Frie Skoler 3, 2013/14 by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 3 30. september 2013

FSL skaffer penge til medlemmer

Nye regler for underretninger

Ni ud af ti skoler får grøn smiley

Lockouten koster medlemmerne dyrt i 2014, men vi må betale prisen, siger FSL's formand, Uffe Rostrup

Regnskabets time 4

DANSK

G nd u N r u DA erat

FANbedste litt

in n s i v er

Den lasse k til 7.

80 sider kr. 49,- ex moms

8866

Vinkler på dansk Giv dine elever glæden ved dansk med Fandango 7-9 – fagets vinkler sat i spil af Trine May og Susanne Arne-Hansen. Den bedste moderne ungdomslitteratur, nye vinkler på nye medier, et væld af genrer – det hele præsenteret i øjenhøjde med eleverne og deres verden. Fandango 7 ■

Går i dybden med genrer, teksttyper og udtryksformer

■

Integrerer læsedidaktik og litteraturdidaktik

■

Sikrer, at alle elever er aktive i de faglige processer

■

Inddrager meningsfuld evaluering

■

Bygger bro mellem litteraturarbejde og skriftlig fremstilling

Til grundbogen findes en læse/skriveguide (arbejdshæfte), hvor eleverne tager noter som forberedelse til klasse- og gruppesamtaler og skriftlige arbejder. Fandango 7 i-bog udkommer i løbet af efteråret. Vejledning er under udarbejdelse. BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL - UDDANNELSE.DK

på websitet

bestil

til gennemsyn

køb

4% onlinerabat

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

280 sider kr. 229,- ex moms

Indhold REGNSKABETS TIME

4 Et hårdt år i vente

Højt konfliktbidrag i 2014 - derefter falder det drastisk. MISTRIVSEL

14 Lærere får respons på underretning

Nu er det slut med at sende underretninger ud i den blå luft. Kommunerne skal meddele, hvorvidt den agter at foretage sig noget. MENTORORDNING

22 »Det blev nemmere at træffe beslutninger«

Lasse Hansen har været mentee i Frie Skolers Lærerforenings mentorordning i et halvt år og har nu gavn af det i sin hverdag. Foto Henning Hjorth

STU

16 Med navlestreng til skolen

Efterskolen Helles STU-tilbud har hjulpet Malene Iversen, så hun nu er i stand til at bo alene. NY VIDEN

34 Farlig magtfuldhed

Følelsen af at have magt over andre får dig til at arbejde mindre empatisk, viser canadisk neurovidenskab. FORENINGEN MENER

SAMMEN MED DETTE NUMMER

SORT PÅ HVIDT er overskriften på dette års skriftlige beret-

ning, som sendes ud sammen med dette blad. Beretningen har fokus på lockouten og konsekvenserne af den, herunder en detaljeret gennemgang af kontingentforslaget for de forskellige medlemsgrupper.

35 Forandringerne påvirker også dig

Hovedbestyrelsen er med afsæt i lockouten i gang med den største revision af vedtægterne siden fusionen i 2006.

REDAKTØREN MENER

Slagsmålet giver slagside Frie Skoler er medlemsmagasinet for lærere, børnehaveklasseledere og ledere på de frie skoler, og vi gør os umage med at skrue et blad sammen, som er så tæt på og relevant for dem og deres hverdag som muligt. Men det fraviger vi i dette nummer. Foreningen befinder sig i en skelsættende situation, og i temaet ”Regnskabets time” forklarer Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL), baggrunden for forslaget om et særligt konfliktbidrag, som vil gøre ondt på medlemmernes økonomi i 2014. Forslaget blev offentliggjort i et nyhedsbrev 19. september, og der har siden været en livlig debat på hjemmesiden fsl.dk.

Nogle medlemmer har været sure, nogle har været fortvivlede over udgiften, og andre har bakket op om hovedbestyrelsens forslag. I det nummer, du sidder med her, er det ikke medlemmerne, men den politiske ledelse, som får mulighed for at fremføre sine argumenter. Lockouten var en påført ulykke. Den var ikke ønsket og umulig at stoppe. Derfor får foreningen lov til at lægge ud med en forklaring. I næste nummer - det sidste inden kontingentforslaget skal behandles på repræsentantskabsmødet i november - flytter vi igen fokus til medlemmerne og retter op på dette nummers foreningsslagside. Thomas Kehlet, redaktør

I hvert nummer KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER KONSULENTENS BORD STILLINGER NY VIDEN FORENINGEN MENER

14 24 25 26 29 29 34 35

FORSIDEFOTO MARTIN DAM-KRISTENSEN

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30. S E PT E M B E R 2013

REGNSKABETS TIME Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Et hårdt år i vente Medlemmerne skal betale et konfliktbidrag på 480 kroner om måneden i 2014. Ifølge FSL's formand er det den bedste løsning på den lockout-gæld, der skal betales

ngen andre kender lærerne på de frie skoler så godt som FSL. Ingen andre har den viden og de erfaringer, det kræver at hjælpe dem. Og ingen andre fagforeninger slås helhjertet for den frie skoleform og deres lærere. ådan siger formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, og derfor er der efter hans mening kun ét ansvarligt svar på den udfordring, foreningen står i efter forårets lockout: Gælden på 140 mio. kr. skal hurtigst muligt betales tilbage.

Besparelserne kan mærkes Det kostede FSL godt 175 mio. kr., at Bjarne Corydon lockoutede lærerne på de frie skoler, og i løbet af den lille måned, konflikten varede, gik foreningen fra velpostret til gældstung. Og konflikten gjorde ondt, medgiver Uffe Rostrup: »Vi fik drøje hug, ingen tvivl om det. Lærerne mistede arbejdstidsreglerne, og FSL står tilbage med en kæmperegning, som vi nu skal betale«. Hvordan gælden skal afvikles, afgøres på repræsentantskabsmødet i november. Her skal foreningens medlemmer tage stilling til hovedbestyrelsens budgetforslag, som både rummer kontingentforhøjelser og besparelser, og Uffe Rostrup krydser fingre for, at medlemmerne bakker forslagene op og dermed gør deres til at sikre en selvstændig fagforening for de frie skolers medarbejdere: »Behovet for en stærk og selvstændig fagforening er større i dag end tidligere. Selv om vi fra næste år følger de samme arbejdstidsregler som folkeskolelærerne, er en række forhold helt specielle for vores skoler og deres lærere, så vi har brug for en selvstændig fagforening, som har fokus på netop vores situation«, siger Uffe Rostrup. Han peger på, at de frie skoler modsat folkeskolerne kan

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30 . S E PT E M B E R 2 01 3

gå konkurs, men også, at de frie skoler som værdibårne skoler har helt særlige forhold, for eksempel omkring løn, lokalaftaler, ansættelse og samarbejde.

Medlemmerne holdes fri Det ikke er et ønskescenario at varsle en kraftig kontingentstigning og besparelser på både sekretariatet og foreningens politiske organisation, men det er nødvendigt, mener formanden: »De udfordringer, vi står med, er så store, at alle dele af organisationen kommer til at mærke det«. Men Uffe Rostrup mener ikke, at besparelserne rammer medlemmerne og den kvalitet, som de oplever og betaler for: »De løsninger, vi har foreslået, har alle fokus på, at vi bevarer et højt kvalitetsniveau på de medlemsnære ydelser – det vil sige sagsbehandlingen og den politiske behandling. Vi sparer, det er rigtigt, men vi håber, at de ændringer og omorganiseringer, vi gennemfører, gør os bedre og skarpere, så medlemmerne også i fremtiden kan nyde godt af professionel hjælp og glæde sig over en politisk slagkraftig forening, som taler deres og skolernes sag«. n

SÅDAN KAN GÆLDEN BLIVE BETALT

• Konflikten kostede FSL 175 mio. kr. • Omkring 7500 FSL-medlemmer var lockoutet, og de fuldtidsansatte modtog i snit 24.000 kr. i konflikt støtte fra FSL • Foreningen står tilbage med en gæld på 140 mio. kr. • Hovedbestyrelsen foreslår, at medlemmerne i 2014 betaler et ekstraordinært konfliktbidrag på 480 kr. per måned. I 2015 falder konfliktbidraget til 190 kr., i 2016 nedsættes det til 120 og i 2017 til 60 kr. Læs mere om kontingentsatser, og se kontingentsatser for alle medlemsgrupper på side 38 i den skriftlige beretning, som du har modtaget sammen med dette blad.

Foto Henrik Kastenskov

»Vi er lidt specielle« R

uth Myhre Jørgensen sad med familien og planlagde sommerferie, da truslerne om en omfattende lærerlockout tårnede sig op i medierne, og usikkerheden gjorde det svært at lægge planer – for havde de pengene? Ville hun få løn, lån eller støtte? Derfor blev den 47-årige lærer også glad, da Frie Skolers Lærerforening (FSL) valgte at give medlemmerne konfliktstøtte, og hun bookede feriebilletterne med større sindsro. Og selv om hun fra januar får ekstra store girokort, foretrækker hun stadig støtten frem for det lån, som folkeskolelærerne fik: »Jeg har aldrig været glad for at låne penge«, siger friskolelæreren. Lockouten var en meget ubehagelig oplevelse. Pludselig at være centrum for alles meninger og at se sit fag og arbejde kritiseret så massivt, det gjorde ondt: »Jeg var faktisk overrasket over, hvor meget værdighed jeg havde knyttet til mit arbejde«, siger hun. Men midt i mørket mødte hun også små solstrejf. Læ-

rerkollegiet på hendes skole, Lukas-Skolen i Vejle, fik et stærkere sammenhold af konfliktens strabadser, og FSL blev mere tydelig for Ruth Myhre Jørgensen. Foreningen og dens tillidsfolk – lokalt og centralt – var gode til at støtte og informere under lockouten. Men vigtigst af alt blev den nyvalgte tillidsrepræsentant under lockouten bevidst om, at FSL og lærerne på de frie skoler er noget specielt. Og derfor drog hun midtvejs i konflikten til Esbjerg for at høre FSL-formand Uffe Rostrup tale ved en demonstration. »Jeg følte mig ikke helt tilpas under Bondos hat. Det var ofte ham, som talte lærernes sag i medierne, men jeg synes, at vi står for noget lidt andet, vi har en anden modpart og nogle andre betingelser«. Derfor kørte hun til Esbjerg: For at høre Uffe Rostrup tale. Og fordi lærerne på de frie skoler ikke er helt som de andre. »Og det er vel også det, vi betaler for nu«, siger hun. n MHV

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30. S E PT E M B E R 2013

REGNSKABETS TIME Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

»Men det er den mulighed vi har« Hvorfor gik det så galt? Hvordan fikser vi det? Og er FSL overhovedet så vigtig? Formand Uffe Rostrup svarer på spørgsmål om kontingentforhøjelserne

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30 . S E PT E M B E R 2 01 3

ovedbestyrelsen varsler en kraftig kontingentstigning. Hvorfor nu det? Uffe Rostrup: »Vi var igennem en konflikt, som kostede os 175 mio. kr., og da vi ikke selv havde pengene, måtte vi låne hovedparten – cirka 140 mio. kr. – og de penge skal nu betales tilbage. Så det er baggrunden for, at vi hæver kontingentet«. Hvor alvorlig er situationen? Vil du sige, at Frie Skolers Lærerfore-ning (FSL) er i krise? Uffe Rostrup: »Nej, FSL er ikke i krise. Vi står i en situation, hvor vi stadig har en stærk fagforening, som giver god og solid sagsbehandling, og som kan gennemføre det politiske projekt, vi har skitseret over for hinanden. Men det er klart, at hvis medlemmerne siger: ”Det her, det er ikke et projekt, jeg ønsker at være en del af”, ja, hvis det sker, så er FSL i krise«.

Foto Martin Dam Kristensen

At gælden blev så stor, skyldes jo også, at foreningen ikke havde tilstrækkeligt mange millioner i strejkekassen, da lockouten kom. Har foreningen været for naiv og undervurderet risikoen for en konflikt? Uffe Rostrup: »Diskussionen om konfliktfonden kan man tage på flere niveauer. Set i bagklogskabens ulideligt klare skær kunne vi sagtens have indbetalt mere til fonden – ingen tvivl om det. Men når gælden blev så stor, skyldes det også, at det, som vi normalt opfatter som positivt – nemlig at vi har fået mange nye medlemmer siden fusionen i 2006 – det giver os pludselig et problem. De 2800 nye medlemmer, vi har fået, har ikke betalt det samme ind til fonden som dem, der har været medlem i 30 år. Men de nye skal jo have konfliktstøtte lige som de gamle medlemmer, og det giver os ekstra stor gæld«.

Uffe Rostrup: »Det har vi diskuteret rigtig meget. Man kunne i stedet have valgt at løfte kontingentet med et mindre beløb over for eksempel ti år, men der er et par rigtig gode grunde til, at vi valgte løsningen med et højt bidrag det første år. Vi vil betale gælden tilbage, mens vi stadig kan huske, hvad det var, vi kæmpede for. Den evaluering, vi har lavet blandt medlemmerne, viser, at hovedparten af dem mener, at vi gjorde det rigtige. Vi stod fast og forfulgte den politiske strategi, vi havde lagt fra starten, og det bakker medlemmerne op om. Nu står det så klart, at lockouten koster, og så mener vi, at det er vigtigt, at vi betaler meget af, mens vi stadig kan huske, hvad det var, det handlede om. Det giver et højt kontingent det første år, men vi har også lavet en rabatordning, hvor medlemmerne får 12 måneder for 11 måneders pris, hvis de betaler hele 2014’s konfliktbidrag i januar. Det er netop for at understrege, at vi gerne vil have det her ud af verden i en fart. Og personligt er jeg helt sikker på, at hvis vi som forening skal klare den her udfordring, er det afgørende, at vi fastholder den afviklingsprofil«.

»Jeg kan ikke se, hvem der ellers skulle kunne løse den opgave, vi varetager i dag. De gule foreninger viser gang på gang, at de ikke magter det, for de kender ikke reglerne, og de andre dele af fagbevægelsen har ikke en selvstændig interesse for de frie skoler. Vi er de eneste på arbejdstagersiden, som har de frie skoler som vores hjertebarn«.

