Frie Skoler 9, 2017

Nr. 9 27. oktober 2017 22 BØRN

SKAL PÅVIRKES

24 KLASSEKULTUR 30 LOCKOUTEN

BREMSER MOBNING

VAR AFTALT SPIL

8

Tre ud af fire lærere på de frie skoler stemmer rødt, når der er kommunalvalg i november.

De røde lærersvende

GYLDENDALS NYE LÆSEUNIVERS

SE DE FØRSTE 10 BØGER PÅ GU.DK

Hvordan skaber du dygtige læsere?

Med Gyldendals nye letlæsningsserie Læs løs giver du eleverne de bedste forudsætninger for at udvikle sig til dygtige, sikre læsere. Læs løs erstatter Dingo og har samme høje kvalitet, men er langt enklere med 10 overskuelige niveauer og tydelig progression i elevernes læseudvikling.

Læs løs …

■

tager det bedste fra Dingo og kombinerer med en overskuelig niveauinddeling

■

er inddelt i 10 niveauer – fra begynderlæsning til automatiseret læsning

■

tilgodeser alle elever uanset niveau gennem hele deres læseudvikling

■

understøtter den individuelle læsning

■

er udarbejdet af erfarne og dygtige forfattere og illustratorer

■

hviler på Gyldendals lange tradition for kvalitetsbøger inden for letlæsning.

A066

Bestil på gu.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Indhold

8

TEMA KOMMUNALVALG 2017

Illustration Gitte Thrane

Lærerne på de frie skoler stemmer langt til venstre, viser vores undersøgelse. Men der er ganske store forskelle mellem skoleformerne. Eksempelvis henter Alternativet langt flere stemmer på fri- og lilleskoler end på privatskolerne. Bliv klogere på stemmemønstrene på de frie skoler i temaet.

30 24

DET STORE SPØRGSMÅL

NY MØDEFORM

6 Hvad er historiens største politiske selvmål?

34 Der skal udvikles politik

Illustration Gitte Thrane

Om Nixons, Chamberlains og briternes helt store brølere.

KRISTEN PÆDAGOGIK

22 Gud har en plads i pædagogikken Gud og religion har en naturlig plads i pædagogikken, mener Carsten Hjorth Pedersen, der er aktuel med en ny bogom kristen opdragelse og pædagogik.

Det nye repræsentantskabsmøde i FSL, som første gang holdes i november, skal sætte retningen i foreningen de kommende år.

PÅ SPORET AF LÆREREN

44 Glæden er i musikken Siden Lene Henriksen som femårig første gang blev fascineret af genboens flygel, har musik spillet en kæmpe rolle i hendes liv.

MOBNING

24 Mobning bremses af en god klassekultur Den 1. oktober trådte en ny lov i kraft, som pålægger alle frie skoler at lave en anti-mobbestrategi og giver elever mulighed for at klage, hvis skolen ikke håndterer mobning ordentligt.

I HVERT NUMMER 4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING 20 NOTER 37 KURSUSKALENDER

NY BOG OM LOCKOUTEN

30 Hemmelig arbejdsgruppe holdt lærerne i benlås

Foto Lars Holm

Ny bog om lockouten i 2013 bringer læserne tættere på noget af det politiske arbejde, som har ligget under radaren.

44

38 JOB 42 KONSULENTENS BORD / AJOUR 43 KOLOFON 44 PÅ SPORET AF LÆREREN 46 VIDSTE DU...

47 FORENINGEN MENER

FORSIDE GITTE THRANE

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27. O K TO B E R 2017

3

REDAKTØREN MENER

En gammel redaktørs bekendelser

J

o ældre man bliver, desto mere kommer man til at stå for det, man afskyede, da man var yngre.

Og nu er jeg åbenbart blevet ham, der prædiker om, hvad der er galt med ungdomskultur. Jeg ved det, det er en trættende gammel disciplin. Forældre og andre sure voksne før mig har harceleret over Chaplin, Elvis, Sex Pistols, Nirvana og Eminem. Men giv alligevel mit synspunkt en chance.

For tiden kører et program på DR3, der hedder ”En sugardaters bekendelser”. Her fortæller Gina Jacqueline om sit liv, der i vidt omfang drejer sig om at have sex med ældre velhavende mænd i bytte for luksusvarer. Det er en ganske vellavet skildring af en bedrøvelig tilværelse. Men det virkelig triste er, at man på Gina Jacquelines sociale medier

Foto Isotck

UINSPIRERET?

Så lyt til lystig musik

4

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27 . O K TO B E R 2 01 7

kan læse kommentarer fra hovedsageligt yngre piger, der beundrende skriver om, hvor stærkt, sejt og modigt, det er, at hun står frem. For det er, forstår man, en kvalitet i sig selv at stå frem og være ærlig. Uanset, hvad man står frem med og er ærlig om.

Det bringer mig til, hvad der virkelig øger tindingernes banken: youtubere.

Dem er der utvivlsomt mange gode af, men de mest populære i Danmark er ikke blandt dem. De er mestendels talentløse sponsorbetalte narcissisme-forstyrrelser. Det kunne jeg være ligeglad med, hvis ikke mine ører dagligt skulle kaste op over at høre niårige synge Johnni Gade, snakke om Guldtuben og Fie Laursens beef med Boris og venskab med Gina Jacqueline.

Børn tror, at det de møder, er nor-

H

ar du brug for en kreativ løsning på et problem, eller har dine elever, så kan glad musik være en af måderne at finde frem til en løsning. Forskere fra Nijmegen og Sydney har eksperimenteret med, hvordan musik påvirker kreativ opgaveløsning, og konklusionen var, at glad musik som eksempelvis Vivaldis De fire Årstider gør folk mere kreative, end hvis de sad i stilhed eller lyttede til mere sørgmodig musik. Det er dog ikke alle former for kreativitet, som øges af lystige toner. Dyb tækning, som kræver, at man trækker på sine logiske og deduktive evner, får ikke et boost af den glade musik, men skal man ideudvikle eller kombinere eksisterende ideer og tanker på nye måder, så blinker pæren oftere, hvis man samtidig hører opløftende toner, viser undersøgelserne.. UAN

malt, hvis ikke de får det modsatte at vide. Men det er ikke normalt at bytte gaver for sex, det er ikke i sig selv fint at vise sig frem, det er ikke i sig selv sjovt at synge om at blive flækket af en dildo. Derfor har børn heller ikke altid brug for nogen, ”der møder dem, hvor de er” – de har også brug for nogen, der fortæller dem, hvad der er trist, idiotisk og navlebeskuende. Forældre og lærere er de oplagte kandidater. Ærindet er ikke at forhindre den naturlige udforskning af grænser, køn og identitet, men at youtubere, snapchattere og en mobiltelefon i selfie-tilstand får modstand. At børn lærer, at nogle værdier er sundere end andre, og at der også findes kunst og mennesker, der står for noget ud over sig selv. Prædiken slut.

Ulrik Andersen, redaktør

26

nye frie grundskoler kan potentielt se dagens lys næste år. Det er nemlig antallet af skoler, som har anmeldt til Undervisningsministeriet, at de starter en fri grundskole næste sommer. Erfaringerne viser dog, at det som regel er højst halvdelen af skolerne, som bliver en realitet.

Vidt omkring

»Jeg fatter ikke den stræbsomhed efter ejendomsret.

Et mentalt frit menneske er bedre end en, der går op i friværdi. Og friværdi har ikke noget med frihed at gøre.

Men der er jo heller ikke hunde i hundekiks«.

ERIK CLAUSEN, FILMINSTRUKTØR, PÅ ALTINGET.DK.

»Politikerne tror, at eleverne bare sidder med foldede hænder og venter på, at læreren kommer og siger: ’Luk bogen op’, og så gør de det. Men der er alle mulige andre ting i hovederne på dem, og derfor skal læreren kunne bruge sin faglighed til at finde den mest hensigtsmæssige måde at få klassen til at gå den vej, læreren gerne vil«.

MARIANNE JELVED (R) I INFORMATION.

»Mens vi som politikere står inde i bokseringen og banker løs på hinanden, går verden videre udenfor.

Vi svigter vores fælles politiske ansvar for at finde løsninger, når vi bruger tiden på at promovere os selv eller bekrige hinanden som værende henholdvis liberale naivister, der vil tillade alt, eller betonnationalister, der vil forbyde alt«.

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER

5. november: Er det sæsonen, hvor Brøndbys fodboldherrer kan stoppe FCK’s mesterskabsrække og vinde Vestegnens første DMguld i 12 år? Der bliver givet et fingerpeg, når de to københavnerklubber i dag mødes i Parken med kick-off allerede klokken 12.

9. november: Fra i dag og fire dage frem er der dukketeaterfestival i Silkeborg. Men allerede fra den 6. er der fremvisninger for skoler. Se mere på festivalofwonder.dk

16. november: Har vi fri vilje?

Hvorfor er der noget frem for ingenting? Hvad er ingenting? Hvad er meningen med livet? Disse spørgsmål kan du tage op med dine elever (og dig selv) i dag, hvor det er FN’s internationale dag for filosofi.

18. november: Det er allerede den tid igen. Både Tivoli i København og Den Gamle By i Aarhus åbner i dag i 2017’s juleudsmykning.

23. november: Danske Claes Bang er med i Ruben Östlunds guldpalmevinder Square, som har premiere i biograferne i dag.

KULTURMINISTER METTE BOCK (LA) I BERLINGSKE.

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27. O K TO B E R 2017

5

Det store spørgsmål

Tekst Ulrik Andersen Foto Polfoto

Foto Polfoto

Hvad er historiens største politiske selvmål?

LISA STORM VILLADSEN, LEKTOR PÅ INSTITUT FOR MEDIER, ERKENDELSE OG FORMIDLING, KØBENHAVNS UNIVERSITET.

»D

a Richard Nixon i november 1973 sagde ”I’m not a crook” (jeg er ikke en svindler, red.), var det hans forsøg på at rense sit navn og rygte og slå fast, at han var en troværdig og agtværdig politiker. Men han sagde det jo, alt imens Watergate var ved at blive optrevlet, og snart efter kom lydoptagelserne fra det ovale kontor, som viste, at Nixon udmærket havde vidst, hvad der foregik.

Tidligere var han blevet kaldt ”Tricky Dick”, fordi man havde en fornemmelse af, han brugte tvivlsomme metoder, og det image havde han kæmpet for at lægge bag sig. Men alt det faldt selvfølgelig til jorden, da Watergate-beviserne kom frem, og ”I’m not a crook”-lydbidden kom i den grad til at bide ham bagi. Som Bill Clinton senere kom til at erfare, så viste benægtelsen af sandheden sig at være en særdeles kortsigtet strategi. I dag er det jo i høj grad den sætning, der er knyttet til forståelsen af Nixon som politisk figur«.

LARS HOVBAKKE SØRENSEN, HISTORIKER OG FORFATTER

»D

et er helt klart, da Storbritanniens premierminister, Neville Chamberlain, i 1938 efter et møde med Hitler stod og viftede med et stykke papir og sagde »peace in our time«, fordi Hitler havde forsikret ham om sine fredelige hensigter. Chamberlain kunne næppe have

6

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27 . O K TO B E R 2 01 7

læst situationen mere forkert, og det fik enorme konsekvenser for dels hans egen karriere, men selvfølgelig først og fremmest for verden, ikke mindst fordi det betød, at briterne stod fuldstændig uforberedte, da verdenskrigen brød ud«.

JARL CORDUA, POLITISK KOMMENTATOR HOS ALTINGET, VÆRT PÅ RADIO24SYV

»I

nyere historie er det Brexit. Storbritannien vil få sværere ved at tiltrække investeringer, og virksomhederne vil flygte ud af landet. Vi ser allerede tegn på, at det sker. Pundet er faldet som en sten, og reallønnen falder. Det bliver mere tydeligt for hver dag, der går, at deres forhandlingssituation er elendig. De er som en lille købmand, der går ud og tror, at han kan få en bedre aftale end en stor supermarkedskæde, men de bilder sig tilsyneladende ind, at verden vil bøje sig efter dem, fordi de engang havde en stor flåde. Det er befolkningen selv, der har bestemt det, men en af forklaringerne er, at engelske medier i årtier har dæmoniseret EU, samtidig med at de har en selvforståelse af, at de kan det hele, at briter er bedre end alle andre. Over- og middelklassen skal nok komme til at klare sig. Det bliver arbejderklassen, der virkelig kommer til at betale. Og på samme måde med London. Der skal man også nok klare sig. De virkelige problemer kommer til at være ude i yderområderne, som har levet godt af EU-fonde, der har betalt boligkvarterer og havnefronter.

Brexit er mere synd for briterne selv end for Europa, men det må de jo selv rode med«.

Annoncer

NYHED TIL ENGELSK Stifinderen som videoanimation

• Stifinderen - engelsk grammatik som videoanimation, licens pr klasse: 395 kr. for 6 mdr, 595 kr. for 1 skoleår.

Bogen “Stifinderen - en differentieret engelsk grammatik” gennemgås i 18 videoanimationer a 3-10 minutter. Velegnet som forberedelse (“Flipped Classroom”) eller til repetition.

Kan pauses og genses, så eleven kan arbejde i sit eget tempo.

Se en gratis videoanimation på www.andrico.dk

Tilbud! Videoerne følger med gratis ved køb af papirbogen i klassesæt

Andrico FA Forlaget Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr.

• Øvebog, 92 sider, 69 kr.

• Facithæfte, 44 sider, 48 kr.

• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.

• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

Priser ekskl. moms

•

Tlf 86 57 92 19

E;6? A6?86 E:=

•

forlaget@andrico.dk

2* 67 7

<=2DD6?

' (1 *2'

•

www.andrico.dk

( 6$*

DÌ]X 3Þc_VY[Ì]adURXV_d ;f]V]`eeVcZ #!"( `X e[V_ ) &! \c eZ] \]RddV_ W`c YgVce ]`U : dÌ]XVc eZ] V_ #!|Vc

klasse et et tilskud tilskud til til lejrskolen, lejrskolen, ekskursioner lejrskolen ekskursioner eller andre fælles Mangler din klasse >R_X]Vc Uf `X UZ_V \]RddV\R^^VcReVc Ve eZ]d\fU eZ] andre fælles fælles aktiviteter?

Så kan nutjene tjene lette penge aktiviteter?

