Frie Skoler 5, 2013/14

Nr. 5 11. november 2013

Kontingentforslag til debat Gul lederforening skyder vildt forbi 14 til erfaring efterskoler 18 HopeNow-pris Viden overhaler 12 16

25 22

Staten tromler Kinesisk i stedetpensionskasse for modersmål

m på De

12 5

DANSK

10 7 SK

N A D IL

T N ng i E n L s i A derv T R PO kun

FAG ital dans – dig

8943

Dansk.gyldendal.dk – ikke til at komme udenom Faglige forløb, stort bibliotek, træningsopgaver, web 2.0 – og meget mere til din undervisning!

Få gratis prøvelogin på dansk. gyldendal.dk

få

tilskud

SENESTE NYT Yahya Hassan: Tidens mest omdiskuterede digter er aktuel med sin selvbiografiske digtsamling. På danskportalen kan eleverne analysere og fortolke et udvalg af digtene, og debatten bringes ind i danskundervisningen.

Dig og mig ved daggry: Gå ikke glip af årets store ungdomsroman om Louise og Liam, der hives op af Limfjorden med hænderne bundet sammen.

Eksklusivt: Læs hele romanen på lærerens side.

Gyldendal præsenterer: Få inspiration til din egen læsning med nyheder fra Gyldendal Skønlitteratur.

Her er korte omtaler og adgang til læseprøver af nye, aktuelle udgivelser.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Skoleabonnement, pr. år pr. kl.

Kr. 1.000,- ex moms

Indhold

Foto Henning Hjorth

DEM PÅ 12

5 Dem på 12

Hvad synes de 12-årige om hverdagen i Danmark, og hvad ønsker de sig af fremtiden. Side 5 til 14 bringer dig nærmere svaret.

MISINFORMATION

16 ... men det er så heller ikke sandt Den gule lederforening vildleder læsere af Efterskolen.

LÆSNING

18 Viden slår erfaring

- når det handler om læsning i 4. til 6. klasse. Undersøgelse fra Evalueringsinstituttet lægger sig ud med tidligere forskning.

KLASSELEDELSE

TIDLIGT FREMMEDSPROG

26 Når konflikter blokerer for undervisningen

22 Den gyldne billet

REDAKTØREN MENER

28 Egentid er bedre end spildtid

E-learning-systemet 'Problemknuseren' anviser løsninger og debatomlæg om klassekonflikter.

På en skole i Denver, USA, undervises kerneamerikanske børn på kinesisk i indskolingen. Frie Skoler er på besøg og får en forklaring.

DP' S ÅRSMØDE

Det handler om Ayoub og de andre børn

»D

u må ikke larme i timerne. Hør godt efter – ellers kommer du til at fortryde det«.

Sådan svarer Ayoub Mekran, da bladet spørger, hvilket råd han vil give en dreng, der skal starte i skole. Han fortsætter: »Det var det, min storebror sagde til mig, da jeg begyndte. Men jeg havde det for sjovt i 0. klasse, og det har jeg fortrudt nu«.

Ayoub Mekran er 12 år og går i 6. klasse på DIA Privatskole, og han er et af de børn, som bladet har talt med i temaet 'Dem på 12'.

De 12-årige er mere end halvvejs gennem grundskolen, og før Ayoub, Laura, Oskar, Mariam og Salousa får set sig om, skal de tage stilling til, hvilken retning deres voksenliv skal

tage. Samfundets øjne hviler på dem og afventer spændt deres næste skridt.

Passer det mon ind i forudsætningerne for 2020-planen, DI’s og det politiske flertals uddannelsesambitioner på de unges vegne? Eller går de en anden vej?

Vi taler med de 12-årige selv og spørger, hvordan det er at være 12 år.

Repræsentantskabsmødet, som er blevet afholdt i weekenden op til dette blads udgivelse, kan du læse om allerede nu på fsl.dk. Repræsentantskabet vil blandt andet diskutere, hvordan foreningen fremover sikrer kvaliteten i lærerjobbet og i undervisningen. Til gavn for Ayoub og alle de andre børn i skolen.

Thomas Kehlet, redaktør

Danmarks Privatskoleforening advarede på årsmødet mod lokale aftaler på skolerne.

I hvert nummer KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER STILLINGER AJOUR KONSULENTENS BORD FORENINGEN MENER

16 28 29 30 32 34 34 35

FORSIDEFOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2013

3

Afl

Vi tager os af IT...

øs e

rU

- Så kan I lave skole!

NI

•C

tje

ne st e

r

Skolernes IT-afdeling 43 58 45 75 UNI-Login - Pædagogisk rådgivning - Fuld service - Fast mdl. ydelse - Cloudprint - Igang fra første skoledag - Webfilter - Klar til smartphones, tablets, Chromebook, Mac og Windows - Gratis opstartsseminar - Driftsikre bærbare Hosted Administration der overholder Persondataloven - Prøvenet og nattelukning for elever - Salg af Microsoft Licenser

Cisco Netværk • Cloudroom • BOYD • Hosted kontor • IP-telefoni et hele... d å p r e k en Vi tæn t il fremt id r la k I r - Så e hver dag!

www.skoleit.dk • kontakt@skoleit.dk • 43 58 45 75

Tema

12 år 2001

var et særligt år. I verden og i Danmark. Det var året for 9/11, året, hvor Anders Fogh afløste Poul Nyrup, året, hvor Apple lavede den førstet iPod. For voksne virker det som et skelsættende år, for dem der blev født i 2001, er det den eneste verden, de har kendt. I 2013 er de 12 år og står på tærsklen til teenageproblemer, ungdom og uddannelse. Hvad synes de om hverdagen som 12-årig i Danmark, hvad ønsker de sig af fremtiden? Hvad synes deres lærere om dem? På de næste sider bringer vi dig tættere på de 12-årige.

12-årige i Danmark (tal fra 2012)

Deres mødre er i gennemsnit 42,1 år, deres fædre er 44,9.

Der var 68.228 af dem i Danmark i 2012. 51,066 % af dem var drenge. 95 af dem blev født i Afghanistan i 2001. 119 i Irak.

57.089 af de 12-årige gik i folkeskolen. 10.482 i frie grundskoler. 1.575 af dem er indvandrere, 5.621 af dem efterkommere af indvandrere.

De 12-årige havde kontakt til en læge 198.579 gange i 2012.

45 af de 12-årige fik i 2012 dansk statsborgerskab. Flest fra Irak og Afghanistan.

»Vi lærer mere end sidste år. Fagene er blevet sværere, og vi har fået flere timer nu. Og næste år, så bliver vi teenagere, og så sker der en masse. Der er mange, som begynder at lave ballade. Og så kommer bumserne«.

44.431 (65 procent) af dem bor med både deres mor og far.

1.147 (1,7 procent) ved ikke, hvem deres far er. 101 (0,15 procent) ved ikke, hvem deres mor er.

1.190 (1,7 procent) af dem har mistet en af deres forældre.

522 drenge fik psykologhjælp i 2012. 674 piger.

AYOUB MEKRAN ER 12 ÅR OG GÅR I 6. KLASSE PÅ DIA PRIVATSKOLE PÅ NØRREBRO

Fire 12-årige døde i 2012.

203 af de 12-årige flyttede i 2012 til et andet land. Flest til et andet EU-land, næstflest til USA.

Foto Henning Hjorth

Á F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2013

5

Foto Henning Hjorth

6

F R I E S KO L E R N R . 5 路 11. N OV E M B E R 2 01 3

DEM PÅ 12 Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Á

»Det skal stadig være sjovt, og det er det også« Mariam Hdidouch er 12 år og går i 6. klasse på DIA Privatskole.

Mariams ting: Mariam er vild med kampsport, og for to år siden begyndte hun at dyrke taekwondo. Derfor tog hun sin kampdragt på, da hun skulle fotograferes.

Saloua Chebil er 12 år og går i 6. klasse på DIA Privatskole.

Salouas ting: Når vinteren kommer, bliver isbutikken i Blågårdsgade til en strikkebutik – Salouas mors strikkebutik. Og Saloua elsker at strikke, så hun har sit strikketøj med.

Hvad er det bedste ved at være 12 år og gå i 6. klasse?

Mariam Hdidouch (MH): »Det er, at man lærer mere. Og det er blevet mere spændende. Og mere alvorligt – nu gælder det«.

Saloua Chebil (SC): »Der er mange flere udfordringer, og vi har fået flere lektier. Men det skal stadig være sjovt, og det er det også, synes jeg«.

Hvad er så det værste?

MH: »Nogle gange kan lærerne godt være lidt for hårde. De kan godt blive lidt irriteret, hvis man ikke forstår det, de forklarer, første gang. Men det er altså svært«.

SC: »Når vi får så mange svære lektier, har vi ikke så megen tid til vores hobbyer og til at være kreative«.

Hvis I skal have et godt liv, hvad er så det vigtigste, som skolen skal give jer?

MH: »Matematik. Det er vigtigt at fokusere på det, så vi bliver gode til at regne«.

SC: »Selvtillid. Vi skal have selvtillid. Og vi skal vide, at vi ikke behøver at være gode til alt – det, som vi ikke kan nu, kan vi lære i fremtiden«.

Hvad er det allervigtigste for jer?

MH: »Det er at spille fodbold og dyrke taekwondo – det går jeg meget op i«.

SC: »At strikke og at slippe min kreativitet løs. Jeg syr mit eget tøj, fx, og når jeg skal give mine venner en gave, kan jeg bedst lide at give noget, jeg selv har lavet – det er mere personligt, synes jeg«.

Når I bliver gamle og tænker tilbage på dengang, I var 12 år, hvordan vil I så mindes den tid?

MH: »Jeg vil tænke på mine venner, og på alle de ting, vi gik til i fritiden«.

SC: »Jeg vil mindes den ved at fortælle mine børn historier – og det bliver nogle meget gode historier. Og så håber jeg i øvrigt, at jeg ikke mister forbindelsen til mine venner og veninder«.

Hvis I skulle give et godt råd til en, som snart starter i skolen, hvilket råd ville I så give?

MH: »Følg godt med i timerne. Hvis du vil pjatte og lave sjov, så gem det til frikvartererne. Ellers kommer du til at fortryde det«.

SC: »Jeg har selv fået en masse råd. Fx om at tage skolen seriøst fra starten – ellers får du ikke en god fremtid. Så det

råd vil jeg også give. Og jeg synes, at hvis man er med i skolen fra starten, så bliver det også mere sjovt«.

Hvis I sammenligner dem på jeres egen alder med jeres forældres generation – hvad er så forskellen?

MH: »De havde slet ikke så mange muligheder, som vi har«.

SC: »Forældrene har mere at tænke på.

Regninger, fx. Dem skal vi ikke betale«.

Hvis en af jer blev statsminister, hvad skulle så være anderledes?

MH: »Det ved jeg ikke«.

SC: »Så skulle alle have lov til at strikke i timerne«.

Må du ikke strikke i timerne?

SC: »Nej, det larmer«.

Hvad er en god lærer?

