Frie Skoler 10, 2012/13 by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 10 25. februar 2013

FSL-protest på Slotspladsen

Skolereform er rent spin

Ledere undsiger Corydon

Svømning for livet 4

Svømmeundervisning drukner i besparelser

Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer – en investering i trivsel og bedre læring

Classbuilding & Teambuilding

r at

og ned rne at

ugen vil også for det

med Cooperative Learning strukturer

kturer bruge

t finde

Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer

D N Y HE

mål. elt i

Spencer Kagan Laurie Kagan Miguel Kagan Jette Stenlev

ISBN 978-87-23-03606-3

alinea

788723 036063

Et positivt læringsmiljø, hvor alle er inkluderet, er af afgørende betydning for elevernes læring. Med Classbuilding & Teambuilding får du hundreder af korte, meget strukturerede aktiviteter, der styrker elevernes følelse af at høre til og være en del af fællesskabet.

fatter til med samaring DK, s og vejledrhvervs-

Er der mobning i klassen? Kliker? Grimt sprog? Eller vil I bare gerne være på forkant og forebygge, at det kommer til at ske?

alinea

Du kan læse meget mere om Classbuilding & Teambuilding på alinea.dk.

Tilmeld dig et introduktionskursus på Alinea eller bestil et kursus til din skole hos Cooperative Learning DK på cooperativelearning.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(17367 · BureauLIST.dk) FRS10-2013

Inklusion · 0. klasse og opefter

Indhold

SVØMNING

4 Skolesvømningen går i land

En undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at skolesvømningen generelt er trængt på grund af besparelser. OK13

14 Professor: Skolereformen er rent spin

Regeringens skolereform, der går direkte imod forskningsresultater, er ifølge Peter Allerup en del af spillet om lærernes overenskomst. NY VIDEN

36 Brug stress positivt

En positiv opfattelse af stress kan hjælpe til en bedre præstation ved eksamen. OK 13

15 »Vi vil meget mere med skolen«

Finansminister Bjarne Corydon tog imod FSL på Finansministeriets trappe.

Foto Henning Hjorth

APROPOS

38 Friheden forpligter frie skoler

Den frie skoleform er forpligtet til at forholde sig kritisk til samfundsudviklingen, mener bogaktuelle Leo Komischke-Konnerup fra UC Syddanmark.

REDAKTØREN MENER

Forberedelse fremmer forståelsen

et 'åbent brev', som Frie Skolers Lærerforenings(FSL) formand, Uffe Rostrup, afleverede til finansministeren onsdag den 20. februar i døren til Finansministeriet, anerkender FSLformanden, at Bjarne Corydon har forberedt sig godt til overenskomstforhandlingerne. ”Det har allerede sikret dig en række vigtige aftaler under ekstremt vanskelige vilkår”, skriver Uffe Rostrup i brevet, som var i plakatstørrelse og akkompagneret af et lærerkor, som på versefødder forsøgte at opnå den ørenlyd, det hidtil har været svært at opnå ved forhandlingsbordet. Pointen med brevet er naturligvis, at finansministeren forstår, at det ikke kun er finans

ministres arbejde, der bliver bedre af forberedelse. Det gælder også lærernes. Forberedelse fremmer forståelsen. Det løfter børnene til glæde for samfundet. Brevet og koret på Slotspladsen havde også et andet formål: Sideløbende med forhandlingerne at få medierne til at interessere sig for FSL’s kamp mod forringelser af undervisningen. Foreningens aktion på Slotspladsen står ikke alene, men bliver fulgt op med bl.a. henvendelser til politikere, læserbreve, ansøgning om foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget og annoncekampagner. Thomas Kehlet, redaktør

I hvert nummer KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER KONSULENTENS BORD AJOUR STILLINGER NY VIDEN KOLOFON APROPOS FORENINGEN MENER

12 20 21 26 28 29 30 36 37 38 39

FORSIDEFOTO DAVID BERING

Læs artiklerne om OK side 15-21. F R I E S KO L E R N R . 10 · 25. F E B R UA R 2012

Sådan er målene Sådan er skolesvømning omtalt i de Fælles Mål for idræt i folkeskolen:

SKOLESVØMNING Af Regner Hansen · redaktionen@frieskoler.dk

Eleverne skal efter 5. klasse • kende til bjærgning og livredning • kende til metoder til at sikre sig selv i vand Eleverne skal efter 9. klasse • kende til og være fortrolige med sikkerhed i vand

Svømningen går i land Danmark er omgivet af vand, og fire-fem børn omkommer ved drukneulykker hvert år. Skolen er det vigtigste sted at lære at svømme, viser undersøgelse. Alligevel bliver der på landsplan skåret ned på skolesvømningen

vømmeundervisningen i skolerne flytter fra vand til land flere og flere steder. Hvis den da ikke helt sløjfes. En undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at skolesvømningen generelt er trængt på grund af kommunale besparelser. Ifølge det statistiske materiale har 12 procent af landets kommuner sparet på svømmeundervisningen, og yderligere otte procent overvejer at spare. »Min formodning er, at andelen, der sparer, er steget siden undersøgelsen. Materialet blev indsamlet i efteråret 2011«, siger Kurt Lüders, cand.pæd.psyk. og ekstern lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Han har været med til at udarbejde undersøgelsen, som er gennemført på foranledning af Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Svømmeunion. Kurt Lüders tilføjer, at undersøgelsen ikke fortæller præcist, hvor mange steder svømmeundervisningen er ophørt. Hvad, der ifølge rapporten står fast, er, at kvaliteten af svømmeundervisningen er svækket på et større antal skoler og i hele kommuner.

Vage undervisningsmål Kurt Lüders vurderer, at skolesvømningen bliver ramt af sparekniven, simpelthen fordi det er muligt. De såkaldte fælles mål for idræt åbner for en bred tolkning. Målene er fokuseret på badesikkerhed. »’Sparegrisene’ kan holde sig til, hvad der bogstaveligt står«, siger Kurt Lüders. Kritikere af besparelserne siger, at svømmeundervisning i skolerne burde være en selvfølge i et land, der har 7.500 kilometer kystlinje. En undersøgelse, foretaget af konsulentfirmaet Epinion for Dansk Svømmeunion i 2007, viser, at en

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25 . F E B R UA R 2 01 2

femtedel af danske børn ikke er »svømmeduelige«. De er ikke i stand til at svømme 200 meter. Skolen er det vigtigste sted at lære at svømme, viser samme undersøgelse. »Det er ærgerligt med nedskæringerne. Vi vil højst sandsynligt opleve flere drukneulykker«, siger formand for Dansk Idrætslærerforening Trine Lausen Lund. Hun er lærer på Frøbjerg-Orte Friskole på Fyn og underviser blandt andet i svømning. I gennemsnit mister fire-fem børn livet hvert år ved en drukneulykke.

Flytning til svømmeklubber Flere kommuner forsøger at redde svømmeundervisningen ved at lægge undervisningen fra skolerne over til svømmeklubber. Eller ved at flytte undervisningen op på land. Ifølge undersøgelsen fra Syddansk Universitet skulle det ikke forringe undervisningens effekt. Trine Lausen Lund er ikke imponeret. »Det kræver en pædagogisk baggrund for eksempel at håndtere børn, der aldrig har været i vand. Svømmeklubber er kun egnet til børn, der har svømning som tilvalg. Og at forestille sig, at man kan gennemføre svømmeundervisning på land, tørsvømning, er tåbeligt. Børnene skal være i berøring med vand«, siger idrætslærerformanden. Hun efterlyser et kraftigere pres på kommunerne for at ændre kurs. Et eventuelt pres vil ikke komme ovenfra - fra kommunernes forening, KL. »Vi har ikke rigtig nogen holdning til skolesvømning i KL andet end, at det er en lokal prioritering, som er op til den enkelte kommunalbestyrelse«, siger Jane Findahl, formand for børne- og kulturudvalget i KL. n

Kommunen diskriminerer

Foto Henrik Kastenskov

le Carl Petersen er fortørnet. Han er skoleleder på Vejle Friskole, og han klager over, hvordan Vejle Kommune efter hans opfattelse stiller friskolerne ringere end resten, når det gælder skolesvømning. »Hvorfor ikke se børnene i kommunen som børn, uanset om de går i en folkeskole eller i en fri grundskole? Forældre til børn i friskoler i kommunen betaler jo skat på samme måde som alle andre borgere«, siger han. Der er ni frie grundskoler i kommunen, og de skal aflevere et betydeligt beløb for adgang til svømmehal til skolesvømning. »Vi så helst, at det var gratis eller til nedsat pris«, siger Ole Carl Petersen, som har været skoleleder i rødstensbygningerne på Horsensvej i 19 år. »Vi har et ønske om skolesvømning, og vi har flere gange rettet henvendelse til kommunen uden held«, siger Ole Carl Petersen. Besparelserne i kommunerne øger ikke odds. For få år siden nåede Vejle Friskole sammen med andre friskoler op til det kommunale tilsynsråd med klagen, men rådet gav kommunen medhold.

Privat er privat »Borgmesteren argumenterede med, at når forældrene kunne betale for at have børn i privatskole, så kunne de samme forældre også betale for skolens svømmeundervisning«, forklarer Ole Carl Petersen. Vejle Friskole forsøger at kompensere ved at arrangere besøg i svømmehal i SFO-regi om eftermiddagen. Det er mod betaling. Friskolerne i Vejle Kommune takler diskriminationen forskelligt. Eksempelvis aflyste Kirstine Seligmanns Skole skolesvømning fra dette skoleårs begyndelse. Det blev for dyrt at leje sig ind i DGI-huset, som huser svømmehallen. Sct. Norberts Skole fortsætter med skolesvømning i DGI-huset, selv om det ifølge skoleleder Henrik Bech er til en »meget voldsom« leje. n RHA

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25. F E B R UA R 2012

SKOLESVØMNING Af Regner Hansen · redaktionen@frieskoler.dk

Forældrene kræver skolesvømning

Flere friskoler prioriterer svømmeundervisningen i skolen højt. De ser det som vigtigt for badesikkerhed og motorik. Nogle skoler er hjulpet af gode kommunale vilkår Foto David Bering

er står intet i den officielle beskrivelse af Giersings Realskole i Odense om skolesvømning eller fysisk aktivitet. Det hedder, at skolen lægger vægt på at formidle solide og relevante kundskaber til eleverne med hovedvægt på fagene dansk/skrivning, regning/matematik, fremmedsprog og orienteringsfag. Men tag ikke fejl. Giersings Realskole sætter skolesvømning meget højt, og det sker i overensstemmelse med en udtrykt forventning fra forældrene. Andre frie grundskoler prioriterer på samme måde skolesvømningen højt, men det er ikke uden betydning, hvordan kommunen forholder sig: Om den kræver fuld betaling eller sikrer, at adgangen er gratis eller koster et symbolsk beløb. Giersings Realskole har 566 elever fra børnehaveklasse til 10. klasse, og den gennemfører to timers undervisning om ugen i 5. klasse. Det foregår i en svømmehal i nærheden, i bycentrum. »Svømning er et must for forældrene. Det er det også for mig, for vi lever i et land med en meget lang kyststrækning. Vi overvejede at skære på idræt for at værne om skolesvømning, men forældrene ytrede på et stormøde ønske om, at vi videreførte skolesvømning og idræt i fuldt omfang«, siger Poul Haahr Pedersen, skoleleder på Giersings Realskole. Skolesvømningen bliver suppleret af kurser i genoplivning. »Det betyder selvfølgelig noget, at Odense Kommune er meget beredvillig. Undervisningen foregår i en nyrenoveret, stor svømmehal, og vi betaler ikke nævneværdigt for det«, siger Poul Haahr Pedersen.

Naturlig opgave for skolen På Christianshavns Døttreskole i København betegner skoleleder Birgit Lose skolesvømning som »meget, meget vigtigt«. Skolen med 261 elever tager i Frankrigsgade Svømmehal tæt på for at give 4. og 5. klasse svømmeundervisning. I virkeligheden ville Birgit Lose gerne udvide, så også 2. og 3. klasse får tilbuddet.

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25 . F E B R UA R 2 01 2

»Svømmeundervisning er en naturlig del af børns skoleliv. Det betyder også noget, fordi det er en anderledes type bevægelser«, siger Birgit Lose. Hun siger, at kommunen forlanger meget lidt i betaling for adgang til svømmehal, men at skolen selvsagt helst ville have det gratis. På Frederik Barfords Skole på Frederiksberg ved København siger skoleleder Daniel Egmose, at skolen har valgt at prioritere skolesvømning af hensyn til de 240 elever. Svømmeundervisningen er for 2. og 3. klasse og foregår i Vesterbro Svømmehal, hvor skolen »nærmest har hævdvunden ret« til tider. Han siger, at Frederiksberg Kommune har skåret i tilskuddet, og skolen har derfor besluttet at hæve sit eget bidrag for at kunne fortsætte. »Svømmeundervisning er vigtigt, fordi vi bor tæt ved vand. Det er også relevant af hensyn til den motoriske udvikling«, siger Daniel Egmose. n

Lær at svømme Det første af de fem baderåd lyder: • Lær at svømme! Når du kan svømme, kan du redde dig selv og andre fra at drukne. Baderådene er udviklet af TrygFonden og Dansk Svømmeunion.

Forældre har forventninger Et massivt flertal af forældre mener, at skolesvømning i vand bør være obligatorisk i samtlige landets kommuner. Det viser en meningsmåling fra anlayseinstituttet YouGov. 87 procent af forældrene udtrykker forventning om, at der er svømmeundervisning i skolen. 93 procent af forældrene fastslår, at svømmeundervisning på land ikke er fyldestgørende. Målingen stammer fra september 2012, og den omfatter over 1.000 forældre til børn i alderen 0-17 år.

Indblik og udsyn

komplet historiesystem Indblik og udsyn –

historie for 9. klasse

Indblik Indblik dsyn og udsyn og u

Indhold i historie for 9. klasse: Nyeste til 1918 - 2010

6. klasse

der skete for mange år siden.

Indblik og udsyn Indblik Historie for 6. kla og udsyn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper 3. klasse lærere i grundskolen til spændende historietimer. Gennem Historie for arbejdet med systemet indføres eleverne i historie, historiske

problemstillinger, historisk metode sammenhængsforståelse, og de og lærer at perspektivere historiske begivenheder til deres egen hverdag.

www.meloni.dk

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White og netbaserede materialer. På den Boards måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”. lærere og hjælper ”Lærerens håndbog” ”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne indeholder – ud over metode og systemet en omfattende arbejdet med baggrundsvi den – også en lang række aktivitetsark i grundskolen til spændende historietimer. Gennem metode og . indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk begivenheder historiske perspektivere at lærer de og , sammenhængsforståelse til deres egen hverdag.

