Frie Skoler 4

Nr. 4 29. oktober 2012

5

DE TOG KAMPEN - og vandt principiel ligestillingssag

18

Sex-sag smadrede skolen

22

Lærere bliver klogere på Twitter

29

FSL i aktion for dagpenge

14199

7.-9. klasse

Ny fagportal

biologi.gyldendal.dk Alt hvad du behøver til biologiundervisningen samlet på ét sted • Didaktiserede undervisningsforløb • Masser af inspirerende øvelser • Struktureret med udgangspunkt i Fælles Mål

Opslagsværker Portalens opslagsværker gør, at man altid har definitioner på fagets begreber og emner lige ved hånden. Opslagsværket Danmarks Dyr inviterer desuden til at man lader nysgerrigheden føre en rundt mellem de flot illustrerede beskrivelser af over 250 danske dyr.

Undervisningsforløb biologi.gyldendal.dk er bygget op omkring strukturerede forløb, som indeholder rigt illustrerede fagtekster, videoer, animationer, praktiske øvelser, oplæg til ekskursioner og interaktive øvelser. Forløbene er lette at navigere i og lige til at gå til.

Et levende site Portalen bliver løbende opdateret med nye forløb og flere funktioner og redskaber.

Skoleabonnement, pr. år, pr. klasse, 7.-9. klasse kr. 500,-

Planlæggerværktøj Med lærerværktøjet ’Planlæggeren’ kan du tilrettelægge din undervisning og få overblik over, hvilke trinmål de enkelte forløb understøtter. Med få klik kan du udvælge, hvilke forløb der skal indgå i din årsplan.

Alt hvad du behøver til biologiundervisningen samlet på ét sted ...

30 dages GRATIS prøvelogin

- veje til viden gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

Indhold

SOCIALE MEDIER

22 Lærere deler viden og erfaringer på Twitter

Morten Mosgaard og Heine Ravnholt debatterer pædagogik med hinanden og andre skolefolk på det sociale netværk Twitter.

OVERGREB

4 FSL og Efterskoleforeningen vil forebygge sex-sager Der er behov for at forebygge, at lærere overskrider grænser i samværet med elever.

KREDSE/REPRÆSENTANTSKABSMØDE

14 Få kender deres kreds Vi har spurgt 22 menige medlemmer, hvad de ved om deres kreds.

SYGE LÆRERE

16 Når eleverne er svage, bliver lærerne syge

Lærere på skoler med mange socialt svage elever har markant flere sygedage end lærere på ressourcestærke skoler.

CAMBRIDGE-ENGELSK

20 Hvad hedder 'andengradsligning' på engelsk?

Stadig flere efterskoler opretter internationale klasser efter Cambridge-systemet.

SKOLEDEBAT

26 Cepos bød op til skolebal

Haarder, Egelund og Vang førte an, da CEPOS holdt fyraftensmøde om forholdet mellem frie skoler og folkeskoler.

Illustration Istock / Frie Skoler

REDAKTØREN MENER

Sex-sager på frie skoler I de sidste fem år har formiddagsbladene skrevet om otte sager, hvor lærere har overtrådt seksuelle grænser over for elever på danske skoler. Halvdelen af overgrebene fandt sted på frie grundskole eller efterskoler. Skyldes denne overrepræsentation af frie skoler en tilfældighed, eller skyldes den, at en af skoleformens styrker, de ofte gode, tætte relationer mellem lærer og elever, også rummer risikoen for at udvikle en uacceptabel adfærd?

Vi sætter fokus på overgrebene, for selv om sagerne heldigvis er uhyre sjældne, er de, når de opstår, ikke bare ødelæggende for de direkte involverede. De kan også have voldsomme konsekvenser for alle skolens ansatte, som det fremgår af den anonymiserede fortælling ”Overgreb på skolen”, som også viser, hvor svært det kan være at gøre noget med sin viden, når hverken ledelsen eller kommunen hjælper til.

Thomas Kehlet, redaktør

I hvert nummer KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER AJOUR STILLINGER KOLOFON NAVNLIGT FORENINGEN MENER

12 28 29 30 32 33 37 38 39

FORSIDEFOTO ALEX TRAN

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29 . O K TO B E R 2012

3

OVERGREB Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

FSL og Efterskoleforeningen vil forebygge sex-sager Frie Skolers Lærerforening og Efterskoleforeningen vil samarbejde om at lave en professionsetik og hjælpe skoler og lærere med at forebygge, at der opstår situationer, hvor lærere overskrider grænser i samværet med elever

E

n af sommerens store kioskbaskere i danske medier var nyheden om en nordjysk kvindelig efterskolelærer, som havde haft sex med to elever.

Historien var blandt de mere ekstreme af sin art, men ikke desto mindre behandler Frie Skolers Lærerforening (FSL) og skoleforeningerne med jævne mellemrum sager, hvor lærere har overskredet grænsen for, hvad der er acceptabelt samvær med elever. I de ekstreme tilfælde er der tale om decideret seksuelt samvær, i andre tilfælde kan det være grænseoverskridende sms-beskeder eller Facebook-kontakt med elever. FSL har kendskab til og behandlet eksempler på de tre nævnte typer sager inden for det seneste år.

Blandt andet derfor begynder FSL i nær fremtid et samarbejde med Efterskoleforeningen om at udarbejde tiltag og materialer, som kan forebygge, at denne type sager overhovedet opstår. Troels Borring, Efterskoleforeningens formand, mener, at udspillet styrkes, hvis det kommer fra både lærerforening og skoleforening.

Og der er brug for det, mener han, for det vigtigste i forebyggelsen af nye sex-sager er, at det er et område, som der tales naturligt om på skolerne. »Det gælder om at få problemstillingen italesat og tage udgangspunkt i, hvilke dilemmaer der kan opstå på et alment menneskeligt plan. Det har ledelsen på skolerne et stort ansvar for, og det er vigtigt, man tør tage fat i temaet. På efterskolerne har vi unge voksne, og voksne, der i nogle tilfælde ikke alt for tidligt vil være voksne. Aldersforskellen kan være ret beskeden,

4

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29. O K TO B E R 2 01 2

og det kan udfordre nogen følelsesmæssigt. Vi taler ikke om, at der skal laves store beredskaber, men om, at man tør tale om det på skolerne. Det er den bedste olie på svære sager«, siger Troels Borring.

Sund dømmekraft i stedet for rigide regler FSL’s formand, Uffe Rostrup, mener, at der er brug for det fælles udspil. »Det er aktuelt, fordi vi i det seneste stykke tid har haft mange dumme sager, som har fyldt en del. Derfor er det et indsatsområde for os«, siger han.

Uffe Rostrup tror, at antallet af nye sager, kan minimeres, hvis der bliver brugt kræfter på forebyggelse. »Det er et område, som man skal tage op og diskutere i fredstid og ikke kun, hvis der er opstået et problem.

Vi skal samarbejde så meget som muligt med skoleforeningerne på områder som det her, for når vi melder ud i fællesskab, er der større chance for, at vi kan hjælpe kulturændringer på vej«, siger Uffe Rostrup.

Samtidig er det imidlertid også vigtigt ikke at gøre problemet større, end det er. Troels Borring lægger vægt på ikke at gøre et potentielt problem ud af det, som er en af efterskolernes store styrker. »Det er utrolig fedt for både ung og voksen at kunne mødes i uforpligtende sammenhænge og snakke om livets små og store forhold. Det må vi ikke sætte reglementer og stolper rundt om, så dagligdagen bliver forkrampet«, siger han.

Uffe Rostrup forestiller sig, at materialerne til skolerne skal opstille dilemmaer, der får de ansatte til at overveje, hvad de vil gøre i en svær situation, allerede før de står i den. »Det handler ikke om rigide regler men om dømmekraft, og hvordan man styrker den. Hvor jeg kommer fra, kunne jeg se, at nogle lærere blev venner med eleverne på Facebook, men vi fik aldrig snakket om, hvad konsekvenserne kan være. Det er der brug for«. n

OVERGREB Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Overgreb på skolen Det startede som et rygte, som førte til en mistanke, som førte til en kamp med mange ofre

Illustration Els Cools

D

en første gang han hører eleverne tale om den nye mand på efterskolen, tager lærer Michael Madsen det fra oven af og ned, men efterhånden som flere elever fortæller hårrejsende historier, bliver han mistænksom. Han kontakter eleverne en for en og udspørger dem, og snart aner han omridset af noget stort, mørkt og uhyggeligt.

Michael Madsens bekymring kommer ikke bag på hans kollega og tillidsrepræsentant Jette Fanø. Hun fortæller, at en anden kollega, Bente Lund, allerede har været der. Bente Lund var blevet kontaktet af en af sine elever, som mente, at den nyansatte var klam . Eleven havde chattet med ham på Facebook, og i chatten skrev han, han ikke opfattede det der med stoffer som verdens største problem.

Han tog selv et par baner ind imellem for at holde den kørende. Det var 'creepy', syntes eleven. Og så talte den nye kollega hele tiden om sex og porno. Bente Lund



OVERGREB I SKOLEN

Baggrunden for artiklen Alle navne i artiklen er opdigtede, og skolen er anonymiseret. Den ønsker ikke at rippe op i den tunge og smertefulde sag. Sagens forløb er gengivet på baggrund af interviews med involverede og læsning af sagens akter – bl.a. rapporten fra den psykolog, som undersøgte sagen for kommunen.

havde fortalt sin historie til forstanderen, som takkede hende for oplysningerne. Da hun forlod hans kontor, gik han ned og skældte eleven huden fuld og spurgte, om han var klar over, hvor farlig den slags beskyldninger er. De kan give op til 12 års fængsel.

Eleven blev bange, og mere kom der ifølge tillidsrepræsentanten ikke ud af det.

Jette Fanø, Bente Lund og Michael Madsen diskuterer situationen og aftaler, at de må gå til forstanderen. De er nødt til at gøre noget.

Der kom ingen reaktion Forstanderen er relativt ny på skolen, og forholdet mellem ham og lærerne er anstrengt. Dengang han blev præsenteret, gjorde han det klart, at det, skolen havde gjort hidtil, var helt forkert. De skulle ikke længere bruge tid på taber-elever. Han ville ændre skolens profil, så den blev for de stærke og friske.

Og hvis skolen mistede elever, var det lærernes skyld. Så var de for dårlige. Forstanderen sagde, at han ville holde et vågent øje med, hvem der kunne holde på eleverne, og hvem der ikke kunne.

Da Michael Madsen kommer op til kontoret, strømmer høj musik ud gennem døren. Det er normalt. Han banker på og går ind. Forstanderen sidder ved sit skrivebord – han er alene på kontoret. Sådan er det ikke altid. Ofte sidder der elever på kontoret – forstanderens yndlinge, bliver de kaldt.

Det er de smukke piger. Dem, der bliver fotograferet til skolens plakater, og dem, der får friheder og rettigheder, som ingen andre har. Nogle gange må lærerne hente eleverne på kontoret, hvor de sidder sammen med forstanderen og klipper figurer ud af bladene og laver fjollehistorier, mens musikken larmer.

Michael Madsen sætter sig ned og fortæller om sin bekymring. Han mener, at den nye kollega krænker eleverne, og at forstanderen bør gøre noget.

Forstanderen nikker, men siger ikke noget. Michael Madsen er usikker på, om forstanderen faktisk har hørt og forstået, hvad han har fortalt, men han er sikker på, at han må

6

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29. O K TO B E R 2 01 2

gå videre med sagen. Hvis han ikke gør det, er det fejt.

Han ringer til kommunen og fortæller, at der foregår ting på skolen, som er forkerte. Han hører ikke noget fra kommunen efter den henvendelse.

Fyresedlen kom prompte En morgen et par dage efter står Michael Madsen i efterskolens køkken, da tillidsrepræsentant Jette Fanø kommer farende ind, ophidset og vred. Hun kommer lige fra et møde med forstanderen. Hun havde fortalt ham om den snak og de rygter, der går om den nye kollega, men i stedet for at kontakte læreren og snakke med eleverne, havde han skældt hende ud. Hvad ville hun selv sige, hvis kollegerne spredte den slags rygter om hende? Hvordan kunne hun tillade sig at komme med så alvorlige beskyldninger på baggrund af løs snak?

Mens Jette Fanø og Michael Madsen snakker, ruller bestyrelsesformandens bil ind på skolens p-plads. »Kan du tage en snak med ham? Fortæl, at han bliver nødt til at lytte til os og gøre noget«, siger Jette Fanø, der skal have timer og derfor ikke selv kan tage snakken.

Michael Madsen møder bestyrelsesformanden ved skolens cykelskur. »Kan vi snakke fortroligt et øjeblik?«, spørger han.

Bestyrelsesformanden kigger på ham.

Michael Madsen fortæller, at lærerne er bekymrede for det, der foregår på skolen, og han opfordrer bestyrelsesformanden til at snakke med tillidsrepræsentanten, Jette Fanø.

Bestyrelsesformanden går uden at sige et ord.

Ok, det var vist min fyreseddel, jeg skrev der, tænker Michael Madsen.

Forstanderen renser ud Med hænderne fulde af poser og tasker med kopier og bøger til dagens undervisning aser Bente Lund op ad hovedtrappen.

På afsatsen står viceforstanderen. »Det er hårdt, det her«, siger hun, da hun når op, og smiler til ham. Hun stiller bagagen fra sig og tørrer panden.

OVERGREB I SKOLEN

Viceforstanderen siger, at hun lige skal komme ind på forstanderens kontor.

Bente Lund hanker op i tasker og poser og følger med.

Forstanderen sidder bag skrivebordet. Han kigger på hende, og hun sætter sig ned. »Jeg bliver desværre nødt til at afskedige dig«, siger han.

Det kommer helt bag på Bente Lund, som begynder at grine. »Du bliver nødt til at afskedige mig?«.

Han nikker. »Øh, skal jeg hente min tillidsrepræsentant?«, spørger hun, da det går op for hende, at det er hans alvor.

Det er nok en god ide, får hun at vide.

Da Jette Fanø kommer til, ligger papirerne klar på bordet.

Forstanderen fortæller, at skolen mangler elever, så der er ikke længere brug for Bente Lund. Nu griner hun ikke mere.

Forstanderen giver hende fri resten af dagen.

