i Berlingske.

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 24. APRIL: Rollespillere, historikere og folk, der godt kan lide at gå med brynje, kan fra i dag få forløst deres indre viking, når det årlige vikingemarked begynder i Ribe. Der er også aktiviteter for både børn og skoler. Informationen er på hjemmesiden.

2. MAJ: Eksamenssæsonen starter, når de første 9. klasser i dag skal op i skriftlig dansk.

5. MAJ: Det er mindre prestigiøst, men til gengæld er det ofte mere spændende og dramatisk end Tour de France.

Giro d’ Italia, de professionelle cykelrytteres tur rundt i Italien, starter i dag.

13. MAJ: Det er storpolitik forklædt i dårlig smag, når der i dag er finale i det internationale melodigrandprix i Kiev i Ukraine.

I skrivende stund er Ruslands rullestolskørende deltager fortsat forment adgang.

17. MAJ: Der er glitter og glamour og excentrikere i overflod, når filmfestivalen i Cannes i dag begynder for halvfjerdsindstyvende gang.

19. MAJ: Motorhovederne elsker det, naboerne hader det, og i år kommer de sikkert til at skændes igen, når racefestivalen, Classic Race Aarhus, afholdes fra i dag og de næste to dage frem.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2017

5

Det store spørgsmål

Af Daniel Grønne Jensen · dgj@frieskoler.dk

Hvilken person har verden brug for genopstår?

ANGELA BRINK, JOURNALIST OG FORFATTER:

»G

rundtvig. Han formåede at samle folk og tale deres sag uden at have falske intentioner.

Samtidig med han havde kant og ikke spekulerede i at være populær, forenede han snarere end at splitte.

Ham kunne vi godt bruge nu, hvor mange politikere spekulerer i et dem og et os. For selvom Grundtvig var stærkt patriotisk, skabte han ikke splid mellem mennesker. Tværtimod ville han se igennem Trump-typernes bluff og sige sandheden, fremfor at manipulere med den. Han var ikke bange for at sige magteliten imod, og han troede på at kvalificere og oplyse menigmand. Mange af dem, der i dag påstår at tale almindelige menneskers sag, står for en politik, der i virkeligheden vil gøre dem livet surt på længere sigt. Det ville Grundtvig gennemskue og sætte ord på.

Han rørte en hel nation dengang og gør det stadig, både i skolesystemet, og når vi synger salmer. Han samlede og skabte fællesskab via dannelse af folket og ikke ved at fifle med facts eller bygge mure«.

HENRIK ELLING, REDAKTØR FOR BLADET HISTORIE

»I

saac Newton. Udover at være en af historiens vigtigste videnskabsmænd, da han bl.a. opdagede tyngdekraften, lagde hans arbejde også fundamentet for oplysningstiden. Teoretikere som Adam Smith og franske oplysningsfilosoffer som La Mettrie og Denis Diderot tager alle afsæt i og har fundet inspiration i Newtons teorier om naturkræfterne. Og netop en ny oplysningstid kunne verden godt have brug for igen. I dag dominerer ”synsninger” mere og mere, og ofte mangler folk rationelle belæg og argumentationer for, hvad de gør, og hvorfor de gør det. Samtidig spiller religion en større og større rolle på en, desværre, negativ

6

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

o

t fo

o

t Fo

l Po

måde. Forhåbentlig kunne Newton være et fyrtårn, der (igen) ændrer verdens tilgang til og syn på eksempelvis politik, økonomi og videnskab.

Og så kunne det bare være spændende at se, hvilke geniale idéer han kunne få med vores moderne teknologi til rådighed«.

STEEN HILDEBRANDT, PROFESSOR EMERITUS PÅ AARHUS UNIVERSITET

»M

ahatma Gandhi. Han var en sand leder, idet han også udlevede de ord, som han prædikede.

Han var ægte og søgte ikke at gøre noget på baggrund af populisme eller magtidealer. Han var ikke alene et politisk og åndeligt forbillede i sit eget hjemland, Indien, men for hele verden. Selv om det ikke er mere end knap 70 år siden, at han døde, så kan verden i dag stadig lære meget af ham og hans filosofi. Han var en mand, der ikke var bange for at kæmpe for det, som han troede på. Men han kæmpede en fredelig kamp gennem åbenhed, venlighed og ydmyghed. Og i en verden hvor krig og ufred hersker, så kunne en mand som Gandhi gøre stor gavn, da alt for meget i dag udspringer af grådighed, egoisme og isolationisme«.

Hvor svært kan det være at læse en tekst?

Svært. Og det vil vi gerne gøre noget ved.

Derfor kan du og dine elever finde hjælpemidler til tekstlæsningen på alle vores læringsportaler – vælg sværhedsgrad, få teksten læst højt, eller skift til en særlig skrifttype for dyslektikere. I kan også finde hjælp til den faglige læsning i vores interaktive læseguides, der støtter eleverne både før, under og efter tekstlæsningen.

Prøv gratis på clioonline.dk

Clio Online Inspirerer til ny viden

LÆRERE UDEN GRÆNSER Af Ulrik Andersen • uan@frieskoler.dk og Daniel Grønne Jensen • dgj@frieskoler.dk

De frie skoler bliver mere internationale I takt med at de internationale skoler vokser i både elev- og lærerantal, bliver de internationale lærere også et øget fokusområde for FSL.

36

lærere fra Indien, Australien, Canada og alverdens steder midtimellem var i slutningen af marts samlet over to dage på Hornstrup Kursuscenter til internationalt seminar. Her fik de faglig inspiration til klasseværelserne, de hørte mere om, hvad Frie Skolers Lærerforening (FSL) laver og kan hjælpe dem med, og så fik de delt en masse erfaringer. Og det var præcis også, hvad der var meningen, fortæller Rikke Friis, som er hovedbestyrelsens kontaktperson for de internationale lærere i FSL: »Det internationale seminar tydeliggør for lærerne, at de ikke er alene, at der er andre med lignende problemer, og at de har mulighed for et fællesskab. Og de udnytter det. Der var en sindssyg god stemning igen i år«, siger Rikke Friis.

Det var anden gang, at FSL holdt internationalt seminar.

Sidste år var der godt 20 deltagere, i år var der 36, og det er da også en medlemsgruppe i hastig vækst.

For i løbet af de seneste to år er FSL’s msedlemsskare på de rent internationale skoler steget med mere end 50 procent.

På skoler med både danske og internationale afdelinger er det vanskeligere at finde et præcist tal, men på syv ud af de ni skoler med internationale afdelinger, som bladet har talt med, har man oplevet en stigning i antallet af både elever og lærere i løbet af de seneste to år.

Og erfaringen er, at der er god brug for FSL på de internationale skoler, ifølge Rikke Friis. De rent internationale skoler har det med hverken at være forankret i dansk friskoletradition eller det danske arbejdsmarked. Det behøver ikke være

8

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

et problem i sig selv, men det har nogle steder vist sig at knibe med helt at have styr på På de følgende sider eksempelvis den kan du møde fire af FSL’s sjette ferieuge, internationale lærere decentral løn og arbejdstid, ifølge Rikke Friis. Det går bedre på skolerne med både danske og internationale afdelinger, men lever de internationale afdelinger ofte en lidt isoleret tilværelse, og det kan give en række andre problemer.

Uanset problemernes karakter er meningen med både det internationale seminar og de øvrige tiltag for de internationale lærere at give dem en følelse af fællesskab, men i høj grad også gøre dem opmærksom på deres rettigheder: »Fra nogle nationaliteter møder vi en indstilling om, at de helst ikke vil sige højt, at de er medlem af en fagforening.

Det prøver vi at lave om på, men også at bevidstgøre dem om, hvad de har ret til. At når deres leder beder dem hoppe, så skal de ikke bare spørge ”hvor højt”, men også gerne spørge ”hvorfor”«, siger Rikke Friis.

ADRIAN ESTEVEZ Fra Galicien, Spanien.

Lærer på Bjørns Internationale Skole i København.

»J

eg kom til Danmark som en del af et EU-udvekslingsprogram. Det var på Kongenshus Efterskole. Men efter tre måneder blev jeg ansat på skolen og trådte ud af programmet, for så kunne jeg have flere timer.

Det var en god tid på efterskolen, jeg var glad for både skoleformen og mine kolleger. Det var også udfordrende, men jeg kan godt lide at blive udfordret.

Jeg havde meget tid for mig selv, og uden en bil var det besværligt at komme rundt, så jeg brugte lang tid alene med min guitar.

Foto Martin Dam

Kristensen

Til sidst blev det hårdt, så jeg besluttede mig for, at jeg gerne ville blive i Danmark, men at jeg ville flytte til København, så jeg søgte job og fik heldigvis et arbejde hurtigt.

Der er kæmpe forskel på at bo i København og på landet i Danmark. København er en levende by. Jeg elsker min cykeltur fra Nørrebro til skolen på Østerbro.

Det er nemt at flytte til Danmark. De fleste snakker godt engelsk, der er sprogskoler og begivenheder for 'expats'. Danskere er også generelt venlige og imødekommende, men det er ikke så let at etablere et dansk

netværk. For I kultiverer jeres venskaber i lang tid. Jeg har vel fire-fem danske venner nu, men de fleste, jeg omgås, er også expats.

Jeg har været her i 17 måneder nu, og jeg har ikke nogle planer om at skulle væk foreløbig. Børnene på skolen holder mig her.

Jeg er glad for blandingen af dansk skoletradition og et britisk curriculum. Som lærer har jeg større frihed både i planlægningen af undervisningen og i min arbejdstid, end jeg havde i Spanien.

En stor del af min glæde ved mit job er, at det er i et

internationalt miljø. Det er helt afgørende for mig. Der er børn fra alle verdensdele og religioner med vidt forskellige perspektiver. Det er ligesom at rejse rundt i verden og møde forskellige kulturer, når jeg er på arbejde.

Jeg er galler, før jeg er spanier. Vi har vores egen kultur og et sprog, der er mindst lige så gammelt som spansk. Indimellem savner jeg selvfølgelig Compostela.

Mine venner og min familie, og den måde, som man går ud på og interagerer med hinanden på. Og så savner jeg selvfølgelig maden. I Galicien er mad religion«. UAN

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2017

9

Mikkel Wejdemann forsøger at finde vej mellem to grænseposter i Andesbjergene mellem Chile og Argentina.

»J

LÆRERE UDEN GRÆNSER

Af Ulrik Andersen • uan@frieskoler.dk Foto Mikkel Wejdemann

eg skriger det nærmest til eleverne: Tag nu ud i verden, hav ikke for travlt med alt det, andre siger, I skal nå i en fart« 11 måneder og 11.000 kilometer tog det Mikkel Wejdemann at cykle fra Aarhus til Sydamerikas sydligste punkt. Og så tog han en båd til Antarktis.

10

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

31

. december, 2015. Mikkel Wejdemann sidder på en vindblæst bakketop i det sydlige Argentina. Han har hevet en god skinke, en ost og en flaske champagne op af cykeltaskerne. Det er jo nytårsaften, så selvom man er alene, kan man godt have det lidt lækkert, mens man sidder og kigger ud på den mørke horisont. Det er første og foreløbig eneste gang, han har været alene på en nytårsaften, så det er oplagt at sende en tanke til både familie og venner.

Også selvom nogle af sidstnævnte ikke nødvendigvis troede, han ville komme så langt.

I hvert fald havde vennerne knap et år tidligere lavet en tipskupon om, hvad der ville gå galt hvornår, når Mikkel Wejdemann begav sig ud på sin cykeltur fra Danmark til Kap Horn, Sydamerikas sydligste punkt. Hvor han ville få stjålet sin cykel (Portugal), hvornår ville han få et meltdown over at være alene (aldrig), og vist også et par spørgsmål, som bedst bliver mellem venner.

11.000 KILOMETER OPLEVELSE Men nu, nytårsaften, var han kun et par uger fra målet, som han satte sig for adskillige år siden, og som han begyndte at pedallere sig hen mod ni måneder tidligere. Med en enkelt præsentabel skjorte og derudover kun det mest nødvendige begav han sig i april 2015 afsted fra Aarhus og cyklede først til Berlin. Dernæst videre gennem Frankrig og Spanien for så at ende i Porto, hvor cykeltyven forårsagede et seks-ugers intermezzo, som Mikkel Wejdemann udnyttede til at lære at surfe. Og så med fly over Atlanten til Buenos Aires, hvorfra cykelturen med visse afstikkere igen gik mod syd.

Omtrentligt en cykelrejse på 11.000 kilomenter, men ruten og kilometerne er selvfølgelig den mindst interessante del af historien. Siddende med skinken, osten og champagnen nytårsaften er det Patagoniens storslåede natur, og især menneskene, han har mødt undervejs, der fylder tankerne.

Portugiserne, der gav ham nøglerne til deres lejlighed efter få

dages bekendtskab, afstikkeren ind i Chile, der endte i en uges wildwater-rafting, og en præst med danske rødder i Argentina, som blot skulle have citronfromage i bytte for husly. Og så selvfølgelig måltiderne. For maden var en central del af turen. »Hold kæft, hvor spiste jeg egentlig meget god mad i løbet af det år«, udbryder Mikkel Wejdemann over en kop kaffe i solen i Risskov på en af årets første forårsdage.

MADEN ÅBNEDE DØREN For maden var en central del af turen. Mikkel Wejdemann er lærer på Risskov Efterskoles gastronomi-linje og var på orlov, mens han cyklede mod syd. Men både mad og læring var med på turen. Oprindeligt var planen, at Mikkel Wejdemann ville sende nyhedsbreve hjem med opskrifter og undervisningsmateriale til interesserede skoler. Men kort før afrejsen fik Coop nys om rejsen og hyrede ham som mad-ambassadør. Derfor optog han hver 14. dag en video, hvor han spiste på markeder, restauranter og lavede mad i private hjem med de lokale. Interessen for mad blev på den måde brugt som en slags kulturel rambuk ind i folks restauranter og hjem »Det er de færreste, som ikke gerne vil fortælle om deres kultur gennem deres mad og traditioner. Det er en fantastisk måde at møde folk på og hurtigt nedbryde barrierer«, siger Mikkel Wejdemann.

CHOKOLADEKAGE ER SVARET PÅ ALT Fra flerstjernede Michelin-restauranter til primitive landkøkkener; der var stort set ikke en form for mad eller madlavning i det globale køkken, Mikkel Wejdemann ikke prøvede. Og på rejsens allersidste del fik han anledning til at overveje, hvad absolut alle mennesker mon kan lide i det mest ekstreme vejrlig. Svaret var chokoladekage, og grunden til, spørgsmålet opstod, var, at efterhånden som han bevægede sig mod syd på cyklen, begyndte Mikkel Wejdemann at tænke, hvorfor stoppe ved Kap Horn, når nu man kunne lade Antarktis være målet?

»Turen bekræftede mig i det, jeg havde håbet på. At uanset hvor jeg kom hen, ville folk være åbne. Også for at dele deres mad. Verden er ikke så farlig, som man kan komme til at tro, hvis man aldrig tager ud i den«, siger Mikkel Wejdemann.

FOREDRAG OG KOGEBOG

Mikkel Wejdemann er ansat i en 70 procents-stilling på Risskov Efterskole. Derudover driver han foredragsvirksomhed og tager ud og laver mad med både firmaer og skoler. Se mere om foredragene på madmikkel.dk. Senere på foråret udgiver han også en kogebog med sin tidligere seminarielærer.

Den hedder Vores hav.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2017

11

Så et par uger efter nytårsaften på den argentinske bakketop sad Mikkel Wejdemann i seks lange dage på et kontor i Ushuaia, en af verdens sydligste byer og rejsens oprindelige mål, og ventede på en afbudsrejse til Antarktis. Til sidst lykkede det, der var plads på en gammel russisk forskningsbåd, og 14 dage til søs og i bivuak blandt pingviner, isflager og tocifrede frostgrader ventede. Og det var i kabyssen på skibet, at chokoladekagen blev bagt.