Middelalder og renæssance

White Boards Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer. på ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus håndbog”. kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

renæssance og oplysningstid

Historie for 5. klasse

sTenalder, deT gaMle

Thomas Meloni Rønn

-6

ISBN 978-87-92505-02

www.meloni.dk

Thomas Meloni Rønn

e og hjælper lærereet udfordrer elevern er et system, der arbejdet med systeme og etimer. Gennem ”Indblik og udsyn” nger, historisk metodnheder spændende histori i grundskolen til historie, historiske problemstilli historiske begive ei indføres elevern lærer at perspektivere de og else, sammenhængsforstå g. til deres egen hverda ctive White Boards ogier som fx Intera en række nye teknol udvides emner og temaer. Serien medtænker aler. På den måde materi erede og netbas og har fokus på Fælles Mål 2009 og”. er opbygget efter og ”Lærerens håndb ”Indblik og udsyn” grundbogen er der en netdel ende omfatt en Til og e rne. ud over metod kanonpunkte . og” indeholder – ”Lærerens håndb også en lang række aktivitetsark – baggrundsviden

Thomas Meloni Rønn

Indblik og udsyn - historie for 5. klasse

Thomas Meloni Rønn

historie for 3. klasse

Middelalder • Renæssance

ISBN 978-87-92505-28-6

Historie for 9. klasse

Nyeste tid 1918 - 2010

Indblik og udsyn - historie for 6. klasse

for 9. klasse

Indblik og udsyn -

Historie for 4. klasse

vikinGetiD oG miDDelalDer kke GrækenlanD, romerriGet,

Indblik og udsyn – historie for

I denne bog kan du læse om, hvad

Hvornår var Christian den 4. konge?

Hvad var Den westfalske Fred?

Hvem var Danmarks første enevældige konge? klasse – historie for 3. år siden. levede for mange Er det rigtigt, at en svensk hær n man boede og gik over Storebælt? du læse om, hvorda I denne bog kan klasse deren? 5. for Alt historie – dette, og meget mere, ved du, når stenal udsyn og i Indblik man ”Indblik og udsyn” er du har læst denne bog. Hvordan levede et system, der udfordre levede og boede for mange år siden. man r i grundsk eleverne hvordan om, læse du kan bog olen og denne I hjælper til spænden lærere Hvad var en farao? indføres eleverne i historie,de historietimer. Gennem arbejdet med ? systemet flag ned fra himlen? Hvornår faldt Danmarks Indhold i historie for 6. klasse: iller man bronze sammenhængsforståelse, historiske problemstillinger , historisk metode og Hvordan fremst konge i Gudme? Renæssance til deres egen hverdag. og de lærer at perspektivere konge blev sørøver? en dansk Hvorfor historisk der har boet en e begivenh eder Er det rigtigt, at Oplysningstid denne bog. Hvem var dronning Margrete den 1.? når du har læst Serien medtænker en Alt dette ved du, række nye teknologier i Danmark? borgerkrig var engang og netbaserede material som fxEr der at rigtigt, det Interacti ve White Boards er. På den måde udvides emner og temaer. Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles ie for 3. klasse: Jernalder Mål 2009 og har fokus kanonpunkterne. Til Indhold i histor • Bronzealder • grundbogen er der en på gamle Egypten netdel og ”Lærerens ”Lærerens håndbog” Stenalder • Det håndbog”. indeholder – ud over metode baggrundsviden – også en omfattende en lang række aktivitet ogIndhold i historie for 5. klasse: sark.

Indblik og udsyn

ndblik og udsyn

Indblik og udsyn - historie

Den 28. Juni undersk rev Tyskland Versaille straktaten gamle kongeslot i Versaille s uden for Paris. Traktate i spejlsalen på det Verdenskrig, men lagde n afsluttede Den første samtidig grundstenen for Den anden Verdensk De 90 år fra Versaille rig. s til i dag blev begivenh edsrige. Velfærdstaten bygget, parcelhuset blev blev opopfundet og mennesk et satte foden på månen. det var også en tid, der Men kastede lange skygger med Holocaust og et delt Europa, der levede pigtrådsi frygten for en atomkrig .

978-87-92505-19-4

www.meloni.dk

978-87-92505-17-0

www.meloni.dk

Husk 9mm til ryg

Historie for 3.-9. kl. ”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis historiesystem. Systemet lægger vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Husk 9mm til ryg

Systemet ”Indblik og udsyn” består af elevbog og Lærerens håndbog til hvert klassetrin. I Lærerens håndbog gives en solid baggrundsviden og metodiske tips. Der er desuden en lang række aktivitetsark, der tjener til, at eleverne lettere kan perspektivere og forstå stoffet i grundbogen.

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

Kun 2.000 kr. Prøveoplæg og Dilemmaspil Derudover findes der Prøveoplæg og Dilemmaspil til systemet. Dilemmaspillene tager eleverne med på en rejse i historien. En rejse, hvor eleverne skal sætte sig i historiske personers sted og være med til at træffe skelsættende beslutninger. Pris 400 kr per bog.

NYHED! - Fortællinger

Priser er eksklusive moms og forsendelse.

Serien ”Indblik og udsyn · Fortællinger” er en del af Melonis historiesystem ”Indblik og udsyn”. Serien handler om spændende historiske begivenheder, som formidles i fortællingens medrivende form. Til hver fortælling findes sidst i bogen en faktatekst, der kort og præcist sætter fortællingen ind i en historisk ramme. Pris 100 kr. per bog.

www.meloni.dk

gode solide læremidler til den rigtige pris

Eleverne på vandsportslinjen er en blanding af tidligere landkrabber og konkurrencesvømmere. De trænede hjælper til med svømmeundervisningen af de utrænede. Foto David Bering

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25 . F E B R UA R 2 01 2

SKOLESVØMNING Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Fri leg på den hårde måde Vandsportslinjen på Midtjysk Efterskole er for både erfarne svømmere og landkrabber

verken Marcus Hansen eller Luna Richardt havde troet, at de skulle plaske rundt i vand et tocifret antal ugentlige timer, da de i sommer begyndte på Midtjysk Efterskole. Men på en frostklar dag, forpustede efter et par timer med svømning, cirkeltræning og undervandshockey, kunne de knap forestille sig et efterskoleliv uden vandsport. »Før skoleåret hældede jeg mest til at have musik. Men jeg er lidt en genert type, så det med at optræde var ikke så meget mig, vand er 1000 gange federe«, siger Marcus. »Jeg var ikke så vild med vand før, så det her var en udfordring. Idræt virkede for almindeligt, vandsport stiller store krav, og man kommer i form uden at tænke over det«, siger Luna Richardt. Luna og Marcus fik muligheden for at ombestemme sig, fordi eleverne på Midtjysk Efterskole først skal lægge sig fast på et linjefag i november. Skoleårets første måneder er delt op i 5x14 dage, hvor alle elever skal afprøve alle skolens linjer, før de bestemmer sig for, hvad de gerne vil. Vandsportslinjen indebærer næsten alle tænkelige former for aktivitet i vand, men i omkring 40 procent af tiden bliver rosinhuden byttet ud med blæst i håret. Adventurerace og træning til triathlon- og duathlonkonkurrencer med andre efterskoler er også en del af programmet.

Artige elever Denne onsdag eftermiddag foregår al undervisningen dog i

vand, og det er de to faste vandsportslærere, Jesper Lomholt og Majbrit Jensen, der sætter rammerne. Først er der opvarmning. Bodyguard hedder legen. Tre elever danner en ring med hinanden i armene, en af dem er VIP, og de skal så forhindre, at en fjerde person får berøring med Vigtigper. Snart efter er der kapløb, hvor eleverne i grupper af fire står på række med let spredte ben, og så skal den bagerste dykke igennem de tre foranståendes ben. Og så videre. Taberholdene belønnes med ti kolbøtter under vandet, og så er opvarmningen slut. Eleverne kaldes på land, hvor de med forbløffende ihærdighed tripper hinanden på tæerne for at få lov til at stille en forhindringsbane op i og på kanten af bassinet. »Vi har også brugt lidt tid i starten af skoleåret på at opdrage dem, men jeg er alligevel imponeret over, hvordan de altid med det samme gør, hvad de bliver bedt om«, siger Maibritt Jensen, mens hun ser på et par elever spænde en måtte på tværs af bassinet. Så er forhindringsbanen klar, og den giver cirkeltræning med svømning, dykning, løb, mavebøjninger og squat. »Vi laver en coopertest i starten af skoleåret, og når vi slutter skoleåret, er det sjældent, at der ikke er sket væsentlige forbedringer«, siger Jesper Lomholt Eller, som Luna Richardt siger: »Det er fri leg på den hårde måde«. Lærernes erfaring siger, at det er en sjovere og mere F R I E S KO L E R N R . 10 · 25. F E B R UA R 2012

Ifølge forstander Bo Thorup kan det godt mærkes, at svømning er blevet nedprioriteret i folkeskoler. Flere end tidligere er decideret vandskræk, og generelt står det i bredden ikke så godt til med den motoriske udvikling, mener forstanderen. »Det er ikke længere en selvfølge for børn at deltage i sportsaktiviteter. Gennem computer er det muligt at sidde på sit værelse og alligevel være en del af et fællesskab, og så er fysisk udfoldelse mindre nødvendigt« siger han. Foto David Bering.

motiverende måde at røre sig på, især for dem med flere end to tommelfingre. »De, som ikke er så gode boldspillere, bliver ikke så let udstillet. Man kan forbedre sig uanset ens udgangspunkt«, siger Maibrit Jensen.

Dåb via vippen Større lunge- og hjertekapacitet er imidlertid ikke det eneste eleverne tager med fra et år med vandsport, ifølge lærere og elever. Træning, leg og udfordringer både i vandet og på adventurerace er tilrettelagt med øje på at fordre samarbejde og rykke personlige grænser. Og der bliver rykket ikke så få, ifølge Luna Richardt. »Jeg har lært mange ting. At stå i situationer, hvor jeg ikke har vidst, hvad jeg skulle gøre, men så har jeg fundet ud af det alene eller sammen med andre. Vi lærer ting, som man kan tage med ud i samfundet og sige, ”det har jeg gjort”. For eksempel kan jeg sige, at jeg har prøvet at hoppe ud fra 3-meteren i en kajak«. Hoppet, som Luna Richardt henviser til, går i den lokale jargon også som ”dåben”, og alle på vandsportsholdet kommer igennem den. Og modsat religionshistorikeres diskussion

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25 . F E B R UA R 2 01 2

om, hvorvidt dåbsritualet på Kristi tid foregik kun med kroppen eller med også hovedet under vandet, så er der ingen tvivl på Midtjysk Efterskole. Op på tremetervippen med en kajak, ned at sidde, et puf ud over kanten, torpeder vandoverfladen, ned mod bunden, og så er det op til kajakpassageren at lave en ”grønlændervending” og igen få hoved og krop himmelvendt. Under behørigt opsyn selvfølgelig. Alle eleverne på dette skoleårs hold er blevet døbt, men derfor bliver der alligevel lavet nogle kajakhop denne eftermiddag. Fordi de kan. Dagens lektion bliver afsluttet med, at eleverne deles op i to hold, den ene flok spiller undervandshockey, de andre laver spiludvikling. Sidstnævnte starter med et spil med to hold med nogle ret stringente regler opsat af Majbrit Jensen, og efterhånden får eleverne så lov til at ændre på dem. Til sidst går det voldsomt for sig, men det er også eftermiddagens og skoledagens sidste kraftudladning. Man sover godt om natten efter dagene i vandet, medgiver de, men Marcus tager nu et forbehold, da han bliver spurgt, om det ikke er hårdt. »Det her er da ikke hårdt. Det er de kedelige timer, der er hårde«. n

Annonce

Foto: David Bering

Spar penge på energien Med Merkurs Energikonto kan jeres skole energirenovere, uden at det går ud over økonomien. Der er penge sparet fra første dag, og lånet tilbagebetales med energibesparelser. En energikonsulent fra NRGi giver en professionel vurdering af, hvilke energitiltag der bedst kan betale sig på jeres skole. Det gør det nemt og overskueligt at investere i en grønnere fremtid. Energibesparelsen bruger vi til at betale for investeringerne, så vi ikke på noget tidspunkt får færre penge til skolen, tværtimod. Merkur har et rigtig godt kendskab til vores branche, så det har været dejligt ukompliceret at arbejde med dem. Jan Glerup, Skoleleder, Spjellerup Friskole Spjellerup Friskole har fået lavet solceller, varmepumpe, træpillefyr og ny belysning finansieret gennem Merkur.

Tlf.: +45 7027 2706 · www.merkur.dk · merkur@merkur.dk

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25. F E B R UA R 2012

Kort og godt

Elever diskuterede randzoner i Folketinget 8.a fra Skjern Kristne Friskole fik spørgetid hos ministeren til Ungdomsparlament 2013

»N

år ministeren ikke vil ophæve randzoneloven, hvad vil ministeren så gøre? Og er det muligt at have randzoner på mindre end ti meter«, spørger Elisabeth Bisgaard Larsen fra 8.A på Skjern Kristne Friskole. Hun har sammen med 179 andre elever fra tres 8. og 9. klasser brugt formiddagen på at debattere deres egne lovforslag til Ungdomsparlament 2013. Her over middag får eleverne så lov at stille spørgsmål til statsminister Helle Thorning Schmidt og syv andre ministre i Folketingssalen, heriblandt minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen. »Der er brug for ny viden om effekten

af randzoner«, medgiver Carsten Hansen, som i dagens anledning har fået Fødevareministeriet under sig. Han vil gerne imødekomme elevernes ønske om at mindske randzonernes økonomiske konsekvenser for landbruget. »Men det skal give det samme (miljømæssige) resultat, uden at det koster skatteborgerne penge«, siger ministeren og tilføjer efter flere tillægsspørgsmål, at han er glad for de unges interesse. Eleverne fra Skjern Kristne Friskole har da også brugt rigtig mange timer på emnet og har lavet et gennemarbejdet lovforslag, som er udvalgt blandt 1300 indsendte. Og ifølge klassens samfundsfagslærer, Anja Søndergaard Madsen, lærer de rigtig meget af at skulle argumentere for deres sag. »En ting er, at de arbejder med lovgivningsprocessen. Men de skal også

komme med bemærkninger om, hvorfor deres lovforslag skal vedtages - og i Folketinget skal de fremlægge det i udvalg og kæmpe for deres sag. Det går de rigtig meget op i«, siger Anja Søndergaard Madsen. For Elisabeth Bisgaard Larsen giver dagen en fornemmelse af, at man godt kan opnå indflydelse. Tidligere er et enkelt elevforslag da også blevet ophøjet til lov. »Det er selvfølgelig lang vej, og man skal virkelig ville det for at få noget gennemført. Men det er rigtig sjovt, også at debattere de andres lovforslag i Folketingssalen. Og så er det bare fedt at få lov at fyre spørgsmål af i Folketingssalen og møde alle ministrene«, siger Elisabeth Bisgaard Larsen. n MRS

