Frie Skoler 8, 2014/15

Nr. 8 15. september 2014

18

FOKUSER PÅ LÆRINGSMÅLET

24

HVER DAG FYRES EN LÆRER

32

FRIE SKOLER PÅ REFORMSPORET

n e l i t j e v å P g a d r e v h ny

8

r Frie Skole lsen på tager pu rerliv læ e y n t e d

DANSK

O G N A n e D g n ni g y FAil oN b ver –t

SÆRTILBUD PÅ FANDANGO! Køb grundbogen til Fandango 7 eller 8 - og få Læse/skriveguiden med HELT GRATIS. Tilbuddet gælder til og med d. 1. november 2014. Se mere på gyldendal-uddannelse.dk eller søg efter “Særtilbud Fandango” i webshoppen.

9323

VINKLER PÅ DANSK Fandango 7-9 er den bedste ungdomslitteratur, nye medier, litterære motiver, forfatterskabslæsning, intertekstualitet og periodelæsning. I læse/skriveguiden stilladseres elevernes arbejde med grundbogens tekster.

NYHED – FANDANGO 8 Fandango til 8. klasse har et væld af gode tekster af bl.a. Kim Fupz Aakeson, Mette Hegnhøj Mortensen, Peter Mouritzen, Louis Jensen og Oscar K. Der arbejdes med film, tv-serie, sociale medier, litterære motiver og intertekstuelle møder

NYHED

imellem moderne og ældre litteratur.

FANDANGO 7-9 Går i dybden med genrer, teksttyper og udtryksformer Integrerer læsedidaktik og litteraturdidaktik Sikrer at alle eleverne er aktive i de faglige processer Inddrager meningsfuld evaluering Bygger bro mellem litteraturarbejde og skriftlig fremstilling BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL - UDDANNELSE.DK

se

på websitet

gyldendal-uddannelse.dk

bestil

til gennemsyn

køb online

tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Indhold

TEMA DEN NYE HVERDAG Foto Martin Dam Kristensen

8 Billeder fra en ny virkelighed De frie skoler er forskellige, også efter at Folketinget tvang de nye arbejdstidsregler igennem. Frie Skoler interviewer og tager på besøg for at finde ud af, hvordan det står til på skolerne, og hvor forskellige de er

8 DET STORE SPØRGSMÅL

LÆSNING

6 Hvad er den mest imponerende idrætspræstation nogensinde?

26 Den med giraffen blev et hit på nettet

En kanoniseret, en overraskende og en overset, men helt vild begivenhed gemmer sig i de tre idrætseksperters svar.

Peter Josiasen har udviklet et læse-/ staveværktøj, som er populært på mange skoler og aftenskoler.

UDVEKSLING

Foto Red Star

DRØMMESKOLEN

16 Verden i 2015

18 40

PÅ SPORET AF LÆREREN

Gamle drømme ruster ikke

I over 20 år har Erik Hørlyk haft en drøm om, at Haderslev Realskoles 600 elever i samlet trop går ned til bystationen og i et særtog kører af sted på lejrskole.

Når design- og forandringseksperten Arnold Wasserman skal give sig bud på fremtidens skole, er det vigtige ikke hans bud. Det er de unges bud. For det er dem, der skal leve i fremtiden. Og Arnold Wasserman har spurgt de unge, hvad de har brug for.

28 »Det er ikke bare viden, det er noget, vi har oplevet« Efter et udvekslingsforløb med en islandsk klasse gennem et ’Nordplus Junior’-projekt har eleverne i 9. klasse på Gudenåskolen ikke bare fået viden om finanskrisen, men også et større perspektiv på eget liv og de muligheder, de har. Uvurderligt, mener lærere og elever.

PÆDAGOGIK / DIDAKTIK

18 Fra :"Hvad skal de lave?" til: "Hvad skal de lære?"

På Ølgod Efterskole arbejder lærerne med en israelsk læringsteknik, som bruger elevernes engagement til at øge læringen.

SKOLEPOLITIK

32 Folkeskolereformen smitter To tredjedele af de frie skoler går i folkeskolens fodspor.

AFSKEDIGELSER

24 Hver dag fyrer en skole en lærer

Foto MarianTuxen Hedegaard

Lærerne på de frie skoler har dobbelt så stor risiko for at få en fyreseddel som folkeskolelærerne. Efterskolelærerne er de allermest udsatte.

4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING 34 TALERSTOLEN 35 FAGLIGT NYT 35 KURSUSKALENDEREN 36 KONSULENTENS BORD 36 AJOUR 37 STILLINGER 39 KOLOFON 40 PÅ SPORET AF LÆREREN 42 VIDSTE DU...

43 FORENINGEN MENER FORSIDE MARTIN DAM KRISTENSEN

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

3

REDAKTØREN MENER

Same same - but not too different

P

1’s aktuelle debatprogram, ’Søndagsfrokosten’, satte i begyndelsen af september de muslimske skoler på menuen, og debatten tegnede et tankevækkende billede af den retoriske bane, som de frie skoler skal spille på.

De tre debattører – erhvervskvinden Stine Bosse, den konservative lokalpolitiker Nikolaj Bøgh og sygeplejersken og fagforeningskvinden Signe Hagel Andersen – var enige på et punkt: Folkeskolen bør være alles naturlige valg. Det budskabet blev banket fast, selv om en af deltagerne – Nikolaj Bøgh – havde et af sine børn på en friskole, som han var meget glad for.

»W

hat! Den er mega cool!

Den er bare fyldt med kreativitet, den her bog.

Det er meget opfindsomt, det der med de forskellige personer. Og det med, at man selv kan klistre personerne ind på siderne. Og den er formet sjovt.

For eksempel kan man læse den både forfra og bagfra. Jeg vil tro, at den passer til min alder. Fra ni til 13 år. Meget spændende bog. Også det der med, at den foldes ud som et kort«.

WILLIAM KRUSE, 6. KLASSE Oscar K og Dorte Karrebæk: ”Knokkelmandens cirkus”, Høst & Søn 2014.

4

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

De frie skoler er alternativet. De må finde sig i rollen som dem, vi vælger, hvis vi af en eller anden grund ikke kan gøre det, som vores samfunds- og borgerpligt tilsiger.

Men skolerne må heller ikke være for alternativt. Det viste debatten også.

For mens Stine Bosse fastholdt, at de muslimske skoler og de frie skoler ”også havde noget for sig”, frygtede de to andre, at de muslimske skoler skader sammenhængskraften og integrationen i det danske samfund.

Det indrammer det dilemma, som de frie skoler står i. Et dilemma, som bare vokser proportionalt med antallet af elever på de frie skoler.

Skolerne skal være anderledes, men helst ikke så anderledes, så de falder uden for DK-normalen. Og de skal – helt sikkert – stå mål med ”…det, der almindeligvis kræves i folkeskolen”, hvor kravene bliver mere og mere omfattende og mere og mere specifikke.

Hav det dilemma i baghovedet, når du på de kommende sider læser om nye skoler (side 35), om folkeskolereformen (side 32) og en gammel radikals bud på, hvad de frie skoler skal (side 42).

Mikkel Hvid, redaktør

27

frie skoler har kun tosprogede elever. I løbet af de sidste fem år er der oprettet syv nye skoler hvor alle eleverne er tosprogede.

Kilde: Jyllands-Posten og Danmarks Radio

Vidt omkring

»Ni gjorde det möjligt« Zlatan Ibrahimowich hyldede sine fans med en T-shirt-tekst, da han i kampen mod Estland først tangerede og nogle minutter senere fik scoringsrekorden på det svenske landshold.

»I Kina lægges der meget vægt på at give eleverne feedback på de ting, de laver, fordi det giver store muligheder for forbedring. Jeg hører fra lærere i Danmark, at med reformen er der mindre tid til forberedelse og evaluering. På mig virker det stødende«.

Lektiecoach Xinxin Ren Guldbjörnsson fra DR-programmet ’Xinxin og de fortabte indvandrere’. Citeret i Politiken.

»Friskolen skal sætte hælene i. Den skal turde gøre oprør mod finansministeriel tænkning, og den skal kende sin vigtige rolle i karakterdannelsen. Dens lærere skal have ambition om at være forbilleder, ikke kun når det gælder færdigheder, men også når det drejer sig om børns moralske modning«

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 17. SEPTEMBER Champions League starter igen. Første rundes lækkerbisken er Bayern München mod Manchester City.

18. SEPTEMBER Skotterne ja eller nej til uafhængighed fra Storbritannien.

18. SEPTEMBER 'Doktor Søvn' udkommer på dansk. Det er Stephen Kings opfølger til 'Ondskabens Hotel'.

24. SEPTEMBER Debatten åbner på FN’s 69. generalforsamling i FN-hovedkvarteret i New York.

27. SEPTEMBER For 50 år siden fastslår Warren-kommissionen efter 10 måneders arbejde, at kun én mand var ansvarlig for mordet på John F. Kennedy. Lad os bare sige, at ikke alle har været enige i den konklusion.

1. OKTOBER Mao Zedong udråber for 65 år siden Folkerepublikken Kina.

3. OKTOBER Årets World Press Photo-udstilling åbner i Politikens Hus. 4. OKTOBER Det årlige Skagen Marathon løbes for femte gang i fin og barsk natur.

10. OKTOBER Efterårsferie. Ja tak.

14. OKTOBER Danmark tager imod Portugal og Ronaldo i Parken.

20. OKTOBER Efterårsferien er slut, men fortvivl ej, der kommer et nyt nummer af Frie Skoler.

ASGER BAUNSBAK-JENSEN I BOGEN 'FRI SKOLE. TIL FORÆLDRE OG LÆRERE'.

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

5

Det store spørgsmål

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Hvad er den mest imponerende idrætspræstation nogensinde?

SINE AGERGAARD, LEKTOR, PH.D., SEKTION FOR IDRÆT, AARHUS UNIVERSITET

»S

varet afhænger af, om der er tale om den bedste sports eller idrætspræstation. Er vi alene interesseret i den sportslige præstationen eller i en præstation der er middel til noget der ligger udover idrætten. Der er præstationer, der har begge dele, og den største af dem er i min optik Jesse Owens fire OL-guldmedaljer i atletik ved OL i 1936. Sportsligt var det en unik præstation, som først blev tangeret af Carl Lewis i 1984. Samtidig er afro-amerikaneren Owens præstation også idrætsmæssigt interessant, fordi det var i 1936, hvor nazisterne var i fremtog, og legene skulle demonstrere den ariske races overlegenhed. Så ud over at være en stor sportspræstation var det også et stærkt politisk budskab imod den tids antidemokratiske og racistiske bevægelser. Hvor stor en effekt, præstationen så reelt havde, er en anden diskussion, men symbolværdien står meget stærkt for eftertiden«.

MARCO DE LOS REYES, JOURNALIST, REDAKTØR, DR SPORTEN

»M

it valg er Jesse Owens, men det er ikke hans præstation ved OL i 1936, jeg tænker på. Det var blot den største scene, ikke hans største præstation. Den præstation, jeg vælger, er derimod den dag i 1935, hvor Owens satte tre verdensrekorder i atletik og tangeret en fjerde på 45 minutter. Det var ved et Big Ten-stævne i Michigan, hvor Owens først tangerede verdensrekorden på 100 yards, så satte han verdensrekord i længdespring, derefter på 220 yards og til sidst på 220 yards hækkeløb. Alt sammen på 45 minutter, og det er det, der i mine øjne gør, at det ikke kan sammenlignes med noget andet. Det var ikke fire store præstationer på en uge som ved OL; på den her dag smadrede han al modstand på under en time. Officielt satte han faktisk hele fem verdensrekorder, da hans tider i de to sidste discipliner samtidig talte som verdensrekorder på henholdsvis 200 meter og 200 meter hækkeløb. Han var kun 21 år, og det er interessant, for han havde formentlig sine bedste år foran sig. Men fordi han efter OL i 1936 blev erklæret professionel, kunne han ikke deltage ved almindelige stævner, og kort tid efter stoppede han derfor sin karriere. På grund af 2. Verdenskrig havde han heller ikke haft muligheden for at

6

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

Foto Polfoto

deltage ved flere Olympiske Lege. Normalt tænker vi på navne som Muhammad Ali og Pele som de største i idrætshistorien, men havde Owens fået en karriere på 10 år, var han måske blevet den allerstørste«.

VERNER MØLLER, PROFESSOR OG FORSKNINGSLEDER VED CENTER FOR IDRÆT, AARHUS UNIVERSITET

»G

Der er kun ét meningsfuldt svar: Felix Baumgartners frie fald gennem atmosfæren. Taler vi 100-meter løb eller Muhammad Ali, så er det alt sammen sket på Jorden i et mudder af ting, der ikke kan sammenlignes. Baumgartner tog ud i stratosfæren, lavede det største frie fald nogensinde og brød som den første lydmuren.

Det er ’beyond this world’. Blodet sprøjter rundt i kroppen på ham, han spinner rundt, og hvis han ikke får stoppet det, dør han. Men det lykkedes. Det er en præstation, som aldrig bliver overgået. Det har alle de elementer, som god sport skal have: et er knald-spændende, der er et væsentligt risikoelement, det kræver selvovervindelse, lang forberedelse og en nær forbindelse mellem idræt og videnskab«.

Actiontur til Tjekkiet

Mulighed for intensive sportsophold indenfor bla. tennis, badminton, fodbold, håndbold mm.

Spindleruv i Tjekkiet Eksempel:

Prisen er inkl.: • Bus t/r • 4 nætter på 3* hotel • Morgenmad, madpakke & aftensmad • MTB tur • Klatring • Rappelling • Kabeltur Turen kan Fra kr. 1.795,- pr. person kombineres med dage i Prag!

www.connseb.dk For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Jacobsen eller Mette Nielsen på tlf. 71 99 20 40 Connseb Travels • Kirstinelund, Skæringvej 90B, 8520 Lystrup • info@connseb.eu

- Grupperejser med holdning

  »Det er afgørende for projektets succes, at lederne sørger for, at forandringen er velforberedt, og at den forankres i lærerkollegiet.

