Frie Skoler 1, 2020

NO. 01 • JANUAR 2020

LÆREREN VERSION 2020 Urolige børn, adaptive learning og fagligt overskud.

Vi ser på det nye årtis udfordringer.

Side 04 PERSONDATA

Du skal have fuld indsigt i forældreklager, fastslår ny afgørelse.

Side 24

24

26

30

36

En lærer har ret til fuld indsigt i en klage, lyder det i principiel afgørelse fra Datatilsynet.

Censorer i dansk bedømmer samme opgaver vidt forskelligt, viser ph.d.-projekt.

Arbejdstidskommissionen er færdig – men hvad betyder det for de frie skoler?

Friskoleloven er vokset.

Teknokraterne står klar til at overtage, advarer ekspert.

TEMA

04

LÆREREN VERSION 2020

Læreren generobrer undervisningen, men skal til gengæld tilegne sig større viden og evne til at inkludere små individualister i fællesskabet, lyder nogle af forudsigelserne for det nye årti.

FSL.DK FÅ ET GRATIS FORÅRSBOOST

Arbejdsglæde, grafisk facilitering og bedre hukommelse. Det er emnerne for 10 nye minikurser, som du kan tilmelde dig nu.

Kurserne er gratis og kun for dig som medlem. Kurserne afholdes fra 16.30-19.00.

40 MIG OG MINE DRØMMEREJSER

Elever har brug for andre pauser, end dem i skolegården, mener Farnoush Bassri. Hun giver mentale pauser til sine elever, så de kan lade op til en travl hverdag.

Øvrigt indhold 18

Foreningens sider

19 Spørgehjørnet 22 Noter 34

Statsstyring af børn

42 Epilog

FORSIDE GITTE THRANE

03

ILLUS T

04

R ATIO

N GIT T

E T HR A

NE

Hvor går turen hen i 2020’erne?

Hvad gør vi med de urolige børn i de små klasser, hvor skal efterskolerne hen, og kommer virtual reality ind i klasselokalerne?

På de næste sider får du forskellige bud på, hvilke udfordringer og krav der venter dig i fremtiden.

05

2020'ERNE

INDSKOLING

»D Tænk de urolige børn ind i fællesskabet Lærere i indskolingen oplever et stigende problem med urolige børn. Udfordringen kræver, at lærerne skaber fællesskabet i samspil med eleverne, siger psykolog Per Schultz Jørgensen. Samtidig skal de stille større krav til forældrene, mener familievejleder Lola Jensen.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION GITTE THRANE

en store forandring er respekten. Den er smuldret, og det kan være voldsomt at stå over for en elev, der er fuldstændig ligeglad med, hvad jeg siger«. Udsagnet kommer fra en indskolingslærer, som Frie Skoler har talt med. Ligesom mange af sine kolleger rundt i landet oplever hun en stigende andel af elever, der ikke reagerer på fællesbeskeder eller tager ansvar for fællesskabet.

Der findes ikke tal for, hvor udbredt fænomenet er, men eksperter, skolepolitikere og lærere rundt i landet tegner det samme frustrerende billede. Ifølge psykolog og tidligere formand for Børnerådet Per Schultz Jørgensen breder fænomenet sig ud til hele den vestlige verden og handler om det, han kategoriserer som ’urolige børn’ – ej at forveksle med børn, der bærer rundt på diagnoser såsom ADHD. Flere børn er urolige, og andelen er stigende: »For 50 år siden var vi enige om, at børn skulle reguleres og styres og lære at styre sig selv. Den opdragelse har vi slækket på. I dag har børn fart på og er altid i gang med at lave noget. De er skærmorienterede, færdes i store børnemiljøer fra en tidlig alder og har et stort netværk. Børn har altid radaren ude og får en kæmpe spejling udadtil. De er med på beatet, men får sværere ved at koncentrere sig«, siger Per Schultz Jørgensen og fortsætter: »Det gælder jo også for alle os andre. Vi lever i en selvkultur, hvor vi hele tiden spejler os i andre. Men så skal børnene pludselig indrette sig efter nogle fælles normer i børnehaven og skolen. Og det er en kæmpe overgang«.

Skab fællesskabet med børnene Per Schultz Jørgensen oplever en tendens til,

06

at vi ’psykologiserer’ et barn, når det ikke makker ret. Altså at vi ser på det enkelte barn og forklarer den dårlige opførsel med travle forældre, for meget skærmbrug osv. Men »vi har det samfund, vi har«, som han siger, og de urolige børn forsvinder ikke.Tværtimod. En lærer kan ikke længere være sikker på, at forældrene deler samme opfattelse af god opdragelse, og derfor skal læreren have fat i barnets dannelse på en lidt anden måde.

Her mener Per Schultz Jørgensen, at lærerne og skolerne er nødt til at indrette sig efter de nye udviklinger. Selv er han i samarbejde med lærere, forældre, bestyrelse og ledelse i gang med at udvikle et værdisæt og en grundfortælling for Bagsværd Friskole, som skal præge livet på skolen og undervisningen.

På samme måde bør læreren inddrage eleverne i udformningen af klassefællesskabet.

En metode er at lave en form for grundlov: Et sæt regler om venskab, ro, respekt osv., som eleverne selv finder på og underskriver. »Det her handler ikke bare om at få børn til at lystre. Vi skal et spadestik dybere. Her bør læreren skabe fællesskabet sammen med børnene, så de føler et fælles ansvar for klassens ve og vel. Hos os beskytter vi hinanden, hjælper hinanden, lytter til hinanden. De normer, som barnet selv er med til at lave, de forpligter på en anden måde – og internaliseres – og derfor er det en langt mere effektiv måde at få børn til at forstå normer på, end hvis det er læreren, der finder på dem og håndhæver dem«, siger Per Schultz Jørgensen.

Lærernes mission er vigtigere end blot ro i klassen. Forståelsen for fællesskabet betyder nemlig utrolig meget og kan spores langt ind i det voksne liv. »Fællesskabet giver en tryg ramme med et sæt faste normer, og det er et krav, hvis et

menneske skal få evnen til selvkontrol og personlig styring, og hvis det skal kunne sætte mål og holde fast uden at give op«.

Skolerne bør stille krav til forældrene En ting er den enkelte lærers arbejde i klasselokalet, en anden er samarbejdet med forældrene, og hvilke krav en lærer kan tillade sig at stille. Familievejleder Lola Jensen mener, at skolerne bør stoppe op og tage en snak med forældrene om, hvad der er ret og rimeligt. Særligt på de frie skoler, som i mange år er vokset og vokset – blandt andet fordi forældre søger mere rummelighed over for deres barn. »Det er tid til, at vi trækker i nødbremsen og får forventningsafstemt med forældrene.

På de frie skoler betaler forældrene jo for at have deres børn på skolen, og derfor kan det være svært at sende en udfordring tilbage til dem, men det her kræver, at skolerne stiller større krav til forældrene«, siger Lola Jensen.

Ifølge familievejlederen bunder problemerne med urolige børn i en myriade af forhold i hjemmene – skærmtid, skilsmisse, forældrenes selvrealisering osv. – og hvis skolerne skal have flere børn med forståelse for fællesskabet, må de inspirere forældrene til ændringer. »Jeg anbefaler altid lærere, at de allerede før første skoledag sørger for at have tid alene med forældrene, så de sammen kan tale om forventninger: ”Hvad mener I, jeg har fuldt ansvar for? Hvad har I fuldt ansvar for?

Og hvad har vi et fælles ansvar for?” Og hvis forældrene synes, der er noget, der ligger hos læreren, så kan læreren til gengæld sige: ”Fint, men så har jeg brug for jeres hjælp”«, siger Lola Jensen og fortsætter: »Det handler om, at der skal dannelse med hjemmefra«. ■

Urolige børn tærer på kræfterne »Nu skal vi i gang« og »Find matematikbøgerne frem!«. Tidligere var de sætninger nok til at få ro i det meste af klassen, men sådan er det langt fra længere. Fællesbeskeder flyver over hovedet på en voksende gruppe elever, der først reagerer, når læreren hæver stemmen, nævner barnets navn og ser det direkte i øjnene. Sådan fortæller flere indskolingslærere til Frie Skoler. De har ikke lyst til at fortælle åbent om problemet – der ofte leder til en kritik af forældrene – men de tegner alle det samme billede: Ro i klassen er drænende, fordi det kræver fuld opmærksomhed uafbrudt, og selve undervisningen står i stigende grad i skyggen af arbejdet med urolige elever og ansvarsfralæggende forældre. ■

07

2020'ERNE

MENINGER

Skoleformændene ser i krystalkuglen:

»J

eg tror i høj grad, der bliver brug for, at læreren er dygtig til sit fag og sin pædagogisk-didaktiske praksis. Vi må stoppe med det målstyrede og ideen om bare at lære for læringens egen skyld. Hvis man skal være en god faglærer, så skal man både have viden om faget, pædagogiske færdigheder og værdier, som kan sættes i spil med faget. Det er ikke en kritik af, at lærere i dag ikke kan det – men snarere en opfordring til læreruddannelserne.

PETER BENDIX, FORMAND FOR FRISKOLERNE.

»V

i modtager i stigende grad børn, der er vokset op med sparring og at blive guidet, så det får de også brug for, når de kommer på efterskole. Det betyder dog ikke, at lærerne kan slække på de faglige ambitioner på elevernes vegne, for det tror jeg, hverken lærere eller elever kan leve med. Så de faglige og pædagogiske opgaver kommer oveni hinanden, og det bliver skolernes udfordring.

TORBEN VIND RASMUSSEN, FORMAND FOR EFTERSKOLEFORENINGEN.

»L

ærerne skal i fremtiden være skarpe på, hvilke undervisningsformer de vælger, og hvorfor de gør det. Mulighederne er i dag så mange, så en af de største udfordringer er at vælge materialer, form osv.

Måske er det her en ny form, men hvad er det for en kvalitet?

De valg kræver selvfølgelig, at lærerne er ordentligt klædt på, og derfor kan vi kun opfordre skolerne til at afsætte penge til efteruddannelse.

KARSTEN SUHR, FORMAND FOR DANMARKS PRIVATE SKOLER.

UDSKOLING:

Hvordan tackler vi de pressede unge? »Professionelle voksne skal iklæde sig en funktion som professionelle legemestre.

Det handler om at eksperimentere og skabe en kultur, hvor de unge kan lave fejl. De

08

skal også have hjælp til at få skabt de trygge fællesskaber, hvor de tør tale om det, der er svært. Det sker kun, hvis vi som voksne viser vejen og tør gå forrest«.

Citat: Søren Østergaard, leder af center for ungdomsstudier og religionspædagogik.

Du kan få inspiration til, hvad du gør med de pressede unge i Frie Skoler nr. 9 fra oktober 2019.

Engelsk i 7. - 10. klasse

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr.

• Øvebog, 92 sider, 69 kr.

• Facithæfte, 44 sider, 48 kr.

• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.

• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

FA

Forlaget Andrico Mossøbrå 5

•

8660 Skanderborg

Stifinderen som videoanimation

• Stifinderen - engelsk grammatik som videoanimation, Bogen “Stifinderen - en differentieret engelsk grammatik” bliver gennemgået i 18 videoanimationer à 3-10 minutter.

Velegnet som forberedelse (“Flipped Classroom”) eller til repetition. Kan pauses og genses, så eleven kan arbejde i sit eget tempo. Vælg selv danske eller latinske betegnelser.

Klasselicens: 595 kr. for et skoleår, 395 kr for 6 mdr.

Ved køb af papirbogen i klassesæt medfølger gratis skolelicens af videoerne resten af skoleåret. (priser ekskl. moms)

•

Tlf 86 57 92 19

•

forlaget@andrico.dk

•

www.andrico.dk

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

Kan

Nyhe

d:

nu o g el-try så fås m e kkna pper d

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

09

2020'ERNE

KOMPETENCER

To århundreders faglige forventninger Fra degn, til disciplineret afretter, til rundkredslærer til underviser efter klart definerede mål. Krav og arbejdsbetingelser har i den grad fulgt med udviklingen i samfundet gennem 200 år.

AF JESPER FJELDSTED OG PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION GITTE THRANE

1818

De første fælles bestemmelser for uddannelsen af lærere bliver formuleret i det såkaldte Seminariereglement for en toårig læreruddannelse. Dansk, religion og regning er de vigtigste fag, og læreren skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der gør dem til nyttige borgere i staten.