Da Bente Lund går hjem, skråer Michael Madsen over gårdspladsen. Han er indkaldt til møde. Ved hovedtrappen møder han en af forstanderens yndlinge. »Nu skal du nok ind og fyres, hva’?«, siger hun.

Michael Madsen tøver, standser et kort øjeblik.

Ja, tænker han, det skal jeg jo nok.

Få minutter senere er han afskediget. Der er ikke brug for ham efter sommerferien.

Hold dig så væk!

Et par dage efter, da Michael Madsen skal ind og undervise, mangler der to elever i klassen – to af forstanderens yndlinge.

Forstanderen har sygemeldt dem, fortæller kammeraterne.

Det sker, at forstanderen giver sine yndlinge fri fra undervisningen ved at sygemelde dem, selv om det er fast politik på skolen, at kun læreren kan sygemelde dem.

Eleverne følger modstræbende med op i klassen, hvor den ene begynder at spørge, hvorfor Michael Madsen ikke kan lide den nye kollega. Michael Madsen vil ikke snakke om det.

Eleven fortsætter. Er det bare, fordi at den nye er med på lidt sjov og ballade? Er Michael Madsen i virkeligheden jaloux,

fordi eleverne godt kan lide ham den nye?

Michael Madsen siger, at han ikke er enig med den nye kollega i alt, men det er ikke det, de skal snakke om. Da eleven fortsætter, tager Michael Madsen hende med udenfor og beder hende om at droppe diskussionen.

Efter frikvarteret er de to elever igen væk. De har været hos forstanderen, som har sygemeldt dem, fortæller klassekammeraterne.

Michael Madsen griber sin mobil, farer ud på gangen og ringer til forstanderen. Han tager den ikke, men Michael Madsen lægger en besked. Den er hverken pæn eller diplomatisk.

Noget i retning af: 'Nu ser du bare at få din røv herned i en vældig fart, for der er noget, vi to skal snakke om, og det skal gå stærkt'.

Så går Michael Madsen ned og henter pigerne.

Mens han er på vej tilbage til klassen, kommer forstanderen ilende. Michael Madsen synes, at han ser bange ud. Forstanderen spørger, om de ikke kan lave en aftale? Hvis nu han trækker fyringen tilbage, kan de så ikke finde ud af noget …?

Michael Madsen er rasende, og han går hen mod forstanderen og prikker ham flere gange hårdt i brystet med pegefingeren. »Du holder dig bare så langt væk fra mig og mine elever«, råber han.

Kort efter bliver han fritstillet. Han tager direkte ned til kommunen og kommer til at tale med skolens tilsyn. Han anede ikke, at man som lærer kunne henvende sig til tilsynet Da skolen finder ud af, at Michael Madsen har været på kommunen, bliver han bortvist.

Så kommer kavaleriet På skolen er situationen gået i hårdknude. Lærerne er bange, mange melder sig syge, og til møder kommer de med ondt i maven og bange anelser.

Forstanderen fortæller, at de har for få elever, og han varsler flere fyringer. I øvrigt skal han nok finde ud af, hvem der spreder de grimme rygter om den nye kollega.

Lærerne tør ikke snakke sammen. Forstanderen deltaF R I E S KO L E R N R . 4 · 29 . O K TO B E R 2012

7

rgreb kolen rgreb kolen rgreb OVERGREB I SKOLEN

ger på lærerrådsmøderne, og en af kollegerne er gift med viceforstanderen. Der svirrer rygter om, at bestyrelsen kan fyre dem alle sammen på en gang, og at den er parat til det.

Mange er bange for at miste deres job.

Jette Fanø beslutter at løfte sagen op på et højere niveau, så hun kontakter Frie Skolers Lærerforening (FSL) og beder om hjælp.

FSL’s konsulent skriver til skolen og giver den fem dage til at indberette sagen om den nye kollega – hvis ikke skolen gør det, kommer indberetningen fra FSL. Da skolen modtager brevet, bliver Jette Fanø kaldt op på kontoret, og hun får halvanden times skideballe. Hun spørger, om det er en tjenstlig samtale. Det er det ikke.

Forstanderen svarer FSL. Han er ked af, at skolens lærere fremsætter så grove beskyldninger på et så løst grundlag, og han inviterer FSL til et møde. Samtidig fortæller han, at han har frataget den nye kollega hans forpligtelser indtil videre.

Parterne mødes en lørdag formiddag på skolen.

Modstanden vokser

Efter skideballen melder Jette Fanø sig syg. Hun ringer til skolen mandagen efter lørdagsmøde og spørger sekretæren, hvordan humøret er. Det er strålende. Der lyder høj musik fra forstanderens kontor. Jette Fanø ved, hvad det betyder: Bestyrelsen stolede på forstanderen.

Blandt lærerne breder utilfredsheden sig, og lærerne mødes et hemmeligt sted uden for skolen. De to fyrede, Michael Madsen og Bente Lund, er med.

Mange er rasende og kræver handling.

Sammen skriver lærerne et brev til FSL. De klager over sagen med den nye kollega, som de mener begår overgreb, men også over lederen, over hans forholdl til yndlingseleverne, over at han ikke bruger specialundervisningsmidlerne på de elever, som skal have hjælpen, og over at de svageste elever ikke får den støtte, de skal have. 17 konkrete og alvorlige klagepunkter.

FSL tager sagen op, og foreningens brev dumper ind ad skolens brevsprække en af årets første sommerdage. Det bliver en mærkelig dag. Forstanderen sidder på sit kontor

8

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29. O K TO B E R 2 01 2

– uden musik. I løbet af formiddagen går han hjem, og han vender aldrig tilbage igen.

Om han bliver fyret eller fritstillet, eller han selv siger op, det er der ingen af lærerne, som ved. Pludselig er han bare væk.

En uges tid efter møder bestyrelsesformanden op til et lærerrådsmøde. Han er vred på lærerne, meget vred, blandt andet fordi kommunens tilsyn har kontaktet skolen.

Bestyrelsesformanden fortæller, at der er indgået en aftale med den tidligere forstander, og at viceforstanderen er konstitueret som forstander indtil videre.

Og så understreger bestyrelsesformanden, at lokomotivet kører, og at lærerne må finde ud af, om de vil hoppe på eller stå alene tilbage på perronen.

Ingen siger noget.

Så blev der luftet ud

Efter FSL’s henvendelse og lærernes klage blev efterskolen sat under skærpet tilsyn. Som et led i tilsynet beder kommunen en psykolog, som har kontakt til skolen, undersøge rygterne om den nye kollega. Psykologen taler med eleverne, og et lille dusin af dem fortæller om episoder, hvor den nye kollega var stærkt grænseoverskridende. Han så pornofilm med eleverne, han kom med upassende forslag og kommentarer og brugte et stærkt seksualiseret sprog. Eleverne blev krænket, fastslår psykologen i sin rapport. Men politiet rejser ingen tiltale på baggrund af sagen. Myndighederne vurderer, de ikke kan vinde sagen, for det vil blive påstand mod påstand.

Det ærgrer Michael Madsen, at der ikke faldt dom eller blev en sag ud af det. Han oplever, at de som lærere svigtede ved ikke at følge sagen helt til ende. Men selv kunne han ikke mere. Han var helt nede at vende, og han lå syg i fire måneder efter, at han blev bortvist.

Et par måneder inde i det nye skoleår trækker bestyrelsesformanden sig, og inden jul er der ansat et nyt forstanderpar på skolen. Michael Madsen og Bente Lund bliver genansat, og Jette Fanø melder sig rask.

Den tidligere forstander og viceforstanderen arbejder begge i den frie skoleverden i dag. Det samme gør den kollega, som udløste det hele. n

14199

3.-5. klasse

Mingoville – engelsk – nu hos Gyldendal!

Sjov og varieret indlæring Med Mingoville lærer eleverne engelsk ved at være aktive i et levende og motiverende univers med lektioner, sange og engelske spil for børn, hvor de kan interagere med Mingovillebrugere andre steder i verden. På en gang edutainment og solid e-læring.

Mingoville fungerer for alle elever, hvad enten de lærer bedst gennem handling (interaktive spil og øvelser), visuelt (koble billeder sammen med ord) eller audiotivt (f.eks. gennem engelske sange og udtale).

Mingoville er opbygget omkring en række missioner: The family, colours and clothes, numbers and letters, nature and seasons, the body, food and shop, time and travel, animals, house and furniture, sport and media.

I hver mission bliver eleven præsenteret for 12 opgaver, som skal løses.

Gratis prøvelogin Få en gratis, uforpligtende prøveperiode på en måned for Mingoville – Kontakt Skoleservice tlf. 3375 5560.

Mingoville tilbyder en lang række virtuelle læringsværktøjer, der hjælper børn med at lære engelsk på en mere effektiv måde.

Køb nu Mingoville på gyldendal-uddannelse.dk

- veje til viden gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

OVERGREB Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

Du tror, du vil handle, men du kan tage fejl De fleste mennesker overvurderer deres egen evne og villighed til at handle i svære moralske situationer som for eksempel i sager om overgreb på børn

D

Illustration Istock Photo

10

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29. O K TO B E R 2 01 2

e fleste af os opfatter vel os selv som gode anstændige mennesker med et solidt moralsk fundament. Fordi vi er det.

Og derfor tror de fleste af os også, at vi ville handle, hvis vi fik kendskab til eller mistanke om, at noget virkelig forkert var ved at udspille sig i eller omkring vores dagligdag. Vold, kriminalitet eller seksuelt misbrug. Selvfølgelig ville vi handle.

Eller ville vi? Årtiers forskning og erfaringer fra kriminalsager er langt mindre opmuntrende end den umiddelbare indskydelse. Vejen fra at have god moral til også at handle efter den er lang.

Siden amerikanske forskere i 1960’erne begyndte at interessere sig for, hvordan det kunne ske, at flere end 20 vidner så og hørte men ikke gjorde noget for at forhindre en voldtægt og mord på en ung kvinde i New Yorks gader, har bunkevis af forsøg vist det samme.

Når det kommer til stykket, er de fleste mindre villige til at sætte kurs efter deres moralske kompas, end de selv tror. Og derfor sker det igen og igen, at man hører om sager, hvor mange har kendskab til eller mistanke om misbrug, men ikke handler på mistanken.

I psykologien er tendensen til at kigge væk delt op i flere underkategorier med navne som motiveret blindhed, tilskuereffekt og normalitets-bias, som handler

om, at når vi finder os selv i en situation, hvor vi ikke kan overskue det ubehagelige, så lader vi, som om alt er normalt. Vi registrerer, at der foregår noget, som ikke er rart at se på, og så kigger vi væk. Og hvis ansvaret for at handle potentielt kan ligge hos flere, så handler ingen.

Handling = risiko Sarah van Mastrigt er forsker i psykologi og kriminologi ved psykologisk institut på Aarhus Universitet. Hun forklarer: »Vi stræber efter at træffe etiske beslutninger og tror også, vi gør det. Men vi er alle påvirket af forskellige former for kognitive forvrængninger, og en af dem er, at vi tror, at vi har mere kontrol over vores handlinger, end tilfældet er. Det betyder, at vi ofte handler på måder, som ikke stemmer overens med vores eget ønske om at være etiske mennesker«, forklarer hun.

Men hvad er det for forvrængninger, og hvordan påvirker de os? Er det ikke forholdsvis ligetil, at man griber ind, hvis man får kendskab til, at en kollega udviser grænseoverskridende seksuel adfærd over for en elev? Nej, siger Sarah van Mastrigt. »At handle er at løbe en explicit risiko for uretfærdigt at beskylde en kollega.

Der er typisk en frygt for at blive udstødt af den sociale gruppe, man er en del af.

Er man lærer, har man en social identitet, og man er loyal over for den gruppe, man hører til. Der er en social risiko forbundet med at stille sig op mod andre medlemmer af gruppen, forklarer hun.

Samtidig peger det også tilbage på os selv, hvis en kollega, og dermed et medlem af den samme sociale gruppe, gør noget moralsk angribeligt. »Vi deler social identitet med vores venner, eller dem vi arbejder med, og derfor er det ukomfortabelt, hvis nogen, som har samme sociale identitet, gør noget forkert. Det reflekterer tilbage på os selv«, siger hun.

En fælles fejlslutning Sådan er tilfældet på det personlige plan, men også en vigtig gruppe-dynamik har betydning. Groft sagt stiger risikoen, for at ingen griber ind, i takt med gruppens størrelse. Det er her, man i psykologien taler om en ”tilskuereffekt”. »Der sker en spredning af ansvar, så den enkelte kan tænke, hvorfor skal jeg stikke hovedet frem, når andre kan gøre det? Det bliver til en fælles fejlslutning, hvor alle potentielt kan tage ansvar, men ingen gør det«, siger Sarah van Mastrigt.

Fordi disse mentale processer i høj grad foregår på det ubevidste plan, kan det være svært at gøre noget ved dem.

Forsøg viser dog, at blot viden og bevidsthed om den naturlige tendens til at kigge væk fra det ubehagelige kan hjælpe os til i højere grad at forvandle os fra tilskuere til handlingsmænd. »Samtidig er det vigtigt at have nogle eksplicitte procedurer, så folk er trygge ved og sikre på, hvad de skal gøre, hvis der foregår noget forkert, eller hvis de har mistanke om det. Det øger også chancen for at ofre står frem, hvis der er faste procedurer, og hvis de ikke frygter udstødelse fra gruppen«, siger Sarah van Mastrigt.

Når det ubehagelige sker, kan det for omverdenen være svært at forstå, hvorfor ingen gjorde noget. Når man overvurderer sandsynligheden for, at man selv ville have grebet ind i en lignende situation, er det også nemmere at fordømme dem, der ikke gjorde noget. Der er dog god grund til at holde igen med fordømmelsen. Ikke fordi man ikke skal stræbe efter at gøre det rigtige, men fordi det er svært at være klog på sine egne handlemønstre, før man står i situationen. »Det er vigtigt at sige, at langt de fleste ønsker at gøre det rigtige. Når vi fejler, er det ikke, fordi vi er dårlige mennesker, men på grund af nogle ubevidste mentale processer, som vi har svært ved at kontrollere«, siger Sarah van Mastrigt. n F R I E S KO L E R N R . 4 · 29 . O K TO B E R 2012

11

Kort og godt

Foto Scanpix

Politiet har nu tiltalt både Lundby Efterskole og forstanderen efter ulykken på Præstø Fjord.

