Frie Skoler 2, 2013/14

Page 1

Nr. 2  9. september 2013

4

Yngre lærere overvejer andet job Lockouten klippede arbejdsglæden ned

8

Værn om skolens primadonnaer

18

Konkursen tog job og hjem

24

Lovindgreb snuppede 300 mio.


TIDLIG SKRIVNING ev a h S børne ø l v ning i sse i r Sk ig skriv 2. kla Tidl en, 1. og s klas

Pr. bog 32 sider Kr. 49,- ex moms

8821

Skriv løS udfordrer og udvikler elevernes evne til at udtrykke sig gennem tidlig skrivning. Skriveaktiviteterne er individuelle og differentierede, så alle elever kan løse opgaverne på netop det niveau, der svarer til den enkeltes forudsætninger. Elevernes talesprog og viden om verden er udgangspunkt for skrivningen, og talesprog og skriftsprog kommer således til at gå hånd i hånd i en meningsfuld sammenhæng. BrUG vOrES WEBSHOP PÅ GYlDENDAl - UDDANNElSE.Dk

se

på websitet

bestil

til gennemsyn

gyldendal-uddannelse.dk

køb

4% onlinerabat

tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk


Indhold LOCKOUTENS KONSEKVENSER

4 4 ud af 10 lærere overvejer sporskifte

Lockouten har påvirket arbejdsglæden, viser medlemsevaluering af konflikten. NYHEDSANALYSE

24 Bondo har ret: Regeringen stjal 300 mio. Anders Bondo Christensens krav om 300 mio. kr. blev skudt ned af medierne. DIDAKTIK

26 Susanne Billesø lærte at træde i baggrunden

Et nyudviklet dansk undervisningskoncept er lige så meget et dannelsesideal som en undervisningsform. HOVEDBESTYRELSEN

31 Særligt kontingent for lærere fra folkeskolen KONKURS

20 Vejen til konkurs er ensom

Jens Kjær kæmpede som forstander forgæves for at redde Thyborøn Efterskole. Undervejs måtte han også udkæmpe moralske kampe med sig selv. Foto Jens Bach

Hovedbestyrelsen har fundet en løsning på, hvor meget lærere, der overflyttes fra folkeskolen til frie skoler, skal betale i kontingent. FORENINGEN MENER

39 Bevæbnet med engagement og ansvarlighed Den logiske følge af en ny ledelsesrolle må vel være, at der også bliver en ny lærerrolle, mener næstformand Monica Lendal Jørgensen.

REDAKTØREN MENER

Søvnløse nætter Både Malou Willumsen og Jens Kjær, henholdsvis lærer og forstander, oplevede søvnløse nætter i foråret, da deres skoler var på vej mod konkurs. Gjorde vi det godt nok? Kunne vi have gjort noget anderledes? spurgte de sig selv, når de om natten lå og vendte og drejede sig, og spørgsmålet plager dem stadig, selv om der er sat punktum, og de nu skal videre. Det fortæller de om i artikler på side 18 og 20. Ledelsesforsker Helle Hein peger i artiklen ”Hold fast i skolens prima

donnaer” (side 8) på, at mange lærere knytter så meget personlig identitet til jobbet, at de bliver et med det. Engagement handler det om. Nattesøvnen blev der ikke spurgt direkte til i undersøgelsen af medlemmernes holdning til lockouten (side 4-11), men resultatet peger på, at søvnen har haft det bedre. Manglende anerkendelse og stort engagement er en usund cocktail. God læselyst, men vær opmærksom på, at det ikke er godnathistorier. Thomas Kehlet, redaktør

I hvert nummer KORT OG GODT I KORT OG GODT II KORT OG GODT III  KURSUSKALENDER  FRIKVARTER  STILLINGER  APROPOS FORENINGEN MENER

14 16 30 31 32 35 38 39

FORSIDE: LLUSTRA

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9 . S E PT E M B E R 2013

3


LOCKOUTENS KONSEKVENSER Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

4 ud af 10 lærere overvejer sporskifte Oven på lockouten går mange lærere på de frie skoler med overvejelser om, hvorvidt lærerlivet nu også er det rigtige for dem

F

orårets lockout satte så dybe spor i sjælen hos lærerne på de frie skoler, at mange har taget lærerlivet op til overvejelse. Det fremgår af den evaluering, som Frie Skolers Lærerforening (FSL) har lavet af forårets lockout. Mere end en fjerdedel af foreningens medlemmer har deltaget i undersøgelsen. Her svarer fire ud af ti medlemmer, at de er helt eller overvejende enige i, at lockouten har ”fået mig til at overveje, om det er det rigtige for mig at være lærer”. Og det er bekymrende tal, mener FSL’s formand, Uffe Rostrup. »Det er virkelig mange, men jeg kan godt forstå, at man som lærer kan få de overvejelser. Under lockouten blev vi peget fingre ad, der er blevet råbt og skreget fra forældre, politikere og diverse debattører om, at lærerne ikke laver nok, og at vi bare skulle komme i gang. På den baggrund kan jeg godt forstå, at mange har svært ved at finde glæde ved det arbejde, som de i årevis har udført godt og samvittighedsfuldt«, siger Uffe Rostrup. Ser man på lærere under 40 år, er antallet endnu højere. Her er det 48 procent, som efter lockouten har overvejet lærerlivet. Formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, forstår godt lærernes mismod. »Bølgerne gik højt, og mange lærere har følt sig ydmyget og misanerkendt. Tallet er højt, men jeg tror, at hvis du spørger igen om et halvt år, når konflikten er kommet mere på afstand, vil det fylde mindre i lærernes bevidsthed«, siger Kurt Ernst.

Alle er påvirkede Cirka 20 procent af lærerne mener også, at konflikten har

4

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9. S E PT E M B E R 2 01 3

gjort det sværere at samarbejde med ledelsen. I sine besøg rundt på landets privatskoler oplever Kurt Ernst imidlertid også, at problemerne går den anden vej. »Det, jeg gennemgående hører, er, at det har påvirket alle på skolerne og dermed også lederne. Det var en meget speciel situation for dem at skulle holde lærere og børn ude af deres skoler«, siger Kurt Ernst. Spørgsmålet er så, hvordan skårene i arbejdsglæden bliver klinket. FSL-formand Uffe Rostrup er ikke i tvivl om, hvor ansvaret ligger: »Det er arbejdsgiverne, som har skabt situationen, det er dem, der kørte konflikten, og dem, der har lavet de nye regler. Dermed er det også dem, der har en forpligtelse til at få det til at fungere på en tilfredsstillende måde for lærerne ude på skolerne«, siger Uffe Rostrup. Men med lockoutens fyord i den nære fortid og en fremtid med nye arbejdstidsregler, vil FSL’s formand så overhovedet anbefale lærerjobbet til unge mennesker, der lige nu overvejer deres uddannelsesvalg? »Ja. Lærerjobbet er noget af det vigtigste i verden og et fantastisk job. Vi må vente og se, hvordan de frie skoler implementerer de nye regler, før vi laver forhastede skrækscenarier. Jeg håber, arbejdsgiverne har lyst til dialog om, hvordan de nye regler skal fungere i praksis. Har de det, er jeg forhåbningsfuld om, at det fortsat vil være muligt at lave gode skoler«, siger Uffe Rostrup. n


Malou står ved en korsvej

Foto Søren Skarby

S

ommeren i år var anderledes end alle tidligere år i 34-årige Malou Willumsens lærerliv. For første gang står hun i en situation, hvor hun ikke ved, hvad morgendagen bringer. Hun har altid haft en plan eller vidst, hvad hun skulle foretage sig, men Øhavets Efterskoles konkurs kostede hende jobbet, og nu stiller hun sig op i køen af arbejdssøgende. Hun søger primært lærerstillinger:. »Jeg har haft et drømmejob de sidste fire år, og jeg ville gerne være fortsat«, siger hun. Men så kommer tvivlen: »Jeg synes ikke længere, man kan sige, at lærerjobbet er verdens fedeste. Måden, man skal være lærer på i dag, er hårdt arbejde, man får ingen anerkendelse, og lønforholdene er heller ikke noget at råbe hurra for. Jeg bruger

rigtig lang tid på at forberede undervisning, der sparker røv. Det har jeg kunnet her, men det kan man ikke, når man skal have 26 konfrontationstimer. Jeg elsker at undervise, men jeg hader, når der står for meget i vejen, og når man bruger det meste af tiden på socialpædagogisk arbejde. Det er det gode ved efterskoler, at man kan tage alt fnidderfnadder uden for timerne, når man alligevel er sammen«, siger Malou Willumsen. Malou Willumsen overvejede at søge ind på fysioterapeutuddannelsen i marts, men undlod at gøre det - for tænk, hvis efterskolen overlevede. Dengang var der stadig et håb. Det er der ikke længere, så måske mister lærerprofessionen Malou Willumsen om et år. Medmindre der kommer et nyt lærer-drømmejob. n TKE

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9 . S E PT E M B E R 2013

5


LOCKOUTENS KONSEKVENSER Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Lærere har ondt i anseelsen Forårets konflikt gjorde skade på lærernes omdømme, mener lærerne selv. FSL-formand Uffe Rostrup tror snarere konflikten tydeliggjorde lang tids mangel på respekt

G

av forårets konflikt lærerne et imageproblem? Noget kunne tyde på det, i hvert fald hvis man spørger lærerne selv. Det fremgår af den medlemsundersøgelse, som Frie Skolers Lærerforening(FSL) har lavet for at evaluere forårets konflikt. Her er det blot 16 procent af de godt 2600 FSL-lærere, som deltog i undersøgelsen, der mener, at lockouten skabte respekt om lærerne. Knap halvdelen af de adspurgte har den modsatte opfattelse. Tilsvarende mener knap halvdelen af lærerne, at hele forløbet omkring lockouten skadede lærernes anseelse, mens kun hver fjerde mener, at lockouten øgede lærernes anseelse. De resterende har svaret ”hverken/eller”. Formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, er ikke så overrasket over resultaterne, for han støder også jævnligt på lærere, som føler, at det er småt med respekten fra det øvrige samfund. »Jeg møder da lærere, som føler, de er blevet trådt på i forbindelse med konflikten, både i forhold til forløbet og det endelige resultat. På efterskoleområdet er der en opgave med at gøre det klart for lærerne, at det ikke var en konflikt, der var målrettet dem, men som de blev fanget i. Og faktisk synes jeg, der tegner sig nogle spændende perspektiver for efterskolerne og lærerne i måden at tilrettelægge skoleår og arbejdsliv. Efterskolelærerne skal lade være med at se sig selv i samme bås som folkeskolelærere.

Frie Skolers Lærerforenings undersøgelse af medlemmernes holdning til lockoutens forløb viser stor opbakning til hovedbestyrelsens linje.

6

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9. S E PT E M B E R 2 01 3

Arkivfoto Henning Hjorth


At være efterskolelærer er noget helt andet, vi arbejder helt anderledes, og jeg tror efterskolelærerne nyder stor anseelse i det offentlige rum«, siger Troels Borring.

Lockouten tydeliggjorde manglende respekt FSL’s formand Uffe Rostrup har også bidt mærke i, at hans medlemmer mener, at lockouten gjorde mere skade end gavn for lærernes anseelse, men han er kun enig et stykke af vejen. »Jeg tror ikke, lockouten gjorde skade på respekten for lærerne. Det, der skete, var, at det blev tydeliggjort, at lærerne generelt ikke nyder stor anseelse, og at der er en opfattelse hos en stor del af befolkningen af, at lærerne er dovne, har lange ferier osv. Den opfattelse ændrede lockouten ikke på, og det var ikke i foråret men i de foregående år, vi skulle have været bedre til at forklare, hvordan og hvorfor lærerne arbejder, som de gør«, siger Uffe Rostrup. Sune Bang, direktør i Kommunikationsbureauet København, deler opfattelsen af, at det ikke bare var under konflikten men i det lange seje træk, at lærerne skal arbejde med deres image. »Det er grundlæggende i kommunikation, at hvis man er i defensiven, så virker man mere opsat på at bevare status quo end på at udvikle. Den position synes jeg, at lærerne har indtaget i mange år, og man har overgivet visionen om skolen til andre interessenter i form af skiftende regeringer, PISA og forældre. Det er en dårlig position at være endt i, og i stedet må man arbejde med at være den, der bærer ambitioner og visioner for skolen. I det lys, er det utrolig skadeligt, når Anders Bondo siger, at han ikke kan anbefale lærerjobbet til andre«, mener Sune Bang. For lærernes image betyder også noget for evnen til at opnå bedre vilkår, mener direktøren. »Man opnår ikke bedre vilkår gennem en nej-retorik. Skolen og lærere kan få friere rammer, hvis man videreformidler en opfattelse af, at man har et højere formål end bare arbejdet, at det er et kald at gøre skolen og eleverne så gode som muligt. Og her er der også en mulighed for frie grundskoler og efterskoler til at forklare, at her er man endnu mere engagerede og i endnu højere grad ser skolen og lærerfaget som et kald«, siger Sune Bang. Han understreger samtidig, at skal anseelsen for lærerne højnes, så er det også op til hver enkelt lærer. »Det er centralt, hvordan lærerne reagerer nu. Om forældrene møder lærere, som efter konflikten er lidt fornærmede og forurettede. Så går det galt«, siger han.

