Frie Skoler 10, 2011/12

Nr. 10 27. februar 2012

LEDELSE PR De frie Styr skoler klassen tager bedre forsiden

184

STRESS JUBEL Regeringen Aktionslæring holder virker løfte

2224

ASSISTENTER DM PrestigeFSL i godt gørhåndelag klar til sag

2826

Jubiii d e r er mø de!

Til kam p

mod då rlige m øder

4

FORSIDE RUBRIK XX

Rostie eros nosto commy niate erci euismol uptat. Dolor sit adio cortie magna ad minissi euguerat, quat iure dolor

13754

Gratis bog og foredrag om MULTI for 4. klasse.

Roskilde d. 14. marts kl. 10.30 Aarhus d. 18. april kl. 11.30

Matematik

Tilmeld dig på skolemessen.dk

3

4

0 +1 0 +1 0 +1 0 +1 +1 +1 +1 +1

7 8

– MateMatik i indskolingen i-bog til iwb og pc MULTI er et nyt matematiksystem, som med den tilknyttede i-bog tilbyder en ny, intuitiv og motiverende måde at integrere interaktivt whiteboard og pc på i undervisningen. i-bogen er en digital udgave af elevbogen tilført resurser som videoklip, lyd og interaktive opgaver.

Den traditionelle elevbog bliver levende!

Klassisk matematiksystem med fornyelse MULTI forener traditionelle matematikfaglige færdigheder med moderne arbejdsformer og medier.

Kapitlerne veksler mellem teori, aktiviteter, træning og vedligeholdelse i et tæt samspil og en gennemtænkt progression, som sigter på at skabe matematikforståelse og færdigheder og giver mange veje til matematiklæring.

MULTI 1. klasse Elevbog 1A og 1B: Engangsmateriale, 96 sider i-bog plus 1A og 1B: Pr. år pr. klasse Kopimappe 1A og 1B: 146 sider (inkl. pdf) Lærervejledning 1A og 1B: 112 sider

Kr. 45,Kr. 155,Kr. 308,Kr. 205,-

MULTI 2. klasse Elevbog 2A og 2B: Engangsmateriale, 96 sider i-bog plus 2A og 2B: pr. år pr. klasse Kopimappe 2A og 2B: 128 sider (inkl. pdf) Lærervejledning 2A: 104 sider

Kr. 45,Kr. 155,Kr. 308,Kr. 205,-

Se uddrag af bogen online

Indhold Foto Alex Tran

SKOLEMØDER

6 Vinni giver møderne bank Viceskoleleder Vinni Mouritsen kom fra bankverdenen og fik et chok over lærernes mødekultur.

RELIGION

16 Religiøse skoler boomer

SOCIALT ENGAGEMENT

16 Da slavehandlen kom til Nørre Åby

Skoler med religiøs profil har succes.

Elever på Nørre Åby Efterskole blev konfronteret med den barske virkelighed som sexslave i Danmark.

LEDELSE

18 Når man vil noget med noget

ARBEJDSMILJØ

22 Aktionslæring styrker selvtilliden Aktionslæring kan være en god metode til at forebygge stress. Lærere på Lynghøj Efterskole har afprøvet metoden.

Lyngbjerggårdskolen lidt syd for Aalborg har sat fokus på klasse- ledelse efter at have deltaget i Projekt Ledelse af Ledelse.

DEBAT

26 Undervisnings- assistenter - ja tak!

Tillidsrepræsentant Nicoline Enemark mener, at FSL burde være mere positiv over for skoleassistenter.

HOVEDBESTYRELSEN

28 FSL klar til at føre sag om skoleassistenter

Foto Mick Anderson

Hovedbestyrelsen har taget første skridt til en sag mod Moderniseringsstyrelsen.

REDAKTØREN MENER

Mødet med virkeligheden Pensionist Elisabeth Berg har lagt lærerlivet bag sig, men indignationen og engagementet brænder uantastet.

Hun drager nu som frivillig rundt på efterskoler for at samle penge ind til kampen mod kvindehandel. Hun lover eleverne fra Nørre Åby Efterskole, at de ikke kommer til at more sig. De vil blive lamslåede over det, hun viser dem.

Men Elisabeth Berg mener, at elever på efterskoler skal møde den barske virke

lighed, handlede kvinder lever under som sexslaver i Danmark.

Et helt andet møde er virkelighedens møder på skoler. Her er der heller ikke meget at more sig over. Møder opleves i stort tal som ineffektive og spild af tid.

På Tølløse Slots Efterskole og Stenhus Kostskole gør de noget for at forbedre mødekulturen. Mød dem side 4-8.

Thomas Kehlet, redaktør

I hvert nummer KORT OG GODT I 10 KORT OG GODT II 28 KURSUSKALENDER 29 FRIKVARTER 30 KONSULENTENS BORD 31 AJOUR 32 STILLINGER 32 VIDEN OM 36 KOLOFON 37 NAVNLIGT 38 FORENINGEN MENER 39 FORSIDEFOTO HENNING HJORTH

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27. F E B R UA R 2012

3

SKOLEMØDER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Gode møder øger fællesskabet De møder, vi holder, er ikke fulgt med tiden. Og derfor spilder vi tiden. Svaret hedder en mødefacilitator, siger Ib Ravn, som er ekspert i vidensprocesser og facilitering

D

u sidder i møder i mindst fire timer om ugen. Teammøder, bestyrelsesmøder, pædagogisk rådsmøder, fagforeningsmøder – you name it.

Problemet er, at du spilder tiden.

Mere præcist synes du, at du spilder en femtedel af al den tid, du bruger på møde. Og du synes, at hvert sjette møde aldrig burde være indkaldt.

Det synes du. I hvert tilfælde hvis du ligner gennemsnittet.

Og det er et problem, at du på den måde ser møder som tidsrøvere, mener ph.d. og lektor på Aarhus Universitet (Campus Emdrup), Ib Ravn: »Det sender et meget uheldigt signal, hvis vi oplever, at vi spilder tiden, når vi er sammen. Hvis vi får det indtryk, vil vi hellere arbejde hver for sig, og det er ikke godt«.

Ib Ravn, der leder forskningsgruppen ”Facilitering af vidensprocesser”, peger på, at vores møder i stedet burde bidrage til kreativiteten, produktiviteten og udviklingen på arbejdspladserne. »Vi bør være mindst dobbelt så gode, når vi er sammen, som når vi arbejder hver for sig«.

Men det er vi ikke, mener Ib Ravn. »Med de møder, vi holder, er vi kun halvt så gode sammen, som vi er på egen hånd«.

Formen sikrer indhold Løsningen hedder, ifølge Ib Ravn, et

4

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27 . F E B R UA R 2 01 2

moderne møde. Det vil sige et effektivt møde, som på den ene side inddrager deltagerne og bruger deres erfaringer og viden, og på den anden side ledes, så deltagerne oplever, at de når et resultat, og at mødet bringer dem og arbejdspladsen videre.

Hvor 50’ernes møde havde en dirigent, og 70’erne havde ustyrede plenumdiskussioner, har det moderne møde en facilitator.

Ordet er afledt fra latin (facilis = let) og betyder en, som gør det let.

Facilitators opgave er at gøre det let for mødet og dets deltagere at nå frem til det ønskede resultat (fx en beslutning, større viden, erfaringsudveksling).

Facilitators fokus ligger på mødets form, ikke dets indhold. Facilitator fokuserer på rammerne om mødet (holder vi tiden? Bidrager alle?), på diskussionens forløb (drøfter deltagerne det samme?), på mødets effektivitet (kommer vi fremad, eller står vi i stampe?), på mødets formål (skal vi høre synspunkter, skal vi udveksle erfaringer, eller skal vi træffe beslutninger?).

Facilitering nytter Facilitator griber ind og korrigerer, hvis mødet ikke forløber, som det bør.

Facilitator holder hele tiden et helikopterperspektiv på diskussionen. Han vurderer mødets enkelte elementer og overvejer, om de behandles på den

måde, som bedst og mest effektivt fører frem til det ønskede resultat.

Facilitatoren minder om Kaj Holgeræraens mødedirigent. Ligesom ham er facilitatoren optaget af form i stedet for indhold. Ligesom ham griber han ind og korrigerer, hvis mødet løber ud af en tangent.

Men der er en afgørende forskel: Hvor dirigenten arbejdede for ledelsen, inddrager facilitatoren så vidt muligt alle mødedeltagerne. Moderne medarbejdere vil høres, bidrage, deltage, og det behov kommer facilitator i møde.

Og en god facilitator kan være guld værd, mener Ib Ravn. »Der er et fantastisk udviklingspotentiale at hente for organisationer, som udvikler en moderne og effektiv mødekultur«.

Undersøgelser peger på, at en femtedel af al mødetid er uproduktiv. Men Ib Ravn tvivler på det tal. »Jeg tror, spildet er meget større. Og det betyder jo, at der er endnu mere at hente, hvis man udvikler effektive og givende møder«, siger han. n

Foto Henning Hjorth

Idrætslærer sikrer, at møderne kommer i mål »N

å, næste punkt på dagsordenen er valg af tovholder for vores team det kommende skoleår«.

Teamets nuværende tovholder, Tine Dalskov, kigger afventende hen over sine briller, ud over den lille forsamling af idrætslærere på Tølløse Slots Efterskole. »Tine, tager du imod genvalg?«, vil kollegaen Martin vide. Tine Dalskov lader med et nik forstå, at det gør hun, og klasselokalet runger af ekstatiske klapsalver.

Jublen når knap at lægge sig, før Tine går videre til næste punkt på dagsordenen. For godt nok er der plads til spas og klapsalver, når idrætsteamet holder møde, og lærere er gode til den slags. Men først og fremmest skal møderne være et forum for beslutning og refleksion. »Jeg oplever, at lærere generelt gerne vil have effektive møder. De mangler bare værktøjerne til at indføre dem«, siger Tine Dalskov. Hun er idrætslærer og pro-

ceskonsulent, og i sommer tog hun rollen som mødeleder på sig for at gøre møderne mere handlekraftige.

Det kræver mod at tage tøjlerne, det kræver nærvær undervejs - og forberedelse. Nu begynder hvert møde med noget positivt, eksempelvis en lille brainstorm på undervisning, der lykkedes godt i de forgangne uger. Et andet kendetegn er, at dele af mødepunkterne diskuteres i undergrupper, så hver enkelt mødedeltager oplever diskussionspunkterne som relevante. »Hvert møde skal helst være engagerende, positivt og kompetencegivende«, siger Tine Dalskov om projektet, der vækker begejstring hos kollegaerne. En af dem er idrætslærer Charlotte Dejgaard Thomsen. »Før gik jeg ofte fra møderne uden helt at være klar på, hvad vi aftalte. Men Tine samler boldene op, så vores snak ikke bare ender på idéplanet«, konstaterer hun. n MWB

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27. F E B R UA R 2012

5

Foto Henning Hjorth

»Vi har masser af gode ideer. Vi skal sikre, at vi har nogle kanaler at generere dem igennem, og at tiden bruges rigtigt, når vi mødes«, siger Vinni Mouritsen.

SKOLEMØDER Af Marianne With Bindslev · redaktionen@frieskoler.com

Vinni giver møderne bank »Mere end nogensinde er det vigtigt at sikre, at tiden, vi bruger på møder, bliver brugt rigtigt«, siger viceskoleleder Vinni Mouritsen.

Hun blev ansat på Stenhus Kostskole efter en karriere i den finansielle sektor – og fik et mødekulturchok 6

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27 . F E B R UA R 2 01 2

»Jeg oplevede, at rigtig mange kollegaer havde gode idéer, men vi nåede ingen vegne med dem, fordi vi talte i ring og ikke havde nogen struktur til at føre idéerne videre«.

VINNI MOURITSEN

V

inni Mouritsen fik lidt af en aha-oplevelse, da hun som nyuddannet lærer startede på Stenhus Kostskole i 2003.

Efter en bankuddannelse, en HD og en karriere i udlandet som investeringsrådgiver, søgte hun nye arbejdsmæssige græsgange for at få kabalen mellem arbejdsliv og familieliv til at gå op - og for at udfolde sin evne til at lære fra sig.

Og det stod hurtigt klart, at den pædagogiske beslutningsog mødekultur på skolen var radikalt anderledes end i den finansielle sektor. Hvor bankkulturen var domineret af bundlinjefokus og driftoptimering, var lærerkulturen domineret af snak og proces. Sådan, groft sagt. »Jeg oplevede, at rigtig mange kollegaer havde gode idéer, men vi nåede ingen vegne med dem, fordi vi talte i ring og ikke havde nogen struktur til at føre idéerne videre«, fortæller Vinni Mouritsen, da hun har sat sig omkring mødebordet på sit kontor. Kontoret er lille, beklædt med ringbind på reolerne og med kig ud over et snedækket bølgende landskab på den anden side af de sprossede ruder. Det er hendes første vinter som viceskoleleder i det vestsjællandske. Hun begyndte i jobbet den 1. august og satte fra dag ét beslutnings- og mødestrukturen på dagsordenen. »Økonomien spiller mere end nogensinde en vigtig rolle på skolerne. Tilskuddene falder, og derfor skal vi have ekstra fokus på at bruge vores tid rigtigt, men samtidig skal vi være fremme i skoene og udvikle os. Når vi mødes om noget, skal det med andre ord bringe os videre«, siger Vinni Mouritsen.

Skabelon fører idéen videre I februar har hun en pædagogisk dag under overskriften ’Det effektive møde’.

Desuden har hun indført en ny struktur for, hvordan projekter kommer fra idéfasen til virkeliggørelse. »Nu skal du se«, siger hun, rejser sig og tager et af ringbindene ned fra hylden, finder et dokument og lægger det frem på bordet som et synligt bevis på den ny beslutningsstruktur.