Sjælden praksis bag tiltale af efterskoles forstander Formanden for Frie Skolers Ledere undrer sig over, at politiet tiltaler Lundby Efterskoles forstander

Rabatbilletter bag i bladet

Videnscenter trækker rapport

Medlemmer kan nu bruge ny bankaftale

BogForum den 9.-11. november flytter i år fra Forum på Frederiksberg til Bella Center i Ørestad med plads til flere scener, café- og loungeområder. Som vanligt deltager undervisningsforlag også på BogForum, og lærere og andre ansatte ved skoBOG ler tilbydes derfor raFORUM 9-11 NOV 2012 batbilletter (klip ud på BOG FORUM side 36). Tjek program9-11 NOV 2012 met på www.bogforum. dk eller på smartphone: m.bogforum.dk. TKE

Nationalt Videncenter for Frie Skoler (NVFS) trækker sin nye rapport, ”Frie Grundskoler i Danmark 1970-2010”, tilbage. På hjemmesiden forklarer centret, at der er en ”beklagelig trykfejl” i rapporten, og centret forsikrer, at rapporten offentliggøres igen, når fejlen er rettet. Tilbagetrækningen kommer kort efter, at der i sidste måned blev sået tvivl om, hvorvidt parterne bag centret vil søge tilskud til at forlænge forsøgsperioden, som udløber omkring sommerferien. MHV

FSL har nu indgået en aftale med Lån & Spar Bank, som giver dig mulighed for at få fem procent i rente på din lønkonto på de første 50.000 kr. på lønkontoen og 0,25 % på resten. For at få den høje rente skal du ud over at være medlem af FSL samle hele din privatøkonomi i Lån & Spar Bank.

På www.lsb.dk/fsl kan du få mere at vide også om billån og særlige muligheder for studerende. Du kan også ringe til Lån & Spar Bank på 3378 1948 eller sende en mail til fsl@lsb.dk. TKE

RABATBILLET ENTRÉ 80 KR. (NORMALPRIS 110 KR.)

BELLA CENTER

FRE 10 - 19 LØR & SØN 10 - 18

RABATBILLET ENTRÉ 80 KR. (NORMALPRIS 110 KR.)

BELLA CENTER

FRE 10 - 19 LØR & SØN 10 - 18

WWW.BOGFORUM.DK

TJEK PROGRAMMET PÅ DIN SMARTPHONE: M.BOGFORUM.DK Jeg underviser i

Jeg kommer fra

❏ Grundskolen ❏ Voksenuddannelse

❏ Ungdomsuddannelse ❏ Andet

❏ Storkøbenhavn

❏ Sjælland og Øer

❏ Fyn

❏ Jylland

WWW.BOGFORUM.DK

Underskrift TJEK PROGRAMMET PÅ DIN SMARTPHONE: M.BOGFORUM.DK Rabatbilletten er kun gyldig med underskrift og afkrydsning

Jeg underviser i

❏ Grundskolen ❏ Ungdomsuddannelse BELLA CENTER A/S · CENTER BOULEVARD 5 · 2300 KØBENHAVN❏ S Andet ❏ Voksenuddannelse Jeg kommer fra

❏ Storkøbenhavn

❏ Sjælland og Øer

❏ Fyn

❏ Jylland

Underskrift

Rabatbilletten er kun gyldig med underskrift og afkrydsning

BELLA CENTER A/S · CENTER BOULEVARD 5 · 2300 KØBENHAVN S

12

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29. O K TO B E R 2 01 2

F

rie Skolers Ledere undrer sig over, at politiet vil drage forstanderen for Lundby Efterskole, Truels Truelsen, til ansvar for ulykken på Præstø Fjord.

Politiet har tiltalt både skolen og forstanderen for blandt andet uagtsomt manddrab.

Formanden for Frie Skolers Ledere, Mogens Lorentzen, forstår godt, at der efter en så tragisk ulykke opstår et behov for at drage nogen til ansvar, men han mener ikke, at forstanderen bør tiltales. »Normalt er det arbejdsgiveren, som hæfter for den slags ulykker, og forstanderen er ikke arbejdsgiver. Forstanderen er lønmodtager og ansat«, siger Mogens Lorentzen.

Ulykken, hvor skolens dragebåd kæntrede den 11. februar sidste år, kostede en lærer livet og gav flere elever alvorlige mén efter opholdet i det to grader kolde vand.

Ph.d.-stipendiat i strafferet ved Aarhus Universitet Henning Fuglsang Sørensen bekræfter, at anklagemyndigheden normalt tiltaler virksomheden og ikke fysiske personer i sager, hvor der sker ulykker i firmaer eller organisationer. Og der skal meget til, før anklageren rejser tiltale mod en daglig

Foto Istock Photo

leder. Men, siger han, anklagemyndigheden kan vælge at tiltale virksomhedens øverste leder, hvis den vurderer, at lederen forsætligt eller ved grov uagtsomhed ignorerede sikkerheden ved sejladsen. »Anklagemyndigheden vil formentlig forsøge at bevise, at lederen har handlet uagtsomt eller forsætligt har tilsidesat sikkerheden, fordi han kendte til sejladserne og burde have stoppet dem. Så anklagemyndigheden fører sag mod skolens leder, hvis den vurderer, at skolens praksis er uansvarlig, og at lederen har godkendt denne praksis«.

Omvendt rejser anklageren kun tiltale mod lærere og andre, som ikke har et overordnet ledelsesansvar, hvis ulykken opstår, fordi de handler på en måde, som afviger fra skolens regler og praksis, siger Henning Fuglsang Sørensen, som opsummerer: »Lederen kan holdes juridisk ansvarlig for en uansvarlig praksis. Mens andre ansatte kan holdes ansvarlige for uansvarlige brud på praksis«.

Uagtsomt manddrab straffes ifølge straffelovens paragraf 241 med op til fire måneders fængsel eller – når der er skærpende omstændigheder – helt op til otte års fængsel. n MHV

Fik du nyhedsbrevet?

Den 9. oktober sendte Frie Skolers Lærerforening (FSL) for første gang foreningens nye nyhedsbrev ud til alle medlemmer. Eller det vil sige alle de medlemmer, som foreningen har en mailadresse på. Tanken bag nyhedsbrevet er at holde medlemmer orienteret om, hvad der sker i deres fagforening og i den frie skolesektor i det hele taget, i de uger Frie Skoler ikke udkommer. Hvis du har ris eller ros til nyhedsbrevet eller ikke modtog den første version, så send meget

gerne en mail til uan@fsl.dk eller tilmeld dig nyhedsbrevet via forsiden af fsl.dk. UAN

Klassekammeraterne påvirker også negativt

K

lassekammeraternes sociale baggrund er på godt og ondt afgørende for, hvordan eleverne i klassen klarer sig i uddannelsessystemet. Det dokumenterer en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Jo flere ressourcestærke elever, der er i klassen, jo højere karakterer får de, og jo flere tager en uddannelse efter grundskolen. Men når andelen af ressourcesvage elever kommer over 30 procent, falder både karakterne og andelen af elever, som tager en uddannelse.

Tidligere undersøgelser har vist, at ressourcestærke elever trækker de svage op, uden at det går ud over deres egen udvikling. Men det er nyt, at mange svage elever trækker de dygtige elever ned, men det gør de, viser undersøgelsen.

AE’s undersøgelse viser samtidig, at den negative klassekammeratseffekt påvirker de socialt svage mest.

65 procent de socialt svage elever, som gik i en klasse med mange ressourcestærke, får en uddannelse. Men kun 56 procent af de svage elever, som gik en klasse med få ressourcestærke elever, ender med et eksamensbevis i hånden, skriver AE. n MHV Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: ”Uddannelses skal styrkes gennem hele livet”, kapitel 4.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29 . O K TO B E R 2012

13

KREDSE/REPMØDE Af Thomas Kehlet ·tke@frieskoler.com

Kun få kender deres kreds Der bliver diskuteret kredse og kredsstruktur på repræsentantskabsmødet 2. og 3. november. Vi spurgte 22 menige medlemmer, hvad de ved, og hvad de vil med deres kreds

Forslag, der skal til debat på repræsentantskabsmødet 2.-3. november Forslag vedr. ”FSL i Udvikling”: Hovedbestyrelsen pålægges i 2013 at fremlægge forslag til en ændret forenings-/kredsstruktur med udgangspunkt i eksisterende ressourcer og fælles kredse. Det tilsigtes, at en eventuel ny forenings-/kredsstruktur kan træde i kraft i august 2014 med stiftende generalforsamlinger i foråret samme år.

Forslag vedr. afholdelse af ordinære repræsentantskabsmøder: Hovedbestyrelsen planlægger de kommende års repræsentantskabsmøder, så de i lige årstal afholdes som et éndagsmøde og i ulige årstal som et todagesmøde.

Forslag til vedtægtsændring Under foreningens formål stilles der forslag om at præcisere, at foreningen skal være politikskabende og deltage i den offentlige debat for så vidt angår emner med relevans for foreningens medlemmer, både hvad angår løn- og ansættelsesforhold, arbejdsmiljø, pædagogisk udvikling samt den frie skolesektors vilkår i øvrigt.

Forslagenes fulde ordlyd kan læses på www.fsl.dk

14

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29. O K TO B E R 2 01 2

ӯ

h, det er lidt pinligt, men jeg ved det ikke”.

Sådan, i den stil, lød det fra en god del af 22 tilfældigt udvalgte medlemmer af Frie Skolers Lærerforening (FSL), da bladet over telefon spurgte, om de vidste, hvilken kreds de er medlem af, og om, hvem der er formand for deres kreds. Flere troede, de vidste hvad deres kreds hed, men de anede det i virkeligheden ikke. Kun en enkelt svarede rigtigt, mens tre kendte kredsformandens navn helt eller delvist. Langt mere sikre var de i deres svar, da 18 svarede klart nej til, om deres kredsformand sidder i FSL’s hovedbestyrelse.

(Det rigtige svar er ja, da foreningens hovedbestyrelse består af samtlige kredsformænd samt formand og næstformand).

22 procent af de adspurgte i stikprøveundersøgelsen vidste slet ikke, at de som medlem af FSL også er medlem af en kreds.

Dog var hverken de, der allerede var bekendt med kredsenes eksistens, eller de, der netop var blevet belært om foreningens opbygning med 11 almindelige

KREDSE/REPMØDE Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

Sådan gjorde vi Vi ringede til to tilfældigt udvalgte, almindelige medlemmer i hver af de 11 kredse. Med almindelige mener vi medlemmer, som hverken er tillidsrepræsentant eller besidder anden form for tillidshverv i foreningen.

Vi har ved udvælgelsen også fravalgt medlemmer på de skoler, hvor de 11 kredsformænd arbejder, da vi går ud fra, at netop de skoler ikke er repræsentative, når det gælder almindelige medlemmers kendskab til kredsene.

Kredsen er en hurtig vej til indflydelse Hvad laver kredsbestyrelserne egentlig?

Og hvorfor? Frie Skoler var med til kredsbestyrelsesmøde i kreds 9

E kredse samt en kreds for ledere, i tvivl om kredsenes betydning for demokratiet i FSL. 77 procent mener, at kredsene er vigtige for demokratiet i foreningen. Men desværre for dem, der ønsker sig en fagpolitisk engageret medlemsskare, er det kun 18 procent af de adspurgte, som anser det for vigtigt, at de selv gennem kredsen kan få indflydelse på, hvad der sker i foreningen. Næsten halvdelen var overvejende eller helt uenig i, at det var vigtigt for dem personligt at kunne deltage.

Hver tredje havde deltaget i et eller flere kredsarrangementer, men flere, godt 55 procent, anser det for vigtigt, at kredsen laver fagligt inspirerende arrangementer, mens socialt samvær og politiske diskussioner kun trækker 18 procent.

De 22 adspurgte delte sig i to næsten lige store lejre på spørgsmålet om fælles kredse eller bevarelse af kredse for grundskoler og kredse for efterskoler, med en svag overvægt for at bevare opdelingen af grundskolelærere og efterskolelærere. n

fterårsbladene suser og rasler rundt om lærerne fra Haderslev Realskole, der er på vej hjem efter nok en skoledag i begyndelsen af oktober. Men for andre er det kun første del af skoledagen, der er slut, for mens de andre lærere er på vej hjem, mødes selvsamme læreres repræsentanter i Frie Skolers Lærerforenings (FSL) kreds 9 i et mødelokale på skolen.

Der er fem KB-(kredsbestyrelses)medlemmer i kreds 9.

Denne dag holder de deres månedlige kredsbestyrelsesmøde, og derefter skal de holde den anden del af FSL’s kursus for nyuddannede tillidsrepræsentanter. »De skal have deres livs kursusdag«, siger kredsbestyrelsesformand Hans Erik Hansen med et smil på læben, men man fornemmer, at det ikke er det rene pjat. KB-medlemmerne snakker om, at de skal være ekstra opmærksomme på, at de to nye deltagere, som ingen af KB-medlemmerne kender, skal føle sig velkomne.

En svær debat Dagens møde over en chokoladebolle og en kop kaffe er først og fremmest af praktisk karakter og handler om uddeling af opgaver, men mødet kommer til at løbe lidt over tid, for i fordelingen af oplæg til kredsens for-repræsentantskabsmøde kan KB-medlemmerne alligevel ikke lade være med diskutere noget af indholdet i den skriftlige beretning. Josua Christensen undrer sig over en formulering, og så starter en diskussion for og imod differentiering af forberedelsestid.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29 . O K TO B E R 2012

15

»Det er en svær debat, for spørgsmålet skaber også debat mellem lærere ude på skolerne.

Der er på ingen måde enighed«, summerer Lene Mikkelsen op.

Et andet emne, der også er debat om i FSL, er, at hovedbestyrelsen på repræsentantskabsmødet 2.-3. november søger mandat til at lave et udspil til en ny kredsstruktur, hvor grundskole- og efterskolekredse er slået sammen.

I kreds 9’s bestyrelse er der ingen bekymring ved udsigten til at komme i samme kreds som efterskolefolkene. »Vi må tage ordet på repræsentantskabsmødet og sige, at vi har gode erfaringer med at samarbejde med efterskolekredse«, siger Josua Christensen på mødet.