Forstander anker Præstø-dom

Kampvalg i kreds 3

Efterskoleforstander Truels Truelsen har anket den betingede dom på 60 dages fængsel, han fik efter dragebådsulykken på Præstø Fjord. Forstanderens advokat mener ikke, at der er ført bevis for, at Truels Truelsen konkret kan drages til ansvar for den tragiske ulykke. Intet af det, han gjorde den dag, førte til eller har direkte sammenhæng med ulykken, og de forskrifter og regler, som eksisterer på skolen, og som han som leder har et ansvar for, tillader ikke sejllads i vintermånederne

To kandidater er klar til at overtage posten som formand for kreds 3, når den nuværende formand Kim Hansen stopper 1. maj. Både Rikke Josiasen, lærer på Flemming Efterskole og nuværende næstformand i kredsbestyrelsen, og lærer på Bork Havn Efterskole og medlem af kredsbestyrelsen Elmar Haahr Hansen stiller op som formandskandidater, når kreds 3 vælger ny formand på generalforsamlingen 21. marts. n TKE

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25 . F E B R UA R 2 01 2

og i hårdt vejr. Frie Skolers Ledere, som organiserer lederne på de frie skoler, støtter forstanderens ankesag. Formanden, Mogens Lorentzen, siger: »Dommens præmisser er uklare. Byretten skelner ikke mellem, hvad der er skolens ansvar, lederens ansvar og lærernes ansvar, og det bør retten gøre«. Ulykken, som skete 11. februar 2011, kostede en lærer livet, mens syv elever fik svære men efter det lange ophold i det iskolde vand. n MHV

Foto Istock Photo

Hvert andet år indsender 8. og 9. klasser fra hele landet deres egne lovforslag til Ungdomsparlamentet. 60 bliver udvalgt. Her er et udpluk fra 2013: • • • • • •

Hedelysskolen: Lov om afgift på produktion af burhøns Krebs Skole: Forslag til sænkelse af selskabsskatten Rørvig Friskole: Nedsættelse af momsen på sunde fødevarer Niels Steensens Gymnasium: Lovliggørelse af transportkørsel på skateboard på cykelstier Stenhus Kostskole: Køreprøve hvert tredje år Skjern Kristne Friskole: Forslag til lov om ændring af Randzone-loven

Læs mere og se videoklip fra Folketingssalen på ft.dk

Foto Christoffer Regild

Kirstine Arentoft Kristensen og Rasmus S. Mønster (i grå trøje) fra Rathlouskolen i Odder, fremlagde fra Folketingets talerstol, et forslag om indførelsen af aktiv dødshjælp i Danmark. Statsministeren kommenterede forslaget og hilste bagefter på de to ungdomsparlementarikere.

25 nye friskoler på vej

hver med en og Stevns Kommune med to nye skoler. I Jylland er koncentrationen størst i den sydlige del med nye skoler i Horsens, Billund, Esbjerg, Haderslev, Sønderborg og to skoler i både Vejle og Kolding. Derudover tegner Favrskov og Aalborg sig for hver en. n TKE

Foto Fotolia

25 nye privat- og friskoler havde ved fristens udløb 1. februar indbetalt anden og sidste rate af et depositum på 30.000 kr. til Undervisningsministeriet som en vigtig forudsætning for at kunne opnå statstilskud til en ny fri grundskole i 2013. Det er tre skoler flere end i 2012. Svendborg Friskole er eneste nye skole på Fyn. De øvrige fordeler sig med 13 øst for Storebælt og 11 i Jylland. København tegner sig for tre, Høje Tåstrup, Helsingør, Ballerup, Glostrup, Køge, Solrød, Vordingborg og Guldborgsund

Palmer til fransklærer

Fransk orden og hæder og ære til lærer på privatskole Foto Privat

et var en tilfældighed, at franske Hubert Trigalo blev ansat som lærer på en dansk grundskole. Han arbejdede som selskabstjener i Odense på enogtyvende år og underviste i fransk på AOF, da han en dag mødte lederen af Henriette Hørlücks Skole på gaden. Han spurgte den danskgifte franskmand, om han kunne undervise. Og fik ja. Det er 25 år siden, og lige så længe har Hubert Trigalo undervist i fransk på den fynske privatskole. Hans indsats som lærer har været så enestående, at han netop har modtaget en orden for ”sin strålende indsats for fremme af kendskab til det franske sprog og kultur”. Ud over at undervise sine elever i fransk har Hubert Trigalo været med i det franske fagudvalg, skrevet artikler og holdt kurser for medlemmerne. Han er medlem af opgavekommissionen og medvirker ved udarbejdelsen af skriftlige opgavesæt til folkeskolens afsluttende prøver. Det er den franske kulturminister, der har indstillet Hubert Trigalo til ordenen, der på dansk hedder ”De akademiske Palmer”. Hubert Trigalo modtog ordenen på den franske ambassade. »Jeg havde aldrig drømt om denne hæder. Jeg føler mig som en arbejdsmand, og er glad for æren. Og for at så mange mennesker har givet mig muligheder og chancer«, siger Hubert Trigalo. n MLA F R I E S KO L E R N R . 10 · 25. F E B R UA R 2012

Ajour

vigtigt! vigtigt! vigtigt!

Opdater dine medlemsoplysninger Kære medlem I forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger, har Frie Skolers Lærerforening (FSL) brug for din mailadresse, da det kun bliver muligt at stemme om resultatet af forhandlingerne elektronisk. Derfor opfordres ALLE medlemmer til at logge ind på MIN SIDE (i menubjælken øverst på www.fsl.dk) og kontrollere, om FSL er i besiddelse af den rigtige mailadresse, og om man står registreret på den rigtige skole med den korrekte ansættelsesgrad, som ledig, som leder, som studerende, som studerende i praktik eller som pensionist. Disse oplysninger er yderst vigtige, da de bestemmer, hvilken kreds du er tilknyttet, og hvilket kontingent du skal betale. Er dine data ikke rigtige, bedes du selv rette dine data direkte på MIN SIDE. Det er af stor betydning, at sekretariatet i forbindel-

se med overenskomstforhandlingerne har din korrekte mailadresse, da der kan opstå situationer, hvor det er vigtigt hurtigt at komme i kontakt med alle medlemmer. Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, kan du henvende dig til sekretariatet på mail fsl@fsl.dk eller på tlf.: 87 46 91 10. Venlig hilsen, sekretariatet

Køb bogen

EN FAGFORENINGSHISTORIE er en fortælling om denne organisation og de mennesker, som skabte den. Det er en fortælling, der starter med en lille lærerforening med cirka 1500 medlemmer og ingen ansatte, som i løbet af 40 år udvikler sig til Frie Skolers Lærerforening - en professionel fagforening med 10.000 medlemmer og mere end 60 ansatte.

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25 . F E B R UA R 2 01 2

EN FAGFORENINGSHISTORIE kan købes hos Frie Skolers Lærerforening ved at sende en mail til fsl@fsl.dk eller sms til 21290585. Bogen koster 149 kr. + forsendelse (99 kr. for pensionister, ledige og studerende). ARNE PEDERSEN stoppede i 2011 efter 15 år som formand for Frie Skolers Lærerforening. Arne Pedersen har været en del af de frie skoler, siden han i 1972 blev ansat som lærer på Elise Smiths Skole i Aarhus og kort tid efter blev medlem af foreningen.

AfMikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Uffe Rostrup overrækker 'åbent brev' i XXL-størrelse til finansminister Bjarne Corydon. Foto Henning Hjorth

»Vi vil meget mere med skolen« Finansminister Bjarne Corydon tog imod FSL-formand Uffe Rostrup og sangkor og et åbent brev med opfordring til at skifte kurs i overenskomstforhandlingerne

kkompagneret af guitarer og hele to sopransaxofoner forsøgte et halvt hundrede lærere fra de frie skoler onsdag at synge finansminister Bjarne Corydon (S) til fornuft. Og sangen lokkede i hvert tilfælde ministeren ud på Finansministeriets trappe, hvor Frie Skolers Lærerforenings formand, Uffe Rostrup, overrakte ham et åbent brev i størrelse XXL. Den storfrysende minister gav hånd til de fleste sangere og takkede for brevet og for det muntre indslag. Bjarne Corydon fastholdt, at han med sine forslag forsøger at skabe en bedre skole, mens Uffe Rostrup gentog, at der ikke findes nogen lande i Europa, hvor lærerne ikke har en arbejdstidsaftale. To af de medlemmer, som bidrog til koret, Sanne Pohl og Marie Louise Kjær fra Sankt Joseph Søstrenes Skole, var godt tilfredse efter eventen. De syntes, at det var en intens og hyggelig lille aktion, og de var glade for, at Frie Skolers Lærerforening på denne måde markerer, at den vil kæmpe mod de forringelser, som ligger i Finansministeriets overenskomstkrav. n

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25. F E B R UA R 2012

Af Line Riiskjær Høi · redaktionen@frieskoler.dk

PROFESSOR:

”Man skal være funktionel analfabet, hvis man ikke kan læse TIMSS’ grafer, der viser, at der ikke er sammenhæng mellem antal undervisningstimer og elevernes resultater. Alligevel fastholder rege-

Skolereformen er rent spin Når regeringen foreslår en skolereform, der går direkte imod forskningsresultater, er det ifølge professor Peter Allerup, fordi der er andre interesser på spil: overenskomstforhandlinger med lærerne

ringen et reformforslag, der netop vil indføre flere timer. Dét kan kun være spin for at få mere undervisning ud af lærerne”, siger professor Peter Allerup, DPU.

følge professor Peter Allerup, Aarhus Universitet, peger en række faktorer på, at regeringens foreslåede skolereform er rent spin op til lærernes overenskomstforhandlinger. »Skolereformens flere timer kan kun lade sig gøre, hvis man i overenskomstforhandlingerne får flere undervisningstimer ud af lærerne«, siger Peter Allerup. I december 2012 præsenterede Peter Allerup den omfattende TIMSS-undersøgelse, der sammen med PIRLS-undersøgelsen entydigt konkluderer, at flere undervisningstimer ikke giver bedre elevresultater. Konklusionen underbygges i øvrigt af den mest omfattende undersøgelse på området foretaget af professor John Hattie, Auckland University. Næsten samtidig blev regeringens skolereformforslag gradvist lækket til medierne af børne- og undervisningsministeriet. Et forslag, der indfører flere undervisningstimer netop for at gøre eleverne dygtigere. Altså stik imod de forskningsresultater, som ministeriet ellers normalt bygger ændringer af skolen på.

Regeringen svarer uldent

Foto Privat

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25 . F E B R UA R 2 01 2

Regeringens uldne svar på spørgsmål om reformens ugentlige fem-ni aktivitetstimer styrker Peter Allerups mistanke om, at der er tale om mere end bare en skolereform: »Regeringen snakker om mere kvalitetstid gennem aktivitetstimerne. Men hvis man spørger Kommunernes Landsforening (KL) eller ministeriet om definitioner og timernes indhold, får man et meget uldent svar. De ønsker nemlig ikke yderligere snak om en eventuel ny type arbejdstid, når de netop går efter at afskaffe arbejds-

tidsaftalen. For den kan der ikke presses mere undervisningstid ud af«, mener Peter Allerup.

Vejen banet for opgør med arbejdstid Med børne- og undervisningsminister Christine Antorinis (S) reformforslag, der på forhånd har vundet den brede befolknings sympati med det fejlagtige argument ”mere tid med lærerne giver bedre resultater”, mener Peter Allerup, at vejen er banet for overenskomstforhandlinger, der kan afskaffe lærernes arbejdstidsaftale og få dem til at undervise mere for de samme penge. »Og det må være målet. For Christine Antorini og KL tager jo ikke imod Danmarks Lærerforenings ellers meget fine tilbud om mere undervisningstid og afskaffelse af frikvarterer. Nej, det handler om, at lønninger og vilkår generelt skal ændres. Skolelærerne er de første, der står for skud – dernæst kommer turen sikkert til andre faggrupper«, mener Peter Allerup.

Gode intentioner må vige for politisk dagsorden Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL), er enig i Peter Allerups analyse af reformen som spin op til OK-forhandlingerne. »Regeringen prøver at holde overenskomstforhandlingerne og reformforslag skarpt adskilt. Men de to ting hænger meget sammen, for reformen kan kun finansieres, hvis overenskomstforhandlingerne får lærerne til at undervise mere«, siger Uffe Rostrup. Han tror dog på, at Christine Antorini har haft intentionerne om at indføre en god reform med udgangspunkt i tankerne om Ny Nordisk Skole. Men at de intentioner ligger for langt fra den politiske dagsorden i øvrigt. n

STUDIEREJSE TIL

pariS 5 dg./4 nt. fly fra kr.

2.295

»Regeringen snakker om mere kvalitetstid gennem aktivitetstimerne. Men hvis man spørger Kommunernes Landsforening (KL) eller ministeriet om definitioner og timernes indhold, får man et meget uldent svar«.

Spar tid og penge & styrk fagligheden på studierejsen

Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

KILROY group travel er specialister i at arrangere studie-grupperejser til hele verden. Vi tilbyder bl.a. faglige studiebesøg og kompendier med et højt fagligt indhold udarbejdet i samarbejde med erfarne undervisere. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær.

Forslag til rejsemål: Firenze, fly, 5 dage/4 nætter ....................... Prag, fly, 5 dage/4 nætter ........................... New York, fly, 6 dage/4 nætter .................... Dublin, fly, 5 dage/4 nætter ........................ Barcelona, fly, 5 dage/4 nætter ..............

fra kr. 2.875,fra kr. 1.690,fra kr. 5.875,fra kr. 2.235,fra kr. 2.495,-

Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt os på Tlf.: 70 22 05 35 • hol@kilroygroups.dk

gør STudiErEjSEn En klaSSE bEdrE

www.kilroygroupS.com

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25. F E B R UA R 2012

Kort og godt

Følg med i OK-forhandlingerne på fsl.dk

Lederne giver finansministeren en kold skulder Foto Stig Stasig

Finansministeren står alene med sine krav. Han får ingen opbakning fra dem, hvis vegne han forhandler på: skolelederne

procent af lederne på de frie skoler mener, at det er en dårlig ide at afskaffe lærernes arbejdstidsaftale. De tager dermed afstand fra det krav, som står øverst på Finansministeriets ønskeliste ved overenskomstforhandlingerne: afskaffelsen af alle centrale og lokale aftaler, som begrænser ledernes muligheder for at tilrettelægge og administrere lærernes arbejde. Det viser en undersøgelse, som medlemsmagasinet Frie Skoler har gennemført blandt 250 medlemmer af Frie Skolers Ledere. Kun 9 procent af lederne på de frie skoler bakker op bag ministerens overenskomstkrav, og det markante signal fra lederne glæder formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup. »Resultatet viser, at Finansministeriets krav ikke udspringer af skolernes behov og ønsker. Det er et rent ideologisk projekt udtænkt i Finansministeriet«, siger han.

