Frie Skoler 1, 2019 by Frie Skolers Lærerforening

NO. 01 • JANUAR 2019

TEMA

TEKNOLOGI I SKOLEN Side 08

BONDERØVEN:

»Der er andre farbare veje i livet end den klassiske med uddannelse og fast arbejde, men det er der ingen, der fortæller de unge i dag«. Side 04 MODELUNER

Pædagogiske tendenser skifter fokus, når skolen har et problem, der skal løses. Side 20

SKOLEMESSEN 2019 Musikhuset og Aarhus Congress Center, Aarhus 10.-11. april

GRATIS

Å BILLETSEPN.DK ES

9001 - jyst - 11.18

SKOLEM

REGISTRÉR DIG ONLINE OG KOM GRATIS IND

Følg os på

På skolemessen.dk kan du se hele programmet og registrere dig gratis til messedagene.

Udstilling - foredrag - kurser - studieture - paneldebatter - best practice Skolemessen arrangeres af Centre for Undervisningsmidler i Danmark i et samarbejde med Alinea, Gyldendal Uddannelse samt de to brancheforeninger BFU og Danske Forlag.

Frank Erichsen har ikke taget en uddannelse, og det har han aldrig fortrudt.

Eleverne havde selv skrevet bønnerne til helligtrekongergudstjeneste.

Det pædagogiske fokus på skolerne skifter jævnligt. Læs hvorfor.

Nogen gange kan det være nok bare at sige ingenting, siger Maria Bo Skovsgaard.

TEMA

TEKNOLOGI I SKOLEN

Hvorfor og med hvilket formål bruger vi it i undervisningen? Det har to lærere på Lilleskolen Odense spurgt sig selv og sine kolleger om, og det er der nu kommet en it-læseplan ud af.

fsl.dk

TJEK DIN PROFIL

LIVETS SKOLE

Log på fsl.dk og tjek din profil på Mit FSL. Husk, at du også kan sende beskeder til både foreningen, din lokale kreds og tillidsvalgte på din skole.

Din telefon kan ikke gøre det alene. Få gode råd til hvad du selv skal gøre for at tage gode billeder med din telefon.

Indhold 24 Noter 28 Foreningens sider 38 Livets skole 42 Stillinger 44 På sporet af læreren 46 Epilog Forside: Gitte Thrane

»Det er overraskende, så svært folk har ved at bryde med det gængse system« Frank Erichsen bliver kontaktet af mange unge, der er fortvivlede over deres fremtid. De vil være som 'bonderøven', men har svært ved at bryde med de uddannelsesmæssige og økonomiske forventninger.

MINUTTER med

FRANK ERICHSEN »Det er jo ikke, fordi vi alle sammen skal ud og være tømrer, men jeg tror, at datalogen, juristen og alle de der mennesker ville have godt af at klatre noget mere i træer, end de har gjort«. AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

or nylig blev Frank Erichsen helt på sine børns skole. Et par drenge havde skudt en bold op i et højt træ og kunne ikke få den ned igen. Hjælpeløse og rådvilde var de, da Frank Erichsen – også kendt som ”Bonderøven” fra tv – gav en hestesko for at hjælpe drengene op. Til hans store overraskelse brød drengene sig ikke om højden, hvorfor han selv spyttede i hænderne og klatrede op i træet for at hente bolden ned. Fra sit hyggelige landkøkken på Kastanjegården på Djursland fortæller Frank Erichsen med et glimt i øjet anekdoten om, hvordan han i lang tid efter var en helt i drengenes øjne. Men der er også et vigtigt budskab med historien, for episoden gjorde indtryk. »I virkeligheden er det jo skræmmende, at de to drenge ikke selv kunne klare det. Det er da et problem, at de ikke har klatret i træer og været ude og tumle i den udstrækning, man bør«, siger Frank Erichsen. Han mener, at det har en konsekvens for os alle sammen, hvis vi ikke bruger vores krop og får en fysisk og praktisk bevidsthed. »Det er ikke, fordi jeg mener, at vi alle sammen skal have en håndværksuddannelse. Men vi mangler et praktisk fundament, som gør, at man er tryg ved sin egen fysik, kan slå et søm i, har gjort nogle af de her ting, der motorisk udvikler en, og så ville man også være lidt stærkere funderet i forhold til at tage nogle vildere beslutninger om at gøre noget andet i sit liv – gøre noget, der falder lidt ved siden af skiven«, siger Frank Erichsen. Det ligger ham meget på sinde, at man overvejer sine valg i livet, sin måde at leve på og ikke mindst, at det ikke altid er den mest oplagte og gængse vej, der er den rigtige. Han har ikke selv fået en videregående uddannelse, og det har han aldrig fortrudt. Tværtimod vil han bakke sine egne børn op i det, hvis de træffer samme beslutning om at afvige fra den traditionelle vej. »Jeg vil være så glad, hvis de

som 16-årige kom og sagde, nu skrider jeg fra systemet. Det vil jeg støtte dem totalt i. Det er helt sikkert«. Fortvivlede unge ringer 35-årige Frank Erichsen er kendt som ”Bonderøven” på DR – en populær serie, der lige nu kører for 11. år i træk og fortæller om livet på Kastanjegården, hvor Frank bor med sin hustru Theresa og parrets to børn, Alma og Johan, på otte og ti år. I 22 sæsoner har man fulgt, hvordan familien lever bæredygtigt, selvforsynende og med et minimum af hjælpemidler, mens de selv bygger deres hus, dyrker afgrøder og passer dyrene på gården. At det blev så populær en serie med skyhøje seertal, havde han ikke drømt om, man han er glad for, at han kan inspirere og præge seerne i en retning, han brænder for. »Jeg er aldrig gået ind i at lave tv for underholdningens skyld. Det er, fordi jeg har nogle ting, som jeg synes, er vigtige, og som jeg gerne vil fortælle. Jeg håber, programmerne inspirerer, og at der er nogle, der hanker op i sig selv og smider tv’et ud af vinduet i stedet for at sidde og vente på næste uges afsnit«, siger Frank Erichsen, som gør en dyd ud af at lave tingene selv i stedet for at købe nyt og forbruge. Han er et forbillede for mange, og især ringer der mange 16-18-årige unge, fordi de gerne vil leve ligesom ham og savner hjælp til at komme i gang og ikke mindst til at bryde med forventningerne. »Det er bekymrende, hvor mange unge mennesker, der er indrulleret i det her uddannelsessystem og har virkelig svært ved at bryde med det, fordi de har fået at vide siden syv-års alderen, hvad de skal, og hvad de ikke skal. De har en længsel efter at bryde med systemet, men kan ikke helt slippe behovet for penge. Det er overraskende, så svært folk har ved at bryde med det gængse system«, siger Frank Erichsen, som i enkelte tilfælde har hjulpet nogle

unge på vej ved at have dem overnattende i perioder. Forrygende skoletid Frank Erichsen har ikke selv haft de store kvaler ved at bryde med uddannelsessystemet, selvom han kalder sin egen tid på Agerskov Skole i Sønderjylland for både forrygende og fantastisk. Især læreren Mona vækkede hans nysgerrighed og appetit på lærdom og viden. Skoletræthed eller pjækkeri har aldrig været en del af hans skoletid, men alligevel lå det aldrig i tankerne at læse videre eller få en uddannelse. Fritiden var allerede i en tidlig alder fyldt med have- og gør det selv-projekter. For eksempel fik Frank Erichsen bistader i konfirmationsgave, mens hans bedste kammerat fik et drivhus. Efter et ophold på Helgenæs Naturefterskole drog Frank Erichsen til Norge, hvor han i flere omgange renoverede bjælkehytter, inden han vendte hjem til Mols, hvor han boede i skoven, mens han pendlede ind til Århus Akademi for at tage en studentereksamen, som han i dag kalder fuldstændig betydningsløs. Faktisk var det mest et livstilsprojekt, hvor han boede i en hytte uden strøm og gennemførte sin studentereksamen i skæret fra en petroleumslampe for at se, hvor lidt han kunne klare sig for. Eksamenspapirerne har han aldrig brugt til noget, og han har aldrig haft den bekymring, han ser hos mange unge i dag – hvordan skal jeg uddanne mig, hvordan finder jeg arbejde, og hvordan tjener jeg penge? »Det er helt essentielt, at vi som mennesker er udstyret med nogle praktiske kundskaber, at vi har en fornemmelse af, at vi er i stand til at gøre en fysisk forskel. Det behøver ikke nødvendigvis være, at man kan sætte fliser op i et badeværelse eller køre roer fra ved naboen, men bare, at man kan flytte et eller andet i sin hverdag frigjort af systemer – noget, som er rundet af egne evner. Jeg tror, det er årsagen til, at jeg har været så stålsat på, at det nok skulle ordne sig, og at jeg nok skulle klare mig og altid finde ar-

Det er mit store håb at flere tør springe ud i at gøre noget selv, bruge deres hænder og krop og få fornemmelsen af, at man kan udrette noget og flytte noget med egne evner. Så ville troen på, at man nok skal klare sig i livet, også være lidt større FRANK ERICHSEN

bejde«, siger Frank Erichsen og tilføjer, at det selvfølgelig også handler om, at man ikke gældsætter sig til op over begge ører, så hele korthuset vælter, hvis man i en periode ikke har arbejde. »Jeg tror på, at man skal have fat om roden på nogle af værdierne«, siger Frank Erichsen. Han giver helst ikke konkrete råd til de unge mennesker, som henvender sig til ham, for han ved godt, at han ikke kan tillade sig at sige, at ”I bare skal gøre lige som mig”, når han i 11 år også har levet af at lave fjernsyn. Men alligevel vil han gerne sende et budskab: »Tøv nu lige en kende, før man etablerer sig alt for hårdt, og før man for alvor ved, om det er lykken, den vej, man har fundet. Og så vær opmærksom på, at vi lever i en del af verden, hvor man rent faktisk godt kan tillade sig at fejle – også i sine valg«. Også læring efter skole Frank Erichsen var kun 22 år, da han ved en tilfældighed købte noget jord og tre måneder senere en

gammel ejendom på Djursland. Det var billigt dengang i 2005, og så har han selv bygget og renoveret siden, så han i dag kan leve et liv, hvor han har økonomisk frihed – især fordi familien på Kastanjegården også er selvforsynende. »Mit korstog er ikke at vende samfundet ryggen. Det er jo ikke sådan, at man skal være eremit ude i en skov. For mig er det bare en ide om at finde et andet liv, som gør mig lykkelig inden for de rammer, der i øvrigt er, hvor man bidrager til samfundet«, siger Frank Erichsen. Hans egne børn går på den nærliggende friskole Skolen.com – en fantastisk lille landskole, kalder han det, omgivet af skov og anden natur, som bliver brugt meget i undervisningen. »Men for mig er det væsentligste, at mine unger samler noget op uden for skolen – altså underforstået, at de fanger noget af det, der foregår herhjemme. Ikke fordi jeg vil trække ned over hovedet på mine børn, at de skal det

samme som mig. De kommer sandsynligvis til lige som gennemsnittet at gå på gymnasiet og måske tage en universitetsuddannelse, men jeg ser gerne, at de er godt praktisk polstret. Det er ligesom det, jeg kan byde ind med i deres uddannelse«, siger han. Det er hans store håb, at flere tør springe ud i at gøre noget selv, bruge deres hænder og krop og få fornemmelsen af, at man kan udrette noget med egne evner, for så ville troen på, at man nok skal klare sig i livet, også være lidt større, mener han. »I min verden tæller det ikke at gå eller løbe en tur. Der skal noget mere til. Vi skal genfinde den der fysiske del af os selv, der har været den altdominerende i 99,9 procent af menneskehedens tid. Det der med at skabe noget, tage ansvar for praktiske ting i ens hverdag. De fleste er selvforsørgende, men jeg kunne godt tænke mig, at flere også blev selvforsynende på den måde, at man kan gøre en praktisk forskel i sit eget liv«. ■

Er teknologien ved at skubbe læreren ud på sidelinjen? AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION GITTE THRANE

For nogle er teknologi et hjælpemiddel og et vigtigt redskab i undervisningen, for andre kan teknologien føles som et susende tog, man ikke kan indhente. Eksperter mener, at man skal kaste et mere kritisk blik på it i skolen, så teknologien ikke overtager lærerens rolle som centrum for undervisningen. På Lilleskolen Odense har to lærere taget initiativ til en it-læseplan til stor lettelse for kollegerne.

»Massive investeringer i teknologi giver kun en lille effekt« AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK

Hvad får vi egentlig ud af pengene, når vi investerer i ny teknologi i skolerne? Ikke meget, mener den danske forsker Jesper Balslev, der undrer sig over, hvor den store evaluering bliver af.

