Frie Skoler 12

Nr. 12 26. marts 2012

12

PINLIGT Egholm bruger falske tal

16

STRIBER Tegneserier ind i varmen

26

VOV Hunde hjælper læsesvage

4

13782

Prøveklar

Prøveklar TIl DaNSk Prøveklar af Søren aksel Sørensen PRØVEKLAR gennemgår alle de opgavetyper, eleverne kan møde, når de skal til prøve i læsning og retskrivning i 9. klasse eller den skriftlige prøve i 10. klasse.

Med udgangspunkt i den enkelte elevs læsehastighed og sikkerhed i sprogbrug tilrettelægges konkrete og anvendelige strategier, der viser, hvordan eleven skal gå til den enkelte opgave og disponere sin tid ved prøven.

ny titel på vej: Modtagerrettet kommunikation og skriftlig fremstilling Hæftet forbereder eleverne til prøven i skriftlig fremstilling og modtagerrettet kommunikation.

Konkrete eksempler og skriveøvelser skærper elevernes opmærksomhed mod at skrive i forskellige genrer. Udkommer maj 2012.

Prøveklar, pr. hæfte

kr. 99,-

PRØVEKLAR kan med fordel anvendes sammen med digtalretstavning.dk og danskitiende.dk

Styr På læSning af Birgitte therkildsen og lise vogt StyR På LæSning 8.-9. KLASSE gennemgår læseundervisningens vigtigste elementer i en funktionel sammenhæng. Materialet giver eleverne overblik over det, de har lært og allerede ved om læsning, og skærper deres bevidsthed om læsning af forskellige teksttyper.

StyR På LæSning er en hjælp til læreren, når eleverne skal have overblik over deres læsefærdigheder. Teksterne i materialet kan med fordel anvendes i andre danskfaglige sammenhænge, og man kan vælge at inddrage andre tekster fra sin undervisning, når man arbejder med opgaverne i hæftet.

ny titel på vej: Styr på læsning 6.-7. klasse I hæftet arbejder eleverne bl.a. med genregenkendelse, ordkendskab og læsestrategier i en funktionel sammenhæng. Udkommer juni 2012.

Styr på læsning 8.-9. kl., 56 sider

kr. 56,-

- veje til viden gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

Priser ex. moms

NYHeDer PÅ veJ

Indhold Foto Hung Tien Vu TEGNESERIER

16 Læring på stribe Tegneserier har i årevis været tabu som undervisningsmiddel. Det er ved at ændre sig og med god grund, mener tegneserieforskere.

MARKEDSFØRING

22 Kommunen hjalp privatskole til flere elever Hjørring Private Realskole har med stor succes benyttet sig af direct mailing til elever på folkeskoler i Hjørring Kommune.

LÆSNING

26 Man læser da for hunde Børn med læsevanskeligheder får hjælp af hunde i Danmarks første projekt med specialtrænede læsehunde.

KULTURMØDE

10 Da ukendskab blev til kendskab

ARBEJDSMILJØ

Privatskoleledere og studerende nedbrød fordomme og blev klogere på hinanden, da 90 medlemmer af Danmarks Privatskoleforening besøgte Den frie Lærerskole i Ollerup.

24 Anerkendelse er andet end ros Der var udsolgt, da Frie Skolers Lærerforening i samarbejde med skoleforeningerne indbød til den første af tre temadage om at mestre relationer.

REDAKTØREN MENER

Vi bringer en afsløring De tre sidste numre har været underkastet læsernes dom i form af en læserundersøgelse. Lidt over 600 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening (FSL) har svaret på læserundersøgelsen. De foreløbige resultater viser, at mere end 80 procent af læserne er tilfredse eller meget tilfredse med bladet. Så langt, så godt, og det er vi glade for. Alligevel, mener vi, at det indimellem er værdifuldt at kaste sig ud i lidt højstemt selvfedhed og markere, at bladet står vagt om de frie skolers interesser.

Ved at søge aktindsigt i tal fra Københavns Kommunes skoleforvalt

ning afslører vi i dette nummer, at skolelederen på Rådmandsgade Skole, Lise Egholm, slet ikke har noget tøj på.

Skolelederen, der er årets leder 2011, en af de skarpeste tunger i den københavnske skoledebat, og mange politikeres yndlingskilde, bygger sin kritik af de frie skoler på tal, som i bedste fald er misforståelser, i værste fald er løgn.

Debat og kritik er fint, men som blad ser vi det som vores opgave at afsløre de løgne og myter, der risikerer at blive til sandheder, når de står uimodsagt.

Læs artiklen side 12.

Thomas Kehlet, redaktør

I hvert nummer KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER STILLINGER AJOUR KOLOFON NAVNLIGT

10 28 29 30 32 35 37 38

FORENINGEN MENER 39

ILLUSTRATION RIKKE BISGAARD

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26 . M A RT S 2012

3

STEMMEN - DIT ØMME PUNKT Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Lærerne slås med stemmen Uvidenhed er den væsentligste årsag til, at lærerne har ondt i stemmen

11

procent af lærerne har været i behandling for stemmeproblemer. Og 18 procent har haft så store problemer med stemmen, at det har haft indflydelse på deres daglige undervisning.

Det viser den første danske undersøgelse af danske læreres stemmeproblemer. Undersøgelsen er gennemført af Line Nyvang Warming, der om få måneder afslutter sin kandidatuddannelse i audiologopædi.

I 2009 sendte hun et spørgeskema ud til alle folkeskoler i Billund Kommune, og det er tal fra den undersøgelse, som dokumenterer, at lærernes stemmer er belastede.

Over 30 procent af dem, som svarede på undersøgelsen, oplever dagligt eller ugentligt stemmetræthed, og 25 procent af lærerne fravælger aktiviteter på jobbet eller i fritiden på grund af stemmeproblemer. Og det er et kæmpeproblem, mener Line Nyvang Warming: »Stemmen er lærernes vigtigste arbejdsredskab, så når tallene er så høje, er det et arbejdsmiljøproblem«, siger hun.

Svenskere slider også Line Nyvang Warmings undersøgelse er den første af sin art i Danmark. Men resultaterne ligger fint i tråd med dem, man finder i store internationale undersøgelser af arbejdsrelaterede stemmeproblemer.

I Sverige, fx, er lærernes stemme et særligt indsatsom-

4

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26. M A RT S 2 01 2

råde inden for arbejdsmiljø. Svenske undersøgelser viser, at lærerjobs udgør seks procent af det svenske arbejdsmarked, men 16 procent af patienterne på de svenske stemmeklinikker er lærere.

Ledelsen hører det ikke Stemmeproblemerne skyldes ifølge Line Nyvang Warming først og fremmest, at lærerne ved alt for lidt om stemmen. »Lærerne bruger stemmen i omkring en tredjedel af døgnet, så stemmen er afgørende for dem. Forsvinder stemmen, er det svært at være lærer. Alligevel ved de færreste lærere, hvordan de producerer stemme på en hensigtsmæssig måde, og de står derfor uforberedte over for de mange daglige udfordringer, stemmen møder på jobbet«, siger Line Nyvang Warming.

Og for at gøre ondt værre tyder meget på, at mange skoleledere overser lærernes stemmeproblemer.

Line Nyvang Warming tilbød i forbindelse med sit specialeprojekt 52 Aarhus-skoler præventiv stemmetræning, men lærerne på 45 af skolerne modtog aldrig tilbuddet. Lederne videreformidlede ikke informationen.

Da Line Nyvang Warming kontaktede skoleledelserne telefonisk og spurgte, hvorfor skolens lærere ikke var med, svarede mange af lederne, at lærerne på deres skole hverken havde eller havde haft stemmeproblemer.

Men den tror Line Nyvang Warming ikke på: »Det skulle være helt usandsynligt. Udenlandsk forskning viser, at stemmeforstyrrelser er et stort problem blandt lærere, og min undersøgelse bekræfter det. Og spørger du landets stemmelæger og audiologopæder, fylder lærerne godt i deres venteværelser. Så lærerne har problemer, men mange ledelser ser dem ikke«, siger hun.

Send stemmen på kursus Line Nyvang Warming ærgrer sig over den manglende stemmebevidsthed, for problemerne kan minimeres, hvis man er bevidst om dem: Erfaringer fra blandt andet Finland viser, at lærere, som undervises i at bruge stemmen hensigtsmæssigt, får langt færre problemer end deres kolleger. »Lærerne skal ikke have behandling. De skal lære at arbejde præventivt med stemmen«, siger Line Nyvang Warming. n

Din undervisning hviler på luft P

røv at kaste et blik på dine kolleger, når de står og slapper af. Kan du se det? De svajer. I takt med åndedrættet. Helt ubevidst finder de balancen, og brystkassen udvider sig og trækker sig sammen igen.

Normalt bemærker vi ikke åndedrættet. Det er der bare. Men som lærer er det afgørende. Åndedrættet bærer nemlig stemmen – dit vigtigste arbejdsredskab.

Når du taler, aktiverer du muskler, som får brystkassen til at trække sig sammen, og dermed presses luften ud af lungerne og op gennem luftrøret, op til dine stemmelæber – to flade, vandrette muskler øverst i luftrøret. Stemmelæberne forhindrer, at du får noget i den gale hals, og de doserer og styrer den mængde luft, som bevæger sig til og fra dine lunger.

Den luft, som presses op fra lungerne, passerer i større eller mindre portioner de sammenpressede stemmelæber og suser op i mund- og næsehulen .

Luftstrømmen sætter stemmelæberne i bevægelse, og det er denne vibration, som skaber lydbølgerne – den rå lyd, som tungen, ganen, læberne og mundhulen omformer til ord og sang, tale og klang.

Hvad det bliver for en lyd, afhænger af luftpresset, af stemmelæbernes længde og tykkelse (når de trækkes lange og smalle, bliver tonen høj) og af ganen, tungen, læbernes møde med luftstrømmen.

Sprogets vokaler er en ren strøm af stemmelyd – de åbne vokaler kræver meget plads i mundhulen, de lukkede mindre – mens konsonanterne formes, når ganen, læberne og tungen bremser og manipulerer strømmen af råluft. Tale er altså resultatet af en lang og utrolig kompliceret fysisk proces – men det hele står og falder med åndedrættet.

Din undervisning hviler således på en strøm af luft. n MHV

Illustration Rikke Bisgaard

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26 . M A RT S 2012

5

STEMMEN - DIT ØMME PUNKT Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Lærere risikerer at få præstesyge Mange lærere slider for hårdt på deres stemme. De har nemlig ikke lært, hvordan de passer på sig selv. Men et kort præventivt kursus kan spare lærerne for mange kvaler, og skolerne for mange sygedage

Line Nyvang Warming er 31 år. Til maj afleverer hun sit kandidatspeciale på audiologopæd-studiet. Før hun begyndte på universitetet, tog hun en tre-årig uddannelse som sanger på Musikalsk Grundkursus.

Hun har underviste i sang og stemmepleje i 10 år.

6

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26. M A RT S 2 01 2

Foto Martin Dam Kristensen

De syv fonasteniske gener

D

a Line Nyvang Warming underviste en gruppe folkeskolelærere i det, hun kalder præventiv stemmetræning, gik hun på et tidspunkt op til tavlen og skrev nogle sætninger. Da hun var færdig med at skrive, vendte hun sig mod kursisterne og uddybede sætningerne, men pludselig stoppede hun. »Lagde I mærke til noget?«, spurgte hun.

Nej, det gjorde de ikke. »Lagde I slet ikke mærke til noget usædvanligt?«, fortsatte hun.

Stadig ingen bud.

Men der var noget specielt.

Viden beskytter Line Nyvang Warming gjorde noget, næsten ingen lærere gør.

Men som de alle burde gøre.

Hun holdt sin mund, mens hun skrev på tavlen.

Og det er en afgørende pointe. For, forklarer den snart færdiguddannede audiologopæd, hvis man taler, når man skriver, opstår et af to problemer: Enten kan læreren tale ind i tavlen, og så bliver han nødt til at presse stemmen og tale højere. Eller også drejer læreren hovedet mod eleverne, mens han taler, og det vrider halsmusklerne, så strubens bevægelsesmuligheder begrænses, og det bliver anstrengende at tale.

Og uanset hvilken løsning, læreren vælger, slider det alvorligt på stemmen. »Lærerne bør tage en pause, når de skriver på tavlen. For ikke at presse stemmen. For at give den lidt ro. Og for at give eleverne mulighed for at følge med«, siger Line Nyvang Warming.

Tavlehistorien illustrerer det, Line Nyvang Warming brænder for: lærernes stemmebrug.

Og ifølge Line Nyvang Warming bruger mange lærere stemmen forkert. De gør det, fordi de ved for lidt om stemmebrug og stemmedannelse. Og den forkerte stemmebrug slider på stemmen.

• Stemmetræthed • Hæshed • Rømmetrang • Hoste • Klumpfornemmelse • Ømhed/smerte • Stemmen forsvinder

Illustration Rikke Bisgaard

støj. En elev taber sit penalhus, en lastbil kører forbi udenfor, i skolegården leger 9. klassen, som har en fritime – al den støj skal læreren overdøve, og ud over at stille ekstra krav til volumen, betyder det også, at læreren må tale i et højere stemmeleje. Når vi hæver stemmen, hæver vi også frekvensen, og så skal stemmelæberne svinge endnu hurtigere og endnu mere.

Line Nyvang Warming har regnet sig frem til, at en kvindelig lærers stemmelæber rører hinanden cirka tre millioner gange i løbet af en arbejdsdag, en mandlig lærers slår sammen 1,5 mio. gange, og det belaster slimhinderne på læbernes kant, som skaber svingningerne og dermed lyden.

Jobbet kræver bevidsthed At lærerjobbet belaster stemmen, gør det ekstra vigtigt, at lærerne bruger stemmen korrekt. Men det gør de ikke.