1899 Læreruddannelsen er gjort treårig, og en ny lov opstiller de første mål, som lærerne skal nå på alle skoler i løbet af

10

hhv. 21 og 18 ugentlige undervisningstimer på by- og landskoler. I loven anvendes begrebet ’folkeskole’ for første gang, og lærerne skal nu også undervise i fag som historie, geografi, sang og idræt (for drenge).

1937

Læreruddannelsen er gjort fireårig, og de pædagogiske fag er styrket. Folkeskolen har været under påvirkning af de grundtvig-koldske friskoler, og de såkaldte reformlærere afprøver nye undervisningsformer og pædagogiske tilgange.

Samtidig er skolesystemet stadig præget af disciplin og terperi, som Hans Scherfig beskriver det i romanen ’Det forsømte forår’ fra 1940.

1975

En ny folkeskolelov stiller for første gang krav om, at læreren skal bidrage til, at eleverne kan deltage i et demokratisk samfund. Samtidig bliver der stillet større krav til, at ’rundkredslæreren’ skal samarbejde med forældrene, og projekt- og gruppearbejde begynder at vinde indpas.

Undervisningspligten er

udvidet fra syv til ni år.

1993 Det er nu obligatorisk, at læreren skal gøre brug af undervisning i tværgående emner og problemstillinger, og eleverne skal aflevere projektopgave i 9. klasse.

Begrebet undervisningsdifferentiering er for alvor blevet en del af lærerens hverdag.

2003

Internationale sammenligninger har medført, at læreren arbejder under et krav om øget faglighed. Undervisningsministeriet har under overskriften ’Klare

mål’ opstillet detaljerede læseplaner for alle fag i skolen, og læreren skal nu udarbejde individuelle læreplaner for alle elever.

2014

Folkeskolereformen stiller krav om længere skoledage. Læreren skal undervise mere, og undervisningen skal være styret af detaljerede læringsmål for det enkelte fag. Reformen finansieres ved at afskaffe lærernes arbejdstidsaftale, som blandt andet garanterede læreren tid til forberedelse. ■

2020'ERNE

KOMPETENCER

Tre bud på fremtidens vigtigste færdigheder

H

vad skal lærere blive bedre til i det næste årti? Vi har ringet til forsker Stefan Ting Graf fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, hvor de uddanner lærere og samarbejder med Den fri lærerskole. Stefan Ting Graf har tidligere været leder af to forskningsprojekter på de frie skoler, og han er netop ved at lægge sidste hånd på to antologier: ’Efterskolernes praksis under lup’ og ’Digital projektdidaktik – forskningsresultater og eksempler fra de frie skoler’. Her er hans tre bud på, hvor nyuddannede såvel som garvede lærere bør rustes for at tackle fremtidens udfordringer.

1. STØRRE FAGLIGT OVERSKUD Det kræver viden at være en dygtig lærer, og mens fokus i mange år har været på lidt generiske og luftige begreber som at ”lære at lære” og det ’21. århundredes kompetencer’, så giver det mening at fokusere mere på linjefagene fremover.

Lærerne mangler ofte fagfagligt overskud, og det er skidt, fordi god læring kræver, at man ved ret meget om sit fag.

Et eksempel er undervisning i litteratur: Hvis man ikke selv læser litteratur eller interesserer sig synderlig for bøger, er man nok heller ikke den bedste litteraturformidler.

At være en vidende og entusiastisk repræsentant for et fagligt domæne har ofte en afsmittende effekt på dem, der skal lære, fordi det viser, at det her kan være sjovt. Her behøver vi ikke kede os.

Der er også nogle nye tendenser til, at læreren skal indgå åbent i dialog med sine elever, og det kræver, at man ved rigtig meget om et område, så man ikke bare reproducerer gængse meninger og observationer.

2. MODET TIL AT EKSPERIMENTERE Hvis vi skal forny og udvikle den almene undervisning, så kræver det mod til at eksperimentere. Efter en lang periode, hvor hele det danske skolesystem har fokuseret på struktur og målstyret undervisning, kan det være svært at få øje på de didaktiske og pædagogiske eksperimenter. Folkeskolen har talt meget om målstyret undervisning og haft en opgave- og træningsbaseret tilgang, og det er muligvis smittet af på de frie skoler: Tilgangen favoriserede mest effektive lærere, og i mindre grad de kreative. Der findes naturligvis interessante tema- og featureuger, men de forbliver øer i elevernes skolegang. Det er den fagfaglige undervisning, vi skal forny og udvikle, og det er nemmere at gøre for en lærer med fagligt overskud. Derfor hænger mod til at eksperimentere også tæt sammen med viden.

3. SYSTEMATISK KRITIK AF EGEN UNDERVISNING For at udvikle sin undervisning og tænke mere kreativt kræver det, at man som lærer kan forholde sig kritisk til sig selv.

For mange lærere ligger undervisningen på rygraden, og fra den position kan det være svært at udvikle sig. Derfor skal læreren være bedre til at iklæde sig forskerbriller og gå systematisk og undersøgende til sin egen undervisning. Her giver det god mening at indgå i professionelle læringsfællesskaber med sine kolleger og ad den vej give og modtage konstruktiv kritik. Et redskab, som vi bruger lige nu, er video-optagelser af undervisningen, som gør det muligt at få øje på de vaner og metoder, der eksempelvis får nogle elever til at kede sig. ■

Stefan

Ting Graf, docent og ph.d. og leder af forskningsprogrammet Almendidaktik og pædagogik på UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole. Han har været med til at uddanne lærere siden 1996 og har forsket i skole og undervisning siden 2007 – i såvel de frie grundskoler som folkeskolen – og er koordinator for National Videncenter for Frie Skoler.

Er den klassiske undervisningsform med en lærer i sit eget klasselokale på vej ud? »Hvis vi ser tilbage i tiden, så er den nuværende lærerform meget stabil, og det er måske ikke så tilfældigt, fordi nogle ting kræver arbejde, formidling og træning, som gør sig bedst i bestemte rammer. Så selv om nogle længe har snakket om, at fremtiden ser anderledes ud, er der indtil nu ikke sket så meget. Og selv om digitaliseringen blevet spået til at ændre undervisningen markant, så har der aldrig været så mange tavler som i dag – nu er det bare whiteboards osv. Dog vil jeg mene, at vi sagtens kan sprænge nogle af de eksisterende rammer og bruger de nye muligheder til andet end mere af den samme kedelige træning og undervisning«, siger Stefan Ting Graf. ■

11

2020'ERNE

EFTERSKOLEN

Torben Pihl har været ansat på Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole siden 1988, hvor han underviste i musik og matematik. I dag ligger alle instrumenterne på loftet, men Torben Pihl spiller stadig til skolens morgensang to gange om ugen.

Tilbage til rødderne Kan de seneste årtiers udvikling hjælpe os med at forstå fremtiden?

Frie Skolers journalist Julie Løndahl Grove er taget tilbage til sin gamle efterskole for at se nærmere på skolens markante udvikling og høre, hvad den har betydet – for skolen i dag og i fremtiden.

AF JULIE LØNDAL GROVE · JLG@FRIESKOLER.DK FOTO LARS HORN / BAGHUSET

12

2020'ERNE

M

atematiklæreren Torben Pihl ligner sig selv. En smule ældre, men håret sidder stadig som en hvid manke om hans hoved. Sidst jeg sad overfor ham, var han den rare del af en good cop bad cop-afhøring sammen med den noget mere frygtindgydende håndboldlærer, som vi kaldte Bageren bag hans ryg. Jeg var 16 år gammel, grådkvalt og tynget af dårlig samvittighed, fordi jeg havde spillet det forbudte spil, ånden i glasset, aftenen før.

Da jeg uden afpresning tilstod mine synder, kiggede de begge forvirrede på mig. Torben sagde: »Jamen Julie, det er jo ikke, fordi I har spillet ånden i glasset. Det er, fordi de andre piger har sniffet lightergas i nat«.

Torben Pihl kan ikke huske episoden for 17 år siden, hvor ti piger blev opdaget i at sniffe lightergas en nat på Stidsholt Ungdomsskole. Han kan heller ikke huske, at det efterfølgende ved elevafstemning blev bestemt, at pigerne ikke skulle smides ud. Men han kan godt huske afhøringsmetoden. »Vi brugte ofte den metode, når vi skulle have en meget alvorlig samtale med en elev.

Det var også sådan, vi fandt ud af alt muligt, som eleverne gik og lavede. Det virkede. Men det gør vi ikke mere. Det er slet ikke nødvendigt med de elever, vi har i dag« siger Torben Pihl.

Mønsterbrydere og rådne æbler I dag hedder samme skole Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole og har en markant sportsprofil. I 2002 var det bare en Grundtvig-koldsk efterskole med et lidt blakket ry og mange rødder blandt eleverne. Skolen var kendt rundt omkring på kommunernes socialkontorer som et sted, hvor unge med problemer kunne komme lidt væk fra et dårligt miljø og blive hjulpet på rette spor. Nogle gange lykkedes det, og mønsterbryderne krammer og takker stadig Torben Pihl, når de møder ham i Bilka. Andre gang lykkedes det ikke, og de rådne æbler måtte sendes hjem, så de ikke smittede resten af kassen. »Jeg vil ikke sige, at vi var reserve-mor og -far for eleverne, men fordi mange af de unge havde så tung bagage med sig, blev vi nødt til at træde til og være der for dem på en meget udtalt måde. Og jeg kunne rigtig godt lide at tale med dem og være sammen med dem. Det var bestemt ikke dårlige elever, de havde bare nogle store udfordringer med sig. Jeg blev en meget større del af deres liv, og de i

mit, end i dag«, siger Torben Pihl og tilføjer grinende: »Eller også er jeg bare blevet for gammel, så de ikke gider snakke med mig, men finder nogle andre, de kan betro sig til«.

Nye elever – nye forældre Skiftet til en idrætsefterskole kom i 2005, hvor ledelse og medarbejdere indså, at de måtte gøre noget, hvis skolen skulle overleve.

Elevtallene var dalende, og en stor del af elevgruppen var der ikke, fordi de havde lyst, men fordi de skulle. Skolen satsede på idrætten.

I dag er rygergården nedlagt, de slidte hættetrøjer og udtrådte Vans er skiftet ud med dyrt træningstøj, og det gamle EDB-lokale oppe under hanebjælkerne er blevet fyldt med lynhurtige gamer-pc’er og kontorstole, der ligner racerbilsæder.

En ny gruppe sportsinteresserede unge er rykket ind, og sammen med dem er kommet mere ressourcestærke forældre. De forventer både faglig udvikling og modning og involverer sig langt mere end tidligere i elevernes hverdag. Det oplever lærerne blandt andet, når en elev er ked af det eller har problemer.

Det er ikke længere eleven, der grædende banker på lærerværelsets dør, men forældrene, der ringer og beder læreren om at træde til, fordi eleven har ringet hjem fra værelset. »Førhen skulle eleverne stå i kø til telefonboksen for at ringe hjem, når de havde hjemve. Så stod de der og faldt i snak med de andre i køen, og hurtigt blev hjemveen glemt.

Den betænkningstid får de ikke i dag, fordi de kan være i kontakt med dem der hjemme på et splitsekund. Og der skal ikke mange tårer i telefonen til, før forældrene starter bilen op og henter deres barn « siger Torben Pihl.

Karaktererne presser I det daglige arbejde kan lærerne også mærke forældrenes usynlige tilstedeværelse. Både elever og lærere oplever en klar forventning fra forældrene om, at der skal ske noget fagligt. Skoleåret skal afsluttes med et godt resultat, og både de svage og de stærke elever kræver et løft.

Lotte Bredahl har været ansat på Stidsholt siden 1999 og kan ligesom Torben Pihl mærke, at det faglige fylder mest i hendes hverdag nu. Samtidig synes hun, at det er blevet lettere at være efterskolelærer. De tunge sociale elever er blevet markant færre, og det giver overskud til at være der for alle elever. I

stedet handler det i dag og fremover om at være opmærksom på det karakterræs, der presser de unge: »Presset for at få gode karakterer kommer fra alle kanter. Forældrene, de andre elever, politikerne. Det er en udfordring igennem hele vores uddannelsessystem, at det kun er tal, der tæller. Selvom de unge kommer fra ressourcestærke familier, mistrives mange, fordi der er så høje forventninger. Der skal vi ind og lære eleverne, at der er andre ting, der gælder i livet. På en efterskole har vi netop muligheden for at være sammen med eleverne uden for undervisningen, så der har vi tiden til at vise dem, at der er mange menneskelige egenskaber, som er vigtige«, siger Lotte Bredahl.