TEMA

koler og lærere skal hele tiden tilpasse sig nye teknologier. Men hvad har vi egentlig fået for investeringerne? Sådan spørger lektor og ph.d.-stipendiat Jesper Balslev ved Roskilde Universitetscenter. I en afhandling kortlægger han argumenterne for de massive investeringer i iPads, læringsplatforme, intranet, computere og andre teknologiske løsninger – og ser efterfølgende på, om det så også gik, som eksperterne prædikede. Til den sidste del er svaret: Det gør det sjældent. »Der er ikke nogen tvivl om, at alle de dominerende argumenter og idéer bag de her investeringer i teknologi er underlagt en forestilling om øget effektivitet. Altså, at vi kan uddanne flere, uddanne dem bedre og uddanne dem billigere. Derfor er det helt oplagt at spørge: Hvorfor er det så ikke sket?«, siger Jesper Balslev og kommer selv med et bud på svaret. »Måske er det, fordi det pædagogiske felt kan sammenlignes med den måde, man laver oste og rødvine eller spiller Beethoven på? Altså, det er alle sammen nogle langsomme processer, som du ikke kan effektivisere«. Skjulte udgifter Jesper Balslev har selv en fortid som it-iværksætter, men er i dag forfatter til bogen ”Kritik af den digitale fornuft – i uddannelse”. Med knap to årtiers erfaringer inden for feltet forsøger han at få et overblik over teknologiens indtog på skolerne, der de seneste mange år har buldret uforstyrret derudad. »Vi lever i sådan et teoretisk vakuum. Vi kommer altid for sent, vi er altid bagefter. Og det er, fordi vi altid er i et tilpasningsmodus, hvor vi skal have fat i det nye, og vi skal bruge det nye, samtidig med at udviklingen

foregår i en negativ stemning domineret af en frygt for at sakke bagud«, siger Jesper Balslev. Det er svært at få et præcist overblik over, hvor mange penge danske skoler og institutioner bruger på den nye teknologi, og de tal, der findes, undervurderer alle de indirekte omkostninger, mener Jesper Balslev. For de frie skoler findes ingen samlede tal, men for folkeskolens vedkommende vurderer Kommunernes Landsforening, at de danske kommuner har brugt 2,5 milliarder kroner fra 2012 til 2017 – og det er forsvindende lidt, når der findes over 3400 skoler. »Det mærkelige ved hele den her diskussion er, at 2,5 milliarder kroner er så lille et beløb. Selv hvis det var 10 milliarder kroner, var det et minimalt beløb i forhold til lønningerne og bygningerne. Vi burde ikke have den her diskussion. Alligevel har vi den, og jeg tror, det er, fordi der er nogle skjulte udgifter«, siger forskeren. I regnearket er der blandt andet ikke indregnet alle møderne om de nye investeringer, implementeringen af teknologien, oplæring i brugen, og de evigt uundgåelige fem minutter for at få projektoren til at virke – alle de sociale udgifter med andre ord. »Grunden til, at den her debat fylder så meget, er, at digitaliseringen repræsenterer en forestilling om en pædagogik med et slutmål, som vi er langt fra. Det betyder også, at vi kan regne med at have den her diskussion i mange, mange år endnu«, siger Jesper Balslev. Skuffende resultater En af de stærkeste kræfter bag digitaliseringen har været den internationale organisation OECD, der arbejder for økonomisk fremgang i demokratiske lande med frie markedsøkonomier.

Men i en rapport fra 2015 må OECD konstatere, at elever, der ofte bruger computere i skolen, klarer sig dårligere inden for de fleste fag, og at lande, der har investeret kraftigt i digitalisering, ikke har oplevet nogen bemærkelsesværdig fremgang i læsning, matematik og naturvidenskab. Og måske værst – eller i hvert fald det, som OECD selv kalder en af de mest skuffende konklusioner – er den manglende udligning af stærke og svage elever. »OECD siger faktisk, at der er en negativ effekt. Altså, hvis du giver en computer til børn i ressourcesvage familier, så sker der et fald hos de elever. Og det var jo ikke meningen«, siger Jesper Balslev og kalder forklaringen simpel. »Hvis du snakker om det digitale potentiale over for det reelle digitale brug, så viser undersøgelserne, at computeren bliver brugt til underholdning, spil, porno, sociale medier. Det er den perfekte maskine til at distrahere dig fra for eksempel at læse en tekst. Du kan ikke opfinde en bedre maskine til at distrahere dig«. Undervisning i Tivoli Snakken om at blive distraheret leder til et livtag med et andet argument for digitalisering, nemlig at skoler og lærere skal trække undervisningen derover, hvor børn er. Fordi børns hverdag i dag er fyldt med iPads og computere, er skolerne dermed også nødt til at følge med. »Men børn vil også allerhelst være på Bakken eller i Tivoli – det er der, de er gladest. Så det her svarer til, at vi siger, at vi skal afholde undervisningen på Bakken eller i Tivoli, hvis vi skal nå børnene. Men det er et dårligt sted at undervise. Så kan du være nok så god en underviser, men derinde er der alt for meget

Melanie Steen Andersen/ Århus Privatskole

FØLER DU DIG KLÆDT PÅ TIL IT I UNDERVISNINGEN? »Nej ikke altid, men jeg er blevet sat godt ind i det, og jeg har fundet min måde at gøre det på, så efterhånden begynder jeg at føle mig klædt på. Vi er iPad-skole, så jeg bruger næsten aldrig min computer mere. Det er naturligt for mig at bruge den, men nogle gange ville jeg ønske, at jeg vidste mere om, hvem der står bag, og hvordan de behandler data, så jeg kunne forholde mig mere kritisk til det og også få eleverne til at forholde sig kritisk til det. I det daglige tænker jeg ikke så meget over datasikkerhed, og hvem der står bag teknologien«.

TEMA

larm og distraktion til, at børnene kan koncentrere sig«, siger Jesper Balselv. Tiden går til reklamer Jesper Balslevs bog er blevet mødt med både ros og kritik, og noget af kritikken går på, at bogen er for meget debatbog og for lidt videnskabelig, at argumenterne nogle steder er for svage, og at bogen kan spændes for en anti-globaliseringsvogn (Dansk Folkeparti refererer til bogen i et politisk udspil). Jesper Balslev selv er glad for kritikken og undrer sig over, at den ikke har været langt større. Han hæfter sig ved, at den grundlæggende analyse går fri for kritik, og siger, at han kun har mødt positive reaktioner fra industrien, interesseorganisationerne og alle andre aktører, der dagligt skal forholde sig til de her investeringer. Ifølge ham selv, fordi alt for mange i alt for lang tid har skudt i blinde og forsøgt »at få den trekantede klods til at passe i det runde hul«. Når Danmark igen og igen ligger i digitaliseringens ver-

denstop, er det værd at spørge hvorfor. Det giver god mening, at vi ikke er på niveau med et uland, men hvor meget får vi egentlig ud af at ligge langt højere end nogle andre europæiske lande? »Lige nu lever vi i et helt vildt kognitivt miljø, hvor vi er under konstant besættelse af en meget, meget, meget stærk reklameindustri, som har rigtigt mange penge til at erobre vores opmærksomhed. Det skal vi have reguleret meget bedre«, siger Jesper Balslev. For ham er Facebook, Youtube, Google og alle de andre tech-giganter reklamefirmaer, som lever af at holde fast i din og dine elevers opmærksomhed. Ofte på skoler, hvor reklameloven ikke tillader nogle former for fysiske reklamer på matriklen. »Der er rapporter, der viser, at 66 procent af den tid, som eleverne bruger med de her teknologier på skolens grund, går med ting, som ikke er en del af undervisningen. Sandsynligvis bruges meget af den tid på reklameplatformene. Og at vi som samfund

ikke har en klar holdning til det, er meget mærkeligt«. Gå analytisk til værks I stedet for at give iPads til alle eller at lade børn se Youtube i undervisningen opfordrer Jesper Balslev til at se på teknologien som fænomen. Læs forskningsartikler, og lyt til diskussioner, så man på den måde adskiller brugen af teknologi fra studiet af teknologi. »Lærere skal forholde sig nysgerrigt til alt det her. En iPad er jo designet efter et menneske som et psykologisk væsen - så ved at studere den kan vi lære at forstå os selv bedre. Det er bare aldrig det, der er i fokus i dag«, siger Jesper Balslev og fortsætter: »Problemet er ofte, at der kommer en sælger og siger: Vi kan give jer en leasingaftale, hvor alle kan få en iPad, og så gør nogle skoler det. Men her skal man bare sige: Det lyder super spændende, men kan vi ikke bare låne én iPad, hver gang I kommer ud med en ny, og så kan vi følge med i udviklingen«. ■

JESPER BALSLEV Cand.mag., lektor på Københavns Erhver vsakademi, forfatter, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet og tidligere adjunkt i Communication Design. En del af den rådgivningsgruppe, der siden foråret 2017 har rådgivet undervisningsminister Merete Riisager om digital læring og teknologiforståelse.

Analog matematik i en digital tidsalder Temadag den 28. marts 2019 – Helnan Marselis Hotel, Aarhus C

8793 -jyst -12.18

– Kunsten at formidle det komplicerede - Jo Røislien, Universitetet i Stavanger – Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde - Rasmus Landersø, Rockwool Fonden – Geogebra helt analogt - Nanna Filt Christensen – Fokus på regnestrategier - Maria Grove Christensen – Aktiv matematik eller at være aktiv i matematik - Lars Nissen – Perspektiver for matematikundervisningen - Mikael Skånstrøm Arrangør: Hanne Due Bak, UCN CFU, hdb@ucn.dk - Ole Haubo Christensen, VIA CFU, oleh@via.dk

Læs mere og tilmeld dig på

viacfu.dk/mateva

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

OPLEVELSER OG LÆRING FOR LIVET LEJRSKOLER ER ALL-INCLUSIVE - De fleste Danhostels inkluderer tre gode hjemmelavede måltider om dagen til lejrskoler.

MADPAKKEN ER OGSÅ MED

LEJRSKOLER I HELE DANMARK

TÆT PÅ FAGSPECIFIKKE LÆRINGSMILJØER

KUNST OG KULTUR

KROP OG BEVÆGELSE

DANSK OG HISTORIE

NATUR OG TEKNIK

- Madpakken på udflugten får I også med hos Danhostel (Gælder de fleste Danhostels).

VÆRTER MED LOKALKENDSKAB - Alle Danhostels har egen vært, med stort lokalkendskab, som hjælper med jeres planlægning.

PRISER Priserne er inklusive moms, spørg din skolesekretær om dit tilskudsbeløb eller ring og spørg værten på stedet.

/ LEJRSKOLE

ENGELSK i 7.-10. klasse

Frie Skoler 2019.indd 1

09-01-2019 11:27:17

Stifinderen som videoanimation

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 69 kr. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

Forlaget Andrico Mossøbrå 5

•

8660 Skanderborg

• Stifinderen - engelsk grammatik som videoanimation, Bogen “Stifinderen - en differentieret engelsk grammatik” gennemgået i 18 videoanimationer à 3-10 minutter. Velegnet som forberedelse (“Flipped Classroom”) eller til repetition. Kan pauses og genses, så eleven kan arbejde i sit eget tempo. Vælg selv mellem danske eller latinske betegnelser. Klasselicens: 595 kr. for et skoleår, 395 kr for ½ skoleår. Tilbud: Ved køb af papirbogen i klassesæt medfølger gratis skolelicens af videoerne resten af skoleåret! (priser ekskl. moms)

•

Tlf 86 57 92 19

•

forlaget@andrico.dk

•

www.andrico.dk

På Lilleskolen Odense har de to lærere Anders Lindø og Line Stein taget initiativ til en ny it-læseplan. De er begge meget glade for it og teknologi i undervisningen, men de senere år er de blevet mere kritiske over for, hvorfor, til hvad og med hvilket formål de bruger it. Det kom der en ny it-læseplan ud af.

Ny læseplan har gjort Lilleskolen Odense skarpere på it AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO ALEX TRAN

Line Stein og Anders Lindø holder meget af it med alle dens fordele og smarte egenskaber. Men samtidig er de kritiske over for, hvordan og hvor meget den bliver brugt i klasselokalerne, om lærerne arbejder i samme retning, og om eleverne lærer det, de skal. Derfor tog de initiativ til en it-læseplan på Lilleskolen Odense.

TEMA

e er med på det nyeste og hjælper ofte deres kolleger, når teknologien driller. Line Stein og Anders Lindø fra Lilleskolen i Odense er på ingen måde teknologi-forskrækkede. Tværtimod. Anders Lindø er it-ansvarlig på skolen, og de er begge meget interesserede i den nyeste viden og udvikling inden for it og læring. Alligevel blev de lidt forskrækkede, da en ekspert på en konference om digital dannelse i 2017 gjorde dem opmærksomme på, at udstyr som udgangspunkt skal opdateres hvert andet år, mens det som regel tager en underviser tre år at vænne sig til og implementere den nye teknologi i undervisningen. Lærerne vil med andre ord altid være bagud i forhold til den teknologiske udvikling. »Det gik op for os, at vi er nødt til at have et større fokus på, hvad det er, vi arbejder med, og hvorfor«, siger Anders Lindø, mens Line Stein supplerer: »Vi har en tendens til at kigge meget fremad, fordi vi gerne vil være med, mens vi glemmer at kigge bagud og tale om, hvad vi egentlig fik ud af det«. De to lærere fik for alvor øjnene op for, at de havde brug for at nedfælde en fælles politik på skolen – en læseplan – som en slags guideline for, hvordan, hvorfor og hvornår man arbejder med teknologi på Lilleskolen Odense. Derfor gik de to lærere med ledelsens opbakning hjem og lavede et oplæg til kollegerne og formulerede en læseplan i, om og med den nye teknologi, som de siger. Den blev præsenteret for kolleger og forældre lige inden jul. »Det handler om at give kollegerne en følelse af, at vi har styr på det. Man kan som underviser nemt få en fornemmelse af at løbe efter et tog, der er kørt. Men nu har vi en læseplan, hvor man kan se, at vi har styr på det«, forklarer Line Stein og fortsætter: »Vi har haft den indstilling, at it løser alt, det er det nye og store, eleverne skal kunne alt og være dygtige til it, men hvad vil det egentlig sige?