UFFE ROSTRUP, FORMAND, FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

DEN NYE HVERDAG Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Billedet flimrer endnu De fleste skoler er kommet godt i gang med den nye hverdag, men dialogen mangler stadig

G

år det stille og roligt? Eller er det bare stilheden før stormen?

Det spørgsmål stiller formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, sig selv godt en måned inden Lov 409’s og de nye arbejdstiders regeringstid.

I øjeblikket knokler alle for at få skolerne til at fungere, og det er virkelig prisværdigt. Men knækker filmen pludselig?

Bliver presset så voldsomt, så vi kommer til at se flere syge og stressede lærere? Det frygter jeg. Men – ærligt talt – jeg ved det ikke. Det kan jo også være, at vi bare er i gang med at lave gode skoler«, siger Uffe Rostrup.

SKOLERNE FINDER VEJE Omkring 35 procent af de frie skoler har indgået lokalaftaler om arbejdstiden. Og på cirka 15 procent af skolerne har lærerne fuld tilstedeværelse. Det viser en undersøgelse, Frie Skoler har gennemført. Men hvordan det helt præcist går ude på skolerne, og hvordan de nye regler i praksis virker, er det endnu for tidligt at sige noget præcist om.

De første møder, Uffe Rostrup har været til med skoler og tillidsfolk, tyder på, at det går stille og roligt på langt de fleste skoler. »Jeg fornemmer, at skolerne har fundet deres egne veje.

Nogle vælger lokalaftaler. Nogle har fuld tilstedeværelse, nogle noget helt tredje, og det kan alt samme være fint nok, hvis lærerne bare har den fornødne tid til at udføre deres arbejde professionelt«, siger Uffe Rostrup.

GÅR DET MOD LIV? Alligevel er Uffe Rostrup bekymret, for presset på lærerne er vokset: »I går hørte jeg formanden for skolelederne sige, at lærerne skal løbe 10-15 procent hurtigere for den samme løn, og det er jo det, vi hele tiden har sagt. Det er det, som vil ske.

8

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

USIKKERHEDEN ER VÆRST Set med Uffe Rostrups øjne er det største problem i øjeblikket usikkerheden. Lige som i folkeskolen, siger Uffe Rostrup: »Jeg hørte netop en debat om folkeskolen, hvor lederne ikke er blevet færdige med planerne, fordi den politiske proces har trukket ud. Og det er et problem. Det er afgørende for projektets succes, at lederne sørger for, at forandringen er velforberedt, og at den forankres i lærerkollegiet«.

FSL VÆRNER OM VÆRNET Usikkerheden kommer konkret til udtryk i forhold til opgaveoversigten. Den blev indført som et værn mod det grænseløse arbejde, og regeringspolitikerne understregede, at der skulle være dialog om opgaverne, så lærerne kunne være trygge.

Men henvendelserne til FSL antyder, at dialogen om opgaveoversigterne mangler på en stor del af skolerne. Og den går ikke, siger Uffe Rostrup: »Her vil vi stå bag den enkelte lærer. For reglerne skal overholdes. Det er ikke en dialog, hvis man bare smider et stykke papir i hovedet på lærerne. Skolerne skal tage opgaveoversigten og dialogen om den alvorligt«, siger Uffe Rostrup.

Anne Mette Mungdsfeldt forstår godt, at kolleger med små børn ønsker den fleksibilitet, det giver, at man kan lægge noget at arbejdstiden hjemme

Foto Nils Rosenvold

Anne Mette Mungsfeldt går sine egne veje

N

år kollegerne på Helsinge Realskole iler hjem for at købe ind og hente børn, sidder Anne Mette Mungsfeldt alene tilbage på skolen og arbejder.

Men om aftenen, når de retter stile og forbereder sig, holder hun fri. Som den eneste på skolen har hun nemlig krævet fuld tilstedeværelse. Hun lægger alle sine arbejdstimer på skolen.

Da Anne Mette Mungsfeldt fik sin opgaveoversigt, virkede den uoverskuelig. »Jeg kunne ikke se mig selv i den«, siger hun.

Som på mange andre skoler er det kun undervisning og tillægstimer, som tælles op, alt andet beskrives som opgaver, og Anne Mette Mungsfeldt kunne ikke gennemskue, om opgaveoversigten harmonerede med de arbejdstimer, hun har til rådighed: »Når jeg regnede opgaverne i oversigten igennem ud fra den gamle arbejdstidsaftale, ville jeg have 200 timers overtid inden året kom i gang, så jeg frygtede, at jeg ville komme til at sidde derhjemme og arbejde

gratis«, siger den 48-årige lærer og tillidsrepræsentant.

Derfor krævede hun fuld tilstedeværelse. Det har hun og alle andre ret til.

De første par arbejdsuger har bekræftet Anne Mette Mungsfeldt i valget: »Min skolestart har været mere rolig end normalt. Skolestarten plejer at være stressende, fordi man hele tiden finder på ekstra ting og opgaver. Nu stopper jeg, når arbejdsdagen er slut«, siger hun.

Anne Mette Mungdsfeldt forstår godt, at kolleger med små børn ønsker den fleksibilitet, det giver, at de kan lægge noget at arbejdstiden hjemme.

Men hun oplever også, at mange er bekymrede for, om arbejdsmængden bare vokser: »Det er det, jeg hører, når jeg taler med andre tillidsrepræsentanter: Lærerne frygter, at opgaveoversigten æder sig ind på fritiden«. MHV

 

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

9

DEN NYE HVERDAG Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Fra den ene yderlighed til den anden Frie skoler implementerer Lov 409 vidt forskelligt

N

ogle lærere spejdede forgæves efter ændringerne. Andre havde svært ved at kende deres skole igen, da de kom tilbage efter sommerferien. For der er rigtig stor forskel på, hvor meget Lov 409 påvirker hverdagen for lærerne på de frie skoler.

Det var tydeligt, da en række af Frie Skolers Lærerforenings (FSL) tillidsfolk var samlet til kredsbestyrelsesseminar på Hornstrup Kursuscenter i slutningen af august.

INTET NYT FRA VIBORG

Fotos Nils Rosenvold

På Viborg Private Realskole har de indgået en lokalaftale, og man skal virkelig kigge godt efter for at finde noget i den aftale, som nedstammer direkte fra Lov 409, fortæller tillidsrepræsentant Joan Aarup.

Men der er sket ændringer.

I forhold til sidste år er akkorderne blevet forenklet, og en række små opgaver er samlet i større akkorder.

Men det er fortsat et akkordsystem,

På Viborg Realskole har Joan Aarup indgået en lokalaftale om arbejdstiden.

10

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

lærerne arbejder efter, og de skal ikke tælle timer – ledelsen har tillid til, at de udfører deres arbejde pligtskyldigt. På tilsvarende vis kræver ledelsen heller ikke fuld tilstedeværelse: »Den stoler på, at vi laver det, vi skal, også selv om vi ikke er på skolen«, siger Joan Aarup.

Hun fornemmer, at Lene Henriksen og kollegerne på Levring Efterskole har fuld tilstedeværelse. kollegerne overordnet er tilfredse med den løsning, skolen har valgt. Men nogle lærere præsentant Lene Henriksen og hendes er bekymrede for de større akkorder. kolleger, da de mødte på Levring Især fordi de fleste lærere har en pulje ti- Efterskole. mer, som der endnu ikke er sat navn, og Skolen har indført fuld tilstedevæsom ledelsen disponere over – medmin- relse. Og med fuld menes der 100 prodre den enkelte får lov til at bruge dem cent. Der er ingen timer, som lærerne til særlige projekter. Og den usikkerhed selv kan administrere. bekymrer mange lærere.

Det var ledelsens ønske at få fuld Ellers ligger det meste på skolen fast. tilstedeværelse, blandt andet for at Også forberedelsesfaktoren: En alminde- lette teamsamarbejdet. Som lærer skal lig time på realskolen man lige vænne sig til den nye hverdag, udløser 22 minutter fortæller Lene Henriksen: til forberedelse og »Det betyder jo, at vi skal arbejde efterbehandling, mens anderledes. Hvis vi har en mellemtime, praktisk-musiske fag gælder det om at udnytte den til at og lektiecafe kun giver forberede de kommende dages under12 minutter per time. visning, og det er lidt nyt. Vi kan ikke bare udskyde det til om aftenen«, siger FULD SKOLE Lene Henriksen. Som dog også kan se Til gengæld var det en fordele ved det. Levring Efterskole var helt ny hverdag, der med i forsøget med professionsaftaler efter sommerferien og nye arbejdstidsordninger, og i den ventede på tillidsreperiode blev arbejdet grænseløst, og

 ligger parat: om det, tillidsrepræsentant Marianne »Det har jo været en Dyhr Spanggaard oplever på sin skole, kæmpeopgave, det her, Nord-Vest Privatskole. Det er lidt også for lederne«, siger uklart, hvordan det helt præcist komhan. mer til at være på skolen i fremtiden.

Men hverdagen på Men skolen er kommet i gang efter skolen fungerer. Og ferien. den ligner meget sig Ledelsen på Nord-Vest Privatskole selv: Lærerne har fået kræver ikke fuld tilstedeværelse, og et skema for de første meldingen fra ledelsen har været, par uger, og de møder at lærerne i store træk skal lave det frem og løser opgasamme som sidste år. Der er 400 timer verne, sådan som de er til forberedelse, men lærerne tælJan Benjamin Olsen og kollegerne på Bindernæs Efterskole er kommet i gang, selv om der stadig er noget, som skal vant til det. ler ikke. Og de skal – som på mange falde på plads.

Oversigterne og andre skoler – undervise lidt mere (26 lærerne arbejdede ofte alt for meget, samtalerne skal nok komme. Det tager lektioner i snit), men ellers fortsætter vurderer Lene Henriksen. bare tid, siger Jan Benjamin Olsen, som skolen på Tomsgaardsvej, hvor den Nu arbejder lærerne kun, når de er heller ikke er bekymret for, om der blislap i sidste skoleår. på skolen. Og de har fået fornuftige ver så meget pres på undervisningen, Det er en vurderingssag, hvor varslingsbestemmelser: Arbejdet planat der bliver for lidt tid til forberedelse. mange lektioner den enkelte lærer lægges i otte ugers perioder, og skeFor det tror han ikke, vil ske på Binderunderviser, men da parterne skiltes maet præsenteres fire uger i forvejen, næs: før sommerferien, var de enige om at og det varsel er til at leve med, siger »Vi får nogenlunde det samme, som samarbejde om fordelingen af opgaLene Henriksen: vi plejer at få. Og hvis vi har brug for verne, så ingen bliver overbebyrdet. »Vi kan godt få hverdagen til at noget mere, fordi vi for hænge sammen«, siger hun. eksempel har mange ressourcekrævende OPGAVEN ER STOR elever, så går vi ind og På arbejdsbevægelsens gamle højborg, taler med ledelsen om Bindernæs Efterskole, er de lidt på det, og så får vi normalt bagkant.Det er ikke alle lærerne, der det, vi har brug for«, har fået deres opgaveoversigt, og flere siger han.

På Nord-Vest har endnu ikke været til samtale med »Vi ved jo alle samPrivatskole skal Marianne Dyhr lederen om opgaverne i og forventninmen, at det er vigtigt«.

Spanggaard og gerne til det nye år, fortæller tillidsrekollegerne i store præsentantsuppleant og arbejdsmiljøIKKE HELT KLART træk fortsætte som sidste år. repræsentant, Jan Benjamin Olsen.

Situationen på BinHan forstår godt, at det hele ikke dernæs minder en del

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

11

»Jeg håber, at det her kan være med til at højne synet på lærere, for nu kan folk se, at de hele tiden har arbejdet det, de skulle, og mere til«. siger Flemming Sørensen, skoleleder.

DEN NYE HVERDAG Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Fuldt til stede 12

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

 På Regnbueskolen i Hammel har lærerne siden skoleårets start arbejdet med fuld tilstedeværelse på skolen

B

lot en uge inde i det nye skoleår kom Regnbueskolens støtteforening en tidlig morgen forbi.

For lige at hilse på, drikke en kop kaffe og høre, hvordan det stod til på skolen.

Men der var ikke nogen at snakke med.

Eller rettere, det var der. De havde bare ikke tid. De skulle forberede sig.

Regnbueskolen i udkanten af Hammel er nemlig en af de frie grundskoler, som har taget den yderste konsekvens af de nye arbejdstidsregler og har indført fuld tilstedeværelse for alle lærere med skoleårets start. Det betyder, at lærerne hver morgen møder ind klokken 7.45, og så har de en halv times forberedelse, før undervisningen starter klokken 8.15. Og den tid skal bruges. Effektivt. Ellers kan de ikke nå, det de skal. »Flere forældre plejer også om morgenen at sætte sig ind og få en kop kaffe og en snak. Jeg tror, også de blev lidt forbavsede, de første dage«, siger Lone Boye, tillidsrepræsentant på Regnbueskolen.

Det nu heller ikke, fordi hverken skoleledelse eller ansatte regner med, at det for bestandigt skal være sådan, at der ikke er tid til morgensnakke. Fra starten af skoleåret har alle bare været

meget fokuserede på, at den nye faste arbejdstid skal overholdes, men samtidig nervøse for, om de nu rent faktisk kan nå det, de skal, inden for de angivne rammer. For det er de nødt til. Tre uger inde i det, både lærere og ledelse betegner som et forsøg, er der både plusser og minusser og enighed om, at det er for tidligt at komme med den endelige dom.

I den positive kolonne har skoleleder Flemming Sørensen fået en tro på, at fuld tilstedeværelse kan bidrage til at nå i hvert fald ét mål. »Vi har en tradition for at have lærere, som brænder rigtig meget for deres arbejde. De lægger så mange kræfter og så meget forberedelse, at grænserne mellem arbejde og privatliv indimellem har været for flydende, og i sidste ende har det ført til sygdom. Det er et problem, som har fyldt en del i mange år, og et af mine håb på sigt er, at det kan blive mindre«, siger han.

