Frie Skoler 15

Nr. 15 27. maj 2013

16

Der findes ingen aftale

22

Lederne hopper af

32

Uddannelse betyder intet

FIND DIN EGEN LYD

10

DANSK

O ier d G e N nye m A D FANratur og n Litte skolinge i ind

Se mere på fandangoindskoling.gyldendal.dk

8753 Alle priser er ex moms

Kernen i FANDANGO 2 GRUNDBOG er den moderne børnelitteratur fra især billedbøger, som findes i deres helhed på Fandangos i-bog til 2. klasse. I slutningen af skoleåret introduceres også rene tekster som noveller og romanuddrag.

Gennem dialogisk oplæsning arbejdes der med udviklingen af elevernes sprogforståelse og fiktionskompetence, bl.a. via enkle analytiske fokuspunkter.

I FANDANGO 2 ARBEJDSBOG støtter opgaverne elevernes aktive sprogbrug og sproglige opmærksomhed gennem talesproglige og skriftsproglige aktiviteter. Ordklasser introduceres i en funktionel ramme, og elevernes egen opmærksomhed og ansvarlighed for at lære sig ukendte ord skærpes.

Grundbog Arbejdsbog I-bog

Kr. 179,Kr. 59,Kr. 358,-

Kommer snart: Fandango 2 Vejledning Fandango 2 Læsestavebogen Fandango 2 Vejledning til Læsestavebogen BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL - UDDANNELSE.DK

se

på websitet

bestil

til gennemsyn

køb

4% onlinerabat

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Indhold

Foto Henrik Kastenskov

FIND DIN EGEN LYD

4 Projekt skal styrke sangen på alle skoler

200 midt- og vestjyske musiklærere har allerede fået gratis efteruddannelse i sang, og målet er, at lærerne i resten af landet også finder deres stemme.

OK13-INFORMATIONSMØDE

16 Find det mentale viskelæder frem

Glem alt om arbejdstidsaftalen, lød det på det første informationsmøde efter konflikten.

EFTER KONFLIKTEN

20 Lockouten endevender foreningen

Interview med formand i FSL Uffe Rostrup om konsekvenserne af den nyligt overståede konflikt.

EFTER KONFLIKTEN

22 Lederne vil ud af FSL

Konflikten har tydeliggjort, at lederne ikke bør være i samme forening som lærerne, mener bestyrelsen for Frie Skolers Ledere.

NY VIDEN

ER DU LEDIG?

Så læs på side 25 om FSLs tilbud til dig. Du kan også tjekke de seneste stillingsopslag på www.fsl.dk og på side 28-30 her i bladet.

32 Uddannelse betyder intet - men køn og erfaring gør

Den ideelle lærer er en kvinde uden læreruddannelse men med over fem års undervisningserfaring..

REDAKTØREN MENER

Åbn øjnene, og læs om at lytte

L

igesom man kan vælge at lukke øjnene, kan man vælge at lukke ørerne.

Det kan umiddelbart forekomme at være det nemmeste, men det er sjældent en farbar vej, hvis man vil ændre verden til det bedre eller bare lære af sine erfaringer. Dette nummer er domineret af artikler om mennesker, som ud over at åbne øjnene i særlig grad har valgt at lytte med begge ører. Vi besøger en skoleklasse på Fyn, som komponerer med lyde, vi taler med musiklærere i Vestjylland, som arbejder med sanglyde, og så står foreningens politiske ledelse, hovedbestyrelsen, over for store udfordringer: Lederfor

eningen har lyttet til ledermedlemmerne og vil nu løsrive sig fra Frie Skolers Lærerforening (FSL). Hovedbestyrelsen har lyttet til foreningens skrantende økonomi og er i gang med store spareøvelser, og i artiklen ”Lockouten endevender foreningen” (side 16) lytter FSL’s formand, Uffe Rostrup, til de kritiske stemmer, der har været under lockouten. Men der skal lyttes mere, mener hovedbestyrelsen. Den vil søsætte en medlemsundersøgelse som led i en større evaluering af konflikten.

For hvis man vil lære noget, må man også lytte.

Thomas Kehlet, redaktør

I hvert nummer KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER KONSULENTENS BORD STILLINGER NY VIDEN NAVNLIG FORENINGEN MENER

14 26 27 28 29 29 32 34 35

FORSIDEFOTO FINN NORDFELD

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27. M A J 2013

3

Antorini: Sangen er vigtig

B

ørne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) mener, at

sang og musik bør være en vigtig og prioriteret del af skolens hverdag: »Alle børn skal møde sangen og musikken i skolen, for musikalske aktiviteter medvirker til elevernes faglige og sociale udvikling, og de oplever en stor glæde gennem eksempelvis sang«, siger ministeren,

FIND DIN EGEN LYD Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Projekt skal styrke sangen på alle skoler

som understreger, at det musikalske arbejde sætter positive spor andre steder i børnenes udvikling: »Når børn lærer at synge eller øve et instrument, er det også med til at udvikle elevernes koncentration og motorik«.

Christine Antorini mener, at arbejdet med at løfte og styrke sang- og musikundervisningen flugter godt med de planer og mål, som regeringen har med sit reformarbejde: »Regeringen har foreslået en skole, hvor de praktiske/musiske fag styrkes, og hvor skolen kan åbne sig op, så for eksempel musikskoler kan spille ind med de spændende ting, de kan. Det kan være i temauger om musik, skolekor eller musikalsk samvær omkring årets traditioner. Skolen skal styrke fagligheden, men det betyder ikke, at der ikke er plads til de praktiske og musiske elementer. Skolen skal sikre, at alle børn oplever musikkens glæder og det fællesskab og de følelser, den bringer med sig«. n 4

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27 . M A J 2 01 3

200 midt- og vestjyske musiklærere har allerede fået gratis efteruddannelse i sang, og målet er, at lærerne i resten af landet også finder deres stemme

I

skolen skal eleverne opleve glæden ved at synge, og skolen skal hjælpe børnene med at finde deres egen sangstemme.

Det mener Mads Bille, der er stifter af og kunstnerisk leder på Den Jyske Sangskole.

Derfor arbejder han i øjeblikket på at gøre projektet ”Find din stemme” landsdækkende. ”Find din stemme” har siden 2010 efteruddannet små 200 midt- og vestjyske lærere i sang og sangpædagogik, og erfaringerne fra de første projekt-år er så gode, at Mads Bille satser på at finde de penge, det vil koste Den Jyske Sangskole at krydse kommunegrænserne og gøre projektet nationalt.

Sang kræver faglighed Mads Bille mener, at skolerne i dag svigter den danske sangtradition. »Jeg færdes regelmæssigt på skolerne, og det er tydeligt, at sangtraditionen forfalder. Vi synger mindre, og vi synger dårligere«, siger han.

Problemet ligger især i læreruddannelsens musiktilbud, mener Mads Bille.

Timetallet på linjefagsuddannelsen er halveret i løbet af de seneste 10-15 år, og med skolernes stramme budgetter er det svært for musiklærere at komme på efter- og videreuddannelse, siger Mads Bille: Det sætter musiklærerne i en sårbar situation, når undervisningen på læreruddannelsen er utilstrækkelig og de efterfølgende ikke bliver efteruddannet, og det går i sidste ende ud over eleverne: »Det kræver en sikker sangfaglighed at forløse elevernes stemmer og deres sangglæde«, siger han.

Derfor søsatte Den Jyske Sangskole i 2010 ”Find din stemme”, som tilbyder musiklærerne op til halvandet års gratis efteruddannelse inden for sang. »Vi styrker sangen i skolen ved at øge lærernes musikpædagogiske og sangtekniske kompetencer«, siger Mads Bille. n

Sangkonsulent Eva Freitag superviserer og giver feedback til musiklærerne i projekt ”Find din stemme”, men engang imellem giver hun også en hånd med, som her, hvor Karen Bunks elever synger kanon og bruger solfahåndtegn (en pædagogisk metode til at beskrive nodernes indbyrdes forhold og rækkefølge).

Foto Tony Brøchner

Sang er et fag, som skal læres M

ens Karen Bunk synger med 3. klasse på Herning Friskole, følger Eva Freitag opmærksomt, hvordan timen forløber.

Eva Freitag er sangkonsulent på Den Jyske Sangskole, og som en del af ”Find din stemme”-projektet følger, støtter og underviser hun musiklærere som Karen Bunk. Lærerne får soloundervisning i sang, og de får feedback på deres egen musikundervisning.

Eva Freitag og hendes kolleger har besøgt omkring 200 musiklærere på 100 skoler, og fra de mange besøg har Eva Freitag gjort sig nogle didaktiske tanker.

Mange musiklærere har for uspecifikke mål for deres sangundervisning. De stiller hverken tilstrækkeligt høje eller tilstrækkeligt præcise krav, og så bliver undervisningen noget rod, siger Eva Freitag: »Sang er et fag, som eleverne skal lære, og det lykkes

kun, hvis lærerne formulerer klare mål for timerne«, siger Eva Freitag.

Og mange musiklærere er for tilbageholdende med at gribe ind og rette, hvis sangøvelserne ikke går, som de skal, og det er en pædagogisk misforståelse, mener Eva Freitag: »Hvis ikke eleverne løser den opgave, de får, skal læreren gå ind og korrigere. Lærerne skal være bevidste, om hvad de vil opnå, og kræve det. Det skaber større tilfredshed, også hos eleverne, som hellere end gerne vil udfordres«.

Læreren skal derfor heller ikke holde sig tilbage, hvis en elev ikke synger rent. »Alle kan lære at synge – de skal bare have hjælp og den rigtige støtte. Man skal ikke bare lade det passere. Dansklæreren vil heller ikke hoppe et af bogstaverne i alfabetet over, fordi det er svært, vel«, siger Eva Freitag. n MHV

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27. M A J 2013

5

Foto Tony Brøchner

Musiktimerne er blevet både sjovere og mere givende, efter at 54-årige Karen Bunk deltog i efteruddannelsesprojektet "Find din stemme".

FIND DIN EGEN LYD Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Karen Bunk er med på noderne Karen Bunk deltog i projektet "Find din stemme", hvor hun også fandt nøglen til den gode musikundervisning 6

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27 . M A J 2 01 3

K

lokken 10.45. Da det ringer ind på Herning Friskole, finder 3. klasse deres pladser på de små taburetter, som Karen Bunk har stillet i en halvcirkel. Så snart alle er på plads, træder Karen Bunk frem foran keyboardet, strækker armene højt op over hovedet, og straks rejser eleverne sig og gør det samme. Højt op på tæerne, armene over hovedet, og så helt ned i knæ, mens armene falder ned som blød spaghetti. Helt op igen. Og ned.

Karen Bunk kigger på eleverne. »Di«, siger hun og løfter den ene skulder helt op til øret og lader den falde ned igen. Eleverne følger hende. »Da’«, siger hun, og de løfter den anden.

3. klasse varmer op til musiktimen. De kender øvelserne og udfører dem uden instruktion og brok. »Fint«, siger Karen Bunk, da de små kroppe er varmet op. »Sæt jer ned og lav en seksbenet stol«.

Hun går op mod tavlen.

Uddannelsen kan mærkes Karen Bunk er en af de små 200 musiklærere, som nyder godt af Den Jyske Sangskoles projekt ”Find din stemme”.

Projektet, som skal styrke sangen i skolen, tilbyder musiklærerne op til halvandet års – gratis – sangundervisning.

Lærerne følger et undervisningsforløb med fokus på blandt andet sangpædagogik, de får soloundervisning af konservatorieuddannede sangere, og de modtager feedback og supervision fra Den Jyske Sangskoles sangkonsulenter.

Målet er at løfte musiklærernes kompetencer inden for sang og sangundervisning, så flere skoleelever lærer at synge og får gode sangoplevelser med sig fra skolen.

Og kompetenceløftet mærkes i den daglige undervisning, siger Karen Bunk. Hun har netop afsluttet sit ”Find din stemme”-forløb, og hun er ikke i tvivl om, at hendes musikundervisning er bedre i dag. »Min undervisning er langt mere bevidst i dag, og derfor oplever jeg og eleverne færre frustrationer. Og så har timerne fået et bedre flow og en bedre struktur – og det gør det hele meget lettere«.

Sangkonsulent Eva Freitag, som iagttager undervisningen fra sin plads bagerst i lokalet, bryder ind. »Ja«.. »Jeg tror, det bliver lettere, hvis du først får pulsen til at køre stabilt«, foreslår Eva Freitag.

Karen Bunk nikker, og hun får eleverne til at klappe firefjerdelstakten på deres lår, så de lettere kan styre rytmen. »Jeps«, siger hun, »bare lad pulsen køre«, siger hun og peger på den første node.

Undervisningen er forandret Feedback er et fast element i ”Find din stemme”-forløbet, og Karen Bunk har fået rigtig meget ud af den og lært meget om sig selv som lærer.