Stadig et skelsættende år Der var ikke mange elever på min årgang 2002-2003, som gik op i det med karakterer.

Der var så meget andet, der skulle brydes med. Min veninde var en af dem, der talte om socialrådgivere, som en naturlig del af et ungdomsliv. Hun var fyldt med skægge påfund, omsorg og kærlighed til dem, der blev en del af hendes nye, selvvalgte familie på efterskolen. Den rigtige familie derhjemme

Lotte Bredahl blev ansat som tysklærer i 1999 og har været med hele vejen i processen med at omdanne skolen til en idrætsefterskole.

13

2020'ERNE

var til gengæld fyldt med alkohol, narkotika og underskud. Når hun tog hjem i weekenderne, stod den på fester med det dårlige selskab og stoffer. Vi havde en aftale om, at hvis hun kunne gå tre weekender uden stoffer, så ville jeg købe en gave til hende. Hun gik i 8. klasse og fik aldrig den gave. Torben Pihl husker hende også, som en af dem med tung social bagage, men som voksede op og trodsede sine vilkår. I dag har hun en kandidatgrad fra universitetet og får udgivet videnskabelige artikler i anerkendte tidsskrifter.

Det er ikke til at vide, om det var året på Stidsholt, der hjalp min veninde med at bryde den sociale arv. Men Torben Pihl er ikke i tvivl om, at opholdet havde en positiv indvirkning. Ligesom opholdet har det på de unge i dag »Jeg tror, at mange fra den gang tænker tilbage på deres år på Stidsholt, som et skelsættende år. Der, hvor de fik vendt skuden og kom på ret køl. Og selvom eleverne i dag ikke har brug for så stor hjælp, så har et år på efterskole ikke mindre betydning for de unge.

Det er stadig en oplevelse for livet, som giver dem en masse ballast til både voksenliv og videre uddannelse«, siger Torben Pihl. ■

Den store sportshal er skolens hjerte, hvor mange elever tilbringer store dele af deres dag. De elever, som dyrker sportsgrene, som skolen ikke har anlæg til, bliver kørt til træning i Sæby i skolens busser.

14

»Vi skal ikke blive et oplevelsesrejsebureau for de privilegeredes børn« Nærvær og dannelse i hverdagen er vigtigere end at give efterskoleeleverne drypvise vilde oplevelser.

T

ag på dykkertur til Bali, bliv Youtube-stjerne eller hvad med at dyrke falkejagt? Der er mange veje til de unges hjerter, når der skal vælges efterskole. Men de vilde tilbud presser økonomien, og efterskolerne må skrue op for både elevantal og egenbetaling for at kunne følge med. De store skoler og dyre skoleår er desværre en trussel mod den danske efterskolemodel. Det mener Jeanette Larsen, som er lærer på Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt og tidligere har været viceforstander på skolen i over ti år.

I tilbyder forskellige sportsgrene blandt andet e-sport. Er det vildt nok? »Når de unge skal vælge, så ser de enormt meget på, hvilke faciliteter, der tilbydes og shopper rundt imellem skolerne. Og vi taber jo nok lidt på glitterpapiret. Det kunne være fedt, hvis vi havde et stort helårsfodboldanlæg eller andet, der ville trække elever til. Men vi har prioriteret nærværet og hænder nok frem for faciliteter. Derfor er vi for eksempel altid tre lærere på en aftenvagt.

Så kan vi være med til at lave aktiviteter med elever og holde styr på det hele,« siger Jeanette Larsen.

Vil efterskolerne stadig være for alle unge i fremtiden?

Vi ser en udvikling, hvor det mere og mere er de privilegerede i samfundet, som vil købe et oplevelsesår til deres børn. Eller køber et alternativ til folkeskolen. Vi har for eksempel set en eksplosion i antallet af ordblinde de seneste år, hvor forældrene vil have bedre undervisning til deres børn med udfordringer. Samtidig sidder kommunerne rigtig hårdt på pengene, og de unge, der har brug for at komme væk hjemmefra, som vi havde mange af før hen, de kommer ikke af sted. Så elevsammensætningen bliver meget homogen«.

Hvad er det vigtigste for et godt efterskoleår for jeres elever – nu og fremover? »Vi skal ikke blive et oplevelses-rejsebureau for de privilegeredes børn, hvor forældrene kan købe sig til oplevelsesår.

Det skal handle om substansen i hverdagen. Vi ved det jo fra vores egne liv. Det er ikke kun i ferierne og til festerne, vi skal være glade og kunne lide vores mand. Det er hverdagen og alt det imellem begivenhederne, der tæller. Sådan skal det også være på efterskolen. De unge skal være glade og trygge hver dag.

Det er selve året, der bliver en oplevelse for livet – ikke kun stjernestunderne« siger Jeanette Larsen. ■

Kommer Stidsholt til at vokse yderligere? »Vi har udvidet, så vi har plads til 130 elever, og det er passende for vores skole.

Hvis der kommer rigtig mange elever på skolerne, forsvinder nærværet simpelthen, for hverken elever eller lærere kan nå at lære 500 mennesker at kende på et år. Det er vigtigt, at vi holder fast i både nærvær og dannelse. Hvis vi skruer op for elevtallet, så vil kvaliteten gå tabt. Vi skal ikke have meget store klasser«.

Lærer og tidligere viceforstander Jeanette Larsen fra Stidsholdt Nordjyllands Idrætsefterskole.

Lavt budget - fx BERLIN

Mellem budget - fx BUDAPEST

Masser af til hyggeligt Højt budget - fxtid TROLL AKTIV samvær AlfA Travel på Sicilien i 2013

Hvad er jeres budget og rejseønsker?

AlfA Travel i Paris i 2017

SKOLEREJSER TIL ALLE BUDGETTER Vi går langt for at opfylde jeres rejseønsker og få det optimale ud af jeres budget. Ring til os og hør om jeres muligheder på 80208870, og se en række eksempler her: Lavt budget - 1.000 - 1.500 kr. pr. person fx Berlin, Hamborg, Amsterdam, Göteborg eller Oslo

Skolerejser med store oplevelser til små penge

Fast kontaktperson fra start til slut

Mellem budget - 1.500 - 2.000 kr. pr. person fx Budapest, London, Krakow, Bruxelles eller Prag

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter

Højt budget - 2.000 - 3.000 kr. pr. person fx Troll Aktiv, Barcelona, Athen, Dublin eller Island

Tryghed uden uventede overraskelser

Priseksemplerne indeholder som oftest rejse med tog, bus eller fly, indkvartering i 2-4 nætter samt morgenmad. Find konkret prisinformation på vores hjemmeside eller kontakt os.

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

2020'ERNE

TEKNOLOGI

Lærerne generobrer undervisningen Den undersøgende undervisning og friheden til selv at styre afløser i 2020’erne en tankegang, der ser læreren mere som forvalter af centrale krav og mål, lyder spådommen fra forlagschef Rikke Bay og matematik-forlagsredaktør Susanne Schulian fra forlaget Alinea.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION GITTE THRANE

H

vilke trends ser I, når I ser ind i 2020’erne?

Vi ser jo på nogle megatrends, og mens vi har haft en årrække med styring og mål, så begynder pendulet at svinge den anden vej. Læreren generobrer sit territorium og tager fagligt og pædagogisk ansvar for sin egen undervisning. Vi kan også se, at dannelsesdebatten fylder mere, hvor børn ses mindre som produktionshjul og mere som mennesker i et demokratisk samfund.

Hvordan vil det komme til udtryk i jeres materiale?

Vi fokuserer mere på den undersøgende tilgang. Eksempelvis matematik: I stedet for at

16

lære det igennem opgaver, der kan tjekkes for rigtigt og forkert, så kommer det mere til at handle om, hvordan eleverne kan anvende matematik, blandt andet ved at bruge deres nærmiljø, naturen og realistiske og virkelighedsnære scenarier. Så det hele bliver mere nærværende og skal være meningsskabende, så eleverne kan være mere kritiske over for den verden, de lever i.

Hvad med digitaliseringen?

Forhåbentlig er debatten om analogt eller digitalt en fase, hvor det ender med, at vi er ligeglade med mediet og platformen, men i stedet taler om kvaliteten af indholdet. Det er vores fokus. At det fremover er op til læreren og teamet at vælge og sammensætte, hvad der

passer bedst til deres elever og undervisning.

Der findes ingen one-size-fits-all-løsninger.

Hvilke trends i udlandet holder I øje med?

Vi følger meget med i, hvad der sker i de andre nordiske lande. Men vi ser for eksempel også mod Japan, hvor de nogle steder underviser med en åben tilgang til deres fag. Måske kommer matematiklæreren ind i en klasse med en spand maling, stiller nogle spørgsmål, og så indgår både elever og lærere i åben dialog – uden at der eksisterer et egentligt svar. I andre dele af verden kan vi også se såkaldte co-teaching-projekter, hvor læreren åbner sin undervisning op for andre og indgår i et sparringsfællesskab, hvor de diskuterer didaktik og pædagogik. ■

2020'ERNE

TEKNOLOGI

Kommer robotterne?

Bliver lærerne byttet ud med robotter i 2020’erne, og bliver iPad’en slået af pinden af virtual reality-briller?

Helle Rootzén er professor i læringsteknologi og digitalisering og leder af learnT – Centre for Digital Learning Technology ved DTU. Her er hendes bud på, hvilke teknologier der kommer til at spille en rolle i klasselokalerne i 2020’erne.

AF JULIE LØNDAL GROVE · JLG@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION GITTE THRANE

Adaptive learning [əˈdæptɪv ˈlɜːnɪŋ]

Undervisningsmateriale, som bruger algoritmer til at tilpasse sig den enkelte elevs niveau og behov. Kendes for eksempel fra portalen MatematikFessor. »Jeg tror, at det helt store vil blive individuel undervisning − adaptive learning – hvor undervisningsmaterialet tilpasser sig den enkelte elev. Det kan både være, hvor algoritmen finder den helt rigtige sværhedsgrad, hvor eleven bliver tilstrækkeligt udfordret og får succes, og det kan være på læringsstil.

Sådan at materialet er en tekst for nogen, en video for andre og for eksempel lyd for dem, der har brug for at bevæge sig, imens de lærer«.

Augmented reality [ɔːgˈmɛntɪd ri(ː)ˈælɪti]

Skaber et digitalt lag på virkeligheden.

Kendes for eksempel fra spillet Pokémon GO. »Augmented reality minder lidt om virtual reality, hvor man skaber en digital verden, som man kan bevæge sig rundt i. Men hvor virtual reality kræver dyrt udstyr, skal man bare bruge en smartphone til augmented reality. Vi vil se mere og mere undervisningsmateriale, hvor eleverne ved hjælp af

deres telefon kan interagere med en digita le verden i den fysiske verden Det fede ved augmented reality er også, at det er utroligt nemt at lave selv, og det giver læreren mulighed for at lave materiale, som passer til eleverne og forløbet. Det er også en oplagt mulighed, for at læreren kan lave noget sammen med eleverne og samskabe forskellige ting. Og så begynder det jo at blive rigtig fedt«.

Artifical intelligence kunstig intelligens

IKKE-AKTUELT: Virtual reality

[ɑːtɪˈfɪʃ(ə)l ɪnˈtɛlɪʤəns]

[ˈvɜːtjʊəl ri(ː)ˈælɪti ]

Teknologi, som gør maskiner i stand til at lære, tage beslutninger og overveje ting på samme niveau som eller bedre end et menneske.

Lader brugeren træde ind i en virtuel verden, hvor man kan bevæge sig rundt og opleve.

»Der vil løbende komme nye hjælpemidler, hvor den kunstige intelligens – AI − vil kunne hjælpe læreren. For eksempel når det kommer til at rette opgaver eller forudse risikoen for, at en elev får for meget fravær.

Generelt vil vi se flere og flere ting, hvor teknologien overtager de ting, som ikke nødvendigvis kræver et menneske. Så kan læreren koncentrere sig om lige præcis dét, som læreren er bedst til, og lade teknologien klare det andet«. ■

»Jeg tror ikke på, at det bliver en ting i skolerne. Det er stadig for dyrt og for besværligt, selvom det har nogle fantastiske muligheder. Man kan jo bruge det til at opleve tingene på egen krop. Du kan for eksempel gå helt ind i et molekyle og undersøge det hele med dine hænder eller gå en tur rundt på et historisk sted.