MH: »En god lærer tager hensyn til den enkelte elev. Og den gode lærer holder øje med hele klassen – han spørger ikke hele tiden de samme«.

SC: »Det er en, som tager sig af børnene, når de har problemer. Fx når de har været oppe at slås. En god lærer er på hele tiden«.

Hvad er det vigtigste, du har lært i livet?

MH: »At passe godt på mig selv. Og ikke være så vild. Og så at være et godt menneske. Og hvis jeg har noget, så kan jeg godt dele det med andre«.

SC: »At være selvsikker. Hvis der fx er en, som har været tarvelig, skal man kunne træde frem og sige: ”Det her, det finder jeg mig ikke i”«. n F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2013

7

DEM PÅ 12 Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Á

LOUISE SAABY RASMUSSEN: »At lytte indad og mærke, hvem de selv er – det er utroligt vigtigt, at vi lærer dem det. Netop i den verden, som de vokser op i, er det afgørende, at de tør være i roen«.

Foto Henning Hjorth

34

-årige Louise Saaby Rasmussen er dansklærer og idrætslærer for pigerne i DIA Privatskoles 6. klasse, og hun oplever, at eleverne har meget mindre tid til at være sig selv: »De skal hele tiden noget. Enten går de til noget, eller også skal de lave lektier. De har ikke tid til at gøre ingenting eller bare mærke efter, hvem de er, og hvordan de har det. Så snart, der ikke sker noget, sætter de sig ved en skærm«.

Louise Saaby Rasmussen er bekymret over, at eleverne har så lidt tid til at mærke indad: »De mærker ikke, hvem de er, og så mangler de et fast udgangspunkt i en tid med utrolig mange valg og megen tvivl«, siger hun.

Mange af eleverne på DIA Privatskole har religionen og bønnen, og den kan give dem et fundament og et ståsted.

Men det er stadig ikke nok til at yde modvægt mod de mange udefrakommende krav og forventninger.

Tænker på fremtiden Skolen og dens krav fylder mere i elevernes liv, end den gjorde, da Louise Saaby Rasmussen var 12 år: »De ved, at de skal have en uddannelse, og de ved, at de skal arbejde for det. Måske fordi det er en etnisk skole, fylder det rigtig meget i deres bevidsthed«, siger Louise Saaby Rasmussen.

8

F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2 01 3

DIA Privatskole topper gerne de ranglister, der laves for skolernes undervisningseffekt, men Louise Saaby Rasmussen oplever ikke, at DIA Privatskole presser sine elever mere end andre, og skolen fylder ikke mere for hendes elever end for deres jævnaldrende: »Der lægges bare meget mere vægt på skolen i dag.

Eleverne skal tidligt tage stilling til uddannelsesplaner og overveje, hvad de vil med deres liv, og de skal svare på store spørgsmål om deres karriere og deres liv, længe inden de har en klar fornemmelse af, hvad gymnasiet i virkeligheden er. Alt det bekymrede jeg mig ikke om, da jeg gik i 6. klasse«.

Kritiske elever Hun oplever også, at eleverne er meget kritiske og velinformerede. De tager emner op, som viser, at de følger med, og de reflekterer meget bevidst over dem. »Der er utroligt meget voksenviden i deres små hoveder, men de håndterer det godt og kritisk«, siger hun.

Hvis Louise Saaby Rasmussen skal beskrive sine elever med tre ord, så er de hjælpsomme, glade og ukomplicerede. »Jeg synes ikke, at det er ego-børn, vi har. De er gode til at give hinanden plads og lytte til hinanden – måske også, fordi de fleste af dem har store familier og er vant til at være sammen med mange«. n

DEM PÅ 12 Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Foto Red Star

KRISTIAN BACH: »Tryghed. Her på skolen er vi så heldige, at vi har få elever, så der er tid til hver elev. Både skolen og jeg har det mantra, at hvis trygheden er der, så bliver det nemmere at lære. Det gør vi utrolig meget ud af«.

K

ristian Bach, 26 år, er lærer på Skt. Nikolaj Skole i Esbjerg, hvor han også selv er vokset op. Fungerende klasselærer i 6. klasse. Underviser 6. klasse i dansk, historie, natur/teknik og tysk.

Er det en stor mundfuld? »Det er det. Men det er en dejlig udfordring. Nogle af fagene er jeg ikke uddannet i, så må man jo bare læse op på det«.

Hvordan tror du, at de, som går i din 6. klasse, er anderledes, end du var, da du var 12 år? »Jeg tror ikke, det er så forskelligt igen. Der er nogle tekniske ting, der er anderledes, men de væsentlige problemstil

Á

linger er de samme. Hvordan man finder sig til rette på en ny måde i det sociale spil, og hvordan det er at være i begyndelsen af pubertetsalderen«.

Er det bedre at være 12 i dag, end dengang du var det? »Nej, det tror jeg ikke. Det er nogenlunde det samme i forhold til for 14 år siden, da jeg var 12 år«.

Hvad tror du, der er det allersværeste i deres liv? »De skal finde sig til rette i at være dreng og pige og i spillet mellem både køn og kammerater. Det overstiger alt, hvad der måtte være af faglige udfordringer. Og så er der også et nyt aspekt i den måde, de er sammen på på Facebook og Twitter, hvor der er risiko for cybermobning. Så der er der alligevel en forskel i forhold til tidligere generationer. Som lærer giver det også nogle udfordringer, for der er ikke nogen håndbog i, hvordan man tackler det – der må man føle sig frem. Og så kan jeg også forstå på flere af mine kolleger, at de mærker, at børnene kommer før i puberteten end tidligere, så nogle af de problemer, de tidligere mødte i 7. og 8. klasse, viser sig nu allerede i 6.«.

Hvilken fremtid venter dem? »Det er sikkert en anderledes fremtid i forhold til den måde uddannelsessystemet bliver strikket sammen på, men det er svært at vide, om det er til det bedre eller værre«.

Hvis du skal karakterisere den der 2001-generation, hvilke tre ord vil du så putte på dem? »De er modne, de er selvbevidste, og de har humor«. n F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2013

9

DEM PÅ 12 Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Á

»Uden venner kan man ikke trives«

Christian Oskar Skjærbæk – kalder sig Oskar, er 12 år og går i 6. klasse på Skt. Nikolaj Skole i Esbjerg.

Oskars ting: Oskar har taget en fodbold med. Til daglig spiller han i Esbjerg fb.

Han er angriber og træner i klubben tre gange om ugen og elsker fodbold.

Hvad er det bedste ved at være 12 år og gå i 6. klasse? »Man bliver ældre og mere forstående over for hinanden, og vi lægger mere mærke til, hvordan hinanden har det. Der er mere sammenhold og mere hensyn«.

Og hvad er så det værste? »Hvis der er en lærer, som kun koncentrerer sig om, hvordan eleverne klarer sig, og ikke om, hvordan de har det «.

For at I kan få et godt liv, hvad er så det vigtigste, som skolen kan lære jer? »Dansk, matematik og engelsk. Dansk, for så lærer man at skrive godt. Matematik ruster en til alle de regnestykker, man får gennem livet, og engelsk er godt, hvis man skal rejse eller får et job i udlandet«.

Hvad betyder allermest for dig? »Vennerne. At have et godt kammeratskab med nogen, det er det vigtigste.

Jeg ser mine venner hver dag. Vi spiller fodbold og spiller spil som GTA og FIFA«.

Når du bliver gammel og tænker tilbage på dengang, da du gik i 6. klasse, hvad er det så, du vil huske? »Vennerne. Dem, som jeg har, og som jeg har haft. Hvis man ikke har venner i skolen, kan man ikke trives ordentligt«.

Hvad vil kunne gøre dit liv meget bedre her og nu?

10

F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2 01 3

»Der skulle komme nogle flere drenge i klassen. For lige nu er der næsten dobbelt så mange piger som drenge i klassen.

Jeg tror, drenge har en bedre trivsel med hinanden end piger. Vi behandler hinanden bedre«.

Hvad adskiller dig og din generation fra dine forældres? »Jeg tror, vi har et anderledes forhold til vores lærere. Men ellers tror jeg ikke, at vores liv er så anderledes. Vores forældre skulle også lave lektier, og de kunne også gå til sport«.

Hvis du var statsminister, hvad var så det første, du vil ændre eller beslutte? »Så skulle eleverne på skolerne på nogle flere lejrture med deres lærere. Det ville binde eleverne mere sammen med hinanden og med lærerne. Vi var på lejrtur i Givskud i 5. klasse, og det var der, drengene og pigerne i klassen begyndte at være mere sammen«.

Hvad er en god lærer? »Det er en, der tager sig af eleverne, når de er triste. En lærer, der spørger ind, hvis man har nogle problemer«.

Hvad er det vigtigste, som du har lært i livet? »Man skal sørge for altid at have nogle gode venner. De kommer, når man har brug for det, og støtter op om en. Et godt venskab kræver, at man snakker med hinanden og sørger for, at begge har det sjovt«.

Hvis du skulle give dem i 0. klasse et råd, hvad skulle det så være? »At de skal opbygge nogle rigtig stærke bånd mellem sig selv og deres kammerater«. n

Foto Red Star

F R I E S KO L E R N R . 5 路 11. N OV E M B E R 2013

11

Foto Martin Dam Kristensen

12

F R I E S KO L E R N R . 5 路 11. N OV E M B E R 2 01 3

DEM PÅ 12

Á

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

»Lærerne må ikke lade problemerne ligge« Laura Spanggaard Bülow er 12 år og går i 6. klasse på Syddjurs Friskole, hvor hendes mor er lærer og hendes lillebror går i 4. klasse.

Lauras ting: Da Laura var i Paris med skolen, fandt hun den røde hat i en butik. Veninderne syntes, den var fjollet, men Laura købte den, og når hun har den på, ved klassekammeraterne godt, at hun er i det humør.

Hvad er det bedste ved at være 12 år og gå i 6. klasse? »I 6. klasse har vi fået friere tøjler. Nu er der ikke længere nogen, som bestemmer, at vi skal ud i frikvartererne, eller blander sig i, om vi får spist vores madpakker«.

Og hvad er så det værste? »Der kommer flere lektier og nye fag.

Tysk, fx, er udfordrende. Der er hele tiden en masse nyt, og det kan være svært at overskue«.

For at du kan få et godt liv, hvad er så det vigtigste, som skolen kan lære dig? »Ansvar. Vi skal lære at prøve noget selv.

Når vi for eksempel laver projekter, så bliver det hele ikke lagt frem for os – vi må selv prøve at finde løsninger, og hvis det ikke lykkes, må vi prøve forfra. Det er vigtigt«.

Hvad betyder allermest for dig? »Min familie. Når jeg står i et dilemma, som jeg ikke kan tale med vennerne om, så hjælper familien mig. De ved

altid, hvad jeg skal gøre. Nogle gange kan vennerne godt tænke: Åh, nej, er det nu det igen. Men familien, de siger bare: Ok, så gør du bare sådan og sådan«.

