Frie Skoler 3, 2020

NO. 03 • MARTS 2020

TEMA

SKOLEN I NATUREN

Kom tæt på dyrene i byen, lær om natur og teknologi og få inspiration fra en af landets første udeskoler.

Side 14 CORONA Da elever og lærere blev sendt hjem af en virus.

Side 04 PERNILLE ROSENKRANTZ-THEIL vil rykke grænserne for, hvem der bestemmer over børnene.

Side 38

ABACUS

En alsidig inspirerende matematikundervisning, der prioriterer bevægelse, mundtlighed og en virkelighedsnær og undersøgende tilgang til matematikken.

Nu kan vi tilbyde matematiksystemet ABACUS, så skolen får en god mulighed for at arbejde med stoffet både online og analogt.

Samtidig tilbyder vi en række meget attraktive priser Prislisten herunder indeholder de nye priser.

Bemærk, at abonnementsprisen på online-adgange til MUM kun gælder ved samtidigt køb af det analoge system.

Alle priser er ex moms og levering.

• alle Basisbøger • alle Opgaver (undtagen 0. klasse) • alle Lærervejledninger

4. klasse

0. klasse

I bevægelse

Matematik i skolestarten

Basisbog – Flergangsbog Basishæfte – Engangshæfte Opgaver – Kopibog Lærervejledning med kopisider Online-adgang til MUI

Elevbog – Engangsbog 50,Opgaver – Kopibog 350,Lærervejledning med kopisider 500,Online-adgang til 3 x MUM Gratis Online-adgang til 4 x MUM 300,ved køb af det analoge system Online-adgang til Faglige emner Gratis

50,40,300,350,Gratis

122,50 pr elev 40,- pr. elev

Ved 20 elever exkl. digital adgang inkl. digital adgang Første år 92,50 pr. elev 115,- pr. elev Følgende år 50,- pr. elev 95,- pr. elev

1. klasse

I skole igen

Basisbog – Flergangsbog Basishæfte – Engangshæfte Opgaver – Kopibog Lærervejledning med kopisider Online-adgang til MUI Ved 20 elever Første år Følgende år

50,40,300,400,Gratis

5. klasse

På opdagelse

Elevbog – Engangsbog 50,Opgaver – Kopibog 350,Lærervejledning med kopisider 500,Online-adgang til 7 x MUM 500,ved køb af det analoge system Online-adgang til Faglige emner Gratis

125,- pr elev 40,- pr. elev

Ved 20 elever exkl. digital adgang inkl. digital adgang Første år 92,50 pr. elev 115,- pr. elev Følgende år 50,- pr. elev 95,- pr. elev

2. klasse

På matematikkens vej

Basisbog – Flergangsbog Basishæfte – Engangshæfte Opgaver – Kopibog Lærervejledning med kopisider Online-adgang til MUI Ved 20 elever Første år Følgende år

50,40,300,400,Gratis

6. klasse

Midt i matematikken

Elevbog – Engangsbog 50,Opgaver – Kopibog 350,Lærervejledning med kopisider 500,Online-adgang til 7 x MUM 500,ved køb af det analoge system Online-adgang til Faglige emner Gratis

125,- pr elev 40,- pr. elev

3. klasse

Mod nye udfordringer

Basisbog – Flergangsbog Basishæfte – Engangshæfte Opgaver – Kopibog Lærervejledning med kopisider Online-adgang til MUI Ved 20 elever Første år Følgende år

Matematikkens Univers for Mellemtrinnet

Se ABACU S på Skolemes sen i Aarh us stand 45

Bemærk, at der også er online-adgang til

Ved 20 elever Første år Følgende år

MUM

50,40,350,450,Gratis

130,- pr elev 40,- pr. elev

Ved 20 elever exkl. digital adgang inkl. digital adgang Første år 92,50 pr. elev 115,- pr. elev Følgende år 50,- pr. elev 95,- pr. elev

Alle priser er ex moms og forsendelse.

Matematik med glæde

DKmat.dk

10

38

42

44

En ny aftale anbefaler, at din skole flytter feriedage væk fra sommeren næste skoleår.

Det er ikke nok, at børn bliver fagligt rustet, mener undervisningsministeren.

Børnehaveklasselederne kræver samme løn som lærerne, slog de fast overfor Uffe Rostrup.

Parterne på statens område forbereder sig til OK21forhandlinger om arbejdstiden.

TEMA

14

SKOLEN I NATUREN

»Hvis du bliver begejstret for naturen, så passer du helt automatisk på den«.

Opdag naturen i byen med den entusiastiske naturformidler Vicky Knudsen(t.v.) og få gode råd fra Udefriskolen i Fabjerg.

04

32

CORONA-VIRUS:

FIND DIN PRAKTIKANT:

Det føles lidt som i 2013, fordi vi ingen indflydelse har på udviklingen. Sådan lød det fra en af de lærere, der mærkede konsekvenserne af corona-virussen, før alle landets elever blev sendt hjem.

47 studerende fra Den frie Lærerskole er klar til et års arbejdspraktik. Se, hvem de er, og læs deres egne beskrivelser over tre opslag i magasinet.

Øvrigt indhold 08 Noter 28

Foreningens sider

29 Spørgehjørnet 47 Stillingsopslag 48

Mig og mit træ

50 Epilog

FORSIDEFOTO: MADS KRABBE

03

SENDT HJEM

Torsdag den 12. marts bar Mimi Nellemann og de øvrige elever på Eriksminde Efterskole deres planter ned i planterummet og tog hjem. Årsagen var hverken forlænget weekend eller ferie, men derimod et forsøg på at

FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

04

bremse spredningen af corona-virussen. Statsminister

Mette Frederiksen (S) havde aftenen inden beordret alle

glædeligt ved at få fri fra skole, fortæller lærer Mikkel

skoleelever og studerende - og de fleste offentligt ansatte

Drejer Bertelsen: »Det er jo nu her, deres ophold kulmi-

- hjem, mens de private arbejdsgivere modtog en kraftig

nerer. Det gode vejr er på vej, og de er alle blevet gode

opfordring til at gøre det samme med deres ansatte. For

venner, så de er virkelig trætte af det. Specielt fordi in-

eleverne på Eriksminde Efterskole var der ikke noget

gen rigtig ved, hvornår vi vender tilbage«. ■ PKA 05

DA VIRUSSEN RAMTE DE FRIE SKOLER Få dage før regeringen og sundhedsmyndighederne sendte alle landets elever og lærere hjem, mærkede både Venø Efterskole og Midtjyllands Kristne Friskole konsekvenserne af corona-virussen.

Vi ringede til nogle af de berørte.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION PRIVAT / SCANPIX RITZAU

I KARANTÆNE MED HELE FAMILIEN Jes Teglgaard Christensen er lærer på Midtjyllands Kristne Friskole. Tirsdag den 10. marts hentede han sin datter fra skole – også Midtjyllands Kristne Friskole – fordi hun var sendt i karantæne og ikke måtte cykle hjem. Efter en skole-skitur til Østrig blev en elev nemlig konstateret smittet, og derfor kom alle børn og voksne i fire 9.-10. klasser i karantæne. Frie Skoler snakkede med Jes Teglgaard Christensen efter halvandet døgns karantæne.

Hvad fik du at vide, da du kom i karantæne?

Vi venter stadig på at høre fra sundhedsmyndighederne, men vi fik at vide

06

af skolen, at vi skulle vælge, hvordan vi skulle gå i karantæne. Fordi min datter er under 18 år, skal hun være i karantæne med en voksen, og da jeg allerede var syg (med lungebetændelse, red.), og min kone er meget hjemme, valgte vi at gå i karantæne alle sammen. Det gælder også min søn på 11 år, som på den ene side synes, det er lidt uhyggeligt, og på den anden side er glad for at have fri.

Hvad betyder det helt praktisk, at I er i karantæne?

Vi har læst os frem til, at vi skal tage vores temperatur ofte, og at vi skal kontakte lægen, hvis den ændrer sig. Min datter har fået at vide på skolen, at vi ikke må forlade matriklen, så vi kan jo ikke handle, men bruger madlevering

CORONA-INFO Få opdateringer

og seneste nyt om dine vilkår på fsl.dk/corona.

og får nogle søde venner til at komme forbi med nogle ting. Vi er stadig lidt forvirrede omkring, hvordan vi skal forholde os, så indtil nu prøver vi at lave lidt ferieagtige planer med dagens brætspil, dagens vits, dagens salme.

Min søn har lige bagt pandekager – han plejer at have hjemkundskab om onsdagen, og på den måde slår vi to fluer med et smæk. De skal jo lave lektier, mens de er hjemme.

Hvor længe skal I være i karantæne?

Vi har fået at vide, at vi skal være i karantæne indtil den 20. marts. Men som sagt har vi ikke hørt fra sundhedsmyndighederne, så jeg ved ikke så meget. Vi har en hel blok med spørgsmål, når de ringer. ■ PKA

ISOLERET PÅ ØEN

Mandag aften den 9. marts lukkede Venø Efterskole på øen Venø for alle udefrakommende – inklusive lærerne – efter en forlænget weekend. Årsagen var mistanke om en corona-smittet far til en af eleverne, og eleven blev derfor sendt hjem for at blive undersøgt.

Mens skolen ventede på svar, tog weekendvagten og forstanderen sig af alle eleverne.

Kun køkkenpersonalet kom for at lave mad, men uden at være i kontakt med andre.

UDENFOR

INDENFOR

»Det er helt vildt mærkeligt og akavet og unyttigt«

»Vi har haft gode og virkelighedsnære samtaler«

Lone Nørrum er lærer på Venø Efterskole. Hun er en af de lærere, der fik at vide, at hun ikke skulle møde på arbejde tirsdag morgen. Frie Skoler snakkede med hende onsdag.

Tage Jepsen er forstander på Venø Efterskole og stod bag lukningen af skolen. Sammen med en lærer tog han sig af alle eleverne fra aftenen mandag den 9. marts. Frie Skoler ringede til ham på skolen onsdag.

Hvad sidder du og laver?

Lige nu sidder jeg sammen med en af mine kolleger og venter. Vi er blevet bedt om at blive væk, indtil vi hører andet. Og som en af mine kolleger siger, er det lidt ligesom at vente på svar fra en skriftlig prøve: Vi tjekker mail hele tiden for at se, om der er kommet noget nyt. Jeg har lige holdt et Skype-møde for at planlægge noget undervisning, men det ved jeg jo heller ikke om bliver til noget.

Hvorfor lukkede du skolen?

Den elev, som kan være blevet smittet af sin far, nåede at være på skolen i en time og røre ved andre elever. Så jeg rådførte mig med en læge og vurderede, at det var bedst. Vi kunne også have valgt at isolere alle eleverne på deres værelser, men så ville jeg nok have valgt at sende dem hjem i stedet, fordi vi bor så tæt, og skolen er så lille rent fysisk, at jeg ikke tror på, at det ville være muligt.

Hvordan føles det at vente?

Det er helt vildt mærkeligt og akavet og unyttigt. Især fordi vi ved, at vi har to kolleger, der render livet af sig selv for at gøre det godt for eleverne, mens vi bare kan forholde os passivt. På nogle måder føles det ligesom at være banket tilbage til konflikten i 2013, fordi vi ingen indflydelse har på udviklingen. Hvis det kommer til at vare halvandet til to døgn, går det nok, men det her er jo elevernes efterskoleophold, og de skal have noget ud af det. Lige nu ved vi for eksempel heller ikke, om de kommer ud at rejse i næste weekend.

Hvad laver I på skolen?

Lærerne uden for har sendt noget materiale, som vi laver. Men vi har også besluttet os for, at vi ikke forsøger at køre en normal hverdag. Det er en anden hverdag, hvor det hele er sat lidt ned i tempo. Vi sover lidt længere, synger og danser sammen, og vi har haft mange gode og virkelighedsnære samtaler om alt det, der foregår lige nu. Det er godt at komme lidt ned i gear, og vi kan jo ikke gøre så meget andet end at vente på resultatet af den undersøgelse.

Er du ellers blevet påvirket af corona-virussen?

Altså jeg bor langt ude vestpå, og jeg kommer sjældent på steder med over 1000 mennesker. Men for få dage siden skulle jeg til Efterskoleforeningens årsmøde, og det blev aflyst på grund af en forsamling på over 1000 mennesker. Efterfølgende blev indsamlingen til Folkekirkens Nødhjælp aflyst. Nu får vi også at vide, at vi ikke skal møde på arbejdet. Det er bare mærkeligt. ■

Hvordan reagerer eleverne på det?

Jeg synes, de klarer sig rigtig fint. Der er selvfølgelig nogle, der er mere usikre end andre, men det er jo ret uvirkeligt for os alle sammen, og det snakker vi om. Og hvis alt går godt, så synes jeg faktisk, at eleverne får noget god og virkelighedsnær læring med sig. De ser nyheder om corona-virussen i et helt andet perspektiv og skal kommunikere ud til deres venner og familie om, hvad der sker. Det kan de bruge senere hen.

Undersøgelser af eleven og hans far viste, at ingen af dem var smittede.

Og hvis alt ikke går godt?

Så er det, fordi jeg om lidt får en opringning om, at vores elev er smittet.

Så kører vi selvfølgelig fuld kontakt med myndighederne, for vi kan ikke beholde eleverne på den her måde i 14 dage. Det kan vi ikke klare, uden at vi begynder at blive irriteret på hinanden. Slet ikke med to mand. ■

07

NOTER Årets pensionisttræf står i genforeningens tegn Som besluttet på årsmødet sidste år er emnet til sommerens pensionisttræf ’genforeningen’.

Generalsekretær fra Grænseforeningen og tidligere forstander på Højskolen Østersøen KnudErik Therkelsen holder oplæg om genforeningen, mens en anden tidligere højskoleforstander Niels Ole Frederiksen fortæller om genforeningskongen Christian d. 10.

I løbet af ugen går turen til Skamlingsban-

ken, Hejlsminde, Knivsbjerg og Frøslevlejren.

Vi spiser mad på Ballebro Færgekro og drikker kaffe på den gamle grænsekro. Om aftenen underholder komponist Kristian La Cour, der er lærer på Askov Højskole og har leveret flere melodier til Højskolesangbogen.

Pensionisttræffet foregår i uge 32 på Hornstrup Kursuscenter. ■ PKA / FOTO KOLDING STADSARKIV

TILMELDING Indbydelse med tilmelding til pensionisttræf 2020 udsendes den 14. april.

Fokus på børnehaveklasseledernes løn Børnehaveklasselederudvalget vil gerne sætte fokus på medlemmernes løn- og ansættelsesforhold på de frie skoler. Derfor har det fået sekretariatet til at udarbejde en hvidbog om børnehaveklasseledernes vilkår. Bogen kan børnehaveklasselederne bruge til at få ordnede forhold og – om FSL-klubben og kollegerne vil – løn på lærerniveau.

Børnehaveklasseleder er en særlig stillings-

kategori, som beskrives i overenskomsten, og børnehaveklasselederen har nogle særlige løn- og ansættelsesforhold.

Børnehaveklasseledernes løn ligger lavere end lærernes, og den er skruet anderledes sammen, men FSL-klubben kan med særlige tillæg sørge for, at børnehaveklasselærerens månedlige check kommer på niveau med lærernes. ■ MHV

SE MERE PÅ www.fsl.dk/børnehaveklasseleder

På opdagelse med natur/teknologi – Naturoplevelser og vild natur i undervisningen Morten D D Hansen – Fortællekunst i natur/teknologi Kari Brinch, forfatter og storyteller – Nye læseplaner i natur/teknologi Kåre Rasborg, Undervisningsministeriet

Læs mere og tilmeld dig på

viacfu.dk/påopdagelse

08

Workshopper: Verdensmål.nu Bevægelse til vands, til lands og i luften Byg din egen støvsuger Fiskens indre Snapseglas bioblitz 99-arter du skal opleve inden du bliver voksen Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

9641 -jyst -02.20

Mandag den 15. juni 2020 – Campus Aarhus C, Ceresbyen 24, Aarhus C

EGP: Ny “Stifinderen” portal til engelsk Differentieret engelsk grammatik med øvelser, videoer og værktøjskasse. ▶

Gennemgang af engelsk grammatik med eksempler. Differentieret i tre niveauer (blå/rød/grøn).