Hvad er det, eleverne skal kunne, og hvem har ansvaret for at lære dem det?« Flere stikkontakter i klasserne Helt praktisk er der nu på Lilleskolen Odense blevet installeret flere stikkontakter i klasselokalerne, så der ikke skal trækkes kabler og tromler rundt mellem alle eleverne, og så er der i læseplanen blevet sat ord på, hvad eleverne skal kunne, hvornår, og hvem der har ansvaret for at lære eleverne det. Ansvaret er blevet fordelt på de forskellige årgangs-team, og forventningerne til elevernes basale

Der er en tendens til, at man tror, alting glider i smør med it, at printeren altid virker og så videre. Men sådan er virkeligheden ikke. Det er ligesom i gamle dage, hvor blyanten ikke altid var spidset. A N D E R S L I N D Ø, L Æ R E R O G I T-A N S VA R L I G , L I L L E S KO L E N O D E N S E

færdigheder som at bruge Word, installere en printer, gemme på USB-nøgle og så videre er blevet sat i skema. »Det har vi gjort for at undgå, at vi kommer i en situation, hvor eleverne ikke har de basale it-færdigheder i orden, og at ingen har taget ansvaret for at lære eleverne det«, siger Line Stein. Men det er også undervisning i digital dannelse, sikkerhed, internettet, anonymitet, data, tech-giganter, reklamer og pengestrømme. Og det er undervisning i, hvordan Youtube, Google, Microsoft, Apple og så videre tjener penge. »Vi prøver at gøre eleverne opmærksomme på, at hvis servicen er gratis, så er det nok dig, der er produktet, men det er svært at forstå for

en ti-årig«, siger Anders Lindø og tilføjer: »Det handler om at skabe en øget opmærksomhed hos kollegerne og os alle sammen på, hvad det er for en teknologi, vi bruger sammen med eleverne, hvorfor vi gør det, og hvad teknologien gør ved os«, siger Anders Lindø. Glæde hos forældre – lettelse hos kolleger På et forældremøde udtrykte forældrene glæde over, at skolen har en holdning til it i skolen og i undervisningen, ligesom kollegerne har taget godt imod læseplanen – nogle endda med lettelse. »Mange opfatter det som et styringsredskab. Nu har vi noget at tale om og noget at evaluere på. Vi har lavet en forventningsafstemning, og vi har alle sammen det samme at forholde os. Det har skærpet vores kritiske sans, i forhold til hvordan og hvorfor vi arbejder med teknologi«, siger Anders Lindø. »Vi er blevet mere skarpe på, hvad teknologien er god til, og hvor meget tid der går med alt muligt, når det ikke fungerer i klasserne – elever, der mangler strøm, computere, der skal opdatere, eller skærme, der bare ikke lige vil… Jeg kan rigtig godt lide teknologi, men det er ikke altid velegnet, for der går også meget tid med det«, siger Line Stein. Lilleskolen Odense er hverken i førertrøjen eller sakket agterud, når det handler om teknologi. Økonomien har sat en naturlig begrænsning for, hvor meget skolen har investeret i det nyeste. For eksempel er smartboards fravalgt, men der er købt iPads til indskolingen, der er projektorer i alle klasser, og fra 4. klasse skal eleverne medbringe deres egen computer eller iPad – et hjælpemiddel, der vel at mærke skal være opdateret og klar til skole, som det er blevet understreget. »Vi har til en vis grad været med på det nyeste, men vi har også været lidt ukritiske i forhold til, hvad det så er, vi tager ind i undervisningen, og hvad det er, vi satser på«, siger Line Stein. Men det er der lavet om på nu med den nye læseplan. ■

Jens Bjørklund / Det Kongelige Vajsenhus, København

HVOR MEGET TÆNKER DU OVER DEN TEKNOLOGI, DU BRUGER I UNDERVISNINGEN? »Ikke så meget, men nu er jeg også fysiklærer og gør ikke så meget brug af teknologien. Det var nok noget andet, hvis jeg nu var dansklærer. Jeg kan godt snakke om det, og jeg vil også gerne tale med eleverne om det, hvis de spørger, for jeg har en klar holdning, og det er, at man skal tænke sig om hele tiden, når man begår sig på nettet og med de nye teknologier«.

TEMA

Forsker frygter, at teknologien overtager lærerens rolle AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK

Vi lukker Google, Facebook og andre store tech-virksomheder ind i klasselokalerne og lader dem overtage kontrollen med pædagogikken, samtidig med at vi giver dem værdifuld data om vores elevers adfærd. Alt sammen sker uden at sætte spørgsmålstegn, siger den britiske professor Neil Selwyn. Han talte på en konference om uddannelse og teknologi på Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet, før årsskiftet.

Hvordan skal en lærer tænke om teknologi i 2019? Det allervigtigste er at vide, hvornår man ikke skal bruge teknologi. Det er den bedste evne, en lærer kan have. Teknologi er et meget nemt førstevalg – en standardmulighed: Nu kobler jeg udstyret op, og så ser vi en Youtube-video, spiller kahoot, eller hvad ved jeg. Så det handler om at være selvsikker og sige: Mit mål i dag er at opnå det her og for at komme dertil, skal jeg ikke bruge nogen former for teknologi. Og hvis jeg som lærer hælder til at gøre brug af teknologi? Så bør du altid spørge dig selv: Hvad er det, jeg gerne vil opnå? Hvad er det problem, som jeg forsøger at løse? Og derefter: Hvilken rolle kan teknologi spille for at løse det pro-

blem? Teknologi er aldrig med i begyndelsen af sådan en proces – den hører til i slutningen. Tænk over læringen og pædagogikken. Hvad mener du i forhold til det pædagogiske? Folk taler sjældent om pædagogik og teknologi i skoler. Prøv at tænke over, hvad det pædagogiske design er i den teknologi, som bliver brugt i klasselokalerne. Svaret er formentlig: Der er ingen, og i bedste fald er den fokuseret på adfærd. Hvis du som lærer gerne vil undervise på en bestemt måde, skal du selvfølgelig ikke bruge teknologi, som ikke tillader dig at bruge en bestemt pædagogik og for eksempel styre forholdet mellem eleverne. Hvornår er det hensigtsmæssigt at bruge teknologi? Hvis jeg gerne vil have børn til at arbejde

sammen og skabe noget ved at bruge billeder og lyd, så er digital video og den slags jo fantastisk. Hvorfor ikke? Men der er ikke nogen regel, der gælder for alle, og når nogen siger: “Den her teknologi hjælper dig med det her, og så du får de her resultater”, så er de fulde af vrøvl! Hvis noget virker for nogen, så virker det i en særlig kontekst på en særlig skole, og derfor er det langt fra sikkert, at det også virker for dig på din skole. Google, Facebook, Microsoft og de andre store tech-virksomheder – hvilken rolle spiller de i alt det her? De her virksomheder tilbyder at få alle løsninger ét sted. Skoler har rigtig mange andre ting at bekymre sig om, og lærere og skoleledere har ofte ikke tid til at tænke kreativt over teknologi, så selvfølgelig siger en skole

Hav tillid til dig selv og sig nej til teknologi. Det betyder ikke, at du er en dårligere lærer, eller at du er gammeldags, men bare at du tænker på en hensigtsmæssig måde. Hensigtsmæssig brug af teknologi er altid det, jeg opfordrer lærere til. N E I L S E LWYN

ja, hvis en virksomhed kommer og tilbyder: Vi kan løse alle jeres teknologiske problemer på én gang – vi kan give jer alt udstyret og alle systemerne. Men ved at gøre det, overtager for eksempel Google i realiteten pædagogikken i klassen. Google overtager på en måde hele designet og planlægningen for, hvordan undervisningen finder sted. Det lyder lidt voldsomt? Læringsplatforme bestemmer mere og mere af, hvad der foregår i klasselokaler, og når man tillader en virksomhed at stå for hele udformningen af sådan en platform, så giver man jo den virksomhed kontrollen.

har brug for dem, for hverken staten eller skolerne kan bygge deres egne løsninger. Men lærere er nødt til at snakke med dem, arbejde med dem, måske endda arbejde for dem. Jeg tror meget på idéen med, at lærere bliver udstationeret til de her virksomheder, og at virksomhedernes ansatte bliver udstationeret på skolerne. Tænk på, hvis en Google-designer arbejdede på en dansk skole i et år – så ville de jo få nogle helt andre idéer og tanker om det, de designer. Fordi de ville have noget erfaring. Så vi skal mikse mellem sektorerne. Og så må vi aldrig lade dem fortælle os, hvordan vi skal undervise. Vi skal fortælle dem, hvordan vi vil undervise.

Mener du, at skoler skal undgå de store tech-virksomheder? Jeg er ikke imod de her it-virksomheder – vi

Skal vi være mere bekymrede nu end for eksempel i 2006? Jeg sagde mange af de samme ting i 2006,

men dengang var det hverken almindeligt eller udbredt overalt. Der har altid været en masse hype, og nu har teknologien indhentet hypen, den er overalt, og der bliver pumpet enorme summer i udviklingen. I 2006 var læringsplatforme for eksempel stadig et niche-fænomen, ligesom ansigtsgenkendelse er det i dag. For tiden er der måske tre skoler, der har den teknologi, så ja, det er et niche-fænomen. Men hvad med om ti år, hvis alle skoler vælger det system? Vi er allerede nu nødt til at tage en kritisk diskussion om den teknologi, selv om den stadig kun er på vej. Det kan nemt være for sent om ti år. Hvad mener du om udbredelsen af læringsplatforme? De giver lærere mulighed for at uddele lektier, men de ser jo også på, hvor mange elever,

tænkt over, og som elever og lærere sjældent er klar over.

NEIL SELWYN Britiske Neil Selwyn er professor ved Fakultetet for Uddannelse på Monash University i Melbourne, Australien. Hans forskning fokuserer på digitale medier i hverdagen og den sociologiske del af brugen af teknologi i uddannelse. Neil Selwyn har skrevet adskillige publikationer om digital eksklusion, udannelsesteknologi og politik samt elev-oplevelsen af teknologi-baseret læring. Han har forsket i dette felt siden 1995.

der logger ind, hvornår de gør det på dagen og i ugen og så videre, og så bliver al den data brugt og genbrugt igen og igen, og alverdens virksomheder får adgang til den. Nogle ser måske lighedstegn mellem, hvor mange gange et barn kigger på en ressource og lærerens effektivitet og evne til at engagere, og derfra bliver data brugt på alverdens måder, som de første designere aldrig havde

Hvad er problemet med det? Pludselig taber folk overblikket over, hvad alle de data egentlig bliver brugt til, mens de rent faktisk bruges til at overvåge, evaluere, måle, standardisere, effektivisere. Det bliver dermed en del af en større diskussion, som vi nødvendigvis skal have, nemlig om skoler skal fungere mere som en virksomhed. Overvurderer vi de teknologiske farer i dag? Det virker begge veje. Der er en tendens til at overvurdere enhver teknologi på den korte bane, og så er der en tendens til i ekstrem grad at undervurdere de langsigtede konsekvenser. Folk inden for undervisning bryder sig generelt ikke om at være kritiske over for teknologi, fordi mange trøster sig selv med, at “jeg er læreren, og læreren har altid kontrollen, og alle disse ting er bare værktøjer, som jeg kan vælge at bruge”. Men man kan argumentere for, at mange af værktøjerne gør særlige evner og funktioner overflødige, og at de fjerner læreren fra at være den centrale ekspert i klasselokalet. Det kan de fleste folk ikke lide at snakke om. Er du håbefuld eller frygter du for fremtiden? For at citere Michel Foucault (fransk filosof, red.), så er alt dette ikke dårligt, det er bare farligt. Personligt vil jeg kun bruge teknologi i min undervisning, når den kan gøre noget nyt eller anderledes. Og jeg mener, at det er vigtigt at tale om, hvorfor men-

Hvis jeg skulle afgive kontrollen med min klasse, ville jeg som minimum kræve, at det var til en dansk virksomhed eller en virksomhed, der var opmærksom på, hvad der foregår i danske skoler. Jeg er bekymret for de her intetsigende, masseproducerede, globaliserede versioner af undervisning og læring, som hverken er pædagogisk solide eller hensigtsmæssige. N E I L S E LWYN

nesker spiller en vigtig rolle i fremtidens undervisning, og derfor giver det god mening for en lærer at tænke over: Hvorfor har vi stadig brug for mennesker til at undervise om 20 år? Og…? Her skal vi ikke undervurdere et menneskes evne til at forklare ting og tænke dem igennem. Hvis jeg forsøger at lære noget, så er det kun et andet menneske, der ved, hvordan det som menneske er at lære netop det. Det kan du ikke programmere. At observere en lærer stå ved tavlen og tænke højt, er noget værdifuldt, som maskiner aldrig kommer til at gøre. På samme måde er det med pædagogik: Hvordan en lærer bruger sin krop, når hun underviser – det kommer en maskine heller aldrig til. ■

Dan Søndergaard / Efterskolen for Scenekunst, Malling

FØLER DU DIG KLÆDT PÅ TIL IT I UNDERVISNINGEN? »Ja det gør jeg, men der er også store udfordringer. Ønsket om at være fremsynede og digitale hænger ikke altid sammen med, hvad der er råd til, og så er der praktiske udfordringer med at få det hele til at spille sammen. Eleverne sidder med mange forskellige maskiner med forskellige opdateringer. Det er langt fra alle elever, der sidder med det samme, og det giver udfordringer i undervisningen«.

BERLIN

LONDON

PRAG Masser af tid til hyggeligt samvær AlfA Travel på Sicilien i 2013

AMSTERDAM AlfA Travel i Paris i 2017

STORE OPLEVELSER TIL SMÅ PENGE Vi hjælper jer med at overholde det stramme budget til skolerejsen - og garanterer at den stadig bliver indholdsrig og uforglemmelig for eleverne! Vælg et af vores klassiske og budgetvenlige rejsemål - fx Berlin, London, Prag eller Amsterdam - her venter der store oplevelser til små penge. Vi har masser af ideer til spændende og relevant program. Ring og hør mere om jeres muligheder på 8020 8870!

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

Tryghed uden uventede overraskelser

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter

Fleksibilitet, når I har brug for det

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

TEMA

Markedet for e-learning – altså undervisning online – havde i 2015 en værdi på anslåede 700 milliarder kroner verden over. Samme marked er spået til at nå over 2100 milliarder kroner i 2025. Kilde: Forbes / Global Industry Analysts.

»Intet er i dag så stabilt og vedholdende som idéen om, at forandringerne kommer med teknologien«. Claus Holm, institutleder på DPU, Aarhus Universitet i sin åbningstale til DPU-konference omteknologi og undervisning.