Hanne Wrang tror, det vil være en fordel med en sammenlægning. »På områder som personalepolitik og arbejdsmiljø tror jeg bestemt, at der er mange sammenfald i forhold til, hvilke problemstillinger vi møder. Vi har med succes holdt mange møder og arrangementer sammen med efterskolekredse, og jeg tror, en sammenlægning kan give mulighed for, at vi kan lave flere gode tilbud«, siger hun.

Demokratiet betyder alt Men når man nu er i gang med at revidere kredsstrukturen, hvorfor så ikke bare helt nedlægge kredsene og få en lille professionel hovedbestyrelse? Kredse koster jo kroner i frikøb af KB-medlemmer, kørepenge og mødeafholdelse? Adspurgt, da mødet er overstået, giver Lars Høyer Jensen et hurtigt svar: Det nære demokrati. »Det er alt værd. Jeg er altid gået ind for fagforeningssagen, og fordi vejen var så kort, så fandt jeg pludselig mig selv i kredsbestyrelsen, hvor jeg har mulighed for selv at påvirke tingene. Den mulighed har alle«, siger Lars Høyer Jensen.

Men hvad med de menige medlemmer, der betaler kredsgildet, er det noget værd for dem?

Hanne Wrang mener ja. »Det varierer selvfølgelig, men jeg synes, der er en generel værdsættelse fra kolleger for det arbejde, vi gør. Og det er en klar styrke, at nogen kan bringe en problemstilling til mig, og så tager jeg den med i kredsbestyrelsen, hvorfra vejen videre til hovedbestyrelsen er kort«, siger hun. n

16

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29. O K TO B E R 2 01 2

SYGE LÆRERE

Lærerne bliver syge, når eleverne er svage Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Lærere på skoler med mange socialt svage elever har markant flere sygedage end lærere på ressourcestærke skoler.

Det kan starte en ond spiral på skoler, som har det svært i forvejen, mener professor Per Fibæk Laursen

• Undersøgelsen har en mulig fejlfaktor: Sygefraværet er registreret i et andet år end skolens social-økonomiske profil. Profilen er ældre. Men fejlkilden er lille, dels fordi den sociale profil kun ændres langsomt, dels fordi vi kompenserer i de tilfælde, hvor folkeskoler er blevet lagt sammen, og dels fordi skolernes socio-økonomiske profil stemmer overnes med Københavns Kommunes tildeling af sociale tilskud .

uu u u j at

J

o svagere eleverne er, jo flere sygedage får deres lærere.

Det viser en undersøgelse, som medlemsmagasinet Frie Skoler står bag. Undersøgelsen sammenholder de københavnske læreres sygedage med skolernes socio-økonomiske profil.

Frie Skolers undersøgelser afslører, at på de frie grundskoler, der har den største andel af socialt svage familier, har lærerne 70 procent flere sygedage end lærerne på skoler, hvor eleverne kommer fra socialt stærke hjem. Forskellen viser sig også på folkeskolerne, hvor lærerne på de skoler med flest socialt svage elever har 24 procent flere sygedage end lærerne på de folkeskoler, hvis elever kommer fra velbjergede hjem.

Stress starter spiralen Professor Per Fibæk Laursen fra Aarhus Universitet kalder tallene meget interessante: »De tyder på, at en stor del af lærernes sygefravær er stressbetinget, og at det er mere belastende at undervise på socialt svage skoler – jeg kan ikke se andre forklaringer på tallene«, siger han.

Sammenhængen mellem sygefravær og skolens socioøkonomiske profil viser ifølge Per Fibæk Laursen også, at skoler med elever fra socialt svage hjem risikerer at starte en ond spiral: »Når eleverne er tunge, bliver lærerne stressede og lægger sig syge, og de mange aflyste timer og vikarforløb gør det endnu sværere for skolen at skabe gode lærings- og udviklingsforløb, for det kræver kontinuitet«.

Per Fibæk Laursen mener, at man på baggrund af tallene kunne overveje, om de socialt udsatte skoler skal have ekstra hjælp og støtte.

Formand efterlyser ekstra viden Også formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, finder tallene interessante. Og skræmmende: »Man skal jo ikke blive syg af at gå på arbejde«, siger han.

Uffe Rostrup så gerne, at undersøgelsen blev udvidet: »Det er vigtigt at finde ud af, om lærernes arbejdsmiljø virkelig påvirkes så meget af elevsammensætningen, som

denne undersøgelse antyder. Og hvis sammenhængen kan dokumenteres, må vi finde ud af, hvad man kan gøre ved det, for som sagt: Det kan ikke passe, at lærerne skal blive syg af at gå på arbejde«. n

• Tallene kan ikke sammenlignes mellem skoleformerne, da sygefraværet opgøres på forskellige måder. På folkeskolerne registreres alt sygefravær, og det inddeles i kort og langt fravær. På de frie grundskoler registreres kun sygefravær ud over to dage og kun de tilfælde, hvor skolen søger vikardækning hos fordelingssekretariatet.

• Frie grundskoler: Lærerne på de 10 frie grundskoler, som er mest socialt belastet i Københavns Kommune, har i snit 13,44 sygedage, mens kollegerne på de 10 socialt stærkeste skoler lægger sig i sengen 7,9 dage per år.

• Folkeskolen: Lærerne på de 10 socialt mest belastede folkeskoler i Københavns Kommune har i snit 16,19 sygedage, mens kollegerne på de 10 socialt stærkeste lægger sig syge 13,1 dage i snit. På folkeskolerne opstår forskellen især på grund af det lange sygefravær (mere end 14 sammenhængende dage); her har lærerne på de svage skoler 50,42 procent flere sygedage end lærerne på stærke skoler.

• I Frie Skolers undersøgelse sammenholdes skolernes rapporterede sygedage/vikardage med den sociale profil (escs-faktor), som fremgår af Peter Allerups socio-økonomiske kortlægning af skolerne.

• Frie Skolers undersøgelse dækker kun københavnske skoler, da det ikke er muligt at få escs-faktorer på skolerne i hele landet.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29 . O K TO B E R 2012

17

BAG SAGEN Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

“Vi vidste, at vi havde ret “ Da Mette Persson og Line Guldborg Stein blev fyret fra Skamby Friskole efter barselsorlov, startede Frie Skolers Lærerforening en principiel sag om ligestilling

I

2008, da I blev fyret af Skamby Friskole, blev I hovedpersoner i en vigtig og principiel sag om ligebehandling og skoleledelse. Hvordan var det?

MP: »I starten var det bare en • Mette Persson (MP), almindelig fyringssag - først 32 år, lærer, hen ad vejen blev det en sag«.

Sct. Albani Skole, Odense LGS: »Jeg havde fra starten en • Line Guldborg Stein fornemmelse af, at det kunne (LGS), 33 år, lærer, blive Lilleskolen Odense en sag, fordi vi vidste, at henholdsvis skolelederens kone og et ex-bestyrelsesmedlem arbejdede i vores stillinger, og at der ikke var timer/elever nok til at beholde alle. Så da de fyrede os, tænkte jeg: ”Det kan de da ikke. Det her kan ikke ske”«.

Men I kunne jo bare have accepteret fyringen. Hvad fik jer til at køre den som en sag?

LGS: »Følelsen af, at vi blev uretfærdigt behandlet, helt klart. Og tanken om, at skolen ikke skulle have lov til at handle sådan«.

MP: »Ja, og så en følelse af afmagt.

Vi var sikre på, at skolen ikke måtte fyre os, men skolen fyrede os faktisk, og så måtte vi gøre en sag ud af det. Også for at sikre, at det ikke Fotos Alex Tran

18

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29. O K TO B E R 2 01 2

kan ske for andre«.

Hvilke omkostninger har sagen haft for jer?

MP: »Jeg synes, det var rigtig svært at være arbejdsløs.

Heldigvis fik vi begge to hurtigt arbejde igen, men i den tid, jeg var ledig, var jeg dødbekymret for, om jeg kunne få et lærerjob igen. Det var hårdt«.

LGS: »Jeg frygtede også, at sagen ville komme dårligt tilbage.

Hvordan, for eksempel, ville en ny arbejdsgiver tage det?

METTE PERSSON

Sagen kort Mette Persson (tv) og Line Guldborg Stein blev i 2008 fyret af Skamby Friskole, mens de var på erstatningsferie efter deres barselsorlov.

Samtidig blev deres barselsvikarer fastansat i deres stillinger.

Frie Skolers Lærerforening mente, at fyringerne var i strid med lov om ligebehandling, som netop skal sikre kvinder imod, at andre overtager deres job, mens de er på barselsorlov.

Sagen blev vundet i ligebehand-

➚

Hvordan ville en ny leder opfatte mig, når han vidste, at det var mig med den der sag?«.

Fortalte I om sagen, da I var til jobsamtale?

LGS: »Nej, da jeg var blevet ansat, gik jeg ind til lederen og fortalte, at det altså var mig, de kunne læse om, og det tog hun helt cool«.

MP: »Det samme her. Men det var svært. Det krævede, at jeg tog en meget dyb indånding og samlede mod«.

Hvordan var det at sidde i retten og opleve, at sagen blev diskuteret?

MP: »Jeg havde det faktisk godt med det. Ventetiden var langt værre. Men det var da mærkeligt at høre lederen fortælle ting, som jeg slet ikke kunne genkende«.

LGS: »Sagen udviklede sig også underligt. Vi blev fyret, fordi vi ikke havde de fagkombinationer, som skolen sagde, at den havde brug for. Men i retten påstod ledelsen, at det egentlige problem var, at ingen på skolen kunne lide os, og at vi var repræsentanter for den sorte skole. Vi vidste, at det ikke var rigtigt. Alligevel skulle vi sidde der og overbevise retten om, at vi er ordentlige mennesker«.

I vandt en vigtig afgørelse i landsretten. Hvordan var det?

LGS: »Det var lidt en gentagelse. Det var ikke den første sejr, vi vandt. Vi havde også vundet i ligebehandlingsnævnet. Der

LINE GULDBORG STEIN

lingsnævnet, men skolen nægtede at anerkende afgørelsen, og derfor gik den videre til landsretten. Landsrettens afgørelse kom i april 2012, og den gik på alle punkter skolen imod. De to fyrede blev hver tilkendt en erstatning på ni måneders løn.

Skolen ankede landsrettens afgørelse til Højesteret, men kort efter gik skolen konkurs, og erstatningskravet er derfor sendt videre til Lønmodtagernes Garantifond.

var heller ikke nogen glæde, da vi fik landsrettens afgørelse.

Vi vidste, at vi havde ret. Det eneste, jeg håbede på, var, at sagen snart ville få en ende«.

MP: »Ja, glæden kommer først den dag, jeg kan smide alle papirerne ud. For jeg tror ikke, man kan forestille sig, hvor megen tid vi har brugt på at læse papirer, skrive notater osv.«.

Skolen lukkede, inden sagen kom i Højesteret. Var det jer og jeres sag, som lukkede den?

MP: »Jeg har ikke lukket nogen skole. Det har de selv gjort.

Skolen har haft fire ledere på otte år, og det kan forældrene ikke leve med. Til sidst var der kun omkring 30 elever, og det var det, som lukkede skolen«.

LGS: »Vi har aldrig været tynget af skyld i denne sag. Og vi har jo ikke ført sagen for pengenes skyld. Jeg havde haft det helt fint, hvis vi havde fået en afgørelse, som slog fast, at fyringen var ulovlig, og at sådan noget ikke måtte ske igen. Allerbedst ville det være, hvis der kom en afgørelse, som bestemte, at ledelsen skulle på et kursus og lære noget om skoledrift«.

MP: »Ja, eller en form for smiley-ordning, så de, der søger job på en skole, kan se, om det er en skole, som har styr på tingene eller ej«.

LGS: »De penge, vi får i erstatning, er nogle mærkelige penge, for det er jo ikke nogen, vi har gjort os fortjent til, og der er ingen glæde forbundet med dem. Jo, det er rart at have dem, og det bliver godt at bruge dem, men jeg glæder mig ikke over dem«.

MP: »Nej, det er meget sært. Jeg jubler ikke, den dag de går ind på kontoen, men jeg ville have været helt vild af glæde, hvis jeg havde vundet dem i lotto«.

Hvad har sagen lært jer?

LGS: »Jeg har lært at sætte pris på god ledelse. Det er virkelig meget lettere at koncentrere sig om undervisningen, når man ved, at lønnen går ind til tiden, og at der er styr på det hele«.

MP: »Enig. Da jeg var færdig på seminariet, tænkte jeg: ”En lille friskole, åhh, det må være sjovt og spændende”. Men det er ikke nok, at en masse søde mennesker går sammen om at lave en skole - der skal også være ordnede forhold og en god ledelse, ellers går det bare ikke«. n F R I E S KO L E R N R . 4 · 29 . O K TO B E R 2012

19

Foto IStock Photo

CAMBRIDGE ENGELSK Af Morten Reil Sørensen · redaktionen@frieskoler.com

Hvad hedder 'andengradsligning' på engelsk?

Stadig flere efterskoler opretter internationale klasser efter Cambridgesystemet, hvor al undervisning foregår på engelsk. Det giver et fagligt løft for både elever og skole, lyder det fra Skals Efterskole, som administrerer systemet i Danmark 20

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29. O K TO B E R 2 01 2

»K

an du ikke lige hjælpe med mine matematikopgaver?«, spurgte en af eleverne for nylig, da lærer Rolf Ebbesen gik sin aftenrunde på Skals Efterskole. Selvfølgelig kunne han det, og så alligevel... »Det var jo en IGCSE-elev, så hele matematikbogen var på engelsk. Hold da op, så er man på arbejde som vagtlærer - og det er jo fedt, for eleverne er dybt motiverede. Men det er altså

også et helt andet niveau«, siger Rolf Ebbesen, som ud over at være lærer også er ansvarlig for Skals Efterskoles Cambridgeafdeling, Skals CIC. Siden sommerferien har skolen haft både en 9. klasse og en 10. klasse, som følger det internationale Cambridge-system i matematik, fysik, tysk og engelsk. Her foregår al undervisning på engelsk og leder frem mod en IGCSE-eksamen (International General Certificate of

DET KOSTER ET MEDLEMSKAB

KORT OM CAMBRIDGE

I Danmark koster det 5.000 kroner at blive registreret som Cambridge-skole igennem ’moderskolen’ Skals Efterskole. Desuden betaler en Cambridge-skole 5.000 kroner om året i administrationsgebyr samt 550 kroner for hver elev, der går op til en IGCSE-eksamen (pr. fag). Heraf går de 150 kroner til Skals Efterskole.