▶

Helt nye øvelser med respons og point (drag-and-drop, drop down, bullet, click-on).

▶

Grammatisk værktøjskasse med grundlæggende gennemgang af ordklasser og sætningsled.

▶

Videoer repeterer de grammatiske regler (velegnet til visuelle elever og ‘flipped learning’).

▶

Vælg selv danske eller latinske betegnelser.

▶

Af Hanne Wacher og Kim Kjærgaard (forfatterne til grammatik- og øvebøgerne “Stifinderen” og “Step by Step”).

Andrico FA Forlaget Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg

ATIS! Prøv den GR på indtil august .dk www.andrico

• Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk

Kids’ City

u endn å v i Bl ere p t e klog book – byen forløb

Tag dine elever med gratis til udstillingen Kids’ City og gå på opdagelse i en by for børn Udstilling 07.02 – 10.05.2020

dac.dk/undervisning 09

NY MODEL FOR SKOLERNES PLACERING AF DIN FERIE En ny aftale anbefaler, at skolen flytter fem af dine feriedage fra sommeren til den uge, hvor eleverne holder efterårsferie.

Anbefalingen gælder fra næste skoleår, men ledelsen kan afvikle ferien anderledes på din skole.

AF JESPER FJELDSTED · JFC@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK PHOTO

10

HVAD ER FORSKELLEN PÅ ALMINDELIGE FERIEDAGE OG SÆRLIGE FERIEDAGE?

F

ra næste skoleår kan din ferie ligger anderledes, end den plejer. Det er resultatet af en aftale, som Lærernes Centralorganisation for nylig indgik med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Aftalen anbefaler skolerne en model for ferieafvikling. Den enkelte skole kan vælge en anderledes ferieafvikling, hvis den varsler medarbejderne i god tid.

Den største ændring i forhold til de gældende regler er, at der flyttes en ferieuge fra sommerferien til den uge, hvor eleverne holder efterårsferie.

Skolen skal varsle ændringer Aftalen om placeringen af de almindelige feriedage gælder for den ferie, du afholder efter 1. september 2020. Hvis skolen ikke varsler en anden løsning, vil de 25 almindelige feriedage fremover ligge på følgende tidspunkter: • De to første hverdage i august måned.

• Fem hverdage i den uge skolens elever holder efterårsferie.

• De sidste 18 hverdage i juli måned.

Skolen skal inden udgangen af august måned varsle det, hvis den ikke vil placere en ferieuge i elevernes efterårsferie, og den skal senest inden udgangen af marts måned varsle det, hvis ferien i juli og august ikke placeres som i den anbefalede model.

Kun 23 feriedage i skoleåret 2020/21 På grund af overgangen til den nye ferieordning er der ikke optjent feriedage til afvikling i august 2020.

I skoleåret 2020/21 er der derfor kun 23 feriedage til afvikling, nemlig de fem hverdage i elevernes efterårsferie 2020 og de 18 sidste hverdage i juli måned 2021. ■

Som lærer har du ret til seks ugers ferie – fem almindelige ferieuger og fem særlige feriedage. De almindelige ferieuger skal du holde, når skolen er kollektivt lukket. De fem særlige feriedage kan du fortsat afholde i perioden 1. maj til 30. april.

Det er skolen, der bestemmer de 25 dage, hvor skolen holder kollektivt lukket, men det er vigtig for dig at vide, hvornår det er.

Placeringen har betydning for, om du har ret til erstatningsferie ved sygdom og for, om skolen kan kalde dig på arbejde.

Hvis du ikke har optjent ferie med løn, kan skolen kun pålægge dig at holde ferie, når skolen er kollektivt lukket. I den periode kan du få udbetalt dagpenge, hvis du er medlem af en a-kasse og står til rådighed for arbejdsmarkedet. ■

DERFOR FÅR DU MINDRE I SÆRLIG FERIEGODTGØRELSE DEN 1. MAJ

Normalt får du den 1. maj udbetalt 1,5 procent af din løn i særlig feriegodtgørelse. På grund af overgangen til den nye ferielov får du i år udbetalt et mindre beløb, end du plejer.

Din særlige feriegodtgørelse vil i år bestå af to dele: • 1,5 % af den ferieberettigede løn for perioden 1.131.8 2019

• 0,5 % af den ferieberettigede løn for perioden 1.931.12 2019. Én procent af lønnen fra 1. september til 31. december 2019 er i stedet indbetalt til Feriefonden sammen med de feriepenge, du har optjent i den samme periode.

Når de nye ferieregler træder fuldt ud i kraft, vil du

igen få udbetalt 1,5 procent i særlig feriegodtgørelse.

Godtgørelsen vil fremover blive udbetalt i to portioner henholdsvis 31. maj og 31. august. Den halve procent, du optjener i perioden 1. januar til 31. august 2020, vil blive udbetalt den 1. maj 2021. ■

16,64 FERIEDAGE I SOMMEREN 2020: FÆLLES ANBEFALING FRA SKOLEFORENINGERNE OG FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

I den nuværende ferieaftale, som gælder frem til 1. september, er de almindelige feriedage placeret på de sidste 20 hverdage i juli og de første fem hverdage i august. I sommeren 2020 har du dog kun 16,64 feriedage til rådighed.

De færre feriedage skyldes, at den ferie, du har optjent

i perioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020, bliver indefrosset. Feriepengene bliver i stedet indbetalt til Feriefonden, og du får dem først udbetalt, når du forlader arbejdsmarkedet.

Frie Skolers Lærerforening har sammen med skoleorganisationerne på det frie

skoleområde udarbejdet en anbefaling om at meddele skolens ansatte, at der i sommeren 2020 afholdes 16,64 feriedage som de sidste hverdage af juli måned, og at de øvrige fridage i juli og august tildeles som nul-dage, så lærerne kan placere ferien som sædvanligt ■ .

11

Oplev klassiske London

Sightseeing med guide

Masserfodspor af tid til hyggeligt samvær I Churchills AlfA Travel på Sicilien i 2013

Bliv klogere på Krigens London AlfA Travel i Paris i 2017

LONDON INKL. FULDT STUDIEPROGRAM Vi har sammensat en spændende studietur til London med fuldt program inkluderet - og endda til en god pris.

Så bliver planlægningen af studieturen ikke nemmere!

Skolerejser med store oplevelser til små penge

London inkl. fuldt program - fra 1.998 kr./person • Flyrejse Danmark - London t/r • 4 overnatninger på centralt hotel i flersengsværelser • Morgenmad under opholdet • Halvdags sightseeing i byen, hvor I går i Churchills fodspor med dansk guide • Forslag til 3 gratis besøg med fokus på Churchill og krigens London

Fast kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter

Tryghed uden uventede overraskelser

Prisen gælder i udvalgte perioder. Ring og hør mere på 7022 8870.

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Billige, skræddersyede studieture med tog, bus eller fly

Tog, bus eller fly? +/- ved tog

• Komfortabelt • Kører til bycentrum • Højt socialt aftryk • Lang transporttid • Kun aktuelt i Europa • Miljørigtigt

+/- ved bus

• Prisbilligt, højt socialt aftryk • Godt til større grupper • Kører direkte til hotel • Lang transporttid • Kan bruges på rejsemålet • Kombinere flere rejsemål • Kun aktuelt i Europa • Miljørigtigt

+/- ved fly

• Billigt valg • Globalt produkt • Hurtigt, tidsbesparende • Transporttid lufthavn - hotel • Lufthavn check-in/ud • Miljøbelastende Kr. 500 - 1000

Når du køber studieturen hos BENNS, får du: 56 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Tog

Bus

Fly

Berlin

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 725,-

3 dg./2 nt. | Bus | kr. 685,-

4 dg./3 nt. | Fly | kr. 895,-

Hamborg

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 765,-

3 dg./2 nt. | Bus | kr. 820,-

3 dg./2 nt. | Rutebus | kr. 995,-

München

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 2.586,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.615,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 2.298,-

Amsterdam

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 1.675,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.125,-

4 dg./3 nt. | Fly | kr. 1.815,-

Paris

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 3.329,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.798,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.575,-

Rom

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 2.964,-

Bruxelles

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 2.350,-

5 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.598,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.648,-

Prag

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 1.225,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.295,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.645,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.395,-

Mange flere priser og rejsemål på www.benns.dk/studietur Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog, fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i fler- sengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby. Mere info. om priser - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

SKOLEN I NATUREN Sex, teknologi og praksis før teori. Det er nogle af de værktøjer, du kan bruge, når teenagere og ikke-naturvante børn skal med ud i naturen.

Hvad enten du underviser på landet eller i byen.

FOTO HENNING HJORTH

14

15

»Eleverne starter med at forme historierne med hænderne«, fortæller lærer Christian Jepsen, der i udekøkkenet får sine elever til at snitte en figur, som senere skal indgå i en historie.

»Når vi er ude, er vi jo ikke på udflugt – vi er bare i en anden type klasselokale« Det tager tid at blive en god udeskolelærer, siger de enstemmigt i Fabjerg. Underviserhjernen skal forstå, hvad der er hygge og fantasi, og hvad der er god undervisning. Den skal lære, hvad der giver mening.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO MADS KRABBE

16

S KO L E N I N AT U R E N

E

t bål. Er det egentlig god udeskole? »Det kommer an på, hvad du vil med det. Da jeg var på en folkeskole, handlede bålet om hygge og det sociale, og det er ikke sådan, vi tænker udeskole. Hos os ser vi på, hvad et bål består af, og hvorfor ilden opstår, og vi ser på gasarterne, når vi kaster forskellige materialer ind i bålet. Vi forsøger altid at gå i dybden – ellers kunne vi lige så godt læse om bålet i en bog«.

Ordene kommer fra lærer Christian Jepsen, der står midt i det halvåbne udekøkken på Udefriskolen i Fabjerg ved Lemvig.

Rundt om ham er 19 børn fra 3. og 7. klassetrin udstyret med hver deres dolk og pind i gang med at snitte og hakke figurer, mens regnen trommer hårdt på plastiktaget. Lyset er endnu ikke brudt frem.

En af drengene har spurgt, om de ikke skal lave bål af kreationerne efterfølgende (han fik nej), men ingen elever har stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor de på

sådan en tirsdag morgen skal sidde uden for i køleskabstemperatur, når skolens oplyste og varme lokaler ikke er andet end 20 meter væk.

Den tidligere folkeskolelærer Christian Jepsen virker heller ikke påvirket af vejret. Ligesom han helt roligt snakker om didaktik og metode og synet på det hele menneske, mens eleverne på skift kalder hans navn eller trækker i den grå-sorte flyverdragt for at få hjælp. De er alle sammen i gang med at snitte en figur, som senere på dagen skal indgå i en skriftlig fortælling. »I stedet for at gå fra teori til praksis, som man nok normalt ville gøre, så gør vi det omvendt, hvor eleverne starter med at forme historierne med hænderne. Allerede mens de snitter, tænker de over, hvad historien skal handle om. De lærer med sanserne og hele kroppen«, siger Christian Jepsen.

Metoden tog over For få år siden var Christian Jep-

sen lærer på en folkeskole i Struer.

En eliteskole, som han selv kalder den. Men han følte sig mere og mere fastlåst i metode-tænkningen og test af eleverne. Presset gjorde også noget ved jargonen lærerne imellem. »Ikke et ondt ord om mine tidligere kolleger, som jeg stadig har kontakt til og holder meget af, men vi var bare så pressede, og eleverne blev målt hele tiden.

Målt, målt, målt«, siger Christian Jepsen.

Efter et opkald fra Udefriskolens leder Helle Hansen – Christian Jepsens tidligere studiekammerat på seminariet – startede han i stedet op i de mere luftige rammer i Fabjerg. Her tog det lang tid at vænne hjernen til en ny tilværelse som udeskolelærer. »Det tog nok 1,5 år, før jeg fangede den. Som ny lærer tænkte jeg: Hvordan kan jeg få den her undervisning til at passe til en udeskole? Men jeg fandt først formlen, da jeg begyndte at tænke omvendt: Hvad har jeg egentlig i mit lokalområde, og hvordan kan

jeg bruge det i undervisningen?«, siger Christian Jepsen.

Dannelsen af mennesket Nogle gange lærer eleverne om tillægsord ved at beskrive det lokale fyrtårn, andre gange kører de ind til Lemvig for at lære om de 16 tyske delstater ved at samle på nummerplader fra nabolandet. I udekøkkenet i dag snitter en gruppe af store og små elever omdrejningspunktet til en skriftlig fortælling, mens nogle elever fra 2. klasse iført flyverdragt og tørklæde er matematikpirater på jagt efter regnestykker og den store skat. I alle tilfælde sker læringen, mens eleverne bevæger sig og bruger sanserne. »Forskellen fra mit tidligere arbejde er dannelsen af mennesket.

Dengang handlede det om at bruge tal og andre metoder til at løse opgaver. Det er bestemt ikke for at sige noget dårligt om min tidligere arbejdsplads, men sådan er rammerne blevet«, siger Christian Jepsen og fortæller om kontrasten. »Herude forsøger vi at skabe

»Den er hamrende skarp, for den er helt ny«. Christian Jepsen instruerer en gruppe af små og store elever i brugen af en kniv. Derefter er det på med ’harboørehabitten’, så man kan sidde uden for eller i det halvåbne udekøkken og snitte uden at fryse.

17

S KO L E N I N AT U R E N

det socialt tænkende væsen. De skal tænke kritisk, og vi skal kunne stole på hinanden, når vi går rundt ude i en mørk skov sammen eller sidder med en kniv i hånden.

Ellers duer det ikke«.

Mindre styring Udefriskolen i Fabjerg blev grundlagt i 2008, da den lokale folkeskole lukkede. I den spæde start fandt lærerne stort set ingen inspiration, når de googlede ’udeskole’, fortæller Anne Hindkjær Andersen. Dengang var udeskolen tænkt som en vis procentdel af undervisningen – i dag indgår den i alle fag.

Anne Hindkjær Andersen var med fra start, da hun i 2008 forlod et job i en lokal folkeskole.

Hun har oplevet samme udvikling som Christian Jepsen og tilføjer, at udeskole også ofte er uforudsigelig. »Man kan ikke have samme styring som i et klasselokale. For eksempel har jeg været på tur, hvor jeg sammen med alle drengene var nødt til at kravle ind i et

afløb for at undersøge det, fordi drengene ikke kunne koncentrere sig om den egentlig opgave, før det var gjort. Og når vi er ude, er vi jo ikke på udflugt – vi er bare i en anden type klasselokale«, siger hun og fortsætter: »I starten var det også ret stressfyldt at være på tur, fordi jeg følte, der var meget spildtid. Hvis vi for eksempel bruger tyske nummerplader til at lære om Tysklands delstater, så er vi jo nødt til at vente på, at der kommer nogen.

Men så får man også et andet forhold til eleverne, fordi vi snakker og lytter til hinanden på en anden måde«.

Ned til Ulla I dag går Anne Hindkjær Andersen og hendes elever »ned til Ulla«, som det hedder med henvisning til Min Købmand og dens ejer, Ulla Nielsen, 400 meter ned ad hovedgaden i Fabjerg. Eleverne skal lære om journalistik ved at interviewe kunder, tale med Ulla om strategi og se på udbuddet af varer. Ulla stiller op til alt, som

EKSPERTEN:

Udeskole har ikke en fast formel Ph.d. i udeskole Karen Seierøe Barfod har i mange år arbejdet tæt sammen med Udefriskolen i Fabjerg og var en kort overgang udlånt til skolen.

Hun er lektor ved læreruddannelsen i VIA og forskningsleder i programmet Outdoordidaktik ved VIA’s forskningscenter for Læring & Undervisning. Hun er tildelt Udeskoleprisen i 2014.

18

Hvor stammer udeskole i Danmark fra? »Begrebet Udeskole kom til Danmark fra Norge i slutningen af 1990’erne. Vi har jo altid undervist elever ude – idrætsundervisning, feltarbejde, lejrskole, besøg på museer og historiske steder – men den norske didaktik er meget fokuseret på naturen, som undersøges. I dag praktiseres udeskole på cirka en femtedel af alle offentlige og private skoler i Danmark. Det kan dog være alt fra en enkelt klasse til hele skolen«.