Vidste du at... »Hvis vi ikke starter med at undervise underviserne, så kan vi ikke forvente, at eleverne er andet end forbrugere af teknologi«. Jakob Harder, dekan, Det Lærerfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole på DPU-konference om teknologi og undervisning.

»Revolutioner löser ingenting. Morgonen efter revolutionen börjar den besvärliga vardagens problem på nytt«. Den tidligere svenske statsminister Olof Palme blev citeret til DPU-konference i snakken om, at den nye teknologi kan revolutionere undervisningen.

Ved hjælp af billige Chromebooks og brugervenligt software er Google på blot fem år gået fra at sidde på 5 procent til 58 procent af det amerikanske marked for uddannelsesteknologi. Erobringen af markedsandele er særligt sket på bekostning af Apple og Microsoft. Googles edu-platform bliver brugt af mere end 80 millioner lærere og elever verden over. Kilde: Business Insider / Futuresource data

TEMA

»’Disruption’ blev oprindeligt brugt til at snakke om noget, som var overraskende og innovativt, som ingen nogensinde havde tænkt på før. Som for eksempel Wikipedia. Men i dag betyder ‘disruption’ inden for undervisning dybest set ikke andet end noget, der udfordrer normerne i undervisningen. Ofte brugt om en ret banal teknologi, der ikke ændrer status quo, men tværtimod gør tilværelsen værre for elever og lærere«. Professor fra Monash University i Australien, Neil Selwyn, fortalte, hvorfor han ser ordet disruption som hype, der forstyrrer snakken om digitalisering og teknologi.

»Den egentlige fare er ikke, at computere begynder at tænke som mennesker, men at mennesket begynder at tænke som computere«. Sydney J. Harris (1917-86), amerikansk journalist, forfatter og underviser.

»Det er irriterende bare at sidde der og stirre ind i en skærm så længe. Vi er tvunget til at undervise os selv«. Den 14-årige amerikaner Mitchel Storman efter at have udvandret fra en skole i Brooklyn, New York, hvor han og de andre elever har sjælden kontakt til en lærer og i stedet sidder op til fem timer om dagen og lærer matematik, biologi, engelsk og historie ved hjælp af det Facebook-designede undervisningssystem ‘Summit Learning’. Kilde: nypost.com

37 procent af lærerne i de danske grundskoler anvender digitale læremidler i de fleste undervisningstimer, mens 25 procent anvender dem i næsten alle timerne. Ingen af undersøgelsens 8639 adspurgte lærere har sagt, at de aldrig anvender digitale læremidler. Dårligt internet og manglende eller dårligt it-udstyr er hovedårsagerne til, at digitale læremidler ikke bliver brugt mere. Kilde: Epinion. Digitalisering i grundskolen i Danmark, februar 2017.

TEMA

Elevernes privatliv er skolens ansvar Jeppe Bundsgaard skrev ”Digital dannelse”, der er den første bog i Pædagogisk rækkeviddeserien. Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du downloade den gratis fsl.dk under medlemstilbud.

leverne har krav på, at du som lærer beskytter dem, deres privatliv og deres data på nettet. Og det er muligt at gøre det. Det mener Jeppe Bundsgaard, der er professor i didaktik og it på Aarhus Universitet. Når eleverne arbejder på nettet og med digitale hjælpe- og undervisningsmidler, producerer de en lang række data. Data som kan fortælle, hvilke netværk de er en del af, hvilke præferencer de har,

Vi er i dag meget opmærksomme på persondata og den slags. Men vi bør være lige så bevidste om den data, eleverne producerer, når de laver deres skolearbejde. Hvis vi ikke gør det, kan vi lige så godt sende klasselisten med alle mulige notater direkte til Facebook. Og det ville vi aldrig gøre. J E PPE B U N D S G A A R D, PR O F E S S O R I D I DA KT I K O G I T

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK

Det er urimeligt, at skolen tvinger elever til at bruge digitale løsninger, som udleverer deres data til tech-giganter, mener professor Jeppe Bundsgaard.

hvordan de arbejder, og den slags data er guld værd for virksomheder som for eksempel Facebook og Google. Virksomheder, som har et gratis produkt, netop fordi de lever af at sælge brugernes data videre til andre, der kan målrette reklamer og tilpasse løsninger til dine elever og andre brugere. Men det er ikke rimeligt, at skolen bruger it, som kaster eleverne i favnen på amerikanske og kinesiske techgiganter, mener Jeppe Bundsgaard: »Som skole og lærere må vi tage ansvaret for at beskytte elevernes privatliv«, siger han. Det kan godt være, at nogle skoler trækker på skulderen og tænker: ”Pyt, eleverne surfer jo alligevel rundt på nettet hele tiden”. Men, siger professoren, skolen kan ikke tillade sig at træffe det valg på elevernes vegne:

»Det er ikke skolens opgave at beslutte, om eleverne skal dele deres data med tredjepart eller ej. Og hvis ikke skolen stiller de rigtige muligheder til rådighed, bliver eleverne nødt til at udlevere data til virksomhederne«. Men det er faktisk muligt at indrette en moderne skole med teknologisk understøttet undervisning, som beskytter elevernes data, siger Jeppe Bundsgaard, der ud over at være cand.mag. i nordisk sprog og litteratur også er datalog: »Det er intet problem i dag at finde løsninger, som respekterer elevernes behov for privatliv og anonymitet på nettet. Løsningerne er der«. Problemet er nemlig ikke teknologien i sig selv. Problemet er den forretningsmodel, som eksempel Google og Facebook har.

De lever ikke af deres produkt. De lever af at sælge brugernes informationer videre. Det er derfor, at de kan stille deres netværk og deres søgemaskine gratis til rådighed. I stedet for dem bør man som skole eller lærer vælge løsninger, hvor udbyderen lever af selve produktet eller af konsulentydelser i forbindelse med det. Og der findes sikre løsninger, som kan dække alle skolens behov for informationssøgning, samarbejdsplatforme, kommunikation osv., siger Jeppe Bundsgaard. »Det er det gode ved, at tendensen i dag går i retning af standarder. Hvis man vælger en anden udbyder, skal man ikke til at lære en hel masse helt nyt eller vænne sig til en helt ny arbejdsmåde. Alle bruger nogenlunde de samme standarder. Så det er muligt«. ■

VIL DU LÆNGERE AD DEN VEJ?

JEPPE BUNDSGAARDS SIKRE VALG

Ikke kun dine persondata udfordres af techgiganterne. Din ytringsfrihed er også under pres. Det hævder Anne Mette Lauritzen og Frederik Stjernfelt i en ny bog. De advarer om, at det er på høje tid, at vi som borgere vågner op og reagerer på de trusler, giganternes monopol udgør. Bogen indledes med et tankevækkende russisk citat: ”Gratis ost finder man kun i musefælder”.

Operativsystem: Ubuntu Søgemaskine: DuckDuckGo.com Browser: Firefox med UBlock Tekst- og materialeproduktion: LibreOffice Sky: Nextcloud Samproduktion og deling: Collabora Mail: Evolution eller Thunderbird og egen server.

Anne Mette Lauritzen og Frederik Stjernfelt: Dit opslag er blevet fjernet. Techgiganter & ytringsfrihed. Gyldendal 2018

Forår er sæson for ny viden

30 januar

marts

28 marts

april

Kl. 14.00-16.00

BAG OM LÆSEPRØVEN Fagområde: Dansk udskoling Oplægsholder: Lis Pøhler Kl. 14.00-16.00

KLAR TIL MATEMATIKPRØVEN

Fagområde: Matematik udskoling Oplægsholder: Rikke teglskov

april

8 maj

Kl. 10.00-15.00

DANSKLÆRERNES DAG

Fagområde: Dansk Oplægsholdere: Sanne Munk Jensen, Sarah Engell, Nadia Manzour, Emil Blichfeldt, Tara Skadegaard Thorsen, Jens Philip Yazdani og Anne Cathrine Bomann Kl. 14.00-16.00

FOLDEBØGER OG FAGBØGER Fagområde: Dansk Oplægsholdere: Malene Meyer og Carina Kaltoft

14 maj

16 maj

Kl. 14.00-17.00

DANSK I 10. KLASSE

Fagområde: Dansk udskoling Oplægsholdere: Birgitte Therkildsen, Charlotte Rytter, Julia Fearrington og Anders Simmelkiær Kl. 14.00-16.30

SKRIVNING PÅ MELLEMTRINNET

Fagområde: Dansk mellemtrin Oplægsholder: Klara Korsgaard, Sabine Birch Larsen, Charlotte Rytter, Birgitte Therkildsen, Minea Neigaard og Karina Kiær Kl. 14.00-17.00

INSPIRATION TIL DIN ÅRSPLANLÆGNING Fagområde: Dansk indskoling Oplæg med udgangspunkt i dansk0-2.gyldendal.dk Kl. 10.00-15.00

TEMADAG: DEN KREATIVE METODE I SKOLEN Fagområde: Håndværk og Design, Madkundskab og Billedkunst Oplægsholdere: Lene Tanggaard, Mads Quistgaard mfl.

Læs mere og tilmeld dig på kurser.gyldendal.dk Alle kurser er gratis og afholdes på Gyldendal Klareboderne 3 1001 Kbh K

Bornholm

NOTER Internationale lærere skal vælge eget udvalg Den 15. til 16. marts mødes medlemmer af Frie Skolers Lærerforening fra internationale skoler og afdelinger til det årlige seminar på Hornstrup Kursuscenter ved Vejle. Programmet byder blandt andet på oplæg om feedback og inklusion, men som noget nyt skal deltager-

ne også vælge et udvalg, der fremover skal repræsentere de internationale medlemmer i foreningen. Det nye internationale udvalg bliver dermed sidestillet de øvrige medlemsudvalg, der i dag repræsenterer undergrupperne: pensionister, børnehaveklasselede-

re, lærerstuderende på Den frie Lærerskole samt medlemmer på kostskoler. ■ JFC

TILMELDING Læs mere om det internationale seminar på fsl.dk/internationalseminar2019. Der er tilmeldingsfrist 15. februar.

Giv dine elever en sjov og lærerig lejrskole. Glæd jer til: • Gratis rejse til Bornholm • Sjove læringsmuligheder i den ﬂotte natur med alt fra busture til rappelling • Samarbejdsøvelser, som styrker klassens sammenhold • Skønne lejrskolesteder med swimmingpool og mange aktivitetsmuligheder

Skoleledere kan straffes med fængsel for ikke at underrette Skoleledere kan komme ind og ruske tremmer i op til et år, hvis de ikke underretter om elever, som mistrives. Det vedtog Folketinget, kort før medlemmerne fløj på juleferie. Lovforslaget, der skærper straffelovens bestemmelser om blandt andet pligtforsømmelser, er en del af regeringens ghettoplan. I Folke-

tingets debat om lovforslaget blev det af fortalerne nævnt, at især skoler og institutioner i ghettoområderne undlader at underrette. Der blev dog ikke nævnt navne eller fremlagt nogen form for dokumentation for denne sammenhæng. I det oprindelige lovforslag kunne lærere også straffes med fængsel, men

den bestemmelse blev fjernet undervejs i lovarbejdet. Lov 22, som forslaget er en del af, blev vedtaget med stemmer fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Imod stemte Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. ■ MHV

Ring nu: 56 95 85 66

info@teambornholm.dk www.lejrskolebornholm.dk

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

nnonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

ar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

R E PO R TAG E

KONG HERODES De tre vise mænd gik på deres vej til Betlehem forbi kong Herodes’ slot for at se, om det var der, de havde fået en ny konge. Herodes var ikke en god og retfærdig konge, der beskyttede de andre. I sin prædiken til eleverne opfordrede præsten, Carsten Tranberg-Krab, eleverne til, at de skulle gå ud og være nogle anderledes konger og dronninger over for hinanden: gode, retfærdige og beskyttende.

5. klasse og de tre vise mænd AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FSL.DK FOTO MATHILDE BECH

På helligtrekongersdag den 6. januar fejrer man, at den nyfødte Jesus fik besøg af de tre vise mænd, som kom med guld, røgelse og myrra. Dagen ses også som afslutningen på julen. På den katolske skole Skt. Knuds Skole i Aarhus fejrer man hvert år helligtrekonger med en særlig gudstjeneste for hele skolen. I år var det 5.X og 5.Y, der sammen med deres fire klasselærere stod for gudstjenesten.

R E PO R TAG E

11 ÅRLIGE GUDSTJENESTER Skt. Knuds Skole samler sine 450 elever til 11 gudstjenester årligt. Klasserne står på skift for planlægningen og afviklingen af gudstjenesterne, så eleverne er vant til det. I dansk og kristendom har eleverne forberedt og planlagt optrin, salmer, tekster og bønner. Til alle gudstjenester deltager både en katolsk præst og en sognepræst fra folkekirken – i dette tilfælde pator Krysztof og sognepræst Carsten Tranberg-Krab, der er far til en elev i 5. klasse.

ALLE ER MED »Vi prøver at få alle elever, der har lyst, til at læse højt. Så vi tager ikke nødvendigvis det sikre valg og de bedste læsere. Vi vil hellere have alle med – også dem, der ikke er så gode til at læse«, siger klasselærer i 5.X, Iben Hansen. Hun fortæller, at det er sjovt at være med til at planlægge en gudstjeneste, men der er også meget koordinering, når fire klasselærere og to klasser skal planlægge og øve en gudstjeneste – et arbejde, der startede allerede i november.