Når du bliver gammel og tænker tilbage på dengang, da du gik i 6. klasse, hvad er det så du vil huske? »Friheden. Vi har meget frihed. Vi prøver bare ideerne af. Men jeg vil også huske fjollerierne. Vi får tit nogle fjollede ideer, fx når vi spiller teater, og jeg tror, jeg vil tænke: Hvordan fandt vi på det – det var da nogle vildt langt ude-roller«.

Hvad vil kunne gøre dit liv meget bedre her og nu? »Uh, det ved jeg ikke. Jeg ved ikke, hvordan det ville være, hvis det var anderledes. Det er vist meget fint, som det er«.

Hvad adskiller dig og din generation fra dine forældres? »Teknologi. Helt bestemt. Vi er langt mere på end dem. Og vi bliver gode til at bruge teknologien på en helt anden måde end dem«.

Hvis du var statsminister, hvad var så det første, du vil ændre eller beslutte? »Uh, det er svært. Jeg tror, jeg ville kræve bedre lærere – nej, nu skal jeg lige passe på, hvad jeg siger. Vi har rigtig gode lærere her på min skole, men … hvordan skal jeg sige det? Jo, iPads. Jeg tror ikke, vi ville kunne styre det, hvis vi havde iPads i skolen. Vi ville bruge det

for meget, og det ville forhindre os i at komme udenfor«.

Men vil du forbyde iPads i skolen? »Nej, det er ikke sådan. Men de skal gemmes mere væk. Og så … jo, nu ved jeg det: Gårdvagterne. Der skal være mere fokus på gårdvagterne. Hvis nu nogle store drenge tager fodboldbanen fra de små, så er det ikke nok, at gårdvagten kommer og siger noget og så går tilbage og drikker kaffe. De skal tage mere hånd om det«.

Det lyder lidt som noget mobbepolitik, det her. Er der meget mobning i dag? »Det synes jeg ikke. Men det kan godt være et problem, at de populære ikke altid vil være sammen med dem, som ikke er så populære«.

Hvad er en god lærer? »Det er en, som tager ansvar. Lærerne må ikke lade tingene ligge, men skal tage dem op og sige: Det skal vi gøre noget ved lige nu. De må gerne sige det lidt mere bestemt«.

Hvad er det vigtigste, som du har lært i livet? »At tage hensyn. Og så … hvad kalder man det? Selv… Altså det der med at komme op på hesten igen. Hvis man nu har gjort noget dumt, eller det går ned ad bakke, så kan det godt være svært at komme op igen. Så er det, som om man ser det, som om det er svært. Og jeg er ikke ret god til det – til at komme op på hesten igen«. n

F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2013

13

DEM PÅ 12

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Á

BIRGITTE LUND: »Mod – det er det vigtigste, vi som lærere kan give børnene. Mod til at prøve ting. Og modet til at stå ved det, de gør. Også når de kommer til at skyde fodbolden gennem vinduet, skal de have modet til at stå frem og sige det«.

39

-årige Birgitte Lund er gruppelærer for 6. klassen på Syddjurs Friskole, og hendes elever har langt mere travlt, end hun havde det, da hun var på deres alder: »De har en kalender, som er lige så proppet som de voksnes. Det kan være svært at få dem med til et eller andet, som går ud over de normale skoletimer, for der er altid nogen, som skal til et eller andet«, siger hun.

Sådan var det ikke, da Birgitte Lund var barn. Efter skole gik hun hjem, og der var altid nogen på vejen at lege med.

Hun boede i et almindeligt parcelhuskvarter, men børnene havde lavet deres egen byggelegeplads, og her tumlede de rundt uden for de voksnes opsyn. Men hvis de havde brug for det, var der altid nogle voksne på vejen, som var hjemme. »Jeg tror, at vi var mere sammen med vores forældre, end børnene er i dag«, siger Birgitte Lund.

Tænker som verdensborgere De unge i dag færdes langt mere hjemmevant i verden, end Birgitte Lund gjorde det som 12-årig. »Deres verden er større. De rejser mere, og de kender mere til verden«, siger hun.

Da hun diskuterede ideer til årets Skriv til avisen-konkurrence med klassen, spurgte de, om historierne skulle være fra Danmark. »De var meget optaget af og oplyste om ting, som sker ude i verden. Det tror jeg ikke, at jeg var i samme grad«.

Børn bliver involveret i alt Foto Martin Dam Kristensen

14

F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2 01 3

Tidligere vidste man, lærerens datter blev lærer, og at landmandens søn ville føre bedriften videre, men sådan er det ikke længere, siger Birgitte Lund: »Vores karrierebane var mere fastlåst, mens børnene i dag har utrolig mange muligheder. Og de ved så meget. Det må virkelig være svært at være UU-vejleder for dem«, siger Birgitte Lund, der selv er datter af …to lærere.

At de ved så meget, de unge, er ikke kun positivt. Det giver dem også mange bekymringer, synes Birgitte Lund. »De hører om finanskriser og problemer på arbejdet – ting, som jeg ikke blev involveret i, da jeg var 12. Meget snuser de op på nettet, men de får det også fra de voksnes diskussioner.

Da jeg var barn, tror jeg, at de voksne tænkte, at sådan noget, det snakker vi ikke om, før børnene er kommet i seng«. n

action og storby

tryghed ærlighed troværdighed skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

Få besøg på din skole, når vores action-guider fra Tjekkiet kommer til DK 18. - 20. nov. 2013 Ring for aftale

dage 5 dage , 6 e , s j g Pra rbyre + o t e s s j et • actionre i k k • je

/T et i g k a k r e P /Tj l d n Spi

Få et uforpligtende tilbud.

Det laver vi gratis - og med glæde.

Vini, Niels og Klaus Skoleafdelingen

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

945 . r fra k 1.425 . r k fra

Faximile fra Efterskolen

Kort og godt

... men det er så heller ikke sandt Præstø-dom skal trække grænsen Retsopgøret efter dragebådsulykken på Præstø Fjord kører igen, i medierne og i retssystemet. Men det en ny sag.

Lundby Efterskole har nemlig accepteret dommen. Men skolens forstander, Truels Truelsen, har appelleret den dom, som han fik, og det er hans og kun hans del af sagen, som landsretten nu skal afgøre.

Det betyder blandt andet, at eleverne ikke skal føres som vidner igen.

Truels Truelsen fik en dom på 60 dages betinget fængsel af byretten, som også forbød ham at forestå eller medvirke til søsports-undervisning i tre år. Men for-

16

F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2 01 3

standeren mener ikke, at han personligt bør drages til ansvar for ulykken. Dels fordi han ikke var på skolen eller i landet, da tragedien skete. Dels fordi han mener, at han har lavet regler og instruktioner, som blev brudt. Forstanderen mener fx, at han har indskærpet, at eleverne ikke må sejle om vinteren, og at al sejlads skal være kystnær.

Den kommende retssag følges med spænding af både Frie Skolers Lærerforening og Frie Skolers Ledere, fordi dommen kan afgøre, hvor langt ledernes personlige ansvar går. MHV

Den gule lederforening angriber Frie Skolers Ledere med stærkt vildledende annonce

29

procent af de ledige har stået uden job i over et år. Det svarer til 56.000 fuldtidsansatte og placerer Danmark blandt de allerdårligste, når det handler om at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet.

84

procent, det lyder voldsomt. Og det er voldsomt.

Det er i hvert tilfælde skudt voldsomt forbi.

Desværre er det ikke den eneste forkerte oplysning i den helsidesannonce, som Ledere i Frie Skoler (LIFS) bringer til torvs i det nyeste nummer af Efterskolen (nr. 4/2013).

I annoncen skriver foreningen blandt andet, at medlemmerne af Frie Skolers Ledere, næste år skal betale 5.760 kr. – 84 procent – ekstra i kontingent, at der bliver færre til at betjene dem, og at lærerne bliver prioriteret på bekostning af lederne.

Men formanden for Frie Skolers Ledere (FSLedere), forstander Rud Nielsen, afviser påstandene. »Kontingentet stiger med beskedne 100 kr. om måneden, og lederne får i fremtiden nøjagtig samme rådgivning og støtte som i dag«, siger han.

Forstander Esben Jensen, der er formand for LIFS, forklarer, at teksten blev skrevet på baggrund af de informationer, som foreningen havde i foråret: »Det var den viden, vi havde på det tidspunkt«, siger han.

Har I intet gjort for at sikre jer, at

Verdi kurerer alt Uanset hvilket problem du måtte slås med, er musik universalkuren.

Start dagen med 15-20 minutters musik. Helst klassisk. Og allerhelst Verdis ”La Traviata” – den klarer det hele.

Det siger den prisbelønnede finske musikredaktør og videnskabsjournalist Minna Lindgren. Hun henviser til neurologiske undersøgelse, der er gennemført i Jyväskylä og Helsingfors, og som viser, at musik har en positiv virkning på meget forskellige problemer. Uanset om du har smerter, er depressiv, træt eller lider af søvnløshed skal du lytte

jeres påstande er korrekte? »Vi står jo ikke på FSL’s mailingliste, så vi havde ikke anden viden«.

Ved I ikke mere om, hvad der sker i Frie Skolers Ledere? Det står på deres hjemmeside? »Vi har nok hørt nogle rygter, men vi lavede annoncen ud fra den viden, vi havde i foråret«.

I har hørt rygter? Var det så ikke ekstra vigtigt, at I tjekkede, om informationerne holdt vand? »Det ved jeg ikke«.

Men annoncen er jo et voldsomt angreb på Frie Skolers Ledere. Frygter du ikke, at den er på kant med markedsføringsloven eller loven om medieansvar? »Det kender jeg intet til. Jeg laver skole, og ved siden af er jeg så formand for den her forening«.

Formanden for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen, ærgrer sig over annoncen og de fejl, den bringer i omløb. Men det viser, siger han, hvor vigtigt det er, at have et professionelt sekretariat og et godt reklamebureau.

Han tror dog ikke, at fejlene skyldes ond vilje. »Jeg tror – og håber – at det er et udtryk for uvidenhed«, siger Rud Nielsen. MHV

Foto Fotolia

til musik. Musikken gør dig også mere empatisk, kreativ og bedre til at lære, fordi det motionerer hjernens nervebaner. Men ikke al musik virker lige godt. Klassisk er en stærkere medicin end pop og rock, fordi der sker mere i musikken. Og Verdi er en slags bredspektret lyd-medicin. MHV

Krig om 10. klasse T

al rikochetterer vildt hen over den front, som er trukket op mellem Efterskoleforeningen og Dansk Industri.

I et læserbrev i Berlingske Tidende såede Dansk Industris (DI) vicedirektør Charlotte Rønhof tvivl om de tal, som efterskolerne bruger i de annoncer, som forsvarer skolernes 10. klassestilbud.

Blandt andet anfægter hun efterskolens evne til at løfte eleverne fagligt og motivere dem til at læse videre. Det er rigtigt, skriver hun, at efterskoleeleverne er dygtigere og mere motiverede end elever fra andre skoleformer, men det var de også, før de begyndte på efterskolen, siger DI’eren, som desuden problematiserer, at så få efterskoleelever tager en erhvervsuddannelse.