Hovedparten af de stemmeproblemer, lærerne har, er funktionelle, fortæller Line Nyvang Warming. »De stemmeproblemer, lærerne har, skyldes lang tids uhensigtsmæssig brug af stemmen. Der er normalt intet organisk i vejen med dem, men jobbet slider«, siger hun.

Som et led i sin uddannelse har Line Nyvang Warming været i praktik på stemmeklinikker i Stockholm og Vejle. Begge steder var lærerne overrepræsenteret. Begge steder kom lærerne med problemer, som havde store personlige omkostninger for dem.

Og begge steder kom hovedparten med problemer, som kunne være undgået, hvis lærerne havde vidst, hvordan de passer på sig selv og deres stemme, siger Line Nyvang Warming.

Lærerarbejde er højrisiko

Uddannelsen mistede stemmen

I sit bachelorprojekt dokumenterede Line Nyvang Warming, at 11 procent af folkeskolelærerne i Billund har haft så store stemmeproblemer, at de har været til audiologopæd, talepædagog eller stemmelæge for at få hjælp. Og 18 procent af Billund-lærerne oplever, at stemmeproblemerne har indflydelse på deres daglige undervisning.

Men lærerne er også udsatte, siger Line Nyvang Warming.

De taler mere end de fleste. I 30 procent af lærernes arbejdstid bruger de stemmen. Det er dobbelt så meget som en sygeplejerske. Og tre gange så meget som fx kontorfunktionærer.

Og mens sygeplejersker og kontorfunktionærer næsten hele tiden taler på to-mandshånd, taler lærerne til en stor forsamling. Det kræver ekstra styrke. Hvor en normal samtale foregår ved 60-70 dB, må lærerne skrue op, så de nærmer sig de 80-90 dB, vi ligger på, når vi råber.

Samtidig taler lærerne i situationer med megen baggrunds-

Tidligere blev lærerne undervist i stemmebrug og stemmedannelse. Det var en del af det obligatoriske færdighedsfag retorik.

Det andet færdighedsfag var skrivning.

I retorik, som de lærerstuderende havde et par timer om ugen, lærte de om stemmens anatomi, og de lærte at bruge stemmen hensigtsmæssigt. Desuden modtog de individuelle timer i stemmetræning.

Det er slut. For lærerne.

Præster lærer stadig at bruge stemmen korrekt, fortæller Susanne Vinther fra pastoralseminariet i Aarhus, men også her skæres der voldsomt i stemmeundervisningen. I København er den individuelle stemmeundervisning helt afskaffet og afløst af gruppeundervisning.

Susanne Vinther, der er operasanger og musikpædagog, indleder altid sin undervisning af de kommende præster med en stemmeprøve, og på baggrund af den udvælger hun de ele-

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26 . M A RT S 2012

7

Stemmen koster dyrt • En amerikansk undersøgelse af 28 millioner professionelle stemmebrugere viste, at seks procent af dem mistede to arbejdsdage i snit på grund af stemmeproblemer. Forskerne omregnede det til en udgift på 3,6 milliarder • En svensk forsker lod sig inspirere af de amerikanske resultater og regnede ud, hvad svenske læreres stemmeproblemer koster.

Resultatet var 41 millioner kroner om året – alene i tabt arbejdsfortjeneste.

Kilde: Line Nyvang Warming

ver, som, hun mener, vil få problemer, hvis de ikke lærer at bruge stemmen bedre. De får så individuel undervisning.

Cirka halvdelen af et hold har brug for individuel hjælp, fortæller Susanne Vinther. Nogle kan nøjes med to-tre timer, andre underviser hun i op til ti timer.

Og det er vigtigt for præsterne at passe på stemmen. »Der er en grund til, at stemmeproblemer i daglig tale omtales som præstesyge«, siger hun.

Viden er medicinen Line Nyvang Warming så rigtig gerne, at også lærerne lærte stemmedannelse og stemmebrug. »Et kursus, enten på seminariet eller som efteruddannelse, kan forebygge, at lærerne slider stemmen op med alle de personlige og økonomiske omkostninger, det har«, siger hun.

Og hvis det står til hende, bliver det et kursus, som adskiller sig markant fra mange af dem, der er på markedet i dag.

Det blev et kursus i præventiv stemmetræning.

De fleste stemmekurser og -bøger indeholder en masse øvelser, som lærerne skal lave. Afslapningsøvelser. Holdningsøvelser. Opvarmningsøvelser. Øvelser for det ene, øvelser for

det andet, men Line Nyvang Warming har ikke så megen fidus til øvelserne. »I sig selv er de gode nok, men lærerne får ikke lavet dem.

De har ikke tid«.

I stedet satser Line Nyvang Warming på et kort kursus fyldt med oplysning og tre små øvelser. »Ved at fortælle lærerne, hvordan stemmen fungerer, og gøre dem bevidste om de situationer, som belaster deres stemme, tror jeg, at vi kan undgå langt størstedelen af problemerne«, siger hun.

Og hun nøjes ikke med at sige det. Hun undersøger det også.

Om to år ved vi det I det speciale, hun afleverer om kort tid, har hun gennemført et forsøg, som skal vise, om hendes teori holder vand.

Hun har undervist en gruppe lærere i præventiv stemmetræning. Og så sammenholder hun deres erfaringer og viden med en kontrolgruppe, som ikke har været på kurset.

De foreløbige erfaringer er opløftende.

Alle kursusdeltagerne siger, at de har fået meget ud af kurset, at de bruger det, de lærte, i hverdagen, at de er blevet bedre til at passe på sig selv og deres stemme, og de mener alle sammen, at læreruddannelsen burde indeholde et tilsvarende kursus.

Men Line Nyvang Warmings forskning i lærernes stemmer stopper ikke her. Om to år vender hun tilbage til undersøgelsens to lærergrupper for at tjekke, om den viden og bevidsthed, deltagerne fik på de kurset, betyder, at de har færre problemer med deres stemmer end kontrolgruppen.

Om det er tilfældet, vil tiden vise. Men det håber Line Nyvang Warming. Og det tror hun. n Foto Martin Dam Kristensen

Det tjekker logopæden Logopæden ser på • din kropsholdning når du taler (Synker du sammen? Låser du i knæene?)

• dit spændingsniveau (Slapper du af i kæben og halsen?)

• om du trækker vejret korrekt Logopæden lytter efter • om du taler i dit naturlige stemmeleje • om din stemme er presset (overkomprimering) • om der er meget luft på din stemme (underkomprimering)

8

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26. M A RT S 2 01 2

1.-10. kLasse

Digitale kortsamlinger NYHED! GO kORT GO Kort er Geografforlagets nye digitale samlinger af kort til undervisning i mange fag. alle kort er pædagogisk bearbejdede og opdelt ift. målgrupperne: • GO Kort til indskolingen og mellemtrinnet • GO Kort til overbygningen De digitale kortsamlinger erstatter skolens vægkort og er elevens egen kortressource, som kan bruges i mange forskellige fag og undervisningssammenhænge. kortsamlingerne er webbaserede, opdateres automatisk og udvides løbende. kan bruges på iwb, pc og tablets.

GO Kort indeholder: • Over 300 kort – fysiske, politiske, tematiske, historiske m.fl.

• Interaktiv målestok • Temasider og aktiviteter • Nyhedsbrevet GO KortNyt om nye kort og aktiviteter GO Kort kan i grundskolen bruges i: Natur/teknik, geografi, biologi, samfundsfag, historie og kristendomskundskab samt ved projektarbejde og tværfaglige forløb.

Fair abonnementspris GO Kort sælges i årsabonnement, der giver hele skolen adgang. Prisen afhænger af skolens samlede elevtal. skoler betaler pr. produkt pr. år: 1-250 elever: 1.125 kr.

251-500 elever: 2.062 kr.

501-750 elever: 3.000 kr.

751 elever og derover: 3.937 kr.

Kontakt os på tlf. 63 44 16 83 eller go@geografforlaget.dk og få en måneds gratis prøveabonnement!

www.geografforlaget.dk Lærernes forlag

Kort og godt

Da ukendskab blev til kendskab Motivet var både nysgerrighed og ønsket om at nedbryde fordomme, da et stort antal ledere fra Danmarks Privatskoleforening besøgte Den frie Lærerskole i Ollerup

D

er gik ikke mange timer efter, at 90 privatskoleledere og viceledere var kørt ud fra parkeringspladsen på Den frie Lærerskole (DfL) i Ollerup, før leder på Kaptajn Johnsens Skole i København, Annette Messerschmidt, mailede en invitation til lærerskolen. Hun havde netop hørt en gruppe studerende fra 5. årgang fortælle om deres arbejde med afgangsspecialet ”Kropsklog”, og det var

så spændende, at hun og viceskoleleder Lisbet Kjærgaard besluttede hurtigt at få arrangeret et besøg på Kaptajn Johnsens Skole af de ni studerende, som havde fortalt om deres speciale. »De har gang i nogle rigtige spændende tiltag om klassekultur, og så havde de masser af spændende ideer til at kropsliggøre undervisningen«, fortæller Annette Messerschmidt.

Samarbejde sikrer succes

Projekt løfter mellemlederne

USA’s undervisningsminister, Arne Duncan, inviterede Foto Istock i starten af marts repræsentanter fra verdens førende uddannelsessystemer til en konference i New York. Deltagerne lyttede især til Singapore-lærerne, som åbner klasseværelset for kolleger, så de i fællesskab kan udvikle undervisningen og styrke læringen. Det er denne form for samarbejde, som sikrer, og det er den vej, USA vil gå, sagde Arne Duncan. MHV

Frie Skolers Ledere har fået en lille halv million kroner til et projekt, som skal udvikle kompetencerne og styrke lederfagligheden hos mellemledere på de frie skoler.

Projektet, som er blevet til i samarbejde med Danmarks Privatskoleforening og Center for Ledelse og Organisationsudvikling (CLOU), tager udgangspunkt i, at mellemlederne i dag står i et krydsfelt mellem ledelsen og de fagprofessionelle lærere, og den position kræver en særlig professionalitet.

Men mens der har været fokus lederud-

10

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26. M A RT S 2 01 2

Historisk møde Det var et besøg af historiske dimensioner, da Annette Messerschmidt og 89 andre privatskoleledere torsdag 8. marts besøgte Den frie Lærerskole. Det var første gang læreruddannelsen i Ollerup og Danmarks Privatskoleforening stak hovederne sammen for at tage nærmere bestik af hinanden. Lederne kunne

vikling de sidste par år, er mellemlederne blevet glemt. Samtidig vokser mellemledernes behov for lederuddannelse, for de overtager flere og flere egentlige ledelsesopgaver, siger ledernes formand Mogens Lorentzen.

Statens Center for Kompetenceudvikling, som bevilgede pengene, beskriver projektet som ”spændende og nytænkende”. Mogens Lorentzen fortæller, at projektet indledes med en åben konference i efteråret, og de 15-20 deltagere, som bliver en del projektet, udvælges i november. MHV

din egen praksis og udfordre dine antagelser.

Foto Hung Tien Vu

Deltagelse forudsætter minimum 4 års erfaring som lærer/børnehaveklasseleder, og at du vil deltage i FSL’s mentorkursus den 30/11-1/12 2012.

(I udvælgelsen tages der hensyn til geografiske forhold og skoleformer).

90 privatskoleledere lytter, mens forstander Ole Pedersen betragter de studerende, som fortæller om deres afgangsspecialer. Efterfølgende

rist 1. juni Ansøgningsf

Flere oplysninger finder du på fsl.dk/ mentor eller ring til Anne Murphy, T: 8746 9110

delte lederne sig op i grupper med de studerende, som viste rundt og fortalte om uddannelsen.

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

danne sig et indtryk af de lærerstuderende, og omvendt kunne de få et indtryk af, om privatskolerne kunne være attraktive arbejdspladser for dem.

Forstander på DfL, Ole Pedersen, var glad for besøget: »Der har været mange fordomme på begge sider af hegnet, og det var en god mulighed for at få et ordentligt indtryk af hinanden og mødes om det at lave skole.

13,4

dage meldte den gennemsnitlige folkeskolelærer sig syg i 2011.

I 2007 var tallet 14,4, oplyser folkeskolen.dk.

Mange privatskoler, tror jeg, kunne have glæde af et praktikforløb med en studerende herfra, og de studerende havde godt af at mødes med skoleledere, som med stolte stemmer fortalte om deres skoler. De studerende opdagede, at privatskolerne har mere at byde på end høj faglighed«, siger Ole Petersen.

5.-års-studerende Kathrine Røll Petersen mener, at besøget nedbrød nogle fordomme: »Det var virkelig rart at have besøg.

Det var engagerede folk, og jeg tror, at mange af os fik gjort op med fordomme om lidt strikse og meget faglige privatskoler. Vi opdagede, at privatskolerne også er meget forskellige og eksperimenterende med undervisningsmetoder. Det er bestemt skoler, som også er meget interessante for os. Det er altid spændende, når man mødes uden at vide så meget, og der så åbner sig en ny verden«.TKE

FSL's kursuscenter nomineret Hornstrup Kursuscenter er for tredje år i træk nomineret som årets konferencecenter. En kåring som sammenslutningen af Danske Konferencecentre står bag. Centrets direktør, Jørgen Kronborg, siger: »Det er resultaterne af evalueringer fra kunder i løbet af 2011, som ligger til grund for nomineringen.

Vi er blandt de fem med den højeste score blandt kunderne, og det er vi stolte af«.

NYT: Man kan nu afholde fester på centret. Læs mere på www.hornstrupkursuscenter.dk. UAN

FSL søger mentorer til pilotprojekt Har du mindst fire års erfaring, er du god til at lytte, stille spørgsmål, støtte og være sparringspartner for en nybagt lærer/børnehaveklasseleder? Så er det måske noget for dig at lægge billet ind på at blive en af 12 mentorer i Frie Skolers Lærerforenings (FSL) mentorprogram.

