Frie Skoler 7, 2013/14 by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 7 16. december 2013

NÅR KLOKKEN RINGER UD Hvad laver lærere og ledere, når de holder fri?

LEDERE kan aldrig være trygge

TIDSREGISTRERING er et must

Strid BONUSORDNING virker

HISTORIE Portalen udkommer 1.3.2014 Se eksempler på indhold GRATIS allerede fra 1. december 2013

N E L A T R l. PO

FAG rie 7.-9. k Histo

Scan koden eller gå ind på historie.gyldendal.dk

8980

Fagportalen til historie 7.-9. klasse indeholder undervisningsforløb, kildekursus, materiale til historiekanon med opgaver, tidslinjer, information og video om prøven i historie m.m. Undervisningsforløbene indeholder et varieret kildemateriale med tilhørende spørgsmål. Undervejs i forløbene stilles eleverne desuden opgaver, hvor de bl.a. skal bruge web 2.0-værktøjer. Kildekurset giver eleverne en grundig indføring i, hvad kilder og kildekritik er. Mange forskellige kildetyper præsenteres, og eleverne lærer, hvilke kildekritiske greb der skal anvendes i arbejdet med de forskellige kilder. Mediebasen indeholder tekster, billeder, statistikker, film m.m. Materialet kan fx bruges som supplement i undervisningen eller i forløb, som læreren selv sammensætter.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Kr. 800,- ex moms pr. år pr. klasse

Indhold Foto Lene Esthave

EFTER SKOLETID

4 Til forsvar for den frie tid Udviklingspsykolog Peter Gray ser en sammenhæng mellem mere skoletid og stigende angst og depression hos børn. SIKKERHED

16 Skoler mangler regler Mange ledere mener, at skriftlige regler er overflødige, fordi de har tillid til lærerne. ARBEJDSTIDSREGLER

20 Den gode leder søger ind på lærernes banehalvdel Gymnasierne har allerede erfaringer med de nye arbejdstidsregler. Ledelsen skal turde kaste sig ud i dialog, mener Lars Bluhme, rektor på Odder Gymnasium.

EFTER SKOLETID

12 Huskøb førte til marmeladepassion

ARBEJDSTIDSREGLER

22 Tidsregistrering er et must

For Volker Kracht, skoleleder på en tysk mindretalsskole, er marmelade en lidenskab. Det handler om timers koncentration og talrige eksperimenter.

Der var fokus på tidsregistrering, værnsregler og lokalaftaler på den første af 16 temadage om de nye arbejdstidsregler. FORENINGEN MENER

35 Vi skal prioritere pædagogisk ledelse

REDAKTØREN MENER

Arbejdstid, fritid, juletid

»V

i skal have overblik over, hvad vi bruger af tid«, siger Hanna Roed Helbo i dette nummer (side 24). Hun er tillidsrepræsentant og deltog i den første af Frie Skolers Lærerforenings (FSL) temadage om de nye arbejdstidsregler. På temadagen var netop registrering af lærernes arbejdstid et af de hotte debatemner. FSL er enig med Hanna Roed Helbo og er af samme årsag på vej med en app, som skal hjælpe den enkelte lærer til at få overblik over tidsforbrug i forbindelse med skolearbejdet. Og der er god grund til at værne om fritiden.

Psykoterapeuten Michelle Maidenberg forklarer i artiklen 'Til forsvar for den frie tid' (side 4) om en øget risiko for udbrændthed, hvis man kun skaber sin identitet i kraft af sit job. En hobby eller flere er en mulighed for ikke bare at have det sjovt, men for at spejle sig selv i andre sammenhænge. Forskning viser, at den slags går lige i hjernen og omsættes til energi og glæde. Så hvis du ikke allerede har en hobby, så kan du jo ønske dig en til jul. Redaktionen ønsker dig en god jul og et godt nytår. Thomas Kehlet, redaktør

I hvert nummer KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER KONSULENTENS BORD AJOUR STILLINGER NY VIDEN FORENINGEN MENER