Fortryder du i dag, at I ikke valgte Danmarks Lærerforenings model og gav medlemmerne et skattebegunstiget lån i stedet for konfliktstøtte? Uffe Rostrup: »Det spørgsmål har jeg fået fra rigtig mange tillidsrepræsentanter. Man kan altid sidde og være bagklog, men, nej, jeg fortryder det faktisk ikke. Det var et meget bevidst valg, hovedbestyrelsen traf. Der var en masse usikkerhed omkring låneordningen, blandet andet var der tvivl om, hvorvidt den ville blive godkendt af Skat, og det var en situation, vi ikke ville sætte vores medlemmer i. Men vi valgte også, som vi gjorde, fordi medlemmerne i årevis har betalt ind til en konfliktfond, og når der så kommer en konflikt, så bør der også være støtte til dem. Man kan så spørge sig selv, om vi ville have gjort noget andet, hvis vi vidste, hvor dyr lockouten faktisk blev, og ærlig talt: Det ved jeg ikke. Men det er også en helt akademisk diskussion. Vi valgte konfliktstøtten, og nu står vi så med et tilbagebetalingsproblem. Men medlemmerne i de andre foreninger skal jo også betale lån tilbage«.

Men det bliver et højt tal, der står på det girokort, som kommer i januar. Er I ikke bange for, at medlemmerne melder sig ud? Uffe Rostrup: »Jo, det er risikoen. Men den her forening har kun én mulighed for at overleve, og det er, at medlemmerne synes, at den er vigtig nok. Hovedbestyrelsen er overbevist om, at det er afgørende, at vi også i fremtiden har en selvstændig forening. Vi er de eneste på arbejdstager-siden, som varetager de frie skolers interesser, og vi er de eneste, som kan forhandle løn og arbejdsforhold på de frie skolers område. Og vi er de eneste, som har interessen for sektoren«.

Medlemmerne skal betale 480 kr. om måneden i konfliktbidrag det første år, og herefter falder beløbet. Hvorfor vælger I lige den afdragsprofil?

I øger kontingentet og sparer samtidig markant på både sekretariatet og foreningens politiske struktur. Er der en kvalitetsvare tilbage, når I er færdige med at spare? Kan medlemmerne i

Men det er det enkelte medlem, som skal betale girokortet. Hvad får det enkelte medlem ud af det? Uffe Rostrup: »Vi sørger for lønnen, vi forhandler barselsordninger, pension og ansættelsesvilkår – vi løser en lang række opgaver, som kræver en fagforening, og hvis vi ikke har FSL, vil lærerne på de frie skoler mangle en stemme – og det vil være et kæmpesavn«.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30. S E PT E M B E R 2013

»Vi kan ikke se, at der er andre, som kan varetage lærernes politiske og faglige interesser på samme høje niveau, som Frie Skolers Lærerforening«. fremtiden se, hvad de betaler for? Uffe Rostrup: »Ja, det er jeg overbevist om. Vi sparer ikke bare med grønthøsteren. På det politiske niveau var vi heldigvis i gang med en omlægning af kredsene. Det var ikke tænkt som et spareprojekt, men det er det blevet. Og det, vi prøver med den nye organisation, det er at lave en kredsstruktur, som er billigere, men som samtidig kommer tættere på medlemmerne. Vi lægger nogle opgaver ud i kredsene, så de i fremtiden skal arbejde mere politisk og ikke bare arrangere møder. Og jeg tror personligt, at det vil styrke foreningen, at man som lærer kan ringe til sin lokale kreds og få et kredsbestyrelsesmedlem ud på skolen og holde oplæg om det ene eller det andet. Det øger medlemsnærheden, og det er vigtigt for os. Når det handler om sekretariatet, forsøger vi at friholde den egentlige sagsbehandling for besparelser. Vi prioriterer arbejdsopgaverne, det er vi nødt til, men vores intention er, at besparelserne ikke må forringe sagsbehandlingen. Foreningen bygger på en sagsbehandling, som er helt i særklasse god, og det er også det, vi hører fra medlemmerne, når vi evaluerer. Så sagsbehandlingen og rådgivningen til det enkelte medlem må ikke lide under besparelserne. Men vi mener også, at de budgetter, vi præsenterer, gør det muligt at fastholde en medlemsnær og stærk forening«.

Foto Martin Dam Kristensen

Frygter du ikke, at medlemmerne oplever, at den vare, FSL tilbyder, kan købes andre steder for en lavere pris? Uffe Rostrup: »Jeg kan ikke se, hvor det skulle være henne. Men så bliver jeg også pikeret, når vi omtaler det som en vare. Vi er ikke et firma, som falbyder en vare. Vi er en forening, som har en demokratisk struktur, hvor vi i fællesskab beslutter, hvad vi skal og vil. Jeg ved godt, at meget initiativ udgår fra hovedbestyrelsen, men ikke desto mindre organiserer vi os, så alle medlemmer har indflydelse på det, der sker. Og det er det særlige ved fagforeningerne. Vi er foreninger med medlemsdemokrati – ikke firmaer med varer«.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30 . S E PT E M B E R 2 01 3

Hvis du mødte et af din medlemmer i en bus eller en elevator, og du kun havde et øjeblik til at argumentere for den vej, hovedbestyrelsen har valgt at gå, hvordan skulle din forsvarstale så lyde? Uffe Rostrup: »Jeg synes ikke, at man skal lave en forsvarstale for en forening. Foreningen har kun en berettigelse, hvis medlemmerne synes, at der skal være en forening. Og skal vi være helt ærlige, så er det der, vi står lige nu. Det er nu, man som medlem skal gøre op med sig selv, om man mener, at vi skal have en forening eller ej. Jeg mener klart, at det skal vi. Ikke for at brødføde dem, som er ansat i foreningen, eller for beskæftige de politikere, som sidder i foreningens top, men fordi det er helt vildt vigtigt for lærerne og børnehaveklasselederne på de frie skoler, at de har en arbejdstagerstemme, som taler de frie skolers sag. Husk, at der er ingen af os, som synes, at det her er sjovt. Ingen synes, det er morsomt at fordoble kontingentet det næste år. Men det er den mulighed, vi har«. n

Engelsk i 1. klasse

THUMBS UP for a good start!

Thumbs Up er et nyt læringssystem til engelsk i første klasse, der giver eleverne den bedst mulige sprogstart. Thumbs Up er bygget op med fokus på en alsidig undervisning ud fra lege, sange, apps, it- og IWB øvelser, forskelligartede aktiviteter heriblandt Cooperative Learning øvelser og meget andet. Materialet tilgodeser, at man fra starten kan arbejde med kendskabet til engelsktalende kulturer via flotte farverige illustrationer til hvert tema. Materialet omfatter en elevbog og et omfattende website med lærervejledning.

Gå på opdagelse i Thumbs Up her eller gå ind på meloni.dk og læs hele elevbogen.

Elevbog: 50 kroner - Website: 2000 kroner

Tilbud: Klassesæt og website 1500 kroner* Websitet udkommer i november. Du kan smugkigge allerede nu på meloni.dk/engelsk *) Tilbuddet består af 25 elevbøger og adgang til website til Thumbs Up i et år. Websitet udkommer i november. Alle priser er ex moms og fragt.

126 FSL-medlemmer nød godt af FSL’s krisehjælpsordning i skoleåret 2012/13

REGNSKABETS TIME Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

FSL , dit multiværktøj LÆREREN FSL uddanner de tillidsrepræsentanter, som lokalt taler lærernes sag over for ledelsen og indgår lokale aftaler. I 2012/13 blev det til: • 91 tillidsrepræsentanter • 56 suppleanter 141 arbejdsmiljøansvarlige er uddannet på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse i samarbejde med skoleforeningerne.

FÆLLESSKABET »Jeg lægger altid dagsordener for medlemsmøder ud på intranettet, så de, der ikke er medlem af FSL, kan se, hvad de går glip af. For jeg tror, at det er det værste for ikkemedlemmer: At de oplever, at de står

SAGFØREREN ”… og vi vil føre den hele vejen til Menneskeretskommissionen” – sådan lyder standardsvaret, når FSL mener, at et medlem har lidt overlast. Og selv om sagerne sjældent når så langt, fører FSL’s jurister hvert år en række sager for medlemmerne. I 2012/2013 vandt FSL to ligebehandlingssager til en samlet værdi af 1.485.000 kr. for de fem medlemmer. I samme periode behandlede FSL 95 arbejdsskadesager. En række af dem er allerede afgjort, og det sikrede FSL-medlemmer: • 520.209 kr. i godtgørelse for varige men • 14.229.282 kr. i erstatning for tabt erhvervsevne. • 962.570 kr. til efterladte efter FSL-medlemmer.

Dit ko nti ng e FSL har En fagforening somn t mange funktioner

SOCIALRÅDGIVEREN »Når du bliver syg eller rammes af en ulykke, har du ikke selv overskud til overskue de muligheder, der findes. Det er derfor, vi er her. Vi kender lovgivningen, og vi har kræfterne til at holde møder med skolen, lægerne og forvaltningen og slå i bordet for at sikre medlemmet den bedst mulige løsning. Og der er sjældent hjælp at hente fra kommunens socialrådgivere«, siger Finn Tygesen, faglig konsulent, som i år har skaffet: • 871.000 kr. til fem medlemmer, som fik sygedagpengeforlængelser • 2.027.000 kr. til ni medlemmer, som fik svagelighedspensioner ✱ • 1.128.000 kr. til seks medlemmer som overgik til efterløn/flexydelse ✱ • Offentlig førtidspension til et medlem • Fem jobs på særlige vilkår og dermed afværget fem afskedigelser ✱

FSL har tre konsulenter, som varetager de cirka 125 sociale sager (sygdom, arbejdsfastholdelse mv.), som foreningen får på et år.

Beløbet er værdien af aftalen, det første år efter at den er indgået.

uden for fællesskabet og ikke har indflydelse på beslutningerne«. Lone Boye, tillidsrepræsentant på Rengbueskolen i Hammel.

✱ »Når skolerne gør særlige BARE ÆRGERLIGT, SONNY-BOY

feriedage op – f.eks. fordi en

Når ikke-medlemmer kontakter FSL for at få information, råd eller faglig og juridisk hjælp, ringer de forgæves.

fejl i cirka hver anden

lærer rejser fra skolen – er der beregning«, siger Michael Sørensen, konsulent i FSL.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30 . S E PT E M B E R 2 01 3

REVISOREN Får jeg den løn, jeg skal have? Har jeg overtid eller ej? Sætter skolen det rigtige beløb ind på min pension? Hvordan regnes søgnehelligdage og feriefridage med i mit arbejdstidsregnskab? Flere gange om dagen ringer et medlem for at få FSL’s konsulenter til at tjekke lønsedlen, timeregnskabet eller de aftaler, der er på skolen. Der kan være store penge i det. • 4 lærere fik i alt 400.000 kr., fordi skolen ikke havde indbetalt deres pension korrekt. • 11 efterskolelærere fik i alt knap 400.000 kr., fordi skolen havde beregnet garantitillægget forkert. • 12 lærere på en friskole havde på tre år 3563 timers overtid, da FSL tjekkede timeregnskaberne og lokalaftalerne. ✱

TOP FEM-SPØRGSMÅL 17.500 gange om året ringer telefonen på FSL’s sekretariat. De fleste gange fordi et medlem ønsker hjælp til et af følgende emner: • Barsel • Løn og pension

MÆGLEREN »Samarbejdet på skolerne er under pres, og vi får flere og flere sager, hvor vi bliver kaldt ud på skolerne for at hjælpe med at løse konflikter og skabe et godt psykisk arbejdsmiljø«. Henrik Lykø Hansen, faglig chef

RÅDGIVEREN Når du skal på barsel, når du stopper på skolen, når du går på pension, er det helt afgørende, hvilken løsning du vælger. FSL’s konsulenter hjælper med at lægge en god barselsplan, sammen finder I ud, om du har over- eller undertid, når du skifter job, og om du har ferie eller fridage til gode. Her er gode råd billige – men de kan være afgørende. I skoleåret 2012/13 har FSL konsulenter hjulpet • 256 medlemmer med barselsplaner • 118 med pensionsoversigter • 206 jobskifte

• Arbejdstid • Stress / dårligt arbejdsmiljø • Ansættelsesforhold

FORHANDLEREN TALERØR P1 hev FSL’s formand, Uffe Rostrup, i studiet, da de frie skoler skulle forsvares mod S-borgmester Anne Vangs beskyldninger. Og da lærerne under lockouten blev beskudt fra alle sider, spidsede næstformand Monica Lendal Jørgensen pennen og talte lærernes sag.

På 87 skoler, hvor der ikke er tillidsrepræsentant, som kan løfte opgaven, forhandlede FSL en lokalaftale på plads. Desuden forhandler FSL løn og arbejdsvilkår for alle lærere, børnehaveklasseledere og ledere på det frie skoles område

76 læserbreve og kronikker fik FSL-repræsentanter optaget i aviser og dagblade i skoleåret 2012/13

VIDSTE DU AT … • dit arbejdsliv reguleres af aftaler,

16,5 MIO. KR. har FSL skaffet medlemmer, der er blevet usagligt afskediget i skoleåret 2012-13. Beløbet dækker både erstatningen og værdien af fx fritstilling

OPRYDDEREN • 14 gange i 2012/13 har FSL været ude ved konkurser. FSL holder orienteringsmøde for de konkursramte medlemmer og hjælper dem med at få penge fra Lønmodtagerens Garantifond. 112 medlemmer har fået hjælp ved konkurser • 390 lærere/børnehaveklasseledere blev i 2012/13 afskediget fra de frie skoler.

som FSL direkte eller indirekte indgår. Bortset fra Ferieloven og enkelte andre love, som gælder for alle danskere, aftales alle vilkår mellem arbejdsmarkedets parter. • på en skole med 52 FSL-medlemmer vil der hvert år i snit være to, som får hjælp fra FSL’s konsulenter i forbindelse med enten en konkurs, en krise (f.eks. stress, udbrændthed etc.) eller en social sag (sygdom, jobfastholdelse osv.)