Efterskolen femstjernede generaler, formand Troels Borring og direktør Bjarne Lundager, besvarede straks ilden. Det er rigtigt, skriver de, at eleverne kommer til efterskolen med bedre forudsætninger, og det er rigtigt, at det er den elevgruppe, som vurderer, at de udvikler sig selv mindst faglig. Men de gennemfører deres videregående uddannelser hurtigt og effektivt, med lavt frafald og få studieskift, så efterskoleåret er lagt fra spildt. I øvrigt koster efterskoleåret ikke så meget, som DI har beregnet, siger Efterskoleforeningen.

Og her står hærene så nu. MHV

Foto Fotolia F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2013

17

LÆSNING Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk Foto Polfoto

Viden slår erfaring EVA’s nye læseundersøgelse lægger sig ud med afgørende pointer i effektforskningen.

Men den holder vand

E

VA – Danmarks Evalueringsinstitut – har knækket læsekoden. Og lidt forenklet ser koden således ud: Lærere, som er nyuddannet eller har en diplomuddannelse i læsning; som ved meget om læsning; som sørger for, at eleverne arbejder aktivt med opgaver og besvarer spørgsmål til teksterne; som præsenterer eleverne for forskellige teksttyper og bruger forskellige undervisningsmaterialer – netop den slags lærere skaber elever, som læser godt i 6. klasse.

Netop læseevnen i 6. klasse er vigtig, fordi PIRLS-undersøgelsen indikerer, at danske elever er hurtige til at knække læsekoden i indskolingen, men derefter tyder andre undersøgelse på, at elevernes læseudvikling går i stå, og de taber terræn i de internationale PISA-konkurrencer, som blandt andet tester læseforståelse i 9. klasse.

Læsning er specielt EVA’s konklusioner strider på flere punkter mod det, som betragtes som almen viden inden for uddannelsesforskningen. For eksempel viser John Hatties metaanalyser og SFI’s nye store undersøgelse (”Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen”), at lærerens formelle uddannelse ikke

18

F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2 01 3

… når det handler om læsning i 4. til 6. klasse

betyder noget for elevernes præstationer, men at der er en positiv sammenhæng mellem lærerens erfaring og elevernes resultater.

Men Mikkel Bergqvist, der er EVA’s statistiknørd og specialkonsulent, fastholder, at instituttets resultater giver et retvisende billede.

Undersøgelsens design er stærkt, mener han. Modsat blandt andet SFI og de undersøgelser, som John Hattie arbejder med, tegner EVA ikke et øjebliksbillede af eleverne (deres karakterer ved afgangsprøven). EVA undersøger i stedet, hvordan elevernes læsefærdigheder udvikler sig fra 4. til 6. klasse, og instituttet analyserer, hvilke faktorer som påvirker den udvikling, som eleverne viser.

Desuden peger Mikkel Bergqvist på, at EVA og SFI godt kan have ret samtidig. For mens SFI undersøger danskfaget generelt, fokuserer EVA udelukkende på læseudvikling på skolens mellemtrin (4. til 6. klasse), og det kan godt tænkes, at lærerens uddannelse betyder noget på et specifikt område, mens erfaring er vigtigere på andre områder eller for det sam-

Annoncer

Til medlemmer af FSL

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Du har mange fordele i Lån & Spar som medlem af FSL. For eksempel kan du få et billån til en attraktiv og lav rente – faktisk blandt de allerlaveste.

Bliv bedre kørende Du kommer langt på bilmarkedet i dag for 100.000 kr. Og hvis du lægger 20% i udbetaling, så bliver du godt kørende på en meget lav rente. På lsb.dk/fsl kan du se, hvad det koster at låne.

Du kan lave forskellige beregninger på forskellige priser og finde det lån, der passer dig bedst.

Værsgo.

Køb bil til 100.000 kr. for bare 911 kr. om måneden*

*Priseksempel: Bilens pris 100.000 kr. Udbetaling (20 %) 20.000 kr.

Lånebeløb 80.000 kr. Månedlig ydelse 911 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 6,77 %. Gebyr til banken 4.500 kr.

Gebyr til andre 3.680 kr. Samlede renter i perioden 21.148 kr. Tilbagebetaling i alt 109.328 kr. Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 1. august 2013. Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

Køb med det samme Når du har fundet den bil, du vil have, er det rart at kunne slå til med det samme. Det kan du med et Bilkøbsbevis fra Lån & Spar. Så hvis du allerede er på udkig, så lad os lave en præcis, personlig beregning over, hvor meget du kan låne – og få et Bilkøbsbevis.

Så er pengene klar, når drømmebilen dukker op.

Besøg lsb.dk/fsl og se, hvad dit billån vil koste.

Ansøg online hele døgnet og få hurtigt svar.

Du kan også ringe på 3378 1948.

Få hurtigt svar. Kontakt Lån & Spar.

i samarbejde med

FSL_131007_Bil_163,5x107.indd 1

SKOLEREJSE TIL

budapest 2.110,5 dage/4 nætter fly + hostel, fra kr.

15/10/13 14.17

spar tid og penge og styrk fagligheden på studierejsen

studiebesøg

Faglige kompendier

tryghed & sikkerhed

erfarne konsulenter

Top 3 studiebesøg i Budapest: · Skolebesøg · Virksomhedsbesøg på f.eks. Grundfos eller Audi · Foredrag om sigøjnere Andre rejsemål:

Istanbul 6 dg/5 nt på hostel................................... fra kr. 2.295,Paris med egen bus 6 dg/3 nt på hostel ......... fra kr. 1.765,Firenze med fly 5 dg/4 nt på hostel ................... fra kr. 2.650,Dublin med fly 5 dg/4 nt på hostel..................... fra kr. 2.175,Barcelona med fly 6 dg/5 nt på hostel ............. fra kr. 2.495,Prisen er pr. person i flersengsværelse på hotel/hostel

Kontakt os på Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroygroups.dk

www.kilroygroups.com

gør studierejsen en klasse bedre F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2013

19

Seks forhold, som skaber små læsere • unge lærere. I løbet af de to år fra 4. til 6. klasse udvikler lærere med 2-5 års erfaring eleverne cirka 0,8 måned hurtigere end lærere med 5-30 års erfaring og cirka to måneder hurtigere end lærere med mere end 30 års erfaring • efteruddannede lærere. Lærere, som har en diplomuddannelse i læsning eller har kortere efteruddannelse, løfter eleverne mere end lærere, som ingen efteruddannelse har • lærerens viden om læsning. Der er en sammenhæng mellem lærerens viden om sprogforståelse og elevernes læseudvikling • spørgsmål og faglæsning. Eleverne bliver dygtigere, når de læser faglitteratur, og når de aktivt skal svare på spørgsmål og løse opgaver, mens og efter, at de har læst teksten • små klasser og skoler. Eleverne har størst læsefremgang i klasser med mindre end 27 elever og i skoler med kun et spor på mellemtrinnet • øver sig i test. Det har en positiv indflydelse, hvis klassen tager de frivillige nationale test, inden de skal til den obligatoriske Kilde: EVA: ”Læseudvikling på mellemtrinnet”.

lede resultat. Især fordi der inden for læseområdet og læseforskningen er sket rigtig meget i de seneste ti år, hvor der har været fokus på læsning.

I den forbindelse peger Mikkel Bergqvist desuden på, at der findes en række nye læseundersøgelser, som kommer til det samme resultat som EVA, og som dermed styrker mistanken om, at læsning er et særtilfælde inden for uddannelsesforskningen.

Fokus er smalt På en række centrale punkter – lærernes uddannelse er vigtigt, nye lærere klarer sig bedst – kommer EVA frem til noget andet end f.eks. John Hattie og SFI. Men Ida Gran Andersen, der som ph.d.-studerende på SFI har bidraget til SFI’s undersøgelse, understreger – som Mikkel Bergqvist – at EVA fokuserer meget specifikt på læsning og på mellemtrinnet, men SFI undersøger, hvordan eleverne klarer sig i dansk, som består af flere færdigheder end læsning, og ved afgangsprøven. Så det er både et andet alderstrin og et bredere fokus, og det kan forklare, at de to undersøgelser tilsyneladende kommer frem til forskellige resultater. » Samtidig peger professor Søren C. Winter fra SFI på et andet forhold: Omkring år 2000 skete der på baggrund af internationale undersøgelser et skift i opfattelsen, af hvordan børn skulle lære at læse på skolernes indskolings- og mellemtrin. Denne evidens har formentligt sat præg på lærer- og diplomuddannelserne i læsning siden da. »Dette skifte mod mere effektive og evidensbaserede undervisningsformer er nyuddannede lærere og lærere med diplomuddannelser i læsning nok mere fortrolige med. Dette kan også være en del af baggrunden for, at EVA her får et andet resultat, end vi fik i vores bredere undersøgelse«, siger han. n

20

F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2 01 3

Fire forhold, som intet betyder • linjefag. Man kan ikke dokumentere, at læreren med linjefag løfter eleverne mere • undervisningsdifferentiering. Der er ingen sammenhæng mellem elevernes læseudvik-

ling og lærerens undervisningsdifferentiering • læsevejledning. Det er ligegyldigt for ele- verne, om skolen har læsevejledere, og om lærerne benytter sig af dem • klassekammeratseffekten. Spredningen i læseniveauet betyder intet for klassens samlede læseudvikling Kilde: EVA: ”Læseudvikling på mellemtrinnet”

DEN DIGITALE HISTORIEBOG Den digitale Historiebog er et netbaseret undervisningsma­ teriale til 3.til 9. klasse. Gennem tekster, lyd, film, billeder og varierede aktiviteter møder eleverne den historiske viden.

Den digitale Historiebog kan bruges som et traditionelt bogligt materiale med grundtekster, kilder, billeder og op­ gaver. Du kan også vælge at udnytte de digitale muligheder med de mange kombinationsmuligheder inden for emner og temaer.

Den digitale Historiebog er opbygget omkring emner og temaer med problemstillinger, som lever op til Fælles Mål. Et emne omhandler en afgrænset peri­ ode i historien – fx vikingetiden, mens et tema handler om et historisk område, der ændres

over tid – fx kønsrollernes udvikling.

Prøv den nye version gratis Få et prøvelogin på Meloni.dk

Den digitale Historiebog er tilskudsberettiget Kr. 1000 for 12 måneder Kr. 500 for 1 måned Abonnementet omfatter Den digitale Historiebog, Den historiske Kort-base og Indblik & udsyn-lydbøger.

Forlaget Meloni • meloni.dk • post@meloni.dk • Alle priser er ex moms.

Børnene lærer kinesiske skrifttegn allerede fra børnehaveklassen.

Billederne hjælper dem.

TIDLIGT FREMMEDSPROG Tekst og foto Tore Grønne · redaktionen@frieskoler.com

Den gyldne billet På en skole i Denver, Colorado lærer kerneamerikanske børn matematik og om Thanksgiving på kinesisk. Faktisk lærer de alt på kinesisk, og deres modersmål, engelsk, bliver først introduceret i 3. klasse. Forældrene elsker det, børnene stortrives, og skolen er uhyre populær. Hvorfor nu det?