14 24 24 26 27 27 30 34 35

FORSIDE RIKKE BISGAARD

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16 . D E C E M B E R 2013

EFTER SKOLETID Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

Til forsvar for den frie tid Børn såvel som voksne har brug for fri tid

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16. D E C E M B E R 2 01 3

middelbart er der ikke mange ligheder mellem at køre en campingvogn gennem Europa, lave masser af syltetøj eller at træne sig selv time efter time til at kunne slå en anden mand bevidstløs. Men, som man vil opdage på de følgende sider, kan der være én. Passion. I dette det sidste nummer af bladet før juleferien sætter vi nemlig fokus på det, lærere og ledere laver efter skoletid, når eleverne har fri og opgaverne er rettet – i et af tilfældene for sidste gang. For hvad end hobbyens indhold er, heste eller håndbold, så er fællestrækket, at man bruger timer på noget, som man ikke behøver, men man gør det af lyst, fordi det føles godt. Og skulle glæden mikses med en snert af samvittighedsnag over at bruge tid på noget, der ikke er strengt nødvendigt, så står forskere klar til at afmontere den dårlige samvittighed. For det er godt at have en hobby. Det giver energi, glæde og styrker de kreative kræfter. En af grundene er, at en hobby fører én ind i det, man i psykologien betegner som flow, en tilstand af koncentreret opmærksomhed, hvor man glemmer tid og omgivelser, fordi man er så optaget af det, man laver. Den tilstand øger

mængden af de neurotransmittere i hjernen, som giver fokus og energi. Og at have det godt er selvforstærkende og kan brede sig fra glæde over hobbyen til andre områder. En hobby er også lig med muligheden for flere identiteter. Ud over identiteter som lærer eller far giver det mulighed for at påhæfte sig mærkater som cykel- eller Star Wars-entusiast. Og det kan være meget godt. Psykoterapeuten Michelle Maidenberg, forklarer i New York Times: »Følelsen af kun at identificere sig i kraft af sit job, selv hvis det går godt, kan øge muligheden for at opleve udbrændthed og depression, fordi du kun har en opfattelse af dig selv igennem arbejdet«, siger hun.

Kun plads til skolevenner Men hvis hobbyer og fritidsaktiviteter er så gode for voksne, kan noget tilsvarende så siges for børn? Det synes at være et relevant spørgsmål på et tidspunkt, hvor danske elever i helhedsskolen skal gå i skole i længere tid end nogensinde før. En af dem, der er kritisk over for tanken, er professor Lars Henrik Schmidt, DPU. Han siger til Frie Skoler: »Helhedsskolen eksproprierer børnenes fritid. Og der er grund til at være betænkelig ved det, for læring foregår i brud. Det er dårligt at være i det samme miljø hele tiden, læring befordres ved, at man er flere forskellige steder og blandt forskellige mennesker«, siger Lars Henrik Schmidt, der med tanke på sin egen barndom næppe havde brudt sig om at skulle være i skolen de fleste af sine vågne timer. »Da jeg var dreng, var der næsten ingen sammenhæng mellem dem, der var mine venner, og så mine klassekammerater, men når børnenes sociale rum i så høj grad tvinges til at være i skolen, så får børnene i dag ikke samme mulighed«. Samme toner finder man hos den amerikanske udviklingspsykolog Peter Gray. Hans nye bog ”Free to Play” er ét langt argument for mere leg og mindre skole. Han finder det absurd, at udfaldet af debatter om, hvorfor amerikanske børn klarer sig dårligt i PISA-test, er at lade dem være længere tid i skole. En debat, hvis ekko vi hører i Danmark. »Skolerne virker ikke, som de skal, så lad børnene være der noget længere«, lyder hans karikatur af debatten.

Mere kontrol og mindre frihed Peter Gray ser en direkte sammenhæng

mellem mere skoletid og mere voksenovervågning til stigende angst og depression hos børn. I øvrigt præcis de ting, som hobbyer skulle afhjælpe risikoen for hos voksne. »Fri leg og udforskning er måden, hvorpå børn lærer at løse deres egne problemer, kontrollere deres egne liv, udvikle og forfølge deres egne interesser. Ved at frarøve børn muligheden for at lege selv, væk fra voksen supervision og kontrol, så frarøver vi dem muligheden for at lære at tage kontrol over deres egne liv. Vi synes måske, vi beskytter dem, men det, vi gør, er at formindske deres glæde og følelse af selvkontrol, og vi forhindrer dem i på egen hånd at opdage de ting, der kan give dem størst glæde«, skriver han i bogen. Her beskriver han også, hvordan flere tests og flere voksendirektiver mindsker børns naturlige lyst til læring gennem leg. »Børn bruger længere tid i skolen end nogensinde før. Tests og karakterer tilskrives mere og mere værdi og uden for skolen er børn i stigende omfang i omgivelser, hvor voksne styrer, beskytter, bedømmer og belønner børnene. Det er altid de voksne, der er i kontrol, ikke børnene«. Men er vi ikke nødt til at svinge pisken over poderne, for, som illustreret i programmer som DR’s 9.z mod Kina, så lakker vores elever håbløst efter de asiatiske børn? Her er det værd at huske, at i eksempelvis Kina er de også bekymrede, men over det stik modsatte. Risikoen for, at Kinas skolesystem satser for hårdt på terperi og for lidt på fri udfoldelse, har fået sit eget udtryk, ”gaofen dineng”. Det betyder ”høj score, men få evner”. I et læserindlæg i Wall Street Journal udtrykker chefen for Peking Universitets internationale afdeling bekymring over, at landets skolesystem udklækker elever med utilstrækkelige sociale evner, mangel på selvdisciplin, fantasi, nysgerrighed og passion for læring. Og PISA er et symptom på problemet, mener han. Tilsammen er opfordringerne til at holde fast i hobbyen, give slip på skolebekymringen og lade børnene lege frit måske ikke de værste at tage på (jule)ferie med for hverken børn eller voksne. Slap af, hav det sjovt og gør det med god samvittighed. n Kilder hvor ikke anført: NY Times, Harvard Medical School, Psychology Today.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16 . D E C E M B E R 2013