Så kan I nu tjeneSå lette penge ved lette at sælge eller andre aktiviteter? kan I Inu penge ]V[cd\`]V_ V]]Vc R_UcV WÌ]]Vd R\eZgZeVeVc0 DË \R_ : _f e[V_V sælge Børnehjælpsdagens Børnehjælpsdagens Julelotteri.

Børnehjælpsdagens Julelotteri. Julelotteri. ved at sælge ]VeeV aV_XV gVU Re dÌ]XV 3Þc_VY[Ì]adURXV_d ;f]V]`eeVcZ støtter II anbragte anbragte børn børn og og udsatte udsatteunge ungei iDanmark.

Danmark.

Samtidig støtter DR^eZUZX deÞeeVc : R_ScRXeV SÞc_ `X fUdReeV f_XV Z 5R_^Rc\

E:=>6=5 ;6C ?F ' 2 A« D¾?56CG2?8D<@=6?

E;6?E6 : #!"'

#& &!! \c

HHH 395 5< =@EE6C:6C

D\`]V\]RddVc W`cV_Z_XVc `X \]fSSVc Z YV]V ]R_UVe \R_ dÌ]XV ;f]V]`eeVcZVe EZ]^V]UZ_X Vc XcReZd `X fd`]XeV ]`UUVc \R_ cVefc_VcVd

Læs mere og bestil lodderne online 9Zg WRe Z UZ_ ]ÌcVc V]]Vc UZ_V W`cÌ]UcV `X SVdeZ] ]`UUVc_V aË+ hhh SYU U\ ]`eeVcZVc på www.bhd.dk/lotterier

D2=8DA6C:@56+ $" @<E #% 564 #!"(

SÞc_ Y[Ì]aVc SÞc_

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27. O K TO B E R 2017

7

KOMMUNALVALG 2017 Tekst Ulrik Andersen • uan@frieskoler.dk

De frie skolers lærere stemmer langt til venstre Enhedslisten og Socialdemokraterne er de frie skolers læreres foretrukne partier ved det kommende kommunalvalg, viser en undersøgelse.

N

år der den 21. november er kommunalvalg, stemmer lærerne på de frie skoler langt til venstre for midten. Det fremgår af en undersøgelse, som bladet har lavet blandt et repræsentativt udvalg af medlemmerne af Frie Skolers Lærerforening (FSL).

Enhedslisten, Socialdemokratiet og Alternativet får alene over 60 procent af lærernes stemmer, og tager man SF og Radikale med i regnestykket, så tegner partierne sig for 75 procent af stemmerne blandt de frie skolers lærere. Og det er faktisk præcis, som man kunne forvente, ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen.

For der er flere ting, der peger i retning af, at de frie skolers lærere skulle hælde mod venstre, forklarer han. Dels har FSL et overtal af kvindelige medlemmer, og kvinder – i særdeleshed yngre kvinder stemmer i stadig højere grad til venstre for midten, ligesom højtuddannede gør. »Vi ser i disse år en større polarisering mellem vælgergrupper end nogensinde før, både hvad angår uddannelse, køn og alder. Unge kvinder uddanner sig hurtigere og bedre end mændene og søger mod værdibaserede partier som Enhedslisten, mens de unge mænd går den liberale vej. Med tanke på både kønsfordeling og uddannelsesniveau blandt lærere, så er det helt som forventet, at rød blok skulle være omkring 20 procentpoint større«, siger Kasper Møller Hansen.

I forhold til hvor lærerene satte deres

8

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27 . O K TO B E R 2 01 7

stemme ved seneste folketingsvalg, og hvor de forventer at stemme ved kommunalvalget, så er der små forskydninger internt i rød blok, men den samlede andel af stemmerne på cirka 75 procent er den samme. Så selvom lærerne nok kan shoppe rundt til venstre for midten, så skal der meget til for at flytte dem helt over til højre, ifølge Kasper Møller Hansen. »Lærerkonflikten rykkede ved nogle ting og var en af forklaringerne på, at Alternativet kom ind, fordi SF’s vælgere var blevet godt sure i skralden og stemte anderledes end før. Men du så næppe mange lærere hoppe helt over midten og stemme på eksempelvis De Konservative, som jo ellers var blandt dem, der var skeptiske over for folkeskolereformen«.

INGEN TAK TIL DE LIBERALE Selvom regeringen i de seneste par år har øget tilskuddet til frie skoler, er der ikke meget opbakning at hente fra de frie skolers lærere og specielt ikke til Liberal Alliance (1 procent), der ellers har været primus motor i det større tilskud og generelt er de frie skoler venligt stemt. Men de er på en næsten umulig mission i forhold til lærerne, ifølge valgforsker Rune Stubager, Aarhus Universitet. »Liberal Alliance har for mange ting i posen, som passer dårligt med lærernes værdier, så tilskuddet er i sig selv

ikke nok til at flytte noget«, siger Rune Stubager.

Måske kunne man forvente, at lærere på private skoler ville være en anelse længere til højre end kollegerne i folkeskolen, men det er der altså ikke noget, der tyder på. Og det forstår Johannes Andersen, lektor ved Aalborg Universitet, godt. »Traditionelt er rød blok jo en kollektiv kultur, hvor man benytter sig af den offentlige sektors løsninger. Men der er sket det, at brugen af frie skoler er blevet en kritik af velfærdsstatens ressourceprioritereringer og den måde, som folkeskoleområdet har udviklet sig på. Derfor er der masser af logik i, at rød blok dominerer blandt både ansatte og givetvis også forældre og elever«, siger Johannes Andersen.

I 50’erne og 60’erne kunne man formentlig finde flere lærere, der stemte borgerligt end i dag, mener Rune Stubager. Umiddelbart bliver det dog svært for partierne til højre at få tag i lærerne igen, vurderer han. »Det er vælgere, som typisk ønsker mere velfærd og højere skatter, så det er et svært match. Men når det er sagt, så tænker jeg da, at man fra et liberalt udgangspunkt kan sige, at folkeskolereformen og arbejdstidsreglerne er for rigide og topstyrede, og skolerne skal have rammer til at kunne indrette sig, som de vil.

På den måde burde de kunne appellere til lidt flere«, siger Rune Stubager.

KOMMUNALVALG 2017 Tekst Ulrik Andersen • uan@frieskoler.dk

LOCKOUTEN

spøger stadig i stemmeboksen Lockouten sætter sig stadig spor, når lærere sætter deres kryds, og vælgere kan da også bære nag i mange år, ifølge valgforsker.

I

lfoto Foto Po

Frie Skolers undersøgelse står SF til cirka 13 procent af stemmerne fra lærerne på de frie skoler. Det er pænt i forhold til tallet på landsplan, men ikke i forhold eksempelvis 2009, hvor op mod 30 procent af lærere stemte på SF. Forklaring? Lockouten. I hvert fald en stor del af forklaringen. Ved valget i 2013 faldt tilslutningen til både S og SF drastisk, og selvom tilslutningen langsomt er vokset igen, specielt til Socialdemokratiet, så sætter konflikten sig stadig vælgermæssige spor. Således svarer fire ud af 10 lærere i bladets undersøgelse, at lockouten ændrede deres politiske standpunkt, og i kommentarfeltet lægger mange ikke skjul på, at lockouten fik dem til at forlade S og SF. En skriver: ”SF og Socialdemokraterne skuffede mig i den grad, at jeg aldrig mere stemmer på de to partier. De løj og sked på over 100 års fagforeningsarbejde”, mens en anden skriver: "Jeg havde forventet, at SF havde forsvaret vores arbejdssituation langt mere. Jeg følte mig svigtet".

Der er mange lignende udsagn, og vælgere er da generelt heller ikke særlig tilgivende, fortæller Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor på Københavns Universitet. »Vælgere kan bære nag rigtig længe. For mange kan det betyde, at de aldrig kommer tilbage til et parti igen. Det kan næsten være identitetsskabende, historierne bliver genfortalt, når man sidder på skolen og forbereder sig. eller når man mindes lockouten til julefrokoster«, siger Kasper Møller Hansen.

Rune Stubager, valgforsker og professor ved Aarhus Universitet bemærker, at der trods alt ser ud til at være en svag strøm tilbage mod SF. Men han tror godt, at partiet kunne hjælpe det yderligere på vej. »Det ville nok hjælpe, hvis de kom med en undskyldning eller en klar udmelding om at have fortrudt, hvad det gjorde. Eller som minimum tage afstand fra den tidligere ledelse, som tog beslutningerne«, siger Rune Stubager.

Kasper Møller Hansen kan også give lidt håb til SF. »Vælgere husker negative ting mere end positive ting. Men vi ved også, at hvis man har skiftet parti én gang, så er der større chance for, at man gør det igen. Der er nok mange, der nu er løse på tråden rent partipolitisk internt i rød blok«, siger Kasper Møller Hansen. UAN

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27. O K TO B E R 2017

9

I Silkeborg går omkring 12 procent af eleverne på privatskole, og det skal heller ikke være mere end det, ifølge Søren Kristensen. »Og jeg hører også blandt dem, der mener, at de frie skoler har pligt til både at tage et socialt ansvar og at sørge for, at elever med forskellig baggrund mødes på skolen. Ellers kan vi ikke bevare en sammenhængskraft«, siger Søren Kristensen.

KOMMUNALVALG 2017 Tekst Ulrik Andersen • uan@frieskoler.dk Foto Martin Dam Kristensen

Realskolelæreren der vil være borgmester De seneste 28 år har Søren Kristensen været lærer.

I november kan det kapitel slutte, hvis han bliver borgmester i Silkeborg.

F

ra den lille platform i søen lige ud for Silkeborg Rådhus kan Søren Kristensen se sit barndomshjem. En lille lejlighed i et rødt byggeri, hvor han voksede op med sine forældre og to brødre. Når han vender sig rundt, ser han direkte på facaden af rådhuset, som han i de sidste næsten 12 år jævnligt har entreret som byrådsmedlem i Silkeborg Kommune. Af samme grund er han i dag kun ansat som lærer på Kornmod Realskole på 40 procent. Og går det, som han håber, når der er kommunalvalg den 21. november, så slutter hans lærerliv snart helt, og han kommer til hver dag at sætte sig i borgmesterens kontor på rådhusets øverste etage. For Søren Kristensen er socialdemokraternes borgmesterkandidat i Silkeborg. Lige nu er kommunen ledet af Venstre, men i 53 af de seneste 63 år har den været socialdemokratisk. Så chancen er der, Silkeborg er en svingkommune. I de seneste fire år har Venstre siddet på borgmesterposten, men i det seneste halvandet år har Søren Kristensen vidst, at han er manden, som både lokale græsrødder og partiets nationale ledelse håber, kan hive borgmesterkæden af Steen Vindum. Ingen håber dog formentlig mere end Søren Kristensens 92-årige mor. »Hun spurgte mig lige forleden, om jeg ikke glæder mig, til det er overstået, for hun synes selv, det næsten er for spændende til at holde ud«.

GLÆDER SIG TIL VALGKAMPEN Selv tager Søren Kristensen det lidt mere roligt, i hvert fald udadtil. Han glæder sig til valgkampen. Da Frie Skoler møder ham i et mødelokale på rådhuset, er han i gang med det, der kan blive den sidste forberedelse efter 28 år som lærer. I efterårsferien er der lokalpolitisk våbenhvile, men derefter går valgkampen for alvor i gang, og Søren Kristensen tager på selvbetalt orlov. Og han føler sig klar. Hans politiske engagement startede i elevrådet i folkeskolen, han var politisk aktiv på læreruddannelsen, han har været i kredsbestyrelsen i FSL, og de seneste år

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27. O K TO B E R 2017

11

har han været formand for Silkeborgs Børne- og Ungeudvalg.

Alt sammen har det forberedt ham til til novembers valgkamp. »Jeg har altid gerne villet have ansvar, jeg har altid gerne villet være med til at sætte retningen for, hvor vi skulle hen, næsten uanset hvor det har været«, siger Søren Kristensen.

Og konstanten i hans liv, der, hvor han altid har været, er i Silkeborg. Søren Kristensen holder af naturen, søerne i byen og skoven uden for, stemningen og det netværk, han har i byen.

Men hvorfra får han selvtilliden og troen på, at han er den rigtige til at lede en kommune med 90.000 indbyggere? Spørgsmålet virker til at komme lidt bag på ham, og i stille stunder har han da også tænkt samme tanke, medgiver han. Men hver gang han er steget i graderne, er der sket det samme. Eksempelvis, da han startede i byrådet. Først med ydmyghed og måske ligefrem lidt benovethed over at være blandt, hvad han opfattede som virkelig dygtige mennesker.

Men så fandt han ud af, han kunne være med, at byrødderne var folk med styrker og begrænsninger som alle andre. I hans egen optik blev han rigtig moden som politiker i 2010, da han som en del af Børne- og Ungeudvalget skulle være med til at finde besparelser for 106 millioner kroner, der blandt andet betød lukning af to folkeskoler. Han kalder det en ”smertelig proces”, men det var også en øvelse i at tage vanskelige beslutninger. Der var store følelser på spil i spillet om skolerne, ligesom der var tre år senere, da han som alle landets øvrige lærere var lockoutet. Fra både sit eget lærerværelse og det politiske arbejde ved han, at konflikten stadig sidder lærerne, og i det hele taget smitter hans erfaringer fra arbejdet på en privatskole naturligt nok af på hans skolepolitik.

FRIHEDEN TILBAGE TIL SKOLEN »Jeg vil gerne give folkeskolerne lidt mere af den frihed, som vi har på de frie skoler. Forældrebestyrelserne må gerne bestemme

mere selv på den enkelte skole og have mulighed for selv at arbejde på anderledes og kreative måder«, siger Søren Kristensen.

I starten af årtusindet stillede han op som næstformand i det daværende Frie Grundskolers Lærerforening, som senere blev til FSL. Var ganske få stemmer flere gået hans vej, kunne hans politiske liv være endt et helt andet sted, men nu er Søren Kristensen på den store scene i en af landets større kommuner.

Han er i forvejen et ganske kendt ansigt i byen, og i november kommer han til at hænge på hver femte lygtepæl og fylde de lokale medier. Det har han det fint med, men han er også bevidst om det. Han er ankommet til rådhuset på cykel, og i lyskrydset før rådhuset, hvor han skulle dreje til højre, blev han pligtskyldigt stående, mens et par cyklister rundt om ham tog svinget, før der blev grønt. »Jeg er mere bevidst om mig selv, når jeg går ud nu. Det dur ikke, folk ser borgmesterkandidaten køre over for rødt«.