Hun har ændret meget i de 18 måneder, hun har været en del af ”Find din stemme”.

Hun spilder ikke så megen tid på instruktion og snak, som hun gjorde før. Der er ingen grund til at forklare alt – eleverne lærer bedre ved at følge og efterligne hende.

Tempoet i undervisningen er højere end før. Karen Bunk

Foto Tony Brøchner

Hold pulsen kørende Karen Bunk griber pegepinden og peger på den lille melodistump, hun har skrevet på tavlen. »Er I klar til at læse den her melodi på rytmesprog?«, spørger hun.

3. klasse er klar. Og de ved godt, hvad rytmesprog er. Det er, når man sætter lyd på nodeværdierne. En fjerdedelsnode siger ”da”. En ottendedels bliver til ”di”.

Karen Bunk peger på melodiens første noder. »Di-da-da-di-di-da«, siger eleverne i kor.

Det kommer en lille smule tøvende og usikkert. Rytmen er svær. »Karen?«.

Børnene vil gerne synge. Men de skal have hjælp og støtte, siger Karen Bunk. Og, siger hun, undervisningen lykkes kun, hvis den er velforberedt og veltilrettelagt.

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27. M A J 2013

7

går hurtigt fra den ene øvelse til den næste. »Det er vigtigt for at holde deres opmærksomhed. Der skal ske noget, så jeg ikke taber dem. Hvis der opstår for store huller i undervisningen, bliver de uopmærksomme, og så skal jeg bruge kræfter på at samle dem igen«, siger hun.

Hun er også blevet bedre til at synge uden klaverakkompagnement. Og hun er mere opmærksom på en gang imellem bevidst at synge lavere, så eleverne ikke kan gemme sig bag hende men selv løfter noget mere af sangen.

Hold eleverne i hånden Da klassen kommer igennem melodien på rytmesprog, går Karen Bunk direkte videre til den næste øvelse. Hun nynner melodien, og pludselig stopper hun, og så skal eleverne komme op til tavlen og vise, hvilken tone hun stoppede ved. »Hvem kunne høre, hvor jeg stoppede?«, spørger hun.

En lille dreng, som har siddet lidt uroligt, er ved at slide sin skulder af led for at få fingeren så højt i vejret, så hun ser ham.

Karen Bunk giver ham pegepinden, og stolt går han op og peger på den helt rigtige node. »Nemlig«, siger Karen Bunk, og drengen smiler genert. »Og vil du så nynne melodien, så de andre kan gætte, hvor du stopper?«, spørger hun.

Drengen lyser op i et smil, men kigger så ned, vender sig ind mod tavlen og ryster stille på hovedet. »Ok«, siger Karen Bunk, »hvad nu, hvis du tager mig i hånden? Så nynner vi melodien sammen, og når vi skal stoppe, klemmer du bare min hånd – er det ok?«.

FIND DIN STEMME • har siden 2010 kørt som et tilbud til skolerne i de syd- vestjyske skoler • bliver fra 2014 landsdækkende, hvis det lykkes Den Jyske Sangskole at skaffe midlerne til det • ønsker, at flere børn synger mere og bedre • arbejder for, at børn i skolen bliver fortrolige ved deres egen stemme og finder glæden ved at bruge stemmens mange muligheder • vil øge musiklærernes kompetencer inden for sangun- dervisning og gennemførelsen af musiktimer med fokus på sang • vil samle sang- og musiklærere i regionale og lokale netværk for at skabet et fundament, som kan inspirere og samarbejde på tværs.

Kilde: Den Jyske Sangskole

Foto Tony Brøchner

Musik skal forberedes Eleverne vil rigtig gerne have udfordringer, og man kan sagtens lære dem at synge, lære dem om noder og rytmer og alt den slags, som gør musik til et fag, men det kræver planlægning og forberedelse siger Karen Bunk.

Hun arrangerede for eksempel en skattejagt, hvor eleverne fik et nodeark og skulle finde G-nøglen, forskellige nodetyper, fortegn osv. »De elskede det. Og de lærte jo om noderne«, siger hun.

Hun har også fået dem til beskrive en melodis forløb ved at lægge forskelligfarvede papirark ud på gulvet – igen en både sjov og lærerig øvelse, men det tager tid at forberede den. »Hvis sang og musik ikke bare skal være opbevaring, kræver det både praktisk og pædagogisk forberedelse som alle andre skolefag. Men så lærer de også noget, og jeg kan stille krav til dem«, siger hun.

Feedback styrker læringen Efter en kanon er timen slut, og mens eleverne løber ud og leger, sætter Eva Freitag og Karen Bunk sig op i mødelokalet og evaluerer timen. Nu er det Karen Bunks tur til at lære noget – om sig selv og sin undervisning. n

8

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27 . M A J 2 01 3

Det musikfaglige fylder meget i Karen Bunks undervisning. Og eleverne synes det er sjovt.

På eventyr i Myanmar MERE OpLEVELSE MERE FagLIgT • • • • • • •

JOSEFINE OTTESEN har skabt elevbogens spændende fortælling om børneliv i Myanmar (Burma), der er den røde tråd i en faglig opdagelsesrejse for 1.-4. klasse. Til dansk, tværfaglige forløb eller temauge.

Du får bl.a. et litteraturforløb, et forløb om vand og saltmarker og et om det buddhistiske Myanmar. Du får et nyt website, hvor eleverne kan opleve, researche og skabe fotohistorier. Og Myanmar-temaet ses også i efteråret på DR, i Nørd-film og på den trykte U-landskalender.

Klassesæt med 30 store elevbøger Dansk, Natur/teknik og kristendomskundskab DVD: Fire DR-film ”Nørd i Myanmar” og små tema-film Trykt lærervejledning med masser af baggrund Lærer-univers online med opgaver og materialer Elev-univers online med fakta og elevproduktion Differentieret læsetræning med fortælling, faktabokse og små fabler

Det nye materiale er målrettet trinmålene, flot illustreret og udviklet med fagkonsulenter. Forløbene kan skaleres op og ned, og har opgaver med fokus på både faglighed og kreativitet. Web-universet er temaopdelt og sender eleverne på opdagelse i fakta, fotos og film – som de kan bearbejde fagligt ved at skabe små fotohistorier direkte på sitet via UNI-login.

Overskuddet går til børns rettigheder i Myanmar. Dansk Flygtningehjælp udgiver et undervisningsmateriale om børns rettigheder til 4.-6. klasse

LÆrErVEJLEdninG

Rejsen til den

Gyldne Pagode JOsEfinE OttEsEn

Rejsen til den

Gyldne Pagode

Du betaler kun leveringen

u-landskalender.dk

ELEVBOG

klassesæt nu: Intropris 249 kr.

LÆrErVEJLEdninG

Bestil

ALLE

Børn hAr rEttiGhEdEr

ALLE

Børn hAr rEttiGhEdEr

Der arbejdes koncentreret med lydlandskabet på skærmen.

FIND DIN EGEN LYD

Foto Finn Nordfeld

Af Maria Larsen · mla@frieskoler.com

Eleverne bygger med lyd Med en blanding af et computerspil og et traditionelt lydprogram skaber eleverne i 5. klasse på Hjemly Friskole deres egne landskaber af lyd på en todages workshop i musik

E

t neongrønt bjerg knejser på computerskærmen foran Jonas. Bjerget lyder som en kanonsalve af hurtige klap, når han fører computermusen hen over det. Rundt om det bugter mindre bakker og dale sig i gule og lilla nuancer. Og ovenover det hele svæver en hybenrød himmel, der siger som en ringeklokke.

Med 29 forskellige lyde, som de selv har optaget rundt omkring på skolen, har Jonas Rasmussen og hans klassekammerater i 5. klasse på Hjemly Friskole komponeret hvert deres landskab af lyd på computeren. Det er ikke et almindeligt musikstykke eller en musikvideo, som man afspiller fra start til slut. Hver lyd har sin egen form og farve. Et grønt bjerg, en hvid kælkebakke eller en psykedelisk sky i gule, grønne og lilla nuancer. Kun komponisternes fantasi sætter grænsen. Man oplever lydlandskabet ved at køre musen gennem landskabet på computeren, og derfor lyder det forskelligt hver gang.

Musik for alle Lydfelt er navnet på det redigeringspro-

10

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27 . M A J 2 01 3

» De børn, der får hul på det dér med at skabe, får en gave for livet. Det er ligesom ophævelse af tyngdekraften«.

FRISKOLELEDER HANS HENRIK PEDERSEN

ningen, men også i tværfaglige forløb«, siger komponisten.

Leg med lyd Oppe under taget i 5. klasses klasselokale har de fleste elever komponeret deres

lydskab, og nu skal de give det et navn.

Jonas kalder sit bjerglandskab for "Jonas' Verden". »Jeg har brugt de lyde og de farver, jeg godt kan lide. Grøn minder mig om naturen, og om at cykle i bakkerne. Det

Foto Finn Nordfeld

gram, som eleverne har komponeret deres lydlandskaber med. Siden august har komponist Hans Sydow rejst rundt til skoler i hele landet for at introducere programmet til elever og lærere. Denne torsdag i marts foregår den to-dages workshop på Hjemly Friskole i 5. klasse, som Henrik Melander har til musik. »Det er fedt at få fokus på computeren i undervisningen. Det får vi ikke gjort så meget i den daglige musikundervisning«, siger han, mens han går rundt og hjælper eleverne, med at placere lyde og former i computerens 3D-verden. Ved at arbejde med computer og lyde i stedet for instrumenter og toner oplever han, at hele klassen bliver fanget. Også dem, der ikke spiller blokfløjte eller guitar. »Lydfelt fanger også de urolige drenge, og dem, der ikke er de bedste til at stave eller lægge tal sammen. De er virkelig hooked og får lavet noget godt«, siger Henrik Melander, der selv er musiker.

Ideen med Lydfelt er da også, at alle kan være med, fortæller komponist Hans Sydow. Han har indført 5. klasse i den europæiske lydhistorie og inspireret dem til at optage sjove, underlige og almindelige lyde i nærmiljøet. Hele aftenen i går har han brugt på at redigere og udvælge 29 lyde blandt de 100 optagelser, eleverne lavede den første dag.

Og børnene præsenterer ham som ham komponisten, der spiller på computer. »Workshoppen er tænkt som en intuitiv proces, hvor eleverne på egen hånd kan lege sig til erfaringer med lyd som udtryksmiddel. Udgangspunktet er, at alle kan lære at lave optagelser af lyd, og at alle kan skabe et landskab af lyd.

Det kræver ingen særlige musikalske eller tekniske forkundskaber«, siger Hans Sydow. »Lydfelt arbejder med al den lyd, der ligger ud over klaverets 12 toner. Vi arbejder med hverdagens lyde som instrument til at skabe lydfortællinger og musik. Det kan bruges i musikundervis-

»Ved at arbejde uden facitliste, men udelukkende skabende med musikken, kan eleverne finde deres egen kreative stemme«, fortæller komponist og underviser Hans Sydow.

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27. M A J 2013

11

er fedt at få lov til at sidde og lave sin helt egen verden af lyd«.

Benedikte kalder sit landskab "Lyd Lyst". Her er et vandfald, hvis brus er optaget fra et toilet, der skyller ud. Og et dystert hul, med dybe lyde fremkaldt ved hjælp at et instrument lavet af affaldspapruller, elastikker og plastikdimser. »Jeg har lært at bruge ørerne mere.

Jeg plejer ikke at lægge så meget mærke til alle lydene. For eksempel plejer jeg ikke at høre, når der er nogle, der leger nedenunder, men det gør jeg nu«, siger hun.

Askes landskab minder om et psykedelisk abstrakt maleri i skrigende rødt, gult og blåt. Og så er der en stor hvid kælkebakke midt igennem, som han drøner ned ad med musen. »Jeg har fået det til at lyde helt vildt sjovt. Se min kælkebakke«, siger han.

Fremtidens publikum Dansk Komponist Forening har i mange år arbejdet for mere musikundervisning i skolen og står bag udviklingen af Lydfelt. Målet er at give børn ekstraordinære oplevelser med musik og lyd, som de ellers ikke vil støde på, forklarer Niels Rønsholdt, der er bestyrelsesmedlem i

Dansk Komponistforening. »Det er vigtigt, at børn er i kontakt med ny musik og en skabende dimension i musikundervisningen i skolen.

Musik er meget mere end 12 toner. Hvis vi ikke giver børnene en bred musikalsk dannelse, overlader vi en meget vigtig del af vores kultur til de kommercielle musikkanaler. Og så risikerer børnene at vokse op som snæversynede musikforbrugere«, siger han.

Det synspunkt deler Kirsten Andkjær Petersen fra LMS - Levende Musik i Skolen »I projektet Lydfelt ser vi et godt eksempel på, hvordan æstetisk læring kan udformes i praksis. Det er vores erfaring, at disse skabende processer med børn stimulerer og fremmer kreativiteten, styrker troen på egen kunnen og giver mod til at overskride grænser og gå nye veje«, siger hun.