Tanken er, at når al arbejdstiden er fastlagt på skolen, så aftager presset på familie- og fritidsliv. Men den fulde tilstedeværelse giver også Flemming Sørensen, hvad man på nudansk kalder ledelsesrum, eller på gammel dansk kunne kalde muligheden for selv at kunne bestemme mere. Det lægger Flemming Sørensen heller ikke skjul på, ej heller at det fra hans stol har en række fordele. Ikke mindst, at det på en skole som Regnbueskolen med tolærer-system er smart at kunne bestemme, hvad læ-

rerne laver i deres forberedelsestid. »Før kunne jeg ikke bestemme rammerne for fælles forberedelse, men det kan jeg bedre nu. Det tror jeg, undervisningen bliver bedre af, for de pædagogiske snakke udvikler lærerne«, siger han.

I det hele taget er Flemming Sørensen glad for, at det er blevet nemmere at samle lærerne. »Vi har længe snakket om, at vi skulle erfaringsudvikle mere, og det bliver der mulighed for nu. Det er væsentlig nemmere at samle lærerne til fællesmøder, hvor vi kan gå i dybden med pædagogiske emner«.

Fordelene ved de fastere rammer, er imidlertid også ulempen. Som da ingen havde tid til støtteforeningen. »Det krummede jeg tæer over, for selvfølgelig skal vi kunne tage ordentligt imod. Vi har nu italesat, at der skal være tid til at hilse ordentligt på både hinanden og folk udefra, men vi kommer nok ikke uden om, at stemningen vil forblive mere hektisk på lærerværelset«, siger Flemming Sørensen.

Det mærker Sonja Amstrup. Hun har været lærer på Regnbueskolen i 16 år og har nu sit tredje barn på skolen. For hende er det endnu for tidligt at sige, om hun foretrækker det gamle eller det nye system, men det fylder meget at vænne sig til de nye regler. »Det er en udfordring på én side at føle, at man har forberedt sig tilstrækkeligt, og på den anden side have evnen til

Fotos Martin Dam Kristensen

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

13

Fotos Martin Dam Kristensen

»Det holder hårdt med at få forberedelsestiden til at slå til, men vi prøver at få det til at fungere og holde de aftalte tider«, siger lærer Sonja Amstrup.

»Vi har aftalt, at i en halv time hver dag, der SKAL vi være sociale«, fortæller Lone Boye.

at sige, at nu er det godt nok. Som lærer arbejder man i perioder rigtig meget, det er svært at føle sig færdig. Den fulde tilstedeværelse hjælper en med at sætte en grænse for arbejdet.« Hvor lærerne tidligere efter en stribe undervisningstimer har været vant til lige at sætte sig og puste ud med et glas vand og en snak med en kollega, så er der nu fokus på at udnytte de ledige stunder til forberedelse. Og det er ikke altid helt let. »Det kan være svært at sætte sig ned og tænke kreativt klokken 14.30 efter undervisning, men man skylder jo skolen at tænke godt, det er jo forberedelsestiden. Før i tiden kunne jeg cykle hjem klokken 14.30, gå en tur i skoven i godt vejr, og så ordne forberedelsen bagefter med et klart hoved. Den frihed er indsnævret nu«, siger Sonja Amstrup.

Både skoleleder, tillidsrepræsentant og Sonja Amstrup er enige om, at lærerne på skolen arbejder mindre nu, end de gjorde tidligere. De er også enige om, at nogleaf arbejdsgangene er blevet mere effektive, men kan de stadig lave lige så god skole med færre arbejdstimer? »Det håber jeg. Det her er ikke hvilken som helst skole for mig, og jeg vil være ked af, hvis standarden falder væsentligt. Det skal stadig være Regnbueskolen«, siger Sonja Amstrup.

Nogle ting er dog ændret. Skolen har hidtil haft en fælles arbejdsdag med forældrene én lørdag om året, men den er i lighed med flere udenoms-aktiviteter ikke længere en del af lærerjobbet på Regnbueskolen. I første omgang er

14

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

fokus på at få tiden til at slå til, så undervisningen holder standarden.

At det endte med fuld tilstedeværelse kom efter de indledende samtaler mellem ledelse og tillidsrepræsentant ud fra et ønske om ikke at sætte sig mellem to stole. For en af de muligheder der var oppe at vende i starten, var en Aarhusmodel inspireret af Aarhus Kommunes aftale med folkeskolerne med fem timer om ugen til at arbejde hjemme. Det var tillidsrepræsentant Lone Boye skeptisk over for. »Jeg frygtede, at sådan en model ville ende med, at vi skulle være mere på skolen, og så alligevel arbejde ligeså meget derhjemme, som vi altid har gjort«, siger Lone Boye.

I stedet blev det altså fuld tilstedeværelse, og Lone Boye lægger ikke skjul på, at hun er blandt de mest begejstrede for den model. »Vi har hundetravlt, og det er intenst at være på arbejde, men det opvejes af at have fri, når vi går. Det er en fantastisk ændring af mit liv«, siger Lone Boye Hun er begyndt at gå til fritidsaktiviteter, som hun ikke føler, hun har haft tid til før. Maling, svømning og dans.

Samtidig tror hun ikke kun, det er til det dårlige, at hun bruger mindre tid til forberedelse. »Nogle gange har jeg måske også været overforberedt. Jeg føler, jeg er bedre til at være i rummet nu, når jeg underviser, fordi jeg har mere overskud.

Men jeg har også 30 års erfaring at trække på«, siger Lone Boye.

For lærere med væsentlig mindre erfaring kan den kortere forberedelses-

tid være sværere at håndtere, og for børnefamilierne kan det også være svært at få hverdagen til at gå op med de længere og faste mødetider.

Som de kommende måneder går, vil lærere og ledelse på Regnbueskolen få bedre mulighed for at danne sig fastere holdninger om, hvorvidt de ønsker at bibeholde den nuværende aftale, eller om de ønsker at justere den. Til januar holder skolen pædagogiske dage, og her skal den fulde tilstedeværelse under grundig behandling. Sonja Amstrup er endnu i gang med at tilpasse sig det nye system, og er opmærksom på ændringerne i arbejdet. »Det er sundt at øve sig i at være til stede med familien, og ikke tænke arbejde. Men det er også dejligt at gå så meget op i noget, at man mister begrebet om tid. Kan man ikke det længere, er der noget, der går tabt«, siger Sonja Amstrup.

Den slags engagement vil Flemming Sørensen i sagens natur også meget nødig miste på skolen. For, som han også siger, så skal skolen selvfølgelig også skele til forældrenes tilfredshed i en samlet evaluering. Når der skal evalueres til januar, tror han umiddelbart, at fremtiden kan pege i to retninger. Et system som i Aarhus med et fast men forholdsvist beskedent timeantal til hjemmeforberedelse. Eller også en fastholdelse af det nye, men i blødere mere fleksibel form. »Hvor der er gensidig tillid mellem ledelse og medarbejdere, så man kan fire på tiden uden formelle aftaler,« som Flemming Sørensen udtrykker det.

Ap pt il l æ re re og ITan sv ar lig e

Smart App skærper fokus!

- SkoleIT Sikkerhed Brug Smart App’en...

• Sluk for elevnettet når du giver beskeder, holder morgensang eller fortælletime • Sæt Facebook på pause når du ønsker klassens fulde opmærksomhed* • Reguler internet for elever ved prøver • Nulstil koder til elevernes Uni-login • Find inficerede enheder på netværket* • Følg skolens forbrug af båndbredde • Tjek FAQ og kontakt support

*Forudsætter SkoleIT Netværk

SkoleIT Sikkerhed

Fuld drift af firewall med fri tilpasning og fri support i basisabonnement Få Smart App til iOS og Android fra august 2014 - udvikles løbende. Bemærk at ikke alle features er indeholdt i version 1.0 App’en er gratis. Forudsætter SkoleIT Sikkerhed

43 58 45 75

Smart App håndterer, i sammenhæng med SkoleIT Sikkerhed, skolens adgang til internettet. En avanceret og interaktiv firewallbeskyttelse, der sikrer det lokale netværk mod trusler fra internettet.

SkoleIT Sikkerhed forudsætter Cisco ASA Firewall – Kontakt SkoleIT for pris på hardware, etablering og drift.

På nettet med SkoleIT Smart App - Et nyt værktøj i din hånd ikkerhed SkoleIT S afløser rhed UNI-Sikke www.skoleit.dk • kontakt@skoleit.dk • 43 58 45 75

Dette er en fo rkortet versio n af Arnold Wasse rmans bidrag til sidste nummers tem a: Drømmesko len.

Læs hele indl ægget, og fin d links på fsl.dk/drømm eskolen.

H

DRØMMESKOLEN Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

VERDEN

i 2050

Arnold Wasserman er leder af "the Idea Factory", en konsulentgruppe i San Francisco og Singapore, som er specialiseret i design og innovation. Fast Company har kåret ham til en af verdens 20 Masters of Design, og han har haft ledende designstillinger i virksomheder som Xerox 16

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

vordan min drømmeskole ser ud? Det er ikke et spørgsmål, der interesserer mig. Det interessante spørgsmål er derimod ”Hvordan kan vi bygge og designe gode læringssystemer til det 21. århundrede?” Mit svar er også uden betydning. De svar, der betyder noget, kommer fra dem, det 21. århundrede tilhører. Nutidens Generation Y. Det er dem, som kommer til at designe nye læringssystemer, og det bliver deres børn og børnebørn, der kommer til at bruge dem. Og jeg kan bringe jer nyt om, hvad de ønsker sig.

Sidste år blev jeg nemlig inviteret til at undervise i et fag efter eget ønske som gæsteprofessor på Mellon University’s School of Design i Pittsburgh. Jeg opfandt derfor et fag bygget op omkring de emner, som jeg er involveret i som konsulent i innovation, strategi og design.

Titlen på faget, som fortsat kører, er: Design Fremtiden.

Målet med faget er at integrere fremtidstænkning med designtænkning. Fremtidstænkning handler om modeller og metoder til at undersøge, hvordan fremtiden bliver. Designtænkning handler om de målrettede midler – metoder, teknikker og værktøjer – der skal bruges for at planlægge og virkeliggøre en foretrukken fremtid.

Tilfældigvis havde byplanlægningskontoret i Pittsburgh netop indledt arbejdet med byens første langsigtede udviklingsplan for byen og forstæderne. Det tjente som en praktisk mulighed for de studerende til at: 1) Udforske krav, muligheder, risici og usikkerheder i bylivet på langt sigt, i dette tilfælde året 2050. 2) Forestille sig mål for foretrukne ”normative” fremtidsmuligheder 3) Se tilbage (fra år 2050) på milepæle i de enkelte årtier, som fører frem til 4) En verden med fred, sundhed, lighed, retfærdighed, kreativ udfoldelse og økonomisk bæredygtighed for alle (og hvis det lyder som et for pompøst mål for design, så lad mig spørge dig, hvad skulle være vigtigere at arbejde for?).

Hvert hold af studerende valgte et område i Pittsburgh, hvor de lavede research for at identificere ”tidlige signaler”, der kunne hjælpe med at lede frem til deres 2050-mål. Fx, hvordan kan nutidens MOOCS (online-læring) være et tegn på et dramatisk skift i forholdet mellem gymnasier, universiteter, grundskoler og studerende? Hvordan vil skoler forandre sig som resultat af frit tilgængelig online-læring, forøget global konkurrence, hurtige karriereskift, nye ikke-hierarkiske læringssystemer og ny neuroforskning i kreativitet og vidensdannelse?

Jeg er godt klar over, at denne udgave af Frie Skoler fokuserer på drømmeskoler for de 6-15-årige. Men vores Læring i 2050-hold så på læring som en livslang proces som ikke er begrænset af hverken alder eller geografisk placering.

Jeg lærte formentlig mere af de studerende, end de lærte af mig. Her på siden er et par udvalgte billeder fra Læring i 2050-hjemmesiden. Jeg håber de lokker dig til at besøge den.

Annoncer

” DERlEenN elsk “STIFleIN g ti m t syste

- et komp

Se mere >

Solgt i over 100.000 ek spl.

Et komplet system til moderne indlæring af engelsk grammatik: Niveaudeling i tre sværhedsgrader i forskellige farver.

• En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr.

Grammatiske regler inklusiv en ‘Grammatisk værktøjskasse’ med indføring i ordklasser, sætningsanalyse, mm.

• Øvebog, 92 sider, 64 kr.

Differentierede øvelser som er tilpasset grammatikbogens regler.

FA

Forlaget Andrico

www.andrico.dk • Facithæfte, 44 sider, 48 kr.

Til selvrettende undervisning.

• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.

140 fokuserede par-opgaver, lege og brætspil træner mundtlig kommunikation og grammatik.

• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

Med fejlstatistik og henvisning til grammatikbogen.

• Stifinderen E-bog, 233 sider, enkeltlicens 99 kr, klasselicens 49 kr pr elev.

Grammatikbog og øvebog samlet i én e-bog. Med links så man hurtigt skifter mellem grammatik og øvelser.

Priser ekskl. moms

Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk

RØNNE REVISION

Rønne Revision har gennem mange år specialiseret sig inden for revision og rådgivning af Frie Grundskoler

Registrerede Revisorer – FSR www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 · 3700 Rønne Kontakt Ivan Qvist eller Tonny Kofoed for en uformel samtale – Ring 5695 0595 – Mail iq@ronnerevision.dk

rs Frie Skole ing n re o rf Lære r på dig – vi passe koler s ie og de fr

ER , »DER ER SITUATION VÆRT HVOR DET ER FOR S AT STÅ ALENE .« 0 lærere Sidste år blev over 40 oler. sk frie afskediget på de dagen. om en dt go til Det svarer

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

17

På Ølgod Efterskole arbejder lærerne med en israelsk læringsteknik, som bruger elevernes engagement til at øge læringen

PÆDAGOGIK/DIDAKTIK Af Sune Falther · redaktionen@frieskoler.dk

FRA :"Hvad skal de lave?"

TIL: "Hvad skal de lære?"

18

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

»E

r der en, der lige træder på Tønder?«.