Mentorprogrammet for nyansatte er et pilotprojekt, der skal ses som et supplement til eventuelle følordninger på skolerne. 12 mentorer og 12 mentees kan deltage. De udvalgte mentorer gennemgår et obligatorisk mentorkursus af et døgns varighed i november 2012. I begyndelsen af det nye skoleår vil nye lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler have mulighed for at søge om deltagelse som mentee.og dermed få en mentor.

Mentor og mentee mødes første gang i januar 2013, og pilotprojektet slutter i december 2013. Der er en forventning om, at mentor og mentee mødes minimum seks gange i løbet af året. Der er ingen aflønning i forbindelse med at være mentor eller mentee, men næstformand i FSL, Monica Lendal Jørgensen, håber, at mange alligevel vil se det som en attraktiv mulighed: »Den nyansatte får en unik mulighed for at vende problemstillinger som ny i professionen, og mentoren får samtidig inspiration til at udvikle sin egen praksis ved mødet med den nyuddannede«. TKE Læs mere i annoncen side 36.

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26 . M A RT S 2012

11

»Nogle gange ryger der en finke af panden«.

LISE EGHOLM, DER ER LEDER PÅ RÅDMANDSGADE SKOLE OG ÅRETS LEDER

AFSLØRING Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Årets leder taler usandt - igen Lise Egholm beskylder de frie skoler for ufine tricks. Imens angriber hun dem med falske tal

D

et passer ikke, at Rådmandsgade Skole hvert år modtager otte-ni overbygningselever, der er blevet smidt ud fra frie skoler for ikke at være dygtige nok.

Det påstod skolens leder, Lise Egholm, ellers i en artikel i Mandag Morgen den 20. februar.

Påstanden er ikke ny. Lise Egholm har tidligere fortalt, at hendes skole modtager mange elever, som de frie skoler skiller sig af med, for at de ikke skal ødelægge skolernes snit ved afgangsprøverne (se baggrund nederst på siden).

Men Lise Egholms oplysninger passer ikke.

Tal, som magasinet Frie Skoler har fået aktindsigt i, viser, at Rådmandsgade Skole over de sidste tre år har fået i alt 10 overbygnings-elever fra de frie skoler.

Tallene blev forvekslet

Arkivfoto Henning Hjorth

placering på CEPOS’ rangliste over undervisningseffekt. Hun påstod blandt andet, at hun vidste, at DIA Privatskole skilte sig af med elever, inden de skulle op til afgangsprøverne i 9. klasse.

Heller ikke den gang var der hold i påstanden, og Lise Egholm sagde i et læserbrev i Frie Skoler undskyld til DIA Privatskole - som i øvrigt er hendes naboskole.

Sammen med socialdemokraten Jan Andreasen er Lise Egholm en af frontfigurerne bag Københavnermanifestet, der forsøger at få københavnerne til at vælge den lokale folkeskole frem for en fri skole. Magasinet Frie Skoler afslørede i 2009, at Jan Andreasen fiflede på fakta, da han i et læserbrev i Politiken angreb de frie skoler i København for at vælge tosprogede elever fra.

Lise Egholm erkender, at hendes tal er forkerte. Hun har forvekslet elever fra de frie skoler med elever fra kommunens sociale skoleprojekter som fx ”Den gule flyver”, fortæller hun. »Jeg troede, at flere af de svage elever, vi får, kom fra de frie skoler, men det har jeg misforstået«.

De mange forskellige frie skoler – lilleskoler, friskoler, realskoler, privatskoler – forvirrer, siger Lise Egholm, og det er den forvirring, som forklarer fejlen, men det undskylder den ikke, siger Lise Egholm. »Jeg burde ikke forveksle private skoler med kommunens undervisningstilbud«.

Skoleforeningerne ærgrer sig

Skolelederen måtte trække i land

Mandag Morgen citerer den 20. februar Lise Egholm for, at det er ”dødsygt”, at de private skoler ”... kan luse elever ud, som vil genere deres karakterstatistikker i 9. klasse”, og som derefter trækker snittet på Rådmandsgade skole ned. Mandag Morgen refererer, Lise Egholm for, at skolen ”hvert år tager imod otte-ni elever i udskolingen, der er blevet smidt ud fra privatskolerne, fordi de ikke præsterer godt nok”.

Lise Egholm, der i 2011 blev hædret som årets leder, har tidligere brugt forkerte fakta i diskussionen mellem folkeskolen og frie skoler.

I 2009 såede hun tvivl om de muslimske skolers flotte

12

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26. M A RT S 2 01 2

Både formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, og formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal, ærgrer sig over, at Lise Egholm med fejlagtige tal skaber myter og fordomme i en situation, hvor der var mere brug for samarbejde mellem skoleformerne. De to er for nylig til et møde med netop Lise Egholm, hvor de aftalte, at de skal besøge hinandens skoler for på den måde at styrke forståelsen mellem folkeskolen og de frie skoler. n

Baggrund:

Indblik og udsyn

komplet historiesystem 3.-9. klasse

den.

– historie for 3.

klasse

levede for mange n man boede og du læse om, hvorda I denne bog kan man i stenalderen?

Hvordan levede Hvad var en farao? ? iller man bronze Hvordan fremst konge i Gudme? der har boet en Er det rigtigt, at denne bog. når du har læst Alt dette ved du,

ie for 3. klasse:

Indhold i histor Stenalder • Det

gamle Egypten

• Bronzealder •

Indblik dsyn og u

historie for 3. klasse

Indblik yn og uds

år siden.

Indblik og udsyn -

for 4. klasse

Jernalder

Historie for 4. klasse

iGet, vikinGetiD oG miDDelalDer Det antikke GrækenlanD, romerr

Historie for 3. klasse

Thomas Meloni Rønn

Thomas Meloni Rønn

Boards

Indblik og udsyn - historie

re met ode og enheder

Indblik og udsyn

bog”.

Indblik og udsyn - historie

e og hjælper lærereet udfordrer elevern er et system, der arbejdet med systeme og etimer. Gennem ”Indblik og udsyn” nger, historisk metodnheder spændende histori i grundskolen til historie, historiske problemstilli historiske begive ei at perspektivere indføres elevern Indblik og udsyn – historie else, og de lærer for 9. klasse sammenhængsforstå g.

Den 28. Juni undersk Boards til deres egen hverda rev Tyskland ctive White Versaillestraktaten i fx Intera gamle ogier som spejlsalen på det teknolkongeslo t iemner og stemae udenr.for Paris. en række nyeVerdensk s Versaille udvide måde Serien medtænker rig, men lagde samtidig grundste Traktaten afsluttede Den første materialer. På den nen for Den anden Verdensk og netbaserede på fokus har og De 90 år fra Mål rig.

2009s til i dag og”. efter Fælles Versaille håndb begivenh edsrige. Velfærdstaten ”Lærerensblev er opbygget bygget, og udsyn” parcelhu netdel og en ik set der blev opblev ”Indbl er opfundet og mennesk Til grundbogen et satte foden på månen. e og en omfattende det varover ogsåmetod en tid, ud kanonpunkterne. der – Men kastede lder lange indeho skygger . og” med Holocaust og et etsark Europa, aktivit der ”Lærerens håndb også en langdelt levede i frygten for en række pigtråds– atomkrig en . ndsvid baggru -6

ISBN 978-87-92505-02

Indhold i historie for 9. klasse: Nyeste til 1918 - 2010 www.meloni.dk

for 9. klasse

Indblik og udsyn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordre r eleverne og hjælper i grundskolen til spænden lærere indføres eleverne i historie,de historietimer. Gennem arbejdet med systemet sammenhængsforståelse, historiske problemstillinger, historisk metode til deres egen hverdag. og de lærer at perspektivere historiske begivenhog eder Serien medtænker en række nye teknologier og netbaserede material som er. På den måde udvides fx Interactive White Boards emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus kanonpunkterne. Til grundbogen er der en på netdel og ”Lærerens ”Lærerens håndbog” håndbog”. indeholder – ud over metode baggrundsviden – også en lang række aktivitet og en omfattende sark.

Nyeste tid 1918 - 2010

Thomas Meloni Rønn

”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis historiesystem. Systemet er bygget op omkring Fælles Mål 2009 og historiekanon. Systemet lægger vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Historie for 9. klasse

ISBN 978-87-92505-28-6

www.meloni.dk

Indblik og udsyn – historie for 5. klasse

Systemet ”Indblik og udsyn” består af elevbog og Lærerens håndbog til hvert klassetrin. I Lærerens håndbog gives en solid baggrundsviden og metodiske tips til, hvordan man kan arbejde med elevbøgerne.

Der er desuden en lang række aktivitetsark, der tjener til, at eleverne lettere kan perspektivere og forstå stoffet i grundbogen.

I denne bog kan du læse om, hvordan man levede og boede for Hvornår faldt Danmarks flag ned fra himlen?

mange år siden.

Er det rigtigt, at der engang var borgerkrig i Danmark?

Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 5. klasse: Middelalder • Renæssance

til deres egen hverdag.

Læs mere og se bøgerne på meloni.dk

White Boards Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer. på ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus håndbog”. kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

Historie for 5. klasse Middelalder og renæssance

978-87-92505-17-0

www.meloni.dk

Indblik og udsyn – historie for

I denne bog kan du læse om, hvad

6. klasse

der skete for mange år siden.

Hvornår var Christian den 4. konge?

Hvem var Danmarks første enevældige

konge?

gik over Storebælt? når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 6. klasse: Renæssance Oplysningstid

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere i grundskolen til spændende historietimer . Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode sammenhængsforståelse, og de og lærer at perspektivere historiske begivenheder til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White og netbaserede materialer. På den Boards måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”. ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Thomas Meloni Rønn

Pris er eksklusiv moms og forsendelse

Er det rigtigt, at en svensk hær

Alt dette, og meget mere, ved du,

Indblik og udsyn - historie for 6. klasse

Hvad var Den westfalske Fred?

Kun 2.000 kr.

Indblik og udsyn

Thomas Meloni Rønn

lærere ”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper systemet i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med metode og indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk begivenheder sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske

Indblik og udsyn - historie for 5. klasse

Hvorfor en dansk konge blev sørøver?

Hvem var dronning Margrete den 1.?

Husk 9mm til ryg

Indblik og udsyn renæssance og oplysningstid

Historie for 6. klasse

978-87-92505-19-4

www.meloni.dk

www.meloni.dk

Husk 9mm til ryg

gode solide lærebøger til den rigtige pris

sTenald

Videostill Thomas Kehlet / Frie Skoler

»De frie skoler bør tage et større socialt ansvar end i dag«, sagde Yasar Cakmak (th), leder på folkeskolen Amager Fælled Skole i paneldebatten på Skolemessen. Uffe Rostrup (tv), formand for FSL, erkendte, at der er et særligt problem i København, men at

UDDANNELSESPOLITIK Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com

det ikke løses ved regulering af de frie skoler. Se programmet for Skolemessen i Aarhus på skolemessen.dk.

Folkeskolen skal tales op

Skytset blev ikke rettet mod privatskolerne men mod politikerne i paneldebatten ”Privatskoler kontra folkeskolen”

F

remtidens forældre vil fravælge folkeskolen til fordel for privatskoler, lød det bastant i oplægget til paneldebatten ”Privatskoler kontra folkeskoler” på Skolemessen 2012 i Roskilde 14. marts, hvor næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange, folkeskoleleder Yasar Cakmak og formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup sad i panelet.

Dorte Lange advarede mod at tale om elevflugt fra folkeskolen: »Det er rigtigt, at flere og flere går i fri- og privatskoler, men på landsbasis er det stadig kun 14, 8 procent af eleverne.

Folkeskolen er altså ikke en synkende skude«, fastslog hun, men mente, at tendensen i København kan få uheldige konsekvenser: »En stor del af eleverne på fri- og privatskoler kommer fra hjem med mellemlange eller videregående uddannelser, og det betyder noget for det fundament, folkeskolen skal have.

Skolen skal afspejle det område eller den by, man bor i, og hvis det for alvor begynder at vælte, har vi et problem«.

FSL-formand Uffe Rostrup var enig i, at der er et problem i København, men han pointerede, at problemet skyldes en forfejlet boligpolitik og 10 års nedprioritering af folkeskolen. »Det, der har skabt moradset på folkeskoleområdet, er mistillid, en mængde lovændringer, detailstyring oppefra, og

14

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26. M A RT S 2 01 2

at folkeskolen konsekvent tales ned fra politisk hold«, sagde Uffe Rostrup.

Yasar Cakmak, skoleleder på Amager Fælled Skole, som er en folkeskole, advarede mod at forfalde til at sige, at privatskolerne stjæler elever fra folkeskolen. »Det er det rene klynk. Vi skal mande os op og få styr på vores kvalitet, men når det er sagt, så er der områder, hvor vi ikke opererer på de samme vilkår. Når der er så stort offentligt tilskud, bør privatskolerne pålægges at tage et større socialt ansvar i forhold til integration og inklusion«, sagde Yasar Cakmak. »Jeg er enig i, at vi skal tage vores del af integration og inklusion«, svarede Uffe Rostrup, »og det gør vi allerede. Vi har i øjeblikket flere elever med specialundervisningsbehov end folkeskolen. Det, jeg kan være nervøs for, er, at når der er et særligt problem i København, så bliver der lovgivet om det for hele landet«.

Yasar Cakmak pegede også på, at man fra politisk side vælger at tale folkeskolen ned og gøre den langt værre, end den i virkeligheden er. »Det er en negativ spiral, og politikerne skal tage et større ansvar på sig i forhold til at prioritere folkeskolen og være med til at tale den op«, sagde han. n Se mere på fsl.dk.

Annoncer

FRA ALINEA

Så er der frisk inspiration fra Alinea Med nyhedsbreve t fra Alinea holder om alt det, du du dig løbend behøver til din e opdateret undervisning: pædagogisk littera nye materialer, tur, kurser, gode tilbud og meget mere.