Hvad er god udeskole set med dine briller? »Udeskole er alt muligt, og ligesom med alle andre former for undervisning, er der ikke nogen fast formel. Men hvis vi ser på Udefriskolen i Fabjerg, så er noget af det, som de

S KO L E N I N AT U R E N

Anne Hindskjær Andersen siger.

Skolens elever har været med til alt fra status i butikken til at pynte op til jul. »Der er også rigtig meget dannelse i at komme ud, og hos Ulla lærer eleverne fra en tidlig alder, hvordan man opfører sig i en butik. Vi får tit at vide, at vi har nogle rare børn, når vi er ude – og det bliver jeg da glad for«, siger hun, mens endnu en pensionist træder ind til lyden af Min Købmands dørklokke. »Vi har også traditionel under-

Fra øverste højre hjørne og uret rundt: Gitte Grønborg Pedersen hjælper sine matematikpirater med at finde skatten / Anne Hindkjær Andersen hos den lokale købmand / Købmand Ulla Nielsen stiller op til interview / Elever diktere, hvad de ser på vej til købmanden.

gør godt, brugen af stedet. Deres kobling af stedet, mennesker og det faglige er jeg virkelig imponeret af. De tager ud og ser på en tilfrosset sø med svaner med romantikkens briller. De besøger bunkerne, når de taler om Anden Verdenskrig for at vise eleverne, at verdenshistorien også har foregået lige her«.

Du arbejdede selv på Udefriskolen et halvt år – hvad tog du med derfra? »Nu er jeg jo ikke sådan en lille, bleg akademiker, der aldrig er ude, og derfor var udeskole og udelivet slet ikke nyt for mig. Men jeg lærte, hvor vigtigt det er at være tydelig og struktureret: Har ALLE grupper nu fået samlet frøæg? Eleverne kravler jo i træer hele tiden. Og så tager tingene jo længere tid

med børn end voksne, og det vidste jeg faktisk ikke. Men det var mega sjovt og inspirerende« Lærer udeskolebørn lige så meget som andre børn? »Jeg får tit det spørgsmål: Lærer eleverne nok, og hvordan kan de testes? Når elever, der er blevet undervist med udeskole, testes med de almindelige test, som normalt bruges i skolerne, så kan vi se, at de lærer det samme, som de elever, der ikke er undervist med udeskole, gør. Det sker så bare, samtidig med at de rører sig mere, bruger deres sanser og får bedre sociale evner og relationer. Så det er en mere holistisk tilgang«.

visning, og når vi laver udeskole, er det, fordi undervisningen ikke kan laves på andre måder. Og til den her øvelse kan vi jo ikke invitere alle Ullas kunder op på skolen. Det skal give mening«.

Det er også krævende at være lærer på en udeskole. I Fabjerg er der ingen speciallærere til at tage sig af børn med særlige behov, og generelt tager det lang tid at planlægge alle de aktiviteter ude af huset, fortæller både Anne Hindskjær Andersen og Christian Jepsen. Til gengæld er resultatet af det hårde arbejde noget andet end det, Christian Jepsen har været vant til. »Jeg føler mig langt mere fri her og ikke så fastlåst. Og jeg tror ikke, at jeg nogensinde har oplevet så engagerede børn i forhold til alt det praktiske. De ved, at hvis de laver noget godt, så kommer det også andre til gode. Og det er jo bare fedt. Vi er nødt til at tænke på fællesskabet«. ■

Hvad skal jeg tænke over, hvis jeg gerne vil lave udeskole? »Det er en god idé at have en makker – en du kan sparre med. Det er også godt at lave en overskuelig plan fra start: Altså i stedet for at begynde med at love udeskole hver tirsdag hele skoleåret, så start måske med ti gange fra sommer til efterårsferien. Lær af det, og giv eleverne nogle rytmer, så de også kender rutinerne, når I skal ud: Hvor skal vi mødes, hvilken jakke skal jeg have med osv. Her lærer de også at minde hinanden om at få tisset af og have madpakken i tasken. Til de enkelte dage er det også vigtigt, at du ikke planlægger for meget, men husker at have små huller i løbet af dagene og at indlægge tid til at få rundet ordentligt af«. ■

19

S KO L E N I N AT U R E N

Naturfagslærere savner didaktiske redskaber Når kravene oppefra ændrer sig, kræver det også et lokalt kompetenceløft, lyder det fra naturfagslærerne, der skal få flere børn til at interessere sig for naturvidenskaben.

AF JESPER FJELDSTED · JFC@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCKPHOTO

F

lere børn og unge skal interessere sig for naturfagene og være dygtige til de naturvidenskabelige fag, så de i fremtiden vælger de naturvidenskabelige uddannelser. Det er målene for en national naturfagsstrategi fra 2018, og vejen dertil er brolagt med ’fagligt og didaktisk endnu dygtigere’ lærere. Sådan lyder det i overskriften på én af strategiens fem indsatsområder.

Spørger man naturfagslærerne selv, trænger de især til at vide mere om didaktikken. Det viser en undersøgelse af kompetencebehov blandt naturfagslærere i grundskolen fra 2019. Udsagn fra lærere og skoleledere viser, at naturfagslærernes nuværende kompetencer ikke passer til målsætningen om at øge elevernes interesse, motivation og læring i naturfagene.

At naturfagslærerne har det sådan, overrasker ikke Mikkel

20

Bohm, der er direktør for det nationale naturfagscenter, Astra. »Vi oplever, at lærerne bakker op om mange af de nye tilgange til naturfagene. Det gælder både på tværs af fagene og i dybden af de enkelte fag. Men det er klart, at det kræver et kompetenceløft, når målene for undervisningen ændrer sig, og der bliver større krav til tværfaglighed«, siger Mikkel Bohm.

Ildsjæle er ikke nok Naturfagslærerne føler sig generelt kompetente på det fagfaglige, ikke mindst lærerne i biologi, geografi og fysik/kemi, mens det kniber mere, når det kommer til undervisning, hvor eleverne selv skal undersøge naturvidenskabelige fænomener. Her efterspørger lærerne fagdidaktiske redskaber til, hvordan de inddrager eksterne aktører, laver undersøgelsesbaseret undervisning og ikke mindst fastholder elevernes inte-

resse i undervisningen.

Astra har hvert år kontakt til tusindvis af naturfagslærere – blandt andet i forbindelse med masseeksperimentet naturvidenskabsfestivalen i uge 39 og Danmarks største naturfagskonference, Big Bang. Mikkel Bohm oplever entusiastiske lærere, som brænder for deres fag, og som er sultne efter inspiration. »Det er et rigtig godt udgangspunkt, men vi kan ikke basere en national strategi på faglige ildsjæle. Det er rammerne rundt om lærerne, der skal være med til at sikre, at vi lykkes med strategien.

Det gælder på nationalt plan, men ikke mindst kommunalt, og lokalt ude på skolerne. På de frie skoler vil det især være op til ledelsen at prioritere kompetenceudvikling, forberedelse og det tværfaglige teamsamarbejde blandt naturfagslærerne«, siger Mikkel Bohm.

Astra har gennem flere år gen-

nemført det såkaldte masseeksperiment, hvor titusindvis af elever er med til at lave lokale undersøgelser og sender resultaterne til en fælles forskningsdatabase. Evalueringer har vist, at arbejdet med den naturvidenskabelige arbejdsmetode blandt andet er med til at understøtte elevernes nysgerrighed og engagement, og lærerne selv benytter også masseeksperimentet til at blive bedre til den undersøgelsesbaserede undervisning, fortæller Mikkel Bohm. ■

FIND INSPIRATION PÅ ASTRA.DK

På Astras hjemmesiden finder du masser af inspiration til den undersøgelsesbaserede undervisning i naturfag på alle klassetrin. Du kan blandt andet finde færdigt materiale til forsøg, eksperimenter, hele undervisningsforløb og aktiviteter med bevægelse.

eduard.dk RHED KE

IS S I K

ED

SIK

0 0 1 2 O1 KER

H

LITET VA

IS

E

T

K

7 0 6 0 O2 K VA L I T

Første i Europa og eneste i Danmark, der lever op til ISO 12100 og ISO 20607 Hos eduard.dk sælger vi komplette stationære og mobile fablabs til undervisningsinstitutioner; og også separate laserskærere, 3d-printere, folieskærere, undervisningsudstyr mm. Inkl. kurser i praktisk brug og service.

Vi lever dermed op til den højeste ISO-standard for sikkerhed, ISO 12100; accepteret af EU-Kommissionen og dermed også af Sikkerhedsstyrelsen.

Desuden er vores brugsanvisninger nu opdateret efter nyeste standard, ISO 20607 Sikkerhedskrav i maskiners brugsanvisning.

Den største specialrådgiver inden for maskinsikkerhed herhjemme -Maskinsikkerhed ApS- har netop gennemgået vores procedurer, udstyr og manualer.

Besøg eduard.dk eller ring til Peter Eduard: 2643 8790

ISO 12100 & ISO 20607:2019 (Cert. Maskinsikkerhed.dk) |

Godkendt | eduard.dk | info@eduard.dk | Tel. +45 2643 8790

S KO L E N I N AT U R E N

Brug teknologien til at få børn ud i naturen Lærere og andre voksne kan godt udvide deres forestilling om, hvad naturen kan og skal bruges til. Det mener Theresa Schilhab, dr.pæd. og forskningsleder på DPU, Aarhus Universitet, og medforfatter til en ny rapport, der ser på, om den ofte udskældte teknologi kan bruges til at gøre børn og unge mere aktive i naturen.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO AARHUS UNIVERSITET

Hvad viser jeres undersøgelse?

At teknologi tilsyneladende kan være med til at trække nogle af de børn, der ikke er naturvante, med ud i naturen. Så de måske bliver naturvante. Ved at bruge den teknologi, som børnene føler sig tilpas i, kan vi også gøre naturen til deres arena. I skolen er den pædagogiske indsigt og de didaktiske overvejelser dog stadig altafgørende, så også her spiller lærerne en ekstremt stor rolle.

Hvorfor er det her vigtigt?

Det er vigtigt, at børn forstår, at de er en del af naturen. De skal være bevidste om deres valg og vide, at vi ikke har ubegrænsede ressourcer i verden. Det skal ikke foregå med en løftet pegefinger, men ved at være i naturen og lære at forstå den og dens kompleksiteter og sammenhænge. Og mange undersøgelser viser, at selv børn, der lever lige ved siden af naturen, ikke kommer ud i den, fordi den ikke er en naturlig del af hverdagen.

Hvad er dit råd til lærere og andre voksne?

At man sagtens kan udvide sit repertoire for, hvad naturen kan bruges til. Voksne ser ofte på naturen som et sted, hvor man skal koble af, og derfor kan det være en torn i øjet at tage teknologien med. Men natur kan være mange ting, og det vigtigste er, at børn kommer derud og lærer den at kende. Det er lidt ligesom med biblioteket, hvor man heller ikke sætter børn til at læse Homers Iliaden første dag. Her sidder de i starten i legeområdet og er med på deres egne præmisser. Langsomt lærer de stedet at kende, og så får nogle af dem øjnene op for, at det er et sted, hvor de kan fordybe sig i en bog. ■

22

S KO L E N I N AT U R E N

TIL SNAKKEN OM BÆREDYGTIGHED Registreringsapps, hvor eleverne indsamler viden om naturen og dens kredsløb i nærområdet, giver konkret kendskab til og syn for mangfoldigheden.

Madlavningsapps, der hjælper til indsamling af naturens råvarer, giver en bevidsthed om simpel overlevelse og madens oprindelse.

Citizen science-apps gør eleverne til små videnskabsmænd med fokus på væsentlige samfundsmæssige problemstillinger.

Stedspecifikke apps koblet til naturparker, museer og friluftsinstitutioner gør naturoplevelsen til en del af fortællinger fra fortiden og fremtiden.

TIL DE PÆDAGOGISKE FORMÅL Lupper, teleskoper, kameraer og droner kan bruges til sanseoplevelser på steder, som eleverne ellers ikke får adgang til. De opdager altså naturen igennem et nyt perspektiv.

Søgemaskiner og leksikonapps etc. kan stille nysgerrigheden og understøtte den viden, eleverne får, mens de er ude i naturen.

Programmer, der kan måle arealet af en sø, estimere højden af et træ og opmåle ruter, kan give børn nye måder at tænke på naturen på og gøre den meningsfuld.

Video, lyd og billeder kan gøre oplevelser til faste holdepunkter i hukommelsen, som kan bruges til at starte en samtale og genaktivere og bearbejde læringen.

Tips til teknologi i naturen

TIL DE IKKENATURVANTE BØRN Spille- og legeapps styrker oplevelsen af hygge og socialt samvær udendørs.

Sociale medier og kommunikationsplatforme øger oplevelsen af samvær og fællesskab, mens eleverne er ude i naturen.

Særligt til tweens kan musik i ørene stimulere deres lyst til at være ude i naturen.

LÆS MERE Rapporten ‘Børn og unges brug af teknologi til naturoplevelser’ er en del af projektet Naturlig Teknik under Center for Børn og Natur, der er støttet af Nordea-fonden. Den er udarbejdet af Theresa Schilhab og Gertrud Lynge Esbensen fra DPU, Aarhus Universitet, samt Jonas Vestergaard Nielsen fra Syddansk Universitet. Find rapporten på boernognatur.dk, og find inspiration på naturligteknik.dk. ■

23

S KO L E N I N AT U R E N

Under de omfavnende snegle hænger de sammenviklede hvide penisser som sådan en avanceret disco-kugle, der snurrer rundt og rundt. Her udveksler de sæd.

Og bum, så falder de til jorden og kravler hver til sit.

VICKY KNUDSEN

Naturen i byen er fyldt med sex og drama Dyrelivet og naturen i byen byder på en endeløs række af fascinerende fortællinger, viser en gåtur rundt i København med en af landets bedste naturformidlere, Vicky Knudsen.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

24

S KO L E N I N AT U R E N

S

ex, konkurrence og historier om død. Det er ingredienser, der er overalt i naturen – også den i byen – og som kan bruges til at fange selv de hormonforstyrrede teenagere. Det mener Danmarks bedste naturformidler 2017, Vicky Knudsen, som lever af at fortælle om naturen i radio, tv og bøger. »En ting, som jeg lægger meget vægt på, er at beskrive de positive ting, fordi jeg tror på, at de sidder bedre fast. I stedet for: Nu er jorden ved at gå under igen.

For hvis du bliver begejstret for naturen, så passer du helt automatisk på den, og så behøver du ikke at blive belært om, at vi står i en biodiversitetskrise«.

Med moderne camouflage-fleece-jakke, stramme jeans og lilla negle er Vicky Knudsen et godt stykke fra det åndbare tøj og de brune vandrestøvler, som sidder på stereotypen af en naturformidler. Geografisk er hun også langt fra den natur, der kræver det praktiske outfit, for i dag har hun sagt ja til at gå en tur med Frie Skoler og naturfagslærer Carolina Eldblom fra Rygaards Sko-

le i Hellerup for at fortælle, hvordan naturen i byen ser ud med hendes entusiastiske øjne. Hun er hverken ekspert i didaktik eller pædagogik, men kan til gengæld fortælle, så børn kalder hende for et forbillede, og alt fra taleradioen P1 til den mere farverige tv-kanal TV2 bruger hende som naturformidler.

Og det kræver noget at følge med Vicky Knudsen. Turen om søerne foregår i et adstadigt tempo, og fortællinger og meninger om dyr og planter bliver hele tiden afbrudt af en (ny) blishøne i vandkanten, troldænderne, den intelligente husskade, de sultne måger, svanernes dinosaur-fortid, duerne Karl og Lone hjemme på foderbrættet, og hundeejernes dårlige vane med at lade deres kæledyr jagte ænder.