Hvordan han vil have det med et eventuelt valgnederlag, bruger han ikke energi på. Eller han har i hvert fald ikke det store ønske om at snakke om det. Hellere om, at han har en god fornemmelse, at det er det rigtige tidspunkt. Til gengæld har han en fornemmelse af, at hvis han bliver borgmester, bliver han ikke lærer igen. På sine nuværende 40 procents ansættelse, synes han indimellem, at det kan være svært helt at følge med kollegerne. Lærerfaget udvikler sig, og er han helt væk fra det i mindst fire år bliver det ikke nemmere. Men hvad så? Rækker ambitionerne videre? Vil han bruge Silkeborg som et springbræt til landspolitik? Ude på platformen i søen med udsigt til både barndomshjem og borgmesterkontor slår han det hen med et grin og en hovedrysten ved tanken. Det er for hypotetisk til at beskæftige sig seriøst med, men der når at komme mavefornemmelse alligevel. Og den sender ham ikke til København. »Det er jeg alt for meget hjemmefødning til. Jeg vil ikke flytte væk fra Silkeborg«.

»Jeg vil komme til at savne kammeratskabet på lærerværelset, der er næsten altid liv og glade dage. Men jeg håber, da at kunne tage noget af den stemning med på rådhuset«, siger Søren Kristensen, der er borgmesterkandidat i Silkeborg.

12

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27 . O K TO B E R 2 01 7

Hvilke krav stiller du til dine læremidler?

Med Clio Onlines digitale læremidler kan du som minimum sætte 5 vigtige flueben: Høj faglighed

Alle materialer dækker Fælles Mål, og der er tydelige læringsmål på alle undervisningsforløb og aktiviteter.

Komplette årsplaner

Alle læringsportaler indeholder redaktionens bud på en komplet årsplan til alle klassetrin.

Værktøjer til differentiering

Svær og let udgave af alle tekster, højtlæsningsfunktion, læseguides og en særlig skrifttype til dyslektikere.

Fuld fleksibilitet

Gør vores materialer til dine egne. Differentier indholdet efter behov, og byg dine egne forløb i forløbsbyggeren.

Tidsbesparende funktioner

Selvrettende opgavesæt, statistikmoduler, ugentligt nyhedsbrev med aktuelt indhold til undervisningen m.m.

Læs mere og prøv gratis på clioonline.dk/5fordele

Clio Online Inspirerer til ny viden

KOMMUNALVALG 2017

ENHEDSLISTEN:

Derfor er vi lærernes darling Uddannelsesordfører hos Enhedslisten, Jakob Sølvhøj, forklarer, hvorfor partiet har så godt fat i vælgerne på de frie skoler

H

vorfor tror du, at I appellerer til lærerne på de frie skoler? »Der er jo nok flere forklaringer, men overordnet deler vi måske nogle Foto Mark Knudsen værdier og tanker om, hvordan man kan drive skole på en kreativ måde. Det kan også have at gøre med vores forsvar for friskolerne det sidste års tid, hvor de muslimske friskoler har været under voldsom beskydning, og hvor enkelte skolers fejl fører til helt urimelig generalisering af alle skolerne. Det er vi meget optaget af at gøre modstand mod, også fordi det ikke bare rammer de muslimske skoler men anfægter alle friskolers mulighed for at drive skole med et klart værdigrundlag. Det er det rent skolemæssige, men derudover tror jeg, at mange lærere er enige i både vores humanistiske værdigrundlag og grønne profil«.

Høster i frugterne af, at mange lærere stadig er utilfredse med S og SF’s ageren under lockouten? »Vi vil jo hellere være et tilvalg end et fravalg af andre, men jeg tror da, at lærerne lagde mærke til, at vi bakkede dem op, og at vi sådan generelt mener, at lærerne skal have nok tid til deres arbejde. Ikke bare for deres egen skyld, men i høj grad også for elevernes«.

Regeringen har i de seneste to års finanslove øget tilskuddet til de frie skoler. Det har du været imod – hvorfor? »Der skal ikke være tvivl om, at vi mener, at der skal være økonomiske vilkår, der gør det muligt at oprette og drive frie skoler. Vi har bare ikke ment, at tilskuddet behøvede komme længere op. Præmært fordi vi er bekymrede for den udvikling, vi ser, hvor der er en elevflugt fra folkeskolen. Det er vigtigt, at der er mulighed for at drive skoler med alternative værdier og pædagogik, men det må ikke betyde, at vi går fra de nuværende 17-18 procent af elever på frie skoler til 25-30 procent. Hvis det sker, kan vi jo knap nok tale om at have en folkeskole«. UAN

Jo ældre desto mere socialdemokrat

D

eler man lærerne på de frie skoler ind efter aldersgrupper, så er der nogle ganske klare tendenser. Således bliver lærerne mere tilbøjelige til at stemme på Socialdemokratiet, jo ældre de bliver. Blandt de 20-34-årige er det kun godt hver tiende, der stemmer socialdemokratisk, men tallet stiger, jo ældre lærerne bliver. Helt omvendt gør det sig gældende med Alternativet, der vinder størst tilslutning blandt de unge lærere, men her falder vælgeropbakningen til gengæld op gennem aldersgrupperne. Generelt set er tilslutningen til de blå partier meget begrænset blandt de frie skolers lærere, dog nyder Venstre stor tilslutning (25 %) blandt lærerne over 65 og FSL’s pensionistmedlemmer. UAN

14

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27 . O K TO B E R 2 01 7

Andre / ved ikke

Friskolelærere er til Alternativet Privatskolelærere er socialdemokrater

S De frie skolers

FOLKETING M

ens Socialdemokratiet ligger en snert foran Enhedslisten forud for det kommende kommunalvalg, så er Enhedslisten det mest populære parti hos lærerne på de frie skoler, når det gælder landspolitik. Ved det seneste folketingsvalg var det således godt 22 procent af lærerne, der stemte på Enhedslisten. Nedenfor kan du se, hvordan landets lovgivende forsamling ville se ud, hvis det var lærerne på de frie skoler, der bestemte.

Enhedslisten 22,16 procent Socialdemokratiet 20,45 procent SF 12,78 procent Alternativet 12,5 procent Venstre: 9,38 Radikale 7,1 Konservative 3,69 Liberal alliance 3,41 Kristendemokraterne 3,41 Andre/Stemmer ikke/ved ikke: 3,13 procent.

amlet set er lærerne på de frie skoler solidt plantet i partier, der er i opposition til den nuværende regering. Men internt er der ganske store forskelle på, hvem lærerne på de frie skoler stemmer på. Således er fri- og lilleskolelærere i langt højere grad tilhængere af Alternativet end lærerne på efterskoler og privatskoler. Ikke mindre end 23,75 procent af lærerne på fri- og lilleskoler har tænkt sig at stemme på Alternativet ved kommunalvalget. Til sammenligning er det kun 6,92 procent af privatskolelærerne. De er mere venligt stemt over for socialdemokraterne, som kan se frem til 28,46 procent af privatskolelærernes stemmer.

Efterskolelærerne er lidt mere ligeligt fordelt mellem de røde partier, men størst er Enhedslisten med 22,33 procent af efterskolelærernes stemmer. På efterskolerne har SF også væsentlig større tilslutning end på friskoler, lilleskoler og privatskoler. Godt 21 procent af efterskolelærerne har tænkt sig at stemme på SF, mens det kun er henholdsvis 9 og 12,5 procent på privatskoler og fri- og lilleskoler.

Generelt står det sløjt til med tilslutningen for de borgerlige partier. Venstre står til omkring 10 procent af stemmerne på efterskoler og fri- og lilleskoler, mens det kun er godt syv procent af lærerne på privatskoler, der stemmer på Venstre.

Til gengæld er privatskolelærerne lidt mere begejstrede for De Konservative end kollegerne på de andre skoler. UAN

UAN

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27. O K TO B E R 2017

15

KOMMUNALVALG 2017 Tekst / foto Peter Krogh Andersen

NY FRISKOLE I SVANEKE:

Når kommunen ikke vil, må andre træde til Kommunalpolitik er også skolepolitik. Siden kommunalreformen for 10 år siden har lokale politikere lukket over 300 folkeskoler. I samme periode er der kommet omtrent 60 flere frie skoler. En af dem er Svaneke Friskole, som opstod i 2015, da lokalsamfundet ikke kunne leve med, at den lokale folkeskole blev lukket.

16

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27 . O K TO B E R 2 01 7

I

foråret 2015 modtog Rune Holm et opkald fra økonomiPolitikerne havde med andre ord intet behov for at give direktøren i Bornholms Regionskommune.

Svaneke Friskole en varm velkomst. »Han sagde: Jeg tager på ferie om 45 minutter og skal »Vi havde et økonomiudvalg, som ikke var tilfredse med, vide inden, om I vil købe skolens inventar. Vil I det, så koster at de (forældrekredsen, red.) skulle starte en friskole. Samtidet en halv million kroner. Det er prisen, og den er ikke til dig var det ikke sådan, at vi nødvendigvis skulle sælge invenforhandling«, fortæller Rune Holm. taret. Så vi var lidt hårde, og der var ikke meget forhandlinVed hjælp af en rejemilliardær og fire andre investorer ger i det. Det var 'take it or leave it'«, siger Claus Stensgaard havde Rune Holm Jensen. og en gruppe af forældre i Svaneke USIKKER GEnetop købt den VINST lokale skole, men Siden Bornholms borde, stole, tavler, fem kommuner printere, høvlblev lagt sammen bænke, rengøringstil én regionskommaskiner, bolde, mune i 2003, er gamle atlas og alt syv af øens skoler andet inventar blevet lukket eller var ikke en del af lagt sammen. I dag prisen. er der seks alminForældrene delige folkeskoler havde travlt, for og syv frie grundinden for nogle få skoler på øen, og måneder ville 147 tal fra 2016 viser, børn møde op til at godt 31 procent første skoledag på af eleverne får den nye friskole, deres undervisning og inventaret var på en af de frie formentlig endt grundskoler. Det i en kommunal er en af de højeste kælder, hvis ikke I foråret 2014 indkaldte en kreds af forældre i Svaneke til det andele i landet, friskolens bestyførste borgermøde om en mulig friskole. I februar 2015 lukkede hvor Gribskov relse ville overbyrådet skolen med effekt fra det kommende skoleår, og fire Kommune ifølge tage det, fortæller dage senere inviterede forældrekredsen til møde i biografen, hvor Undervisningsøkonomidirektør 147 elever blev skrevet op. I april købte forældrekredsen Svanke ministeriet scorer Claus Steensgaard Skole for 2,9 millioner kroner med gavmild hjælp fra Kristan Barhøjest.

Jensen. slund Jensen, milliardær og indehaver af Ocean Prawns. Derefter I Svaneke mærMen kommunen kom en leder, en sekretær og en pedel til – og over sommeren kede borgerne de ville ikke give det pædagoger og lærere. Den 10. august 2015 åbnede skolen med nye tider den 26. væk eller bruge tid helstegt pattegris og skåltaler. februar 2015, da på forhandlinger. et snævert flertal For det første var i byrådet lukkede en del lokalpolitiSvaneke Skole – kere irriterede over, med effekt fra det at Rune Holm og den øvrige forældrekreds i Svaneke først kommende skoleår fem måneder senere. Tanken var, at de havde truet med at åbne en friskole, og sidenhen gjorde alvor lokale børn i stedet skulle gå på den store folkeskole i Nexø, af truslerne, da byrådet besluttede sig for at lukke den lokale otte kilometer mod syd. skole. For det andet ville det ikke være fair over for de konkurLukningen af Svaneke Skole var en del af en større skorerende friskoler at give Svaneke Friskole inventaret gratis. lekabale på Bornholm, og ifølge gruppeformand Erik Lund

SÅDAN OPSTOD SVANEKE FRISKOLE

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27. O K TO B E R 2017

17

Hansen var den nødvendig, fordi alle prognoser dengang Svaneke, og når kommunen ikke kan eller vil, så må vi andre pegede på dalende befolkningstal og økonomisk trange kår hjælpe til«, siger Rune Holm. på øen. Hans parti havde også håbet på, at eleverne ville Rune Holm fortæller historier fra de seneste to års skoflytte til Nexø. leopstart, mens han viser rundt på Svaneke Skole. Alt fra Bente Johansen fra De Radikale kalder til gengæld beslut- klasselokaler til ledelsesens kontor og 'edb-rum' er fyldt med ningen for tåbelig. Hun stemte imod og mener, at lukningen møbler og udstyr fra den gamle folkeskole, og i kælderen af Svaneke Skole fylder udstoppede såvel som flere fugle hyldemeter andre skoler på efter hyldemeter.

Bornholm er et Alternativet udtryk for kommuhavde været en nalforvaltningens tom skole, som ønske om nemmere bestyrelsen skulle og billigere styring fylde op med dyrt med skolerne. udstyr.

Ifølge regi»Det er den onskommunens bedste handel i mit økonomidirektør liv«, siger Rune findes der ingen Holm. beregninger på, hvad lukningerne VIGTIGT MED har sparet eller LØSRIVELSE kostet kommunen, Rundvisningen går men Bente Johanogså forbi sløjdsen er ikke i tvivl lokalet, hvor to om, at lukningen af lærere hjælper en CLAUS JACOBSEN, BRUGSUDDELER Svaneke Skole har gruppe koncenog far til børn på Svaneke Friskole: kostet kommunen trerede børn med penge, fordi den at skære deres nye friskoles børn »Hvis Svaneke Skole var lukket, uden at der kom en ny skole, så silhuetter ud i mangler i Nexø. ville idrætsforeningen helt sikkert også være lukket. Så ville alle træ. Inden ugen børn gå i skole og dyrke sport i Nexø, og så kan jeg jo godt regne er omme, skal alle EN GOD HANDEL ud, hvor de ville gøre deres indkøb«, siger Claus Jacobsen. Den 202 elever have Rune Holm ringede høje omsætning fra turisterne om sommeren ville ganske sikkert en silhuet klar, og tilbage til økoholde brugsen kørende uden en skole, siger brugsuddeleren, men selv om opgaven nomidirektøren fraværet ville betyde, at det lokale liv i byen langsomt ville dø ud. virkede noget mere og sagde ja tak I dag går én procent af frugt og grønt-salget til skolen, og sidste overkommelig på til tilbuddet om gang modtog skolen en check på 31.000 kroner. »Deri ligger også tegnebrættet end inventaret. Som en besked til forældrene om, at hvis I vil have penge til skolen, så i sløjdlokalet, så sælger og forretskal I købe jeres frugt og grønt her«. er den nødvenningsmand ærgdig, fortæller den rede det ham lidt, ene af lærerne, at han aldrig fik lov tillidsmand Søren til at forhandle om Mejdahl. Silhuetprisen, men bestyrelsen havde kort tid at løbe på, og ligesom terne skal hænge rundt på skolen. med købet af den gamle skole betalte friskolen prisen uden »Vi laver dem, så eleverne kan føle, at vi nu har indtaget at prutte eller protestere. skolen«. »Du har aldrig set mig protestere eller komme med sure Ved skoleopstart i august 2015 var Søren Mejdahl sambemærkninger i den her proces. Vi har brug for en skole i men med én anden lærer, en støttepædagog og den daværen-

18

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27 . O K TO B E R 2 01 7

de skoleleder eneste genganger fra personalet på den gamle åbne af nødvendighed. Men som lærer savner han ikke de folkeskole. Han er enig med Rune Holm i, at overtagelsen sidste år på folkeskolen, hvor lærerlockout og den nye reaf folkeskolens inventar var en økonomisk gevinst, men på form trak store veksler på personalet, og hvor den pludselige mange andre områder har den været lidt af en hæmsko. Ni lukning betød, at stemningen på lærerværelset ændrede sig. ud af ti elever kom nemlig også med fra folkeskolen, og med Ingen snakkede åbent om, hvorvidt de ville søge et job på årtier gammel børnekunst på velkendte vægge, har det været friskolen. svært at skabe Den tid kan noget nyt.