KÆRE GUD... »Kære Gud. Vi beder om, at alle, der er ulykkelige, vil finde lykken igen. Herom beder vi«, læser Hjalmer fra 5.Y op til gudstjenesten, mens menigheden – i dette tilfælde resten af skolen – replicerer med »Herre, hør vor bøn«. Hjalmer kan godt lide at forestå gudstjenesten: »Man lærer at sige noget foran hele skolen, det er sjovt, og så lærer man noget mere om teksterne og højtiderne på en anden måde ved at være med til at lave gudstjenesten«, siger han. Emilia, Emma og Malisha står i kø med deres bønner for det nye år, for de fattige og for de hjemløse. IKKE ALLE ER KATOLIKKER På Skt. Knuds Skole i Aarhus er cirka 20 procent af eleverne katolikker, mens cirka 80 procent af eleverne kommer fra en ikke-kirkelig baggrund. Gudstjenesterne er for hele skolen. »Vi er en katolsk skole, og det er vigtigt for os med fællesskabet i gudstjenesterne, men det er også vigtigt, at eleverne lærer bibelhistorie og noget om handlingen i gudstjenesterne. Men der er også hele dannelsesaspektet, lige som eleverne lærer en form for trossprog ved at stå og læse en bøn op«, siger skoleleder Tina Kruse.

FORENINGENS SIDE

HAR DU TID NOK? BRUGER DU DEN RIGTIGT?

F O R M A N D FO R K R E D S 5 R I C KY B E N N E T Z E N

år man som nu tager hul på et nyt år, er det oplagt at kigge tilbage på året, der forsvandt. Hvordan gik det? Fandt du den rigtige balance mellem fritid, familietid

og arbejdstid? Fik du tid til det, som betyder noget for dig? Det er vigtige spørgsmål. For lige siden fagbevægelsen tog sine første skridt, har den kæmpet for en sund work/life-balance og forsøgt at sætte sikre grænser for arbejdsdagen. Alligevel oplever vi, at arbejdet tager overhånd for mange medlemmer. De får stress og brænder ud. Fordi de gerne vil gøre det godt og derfor bruger et par ekstra interessetimer på for eksempel retteopgaven. Fordi de fokuserer på, at de skal løse en opgave og ikke på, at de skal levere en bestemt mængde timer. Og endelig fordi det kan være svært for moderne lønmodtagere som lærere at afgøre, hvornår arbejdsdagen er slut. Der er ingen fabriksfløjte, som hyler, når vi skal lukke computeren. Du skal arbejde det antal timer, du får løn for. Men det er lige så vigtigt, at du ikke arbejder flere. For hvis arbejdet tager overhånd og æder sig ind på fritiden, risikerer du at brænde ned før tid. Der er en grund til, at den årlige arbejdstid er fastlagt, som den er, på cirka 1680 timer. Det er den, fordi det er den arbejdsmængde, den gennemsnitlige lønmodtager kan præstere, uden at det går ud over arbejdsevnen

og dermed de fremtidige præstationer. Dermed er der også en grund til, at du passer på ikke at arbejde mere. For det bider sig selv i halen. Måske kan du klare det i et stykke tid, måske kan du klare det, mens du er ung, men i længden holder det ikke. Foreningen kører i øjeblikket en arbejdstidskampagne. For at beskytte dig og din arbejdskraft. Det er også derfor, vi informerer om arbejdstidsreglerne. Der ligger faktisk en række bestemmelser i dem, som beskytter os. Opgaveoversigten. Den årlige dialog om opgaverne. Den løbende dialog med lederen. Arbejdstidsopgørelsen og optællingen af arbejdet, som er obligatorisk for alle. Alle disse bestemmelser sætter fokus på arbejdsmængden og skaber en bevidsthed om, at der er grænser for, hvor meget du kan og skal arbejde. Men reglerne fungerer kun, hvis skolerne overholder dem. Og hvis vi selv tager dem alvorligt og holder øje med, hvor meget vi arbejder. Og netop her kæmper lærerfaget med en farlig fordom: Nogle mener, at rigtige lærere ikke tæller timer. At tælle timer, det er noget løn- og fabriksarbejdere gør, lyder det med foragt i stemmen fra ildsjælene. Det er noget, man gør, hvis man ikke brænder for sit arbejde, men

kun arbejder for at få løn og for at få fri. Sludder. Det passer ikke. Den professionelle lærer passer på sig selv og sin arbejdskraft. Den professionelle lærer ved, at man ikke kan levere lige så godt og lige så længe, hvis man knokler derudad og ikke giver sig tid til at samle kræfter og energi. Den professionelle lærer passer på sig selv og sin arbejdsevne. Og det er det, vi hjælper dig med i den igangværende kampagne: At være en professionel lærer. At passe på dig selv. ■

For dit arbejdsmiljø er det værste, du kan gøre, at lade fritid og arbejdstid flyde sammen i en ubestemt masse. Du skal vide, hvornår arbejdet begynder, og hvornår det slutter. R I C KY B E N N E T Z E N

KORT NYT FRA FORENINGEN ekstern oplægsholder. Tid og sted samt "navnet" offentliggøres snarest. Invitation sendes til alle medlemmer af kreds 2 og tilmelding sker på nemtilmeld. 24. april kl. 16.00-21.00: Kredsgeneralforsamling – tid og sted offentliggøres snarest. Indkaldelse sker i bladet samt sendes pr. mail til alle medlemmer af kreds 2. Opstilling sker på kredsens hjemmeside og tilmelding sker på nemtilmeld. Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 1

27.-28. februar: TR-træf på Rold Storkro. Tilmelding senest 13. februar. KREDS 2

19. februar kl. 16 - 21 : TR/AMR-møde på Klank Efterskole. Invitationen sendes til kredsens tillidsvalgte og tilmelding sker på nemtilmeld. 20. marts kl. 17 - 20: Pensionsmøde for medlemmer, der er fyldt 57 år. Information om Lærernes Pension, Efterlønskassen og P25. Invitationen sendes til relevante medlemmer inkl. TR. 27.-28. marts: TR-træf på Bramslevgård ved Hobro. Program og invitation sendes til kredsens tillidsrepræsentanter. Tilmelding sker på nemtilmeld senest 28. februar. 3. april kl. 10 -16: TR5 på FSL, Ravnsøvej i Risskov – sidste modul på dette års TR-uddannelse og derfor obligatorisk for TR på uddannelse. 8. april: Medlemsarrangement med

KREDS 3

5. februar kl. 13-16: AMR og TR-kursus på Balle Musik- og Idrætsefterskole, Bredsten: Samarbejde på skoler uden SU eller SAU/MIO – ”Hvad gør man, når der ikke er krav om, at samarbejdet skal formaliseret i et samarbejdsudvalg? Bliver opgaverne alligevel løst?” 25.-26. februar: TR-træf på Hornstrup Kursuscenter. Denne gang med mulighed for tilmelding til forskellige moduler – de enkelte dage eller hele modulet. 4. marts: Temadag for tillidsrepræsentanter, AMR og skolens ledelse: ”Sæt pris på forældrene men pas på arbejdsmiljøet”. Temadagen holdes på Hornstrup Kursuscenter fra kl. 9.30-15. Tilmeldingsfrist 1. februar. 2019 på kredsens side på fsl.dk. 15.-16. marts: Internationalt seminar 2019 på Hornstrup Kursuscenter: A seminar for you as a teacher at an international school or department. Tilmelding senest 15. februar på kredsens hjemmeside. 20.-21. marts: Unge på kanten, og hvordan lykkes du, så de kommer med? Konference i Odense Congres Center. Tilmelding senest 17. februar på kredsens hjemmeside.

KREDS 4

27.-28. februar: Træf for kredsens tillidsvalgte på Hornstrup Kursuscenter. Onsdag er der oplæg om ”samarbejdet mellem TR og AMR” ved Bolette Bom og møder i netværkene for AMR og TR ved grundskoler og efterskoler. Torsdag er der TR-Efteruddannelsesmoduler om ”TR som bisidder” samt ”den nye ferielov”. Indbydelsen er sendt ud. Tilmelding via Nemtilmeld senest 8. januar. 20. marts kl. 16.30: Seniormøde for medlemmer med tjenestemandspension (P25 eller efterlønskassen) afholdes på Kongeådalens Efterskole. Invitationen udsendes senere. KREDS 5

5. februar: Pensionsmøde for 57+. 28. februar-1. marts: TR-E + TR-træf på Kerteminde Vandrerhjem. 18. marts: Aktuelt nyt fra foreningen ved Uffe Rostrup og generalforsamling. 20. marts: Modul 5 i TR-uddannelsen. KREDS 6

31. januar: Pensionsmøde for medlemmer af P25 og efterlønskassen på Vor Frue Skole, Næstved kl. 16.30-19 26.-27. februar TR-træf på Musholm ved Korsør. 21. marts TR5 på Hindholm Privatskole kl. 13-19. 3. april Kredsgeneralforsamling på Hotel Kirstine, Næstved kl. 17-19. KREDS 7

1.-2. februar: Kasketweekend for kredsens tillidsvalgte, Kolle Kolle, Værløse kl. 13.

KREDS 8

6. marts: TR-E. TR som bisidder kl. 12.30-16.30. Starter med frokost kl. 12.30 på Roskilde Vandrerhjem. 16.30-18: netværksmøder for TR, TR-suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Middag kl. 18-19. 20. marts: TR 5 kl. 10-16 på Metalskolen i Jørlunde. 28. marts kl. 16.30-18.30: Netværksmøde for TR, AMR og suppleanter på efterskoler. Kastanievej Efterskole, Kastanievej 2, 1876 Frederiksberg 3. april kl. 13.30-16.30: TRE om den nye ferielov kl. 17: Generalforsamling, spisning og nyt fra foreningen ved Uffe Rostrup på Stenløse Private Realskole. Der kommer særskilte invitationer med tilmelding til alle arrangementerne.

ÅRLIGT KURSUS FOR BØRNEHAVEKLASSELEDERE

Det årlige kursus for børnehaveklasselederne holdes 14.-15. marts 2019 på Hornstrup Kursuscenter. Der vil være oplæg om kommunikation af Svend Erik Schmidt og kursus/ workshop om børnebøger af børnebogsforfatter Christine Lund Jakobsen. Som sædvanlig er der stande fra diverse forlag, generalforsamling, indbydelse til diskussion af politiske emner med Frie Skolers Lærerforenings formand Uffe Rostrup samt socialt samvær. Indbydelsen udsendes kort efter nytår, og da der er begrænset antal pladser, gælder det om at være hurtig. ■

FORENINGENS SIDE

KORT NYT FRA FORENINGEN UNGE PÅ KANTEN – KONFERENCE FOR UNDERVISERE

Frie Skolers Lærerforening er igen i år medarrangører på en stor konference, der sætter fokus på, hvordan undervisere, vejledere og ledere kan hjælpe unge på kanten af samfundet. På konferencen præsenteres du for relevant viden, metoder og redskaber, som du kan tage med hjem og omsætte i dit eget arbejde med unge, der har svært ved at blive en del af fællesskabet. Programmet byder på oplæg om blandt andet ensomhed, medieret læring og psykisk førstehjælp. Du kan blandt andet møde Vincent F. Hendricks, professor i filosofi, Christian A. Stewart-Ferrer, psykolog, Jens Wilbrandt, psykolog og specialkonsulent, Mette Pless, lektor ved Center for Ungdomsforskning, CeFU, samt andre kapaciteter inden for emnet sårbare børn og unge. ■ JCH

Konferencen afholdes i Odense den 20. og 21. marts 2019. Tilmeld dig her: https://www.conferencemanager.dk/ ungepaekanten2019

FRIVILLIGE SKAL IKKE UDFØRE LÆRERARBEJDE

Frie Skolers Lærerforening vil ikke længere blåstemple Skolens Venners ordning med frivillige. Det for tæller foreningens næstfor-mand, Monica Lendal Jørgensen. Skolens Venner formidler frivilli-

ge, der kan og vil give en hånd med på folkeskoler og frie skoler. Men Frie Skolers Lærerforening har trukket sin opbakning til foreningen, indtil der er fundet en model, som giver sikkerhed for, at de frivillige ikke udfører lærerarbejde. Monica Lendal Jørgensen forklarer: »I mange af de tilfælde, vi kender til, udfører de frivillige opgaver, som lige så godt kan udføres af lærere. Men det er afgørende for os, at undervisning og andet arbejde med eleverne skal udføres af lærere og på lærervilkår – arbejdet må ikke udføres af frivillige. Og så længe vi ikke kan få garanti for, at overenskomsten overholdes, ønsker vi ikke at blåstemple Skolens Venners frivillige«. Monica Lendal Jørgensen er opmærksom på, at frivillige historisk har haft en betydelig plads på de frie skoler, og – siger hun – der vil også være rum for frivillige i fremtiden. Men det forudsætter, at skolerne ikke omgår overenskomsten og lader frivillige overtage eller bidrage til lærerarbejdet: »Vi kan ikke have frivillige, som hjælper eleverne med at læse. Eller frivillige, som reelt fungerer som ekstralærere i ordninger, hvor de hjælper og støtter læreren i undervisningen. Begge dele er lærerarbejde og skal foregå på overenskomstvilkår«. Frie Skolers Lærerforening genoptager gerne samarbejdet med Skolens Venner, hvis parterne finder en model, som sikrer, at overenskomsten ikke bliver underløbet. ■ MHV

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård (MSO) • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 2 - uge 7 / Nr. 3 - uge 12 2019 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 • Kontakt: Hanne Rasmussen • T: 87 46 91 10 • hra@fsl.dk

PRODUKTION

Vahle + Nikolaisen

ISSN 1902-3111 OPLAG

10.600 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindbherg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Annie Storm • T: 29 91 04 78

Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening finurlige og vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her i Spørgehjørnet bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som vi tænker, kan have betydning for andre end den, der stillede det. Har du et spørgsmål om dit arbejde, dit arbejdsliv eller din skole, som du gerne vil have svar på, kan du sende det til mso@frieskoler.dk, så forsøger vi at svare. Vi kan ikke garantere, at alle spørgsmål bliver besvaret.