Dokumentet er en skabelon, læreren med den gode idé skal udfylde. Han/hun fortæller via arket, hvad projektet går ud på, hvad målet med projektet er, og hvilke klasser det kunne omfatte. »Så bliver idéen præsenteret for ledelsen, der giver grønt – eller rødt – lys for at køre videre med projektet«, siger Vinni Mouritsen og tegner en beslutningsstruktur på whiteboardet for enden af bordet. Hun tegner en streg fra medarbejder til ledelse til en stor ring i midten, der illustrerer Pædagogisk Råd. »Skabelonen hænges op på en tavle på lærerværelset, og der sættes tid af på førstkommende møde i Pædagogisk Råd til at præsentere idéen, hvorefter rådet har 10 minutter til at

brainstorme. De, der ’tænder’ på ideen og mener, de har noget at byde ind med, melder sig til den arbejdsgruppe, der bliver nedsat og arbejder videre med projektet«, fortæller Mouritsen.

Opbakning er afgørende Modellen er inspireret af en såkaldt SMTTE-model, hvor man skal konkretisere sine mål og løbende fokusere på de tegn, der fortæller, om projektet er på rette spor. En koordinerende gruppe bestående af blandt andre ledelsen sætter timer af til de medvirkende i processen, og udviklingen i projektet præsenteres løbende for Pædagogisk Råd, indtil det er klar til at blive søsat. »Vi har masser af gode idéer. Systemet skal sikre, at vi har nogle kanaler at generere dem igennem, og at tiden bruges rigtigt, når vi mødes«, fastslår Mouritsen.

Hun oplevede en del modstand blandt lærerne. »Vi har brugt to gange to timer på at vende strukturen, og her kunne alle komme med input. Det var bestemt nødvendigt«, fortæller hun.

Hun forener to verdener Som ny lærer lærte Vinni Mouritsen meget hurtigt, hvor vigtigt det var at få kollegerne med sig. Allerede i den første medarbejderudviklingssamtale, i 2003, gav hun udtryk for, at hun godt kunne tænke sig at lave en struktur for at opsamle idéer og sætte dem i værk. Det fik hun lov til, og hun kom med i en tænketank, der skulle lave et oplæg til, hvordan det kunne foregå. »Tænketanken fik ikke opbakning internt. Kollegaerne oplevede, det var et lukket forum, og anede ikke, hvad vi skulle bruges til«.

Nu, da den er indført, har viceskolelederen fået mange positive tilbagemeldinger på den nye struktur. »Det giver tryghed at have et overblik over, hvad der foregår«, har en medarbejder sagt, og sådan har det ikke altid været. Eksempelvis fik Vinni Mouritsen for nogle år siden en idé om at sætte økonomi på 10. klassernes skoleskema. Hun gik til sin leder, fik grønt lys og gik i gang. Men ingen vidste helt præcis, hvad der foregik. »Lærere trives med, at beslutninger sker i åbenhed og dialog. Det koster tid, men hvis du ikke bruger den tid, får du ikke folk med dig. Den negative side af bankverdenen var, at den var topstyret. Det er effektivt, men ikke befordrende for medarbejdernes engagement«, fortæller Vinni Mouritsen, der tilføjer: »Som viceskoleleder forsøger jeg nu at kombinere det bedste fra begge verdener«. n F R I E S KO L E R N R . 10 · 27. F E B R UA R 2012

7

SKOLEMØDER Af Mikke Hvid · mhv@frieskoler.com

MØDER version 2.0 Facilitators opgaver

• Vurdere. Vurder ethvert indlæg og overvej, om det bringer mødet fremad, og om det holder sig til emnet.

• Korrigere. Grib ind og juster, hvis mødet mister fokus og fremdrift. Sørg for at holde diskussionerne til sagen. Inddel eventuelt diskussionerne i underafdelinger. At korrigere kan virke negativt, men en dygtig facilitator bruger anerkendende korrektion: ”De synspunkter, du kommer med her, er vægtige, men jeg vil foreslå, at vi venter med synspunkterne, til vi alle sammen har overblik over de erfaringer, vi har gjort os. Er det ok? Glimrende. Og jeg skal nok vende tilbage til dig, når vi om lidt tager synspunkterne”.

• Invitere. Sørg for at inkludere alle deltagerne. Ekstroverte medarbejdere har ofte let ved at bidrage til møder, mens mere introverte kolleger har brug for tid og støtte for at bidrage. Som facilitator kan du fx afbryde plenum og lægge små fordøjelsesprocesser ind. Bed deltagerne sidde helt tavst i to minutter og overveje sagen. Lav en lynrunde, hvor alle skal bidrage ganske kort med deres bud. Sæt deltagerne sammen to og to og bed dem summe i fem minutter.

Top 5-skurke Møderne opleves som ineffektive, fordi: • der mangler mødeledelse (55,4 %) • diskussionerne ikke struktu- reres (49,2 %) • mødet mangler et klart formål (46,9 %) • mødet ikke starter og/eller slutter til tiden (43,8 %) • mødet giver for få resultater i forhold til tidsforbruget (42,2 %)

Facilitators guide til det gode møde Kilder: CA-akasse, der organiserer erhvervslivets højtuddannede, gennemførte i 2009 en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne. DPU og Learning Lab Denmark om projektet ”Møder, der skaber værdi og mening”.

Ib Ravn, ph.d. og lektor i facilitering på Aarhus Universitet (Campus Emdrup.

8

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27 . F E B R UA R 2 01 2

• Sørg for accept af din rolle fra mødets deltagere (fx: ”Jeg vil forsøge at styre mødet, er det ok med jer?”)

• Begynd mødet til tiden • Indled med at præsentere emnet (hvad skal vi tale om?), baggrund (hvor for skal vi tale om det? Hvad er der sket tidligere?), mål (hvad skal mødet udrette?), form (hvordan skal mødet foregå?) og tid (hvornår slutter I?) • Hjælp deltagerne med at holde deres indlæg korte og relevante • Fasthold helikopterperspektivet (Bevæger mødet sig fremad? Holder vi kursen?)

• Saml op og konkluderer (”Så vi er enige om ...”, ”Vi aftaler at ...”)

• Slut til tiden (eller bed om accept til at forlænge tidsrammen).

Natur/teknik

terrængående n/t-system

”Natur/teknik for …” lægger op til en faglig velfunderet og spændende undervisning med udgangspunkt i elevernes hverdag. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i en naturvidenskabelig tankegang samt introduceres til naturvidenskabelige forklaringer på hverdagsfænomener. ”Natur/teknik for …” er det nye solide system til faget natur/teknik, der udfordrer både elever og lærere i folkeskolens begynderundervisning og senere på mellemtrinnet. Serien sammentænker en række nye læremidler og teknologier som fx Smart Boards og netbaserede materialer som fx web-TV og spil. ”Natur/teknik for ...” og vores øvrige materialer er skrevet og bearbejdet af erfarne undervisere med afsæt i deres egne gennemprøvede undervisningsforløb.

Læs mere og se bøgerne på meloni.dk

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

Kun 2.000 kr.

Pris er eksklusiv moms og forsendelse

www.meloni.dk

gode solide lærebøger til den rigtige pris

Kort og godt

her

nt Foto Per Vi

16 elever og to lærere fra Helsingør lille Skole stod pludselig uden returbillet, da Spanair krakkede

10. klasse slap ud af Gambia Hit med din historie Bliver du stalket? Var du først på pletten, da skolen brændte ned? Blev du vildt forelsket i en elev? Skal du til OL i stangspring? Sagde du farvel til Bandidos og blev lærer på en lilleskole? Vandt du VM for brevdue-avlere? Blev du fyret, mens du stod og underviste? Er du alkoholiker? Kort sagt: Har du en god historie til Frie Skolers sommernummer, eller kender du en, som har det, så skriv til mhv@frieskoler.com. MHV PS: Du kan godt være anonym i bladet.

10

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27 . F E B R UA R 2 01 2

Frie skoler fyrer flere lærere Frie Skolers Lærerforening (FSL) var i 2011 inddraget i 474 sager om lærere, som blev fyret. Det er 98 flere end i 2010 – en stigning på hele 26 procent.

Og hvis man skal tro tallene fra den første 2012-måned, går foreningens

konsulenter en travlt tid i møde. FSL var i januar inddraget i dobbelt så mange fyringssager som i samme periode sidste år, fortæller FSL’s chefjurist, Jens Peder Hesselvig. Han siger: »Skolerne har det økonomisk svært i øjeblikket, og derfor varsler mange skoler fyringer nu«, siger han.

Jens Peder Hesselvig understreger, at man skal være forsigtig med at lægge alt for meget i tallene fra en enkelt måned.

Ifølge FSL’s tal gik otte frie skoler konkurs i 2011. MHV

»D

et var jo et chok, da jeg hørte i nyhederne, at Spanair var krakket. Det satte gang i telefoner og kommunikation, men jeg kunne ikke få fat i dem nede i Gambia, og det var noget frustrerende. Endelig kom jeg igennem med en sms, og så forstod de, at vi havde et meget stort problem.« Det fortæller skoleleder Gitte Baaring Hansen.

I 15 år har Helsingør lille Skole sendt 10. klasse til Gambia, hvor de gennem nogle gambianere med tilknytning til skolen har kontakter til en skole og en landsby en lille dagsrejse fra Gambias hovedstad, Banjul.

Landsbyen hedder Kuntaur Fulla Kunda, og skolen Kuntaur Upper Basic School. Det er langt ude på landet og uden for almindeligt dækkende mobilsignal og internet. »Jeg fortalte lærere og elever, hvad der var sket. Jeg talte meget længe med rejsebureauet, som vi havde købt

10

af de 39 nye skoler, som var anmeldt til skoleåret 2012/13, har allerede givet op. De indbetalte ikke det depositum, de skulle, den 1. februar.

flybilletterne igennem, og de gjorde alt for at hjælpe os med at skaffe nogle andre billetter«, siger Gitte Baaring Hansen.

Skolen var ikke dækket af Rejsegarantifonden, så den måtte betale 32.000 kr. for de nye billetter, som rejsebureauet var med til at skaffe gennem Brussel Air. Men det var ikke bare sådan lige at betale billetterne. »Man kan ikke overføre penge til et Visakort og så hæve dem i Gambia.

I stedet måtte vi overføre gambianske dalasis til vores lokale kontaktperson, som så hævede dem og bar dem ”i to bæreposer” til flyselskabet og købte billetterne«.

Skolen har løbende holdt forældrene orienteret. »Det er godt at informere hurtigt, og vi har lært, at vi skal være skarpere på konkurs-forsikringer«, siger skolelederen. n PVI

FSL gav 10.000 kr.

Frie Skolers Lærerforening støttede Danmarks Indsamling fredag 4. februar med 10.000 kr. To elever fra Baunehøj Efterskole afleverede under indsamlingsshowet en check på 1,2 mio kr. fra landets efterskoler. I alt blev der i år indsamlet 87 mio. kr. Pengene går til projekter, der skal forebygge, at børn må flygte, støtte de børn, der er på flugt og ikke mindst hjælpe børn på fode igen, når de sammen med deres familier skal skabe sig en ny fremtid efter flugten. TKE

Tilsynet lukker lille friskole Friskolen i Guldborgsund findes ikke længere på listen over frie grundskoler.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har meddelt, at skolens undervisning ikke står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dermed mister skolen både sit statstilskud og retten til at kalde sig en fri grundskole.

Friskolens bestyrelsesformand, Palle Jønsson, kalder sagen ”meget speget”: »Det har været et rigtig væmmeligt forløb, det her«, siger han.

Han mener, at hvis Guldborgsundskolen ikke kan leve op til tilsynets kvalitetskrav, vil halvdelen af landets små friskoler være i farezonen.

Tilsynet blev opmærksom på Friskolen i Guldborgsund i 2008, da en forælder klagede. I 2010 kom skolen under skærpet tilsyn, og den 2. februar i år fik skolens ledelse at vide, at skolen ikke længere opfylder friskolelovens betingelser for at modtage statstilskud.

Friskolen i Guldborgsund, som tidligere hed Bentes Mini Skole, havde indtil 2010 et halvt hundrede elever.

Elevtallet er siden halveret.

Forældrene til de 22 børn, som er trofaste over for skolen og dens ledelse, mødes den 10. februar for at diskutere situationen. Palle Jønsson håber, at det vil være muligt at organisere hjemmeundervisning for børnene indtil videre. MHV

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27. F E B R UA R 2012

11

SOCIALT ENGAGEMENT Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Foto Alex Tran

Da slavehandlen Eleverne på Nørre Åby Efterskole blev klogere og overraskede, berørte og engagerede, da tidligere efterskolelærer Elisabeth Berg fortalte om kvindehandel

12

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27 . F E B R UA R 2 01 2

I

starten af den nye skoleår samles eleverne for enden af gangen efter torsdagsrengøringen. Nogle kryber sammen på bænkene, andre ligger eller sidder i en bunker på gulvet.

Kaare Bauer Hansen, elevgruppens ene faste lærer, indleder med nogle praktiske oplysninger, inden han giver ordet til Charlotte Højgaard, den anden lærer. Hun er på vej tilbage til skolen fra barsel.

De kender hende godt. Hun bor i et at af husene på efterskolen og har under barslen været på besøg til skolens arrangementer. Nu står hun så der med lille Gertrud på armen og fortæller lidt om sig selv.

Og så er der noget, hun gerne vil snakke med dem om. Noget som virkelig

betyder noget for hende. Er det ok?

Eleverne nikker. Kaare Bauer Hansen har fortalte dem, at hun har noget på hjertet.