Du kan tilmel de dig via 2D-ko den nedenfor, tilmeld dig direkt eller du kan e på alinea.dk.

Sig’natur Spot på – Sam fundsfag

Cooperative Le arning ABCiTY

978-87-7993-813

-7 (16524 · BureauLIS

T)

Se kataloget online her: 2012

Har du brug for ekstra eksemplarer, kan du sende en mail til info@alinea.dk.

Udvalgt e mat eria ler fra Alin ea til lærere og sko lefo lk

20 12 iSkriv.dk iLit t.dk Onlineprøver til dansk ABC Superbog d’da iTY Lynfingre nsk Plot Den Dansklandskab første læsning af ord Freddy et Sms Læs -nov eev eller aluering Den finder vej sikre læsning folkeskolen Stav Verden fuld evejen Filmskol en Cooperative Skrivevejen Kan på dansk Dan Learning til dan on i sk i Midten Tid sk Tid til læse til dansk i ove diepakker forståelse Øjne rbygningen Lett e bøger Alt Greb noid Park Onli om Focus on Meneprøver til frem A Piec med e of spro Cake Happy Para bist dran Ach g Pit Stop Coo so! Der Sprung! perative Lear ning til fremmed Gekko Français Faktor Formidable Su per Readers Formsprog Du Matematik-tak aler Matematrix Læs & forstå at Sigma Matematikhånd matematik Kon teXt Konkrete bogen tikspil Onlinep materirøver til matema Kursus i trigo tik Prøvesæt nometri 26 mat teknik Ind i biol i matematikfæ emaogien Onlinep rdigheder På røver til geografi tur til Fra natu Naturens univ og biol r til ers Ny Prisma Top Maps Fra natu ogi Ind i geografien det Klar, Para t, Historie r til teknik Tror du det? Vidste historie Udkig du det fra historiekan on Find – Ind himmel Ud Børn i Danmar i historien ks kig fra histor iekanon Tavlebog Ind i samfundsfaget Under samme SkolePro iSkr Elevunivers iv.dk Denfø rstelæsning.dk Onli klandskabet Sms-noveller neprøver til dan Sup erbo g ABCiTY d’da sk Lynfingre ning Læseevalue Dans nsk ring Den sikre læsning Verd Plot Den førs ABCiTY en fuld af ord te læsFreddy finder forståelse Dan vej Skrivevejen sk i Midten Tid ABCiTY Filmskol til dansk i ove en Tid d’dansk Lette til dansk læse rbygningen Øjne bøger Alt Greb på dansk Kan om of Cake Paranoid on i folkeskolen Pit Stop Park Online prøver til fremm Har du bog, har du web! A Piece fremmedspro g Du bist dran edsprog Cooperative Ach so! Der Spru Focus on Learning til ng! Gekko Sup er Readers Fran Faktor Matema çais Formidab tikhåndbogen le Matematrix Læs terialer Kursus Format Sigma & forstå mat i trigonometri ematik KonteXt MaxiMat Prøvesæ til Sig’natur Fra Kon krete mat i matematifæ natur til tekn rdigheder Ele ik Ind i biologie grafien Naturens vLab På n Onli univers Top Maps Top Leks Nyneprøver til Geografi og biologi Ind i tur geoPrisma Spot på – Samfundsfag Ind i sam-

Denførstelæsn ing.dk Har du bog, ha r du web!

MaxiMat ElevLab

Tilmudkommet.

Alineas nye inspirationskatalog 2012 er eld dig Alineas nyhedsbrev i dag!

Det er netop sendt ud til alle skoler i hele landet. Vi håber, du vil tage godt imod vores store udbud af undervisningsmaterialer – ikke mindst de mange nye digitale læremidler.

Kataloget byder desuden på interessante artikler med mange af forfatterne. Hvilke overvejelser gør de sig, og hvad vil de med deres materialer? Bliv lidt klogere på alle de tanker, der tænkes, inden et materiale udvikles og udkommer.

I N S P I R AT I O N

Ordbanken iLitt.dk

Onlineprøver til matematik

(16668 · BureauLIST.dk) FRS12 · 2012

INSPIRATION

Se lige her!

God læselyst!

Alinea

Meddelelse om

Indkaldelse til Generalforsamling Lærerstandens Brandforsikring G/S afholder ordinær generalforsamling på adressen Kompagnisalen, Kompagnistræde 39, 1208 København K. Tidspunkt: Lørdag den 28. april 2012, kl. 10.00.

Med følgende dagsorden: 1.

2.

3.

4.

Valg af dirigent Bestyrelsens beretning Fremlæggelse og godkendelse af årsrapporten for 2011 Beslutning om anvendelse og fordeling af årets overskud i henhold til den godkendte årsrapport 5. Godkendelse af LB’s lønpolitik 6. Valg til bestyrelsen 7. Godkendelse af kandidat til valgområde 3 for medlemsgruppe 2 – indstillet af valgudvalget, jf. vedtægternes § 8A 8. Valg af revisor 9. Forslag fra bestyrelsen om vedtagelse af bestemmelse i selskabets vedtægter vedrørende omdannelse.

10. Forslag fra bestyrelsen om omdannelse af selskabet til en forening med begrænset ansvar (f.m.b.a.), derunder forslag om vedtægtsændringer. Gennemførelse af omdannelsen er betinget af Finanstilsynets tilladelse. Forslaget indebærer, at samtlige selskabets aktiver og forpligtelser overdrages til selskabets helejede datterselskab, nuværende Genforsikringsaktieselskabet Virke.

11. Eventuelt

Senest 14 dage før generalforsamlingen vil dagsorden, de fuldstændige forslag til vedtægtsændringer og årsrapport m.v. være fremlagt til eftersyn for medlemmerne på selskabets kontor. Materialet vil også kunne findes på www.lb.dk under menupunktet ”Om LB” og underpunktet ”generalforsamling”.

Adgang til generalforsamlingen har samtlige delegerede, der tillige har stemmeret. Endvidere har medlemmer af Lærerstandens Brandforsikring G/S ret til at overvære generalforsamlingen og tage ordet der, dog uden stemmeret.

Anmeldelse om overværelse af generalforsamlingen skal være Lærerstandens Brandforsikring G/S, Direktionssekretariatet, i hænde, senest tirsdag den 24. april 2012, hvorefter adgangskort vil blive tilsendt.

På bestyrelsens vegne Knud Erik Bang Formand

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S Farvergade 17 • 1463 København K • Tlf 3311 7755 • www.lb.dk

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26 . M A RT S 2012

15

TEGNESERIER Af Maria Larsen · redaktionen@frieskoler.com

DANSK TEGNESERIERÅD Som skole kan man blive medlem af dansk Tegneserieråd, der er et forum for alle, der interesserer sig for tegneserier. På hjemmesiden kan man få tip og råd til at undervise i, om og med tegneserier. www.dansktegneserieraad.dk/

Læring på stribe Tag tegneserierne ind i varmen og ind i klasserne. Ikke bare som appetitvækkere, men også som kildemateriale og værker, der kan analyseres, opfordrer seminarielærer

Grafiske romaner på dansk Marjane Satrapi: ”Persepolis 1-2” Carlsen, 2005 Art Spiegelman: ”Maus” samlet udgave (2006), Politisk Revy Alison Bechdel: ”Bedemandens datter ” (2006) Carlsen Rikke Bakman: ”Glimt” , Aben Maler, 2011 David B.: ”Det store onde” Carlsen Charles Burns: ”Sort hul”, Fahrenheit Daniel Clowes: ”Ghost World”, Aben Maler Craig Thompson: ”En dyne af sne”, Fahrenheit Jason Lutes: ”Berlin”, Carlsen Jaime Hernandez: ”Speedy Ortiz dør” Aben Maler, 2011

Læs mere www.nummer9.dk – webmagasin om tegneserier

16

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26. M A RT S 2 01 2

E

n lille fed kvadratisk bog fuld af helsides naivistiske tegninger har netop fået prisen for bedste danske tegneserie.

Tegneren er voksen, men fortæller og tegner om en dag på stranden med familien, da hun var seks år, som om hun var det.

Rikke Bakmans ”Glimt” er en af de nye tegneserier, der kaldes for graphic novels. Oversat til dansk betyder det grafiske romaner, og begrebet bruges først og fremmest til at beskrive de mere litterære tegneserier. Dem, der ikke kun vil underholde, men har noget på hjertet og kunstneriske ambitioner. Groft sagt.

Sammen med både de andre nye tegneserieformer og de mere traditionelle tegneserier har graphic novels meget at byde på i forhold til undervisningen i grundskolen, mener flere tegneserieforskere og – specialister. En af dem er cand. mag i moderne kultur og kulturformidling Marianne Eskebæk Larsen. Hun er seminarielærer, medlem af Dansk Tegneserieråd og var for nogle måneder siden med til at arrangere en temadag om tegneserier på Center for Børnelitteratur, Aarhus Universitet.

Ord og billeder i samspil »Tegneserier kan bruges på mange måder i skolen. Både sammen med alt andet materiale i forbindelse med et emne: fx krig, holocaust, religion. Men også som et værk, der analyseres på lige fod med en bog eller en film. Tegneserier har en særlig måde at fortælle på, som ikke blot er summen af ord og billeder«, siger Marianne Eskebæk Larsen.

Som eksempel på en serie, det er oplagt at arbejde emneorienteret med, nævner hun den amerikanske tegner Art Spiegelman, der har skrevet ”Maus” med udgangspunkt i sin egen jødiske families historie under 2. verdenskrig. Her er

Stribe fra bogen "Persepolis".

»Tag serierne væk fra de lødige institutioner, lød mantraet blandt pædagoger og bibliotekarer som reaktion på den amerikanske kritik.

Men de tog fejl af en kunstform og dens indhold. Det vil jo svare til, man sagde, at fordi der findes kiosklitteratur, så skal vi tømme bibliotekerne for romaner. Vanvid. Heldigvis har holdningen til tegneserier forandret sig langsomt. Men man mærker stadig skepsissen«, sagde Frederik Strömberg på Center for Børnelitteraturs temadag om tegneserier. jøderne tegnet som mus, mens tyskerne er katte. »”Maus” er oplagt at læse, hvis man arbejder med holocaust. Man skal selvfølgelig arbejde med bogen som med enhver anden historisk roman og være kildekritisk«, siger Marianne Eskebæk Larsen.

Spiegelman har siden ”Maus” tegnet en serie om sit arbejde med serien, og han har modtaget Pullitzerprisen for tegneserien, der er blevet oversat til adskillige sprog. Også dansk. »Børn starter med bøger med billeder og får mere og mere tekst koblet på billederne, der til sidst næsten forsvinder.

Hvorfor holder billederne op i undervisningen? Det gør de jo ikke i det virkelige liv, hvor vi bliver bombarderet med billeder. Der er derfor brug for at børn støttes i at fortolke billeder.

Derudover kan tegneserier motivere børns læselyst, vi ved jo, at drenge gerne læser tekster med billeder«, siger Marianne Eskebæk Larsen.

Misforståede og uglesete Som tegneserieforsker og forfatter til flere bøger om tegneserier har svenske Frederik Strömberg undret sig over, at tegneserierne har været så uglesete blandt pædagoger og lærere. Han mener, kritikken først og fremmest skyldes en amerikansk psykolog ved navn Fredric Wertham, der i 50’erne advarede om, at tegneserier gør læserne til analfabeter. At tegneserier gør læserne dumme.

Persepolis En af de mere omtalte graphic novels i de senere år er ”Persepolis - Min iranske barndom” af Marjane Satrapi. I den beskriver tegneren og fortælleren sin opvækst i Iran under den islamiske revolution i 1979. I den sort-hvide tegneserie fortæller Marjane Satrapi om sit liv i Teheran fra hun var seks til fjorten år gammel. En periode, der rummer shah-styrets fald, den islamiske revolutions triumf og en opslidende krig mod Irak.

Men også et hverdagsliv for et barn i en familie.

Bogen har fået en efterfølger og er også lavet som film. Begge dele er forbudte i Iran. ”Persepolis” er oplagt at læse i både dansk, samfundsfag og historie, mener Marianne Eskebæk Larsen. Udover en analyse af bogen i sig selv, er den et godt oplæg til at diskutere styreformer. Hvad er demokrati, og hvad er diktatur?

Marianne Eskebæk Larsen forklarer: »Selv om Persepolis udnytter en masse af tegneseriens virkemidler, er den utrolig nem at læse. Det skyldes både den enkle streg og de sort/hvide kontraster og fraværet af indforståede henvisninger til iransk kultur. De fleste tegneserieskeptikere overgiver sig, når de får Persepolis i hænderne.

Som underviser kan man bl.a. forsøge at tydeliggøre de feministiske og postkolonialistiske perspektiver. Hvordan skildres Mellemøsten, og hvordan skildres Vesten«.

Ud over ”Persepolis” er årets bedste danske tegneserie ”Glimt” også oplagt at arbejde med i danskfaget, anbefaler Marianne Eskebæk Larsen. n

STØTTE TIL LÆSNING Af Marianne With Bindslev · redaktionen@frieskoler.com

Svævelærere griber 'bogdropperne'

Læsevejlederne på Frederik Barfods Skole fik for tre år siden lov til at indgå som ’svævelærere’ to timer om ugen for at styrke danskundervisningen på især mellemtrinnet.

Ordningen har været så stor en succes, at den nu er blevet permanent

D

et er tirsdag på Frederik Barfods Skole, dansktimen er gået i gang, og 5. klasserne sidder summende i små grupper og læser deres lektier op for hinanden. De har hver især ’digtet’ en artikel ud fra en rubrik i en avis, da klassen har et forløb om aviser og journalistik. Men forløbet finder kun sted om tirsdagen, når svævelæreren Ingrid er med i klassen. Så er danskundervisningen anderledes, end den plejer. Og det er helt fint, synes Rasmus, en af klassens elever: »Vi kommer hurtigere i gang, fordi de er to. Der bliver fokuseret mere, og det er nemmere at få hjælp«.