Ann Sonne nikke »Vi hænger genkendende til. stadig lidt fast i den Hun arbejdede gamle folkeskole. som støttelærer Det har været svært på folkeskolen og for os at løsrive os. var den eneste Sådan er det også af de daværende for mange forælpædagoger, der fik dre, der har svært en stilling på frived at forstå, at vi skolen. Hun kalder ikke er en folkede sidste måneder skole længere, men for noget af det en friskole. Det skal værste, hun har de lige lære«, siger været med til.

Søren Mejdahl. »Og da jeg fik En anden årsag jobbet, kunne jeg er, at hverken læheller ikke rigtig rere og ledelse har vise, at jeg var haft tid til andet skideglad, for MARIE WICKMANN, INDHAVER AF SVANEKE BLOMSTER end den daglige der sad en del og mor til et barn på Svaneke Friskole: undervisning de folkeskole-sjæle på første par år. lærerværelset, som Mens skolens »Jeg synes, det er skæppeskønt, at vi har en skole her i byen, så syntes, at friskolen første leder blev min seksårige dreng selv kan gå til og fra skole. Så jeg ikke skal til er en opdeling af ansat den 1. maj at køre frem og tilbage mellem Nexø og her. Det frigiver en masse samfundet og alt – og de første måtid,« siger Marie Wickmann. Hun er glad for, at byen har fået en det der«, siger Ann neder havde kontor friskole i stedet for en folkeskole, fordi hun er overbevist om, at Sonne. i idrætsklubbens lærerne kommer med et andet engagement og energi. Og så er Ann Sonne og cafeteria – kom hun stolt over, hvor hurtigt friskolen blev stablet på benene efter Søren Mejdahl er lærere og pædalukningen blev vedtaget. »Det tog dem ikke lang tid, og det viser enige i, at opbyggoger til i løbet af bare, hvad Svaneke kan«. ningen af friskolen sommeren og mødhar givet en god tes først rigtig fem fællesskabsfølelse dage før skolestart. på lærerværelset, Værdigrundlaget og at der her i blev udarbejdet tredje skoleår på en lærer-lejrtur langsomt er benogle måneder efter åbningen i august. gyndt at falde ro på. Lønnen er det eneste, Søren Mejdahl »Vi har hele tiden været bagud. For det var jo egentlig savner fra folkeskolen, hvor den er sat i et klart system, og ikke, fordi man ville starte en friskole«, siger Søren Mejdahl. derfor ikke kræver de samme forhandlingsevner af ham som Søren Mejdahl havde gerne set, at Svaneke stadig havde tillidsmand. en folkeskole, fordi han ikke er tilhænger af, at friskoler skal »I folkeskolen skulle jeg kun se på, om tingene blev

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27. O K TO B E R 2017

19

overholdt, mens jeg nu skal forhandle en del af lønnen. Det Ved grillbaren 'Flæskestegen' lidt oppe ad gaden fortælhar været hårdt, og jeg har brugt fagforeningen (FSL, red.) ler Kim Hansen, som i dag sidder i skolebestyrelsen, at han meget. Der er vi som friskole-lærere lidt mere sårbare«, siger og hans familie aldrig var flyttet til Svaneke, hvis der ikke Søren Mejdahl. havde været en skole, mens Susanne Kristiansen fra Svaneke Ellers har han kun positvt at sige om sit nye job som Købmandshandel siger, at hun oplever en helt anden optifriskolelærer. misme end i de sidste tyve år. »Forskellen her Rune Holm er, at jeg føler mig og hans vigtigste mere engageret kompagnon i forælsom lærer, fordi drekredsen Morten beslutningerne ligKrogsgaard trådte i ger tættere på. Der april ud af skolens er ikke alle de led bestyrelse. En mærsom i folkeskolen, kelig følelse, siger hvor jeg gik til en han, men også helt leder, som gik til naturligt, fordi de sin leder, som gik to er iværksættere til bestyrelsen, som og dybest set ikke spurgte politikere – har nogen forstand hvor rigtigt mange på at drive en kunne sige nej. Nu skole. går jeg til lederen, Han er ret sikker som enten siger på, at han aldrig ja eller siger, at havde kastet sig hun lige skal høre ud i projektet, hvis POUL FRIIS, INDEHAVER AF MADVIG PUB OG LOUNGE. bestyrelsen, og så han havde vidst, Ingen børn på skolen. får jeg svar«. hvor meget tid det krævede, og hvor SKOLEN RED»Jeg tror, friskolen er det bedste, der er sket for byen. Det gør mange gange teDEDE BYEN jeg sgu. De lukkede en skole, som ingen bekymrede sig om, indtil lefonen ville ringe Lidt over to år efter den skulle lukke. Sådan er det med alle kommuneskoler: ingen hver aften. Heldigfriskolen åbnede, kan lide dem, lige indtil de skal lukke, og så er de pludselige vis for Svaneke by er det svært at verdens bedste skole. Nu har vi fået en skole, som alle gerne vil havde Rune Holm møde andet end have kører godt«, siger Poul Friis. Skolen lokker også børnefamiikke den viden, for glade borgere i lier til byen, men den del er pub-ejeren ikke ubetinget begejstret skolen var næppe Svaneke. Nogle få for. »Børnefamilier har travlt og har hverken penge eller tid til at blevet til noget, havde hellere set gå ud. Vi vil have flere rige pensionister«. hvis det ikke havde en folkeskole, anværet for hans stædre er tilhængere dighed og evne til af netop friskolen, at se bort fra regler, mens langt de fleste bare er glade for, at Svaneke stadig som en politiker udtrykker det. har en skole. Skolens økonomi er tilmed god, og det største Rune Holm mener også selv, at han har skabt noget stort. problem er, at friskolen i dag må afvise elever. Da folkeskoDet mærker han tydeligt, når han kommer ind i den asfaltelen lukkede, havde den godt 130 elever fordelt fra børneharede skolegård og kigger op på den hvide bygning. veklasse til 6. klasse, men nu er der 202 børn og helt op til »Jeg har været med til at redde byen. Det kan jeg jo se, 9. klasse. når jeg ser på andre små byer, hvor den lokale skole er luk»Nu ser vi også de store børn komme gående eller cykket. Sådan en bygning kan jo ikke bruges til andet end skole. lende ned i byen i løbet af dagen. Det skaber liv, så det er Nu er der en optimisme her i Svaneke, og det havde altså dejligt«, siger indehaver af Havnekiosken Dorte Vigel. været svært, hvis skolen havde været en ruin«.

20

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27 . O K TO B E R 2 01 7

TIL SKOLER

Tilbuddene gælder til og med den 23. november

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Køkken & catering

Rengøring

Fleksibel indretning til skoler Perfekt til undervisningslokaler, kantiner og mødelokaler, hvor der veksles imellem bordopstillinger. Leveres med hjul for høj mobilitet.

D!

E NYH

Stol kun

999,SPAR 400,-

Bord kun

1999,-

Online video Varenr.

356798 356801

Beskrivelse Flip-top bord 140x60 cm Learn undervisningsstol

Førpris 2499,1399,-

TILBUD 1999,999,-

SPAR 500,Bestil nemt på

lomax.dk/flip-top Online Online

www.lomax.dk www.lomax.dk

Ring Ring

Sjælland: Sjælland: 4747 3636 80 80 00 00 Fyn/Jylland: Fyn/Jylland: 6363 1515 25 25 25 25

E-mail E-mail

salg@lomax.dk salg@lomax.dk

Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

Lomax Lomax

Elsenbakken 37 Elsenbakken 37 3600 Frederikssund Frederikssund 3600

Gratis Gratis levering levering ved vedkøb køb for for min. kr. kr.800,800,-ekskl. ekskl. moms moms (kr. 1000,- inkl. moms)

(kr. 1000,- inkl. moms)

C

Illustration Istock

»Helt grundlæggende kan troen være frigørende, fordi den flytter fokus fra en selv til Gud og næsten. Og dannelsen bliver stærkere, når den ikke blot har en sekulær, men også en religiøs forankring«.

Carsten Hjorth Pedersen, leder af Kristent Pædagogisk Institut.

KRISTEN PÆDAGOGIK Tekst Ulrik Andersen • uan@frieskoler.dk Illustration Istock Photo

Gud har en plads i pædagogikken Gud og religion har en naturlig plads i pædagogikken, mener Carsten Hjorth Pedersen, der er aktuel med en ny bog om kristen opdragelse og pædagogik

22

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27 . O K TO B E R 2 01 7

arsten Hjorth Pedersen ved det godt. At når man gør Gud til hovedtemaet i en bog om opdragelse og pædagogik, så skærer man fra start en masse ellers potentielle læsere fra. For Danmark er et af verdens mest sekulære lande, og som han selv skriver i sin nye bog – Skift Fokus – Opdragelse med Gud og næsten i centrum – så får mange myrekryb af bare at høre tale om at bruge Gud som kompas for opdragelse og pædagogik. Derfor har Carsten Hjorth Pedersen, der er daglig leder af Kristent Pædagogisk Institut, da også primært skrevet sin bog med tanke på forældre og professionelle i det, han kalder bevidstkirkelige kredse. Omend han gerne ser pointerne bredt længere ud: »Bogens anliggende har med alle at gøre«, siger Carsten Hjorth Pedersen.

Hans centrale budskab er, at vi skal ville noget med vores pædagogik og opdragelse af børn. At børnene ikke skal vokse op i et meningstomt rum, hvor selvrealisering er det eneste guidende princip, men at vi skal turde påvirke børnene. »Alle har brug for en mur at spille bold op ad. Børn bliver mere sunde og selvstændige ved at møde holdninger og påvirkninger, som de så i frihed kan forholde sig til. Børn skal møde voksne, som står for noget«.

PÆDAGOGISK POTENTIALE I det grundsyn er Carsten Hjorth ikke langt fra pædagogiske tænkere som Per Schultz Jørgensen, og han siger selv, at han er inspireret af de norske forfattere Arne Johan Vetlesen og Per Bjørn Foros, der for tre år siden skrev bogen Angsten for opdragelse. Men det, der adskiller Carsten Hjorth Pedersen fra andre pædagogiske tænkere, der ønsker dannelsen i centrum, er, at Carsten Hjorth Pedersen gerne vil påvirke børn til at være åbne over for, at Gud kan spille en væsentlig rolle i deres liv.

»Få er bevidste om det kæmpe pædagogiske potentiale, som ligger i, at vi har en Gud over os og en næste ved vores side. Ud over at tale til dem, som i forvejen har Gud i deres liv, så er mit ønske med bogen også at udfordre dem, som slet ikke har Gud med i ligningen, og sige: ”I har altså overset en vigtig faktor”«.

I bogen udfolder han det guddommeliges pædagogiske potentiale i tre hovedafsnit om ”den gode autoritet”, ”krop i opdragelsen” og ”ånd i opdragelsen”. De tre afsnit kan i princippet læses som en række pædagogiske værktøjer, der ikke nødvendigvis behøver at have et religiøst aspekt, men argumentet er ikke komplet uden Gud. Det vil være en misforståelse at fjerne det religiøse aspekt, ifølge Carsten Hjorth Pedersen, for selvom religionen i hans optik har meget at give pædagogikken, så skal man ikke opfatte det som blot et alternativ til cooperative learning eller andre læringsprincipper.

TROEN KAN VÆRE FRIGØRENDE »Jeg argumenterer jo ikke for Gud og næsten, fordi det skulle være en slags teknik, som trumfer andre teknikker. Jeg skriver det, fordi jeg er overbevist om, at der er en Gud og dermed en næste,« siger Carsten Hjorth Pedersen.

Og troen på Gud har ikke så få ting at byde på for såvel voksne som børn i vores moderne præstationsprægede liv, mener han. Helt grundlæggende kan troen være frigørende, fordi den flytter fokus fra en selv til Gud og næsten. Og dannelsen bliver stærkere, når den ikke blot har en sekulær men også en religiøs forankring, mener Carsten Hjorth Pedersen. Adspurgt om et eksempel på, hvor troen på Gud kan inddrages i dannelsen, kommer han hurtigt op med tre. »Tag lidelsens problem. Hvad siger man til børn, når de konfronteres med eller selv oplever lidelse? Der vil jeg

hævde, at det er en fordel, at man har en at råbe sine spørgsmål til. Lige sådan med evighedsdimensionen. Jeg er inspireret af Hartmut Rosa (tysk sociolog, red), der hævder, at et af problemerne i samfundet er, at vi ikke har en evighedshorisont. Det stresser mennesker, og jeg er så frimodig at sige, at jeg tror, at der er noget befriende ved tanken om, at der er liv efter det her liv. Og endelig er der selvfølgelig tilgivelsen, som er svær at få plads til i andre tænkninger. At vide at man kan blive tilgivet, har et enormt potentiale, ikke mindst når det kommer fra tilværelsens øverste instans«, siger Carsten Hjorth Pedersen.