EFTER SKOLETID Af Mikkel Hvid· mhv@frieskoler.com

Tid til eventyr Dorte Ruggaard ville gerne være stoppet. Men planen holdt ikke, så hun tog en tørn mere

un havde planlagt, at hun ville stoppe den dag, hun fyldte 60 år, og så ville hun købe en camper og sammen med sin mand køre ned gennem Europa og gøre holdt, lige hvor de havde lyst. Sammen ville de se alle de steder, de ikke havde fået set, og hun ville læse alle de bøger, hun gerne ville have læst, men ikke har haft tid til at åbne – ja, måske ville hun også begynde at studere arkitektur. Eller filosofi? Sådan så planen ud. Men den holdt ikke. Hendes mand, Mogens Madsen, kunne ikke slippe sit arbejde. Ikke endnu. Og skolen, Syddjurs Friskole, havde ikke hendes afløser på plads, så derfor tog 60-årige Dorte Ruggaard endnu en tørn som skoleleder. En lille tørn, understreger hun, for snart er det slut. I løbet af foråret stopper hun. »Jeg er her under ingen omstændigheder efter sommerferien«, siger hun.

Drømmen venter Og selv om Mogens arbejder videre, og selv om camperen

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16. D E C E M B E R 2 01 3

»Som leder må du ofte tilsidesætte dig selv og dine behov«

måtte vige pladsen for en campingvogn, glæder Dorte Ruggaard sig til snart at blive pensionist. Det bliver noget helt nyt efter 23 år som lærer og 14 som skoleleder. Næsten hele sit liv har hun tilbragt på en skole. Alligevel er hun overbevist om, at hun ikke kommer til at kede sig: »Slet ikke. Det bliver en verden, som åbner sig«, siger hun drømmende. Og efter et øjeblik: »Det bliver fedt«. Og så er tidspunktet måske også det rigtige. Måske er det godt at stoppe nu, mener hun. »Som leder bliver du noget tyndslidt, og det er vigtigt at holde, inden du bliver så tyndslidt, at du ikke kan være empatisk«.

Medfølelse gør ondt At være en god leder handler nemlig ikke om lederkurser og lederroller, mener Dorte Ruggaard.

Foto Martin Dam Kristensen

Lockouten og de nye arbejdstidsregler bygger på en helt forkert tænkning, mener Dorthe Ruggaard. »Du kan ikke lede lærere, som om de var ansat på en fabrik«, siger hun.

»Det er mennesket indeni, som er det vigtige ved lederen«, siger hun. Men netop det personlige og følelsesmæssige engagement, som lederen må have, når det brænder på for en lærer, en elev eller en forælder, netop det tærer på lederen: »Medfølelse slider. Men hvem er det egentlig, som tager sig af lederen?«, spørger hun.

Barn af den frie skole Dorte Ruggaard er selv friskolebarn. Hun gik på Aarhus Friskole, dengang skolen lå inde i Aarhus, dengang Kamma Klitgaard Poulsen var skoleleder og musikeren og komponisten Leif Falk – Mek Peks far – var en ung og meget energisk lærer. Det var en rigtig friskole, husker hun, kaotisk og med masser af fest og farver. Eleverne spillede en masse musik, og undervisningsformen var meget projektorienteret. Læreren stod ikke ved tavlen og docerede, nej, eleverne arbejdede selv med stoffet. I husgerning, for eksempel, fik de en håndfuld penge, og så gik de ned og købte ind, og bagefter lavede de selv mad af det,

de havde fået i indkøbskurven. »Det smagte af h til, men så lærte vi jo det«, husker Dorte Ruggaard. Men vigtigst af alt var, at børnene bevarede glæden ved at lære og eksperimentere, siger Dorte Ruggaard. I det hele taget var der noget ved den skoleform, som hun savner i dag. »Den byggede mere på tillid. Tillid til børnene. Tillid til, at de kan selv«.