University of Cambridge udbyder internationale uddannelsesprogrammer for elever mellem 5 og 19 år, opdelt i fire alderstrin. Cambridge Primary og Secondary 1 er for elever mellem 5 og 14 år. Secondary 2 tilbyder en IGCSE-eksamen for elever på 14-16 år, mens Cambridge Advanced henvender sig til studerende på 16-19 år. De to sidstnævnte åbner døre til universiteter verden over. I Danmark tilbyder i alt 42 skoler en IGCSE-eksamen, hvoraf Skals CIC servicerer 22 efterskoler, folkeskoler og privatskoler.

Kilder: University of Cambridge og Skals CIC

Kilder: University of Cambridge og Skals CIC

Secondary Education), som er udformet af Cambridge International Examinations til elever på 14-16 år. Egentlig skulle efterskolen fra Viborgegnen kun have haft en enkelt Cambridge-klasse, men i august stod 40 motiverede elever klar til start, og siden er yderligere tre elever skiftet over fra den almene linje. Ifølge Rolf Ebbesen skyldes det i høj grad de unges ambition om at få en international uddannelse. »Elever, der vælger den her linje, er meget motiverede. De er fagligt dygtige og internationalt orienterede. Vi siger på forhånd, at de skal være indstillet på et højt, fagligt engelskniveau - og at der er ekstra arbejde med at tilegne sig de faglige termer. Men det er de klar på«, fortæller Rolf Ebbesen.

Faktisk skal der en hel del ekstra til.

Et IGCSE-forløb er beregnet til at vare to år, men efterskolen presser pensum sammen på det ene år, hvor de har eleverne. »Vi kan nå det hele på et år, fordi eleverne bor på skolen og har læreren til rådighed, så de også kan arbejde lidt om aftenen. Men de skal have de faglige forudsætninger på plads, når de starter.

Det er klart. En elev med et 4-tal i matematik kan ikke indhente det og samtidig nå at lære alle fagtermerne på engelsk på et år«, siger Rolf Ebbesen.

Vi kan gøre det bedre Men hvad sker der så til sommer, når eleverne har bestået deres Cambridgeeksamen? Så står de med et eksamensbevis, der giver adgang til uddannelsesinstitutioner i hele verden. Mere end 9000 skoler i 160 lande underviser efter samme system. Og jo, det giver en ensretning. Men Rolf Ebbesen mener nu alligevel, at der er god mulighed for at differentiere og tilpasse undervisningen til lokale forhold.

»Indholdet i pensum er i høj grad alment dannende og knytter sig til, hvad der rører sig i verden omkring os. For eksempel arbejder vi meget med den nyeste forskning i vores naturfaglige fag eller debatterer emner som ’life in a hundred years’ i engelsk. Folk spørger tit: Hvorfor er det, vi har, ikke godt nok?

Men det handler bare om, at vi kan gøre nogle ting bedre - og gøre det på en måde, så eleverne får et bevis, der kan være med til at give adgang til universiteter i hele verden«, siger Rolf Ebbesen og fortsætter: »Desuden bliver eleverne knaldhamrende mere skarpe på engelsk, når de lærer fagsproget. De nye generationer bliver helt sikkert udfordret på de videregående uddannelser, hvor de skal have engelskkundskaber på et højere niveau end i dag. Vi giver dem kvalifikationerne - også til at komme ud i verden og uddanne sig og blive en udenlandsk arbejdskraft«, mener Rolf Ebbesen.

Krav giver ekstra arbejde I Danmark er Skals CIC som ’moderskole’ mellemled mellem Cambridge og et stigende antal IGCSE-certificerede skoler. Skals certificerer og rådgiver skolerne og varetager al kommunikation med det engelske hovedkontor. Sidste år var der 16 skoler, som førte i alt 450 elever op til en IGCSE-eksamen. I år er der 22 skoler, som tilbyder så mange fag, at Skals CIC til sommer skal administrere mere end 1200 eksaminer. Det er en stor arbejdsbyrde i Cambridgesystemet, hvor sikkerheden er markant højere end til folkeskolens afgangsprøver. »Hele Cambridge-kulturen er anderledes, fordi der er så stor gevinst ved at snyde med et internationalt anerkendt eksamensbevis. Kompromitterer man sikkerheden ét sted, så mister uddannelsen troværdighed i hele verden. Derfor

er der meget strenge regler til eksamen.

Du bliver for eksempel smidt ud, hvis du har en mobil i lommen - selv om den er slukket. Eksamensopgaverne skal opbevares i et pengeskab, og vi skal tage billeder af pengeskabet og indsende en nøgleliste over, hvem der har adgang til det«, forklarer Rolf Ebbesen.

Tiltrækker udenlandske elever Sportsefterskolen SINE er med 45 IGCSE-elever en af dem, der trækker mest på servicen fra Skals. Den sønderjyske efterskole har først indført Cambridgesystemet i år, men er så til gengæld sprunget direkte på fem fag i skolens internationale 10. klasse. Det fortæller lærer Dennis Thygesen, som er skolens internationale koordinator. »Vi overvejede at starte udelukkende med engelsk, som vi blev anbefalet.

Men vi havde kapaciteten, vi havde andres evalueringer at læne os op ad, og de unge mennesker her på skolen er vant til at arbejde målrettet. Indtil videre går det over al forventning, og på Skals CIC er de rigtig gode til at holde os i hånden«, siger Dennis Thygesen.

Han håber, at den høje faglighed på den internationale linje kan smitte af på resten af skolen. Samtidig forventer han, at IGCSE-beviserne vil være med til at tiltrække udenlandske elever. »De, der kommer til landet, får ikke kun én på opleveren i et år - de kan rent faktisk bruge det uddannelsesmæssigt i deres hjemland. Vi har for eksempel en fransk pige på danselinjen, som kommer fra en international skole derhjemme.

De eksaminer, hun kan tage her, er overførbare til hendes eget system. Samtidig kan vores danske elever også søge ud med en IGCSE-eksamen i hånden. Det er derfor, vi tilbyder Cambridge-systemet«, siger Dennis Thygesen. n

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29 . O K TO B E R 2012

21

Mosgaard @mosgaard Hej DK #skolechat, kig over til vores Svenske kolleger der chatter på #skolchatt lige nu, spændende at følge :)

SOCIALE MEDIER Af Maria Larsen · mla@frieskoler.com

Lærere deler viden og erfaringer på Twitter Det sociale netværk Twitter har næsten afløst aviser og tv-nyheder for en viceforstander fra Vestjylland og en efterskolelærer på Langeland. De fortæller hvorfor og giver gode råd til at komme i gang med Twitter

D

et er onsdag aften, klokken er 22, og Heine Ravnholt føler sig glad og inspireret. Den sidste time har han været i selskab med undervisere i hele Danmark på #skolechat.

Et forum på det sociale netværk Twitter, der inviterer til live chat om et bestemt emne hver onsdag kl. 21 til 22. Aftenens debatemne har været videndeling. »Det er fuldstændig samme fornemmelse, som når jeg har

22

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29. O K TO B E R 2 01 2

været på et rigtigt godt efteruddannelseskursus. Jeg er lidt høj af alle de ideer og links til faglige artikler, som jeg kan gå videre med. Det er super inspirerende«, siger Heine Ravnholt.

Han er viceforstander på Bork Havn Efterskole, hvor han underviser i matematik og vindsurfing.

Heine Ravnholt har været aktiv på Twitter i det sidste halvandet år. Her følger han over 400 kolleger, forskere, journalister, institutioner, konsulenter og andre. Blandt dem er Morten Mosgaard, som er lærer på Musikefterskolen i Humble på Langeland. Selvom de to aldrig har mødt hinanden ansigt til ansigt før nu i anledning af interviewet til Frie Skoler, så betragter de hinanden som en slags venner. »Når man har set hinandens navn på Twitter mange gange, føler man, at man kender hinanden«, forklarer Morten Mosgaard. Han har med stor interesse fulgt Heines skriverier om 3D-printere og robotværksted. Mens Heine Ravnholt blandt

Heine Ravnholt @hein0170 Reflekterer over egen praksis nå i femte året som lærer inspirert av @Laererraad http://flpbd.it/qK7Yh #lærerhverdag #skolechat

Illustration Istock Photo / Frie Skoler

adskillige råd om it, har noteret sig, at Morten spiller sammen med et af hans guitaridoler.

Det er nemlig sådan, det er, med Twitter. Her er masser af alt muligt. Både fagligt, sjovt og underholdende. Man doserer selv, når man vælger de mennesker, man følger. Og når man vælger, hvilke af de hundredevis af korte opdateringer, man læser.

Bjerg af godter Kom i gang med Twitter Opret en profil – det tager to minutter.

Skriv en kort biografi på et par linjer om dig selv, så folk ved, hvem du er.

Upload et billede af dig selv, så folk kan se, hvem du er.

Vælg ti mennesker, du vil følge, og se, hvordan de gør det.

Vælg fx en eller flere af de undervisere, der står for skolechat: @Krejberg @mathiaspoulsen @TrineJr @hein0170 @mosgaard Eller @ufferostrup - formand for Frie Skolers Lærerforening

Udover chatten onsdag aften følger begge lærere Twitter intenst i løbet af dagen. I små pauser i løbet af dagen og om aftenen. De korte opdateringer på Twitter er dem, de læser først om morgenen, og det sidste, de læser, inden de går i seng.

Det bedste ved Twitter er begejstringen for at undervise. Her er ikke så meget fokus på

problemer. Her er en passion for at undervise, som man bliver glad af at møde, er de enige om. »Hvis jeg ikke har været på Twitter en hel dag, har jeg det, som om der er et bjerg af godter, der venter på mig«, siger Morten Mosgaard.

Han er holdt op med at se nyheder på tv og læser sjældent aviser ud over Weekendavisen og føler sig godt dækket ind med de over 400 personer, han følger på det sociale medie. »Mange spørger, om jeg ikke går glip af noget ved at vælge andre medier fra. Men på andre medier får jeg en masse, jeg ikke selv har bedt om. På Twitter har jeg selv valgt at følge de mennesker, som jeg føler, deler de vigtige nyheder. Mange journalister er fx på Twitter, og de deler både artikler og nyheder i tweets, når tingene sker. Nogle gange når nyhederne før frem på Twitter end i de andre medier«.

Personlighed på 140 tegn For Heine Ravnholt er Twitter primært faglig nørdning. Han er matematiklærer på en efterskole for unge med indlæringsvanskeligheder og er optaget af, hvordan man kan bruge spil i undervisningen. Gamebased learning eller #gbl, som kategorien hedder på Twitter, hvor han får de nyeste faglige input til brug i undervisningen fra britiske og danske lærere.

Når man tweeter, har man 140 tegn til rådighed. Ikke mere.

Det betyder, at opdateringerne er super korte. Nogle gange kan det føre til misforståelser. Men dem får man redet ud ved at deltage i dialogen, forklarer Heine Ravnholt. Det sjove er, at man faktisk godt kan udtrykke sin personlighed på de få tegn.

Og det gode er, at dialogen foregår nu og her, siger han.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29 . O K TO B E R 2012

23

Ajour

»Twitter er et dialogforum, hvor man får svar med det samme af dem, der nu er online. Ikke som på Skolekom, hvor der kan gå mange dage, inden man får et svar på et spørgsmål, man har stillet«, siger Heine Ravnholt.

I forhold til Facebook er Twitter mindre privat. Man følger folk, man ikke kender, fordi man interesserer sig for det, de står for eller repræsenterer. »På Facebook henvender man sig ikke til fremmede. Det gør man på Twitter. Man klikker bare på følg, og det kan man gøre på hvem som helst over hele verden«, siger Morten Mosgaard.

HAR DU STÆR I KASSEN?

#skolechat Det kræver lidt tid at vænne sig til Twitter. Man skal vænne sig til at slappe af med at navigere i et overvældende antal nyhedsopdateringer på kort tid. På en time kan der godt tikke 200 opdateringer ind på de to efterskolelæreres telefoner.

Men det lærer man. Og man skal bare begynde i det små, lyder rådet fra de erfarne #skolechat-twittere.

Det svære for mange er også at overvinde blufærdigheden og modstanden mod at skrive noget. Er det nu interessant?

Når man tager ordet, synes man måske, at man skal være betydningsfuld. Men det vænner man sig også til, synes Heine Ravnholt og Morten Mosgaard.

På samme måde er det med skolechatten onsdag aften.

Heine Ravnholt har inviteret sin kone, der også er lærer, til at være med i debatten en gang imellem, men hun synes, det virker uoverskueligt. Måske er der fem, der svarer på det samme spørgsmål på samme tid, men det skal man ikke lade sig slå ud af, siger Heine Ravnholt. »Giv det en chance. Det er meget alment og overordnet på tværs af fag og mega inspirerende. Og vi tager godt imod nye«. n

Hent inspiration i FSL's folder om barsel og adoption.

Læs eller download den på fsl.dk/foldere.

FÆRDIG MED SKOLEN?

SKOLECHAT Skolechat er åben for alle undervisere og har lærere fra både gymnasiet, tekniske uddannelser og grundskole. #skolechat er et emneord, der indikerer hvad du skriver om. Samtidig er #skolechat et live chatforum på Twitter.

Hver onsdag fra kl. 21 til 22 er der livechat på Twitter.

Hvad der skal diskuteres, kan man være med til at stemme om inden på #skolechats webside: www.skolechat.dk. #skolechat er skabt af @trinejr (konsulent i skoleverdenen) og @mathiaspoulsen (oplægsholder og spil- og læringskonsulent).

Målet med #skolechat er at skabe en stærkere dialog og videnudveksling blandt folk med tilknytning til det danske uddannelsessystem.

24

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29. O K TO B E R 2 01 2

Hent inspiration i FSL's folder om dine muligheder og rettigheder som pensionist.

Læs eller download den på fsl.dk/foldere.

nyhed

Vil du tjene penge på at have penge i banken?

Så vælg en lønkonto med 5% i rente.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Mange mener, at man ikke får ret meget ud af at have penge i banken. Men sådan behøver det ikke at være. Hos Lån & Spar kan du som medlem af Frie Skolers Lærerforening få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på kontoen og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem.

Det er nemt at få mere at vide Du får ikke bare mere på kontoen hos Lån & Spar. Du får en bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank.