SUND OPDRAGELSE Flere gange i både bogen og i samtalen nævner Carsten Hjorth Pedersen, at man ved at fastholde en vekselvirkning på Gud og næsten i opdragelsen og pædagogikken gør opdragelsen ”sund”, fordi det skifter fokus væk fra en selv, samtidig med at andre verdslige ting kommer til at fylde mindre i ens liv. Det kunne være sex, jagten på en flot krop, dyrkelsen af musik eller sport. »Jeg går jo ind for både sex, sport og musik. Jeg tror bare, at det er ting, som ikke har godt af at blive ophøjet til guddommelig status, at det er ting, som har bedst af at være på andenpladsen. Det er ting, der ikke kan holde til at være Gud, de kan ikke magte at være den øverste el-

ler styrende instans i livet«, siger Carsten Hjorth Pedersen.

Det ikke er det samme som at sige, at man ikke kan være et godt menneske, uden at man har Gud i sit liv, understreger han. »Der er naturligvis mange gode etiske mennesker, som ikke har Gud med. Min påstand er bare, at religiøs etik er endnu stærkere end den sekulære humanisme, fordi religionen er forankret i noget uden for os selv«.

VIL DELE OG GIVE VIDERE Gennem et langt liv med udgangspunkt i troen er Carsten Hjorth Pedersen vant til at blive mødt med skepsis af ikketroende. Det er et vilkår, han har vænnet sig til, og han ved godt, at han næppe får overbevist de mest skeptiske. Men selvom troen også er blevet hans professionelle liv, så er bogen også et udtryk for et personligt ønske om at give noget videre, som har en stor positiv betydning for Carsten Hjorth Pedersens eget liv. »Det er en overbevisning, som jeg har, og i det ord ligger jo, at det er noget, som er over bevisernes plan. Men den Gud, jeg taler om, ham kender jeg. Og det vil jeg gerne delagtiggøre andre i.

Jeg har oplevet det gode og stærke – ikke nødvendigvis lette – der er i at have Gud i sit liv og Gud at bede til. Det er positive erfaringer, som jeg gerne vil dele med andre«.

Carsten Hjorth Pedersen (f. 1955) er leder af Kristent Pædagogisk Institut (kpi.dk).

Han har tidligere blandt andet udgivet bøgerne Påvirkning med respekt, Tid til børn og Respekt! – Om åndsfrihed i dag. Hans nyeste bog, Skift Fokus – opdragelse med Gud og næsten i centrum, udkom tidligere i år på forlaget LogosMedia.

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27. O K TO B E R 2017

23

MOBNING Tekst Berit Jarmin Illustration Gitte Thrane

MOBNING bremses af en god klassekultur

Den 1. oktober trådte en ny lov i kraft, som pålægger alle frie skoler at lave en anti-mobbestrategi og giver elever mulighed for at klage, hvis skolen ikke håndterer mobning ordentligt. Ifølge mobbeforsker Helle Rabøl Hansen er det vigtig både at arbejde med klassens kultur og fællesskabet omkring læringen, hvis man skal undgå mobning.

24

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27 . O K TO B E R 2 01 7

Hvordan forebygger skolen mobning?

M

obning kan have store og langvarige konsekvenser for de elever, som det går ud over. Og selvom der har været fokus på mobning i mange år, så viser sidste års elevtrivselsmåling, at hver 5. elev er blevet mobbet på et tidspunkt i løbet af sin skolegang.

Traditionelt har fokus været på ’mobbere’ og ’ofre’, men de senere års forskning viser, at det handler meget mere om, at fællesskabet ikke fungerer, end enkelt individer, når der opstår mobning. »Det handler om angst for at blive udstødt af fællesskabet og behovet for at høre til, mere end at det handler om enkelte elever, som ‘stikker’ ud på den ene eller den anden måde«, fortæller Helle Rabøl Hansen, der er jurist og har skrevet ph.d’en ’lærerliv og mobning’.

KEDSOMHED OG SKOLELEDE Problemer med mobning kan opstå på ethvert tidspunkt i alle klasse – også i klasser, der som udgangspunkt fungerer godt. Det kan foregå mere eller mindre skjult. Drenge er ofte mere direkte end pigerne, når de mobber, mens pigers mobning kan være mere subtil – så subtil, at det kan blive bagatelliseret som ’pigefnidder’, ifølge Helle Rabøl Hansen. »I forskningen kan vi se, at der er en række fællesnævnere i klasser, hvor der foregår mobning. Typisk har klassen

Det skal I være opmærksomme på ifølge Helle Rabøl Hansen: INDSKOLINGEN »I indskoling skal eleverne opfordres til at lege på kryds og tværs.

Her kan legegrupper være et godt redskab – især for dem, som er i yderkanten af fællesskabet. Det er vigtig fra start af at gøre forældrene opmærksomme på, at deres egne børns trivsel afhænger af fællesskabet, og det bedste, de kan gøre for deres barn, er at fokusere på hele klassens trivsel, og at de selv er tolerante og for eksempel ikke snakke dårligt om deres barns klassekammerater«, siger Helle Rabøl Hansen

MELLEMTRINNET »Her er der størst risiko for, at mobning opstår. I den aldersgruppe begynder kammaraterne at have meget stor betydning for børn, hvilket også gør dem mere sårbare i forhold til udstødelse. Samtidig udvikler de sig i forskelligt tempo, og det kan gøre det svært at findes et fælles fodslag og gennemføre legegrupper. Samarbejde omkring det faglige både i skoletiden og fritiden forstærker fællesskabsfølelsen. Det kunne for eksempel være at gøre lektier til en social proces og/ eller kombinere spisegrupper med et fagligt indhold«, siger Helle Rabøl Hansen

UDSKOLINGEN, »Udfordringen her er, at eleverne ofte er delt i dem som vil skolen, og dem, som er skoletrætte. Det er typisk drengene, der ikke interesserer sig for skolen, hvorimod pigerne begynder at gå mere op i at præstere og få gode karakterer. For klassens trivsel er det vigtigt at få alle eleverne til at interessere sig for undervisningen. Inddragelse og peer to peer-learning, at eleverne ’underviser’ hinanden, forstærker fællesskabet, ligesom det også er effektivt at lade de store elever lave trivselsprojekter med de yngre elever. På den måde kommer de til at reflektere over deres egen opførsel og måde at være klasse på«, siger Helle Rabøl Hansen.

Du kan hente mere inspiration til at arbejde med mobning på webportalen alleforenmodmobning.dk der er et samarbejde mellem Børnerådet, Børns Vilkår, Red Barnet og Undervisningsministeriet.

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27. O K TO B E R 2017

25

Hvordan arbejder I med mobning?

KOLDING REALSKOLE »Vi gør meget ud af at fortælle nye børn og deres forældre om vores værdier, der er, at alle børn skal gå glade i skole og glade hjem. Vi inddrager eleverne og bruger ’buddyklasser’, så de mindre børn får nogle store venner, og så har vi legepatruljer, så alle børn har noget at tage sig til i frikvartererne. Vi har trivsel og mobning oppe at vende på alle afdelingsmøderne, og vi har en antimobbestrategi og sørger for at tage hånd om mobning effektivt og hurtigt, hvis det opstår«.

Dorthe Svane Peschardt, skoleleder

GULDBÆK FRISKOLE »»Vi har stort fokus på trivsel og mobning lige nu, da vi sidste år havde en del lærerudskiftninger, som gjorde, at der kom meget uro blandt eleverne, konflikter og en hård omgangstone. Vi har haft en klassens dag, hvor vi har arbejdet med klassekulturen, og vi har haft Børns Vilkår til undervise os i en trivselsuge og holde oplæg for forældrene. Vi har også lavet en anti-mobbestrategi, som vi kan bruge i tilfælde af mobning. Jeg tror desværre ikke, at mobning helt kan undgås, selvom man gør meget for det«.

Gitte Troelsgaard, skoleleder

26

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27 . O K TO B E R 2 01 7

har mistet ‘meningen med at gå i skole’.

Skolelede, ensomhed og kedsomhed hos nogle af eleverne er også noget, der kendetegner en klasse, hvor der er mobning«, fortæller Helle Rabøl Hansen.

Elever, der vogter på hinanden, er usikre på at sige noget, er også noget, man skal være opmærksom på, ligesom mange lærerskift kan have stor betydning for en klasses sammenhængskraft. »Vi ved ikke endnu, om mobningen opstår af en dårlig dynamik i klassen, eller klassens dynamik bliver dårlig på grund af mobning, men det vigtige er, at vi ved, man både kan forebygge og afhjælpe mobning ved at arbejde med klassekulturen og fællesskabet«.

FÆLLESSKAB OM LÆRING For at klassens fællesskab skal fungere, kræver det, lærerne samarbejder med eleverne om at udvikle et tolerant undervisningsmiljø i klassen og definere, hvad en god klassekammerat er. »Læreren skal gå forrest og selv udvise tolerance over for eleverne. Der skal arbejdes konkret på en klassekultur, hvor eleverne bliver opmærksomme på hinandens trivsel. Man kan for eksempel aftale, at man altid siger godmorgen til hinanden og reagerer på, om andre sidder alene eller er kede af det.

Kulturen kan med fordel tænkes ind i undervisningen – for eksempel i et tema om ensomhed«, siger hun. »Det faglige engagement har en stor effekt på trivslen – dét, at man er fælles om at lære.

Derfor er det også vigtig at interessere sig for den enkelte elevs skoleglæde for at styrke fællesskabet«, siger hun.

FSL’S NÆSTFORMAND:

Mobning skal løses lokalt

F

ra første oktober har alle frie skoler skullet have en antimobbestrategi, og i august blev der oprettet en national Klageinstans mod Mobning, hvor forældre og elever kan klage, hvis de ikke er tilfredse med skolens håndtering af en mobbesag. FSL’s næstformand, Moncia Lendal Jørgensen, har ikke noget at udsætte på nogen af delene, men tror dog ikke, at klageinstansen gør nogen stor forskel. »Mobbeproblemer skal løses på skolen, hvor konflikten er. Hvis man står med et problem, skal det jo helst løses nu og her, man har ikke tid til, at det skal gå igennem nogen klageinstans først«, siger Monica Lendal Jørgensen.

Hun mener generelt, at de frie skoler tager mobbeproblematikker alvorligt, og tror også, at de som regel bliver hurtigt løst.

»Hvis man har sat sit barn på en fri skole, er det et aktivt valg. Derfor tror jeg også, at de færreste forældre accepterer, at deres barn bliver mobbet i en fri skole og meget hurtigt går i dialog med skolen om at få løst problemerne«, siger Monica Lendal Jørgensen.

I skrivende stund har Klageinstans mod Mobning ikke modtaget nogen klager endnu, og det bekræfter FSL’s næstformand i, at problemerne løses bedst lokalt. Hun mener, en nedskreven mobbestrategi kan hjælpe med at sætte fokus, men i sidste ende er det ikke den, der løser problemerne. »Det kan kun ske i samarbejde mellem de fagprofessionelle og eleverne. Og det er til enhver tid skolens og lærernes ansvar, at eleverne trives i skolen«. UAN

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27. O K TO B E R 2017

27

Noter

Foto Polfoto

FSL orienterer lærerne på muslimske skoler

H

ovedbestyrelsen har indledt en info-tour til de 29 tosprogede, muslimske friskoler.

Baggrunden for kampagne-touren er det pres, som de muslimske friskoler er udsat for i øjeblikket, både i pressen, på Christiansborg og hos tilsynet. For eksempel er et lille dusin muslimske skoler i tilsynets søgelys, en skole har allerede mistet tilskuddet, tilsynet tilbageholder tilskuddet på en anden, og en række politikere udtænker forslag på forslag

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk 28

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27 . O K TO B E R 2 01 7

for at komme de muslimske skoler til livs.

FSL har kontaktet lærerne på de muslimske skoler og tilbudt dem at komme forbi og drøfte situationen. Blandt emnerne kan være: Hvad er baggrunden for de aktuelle tilsyn?

Hvilke emner fokuserer tilsynet på? Hvad kan tilsynet betyde for den enkelte skole? Hvordan skal du som lærer forholde dig, når tilsynet kommer forbi? MHV

Flotte placeringer til Lærernes Pension

L

ærernes Pension, som snart runder 25 år, kan i øjeblikket prale af en række rigtig flotte placeringer. Med en forrentning på 11,3 procent af kapitalen topper Lærernes Pension listen over de bedste pensionsselskaber. Og medlemmernes pensioner blev i 2016 forrentet med 5,6 procent – også den højeste depotrente i markedet. Endelig er Lærernes Pension ifølge en ny undersøgelse det pensionsselskab, som har det bedste image. MHV

FSLLÆRER K UR S U S FRIE SKOLERS LÆRERFORENING COOPERATIVE SPECIALPÆDAGOGISKE F S L @ F S LEARNING L . D K II • + 45 87469110 STRATEGIER I NORMALSkyd din undervisning mod nye højder med cooperative learning.

Lær, hvordan du kan bruge den videnskabeligt underbyggede læringsfilosofi i netop dit klasseværelse – til glæde for dine elever og for dig selv.

DATO: Hornstrup Kursuscenter / 22. - 23. januar 2018.

UGESKEMAREVOLUTIONEN Har du styr på undervisningsdifferentiering og inklusion i praksis? Kunne du tænke dig at få det? På kurset får du redskaber til, hvordan det kan lade sig gøre – og samtidig bevare dit eget overskud! Du kommer forkant med din undervisning.

DATO: Vilvorde Kursuscenter / 20. – 21. november 2017.

FLIPPED LEARNING

Hvis video og digitale platforme rent faktisk kan forbedre din undervisning, hvorfor så ikke bruge det aktivt i undervisningen?

Tag på kursus i flipped learning, og lær hvordan.

DATO: Vilvorde Kursuscenter / 5. – 6. februar 2018.

BØRNE- OG UNGDOMSLITTERATUR

UNDERVISNINGEN

Få styr på din inklusion én gang for alle! Tag på vores inspirerende kursus og få konkrete specialpædagogiske strategier og metoder til at skabe god inklusion i dit klasserum.

DATO: Vilvorde Kursuscenter / 5. - 6. marts 2018.

KONFLIKTHÅNDTERING

Vil du gerne blive bedre til at forebygge og håndtere konflikter i klasseværelset? På vores nye kursus i konflikthåndtering får du redskaberne og strategierne til at forstå udfordrende adfærd og de faktorer, der ligger bag.

DATO: Hornstrup Kursuscenter / 19.-20. marts 2018.

STYRK LÆRERSAMARBEJDET MED FACILITERING Er du træt af dårlige møder og dårlig stemning? Så kast et kig på vores nye kursus - og lær, hvordan du selv kan lede, facilitere og kommunikere dit team mod et bedre arbejdsmiljø!

