Frie Skoler 7, 2017

Nr. 7 25. august 2017 18 NY

SERIE ET ÅR PÅ EFTERSKOLE

36 INTERNE

STRIDIGHEDER SKRINLAGT

44 GENFANDT

GLÆDEN SOM LÆRER

Dannelse former forståelsen

Rostie eros nosto Dannelse commy niate erci gør comeback i skolen. Men hvorfor, og hvad er dannelse euismol uptat. Dolor sit adio cortie mag- overhovedet? na ad minissi euguerat, quat iure dolor

8

r e s r u k Gratis efterårskurser s r å r e t f e å p s i g i t d a d r Glæs mere og tilmeld tilmel dig på g o e r e k d . l sm a d lækurser.gyldendal.dk n e d l y g . r kurse ber

Septem

rog på

Dansk

11.

detsp som an

26.

knologi

Natur/te

28.

r

Oktobe 05.

rence - konfe af! PLC ortal! p gen. Ny indskolin

n er fuld

verde Alt det

27.

i

mmatik

Nem gra

rkshop

– en wo

nce

Lær m

ber

Novem

Leg

knik krive-te

d læse-s

sion me

inklu ere om

12.

en skoling

d atik i in

i matem

aluering r og ev

te Kompe

10.

ven!

rfagsprø

l kultu dt på ti

Bliv klæ

ers! illeduniv

igums B

plev B m og o

u

rtin Big

Mød Ma

13.

trinnet

mellem

goger

r pæda

rence fo

konfe og lær-

innet -

ellemtr

Aalborg

rg Carlsbe ampus rere - C æ sl b a ndsk olva!

07. r madku g Ken D nsdag fo Rytter o spiratio arlotte h In C ning! d e 08. ndervis nettet m tematiku ning på i din ma ær søg r L te e it ktiv 08. til nye a iration Få insp shop uldager! rk 09. o w Marie G ger – en Katrine alborg d ø oldebø m F g olva - A en o 14. g Ken D skoling o d r e in i tt y L C rlotte R en Lær om ed Cha skoling 16. nettet m ing i ud ning på dervisn g n sø ku r ti a æ L matem 22. jer i din værktø ve!

Digitale rfagsprø . a 23 lles n tu den fæ å p r y Få st 28.

02.

m Dansk so

på m etsprog

and

ber

Decem 07.

ktion -

Autofi fier og

Dansk i

Biogra

holdes

e af Kursern

dybden mindre

dendal

hos Gyl

, med benhavn

andet er

anvist.

i Kø

A064

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Indhold

TEMA DANSEN OM DANNELSEN SIDE 8-16

Illustration Gitte Thrane

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) besluttede, at temaet for årets Sorø-møde skulle være dannelse i en global verden. Og siden er dannelse blevet det nye sort i uddannelsesverdenen. Men hvorfor? Hvad betyder det?

Og hvordan praktiseres det? Læs temaet og få svaret.

DET STORE SPØRGSMÅL

STUDIEBESØG

6 Hvem er historiens største taber(e)?

26 Sydkoreanere drog til Valby for at finde vejen til gladere børn

Foto Søren Skarby

Nogle taber med et brag. Andre går ned med stil. Men hvem er den største taber i historien? Læs tre eksperters bud.

NY SERIE: WILMA PÅ EFTERSKOLE

18

18 Ankomsten Hvad skal jeg pakke i kufferten? Hvem mon jeg kommer til at bo med? Bliver det godt? Der er meget at overveje, inden man begynder på en efterskole.

Frie Skoler følger Wilma Winther Bothes første efterskoleår.

PÅ SPORET AF LÆREREN

Nu er John Ingerslev igen begejstret for at være lærer John Ingerslev var kørt træt i lærerjobbet. Men så fik han job på en nystartet fri skole.

MUSLIMSKE SKOLER

22 Friskolepolitikere forfærdede over socialdemokratisk forslag Både friskoleforeningen og FSL er forfærdet over de forslag, som politikerne i øjeblikket retter mod de frie skoler. De muslimske skoler har fået flere partier på barrikaderne.

FORENINGEN OG FREMTIDEN

24 OK-forhandlingerne er skoleårets helt store opgave Foreningens formand, Uffe Rostrup, kigger i krystalkuglen. Og her ser han et supertravlt skoleår, hvor overskriften bliver overenskomstforhandlingerne.

De sydkoreanske elever ligger i top af internationale test, og landet har løftet sig selv ud af ekstrem fattigdom i løbet af et halvt århundrede. Men bagsiden af succesen er ekstremt lange skoledage og en høj selvmordsrate, så nu kommer lærere og forældre til Danmark for at finde inspiration til glæde og en mere afslappet skoledag.

MOTIVATIONSTYPER

30 Find ud af hvad der motiverer dig Det er meget forskelligt, hvad der motiverer os. Og nogle jobs tiltrækker specielle motivationstyper. Men hvilken type er du? Og hvad betyder forskellene? Læs om Helle Hedegaard Heins nye bog.

I HVERT NUMMER 4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING 16 NOTER 34 KURSUSKALENDER 38 STILLINGER 40 KONSULENTENS BORD / AJOUR

Foto Henning Hjorth

43 KOLOFON

44

44 PÅ SPORET AF LÆREREN 46 VIDSTE DU...

47 FORENINGEN MENER

FORSIDE: GITTE THRANE F R I E S KO L E R N R . 7 · 25. AU G U S T 2017

3

REDAKTØREN MENER

Sandheden kommer udefra

N

ogle gange er det andres synspunkter snarere end ens egen indre dialog, der kan gøre én klogere på sig selv. Det gælder både individer og samfund. Det slog mig i hvert fald, da jeg læste en række artikler i udenlandske medier om balladen om Prins Henriks gravsted.

For mens debatten i danske medier tog udgangspunkt i sagens kerne – er Henrik i sin gode ret, er det synd for dronningen, hvad siger Joakim og Frederik osv. – så stillede flere udenlandske medier ikke så meget spørgsmål ved Henriks beslutning, men hele den grundlæg-

KØB TID, ikke ting

gende præmis for diskussionen. Det kom til udtryk i form af en lettere ironiserende undren, ikke over prinsens beslutning, men over, at vi i et demokratisk land som Danmark holder fast i et monarki, og at den slags diskussioner fuldstændig kan overtage den offentlige debat.

Jeg har ikke i skrivende stund læst udenlandske medier skrive historier om forslaget om at forbyde muslimske friskoler, men jeg kunne forestille mig, at en nøgtern nyhedsartikel i et udenlandsk medie kunne lyde noget i retning af: ”På baggrund af en række endnu ikke afsluttede enkeltsager ønsker Danmarks

Foto Istock Photos

839

V

ar det godt at have ferie? Hvorfor? Det kan der naturligvis være mange grunde til, men et godt bud er, at det var, fordi du følte, at du havde mere tid. Så hvorfor ikke forsøge at overføre den følelse til den hverdag, der nu er startet igen?

Ifølge en ny amerikansk undersøgelse offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences er der god grund til det. For ifølge undersøgelsen fører det til større livsglæde at bruge penge på services, der sparer én tid, end at købe materielle goder. Med andre ord er der større chance for, at det forøger

4

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25 . AU G U S T 2 01 7

største oppositionsparti at lukke samtlige muslimske friskoler i landet. Partiets formand og statsministerkandidat, Mette Frederiksen, begrunder forslaget med, at skolerne ikke er en del af Danmarks majoritetskultur. Traditionelt er muligheden for at lave friskole blevet betragtet som mindretalsbeskyttelse”.

Som et tankeeksperiment kunne man prøve at udskifte Danmark med Rusland, Ungarn eller et tredje land, og så overveje, hvad det ville lede en til at konkludere om dét land.

Ulrik Andersen, redaktør

din lykke at spise takeout, købe hjælp til græsslåningen eller få leveret dine dagligvarer, end det gør at købe et nyt stykke tøj eller et skarpere fjernsyn.

Undersøgelsen er baseret på data fra seks lande, blandt andet Danmark.

Og faktisk viste det sig, at danskerne i endnu højere grad end de øvrige nationaliteter følte øget lykke ved at bruge deres penge på tidsbesparelse frem for ting. UAN

velkomstmapper fra FSL blev i starten af august sendt ud på skolerne.

Tillidsrepræsentanter deler mapperne ud til de nye lærere, som er blevet ansat på de frie skoler efter sommerferien.

236 tillidsrepræsentanter fik mapper til deres nye kolleger. MHV

Vidt omkring

»Men samtidig er jeg også nødt til at sige, at det ikke bliver med mig som formand, at vi blot ser til, alt imens lærerne på de frie skoler bliver lærerverdenens B-hold med en væsentlig lavere løn«.

FSL-formand Uffe Rostrup om en diskussion med et medlem, som mener, at FSL's lønkampagne er for offensiv. Fra FSL's velkomstmagasin til nye lærere.

»Svenskerne har givet hundredtusinder af mennesker bedre muligheder, end de ellers ville have fået. De troede på den højeste humanisme, og det er konsekvenserne af den, som de siger, de nok skal klare«.

Rune Lykkeberg, chefredaktør på Information, om svensk asylpolitik og dens konsekvenser.

»Jeg arbejder jo ikke i et udsat job i politiet og bliver kaldt svin. Eller er lærer i en folkeskole og bliver kaldt fuckhoved, vel? Så herregud, jeg har reelt kun luksusproblemer«.

Jesper Winge Leisner, teaterdirektør, tager ikke kritik så tungt. Fra Politiken.

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 25. august: Fra i dag og et par dage frem kan der være en grund til at tage til Billund, som ikke hænger sammen med Lalandia, Lego eller lufthavnen. Der er nemlig Internationale Børnekulturdage i Billund, som er en del af hele Trekantområdets festuge.

31. august: I dag er det 20 år siden, at Prinsesse Dianas liv sluttede i en tunnel i nærheden af Eiffeltårnet.

Hun blev 36 år.

1. september: Kvindelandsholdet viste, hvordan det skulle gøres tidligere på sommeren, i dag er det så op til herrernes fodboldlandshold at forsøge at komme nærmere næste års VM-slutrunde i Rusland.

Danmark møder Polen i Parken, og en sejr er tiltrængt.

15. september: I dag og i morgen er der Nordisk Litteraturfestival i i Helsingør, som første gang blev afholdt sidste år. Festivalen hedder "nORD" og har også et særligt program for børn og unge. Mange kendte nordiske forfattere kigger forbi. Og har man oven på de litterære vitaminer også lyst til noget sundt at spise, er der mulighed for denne weekend at køre til Sydhavsøernes Frugtfestival i Sakskøbing.

21. september: Dine yngste elever skal nok i biografen i de kommende uger og se den nyeste Lego-film Lego Ninjago-filmen - som har premiere i dag. Find din indre ninja, står der på filmplakaten, og noget dumt råd er det jo ikke, uanset om du har tænkt dig at se filmen eller ej.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25. AU G U S T 2017

5

Det store spørgsmål

Tekst Daniel Grønne Jensen, Mikkel Hvid og Ulrik Andersen Foto Istock Photos

Hvem er historiens største taber(e)?

BENEDICTE FONNESBECH-WULFF, LEKTOR VED KU MED SPECIALE I DANSK OG EUROPÆISK HISTORIE 1500-1900

»I

ndianerne i Nordamerika er historiens største tabere.

Alt hvad de over mange år havde bygget op, blev på ingen tid totalsmadret af den vestlige kapitalistiske verden. Den kom med nye regler, nye sygdomme og en helt ny kultur.

Kigger vi på os selv, så har vi gjort lidt det samme i Grønland, som vesten gjorde med indianerfolket. Vi har ødelagt den oprindelige kultur, og man kan på mange måder sige, at Grønland ligeledes er blandt historiens største tabere«.

ERIK HOLSTEIN, JOURNALIST OG POLITISK KOMMENTATOR PÅ ALTINGET OG MEDLEM AF TV 2’S BESSERWIZZER-PANEL

»J

eg vil sige Adolf Hitler. I 1941 havde nazisterne underlagt sig størstedelen af Vesturopa og væsentlige dele af det tidligere Østeuropa. Faktisk var det kun briterne, som kæmpede imod og udgjorde en trussel mod Hitlers herredømme. For Rosevelt kunne ikke få den amerikanske kongres med i en krig, og ikke-angrebspagten med Sovjetunionen sikrede Hitler ro på østfronten. På den måde stod Hitler utroligt stærkt på det her tidspunkt. Lykkeligvis for os og efter tiden valgte han at overspille sine kort og gå i krig

6

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25 . AU G U S T 2 01 7

med hele verden på en gang. Han invaderede Sovjetunionen den 22. juni 1941, i december erklærede han krig mod USA og lokkede USA med i krigen. Og så tabte han stort. Heldigvis, da. Men som han stod i 1941, så kunne det godt være gået anderledes«.

FLEMMING TOFT, JOURNALIST OG KOMMENTATOR.

»I

stedet for en enkeltperson gør jeg mit svar lidt abstrakt og siger fodboldens sjæl. Den er tæt på død. Relationen mellem spiller og klub er tynd, den almindelige tilskuer bliver nedprioriteret af klubberne, de ægte fans er væk. Når der tildeles værtsskab for VM- og EMslutrunder får vi alle historierne om korruption, sommerens store transferhistorier handler mere om forretningsmænd og enorme summer end om sport, idoler som Neymar, Messi og Ronaldo er rodet ind i skattesager, engelske klubber overtages af forretningsimperier og rigmænd, Premier League er snart uden englændere, og hver gang der udvides et stadion, er det ikke for fansenes skyld, men for at få større og bedre VIP-faciliteter. Når man er på et stadion som Old Trafford (Manchester Uniteds hjemmebane, red.), er det slet ikke den samme som for år tilbage. Almindelige mennesker har ikke råd til at være der. Finanssiderne er storklubbernes klubblad i dag. Alt handler om penge og korruption, og hvem der tjener hvad. Og det kommer ikke til at ændre sig«.

Læringsplatformen MoMo - tid til læring og trivsel

MoMo er en meget brugervenlig digital platform, der gør det let for forældrene at følge med i skolens hverdag. ”Vi er overbeviste om, at det fælles indkøb af MoMo vil styrke samarbejdet mellem vores fire skoler” Janne Havmand Mortensen Skoleleder, Specialskolen Farmen i Holbæk

”For os er der ingen tvivl om, at MoMo er den læringsplatform, der er lettest at anvende, og som passer bedst til skolens hverdag” Tine Kristiansen Skoleleder, Privatskolen Th. Langs i Silkeborg

Har du lyst til at vide mere om mulighederne med MoMo? Kontakt os på learning@systematic.com eller ring til Inger Surrow på tlf. 5081 3074.