Opdæmning af bogdroppere

Foto Peter Sørensen

18

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26. M A RT S 2 01 2

Rasmus’ oplevelse af svævelærerordningen viser, at initiativet virker efter hensigten. For tre år siden lagde Frederiksbergskolens læsevejleder, Ingrid Grynberg samt hendes makker i specialundervisningsteamet, Erica Stjernø, nemlig hovederne i blød for at dæmme op for de såkaldte ’bogdroppere’ – børn, der især på mellemtrinnet stagnerer i deres læseudvikling. Ingrid Grynberg siger: »Alle testresultater viser, at børns udvikling af læseforståelsen stagnerer efter indskolingen, og sådan oplevede vi det også her på skolen. Vi ser mange børn, der ikke udvikler deres læsefærdigheder på mellemtrinnet, sådan som vi forventede, de ville«.

Derfor gik de to lærere til deres leder for at høre, om de måtte lave et forsøg med at deltage i danskundervisningen i to timer om ugen fra mellemtrinnet og op. Sådan at klassen to timer om ugen kører et lidt anderledes forløb, der styrker læsningen, mere end i de andre

Svævelærer

Foto Peter Sørensen

dansktimer. Da Frederik Barfods Skole er en lille skole med bare et spor, hvor der ikke er langt fra idé til handling, fik lærerne ja. De har tilsammen ti timer om ugen at gøre godt med, svarende til to timer om ugen på hvert klassetrin.

Ordningen har nu kørt på forsøgsbasis i tre år, og før jul satte læsevejlederne, lederen og skolens dansklærere sig ned for at evaluere. »Battede det? Var det ’value for money’?«, fortæller Erica Stjernø om baggrunden for mødet. Hun fortsætter: »Det viste sig, at alle lærerne var rigtig glade for ordningen. De oplevede, at det gav undervisningen et boost«.

»Alle testresultater viser, at børns udvikling af læseforståelsen stagnerer efter indskolingen, og sådan oplevede vi det også her på skolen. Vi ser mange børn, der ikke udvikler deres læsefærdigheder på mellemtrinnet, sådan som vi forventede, de ville«.

INGRID GRYNBERG, LÆSEVEJLEDER

Tilbagemeldingerne viser, at kollegaerne har taget imod svævelærerne med kyshånd. At de oplever perioder med svævelærerne, som perioder, hvor de skal ’oppe’ sig og ikke henfalder til at gøre tingene, ’sådan som de plejer’. Svævelærerne er et periodevist vitamintilskud bestående af faglighed og energi, og derfor er ordningen gjort permanent. »Det er bare nemmere at få idéer, når man er to, og det er lettere at føre dem ud i livet. Undervisningen bliver mere dynamisk fordi vi supplerer hinanden, og så er der mere tid til det enkelte barn«, siger Erica Stjernø, der både er svævelærer og dansklærer i 5. klasse, hvor Ingrid for tiden deltager to timer om ugen.

»Nogle lærere er vant til og trives med at køre deres eget løb, og der skal man nok mase sig lidt ind på deres territorium og insistere på, at vi sammen tilrettelægger et forløb, så børnene får mest muligt ud af det«, siger Erica Stjernø, og kollegaen Ingrid Grynberg indskyder, at det er vigtigt for projektet, at svævelæreren ikke bliver en radiatorlærer, som hun formulerer det. »Læreren skal helst føle, at når en af os har været med i et forløb, kan han eller hun sætte en masse flueben ud for ting, han eller hun gerne ville nå med klassen i løbet af det skoleår«, siger Ingrid Grynberg. Hun fortæller, at hun og Erica Stjernø hele tiden arbejder på at finde frem til det forløb, der fungerer på bestemte klassetrin og rammer ned i klassens behov. »Vi arbejder hele tiden på at finde formen«, supplerer Erica Stjernø.

Skal finde formen

Inspiration fra Canada

Udfordringen som svævelærer er at finde balancen mellem at være opsøgende i forhold til den enkelte lærer - og ikke være ’til besvær’.

Oppe på 2. sal, i 5. klasse, står Victoria foran hele klassen og læser sin artikel højt. ”Vi vinder altid,” lyder overskriften, og spørgsmålet er, om Victoria

Svævende vitamintilskud

Frederik Barfoeds Skole på Frederiksberg har indført begrebet ’svævelærer’ for at styrke danskundervisningen og læseindlæringen fra mellemtrinnet og op.

En svævelærer er en lærer med specielle forudsætninger for dansk og læsning, som deltager i danskundervisningen to timer om ugen sammen med klassens dansklærer.

Timerne bruges typisk til et særligt tilrettelagt temaforløb, som svævelæreren og dansklæreren har planlagt i fællesskab.

Men de bruges også til at give elever, der har et behov for det, et fagligt boost, idet de bliver taget ud og undervist i mindre grupper. Skolen har afsat ti timer om ugen til svævelærerne.

bliver så dygtig til at læse og skrive, at hun bliver journalist, sådan som hun drømmer om. Temaundervisningen i 5. klasse er et godt sted at starte, for med to lærere er det nemt at nå rundt til alle.

Det er også nemmere at holde fokus på undervisningen, når smartboardet driller, som det gør i dag. Det betyder ikke, at undervisningen må afbrydes.

For mens Ingrid Grynberg gennemgår nyhedstrekanten for Victoria og klassekammeraterne, genstarter Erica Stjernø computeren. Og da en af eleverne går på toilettet og aldrig kommer tilbage, går en af lærerne ud for at finde ham. Det gælder om at få alle med, socialt som fagligt, og den opgave er svævelærerne med til at løfte. »I nogle klasser er der elever, der har brug for et ekstra fagligt skub, så nogle gange bruger vi et svævelærerforløb på at tage en lille gruppe ud og arbejde ekstra meget med dem«, fortæller Ingrid Grynberg, der i dagens rigtige avis har læst om grundskolerne i Canada. De har gode erfaringer med at trække på konsulenter, der deltager i undervisningen og rådgiver lærerne. »Det er noget af det samme, vi forsøger. Bortset fra, at vores rådgivning kun dækker det rent faglige og ikke er en feed back som sådan til læreren«, siger Ingrid Grynberg og rynker brynene en anelse. »Hm...det var måske en idé til en overbygning på ordningen. At vi også hjælper læreren med at udvikle sig som underviser. Det må jeg lige tænke lidt over, og så kan det være, vi tropper op med en ny og revideret plan«, griner hun. n F R I E S KO L E R N R . 12 · 26 . M A RT S 2012

19

Annonce

�

Annonce

• • • •

• •

• • •

• • • •

• •

•

• • • •

MARKEDSFØRING Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Kommunen hjalp privatskolen til flere elever Både i og uden for kommunen strides politikerne: Var det nu smart, at Hjørring Kommune udsendte en reklame for den lokale privatskole?

S

om lærer og tillidsrepræsentant på Bindslev Skole studsede Niels V. Skipper Petersen, da hans søn modtog et brev fra kommunen. I konvolutten lå en reklame fra Hjørring Private Realskole.

Hvorfor sender kommunen reklamer ud for en privat skole? tænkte folkeskolelæreren, som udtrykte sin undren i et læserbrev i Nordjyske Medier.

I er velkomne her!

2400 børn i Hjørring Kommunes årgang 2000-2002 fik reklamen. I den fortæller realskolen, at den overvejer at oprette en ny 6. klasse, og da der er et par ledige stole i den kommende 4. og 5. klasse, inviteres folkeskolebørn og -forældre til et informationsmøde på Vendiavej 7.

Det fremgår blandt andet af reklamen, at Hjørring Private Realskole har et højt fagligt niveau, den følger ministeriets vejledende timetal – ikke minimumstallet, der går kun 22 elever i klasserne, lærerne er kompetente, eleverne engagerede. ”137 år med stolte traditioner og skolekultur«, står der som pay off sidst i brevet.

Reklamen virkede. 43 familier dukkede op til informationsmødet, fortæller viceskoleleder Henrik Frand-Madsen, som understreger, at skolen må være på tæerne for at sikre sig elever: »Heroppe kommer eleverne ikke af sig selv«, siger han.

Der må være en grænse Ifølge friskolelovens paragraf 41a kan kommunalbestyrelsen tilbyde at ”... foretage adressering og udsendelse af breve til en nærmere afgrænset personkreds ...” (kursiv) for en fri skole.

Men politisk skabte det debat. Flere kritiserede, at kom-

22

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26. M A RT S 2 01 2

munen hjælper en privat skole – især da når kommunalbestyrelsen sidste år lukkede flere folkeskoler.

Formanden for det lokale børne- og undervisningsudvalg, Viggo Bilde (Borgerlisten), fortalte medierne, at kommunen gerne samarbejder med de private skoler. Omvendt ønsker han ikke en reklamekrig, hvor kommunens folkeskoler sender reklamer til hinandens elever og lokker med nyistandsatte fysiklokaler eller højtuddannede lærere. »Vi skal respektere de distriktsgrænser, der er«, sagde han til nordjyske.dk.

Læs mellem linjerne Også i Frie Skolers Lærerforening (FSL) skabte sagen dønninger. ”Hvor smart er dette?”, spurgte kreds 5’s formand, Søren Vogth Hansen, på hovedbestyrelsens konference, og hans indlæg fik politikerne til at krydse klinger.

Søren Vogth Hansen synes ikke, at de frie skoler skal konkurrere med folkeskolen på den måde. »Som frie skoler skal vi være et supplement og anderledes, ikke et bedre tilbud end folkeskolen«, siger han.

Intet i reklamen hænger folkeskolen ud, men det argument bider ikke på Søren Vogth Hansen: »Jeg har været dansklærer længe nok til, at jeg også kan læse mellem linjerne. Og når realskolen nævner, at den har ”særdeles kompetente lærere”, antyder det, at folkeskolelærerne er mindre kompetente«.

Det lønnede sig Men direct marketing-fremstødet viste sig at være en rigtig god investering. Porto, kuverter og tryk løb op i 25.000 kr.

Men den har givet 12 elever ekstra til næste år. n

Annoncer

Skolerejser med bus Det behøver ikke blive så dyrt!

Friluftsliv i fokus – efter- og videreuddannelser

SKI ADVENTURE STORBY LINJETUR Få et uforpligtende tilbud!

Friluftsvejleder 1-årig efter- og videreuddannelse der giver dig et praktisk og teoretisk fundament for kursusvirksomhed og pædagogisk arbejde i relation til friluftsliv (60 ECTS).

NYT fra 2012! Nu også mulighed for at tage friluftsvejlederuddannelsen som fleksibel uddan-

nelse i moduler à 10 ECTS point.

www.up-travel.dk

lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Ansøgningsfrist: 1. april 2012 Studiestart: August 2012

Pædagogisk diplommodul i friluftsliv og udemotion Diplommodul under den pædagogiske diplomuddannelse i idræt med fokus på uderum som legeplads, motionsrum, læringsmiljø, naturforvaltning og friluftspolitik og projektudvikling- og ledelse (10 ECTS).

Ansøgningsfrist: 15. maj 2012 Studiestart: 15. august 2012

Masterkurser i friluftsliv Et forskningsbaseret og praksisrelateret deltidsstudie i friluftsliv der kan indgå i et 1-årigt fleksibelt

masterforløb (60 ECTS).

Ansøgningsfrist: 15. juni 2012 Studiestart: September 2012

HIT MED DIN HISTORIE!

Læs mere: www.centerforfriluftsliv.dk

Har du en god historie til Frie Skolers sommernummer, eller kender du en, som har det, så skriv til mhv@frieskoler.com.

PS. DU MÅ GERNE VÆRE ANONYM

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26 . M A RT S 2012

23

Illustration Claus Riis

ARBEJDSMILJØ Af Ulrk Andersen · uan@frieskoler.com

Anerkendelse er andet end ros At mestre relationer var overskriften, da FSL i samarbejde med skoleforeningerne indbød til den første af tre temadage om arbejdsmiljø

A

t være anerkendende handler ikke bare om forstående nik, eller sige »jeg hører, hvad du siger«, uanset hvad pokker det så egentlig er, der bliver sagt. Det er misforstået.

Men en misforståelse som har betydet, at den anerkendende tilgang i avisdebatter i de sidste par måneder er kommet under anklage for at blive til »positivitetsfacisme« .

For sagen er, »at man godt kan tale om problemer i den anerkendende tilgang«, fastslog Jesper Jørvad fra konsulentfirmaet Rambøll Attractors, da FSL i samarbejde med skoleforeningerne holdt temadag om arbejdsmiljø på Hornstrup Kursuscenter den 14. marts.

Temadagen var den første af tre temadage under overskriften »At mestre relationer« for ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på de frie skoler.

De to begreber, arbejdsmiljø og relationer, hænger nemlig

24

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26. M A RT S 2 01 2

sammen, sagde formand for Foreningen af Kristne Friskoler, Torkild Bjerregaard, i sin velkomst: »Der er alt for mange stressramte på de frie skoler. Og en af forklaringerne på det er relationer, der ikke er blevet mestret.

Men det nytter ikke noget at ynke os selv, og det er derfor, vi er her i dag«.

Fokus på det der virker Og altså også derfor Rambøll-konsulenterne var mødt op. I skjorter men uden slips. Det var jo bløde værdier, ikke business, der var på programmet.

Spørgsmålet om, hvorvidt og hvordan den anerkendende tilgang kan bruges uden at feje et hvert problem ind under skolelederens ægte tæppe, var et af dem, der skabte ping pong mellem oplægsholdere og kursister. For hvordan skal man så tale om det, der ikke virker, ville én vide.

Konsulenternes svar var flerfoldige, men først og fremmest handler det om måden, man tackler problemerne på. Frem for at søge efter årsag eller syndebukke og fokusere for meget på det, der ikke virker, skal man i stedet spørge: ”når x problem

Annoncer

er til stede, hvordan kommer vi så ud af det«, eller »hvordan kan vi forestille os en fremtid, hvor problemet er væk?«. Og også fokusere på de ting, der virker, og hvordan metoderne derfra kan overføres til problemerne.