Herfra var der udsigt til isbjerge og den reneste frost, og Mikkel Wejdemann leder for en gang skyld efter ordene, da han forsøger at beskrive følelsen af at skvulpe rundt ved sydpolen med 11.000 kilometer i benene og uden mobilsignal.

UDFORDRINGER ER KUN MIDLERTIDIGE »Da båden begyndte at sejle mod nord igen, begyndte jeg at græde. Det var der, det gik op for mig, at min vanvittige ide, som var født for mange år siden, var fuldført«, fortæller han.

Og dét uden nogen alvorlige bump på vejen. Jovist, en enkelt gang var han rigeligt sulten i modvind i et par dage og uden kontanter på lommen, da han nåede en by, men med hjælp fra flinke fremmede lykkedes det som alle andre gange at få løst krisen.

»Selvfølgelig var der tidspunkter alene på cyklen, hvor jeg spurgte mig selv, hvad fanden jeg egentlig lavede.

Men så stoppede en bil op, gav mig en kop te og et stykke chokolade, og vi fik en lang snak. Bagefter cyklede jeg med verdens største smil på læben i fem timer. Hvis der var noget, turen lærte mig, så er det, at udfordringer altid kun er midlertidige«.

En anden del af læren er også, at selv eventyr kan blive hverdag, og derfor var det heller ikke så svært at finde tilbage til udgangspunktet som efterskolelærer i udkanten af Aarhus. Fordi det havde været svært at sige farvel til eleverne, var det også godt at komme tilbage og møde nogle nye. Og han forsøger også at påvirke dem til mere end blot at lave den gode mad, han har taget med sig hjem fra rejsen. »Jeg skriger det nærmest til eleverne: tag nu ud i verden, hav ikke for travlt med alt det, andre siger, I skal nå i en fart. For nylig mailede en tidligere elev, som jeg ellers ikke har haft kontakt med. Hun skrev fra Indien, hvor hun rejste rundt på motorcykel. Ideen havde sat sig i hende en del år tidligere, da jeg var hendes lærer og fortalte om en lignende tur, jeg havde været på. Den slags gør mig virkelig glad. Så giver det mening, det hele«.

I sidespejlet er Mount Fitz Roy i Argentina, hvor Mikkel Wejdemann trekkede og fejrede jul. Nedenfor gør han sig klar til en nat på Antarktis.

»Turen bekræftede mig i det, jeg havde håbet på. At uanset hvor jeg kom hen ville folk være åbne. Også for at dele deres mad. Verden er ikke så farlig, som man kan komme til at tro, hvis man aldrig tager ud i den«, siger Mikkel Wejdemann.

12

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

SE MERE PÅ GOCOOK

Opskrifterne og filmene, som Mikkel Wejdemann lavede på sin rejse til Sydamerika, blev sendt ud via skoletjenesten.dk og kan stadig findes på Youtube, hvis man søger på ”Mikkel til verdens ende”. Opskrifterne er også alle tilgængelige i Coops mad-app, GoCook.

MOTOKO UDA JØRGENSEN Født og opvokset i Kyoto, Japan.

Lærer på Aarhus Academy.

»I

Danmark er himmelen større end i Japan. Det lyder mærkeligt, men det er rigtigt. Jeg kan ikke helt forklare hvordan. Måske er en del af forklaringen, at alle bygninger er så lave her.

Når vi er i Japan på ferie, lader jeg min søn gå i en japansk skole. Han er otte år, og ligesom andre danske otteårige er han langt efter niveauet i Japan. Japanske børn arbejder meget hårdere end i Danmark, hvor eleverne nærmest bare får lov at gøre, hvad de vil.

Alligevel ender danske børn Foto Martin Dam

Kristensen

med at være lige så dygtige, når de går ud af skolen.

Det er et mysterium for mig, hvordan det sker.

I det hele taget er der kæmpe forskel på den barndom, jeg havde, og så min søns barndom. Han er så meget gladere, end jeg var.

Min skolegang var ligesom at være i militæret. En del af mig er næsten misundelig på ham. Og en del af mig synes, at han er for forkælet, ligesom alle andre danske børn. Jeg er spændt på, hvad for en type han bliver som voksen.

Jeg kom første gang til

Danmark for at undervise i japansk på Aarhus Universitet. Det var der, jeg mødte min mand.

Danmark og Japans kultur er forskellig på så mange måder. I Danmark er man mere fokuseret på sin familie, i Japan arbejder man mere. Ære og ikke at tabe ansigt betyder så meget i Japan. Drikkekulturen i Danmark er noget af det, jeg har haft sværest ved at forstå og vænne mig til.

I drikker øl, som om det var vand. Hvis ikke man drikker, kan det være svært at blive en del af fællesskabet.

Jeg læste samfundsfag på Aalborg Universitet i to år, men det var svært at finde et job bagefter. På et tidspunkt begyndte jeg at privatundervise japanske børn i Aarhus, og da Mitsubishi kom til Aarhus, kom der flere japanske børn. Det var min vej ind i at undervise.

Jeg i gang med mit tredje år som lærer på skolen. Det har været en stor udfordring de første år, fordi kulturen er så forskellig. Men jeg føler, at jeg er ved at få styr på det, og jeg har fået mere tro på mig selv som lærer«. UAN

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2017

13

OSCAR MANERO CATAL Født i Spanien, nu lærer på Sønderborg International School, hvor han blandt andet underviser i tysk.

»D

a jeg var teenager, boede jeg i en periode i en landsby i nærheden af Flensborg og tænkte, at her ville jeg aldrig bo igen. At jeg kun ville bo i store byer. Det har jeg gjort i Valencia, Bremen og Madrid, men nu er jeg tilbage.

Min partner og jeg følte, at det var tid til at starte en ny

14

fase i livet. Og så søgte vi ud.

Og endte mere eller mindre tilfældigt i Sønderborg. Det har jeg ikke fortrudt, heller ikke selvom jeg kæmper med sproget.

Jeg var også med på det internationale seminar sidste år, og det var en kæmpe øjenåbner at møde andre lærere, som har de samme daglige udfordringer og kam-

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

pe, som jeg selv. Jeg føler mig langt mindre alene efter at have været her. Programmet er spændende, men det er erfaringsudvekslingerne med lærere fra andre skoler, som virkelig giver mig noget.

Både i forhold til lærerarbejdet og i forhold til at dele oplevelsen af at være flyttet til Danmark.

Før jeg kom til Sønder-

borg, havde jeg aldrig prøvet at undervise i en klasse med børn med 18 vidt forskellige baggrunde. I tyskundervisningen skal jeg på samme tid rumme børn, der har tysk som modersmål, og børn fra Singapore, som snakker mandarin. Det er en kæmpe udfordring. Men det gør det også endnu mere berigende, når det lykkes«. UAN

Foto Martin Dam Kristensen

Nyt Byg en digital lågekalender med fakta og fotos

Guld, gribbe og gudemasker i Burkina Faso 1.-4. KLASSE - NATUR/TEKNOLOGI, DANSK OG TVÆRFAGLIGT: Kom tæt på et helt anderledes børneliv med skole, vild natur og ånder. Mød børnene i guldminen og lær om de smarte gribbe, de hellige krokodiller og hverdagen i storbyen, på landet og ved floden.

• Nyt i år: Byg Børnenes Egen U-landskalender – et

• 4 skalérbare forløb, der er lige til at gå til.

engagerende forløb med et nemt og skræddersyet

• Mange film, bl.a. med Sebastian Klein fra DR.

web-værktøj. Eleverne disponerer og formidler

• Website og iPad-app med fakta + elevproduktion.

deres viden i en flot, digital lågekalender, som

• Lærer-web med alle materialer og opgaveark med

sendes til en målgruppe - f.eks. forældrene.

• Trykt elevbog: ”Guldets forbandelse” af Lise

målpar, læringsmål og tegn på læring.

• 50 foredrag med Oxfam Ibis - ved lodtrækning.

Bidstrup - også med fakta og lokale fabler.

• Spændende fortællinger, høj faglighed og masser af sjove opgaver: Eleverne researcher og formidler.

De læser og reflekterer. De eksperimenterer

Burkina Faso

LÆRERVEJLEDNING TIL “GULDETS FORBANDELSE”

og bevæger sig.

Bestil nu - lav pris inden 1. juli

Komplet klassesæt

249,-

30 elevbøger, 2 lærerbøger, omfattende web-materiale

u-landskalender.dk Lærerne sagde i 2016: ”Fremragende og vedkommende materiale” • ”Nemt at gå til” • ”Perfekt til et tema på tværs af årgange” • ” Superflot, indbydende og fængende” • ”Eleverne er helt optaget af både film, billeder og at lave fotohistorier” • ”Det er bare et SUPERB materiale, som jeg anbefaler til ALLE!”

LISE BIDSTRUP

GULDETS FORBANDELSE

LÆRERE UDEN GRÆNSER Af Ulrik Andersen • uan@frieskoler.dk Foto Joachim Skovborg

På Svalbard bærer gårdvagten riffel I januar skiftede Joachim Skovborg sit faste job på Efterskolen Flyvesandet på Fyn ud med et helt nyt liv som lærer på Svalbard, den lille norske ø langt nord for polarcirklen.

16

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

F

ra stuen i Joachim Skovborgs hytte på Svalbard er der en storslået udsigt over mod et sneklædt plateauformet fjeld. De første par måneder af hans og kæresten Nannas nye tilværelse på Svalbard, så de det bare aldrig. For på alle tider af døgnet stirrede de ud i et altomsluttende mørke. »Først var det spændende, så vænnede man sig til det, så blev det udfordrende, og så blev det lyst, fortæller Joachim Skovborg.

Det var den 8. marts, at 2017's første solstråler ramte ned i dalen, hvor hovedbyen på Svalbard, Longyearbyen, ligger. Da solen stod op over fjeldet, blev der sunget Here comes the sun, der var hundeslædeløb, åbning af fangsthytter, fest og børn med sole på kinderne. Joachim Skovborg var forbløffet over, hvor meget gensynet med solen påvirkede ham, ikke mindst da han, en uges tid før solen kom ned i dalen, fik et tidligt glimt af lyset. »I slutningen af februar vandrede Nanna og jeg op på et fjeld, der hedder Troldsteinen, hvorfra man kan se helt ud i horisonten. Det er svært helt at beskrive følelsen af at gå de sidste halvtreds meter opad mod mere og mere lys og så til sidst se den lysende klat i horisonten. Det var så fantastisk, en følelse af glæde i hele kroppen. Jeg har aldrig oplevet at blive så glad over en naturlig ting før«, fortæller Joachim Skovborg.

LÆNGSEL EFTER NATUREN Livet på Svalbard er realiseringen af en drøm og en længsel efter at opholde sig i den ekstreme og storslåede natur, som man finder længst mod nord. Joachim Skovborg flyttede ved årsskiftet og er på orlov fra sit job som lærer på Efterskolen Flyvesandet.

Men det er i høj grad hans tid som lærer på skolen, der er årsag til, at han nu bor på et af klodens nordligst bebyggede områder.

JOACHIM SKOVBORG OM: KLIMAET »Her i vinter er temperaturen skiftet fra minus 25 til plus tre grader på få dage. Det er mærkbart for de lokale, at der sker noget med klimaet. Det øger også risikoen for laviner, for sneen påvirkes af de voldsomme temperaturskift. Få dage efter vi var kommet, vandrede en isbjørn også ind i byen med to unger. De bør være ude på isen og ikke inde på land, men når fjordene ikke fryser til, som de plejer, så mangler bjørnene jagtområder, og de bliver tiltrukket af byens lugte. Konsekvenserne af global opvarmning bliver meget virkelige, når man er her«.

AT BO I LONGYEARBYEN »Der er én dagligvarebutik, men generelt kan man få det, man har brug for. Også

Efter et vikariat på Flyvesandet i slutningen af sit lærerstudie blev han fastansat på naturefterskolen, som dyrker friluftslivet med jagt og fiskeri. Joachim Skovborg har fisket hele livet og blev i første omgang ansat som lærer i fiskeri, men efterhånden fik han også smag for jagt og andre former for friluftsliv. Hans forkærlighed for naturen blev til en fulddyrket passion. »Jeg var så heldig at falde i gryden på Flyvesandet og at have en forstander, som skubbede på og fik mig til at uddanne mig inden for friluftsliv.

EN IDE TAGER FORM Naturlivet på efterskolen, egne ture til Norge og begejstrede kollegers fortællinger om Grønland betød, at en ide om at flytte til det fjerne nord begyndte at forme sig. Og sidste efteråret kom chancen så. Joachim Skovborgs kæreste fik et semesters udveksling på Universitetet i Svalbard, og så var anledningen der til at gøre noget ved tankerne.

Kort efter nytår rejste de afsted. Han uden et job på hånden, og de første uger erhvervede han sig som guide på hundeslæde. Men snart fik han job som speciallærer for to elever på den lokale skole i Longyearbyen.

Dem underviser han på fuld tid i et job, der også indebærer gårdvagter med riffel over skulderen, hvis en isbjørn skulle kigge forbi. Når han har fri, udnytter han de nye omgivelser. »Vi tager ud stort set alle weekender. I ishuler, på gletchere og med scooter til fangsthytter. Alt er fuldstændig uspoleret og rent«, siger Joachim Skovborg.

GODE FORHOLD OG LAVINEFARE Lærerjobbet er han også glad for. Der er gode ressourcer til

frysepizzaer. Det er et øsamfund, og på flere måder minder det om livet på en efterskole, hvor man dårligt kan gå nogle steder uden at møde nogen, man kender«.

DE LYSE NÆTTER OG MØRKE VINTRE »Mørket er ikke for alle, siger man heroppe, og det er nok rigtigt. Jeg oplevede selv, at afstanden, fra at synes alt var fantastisk til virkelig intenst at savne solen, blev meget kort.

Det skal man lære at håndtere. Nu (i starten af april, red.) bliver det lyst ved fire-fem tiden, og solen er oppe til midnat. Der er et helt særligt blåt lys, lige før den går ned. Og man kan se den ligge lige under horisonten hele natten. Det gør én mindre afhængig af en normal rytme. Vi kan sagtens tage ud at hike om aftenen nu, hvis vi har lyst«.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2017

17

specialundervisningen, og modsat de historier, han ofte har hørt fra lærervenner på danske skoler, så behøver han ikke gå på pædagogiske kompromiser. Der er tid og penge til, at han kan lave den undervisning, han finder bedst. Og ofte hænger den selvfølgelig også sammen med den omkringliggende natur og også de udfordringer, den giver.

For et par måneder siden blev byen ramt af en lavine, og 93 huse blev ubeboelige. På en ø med en i forvejen stærkt presset boligsituation er det kritisk, og med den ene af sine elever laver han nu et tværfagligt projekt med ideer til lokalstyret om, hvordan boligkrisen kan løses.

Men lavinen har heller ikke kun professionel interesse for Joachim Skovborg. Han selv og kæresten Nanna blev evakueret nogle nætter, og de 93 huse, der blev ramt af lavinen, fungerer nu som lavineværn for husene i næste række, som Joachim Skovborg bor i.

Det er en reminder om, at naturen ikke kun er betagende, men også farlig. Det har krævet tilvænning, at hver eneste gang man skal ud af byen, så skal der riffel, satelittelefon, nødblus og lavinesender i rygsækken. For vejret kan skifte

som et knips med fingrene, og der er flere isbjørne, end der mennesker. I sine første uger som slædehundeguide var Joachim Skovborg på ture i buldrende mørke i områder, hvor der for nylig var set isbjørne. Kørende i mørket med gæster på slæden var det nemt nok at se fornuften i at have isbjørnebeskyttelse med sig. Men man skal også være beredt på de tidspunkter, hvor faren er mindre oplagt. »Det er i det øjeblik, man bilder sig ind, at man har vænnet sig til omgivelserne og ikke behøver være så forsigtig, at det går galt. Lige pludselig sker det«.