Fokus på musikken En node er en del af Hjemly Friskoles logo. Musik er skolens varemærke.

Eleverne har tre musiktimer om ugen fra 0.-2. klasse og to timer om ugen til og med 6. klasse. I 4. klasse kommer de alle igennem Pedersens Rockskole, der ledes

af friskoleleder Hans Henrik Pedersen.

Arbejdet med Lydfelt er en »kærkommen gave til at inspirere undervisningen«, synes han. »Musikken i dag er meget reproduktiv.

Man skal lære at spille på et instrument, og man synger sange, der på forhånd er skrevet. Det er så frigørende, at eleverne får lov at arbejde med lydene selv. For det har aldrig været vigtigere, at vores børn lærer at være i en skabende proces«, siger Hans Henrik Pedersen.

Komponist Hans Sydow er meget enig: »Alle ved, hvordan et klaver skal lyde, når det lyder rigtig godt. Derfor er der mange, der holder op med at spille, når de ikke kan leve op til det niveau.

Den musik, eleverne skaber, når de spiller på lyden af deres skole, er ikke allerede skrevet på forhånd, og der er ingen facitliste til, hvordan den skal lyde.

På den måde kan eleverne finde deres egen stemme. Og det er godt, for det er den kreativitet, de skal leve af, når de engang kommer ud af skolen. Uanset, hvad de kommer til at arbejde med«, siger han. n 5. klasses lydfelter kan opleves på http:// happynewears.com/lydfelt

LYDFELT - byg et landskab af lyd Lydfelt er navnet på et redigeringsprogram, et undervisningsmateriale og en workshop for elever i 5. og 6. klasse. Materialet er udviklet af bl.a. komponist Hans Sydow og støttet af Dansk Komponistforening og LMS Levende Musik i Skolen.

Materialet kan downloades på www.komponistforeningen.dk/ node/8531<http://www.komponistforeningen.dk/node/8531>.

Her er der også mere info om projektet, som det stadig er muligt at få besøg af på skolerne. Kontakt LMS - Levende Musik i Skolen eller DKF - Dansk Komponistforening.

Lydfelt er en blanding af et computerspil og et traditionelt lydredigeringsprogram. Hver lyd har en form og en farve, som man oplever ved at gå på opdagelse med computermusen rundt i landskabet. Foto Finn Nordfeld

12

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27 . M A J 2 01 3

Studietur

til hele Europa

Priser fra

1.795,-

Barcelona

4 nætter inkl. bus . Fra 1.995,- pr. pers.

Bus t/r • Ophold på Hostel i fleresengsværelser • Morgenmad Storbyen Barcelona, der er mere end 2000 år gammel rummer dermed mange historiske oplevelser.

Der kan arrangeres ture både i og uden for byen, alt fra guidede rundture langs La Rambla til sports aktiviteter.

Berlin

4 nætter inkl. bus. Fra 1.795,- pr. pers.

Bus t/r • Ophold på Hostel i fleresengsværelser • Morgenmad Berlin er vores mest populære rejsemål blandt skolegupper. Her er rigtig mange muligheder for at skræddersy en studietur med kulturelt indhold til gode priser.

Valdres

4 nætter inkl. bus. Fra 1.995,- pr. pers.

4 stjernet hvilebus • Erfarne chauffører med førstehjælpkursus • Ophold i hytter i Valdres • Bo på pisten • 4 dages liftkort ved alpin • 4 dages skileje • Funpark • Lysløjper • 15 km pister, grøn-sort • Offpist • 175 km langrend lige ved hytten • Erfarent personale på destinationen • Fællesrum • Grill ved pisten • Rejsegaranti

For yderligere information og spørgsmål, kontakt gruppeansvarlig Mette Nielsen på direkte tlf. 46 95 58 41 eller se mere på www.besttravel.dk/grupperejser Best travel • Markedsgade 13 • 9800 Hjørring • tlf.: 70 20 98 99 • mail: grupperejser@besttravel.dk

Kort og godt

Store folkeskoler bliver dyrere og (måske) dårligere

D

CEPOS undrer sig over, at ingen andre undersøger, hvilken effekt skolelukningerne faktisk har

Færre skoler koster mere

er skete (sandsynligvis) det modsatte af, hvad politikerne håbede og lovede, da de fra 2007 og fremad lukkede og sammenlagde en række folkeskoler. For de tilbageværende skoler er hverken bedre eller billigere. Tværtimod. De er dyrere. Og de er (sandsynligvis) dårligere.

Det viser en analyse, som den liberale tænketank CEPOS har gennemført.

Fra 2007 til 2012 forsvandt 266 folkeskoler fra Danmarkskortet. Mange skolepolitikere forventede, at den gennemsnitlige elevudgift ville falde, når skolerne blev større. Det gør den også. Men den falder endnu mere i de kommuner, som ikke har nedlagt eller samlet skoler.

Der er med andre ord ingen stordriftsfordel. ”Tværtimod”, skriver CEPOS, ”er den større skala blevet fulgt op af et spring opad i udgifter”.

Sammenhængen er negativ CEPOS undersøger i samme rapport, om der findes en sammenhæng mellem skolelukninger og skolekvalitet. Blev kommunens skoler bedre af at blive større? Et af argumenterne (skoleforskernes) for færre men større skoler er, at store skoler har bedre muligheder for at lægge skemaer, som sikrer linjefagsuddannede lærere til eleverne, og lærerens faglige kompetence vil, mener forskerne, gavne elevernes udbytte.

Men den antagelse modsiges af CEPOS’ analyse.

Foto Polfoto

Årets emne er på grænsen

FSL deltager i Folkemødet

Bland dig i uddannelsesdebatten

Konkurrencen ”Skriv til Avisen” har skiftet navn til Nyhedsugen, og 1. juni lyder startskuddet for tilmeldingen til Nyhedsugen 2013, hvor grundskolerne fra 6.-10. klasse kan dyste om at lave landets bedste skoleavis. Årets emne er ”På Grænsen” og lægger op til en masse debat og grænsesøgning på det personlige, politiske, etiske og æstetiske område. Avisen skal laves i uge 43, 44, 45 eller 46, Se mere på www.aviseniundervisningen.dk og www.aiu.dk. TKE

Frie Skolers Lærerforening (FSL) deltager 13.-16. juni i Folkemødet på Bornholm. Lige som sidste år er formålet at være til stede og deltage i debatter om skoleudvikling og mødes med skolefolk og politikere. FSL deltager blandt andet i debatten ’Uddannelse – verdens bedste investering’. Medlemmer er naturligvis velkomne i teltet, som FSL deler med blandt andre Danmarks Lærerforening på havnen i SandvigAllinge. TKE

Kan vi overhovedet lære noget af den kinesiske skole? Er de frie skoler specielle nok? Og hvordan styrker man lærernes anseelse i befolkningen? Det er nogle af de spørgsmål, som du kan være med til at diskutere på www.facebook.com/ fsldebatklub. Med facebook-siden forsøger Frie Skolers Lærerforening (FSL) at styrke den uddannelsespolitiske debat, at svinge den fagpolitiske fane og at komme i dialog med medlemmerne om uddannelsespolitik og pædagogik. MHV

14

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27 . M A J 2 01 3

Foto Istock Photo

Tværtimod ser det ud, som om sammenhængen er negativ: De kommuner, som har reduceret antallet af skoler, klarer sig dårligere i 2012 end i 2007. Sammenhængen er dog statistisk svag, advarer CEPOS’ analytikere.

Tyg resultaterne med lidt salt Kommunernes Landsforening (KL) og en række politikere, der har forsvaret skolelukningerne, kritiserer CEPOS’ analyse. De peger på, at CEPOS sammenligner 2007 med 2012, men det giver statistiske problemer, for skolelukningerne begyndte først rigtig efter 2007, og frugterne af arbejdet er ikke høstet endnu. Samtidig peger kritikerne på, at skolerne i samme periode har inkluderet en lang række elever, som tidligere gik i specialklasser eller -skoler.

CEPOS indrømmer, at undersøgelsen kun er foreløbig.

Man kan endnu ikke måle den fulde effekt af skolelukningerne, og der kan ske noget de kommende år, både med økonomien og kvaliteten.

Men samtidig fastholder CEPOS, at foreløbige tal også har ret. Og med de forbehold, man kan og bør tage, så viser analysen et helt andet billede end det, politikerne og skoleforskerne forventede.

Samtidig undrer CEPOS sig over, at ingen andre har sat sig for at undersøge, om det faktisk er en god ide at lukke skoler.

Det er underligt, mener CEPOS, at et skolepolitisk projekt, som har haft så stor opmærksomhed, slet ikke bliver fulgt til dørs. n MHV

Madkamp i hjemkundskab Børn skal blive bedre til køkkenhåndværket. Børn, der sjældent eller aldrig deltager i madlavningen, går glip af nogle helt basale kompetencer, som følger med, når man deltager i indkøb og tilberedning af maden. Det mener initiativtagerne bag initiativet ” Madkamp - DM i hjemkundskab”, som med 6,5 mio. Nordeakroner i ryggen skal være med til at synliggøre og positionere hjemkundskab, som et fag med afgørende betydning for både livsglæde,

sundhed og bæredygtighed.

Alle hjemkundskabshold kan melde sig til, og ud af de tilmeldte vælges 10 hold i hver region til at deltage i semifinaler, inden de bedste går videre til en landsdækkende finale. Bag projektet står blandt andre Madkulturen, en institution under Fødevareministeriet, seks danske University Colleges, Hjemkundskabslærerforeningen m.fl. TKE Læs mere på www.madkulturen.dk

Aviskonkurrencen nyhedsugen 2013 (tidl. Skriv til Avisen) Hvor langt vil du gå for at være en del af kliken? Hvor langt vil du gå for det, du tror på? Hvor langt vil du gå for at finde de helt rigtige bukser?

Hvor er din grænse? ”På grænsen” er temaet for dette års aviskonkurrence. Læs mere om Nyhedsugen på www.aiu.dk.

MED VENLIG HILSEN Berlingske, Bornholms Tidende, BT, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Dagbladet Ringkøbing-Skjern Dagbladet Ringsted/Roskilde/ Køge, Ekstra Bladet, Flensborg Avis, Fredericia Dagblad, Frederiksborg Amts Avis, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Helsingør Dagblad, Herning Folkeblad, Horsens Folkeblad, JydskeVestkysten, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Lemvig Folkeblad, Lolland-Falsters Folketidende, Midtjyllands Avis, Morsø Folkeblad, Nordjyske Stiftstidende, Politiken, Randers Amtsavis, Sjællandske (Vordingborg, Næstved, Slagelse), Skive Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad, Århus Stiftstidende.

Avisen i Undervisningen dAnmArks skolebibliotekArer dAnsklærerforeningen

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27. M A J 2013

15

OK13-INFORMATIONSMØDER Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com

Find det mentale viskelæder frem

om de nye arbejdstidsregler, og han har netop i stærke vendinger understreget, at det lærerne står med i dag, ikke er en aftale. »Det er et lovindgreb. Det er regler om arbejdstiden, som vi er påtvunget, og som vi ikke tager ansvar for. Men vi fortolker naturligvis«, pointerede den faglige chef i Frie Skolers Lærerforening (FSL).

Arbejdstiden er 7,4 timer per dag, og det er ledelsen, der bestemmer, hvordan de placeres, forklarede faglig chef i Frie Skolers Lærerforening, Henrik Lykø Hansen, deltagerne på det første informationsmøde om de nye arbejds-

Det første af ni møder

tidsregler

Mødet fredag eftermiddag den 17. maj på Svenstrup Efterskole ved Næstved var det første af i alt ni informationsmøder FSL har holdt og holder om de nye arbejdstidsregler og det nye lønsystem.

Mødet var delt op i to, først to timer teknisk og detaljeret gennemgang for tillidsrepræsentanter og suppleanter, og derefter to timer med mere bred orientering og debat med adgang for alle medlemmer. I alt cirka 60 medlemmer valgte at indlede pinseferien med at komme sent hjem en dag, hvor sommeren for alvor brændte igennem.

og det nye lønsystem.

Foto Søren Friberg

Glem alt om arbejdstidsaftalen, lød det på det første informationsmøde om forskellen mellem den gældende arbejdstidsaftale og de nye arbejdstidsregler

»U Læs om kommende informationsmøder på www.fsl.dk.

16

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27 . M A J 2 01 3

ndskyld. Ja, det hedder arbejdstidsregler. Vi har et regelsæt, ikke en aftale. Jeg lægger en krone i bødekassen«, siger faglig chef Henrik Lykø Hansen og slår sig selv over fingrene.

Fortalelsen kommer kort inde i hans oplæg til knap 40 tillidsrepræsentanter

Elastik i metermål Glem alt, bliver der sagt flere gange, når de nye arbejdstidsregler bliver sammenlignet med den nuværende arbejdstidsaftale. »Selv om den først træder i kraft 1. august næste år, kan I godt allerede nu finde det mentale viskelæder frem«, siger Henrik Lykø Hansen.