Børnene forsvandt ind i skoven Tilliden kan Dorte Ruggaard godt savne lidt. Og den kaotiske og afslappede friskole-ånd. Der var ikke så mange regler. »Lærerne sendte os på opdagelse ind i skoven eller ved stranden, og det var fantastisk, men tænk, hvilket ramaskrig der ville rejse sig, »Vi kendte hvis skolen lod børnene gøre sådan noget hinanden. på egen hånd i dag. Men dengang gjorde Skolen var de det, for de havde tillid til, at vi godt som et hjem kunne klare os«. for os« F R I E S KO L E R N R . 7 · 16 . D E C E M B E R 2013

»Jeg glæder mig til at få overskud til noget af alt det, jeg ikke har kunnet overkomme ved siden af lederjobbet«

Siden har de frie skoler udviklet sig meget. Friskolerne af i dag er mere friserede, og privatskolerne ligner små folkeskoler, mener Dorte Ruggaard: »Vi kommer alle sammen til at ligne hinanden mere og mere. Fordi vi er blevet mere bekymrede. Vi er bange for, at vi ikke matcher kineserne, og bekymrede for, om børnene lærer nok«, siger hun. Men selv om hun vrænger på næsen ad udviklingen, understreger hun, at det er ikke derfor, hun stopper. Slet ikke. Dorte Ruggaard elsker sin skole. Hun elsker sit arbejde. Men hendes liv er ikke kun arbejde. Og hun stopper, fordi hun kan – så enkelt er det. Fordi hun kan. Og fordi hun gerne vil have tid til noget andet end skolen, ansvaret og bekymringerne.

Tænkningen er helt gal

»Sådan kan du ikke drive skole«, siger hun. Men, smiler hun, i virkeligheden kan hun ikke rigtig hidse sig helt vildt op over det. Det er fordelen ved at have været med så mange år, siger hun: »Alt gentager sig. Man har hørt det hele før. Og man ved, at det jo nok skal falde på plads på en eller anden måde«, siger hun. Men måske er det alligevel et godt tidspunkt at stemple ud. Og et er sikkert: Dorte Ruggaard glæder sig. Til turene ned gennem Europa. Til bøgerne, som hun ikke fik læst. Glæder sig til at få mere tid til sin store familie. Eller til bare at sidde og ”Samfundsfag for...” er et meget fleksibelt system, der er opbygget så klassen og læreren storlyst valgfrihed stirre ud af vinduet, hvis det er det, hunhar har til. til at udvide de enkelte temaer alt efter interesser og forudsætninger. Det bliver rigtig fedt. OgDehun gør det, fordi hun kan. n temaopdelte grundbøger tager alle udgangspunkt i fortællinger, hvor unge på elevernes alder er involverede, og som umiddelbart appellerer til deres fantasi og ansporer dem til at give sig i kast med undersøgelser, diskussioner og kreative processer. Eleverne får herigennem lyst til at engagere sig i faget - og samfundet.

Foto Martin Dam Kristensen

Og så er det – igen – måske et godt tidspunkt at stoppe på. For når hun kigger på det, der sker i øjeblikket på skoleområdet, virker det lidt fremmed og fjernt for en gammel friskolepige. Overenskomsten, for eksempel, hvor lærerne blev kørt over. Hele målet med lockouten var at tvinge flere arbejdstimer ud af lærerne – det er Dorte Ruggaard overbevist om, men hun er lige så sikker på, at det er en fuldkommen forkert tænkning, der ligger bag: »Du kan ikke lede lærerne, som om de var ansat på en fabrik. Lærerne er selv ledere i hverdagen, og du må vise dem tillid, og vi må samarbejde«, siger hun. Som andre frie skoler har Syddjurs Friskole været præget af en stærk konsensus-kultur. Lærerne og ledelsen snakker sammen. De løser opgaverne i fællesskab. Og de har nogle få aftaler og regler, så man ikke skal bruge tid på at diskutere alt muligt, men resten klarer de selv, og sådan skal det være. »En friskole fungerer bedst med få regler og megen tillid«, siger hun.

978-87-92505-47-7

www.meloni.dk

Du får det, du ikke vil Fast mødetid fra 8 til 16 for lærerne? Dorte Ruggaard ryster på hovedet. »Det er idiotisk«, siger hun. De lærere, hun kender, tager uden vrøvl et møde om aftenen eller en arbejdsdag i weekenden, og de gør det, fordi de brænder for jobbet og for skolen. Og det er netop det engagement, som gør skolen god. Med fast mødetid og normaliserede arbejdstidsregler risikerer man at få det, man ville undgå: lærere, der tæller timer, og som opfatter sig som lønarbejdere.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16. D E C E M B E R 2 01 3

Dorte Ruggaard er overbevist om, at hun ikke kommer til at kede sig, når hun siger farvel til sit skoleliv.