Men det er dyrt at indkøbe, og det er endnu ikke rigtig muligt at lave indholdet selv på en nem måde«. ■

17

FORENINGENS SIDE

MIT NYTÅRSØNSKE ER FAIR LÆRERLØN

FORMAND FOR KREDS 5 FRIE SKOLERS LÆRERFORENING RICKY BENNETZEN

N

år du sidder med dette nummer af Frie Skoler i hånden, er 2019 blevet til 2020, og både julens og nytårets traditioner er vel overstået.

Nytår – og ikke mindst et nyt årti – lægger op til, at vi kigger fremad, ønsker og sætter os mål.

Og et relevant nytårsønske i denne sammenhæng kunne lyde: Jeg ønsker, at alle frie skoler – også efterskolerne og de grundskoler,

18

som ligger lavest – kommer op på fair lærerløn.

Lønnen er de frie skolers akilleshæl. De seneste 20 år har vi brugt enormt meget energi og mange ressourcer på at fortælle og forklare vidt og bredt, at vi som lærere på de frie skoler skal have samme løn som kollegerne i folkeskolen. Naturligvis skal vi det. Vores arbejde er lige så vigtigt som deres. Vores arbejdstidsregler svarer til deres. Så skal vi da også have en løn, som matcher den, de får. Vi vil anerkendes for vores arbejde og indsats, og uanset hvordan man vender og drejer det, så er løn et udtryk for anerkendelse.

At vi på den enkelte skole skal kæmpe en sisyfos-kamp for de sidste lønkroner, er mig ubegribeligt. Men sådan er det. Mange af de cirka 850 skoler prioriterer penge til alt andet, før de afsætter midler til lærerløn, og på de skoler taler tillidsrepræsentanten for døve ører, når han eller hun fremfører kollegernes lønkrav. Ledelsen vil hellere bruge pengene på noget andet. Fordi de kan det.

Indrømmet: Der er også man-

ge frie skoler, som udbetaler fair lærerløn. De skoler forstår godt, hvad det betyder, at lærerne får en ordentlig løn, og skolerne er opmærksomme på det signal, som fair lærerløn sender.

Faktisk bliver der flere og flere frie skoler, som betaler en ordentlig løn. Siden 2015, da foreningen indledte sin lønindsats, er gabet mellem folkeskolelønningerne og vores løn halveret.

Vi er tættere på dem nu. Men vi er der ikke.

Hvis vi når i mål, og de frie skoler kommer på niveau med folkeskolen inden udgangen af 2020, så har vi kun os selv at takke for det. For der er ingen hjælp at hente hos de centrale arbejdsgivere. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen – tidligere Moderniseringsstyrelsen – holder fast i ny-løn som en ideologiske kæphest i stedet for at finde løsninger, som faktisk fungerer. Helt galt er det, at styrelsen ikke har sikret en pålidelig lønstatistik på efterskoleområdet. I mere end et år har vi gjort opmærksom på, at efterskolernes indberetninger er forkerte, men styrelsen lever sta-

Det er fælt skuffende, at arbejdsgiverne efter et år stadig ikke har styr på efterskolernes løntal RICKY BENNETZEN dig ikke op til sit ansvar som arbejdsgiver, og indberetningerne sejler. Det er bare ikke i orden. Vi skal have tallene på bordet nu, og foreningen gør alt, hvad den kan, for at få pålidelige løndata, så vi kan få nogle nye pejlemærker for vores kampagne på efterskoleområdet.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsens manglende ansvarlighed gør alt sværere for os. Men jeg ændrer ikke mit nytårsønske af den grund. Det lyder stadig: fair lærerløn til alle på det frie skoleområde. Fordi vi fortjener det. ■

?

Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige og finurlige spørgsmål fra medlemmer. Her i Spørgehjørnet bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som kan have betydning for andre medlemmer rundt i landet.

Jeg er 62 år og vil gerne på nedsat tid, men min skoleleder siger, at skolen ikke har en seniorordning, så det er ikke muligt.

Er det rigtigt?

Mit barn har fået en alvorlig sygdom.

Er der hjælp at hente i vores gruppelivsforsikring?

Nej, det er ikke rigtigt. Desværre hører vi tilsvarende historier fra andre skoler.

Lærere og børnehaveklasseledere, der – som du – er født før den 31. juli 1963, har ret til at få nedsat deres arbejdstid med op til 175 timer om året. De beholder pension på det hidtidige niveau. Hvis de er født før 1. august 1956, beholder de både pension og løn på hidtidige niveau, når arbejdstiden reduceres.

Der er nogle enkelte betingelser, som skal være overholdt. Blandt andet skal du selv anmode om det, have været ansat i 10 år i staten, og din arbejdstid skal være minimum 15 timer om ugen.

Alle de, der er født efter den 31. juli 1963, har ikke en overenskomstsikret ret til nedsat arbejdstid, når de fylder 60 år. Hvis de skal ned i arbejdstid, kræver det en aftale mellem skolen, tillidsrepræsentanten og den enkelte senior.

Ja, det kan der være. Men det kommer an på, hvad det helt præcis er for en sygdom, der er tale om.

Forenede Gruppeliv, som omfatter alle lærere og børnehaveklasseledere på overenskomsten, udbetaler en sum, hvis du rammes af en kritisk sygdom, men også, hvis dit barn får en kritisk sygdom, inden det fyldte 18. år.

Forsikringssummen er på 150.000 kr., hvis det er dig, som bliver syg, og 50.000 kr., hvis det er dit barn.

Bemærk, at det gælder ved det, som Forenede Gruppeliv definerer som kritisk sygdom. På www.fg.dk kan du læse, hvilke sygdomme der opfattes som kritiske og dermed er dækkede.

Med venlig hilsen.

Kirsten Roed Lauridsen, konsulent. ■

Med venlig hilsen, Britta Juul Jensen, konsulent. ■

19

FORENINGENS SIDE

KORT NYT FRA KREDSENE KREDS 3

25. til 26. februar: TR-træf og TRE, Hornstrup Kursuscenter for tillidsrepræsentanter. Dagsorden og tilmelding på kredsens hjemmeside via Nemtilmeld.

KREDS 4

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 1

Onsdag 12. februar kl. 17-20: Pensionsmøde på Klostermarksskolen i Aalborg.

KREDS 2

Onsdag 19. februar kl. 10-16: TR-efteruddannelsesmodul om GDPR på Frijsenborg Efterskole.

Tirsdag 3. marts kl. 17-20: Pensionsmøde med LP, Efterlønskassen og P25 på Jakobskolen i Aarhus.

Tirsdag 24. marts kl. 16-20: Medlemsarrangement m. Rikke Yde Torndrup "Markante forældre" på Aarhus Efterskole.

Torsdag 16. april kl. 10-16: TR5. Kl. 17-20: TR6 – opfølgning på TR, uddannet 2018-19. Skanderborg Realskole.

Tirsdag 28. april kl. 16-21: Kredsgeneralforsamling på Regnbueskolen i Hammel.

20

20. og 21. februar: Træf for TR og AMR på Hornstrup Kursuscenter, hvor der bl.a. afholdes det obligatoriske efteruddannelseskursus for tillidsrepræsentanter i GDPR, oplæg om at være på forkant med arbejdet om psykisk arbejdsmiljø ved Bolette Bom og TR6 for nye TR’er.

19. marts kl. 16.30-19.30: Pensionsmøde både for medlemmer med opsparing i Lærernes Pension og medlemmer med tjenestemandspension i P25 eller Efterlønskassen. Vi sender invitationen ud direkte til vore medlemmer på 58 år og derover. På Skanderup Efterskole.

25. marts kl. 17: Kredsgeneralforsamling på Gram Efterskole. I forlængelse af generalforsamlingen står foreningens næstformand, Monica Lendal Jørgensen, for en orientering om de kommende overenskomstforhandlinger og opsamling af medlemmernes krav til disse.

KREDS 5

5. marts: TR-efteruddannelse omhandlende GDPR på Kerteminde Vandrerhjem.

12.-13. marts: TR- og TR-S-døgn på Kerteminde Vandrerhjem.

2. april: TR5- og pensionsmøde for lærere med indbetalinger til P25 og Efterlønskassen. Kerteminde Vandrerhjem.

KREDS 6

29. januar kl. 16.30-19: Pensionsmøde på Vor Frue Skole, Præstøvej 29, 4700 Næstved.

Fredag 20. marts kl. 10-16: TR-kursus. Obligatorisk GDPR-kursus for TR, som afholdes på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved.

Onsdag 1. april kl. 13-19: TR-5. Afholdes på Svenstrup Efterskole, Dybsøvej 64, 4700 Næstved.

Onsdag 15. april kl. 16.30-20.30: Generalforsamling for alle medlemmer. Afholdes på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved.

Efter spisning vil der være kravopstilling og nyt v/Uffe Rostrup.

KREDS 7

31. januar-1. februar: Kasketweekend i Kolle Kolle. Fokus på lokalaftaler og konflikthåndtering samt politisk nyt ved formanden.

4. marts kl. 16.30-21: Kredsgeneralforsamling og OK21-opstilling.

Farvergade 27, 1463 København K. KREDS 8

1. april kl. 13: TR-E med GDPR i Roskilde Kongrescenter.

Den 27. februar kl. 16.30-18.30: Minikursus på Roskilde Private Realskole med emnet: Grafisk facilitering.

1. april kl 13-16.30: Efteruddannelse for tillidsrepræsentanter: GDPR. 1. april kl. 17-20.30: Generalforsamling, middag og nyt fra foreningen v/Uffe Rostrup. ■

KORT NYT FRA FORENINGEN BØRNEHAVEKLASSELEDERE HOLDER ÅRSMØDET FOR 2020

pler, som deltagerne selv medbringer fra deres hverdag. ■ JFC

TILLIDSREPRÆSENTANTERNE LÆRER AT BEHANDLE DINE OPLYSNINGE

Den 5.-6. marts mødes 70 børnehaveklasseledere på Hornstrup Kursuscenter ved Vejle til årsmøde. På mødet er der valg til udvalget, som repræsenterer børnehaveklasselederne i Frie Skolers Lærerforening. På valg er blandt andre udvalgets formand Bente Sørensen fra Jakobskolen i Risskov ved Århus.

Resten af programmet for de to dage byder på foredrag, der er målrettet arbejdet med de mindste elever i indskolingen.

Thilde Nordly fra organisationen ’Ungdomsbyen’ holder oplæg om, hvordan man kan arbejde med FN’s verdensmål, så målene kommer ned i småbørnehøjde. Derudover står idrætskonsulenterne Marianne Sørensen og Annette Schulz Jensen for et oplæg om, hvor man kan styrke børns sociale, faglige og fysiske kompetencer gennem bevægelse og leg.

I programmets pauser er der lagt op til, at børnehaveklasselederne udveksler erfaringer med udgangspunkt i konkrete eksem-

Fra februar til april rejser Frie Skolers Lærerforening rundt i landet med foreningens nyudviklede persondata-kursus. Kurset skal lære foreningens tillidsrepræsentanter at behandle blandt andet dine personoplysninger, så det lever op til EU’s regler om databeskyttelse.

Databeskyttelse, personoplysninger og privatlivspolitik er det store dyr i åbenbaringen i øjeblikket, og udfordringen fylder ekstra meget for fagforeninger som Frie Skolers Lærerforening, da fagforeningsmedlemskab er en særlig følsom personoplysning.

For at leve op til databeskyttelsesreglerne skal Frie Skolers Lærerforening sikre, at alle foreningens tillidsrepræsentanter kender og overholder reglerne. Kurset, som er obligatorisk, giver blandt andet information om, hvordan tillidsrepræsentanterne skal behandle følsomme persondata, hvordan de kommunikerer om og med medlemmerne, og hvordan de gemmer og behandler deres oplysninger.

Kurset afholdes otte steder i landet med start på Frijsenborg Efterskole 19. februar, og Brøndbys Idrætsefterskole lægger lokale til finalen 2. april. Tilmelding sker via fsl.nemtilmeld.dk. ■ JFC

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov

T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Ansvarshavende redaktør • Peter Krogh Andersen • pka@frieskoler.dk

Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk

Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk

Journalist • Julie Løndahl Grove (JLG) • jlg@frieskoler.dk

Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 2 - uge 8 / Nr. 3 - uge 13 2020 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG

10.527 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Annie Storm • T: 29 91 04 78

21

NOTER

Gjerndrup Friskole afleverede kæmpe-julekort til Socialdemokratiet 53 elever og 25 lærere og forældre fra Gjerndrup Friskole drog i december til Christiansborg med Danmarks (måske) største julekort.