Lærer Gorm Hansen har 8. klasse på Ølgod Efterskole i geografi.

Eleverne ankom til skolen for en uge siden. Det er både deres første geografitime og første time med Gorm Hansen, og der er en del summen og snak og fjolleri blandt eleverne. De skal finde sig selv, hinanden og hierarkiet i de nye rammer og samtidig spore sig ind på, hvor meget snor Gorm og hjælpelærer Søren Jansen mon giver.

Der er med andre ord rigeligt at se til for alle parter, og det bliver næppe i dag, at Gorm får lært 8. klasse om Thisted og Ringsted og Lillebælt og Rytterknægten.

Men mindre kan gøre det. »I dag skal I samarbejde. Vi skal have jer fordelt efter et danmarkskort«, siger Gorm Hansen, mens han med foden trykker papirlapper med bynavne fast til klasseværelsets gulv.

Eleverne skriver deres egne hjembyer på andre papirstykker og bevæger sig så rundt i lokalet for at finde det sted, der cirka passer. Gorms pejlemærker er Skagen ved katederet, København ved den ene væg, Ringkøbing ved den anden og Tønder bagest i klassen.

Klumpen med fire elever fra Esbjerg tripper lidt tættere sedlen med Tønder for at vise, at ham fra Tarp hører til lige nord for gruppen. I midten af lokalet står to elever fra nabobyerne Holsted og Brørup og svajer i takt, mens klassens enlige fynbo siger, hun føler sig alene og forladt ved siden af sedlen med Odense. »Var det geografi?«, spørger jeg Gorm Hansen, da eleverne har fået fri. »Hmm«, indleder Gorm efter en tænkepause: »Det var en øvelse i at samarbejde, som fandt sted i en geografitime. Det kunne lige så godt have været et andet fag. Men pointen er, at det var samarbejde, de havde brug for at lære noget om i dag. For det er første dag, vi er sammen, og de skal lige finde ud af, hvad Søren og jeg er for nogen, og hvad vi vil med geografiklassen. Det var relations-opbyggende, og det får vi gavn af i de timer, der kommer«, siger han.

FRA ’LAVE’ TIL ’LÆRE’

Foto Ole Joern

I klasselokalet sidder også Karina Mathiasen, konsulent ved Center for Medieret Læring og Inklusion - Cemeli. Ølgod Efterskole er en del af Cemelis ph.d.-forskningsprojekt, som gentænker læring, og Karina Mathiasen observerer Gorm Hansens undervisning. »Vi prøver at skifte fokus fra ”Hvad skal de lave?” til ”Hvad skal de lære?”. Det skal ikke handle om, hvad læreren vil med timen, men hvad læreren vil med eleven og med undervisningen. Når Gorm indleder sin geografiøvelse med at sige, at det her handler om samarbejde, så ved eleverne, hvad formålet med øvelsen er. Det gør, at eleverne accepterer undervisningen og tager del i timerne. Det øger læringen«, siger hun.

Det handler enkelt sagt om at varedeklarere det, der skal ske, så eleverne får nemmere ved at stige på: »Hvis man beder eleverne i en dansktime om at læse en tekst, så ved de jo ikke, om de skal læse den for at lære af tekstens budskab, for at øve sig i at læse, for at fokusere på enderim eller noget helt fjerde. Men hvis vi ikke får gjort klart, hvad formålet er, så går meget undervisning tabt«, pointerer Karina Mathiasen.

UDFORSK MULIGHEDEN FOR LÆRING I en undervisningssituation handler mediering om at forbinde lærerens undervisning med elevens forståelse. Cemeli arbejder ud fra tre universelle medieringsparametre og ni situationsbestemte medieringsparametre.

Første punkt på de tre universelle parametre er derfor at mediere intentionalitet

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

19

CEMELI-projektet ’Medieret læring og differentierede læringsfællesskaber – i en inklusionsoptik’ er et forskningsbaseret ph.d.-projekt, der handler om inklusion, undervisningsdifferentiering og medieret læring i alle typer af pædagogiske institutioner.

Projektet afprøver læringsteorien i praksis på skoler og institutioner i hele landet i perioden fra 2013 til 2015.

Forskningsprojektet vil undersøge, under hvilke omstændigheder undervisningsteamets arbejde fører til øget inklusion på basis af teorien om medieret læring.

og gensidighed – altså at læreren er bevidst om hensigten med undervisningen: ’Hvad vil jeg med barnet?’ Med til det hører, at eleven accepterer, at det er det, der skal ske.

Næste punkt er at mediere transcendens – altså at bygge bro til tidligere læring og vise, hvordan den nye læring kan føre andre steder hen.

Endelig skal der medieres en mening: ’Hvorfor skal du lære dette?’

Konceptet respekterer, at eleverne skal nå et pensum og følge læreplaner. Men samtidig er der opmærksomhed på, at pensum og læreplaner ikke giver mening i sig selv for en elev.

I stedet bliver der sat ord på målet og den fælles rejse dertil:

»Det lød som ny gammel vin på nye flasker for mig til at begynde med.

Men det er et fantastisk værktøj«.

GORM HANSEN, LÆRER.

efterfølgende evaluerer med Karina Mathiasen, trængte han til sin kaffe: »Jeg har kun været lærer i tre år, så der er ikke en hel masse vaner at bryde for mig. Men der er nogle. Jeg havde oplevelsen af at sidde med en 9-watts pære i går. Jeg var usikker og i tvivl om den undervisning, jeg planlagde til i dag. Så fik jeg vendt og genopfrisket det hele med Karina – og så var det en 60-watts pære igen«, siger han og fortsætter med et smil: »Det er hårdt hele tiden at have fokus på, at mellemregningerne faktisk er målet i sig selv. Det kræver koncentration at have øje for, hvordan min viden kan blive til deres«, siger han.

Begge undervisere har en oplevelse af, at den nye metode

»Før vi kan lære dem noget, skal vi koble dem på toget. Det dur ikke at starte fra side et og se, om de hænger på. De skal med – føle sig som en del af organismen«.

SØREN JANSEN, HJÆLPELÆRER

’Hvordan når vi frem til, at du kan det, du skal?’

Metoden er udviklet i Israel. I slutningen af 1940’erne stod psykologen Reuven Feuerstein med den udfordrende opgave at skulle lære børn, som havde overlevet holocaust og set al verdens gru med egne øjne, at optage læring.

Han kunne konstatere, at gode omsorgspersoner gjorde en forskel, og derfor tog hans læring afsæt i det, som gode omsorgspersoner gør, når de er sammen med børn. Og de medierer.

gør en forskel. »Det virker« siger Gorm Hansen uden at tøve: »Gennemsigtigheden af hvorfor og hvad gør en kæmpe forskel for eleverne. Jeg husker meget slavearbejdet fra min egen skoletid, men jeg husker ikke at have lært en masse af det! Det betyder rigtig meget, at vi kan tage eleverne med op i helikopterperspektiv«, siger han.

Søren Jansen har også oplevet en anden nuance af processen: »Tilgangen gør en kæmpe forskel for eksempelvis en elev med adhd. Når man tager udgangspunkt i det enkelte individ DE SKAL ACCEPTERE LÆRINGEN i stedet for et pensum, så undgår man at rive eleven rundt i Et vigtigt skridt på den vej er at give slip på vanerne. gamle nederlag. Hvis man spørger: ”Hvad er det, du ikke kan Det er vigtigt, at man som lærer tør at tabe noget mestring. finde ud af, Ida?” til en adhd’er, så får hun jo hele sit livs lange Altså at man tør give slip på den tryghed og ro og komfort, der liste af fejl op på nethinden, og så bekræftes hun i, at hun ikke er i at gøre det, man plejer«, siger Karina Mathiasen. kan finde ud af det. Helt banalt kan vi se, at tilgangen ’Hvad Og det er blandt andet derfor, at Gorm Hansen med egne kan du?’ giver nogle ganske anderledes resultater. Vi skal starte ord ”svedte som en hest” i geografitimen. Da lærerteamet det sted, eleven er og så bygge videre derfra«, siger han.

20

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

GO Atlas

1.-10. KLASSE

Lad dine elever gå på opdagelse i verden med GO Forlags klassiske skoleatlas til hele grundskolen. Atlassene indeholder de mest anvendte kort til en lang række fag og undervisningssammenhænge.

GO Atlas til indskolingen

GO Atlas til mellemtrinnet

GO Atlas til overbygningen

Rigt illustreret med fotos og tegninger, så det også er tilgængeligt for børn, der lige har lært at læse. Til atlasset findes atlasøvelser.

Indeholder enkle og over­ skuelige kort over Danmark, Europa og Verden samt tema­ opslag. Til atlasset findes atlasøvelser og løsningshæfte.

Indeholder mange fysiske kort og temakort, der præsenterer typeeksempler på geografi­ ske emner. Til atlasset findes atlasøvelser og løsningshæfte.

Læs mere og bestil atlas på www.goforlag.dk

GO Kort Vil du også have digitale kort? Med GO Kort til 1.-6. og GO Kort til overbygningen får du adgang til over 550 kort og interaktive ressourcer som fx søgning, ruter, arealmåling, zoom mv.

Eleverne kan også arbejde med over 600 opgaver og øvelser samt kortlære­ forløb med oplæsning af tekst.

www.goforlag.dk

Annoncer

SKOLEREJSER MED BUS Adventurerejser: Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow 

Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

www.uptravel.dk  lene.bang@uptravel.dk  tlf. 2112 4122

STUDIEREJSE TIL

prag 6 dg./3 nt. egen bus fra kr.

1270,-

Spar tid og penge & styrk fagligheden på studierejsen

Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

KILROY group travel er specialister i at arrangere studiegrupperejser til hele verden. Vi tilbyder bl.a. faglige studiebesøg og kompendier med et højt fagligt indhold udarbejdet sammen med erfarne undervisere. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær.

Forslag til studiebesøg i Prag: • Koncentrationslejren Theresienstadt • Skoda bilfabrikkerne • Foredrag med tidligere ansat ved den danske ambassade

Forslag til andre rejsemål: Paris, egen bus, 6 dage/3 nætter .................

Dublin, fly, 5 dage/4 nætter ........................

Edinburgh, fly, 5 dage/4 nætter ...................

Berlin, rutebus, 4 dage/3 nætter .................

Istanbul, fly, 6 dage/5 nætter ......................

Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt os på Tlf.: 70 22 05 35 • hol@kilroygroups.dk

gør STudiErEjSEn En klaSSE bEdrE 22

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

www.kilroygroupS.com

fra kr. 1.765,fra kr. 2.165,fra kr. 1.970,fra kr. 705,fra kr. 2.225,-

Annoncer

nYHed!

studierejser 14/15

Vi har gjort det meget lettere at arrangere studierejsen - og spare tid.

- Bestil tilBud nu - Gratis

Læs mere om gaten:

fx. Berlin m. Bus

fra kr. 898,-

CHECK IND OG SPAR TID!

Ring til vores rejsekonsulenter på 8020 8870 og få et godt tilbud på jeres studierejse - uanset hvor rejsen går hen. Kontakt fx Lise eller Tommy for en uforpligtende snak om mulighederne til Berlin.

Alle grupper hos AlfA Travel får deres helt egen AlfA Gate - GRATIS. Gaten er en unik portal på nettet, som giver dig adgang til al information om rejsen - både før, under og efter. Du får også mulighed for let og effektivt at kommunikere med rejsedeltagerne og din rejsekonsulent.

Kontakt os og hør mere...

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 FrieSkoler_Berlin_aug14.indd 1

8/28/2014 2:23:07 PM

Landsdækkende temauge om skolens fortid, fremtid og nutid 6. -10. OKTOBER Klik ind og læs mere på www.skole200.dk/uge200

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

23

AFSKEDIGELSER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Hver dag D fyrer en skole en lærer

et er stærkt bekymrende«, siger formand Uffe Rostrup om en ny undersøgelse fra Frie Skolers Lærerforening (FSL), som viser, at de frie skoler fra 2009 til 2014 har afskediget cirka 2000 lærere.

I praksis betyder det, at skolerne fyrer 386 lærere om året.

Eller godt en lærer om dagen. I snit, altså.

50 PROCENT FLERE Uffe Rostrups bekymring skyldes ikke mindst, at antallet af afskedigelser vokser hurtigere end antallet af lærere på de frie skoler.

Fra 2009 til 2013 voksede antallet af fyrede lærere fra 260 til godt 400. Det svarer til en stigning på godt 50 procent over fem år. Men antallet af lærere på de frie skoler steg kun med fire procent i den samme periode.

Så risikoen for at få en fyreseddel er større i dag end for fem år siden.

ØKONOMIEN KOSTER JOB

koleEfters e lever lærern slivet arbejd. De er farligt udsatte mere inger end for fyr skolegrund e lærern

ck

to Foto Is

Omkring halvdelen af alle afskedigelserne skyldes konkurser eller dårlig økonomi på skolen, og den slags afskedigelser er et vilkår på de frie skoler, siger Uffe Rostrup: »På små skoler som vores vil det udløse afskedigelser, når økonomien skranter. Vi har ikke mulighed for at cirkulere de lærere, som bliver til overs, når skolen lukker, sådan som folkeskolen kan gøre det«, siger han.

DIT HELBRED ER AFGØRENDE Dårlig økonomi forklarer dog ikke alle afskedigelserne. 19 procent af dem, som får en fyreseddel, bliver opsagt på grund af sygdom, og det tal bekymrer i særlig grad Uffe Rostrup: »Det kan jo ikke passe, at man skal have et jernhelbred for at arbejde som lærer på de frie skoler. Og jeg synes, at tallet er højt. Det svarer til, at skolerne fyrer omkring 80 syge lærere hvert år, og det kan ikke passe«, siger han.

Uffe Rostrup tror, at de frie skoler er lidt hurtigere til at trykke på fyringsknappen, fordi de skal have undervisningen til at hænge sammen, og det er svært at klare sig med en sygemeldt kollega, når der ikke er ret mange ansatte. Samtidig presses skolerne af forældrenes forventninger og krav.