Øjnene bliver våde Og så fortæller Charlotte Højgaard tre små historier om nigerianske kvinder, som smugles til rige lande som Danmark, hvor de arbejder som sexslaver.

Hun fortæller om de farer og strabadser, de går igennem for at komme op til det, de tror er drømmetilværelsen, men som viser sig at være en mareridt.

På et tidspunkt stopper Charlotte Højgaard, midt i historien om kvinden, der midt under flugten gennem ørkenen føder. Charlotte Højgaards stemme bliver uklar, øjnene blanke.

Eleverne på Nørre Åby Efterskole var chokerede over, at sexslaver behandles dårligere i det danske retssystem end i de andre EU-lande.

kom til Nørre Åby Eleverne sidder helt stille. Charlotte Højgaard vender sig væk. »Sådan er det, når man selv har barn«, siger Kaare Bauer Hansen. »Man bliver lidt mere hudløs«.

Han er selv lige blevet far.

Efter et øjeblik fortsætter Charlotte Højgaard historien, og bagefter spørger hun, om elevgruppen – Kongebroen – kunne tænke sig at bruge deres fællesarrangement på et oplæg om kvindehandel og om HopeNow – den frivillige organisation, som gennem opsøgende socialt arbejde hjælper de handlede kvinder – på gaden, på bordeller, i asylcentre og i fængsler.

Skepsis blev overvundet Der er godt fyldt op i salen på Nørre

Åby Efterskole denne januaraften, hvor Elisabeth Berg tager hul på sit oplæg. »I kommer ikke til at more jer i aften«, siger hun og lader øjnene vandre henover de godt 100 unge ansigter, der er samlet til fællesarrangementet. »Men I vil blive lamslåede over det, I hører, og over at opdage, hvad der foregår hver eneste dag, hver eneste aften lige uden for jeres hoveddør«.

Elisabeth Berg er tidligere efterskolelærer, og hun er mor til Charlotte Højgaard og volontør for HopeNow. Sidste år skaffede hendes foredrag 100.000 kr. til HopeNows kamp mod kvindehandel.

Elisabeth Berg kommer kun på efterskoler. Fordi det er den verden, hun kender efter 37 år som efterskolelærer.

Og fordi hun synes, at efterskoleelever

er de mest fantastiske unge mennesker i verden.

Det er derfor, hun holder sine oplæg.

Og for at samle penge ind. Men det er vigtigt, at eleverne gør noget. Elisabeth Berg vil ikke have deres lommepenge, for så ringer de bare hjem til far og mor og får nogle flere. Nej, det er vigtigt, at de unge gør noget aktivt. De skal yde noget selv, mener hun. Det er en del af hendes pædagogiske koncept.

HopeNow var skeptisk, da Elisabeth Berg meldte sig som volontør og bad om lov til at holde oplæg på efterskolerne.

Organisationen mente ikke, at hun kunne få efterskoleelever til at engagere sig i noget så fjernt, som nigerianske kvinders skæbne. Slet ikke drengene.

I dag ved de, at det kan den gamle F R I E S KO L E R N R . 10 · 27. F E B R UA R 2012

13

Foto Alex Tran

Indtil 2011 blev handlede kvinder udvist af Danmark, hvis de gik til myndighederne, men en højesteretsdom sikrer dem nu 100 dage i Danmark, hvor HopeNow får lejlighed til at udrede, om de er handlede. Men selv om de er handlede, er det ikke sikkert, at de får lov til at blive i landet, fortalte Elisabeth Berg eleverne.

Man hører sjældent om kvindehandel og sexslaver, men det er en god sag at støtte, mener Tilde Bruun Gregersen og Jasmin Sarah Geisler Berg.

efterskolelærer. Og her på Nørre Åby Efterskole lytter drengene lige så grebet som pigerne. Halvdelen af alle de spørgsmål, hun får efter oplægget, kommer fra drenge.

Drømmen snyder Elisabeth Berg fortæller, hvordan de fattige kvinder lokkes til Vesten med løfter om gode job. »Det er altid jobs som frisør og designer, bagmændene lover dem«, siger hun.

Virkeligheden viser sig snart at være en anden. Rejsen sætter dem i en kæmpegæld til bagmændene, og de unge piger må bruge år på at kneppe gælden af. »Forestil jer, hvordan det må være at gå rundt der i deres bittesmå nederdele

og trække en dag som i dag i syv graders kulde«, siger Elisabeth Berg.

Sexslaverne bliver tingsliggjort. Og når mennesker bliver gjort til ting, vokser de ikke længere. De krymper.

Overvej lige, siger Elisabeth Berg, om der er nogle i denne gruppe, som ikke bliver set som det menneske, det er, men som en ting. Er der nogen, I ikke ser?

Eleverne sidder tankefuldt. Nogle kigger ned i gulvet, nogle lader forsigtigt blikket feje hen over kammeraterne.

Voodoo holder dem fast Kan de ikke gøre noget? Kan de ikke flygte, stikke af? spørger flere elever.

Nej, siger Elisabeth Berg. Nej, de er slaver, bundet på hænder og fødder.

De kan ikke gå til myndighederne,

for de opholder sig i Danmark uden papirer og opfattes som kriminelle. Hvis de går til politiet, bliver de sendt hjem.

Der er heller ingen hjælp at hente hos familien i Afrika. Dels fordi kvinderne skammer sig over at indrømme, at de arbejder som gadeludere og ikke som designere, dels fordi familiens overlevelse afhænger af dem; en del af det, de tjener som sexslaver, bliver sendt tilbage til familien, og det gør det praktisk talt umuligt for kvinderne at slippe ud af klemmen.

Endelig er der voodoo, fortæller Elisabeth Berg. Inden pigerne rejser mod nord, afleverer de noget af sig selv – en tot hår, et stykke negl, lidt menstruationsblod – til bagmændenes voodoopræst. De gør det, så han kan passe på

Vidste du at...

• EU-retten sikrer handlede kvinder ophold, men EU-retten omfatter ikke Danmark, og de danske myndigheder sender kvinderne hjem. Tidligere skete det med det samme, i dag får kvinderne 100 dages ophold i Danmark, inden de sendes hjem • Handlede kvinder opfattes som kriminelle, da de ikke har papirer • Menneskehandel er verdens tredjestørste kriminelle industri.

14

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27 . F E B R UA R 2 01 2

dem. Men nu har han noget på dem. »Det tør ikke gøre noget«, siger Elisabeth Berg og stopper talestrømmen. »Det er angsten, som holder dem fanget«, siger hun og træder lidt frem. »I må aldrig blive så bange som dem«.

Stikkere hjælper Elisabeth Berg fortæller eleverne, at hun i sin tid som efterskolelærer opdagede, at eleverne holdt hinanden i skak med et stikkerbegreb. Man blev stemplet som stikker, hvis man fortalte noget til de voksne.

Men sådan må det ikke være. »Hvis I opdager, at nogle af kammeraterne har det skidt eller kommer ud i noget rod, så skal I have så meget mod og så meget tillid til de voksne, at I fortæller det. Det er ikke at stikke. Det er at hjælpe.

Det er at passe på hinanden«.

Elisabeth Berg slutter sit foredrag med at bede eleverne om to tjenester: De skal gå ind på hendes hjemmeside (www.griblivet.dk) og skrive deres kom-

mentarer om foredraget. Og de skal gå ind og like HopeNows facebookside.

Det kunne mærkes Tilde Bruun Gregersen fra 10. klasse var med til at planlægge fællesarrangementet, og oplægget og den film, Elisabeth Berg viste, overgik alle hendes forventninger. Hendes værste forventninger. »Det var virkelig en øjenåbner«, siger hun. »Det gik dybt, dybt ind. På et tidspunkt fik jeg det næsten helt dårligt. Og jeg er virkelig forarget over, at vi i vores retssamfund sender kvinderne hjem igen uden at hjælpe«.

Jasmin Sarah Geisler Berg er helt på linje med Kongebro-kammeraten: »Jeg trak mig ind i min egen verden – helt væk fra de andre. Det er meget sjældent, at jeg har haft det sådan på efterskolen, men jeg var nødt til at lukke mig ude fra resten. Jeg kunne ikke kapere mere«.

Begge piger har lyst til at gøre noget.

Derfor forsøger de sammen med resten af Kongebroen at få skolen med på en række projekter, som vil skaffe penge til HopeNow og kvinderne. Eleverne vil sælge kager til skolens forældrearrangement. De vil i en uge indføre vegetardage og donere de penge, køkkenet sparer på kød. Og de vil i en uge erstatte eftermiddagsfrugt med gulerødder og undvære skæreost og smør til bollerne. »Det gode er«, siger Tilde Bruun Gregersen, »at på en efterskole kan små handlinger give forholdsvis store beløb, fordi vi er så mange«.

Og Jasmin Sarah Geisler Berg, hun ved, hvad hun vil, når hun bliver pensionist. Hun vil gå i Elisabeth Bergs fodspor.

Hun vil være de afrikanske kvinders talerør. n Eleverne på Nørre Åby Efterskole har indsamlet 5000 kr. til HopeNow. Ved samme lejlighed donerede skolen de 2500 kr., som et foredragshonorar normalt koster, til organisationen.

Skolerejser med bus Det behøver ikke blive så dyrt!

SKI ADVENTURE STORBY LINJETUR Få et uforpligtende tilbud!

HIT MED DIN HISTORIE!

www.up-travel.dk

Har du en god historie til Frie Skolers sommernummer, eller kender du en, som har det, så skriv til mhv@frieskoler.com.

PS. DU MÅ GERNE VÆRE ANONYM

lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27. F E B R UA R 2012

15

RELIGION Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Religiøse skoler boomer De religiøse skoler suger elever til sig, men tilsyneladende af meget forskellige grunde

F

rie skoler med et erklæret religiøst grundlag stjæler markedsandele i øjeblikket.

Således fik de muslimske skoler 22 procent flere elever fra 2007 til 2011, mens de kristne friskoler voksede med 9 procent, og de katolske skoler med 6 procent.

Til sammenligning steg elevtallet på de frie skoler som helhed kun med tre procent, og folkeskolen skrumpede med to.

Vis det kristne tegn

Eleverne og skolerne Muslimske skoler: 22 procent frem Kristne Friskoler: 9 procent frem Katolske skoler: 6 procent frem Frie skoler i alt: 3 procent frem Folkeskolen: 2 procent tilbage Kilder: Dagbladet Politiken og Frie Skoler

Der findes flere bud på de religiøse skolers succes.

Hans Jørgen Hansen, der er sekretariatschef hos Foreningen af Kristne Friskoler, tolker skolernes fremgang som en reaktion på afkristningen af folkeskolen og det offentlige rum. »Mange skoler afskaffer morgensagen og indfører forbud mod kirkebesøg ved højtiderne, og det er den tendens, mange familier vender sig imod. De mener, at vi må stå ved vores kristne kultur, og derfor vælger de en kristen skole«, siger han.

Det er da også de kristne skoler, som har en klar og tydelig kristen profil, som går mest frem, siger han. »Vi har intet, som antyder, at det er smart at forsøge at gøre sig lækker ved at svække eller skjule det kristne budskab«, siger han.

Murene sætter grænsen De katolske skoler vokser ikke helt så eksplosivt som de andre religiøse skoleformer, men det findes der en praktisk forklaring på: Skolerne har ingen ledige pladser, fortæller Dan Jensen, skoleleder på Sct. Ibs Skole i Horsens og kasserer i Foreningen af Katolske Skoler. De fleste katolske skoler ligger i bymidten, og de kan ikke imødekomme den efterspørgsel, de oplever, siger han.

Skolen giver tryghed Forklaringen på de muslimske skolers vækst skal søges et andet sted, hvis man spør-

16

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27 . F E B R UA R 2 01 2

Illustration Istock

»Vi er ikke ghettoskoler, som isolerer os fra resten af samfundet, tværtimod. Skolerne gør et stort arbejde for at sikre, at eleverne bliver en del af samfundet«.

SKOLELEDER LINE MANSOUR

Arkivfoto Henning Hjorth

ger skoleleder Line Mansour fra Nord-Vest Privatskole.

Hun hører, at familierne vælger den muslimske skole, fordi børnene der kan være trygge og koncentrere sig om det vigtigste: at blive dygtige. »I folkeskolen oplever mange muslimske elever, at de skal bruge kræfter på at forklare og forsvare sig selv. Folkeskolen er ikke god til at rumme forskellighed. På de muslimske skoler bliver eleverne accepteret som dem, de er, og det giver dem ro og overskud til skolearbejdet«.

Line Mansour afviser, at de muslimske skoler bidrager til et opsplittet og opdelt samfund: »Vi er ikke ghettoskoler, som isolerer os fra resten af samfundet, tværtimod.

Skolerne gør et stort arbejde for at sikre, at eleverne bliver en del af samfundet«, siger hun.

På hendes egen skole fejrede de fx to meget forskellige mærkedage lige efter hinanden: fastelavn og Profetens fødselsdag. »Vi respekterer forskelligheden«, siger Line Mansour. n

10 % rabat ved køb af klassesæt

ALLEREDE EN KLASSIKER Jeg tænker: ”Jah, sådan skal det gøres.”

“Skolebibelen er en fremragende udgivelse og en stor bog på over 2.000 sider, men indholdet er også stort. Her er nemlig både den autoriserede udgave af bibelen fra 1992 og en nyrevideret udgave af Den Nye Aftale … Bogen rummer også en solid bibelguide

LEKTØRUDTALELSE

og et bibelleksikon skrevet af Inger Røgild. Her gives i særdeles læsevenlige tekster introduktioner til arbejdet med de bibelske tekster … Et klassesæt, der kan vandre mellem 6.-9.-klasserne, kan varmt anbefales.”