Kortet blev overrakt til det socialdemokratiske folketingsmedlem Troels Ravn, der er valgt ind i skolens område. Kortet, der målte 1,8 X 2 meter, indeholdt beskeder til Socialdemokratiet om, hvorfor det er godt at gå på en friskole. Idéen til kortet opstod, da skolen sidste år gjorde sig klar til at fejre sit 30-års jubilæum, samtidig med at Socialdemokratiet forsøgte at få sænket koblingsprocenten. Det fortæller

Foto Gjerndrup Friskole

lærer Helle Andersen. »Beskederne i kortet er skrevet af eleverne og handler om, hvorfor det er fedt at gå på friskole – om traditionerne, sammenholdet og værdierne. Nogle af børnene har gået på en folkeskole før, så de har sammenlignet«, siger hun.

Friskolen ville gerne have overrakt kortet til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, men hun havde ikke tid til at møde dem. ■ PKA

M A DGRUNDBOGEN Madentusiasternes nye bibel – en bog om madlavning, dens metoder, ingredienser og industrifremstillet mad Annelise Terndrup Pedersen, forfatter til Madkundskab, har skrevet en ny bog til alle, der interesserer sig for råvarer og madlavning.

viden om madlavningens grundmetoder samt alt, hvad der er værd at vide om principperne for fødevarernes opførsel under tilberedning.

Madgrundbogen er en guldgrube af informationer. Den giver al den vigtige og nødvendige

Madgrundbogen, 1. udgave Af Annelise Terndrup Pedersen

Køb bogen på webshop.praxis.dk

22

N YHED

Up -Travel

^

Skolerejser med bus

T

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

? 2 KON @P 8 FER ENCE % +

5

S

#

21. APRIL 2020

3x7

Særlig Pædagogisk Støtte & Læse- og SkriveTeknologier i praksis

Er du lærer, på en friskole eller en efterskole, og underviser elever med behov for læse- og skrivestøtte?

Tid og sted 21. april kl. 2020 kl. 9.30 – 15.00 Kulturøen, Havnegade 6, 5500 Middelfart Pris 999 kr. ekskl. moms inkl. forplejning.

Ved køb af minimum 3 billetter til samme institution 899 kr. ekskl. moms pr. billet.

Personlig adgang til OrdblindeLab i 1 år inkluderet.

Synes du også, at teknikken er overvældende, og savner du at være klædt bedre på til at kunne hjælpe dine elever?

Tilmelding og frist Tilmeld dig på www.talemadsen.dk/kurser Frist 21. februar 2020

Kom og få inspiration, bliv opdateret indenfor lovgivningen og bliv præsenteret for praktiske tips og tricks, der gør hverdagen nemmere for dig som underviser og skaber tryghed og deltagelse for alle elever.

Læs mere Følg med på www.talemadsen.dk/kurser

23

Du skal have fuld indsigt, når forældre klager

An

Datatilsynet afgjorde før sommerferien, at en afskediget lærer har ret til at få fuld indsigt i en forældreklage. Sagen er vigtig for dig som lærer, hvis du kommer i samme situation.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK

H

vis du bliver kaldt ind på din leders kontor og får at vide, at en forælder har klaget over dig, så har du ret til at få fuld indsigt i klagen. Det afgjorde Datatilsynet i juli. Tilsynet udtalte kritik af en skole og gav skolen påbud om at give en lærer fuld indsigt i en forældreklage.

Afgørelsen er principiel og på linje med den vurdering, som Frie Skolers Lærerforening hele tiden har haft i den type sager.

I den sag, som Datatilsynet forholdt sig til, blev en lærer afskediget, og i begrundelsen for afskedigelsen henviste friskolen til en forældreklage. Læreren bad om indsigt i klagen, der blandt andet indeholdt kritik af lærerens pædagogiske færdigheder og passager med andre personers kritik af læreren.

I den version, som læreren modtog, havde skolen overstreget en lang række oplysninger, herunder navn på afsender og navne på de personer, der var henvist til i klagen. Skolen begrundede anonymiseringen med, at afsenderen af klagen var i fare for at blive chikaneret af den kritiserede lærer, hvis identiteten blev afsløret. Skolen henviste til databeskyttelsesloven, som giver mulighed for at undtage oplysninger, hvis ”private interesser” vil lide skade.

Datatilsynet mente dog ikke, at skolens begrundelse for at tilbageholde oplysninger var god nok, og derfor fik skolen påbud om at give læreren indsigt i den fulde klage, dog undtaget et enkelt telefonnummer. Samtidig udtalte tilsynet kritik af skolen, fordi den ikke havde givet læreren indsigt i den fulde klage.

Med afgørelsen er linjen i de her sager mere klar fremover, siger konsulent Kristina Dalgaard-Juul, som kalder afgørelsen for »meget vigtig«: »Datatilsynet understreger, at du som ansat har ret til indsigt i de oplysninger, der vedrører dig selv. Det gælder altså også, hvis andre har sagt noget om dig, ligesom det gælder deres identitet, da det er relevant, hvem der udtaler sig om dig«, siger Kristina Dalgaard-Juul og fortsætter: »Afgørelsen gælder ikke kun i en afskedigelsessituation. Den gælder under hele ansættelsesforholdet – dog vil der altid være en konkret afvejning, som der også har været i nærværende sag fra Datatilsynet«. ■

janua

HVAD ER PERSONOPLYSNINGER? En personoplysning er enhver form for information, der kan henføres til en bestemt person og

24

bidrage til at identificere personen. Det gælder også, selv om personen kun kan identificeres,

hvis oplysningen kombineres med andre oplysninger. ■

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

nnonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

ar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

SAMME EKSAMENSOPGAVE:

En censor gav 4, en anden gav 12 Til eksamen i skriftlig dansk bliver elever belønnet for at skrive engageret og i et litterært inspireret sprog, selvom det ikke er en del af opgavebeskrivelsen. Andre lever op til alle kriterier, men får blot middelkarakterer, viser foreløbige resultater i ny ph.d.-afhandling.

AF MIKKEL KAMP · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ANNE-SOPHIE HELGER

26

D

en samme opgave vurderet af syv censorer. Én giver karakteren 4, én anden 12. Det lyder måske som en røverhistorie fortalt mellem elever, der er i gang med at piske en stemning op inden eksamen, men den er god nok. Eksemplet stammer fra en ph.d.-afhandling, som lektor Solveig Troelsen har arbejdet på de seneste to år.

Her undersøger hun eksamen i skriftlig fremstilling i dansk, blandt andet ved at lade flere censorer bedømme de samme opgaver. »Det viser sig, at de i mange tilfælde ikke kommer frem til den samme karakter for den samme opgave«, siger hun.

Censorernes vurdering er blevet vigtig, fordi eksamenerne er gået fra at være afgangsprøver til netop reelt at være eksamener, som er med til at afgøre, om eleverne kan komme ind på en ungdomsuddannelse.

For et par år siden ændrede ministeriet reglerne, så kun én censor bedømmer opgaverne, og tidligere undersøgelser har vist, at der kun er ca. 40 procents chance for, at to censorer bedømmer en opgave ens.

MINISTERIET UNDERSØGER SAGEN Frie skoler har spurgt Børne- og Undervisningsministeriet, om det er tilfredsstillende at have et system med kun én censor til at vurdere en opgave.

Det sker på baggrund af lektor Solveig Troelsens undersøgelse og ministeriets egne evalueringer, der viser, at censorer ofte lander på forskellige resultater for den samme opgave. Frie Skoler har også spurgt, om ministeriet vil ændre på systemet. Ministeriets presseafdeling henviser til en evaluering, som VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd lavede tidligere på året. Ministeriets eneste kommentar er: »På baggrund af evalueringen er Børne- og Undervisningsministeriet i gang med at undersøge opfølgende tiltag til bedømmerordningen«.

»Det kaldte på spørgsmålet : 'Hvad foregår der egentlig her?«, siger Solveig Troelsen, som er lektor på læreruddannelsen på VIA i Aarhus og samtidig arbejder med sin ph.d. på Syddansk Universitet.

Belønner litterære træk Solveig Troelsen har fået adgang til 57 afgangsprøver fra en gennemsnitlig skole. Hun har også fået at vide, hvilken karakter hver enkelt elev har fået.

Eleverne har grebet opgaven vidt forskelligt an. Én skriver en fortælling, der minder om ungdomslitteratur. »Han forholder sig ikke særlig meget til opgaven. Han bliver inspireret og skriver lige en tekst. Jeg kalder det en umiddelbar narration. Han lever slet ikke op til, hvad der står i opgaven. Alligevel består han«, siger Solveig Troelsen.

En anden skriver i mindre grad som i en bog, men forholder sig til gengæld til alle underpunkter i opgaveformuleringen. Eleven går endda så meget ned i detaljen, at et blogindlæg får et rigtigt blog-layout. Denne tilgang får betegnelsen ”strategisk kreativitet”.

PH.D. PÅ SYDDANSK UNIVERSITET:

Her halter opgaverne Solveig Troelsens undersøgelse af opgavebeskrivelserne til 9. klasses-eksamen i skriftlig fremstilling i dansk viser, at det ikke er entydigt, hvad opgaverne reelt går ud på. Her er en række af de problemer, som Solveig Troelsen fremhæve: SOLVEIG

TROELSEN Lektor på VIA i Aarhus og arbejder på sin ph.d. på Syddansk Universitet, hvor hun har undersøgt eksamen i skriftlig fremstilling i dansk og opgavebeskrivelserne.

• Det elektroniske opgavesæt er lavet på en måde, hvor alle elever ikke nødvendigvis ser det samme. Elever, der klikker sig direkte til opgaverne, ser for eksempel ikke, hvilke kriterier de bliver bedømt på.

• I én opgave skal eleverne skrive en fiktions-

tekst, hvor de forstiller sig, at de er ombord på en færge, der går på grund. De skal skrive en fiktiv blog, men de bliver også bedt om at finde faktaoplysninger på nettet. Derfor er det uklart, om de skal skrive fakta eller fiktion.

• I samme opgave er det forvirrende, at mens eleverne skal forestille sig, at de er ombord på færgen, er opgaven illustreret af et billede set fra land.

• I en opgave får eleverne at vide, at en lille film spiller på humor, men det er langt fra entydigt, om filmen er sjov. ■

27

Eleverne, der omhyggeligt har levet op til de formelle krav, er dog ikke nødvendigvis blevet belønnet for det på deres eksamensbeviser, og censorerne kunne have givet dem højere karakterer, end de gjorde. »Det ser ud til, at censorerne belønner tekster med litterære træk, mens eleven, der tager opgaven for pålydende og honorerer alle kriterier, får middelkarakterer, uden at jeg kan vurdere, hvorfor de ikke bliver bedømt højere«, fortæller Solveig Troelsen.

Straffes for at leve op til opgaven For at få et nærmere indblik i, hvordan censorer bedømmer tekster, allierede Solveig Troelsen sig med seks censorer, som kommer fra forskellige typer skoler og fra forskellige steder i landet. Hun udvalgte syv tekster, som censorerne hver især bedømte. Faktisk bedømmer de syv censorer – hvis man tæller den oprindelige censor fra eksamen med – opgaverne lidt mere ens, end man ifølge forskningen kunne forvente. Det betyder dog langt fra, at opgaverne fik den samme karakter. »Der var opgaver, som en censor vurderede til at ligge i bunden af karakterskalaen,

Der var opgaver, som en censor vurderede til at ligge i bunden af karakterskalaen, mens andre placerede dem i toppen.

SOLVEIG TROELSEN, LEKTOR PÅ VIA I AARHUS OG PH.D. PÅ SYDDANSK UNIVERSITET

mens andre placerede dem i toppen. For eksempel var der en opgave, som hos en fik 4, mens en anden gav den 12«, fortæller Solveig Troelsen. Hun mener ikke, at hendes resultater kan bruges til at kritisere censorerne, fordi de under det nuværende system ikke har store chancer for at ramme de samme karakterer. »De kan bruges til at sige, at man ikke kan skrue en seriøs eksamen sammen på denne måde, hvor bedømmelsen er usikker og karakteren vigtig«, siger hun.

Nogle vil se engagement De seks censorer blev sat sammen for at dis-

kutere, hvad der kendetegner en god tekst.

Resultaterne af de samtaler er Solveig Troelsen endnu ikke færdig med at analysere, men hun har en række foreløbige resultater. Et af resultaterne er, at censorerne går meget op i de kriterier, der er udstukket af ministeriet, siger Solveig Troelsen »Det er jo deres opgave. Nogle går dog så meget op i, at opgaven er løst, at det trækker ned i bedømmelsen, at en elev kun har lavet én faktaboks, mens der i opgaveformuleringen stod ”faktabokse”«, siger hun.