22

F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2 01 3

V

ed første øjekast er der intet usædvanligt på færde. Stilheden på en tom skolegang, hvor farvestrålende jakker hænger på lange knagerækker uden for klasseværelser, bliver brudt, da en slange af småstøjende børn i to asymmetriske rækker buldrer om hjørnet. Frikvarteret ude i efterårets rusk er forbi. Røde kinder blusser. En blond dreng lyser op, da han får øje på Dr. Sara, som børnene kalder hende: ”Ni hao!,” råber han, og et par dusin lyse stemmer følger trop. Som var kinesisk det eneste naturlige sprog at hilse på for en flok amerikanske unger i en forstad til Denver. En pige giver Dr. Sara et kærligt knus. Et par drenge stikker hende hoppende en high five. Snart ligger gangen atter stille hen. »Det var en 2. klasse på mandarin-sporet«, fortæller Dr. Sara Baird Amodio. Hun er skoleinspektør på Denver Language School, der ligger i en søvnig forstad til millionbyen Denver. Selvom bygningen er ordinær, og børnene kommer fra ganske almindelige amerikanske familier, hvor der tales engelsk rundt om spisebordet, er der intet ordinært over skolen. Den er en såkaldt full immersion school. Ud fra en målsætning om at ”opnå akademisk fortrinlighed og international kompetence gennem fordybelse i sprog” lærer børnene ikke blot et af skolens to fremmedsprog – kinesisk og spansk – allerede fra børnehaveklassen; de lærer alt på fremmedsproget, hvad enten det handler om tretabeller, eller hvorfor de fejrer Thanksgiving.

Det skal være sjovt »Det, jeg hører igen og igen fra forældrenes side, er, at de ønsker, at deres børn bliver globale borgere. De vil give dem den her gyldne billet, som et andet sprog er, til deres børn og udnytte tiden, mens børnenes hjerner er små svampe«, fortæller Dr. Sara, der byder velkommen på klingende svensk. Det lærte hun sig på et halvt år, da hun skulle forsvare sit speciale på universitet i Stockholm.

Denver Language School er en såkaldt charter school. Den hører under det offentlige skolesystem, er gratis og en over

vældende succes. Der er mere end dobbelt så mange ansøgere, som der er plads til. Hvem, der kommer ind, bliver afgjort ved lodtrækning, og elevernes baggrund varierer bredt, når det kommer til religion, race og social baggrund.

På væggene i et klasseværelse hænger billeder af overdådige kager, nuttede hunde og kælne katte. Malede viskelædere danser med spidse blyanter på plakater, og under hvert billede er der håndmalede kinesiske tegn. Lærerinden, der ligesom alle andre lærere på skolen har sit undervisningssprog som modersmål, taler udelukkende kinesisk til børnene. Men selvfølgelig kan hun også tale engelsk. Tryghed er vigtigt, og skal det til, kan en besked eller lidt ekstra omsorg gives på engelsk til de små, der endnu ikke forstår alt. »Det er meningen, at det skal være sjovt. Når børnene starter i børnehaveklassen sker alt i et blidt tempo. Alle sanserne bliver brugt, så vi er sikre på, at børnene engagerer sig. Der er masser af sange og billeder. Vi leger ordene. Vi rører, og vi føler. Når de bliver lidt ældre, taler vi om ting, de er fokuserede på i den alder. Det er en organisk måde at lære sprog på, og jeg tror, det er nøglen til vores succes: Et virkelig positivt miljø, som børnene kan lide«, forklarer Dr. Sara.

Cool accent Det er ikke blot et ekstra sprog, børnene får med sig fra Denver Language School. Undersøgelser konkluderer, at tosproglighed bidrager til udvikling af hjernen, kreativitet, problemløsning og multitasking. For mange forældre er det dog stadig et stort spring ud i det ukendte at lade deres børn starte på skolen.

For hvad med deres engelskkundskaber? Engelsk bliver først introduceret i undervisningen i tredje klasse, og fra femte klasse og frem, er det kun omtrent halvdelen af undervisningen, der er på engelsk. Men børnene skal stadig tage nationale tests. De første år halter de efter. Naturligvis. Men det ændrer sig. Undersøgelser viser også, at børn på lignende skoler indhenter deres jævnaldrende omring femte klasse. Mange overgår dem snart i såvel engelskfærdigheder som i matematik.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2013

23

Der er bemærkelsesværdigt stille i en 1. klasse, hvor børnene konstruerer sætninger på spansk.

»En af mine yndlingshistorier handler om den her lille fyr i femte klasse. Han tog til Spanien på sommerferie og legede med nogle spanske børn på legepladsen. Da hans mor kom og hentede ham, og han pludselig talte til hende på engelsk, udbrød et af de spanske børn: ’Wow, vi vidste ikke, du talte amerikansk med sådan en cool accent!’. Drengen var i stand til at kommunikere med børn fra en anden kultur effektivt og uden hæmninger«, siger Dr. Sara og forklarer, at eleverne generelt taler så godt kinesisk eller spansk i fjerde klasse, at de ville være i stand til at træde ind i en klasse, hvor børnene er vokset op med sprogene. I 8. klasse er deres sprogegenskaber på universitetsniveau.

Der er masser af research, der påviser de mange positive følgevirkninger af at være tosproget. En af dem er, at tosprogede børn generelt er bedre til at sætte sig ind i andres behov og er mere respektfulde over for folk fra andre kulturer – også de fremmede kulturer i deres nærområder og dagligdag.

Børnene blomstrer I en 1. klasse er der bemærkelsesværdigt stille. Læreren og læ-

24

F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2 01 3

rerassistenten er trådt i baggrunden, og ved fire runde borde sidder børn med hovederne foroverbøjet. De konstruerer sætninger. På spansk. Hver har de et lille, hjemmelavet hjul med tre skiver, der alle kan rotere. Inderst er det er navneord, den næste cirkel har et verbum, og yderst er der et objekt.

Sætningerne skriver de ned på et stykke papir. »Børnene er simpelthen så fokuserede på at lære«, hvisker Dr. Sara. Ude på gangen forsøger små drenge med påmalede, kurvede overskæg at holde masken under bredskyggede sombreroer. Stolte piger spankulerer af sted i kinesiske kjoler.

Små hænder svinger papirflag – kinesiske, ecuadorianske, spanske, argentinske og endda et par amerikanske. Om lidt er der kulturshow i auditoriet, og ved indgangen stimler forældre sammen for at se deres børn danse, synge kinesiske børnesange og rappe på spansk. »Måske ville vores børn have været som alle andre børn, hvis de havde været i et andet miljø, men jeg tror, at de blomstrer her. Sprog får en til at føle sig stærkere og giver selvtillid.

Jeg ser dem som meget modne børn«, siger hun. n

Danskkurser i København Nu udbydes inspirerende danskkurser i hjertet af København Instruktion: Trine May Tag på inspirerende danskfaglige kurser i Dansk Arkitektur Centers smukke lokaler midt på Christianshavn.

Du bliver klædt på til fremtidens danskfag – og du bliver fagligt forkælet!

Der udbydes seks kurser: Indskoling 10/9-14 Litteratur og medier i den første danskundervisning 18/9-14 Læs Strid og Fupz med CL Mellemtrin 11/9-14 Fed fiktion på mellemtrinnet 8/10-14 Billedbogen i mellemtrinnets litteraturundervisning Udskoling 17/9-14 Moderne ungdomslitteratur og ny litteraturdidaktik 9/10-14 Drengerøvsdansk (her medvirker også Christian Bach) Hvorfor tage på danskkursus på Christianshavn?

• Kom og få inspiration, ny viden og indsigt, så du kan yde en kvalificeret og toptunet danskundervisning, tilpasset den gældende læseplan

• Bliv fagligt opdateret, præsenteret for nyere teorier om

didaktik, litteratur og medier – og få bud på, hvordan de kan omsættes til praksis

• Gratis parkering og metro lige til døren (næsten)

Læs uddybende kursusbeskrivelser, og tilmeld dig på www.trinemay.dk

'Problemknuseren' kan bruges i klassens time, og den anviser løsninger og debatoplæg om velkendte konflikter i skolen mellem lærere og elever.

Foto Henning Hjorth

KLASSELEDELSE Af Iben Danielsen· redaktionen@frieskoler.com

Når konflikter blokerer for undervisningen E-learningsystemet 'Problemknuseren' skal hjælpe elever og lærere med at løse konflikter i klassen

S

cenen er et klasseværelse, aktørerne er en 5. klasse, og dramatikken er hverdagen. På plakaten er 'Problemknuseren' – et e-learning-materiale om de små og store konflikter, som elever og lærere støder på. For hvem kender ikke larmen i klassen og den manglende koncentration? Hvem kan ikke nikke genkendende til mobning og dårlig at-

26

F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2 01 3

titude? Eller andre velkendte konflikter som pigen, der ikke vil bade efter gymnastik, eller drengen, der nægter at lave lektier?

Det er sådanne elementer 'Problemknuseren' er lavet af. De udspilles som korte film fra klasseværelset, og efterfølgende kan elever og lærere følge op med tre mulige konfliktløsninger og oplæg til debat i klassen, og endelig er der henvisninger til mulige løsninger og gode råd.

Konflikter blokerer Bag 'Problemknuseren' står Jeanette Emme, tidligere lærer og nu initiativtager til webbaseret undervisningsmateriale i alt fra biologi og geografi til netop

konfliktløsning. Hun har undervist voksne i kommunikation og konfliktløsning og kender til de konflikter, der kan blokere for undervisningen i hverdagen.

Hendes nyeste e-learning-materiale 'Problemknuseren' er finansieret af Trygfonden og Ministeriet for Børn og Unge.

Det henvender sig til lærer med elever fra 3. til 7. klassetrin. »Når man står midt i en konflikt i klassen, så tror jeg ikke, at en bog er løsningen. Jeg tror, at mange kan bruge den genkendelighed, der ligger i den visuelle side, som filmene repræsenterer.

Jeg har lavet nogle provokerende oplæg, som gerne skal få elever og lærere til at tænke, hvad skete der egentlig der, og hvorfor endte vi her? Og så vil jeg gerne

'Problemknuseren' henvender sig til elever fra 3. til 7. klasse. Se Problemknuseren på http://www. contextconsulting.dk/problemknuseren/index.html.

støtte i processen og give gode råd«, forklarer Jeanette Emme.

Den enkelte tager ansvar »Jeg håber, at materialet kan bruges i klassens time, men også i lærergrupper og pædagogisk råd«, siger Jeanette Emme, som har søgt ekstra midler via Trygfonden for at komme rundt på skoler i Danmark og introducere 'Problemknuseren'. »Problemknuseren er bygget op over 12 konflikter, og jeg har valgt konflikter med et par hovedaktører, som det oftest ses i klasserne. Men konfliktløsningen lægger jeg i filmene ud i klassen, så de overvejelser, som klasserne på skolerne kan bruge som oplæg til debat, er lagt i munden på elever, som ikke er del af den aktuelle konflikt. Det handler om, at den enkelte føler et ansvar. Løsningen af en konflikt i klassen hænger jo ofte sammen med, om den enkelte tager ansvar, og konflikten dermed optrappes eller nedtrappes«.