FOLKESKOLEN

www. bibelselskabet.dk/undervisning | Tlf: 33 93 77 44 undervisning@bibelselskabet.dk | Kr. 259,95 ekskl. moms

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27. F E B R UA R 2012

17

sidder på kontoret. Vi skal praktisere læringsledelse og hjælpe den enkelte ude i klassen med at sætte

Foto Lars Horn

retning i praksis«, siger Erik Steffensen.

18

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27 . F E B R UA R 2 01 2

Når man vil noget med nogen

»Vi skal væk fra bare at være strategiske ledere som

LEDELSE Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com

Lyngbjerggårdskolen lidt syd for Aalborg satte fokus på klasseledelse efter at have deltaget i Projekt Ledelse af Ledelse

P

å Ridemandsmøllevej i et parcelhuskvarter et par håndfulde kilometer syd for Aalborg, har en fiskekutter fundet sin sidste havn i en sandkasse.

Lige foran kutteren, hvis skiftende besætninger udelukkende er børn, er indkørslen til Lyngbjerggårdskolen, en friskole med 180 elever og 25 ansatte, heraf 15 lærere.

Lyngbjerggårdskolen blev oprettet i 1992, da den lokale folkeskole blev lukket, og en kreds af forældre købte Lyngbjerggård for at danne en friskole.

Kutteren var en gave fra nogle lokale støtter.

Skoleleder Dorte Svenstrup har stået ved skolens ror siden starten, og under hendes kommando er der kommet stadig flere elever, flere lærere og mange flere kvadratmeter under tag.

Siden 2003 har Dorthe Svenstrup sammen med viceleder, Erik Steffensen, udgjort skolens ledelsesteam. I stadig større grad har de forsøgt ikke at lade sig opsluge af skolens drift, men at bruge en stor del af energien på skolens udvikling. Efter at have haft fokus på blandt andet kollegial feedback i lærergruppen i en årrække, stødte de to for et par år siden ind i Projekt Ledelse af Ledelse, og det blev et bekendtskab, som accelererede en bevidstgørelse af lærernes klasseledelse og arbejdsgange på skolen. Projektet, som blev lanceret af Frie Skolers Lærerforening og Frie Skolers Ledere, omfattede i alt fem udvalgte ledelsesteam, som i samspil med kolleger fra andre skoler og konsulenter fra Center for Ledelse og OrganisationsUdvikling (CLOU) ville udvikle skolens ledelsesstruktur. Det var lige noget, der passede ind i de tanker, Dorte Svenstrup

»Udviklingssamtalerne er et rum, hvor vi kan give feedback og høre,

og Erik Steffensen gjorde sig på Lyngbjerggårdskolen.

hvad den enkelte har brug for, og

Lå til højrebenet

vi gør meget ud af samtalerne«,

Dorte Svenstrup mener, at projektet lå i fin forlængelse af det, skolen allerede var i gang med. »Vi havde jo på skolen i flere år arbejdet med teamsamarbejde, kollegial feedback, den svære samtale og pædagogiske værktøjer som fx cooperative learning.

Personalet opfattede det nok mest som enkeltstående ting, men for os var det væsentligt at få det gjort til et mere tydeligt og sammenhængende projekt.

Det, vi allerede havde gang i, handlede jo dybest set om klasseledelse, og vi så det her som en mulighed for at få det hele til at hænge sammen«.

Erik Steffensen supplerer: »Det, der sker i klasserummet, er vores primære produkt som skole, og hvis det er uden for ledelse, så lykkes vi måske ikke, som vi gerne vil. Som skoleledelse må vi være tættere på det, der sker i klassen, ikke som kontrolinstans, men som sparringspartner. Vi skal sørge for at skabe rum for en indbyrdes reflekterende dialog. Det er på den måde, vi kan gøre hinanden gode«.

fortæller Dorte Svenstrup.

Foto Lars Horn

På med ledelsesbrillen

Dorte Svenstrup og Erik Steffensen kaldte deres udviklingsprojekt ”Ledelse af klasseledelse”, og klasseledelse definerer de, som ”den ledelse, som vil noget med nogen eller noget, og som udfoldes i og omkring klasserummet”.

Som en del af udviklingsprocessen er der blevet indført ”Kursusgange”, hvor lederne og eksterne oplægsholdere har holdt oplæg med efterfølgende cafe-møder med debat om emnet, fortæller Dorte Svenstrup. »Projektet er hos os også blevet et personaleprojekt og ikke kun et ledelsesprojekt«, tilføjer hun.

For at skabe forståelse på skolen for projekt ”Ledelse af klasseledelse”, har det været afgørende, at lærerne blev i stand til at se udfordringerne gennem en ledelsesbrille, siger Erik Steffensen: »Konkret betyder det, at når vi kigger på os selv og hinanden gennem en ledelsesbrille, så ser vi noget andet: Vi ser nogle blinde pletter og nogle behov, noget jeg skal kunne i morgen, som jeg ikke kan i dag, og vi ser på, hvad der kan kvalificere dig som leder i dit ledelsesrum«.

En af udfordringerne har været at sætte ord på spørgsmålet: Hvad er ledelse? »Vi har indkredset begrebet til at handle om kommunikation, problemløsning, målsætning og organisering. Det handler for os meget om dialog. Ledelse er ikke noget, man gør ved hinanden, ledelse er noget man gør med hinanden«, siger Erik Steffensen.

Vægt på udviklingssamtaler

Supervison

For de to ledere på Lyngbjerggårdskolen har projektet helt konkret medført en udvikling, som også har sat sit præg på

Efter at skolen for flere år siden indførte kollegial respons, hvor lærerne i grupper fire gange årligt diskuterede

Også et personaleprojekt

lærernes årlige udviklingssamtaler. Det er nu en fast procedure, at skolelederen hvert år overværer to undervisningstimer hos hver lærer og her henter en del af grundlaget for udviklingssamtalen, forklarer Dorte Svenstrup. »Vores lærere er dygtige og faktisk stolte af det, de gør, og de vil gerne have feedback«, siger Dorte Svenstrup.

Udviklingssamtalen er i dag vinklet meget mere skarpt mod klasseledelse og en udviklingsproces for den enkelte end tidligere. »Udviklingssamtalerne er et rum, hvor vi kan give feedback og høre, hvad den enkelte har brug for, og vi gør meget ud af samtalerne«, fortæller Dorte Svenstrup, som afsætter syv timer i alt til hver samtale: To timer til at overvære undervisningen, en time til at forberede samtalen, to timer til selve samtalen og to timer til opfølgning og skrive referat.

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27. F E B R UA R 2012

19

»Lederskab er en del af lærerskabet«.

ERIK STEFFENSEN

Foto Lars Horn

konkrete udfordringer, lærerne havde været ude for, tilbød ledelsen for et par år siden, at lærerne, hvis de havde lyst, kunne komme til at arbejde med kollegial supervision i stedet for. Det var der nogle, som havde, og så blev der hentet assistance udefra til at sætte ”frontløberne” i gang med kollegial supervision.

I løbet af noget tid begyndte frontløberne at fortælle kollegerne, hvad det gik ud på, og det smittede: »Nu arbejder hoveparten af lærerne med supervision i tremandsgrupper, hvor de på skift er inde hos hinanden i undervisningen og giver hinanden feedback«, siger Dorte Svenstrup, som tilføjer at det er vigtigt, at lærerne selv kan supervisere hinanden, så ledelsen ikke bliver en flaskehals. Skolen afsætter 10 timer til hver lærer til supervision om året. Dorte Svenstrup og Erik Steffensen understreger, at det er vigtigt, at det er læreren, der selv sætter dagsordenen for,

20

hvad kollegaen skal give sparring på, når de overværer undervisningen. Fx, nævner Erik Steffensen, kan det være, at en lærer gerne vil arbejde med, hvordan hun får en god start på timen, og så er det det, hun får respons på.

Større værd som leder Dorte Svenstrup oplever, at skolens fokus på klasseledelse har medført en erkendelse af, at man ikke bare kan nøjes med at gå ind og undervise. Der er andre opgaver, som er en naturlig del af det at lede en klasse, siger hun og tilføjer, at der er en sidegevinst ved at overvære timerne: »Det er rart, at vi kender klasserne. Er der en situation, hvor en forælder klager over noget, så ved vi ofte, hvad det handler om. Det er simpelthen nemmere for os at forstå, hvad der sker i klassen, når vi har set på Per og Lars i klassen. Og man får også det ud af det, at det er nemmere

For viceleder Erik Steffensen og skoleleder Dorte Svenstrup har deres fokus på klasseledelse bragt dem tættere på den pædagogiske praksis.

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27 . F E B R UA R 2 01 2

at fordele ressourserne, når vi ved, at der mangler det og det i undervisningen«.

Erik Steffensen supplerer: »Der sker måske selvledelse på et andet niveau i dag. Bevidstheden er forandret. Processen er lige så meget blevet en rejse indad for den enkelte, hvor vi hjælper på vej, udfordrer og skaber refleksion om klasseledelse«.

De to ledere er enige om at projekt ”Ledelse af klasseledelse” har betydet, at ledelsen er kommet tættere på den pædagogiske praksis. Erik Steffensen siger: »Det betyder også, at man oplever et større værd som leder. Man føler virkelig, at nogen kan bruge en til noget, når man finder ind i nogle læringsrelationer, hvor vi sammen udvikler noget. Det, vi får sat i spil her, er, at vi ”leder” efter noget sammen, og lederen leder på vej. Alle bliver skarpere på, hvad man skal være god til.

Det gælder jo i høj grad også for lederens egen ledelse«. n

NY HJEMMESIDE

oler.com redaktør · uan@friesk

Af Ulrik Andersen, web

Værsgo her er det du søger

meside

www.fsl.dk

FSL har fået ny hjem

I

på siden via browseren på en smartphone, en iPad eller en Android tablet-computer.

Kredshjemmesiderne er blevet en mere integreret og tydeligere del af hjemmesiden. Du kan komme direkte til din kreds via fsl.dk/kreds1, fsl.dk/kreds2 osv. n

FSL som genvej

Når du er på fsl.dk i browseren på din iPhone, kan du ved at vælge "føj til hjemmeskærm" i menuen lægge et genvejsikon til hjemmesiden i menuen på din telefon.

Funktionen virker også på Androidtelefoner.

begyndelsen af februar fik Frie Skolers Lærerforening(FSL) ny hjemmeside. Designet er helt nyt og Frie Skolers hjem på nettet er nu også på fsl.dk. Du finder bladet under ”Medlemsmagasin” eller direkte via www.fsl.dk/frieskoler. Med forbedret mulighed for afspilning af lyd, gallerier og videoer kan du fremover opleve et større samspil mellem den elektroniske og trykte udgave af Frie Skoler.

En stor del af indholdet på den ny hjemmeside er identisk med det, der var på den gamle, men med et bedre design og mere overskuelig navigering, er den nye hjemmeside mere brugervenlig.

Under 'Find svar' finder du svar på spørgsmål om løn og ansættelsesforhold. Har du uddybende eller afklarende spørgsmål til indholdet i 'Find svar', kan du som noget nyt skrive direkte til FSL’s konsulenter via knappen 'Flere spørgsmål?', som ligger i højre margen på 'Find svar'-siderne. Du vil derefter blive kontaktet af en af FSL’s konsulenter.

Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter vil som tidligere kunne finde mere specialiseret information i TR-håndbogen.

De kan gå direkte til TR-håndbogen via adressen tr.fsl.dk.

Indholdet i TR-håndbogen bearbejdes og forbedres i de kommende måneder.

Hjemmesiden er lavet, så den også er brugervenlig på mobile enheder. Designet tilpasser sig formatet, når du går

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27. F E B R UA R 2012

21

»Som lærere går vi meget op i, hvordan eleverne har det, men vi er ikke lige så gode til at tage os af hinanden«.

JENS BORUP, FORSTANDER, LYNGHØJ EFTERSKOLE.

Det opleves som en meget professionel metode, når man i en problematik

Foto Mick Anderson

anvender aktionslæringens fem faser. Så ved man, at man har gjort hvad man kunne, er Mette Marie Lauridsen og Rasmus Søndergaard enige om.

ARBEJDSMILJØ Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com

Aktionslæring styrker selvtilliden Lærere på Lynghøj Efterskole går sammen to og to og bruger aktionslæringsmetode som forebyggelse mod stress

22

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27 . F E B R UA R 2 01 2

M

ette Marie Lauridsen og Rasmus Søndergaard er mere end kolleger på Lynghøj Efterskole. De er nu et makkerpar. Ikke fordi de arbejder tæt sammen i team om de samme elever.

Tværtimod. Mette Marie Lauridsen er fysik-, kemi- og matematiklærer og Rasmus Søndergaard er dansk-, samfundsfags- og musiklærer, og deres opgaver har ikke overlappet hinanden i overvældende grad. Som personer er de også meget forskellige, fortæller de. Uden for skolen mødes de heller ikke.

Når de alligevel udgør et makkerpar, er det en konsekvens af, at Lynghøj Efterskole som en af fem efterskoler har deltaget i et projekt om at udvikle metoder til at forebygge stress. Formålet med, at indtil videre fire af skolens otte lærere har etableret sig i makkerpar, er systematisk at sætte fokus på de ting i dagligdagen, som stresser. Rasmus Søndergaard giver et eksempel: »Jeg havde på et tidspunkt et problem med en elev, som jeg ikke kunne

»Som lærere går vi meget op i, hvordan eleverne har det, men vi er ikke lige så gode til at tage os af hinanden«.

JENS BORUP, FORSTANDER, LYNGHØJ EFTERSKOLE.

få til at møde op til timen. Det kunne give mig en følelse af ikke at kunne slå helt til professionelt. En oplevelse af afmagt«.