Selvom censorerne i høj grad forholder sig til de kriterier, de har fået fra ministeriet, vurderer censorerne også ud fra nogle normer om, hvad det vil sige at skrive godt. Det er normer, som har rødder i danskfagets traditioner.

Nogle vil gerne se elevernes engagement i den skrevne tekst, mens andre gerne vil overraskes. Også tekstens længde spiller ind uanset kvaliteten. Censorerne nævner flere gange, at elever har skrevet for kort, mens en elev, der ifølge Solveig Troelsen har meget vanskeligt ved at skrive et forståeligt dansk, bliver belønnet, fordi han trods alt har skrevet halvanden side. ■

DANSKLÆRERFORENINGEN:

Vilkår for censorer er dybt problematiske Ida Geertz-Jensen er næstformand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, som trods navnet også omfatter lærere på frie skoler. Vi har fortalt hende om Solveig Troelsens forskning, som viser, at der er stor forskel på, hvilken karakter censorer vil give en opgave.

Hvordan oplever du det i hverdagen? »Jeg er ikke overrasket over resultaterne. Det passer med min oplevelse i hverdagen, og det er også derfor, vi gerne vil have en dialog med ministeriet om tingene. Vi ved godt, at vi dansklærere – som alle andre – opfatter ting forskelligt. Jeg er ikke nødvendigvis enig med min kollega i, hvornår en elev har levet op til opgavens kriterier«.

28

Hvad skal man gøre ved det? »Det er dybt problematisk, at censoren ikke skal snakke med læreren eller en anden om resultatet. Derfor håber jeg, at vi kan bruge den nye forskning til at råbe Børne- og Undervisningsministeriet op og få gjort noget ved problemet, så en censor igen skal tale med læreren eller måske en anden censor om karakteren«.

Hvorfor er det så vigtigt? »Man har travlt med, at de unge skal hurtigt i gang med en uddannelse og ud på arbejdsmarkedet, men karaktererne er afgørende for, om de kan komme videre. Derfor skal de også have en fair behandling. Det handler om elevernes retssikkerhed«.

I DA GEERTZ-JENSEN »Det er dybt problematisk, at censoren ikke skal snakke med læreren eller en anden om resultatet«

SKOLEMESSEN 2020

9566 - jyst - 12.19

Musikhuset og Aarhus Congress Center, Aarhus 22.-23. april

GRATIS

Å BILLETSEPN.DK

SKOLEM

REGISTRÉR DIG ONLINE

ES

Følg os på

På skolemessen.dk kan du se hele programmet og registrere dig gratis til messedagene.

Udstilling - foredrag - kurser - studieture - paneldebatter - best practice Centre for Undervisningsmidler

– en del af Danske Professionshøjskoler

Skolemessen arrangeres af Centre for Undervisningsmidler i Danmark i et samarbejde med Alinea, Gyldendal Uddannelse samt de to brancheforeninger BFU og Danske Forlag.

En naiv sejlads eller kursen mod et nyt land? Eksperterne var uenige, da lærernes arbejdstidskommission blev nedsat efter OK18.

Nu er arbejdet slut, og KL og Danmarks Lærerforening er gået i gang med at forhandle om en ny arbejdstidsaftale.

NY ARBEJDSTIDSAFTALE I SIGTE De kommende måneders forhandlinger om folkeskolelærernes arbejdstid får stor betydning for de frie skoler. Vi kan ikke leve med en discount-version, siger Uffe Rostrup.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION FRA ARKIVET KATRINE LOUISE JAKOBSEN

30

H

alvandet års arbejde er færdigt for den kommission, der som et led i overenskomstforhandlingerne i 2018 skulle afdække udfordringer og muligheder med lærernes arbejdstid. Kommissionens arbejde blev præsenteret i midten af december, og Danmarks Lærerforening og KL (tidligere Kommunernes Landsforening, red.) er nu gået i gang med forhandlingerne om en ny aftale om lærernes arbejdstid. Selv om aftalen skal indgås på det kommunale område, får den også stor betydning for de frie skoler til de næste overenskomstforhandlinger, siger formand Uffe Rostrup: »Vi aftalte under OK18, at principperne i den aftale, som KL og Danmarks Lærerforening måtte indgå, skal overføres til det frie skoleområde ved OK21. Men det betyder jo ikke, at vi undgår sværdslag«, siger Uffe Rostrup.

I aftalen fra OK18, som Uffe Rostrup henviser til, står der, at ”udgangspunktet” for forhandlingerne til OK21 er resultatet på det kommunale område. Og selv om ordlyden langt fra sikrer, at et kommunalt resultat bliver overført til statens område, bekymrer den del ikke Uffe Rostrup. Han er sikker på, at musketér-eden fra OK18 på tværs af arbejdstagere stadig holder: »Det er helt utænkeligt, at man løser udfordringen på lærernes arbejdstid på det kommunale område, og så ikke gør det i staten. Derfor er jeg også glad for, at musketér-eden fra OK18 er intakt på det statslige område. Der er ingen slinger i valsen, og selv om vi er et forholdsvist lille område, så skal det også løses«, siger Uffe Rostrup og understreger, at lærerne på de frie skoler ikke kan leve med en discount-model: »Traditionelt har det været sådan, at vi

har fået det samme som i kommunerne minus 10 procent. Det kan vi ikke leve med denne gang. Vi kan ikke leve med at få en ringere arbejdstidsaftale end den i kommunerne. Vi er nødt til at få noget af samme værdi«.

Samme værdi betyder dog ikke, at det bliver nøjagtig samme aftale. I aftalen mellem Danmarks Lærerforening og KL indtænker de formentlig kommunernes rolle, og da de frie skoler ikke har et lignende mellemled, åbner det for forskellige tolkninger og sværdslag i staten, vurderer formanden.

Godt signal fra KL Uffe Rostrup mener, at kritikerne af arbejdstidskommissionens arbejde bør fokusere mindre på kommissionens anbefalinger og mere på analysearbejdet, som ifølge Uffe Rostrup er »… det bedste, der er lavet på skoleområdet de sidste 10 år«. Han tror på, at parterne på det kommunale område har fået større tillid til hinanden, og at de derfor har fået en bedre platform end tidligere til at lave en aftale.

Blandt andet hæfter han sig ved, at formand for KL, Jakob Bundsgaard, fortalte en sal fyldt med tillidsrepræsentanter fra Danmarks Lærerforening, at Lov 409 ikke fungerer alene af den grund, at den opfattes som uretfærdig af lærerne. »Det er et vildt godt signal at sende fra arbejdsgiverne, og jeg ville have det på samme måde, hvis arbejdsgiverne sagde: Det her fungerer ikke hos os. Løsninger skal fungere for begge parter – ellers er de ikke gode. Vi skal fremover væk fra tanken om vindere og tabere og i stedet se på, hvor vi kan give og tage.

Og indgå aftaler, som begge parter kan spejle sig i«, siger Uffe Rostrup. ■

Det er helt utænkeligt, at man løser udfordringen på lærernes arbejdstid på det kommunale område, og så ikke gør det i staten.

FORMAND UFFE ROSTRUP

KOMMISSIONEN OG DET VIDERE ARBEJDE Lærernes arbejdstidskommission blev nedsat ved OK18 og afleverede sine anbefalinger og sit analysearbejde i midten af december sidste år. Midt i januar 2020 gik Danmarks Lærerforening og KL med afsæt i kommissionens arbejde i gang med at forhandle om en aftale, der skal erstatte den eksisterende lov 409. Forhandlerne skal have fundet en aftale inden udgangen af maj 2020, og aftalen skal godkendes af forhandlernes bagland, blandt andet medlemmerne af Danmarks Lærerforening. Når parterne på statens område skal forhandle en arbejdstidsaftale til OK21, er aftalen, at udgangspunktet for forhandlingerne er resultatet på det kommunale område.

31

NOTER Der er nye kroner til din kompetenceudvikling 1. januar 2020 kom der nye midler i den kompetencefond, som du kan hente støtte fra, hvis du går og drømmer om en uddannelse eller et kursus.

Pengene i fonden stammer fra overenskomstforhandlingerne i 2018. Der er i overenskomstperioden afsat 22,7 mio. kroner til at

støtte individuel kompetenceudvikling for lærerne på statens område – herunder lærerne på de frie skoler.

Midlerne kan også bruges, hvis du ønsker at være med på et af Frie Skolers Lærerforening lærerkurser. ■ MHV

LÆS OM KURSER OG KOMPETENCEUDVIKLING: www.fsl.dk/kompetenceudvikling

Ministeren er stadig tavs Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil kan stadig ikke finde tid i kalenderen til et interview med Frie Skoler. Som bladet beskrev i december, har Frie Skoler ligesom de øvrige fagblade fra den frie skole-sektor siden sommer forsøgt at få ministeren til at give et interview, men uden held. Pernille Rosenkrantz-Theil har til gengæld givet interview til andre medier om netop forholdene for de frie skoler, og den forskelsbehandling strider mod lighedsprincippet, vurderer mediejurist Oluf Jørgensen. Et journalistisk interview giver mulighed for at stille kritiske spørgsmål til ministerens politik og tidligere udtalelser, og tidligere ministre har givet interview få uger eller måneder efter deres tiltrædelse. Indtil videre har ministeriet sagt, at Pernille Rosenkrantz-Theil kan stille op den 19. marts – altså ni måneder efter sin tiltrædelse. ■ PKA / FOTO FOLKETINGET

Matematik – Tal(e)gaver til dig – Gentagelsens pædagogik - Leo Komischke-Konnerup – Hvad er matematik for talblinde elever? - Pernille Pind – Sproglig dimension i matematik - Birgit Neldeborg Mortensen – Inklusion af elever med særlige forudsætninger - Hanna Lynderup Jensen – Tosprogede elevers vanskeligheder i matematik - Kirsten B. Sørensen og Mette H. Krog – Perspektiver for matematikundervisningen - Mikael Skånstrøm Arrangør: Hanne Due Bak, UCN CFU, hdb@ucn.dk - Ole Haubo Christensen, VIA CFU, oleh@via.dk

Læs mere og tilmeld dig på

viacfu.dk/mateva

32

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

9477 -jyst -11.19

Torsdag den 26. marts 2020 – Helnan Marselis Hotel, Aarhus C

Hvad nu hvis...?

Gratis kursus

Giv jeres elever et kursus, som åbner øjnene for, at vi alle spiller en rolle i samfundet, når det handler om at passe på sig selv og tage vare på andre.

Eleverne bliver udfordret på ”hvad nu hvis” og ser hverdagen i et nyt lys.

• • • • •

Hvad gør man, hvis der ikke er strøm eller internet i 72 timer?

Hvad gør man, hvis det brænder?

Introduktion til førstehjælp Hvad er en evakuering, og hvordan skal man forholde sig?

Hvordan tager man hånd om en ven, der udsættes for ubehagelige oplevelser på de sociale medier?

• Hvad gør man, hvis en ven virkelig har brug for hjælp i forbindelse med alkohol eller stoffer?

3 timers undervisning ud fra elevernes perspektiv – mellemtrin eller udskoling Kurset tager afsæt i kritiske scenarier fra hverdagens rammer.

Eleverne lærer både at forebygge og handle hurtigt og rigtigt, hvis en kritisk situation opstår.

is kursus Arranger et grat de med til at gøre Så er I i sidste en trygt. samfundet mere +45 3524 0000 eredskab.dk robustborger@b er.dk www.robustborg

Undervisningen kombineres med små videoer, gruppearbejde, øvelser og åben dialog. På den måde kommer eleverne igennem en række relevante emner, så det er sjovt, realistisk og involverende for alle.

Vælg mellem et kursus målrettet enten mellemtrinnet eller udskolingen.

I er velkomne til at slå flere klasser sammen.

Beredskabsforbundet er organisationen for alle frivillige i det danske redningsberedskab.

Frivillige stiller sig til rådighed, når samfundet har brug for hjælp. Vores opgave er at blandt andet, at gøre danskerne mere robuste, så vi alle kan forbygge og tage vare på hinanden, når vores hverdag og samfund bliver udsat.

www.robustborger.dk

Nytårstalen viser, hvorfor de frie skoler er udsatte Udsatte børn var i fokus i statsministerens nytårstale.