Du kan også læse mere på www.systematic.com/momo

DANSEN OM DAN NELSE

Tekst Ulri k Illustratio Andersen n: Gitte Th rane

N

Da nnels en Alle sna Frie Skokker om dannels ler spørg e e r e ks p e . M e n h v o r f o r ?

O g hv o r r t e r n e. fo r n e t o p nu ?

D

annelsen er over det hele. Det var temaet på Sorø-mødet i starten af august, undervisningsminister Merete Riisager (LA) talte dannelse i alle interviews op til skoleårets start, uddannelsesminister Søren Pind (V) snakker om dannelse, lederskribenterne efterspørger dannelsen. Men hvorfor skriger alle nu på den?

Frie Skoler har spurgt en række af landets førende uddannelseseksperter. Deres forklaringer på dannelsens genkomst varierer, men én forklaring går igen: Det er en reaktion mod et ensidigt fokus på det målbare. Som Jens Erik Kristensen, lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, siger: »Dannelsesbegrebet er kommet tilbage som en reaktion på, at der er gået læring og kompetencemål i det hele. Vi er mange, der igennem de seneste årtier har forsøgt at gøre opmærksom på, at det har konsekvenser, når dannelsen bliver trængt til fordel for et ensidigt fokus på læring, kompetencer og mål. Nu er det også begyndt at dæmre i det politiske miljø«, siger Jens Erik Kristensen Stefan Hermann, rektor på professionshøjskolen Metropol, er enig i den analyse. Og han tror, at uddannelsespolitikernes genopdagelse af dannelsen hilses velkommen med et ”Det var også på tide!”, både på lærerværelser og universiteternes gange. »Der er en længsel efter det modsatte af det topstyrede.

En længsel mod noget andet end konkurrencestaten, mod en verden, der ikke er invaderet af Djøf’ere. Det er en protest

8

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25 . AU G U S T 2 01 7

mod dyrkelsen af det eksakte og nøje dokumenterede«, siger Stefan Hermann.

Ove Korsgaard, der er professor i pædagogik og læring, kalder den genopdagede dannelse for en nødvendig korrektion mod en mere hensigtsmæssig balance efter mange år med stort fokus på læringsmål og kompetencer: »Skolen har altid haft et dobbeltformål, som også kommer til udtryk i sproget. Dannels og uddannelse, vilje og viden, undervisning og opdragelse. Eller rettere, det er sådan det tidligere har været. I de senere år er det blevet enstrenget.

Uddannelse er blevet det altoverskyggende begreb, og det har eksproprieret det pædagogiske sprog og bruges hele vejen fra vuggestue til ph.d.«, siger Ove Korsgaard.

Mens andre af dansk pædagogisk forskning og debats kendte navne tilfredse noterer dannelsens comeback i uddanelsespolitikken, så er Lars Qvortrup, leder af Nationalt Center for Skoleforskning, mindre imponeret. Ikke, at han har noget imod dannelse. Han køber bare ikke, at den har været væk: »Nu hører vi igen folk i koret, som mener, at forholdet mellem dannelse og kompetence er et nulsumsspil. Jeg har sagt fra tidernes morgen, at de to ikke udelukker hinanden. De forudsætter hinanden. At dannelse nu skulle komme tilbage

»Dannels perioder e har det med a forandre og situationer, h t dukke op i vo s fodfæste grundlæggende r samfundet . Hvor vi o g prøve m hvad de t vil sige r at nybesinde o ister sp a t leve og mennesk handle s å, e o g om med hin Leo Kom anden. ischke Ko nnerup, fo

genopst å på bekostning af færdigheder, det er noget sludder. Det er en skæv debat«, siger Lars Qvortrup.

SOM AT SØMME BUDDING PÅ EN VÆG Jens Erik Kristensen er for så vidt enig i, at dannelse og læring hænger sammen, men kalder det også et banalt argument. For mens dannelse altid indeholder læring, behøver det modsatte ikke være tilfældet, mener han: »Læringsbegrebet er blevet pædagogikkens nihilisme. Et procesbegreb, der er tomt med hensyn til indhold og værdier, retning og formål – ud over at det lære at lære. Derfor kan det gøres til middel for ydre politiske mål. Modsat dannelsesbegrebet, der både betegner en proces, dens resultat og det normative ideal herfor«, siger Jens Erik Kristensen og tilføjer: »Derfor kan vi ikke undvære dannelsesbegrebet, selvom mange har forsøgt at pensionere det. Om ikke andet, så fastholder det spørgsmålet om formålet og meningen med det hele«.

Han tror ikke, at alle eventuelle problemer ved de seneste årtiers skolepolitik automatisk bliver løst ved igen at tale om dannelse. Faktisk er Jens Erik Kristensen en anelse skeptisk over for især de borgerlige partiers nye kærlighed til begrebet.

rsker på

r

UCC

Han mener, at man i for høj grad sætter lighedstegn mellem dannelse og opdragelse og hylder en nostalgisk kulturkonservativ forestilling om at vende tilbage til en tid før kundskabernes forfald, hvor eleverne sad stille og kunne finde Nakskov på et Danmarkskort. Men det vanskelige ved den aktuelle omfavnelse af dannelsesbegrebet er netop, at det kan betyde hvad som helst for hvem som helst. Eller som Stefan Hermann udtrykker det: »Svend Auken sagde engang om at forhandle med de radikale, at det var som at sømme budding på en væg. Sådan er det også med dannelse, og det er derfor, alle definitioner slår fejl«, siger Stefan Hermann.

Alligevel mener han, at målet med den aktuelle debat må være, at den ikke kun foregår i ministerier, universiteter og avisspalter, men i sidste ende også er i klasselokalerne. »Det er fint, at dannelsen kan bruges som et kritisk korrektiv, men hvis dannelsen skal have potens, skal den ikke bare være et bolværk, men også et kompas for vores praksis.

Så må vi gøre klart, hvordan vi vil gøre dannelsen gældende«, siger han.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25. AU G U S T 2017

9

DANSEN OM DANNELSEN Tekst Ulrik Andersen Illustration: Gitte Thrane

Den da nnende lærer n og spor flere tusinde år tilbage i historie gør r kke træ en nels dan om n ione uss Disk følger en række bud på, hvad der kan virke langt fra en skolehverdag. Her den dannede lærer og skole.

H

vis dannelsen er ved at møve sig tilbage i bevidstheden hos dem, der sætter retningen for skolen, hvad betyder det så for dem, der driver skolen på daglig basis? Lærerne. Hvordan omsætter de vidtløftige begreber og dannelsesteorier til en dansktime i 6.B, hvis enten politikerne, deres skole eller de selv ønsker at sende mere dannede elever ud af skolen?

Eftersom definitionerne af dannelse varierer, kommer det nødvendigvis an på, hvem man spørger. Professor Ove Korsgaard er en af dem, som mener, at dannelse først og fremmest handler om karakterdannelse. Udvikling af dyder. Som ifølge Ove Korsgaard er særlig vigtig i dag, fordi vi lever i en tid, hvor børn og unge ikke bliver styret af traditioner, social klasse, eller hvad deres forældre laver. Det er en åben mark, hvor alle kan vælge selv. Denne frihed er et privilegium, men også en udfordring og belastning, mener Ove Korsgaard, og derfor er det afgørende, at skolen og læreren udvikler den styrke i eleven, Professor Ove Korsgaard er en af dem, som som skal til, for at den enkelte mener, at dannelse først kan håndtere sin frihed. Derfor og fremmest handler om er dannelse et slutprodukt af karakterdannelse. skolen, noget som er implicit, ikke noget, man specifikt taler om eller kan sætte på skemaet, mener Ove Korsgaard: »Som lærer skal man påtage sig en formynderrolle for at lede barnet frem. Men den rolle skal håndteres, så man ikke blokerer, men fremmer barnets evne til at klare sig selv. Og det er jo det, der er det mest vanskelige ved lærerrollen. På den ene side skal man være en autoritet, på den anden side skal man sørge for, Foto Polfoto at barnet kan blive frit og tænke selv, så læreren på længere sigt

10

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25 . AU G U S T 2 01 7

overflødiggør sig selv«, siger Ove Korsgaard.

MERE END OPDRAGELSE Alexander von Oettingen, prorektor på UC Syd, mener som Ove Korsgaard, at dannelsen har at gøre med udviklingen af den enkeltes karakter, men han betoner, at dannelsen også handler om at gøre verden større.

Foto UC Syd I den nuværende debat om dannelse mener han, Alexander von Oettingen, prorekat dannelsen af og til blot tor på UC Syd, er enig med Ove er et erstatningsbegreb for Korsgaard, men han betoner, at dannelsen også handler om, at opdragelse, og det er at gøre gøre verden større. dannelsen for lille, mener han: »Dannelse handler også om, hvilken viden, moral og normforestillinger vi gerne vil give videre. Det generationelle fællesskab er også noget af det, hele friskoletanken hviler på. Og det hører jeg ikke meget til i den dannelsesdebat, der er nu«.

Men hvordan kan man så se på en skole, at den har gjort sig tanker om den type værdimæssige overvejelser? »De skoler, jeg kender, som arbejder godt med dannelse, gør det på flere niveauer. Der er det konkrete arbejde i klassen, som bærer præg af en form for orden i undervisningen. En god tone og respekt for faget. De sørger for, at lærere og ledelse holder skolens diskurs og værdier ved lige. De mødes to-tre gange om året og diskuterer de brede og dannelsesmæssige opgaver og har en pædagogisk kultur, de værner om. Og så har det et blik for lokalsamfundet«, siger Alexander von Oettingen.

ANSTRENGELSENS POESI Stefan Hermann, rektor på professionshøjskolen Metropol, me-

t e k k li b lt e b b o d d e m ner, at de humanistiske fag nogle gange løber med for megen opmærksomhed, når vi diskuterer dannelse. Vil vi dannelse, foregår det også i fysik- og matematiktimer. »Billedligt talt vil jeg gerne have mere H.C. Ørsted, men ikke mindre Grundtvig ind klasseværelserne. Vi kalder dansk og historie for dannelsefag, men ikke naturfagene. Det vil jeg gerne Foto Metropol gøre op med. Dannelsen er ikke kun i det humanistiStefan Hermann, rektor på professke register, men handler sionshøjskolen Metropol, mener, også om fortrolighed med at de humanistiske fag nogle gange løber med for megen naturen og teknologi og opmærksomhed, når vi diskuterer håndværk. Jeg ønsker mig, dannelse. at andre end Dansk Industri taler naturfagenes sag med høj stemme«.

For Stefan Hermann er dannelsen også uløseligt forbundet med dyder som fordybelse, ordentlighed, selvdisciplin, virkelyst og flid. Stefan Hermann kalder det anstrengelsens poesi. Ikke for at opdrage for opdragelsens skyld, men fordi man gennem de dyder selv bliver større og gør verden større: »Det er noget andet end præstation. Det er ikke bare en finere måde at italesætte trældom på i konkurrencestaten. Det er et evangelium for fordybelsen«.

Nuvel, men hvad betyder det for undervisningen? »At man ikke kan citere Karen Blixen uden at have læst Karen Blixen. At man skal underkaste sig Karen Blixen, og først når man har gjort det, kan man frigøre sig af hende«, siger Stefan Hermann,

DOBBELTBLIKKET

chefkonsulent på UC Syd, er det første udgangspunkt for dannelse i skolen, at man som lærer selv abonnerer på en dannelsesorientret pædagogik. Gør man det, har man et todelt syn på eleven, siger han: »Man skal formå at se både barnet og eleven. Er man lærer i en human demokratisk dannelsesskole, så har man et dobbeltblik. Når man står over for eleven, ser man ikke kun en elev men også et barn, et menneske, der skal danne sig. Og omvendt. Kerer man sig for meget kun om eleven, ser man ikke barnet, og så er man på tærsklen til den sorte skole. Samtidig skal man heller ikke falde for langt i den anden grøft. Uddannelsen skal tages alvorligt, og derofr må man også forstå barnet som elev«.

I det hele taget kræver det ifølge Leo Komischke-Konnerup en god portion selvrefleksion at være en dannelsesorienteret lærer: »Man må gøre sig klart, at man ifølge Leo Komischke Konnerup, som lærer ikke bare underviser, ekspert i de frie skoler og chefkonsulent på UC Syd, kræver man træder også selv i karakter det en god portion selvrefleksom menneske, når man undersion at være en dannelsesorienviser. En ordentlig lærer er altid teret lærer. i gang med sin egen dannelsesproces gennem den professionelle omsorg, som man har forpligtet sig på. For at hjælpe andre med at blive mennesker skal man også have blik for sig selv som et menneske, der danner sig livet igennem. Dannelse er aldrig et færdigt resultat, man kan slå to streger under.

For både elever og lærere er dannelse ikke kun et spørgsmål om viden og morl, men også om viljen til livslang åbenhed«.

Foto UC Syd

For Leo Komischke Konnerup, ekspert i de frie skoler og

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25. AU G U S T 2017

11

Tekst U lrik And ers Illustrati on: Gitte en Thrane

DANSEN OM DANNEL SEN

Tekst Mikkel Hvid DAIllus NS trati on: Gitte Thrane EN

OM DA NNELS

EN

Uddan mennesker DANNELSE

Tekst Mikkel Hvid Illustration: Gitte Thrane

De dannelsestanker, som luftes i øjeblikket, trækker lange tråde tilbage i pædagogikkens idehistorie. Frie Skoler forsøger at redde dem ud.

B

liv menneske!

Sådan lyder dannelsens motto.

Mottoet, som først og mest markant formuleres i Jean-Jeacque Rosseaus pædagogisk hovedværk Emilie, eller om optdragelse fra 1762, er både kort og fyndigt, og ved første øjekast tager det sig måske lidt banalt ud. Men lad dig ikke snyde. Det har en kritisk brod.

SKOLEN FOR GUDEN Bliv menneske-kravet vender sig først og fremmest polemisk mod kirkens indflydelse i skolen.

Før oplysningstiden og den franske revolution var hovedformålet med skolen at indføre børnene i kristendommen.

Børn skulle læse og kende bibelteksterne, så de kunne blive konfirmeret. Her lød skolens motto: Bliv fromme kristne.