Siden efterårsferien har jeg været sygemeldt fra mit arbejde på grund af stress. I vinterferien har jeg bestilt en skiferie med min familie, idet skolens sidste ferieuge er placeret der. Kan jeg så ikke komme med på ferie?

sikrer dig, at du har lægens opbakning til rejsen. Den tekniske raskmelding skal også aftales med skolen, idet skolen ikke skal søge sygedagpenge refunderet for vinterferien. De fleste skoler vil være imødekommende, da det er i skolens interesse, at du afholder din ferie.

Udgangspunktet er, at du ikke kan holde ferie, når du er sygemeldt. Skal du med på ferien, skal sygemeldingen pauses, mens du holder ferie. Du skal derfor undersøge, om der kan indgås en aftale med kommunen og skolen om en såkaldt ”teknisk raskmelding”, hvor du raskmeldes i vinterferien. Når ferien er slut, genoptages sygemeldingen. Jeg vil foreslå, at du kontakter kommunen og spørger, om du kan blive teknisk raskmeldt for at holde ferie i vinterferien. Kommunen vil forholde sig til, om rejsen/raskmeldingen forhaler din helbredelse. Inden kontakten til kommunen kan du derfor med fordel spørge din læge til råds, så du

Mvh. Bettina Nielsen, konsulent.

I starten af januar var jeg på skitur med min arbejdsplads, en efterskole. Vi sneede inde i Østrig og kom først hjem fire dage senere end planlagt. Hvad sker der med min arbejdstid? Hvis skolens medarbejdere er på arbejde som for eksempel en lejrskole eller en skitur og forhindres i at vende tilbage til Danmark og dermed arbejdet på skolen, er der tale om en risiko, som arbejdergiveren må bære.

Derfor har du krav på din sædvanlige løn under fraværet, og dit ophold skal betragtes som arbejdstid. Arbejdstiden opgøres i en sådan force-majeure-situation således: Hvis det i en lokalaftale er fastsat, at en lejrskole afregnes med et bestemt antal timer, skal der fortsat afregnes med dette timetal pr. dag. Hvis der ikke er indgået en lokalaftale afregnes med den medgåede tid. Medarbejderen, der forhindres i at komme hjem, er omfattet af de sædvanlige regler for time- og dagpenge. Arbejdsgiveren er endvidere forpligtet til at dække de (rimelige) omkostninger, der er forbundet med forlænget ophold og forplejning i udlandet, indtil medarbejderen og eleverne er tilbage i Danmark. Hvis du havde været på ferie, da du blev forhindret i at komme hjem til dit arbejde, måtte du selv bære risikoen rent lønmæssigt. Mvh. Kirsten Herskind, konsulent. ■

30 ÅRS PÆDAGOGISKE MODELUNER Hvert årti byder på nye pædagogiske tanker, som finder vej til konferencer, fagbøger og klasseværelser. Her er et bud på de mest markante tanker fra de seneste tre årtier. Tidslinjen er lavet i samarbejde med Per Fibæk Laursen.

1992

LOVEN OM SKOLEFRIHED 'Friskoleloven' – blev vedta-

get. Den gav alle lov til at etablere hjemmeundervisning. Danmark gik altså fra skolepligt til undervisningspligt. Skolefriheden blev en løftestang for hele friskolebevægelsen. Loven imødekom også et stort ønske fra landbobevægelsen om større frihed og fleksibilitet, så skolen ikke kom i vejen for børnenes arbejde.

Pædagogiske modeluner lover lette løsninger AF MIKKEL KAMP • REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK PHOTO

Skolernes og eksperternes pædagogiske fokus skifter med jævne mellemrum. Når nye tanker vinder frem, er det ofte, fordi skoleverdenen har et problem, der skal løses. Når de forsvinder igen, er det, fordi man har indset, at problemet alligevel ikke blev løst, mener professor Per Fibæk Laursen.

ugust 2005. På den store parkeringsplads uden for Odense Congress Center skal man lede et stykke tid for at finde en plads. Ud af de mange biler strømmer lærere og pædagoger med forventningsfulde lys i øjnene. De skal se og høre den amerikanske professor Howard Gardner, der på det tidspunkt allerede i en del år har sat sit kraftige aftryk i danske klasselokaler med sin teori om de mange intelligenser. Forventningerne er i top, og klapsalverne er en rockstjerne værdig, da den amerikanske ekspert går på scenen.

I dag – 13 år senere – hiver lærere sjældent den gamle Gardner frem, når de skal argumentere for deres valg i undervisningen. Nutidens lærer vil sandsynligvis i højere grad nævne begreber som synlig læring, klasseledelse eller måske dannelse. Og sådan skifter det pædagogiske fokus i skolerne omkring hvert 10. år, vurderer professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), der i mere end fire årtier har beskæftiget sig indgående med skoleverdenen. »De pædagogiske modeluner vinder frem,

fordi de lover en løsning på et problem, man oplever at have i skolen. Der er en cyklus, hvor skoleverdenen først skal have øje på problemet, og der skal skabes en slags konsensus om, at der er et problem. Når det er sket, er man åben over for noget nyt, som måske kan være en løsning på problemet,« siger han og giver to eksempler: »John Hattie og synlig læring modsvarer en efterspørgsel efter evidens og viden om, hvad der virker. På samme måde kommer fokus på klasseledelse efter en periode med øget opmærksomhed på og anerkendelse af, at der er

1995

LÆRINGSSTILE– Børn lærer på forskellige må-

der, nogle bedst med kroppen og andre med

2007

LP-MODELLEN Læringsmiljø

og Pædagogisk analyse skal udvikle

2018

DANNELSE Faktisk bragte fysikeren H.C. Ørsted emnet på banen i den

danske uddannelsesdebat allerede i 1829. Ordet har siden

øjne eller ører. I 1990'erne vinder Rita og Ken-

personalets forståelse af de faktorer,

haft forskellige betydninger, og i dag diskuteres det ivrigt,

neth Dunns tanker om læringsstile frem i

som udløser og opretholder adfærds-,

hvad dannelse er. Blandt andet talte undervisningsmini-

Danmark, og i 2008 spreder metoderne sig

trivsels- og læringsproblemer. Model-

ster Merete Riisager om dannelse på årets Sorø-møde,

langt ud over den pædagogiske verden, da

len er udviklet af norske Thomas

hvor en stor del af uddannelsesverdenen hver sommer

et TV2-program sætter fokus på metoden.

Nordahl, og danske lærere begyndte

mødes for at diskutere aktuelle emner. De seneste år er

på dette tidspunkt at strømme til byen

den digitale dannelse også kommet på dagsordenen.

Hamar for at lære mere om metoden.

Årstallene i denne tidslinje er cirkatal. Pædagogiske tanker og metoder kommer til Danmark via eksperter og lærere, der får inspiration udefra, og så spreder det sig. Derfor kan du godt have kendt til tankerne tidligere, end det fremgår her.

2003

KLASSELEDELSE– På dette tidspunkt

har amerikanske Barbara Reider allerede

2009

SYNLIG LÆRING

John Hattie udgav bogen ”Visible

2025

BÆREDYGTIGHEDSPÆDAGO-

GIK Med klimatruslen hængende over

i noget tid talt om classroom-management

Learning”, der bygger på en omfat-

hovedet argumenterer nogle eksperter

og deltaget i konferencer på dansk jord.

tende forskningsoversigt over

for, at det er på høje tid at udvikle en bæ-

Der findes flere forskellige tilgange til, hvor-

”hvad der virker i undervisning”.

redygtighedspædagogik, der på samme

dan man ”teknisk” kan styre undervisnin-

Han har undersøgt, hvilken effekt

tid kan give skolelever stor viden om kli-

gen.

en lang række metoder og indsat-

ma og miljø og de nødvendige kompe-

ser har på elevernes læring, og hans

tencer til at handle rationelt i forhold til

resultater har gået deres sejrsgang

en række fremtidsscenarier, som er umu-

i store dele af verden.

lige at gennemskue i dag. Måske bliver bæredygtighedspædagogikken det næste?

problemer med larm og disciplin i skolen,« siger Per Fibæk Laursen. Lærere bliver desillusionerede Professoren peger på, at det samme gjorde sig gældende i 1990'erne, hvor blandt andre Howard Gardner gik sin sejrsgang med de mange intelligenser, der blev fulgt af teorierne om læringsstile, som stadig er i spil rundt omkring i landet. »Den langvarige reformpædagogiske bølge, som havde afløst den sorte skole og gjorde pædagogikken mere centreret om barnet og i højere grad tog udgangspunkt i barnets egne erfa-

ringer, ebbede ud midt i 1980'erne. I 1990'erne kom der fokus på differentiering. Det gav en åbning for tankerne om mange intelligenser og for læringsstile, der begge stammer fra USA«, siger Per Fibæk Laursen. De pædagogiske tendenser er svar på behov, men de er også reaktioner på hinanden, vurderer professoren. »I 1990'erne var der fokus på effekt og på de teknisk baserede dele af undervisningen. Det var nok en reaktion på reformpædagogikken, der er mere laissez faire-orienteret. I dag er der meget fokus på dannelse, hvilket igen

kan siges at være en reaktion på 25 år med fokus på det tekniske og på evalueringer«, siger Per Fibæk Laursen. Selv om nye metoder bliver en del af skolernes pædagogiske hverdag, fordi de bliver set som en del af en løsning på et problem, betyder det ikke, at problemet er løst, når de igen træder ud i glemslen. »Når det ebber ud igen, er det ofte, fordi det viser sig, at det alligevel ikke helt var løsningen på det, man håbede. Så når det ebber ud igen, er det ikke, fordi man har løst problemerne, men mere, fordi man er desillusioneret«. ■

Hvor vigtigt er det, at du besvarer spørgsmålene i medlemsundersøgelsen? Vigtigt Meget vigtigt

Tjek din indbakke for link til undersøgelsen

Det er helt og aldeles afgørende for, at Frie Skolers Lærerforening kan udvikle sig som medlemmerne ønsker det Besvar medlemsundersøgelsen senest den 27. januar og deltag i lodtrækningen om tre weekend- og forkælelsesophold for to.

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 34

Balle kursus & læring

BALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

kurser forÅr 2019

Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling. De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

Dansk

sprog

DANSK - Fake News, Blogs og vlogs 7.–10. Kl. 20. feb. / Instruktør Katja Gottlieb

TYSK – Ordforrådstilegnelse 7.–10. Kl. 27. feb. / Instruktør Anne Nørgaard Revsholm

DANSK - Skarp på dansk 7.–10. Kl. 26. feb / Instruktør Birgitte Therkildsen

ENGELSK – Short Films and feed back 7.–10. Kl. 25. – 26. marts / Instruktør Marianne Ancher

DANSK - Ungdomslitteratur, podcast og stand up 7.–10. Kl. 5. marts / Instruktør Trine May

ENGELSK – Stimulating English 7.–10. Kl. 11. april / Instruktør Sarah Nakel

DANSK - Skriv i alle genrer på mellemtrinnet 3.–6. Kl. 13. marts / Instruktør Birgitte Therkildsen

naturfagene – fYsik/keMi

DANSK SOM 2. SPROG – Inspiration 7.–10. Kl. 21. marts / Instruktør Kitte Kristensen PODCAST – Lær at lave lydfortællinger 7.–10. Kl. 1. april / Instruktør Christine Runøe DANSK - Få styr på årsplanen 7.–10. Kl. 21. maj / Instruktør Birgitte Therkildsen

MateMatik

NATURFAG – Stråling 7.–10. Kl. 25. feb. / Instruktør Ulla L. Hjøllund NATUR & TEKNIK/TEKNOLOGI – Inspiration til undervisning 1.–6. Kl. 4. marts / Instruktør Ulla L. Hjøllund NATURFAG – Naturfagsprøven – Hvad skal jeg nu? 7.–10. Kl. 20. marts / Instruktør Ole Andersen KONFERENCE OM TEKNOLOGI OG DANNELSE 30. april 2019 / Flere oplægsholdere og 3 workshop

MATEMATIK - GeoGebra 2 7.–10. Kl. 28. - 29. jan. / Instruktør Bo Kristensen

NATURFAGENE PÅ TVÆRS – Inspiration til undersøgelser 15. maj / Instruktør Ulla L. Hjøllund

MATEMATIK - Undersøgende matematik i skriftlige prøver 7.–10. Kl. 28. feb. / Instruktør Rikke Teglskov

TEKNOLOGIFORSTÅELSE – problemløsnings- og designprocesser 7.–10. Kl. 27. – 28. maj / Instruktør Ture Reimer-Mattesen

MATEMATIK - GeoGebra 3 7.–10. Kl. 11. - 12. marts / Instruktør Bo Kristensen

teMa

MATEMATIK - Wordmat 7.–10. Kl. 18. marts / Instruktør Morten Graae MATEMATIK - Simulering og modellering 7.–10. Kl. 19. marts / Instruktør Morten Graae MATEMATIK - B-Prøven 7.–10. Kl. 1. april / Instruktør Anja Boisen-Seefeldt

PODCAST – Lær at lave lydfortællinger 7.–10. Kl. 1. april / Instruktør Christine Runøe VIDEOREDIGERING - Lær at klippe filmen 5.-10. Kl. 4. april / Instruktør Morten Højgård KLASSELEDELSE – klasseledelse i praksis 1.–10. Kl. 25. april / Instruktør Mette Stange SALATSKOLEN – Lækre og eksotiske salater 15. maj / Instruktør Tonny Thing GOOGLE GSUITE – Kreativ med googles gratis applikationer 5.–10. Kl. 22. maj / Instruktør Ture Reimer-Mattesen

Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 7588 1205 www.balle-efterskole.dk

Yderligere oplysninger samt online tilmelding www.balle-kursus.dk information kontakt Afdelingsleder Lars Thomsen, mail: kursus@balle-mail.dk