RET IND – ELLER FORSVIND På omkring 35 af de 400 fyresedler, som skolerne sender ud hvert år, står der samarbejdsproblemer eller illoyalitet som forklaringen på det dramatiske skridt. Og her er lærerne på

24

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

400

Antallet af afskedigelser per skoleår

2009 2010 201 1 2012 2013 2014

300

(Est.)

500

200 100

Kilde Frie Skolers Lærerforening

Søjler i blå farver markerer antallet af fyrede i det pågældende år. De røde farver markerer andelen af de afskedigede, der blev fyret af økonomiske årsager. Søjlen for 2014 er blevet tilført et estimat for den resterende del af året.

de frie skoler mere udsatte end andre grupper. Frie skoler er værdibårne enheder, og hvis man som lærer ikke deler skolens holdninger eller er utilfreds med måden, de praktiseres på, ender det ofte med en konflikt, som kun kan løses, ved at parterne går hver til sit, siger Uffe Rostrup: »I folkeskolen er der – som i resten af det offentlige – tradition for, at medarbejderne må udtale sig om forhold på skolen og kritisere linjen. Men hvis det sker på vores skoler, opfattes det ofte som illoyalitet, og den slags fører til både afskedigelser og bortvisninger«, siger formanden, som understreger, at netop disse forhold – sygdom, samarbejdsproblemer og illoyalitet – demonstrerer, hvor vigtigt det er, at vi har en stærk fagforening på de frie skoler: »Hvis man får en fyreseddel, er det afgørende, at man kan henvende sig til sin fagforening og få hjælp fra nogen, som kender til området, dets regler og praksis«, siger Uffe Rostrup.

EFTERSKOLERNE HOLDER FOR Sammenligner man afskedigelserne på efterskoler og grundskoler, er det efterskolelærerne, som har størst risiko for at miste jobbet. Måske – forklarer Uffe Rostrup – fordi efterskolerne, som kun har eleverne i et eller to år, påvirkes mere af udsving i elevtilgangen.

Kun et enkelt år – 2010 – blev der fyret flere på grundskolerne end på efterskolerne. Det skyldes sandsynligvis, at grundskolerne det år blev ramt af besparelserne fra Løkke-regeringens genopretningspakke. Efterskolerne slap mere nådigt dengang.

KURT ERNST:

»Vi er ikke værre - tværtimod«

E

n sammenligning med tallene fra folkeskolen viser, at lærerne på de frie skoler har mere end dobbelt så stor risiko for at blive fyret som folkeskolelærerne.

Men de frie skoler er ikke mere hårdkogte og ufølsomme arbejdsgivere. Det siger formanden for Danmarks Privatskoleforening (DP).

Han forklarer det høje tal med den frie skolesektors struktur: »Folkeskolerne er i princippet 98 store enheder, og hvis der bliver lærere til overs på en af kommunens skoler, kan man flytte dem til andre. Men på vores område har vi over 500 små enheder, og de har ikke mulighed for at flytte medarbejdere fra en afdelingen til en anden, hvis eleverne pludselig svigter«, siger han.

Han mener heller ikke, at de frie skoler er hårdere over for medarbejdere, som bliver syge: »Forklaringen på det høje tal skal søges det samme sted, nemlig i sektorens struktur. På store enheder er det lettere at finde for eksempel et skånejob eller en plads, som passer til en syg medarbejders kompetencer. Vi har ikke så mange af den slags jobmuligheder«, siger han.

Et enkelt forhold har dog noget at gøre med de frie skolers særlige natur, siger Kurt Ernst: »På vores skoler er lærerne ansat til at bære bestemte værdier ind i skolen og ind i undervisningen. Og det kan skabe konflikter, som er næsten uløselige, og hvor parterne bliver nødt til at afbryde samarbejdet«, siger Kurt Ernst.

Han understreger, at det ikke nødvendigvis er lærernes skyld, at der opstår samarbejdsproblemer og uenigheder om linjen: »Det sker jo også, at skolerne ændrer holdninger, og så er det jo svært for lærerne bare at følge med«, siger han.

Men at de frie skoler er skrappere end andre arbejdsgivere – det mener Kurt Ernst ikke: »Tværtimod, vil jeg mene«, siger Kurt Ernst.

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

25

LÆSNING Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Den med giraffen blev et hit på nettet PeterJosiasen har udviklet et læse-/staveværktøj, som er populært på mange skoler og aftenskoler

P

eter Josiasen er lærer på Sct. Ibs Skole i Horsens, og for et par år siden fik han en ide: Det undervisningsmateriale, han brugte til de ordblinde og læsesvage elever på skolen, kunne gøres bedre, hvis det blev lavet i en elektronisk version med større mulighed for selvtræning.

I dag er ideen så blevet til websitet lytogstav.dk, som bruges af skoler

26

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

Via lytogstav.dk kan man hente opgaverne ned på sin egen computer. Opgaverne kommer i forskellige typer og sværhedsgrader. De er tiltænkt ordblinde og læsesvage, men kan også bruges i de små klasser. Opgaverne kan kun laves på pc’er med Windows. Peter Josiasen sysler med en iPad-model, men tør endnu ikke love, at den kommer.

og aftenskoler landet over. Sitet indeholder mere end 700 selvrettende staveopgaver, og størstedelen af dem handler om sammenhængen mellem ordlyde og stavning, som typisk er det, ordblinde har svært ved.

I første omgang lå opgaverne blot lokalt på computerne på Sct. Ibs Skole, men dels var det lidt besværligt, og dels tænkte Peter Josiasen, at andre måske kunne have glæde af opgaverne. Allieret med skolens it-ansvarlige fik han derfor lagt materialet op på hjemmesiden lytogstav.dk.

Siden Peter Josiasen i marts linkede til sitet på Skolekom, har sitet haft 40.000 besøgende, 180.000 sidevisninger, og hver dag er der 4-500 besøgende. »Jeg har vel hørt fra 50 kolleger og speciallærere rundt omkring i landet, der bruger det, og AOF-kurser i både Nordjylland og København skriver til mig med spørgsmål om at bruge det undervisningen«, fortæller Peter Josiasen.

Peter Josiasen tjener intet på opfindelsen, og han kunne heller ikke tænke sig at tage sig betalt for licenser til opgaverne: »Jeg kan godt lide tanken om, at det er nemt at gå til, og at mange har glæde af det«.

Men fordi opgaverne er gratis, betyder det ikke, at brugerne ikke har ønsker om forbedringer eller ændringer, og Peter Josiasen modtager jævnligt nogle pudsige ønsker. »I sommerferien ringede en dame, der underviste nogle lufthavnsarbejdere i stavning, og sagde, at hun var meget glad for materialet, men om jeg ikke også kunne få indtalt ordene med københavnsk accent. Jeg måtte skuffe hende med, at min datter, som har indtalt de fleste ord, er jysk, og det bliver nok ikke så nemt at lave om på,« siger Peter Josiasen.

Et andet stridspunkt mellem brugerne har været af grafisk karakter. På sitet optræder en lille giraf ved siden af opgaverne, men da Peter Josiasen fik en mail fra Hovedstadens Ordblindeskole, hvor de bad om ikke han kunne fjerne giraffen, så sitet var knap så børneagtigt. Han tænkte, at det kunne der vel ikke ske noget ved, og væk røg giraffen. »Men så fik jeg en mail fra et andet hold ordblinde, som var meget glade kede af, at giraffen var væk, for i undervisningen henviste de altid til lytogstav.dk som ’den med giraffen’. Så puttede jeg den på igen«.

INKLUSION Protac SenSit

SANSE produkter n Styrker n Virker n Øger n Giver

kropsfornemmelsen

beroligende n Gratis

trygheden ro og koncentration

n Støtter

workshop om sanse-

integration med fokus på børn med særlige behov

indlæring

n Book

Protac SenSit® Kuglestol der omslutter og skaber rum for ro og koncentration.

n Prøv

Protac Kuglepuden

ergoterapeut på 8619 4103 Protacs produkter i praksis

n Tilbud

på klassesæt

Protac GroundMe® En fod- og siddepude. Anvendes til at understøtte fødder og fremme god siddestilling eller som sidde/balancepude.

Protac Kuglepuden™ Giver en dynamisk siddestilling.

God effekt på motorisk uro og hyperaktivitet.

Protac MyFit® En vest som styrker kropsfornemmelsen og virker beroligende i læringssituationer og i det sociale rum.

Protac MyFit & Protac GroundMe MyFit tilbud 25% i september

Protac MyBaSe Kampagnetilbud 50%

Protac MyBaSe® Unik luftmadras med kugler.

Træner og udfordrer barnets balance- og koordinationsevne.

Protacs produkter er CE-mærkede.

Tilmeld nyhedsbrev på www.protac.dk eller scan QR-koden

20 års erfaring med sanseintegration

OBS! NY ADRESSE Protac A/S Niels Bohrs Vej 31 D, Stilling, 8660 Skanderborg

Protac SenSit

Foto Line Riiskjær Høi

UDVEKSLING Af Line Riiskjær Høi· redaktionen@frieskoler.dk

»DET ER IKKE BARE VIDEN, det er noget, vi har oplevet«

Efter et udvekslingsforløb med en islandsk klasse gennem et ’Nordplus Junior’-projekt har eleverne i 9. klasse på Gudenåskolen i Ry ikke bare fået viden om finanskrisen, men også et større perspektiv på eget liv og de muligheder, de har. Uvurderligt, mener lærere og elever

28

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

»I Island er det normalt, at forældre har to jobs for at forsørge familien, eller at den ene forælder arbejder i udlandet. Det er jo helt anderledes, end sådan som krisen er for os i Danmark« Netværk i Norden

Gudenåskolen og Hvaleyrarskólis udvekslinger er en del af Nordplus Junior-projektet under Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvor skoler kan søge midler til udvekslinger, som fremmer samarbejde og netværk mellem skoler. Skolerne modtog 174.000 kr. til projektet og finansierede selv de resterende 28.000, som udvekslingen kostede.

D

en 30. september 2013 satte Anne Lohmann og Anders Traugott Schwensen sig sammen med deres klassekammerater fra Gudenåskolens 9. klasse i Ry til rette i flyet mod Reykjavík. Her skulle de sammen med unge fra den islandske skole Hvaleyrarskóli arbejde med emnet ’Ung i Norden i mediernes afspejling af finanskrisen’.

Fælles for de danske elever var, at de ikke vidste ret meget om den finanskrise, der blev talt så meget om i medierne.

Ingen af dem havde mærket nogle af krisens konsekvenser.

Anne Lohmann havde godt hørt noget i medierne om, at der var krise. »Men jeg vidste slet ikke, hvad det gik ud på. Og det var heller ikke noget, jeg selv havde oplevet. Faktisk interesserede det mig ikke så meget dengang«, fortæller Anne Lohmann.

Anders Traugott Schwensen havde heller ikke tænkt særlig meget over krisen, selv om hans mor i en kortere pe

riode havde været arbejdsløs. Hun fandt nemlig hurtigt et job, så det fik aldrig nogen konsekvenser for familien.

Men oplevelsen og udvekslingen med den islandske klasse gav de unge nye vinkler på, hvad finanskrisen betyder.

Ikke bare i Island, men også for dem selv i Danmark. Og i maj 2014 besøgte de islandske unge Danmark og eleverne fra Gudenåskolen.

FAGLIGE OG PERSONLIGE MÅL Konkret har eleverne før, under og efter forløbet haft særlig fokus på mediernes dækning af finanskrisen. De har løbende i undervisningen læst og diskuteret artikler og nyhedsudsendelser. De har interviewet andre unge og besøgt forskellige medier og nyhedsstudier i både Danmark og Island. De har også selv produceret artikler og blogindlæg om krisen og det at være ung i Danmark og Island under finanskrisen. Og så har de frem for alt boet hos hinandens familier.

Og netop den kombination har ifølge

elevernes lærere, Tina Buono Skov og Jan Ørberg Andersen, været rigtig god.

De er ikke i tvivl om, at eleverne med udvekslingen og forløbet om finanskrisen i høj grad har fået sat deres eget liv i et større perspektiv: »Ud over alt det dansk- og samfundsfaglige var det også tanken, at eleverne netop skulle se og opleve betydningen af finanskrisen i øjenhøjde, så de kunne forstå den og relatere de oplevelser til deres eget liv. Og det har de i høj grad gjort«, fortæller Jan Ørberg Andersen.

Han er helt klar over, at man ikke altid kan sætte oplevelser bag det faglige, men når man har muligheden for det, giver det noget helt særligt for eleverne. »Jeg tror, det har været særlig givtigt for de unge omkring et abstrakt emne som finanskrisen. De har ikke rigtig haft et talerør eller en platform til at forstå eller tale om nogle af udfordringerne ved finanskrisen, selv om de egentlig selv er en del af den. Men det FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

29

Foto Line Riiskjær Høi

fik de her«, mener Jan Ørberg Andersen.

PERSPEKTIV PÅ EGET LIV Både Anne Lohmann, Anders Traugott Schwensen og resten af 9. klasseseleverne ved nu en masse om finanskrisens konsekvenser i både Island, Danmark og resten af Europa. Og de er enige om, at det ikke ville have interesseret dem ret meget bare at læse om i en bog.

Anne Lohmann forklarer: »Nu er det ikke bare viden, vi har fået, det er noget, vi har oplevet. Vi har mødt nogle mennesker, som kunne fortælle og vise, hvad krisen har betydet for dem og deres familie. I Island er krisen en meget større del af dagligdagen for alle, end den er herhjemme. Mange af de unge, vi besøgte, var sammen med deres familier f.eks. blevet nødt til at flytte fra huse og i billigere lejligheder. De har ikke længere råd til så meget. Eller de er blevet nødt til at sælge bilen«.

Cirka halvdelen af de unge, som Anne Lohmann talte med i Island,

30

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

har på grund af krisen planer om at flytte til udlandet for at uddanne sig og finde jobs. De oplever, at det ikke giver mening for dem at blive. Dét gjorde et stort indtryk på Anne Lohmann. Og oplevelserne betyder, at hun nu tænker meget over sin egen fremtid og om det for eksempel er realistisk at få et job med de uddannelser, hun overvejer. For i Danmark viser finanskrisen sig blandt andet som øget arbejdsløshed.