Men den underliggende fare er også noget af det, han så godt kan lide. At alting ligesom er lidt forstørret i det ekstreme klima. At det er naturen, der bestemmer.»Danmark er et fantastisk land, og jeg skal ikke være andet end dansk.

Men vi har også et samfund, hvor tingene meget sjældent går galt. Det skal ikke lyde som et gruk af Piet Hein, men jeg tror, at følelsen af, at det rent faktisk godt kan gå galt, får en til at værdsætte livet mere. I Danmark går det hele nok. Her går det sgu ikke nok. Man er nødt til at være klar«.

Regel nummer et på Svalbard er, at man aldrig efterlader andre. »Hvis man er ude på snescooter og bare stopper for at tage et billede, så kan man være helt sikker på, at hvis der kommer nogen forbi, så stopper de op og tjekker, om man er okay«, fortæller Joachim Skovborg

TØR DU TAGE SPRINGET? Få tilskud til kurser og rejser i udlandet fra O. Siesbyes legat.

Læs om ansøgning på fsl.dk/legat.

Sidste frist er den 15. maj 2017.

18

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

,

FAITH FREEDA KUMARASWAMY Billedkunstlærer på Aarhus Academy, hvor hun også underviser nytilkomne børn i dansk.

Født og opvokset på Sri Lanka.

»D

a jeg kom til Sandholmlejren i 1986, havde jeg en baby. Jeg læste, sang og lavede rim og remser med hende. Det var der andre, der lagde mærke til, for en dag kom der nogle og spurgte, om jeg også ville læse med deres børn og lære dem sange og remser. Og så kom flere til. I løbet af nogle uger lavede jeg aktiviteter og undervisning med flere og flere børn.

Efter Sandholmlejren kom vi til en anden lejr i Kongelunden. Der lavede jeg en skole i lejren under et stort træ, hvor eleverne Foto Martin Dam

Kristensen

kom hver dag ved 10-tiden.

Bagefter kom jeg til i en lejr i Fjerritslev, hvor jeg fik et værelse at undervise i, og min rolle som lærer og tolk udviklede sig.

Senere flyttede vi til Hobro, hvor jeg kom i sprogskole, og jeg fik job som en slags lærerassistent på en lokal skole. De var tilfredse med mig, så jeg blev ret hurtigt ansat, og jeg blev også støttelærer og modersmålslærer for børn fra Sri Lanka. Men vi var ikke altid helt enige om, hvad integration var. For mig er det, at begge parter lærer af hinanden, ikke kun at den ene part skal tilpasse

sig. Jeg lavede hold med elever der var fifty-fifty fordelt mellem danske børn og udenlandske børn med en masse dans og sjov og fejring af de forskellige kulturer.

Da jeg så jobopslaget til en international skole i Aarhus, lyste jeg helt op inden i. Heldigvis fik jeg det.

Jeg underviser mest i billedkunst. Det fag indeholder alt, for gennem kunsten kan man tale til folk på tværs af sprog.

Derfor fungerer det også som en slags terapi for de børn, der lige er kommet til Danmark og ikke snakker dansk endnu. For

billedkunsten giver dem et sprog.

Jeg vil være lærer hele livet. Jeg er 56 år nu, og nogle gange spørger folk mig, hvad jeg vil lave, når jeg kommer på pension.

Det får mig til at tænke på, at der nogle gange sidder nogle børn på et tag i nærheden af, hvor jeg bor, og ikke rigtig laver noget.

Jeg kunne godt tænke mig at tage fat i den slags børn og lære dem engelsk og om kunst. Jeg er god til at finde børn, der føler sig ubrugelige, eller som har givet op, og få noget liv og tro ind i dem. Jeg ser potentiale i alle børn«. UAN

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2017

19

tion stra

e ran eT

Gitt

Illu

LØN Af Ulrik Andersen • uan@frieskoler.dk

Flere fleksjobbere får for lidt i løn FSL-medlem fik over en kvart million, efter at hun blev opsagt på en fri skole. I alle sine år på skolen havde hun fået for lidt i løn.

Får du nok i løn?

FSL har behandlet flere sager, hvor flexjobbere har fået for lidt i løn og efterfølgende har fået udbetalt et stort lønefterslæb. Det drejer sig især om flexjobbere ansat i den ”gamle” ordning, som var i effekt indtil 2013. Er du flexjobber og i tvivl om, hvorvidt du får den rigtige løn, så tøv ikke med at kontakte FSL.

20

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

F

lere end 300.000 kroner. Det var beløbet, som Iben Torp* en dag i december fandt ud af var på vej til hendes bankkonto. At sige hun var overrasket er en underdrivelse. »Kristina (FSL’s konsulent) havde ikke villet sige præcis, hvor meget hun troede, jeg kunne få. Men blot nævnt, at jeg kunne ramme topskatten. Det havde jeg tænkt, lød mærkeligt, men ellers ikke overvejet det nærmere, for jeg havde slet ikke forestillet mig, at det drejede sig om så mange penge. Det var helt vildt.

Vi havde en festdag«, fortæller Iben Torp.

Pengene burde imidlertid hele tiden have været hendes. For grunden til, at FSL forhandlede pengene hjem til hende, var, at hun i en årrække havde fået for lidt i løn på den skole, hvor hun var ansat som lærer i et flex-job.

Sidste sommer blev Iben Torp imidlertid opsagt på skolen, men da der var nogle uenigheder om opsigelsen, blev FSL bragt ind i sagen for at forhandle vilkårene for hendes stop på skolen. Og i den forbindelse fik FSL’s juridiske konsulent samtidig en opfattelse af, at Iben Torps havde fået for lidt i løn. Derfor blev der i den aftale, som FSL lavede med skolen om Iben Torps opsigelse, taget forbehold for, at der kunne rejses et lønkrav. Og som sagt så gjort.

Det viste sig nemlig, at Iben Torp under hele sin ansættelse havde været ansat på løntrin 1 til trods for, at hun havde 11 års anciennitet, da hun startede i jobbet. Og hun blev heller ikke rykket op i løn undervejs. Derfor havde hun et stort lønefterslæb, og de godt 300.000 kroner var det beløb, hun havde til gode, og som hun nu har fået udbetalt.

Iben Torp lægger ikke skjul på, at hele hendes ansættelsesforløb har været vanskeligt, og hendes arbejdsmæssige fremtid er uklar. Hun lider af angst og er i tvivl om, hvorvidt hun kommer til at kunne arbejde igen. Den slags problemer kan penge ikke løse, men ikke desto mindre har de fjernet nogle bekymringer fra en i forvejen svær tid. Og i den forbindelse hjalp det også, at hun følte sig mere end tryg ved den sagsbehandling, hun fik af FSL’s juridiske konsulent, Kristina Dalgaard-Juul. »Hun har været helt eminent. Hun skånede mig for alt det, jeg ikke behøvede forholde mig til, og gjorde et indviklet system overskueligt, når der var noget jeg havde brug for at vide. Jeg kan ikke rose hende nok«, siger Iben Torp. *Iben Torp er ikke FSL-medlemmets rigtige navn, men det er redaktionen bekendt.

Annonce

Et forsikringsfællesskab for dig, der ved, at det store frikvarter først begynder sidst i juni.

Lærerstandens Brandforsikring er et forsikringsfællesskab for udvalgte faggrupper, blandt andre lærere. Vi er ejet af vores medlemmer med alle de fordele, der følger med. Som medlem får du del i overskuddet, når det ikke lige bruges til at sænke priserne eller forbedre dine forsikringer. Og er uheldet ude, er det selvfølgelig os, du ringer til. Men det er i virkelig­ heden dine kolleger, som kommer dig til undsætning. Meningen er nemlig, at vi dækker ind for hinanden og ikke bare deles om overskuddet, men også om risikoen og regningen. Hvis du kan se meningen, så se, hvordan du bliver medlem.

Gå ind på lb.dk/blivmedlem eller ring til os på 33 95 76 80.

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR­nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

Lærerstandens Brandforsikring - Frie Skoler april 2017.indd 1

31-03-2017 13:27:48

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2017

21

Noter

Den 26. april åbner tilmeldingen til årets sommerhøjskole. Alle pensionistmedlemmer får en invitation.

Arkivfoto

Sommerhøjskole for pensionister

S

om pensionistmedlem er du inviteret på sommerhøjskole i uge 32, som traditionen tro foregår på Hornstrup Kursuscenter.

Ugen er delt ind i to kurser, så man enten er på kursus fra mandag til onsdag eller onsdag til fredag.

Programmet for begge hold byder

på foredrag, heldagsudflugt, samt tid til hyggeligt samvær og god Hornstrupmad.

Foredragsholderne er Anja Lovén, stifter af "Din Nødhjælp", der fortæller om sit arbejde for heksebørnene i Nigeria, og skuespiller og entertainer Farshad Kholghi. Udflugten går til Koldinghus og Jelling.

Om onsdagen, når de to hold overlapper hinanden, vil årsmødet blive afholdt.

Her vil FSL’s næstformand, Monica Lendal Jørgensen, deltage.

Invitationen vil blive sendt pr. mail onsdag 26. april. Tilmelding skal være sekretariatet i hænde senest onsdag den 24. maj. DGJ

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 22

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

Annonce

®

Med NKI i spidsen for jeres nye mul sportsbane-projekt sikres en op mal projektstyring fra A- l-Z. Vi kan stå for den fulde entreprise og har et bredt netværk af pålidelige samarbejdspartnere l både bundopbygning, drænløsning, bander, lys, mål/net mv. Vi har mere end 17 års erfaring med anlæg af kunstgræsbaner og et utal af mul sportsanlæg landet over .

Følgende skoler har vi bl.a. ha� fornøjelsen af at anlægge baner hos:

· · · · · ·

S ge Friskole Tornbjerg Gymnasium Spurvelundsskolen Kerteminde Byskole Nyborg Friskole Og mange andre

For NKI ophører et samarbejde ikke med at banen er anlagt.

Vi indgår gerne i en a�ale om e�erfølgende vedligehold, således at de spillemæssige egenskaber er op mal i hele anlæggets leve d.

Rig gt vedligehold forlænger din investerings leve d.

Vi indgår også gerne a�aler om vedligehold af baner der ikke er anlagt af os.

Vi vægter afpasningen af jeres behov, holdt op mod kvalitet, de miljømæssige aspekter og ikke mindst opfølgning, ekstremt højt, hvilket meget tydeligt fremgår af vores referencer. Besøg meget gerne vores hjemmeside www.kunstgræs.dk og læs udtalelser på referencesiden.

NY MULTIBANE FACILITETEN DER GØR EN FORSKEL

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2017

23

REGNBUEFAMILIER Tekst Berit Jarmin · redaktionen@frieskoler.dk Illustration Gitte Thrane

Regnbuebørn donorbørn delebørn FAMILIEN ANNO 2017 24

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

FORLAGSDIREKTØREN:

I Danmark vokser 45 procent af alle børn op uden for en kernefamilie, men alligevel er den referencerammen overalt i samfundet. Som lærer kan du være med til at nuancere forestillingen om den ’rigtige’ familie, hvis du tænker det ind i din undervisning.

N

år Mathilde på seks år skal starte i skole til sommer, vil hun være ét af de børn, som ikke passer ind i den gængse fortælling om familien. Hendes mor fik hende alene med en anonym sæddonor. Senere blev moderen kæreste med en anden kvinde.

Hendes nye klassekammerater kan ikke rigtig forstå det.

De stiller en masse spørgsmål, der får Mathilde til føle sig mærkelig og anderledes.

Scenariet er tænkt, men det er ikke desto mindre realiteten for de børn, der vokser op uden for kernefamilien. Samfundet har ikke fulgt med i den udvikling, der er sket i familieformer, når talen falder på familien. Hverken når det gælder familier, hvor de voksne er af samme køn, eller når det handler om enlige forsørgere.

KERNEFAMILIEN ER GRUNDMODELLEN Man kan undre sig over, at det forholder sig sådan, når skilsmisser har været støt stigende igennem de sidste mange år, at det i mere end 27 år har været muligt for to af samme køn at leve lovformeligt sammen, og at enlige kvinder har kunnet blive kunstigt befrugtet i næsten 20 år. Per Schultz Jørgensen, professor og psykolog, mener, at det er, fordi kernefamilien er en forudsætning for sammenhæng i et samfund. »Den moderne familie har to vigtige opgaver eller funktioner: At de voksne støtter hinanden og reproduktion af børn – altså fødsler. Og den traditionelle kernefamilie er en model,

Vi prøver at være i takt med samfundet Gør I noget for at portrættere andre familieformer end den traditionelle kernefamilie i jeres undervisningsmateriale?

CLIFF HANSEN, FORLAGSDIREKTØR, ALINEA: »Vi følger det almindelige rytmeslag i samfundet og er opmærksomme på, at det ikke er samfundet anno 1975, vi præsenterer. Vi er f.eks. opmærksomme på ikke kun at have billeder af etniske danske børn med i vores undervisningsmateriale. Jeg kan ikke lige på stående fod nævne eksempler på læremidler, hvor forskellige familieformer indgår, men det tænker jeg da, de gør. På forlaget taler vi løbende om vigtigheden af at afspejle samfundet, som det ser ud i dag. Men det er også vigtig, at eksempler understøtter fagligheden. Hvis der i en regneopgave f.eks. bliver talt om to mødre i stedet for en mor og far, kan det for nogen tage fokus væk fra det, som det egentlig handler om. Det er altid en afvejning i den konkrete situation«.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2017

25

Taler I med eleverne om forskellige familieformer?

LISBETH QUORTRUP, SKOLELEDER, N. KOCHS SKOLE, AARHUS

der på mange måder bedst løser de to grundopgaver. Derfor er den også for mange drømmen og der, hvor de starter«, siger Per Schultz Jørgensen, og fortsætter: »Men vi lever også i et stærkt individualistisk samfund, hvor friheden, uafhængigheden og karrieren spiller en stor rolle. Derfor vælger mange familien fra. Man skal ikke moralisere over familietyperne, men må heller ikke overse, at eneforsørgerne er en familietype, der ofte er presset økonomisk og socialt«, siger han.

HVEM VIL IKKE GERNE VÆRE ALMINDELIG? At kernefamilien bliver iscenesat som det rigtige og almindelige, betyder noget for de mange børn, der hverken har indflydelse på, hvordan de blev til, eller hvordan forældrene har valgt at leve. Jeppe Hald, antropolog og projektleder i Sex & Samfund mener, at det er en bred samfundsmæssig opgave at formidle de forskellige familieformer. »Det er medierne, det er lærerne og alle de andre, der er med til at præge os, der har ansvaret. Skolen er et godt sted at starte. Lærerne kan både tænke de forskellige familieformer ind tematisk, men også være opmærksomme på at bruge dem som referenceramme. I Sex & Samfund kan vi ikke få armene ned, når TV-avisen f.eks. besøger en familie, hvor forældre af samme køn snakker om deres el-forbrug, og man slet ikke forholder sig til, at de er homoseksuelle. Det er der, vi skal hen over hele linjen, hvis det for alvor skal gøre en forskel«, siger Jeppe Hald og påpeger, at Sex & Samfund har undervisningsmateriale om familieformer til alle klassetrin.

Per Schultz Jørgensen mener også, at skolen kan gøre en forskel ved f.eks., at henvende sig både til bopælsforældre og samværsforældre, når de skal informere om noget og ikke altid gå ud fra en model, der understreger ’mor og far’-tænkningen. »Skolen kan hjælpe ved at sætte ord på vores store diversitet på familieområdet, både når der er tale om forældre af samme køn, og når et barn oplever, at forældrene går fra hinanden«, siger han.