DATO: Hornstrup Kursuscenter / 9. - 10. april 2018.

– på tryk og på film. Kurset opdaterer dig på de nyeste tendenser inden for børne- og ungdomslitteraturen og introducerer nogle af de mest interessante forfatterskaber lige nu.

DATO: Hornstrup Kursuscenter / 5.-6. februar 2018,

LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ FSL.DK/KURSER

NY BOG Tekst Mikkel Hvid Illustration Frie Skoler

HEMMELIG ARBEJDSGRUPPE

holdt lærerne i benlås Ny bog om lockouten i 2013 bringer læserne tættere på noget af det politiske arbejde, som har ligget under radaren

T

orsdag den 28. februar 2013 sidder Frie Skolers Lærerforenings formand, Uffe Rostrup, og drøfter overenskomstforhandlingernes forløb med hovedbestyrelsen.

Situationen er anspændt, politikerne nervøse. Moderniseringsstyrelsen har afbrudt forhandlingerne med Frie Skolers Lærerforening og de andre lærere på statens område, og på det kommunale område, hvor Danmarks Lærerforening og kommunerne prøver at finde en aftale for folkeskolelærerne, ser det lige så svært ud.

Det er tydeligt for lærerforeningerne, at statens og kommunernes forhandlere snakker sammen og koordinerer deres træk. De har de samme talepapirer liggende foran sig, de samme notater, og de præsenterer de samme forslag. Embedsmændene bruger endda de samme ord og vendinger. Både kommunernes og statens arbejdsgivere gentager, at de er ”stålsatte”, og begge siger, at de vil ”normalisere” lærerarbejdet.

ARBEJDSGIVERNE TRUMFER Det er Uffe Rostrups første overenskomst i spidsen for Frie

»Men det stod i sol, måne og stjerner, at vi kunne vinde en konflikt, og at Folketinget ikke ville blande sig til ugunst for os«.

Kommunernes topforhandler, Michael Ziegler, i bogen 30

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27 . O K TO B E R 2 01 7

Skolers Lærerforening, men han oplever ingen reel forhandlingsvilje fra arbejdsgiverne. »Uanset hvad vi foreslog, afviste Moderniseringsstyrelsen det. De ville have det på deres måde, og fik de ikke det, var de parate til at gå hele konfliktvejen«, siger han i dag.

Sidst på eftermiddagen sender Moderniseringsstyrelsen lockoutvarsel for alle lærere på statens overenskomst, herunder cirka 10.000 lærere på de frie skoler. Få timer senere sender Kommunernes Landsforening lockoutvarsel for alle folkeskolelærerne.

For første gang i historien bruger de offentlige arbejdsgivere lockoutvåbnet offensivt. Godt 70.000 lærere lockoutes i 25 dage, indtil regeringen afslutter lockouten med lov 409 – en lov, der ligner arbejdsgivernes ønskeseddel som en enægget tvilling.

BOG BEKRÆFTER BANGE ANELSER Allerede dengang oplever Uffe Rostrup, at det hele er aftalt spil, og at arbejdsgiverne ved, at regeringen står bag dem. Og en ny bog – ”Søren og Mette i benlås” – underbygger den fornemmelse.

Bogen er skrevet af journalist og Cavlingvinder AndersPeter Mathiasen og har fået

massiv omtale. Især bogens citater fra den tidligere SF-formand Annette Vilhelmsen og Dansk Folkepartis leder Kristian Thuelsen Dahl fremhæves. Men det virkelig skræmmende i bogen ligger et andet sted – nemlig i beskrivelsen af, hvor systematisk og hvor koordineret angrebet på lærerne var.

ARBEJDSGRUPPEN HAR NØGLEN Anders-Peter Mathiasens fokuserer i sin fremstilling på den arbejdsgruppe, som orkestrerer angrebet på lærernes overenskomst.

Arbejdsgruppen bliver nedsat i sommeren 2011, da VKregeringen synger på allersidste vers. Gruppen, som består af omkring 40 embedsmænd og politikere, får til opgave at ”… forberede overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2013, herunder at bidrage til at sætte en fælles arbejdsgiverdagsorden på folkeskole- og gymnasieområdet”. Opgaven er klar godt et år, før forhandlingerne begynder.

»På det punkt har KL min klare opbakning. Jeg er enig i, at vi bør gå efter en situation, hvor lærerne underviser mere og tilbringer mere tid sammen med eleverne i deres arbejdstid. Jeg tror, det vil være godt for alle parter«.

Finansminister Bjarne Corydon forsikrer kommunerne om sin opbakning på en KL-konference i januar 2012.

gerne går i gang, har regeringen, Moderniseringsstyrelsen og kommunerne en plan for, hvordan det hele skal ende.

CORYDON FORLÆNGER KURSEN Da S-SF-R-regeringen træder til i oktober 2011, er det med store ambitioner for skoleområdet. Blandt andet varsler den nye regering en folkeskolereform. Christine Antorini (S), den nye undervisningsmininster, lover samarbejde med lærerne og partnerskab med lærerforeningerne.

Men i Finansministeriet intensiverer de arbejdet i den hemmelige arbejdsgruppe, og finansminister Bjarne Corydon (S) forsikrer dem, som måtte være nervøse, om, at han holder fast ved ministeriets new public management-linje. Kommunerne, regionerne og staten må, siger han, forvente en skrap økonomi- og effektiviseringskur. Faktisk siger han, at han vil holde kommunerne i en økonomisk benlås – deraf bogens navn.

Den 9. december 2011 underskriver Bjarne Corydon arbejdsgruppens nye kommissorium. Gruppen skal, står der, komme med ”… konkrete anbefalinger til, hvordan folkeskole- og gymnasielærernes arbejdstid kan øges ved ændringer i overenskomsterne og lovgivningen”.

Arbejdsgruppens projekt bekræftes på et møde i regeringens økonomiudvalg i starten af 2012, og her nævnes det første gang, at lærernes arbejde skal normaliseres.

Mere end et år før overenskomstforhandlin

DEN RØDE LINJE LYSER Ingen betvivler, at staten og kommunerne som arbejdsgivere taler sammen før og under overenskomstforhandlingerne.

Ingen er i tvivl om, at statens og kommunernes forhandlere har samme mål. Men hvor dybt var regeringen og Folketingets politikerne indblandet? Vidste Moderniseringstyrelsen og Kommunernes Landsforening, at politikerne ville vedtage en lov, som gik i deres retning, hvis de ikke kunne nå deres mål ved forhandlingsbordet? Havde politikerne signaleret, at de ville hjælpe arbejdsgiverne?

Sådan lyder det afgørende spørgsmål. For her er den røde linje. Hvis politikerne har krydset den, blev den danske model sat ud af kraft af S-SF-R-regeringen.

Der har siden lockouten været masser af indicier, men endnu ingen håndfaste beviser for, at regeringen havde en finger med i overenskomstforhandlingerne. Men det er der en grund til, viser Anders-Peter Mathiasens gennemgang af sagen – en gennemgang, der får dansk politik til at fremstå som en mafia-film. For regeringen har gjort knuder på alle parlamentariske traditioner for at forhindre, at offentligheden får indblik i, hvad der reelt skete i sagen.

Normalt kan journalister få aktindsigt, når myndigheder udveksler informationer. Men arbejdsgruppen bliver oprettet som en selvstændig enhed med eget sekretariat, eget brevpapir og så videre. Papirer, som udveksles inden for selvstændige enheder, er ikke omfattet af offentlighedsloven. Derfor kan politikerne, ministrene, arbejdsgiverne og embedsmændene mødes i arbejdsgruppen, koordinere og træffe beslutninger, som går under offentlighedens radar.

Helt usædvanligt afslutter arbejdgruppen heller ikke sit arbejde med en skriftlig rapport. Dens anbefalinger videregives mundtligt til regeringen og kommunernes forhandlere på et møde i Finansministeriet, og ingen mødedeltagerne må tage F R I E S KO L E R N R . 9 · 27. O K TO B E R 2017

31

»Vi vidste, hvor mange penge lærerne havde i konfliktkassen, og at de kunne holde en måned eller halvanden, før de var færdige. Den tid var man klar til at bruge. KL og regeringen lavede en musketer-ed og besluttede at gå hele vejen«.

Bogen citerer en anonym kilde fra den hemmelige arbejdsgruppe

papirer med fra mødet.

På den måde bliver samarbejdet mellem kommunerne, Moderniseringsstyrelsen, ministerierne og regeringen fuldkommen mørkelagt, og det har ikke været muligt at få noget på skrift. Men undervejs får især Danmarks Lærerforening fra en række kilder informationer, som viser, hvilken vej vinden blæser. Og der er ingen tvivl: Lærerne skal ned med nakken.

Arbejdstidsaftalerne skal væk. Lederne skal have ret til at bestemme. Og arbejdsgiverne, politikerne og regeringen står last og brast om det ønske.

LOV 409 STOPPER KONFLIKTEN Torsdag den 25. april griber regeringen ind og afslutter konflikten. Lov 409 vedtages med 96 stemmer imod 13. For stemte alle undtagen Enhedslisten og Liberal Alliance. Og arbejdsgiverne får en lov, der på næsten alle punkter opfylder deres ønsker. Med en ganske lille undtagelse. I 11. timer får SF tilføjet en paragraf, som giver parterne lov til at fravige loven og lave lokale aftaler.

Uffe Rostrup tænker tilbage på sit første forhandlingsforløb med mismod og vrede: »Det var mega usympatisk, det der skete. Det var ikke forhandlinger, men et teaterstykke, som vi var statister i«.

Og for lærerne på de frie skoler var det endnu mere absurd end for folkeskolelærerne, mener Uffe Rostrup: »I virkeligheden havde vi slet ingen aktier i konflikten. Den handlede om, at politikerne ville finansiere folkeskolereformen.

Vi fik loven, fordi de ikke kunne gennemtvinge den i folkeskole og lade os gå fri«, siger Uffe Rostrup.

MØRKET BLIVER TÆTTERE Sammen med de andre organisationer i Lærernes Centralorganisation overvejer Frie Skolers Lærerforening i øjeblikket at føre en sag mod regeringen for brud på FN’s konvention om frie forhandlinger.

Uffe Rostrup mener, at OK13 var aftalt spil. Om det kan bevises, ved han stadig ikke, men det er bestemt et forsøg værd,

32

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27 . O K TO B E R 2 01 7

»Forudsætningen for, at timetallet i folkeskolen kan øges som forudsat, er en ændret anvendelse af lærernes arbejdstid«.

Citat fra et af arabejdsgruppens hemmelige dokumenter.

siger han, og bogen leverer nye og tunge argumenter for, at den danske model blev sat ud af spil af S-SF-R-regeringen.

Og de indicier bruges til at lægge pres på arbejdsgiverne i forbindelse med de næste overenskomstforhandlinger, siger Uffe Rostrup. »Vi forventer, at arbejdsgiverne retter op på fordums ulykke og indleder reelle forhandlinger, så lærernes arbejde igen kan blive styret af et forhandlet aftale. Det er den danske model, og den skal vi tilbage til«.

Med læringsplatformen MoMo er det nemmere at få jeres it-systemer til at hænge sammen!

”Man kan mærke, M oMo er udviklet af lærere o skiller den g der sig ud fra d e andre læringspla tforme, vi h ar testet” Lene Ejsing Drost, Lære r, Tingagersko len

MoMo er den nyeste læringsplatform på markedet. MoMo er en løsning, der er tilpasset lærere og elevers hverdag, og som gør det let for forældrene at følge med i skolens dagligdag.

• • • • • • • •

Skema Hold Undervisningsforløb Årsplaner Elevplaner Digitale læremidler Google Tværfagligt samarbejde

MoMo giver tid til læring og trivsel.

Har du lyst til at vide mere om mulighederne med MoMo? Send en mail til learning@systematic.com eller ring til Inger Surrow på tlf. 5081 3074.

Du kan også læse mere på www.systematic.com/momo

REPMØDE Tekst Ulrik Andersen • uan@frieskoler.dk Arkivfoto Martin Dam Kristensen

NY MØDEFORM:

Der skal udvikles politik Det nye repræsentantskabsmøde i FSL, som første gang holdes i november, skal sætte retningen for foreningen de kommende år.

34

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27 . O K TO B E R 2 01 7

F

or første gang siden 2013 er der sat to dage af, når repræsentantskab for Frie Skolers Lærerforening mødes fredag den 10. november i Nyborg. Og den ekstra tid skal bruges til at se fremad, siger Uffe Rostrup, formand i Frie Skolers Lærerforening: »Hovedbestyrelsen skal have en række pejlemærker. Hele repræsentantskabet skal inddrages i at finde ud af, hvor vi skal lægge vægten, og hvor vi så skal træde mindre hårdt i de næste to år«.

Diskussionen af foreningens fremtidige politik vil tage afsæt i, at hovedbestyrelsen på mødet præsenterer et principprogram for foreningen (se oplægget på fsl.dk/rep17). »Hvor repræsentantskabsmødet tidligere har været mere tilbageskuende, så er mit håb, at repræsentantskabet kan blive en mere aktiv del af foreningens politikudvikling«, siger Uffe Rostrup.

Formanden er spændt på, hvordan den nye type møde kommer til at gå.

Todagesmødet er ikke blot et retur til den tidligere mødeform, det er et nyt og større repræsentantskabsmøde, som kun bliver holdt hvert andet år. Og det er derfor, det er så vigtigt for Uffe Rostrup, at der bliver set fremad, og at det er de store linjer, der bliver diskuteret. »Eksempelvis skal vi diskutere, hvor grænsen går for, hvad FSL skal blande sig i. Skal vi for eksempel have en mening om skattepolitik? Der er ingen tvivl om, at vi er blevet en langt mere politisk forening de senere år, og i det daglige føler jeg, at vi er gode til at finde ud af, hvor grænsen går for, hvad vi skal beskæftige os med. Men er grænsen også der, hvor

medlemmerne forventer? Det glæder jeg mig til at blive klogere på«, siger Uffe Rostrup.

Uffe Rostrup er selv på valg som formand for FSL, men i skrivende stund har ingen modkandidater meldt sig. Tidligere er FSL’s formand blevet valgt for en toårig periode, men bliver Uffe Rostrup valgt, vil det denne gang være for en fireårs periode. Årsagen er et ønske om, at næstformand og formand skal vælges forskudt af hinanden, og med repræsentantskabsmøder kun hvert andet år, kræver det, at formand og næstformand sidder i fire år ad gangen. »Personligt så jeg i virkeligheden hellere en toårig periode. Men det er en beslutning, vi har taget ud fra en betragtning om, at det sikrer kontinuiteten i foreningen bedst, hvis formand og næstformand vælges forskudt af hinanden«, siger Uffe Rostrup.