Men talen kan også kaste lys over Socialdemokratiets anstrengte forhold til de frie skoler.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO PHILIP DAVALI/RITZAU SCANPIX

34

I

nytårstalen sagde statsminister Mette Frederiksens (S), at hun altid stiller sig på børnenes side. Især de udsatte og omsorgsvigtede børn fik ministerens ord for, at hun som børnenes minister vil støtte dem og bakke dem op.

Men den socialt indignerede tale gav også et indblik i, hvordan statsministeren tænker forholdet mellem stat, samfund, familie og børn, og netop derfor rummer talen en nøgle til at forstå regeringens ofte anstrengte forhold til de frie skoler. Det mener idehistorikeren Jens Erik Kristensen, der er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Børnene er et fælles ansvar Mette Frederiksens første tale som statsminister var et usædvanligt klart udtryk for klassisk socialdemokratisk socialpolitik, siger Jens Erik Kristensen: »Det, hun siger, var ikke nyt, men hun sagde det usædvanligt klart og markant«, mener han.

Skåret ind til benet var Mette Frederiksens budskab, at staten både kan og skal overtage ansvaret for børnene, hvis forældrene ikke er i stand til at leve op til deres ansvar og sikre børnene gode vilkår. Staten må ikke tøve med at tvangsfjerne eller bortadoptere, hvis det er barnets tarv at komme væk fra familien, og den forståelse af statens rolle er ikke fremmed for Socialdemokratiet: »Partiet mener, at børnene ikke kun er forældrenes ansvar. De er også statens ejendom. Det var en central position i talen«, siger Jens Erik Kristensen.

Budskabet har en historie Idéen om, at staten har ret til at kollektivisere børn, som ikke har det børneliv, der lever op til statens krav, trækker tråde tilbage i historien.

I 1905 kom den første børnelov om ”… forbryderske og forsømte børn”, og her fik staten formel ret til at fjerne børn, som var forsømte eller kriminelle.

Den samme dobbelthed – børn, der har det skidt, og børn, der er et problem eller en trussel for samfundet – viser sig i Mette Frederiksens tale: Staten skal beskytte udsatte børn, men også intervenere i familier, som ikke opdrager børnene til gode og lovlydige danske samfundsborgere.

Tidligere greb staten ind over for de kriminelle børn, der løb rundt og gjorde gaderne usikre. I nytårstalen 2020 løftede Mette Frederiksen en truende finger over for familier fra ”… andre kulturer …”, som ikke ved, hvordan vi opfører os i Danmark.

I dag får nogle forældre for mange chancer. Måske i den bedste mening. Men når en 12-årig bliver fjernet fra hjemmet, så ligger der ofte 11 dårlige år bag. Derfor må vi lægge berøringsangsten væk. (…)

Derfor bør flere udsatte børn også bortadopteres. Så de får en reel ny start. Jeg ved godt, at det ikke er alle, der vil være enige med mig.

Nogle vil sige, at vi skal forebygge mere. Hjælpe familierne. Det skal vi. Men det vil ikke være nok. Vi må entydigt tage børnenes parti.

STATSMINISTER METTE FREDERIKSEN (S)

»Det er integrationspolitik forklædt som klassisk socialpolitik«, siger Jens Erik Kristensen.

Ramaskriget er naivt Mette Frederiksens trusler om tvangsfjernelser og adoptioner fik mange liberale fingre til tasterne. »Staten skal ikke blande sig her«, lød det hist. »Børnene er familiernes ansvar«, lød det her.

Men det er naivt, mener Jens Erik Kristensen: »Det er ikke et spørgsmål, om staten skal blande sig. Det har den gjort i årevis, og det skal den også. Det relevante spørgsmål lyder: Hvor meget skal den blande sig? Hvor langt kan og skal staten trænge ind i familierne og hjemmene?«.

Det er her, Mette Frederiksen er ny. Hun siger det mere åbent og klart end sine forgængere: at staten skal være opdragende over for familierne.

Skolen er statens Netop i forholdet mellem civilsamfund og stat dukker de frie skoler op. Den særlige magt- og statstænkning, der ligger bag Mette Frederiksens nytårstale om de udsatte børn, spiller også en rolle på skoleområdet.

Da skolepligten blev indført i 1814, tiltog staten sig retten til at tvinge alle børn i skole i først syv og senere ni år. Staten tog altså børnene fra familierne og satte dem ind i skolerne. Argu-

mentet lød, at det var i overensstemmelse med børnenes tarv at komme i skole – på samme måde som når Mette Frederiksen argumenterer med barnets tarv, når hun vil tvangsfjerne. Men tarv eller ej: Staten tog børnene ud af familiens favn og over i sin egen varetægt, forklarer Jens Erik Kristensen.

Frie skoler er reservater Med Christen Kold og Grundtvig blev skolepligten i 1855-loven afløst af undervisningspligten, og det er helt unikt dansk, siger Jens Erik Kristensen: »I de fleste andre lande – Tyskland, for eksempel – fik man en stærk statsskole. Staten sikrede sit opdragelsesmonopolet. Men i Danmark måtte statens skole dele ansvaret med friskolebevægelsens forældredrevne skoler«, fortæller Jens Erik Kristensen, som ikke er i tvivl om, at de frie skoler også af den grund har været en torn i øjet på Socialdemokratiet: »De frie skoler udgør en barriere for statens opdragelsesprojekt. Selv om de frie skoler skal stå mål med folkeskolen, unddrager de sig statens indflydelse, og det er en udfordring for især Socialdemokratiet statstænkning«, mener han.

Den måde at tænke på, var Christen Kold helt bevidst om. Han skrev, at friskolerne skal erobre børnene tilbage til de familier, som staten har beslaglagt børnene gennem skolepligten.

Et andet sted understreger han, at staten ikke må tage opdragelsesansvaret fra »rette vedkommende«, altså familien. Omvendt må familien ikke fralægge sig det opdragelsesansvar, som naturligt ligger hos den.

Staten udvikler samfundet Christen Kolds meget klare markering af, at ansvaret for børnene og opdragelsen ligger hos familien, tilhører en tid før Socialdemokratiets fødsel. Men Christen Kolds og Socialdemokratiets billede af staten er meget forskellige. Hvor Christen Kold ser staten som en upersonlig og fremmed kraft, er staten for Socialdemokratiet den store alfaderlige omsorgsperson, som sikrer et retfærdigt og godt samfund.

Det gælder også hos det moderne Socialdemokrati, mener Jens Erik Kristensen: »Under Bjarne Corydon brugte staten økonomien til at styre samfundet. Nu under Mette Frederiksen bruger staten social- og uddannelsespolitikken til at styre samfundet«, siger Jens Erik Kristensen.

Og det er her, de frie skoler kan komme i klemme. ■

35

MED ORD SKAL FRIE SKOLER STYRES Friskoleloven voksede med over 5000 ord i 2010’erne. Det er et problem, som de frie skoler blandt andet kan takke sig selv for, mener to eksperter.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION ISTOCK

D

a de frie skoler vågnede op nytårsdag 2010, blev de styret af 7948 ord. Ti år senere – den 1. januar 2020 – stod der 13.242 ord i friskoleloven – en stigning på godt 5000 ord eller 67 procent. De mange nye ord er kommet til gennem 19 lovændringer.

Og den udvikling er både markant og tankevækkende, mener Leo Komischke-Konnerup, der er ph.d., chefkonsulent på UC SYD og ekspert i frie skoler.

Leo Komischke-Konnerup har ikke forsket i baggrunden for de mange ændringer og ord, og derfor kan han kun gætte på årsagen.

Men, siger han, generelt er der en tendens til, at vi får behov for at tale, skrive og lovgive om noget, når der bliver tvivl eller strid om det. Og det bliver der, når vi ikke længere har en fælles forståelse af det, vi taler om. Det er sikkert også det, vi oplever på de frie skolers område, mener Leo Komischke-Konnerup: »Behovet for at sætte ord på de frie skoler vokser, når det ikke længere er selvfølgeligt, hvad det betyder at være en fri skole. De mange ord er således et symptom på, at de frie skoler har mistet deres selvfølgelige betydning. Det er ikke længere klart, hvad de frie skoler er, og hvorfor vi har dem«, siger han.

Formålet var klart De frie skoler bærer selv en del af skylden for, at forestillingen om skolerne står mindre klart, mener Leo Komischke-Konnerup: »Mange af de frie skoler er blevet skoleforretninger i stedet for frie skoler, og når det sker, smuldrer forestillingen om de frie skoler«.

Det rejser politiske problemer. For når det bliver uklart, hvad de frie skoler er og skal være, bliver det teknokraterne, der kommer

36

til at definere de frie skoler gennem love, bekendtgørelser og regler.

I de kommende år ligger der derfor efter Leo Komischke-Konnerups mening en stor udfordring og venter på den frie skoleverden: »Hvis vi skal undgå, at teknokraterne definerer de frie skoler, må vi udvikle en måde at tale om skolerne og praktisere skolerne på, som kan vinde samfundsmæssig opbakning og genetablere en fælles forståelse af skolernes formål og betydning«, siger han.

Staten styrer overalt Professor emeritus og friskoleekspert Ove Korsgaard peger på, at det ikke kun er de frie skoler, som staten styrer med flere ord og regler. Tag bare minimumsnormeringer på daginstitutioner, minimumsstraffe for ulovlig våbenbesiddelse, sprogscreening og pædagogiske læreplaner i børnehaven, nationale test og centralt formulerede læringsmål. »Det er alt sammen eksempler på, at staten udvider sin styring ind på områder, som tidligere var overladt til andre«, påpeger Ove Korsgaard.

Den statslige styring af netop de frie skoler kommer tydeligst til udtryk i ændringen af friskolelovens formål, mener Ove Korsgaard.

Baggrunden for den nuværende formålsparagraf var ifølge Ove Korsgaard de mange nye skoler med muslimsk baggrund. Tidligere kendte vi til kristne, katolske og jødiske skoler, men med de muslimske skoler opstod der et politisk krav om, at de frie skoler skulle virke for demokrati og ligeværd, siger Ove Korsgaard, der mener, at det er et helt legitimt politisk krav: »Politikerne og samfundet kan godt stille

krav om, at de frie skolers virke skal være præget af det, som der står i folkeskolens formålsparagraf, nemlig ”… åndsfrihed, ligeværd og demokrati”«. Åndsfriheden blev glemt Desværre overførte politikerne ikke ordet åndsfrihed, som er et kernebegreb i folkeskoleloven, til friskoleloven, og det er paradoksalt og bekymrende, siger Ove Korsgaard.

Uden åndsfrihed, som sikrer os retten til at tro, tænke og mene det, vi vil, kan kravet om at danne eleverne til gode demokrater indebære totalitære tendenser.

Ove Korsgaard mener, at åndsfriheden burde være indskrevet i formålsparagraffen for de frie skoler. Man kunne også have valgt at indføre obligatorisk medborgerundervisning, der sikrer, at alle børn og unge får en indføring i, hvad det vil sige at være medborger i et demokratisk samfund. Et sådan fag med afsluttende prøver ville gøre det langt lettere at håndtere den usikkerhed, der er blandt politikere og i befolkningen om, hvorvidt de frie skoler lever op til kravet om, at skolen skal virke for frihed og folkestyre.

Det gjorde de desværre ikke, så i stedet forsøger staten at styre de frie skoler ved at indføre stadig flere finmaskede krav i formålsparagraffen. Det har betydet, at den bestemmelse, der har været gældende siden 1855, nemlig at de frie skolers undervisning skal stå mål med, hvad der sædvanligvis kræves i folkeskolen, er suspenderet, når det gælder værdigrundlag. For kravene til de frie skoler er i løbet af de sidste 20 år blevet langt større end kravene til folkeskolen. »De frie skoler er på den måde havnet i et juridisk morads«, siger Ove Korsgaard. ■

HOSTEL CALIFORNIA HvisHvis du du synes synes ordene ordene - Wiedervereinigung, - Wiedervereinigung, dänischer dänischer Bürgermeister, Bürgermeister, Schulbesuche Schulbesuche undund Ideen Ideen zumzum Deutschunterricht Deutschunterricht skalskal du du melde melde dig dig til: til:

Hvis du synes ordene – Wiedervereinigung, Seminar Seminar in Rostock in Rostock dene - Wiedervereinigung, dänischer Bürgermeister, Schulbesuche und Ideen zumund Deutschunterricht ister, Schulbesuche Ideen TyskTysk Fagudvalg Fagudvalg arrangiert arrangiert in Zusammenarbeit in Zusammenarbeit mitmit skal du melde dig til: www.hostelcalifornia.dk rricht skal du melde dig til: Deutsche Deutsche Auslandsgesellschaft Auslandsgesellschaft Deutschseminar Deutschseminar in in hostelcalifornia2013@gmail.com

Seminar in Rostock

Rostock inar in Rostock Tysk Fagudvalg arrangiert in Rostock Zusammenarbeit mit Deutsche

ngiert in Zusammenarbeit mit01.-04.10.2020 Auslandsgesellschaft01.-04.10.2020 Deutschseminar in

Mobil 22 36 29 39 Her kan du holde dine pædagogiske dage, lejrskole, familietræf m.m.