SAMFUNDSFAG HELT NYT SYSTEM FRA MELONI

MED UDGANGSPUNKT I ELEVERNE

Samfundsfag for 8. klasse - Ditte Grønning Rasmussen og Helge Rasmussen

Samfundsfag for... er et fleksibelt system, der er opbygget, så klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer efter interesser og forudsætninger. De temaopdelte grundbøger tager udgangspunkt i fortællinger, hvor unge er involverede, og som appellerer til deres fantasi og ansporer dem til at give sig i kast med undersøgelser, diskussioner og kreative processer. I Lærerens håndbog er der supplerende tekster, aktiviteter, opgaver og forslag til undervisningsforløb.

Emner i 8. klasse En lov bliver til Magtens centrum Fællesskaber FN Rig og fattig Ideologier Arbejdsliv

SAMFUNDSFAG DITTE GRØNNING RASMUSSEN · HELGE RASMUSSEN

F O R 8. K L A S S E

Økonomi Eu Miljø ”Samfundsfag for...” er et meget fleksibelt system, der er opbygget så klassen og læreren har stor valgfrihedKommunen til at udvide de enkelte temaer alt efter interesser og forudsætninger. Medier De temaopdelte grundbøger tager alle udgangspunkt i fortællinger, hvor unge på elevernes alder er involverede, og som umiddelbart appellerer til deres fantasi og ansporerKultur dem til at give sig i kast med undersøgelser, diskussioner og kreative processer. Eleverne får herigennem lyst til at engagere sig i fagetNATO - og samfundet.

Grundbog: ....................Kr. 100,Lærerens håndbog: ......Kr. 500,Klassesæt: ...................Kr. 2000,Et klassesæt omfatter 25 elev bøger samt Lærerens håndbog.

Samfundsfag for 9. klasse - Ditte Grønning Rasmussen og Helge Rasmussen

Emner i 9. klasse

SAMFUNDSFAG DITTE GRØNNING RASMUSSEN · HELGE RASMUSSEN

FOR 9. KLASSE

978-87-92505-xx-x

www.meloni.dk

Du kan gennemse grundbøgerne på meloni.dk eller her:

Forlaget Meloni • meloni.dk • post@meloni.dk • Alle priser er ex moms og fragt.

EFTER SKOLETID Fortalt til Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

Smerte er ikke en del af tankesættet Eddie Murray er 29 år og lærer på Aarhus Academy. I sin fritid dyrker han kampsporten MMA. Det er en blandting af forskellige kampsportsdiscipliner, og det foregår i et bur med bare tæer og bar overkrop. Kampene afgøres på point, hvis den ene af kombattanterne ikke inden da er blevet stoppet eller har givet op. Efter adskillige ugers forberedelse kæmpede Eddie Murray senest ved et stævne i Aarhus den 7. november. Han har to kampe som professionel, én sejr og et nederlag. Eddie Murray kæmper i 61,3 kilo-klassen. Det er 10 kilo mindre end hans normale vægt. Han fortæller her om kampsporten, og hvad den betyder for ham 10

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16. D E C E M B E R 2 01 3

Ud over selv at kæmpe er Eddie Murray også træner i Aarhus MMA. Da han gik på universitet i USA var han blandt landets bedste brydere. Foto Martin Dam Kristensen

»D

et er en udbredt misforståelse, at MMA er en barbarisk og smertefuld sport. Det sidste, du tænker på, er smerte. Det er en sport som alle andre, man har brug for teknik, taktik og hårdt arbejde. Når du bliver ramt, tænker du ikke på smerten, du tænker på at blokere det næste slag eller spark, så det ikke sker igen. Smerte er ikke en del af tankesættet. Det handler om at vinde, det er det eneste, du tænker på. Jeg var bryder, da jeg gik på college i USA. Jeg var en ”AllAmerican” i 2004, hvilket betyder, at jeg var blandt de otte bedste i USA. Jeg elsker konkurrence, og jeg elsker brydning. Men efter college var der ikke rigtig noget at gøre som bryder, hvis ikke man var god nok til at komme til OL, og det var jeg desværre ikke. Så for at pleje min passion for den her type sport skiftede jeg til MMA efter college. Træningen er krævende. Når jeg har en kamp forude, laver jeg en plan med mit team. Første træning er klokken seks om morgen og så to timer om aftenen. Lørdag dobler jeg op på træning, søndag restituerer jeg. Det er svært at få til at hænge sammen med et fuldtidsjob og en fem måneder gammel baby. Men det er et spørgsmål om disciplin og vilje. Det er muligt at