Forældrene bærer en del af ansvaret FSL-formand Uffe Rostrup ser det som en fælles opgave at øge lærernes anseelse, og en del af ansvaret er også hos forældrene, mener han. »På en del af vores skoler var der i foråret konflikter med forældre, der ikke mener, vi arbejder nok. Det kan undre, at når en mand arbejder på en boreplatform i 14 dage og så har fri i 14 dage bagefter, så synes de fleste, det er rimeligt. Men når lærere forbereder sig hjemme eller har lange undervisningsfri perioder, så er de dovne og uambitiøse. Mange forældre taler dårligt om lærerne til deres børn, og sender samtidig et signal om, at skolen ikke er vigtigere, end man godt kan holde ferie uden for skoleferien. Det er med til at undergrave lærerens autoritet«, siger Uffe Rostrup. Ønsket om respekt for lærere og lærerarbejdet er ikke bare et spørgsmål om forfængelighed, men også vigtigt for at kunne lave god skole, mener Uffe Rostrup. »Derfor bør vi arbejde på at højne den professionelle anseelse, og i FSL arbejder vi på initiativer, som kan hjælpe lærerne og give dem redskaber til god klasserumsledelse og til at håndtere potentielt svære situationer ved eksempelvis forældremøder«.n

Udvalgte resultater fra FSL’s medlemsevaluering af lockouten

• Der er opbakning til den politiske linje, FSL førte under lockouten. Kun godt 8 procent mener, at FSL burde have accepteret arbejdsgivernes krav inden lockouten. 84 procent er uenige. • Samme antal, 84 procent, mener, at det var godt FSL stod fast, selvom det endte med, at den eksisterende arbejdstidsaftale blev tabt. • Ligeledes bakker langt de fleste medlemmer også op om, hvordan FSL kommunikerede. 9 ud af 10 medlemmer er helt eller overvejende enige i, at FSL’s linje var sober og klar. • FSL’s mandlige medlemmer var generelt lidt mere kritiske over for FSL’s ageren under lockouten end de kvindelige medlemmer. • Lærerne på de frie grundskoler følte sig efter lockouten mere ramt på arbejdsglæden end efterskolelærerne. • Hver fjerde medlem er helt eller overejende uenig i, at FSL virkede velforberedt på lockouten. • Otte ud af 10 medlemmer synes, det var rimeligt, at man skulle deltage i aktioner for at få konfliktstøtte.

Læs undersøgelsen på www.fsl.dk/lockoutevaluering

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9 . S E PT E M B E R 2013

7


LOCKOUTENS KONSEKVENSER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

FORSKER: Hold fast i skolens

primadonnaer Mange skoleledere ryster på hovedet over de lærere, der opfører sig som primadonnaer. Men de bør i stedet ryste i bukserne af frygt for, at lærerne holder op med at være primadonnaer, mener ledelsesforsker Helle Hein

8

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9. S E PT E M B E R 2 01 3

Helle Hein, fortæl os lige: Hvad er en primadonna? »I min begrebsverden er primadonnaen en højt specialiseret, kreativ medarbejder. Men det er også en af dem, man ofte taler nedsættende om på ledelsesgangen. En af de medarbejdere, der opfattes om egocentreret, selvoptaget og ledelsesresistent. Min pointe er, at primadonnaen ikke er egocentreret. Tværtimod. Primadonnaerne mener, at de med deres arbejde bidrager til en højere sag. De opfatter arbejdet som et kald, men hvis de tvinges til at gå på kompromis med deres værdier og kvaliteten i deres arbejde, reagerer de på en måde, som af ledelsen opfattes som krukket og barnlig og egocentreret. Men i virkeligheden kæmper de bare for deres sag og for deres ret til at udføre

et meningsfuldt arbejde afmed høj kvalitet. Primadonnaerne er fejlstemplede. Lederne misforstår dem«. Er der mange primadonnaer blandt lærerne? »Ja, sindssygt mange. Lærerarbejdet er jo en profession, som i høj grad baserespå en højere sag. Folk vælger lærerjobbet, fordi de tiltrækkes af den højere sag. De vil i den grad gøre en forskel«. Hvordan er primadonnaerne som medarbejdere og ansatte? »Hvis primadonnaerne får lov til at arbejde på en måde, som giver mening for dem, så er de den billigste og mest fleksible arbejdskraft, du kan finde. Primadonnaerne skelner ikke mellem arbejde og fritid, for de knytter så


Helle Hein er 43 år, cand.merc., ph.d. og ledelsesforsker på Copenhagen Business School. I foråret udgav hun bogen ”Primadonnaledelse – når arbejdet er et kald”. Bogen bygger på de erfaringer, Helle Hein fik af fire års feltarbejde på Det Kongelige Teater. Helle Hein blev offentlig kendt, da pressen i slutningen 2012 fik fingre i den konsulentrapport, hun skrev for Den Kongelige Ballet. Rapporten beskrev elendige arbejds- og ledelsesforhold for ballettens primadonnaer.

Foto Privat

meget personlig identitet til jobbet, at de bliver et med det. Dermed ikke sagt, at primadonnaerne ikke kan trække en grænse og stresse af – det kan mange af dem godt – men de er tæt forbundet til deres job. Det betyder også, at primadonnaerne er meget energiske og generøse med sig selv og deres tid. Og innovative. Blandt dem finder du de mest innovative medarbejdere, for en primadonna betaler gerne den pris, det koster, at finde nye og bedre måder at arbejde på. Så længe arbejdet er meningsfuldt for dem, og så længe det kan leve op til deres høje kvalitetskrav«. Hvad sker der så, hvis primadonnaerne ikke får mulighed for at arbejde meningsfuldt? »Så bliver de virkelig en pestilens. Så regredierer de til lønmodtagere«. Regredierer? Mener du, at de går i barndom? »Sådan opleves det faktisk nogle gange. Og sådan oplever primadonnaerne det selv. Når de regredierer til lønmodtagere og begynder at brokke sig, så kan de ikke kende sig selv igen. De oplever,

at de taler og opfører sig som trodsige 5-årige, og de har det skidt med det. De kan bare ikke lade være. Men det er faktisk ikke det, jeg i denne sammenhæng tænker på, når jeg siger, at primadonnaerne regredierer til lønmodtagere. Jeg mener, at de regredierer til et lavere niveau på behovspyramiden. For primadonnaerne er de værdier, den mening og identitet, som ligger i arbejdet, vigtig. Arbejdet tilfredsstiller behov, som ligger højt på behovspyramiden. Men når de forhindres i at udføre deres arbejde ordentligt, begynder de at tælle timer og den slags. De bliver meget nøjeregnende og nærtagne og ufleksible, og de bliver optaget af de lavere behovsniveau«. Hvorfor dog det? »Når arbejdet ikke længere giver mening eller har den kvalitet, som primadonnaerne mener, det bør have, oplever de, at de taber livsmening. De har et umættet behov, og de forsøger så at hente det, de har tabt, ind på en anden konto. De prøver at opveje tabet af mening med andre ting – bedre løn, bedre arbejdshold, retfærdighed. Pointen er bare, at det aldrig virker.

Primadonnaerne forbliver utilfredsstillede, for et lavere behov kan ikke erstatte et højere. Derfor virker de sure og modvillige og egocentrerede. Så primadonnaerne er ikke en pestilens på arbejdspladsen. Men de kan blive det. Og når de bliver det, så er de virkelig en pestilens«. Og du mener, at der er en stor risiko for, at de mange primadonnaer, der arbejder rundt omkring på skolerne, i den kommende tid muterer og bliver lønmodtagere? »Ja. Jeg frygter en kollektiv behovsregression blandt lærerne«. Hvorfor dog den frygt? »Fordi lærerne – især med forårets konflikt – blev tromlet i en grad, så det er svært for dem at se deres arbejde som meningsfuldt. Lærerne blev mødt med så megen mistillid og så megen modvilje, at det må få konsekvenser. Og kravene om fuld tilstedeværelse og fuld ledelsesret gør det svært for lærerne at tro, at arbejdet i fremtiden kan leve op til deres høje kvalitetskrav. Så – ja – jeg frygter en kollektiv regression blandt lærerne«. F R I E S KO L E R N R . 2 · 9 . S E PT E M B E R 2013

9


Hvad kan man gøre for at undgå det? »Hvis vi fortsat skal have lærere, der brænder for deres job, hviler der en kæmpeopgave på skuldrene af tre parter: lederne, lærerne selv og fagforening«. Hvad kan lederne gøre? »Lederne skal først og fremmest holde op med at være talende regnemaskiner. I stedet for at fokusere på tal og bundlinjer, skal de i mødet med lærerne lægge vægt på sagen og visionen. Lederne skal hjælpe lærerne med at se, at de stadig kan udføre et stort og meget meningsfuldt arbejde. Lederne skal i mødet med lærerne flytte fokus fra administrativ ledelse til pædagogisk ledelse. For det andet skal lederne være fleksible. Lad være med at opstille alt for stramme regler for, hvad lærerne skal og hvordan. Giv dem frihed til at nå målene på deres egen måde – vis dem tillid. For det tredje skal lederne skærme lærerne for nøgletal og den slags. Det hører hjemme på kontoret, ikke på lærerværelset. Og for det fjerde skal lederen gå i dialog med sine lærere. Reel dialog. Sig til lærerne: ”Jeg ved godt, at betingelserne for lærerarbejdet er ændret, og at vi i fremtiden bliver nødt til at gøre noget anderledes end tidligere. Men hjælp mig med at udpege de områder, som vi ikke må ændre noget ved. Hjælp mig med at finde løsninger, så vi stadig kan nå den højeste kvalitet i jeres arbejdet”. Hvis det er et oprigtigt ønske om dialog og samarbejde, som lederen udtrykker, vil de fleste primadonnaer gå ind i udviklingsarbejdet og bidrage konstruktivt«. Men lærerne har også et ansvar, siger du. »Ja, kollegerne må hanke op i hinanden ved at understrege, at ikke alt er sort. Samtidig skal lærerne være meget opmærksomme på, at de ikke kommer til at skabe et fragmenteret og opdelt lærerværelse. Sagen er jo, at konflikten har alvorlige konsekvenser for prima-

10

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9. S E PT E M B E R 2 01 3

Hvilken lærertype er du? Primadonna • arbejdet giver dig mening og er værdifuldt i sig selv. Du oplever, at du gennem dit arbejde bidrager til en værdifuld sag • arbejdet er en vigtig del af din identitet. Du arbejder ikke bare som lærer, du er lærer • du tænker ikke så meget over, om du arbejder eller har fri • du brænder for dit arbejde, og du lægger vægt på, at dit arbejde har kvalitet Præstations-tripper • det er vigtigt for dig, at du gør det godt. Du får et kick af at være god til dit arbejde – et stærkt, men kort kick. • som præstations-tripper kan du enten være ekstrovert eller introvert. Hvis du er ekstrovert, er det vigtigt for dig, at andre bemærker, at du er dygtig. Så er du den konkurrenceprægede type, og du kan virke lidt selvhævdende og competitiver. Hvis du er introvert, er det afgørende, at du selv ved, at du gør det rigtig godt. Så er du nørd-typen. Pragmatiker • du er en god og loyal medarbejder, men du har det bedst, når du får at vide, hvad du skal. Du vil rigtig gerne have en undervisningsplan og nogle aftaler, som du kan leve op til. Du har det svært, hvis du selv skal definere arbejdet • du skelner skarpt mellem arbejde og fritid. Og når du har fri, så har du fri • i fritiden og derhjemme tænker du ikke dig selv som en lærer. Lønmodtager • du laver det, du skal. For dig er arbejdet et arbejde, og du skal have noget for det. • du går meget op i din bidrags-/betalingsbalance. Hvis du oplever, at du bidrager med mere, end du får, oplever du det som uretfærdigt, og det giver du udtryk for. Om typerne: Ifølge Helle Hein er de tre første typer naturlige typer. Det er vores personlighed, som afgør, hvor vi er. Men den fjerde type – lønmodtageren – handler ikke om personlighed, men om adfærd. Og den er tillært. Ingen er født som lønmodtager – det er noget, vi lærer at være. n

donnaerne, og dem sidder der mange af på lærerværelserne, men der findes jo også pragmatikere og selvvalgte lønmodtagere, og for dem er det, der skete under konflikten, måske ikke så slemt. Så det er vigtigt, at lærerne forstår, at de reagerer forskelligt på den udvikling, som er i gang. Og det er vigtigt, at de accepterer, at andre har det på en anden måde end de selv. Der er brug for, at alle bidrager, så det nytter ikke noget at en del af lærerværelset bliver gjort forkert«. Og fagforeningen – hvordan ser dens opgave ud? »Fagforeningens opgave er naturligvis

at kæmpe for lærernes arbejdsvilkår. Men i den kamp må fagforeningerne ikke bekræfte primadonnaernes opfattelse af, at der ikke er nogen kvalitet i lærerarbejdet. Fagforeningen skal derfor samtidig arbejde på en anden front: Den skal kæmpe for sagen. Den skal være med til at understrege, hvor vigtigt lærerarbejdet er, og hvor stor værdi lærernes arbejde har. Det skal fagforeningen bekræfte over for lærerne. Og den skal slås for det i offentligheden. Så fagforeningen skal spille på to baner samtidig: Den skal arbejde for gode arbejdsvilkår for primadonnaerne. Og den skal styrke billedet af lærerne og deres arbejde«. n


Du kan få en eksklusiv studiekonto Studiekontoen er til dig som studerer og er medlem af Frie Skolers Lærerforening. Du får en masse fordele, som du ikke får nogen andre steder.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Du får selvfølgelig også din helt egen personlige rådgiver, der forstår dit liv som studerende og som kan rådgive dig bedst muligt om økonomien. Brug din fordel! Klik ind på studiekonto.dk, eller ring på 3378 1984. Lån & Spar er en bundsolid bank – og hvis du bestemmer dig for at skifte til os, så klarer vi alt det praktiske for dig.