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30. S E PT E M B E R 2013

Kort og godt

Engelsksproget efterskole ser dagens lys i Vedersø På The International – en ny efterskole i Vedersø kommer al samtale bortset fra dansktimerne til at foregå på engelsk

numre kan du glæde dig til, når Frie Skoler fra næste år reducerer udgivelsesfrekvensen med fem 12

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30 . S E PT E M B E R 2 01 3

å kilometer fra Vedersø strækker kimingen sig endeløst ud over Vesterhavet og minder om, at Danmark blot er en lille snas af en stor jordklode. På The International – Danish Academy of Vedersoe – skal den bevidsthed være i eleverne hele tiden, ikke bare når de går en vindblæst eftermiddagstur på stranden. For når efterskolen The International åbner for 60 elever til august næste år, skal der kun høres ét sprog i de nybyggede lokaler – engelsk. Til morgensamling, i idrætstimen, over frokosten og aftenteen. »Det skal være et gennemført autentisk læringsmiljø, eleverne er i. Sprog og fagbegreber skal ikke bare være i klasseværelset men ude i hele læringsmiljøet«, siger afdelingsleder Rolf Ebbesen. Han er manden, der i disse måneder er i gang med at koordinere alt fra ansættelser af lærere til samtaler med arkitekter og etablering af et internationalt netværk. The International bliver formelt set en afdeling af Vedersø Idrætsefterskole, men i praksis skal skolen køre som en stort set selvstændig enhed. For Rolf Ebbesen er The International kulminationen på flere års arbejde i det internationale spor. Før han i sommer blev ansat til at starte The International i Vedersø, arbejdede han som international koordinator på Skals Efterskole, hvorfra han samtidig var med til at sikre, at 30 skoler rundt i landet nu i større eller mindre grad underviser i fag udviklet af Cambridge International Examinations.

Jagten på det hemmelige orkester Tag til Skalabjergene og ned til Melodihavet sammen med hunden Henning i et nyt computerspil for 5-8 årige. Hunden Henning er musikdetektiv på jagt efter det hemmelige orkester. Spillerne kan blandt andet lave junglerytmemad, finde pulsen med Høvding Stortromme, lære hvor noderne skal sidde på nodelinjerne, og børn kan lave deres helt egen sang, og så kan de spille musik med det hemmelige orkester. Et diplom som musikdetektiv kan man også få. Spillet er gratis. Prøv det på www. jagtenpaadethemmeligeorkester.dk/

spil.php. Spillet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning og flere andre og er en del af projektet ”Jagten på det hemmelige orkester”, som består af en undervisningsbog/kursus, en cd, en musikteaterforestilling og nu også et computerspil. Spillet udkommer 1. oktober. TKE JAGTEN PÅ DET HEMMELIGE ORKESTER

Nyt musikcomputerspil for de 5-8årige og deres nysgerrige forældre, musiklærere og pædagoger. Udkommer 1. oktober 2013.

Her kan børn og voksne komme ind i Rytmejunglen, op i Skalabjergene og ned til Melodihavet sammen med Hunden Henning. Han er musikdetektiv på jagt efter det hemmelige orkester… Spillerne kan blandt andet lave junglerytmemad med kokken Wagadugu, finde pulsen med Høvding Stortromme… lære hvor noderne skal sidde på nodelinjerne med Alta Skrapperella, kravle op ad bjerget og lære solmisationstegn med Soprana Feta Salata, børn kan lave deres helt egen sang … og så kan de spille musik med det hemmelige orkester. Når børnene har hjulpet Henning med at finde det hemmelige orkester, kan de få et diplom som musikdetektiv.

Det hele er ganske gratis. Prøv det her www.jagtenpaadethemmeligeorkester.dk/spil.php

INDRETNINGSPRINCIPPER

Foto Morten Reil Sørensen Indretningsprincipperne kan inspirere til at se mere bredt på indretning af en arbejdsplads, udover at det kan være et skrivebord og en stol og sætte fokus på hvilke arbejdsfunktioner, der er behov for at indrette efter, så det matcher fremtidens krav til en arbejdsdag, med f.eks. mere vidensdeling og teamsamarbejde.

Fra folderen 'Inspirationsguide til indretning af arbejdspladser for undervisere'.

NY GUIDE:

Der er mange rejser forbundet med at starte en international skole. I oktober skal Rolf Ebbesen til Cambridge School-konference i Singapore og derefter videre til Australien for at etablere samarbejde med skoler.

»Det er en livsdrøm at få lov til at starte en skole op. Jeg brænder rigtig meget for det internationale og endnu mere for efterskole«, siger Rolf Ebbesen. Han håber, at skolen allerede første år kan tiltrække en håndfuld udenlandske studerende. Hovedtanken er, at både danske og internationale elever kan bo, studere, og rejse sammen og internationalt orienterede danske elever kan få et blidt puf ud over landets grænser. »De skal blive fortrolige med at befinde sig i et internationalt miljø og samtidig får de hjælp til at etablere et internationalt netværk. «, siger Rolf Ebbesen. n UAN Læs mere om skolen på www.theinternational.dk

Podcasts for Poder Børn i indskolingen kan ikke læse, men de kan lytte. Dramatiserede fortællinger kan udnytte dette pædagogiske potentiale til at introducere børn for vores fundamentale tegn, tal og bogstaver. Det er tankegangen bag'Podcasts for Poder', en stribe korte lydhistorier for aldersgruppen 5-7 år om tal og bogstaver. Podcasts for poder kan høres på podcastsforpoder.kloerkonge. dk eller downloades fra emu.dk ganske gratis. Podcasts for Poder er

Illustration Boris Boll-Johansen Foto Istock

udviklet af forfatter og tegner Boris Boll Johansen, som også står for Dr. Bavling i dette blad. Podcasts for Poder topper pt. iTunes podcast-hitliste i kategorien ”Børn og familie”. TKE

Indretning af arbejdspladser til lærere

Hvis vi skal forberede os på skolen, skal der indrettes nogle arbejdspladser, hvor vi kan gøre det". Sådan har det ofte lydt som et utvetydigt krav fra lærerside, og lærerarbejdspladser er da også omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Det kan lyde omfattende, men nu er der faktisk god hjælp at hente i et nyt og omfattende materiale ”Inspirationsguide til indretning af arbejdspladser for undervisere”. Materialet viser eksempler fra skoler, som har etableret arbejdspladser til lærerne, og en ”Procesguide” som i otte faser gennemgår, hvordan man kommer i gang og slutter med et godt resultat, som lever op til visioner, behov og et godt fysisk arbejdsmiljø. Blandt eksempelskolerne er der to frie skoler: Skjern Kristne Friskole og Rygaard Skole. Bag udgivelsen står Frie Skolers Lærerforening, Danmarks Lærerforening og en række andre underviserorganisationer. Læs eller download materialet på fsl.dk. TKE

Direkte link til inspirationsguiden. F R I E S KO L E R N R . 3 · 30. S E PT E M B E R 2013

MISTRIVSEL Af Morten Reil Sørensen · redaktionen@frieskoler.dk Arkivfoto Polfoto

Lærere får respons på underretning Ny vejledning pålægger kommuner at meddele lærere, hvorvidt kommunen arbejder videre med en underretningssag

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30 . S E PT E M B E R 2 01 3

ndervisningsminister Christine Antorini er Sidste år blev der indgivet skønsmæssigt 70.000 underførst på podiet denretninger om børn og unge ne septemberdag. Vi mellem 0 og 18 år, ofte flere er i Eigtveds Pakhus underretninger på samme i København, hvor barn/ung. Pr. 1. oktober har kommunerne pligt til at foreministeren lancerer tage en central registrering "Den professionelle af alle underretninger. bekymring" - en ny vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives. »Man kan jo næsten ikke bære det, når man hører om en Tøndersag eller en Brønderslevsag. Sådan har vi det alle sammen. Men hvis vi skal lykkes med at blive de her børns advokater, så kræver det virkelig et tæt og tidligt samarbejde på tværs«, siger Christine Antorini. Det gælder selvfølgelig også samarbejdet imellem kommunerne og de frie skoler. Der har imidlertid været en tendens til, at kommunerne modtager færre underretninger fra frie skoler end fra folkeskoler. Det afdækkede en ekspertgruppe i 2012, og derfor inviterede Christine Antorini sidste år de frie skoler til at deltage i arbejdet med den nye vejledning sammen med Kommunernes Landsforening og Social-, Børne og Integrationsmi-

nisteriet. Resultatet er kogt ned til 22 sider med blandt andet en trin-for-trin vejledning til, hvornår og hvordan man skal underrette myndighederne om et barns mistrivsel. Håbet er, at de frie skoler også kan bruge den nye vejledning til at italesætte området og opbygge et beredskab i forhold til at tackle svære situationer. »Vi ved, at kommunerne modtager færre underretninger fra de frie skoler. Hvordan kan det være? I har ofte nogle meget tætte relationer - det er noget af det, der driver skoleformen. Det er en styrke. Men måske er det også en svaghed, fordi det så kan være ekstra svært at tale om, hvis nogle børn er i en situation med mistrivsel eller overgreb«, siger Christine Antorini.

Kommunen skal give besked I "Den professionelle bekymring" kan man også finde et udpluk fra relevante love og en indføring i den kommunale behandling af en underretning. På det område er der netop kommet nye regler. Fra 1. oktober har den, der underretter, krav på at få at vide, om kommunen handler på baggrund af en underretning. »Der har været en oplevelse af, at når man afgav en underretning, så hørte man ikke mere. Man anede ikke, om der skete noget. Derfor er det her også en kontrakt om, at der skal etableres velbeskrevne samarbejdsaftaler mellem de enkelte frie skoler og kommunerne«, siger Christine Antorini. Især det sidste udløser positive kommentarer fra de mange skolefolk, som er mødt frem til dagens konference. En af dem er klasselærer Laila Kristensen fra Nord-Vest Privatskole i København. »Jeg har sendt rigtig mange underretninger af sted igennem årene. Og jeg har fået rigtig mange svar, hvor der bare står: "Vi har modtaget din underretning". Det er helt fantastisk, at kommunen nu også har fået en forpligtelse den anden vej«, mener Laila Kristensen.

Underret, når du er i tvivl Ankechef i Ankestyrelsen Henrik Horster har været med til at kulegrave de seneste års ti værste børnesager for finde ud af, hvad der gik galt. Meget handlede om samarbejde. »Jeg er ikke i tvivl. Hvis vi skal lykkes med det her, så skal det være et fælles træk. Det skal være et fælles samarbejde. Og det skal være løbende«, siger Henrik Horster. Han giver et rids over nogle af de svigt, der løber som en rød tråd i sagerne fra blandt andet Tønder, Esbjerg, Rebild og til Brønderslev. Det handler om dårligt samarbejde mellem skole og kommune. Manglende reaktion fra kommunen. Manglende forståelse for, hvad der skal betragtes som en underretning. Men det handler også om, at mange ganske simpelt ikke ved, at man kan gå uden om kommunen og underrette direkte til Ankestyrelsen. »Var der mange af jer, der ikke vidste det?«, spørger ankechef Henrik Horster og får bekræftende tilkendegivelse fra en stor del af salen. Et andet fællestræk i de værste sager er skolefravær. Det er typisk det første tegn på, at noget er galt. Desværre bliver kommunerne ofte ikke underrettet - og det på

trods af, at den store bevågenhed på området har medført et stadigt stigende antal underretninger. Landets kommuner modtog skønsmæssigt 70.000 underretninger sidste år. Alligevel er der jævnligt eksempler på, at elever kan være fraværende fra skole i måneder og endda år – uden at nogen reagerer. »Vi får simpelthen for få underretninger. Vi får i hvert fald ikke de rigtige underretninger«, siger Henrik Horster og minder om, at man faktisk har pligt til at underrette alene på en formodning. Man skal altså ikke nødvendigvis vente, til man er sikker i sin sag. »Mange tror, at det er mangel på faglighed, hvis man er i tvivl. Det er det ikke. Vi er alle sammen i tvivl i de her sager. Men en undersøgelse viste i 2010, at otte ud af ti skolelærere var klar over, at der var situationer, hvor de burde have lavet en underretning, men ikke gjorde det. Det er skræmmende. Forhåbentlig er det bedre i dag«, siger Henrik Horster.

Ikke større berøringsangst på frie skoler Ebbe Lilliendal, formand for Dansk Friskoleforening, tager tråden op fra undervisningsministerens indlæg. Han tror ikke, at det tætte forhold til forældre medvirker til, at lærere på frie skoler holder sig tilbage med at underrette: »Sådan som jeg hører det alle mulige steder, hvor jeg kommer – så er det ikke, fordi der er en berøringsangst på de frie skoler. Jeg tror, at det meget tætte forhold gør, at vi kan nå at tackle for eksempel et skilsmisseproblem længe før, det bliver et stort problem. Men de grove sager kan lige så vel dukke op hos os, og så skal vi tage hånd om dem«, siger Ebbe Lilliendal. Derfor er friskoleformanden glad for, at den nye vejledning gør det meget lettere at få et overblik, når man oplever, at et barn mistrives. Skal man henvende sig til PPR eller socialforvaltningen? Hvornår er det bedst at tale med forældrene først, og hvornår skal man gå direkte til forvaltningen? Og hvilke regler gælder egentlig? »Vi har fået mange henvendelser på sekretariatet, hvor skoleledere har skullet læse sig igennem både serviceloven og det ene og det andet område – men nu har vi et meget stærkt stykke værktøj, hvor det hele er samlet et sted. Her får man et hurtigt overblik i den konkrete situation. Den her vejledning skal stå på hylden på lærerværelset, hvor den er let tilgængelig«, siger Ebbe Lilliendal. n

"Den professionelle bekymring – en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte" blev lanceret den 18. september. Den er blevet til i et samarbejde mellem de frie skoleforeninger, Social-, Børne- og Integrationsministeriet, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet. Baggrunden for vejledningen er "Rapport fra ekspertpanel om overgreb mod børn" (Social- og Integrationsministeriet, 2012) og en skærpelse af serviceloven i forhold til beskyttelse af børn og unge mod overgreb. F R I E S KO L E R N R . 3 · 30. S E PT E M B E R 2013

STU Af Maria Larsen · mla@frieskoler.dk

Med navlestreng til skolen Foto Finn Nordfeld

Malene Iversen nyder at hygge og nusse om sine højbede. Da hun forlod efterskolen og skulle bo for sig selv for første gang, talte hun med sin gamle lærer og mentor Lisbeth HvidsingTheilgaard (bagest i billedet) flere gange om dagen. Nu ses de fast hver anden mandag og ringer sammen ind imellem.