Et tilbagevendende tema i talestrømmen er Vicky Knudsens forundring over menneskers behov for at dele dyr op i gode og onde. Et eksempel er den ”onde” mariehønesnyltehveps, der sætter sig på maven af den ”søde” mariehøne og ender med at slå den ihjel. Vicky Knudsen har før fået henvendelser fra folk, der

gerne vil redde mariehønen. »Men her er det jo meget federe at fortælle om mariehønesnyltehvepsen og få folk til at overveje, hvordan den har fundet ud af at finde en mariehøne, der med sine advarselsfarver ellers siger, at den er giftig. Hvordan snylteren derefter lever af mariehønen uden at spise de vitale dele, og hvordan mariehønen fryser og bliver til en zombie, så snart snylteren kravler ud af den«, siger Vicky Knudsen og fortsætter: »Og når den er ude, forpupper den sig på maven af zombie-mariehønen – og kan være i fred, fordi der ikke er nogen, der kommer og spiser mariehønen: Dens advarselsfarver siger jo, den er giftig. Dét er sejt!«.

En bungy-jump-sexgynge De levende og dramatiske fortællinger om evolutionen er noget, som Vicky Knudsen ofte tyr til, når hun får øje på et nyt dyr. Hun er enig med naturfagslærer Carolina Eldblom i, at teenagerne er sværest at fange, men hun mener også, at dyrenes evige fokus på at reproducere sig selv, kan hjælpe. Selv taler hun altid om

BLÅ BOG Vicky Knudsen, 33 år og uddannet biolog. Ekspert på ’1 døgn, 2 hold, 3 dyr’ (TV2) og vært på Vildt Naturligt (P1). Derudover moderator, foredragsholder og guide. Kåret til Danmarks bedste naturformidler i 2017.

dyr og sex, når hun taler med større børn.

Hendes yndlingseksempel er leopardsneglen, som hun siger og stopper op på stien for at få øjenkontakt og forklare med fingre, hænder og arme. Som andre snegle er den hermafrodit, hvilket er »ret smart«, fordi sneglen er så langsom: Det er godt at kunne parre sig med hvem end, der lige i dag dukker op på vejen. »Når to leopardsnegle møder hinanden, kravler de op et højt sted, hvor de cirkler rundt om hinanden i lang tid. Det er vel en slags forspil. Og pludselig! Ud af det blå snor de sig ind i hinanden…«, siger hun, men afbryder sig selv for at stirre intenst på en sort fugl med grønne ben og et rødt næb: »Ej, det er altså sjældent, at man kommer så tæt på en grønbenet rørhøne. De gør man altså

25

Inde i byerne er der jo rigeligt at se på, hvis man bare går ind på en kirkegård, en park eller hen til en sø. I København er Frederiksberg Have genial. Og i stedet for at tage langt væk, så fortæl historien om, hvorfor det er vigtigt med hjemmehørende arter i stedet for at plante ting – for eksempel har vi jo fem dagsommerfuglearter, der lever af brændenælder. Det er der ikke mange, der tænker over.

VICKY KNUDSEN

kun inde i byen, for de er normalt meget sky!«.

Vicky Knudsens hænder er stadig viklet ind i hinanden, mens hendes blik får forbipasserende til også at kigge ned mod den grønbenede rørhøne. »Men tilbage til leopardsneglene. Mens de omfavner hinanden, kaster de sig ud i sådan en slags bungy-jump-sexgynge, som jeg kalder den. Det er en slimtråd, som de selv har lavet. Her kommer der en penis ud på begge snegle, og først ligner det sådan lidt penisfægtning, hvor de ikke er så glade for hinanden, men derfra bliver dillerne lige så lange som sneglene selv og snor sig også rundt om hinanden«. »Under de omfavnende snegle hænger de sammenviklede hvide penisser som sådan en avanceret disco-kugle, der snurrer rundt og rundt. Her udveksler de sæd. Og bum, så falder de til jorden og kravler hver til sit«.

Vicky Knudsen holder en kort talepause. »Men skal vi gå lidt længere ned ad stien? Der er en lidt sjælden and hernede. En rødhovedet and«.

26

Konkurrencer virker Et andet – og dog evolutionsrelateret – kneb til at få engagerede børn i naturen er konkurrence.

Når Vicky Knudsen står med en gruppe børn til en tv-optagelse, deler hun dem som regel op i grupper og sender dem ud efter et insekt eller en spindler. Dyret må ikke komme til skade, og dem, der er først tilbage, får flest point. »Uanset om de er syv år eller 16 år, så synes de som regel, at det er pissesjovt. Måske har de hørt fra deres forældre, at en edderkop er farlig, men hvis jeg siger, den er fed, så tør de lige pludselig godt at holde den. Og uanset alderstrin er konkurrence bare sjovt«, siger hun og bliver forstyrret af en lappedykker i sommerdragt, inden hun fortsætter: »Der er nogle, der er lidt imod konkurrence, men det ligger bare i os alle sammen. Det er trods alt et af de urinstinkter, vi stadig har.

Og når børnene har fundet det tredje dyr, konkurrencen er overstået, og de spørger: Må vi ikke finde flere? Så er der sket et eller andet med dem og ”det er fedt det her”. Det oplever jeg stort set hver gang«. ■

»Det behøver ikke altid være så alvorligt« Naturfagslærer Carolina Eldblom fra Rygaards Skole i Hellerup gik med Vicky Knudsen rundt i København.

Hvad synes du om turen?

Hun er inspirerende, og jeg synes, det er fedt, at der er nogle som hende. Hun er jo i kategori med Sebastian Klein og Johan Olsen og andre, som bare har verdens fedeste job. Som lærere har vi jo ikke samme tid til at gå rundt og lede efter dyr i en skov en hel dag, men selvfølgelig handler det nogle gange om bare at komme ud. Det kan vi lære noget af på skolerne. Det behøver ikke altid være så alvorligt.

Kan du tage noget med ind i undervisningen?

Det med de gode historier er nok det, som jeg tager med mig og skal prøve at putte ind i undervisningen. Og hendes entusiasme og glæde ved naturen. Jeg må hjem og snakke om noget med sex med 9. klasserne, så de kan blive lidt mere engagerede! ■

FOTO: Miniatyrer Vegard breie, Paul Lochard og Terje Bjørnsen

EFTERSKOLETUR I VINTERPARADISET HALLINGDAL, NORGE FRA KUN DKK 2000,- PR ELEV

På skitur til Ål boede vi i nogle dejlige hytter i Hallingdal Feriepark,som havde en fantastisk standard. Personalet var meget imødekommende og venlige: Opgaver og udfordringer blev løst straks. Faciliteterne er helt i top, så det er helt klart et sted, som kan anbefales!

Vi takker for en dejlig uge med flotte opplevelser i Hallingdal!

Flotte hytter, god mat og meget hyggelig og fleksibel service både i Ferieparken og Ål alpin skisenter. Vi ses neste år!

Forstander Mogens Vestergård Pedersen, HØRBY EFTERSKOLE

Forstander Kim Hansen, TJELE EFTERSKOLE

Ål er omgivet af et flot fjeldområde med over 400 km maskinkørte langrendsløjper

Kun 15 min til Skarslia med Norges længste kælkebakke 1,5 og 1,3 km med eget kælketræk

Bo i lækre moderne designhytter med eget bad, køkken, stue, spisebord og pejs

Stort socialt fællesrum med musik, kiosk, bordtennis, fodboldspil mm

KUN 10 MINUTTER FRA ALPINANLÆG SOM KAN TILBYDE BÅDE DE BEDSTE NYBEGYNDER PISTER OG LANDSHOLDETS SORTE PISTER Hallingdal Feriepark har meget erfaring som norsk lejrskole.

Vi tilbyder ophold med eller uden madservering. Ål ligger mellem Oslo og Bergen og er omringet af måske landets

NHO Reiseliv

MEDLEM AV NORSK LEIRSKOLEFORENING

flotteste fjeldområde. Flåmbanen, Rallervejen, fantastiske fjorde og udsigtspunkter er kun en lille tur fra Ferieparken.

Læs mere på hallingdalleirskole.no og feriepark.no

Kontakt Henrik (som taler dansk) på tlf +47 412 102 73 henrik@feriepark.no • feriepark.no/grupper/leirskole Hallingdal Feriepark Myrovgn 15 - 3570 Ål i Hallingdal

FORENINGENS SIDE

GØR NOGET VED DET, HVIS ARBEJDSMILJØET HALTER

FORMAND FOR KREDS 6 FRIE SKOLERS LÆRERFORENINGHANNE LINDBJERG KRISTENSEN

U

ndersøgelser viser, at der er en direkte sammenhæng mellem god ledelse, et godt arbejdsmiljø og kvaliteten i undervisningen. På de frie skoler har ledelsen ifølge overenskomsten pligt til at følge Samarbejdsaftalen. Ledelsen skal altså informere om og drøfte emner, som hører under ledelsesretten, med medarbejderne. Herunder samarbejde og arbejdsmiljø.

Hvorfor lykkes samarbejdet ikke altid? Det pragmatiske svar er jo,

28

at når man har med mennesker at gøre, kan det ikke undgås, at der bliver divergerende interesser og til tider konflikter. Tænk bare på fagfordelingen. Hvordan bliver fag og opgaver fordelt mellem lærerne?

I de situationer har det betydning, hvordan vi tackler konflikter på skolen, og hvilken samarbejdskultur der er på skolen. Lærernes følelse af retfærdighed kan opnås ved dialog og åbenhed i processen, hvilket kan hjælpes på vej af, at processen er gennemtænkt og beskrevet forud. Og af, at ledelsen seriøst forklarer, hvorfor en bestemt afgørelse blev, som den blev.

Hvis samarbejdet og arbejdsmiljøet halter, kan man med fordel drage nytte af de teorier, som andre har afprøvet. Det har vist sig, at arbejdsmiljøet næsten altid bliver bedre af, at man arbejder med det.

En af ideerne er at se på skolens professionelle kapital. Ved professionel kapital forstår man social kapital, human kapital og beslutningskapital.

Social kapital beskrives især med begreberne samarbejde, tillid og retfærdighed. Er der et godt samarbejde mellem skolens parter? Har

den enkelte tillid til systemet, bliver man anerkendt og forstået? Er der tillid til, at beslutninger tages under et rimeligt hensyn til den enkelte som en værdig medspiller i skolen.

Human kapital handler om begreber som personlig viden, færdigheder og kompetencer. Hvordan tager skolen mod nye medarbejdere, er medarbejderne gode til at dele viden og erfaringer, hvordan er mulighederne for kompetenceudvikling?

Beslutningskapital handler bl.a. om en medarbejders mulighed for at træffe fagligt begrundede professionelle valg i komplicerede situationer. Bliver den enkelte bakket op i afgørelser og beslutninger?

Hvordan er det lige med feedback på arbejdspladsen?

Den professionelle kapital på arbejdspladsen kan være en god indikator for, hvad der med fordel kan arbejdes videre med. Ved at styrke skolens professionelle kapital øges forståelsen, fordi fokus flyttes fra det abstrakte til det konkrete. Vi bliver bedre i stand til at forstå sammenhænge og får en indsigt, der gør det muligt at ændre noget.

Så: Hvis arbejdsmiljøet ikke

Det har vist sig, at arbejdsmiljøet næsten altid bliver bedre af, at man arbejder med det.

HANNE LINDBJERG KRISTENSEN

fungerer på din skole, er det vigtigt at komme i gang med at gøre det bedre. Det er ledelsens ansvar, men også dit. Det kan være en god ide, at få snakket tingene igennem på et FSL-klub-møde, så din tillidsrepræsentant kan tage problematikkerne med til et Samarbejdsudvalgsmøde. Tillidsrepræsentanten kan også tage direkte kontakt med Frie Skolers Lærerforening for at få hjælp og vejledning til at komme videre med processen. ■

?

SPØRGEHJØRNET Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige og finurlige spørgsmål fra medlemmer.

Her i Spørgehjørnet bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som kan have betydning for andre medlemmer.

Mit barn skal til læge for at få lagt dræn i øret. Har jeg ret til at få fri for at tage med min barn til lægen?

Lægetider skal som udgangspunkt forsøges lagt uden for arbejdstiden. Er det ikke en mulighed, har du ret til fraværet. Måden skal aftales med ledelsen og bør fremgå af skolens personalepolitik. I den konkrete situation kan du hverken gøre brug af barns 1. og 2. sygedag eller barns hospitalsindlæggelse. Du kan fx bruge en omsorgsdag eller en særlig feriedag, eller du kan aftale med skolen, at din arbejdstid omlægges.

Med venlig hilsen, Michael F. Sørensen og Bettina Nielsen, konsulenter, Frie Skolers Lærerforening. ■

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov

T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Ansvarshavende redaktør • Peter Krogh Andersen •

pka@frieskoler.dk

Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) •

mhv@fsl.dk

Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) •

jfc@frieskoler.dk

Journalist • Julie Løndahl Grove (JLG) • jlg@frieskoler.dk

Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE

Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk

UDGIVELSER

Nr. 4 - uge 18 / Nr. 5 - uge 22 2020 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk

PRODUKTION ISSN

Vahle + Nikolaisen 1902-3111

OPLAG

10.527 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Formand • kreds 1 Formand • kreds 2 Formand • kreds 3 Formand • kreds 4 Formand • kreds 5 Formand • kreds 6 Formand • kreds 7 Formand • kreds 8

Hovedbestyrelse Lars Holm • T: 60 94 23 95 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Annie Storm • T: 29 91 04 78

29

FORENINGENS SIDE

KORT NYT FRA FORENINGEN Tilmelding via kredsens hjemmeside.

2. april: TR-5 for Tillidsrepræsentanter under uddannelse kl. 9-15 på Brejninggaard Efterskole.

16. april: TR-netværksmøde i alle netværk. Tilmelding og dagsorden følger.

29. april: Kredsgeneralforsamling og kravopstilling til OK21 på Hornstrup Kursuscenter kl. 17-21. Information og tilmelding følger.

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 2

Tirsdag 24. marts kl. 16-20: Medlemsarrangement m. Rikke Yde Torndrup "Markante forældre" på Aarhus Efterskole.

Torsdag 16. april kl. 10-16: TR5.

Kl. 17-20: TR6 – opfølgning på TR, uddannet 2018-19. Skanderborg Realskole.

Tirsdag 28. april kl. 16-21: Kredsgeneralforsamling på Regnbueskolen i Hammel.

Fredag d. 1. maj: Fælles morgenmad i BUPL-huset, Aarhus.

6.-7. maj: TR-træf på Nilles Kro onsdag kl. 10 til torsdag kl. 16 – invitation udsendes til kredsens tillidsvalgte.

KREDS 3

1. april: Brush-up om arbejdstid for tillidsrepræsentanter fra kl.

9-15 på Hornstrup Kursuscenter.

30

KREDS 4

25. marts kl. 17: Kredsgeneralforsamling på Gram Efterskole. I forlængelse af generalforsamlingen står foreningens næstformand, Monica Lendal Jørgensen, for en orientering om de kommende overenskomstforhandlinger og opsamling af medlemmernes krav til disse.

KREDS 7

– MEN KUN EN LILLE SMULE

26. marts kl. 16-19: OK21-kravopstillingsmøde i Rønne, Green Solution House 30. marts kl. 16-19.30: AMR Brush up på det Kgl Vajsenhus 2. april kl. 12-16: GDPR efteruddannelse for TR på Brøndby Idrætsefterskole.

KREDS 8

1. april kl. 13-16.30: Efteruddannelse for tillidsrepræsentanter: GDPR, Roskilde Kongrescenter 1. april kl. 17-20.30: Generalforsamling, middag, kravopstilling til OK21 samt nyt fra foreningen v/Uffe Rostrup, Roskilde Kongrescenter.

15 april kl. 10-16: TR5. ■

KREDS 5

2. april TR5 og pensionsmøde for lærere med indbetalinger til P25 og Efterlønskassen. Kerteminde Vandrerhjem.

KREDS 6

Onsdag 1. april kl. 13-19: TR5 afholdes på Svenstrup Efterskole, Dybsøvej 64, 4700 Næstved.

15. april kl. 16.30-20.30: Generalforsamling for alle medlemmer på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved. Efter spisning vil der være kravopstilling og nyt v/Uffe Rostrup.

DEN 1. APRIL 2020 STIGER LØNNEN.

OBS!

På grund af coronavirussen er flere kurser og arrangementer aflyst.

Hold øje med nyhedsbrev og fsl.dk for sidste nyt.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 aftalte parterne en generel lønstigning på 1,46 % pr. 1. april 2020.

Det viser sig desværre, at reguleringsordningen for andet år i træk udmønter negativt (nemlig med – 0,56%).