5F-modellen skabte debat »I anerkendelse ligger også at anerkende problemer. Ellers bliver det til underkendelse«, sagde Per Møller Janniche, den anden af dagens oplægsholdere fra Rambøll Atractor.

For at øve sig i at tage fat i et problem, eller snarere et område med udviklingspotentiale, skulle temadagens deltagere tage udgangspunkt i konsulenternes medbragte 5F-model.

Måske det kan lyde en tand til den teoretiske side, men vurderet ud fra de talrige praktiske diskussioner, modellen medførte, om alt fra integration af iPads i undervisningen til mere effektiv mødeafholdelse, så virkede det som om, at modellerne var let omsættelige til dagligdagen på skolerne.

Diskussionen om den anerkendende tilgang og arbejdet med 5F-modellen var kun et element i dagens samlede forsøg på at give svar og redskaber til at forbedre relationer og samarbejde på skoler og i medarbejderteams. Men hvordan definerer man overhovedet det gode samarbejde? Per Møller Janniche havde et bud: »Samarbejde skal være berigende og lettende«.

Men sådan går det som bekendt ikke altid. Jesper Jørvad supplerede: »Hvorfor kan man nogle gange sætte fire meget kompetente medarbejdere sammen, og så opnår de gennemsnitlige resultater? På grund af dårlige relationer«, forklarede han.

Gennemsigtige samtaler Men når samarbejdets frugter er bitre, så handler det ikke om at finde ud af, hvis skyld det er, men at blive klogere på relationerne. Alle mennesker handler perfekt i forhold til deres egne logikker og forståelser, men det er ikke altid, de er tydelige for andre, forklarede Jesper Jørvad. Men hvis man i stedet for at blive irriteret på hinanden kan spørge sig selv, »hvad er mon den andens gode intention«, så er man selv og teamet allerede kommet et stykke ad vejen, forklarede han.

Men for at give et lift havde konsulenterne også nogle flere modeller og øvelser med. Dobbeltrollemodellen, der skal give gennemsigtighed i professionelle samtaler og tip til at beherske gamemastery i kommunikation. Det vil sige, at man er bevidst om, hvorvidt den samtale, man er i gang med, også er på vej derhen, hvor man ønsker det.

Og nogle gange handler det også bare om at lytte. På den rigtige måde. Jesper Jørvad beskrev det som at slå hypotesemaskinen fra. Det vil sige lytte til, hvad personen over for os siger uden med det samme at tilskrive hende motiver eller finde årsager. Bare lytte opmærksomt og åbent. For som konsulenten sagde: »Nysgerrighed. Det er den ultimative anerkendelse«. n

KLAR TIL PROJEKTOPGAVEN I 9. KLASSE? Nu kan dine elever få vejledning og hjælp til projektopgaven på u-web – Danidas website for børn og unge om u-lande og udviklingsbistand På www.u-web.dk bliver eleverne ledt gennem de forskellige faser af projektarbejdet.

a Forslag til overordnede emner og delemner

a Hjælp til at lave en god problemstilling

a Let adgang og mange links til a a

indhold på u-web, der kan bruges til emnerne Forslag og gode råd til produkt og fremlæggelse Links til andre relevante hjemmesider

Hvis klassen arbejder med overordnede emner som demokrati, globalisering, klima og miljø, konflikter, menneskerettigheder, rig og fattig, sort og hvid, uddannelse, udvikling, ungdom og meget mere… ... så kig på u-web.dk

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26 . M A RT S 2012

25

Mathias læser for den specialtrænede hvide schæferhund som led i Projekt Læsehund, der er økonomisk støttet af Trygfonden.

LÆSNING Foto Pia Burmølle Hansen

Af Kirsten Winding · redaktionen@frieskoler.com

Man læser da for hunde Børn med læsevanskeligheder gør ofte store fremskridt, når de læser for en hund. I Fredericia er Danmarks første projekt med specialtrænede læsehunde netop løbet af stabelen. Og resultaterne ser lovende ud

26

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26. M A RT S 2 01 2

D

er er fred og ro i hyggekrogen. Mathias på 10 år sætter sig godt til rette med en bog i den bløde sækkestol og klapper på puden ved siden af. Den store hvide schæferhund, Aslan, kommer glad hen og lægger sig til rette. Mathias aer den, de snakker lidt, og han har en lille godbid til den. Aslan lægger sin ene pote op på Mathias ben, og han begynder at læse højt for Aslan fra bogen ”Dyrepasser for en dag”. Aslan kigger opmærksomt på Mathias, der læser for ham om Sannes hest, og lidt senere om elefanter i Afrika. Snart lægger Aslan sit hoved til rette på Mathias’ skød og lukker øjnene lidt. De har god tid, der er ingen der skynder på dem, og ingenting de skal nå.

Det er sjette gang, Mathias læser højt for Aslan. De første tre gange var i 2010, da Mathias gik i anden klasse. Han havde svært ved at koncentrere sig om at sidde stille og læse, så han var kommet bagud i forhold til klassekammeraterne.

Derfor tippede hans lærer forældrene om, at de kunne melde Mathias til et arrangement på Fredericia Bibliotek, hvor børn der havde problemer med at læse kunne komme og prøve at læse højt for en hund.

servicehunde, der er særligt opmærksomme på stemninger og følelser hos menneskene omkring dem. Aslan ejes af Vibeke Reese, der driver Nordjyllands DyreAdfærdsklinik, og han er en meget dygtig servicehund: »Man kan ikke bare bruge en hvilken som helst familiehund«, forklarer hun. »Læsehundene er uddannet til at være ekstra tålmodige og opmærksomme«.

Fjerner blokeringer

Mange har spurgt til, hvorfor det virker at læse for en hund, fortæller bibliotekar Lone Petersen, som er initiativtager til Projekt Læsehund. »Det er noget, vi først nu går i gang med at evaluere på. For én ting er, at vi kan se, det hjælper nogle børn med læsevanskeligheder. Noget andet er at forklare hvorfor. Men min oplevelse er, at det er den ro og tålmodighed, hunden har, der virker. Den har god tid, den retter ikke, den er sådan set bare glad for at ligge og lytte. Og det får børnene til at slappe af og være ligeglade med, at de måske hakker lidt i det eller laver en fejl. De læser bare. På den måde er hundene det bedste publikum«.

Projektet har fået mange henvendelser fra børn, der gerne ville deltage, så der har været venteliste til det. I april bliver forældrene til de 12 udvalgte børn, der har læst med hunde interviewet, og derefter skriver de implicerede fagfolk en rapport om det. Den forventes klar inden sommerferien.

Projekt Læsehund støttes af Trygfonden med 83.000 kr.

Det er første gang, metoden prøves i Danmark. I USA har man flere erfaringer med læsehunde. n

»Selvom det lød lidt vanvittigt, tænkte vi, at det jo ikke kunne skade«, fortæller Mathias’ mor, Elin Kronhoff-Hansen. Og det viste sig at være en utroligt positiv oplevelse for Mathias. »Straks han fik øje på Aslan, var der kontakt mellem de to.

Og han var rigtig glad, da vi gik hjem og glædede sig til næste gang. Det var, som om han glemte, at han ikke kunne lide at læse. Hvis det var det, han kunne lave sammen med Aslan, var det helt fint«.

Mathias læste højt for Aslan tre gange i løbet af det efterår, og selvom det naturligvis ikke gjorde ham til en super læser med et trylleslag, fjernede det ligesom den blokering, han havde haft overfor bøger og læsning.

Og da der igen i foråret 2012 blev mulighed for at læse for hunde tre søndage, glædede Mathias sig ligeså meget til det som til juleaften. »Selvfølgelig er det især samværet med Aslan, han glæder sig til«, forklarer Elin. »For han er helt vild med den hund. Men det smitter utroligt positivt af på hans lyst til at læse. I dag kan han faktisk selv finde på at tage en bog og sætte sig til at læse«.

Det er da heller ikke helt uden grund, at Mathias og de andre børn, der har læst for hunde på Fredericia Bibliotek, er begejstrede for hundene. De er nemlig specialtrænede

dning undervisningsvejle Kopiark 3.1 - messias

Hvorfor virker det?

Se mere på www.supportdogs.org og www.pawsforhealing.org/ reading.htm.

MANGA Satan sætter Jesus på prøve

I skal arbejde med Satan og begrebet fristelse.

Undervisningsvejledning til Manga Messias og Manga MetaMorfose Af Henning Nørhøj 144 sider, 32 kopiark Kr. 359,96 ekskl. moms

opgave 1 Satan i Manga MesSias: 1. Hvordan ser Satan ud i Manga MesSias? (kig fx på side 56) 2. Hvilke træk i tegningen, gør Satan uhygGelig?

3. Hvad tror du formen på Satans talebobler betyder?

MESS IAS OG META MORF OSE

Henning Nørhøj

1. on til manga af Mette holm Med introdukti

Nyhed

2.

3.

satan Satan betyder ”modstander” på hebraisk. Der er det sprog, Det Gamle Testamente oprindeligt er skrevet på. Satan omtales populært både som Djævelen, Lucifer, Fanden og Antikrist.

Satans rolLe i Bibelen er i høj grad at friste menNesker til at gøre noget, de ikKe skulLe have gjort.

I vejledningen til de anmelderroste mangaer får du både faglig ballast og vedkommende undervisningsforslag.

Så sæt fuld knald på din undervisning i kristendomskundskab og lad eleverne læse de bibelske fortællinger som manga!

www. bibelselskabet.dk/undervisning | Tlf: 33 93 77 44 | Manga Messias og Manga Metamorfose kr. 79,96 pr. stk. ekskl. moms

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26 . M A RT S 2012

27

Kort og godt

Hovedbestyrelsen indkalder til stormøde Nu skal der diskuteres fremtid.

Medlemmernes ønsker og forventninger til FSL er temaet for møder over hele landet Hvad ønsker du af din fagforening? Det er det overordnede spørgsmål for fire møder rundt i landet, som hovedbestyrelsen inviterer medlemmerne til i slutningen af april og begyndelsen af maj(se annonce side 31). Baggrunden for møderne ”FSL i udvikling” er, fortæller Kim Hansen fra hovedbestyrelsen, at man ønsker en åben debat om, hvordan Frie Skolers Lærerforening (FSL) skal se ud i fremtiden, inden hovedbestyrelsen i efteråret skal formulere et forslag, som skal fremlægges på repræsentantskabsmødet i november. »Det blev jo meget stærkt understreget på repræsentantskabsmødet sidste år, at en debat om, hvordan foreningen skal se ud i fremtiden, ikke skulle begrænse sig til at blive en diskussion om, hvor mange kredse der skal være. Det lever vi op til, og vi går radikalt til værks, synes vi selv, ved at lægge op til en debat om indhold i stedet for form. Det vil sige, at vi først ser på, hvad medlemmerne ønsker sig af foreningen, og så derefter ser på, om vi har den rigtige organisationsform, eller om der skal ændres noget«, siger Kim Hansen, der også er formand for kreds 3 og for foreningens organisationsudvalg.

Både Kim Hansen og FSL-formand Uffe Rostrup forventer, at møderne resulterer i en broget palet af forslag og ønsker, som stikker i alle mulige retninger. Det bliver da også, sammen med OK2013, et af de store temaer på det årlige kredsbestyrelseskursus i august. Her kommer hovedbestyrelsen og de 12 kredsbestyrelser til at følge op på de input, de har fået på møderne, og diskutere indholdet i et forslag til en modernisering af FSL. Uffe Rostrup håber, at rigtigt mange vil møde op til de fire regionale møder, selv om der for nogen er lang transport: »Det er vigtigt at tage det alvorligt, for det handler jo om, at vi udvikler foreningen, så den imødekommer medlemmernes forventninger. Møderne er tilrettelagt med workshops og dialog om indhold i stedet for struktur, for det er indholdet, der skal styre, hvordan vi organisere os og ikke omvendt«. n TKE

NY WEBSIDE

www.fsl.dk

S LÆRERFORENING

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

28

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26. M A RT S 2 01 2

Scan koden og prøv FSL's nye mobilsite

Kursuskalender 24.-25. APRIL 2012

EFTERLØNSKASSEN ER TÆT PÅ LUKNING INDLÆG AF MARNA BRUNEBJERG, FORMAND FOR PENSIONISTUDVALGET I FSL I mange år har antallet af medlemmer i Efterlønskassen været for nedadgående. I dag er der ca. 6500 medlemmer tilbage, og der er, ligesom andre af statens pensionskasser, lukket for tilgang af nye medlemmer. Efterlønskassens forretningsfører gennem mange år, Niels Frandsen, fratræder sin stilling og går på pension med udgangen af april måned 2012. I den anledning har Styrelsen for Efterlønskassen drøftet pensionskassens og personalets fremtid og er enige om at foreslå, at Efterlønskassen nedlægges i den nuværende form og omdannes til en statslig pensionsordning, der flyttes og administreres i statens administration. De to tilbageværende ansatte i Efterlønskassen flytter med til statens administration for at sikre kontinuiteten.

Hvis Efterlønskassen nedlægges som selvstændig pensionskasse, holder styrelsen op. Kun ved at bevare Efterlønskassen som selvstændig kasse, kan man bevare en konstruktion med en styrelse.

Da mange af vores medlemmer har været glade for den betjening, de har fået i kassen, og som de evt. kan frygte vil forsvinde, hvis kassen helt nedlægges, er det en overvejelse værd, om man skal bevare bestyrelsen, og om der er en signalværdi over for vores skoler i, at det stadig er en pensionskasse, som er forankret i den frie skoleverden.

I pensionskassens vedtægter står der, at opløsning kun kan ske ved beslutning på to på hinanden følgende medlemsmøder med mindst 14 dages mellemrum. På det første medlemsmøde den 14. marts blev det besluttet, at Efterlønskassen skal nedlægges.