En af de ting, man godt kan glemme

Foto Søren Friberg

Vi er stadig sårede Margrethe Rasmussen, tillidsrepræsentant på Sankt Birgitta Skole i Maribo:

Usikkerhed under overfladen

Foto Søren Friberg

alt om, er aktivitetsplaner og opgaveplaner, hvis ledelsen vælger at følge de nye arbejdstidsregler slavisk. »I de nye regler er det opgaveoversigten, der gælder, og den er formuleret som elastik i metermål«, siger han og opridser den nye tids fagfordeling: »Der er ingen tillidsrepræsentant inde over her. Det ligger godt nok i intentionen, at lederen tager en drøftelse med den enkelte lærer, men det er altså ikke en forhandling«.

I den værst tænkelige situation kan man godt glemme alt om varsling og om loft over undervisningstid. Det hele ligger i lederens hænder, lyder meldingen.

En efterskolelærer vil vide, om han fredag eftermiddag kan få besked på at møde på arbejde lørdag. »Ja«, lyder det kortfattede svar. I værste fald.

En anden spørger, om lærerne kan få besked på at komme på arbejde i efterårsferien. »Ja, men det er selvfølgelig svært at forestille sig, at ledelsen vil have lærerne til at bruge arbejdstiden på en uge, hvor eleverne ikke er der«, svarer Henrik Lykø Hansen.

Spørgsmålene er mange, og flere gange må både Henrik Lykø Hansen og FSL-formand, Uffe Rostrup melde pas. De nye arbejdstidsregler rejser en stribe indtil videre ubesvarede spørgsmål. Dem vil der blive fundet svar på, inden fagfordelingen næste år, og der vil blive lavet en række temadage omkring årsskiftet, hvor de nye regler vil blive behandlet mere dybtgående, lover de to, som imidlertid også ser et enkelt lyspunkt i de nye arbejdstidsregler: Ledelsen kan nemlig, hvis den foretrækker det, fortsætte med lokalaftaler som hidtil, understreger Uffe Rostrup. »Og det tror jeg, der er mange, der vil vælge at gøre«. n

Hvordan tror du, de nye arbejdstidsregler vil påvirke din skole? »Vi er meget spændt på, hvad der vil ske. Vi har altid haft gode lokalaftaler og god dialog med ledelsen. Vi håber, at det fortsætter. Vi kan jo se allerede nu, at ledelsen har fuldt program med at lede en skole med 460 elever og 31 lærere, og nu skal de så til også at lave individuelle aftaler med alle lærerne!«.

Taler I om det på lærerværelset? »Ja, der er en usikker stemning. Vil man i fremtiden blive kaldt ind en efter en og få tildelt differentieret forberedelsestid? Nu har vi oplevet fire uger med stærk solidaritet, og nu er vi bange for, hvad der sker med den, hvis vi bliver pillet ud enkeltvis og får at vide, at du behøver ikke så meget forberedelse som en anden.

Hvad sker der så med solidariteten? Jeg er overrasket over, at folk lige pludselig begynder at græde på lærerværelset, men det handler om, at der er pres på, for ting skal indhentes: Nogle lærere siger ja til noget, som andre siger nej til, og oplever allerede her, at solidariteten bliver splittet. Det kommer oveni, at vi lige har tabt en fire uger lang kamp og er blevet beskrevet som dovne i pressen«.

Hvordan var det at komme i gang igen? »Det var svært. Ledelsen stod med åbne arme og var glade for, at vi var tilbage og ville gerne i gang. Det var selvfølgelig fint, men vi havde måske mest behov for en form for krisebehandling. Vi har behov for at blive anerkendt for, at vi har kæmpet en faglig kamp og opleve, at der er forståelse for, at vi som lærere er gode nok.

For vi er stadig sårede«.

Kristina Ruggård, tillidsrepræsentant på Forlev Friskole: Hvordan tror du, de nye arbejdstidsregler vil påvirke din skole? »Det er svært at vide, men vi er usikre ved de nye regler. Vi vil arbejde på at få en ny lokalaftale, og det tror jeg også på, vi får. I hvert fald de første år. Jeg kan da godt være urolig for, at der med tiden opstår fikse ideer med de nye arbejdstidsregler. Man ved jo ikke, hvem der kommer til at sidde i bestyrelsen. Det hele afhænger nu af ledelsens gode vilje, og er den der, kan man selvfølgelig lave fantastisk gode aftaler, men opstår der uenigheder, kan man ikke længere komme med en central aftale og sige sådan og sådan. Omvendt kan de nye regler jo også bruges til at skabe en mere retfærdig ordning på nogle områder. De 400 timer egentid har jo objektivt set ikke været en fantastisk retfærdig ordning. Jeg har tænkt mig at arbejde på at få det bedste ud af det, selv om jeg selvfølgelig er skuffet, men det er jo de regler, jeg får at navigere i«.

Hvordan var det at komme i gang igen? »Første dag var planlagt som en alternativ skoledag og sluttede med en times uformel snak om lockouten. Men vi har jo travlt nu, og på overfladen er vi i fuld gang, men nedenunder er der stor usikkerhed om, hvad der sker«. n F R I E S KO L E R N R . 15 · 27. M A J 2013

17

Hovedbestyrelsen

Nyansatte slipper for konfliktkontingent frem til rep-mødet E

n henvendelse fra en tillidsrepræsentant vedrørende en nyansat lærer, der kommer fra en folkeskole, skar på hovedbestyrelsesmødet i maj en helt ny problematik ud i pap. Læreren har som ansat på en folkeskole under lockouten optaget konfliktlån i Danmarks Lærerforening (DLF), og hun er nu forpligtiget til at betale lånet tilbage til DLF med godt 400 kr. om måneden i fire år. Det skal hun, selv om hun 1. maj

flyttede til en fri skole og nu er medlem af FSL. Sådan er det, men hun er forundret over, at hun også skulle betale konfliktkontingent i FSL. Skal hun på den måde betale for konflikten begge steder?

Nej, hun skal ikke betale to steder, lød svaret fra hovedbestyrelsen, som forudså en lang række lignende situationer med lærere, der skifter fra folkeskoler til frie skoler det næste halve år.

Lockouten tvinger FSL til besparelser L

ockouten forvandlede Frie Skolers Lærerforening (FSL) fra en velpolstret til en stærkt forgældet forening.

Strejkekassen er tømt, bygninger belånt, værdipapirer solgt, og foreningen lånte mere end 100 mio. kr. af Danmarks Lærerforening for at kunne betale de i alt 172 mio. kr., som medlemmerne modtog i konfliktstøtte i april måned. Konsekvensen mærker medlemmerne allerede nu i form af et månedligt konfliktkontingent, og nu rammer store besparelser sekretariatet i Aarhus, foreningens hovedbestyrelse og foreningens kredse.

Hovedbestyrelsen drøftede besparelser på det netop afholdte møde, og der var enighed om, at der skal skæres mindst 5,5 mio. kr. af budgettet med fuld virkning fra 2014. Hvor og

18

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27 . M A J 2 01 3

Hovedbestyrelsen besluttede efter en længere debat, at alle, der efter lockoutvarslet 28. februar er blevet ansat på en fri skole og har meldt sig ind i foreningen, friholdes for det konfliktkontingent på 200 kr. pr. måned, som er aftalt indtil repræsentantskabsmødet i november.

På repræsentantskabsmødet skal der tages stilling til tilbagebetaling af foreningens gæld og dermed medlemskontingentets størrelse i 2014. n TKE

Illustration Istock

hvordan besparelserne rammer, skal være på plads, inden hovedbestyrelsen på junimødet behandler foreningens budget for 2014. En besparelse på 5,5 mio. kr. betyder for hvert medlem cirka 55 kr. mindre i kontingent om måneden, og det skal bidrage til at tage toppen af en uundgåelig stigning i det almindelige kontingent, når konfliktkontingentet bortfalder. Kontingentets størrelse besluttes på repræsentantskabsmødet til november. n TKE

Annoncer

50

år

1963 2013

Team benns Jubilæumstilbud til Prag & london

T0 PRAG Tilbud

1: 6 fordele - vælg 1 • 2: Gratis enkeltværelse for 2 lærere

1 • GRATIS cykel-byrundtur m. guide, værdi kr. 185/pers. Max. 25 per./grp.

• GRATIS entré/guide til Theresienstadt i 2013, værdi kr. 75/pers. Max. 30 per./grp.

• GRATIS rundvisning på SKODA i 2013, værdi kr. 50/pers. Max. 30 per./grp.

5 dg./4 nt.

• GRATIS lufthavnstransfer, værdi kr. 2.600 max. Max. 45 per./grp.

• 2t. foredrag m. Mr. Poslusny, eget emne, værdi kr. 2.035 • 2t. guidet rundtur i den gamle bydel, værdi kr. 535 For 2 grp.

2 GRATIS indkvar. i enkeltværelse for 2 lærere. Gælder på udv. hoteller fra 21.10 2013 - 15.3 2014 (min 20 per./grp.)

T0 london Tilbud

1: 10 gratis billetter • 2: Gratis tillæg for enkeltværelse/lærer

1 Få 10 GRATIS billetter til en af flg. aktiviteter*: • Musical • London Eye • Madame Tussauds • London Dungeon •

Sealife London Aquarium • Dagskort til Hop-ON / Hop-OFF busserne OBS! Betingelse at resten af gruppen køber billetter til samme aktivitet gennem Team Benns og med indkvartering på udv. hostels og hoteller

fra kr.

1.660 pr. person inkl. fly+ophold

5 dg./4 nt. fra kr.

2.245 pr. person inkl. fly+ophold

Gælder for nye bookinger med hjemkomst senest 31.12 2013 2 GRATIS tillæg for enkeltværelse til 2 lærere/gruppe på udvalgte hoteller

Kontakt Louise på tlf: 46 91 02 49 lokl@team-benns.com www.team-benns.com

OBS! Først-til-mølle princip på alle tilbud pga. begrænset antal.

SKOLEREJSER MED BUS Adventurerejser: Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow 

Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

www.uptravel.dk  lene.bang@uptravel.dk  tlf. 2112 4122

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27. M A J 2013

19

Der har også været positive følgevirkninger af lockouten, og de skal udnyttes, mener Uffe Rostrup: »Der er kommet en helt enorm faglig bevidsthed blandt medlemmerne.

Det momentum skal vi bruge til at gøre foreningen endnu bedre, og vi vil bruge energi på at finde ud af, hvad det er medlemmerne ønsker af os«.

Foto Henrik Kastenskov

EFTER KONFLIKTEN Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

Lockouten endevender foreningen Vi gjorde det godt. Men vi tabte stort. Og det får konsekvenser, store konsekvenser. Formand Uffe Rostrup svarer på kritik og trækker linjerne op efter lockouten

20

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27 . M A J 2 01 3

U

nder og efter lockouten har mange medlemmer bakket op bag den linje, som er blevet ført af formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL) Uffe Rostrup og hovedbestyrelsen. Men der har også lydt kritiske røster, der har spurgt til, hvordan situationen kom så vidt, og til rimeligheden af de krav, som FSL stillede til medlemmerne under lockouten. Frie Skoler samlede nogle af de ofte stillede spørgsmål og kritikpunkter og bad Uffe Rostrup forholde sig til dem.

Frie Skoler: Nogle medlemmer giver udtryk for, at de aktioner, de blev bedt om at deltage i, var for gammeldags, og at der var for meget svingen med røde faner. Kan du forstå de medlemmer?

Uffe Rostrup: »Jeg er i hvert fald blevet bevidst om, at medlemmernes indstilling er meget forskellig. For nogle var det grænseoverskridende at skulle stå og dele flyers ud til forældre og børn foran skolerne, mens andre ikke var tilfredse,

før de stod nøgne oven på Rytterstatuen på Christiansborgs Slotsplads. Så det var i det spektrum, vi skulle navigere, og jeg synes, at man i mange af kredsene havde held med at finde en balance, så hvert enkelt medlem deltog i den type aktioner, de kunne se sig selv i. Men jeg fortryder, at vi så bombastisk meldte ud på hjemmesiden, at man skulle deltage i aktioner. Det blev ikke vel modtaget, og det var ikke nødvendigt at melde så firkantet ud«.

Du udtrykte flere gange overraskelse over, at lockouten blev så lang. Hvorfor havde FSL ikke forberedt sig på en lang lockout?

Uffe Rostrup: »Det er nemt at være bagklog, og jeg tror, det er fair at sige, at de færreste havde troet, det ville vare så længe. Hvis vi skulle have forberedt os ordentligt rent økonomisk så skulle det være sket for længe siden. Vi har stået over for nogle specielle omstændigheder ved, at FSL består af to fusionerede foreninger, og den ene af foreningerne havde ingen strejkefond ved fusionen.