Jeanette Emme arbejder sammen med grafiker, lydmand, fotograf, speaker og programmør om undervisningmaterialet. Selv tog hun rollen som den skrappe lærer i 'Problemknuseren' . »Jeg valgte også at finde de elever, som er hovedaktører, fra en 5. klasse udefra, så selve klassen ikke blev ramt af konflikterne, og når jeg i filmene spiller den sure gymnastiklærer eller den stressede faglærer, så lader jeg konfliktløsningen foregå efterfølgende med klasselæreren i klassen«.

Først socialisering Som scenerum for 'Problemknuseren'

valgte Jeanette Emme Lykkebo Skole i Valby, og her indgik hun i et samarbejde med 5. klasses daværende klasselærer Susse Hoffmeyer Jørgensen, som stillede sin gode og ressourcestærke klasse til rådighed. »Jeg har været lærer i så mange år, så jeg håndterer de fleste konflikter på forhånd. Jeg er ofte den, der tager med og støtter og vejleder de nye lærere på skolen. Jeg indgår som sparringspartner og hjælper. Det handler om klasseledelse, og det kræver erfaring«, siger Susse Hoffmeyer. »Jeg tror, vores højeste prioritering i skolen i dag er socialiseringsprocessen.

Først når klassen har det rart og godt, og vi kan grine og klare konflikterne, kan eleverne modtage undervisning, og sådan styrker vi dem til at navigere i samfundet«.

Elever skal have et mål En af de konflikter, som 'Problemknuseren' har med, og som Susse Hoffmeyer kender, er diskussionen om karakterer. »Lærere kan stå i en svær konflikt, hvis de har med en elev at gøre, som har den opfattelse, at han er verdensmester.

Når læreren så giver en karakter, der faktisk svarer til indsats og resultat, kan der opstå konflikt. Den kan være svær at løse. Vi skal stille krav, men vi skal også mærke efter. Det er jo en balancegang, for der skal være forventninger til den enkelte elev. Jeg hørte forleden et godt udtryk, nemlig, at hvis eleven ikke har et mål, så kan eleven ikke score«, siger Susse Hoffmeyer.

Skoleleder Martin Puggaard, Lykkebo Skole, mener, at konfliktløsning i sådanne åbne processer bliver fremtiden på skolen, det bliver en naturlig del af folkeskolereformens krav om teamsamarbejde. »Vi har allerede store erfaringer med teamsamarbejde her på skolen, og arbejdet med 'Problemknuseren' på skolen var et led i det. At lærerne støtter hinanden, vil styrke den enkelte og dennes forhold til klassen, og også introducere til den nye virkelighed, som kræver

samarbejde«, siger Martin Puggaard.

Opskriften på en god skoledag Kris Rørholt, Yasmin Aghaddar, Sarah Bibi Saeed og Haron Azizi fra Lykkebo Skole var alle med i klasseværelset, da filmen 'Problemknuseren' blev lavet.

Det var sjovt, synes de, og noget af det var faktisk også genkendeligt. De kender til mobning og drillerier, og også hvordan vikarer kan skabe uro i klassen.

Men en ting er de fire børn, som nu går i 6. klasse, enige om. En god skoledag er en, hvor klasselæreren er der, og kammeraterne er der, og konflikter løses i klasseværelset sammen med læreren.

Susse Hoffmeyer er stolt af sine tidligere elever. Og hendes opskrift følger deres: »Vi skal lære, at vi er forskellige, og at forskellighed skal tolereres. Vi skal kunne stole på hinanden og respektere hinanden. Det gælder om at kunne kommunikere åbent, at grine med hinanden og have gensidig tillid mellem elever, lærere og forældre«. n

Foto Henning Hjorth

Susse Hoffmeyer Jørgensen og Jeanette Emme samarbejdede om ”Problemknuseren” med en 5. klasse på Lykkebo Skole.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2013

27

Kort og godt

DP’S ÅRSMØDE

Egentid er bedre end spildtid Danmarks Privatskoleforening advarede på foreningens årsmøde skolerne mod at indgå lokalaftaler, men pointerede samtidig nødvendigheden af medbestemmelse

P

å Danmarks Privatskoleforenings årsmøde på Nyborg Strand 25. og 26. oktober roste en af deltagerne undervisningsminister Christine Antorini (S) for at have stået fast under forårets konflikt: »Jeg vil godt takke dig for, at du som undervisningsminister stod i spidsen for opgøret med en lidt rigid og træls arbejdstidsaftale. Vi er rigtig glade for, at vi langt om længe fik nogle mere fleksible muligheder for at lave skole«, sagde Casper Madsen, skoleleder på Sorø Privatskole, til ministeren, som åbnede årsmødet.

Så langt gik DP-formand Kurt Ernst ikke, da han i den mundtlige beretning kom ind på resultatet af forårets konflikt.

Han kaldte imidlertid den nye arbejdsorganisering, som følger af de nye arbejdstidsregler, for ”…mere demokratisk, mere personligt og omsorgsfuldt inddragende end den, vi har været vant til”.

Kurt Ernst havde forståelse for, at Frie Skolers Lærerforening (FSL) gerne så, at skolerne fortsatte med at lave lokalaftaler ”…som i de gode gamle dage”, men det er ikke Privatskoleforeningens holdning, gjorde han klart: »Vi har advaret mod aftaler, som vi har kendt dem de seneste 20 år. For os er det afgørende, at man ikke indskrænker ledelsesretten. Men omvendt anerkender vi behovet for transparente løsninger og en dialogbaseret fælles forståelse for den enkelte skoles anvendelse af lærernes kostbare arbejdstid«,

28

F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2 01 3

Foto Danmarks Privatskoleforening

Folkeskolereformen fyldte meget på DP’s årsmøde, og både DP-formand Kurt Ernst og undervisningsminister Christina Antorini opfordrede privatskolerne til at se på, om noget skal ændres på privatskolerne som følge af folkeskolereformen, for som ministeren sagde flere gange, så »… skal de frie skoler jo stå mål med folkeskolen«.

sagde Kurt Ernst og tilføjede: »Det er ikke DP’s opgave ensidigt at pege på en aftaleløsning eller det modsatte, men vi har peget på nye muligheder for at organisere arbejdet i overensstemmelse med den enkelte skoles værdigrundlag og kultur«.

Fuld tilstedeværelse – ikke altid det bedste Privatskoleforeningen forventer, at de fleste lærere er med på at være på skolen i længere tid hver dag fra næste skoleår, sagde Kurt Ernst og fortsatte: »Vi tror også, at lærerne i andre sammenhænge og på andre måder kan acceptere et par timer mere om ugen sammen med børnene, men det er afgørende, at opholdet på skolen ikke bliver opfattet som tvangs- og spildtid«. »Det nye udgangspunktet er, at er andet ikke aftalt, så er man på skolen, men vi vil gerne understrege, at en fuld tilstedeværelse i mange tilfælde ikke vil være den optimale løsning. Pragmatiske mellemløsninger vil være svaret mange steder. Lærerne opruller et skrækscenarie, hvor skoletiden går med møder og teamsamarbejde, som helt ærligt ikke fungerer lige optimalt til alle tider. Og så er der lige pludselig ikke tid til den individuelle forberedelse – hjemme eller på skolen. Vi kan sagtens få øje på rigtig mange af vores dygtige lærere, der vil føle det sådan, og sagt lidt politisk ukorrekt, så er ”egentid” vel at foretrække frem for ”spildtid”«, sagde Kurt Ernst. n TKE

Kursuskalender 2.-13./12. ELLER 6.-16./1. 2014

Sløjdkurser UCSYD.dk – sløjdhøjskolen

Læs om repmødet på fsl.dk

B

ladet her gik i trykken et par dage før FSL’s årlige repræsentantskabsmøde blev holdt i Nyborg i den 8. - 9. november, og derfor er der ingen artikler i bladet om repræsentantskabsmødet. Det kommer der i næste nummer, men på foreningens hjemmeside, fsl.dk, kan du allerede nu læse om, hvad der skete på repræsentantskabsmødet. n UAN

Få styr på maskinerne eller få inspiration til at arbejde med designprocessen. Der tilbydes bl.a: Ideer og oplæg i obligatorisk sløjd (dec.). Metalarbejde i obligatorisk sløjd (jan. 2014). Se mere på ucsyd.dk/sløjd og ring 7266 5365.

13. NOVEMBER 2013

Ny naturfagsundervisning Alinea, Vognmagergade 11, 1148 Kbh.

Workshop samt foredrag v/Beth Wehner Andersen, UC Lillebælt, om inddragelse af nye læringsmetoderog it-værktøjer i naturfagsundervisningen. Program / tilmelding på alinea.dk.

4.-6. DECEMBER 2013

Arbejdsmiljøuddannelsen København

Midler til efteruddannelse er ikke øremærkede D

er står ikke kompetenceudvikling på de 64 mio. kr., som lærerne på de frie skoler fik med den lov, som stoppede lockouten.

Det står klart, efter at Frie Skolers Lærerforening (FSL) den 4. november var til det indledende partsmøde i Finansministeriet.

Millionerne, som skal bruges til over to år at styrke skolernes undervisnings- og inklusionskompetencer, omtales i bemærkningerne til lovindgrebet under overskriften "Partssamarbejde om kompetenceudvikling".

FSL håbede derfor, at parternner sammen skulle finde ud af, hvordan skolerne fik mest udvikling for pengene, men sådan bliver det ikke. Det er nye tider på skoleområdet, og samarbejde er ikke, hvad det har været. Millionerne ryger direkte ind på skolernes konti sammen med resten af statstilskuddet, og det er lederen, som afgør, hvor og hvordan pengene skal bruges.

Tilskuddet er ganske enkelt blevet forhøjet, og der er ingen, som kontrollerer, om de mange penge bliver brugt efter hensigten, fortæller FSL’s næstformand, Monica Lendal Jørgensen, som undrer og ærgrer sig over den fremgangsmåde.

Skolens ledelse er dog forpligtet til at drøfte, hvordan midlerne anvendes bedst.

Det skal ske i samarbejdsudvalget eller et tilsvarende organ, og Monica Lendal Jørgensen håber, at FSL lokalt kan gøre sin indflydelse gældende.

Men det er lederen, som har det sidste ord. Sådan er det jo. Nu. n MHV

Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på de frie skoler. Skoleforeningerne og FSL udbyder sammen 'Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse'. Næste kursus afholdes i København. Tilmelding kan foretages på www.efterskoleforeningen.dk.

10. DECEMBER 2013

Aktionslæring giver mening Hotel Strandparken, 4300 Holbæk

Oplæring, debat og refleksion om aktionslæringens muligheder for udvikling af lærerrollen og arbejdsmiljøet. Mere info på facebooksiden: ”Indsparket aktionslæring giver mening – Tine Dalskov” eller via info@skoleiforandring.dk.