NOTER Foreningen sikrer medlem millionerstatning Efter syv års indædt kamp med byretten, ankestyrelsen og skolens forsikringsselskab kan konsulent Frank Kold Sørensen gøre regnestykket op og lukke sagsmappen: Indsatsen sikrede medlemmet en erstatning på omkring en million. Forsikringsselskabet og ankestyrelsen anerkendte til slut, at medlemmets erhvervsevne var nedsat, og at tabet skal kompenseres. Sagen går tilbage til 2011, hvor medlemmet, der er idrætslærer, beskadiger sin skulder på jobbet. Skulderen bliver opereret gentagne gange. Skaden anerkendes straks som en arbejdsskade, men forsikringsselskabet og arbejdsskadestyrelsen afviser at give erstatning for erhvervsevnetab, selv om medlemmet ikke længere kan arbejde på fuld tid. Frie Skolers Lærerforening indbringer af-

gørelsen for byretten og taber. Derefter anker foreningen til landsretten. Samtidig anmoder foreningen arbejdsskadestyrelsen om at genoptage sagen. Det gør styrelsen i november 2017, og et år senere kommer afgørelsen: Styrelsen vurderer, at skulderskaden har kostet medlemmet en del af hans erhvervsevne. Medlemmet får derfor udbetalt en erstatning på 775.000 kr. og en skattefri godtgørelse på 140.000 kr. Samtidig vurderer konsulent Frank Kold Sørensen, at hvis skaden ikke udvikler sig, vil medlemmet fra november 2019, hvor arbejdsskadestyrelsen revurderer situationen, få udbetalt omkring 13.000 kr. om måneden som kompensation for, at han ikke kan arbejde fuld tid. Beløbet udbetales i så fald, indtil medlemmet når pensionsalderen og vil samlet set beløbe sig til 2.2 millioner kr. ■ MHV

Ny kalender skal gøre foreningen mere synlig Kort efter nytår modtog alle tillidsrepræsentanter i Frie Skolers Lærerforening tre plakater med kalendere for henholdsvis januar, februar og marts 2019. Ud over selve kalenderen byder hver plakat på indhold, som skal inspirere og vise, hvad forening tilbyder. Målet er at gøre foreningen mere synlig ude på lærerværelserne. Det har både tillidsrepræsentanter og medlemmer efterspurgt, og en gruppe tillidsrepræsentanter kom på et arrangement med den idé, at foreningen skulle lave en kalender. I løbet af året kommer der løbende nye

plakater, og tanken er, at plakaten skal skiftes hver måned, så der altid hænger en aktuel kalender på lærerværelset. Sammen med plakaterne har vi sendt mærkater, som tillidsrepræsentanten kan bruge til at gøre opmærksom på, hvornår der er møde i FSL-klubben. ■ JFC

BONUS På plakaten for januar kan du blandt andet læse, hvor du finder fem gode argumenter for, at du skal have kompetenceudvikling i 2019.

665 1.695 1.598 1.698 2.495 1.748 1.498

New York | Fly | 7 dage/5 nætter* Rom | Fly| 5 dage/4 nætter Beijing | Fly | 7 dage/5 nætter Firenze | Fly | 5 dage/4 nætter Lissabon | Fly | 5 dage/4 nætter Paris | Fly | 5 dage/4 nætter Boston | Fly | 7 dage/5 nætter*

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur. * New York, boston og Reykjavik er eksklusive morgenmad.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

4.645 1.915 5.435 2.154 2.545 1.695 5.478

L e k t i o n N o: 19 01

Livets Skole AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER..DK FOTO ISTOCK / PRIVAT

MOBILFOTOGRAFERING Alt for mange har for stor tillid til, at deres telefon alene kan tage det perfekte billede. Ofte kræver det blot en lille smule omtanke og et halvt skridt til siden for at få det perfekte billede, siger fotograf Henning Hjorth, som her giver nogle simple kneb til at tage bedre billeder med din telefon.

LYS Lyset er det allervigtigste element, når du skal tage et godt billede. Det betyder noget for skarpheden, stemningen, og om du overhovedet kan se motivet bagefter. Mange bruger blitz, men mit råd er, at du skal holde dig fra den. En blitz i en telefon er svær at styre og kan kun bruges til motiver, der er tæt på. Klik i stedet på din skærm, så fokusområdet (en firkant eller cirkel som regel placeret midt på skærmen) flytter sig, og kameraet ændrer belysning. På mange telefoner kan du låse fokusområdet fast, og så kan du bagefter køre en finger op og ned på skærmen, så du gradvist ændrer fra mørk til lys. Ofte kan du også gå et skridt til siden eller frem eller tilbage og på den måde ændre lyset.

REDIGERING Der findes masser af apps, der kan gøre styringen af lys, fokus og eksponering lettere. For eksempel gør appen Procam 6 din mobil til et rigtigt godt kamera, og appen Snapseed fungerer som et godt og nemt redigeringsværktøj. Du kan også prøve en app som ShakeltPhoto, der laver din mobil om til et gammeldags polariod-kamera.

FOTOGRAFÉR ET MENNESKE Her er det en god idé at skære billedet lige under maven eller at gå helt tæt på ansigtet – pas på med ikke at beskære billedet, så kun fødder eller underben mangler. Hvis du skal fotografere i fuld figur, kræver det, at du tænker mere over, om baggrunden er rolig og neutral. Fotograferer du en gruppe af mennesker med en baggrund, som er vigtig for billedet, så tænk over, om du kan træde et skridt frem, tilbage eller til siden.

FOKUS Helt ligesom dit øje kan et kamera ikke fokusere på alt i et billede. Du kan ikke stole på kameraets automatiske fokus, og derfor skal du altid fortælle dit kamera, hvad du gerne vil fokusere på ved at klikke på fokusområdet på skærmen. På de fleste telefoner kan du enten klikke én gang for at fokusere eller holde fingeren inde og låse fokusområdet fast – så kameraet husker, hvad du vil fokusere på, mens du bevæger kameraet rundt.

H ALVE SKILTE OG POTTEPLANTER Lær dig selv at lade blikket vandre hurtigt rundt i kanten af skærmen, så du kan få ryddet op. Hvis der er halve urtepotter, computere eller arme i billedet, så er det formentlig, fordi de ikke hører hjemme her. Drej kameraet lidt eller hæv/sænk det. På samme måde skal du helst holde menneskers hovedet fri for lygtepæle, malerier og lamper, som ellers kan se ud, som om de vokser ud af personens hoved. Noget folk glemmer, fordi de fokuserer på personens smil. MODLYS Billeder taget i modlys eller sidelys er som oftest mere dynamiske og dramatiske end billeder taget med lyset bagfra. På grund af dårlige kompaktkameraer er mange vokset op med, at modlys er absolut forbudt, men i dag er kameraerne så gode, at du blot kan fokusere på dit motiv i forgrunden, og så får du ofte et langt mere interessant billede. Men husk at fortælle kameraet, hvor du vil fokusere!

KOMPOSITIONEN På ni ud af ti billeder fokuserer fotografen på det, der er i midten af billedet. Som regel er det også der, kameraet automatisk stiller skarpt. Udfordr dig selv ved at placere dit fokus ude i en af siderne, så du får lidt afveksling.

HUSFOTOGRAFENS EGNE TRICKS Uanset om du skal fotografere en gadehandler eller din moster, så begynd tæt på, og bevæg dig væk fra personen. Der sker noget mentalt beroligende for personen (motivet), når du starter tæt på og efterfølgende går væk. Hvis du starter ude og bagefter bevæger dig tættere på, bliver personen ofte mere beklemt og utryg. Tving dig selv til at starte tæt på!

ZOOM Hold dig fra at zoome på din telefon, når du tager billeder. Det forringer altid billedet. Brug enten dine ben til at gå tættere på motivet eller zoom ind og beskær det efterfølgende, når billedet er taget. Det første råd er det bedste.

Alle billeder kræver lidt justering, efter det er taget. Prøv dig frem i foto-appens redigering med de knapper, der styrer kontrasten og farverne. Du vil hurtigt opleve en stor forskel fra det originale billede.

13 procent af lærerne chikaneres på jobbet AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK

Chikane skal stoppes, og det er ledernes ansvar, at det sker, siger hovedbestyrelsesmedlem Minna Riis.

nap hver ottende lærer på de frie skoler var inden for en periode på 12 måneder udsat for mobning, chikane eller anden form for krænkelse. Det viser foreningens trivselsundersøgelse, som næsten 3000 medlemmer har deltaget i. Tallet – 13 procent – ligger 1,7 procentpoint under resultatet fra trivselsundersøgelsen i 2016. Alligevel er det for højt, siger Minna Riis, der er formand for kreds 7 og medlem af hovedbestyrelsen: »Blot et enkelt tilfælde er et for meget. Chikane, mobning og krænkelser må ikke finde sted på vores arbejdspladser«, siger hun. »Den slags krænkelser kan have store personlige omkostninger, ja, de kan betyde enden på et arbejdsliv«, fortsætter hun. Minna Riis understreger, at det er ledelsens ansvar, at lærerne trygt kan gå på arbejde: »Arbejdsmiljøloven gør det ganske klart: Arbejdet skal tilrettelægges, så der ikke er risiko for helbredsforringelser som følge af krænkende handlinger, mobning og chikane. Der er altså ingen tvivl: Det er ledelsens ansvar, at det ikke sker«. Elever og kolleger krænker mest Trivselsundersøgelsen graver et spadestik dybere i emnet. Og her viser det sig, at det især er elever, der krænker lærerne på de frie skoler. På andenpladsen over krænkere kommer kollegerne, mens skolelederen kommer ind på tredjepladsen. Minna Riis understreger, at uanset hvem der krænker og chikanerer, skal det stoppes. Det skal være trygt at gå på arbejde. Men Minna Riis hæfter sig ved, at 25% af dem, der har været udsat for chikane, krænkelser og mobning, oplyser, at det er skolens leder, som står bag det: »Det er simpelthen no go, det her. Lederen skal beskytte lærerne. I det lys er det helt uacceptabelt, at en så stor del af lederne selv krænker deres ansatte. Så vogter ræven gæs«, siger hun. Minna Riis betoner, at Frie Skolers Lærerforening har nul tolerance-politik på området: »En er, som nævnt, en for meget. Det er ikke i orden, at man bliver krænket, chikaneret eller mobbet på sit arbejde. Skolelederen skal sikre, at det ikke finder sted. Og det er en del af det obligatoriske arbejdsmiljøarbejde at følge op på, om nogle bliver krænket«, siger hun. ■

”§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt” Kilde: Arbejdsmiljøloven

Foreningen tager svarene seriøst »Tusinde tak for hjælpen«, siger hovedbestyrelsesmedlem Minna Riis til de 2655 medlemmer, som besvarede spørgsmålene i foreningens trivselsundersøgelse. Hun er rigtig glad for den høje svarprocent på hele 31: »Det er vigtigt, at I er så mange, der svarer. Det giver os bedre viden, som vi bruger, når vi skal målrette vores kampagner og indsatser på arbejdsmiljøområdet«, siger hun. Minna Riis lover, at foreningen tager svarene meget seriøst. Men undersøgelsen er anonym, så Frie Skolers Lærerforening kan ikke følge op på og hjælpe de medlemmer, som er blevet krænket eller har andre arbejdsmiljøproblemer. Hvis du bliver krænket eller på anden måde har ondt i arbejdsmiljøet, skal du derfor kontakte sekretariatet i Risskov og få hjælp. »Det er vigtigt, at vi ikke finder os i den slags. Vi vil gerne høre fra de medlemmer, som bliver udsat for dette, for først når vi hører om det, kan vi hjælpe«, siger hun. ■

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Værsgo. Vi giver tæt på

100 mio. kr. tilbage i renter til kunder, der er medejere af Lån & Spar

Sådan får du 5% i rente på din lønkonto • Du er medlem af Frie Skolers Lærerforening og har afsluttet din uddannelse. • Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). • Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit. • De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. • Der er 0% på resten. • Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. november 2018. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar

Læs mere på www.lsb.dk/fsl

Bare fordi du er medlem af

Tæt på 100 mio. kroner! Det får vores kunder tilbage i januar. Fordi de er medlem af en faglig organisation, der ejer os. Som medlem af Frie Skolers Lærer forening kan du få personlige fordele og ekstra gode vilkår hos os. For eksempel 5% i rente på lønkontoen. Vi synes nemlig også, der skal være kontante fordele ved fællesskaber.