Trygge rammer er en vigtig del af udslusningen fra Efterskolen Helles STU-tilbud. Malene Iversen, der har en diagnose som autist, har fået mod på at bo alene

n stabel med julegaver indpakket i papir med julemænd og guldstjerner står stablet og parat i arbejdsværelset. De er hjemmelavede, og der er flere

Efterskolen Helle er en prøvefri skole for unge med særlige behov. Helle står for fristed, hvor man er beskyttet og ikke kan lide overlast. Den ligger i landsbyen Gjerrild på Djursland omgivet af marker og hav.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30 . S E PT E M B E R 2 01 3

på vej til bunken, der helst skal være parat et par måneder inden jul. Malene Iversen kan bedst lide at være i god tid med tingene. Hun er autist, og det har hun lært at leve med og acceptere, siden hun begyndte på Efterskolen Helle for snart fem år siden. Dengang var hun 15 år, grædende og usikker. Hvis en time blev aflyst eller ændret, brød hendes verden sammen, husker både hun selv og hendes mentor, lærer Lisbeth HvidsingTheilgaard. I dag bor Malene Iversen alene i eget hus, går på arbejde tre dage om ugen på byens kirkegård, hvor hun er i

praktik, og styrer sin egen husholdning og økonomi. Hun køber ind og laver mad og har lært at klare sig selv, mens hun har været en del af skolens udslusning. Det er en Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU), der har base i to gule murstensvillaer med eternittag lige rundt om hjørnet på skolens stille villavej i landsbyen Gjerrild. STU’en ledes af Lisbeth Hvidsing-Theilgaard, der ser det som sin fornemste opgave, at gøre sig selv og sin hjælp overflødig.

Klarer sig selv Malene Iversen bor alene i den mindste villa, der ligger lige bag ved skolen. En

Foto Finn Nordfeld

Som elev på STU skal Malene Iversen være meget økonomisk for at få pengene til at række. Derfor sylter og bager hun og samler svampe og bruger sin opfindsomhed, når ting går i stykker og skal repareres. Overhænget over terrassen har hun selv lavet af genbrugsting.

frodig hæk af brombærkrat og mirabelletræer skjuler efterskolen helt, men på terrassen foran huset kan man høre en svag mumlen fra en flok efterskolepiger, der holder pause. Da Malene Iversen flyttede ind for to et halvt år siden, kom hun tit på skolen. Og hun havde kontakt med sin mentor flere gange om dagen. »Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle klare mig selv. Kunne ikke overskue det«, fortæller hun. I dag ses de ikke længere så tit. Hver anden mandag har de en fast aftale, hvor de fx køber tøj eller går i banken. Og så taler de i telefon sammen en gang i mellem.

Lisbeth Hvidsing-Theilgaard har kontor i skolens anden villa, hvor der for tiden bor tre drenge, der også går i STU’en. De er i gang med praktikforløb og har timer i matematik, dansk og engelsk på efterskolen. En gang om ugen laver Malene Iversen og drengene mad sammen i en madklub, og bagefter får de undervisning i it. Lisbeth Hvidsing-Theilgaards vigtigste opgave er at lære de unge, hvordan de skal klare sig selv. De skal lære at holde hus, passe have og gå på arbejde. Med et tæt forgrenet netværk blandt egnens virksomheder sørger hun for, at de unge kommer i praktik forskellige

steder, så de kan finde ud af hvilket job eller hvilken uddannelse, der passer til dem.

Lange praktikforløb Egentlig ville Malene Iversen gerne være professionel tegneserie-tegner. Hun tegner næsten hver dag og har en streg, et sted mellem japanske manga-tegneserier og surrealistiske malerier, kan man se på de billeder, der hænger på væggene i hendes hus. Men hendes psyke egner sig ikke til det, forklarer hun. »Jeg klarer mig ikke under pres. Det har jeg lært på efterskolen. Og det er jeg blevet bedre til at acceptere og leve med. Før vidste jeg ikke, hvorfor jeg ikke F R I E S KO L E R N R . 3 · 30. S E PT E M B E R 2013

INKLUSION Protac SenSit

Protac SenSit® Kuglestol der omslutter og skaber rum for ro og koncentration.

Protac GroundMe® En fod- og siddepude. Anvendes til at understøtte fødder og fremme god siddestilling eller som sidde/balancepude.

Protacs produkter styrker kropsfornemmelsen n virker beroligende n øger trygheden n giver ro og koncentration n støtter indlæring n

Københavns Kommune har indkøbt Protac SenSit til projektet ”Inklusionsparat indretning” i skolerne.

Protac Kuglepuden™ Giver en dynamisk siddestilling. God effekt på motorisk uro og hyperaktivitet.

Protac MyFit® En vest som styrker kropsfornemmelsen og virker beroligende i læringssituationer og i det sociale rum.

Protac MyBaSe

Protac GroundMe

Protac MyBaSe® Unik luftmadras med kugler. Træner og udfordrer barnets balance- og koordinationsevne.

DP ÅRSMØDE på Nyborg Strand 25 - 26 oktober Besøg os på stand 18

Protac Kuglepuden og Protac MyFit

Tilmeld nyhedsbrev på www.protac.dk eller scan QR-koden

Foto Finn Nordfeld

STU står for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse og er målrettet unge fra 18 til 25 år, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse på normale vilkår. STUtilbuddet på Efterskolen Helle hjælper og støtter eleverne med at komme fra efterskolens mere beskyttede liv til et voksent liv med egen bolig, husholdning og arbejdsliv.

var som de andre. Nu ved jeg det, og kan bedre tage hensyn til det«, siger hun. Efter praktik i tre måneder som hjælpelærer på kunstskolen i Grenå, ni måneder i en zoologisk have, og seks måneder på to forskellige planteskoler ved Malene Iversen, at hun skal arbejde med planter og helst udendørs. »Jeg kan både lide planter og dyr, men dyr kræver for meget af mig, når de skal passes hver dag. Man skal også tage afsked med dyr, når de sendes til andre zoologiske haver. Det kan jeg ikke lide. Planter er også levende, men de kræver ikke så meget«, siger hun. På kirkegården, hvor hun er i praktik, trives hun med at klippe hække og luge omkring gravstenene. Kirkegårdslederen sørger for hver dag tydeligt at fortælle, hvad der skal ske næste dag. Det er afgørende for, at Malene Iversen trives med det, forklarer hendes mentor. »Det er et stille og roligt arbejde uden pres. Man når det, man når, den dag«, siger Lisbeth Hvidsing-Theilgaard. Eleverne kommer altid i praktik mindst tre måneder på samme arbejdsplads.

»Det giver dem mulighed for at finde ro og rutine et sted. De kan nå at opleve, at de faktisk kan gøre en forskel. Og det betyder også, at virksomheden kan nå at få glæde af dem,«, siger Lisbeth Hvidsing-Theilgaard. Hun har en fortid som selvstændig erhvervsdrivende, og selvom hun har været lærer på efterskolen i snart 16 år, så synes hun, det er vigtigt også at tænke på virksomhederne. Det smitter af på hendes elever, når virksomhederne også er glade og får noget ud af det, er hendes erfaring.

Systemer Hjemme i villaen nyder Malene Iversen at rode med sine højbede. Her vokser orange og gule morgenfruer, lyserøde duftende roser, mynte og hindbærbuske med røde, saftige bær i trækasser, hun selv har bygget. På stien op til huset knaser det under fødderne af muslingeskaller, som hun har samlet på sine ture til stranden. »De er meget pænere end kedeligt grus, og så koster de ikke noget«, siger Malene Iversen. Hver dag efter arbejde vandrer hun et par timer. Til Gjerrild Klit ved stranden en halv times gang fra landsbyen,

i skoven eller langs markerne. Nogle gange spørger hun Luna og Martin, der går på efterskolen, om de vil med. »Gåturene tømmer hovedet, og får mig til at glemme, hvis jeg har været vred. Det er super dejligt«, fortæller hun. To gange om ugen køber hun ind. Sammen med sin mentor laver hun kuverter med de penge, der må bruges hver uge. Der er en kuvert til benzin til knallertbilen, en kuvert til mad og en med lommepenge. »Så ved jeg, hvor meget jeg kan bruge, og det gør mig tryg«. Som mentor føler Lisbeth HvidsingTheilgaard sig stolt af sin første STUelev. »Malene er et voksent menneske, der ved, hvad hun vil. Hun er meget vellidt og har fået flere venner i byen, som hun besøger«, siger hun. Det er det, der gør arbejdet, så givende. At se sine elever vokse og have vilje til at tage mod den hjælp og den undervisning, de får, synes hun. Når hun går ud af STU’en til januar, har Malene Iversen planer om at blive i området. Hun vil finde sig en lejlighed i Grenå og håber på et arbejde, hvor hun kan bruge sine grønne fingre. n F R I E S KO L E R N R . 3 · 30. S E PT E M B E R 2013

ARBEJDSMILJØ Af Henrik Stanek · redaktionen@frieskoler.dk

Grøn smiley til ni ud af ti frie skoler De fleste frie skoler har klaret sig godt, dog har flere fået påbud af Arbejdstilsynet, fordi de ikke har opdateret arbejdspladsvurderingen eller mangler brugsanvisninger til kemikalier og maskiner. Største synder er dog dårligt indeklima

i ud af ti frie grundskoler har så godt styr på arbejdsmiljøet, at de får tildelt en grøn smiley, når Arbejdstilsynet kommer på uanmeldt besøg. Det samme gør sig gældende på efterskolerne. Men på hver tiende skole halter arbejdsmiljøet i en grad, så tilsynet uddeler gule eller røde smileyer med mundvigene nedad. Det viser et udtræk fra Arbejdstilsynets smileydatabase, som bureauet Analystik har lavet for Frie Skoler. Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening, er overrasket over, at antallet af sure smileyer ikke er højere. »Vi hører jævnligt om skoler, hvor det psykiske arbejdsmiljø har det skidt, men det kan være svært for medarbejderne at få det sagt, fordi de vil være loyale

over for deres skole og arbejdsplads. Desuden er lærere, som udtaler sig kritisk, ikke omfattet af samme beskyttelse som i det offentlige«, siger Uffe Rostrup. Arbejdstilsynet har øje for det psykiske arbejdsmiljø, forsikrer koordinerende tilsynschef Thomas Nygaard Christensen. »Det har vi altid, når vi laver risikobaserede tilsyn. Dårligt psykisk arbejdsmiljø kan for eksempel skyldes, at lærerne har en arbejdsmængde, som gør, at de må arbejde under tidspres eller udsættes for vold og trusler«, siger han.

11 påbud skyldes indeklima Sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse om folkeskoler ser det ud til, at de frie grundskoler og efterskolerne

Din skole får også besøg

Sådan har vi gjort Arbejdstilsynet offentliggør på sin hjemmeside de virksomheder, der har fået tildelt en rød, gul eller grøn smiley eller en kronesmiley. Bureauet Analystik har trukket frie grundskoler og efterskolerne ud af databasen. Udtrækket blev foretaget 19. august 2013 og viser et øjebliksbillede,

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30 . S E PT E M B E R 2 01 3

har lidt bedre styr på arbejdsmiljøet end folkeskolerne, men det er der ikke belæg for at konkludere. »De frie grundskoler er typisk mindre end folkeskolerne, og det forholder sig ofte sådan, at jo større en enhed er, desto større er risikoen for, at vi støder på problemer i det fysiske arbejdsmiljø«, siger Thomas Nygaard Christensen. De 32 frie grundskoler med en sur smiley har tilsammen fået 46 påbud. 11 af dem skyldes problemer med at sikre tilstrækkeligt med frisk luft til lærerne. »Det er vigtigt, at der sker en udskiftning af luften, for ellers kan lærerne få tørre slimhinder med irritererede øjne, næse og svælg. Huden kan også blive irriteret, og lærerne kan få kvalme, føle sig svimle, blive unaturligt trætte og have besvær med at koncentrere sig. Derfor er indeklimaet et vigtigt fokusområde, når vi besøger skoler, hvor der typisk er mange mennesker samlet i lokalerne«, siger Thomas Nygaard Christensen. Syv påbud skyldes manglende eller utidssvarende arbejdspladsvurderinger, mens fem påbud bunder i mangel på brugsanvisninger til kemikalier eller maskiner. Problemer, som bør være forholdsvis lette at tage hånd om. Unødig støj er også et problem, der går igen. »Der vil være støj på en skole, og vi vurderer, om de akustiske forhold er tilfredsstillende. Det er de typisk ikke, hvis der er mange hårde overflader uden lydabsorberede materialer«, siger Thomas Nygaard Christensen. n

for siden da kan flere skoler være kommet til. Røde og gule smileyer vises på hjemmesiden i mindst seks måneder, uanset om skolen efterkommer påbuddene inden da. Herefter bliver smileyen vist, indtil problemerne er løst.

En reform fra 1. januar 2012 betyder, at Arbejdstilsynet inden udgangen af 2019 skal besøge alle virksomheder, der beskæftiger mindst to årsværk. Hvis din skole ikke er blevet kontrolleret, kan du altså regne med, at den bliver det.