4.-11. APRIL 2014

Ollerupkursus Den frie lærerskole i Ollerup, Vester Skerninge

Ollerupkurset indeholder 16 faglige kurser og henvender sig til lærere, pædagoger, ledere og andre interesserede i de frie skoler. Mere info og tilmelding på: www.dfl-ollerup.dk.

Tilmeldingsfrist: 10. januar 2014 SKOLEÅRET 2013-14

Videreuddannelse og kompetenceudvikling VIA UC – Aarhus

Se nyeste uddannelsestilbud om: Pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik, læsevejledning, logopædi, klasseledelse og inklusion, medier og kommunikation.

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Frikvarter

VERDEN RUNDT

Bigfoot findes, den afskyelige snemand er en bjørn, og Loch Ness-uhyret er flyttet til Australien

D

et har været et stort efterår for mystiske væsener. Kæmpe stort. I sin jagt på historier fra hele kloden er Verden Rundt-redaktionen stødt på nyheder fra tre kontinenter, der til sammen fortæller, at noget er i gære. Lad os starte med Bigfoot.

Det abe-lignende væsen, som ifølge historierne skulle holde til i de store skove i det nordvestlige Nordamerika, er blevet spottet i vejkanten på den transcanadiske hovedvej i British Columbia, Canada. Altså præcis der, hvor han hele tiden har boet. Det er street view-kameraet på Google Earth, der har fanget Bigfoot i linsen. På et billede står han der, rykker man en meter frem, er han væk. Så det er ikke en træstub. Det er Bigfoot. Som en youtube-bruger kommenterer: ”Beviset er klart som dagen”.

Videre til Himalaya. Her har den britiske genetiker, Bryan Sykes, Oxford University, sandsynliggjort, at den afskyelige snemand, også kaldt Yeti, i virkeligheden er en hidtil formo-

30

F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2 01 3

Foto Istock

det uddød bjørneart. En slags hybrid mellem en isbjørn og en brun bjørn. Ved hjælp af DNA-test af årtier gamle hår fra formodede yetier har Sykes fundet ud af, at hårene tilhører væsener, der deler genetisk profil med et 40.000 år gammelt bjørneskelet.

Forskere har til gengæld endnu ikke noget svar på, hvorfor Loch Ness-uhyret er svømmet til kysten ud for det nordøstlige Australien. Men ikke desto mindre er her blevet fotograferet et væsen, der har en klokkeklar lighed med nogle af de mest berømte billeder af det skotske vanduhyre.

Hvad det alt sammen betyder, det er endnu for tidligt at sige. Men at det fører til forvirring og mistro er ikke overraskende. Godt illustreret af en bruger, der på Mirrors hjemmeside kommenterer nyheden om Bigfoot. »Det er ikke Bigfoot. Alle ved Bigfoot bor i Skotland«. n UAN

Vi passer på dig i hele verden

s Hent vore lp jæ app til h på rejsen

m jseKære medle nu bedre re d n e n e r e v o Du får frem ris. Fx får p e v la e m l sam kke forsikring ti i en lang ræ g in ll ti s e fb a . du dækket ved sygdom n u k e k ik tilfælde – ækker vi d , k r a m n a D .

Rejser du i ernatninger v o to r e ft e få allerede rie, kan du fe v ti k a å p Og tager du riedage, hvis fe te g la e d ø r skierstatning fo å ski i din p e b lø n a k du fx ikke andreferie. v in d i e r d an ferie eller v rie!

Rigtig god fe , hvis du eforsikring

JUNI 2013

AUG 2013 AUG 2013

NI 2013

Kontakt os for et tilbud www.lb.dk • 33 11 77 55

UG 2013

JUNI 2013

JUNI 2013

Vi er bedst i Tænk Penges test af hus- og ulykkesforsikringer.

LÆ RE RS

FO S BR AN D TA N D EN af LB Forsikring – en del

RS IK RI N

G

ng hos os.

boforsikri

har en ind

AUG 2013

be en rejs

Du kan kø

Medlem 4 Medlemsvej ved 4700 Næst

Vi passer på dig LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING – en del af LB Forsikring

Stillinger

Dansk Friskoleforening søger kursussekretær og kontorassistent Dansk Friskoleforening er midt i en spændende udvikling, hvor vi flytter os i mere end én forstand.

Den 1. januar 2014 rykker foreningens sekretariat til nymoderniserede lokaler i Middelfart Kommune.

Vi leder efter to nye medarbejdere, som kan tage vare på alsidige arbejdsopgaver, der både kræver selvstændighed og tæt samarbejde. Vi er et mindre kontor på 10 medarbejdere, som er afhængige af evnen til at løfte i flok.

Kontorassistent (37 timer) • Telefonpasning • Servicering af skoler, styrelse og udvalg • Sekretærfunktioner • Friskolebladets administration og abonnementsstyring • Indtastningsopgaver • Regnskabsfunktioner • Salg og forsendelse af foreningens bøger • CMS-redigering

Kursussekretær (37 timer) • Telefonpasning • Sekretær for »kursusudvalget« • Praktisk kursusadministration • Layout af kursusprogrammer mm.

• CMS-redigering • Servicering af skoler, styrelse og udvalg • Ad hoc opgaver

Vi ser frem til at læse din ansøgning, som du skal sende til job@friskoler.dk senest den 20. november.

Ansættelsestidspunkt den 1. januar eller snarest derefter – vi venter gerne på den rette.

Du kan høre mere om stillingerne ved at kontakte sekretariatsleder Søren Stein Brinck eller overassistent Anne Simonsen på 62613013. Se mere om stillingerne og vores forventninger på www.friskoler.dk

Ryomgaard Realskoles Kostafdeling ligger 12 km fra Ryomgaard – 40 km fra Randers og Aarhus. Kostafdelingen har plads til 32 børn fra 6. til 10. klasse, som alle går i skole på Ryomgaard Realskole.

Kostafdelingen giver de unge både god plads, tryghed og inspiration, men også tydelige og faste rammer.

Det handler om menneskelige relationer – mere et hjem og mindre institution. Derfor skaber man overbevisende resultater med at tackle unge, der har behov for mønsterbrud i et nyt og stabilt miljø.

Afdelingsleder til Kostskolen Et hjem med nærværende voksne og faste rammer Du bliver ansvarlig for dagligdagen og skal være en anerkendende, vedkommende og vedholdende sparringspartner for både børn og voksne. Derudover har du ansvar for kontakten til kommunerne, herunder særligt opsøgende virksomhed og netværksskabelse. Ud over at sikre, at der tiltrækkes nye elever, skal du lede den faglige udvikling, herunder videreudviklingen af kostskolens pædagogiske afsæt og ”best practise”.

erfaring fra området, herunder nært kendskab til målgruppen og kommunernes administration. Som person er du autentisk, robust og positiv, og vover at bruge din sunde fornuft og dit hjerte.

Du er enten socialrådgiver, lærer, cand. pæd., socialpædagog, eller har en baggrund og erfaring, der kan sidestilles hermed. Vigtigst er

Læs mere på www.ryomreal.dk eller på www.mercuriurval.dk.

Ansættelse sker efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og LC samt organisationsaftalen for ledere og lærere ved frie grundskoler. Stillingen er indplaceret i et interval der starter ca. ved trin 41.

Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelse.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-122-51085).

Her kan du også finde et uddybende notat omkring stillingen. Spørgsmål kan stilles til konsulent Lone Vestergaard på tlf. 4132 8607.

Ansøgningsfristen udløber fredag den 22. november 2013, kl. 10.00.

32

F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2 01 3

Stillinger/ annonce

Info

DET KGL. VAJSENHUS

Protektor: Hendes Majestæt Dronningen Det Kgl. Vajsenhus søger ny forstander. Stillingen vil være ledig til besættelse pr.

1. februar 2014 eller efter nærmere aftale.

Det Kgl. Vajsenhus blev stiftet af Kong Frederik IV i 1727 som en skole for forældreløse og faderløse børn, med det formål at hjælpe og oplære disse børn ud fra et kristent livsgrundlag. Formålet er i dag i princippet det samme. Som en moderne, privat grundskole optager Det Kgl. Vajsenhus børn af enlige forsørgere, børn i plejefamilier og forældreløse børn. Skolegangen er gratis for eleverne.

Midlerne hertil stammer fra udgivelsen af Den Danske Salmebog på Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag. Skolen har ca. 350 elever og 30 ansatte.

Vi søger en læreruddannet forstander, som har pædagogisk erfaring og interesse og forståelse for børn i vanskelige kår, og som vil engagere sig aktivt i på Folkekirkens grund at videreføre Det Kgl. Vajsenhus. En væsentlig ledelsesmæssig opgave bliver at forholde sig til følgerne af den nye folkeskolereform, der træder i kraft ved skoleårets begyndelse i 2014. Endvidere forudsættes engagement i og interesse for at videreføre skolen som en LP-skole.

Forstanderen må på et tidspunkt kunne påtage sig tilsyn med salmebogsforlaget samt bestyrelse af et mindre antal legater og fonde. Det vil derfor være ønskeligt, at ansøgerne har administrativ erfaring.

Der er til skolen knyttet et fritidshjem med plads til 100 børn, hvor forstanderen er medlem af bestyrelsen.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønning sker i intervallet kr. 444.796 til kr.

535.482. Hertil kan komme et tillæg for varetagelse af ikke-skolemæssige aktiviteter.

Nærmere oplysninger om skolen kan findes på skolens hjemmeside www. vajsenhuset.dk. Der kan endvidere rettes henvendelse til formanden for Direktionen, kabinetssekretær Henning Fode, tlf. 3340 2482, mail hefo@kongehuset. dk.

Ansøgningen stiles til: Det Kgl. Vajsenhus direktion, Formand, kabinetssekretær Henning Fode, Nr. Farimagsgade 51, 1364 København K. Ansøgningen kan også indsendes pr. mail til kontor@vajsenhuset.dk. Ansøgningsfrist: 4. december 2013.

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10

redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: H anne Rasmussen

T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj

34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde-

ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 6 – 25. november / Nr. 7 – 16. december 2013.

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN

1902-3111

OPLAG

9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

RØNNE REVISION

Rønne Revision har gennem mange år specialiseret sig inden for revision og rådgivning af Frie Grundskoler

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse

Registrerede Revisorer – FSR www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 · 3700 Rønne Kontakt Ivan Qvist eller Tonny Kofoed for en uformel samtale – Ring 5695 0595 – Mail iq@ronnerevision.dk

Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Rikke Josiasen, T: 26672111

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 50904714

Kreds 7

Annie Storm, T: 29910478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Hans Erik Hansen, T: 74532886

Kreds 10

Anders Munk, T: 21698175

Kreds 11

Lars Holm, T: 60942395

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen, T: 40187951

F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2013

33

Ajour/ annoncer

Konsulentens bord

NYT FRA KREDS 2, 3, 9 OG 10 Seniormøde for kredsene 2, 3, 9 og 10 Seniormøde for medlemmer af Frie Skolers Lærerforening i kreds 2, 3, 9 og 10 mandag den 25. november 2013 på Hornstrup Kursuscenter, Kirkebyvej 33, Vejle.