SKOLEN FOR ERHVERVSLIVET Oplysningstænkerne vristede skolen ud

12

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25 . AU G U S T 2 01 7

af kirkens og præsterne jerngreb. Målet blev nu at oplyse almuen og udstyre den med nyttig viden og udvikle gode og loyale samfundsborgere og produktiv arbejdskraft.

I stedet for døde sprog og hellige tekster skulle børnene lære praktiske færdigheder, de kunne bruge i virkeligheden, og skolen skulle tilbyde anvendelig viden.

Af denne tænkning fødtes realskolerne, som netop skulle udstyre eleverne med virkelige – reale – færdigheder. I samme periode opstod også skoler, hvor eleverne lærte at spinde og væve. Mottoet for oplysningstidens skoler lød: Bliv nyttige og gode borgere.

SKOLEN FOR HUMANITET Og vendt mod disse to skoletænkninger – den verdslige og den sekulære – formulerede de nyhumanistiske dannelsestænkere det humanistiske motto: Bliv menneske.

Dannelsestænkningen bygger på Jean-Jeacque Rosseau og han forestilling om perfektibilitet.

Ifølge Rosseau er det moderne menneske frit, ubestemt og åbent. Dets udvikling er ikke forudbestemt af en gud, det er ikke determineret af standsog klasseskel eller lignende. Mennesket er frit. Og det betyder, at mennesket selv må danne og udvikle sig.

Og det kan det. Mennesket har en unik evne til at udvikle og forme sig selv.

Det er den evne, som Rosseau kalder perfektibilitet.

For at udvikle sig selv til stadig højere grader af menneskelighed og huma-

nisme, må mennesket disciplinere sine dyriske drifter, dets moral og adfærd kultiveres og dets opførsel civiliseres.

Målet er et oplyst og autonomt menneske med alsidige evner – et moralsk stærkt menneske, der stoler på sin egen dømmekraft og ikke lader sig lede af andre.

PARADOKSET VÅGNER Dannelsens pædagogiske tænkere står dermed i et dilemma, som både Rousseau og Kant behandler: Hvordan udvikler man frihed hos andre? Hvordan kan en lærer gøre børnene fri?

Oplysningstænkerne havde ikke det problem. For deres mål var ikke frihed. De udviklede derfor store undervisningsplaner, der kunne opdrage almuens børn til nyttige og innovative samfundsborgere. Lærerne skulle fodre dem med anvendelig viden.

Men dannelsestænkerne var mere ambivalente over for skolen og lærernes muligheder. Læreren skulle, mente Rousseau, tilrettelægge forløb, så eleverne selv erfarede stoffet. Og eleverne skulle ifølge Rousseau ikke gennemskue, at læreren førte dem på vej.

I det hele mener dannelsestænkerne, at dannelse i høj grad hviler på barnets selvvirksomhed og selvdannelse.

DANNELSE, SOM HELER Dannelsestænkningen er – dengang som i dag – vendt kritisk mod staten og erhvervslivet. Den insisterer på, at skolen og dannelsen skal have menneskets egen udvikling for øje, den og kun

En af nyhumanismens centrale personer, digteren Friedrich Schiller (1759-1805) skriver, at nytten, ”… tidens store idol, som alle evner skal trælle for og alle talenter dyrke”, forkrøbler det enkelte menneske og hele menneskeheden, fordi der sker en så ensidig udvikling af de menneskelige evner.

i skolen den. Man kan nemlig ikke på samme tid danne mennesker og uddanne samfundsborgere og arbejdskraft. Begge formål kan være gode og ædle, men man må vælge, mente Rosseau.

Men dannelsestænkerne er også kritiske over for den moderne tid. Hvor oplysningstænkerne er begejstrede og hylder udviklingen og fornuften, oplever dannelsestænkerne, at det moderne, frisatte menneske er fremmedgjort og splittet. Mellem lyst og pligt. Mellem

fornuft og følelse. Dannelsen forsøger at hele den splittelse og skabe det hele menneske.

Fremstillingen bygger på den nye bog, ”Pædagogikkens idehistorie”, som Ove Korsgaard, Jens Erik Kristensen og Hans Siggard Jensen har skrevet.

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du købe bogen med 25 procents rabat. Se hvordan på hjemmesiden under medlemstilbud.

NYHED TIL ENGELSK

NYHED! Stifinderen som animation

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr.

• Øvebog, 92 sider, 69 kr.

• Facithæfte, 44 sider, 48 kr.

• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.

• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

Andrico FA Forlaget Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg

• Engelsk grammatik som videoanimation, licens pr klasse: 395 kr. for 6 mdr, 595 kr. for 1 skoleår.

Bogen “Stifinderen - en differentieret engelsk grammatik” gennemgås i 18 videoanimationer a 3-10 minutter. Velegnet som forberedelse (“Flipped Classroom”) eller til repetition.

Kan pauses og genses, så eleven kan arbejde i sit eget tempo.

Se en gratis video på www.andrico.dk Priser ekskl. moms

•

Tlf 86 57 92 19

•

forlaget@andrico.dk

•

www.andrico.dk

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25. AU G U S T 2017

13

DANSEN DANNELSE OM DANNELSEN Tekst Mikkel Hvid Foto Leitorp + Vadskær

Regeringsdannelse Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har sat dannelsen på dagsordenen. Men hvorfor egentlig? Hvorfor nu? Og hvad skal det blive til?

D

Som minister er Merete Riisager klædt på til dannelsesdiskussionen. Hun er nemlig cand.mag. i pædagogik fra Københavns Universitet.

u har på det seneste slået flere slag for dannelsen, men hvorfor egentlig? Hvorfor er det vigtigt at fokusere på dannelse lige nu?

MERETE RIISAGER: »Skolepolitikken og pædagogikken har de sidste mange år beskæftiget os meget med form og metode. Hvordan evaluerer vi undervisningen? Lærer børn mere, når de bevæger sig og motionerer i skolen? Den slags spørgsmål. Og vi har brugt mindre tid og opmærksomhed på indholdet og dermed det, som i virkeligheden er skolens kerneopgave: kundskabsformidlingen. Så nu er det tid til at tale om indhold og kundskaber. Vi lever i en meget omskiftelig tid, hvor det er vigtigt, at de unge får en kerne af viden, som kan udgøre et anker for dem. Og så er det utroligt afgørende, at vi får overleveret den viden, der er vigtig for vores samfund, til de nye generationer«.

Hvad er det, du ønsker at opnå med at fokusere på dannelsen?

MERETE RIISAGER: »Jeg vil rigtig gerne give mere plads til kundskabsformidlingen og dannelsen – både i uddannelsespolitikken og i skolernes praksis.

Dannelsen har ikke været væk, men den har været nedprioriteret i mange år. I

14

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25 . AU G U S T 2 01 7

den forbindelse ønsker jeg også en drøftelse af, hvad der er det vigtige i skolen.

Hvad er det vigtige stof? Hvad er det, vi gerne vil give videre?«.

Du lyder, som om du sætter lighedstegn mellem kundskabsudvikling og dannelse.

Nogle vil hævde, at uddannelse og dannelse er to forskellige udfordringer.

MERETE RIISAGER: »Det er korrekt.

Jeg ser dannelse og kundskabsformidling som to sider af samme sag.

Dannelsen er det, der kommer ud af kundskabsformidlingen. I mødet med det faglige stof træffer man nogle beslutninger og vælger nogle bestemte tilgange, og det er dannelsen. Dannelsesprocessen er utrolig kompleks, men man dannes i mødet med viden og fagligt stof«.

Hvordan bliver skolen anderledes, hvis det lykkes dig at fremme dannelsen?

MERETE RIISAGER: »Nu er det her jo ikke en revolution. Rigtig mange lærere og skoler arbejder allerede godt med dannelse. Så det handler bare om at besinde sig på den del af skolens virke.

Vi skal støve arvesølvet af og vriste skolen ud af metode- og formdebattens greb«.

Alle børn får en frisbee!

AKTIV ÅRET RUNDT

Få en masse sjove & sunde oplevelser med temaet Bliv Flyvende!

Det er gratis at være med!

Tilmeldingen er åben på aktivåretrundt.dk Sidste år deltog 375.000 elever i sundhedsugerne!

97%

af lærerne mener, at eleverne syntes, det var sjovt og motiverende at deltage i Sundhedsugerne

(Sidste frist er den 12. september)

Musik med nem og sjov dans med Sebastian Klein og Jacob Riising

Skolernes Sundhedsuger 25. september til 13. oktober 2017 Få ny inspiration til daglig bevægelse Nyt, nemt pointsystem – mindre tidskrævende Sjove konkurrencer og flotte præmier

Arrangør:

Projektet støttes af:

Noter

Foto Istock Photos

Ny pædagogisk indsprøjtning til medlemmerne

H

vordan er det i virkeligheden, at vi lærer? Hvad sker der i hjernen, når undervisningen lykkes? Og hvad kan du som lærer gøre for at støtte hjernens processer?

Sådan lyder en række af de spørgsmål, som Ole Lauridsen behandler i sin nye bog, Læring i praksis.

Bogen er den fjerde i serien Pædagogisk rækkevidde, som Frie Skolers Lærerforening udgiver i samarbejde med Danmarks Lærerforening og Aarhus Universitetsforlag. Bogerne er skrevet af pædagogiske forskere, men de er skrevet i et enkelt sprog og med et praktisk sigte for øje.

Som medlem kan du gratis downloade bogen fra www.fsl. dk under medlemsfordele.

Ole Lauridsen, der er uddannet i tysk sprog, har de sidste 20 år arbejdet og forsket meget i læring og undervisning.

Han stod blandt andet i spidsen for Learning Styles Lab, hvor han underviste og holdt foredrag om læringsstil, og hvordan lærerne kunne bruge det. MHV

Video mod besparelser

N

år finanslovsforhandlingerne i slutningen af måneden tager fart, dukker en lille video op på de sociale medier.

Videoen er produceret af Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS), og budskabet i den lyder kort fortalt: Lad være med at spare på skole- og uddannelsesområdet. Uddannelse er ikke en udgift, men en investering i fremtiden.

Frie Skolers Lærerforening (FSL) bakker op om videoen og kampagnen, som forsøger at påvirke Folketingets partier til at droppe de planlagte nedskæringer på uddannelsesområdet.

Regeringen har vedtaget, at der skal skæres to procent på statens budgetter hvert år frem til 2020.

Besparelsen rammer efterskolerne direkte, mens grundskolerne rammes indirekte, når folkeskolernes budgettere barberes. MHV

16

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25 . AU G U S T 2 01 7

HAR DU STÆR I KASSEN?

Hent inspiration i FSL's folder om barsel og adoption.

Læs eller download den på fsl.dk/foldere.

LEJRSKOLER I HELE DANMARK

TÆT PÅ FAGSPECIFIKKE LÆRINGSMILJØER

OPLEVELSER OG LÆRING FOR LIVET

KUNST OG KULTUR DANSK OG HISTORIE KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG TEKNIK

LEJRSKOLER ER ALL-INCLUSIVE

VÆRTER MED LOKALKENDSKAB

- De fleste Danhostels inkluderer tre gode hjemmelavede måltider om dagen til lejrskoler.

- Alle Danhostels har egen vært, med stort lokalkendskab, som hjælper med jeres planlægning.

MADPAKKEN ER OGSÅ MED

PRISER

- Madpakken på udflugten får I også med hos Danhostel (Gælder de fleste Danhostels).

Priserne er inklusive moms, spørg din skolesekretær om dit tilskudsbeløb eller ring og spørg værten på stedet.

/ LEJRSKOLE

Den elskede ukulele og medaljerne fra højdespring i baggrunden. Wilma Winther Bothe er Danmarks femtebedste i sin aldersklasse med en personlig rekord pü 1,55 meter.

ET ÅR PÅ EFTERSKOLE Tekst og foto Søren Skarby

Ankomsten Tusindvis af unge har lige taget hul på deres efterskoleliv. Frie Skoler følger i det næste års tid en af dem – Wilma Winther Bothe.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25. AU G U S T 2017

19

Familien var på festival under opholdet i USA. »Vi blev spurgt, om vi ville lave opvisning på cyklerne, og vi forventede, at der måske ville være cirka 200-300 tilskuere. Da vi så stod på scenen, var der 4000. Vi kiggede lige en ekstra gang på hinanden, og så gav vi den ellers hele armen«, siger Wilma Winther Bothe.

Pigerne står sammen med deres mødre og Xenias lillebror. De taler om, hvordan bjælkerne under loftet kan bruges til både lyskæder og hængekøjer.

Wilma Winther Bothes far, Morten, udpeger den seng på hemsen, som er det fredeligste sted at sove.

H

un sidder ved køkkenbordet i huset i Hillerød.

Spænding, forventning og en lille smule nervøsitet lyser ud af Wilma Winther Bothe. »Egentlig kunne jeg godt starte på gymnasiet nu«.

Hun vender fortsættelsen af sætningen i hovedet. »Men jeg skal lige finde ud af at være mig«.

Wilma Winther Bothe er 15 og den yngste af tre søskende.

Både hendes storebror og storesøster gik på efterskole. Nu er det hendes tur. »Jeg er nok familiens tryghedsnarkoman. Derfor tog det lidt længere tid for mig at blive overbevist om, at det var en god idé«.

Wilma Winther Bothe var med sine forældre ude at besøge et par efterskoler. Efter besøget på Langelands Efterskole var hun ikke længere i tvivl. »Det var lidt underligt, at min storesøster også havde gået der, men hele stemningen var lige mig. Jeg kunne mærke, at det er et sted, hvor jeg passer ind og hurtigt vil få nye venner. Et sted, hvor der er sådan nogen som mig«.

Wilma Winther Bothe har endda valgt teaterlinjen, lige som sin storesøster. Valget stod mellem den og musik. Hun har gået på en musiklinje i folkeskolen og spiller både guitar, elbas, klaver og ukulele. Sidstnævnte skal helt sikkert med på efterskolen. »Den har sådan en dejlig lyd af lejrbål og hygge, og så er den nem at spille på«.

TILBAGE OG KLAR Familien har tilbragt hele sommerferien i USA. De byttede hus med en familie i Portland, Oregon. Wilma Winther Bothe har på hele turen glædet sig til at starte på efterskolen. Kommer jeg til at bo på værelse med dem, jeg talte med på skolen? Skal jeg bo på et tre- eller firemandsværelse? Den slags tanker kører hele tiden i hovedet.