26

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

»Vi er en byskole med højt til loftet og stor tolerance og rummelighed.

Vi har både børn af homoseksuelle mænd og kvinder her. Vi har ikke italesat blandt lærerne, at det er noget, vi som sådan skal gennemgå i undervisningen, men jeg føler mig da overbevist om, at lærerne i de klasser, hvor der er regnbuebørn, taler med eleverne om det. Omvendt har vi heller ikke snakket om, at vi skal prædike far-mor-og-børn. Vi gør meget for, at alle eleverne trives. Vi har for eksempel etableret grupper for dem, som bliver ramt af skilsmisse. Vi møder alle forældrene på lige fod. Jeg tror, at hvis vi gjorde et stort nummer ud af, at en elev f.eks. har lesbiske mødre, ville det først virke stigmatiserende«.

ANNE ALON, SKOLELEDER, LØRSLEV FRISKOLE, HJØRRING. »Det er ikke meget, vi snakker om de forskellige familieformer, for det er ikke noget, der fylder i hverdagen hos vore elever. Vi har ikke rigtig de forskelligheder. Der indgår en del om skilsmisse i den litteratur, vi læser, og så gør vi meget ud af at have en tæt dialog med både forældre og elever og f.eks. spørge ind til skilsmissebørnenes liv, om de skal være hos mor eller far i weekenden og den slags. Vi har nogle små klasser her, og det betyder, at lærere og elever er meget fortrolige, og eleverne er fortrolige med hinanden«.

Annoncer

Scandinavian Congress Center Aarhus 26. - 27. april 2017

KOM GRATIS IND Registrér dig på skolemessen.dk inden 4. april og deltag i konkurrencen om hotelophold.

7795 - jyst

Følg os Faceboopå og Twitt k er

ET HELT NYT DANSKSYSTEM TIL INDSKOLINGEN LÆSEFIDUSEN er bygget op omkring danskfagets kompetenceområder: læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Eleverne skal lytte, tale, læse, skrive, opbygge viden om og erfaringer med det danske sprog i både fiktions- og faktatekster.

Nyhed 17 maj 20

Hold dig orienteret og følg os på facebook.com/dansklf Instagram – Dansklaererforeningen

Bedst til dansk Læs mere på dansklf.dk/shop

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2017

27

STRID Tekst Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Illustration Christina Ann Sydow / Frie Skoler

Kold luft mellem lederne og FSL Al politisk samarbejde mellem FSL og Frie Skolers Ledere er blevet afbrudt på ledernes initiativ.

D

en mestendels lykkelige skilsmisse mellem Frie Skolers Lærerforening (FSL) og Frie Skolers Ledere er en saga blot. Først skiltes de som venner, men nu er de to foreninger end ikke på talefod.

Det er konsekvensen af et nyhedsbrev, som Frie Skolers Ledere sendte ud den 20. marts. Her gør lederne det klart, at de afbryder det politiske samarbejde med FSL. Formand for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen, udtaler blandt andet i mailen: »Siden løsrivelsen fra FSL har den politiske del af samarbejdet ikke fungeret optimalt, og på det seneste har vi oplevet handlinger/initiativer, der decideret vanskeliggør vores arbejde i det fagpolitiske system. Vores tilgang har siden løsrivelsen været, at FSL skal tage sig af lærernes overenskomster, og vi tager os af ledernes. Dette skal respekteres af både FSL og os, men bliver det beklageligvis ikke af FSL«, siger Rud Nielsen.

FSL-formand Uffe Rostrup har mere end svært ved at forstå ledernes udmelding. Som han oplever forløbet, er der én konkret politisk uenighed mellem de to foreninger, som man er blevet enige om at få løst i al diskretion med Lærerens Centralorganisations mellemkomst. På den baggrund stiller Uffe Rostrup sig uforstående over for ledernes udmelding. »Det er irriterende, og jeg synes også, det er lidt tåbeligt.

Vi løste langt sværere ting under skilsmissen mellem foreningerne, men der er desværre sket det, som jeg frygtede, ville ske: At der er kommet et større gab mellem lederforeningen og lærerforeningen. Jeg håber ikke, at det smitter til skolerne, men det er tydeligt, at det sker i organisationssammenhæng«.

Fordi der var enighed om at få Lærernes Centralorganisation til at håndtere den politiske uenighed, der er om et overenskomstspørgsmål, ønsker han ikke at uddybe nærmere.

28

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

Men Uffe Rostrup forstår ikke, hvorfor lederne har afbrudt samarbejdet, når man var enige om at overgive sagen til Lærernes Centralorganisation. Ifølge FSL-formandens udlægning har han ikke kunnet få anden end ovenstående begrundelse for, hvorfor lederne har afbrudt samarbejdet. »Rud (Nielsen red.) har meldt ud, at han ikke vil gå nærmere ind i en begrundelse, fordi han ikke vil grave grøfterne dybere, end de allerede er. Det forstår jeg ikke. At afbryde samarbejdet er jo det stærkeste våben, man kan trække frem, og så kan grøften næsten ikke graves dybere«, siger Uffe Rostrup.

Rud Nielsen har ikke ønsket at kommentere yderligere på konflikten over for Frie Skoler, men henviser til den mail, som lederforeningen har sendt ud. I den mail siger Rud Nielsen: »Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi nu må afbryde samarbejdet med FSL på det politiske felt, da der jo rent faktisk er en række fælles interessefelter, hvor vi kan berige og støtte hinanden, eksempelvis i forhold til det personlige arbejdsmiljø for ansatte på de frie skoler«, siger Rud Nielsen.

Sidstnævnte erklærer Uffe Rostrup sig enig i, og han gentager på den baggrund sin irritation over situationen. »Vi har haft et fornuftigt forhold til hinanden, som nu er ødelagt. Det er jeg ked, men jeg må også ærligt sige, at jeg ikke føler mig skyldig i bruddet. Det er deres valg, og det er jeg forundret og ærgerlig over«, siger Uffe Rostrup.

Som tingene står nu, bliver det imidlertid ikke FSLformanden, som tager initiativ til at genoptage samarbejdet mellem foreningerne. »De har afbrudt samarbejdet på et besynderligt grundlag, og så må det også være op til dem at række hånden frem igen, hvis de kommer på andre tanker«, siger Uffe Rostrup.

Noter

rm srefo gende g n enhæ e sammenhæn m m er Sa en m rst – fø to r eren Borgntlig sek offe Fina

nsm

iniste

riet

OFFENTLIG INNOVATION

Regeringen vil forny den offentlige sektor

AP R

Et nyt reformspil kan få indirekte betydning for de frie skoler

praktisere deres professionalitet – igen et fint signal, og hvis ministeren holder fast i de to mål, tegner det lovende«.

»L

OLIE OG VAND BLANDES

ad os vente og se, hvordan det udvikler sig. Det kan blive spændende, det her«.

Sådan siger formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, om den sammenhængsreform, som regeringen med innovationsminister Sophie Løhde (V) i spidsen præsenterede den 4. april.

Udspillet indeholder kun få konkrete forslag og initiativer og intet, som har direkte og umiddelbar betydning for de frie skoler. Men med udspillet sætter regeringen en række undersøgelser og kulegravninger i gang, der vil fungere som forarbejder til politiske udspil, som skal hæve kvaliteten af den offentlige service.

Og der er bestemt gode intentioner i udspillet, mener Uffe Rostrup: »Det fremhæves for eksempel, at de offentligt ansatte skal bruge en større del af deres tid på kerneopgaven og mindre tid på bureaukrati og registrering. Det er en god ambition. Der står også, at de fagprofessionelle skal have bedre muligheder for at udfolde og

Men oplægget rummer også elementer, som graver dybe rynker i formandens pande. For eksempel vil regeringen evaluere og benchmarke mere end i dag for at finde ud af, hvordan man bedst løser de offentlige opgaver.

Det er ikke uden problemer, mener Uffe Rostrup: »Benchmarking og evaluering plejer at skabe mere bureaukrati og pålægge medarbejderne flere administrative opgaver. Og så får de mindre tid til kerneopgaven. De to mål – benchmarking og tid til kerneopgaven – kan snildt være i konflikt med hinanden«, siger FSL-formanden.

Men, siger han, udspillet er så nyt og så ukonkret, at vi må vente og se. »Vi må være åbne og forholde os til det, som kommer«, siger han.

DER LIGGER STEN I VEJEN Netop det videre arbejde med reformen bliver interessant.

Ministeren lægger i udspillet op til at inddrage de offentligt ansatte i processen. Det er godt at høre, mener Uffe

17

IL 20

Rostrup. Men det kan blive svært for hende, for de ansatte i staten afbrød for nylig al samarbejde med innovationsminister Sophie Løhde og Moderniseringsstyrelsen. De statsansattes organisationer mener, at ministeren og Moderniseringsstyrelsen – ministerens forlængede arm – lytter for lidt til medarbejderne, når de gennemfører ændringer i staten. Det bliver i stedet til ledelsesdiktatet og ensidige beslutninger. »Derfor«, siger Uffe Rostrup, »bliver det spændende, hvordan hovedorganisationerne, LO og FTF, forholder sig til ministerens invitationer. For en del af medlemsorganisationerne har i øjeblikket intet samarbejde med Sophie Løhde«, siger Uffe Rostrup.

SKIL SKÆG OG SNOT Endnu et forhold bekymrer Uffe Rostrup: kasketforvirringen. »Sophie Løhde er både minister for det offentlige område og arbejdsgiver for de ansatte i staten, og vi har tidligere set, at ministre har svært ved at holde de to roller adskilt. Jeg er spændt på, om ministeren holder tungen lige i munden her«, siger Uffe Rostrup. MHV Sammenhængsreformen kan downloades på www.fm.dk.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2017

29

Frie Skoler er på turné for at blive klogere på den stadig bredere vifte af valgfag, man finder på efterskoler. Har I et valgfag, vi bør besøge, så skriv endelig til redaktionen@ frieskoler.dk.

Foto Alex Tran

30

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

viLd E På Korinth Efterskole gør underviser og kok Brian Matzen meget ud af at sige, at det er hele kroppen, som skal aktiveres, når man laver mad og ikke kun smagssansen. Derfor gør gourmetelev Søren Hilke her en stor dyd ud af finishen, når maden skal anrettes.

vAL G FAG GOURMETMAD

Af Daniel Grønne Jensen · dgj@frieskoler.dk

Den gode læring har ingen fast opskrift Når gourmeteleverne på Korinth Efterskole trækker i de hvide kokkeskjorter, kender de kun dagens ingredienser. Lærer og kok Brian Matzen vil lære dem at tænke stort og dermed turde fejle.

»D

e andre elever er så misundelige, at de ofte kommer og slikker fadene rene« siger Sara Bentzon, mens hendes køkkenmakker Rebekka Noer koncentreret holder øje med pandekagerne, så de bliver vendt på det helt rigtige tidspunkt. Pandekagerne skal ikke bare være gode. De skal være perfekte, for de skal bruges til dagens dessert – pandekagesække med hjemmelavet cookie dough-is overtrukket med karamel og friske bær.

Inden pigerne kan sætte tænderne i den søde dessert, skal hovedretten også lige laves, og i dag står den på hjemmelavet krydret svinepølse, kålsalat og pizza-muffins. En menu, som for de flestes vedkommende kræver en grundig opskrift. Men sådan er spillereglerne ikke på Korinth Efterskole. Her får eleverne ingredienserne og køkkenet stillet til rådighed, men ikke en opskrift.

For som underviser og kok Brian Matzen siger: »Mad er en levende organisme, og den kan og skal ikke laves ens hver

gang. Derfor får eleverne ingen opskrift, da de selv skal lære at sammensætte og lave en menu fra bunden. Det er vigtigt, at hele kroppen er med i madlavningen.

Sanserne skal aktiveres og stimuleres, for hjernen skal udfordres. « Tilbage i køkkenet hos Sara Bentzon og Rebekka Noer er der styr på pandekagerne. Anderledes forholder det sig ved nabokomfuret. Her står William Christiansen og Asgar Davey og udfordrer emhætten, da det både ryger, steger og syder fra drengenes komfur.

De to drenge har valgt at gribe opgaven an på en anden måde, for udover bålgrillede pølser står menuen på faldbrød og finthakket kål- og æblesalat. Til dessert serverer de to drenge deres egen hjemmeudtænkte udgave af klassikerne æblekage og pandekage i én.

Mens drengene koncentreret vender, drejer og smager på maden, har de stadig overskud til at se, hvad der sker hos de andre grupper. For mens den søde duft af bagt æble og kanel breder sig i

drengekøkkenet, dufter der anderledes hos nabogruppen. Her steges nemlig frikadeller. De har på en helt tredje måde valgt at få ingredienserne tryllet til en færdig gourmetmenu. Og sådan fortsætter det rundt i det store efterskolekøkken, hvor de små grupper hver på sin måde gør gris til gourmet.

DET ER FEDT AT FEJLE På Korinth Efterskole er det mest populære linjefag Gourmet. Her får knap 20 elever hvert år udleveret en hvid kokkeskjorte med personligt navneskilt samt muligheden for at slå sig løs i køkkenet.

Uden manuskript. Det gør linjefagets underviser, Brian Matzen, også meget ud af at sige og praktisere. »Det er ikke godt nok at lave den menu, som man plejer, og hvor man er så sikker, at ikke engang sovsen brænder på. Derfor har jeg forskellige metoder og øvelser, der tvinger eleverne til at tænke ud af boksen. Og det virker, når de leger med. Det er fedt at se, for pludselig kan

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2017

31

Uden en opskrift handler det om at lægge en god plan. Derfor snakkes dagens menu grundigt igennem, så alle er med på, hvad der skal ske, og hvad de skal gøre.

Dagens dessert er hjemmelavet cookie dough-is, og det kræver meget arbejde at sikre sig, at den får den rigtige konsistens, uden at den krystalliserer.

Foto Alex Tran

noget så hverdagsagtigt som frikadeller eller pølser blive til en festlig ret. Når eleverne tør give slip og kaste sig ud i udfordringer, hvor det af og til går galt, så er jeg glad. For det er, når vi fejler, at vi lærer, « siger Brian Matzen, der ved siden af lærergerningen driver madhuset ”Matzens Mad Værksted” i Odense.

Derfor kan han også servere en masse praktisk erfaring videre til de unge kokkeaspiranter.

TRINBRÆT TIL FREMTIDEN En, der gerne vil beholde kokkeskjorten på efter efterskolen, er sønderjyden Søren Hilke. Han skal snart skifte de sikre rammer på Korinth ud med køkkenet på en rigtig restaurant, da han skal prøves af i håbet om en kommende læreplads.

Men det at lave mad til fremmede gæster er ikke noget nyt for gourmeteleverne. De viser jævnligt deres madtalenter, når de får "ud af huset"-opgaver.

Og her er de leveringsdygtige i selv de mest udfordrende omgivelser. For en af opgaver var blandt andet at servere 400 gourmetburgere midt i en skov.

Skovopgaven er dog kun forretten, for efter et år i skolekøkkenet venter den store udfordring, når eleverne skal åbne deres egen restaurant. Her kom-

32

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

mer gæster udefra, der har betalt en høj kuvertpris, og der er derfor skruet op for forventningerne til elevernes evner. Det er ikke kun smagen, som skal sidde lige i skabet, det skal anretningen, serveringen og omgivelserne også. »Jeg ser meget frem til, at vi åbner restauranten. Det er som en slags eksamen for os. Inden jeg startede her, havde jeg ingen erfaring med madlavning, og jeg vil derfor gerne vise min familie, hvad jeg har lært, « siger William Christiansen, mens han lidt presset både formår at vende de varme fladbrød på panden og snitte salat.