NY Studiekonto – ganske kort 2,5% i rente på de første 50.000 kr. – derefter 0,25% Kassekredit på op til 50.000 kr. Kun 5% i rente Gratis Visa/Dankort og MasterCard – samme pinkode StudieBudget – din egen budgetkonto StudieOpsparing – 0,5% på HELE opsparingen Hæv med Visa/Dankort i alle automater i Danmark uden gebyr Valutaveksling helt gratis

Få en bedre studiekonto! Ring på 3378 1984 eller gå på studiekonto.dk

Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til 50.000 kr. Debitorrenten er 5,09 %, det svarer til ÅOP på 5,09 %. (ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb 50.000 kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Du skal blot samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af Frie Skolers Lærerforening. Du får Studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 1. august 2013.


iXplore

På opdagelse med digitale naturfagssystemer iXplore er en ny generation af digitale systemer til natur/teknik, geografi, biologi og fysik/kemi. Med iXplore får du adgang til komplette systemer, der sikrer progression, sammenhæng og tværfaglighed i naturfagsundervisningen fra 1.-9. klasse.

De digitale læremidler kan bruges på iwb, pc, mac, smartphones, iPad og Androidtablets.

Kernestof, elevopgaver og lærervejledning

åbne opgaver, der evaluerer evnen til at samarbejde

I iXplore findes kernestof, opgaver, aktiviteter og test

og at kunne undersøge, systematisere og begrunde.

samt grundige vejledninger til læreren. iXplore kan både bruges selvstændigt eller i samspil med de

En verden af digitale ressourcer

trykte Xplore-bøger. De komplette undervisningsfor-

I iXplore findes et stort udvalg af digitale ressourcer,

løb er tilrettelagt efter Fælles Mål 2009 og dækker

bl.a. oplæsning af tekst, animationer og videoer, lek-

fagenes trin- og slutmål.

sika, logbog, upload-funktion, notefunktion og Min side, mediearkiv og kommunikationsmodul.

Opgaver og evaluering Til hvert emne findes opgaver, eksperimenter, inter-

Tværfaglige forløb

aktive test og praktiske aktiviteter, som underbygger

I iXplore Geografi, iXplore Biologi og iXplore Fysik/kemi

og perspektiverer det faglige indhold.

findes for hvert klassetrin tre fællesemner, der giver

Efter hvert emne findes evalueringsværktøjer som

mulighed for tværfaglige forløb og forbereder eleverne

adaptive test og valgopgaver. Valgopgaverne er

på en kommende fællesfaglig naturfagsprøve.


NATURFAG 1.-9. Kl

iXplore består af 15 websites, der sælges i klasseabonnement.

Nem kommunikation Elevens opgavebesvarelser samles automatisk i kommunikationsmodulet. Læreren får adgang til overskuelige oversigter og kan skrive noter og kommentarer til eleven og klassen. Med funktionen ”Min side” kan eleven gemme bogmærker, opgaver og noter. Gratis prøveabonnement På www.goforlag.dk/prøveabonnement kan du bestille en måneds gratis prøveabonnement. Du er også altid velkommen til at ringe til os på tlf. 63 44 16 83.

læs mere på www.goforlag.dk

www.goforlag.dk


Kort og godt

Da skolen tittede frem fra kirkens skygge Næste år fejrer skoledanmark undervisningspligtens 200-års-jubilæum, men egentlig er det 65 år for sent

Foto Samlingen af Anskuelsestavler ved AU Library, Campus Emdrup

D

en 29. juli 1814 satte Frederik VI sit kongelige segl under fem skolelove, Julilovene, og derfor forbereder skoledanmark sig på næste år at storfejre undervisningspligtens 200-års-jubilæum. Men i virkeligheden halter jubilæet fælt efter historien. Undervisningspligten blev nemlig indført for godt 277 år siden. Og af Christian VI. Det fortæller historiker og cand.mag. Pernille Sonne. Ifølge hende så undervisningspligten dagens lys den 13. januar 1736, og den er et barn af den såkaldte konfirmationsforordning. Forordningen krævede, at alle børn skulle konfirmeres, og – hed det videre i den – ”Ingen børn må til konfirmation antages, medmindre de tilforn er holdt til skole og undervist i de nødvendigste kristendomsstykker”. Alle børn skulle altså gå i skole for at blive gode kristne, og på skemaet stod

14

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9. S E PT E M B E R 2 01 3

kun to fag: Kristendom og læsning. Begrebet ”at holde til skole og undervise” skal forstås bredt, præciserer Pernille Sonne. Eleverne behøvede ikke at være i en konkret skolebygning – forældrene måtte undervise dem hjemme, og familierne måtte ansætte privatlærere, sådan som mange velbjergede gjorde det. Det afgørende var alene, at børnene kunne Luthers lille katekismus, og at de lærte at læse, så de på egen hånd var i stand til at studere de hellige skrifter. Men selv om 1814-lovene (og Frederik VI) dermed ikke kan tage æren for undervisningspligten, er der god grund til at fejre 200-års-jubilæet for lovene, mener Pernille Sonne. De er nemlig skelsættende. For det første, fordi de cementerer undervisningspligten. Og for det andet – og vigtigst – fordi skolen – inspireret af oplysningstiden – bliver

til andet og mere end konfirmationsforberedelse. Fra 1814 kommer både skrivning og matematik på skemaet, og det præciseres, at eleverne i læsebøgerne skal stifte bekendtskab med fag som geografi og fædrelandshistorie. Hvis læreren kan synge, skal eleverne have sangundervisning, og hvis det er muligt, skal børnene have gymnastik. Ved børn skal der her forstås drenge. At pigerne skulle have gymnastik, var utænkeligt. Endelig fastslår 1814-lovene, at undervisningspligten starter ved barnets 7. år og fortsætter, indtil det konfirmeres – så, jo, vi kan sagtens fejre 200-året for Julilovene, siger Pernille Sonne. De er og bliver en vigtig milepæl i den danske grundskoles historie. n MHV Kilde: www.psonne.dk. Læs mere på www.skole200.dk Foto Istock Photo



Kort og godt

3 2 1 4

9 56

8

7

Foto Istock

Røde tal på centret

FSL besøger skoleforeningerne Ledelsen i Frie Skolers Lærerforening (FSL) er i øjeblikket på tour for at besøge skoleforeningerne. Normalt mødes parterne på det frie skoleområde et par gange om året og drøfter aktuelle, fælles problemstillinger. Lockouten aflyste forårets runde, men nu vil FSL tilbage på sporet, så foreningens ledelse besøger skoleforeningerne en for en, fortæller formand Uffe Rostrup. Og møderne er vigtigere end nogensinde, mener Uffe Rostrup: »Lockouten og sagen om skoleassistenterne gjorde ikke noget godt for vores indbyrdes relation, og der er nogle skår, der skal klinkes. Vi må finde hinanden igen, og der er kun en vej: Vi skal tale sammen«, siger Uffe Rostrup. n MHV

Tid til forslag og kandidater Formanden er på valg, når de delegerede i begyndelsen af november mødes på repræsentantskabsmødet i Frie Skolers Lærerforening (FSL). Ifølge vedtægterne skal formanden vælges i ulige år, mens næstformanden er på valg i de lige. Den siddende formand, Uffe Rostrup, har meddelt, at han genopstiller, og så vidt Frie Skoler erfarer, er der endnu ingen modkandidater. Men medlemmer, som ønsker at skubbe Uffe Rostrup ned fra formandsstolen, skal sørge for, at hovedbestyrelsen

16

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9. S E PT E M B E R 2 01 3

senest fredag den 27. september modtager en kandidatliste – underskrevet af 20 FSL-medlemmer. Fire dage før – 23. september – er det sidste frist for at indlevere forslag, som skal behandles af repræsentantskabet. Og medlemmer, der har resolutionsforslag, som repræsentantskabet skal behandle, opfordres til at sende dem til hovedbestyrelsen så snart som muligt. Det gør det lettere at sikre en god behandling af punktet på mødet. Men der er intet krav om, at resolutionsforslagene skal indsendes på forhånd. n MHV

Frie Skolers Lærerforening (FSL) gik ud af 2012 med et underskud på 56.417 kr. De røde tal på bundlinjen opstår, fordi Hornstrup Kursuscenter, som foreningen ejer, satte 648.905 kr. til i løbet af regnskabsåret. Centrets indtægter faldt markant, og da udgifterne ikke fulgte med ned, er der nu en regning, som skal betales, fortæller Uffe Rostrup, som mener, at problemerne på centret er branche-bestemt: »Det er svært at tjene penge på kurser og konferencer i øjeblikket, og de fleste andre kursuscentre oplever tilsvarende problemer«, siger FSL-formanden. I de seneste 12 år har kursuscentret givet overskud. n MHV

Legaterne er kun til dig Frie Skolers Lærerforening (FSL) bestyrer et par legater, men hovedbestyrelsen måtte på sit augustmøde sige nej til to ellers spændende projektansøgninger. Begge medlemmer søgte legaterne for at dække rejseudgifter i forbindelse med et efter- og videreuddannelsesprojekt, som deres skole havde bevilget, og så er der ingen hjælp at hente i FSL’s legater, siger foreningens formand, Uffe Rostrup. »De legater, vi bestyrer, støtter medlemmernes private projekter. Vi dækker ikke skolernes udgifter til kompetenceudvikling«, siger Uffe Rostrup. Han opfordrer til gengæld medlemmerne til at søge legaterne, hvis de har et spændende, privat projekt. n MHV Se mere på http://fsl.dk/medlem/legater/.


Annonce

Læsestrategen

Y

N

Træning af læsefærdigheder Læsestrategen er en ny serie træningsmaterialer, som er henvendt til elever i 0.-6. klasse. Serien er udviklet til at træne læsefærdigheder på en sjov måde.

0.

til

6.

H E

klasse

D

Af Lene Møller

I hæfterne er der en kort instruktion til hvert afsnit, som læreren kan demonstrere og indlede med. Bagefter kan eleverne arbejde videre selv, f.eks. i små læsegrupper. Opgaverne er opbygget på en måde, så eleverne gradvis kan arbejde mere selvstændigt og øve sig videre derhjemme. Med Læsestrategen har du et fantastisk værktøj til differentieret undervisning. Opgaverne er inddelt i farvegrupper efter fokusområde. Således kan du som lærer f.eks. let inddele eleverne i læsegrupper, der arbejder med bestemte, målrettede opgaver tilpasset deres specifikke udfordringer. Hvis du ønsker det, kan elevernes forudsætninger for at arbejde med træningshæfterne afklares ved at tage prøverne i serien Skriftsproglig udvikling. Tilsammen træner hæfterne i serien Læsestrategen et bredt spektrum af færdighedsniveauer – fra begyndende succes med læsning af helt korte lydrette ord og frem til ubesværet læsning af lange og delvis uregelmæssige ord. Hæfterne er i farver og illustreret med sjove tegninger. Serien Læsestrategen omfatter:       

Elementær ordlæsning 1, 48 sider Elementær ordlæsning 2, 56 sider Udbygget ordlæsning 1, 56 sider Udbygget ordlæsning 2, 56 sider Udbygget ordlæsning 3, 56 sider Udbygget ordlæsning 4, 56 sider Fremmedord, (under udgivelse)

Og flere er på vej! Hæfterne koster kun 32,- kr. stk. (ex moms) Læs mere på www.hogrefe.dk

Kongevejen 155 · DK-2830 Virum Telefon +45 35 38 16 55 www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9 . S E PT E M B E R 2013

17


Malou Willumsen bliver tvunget ud af sit hjem som følge af Øhavets Efterskoles konkurs.

KONKURS Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk

Konkursen kostede både job og hjem Øhavets Efterskoles konkurs fik konsekvenser langt ud over det arbejdsmæssige for Malou Willumsen 18

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9. S E PT E M B E R 2 01 3

Foto Søren Skarby


S

ally er næsten på vej op på førersædet, i det øjeblik bladets udsendte åbner døren. Halen slår ivrigt mod bilen, kroppen bugter sig, og hun stikker snuden frem i åbenlys forventning om en gang kæl, hvilket straks bliver imødekommet. »Hej. Bare kom ind denne vej«, råber Malou Willumsen inde fra carporten og forsvinder ind i haven. Sensommersolen bager ned, og hun foreslår, at vi sætter os i skyggen under den overdækkede del af terrassen, hvor vindrueranken ser ud til at stortrives. En tillidsfuld hund, siger jeg. »Ja«, siger hun, mens hun løfter Ambrosius, en rød hankat, op fra jorden. »Det bliver man af at blive knuselsket«. Og elsket, det bliver de dyr, der omgiver Malou Willumsen, det forstår man hurtigt. Dyr er en stor del af Malou Willumsens liv, og heste er den alt overskyggende interesse og årsagen til, at hun for fire år siden søgte og fik job på Øhavets Efterskole lidt uden for Rudkøbing på Langeland. Hun stod, sammen med en kollega, for skolens populære hestelinje. ”Mit barn”, kalder hun den flere gange, for hun har fået lov at præge den og gøre den – med hendes egne ord – til en noget nørdet hestelinje, hvor temaet er ridekunst og ikke ridesport. Ridningen foregår ofte uden sadel og bare med en snor om halsen på hesten, og det stiller særlige krav. »Så man har ingen magtmidler over for hesten. Man bliver nødt til at forstå hesten og lære at arbejde sammen med den«, siger hun. Ridningen kommer til at foregå på hestens præmisser, og det er med heste som med børn: De går bedst, når de er motiverede. Horsemanship og akademisk ridekunst, kalder hun den form for ridning. En kunstart med rødder tilbage til renæssancen, som kræver stor viden om og forståelse for heste, forklarer hun: »Pigerne havde nået et vildt højt niveau inden sommerferien, og til september skulle vi have redet show til Store Hestedag i Roskilde«, fortæller Malou Willumsen. Men det bliver ikke til noget. I maj kom opsigelsen, og i juli var skolens konkurs en realitet. Malou Willumsen mistede ikke bare sit job, hun mister også sin bolig, som hun er utrolig glad for, og hun kan også skrive staldpladsen til sine to heste på tabskontoen.