Samtidig har vi fået 2400 nye medlemmer de sidste 7 år, som ikke har nået at indbetale nok til, at vi havde penge til en lang lockout«.

Nogle medlemmer havde en opfattelse af, at FSL først skulle køres i stilling, mens Danmarks Lærerforening var mere klar til konflikten. Er du enig?

Uffe Rostrup: »Vi var ikke klar – det er der ingen tvivl om. Vi er ikke indrettet som en kamporganisation, vi er indrettet til at lave god sagsbehandling og samarbejdsopgaver ude på skolerne.

Med meget store kredse og kun delvist frikøbte kredsbestyrelsesmedlemmer er vores organisation ikke gearet til at organisere en fuldtidslockout. Men vi gjorde, hvad vi kunne, og vi gjorde det godt. Jeg synes, der blev lavet et fremragende arbejde i de enkelte kredse.

Danmarks Lærerforening har fuldtidsansatte politikere og 79 kredse. Bortset fra formand og næstformand er vores politikere deltidsfrikøbte. Så selvfølgelig er der en forskel, og den står jeg gerne ved. Men vi agter at iværksætte en evaluering af lockouten, for vi arbejder selvfølgelig på at blive bedre«.

Du har selv ved flere lejligheder sagt, at der var tale om aftalt spil i den forstand, at I vidste, at et eventuelt regeringsindgreb ville lægge sig tæt op ad Moderniseringsstyrelsens krav. Var de fire ugers lockout så ikke en høj pris at betale for at holde på principperne frem for at bøje sig?

Uffe Rostrup: »Når man står på principperne, kan man vinde eller tabe. Vi tabte, og vi tabte stort. Men vi havde tabt endnu mere, hvis vi bare havde lagt os ned, og det er min overbevisning, at der er ting i denne verden, som er værd at slås for. Det her var en af dem, for det handler om hver eneste arbejdsdag i resten af vores arbejdsliv. Og det handler også om mere end lærerne. Spørgsmålet er, om man 15 år kan se tilbage og se, at hele den offentlige sektor er blevet tromlet, som vi blev gjort, eller om det fik regeringen til at stoppe op og indse, at det her ikke var vejen frem. At man måske mulede lærerne, men at man siden kom på bedre tanker. Det vil historien vise«.

Blev retorikken ikke for skinger indimellem?

Uffe Rostrup: »Der er ingen tvivl om, at der er nogle skår, der nu skal klinkes, lige fra forholdet mellem foreningerne til forholdet mellem organiserede og uorganiserede og mellem lærere og ledelse ude på de enkelte skoler. Men generelt synes jeg, vi har holdt en sober tone. Vores annoncekampagne fokuserede på, at forberedelse fremmer forståelsen. Vi var i en arbejdskamp, men jeg synes samtidig, vi gjorde opmærksom på

vor forståelse for ledernes og skolernes situation, og at vores retorik var anderledes end på folkeskoleområdet«.

Det bliver dyrere at være medlem af FSL efter lockouten. Hvad vil du sige til de medlemmer, der overvejer at melde sig ud af økonomiske grunde?

Uffe Rostrup: »Det er usolidarisk og ukollegialt og det er en fundamental grundvilkår for alle fagforeninger, når de har været i konflikt. Hvis lærere på de frie skoler skal kunne hjælpe hinanden, må vi også hjælpes ad med i fællesskab at fylde kassen op igen. Vi forhandler løn for alle lærere på de frie skoler, vi arbejder for gode vilkår og forhold på skolerne, godt arbejdsmiljø, pensionsforhold, uddanner tillidsrepræsentanter og meget mere. Når man nyder frugterne af det arbejde, bør man også bidrage til fællesskabet. Også når det gør ondt«.

Nu hvor lockouten er afsluttet, hvad er så dine fokusområder?

Uffe Rostrup: »Foreningen er blevet kastet op i luften og smidt ned på et hårdt underlag, og nu skal stumperne samles. Vi skal finde ud af, hvad det er for en forening, vi ønsker at være, og hvor vi kan gøre en forskel. Vi skal også fremover være gode til sagsbehandling. Tillidsrepræsentanterne skal klædes på til de nye arbejdstidsregler.

Og så får arbejdsmiljørepræsentanterne en større rolle at spille, for nogle af de få hegn, der er stillet op i de nye arbejdstidsregler, handler om fx hviletidsbestemmelser, og hvordan arbejdspladserne skal indrettes, hvis lederen kræver, at man forbereder sig på skolen. Og så skal vi jo huske, at vi ikke har mistet hele overenskomsten. Der er også løn, barsel, pension, ferie osv.

Der er kun arbejdstidsreglerne, som er blevet væsentligt ændret«. n F R I E S KO L E R N R . 15 · 27. M A J 2013

21

Efter konflikten

Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com

Lederne vil ud af FSL Forslag deler strejkefond Forretningsudvalget i Frie Skolers Lærerforening (FSL) har på foranledning af Frie Skolers Ledere indstillet, at foreningens strejkekasse deles forholdsmæssigt i to dele, således at FSL’s strejkefond alene har til formål at støtte lærermedlemmer af FSL, og at Frie Skolers Ledere ligeledes får sin egen strejkekasse, som alene støtter ledermedlemmer. Formålet med en opdeling er at undgå, at medlemmer kommer til at betale for en konflikt, som de ikke er omfattet af. FSL’s dispositionsfond er i øjeblikket i minus, så der bliver tale om at dele gælden. Hovedbestyrelsen fulgte indstillingen, som kræver en vedtægtsændring og vedtagelse på et repræsentantskabsmøde. n TKE

Konflikten har tydeliggjort, at lederne ikke bør være i samme forening som lærerne, mener nytiltrådt bestyrelse for Frie Skolers Ledere

M

ens skolerne er ved at finde deres vante gænge efter lockouten, har dønningerne ramt Frie Skolers Lærerforening (FSL) på de indre linjer. Interessemodsætningerne mellem lærere og ledere er kommet til at fremstå tydeligere, og det har nu resulteret i, at Frie Skolers Ledere – ledere og forstandere organiseret i en selvstændig kreds – ønsker at løsrive sig fra FSL. Frie Skolers Ledere arbejder i stedet på at udvide samarbejdet i Lærernes Centralorganisations Lederforum (LC-Lederforum) i samarbejde med blandt andre lederne i folkeskolen, som er organiseret i Skolelederforeningen i Danmarks Lærerforening.

Det står klart efter FSL’s hovedbestyrelsesmøde 15.-16. maj på Hornstrup Kursuscenter, hvor ledernes nye formand, Rud Nielsen, gjorde rede for ledernes beslutning: »Vi oplever et pres fra medlemmerne for, at vi skal lave vores egen forening.

Retorikken under forårets konflikt har været hård og præget af mistillid til lederne.

Det har handlet om, at lederne vil skalte og valte med skolernes fællesskaber, og det har handlet om, at organisationerne ikke ville anerkende ledelsesretten. Vi har medlemmer, som giver udtryk for, at de umuligt kan give støtte til en faglig kamp imod lederens ledelsesret. De oplever det som paradoksalt at skulle betale til lærernes strejkekasser«.

Rud Nielsen understregede, at ledernes organisering i FSL altid har haft karakter af et fornuftsægteskab, og at lederne allerede på et visionsmøde i december måned vurderede, at en skilsmisse fra FSL ville komme før eller siden. »Men konflikten har fremskyndet udviklingen. For få måneder siden virkede tanker om at løsrive sig og skabe en ny lederforening som lidt luftige og langt ude i fremtiden. Der var ikke nogen, der forudså, at det skulle komme så hurtigt«, siger Rud Nielsen.

Videre med planen »Det skærer i hjertet. Det kan jeg mærke«, siger FSL-formand Uffe Rostrup.

Han er bestemt ikke glad for ledernes planer, som, mener han, ikke vil gavne nogen. »Det, at lærere og ledere kan være i samme forening, er med til at få tingene til at fungere på skolerne. Hvis vi splitter op, tror jeg, der vil blive flere konflikter, men det er på den anden side heller ikke i vores interesse at stå med en medlemsgruppe, som ikke føler sig som en del af fællesskabet. Så jeg respekterer deres ønske om at være sammen med andre ledere, selv om jeg synes, det er en dårlig ide«, sagde Uffe Rostrup.

Hovedbestyrelsen vedtog, at forretningsudvalget indgår i drøftelser med Frie Skolers Ledere og LC om, hvordan en udmeldelse kan foregå. n

22

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27 . M A J 2 01 3

SAMFUNDSfag

Pris er eksklusiv forsendelse og moms.

Prisen omfatter 25 elevbøger og lærerens håndbog.

NYT SYSTEM til 8.-9. KLASSE 2000 KR. SE BØGERNE OG LÆS MERE PÅ MELONI.DK

www.meloni.dk gode solide læremidler til den rigtige pris

Efter konflikten

Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com

Foto Henrik Kastenskov

Lederne løber ikke fra gælden Frie Skolers Ledere vil optage lån og betale ledermedlemmernes konfliktkontingent for at undgå flere udmeldelser

Rud Nielsen, formand lederne i FSL, er parat til at tage gælden fra konflikten med, hvis lederne løsriver sig fra FSL.

F

rie Skolers Ledere har mærket massiv medlemsutilfredshed og en stribe udmeldelser som følge af, at Frie Skolers Lærerforenings (FSL) hovedbestyrelse har pålagt alle medlemmer – herunder lederne, som ikke var omfattet af lockouten – at betale konfliktkontingent. Udmeldelserne er stærkt medvirkende til, at Frie Skolers Ledere nu ønsker at melde sig ud af FSL for at danne en ny lederorganisation med blandt andre ledere i folkeskolen.

Bliver løsrivelsen en realitet, er det imidlertid ikke ledernes ambition at løbe fra den gæld, som FSL har sat sig i som følge af lockouten, forsikrede ledernes formand, Rud Nielsen, på hovedbestyrelsesmødet 15.-16. maj. »Vi vedkender os vores del af gælden på 12-15.000 kr. per medlem, og vi har en aftale om, hvordan vi formodentlig skaffer pengene«, sagde Rud Nielsen og fortsatte: »Vi mener, det er vigtigt, at en opsplit-

24

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27 . M A J 2 01 3

ning sker på en ordentlig måde, som sikrer, at vi ikke er vrede på hinanden efter en skilsmisse, men tværtimod sikrer, at vi kan få nogle ordentlige samarbejdsrelationer, for det får vi brug for«.

Lederne betaler regningen Men en ting er de økonomiske konsekvenser af en løsrivelse af Frie Skolers Ledere, noget andet er det akutte problem med ledere, der melder sig ud i utilfredshed med, at de bliver opkrævet konfliktkontingent. Konfliktkontingent udgør for ikke-lockoutede, og det vil blandt andre sige samtlige ledermedlemmer, 500 kr. for april måned oven i de 200 kr. som alle erhvervsaktive medlemmer af FSL betaler ekstra i konfliktkontingent fra maj måned og frem til repræsentantskabsmødet i november. For lederne betyder det i alt 1.700 kr. i konfliktkontingent frem til repræsentantskabsmødet, og det har fået omkring 100 medlemmer til at melde

sig ud eller true med det.

På den baggrund bad Frie Skolers Ledere om opbakning til et forslag om, at Frie Skolers Ledere optager et lån i Lederforeningen i Danmarks Lærerforening og betaler ledermedlemmernes konfliktkontingent for perioden frem til repræsentantskabsmødet i november. Rud Nielsen, formand for lederne, ville gerne undgå, at der blev udsendt giroopkrævninger ud med det forhøjede kontingent for maj måned for at undgå flere udmeldelser.

Skolelederforeningen i Danmarks Lærerforening har, oplyste Rud Nielsen, tilkendegivet, at den bør kunne yde det pågældende lån, og FSL’s hovedbestyrelse besluttede på den baggrund at støtte lederens ønske og undlade at opkræve konfliktkontingent i maj for medlemmer af Frie Skolers Ledere. Det var afgørende for hovedbestyrelsen, at den foreslåede ordning fra lederne ikke medfører tab for FSL. n

Ajour

Er du blevet ledig?

– så har Frie Skolers Lærerforening nogle konkrete tilbud til dig MINDRE KONTINGENT Ledighed lægger pres på økonomien, og derfor er kontingentet for ledige sat ned til 200 kroner + kredskontingent pr. måned. Du skal kontakte foreningen for at få nedsat dit kontingent. Husk, når du igen får et arbejde, skal du kontakte foreningen for at ændre din status til almindeligt medlem. Ring eller skriv til 87469110 / fsl@fsl.dk.

BEHOLD DIN SKOLEKOM Skolekom-adresser refererer til arbejdspladser. Det betyder, at i det øjeblik, administratoren på din gamle skole rydder op i adresserne, vil din skolekomadresse blive slettet. Som medlem af Frie Skolers Lærerforening (FSL) kan du tilknytte din skolekom-adresse Frie Skolers Lærerforening (FSL) i din ledighedsperiode. På den måde kan du beholde din mailbox og deltage i åbne konferencer på skolekom. Har du ikke en skolekomadresse, kan foreningen oprette en skolekomadresse til dig.