Aftalen fungerer i dag 72 procent af lederne vil gerne have mere indflydelse på lærernes timeforbrug, men det skal ske i samarbejde og efter aftale med lærerne og deres tillidsrepræsentant, fremgår det af undersøgelsen, og det resultatet flugter med de meldinger, som formanden for Frie Skolers Ledere, Mogens Lorentzen, hører fra sine medlemmer: »Den nuværende aftale fungerer godt på langt de fleste skoler«, siger han. Lærernes arbejdstid tilrettelægges i dag efter aftale mellem ledelsen og medarbejderne på den enkelte skole, men hvis de ikke kan nå til enighed, træder en række centralt aftalte regler i kraft, og dette tilbagefaldssystem er effektivt, mener Mogens Lorentzen: »Aftalen sikrer ro om arbejdet, den er relativ let at administrere for skolerne, og så er den så rummelig, at vi kan

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25 . F E B R UA R 2 01 2

tilpasse til de forhold, der er på den enkelte skole«. Som sine lederkolleger så han gerne, at nogle af reglerne blev endnu mere fleksible. For eksempel virker det ikke retfærdigt, at en lærer, som fører tilsyn på en efterskole, får samme forberedelsestid som dansklæreren, der retter stile til langt ud på natten, mener Mogens Lorentzen, men i store træk fungerer arbejdstidsaftalen, og det er vigtigt, at skolerne har aftaler om arbejdstiden, siger han.

Bureaukratiet vil vokse Hvis finansministeriets får held til at afskaffe arbejdstidsaftalen, vil det øge skolernes administrative byrder og genindføre det timetælle-cirkus, som for år tilbage prægede lærernes hverdag – det mener 66 procent af lederne i undersøgelsen. Frygten er mest udbredt på de små friskoler, og det er også dem, som foretrækker centralt bestemte aftaler, mens de lidt større skoler ønsker lokale aftaler, som indgås mellem den enkelte skoleleder og tillidsrepræsentanten. Men 87 procent af alle skolelederne ønsker altså aftaler – i klar strid med det, som F inansministeriet forsøger at gennemtrumfe. n MHV

SKOLELEDERNES HOLDNINGER I TAL • 72 procent af skolelederne vil gerne have et større ledelsesrum • 84 procent af skolelederne ønsker en central eller lokal arbejdstidsaftale • 56 procent af skolelederne frygter, at lærerne mister engagement og motivation, hvis tillidsrepræsentanten mister retten til at forhandle aftaler på lærernes vegne • 60 procent af skolelederne forudser flere konflikter og et dårligere arbejdsmiljø, hvis tillidsrepræsentanten mister retten til at forhandle aftaler på lærernes vegne Kilde: Medlemsmagasinet Frie Skoler

Kursuskalender

Godkendt forlig uden X-faktor Lønudviklingen stagnerer, men det overordnede forlig på statens område sikrer parløb med lønnen på det private arbejdsmarked

estået. Uden at være prangende. Sådan opsummerer formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, det overordnede forlig, som overenskomstparterne på det statslige område indgik fredag den 8. februar. I den positive vægtskål ligger, ifølge formanden, at det lykkedes forhandlerne at redde den reguleringsordning, som sørger for, at lønstigninger på det private arbejdsmarked automatisk smitter af på lønnen i det offentlige. Det var et af lønmodtagernes hovedkrav, og det glæder Uffe Rostrup, at ordningen bevares: »Historisk har reguleringsordningen sikret, at vi følger lønningerne på det private område. Den har været en stor fordel for os, og jeg synes, det er rigtig godt, at det lykkedes os at fastholde den«. Uffe Rostrup ser også positive signaler på samarbejdsområdet, og der er også godt nyt omkring kompetenceudviklingen. Til gengæld vejer det på minussiden, at lønmodtagernes forhandlere ikke kunne fastholde kravet om reallønsudvikling. Den samlede lønudvikling over de næste to år er sat til 1,92 procent, men da reguleringsordningen netop i år er på minus 0,82 procent, bliver lønudviklingen maksimalt 1,1 procent. Men alt i alt vurderer Uffe Rostrup, at der ikke er noget helt uspiseligt i den centrale aftale. Omvendt er der heller ikke noget, hvor ansatte på de frie skoler vil tænke: Wow!, og den manglende wow-effekt giver udfordringer, mener Uffe Rostrup: »Vi står med en aftale, som fastholder nogle rettigheder, som vi har i forvejen, og det er ikke den letteste pakke at sælge til vores medlemmer«. De specielle overenskomstforhandlinger om blandt andet nyt lønsystem og arbejdstidsaftalen er stadig i gang. n MHV

18.-22. MARTS 2013

Ollerupkursus 2013 Den fri Lærerskole i Ollerup

Tilmeldingsfrist: Overskredet men ledige pladser.

Det årlige Ollerup-kursus byder på: Faglighed, fordybelse, ny viden og inspiration. Der udbydes 10 temaer om formiddagen og 10 temaer om eftermiddagen. Se mere på dlf-ollerup.dk . Hele kurset rummer 40 undervisningslektioner. Der er mulighed for at aftale praktikantordning fra 4.-22. marts. 5. APRIL 2013

Frem med sprog Sproglærerforeningens landskursus 2013 / kursuscenter Severin v/Middelfart

Fremmedsprogenes betydning nu og i Danmarks fremtid. Nyt fra Undervisningsministeriet v/fagkonsulenterne. Faglig inspiration: ”Sprogbade” på tysk, engelsk og fransk. Program: sproglaererforeningen.dk. 2. SEPTEMBER 2013-5. MARTS 2014

Lederuddannelse indenfor de frie grund- og efterskoler Teori og praksis i spil på diplomniveau – med mulighed for et modul i lederuddannelsen. Du får mulighed for at arbejde med problemstillinger fra din ledelsespraksis. Info: Birgit Ryberg/ biry@viauc /87551715. Tilmelding senest 2. maj på www.viauc.dk. 30. SEPTEMBER-2. OKTOBER 2013

Naturfag i samarbejde Nye prøveformer og flerfaglige trinmål. Hornstrup Kursuscenter 2013.

Fælles mål 2009 lægger op til samarbejde mellem fagene i løbet af året, og en ny tværgående naturfaglig prøve er på vej. Program: kursusmarkedspladsen.dk. Målgruppe: Lærere i fysik/kemi, biologi og geografi i 7.-9. klasse. Tilmelding: 33307930 /ah@privatskoleforening.dk . 2.-4. OKTOBER 2013

Gymnasieforlig presser de frie skoler

ormanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, fatter ikke, at Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) nikkede ja til det tilbud, de fik ved overenskomstforhandlingerne. Aftalen, som blev indgået i starten af februar, fjerner alle centralt aftalte tillæg, f.eks. egentiden, forberedelsesfaktoren og aldersreduktionen. I stedet får lærerne en lønforhøjelse, men hvor stor den reelt er, er det svært at gennemskue, siger Uffe Rostrup, som har meget lidt godt at sige om GL-aftalen: »Jeg forstår ikke, hvordan de ude på det enkelte gymnasium vil kunne tage ansvar for det her«. Med aftalen opgiver gymnasielærerne aftaleretten. I praksis betyder det, at gymnasiernes rektorer i fremtiden administrerer den enkelte lærers samlede arbejdstid. n MHV

Forfatterskabslæsning og nye prøveformer Hornstrup Kursuscenter, Vejle.

Instruktør Thomas Turah vil give masser af inspiration til danskundervisningen. Målgruppe: Dansklærere i de ældste klasser. Fagkonsulent Lise Vogt gennemgår prøveform B. Program: kursusmarkedspladsen.dk. Tilmelding til: Danmarks Privatskoleforening tlf. 3330 7930/ ah@privatskoleforening.dk. SKOLEÅRET 2013-14

Videruddannelse og kompetenceudvikling VIA UC-Aarhus

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik.Kandidatuddannelser: Informationsmøder 26.2. Kbh. og 27.2. Aarhus. Info: edu.au.dk/kandidat. Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx. Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

FEDME Af Maria Larsen · mla@frieskoler.dk

Nu tør de se sig i spejlet Oplevelsen af at føle sig anerkendt og respekteret af lærere og elever er ny for Maja Dalby Frisk og Søren Jakobsen 22

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25 . F E B R UA R 2 01 2

n af de første dage Maja Dalby Frisk går på Kongensgaard Efterskole, ser hun en andetårselev, der lægger armen rundt om sin dansklærer. Det forarger hende lidt. Nå! Okay! Det er godt nok pågående, tænker hun. Nu er hun selv andetårselev og kan finde på præcis det samme. »Lærerne er ikke vores venner, men vi laver jo en hel masse sammen med dem hele tiden. Jeg er her tit i weekenderne, og så er man meget sammen. Man kan mærke, at de ikke kun ser os som et arbejde, men også godt kan lide at være sammen med os. De anerkender os, og så tør jeg åbne mig mere«, fortæller Maja Dalby Frisk. Hun er 16 år og har smidt 22 kilo, siden hun kom til efterskolen for halvandet år siden. Og så er hun blevet bedste venner med Søren Jakobsen, som hun tit hænger ud med. Sammen viser de rundt på skolen og stiller op til interview på skolens lærerværelse. Ind imellem dumper en lærer ind for lige at tjekke noget på en computer eller få en slurk kaffe. Det er ret symbolsk, at de bare kan sidde her og snakke, synes de begge. »På min gamle skole kom jeg kun på lærerværelset, når jeg havde gjort noget galt, og derfor kunne jeg ikke lide at være der. Der tror jeg heller aldrig, jeg har givet min lærer en krammer. Kun til skoleafslutningen«, siger Maja. Søren nikker:

»Jeg har fået mere selvrespekt, og jeg har lært, at lige meget hvem du

FEDME AfMaria Larsen · mla@frieskoler.dk

er, så er der altid nogen, der kan lide dig«, siger Søren Jacobsen, som sammen med Maja Dalby Frisk er i gang med bagningen.

Foto Finn Nordfeld

»Her bliver lærerværelset næsten brugt mere af eleverne end af lærerne. Vi spiller tit spil her om aftenen. Det er kun, når lærerne skal holde møde, at de beder os om at gå ud«, siger han. »Lærerne er underlige. De har ikke noget imod at være venner med os. De kan pjatte med os og tjatte til os. Vores edblærer, har jeg fundet ud af, spiller de samme computerspil som mig, og vi kan også begge to lide heavy-metal. Nu er vi blevet venner«.

Gladere Før gik Maja Dalby Frisk i store gamacher og store trøjer. I dag har hun cowboybukser og kropsnær T-shirt på. »Jeg tør vise, at det bare er sådan, jeg ser ud nu«, siger hun. Ifølge Søren er hun også blevet gladere, den tid hun har gået på skolen. Maja: »Der er blevet flere ting at være glad for, når jeg vågner om morgenen. Mine venner og mig selv. Jeg er begyndt at gå mere op i udseendet. Når jeg ser mig selv i spejlet, så synes jeg, at jeg stadig er tyk, men jeg er i bedring. Før syntes jeg bare, at jeg var fed og grim« Om Søren siger Maja, at han er blevet mere moden og nemmere at tale med. Mere social. »Før havde du sværere ved at lægge telefonen og forlade computeren«. Søren: »Computeren var min støttepædagog. Det var, når jeg spillede, at jeg ikke blev mobbet og hånet. Det er svært at lægge så god en ven fra sig, men det gør jeg nu. Jeg føler mig ikke så ensom. Jeg føler mig mere respekteret, og jeg har fået nye bekendte, og jeg udfordrer mig selv både psykisk og fysisk. Jeg har fået mere selvrespekt, og jeg har lært, at lige meget hvem du, så er der altid nogen, der kan lide dig«. Maja: »Det kender jeg godt. Jeg boede i et kvarter med mange rige i Aarhus. Der var meget snob, og jeg blev mobbet, når jeg ikke havde råd til det samme som de andre. Her er der ingen mobning. Det vil de bare ikke have her. Vi snakker meget sammen i vores familier her på skolen, som vi mødes med en gang om ugen fast, og lærerne spørger meget mere til os«. Søren: »Ja, lærerne får det bedste frem i os. De giver os interesse og energi. Det giver meget, at vi er så tæt på dem«. Maja: »Med hjælp fra lærerne er jeg blevet mere opmærksom på mine egne grænser og på at markere dem. Hvis Søren siger kælling til mig, eller kalder mig fede ko, som han gør nogle gange for sjov. Nogle gange er det helt fint. Men hvis jeg mærker, at det er over min grænse, så siger jeg til ham, at det gør mig ked af det«. n

Selvværd vokser ikke ud af broccoli Mad dulmer, og der er en grund til, at hans elever har spist sig fede, mener Carsten Jensen. Han er forstander på Kongensgaard Efterskole, der har specialiseret sig i elever med for mange kilo

lik og sodavand er forbudt. Eleverne motionerer en time hver dag. Og så får de masser af sund mad og bliver vejet hver tredje uge. Det er godt for sundheden, og kiloene rasler af eleverne på Kongensgaard Efterskole ved Lemvig. Men det, der for alvor batter, er skolens systematiske opbygning af elevernes selvværd. Det mener forstander Carsten Jensen. Kongensgaard Efterskole har specialiseret sig i elever med for mange kilo på sidebenene. Siden august har eleverne tilsammen tabt godt 700 kilo. Det svarer til ti kilo pr. elev. »Vores elever er ikke blevet tykke for sjov, og der er ikke nogen, der pludselig er vågnet op og er blevet fede i løbet af natten. Overspisning har været en måde at dulme nogle problemer på. Der er langt ind til skelettet, men der er saftsuseme skelletter i skabet, og når vi når ind til dem, så rasler de ud«, fortæller Carsten Jensen. Han har tidligere været lærer på Unge Hjems Efterskole ved Aarhus (nu Aarhus Efterskole) og har altid haft et godt øje til de skæve eksistenser. Knallerterne, kalder han dem. »Min force er det pædagogiske. Jeg er ikke specialist i kost og motion, men det er flere af mine kolleger til gengæld. Helt grundlæggende skal kosten selvfølgelig være på plads. Men vi kan give dem alt det broccoli, vi vil, hvis de ikke samtidig får mere selvværd, så batter det ingenting«, siger han.

Panelkravlere Når eleverne ankommer til skolen i august, oplever F R I E S KO L E R N R . 10 · 25. F E B R UA R 2012

forstanderen, at de kryber langs panelerne. Generte og angste for at gøre eller sige noget forkert. »De er panelkravlere på 150 kilo. Mange af dem er vant til at blive lukket ude som ham eller hende den fede og ulækre. Ja, det lyder hårdt at sige. Men vi har et frisprog om os selv her på skolen. Og det, tror jeg, er godt. Her oplever eleverne for første gang, at de ikke behøver at gemme sig«. Carsten Jensen er en slank mand med et markeret ansigt. Han har ikke selv prøvet at være for fed, men gennem elevernes historier er han blevet rystet og chokeret over, hvor udstødt, man kan blive, fordi man er fed. »Vores elever har været vant til, at det var dem, der spillede busk til skolekomedien, mens hende den lyshårde yndighed tog scenen. Her kunne man godt lige tænke sig om som lærer ved ikke altid at tage de mest oplagte valg til hovedrollerne. Når vi laver vores årlige teaterforestilling, står mange af vores elever på en scene for første gang. Det er rørende, og de vokser af det«, siger han.