20

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25 . AU G U S T 2 01 7

Bagagen er ikke nået hjem endnu, så Wilma Winther Bothe har ikke kunnet pakke, selvom hun skal starte på skolen i overmorgen. »Jeg skal ikke have så meget med. Det er der ikke plads til, når man bor flere sammen.”

Ud over ukulelen skal den ethjulede cykel helt sikkert med. »Det er sådan en familieting, at vi har hver vores ethjulede«, siger hun og viser vej til cykelskuret. Der hænger fem cykler på række. Wilma Winther Bothe tager sin egen for første gang, efter at hun er kommet hjem. »Hov, jeg er vokset. Sadlen skal sættes op«.

Da den passer, sætter hun sig op og begynder, lader cyklen dreje og hoppe. Balancen fejler bestemt ikke noget.

VEJEN TIL LANGELAND En enkelt ting kommer Wilma Winther Bothe til at undvære på efterskolen. Hun dyrker atletik eller for at være helt præcis: højdespring. »Det er sådan en nørdet diciplin med teknik, teknik, teknik.

Jeg har lige fået lavet om på mit tilløb. Det tager lang tid«.

Atletikken har også været hendes fritidsjob. »Jeg har været hjælpetræner. Det var godt nok nogle møgunger. De var ikke nemme at få til at tie stille«, siger hun med et stort grin.

Wilma Winther Bothe håber, at hun får tid til at tage til weekendtræninger nogle gange i løbet af året, men ellers må atletikken vente, til hun kommer hjem igen.

Det samme må en del af vennerne. Derfor tager hun sin almindelige cykel, for lige at se dem en sidste gang, inden hele hendes verden består af efterskole.

På broen over til Tåsinge og resten af turen hen over Langeland er der mange biler fyldt med familier, med bagage, cykler spændt bagpå og nok også en hel del forventninger og nevøsitet. Både Langelands Efterskole og Humble Musikefterskole har

Wilma sammen med nogle af de nye elever: Alle eleverne synger lidt forsigtigt med på efterskoleklassikeren “Livstræet”.

Far siger farvel: Wilma Winther Bothes far, Morten, emmer af al verdens overskud, da han siger farvel. Jannie, hendes mor, snøfter lidt, men får dog ikke brug for solbrillerne.

årets første skoledag.

I en af bilerne sidder Wilma Winther Bothe, hendes mor, far og storesøster.

ANKOMMET TIL DET NYE HJEM Det første svar på et af sine spørgsmål får Wilma ved ankomsten. Hun skal bo på et firemandsværelse og kan, som den først ankomne, frit vælge seng. Værelset ligger oppe under taget i hovedbygningen, og Wilma Winther Bothe begynder at rede sengen bagerst på hemsen. »Så er der ikke nogen, der skal forbi min seng hele tiden«.

På hylden ved siden af sengen sætter hun sine egne billeder af familien op. »Har du ikke et billede af din mor med?«, siger hendes mor, Jannie Winther Bothe, med stor patos og et lige så stort grin.

Wilma mumler, at det har hun selvfølgelig og finder det frem. Familien har hjulpet med at bære tingene ind, og storesøsteren lægger tøj på hylderne i Wilmas skab. Den ethjulede cykel ender under trappen til hemsen.

Så dukker den første værelseskammerat, Xenia, op. Hun har sin mor og lillebror med. De to piger kigger på hinanden og begynder forsigtigt at tale sammen. Da Xenia fortæller, at hun har en ukulele med, udbryder Wilma: »Spiller du også? Det skal vi gøre sammen«.

De lyser begge op i et smil. Det skal nok gå.

ALVOREN RYKKER NÆRMERE Storesøster Chili tager rutineret over, da de skal finde spisesalen, også kaldet Galaxen. Det er kun fire år siden, hun selv gik på efterskolen.

Hver eneste gang de møder en fra personalet, deler Chili kram ud, fortæller kort, hvordan det går, og præsenterer sin lillesøster. Wilma Winther Bothe er blevet lidt stille. Det er ved at være alvor.

Da familien sidder ved et bord i spisesalen, letter stemningen igen. De spiser kage, pjatter med hinanden, og Wilma Winther Bothe og hendes far, Morten, lægger arm. På vejen hen til skolens teatersal møder de læreren, Jeanette Rathe. De kender hende i forvejen og er glade for, at netop hun skal være Wilmas trivselslærer.

Inde i salen sætter de nye elever sig forrest på gulvet, og alle familierne sætterne på stolene bag dem. Hele forsamlingen starter med at synge “Linedanser”. Jannie, Wilmas mor, synger ikke med. »Jeg kommer altid til at tude af den«.

Hun har højtideligt lovet ikke at gøre det. Hvis hun ikke kan holde løftet, har hun for en sikkerheds skyld medbragt solbriller. På vejen ud fra Wilmas nye værelse tjekker hun, at de nu stadig er i tasken.

DET ER NU, DET ER NU Forstander Lone Holme Jensen holder en tale om det at have forventninger til det perfekte, som aldrig er perfekt og alligevel bliver det. Derefter præsenterer lærerne sig, dette med lige dele venlighed og showmanship. De nye elever følger koncentreret med. Især når den, de skal have til lærer på deres linje, træder frem. Eleverne og deres familier samler sig i de trivselsgrupper, der skal være de unge menneskers familie i det kommende år.

Børn og forældre skiftes til at fortælle lidt om sig selv. Trivselslæreren, Jeanette Rathe, gør meget ud af at fortælle, at der ikke er så mange regler. Kun dem, der er fornuftige. »Tidligere slukkede vi for wifi, når de skulle sove. Det opgav vi, fordi de alligevel bare selv opretter et hotspot.«.

Hun kigger ud over den lille forsamling. »Nu kan I gå op på værelset og sige farvel.”

Da Wilma Winther Bothe kommer alene tilbage, står hun et øjeblik og ånder langsomt ud.

Det er nu alt det nye begynder.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25. AU G U S T 2017

21

»Jeg må være ærlig og sige, at grundlæggende er det ikke en god idé med muslimske friskoler«.

METTE FREDERIKSEN (S) I BT

MUSLIMSKE SKOLER Tekst Ulrik Andersen Arkivfoto Henning Hjorth

Friskolepolitikere forfærdede over socialdemokratisk forslag Socialdemokratiet vil lukke alle muslimske friskoler. Formændene for både FSL og Dansk Friskoleforening er målløse.

22

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25 . AU G U S T 2 01 7

S

ocialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, vil have lukket alle muslimske friskoler. Ikke bare dem, hvor der er problemer, ikke bare dem der er under skærpet tilsyn.

Dem alle sammen. Det slog hun fast i et interview med BT i starten af august. »Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, så er en friskole, der tager udgangspunkt i islam, ikke en del af majoritetskulturen i Danmark«, sagde Mette Frederiksen blandt andet i BT. Mette Frederiksens forslag var en yderligere stramning af et udspil som hendes partifælle, Dan Jørgensen, var kommet med en måneds tid tidligere, hvor han foreslog at alle skoler med flere end 50 procent elever med anden etnisk baggrund skulle fratages statstilskud. Begge forslag kom side om side med en række historier om Nord- Vest Privatskole i København, som er under skærpet tilsyn, og hvor Undervisningsministeriets tilsynsførende blandt andet fandt materiale om jihad i et kopirum.

Der var også historier om en souschef, der angiveligt er Hizbollah-sympatisør, ligesom Berlingske skrev om islamiske ”mørkemænd”, der har investeret i skolen, og på Al Quds Skole har en skoleleder ifølge BT delt antisemitisk materiale på Facebook. Historierne bragte ikke bare fokus på de enkelte skoler, men de muslimske friskoler i det hele taget.

»Vi har haft en fin tradition i det her land for, at vi behandler mindretal godt.

At vi favner dem og gør dem til aktive elementer i samfundet.

Det her forslag gør det modsatte. Det er diskrimination«.

Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening.

Skoler, der gang på gang dominerer toppen af ranglisten over undervisningseffekt, men som samtidig mistænkes for islamisk indoktrinering. Det er i hvert fald indtrykket, man får, hvis man lytter til eksempelvis Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, der kalder Mette Frederiksens forslag for "alle tiders", mens Naser Khader (K) mener, at det er "en god ide".

Formændene for såvel Frie Skoler Lærerforening (FSL) og Dansk Friskoleforening finder det til gengæld forrykt, at man på grund af enkelte sager vil ramme alle de muslimske friskoler. »Hvis der er skoler, hvor der ser ud til at være problemer, så skal de undersøges. Det er det, vi har tilsynet til. Friskoleloven skal overholdes, og dermed også reglerne om at undervisning i frihed, folkestyre, ligestilling osv. Gør man ikke det, skal man ikke drive skole, bum, færdig. Men at gå fra den konklusion og til at sige, at muslimske mindretal ikke må lave friskoler, det er langt ude«, siger Uffe Rostrup.

Peter Bendix Pedersen, formanden for Dansk Friskoleforening, er enig. I hans optik er forløbet på Nord-Vest Privatskole netop et bevis på, at systemet virker. Sagen viser, at tilsynet, hvis det bemærker uregelmæssigheder, sætter en skole under skærpet tilsyn, netop som det er sket med Nordvest. »Tilsynet laver en udredning, og på

det grundlag finder det ud af, om skolen agerer inden for eller uden for loven, og hvis det sidste er tilfældet, ja, så bliver skolen jo lukket. Det er et system, som virker, og som jeg har stor tiltro til.

Det er en uskik, at politikerne dømmer skolen, før tilsynets arbejde er gjort færdig, og det er endnu værre, at det får dem til at danne konklusioner om andre skoler«, siger Peter Bendix Pedersen.

POPULISME TRUER FRISKOLER Uffe Rostrup mener Socialdemokratiets forslag er en trussel mod hele ideen bag de frie skoler. »Lige siden 1855 har ideen bag de frie skoler været, at minoriteter skal have mulighed for at lave holdningsprægede skoler. Hvis nogen ikke overholder loven, er det helt fair og fint med mig, at man tager tilskuddet, men man kan jo ikke diskvalificere en hel gruppe af skoler, fordi der er enkelte, som – muligvis – ikke kører ordentligt«, siger Uffe Rostrup.

Peter Bendix Pedersen oplever, at der er et meget tungt politisk pres på de muslimske skoler. Men han har svært ved at forestille sig, at socialdemokraternes ideer overhovedet kan være lovlige, fordi de diskriminerer. »Jeg synes, det ligner et forsøg på en ny Tvind-lov. Og den gik det jo som bekendt ikke særlig godt med«, siger han.

I Peter Bendix Pedersens optik er Mette Frederiksens forslag og debatten om de muslimske skoler i det hele taget en besynderlig blanding af integrationspolitik og skolepolitik. Og så undrer han sig over, at han aldrig har hørt fra nogle af de muslimske skolers største kritikere. »Jeg har ikke vist en eneste af dem rundt på en af de 26 skoler, det drejer sig om, jeg har ikke fået en eneste henvendelse om, hvad der er op og ned på de her skoler. Det hele er baseret på mediehistorier og synsninger. Det er helt fair, hvis politikerne mener, vi har et integrationsproblem, men så er det også nødvendigt at inddrage folkeskolerne.

Men der er kommet den her ide om, at alle de muslimske skoler skulle være en slags koranskoler, og det en misforståelse«, siger Peter Bendix Pedersen.

Justitsminister Søren Pind er en af få folketingspolitikere som kommer de muslimske skoler til forsvar. Han kalder socialdemokraternes forslag hyklerisk. »Hvis man begynder at gribe ind over for muslimske skoler, fordi de er muslimske, så kommer man også til at gribe ind over for kristne skoler. I stedet tror jeg, at man skal se på, om folk er ordentlige samfundsborgere. Om folk oplæres til noget kriminelt eller til at være lovlydige. Det er det vigtige«, siger Søren Pind til BT. F R I E S KO L E R N R . 7 · 25. AU G U S T 2017

23

»35 procent af lærerne på de frie skole får ikke en arbejdstidsopgørelse. Og de opgaveoversigter, mange lærere får, er mangelfulde. Arbejdstidsmodellerne svinger vildt fra skole til skole, og det gør tolkningen af reglerne også. Vi fik tvunget nye arbejdstidsregler ned over os i 2013, og vi kræver, at det bliver forbedret ved de næste forhandlinger«, siger FSL-formand Uffe Rostrup.

FORENINGEN OG FREMTIDEN Tekst Ulrik Andersen Foto Martin Dam Kristensen

OK-forhandlingerne er skoleårets store opgave Selvom der er adskillige store opgaver på to do-listen, så går FSL-formand Uffe Rostrup ind i det nye skoleår med én klar førsteprioritet: at få det bedst mulige resultat ved næste års overenskomstforhandlinger.

F

oreningens nye og større repræsentantskabsmøde samles i november, og der er friskolekritiske folketingsmedlemmer, der jævnligt skal have svar på tiltale. Begge dele forudser Uffe Rostrup, formand i Frie Skolers Lærerforening, kommer til at tage en del af hans tid i de kommende måneder, men det er dog ingenting imod den altoverskyggende udfordring i det nye skoleår: næste års overenskomstforhandlinger.

Det er tredje gang Uffe Rostrup går ind i overenskomstforhandlingerne som formand for FSL, og foreningen har ifølge Uffe Rostrup aldrig været mere velforberedt som i år. To krav overskygger alle andre, ifølge Uffe Rostrup: »Vores to hovedkrav bliver at finde en bedre model for arbejdstiden, og så har vi et lønsystem, som enten skal erstattes af et andet, eller også skal vi have det til at fungere bedre. Det er to kæmpestore klodser, og vi har behov for at få noget på begge områder. Det bliver en massiv udfordring«, siger Uffe Rostrup.

Men hvad er vigtigst, løn eller arbejdstid? Uffe Rostrup er ikke meget for at prioritere de to, men sat en tænkt pistol for panden strækker han sig til at konstatere:

24

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25 . AU G U S T 2 01 7

»Der er ingen tvivl om, at på det frie skoleområde fylder lønspørgsmålet rigtig meget«.

Første gang Uffe Rostrup stod i spidsen for FSL’s overenskomstforhandlinger, var i 2013, hvor lærerne blev lockoutede, og i 2015 blev der heller ikke smidt mange lunser lærernes vej.

Men er der grund til at tro på et bedre forhandlingsklima denne gang? Det er Uffe Rostrup usikker på: »Det kommer an på arbejdsgivernes indstilling. Vi kan ikke blive ved med at lave overenskomster med en modpart, som ikke vil forhandle, men blot møder op for at fortælle os, hvordan tingene skal være«, siger han.