prioritere, så man både kan have en tidskrævende hobby og gøre sit bedste på jobbet. Som i al anden sport sker der skader under træning, og det sker ikke mindst i MMA, fordi ens krop bliver vendt og drejet i alle retninger. Mine kolleger bakkede meget op, da de hørte om min seneste kamp. Selvom nogle af dem ikke forstår, hvorfor jeg gør det, så er de forstående i forhold til det engagement og den dedikation, det kræver at forberede sig til en kamp. Jeg var ikke særlig nervøs før den seneste kamp, hvilket måske er grunden til, at det ikke gik så godt. For til en vis grad er det godt at være nervøs. Jeg havde ikke så mange nerver, så måske var jeg ikke fokuseret nok. Nogle hører rapmusik eller rock, før de skal kæmpe, men det virker ikke for mig. Jeg prøver at holde mig rolig og kanalisere min energi hen mod det, der skal gøres. Min kone var rigtig god undervejs før den sidste kamp. Jeg var ikke særlig meget hjemme, mens jeg trænede, men vi talte om det på forhånd, og hun sagde til mig, at det var okay. Det betød, at hun skulle være meget alene med babyen. Før selve kampen var hun nervøs. Hun kan godt lide at se sporten, men ikke så meget, når det er mig, der er i buret«. n F R I E S KO L E R N R . 7 · 16 . D E C E M B E R 2013

EFTER SKOLETID Af Iben Hauschultz · redaktionen@frieskoler.com

Det lille glas, Volker Kracht holder i hånden, rummer resultatet af mange timers koncentration og eksperimenteren i køkkenet med bær, mål og mængder. Blåbærret giver den dybblå farve, mens kombinationen af blide blåbær og Pernod giver smagsløgene en frisk lille overraskelse. Også urter kan bruges i Volker Krachts køkken bl.a. til chokomintsirup (flasken forrest i billedet) og chiliolie. Foto Lene Esthave

Huskøb førte til marmeladepassion I et hyggeligt gammelt hus fra 1690 bliver timerne efter skoletid brugt til en lidt speciel hobby: marmelader. Marmeladeentusiasten er Volker Kracht, skoleleder på Deutsche Schule Buhrkall

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16. D E C E M B E R 2 01 3

er i det lavloftede køkken, der lige nu er fuldt af julepynt både med og uden lys, ophængt i sirlige systemer og smagfuldt afstemte farver, elsker Volker Kracht at rumstere med frugt, smagssammensætninger og nye varianter af egne gamle travere. En af dem er julemarmeladen, som orkanen i 1999 nær havde gjort kål på, da det gamle æbletræ måtte lade livet, hvilket fremkaldte et klagehyl fra datteren Maya, der frygtede, at det betød ”aldrig mere julemarmelade”. Men sådan endte det, der var begyndt blot fem år tidligere, heldigvis ikke. Det hele begyndte, da Volker Kracht, skoleleder på Deutsche Schule Buhrkall, og familien i 1994 flyttede til landsbyen Jejsing øst for Tønder. Med hus og staldbygninger fulgte mange timers ”håndværkerhobby”: Volker har nemlig selv istandsat det gamle hus, hvor ikke to vinkler er

rette og ikke to loftsbrædder lige lange – og oveni det 3.600 kvadratmeter have med flotte gamle frugttræer med æbler og gule mirabeller. »Der var så meget frugt, at vi slet ikke kunne have spist det hele. Det var da synd. Så fandt jeg på at lave marmelade – først af de gule mirabeller. De var så sure, og de første forsøg var frygtelige«, fortæller Volker Kracht med et stort grin. »De gav halsbrand! Jeg spiste dem selv, men ingen andre ville«, tilføjer han.

Smagsprøver af årets produktion Samme år fik han ideen til julemarmelade. »Til den brugte jeg Skovfogedæble og Belle de Boskoop, lidt vaniljesukker og kanel«, fortæller han. Tricket er at passere æblerne igennem en ”Flotte Lotte”. Det kalder tyskerne det effektive håndsvingsdrevne råkostjern Passe-Vite (Moulin à Légumes) opfundet i Belgien i 1928. Når noget går ”flott” på tysk, så betyder det, at det går tjept. Og det er lige det, det gør, når mere end 1 kg æbler skal forvandles til marmelade. »Det giver den bedste konsistens, når æblerne passeres. Ikke noget med at bruge blender«, fastslår Volker Kracht. Og så skal der nogle hele stykker æble i til sidst, så marmeladen stadig har lidt bid, tilføjer han. Det er en del af lidenskaben at eksperimentere med både smagsvarianter og konsistens – og at foretage spionopkøb af ”konkurrenternes” produkter, indrømmer han med glimt i øjet. Senest var det Den Gamle Fabriks ”cremede”, han var ude efter.