SÅ ER DER SERVERET De 17 gourmetelever knokler med alt fra at snitte og stege til at anrette og vaske op. Pludselig overdøves lyden af stegepander, emhætter og småsnakken, da klokken ringer. Alle kigger op, for det betyder, at hver gruppes køkkenchefer skal mødes. I samråd skal de koordinere, hvornår det er tid til dagens højdepunkt, servering.

Efter en kort drøftelse vender køkkencheferne tilbage til deres grupper.

Nu skal det sidste, men meget afgørende stykke arbejde i gang, anretning og servering.

»Er alle køkkener klar til at servere«, lyder det højt på sønderjysk fra Søren Hilke, der sammen med resten af sit køkkenhold står linet op og klar til indmarch i spisesalen. »Husk nu, at vi går ind samtidigt«, fortsætter Søren Hilke, mens de sidste madhold forsigtigt lægger den sidste finish på deres tallerkner. Og her bliver selv det mindste kålblad lagt med millimeter-præcision. »Wow, jeres tallerken ser god ud, Søren! Vores ligner mere noget, som er kastet på, « siger Rebekka Noer med en snert af misundelse i stemmen, mens eleverne ser hinandens tallerkner an.

Da alle hold er klar, marcherer de sammen ind i spisesalen, hvor der er dækket et langbord, så alle kan sidde sammen. Så snart alle har sat sig, breder roen sig. Og mens formiddagens arbejde nydes, går snakken hverken på lektier, Facebook eller Champions League.

Den går derimod på smag, konsistens og opgaveløsning. For hos gourmeteleverne er det ikke bare en tallerken med energi til kroppen. Det er høsten af en dags arbejde, hvor forskellige råvarer og ingredienser er blevet til et flot og delikat resultat.

BLIV KLOG PÅ

KRAKOW BLIV INSPIRERET

AKTIV SKOLEREJSE TIL

KRAKOW FRA KUN

*

1.588,-*

Aktivprogram i Krakow

• Indendørs klatring • Reb-bane (Krakowski Park Line) • Rafting påDEN Dunajec floden BY OLYMPISKE • Cykling i Tatra National Park • Klatring i Tatra National Park • Huleklatring • ATV udflugt • Fjeldvandring uden for Krakow • Udforsk Bielanska Grotten

Inkl. busrejse t/r, indkvartering og morgenmad

Der er masser af muligheder for at kombinere skolerejsen med et spændende aktivprogram i Krakow og omegn.

Inkluder én eller flere aktiviteter undervejs - det styrker elevernes sammenhold og skaber gode, fælles minder!

Lad os få en uforpligtende snak om jeres muligheder:

Kontakt Louise på louise.f@alfatravel.dk eller ring på 8020 8870

TLF 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

T TO VI FAND LEMMER D E M E å MSIHELDIG arede p

r sv t trak dlemme om love 1362 me s spørgsmål. S r et få r e v h n gelse e, s om ig to ld e e D h undersø . fandt to gasin.dk rer vi lod og å 500 kr. til ma læ , id v H p th gavekort r Karen Elisabe og Gitte e riskole, F e heldige g in ls e els H a h e ic d M på Vin t fra Sct. e. jl Kjær Slo e V d Skole ve

MEDLEMSUNDERSØGELSE '17 Af Mikkel Hvid · mhv@fsl.dk

FSL-medlemmer belønner foreningens strategiske indsatser Tilfredsheden blandt FSL-medlemmerne er forbedret på alle de områder, som blev prioriteret på baggrund af en lignende undersøgelse for to år siden.

F

GØR MERE AF DET SAMME I 2015-undersøgelsen anbefalede MSI Research, at FSL arbejdede på at forbedre foreningens image og medlemmernes udbytte.

Det lykkedes. Foreningens image er

34

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

forbedret med to point og ligger nu tre point over FTF-gennemsnittet. Samtidig er udbyttet hævet med et point – det er to point over gennemsnittet.

Alligevel anbefaler MSI Research, at FSL også i de kommende år arbejder på at forbedre sit image. Det skyldes, at foreningens image betyder meget for medlemmernes tilfredshed og deres loyalitet.

»Vi er sat i verden for at sikre medlemmerne gode løn- og arbejdsforhold, og det er dejligt, at medlemmerne vurderer, at vi gør noget for sagen. Det er jo et klassisk fagforeningsområde, så her skal vi bedømmes godt«, siger han.

Du kan læse hele MSI-undersøgelsen på foreningens hjemmeside – under Om FSL.

FSL KLARER KONGEDISCIPLINEN

»Da vi fik 2015-undersøgelsen besluttede vi at gøre en indsats for at hæve medlemstilfredsheden på bestemte områder. Den indsats gav pote. Det kan vi se nu. Medlemmerne vurderer os bedre, når vi gør noget ekstra. Det er dejligt«, siger Rikke Friis, formand for udvalget Medlem & Forening.

Et punkt i undersøgelsen er ventet med spænding af foreningens politikere: Hvordan vurderer medlemmerne FSL’s indsats for at skaffe bedre løn- og arbejdsvilkår?

Området er interessant af flere grunde. Dels fordi MSI-undersøgelsen viser, at interessevaretagelsen betyder meget for medlemmernes tilfredshed og loyalitet. Og dels fordi FSL har satset meget på fairlærerløn-kampagnen og på at få de nye arbejdstidsregler til at fungere for lærerne.

Og heldigvis boner indsatsen ud: FSL’s indsats for at skaffe gode løn- og arbejdsvilkår belønnes med hele fire indekspoint mere end i 2015-udgaven.

Det glæder Uffe Rostrup:

Foto Martin Dam Kristensen

rie Skolers Lærerforening (FSL) har sikret sig en større plads i medlemmernes hjerter og hjerner. Det viser 2017-versionen af foreningens store medlemsundersøgelse.

Medlemstilfredsheden er vokset med et indekspoint siden den tilsvarende undersøgelse fra 2015. Tilfredsheden ligger et point over gennemsnittet for de FTForganisationer, som er blevet undersøgt.

Samtidig er medlemsloyaliteten vokser med to indekspoint i forhold til 2015.

Dermed ligger loyaliteten på niveau med de andre FTF-organisationers.

De to tal fortæller, at medlemmerne oplever, at de får mere for deres kontingent end tidligere. Og at båndet mellem foreningen og medlemmerne er stærkere.

En ændring på få indekspoint lyder ikke af så meget, men det er faktisk en fin stigning. Det er svært at løfte en i forvejen høj score.

Foto Martin Dam Kristensen

MEDLEMSUNDERSØGELSE '17 Af Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk

Medlemsrådgivningen er stadig i særklasse Medlemmer bedømmer FSL’s rådgivning på samme høje niveau, som rakte til titlen som Danmarks bedste i 2015.

»D

et er et super flot resultat, som vi sagtens kan være stolte af«.

Sådan siger sekretariatschef Henrik Wisbech om medlemmernes høje vurdering af den rådgivning, som Frie Skolers Lærerforening (FSL) tilbyder.

I den nye tilfredshedsundersøgelse, som netop er blevet offentliggjort, vurderer medlemmerne FSL på en række punkter. Og igen i år udmærker rådgivningen sig positivt. Vurderingen her ligger tårnhøjt over de andre områder. Rådgiverne er venlige og imødekommende, mener medlemmerne. Og deres rådgivning er fagligt kompetent, mener de.

Rådgivningsområdet scorer 81 point ud af 100 mulige, og det er en ekstremt høj score. Det er nøjagtig den samme score, som i 2015-undersøgelsen, og det glæder Henrik Wisbech, at foreningen har fastholdt det høje niveau på et så vigtigt område: »Det er rigtig flot«, siger han.

Men, fortsætter sekretariatschefen, det er også det, FSL skal kunne: »Som fagforening på et relativt lille område, skal vi være skarpe på rådgivning. Vi skal kende reglerne og aftalerne

på området bedre end alle andre. Og vi skal kende vores medlemmer, deres udfordringer og deres behov, så vi kan hjælpe dem«, siger han.

JO NYERE, JO GLADERE Undersøgelsen, som er gennemført af MSI Research, registrerer den oplevede kvalitet. Men den viser også, at der er en tæt sammenhæng mellem medlemmernes tilfredshed og deres kontakt med foreningen. De medlemmer, der har fået rådgivning fra foreningen, er mere loyale og tilfredse end dem, som aldrig har talt med rådgiverne. Og de, der har talt med rådgiverne inden for det seneste års tid, er mere tilfredse end dem, hvis rådgivningsoplevelse er af ældre dato.

Igen et godt tegn, mener Henrik Wisbech: »Det viser mere end noget andet, at rådgiverne gør det godt. For de medlemmer, som har i frisk erindring, at de fik hjælp, er mere tilfredse og loyale end andre. Medlemmerne er glade for det, vi kan«, siger sekretariatschefen.

HISTORIEN SKAL FORTÆLLES Det fine skulderklap fra medlemmerne

Sekretariatschef i Frie Skolers Lærerforening, Henrik Wisbech, er glad for medlemmernes bedømmelse af sekretariatets rådgivning. Han understreger dog, at resultatet skal ses som et skub til at komme videre frem for at stå stille og gøre, som man plejer.

får ikke foreningen til at gå i stå, lover Henrik Wisbech: »Det her bliver ikke en sovepude. Det skal være et blidt skub i ryggen på os, så vi kommer videre. Vi skal hele tiden udvikle os, så vi er et skridt foran medlemmerne og kan tilpasse vores tilbud til deres behov og den situation, de står i ude på skolerne«, siger han.

Og så skal FSL blive bedre til at fortælle om rådgivningen, mener Henrik Wisbech: »Vi må gerne blive bedre til at fortælle de gode medlemshistorier, som vi har. På den måde kan vi håbe, at de medlemmer, som læser historierne, bliver bekræftet i, at de er medlemmer af en god forening.

Og så kan vi håbe, at vores rådgivning af et medlem også hjælper og støtter andre medlemmer, som får en mere indirekte hjælp ved at læse om sagen«, siger Henrik Wisbech.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2017

35

Kursuskalender

Noter NY UDGIVELSE

Kom tæt på læringens dna

S

om lærer ved du, at læring ikke blot finder sted, når eleverne sidder med næsen i en bog. Men hvordan er det læringen foregår, når eleverne bruger hænderne eller er i naturen? Det spørgsmål og en hel del mere er til behandling i bogen Læringens DNA, som er den seneste i bogserien Pædagogiske Rækkevidde, som udgives i samarbejde mellem Aarhus Universitetsforlag, Danmarks Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening.

I bogen giver forfatter Theresa Schilhab, dr.pæd. og lektor i pædagogisk neurovidenskab ved DPU (Aarhus Universitet) et letlæst indblik i, hvordan biologien spiller ind, når vi som mennesker tilegner os ny viden og nye kundskaber.

Serien af Pædagogisk Rækkevidde-bøger kommer til at være på i alt 12 bøger over en periode på to år. FSL-medlemmer kan downloade bøger gratis som både lyd- og e-bog. De fysiske bøger kan købes til en særlig medlemspris på 79 kr. (besparelse på 50 kroner). UAN

Søg penge til voldsforebyggelse

S

Illustration Istock

om skole kan man nu søge penge til voldsforebyggelse på star.dk. I puljen for 2017 er der afsat to gange 5 mio. kr. til at videreføre voldsforebyggelsespakker på Beskæftigelsesministeriets område i 2017 og 2018. ”Pakkerne” er foruddefinerede forløb, som arbejdspladser skal følge for at forebygge og lære at håndtere episoder med vold og trusler.

Målgruppen for midlerne tæller udover vores område også ansatte ved politiet, hospitaler, fængsler samt døgn- og hjemmeplejen.

På hjemmesiden www.STAR.dk , kan man læse mere om detaljerne, og det er samtidig også her, at man søger støtten. Midlerne uddeles efter ”først til mølle”–princippet indtil ultimo juni 2017, eller indtil midlerne er opbrugt. DGJ

36

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

FSLLÆRER K UR S U S FRIE SKOLERS LÆRERFORENING SÅ F S L ER @ F SDE L . DLIGE K • PÅ + 4 5TRAPPERNE 87469110

– det nye skoleårs lærerkurser!

Efter et godt opstartsår, hvor alle seks kurser blev gennemført med mere end 150 deltagere samlet set, kan Frie Skolers Lærerforening nu byde på syv nye kurser. Det er internatkurser, med overnatning og fuld forplejning - på Danmarks bedste kursuscentre - så der er noget at glæde sig til. Kurserne koster 3950 kr.- for medlemmer af FSL og 4750 for ikke-medlemmer.

MELD DIG TIL: • Cooperative Learning I (9.-10. okt.).

Hornstrup Kursuscenter • Cooperative Learning II (22.-23. jan.).

Hornstrup Kursuscenter • Ugeskemarevolutionen (20.-21. nov.).

Vilvorde Kursuscenter • Flipped Learning (5.-6. februar '18).

Vilvorde Kursuscenter • Specialpædagogiske strategier i normalundervisningen (5.-6. marts '18). Vilvorde Kursuscenter • Team- og procesfacilitering i praksis (9.-10. april '18). Hornstrup Kursuscenter • Konflikthåndtering (19.-20. marts '18).

Hornstrup Kursuscenter

Kurserne offentliggøres i begyndelsen af maj.

ÅBENT MEDLEMSKURSUS Dette års åbne medlemskursus bærer overskriften Fremtidens undervisning og foregår på Hornstrup Kursuscenter 23.24.november. Sæt kryds i kalenderen nu og læs mere om kurset inden sommerferien.

Læs om FSL-kurser, medlemskurser og meget mere på:

fsl.dk/kursus Indrykning af kursusomtaler: Konsulent i FSL, Josua Christensen T: 51940428 • E: jch@fsl.dk

Job

Jagten på den rigtige ansøger starter her!

TRIO-ANNONCER:

FRISKOLEBLADET, EFTERSKOLEN & FRIE SKOLER • • • • •

Kontakt til 25.000 potentielle ansøgere. Én annonce, én kontakt, visninger i tre stærke medier.

Ram din målgruppe helt præcist.

Kontaktpris fra 20 øre.

Inkl. annoncevisning på alle tre organisationers hjemmesider.

”

Med TRIO-annoncerne kommer jeg i kontakt med dygtige mennesker i de frie skoler, som ikke er jobsøgende.

Og det kan jo være lige den medarbejder, jeg gerne vil vække nysgerrigheden hos!

Nr. 3, 17. marts, 2017

Smid tøjet!

Det hellige rum Vejledning for dirigenter 3.1 Hvad kommer efter demokratiet?

Muslimske friskoler er mediernes quick-fix

Bestyrelser ved friskoler og kommuneskoler helt forskellige

SKOLELEDER JAKOB RINGGAARD, OLLERUP FRISKOLE

Læs mere og bestil jeres stillingsannonce: www.friskoler.link/annoncer 2172 5939/ 6114 2530 ac@ac-amsmedia.dk

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2017

37

Annoncer Job

Fysiklærer til ØU - Efterskolen for det kreative og kunstneriske Da en af vores lærere har valgt at gå på efterløn, søger vi en fysiklærer med tiltrædelse den 1. august 2017.

Vil du være vores nye lærer?

Rødding Friskole søger pr. 14. august 2017 en lærer, med lyst til friskole, fællesskab og faglighed.

Vi er en af Sønderjyllands ældste Grundtvig-Koldske friskoler med hang til både tradition og nyskabelse. Vi er 132 elever, og oplever stor interesse og søgning. Vi bor i hyggelige omgivelser i den 4-længede gård Klokkehøj midt i Rødding by.

Vores kerneværdier er, at fællesskab og faglighed skal trives sammen, så der er plads til forskellighed, men medansvar for det store fællesskab. Det er vigtigt, at man har lyst til at arbejde selvstændigt og målrettet i en lille enhed med stor indflydelse på det daglige arbejde. Vi ser de voksne som rollemodeller, og tillid mellem forældre, ansatte og elever som bærende for vores daglige arbejde.