Som ved alle andre overenskomstforhandlinger vil der også denne gang opstå snak om konflikt. Det er en del af overenskomsternes bagtæppe og dermed også den danske model. Men Uffe Rostrup forestiller sig ikke, at det når så langt: ”Bestemt ikke. Vi går ind til forhandlingerne med et klart mål om, at vi når hinanden ved forhandlingsbordet og finder en aftale, som adresserer de udfordringer, vi har på området, og som begge sider af bordet kan stå inde for.

DE ANDRE KRAV Seniorordning og større sikkerhed i ansættelsen

Lønnen og arbejdstiden er de to store punkter til overenskomstforhandlingerne næste forår, men det er ikke det eneste på FSL’s prioritetsliste, ifølge Uffe Rostrup. Formanden nævner to andre områder, som han også vil arbejde for bliver bragt i spil. »Fra 2023 har vi ikke længere nogen seniorordning på vores område. Det er vi nødt til at italesætte og få gjort noget ved.

Derudover er flexicuritymodellen i Danmark generelt blevet forringet af kontanthjælpsloftet, dagpengereformen og tilsvarende indgreb. Det er vi også nødt til se på«, siger Uffe Rostrup.

TIL SKOLER

Tilbuddene gælder til og med den 15. september

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Køkken & catering

Rengøring

Mobilfri skole

- Øget trivsel og bedre læringsmiljø Flere undersøgelser peger på, at mobilfri skoler oplever en øget trivsel samt et bedre læringsmiljø. Det er baggrunden for, at Lomax har udviklet en nem og sikker måde til at opbevare mobiltelefonerne i klasselokalet.

Lige nu er der tilbud på serien MobileSafe.

1

2

• • • • •

15 rum / 1 dør 4-cifret kodelås inkl. master nøgle Totalmål HxBxD: 652x652x140 mm Rumstørrelse HxLxD: 100x210x95 mm Leveres inkl. bolte til ophæng

Varenr.

1 356060 2 356051

Beskrivelse MobileSafe - 1 dør MobileSafe - 15 døre

Førpris 1999,2999,-

Fra kun

1199,TILBUD 1199,1799,-

SPAR 40%

• • • • •

15 rum / 15 døre 4-cifret kodelås inkl. master nøgle Totalmål HxBxD: 652x652x120 cm Rumstørrelse HxLxD: 100x210x95 mm Leveres inkl. bolte til ophæng

Læs mere eller bestil på lomax.dk/mobilesafe Online Online

www.lomax.dk www.lomax.dk

Ring Ring

Sjælland: Sjælland: 4747 3636 80 80 00 00 Fyn/Jylland: Fyn/Jylland: 6363 1515 25 25 25 25

E-mail E-mail

salg@lomax.dk salg@lomax.dk

Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

Lomax Lomax

Elsenbakken 37 Elsenbakken 37 3600 Frederikssund Frederikssund 3600

Gratis Gratis levering levering ved vedkøb køb for for min. kr. kr.800,800,-ekskl. ekskl. moms moms (kr. 1000,- inkl. moms)

(kr. 1000,- inkl. moms)

Freinetskolen i Valby har to gange inden for kort tid haft besøg af sydkoreanere, der gerne vil lære om, hvordan en dansk skolegang kan se ud. På billedet bliver en gruppe af sydkoreanere vist rundt på legepladsen af de tre elever Luna Giese Schmidt, Molly Montin Ølvang og Laura Marie Balstrup (fra venstre mod højre).

STUDIEBESØG Tekst Peter Krogh Andersen Foto Henning Hjorth

Sydkoreanere drog til Valby for at finde vejen til gladere børn De sydkoreanske elever ligger i toppen af internationale test, og landet har løftet sig selv ud af ekstrem fattigdom i løbet af et halvt århundrede. Men bagsiden af succesen er ekstremt lange skoledage og en høj selvmordsrate, så nu kommer lærere og forældre til Danmark for at finde inspiration til glæde og en mere afslappet skoledag.

26

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25 . AU G U S T 2 01 7

D

elegationen af 25 lærere, forældre og børn fra Sydkorea har kun opholdt sig på Freinetskolens gårdsplads i nogle få minutter, før et af de sydkoreanske børn sad oppe i kastanjetræet midt på gårdspladsen.

En af de danske piger viste vejen, og nu står flere børn under træet og forsøger at komme op til de nederste grene via den europapalle, der er placeret ved stammen. De fleste voksne sydkoreanere står tavse med hovedet tilbage og øjnene rettet mod kravleriet i toppen, mens andre foreviger det løsslupne øjeblik med deres telefoner. »De var meget overraskede over, hvor frit det hele var på skolen«, fortæller deres rejseleder og tolk Miri Yoon Stavnsbjerg efter delegationens besøg.

Den mere afslappede pædagogik og frie tilgang til læring på Freinetskolen er ellers årsagerne til, at sydkoreanerne er kommet til Valby, og faktisk er det anden gang inden for kort tid, at skolen får besøg fra det asiatiske land. Den første delegation havde planer om at starte deres egen skole efter Célestin Freinets principper, mens denne gruppe siger, at den allerede er i gang, men gerne vil lære mere.

SUCCESSEN HAR EN PRIS De sydkoreanske børn scorer nemlig højt i internationale test, og befolkningen er generelt væsentlig bedre uddannet end i andre industrialiserede lande. Men prisen er ubarmhjertigt lange skoledage, og sammenlignet med de samme lande er voksne sydkoreanere generelt mindre tilfredse med deres liv, og de indtager en førsteplads på listen over antallet af selvmord. Regeringen har de senere år opfordret til selvransagelse i det sydkoreanske samfund, for efter årtier med økonomisk boom er det tid til at finde glæde og andre værdier end hårdt arbejde og uddannelse.

Så hvordan gør de rige skandinavere med et relativt højt

uddannelsesniveau og en barndom, hvor der også er tid til at lege i hverdagene? »De her lærere kalder faktisk deres skole hjemme i Sydkorea for en Freinetskole, hvor de prøver at give børnene et frit valg og gøre dem mere selvstændige. Filosofien er dog ikke helt på plads endnu, og skolen er slet ikke som skolerne i Danmark og Europa. Men de prøver og vil gerne lære mere«, siger den koreanskfødte rejseleder Miri Yoon Stavnsbjerg.

SMÅ TING FORUNDRER Ingen i den sydkoreanske delegation taler godt nok engelsk til at holde en samtale kørende, så efter børnene er kaldt ned fra kastanjetræet, oversætter rejselederen, mens lærer Sune van Deurs Jönsson fra Freinetskolen byder velkommen.

Børn og voksne bliver delt ind i fem grupper og vist rundt af danske elever. De voksne tager billeder af haven, en hule i et træ, værkstederne i kælderen, sofaerne i klasselokalerne og køkkenet, hvor børn står og vender dagens frokost: frikadeller. De lytter venligt og forundret, mens de danske elever forklarer, at hver elev har sit eget skema på skolen, og at de nogle gange kravler ud af vinduerne. Én af de sydkoreanske forældre taler et yderst begrænset og lavmælt engelsk, men hun får ytret, at hun har svært ved at forstå, at legepladsen også er for de større børn på skolen; at klasselokalerne har sofaer; og at nogle børn leger uden for, mens andre sidder inde og laver opgaver. Hun skal overbevises om, at træværkstedet ikke kun er for drenge. »Skolen i Sydkorea er meget anderledes. Meget, meget anderledes«, siger Mi Young Cho og smiler forsigtigt.

LOV MOD UNDERVISNING EFTER KL. 22 Sydkorea er det OECD-land, hvor forældre bruger flest penge på privatundervisning til børn og unge – mere end en

SUCCES MED SLAGSIDE Siden Koreakrigen i 1950'erne er Sydkorea gået fra at være et af verdens fattigste lande til at være rigere end gennemsnittet i EU, og på diverse demokratilister ligger landet næsten lige så højt som den asiatiske topscorer Japan. Den imponerende tur er kommet ved hårdt arbejde og et ekstremt fokus på uddannelse, og Sydkorea nævnes ofte som model for tredjeverdenslande. Men successen har også en pris, og i 2008 indførte parlamentet et forbud mod undervisning efter klokken 22. Sydkorea har nemlig

også den højeste selvmordsrate blandt de industrialiserede OECD-lande, hvilket ifølge både eksperter og politikere kommer fra et voldsomt fokus på test og mål i skole og samfundet. Det skal ændres. »Der er stadig lang vej, men vi er i gang med en selvransagelse i vores samfund, og vores mål handler i dag om, hvordan vi kan gøre vores folk glade«, siger uddannelsesminister Nam Soo Suh til BBC.

Kilder: BBC, Financial Times, The Economist

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25. AU G U S T 2017

27

Efter rundvisning af eleverne stillede de voksne sydkoreanere spørgsmål til Sune van Deurs Jönsson og hans kollega Anne Meinhardt, mens tolken Miri Yoon Stavnsbjerg (midtfor) oversatte. Her kæmper de danske lærere - til stor underholdning for gæsterne - med at åbne de vifter, som de til sidst fik overrakt.

tiendedel af forbruget i de sydkoreanske husholdninger – og en stor del af de penge går til de såkaldte 'hagwon', som også delegationens lærere hører til.

Hagwon er private skoler, hvor børn får målrettet specialundervisning for at blive bedre til boglige fag såsom matematik eller engelsk eller til at spille et instrument. Undervisningen ligger, efter den otte timer lange skoledag er overstået, og slutter først klokken 20 eller 21 for de mindre børn, mens de større børn fortsætter længere endnu. Først derefter venter lektierne, fortæller Miri Yoon Stavnsbjerg, der selv har gået i skole i Sydkorea.

Omfanget af den private undervisning fik for nogle år siden regeringen til at forbyde undervisning efter klokken 22. »De sydkoreanske forældre har ikke noget valg. Alle børn er nødt til at gå i hagwon, for ellers kan de ikke følge med«, siger Miri Yoon Stavnsbjerg.

STRÆBEN EFTER UNIVERSITETET Snakken om at 'følge med' handler i høj grad om ræset mod den landsdækkende test 'suneung', som giver adgang til de sydkoreanske universiteter. Hvert år i november går over en halv million unge sydkoreanere op til testen, som varer otte timer og bestemmer, om du kommer ind på et af de tre mest prestigefyldte universiteter, eller om du må nøjes. I Sydkorea vurderer folk hinanden ud fra det universitet, de har gået på, ifølge Miri Yoon Stavnsbjerg. »Forældre går meget op i, at deres børn skal læse og være flittige, for de vil ikke have, at deres barn skal være håndværker. De vil have noget mere, noget prestigefyldt, og gerne en ph.d.«, siger Miri Yoon Stavnsbjerg.

En halv time inde i rundvisningerne på Freinetskolen er en lille gruppe sydkoreanske børn vendt tilbage til kastanjetræet på gårdspladsen, men nu står en af de voksne fra delegationen med en hånd på europapallen og dirigerer dem. Hun taler højt og peger op mod træet.

FRIHED OG MEDBESTEMMELSE Først en halv time senere får børnene lov til at klatre selv, da delegationen af voksne samles i pasningsordningens lokale for at stille spørgsmål til Sune van Deurs Jönsson og hans kollega.

Rejselederen oversætter, mens de danske lærere fortæller om filosofien og principperne på skolen, særligt at eleverne selv skal have lyst til at lære og derfor selv er med til at be-

28

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25 . AU G U S T 2 01 7

stemme, hvordan undervisningen ser ud. Sydkoreanerne får udleveret et skema, så de kan se, hvordan eleverne hver uge sætter personlige mål og senere evaluerer dem i samarbejde med lærerne.

Efter at have fået forklaret alle principperne om frihed og medbestemmelse vil en af de sydkoreanske lærere gerne vide, om der overhovedet er test på Freinetskolen. Sune van Deurs Jönsson svarer ja med et bekræftende nik, og i det samme lyder et suk af lettelse rundt om bordet. De besøgende begynder at grine, men bliver afbrudt af den danske lærer. »Børnene skal testes som i folkeskolen, når de går ud af 9. klasse. Men ellers mener vi ikke, at test lærer dem meget andet end at blive testet. Vi går vi op i, om børnene når deres fulde potentiale«.

I en time stiller de spørgsmål til, om der er mulighed for ekstraundervisning til svage elever, om skolen nogensinde tager fat i forældrene, om der også i Danmark findes besværlige børn, om årsagen til de få udenlandske elever på skolen, og om længden på skoledagen.

Og så vil en af dem vide, hvad det kræver at komme ind på Freinetskolen. »Det sker ved lodtrækning. Så det handler ikke om, hvor god eller dårlig man er«, siger Sune van Deurs Jönsson.

GNISTRENDE KONTRASTER Lodtrækningen afføder endnu et samlet suk fra de sydkoreanske lærere, men denne gang lyder det mere forundret en lettet. I Sydkorea er nogle private undervisere millionærer, og der findes 'hagwon' med det ene formål at få de små poder ind på de finere hagwon. Lodtrækning er ikke en del af det 132 milliarder kroner store marked for privatundervisning.

Efter mødet giver sydkoreanerne gaver til de danske lærere og får taget et gruppebillede på gårdspladsen, inden de skynder sig videre til bussen. De har allerede været i Legoland og set H.C. Andersens Hus i Odense, og nu venter en sejltur med Oslo-båden, inden de flyver hjem igen.

Både børn og voksne takker og virker begejstrede, mens de siger farvel og skynder sig ud til bussen, men bag de høflige miner gemmer sig også lidt af et chok fra de sidste tre timers møde med fransk pædagogik i Valby. »De kom, fordi de gerne vil lære, hvordan de kan give deres børn mere frihed. Men jeg er ikke så sikker på, at de synes, at alt det, de så, fungerer hjemme i Sydkorea«, siger Miri Yoon Stavnsbjerg og griner.

Annoncer

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Du finder stillingsannoncer længere omme i bladet eller på www.fsl.dk /jobs

SNØR LØBESKOENE FOR EN GOD SAG Med Venskabsløbet kan dine elever løbe for meget mere end motion.

Ved hjælp af røde kinder, fællesskab og små sponsorater gør eleverne en mærkbar forskel for udsatte børn.

Læs mere og tilmeld jer: redbarnet.dk/venskabsløbet

Oplagt til tionsdag Skolernes Mo

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25. AU G U S T 2017

29

MOTIVATIONSTYPER Tekst Thomas Davidsen Illustration Gitte Thrane

Find ud af hvad der motiverer dig Motivationsforskeren Helle Hedegaard Hein har skrevet en ny bog, hvor hun identificerer fire arketyper, som motiveres af vidt forskellige ting. En af typerne er overrepræsenteret på lærerværelset.