Også for Anders Traugott Schwensen satte udvekslingen hans eget liv i perspektiv. »I Island er det normalt, at forældre har to jobs for at forsørge familien, eller at den ene forælder arbejder i udlandet.

Det er jo helt anderledes, end sådan som krisen er for os i Danmark. Og det sætter ens eget liv i perspektiv, så man føler sig mere heldig«, siger Anders Traugott Schwensen.

ERFARINGEN TALTE TIL EKSAMEN Ifølge lærer Tina Buono Skov tog 9.

klasse på Gudenåskolen et stort fagligt ryk gennem forløbet. Og resultatet til afgangsprøven i samfundsfag var ikke til at tage fejl af: »De to elever i klassen, som trak prøvespørgsmål om finanskrisen og ledighed, fik topkarakter. Generelt har klassen gennem udvekslingen og arbejdet med finanskrisen fået stor forståelse for, at en krise påvirker et lands økonomiske kredsløb. Samt at borgere blev ramt hårdt i Danmark og i EU«, forklarer Tina Buono Skov.

Både Anne Lohmann og Anders Traugott Schwensen sluttede med flotte karakterer til afgangsprøven i samfundsfag, hvor de oplevede, at kunne bruge meget af det, de havde lært gennem forløbet. De er nu begge fortsat på en ungdomsuddannelse.

I dette skoleår deltager en anden klasse fra Gudenåskolen i et nyt Nordplus Junior-projekt om »Sprogets indvirken på nordiske ungdomskulturer«.

Kvalitet til dansktimerne Alinea har en bred vifte af materialer til danskundervisningen på mellemtrinnet. Uanset om du ønsker et fulddækkende grundbogssystem, vil ha’ digitale fordele eller mangler supplerende materialer med fokus på enkelte færdigheder.

1.-6. KLASSE

3.-6. KLASSE

Fås også med tilskud!

d’dansk – anmelderrost dansksystem

NYHED 3. klasse

Klassen arbejder ud fra gode tekster og fælles læseoplevelser med litteratur, læseforståelse, sprogforståelse, it i funktionelle sammenhænge og tekster i forskellige genrer.

Plot – gør digitale medier til en del af dansk!

Den sikre læsning - effektiv læsetræning

Dansksystem, der integrerer digitale medier i den daglige undervisning, så de naturligt indgår i arbejdet med fagets kerneområder – sprog og litteratur.

Til dig, der arbejder målrettet med læseundervisningen.

Fundamentet er læsning af skøn- og faglitterære tekster, hvor skrivning og stavning er tæt integreret.

Køb elevbogen og få masser af digitale ressourcer med som flexbog – næsten gratis!

3.-4. KLASSE

3.-6. KLASSE

Fra forfatterne bag Den første læsning

Vidste du, at vi også har Cooperative Learning i stavning til mellemtrinnet?

Portalen iDansk – tre læremidler i ét iDansk er til dig, der vil have alle de digitale fordele, der sikrer dig bedre tid til at give ekstra støtte og differentiering.

Indeholder iSkriv.dk, iLitt.dk og Superbog.dk.

Læs meget mere og køb på alinea.dk alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(20437 · LISTkom.dk) FRS8-2014

Dansk · Mellemtrin



SKOLEPOLITIK Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Folkeskolereformen smitter

Se mere om undersøgelsen på www.fsl.dk/ folkeskolensmitter

To tredjedele af de frie skoler går i folkeskolens fodspor

73

Intervalløn procent af de frie skoler har lagt flere timer i bør-

»Hvis ikke de frie skoler tilbyder engelsk fra 1. klasse, giver

nenes skema. Omkring halvdelen af dem opruster det for eksempel problemer, nårNy enlønforhandling elev i 2. klasse flytter fra Skoleleder / Forstander ZZ: _________________________________________ med ekstra matematik- og dansktimer, mens lidt en af vores skoler til folkeskolen.Det Såaftales, vil eleven være langten ny forhandlin at derjoskal afholdes Aktuel løn kr. ____________________________________ (31. marts kroner) senest med udgangen af maj måned (år 20XX). flere starter engelskundervisningen tidligere end før. bagefter«, siger Monica Lendal Jørgensen. pr.dato: _____________ kr. __________ forbindelse aftales, at hvis der ikke efter den flerå KortNæste sagt:lønstigning Folkeskolereformen smitter voldsomt af på de (31. marts kroner) opnås enighed om en ny aftale, så løber den gamle frie skoler.

Detlønstigning bekræfterpr.dato: en undersøgelse, Skolers (31. marts FORSKELLEN LIGGER I INDHOLDET Derefter ___________som kr. Frie __________ kroner) kan opnås en ny aftale.

Lærerforening (FSL) har gennemført blandt foreningens Men kan de frie skoler være et pædagogisk alternativ til folkeTilsvarende model Således kan anvendes for hele viceskoleinspektør / viceskoleleder / vicefortillidsrepræsentanter. svarer 69 procent af dem, skolen, når de bare lunter i densAftalen fodspor? afsluttes med underskrifter af parterne. stander og afdelingsledere. som deltog i undersøgelsen, at deres skole er påvirket/inspireVed højtidelige lejligheder er det netop anderledes pædaret af folkeskolereformen. gogik og anderledes værdier, repræsentanterne for de frie skoHvad gør du Engangsvederlag ler fremhæver i deres skåltaler. Men når lønaftaler skolernebliver indsendt.

Det erholder vigtigt,det, at disse SKOLERNE SKAL STÅ MÅL bare gør som storebror? revisor, men det er også vigtigt af hensyn til, at din Skoleleder / Forstander ZZ: _________________________________________ laget for en godsiger lønstatistik hos Frie Skolers Leder Det høje tal kommer ikke bag på næstformanden i Frie Skolers Det behøver ikke at være en modsætning, Monica Lærerforening Lendal Jørgensen: Jørgensen: Det aftales(FSL), at ydeMonica et vederlag for særlig indsats, som er begrundet Lendal i forstander / Hver gang du indgår en ny lønaftale om interva »Med den hype, væretpædagogiske om folkeskolereformen, er udgør XX.000 »De frie skoleleder ZZ’s der rollehar i skolens udvikling. Vederlaget kr.skoler kan godt være et alternativ, samtidig med at resultatløn skal denne indsendes og godkendes af (31. marts kroner) pr. skoleår de følgende år,inspirere og udbetales det ikke underligt, at mange frieiskoler ladertresig af a conto demånedsvis. lader sig inspirere. For det handler jo meget om, hvordan merarbejde er undtaget. Hvis du indgår flerårlige Vederlaget pensionsgivende. det, som sker påerfolkeskoleområdet.

Jeg ville være mere overde underviser, og hvilket indhold de konkret fylder vallønnen, skal der hvertde år mange indsendes en delaftale t rasket, hvis debatten slet ikke påvirkede vores skoler«. timer med«.

Der er endvidere indgået en aftale om resultatløn med en maksimal ramme på Monica Lendal Jørgensen, der er formand for FSL’s pædaDe relevante skemaer finder du på vores hjemm XX.000 kr. Aftalen er gældende for de næste tre skoleår, og de udbetalte beløb er som medlem ret til at lade dig bistå af en repræse gogiske udvalg, gør samtidig opmærksom på, at de frie skolers IKKE ALT ER DET SAMME pensionsgivende. Der afholdes en evalueringssamtale i maj måned, hvor det drøftes undervisning ifølge loven ståbestyrelse, mål medom det, som forventes Oghar der er da også punkter, hvor lønforhandlingen. de frie skoler tager en anden med repræsentanter for skal skolens skoleleder / forstander ZZ opfyldt i folkeskolen.

Derfor kan det være svært formed frielønnen skolerfor ikke kurs. Kun 38 af skolerne tilbyder for eksempel understøttende de ønskede mål. Beløbet udbetales sammen juniatmåned.

Oplysninger om lederløn Målepunkterne, der hver vægtes med tidlig 25 % er: følge med, når folkeskolerne tilbyder engelskundervisundervisning. Og endnu færre – 12 procent – stiller krav om På vores hjemmeside finder du relevante værktøj ning, mere matematik og mere dansk: tre kvarters fysisk bevægelse hver dag.

• Udarbejdelse af handleplan for pædagogisk udvikling • Udarbejdelse af handleplan for et personalepolitisk område • Udarbejdelse af handleplan for synlighed i lokalområdet • Udarbejdelse af handleplan for udvidelse af skoledistriktet

Tilsvarende kan der aftales engangsvederlag for henholdsvis viceskoleinspektør /

Derviceskoleleder sker meget med lederrollen i øjeblikket. Har du brug for sparring fra / viceforstander og afdelingsledere. en forening, der har mange års erfaring i at hjælpe de frie skolers ledere?

Bliv medlem af Frie Skolers Ledere.

Læs mere på www.frieskolersledere.dk 32

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

og efterskoler, friske lønstatistikker samt detaljer jævne mellemrum afholder vi workshops om lede

se selv!

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Vil du holdes ajour på skolerejser?

Hop ind på

www.unitasrejser.dk og tilmeld dig vores nyhedsbrev

Østrig besigtigelsesrejse 3. - 7. december 2014 ”Hvor sneen har hjemme,” sådan beskrives Obertauern bedst. Skiområdet ligger i 1.639 - 2.313 meters højde og sæsonen varer typisk fra november og helt til april/maj.

Udover høj snesikkerhed byder Obertauern på skiløb i et overskueligt område og på alle niveauer. Og I får optimal indkvartering til jeres elever.

Tag med på ”VIP”-rejse, som arrangeres for en lille gruppe lærere fra få skoler, der har en fælles interesse i at se et rejsemål. Du får mulighed for indflydelse på programmet.

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent.

Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker!

Læs mere på www.unitasrejser.dk eller kontakt os for yderligere information om VIP-rejsen til Obertauern i Østrig.

Vini, Niels og Klaus Skoleafdelingen

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Talerstolen Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

»De frie skoler er folkets skole«

MERETE RIISAGER FRA skoler oplever vi, at forældre og lærere LIBERAL ALLIANCE SATTE går sammen og finder løsninger på de SKOLEFORMERNE TIL problemer, de løber ind i. De finder DEBAT, DA HUN DELTOG I selv ud af det – uden indblanding fra FRIE SKOLERS LÆRERFORembedsmænd og politikere.

ENINGS ARRANGEMENT Så i virkeligheden er det de frie skoPÅ FOLKEMØDET ler, der er folkets skole. På de frie skoler 2014 møder Hos Team Benns sætter vi enman æreforældre i at give og jer lærere, den som går

Kompetent rådgivning til jeres skolerejse

»M

ed i min bagage har jeg en kandidatuddannelse i pædagogik fra Københavns Universitet, og måske er det forklaringen på, at jeg som politiker er meget optaget af de ord, vi bruger, og barcelona den måde, vi omtaler ting på. m. fly fra kr.

For i politik er ordene vigtige.

De ord, vi bruger, har betydning for, hvordan vi forstår og forholder os til tingene. pr. person dg tænkt / 4 nt. meget Et af de ordpar, jeg 5har over i det sidste stykke tid, er modsætningen mellem folkeskolen og det private alternativ, de frie skoler. På den ene side har vi altså folkets skole, og på Kontakt Mette skoler. den anden side har vi de private på tlf: 46 91 02 59 Politisk tales der ofte varmt om mera@team-benns.com folkets skole. Denwww.team-benns.com er jo vores. Det er folkets, samfundets skole.

2.360

34

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

om at udvikle enefter skolejeres efter allerbedste rådgivning.sammen Vi skræddersyer rejsen ønske, så I får mest muligt af studierejsen, fagligt som deresud egen idéer og behov – uden poliFoto Liberal Alliance socialt. tikernes indblanding. Her kan man tale Vores fokuspunkter er: Men sagen er, at folkeskolen – ikke om en skole, som har kontakt til folket.

Tid: Vi klarer alt det praktiske længere kan betragtes som folkets skole.

Så de– og ord,duvisparer brugertiden i skoledebatSikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er hele vejen er ikke Folkeskolen er ekstremt detailreguten, er misvisende.

Folkeskolen Det centrale element leret, og den er blevetFaglighed: mere og mere folkets skolei enhver længerestudierejse – desværre. Og de Andre rejsemål: politisk styret i de sidste årtier.

Både private skoler er i folkets skole, for de affly,og 5 dg/4 ............................. fra kr. 2295,lokalt og centralt gørMadrid, politikere em- nt spejler lokalbefolkningens drømme om, Krakow, fly, 5 dg/4 nt .............................. fra er kr. og 1785,bedsmænd, hvad de kan for at styre og hvad en god skole bør være«.

5 dg/4 nt ............................. fra kr. 1890,regulere folkeskolen London, på en langfly, række Berlin, rutebus, 4 dg/3 nt ............................ fra kr. 710,områder. Derfor er det i virkeligheden Budapest, egen bus, 6 dg/3 nt ............. fra kr. 1545,mere dækkende at tale om statens skole Top 3 faglige besøg i Barcelona: eller politikernes skole frem for folkets • Byrundtur til skole, når vi taler om folkeskolen. fods eller på cykel • Gaudi-tematur Merete Riisager er 38 år, cand.

• Laomtalte Sagradaordpar Familia Den anden del af det mag.pæd og medlem af Folkeer pr. er så de private skolerPris eller de person frie i tinget for Liberal Alliance. Hun er flersengsværelse på hostel skoler, som i de sidste par år har oplepartiets uddannelsesordfører vet, at deres tilskud er blevet kraftigt Mød os på beskåret. facebook.com/TeamBenns De private skoler er skoler, som er startet af forældrene. På de private

Kursuskalender

Fagligt nyt

Dobbelt så mange vil lave nye skoler

21. oktober - 23. oktober

Nye forstandere 2014 Liselund Møde og Kursuscenter, Slagelse

E

t halvt hundrede nye skoler kan slå dørene op, når skolerne tager hul på skoleåret 2015/16. For den 15. august, hvor nye skoleinitiativer skal anmeldes, og der skal betales depositum, modtog Undervisningsministeriet nemlig 52 kuverter.