Derfor bliver lønstigningen pr. 1. april 2020 i stedet på 0,9%.

Reguleringsordningen er indført for at sikre, at lønnen på det private og det offentlige arbejdsmarked følger hinanden så nogenlunde. Ordningen er indrettet således, at hvis lønnen i den private sektor stiger mere end lønnen hos de offentligt ansatte, hæves de offentlige lønninger med 80 procent af forskellen på de to sektorers lønstigninger. Hvis lønningerne på det offentlige område vokser mere lønnen på det private område, reducerer reguleringsordningen den offentlige sektors lønstigningen til 80 procent af forskellen mellem de to sektorers lønstigning. I mange år har reguleringsordningen hævet de offentligt ansattes løn. Men de seneste to år har reguleringsordningen været negativ, så lønstigningerne er mindre end aftalt. ■ TLO

Tag på skolerejse med BERLINSPECIALISTEN Tema forslag

Tyske krigsfly fløj hen over København 9. april 1940 og besatte Danmark.

Foto: Lund-Hansen Helmer/Ritzau Scanpix

Skolere jse siden 1 r 999

• Historie & Kultur • Natur & Teknik • Samfundsvidenskab • Kunst & Kultur • Virksomhedsbesøg

Besættelsen Faktalink og Forfatterweb er to uundværlige livliner i forbindelse med undervisning på mellemtrinnet og overbygningen i: • • •

Samfundsfag Historie Dansk

Find temaer om besættelsen på Faktalink og Forfatterweb

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Tegn abonnement Abonnementet på Faktalink og Forfatterweb giver ret til ubegrænset brug i undervisningen via UniLogin for alle skolens lærere og elever.

Se indhold og priser på

www.dbc.dk > Produkter og services

31

Find din skoles årspraktikant her FAKTA

Den f rie Lærerskoles praktikordning Læreruddannelsen på Den frie Lærerskole er femårig og uden eksamen.

Det tredje studieår er et års arbejdspraktik, hvor den studerende er ansat og arbejder som lærer.

32

De studerende skal i deres årspraktik opnå: • Minimum 50 procents ansættelse i et år i fast skema.

• Samarbejde med kolleger om undervisning herunder deltagelse i lærermøder.

• Forældresamarbejde og forældrekontakt.

• Deltagelse i skolens kultur og hverdagsrytme med morgensamlinger/ lejrskoler/studieture m.v.

pligter, lønforhold m.v. som enhver anden lærer.

Bemærk: De studerende ansættes som lærere på gældende overenskomster og har samme rettigheder,

Venlig hilsen Ole Pedersen Forstander

For yderligere oplysninger: Praktikkoordinator Gitte Tinning Madsen Tlf: 6323 6331 E-mail: vejleder@dfl-ollerup.dk Se mere om praktik på lærerskolens hjemmeside: www.laererskolen.dk

ALEXANDER LADEGAARD STORM • 23 ÅR

Rytmetosse og levende fortæller, der finder leg i læring. Indskolingen er min hjemmebane, idet jeg ser mine elever i øjenhøjde og finder en ligevægt mellem min professionelle og personlige rolle. I musik er jeg teoretisk, fantasifuld og velfunderet.

Jeg mener, at musik er et sprog, alle kan lære. Derudover er jeg er en habil morgensangspianist, der kan instruere i fællessang. FAG: Musik, drama, matematik, engelsk. KONTAKT: alexanderladegaardstorm@ gmail.com / 30 51 52 99.

En god portion ansvarsbevidsthed.

En masse oplevelseslyst.

En vis kreativitet.

En del projektledelse.

Til slut tilsættes en stor portion humor.

Alt dette blandes nu sammen med en god fagpakke samt en bachelor i Natur og kulturformidling. Men står man med en årspraktikant, der elsker at bage og er klar på et fedt år med en masse udfordringer. FAG: Idræt, naturfag, fysik, matematik, friluftsliv, svømming, seksualundervisning.

KONTAKT: ceciliekampmannhansen@gmail.com / 26 27 01 34.

EMMA GULDHAMMER KOCH NIELSEN

ANNE-SOFIE LARSEN • 24 ÅR

Jeg er en sprognørd med humor, kreative og aktive fag, som jeg bruger tværfagligt.

Jeg har igennem frivilligt arbejde på bl.a. et kvindekrisecenter og i en børneklub fået et skærpet blik for børn og unge med særlige udfordringer.

Jeg vægter højt, at alle får en plads i undervisningen og føler sig trygge. Jeg er lyttende og hjælpsom, og tager mine omgivelser alvorligt.

FAG: Dansk, engelsk, drama og friluftsliv. KONTAKT: anne-sofie_larsen1995@hotmail.com / 30 86 46 68.

• 24 ÅR

Jeg er en vandglad svømmelærer, som også er vild med at male med vandfarve, at undersøge livet i vandhuller og at løse vanvittig svære matematikproblemer. I mig får I en nysgerrig, engageret og humoristisk lærer, som både er kreativ og logisk tænkende. Jeg synes, at den undersøgende tilgang i undervisning er spændende. Der skal være plads til fejl – det er dem, vi lærer af. FAG: Matematik, naturfag, billedkunst, mediefag og svømning.

KONTAKT: eguldhammer@gmail. com / 28 70 95 00.

FREDERIK VASEGAARD CECILIE

GREVE

KAMPMANN

• 23 ÅR

HANSEN • 28 ÅR

Her er min opskrift på en årspraktikant. Man tager: To dele ihærdighed og drivkraft.

Kan en ordblind være lærer, ja selvfølgelig! Det kan godt være, at jeg ikke er den bedste til at stave, men jeg vil gøre alt for at være verdens bedste lærer. Men hvem er jeg?

Jeg er en passioneret nørd indenfor surf, mtb, mtbsporbygning, ski, lave/ bygge ting, naturvidenskab, svømning, leg, natur og så selvfølgelig mine fag. FAG: Fysik/kemi, matematik, idræt, håndværk og design, friluftsliv og svømmelærer. KONTAKT: f-greve@hotmail.com / 20 84 27 53.

HANNAH LYKKE GODIKSEN • 30 ÅR

Positiv og grinende natur - og dramalærer, der giver plads til kreativ udfoldelse. Jeg er uddannet skovarbejder og bruger naturen som en selvfølgelighed i meget af min undervisning. Jeg er nærværende, engageret og tager udfordringer med et smil. Fortælling, humor og deltagelse i fællesskabet er nogle af mine spidskompetencer.

FAG: Dansk, drama, idræt, friluftsliv, naturfag, seksualundervisning og svømmelærer. KONTAKT: hannahlykke@live.dk / 61 79 32 19.

JASMIN PHILIPSEN • 21 ÅR

Erfaren danselærer og struktureret sprognørd. Danselinje eller dansk - jeg går aktivt til værks. Kommunikationsformer fascinerer mig, hvad enten det er verbalt eller visuelt. Mit syn på læring er holistisk, og min undervisning er levende. Jeg forholder mig nyskabende og kritisk, og jeg kan blandt andet bidrage med alternative prøveformer.

FAG: Dansk, engelsk, idræt og drama. KONTAKT: jasminph@hotmail. com /20 61 75 34.

JEPPE AUGUSTSEN • 23 ÅR

Nørdet, nysgerrig og nem at snakke med. Jeg ønsker, at mine elever skal dele den nysgerrighed, jeg selv oplever. Desuden mener jeg, at man dannes både gennem krop og sind. Af førnævnte årsag mener jeg, at bevægelse og kropslighed er en meget vigtig del af al undervisning. FAG: Drama, fysik-kemi, idræt, matematik, seksualundervisning, naturfag. KONTAKT: jeppe.augustsen@gmail.com /53 58 20 07.

JEPPE TRINNERUP DEVANTIÉ • 30 ÅR

Jeg er en religionog historienørd med en forkærlighed for både akademisk viden og praktisk håndværk. Så jeg elsker naturligvis at dykke dybt i emnerne og forklare alle sammenhængene. Men, jeg nyder også at lave noget kreativt med hænderne. Som lærer kan jeg tilbyde en bred faglig viden, et stort engagement og lidt erfaring med både E-sport, musik, spejderlivet og mere. FAG: Religion, historie, samfundsfag, håndværk og design, engelsk. KONTAKT: jeppe. devantie@gmail.com / 22 64 56 29.

JOHANN STEEN BOISEN • 24 ÅR

En klasse er for mig et samspil af forskellige individer. I min undervisning lægger jeg vægt på at skabe et sagligt argumenterende miljø, hvilket især vil komme til udtryk i min idehistoriske tilgang til his/ samf og religion. Læring opstår, efter

➞ 33

min overbevisning, i et samspil mellem indre og ydre motivation. Derfor er elevinddragelse omdrejningspunkt i min undervisning. Fag jeg ellers kan undervise i: Madlavning og musikproduktion. Fag: Musik, samfundsfag, historie, religion, medie og hjemkundskab. Kontakt: johann.jsb@gmail. com / 60 46 10 42.

KAREN LYKKEGAARD MØLLER • 24 ÅR

Learning by failure lyder hårdt, men jeg tror på det. Som tidligere crossfit-instruktør og pædagogmedhjælper på en specialskole har jeg selv erfaret, hvor givtigt det er. Jeg er et aktivt, legende strukturmenneske, der gerne kaster mig ud i ukendte områder. Netop dét glæder jeg mig til at gøre i et undrende og trygt læringsrum, hvor mine elever og jeg tør famle sammen. FAG: Dansk, matematik, idræt, religion og drama. KONTAKT: kan_lykke@hotmail.com / 51 18 35 57.

KAROLINE HENRIKSEN • 23 ÅR

Jeg er en jordnær og friluftsglad historieentusiast.

Sammen med mine elever vil jeg udforske den kultur, historie og natur, der findes omkring os. I min undervisning skal der være plads til at fejle, eksperimentere og fordybe sig. Gennem en inddragende og undersøgende tilgang vil jeg motivere eleverne til at handle på deres nysgerrighed, tænke nuanceret og tro på egne evner. Jeg har erfaring med klatreundervisning og er kajakinstruktør 1.

FAG: Dansk, historie, samfundsfag,

34

religion, friluftsliv og seksualundervisning. KONTAKT: karoline.henriksen145@gmail.com / 61 74 14 85.

KATRINE HJORTHOLM LANDGREBENIELSEN • 23 ÅR

KATHRINE KAIHØJ SØRENSEN • 24 ÅR

Ambitiøs og aktivistisk lærer, der får eleverne til at reflektere og tage stilling. Jeg skaber et fællesskab, som giver grobund for mod, vidensbegær og autonomi, og hvor der stilles skarp på normer, moral, etik og dannelse.

Desuden kan jeg undervise i filosofi, medborgerskab, projektmageri, grafisk tryk og ridning. Primære interesse er overbygning, efterskole og højskole. FAG: Dansk, samfundsfag/ historie, friluftsliv, håndværk/design - seksualundervisning. KONTAKT: Kaihoej@hotmail.com / 22 10 26 63.

KATRINE BONDEHANSEN • 23 ÅR

Erfaren musiklærer og korleder med tidligere virke på friskole. En rutineret morgensangspiller, der arrangerer og akkompagnerer til sangaftener og morgensange. En imødekommende, engageret og ansvarsfuld person, der fra barnsben er gennemsyret af friskolers uundværlige kreativitet. Ivrig efter at videregive glæden ved skole og det fællesskab, vi måtte opbygge sammen. FAG: Musik, dansk, håndværk-design og friluftsliv.

KONTAKT: bondehansenkatrine@ gmail.com / 29 87 32 21.

Jeg kommer med pædagogisk erfaring, begejstring for mine linjefag og god energi. Jeg er en nærværende, positiv person med gode relationskompetencer, struktur og gåpåmod. Jeg er sprognørd med mod på engelskfaget. Mit arbejde på en special-efterskole er god erfaring i bagagen. Desuden er jeg en gymnastikdansende, klaverspillende, skiløbende, hæklende og berejst kvinde.

FAG: Dansk, tysk, historie, friluftsliv og samfundsfag. KONTAKT: katrine.hjortholm@outlook.com / 22 48 29 03.

KENTO SAITO • 33 ÅR

Jeg kommer oprindeligt fra Japan og er fascineret af den grundtvig-koldske tænkning. Grundtvig sagde: Vi lærer for livet, ikke for skolen - det er min yndlingssætning. Jeg er uddannet saxofonist og musikpædagog fra musikkonservatoriet i Tokyo. Jeg er en tålmodig, nærværende og faglig dygtig lærer med masser af gåpåmod.

FAG: Musik, matematik, håndværk/ design og tysk. KONTAKT: kenchi_66@icloud.com / 23 84 61 98.

LASSE ALLERMANN JOHANSEN • 25 ÅR Jeg er en passioneret natursjæl med en bred håndværksmæssig og træfaglig viden, en flammende indre glød for friluftsliv og en uddannelse som kajakinstruktør 1. Som menne-

ske er jeg nysgerrig og engageret og lægger vægt på de nære oplevelser i naturen og i musikken. Jeg bestræber mig på at skabe et rart og trygt læringsmiljø med fokus på relationen til det enkelte menneske. FAG: Friluftsliv, håndværk/design, naturfag, historie/samfundsfag og musik.

KONTAKT: lasseallermann.johansen@gmail.com / 28 93 42 38.

LÁSZLÓ TAMÁS ÓRÁS-KUPSA • 35 ÅR

Educated programmer and aspiring teacher with international background and a maker mentality. I’m looking forward to combine IT nerdery (LEGO robots, 3D printing, laser cutting) with my favourite subjects and passions (permaculture, fermentation, cooking, sustainability, photography) to engage and inspire students. Jeg taler også lidt dansk :). FAG: Naturfag, håndværk og design, friluftsliv, engelsk. KONTAKT: oraslaci@gmail. com / 31 18 82 94.

LAURA BJØRNØ KÅG • 26 ÅR

Jeg er en ildsjæl med evnen til at holde hovedet koldt. Jeg er naturglad og ønsker at fremelske elevernes skaberlyst med nærvær i fokus. Man erfarer med alle sanser, og derfor er det kreative arbejde med hænderne en mærkesag for mig. Jeg har maskinkørekort og erfaring med bæredygtigt byggeri, permakultur og socialpædagogisk arbejde.

FAG: Engelsk, naturfag, friluftsliv, håndværk og design, hjemkundskab.

KONTAKT: laurabjorno@gmail.com /61 36 29 39.

LINE HØJSGAARD BRINK • 34 ÅR

Jeg brænder for natur, kreativitet og nytænkning. Jeg tror på vigtigheden af gode relationer og på fællesskabets styrke. Jeg ønsker at være en del af en skolekultur, der bygger på ligeværd og respekt. Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent samt designteknolog med speciale i markedsføring, og er vant til at arbejde struktureret, projektorienteret og bevare overblikket.

FAG: Håndværk/design, friluftsliv, naturfag, matematik, fysik/kemi og seksualundervisning. KONTAKT: linehbrink@gmail.com / 26 82 31 84.

LINNEA BAK IVARSSON • 25 ÅR

Jeg kan undervise i projektledelse, fortælling, kommunikation, design og håndarbejde. Jeg er en stor naturnyder med mange års projektledererfaring. Med ro og nærvær vil jeg gennem kreative, skabende processer give eleverne lyst og mod til at undersøge de mange muligheder, verden byder på. Jeg er ansvarsbevidst, velovervejet og har hjertet på det rette sted. FAG: Billedkunst, dansk, historiesamfundsfag, friluftsliv og seksualundervisning. KONTAKT: ilinnea@ yahoo.dk / 28 89 21 68.

MADS BOCKELUND • 25 ÅR

Jeg har stor erfaring som lærervikar, aktivitetsperson på en efterskole med specialelever og rejseleder på en højskole. Det er vigtigt for mig at skabe et lærings-

rum med nysgerrighed, humor og tryghed. Jeg er rolig, engageret og er vant til at have meget ansvar. Jeg er en naturvidenskabelig idrætsnørd, der har en træneruddannelse i fodbold og svømmelæreruddannelsen. FAG: Fysik/kemi, matematik, idræt, religion, friluftsliv, svømning. KONTAKT: mads.bockelund@ live.dk / 26 78 90 06.

gmail.com / 22 26 70 83.