Familier og succeser Eleverne på Kongensgaard Efterskole er organiseret i familier. De spiser i deres familier og mødes fast en gang om ugen sammen med familiens kontaktlærer for at snakke igennem,

hvordan det går. Det er med til at skabe tryghed og opbygge elevernes selvværd. »Vi overvejer hele tiden, hvordan vi kan give eleverne tilbud, hvor de kan lave succeser. Vi har fx et computerpedel-hold. Det vedligeholder alle vores stationære computere og får megen anerkendelse fra alle. I år har vi haft en masse strikkepiger, der har lavet originale og spændende halstørklæder og huer. Det er godt at opleve, at man kan noget med sine hænder«, siger han. »For os handler det om at gøre dem klar til at komme hjem igen og gå ud i verden. De begynder som regel at spise for meget igen i marts, fordi de ved, at de skal til at hjem, og måske møde nogle af dem, der har været onde ved dem. Det ved vi, og derfor kan vi forberede dem på det ved at snakke om det«, siger Carsten Jensen. n

Kongensgaard Efterskole har eksisteret siden 2003. Skolen har status af helt almindelig efterskole, men forstander Carsten Jensen arbejder på at få den anerkendt som specialefterskole. »Vi løfter et kæmpe socialt ansvar. Det slider på lærerne, selvom vi også holder liv i et par psykologer heromkring, fordi der er mange af vores elever, der får ekstra psykologhjælp«, forklarer han.

Eleverne er med i køkkenet hver dag. De laver maden, og det er helt bevidst. »De skal lære, at en broccoli ikke er farlig og ikke kravler ind og bider dig om natten«.

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25 . F E B R UA R 2 01 2

Foto Finn Nordfeld

Annonce

Sproglærerforeningens Landskursus 2013

d e t n at u r - o g b i o v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Tema: FREM - MED - SPROG Tid: Fredag den 5. april kl. 9.30 til kl. 15.00

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Sted: Kursuscenter ”Severin” v/ Middelfart Programpunkter: de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

Fremmedsprogenes betydning nu og i Danmarks fremtid frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl ● Nyt fra Undervisningsministeriet. ● Faglig inspiration – tysk – engelsk og fransk. ●

185

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Tilmelding: www.sproglaererforeningen.dk Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Friluftsliv i fokus Friluftsvejleder 1-årig efter- og videreuddannelse eller som fleksibelt forløb, der giver dig et praktisk og teoretisk fundament for kursusvirksomhed og pædagogisk arbejde i relation til friluftsliv (60 ECTS).

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Basisfriluftsliv, pædagogik, naturlære

BERLINSPECIALISTEN

januar januar2010 2010

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

LÆS SIDSTE FAGLIGT NYT PÅ FSL.DK

Studiestart 5. august

Pædagogisk diplommodul i friluftsliv og udemotion Diplommodul under Pædagogiske Diplomuddannelse i Idræt med fokus på uderum som legeplads, motionsrum, læringsmiljø, politik og projektledelse (10 ECTS). Friluftsliv og udemotion

januar 2010

Ans.frist 1. april

Ans.frist 15. maj

Studiestart 21. august

Masterkurser i friluftsliv Et forskningsbaseret og praksisrelateret deltidsstudie med friluftsliv som omdrejningspunkt, hvor de tre masterkurser samt masterprojekt kan indgå i en masteruddannelse som et fleksibelt forløb over 2-6 år (60 ECTS). Politik, planlægning og forvaltning

Ans.frist 15. juli

Studiestart 29. august

Læs mere på centerforfriluftsliv.dk F R I E S KO L E R N R . 10 · 25. F E B R UA R 2012

Foto Istock Photo

Frikvarter

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

VERDEN RUNDT

Pakistanske myndigheder til kamp mod spøgelsesskoler

odsat Finansministeriet finder Frie Skolers Lærerforening ikke den store grund til, at der skal ændres på lærernes arbejdstid, men i store dele af Pakistan vil det nok være svært at finde på lignende modargumenter. I hvert fald på de anslået 30.000 spøgelsesskoler, der er rundt i landet. Spøgelsesskoler er skoler, hvor skoleleder, lærere og andet personale får løn, men hvor der ikke foregår undervisning. »Der bliver holdt dyr i skolerne, og lokalerne er blevet omdannet til stalde. Det er, hvad vi gør ved vores børn, selvom uddannelse er en ret, som er beskrevet i forfatningen«, sagde retspræsident Iftikhar Muhammad Chaudhry fra Pakistans højesteret ifølge International Herald Tribune i midten af februar. Derfor har den pakistanske højesteret iværksat en landsdæk-

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25 . F E B R UA R 2 01 2

kende undersøgelse af spøgelsesskolerne, der generelt tager to former. De skoler, hvor lokalerne bruges til andre formål, og de skoler, hvor lokalerne slet ikke findes, men en adresse er opfundet, blot så skamløse typer kan fuske sig til en løn, mens de laver noget andet. Ved en høring ironiserede en repræsentant for en velgørenhedsorganisation i provinsen Sindh over situationen, mens han viste billeder fra en skole, der var omdannet til en stald. »Det ser ud til, at alle børn nu har fået en uddannelse, og det er blevet køernes tur til at læse«, sagde han. Virkeligheden er dog knap så munter. Knap halvdelen af Pakistans børn i grundskolealder går ikke i skole, og for piger er tallet tre ud af fire, ifølge en FN-rapport. n

Kan du

spare penge på dit

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

billån?

4,45% Billån

, kun

variab

el ren te

Nu har Frie Skolers Lærerforening sørget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som medlem kan du nemlig få et billån hos Lån & Spar med en meget lav rente på kun 4,45 %*. Hvis du har et dyrt billån et andet sted, kan du flytte lånet til Lån & Spar og spare penge hver eneste måned. Og du behøver ikke at flytte alle dine konti.

Ring til Lån & Spar på 3378 1948 og få at vide hvor mange penge du kan spare. Måned efter måned. Du skal blot oplyse os ganske få ting.

Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af Frie Skolers Lærerforening.

Du kan også læse mere om billån på www.lsb.dk/fsl Her kan du også lave dine egne beregninger på billån.

Se et låneeksempel her: Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr. Lånebeløb 200.000 kr. Månedlig ydelse 2.165 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,58 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 5.000 kr. Samlede renter i perioden 50.243 kr. Tilbagebetaling i alt 259.743 kr. *Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 21. januar 2013. Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

Ringer du på hverdage mellem 9 og 17, får du svar med det samme.

Konsulentens Bord

Fra konsulentens bord

Af Henrik Lykø Hansen, vicesekretariatsleder

Frie Skolers Ledere

Lederuddannelse til ledere i de frie skoler

Igen i år udbyder VIA UC i samarbejde med Frie Skolers Ledere en pædagogisk lederuddannelse målrettet ledere i de frie grundskoler og efterskoler

TIME- OG DAGPENGE PÅ LEJRSKOLER I IND- OG UDLAND

På efter- og grundskoler vil der typisk blive udbetalt time- og dagpenge i forbindelse med lejrskoler, hytteture samt deltagelse i efter- og videreuddannelse. Forudsætningen for udbetalingen er, at rejsen eller kurset er forbundet med overnatning – det officielle fællesbegreb er tjenesterejse. Time- og dagpenge skal dække de merudgifter, som du får på en lejrskole (tjenesterejse) – og der gælder forskellige satser og beregningsformer, afhængig af om lejrskolen forgår i Danmark eller udlandet. Dagpenge udbetales for hver fulde 24 timer, som lejrskolen varer. Derudover ydes timepenge pr. påbegyndt time. Timepenge udgør 1/24 af dagpengebeløbet. I 2013 er time- og dagpengene i Danmark 390 kr. pr. døgn. Beløbet reduceres forholdsmæssigt i forhold til, hvilke måltider du får betalt af skolen. Reduktionen for morgenmad udgør 15%, frokost 30% og middag 30% af det fulde dagpengebeløb. Afholder skolen udgifterne til alle dine måltider, vil time- og dagpengene således reduceres til 25% af den samlede godtgørelse, hvilket er 97,50 kr. pr. døgn. Udland Ved tjenesterejser til udlandet gælder særlige satser afhængig af, hvilket land lejrskolen foregår i. Time- og dagpengene ydes som en procentgodtgørelse, som svarer til en fjerdedel af det fulde beløb for det pågældende land, idet det antages, at alle måltider på en tjenesterejse til udlandet betales af skolen. For de mest almindelige rejsemål for udenlandske lejrskoler (Norge, Sverige, Frankrig, Tjekkiet, Østrig) er procentgodtgørelsen 113,75 kr. pr. døgn (1/4 af det udenlandske time- og dagpengebeløb, som for disse lande er på 455 kr.) Hvis du ikke får alle måltider betalt af skolen på en lejrskole, skal skolen mod dokumentation refundere dine udgifter til de måltider, som du selv må købe. Der skal være tale om rimelige udgifter - uden at dette er nærmere defineret i bestemmelserne. Time- og dagpenge og procentgodtgørelser er skattefrie. Se også www.fsl.dk/find svar/løn/tillæg og satser/ time- og dagpenge.

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25 . F E B R UA R 2 01 2

Af lederkonsulent Bjarne Y. Jørgensen.

Frie Skolers Ledere udbyder igen i år i samarbejde med VIA UC en pædagogisk lederuddannelse målrettet ledere i de frie grundskoler og efterskoler.

Formålet med uddannelsen er at styrke ledelsens forudsætninger for pædagogisk ledelse på individ-, team- og praksisniveau gennem indføring i relevant teori og systematisk refleksion af praksis. Endvidere er det formålet at etablere netværk om udvikling af egen ledelsespraksis. Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb til ledere i de frie skoler, og uddannelsen er organiseret i internater og netværk, hvor du får mulighed for at arbejde med problemstillinger fra din ledelsespraksis. Uddannelsen bringer teori og praksis i spil på diplomniveau. Arbejdsformen på internaterne vil være oplæg om teori, praktiske øvelser og fælles drøftelser. Uddannelsen strækker sig over et år og rummer i alt 120 timer. Uddannelsen udbydes som en kombination af kursus og diplomuddannelsen i ledelse og giver mulighed for, at deltagerne kan indstille sig til eksamen på modulerne Pædagogisk Ledelse og Forandringsledelse. Du kan orientere dig om det samlede uddannelsesforløb på hjemmesiden www. frieskolersledere.dk, herunder praktiske forhold, pris, tilmelding mv.

Ajour

NYT FRA KREDS 4 GENERALFORSAMLING

LEDIGE PLADSER

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Frie Skolers Lærerforenings kreds 4, onsdag den 10. april 2013 kl. 17.00 på Himmerlandscentrets Idrætsefterskole, Jyllandsgade 10, Haverslev, 9610 Nørager. TIDSPLAN: 17.00 Orientering om overenskomsten OK13 ved foreningens formand eller næstformand 19.00 Middag 20.00 Generalforsamling i FSL kreds 4

6. og 19. marts

TEMADAG Invitation til ledere, tillidsog arbejdsmiljørepræsentanter

MERE OVERSKUD

Dagsorden i henhold til vedtægterne. Forslag skal – skriftligt eller elektronisk – indsendes til kredsbestyrelsen senest tre uger før generalforsamlingen. Læs mere på http://www.fsl.dk/kredse/kreds-4/ generalforsamling/ eller spørg din TR. Den endelige dagsorden med indkomne forslag og opstillede kandidater offentliggøres senest to uger før generalforsamlingen. Offentliggørelsen vil ske via mail til alle medlemmer i kreds 4, gennem TR og på hjemmesiden. Af hensyn til forplejningen er tilmelding nødvendig. Tilmelding inden onsdag 26. marts på kreds 4's hjemmeside. http://www.fsl.dk/kredse/kreds-4/ generalforsamling/

OG ENGAGEMENT I UNDERVISNINGEN

HOTEL SCANDIC, ROSKILDE 6. MARTS 2013 HORNSTRUP KURSUSCENTER, VEJLE 19. MARTS & 3. APRIL 2013 Læs mere og tilmeld dig på fsl.dk

NYT FRA KREDS 8 KREDSGENERALFORSAMLING OG OK13-MØDE Kredsen afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 9. april på Giersings Realskole, Odense kl. 17-21. I forbindelse med generalforsamlingen vil FSL’s formand orientere om OK13.

SNAKKER I KOMMUNIKATION PÅ SKOLEN? Ny revideret udgave

NYT FOR DE STUDERENDE ÅRSMØDE Der er årsmøde for de studerende medlemmer af FSL på Den frie Lærerskole i Ollerup lørdag den 6. april i foredragssalen på Den frie Lærerskole. KommuniKationspolitiK på skoler guide til en god start

Program for dagen: 13.45: Velkomst i foredragssalen. 14.00: Oplæg ved Jørn Rasmussen, konsulent i FSL, om fagbevægelsen. 15.15: Årsmødet. Der skal vælges formand, tre medlemmer til udvalget samt suppleanter. 16.30: Oplæg ved hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen. 18.15: Middag. FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

KommuniKationspolitiK på skoler guide til en god start

Hent inspiration i FSL's folder om kommunikationspolitik på skoler 1

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Forslag, der skal behandles på årsmødet, skal være indleveret senest 6. marts.

Download den fra FSL.DK/FOLDERE KommuniKationspolitiK på skoler guide til en god start

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25. F E B R UA R 2012

Stillinger

Skoleleder til Norddjurs Friskole

Vil du være leder for danmarks smukkeste lilleskole? Vi søger en leder, der ud over at stå for skolens daglig drift også formår at skabe pædagogisk samklang blandt elever, personale og forældre du er… • Uddannet leder • Nytænkende • Tro mod skolens historie • I øjenhøjde med børn, personale, forældre og bestyrelse • Ansvarlig, synlig, tydelig, nærværende, lyttende, empatisk, humoristisk og autentisk du har… • Pædagogisk ledelseserfaring • Økonomisk tæft • Forståelse for fællesskaber • Fokus på personalets trivsel og udvikling • Evnen til at styre og styrke

du skal… • Have øje for skolens daglige drift • Være på forkant med fremtidens skoleudfordringer • Kunne følge ting til dørs • Indgå i den daglige undervisning • Gå glad i skole Norddjurs Friskole er en fri grundskole, der har ”Gå glad i skole” som motto. Vi vægter det hele menneske. Vi udvikler børns færdigheder inden for såvel musisk/kreative, sociale som boglige områder. Skolen ligger i Grenaa i et område med masser af plads til udfoldelser for vores 212 elever samt vores forældre og personale. Vi har et spor fra børnehaveklasse til og med niende klasse. Se stillingsopslag og stillingsbeskrivelse på www.norddjurs-friskole.dk , hvor du også kan se, hvad vi mere har at tilbyde.