Bliv kunde i Lån & Spar Bank Ring 3378 1948, book på lsb.dk/fsl eller skriv til fsl@lsb.dk

Bordings Friskole i København søger ny viceskoleleder Vi søger en viceskoleleder, der holder af friskolelivet, vil indgå i skolens daglige ledelse og medvirke i skolens liv og dagligdag. Stillingen Bestyrelsen på Bordings Friskole har det overordnede ansvar for driften af skolen. I hverdagen er det pædagogiske og administrative ansvar delegeret til skolelederen og vicelederen. Vi søger en viceskoleleder, der vil indgå i dette samarbejde med skoleleder og bestyrelse. • • • • • • • •

Du vil være med til at skabe trygge rammer i skolens hverdag Du er fortrolig med friskoletraditionen og brænder for dens videre udvikling Du har flair for og erfaring med skemalægning og administration Du har erfaring med pædagogisk ledelse og ideer til skolens didaktiske udvikling Du har sans for dialog og en anerkendende tilgang til børn, forældre og medarbejdere Du er rummelig over for forskellighed og lægger vægt på fællesskab Du vil indgå i morgensang, kulturtime og skolens øvrige traditioner Du vil stå inde for skolens værdier og formidle det Grundtvig-koldske skolesyn både indadtil og udadtil

For en nærmere opgavebeskrivelse se vores hjemmeside under ”Skolesamfund” – ”ledige stillinger” Bordings Friskole er en velfungerende og forældredrevet friskole midt i København. Med ca. 410 elever, fordelt på to spor fra 0.-9. kl., 21 elever i hver klasse og med afgangsprøve efter 9. klasse. Med 34 lærere, 12 øvrige medarbejdere og en forældrekreds, der vil et engageret samarbejde. Skolens grundlag er de tanker, som Grundtvig og Kold indførte i dansk skoleliv. Vi lægger vægt på, at børn, forældre og lærere mødes i et forpligtende fællesskab om undervisning, klasse og skole. Vi har mod på at være både en almen børneskole og en moderne holdningsskole. Vi vil en skole for livet – hvor vi stimulerer børns lyst til at opleve, lære og udvikle sig som hele mennesker; med fornuft, fantasi, faglig viden, følelse og mod på livet; med rum til forskellighed, sans for fællesskabets nødvendighed og med ansvar for hinanden som kommende medborgere. Vi har stærke traditioner for fortælling, morgensang og at mødes i samtale. Vi er en skole med mange måder at lære på og med plads til forskellighed. Skolen har en sund økonomi og holder til i et stort skolehus fra 1894 på indre Østerbro. Vi er langt med den stadige vedligeholdelse og modernisering af de fysiske rammer for undervisningen og det daglige samvær mellem børn og voksne. Til skolen hører en fritidsordning for elever i 0.-3. kl., et resursecenter, som yder støttende indsats til elever med særlige behov, en Kulturforening med frivillig musikundervisning og billedskole efter skoletid og Friskolegården på Stevns, som giver alle klasser mulighed for en årlig lejrskole og familietur. Vi har et skolehus med aktiviteter fra morgen til aften. For yderligere om skolen, dens formål, historie og virke se www.bordings.dk Stillingen tiltrædes 1. august 2019. Yderligere oplysning hos skoleleder Torsten Bo Kristensen (tb@bordings.dk/ 35 38 69 08) eller bestyrelsesformand Dea Nyrop (deanyrop@gmail.com / 40 55 10 55) hvor evt. besøg på skolen også kan aftales. Ansøgning senest 18. februar 2019 kl 12. Send til ansogning@bordings.dk Alle ansøgninger behandles med diskretion. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Stillingen aflønnes i intervallet kr. 424.086 - 492.137.

HERLEV PRIVATSKOLE SØGER DYGTIG FRANSKLÆRER TIL FAST STILLING med tiltrædelse d. 1. august 2019

Herlev Privatskole er en endog særdeles velfungerende, efterspurgt og velrenommeret 52 år gammel skole med 240 elever samt 30 ansatte. Skolens udgangspunkt er et humanistisk menneskesyn, og vi lægger vægt på en særdeles grundig boglig indlæring, på god orden og opførsel i et trygt og velordnet miljø.

Herlev Privatskole søger en engageret, faglig dygtig, struktureret, selvstændig, energisk, positiv, humoristisk, udadvendt og inspirerende kollega, som kan indgå i et godt samarbejde med skolens interesserede forældre, med en god og velfungerende samling børn samt med et særdeles behageligt og godt arbejdende personale. Skemaet indeholder: 17 fransktimer fordelt på 4.- 9. klasse. Derudover er der mulighed for, efter nærmere drøftelse med den egnede kandidat, at undervise i diverse andre fag, som f.eks.: Dansk, Engelsk, Tysk, Matematik, Idræt, Orienteringsfag, Billedkunst eller andre fag efter kvalifikationer og interesser.

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

Stillingen er, som udgangspunkt, en fuldtidsstilling! Ansættelse sker i henhold til den gældende overenskomst indgået mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan evt. fås hos Skoleleder Per Simonsen på tlf. 44 57 94 94 eller på Skolens hjemmeside www.herlevprivatskole.dk. Ansøgning stilles til Bestyrelsen, Herlev Privatskole, Gl. Klausdalsbrovej 500, 2730 Herlev, og skal være skolen i hænde snarest muligt – men dog senest mandag d. 25.februar 2019 kl. 13.00. Ansættelsessamtaler foretages løbende

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin

W W W. L Æ R E R L O G . D K

Brug FSL’s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k K IRK EBYVEJ 33 · 7100 VEJ LE · 75 8 5 2 1 1 1

Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

ATTRAKTIV ANNONCEPAKKE



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000

FRIESKO LER.DK/ANNONCER

PROUST

SPØRGSMÅLENE I 1890 svarede forfatteren Marcel Proust (1871-1922) på en lang række spørgsmål som led i en traditionel selskabsleg. Spørgsmålene er siden blevet kaldt Proust-spørgsmålene, da han havde den opfattelse, at du viser dit sande jeg, hvis du svarer ærligt på spørgsmålene. Det var Marcel Proust, der skrev klassikeren ”På sporet af den tabte tid”.

PÅ SPORET AF LÆREREN

»Lykken er at være glad, når jeg vågner« Maria Bo Skovsgaard er 36 år og underviser i dansk, engelsk og kreative fag på Bjerget Efterskole mellem Thisted og Fjerritslev. »Jeg vægter ærlighed højt. Sådan en afdæmpet ærlighed. Man behøver jo ikke altid sige sandheden højt, og nogle gange kan det være nok bare at sige ingenting«. Privat bor hun i Thisted med sin datter og sin mand, som hun har mødt til spejder.

Af Peter Krogh Andersen · redaktionen@frieskoler.dk Foto Lars Horn

Hvad er dit mest dominerende træk? Det skulle du nok have spurgt nogle andre om først. Jeg tror, det er, at jeg er god til at se, hvordan folk har det. Det er ikke altid, jeg handler på det, fordi det kan gribe om sig, men jeg bilder mig ind, at jeg er god til at se, når nogen har brug for at blive snakket med. Hvad er din drøm om lykke? Lykke for mig er at være glad, når jeg vågner om morgenen, og når jeg går i seng. Eller i hvert fald at være tilfreds – for jeg kan nok ikke altid være glad. Jeg øver jeg mig rigtig meget i at se det positive i ting, og det er egentlig sjældent, at jeg er sur. Hvis du kunne være en anden, hvem ville du da være? Der må jeg ty til nogle ord, som jeg hørte Hella Joof sige: Hvis man skal være en anden, så skal man tage hele pakken med. Og jeg kan ikke komme i tanke om nogen, hvor jeg har lyst til at tage hele pakken med. For eksempel kan jeg godt se, at nogle kendte mennesker er seje, men jeg har ikke lyst til at være kendt. Hvad er din yndlingsblomst? Syrener. Fordi de blomstrede på min fødselsdag den 3. juni, da jeg var barn. Det er, som om at klimaforandringerne har spillet mig et puds, fordi de i dag blomstrer allerede i slutningen af maj og er lidt halvvisne, når vi når min fødselsdag. Men jeg synes stadig, at syrener er skønne og dufter dejligt.

mand. Og som jeg forstår det, holdt han en god balance mellem voldeligt og ikke-voldeligt oprør, så det aldrig kammede over og blev til krig. Hvad er din favoritmad? Jeg er ret vild med sushi. Vi har dog ingen sushi-restauranter her i Thisted, så jeg laver det selv. Det har jeg lært af en veninde, og det er faktisk ret simpelt – og smagfuldt! Hvilke træk bryder du dig mindst om ved andre? Jeg bryder mig mindst om, når andre folk er bedrevidende. Det med at sidde med nogen, der påstår noget, som er grebet ud af den blå luft, og selv, hvis vi googler det, så holder de fast på, at de har ret. Det er irriterende. Jeg ved selv lidt om meget, men jeg tænker ikke, at jeg er bedrevidende. Hvilken sport kan du bedst lide? Det må nok blive håndbold. Det er i hvert fald det, jeg har set mest. Jeg har selv gået til taekwondo som barn, men jeg har faktisk aldrig gået til sådan noget som håndbold, fodbold eller badminton. Jeg er spejder, så sport fylder ikke ret meget i mit liv. Hvordan vil du helst dø? Jeg vil helst lægge mig til at sove og aldrig vågne igen. I mit hjem, når jeg er rigtig gammel. Måske 105 år eller noget i den retning.

Hvilke egenskaber sætter du højest hos en mand? Jeg vægter ærlighed højt. Men altså ikke sådan ubetinget ærlighed, hvor man hele tiden får at vide, at ens numse er for stor. Sådan en afdæmpet ærlighed. Man behøver jo ikke altid sige sandheden højt, og nogle gange kan det være nok bare at sige ingenting.

Hvordan er din sindsstemning lige nu? Den er fuldstændig rolig. Min datter ligger og sover i barnevognen, og jeg er i gang med at samle et legekøkken til hende. Det er så hyggeligt. Hun snakker og går, og jeg regner med, at hun skal lave sushi til mig hele eftermiddagen, når hun engang er vågen igen.

Hvilke historiske personer beundrer du mest? Jeg synes, Nelson Mandela var sej, fordi han formåede at få så stor en stemme ude i verden og ændre apartheid-systemet i Sydafrika, selv om han sad i spjældet i 30 år. Det kræver noget af en

Hvad er dit yndlingsmotto? ‘Hvis et rodet bord er tegn på et rodet hoved, hvad er så et tomt bord tegn på?’ Jeg selv et rodehoved, så de ord kan jeg bruge til at drille lidt. ■

EPILOG

AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

En mand med en passion for en simpel livsstil

Hjælp os med at blive bedre

Det er ikke ofte, at man møder nogen, der brænder så meget for deres værdier, at man ikke kan glemme deres budskaber igen. Sådan har jeg det efter mit interview med Frank Erichsen. Han var en inspirerende talestrøm af gode argumenter for, at man skal vælge en anden vej i livet end den oplagte, og at man skal overveje sine valg og værdier. Han brænder for at hjælpe de unge mennesker, som kontakter ham – så meget at han har købt en nabogård på Djursland, hvor han driver en form for 'håndholdt højskole', som han kalder det. Gården er for højskoleelever og andre interesserede, som gerne vil på besøg på Kastanjegården og i lære som 'bonderøv'. De har muligheden for at bo på nabogården. Hans budskaber gjorde indtryk på mig. Jeg håber, du har det på samme måde efter at have læst interviewet med ham i dette blad.

Du har som medlem af Frie Skolers Lærerforening i starten af januar modtaget et link til den store medlemsundersøgelse, som vi gennemfører hvert andet år. I undersøgelsen vil vi gerne høre, hvad du som medlem lægger vægt på, og hvordan du vurderer det arbejde Frie Skolers Lærerforening udfører. Giv os din mening, så du kan hjælpe os med at blive bedre. Det vil vi sætte stor pris på. Som tak for hjælpen deltager du i lodtrækningen om tre weekendophold for to personer. Undersøgelsen slutter 27. januar.

The School Times Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt. Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 7-8 klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster kun

Dkr 659,- (ekskl. moms)

Abonnementet løber fra jan-dec og inkluderer: 

Teacher og Student login til undervisningsportalen Artikler online som audiotekster i MP3 format Opgaver, øvelser, ordforklaringer og ‘Worksheets’ Adgang til School Times Archive, numre & audiotekster udgivet siden 2004 Aktuelle og kommende emner: ‘Greta Thunberg: protesting Climate Change’; ‘Sexism in Sport’; ‘The Queen’s Speech’; ‘UK Brexit Chaos’; ‘Women’s World Cup 2019’; ‘Vegan English?’; ‘Australian Open Tennis’ Derudover film news, environment, music news, sport, og mange andre emner

Ud over audio tekster, følger der ‘Worksheets’ og samtlige artikler inkluderer ‘normalsidetal’, opgaver, puzzles, engelsk til engelsk ordforklaringer

For at bestille online, hente mere information, eller finde prøveartikler & audio, besøg The School Times webside på:

schooltimes.com The School Times, Vilhelmsro 102, 3480 Fredensborg  +45 49133394  email: st@schooltimes.com facebook.com/schooltimesonline

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Gode solide håndbøger til undervisningen - mere variation i undervisningen

Nyere historiedidaktisk forskning påviser på overbevisende måde, at variation i undervisningen fremmer elevernes interesse for historiefaget. Nyere historiedidaktisk forskning påviser på overbevisende måde, at variation i undervisningen fremmer elevernes interesse for historiefaget. Nærværende bog indeholder forslag til metoder i historieundervisningen, som kan være med til, at eleverne oplever undervisningen som varieret – blandt andet ved at vægte, at: • • •

• • • • •

eleverne bruger deres personlige indsigter og følelser i valgsituationer (fx rollespil) eleverne bruger sproget i undervisningen (drama, historiefortællinger, rapporter m.m.) eleverne bruger tal, logik og kritisk tænkning (kildekritik, statistik) eleverne bruger billeder, farver, kunst og billedsprog (drama, historiske fortællinger og tegneserier) eleverne er fysisk aktive (historisk værkstedsarbejde, drama, dans, ture i lokalområdet m.m.)

Historie - mere variation i undervisningen

Historie - mere variation i undervisningen indeholder forslag til metoder i historieundervisningen, som kan være med til, at eleverne oplever undervisningen som varieret – blandt andet ved at vægte, at:

Henning Brinckmann & Thomas Meloni Rønn (red.)

Historie

Henning Brinckmann & Thomas Meloni Rønn (red.)

Historie

- mere variation i undervisningen

www.meloni.dk

eSport

- en undervisningshåndbog i CS:GO og LoL

eSport vokser eksplosivt i disse år. Overalt holdes der store stævner og etableres klubber, hvor man kan dyrke sin interesse i et organiseret fællesskab. eSporten er også på ved ind i skolerne. Men hvordan griber man lige dette nye fænomen an i en gammel institution som grundeskolen? I bogen eSport - en undervisningshåndbog i CS:GO og LoL gives et bud på, hvordan man kommer i gang med eSport i grundskolen. Hvordan indretter man et eSportslokale? Hvilke er de mest populære titler? Og er eSport i det hele taget en sport? Endelig gives nogle eksemplariske undervisningsforløb, som kan bruges som udgangspunkt for at komme i gang med eSport undervisningen på din skole.

Frie Skoler 1, 2019

Articles inside

Elevernes privatliv er skolens ansvar

72 minutter med Frank Erichsen