MAGNUS HJULER HØJGAARD • 24 ÅR Ud. Vi skal ud. Ud for at opleve, lege og lære gennem den levende fortælling. Bruge hinandens viden, dele erfaringer, blive opslugt af ”tørre” em-

MADS RICHTER • 24 ÅR Tålmodig og boldspillende nordjyde, som lægger stor værdi i selvforståelse, relationer og samarbejde.

Klasserummet er et sted, vi er sammen om at gøre inspirerende, trygt og medrivende. Da jeg er en erfaren træner, med en historik som professionel sportsudøver, nyder jeg at dele min glæde ved idrætten. Derudover er jeg snowboardinstruktør og tager gerne med på skiferie. FAG: Engelsk, idræt (specielt volleyball), friluftsliv, religion. KONTAKT: mads-richter@ hotmail.com / 60 22 60 34.

MADS STØVRING JØRGENSEN • 25 ÅR

Uhøjtidelig sportsglad friluftsmand, som nyder aktiviteter indendørs såvel som i naturen. Med mit tålmodige, nysgerrige og nærværende sind underviser jeg med en tryghedsskabende og inkluderende tilgang. Jeg vil inspirere mine elever til at undersøge ny viden gennem fortælling, leg og udeskole. Jeg har havkajakinstruktør 1 og erfaring med sejlads.

FAG: Dansk, idræt, friluftsliv, naturfag, seksualundervisning og svømning. KONTAKT: mads.stoevring@

ring og udvikling. Et mål for mig er, gennem vekselvirkende undervisning, at dele min fascination af naturen med mine elever. I mig får I en dedikeret morgensangspianist, der håndterer både snitteknive, sangkor og stereolup. Projektledelseserfaring fra frivilligt NGO-arbejde og uddannet friluftsvejleder. FAG: Naturfag, friluftsliv, håndværk og design, matematik og musik. KONTAKT: marenkirstine@hotmail.com / 20 67 25 66.

ner. Bygge ting, tænke bæredygtighed ind i undervisningen, spille og synge. Måske glemmer vi helt, at vi har undervisning? Jo – og så er jeg også sundheds- og seksualunderviser og kajakinstruktør. FAG: Idræt, matematik,

friluftsliv, naturfag og håndværk/design. KONTAKT: magnushoejgaard@ gmail.com / 53 80 26 48.

MAJA LINDGREEN HJERMIND • 24 ÅR For mig opstår den gode undervisning i krydsfeltet mellem tillid, kreativitet og struktur. Det bidrager jeg med, når jeg velovervejet og med høj arbejdsmoral går ind i undervisningen. Jeg er litteratur- og naturglad og har masser af tålmodighed, gåpåmod og begejstring.

FAG: Dansk, religion, historie/ samfundsfag, håndværk/design, seksualundervisning. KONTAKT: maja.hjermind@hotmail.com / 30 63 56 31.

MAREN BJØRNHOLT LARSEN • 26 ÅR Naturnørd, der gerne bruger uderummet og leg til at sikre elevernes læ-

MARIA ENGHOLM SIMONSEN • 29 ÅR Uddannet danser med hang til tysk og engelsk sprog-nørderi søger praktikplads, hvor det nære relationsarbejde er i fokus. Jeg lægger vægt på kreativ undervisning, god organisering og elevernes personlige og faglige udvikling. Udover dans underviser jeg også i rytmisk gymnastik og svømning. På storbytur til Berlin eller London guider jeg gerne hen til de fede danse-spots. FAG: Dans, drama, tysk, engelsk, historie/samfundsfag. KONTAKT: m.engholm.s@gmail.com / 26 28 07 79.

MARIE KOEFOED • 23 ÅR Jeg er en tysktalende sportsglad matematiknørd, der også elsker leg og relationsarbejde. Jeg holder af at arbejde med kreative og skabende undervisningsformer og i praksis udvikle produkter og designs. Derudover er jeg vokset op som spejder og er derfor vild med natur og udfordringer. I mig får i en kreativ, engageret og

➞ 35

struktureret lærer i højt humør. FAG: Tysk, idræt, matematik og håndværk og design. KONTAKT: koefoedmarie@gmail.com / 23 35 22 40.

MARLENE EMILIE KRISTENSEN • 24 ÅR

Jeg er en musik- og teaterglad lærer.

Jeg er en kreativ grammatiknørd, som har en stor kærlighed til de æstetiske læreprocesser. Som tidligere afløser på et demensplejehjem har jeg lært, hvor meget man kan udvikle mennesker gennem musik og engagement i det, som de skal lære. Jeg sætter stor pris på samarbejde, men mener samtidig, at individuelt arbejde har sine forcer. FAG: Dansk, matematik, drama, musik og medie.

KONTAKT: m.emilie.kristensen95@ gmail.com / 28 15 95 30.

MIE JØRGENSEN • 22 ÅR

Jeg inspirerer gennem min faglige viden og mine musikalske kompetencer. Jeg er en engageret, struktureret og matematisk holdspiller. Elevernes medbestemmelse, debatkultur og respekt i klassemiljøet er vigtigt. Det fællesskab, vi skaber i klassen, vil få betydning for eleverne - og for mig. ”Børn er stærke frø, som spirer” denne proces ser jeg frem til at være en del af.

FAG: Matematik, musik/kor, projekt, medie, billedkunst og fodbold/håndboldinteresseret. KONTAKT: miejoergensen97@gmail.com / 29 38 05 29.

36

MIKKEL OKSBJERRE • 25 ÅR

Jeg er en passioneret idrætsnørd, der dækker alt fra simpel bevægelse til diverse boldsport.

Jeg trækker på min erfaring fra min efterskoletid og flere højskoleophold samt flere instruktørkurser. Det er vigtigt for mig at skabe et trygt men sjovt læringsrum, hvor eleverne er i centrum, da jeg tror på, at leg og læring går hånd i hånd. FAG: Idræt, engelsk, samfundsfag, historie, mediefag, religion. KONTAKT: mikkeloksbjerre@outlook.dk /22 49 30 20.

MIKLAS SØEGAARD ASMUSSEN • 21 ÅR

En ung energisk sønderjyde med mod på livet og en kærlighed for det tyske sprog. Jeg er et idrætsmenneske fra top til tå, og dette er en naturlig tilgang i alle mine fag. Relationerne mellem lærer og elever er enestående, fascinerende og præger min læreridentitet. Mit hjerte brænder for efterskolelivet, da det efter min mening er der, mennesket bliver dannet mest. FAG: Tysk, idræt, historie og samfundsfag, medie, håndbold. KONTAKT: msasmussen@ hotmail.com / 50 21 31 60.

NAJA BIRK BERGER • 26 ÅR

I mit frivillige arbejde med udsatte unge fik jeg en forkærlighed for skæve eksistenser.

Gode relationer og åbenhed er fundamentet for den gode undervisning. Det er min vigtigste opgave,

at der er plads til alle, og at vi lærer mest muligt af vores forskelligheder.

I mig får I en initiativrig, organiseret kollega med et sublimt overblik og altid mange bolde i luften. FAG: Dansk, engelsk, mediefag, historie/ samfundsfag. KONTAKT: naja.birkberger@gmail.com / 28 59 25 58.

NAJA MARIA HAHNHUNDSDAHL • 24 ÅR

Musikalsk og sangentusiastisk musik- og matematiklærer, der har stor erfaring med kor, akkompagnement på kontrabas og klaver samt facilitering af sangaftener. En rolig, udadvendt og ærlig person, der vægter nærvær og tillidsfulde relationer.

Dans, og især afrikansk dans, er min store passion, som bidrager til min sprudlende og legende personlighed. FAG: Musik, drama, matematik, naturfag, seksualundervisning (og evt. ski for begynder/let øvet).

KONTAKT: najamhh@gmail.com / 27 63 52 33.

NANNA BAGGESTRØM BECH • 28 ÅR

Syngende kommende lærer, som elsker og er en dramanørd, passionen er især musicals. Instruerede min årgangs dramaproduktion.

Nærværende, struktureret, rolig, positiv. Jeg brænder for kreativ undervisning og det nære relationsarbejde, hvor eleverne mærker tryghed, udvikler sig og udfordres på deres fantasi. Derudover vil jeg kunne bruge mine tegneevner i billedkunstfaget. FAG: Drama, engelsk, historie/samfundsfag, me-

die, musik. KONTAKT: nannabbech@gmail.com / 27 43 17 04.

NIKOLAJ BAK KRISTENSEN • 23 ÅR

Sportsglad matematiker, der også kan lide at få olie på fingrene. Min taske er pakket med erfaring både fra efterskole-, friskole- og støttepædagogverdenen. Gennem grin og elevernes interesser vil jeg gøre skoledagen både sjov og spændende. Med elevinddragelse finder jeg, i fællesskab med eleverne, den bedste tur gennem undervisningen. FAG: Idræt, matematik, medie og naturfag. KONTAKT: niko6927@ gmail.com / 31 34 41 37.

RASMUS STRØM NIELSEN • 25 ÅR OM MIG: Jeg er en

kæmpe litteraturnørd med interesse for klassikere, psykologi og filosofi. Æstetiske læreprocesser er derfor omdrejningspunkt for min undervisning, også ude i det fri. Jeg har megen erfaring med sang (kor), spiller guitar og klaver. Forundrings- og tryghedsskabende og rammesættende ritualer er vigtige for mig. Jeg kan også undervise i dansk og hist./samf. FAG: Friluftsliv, håndværk og design, religion og musik. KONTAKT: rlunnemann@ live.dk / 71 79 89 91.

RONJA DAHL LENTZ FREDERIKSEN • 26 ÅR

Som lærer er jeg optimistisk og smilende, men også med en evne til,

at bevare roen i pressede situationer.

Jeg brænder for alle mine undervisningsfag, jeg har også erfaringer indenfor historisk formidling til børn, arbejde med tekstiler og håndarbejde. Jeg er derudover god til at skabe mig overblik omkring mine elever, både i klasselokalet og i skolegården.

FAG: Engelsk, billedkunst, historie/ samfundsfag, medie, religion, seksualundervisning. KONTAKT: ronjadlf@outlook.dk / 28 78 02 84.

SIDSEL GEYSNER HVIDBERG • 28 ÅR

Musik- og naturelsker. I mig får I en struktureret, nysgerrig og lyttende lærer. Jeg har masser af øvelser og lege i ærmet, der fremmer kreativ udfoldelse, samarbejde og kommunikation.

Jeg er god til innovationsprocesser, har mange ideer til kreativ, naturfaglig undervisning samt erfaring med at planlægge og udføre musikalske undervisningsforløb. FAG: Musik, naturfag (biologi, natur/teknologi og geografi), friluftsliv, håndværk og design. KONTAKT: sidsel@eksperimentrum.dk / 26 36 90 79.

SIGURD EMIL SIGAARD HART • 26 ÅR

Jeg har erfaring fra universitetet og som dyrepasserelev. De naturfaglige fag har stor betydning i min verden, og jeg mener, at det er vigtigt for alle at have en forståelse for naturen omkring os. Jeg har stor interesse for rollespil og regner med til tider at bruge det i undervisningen. I min undervisning vil jeg bruge udeskole til at danne veloplagte elever. FAG:

Naturfag, fysik/kemi, engelsk, historie, samfundsfag. KONTAKT: sigurdhart@gmail.com / 61 75 31 27.

SISSEL LYKKE NYGAARD FROM • 28 ÅR

Teatertosset engelsklærer: “Ja, skal vi lege?” Leg, sanser og bevægelse er nogle af de metoder, som jeg er optaget af i min undervisning, og hvordan jeg tror på, at eleverne kan få en stærkere social og faglig skolegang. Det handler om, at undervisningen skal være levende, motiverende og kreativ. Jeg er god til fortælling og kan undervise i faget. FAG: Drama, engelsk, medie, idræt, seksualundervisningen og fortælling. KONTAKT: Sisselfrom@ hotmail.com / 60 55 65 91.

SØREN KRISTIANSEN • 25 ÅR

Jeg er rolig, struktureret, hårdtarbejdende og god til at stille spørgsmål, der lægger op til refleksion hos eleverne. Udover mine linjefag vil jeg gerne undervise i filosofi, meditation og sang. Jeg har et års erfaring som lærervikar og har læst psykologi i to år med et særligt fokus på læring. Jeg kan spille morgensamlingsklaver og -guitar. FAG: Matematik, musik, religion, drama. KONTAKT: srnk47@gmail.com / 42 78 99 74.

TENNA DAMM • 27 ÅR

Gæv udepige, der har studeret friluftsliv og håndværk i Norge. Kan håndtere både økser, computer og instruere kajaksejlads. Længerevarende arbejdserfaring fra Egmont Højskolen og idrætsefterskole har lært mig at sætte handling på min undervisning, der er præget af bevægelse, kreativitet og nærvær. Projektledererfaring og kan både overskue, inddrage og skære igennem. FAG: Dansk, naturfag, idræt, friluftsliv og håndværk/ design. KONTAKT: tennadamm@ hotmail.com / 30 44 38 43.

THOR FROHN PEDERSEN • 24 ÅR

Kæmpe nørd med hang til tunge bøger, musik, rollespil og røverhistorier. Klasserummet skal bygges på anerkendelse og sparring gennem dialog i øjenhøjde. Her skabes et læringsmiljø hvor tryghed, leg og nysgerrighed er i højsædet. Det er vigtigt at lave fejl og at finde fordybelse i udfordringer. - Fællesskab fødes, når jeg bliver til os! FAG: Musik, historie/samfundsfag, naturfag, fysik/kemi. KONTAKT: thor.frohn@ gmail.com / 51 23 97 41.

kommunikation er med til at bringe os tættere sammen. Jeg elsker bevægelse, da det styrker sociale og faglige kompetencer, og hvordan vi agerer sammen. FAG: Spansk, engelsk, drama, idræt, medie, seksualundervisning. KONTAKT: vikthoriahedvig@ hotmail.com / 22 52 22 61.

VIKTORIA EMMELI RUELØKKE MALESHYN • 25 ÅR

Læring for mig er drevet af forundring i fællesskab. Jeg vil variere min undervisning ved at lade mine fag, især drama, supplere hinanden, så indlevelse og det legende element driver værket og allerhelst ude i det fri. Jeg har en holistisk og jordnær tilgang til mennesket og brænder for bæredygtighed i undervisningen. FAG: Dansk, engelsk, drama, friluftsliv, seksualundervisning, billedkunst. KONTAKT: viktoriaemmeli@gmail.com / 53 54 42 15.

VIKTHORIA HEDVIG RASMUSSEN • 25 ÅR

Rolig, struktureret og humoristisk person, der stræber efter trivsel og elevinddragelse i en varieret undervisning med en aktiv og legende tilgang. Jeg trækker på mine erfaringer som spansklærer og synes, at sprog og

37

RUNDBORDSSNAK:

Ministeren vil behandle frie skoler forskelligt Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har aldrig besøgt en muslimsk friskole, men synes, at det er »virkelig uhensigtsmæssigt«, at børn går på sådanne skoler. Det store fællesskab er det vigtigste, lyder argumentet. Det gælder også, når det handler om fordeling af elever og ejerskab over børnene.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO LES KANER

U

anset hvilken del af uddannelsesog børnesektoren vi taler om, så er det vigtigt, at børn mødes på kryds og tværs af samfundets skel. Det sikrer nemlig sammenhængskraften, mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Og når netop dét er fokus, så kan det for regeringen »faktisk lade sig gøre at gå ret langt«. »Jeg er af den opfattelse, at den skandinaviske velfærdsmodel fordrer, at vi kender hinanden på kryds og tværs – både af sociale og etniske skel – og jeg har derfor lyst til at insistere på, at vi er sammen med hinanden på tværs«.