Vi forestiller os, at du tiltræder senest den 1. august 2013 eller efter nærmere aftale. Ansættelse sker efter overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales i henhold til overenskomsten indenfor intervallet 399.336 – 478.814 kr. årligt plus pension. Ansøgningsfrist er fredag den 15. marts og samtalerne vil foregå den 3. og 4. april samt en yderligere, uddybende samtale den 10. april 2013. Din ansøgning skal sendes til skolebestyrelsens formand Kim Perto Andersen, Bredgade 25, 8500 Grenaa, så han senest har den med posten fredag den 15. marts 2013. For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at rette henvendelse til næstformand Brit Løth Bager på tlf. 51 72 39 44 efter kl. 14 eller på mail brit.blb@hotmail.com.

DYHRS SKOLE – SLAGELSE (Selvejende institution) Lærer Har du lyst til at være en del af en skole, hvor faglig udvikling, samarbejde og hjælpsomhed prioriteres højt, så grib chancen nu og send os en ansøgning. Pr 1. august 2013 søger vi en lærer med fagene natur/teknik, fysik/kemi, matematik eller dansk. Har du den nødvendige uddannelse i og erfaring med undervisningen i disse fag, har vi de spændende rammer, som du kan udfolde dig i – herunder et 100 m2 stort og veludstyret fysiklokale, et lige så stort biologilokale med en meget stor samling, samt et nyt, stort natur/tekniklokale med et væld af muligheder. Skolen har laptop til alle lærere og activeboards i alle lokaler. Dyhrs Skole er en selvejende institution med 679 elever og 40 lærere. Skolen er en spændende, dynamisk skole, der har fokus på relationskompetence og klasseledelse, hvis fortsatte udvikling du vil blive en del af. Personlig profil: - du er en fagligt dygtig lærer - du er aktiv og engageret i skolens udvikling - du er samarbejdsorienteret og har mod på pædagogisk udvikling - du lægger vægt på trivsel, udfordringer og ansvar - du er i besiddelse af en sund humor og et godt humør - du er en god rollemodel

Vi kan tilbyde: - en levende og aktiv skole - et godt og positivt arbejdsmiljø - fagligt velfunderede kolleger - god sparring og introordning - høj prioritering af undervisning og kompetenceudvikling - en aktiv og positiv forældrekreds - et stabilt elevtal - en sund økonomi

Øvrige oplysninger: Se evt. skolens hjemmeside: www.dyhrs-skole.dk. For yderligere oplysninger kan skoleleder Karin Tellerup Have kontaktes på skolen på tlf. 58 52 06 55 eller privat 28 19 48 19 eller viceskoleinspektør Peder Helveg Pedersen privat 30 63 24 65. Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC/OC samt organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler. Dyhrs Skole indhenter straffeattest. Ansøgning mrk. “Lærer” bilagt alle relevante oplysninger, anbefalinger og eksamenspapirer sendes til Dyhrs Skole, Frederiksgade 10, 4200 Slagelse senest den 8. april kl. 12.00. Ansættelsessamtaler påregnes mandag den 15. april.

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25 . F E B R UA R 2 01 2

Stillinger

Sankt Pauls Skole søger lærer Vi søger pr. 1. maj 2013 en uddannet lærer, der kan undervise i fagene katolsk kristendom, musik, geografi og evt. natur/teknik. Sankt Pauls Skole er en katolsk privatskole med i alt 242 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. Skolen ligger i et dejligt grønt område, 5 minutters gang fra Høje Tåstrup Station. Sankt Pauls Skole er etableret i 1976 og bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Vi søger en lærer, der – har et positivt og anerkendende livs- og menneskesyn – er engageret og føler medansvar – har faglige ambitioner og pædagogiske visioner – kan og vil stå inde for skolens kristne grundholdning Vi tilbyder – en levende arbejdsplads med nærvær, traditioner, kompetente kollegaer – en skole, hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger – en skole, hvor anerkendelse og den respektfulde tankegang er i fokus – en velholdt, veldrevet og eftertragtet skole i sund udvikling Stillingen er en fuldtidsstilling, og ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC samt organisationsaftale for ledere og lærere ved frie grundskoler. Der indhentes børne- og straffeattest. Yderlig information om Sankt Pauls Skole kan ses på skolens hjemmeside www.sanktpaulsskole.dk – og yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos skoleleder Vinni Christophersen, tlf. 4359 1959. Ansøgning med relevante oplysninger og CV stiles til bestyrelsen og sendes til skoleleder Vinni Christophersen, Sankt Pauls Skole, Frøgård Allé 8, 2630 Tåstrup. Ansøgningsfrist den 11. marts. Ansættelsessamtaler i uge 12.

Jelling Friskole søger

markant lederskikkelse Jelling Friskole starter op til august 2013 med et mål om at være et aktivt skoletilvalg for børn og forældre. Skolen er etableret af en gruppe initiativtagere, mens dens ide og indhold er blevet til i dialog med de kommende elevers forældre. Skolen har en faglig profil, hvor anvendelse af kreative, kulturelle, sproglige, IT mæssige og tværfaglige kompetencer er et must. Vi vil danne ’verdensborgere’ med udgangspunkt i barnet som individ gennem en stærk kobling mellem skole og hjem, lokalforankring – og ikke mindst gennem en meningsfuld undervisning. Elevgrundlaget pt er 40 – 50 elever i 0 – 7 klasse. Og med potentiale til flere. Vi forventer af dig: • Driftig og med en brændende ambition om at opbygge en bæredygtig skole • Dynamisk og udadvendt ved at være skolens ambassadør og sparringspartner i forhold til skolens samarbejdsrelationer • Innovativ og med mod til at eksperimentere og tænke nyt i undervisningen • Lyst til arbejdet med elever, forældre, lærere og med at opbygge skolens kultur og drift. Vi kan tilbyde: • Store muligheder i skolens pædagogik og elevgrundlag til at organisere undervisningen på tværs af alder, hold og niveau • Unikke undervisningfaciliteter der muliggør nye undervisningsforløb • God forældreopbakning – og solid støtte til at gøre en forskel • Net af samarbejdspartnere i lokalområdet • Ansættelse i henhold til overenskomst mellem FM og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 373.098 – 443.868 Se mere på skolens hjemmeside på www.jelling friskole.dk under lederprofil. Du kan også kontakte Henrik Ottosen (2380 4034) eller Torben Nørgaard (2015 4340). Vil du være med til at opbygge en friskole og gøre en forskel for skolen og dens børn og forældre, send en ansøgning til info@jellingfriskole.dk Ansøgningsfrist er 8. marts 2013.

HVIS DU VIL DELE DIT LIV MED OS,

VIL VI TIL GENGÆLD FYLDE DIN HVERDAG MED GODT HUMØR OG GØRE DEN TIL NOGET HELT SPECIELT!

Vi er 134 elever på en grundtvigsk efterskole, hvor gymnastikken er en vigtig del af vores fællesskab. Du har nu chancen for at blive vores lærer og hjælpe os med at få fuldt udbytte af det måske vigtigste år i vores liv. VI SØGER PR. 1/8 2013 LÆRERE, DER KAN UNDERVISE I: - DRENGEGYMNASTIK - MUSIK/KOR - KREATIVE FAG

Kontakt vores forstander Ole Sørensen, tlf. 7555 3133, hvis du vil vide mere eller har lyst til at komme og møde os. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærerens Centralorganisation. Husk at sende din ansøgning senest d. 15. marts til: Ågård Efterskole, Kirkebakken 13, Ågård, 6040 Egtved Vi glæder os til du kommer!!!!!

Der er mange muligheder for boglige fag, så skriv hvad du brænder for! Vi ønsker os lærere, der er levende i undervisningen, og som kan lide at være sammen med os! Lærere som er iderige og tør prøve noget nyt. Det ville klart være et plus, hvis du også kunne nogle tricks på vores smartboards og den bærbare computer, skolen stiller dig til rådighed - vi er ret vilde med IT i undervisningen. Du kan også boltre dig sammen med os i vore mange gode faciliteter, fx to haller med moderne springredskaber og veludstyrede faglokaler. Skolen har en tjenestebolig til rådighed, - er det noget for dig?

PS:

Læs meget mere om vores skole og jobbet på www.aagaardefterskole.dk

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25. F E B R UA R 2012

Stillinger

Pædagogisk leder på byens bedste skole - og måske også byenspå bedste arbejdsplads…. Pædagogisk leder byens bedste skole Det vil vi gerne fortsætte med at være!

- og måske også byens bedste arbejdsplads…. Har du lyst til at arbejde på en levende arbejdsplads, præget af seriøsitet, humor, omsorg for både elever og ansatte,

og hvorfortsætte arbejdsopgaverne i et kompetent og vedkommende fællesskab? Det vil vi gerne med atløses være!

Den pædagogiske leder skal stå i spidsen for skolens pædagogiske udvikling i samarbejde med det øvrige ledelsesteam og med

Har du lyst til at arbejde på en levende arbejdsplads, præget af seriøsitet, humor, omsorg for både elever og ansatte, skolens pædagogiske udvalg, samtidig med, at du er inspirator og sparringspartner for alle os, der arbejder med børn. og hvor arbejdsopgaverne løses i et kompetent og vedkommende fællesskab?

Vi regner med, at du synes, det er en fornøjelse at arbejde med og for børn, at undervisning er en spændende udfordring, og at du

Den pædagogiske leder skal stå i spidsen for skolens pædagogiske udvikling i samarbejde øvrige ledelsesteam samtidig har lyst til pædagogiske lederudfordringer. Vi forventer, du har interesse i at arbejdemed meddet specialundervisning, praktik,og med evaluering, pædagogisk udvikling og pædagogisk I stillingenog indgår også planlægningsopgaver med denbørn. øvrige skolens pædagogiske udvalg, samtidig med, at du erIT.inspirator sparringspartner for alle os,i samarbejde der arbejder med ledelse.

Vi regner med, at du synes, det er en fornøjelse at arbejde med og for børn, at undervisning er en spændende udfordring, og at du De nye lærerkompetencer er væsentlige for os og for at få større sammenhæng mellem skolens værdier og vores dagligdag, ønsker samtidig har lyst til pædagogiske lederudfordringer. Vi forventer, du har interesse i at arbejde med specialundervisning, praktik, vi at øge vores fokus på dem. evaluering, pædagogisk udvikling og pædagogisk IT. I stillingen indgår også planlægningsopgaver i samarbejde med den øvrige Den pædagogiske lederstilling indeholder udover ledelsesfunktionerne 11 timers undervisning. ledelse. Vi søger en pædagogisk leder, der:

De nye lærerkompetencer er væsentlige for os og for at få større sammenhæng mellem skolens værdier og vores dagligdag, ønsker  Er læreruddannet vi at øge vores fokus på dem. 

Har erfaring med ledelseseller koordineringsfunktioner

Den pædagogiske lederstilling indeholder udover ledelsesfunktionerne 11 timers undervisning.  Har evner og lyst til pædagogisk udviklingsarbejde  Har modleder, på at tage Vi søger en pædagogisk der: sig initiativer og påtage sig ansvaret for dem

        



Har lyst til et forpligtende samarbejde i et ledelsesteam

Er læreruddannet  Har taget relevant efteruddannelse eller er parat til at gøre det Harerfaring med ledelseseller koordineringsfunktioner Har forståelse for betydningen af 126 års skolekultur og arbejdsmiljø på Laursens Realskole Holder af attilundervise Harevner og lyst pædagogisk udviklingsarbejde både store og og små er glade for at komme i skole hver dag HarmodVilpåmedvirke at tagetilsigatinitiativer påtage sig ansvaret for dem Har lyst til et forpligtende samarbejde i et ledelsesteam Stillingen vil løbende efter en arbejdsperiode kunne justeres, så dine kompetencer, interesser og skolens behov så vidt muligt Har taget relevant efteruddannelse eller er parat til at gøre det stemmer overens. Har forståelse betydningen 126 årsledelsesteam skolekulturmed og arbejdsmiljø på Laursens Realskole Har du interesse ifor at indgå i et tæt ogaf fleksibelt skoleleder, administrativ leder samt arbejde tæt sammen med Holder afsekretær, at undervise bogholder, bestyrelse og alle skolens øvrige ansatte og herved medvirke til at sikre, at skolen og arbejdspladsen fortsat er byens bedste, viltilviat rigtig gerne snakke med er dig.glade for at komme i skole hver dag Vil medvirke både store og små Laursens Realskole har 462 elever med et spor fra børnehaveklasse til 5. klasse, to spor i 6. og 7. klasse, tre spor i 8. og 9. klasse og

10. klasser. Vi har elever i de mindste klasser stigendesåtildine 24 elever i 10. klasse, interesser SFO med 60og børn og 50 engagerede og muligt Stillingenseks vil løbende efter en16 arbejdsperiode kunne justeres, kompetencer, skolens behov så vidt ansatte. stemmer imødekommende overens.

Skolen har også et nært samarbejde med Musikskolen Laura og Aftenskolen SNAP, der begge har til huse i skolens lokaler. Har du interesse i at indgå i et tæt og fleksibelt ledelsesteam med skoleleder, administrativ leder samt arbejde tæt sammen med Dusekretær, kan få merebestyrelse at vide om og os på www.laureal.dk eller ved at ringe på 86 18 62 00. Hertilkan også at fortælle mere om stillingen, bogholder, alle skolens øvrige ansatte og herved medvirke at visikre, skolen og arbejdspladsen fortsat er ansættelsesforhold og aftale et uforpligtende besøg. byens bedste, vil vi rigtig gerne snakke med dig. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales indenfor intervallet 355.837 kr. -

Laursens 443.868 Realskole elever et sporaffra børnehaveklasse til 5. klasse, to spor i 6. og 7. klasse, tre spor i 8. og 9. klasse og kr. har med462 mulighed formed forhandling tillæg efter overenskomsten. seks 10. klasser. Vi har 16 elever i de mindste klasser stigende til 24 elever i 10. klasse, SFO med 60 børn og 50 engagerede og Skriftlig ansøgning stiles til skolen senest fredag den 22. marts 2013 kl. 12.00. Der vil være samtaler i uge 15 og evt. 2. runde imødekommende ansatte. samtaler i uge 16. Skolen har også et nært samarbejde med Musikskolen Laura og Aftenskolen SNAP, der begge har til huse i skolens lokaler. skoleleder Jensen. eller ved at ringe på 86 18 62 00. Her kan vi også fortælle mere om stillingen, Du kan fåKontakt mere at vide omTroels os påKirkeskov www.laureal.dk Laursens Realskole ansættelsesforhold og aftale et uforpligtende besøg. Hjelmensgade 12

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales indenfor intervallet 355.837 kr. 8000 Århus C 443.868 kr. for forhandling af tillæg efter overenskomsten. Tlf.:med 86 18mulighed 62 00

LaursensRealskole@laureal.dk Skriftlig ansøgning stiles til skolen senest fredag den 22. marts 2013 kl. 12.00. Der vil være samtaler i uge 15 og evt. 2. runde samtaler i uge 16.