Lærerværelset er dynamisk og kan lide at løfte i flok, så alle har del i både succeser og udfordringer. Vi har ikke fuldt tilstedevær, da vi tror på, at forberedelse og fordybelse bliver bedst, når man har tid og ro. Vi har lyst til, at faglighed skal være skabende, så man får lov til at bruge andet end bog og IT. Vi søger en lærer, der kan lide at være blandt både små og store elever og har lyst til friskolens hverdag, med emneuger, morgensang, lejrskoler og undervisning.

Vi søger en lærer, der kan undervise i Tysk fra 5.-9. klasse, herudover er vi spændte på hvilke fag du kan byde ind med.

Stillingen er en fuldtidsstilling Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og L.C. ANSØGNINGSFRIST SØNDAG DEN 7. MAJ. 2017 Yderligere information: www.roeddingfriskole.dk eller tlf. 74 84 15 42 Ansøgning med bilag sendes til post@roeddingfriskole.dk

38

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

Vi er en grundtvigsk efterskole beliggende i Østhimmerland, der satser på det kreative og kunstneriske med linjer i Musik, Teater, Kunst, Tekstil­ design, Film og Spiludvikling. Skolen har 110 elever og 20 medarbejdere.

Nøgleordene for skolens liv og undervisning er frihed under ansvar, tillid, tolerance, udvikling, selvstændighed og åbenhed.

Vores kollegiale samvær og sammenhold er præget af humor, glæde, seriøsitet, kompetence og medbestemmelse. Vi er spændt på at byde en ny kollega velkommen. Du skal være indstillet på fuldt ud at indgå i alle efterskolelivets facetter.

Vi har først og fremmest brug for en fysiklærer til to 10. klasser og er i øvrigt åbne over for at supplere med andre boglige fag.

Derudover ønsker vi, at du kan bidrage med nogle valgfagstilbud, som tager udgangspunkt i dine interesser.

Vi har før haft valgfag i eksempelvis tegning, yoga, foto, lego mindstorm, animationsfilm og dans og er således åbne over for alt – også det, vi slet ikke har forestillet os.

Vi kan i øvrigt tilbyde en billig lærerbolig nær skolen.

Ansøgningen sendes digitalt til oeu@oeu.dk inden fredag d. 27. april kl. 12.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Berno på telefon nr. 9833 7075 eller 4037 7273.

Se også www.oeu.dk.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC.

Østhimmerlands Ungdomsskole

Skolevej 10 · 9574 Bælum · www.oeu.dk

Midtals Friskole søger en lærer på fuldtid pr. 1. august 2017 og en årsvikar på 70%.

Vi søger idérige og engagerede personer, der har lyst til at indgå i et tæt samarbejde mellem børn, kolleger og forældre.

Kan du byde ind på et eller flere af disse fag, så hold dig ikke tilbage!

Musik, fysik-kemi, orienteringsfag på alle årgange, samfundsfag, souscheffunktion, IT, håndarbejde, støttelærefunktion.

Skolen ligger naturskønt på Als ved Nørreskoven med 1 km til Lillebælt.

Vi er en veletableret friskole med 38 år på bagen - og stadig sprællevende.

Vi er en lille grundtvig – koldsk prøvefri skole med 95 herlige, interesserede unger (bh.kl. – 8 kl.) og 10 lærere. Ord der beskriver os er engagement, ansvarlighed, fællesskab, faglighed, traditioner, rummelighed.

Læs mere på www.midtalsfriskole.dk Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås hos skoleleder Peter Hecquet på skolen 74474747 eller privat 74404935 (efter kl. 16).

Er du interesseret, er du meget velkommen til at besøge os.

Ansøgningsfrist den 26. april 2017.

Ansøgningen sendes til peter@midtalsfriskole.dk eller: Midtals Friskole, Helved 7, 6440 Augustenborg

Job

Bjerregrav

Friskole & Børnehus søger dedikeret skoleder Eventyret venter forude. Vi har rammer­ ne og karaktererne men mangler vores nye skoleleder.

Kan du være det samlende og empatiske midtpunkt for børn, elever, forældre og medarbejdere på Bjerregrav Friskole og Børnehus?

Er du en ildsjæl? Brænder du for ledelse og ønsker du at arbejde på en friskole?

Vil du indgå i skolens og Børnehusets liv og virke herunder ledelsen i orga­ nisationen og kontakten med lokal­ samfundet?

Så kunne du være et godt bud på vores nye skoleleder.

Vi har brug for en tydelig leder med en inspirerende personlighed, som formår at skabe tillid og gå i dialog på alle

niveauer. Du er handlekraftig, inddra­ gende og formår at skabe sammenhæng på tværs af personalegruppen. Du trives i en travl hverdag og har lysten til de administrative opgaver og til at agere på både de bonede gulve og i sandkassen, når det bliver nødvendigt.

Vores drømme er store, så vores ønske­ liste er lang. Hvis du deler vores drøm og tror på, at du har det, der skal til, så kan du læse det fulde stillingsopslag på www.bjerregravfriskole.dk Har vi fanget din interesse? Har du spørgsmål til stillingen, skolen generelt eller vil du have en rundvisning, kan du kontakte bestyrelsesformand Jens Chr. Jensen, tlf. 6074 0309, han viser med glæde vores fantastiske skole og Børnehus frem.

Ansøgningen stiles ligeledes til Jens Chr. Jensen og sendes elektronisk til: abildgaard9@gmail.com Stillingen ønskes besat: 1. august 2017.

Ansøgningsfrist: 16. maj 2017 kl. 12 Samtalerunde 1: Den 30. maj fra kl. 15.00 Samtalerunde 2: Den 2. juni.

Ansættelse sker iht. overenskomst mellem Finansministeriet og LC med aflønning i intervallet 415.746 ­ 498.491 kr./årligt.

Ansøgningen behandles med fuld diskeration. Konsulentvirksomhed www.achievers.dk tester kandidaterne før 2. samtalerunde.

Ollerup Friskole søger viceleder og SFO-leder Da vores viceleder går på efterløn og vores SFO skal styrkes med en SFO-leder søger Ollerup Friskole en viceleder og en SFO-leder pr. 1. august 2017.

Vi søger 2 personer, der: • vil indgå i et ligeværdigt ledelsesteam omkring udviklingen af friskolen • kender til det grundtvig-koldske værdigrundlag, og som evner at omsætte værdierne, så de passer til 2017 • er god til samarbejde, anerkendelse og relationer • er god til at lytte, motivere og sætte rammer • har et fagligt ’drive’ og lyst til at indgå i et forpligtende samarbejde med lærere og pædagoger • deler og vil være med til at udleve personalets værdier: ansvarlighed, anerkendelse, engagement, faglighed, kreativitet og mangfoldighed Vi søger en viceleder, der: • ønsker en stilling med ca. 50% undervisning og 50% ledelse og administrative opgaver som skemalægning, vikardækning mv • er struktureret og har gode IT-kompetencer • kan undervise ca. 14 lektioner pr. uge. Vi er indstillede på at imødekomme dine ønsker til fag og klasser, men det kunne være idræt i overbygningen, dansk, matematik eller engelsk • er i stand til at lave pædagogiske projekter og følge dem til dørs • et teatermenneske med lyst til opsætning af forestillinger med vores elever er et stort plus – men ikke noget krav • Løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC lønintervallet kr. 379.300 til kr. 451.247 Vi søger en SFO-leder, der: • er pædagogisk uddannet og brænder for det pædagogiske arbejde • vil gå forrest i udviklingen af vores SFO – Fantasien • vil være med til at skabe en rød tråd imellem indskoling og SFO

• er god til rammesætning, struktur og planlægning • vil undervise som 2. lærer i indskolingen ca. 8-10 lektioner om ugen • går forrest når det handler om aktiviteter på legepladsen, udeliv, bål og bevægelse.

• er god til samarbejde og konflikthåndtering Stillingen er som udgangspunkt fastsat til 30 timer pr. uge, men den kan eventuelt udvides med flere timer, hvis du ønsker det.

Ansættelse sker i henhold til vilkår aftalt mellem BUPL og Frie Grundskoler.

Ollerup Friskole er en Grundtvig koldsk friskole, der vægter: • faglighed og kreativitet • bevægelse, musik, fællesskab, mangfoldighed og fordybelse • motivation, nysgerrighed og lyst til at lære • én til én iPad – IT med fokus på pædagogik og læring Ollerup Friskole er en Grundtvig-koldsk friskole med plads til både traditioner og fornyelse. Vi har 188 elever fra 0.-9. klasse og en SFO med ca. 60 børn. Skolen ligger i et attraktivt skolemiljø med efterskole, højskole og Den frie Lærerskole.

Vi opfordrer ansøgere til at kontakte skoleleder Jakob Ringgaard på tlf. 20 57 57 81 eller på mail@ollerupfriskole.dk med henblik på en rundvisning og en uforpligtende snak.

Ansøgning med relevante bilag sendes samlet i én pdf-fil navngivet med ’ansøgers navn’ og med ansøgning på første side senest 8. maj kl. 12.00 til: viceleder2017@gmail.com – hvis du søger stillingen som viceleder sfoleder2017@gmail.com – hvis du søger stillingen som SFO-leder Der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag d. 16. maj.

Se mere på: www.ollerupfriskole.dk og på www.facebook.com/ollerupfri

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2017

39

Annoncer Job

Skoleleder søges til Friskolen City Odense Friskolen City Odense er en lille skole i hjertet af Odense med 80 elever fordelt på ni klassetrin og SFO. Skolens idégrundlag er Grundtvig-Koldsk anno 2017 og drives ud fra principperne: Børn skal oplives, før de kan oplyses.

Vores motto ”Liv – Leg – Lær” bygger på den overbevisning, at børn, der trives, lærer bedst. Det har været en del af skolens hverdag og grundlag siden dannelsen i 2005, og vores kommende skoleleder skal selvfølgelig også brænde for og gå i front med denne overbevisning.

Vi fungerer som en stor familie i en gammel villa tæt på byens nye havnemiljø, som vi benytter os rigtig meget af i det daglige. Vi synes selv, at vi kan tilbyde den rette leder med hjertet på rette sted de bedste rammer for et godt job sammen med en engageret kreds af 15 medarbejdere og aktive forældre.

Først og fremmest søger vi en dygtig leder, men erfaring med friskolelivet er en stor fordel.

Vi forventer at du: -

Er empatisk, rummelig og handlekraftig

-

Er uddannet lærer og kan bruge pædagogiske principper i praksis

-

Har lederuddannelse og -erfaring

-

Kan føre en åben, ærlig og konstruktiv dialog med børn og voksne

-

Har arbejdet med elevmedbestemmelse

-

Er struktureret og har sans for organisering

-

Er motiverende, lyttende, nærværende og inspirerende over for elever, såvel som medarbejdere og forældre

-

Har erfaring med konfliktløsning og kan håndtere de svære samtaler på alle niveauer

-

Er tydelig og har en anerkendende ledelsesform, med overskud, overblik og gennemslagskraft

Derudover forventes det, at du; -

Kan håndtere skolens driftsmæssige opgaver

-

Har økonomisk overblik og erfaring med budgetter og økonomi

-

Underviser ca. 8. timer ugentligt

Læs mere om skolen og dens værdigrundlag på friskolencityodense.dk og få et indtryk af, hvem vi er på vores facebookside: FCO - Friskolen City Odense.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte den konstituerede leder Randi på mail: randi@friskolencityodense.dk eller telefon: 2869 3995 eller souschef Chris på mail: chris@friskolencityodense.dk eller telefon: 5192 7168.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på job@friskolencityodense.dk senest d. 5. maj. 2017.

Ansættelsesdato: 1. august. 2017

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finans­ ministeriet og LC i intervallet 383.927 ­ 456.751 kr.

40

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

Annoncer Job

LÆRERE TIL SANKT PAULS SKOLE I TAASTRUP st Vi søger hurtigst muligt et par uddannede sene lærere. Vi skal have dækket følgende fag ind den . dansk, matematik, religion, idræt, biologi, natur/teknik, håndværk/design/ 017 geografi, sløjd. Hvis et eller gerne flere af disse fag, 1.8.2

passer ind i din fagkombination, så er du måske den rette for os.

Sankt Pauls Skole er en katolsk privatskole med 240 elever fordelt på 0.-9. klasse, på ét spor.

VI SØGER EN LÆRER, DER • har et positivt og anerkendende livs- og menneskesyn • er engageret og føler medansvar • har faglige ambitioner og pædagogiske visioner • kan og vil stå inde for skolens katolsk, kristne grundholdning (læs om skolens menneskesyn og dannelsesideal neden for)

VI TILBYDER • en levende arbejdsplads med nærvær, traditioner, kompetente kollegaer • en velfungerende personalegruppe • en skole, hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger • en skole, hvor anerkendelse og den respektfulde tankegang er i fokus • en velholdt, veldrevet og eftertragtet skole i sund udvikling

Det er vigtigt at pointere at skolen ansætter altid personale efter kvalifikationer og ikke efter deres private overbevisning/konfession.

Skolen ligger i dejlige grønne omgivelser, kun 5 minutters gang fra Høje Tåstrup Station.

Sankt Pauls Skole er en velholdt skole, der er etableret i 1976 og bygger på det katolske livs- og menneskesyn, som man kan læse om, længere nede i dette opslag.

• en skole med fokus på efteruddannelse og kursusvirksomhed • en skole hvor fagligheden går hånd i hånd med tryghed og trivsel • en skole med gode it-faciliteter, Smartboards i alle klasser og egen lærer-pc • hytteture og lejrskoler i ind- og udland • gensidig fleksibilitet • tilstedeværelse, når det giver mening – man har fri, når man går hjem

Ansøgning med rele• lærere der fortrinsvis underviser i deres linjefag vante oplysninger, eksa-

menspapir og CV mailes til Tony Rossi Lundby, sps@sanktpaulsskole.

Stillingerne er fuldtids- dk eller kan evt. sendes med post til Sankt Pauls stillinger. Ansættelse Skole, Frøgård Allé 8, sker i henhold til 2630 Tåstrup. fællesoverenskomst mellem FinansminiAnsøgningsfrist d. 25. steriet og LC samt organisationsaftale for april 2017, kl. 12:00, og ansættelsessamtaler i ledere og lærere ved samme uge. frie grundskoler.

KØNG har fået vokseværk!

Pædagogisk leder af Idrætsfriskolen:

Vi er fusioneret så vi nu består af Idrætsfriskole, -vuggestue & børnehave. Derfor er vi i gang med at tilpasse vores organisation på ledelsesniveau og søger to pædagogiske ledere til vores ledelsesteam.

Køng Idrætsfriskole har aktuelt 107 elever på 0. – 9. klassetrin, og her er ansat 9 lærere. Fra indeværende skoleår har vi delt vores elever ind i tre grupper og bruger undervisningsdifferentiering som princip i dagligdagen, med 2-3 lærere tilknyttet hver gruppe.

Vores lærere arbejder i teams, der netop styrker vores faglige fællesskab. Vi vægter plads til fordybelse, idræt og friluftsliv samt dannelse i fællesskabet.

Vores værdier er: Troværdighed, fællesskab, indflydelse og tillid.

KØNG kendetegnes ved en stærk kultur, som bygger på Grundtvigs tanker om plads til forskellighed og respekt for mangfoldighed. Forældre, børn og ansatte udgør et solidt forpligtende fællesskab med plads til at udtrykke og udvikle sig. KØNG består af historiske bygninger og inspirerende udearealer, som er under udvikling til styrkelse af det fremtidige læringsrum.

Læs uddybende stillingsopslag på www.koeng.dk Besøg os: Aftal gerne en tid, i hverdagene eller lørdag den 29. april.

Henvendelser rettes til: Skoleleder Jens Lundgreen jens@koeng.dk eller 2225 9474 Bestyrelsesformand Lene Lund Bovin lenebovin@gmail.com eller 4032 2262 Ansøgning med relevante bilag sendes i én PDF-fil på mail til job@koeng.dk senest den 9. maj 2017.