Efter mere end otte måneder som minister vil Pernille Rosenkrantz-Theil stadig ikke afsætte tid til et almindeligt interview med magasinet Frie Skoler. Hendes tre forgængere fandt tid i kalenderen efter senest tre måneder på posten. I stedet indbød ministeren i slutningen af februar 15 medier til en times pressemøde rundt om et bord. Hvert medier fik mulighed for stille to spørgsmål, og selv om ministeren efter mødet svarede på nogle få flere, var det svært at spørge journalistisk ind til hendes svar. »Et meget, meget, meget stort problem« Pernille Rosenkrantz-Theil har flere gange kritiseret de frie skoler, og derfor er et oplagt

38

spørgsmål, hvad hun overhovedet tænker om de frie skoler i den danske grundskole. Hun siger: »Det, synes jeg, kommer meget an på, hvad det er for en type friskole. Og i virkeligheden så har jeg mange gange sagt, når jeg er blevet interviewet om det med friskolerne, at man skal passe meget på med at se på friskolerne som et hele«, siger hun og tilføjer: »Jeg synes, der er så milevidt mellem de frie skoler. Det er jo også hele idéen. Tænk, hvis det var sådan, at alle friskoler kunne tales om under ét?« Men synes du, det er godt, at vi har en model, hvor det er muligt at starte en fri skole? »Ja«.

Også en model, hvor man kan oprette kristne og muslimske friskoler? »Nej, jeg vil sige, at ideen om, at man har muslimske friskoler, hvor man kan segregere en bestemt befolkningsgruppe fra resten af befolkningen – nej, det, synes jeg faktisk, er virkelig uhensigtsmæssigt for de børn, der går der. Om jeg synes, at vi som stat skal forbyde det? Altså, jeg synes i hvert fald, at på det grundlag, at man har en gruppe børn, som ikke lærer resten af det omkringliggende samfund at kende, så synes jeg, at vi har et meget, meget, meget stort problem«.

Kigger man i statistikkerne, viser det sig, at

mange af de muslimske friskoler er gode til at løfte børn fra socio-økonomisk dårligt stillede familier. De har altså en høj undervisningseffekt. Det er dog ikke nok, mener Pernille Rosenkrantz-Theil. »Skal vi give dem (eleverne, red.) det bedste fundament for at være i vores fællesskab i fremtiden, så skal de have lært resten af samfundet at kende (…). Det kan godt være, at de har lært dansk og matematik og fået gode karakterer, men det her med lære det fællesskab at kende, som de skal ind og være en del af – bum, der er godt nok lang vej igen«.

Har du nogensinde besøgt en tosproget friskole? »Det tror jeg faktisk ikke, jeg har«.

Ministeren har via sin presseafdeling efterfølgende fortalt, at hun ikke kan huske, om hun nogensinde har besøgt en tosproget friskole. Efter mødet om bordet opfordrede hun magasinet Frie Skoler til at invitere hende ud på en tosproget friskole, hvilket redaktionen gjorde to dage senere. Presseafdelingen sagde i midten af marts, at den er gået i gang med at planlægge et besøg, men at der endnu ikke er fundet en dato.

Kan godt lidt skoler på landet Ligesom Pernille Rosenkrantz-Theil ikke vil udtale sig om frie skoler som en samlet sektor,

MINISTEREN OM:

vil hun heller ikke sige, hvor lille en procentdel af danske skoleelever, der burde gå på en fri skole. Medregnet efterskolerne er tallet i dag på knap 20 procent. Ministeren fremhæver dog flere gange de skoler, der er opstået, hvor en folkeskole er lukket. Som regel i et lille samfund, hvor skolerne de facto fungerer som »den lokale distriktsskole«. »Altså, der skaber man sammenhængskraft. Og det vil sige, at der har jeg ikke noget behov for at sige, at vi skal ned på noget som helst (antal elever, red.). Der, hvor man skaber fællesskaber og skaber sammenhængskraft i et lokalsamfund, er jeg all ears. Jeg kan godt lide den slags skoler. Og så synes jeg, man skal meget længere ned (i elevtal, red.), når man taler om områder, hvor det ikke er det, der er tilfældet«, siger ministeren.

Undervisningsministerens mål om at blande danske børn på tværs af sociale og etniske skel gælder ikke kun de frie skoler, siger hun. Elevsammensætningen på mange folkeskoler er heller ikke blandet godt nok. »Det er et kæmpe problem«, siger hun og forklarer, hvordan forskellige regelsæt for frie skoler, daginstitutioner, gymnasier, erhvervsskoler og folkeskolen besværliggør processen med social fordeling af eleverne: »Det vil være forskelligt, hvilken metode vi kan gå til det med. Jeg har ikke fundet den

ARBEJDSTID OG TILLID Du har over for folkeskolelærerne beklaget forløbet med lockouten og regeringsindgrebet i 2013, men I lockoutede også lærerne på de frie skoler og fjernede deres arbejdstidsaftale. Hvad vil du sige til dem? Og hvad vil du gøre for at opbygge tilliden til dem igen? »Jamen, jeg vil sige det samme: Jeg synes ikke, det var noget skønt forløb dengang«.

Men vil du gøre noget for at genopbygge tilliden til lærerne på de frie skoler? Sådan, som du sagde til lærerne i folkeskolen? »Altså, jeg har jo inviteret de frie skoler herind og i øvrigt været i Efterskoleforeningens bestyrelse for at snakke med dem direkte. Og jeg tænker jo, at det er den rigtige vej, at vi lytter til hinanden. Jeg har mødtes med de frie skoler ad et par omgange faktisk og har senest haft dem herinde for en måneds tid siden. Og det, synes jeg jo, er vejen frem: at man har den direkte kontakt med hinanden«.

Her taler ministeren om møde med skoleforeningerne. Hun har ikke som med lærerne i folkeskolen gjort noget for at beklage forløbet over for lærerne på de frie skoler. Da magasinet gik i trykken, havde Frie Skolers Lærerforening kun haft ét kort møde med minsteren i juli 2019 og ikke noget møde i udsigt.

SOCIALT ANSVAR »Vi er ikke klar til at komme med en regeringsmelding endnu (…). Altså, vi mener jo uforandret, at det er vigtigt, at de frie skoler tager et socialt ansvar, og det mener vi, også bør afspejle sig i den tilskudsmodel, der er«.

EFTERSKOLERNES TILSKUD OG ANSVAR Pernille Rosenkrantz-Theil siger, at hun har planer om at ændre tilskudsmodellen for efterskolerne. »Men jeg ved ikke, om jeg kan få flertal for det«.

Ministeren vil gøre det nemmere for den nedre middelklasse at komme på efterskole – dem med en husstandsindkomst mellem 230.000 og 500.000 kroner. Den nuværende støtteordning betyder ifølge ministeren, at de, der har for mange penge til at få støtte, men for få penge til at betale for et efterskoleophold, ikke kan sende deres børn af sted: »Jeg synes jo, det er rimeligt, at ligegyldigt hvilken forældrebaggrund man har, at man har mulighed for at komme på efterskole. Og der er altså noget, der tyder på, at det er blevet for dyrt for den gruppe«, siger hun og tilføjer, at hun endnu ikke vil give et bud på en konkret model. ■

39

endelig model for, hvad jeg mener, vi skal stille op på folkeskoleområdet, men for mig at se er problemet fuldstændig det samme, uanset hvilken del af vores uddannelses- eller børnesystem vi tager fat i. At det er afgørende, at man går sammen med hinanden«.

STADIG INTET INTERVIEW Endnu er det ikke lykkedes magasinet Frie Skoler at få et almindeligt interview med Pernille Rosenkrantz-Theil. Ministeren henviser selv til »hårde prioriteringer«, hvor hun har valgt at mødes med foreningerne i stedet for – dog har hun ikke mødt Frie Skolers Lærerforening siden juli. Mediejurist Oluf Jørgensen fra DJMX vurderer, at hendes afvisning af magasinet Frie Skoler strider mod lighedsprincippet, fordi hun har givet interview til andre medier om netop de frie skoler. Ministeren siger, at hun ikke forstår den vurdering.

Up -Travel

^

Skolerejser med bus

Børnene: forældrenes eller statens?

Behovet for at blande børn og bestemme over de frie skoler lægger op til spørgsmålet: Hvem tilhører børnene? Her svarer Pernille Rosenkrantz-Theil: »Jeg synes, de tilhører sig selv«.

Men et seks- eller syvårigt barn: Hvem bestemmer over det? Er det staten eller forældrene? »Jeg synes jo, der er en grænse for, hvor langt man kan gå som forældre i forhold til at afgrænse sit barns chance for at lære det omkringliggende samfund at kende (…). Når jeg siger, at børnene er deres egne, så er det jo

et spørgsmål om at sige: Jamen, jeg synes, at der er den slags grænser, og på nogle punkter synes jeg, vi er gået for langt, når vi for eksempel tillader forældre at lade børn vokse op uden at være en del af fællesskabet«.

Ministeren vil derfor gerne ændre på grænsen mellem forældre og stat, som hun siger, og gentager sin pointe med, at nogle børn kun stifter bekendtskab med én social eller etnisk gruppe. »Det, synes jeg, er problematisk, når vi lever i et samfund, hvor jeg synes, vi skal kende hinanden på tværs. Og derfor vil jeg gerne gå ind og rykke ved de grænser (…).

Men jeg mener jo omvendt også, at man som forældre skal have en indflydelse på det (…).

Det er et dilemma, hvor vi bevæger os frem og tilbage ad den akse«. ■

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

40

FORÅRETS FLOTTE UDGIVELSER 60 MSRABAT

UDKOMMER

M E DLEarts - 24. april

27. APRIL

fra 23. m ere på Læs m ogpakke dansklf.dk/b

Grete Wiemann Borregaa

rd og Dorte Sofie Mørk

Grete Wiemann Borregaard og Dorte Sofie Mørk Emus

Vejledning

Grete Wiemann Borregaa

Emus

Grete Wiemann Borregaard

0

0

Vejledning

Grete Wiemann Borregaard

1

DANSKLÆRERFORENINGENS

FORLAG

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Læs mere, se uddrag og bestil på dansklf.dk/shop

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Vejledning

2

2

1

DANSKLÆRERFORENINGENS

Grete Wiemann Borregaa

rd

DANSKLÆRERFORENINGENS

FORLAG

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

FORLAG

rd

Børnehaveklasseledere griller formanden Uffe Rostrup blev blæst omkuld, da han deltog i børnehaveklasseledernes årskursus.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO DORTE REUTHER

F

ormand Uffe Rostrup havde forberedt 13 slides til børnehaveklasseledernes årskursus den 5.-6. marts på Hornstrup Kursuscenter.

Han nåede kun til det første. For så snart han gik i gang med sit oplæg, kastede en del af børnehaveklasselederne sig over ham. De var stærkt utilfredse med, at han ikke sikrede dem lærerløn ved overenskomstforhandlingerne i 2018. Kritikerne argumenterede med, at børnehaveklasselederne i dag arbejder med læringsmål, holder forældresamtaler, indgår i teams og så videre. Og når de arbejder som lærerne, bør de også have løn som lærerne, lød argumentet.

Efter mødet var Uffe Rostrup både paf og lidt chokeret: »Jeg har aldrig oplevet noget lignende«, sagde han.

Men formanden forstår dem godt: »I dag laver børnehaveklasselederne lærerarbejde, så det er helt fair, at de kræver lærerløn. Jeg forstår også godt, at de er utilfredse med, at vi ikke sikrede deres lønkrav ved overens-

42

Det var virkelig dejligt at høre Uffe Rostrup sige, at børnehaveklasselederne bør have lærerløn.

Pia Jessen, der som formand for Børnehaveklasseforeningen kæmper med samme lønproblem i folkeskolen.

komstforhandlingerne, da vi havde chancen i 2018«.

Om kort tid går de decentrale lønforhandlinger i gang på skolerne, og Uffe Rostrup opfordrer tillidsrepræsentanterne til at medtænke børnehaveklasselederne krav, når de sætter sig ned og forhandler med lederen. »FSL-klubben kan stille krav om, at børnehaveklasselederne får et tillæg, som bringer dem på niveau med lærerne. Det synes jeg, ville være

helt fair. Og jeg synes også her, at flertallet skal tænke på mindretallet«, siger Uffe Rostrup.

Han lover, at han personligt vil kæmpe for en central løsning på problemet ved de næste forhandlinger.

Mødet fik stor ros Mødet med Uffe Rostrup var ikke det eneste på børnehaveklasseledernes program, fortæller børnehaveklasseledernes formand, Bente Sørensen. Årskurset bød også på to foredrag – et om verdensmål i børnehøjde og et om leg og bevægelse i de mindste klasser.

Og alt i alt var det et supergodt møde, mener Bente Sørensen: »Der var stor ros, både til Hornstrup Kursuscenter, til programmets forskellige elementer og den sociale del af kurset«, siger hun.

Børnehaveklasseledernes årsmøde blev afviklet som en del af kurset. På mødet blev den siddende bestyrelse genvalgt. Du kan se mere på fsl.dk. ■

Læring, literacy og livskvalitet … dét skal læse- og skrivevanskeligheder ikke stå i vejen for. Men det gør de.

For elever, der læser langsomt eller med lav forståelse, er det benhårdt at klare sig i skolens fag. Det ved fx eleven med ordblindhed, nedsat arbejdshukommelse eller dansk som andetsprog.

Med digital læse- og skrivestøtte fra værktøjerne CD-ORD og IntoWords får de hurtig og personlig hjælp: Med oplæsning kan de læse – og dermed lære – på niveau med kammeraterne.

Ordforslagene hjælper dem med at formulere deres egne tekster og med at stave – på dansk og andre sprog.

Resultatet? Eleverne bliver mere selvhjulpne, får større selvtillid og bliver fagligt dygtigere.

Mange ordblinde elever har allerede CD-ORD eller IntoWords fra SPS-ordningen. Med ét samlet abonnement kan du hjælpe alle elever på skolen og i fritiden.

CD-ORD

IntoWords

Få 25 % rabat via din grundskoleforening De fleste friskoler og privatskoler har en rabataftale med os.

Kontakt os for at høre mere eller for et prøveabonnement. salg.mv@vitecsoftware.com 65 91 80 22

Mød os på STAND 26 salg.mv@vitecsoftware.com | 65 91 80 22 | www.vitec-mv.com

43

Vi skal nå en aftale, som fungerer på statens område, og som begge parter kan se sig selv i.

FORMAND UFFE ROSTRUP

ARBEJDSTID

Statens forhandlere holder øje med folkeskolen Forhandlingerne om folkeskolelærernes arbejdstid er skudt i gang.

Lærerforeningerne på statens område følger opmærksomt med.

»A

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION ISTOCK

rbejdsgiverne er nødt til at vise forståelse for, at vi skal have en aftale, som medlemmerne vil stemme ja til.

Ellers får vi ingen aftale«, siger formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, efter et møde, hvor parterne på statens område drøftede lærerarbejdstid forud for overenskomstforhandlingerne i 2021.

Mødet var et inspirations- og erfaringsmøde. Parterne forberedte sig på, hvad der kan ske, når forhandlingerne om en arbejdstidsaftale for folkeskolelærerne slutter. Efter planen er det senest 1. maj.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 blev der hverken på statens eller kommunernes område fundet en arbejdstidsaftale for lærerne. På det kommunale område nedsatte parterne en kommission, og de aftalte, at de ville indlede forhandlinger om en arbejdstidsaftale, så snart kommissionen var færdig med sit arbej-

44

de. De forhandlinger gik i gang 5. marts.

Parterne på statens område aftalte, at de ville forhandle arbejdstid som en del af overenskomstforhandlingerne i 2021, hvis kommunerne og Danmarks Lærerforening nåede et resultatet på folkeskoleområdet. De statslige forhandlinger skal – står der i de statsansattes overenskomstresultat fra 2018 – tage udgangspunkt i det kommunale resultat, og derfor følger statens parter godt med i, hvad de drøfter på det kommunale område, hvad de er optaget af, og hvordan de har forberedt sig.

Blandt andet derfor havde statens parter inviteret kommissionsformand Per B. Christensen med til mødet, så han kunne orientere om kommissionens resultater og anbefalinger.

Uffe Rostrup var godt tilfreds med mødet: »Vi fik gode oplæg, og snakken ved bordene gik fint. Men«, fortsætter han, »det var også meget tydeligt, at problemerne ser forskellige ud på de forskellige skoletyper«. ■

FEM FOKUSPUNKTER TIL FORHANDLINGERNE 1.

Sammenhængen mellem tid og opgaver, herunder mulighederne for forberedelse, teamsamarbejde og faglig udvikling 2.