Rostock 01.04.10.

2020 Preis 4.000 Preis kr.

4.000 fürkr.

Mitglieder für Mitglieder og 4.300 og kr.

4.300 fürkr. nicht-Mitglieder. für nicht-Mitglieder.

Inbegriffen Inbegriffen sind 3 sind Hotelübernachtungen 3 Hotelübernachtungen in in

Huset ligger på Sydfyn og har 40 sovepladser gesellschaft Deutschseminar inkr.Hauptmahlzeit Einzelzimmer, Einzelzimmer, Frühstück und eine und eine pro Tag. proHinTag.und HinRück undist Rück nicht istPreis nichtinklusiv.

Preis inklusiv.

Preis 4.000 kr. fürFrühstück Mitglieder ogHauptmahlzeit 4.300 für nicht-Mitglieder. fordelt på 12 værelser, spisesal, 3 opholdsInbegriffen sind 3 Hotelübernachtungen im Einzelzimmer, Frühstück und Rostock stuer, værksted, multibane. eine Hauptmahlzeit pro Tag. Hin- und Rück ist nicht im Preis inklusiv.

.-04.10.2020

ür nicht-Mitglieder. Inbegriffen sind 3 Hotelübernachtungen in ptmahlzeit pro Tag. Hin- und Rück ist nicht Preis inklusiv.

STØT ANBRAGTE BØRN OG UNGE

SALGSPERIODE 1. MARTS – 1. JUNI 2020

Tjen penge til jeres klasse Tjen op til 12 kroner pr. solgt skrabelod Sælg Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri 2020 Overskuddet fra lotteriet går til Børnehjælpsdagens arbejde med at styrke børn og unge, der bor på børnehjem eller i plejefamilier i Danmark.

LÆS MERE OG TILMELD JER: WWW.BHD.DK/LOTTERI

37

Billige, skræddersyede studieture med tog, bus eller fly Når du køber studieturen hos BENNS, får du:

56 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Tog

Bus

Fly

Berlin

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 725,-

3 dg./2 nt. | Bus | kr. 685,-

4 dg./3 nt. | Fly | kr. 895,-

Hamborg

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 765,-

3 dg./2 nt. | Bus | kr. 820,-

3 dg./2 nt. | Rutebus | kr. 995,-

München

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 2.586,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.615,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 2.298,-

Amsterdam

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 1.675,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.125,-

4 dg./3 nt. | Fly | kr. 1.815,-

Paris

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 3.329,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.798,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.575,-

Rom

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 2.964,-

Bruxelles

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 2.350,-

5 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.598,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.648,-

Prag

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 1.225,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.295,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.645,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.395,-

Mange flere priser og rejsemål på www.benns.dk/studietur Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog, fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i fler- sengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby. Mere info. om priser - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

ATTRAKTIV ANNONCERING

Med en annonce i medlemsmagasinet

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen

når du ud til mere end 10.000 lærere på 500 grundskoler og 250 efterskoler NO. 02 • FEBRUAR 2019 NO. 04 • APRIL 2019 NO. 05 • MAJ 2019

VALG 2019

HVIS JEG VAR MINISTER...

TEMA

TEMA

HJEMMEUNDERVISNING Side 08

Side 08

MERETE RIISAGER: »Det er en rigdom, at vi har plads til, at skoler kan være forskellige« Side 04

SIGURD BARRETT: Grundtvig er jo langt sejere end Superman Side 04

PENSION

Henny Mogensen følte sig på dybt vand, da hun stoppede med at arbejde og skulle have overblik over sin pension.

Side 10 PETER MYGIND:

»Mit budskab til eleverne er, kig ind i dig selv.

Er du den kammerat, du gerne vil være?« Side 04 PIGER MED PROBLEMER

Ny linje skal lære efterskolepiger at tro på sig selv og klare livets udfordringer.

Side 24

Stillingsannoncer i bladet bringes også på fsl.dk, som har cirka 15.000 unikke besøgende hver måned.

Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet tilbyder en pakkeløsning for alle tre blade med trioannoncer.

f rieskoler.dk/annoncer

Sekretariatschef Hovedkontor Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde 32 Postboks 2225 Hovedkontor 1208København KøbenhavnKK 1018 Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18.

Du du kanogså sende en via hjemmesiden. kanhave ogsåen sende enmail besked viaaftaler Vil personlig samtale, hjemme du en tidsiden ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010 0018 Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Esbjerg Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Århus – Risskov Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Aalborg Tlf:W.7010 0018 C. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 7010 0018 Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30 Åbningstider Man - tors: 09.00–15.30 10.00–15.30 Fre: 09.00–14.30 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.laka.dk www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Brug FSL’s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

hornstrupkursuscenter.dk KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111

W W W. L Æ R E R L O G . D K

39

Mig og mit….

… er en serie, hvor der er plads til at udfolde en særlig interesse, et særligt undervisningstrick, fag, emneuge eller undervisningsråd.

Det kan også være, at du har en kollega med en helt særlig teknik, hobby eller evne, som andre elever eller lærere kan have glæde af. Send et tip på pka@ frieskoler.dk.

BLÅ BOG Farnoush Bassri er 35 år og har arbejdet på Freinetskolen siden 2010. Hun også læst pædagogisk filosofi på DPU, Aarhus Universitet.

Kom til Danmark fra Iran som barn og bor i dag i København med sin kæreste og søn. Indehaver af drømmekvarteret.dk

40

Mig og mine

DRØMMEREJSER

Børn i skolen har brug for andre pauser end dem i skolegården, mener Farnoush Bassri, der tager sine elever med på en rolig rejse ind i fantasien.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

Hvad er det, du kalder en mental pause?

Det er en pause, hvor eleverne ikke skal andet end at lytte til en historie, jeg fortæller. De skal bruge deres fantasi, når de lytter, fordi det er dem selv, der har hovedrollen i historien. Nogle gange løber de efter en isbjørn, andre gang skal de hjælpe en giraf fri, der sidder fast i et net. Jeg bruger ofte naturen, klimaet og årstiderne til at aktivere sanserne.

Så er det en form for højtlæsning?

Ja og nej. Højtlæsning er noget, som er væk fra eleverne selv, fordi de hører om noget, som en anden oplever. I mine historier oplever de selv handlingen, og de skal bruge deres fornemmelser og sanser og følelser.

De får at vide, at regnen rammer koldt mod huden, at solen varmer deres kinder, at citronen smager surt, at de er lidt nervøse – men er nødt til at være modige osv. Jeg ser det hele for mig selv, mens jeg fortæller, og jeg tror, det gør rejserne mere autentiske.

Hvorfor gør du det?

Jeg oplever, at børn ofte har brug for en pause, hvor de kan lade op og ikke skal gøre andet end at bruge fantasien. For selv om jeg er på en skole, hvor der er rigtig meget plads og luft, så har eleverne brug for en pause, der er anderledes end den i skolegården, hvor der er alverdens ting, de skal forholde sig til. En pause i skolegården er jo ikke lige fed for alle. Så jeg har

faktisk lavet de her mentale pauser til et særskilt værksted for eleverne.

Du vækker deres sanser og følelser – er det en form for mindfulness?

Ja, det har rødder i mindfulness, men hos mig kommer børnene ikke på samme direkte måde ind og roder rundt i følelser og tanker – vi har sjældent tid til at snakke om den oplevelse efterfølgende. Så jeg får dem til at mærke sig selv på en mere indirekte måde, og i stedet for, at de for eksempel skal mærke sig selv og lære at sige fra over for en dum kammerat, forsøger jeg at hjælpe dem til at forstå deres egne følelser igennem historier, hvor de måske skal hjælpe et dyr, selv om det hele måske er lidt farligt. Fordi de er nysgerrige.

Hvad er du blevet inspireret af?

Jeg kom til Danmark fra Iran, da jeg var barn, og her oplevede jeg, hvordan alt var anderledes. Det var vildt. Lugtene var anderledes, luften var anderledes, sproget var anderledes. Så jeg havde ofte brug for pauser fra alle de nye indtryk. De pauser tog jeg ved at forsvinde ind i min fantasi. Børn har brug for at lade op og bruge deres fantasi for at få plads til ny viden.

Stammer fortællingerne også fra din iranske baggrund?

Det kan man måske godt sige. I Iran er det normalt til fester, at mænd rejser sig, når de er lidt småfulde, og fortæller nogle meget

dramatiske digte. Det er lidt ligesom en sang, der bliver snakket, hvor det handler om naturen, følelser og kærlighed. Det har jeg også set min far gøre.

Hvordan har reaktionerne været?

Mit værksted er egentlig kun for indskolingen, men jeg får stadig henvendelser fra elever i 7. klasse, der gerne vil være med, fordi de slapper så godt af. Flere forældre har også henvendt sig og sagt, hvor meget de mentale pauser betyder for deres børn, og en af forældrene foreslog en gang, at jeg skrev en bog om det. Nu har jeg i stedet lavet appen Drømmekvarteret. Jeg synes, vi skal give børn fantasi-pauser – men altså, det behøver ikke at være på den måde, jeg gør det.

Hvordan gør jeg, hvis jeg som lærer selv vil prøve kræfter med dine mentale pauser?

Jeg samler eleverne i mit værksted og siger, de skal trække vejret dybt, så maven puster sig op som en ballon – og lukke luften langsomt ud. Efter nogle gange bliver de lidt trætte. Så siger jeg, de kan lukke øjnene, hvis de har lyst – men de skal ikke – og så fortæller jeg en historie i du-form. Jeg taler langsomt og i detaljer om, hvad de mærker og føler. Som regel foregår handlingen i naturen. Det er vigtigt, at det både er roligt og indimellem lidt spændende, som når de møder et dyr. Og så spiller jeg altid rolig musik samtidig, fordi jeg oplever, det gør eleverne mere nærværende. ■

41

EPILOG

AF PETER KROGH ANDERSEN REDAKTØR • PKA@FRIESKOLER.DK

Satellitfotos af Indien. Taget om natten af NASA i henholdsvis 2012 og 2016.

Tronskifte I 2020’erne overtager Indien pladsen som verdens folkerigeste land fra Kina. Ifølge FN sker tronskiftet mellem 2024 og 2027, hvor Indien vil rumme cirka 1,44 milliarder mennesker. Væksten presser det indiske uddannelsessystem, der i dag mangler 130.000 private grundskoler og 1500 universiteter for at nå regeringens mål om at få de fleste børn i skole, ligesom det får enorm betydning for hele verdens klima, når en voksende middelklasse (også) gerne vil eje et køleskab og en bil (Indien har kun 20 biler per 1000 indbyggere - i Europa er der 800 biler per 1000 indbyggere). Herover giver NASA’s fascinerende nattebilleder af Indien fra 2012 og 2016 et indtryk af, hvor hurtigt udviklingen går. ■ Kilde: FN / Zetland / Center for Civil Society India

42

The School Times Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt. Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 7-8 klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster Dkr 679,- (ekskl. moms)

Abonnementet løber fra jan-dec og inkluderer: 

Teacher og Student login til undervisningsportaler Artikler online som audiotekster i MP3 format Opgaver, øvelser, ordforklaringer og ‘Worksheets’ Adgang til School Times Archive, numre & audiotekster udgivet siden 2004 Aktuelle og kommende emner: ‘Australia’s Stolen Generations’; ‘Euro Trains: an Alternative to Flying?’; ‘Palme Mystery Solved?’; ‘FC Copenhagen v Glasgow Celtic’; ‘Rebelling Against Extinction’; ‘Royal Troubles’ Derudover film news, environment, music news, sport, og mange andre emner

Ud over audio tekster, følger der ‘Worksheets’ og samtlige artikler inkluderer ‘normalsidetal’, opgaver, puzzles, engelsk til engelsk ordforklaringer

For at bestille online, hente mere information, eller finde prøveartikler & audio, besøg The School Times webside på:

schooltimes.com | schooltimes.eu The School Times, Vilhelmsro 102, 3480 Fredensborg  +45 49133394  email: st@schooltimes.com facebook.com/schooltimesonline

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190