Det er en voldsom stigning i forhold til sidste år, hvor der blev anmeldt 29 nye skoler. Ifølge formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, kan stigningen skyldes den voldsomme kritik af folkeskolereformen, men også, at kommunalpolitikerne svinger spare-sablen efter kommunalvalget.

Det er dog ikke sikkert, at alle skolerne bliver til noget. Traditionelt er der langt fra ide til virkelighed – også for skolebyggere. MHV

Anmeldt til opstart 2015: 52 skoleinitiativer Anmeldt til opstart 2014: 29 skoleinitiativer Anmeldt til opstart 2013: 27 skoleinitiativer Anmeldt til opstart 2012: 39 skoleinitiativer Anmeldt til opstart 2011: 66 skoleinitiativer Anmeldt til opstart 2010: 28 skoleinitiativer Anmeldt til opstart 2009: 15 skoleinitiativer Anmeldt til opstart 2008: 28 skoleinitiativer.

P

rocessen lever. Det samme gør håbet om en selvstændig skolelederorganisation under Lærernes Centralorganisations (LC) vinger.

Sådan opsummerer formanden for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen, status for lederne ved det nye skoleårs begyndelse.

Henover sommeren har Rud Nielsen og formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, været til flere møder med organisationerne i LC for at finde en løsning, som kan tilfredsstille Frie Skolers Lederes ønske om en selvstændig organisering af skolelederne inden for LC-familien.

Og selv om Rud Nielsen har været frustreret over processens langsommelighed, er han tilfreds med det, han hører på møderne. »Det vigtigste er, at det går fremad. Og at alle arbejder positivt for at finde en løsning«, siger han.

Rud Nielsen har stadig tilid til, at det lykkes LCorganisationerne at finde en fornuftig løsning inden LC’s kongres i begyndelsen af 2016. MHV

Dannelse gennem fællessang - brugsklaver, sangundervisning og formidling af sangene. Den frie Lærerskole i Ollerup.

3.- 5.november

Skriftlig dansk i overbygningen - find vej gennem genremylderet.

Hornstrupcentret, Vejle.

Kilde: Dansk Friskoleforening og Undervisningsministeriet

De frie ledere ser fremad

23. oktober - 24. oktober

Et nyt kursus hvor vi undersøger og lærer om sammenhængen mellem stemmen, kunsten at synge fællessang og kor samt sangenes kulturhistorie: den gode morgensamling.

Tilmeldingsfrist: 18. september, 2014 Info: efterskoleforeningen.dk/da/Kurser

ANTAL NYE SKOLEINITIATIVER

FMJ

På kurset klædes nye forstandere på i forhold til regler og praksis i efterskolen. Kurset giver samtidig mulighed for at netværke med andre nye forstandere. Tilmeldingsfrist: 22. september, 2014 Info: http://www.efterskoleforeningen.dk/ da/Kurser.

AV-INDRETNING & TEKNIK a/s

RING, og få et GRATIS lokale-check af en AV-ingeniør, i op til 2 timer, hos Jer

Målgruppe: Dansklærere i 7. - 10. klasse.

Formålet er at inspirere deltagerne i deres arbejde med skrivning, genrer og skriftlighed og at klæde dem på til at gå nye veje i genrearbejdet. Info: www. kursusmarkedspladsen.dk.

10. november - 12. november

Arbejdsmiljøuddannelse Odense

Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse".

Info: www.fsl.dk/kurser.

12.-14. januar 2015

Avanceret matematik for matematiklærere Hornstrupcentret, Vejle

• Smart Board • Tavler • Projektorer • Lydanlæg

Kurset henvender sig til matematiklærere, særligt i overbygningen, som har lyst til at blive udfordret på et helt nyt niveau og lære deres fag endnu bedre at kende. Info: www.fsl.dk/kurser.

Telefon: 75 85 91 00 E-mail: fmj@fmj.dk

www.fmj.dk Reel AV rådgivning siden 1969

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik Se mange flere kurser: fsl.dk/kurser og kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler: Josua Christensen • T: 51940428 • E: jch@fsl.dk

Konsulentens bord

Fra konsulentens bord

Af Kirsten Herskind, konsulent, FSL

Ü BLIV GODT KLÆDT PÅ TIL DIALOGEN MED LEDEREN OM OPGAVEOVERSIGTEN På nuværende tidspunkt har de fleste af jer fået en opgaveoversigt og rammerne for jeres mødetidspunkter.

Opgaveoversigten blev indført som en værnsregel, og det blev understreget, at der skal være en dialog om opgaveoversigten. Regeringens overvejelser gik på, at det skulle betrygge lærerne i, at arbejdstiden holdes inden for rimelige grænser.

Vi har på sekretariatet fået en række henvendelser, hvor vi kan komme i tvivl, om lærerne faktisk er beskyttet mod det grænseløse arbejde, og om der har været en reel dialog med ledelsen om de tildelte opgaver og tiden til at løse dem.

Det er nye tider, og der er ingen centralt aftalte puljer til forberedelse. Så hvis du er utryg ved, om der er tid nok til at løse alle opgaverne inden for arbejdstiden, anbefaler vi • at du går i dialog med ledelsen og spørger ind til de opgaver, du skal løse, • at du holder et møde med tillidsrepræsentanten eller ringer til os, så du er klædt godt på til mø det med lederen, • at du snakker med dine kolleger. Måske har de samme problem, og så kan I enten via tillids repræsentanten eller i fællesskab påpege de problemer, I oplever omkring planlægningen af jeres arbejdstid, over for ledelsen.

Du kan finde en række konkrete informationer på hjemmesiden www.fsl.dk/find-svar/arbejdstid/ Værnsreglerne er en overenskomstregel. Det betyder, at vi kan rejse en sag på baggrund af en uenighed. Men vi vil helst hjælpe jer med at afstemme forventningerne på skolen.

36

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

Ajour

ð g ldin ilme For t info: s og ene reds ider k e S mes hjem

KREDS 1/ 3. december kl. 18.30 til 21.30: Kort infomøde for nye medlemmer om FSL. Foredrag med titlen: "Hellere dø af grin end af ressourcemangel".

KREDS 2/ 16. september kl. 19 til 21: Informationsmøde for nye lærere (og deres tillidsrepræsentanter) på N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Aarhus C. 24. september kl. 17.30 til 21: Tillidsrepræsentant-møde om arbejdstidsreglerne.

KREDS 3/ 16. september kl. 18.30: Netværksmøde på Idrætsefterskolen Lægården.

21. oktober kl. 13.00 til 16.00: Møde/kursus for tillidsrepræ-sentanter, suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter på Gødvad Efterskole.

3. november kl. 17 til 20 mødes kredsen på Flemming Efterskole til formøde inden repræsentantskabsmødet.

KREDS 4/ 28. oktober: Medlemsmøde og forrepræsentantskabsmøde. Oplæg v. FSL-konsulent Josua Christensen 'Lærerrollen i relation til de sociale medier'.

KREDS 5/ 28. oktober: Formøde til repræsentantskabet kl. 17.30 til cirka 20.30 på Vissenbjerg Storkro.

KREDS 7/ 16. september kl. 16 til 20: Medlemsarrangement på Taastrup Realskole. Oplæg af forfatteren Tommy Krabbe om stress og trivsel. Derefter gennemgår en konsulent fra FSL den nye lærerlog og reglerne om registrering af den præsterede tid.

30. oktober kl. 16 til 18: Formøde til FSL’s repræsentantskabs-møde samt netværksmøde for tillidsrepræsentanter, suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter.

KREDS 8/ 17. september kl. 16.30 til 18.30: Medlemsmøde om Lærerlog på Roskilde Lille Skole.

EFTERSKOLETRÆF/ 30. - 31. oktober: FSL arrangerer træf for de efterskolelærere, som er medlemmer af foreningen. Og ud over alt det andet kan de glæde sig over, at Julie Bertelsen kommer forbi og underholder.

Tilmelding og info på fsl.dk senest den 26. september.

FRIE SKOLERS LEDERE/ 6. oktober kl. 10 til 15 på Billeshave Efterskole: Inspirationsdag for nye ledere på de frie skoler.

1. – 2. oktober 2014 på Hindsgavl Slot: Lederkursus 'Lederen som forhandler – styrk din position i formelle/ uformelle forhandlingssituationer'.

ð

Ajour

Stillinger

Delegeretmøde 2014 Indkaldelse til delegeretmøde i Lærernes a-kasse.

Efter vedtægtens § 26 indkaldes herved til ordinært delegeretmøde onsdag den 19. november 2014 kl. 15.00 - 20.00 i Kosmopol, Fiolstræde 44, København K. Foreløbig dagsorden 1. Mødets åbning og valg af dirigent 2. Fastsættelse af forretningsorden 3. Beretning 4. Regnskab 2013 5. Orientering om budget 2015 6. Indkomne forslag 7. Valg af formand 8. Valg af hovedbestyrelse 9. Valg af suppleanter til de almindelige medlemmer af hovedbestyrelsen 10. Valg af revisorer 11. Valg af revisorsuppleanter 12. Eventuelt Gordon Ørskov Madsen Frank A. Jørgensen

Formand

Sekretariatschef

Vi fandt ikke den rigtige skoleleder - vi prøver igen!

Brænder du for at bruge dine ledelsesmæssige kompetencer i fællesskabet på Odense Friskole, så er du måske vores nye leder?

Odense Friskole er en livfuld grundtvig-koldsk skole, der emmer af glæde, kultur og lyst til at lære.

Her udvikler elever og medarbejdere sig både menneskeligt og fagligt. Vi er en skole med både tradition og vision. grundtvig-koldske tilgang. Du er fuld af lyst til, at vi sammen udvikler skolen i takt med det samfund, vi er en del af.

Skolen har 525 elever og en SFO tilknyttet med 176 børn. Der er 60 medarbejdere, og du bliver en del af et lederteam sammen med vores viceskoleleder.

UNDERSTØTTELSER Medlemmer af LB Foreningen (Lærerstandens Brandforsikring) kan inden 1. oktober ansøge om tildeling af understøttelser.

En engageret bestyrelse bakker op om skolens arbejde, og vi har en sund økonomi. Hvis du er i tvivl, om det er noget for dig, så kig ind på vores hjemmeside og kontakt skolens viceskoleleder Torsten Bo Kristensen på telefon 66 12 15 71.

Efter bestyrelsens skøn tildeles understøttelser fortrinsvis til: Ældre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.

Andre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom, forsørgertab eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.

Arbejdsløshed eller status som uddannelsessøgende betragtes ikke i sig selv som ganske særlige omstændigheder. Der ydes ikke tilskud til børn under uddannelse.

Ansøgningsskema rekvireres ved henvendelse til LB Foreningen Farvergade 17 1463 København K tlf. 33 95 75 84 / email: ja@lb.dk

ministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen forhandles i intervallet 444.796 til 535.482 kroner (august 2013).

Ansøgningfristen er d. 28. september.

Så tøv ikke - send din ansøgning, cv og relevante bilag som pdf til skolens formand Birgit Sønderskov Weber på bw@odense-friskole.dk

Odense Friskole er en grundtvig-koldsk friskole, grundlagt i 1863 og beliggende centralt i Odense. Skolen er med sine 525 elever landets største friskole. Odense Friskole har stor forældreopbakning og engagement.

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

37

Stillinger

SKO L E L E DE R

med stort fokus på pædagogisk udvikling søges til Sejergaardsskolen VI ER ALLEREDE RIGTIG GODE, MEN VIL GERNE BLIVE ENDNU BEDRE

personalet og skolens bestyrelse sætter nye standarder for skoleudvikling i Danmark.

Derfor har vi store forventninger til vores nye skoleleder, men vi ved godt, at ingenting kommer af sig selv, og derfor vil vi gøre alt for, at vores nye skoleleder lykkes.

Sejergaardsskolen består udover en privatskole med 480 elever også af en musikefterskole med 70 elever. Til privatskolen hører en SFO og en række andre tilbud, hvoraf vores musikskole har en særlig betydning, idet musikken i det hele taget betyder meget i skolens hverdag. Mere end 70 procent af privatskolens elever får undervisning i musikskolen efter normal undervisningstid.

Vi tror, at alt samvær på skolen drejer sig om at skabe rammer, hvor ledere, personale og ikke mindst vore elever oplever at kunne lykkes i undervisningssituationen og med livet i det hele taget.

Derfor har vi allerede skabt meget velfungerende rammer for undervisningen, med helt nye eller nyrenoverede lokaler til vores elever på vores grundskole og efterskole. Vores øvrige tilbud har tilsvarende gode rammer, der kan sikre en undervisning på et meget højt niveau. Vores specialundervisningstilbud har netop fået deres helt eget hus. Vi er endvidere ved at etablere en stor kunstgræsbane, så de udendørs idrætsfaciliteter også får optimale vilkår.

Udover de fysiske rammer har pædagogik, metodik og didaktik også været på dagsordnen gennem de sidste år og det har været med til at løfte skolen gevaldigt.

Mange kalder Sejergaardsskolen for en faglig skole. Det er vi både bevidste om og stolte over, fordi vi ved, at elever efter endt skolegang på Sejergaardsskolen har fået de kvalifikationer og kompetencer, som kan bringe dem sikkert videre på deres færd. Vores eget fokus er imidlertid rettet meget mod en helhedstænkning omkring børns læring og udvikling.

Hvis du vil medvirke til at gøre skolen endnu bedre, er det vigtigt, at du kan fortsætte den positive udvikling på skolen.