Det var så her, makkeren Mette Marie Lauridsen kom ind i billedet, fortæller han: »Mette pressede mig til at se på og undersøge, hvor meget eleven pjækkede, om det var bestemte timer, fag og tidspunkter, det handlede om. Det viste sig, at der var et mønster, og jeg blev klar over, at det i hvert fald ikke kun havde noget med mig at gøre«.

Næste fase var så, at Mette skulle hjælpe Rasmus med at finde frem til, hvordan Rasmus kunne ændre elevens adfærd. Rasmus har været lærer på skolen i fem år, og det er hans erfaring, at dialog, dialog og mere dialog er vejen frem, men, erkendte han, det var ikke nok i dette tilfælde. Han fik lavet nogle helt faste og firkantede tidspunktaftaler med eleven. »Det ændrede så ikke så meget alligevel i det lange løb, men forløbet betød, at jeg var mindre frustreret over det«.

De fem faser Makkerparret bruger den metode, der hedder aktionslæring, når de mødes og snakker om det, som frustrerer dem i hverdagen. Der er fem faser i aktionslæring: 1. Formuler problemstillingen, 2.

Vælg og igangsæt aktioner(handlinger), 3. Observer aktioner systematisk, 4.

Analyser og reflekter over observationerne, 5. Evaluer og forankr resultaterne med konkrete opskrifter på den gode praksis.

Et råd ad gangen Mette Marie Lauridsen har et eksempel med en elev, som hun gerne ville have et bedre forhold til, og hun tog problemstillingen op med Rasmus. De følger de fem faser, og det løser problemet, fortæller hun. Både Rasmus Søndergaard og Mette Marie Lauridsen er enige om, at eksemplerne i virkeligheden er helt almindelige og lidt banale hverdagsproblemer. Men de kan komme til at fylde,

hvis man ikke får gjort noget ved dem.

Mette Marie Lauridsen kan godt forestille sig, hvad der ville være sket, hvis hun ikke havde mødtes med sin makker for at drøfte problemstillingen: »Jeg var nok på et tidspunkt gået ind på lærerværelset og udbrudt, ”Hvor er det pisse frustrerende!”, og så havde jeg fået 17 gode velmenende råd, som pegede i alle retninger«.

Det gode ved aktionslæringsmetoden er, mener Mette Marie Lauridsen, at man selv finder frem til en løsning med den andens hjælp. Man skal undlade at sætte en masse ting i gang, men fokusere på en enkelt handling, se om det virker, og hvis ikke, så prøve en anden.

Hvis man sætter alt muligt i gang på en gang, ved man ikke, hvad det er, der virker.

Læreren fremfor eleven Når de på Lynghøj Efterskole bruger aktionslæringsmetoden for at forebygge stress, er succeskriteriet ikke nødvendigvis at løse problemet med eleverne som i de nævnte eksempler. Aktionslæringen er først og fremmest ment som et redskab til at forebygge og være opmærksom på, hvordan kollegerne har det, for som forstander Jens Borup udtrykker det: »Som lærere går vi meget op i, hvordan eleverne har det, men vi er ikke lige så gode til at tage os af hinanden«.

Jens Borup og lærerne havde allerede for nogle år siden arbejdet målrettet med at udvikle det kollegiale samarbejde på skolen i samarbejde med konsulentfirmaet Akantus, da han fik en henvendelse fra firmaet, om skolen ikke kunne tænke sig at være med i et forsøg med at anvende aktionslæring som forebyggende mod stress. »Vi havde ikke decideret problemer med stress på skolen. Men det har været nogle hårde år for skolen med nedgang i elevtal og dermed også i lærerstaben. Situationen i sig selv skabte på det tidspunkt utryghed om fremtiden, og derfor var det godt at gå ind i et projekt, hvor der var fokus på,

hvordan lærerne havde det«.

Professionel fornemmelse Projektet med kursusforløb sammen med de andre efterskoler er slut nu, men Mette Marie Lauridsen og Rasmus Søndergaard er ikke tvivl om, at aktionslæringen er en god metode. »Metoden kan bruges i mange sammenhænge, på arbejde og derhjemme, til store problemer og hverdagsproblemer. Men det kræver også øvelse, fx skal man undgå ja-nej-spørgsmål, og man skal kunne få samtalen i gang«, forklarer Mette Marie Lauridsen.

Rasmus Søndergaard tilføjer: »Det, at man har brugt aktionslæringsmetoden og gennemgået de forskellige faser, har den styrke, at man, selv om problemet måske ikke er løst, som man gerne ville have, har handlet professionelt. Man kan ikke alene sige til sig selv, at jeg har gjort det og det, man kan også gøre rede for det over for ledelsen, kollegerne eller sagsbehandle-

Hvad er Aktionslæring?

Aktionslæring er en metode til kollegial sparring, der med sin enkle struktur og med deltagelse af to personer eller flere er let at håndtere og organisere i praksis.

Gennem Aktionslæring udvikler medarbejderne deres evne til at håndtere dilemmaer og problematikker ved løbende at udforske, eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete situationer i forhold til arbejdet. Selve Aktionslæringsmetoden består af fem faser.

Fase 1: Formulere problemstilling Fase 2: Vælge og igangsætte aktioner (observationer og handlinger) Fase 3: Observere aktioner systematisk Fase 4: Analysere og reflektere over observationerne Fase 5: Evaluere og forankre med konkrete opskrifter på den gode praksis.

Kilde: Akantus

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27. F E B R UA R 2012

23

Kort og godt

Arkivfoto Fotolia

ren. Det er en god fornemmelse«.

Mette Marie Lauridsen supplerer: »Det er et redskab til at sætte problemer i perspektiv, og oplevelsen af, at man ved, at man har handlet professionelt, at man har gjort, hvad man kunne, er også med til, at man kan passe bedre på sig selv og ikke tage arbejdet med hjem«.

Skemalægning af aktionslæring Skolens to makkerpar har deltaget i en række kursusdage sammen med lærere fra fire andre efterskoler, og det har været godt og nødvendigt med en oplæring i metoden, mener Mette Marie Lauridsen og Rasmus Søndergaard. De har været glade for forsøget, men skal det fortsætte, og skal aktionslæringen være en del af skolens kultur, så er budskabet fra de to til lederen ikke til at gå fejl af: Det skal simpelthen skemalægges. Ellers tror de ikke på, at det vil lykkes at holde fast i, at de som makkerpar får sat tid af til at mødes og bruge aktionslæringsmetoden.

Forstander Jens Borup er med på, at der skal gøres noget for at fastholde det gode forløb: »Når vi skal lave skema for næste år, vil vi se på, om det kan lade sig gøre at sætte tidspunkter af, for eksempel hver 14. dag, så det er muligt at fortsætte det gode forløb«. n

Metoden anvendes sædvanligvis inden for det pædagogiske område som et udviklingsværktøj, men anvendes i dette tilfælde som en del af et større arbejdsmiljøprojekt, som skal forebygge stress. Fem efterskoler (Borremose, Kongenshus, Tjele, Skødstrup og Lynghøj Efterskoler) deltog i projektet, som blev gennemført i samarbejde med konsulentvirksomheden Akantus og støttet med en million kr. fra Forebyggelsesfonden.

24

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27 . F E B R UA R 2 01 2

BLOKADE

Danske lærere må ikke søge job på folkeskoler i Grønland F

rie Skolers Lærerforening (FSL) og Danmarks Lærerforening har iværksat en sympatiblokade for at støtte den grønlandske lærerforening, IMAK. Blokaden betyder, at medlemmer af FSL og andre organisationer under Lærernes Centralorgansiation ikke må søge job på folkeskoler i Grønland fra 1. marts. Efterskoler og friskoler på Grønland er ikke omfattet af den samme overenskomst og er derfor ikke omfattet af blokaden.

Imak har forgæves forsøgt at få en overenskomst på plads med landsstyret siden overenskomsten udløb i foråret 2010, og formanden for IMAK, Sivso Dorph, begrunder blokaden i avisen Sermitsiaq-AG: »Naalakkersuisut(Grønlands regering, red.) vil spare på folkeskolen. Besparelserne vil betyde en lønnedgang på op til 3.700 kroner per måned per lærer og op til 240 timers ekstra arbejde om året, der skal løses inden for den normale arbejdstid.

Dette er helt uacceptabelt«.

Blokaden blev i sidste uge bakket op af NLS - De Nordiske Lærerorganisationers Samråd. »Vi ser med uro på situationen for de grønlandske lærere og de langtrukne forhandlinger, og bakker op om lærernes kamp for rimelige løn- og arbejdsvilkår«, siger Anders Rusk, generalsekretær i NLS. Blokaden omfatter alle funktioner, der er omfattet af overenskomsten for folkeskoler, og brud på blokaden kan medføre eksklusion af Frie Skolers Lærerforening. n TKE

Annonce

STUIKDRIINEG FORS

2012

Med en Studieforsikring hos LB er du sikret til lav pris Studieforsikringen omfatter: • Indboforsikring - 50% rabat • Rejseforsikring Verden - 50% rabat • Ulykkesforsikring - 25% rabat

Flere fordele: • Har du en Studieforsikring hos os, kan du få 25% studierabat på Bil-, Motorcykel- og Knallertforsikring • Spar 8% ved at betale én gang om året

Studieforsikringen koster mellem 371 og 492 kr. pr. kvartal (indeks 2012) alt efter, hvor i landet du bor.

www.lb.dk · Tlf.: 3311 7755 Studieannonce_2012_219x163_5_FRIE_SKOLER.indd 1

06-02-2012 12:31:35

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27. F E B R UA R 2012

25

Debat

Undervisningsassistenter

– ja tak!

AF NICOLINE ENEMARK, LÆRER OG TILLIDSREPRÆSENTANT PÅ KØGE LILLE SKOLE.

Hvorfor ikke vælge det progressive svar: Undervisningsassistenter, ja tak, og i samme åndedrag tilføje en skarpskåren forventning om, at assistenterne ikke må kombineres med besparelser, skriver lærer og TR Nicoline Enemark

26

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27 . F E B R UA R 2 01 2

H

vorfor dog vælge at signalere korslagte arme og surmuleri over ikke at være blevet inddraget af skoleorganisationerne i spørgsmålet om undervisningsassistenter på de frie skoler? Hvorfor ikke i stedet vælge at se det som en professionaliseringsgevinst at kunne overlade krævende praktiske læreropgaver til en assistent og derved få mere tid til det, der er vores kerneopgave som lærere: at planlægge, udføre og evaluere god undervisning, til skoleudvikling, til sparring – til det vi er gode til?

Tænk dig, at få hjælp til helt praktiske opgaver som kopiering, laminering, ophængning af elevarbejder, udsmykning, bog- og materialebestilling, til at tage busvagten eller til at give en ekstra ”varm” hånd i timen til den elev, der har haft en dårlig morgen eller ikke kan finde blyanterne på bunden af tasken! Jeg opfatter i langt højere grad denne mulighed som en styrke end som en trussel for mit arbejde.

Jeg ville faktisk med glæde undervise en time mere om ugen, hvis jeg havde en assistent til alle de praktiske opgaver, der ligger i kanten af mit professionelle felt.

Efter at have læst diverse artikler i det seneste Frie Skoler nr. 9 fornemmes denne holdning at være fagpolitisk ukorrekt. Men der er en grund til, at vi er ansat på en læreroverenskomst og ikke en HK- eller pædagogoverenskomst. Vores arbejde er lærerarbejde, og det må vi hele tiden være med til at definere og ikke lade os overhale indenom af samfundet omkring os.

Hvorfor ikke vælge det progressive svar: Undervisningsassistenter, ja tak – meget gerne! Selvfølgelig husker vi i samme åndedrag at tilføje en skarpskåren forventning om, at assistenterne ikke må kombineres med besparelser i lærerstillinger på den enkelte skole. Skolens fokus bør naturligvis være på den geniale mulighed for at lave meget bedre skole for få penge ved at frigive lærerkræfter til at tilbyde flere faglige og pædagogiske tiltag: fx en lærerstyret lektie/trivselscafé, et skolekor, linjefag eller måske en idrætstime mere i skemaet på alle klassetrin. Det kunne man da kalde professionel ansvarstagen og profilering. Lad os nu komme ud af defensiven og debattere, hvor vi som lærere ser vores vigtigste opgaver i fremtidens skole! n

Kort og godt

Annonce

Tre millioner til dygtigere medarbejdere Din leder skal søge inden 1. marts, hvis du vil have støtte til dit eller skolens kompetenceudviklings-projekt Drømmer du om en ekstra uddannelse? Har du ideen til et udviklingsprojekt på din skole men mangler pengene? Er du lige gået i gang med en efter- eller videreuddannelse? Hvis du svarer ja til et af de tre spørgsmål, så er det nu, du skal handle. Slå en klo i din leder, og bed ham klikke sig ind på www.fsl.dk, for at læse mere om, hvad I skal gøre. Og sørg for, at I får sendt ansøgningen af sted senest 29. februar. Hvis du er heldig, kan du på den måde få del i de godt tre millioner kroner, der netop er blevet frigjort til kompetenceudvikling på de frie skoler.

For at komme i betragtning skal dit projekt være en del af din og skolens kompetenceudviklingsplan (se www.fsl. dk). På de fleste skoler formuleres den plan i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen. Hvis du ikke har en plan, kan du henvende dig til din leder, og sammen kan I så lave en plan for dig og for projektet.

Støtten gives både til enkeltpersoner, til team og til projekter, som omfatter hele skolen. n MHV

Friluftsliv i fokus – efter- og videreuddannelser Friluftsvejleder 1-årig efter- og videreuddannelse der giver dig et praktisk og teoretisk fundament for kursusvirksomhed og pædagogisk arbejde i relation til friluftsliv.