’P

rimadonnaer’, kalder motivationsforskeren Helle Hedegaard Hein de mennesker, som bliver motiverede til at præstere godt, fordi de føler et kald og brænder for at gøre en forskel for andre. Og en del af dem er lærere. Primadonnaer, som finder på nye løsninger, får nye idéer og går, rigtigt motiveret, op i dem med liv og sjæl.

Til gengæld bliver de ikke motiverede af at opfylde mål, så længe de er defineret af andre. Derfor har de ofte svært ved at finde motivationen på arbejdsmarkedet, som det ser ud i dag, fortæller Helle Hedegaard Hein, motivationsforsker og ph.d. »Hvis primadonnaer befinder sig i en arbejdsmæssig situation, som hverken kalder på deres originalitet eller deres passion, så får de problemer. På et lærerværelse er der god grund til at tage dette alvorligt, for primadonnaer er markant overrepræsenterede i undervisningssektoren. De udadvendte reagerer ved at råbe højt og

30

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25 . AU G U S T 2 01 7

skabe problemer, hvis de bliver spændt for mål, der ikke siger dem noget. De indadvendte resignerer og går ned med moralsk stress«, siger Helle Hedegaard Hegn.

I bogen Når talent forpligter (Gyldendal Business, 2017), som hun har skrevet sammen med Mads Davidsen, har hun identificeret fire motivationstyper, som bliver ansporede til at præstere af grundlæggende forskellige situationer: Pragmatikeren motiveres af at overholde aftaler og udføre arbejdsopgaver, som de nu er fastsat af andre.

Den introverte præstations-tripper, nørden, går højt op i at knække den svære kode og vil helst gøre det uforstyrret.

Den ekstroverte præstations-tripper går efter karrierestigning på den synlige måde.

Primadonnaen arbejder for en højere sag og har en værdibaseret tilgang til arbejdslivet.

De to første motivationstyper – pragmatikerne og de ekstroverte præstationstrippere - føler sig godt tilpas på det moderne arbejdsmarked, vurderer Helle Hedegaard Hein. Men

ELEVER MOTIVERES FORSKELLIGT Helle Hein mener også, du kan styrke din undervisning ved at overveje, hvilke motivationstyper du har i din klasse. Kan noget af den manglende motivation hos én selv eller ens elever skyldes, at der er en motivationstype, som ikke bliver mødt rigtigt? Hvis du er i tvivl om, hvor du skal placere nogle af dem, så spørg med dine egne ord ind til deres største kick eller drøm. Den vil afsløre deres motivationstype ifølge Helle Hedegaard Hein.

motivationsredskaberne, der er i spil i dag, rammer forbi de to andre typer, for også de introverte præstations-trippere har ligesom primadonnaerne problemer med at finde motivationen. »De mange møder og det forhøjede krav til tilstedeværelse demotiverer nørderne. De vil helst have lov til at arbejde i deres eget private rum og trives bedst, hvis de har stor indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen. Det gælder i øvrigt også primadonnaerne. Det er to kreative arketyper, som begge er drevet af noget, men hvis man stikker en kæp i hjulet på dem, så skaber det store problemer«, siger Helle Hedegaard Hein.

DEMOTIVEREDE ELEVER Blandt eleverne er billedet det samme, vurderer hun. De samme to motivationstyper, pragmatikerne og de ekstroverte præstationstrippere, trives, fordi de motiveres helt fint af skolens foretrukne motivationsfaktorer – læringsmål og karakterer. De to andre arketyper, nørderne og primadonnaerne, demotiveres.

Læringsmålene er ikke vejen frem for dem. De kan ligefrem være demotiverende. »Præcis som på arbejdsmarkedet

foretager man i skolen den automatiske kobling mellem mål og motivation, og taber af denne ene årsag en masse elever på gulvet. Primadonnaerne kan, rigtigt motiveret, gå ambitiøst efter store mål, men kun hvis de forstår hvorfor. Og kun hvis det i sidste ende bliver til deres egne mål«, siger Helle Hedegaard Hein.

De introverte præstationstrippere er nærmest fuldstændig ligeglade med karakterer og har det hårdt med for meget gruppearbejde, vurderer hun. »Jeg vil ikke tale imod gruppearbejde, men man skal bare gøre sig klart, at nørderne kan have store problemer med det afhængighedsforhold af hinanden, man får i gruppearbejde. De har brug for, at der er en balance, så de også får lov ti at pusle med tingene selv. Derfor kan det være en god idé at give dem nogle små frirum, hvor de kan gå på den opdagelsesrejse i stoffet, som tænder lyset i dem«, siger Helle Hedegaard Hein.

Hvilken motivationstype er du?

(Se side 32)

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25. AU G U S T 2017

→ 31

MOTIVATIONSTYPER Tekst Thomas Davidsen Illustration Gitte Thrane

→ Hvilken motivationstype er du?

PRAGMATIKEREN:

Vi kan alle genkende os selv i flere motivationstyper. Men der er én motivationstype, som vi hører mere hjemme i end de andre, ifølge Helle Hedegaard Hein. Det er den motivationstype, som beskriver vores primære drivkraft. Den, der tænder flammen i os. Undersøg, hvilken motivationstype du tilhører, ved at tjekke, i hvilken af typerne du svarer ’ja’ til flest spørgsmål.

• Er klare rammer og nogenlunde faste rutiner vigtigt, for at du kan udføre dit arbejde bedst muligt?

• Har du behov for en nogenlunde konstant balance mellem arbejde og privatliv for at udføre dit arbejde bedst muligt?

• Bliver du stresset, hvis du kommer for langt uden for din komfortzone?

• Kan du godt lide at arbejde med standarder og pædagogiske metoder (f.eks. cooperative learning og læringsmål)?

• Er du typen, der aktivt bidrager til det sociale arbejdsmiljø på arbejdspladsen, fordi du mener, det er helt afgørende for en god arbejdsplads?

DEN EKSTROVERTE PRÆSTATIONS-TRIPPER • Får du dit største kick, når du præsterer godt på parametre, andre har defineret som væsentlige?

• Henter du i høj grad din energi i samværet med andre mere end i dit eget selskab?

• Får du ekstra energi af at konkurrere med andre?

• Føler du dig skuffet, hvis omverdens reaktion på noget, du har præsteret, udebliver?

• Giver det dig et kick at blive rost – gerne offentligt foran dine kollegaer?

32

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25 . AU G U S T 2 01 7

DEN INTROVERTE PRÆSTATIONS-TRIPPER • Bliver du stærkt motiveret af at løse en vanskelig opgave?

• Arbejder du bedre uforstyrret i enrum end på dele-/storrumskontor?

• Trives du med at bevæge dig uden for komfortzonen – ud på gyngende grund?

Får du dine bedste ideer i enrum eller i én-til-én-samtaler med kollegaer?

Bliver du ofte utålmodig på møder?

PRIMADONNAEN • Er personlig integritet vigtigt for dig – altså at arbejdet skal udføres i overensstemmelse med dine faglige og personlige værdier?

• Får du dit største kick, når du kan mærke, at du gør en forskel?

• Bliver du demotiveret af målsætninger og krav om at anvende bestemte metoder?

• Synes du, at ros i offentlighed er misforstået i forhold til dine intentioner?

• Har du flere gange oplevet, at dine kollegaer eller ledere misforstår dig og opfatter dig som unødigt følelsesladet?

AlfA

AlfA Travel 20 år

Bruxelles fra 1.398,-

Valencia fra 1.998,Travel på Sicilien i 2013

TrollAktiv fra 1.898,AlfA Travel i Paris i 2

VI FEJRER 20 ÅRS FØDSELSDAG I 2017 AlfA Travel blev etableret i august 1997. Derfor fejrer vi her i 2017 20 års fødselsdag. I den forbindelse har vi lavet en række rigtig gode fødselsdagstilbud, som løbende bliver opdateret.

Skolerejser med store oplevelser til få penge

Fødselsdagstilbud fx: Bruxelles, 4 dage/3 nætter, fra kr. 1.398,-/pers.

Valencia, 5 dage/4 nætter, fra kr. 1.998,-/pers.

TrollAktiv, 4 dage/3 nætter, fra kr. 1.898,-/pers.

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter

Se mere på www.alfatravel.dk/hurra.

Fast kontaktperson fra start til slut

Tryghed uden uventede overraskelser

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Kursuskalender

Noter

FSL stemplede ind til Sorø-mødet

»D

ét var spændende!«, lyder det fra formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup. Og han siger det med eftertryk.

I slutningen af juni deltog han ved undervisningsministerens uddannelsespolitiske topmøde, Sorø-mødet.

Og det var en både stor og inspirerende oplevelse med en række spændende diskussioner. »Når du samler 130 personer, som brænder for uddannelse og elsker at debattere, så bliver det interessant«, siger Uffe Rostrup.

Emnet for mødet var dannelse i en glo-

baliseret tid. Et godt valgt emne, mener Uffe Rostrup: »Det er flere år siden, vi har kunnet diskutere dannelse. Og jeg er glad for, at vi igen har en minister, som interesserer sig for emnet«.

Det er første gang, FSL er inviteret inden for i varmen på Sorø Akademi. At det sker nu, skyldes ifølge Uffe Rostrup, at FSL nu er blevet en stemme, man lytter til i uddannelsesverdenen: »De første gange, vi forsøgte at komme med, var der ingen, som anede, hvem vi var. Men det ved de nu«, siger Uffe Rostrup. MHV

Foto Martin Dam Kristensen

Indkaldelse til repræsentantskabsmødet

D

en 10. og 11. november 2017 afholder Frie Skolers Lærerforening sit repræsentantskabsmøde i Nyborg.

Hvis du har et forslag, som repræsentantskabsmødet skal behandle, skal du sende det (fsl@fsl.dk), så sekretariatet har dit forslag senest den 13. oktober 2017.

Det er samme frist, du skal være opmærksom på, hvis du ønsker at stille op som formand eller næstformand for foreningen.

Du kan læse mere om repræsentantskabsmødet, valg af kandidater, valg af repræsentanter og så videre på foreningens hjemmeside (www.fsl.dk/rep17).

Både formand Uffe Rostrup og næstformand Monica Lendal Jørgensen er på valg i år. Foreningens formand skal vælges for en fire-årige periode, mens næstformanden i år skal vælges for en to-årige periode. For fremtiden skal formand og næstformand vælges for fire-årige perioder forskudt. MHV

FSLLÆRER K UR S U S FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

SAMMEN TAGER FAT FSL@FSL.D K • + 4VI 5 8 7 4 6PÅ 9110 FREMTIDEN – I UNDERVISNINGEN 23. NOVEMBER KL. 9:30 – 24. NOV. KL. 15 HORNSTRUP KURSUSCENTER. Kom med til Frie Skolers Lærerforenings (FSL) internatkursus. Kurset er gratis for medlemmer. I år retter vi blikket mod nye idéer til undervisningen og mod tanker og trends, som får betydning for fremtidens lærer. Vi får blandt andre besøg af Svend Erik Schmidt fra TV 2’s Drengeakademiet og Verdens bedste skole, som deler ud af sin erfaring med pædagogisk udviklingsarbejde.

WORKSHOPS Derudover kommer du med til fire workshops, som bygger videre på FSL's minikurser: • GRAFISK FACILITERING • DEN DIGITALE JUNGLEBANE • WHOLE BRAIN • KODNING I UNDERVISNINGEN

OTTE NYE FSL-LÆRERKURSER Frie Skolers Lærerforening byder på otte nye kurser. Det er internatkurser, med overnatning og fuld forplejning, på Danmarks bedste kursuscentre, så der er noget at glæde sig til.

Kurserne koster 3950 kr.- for medlemmer af FSL og 4750 for ikke-medlemmer.

TITLERNE ER • COOPERATIVE LEARNING I + II • UGESKEMA-REVOLUTIONEN • FLIPPED LEARNING • SPECIALPÆDAGOGISKE STRATEGIER I NORMALUNDERVISNINGEN • KONFLIKTHÅNDTERING • TEAM- OG PROCESFACILITERING I PRAKSIS • BØRNE- OG UNGDOMSLITTERATUR (BIBLIOTEKARKURSUS).

Læs om FSL-kurser, medlemskurser og meget mere på:

fsl.dk/kursus 34

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25 . AU G U S T 2 01 7

Indrykning af kursusomtaler: Konsulent i FSL, Josua Christensen T: 51940428 • E: jch@fsl.dk

Annoncer

GR A i n t To - d a T I S ern atkges urs us

Sammen tager vi hul på fremtiden -

BERLINSPECIALISTEN

I UNDERVISNINGEN

Medlemskurset retter blikket mod nye idéer til undervisningen og mod tanker og trends, som får betydning for fremtidens lærer. Kurset er en variation af workshops og oplæg. Kursets workshops bygger på det bedste fra FSLs minikurser.

Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk

Hornstrup Kursuscenter • 23. - 24. november 2017 Læs mere og tilmeld dig her: www.fsl.dk/kurser

Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Vidste d u, at privatog frisk oler skal ha ve en strateg i mod mobnin g?

Foto: Ulrik Jantzen

HVAD GØR DU, NÅR EN ELEV BLIVER MOBBET? Med en antimobbestrategi har din skole en plan for, hvordan du sikrer elevernes trivsel og stopper mobning.

DropMob giver din skole værktøjerne til at lave en strategi mod mobning.Værktøjerne er gratis og indeholder også konkret undervisningsmateriale til forebyggelse af mobning på alle klassetrin.

redbarnet.dk/dropmob

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25. AU G U S T 2017

35

SAMARBEJDE Tekst Ulrik Andersen Illustration Istock Photo

Lederne og FSL samarbejder igen Efter slet ikke at have været på talefod i flere måneder arbejder FSL og Frie Skolers Ledere nu sammen igen.

I

begyndelsen af juli mødtes Uffe Rostrup og Rud Nielsen, formænd for henholdsvis Frie Skolers Lærerforening (FSL) og Frie Skolers Ledere på en motorvejscafe i nærheden af Ringsted for at skrinlægge foreningernes uenigheder. Og det lykkedes. I hvert fald i tilstrækkelig grad til, at de to foreninger nu har genoptaget samarbejdet, der i det meste af foråret var ikke-eksisterende efter lederforeningen i marts meldte ud, at man afbrød alt samarbejde med FSL. Uenighederne mellem de to foreninger bestod blandt andet i, at lederforeningen mente, at FSL var lidt rigeligt aktiv i forhold til at få Lærernes Centralorganisation til at undersøge, hvorvidt cirka 90 ledere får en forkert løn, eller om der blot er fejl i indberetningerne. Derudover var der også et økonomisk mellemværende mellem de to foreninger. Men nu har foreningerne lagt de to disputter bag sig, fremgår det af en fælleserklæring fra de to formænd, som blev sendt ud til deres respektive medlemmer i starten af juli.