NETVÆRK FOR LEDIGE FSL har oprettet en konference for ledige medlemmer. I konferencen er der mulighed for at debattere, dele erfaringer, få inspiration og sparring i forhold til ansøgninger mm. Det er deltagerne, der sætter rammerne for form og indhold.

FSL har et hovedbestyrelsesmedlem og en konsulent tilknyttet konferencen, så du er også velkommen til at stille fagpolitiske og fagfaglige spørgsmål. Du tilmelder dig konferencen og/eller får flyttet din skolekomadresse til FSL ved at kontakte konsulent Michael Sørensen, fsl@fsl.dk. ÅRLIGT MØDE FOR LEDIGE Som ledigt medlem bliver du inviteret til at deltage i et årligt møde for foreningens ledige medlemmer. Mødet, som afholdes om efteråret, tager udgangspunkt i lediges problemstillinger og aktuelle udfordringer. Ligeledes vil mødet være rettet mod deltagelse i foreningens netværk for ledige

medlemmer.

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27. M A J 2013

25

Kort og godt Foto Frie Skoler

Frie skoler kan spare moms

Fra talerstolen til kontorstolen

E

n ændring i reglerne om almennyttige formål gør det nu lettere for frie skoler at få en del af deres momsudgifter tilbage.

Det fortæller Klaus Grønbæk Jacobsen, der er revisor hos e, der har deltaget i Frie Skolers Lærerforenings (FSL) BDO og ekspert i de frie skolers økonomi. repræsentantskabsmøder, kender sikkert navnet Josua For at få momsen retur skal skolen skal være godkendt som Christensen, for den 37-årige vejlenser gik gerne på talerstoalmennyttig. Og for at blive godkendt som almennyttig skal len, når forsamlingen drøftede lærerliv og uddannelsespoliskolen blandt andet modtage pengegaver fra minimum 100 tik. personer per år.

Men det er nu fortid. Efter 15 år som lærer på Lukasskolen, Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: At administrere både gaverne og giverne koster lidt 10 år som tillidsrepræsentant og et år som kredsbestyrelsesekstra arbejde, men ifølge Klaus Grønbæk Jacobsen kan det medlem begyndte han den 1. maj i sit nye job som konsulent i godt betale sig, for der er rigtig mange penge at tjene. Ifølge FSL, og så er det slut med at stå på talerstolen. revisionsfirmaet kan kompensationen give skolerne mellem I stedet skal den nye konsulent være med til at formulere de frie de FSL’s frie skolers skolers advokat ® s. 12 s.s.12 12 100.000 og 200.000 kr. retur. og udvikle uddannelsespolitik ogadvokat arbejde ® med lokalafSkoler har altid kunnet få momskompensation, men tidlitaler. gere krævede det, at skolen modtog minimum 100 pengegaNår han ikke sidder bag skrivebordet på Ravnsøvej i 185 frie 185 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl ver på minimum 500 kr. Men med den nye ændring forsvandt Aarhus, kan skoler man møde ham på løberuterne omkring Vejle, beløbsgrænsen, og det gør det relevant for skolerne at gøre hvor han træner til endnu en maraton, eller hjemme ved forsøget, mener Klaus Grønbæk Jacobsen. Læs mere på www. læselampen, hvor han sluger (og anmelder) både skøn- og www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk bdo.dk. n MHV faglitteratur. n MHV

D

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Læs sidste nyt, jobannoncer, Uffes uforbeholdne og meget meget mere på

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

www.fsl.dk

26

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27 . M A J 2 01 3 januar 2010

januar januar2010 2010

Kursuskalender 27. AUGUST 2013 – MODUL 1

Diplomuddannelse i ledelse FTF's diplomuddannelse i ledelse – for organisations- og tillidsrepræsentanter

Uddannelsen gennemføres på tre år og svarer til 60 ECTS-point. Hvert modul afsluttes med en skriftlig og/eller mundtlig eksamen. Tilmeldingsfrist: 7. juni 2013. Yderligere info: www.ftf.dk eller konsulent Dorte Limberg, FTF på tlf: 3336 8858 /doli@ftf.dk.

2. SEPTEMBER 2013-5. MARTS 2014

Lederuddannelse indenfor de frie grund- og efterskoler

Nye ansigter i hovedbestyrelsen

Foto Henrik Kastenskov

1.

maj er officiel skiftedag i hovedbestyrelsen, og i år var der helt usædvanligt udskiftning af hele tre ud af 12 kredsformænd. Rikke Josiasen er ny som formand for den midtjyske efterskolekreds, kreds 3, Rud Nielsen er ny formand for Frie Skolers Ledere, og Lars Holm (th.) er ny formand for den nordjyske grundskolekreds, kreds 11.

Rikke Josiasen blev omtalt i Frie Skoler nr. 12, og Rud Nielsen sad frem til januar 2012 i hovedbestyrelsen som næstformand for lederkredsen og er i denne sammenhæng et velkendt ansigt.

Ubeskrevet Lars Holm er derimod et særdeles nyt ansigt uden for kreds 11’s rækker.

Han har været lærer på Klostermarksskolen i Aalborg siden 2002, men har også en efterskolebaggrund som lærer på Galtrup Efterskole fra 1995 til 1998 og Østhimmerlands Ungdomsskole fra 1998 til 2002.

Han har siddet i kredsbestyrelsen siden 2011 og har været med i fagligt arbejde, siden han nærmest som en form for borgerligt ombud lod sig vælge som tillidsrepræsentantsuppleant på Galtrup Efterskole kort efter sin ansættelse. »Jeg fandt som nyuddannet ud af, at forholdene langt fra var så velfungerende på alle skoler, som der hvor jeg var, og jeg har siden dengang altid deltaget i fagligt arbejde«, fortæller Lars Holm.

Han debuterer i hovebestyrelsen i en turbulent tid med lovindgreb, store besparelser og udsigt til en ny kredsstruktur, som sandsynligvis betyder, at kreds 11 fusionerer med en anden kreds. Der er så to kredsformænd, der skal kæmpe om formandsposten i den sammenlagte kreds i 2014. »Ja, jeg kommer ind i en overgangsperiode. I første omgang gælder det for mig om at suge til mig, og så må vi se, hvad der skal ske. Men jeg holder mulighederne åbne«, siger 41-årige Lars Holm.

Han er uddannet fra Hjørring Seminarium med matematik, fysik og kemi som linjefag. I det fagpolitiske arbejde ser han det uddannelsespolitiske område som et oplagt fremtidigt arbejdsområde. Lars Holm er samboende og har to små børn. n TKE

Teori og praksis i spil på diplomniveau – med mulighed for et modul i lederuddannelsen. Du får mulighed for at arbejde med problemstillinger fra din ledelsespraksis. Info: Birgit Ryberg/ biry@viauc /87551715. Tilmelding senest 1. juni på www.viauc.dk.

26. - 29. SEPTEMBER 2013

Tyskkursus i Schwerin Se detaljer i Sproglæreren nr. 2/2013

Kurset indeholder skolebesøg, seminarer om sprog og kultur ”Als Westdeutscher im Osten”, samt workshop: Musik im Deutschunterricht.Tilmelding og kontakt: annette.d.soerensen@ mail.dk / tlf. 4499 2656.

30. SEPTEMBER-2. OKTOBER 2013

Naturfag i samarbejde Nye prøveformer og flerfaglige trinmål.

Hornstrup Kursuscenter 2013.

Fælles mål 2009 lægger op til samarbejde mellem fagene i løbet af året, og en ny tværgående naturfaglig prøve er på vej. Program: kursusmarkedspladsen.dk.

Målgruppe: Lærere i fysik/kemi, biologi og geografi i 7.-9. klasse. Tilmelding: 33307930 /ah@privatskoleforening.dk .

2.-4. OKTOBER 2013

Forfatterskabslæsning og nye prøveformer Hornstrup Kursuscenter, Vejle.

Instruktør Thomas Turah vil give masser af inspiration til danskundervisningen. Målgruppe: Dansklærere i de ældste klasser. Fagkonsulent Lise Vogt gennemgår prøveform B. Program: kursusmarkedspladsen.dk. Tilmelding til: Danmarks Privatskoleforening tlf. 3330 7930/ ah@privatskoleforening.dk.

SKOLEÅRET 2013-14

Videruddannelse og kompetenceudvikling VIA UC-Aarhus

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik.Kandidatuddannelser: Informationsmøder 26.2. Kbh. og 27.2. Aarhus. Info: edu.au.dk/kandidat.

Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Frikvarter

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

VERDEN RUNDT

Tag på opdagelse N

ormalt bruger vi disse spalter til at fortælle mærkelige historier fra skoler rundt i hele verden, men denne gang vil vi i stedet anbefale et par værktøjer til selv at tage på opdagelse rundt på kloden og i rummet.

For at starte med det sidste, så har nogen måske allerede set videoen af den canadiske astronaut, Chris Hadfield, syngende en coverversion af David Bowies Space Oddity fra den internationale rumstation. Den sang og video er i sig selv ret fantastisk, men repræsenterer kun en lille del af alt det materiale, som Chris Hadfield har lavet i rummet, og som kan bruges til både undervisning og egen underholdning. Søg på Chris Hadfield og Youtube, og se for eksempel de både sjove og fascinerende videoer om, hvorvidt og hvordan man kan græde i rummet, og hvordan man sover på den internationale rumstation. Søg også på Chris Hadfields Tumblr-blog, der er fyldt med fantastiske billeder fra

28

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27 . M A J 2 01 3

rummet, som eksempelvis også kan bruges til at illustrere de fortsatte skel mellem øst og vest i Berlin.

Geoguessr er et nyt web-baseret spil, som er ligeså vanedannende, som det er simpelt. Man bliver smidt ned et fuldstændig tilfældigt sted i verden via Google Street View, og så gælder det om via vejskilte, arkitektur, landskab etc. at gætte, hvor i verden man er havnet.

Jo tættere på, ens bud er det sted, man er havnet, desto flere point får man. Prøv selv på geoguessr.com. n

Arkivfoto Istock

?

Ajour

Fra konsulentens bord Af Jette Morsing, jurist og konsulent, FSL

Ü

PÅ VEJ TIL ET NYT JOB? Jobskifte foregår ofte med udgangen af et skoleår.

Hvis du er en af dem, der overvejer at opsige – eller måske allerede har opsagt – din stilling, er der forskellige forhold, du skal være opmærksom på: • •

•

•

• •

•

•

•

•

•

•

Har du fået skriftlig bekræftelse på dit nye job?

Er du sikker på, at du er enig med din nye arbejdsgiver om vilkårene for din ansættelse?

Hvad med din pension – hvilken betydning får jobskiftet for den pension, du optjener?

Bor du i en tjeneste- eller lejebolig, som er knyttet til dit nuværende job?

Hvilket varsel er der for din opsigelse?

Har du omsorgsdage til gode? Omsorgsdage kan ikke konverteres til penge og kan kun i visse tilfælde tages med til et nyt job.

Har du forældreorlov til gode? Du bør sørge for, at registrering og dokumentation for eventuelle tilgodehavende uger er på plads, både hos kommunen og hos skolen.

Har du haft overarbejde? Din arbejdstid skal opgøres, når du fratræder din stilling.

Har du særlige feriedage til gode? Særlige feriedage skal udbetales ved fratræden.

Har du afviklet din ferie? Tilgodehavende ferie skal overføres til Feriekonto. Hvis du fratræder med udgangen af juli måned, skal du være opmærksom på, at der ofte vil være placeret en ferieuge i den første uge af august Hvad med din fagforening? Får du job uden for FSL's overenskomstområde, skal du meldes ind i en anden fagforening Har du dokumentation for din ansættelse? Som det mindste har du ret til at få en tjenesteattest, som angiver opgaver, tidsrum og løn for din ansættelsesperiode.

Listen er ikke udtømmende. Er du i tvivl, bør du kontakte sekretariatet.

Annonce/ stillinger

WEBSITE LÆRERVEJLEDNING ELEVBOG BØRN HAR ALTID RET DILE,MMASPIL er Dansk Flygtningehjælps nye gratis undervisningsmateriale til 4.-6. klasse om børns rettigheder.

BESTIL PÅ

FLYGTNING.DK/SKOLE

Friskolekonsulent Dansk Friskoleforening søger en konsulent, som helt eller delvis kan varetage følgende funktioner: • Rådgivning til skolerne i almene skolespørgsmål • Rådgivning af friskoler i spørgsmål vedr. økonomi og ansættelsesjura • Skoleudviklingsprocesser Det forventes, at ansøgere har kendskab til friskolernes lovgrundlag, administration og hverdag, idet konsulenten også skal kunne medvirke ved udvikling af administrativt værktøj og indgå som instruktør ved kurser og møder.