ARBEJDSMILJØ Af Henrik Stanek · redaktionen@frieskoler.dk

Dumpekarakter irriterer voldsomt S

om den eneste frie grundskole figurerer Haderslev Realskole med en rød smiley for dårligt arbejdsmiljø i Arbejdstilsynets database. Det huer ikke skolens mangeårige arbejdsmiljørepræsentant, Poul Bonde Rasmussen. »Vi bruger både meget tid og penge på at sikre et godt arbejdsmiljø, så det er enormt irriterende, at vi har fået en sur smiley. Men vi kommer af med den til februar, det er der ingen tvivl om«, siger han. Under et uanmeldt besøg lige inden sommerferien 2012 fik Arbejdstilsynet mistanke om dårlig luft i syv klasselokaler. Skolen fik påbud om at søge hjælp hos et autoriseret rådgivningsfirma, og målinger bekræftede, at indholdet af CO2 er for højt. »I øjeblikket prøvekører vi et ventilationsanlæg i det ene lokale, så vi kan være sikre på, at luften skiftes ud konstant, inden vi sætter anlægget op de andre steder,« fortæller Poul Bonde Rasmussen. Arbejdstilsynet har givet skolen en frist til februar 2014, men skolen må

I Haderslev har indeklimaet i syv klasselokaler kostet realskolen en rød smiley. Skolen prøvekører i øjeblikket et ventilationsanlæg i håb om, at det kan skaffe lærerne frisk luft selv beslutte i samråd med rådgivningsfirmaet, hvordan den vil løse problemet. »Vi har givet lærere og elever påbud om at lufte ud, og alt overtøj hænger nu uden for klassen, så regn og fugt ikke påvirker indeklimaet. Det giver os konkrete regler at holde eleverne op på, og vi kan mærke, at holdningsbearbejdningen bærer frugt. Men når ventilationen er tiptop alle andre steder på skolen, skal den også være det i de syv lokaler«, siger Poul Bonde Rasmussen.

Respekt for Arbejdstilsynet

11 påbud om luftvejsbelastninger og luftkvalitet 7 påbud om arbejdspladsvurderinger 6 påbud om brugsanvisninger til kemikalier og maskiner 5 påbud om unødig støj

en gul smiley har Roskilde Lille Skole fået flest irettesættelser: Fire påbud og en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Mængden af kritikpunkter betød, at skolen blev pålagt at søge professionel hjælp. »Vi har været i trygge hænder hos arbejdsmiljørådgiveren, men det koster os næsten 100.000 kroner, og det er dyre lærepenge set i lyset af, at et af påbuddene skyldtes, at vi har et svejseanlæg, som vi aldrig bruger. Men det er nok til, at pedellen skal have et svejsekursus, og det havde han ikke«, siger skoleleder Søren Erhard Hansen. Alligevel er han tilfreds med Arbejdstilsynets besøg. »Vi gjorde selv opmærksom på, at vi havde et problem med det psykiske arbejdsmiljø, og det har været en styrke i forhold til at få det løst, at Arbejdstilsynet satte et tredje øje på vores verden. Stor respekt for deres arbejde,« siger Søren Erhard Hansen, der af hensyn til lærerne ikke vil ind på, hvad problemet handlede om. n

Af de 51 grund- og efterskoler med

Rød smiley De væsentligste årsager til sure smileyer

Illustration Istock

Skolen har fået forbud mod at fortsætte arbejdet eller påbud om at få hjælp af en autoriseret rådgiver i arbejdsmiljø. Én fri grundskole har en rød smiley.

Gul smiley Skolen har fået et strakspåbud, et påbud med frist, en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø eller en afgørelse uden påbud. 31 frie grundskoler og 20 efterskoler har en gul smiley.

Grøn smiley Skolen har orden på sit arbejdsmiljø. 270 frie grundskoler og 150 efterskoler har en grøn smiley.

Kronesmiley Skolen har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Det kan ingen fri- eller efterskoler bryste sig af.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30. S E PT E M B E R 2013

Hvad er vigtigt, og hvad er ikke så vigtigt, er et af de dilemmaer, som Lasse Hansen har taget op med sin mentor.

MENTORORDNING Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk

»Det blev nemmere at træffe beslutninger« Foto Henning Hjorth

Lasse Hansen har haft en mentor i et halvt år og har nu gavn af det i sin hverdag

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30 . S E PT E M B E R 2 01 3

et eneste, der ærgrer Lasse Hansen, når han ser tilbage på det første halve år som mentee i Frie Skolers Lærerforenings (FSL) mentorordning, er, at ordningen ikke var der, det første år han var lærer. »Det første år var min forvirring endnu større, så jeg havde jeg egentlig endnu mere brug for den dengang«, siger han. Lasse Hansen, der er 31 år, blev færdig som lærer i 2011 og samme år ansat som lærer på Helsingør Lille Skole. »Det var ligesom, der stod mit navn på den stilling«, fortæller han om dengang, han så stillingsopslaget og søgte jobbet. Og det var jo godt set, for han fik jobbet og lagde ud som klasselærer for skolens 7. klasse i august 2011. Helsingør Lille Skole har selv en mentorordning for nye lærere, og han blev godt modtaget på skolen. Han afviser da også, at han fik et praksischok, for »det har vi hørt så meget om på seminariet, så et chok får man jo ikke«. Men overrasket blev han. »På seminariet lærte vi om ”handletvang”, om at man er

Ajour

nødt til at handle i nuet, når man står i klassen. Men jeg blev overrasket over at opleve det i virkeligheden. De ofte meget komplekse situationer, hvor man er presset fra mange sider på en gang. Man har sin holdning til, hvad god undervisning er, der er børnenes forventninger, på en fri skole er der også forældrenes forventninger, der er krav fra Undervisningsministeriet, og så er der skolens formelle og italesatte forventninger om, hvad der er god undervisning. Når man er lærer, er der potentielt 1000 ting, man kan gå i gang med«, siger Lasse Hansen.

Meldte sig som mentee Sidste efterår læste Lasse Hansen om FSL’s pilotprojekt med en mentorordning og meldte sig som mentee. »Jeg var ret presset på mit arbejde, og jeg havde svært ved at vælge ud, hvad der var vigtigt og ikke-vigtigt. Jeg var i tvivl om, hvad man kunne bede om hjælp til, og hvad der forventedes, jeg selv tog mig af. Hvornår er noget mit ansvar, og hvornår er det for eksempel et ledelsesspørgsmål«, opregner Lasse Hansen nogle af de problemstillinger, han stod med som lærer, da han var gået i gang med sit 2. år som lærer.

Mentor Lasse Hansen har i første halvdel af 2013 haft tre møder med en mentor fra en anden fri skole. Lockouten og den efterfølgende travlhed på skolen spændte ben for det planlagte forløb, men han har netop aftalt et nyt møde og regner i alt med to-tre møder, inden det planlagte forløb slutter med årets udgang. »Det var fint med en mentor på skolen, men man bruger en mentor udefra på en anden måde, fordi man ikke kender hinanden og ikke har nogen berøringsflader. Man kan tale helt frit og skal ikke være bange for at stille dumme spørgsmål, for det, vi taler om, kommer ikke videre«, forklarer Lasse Hansen. Inden han mødtes med sin mentor første gang, modtog han en form for guide fra FSL med eksempler på temaer, der kunne tages op med mentor, og et forslag til, hvordan man kunne tilrettelægge forløbet. »Vores møder har været meget praksisorienteret. Hvad virker godt, og hvad virker dårligt? Og så har vi talt meget om lærerrollen – hvordan er man lærer?«, forklarer Lasse Hansen. Er det så noget, du kan bruge i dagligdagen? »Det har givet god mening for mig at deltage. Jeg har flere gange stået i situationer, hvor jeg kunne trække på noget af det, vi har talt om på møderne. Jeg kan vist godt sige, at jeg har fået lettere ved at træffe beslutninger og føler mig mere velovervejet som lærer – ikke kun i forhold til eleverne, men også i forhold til mit team og ledelsen. Så jo, jeg har været rigtig glad for at være med«. n

Gør livet lettere med en mentor

Det er nu, du som nyansat eller næsten nyansat kan søge om at blive mentee i Frie Skolers Lærerforenings mentorordning

r du ansat 1. august 2012 eller senere som lærer eller børnehaveklasseleder, kan du komme til at arbejde med din faglige og personlige udvikling i samarbejde med en mentor i Frie Skolers Lærerforenings mentorordning. Du kommer til at mødes med din mentor, som er en erfaren lærer, fire-fem gange i løbet af 2014. Det koster skolen 5.000 kr. at få tilknyttet en mentor. Beløbet dækker udgifter til uddannelse af mentor, transport mv. Du skal derfor lave en aftale med skolens leder, inden ansøgningen sendes. Vi forsøger at finde en mentor til alle ansøgere med størst mulig hensyn til både skoleform og afstand, og i december måned meddeles den endelige fordeling af mentorer og mentees. Ansøg ningsfr is 24. oktober 20 t 13

Har du spørgsmål eller brug for en snak om, hvorvidt deltagelse som mentee er noget for dig, så ring til FSL på tlf. 87 46 91 10 og spørg efter Bente Lund Larsen eller mail på bll@fsl.dk

Ansøgningsskema og flere oplysninger finder du på www.fsl.dk/mentee

F R I E S K O L E R S LÆRERFORENING

FSL’s mentorordning har netop åbnet for ansøgninger om at blive mentee i 2014. Se annoncen her på siden.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30. S E PT E M B E R 2013

Kort og godt

FORSLAG:

»V me i er jo ikk nnesk em Form yre er – and r« Uffe

Erhvervsret 10. klasse 10. klasse bør også i fremtiden være en del af den almendannende grundskole – det siger formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, i en kommentar til det forslag, som Dansk Industri, Dansk Metal og Kommunernes Landsforening kom med for nylig. De tre sværvægtere foreslår, at 10. klasse kun skal være for dem, der har brug for et målrettet og kompenserende forløb for at kunne starte på en ungdoms- eller erhvervsuddannelse. Det gælder både på grund- og efterskoler. Men Uffe Rostrup er imod, at 10. klasse reduceres til et erhvervs- og studieforberedende år: »Grundskolen skal ikke kun uddanne til arbejdsmarkedet. Vi glemmer det almendannede aspekt i den diskussion, vi i øjeblikket har. Og det er altså ikke alle værdier, som kan måles på bundlinjen«, siger Uffe Rostrup. n MHV

LÆSERBREV

Corydon – ikke ham alene I FSL-nyhedsmail den 18-9 står: ”Corydon blev et dyrt bekendtskab (for medlemmerne). Det er et falsk udsagn. Der burde have stået ”SRSFregeringen blev et dyrt bekendtskab”, da det er regeringens politik, der udmønter sig i Moderniseringsstyrelsens arbejde. Kan tvistningen have noget at gøre med, at der nok normalt er mange i foreningstoppen, der orienterer sig i retning af R og SF og derfor har svært ved at adressere hård kritik i de retninger? Ivan Larsen, Kerteminde.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30 . S E PT E M B E R 2 01 3

Ros tr

Mette Frederiksen svarer ikke Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mener, at indgrebet i lærerkonflikten var balanceret, og at folkeskolelærerne fik en fair kompensation for de goder, de blev frarøvet (for eksempel aldersreduktionen). Og det mantra gentog hun igen og igen på et samråd, som Enhedslistens Per Clausen havde indkaldt hende til i midten af september. Med udgangspunkt i Danmarks Lærerforenings (DLF) påstand om at, politikerne forringede folkeskolelærernes overenskomst med 300 mio. kr., ønskede Per Clausen ministerens kommentar til tallene. Og han problematiserede, at det er ministeriet (som jo selv er part i sagen), der bestemmer, hvor stor kompensation lærerne skal have for Folketingets indgreb. Frie Skoler har siden samrådet forsøgt at få Mette Frederiksen til at svare på, om hun mener, at lærerne på de frie skoler fik fair kompensation for tabet af arbejdstidsaftalen, og om hun vurderer, at indgrebet tager lige så meget hensyn til de frie lærere som til Moderniseringsstyrelsen krav, men trods gentagne henvendelser har ministeren ikke svaret. n MHV

FSL arrangerer ikke rejser

ammen med dette blad er der ud over den skriftlige beretning også et tillæg med et særdeles fordelagtigt tilbud på rejser til Tyrkiet. Tilbuddet er stilet direkte til medlemmer af Frie Skolers Lærerforening, og det kan opfattes, som om foreningen er involveret i arrangementet. Hovedbestyrelsen vil imidlertid gerne understrege, at foreningen ikke arrangerer rejser og derfor ikke er engageret i tilbuddet, men at rejsearrangører med gode tilbud naturligvis er velkomne til at annoncere i bladet. n TKE

Kursuskalender 30. SEPT./10. OG 23. OKT./4., 11., 12. OG 20. NOV.

Gratis efterårskursus

Højesteret afviser at give skoleledere forhandlingsretten En ny dom skærer det ud i pap: Man kan ikke gå ud af centralorganisationen og tage forhandlingsretten med sig

øjesteret stadfæstede 9. september Østre Landsrets afgørelse i en sag, som har stor principiel betydning for især lederne på de frie skoler. Dommen fastslår, at Kommunernes Landsforening (KL) var på sikker juridisk grund, da den afviste at forhandle overenskomst med Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser (FLD), for selv om FLD organiserer hovedparten af lederne ved de kommunale sprogcentre, ligger forhandlingsretten hos Lærernes Centralorganisation (LC) og LC Lederforum.

Ledelse er ingen undskyldning Sagen blev fulgt med interesse hos både Frie Skolers Lærerforening (FSL) og Frie Skolers Ledere, for FLD brugte nogle af de samme argumenter for at få forhandlingsretten, som lederne bruger for at opnå en mere selvstændig organisation for lederne på de frie skoler. FLD argumenterede blandt andet med, at det massive politiske ønske om en mere markant og aktiv lederprofil på uddannelsesområdet gør det svært for lederne at stå i samme forening som dem, de skal lede: lærerne. Men det var ikke nok til at overtale dommerne, som viste lederne tilbage LC. Afgørelsen bekræfter, at man skal være en del af fagbevægelsens centralorganisationer for at have aftaleretten.

Dommen fastslår praksis Uffe Rostrup, som er formand for FSL, siger, at dommen tydeliggør den udfordring, som medarbejderne på de frie skoler står over for: »Dommen cementerer centralorganisationernes betydning, så det må stå lysende klart for enhver, at hvis man går fra LC, får man ikke forhandlingsretten med. Så der findes kun to løsninger på problemet: Lederne kan blive hos os, eller vi kan prøve, om vi i fællesskab kan opnå en aftale med LC Lederforum. Det er de to muligheder, som vi har«.