NYT fra 2012! Nu også mulighed for at tage friluftsvejlederuddannelsen som enkeltmoduler.

Ansøgningsfrist: 1. april 2012 Studiestart: August 2012

Pædagogisk diplommodul i friluftsliv og udemotion Diplommodul under den pædagogiske diplomuddannelse i idræt med fokus på uderum som legeplads, motionsrum, læringsmiljø, naturforvaltning og friluftspolitik og projektudvikling- og ledelse (10 ECTS).

Masterkurser i friluftsliv Et forskningsbaseret og praksisrelateret deltidsstudie, hvor de tre masterkurser: Natur, samfund og menneske • Læring, sundhed og velfærd • Politik, planlægning og forvaltning samt masterprojekt kan indgå i en masteruddannelse som et fleksibelt forløb på 1 år (60 ECTS).

Ansøgningsfrist: 15. juni 2012 Studiestart: September 2012

LÆS SIDSTE NYT PÅ

WWW.FSL.DK

Læs mere på www.centerforfriluftsliv.dk Mød os til Åbent Hus, 8. marts kl. 19-21 på Skovskolen i Nødebo. det natur- og biovidenskabelige fakultet

københavns universitet

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27. F E B R UA R 2012

27

Nyt fra hovedbestyrelsen

Foreningen støtter FSL klar til at føre sag om skoleassistenter Frie Skolers Lærerforening(FSL) tog på hovedbestyrelsesmødet 1. februar første skridt til en sag mod Moderniseringsstyrelsen (tidligere Personalestyrelsen) om anvendelse af skoleassistenter på frie skoler. Hovedbestyrelsen mener, at Moderniseringsstyrelsens vurdering af, hvilke opgaver skoleassistenter kan varetage, er i strid med og et brud på overenskomsten.

Beslutningen om at forberede sig på en sag kommer efter et brev, skoleorganisationerne har udsendt til skolerne med Moderniseringsstyrelsens fortolkning af undervisningsassistenters arbejdsopgaver, og et efterfølgende møde mellem Moderniseringsstyrelsen og FSL/Lærernes Centralorganisation, hvor parterne skiltes uden at været nået nærmere hinanden.

Uffe Rostrup, formand for FSL, mener, at sagen er afgørende: »Det er en meget vigtig og principiel sag. Vi skal dels skal have klarhed over, om der overhovedet findes en stillingsbetegnelse, der hedder skoleassistenter på vores skoler, og dels er det helt afgørende at få klarlagt om vores overenskomst er eksklusiv for lærere, eller om dele af den også kan udføres af andre. Man kan sige: Hvorfor have en overenskomst, hvis man kan tage dele af den og overlade til andre til en lavere løn«. TKE Relaterede artikler: Frie Skoler nr. 9 – 2012/Medlemmer ønsker aftale om assistenter/…men det er os, der underviser/Grænsestrid om assistenter/Skoleforeningernes bud på en skoleassistent (artiklerne findes også på www.fsl.dk)

Frie Skolers Lærerforening har imødekommet en ansøgning fra landsforeningen mod sygdommen Huntingtons Chorea med et beløb på 5.000 kr., og Dansk Handicap Idræts Forbunds ansøgning om et støttebeløb på 2012 kr. til deltagelse i De Paraolympiske Lege blev også imødekommet på hovedbestyrelsesmødet i februar. Pengene tages fra foreningens humanitære midler. TKE

Manglende underretning fører til sag mod Moderniseringsstyrelsen Når en skole opsiger en lærer, skal skolen meddele afskedigelsen til Frie Skolers Læreforening (FSL) helst samme dag og senest efterfølgende arbejdsdag, så foreningen kan træde ind i sagen på lærerens side. Det fremgår af overenskomsten og medfører en bod til skolen, hvis den ikke overholder fristen. Det kommer derfor bag på hovedbestyrelsen, at Moderniseringsstyrelsen ikke vil acceptere en bod til en skole, som har sendt underretning om opsigelsen seks dage for sent. Moderniseringsstyrelsen har meddelt foreningen, at den ikke mener, at den sene underretning har betydning for sagens gang. »Om manglende underretning har betydning for sagens gang eller ej har aldrig tidligere været et kriterium for om en underretning var bodspådragende. Det er afgørende, at FSL bliver underrettet tidligt i afskedigelser, så vi kan starte vores sagsbehandling«, sagde FSL-formand Uffe Rostrup på hovedbestyrelsesmødet, hvor der var enighed om at føre en sag i Arbejdsretten mod Moderniseringsstyrelsen. TKE

FSL deltager i Folkemøde på Bornholm Der er Folkemøde i Allinge på Bornholm den 14. – 17. juni 2012, og Frie Skolers Lærerforening deltager sammen med flere andre underviserorganisationer . I Folkemødet 2011 var der 256 arrangementer med omkring 10.000 besøgende, og Folkemødet blev dækket intensivt i medierne. Det er vigtigt, at FSL er synlig og deltager i den offentlige debat om uddannelse, mener hovedbestyrelsen, som derfor sender formandsskabet af sted til Bornholm. TKE

28

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27 . F E B R UA R 2 01 2

Kursuskalender 21.-22. MARTS 2012

Konference om ordblindhed Crowne Plaza, København S.

HB varmede op til strukturdebat ”FSL i udvikling” kunne være overskriften på de regionale møder og den debat, hovedbestyrelsen vil have i gang frem til næste repræsentantskabsmøde i november. Det var i hvert fald essensen af en debat på hovedbestyrelsesmødet i februar.

Hovedbestyrelsen havde inviteret kommunikationsrådgiver Knud Lindholm Lau til at komme med input til, hvordan den kommende debat om foreningens struktur kan skydes i gang. Knud Lindholm Lau, som har skrevet bogen Organisering.dk om medlemshvervning, understregede, at det skal være tydeligt, hvad medlemmerne får for kontingentet, og så skal man som fagforening forsøge at være synlig og tæt på medlemmernes hverdag. Knud Lindholm Lau opfordrede til først at fokusere debatten på krav og mål for en moderne fagforening og først derefter tage stilling til, hvordan strukturen skal se ud for at understøtte målsætningen. Hovedbestyrelsen vil på mødet i marts tage endelig stilling til indhold og forløb på fire planlagte regionale møder og debatten i kredsene frem til repræsentantskabsmødet, hvor hovedbestyrelsen fremlægger et forslag til foreningens fremtidige struktur. TKE Relateret artikel: Frie Skoler nr. 6 2010/Grund til optimisme (find den på www.fsl.dk)

Mange skoler opfylder ikke mindsteløn 62 skoler opfylder ikke overenskomstaftalen om, at skolerne mindst skal udbetale 3,6 procent af lønsummen som decentral løn. Det viser en opgørelse, som FSL har lavet og nu har videresendt til Børne- og Undervisningsministeriet og Lærernes Centralorganisation. Fristen for at opfylde mindstekravet på 3,6 procent var 1. november 2011, men med virkning fra 1. april 2011. 29 af skolerne er efterskoler og 33 er grundskoler.

Foreningens formand, Uffe Rostrup, orienterede på hovedbestyrelsesmødet i februar om, at foreningen har skrevet til tillidsrepræsentanterne på skolerne og bedt dem svare på, om de selv ønsker at løse problemet, eller om foreningens skal tage over. Under alle omstændigheder skal foreningen se en gyldig aftale, som sikrer, at lærerne bliver efterbetalt fra 1. april 2011. Lykkes det ikke at indgå en aftale på skolen, vil sagen blive bragt videre til Børne- og Undervisningsministeriet.

Der udspandt sig i forbindelse med 3,6 procent-debatten en skarp diskussion om, hvorvidt foreningen burde offentliggøre listen over de 62 skoler på hjemmesiden.

Hovedbestyrelsen var delt på spørgsmålet, som tages op igen til marts. TKE

- hvor præsentation af viden sker på en alsidig måde. »Ord 12« indeholder en række tilbud med fagpersoner, stande, paneldebatter, lærende workshop etc. Mere info: www.ord12.dk.

25.-30. MARTS 2012

Ollerupkursus 2012 Den frie Lærerskole, Svendborgvej 15, Ollerup

Vælg mellem 20 faglige kurser for de frie skolers lærere og ledere. Tilmelding og beskrivelse: www.dlf-ollerup. dk. Rekvirer kursusfolderen på: dfl@ dfl-ollerup.dk eller tlf. 6224 1066 14.-15. APRIL2012

Sproglærerforeningens Landskursus 2012 Gl. Avernæs - DLF Kursuscenter, Sydfyn

Nogle programpunkter: Sprog og børn.

Digitale ressourcer motiverer drenge og piger i sprogfag. Nyt fra Internationalt udvalg og Undervisningsministeriet. 'Motivation til sprog' v/ professor Dominique Bouchet.

Tilmelding: www.sproglaererforeningen. dk/kurser/landskursus.

16.-18. APRIL 2012

Førlederkursus Brogården, Abelonelundvej 40, Strib, 5500 Middelfart

Efterskoleforeningen afholder dette kursus i samarbejde med FSL. Målgruppen: Folk som overvejer eller har søgt stilling som leder i efterskolen, eller lige er tiltrådt. Dette modul 2 er et værktøjsorienteret kursus om lovgivning, løn- og ansættelsesforhold, samt personaleledelse. Program kan ses på www.fsl.dk eller www. efterskoleforeningen.dk/kalender.

Tilmeldingsfrist: 6. marts 2012.

Til: www.efterskoleforeningen.dk.

24.-25. APRIL 2012

Undervisningskvalitet og læringsbytte Konference i Aalborg

Hvordan kan vi gennem kvalificeret undervisning højne elevens læringsudbytte? Oplæg fra bl.a. Stefan Herman, Noemi Katznelson, Jens Rasmussen, Dorthe Staunæs.

Program og tilmelding kan ses på: www.ucn.dk/ul.

Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Frikvarter

Foto Google Earth

VERDEN RUNDT

Forældre gidsler i Taleban-krig F

or et par måneder siden lancerede Undervisningsministeriet en kampagne for at få danske børn til at komme i skole. ”Godt du kom” hedder kampagnen med tilhørende musikvideo, konkurrencer, wake up-calls, tegneserie-design, smileyer, og alt det andet, de unge vil have.

I Khyber-regionen i det nordlige Pakistan har de også svært ved at få børnene i skole. De lokale myndigheder har dog valgt en lidt anden løsning, som næppe er ligeså populær hos de lokale forældre og reklamebureauer. Her vil forældre fremover blive sat i fængsel, hvis de ikke sender deres børn under 10 år i skole. Dermed står de lokale forældre i et ubehageligt dilemma. Baggrunden for truslen om fængsel er grum. De lokale myndigheder befinder sig i en magtkamp med Taleban, der står stærkt i stammeområderne i det nordlige Pakistan.

Talebanerne har de seneste år ødelagt og bombet adskillige hundrede skoler, og de sigter især mod skoler, der lader eleverne, specielt piger, deltage i sport og musik. Eksempelvis

30

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27 . F E B R UA R 2 01 2

omkring juletid, da to skoler blev bombet, fordi de havde deltaget i henholdsvis en sports- og en kulturdag.

Ikke så overraskende tøver forældre derfor med at sende deres børn i skole af frygt for talebanerne. Og der starter terrorbalancen. For truslen om fængsel for at lade børnene blive hjemme er myndighedernes forsøg på at matche talebanernes trusler.

Midt i det hele står lærerne, der også er under pres fra Taleban. Mujeeb ur Rehman, lærer på en af de angrebne skoler i byen Landi Kotal, taler nok for de fleste, når han siger: »Jeg har svært ved at se, hvad der er så forkert ved at arrangere et kulturshow uden musik for at fejre elevernes resultater ved skoleårets afslutning«. n UAN

Konsulentens bord

Frie Skolers Ledere

Anvend din viden uhæmmet og ukontrolleret Mød Den Kreative Platform på ledernes årsmøde 2012 Hovedtemaet – kreative læreprocesser – på årsmødet 18.-20. april 2012 på Hotel Koldingfjord gennemføres denne gang i samarbejde med konsulentfirmaet ”KreatiAf lederkonsulent Bjarne Y. Jørgensen. vitetslaboratoriet”. Kreativitetslaboratoriet er et specialiseret konsulenthus, som arbejder med kreativitet og radikal nytænkning i forskellige sammenhænge.

Med udgangspunkt i bl.a. Edward de Bonos bøger om hjernens måde at arbejde på, skaber de en platform, som styrker kreativiteten inden for både undervisning, ledelse og udviklingsarbejde.

Den Kreative Platform er en veldokumenteret metode, som er udviklet af psykologer på Ålborg Universitet, til at etablere en kreativ proces. Man kan beskrive Den Kreative Platform som et laboratorium, hvor det er let for deltagerne at mødes og indgå i en skabende proces sammen – en proces, hvor man kan anvende sin viden uden de normale faglige, sociale og kulturelle bindinger. Årsmødet starter onsdag den 18. april om eftermiddagen med et foredrag af associate professor Hans Henrik Knoop fra Århus Universitet: ”Hvorfor glade børn lærer mere”. Om aftenen kommer forfatter Tor Nørretranders og taler over temaet: ”Umage giver mage – generøsitet, overskud og kreativitet”. Årsmødet slutter fredag den 20. april – først med et oplæg af professor Søren C. Winter fra Det Nationale Forskningscenter for velfærd på baggrund af den aktuelle SFI-undersøgelse om skoleledelse i Danmark. Som afslutning er der ordinær generalforsamling i Frie Skolers Ledere. Du kan læse det samlede program for årsmødet på www.frieskolersledere.dk og læse mere om Kreativitetslaboratoriet på www.kreativlab.dk.