Skal være ude 1. oktober Det var et drømmejob, fortæller Malou Willumsen. Skolen havde 15 egne heste, 5 privatheste, 1 æsel og 20 piger på hestelinjen, og hun fik frie hænder til at udvikle linjen ud fra sine egne ideer. »Det var fire rigtig gode år, og jeg fortryder ikke, at jeg forlod et andet job, for det var jo drømmejobbet, og det skulle prøves, og så kunne jeg også have mine heste her«, siger Malou Willumsen, som oveni kunne flytte ind i en af efterskolens tjenesteboliger.

Egentlig er det forstanderens tjenestebolig, forklarer hun, da vi står på altanen og kigger ud mod Langelandsbroen. En sejler har lige passeret broen i den svage vind. Men den 1. oktober skal hun være ude. Hun forstår ikke, hvorfor kreditforeningen foretrækker, at boligerne står tomme, men det gør den. Det ærgrer hende, for hun er glad for sit hjem, haven og udsigten. »Jeg elsker Langeland«, siger hun, men tilføjer, at det naturligvis er håbløst at få job på Langeland, så i det lys, er det nok heller ingen dårlig ide, at hun sammen med en anden dyreglad kollega, som også beboede en af skolens tjenesteboliger, netop har lejet et nedlagt landbrug ved Faaborg, hvor der er plads til både heste, hunde og katte.

Frustrerende periode »Jeg ville gerne have fortsat«, siger hun og tilføjer efter en lille pause: »Men det kunne bare ikke fortsætte på samme måde med hele tiden at kæmpe for overlevelse. Det har været vildt frustrerende ikke at vide, hvor det ville ende. Uvisheden tærer på alle, og man tænker på, om man nu gør nok. Alle var godt brugte til sidst. Jeg følte, at jeg var på arbejde hele tiden, og man lå søvnløs om natten og spekulerede på, hvad der ville ske. Og hvad med mit hjem?«. Faktisk har hun slet ikke nået at føle sig arbejdsløs, selv om hun allerede har søgt en del stillinger, siger hun. »Det har været så stressende, også det med at skulle flytte. Men hvis man skal se det positive, er det faktisk en unik situation at stå uden job og uden bolig. Man er meget fri til at tænke over, hvad man vil. Til at redefinere sig selv. Det er nok ikke så mange gange i livet, det sker«. n Læs også artiklen ”Malou står ved en korsvej” side 5.

FSL rykker ud, når konkursen rammer Frie Skolers Lærerforening(FSL) har et fast team af jurister og konsulenter, som hjælper medlemmerne på konkursramte skoler. Konkursteamet er indtil videre rykket ud i forbindelse med otte konkurser i 2013. Foreningens tilbud kan deles i to: HVIS DER ER BEHOV: Foreningen tilbyder på baggrund af en drøftelse med medlemmerne at holde et øjeblikkeligt møde. ALTID: Når skifteretten har afgivet konkursdekret, tilbyder FSL medlemmerne på skolen et møde, hvor medlemmerne kan drøfte krav til Lønmodtagernes Garantifond(LG) og få hjælp til at udfylde anmeldelsesskemaer til LG. Foreningen hjælper efterfølgende, hvis der er problemer i forhold til LG.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9 . S E PT E M B E R 2013

19


»D

et er skrækkeligt«. Tidligere medlem af bestyrelsen, John Gierlevsen, siger det flere gange, da han viser rundt på Thyborøn Efterskole. Her burde være liv og glade dage, men her er hverken elever eller lærere. Skolen kastede håndklædet i ringen i begyndelsen af juli, hvor den blev erklæret konkurs. John Gierlevsen, tidligere fiskeskipper, var med til at starte skolen i 1981 og sad i bestyrelsen, da den lukkede. »Det første var sjovt, det sidste var forfærdeligt«, siger han. Så sent som for to år siden indviede skolen en ny afdeling med kantine og topmoderne køkkenfaciliteter, men så gik det hele i stå.

KONKURS Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk

John Gierlevsen låser op, åbner og lukker døre. Værelser, klar til at blive indtaget af elever, står og skriger på at blive brugt, billeder af tidligere elever på gangene pryder de lange, tomme gange – slukkede computere, et forladt billard og flotte skibsmodeller – alt sammen til ingen verdens nytte. »Det meste af skolen er totalt renoveret«, siger John Gierlevsen. Efter en krise i begyndelsen af nullerne rejste skolen sig, men da bestyrelsen samledes 2. juli for at tage den tunge beslutning om konkurs, var der kun 17 elever indskrevet til i år. For at budgettet kunne hænge sammen skulle der være 35. »Jeg må hellere give det en gang gift«, siger John Giervelsen, da han ser, at

ukrudtet er på vej op gennem det løse ral langs fliserne. Han har påtaget sig at tage sig lidt af skolen, tømme postkassen og se efter skolens lille flåde: en stor 40-fods kapsejler, fire små sejlbåde, tre fiskejoller og en speedbåd. Han har ingen anelse om, hvad der skal ske med skolen.

Lettet og vemodig Det har Jens Kjær heller ikke. Han har været i alt 26 år på skolen, og de sidste ni år som forstander. Gør man det op i arbejdsindsats, ville de to sidste år nok tælle som fire. For det har været hårdt, og han har påtaget sig meget ekstraarbejde og undervisning for at få det til at hænge sammen, erkender han. Da bladet møder Jens Kjær, er det

For forstander Jens Kjær blev kampen for at redde Thyborøn Efterskole også en kamp med egne principper

Vejen til konkurs

20

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9. S E PT E M B E R 2 01 3


Jens Kjær kæmpede som forstander i et par år forgæves mod en truende konkurs. Nu er han på udkig efter nye muligheder.

halvanden måned siden, at han afleverede nøglen til skolen og kørte til hjemmet i Nørre Nissum med visheden om, at nu kunne der ikke gøres mere. To års pres var slut. Der var sat et punktum. »Det var også med en

vis lettelse«, erkender han. Ved siden af vemodigheden. Jens Kjær var lærer på skolen i 17 år, før han efter nogle år med krise blev forstander i 2004 og fik vendt udviklingen, fyldt sengene og havde elever på venteliste. Men for tre-fire år gik det igen nedad, og de sidste to år var en kamp. En forgæves kamp.

Skylden Han har tænkt en del over, om han kunne have gjort noget anderledes. Satset bredere og mindre på fiskeri, sejlads og dykning. »Det kan jeg ikke lade være med at tænke over«, siger han.

Forstandere taber ved konkurs

er ensom

Som forstander får Jens Kjær – modsat de øvrige ansatte ved skolen - ikke dækket tabt løn af Lønmodtagernes Garantifond. Jens Kjær var forudlønnet og fik løn for juli og takket være en forsikring, skolen har tegnet, får han dækket løntab i de første tre måneder efter konkursen. Men de 12 måneders opsigelse samt en optjent bonus og pension, måtte han vinke farvel til den 5. juli, da skolen blev erklæret konkurs. Foto Jens Bach F R I E S KO L E R N R . 2 · 9 . S E PT E M B E R 2013

21


Men tanken har været at bruge naturen, og vand findes i rigelige mængder rundt om Thyborøn. Beliggenheden på spidsen af Harboøre Tange har været en væsentlig del af problemet, mener han. Thyborøn er om noget Udkantsdanmark. Bor man i for eksempel Kolding, tager det seks timer med tog og bus at komme op til skolen. Skolen arrangerede bustransport til Stuer i hjemrejseweekenderne for at hjælpe lidt, men som Jens Kjær siger, er der jo også mange forældre, der gerne vil køre deres børn tilbage til efterskolen, og så er der altså langt. En anden ting, der heller ikke er sådan lige at ændre, er, at skolen kun har plads til 47 elever, og at vendingen ”småt er godt” er gået i glemmebogen. »Det budskab er ikke til at komme igennem med i dag. De værdier, der ligger i at være lille, og de hensyn, man kan tage til enkelte på et lille sted, kan ikke stille meget op mod, at alt skal være stort i dag«, siger Jens Kjær.

Ensom proces Sidste skoleår blev der sparet ind til benet, og Jens Kjær tog en del flere undervisningstimer og ekstra vagter ved siden af, at han skulle redde skolen. Han vidste, at skolen ikke kunne klare et år mere ved at finde nye besparelser. Det var en svær følelse at gå med. Hvad bliver det til næste år? Og hvor meget kan og skal man sige til kollegerne? Det har været en ensom proces, selv om han har delt meget med afdelingslederen. »Men jeg var også ked af at bruge ham for meget. Hvor meget kunne man tillade sig at bebyrde ham. Det var en filtreret version af situationen, jeg gav videre. Man er nødt til at tænke strategisk i den situation, og det er et svært dilemma, for det er jo ens gode kolleger, som man gerne vil behandle ordentligt. Jeg tror, det var i april i år, at jeg sagde til kollegerne, at jeg ikke ville blive sur, hvis de søgte noget andet«.

Svigtede eleverne Det kan den dag i dag pine Jens Kjær,

22

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9. S E PT E M B E R 2 01 3

at han i den sidste periode, hvor han ikke selv længere troede på, at det ville lykkes at få elever nok, blev nødt til at spille spillet og fastholde, ”at selvfølgelig var Thyborøn Efterskole med de mange aktiviteter og tilbud også på banen i det kommende skoleår”. 11 af skolens elever skulle fortsætte i år og troede naturligvis på Jens Kjær. Det samme gjorde de seks nye elever, som skulle være startet på skolen i august. »De blev meget kede af det, og jeg føler også, at vi svigtede dem. Vi hjalp dem i gang og stillede dem noget i udsigt. Jeg fortalte dem jo ikke, at det var usikkert, om vi overhovedet kom i gang efter ferien. Jeg var firmaets mand og tvunget til at lyve, selv om det er min overbevisning, at det er det sidste, man skal gøre. Jeg havde mest lyst til at fortælle dem om usikkerheden, men havde vi gjort det, havde vi i realiteten opgivet det sidste håb om at skaffe elever nok«.

Fra forstander til arbejdsløs Jens Kjær er født og opvokset på Thyholm på den anden side af fjorden og uddannet på seminariet i Nørre Nissum få hundrede meter fra, hvor han nu bor. Han er 51 år, og det eneste, han har travlt med nu, er at finde ud af, hvordan det er at have en næsten fuldstændig tom kalender. »Der er ikke meget puls i dagligdagen lige nu«, siger han. Han er ikke blind for, at det kan være sundt nok at komme ned i omdrejninger i en periode, og det er da også en god fornemmelse, at presset er væk. »Det kan føles noget tomt lige nu. Før var det et puslespil, hvis jeg skulle lave en privat aftale«, siger Jens Kjær. Han er nu i gang med at lede efter et nyt job og har som et skridt på vejen lige skaffet sig nogle timer som underviser i førstehjælp på Ungdomsskolen i Lemvig. Derudover er der et ledelseskursus skrevet ind i kalenderen, og så…. Ja, måske bliver det igen noget på en efterskole. Eller noget helt andet. Men anderledes er det i hvert fald, efter 26 år på efterskolen i Thyborøn. n

Skolens øverste leder står dårligt ved konkurs Af Kristina Dalgaard-Juul, sekretariatschef, Frie Skolers Ledere

Skolens øverste leder kan ikke få dækning af Lønmodtagernes Garantifond, hvis skolen går konkurs, men tabet kan minimeres

N

år Lønmodtagernes Garantifond vurderer, om en lønmodtager hører med til den øverste ledelse, bliver der lagt vægt på stillingens indhold – ikke stillingsbetegnelsen. Som udgangspunkt udgør skolens øverste ledelse skolelederen/forstanderen. Lønmodtagernes Garantifond dækker lønkrav m.m. fra”lønmodtagere”. Skolens øverste leder er efter retspraksis ikke lønmodtager i lovens forstand, og er derfor som udgangspunkt ikke dækket af garantifonden. Det forringer din retsstilling i forhold til andre lønmodtagere, hvis skolen går konkurs. Du bør derfor søge en større sikkerhed i ansættelsesforholdet eksempelvis ved, at du sikre dig højere løn, skolen tegner en løntabsforsikring for dig og du eventuelt supplerer med en ledighedsforsikring. Har skolen tegnet en løntabsforsikring, dækker den sædvanligvis cirka tre måneders løn, dog generelt med et maksimum på kr. 125.000. Feriegodtgørelse, pensionsbidrag, fratrædelsesgodtgørelse og andet må du anmelde i konkursboet. Som den øverste leder er dit krav i konkursboet ikke fortrinsstillet - sådan som de øvrige lønmodtageres krav er det. Kravet udgør et ”simpelt krav” på linje med alle de øvrige kreditorer i konkursboet. Der er yderst sjældent dækning i konkursboet til simple kreditorer. Som medlem af Frie Skolers Ledere modtager du juridisk bistand i forbindelse med skolens konkurs, og foreningen er behjælpelig med anmeldelse af dit krav. n


Annoncer

SKOLEREJSER MED BUS Adventurerejser: Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow 

Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

www.uptravel.dk  lene.bang@uptravel.dk  tlf. 2112 4122

STUDIEREJSE TIL

madrid 5 dg./4 nt. fly fra kr.