Ring:

Ring til en rådgiver på 3378 1948

Online:

Gå på lsb.dk/fsl og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

SåDan fåR Du 5% på Din lønkOntO For at få den høje rente skal du være medlem af FSL, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Rentesatserne er variable og gældende pr.

1. maj 2012. Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.

SKOLEDEBAT Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

CEPOS bød op til skolebal Den borgerligt-liberale tænketank CEPOS inviterede før efterårsferien til fyraftensmøde om forholdet mellem frie skoler og folkeskoler

K

øbenhavns Kommunes børne- og ungeborgmester, Anne Vang (S), var med egne ord på besøg i løvens blå hule, da hun i begyndelsen af oktober deltog i CEPOS’ fyraftensarrangement ”Private skoler – forbillede eller trussel”. Men indlæggene viste, at hun stod mindre alene, end man umiddelbart skulle tro.

CEPOS’ økonom Henrik Christoffersen indledte det halvanden time lange arrangement med en præsentation af nogle af CEPOS’ analyseresultater. Den borgerligt-liberale tænketank har længe undersøgt det, den kalder undervisningseffekten. Undervisningseffekten måler skolens kvalitet ved at sammenholde elevernes faktiske niveau med det niveau, man kan forvente, når man tager elevernes socio-økonomiske baggrund i betragtning. Og CEPOS’ undersøgelser viser, at de frie skoler løfter eleverne mere end folkeskolen.

Samtidig viser CEPOS’ analyser, at de frie skoler lærer mere af den feedback, som ranglister og evalueringer giver.

De frie skoler, som får en dårlig evaluering, reagerer på resultaterne, og efter få år klarer de sig bedre. Den samme dynamik findes ikke i folkeskolen, fortalte Henrik Christoffersen, som ser det som et udtryk for, at markedet virker: »Konkurrencen tvinger de private skoler til at reagere på dårlige resultater, og derfor løfter de sig mere end folkeskolen«, sagde han.

26

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29. O K TO B E R 2 01 2

Henrik Christoffersen langede samtidig hårdt ud efter uddannelsesforskerne, som efter hans mening beskæftiger sig alt for ensidigt med folkeskolen, og som i alt for ringe grad lærer af de frie skoler: »Politikere og forskere tager gerne til Canada for at studere gode skoler, men de kunne ikke finde på at gå over vejen og besøg en privat skole«, sagde han.

Han mente, at uddannelsesforskerne forsøger at kvæle de frie skoler ved ikke at betragte dem som en del af grundskolen.

Professoren er bekymret Professor Niels Egelunds fire børn begyndte alle i den lokale folkeskole, men da de havde gået der en god håndfuld år, mistede familien tålmodigheden, og børnene blev flyttet over i en fri grundskole. Så som far var Niels Egelund rigtig glad for, at han kunne vælge en privatskole, som passede til hans børn.

Men som forsker og samfundsborger mener han, at privatskolerne samlet set gør mere skade end gavn. For når andelen af børn, som går i en fri skole, vokser, falder det samlede faglige niveau.

For, forklarede professoren fra Aarhus Universitet, vi lærer af vores klassekammerater. Det er det, der kaldes kammeratskabseffekten: De dygtige elever trækker de svage op, uden at det går ud over deres egen udvikling. Men når de gode elever

Børne- og ungeborgmester i Københavns Kommune Anne Vang.

Professor

Folketingsmed-

ved Aarhus

lem og tidligere

Universitet

undervisnings-

Niels Egelund.

minister Bertel Haarder.

Videostills CEPOS

forsvinder fra folkeskolen, er der ingen forbilleder og ingen til at trække niveauet op, sagde Niels Egelund, som sluttede sit indlæg ved at trække dilemmaet op: »Privat er jeg glad for de frie skoler, og jeg bruger dem, men samfundsmæssigt synes jeg, at det er en skam, at de har så stor succes i øjeblikket«.

Folkeskolen kan og bør dog også lære af de frie skoler, mente Anne Vang. For eksempel er de frie skoler bedre til at inddrage forældrene og få dem til at bakke op om skolen, blandt andet ved at give dem en oplevelse af frihed. Og de frie skoler tiltrækker også forældre ved at betone faglighed og disciplin – også det bør inspirere folkeskolen.

Konkurrencen er unfair

Lær af hinanden

Børne- og ungeborgmester Anne Vang fra Københavns Kommune fortsatte i det spor. Hun fastslog, at på individniveau kan de frie skoler være et godt valg, men samfundsmæssigt udgør de et problem. Og set fra hendes stol, handler problemet meget om økonomi: De stærke familier vælger folkeskolen fra og efterlader de socialt og økonomisk svage elever i folkeskolen, og de gør det, fordi de oplever, at de frie skoler har flere penge til at sikre god undervisning. Politikerne er derfor pisket til at finde løsninger, som sikrer et bedre socialt elevmix i de københavnske skoler, mente Anne Vang.

Hun understregede samtidig, at det er forargeligt, at de frie skoler, som har de stærkeste elever, får flere penge per elev end de socialt stærkeste folkeskoler i hovedstaden. Paradokset opstår, fordi Københavns Kommune fører penge fra de stærke skoler til dem med mange svage elever. Men de frie skoler udligner ikke de sociale forskelle på samme måde.

Det sidste panelmedlem, tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V), advarede imod, at man taler om dem og os. Man bør hellere se grundskolen som et hele og lære af hinanden. Det er faktisk et af de største problemer, mente Bertel Haarder: Skolerne lærer kun i meget ringe grad af hinanden og af best practise.

Bertel Haarder opfordrede samtidig folkeskolen til at gå de frie skoler i bedene. Mange frie skoler har ifølge V-politikeren stor succes med deres kulturelle tilbud, hvor eleverne ud over den traditionelle fagrække tilbydes et kulturelt program. »Hvorfor er der ingen folkeskoler, som lærer af det? Jeg tror, at vi ville få en bedre blandet skole, hvis folkeskolen lod sig inspirere lidt mere«.

Den tidligere minister forsikrede dog Anne Vang, at han sagtens kunne se, at det er et problem, hvis tilskudssystemerne tilskynder de stærke familier til at vælge folkeskolen fra. n

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29 . O K TO B E R 2012

27

Foto Istock Photo

Friskolefolk angriber Københavns tal Når enkelte københavnske folkeskoler har færre penge per elev end de frie skoler, skyldes det kommunens sociale udligning – ikke friskoleloven

»D

e rammer ikke engang skiven«, siger formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal, om det notat, som Københavns Kommunes Børneog Ungeudvalg diskuterede i starten af oktober.

I notatet undersøger forvaltningen, hvad der vil ske, hvis to socialt stærke folkeskoler fik tilskud efter friskolelovens regler. Forvaltningen regner sig på den baggrund frem til, at de frie skoler har flere kroner per elev end folkeskolerne. Derfor foreslår udvalgets S-SF-flertal, at tilskuddet til de frie skoler sænkes fra 73 procent til 48. Derudover vil de frie skoler – lige som de københavnske folkeskoler – få et socialt taxameter, som vokser med antallet af tosprogede elever og med familier på overførelsesindkomst på den enkelte skole. Tilskudsmodellen skal ifølge S og SF tvinge de frie skoler til at tage et større socialt ansvar.

Uffe Rostrup, der er formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL), kalder forslaget horribelt: »De københavnske folkeskoler har svært ved at holde på deres elever, og så forsøger politikerne at ændre udviklingen ved at karseklippe de frie skoler - jeg er forarget«, siger han.

I notatet sammenligner embedsmændene økonomien på to socialt stærke folkeskoler med en gennemsnitlig fri grundskole, og den skæve sammenligning giver formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, ikke meget for. »Det er den rene populisme. Den slags gennemsnitstal siger absolut intet i virkeligheden«.

Når de to stærke folkeskoler tilsyneladende får færre kroner per elev end en frie grundskole, handler det mindre om friskoleloven og tilskudsmodellen end om Københavns Kommunes sociale udligning, siger formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal: »Når de to skoler ikke har ret mange penge per elev, skyldes det, at Københavns Kommune fører millioner fra socialt stærke folkeskoler til socialt svage. Og det gør kommunen, fordi den vurderer, at de stærke skoler ikke har brug for så meget. Så kan de ikke bagefter kritisere os for den skævhed, det giver«, siger Ebbe Lilliendal.

Det er Folketinget og ikke Københavns Kommune, som fastlægger tilskuddet til de frie skoler, men kommunens politikere kan påvirke landspolitikerne. n MHV

28

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29. O K TO B E R 2 01 2

218 øvede stresshåndtering

D

er var fuldt hus i Vejle, Randers og Roskilde de tre dage i begyndelsen af oktober, hvor Frie Skolers Lærerforening sammen med Efterskoleforeningen og de andre skoleorganisationer havde inviteret til temadage med titlen ”Fem metoder – Styrk jeres samspil og arbejdsglæde”.

I alt 218 ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter deltog og høstede erfaringerne af det nu afsluttede forebyggelsesprojekt ”Den sociale kapital på efterskole – balance imellem engagement og stress”. Susanne Lindeløv og Louise Okon Willie fra konsulenthuset Akantus fortalte om og lagde op til øvelser, hvor deltagerne blandt andet prøvede i mikroformat at anvende aktionslæring som et redskab til at håndtere vanskelige situationer. Forebyggelse var nøgleordet for dagen, og Susanne Lindeløv fortalte, at hun var blevet mødt med spørgsmålet: ”Hvorfor lave et projekt om forebyggelse, for det går jo godt her” på efterskoler, som deltog i projektet. »Vi opdagede, at folk ikke var klar til at tale om stress. ”Nej, vi er ikke stressede, men i perioder er vi meget pressede”, fik vi at vide. Der var et stress-tabu, og det var interessant, da vi fandt minimum én ansat på hver skole, som udviste symptomer på stress«, fortalte Susanne Lindeløv. n TKE

Kursuskalender 31. OKT.-2. NOV. & 6. -7. NOV. & 15. NOV. 2012

Klog på konferencer Foto Jørgen True

Viborg, København, Vejle

31. okt-2. nov: Animation i undervisningen på Animated Learning i Viborg. 6.-7. nov: Uddannelsesforum i København. 15. nov: Faglig læsning i Vejle. Se meget mere på animationsfestival.dk og uddannelsesforum.emu.dk.

12. NOVEMBER

Alinea Akademis konference Odense d. 26.10.: Hvordan kan du bruge digitale medier i under-visningen? Munkebjerg d. 12.11.: Hvordan gør vi fremtidens udskoling ungeparat?

Læs mere og tilmeld dig på www. alineaakademi.dk / tlf. 3691 7080.

19. & 23. NOV, 2012/TO KURSER FOR VEJLEDERE

Vejledning med globalt udsyn Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (A) i samtale med FSL’s formand Uffe Rostrup ved det ”nytårsbord”, der var dækket på Christiansborg Slotsplads for at skabe opmærksomhed om kampagnen. Nytårsbordet var dækket med paptallerkner, nytårstorsk på dåse og papchampagne for at markere, at op mod 20.000 mennesker ryger ud af dagpengesystemet til nytår.

FSL i aktion for dagpengene T

irsdag den 2. oktober, på Folketingets åbningsdag, startede en landsdækkende kampagne, der opfordrer landets politikere til at finde en bedre dagpengeløsning, end den der til nytår sender tusindvis af mennesker ud af dagpengesystemet.

Bag sloganet ”Vi tror på en bedre løsning” står 10 fagforbund, heriblandt Frie Skolers Lærerforening. Med annoncer, video og andre initiativer forsøger de 10 fagforeninger at påvirke politikerne til at sikre de op mod 20.000 mennesker, der fra nytår risikerer at miste deres forsørgelsesgrundlag.

I et åbent brev til politikerne foreslog de ti organisationer følgende: • Jobrotation med fuld genoptjening til dagpenge.

• Perioder med aktivering skal kunne bruges til at undgå at klippe i dagpengeperioden.

• Genoptjeningskravet mindskes fra 52 til 26 uger.

• Ansatte i tilskudsjob skal optjene dagpengeret.

• Folk, der falder ud af dagpengesystemet, sikres et forsørgelsesgrundlag.

• Flere vækstinitiativer, som virker her og nu.

• En midlertidig forhøjelse af det kommunale anlægsloft.

De ti forbund er FOA, Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Lærerforening, HK/Kommunal, BUPL, Socialpædagogernes Landsforbund, Dansk Magisterforening, Dansk Socialrådgiverforening, Uddannelsesforbundet og Frie Skolers Lærerforening. n TKE

Bredgade 43, 1260 Kbh./Banegårdspladsen 14, 8000 Aarhus C.

19. nov. Ministeriet for forskning, innovation, videregående uddannelser, København. 23. nov.

Scandic Plaza, Aarhus. Kurset retter sig mod vejledere i UU-centrene og 9.-10. klasserne. Formålet er at give overblik over de mange internationale muligheder, som findes for unge.

Der arbejdes med konkrete opgaver og værktøjer, som kan bruges i vejledningen af de unge i forhold til mulighederne for uddannelse/læring, praktik og arbejde i udlandet.

Program: www.ui.dk/kalender Tilmelding: Senest d. 9. nov./ sjh@ui.dk.

23. NOVEMBER 2012

Smartboard i undervisningen Flemming Efterskole

For lærere, der gerne vil bruge smartboard lidt mere i undervisningen Underviser: Rikke Josiasen. Info: www. learnhow.dkTilmeldingsfrist: 15. nov. til rikke.josiasen@skolekom.dk.

28. NOVEMBER

Naturfag i spil Videnskabernes Hus, Bjerringbro

Temadag om den fælles afgangsprøve i naturfag – med workshops om de flerfaglige trinmål. Hør om: Nanoteknologi, brød og enzymer, ioniserende stråling i sundhedssektoren, bæredygtighed, NØRD-Akademiet fra DR – faglig læsning og skrivning, vejret i undervisningen. Fagkonsulent Keld Nørgaard orienterer om rammer og bestemmelser for den fælles naturfagsprøve fra skoleåret 2013/14. Info: viacfu.dk/naturfagispil.

Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Frikvarter

Lærerpersonlighed gav op efter 108 år D

en 22. oktober døde verdens ældste Auschwitz-overlever, polske Antoni Dobrowolski. Han blev 108 år, og han blev så gammel på trods.