Derfor er der nu indkaldt til endnu et medlemsmøde den 12. april kl. 16.30 på Nytorv 2 i Slagelse. Det er her, I skal møde op, hvis I har interesse i at have indflydelse på beslutningen. Mødet er naturligvis kun for medlemmer. n

Undervisningskvalitet og læringsbytte Konference i Aalborg

Hvordan kan vi gennem kvalificeret undervisning højne elevens læringsudbytte? Oplæg fra bl.a. Stefan Herman, Noemi Katznelson, Jens Rasmussen, Dorthe Staunæs.

Program og tilmelding kan ses på: www.ucn.dk/ul.

27. APRIL 2012

Seminar om udenlands- rejsens virkning Ranum Efteskole

Der inviteres til en konference om kvaliteten af en god udenlandsrejse.

Tilmelding senest 25. april under `Rejser´på www.ranumefterskole.dk.

2. MAJ 2012

Konference om frie grundskolers sociale ansvar Vartov - København

Oplæg og debat på initiativ af de frie grundskolers foreninger og Grundtvigs Forum. Paneldebat og oplæg fra politikere og folk fra Grundtvigs Forum. Tilmelding senest 27. april til gth@vartov.dk. Eller tlf: 33732800.

7.-8. MAJ 2012

Studietur til Bruxelles Bruxelles

Opnå bred viden om EU's daglige arbejde, forstå sammenhængen mellem de politiske beslutningsprocesser, og oplev Danmarks deltagelse i EU. TIlmelding 1. april. Se mere på efterskoleforeningen.dk/kalender.

15. AUGUST 2012 (KURSUSSTART)

Pædagogisk diplommodul i friluftsliv og udemotion

EFTERLØNSKASSEN INDKALDER TIL NYT MØDE På medlemsmødet 14. marts besluttede de fremmødte med 75 procent af stemmerne at nedlægge Efterlønskassen, så den overgår som en ordning i statens administration.

Ifølge vedtægterne skal opløsningen af Efterlønskassen ske ved beslutning på to på hinanden følgende medlemsmøder.

Næste møde er 12. april 2012 kl. 16.30 Nytorv 2, Slagelse.

Tilmelding senest d. 30.marts 2012 på eft@eft-slagelse.dk

Diplommodul under diplomuddannelsen i idræt med fokus på: Uderum som legeplads, motionsrum, læringsmiljø, naturforvaltning og friluftspolitik samt projektudvikling- og ledelse.

Læs mere: www.centerforfriluftsliv. dk. Ansøgningsfrist: 15. maj 2012.

SKOLEÅRET 2012-13

Videreuddannelse og kompetenceudvikling VIA UC - Aarhus

Se nyeste uddannelsestilbud om: Pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik, læsevejledning, logopædi, klasseledelse og inklusion, medier og kommunikation.

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik.

Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Frikvarter Foto Istock

VERDEN RUNDT

Domstol til engelsk lærer:

Don't mention the war D

er er en gryende konflikt og debat i England om frie skoler kontra offentlige skoler, ikke ulig den vi har i Danmark. Men mange i skolesektoren er dog mere optaget af konflikter af ældre dato. En 54-årig matematiklærer i den sydengelske by Lower Upnor blev således tidligere på måneden dømt for fire års chikane mod sine tyske naboer.

Chikanen fra Geoffrey Butler, som læreren hedder, bestod blandt i at øreflænsende høj afspilning fra sit hjem og bilstereo af gamle Churchill-taler og Vera Lynn-klassiskeren ”The White Cliffs of Dover”, der blev skrevet for at holde moralen oppe hos både soldater og befolkning under 2. Verdenskrig.

Andre sange, der blev spillet for naboerne var Rule Britannia og temaet The Dam Busters, en film om en heltemodig britisk

30

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26. M A RT S 2 01 2

bombemission i 1943.

Sangene var dog ikke den eneste chikane. Butler har også jævnligt gået langs hegnet, der adskilte hans og de tyske naboers have, og haft fiktive telefonsamtaler om nazister, ligesom naboerne jævnligt blev mødt med nazi-salutter.

Ikke ulig den oprindelige konflikt begyndte stridighederne mellem naboerne over et stykke jord, i dette tilfælde dog ikke Polen. Det var i 2007, og årene siden har føltes som en lang gang waterboarding, udtalte Reinhard Wendt, den tyske nabo, til Daily Mail efter dommen.

Ud over en bøde fik Butler et treårigt tilhold om blandt ikke at bruge sprog eller fagter, der kan blive opfattet stødende af tyskere. n UAN

Er det den her type nyheder, du savner fra FSL? Mød op til et af de fire møder* og deltag i udviklingen af din fagforening.

FSL i udvikling!

Kære medlem Må vi have lov til at komme inden for hos dig?

Vi har brug for dit bud på fremtidens FSL. Mød op på et af de fire regionale møder* og deltag i workshops og debat om, hvilke krav og forventninger Frie Skolers Lærerforening skal leve op til i fremtiden.

Kærlig hilsen din fagforening

Scan koden og meld dig til med det samme

*MØDEDATOER

Mandag 30. april kl. 16 - 19 / Broby Sportsefterskole, Broby på Fyn. Mandag 7. maj kl. 16 - 19 / Skt. Josefs Skole, Roskilde.

Mandag 7. maj kl. 16 - 19 / Skt. Nikolajs Skole, Esbjerg.

Tirsdag 8. maj kl. 16 - 19 / Himmerlandscentrets Idrætsefterskole, Nørager.

Tilmelding senest 23. april 2012 på www.fsl.dk/kurser. Deltagere får dækket transportudgifter - tog, bus, bil. I forbindelse med arrangementet bliver der serveret kaffe, sandwich, øl og vand.

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

Stillinger

Den frie Lærerskole

søger to lærere til hhv. matematik/fysik og idræt

Læreruddannelsen på Den frie Lærerskole retter sig mod undervisning i de frie skoler.

Lærerskolens baggrund er traditionen efter N.F.S. Grundtvig og Kr. Kold, og den arbejder på grundlag af det syn på skole, menneskeliv og folkeliv, som udspringer heraf.

Uddannelsen er 5-årig, hvor det 3. år er et praktikår. Uddannelsen er eksamensfri.

Udover læreruddannelsen drives en væsentlig kursus-virksomhed rettet mod efter- og videreuddannelse af ansatte i de frie skoler.

Ansøgningsfrist: 10. april med ansættelsessamtaler i uge 16.

Gerne elektroniske ansøgninger.

Se mere på:

www.dfl-ollerup.dk

32

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26. M A RT S 2 01 2

Vi søger lærere med en relevant uddannelsesmæssig baggrund på videregående niveau og meget gerne med indsigt i og praktiske erfaringer med lærergerningen.

Vi forventer lyst og vilje til at indgå i en praksisnær uddannelse, hvor høj faglighed, demokratisk dannelse, livsoplysning og professionsidentitet er nøglebegreber.

Matematik / fysik ca. 75% ansættelse Vi søger en lærer, som vil være med til at øge fokus på de naturvidenskabelige fagområder, arbejdsmetoder og udtryksformer.

Idræt ca. 80% ansættelse Vi søger en lærer, som ud over den grundlæggende del af idrætslæreruddannelsen vil være med til at udvikle idrætsfagets grænseflader til adventure, krop og sundhed samt kroppen som genstand for læring og erkendelse.

Generelt arbejdes der i uddannelsen i et levende og spændende undervisningsmiljø, med klare forventninger til faglig tyngde og varierede undervisningsforløb. De studerende skal efter endt uddannelse kunne undervise i mange forskellige skoleformer, og fagdidaktik har derfor en høj prioritet.

Ud over undervisning i liniefag indeholder lærerarbejdet en del vejledning i forbindelse med større opgaver og praktik samt i særlige undervisningsforløb som projektforløb og uddannelsens afsluttende speciale.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst på området (DM) og skolens husaftale.

Stillinger

Lyngby private Skole Lyngby Hovedgade 56 2800 Kgs. Lyngby

2 lærere Lyngby private Skole søger pr. 01.08. 2012 to lærere, der med humor og engagement kan indgå aktivt i et velfungerende samarbejde med elever, forældre, lærere, SFO-personale og ledelse.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger kan fås via skolens hjemmeside, og ved henvendelse på tlf. 45 87 07 19 til Lyngby private Skole er to-sporet, har ca. 470 elever skoleleder Karsten Suhr eller viceinspektør Susanne Damm. Ansøgning sendes eller mailes senest den og 32 lærere.

Lyngby Hovedgade 56 10. april til: De ledige skemaer kommer til at indeholde dansk 2800 Kgs. Lyngby i indskoling (1.klasse), tysk, musik og billedkunst.

Lyngby private Skole Skemaerne kan desuden indeholde biologi og natur/ Lyngby Hovedgade 56, 2800 Kgs. Lyngby teknik. Den ene af stillingerne ønsker vi besat af en Tlf. 45 87 07 19; e-mail · LpS@lyngby-private-skole.dk lærer med læsevejlederuddannelse. www.lyngby-private-skole.dk

Lyngby private Skole

En Musiklærer & En Filmlærer Søges Start 1. Juni

Ansøgningsfrist 1. april - Samtaler 12. april Løn og ansættelseforhold i henhold til aftale mellem finansministeriet og LC.

Få Info Her! Eller ring nu på 28 78 03 08

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26 . M A RT S 2012

33

Stillinger

Vil du være i ledelsesteam og udvikle en katolsk skole?

Stenoskolen i Nakskov søger viceskoleleder

ITET IGT IDENT S D IN N IO INSPIRAT

Ser du udfordringer og ikke begrænsninger?

Stenoskolen udvikler sig og søger en viceskoleleder til tiltrædelse august 2012.

Stenoskolen er en katolsk privatskole, som åbnede i 1920. Vi har 188 elever og 25 ansatte. Vi har et spor fra børnehaveklassen til 9. klasse. Endvidere har skolen en SFO med 60 børn.

Stenoskolen bygger hele sit virke på det katolsk-, kristne-, livs- og menneskesyn. Det er derfor vigtigt, at vores nye viceskoleleder helhjertet kan og vil tage udgangspunkt i dette menneskesyn i sin ledelsesstil.

Vi forventer at du: ✔ Kan og vil leve op til skolens værdigrundlag. ✔ Gerne har en lederuddannelse eller er parat til at tage en. ✔ Har lyst og evner til pædagogisk- og personaleledelse. ✔ Har lærereksamen og pædagogisk erfaring. ✔ Har gode evner for at kommunikere. ✔ Har lyst og evne til at samarbejde bredt. ✔ Er åben, ærlig og har humor.

Vi tilbyder: ✔ 188 glade elever , der meget gerne vil undervises. ✔ Et spændende job med en dygtig og engageret medarbejdergruppe. ✔ En aktiv bestyrelse. ✔ En meget positiv, interesseret og aktiv forældrekreds. ✔ God skolebygning. ✔ Stor mulighed for at sætte præg på den skoleudvikling der er sat i gang.

Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst og Organisationsaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Stillingen er intervallønnet og ligger i intervallet kr. 373.098443.800 pr. den 1.4. 2012.

Du kan høre mere om jobbet og skolen ved henvendelse til skoleleder Marianne Hertling, tlf. 5492 0974 eller mobil.: 2347 7912.

Ansøgning med alle relevante bilag fremsendes til skolens bestyrelse, ved bestyrelsesformand Jan Tvangsø, og sendes til skolen, således at den er skolen i hænde senest torsdag den 19. april 2012.

Vi ser gerne at ansøgningen sendes på mail til:

Stenoskolen@mail.tele.dk eller pr. post til Stenoskolen, Jernbanegade 5, 4900 Nakskov Vi gør opmærksom på at skolen bruger børneattester.

Ansættelsessamtaler ventes at finder sted tirsdag den 24. april 2012.

34

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26. M A RT S 2 01 2

Sorø Husholdningsskole søger viceforstander Viceforstanderen skal i tæt samarbejde med skolens forstander varetage den daglige ledelse af skolen, ligesom et tæt samarbejde med skolens medarbejdere forudsættes.

Vi søger en person: • Der har et godt kendskab til frie kostskoler • Som kan identificere sig med skolens værdigrundlag • Er interesseret i kost, ernæring og sund livsstil • Der naturligt engagerer sig i et udfordrende kostskoleliv med elever og medarbejdere • Der har mod på en stilling, som indeholder både undervisning, ledelse og kostskole Sorø Husholdningsskole er landets ældste husholdningsskole. Vi har solide rødder helt tilbage til 1895, som giver skolen et solidt fundament, og vi udvikler os herfra i spændende retninger.

Skolen har 85 elever og godt 26 ansatte. Sorø Husholdningsskole hører til Frie Fagskoler.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. For yderligere oplysninger om skolen, se www.shskole.dk, eller du er velkommen til at kontakte skolens forstander Grethe Hovertoft på mail: hovertoft@shskole.dk eller tlf. 57 83 01 02.

Ansøgningsfrist 1. maj 2012, med tiltrædelse senest 1. august 2012.

Ansøgning bilagt dokumentation for tidligere uddannelse/CV sendes til: Sorø Husholdningsskole Holbergsvej 7 4180 Sorø mærket ”Viceforstander”

Stillinger

Ajour

busses skole et godt sted at lære – et godt sted at være

....søger to til tre lærere med ansættelse fra den 6. august 2012. Den ene af stillingerne er tidsbegrænset til skoleåret 2012/13.

Busses Skole – et godt sted at lære, et godt sted at være – er en velfungerende og traditionsrig friskole med vægt på faglighed kombineret med en stærk naturfaglig og musiskkreativ profil. Vi har godt 290 elever fra begynder- til 9. klasse. Vi er en skole med en holdningsmæssig rummelighed, som både elever, forældre og lærergruppe er omfattet af. Du kan læse mere om skolen på www.busses.dk Vi søger to til tre lærere, hvoraf matematik og fysik/kemi samt dansk og engelsk skal dækkes.