Stillingen aflønnes efter nærmere aftale og har tilknyttet pensionsordning. Mødevirksomhed uden for arbejdsstedet samt aften- og weekendarbejde vil forekomme. Stillingen ønskes besat den 1. august 2013 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos landsformand Ebbe Lilliendal på telefon 2172 3380.

På www.friskoler.dk finder du oplysninger om foreningen samt stillingsbeskrivelsen. Ansøgning med relevante bilag og referencer sendes på mail til job@friskoler.dk senest onsdag den 12. juni 2013 kl. 12.00.

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27. M A J 2013

29

Stillinger

Lærer søges til Dybbøl Efterskole Efterskolen for bogligt interesserede specialundervisningselever

Brænder du for specialundervisning?

Brænder du for efterskolelivet?

Brænder du for dansk, engelsk, idræt og evt. matematik?

Så er det dig, vi har brug for! Vi ønsker at øge medarbejderstaben med én, så vi fra 1. august er 20 medarbejdere, heraf 12 lærere.

Dybbøl Efterskole henvender sig udelukkende til specialundervisningselever, der er bogligt interesserede.

Vi underviser på små homogene hold.

Skolen rummer alle niveauer, hvoraf de bedste går til prøver i FSA og FS10 i fagene dansk, matematik og engelsk.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skolens viceforstander, Evelyn Bollerslev, eller forstander, Erik Rosenbæk Bollerslev.

Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningen sendes pr. mail på dybboelefterskole@dybboelefterskole.dk og skal være skolen i hænde senest den 14. juni.

SKOLELEDER TIL GUDENÅDALENS FRISKOLE Gudenådalens Friskole og Fribørnehaven Yggdrasil ved Bjerringbro bobler af nye initiativer, ideer og erfaring med afsæt i det grundtvig-koldske skolesyn. I fællesskab ønsker vi at give vores børn et fundament af selvværd, kreativitet, livsglæde og gode sociale kompetencer, så de kan mestre de udfordringer, deres fremtid bringer.

Vi søger en inspirerende, dialogisk og visionær leder, der i samarbejde med ansatte, forældre og bestyrelse kan sikre, at de nye initiativer og ideer foldes ud. Den kommende leder skal desuden tænke langsigtet og strategisk for, at den gode pædagogiske udvikling fortsætter.

HVEM ER VI? Vi stiller med et stærkt hold der har en klar sans for hvordan skolens, SFO’ens og børnehavens samlede virke kan nå ind til det, børnene indeholder. Teater, musik, fællessang, fortælling og lejrskole er centrale elementer, der understøtter det faglige.

Skolen har i dag ca. 120 børn fra 0. til 9. kl., hvor 9. klasse er kommet til for 2 år siden. Den 2 år gamle børnehave har ca. 40 børn, og med reference til skolelederen har børnehavens leder ansvaret for SFO’en. Vi har nu brug for at konsolidere og sikre de rammer, der passer til vores størrelse og fremtidige udvikling.

Dette arbejde er startet og vil udgøre en væsentlig del af dit arbejde i den kommende tid.

HVEM ER DU? Du vil være fællesskabets krumtap, der sikrer en god synergi mellem skole, SFO, børnehave og hjem.

• • • •

Du er glad for børn og har lyst til at indgå i undervisning.

Du kan demonstrere evner og erfaring med ledelse.

Du har den nødvendige økonomiske forståelse.

Du har erfaring med de frie skoler og den tradition de er rundet af.

• Du kommunikerer velovervejet, klart og tydeligt med ansatte, børn og forældre.

• Du arbejder bevidst med medinddragelse.

Vi ønsker ansættelse pr. 1. august 2013 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte bestyrelsesformand Grete Glerup Knudsen på 2040 1198 og på www.gufs.dk Ser du dig selv som Gudenådalens Friskoles kommende leder, send venligst din ansøgning, CV og relevante bilag til grete.glerup.knudsen@skolekom.dk senest den 14. juni. Samtalerne afholdes i uge 26. Ansættelse sker iht. overenskomst imellem FM og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 408.947 - 490.339 GUDENÅDALENS FRISKOLE Bjerring Hede 13B I 8850 Bjerringbro Tlf.: 8668 2582 I www.gufs.dk

Ragebølskovvej 3 • 6400 Sønderborg • Tlf.: 74487080 dybboelefterskole@dybboelefterskole.dk www.dybboelefterskole.dk

30

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27 . M A J 2 01 3

Stillinger

Freinetskolen, Valby Langgade 117, 2500 Valby

søger en gruppelærer

SKOLELEDER SKOLELEDER SØGES SØGES SKOLELEDER SØGES SKOLELEDER SØGES V i ønsker en skoleleder V i ønsker en skoleleder SKOLELEDER SØGES med en åben, ærlig og anerkendende ledelsesstil V i ønsker en skoleleder SKOLELEDER SØGES med en åben, ærlig og anerkendende ledelsesstil som tør gå forrest og kan inspirere og inddrage Vmed i ønsker en skoleleder en åben, ærligogogkan anerkendende som tør gå forrest inspirere og ledelsesstil inddrage og forældre med enpersonale åben, ærlig anerkendende Vsom i børn, ønsker enforrest skoleleder tør gå ogog kan inspirere og ledelsesstil inddrage børn, personale og forældre Vsom i børn, ønsker enforrest skoleleder er synlig og tilstedeværende, tør gå ogog kan inspirere og ledelsesstil inddrage med enpersonale åben, ærlig anerkendende og forældre

som er synlig og tilstedeværende, med enpersonale åben, ærlig og som også har lyst tilanerkendende at undervise børn, og forældre tør gå forrest ogog kan inspirere og ledelsesstil inddrage som er synlig og og som også hartilstedeværende, lyst til at undervise som tør gå forrest ogforældre kan inspirere og som har overblik over administrativ oginddrage økonomisk styring er personale synlig og tilstedeværende, børn, og og som også har lyst til at undervise som harpersonale overblik over administrativ og økonomisk styring børn, og forældre og som også og hartilstedeværende, lyst til at undervise er synlig som har overblik over administrativ og økonomisk styring som er synlig og som har overblik over administrativ og økonomisk styring som også hartilstedeværende, lyst at en undervise D uog ønsker at være ledertil for friskole Dhvor uog ønsker at være ledertil for friskole som også harover lyst at en undervise som har overblik administrativ ogvægtes økonomisk fælleskab og leder glæde i hverdagen højt styring Dhvor u ønsker at være for en friskole fælleskab ogover glæde i hverdagenogvægtes højt styring som har overblik administrativ økonomisk ca.

70 elever et stabilt og højt Dmed u ønsker at skoleglade være for enog friskole hvor fælleskab og leder glæde i hverdagen vægtes med ca.

70 skoleglade elever og et stabilt og hvor fælleskab og leder glæde i hverdagen vægtes Dengageret u ønsker atpersonale være for enog friskole med ca.

70 skoleglade elever et stabilt og højt Dengageret u ønsker atpersonale være leder for enog friskole med en aktiv ogog loyal bestyrelse og stabilt stor opbakning ca.

70 skoleglade elever et og højt hvor fælleskab glæde i hverdagen vægtes engageret personale med en aktiv og loyal bestyrelse og stor opbakning hvor fælleskab glæde i hverdagen vægtes fra forældrekredsen engageret ca.

70personale skoleglade elever og et og højt medforældrekredsen en aktiv ogog loyal bestyrelse og stabilt stor opbakning fra med ca.

70personale skoleglade elever og et og med en aktiv og loyal bestyrelse og stabilt stor opbakning engageret fra forældrekredsen engageret personale forældrekredsen med en aktiv stor samsoefriskole.dk opbakning Læsfra meget mere og omloyal os ogbestyrelse jobbet påog www. med en aktiv stor samsoefriskole.dk opbakning Læsfra meget mere og omloyal os ogbestyrelse jobbet påog www. forældrekredsen Læsfra meget mere om os og jobbet på www. samsoefriskole.dk forældrekredsen Læs meget mere om 2013 os og jobbet på www. samsoefriskole.dk Ansøgningsfrist 1.juni Ansøgningsfrist 1.juni 2013 Ansættelse og aflønning Læs meget mere om 2013 os og jobbet på www. samsoefriskole.dk Ansøgningsfrist 1.juni Ansættelse og aflønning Læs meget mere om 2013 os og jobbet på www. samsoefriskole.dk sker i henhold overenskomst Ansøgningsfrist 1.juni Ansættelse og til aflønning sker i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og LC. Ansættelse og til aflønning sker i henhold overenskomst mellem finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist 2013 Lønnen aftales i1.juni intervallet -443.868 kr.

Ansøgningsfrist 2013 sker i henhold overenskomst mellem finansministeriet og373.098 LC. Lønnen aftales i1.juni intervallet 373.098 -443.868 kr.

Ansættelse og til aflønning Ansættelse og til aflønning mellem finansministeriet og373.098 LC. Lønnen aftales i intervallet -443.868 kr. sker i henhold overenskomst kontakt lærer/souschef Susanne Petersen 60 60 98 36 sker i henhold til overenskomst Lønnen aftales i intervallet -443.868 kr. på kontakt lærer/souschef Susanne Petersen på 60 60 98 36 mellem finansministeriet og373.098 LC. eller bestyrelses formand Christian Fabricius på på 60 86 60 59 19 36 63 mellem finansministeriet og LC. kontakt lærer/souschef Susanne Petersen eller bestyrelses formand Christian Fabricius på 86 59 98 19 63 Lønnen aftales i intervallet 373.098 -443.868 kr.

Lønnen aftales i intervallet -443.868 kr. på 60 kontakt lærer/souschef Susanne Petersen eller bestyrelses formand373.098 Christian Fabricius 86 60 59 98 19 36 63 eller bestyrelses formand Christian Fabricius på på 60 86 60 59 98 19 36 63 kontakt lærer/souschef Susanne Petersen kontakt lærer/souschef Susanne Petersen eller bestyrelses formand Christian Fabricius på på 60 86 60 59 98 19 36 63 eller bestyrelses formand Christian Fabricius på 86 59 19 63

Pr. 1.august 2013 søger vi en gruppelærer på fuld tid til grundskolegruppen ”Spirerne”, som er en integreret gruppe med 32 elever fra bh.kl. til og med 7.kl. Gruppen har to lærere tilknyttet og vi leder efter en uddannet lærer med hovedansvar for dansk. Samtidig vil det være godt, hvis du kan undervise i engelsk for mellemtrinet og at du kan byde ind med kreative/værkstedsfag.

Vi søger et engageret, ansvarligt og rummeligt menneske, der kan inspirere og udfordre eleverne og som evner i fællesskab at skabe rammer for deres læring og trivsel.

Freinetskolen har eksisteret i over 30 år og arbejder efter Celestin Freinets tanker om en skole, hvor eleverne er medbestemmende og selvansvarlige. I det daglige arbejde, lægger vi vægt på at udvikle elevernes kreativitet og faglighed, at styrke deres sociale kompetencer og at de fungerer i et fællesskab.

Vi kan tilbyde en aktiv og engageret lærer-og forældregruppe og skolen holder til i en gammel bygning med dejlig have, som har masser af atmosfære.

Freinetskolen har 25 ansatte og 202 børn fordelt på 5 grundskolegrupper, 8. kl. og en 9.kl. Vi har kollektiv, daglig ledelse, hvilket giver en stor indflydelse på eget arbejdsliv.

Ansøgningsfristen er 7. juni og vi indkalder til samtaler i starten af uge 25. Ansøgningen skal sendes på mail til: kontor@freinetskolen.dk Freinetskolen Valby Langgade 117, 2500 Valby. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Hvis du har spørgsmål kan du henvende dig til Henning Henningsen tlf: 3538 9614. Se i øvrigt vores hjemmeside: http://www.freinetskolen.dk for yderligere information.

Nutidens skole set med fremtidens øjne

Skoleleder og underviser søges til ny friskole i Aalborg midtby August 2013 Skolen2012 har som overordnet vision at fostre glade, talentbevidste, kreative, empatiske og passionerede børn og voksne, der er i balance med sig selv og deres omverden. Vi vil skabe modige, innovativt tænkende børn, med naturlig lyst til livslang læring og til at bidrage med opbygningen af en harmonisk og bæredygtig verden.

Vi søger to mennesker, der kan se sig selv som ambassadører for skolens vision og kan praktisere skolens kerneværdier. Meget gerne med et dybere kendskab til Teori U. På skolen arbejdes der primært med projekt- og problembaseret læring, hvor integrering af kunst er et fast element. Meditation og empati er på skemaet hver dag, og der kan ses elementer fra antroposofien. Lederen forventes at indgå dagligt i undervisningen på skolen.