Retten er afgørende Ifølge formanden for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen, bekræfter dommen, at de frie skolers ledere har valgt den rette strategi: »Dommen viser, at løsningen på vores udfordring skal findes inden for LC’s rammer, og det er jo også det, vi hele tiden har forsøgt: At opnå en aftale med LC Lederforum. Det er den vej, vi hele tiden har gået. Og det er i dag endnu mere klart, at hvis vi forlader det etablerede aftalesystem, efterlader vi forhandlingsretten, og det vil vi ikke. Så kommer vi til at stå på sidelinjen uden indflydelse på udviklingen«, siger Rud Nielsen. n MHV

på www.gyldendal-uddannelse.dk Klareboderne 3, 1001 København K.

Der afholdes i alt syv eftermiddage med hvert sit tema indenfor matematik, dansk og engelsk. Indskoling, mellem-trinnet og udskoling. Se de enkelte programmer på www. gyldendal-uddannelse.dk og tilmeld dig direkte.

21. /10.-1./11. EL. 2.-13./12. EL. 6.-16./1. 2014

Sløjdkurser UCSYD.dk – sløjdhøjskolen

Få styr på maskinerne eller få inspiration til at arbejde med designprocessen. Der tilbydes bl.a: Sikkerhed ved maskinerne (okt.). Ideer og oplæg i obligatorisk sløjd (dec.). Metalarbejde i obligatorisk sløjd (jan. 2014). Se mere på ucsyd.dk/sløjd og ring 7266 5365.

30. OKTOBER ELLER 13. NOVEMBER 2013

Ny naturfagsundervisning 30. okt: Økolariet, Dæmningen 11, 7100 Vejle 13. nov: Alinea, Vognmagergade 11, 1148 Kbh.

Workshop samt foredrag v/Beth Wehner Andersen, UC Lillebælt, om inddragelse af nye læringsmetoderog it-værktøjer i naturfagsundervisningen. Se det fulde program og tilmelding på www.alinea.dk.

7.-9. NOVEMBER 2013

Tillid til tillid Frie skolers fællesmøde Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Dette års fællesmøde sætter tillidsbegrebet under lup og undersøger det fra forskellige synsvinkler. Det stilles spørgsmålstegn ved, om vi stadig kan have tillid til tilliden? Arr. Dansk Friskoleforening. Se programmet www. friskoler.dk. Ansøgningsfrist 1. oktober.

SKOLEÅRET 2013-14

Videreuddannelse og kompetenceudvikling VIA UC – Aarhus

Se nyeste uddannelsestilbud om: Pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik, læsevejledning, logopædi, klasseledelse og inklusion, medier og kommunikation. Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx. Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Frikvarter

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Foto fra facebook

VERDEN RUNDT

Tuk tukupdate F

or et år siden fortalte vi i denne klumme om de to lærere, Nick Gough og Rick Sears, som var ved at gøre klar til at køre kloden rundt i tuk tuk. Sidan da har det beskedne køretøj formået at fragte de to briter hele vejen gennem Europa, ned gennem Afrika og derefter gennem blandt andet Indien, Nepal, Singapore og, i skrivende stund, Cambodja. Formålet er at skabe opmærksomhed og rejse penge til udviklings- og uddannelsesprojekter i hele verden, og vurderet ud fra medieomtale ser det ud til, at det lykkes dem ganske godt. Følger man med på deres forskellige mediekanaler, kan man læse om og være med til at besøge uddannelsesprogrammer for handicappede kvinder i Laos og et uddannelsesprojekt i Rwanda, der søger at hele sårene mellem hutuer og tutsier i Rwanda. Og en hel del mere. Ud over deres bestræbelser på at fortælle historier om

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30 . S E PT E M B E R 2 01 3

uddannelse i verdens udkanter, får Nick Gough og Rick Sears i sagens natur også en masse sære, sjove og nervepirrende oplevelser, og dem skildrer de i ligeså høj grad som den mere seriøse del af rejsen. Det er ganske fornøjeligt at følge med i deres besværligheder gennem fx Sudans ørken og Cambodjas regn. Når Asien er overstået, fragtes tuk-tukken til USA’s vestkyst, hvorfra de to lærere kører hele vejen til Rio, hvor rejsen slutter en gang i 2014. Følg med i rejsen på www.tuktuktravels.com , på Twitter på www.twitter.com/TukTukTravels, på facebook på http:// www.facebook.com/TukTukTravels og læs dagbøger på http://www.onestopenglish.com/community/teacher-talk/ tuk-tuk-travels/ . n

Annoncer

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk BERLINSPECIALISTEN

RØNNE REVISION

Rønne Revision har gennem mange år specialiseret sig inden for revision og rådgivning af Frie Grundskoler

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Registrerede Revisorer – FSR www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 · 3700 Rønne Kontakt Ivan Qvist eller Tonny Kofoed for en uformel samtale – Ring 5695 0595 – Mail iq@ronnerevision.dk

STUDIEREJSE TIL

madrid 2.395 5 dg./4 nt. fly fra kr.

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

januar januar2010 2010

Læs sidste nyt, jobannoncer, Uffes uforbeholdne og meget meget mere på

www.fsl.dk

Spar tid og penge & styrk fagligheden på studierejsen

Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

KILROY group travel er specialister i at arrangere studie-grupperejser til hele verden. Vi tilbyder bl.a. faglige studiebesøg og kompendier med et højt fagligt indhold udarbejdet i samarbejde med erfarne undervisere. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær. Forslag til studiebesøg i Madrid: • Besøg på Spaniens største avis, El Pais • Besøg på Prado-museet • Besøg på Bodegas Osborne, spansk vingård

Forslag til andre rejsemål: Prag, fly, 5 dage/4 nætter ........................... fra kr. 1.755,Istanbul, fly, 5 dage/4 nætter* ...................... fra kr. 2.295,Amsterdam, rutebus, 5 dage/2 nætter.......... fra kr. 1.275,Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel / *hotel

Kontakt os på Tlf.: 70 22 05 35 • hol@kilroygroups.dk

gør STudiErEjSEn En klaSSE bEdrE

www.kilroygroupS.com

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30. S E PT E M B E R 2013

Ajour Har du været der alle 22 gange, kun nogle få eller slet ikke? Nu er muligheden der i hvert fald, og igen i år har vi rabatbilletter til dig og en ledsager. Bogforum flyttede sidste år fra Forum til Bella

SKOLEBESTYRER A.CV. BONDES FOND Ansøgning

Center for at få mere plads, og der foregår det også i år i dagene 8.-10. november.

Bestyrelsen for Bondes Fond opfordrer hermed lærere og skoler til at ansøge om tilskud til efteruddannelse. Ifølge fundatsen kan fonden yde støtte til lærere, der ønsker at efteruddanne sig i Danmark eller udlandet. Bondes Fond kan hvert år udlodde ca. 50.000 kr., og bestyrelsen gør opmærksom på, at lærere på Nyborg Private Realskole er fortrinsberettigede ansøgere. Sekundær fortrinsret har lærere ansat ved skoler, der er medlem af Danmarks Privatskoleforening. For at komme i betragtning skal der være tale om et eftereller videreuddannelsesforløb på eksempelvis et center for videregående uddannelse, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet, Den frie Lærerskole i Ollerup, anerkendte IT‐uddannelsesinstitutioner eller lignende. Efter- og videreuddannelse i udlandet kan også komme i betragtning. Ansøgere til Hornstrup‐kurserne, udbudt af DP‐ FSL kursus‐virksomhed, vil komme i betragtning. Ansøgning om fondens midler sker på et ansøgningsskema, som kan hentes fra Danmarks Privatskoleforenings hjemmeside www.privatskoleforening.dk. Vi gør opmærksom på, at skolens leder skal påtegne hver enkelt ansøgning og dermed anføre, hvorvidt den ansøgte efteruddannelse fremmer skolens pædagogiske udvikling. Ansøgninger om støtte skal være Bondes Fond i hænde senest den 15. december. Ansøgerne vil modtage besked inden udgangen af marts måned. Bemærk venligst, at ansøgningen skal fremsendes til info@ privatskoleforening.dk som pdf.fil bilagt relevante oplysninger om kursussted og anbefaling af skolens leder.

RABATBILLET ENTRÉ 85 KR. (NORMALPRIS 115 KR.)

n atio på spir Få in isningen rv e d n um: r o til u F Bog ay,

M Trine otte bl.a. om den h å! Mød r rtælle store og sm fo r de til g bog eda billed e, fr Scen ber g m Fagli 8. nove 5 den 11:1

kl.

Fredag 10-19, lørdag 10-18, søndag 10-18

Se mere på www.bogforum.dk

TJEK PROGRAMMET PÅ DIN SMARTPHONE: M.BOGFORUM.DK Jeg underviser i

❏ Grundskolen ❏ Voksenuddannelse

❏ Ungdomsuddannelse ❏ Andet

Jeg kommer fra

❏ Storkøbenhavn

❏ Sjælland og Øer

❏ Fyn

❏ Jylland

Underskrift Rabatbilletten er kun gyldig med underskrift og afkrydsning BELLA CENTER A/S · CENTER BOULEVARD 5 · 2300 KØBENHAVN S

RABATBILLET ENTRÉ 85 KR. (NORMALPRIS 115 KR.)

n atio på spir Få in isningen rv e : d m n ru o til u F g Bo , May

NYT FRA KREDS 10 Formøde til repræsentantskabsmøde

Trine otte bl.a. om den h å! Mød r rtælle store og sm fo r e d til g bog eda billed e, fr Scen ber

Tirsdag den 22. oktober 2013 18-21.30 på N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Aarhus C

g m Fagli 8. nove 5 den 11:1

kl.

Fredag 10-19, lørdag 10-18, søndag 10-18

Program: 18.00-18.45 Fælles spisning 18.45-20.15 ”FSL i fremtiden”. Oplæg ved formand Uffe Rostrup. 20.15- Debat om skriftlig beretning, indsendte forslag, resolutioner m.m.

Se mere på www.bogforum.dk

TJEK PROGRAMMET PÅ DIN SMARTPHONE: M.BOGFORUM.DK Jeg underviser i

❏ Grundskolen ❏ Voksenuddannelse

❏ Ungdomsuddannelse ❏ Andet

Jeg kommer fra

❏ Storkøbenhavn

❏ Sjælland og Øer

❏ Fyn

❏ Jylland

Alle medlemmer af kreds 10 er velkomne. Kredsbestyrelsen forventer, at alle de valgte repræsentanter deltager. Mødet er en obligatorisk del af TR-uddannelsen 2013-14. Tilmelding til spisning senest fredag den 18/10-13 til anders. munk@skolekom.dk.

Underskrift Rabatbilletten er kun gyldig med underskrift og afkrydsning BELLA CENTER A/S · CENTER BOULEVARD 5 · 2300 KØBENHAVN S

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30 . S E PT E M B E R 2 01 3

Konsulentens bord

Stillinger

Fra konsulentens bord

Det Kongelige Teaters Balletskole i Odense søger engageret og visionær

Af Jes Lemming, konsulent, FSL

Skoleleder

ER DER STYR PÅ ANSÆTTELSESBREVET? Når du bliver ansat på en skole, skal du have et ansættelsesbrev. Hvis der sker ændringer i din ansættelse – fx i din beskæftigelsesgrad – skal du have et nyt ansættelsesbrev eller en tilføjelse til det gamle. Ansættelsesbrevet skal udarbejdes af skolen og skal være færdigt og udleveret til dig senest en måned efter, du er startet på skolen. Ansættelsesbrevet bør dog udleveres til dig, inden du starter. Samme frist gælder, hvis der er sket væsentlige ændringer i dine ansættelsesvilkår. Ansættelsesbrevet skal indeholde alle væsentlige vilkår for din ansættelse. Det skal således fx indeholde oplysninger om eventuel tidsbegrænsning i ansættelsen, beskæftigelsesgrad, prøvetid, lønvilkår, tjenestebolig osv. Ansættelsesbrevet skal være underskrevet af skolens ledelse og af dig. Du bør dog ikke underskrive ansættelsesbrevet, førend du er helt sikker på, at I er enige om de vilkår, der står i det. Hvis du ikke har fået dit ansættelsesbrev senest en måned efter, du er ansat, bør du rette henvendelse til din tillidsrepræsentant eller Frie Skolers Lærerforening (FSL). Skolen skal nemlig skriftligt gøres opmærksom på det manglende ansættelsesbrev. Hvis der 15 dage efter en skriftlig henvendelse fortsat ikke er styr på ansættelsesbrevet, er der tale om brud på gældende regelsæt, og skolen kan blive pålagt at betale dig en godtgørelse. FSL har sammen med skoleorganisationerne udarbejdet standardansættelsesbreve, som vi anbefaler skolerne at bruge. Disse kan downloades på vores hjemmeside. Her kan du også læse mere om ansættelse og krav til ansættelsesbrevene. Hvis du er det mindste i tvivl om dit ansættelsesbrev eller dine vilkår, bør du straks kontakte FSL.

til unik friskole gerne fra 1. december 2013 Yderligere oplysninger www.balletskolen-odense.dk Ansøgningsfrist d. 20. oktober 2013.

Spjellerup Friskole søger søger dansklærer Spjellerup Friskole dansklærer glad at undervise i dansk ogstor føler du storvtilEr dEr u mdu ere mere end gend lad for at ufor ndervise i dansk og føler du :lfredshed ed at ved at udvikle Så ersom duvmåske nye se efredshed leverne udvikle sig se – Seleverne å er du måske den sig nye –lærer i går og den venter på. lærer som vi går og venter på. Vi er en ny og spændende friskole,

som inde firiskole, en rivende Eni eudvikling vi erEn Vi er en nhar y og været spændende som hudvikling. ar været inde n rivende som udvikling. nået slangt men som du fårsindflydelse på at videreudvikle. udvikling om vi med, er nået langt med, men om du får indﬂydelse på at videreudvikle. udvikling, deri tsker i tætmdialog ledelse og En uEn dvikling, der sker æt dialog ellem Bmellem estyrelse, Bestyrelse, ledelse og personalet. personalet.

Den 1. december har vi har brug vifor en dfor ygHg, og kreativ engageret ansklærer, der har Den 1. december brug enkreaHv dygtig, ogdengageret lyst dansklærer, Hl at undervise vores på at mellemtrinnet i danskfagets orunderlige der harelever lyst til undervise vores elever fpå mellem-verden.

trinnet i danskfagets forunderlige verden.