Alle ansøgninger og forespørgsler behandles fortroligt.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 20. Tiltrædelse 1. august med god mulighed for overlevering.

Vi søger en pædagogisk leder som: ● Har mod på pædagogisk ledelse i tæt samspil med skoleleder og i åben dialog med lærergruppen. ● Vil være med til at udvikle teamledelsen sammen med skoleleder og pædagogisk leder i vuggestue & børnehave. ● Er en energisk underviser. ● Kan tænke kreativt samt facilitere pædagogiske og faglige udviklingsprocesser fra idé til handling. ● Er interesseret i samspillet mellem friluftsliv, idræt, leg og læring. ● Har gode evner inden for formidling og kommunikation. ● Vil være med til at videreudvikle den pædagogiske retning vi har påbegyndt.

Information om Sankt Pauls Skole kan ses på skolens hjemmeside www.sanktpaulsskole. dk, og yderligere oplysninger om stillingerne kan fås hos skoleleder Tony Rossi Lundby på tlf. 43521959 eller 71703821.

Pædagogisk leder af Idrætsvuggestuen & børnehaven: Køng Idrætsvuggestue & børnehave har plads til 18 vuggestuebørn og 43 børnehavebørn, vi har pt 45 børn. Der er ansat 8 pædagogiske medarbejdere i huset. Vi har igennem det seneste år været igennem en spændende pædagogisk udviklingsproces, som vores nye pædagogiske leder skal finde ejerskab i og ønske at videreudvikle på.

Vi søger en pædagogisk leder som: ● Har mod på pædagogisk ledelse i tæt samspil med skoleleder og i åben dialog med personalet. ● Vil være med til at udvikle teamledelsen sammen med skoleleder og pædagogisk leder af skolen. ● Er synlig og tydelig i dagligdagen. ● Er idrætsmenneske, og som vil være med til at tydeliggøre visioner om leg, bevægelse, motorisk træning, idræt og udeliv. ● Kan tænke kreativt samt facilitere pædagogiske og faglige udviklingsprocesser fra idé til handling. ● Har gode evner inden for formidling og kommunikation. ● Ønsker en stilling på fuld tid- også indeholdende børnetimer.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Pædagogisk leder af Idrætsfriskole: Løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løninterval 366.166 til 456.752. Pædagogisk leder af Idrætsvuggestue & børnehave: Ansættelse sker i henhold til vilkår mellem BUPL og Frie Grundskoler.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2017

41

Annoncer Job

Ansættelse og aflønning i henhold til gældende fællesoverenskomst og organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler mellem Finansministeriet og LC.

Efterskolelærer til linjen

Håndværk, kunst og design på Gødvad Efterskole, Silkeborg (pr. 1. august 2017)

søger lærer til matematik og fysik/kemi

Vi søger en lærer, der kan tegne undervisningen på skolens linje ”Håndværk, sign på Gødvad kunst og design”Efterskole, sammen med linjens 3 øvrige lærere. Det skal være en un-

derviser, som på skolens værksteder kan undervise med det håndværksmæssige og samtidig har flair for både kunst og design. Du skal være stærkt fagligt funderet indenfor arbejde med træ og metal, samt have gode håndværksmæssige færdigheder, der kan omsættes til undervisning for skolens elever.

Du skal kunne se muligheder i at koble den praktiske værkstedsundervisning sammen med undervisningen i de almene boglige fag (f.eks. dansk, matematik og engelsk).

KREBS’ SKOLE Stockholmsgade 5 - 9 2100 København Ø telefon: 35253939 www.krebs-skole.dk

Udover undervisning på linjefaget kunst ”Håndværk,og kunst og design” indeholder skolens linje ”Håndværk, stillingen efterskolelærerens opgaver (aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter mm.), samt undervisning kal være en underviser, som på på 1-2 valgfag (bl.a. idrætslige fag og værkstedsfag) ærksmæssige og samtidig har flair for Erfaring med undervisning i dansk el. matematik i udskolingen samt brug af IT i undervisningen arbejde er en fordel. underet indenfor med træ og heder, derVi…. kan omsættes til

Ansøgning sfrist 30. april 20 17

Krebs’ Skole søger lærer med linjefag i matematik og fysik/kemi til fuldtidsstilling.

Tiltrædelse 1. august 2017.

Ansøgning med bilag (eksamensbevis og udtalelser) sendes til: Krebs' Skole / att: skolebestyrer Mikael Fink-Jensen E-mail: krebs@krebs-skole.dk

• er en specialefterskole med unge med særlige behov og særlige læringsforudsætninger • er en praktisk-musisk-kreativ og prøvefri efterskole • tager udgangspunkt i en narrativ samtalepraksis for at skabe de bedst mulige udviklings- og læringsrum for den enkelte elev • kobler den boglige undervisning sammen med den praktiske • arbejder med begreber som selvforsyning, forpligtende fællesskab og praktisk undervisning.

e værkstedsundervisning sammen dansk, matematik og engelsk).

t og design” indeholder stillingen Du… • brænder for at arbejde med unge mennesker og har lyst til efterskolelivet rerfunktion, studieture, weekendvagter • har erfaring med eller lyst til at forene den praktiske undervisning med den boglige slige fag og værkstedsfag) • har pædagogisk uddannelse eller relevant undervisningserfaring.

• • • •

har kendskab til og lyst til at arbejde med vores særlige elevgruppe. er en glad og levende underviser, der sætter pris på at være velforberedt. har lyst til at udfordre vores elever både fagligt, personligt og socialt. er fortrolig med at beskrive og evaluere elever mundtligt og skriftligt

dskolingen samt brug af IT i

HAR I LAGT EN PLAN?

Vi håber, at have vakt din interesse. Skolens forstander Jacob Thorning kan kontaktes for yderligere information på tlf. 86820811.Vi holder informationsmøder mandag den 24. april kl. 10.00 samt tirsdag den 25. april kl. 16.00.

Tilmelding til skolens sekretær på lc@goed.dk eller 86 82 08 11.

hov og særlige læringsforudsætninger Ansøgninger sendes elektronisk med diverse bilag til lc@goed.dk senest mandag den 1. maj kl. 10.00. Samtaler finder sted mandag den 22. maj fra kl. e 16.30. (ansøgere der bliver indkaldt til samtale får besked den 15.5). or at skabe de bedst mulige udviklings-

KompetenceudviKling på frie skoler

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

en god begyndelse

på frie skoler

Efterskole er Danmarks ældste og største specialefterskole, og henvender sig n praktiskeGødvad til unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder.Vi har 98 elever og 29 ansatte. Kernen undervisningstilbud er undervisningen på vores 5 linjer: ende fællesskab ogi skolens praktisk Landbrug & gartneri, Køkken & sundhed, Musik & teater, Idræt & friluftsliv samt Håndværk, kunst & design.

Begreber som selvforsyning, udviklingsmuligheder og forpligtende fællesskab er nøgleord, der gennemsyrer hverdagen. Skolen arbejder med en praktisk undervisning som indgangsvinkel til den boglige undervisning. En helt særlig undervisningsmetode som unge med særlige behov og indlæringsvanskeligheder kan profitere af, og som giver mulighed for faglig, personlig og social udvikling. Derudover har vi en meget lang og omfattende liste af valgfag, som tilbydes året igennem.

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

ar lyst til efterskolelivet Læs mere om Gødvad Efterskole på www.goed.dk e undervisning med den boglige sningserfaring.

42 F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7 ærlige elevgruppe. på at være velforberedt.

Hent inspiration i FSL's folder om kompetenceudvikling.

Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser

KompetenceudviKling en god begyndelse

1

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

1

KompetenceudviKling på frie skoler

en god begyndelse

Annoncer Job

Skoleleder/forstander til Ledelsesteam til Midtfyns Efterskole og Sdr. Nærå Friskole og Børnehus Vi er en traditionsrig og tudsegammel kombineret fri- og efterskole med en nystartet børnehave, og vi søger til vores ledelsesteam en skoleleder med en grundtvigkoldsk friskolehjerne og et varmt hjerte!

Skolerne er efter nogle omtumlede år inde i en stærk udvikling, både hvad angår ånd, pædagogik og økonomi.

Mange ting er sket på kort tid, og vi ser nu frem mod en tid hvor udviklingen skal fortsætte på et styrket fundament.

For os giver det mening at en kombineret skole har en kombineret ledelse. Så skolens ledelsesteam udgøres af to sidestillede skoleledere/forstandere, hvoraf du bliver den ene. Teamet udgøres herudover af 3 pædagogiske medledere der har et ben i hver delhed og et i ledelsen af helheden.

Vi søger en leder der hviler solidt i skolernes værdier. Vi søger ledelseserfaring, gerne fra grundskoleområdet, og kan du spille til en samling, kan du fortælle og fortrylle store og små, vil det bestemt være et plus, men vigtigst af alt er, at vi får det rigtige menneske ind i vores ledelsesteam.

Du kan se dig selv begejstres i en organisation, der gør sig umage for at undgå at putte ting og mennesker i kasser. Du kan lide at gå foran i forandringsprocesser og ikke mindst i forankringen af dem.

Du kan se og tror på værdien i et helhedssyn, og det at samarbejde på tværs på af alle niveauer i organisationen, både ledelsesmæssigt og pædagogisk, vil falde dig helt naturligt.

Du er og arbejder struktureret med dine opgaver, og mennesker omkring dig oplever dig som en person med både overblik og overskud. Du trives i en vekselvirkning mellem praktiske/pædagogiske- og administrative ledelsesopgaver.

Vi har ikke en fiks og færdig opgavepakke liggende klar til dig. Ledelsesteamet er ungt og den endelige opgavefordeling og de eksakte snitflader er i proces. Vores team skal først og fremmest styrkes gennem et fast værdimæssigt fundament, og gerne kombineret med erfaring fra grundskolen.

stillingen. Ring derfor til viceforstander, Martin Tørnqvist 40543305, for yderligere oplysninger og lav aftale om dit besøg.

Spørgsmål til skolens bestyrelse kan rettes til formand Kasper Aagaard på 24665201 Derefter glæder vi os til at modtage din ansøgning – send den sammen med relevante bilag og referencer, i én samlet pdf-fil til mt@1858.dk og skriv “Skoleleder til ledelsesteam” i emnefeltet.

Sidste frist for ansøgning er torsdag 11. maj 2017 Samtaler forventes afholdt i to runder. Første runde afvikles den 22. og 23. maj og anden runde 29. og evt.

30. maj – Forvent deltagelse i test i den mellemliggende periode.

Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2017.

Løn og ansættelse i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen forhandles indenfor intervallet kr. 475.470,05 – 551.025,49 (pr. 1.4.2017) Der kan tilbydes en attraktiv tjenestebolig i forbindelse med stillingen.

Det betyder meget for os, hvis vi kan få lov til at fortælle dig lidt mere og vise dig rundt på skolen inden du søger

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2017

43

Konsulentens bord

Ajour / job

ð FOR TILMELDING OG INFO: Se kredsenes hjemmesider

KREDS 3

24. april: Kravopstillingsmøde og kredsgeneralforsamling på Levring Efterskole, Bygade 65 i Kjellerup. Fra kl. 16 er der kravopstillingsmøde. Fra 17.45 er der spisning. Kredsgeneralforsamlingen begynder kl. 19. Maj: I løbet af maj holdes netværksmøder i alle tre netværk i Kreds 3, så hold øje med invitationen og dagsorden udsendt via mail.

Tilmelding til netværksmøderne foregår via NemTilmeld.

Konsulentens

bord

Af Michael D.F. Sørensen, konsulent i FSL

KREDS 2 27. april: Mini-course ”Pocket-film” at Aar-

Ü

FERIEGODTGØRELSE OG SÆRLIGE FERIEDAGE Der er tre forskellige ferieydelser, nemlig den særlige feriegodtgørelse, almindelig feriegodtgørelse og særlige feriedage.

hus Academy of Global Education, 4.30-7 pm. 1. maj: Fælles morgenmad hos BUPL i Aarhus, FSLs formand, Uffe Rostrup, er morgenens taler, invitation følger. 18. maj: Medlemsarrangement for alle medlemmer af Kreds 2 kl. 16-22 på N. Kochs Skole i Aarhus. Foredrag ved Arne Nielsson, ”Aktuelt i FSL” ved Uffe Rostrup og middag.

KREDS 4 24. april: Kravopstillingsmøde og kredsgeneralforsamling på Vojens gymnastik- og Idrætsefterskole kl. 17.

Under ferien får du din ganske almindelige løn.

Som supplement får du derudover 1,5 procent udbetalt, normalt sammen med maj-lønnen. Dette kaldes den særlige feriegodtgørelse. Er du forhindret i at afholde optjent ferie, fx fordi du fratræder eller er forhindret pga. barselsorlov eller langvarig sygdom, kan du få ferien udbetalt. Feriegodtgørelsen udgør 12,5 % af den ferieberettigede løn. I daglig tale kalder vi ofte også feriegodtgørelsen for feriepenge.

KREDS 6 4. maj: TR-træf. Mødet er for tillidsrepræsentanter og suppleanter

KREDS 8

Maj: Tre regionale netværksmøder for TR, AMR og TR-suppleanter. Indbydelse med dagsorden kommer senere.

Er du stadig ansat på skolen, udbetales feriegodtgørelsen direkte til dig, hvis der var tale om en feriehindring.

Feriegodtgørelsen kan også udbetales direkte til dig, hvis du afholder ferie i direkte forbindelse med fratrædelse (fx hvis du fratræder 1/8, kan de 5 dages ferie, som du normalt holder i august måned, udbetales direkte til dig, så du ikke skal vente på feriepengene). Ellers bliver feriegodtgørelsen indbetalt til Feriekonto, hvor du kan hæve pengene, når du holder ferie i din nye ansættelse.

Når du tiltræder en ny stilling, har du nemlig ikke optjent ret til ferie med løn det nye sted, hvorfor du vil blive trukket i løn. Her skal du så anvende feriegodtgørelsen SCREENING PÅ SKOLER - HVA‘ SÅ? fra Feriekonto.

ER I KLAR TIL ET TILSYN?

Revideret udgave 2007

De nye arbejdsmiljøregler på skoler

Endelig er der de særlige feriedage. Udgangspunktet for disse er afholdelse. Men er du forhindret i at anvende dem fx pga. barselsorlov, sygdom eller fratrædelse, skal de udbetales direkte til dig.

Der kan også laves en individuel aftale med skolen om udbetaling i stedet for afholdelse.

Udbetaling sker som 2,5 procent af den ferieberettigede løn i optjeningsåret.

De særlige feriedage er det, som man på andre områder kender som fx feriefridage eller 6. ferieuge.

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Revideret udgave 2007

SCREENING PÅ SKOLER - HVA‘ SÅ?

De nye arbejdsmiljøregler på skoler

1

Vejledning

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

1

Vejledning

Bliv klar til at håndtere Arbejdstilsynets besøg på skolen.

Download folderen fra fsl.dk/udgivelser

Revideret udgave 2007

SCREENING PÅ SKOLER - HVA‘ SÅ?

De nye arbejdsmiljøregler på skoler

44

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

Annoncer

Ny legeplads på en weekend med monteringshjælp Stil med en gruppe frivillige i en weekend eller to og opnå store besparelser på montering.

Sammentapning for mindre revnedannelse

Fleksibel produktion i høj kvalitet

Kun én leverandør til projektet

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Legeplads, multihus, borde, montering, afgravning, faldunderlag, ansøgning frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® og legepladsinspektion.

de

s.s.12 12

Vi hjælper jer med det hele.

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

anuar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2017

45

Læserbrev

Foto Fotolia / Fire Skoler

Læserbrev af Bolette Elvstrøm, friskoleforælder, foredragsholder og hverdagsturist.