Kontakt skoleleder Troels Kirkeskov Jensen. Laursens Realskole Hjelmensgade 12 8000 Århus C Tlf.: 86 18 62 00 LaursensRealskole@laureal.dk

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25 . F E B R UA R 2 01 2

Stillinger

Lærerstilling Lærerstilling Laursens Realskole mangler dig, hvis du er interesseret i en

uhøjtidelig arbejdsplads med masser af engagement, udfordringer og plads til initiativer. Laursens Realskole mangler dig, hvis du er interesseret i en Stillingen en fast stilling påmasser fuld tidafogengagement, er til besættelse 1. uhøjtideligerarbejdsplads med august 2013. og plads til initiativer. udfordringer

Den ledigeerstilling fag; Stillingen en fastrepræsenterer stilling på fuldflere tid og ermatematik, til besættelse 1. fysik/kemi, biologi og naturfag i det hele taget, lige som idræt august 2013. på flere klassetrin kan være en mulighed. Den ledige stilling repræsenterer flere fag; matematik, Da vores fagfordeling endnu ikke er afsluttet, kan der også fysik/kemi, biologi og naturfag i det hele taget, lige som idræt være mulighed for andre fag. på flere klassetrin kan være en mulighed. Vi meget gerne ansætte nyer kollega, der kan kan der se charmen Davil vores fagfordeling endnuen ikke afsluttet, også ivære at arbejde på en mulighed foreftertragtet andre fag. skole i midtbyen. I en hverdag der er præget af at møde og blive mødt med kærlig respekt – Vi vil meget gerne ansætte en ny kollega, der kan se charmen af latter og grin, et muntert klap på skulderen, af skrabede i at arbejde på en eftertragtet skole i midtbyen. I en hverdag knæ og trøstende ord. der er præget af at møde og blive mødt med kærlig respekt – Livet på og skolen smeltedigel af skulderen, mange forskellige af latter grin,er eten muntert klap på af skrabede aktiviteter, der kræver knæ og trøstende ord. forskellige kompetencer og forskellige lærerpersonligheder. Livet på skolen er en smeltedigel af mange forskellige Forskellighed mangfoldighed en styrke forog os.forskellige Rum og aktiviteter, derogkræver forskelligeer kompetencer plads har vi til gengæld ikke meget af, så de fysiske rammer lærerpersonligheder. stiller store krav til vores fleksibilitet og opfindsomhed. Forskellighed og mangfoldighed er en styrke for os. Rum og Vi forventer, du er enikke lærerpersonlighed, der harrammer overblik plads har vi tilatgengæld meget af, så de fysiske over lærerkompetencer og ved, og hvornår du bringer din stillerdine store krav til vores fleksibilitet opfindsomhed. relationskompetence, din klasseledelseskompetence og din Vi forventer, at du er en lærerpersonlighed, der har overblik didaktiske kompetence i spil. over dine lærerkompetencer og ved, hvornår du bringer din Laursens Realskole hardin 462 elever med et spor fra og din relationskompetence, klasseledelseskompetence børnehaveklasse til 5. klasse, didaktiske kompetence i spil. to spor i 6. og 7. klasse, tre spor i 8. og 9. klasse og seks 10. klasser med 16 elever i de mindste Laursens Realskole har 462 elever med et spor fra klasser stigende til 24 elever i 10 klasse og 50 børnehaveklasse til 5. klasse, to spor i 6. og 7. klasse, tre spor imødekommende ansatte. i 8. og 9. klasse og seks 10. klasser med 16 elever i de mindste Du kan stigende få mere at om osi 10 på klasse www.laureal.dk eller ved at klasser til vide 24 elever og 50 ringe på tlf. 86 18 62 00. Her kan vi også fortælle mere om imødekommende ansatte. stillingerne, og du kan eventuelt aftale et besøg på skolen. Du kan få mere at vide om os på www.laureal.dk eller ved at Ansættelse sker18i henhold til kan overenskomst mellem ringe på tlf. 86 62 00. Her vi også fortælle mere om Finansministeriet stillingerne, og duog kanLC. eventuelt aftale et besøg på skolen. Ansøgning fremsendes påmellem mail til skolen Ansættelsemrk. sker Lærerstilling i henhold til overenskomst senest fredag denog 22.LC. marts 2013 kl. 12.00 på Finansministeriet LaursensRealskole@laureal.dk. Mailen skal indeholde alle Ansøgning mrk. Lærerstilling fremsendes på mail til skolen bilag. senest fredag den 22. marts 2013 kl. 12.00 på Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag 23.indeholde april. LaursensRealskole@laureal.dk. Mailend. skal alle bilag. skoleleder Troels Kirkeskov Jensen eller administrativ Kontakt leder Flemming Hansen. Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 23. april.

glæde – fællesskab – viden & færdigheder - udsyn

ÅRHUS FRISKOLE SØGER NY SKOLELEDER Lilleskole med stærk kultur og engagerede ansatte søger ny leder med HJERTE og OVERBLIK Vi søger en ny skoleleder gerne med tiltrædelse d. 1. juni 2013. Århus Friskole er en velfungerende lilleskole, der bygger på følelsen af, at ansatte, børn og forældre sammen skaber et uundværligt skolefællesskab betegnet ved demokrati, nærvær og frihed. Børnenes trivsel er vores mål, og deres initiativ er vores pejlemærke. Musikken er kulturbærer og gennemsyrer hele skoleforløbet. Hos os er der plads til udvikling og kort vej til afprøvning af nyt. Alle klasser er på lejr hvert år. Vi spiser sammen i grupper. De store er legesøskende for de små. Vi har teater, musik, film, juleværksteder, helskoledøgn, festugeoptog og meget mere. Hvert år afholder 8. kl. to store fester: Høstival og Fastelavn, for at samle penge ind til den store udlandstur. Læs også på vores hjemmeside: www.aarhusfriskole.dk Hvad forventer vi af dig? • Du kan lide at arbejde med børn. • Du er engageret og lydhør. Du vil lære vores kultur at kende, og du har også selv idéer og visioner i forhold til at lave skole.

• Du møder hverdagen med et smil og er god til at skabe relationer, ligesom du kan facilitere samarbejde på tværs af hele skolen. • Du har undervisningserfaring og vil stadig gerne undervise få timer om ugen. • Du har ledererfaring og/eller vil være parat til at uddanne dig. • Du har flair for økonomi, da dette aspekt fortsat er en udfordring for de frie skoler. Hvad tilbyder vi dig? • At blive en del af en varm og rig skolekultur med motiverede ansatte, forældre og børn. • Et alsidigt job, i en flad ledelsesstruktur, med gode muligheder for at bruge alle dine kompetencer i en travl hverdag. • Løn i forhold til kvalifikationer og overenskomst. Vi glæder os til at høre fra dig! Send din ansøgning med bilag senest 15. marts til: skoleleder@aarhusfriskole.dk. Ansættelsessamtaler afholdes i uger 14 og 15.

Kontakt skoleleder Troels Kirkeskov Jensen eller administrativ Laursens Realskole leder Flemming Hansen. Hjelmensgade 12 8000 Århus C Laursens Realskole Tlf: 86 18 62 00 Hjelmensgade 12 LaursensRealskole@laureal.dk 8000 Århus C Tlf: 86 18 62 00 LaursensRealskole@laureal.dk Århus Friskole · Søholmvej 13 · 8260 Viby J · tlf. 86 28 33 54

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25. F E B R UA R 2012

Stillinger

Skoleleder søges til Egense Friskole, SFO og Naturbørnehave Da vores nuværende skoleleder igennem mange år har valgt at fratræde sin stilling for at gå på efterløn, søger vi en dygtig person til at overtage efter ham… Egense Friskole er en lille skole på ca. 40 elever og dertil tilknyttet SFO samt Naturbørnehave på pt. 18 børn. Naturen inddrages i undervisningen. Skov, hav, mose og fjord er en vigtig ressource for Egense friskole og naturbørnehave. Vi underviser 0.-7. klasse ud fra et Grundtvig-Koldsk fundament, med samlæsning i det omfang, det er en fordel fagligt og socialt. Egense Friskole kan i efteråret fejre 50 års jubilæum og er stadigvæk en skole med visioner for fremtiden… Vi søger en visionær og handlekraftig friskoleleder, som både kan undervise og lede. En leder, der formår at have mange bolde i luften og på demokratisk vis, samt i respekt for fællesskabet, tegner hverdagen for hele institutionen. Vi søger en person: • Der er en tydelig og troværdig leder, som er i stand til at sætte retning og mål samt at følge op på disse.

• Der er visionær, omstillingsparat, kreativ, nærværende og engageret. • Der har en anerkendende lederstil og gennem dialog og planlægning sikrer optimal udnyttelse af alle ressourcer. • Der kan kommunikere klart, forståeligt og motiverende, både over for børn, forældre og personale. • Der har lyst til og flair for økonomisk og administrativt arbejde. • Der er uddannet lærer og gerne med erfaring inden for ledelse. • Der tæller oplevelser frem for timer. Egense Friskole tilbyder til gengæld dig: • En skole, SFO og Naturbørnehave med fantastiske rammer i naturen beliggende mellem skov, hav, mose og fjord. • En engageret og dynamisk personale- og forældregruppe. • En friskole, der igennem 50 år har været en stor del af lokalsamfundet og stadig nyder lokal opbakning. • Mulighed for at sætte dagsordenen og præge fremtiden for Egense Friskole.

• At du i samarbejde med børn, elever og personale er med til at gøre Egense Friskole og Naturbørnehave til det bedste pasnings- og skoletilbud i området. Har du lyst til at være en del af Egense Friskole, er du velkommen til at komme og besøge os og se, hvem og hvad vi er. Ellers klik ind på vores hjemmeside www.egense-friskole.dk Eventuelle spørgsmål kan rettes til: Skoleleder Lars Andersen: 98311807 / 24422572 Bestyrelsesformand Heidi Mogensen: 42421280 Ansøgning sendes til: egefrisk@post6.tele. dk eller Egense Friskole, Kystvej 52, 9280 Storvorde. Ansøgningsfrist den 22. marts 2013. Tiltrædelse 1. august 2013. Samtaler afholdes i uge 14 og 15. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales i intervallet kr. 373.098 – 443.868. (april 12)

Brænder du for overbygning? Fra 1. august 2013 har vi en lærerstilling ledig på Refsvindinge Friskole ved Nyborg. Skolen hviler på et grundvig/koldsk menneske- og livssyn, hvor fællesskab, traditioner, pædagogisk udvikling og nært samarbejde mellem skole og hjem er vigtige og bærende fundamenter for skolens dagligdag. Vores skole spænder pt. fra 0. til og med 8. klasse og vil efter sommerferien have ca. 180 elever. I 2014 udbygger vi skolen med en 9. klasse og har allerede nu taget hul på en spændende proces, hvor nytænkning og visioner om den kommende overbygning skal tænkes ind i skolens helhed og værdigrundlag.

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25 . F E B R UA R 2 01 2

Derfor søger vi én, som brænder for – sammen med kolleger og forældre – at skabe en spændende overbygning, der på én og samme gang åbner verdenen for eleverne, giver fællesskab og individuelle udfoldelsesmuligheder og faglighed såvel som plads til alternative pædagogiske tilgange. Du skal kunne varetage flere af nedenstående fag og meget gerne have erfaring med at føre elever til FSA: • Dansk (inkl. klasselærerfunktion) i overbygningen • Historie, religion og samfundsfag i overbygningen • Engelsk i overbygningen

Har du endvidere flair for IT-baseret undervisning, kan slå tonen an til morgensang og sætter pris på et godt grin og uformel stemning på lærerværelset, så er det absolut et plus. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Se mere om os på vores hjemmeside refsvindingefriskole.dk eller kontakt skoleleder Kasper Karlsen / souschef Ketty Rode på tlf. 6533 1229. Send din ansøgning samt relevante bilag til Refsvindinge Friskole, Nyborgvej 39, 5853 Ørbæk, eller på mail kontor@refsvindingefriskole.dk senest den 2. april 2013.

Stillinger

Ollerup Friskole søger visionær skoleleder! Er du den rette leder til vores fantastiske skole, med 170 dejlige børn? Vi søger en skoleleder som er: • Synlig, inspirerende og inddragende som personaleleder, med skolebaggrund, og helst med relevant lederuddannelse • Strategisk, med flair for økonomi og administration – og som vil finde det spændende at arbejde på at sikre skolen en stærk og sund økonomi • Dygtig til i samarbejde med bestyrelsen at opstille mål, retning og udvikling for skolen – og til at omsætte disse mål til konkrete handlingsstrategier • Interesseret i at indgå i et tæt samarbejde med forældrekreds og skolebestyrelse • I stand til at inddrage medarbejderne – f.eks. omkring individuel kompetenceudvikling • Anerkendende og motiverende i sin tilgang – såvel i det pædagogiske, faglige, og ledelsesmæssige, som overfor de vigtigste: skolens børn og deres forældre • Imødekommende og med et ”humoristisk glimt i øjet” • Visionær, og kan hjælpe os med at opstille mål og handlinger for visioner, specifikt omhandlende en kompetent og sprudlende lærerstab, samt en projektorienteret overbygning Hvad tilbyder vi dig? Ollerup Friskole er en Grundtvig - Koldsk friskole på

Sydfyn, hvor gode traditioner går hånd i hånd med udvikling. Vi søger en skoleleder, der kan tænke og handle visionært i samspil med personalet, og som er i stand til at løfte vores profil – ”De tre tårne” - ”musik, bevægelse og medborgerskab” ind i den næste fase. Ollerup Friskole ligger i et unikt friskolemiljø, med tæt kontakt og fælles projekter med byens tre andre frie skoler. Et af vores fælles projekter er bl.a. en årlig grundlovsfest, hvor flere hundrede mennesker fra de omkringliggende byer hvert år samles til taler, musik og underholdning. Et mål på Ollerup Friskole i disse år er at styrke vores økonomi, så vi fortsat kan være en attraktiv friskole i lokalsamfundet. Udviklingsprocessen går efter planen og du vil sammen med medarbejdere bestyrelsen få mulighed for at sætte dit aftryk på udviklingen. På Ollerup Friskole tror vi på, at mennesker udvikler sig, når de befinder sig i trygge fællesskaber, der rummer muligheder for at udfordre den enkelte. Som vor kommende skoleleder, leder du en engageret personalegruppe, der gerne vil udfordres, således vi sammen kan skabe det bedste læringsmiljø for vores elever. I indskolingen betyder det fokus på en tryg skolestart, på mellemtrinnet en forankring af nysgerrigheden hos den enkelte, og i overbygningen et miljø, der åbner døre og taler til nutidens unge – således fagligheden sikres hele

vejen gennem skoleforløbet. Derfor er det vigtigt, at du kender til skoleverdenen. Vi har på skolen følgende to visioner vi gerne vil have realiseret i de kommende år 2-3 år. Visioner som du med dine kompetencer vil være med til at sætte mål og handlinger for • Ollerup Friskole skal være kendt for vores kompetente lærere og pædagogiske personale der elsker deres job og sprudler af moderne pædagogiske værktøjer. • Ollerup Friskole skal være kendt for en overbygning hvor eleverne arbejder projektorienteret og realiserer virkelige projekter i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Ønsker du at se skolen eller har du spørgsmål, kan du kontakte bestyrelsesformand Søren Balle Christiansen på tlf. 50499296 Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Lønnen aftales i intervallet 408.947-490.339 kr. (april 2012). Ansøgning sendes elektronisk sammen med bilag til mail@ollerupfriskole.dk senest d. 15. marts 2013.