Vi er nu 148 elever på skolen, samt en veletableret børnehave med ca. 45 børn – Vi er nu 148 elever på skolen, samt en veletableret børnehave med Vi er i alt 24 medarbejdere og vi bor, 5 kilometer fra Karise – og 7 km fra Faxe – ca. 45 børn – Vi er i alt 24 medarbejdere og vi bor, 5 kilometer fra i smukke naturskønne omgivelser.

Karise – og 7 km fra Faxe – i smukke naturskønne omgivelser.

Ja, dJa, er eder r så er meget, vi gerne fortælle m os selv, om så hos vis selv, du er så blevet er så meget, vivil gerne vil ofortælle hvis du nysgerrig, du besøge vores jemmeside www.spjellerupfriskole.dk Her blevetkan nysgerrig, kan duhbesøge www.spjellerupfriskole.dk. vores stillingsopslag. ervelkommen også velkommen til at Her kan kan ddu u sse e hhele ele vores sHllingsopslag. Du er Du også Hl at kontakte kontakte skoleleder Jan Tlf: 60 40 59 00 eller skoleleder Jan G lerup på Tlf: 60 4Glerup 0 59 00 på eller bestyrelsesformand Jan bestyrelHøvsgaard på Tsesformand lf: 21 47 06 68.Jan Høvsgaard på Tlf: 21 47 06 68.

Ansøgningsfrist: søndag, d. 20. oktober kl. 12.00 - Samtaler

Ansøgningsfrist: søndag, d. 20. oktober kl. 12.00 -‐ Samtaler forventes a8oldt forventes afholdt i uge 44. Ansøgning og CV med relevante bilag uge mailes 44. Ansøgning og CV med relevante bilag m ailes Hl jan.glerup2@skolekom.dk til jan.glerup2@skolekom.dk. Ansættelse sker iht. overensAnsæIelse ker iht. oFinansministeriet verenskomst mellem og Finansministeriet og LC. komst smellem LC.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30. S E PT E M B E R 2013

filten+ filten+ filten+ filten+

Stillinger

Faste lærere og Fastelærere lærereog Faste Faste lærere barselsvikar søges barselsvikarsøges barselsvikar barselsvikar søges På grund af pensionering har vi to lærerstillinger På grund af pensionering har vi to lærerstillinger Påledige, grund afpr. pensionering har topr. lærerstillinger én 1. januar 2014 ogvién 1. august 2014. På grund pensionering har lærerstillinger ledige, énafpr. 1. januar 2014 ogvi éntopr. 1. august 2014. ledige, énén pr.pr. 1. 1. januar 2014 ogogén ledige, januar 2014 énpr. pr.1.1.august august2014. 2014. Den 1. januar skal vi have dækket følgende Den 1. januar skal vi have dækket følgendefag: fag: Den 1. 1. januar skal vivi have Den januar skal havedækket dækketfølgende følgendefag: fag: dansk, dansk,engelsk, engelsk,tysk, tysk,specialundervisning specialundervisningog ogklasklasdansk, engelsk, tysk, specialundervisningog ogklasklasdansk, engelsk, tysk, specialundervisning selærerfunktion. selærerfunktion. selærerfunktion. selærerfunktion. Den Den1.1.august augustskal skalvivihave havedækket dækketfølgende følgendefag: fag: Den august skal havedækket dækketfølgende følgendefag: fag: Den 1. 1. august skal vivi have dansk, tysk og klasselærerfunktion. dansk, tysk og klasselærerfunktion. dansk, tysk klasselærerfunktion. dansk, tysk ogog klasselærerfunktion. Desuden har vivi etet barselsvikariat ledigt i begyndelsen Desuden har barselsvikariat ledigt i begyndelsen Desuden har et barselsvikariat ledigt i begyndelsen Desuden har vi vi et barselsvikariat ledigt i begyndelsen af 2014 med følgende fagsammensætning: af 2014 med følgende fagsammensætning: af 2014 med følgende fagsammensætning: afmatematik, 2014 med følgende fagsammensætning: fysik/kemi, biologi samt pigeidræt. matematik, fysik/kemi, biologi samt pigeidræt. matematik, fysik/kemi, biologisamt samtpigeidræt. pigeidræt. matematik, fysik/kemi, biologi Har du en linjefagskombination afafflere afafdisse fag Har du en linjefagskombination flere disse fag Har du linjefagskombination flere afdisse disse fag Har du enen linjefagskombination afaffra flere af fag påpå plads, såsåhører gerne dig. Angiv i din plads, hørervi virigtig rigtig gerne fra dig. Angiv i din på plads, så hører vi rigtig gerne fra dig. Angiv i din påansøgning plads, så hører vi rigtig gerne fra dig. Angiv i din hvilken dato du søger til. ansøgninghvilken hvilkendato datodu du søger til. ansøgning søger til. ansøgning hvilken dato du søger til.

Roskilde private Realskole er: Roskilde private Realskole er: Roskilde private Realskole er: • En nytænkende, og boglig skole Roskilde private traditionsrig Realskole • En nytænkende, traditionsriger: og boglig skole •• En nytænkende, traditionsrig ogboglig bogligskole skole placeret tæt offentlige En nytænkende, og placeret tætpå påtraditionsrig offentligetransportmidler transportmidler tæt på offentlige offentligetransportmidler transportmidler placeret ••placeret En Enskole, skole,hvor hvorfaglighed faglighedvægtes vægtes •• En skole, faglighed vægtes alle elever En skole, hvor faglighed vægtes højt. højt.Vi Visørger sørgerfor forudfordring udfordringtil til alle elever højt. for til Vi sørger for udfordring udfordring tilalle alleelever elever ••højt. En Enlille lilletryg trygskole. skole.Et Etspor sporfra frabhkl. bhkl.--4.kl., 4.kl., • En lille tryg skole. Et spor fra • Entolille skole. Etkl.spor frabhkl. bhkl.--4.kl., 4.kl., 20 tospor sporfra fra5.5.––10. 10. kl.Klassekvotient Klassekvotientca. ca. 20 toelever. spor fra 5. – 10. kl. Klassekvotient ca. to spor 10. kl. Klassekvotient ca.20 20 elever.For Fortiden tiden22 22lærere lærere elever. For tiden elever. tiden 22 22 lærere lærere

Tilbyder: Tilbyder: Tilbyder: Tilbyder: • En god og solid undervisning

•EnEn god solid undervisning god og og solid undervisning •• ••En god og solid undervisning Et stabilt og dygtigt lærerkollegium Et stabilt og dygtigt lærerkollegium EtEn stabilt og dygtigt lærerkollegium •• ••Et stabilt og dygtigt lærerkollegium skole, hvor der lægges vægt En skole, hvor der lægges vægtpå påkontakten kontakten • En skole, hvor der lægges vægt • Entil skole, hvor der lægges vægtpå påkontakten kontakten hjemmet til hjemmet til hjemmet til hjemmet

Forventer: Forventer: Forventer: Forventer: •• At Atdu duer erfaglig fagligstærk stærk

• At du er faglig stærk • ••AtAt dudu erer faglig stærk voksen, tydelig empatisk eren en tydelig voksen, empatisk • AtAt dudu er en tydelig voksen, empatisk • Atog duevner er en anerkendende tydelig voksen,kommunikation empatisk evner anerkendende kommunikation ogog evner anerkendende kommunikation og evner anerkendende kommunikation • At alle på skolen udviser respekt alle skolen udviser respekt ogtolerance tolerance • •AtAt alle påpå skolen udviser respekt og og tolerance • At alle på skolen udviser respekt og tolerance for hinanden for hinanden for hinanden for hinanden • At eleverne forbereder sig til eleverne forbereder • •AtAt eleverne forbereder sigsig til til • At forbereder sig til - -eleverne og deltager i iundervisningen og deltager undervisningen - og deltager i undervisningen og deltager i undervisningen At forældrene viser interesse At forældrene viser interesse ogmedleven medleven • ••-At forældrene viser interesse ogog medleven i ii • At forældrene viser interesse og medleven i deres barns skolegang deres barns skolegang deres barns skolegang deres barns skolegang

Undervisningserfaring Undervisningserfaring er er en fordel. Undervisningserfaring eren enfordel. fordel. Undervisningserfaring er en fordel. Løn og ansættelse sker henhold tiltil den tiltil enhver tid gældende overenskomst mellem Løn og ansættelse i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst ogog organisationsaftale mellem Løn og ansættelse sker i henhold den enhver tid gældende overenskomst ogorganisationsaftale organisationsaftale mellem Løn og ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet ogog Lærernes Centralorganisation. Finansministeriet Lærernes Centralorganisation. Finansministeriet Lærernes Centralorganisation. Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Dronning Dronning Margrethes Margrethes Vej Vej 6, 6, Dronning Margrethes Vej 6, 6, Dronning Margrethes Vej 4000 4000 Roskilde Roskilde 4000 Roskilde 4000 Roskilde Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: 21. kl. 21.oktober oktober kl. 12.00 12.00 21. oktober kl.kl. 12.00 21. oktober 12.00 Ansættelsessamtaler: Ansættelsessamtaler: Ansættelsessamtaler: Ansættelsessamtaler: iiuge 46, uge 46, 2013 2013 i uge 46, 2013 i uge 46, 2013 Henvendelse til: Henvendelse til: Henvendelse til:til: Henvendelse Skoleleder Andreas Gregersen, Skoleleder Andreas Gregersen, Skoleleder Andreas Gregersen, Skoleleder Andreas Gregersen, 31 26 31 3131 2603 31 03 03 31 26 31Viceinspektør 26 31 03 Linda Schrøder Viceinspektør Linda Schrøder Viceinspektør Linda Schrøder Viceinspektør Linda Schrøder 31 26 31 31 2602 31 02 02 31 26 31 31 26 31 02 Ansøgningen sendes Ansøgningen sendes til: Ansøgningen sendes til: til: Ansøgningen sendes til: Skoleleder Andreas Gregersen Skoleleder Andreas Gregersen Skoleleder Andreas Gregersen Skoleleder Andreas Gregersen på rpr@rprroskilde.dk påmail mail rpr@rprroskilde.dk på mail rpr@rprroskilde.dk på mail rpr@rprroskilde.dk Hjemmeside: Hjemmeside: Hjemmeside: Hjemmeside: www.rprroskilde.dk www.rprroskilde.dk www.rprroskilde.dk www.rprroskilde.dk

Er du Margrethe Reedtz Skolens nye skoleleder? Margrethe Reedtz Skolen er en velfungerende friskole beliggende i Ryde, Holstebro Kommune. Skolen har 86 elever i bh.kl. til 7.kl. og har eksisteret siden sommeren 2012. Ryde er en lille landsby med et rigt foreningsliv, beliggende i et naturskønt område tæt ved skov og fjord. www.ryde.dk. Bag skolen står en engageret forældrekreds, som lægger vægt på et positivt og konstruktivt samarbejde og en tæt dialog parterne imellem. Desuden er der et tæt samarbejde med områdets foreninger og børneinstitutionen Gården. www.gaarden-info.dk Hvem søger vi? Vi søger en visionær, handlingsorienteret og gæv skoleleder, der vil være med til at videreføre og videreudvikle vores fantastiske friskole. Vi forventer at du: • Brænder for friskole-tanken, og kan se dig selv som en del af skolens profil. margrethereedtzskolen.dk • Er udadvendt, lyttende og god til at kommunikere og formidle budskaber • Har lyst til personaleledelse, og samtidig har lyst til at deltage aktivt i undervisningen • Er engageret og har lyst til at ”brænde igennem” • Kan bevare roen og overblikket i en til tider presset hverdag • Brænder for bevægelse, udeliv og musik

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30 . S E PT E M B E R 2 01 3

• Har et personligt drive, og kan arbejde selvstændigt • Er tillidsvækkende, har let til smil og humoristisk sans • Er fleksibel, forandringsparat og klar til at tænke i nye løsninger • Har lyst til en åben ledelsesstil, hvor samarbejde og uddelegering af ansvar er i fokus • Har ledelseserfaring, eller er indstillet på at efteruddanne dig Du får: • Mulighed for at blive en vigtig ”brik” i vores Friskole Direkte indflydelse på skolens virke, vision og udvikling samt stor frihed til ledelse. • Stor opbakning fra engageret forældrekreds og lokalsamfund • Unikke fysiske rammer med plads til at udfolde sig både inde og ude • Kreative og dygtige kolleger

Vil du vide mere? Nærmere oplysninger kan fås ved nuværende skoleleder Claus Pihl (tlf. 30 72 13 31) eller bestyrelsesformand Gunhild Sigaard Hansen (tlf. 97 44 05 06 eller mobil 30 54 08 59), hvor det også er muligt at aftale fremvisning af skolen. Ansøgning: Ansøgningsfrist d. 20/10 2013 kl. 12.00. Tiltrædelse senest pr. 1/1 2014. Ansøgning med CV og relevante bilag sendes til: job@margrethereedtzskolen.dk. Samtaler forventes afholdt først i uge 44. Løn og Ansættelsesforhold: Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales i intervallet kr. 373.098 – 443.868 (april 12). Vi glæder os til at høre fra dig og læse din ansøgning.