Fakta fra konsulentens bord Af Bente Lund Larsen, konsulent, FSL



GLEM IKKE EFTERUDDANNELSEN

Midlerne fra Kompetencefonden blev endelig frigivet her i februar måned med ansøgningsfrist 29. februar, så i læsende stund er der ganske givet rigtig mange skoler, der har søgt om del i midlerne.

Det er en forudsætning for at søge, at skolens samarbejdsudvalg (eller tilsvarende) har udarbejdet en kompetenceudviklingsplan for hele skolen og for den enkelte medarbejder.

Midlerne kan anvendes til kursusafgifter, undervisningsmaterialer og vikarudgifter. Det gælder både enkelte medarbejdere og grupper af medarbejdere.

Der kan søges om udviklingsforløb, der er startet i dette skoleår, da midlerne er tildelt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2011-13. Der bliver endnu en ansøgningsrunde senere i år, med en ny sum penge.

Se mere på vores hjemmeside www.fsl.dk EFTER- OG VIDEREUDDANNELSEN Det forventes, at alle statens arbejdspladser - herunder frie skoler - afsætter penge til efter- og videreuddannelse, og midlerne fra kompetencefonden anses for at være et supplement til skolens efter- og videreuddannelse.

I øjeblikket er der mange nye mulige uddannelsesområder for eksempel i forbindelse med diplomuddannelser og vejlederuddannelser inden for adskillige faglige områder.

Uddannelsesguiden www.ug.dk er det sted, hvor man i øjeblikket får det bedste overblik over mulighederne: klik ind på ”til dig der søger voksen- og efteruddannelser”.

Tjek Uddannelsesguiden, så du kan være forberedt og få gode ideer til din kommende MedarbejderUdviklingsSamtale og til skolens samlede kompetenceudvikling.

RETTELSE. MULIGHED FOR ENKELTE FRIDAGE I Frie Skoler nr. 8 havde der indsneget sig en fejl i sidste afsnit. Vi skrev: Hvis man skal købe en dag fri, beregnes fradraget således: Månedsløn divideret med månedens kalenderdage x 1 dag.

Den korrekte formel er imidlertid: Hvis man køber en fridag beregnes fradraget således: årslønnen divideret med 1924 gange med 7,4 (timer).

Jes Lemming, konsulent, FSL.

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27. F E B R UA R 2012

31

Ajour

NYT FRA KREDS 3 Generalforsamling og temaeftermiddag

Der afholdes generalforsamling onsdag den 28. marts kl. 19.30 på Hornstrup Kursuscenter, Kirkebyvej 33, 7100 Vejle. Temaeftermiddag starter allerede kl. 16.00. Middag kl. 18.00.

Dagsorden i henhold til vedtægterne.

Der gøres opmærksom på, at kandidater til såvel formandsposten, bestyrelsesposter, kredsrevisorer og repræsentantskabet skriftligt eller elektronisk skal tilkendegive, om de er villige til valg og sende det til kredsbestyrelsen, så den har det i hænde senest tre uger før generalforsamlingen. Formanden er ikke på valg i år. I kredsbestyrelsen genopstiller Niels Frederiksen, mens Ulla Freese ikke genopstiller.

Forslag, der ønskes optaget under punktet ”Indkomne forslag”, skal ligeledes være kredsbestyrelsen i hænde senest tre uger før generalforsamlingen. Senest to uger før generalforsamlingen udsendes endelig dagsorden, regnskab og budget til TR, som videreformidler til medlemmerne. Efter selve generalforsamlingen vil vi i kredsen formulere krav til OK 13-15.

NB! Inden generalforsamlingen inviterer kredsen til temaeftermiddag med temaet: Er arbejdsliv kun tid? Forsøgsordninger på efterskoler i forbindelse med arbejdstidsaftalen. Der startes kl.

16.00 – derefter middag kl. 18.00. Af hensyn til forplejningen er tilmelding nødvendig og skal ske inden 14. marts på kredsens hjemmeside på www.fsl.dk.

NYT FRA KREDS 10 Kredsgeneralforsamling og oplæg om OK 2013

Der afholdes kredsgeneralforsamling torsdag den 19. april 2012 kl. 18.30 på Skanderborg Realskole, Adelgade 129, 8660 Skanderborg Dagsorden ifølge vedtægterne: Der er i år valg af kredsformand. Anders Munk er villig til genvalg.

Kredsbestyrelsesmedlemmer Rikke Friis Sørensen og Hans Peter Eriksen er begge på valg. Begge er villige til genvalg. Endvidere er der valg af suppleanter, revisorer, revisorsuppleanter samt valg af repræsentantskabsmedlemmer og suppleanter.

Forslag og kandidatlister skal være formanden i hænde senest den 28. marts 2012 og sendes til anders.munk@skolekom.dk Anders Munk, Funder Skovvej 27, 8600 Silkeborg, tlf 21 69 81 75.

Kl. 16 – 17.30 holder FSL’s formand , Uffe Rostrup, oplæg om kravene til OK 2013. Derefter fælles spisning.

Tilmelding til spisning senest 16. april til formanden

NYT FRA KREDS 11 Kredsgeneralforsamling

Der afholdes kredsgeneralforsamling onsdag den 18. april 2012 kl. 16.00 på Viborg private Realskole, Trekronervej 10, 8800 Viborg.

32

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27 . F E B R UA R 2 01 2

Stillinger

kropslig og SORØ Faglig, kreativ udfoldelse GYMNASTIKEFTERSKOLE Sorø Gymnastikefterskole

Kort og godt - vi søger lærer til barselvikariat pr. 1. august 2012 Fagønsker - minimum et fag fra hver gruppe: A: Engelsk, Matematik B: Fodbold, Rytmisk gymnastik Andre fag har dog også interesse, men ovennævnte kombination vil blive prioriteret.

Ansøgningsfrist - 18. marts 2012 Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger hos forstander Karsten Haim tlf. 57 83 00 34 eller 23 64 00 35 Send ansøgning - kontoret@sge.nu Emne “Lærerstilling” Sorø Gymnastikefterskole, Topshøjvej 50, 4180 Sorø, www.sge.nu

Ekstra: Oplæg til de kommende aftaleforhandlinger v. FSL's formand, Uffe Rostrup.

Dagsorden ifølge vedtægterne herunder valg af kredsbestyrelsesmedlemmer, suppleanter og revisorer. Endvidere skal der vælges 17 delegerede til repræsentantskabsmødet ud over de fem medlemmer af kredsbestyrelsen.

Forslag samt kandidatlister til valg af kredsbestyrelsesmedlemmer og til valg af delegerede til repræsentantskabsmødet skal være kredsformanden i hænde senest tre uger før generalforsamlingen.

Se flere oplysninger om generalforsamlingen i kreds 11 på www.fsl.dk.

NYT FRA FRIE SKOLERS LEDERE Generalforsamling og årsmøde

Frie Skolers Ledere indbyder til årsmøde og generalforsamling den 18. – 20. april 2012 på Hotel Koldingfjord.

Generalforsamling finder sted den 20. april 2012 kl. 10.30.

Dagsorden (ifølge vedtægterne) Senest tre uger før afholdelsen af generalforsamling skal kandidatlister og forslag til generalforsamlingen være Frie Skolers Ledere i hænde.

Fra den 18. april kl. 15.00 – den 20. april afholdes årsmøde.

Program og kandidatlister kan hentes på www.frieskolersledere.dk under årsmøde og generalforsamling.

Stillinger

Er du Margrethe Reedtz Skolens skoleleder?

Margrethe Reedtz Skolen er en nyoprettet Friskole beliggende i Ryde, Holstebro Kommune. Skolen har allerede 80 tilmeldte elever i bh.kl. til 8. kl. fra 1. august 2012.

Ryde er en lille landsby med et rigt foreningsliv, beliggende i et naturskønt område tæt ved skov og fjord. – ryde.dk Bag skolen står en engageret forældrekreds, som lægger vægt på et positivt og konstruktivt samarbejde og en tæt dialog parterne imellem. Desuden er der et tæt samarbejde med områdets foreninger og børneinstitutionen Gården. – gaarden-info.dk Hvem søger vi?

Vi søger en visionær, handlingsorienteret og gæv skoleleder, der vil være med til at forme Margrethe Reedtz Skolen. Tiltrædelse d. 1/8 2012. Det er bestyrelsens ønske, at den nye leder deltager i ansættelsessamtaler og vil være med til skemalægning af det kommende skoleår.

Vi forventer at du: ✔ Er visionær og kan se dig selv som en del af skolens profil. – margrethereedtzskolen.dk/ ✔ Er læreruddannet, gerne med ledelseserfaring ✔ Er udadvendt, lyttende og god til at kommunikere og formidle budskaber ✔ Har lyst til personaleledelse ✔ Er engageret og har lyst til at ”brænde igennem” ✔ Kan bevare roen og overblikket i en til tider presset hverdag ✔ Brænder for holddeling, bevægelse og udeliv ✔ Har et personligt drive, og kan arbejde selvstændigt. ✔ Er tillidsvækkende, har let til smil/humoristisk sans.

✔ Er fleksibel, forandringsparat og klar til at tænke i nye løsninger ✔ Har lyst til en åben ledelsesstil, hvor samarbejde og uddelegering af ansvar er i fokus. ✔ Har gode IT-kompetencer ✔ Har kendskab til økonomi og ressourcestyringssystemer Du får: ✔ Mulighed for at være med til at bygge Vestjyllands bedste Friskole op fra bunden ✔ Frihed under ansvar ✔ Stor opbakning fra engageret forældre- og skolekreds ✔ Unikke fysiske rammer med plads til at udfolde sig både inde og ude Vil du vide mere?

Nærmere oplysninger kan fås ved bestyrelsesformand Gunhild Sigaard Hansen (9744 0506 eller 3054 0859) hvor det også er muligt at aftale fremvisning af skolen.

Ansøgning: Ansøgningsfrist den 15/3 2012.

Vi foretrækker at få ansøgning med CV og relevante bilag sendt med post.

Sendes til Gunhild Sigaard Hansen, Hvolbækvej 23, Ryde, 7830 Vinderup.

Alternativt til mailadresse: gunhild@fiberpost.dk Løn og Ansættelsesforhold: Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales i intervallet mellem 368,295 - 438,154 kr.

Samtaler forventes afholdt i uge 12.

Vi glæder os til at høre fra dig.

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27. F E B R UA R 2012

33

Stillinger

Skoleleder til

Sofiehøj Friskole Midt i den skønne natur i den nordlige ende af Lejre kommune – omgivet af mark, skov og vand – starter Sofiehøj Friskole op i august 2012 og vi er derfor på udkig efter den rette skoleleder. En skoleleder, der kan være med til at give skolen en flyvende start og forme de optimale rammer for de mange tilmeldte børn.

Sofiehøj Friskole er grundlagt på initiativ af forældre i og omkring nærmiljøet af den nuværende Sæby-Gershøj Skole, som ønsker en fremtidig skole, der kan skabe læring for livet baseret på lokal forankring, høj faglighed, det hele menneske og bæredygtighed.

Som skoleleder på Sofiehøj Friskole skal du være med til at ansætte personale og får i det hele taget stor indflydelse på opstartsfasen. Vi glæder os til samarbejdet.

Vi …

– har mere end 140 forventningsfulde elever indskrevet til skolen – har en aktiv bestyrelse og forældrekreds – hører til i et stærkt landsbysamfund, som skolen naturligt udspringer af – tilbyder et spændende og udfordrende lederjob – giver dig muligheden for at sætte dit præg på skolens udvikling i samarbejde med bestyrelse og personale Du …

– er en visionær, empatisk og stærk leder – motiverer elever, forældre og ikke mindst personale – fungerer i et friskolemiljø med et nært skole-hjem samarbejde – tror på skolens værdier og vil være ansigtet udadtil – er en ildsjæl, der brænder for både undervisning og ledelse – har økonomisk og administrativ indsigt

To efterskolelærere med ild og vilje søges Pr. 1. august 2012 søger vi: Film, Animation & IT linien Du skal være med til at starte vores nye linie op.

Du er en ildsjæl med overblik og pædagogisk sans.

Musik linien: Du får ansvaret for koret på Øse.

Du skal være en dygtig klaverspiller med styr på noderne.

Du indgår i den daglige musikundervisning.

Andre fagområder har også vores interesse.

Vi er fleksible i vores skemasammensætning.

Der afholdes informationsmøde fredag d. 9. marts kl. 15.00.

Ansøgningsfrist er onsdag d. 14. marts 2012.

Løn ifølge overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Er du blevet nysgerrig?

Ring til forstander Jens Rode Petersen på 7529 8505.

Tjek mere om stillingen og vores værdier på

www.oese.dk

Brænder du for film, animation og IT eller musik?

Læs mere om skolen på www.sofiehøjfriskole.dk Tiltrædelse 1. august 2012 eller efter aftale.

Løn og ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst og organisationsaftale indgået mellem Finansministeriet og LC. Stillingen aflønnes i intervallet kr. 403.683 - 484.027 (april 2011).

Ansøgning med relevante bilag sendes til job@sofiehøjfriskole.dk senest onsdag den 29. februar 2012 Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 13 For flere detaljer og svar på evt. spørgsmål kontakt bestyrelsesformand Jakob Brixtofte på 2275 8910

34

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27 . F E B R UA R 2 01 2

KUNST ● MUSIK ● TEATER ● FILM ● ANIMATION ● IT

Annoncer

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen

Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018

Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K

Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk

Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018

Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Skab et godt samarbejde MED SAMARBEJDSAFTALENS MANGE MULIGHEDER

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018

København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

Synes godt om!