Og nu er blikket rettet fremad. For begge organisationer har brug for samarbejdet, mener Uffe Rostrup, FSL’s formand: »Både lærere og ledere på frie skoler tjener mindre end i folkeskolen, så vi har en fælles udfordring på lønområdet, og vi

36

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25 . AU G U S T 2 01 7

står stærkere, hvis vi prøver at løse den i fællesskab. Samtidig ved vi også, at både lærere og ledere på mange skoler har en stor arbejdsbelastning, og der kan det også kun være en fordel af finde løsninger i fællesskab«, siger Uffe Rostrup.

Rud Nielsen glæder sig ligeledes over, at samarbejdet er genoptaget, men forstår også godt, hvis nogen undrer sig over, hvorfor der skulle gå flere måneder, hvor foreningerne ikke var på talefod. Men der skulle lidt tid til for at bløde fronterne op. Til gengæld er Rud Nielsen ikke nervøs for, om freden er skrøbelig: »Hvis vi havde en ide om, at vi hurtigt ville ende i en strid igen, havde vi jo ikke indgået et forlig. Konflikten har gjort det tydeligt, at vi har brug for at kunne samarbejde. Og de meldinger, jeg har fået fra mit bagland, er også udelukkende positive over for, at vi arbejder sammen igen«, siger Rud Nielsen.

Men til en start vil politikerne fra begge foreninger nok også have behov for lige at føle hinanden på tænderne, ifølge Uffe Rostrup. »Vi har opnået en stabil fred, men selvfølgelig kommer det til at tage tid at genopbygge tilliden igen«, siger Uffe Rostrup.

F T. D K / U N D E RV I S N I N G

Kom helt tæt på demokratiet

” Vi f i k lov selv at prø ve, hvorda n det foregå r i v i r keli ghe den, ma n f i k et r i g t i g go d t bille de af det .”

ELEVCITAT

Folketingets gratis undervisningstilbud til dig og dine elever i 8., 9. og 10. klasse i samfundsfag er blevet samlet på en ny undervisningsportal.

På portalen ft.dk/undervisning kan du bl.a. se 17 nye film om folkestyret og Folketingets arbejde og hente opgaver til filmene. booke et dialogbaseret undervisningsforløb på Christiansborg og komme helt tæt på de demokratiske processer.

melde din klasse til Ungdomsparlament 2018, hvor eleverne skal lave forslag til løsninger på samfundets største udfordringer. 179 dygtige og heldige elever udvælges til ungdomsparlamentsdagen, hvor de skal debattere og stemme om deres egne forslag og stille spørgsmål til ministrene fra Folketingets talerstol.

Se mere om de forskellige tilbud på www.ft.dk/undervisning.

Stillinger

Vi søger en visionær, inspirerende og tydelig skoleleder.

Du skal stå i spidsen for den videre udvikling af vores skole og SFO. Vi er en velfungerende friskole med 185 skolebørn og en tilknyttet børnehave med 50 børn.

Vi har en alternativ prøveform og vægter det kreative og musiske højt.

Se mere på vores hjemmeside www.ryslingefriskole.dk – ERFARING – OVERBLIK – LYDHØRHED – SAMLENDE – LØSNINGSORIENTERET –

HVOR FREMTID

VISIONÆR, SYNLIG & KOMPETENT FORSTANDER SØGES!

BLIVER TIL NUTID!

EFTER 15 ÅR HAR VORES FORSTANDER VALGT AT GÅ PÅ PENSION. VI SØGER DERFOR HANS AFLØSER PR. 01.01.2018, SOM MED AFSÆT I ET STÆRKT FUNDAMENT KAN VÆRE MED TIL AT BÆRE SKALS EFTERSKOLE IND I FREMTIDEN PÅ EN DYNAMISK OG POSITIV MÅDE. SKALs er en internationalt orienteret og solid boglig efterskole p.t. med plads til 156 elever, startet i 1990, grundtvigsk inspireret og beliggende små 10 km. nord for Viborg. SKALs er moderskole for knap 60 andre skoler, der benytter Cambridge-undervisning, og halvdelen af vor egen undervisning foregår på engelsk.

Forventninger til vor nye forstander: · Høje ambitioner for SKALs samt stærke personlige og ledelsesmæssige kompetencer · Relevant uddannelse og erfaring · Inspirerende, dialogskabende og delegerende · Empatisk, men også med gennemslagskraft · Visionær og dynamisk · Et analytisk og strategisk blik fil · International erfaring personpro

m.m. på

ole.dk ls-eftersk a k .s w w w

s- og Se stilling

Vi tilbyder: · En veldrevet efterskole med et godt læringsmiljø · En stærk og sund økonomi · En stabil søgning af velmotiverede unge · 25 dedikerede og dygtige medarbejdere · Et godt ledelsesteam · En god forstanderbolig · Ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønindplacering vil ske i intervallet kr. 475.470 og 551.025 (april 2017) plus tillæg.

Ansøgning sendes til: Bestyrelsesformand Niels Svith, email: nielssvith@gmail.com Sidste frist for ansøgning er mandag den 4. september 2017 kl 12.

1. samtalerunde vil foregå i uge 37, testning i uge 38 og 2. samtale i uge 39.

Yderligere oplysninger og aftale om besøg: Niels Svith, 27 29 40 92 eller konst. souchef Kirsten Benner Gerbek, 86 69 50 11

38

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25 . AU G U S T 2 01 7

MARGINAL.DK

HUMOR – ANSVARSBEVIDST – TYDELIGHED – EMPATISK

Ryslinge Friskole søger skoleleder

FORTÆLLE – TRADITIONER – ENGAGEMENT – KREATIV

– ANERKENDELSE – VISIONER – KOMMUNIKATION – MOD – UNDERVISNING –

Annoncer

Sammen om en åben platform

SkoleIntra-træf ‘17

Udsnit af program Rane Willerslev - Hvordan vi uddanner til Innovationssamfundet Lykke Møller Kristensen - Børn og Sociale Medier

SkoleIntra-træf byder på et bredt program med fokus på skolens hverdag.

Yderligere sætter vi fokus på SkoleIntra som den åbne platform, der integrerer med en bred vifte af andre systemer. Det gælder bl.a. læremidler, administrative systemer og læringsplatforme.

Ole Sejer Iversen - Skal børnene programmeres til det 21. århundredes kompetencer?

Maria Ørskov Akselvoll - Skolehjem-samarbejdet i digitalt perspektiv Spotkursus - Administratoropgaver Spotkursus - Sekretæren som SkoleIntraadministrator og meget mere...

6.-7. november på Comwell Hotel i Kolding

Tilmeld dig på:

sit.skoleintra.dk

5%

Danmarks absolut bedste Studiekonto

Lån & Spar Bank A/S, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

rt – ganske ko Studiekonto e på de første 20.000 kr. får 5 % i rent Når du er medlem af FSL, kan du få en studiekonto hos Lån & Spar. Med 5 % på kontoen kan du faktisk få penge ud af at have penge i banken – og hvis du skal bruge en kassekredit på op til 50.000 kr., er Lån & Spar blandt de billigste.

Der er meget mere. Se alle dine fordele på studiekonto.dk Her kan du også søge online. Ellers send en mail til fsl@lsb.dk eller ring på 3378 1948 og book et møde.

Du 10 % – derefter 0, til 50.000 kr. ekredit på op ss ka en Vælg e nt re i n5% e pinkode Du betaler ku d – med samm og MasterCar % 50 Visa/Dankort r 0, ing – som give StudieOpspar ingen ar sp op på HELE kort fra alle med Visa/Dan byr Du kan hæve ge en ud k ar nm byr automater i Da en at betale ge ud ta lu va le dt studie en r Du kan veks te ef e i op til 3 år el rd fo ne di Behold

For at få Danmarks bedste studiekonto, skal du samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af FSL. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Hvis du bruger hele din kassekredit på 50.000 kr., vil det koste dig 625 kr. i omkostninger efter tre måneder. Stiftelsesomkostninger 0 kr., debitorrente (variabel) 5,09 %, ÅOP 5,1 %. Efter tre måneder skylder du 50.625 kr. Kreditten er gældende indtil videre og uden faste afdrag. Alle rentesatser er variable og gældende 3. marts 2017.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25. AU G U S T 2017

39

Konsulentens bord

Konsulentens

bord

Af Bolette Bom, konsulent i FSL

Ü

Ajour / annonce

KREDS 2/

ð FOR TILMELDING OG INFO: Se kredsenes hjemmesider

4. september: TR1 på Jakobskolen kl. 13-17. Første netværksmøde – også på Jakobskolen – kl. 17.30-20.

20. september: TR/AMR/TR-suppleant-møde om ”Forældrenes engagement” ved FSL-konsulent Bolette Bom – tid og sted følger. 3. oktober: Møde for nye lærere med formand Uffe Rostrup – tid og sted følger. 1. november: Foredrag med Rasmus Willig og formøde til rep-møde på N. Kochs Skole – invitation følger.

FIK I TALT OM DINE OPGAVER? Hvad skal du lave i det næste skoleår? Hvilke opgaver venter dig? Og hvilke forventninger er der til, hvordan du løser dem?

Forhåbentlig kan du svare på de tre spørgsmål.

Det kan du, når du har fået din opgaveoversigt, og du har haft en god dialog med din leder om opgaveoversigten og det kommende års arbejde.

Og det har du krav på.

Hvis du er i tvivl om, hvilke opgaver du skal løse, og hvilke forventninger der er til dem, skal du spørge din leder. Hvis svaret ikke giver dig et klart overblik, så lav selv en beskrivelse af, hvordan du vil løse opgaven, og drøft dit forslag med din leder.

Det er vigtigt, at du har en positiv forventning om, at du kan nå dine arbejdsopgaver. Ellers kan de negative forventninger presse dig allerede fra skoleårets start. Når du føler, at arbejdstiden passer med opgaverne, forebygger I stress.

Den kvalitet, din undervisning og dit arbejde skal have, bestemmes af din leder. Er kvaliteten så høj, at der ikke er balance mellem opgaverne og den tid, du har til rådighed, kan det give stress. Og er kvaliteten så lav, at du igen og igen i arbejdet med elever skal gå på kompromis med din egen faglighed og forståelse af kvalitet, er det med til presse dig. Det kan også give stress. Så er det vigtigt, at du tager det op med din leder.

Det er ikke kun den ene gang, I skal tale om dine opgaver. Det bør I gøre igennem hele skoleåret, og bliver det nødvedigt kan opgaveoversigten justeres i løbet af skoleåret.

En dialog om dine opgaver – herunder tiden og kvaliteten – er et værn mod det grænseløse arbejde og stress. Brug muligheden, og tag dialogen, når den er vigtig for dig. Du undgår stress og sygefravær. I sidste ende er det også en fordel for skolen.

40

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25 . AU G U S T 2 01 7

KREDS 3/ 6. september: TR1 kl. 13-17 på Gludsted Friskole for nye tillidsrepræsentanter i kredsen. 8.-9. september: Kreds 3 deltager i uddannelsesdebatten i Nr. Nissum. Alle er velkomne. 15.-16. september: Medlemstræf i Kreds 3 på Danhostel Herning. Program kan ses på: fsl.nemtilmeld.dk/images/ descriptions/14187/invitation_til_medlemstraef_2017_1.pdf.

Den 26. september inviteres AMR + TR til et kursus om ”Konflikter og vold” på Gødvad Efterskole kl. 14-17. Nærmere information og tilmelding følger på Nemtilmeld.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved den 30. oktober, hvor der er formøde til repræsentantskabsmødet, SNI cafeteria, Vildbjerg kl. 17-21.

KREDS 4/ 12. september: TR1 for nye tillidsrepræsentanter den 12. september på Haderslev Realskole. 3. oktober: Foredrag med Storm Stensgaard, ”Sund præstation”, den 3. oktober på Hoptrup Efterskole.

KREDS 6/ 7. september: TR 1 på Svenstrup Efterskole.

25.-26. september: To-dages TR-træf på Hotel Klinten på Stevns Klint.

KREDS 8/ 6. september: TR1 på Danhostel Roskilde Vandrehjem kl.

13-17. 6. september: Netværksmøde for TR, AMR og TRsuppleanter kl. 17-19.30 Danhostel, Roskilde Vandrehjem. Øvrige netværksmøder afholdes den 13. september – invitation med indhold, tid og sted kommer senere, men sæt kryds i kalenderen. 27. september: Formøde til repræsentantskabsmøde samt nyt fra foreningen kl. 17-20. Invitation med tid og sted kommer senere, men sæt kryds i kalenderen.

Et forsikringsfællesskab for dig, der ved, at det store frikvarter først begynder sidst i juni.

Lærerstandens Brandforsikring er et forsikringsfællesskab for udvalgte faggrupper, blandt andre lærere. Vi er ejet af vores medlemmer med alle de fordele, der følger med. Som medlem får du del i overskuddet, når det ikke lige bruges til at sænke priserne eller forbedre dine forsikringer. Og er uheldet ude, er det selvfølgelig os, du ringer til. Men det er i virkelig­ heden dine kolleger, som kommer dig til undsætning. Meningen er nemlig, at vi dækker ind for hinanden og ikke bare deles om overskuddet, men også om risikoen og regningen. Hvis du kan se meningen, så se, hvordan du bliver medlem.

Gå ind på lb.dk/blivmedlem eller ring til os på 33 95 76 80.

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR­nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

Talerstolen

Foto UC Syd

»Skolerne skal bruge friheden til at danne - ikke til at drive forretning«

»D

er er ingen grund til at tro, at dannelsen er automatisk velforvaret i de frie skoler. Det er den ikke. Derfor har jeg selv ved flere lejligheder kritiseret frie skoler for, at de nogle gange ser ud til selv at have glemt, hvorfor de er sat i verden. Når de reklamerer for faciliteter og rejsemål i store kampagner, så ser det ud til, at de har misforstået deres frihed. Det kan se ud, som om de opfatter det som en frihed til at drive erhverv. Grundlovens paragraf 76 bruges som et næringsbrev. Og det er ikke meningen. De frie skoler skal bruge deres frihed til noget bestemt: at arbejde for et humant og demokratisk samfund.