J

eg har lige været med mine børn i skolen et par dage.

Der er teateruge på friskolen. Jeg startede egentlig på syholdet. Da jeg ikke rigtig kan sy, blev jeg sat til at klippe blade ud af karton, og lime dem på en krans med en limpistol. Kransen blev ikke særlig pæn, nærmest grim, men man kan vel altid lyve lidt og sige, det var et af børnene, som havde lavet den.

Jeg følte mig lidt malplaceret på syværkstedet. Det blev lidt bedre, da jeg kom over i teatersalen. Der blev der øvet scener.

Her var jeg på hjemmebane. Jeg har instrueret teaterforestillinger igennem de sidste 20 år. Men alligevel er jeg på ukendt grund i denne proces.

Jeg prøver at supplere instruktøren og undertrykker en lille angst for at være irriterende indblandende. Hun arbejder i et højt støjmiljø. Rundt omkring på gulvet bliver der lavet Lego, sat lys, malet kulisser, læst i læsebog, tegnet og meget mere. Ingen er sure, og man kan mærke omsorgen og glæden imellem eleverne.

Jeg prøver at sige til nogle dansepiger, at de skal strække armene og være til stede i bevægelsen, når de svinger deres tørklæde. Det vil se flottere ud. Ikke alle piger hører efter. De er ved at aftale noget med at synge i mikrofon under en af sangene. Det kommer de til. De er lidt generte, men de træner deres modighedsmuskel og har en fest. Hvis det var mig, der var lydmand, så havde jeg muligvis skruet lidt ned for udvalgte mikrofoner. Men det gør skolens lydmand ikke, han synes bare det er megafedt, at eleverne har lyst. Pigerne, der nu har fået en mikrofon, synger derudaf om, hvor skønt det var, at Phytagoras ikke valgte ego, magt og penge, men fællesskabet og læring.

Dannelsen driver ned ad væggene!

I pausen på lærerværelset, hvor der er fredagsbrød, sidder lærerne og griner. På grund af dansepigerne – dem med tørklæ-

46

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

derne fra før. Pigerne kommer til at støde ind i hinanden, fordi jeg har sagt, at de skulle strække armene, og de har endnu ikke helt formået at sprede sig lidt. Der er mange, som gerne vil stå forrest. Det betyder, at dansepigen i midten ser helt forkert ud i ansigtet, for hun får hele tiden chiffon i næsen.

De lærere, som ikke har fået lov til at stå forrest til diverse gymnastikopvisninger, da de var unge på grund af gule tænder, overvægt eller manglende rytme, sidder og laver kampråb om at sætte de tykkeste piger foran og lade dem ”shine”. Jeg selv stod aldrig forrest. Min tænder var vist fine nok, men jeg var simpelthen for pindet i mange år, og gymnastikdragten sad i poser.

Jeg er dybt taknemmelig, fordi jeg kom med i skole og blev konfronteret med det, der er virkelig vigtigt. Det er, at vi alle bidrager med noget og respekterer hinandens bidrag. At vi har lyst til at sætte vores evner og ideer i spil og prøve noget nyt.

Jeg mener, at vi skal lære noget, og at alt ikke er lige godt. Jeg mener også, at vilje er en livsdyd. Men hver ting til sin tid – og nu er der teateruge – i livets skole! Vores konkurrencestat ser sjældent ud som teaterugen på friskolen, men det burde den, for så modige unge, som står ved mikrofonerne, eller de tykke piger på forreste række – dem kommer vi til at tjene penge på.

Eller også gør vi ikke, men det gør ikke noget, for denne teateruge kan noget helt særligt i sig selv.

Skolerne: folkeskolen, friskolerne, efterskolerne og højskolerne – vi har et kæmpe ansvar. Vi skal altid have en utrættelig diskussion mellem faglighed og dannelse. En diskussion mellem målet og processen.

Og når forestillingen er slut, så klapper vi forældre – endda stående, måske med en lille tåre i øjenkrogen. Helt rørte over, at vores børn lærer noget så vigtigt.

Info / annoncer

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Daniel G. Jensen (DGJ) · Journalistpraktikant dgj@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Art director csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · ac@ac-annoncer.dk

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde-

ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 5 – 26. maj / nr. 6 - 23. juni 2017

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen

T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 9.799 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier.

Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

W W W. L Æ R E R L O G . D K

Formand

Uffe Rostrup • T: 51556061

Sekretariatschef

Henrik Wisbech • T: 20915382

Næstformand

Sekretariatet

Monica Lendal Jørgensen • T: 27581384

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag - torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

Rikke Friis • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 21776252 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 7585 2111

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2017

47

På sporet af læreren Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Cathrine Ertmann

Roen er på havet H

ver morgen, når Mads Brunse Pedersen vågner, er det første, han gør, at række ud efter telefonen og tjekke vejrudsigten. Ikke bare for at se temperaturen og et regn- eller solsymbol, men den detaljerede med vind- og bølgeforhold. Er der bølger og let fralandsvind, så ved han, at der er stor sandsynlighed for, at det bliver en god dag. For så skal han ud at SUP-surfe (SUP står for stand up paddle). »Det er både fri leg og en form for meditation. Jeg kan sagtens bruge en time på at forsøge at lære et mærkeligt trick, og samtidig er det, som om jeg har slået hovedet fra imens. Jeg kommer altid glad og afslappet tilbage på land«, fortæller Mads Brunse Pedersen.

Han er ude på vandet mindst 100 gange om året. Og grunden, til han kan gøre det, er, at han for fem år siden tog en radikal beslutning om at lægge sit liv om. Han er universitetsuddannet i matematik og datalogi og arbejdede indtil 2012 som robotprogrammør i Odense. Men han følte, han manglede noget. Så han tog orlov fra jobbet og tog på sportshøjskole »selvom jeg var for gammel til det«.

Han blev hængende på højskolen et år, uddannede sig som outdoor leader og vidste, han ikke skulle tilbage til robotterne. Så han søgte job på Bjerget Efterskole, 20 kilometer øst for Hanstholm, og han fik det.

Nu er han leder af skolens outdoor-linje, og når han ikke er ude i naturen med eleverne, så dyrker han den

48

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

selv på havet. For det bølgende Vesterhav er en stor del af forklaringen på, han søgte mod nord. Han har windsurfet sporadisk det mest af livet, men da han kom på højskole, begyndte han at SUP-surfe. Han er ikke stoppet igen, og han er sågar kommet på landsholdet. »Det er en anden og mere fri følelse, og det legende element fylder mere end i windsurfing. Og så kan man også gøre det, selvom der ikke er særlig meget vind. Så står man derude og venter på en bølge, er på bølgen i 20 sekunder, og så venter man igen«.

Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure.Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

Hvem beundrer du? »De mennesker, som besejrer den sociale arv. For sådan en som mig fra en kernefamilie er det svært at sætte sig ind i, men jeg synes, det er virkelig stærkt at se.

Hvor vil du helst bo?

Skulle jeg flytte, så skulle det være til Klitmøller. Det er Danmarks surf-hovedstad, jeg kender mange mennesker i byen, og der er et helt unikt miljø«.

Hvad er den største luksus, du tillader dig? »En cola hver dag. Ikke light. Den gode sukkerfyldte og politisk ukorrekte røde Coca Cola«.

Hvad er din største bedrift? »Det sporskifte, jeg lavede i mit liv, da jeg blev lærer. Det var hårdt og ikke helt nemt at ringe til hverken min chef eller far og sige, at jeg ikke længere ville sidde ved et

skrivebord, men at jeg ville ud og lege. Det var mavefornemmelsen, der besejrede min analytiske sans.

Og maven havde ret, for det var en fantastisk beslutning. I mit gamle job sad jeg på kontoret og kiggede på uret. Nu glæder jeg mig til at komme på arbejde hver dag. Det er skægt, og det er en luksus at have et job fyldt med kram hver eneste dag. Det er så meget vigtigere end at tjene 20.000 kroner mere om måneden«.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2017

49

Vidste du...

Foto IStock Photo

LYNLÆSEREN

En bog (eller en reform) kogt ned til 20 linjer FØRSTE SÆTNING:

Sammenhængsreform Borgeren først – en mere sammenhængende offentlig sektor

”Danmark har et af verdens bedste velfærdssamfund”.

Finansministeriet

TAKEAWAYS:

APRIL 2017

• VLAK-regeringens nye sammenhængsreform skal sikre a) større sammenhæng i det offentlige, b) mere hensigtsmæssige løsninger set fra borgernes perspektiv og c) en effektiv ressourceudnyttelse.

• Regeringen fokuserer på fire felter: Medarbejderne skal bruge en større del af deres tid på kerneopgaven, der skal være bedre velfærd på tværs af sektorer og institutioner, den offentlige sektor skal være mere tidssvarende, og de offentlige ledere skal være dygtigere.

QUIZ Mad kan forvandle en gråvejrsdag i november til en sommeraften i Spanien med tapas eller til en skiferie i Østrig med schnitzel på tallerkenen. Mad kan stimulere vores sanser og vække minder til live.

Udover at være en energikilde er mad også identitets- og kulturskabende. For når man besøger et andet land, så hører det sig til, at man også prøver det lokale køkken. Ved du, hvor retterne her stammer fra?

• Regeringen vil blandt andet regelforenkle, den vil indføre ny teknik og fjerne barrierer, så det bliver lettere for offentlige myndigheder at udveksle data. Tilsvarende vil den evaluere og benchmarke for at øge kvaliteten i det offentlige tilbud.

FRANCESINHA er en sandwich fyldt med skinke, pølse eller steak, der bliver overdækket af smeltet ost og tomatsuppe.

A. Portugal B. Rumænien C. Mongoliet

• Regeringen vil også indføre fritvalgsløsninger, så borgerne får mulighed for at vælge mellem forskellige leverandører, den vil indføre bedre muligheder for frivilligt arbejde, og så vil den udnytte de erfaringer, der har været med nudging i Storbritannien og USA.

BOBOTIE er en mellemting mellem en tærte og en omelet med hakket okse- eller lammekød.

A. Sydafrika B. Chile C. Canada

BONUSINFO

NOGADA er grønne peberfrugter fyldt med krydret kød og dækket med en hvid valnøddedressing og røde granatæblekerner.

A. Mexico B. Etiopien C. Nepal.

Reformen bærer undertitlen ”Borgeren først” – måske inspireret af præsident Trumps America first, måske en ironisk kommentar. UAN ”Sammenhængsreform. Borgeren først – en mere sammenhængende offentlig sektor”. Af regeringen med innovationsminister Sophie Løhde (V) i spidsen. Reformudspillet kan downloades på www.fm.dk

Svar: A, A, A

50

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2 01 7

Foreningen mener

Af Monica Lendal Jørgensen, næstformand i Frie Skolers Lærerforening

ALLE FOR ÉN – mod mobning E

n ny klageinstans, hvor forældre og elever kan henvende sig, hvis de ikke oplever, at skolen tager mobning alvorligt, er på vej. Men mobning kan kun bekæmpes lokalt – lige der, hvor det foregår. En national klageinstans vil i bedste fald være uden betydning, og i værste fald vil den virke mod hensigten.

Lad mig straks slå fast, at vi som lærere under ingen omstændigheder kan acceptere, at der finder mobning sted i skolen, og at det til enhver tid er de voksne omkring eleven, som har ansvaret.

Det er skolens lærere, det er forældrene, og i sidste ende er det skolens ledelse, der skal forebygge mobning og gribe ind, når elever ikke behandles ordentligt.

Nye undersøgelser viser, at trods omfattende kampagner, trivselsundersøgelser og skolernes fokus på relationsarbejde og konflikthåndtering, så flytter vi os ikke ret meget. Der er fortsat alt for mange elever i skolen, som mistrives, og en del af forklaringen er mobning.

Samtidig udvikler der sig, i takt med udbredelsen af de sociale medier, en ny mobbekultur, hvor man ikke engang kan være i fred for klassekammeraternes drillerier, når man har fri fra skole, eller hvor mobberen fra gaden eller klubben

kan genere en, mens man sidder henne i skolen. Nogle elever oplever derfor, at de aldrig har et helle, og selv om mobning på nettet langt fra altid har noget med skolen at gøre, så bliver vi nødt til at reagere, når vi ser det, for de sociale medier udvisker forskellen mellem skole og fritid.

Skolerne må sætte elevernes trivsel på dagsordenen og lave en strategi for, hvordan man forebygger og afhjælper mobning. Strategien skal udarbejdes lokalt, så alle voksne på skolen kan arbejde sammen om at undgå mobning, og så den svarer til den enkelte frie skoles måde at arbejde på i øvrigt. Der bør også afsættes resurser til kompetenceudvikling for lærerne, for der er klart et behov for, at vi alle er opdaterede i forhold til at løfte opgaven.

Sidste år udsendte Undervisningsministeriet i samarbejde med en række børneorganisationer et materiale med titlen Alle for en mod mobning, og her findes en lang række redskaber og idéer, der henvender sig til både lærere, elever, forældre og skoler. Fra Frie Skolers Lærerforening har vi deltaget i baggrundsgruppen for materialet, og jeg vil opfordre til, at også de frie skolers lærere, forældre og ledelser bruger det, (www.alleforenmodmobning.dk).

Nu bliver materialet fulgt op af et forslag om at oprette en national klageinstans, som skal kunne tage imod klager over skoler, som ikke tager mobning alvorligt, og her knækker filmen så desværre, for en sådan klageinstans

vil få mulighed for at udstede bøder til skolerne, og det vil alt andet lige være ødelæggende for det samarbejde mellem forældre og skole, som er helt nødvendigt, hvis mobning skal bekæmpes.

Især elevernes organisation er glade for, at eleverne nu får mulighed for at klage. De ser det som en sikring af deres rettigheder, og det synspunkt kan være svært at imødegå, for selvfølgelig skal alle elever have ret til at gå i skole uden at blive mobbet.

Men hvis man laver en klageinstans, så må man også sætte nogle meget præcise regler op, som skolerne skal kunne forholde sig til, og hvis det var så enkelt, at mobning kunne undgås ved at lave regler, så var udfordringen jo til at overkomme i løbet af nærmest ingen tid. Min frygt er, at klageinstansen kommer til at virke imod hensigten, for hvis skolerne risikerer store bøder, så vil de måske fokusere på at overholde reglerne i stedet for at forholde sig til den konkrete situation og den enkelte elevs trivsel.

Jeg kender ingen lærer, som ikke tager elevernes trivsel alvorligt. Det er en del af lærerens professionelle ansvar at se den enkelte elev og reagere, når noget er galt. Vi kan alle blive bedre, men kampen mod mobning skal foregå på skolen – lige der, hvor det foregår.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 21. A P R I L 2017

51

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

God og faglig historieundervisning Indblik og udsyn er et historiesystem med vægt på

Elevbog . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 120,Lærerens håndbog. . . . . . . kr. 500,Klassesæt . . . . . . . . . . . . kr. 2.500,Et klassesæt består af 30 elevbøger samt Lærerens håndbog.

kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Bestil bøgerne til gennemsyn på post@meloni.dk eller gennemse bøgerne på meloni.dk/indblik

Indblik og udsyn består på hvert klassetrin af:

Elevbog

Lærerens håndbog

Elevbogen er opbygget opslagsmæssigt og med vægt på en kronologisk gennemgang af emnerne. Opslagene kan læses hver for sig, men opbygningen af bogen sikrer, at eleverne får en forståelse for historiens udvikling og sam-

I Lærerens håndbog gives den faglige baggrundsviden for emnerne i elevbogen. Lærerens håndbog sikrer læreren en solide baggrundsviden i arbejdet med historie. Der er desuden en række aktivitetsark til hvert enkelt emne.

menhængsforståelse.

Forlaget Meloni • meloni.dk • post@meloni.dk • Alle priser er ex moms