Stillinger

ole k s l a e FR g n i b ø et r Nyk e rienter o t d a t e l l u es e. ole k isk og r omgangston s m r a n e y d d g sø kole.dk øges af ativitet og go s l s a r e e r f d k e lel kre .ny , o på www ynlig sk høj faglighed s s o g o m r o r ere Visionæ le, der vægte k og m d . l s f o . k w s å ww privat 014. laget p s p o r. 1/1 2 e p l e e s h l s e Læ ætt r til bes 0 2013 e n e g n t 7/1 Stilli ngsfris i n g ø s An nsm Fina t melle . skoms overen lorganisation .796 r e ft e kr. 444 er tra rvallet else sk es Cen Ansætt et og Lærern er aftale i inte rdning. ft ri so ministe cering sker e mer pension pla om Lønind .482. Hertil k 35 til kr. 5

www.nykfrealskole.dk Skolegade 25-29 · 4800 Nykøbing F

Skoleleder søges til Humlebæk Lille Skole Humlebæk Lille Skole er en traditionsrig lilleskole, oprettet i 1967, med ca. 170 elever (bh.kl.-9.kl.), 4 pædagoger, 13 lærere og en viceskoleleder. Vi har et godt lærerteam, gode elever, engagerede forældre og en aktiv skolebestyrelse. Da vores skoleleder har valgt at gå på efterløn, søger vi en ny skoleleder, der med udgangspunkt i skolens værdigrundlag kan drive skolens pædagogiske og undervisningsmæssige udvikling. Børn og voksne på Humlebæk Lille Skole skal fra første dag opleve, at der er plads til netop dem, og at de har en personlig betydning i fællesskabet. At vælge at være elev, forældre, ansat eller lærer på Humlebæk Lille Skole er en indmelding i et skolefællesskab med muligheder, rettigheder, krav og ansvar. Vi har den indfaldsvinkel på læring, at man bedst lærer i et overskueligt fællesskab, hvor man har en høj grad af medindflydelse og kender hinanden på tværs af klasser og alder, bl.a. gennem projektarbejde, spisefællesskab og årlige lejrskoler. Vi mener, at undervisningen er ét element i hele skolens virke, og at skolegang for børn i dag er meget mere end timer og fag. At være elev på Humlebæk Lille Skole skulle gerne favne bredere.

Skolen har ikke en slagside. Den vægter ikke specielt de kreative eller de mere boglige sider af livet. Snarere søger den at styrke såvel de sanselige som de intellektuelle kvalifikationer og kvaliteter i alle fag. Vi opfatter det som en af skolens største opgaver at skikke vores elever til at turde kunne og turde ville samt til at have forudsætninger til at danne sig sammen med andre. Vi forventer, at du har ledelseserfaring og kvalifikationer der gør, at du kan: • Lede visionært og værdibaseret med blik for det nytænkende, nysgerrige, tillidsfulde, åbne og anerkendende • Kommunikere med gennemslagskraft til både elever, forældre og ansatte • Tegne skolen udadtil, herunder styrke skolens profil som et tiltrækkende alternativ til områdets andre skoler • Skabe forandringer med respekt for de værdifulde traditioner, skolen har • Undervise i et eller flere fag • Få personalets ressourcer i spil, så I sammen skaber de bedste rammer for skolens børn og voksne

• Varetage ansvaret for skolens administration og økonomiske drift Vi tilbyder: • En flok børn, der går glade i skole • Et engageret og fagligt dygtigt personale, der brænder for at lave god skole • En aktiv forældregruppe • En åben, humoristisk og uformel omgangstone • En skole der vægter det faglige, det kreativ/ musiske og det sociale højt Du kan læse mere om skolen på www.hbls.dk. For yderligere information: Skolebestyrelsens næstformand Nadja Ausker på 2255 0521. Stillingen er på fuld tid og ansættelsen fra 1. december eller hurtigst muligt derefter. Ansættelsen sker efter overenskomst imellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgningen mailes til humlebaek@ lilleskoler.dk senest mandag d. 7. oktober kl. 12 og ansættelsessamtaler finder sted d. 21. og 22. oktober.

GÅ GLAD I SKOLE PÅ HUMLEBÆK LILLE SKOLE F R I E S KO L E R N R . 3 · 30. S E PT E M B E R 2013

Stillinger/ ajour

FORSTANDER TIL ONSILD IDRÆTSEFTERSKOLE Vores forstander gennem de sidste 22 år har valgt at gå på pension. Derfor søger 84 idrætsglade elever og 18 engagerede kollegaer en initiativrig og inspirerende forstander, der vil være med til at tage nye og spændende skridt fremad for en veletableret og rummelig idrætsefterskole. Løn og tiltrædelse:

Onsild Idrætsefterskole kan tilbyde dig:

• En idrætsefterskole, der afspejler livets mangfoldighed og forskellighed, og som derfor også har elever med fysiske handicap i alle klasser • En humørfyldt dagligdag, præget af faglighed, sammenhold, idræt, kultur og sangglæde • En empatisk og rummelig arbejdsplads med engagerede, dygtige og loyale kolleger • Lækre og tidssvarende faciliteter, herunder også en indbydende og moderne forstanderbolig på 170 kvm. tæt på skolen (med bopælspligt) • Stor frihed til ledelse og dermed også stor indflydelse på skolens fremtidige udvikling • En positiv og velfungerende bestyrelse, der bakker op om dig og skolen • En veletableret skole med en sund økonomi

Du kan tilbyde Onsild Idrætsefterskole: • Åbenhed, empati, rummelighed og passion for idræt og unge mennesker • Ledelseserfaring - kombineret med pædagogiske, organisatoriske og økonomiske kompetencer • Ledelse i øjenhøjde, hvor samarbejde er vejen til resultater • Evnen til at tage beslutninger – også de upopulære • En motiverende tilgang til elever, forældre og kolleger • Iderig og lyst til at videreudvikle en velfungerende skole • Økonomisk sans

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30 . S E PT E M B E R 2 01 3

Ansættelsen sker i hen hold til overenskomst mellem Finansministe Aflønning i intervallet riet og LC. 420.722 kr. - 493.20 1 kr. (pr. 31.03.2012) Tiltrædelse 1. februar 2014 (eller efter aftale ).

Yderligere spørgsmål

og ansøgningsfrist:

Yderligere spørgsmål, eller aftale om besøg på skolen, kan rettes bestyrelsesformand Jen til s Lykke på tlf. 98 54 43 84 / 29 23 18 18 elle næstformand Karen Høj r Kjeldsen på tlf. 98 31 55 46 / 22 92 77 52. Ansøgninger – inklus ive CV og relevante bila g – sendes som PDF til: formand@onsild. eller wordfil dk senest onsdag den 23. oktober 2013 kl. 12. Der holdes 1. ansættels 00. essamtale torsdag d. 7. november 2013 og 2. ansættelsessamtal eventuel e mandag den 11. novem ber 2013. Læs mere om Onsild Idr ætsefterskole på www.onsild.dk. Onsild Idrætsefterskol e Præstemarken 7, Ons ild 9500 Hobro Telefon: 98 54 44 33

Se voreeosher of r p ilvid

Info/annonce

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: H anne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 4 – 28. oktober / Nr. 5 – 11. november 2013. Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN

1902-3111

OPLAG

9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer · Læs mere på frieskolersledere.dk

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150 i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Rikke Josiasen, T: 26672111

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 50904714

Kreds 7

Annie Storm, T: 29910478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Hans Erik Hansen, T: 74532886

Kreds 10

Anders Munk, T: 21698175

Kreds 11

Lars Holm, T: 60942395

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen, T: 40187951

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse. TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

WWW.LPPENSION.DK

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30. S E PT E M B E R 2013

Ny viden Apropo

Følelsen af at have magt over andre får dig til at arbejde mindre empatisk, viser ny canadisk neurovidenskab

Den farlige magtfuldhed Foto Istock Af Thomas Davidsen · redaktionen@frieskoler.dk

å Wilfrid Laurier University i Ontario har neurologer bedt en gruppe tilfældigt udvalgte personer skrive i en dagbog om en tid i deres liv, hvor de var afhængige af andres hjælp. En anden tilfældig gruppe blev bedt om at skrive om en tid i deres liv, hvor andre var afhængige af deres hjælp. De to grupper skriver sig således ind i en stemning af at være enten magtesløse eller magtfulde.   Derefter så begge grupper en video, hvor en anonym hånd monotont presser en gummibold sammen. Alt imens holder forskerne øje med et område i deltagernes hjerner, hvor neuroner bliver aktive hver gang, vi sætter os i en andens sted. Ved at måle neuronernes aktivitet kan man få et billede af, hvor empatisk hjernen arbejder.   Det viser sig, at der er langt mere neuron-aktivitet i den magtesløse gruppe end i den magtfulde. Undersøgelsen dokumenterer, at identifikation med en følelse af at have magt blokerer for hjernens evne til empati.

Mentaliseringsevnen går fløjten Psykolog Marie Olsen-Kludt fra Theraplay har specialiseret sig i at omsætte neuroaffektiv udviklingspsykologi til praksis. Hun arbejder til daglig med professionelle omsorgspersoner, blandt andet lærere, og deres relation til de børn, de har ansvaret for. I sin omgang med lærere har hun erfaring for, at de til tider kan komme i situationer, hvor de oplever sig så pressede, at de ureflekteret identificerer sig med følelsen af at have magt. »I disse øjeblikke er lærerne i overhængende fare for at miste deres empatiske evner. Mentaliseringsevnen går fløjten, når vi fremstår magtfulde. Derfor vil jeg meget hellere tale om “ansvar” end om magt. For når vi bruger magt, blot fordi vi har den, så bliver vi meget ofte til krokodillehjerner, der bare er

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30 . S E PT E M B E R 2 01 3

ude på at trumfe vores vilje igennem. I de situationer får man næsten aldrig fat om, hvad det er, barnet prøver at sige med dets adfærd. Og dermed risikerer man at være medvirkende til at vedligeholde barnets problematikker«, siger Marie Olsen-Kludt.

På arbejde med nervesystemet  Det er en fælde, som Marie Olsen-Kludt understreger, vi alle kan falde i, når vi oplever os så pressede, at vi mister evnen til at tænke og føle klart på en og samme tid. »Når vi har med mennesker at gøre, så er vi alle på arbejde med vores egne nervesystemer – specielt når vi arbejder med børn. De instinktmæssige reaktioner, hvor vi lukker af og ikke mærker situationen, kræver konstant overvågning for ikke at blive spillet ud overfor barnet.  Nogle falder måske kun i fælden nogle få øjeblikke ad gangen, før de bliver opmærksomme på, at det er det, der sker, og kan tage ansvar for situationen igen, mens andre har vanskeligheder ved at se deres egen andel i samspillet med barnet. Men ingen undgår det formodentlig helt«, siger Marie Olsen-Kludt. ”Det kan godt være, der er psykologer og konsulenter, men ofte må vi jo klare tingene selv”, er en almindelig holdning blandt lærere, siger Marie Olsen-Kludt. »Og det er forståeligt. Jeg har selv været lærer og kender fornemmelsen indefra. Men man har faktisk brug for hjælp. Faren for at miste tilstedeværelsen og empatien i hverdagens pressede situationer er overhængende, hvis man ikke kan dele de sårbare tanker og følelser, der er forbundet med at føle sig afmægtig. Derfor er det vigtigt, at vi får udviklet nogle trygge rammer, hvor lærere både kan få supervision og dele deres tanker om de svære situationer«, siger Marie Olsen-Kludt. n

Foreningen mener

Af Thomas Münchow, formand for Organisationsudvalget

Forandringerne påvirker også dig Hovedbestyrelsen i Frie Skolers Lærerforening (FSL) har det seneste år arbejdet på at revidere foreningens vedtægter. Det er den største revision af vedtægterne siden fusionen i 2006. Som medlem i foreningen har forandringerne i vedtægterne betydning for dig. Ændringerne vil gøre foreningen skarpere og mere synlig i årene fremover.

»At være tillidsrepræsentant er ikke nogen proforma titel!« På repræsentantskabsmødet i november stiller hovedbestyrelsen forslag om fælles kredse for efterskoler og grundskoler. Sådan en ændring medfører naturligt en række forandringer i kredsvedtægterne med nye kredsgrænser. Herved bliver kredsene geografisk lidt mindre, og skolerne kommer til

at ligge lidt tættere, end vi kender det i dag. Vi er sikre på, at den mindre geografiske udstrækning og de to skoleformer i kredsene vil give nærhed og fællesskab. Det er faktisk godt, at lærerne fra grundskolen og lærerne fra efterskolen kan følges ad til det sammen arrangement i den fælles kreds. De nye kredse forpligtes til at løse en række opgaver, som kredsene i deres nuværende form ikke er bundet op på. Herved bliver kredsene synlige for medlemmerne, og det er meget relevante opgaver, som uddannelse af tillidsrepræsentanter og medlemshvervning, som via vedtægterne pålægges kredsene. Vi mener rent faktisk, at det er et kæmpe ansvar at være valgt til tillidsrepræsentant. Derfor stiller vi også krav til tillidsrepræsentanten. Kravene er udvidet og yderligere præciseret i vedtægtsforslaget. Således skriver vi i forslaget, at tillidsrepræsentanterne er foreningens bindeled mellem foreningens medlemmer, kredse, hovedbestyrelse og sekretariatet, og at tillidsrepræsentanten – opfordret eller uopfordret – skal give foreningen meddelelser om forhold på skolerne, som er nødvendige

for foreningens varetagelse af medlemmernes interesse. Med formuleringerne præciserer vi tillidsrepræsentantens ansvar. At være tillidsrepræsentant er ikke nogen proforma-titel! Forårets lockout illustrerede, at foreningens vedtægter var mangelfulde, da det kom til den ultimative konflikt. Derfor foreslås det at ændre vedtægterne, sådan at vi i fremtiden bedre vil kunne møde de interne udfordringer, som blev åbenlyse under konflikten. Ændringerne går blandt andet ud på, at man ikke kan melde sig ud, når der er varslet konflikt – det var aldrig et problem, men det skabte stor usikkerhed i organisationen op til konflikten. Forslaget beskriver også reglerne for medlemsudmeldelser af den ene eller anden grund efter en eventuel konflikt. Hovedbestyrelsen håber, at der vil være opbakning til forslagene på repræsentantskabsmødet i november. n

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30. S E PT E M B E R 2013

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Dansk ·· 7.-10. Dansk 7.-10.klasse klasse

Greb om … er en række nyttige opslagsbøger til folkeskolens ældste klasser. Serien giver eleven en hurtig vej til viden og redskaber i arbejdet med fagets tekster og sprog.

NYHED: Opslagsbog med øvehæfte

Handy format, klare oversigter og modeller, mange stikordsopslag. Flere titler under udarbejdelse.

NY,

Stavningen

Grammatikken

Kanonforfatterne

udv

idet

udg

ave !

Analysen

Klik ind på alinea.dk/serier og se et uddrag af alle bøgerne.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(17676 · BureauLIST.dk) FRS3 · 2013

Hurtig genvej til nyttig viden