2.395

Spar tid og penge & styrk fagligheden på studierejsen

Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

KILROY group travel er specialister i at arrangere studie-grupperejser til hele verden. Vi tilbyder bl.a. faglige studiebesøg og kompendier med et højt fagligt indhold udarbejdet i samarbejde med erfarne undervisere. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær. Forslag til studiebesøg i Madrid: • Besøg på Spaniens største avis, El Pais • Besøg på Prado-museet • Besøg på Bodegas Osborne, spansk vingård

Forslag til andre rejsemål: Prag, fly, 5 dage/4 nætter ........................... fra kr. 1.755,Istanbul, fly, 5 dage/4 nætter* ...................... fra kr. 2.295,Amsterdam, rutebus, 5 dage/2 nætter.......... fra kr. 1.275,Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel / *hotel

Kontakt os på Tlf.: 70 22 05 35 • hol@kilroygroups.dk

gør STudiErEjSEn En klaSSE bEdrE

www.kilroygroupS.com F R I E S KO L E R N R . 2 · 9 . S E PT E M B E R 2013

23


NYHEDSANALYSE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Bondo har ret:

Regeringen stjal 300 mio. … men lærerne kommer næppe langt med en politianmeldelse

D

et lignede en god journalistisk historie, da formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, gik i medierne og krævede kompensation for de 300 mio. kr., som regeringen stjal fra folkeskolelærernes overenskomst, da den greb ind i lockouten. Lærerforeningens besnærende argument lød: Alle de aftaler, som udgør en overenskomst, har en værdi, og hvis man under forhandlingerne vil ændre et delelement, må man betale en pris for det. Men de aftaler, som indgrebet fjernede (f.eks. aldersreduktionen og klasselærerpuljen), var 300 mio. kr. mere værd end den kompensation, som regeringen gav. Problematikken findes også på det frie skoleområde, hvor indgrebet blandt andet slettede arbejdstidsaftalen.

Konflikten visker tavlen ren Men Anders Bondo Christensens historie døde hurtigt. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) udsendte på regeringens vegne en pressemeddelelse, som præciserede, at når der er konflikt, er parterne ikke længere forpligtet af overenskomsten, og det synspunkt bakkede arbejdsmarkedsforsker, Jesper Due, op. Jesper Due, som er kultursociolog og professor på Københavns Universitet, forklarede både Politiken og Folkeskolen, at når en af parterne har opsagt overenskomsten, har en konflikt frigørende virkning. Det betyder, at alle indgåede aftaler falder væk med konflikten. Jesper Due mente derfor ikke, at indgrebet skaber arbejdsretlige problemer.

Og der lå så historien, vingeskudt. Hovedindtrykket af historierne i Politiken og Folkeskolen lød: Her er ikke noget at komme efter, Bondo. Men faktisk kan folkeskolelærernes formand godt have ret i sin hovedpåstand: Regeringspartierne stjal 300 mio. kr. fra lærerne, da de greb ind. For hverken Jesper Due eller Mette Frederiksens indlæg er reelle indvendinger mod hans argument. Af to grunde. Fordi konflikten ganske rigtig har frigø-

24

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9. S E PT E M B E R 2 01 3

Foto Sarah Bender

De strides om ord for millioner


Annonce

rende virkning, så længe konflikten kører, men det betyder ikke, at alt forsvinder for evigt. Og fordi det her handler om politik og ikke om arbejdsret og forhandlingsteknik.

Overenskomsten er et forløb Jens Kristiansen, der er juraprofessor på Københavns Universitet og ekspert i kollektiv arbejdsret, bekræfter, at en lovlig og varslet konflikt har frigørende virkning. Men han ser det lidt som en strid om ord, for arbejdsmarkedets parter betragter overenskomstforløbet som en samlet og fortløbende helhed, også selv om den involverer et indgreb. Så selv om regeringen ikke overtrådte de fagretlige spilleregler, kan værdien af den aftale, som lærerne fik med indgrebet, godt være mindre værd end den, de havde før overenskomstforhandlingerne startede. Det handler bare om politik og etik, ikke om jura og fagret. Og på den politiske bane kan Anders Bondo Christensen sagtens argumentere for, at regeringen har stjålet millioner. Men lærerne har næppe retligt krav på kompensation, siger juraprofessoren.

Arbejdsretten støtter kontinuiteten At overenskomstforhandlingerne er et kontinuerligt forløb, selv om parterne under en konflikt er frigjort fra dens bestemmelser, bekræfter arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet. Uanset om en konflikt afsluttes med et indgreb eller efter nye forhandlinger mellem parterne, fortsætter hovedparten af overenskomsten efter konflikten, og den nye aftale nævner kun de dele af en overenskomst, der har været strid om. Det er altså ikke en helt ny overenskomst. Det er en ændring af den gamle. Det understreges også af, at der i loven om indgrebet står, at indgrebet ”forlænger” og ”fornyer” de gamle overenskomster. Alle aftaler falder altså ikke helt bort, når arbejdsgiverne lockouter. Men lockouten suspenderer overenskomsten, forklarer Henning Jørgensen, som mener, at en ny dom fra arbejdsretten støtter det synspunkt. Arbejdsretten bestemte, at lærerne ikke skal opgøre deres arbejdstid før og efter lockouten. Det skal de, hvis arbejdsforholdet ophæves, men ifølge arbejdsrettens dom sætter konflikten kun aftalerne på pause.

RØNNE REVISION

Rønne Revision har gennem mange år specialiseret sig inden for revision og rådgivning af Frie Grundskoler

Registrerede Revisorer – FSR www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 · 3700 Rønne Kontakt Ivan Qvist eller Tonny Kofoed for en uformel samtale – Ring 5695 0595 – Mail iq@ronnerevision.dk

Scan koden og læs mere på vores hjemmeside.

De skar historien forkert Man kan godt have ret uden at få ret – det må være læren af den historie. For Anders Bondo Christensen havde en pointe – en politisk pointe – men den blev overdøvet af Mette Frederiksens og Jesper Dues overenskomstteknik og -jura. Og deres argument om konfliktens frigørende effekt afvæbnede Bondo, fordi medierne ikke udfordrede præmissen om, at aftalerne forsvinder helt, når konflikten er i gang. n

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9 . S E PT E M B E R 2013

25


Foto Rumle Skafte

Det var en udfordring at få forældrene med på den nye undervisningsform. Men nu er forældrenes skepsis forsvundet, mener Susanne Billesø.

DIDAKTIK Af Kathrine Schmeichel · redaktionen@frieskoler.dk

Susanne Billesø lærte at træde i baggrunden For Susanne Billesø er Design to Improve Life Education lige så meget et dannelsesideal som en undervisningsform

26

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9. S E PT E M B E R 2 01 3

»A

lle lærere burde undervise på den her måde!«. Det siger lærer og skolebibliotekar på Østervangsskolen i Roskilde, Susanne Billesø, der i 2012 tog en diplomeksamen i Design to Improve Life-konceptet. Da hun blev introduceret til tankegangen bag Design to Improve Life, tænkte hun, at det mest handlede om at gøre det samme på en anden måde, men senere opdagede hun, at det ikke kun er en metode, men et nyt dannelsesideal: »Det handler om at give plads til alle børn – uanset bag-


grund og nationalitet – fordi alles bidrag er lige vigtige”, siger Susanne Billesø og fortsætter: »Undervisningsmetoden klæder børnene bedre på til demokrati og medborgerskab, fordi de selv er med til at bestemme indholdet af undervisningen, og undervisningen fokuserer på at gøre verden til et bedre sted. Dermed lærer de både at tage samfundets nære udfordringer op og erfarer, at de kan være med til at forandre noget i stedet for at vente på, at andre gør det«.

Turistkort kommer i børnehøjde Det demokratiske element oplevede hun første gang, da hendes 3. klasse valgte at arbejde med emnet miljø. »Med Design to Improve Life-metoden enedes klassen om emnet ’Hvordan kan man gøre Roskilde til en bedre by for børn?’, og deres designs var helt anderledes end det, jeg på forhånd havde forestillet mig. Men det er netop et eksempel på, at deres ideer er lige så gode som mine. Som en ekstra gevinst er de mere motiverede for at arbejde med emnet, når de selv har valgt det, og de får ofte også læst og skrevet mere end ved almindelig undervisning”. En af elevgrupperne lavede en turistbrochure for børn, som angiver steder i Roskilde, hvor det er sjovt og lærerigt for børn at være. Kortet ligger på det lokale turistkontor, hvilket for Susanne Billesø er et godt eksempel på, hvordan eleverne erfarer, at de kan få indflydelse på samfundet.

Projektet kræver mod og tid Susanne Billesø, der primært underviser i dansk og billedkunst, prøver så vidt muligt at undervise efter Design to Improve Life-metoden, fordi hun i dag opfatter sin lærerrolle ”mere coachagtig”. Men hun medgiver, at det har visse udfordringer. »Først og fremmest kræver det mod. Det er grænseoverskridende, at man ikke ved, hvor undervisningen ender. Og selvom man som lærer skal stille sig mere på sidelinjen, kræver det alligevel en del forberedelse«, siger Susanne Billesø, som understreger, at Design to Improve Life-konceptet også stiller praktiske krav til skolen. Det dur ikke at undervise 45 minutter ad gangen, og det er en god ide at have et team omkring klassen, så de andre lærere i perioder er med på at arbejde tværfagligt. »Vil man det her, må man selv finde løsninger på de udfordringer, der er i, at skolen på mange måder ser ud som for 100 år siden«. Det har også været en udfordring at få forældrene med på undervisningsformen. I starten var mange af Susanne Billesøs elevers forældre skeptiske, fordi de frygtede, at børnene ikke lærte nok. Men nu er de vilde med det. »De kan se, at børnene får faglige og menneskelige kompetencer, samtidig med at de er kreative og gode til at være problemløsere«. n

Et kompas hjælper dine elever til demokrati og kreativitet Et nyt undervisningskoncept vil ved hjælp af processer og metoder fra designtænkning gøre eleverne til kreativt skabende og engagerede medborgere

T

ænk, hvis der fandtes et kompas, der hjælper læreren til både at engagere alle elever i undervisningen og til at få dem til aktivt og kreativt at forbedre samfundet. Kompasset findes faktisk. Det fortæller Sille Askefrø Bjørn, der er uddannelsesdirektør i den danske non-profitorganisation INDEX: Design to Improve Life. Kompasset indgår som et centralt element i et nyt undervisningskoncept, der anvender processer og metoder fra designtænkning som struktur for tværfaglig undervisning. Formålet med konceptet er at styrke elevernes evne til at se muligheder og finde nye løsninger. »Uddannelseskonceptet Design to Improve Life integrerer design, didaktik og procesfacilitering, og konceptet har to mål: At genvinde og udvikle børn og unges medfødte evne for kreativitet. Og at nedbryde barrieren mellem skole og lokalsamfund, så skolen bruger samfundets udfordringer som aktiv læringsressource, der igen kommer lokalsamfundet til gode«, siger Sille Askefrø Bjørn. Design to Improve Life-konceptet, der er udviklet i

Design to Improve Life-uddannelse Uddannelsesprojektet Design to Improve Life er udviklet af INDEX; en dansk non-profit-organisation, som blandt andet uddeler verdens største designpris INDEX: Award. Projektet omfatter en diplomuddannelse, workshopkurser og internationale kurser på universiteter i blandt andet Korea og Kina samt i samarbejde med lokale aktører i Indien, Norge og Finland. Læs mere: http://designtoimprovelifeeducation.dk

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9 . S E PT E M B E R 2013

27


»De bogligt svage elever kommer mere på banen, for de har lige så mange glimrende ideer som de fagligt stærke. Desuden er Design to Improve Life et godt redskab til at styre gruppearbejdet ved hjælp af de fire arbejdsfaser i kompasset og de tilhørende teknikker«. LÆRER BILL LEHMANN JENSEN FRA ODSHERRED EFTERSKOLE DELTOG SAMMEN MED SINE KOLLEGER I EN DESIGN TO IMPROVE LIFE-WORKSHOP PÅ SKOLEN

Med inspiration fra designeres arbejdsproces har organisationen Index udviklet kompasset, som er en måde at omsætte viden på fra andre fag. Ved hjælp af kompasset kommer eleverne igennem fire faser: ’Forberedelse’, ’Forståelse’, ’Formgivning’ og’ Færdiggørelse’. I Forbered-fasen vælger eleverne en udfordring, de vil designe løsninger til. I Forstå-fasen sætter de sig ind i udfordringen og dens betydning for mennesker. Derefter designer, visualiserer og tester de i Formgivfasen mulige løsninger på udfordringen. I Færdiggør-fasen udformer de det færdige design – den endelige løsning på udfordringen – hvorefter opgaven færdiggøres, beskrives og præsenteres i klassen. Illustration Index

samarbejde med uddannelsessituationer og forvaltninger i Øresundsregionen, er støttet af EU og tilbydes både som efteruddannelse på diplomniveau og som ”skræddersyede workshopkurser” til danske og svenske lærere.