Alle stillinger gerne i kombination med et eller flere af følgende fag: biologi, idræt, geografi, samfundsfag og historie.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Bjarne Højlund, 3969 0054 / 3953 0232 eller viceskoleleder Peter Steffensen, 3953 0233.

Der ansøges elektronisk via skolens hjemmeside.

Ansøgning og bilag skal være skolen i hænde senest fredag den 20. april.

NYT FRA DE STUDERENDE Åsmøde og fest FSL’s gruppe af studerende på Den Frie Lærerskole indkalder til årsmøde den 28. april 2012. Mødet finder sted i Foredragssalen på Den frie Lærerskole.

PROGRAM 12:45 Sang og velkomst 13:00 Foredrag og debat om lektiers betydning i skolen.

15:00 Stress og sygefravær ved FSL-konsulent Bolette Bom 16:00 Årsmøde i foredragssalen 18:30 Middag og fest i spisesalen 22:00 Fest på Undergrunden

Synes godt om!

busses skole · mosebuen 1, 2820 gentofte · 3969 0054

FØLG OS PÅ FACEBOOK

F R I E S KO L E R S L ÆR E R F O R E N I N G

Viceforstander søges til Midtsjællands Efterskole

Er du den, der sprudler i samværet med unge, med engagerede og kompetente medarbejdere og som en del af ledelsen – så tilbyder vi en spændende stilling som viceforstander i et tæt arbejdsfællesskab.

Stillingen er en fuldtidsstilling med 50 % ledelse og 50 % undervisning, tilsyn og andre pædagogiske opgaver.

Undervisningsdelen vil bestå af følgende opgaver: • undervisning i praktisk-kreative og boglige fag • tilsyn • andre pædagogiske opgaver såsom lejrskoler, projektuger, emnedage etc.

Skolen er tilknyttet KFUM og KFUK og FDF. Vi arbejder ud fra et bredt kristent livs- og menneskesyn og ønsker derigennem at give unge styrke, mod og kræfter til at leve i hverdagen. Vi ser frem til, hvordan du vil være med til at udfolde dette værdigrundlag i hverdagen.

Herudover lytter vi gerne til, hvad du brænder for og kan byde ind med.

Skolen kan tilbyde tjenestebolig.

Ledelsesdelen vil primært bestå af følgende opgaver: • tæt sparring med forstanderen • at være stedfortræder for forstanderen • at være ansvarlig for kalenderopfølgning i hverdagen • at have ansvar for en række administrative opgaver – særligt planlægnings- og koordineringsopgaver • medansvar for det pædagogiske arbejde i forhold til eleverne

- Midtsjaellands Efterskole En oplevelse for livet

Vi forventer, at du har lyst til at være sammen med eleverne, og at du vil indgå i et stærkt og forpligtende arbejdsfællesskab. Du er en åben og humoristisk person, der er opmærksom på omgivelserne. Du arbejder struktureret og trives i en omskiftelig hverdag.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC indenfor lønintervallet: 373.097,57 kr. - 443.867,53 kr. årligt.

Ansøgningsfrist: fredag den 27. april 2012.

Samtaler forventes afholdt i uge 18. Ring gerne og få en snak eller en aftale om at besøge os.

Henvendelse til forstander Christian HougaardJakobsen: cj@mse.dk Se mere om skolen på www.mse.dk

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26 . M A RT S 2012

35

Ajour

12 mentorer søges til pilotprojekt

Mentorprogram for nye lærere/børnehaveklasseledere med start i januar 2013

H

ar du lyst til at hjælpe en ny lærer/børnehaveklasseleder godt på vej i professionen og samtidig være med til at udvikle FSL’s mentorprogram for nye lærere/børnehaveklasseledere?

Så meld dig som mentor og få mulighed for at udvikle dine kommunikative evner, reflektere over din egen praksis og udfordre dine antagelser.

Deltagelse forudsætter minimum 4 års erfaring som lærer/børnehaveklasseleder, og at du vil deltage i FSL’s mentorkursus den 30/11-1/12 2012.

(I udvælgelsen tages der hensyn til geografiske forhold og skoleformer).

i sfrist 1. jun Ansøgning

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.

TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

36

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26. M A RT S 2 01 2

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

Flere oplysninger finder du på fsl.dk/ mentor eller ring til Anne Murphy, T: 8746 9110

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10

redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.com

Mikkel Hvid (MHV) · journalist

mhv@frieskoler.com

Maria Larsen (MLA) · journalist

mla@frieskoler.com

Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør

uan@frieskoler.com

Christina Ann Sydow · grafisk design

csy@frieskoler.com ABONNEMENT

LØSSALG

16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 hra@fsl.dk

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 ac@ac-annoncer.dk · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE

Annoncer: 10 dage før udgivelse.

Læserbreve (max. 2500 anslag) og mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse.

25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk.

Forsendelse: 28 kr.

UDGIVELSER Nr. 13 - 16. april / Nr. 14 -7. maj 2012

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Jørn Thomsen Elbo ISSN 1902-3111 OPLAG 9.718 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 87469110 · Fax: 87469111 fsl@fsl.dk · www.fsl.dk

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Mandag-torsdag 9.30 - 15.30

Fredag 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 44843494

Kreds 7

Annie Storm, T: 38800478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Inge-Lise Jensen, T: 75586145

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference.

Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.

Find masser af inspiration på vores hjemmeside www.hornstrupkursuscenter.dk Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

· · · ·

Pålidelig rådgivning som leder Effektfuld viden når du forhandler din løn Skræddersyede lederkurser Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 40 36 49 24 NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150 i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26 . M A RT S 2012

37

Navnligt Af Mikkel Hvid· mhv@frieskoler.com

Sig ja til ideerne

Som viceskoleleder på Hjørring Private Realskole bruger 49-årige Henrik FrandMadsen en del af sin arbejdstid til at hente fonds- og EUstøtte til skolen.

Og det går slet ikke så ringe.

Foto Privat

I

og København, bliver vi ofte tilgodeset. Når det handler om støtte, kan det være en fordel at ligge i Udkantsdanmark«.

Men hvad er det så, I gør så godt? »Vi gør noget, og det er hele hemmeligheden. Som skole er vi opmærksomme på de støttemuligheder, der findes, både i EU, i kommunen, regionen og staten, og vi overvejer hele tiden, om vi kan skaffe støttemidler. Kun få skoler har i dagligdagen fokus på støttemuligheder, og alt for få skoler bruger tid og kræfter på at søge de mange puljer, der findes. Og når man ikke søger, så får man heller intet«.

Men ideerne og projekterne, hvor får I dem fra? I har så mange.

Sommer-camp. Talentskole. Kunst- og kulturforening. Skolepartnerskab. Comenius-assistenter. Besøg fra Ankara etc. »Det er såre simpelt. Det handler blot om at sige ja, hver gang en lærer kommer ind på dit kontor med en ide. Og det kan du roligt gøre. Hvis der er energi i ideen og engagement hos læreren, så bliver den til noget. Hvis ikke, dør den af sig selv. Udviklingen og kreativiteten dør, hvis de, der får ideerne, altid bliver mødt med krav om projektbeskrivelser, konsekvensberegninger og så videre. Og jeg tror desværre, at det er det, der sker mange steder. Så sig ja til ideerne. Og så er det lederens opgave at hjælpe idemageren med at sætte ideen op med formåls- og indholdsbeskrivelse, tidsperspektiv, budget osv«.

sidste nummer skrev vi om jeres Comenius-assistent, og det virker i det hele taget, som om Hjørring Private Realskole er rigtig god til at skaffe EU-støtte og fondsmidler til sine projekter.

Har I særligt gode kontakter i EU? »Nej, det tror jeg ikke«.

Man får vel ikke bare penge, fordi man søger? Det skal vel også være en god ansøgning? »Jo, det skal det, og vi øver os hele tiden i at blive bedre til at skrive ansøgningerne. Vi bruger den feedback, vi får, til at gøre den næste ansøgning endnu bedre. Og så er det jo også klart, at jo flere fondsansøgninger, man skriver, jo bedre bliver man til det«.

Men tager det ikke lang tid? »Vi bruger tid på det, bestemt, men hvis vi gør regnskabet op, tror jeg, at det betaler sig. Inden for talentpleje har vi gennem årene fået 1,4 mio. kr. fra Undervisningsministeriet, og det danske EU-kontor har også været flinke mod os«.

Er det ikke en ulempe, at skolen ligger i Hjørring. Er det ikke svært at få støtte, når man bor langt væk fra København? »Tværtimod. De fleste fonde ønsker geografisk spredning, og mange støttekroner er målrettet udkantsområder. Så på det område har vi det faktisk nemmere. Hvis vores projekt er beskrevet på samme niveau som dem fra større byer som Aarhus

38

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26. M A RT S 2 01 2

Men det er jo ikke alt, som er muligt? »Nu vil jeg fortælle dig en lille historie: Jeg havde først i 90’erne en klasse, som valgte at arbejde med et landbrugsprojekt i en periode, og jeg spurgte klassen, om der var ideer til noget specielt, vi kunne gøre i forbindelse med projektet. Jeg forestillede mig, at de ville ud at besøge en gård eller noget i den retning, men en af eleverne mente, at vi skulle invitere landbrugsministeren på besøg. ”Nahr, det går nok ikke”, sagde jeg, men eleven holdt fast og sagde: ”Ved du hvad, Henrik, intet er umuligt. Det handler om din vilje”. Den sætning har jeg siden gjort til mit eget motto, og når jeg kommer i tvivl om et projekt, tænker jeg tit tilbage på eleven og vores meningsudveksling«.

Men hvad så: Kom ministeren på besøg? »Ja, da. Intet er umuligt - det er kun et spørgsmål om vilje«. n

Foreningen mener

Af Mogens Lorentzen, medlem af hovedbestyrelsen og formand for Frie Skolers Ledere

Er resultatkontrakter resultatløse ? ”D

er er ingen positiv sammenhæng mellem topchefens løn og resultaterne i hans eller hendes lille afkrog af den offentlige sektor”.

Sådan skriver Politiken om en undersøgelse af lønforholdene for direktører fra de statslige styrelser foretaget af forskere fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Det gælder også de såkaldte resultatkontrakter, hvor cheferne får en bonus, der i teorien er direkte afhængig af, om de når nogle konkrete mål om fx at øge brugertilfredsheden, spare på budgettet eller gennemføre strukturændringer.

Cheferne får deres bonus uanset om resultatet er nået.

At det opstillede mål ikke er nået, betyder selvfølgelig ikke, at chefen har løst sin opgave dårligt. Det betyder bare, at ledelsen på grund af udefra kommende begivenheder har måttet ændre sin strategi, og at målene derfor er blevet nogle andre, der er mindst ligeså agtværdige.

I den sammenhæng er det relevant at pege på en rapport fra professor Søren Winter fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der har stået i spidsen

for en undersøgelse om ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne.

I undersøgelsen har man brugt elevernes gennemsnitlige afgangskarakterer i 9. klasse. Derefter har man vægtet karaktererne for forældregruppens socioøkonomiske forhold, og brugt dette karaktergennemsnit som udtryk for undervisningens kvalitet på den enkelte skole. Man har så sat forskel-

»På de skoler, der bruger decentral løn, får eleverne i gennemsnit lavere karakterer, end på skoler hvor man ikke bruger decentral løn«. lige parametre op, og blandt andet undersøgt forholdet mellem brugen af differentieret decentral løn og elevernes vægtede karaktergennemsnit.

Og resultatet var overraskende. Brugen af decentral løn er kontraproduktiv. På de skoler, der bruger decentral løn, får eleverne i gennemsnit lavere karakterer, end på skoler hvor man ikke bruger decentral løn.

Begge undersøgelser betyder for mig, at de såkaldte new public management ledelsesværktøjer ikke kan anvendes inden for den offentlige sektor. De of-

fentlige institutioner er ikke aktører på et traditionelt marked, og der er ingen, der vælger at blive lærer eller skoleleder for at blive rig. Lønnen er ikke en motivationsfaktor i sig selv i det pædagogiske arbejde.

Læreren og lederen skal naturligvis have en løn, der afspejler det arbejde og det ansvar, der ligger i deres job, og det skal afspejles i deres lønsystem.

I Frie Skolers Ledere går vi derfor ind for en forenkling af lønsystemerne både for lærerne og for lederne. For lærerne ser vi gerne et system, der består af centralt fastsatte løndele, og for lederne ser vi gerne et system, hvor intervallønnens loft forhøjes med de beløb, som lederen i dag kan opnå i løntillæg ud over intervallet. Det vil gøre det lettere for alle parter, lærere, ledere og bestyrelser at administrere og at aftale løn på skolerne, og vi undgår de teoretiske ideer om resultatkontrakter som værende produktionsfremmende, hvor det viser sig, at de i virkeligheden er det modsatte. n

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

F R I E S KO L E R N R . 12 · 26 . M A RT S 2012

39

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Dansk · 3.-5. klasse

”

(16708 · BureauLIST.dk) FRS12-2011

Gør digitale medier til en del af dansk! … absolut værd at stifte bekendtskab med, hvis man står over for at skulle vælge system til dansk på mellemtrinnet.

Folkeskolen 2010

“

NYHED

Plot er et anmelderrost dansksystem til mellemtrinnet, hvor digitale medier er integreret i den daglige undervisning, så de naturligt indgår i arbejdet med fagets kerneområder – sprog og litteratur.

plotind.dk Hjemmesiden til Plot understøtter og udbygger bogen og giver adgang til særlige filer og tjenester.

Plot bygger på moderne litteraturpædagogik, hvor oplevelser, refleksion og forskellige aktiviteter og udtryksformer giver eleverne viden og kompetencer om sprog og egen læring.

Se bøgerne på alinea.dk, og tilmeld dig gratis prøveabonnement på plotind.dk.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666