Spisning kl. 18:00. Mødet starter kl. 19:15

Fra konsulentens bord

Program • Lærernes pension/Tjenestemandspension Annonce til• Annonce januar-nr.: Annonce til tiljanuar-nr.: januar-nr.: Seniorordninger • Efterløn

Af Britta Juul-Jensen, konsulent, FSL

Ü

Konsulent Britta Juul Jensen, FSL’ s sekretariat, og Annelise

KEND DIN GRUPPELIVSFORSIKRING

Rosenberg, Lærernes Pension, gennemgår de forskellige de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

ordninger og viser dig, hvordan du selv kan beregne pension Med din overenskomst har du en gruppelivsforsikring, hvor der udbetales en forsikringssum, hvis du eller dit & efterløn. barn får en kritisk sygdom, mens du er ansat på en fri 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl Intervalløn skole.

Det er mange bare ikke klar over.

Kredsen er vært ved aftensmad og kaffe. Giv besked ved Bliver du syg, kan du være berettiget til 100.000 kr.

Skoleleder / Forstander ZZ: _________________________________________ Ny lønforhandling tilmeldingen, om du deltager i spisningen – og husk at medog hvis dit barn får en kritisk sygdom udbetales der Det aftales, at der skal afholdes en ny forhandlin dele, hvilken pensionsform du har – Efterlønskassen, PenAktuel løn kr. ____________________________________ (31. marts kroner) www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk 50.000 kr. senest med udgangen af maj måned (år 20XX). sionskassen af 1925 eller Lærernes Pension.

DeNæste specifikke kritiske sygdomme og diagnosekravene lønstigning pr.dato: _____________ kr. __________ (31. marts kroner) forbindelse aftales, at hvis der ikke efter den flerå kan du se på fg.dk. Dækning ved kritisk sygdom kan Tilmelding: Senest 7. november opnås 2013enighed på kreds om3’s en hjemmeside ny aftale, så løber den gamle Derefter lønstigning pr.dato: ___________ __________ (31. marts kroner) udbetales flere gange, hvis der er tale om kr. forskellige http://www.fsl.dk/kredse/kreds-3/kalender/ kan opnås en ny aftale. diagnoser, og der er gået mindst seks måneder Tilsvarende model kan anvendes for viceskoleinspektør / viceskoleleder / viceformellem diagnoserne.

Aftalen afsluttes med underskrifter af parterne.

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: stander og afdelingsledere.

Hvis du dør, mens du er ansat på en fri skole, så er dine efterladte berettigede til omkring 370.000 kr.

Hvad gør du skattefrit.

Det er uden betydning, om døden skyldes Engangsvederlag Det er vigtigt, at disse lønaftaler bliver indsendt. ulykke eller sygdom. Efterlader du børn under 21 år, revisor, men det er også vigtigt af hensyn til, at din udbetales der yderligere 30.000 kr. til hvert barn.

Skoleleder / Forstander ZZ: _________________________________________ laget for en god lønstatistik hos Frie Skolers Leder Ved din død får Forenede Gruppeliv, FG, automatisk besked, og beløbet udbetales til ægtefællen eller Det aftales at yde et vederlag for særlig indsats, som er begrundet i forstander / Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder du indgår en ny lønaftale om interva samleveren. Du har ret til at begunstige andre end rådgivning rådgivning af frie skoler af afHver frie friegang skoler skoler skoleleder ZZ’s rolle i skolens pædagogiske udvikling. Vederlaget udgør XX.000 kr. rådgivning resultatløn skal denne indsendes og godkendes af F ægtefællen eller samleveren ved din død. Indsættelse (31. marts kroner) pr. skoleår i de følgende tre år, og udbetales a conto månedsvis.

Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler merarbejde er undtaget.

Hvis du indgår flerårlige af særligt begunstigede skal ske skriftligt til FG. Vederlaget er pensionsgivende. vallønnen, skal der hvert år indsendes en delaftale t Beløbet ved kritisk sygdom udbetaler Forenede Gruppeliv direkte til dig. Udbetaling af forsikringssum Der er endvidere indgået en aftale om resultatløn med en maksimal ramme på ved kritisk sygdom sker ved, at du udfylder en De relevante skemaer finder du på vores hjemm www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk XX.000 kr. Aftalen er gældende for de næste tre skoleår, og de udbetalte beløb er www.frieskolerlaw.dk blanket, som er på fg.dk, og som skolen derefter som medlem ret til at lade dig bistå af en repræse pensionsgivende. Der afholdes en evalueringssamtale i maj måned, hvor det drøftes sender til Forenede Gruppeliv med kopi af seneste lønforhandlingen. med repræsentanter for skolens bestyrelse, om skoleleder / forstander ZZ har opfyldt lønseddel. Præmie for gruppelivsordningen betales af de ønskede mål. Beløbet udbetales sammen med lønnen for juni måned. skolen og opgives som løn via din lønseddel. Under Oplysninger om lederløn Målepunkterne, der hver vægtes med 25 % er: orlov til børnepasning, barsels- og adoptionsorlov På vores hjemmeside finder du relevante værktøj uden løn gælder gruppelivsdækningen uden Danmarks førende i grupperejser til Berlin og efterskoler, friske lønstatistikker samt detaljere • Udarbejdelse af handleplan for pædagogisk udvikling præmieindbetaling.

Kombinerer studietur og undervisning jævne mellemrum afholder vi workshops om leder • Udarbejdelse af handleplan for et personalepolitisk område Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk • Udarbejdelse af handleplan for synlighed i lokalområdet www.berlinspecialisten.dk

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

januar 2010

BERLINSPECIALISTEN

januar januar2010 2010

• Udarbejdelse af handleplan for udvidelse af skoledistriktet

Tilsvarende kan der aftales engangsvederlag for henholdsvis viceskoleinspektør /

Derviceskoleleder sker meget med lederrollen i øjeblikket. Har du brug for sparring fra / viceforstander og afdelingsledere. en forening, der har mange års erfaring i at hjælpe de frie skolers ledere?

Bliv medlem af Frie Skolers Ledere.

Læs mere på www.frieskolersledere.dk 34

F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2 01 3

Foreningen mener

Af Søren Vogth Hansen, formand for arbejdsmiljøudvalget, Frie Skolers Lærerforening

Vi vil gerne...

men rammerne skal være der E

t af spørgsmålene, der lød fra de cirka 300 tillidsrepræsentanter og suppleanter, der var mødt op på et af de seks møder, foreningen afholdt i oktober, lød: ”Kan man med de nye arbejdstidsregler få lov til at fortsætte med at lave skole, som man gør i dag?”.

Og svaret lød og lyder ganske enkelt: ”Ja, det kan man godt, hvis det vel at mærke er det, som lederen ønsker”.

Da cirkulæret omkring de nye arbejdstidsregler endnu ikke er kommet, handlede møderne først og fremmest om processen frem mod implementeringen af de nye arbejdstidsregler. En del tillidsrepræsentanter fortalte, at der var ledere, som mener, at der skal bruges mindre tid på tillidsrepræsentantarbejdet end tidligere. Andre tillidsrepræsentanter beskrev ledelser, som mener, at til

»Der er ingen tvivl om, at der også ligger en kæmpe opgave for skolernes ledelser med at implementere de nye regler. Jeg føler mig sikker på, at mange ledelser vil gøre det i dialog med medarbejderne«.

næste år bliver det anderledes. Men lad mig slå det fast med det samme. Tillidsrepræsentantrollen er stadig den samme – opgaverne bliver måske bare nogle andre. Og hvordan der bliver skabt tid til arbejdet, vil være meget forskelligt på skolerne afhængigt af, hvor meget tilstedeværelse lærerne skal have på skolerne. Der er generel utryghed ved de nye regler – ikke mindst på grund af de utilstrækkelige værnsregler. Så jo, der vil i den grad stadig være brug for en tillidsrepræsentant. Som det også blev omtalt på møderne, er der ting, man sagtens kan gå i gang med som tillidsrepræsentanter ude på skolerne, selv om cirkulæret ikke er kommet endnu.

Tillidsrepræsentanter kan fx undersøge, om der vil blive et maksimalt lektionstal om ugen, om der forventes fuld tilstedeværelse på skolen, og om der bliver tale om differentieret forberedelsestid osv.

Der er ingen tvivl om, at der også ligger en kæmpe opgave for skolernes ledelser med at implementere de nye regler. Jeg føler mig sikker på, at mange ledelser vil gøre det i dialog med medarbejderne. Og jeg er også sikker på, at lederne får mere at lave end tidligere.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at ledelserne finder en balance mellem at sikre gode arbejds- og undervisningsvilkår for de ansatte og eleverne, samtidig med at klare de økonomiske udfordringer skolerne står over for.

Folkeskolereformen vil få afsmittende effekt på det frie skoleområde.

På mange skoler vil det føre til flere undervisningstimer, og der følger ingen penge med denne udvidelse af lektionstimetallet. Tværtimod tegner det til, at der i alt skal spares 3,3 procent på grundskoleområdet og to procent på efterskoleområdet i det kommende år.

Det lyder jo fuldkommen vanvittigt, at vi skal implementere nye arbejdstidsregler, have en ny folkeskolereform og samtidigt spare på skolernes drift.

Vi vil gerne være med til at lave den bedst mulige skole. Vi vil også gerne være med til at kvalitetssikre undervisningen og vores opgaver, men forudsætningerne for, at vi kan lykkes med det, er, at rammerne for vores arbejde er i orden. Og derudover vil jeg spørge: Kan lærere og børnehaveklasseledere yde optimalt, hvis de mister forståelsen af skolens projekt? Skulle eleverne så blive bedre og bevare glæden ved at gå i skole? Eller sagt med andre ord: Er det noget, der skulle øge kvaliteten på vores skoler? Nej vel? n

F R I E S KO L E R N R . 5 · 11. N OV E M B E R 2013

35

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Naturfag med digitale fordele Tre nye digitale grundsystemer til fysik-kemi, biologi og geografi

(20049) Bagside-FRS5-NOV-2013

Fysik-kemi, Biologi, Geografi · 7.-9. klasse

Digital NYHED Naturfagsundervisning, som du kender det - nu med digitale redskaber. Det er tanken bag tre nye, digitale grundsystemer til naturfag: Fysik-kemifokus, Biologifokus og Geografifokus.

Tre systemer – en struktur De tre systemer har hver sin hjemmeside med samme struktur og layout, så det er nemt for både lærer og elever at navigere på de tre forskellige fags hjemmesider.

Masser af praktiske aktiviteter It i naturfagsundervisningen åbner for mange nye muligheder for læring og forståelse. De digitale muligheder er nøje udvalgt og tænkt ind i undervisningen – samtidig med, at det praktiske arbejde væk fra skærmen er lige så vigtigt som før.

Det er it på naturfagenes præmisser!

Bestil gratis prøveabonnement på alinea.dk

Se mere på Fysik-kemifokus.dk, Biologifokus.dk og Geografifokus.dk.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666