Det er en moralsk frihed, som også rummer en pligt til at protestere mod umenneskelighed. Ikke mindst, når den breder sig i skole- og uddannelsessystemet. Frie skoler kan ikke bare passivt se til, mens det øvrige uddannelsessystem bliver instrumentaliseret. Det kan ikke bare sige ”Det er ikke vores problem, det må I selv bøvle med i folkeskolen”.

De frie skoler har en dannelsesopgave, og de har fået deres frihed for at kunne være med til at forme samfundets udvikling.

Det er ikke en frihed fra samfundet, det er en frihed til samfundet. Men jeg synes, at der er en tendens til, at de ikke længere forstår deres opgave sådan. Men det er nødvendigt. For i de frie

42

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25 . AU G U S T 2 01 7

Leo Komischke-Konnerup er chefkonsulent og ph.d.stipendiat på UC Syd og ekspert i de frie skoler.

skolers dannelsesopdrag ligger både en politisk og en pædagogisk opgave. Nemlig at sikre alle menneskers mulighed for reelt at kunne indgå i dannelsesprocessen livet igennem.

De sidste 10-15 år har næsten al skolepolitik været fokuseret på, hvad uddannelse kan gøre for samfundet. De frie skoler skal minde om, hvad samfundet kan gøre for dannelsen, det vil sige, hvordan vi indretter samfundet, så dannelsesprocesser kan finde sted for alle. Og lige nu er der mulighed for at spille ind. For den diskussion om dannelse, der aktuelt er blusset op, er netop en modreaktion på den ensidige diskussion, der har været om det nyttige.

For mig handler dannelse om at forstå forholdet mellem det nyttige og det moralske og om at skabe sammenhænge, når de er adskilt. For at låne en pointe fra sociologen Baumann så er vi i Vesten gode til at skille det moralske fra det nyttige. I de perioder, hvor vi har gjort det, har vi oplevet uanede tekniske triumfer som for eksempel månelandingen, fordi vi ikke lod moralen blande sig i det nyttige. Men det er også i de perioder, vi har begået de største moralske katastrofer. Togene til Auschwitz kørte til tiden.

Når man prøver at adskille det nyttige fra det moralske i skolen, sådan som vi har gjort i en årrække, så er det det samme som at tømme den for dannelsesaspektet. Så er det, at læreren forvandles til en ekspert i undervisning. Og selvfølgelig skal en lærer være god til at undervise, men det kan man ikke nøjes med, hvis man skal drive ordentlig pædagogisk praksis i skolen.

Man kan ikke skrive den menneskelige person ud af skolens uddannelsen, hvis man også vil dannelsen i skolen«.

Info / annoncer

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@fsl.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Art director csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · ac@ac-annoncer.dk

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde-

ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 8 – 22. september / Nr. 9 – 27. oktober 2017

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen

T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 9.799 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier.

Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

W W W. L Æ R E R L O G . D K

Formand

Uffe Rostrup • T: 51556061

Sekretariatschef

Henrik Wisbech • T: 20915382

Næstformand

Sekretariatet

Monica Lendal Jørgensen • T: 27581384

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag - torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

Rikke Friis • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 21776252 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 7585 2111

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER F R I E S KO L E R N R . 7 · 25. AU G U S T 2017

43

På sporet af læreren Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Henning Hjorth

Nu er John Ingerslev igen begejstret for at være lærer E

fter 30 år i folkeskolen var John Ingerslev kørt træt. Af opsparet frustration over lockout, folkeskolereform og et fravær af frihed. Så da en lokal forældregruppes planer om en privatskole i foråret 2016 blev til virkelighed, sendte han straks en ansøgning af sted, og han blev ansat som Allerød Privatskoles første lærer. Og nu er John Ingerslev igen glad for at gå på arbejde. »Det er skønt at prøve at blive begejstret igen. Jeg kunne ikke længere se mig selv i det system, som folkeskolen var blevet til. Som lærer er mit eneste værktøj mig selv, så jeg er nødt til at brænde for det, jeg gør. Ellers kan det være lige meget«.

Og John Ingerslev er ikke den eneste, der er begejstret. Allerød Privatskole, hvis bygninger engang var en proprietærgård og senere Sjælsø-gruppens hovedkvarter, er kun lige gået ind i sit andet skoleår, og den er allerede tosporet. Der er over 370 elever, og over sommeren er der blevet ansat otte

44

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25 . AU G U S T 2 01 7

nye lærere foruden de 13, der var der i forvejen.

For fem år siden havde John Ingerslev aldrig forestillet sig, at han skulle være andre steder end i folkeskolen, men han var hurtig til at adoptere flere af de frie skolers traditioner. Selv dem han i starten var skeptisk over for. Som eksempelvis morgensang. »Det er uformelt og samtidig så fantastisk fint, de 10 minutter om morgenen, hvor alle skal være der. Små og store synger sammen, og forældrene står på en balkon og kigger ned på dem, mens de synger med på sangene«.

Indimellem popper folkeskolen stadig op i tankerne. Den står John Ingerslevs hjerte nær, og han ønsker sig, at både lærere og elever får nogle af de frihedsgrader, som han møder i sit nye job. »Det er synd, at man ikke giver eleverne i folkeskolen mulighed for at være på en skole, som den jeg er på nu. For det kunne sagtens lade sig gøre«.

Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

Hvad er din yndlingsbog? »Jordens søjler. Den var jeg meget betaget af. I det hele taget kan jeg godt lide at læse historiske romaner«.

Hvad er din største bedrift? »Da jeg byggede et gæstehus i haven. En ven hjalp med at lægge strøm ind, men derudover klarede jeg det hele selv«.

Hvem beundrer du? »Alle de lærere, som bliver i folkeskolen og kæmper. Det er stærkt. Jeg har stor respekt for projektet«.

Hvad er din mest dyrebare ejendom? »Mit pulsur. Jeg dyrker motion tre-fire gange om ugen og kan godt lide at nørde med det og studere variationer i puls, hvor højt jeg var over havet og alt mulig andet statistik«.

Hvor og hvornår var du lykkelig? »Jeg oplever tit, at jeg er det sammen med min hustru«.

Hvad frygter du mest? »Lige nu er jeg mest bange for, hvad Trump mon kan finde på«.

Hvilket naturtalent ville du helst være velsignet med? »Jeg har dyrket ualmindelig meget sport, har arbejdet meget med det og har vel også et vist talent. Men nogle gange kan det godt irritere mig at se nogen, der bare kan tage en tennisketcher i hånden, og så kan de det med det samme. Sådan et boldtalent kunne jeg godt ønske mig at have haft«.

Hvad er den største luksus du tillader dig? »At tage på mange småferier. I år har vi både været i Rom og Barcelona, og til efteråret skal vi til Alicante«.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25. AU G U S T 2017

45

Vidste du...

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 20 linjer

Foto Scanpix

FØRSTE SÆTNING: "Et menneske kan godt have en masse, der skal gøres, og samtidig være produktiv, klar i hovedet og beholde en positiv, afslappet følelse af kontrol over tingene".

TAKEAWAYS: • Stress skyldes ikke, at du har meget at lave. Det skyldes, at dine mange forpligtelser ikke bliver håndteret fornuftigt.

• Skriv altid alle dine opgaver og projekter ned på en liste. Altid. Alle. Det stresser, når dit sind skal huske alt, hvad du vil og skal. Skriv ned, så sindet ved, at der er styr på forpligtelserne, og at du følger op på dem i god tid.

• Tænk projekter og opgaver som næste-handling. Skriv ikke: Forældresamtale. Skriv handlingen: Ring til Emils forældre.

Handlinger giver sindet ro, fordi det er tydeligt, hvad der skal gøres – når tid er.

• Hvis dit sind pisker en stemning op over noget, du skal, kan du trygt berolige det: Det står på listen. Det er håndteret. Og vi kender den næste handling.

• Gennemgå projekt- og opgavelisten jævnligt, og løs opgaverne i en fornuftig rækkefølge.

• Når du arbejder med et projekt, så brug den naturlige planlægningstekniks fem faser: 1) Definer formål og principper (hvorfor vil du lave projektet?). 2) Visualiser resultatet, når opgaven er godt løst (hvordan skal det se ud?). 3) Brainstormingen (hvordan kommer du hen til det gode resultat?). 4) Organiser og prioriter (hvad kommer før andet?). 5) Gå i gang (lav handlingerne).

QUIZ EN QUIZ PÅ ORD Hvilket navn bruges om bogstavet M i det fonetiske alfabet?

A) Morgan B) Mikkel C) Mike

Hvad er en kvinde, hvis hun er knibsk?

A) Vred B) Afvisende C) Hengiven

BONUSINFO David Allens koncept er en stor ting i USA, og han har uddannet tusindvis af erhvervsspidser i det. Så stort er det, at tænkningen har fået sin egen forkortelse: GTD (getting things done). MHV ”Få tingene gjort. Kunsten at være produktiv uden stress”.

Af David Allen. Oversat af Stig W. Jørgensen. Forlaget Bazar 2016.

Hvad betyder det gamle danske ord "Tølper" A) En uforskammet person B) En tømrer C) Et par gamle sko Svar: C, B, A

46

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25 . AU G U S T 2 01 7

Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Populistiske sommertilbud:

NEJ TAK

S

ommeren lakker mod enden, og det betyder som bekendt, at vi lærere og børnehaveklasseledere fejrer nyt år.

Uanset hvor i verden sommeren er tilbragt, så håber jeg, at du anvendte den vel, og at du føler dig opladt og oplagt til et år med nye udfordringer, dejlige unger, svære beslutninger, faglige samt pædagogiske dilemmaer og meget mere.

Herhjemme har skole igen været et tema i danske medier henover sommeren. Men hvor det ofte er folkeskolen, som fylder mediebilledet, så har det denne gang været én fri skole i det københavnske nordvestkvarter – Nord-Vest Privatskole – som optager sindene og får de i Danmark ferierende politikere til mikrofonerne og tasterne.

Henover sommeren har BT afdækket uregelmæssigheder på skolen, både hvad angår regnskaber, indoktrinering i undervisningen, vold mod elever, snyd med prøvekarakterer og meget mere.

Alvorlige forhold, hvis mediernes fremstilling står til troende.

Lad mig med det samme slå fast: DET ER IKKE I ORDEN, AT SKOLER IKKE OVERHOLDER LOVGIVNINGEN!

Størstedelen af de frie skolers driftsmidler kommer fra staten, og de skal selvfølgelig anvendes i henhold til den eksisterende lovgivning – den er ganske enkelt ikke længere. Men indtil tilsynet afgiver sin rapport, så er skolen altså blot under mistanke.

Der, hvor filmen knækker, og der, hvor det går helt galt, er, når politikere på baggrund af enkeltsager ønsker at lovgive på en helt sektors vegne.

Således foreslog socialdemokraten Dan Jørgensen i starten af juli, at alle skoler med mere end 50 % ikke-etniske danskere skulle fratages tilskuddet. Ud over at dette forslag potentielt også vil påvirke visse folkeskoler, så er det helt i modstrid med grundloven og hele den mindretalsbeskyttelse, som ligger i undervisningspligten i Danmark.

Grundlovens mindretalsbeskyttelse, som gør, at vi har undervisningspligt i Danmark men ikke skolepligt, er netop lavet for, at eksempelvis religiøse mindretal, som har en anden tilgang til undervisning end i den offentlige skole, har en mulighed for at gøre dette. Og selvom loven tilbage i 1855 ikke sigtede på muslimer men de kristnes ret, så er loven ligeså aktuel i dag, som da den blev formuleret.

Der er ingen tvivl om, at hvis man har frie skoler, så kan der opstå skoler, hvor nogle af os er dybt uenige i de værdigrundlag, som skolerne hviler på. Men er det ikke lige netop ideen? At vi ikke

er ens men forskellige og derfor kan få lov at lave skole, sådan som forældrene eller skolekredsene på de enkelte skoler finder bedst? Det er mangfoldigheden i skoletilbuddet, som gør de frie skoler til det, de er.

I det seneste år er der strammet voldsomt i friskoleloven, og begrebet ”demokratisk dannelse”, som allerede er beskrevet i efterskolernes lovgivning, blev indskrevet i loven om de frie grundskoler. Da der i begge de to skitserede love er fokus på, at eleverne skal opdrages til demokratisk dannelse og, at skolerne i hele deres virke skal opdrage til frihed og folkestyre, så er lovgrundlaget for skoledrift ganske klart. Når man parrer det med, at alle skoler skal stå mål med, hvad der kræves i folkeskolen, så er der ikke så meget mere at komme efter.

Det er derfor også helt afgørende, at politikerne holder sig for gode til at kommentere på fx Nord-Vest Privatskole, indtil der foreligger en rapport fra det ministerielle tilsyn. Politikere skal ikke lade sig gribe af folkestemninger.

De skal som lovgivere besinde sig og se, om det, som de allerede har sat i værk, rent faktisk virker, før de kaster sig over ny lovgivning.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 25. AU G U S T 2017

47

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Har du Indblik og udsyn, så har vi et godt tilbud på

Den digitale Historiebog!

Indblik og udsyn - historie for 6. klasse

Historie for 6. klasse

Pris er eksklusiv moms. Abonnementsperioden er 12 måneder. Tilbuddet gælder kun skoler der har købt min. et klassesæt af Indblik og udsyn. Har skolen i forvejen abonemment på Den digitale Historiebog forlænges abonnementsperioden med 12 måneder.

e Boards

Thomas Meloni Rønn

ærere stemet etode og ivenheder

å dbog”.

Indblik og udsyn renæssance og oplysningstid

+

stenalder, det gaMle egypten, BronZealder og Jernalder

Bruger din skole historiesystemet ”Indblik og udsyn” har du nu mulighed for at få et års abonnement på Den digitale Historiebog for blot 1000 kr.

Husk 9mm til ryg

Den digitale Historiebog er et spændende historieunivers. Her mødes fortid og nutid på en levende og spændende måde. Gennem tekster, lyd, film, billeder og varierede aktiviteter får klassen historisk viden, og kommer til at arbejde med væsentlige historiske emner og perioder med tilhørende spørgsmål og aktiviteter.

historie.meloni.dk Kontakt os på telefon 32180385 eller post@meloni.dk for at høre mere.

Skolelicens kun 1000 kr. www.meloni.dk