For da nazisterne invaderede Polen i 1939, startede de ikke bare 2. verdenskrig, men erklærede også krig mod al uddannelse i Polen. Alt ud over fire års skolegang blev forbudt i et forsøg på at udradere polsk kultur og den polske intellektuelle klasse. I et notat i 1940 skrev Heinrich Himmler: ”Det eneste formål med skolegang skal være at lære dem simpel regning, intet over tallet 500; at skrive deres eget navn; at det er guddommelig lov at adlyde tyskere… Jeg mener ikke, at viden om læsning er ønskelig”.

Skoler og biblioteker blev lukket, lærebøger blev konfiskeret, og lærere blev arresteret og henrettet.

30

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29. O K TO B E R 2 01 2

Alligevel havde nogen modet til at kæmpe imod, og Antoni Dobrowolski var en af dem. Som en del af Tajna Organizacja Nauczycielska, Det Hemmelige Lærerfællesskab, bidrog han til, at over en million børn fik undervisning i et netværk af undergrundsskoler, hvor lærere trodsede nazisterne og underviste Polens børn.

I 1942 blev Dobrowolski anholdt af Gestapo for sin undervisning og sendt til Auschwitz. »Det var som Dantes helvede«, sagde han ifølge AP i et interview i 2009.

Efter at have overlevet koncentrationslejren flyttede Dobrowolski til den polske by Debno og arbejdede i mange år som lærer og skoleleder. n UAN

Foto fra interview i 2009 på den polske tv-kanal TVB24.

VERDEN RUNDT

Annonce

Hele verden rundt...

Rejseforsikring Verden dækker bl.a.: - Afbestilling - Sygdom og hjemtransport - Selvrisiko ved skade på lejet bil - Afbestilling af lejet sommerhus i Danmark Rejseforsikringen dækker hele hustanden

RejsePLUS - er tillægget til dig:

Rejse app Hent vores app, så du kan have LB med dig i lommen døgnet rundt og verden rundt.

Læs mere om app’en på www.lb.dk/app

- der tager på sportsrejser - der forudbetaler aktiviteter inden afrejse - der kombinerer erhvervsrejse med ferie - der rejser med personer uden for husstanden - der ønsker højere erstatning ved forsinkelse.

ANDROID APP ON

For at bestille en rejseforsikring skal du have din indboforsikring hos os.

Du kan få mere at vide på www.lb.dk - tlf: 3311 7755 LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29 . O K TO B E R 2012

31

Konsulentens bord

Ajour

NYT FRA KREDS 6 OG FRIE SKOLERS LEDERE Samarbejdsudvalg / Medarbejderindflydelsesorgan

Fakta fra konsulentens bord

Af Peter Houlberg Salomonsen, konsulent, FSL

Ü ER DIN LØNSEDDEL I ORDEN? En gennemskuelig lønseddel er en forudsætning for at kunne finde ud af, om lønnen er korrekt. Din lønseddel skal derfor indeholde en særskilt linje med tekst og beløb for hver enkelt løndel, fx undervisningstillæg, OK 2008-tillæg og lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg. Alternativt kan skolen sammen med lønsedlen udlevere et bilag til din lønseddel, der angiver de enkelte løndele.

På fsl.dk finder du værktøjet ”Beregn din løn”, som du kan bruge til at tjekke din løn. Du indtaster en række oplysninger vedrørende din ansættelse, antal undervisningstimer og lokale løntillæg, hvorefter modellen automatisk udregner den løn, som du ifølge overenskomsten er berettiget til.

Hvis du har 12 års anciennitet eller mere, er du berettiget til garantiløn. Der eksisterer særlige bestemmelser for at beregne overgangen til garantiløn. Kontakt venligst din tillidsrepræsentant eller FSL’s sekretariat, hvis du vil tjekke, om din garantiløn er korrekt beregnet.

For et par uger siden fik du din seneste lønseddel. Er den lønseddel i orden? Find ud af det ved blandt andet at bruge ”Beregn din løn” på fsl.dk

Kreds 6 afholder i samarbejde med Frie Skolers Ledere et møde/ kursus for alle ledere, tillidsrepræsentanter, TR-suppleanter, arbejdsmiljørepræsentanter og kontaktpersoner på skoler i kreds 6.

Torsdag d. 22. november 2012 kl. 15:30 - ca. 19:00 på Sinatur Hotel Frederiksdal, Frederiksdalsvej 360, 2800 Kgs. Lyngby.

Mødeleder: Bolette Bom, konsulent i FSL. Der serveres en kop kaffe og aftensmad. Arrangementet henvender sig både til skoler med og uden SU/MIO. Tilmelding senest mandag d. 12. november til minna.riis1@ skolekom.dk eller på tlf. 50904714.

Mvh. Minna Riis, formand i kreds 6 og Mogens Lorenzen, formand i Frie Skolers Ledere.

NYT FRA KREDS 10 Få styr på din lokalaftale Tirsdag den 27. november 2012 kl. 16.00-20.00 På Børnenes Friskole, Næringen 98, 8240 Risskov.

På langt de fleste af vores skoler indgåes der lokalaftaler om mangt og meget, men hvad kan man egentlig indgå aftaler om, og hvad skal man være ekstra opmærksom på? Mange aftaler er gamle og trænger måske til et eftersyn. Konsulent Michael Sørensen fra FSL vil på mødet gennemgå regler om lokalaftaler og kommentere eksempler på aftaler. Derefter vil der blive mulighed for at udveksle erfaringer i grupper. Husk at medbringe din egen lokalaftale. Michael vil gerne besvare spørgsmål og give gode råd til netop jeres aftale.

Til dette møde ser kredsbestyrelsen meget gerne, at både TR og TR-suppleant deltager. Det er ofte disse 2 tillidsvalgte, der sammen udgør lærernes forhandlingsudvalg, så aftenens emne er relevant for begge.

Tilmelding til anders.munk@skolekom.dk senest torsdag den 22/11-12.

Vel mødt. Kredsbestyrelsen.

32

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29. O K TO B E R 2 01 2

Stillinger

Annoncer/ www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk stilling

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Herlev Privatskole

søger dygtig lærer til barselsvikariat!

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Pr. 26. november 2012 og til og med ultimo september 2013 søger Herlev Privatskole en engageret, faglig dygtig, struktureret, selvstændig, energisk, positiv, udadvendt og inspirerende kollega, som kan indgå i et godt samarbejde med skolens interesserede forældre, med en god og velfungerende samling børn samt med et særdeles behageligt og godt arbejdende personale.

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

Skemaet indeholder: Matematik i 1.- og 7. klasse, Naturfag i 3.- og 4. klasse, Idræt i 3.-, 4.-, 5.- og 6./7. klasse, Madlavning i 6. klasse samt eventuelt Svømning i 3.-, 4.- og 5. klasse (kræver ikke svømmelæreruddannelse!)

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Stillingen kan være såvel en fuldtidsstilling som en deltidsstilling!

Herlev Privatskole er en endog særdeles velfungerende, efterspurgt og velrenommeret 45 år gammel skole med 240 elever samt 30 ansatte.

BERLINSPECIALISTEN

januar januar2010 2010

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Skolens udgangspunkt er et humanistisk menneskesyn, og vi lægger vægt på en grundig, boglig indlæring, på god orden og pæn optræden.

Ansættelse sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst indgået mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan evt. fås hos skoleleder Per Simonsen på tlf. 44 57 94 94.

Læs nyt fra Frie Skolers Lærerforening på

WWW.FSL.DK Vesterdal Efterskole viceforstander Da vores forstander går på pension og vores viceforstander overtager forstanderjobbet, søger Vesterdal Efterskole fra 1. januar 2013, eller snarest derefter, en ny viceforstander.

Vi søger en dynamisk og engageret person, der er kan indgå i et tæt samarbejde i skolens ledelsesteam og med skolens øvrige medarbejdere.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at få skolens hverdag til at fungere.

Derfor bliver bl.a. skemalægning, vikaradministration, tjenesteplaner og tilskudsdokumentation dine primære arbejdsområder. Endvidere forventer vi, at du bliver en innovativ sparring til forstander omkring efterskolens udvikling. Det er endvidere vigtigt, at du kan fungere i en organisation med en tradition for decentral beslutningskompetence. Og så vil det være en forudsætning, at du har stærke IT-kompetencer.

Der er knyttet undervisning og tilsyn til stillingen svarende til ca. en halv stilling. Derfor vil vi gerne vide, hvad du har at tilbyde Vesterdal.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation, og lønnen fastsættes i intervallet 399.653 kr. til 463.783 kr.. Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning på skolen, er du meget velkommen til at kontakte skolens kommende forstander, Thomas Petersen, på tlf. 61 22 25 57.

Din ansøgning, med relevante bilag, skal være os i hænde senest den 19. november 2012 kl.12.00. Ansøgning mailes til: karen@vesterdal.dk

vesterdal efterskole // w w w. ve st e rd a l. d k gl. assensvej 12, 5580 nr. åby

musik

drama

kunst design

filmedie idræt

Ansøgning stilles til Bestyrelsen, Herlev Privatskole, Gl. Klausdalsbrovej 500, 2730 Herlev, og skal være skolen i hænde snarest muligt – men dog senest mandag d. 12. november 2012 kl. 12.00.

musikteater (alle) // norge (alle) // røde ruth (bus) // kage (onsdag) // turné (musik) // kreativitet (nye vinkler)

musik // skuespil & drama // film & foto // kunsthåndværk & design // idræt frihed under ansvar (fundamentet) // musikfestival (1-dags) // omsorg (for alle) // 111 fantastiske (elever)

januar 2010

forskellighed (en styrke) // filmfestival // fællesaften (ons.) // og meget mere...

220 friske børn og unge, en masse positive forældre og 25 engagerede medarbejdere venter på dig

Skoleleder til Ådalskolen i Odense Den fuldstændige jobannonce findes på skolens hjemmeside www.aada.dk Ådalskolen, Fangel Friskole bygger på den Grundtvig-Koldske friskoletradition og er grundlagt i 1873.

Vi har et spor fra børnehaveklassen til 9. klasse. Der er et tæt samarbejde mellem lærerne, SFO og de øvrige arbejdsfunktioner på skolen.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29 . O K TO B E R 2012

33

Stillinger

Dansk Friskoleforening søger sekretariatsleder Dansk Friskoleforening søger pr. 1. marts 2013 eller snarest derefter en ny leder af foreningens sekretariat bestående af otte medarbejdere. Sekretariatet servicerer vores 271 medlemsskoler spredt over hele landet. Som sekretariatsleder forventer vi, at du kan indgå i et tæt samarbejde med den politiske ledelse om fortsat udvikling af foreningen og sekretariatet.

Vi søger en leder, som • kan skabe dynamik og udvikling af sekretariatet i samarbejde med de øvrige ansatte og foreningens politiske ledelse • kan varetage den interne personaleledelse i en åben og dialogbaseret atmosfære • har viden om og sans for jura, administration og organisation • har gode kommunikative evner og kan indgå i rådgivningsopgaver i konsulentteamet og i foreningens kursusvirksomhed • har sans for at skabe netværk til relevante interessenter • kan repræsentere foreningen • er god til at skabe overblik og opsøge de nødvendige informationer til brug for hovedstyrelsens arbejde og beslutningsgrundlag.

Vi anser det for at være en fordel, hvis du har kendskab til de frie skoler.

Du kan læse mere om stillingen på www.friskoler.dk, og du er også velkommen til at kontakte landsformand Ebbe Lilliendal på 2172 3380 eller ebbe@friskoler.dk, hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget.

Lønniveauet er skalatrin 50 svarende til 527.889 kr. med mulighed for forhandling af personlige tillæg. Der er tilknyttet pensionsordning til stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som skal sendes til job@friskoler.dk senest mandag den 26. november 2012 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 49.

34

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29. O K TO B E R 2 01 2

Hej Hanne Som talt om i går, bedes annoncen på en halvside sat ind i de kommende udgaver i Stillinger Efterskolen, Friskole Bladet og Frie Skoler som trio-annonce.

Materialet er sendt som både word-format og pdf-format.

Meld tilbage, hvis du har brug for flere ting eller hvis du mener jeg har glemt noget i annoncen.

søger viceforstander viceforstander søger med tiltrædelse tiltrædelse snarest. med snarest

Medie –– Adventure Adventure –– Kunst Kunst ––Musik Musik Medie ● Brænder unge menneskers udvikling – også for haft det svært?

Brænder du du forforunge menneskers udvikling – dem, ogsåder forhardem, der har haft det svært? ● Har du hjertet på rette sted?

Har påoverblik, rette sted? ● du Kanhjertet du bevare når der er mange bolde i luften?

Kan bevare overblik, når der er mange bolde i luften? ● du Er du god til at lytte og arbejde sammen med andre? du til lystattillytte at være Er●duHar god ogleder? arbejde sammen med andre?

Hvis ja påleder? de 5 spørgsmål, Hardudukan lystsvare til at være er du evt. kandidat til at være Hvis du kan svare ja på deviceforstander 5 spørgsmål,på Gram Efterskole.

Gram har fuld fart fremad efter enviceforstander periode med nogen turbulens.

Nu ser viEfterskole. os i stand til at tilbyde en er duEfterskole evt. kandidat til atigen være på Gram spændende stilling, hvor du kan være del af vores engagerede personalegruppe.

Gram Efterskole har fuld fart fremad igen efter en periode med nogen turbulens. Nu ser vi os i stand til Vi har 75 elever, 4 linjer, gode faciliteter… se mere på hjemmeside: gram-efterskole.dk at tilbyde en spændende stilling, hvor du kan være del af vores engagerede personalegruppe.

Ansættelsen skal ske snarest muligt, dog senest til 1. januar 2013.

Vi har 75 elever, 4 linjer, gode faciliteter … se mere på hjemmeside: gram-efterskole.dk.

Ansættelsen efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansættelsen skal ske snarest muligt, dog senest til 1. januar 2013.

Løn efter intervallet for skoler under 100 elever: Fra 373.097 kr. til 443.867 kr. plus pension (april 2012).

Ansættelsen efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgningsfrist er den november. forventes ugeplus 47. pension (april 2012).

Løn efter intervallet for12. skoler underAnsættelsessamtaler 100 elever: Fra 373.097 kr. gennemført til 443.867 ikr.

Ansøgningen sendes elektronisk til bestyrelsesformanden Werner Sternberg på wernersternberg@gmail.com Ansøgningsfrist er den 12. november. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 47.