En større indsigt for lærerne i skolens planlægningsgrundlag 3.

En hensigtsmæssig og gennemskuelig opgavetildeling for den enkelte lærer 4 Balance mellem hensynet til fleksibilitet for den enkelte lærer og hensynet til det kollegiale samarbejde på skolen 5.

Balancen mellem centrale regler og lokale løsninger, der tager hensyn til lokale ideer og behov

(Lærerkommissionen anbefaler i sin rapport, at arbejdstidsforhandlingerne adresserer de fem punkter)

Gratis berigelse af din undervisning Bøger  e-bøger  spillefilm  tv-udsendelser  materialesæt  vejledninger

Mød i Aa CFU 22.- rhus 23. apri

l

Centre for Undervisningsmidler

– en del af Danske Professionshøjskoler

Vi nøjes ikke med at takke loyale medlemmer.

Vi giver dem penge tilbage.

Jane Rohde Olsen er ikke kunde i et forsikringsselskab. Hun er medlem af et forsikringsfællesskab, hvor vi er sammen om at sikre hinanden.

Som medlem har Jane trofast bidraget til fællesskabet i 17 år. Derfor er hun en af de mange, som i december fik del i de over 114.000.000 kr., vi udbetalte i loyalitetsrabat til vores medlemmer sidste år.

Vil du også være en del af forsikringsfællesskabet, så læs mere på lb.dk

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, DK-1463 København K

loyalitet_189x127mm.indd 1

03-02-2020 09:16:52

45

Nyt undervisningsmateriale SKRIV derudad – gør skrivningen meningsfuld og autentisk

Med SKRIV derudad lærer eleverne at skrive i autentiske skrivesituationer. Materialet sætter elevernes skrivekompetencer i spil og gør skrivningen meningsfuld for eleverne.

Formålet med materialet er: • at gøre skrivningen autentisk, brugbar og meningsfuld for eleverne • at ruste eleverne til bevidst at målrette deres tekster til en bestemt modtager • at give eleverne indblik i deres egne valg omkring tekstens afsender, æstetik og tekstnormer • at lade eleverne arbejde med stavning og grammatik i en kontekst, når det giver mening for indholdet, for modtageren, for afsenderen og for tekstens norm.

SKRIV derudad indeholder elevbog til 2., 3., 4. og 5. klasse og en lærervejledning til hvert klassetrin.

TO NYE UNIKKE DIGITALE EVALUERINGSMATERIALER

BESTIL GRATIS DEMOADGANG

Evaluering af Læseforståelse og Delkomponenter

SK Skriftlige kompetencer

EVALD evaluerer elevernes funktionelle læseforståelse gennem læsning af autentiske fagtekster og skønlitterære tekster til alderstrinnet. Udover læseforståelsesprøverne afdækker EVALD de delfærdigheder, som en række forskningsundersøgelser viser er centrale for udvikling af god læseforståelse; afkodning, ordkendskab (bredde og dybde) og teksttypekendskab.

SK-prøven er den første og eneste danske digitale prøve, som undersøger elevers skriftlige kompetencer ved brug af fritekstskrivning. Med en unik kombination af maskinel tekstanalyse, maskinlæring og lærerens egen vurdering evalueres elevernes skriftlige fremstilling. Prøven består af 5 delopgaver, som tester elevens evne til at fremstille en instruktion, en anmeldelse, en fagtekst, en fiktionstekst samt løse en korrekturopgave (tegnsætning, retstavning og brug af afsnit).

Læs mere på evald.dpf.dk

Læs mere på sk.dpf.dk

3.-6.

KLASSE PSYKOLOGI PÆDAGOGIK

5.-7.

KLASSE

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

Hundige Lille Skole HLS

søger en kompetent musik- og matematiklærer, som skal varetage undervisningen i musik (0.-5. klasse).

Musikundervisningen foregår på hold af 12 elever ca.

10 timer om ugen. Derudover vil det være et krav, at du også har undervisningskompetence i matematik (1.-5. kl.).

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen

Vi forventer, at du: • udover at være faglig og didaktisk dygtig, også er empatisk med en god portion humor • er en dedikeret lærer, der er god til at motivere dine elever • vil indgå i et forpligtende teamsamarbejde (0.-5.kl.), hvor du med dit engagement og din viden kan sparre med dine kollegaer om konkrete undervisningsprojekter • har en anerkendende og respektfuld tilgang til både børn og voksne • kan spille for til fællessang og stå for musikken ved de årlige teaterprojekter.

Sekretariatschef Hovedkontor Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde 32 Postboks 2225 Hovedkontor 1208København KøbenhavnKK 1018 Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Vi tilbyder: • en positiv og velfunderet skole (0.-9. kl.) med maks. 24 elever i hver klasse • en særdeles aktiv og engageret lærergruppe • et positivt forældresamarbejde • et moderne musiklokale med gode muligheder for at lave rytmisk sammenspil • kollektiv decentral løn og matrikelfrihed.

www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18.

Ansættelse sker pr. 1. august 2020 i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningen sendes til skoleleder på LSH@HUNDIGE-LS.DK

Du du kanogså sende en via hjemmesiden. kanhave ogsåen sende enmail besked viaaftaler Vil personlig samtale, hjemme du en tidsiden ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 15. april 2020 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Oplysninger om skolen, herunder skolens værdigrundlag, kan læses på www.hundige-ls.dk

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010 0018 Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Esbjerg Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Århus – Risskov Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Aalborg Tlf:W.7010 0018 C. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 7010 0018 Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30 Åbningstider Man - tors: 09.00–15.30 10.00–15.30 Fre: 09.00–14.30 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

For spørgsmål ang. stillingen kan skoleleder Lars Støchkel-Hinnum kontaktes på tlf. 43 97 43 05 eller viceskoleleder Zitta Østergaard Nielsen på tlf. 43 97 43 06.

Er du vores klasselærer til den kommende 1. klasse?

Er du vores nye mellemskolelærer?

Vil du være med til at skabe inspirerende rammer for elever på en Rudolf Steinerskole?

Vi søger en klasselærer med ansættelse pr. 1. august 2020.

Stillinger er med en BG på ca. 80 %, afhængig af kvalifikationer og fagkombination.

Vi søger to lærere, en erfaren klasselærer, gerne humanistisk orienteret samt en naturvidenskabelig orienteret lærer.

Begge til ansættelse pr. 1. august 2020.

Med afsæt i steinerpædagogikken er vores mål hver dag at skabe en tryg og lærerig skoledag for vores elever, et tillidsfuldt samarbejde med vores forældre og et inspirerende og udviklende arbejdsmiljø for alle skolens ansatte.

Om dig forestiller vi os: ● at du har erfaring med og er glad for de yngre elever, fra 1. til 6.klasse. ● at du interesserer dig for steinerpædagogik ● at du er et menneske, der vil engagere dig i skolen ● at du er ansvarlig, har humor og er god til at samarbejde Med afsæt i steinerpædagogikken er vores mål hver dag at skabe en tryg og lærerig skoledag for vores elever, et tillidsfuldt samarbejde med vores forældre og et inspirerende og udviklende arbejdsmiljø for alle skolens ansatte.

Om os: Vi er en friskole, der bygger på Rudolf Steiners pædagogik.

Vi har ca. 300 elever samt et kollegium af engagerede lærere med en fælles pædagogisk grundforståelse, der sigter på uddannelse af hele mennesket.

Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send din ansøgning og dit CV til: cdh@steinerskolen-kvistgaard.dk Ansøgningsfrist er 6. april 2020

Om os: Vi er en friskole, der bygger på Rudolf Steiners pædagogik.

Skolen har 12 klasser – de ældste udgør Steiner HF. Vi har undervisning i mange fagområder indenfor såvel boglige fag som kunst, musik og håndværk.

Vi har 300 elever samt et kollegium af engagerede lærere med en fælles pædagogisk grundforståelse, der sigter på uddannelse af hele mennesket.

• • • •

at du har erfaring med og er glad for unge mennesker i alderen 12 – 15 år at du interesserer dig for Steinerpædagogik at du er et menneske, der vil engagere dig i skolen at du er ansvarlig, har humor og er god til at samarbejde

Stillingernes beskæftigelsesgrad er begge på ca. 70%, afhængig af kvalifikationer og fagkombination.

Send venligst motiveret ansøgning med CV senest den 6. april 20 til mellemskolekoordinator Ib Kasper Hansen ikh@steinerskolen-kvistgaard.dk

47

Mig og mit….

… er en serie, hvor der er plads til at udfolde en særlig interesse, et særligt undervisningstrick, fag, emneuge eller undervisningsråd. Det kan også være, at du har en kollega med en helt særlig teknik, hobby eller evne, som andre elever eller lærere kan have glæde af. Send et tip på pka@frieskoler.dk.

48

Mig og mit

TRÆ

»Det er så fedt, at et enkelt træ kan give glæde på så mange forskellige måder«, siger Hannah Lykke Godiksen. For nogle år siden beskar og plantede hun træer for Naturstyrelsen i Thy, men nu bruger hun dem til at forstå mennesker og tunge dannelsesteorier.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO SØREN SKARBY

Hvad betyder træer for dig?

Det er det naturlige i træer. At hvert træ har en historie. Hvis du studerer træer ordentligt, kan du se, hvad der har gjort dem til det, de er. Ligesom med mennesker. Og det fascinerer mig.

Det må du lige forklare…

Hvis du for eksempel ser et træ, der står alene ude ved Vestkysten, så er det ikke særligt højt, fordi jorden er dårlig. Samtidig gror det altid mod øst på grund af den hårde vind fra vest, og så har det ofte ikke grene mod vest, fordi saltet i vinden har svitset dem af. Eller hvis du fælder et træ, der er vokset op i en plantage, så kan du se på træets årringe, om det har stået for tæt med andre træer og derfor ikke er groet ordentligt. Så vil plantageejeren som regel have fældet nogle af de omkringvoksende træer, og derefter vil årringene være tykkere – fordi træet er vokset mere i den periode.

Så du bruger træer til at forstå mennesker?

På en måde ja. Det er lidt ligesom Niller i filmen ’Den eneste ene’, der hele tiden bruger køkkenskabsmetaforer, når han skal forstå og forklare forhold. Det samme gør jeg med træer.

Kan du give et eksempel?

Da vi for eksempel havde om dannelsesteo-

rier i undervisningen, havde jeg rigtig svært ved at forstå dem, før jeg fik koblet dem til nogle træmetaforer. For eksempel i det formale dannelsessyn har vi træets gener, som er med til at danne træets vækst. Om træet bliver højt, uden knaster og får en stærk krone afhænger af træets gener. Disse tanker minder meget om (filosoffen Jean-Jacques) Rousseaus tanker. Han mente, at vi har en spire inde i os selv, som danner os. Et andet er materiel dannelsesteori, hvor miljøet omkring træet er med til at danne og skabe træets vækst. Det kan være vinden, som påvirker træet og får det til at gro skævt.

Hvad siger dine medstuderende til den teknik?

Nogle af dem har selv haft svært ved at forstå nogle pædagogikker og syn på læring, men da det blev skåret ud i træmetaforer, gav det også bedre mening for dem.

Hvilken rolle har træer spillet i din barndom og familie?

Jeg er vokset op på en gård med et kæmpe elmetræ. Desværre kom elmesygen og slog træet ihjel, så min far valgte at fælde træet.

Min søskende og jeg brugte det som et liggende klatretræ i nogle år, hvorefter min far savede det op i små stykker. De mindste stykker røg i fyret, mens de store blev savet op i forskellige størrelser og former og tørret.

Hvert efterår, når jeg er hjemme på besøg,

går vi ned i kælderen og finder et af de stykker og drejer skåle, som vi ofte giver i gave til familie og venner. Jeg synes, det er så fedt, at et enkelt træ kan give glæde på så mange forskellige måder.

Laver du andre ting i træ?

Jeg drejer også rundboldbat til familiemedlemmer og venner og snitter økse- og hammerskæfter. Jeg kan ikke smede, så jeg får gamle økser fra andre eller finder dem på loppemarkeder og reparerer dem. Det tager mine tanker tilbage til min fars værksted.

Hvordan vil du gerne bruge din viden om træer som lærer?

Forhåbentlig kan jeg give eleverne en viden om den danske natur, så de værner om den og udnytter de ressourcer, den har. Hvis vi skal lave et økseskæfte, så skal vi jo ud og finde et dansk asketræ i stedet for at købe amerikansk træ. Og de kan bruge naturen til slappe af i, når de samler æbler, nødder og svampe ved træerne.

Hvad er dit yndlingstræ?

Jeg har jo mange, men jeg er nok påvirket af min opvækst med tørt og bart landskab oppe på Vestkysten. Vi har skovfyr, som står helt alene ude på heden med rødlig bark og ligner et savannahtræ. Så den ser helt eksotisk ud, selv om den står i så hårdt et landskab.

BLÅ BOG Hannah Lykke Godiksen er 30 år og opvokset i nordjyske Fjerritslev. Hun er oprindeligt uddannet skov- og naturtekniker og har arbejdet for Naturstyrelsen i Thy. I dag studerer hun på Den fri lærerskole i Ollerup og skal efter sommer ud i praktik.

49

EPILOG

AF PETER KROGH ANDERSEN REDAKTØR • PKA@FRIESKOLER.DK

Kreative løsninger i en krisetid »Det gav lidt lys i mørket«, sagde lærer og kommunikationsmedarbejder Holger Sprogøe Thomasbjerg fra Staby Efterskole, efter at skolens 172 elever havde gennemført deres gymnastikopvisning i Vedersø Klit ved Vesterhavet den 7. marts. Normalt danser og springer skolens elever i Gråkjær Arena i Holstebro, men på grund af forbud mod store forsamlinger var det indendørs show aflyst.

Da magasinet her blev sendt til trykkeriet, var 252 smittede personer i den italienske region Lombardiet døde inden for de seneste 24 timer, og Danmark havde netop fået sit tredje dødsfald som følge af virussen. Flyselskabet SAS annoncerede, at 10.000 medarbejdere ville blive sendt hjem. Ingen havde et bud på tidshorisonten. ■

FOTO HOLGER SPROGØE THOMASBJERG (STABY EFTERSKOLE)

50

HVAD GØR DU? Hvad virker, og hvad virker ikke, når eleverne skal modtage fjernundervisning så længe? Hvilke nye udfordringer opstår, og hvilke er I forskånet for? Holder I kontakten på lærerværelset? Skriv om småt og stort til redaktionen@frieskoler.dk, og så tager vi det med i produktionen til næste magasin. Pas på jer selv. ■

Balanceret læseundervisning fra starten S e mig!

sove l a k s Jeg

pe e sjip

Vi ses i Musikhuset stand 317

r

Bøger og læseguider til brug i børnehaveklassen, dansk som andetsprog og dagtilbud.

ho pp e.

Først skal jeg

en?

G æ t e t dy

3

2

SUNSHINE LIBRARY Digitalt undervisningsmateriale – på engelsk.

Køb Solstrålebøger, hent læseguider og tilmeld dig vores nyhedsbrev: www.poehler.dk Forlaget Pøhler · kontakt@poehler.dk · Tlf. +45 3133 9699

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Medlemmer af Frie Skolers Lærerforening fik knap 716.000 kr. i bonus i 2019

3 tips til mere bonus

Spar penge på alt det du alligevel køber

1

Brug Forbrugsforeningskortet hver gang du handler

2

Bryd vanen – brug kortet andre steder end de sædvanlige

3

Følg med, når der kommer nye butikker i appen eller nyhedsbrevet

Bliv medlem

Nye medlemmer får...

• • • • •

Bonus på alt – også det på tilbud og udsalg Intet minimumskøb – bonus fra første krone Ikke bare point – rigtige penge – ingen udløbsdato Det koster 0,- kr. det første år, herefter 132,- kr. om året Der er ét kort til 4.500 butikker og webshops

Brug kortet

Optjen bonus

Bliv medlem på fbf.nu

Medlemmer i Forbrugsforeningen optjener bonus over 4.500 steder. Her er et lille udvalg:

På god fod med dig

Appen giver dig overblik

Se din konto og bonus – lige dér hvor du befinder dig Appen giver dig adgang til Min FBF konto, hvor du kan se din bonus og hvor meget du skal betale.

I appen kan du også finde butikker med bonus.