Lederen af skolen er et menneske som tør tænke ud af boksen, mestrer ledelse fra hjertet og tør at gå foran og lede, samt har en grundlæggende trang til at være en del af en revolutionerende praksistænkning indenfor den danske grundskole. Lederen vil have en stærk bestyrelse som sparringspart og skolen indgår samtidig, de første 3 år, som case i et udviklings- og forskningssamarbejde med Aalborg Universitet, Humanistiske Fakultet kaldet ’Lige fra hjertet’, der arbejder på at udvikle en ny skolemodel til almen nytte.

(Se mere på www.Skolen2012.dk) Dem vi søger er: - Hjertelige, passionerede, nysgerrige, humoristisk, tydelige, autentiske, empatiske, nærværende og lyttende.

- Bevidste om at et ligeværdigt samspil mellem hjerne, krop, hjerte og sjæl/ånd er grundlaget for en fremtidig skole og fremtidens samfundsborger.

- Fortrolige med at arbejde i proces både på et fagligt, menneskeligt og ledelsesmæssigt plan og er bevidste om at hver enkelt er deres egen bedste leder.

Ansøgningen til : info@skolen2012.dk eller med post til Skolen2012, Att. Solveig Radut, Solsortvej 9, 9000 Aalborg.

Senest den 6.6.2013 kl 12.00. Løn efter overenskomst.

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27. M A J 2013

31

Apropo Ny viden Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Illustration Istock

Uddannelse betyder intet men køn og erfaring gør Den ideelle lærer er en kvinde uden læreruddannelse men med over fem års undervisningserfaring

H

vis du vil finde de dygtige lærere på en skole, nytter det ikke noget at tjekke eksamenspapirerne. Kig i stedet på dåbsattesten. Eller spørg eleverne.

Det viser en stor undersøgelse, som SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd – har gennemført.

Undersøgelsen, ”Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen”, tester, om resultaterne fra den internationale uddannelsesforskning passer i en dansk sammenhæng. Og det gør de.

Vi ligner alle andre I Danmark er der heller ingen sammenhæng mellem lærernes formelle uddannelse og elevernes faglige præstationer.

Elevernes faglige resultater vokser ikke med lærernes uddannelsesniveau.

Og nok så vigtigt: Eleverne bliver ikke dygtigere af, at læreren underviser i sit linjefag.

Tværtimod viser det sig, at lærere med en merituddannelse og lærere, som hverken har læreruddannelse eller en videregående uddannelse, løfter eleverne mere end deres læreruddannede kolleger, skriver SFI-forskerne, som mener, at resultaterne ”… giver et noget dystert billede af betydningen af uddannelse af lærerne”.

Forskerne skriver, at en forklaring på læreruddannelsens ringe betydning for elevernes præstationer kan være, at skolelederne giver de sværeste klasser til dem, som har linjefag, efteruddannelse og læreruddannelse. Det kræver dog flere undersøgelser at afgøre, om det forholder sig sådan.

Køn og erfaring er guld Men dermed ikke sagt, at alle klarer sig lige godt. Det gør de ikke.

Kvindelige lærere udvikler deres elever bedre end mandlige.

Det skyldes ikke, at kvinder underviser på en anden måde, men sandsynligvis at kvinderne på lærerværelset er kvikkere end

32

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27 . M A J 2 01 3

Der er flere overraskelser i SFI's undersøgelse af sammenhængen mellem lærernes baggrund og elevernes udbytte.

mændene: De kvinder, som søger ind på læreruddannelsen, har et højere snit end mændene, påpeger forskerne.

Undersøgelsen viser også, at erfarne lærere klarer sig bedre end nye. Især socialt svage elever nyder godt af erfarne lærer.

Og selv om erfaringen betyder mest fra det første til det andet skoleår, forbedres lærerens præstationer også derefter, så lærere, der har undervist i fire-ni år vil statistisk skaffe bedre resultater end lærere, som har været på skolen i under fire år.

Først efter ni år spores det, forskerne kalder faldende marginalnytte: Herefter har mere erfaring ikke en sikker betydning for undervisningens kvalitet.

Eleverne er vise Men mens eksamenspapirerne intet kan fortælle om lærerens evner, så kan eleverne. Hvis man beder en klasse bedømme lærerens dygtighed, finder man en sikker sammenhæng mellem elevernes bedømmelse og deres faglige udbytte af undervisningen: De lærere, som eleverne bedømmer som dygtige, lærer deres elever mere, end man kan forvente, når man tager stilling til elevernes baggrund. n

Info/annonce

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10

redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.dk Maria Larsen (MLA) · journalist mla@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: H anne Rasmussen

T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj

34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde-

ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 16 – 17. juni / Nr. 1 – 19. august 2013.

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN

1902-3111

OPLAG

9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Rikke Josiasen, T: 26672111

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 50904714

Kreds 7

Annie Storm, T: 29910478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Hans Erik Hansen, T: 74532886

Kreds 10

Anders Munk, T: 21698175

Kreds 11

Lars Holm, T: 60942395

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen, T: 40187951

Kan du spare penge 4,45 % på dit billån?

Billån

, kun

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

variab

Nu har Frie Skolers Lærerforening sørget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som medlem kan du nemlig få et billån hos Lån & Spar med en meget lav rente på kun 4,45 %*.

Hvis du har et dyrt billån et andet sted, kan du flytte lånet til Lån & Spar og spare penge hver eneste måned. Og du behøver ikke at flytte alle dine konti.

Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af Frie Skolers Lærerforening.

Se et låneeksempel her: Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr. Lånebeløb 200.000 kr.

Månedlig ydelse 2.165 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,58 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 5.000 kr.

Samlede renter i perioden 50.243 kr. Tilbagebetaling i alt 259.743 kr.

*

el ren te

Ring til Lån & Spar på 3378 1948 og få at vide hvor mange penge du kan spare. Måned efter måned. Du skal blot oplyse os ganske få ting. Ringer du på hverdage mellem 9 og 17, får du svar med det samme.

Du kan også læse mere om billån på www.lsb.dk/fsl Her kan du også lave dine egne beregninger på billån.

i samarbejde med

Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 21. januar 2013.

Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres.

Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27. M A J 2013

33

Apropos Af Mikkel Hvid· mhv@frieskoler.dk

»Det er bare en lille krop, som har siddet stille alt for længe« Louise Klinge Nielsen er 34-år og cand.mag. i dansk og filosofi. Hun har i fem år undervist i folkeskolen på forskellige alderstrin og arbejder nu på en ph.d. om lærer-/elevrelationer

I

Hvilke symptomer bemærker du? »De drejer hovedet hurtigt rundt.

De begynder at bide negle. De gnider deres øjnene. De vrider sig og vrikker på stolen, de sidder uroligt og kaster sig pludselig ind over bordet, fordi de simpelthen ikke kan holde til at sidde stille så længe. Og alle de små bevægelser fortæller mig, at elevernes opmærksomhed i hvert tilfælde ikke er ved læreren og undervisningen mere – kroppen stjæler deres energi og opmærksomhed«.

Men betyder det noget for elevernes udbytte af undervisningen?

34

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27 . M A J 2 01 3

Foto Privat

forbindelse med regeringens skolereform advarer du imod, at man udvider skoledagen uden samtidig at lægge fysiske og praktiske aktiviteter ind i skemaet.

Hvad er du bekymret for? »Mange lærere bruger hovedparten af deres tid på tavleundervisning, så eleverne sidder meget stille i skolen. Og i mit ph.d.-projekt har jeg observeret og filmet en lang række timer, og her kan man se en lang række helt konkrete symptomer, som viser, at de små kroppe gør ondt«.

»Bestemt. Der er ingen tvivl om, at det går ud over læringen, når eleverne sidder stille for længe. Neurologisk forskning viser, at børns kognitive evner er knyttet til kroppen, så hvis børnene skal lære noget, skal de være aktive.

Ellers falder hjernebarken ganske enkelt i søvn. En elev fra 5. klasse, som jeg interviewede til mit projekt, sagde det egentlig meget godt: ”Man kan have to timer og kun få lov til at sige to ord”«.

Og derfor mener du, at der skal være aktivitetstimer på skemaet, hvis man udvider skoledagen? »For mig er det ikke afgørende, om man kalder det aktivitetstimer. Jeg ved bare, at eleverne ikke kan holde til at

sidde stille så længe. Og så håber jeg, at en del af de ekstra timer kan bruges til noget af det, skolen forsømmer i dag. For eksempel kan vi give eleverne mulighed for at vælge noget, de selv har lyst til at arbejde med i de timer. Og de ekstra timer kan give lærerne mulighed for at forholde sig til andre sider af klassen og eleverne end de rent faglige.

I dag bliver det relationelle arbejde ofte forsømt, fordi lærerne fokuserer på det faglige. Måske bliver der lidt mere luft til at tage sig af konflikter og relationer i klassen, til udviklingen af de sociale kompetencer og så videre«. n Læs Louise Klinge Nielsens blog på www. holdaf.dk.

Foreningen mener

Af Minna Riis, formand for arbejdsmiljøudvalget, Frie Skolers Lærerforening

Den nye uvished kalder på god ledelse I

dag aftaler ledelse og lærernes tillidsrepræsentant ifølge overenskomsten på de frie skoler den overordnende lokale arbejdstidsaftale ud fra skolens værdier og behov, og lærerne udfører i praksis, hvad der er aftalt. Tillidsmanden afholder medlemsmøder, og lærernes ønsker til en aftale diskuteres og debatteres blandt medlemmerne, inden aftalen underskrives. Lærerne har dermed indflydelse på deres eget arbejde, og det giver lærerne en vis forudsigelighed, at de kender opgavernes mængde og tidsforbruget. Lokalaftalen skaber en fælles forståelse for skoleårets arbejdsmængde og tidsforbrug og er kendt af alle skolens medarbejdere.

Indflydelse på eget arbejde og forudsigelighed er to af de såkaldte seks guldkorn, som anses for særligt vigtige, for om man oplever god trivsel på en arbejdsplads.

Forudsigelighed drejer sig også om at undgå uvished og usikkerhed. Man skal ikke kunne forudsige detaljerne i

hverdagen, men man skal kende til de overordnede rammer for at mindske utryghed og uvished. De nye arbejdstidsregler træder i kraft fra august 2014. Skolelederen kan her suverænt bestemme, hvad den enkelte lærer laver og hvornår. Alle forudsigelige aftaler om forberedelsestid, undervisningstid, mødetid, klasselærertid osv. er i princippet væk. Aftalerne om, hvor mange timer lærerne skal undervise, hvor lang tid de har til at forberede sig, hvornår på dagen forberedelsen ligger, hvor lang tid i forvejen ændringer skal varsles, og hvornår lærerne skal være til rådighed – alt sammen er væk.

Vi ved fra forskning, at lav indflydelse på arbejdet øger risikoen for sygdom – specielt hjertesygdomme. Lav indflydelse giver også lavere motivation, kvalitet og produktivitet. Man ved også, at lav indflydelse øger risikoen for stress, dårlig trivsel, sygefravær og personaleomsætning. Allerede i dag føler hver tredje lærer sig stresset på sit arbejde.

Allerede nu fylder usikkerheden i manges tanker, selvom vi har et år til at implementere de nye arbejdstidsregler på skolerne. Arbejdet påhviler ledelsen,

»Faktisk var lærerne den gruppe, der er mest udsat for stress, i den store undersøgelse, FTF gennemførte for nylig«. og vi ved fra vores undersøgelse, at lederne har ønsket præcis det samme som vi: en god og fornuftig lokal aftale.

I de nye arbejdstidsregler er der mulighed for at lave aftaler på skolerne, hvis ledelsen vil det. Der påhviler lederne et meget stort ansvar, for at samarbejdet på skolerne bevares. Samarbejde om skolen og indflydelse på eget arbejde giver engagerede, kvalitetsbevidste og trygge medarbejdere. Et stærkt og løsningsorienteret lokalt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er afgørende for en velfungerende skole.

Eller som det også stod på vores T-shirts under lockouten: Samarbejde fremmer forståelsen. n

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27. M A J 2013

35

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190 (17539 · BureauLIST.dk) FRS15-2013

Dansk · 1.-2. klasse

Sæt fart på lærelysten i indskolingen • Giver eleverne et fonologisk fundament • Integrerer læse- og sprogforståelse • Litteratur, it og gode læseoplevelser i centrum

d’dansk i indskolingen Det populære system til mellemtrinnet findes nu også til 1. og 2. klasse. d’dansk integrerer og kvalificerer læse-, skrive- og litteraturundervisningen.

Systemet giver et solidt fonologisk fundament og kobler læseforståelse, sprogforståelse, afkodning og gode læseoplevelser.

Eleverne er aktive i klare strukturer og organisationsformer og har allerede fra begyndelsen fokus på egen læreproces. Alsidigt tekstvalg og forskellige udtryksformer smelter sammen i en undervisning, hvor it, litteratur og læseforståelse er i fokus.

Nyhed!

Glæd dig til et gensyn med Anton og Anna

alinea.dk · tlf.: 3369 4666