I begyndelsen af det nye år venter en ny omgang overenskomstforhandlinger, og vanen tro forventer Uffe Rostrup derfor også, at løn og arbejdstid kommer til at dominere en god del af mødet. Ny løn-systemet har været prygelknabe ved adskillige repræsentantskabsmøder, og på den baggrund kunne man tænke, om ikke snart al den verbale kritik kunne udmønte sig i et nyt lønsystem.

Og om Uffe Rostrup kan regne med, at medlemmerne bliver ved med at være forstående? »Jeg tror, tålmodigheden er der, fordi folk kan

se, at vi gør alt, hvad vi kan for at komme systemet til livs centralt, samtidig med at vi også agerer i det og kæmper for at få det til at virke lokalt på hver enkelt skole«, sige Uffe Rostrup.

Og noget tyder på, at begge indsatser virker. Tallene for 2017 er først inde senere på året, men sidste år lykkedes det for første gang siden systemets start i 1999 at få lukket lidt af lønhullet til folkeskolerne.Og samtidigt er det lykkedes at få et helt andet fokus centralt på, at ny løn-systemet ikke virker ordentligt alle steder – faktisk vel færre steder end tidligere. Dét resul-

tat er det ene af de to ting, som Uffe Rostrup er gladest for at have opnået, siden han sidst stod foran repræsentanterne i Nyborg for et år siden. Det andet er, at han mener, at FSL i stigende grad markerer sig i den værdipolitiske debat. »Jeg blev spurgt for nylig, hvorfor vi blander os så meget i fx debatten om muslimske friskoler. Svaret er simpelt.

Det er, fordi de frie skoler er vores arbejderpladser, vi holder af dem, og vi frygter, at hvis den fri skolesektor bliver udvandet, så er det ikke længere muligt at lave frie skoler, som vi gør i dag, og vi risikerer at miste skoleformen«, siger Uffe Rostrup.

Mødet i Nyborg er det største repræsentantskabsmøde i FSL’s historie, men ikke helt så stort, som Uffe Rostrup havde håbet. »Lige nu ser det ud til, vi bliver omkring 360, jeg havde håbet, vi ville blive 4-500. Men vi må erkende, at det er en ny mødeform, som kommer til at tage lidt tid at bygge op«, siger formanden.

På mødet skal der behandles et forslag om at lægge fremtidige møder torsdag/fredag i stedet for fredag/lørdag.

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27. O K TO B E R 2017

35

Kursuskalender

Noter

Druk fører til arbejdsløshed

D

et er næppe overraskende, at der er helbredsmæssige konsekvenser af et højt alkoholforbrug, men der er også en klar negativ indflydelse på arbejdslivet. I hvert fald for mænd. Det viser et studie fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, der netop er blevet publiceret i det internationale tidsskrift Addiction. Her viser det sig, at der er en direkte forbindelse mellem et højt alkoholforbrug og arbejdsløshed, fortæller Maja Bæksgaard Jørgensen, forsker ved Statens Institut for Folkesundhed:

»Der er en markant sammenhæng mellem et stort alkoholforbrug og mænds arbejdsmarkedstilknytning.

Vi fandt ikke samme sammenhæng for kvinder, men for mænd var det tydeligt. Jo mere man drikker, jo større risiko for at falde ud af arbejdsmarkedet eller komme på sygedagpenge«.

Tidligere er det blevet påvist, at alkoholmisbrug koster et sted mellem 13 og 24 mia. kroner for Danmark om året. Det svarer til én procent af bruttonationalproduktet. UAN

FSL MINIKURSUS Kom på gratis inspirationskursus rundt om i Danmark – der er otte kurser i efteråret, alle afholdes i tidsrummet 16:30-19:00.

• Brug animation i din undervisning!

Lær, hvordan du kombinerer faglighed og kreativitet i din undervisning med elevproducerede animationer. Vi garanterer mere motiverede elever. Aalborg 22. nov. / Kolding 28. nov. / København 8. nov.

• Få styr på det timeløse fag Uddannelse og job. Lær, hvordan du vejleder, inddrager og engagerer eleverne i deres uddannelsesvalg. Næstved 14. nov. / Ollerup 21. nov.

• Bliv en (endnu) mere karismatisk underviser! Lær, hvordan du med tydelig og troværdig nonverbal kommunikation øger din karisma. Du får ti konkrete værktøjer. Vejle 24. okt. / Odense 1. nov. / Roskilde 2. nov.

FSLLÆRER K UR S U S FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Foto Istock

Mere trivsel, mindre hovedpine

N

æsten hver fjerde elev fra 4. til 9. klasse har ”meget tit” eller ”tit” hovedpine. Det svarer eleverne selv i den Nationale Trivselsmåling, som har svar fra 290.000 elever fra 4. til 9. klasse. I undersøgelsen er elevernes hovedpine blevet koblet til elevernes trivsel, og her tegner sig et ganske klart billede. Af de elever, som svarer negativt på en række spørgsmål om deres trivsel i skolen, er det ikke mindre end 42 procent af eleverne, som ofte har hovedpine.

Blandt de elever, som svarer positivt på trivselsspørgsmålene, er det til gengæld kun godt 11 procent, der ofte har hovedpine. Børnesundhedsforsker og professor emeritus Bjørn Holstein siger

36

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27 . O K TO B E R 2 01 7

om resultaterne: »Hovedpine er en alvorlig trussel mod børn og unges livskvalitet og læring. Man har vidst i mange år, at hovedpine kan være tegn på stress og belastning, og derfor er det måske ikke så overraskende, at elever uden for fællesskabet har mere hovedpine. Men dét, der kommer bag på os er, at sammenhængen er så stærk«.

Til gengæld vidner undersøgelsen omvendt også om, at hovedpine rent faktisk kan forebygges, ifølge Bjørn Holstein. »De skoler, som stimulerer fællesskabet blandt eleverne, er med til at forebygge hovedpine og fremme trivsel og læring«. UAN

OTTE F S L @NYE F S LFSL-LÆRERKURSER .DK • +45 87469110 Frie Skolers Lærerforening byder på otte nye kurser. Det er internatkurser, med overnatning og fuld forplejning, på Danmarks bedste kursuscentre, så der er noget at glæde sig til. Kurserne koster 3950 kr. for medlemmer af FSL og 4750 for ikke-medlemmer.

MELD DIG TIL: • Cooperative Learning II • Ugeskema-revolution Skab overskud i hverdagen • Flipped Learning Vend undervisningen på hovedet • Inklusion og specialpædagogik med friske øjne • Konflikthåndtering Sådan tackler du udadreagerende elever • Styrk lærersamarbejdet med facilitering • Børne- og ungdomslitteratur på tryk og på film Læs om FSL-kurser, medlemskurser og meget mere på:

fsl.dk/kursus Indrykning af kursusomtaler: Konsulent i FSL, Josua Christensen T: 51940428 • E: jch@fsl.dk

Har I huller i jeres trådløse netværk? ÅR 2013 1 bruger = 1 enhed

ÅR 2017

1 bruger = 3 enheder

Flere enheder stiller krav til skolens trådløse netværk Hos Solutio er vi eksperter i trådløse netværk. Med stort kendskab til skolernes behov og forbrugsmønstre skræddersyer vi controllerbaserede trådløse netværk, hvor der kan logges på med UNI-Login.

Det får I: • Rådgivning om hastighed og bedre dækning • Det nyeste netværksudstyr • Et nemt skifte, da Solutio tager hånd om hele processen – også når der er brug for eksterne leverandører som f.eks. elektriker Bestil en gratis gennemgang af jeres nuværende netværksdækning allerede i dag.

Slå på tråden til Anders Maansen fra Solutio på 3132 5183 eller læs mere på bedredækning.nu

Job

Sønderhå-Hørsted Friskole og Børnehaven Krudtuglen søger ny leder … og vi har følgende ønsker… #1: En rar leder

#4: Som sætter pris på…

Vi ved det godt: At finde en som Lise, der har været med siden friskolens oprettelse for over 25 år siden, er ikke nemt. Men vi er sikre på at det nok skal lykkedes at finde den helt rigtige leder til at sikre fremtiden for vores skole og børnehave, og hermed opslår vi stillingen som leder for SønderhåHørsted Friskole og Børnehaven Krudtuglen. På friskolen er der 80 glade elever, som møder ind med deres skoletaske på ryggen, for at fylde den med dannelse og lærdom hver dag i et tilbud, der tæller til og med 8. klasse. I Krudtuglen er der 20 glade børne, der i trygge rammer bliver fortrolige med huset, og med leg begynder at udforske den verden, der venter dem.

Vi har et meget stærkt sammenhold i huset. På tværs arbejder vi sammen for at gøre vores skole til det bedste tilbud for vores børn, og vi har et godt netværk omkring os. Du skal derfor værdsætte det lokale nærvær, og det store frivillige arbejde, der bliver lagt på vores skole. Gennem årene har vi skabt mange faste traditioner, og vores kalender er fyldt med højdepunkter, som vi glæder os til at få dig med i. Kan du i øvrigt spille musik eller teater, så har vi allerede en rolle til dig.

#2: Som kan passe godt på vores skole og børnehave Vi er meget glade for vores skole og børnehave og ønsker alt det bedste for den i fremtiden. Hemmeligheden bag den er nemlig, at både børn og medarbejdere ser det som deres andet hjem, og sådan et hjem kræver varme – men også orden.

Derfor skal du kunne skabe faste rammer, så der er plads til at være impulsiv. Vores elever og børnehavebørn skal nemlig have lov til at opleve verden, og gå ud og lære af den – og har du nogle gode ideer, så bare byd ind.

#3: Som ser den enkelte Vi er en Grundtvig-Koldsk friskole, og lever efter, at først skal man oplive, så skal man oplyse. Forudsætningen for det er, at rammerne er trygge, for ellers kan man ikke lære. Men når de så er det, ved vi, at eleven slet ikke kan lade være med at suge viden til sig. Det samme gælder de ansatte. Gode arbejdsforhold giver glade medarbejdere, der giver det hele noget ekstra, som kommer alle til gavn.

38

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27 . O K TO B E R 2 01 7

#5: Som vil være med til at…

Vi sætter meget stor pris på det hus, vi bor i, selvom det også har noget patina. I de kommende år bliver det tid til at kigge på bygninger og faciliteter, og vi har så mange ideer til noget, vi gerne vil skabe. Det bliver en af dine opgaver at hjælpe os på vej. Men vi har også så mange andre gode ideer. Fælles for dem er, at vi vil udvikle vores skole og børnehave.

Så hvis du tænker…

Det lyder som et rart sted, og det vil jeg gerne være med til, så skriv en ansøgning og send den fluks afsted til job.shfriskole@gmail.com snarest muligt.

Vil du gerne vide mere, så kontakt bestyrelsesformand Stine Kvejborg på tlf. 2712 2686, eller mail: stinekvejborg@gmail.com Vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse: 1. januar 2018 eller efter nærmere aftale.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning forhandles i intervallet 383.928 - 456.752 kr.

AlfA

“Vi havde en helt fantastisk skolerejse til Amsterdam. Vi fik set nok af Holland til at få et indtryk af et land, der har nogle ret specielle geologiske vilkår. Kampen mod vandet og hollændernes innovative løsninger gjorde stort indtryk! Vi kan bestemt anbefale at besøge Anne Franks hus, videnskabsmuseet Nemo samt Madame Tussauds, men det var særligt de små byer og det uforstyrrede samvær på flodbåden, der hittede.”

6.a på byvandring

Charlotte Aarslev, medrejsende lærer

Den skønne kanalby, Amsterdam Travel på Sicilien i 2013

Centrifugalkraft ved videnskabsmuseet Nemo AlfA Travel i Paris i 2

PÅ SKOLEREJSE MED FLODBÅD I AMSTERDAM Overvej en flodbådsrejse i skønne Amsterdam til jeres næste skolerejse. Måske bliver I ligeså begejstrede for byen som 6.a. fra Laursens Realskole, som vi havde på skolerejse i maj 2017?

Skolerejse i Amsterdam med flodbåd: 5 dage/4 nætter med selvforplejning: fra 1.998,5 dage/4 nætter med helpension: fra 2.798,-

Skolerejser med store oplevelser til få penge

Fast kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter

(inkl. busrejse, indkvartering og sejlads samt selvforplejning/helpension)

Kontakt os og få et gratis tilbud til din gruppe!

Tryghed uden uventede overraskelser

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Noter

Meld dig til en fokusgruppe

F

rie Skolers Lærerforening (FSL) vil gerne være endnu klogere på, hvad medlemmerne mener om foreningen. Derfor blev der i starten af 2017 gennemført en stor medlemsundersøgelse, som viste, at medlemmerne generelt er godt tilfredse, men der viste sig også områder, hvor der er plads til forbedring. Blandt andet var der et ønske om, at FSL skal styrke det faglige fællesskab blandt medlemmerne og fremstå som en mere nytænkende fagforening. Derfor inviterer FSL interesserede medlemmer til at deltage i én af tre fokusgrupper, hvor målet er i fællesskab blive klogere på, hvordan FSL kan styrke det faglige fællesskab blandt medlemmerne og fremstå som en nyskabende fagforening. Fokusmøderne afholdes:

• • •

Tirsdag den 21. november kl. 17.30-19.30 i Aarhus Torsdag den 23. november kl. 17.30-19.30 i København Tirsdag den 28. november kl. 17.30-19.30 i Odense

Som deltager får man betalt kørsel til og fra fokusgruppen. Der er også forplejning til møderne.

Er du interesseret i at deltage og/eller høre mere om muligheden for at deltage i én af de tre fokusgrupper, så kontakt konsulent Kristian Pinderup Langbak, kpl@fsl.dk. UAN

40

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27 . O K TO B E R 2 01 7

Foto Istock

Vold og trusler er et stadig større problem

M

ere end hver femte lærer oplevede i 2016 at være blevet udsat for vold eller trusler på arbejdspladsen.

Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som hvert andet år undersøger arbejdsmiljøet blandt beskæftigede lønmodtagere i Danmark. Heriblandt lærerne. Siden 2012 har tallet været støt stigende, og i 2016 var det således 22,8 procent af lærerne, som svarede, at de inden for det seneste år havde været udsat for vold eller trusler. Uffe Rostrup, formand i Frie Skolers Lærerforening, har dybe panderynker over tallene. »Det er ekstremt bekymrende og går ud over arbejdsmiljøet. Der er behov for et udredningsarbejde, så vi kan finde ud af, hvad det skyldes«, siger Uffe Rostrup.

I undervisningsministeriet har man bemærket udviklingen, og derfor har undervisningsminister Merete Riisager (LA) nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med et forslag til en handleplan og samtidig også undersøge årsagerne til, at volden opstår. Handleplanen forventes offentliggjort senere på efteråret. UAN

Flere og flere medlemmer får allerede mere ud af deres penge

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Hvad med dig? Som medlem af FSL kan du få LSBprivat®Løn som giver dig hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Det betyder, at du får mere ud af din månedsløn – hver eneste dag.

Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af FSL — og have afsluttet din uddannelse. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Derfor skal hele din privatøkonomi samles hos os, så vi kan kreditvurdere den i forhold til den samlede pakke.

Du behøver dog ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og evt. ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2017.

Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked.

Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1948 eller book møde på: lsb.dk/fsl

Konsulentens bord

Konsulentens

bord

Af Britta Andersen, konsulent i FSL

Ü

KEND DIN GRUPPELIVSFORSIKRING Med din overenskomst har du en gruppelivsforsikring, hvor der udbetales en forsikringssum, hvis du eller dit barn får en kritisk sygdom, mens du er ansat på en fri skole. Det er mange bare ikke klar over. Bliver du syg, kan du være berettiget til 100.000 kr., og hvis dit barn får en kritisk sygdom, udbetales der 50.000 kr.

ð

Ajour / annonce

FOR TILMELDING OG INFO: Se kredsenes hjemmesider

KREDS 3

30. oktober: Formøde til repræsentantskabsmødet, SNI cafeteria, Vildbjerg kl. 17-21

KREDS 5 30. oktoberMedlemskursus m. Storm Steensgaard (Sund præstation) kl. 17-19 på Ollerup Efterskole. Se mere her: https://fsl.nemtilmeld. dk/200/

KREDS 7 1. november: Formøde til repræsentantskabsmødet. På Vartov kl. 16-18

De specifikke kritiske sygdomme og diagnosekravene kan du se på fg.dk. Dækning ved kritisk sygdom kan udbetales flere gange, hvis der er tale om forskellige diagnoser, og der er gået mindst seks måneder mellem diagnoserne.

Hvis du dør, mens du er ansat på fri skole, så er dine efterladte berettiget til omkring 370.000 kr. skattefrit. Det er uden betydning, om døden skyldes ulykke eller sygdom. Efterlader du børn under 21 år, udbetales der yderligere 30.000 kr. til hvert barn. Ved din død får Forenede Gruppeliv, FG, automatisk besked, og beløbet udbetales til ægtefællen eller samleveren. Du har ret til at begunstige andre end ægtefællen eller samleveren ved din død. Indsættelse af særligt begunstigede skal ske skriftligt til FG. Beløbet ved kritisk sygdom udbetaler Forenede Gruppeliv direkte til dig. Udbetaling af forsikringssum ved kritisk sygdom sker ved, at du udfylder en blanket, som er på fg.dk, og som skolen derefter sender til Forenede Gruppeliv med kopi af sidste lønseddel.

Præmie for gruppelivsordningen betales af skolen og opgives som løn via din lønseddel. Under orlov til børnepasning, barsels- og adoptionsorlov uden løn gælder gruppelivsdækningen uden præmieindbetaling.

42

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27 . O K TO B E R 2 01 7

HAR DU STÆR I KASSEN?

Hent inspiration i FSL's folder om barsel og adoption.

Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser

Info / annoncer

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@fsl.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Art director csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · ac@ac-annoncer.dk

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

LÆSERBREVE max. 2500 anslag. Mindeord - max. 1200 anslag.

UDGIVELSER Nr. 10 – 24. november / Nr. 11 – 19. december 2017

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen

T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 9.799 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier.

Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

W W W. L Æ R E R L O G . D K

Formand

Uffe Rostrup • T: 51556061

Sekretariatschef

Henrik Wisbech • T: 20915382

Næstformand

Sekretariatet

Monica Lendal Jørgensen • T: 27581384

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag - torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

Rikke Friis • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 21776252 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 7585 2111

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER F R I E S KO L E R N R . 9 · 27. O K TO B E R 2017

43

På sporet af læreren Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Lars Holm

Glæden er i musikken G

æster på FSL’s repræsentantskabsmøde kender hende som den sikre hånd ved klaveret til fællessangene, og gennem knap 30 år på Levring Efterskole har elever kendt hende som den, der hjalp dem til de første toner ved klaveret eller som det støttende skub hen mod senere optagelse på konservatoriet.

Siden Lene Henriksen som femårig første gang blev fascineret af genboens flygel, har musik spillet en kæmpe rolle i hendes liv. Hun læste musik på universitet, og da hun blev færdig i 1988, fik hun job på Levring Efterskole. Og hun har aldrig rigtig følt behov for at gøre noget andet. »Jeg har været glad for det alle årene. Og der sker hele tiden en udvikling, der er ikke to år, der har været ens«, siger Lene Henriksen.

Hendes musikalske spektrum går fra, at hun generelt lytter »til det samme som eleverne« til at have været organist i den lokale kirke i 23 år. Det job stoppede hun med sidste år, blandt andet for at have lidt mere tid til de børnebørn, der er kommet til i de seneste år.

Men derudover fylder musikken ligeså meget, som den altid har gjort for Lene Henriksen.

44

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27 . O K TO B E R 2 01 7

Efter Levring Efterskole ikke længere har musik som linjefag, kommer der knap så mange elever, som allerede er godt musikalsk skolede, og det bliver brugt flere kræfter på at få toner i livet på dem, der ikke har det. Alle skolens elever i 10. klasse har faget Performance, »For især nogle af fodboldspillerdrengene er det grænseoverskridende at synge, lave stomp og skuespil. Vi puffer til dem og får dem til at lege, og gøre ting, som de måske ellers ikke ville have gjort foran andre, og derved gør vi dem lidt mindre afhængige af, hvad andre tænker om dem«, siger Lene Henriksen.

For hende selv personligt handler musikken ikke kun om det udadvendte, men også om at finde ro inden i. Når Lene Henriksen har tankemylder efter en lang dag eller en følelse af, at det er gået lige stærkt nok, så sætter hun sig hverken med en bog eller foran fjernsynet, hun sætter sig og spiller. Det nyder hun, men det er dog hverken musikkens pædagogiske eller afstressende kvalitet, som først falder hende ind, når hun bliver spurgt, hvad musikken giver hende. Svaret er mere simpelt:»Glæde«.

Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

Hvad er din yndlingsbog? »Jeg læser sjældent, men efter jeg havde været på en ferie til Grønland, læste jeg Flemming Jensens bøger om livet som lærer i en flække i Uummannaq Kommune. De giver et godt indblik i kulturen og livet på Grønland«.

Hvad er din største bedrift? »Dengang jeg var ung og med to små børn, der havde vi også et landbrug med 20 moderfår, jeg startede en børnehave, og vi var selvforsynende med grøntsager. Når jeg ser tilbage, kan jeg næsten ikke forstå, hvordan vi kunne nå så meget«.

Hvad er din mest dyrebare ejendom? »Jeg har haft min guitar i 46 år. Der står ”Lene, 4. klasse” på den, og jeg spiller stadig på den«.

Hvordan vil du gerne dø? »Lykkelig«.

Hvor vil du helst bo? »Der hvor jeg bor nu. Det ligger lige ned til Hinge Sø, vi har boet her siden 1989, og det er fantastisk smukt.

Hvilket naturtalent vil du helst være velsignet med? »Jeg spiller jo meget musik og synger meget, men jeg kunne godt tænke mig, at jeg havde én anden klang i stemmen. Uanset hvor meget man øver, er det ikke sådan rigtig til at ændre på. De, der synger virkelig godt, de er født med dette talent.

Hvilken ting til under 1000 kr. har du købt for nylig og haft stor nytte af? »En tupperware-brillepudseklud. Den er lavet af mikrofiber, kostede 80 kroner, og den virker bare. …

Hvad er den største luksus, du tillader dig? »Vi går af og til ud og spiser rigtig godt på gourmetrestauranter og får fem eller syv retter med vinmenu«.

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27. O K TO B E R 2017

45

Vidste du...

En bog kogt ned til 20 linjer

FØRSTE SÆTNING »I 1995 dukkede Pixeline – syng, leg og lær op på den lokale boghandlers hylder«.

TAKEAWAYS: • Forskningen er klar; rigtige spil er bedre til at stimulere hjernen og træne kognitive funktioner end selvudnævnte hjernetræningsspil.

• Når kommercielle spil som fx Civilization bruges i undervisningen, kræver det, at læreren selv er i stand til at didaktisere dem og finde undervisningsform og formål. For den mindre spilkyndige lærer kan det derfor være mere oplagt at vælge spil, der er bygget til læring.

• Når man bruger spil i undervisningen, er læreren også fejlbarlig og uvidende. Man ved ikke, hvad der sker rundt om næste hjørne. Kernen i spildidaktikken er derfor en løbende samtale mellem klasse, lærer og spillet.

• Spil kan også bruges og tolkes som tekst på linje med film og litteratur. Fx kan man se The Sims som et borgerligt billede på forbrugersamfundet.

• Hvis nogen taler om, at spil og skærme gør børn til ”dopaminjunkies”, så rul overbærende med øjnene. Det gør forfatteren i hvert fald – dopamin er ikke relevant i den diskussion, siger forskningen.

BONUSINFO 1 Bogen er den femte i serien Pædagogisk Rækkevidde som udgives i samarbejde mellem Frie Skolers Lærerforening, Danmarks Lærerforening og Aarhus Universitetsforlag.

BONUSINFO 2 Find inspiration til gamification af klasseværelset på skolenispil.dk.

OM FORFATTEREN Andreas Lieberoth er ph.d. og adjunkt på Aarhus Universitet. UAN Spilpædagogik af Andreas Lieberoth, Aarhus Universitetsforlag, 69 sider.

46

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27 . O K TO B E R 2 01 7

QUIZ R O YAL

Foto Scanpix

I november har britiske dronning Elisabeth og Prins Philip været gift i 70 år.

Quizzen ruster dig til den royale milepæl.

1) Hvad hedder Netflix-serien, der i sin første sæson i vidt omfang handler om Elisabeth og Philips ægteskab?

A) Wedding Crashers B) The Crown C) Married Monarchs 2) I hvilket land blev Prins Philip født?

A) Grækenland B) Italien C) Spanien 3) Prins Charles er som bekendt parrets første barn. Hvad hedder deres andet barn?

A) Judith B) Andrew C) Anne Svar: B, A, C

LYNLÆSEREN

Foreningen mener

Af Hans Erik Hansen, formand for kreds 4, Frie Skolers Lærerforening

SELVFØLGELIG

mener vi noget om læreruddannelsen

N

år der ikke er et egentligt uddannelseskrav for at blive ansat på en fri skole, skal Frie Skolers Lærerforening så have en mening om læreruddannelsen?

Ja, selvfølgelig skal vi det, men inden vi afslører den, skal vi pointere, at de frie skolers frihed til at ansætte den lærer, de finder bedst egnet uanset uddannelsesbaggrund, er en af hjørnestenene under friskoleloven, så den er der al mulig grund til at værne om.

Vi ved, at omkring fem procent af de ansatte på de frie skoler har en læreruddannelse fra Den frie Lærerskole i Ollerup, og at omkring 75 procent er dimitteret fra en af landets professionshøjskoler, så hovedfødelinjen til vore skoler er folkeskolelæreruddannelsen, og den kan selvsagt aldrig blive for god.

Som medlem af hovedbestyrelsesudvalget Uddannelse & Profession følger jeg læreruddannelsen på tæt hold, og noget tyder på, at den ikke er fulgt med tiden.

For eksempel er klasserumsledelse,

forældresamarbejde, inklusion og praktik vigtige emner, der ikke får den fornødne tid på studiet. Andre uddannelser har så at sige overhalet læreruddannelsen og tiltrækker flere og dygtigere studerende.

Derfor mener vi, at læreruddannelsen skal gøres femårig og afsluttes på kandidatniveau.

I Finland er lærerstudiet et femårigt universitetsstudium. Ni ud af ti ansøgere afvises. Finske elever scorer suverænt højest af de nordiske lande i PISA-undersøgelserne, og finske læreres status ligger i top-tre sammen med jurister og præster.

Det er der ganske givet flere grunde til. Én af dem er, at høj uddannelse giver høj status.

I Norge har man netop gjort læreruddannelsen femårig. Jeg havde for nylig fornøjelsen af at høre den norske undervisningsminister, Henrik Asheim, tale ved et forbundsseminar for nordiske lærerorganisationer, og han sagde meget tydeligt, at et løft af børnene går gennem et løft af lærerne.

På læreruddannelsen på VIA UC i Aarhus gennemførte man en spørgeskemaundersøgelse blandt aftagerne af de færdiguddannede lærere. 41 procent af de ledere, der deltog, svarede, at dimittenderne er stærke i akademiske forhold, men mangler praktiske kompetencer.

I Danmark har vi faktisk en femårig læreruddannelse med et helt års praktik, nemlig læreruddannelsen på Den frie Lærerskole. Jeg tror, professionshøjskolerne kunne lære en del derfra. I hvert fald burde denne uddannelse imødekomme skoleledernes ønske til de nyuddannede læreres kvalifikationer. Det er imidlertid et paradoks, at netop den uddannelse ikke kvalificerer til ansættelse i folkeskolen.

Frie Skolers Lærerforening mener, at lærerfaget er blevet stadig mere komplekst, og at dannelsen og uddannelsen af de kommende generationer stiller stadig større krav til læreren. Mange uddannelser og kompetencer kan imødekomme disse krav, specielt når de kombineres med efter- og videreuddannelse, men når det drejer sig om læreruddannelsen, tror vi, at en femårig, forskningsbaseret uddannelse til professionskandidat er et godt svar på udfordringerne.

Et sådant løft af lærerne løfter samtidig eleverne. Det nærmeste vi kommer en win-win.

F R I E S KO L E R N R . 9 · 27. O K TO B E R 2017

47

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Begynderengelsk

THUMBS UP!

engelsk.meloni.dk www.meloni.dk