Erfaringer med inddragelse som inspiration Udgangspunktet for konceptet er, at al undervisningen skal tage udgangspunkt i en udfordring, som berører nogen negativt, og som eleverne gennem undervisningsforløbet skal løse. De skal forbedre livet – for sig selv eller andre. Undervisningen henter inspiration fra arkitekter og proceskonsulenter, og den bygger på erfaringer med borgerinddragelse, hvor man bruger forskellige værktøjer til at inddrage og involvere borgerne, så de får kompetencer og ’empowerment’ til at tage vare på deres eget liv og være med til f.eks. at udvikle deres boligområde eller by, fortæller Sille Askefrø Bjørn. På samme måde skal elever og lærere – med hjælp fra kompasset – være med til at designe løsninger, siger uddannelsesdirektøren og fortsætter: »Den fejl, mange – både arkitekter og lærere – begår, er, at de tager for meget ansvar for tidligt ved på forhånd at forberede og servere færdige løsninger. I vores koncept er udfordringen for læreren at overgive sig til det processuelle ved at træde et skridt tilbage og give eleverne ansvar i en styret proces. Det kræver meget af både lærere og elever. Til

28

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9. S E PT E M B E R 2 01 3

gengæld aktiverer det flere – også de bogligt svage elever – fordi arbejdet foregår i små grupper, hvor det handler om at få så mange kompetencer i spil som muligt, og hvor eleverne både arbejder med noget, der interesserer dem – fordi de selv har bestemt indholdet – og ydermere kan se, at det har et formål for en given gruppe. Derfor er det svært at sidde bagest i klassen og holde mund«.

Elever skal være aktive samfundsborgere Indtil nu har ca. 180 skole- og gymnasielærere og omkring 3.500 elever stiftet bekendtskab med Design to Improve Lifetankegangen. Og det er der ifølge Sille Askefrø Bjørn kommet mange slags ’design’ ud af. For eksempel en guide, som skal for-hindre unge i Rom i at blive lommetyve og et projekt, som vil gøre et belastet boligområde i Malmø til en mere tryg bydel. Ud over at skabe bedre og mere innovative løsninger i fremtiden og meningsfuld undervisning for den enkelte er Sille Askefrø Bjørn overbevist om, at Design to Improve Lifeundervisningen vil styrke demokratiet. »Ved at arbejde på den her måde, hvor undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egen erfaringsverden og har fokus på at finde løsninger, der gavner andre, lærer de både at være mere kreative og innovative, og de får en oplevelse af, at de kan forandre og påvirke samfundet«. n


EUDVIKLING / LEDELSE

cok.dk

Annonce

GRUNDUDDANNELSE RIE SKOLERS LEDERE

n god start i dit personlige lederskab

MÅLGRUPPE Ledere på frie grund- og efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler samt private gymnasiers grundskoleafdelinger. TID OG STED

Kære leder Hvornår

Et nyt skoleår er sta Modul 1: 07. - 11.10.2013 rtet og nye, store udfordringer møder i Frie Grund- og Eft ledelsen erskol Modul 2: 25. - 27.11.2013 er. I samarbejde med Modul 3: 20. 22.01.2014 Frie Sko lers Ledere tilbyde Offentlig Kompete r COK – Center for - 05.03.2014 nceudModul vikling 4: en 03. ny praksisrettet led nelse, som er skræd eruddander syet de særlig e vilkår og ramme gælder for lederopg r, der avenHvor på Frie Skoler. Med uddannelsen Vejle. bliverHornstrup du klædt på Kursuscenter til at håndtere de ledelsesopgaver om praktiske kring lovgivning, øko nomi og personale forhold, så du får mere ove rsk PRIS ud til det pædagogisk arbejde på skolen e ledelses. Uddannelsen bes tår af fireModul 1: som er nø moduler, kommer omkring je udvalgt, så de centrale18.000,00 aspekter afkr. ekskl. moms. den gave i Frie Grundsærlig e ledelsesopog Efterskoler. De Modul 2, 3fireogmo 4:duler kan tages en samlet uddannel som se, eller du kan del tag Modul 2, 3 og 4 er e et enkekskl. kr. pr.på modul elt modul. på 5 EC11.500,00 TS po int . De r er moduler og Diplom fuld merit mellem moms. uddannel disse se i Ledelse. arbejde med Frie Skolers Ledere tilbyder COK en ny lederuddannelse skræddersyet til jer Samlet pris: 52.500,00 kr. ekskl. Muledere ligheden for merit forudsætter, at du grundskoler og efterskoler, som har det fælles vilkår, at I skal lede den pædagogiske opgave i afslutter modulerne med eksamen. moms. erende og samskabende processer med medarbejdere, bestyrelse, forældre og det omgivende Uddannelsen byg ger på nyeste ledels nd. esteori og vil punkt i deltagernes Prisen indbefatter undervisning, tage udgangsaktuelle udfordring teoretisk og praktis derviserne har båd materialer er. ogUn internatophold med k erfaring e med ledelse, og un vil deltagerne bliv RENS EGEN PRAKSIS I CENTRUM dervejs i forløbet fuld forplejning. e præsenter et for eks ter ne gæ op ste lægsholdere og nnelsen tager udgangspunkt i din egen praksis, som på grund af uddannelsens fleksible r, der vil nuancere både teo ri og praksis. ning kombineres med læringen. På det første modu Tilkøb af vejledning, skriveværksted l får du des en en persontest, rvisningen danner dine egne udfordringer og personlige erfaringer udgangspunkt forfokusere på dine udviklingspogudeksamen så du på modul 2,3kan og 4: otentialer og lav for din personlige e en handlingsplan gelse af ledelsesteorier og udformning af projektopgaver og scenarieopstilling. og faglige 4.000,00 pr. modul. udvikling. kr. ekskl. moms Er du i målgruppen Der tages forbehold for ? Uddannelsen er for MÅL nye ledereprisændringer. , viceskoleledere og Frie- Grun afdelingsledere userer på det individbaserede perspektiv, hvor nøgleordene bl.a. er kommunikation, iledelse ogd- og Efterskoler, men erfarne ledere kan inspiration til ledels også hente ny TILMELDING eso edelse i et fagprofessionelt miljø. pgaven gennem ud dannelsen. herudover få en mere strategisk forståelse af din egen rolle og opgave, med respektHvfor or den og hvornår? dan Læs mere om uddannelsen og nelsen består af fire e lovgivning samt de vilkår og rammer, der er gældende for ledelsesopgaven på deUd frie skoler. moduler. Modul 1 Hornstrup Kursusce tilmeld dig på:afholdes på nter den 7.-1 2. oktober 2013. Undervisningsmate ria www.cok.dk/fgs ler, forplejning og ove ANNELSEN ER OPDELT I FIRE SEPARATE MODULER: med i prisen. rnatning er naturl igvis Du kan læse mere KONTAKT om uddannelsen og tilm dul 1: Skoleledelse i de frie skoler – rammer og vilkår www.cok.dk/fgs elde dig på

dul 2: Personaleledelse og det personlige lederskab dul 3: Budget og regnskab i de frie skoler – ledelse og økonomistyring dul 4: Strategisk ledelse

Uddannelsesleder, Hannah Søborg Vil du vide mere? Hvis du har spørgs T: 8779 6326 mål om uddan sen, er du velkom kontakte uddannel E:nel hs@cok.dk men til at sesleder Hann ah Søborg, COK på eller koordinator Jan T: 2925 1375 e Rasmussen, CO K på E: jr@cok.dk T: 8779 6322 eller Koordinator, Jane Rasmussen

M nnelsen er på diplomniveau og består af fire moduler á hhv. fem og tre dages varighed. lerne kan tages uafhængigt af hinanden.

T: 8779 6322 Venlig hilsen E: jr@cok.dk Hannah Søb

org

l to, tre og fire giver 5 ECTS point ved tilkøb af vejledning og eksamen. ves fuld merit mellem Den Offentlige Lederuddannelse (DOL) og Diplomuddannelsen i e.

COK er den førende læringspartner inden for offentlig kompetenceudvikling. 25.000 kommunale politikere, ledere og medarbejdere gør hvert år brug af COKs tilbud. Som kommunernes egen virksomhed arbejder COK for at kvalificere den kommunale drift og udvikling. Det sker gennem udviklingsprocesser, undervisning og facilitering af netværk med bidrag fra mere end 1.200 konsulenter og eksperter fra ind- og udland. COK samarbejder med KL om en række formidlingsopgaver med relation til den kommunale opgavevaretagelse.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9 . S E PT E M B E R 2013

29


Kort og godt

FINANSLOV:

FINANSLOV:

Staten sætter sig tungt på efterskolernes penge Finanslovsforslaget skærer omkring 1,5 procent af efterskolernes elevtilskud – lidt mere på 8. og 9. klasserne, lidt mindre på 10. klasserne. Tallet dækker over, at regeringen først op- og fremskriver taksterne med omkring 0,5 procent for så – som varslet – at fjerne 2 procent af tilskuddet fra skolerne og flytte det over i en omstillingspulje. Statstilskuddet udgør kun omkring halvdelen af efterskolernes indtægter. Den anden del kommer fra forældrenes lomme, og finanslovsforslaget piller ikke ved støtten til forældrebetalingen. Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tilBesparelsen januar-nr.: januar-nr.: på godt 36 mio. kr. overføres til en omstillingspulje. Det står endnu ikke klart, hvad puljen præcis skal bruges til, men Ole Bjerring, der er økonomisk konsulent i Efterskoleforeningen, siger, foreningen regneradvokat med, atadvokat midlerne de frie de atfrie skolers skolers ® bliver®i s.s.12 12 efterskoleverdenen. »Sådan forstår vi aftalen«, siger han. n MHV 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

januar januar2010 2010

Læs sidste nyt, jobannoncer, Uffes uforbeholdne og meget meget mere på

www.fsl.dk

30

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9. S E PT E M B E R 2 01 3

Grundskolerne får tre procent mindre næste år Regeringen fortsætter de selektive besparelser på de frie skoler

D

e frie grundskoler får næste år et tilskud på 71 procent af den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen. Det fremgår af det finanslovsforslag, som S-R-SF-regeringen har fremlagt i slutningen af august, og dermed fuldfører Thorning Løkkeregeringens projekt om at sænke koblingsprocenten et procentpoint per år, indtil den lander på det historisk de historisk lave 71 procent. Da den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen samtidig falder, får grundskolerne reelt tre procent mindre per elev i 2014. For fire år siden fik de omkring 46.000 kr. per elev. Næste år hedder tallet 41.700. For at fastholde økonomien skal skolerne optage tre nye elever for hver 100, de har, og de skal gøre det uden at øge udgifterne.

Dagen er sort Formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, betegner det som en sort dag for de frie grundskoler, og han hæfter sig ved, at regeringspartierne med finanslovsudspillet går målrettet efter de frie skoler »Der er jo ikke tale om, at vi skal spare lige som folkeskolen og alle andre. Med de 71 procent er der tale om en besparelse, som kun rammer de frie skoler, og det er et utroligt tydeligt politisk signal: Regeringen prioriterer ikke frie skoler«. Uffe Rostrup forudsiger, at nedskæringerne får konsekvenser for skolerne. For det første gør besparelserne det sværere for skolerne at løfte deres del af den sociale udfordring. For det andet vil skolerne spare på lønkontoen, hvilket gør det endnu sværere for lærerne på de frie skoler at komme op på folkeskolelærernes lønniveau. Illustration Istoxk n MHV


Kursuskalender 19. SEPTEMBER, 10. OKTOBER OG 7. NOV. 2013

Hjælp til inklusion? Vissenbjerg Storkro, Fyn

Neuropædagogik og neuropsykologi. Få viden og redskaber til at hjælpe børn med koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder. Se hele opslaget: www.antonshus.dk. 30. SEPT./10. OG 23. OKT./4., 11., 12. OG 20. NOV.

Gratis efterårskursus Illustration Istoxk

HOVEDBESTYRELSEN:

Særligt kontingent for lærere fra folkeskolen Uffe Rostrup mener, at hovedbestyrelsen fandt en god, pragmatisk løsning på et meget svært problem

F

olkeskolelærere, der var omfattet af forårets lockout, slipper med et kontingent på 270 kr. om måneden, når de starter på en fri skole og melder sig ind i Frie Skolers Lærerforening (FSL). Det samme gælder de medlemmer af Uddannelsesforbundet, som var lockoutet. Beslutningen, som gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. august, blev truffet af FSL’s hovedbestyrelse på et ekstraordinært møde onsdag, fortæller Uffe Rostrup, som glæder sig over, at hovedbestyrelsen fandt en god løsning på et svært problem: »Det er vigtigt for os, at lærerne på vores skoler er organiserede, og det er vigtigt for lærerne selv, at de står i den rigtige fagforening, for ellers kan de ikke få hjælp. Derfor besluttede vi at reducere kontingentet for denne gruppe«. Problemet er, at nogle af folkeskolelærerne i de næste fire år skal afdrage på deres konfliktgæld til Danmarks Lærerforening (DLF), og man kan ikke forvente, at de både betaler tilbage på den og betaler fuldt kontingent til FSL, siger Uffe Rostrup: »Det ville blive så dyrt, at vi risikerer, at de slet ikke melder sig ind, og den risiko vil vi ikke løbe«, siger Uffe Rostrup. Med et kontingent på 270 kr. om måneden og afdrag på gælden kommer folkeskolelærere med lån, som starter på en fri skole, til alt i alt at betale nogenlunde det samme, som FSL’s andre nye medlemmer. Og kun lidt mere end de i dag betaler i DLF. Til gengæld taber FSL penge på de nye kolleger fra folkeskolen. »Vi kan ikke drive fagforening for det beløb. Men vi vil have dem ind i den rigtige fagforening, og så var der ikke andre muligheder. Det her var den bedste løsning, vi kunne finde«, siger han. Når de nye medlemmers konfliktgæld til deres gamle foreninger om fire år er afdraget , betaler de det samme i kontingent som alle andre FSL-medlemmer. En del af de folkeskolelærere, som var omfattet af lockouten, lånte ikke pengene af DLF. De tog et banklån eller hævede fra opsparingen, og det får ingen betydning, siger Uffe Rostrup: »Alle folkeskolelærere, som var omfattet af lockouten, skal betale 270 kr. i FSL. Det er ikke afgørende for os, hvordan de finansierede lockouten – det afgørende er, at de var omfattet af den«. Hvert år flytter omkring 200 lærere fra folkeskolen til en fri grundskole. n MHV

på www.gyldendal-uddannelse.dk Klareboderne 3, 1001 København K.