På sigt forventer vi også, at du i et tæt samarbejde med

38

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

•

N: R KA E let D E sam LEL SKO g en o E r Y N ve , RES oner 0 ele pers R VO lt 55 å E a 0 T i 8 at g EN ed nd ved ORV re e le m s e o i s k m s k VI F på pra tor ske ppe en s , gen, gogi egru l lede a dlag a d e no n s æ o s p grun m r s e e r e nnem pe k r b e s o i t om ds g en a n kle v a i l d o v p ing, k u s d u st ejd eger de ø l b o r e a g forre d d ns tiv mt u le kole ttrak afste ellem al lde s en a n o e h m t o g m s o fas t n f e ng ra . skol lveri tion ngsk olde invo nisa nhæ h a r t e g o s r t a m s o f , m lede else k sa sam stær kend s r n e n e e n l a i sko sikre der enhe

•

•

•

•

Du kan læse en mere udførlig job- og personprofil på skolens hjemmeside

www.sejergaardsskolen.dk Supplerende oplysninger kan endvidere fås hos konstitueret skoleleder Eva Hede på tlf: 30 22 59 93 eller skolebestyrelsesformand Steen Bjerregaard Christiansen på tlf: 21 38 63 75.

Din ansøgning sendes elektronisk til ansoegning@sejergaardsskolen.dk senest den 29. september 2014 kl. 12.00.

Kandidaterne til stillingen skal være indstillet på at gennemføre en personlighedstest.

Tiltrædelse den 1. december 2014.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Intervalløn for ledere for skoler med mere end 349 elever på 446.606 - 537.661. Yderligere løndele kan evt. forhandles.

Sejergaardsskolen er beliggende i Tølløse.

Stillinger / info

Sciencelærer og friluftslærer søges ENGAGERET FYSIK-, SCIENCE- OG EFTERSKOLELÆRER I LANGT VIKARIAT • Du brænder for naturvidenskab og teknologi.

• Du brænder for undervisning.

• Du brænder for at undervise i mere end blot fysik/kemi i 10 klasse.

• Du er vild med at have med unge mennesker at gøre.

• Du vil gerne være en del af efterskolelivet.

ENGAGERET FRILUFTLIVSLÆRER • Du er erfaren friluftslivslærer og har faglig uddannelse i kajak, klatring og gerne flere områder.

• Du brænder for arbejdet med unge, og må gerne kunne byde ind med matematik til 10. klasse.

Vi vil lidt mere...

ber 2014 taler ugen efter.

Ansættelse: 1. novem ber kl. 12.00 med sam sdag den 25. septem g” nin søg Ansøgningsfrist: Tor ”an t rke linge-efterskole.dk mæ Sendes til: mail@rys skolen: 20 om stillingerne og er ing Rasmussen 62 67 10 ysn opl re ige Yderl tander Torben Vind fors r elle .DK LE KO RS TE -EF GE LIN WW W.RYS

Højskolen 1 · 5856 Ryslinge · 6267 1020 · mail@ryslinge-efterskole.dk · www.ryslinge-efterskole.dk

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10

redaktionen@frieskoler.dk

Mikkel Hvid (MHV) · Ansvarshavende redaktør mhv@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Journalist / webredaktør uan@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Grafisk designer csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT

ANNONCER

DEADLINE

11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: H anne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Mandag-torsdag kl. 9.30 - 15.30

Fredag kl. 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse

UDGIVELSER Nr. 9 – 20. oktober / Nr. 10 – 17. november 2014

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 2

Rikke Friis Sørensen • T: 27208737

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 4

Hans Erik Hansen • T: 74532886

Kreds 5

Ricky Bennetzen • T: 28925511

Kreds 6

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 55894455

Kreds 7

Minna Ranta Riis • T: 50904714

Kreds 8

Annie Storm • T: 29910478

ISSN

1902-3111

OPLAG

10.376 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier.

Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen • T: 40187951

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

39

På sporet af læreren Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk Foto Maria Tuxen Hedegaard

Forfatteren Marcel Proust (1871-1922), der er kendt for romanen ”På sporet af den tabte tid”, udviklede i sin tid som journalist en række spørgsmål, som skulle bringe ham ind på livet af kilderne. Frie Skoler stiller Prousts spørgsmål til lærerne.

Gamle drømme ruster ikke

Hvad er din største frygt? »Det er at dø for tidligt. Jeg har kræft og har været i behandling de sidste fire-fem år. I øjeblikket har jeg det godt. Den nye kur virker, jeg har ingen gener, og det går fremad med behandlingen. Men det er klart, at jeg tænke meget på, om det virkelig snart er slut, og det frygter jeg. Jeg har både børn og børnebørn, og dem vil jeg rigtig gerne følge. Snart flytter jeg ind i et hus, hvor jeg skal bo sammen med min datter og hendes familie, og den oplevelse vil jeg heller ikke gå glip af«.

man kan opleve. Så er man lykkelig. Jeg var med ved fødslen de to af gangene, og det er stort at se den lille gummiarm plumpe ud og høre barnets første skrig«.

Hvilken levende person foragter du mest? »Foragter? Jeg foragter ikke nogen. Det ligger ikke til mig.

Sådan er jeg ikke«.

Hvad er dit favoritnavn? »Frederik. Det har ikke noget med kronprinsen at gøre, men jeg synes faktisk godt om vores to kongenavne, Frederik og Christian. Jeg har som nævnt selv tre døtre, men hvis jeg havde haft en søn, skulle han hedde enten Christian eller Frederik. Og da jeg nu skal vælge et navn, må det blive Frederik«.

Hvornår og hvor var du allermest lykkelig? »Det må være, da mine børn blev født. Jeg har tre døtre, og det at se et nyfødt barn af egen avl blive født er det største,

40

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

Hvor i verden vil du allerhelst leve? »I Danmark. Det er jeg ikke i tvivl om. Naturligvis er der mange dejlige steder rundt omkring på kloden, men jeg vælger Danmark. Jeg har en del bekendte i udlandte, og samværet med dem har overbevist mig om, at vi bor i et smørhul«.

I

over 20 år har Erik Hørlyk haft en drøm, og i drømmen ser han, hvordan alle Haderslev Realskoles 600 elever i samlet trop går ned til bystationen og i et særtog kører af sted på lejrskole.

Det ville være så stort. Og det ville vise, at Haderslev Realskole stadig er én skole. En stor skole, men dog én skole.

Den første uge i september gik drømmen i opfyldelse for den 66-årige lærer og viceskoleleder. Skolen fylder 70 i år, og for at fejre den runde fødselsdag rejste hele skolen til Rønbjerg Feriecenter. I bus, godt nok. Og lidt forskudt; de ældste klasser var af sted i en uge, de mindste i tre dage.

Men i de tre dage var alle skolens 29 klasser sammen på lejrskole.

Den slags oplevelser er vigtige, mener Erik Hørlyk. Det er det, vi gør sammen, som vi husker, den dag klokken ringer ud, og vi forlader skolen.

Det gør Erik Hørlyk, når han den 7. november går på pension efter 43 år på skolen.

Men han nåede at få drømmen med.

E

fter et tumultarisk år, som kostede hende formandsposten i SF og jobbet som socialminister, slapper 54-årige Annette Vilhelmsen (SF) af i sin sydfynske have, mens hun nyder sommersolen og holder øje med børnebørnene, som leger. Og den tidligere fri- og efterskolelærer glæder sig til det kommende års arbejde som menigt folketingsmedlem. Det giver mening, synes hun: »Jeg har et folkeligt udgangspunkt for mit politiske arbejde. For mig handler politik om at møde folk, der hvor de er«, siger hun.

På den måde var de frie skoler en god lærerplads, for skolerne har folkelige rødder, som de aldrig må glemme, mener Annette Vilhelmsen: »Jeg har lige blevet færdig med Ove Korsgaards bog, ”Solskin over det sorte muld”, og det er utroligt interessant, hvordan højskolerne, andelsbevægelsen, frikirkerne og friskolerne fletter sig ind i hinanden. De folkelige bevægelser interesserer og inspirerer mig meget politisk«, siger hun.

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

41

Vidste du...

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 20 linjer

FØRSTE SÆTNING: ”Friskolen står med den største udfordring i sin tid”.

QUIZ Folkerepublikken Kina fylder 65 år den 1. oktober. Tre spørgsmål om verdens folkerigeste land.

Foto Istock

TAKE AWAYS: • Friskolen bør gå forrest i opgøret med PISAmålinger og teknokraterne. Fremtidens børn har brug for meget andet end viden • I vores flydende samfund, hvor naturlige fællesskaber mister betydning, familier splittes, og børnene er overladt til internettets fristelser, skal friskolen danne børn med indre robusthed og stærke værdier • Historie, religion, litteratur og historie skal være skolens hovedfag • Læreren er samfundets vigtigste person og skal lære børnene om fællesskabets betydning og modvirke tidens tendens til selvcentrering • Friskolen skal være spydspidsen for en skole, hvor barnet sættes i centrum, og hvor skolen kan indrette sig i frihed med sine egne værdier

BONUS: Asger Baunsbak-Jensen (f. 1932) var forstander for Glamsbjerg Fri- og Efterskole, før han i 1968 blev direktør for Undervisningsministeriets folkeskoleafdeling og landsformand for De Radikale. MHV ”Fri skole. Til forældre og lærere”.

Af Asger Baunsbak-Jensen. Forlaget Jensen & Dalgaard

Hvad hedder Kinas præsident?

A) Xi Jinping B) Li Keqiang C) Hu Jintao Kina har ingen statsreligion og er officielt ateistisk.

Men hvilken religion er den mest udbredte?

A) Buddhisme B) Hinduisme C) Kristendom Hvor mange tidszoner har Kina?

A) 1 B) 3 C) 5 Se svarene nederst på siden.

UAN

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

SVAR A A A

42

Foreningen mener

Af Minna Ranta Riis, formand for Kreds 7, Frie Skolers Lærerforening

Der er mindst tre, som passer på dig

T

illidsmanden repræsenterer dig og din fagforening på arbejdspladsen.

Han skal sikre, at medarbejderne behandles retfærdigt og lige, og om nødvendigt rådgiver og støtter han medlemmer i deres arbejdsliv og arbejdets tilrettelæggelse. Tillidsrepræsentanten forhandler med ledelsen om din løn, kan lave aftaler på arbejdstiden, har indflydelse på personalesager og bidrager til at udvikle arbejdspladsen i samarbejde med s​ kolens ledelse. Din tillidsmand er dit talerør til ledelsen om dit arbejdsliv på din arbejdsplads.

Frie Skolers Lærerforening (FSL) tilbyder uddannelse og en række kurser for tillidsrepræsentanter. Det betyder, at du ikke behøver sætte dig ind i for eksempel overenskomster, lønforhold eller samarbejdsaftalen. Hvis du står over for en konfliktsituation i dit arbejdsliv, er du ikke alene. Du får hjælp fra tillidsrepræsentanten og fagforeningen.

Din arbejdsmiljørepræsentant har i samarbejde med skolens ledelse overblik over trivsel, sundhed og sikkerhed på skolen. Arbejdsmiljøet handler om din trivsel både fysisk og psykisk. Har du plads og ro nok til at rette opgaver, hvis du skal udføre den del af arbejdet

»Arbejdsmiljøet handler om din trivsel både fysisk og psykisk. Har du plads og ro nok til at rette opgaver, hvis du skal udføre den del af arbejdet på skolen? Er temperaturen tilpas? Har du indflydelse på arbejdet?

Oplever du tillid og retfærdighed? « på skolen? Er temperaturen tilpas? Har du indflydelse på arbejdet? Oplever du tillid og retfærdighed?

Er din arbejdsmiljørepræsentant en lærer, som er medlem i FSL, har vedkommende adgang til de seneste nyheder og uddannelse om arbejdsmiljø på skoleområdet, som dermed også kommer dig til gode.

God trivsel på arbejdspladsen har en masse positive effekter. Det reducerer fravær på grund af sygdom, forbedrer arbejdsglæde og motiverer den enkelte til at yde sit bedste. Mange faktorer har indflydelse på trivslen. En god ledelse er afgørende for tilfredse medarbejdere.

Tillid og samarbejde er nøglebegreber, som altid er i spil, når der sker ændringer på skolen.

Lov 409 har skabt en del ændringer i vores hverdag og vores tilgang til arbejdet. Hvis der sker væsentlige ændringer i arbejdsforholdene, skal arbejdsmiljøgruppen lave en ny arbejds-

pladsvurdering. Væsentlige ændringer kan for eksempel være en nyindretning af arbejdspladsen. En kortlægning af arbejdsmiljøet, som følges op af en beskrivelse af problemerne, en handlingsplan og en plan for opfølgning på problemerne, er en af de vigtigste opgaver for arbejdsmiljøorganisationen. Der er ingen faste krav til omfang eller dybde, men din arbejdsmiljørepræsentant bør følge og overvåge arbejdsmiljøet i samarbejde med ledelsen på en systematisk måde, så I kan opdage problemer i tide og gribe ind, før de bliver alvorlige.

Vi er også hinandens arbejdsmiljø og har dermed stor betydning for, hvordan vi hver for sig trives på arbejdspladsen.

Vi skal passe på hinanden. Vi skal bruge vores tillidsmand og arbejdsmiljørepræsentant, så vi kan passe på vores arbejdsplads sammen med vores ledelse.

FSL’s styrke er antallet medlemmer. Er vi mange, har vi meget større gennemslagskraft, end hvis den enkelte medarbejders arbejdsvilkår var til individuel forhandling. FSL skal passe på os og vores arbejdsvilkår.

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

43

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Matematik · 0.-10. klasse

(20418 · LISTkom.dk) Bagside - FRS8-2014

NYHED

Portaler fyldt med faglighed - din digitale indgang til matematikundervisningen

Matematik med digitale fordele

Nu er det blevet endnu nemmere at vælge digitale læremidler til din matematikundervisning.

Vi har samlet de stærkeste digitale læremidler i en matematikportal.

Hver portal indeholder digitale læremidler, der tager udgangspunkt i fagets indhold og didaktik og byder på høj faglighed og inspirerende læringsforløb.

Portalerne kan bruges som: • Grundsystem • Træningsplatform • Evalueringsplatform • Ressource-bank.

Vil du prøve vores portaler?

Så kontakt os på tlf. 3369 4666.

Fordelen er, at det hele er samlet ét sted!

Portaler til alle fag! Scan koden og se alle Alineas nye portaler.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666