FØLG OS PÅ FACEBOOK FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.

TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

Læs de gode råd på fsl.dk/arbejdsmiljoe

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27. F E B R UA R 2012

35

Viden om Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Synshandicappede kan ikke se prøverne Folkeskolens afsluttende prøver og test giver svagtseende unødige problemer

F

olkeskolens afsluttende læseprøver og de nationale tests spænder ben for de synshandicappede elever. Prøvernes layout og opbygning gør det praktisk talt umuligt for svagtsynede og blinde at gennemføre prøverne. Så selv om de læser godt og hurtigt, må de give op. Prøverne kræver nemlig, at de skal bevæge sig rundt på siderne, og netop det giver dem problemer.

Det skriver synskonsulent i Synssamarbejde Midt Kristina Haumann Hansen i sin pædagogisk diplomopgave.

Testen tester forkert Kristina Haumann Hansen var indtil 1. januar lærer på Onsild Efterskole, hvor hun blandt andet støttede synshandicappede elever. Og fra sin tid som efterskolelærer og fra sin pædagogiske diplomuddannelse ved hun, at det store problem med læseprøverne er, at de kræver, at eleverne skal lede og hoppe rundt på siderne for at besvare opgaverne. »Det er meget svært at orientere sig på en skærmside, hvis du kun kan se skarpt i en meget lille del af synsfeltet, eller hvis du bliver nødt til at forstørre teksten 10 gange«, siger hun.

De synshandicappede elever mister overblikket. Og de spilder kostbar prøvetid, når de skal bladre ned i bunden af teksten for at svare på spørgsmålene. De kan ikke finde de felter, hvor de skal taste svarene. Og finder de dem, kan de ikke komme tilbage til det afsnit, de læste. »Som opgaverne ser ud i dag, tester vi ikke de synshandicap-

pedes læsefærdigheder, men deres evner til at navigere med de særlige hjælpemidler, de har«, siger hun.

Problemerne gør ondt Kirsten Haumann Hansen ærgrer sig over, at de synshandicappede lider nederlag ved prøverne: »Det går ud over deres selvværd, når de må opgive at gennemføre eller får dumpekarakterer ved prøven, som deres normaltseende kammerater klarer forholdsvis let«, siger hun.

Og hvad værre er, er problemerne helt unødvendige. De kan let løses. Kristina Haumann Hansen foreslår i sin opgave en række små ændringer, som ville gøre det muligt for de synshandicappede elever at gennemføre prøverne på samme vilkår som deres normaltseende kammerater (se boks).

Tine Bak, der er kontorchef i Børne og Undervisningsministeriets Kvalitets- og Tilsynsstyrelse, siger, at ministeriet leverer prøvematerialet i forskellige elektroniske formater, og at det er den enkelte skole, som – i samarbejde med fx synskonsulenterne – tilpasser materialet til eleverne. »I ministeriet kender vi jo ikke den enkelte elevs behov«, siger hun.

Tine Bak understreger, at ministeriet arbejder tæt sammen med landets synskonsulenter og med handicaporganisationerne for at finde de bedst egnede prøvemuligheder.

Kristina Haumann Hansen bekræfter, at samarbejdet de sidste år er blevet bedre, og ministeriet er blevet mere opmærksomt på problemerne. Men prøverne er stadig langt fra optimale. n

Fra sin tid som efterskolelærer kender Kristina Haumann Hansen problemerne i praksis.

Prøver man kan se • Opgavernes spaltebredde skal være smal – ellers bliver det uoverskueligt, når teksten forstørres fem-ti gange • Undgå teksttunge tabeller – ellers sørg for at linjerne i tabellerne er klare og tydelige • Hold svarmulighederne tæt sammen med teksterne – så kan man finde tilbage til det afsnit, man arbejdede med.

• Sørg for tydelige overgange i teksterne og klar adskillelse mellem de enkelte afsnit Kilde: Kristina Haumann Hansen, synskonsulent

36

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27 . F E B R UA R 2 01 2

Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10

redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.com

Mikkel Hvid (MHV) · journalist

mhv@frieskoler.com

Maria Larsen (MLA) · journalist

mla@frieskoler.com

Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør

uan@frieskoler.com

Christina Ann Sydow · grafisk design

csy@frieskoler.com ABONNEMENT

LØSSALG

16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 hra@fsl.dk

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 ac@ac-annoncer.dk · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE

Annoncer: 10 dage før udgivelse.

Læserbreve (max. 2500 anslag) og mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse.

25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk.

Forsendelse: 28 kr.

UDGIVELSER Nr. 11 - 12. marts / Nr. 13 - 26. marts 2012

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Jørn Thomsen Elbo ISSN 1902-3111 OPLAG 9.718 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 87469110 · Fax: 87469111 fsl@fsl.dk · www.fsl.dk

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Mandag-torsdag 9.30 - 15.30

Fredag 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 44843494

Kreds 7

Annie Storm, T: 38800478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Inge-Lise Jensen, T: 75586145

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference.

Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.

Find masser af inspiration på vores hjemmeside www.hornstrupkursuscenter.dk Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

· · · ·

Pålidelig rådgivning som leder Effektfuld viden når du forhandler din løn Skræddersyede lederkurser Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 40 36 49 24 NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150 i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27. F E B R UA R 2012

37

Navnligt Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Foto Alex Tran

Elisabeth Berg gik i 2008 på pension efter 37 år som lærer på Sdr. Nærå Efterskole.

I dag arbejder hun som volontør for HopeNow – en organisation, som støtter handlede kvinder (se side 18). Sidste år skaffede hun godt 100.000 kr. til sagen.

Følg Elisabeth Bergs projekt og hendes blog på www.griblivet.dk.

HVEM ER DU E

fter 37 år som efterskolelærer gik du på pension i 2008.

Hvorfor? »Jeg var 62 og havde netop til en MUS-samtale fortalt forstanderen på min gamle skole, Sdr. Nærå Efterskole, at jeg ville fortsætte til jeg blev 65, men om aftenen, da jeg lå i min seng og tænkte, slog det mig, at tiden var inde. Jeg tror, at den sidste del af ens arbejdsliv fylder meget i erindringen, og derfor var det vigtigt for mig at stoppe, mens jeg stadig var på toppen og havde det godt med at undervise. Jeg har været rigtig glad for mit efterskoleliv, og jeg ønskede at værne om den oplevelse. Så da det økonomisk var muligt for mig – jeg har været lærer, siden jeg blev 23 – gik jeg på pension«.

Var det let at kvitte arbejdslivet? »Det troede jeg. Også fordi jeg havde planer om at strikke og bruge mere tid på mine børnebørn. Men efter et par uger sagde min mand: »Elisabeth, det her holder jeg ikke ud. Gå op på dit værelse, og find ud af, hvad du vil bruge dit liv til. Det her, det går ikke«. Og den del af min historie rummer et element, som, jeg tror, også er vigtigt for andre lærere, der overvejer at gå på pension. Historiens budskab lyder: Find ud af, hvad der er vigtigt for dig! Find det, som giver dig identitet«.

Og det var så det, du gjorde, da du blev sendt op på værelset? »Ja, jeg blev jo nærmest tvunget gennem processen af min mand, som kender mig rigtig godt efter 40 års ægteskab.

Ikke alle er så heldige at få det spark, og de må selv sørge for at finde ud af, hvad det er, som giver dem mening i livet.

Alle mennesker har brug for en identitet. Arbejdet definerer mange af os. Jeg, fx, var efterskolelærer. Men når arbejdslivet

38

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27 . F E B R UA R 2 01 2

når du ikke længere er lærer?

stopper, bliver vi nødt til igen at overveje, hvad det er, som er vigtigt for os. Hvem er vi, når vi ikke længere er lærere?«.

For dig blev det så HopeNow og de handlede kvinder? »At det netop blev HopeNow, er lidt tilfældigt. Da jeg burede mig inde og overvejede, hvad jeg skulle bruge min tid på, fandt jeg ud af, at to ting er vigtige for mig: For det første skal jeg have noget, jeg brænder for. Og for det andet skal jeg sætte fingeraftryk. Det har præget hele mit liv, også alt det, jeg lavede på efterskolen. Derfor blev jeg nødt til at finde et pensionistprojekt, jeg kunne brænde for, og hvor jeg kunne sætte fingeraftryk. Og lige efter, at jeg havde opdaget det, så jeg en tv-udsendelse om handlede kvinder og HopeNow, og så vidste jeg, hvad jeg skulle«.

Og sådan blev du foredragsholder for HopeNow? »Nej, for jeg er ikke rigtig foredragsholder. For det første tager jeg kun ud på efterskoler. Efterskoleelever er fantastiske. For det andet er jeg ikke foredragsholder, når jeg kommer på skolerne. Så er jeg efterskolelærer. Jeg påvirker, og jeg opdrager - jeg holder ikke bare foredrag. Og i øvrigt får jeg ingen penge for det«.

Det er et meget aktivistisk pensionistliv. »Ja, sådan blev det. Jeg har altid ment, at motion er opreklameret, og jeg kan ikke lave noget kreativt med mine hænder. Jeg forsøgte. Da jeg blev pensionist, købte jeg for 3000 kr. garn. Det har jeg nu foræret til min datter, for jeg kom aldrig i gang med at strikke. Nej, jeg kan undervise og påvirke, og det er det, jeg gør«. n

Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Kæmp nu lidt!

D

en private denhed, selvfinansiering af efteruddansektor er godt nelse, noget helt andet eller det hele i en i gang med OKcocktail. forhandlingerne i Her bliver det interessant. I stedet disse uger. Nogle for at holde kortene tæt ind til kroppen, er kommet i land, som man normalt gør, så har FTF's formens andre stadig mand, og formanden for Akademikerforhandler. Resulnes Centralorganisation (AC) været ude taterne er pauvre, med meldinger om at droppe helligdage i hvert fald set fra arbejdstagerside. En eller betale for frokostpausen selv samt udbredt krisebevidsthed har bredt sig at udvise løntilbageholdenhed i op til i hele befolkningen og også langt ind fem år. Ikke noget med at lurepasse og i fagbevægelsen, som både i krav og vente og se, hvad modparten bringer til opnåede resultater må konstatere, at det torvs. Arbejdsgiverne siger ingenting. er arbejdsgiverne, De vil gerne give som har fat i den »Arbejdsgiverne siger indtryk af at være lidt lange ende af årets ingenting. De vil gerne ligeglade med treforhandlinger. give indtryk af at være partsforhandlingerne, Det snart vores lidt ligeglade med tre- men i virkeligheden tur. Vores hovedpartsforhandlingerne, spiller de bare spilorganisation, FTF, men i virkeligheden spil- let, som det normalt skal være part i de ler de bare spillet, som spilles. mest imødesete det normalt spilles«.

Det er fint, at trepartsforhandlinlønmodtagersiden ger siden 1987. Regeringen har varslet signalerer, at der skal udvises samfundsarbejdsmarkedsreformer, skattereform sind i både trepartsforhandlingerne og og initiativer til at øge arbejdsudbuddet. de følgende OK-forhandlinger, men det Forudsætningen for at indgå i trepartser stærkt bekymrende, at man spiller så forhandlingerne er, at lønmodtagersiåbent og defensivt ud, som tilfældet er. den skal ”levere” indrømmelser på fire Enhver, som har prøvet at forhandle, mia. kr. frem til 2020. Derfor er der også ved, at man sjældent får det, som man allerede spekulationer om, hvordan de beder om. Man får altid mindre. Så risifire mia. kr. skal ”leveres”. Bliver det i koen er, at man ender med et resultat, form af højere arbejdstid, løntilbagehol- som er værre end det, som AC og FTF

har spillet ud med. Og hvor efterlader det så FSL i de kommende OK-forhandlinger?

Resultatet af en eventuel trepartsaftale skal inkorporeres på de enkelte OKområder. Afhængigt af hvor omfattende en trepartsaftale bliver, vil der derfor være få eller mange elementer, som i virkeligheden ikke er til forhandling ved OK13. Hvordan det stiller os i forhold til de krav, vi vil have til OK13, kan være vanskelligt at vurdere, før vi kender præmissen for og resultatet af trepartsaftalen. Man kan dog frygte, at billedet vil fremstå grumset.

Det bedste ville være, hvis trepartsaftalen holdt sig til overordnede rammer om dagpengesystemet, kompetenceudvikling, a-kasse-forhold og så videre.

Skal der lægges bånd på arbejdstiden eller lønudviklingen, så vil vi arbejde for, at der aftales en overordnet ramme om niveauet, og at udmøntningen aftales på det enkelte område, så den tilgodeser de enkelte overenskomsters forskellighed. En ting er dog sikker: Det bliver svære og betydende forhandlinger, som skal føres. n

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

F R I E S KO L E R N R . 10 · 27. F E B R UA R 2012

39

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

naturensunivers.dk • Interaktive animationer til pc og IWB • Perspektivering til dagligdagen

(16614 · BureauLIST.dk) FRS10-2012

Fysik/kemi · 7.-9. klasse

• Temaopdelt

GRATIS KURSUS 20. marts 2012 Læs mere på alinea.dk

Giver eleverne en bredere forståelse Naturens univers lægger stor vægt på at give eleverne forståelse af sammenhænge mellem fysik/kemi, deres hverdag og dem selv. naturensunivers.dk understøtter elevbogen Hjemmesiden gør det nemmere at forklare forløb og processer, der i virkelighedens verden er abstrakte eller tidskrævende.

På naturensunivers.dk er der mange muligheder for at arbejde med interaktive animationer, der kan kombineres med digitale opgaver. Begge kan anvendes på computer eller interaktive whiteboards.

8. kl. klar til skolestart 2012. alinea.dk · tlf.: 3369 4666