Der afholdes i alt 7 eftermiddage med hvert sit tema, indenfor matematik, dansk og engelsk. Indskoling, mellemtrinnet og udskoling. Se de enkelte programmer på www.gyldendal-uddannelse.dk og tilmeld dig direkte. 30. SEPTEMBER OG 1. OKTOBER 2013

First Class English 30. sept. / CFU i Titansgade, København. 1. okt. / CFU, Damhavnen 13 A, Vejle.

Målgruppe: Engelsklærere i 1. og 2. klasse. En praktisk og en teoretisk del, med mange eksempler. Undervisere: Frank Lacey (native speaker) og Lina Fuglheim. Tilmelding snarest på www. sproglaererforeningen.dk. 2.-4. OKTOBER 2013

Forfatterskabslæsning og nye prøveformer Hornstrup Kursuscenter, Vejle.

Instruktør Thomas Turah vil give masser af inspiration til danskundervisningen. Målgruppe: Dansklærere i de ældste klasser. Fagkonsulent Lise Vogt gennemgår prøveform B. Program: Kursusmarkedspladsen.dk. Tilmelding til: Danmarks Privatskoleforening tlf. 3330 7930/ ah@privatskoleforening.dk. 30. OKTOBER ELLER 13. NOVEMBER 2013

Moderne naturfagsundervisning 30. okt: Økolariet, Dæmningen 11, 7100 Vejle 13. nov: Alinea, Vognmagergade 11, 1148 Kbh

Workshop samt foredrag v/ Beth Wehner Andersen, UC Lillebælt, om inddragelse af nye læringsmetoderog it-værktøjer i naturfagsundervisningen. Se det fulde program og tilmelding på www.alinea.dk . 13.-15. NOVEMBER 2013

Bliv prøveklar Tysk i overbygningen, Hornstrup Kursuscenter

Hvordan forbereder man eleverne til prøverne i tysk i relation til differentieret undervisning? Få erfaringer med at organisere induktiv, potentialebaseret læring. Fagkonsulent Anne Sophie Westh orienterer om prøverne. Info: sanne.lauergaard-nissen@post.au.dk. Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx. Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.


Frikvarter

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Vimeo

VERDEN RUNDT

Kinesiske børn i flyvende form

I

forbindelse med DR-dokumentaren 9.z mod Kina blev det i den offentlige debat diskuteret, hvordan danske skolebørn kan blive ligeså dygtige og stræbsomme som de kinesiske elever. Men måske er det håbløst, måske er det på tide at indrømme, at kinesiske børn bare er bedre end de snotforkælede danske dittoer. Tag nu den fem-årige raske kinesiske dreng He Yide. For nylig blev han yngste pilot nogensinde. Knægten fløj i 35 minutter rundt i et fly over en park i Beijing med sin flylærer på bagsædet, men læreren behøvede ikke blande sig. He Yide havde styr på det, efter han i nogle måneder er blevet hevet op af sengen hver morgen klokken 4 for at tage flylektioner. Ikke at det var første gang, at He Yide imponerede. Hans far, He Liesheng, ved nemlig godt, at alder ikke er nogen und-

32

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9. S E PT E M B E R 2 01 3

skyldning for at spilde tiden på leg. Det gav dog He Liesheng lidt problemer sidste år, da blødsødne typer mente, at hans video af sønnen løbende gennem snedriver i 13 graders frost kombineret med en sund portion armbøjninger var lidt hård kost for en fire-årig. Men He Liesheng forklarede, at He Yide er født for tidligt, og det er derfor, han er nødt køre ham lidt hårdere end andre børn. Af samme grund har han også lært knægten at sejle en sejlbåd på åbent hav. Det virker næsten overflødigt at fortælle, at He Yides træningsprogram ikke bare består af pilottimer og fitness i frostvejr men også masser af timers matematik. Så send nu bare dine danske elever hjem og lege med fodbold, fingermaling eller hvad ellers de nu spilder barndommen på. De har alligevel ikke en chance. n


Annonce

Du passer på vores fremtid

Du passer på vores fremtid, fordi du udruster vores børn med viden for livet. Og det har du fagligt belæg for. Men når du virkelig gør en forskel, er det ikke, fordi det har stået i pensum. Det sker, fordi du brænder for sagen. Den forskel, vi gør som forsikringsselskab, kan heller ikke beskrives

i en police. Det handler om holdninger og måden, vi arbejder på.

fordele end andre. Og så ligger vores priser for øvrigt i den lave ende.

I Lærerstandens Brandforsikring er du medlem. Ikke kunde. Det betyder for eksempel, at overskud kommer medlemmerne til gode. Vi bygger på gensidig tillid, og ingen får større

At vi har valgt at passe på dem, der passer på andre, gør os til et anderledes forsikringsselskab. Læs mere om hvad det betyder på lb.dk/fremtid eller ring 33 11 77 55.

JUNI 2013

Kontakt os for et tilbud www.lb.dk/fremtid • 33 11 77 55

JUNI 2013

Vi klarer os bedst i Tænk Penges test om husforsikringer. Se lb.dk/taenkpenge

JUNI 2013

Laererstandens annonce frie skoler 163x219.indd 1

Vi passer på dig LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING – en del af LB Forsikring

01-08-2013 07:35:57

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9 . S E PT E M B E R 2013

33


Ajour

Bliv mentor i Frie Skolers Lærerforenings MENTORORDNING 2014

H

ar du lyst til at hjælpe en ny lærer/børnehaveklasseleder godt på vej i professionen?

Så meld dig som mentor i FSL’s mentorprogram for 2014 og få mulighed for at udvikle dine kommunikative evner, reflektere over din egen praksis og udfordre dine antagelser. Deltagelse i FSL's mentorprogram forudsætter minimum fire års erfaring som lærer/børnehaveklasseleder, og at du vil deltage i FSL’s mentorkursus 6/12-7/12 2013. I udvælgelsen af mentorer tages der hensyn til geografiske forhold og skoleformer.

ingsfrist Ansøgn 1. oktober

Find flere oplysninger på fsl.dk/mentor eller ring til Bente Lund Larsen, T: 4018 8210 / E: bll@fsl.dk

TEMAAFTEN FOR NYE LÆRERE Vejen til det gode forældresamarbejde På fem temaaftener fordelt rundt i landet i oktober tilbyder FSL nye lærere at blive så godt rustet til mødet med forældrene som muligt. Hvad gør man, når en far ringer sent tirsdag aften og er utilfreds med, at man giver hans datter for mange lektier? Og når en mor til et barn i samme klasse næste morgen brokker sig over, at niveauet i engelsktimerne er for lavt? Kontakten og samarbejdet med forældre kan til tider fylde en stor del af lærerjobbet - ikke mindst når man er ny lærer og endnu ikke har flere års erfaring at trække på. Hvornår skal man komme forældrene i møde, hvornår skal man sige fra? Kim Foss Hansen holder foredragene på Sjælland, og Per Kjeldsen tager sig af temaaftenerne på Fyn og i Jylland. Begge er uddannet cand.pæd.psych og har mange års erfaring med pædagogisk arbejde. Det er gratis for lærere, der er blevet ansat på en fri skole i 2013, at deltage i temaaftenerne. Lærere, der overvejer at melde sig ind i FSL, er også velkomne. Flere af FSL's politikere vil også være til stede og fortælle om foreningens arbejde. Temaftenerne bliver holdt på følgende datoer. Tirsdag 1. oktober i København på Nørrebro Lilleskole Torsdag 3. oktober i Næstved på Vore Frue Skole Tirsdag 8. oktober i Odense på Henriette Hørlücks Skole Tirsdag 22. oktober i Aalborg på Klostermarksskolen Tirsdag 29. oktober i Vejle på Vejle Friskole Alle fem temaaftener er fra kl. 16.00 til kl. 18.30. Tilmelding på fsl.dk/nylærer.

34

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9. S E PT E M B E R 2 01 3


Stillinger

Fast stilling med tysk, dansk og musik Vi har desværre mistet en af vores faste lærere ved skoleårets start. Derfor søger vi en ny, dygtig og energisk underviser til en fast stilling, som hovedsageligt omfatter: Tysk i 8.-9. kl. Dansk i 8. kl. Musik på mellemtrin og ældste klassetrin Vi forventer: • at du har relevante kvalifikationer/undervisningserfaring • at du er åben og tillidsfuld • at du har særlig interesse for en grundtvigsk skoleform • at du vil arbejde loyalt over for skolens værdigrundlag • at du kan indgå i et forpligtende og engageret arbejdsfællesskab • at du lægger vægt på såvel faglighed som kreativitet

Vi tilbyder: • en flok rare og positive elever • selvstændige og imødekommende kolleger/samarbejdspartnere • frihed under ansvar i det daglige arbejde • stor indflydelse på de fælles beslutninger Vi ser gerne, at interesserede ansøgere træffer aftale om en uformel samtale og rundvisning på skolen snarest muligt. Nærmere oplysninger hos skoleleder Niels Christian Buch på tlf. 58 38 20 35 eller 20 44 15 76 (privat). Ansøgningsfrist: Fredag d. 20. september 2013 Ansættelsessamtaler: Uge 39 Ansøgning pr. brev til: Forlev Friskole, Stationsvej 47, 4241 Vemmelev Ansøgning pr. mail til: forlev-friskole.325007@skolekom.dk Ansættelse: Snarest muligt

Forlev Friskole er en grundtvigsk friskole med 205 elever fra 0. kl. til 9. kl. Skolen har netop påbegyndt sit 150. år og er beliggende i smukke omgivelser mellem Slagelse og Korsør. Forlev Friskole er moderne og velfungerende med gode lokaler og en dynamisk medarbejderstab bestående af 15 lærere og 10 øvrige ansatte. Vi skaber trygge rammer for elever og personale og værner om vores fællesskab. Nærmere oplysninger om skolen på www.forlevfriskole.dk

Friskole i verdensklasse søger skoleleder Grønbjerg Friskole er solidt placeret i det Vestjyske. Friskolen er netop startet op på det 6. skoleår med 123 elever. Friskolen tæller ligeledes børnehaven NaturMusen og SFO, hvor der p.t. er 22 og 45 børn. Den daglige ledelse af NaturMusen varetages af en afdelingsleder. Friskolens medarbejdere er engagerede, kompetente, positive og kreative. Der er 21 ansatte på Grønbjerg Friskole og NaturMusen, og de har alle stor indflydelse på skolens hverdag og udvikling. Friskolen har gode fysiske og økonomiske rammer, og forældrekredsen og bestyrelsen er særdeles deltagende og velfungerende. Grønbjerg Friskole er forankret i et Grundtvig-Koldsk menneskesyn. Vi tror på, at kærlighed, glæde og engagement er naturlige forudsætninger for, at børnene kan lære og leve i relation med andre. Vi har fokus på demokratisk dannelse, hvor læring, frihed og ligeværd er centrale omdrejningspunkter. Dette kommer til udtryk ved bl.a. ugentlige elevmøder, fælles morgensamling, fælles idræt, fagdage, musicaluge, udeskole, tværfaglighed, alsidige undervisningsmetoder, fortælling, fælles lejrture og meget mere. Vi søger en skoleleder som: • har erfaring fra Den Frie skoles verden og traditionen omkring den. Efterskoleerfaring vægtes højt • er læreruddannet med god pædagogisk forståelse - du forventes at deltage aktivt i undervisningen • har erfaring som leder eller er villig til at tage en lederuddannelse • forstår at udfordre og motivere den enkelte medarbejder, og samtidig drage omsorg for teamet, således at alle medarbejdere kontinuerligt udvikles positivt

• kan navigere i både det lærende og det pædagogiske miljø, da du kommer til at varetage ledelsen for både friskolen og Naturmusen • har den nødvendige økonomiske indsigt • har personlig udstråling og gode kommunikative kompetencer • er visionær og innovativ, og kan formidle dette, så det bliver til konkrete tiltag • har forståelse for, hvornår der skal skabes dialog, og hvornår der skal træffes beslutninger • evner at indgå i et åbent og positivt samarbejde med elever, medarbejdere, forældre og bestyrelse Vi tilbyder et udfordrende og spændende lederjob med en høj grad af selvstændighed og indflydelse på skolens virke, vision og udvikling samt stor frihed til ledelse. På Grønbjerg Friskole er der ikke langt fra tanke til handling, og du ville kunne udfordres og udvikles på mange områder. Få yderligere oplysninger om friskolen, personprofil samt ansættelsesproces på www.groenbjerg-friskole.dk Du er også velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Bo Larsen på 50969663. Tiltrædelse 1. november eller efter aftale. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 408.947 til 490.339. Ansøgning, CV og relevante bilag sendes på mail til: martin@groenbjerg-friskole.dk senest den 20.september.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9 . S E PT E M B E R 2013

35


Stillinger

Friskolen Østerlars søger

ny skoleleder pr. 1. december Godt og vel hundrede skoleglade elever, deres engagerede forældre og medarbejderne på Friskolen Østerlars søger en dynamisk, visionær og innovativ skoleleder. Skolen er grundlagt i 1964 og har elever fra 0. til 9. årgang og egen SFO. Vi er inde i en meget positiv udvikling med stigende elevtal, en sund økonomi og mange nye og spændende tiltag. Vi kan tilbyde en skole med fokus på høj faglighed, glade og videbegærlige elever og en dygtig og engageret personalegruppe, som aktivt bruger en kreativ/musisk tilgang til undervisningen i alle fag.