Herlev Privatskole søger dygtig dansk- og tysklærer til barselsvikariat! Pr. d.27.maj 2013 og til og med ultimo februar 2014 søger Herlev Privatskole en engageret, faglig dygtig, struktureret, selvstændig, energisk, positiv, udadvendt og inspirerende kollega, som kan indgå i et godt samarbejde med skolens interesserede forældre, med en god og velfungerende samling børn samt med et særdeles behageligt og

godt arbejdende personale. Skemaet indeholder: Dansk i 1.klasse, Dansk i 5. klasse, Tysk i 6. klasse og Tysk i 7. klasse. Derudover indeholder skemaet delt klasselærerfunktion i såvel 1.- som 5. klasse. Stillingen er, som udgangspunkt, en fuldtidsstilling! Herlev Privatskole er en endog særdeles velfungerende, efterspurgt og velrenommeret 46 år

gammel skole med 240 elever samt 30 ansatte. Skolens udgangspunkt er et humanistisk menneskesyn, og vi lægger vægt på en grundig, boglig indlæring, på god orden og pæn optræden. Ansættelse sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst indgået mellem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger kan evt. fås hos Skoleleder Per Simonsen på tlf. 44 57 94 94. Ansøgning stilles til Bestyrelsen, Herlev Privatskole, Gl. Klausdalsbrovej 500, 2730 Herlev, og skal være skolen i hænde snarest muligt – men dog senest fredag d. 08. marts 2013 kl. 12.00.

Herlev Privatskole søger dygtig engelsklærer til fast stilling Herlev Privatskole søger en engageret, faglig dygtig, struktureret, selvstændig, energisk, positiv, udadvendt og inspirerende kollega, som kan indgå i et godt samarbejde med skolens interesserede forældre, med en god og velfungerende samling børn samt med et særdeles behageligt og godt arbejdende personale. Skemaet indeholder: Engelsktimer fordelt på såvel begyn-

dertrinnet, mellemtrinnet som overbygningen. Derudover er der mulighed for – efter nærmere drøftelse med den egnede kandidat, at undervise i diverse andre fag, som f. eks.: Fransk, Dansk, Matematik, Idræt, Orienteringsfag eller andre fag efter kvalifikationer og interesser. Stillingen er, som udgangspunkt, en fuldtidsstilling! Herlev Privatskole er en

endog særdeles velfungerende, efterspurgt og velrenommeret 46 år gammel skole med 240 elever samt 30 ansatte. Skolens udgangspunkt er et humanistisk menneskesyn, og vi lægger vægt på en grundig, boglig indlæring, på god orden og pæn optræden. Ansættelse sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst indgået mellem Finansministeriet og LC.

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25. F E B R UA R 2012

Ny viden Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Brug stress positivt Måden, man tænker om stress på, hænger direkte sammen med måden, man bliver stresset på. En positiv opfattelse af stress kan hjælpe til bedre præstation, fx til en eksamen

tress har fået et dårligere rygte, end det fortjener. Ikke fordi det er godt at blive syg af stress, selvfølgelig. Men fordi ordet stress udelukkende forstås som netop det – en sygdom. For mens langvarig stress er dårligt, forholder det sig modsat med en kortvarig følelse af stress. Hvis man lærer at håndtere det rigtigt, kan tilstanden hjælpe en til at klare sig bedre, når der er pres på. Jeremy Jamieson, University of Rochester, forsker i forskellige former for stress, og hvordan det påvirker folk i pressede situationer. For eksempel studerende og skoleelever, der skal til en test. Jamiesons forsøg viser, at studerende klarer sig betragteligt bedre under eksamen, hvis de på forhånd har læst om, at nervøsitet kan føre til en bedre præstation, og de er blevet instrueret i, at hvis de føler sig nervøse under eksamen, skal de minde sig selv om, at stressfølelsen kan få dem til at klare sig bedre. For det hele afhænger af, hvordan man tolker og tænker om sin nervøsitet og stresssignaler, når sommerfuglene lægger an til landing i maven, forklarer Jeremy Jamieson til Frie Skoler: »Vi skelner mellem ”udfordringsstadiet” og ”trusselsstadiet”. De er begge stressreaktioner, men de kropslige og mentale reaktioner er forskellige. Man oplever ”udfordring”, når man vurderer, at man har tilstrækkeligt med ressourcer til at klare en stressfyldt situation. Blodårerne udvider sig, blodtilførslen til hjernen øges, og man er ”skarp”. Det modsatte sker i trusselsstadiet, hvor man blive stakåndet, blod samler sig i mellemgulvet, og man bliver bange for at begå fejl«, forklarer Jeremy Jamieson.

Spytprøver giver svar Den blotte bevidsthed om, at stressfølelsen kan bruges positivt kan føre en over i ”udfordringsstadiet” og en bedre præstation. Og det er ikke, fordi man bliver mere rolig ved stressfølelsen, at man klarer sig bedre. Tværtimod. Jeremy

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25 . F E B R UA R 2 01 2

Foto Istock Photo

Jamieson og hans kolleger har taget spytprøver af studerende i forbindelse eksamener for at måle på deres stressniveau. Eleverne, der havde lært om at bruge stress positivt, havde et højere stressniveau, men det var lykkedes dem at bruge det til at forbedre deres præstation. »Den type stress, der faciliterer øget præstationsniveau, er forbundet med positiv helbredspåvirkning. Et af kendetegnene er også, at man kommer hurtigere tilbage til normalniveauet, end hvis man er i trusselstadiet«, forklarer Jeremy Jamieson. Alle føler altså stress i tilspidsede situationer. Opfatter man det negativt, er det en hæmsko, opfattes det positivt, kan det give energi og fokus. Jeremy Jamiesons og hans kollegers forsøg har indtil nu været med førsteårs universitetsstuderende, men han er lige nu i gang med at teste et program på grundskoleniveau. »Jeg forventer, at elever der er gamle nok til at have en grundlæggende forståelse for biologi, vil opleve samme effekt«, siger han. Foruden de konkrete forsøg med studerende er Jeremy Jamiesons mål også at rokke ved eksisterende opfattelser og reaktioner på stress. Ferier, afslapning og en løbetur er måder at reducere og flygte fra stressfyldte situationer, men de hjælper ikke med at håndtere ens reaktion, når man står i en presset situation. Men en af de ting, der kan hjælpe, er altså, hvis man ikke sætter lighedstegn mellem stressfølelse og ubehag, men at man i stedet bliver bevidst om, at der kommer mere ilt til hjernen, at man er skarpere. Og den bevidsthed fører så ind i en positiv frem for en negativ stresstilstand. »Stress har fået en meget negativ klang. Målet med vores research er at demonstrere, at der er gode og dårlige måder at tilpasse sig stress, og den måde, man tilpasser sig på, hænger direkte sammen med måden, man tænker på stress på«, forklarer Jeremy Jamieson. n

Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.dk Maria Larsen (MLA) · journalist mla@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: H anne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 11 – 18. marts / nr. 12 – 8. april 2013 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN

1902-3111

OPLAG

9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer · Læs mere på frieskolersledere.dk

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150 i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 50904714

Kreds 7

Annie Storm, T: 29910478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Hans Erik Hansen, T: 74532886

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse. TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

WWW.LPPENSION.DK

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25. F E B R UA R 2012

Apropos Af Thomas Kehlet - tke@frieskoler.dk

Friheden forpligter de frie skoler Leo Komischke-Konnerup er chefkonsulent i forskning og udvikling på UC Syddanmark og medforfatter til antologien ”Efterskolen i samfundet – almene pædagogiske synspunkter”, som netop er udkommet på forlaget Klim.

e frie skoler ynder at trække Grundlovens § 76 frem, når de bliver presset politisk på friheden, men, Leo Komischke-Konnerup, du skriver i ”Efterskolen i samfundet”, at § 76 handler mere om en indskrænkning af statens virksomhed end om de frie skolers frihed. Hvad mener du med det? »Jeg mener, at de frie skolers frihed ikke er til for de frie skolers skyld. De frie skolers frihed er til for samfundets skyld.§ 76 er en del af borgernes frihedsrettigheder, og den er en sikring mod, at staten får monopol på dannelse«. Du kritiserer, at den frie skoleform definerer friheden negativt ved at definere den som især en frihed fra staten. Hvilken betydning har det? »De frie skoler er en del af uddannelsessystemet, og de må forholde sig til, hvad de vil svare på spørgsmålet: Hvad vil samfundet mangle, hvis de frie skoler ikke var her? Det er et politisk helt legitimt spørgsmål, og det er nødvendigt at kunne begrunde sin eksistens med mere end frihed fra staten, hvis man vil sikre en bred forståelse for, hvorfor vi skal have frie skoler. De frie skoler skal af egen drift træde frem og vise, hvordan man pædagogisk kan være med til at løse nogle af de problemer, samfundet står med. De frie skoler, og ikke mindst efterskoleformen, har lang erfaring med en socialpædagogisk dimension i tilbuddet og med at tage et socialt ansvar, som rækker langt ud over matriklen og ud i samfundet. Desværre har hverken folkeskolen eller politikerne har opdaget det potentiale, som er i de frie skoler«.

Foto P rivat

Er efterskolerne og de frie grundskoler forpligtet ud over at give et fornuftigt undervisningstilbud? »Ja, de frie skolers frihed er forpligtende over for det folkelige projekt, som de er vokset ud af. De frie skoler er en del af et ideal om frie dannelsesprocesser, der har som et grundvilkår, at det kun kan lade sig gøre i et demokratisk og humant samfund. Derfor har de frie skoler også en samfundsmæssig forpligtelse til at kritisere og handle, når samfundet, som det sker i øjeblikket, bevæger sig fra at være et humant og demokratisk samfund til at blive et konkurrencesamfund, som fokuserer på at opdrage unge til kun at være nyttige som samfundsborgere. Skoleformen skal holde fast i, at der skal være en sammenhæng mellem det nyttige og det moralske«. Det lyder noget 70’er-agtigt, at skolerne skal forholde sig kritisk til samfundsudviklingen? »Ja, men det er her, skoleformens samfundsmæssige betydning findes. De frie skoler er knyttet til udviklingen af frie dannelsesprocesser i et humant og demokratisk samfund. Derfor er skoleformen også forpligtet til at kritisere udviklingen hen mod en konkurrencestat, som er i modstrid med idealet om et samfund med frie dannelsesprocesser«. »Friheden til forskellighed er vigtig, men de frie skoler skal passe på ikke at glemme, at der også er noget, der er fælles trods al forskelligheden. De frie skoler ville ikke eksistere uden et humant og demokratisk samfund«.n

Grundloven §76 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25 . F E B R UA R 2 01 2

Foreningen mener

Af Mogens Lorentzen, formand for Frie Skolers Ledere

Ny Nordisk Skole dropper New Public Management - følger Finansministeriet trop ved OK13?

uperliberalisterne har det som de gamle marxister. De har svar på alt. Marxisterne slog op i bøgerne og fandt svaret på samfundsudviklingen i en såkaldt videnskabelig nødvendighed. De superliberale har på samme måde en i deres egne øjne videnskabelig tro på, at markedet kan regulere alle samfundsforhold. Marxisternes epoke er for længst ude, mens de superliberale har haft vind i sejlene. En af ideerne har her været, at offentlige institutioner skal ledes på markedsvilkår efter såkaldt New Public Management. På skoleområdet har det ført til, at skolerne af konkurrencehensyn skulle måles og vejes og sættes op i ranglister, så forældre og elever kan vælge skole. Målingerne blev sat i system, men det skal være billigt, og derfor måler man kun det, der er lettest at måle. I skolen er det elevernes paratviden, der kan aflæses i skolernes gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne og i de

nationale test og i PISA-programmet. Alle elever og lærere vil naturligvis gerne score så mange point som muligt i disse test. Derfor holder lærerne op med at undervise i skolens fag. I stedet underviser de i testen. Eleverne testes i paratviden, og lærerne giver dem paratviden. Paratviden er naturligvis en nødvendig kvalifikation, men den er ikke tilstrækkelig. Der skal mere til, for at samfundet kan fungere. De næste trin på stigen er indsigt og kompetence til at kunne handle. I New Public Management-systemet får man kun det, man måler, og derfor er indsigt og handlekompetence blevet forsømt. Det er alt for svært at måle. Men det er det, der er brug for. Innovation skal redde samfundet ud af den krise, vi befinder os i. Vi har rigtig mange fagligt dygtige lærere i skolen, som fremfor at undervise i en gold test hellere vil undervise i skolefaget. Det stemmer fint overens med børne- og undervisningsminister Christine Antorinis tanker om Ny Nordisk Skole, og ministeren skal have stor tak for sit initiativ. I den ny skole skal ledelsen sætte

»I New Public Management-systemet får man kun det, man måler, og derfor er indsigt og handlekompetence blevet forsømt«. mål og rammer, der tilgodeser denne form for undervisning. Dialog og intern evaluering skal i fokus, og der skal skabes en kultur i og omkring skolen, hvor anerkendelsen af lærerens arbejde også kommer fra eleverne, fra forældrene og fra det omgivende samfund. New Public Management har udspillet sin rolle på Børne- og Undervisningsministeriets område. Om det samme gælder i Finansministeriet, vil vise sig ved fornyelsen af overenskomsterne OK13. Lad os håbe det, for Ny Nordisk Skole kan kun fungere under en overenskomst, hvor samarbejdet er i fokus. n

F R I E S KO L E R N R . 10 · 25. F E B R UA R 2012

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Dansk · 3.-6. klasse (17335 · BureauLIST.dk) FRS10-2013

iSkriv.dk – online genreskrivning • Gør eleverne fortrolige med at læse og skrive i genrer • Eleverne arbejder sammen, hver for sig og med hele klassen

af Tatjana Novovic og Anja Qvist iSkriv.dk er et nyt digitalt læremiddel til genreskrivning på mellemtrinnet. Materialet hjælper eleverne gennem skriveprocessen fra idé til færdig tekst. iSkriv.dk er inspireret af den australske genrepædagogik, hvor tekstarbejdet har fokus på både formålet med teksten, sproget og tekstens struktur. iSkriv.dk består af: • Undervisningsforløb til eleven med både fagog skønlitterære genrer. • Hjælpefunktioner, bl.a. interaktive assistenter, genreplakater og værktøjer, fx tankekort og kolonnenotat. • Lærerdel med bl.a. vejledninger, kommentarfunktion og elevevaluering. iSkriv.dk – det hele foregår på nettet! Materialekursus i iSkriv.dk til mellemtrin og overbygning. Læs mere på alinea.dk/kurser/materialekurser

alinea.dk · tlf.: 3369 4666