Hvis du vil høre mere om stillingentilkan du kontakte Ansøgningen sendes elektronisk bestyrelsesformanden Werner Sternberg på wernersternberg@gmail.com. forstander Klaaby på 74 82 04 82 eller bestyrelsesformand Werner Sternberg på 41 98 72 76.

Hvis du vil Henriette høre mere om stillingen kan du kontakte forstander Henriette Klaaby på 74 82 04 82 eller bestyrelsesformand Werner Sternberg på 41 98 72 76.

venlig hilsen

Ryomgaard Realskoles Kostafdeling ligger 12 km fra Ryomgaard – 40 km fra Randers og Aarhus.

Kostafdelingen har plads til 32 børn fra 6. til 10. klasse, som alle går i skole på Ryomgaard Realskole.

Kostafdelingen giver de unge både god plads, tryghed og inspiration, men også tydelige og faste rammer. Det handler om menneskelige relationer – mere et hjem og mindre institution.

Leder til Kostafdeling

Werner Sternberg, formand for bestyrelsen

Et hjem med nærværende voksne og faste rammer

Gram Efterskole, Slotsvej 19, 6510 Gram, telefon 7482 0482 kontor@gram-efterskole.dk, Skolekode 511300 Best.formand: Werner Sternberg, Østerkrogsforte 35, 6200 Aabenraa, telefon 4198 7276, wernersternberg@gmail.com

Du bliver ansvarlig for dagligdagen og skal være en anerkendende, vedkommende og vedholdende sparringspartner for både børn og voksne. Derudover har du ansvar for kontakten til kommunerne, herunder særligt opsøgende virksomhed og netværksskabelse. Ud over at sikre at der tiltrækkes nye elever, skal du lede den faglige udvikling, herunder videreudviklingen af kostskolens pædagogiske afsæt og ”best practise”.

Du er enten socialrådgiver, lærer, cand. pæd., socialpædagog, eller

har en baggrund og erfaring, der kan sidestilles hermed. Vigtigst er erfaring fra området, herunder nært kendskab til målgruppen og kommunernes administration. Som person er du autentisk, robust og positiv, og vover at bruge din sunde fornuft og dit hjerte både i forhold til børn og personale.

Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Læs mere på www.ryomreal.dk eller på www.mercuriurval.dk.

Finder du jobbet interessant, kan du søge det på mercuriurval.dk (referencenummer: DK-160-49070) og vedhæfte ansøgning og CV. Her kan du også finde et uddybende notat omkring stillingen. Ansøgningsfristen udløber den 12. november 2012, kl. 10.00.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29 . O K TO B E R 2012

35

Billetter til Bogforum

Info

RABATBILLET ENTRÉ 80 KR. (NORMALPRIS 110 KR.)

BELLA CENTER

BOG FORUM FRE 10 - 19 LØR & SØN 10 - 18

9-11 NOV 2012 WWW.BOGFORUM.DK

TJEK PROGRAMMET PÅ DIN SMARTPHONE: M.BOGFORUM.DK Jeg underviser i

❏ Grundskolen ❏ Voksenuddannelse

❏ Ungdomsuddannelse ❏ Andet

Jeg kommer fra

❏ Storkøbenhavn

❏ Sjælland og Øer

❏ Fyn

❏ Jylland

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Underskrift Rabatbilletten er kun gyldig med underskrift og afkrydsning BELLA CENTER A/S · CENTER BOULEVARD 5 · 2300 KØBENHAVN S

RABATBILLET ENTRÉ 80 KR. (NORMALPRIS 110 KR.)

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

BELLA CENTER

BOG FORUM

9-11 NOV 2012 WWW.BOGFORUM.DK

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.

TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

TJEK PROGRAMMET PÅ DIN SMARTPHONE: M.BOGFORUM.DK Jeg underviser i

❏ Grundskolen ❏ Voksenuddannelse

❏ Ungdomsuddannelse ❏ Andet

Jeg kommer fra

❏ Storkøbenhavn

❏ Sjælland og Øer

❏ Fyn

❏ Jylland

Underskrift Rabatbilletten er kun gyldig med underskrift og afkrydsning BELLA CENTER A/S · CENTER BOULEVARD 5 · 2300 KØBENHAVN S

36

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29. O K TO B E R 2 01 2

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

FRE 10 - 19 LØR & SØN 10 - 18

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10

redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.com

Mikkel Hvid (MHV) · journalist

mhv@frieskoler.com

Maria Larsen (MLA) · journalist

mla@frieskoler.com

Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør

uan@frieskoler.com

Christina Ann Sydow · grafisk design

csy@frieskoler.com ABONNEMENT

LØSSALG

16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 hra@fsl.dk

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 ac@ac-annoncer.dk · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE

Annoncer: 10 dage før udgivelse.

Læserbreve (max. 2500 anslag) og mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse.

25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk.

Forsendelse: 28 kr.

UDGIVELSER Nr. 5 - 12. november / Nr. 6 - 26. november 2012

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 87469110 · Fax: 87469111 fsl@fsl.dk · www.fsl.dk

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Mandag-torsdag 9.30 - 15.30

Fredag 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 44843494

Kreds 7

Annie Storm, T: 38800478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Hans Erik Hansen, T: 74532886

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference.

Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.

Find masser af inspiration på vores hjemmeside www.hornstrupkursuscenter.dk Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

· Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 40 36 49 24 NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150 i n fo @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s ko l e rs l e d e re. d k

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29 . O K TO B E R 2012

37

Navnligt

Navnligt Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Foto LP

Paul Brüniche-Olsen er administrerende direktør i Lærernes Pension (LP), som lørdag den

I alt 94 nye tillidsrepræsentanter gennemfører i år tillidsrepræsentanternes grunduddannelse. Nedenstående deltog på Hold c.

13. oktober havnede på forsiden af Politiken.

Avisens artikel påstår, at blandt andre LP’s investeringer i skove i den tredje verden ”… med stor sandsynlighed er forbundet med ulovlig tømmerhandel og fordrivelse af lokalbefolkningen”.

Lærernes Pension afviser beskyldninger i pressen

I

blev hængt ud på forsiden af Politiken og i de fleste radioaviser weekenden over.

Hvordan vurderer du artiklen? »Journalisten skriver om en generel problemstilling, handlen med ulovligt træ, og så forbinder han den med et konkret eksempel, vores investeringer, som ikke har noget som helst med kriminaliteten at gøre. Hverken Politiken eller de kilder, journalisten citerer, forholder sig konkret til de plantager, vi har. Og kilderne har intet at udsætte på vores investeringer«.

Men journalisten skriver dog, at vestlige pensionskasser har været med til at hvidvaske ulovligt tømmer ved at blande det med legalt tømmer. Men du er sikker på, at det ikke sker hos jer? »Ja. Vi ejer selv de plantager, vi henter tømmeret fra, og vi fører aktivt tilsyn med arbejdet. Hvidvaskningen kan kun ske, hvis man handler med tømmer fra plantager, man ikke selv ejer eller fører tilsyn med. Vi har styr på vores tømmer og vores forretninger«.

Men det er vel rigtigt, som Politiken skriver, at der er stor risiko forbundet med at arbejde i de lande? »Man løber en risiko, når man investerer i tredjeverdenslande, for forholdene der er mindre ordnede end herhjemme. Men vi har gjort alt, hvad vi kan, for at sikre os, at alt går rigtigt for sig«.

Men hvis det er så risikabelt, hvorfor investerer I så ikke bare andre steder? »Vi investerer i tredjeverdenslandene, dels for at sikre lærerne et godt afkast på deres pensionsordninger, dels fordi vi samtidig kan gøre noget godt for lokalområderne. Vores investeringer er en slags ulandshjælp«.

Men det er da ikke rart at hænge til tørre på Politikens forside? »Nej, men husk, at når Politiken skriver om regnskov, tænker de fleste på bulldozere, som vælter kæmpe skovområder, mens lokalbefolkningen skræmt løber væk.

Vi arbejder ikke i regnskoven. Vi har plantager i regnskovsområder, og vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre os, at vores produktion er bæredygtig«. n

38

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29. O K TO B E R 2 01 2

Christina Haufort Linsdell, Brøderup Ungdomsskole Janni Andersen, Bindernæs Efterskole Johannes Hübertz, Fårevejle Efterskole Anne-Sophie Petersen, Billeshave Efterskole Poul Erik Hunderup, Højer Design Efterskole Søren Flensborg, Efterskolen Strand på Danebod Hans Henrik Bruun Vium, Lyngs Idrætsefterskole Peter Juhl Andersen, Bork Havn Efterskole Flemming Kousholt, Djurslands Efterskole Jette Marker Frederiksen, Onsild Idrætsefterskole Rikke Pilgaard Mejer, Risskov Efterskole & Sansestormerne Benjamin F. Nodal, Carolineskolen Hanna Jessen, Trekronergade Freinetskole Julie Kruse, Freinetskolen Lasse Bak-Jensen, Sankt Annæ skole Mette Friis, Hillerød Lille Skole Rune N. Svendsen, Busses Skole Marian Thomsen Agersted, Tybjerg Privatskole Olga Nygreen, Stenoskolen Claus E. Christensen, Oure Friskole Yildiz Denizhan, Fyns Privatskole Britta H. Petersen, Sct. Michaels Skole Kirsten de Fries Bjerrum, Grindsted Privatskole Kristian Møller Jensen, Grejs Friskole Sonia Bansal, Sønderborg International School Steen Ehlers, Skt. Knuds Skole Sussie Stage, Odder lille Friskole Tanja Thomns, Gludsted Friskole Anna Nielsen, Privatskolen i Sæby Mette Saabye Pedersen, Privatskolen i Frederikshavn Rikke Abildgaard, Rostrup Privatskole

Foreningen mener

Af Kim Hansen, formand for organisationsudvalget

Alle for en – en for alle D

e faglige politiske verden, der i det forløbne organisationer år har sat dagsordenen i Frie Skolers kæmper i øjeblikket Lærerforening (FSL). Spørgsmålet har i med fastholdelse virkeligheden hele tiden været, hvordan og hvervning af vi bedst muligt ruster foreningen til medlemmer. Midt medlemmernes fremtidige ønsker og i en krisetid kan behov, og hvordan vi modstår presset på det være en ganske de faglige organisationer generelt. vanskelig opgave.

I FSL har vi i det forløbne år arbejdet Men måske er det med udfordringen: Hvordan får vi komnetop i krisetider, der skal smedes. Måmunikeret foreningens holdninger og ske skal der tænkes helt anderledes og aktiviteter ud til det enkelte medlem, og utraditionelt i fagbevægelsen, hvis ikke hvordan får det enkelte medlem indflyalternative aktører som fx Krifa i fremdelse på politik og selvsamme aktivitetiden skal indtage hele arenaen. I hvert ter? Det være sig lige fra overordnede fald skal der i klare vendinger gøres politiske strategier og handleplaner i fx opmærksom på, hvad man som medlem overenskomstsammenhæng – og i det kan forvente af sin egen organisation: hele taget skoleformens ve og vel – til Hvad får jeg egentlig for mine kontindet mere konkrete og servicemindede gentkroner? som sekretariatets alDenne øvelse har »Nogle af de helt klare sidige opgaveløsning. vi bredt i de faglige budskaber var: Mere I et forsøg på at organisationer forsynlighed, mere nær- være på forkant med sømt. hed, mere fokus på det udviklingen har der Sagen fra Vejenkelte medlem samt under overskriften legården i sommer fokus på medlems”FSL i Udvikling” i illustrerer med al hvervning«. foråret været afholdt tydelighed problemmøder med det formål stillingen. De ansatte (og mange andre) at få afdækket medlemmernes ønsker og var ikke klar over de store forskelle og behov til et fremtidigt FSL. Disse møder konsekvenser, der ligger i de indgåede var en konsekvens af en intern vedtagelse overenskomster. Og det skal vi lære af. på repræsentantskabsmødet i 2011, Vi skal blive bedre til at kunne forklare hvor det blev vedtaget, at foreningens betydningen af en overenskomst, og nuværende struktur skulle sættes til hvad en sådan kan bruges til. en bred debat i foreningen - et såkaldt Nu er det hverken sagen fra Vejle servicetjek. eller andre begivenheder i den fagEfterfølgende var det så kredsbesty

relsernes tur til at diskutere de givne input på et seminar sidst i august. Hvilke opgaver skal FSL løse i fremtiden – og hvordan? Nogle af de helt klare budskaber var: Mere synlighed, mere nærhed, mere fokus på det enkelte medlem samt fokus på medlemshvervning.

Oprindelig var det meningen, at hovedbestyrelsen på repræsentantskabsmødet 2012 skulle komme med et forslag til en fremtidig kredsstruktur for foreningen, som kunne tilgodese de ændrede krav til foreningens virke. Debatten har imidlertid vist, hvor følsomt et emne en ny, fremtidig foreningsstruktur er. ”Medejerskab” er et nøgleord i debatten – og ”ting tager tid”. Som konsekvens heraf beder hovedbestyrelsen repræsentantskabet om at få et år mere til at udarbejde et forslag til en fremtidig kredsstruktur med fælles kredse, som kan løfte foreningens politiske arbejde med respekt og hensyntagen til de ønsker, som medlemmerne har givet udtryk for i processen.

Vi favner meget bredt i foreningen med mange forskellige skoleformer og fundamenter, men hovedbestyrelsen mener, at vi er klar til en samlet forening af lærere, ledere og børnehaveklasseledere på det frie skoleområde. n

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

F R I E S KO L E R N R . 4 · 29 . O K TO B E R 2012

39

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Engelsk · 7.-10. klasse (17148 · BureauLIST.dk) FRS4-2012

Glæd dig til GEKKO Nyt supplerende online-materiale

• Emnebaserede undervisningsforløb • Interaktive opgaver og digitale værktøjer • Videovejledninger i brug af onlineprogrammer

GEKKO-engelsk er dit nye online-materiale med aktuelle emner. Suppler din undervisning med afsluttede forløb, der har fingeren på pulsen og indeholder film, musik, litteratur, kulturmøder, projektarbejde og meget mere.

Didaktik med digitale fordele GEKKO-engelsk er god didaktik med digitale fordele.

Her er interaktive opgaver til fx læse- og lytteforståelse, notatværktøjer, oplæsning af alle tekster og andre hjælpeværktøjer.

Se mere på gekko-engelsk.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666