Vi søger en leder, der kan konsolidere denne udvikling. Du kan se hele opslaget og en stillinsbeskrivelse på skolens hjemmeside www.friskolen-oesterlars.skoleintra.dk hvor du også orientere dig i skolens nyhedsarkiv. Yderligere oplysninger kan du få ved at ringe til konstitueret skoleleder Kira Lintrup Jensen på telefon 5649 8280 og du er, efter aftale, meget velkommen til også at besøge os. Lønnen aftales inden for intervallet kr. 408.947 – 490.339. Ansøgningsfristen er 26. september 2013.

Vi har igangsat mange både faglige, pædagogiske og kreative nyskabelser. I dette skoleår har vi bl.a. indført engelsk fra 1. årgang og et helt nyudviklet fag, Innovation og Iværksætteri, allerede fra 6. årgang. Vi har med stor succes opløst den traditionelle klassestruktur og der undervises nu i hold på tværs af årgange.

Der modtages kun elektroniske ansøgninger. Send ansøgning, CV og øvrige relevant bilag via denne adresse: kira@friskolen-oesterlars.dk Alle ansøgninger behandles med diskretion.

Er du vores nye skoleleder på PriVatskolEn i Frederikshavn? Privatskolen i Frederikshavn søger en ny skoleleder med tiltrædelse pr. 1. december 2013, da skolens nuværende leder gennem 15 år har valgt at gå på pension. Privatskolen i Frederikshavn Privatskolen i Frederikshavn er en fri grundskole med over 100 år på bagen. Vi ligger blandt de bedste skoler i landet, hvorfor vi naturligt har fokus på et stærkt fagligt og bogligt miljø. Det er en veldrevet skole med fine og velholdte faciliteter samt udearealer med gode aktivitetsmuligheder. Skolen har en motiveret, veluddannet og engageret stab på ca. 50 personer bestående af: lærere, pædagoger, administrations- og servicepersonale samt en forældrekreds og bestyrelse, der alle loyalt støtter op om det daglige arbejde. Skolen har ca. 440 elever i to spor (børnehaveklasse – 10. klasse) samt en SFO med ca. 135 børn.

36

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9. S E PT E M B E R 2 01 3

Vi søger en visionær skoleleder, gerne med ledererfaring, der: - Er læreruddannet. - Er lederuddannet eller villig til at gennemgå uddannelsen. - Besidder gode strategiske og kommunikative kompetencer. - Har administrativt, IT-mæssigt, økonomisk og pædagogisk overblik. - Kan skabe stærke samarbejdsrelationer med skolens medarbejdere, elever, forældre og bestyrelse. - Formår at omsætte ord til handling, herunder implementering af den nye skolereform og nye arbejdstidsregler. Ansættelsen sker på overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønintervallet: 444.796 – 535.482 Send ansøgning og CV pr. mail til: hh@privatskolen-i-frederikshavn.dk og kim@qvistlessel.dk senest den 30. september 2013. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43. For yderligere information, se skolens hjemmeside www.privatskolen-i-frederikshavn.dk kontakt viceskoleleder Henrik Hougesen 98 42 15 66 eller bestyrelsesformand Kim Lessèl 20 46 70 07


Stilling/ annoncer

Info

Lærer til overbygningen Brænder du for læring og samarbejde, og har du lyst til at være med til at udvikle skolens nystartede overbygning, så er vi måske skolen for dig. Du skal først og fremmest have lyst til at undervise tværfagligt og projektorienteret i tæt samarbejde med kolleger, børn og forældre. Du skal have erfaring med at føre elever til afgangsprøver. Fagønsker: dansk, tysk, geografi og evt. film/medie/drama Overbygningen har valgfrie liniefag indenfor pt. Musik, Natur/udeliv, Billedkunst og film/drama Du kan læse mere om skolen på www.hareskovens-lilleskole.dk. Ansøgningsfrist 19. september kl. 12 – samtaler i uge 39 Ansøgningen sendes til lise@hareskovens-lilleskole.dk Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst for Frie Grundskoler

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: H anne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 3 – 30. september /Nr. 4 – 28. oktober 2013. Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN

1902-3111

OPLAG

9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

søger specialundervisningslærer pr. 1.10.2013 eller tidligere Brænder du for læring og samarbejde, og har du lyst til at være med til at udvikle fremtidens skole, så er vi måske skolen for dig. Du skal først og fremmest være stærkt engageret i at hjælpe børn med at lære i tæt samarbejde med de øvrige lærere og forældrene.

· 75 85om21og11 KIRKEBYVEJ 7100interesse VEJLE for, Specialundervisningslærer: du skal33 have· særlig viden Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom og Hornstrup erfaring med undervisning af børn med læsevanskeligheder, være Kursuscenter til dit næste møde, kursus ”lokomotiv” på specialundervisningsområdet sammen med eller voreskonference. AKT-lærer. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk Vi forventer:  At du er læreruddannet  har relevant efteruddannelse indenfor specialundervisningsområdet  At du ser en udfordring i at arbejde med børn med behov for særligt tilrettelagte undervisningsforløb Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når  At du er nysgerrig på nye teorier og metoder  At du kan arbejde systematisk meddin organisering af du forhandler løn · Skræddersyede lederkurser · specialundervisningen, elevbeskrivelser, og vejledning af Kompetent kollegialt handleplaner samvær på tværs af alle skolelærere, børn og forældre former · Læs mere på frieskolersledere.dk  At du har erfaring med testning af børn med læsevanskeligheder I kommende skoleår (13-14) skal du dog primært være klasselærer i 2.kl. og undervise i dansk i samarbejde med de øvrige lærere i indskolingen.

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150 i n f o @vedlagt fsled e r. d k · w wog w.andre f r i erelevante s k o l epapirer r s l e dsenest e r e22.8. .dk Ansøgning CV, eksamensbevis kl.12 til: lise@hareskovens-lilleskole.dk mrk. Speciallærer Samtaler i uge 35 Du kan læse mere om skolen på www.hareskovens-lilleskole.dk. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Rikke Josiasen, T: 26672111

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 50904714

Kreds 7

Annie Storm, T: 29910478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Hans Erik Hansen, T: 74532886

Kreds 10

Anders Munk, T: 21698175

Kreds 11

Lars Holm, T: 60942395

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen, T: 40187951

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9 . S E PT E M B E R 2013

37


Apropos Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

24-årige Bellis Skat Ancker, der går på tredje år på Den fri Lærerskole i Ollerup, har sammen med sin 26-årige studiekammerat, Sissel Bjerring, et godt tilbud til de frie skoler: Lad os tage jeres elever med udenfor og undervise dem.

Kom med udenfor – og lær noget nyt Bellis, fortæl mig lige, hvad er det, I har gang i, Sissel og du? »Vi tilbyder skolerne at overtage op til 65 af deres elever i en uge og gennemføre et tværfagligt udeundervisningsforløb med dem – et mega-genialt forløb, som giver eleverne en god oplevelse og lærer dem noget nyt og anderledes. Med fokus på naturen«.

Hvordan fik I den ide? »Min fætter, som går på andet år på lærerskolen, havde brug for lidt hjælp til at sejle en båd til Skarø, hvor Gudenådalens Friskole skulle bruge den, og da vi sad der og kiggede på havet og stjernerne, fik Sissel ideen. Først talte vi løst om den, som man altid gør det, men efterhånden blev vi tændte og tænkte: Det er jo genialt, det her. Hvorfor er der ingen andre, som har gjort det før?«. Men hvorfor skulle skolen hyre jer til at stå for undervisningen? »Det her er en oplagt mulighed for at give eleverne kvalificeret, ny og anderledes undervisning. Men vi ved også, at

38

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9. S E PT E M B E R 2 01 3

Fot oP

Så I vil være en slags rejsende i tværfaglige udeundervisningsforløb? »Ja, sådan kan du godt sige det. Vi går på tredje år på lærerskolen, og i stedet for at stykke årspraktikken sammen af en række små vikariater, kunne vi godt tænke os at komme rundt på forskellige skoler og stå for et fantastisk undervisningsforløb, som er gennemarbejdet, og som vi brænder for«.

riva t

Tværfagligt udeforløb – forklar lige lidt mere? »Vi har et gennemstruktureret forløb, som vi bygger op over en fortælling. For at komme videre i fortællingen skal eleverne løse forskellige opgaver, og opgaverne tvinger dem ud i naturen. Selv om vi er på vej ind i den kolde tid, er det vigtigt, at de kommer udenfor«.

mange skoler gerne vil prøve udeundervisning, men de har svært ved at komme i gang, og her kan vores forløb inspirere. Lærerne kan overlade tøjlerne til os, og – hvis de vil – være med i forløbet, både for at se, hvordan man laver udeundervisning og for at observere eleverne – man ser mere, når man ikke selv har ansvaret for undervisningen«. Så du synes faktisk, at I har et godt tilbud til de frie skoler? »Ja, bestemt. Da jeg gik i skole, var det altid fedt, når der kom lærere udefra, som havde noget nyt og anderledes på hjerte«. n


Foreningen mener

Af Monica Lendal Jørgensen, næstformand i Frie Skolers Lærerforening

Pas på lærerne -

de er bevæbnet med engagement og ansvarlighed V

i kender alle sammen de gode film, hvor en lærer gør den afgørende forskel for sine elever. Filmene handler ofte om, hvordan en Robin Williams (”Døde poeters klub”) kæmper den ulige kamp mod Lektor Blommes sorte skole, og i allersidste minut vinder den unge nye lærer i kraft af sit engagement og sin tro på, at han kan lave en bedre skole. En anden typisk film er den om læreren, der ved en næsten umenneskelig indsats kæmper kampen for den gruppe af elever, som alle andre har opgivet. Hun forventer det umulige af eleverne, og det lykkes, fordi hun insisterer på, at intet er umuligt. Filmheltelærerne tager ansvaret for eleverne på sig, og de er parate til at sætte deres stilling ind i kampen for det, der er rigtigt. Og selv om filmene på mange måder er overdrevne eventyrfortællinger, så kan vi godt lide det billede af læreren som en, der gør en forskel for et ungt menneskes fremtid. I virkelighedens verden kæmper de danske lærere også hver dag for elevernes fremtid. Lærerne tager ansvaret for at forberede og gennemføre den undervisning, som de mener, er den bedste. De står på mål for den enkelte

elevs udvikling i samarbejde med forældre, kollegaer og skolens ledelse. De investerer en del af deres liv i elevernes og skolens fremtid. Lærernes arbejde har altid været båret af den enkeltes engagement og arbejdsglæde. Man kan simpelthen ikke holde ud at være lærer, hvis den eneste motivation er den månedlige lønudbetaling. Lærerne har altid taget ansvar for skolens udvikling, og selv om der til stadighed er debat om både skolen og lærerne, så har der været en helt grundlæggende tillid til, at lærerne kunne løfte opgaven, og at de faktisk også gjorde det godt. For tiden er mange lærere usikre på, hvordan deres rolle bliver i fremtiden. Skoleforeningerne taler meget om en ny ledelsesrolle som en konsekvens af de arbejdstidsregler, der indføres til næste år. Lederen skal, siges det, i langt højere grad definere den enkelte lærers arbejdsopgaver og tidsforbrug, og vi ved som lærere simpelt hen ikke, hvad det kommer til at betyde for vores profession. Den logiske følge af en ny ledelsesrolle af den art må vel være, at der også bliver en ny lærerrolle, men det har på intet tidspunkt været drøftet, at lærerne skulle have en anden rolle på deres skoler. Hvis arbejdsgiverne insisterer på, at de vil have mere ledelsesret i forhold til lærernes arbejde, så må de også påtage

»Den logiske følge af en ny ledelsesrolle af den art må vel være, at der også bliver en ny lærerrolle, men det har på intet tidspunkt været drøftet, at lærerne skulle have en anden rolle på deres skoler«. sig en større del af det ansvar, som altid har været båret af lærerne. I Frie Skolers Lærerforening (FSL) synes vi, at det er en helt forkert vej at dreje ind på. Vi tror stadigvæk, at de bedste skoler bygger på et samarbejde mellem forældre, ledelse og lærere. Tillid, ansvarlighed og engagement er nøgleord i et godt samarbejde, og vi vil opfordre til, at man på skolerne drøfter, hvordan man kan arbejde under de nye arbejdstidsregler, uden at det går ud over lærernes mulighed for at være kreative, innovative, samarbejdende, dialogskabende, reflekterende, ansvarlige, engagerede, glade rollemodeller for den kommende generation. Som lærere stiller vi os nemlig ikke tilfreds med mindre. n

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9 . S E PT E M B E R 2013

39


Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

(17643 · BureauLIST.dk) FRS2-2013

Engelsk · 0.-2. klasse

Beginners Med Pit Stop Beginners synger, leger og bevæger eleverne sig og er aktive i mødet med den allerførste engelskundervisning.

Eleverne får et grundlæggende ordforråd og en begyndende forståelse af det engelske sprog gennem lege, sange og andre mundtlige og fysiske aktiviteter. Pit Stop Beginners består af et sæt elevhæfter med små skriftlige opgaver til hvert klassetrin og én lærervejledning, som er fælles for de tre årgange. Eleverne får lov til at lytte til sproget, til at smage på sproget og til at lege med sproget. Pit Stop Beginners kan bruges, uanset om I starter engelsk i 0., 1. eller 2. klasse. Læs mere og se emnerne på alinea.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.