Afsætning går strygende Volker Kracht har et større forråd af små marmeladeglas. De allermindste rummer hver især en smagsprøve af årets produktion. De står på øverste hylde og pynter med deres forskellige farver. Her er blåbær med en ”dråbe” pernod, stikkelsbær med en sjat whisky – og forskellige varianter af brombær, hindbær, jordbær med rom. Ikke ret meget i, det handler mest om at give smagen et lille tvist. Julemarmeladen er ikke bare hans egen favorit. Afsætningen går strygende – både ved familiens spisebord og som værtindegaver. Og det er også den, han oftest eksperimenterer med. »Nogle gange laver jeg den med lidt kardemomme, med nødder af den ene eller anden slags, fx valnødder. Jeg prøver mig bare frem«, fortæller han. Opskrifterne er for det meste egne kompositioner, men han lader sig selvfølgelig også inspirere på nettet. Her fandt han bl.a. opskriften på hyldeblomstgele, lemoncurd og bitter appelsinmarmelade. Sidstnævnte måtte han prøve, selvom han slet ikke kan lide det bitre, men »man må jo udfordre sig selv«, siger han. Den var også den vanskeligste, fordi bitterhed og sødme skal have den helt rigtige balance.

Det særlige ved marmeladeproduktion er, at man er nødt til at være til stede og koncentrere sig. Har han brug for at lade tankerne vandre, går han tur med hundene. I køkkenet er der fuld koncentration – og en del af processen er, at køkkenet næsten er mere rent, når han er færdig, end før han går i gang. Og så tager det tid. Dejligt lang tid, hvor han kun kan holde øje med frugten i gryden, med tiden, glassenes renhed og glæde sig til det færdige resultat. n Deutsche Schule Buhrkall i Saksborg er en af det tyske mindretals skoler. Skolen har 55 elever på 0.-7. klassetrin.

JULEMARMELADE: ca. 1 kg æbler – gerne en lidt melet sort 1-1,5 tsk. vaniljesukker ¾ tsk. kanel groft hakkede nødder efter smag lidt rosiner ca. 750 g syltesukker – man må smage sig frem, mængden kan være større eller mindre, alt efter æblernes syrlighed og egen smag Læg et par æbler til side til at skære i småstykker, resten rives meget fint på et råkostjern – massen skal helst være lidt grynet. Tilsæt vaniljesukker, kanel, nødder, rosiner og ca. 2/3 af sukkeret og smag på marmeladen, inden du bestemmer, om der skal mere i. Massen bringes i kog under omrøring. Og skal derefter koge fire minutter. Fyldes straks på glas, der er skoldede og skyllet i Atamon, mens disse endnu er varme. Også låg skal skoldes og dyppes i Atamon. Du kan sagtens vælge at bruge Stevia. Volker Kracht: »Det smager ikke nødvendigvis bedre end sukker, men er måske sundere. Og den gelerer anderledes end sukker«. Brug ca. 500 g Stevia til 1,5 kg frugt (sukker 0,5-1 kg til 1 kg frugt) 'Flotte Lotte' – søg på google, og se billeder af den.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16 . D E C E M B E R 2013

Kort og godt

I julen fejrer vi den svage guds fødselsdag Modernitet og sekularisering udelukker ikke religion – tværtimod, mener Ole Morsing, som kaster idehistorisk lys på den forestående højtid

ed salmer, traditioner og stjerner, som lyser på nattehimlen, rejser julehøjtiden helt naturligt det store spørgsmål: Kan man som moderne vesteuropæer overhovedet tro på Gud? Og det korte svar er ja. Men den moderne gud er anderledes – og svagere – end tidligere tiders. Det siger idehistorikeren Ole Morsing, der blandt andet har skrevet om Nietzsches forestilling om Guds død og om modernitet og religiøsitet hos den italienske filosof Gianni Vattimo. Og modernitet udelukker ikke religiøsitet, siger Ole Morsing: »Det moderne, sekulære menneske accepterer ganske vist ikke den gud, vi kender fra det gamle testamente – en

Lettet friskole føler ikke at den vandt

udenådalens Friskole havde loven på sin side, da lia Foto Foto den smed to elever ud, fordi deres far skabte problemer og dårlig stemning på skolen. Det har skolen nu rettens ord for. Men selv om skolen er lettet over, at afgørelsen faldt ud til dens fordel, er bestyrelsesformand Grete Glerup på ingen måde stolt over forløbet:

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16. D E C E M B E R 2 01 3

»Vi havde meget gerne set, at vi havde kunnet snakke os frem til en løsning, så vi havde været fri for at trække et så alvorligt kort. Og så vi havde sluppet for en tur i retten«, siger Grete Glerup. Faren til de bortviste børn sad i den bestyrelse, som gik af på en ekstraordinær generalforsamlingen i 2012. Både den afgående og den nyvalgte bestyrelse, som Grete Glerup er formand for, har arbejdet med de ledelsesproblemer, som gav dårligt arbejdsklima, stort sygefravær og meget udskiftning i skolens lærergruppen. MHV

almægtig og straffende gud, hinsides menneskelig erfaring. Men med moderniteten og sekulariseringen vinder en anden gud frem, nemlig Jesus Kristus – den ny-testamentelige gud, som ved at blive et menneske ophævede den radikale adskillelse mellem det guddommelige og det menneskelige«.

Gud blev menneskelig I den forstand er der intet modsætningsforhold mellem modernitet og religiøsitet, siger Ole Morsing. Sekulariseringen giver os nemlig mulighed for at få øje på kernen i det kristne budskab: næstekærligheden. »Det er pointen i det nye testamente: Gud blev til mennesket Jesus Kristus. Og

forfattere er nomineret til DR’s Romanpris 2014, som uddeles i juni 2014. Find de nominerede på dr.dk’s kulturside

»Gud skal blive svag for at blive stærk«

Foto VIA UC

Foto Fotolia

den moderne religiøsitet ligger i budskabet om næstekærlighed«. Lige som fokus i den moderne religiøsitet flyttes fra det gamle til det nye testamente og fra Gud til Jesus, flyttes vægten fra de hellige og guddommeligt givne sandheder til de troendes levende fællesskab, siger Ole Morsing med et citat fra Gianni Vattimo, som her, bemærker Ole Morsing, kommer meget tæt på vores egen Grundtvig.

Svagheden er en styrke Den moderne religiøsitet er et næstekærlighedsbudskab og et krav om, at vi skal skabe paradis på jorden. Måske virker den nye gud som en svag erstatning for det gamle testamen-

tes magtfulde, strenge og straffende fadergud, men den nye guds svaghed er kun tilsyneladende, mener Ole Morsing: »Den nye gud sejrer i sit nederlag. Han bliver stor, i det øjeblik han stiger ned og bliver til et menneske«, siger idehistorikeren, som fortsætter: »Vi kan roligt fejre julen med lys, sang og gaver og glemme den gamle Gud, hvis vi tænker og lever efter kærlighedsbudskabet, som Jesus i bogstavelig forstand gjorde alt for at udbrede«. n MHV Ole Morsing (f. 1951) er ph.d. og lektor i idehistorie ved Aarhus Universitet.

Du hyler med flokken

andinsky eller et af Klee – hvem vil du helst have et maleri af? Måske betyder det ikke alverden for dig, om det bliver den ene eller den anden, men det er også hele pointen; for når du har svaret på spørgsmålet, vil du helt naturligt føle loyalitet over for andre, som valgte det samme, og skepsis eller fjendskab over for de andre. Selv om valget er helt vilkårligt, og selv om dit forhold til både din egen og den anden gruppe er perifert, vil valget styre din holdninger og politik over for grupperne.

Det er en af de mange tankevækkende og overraskende pointer i bogen ”Poligak”, som kaster et skævt lys på den politiske beslutningsproces. ”Poligak”, viser, at politik ikke kun afgøres af budskaber, værdier og rationelle valg, men også styres af fordomme og ansigtsformer, af kroppens kemiske spejl og af helt ustyrlige tilfældigheder som en haj ved stranden. Eller en regnbyge over demonstrationen. Se mere på www.poligak.dk. MHV

Efterskolelærer fik pris for bachelorprojekt

vorfor kan vi ikke analysere musikvideoer? Eller computerspil? Det kan vel være lige så godt som at læse Johannes V. Jensen? spurgte en elev i 7. klasse, da Janni Lybech for et par år siden var i lærerpraktik. »Jeg manglede et kvalificeret svar, og det sparkede mig faktisk i gang med at undersøge, hvordan man gør elever interesserede i at læse litteratur«, fortæller lærer på Gudenådalens Efterskole Janni Lybech. Hun har netop modtaget Professionshøjskolernes og fagbladet Folkeskolens pris for sin afsluttende bacheloropgave ”Litteraturundervisning i det senmoderne samfund’ på Læreruddannelsen i Silkeborg. »Jeg har altid været interesseret i litteratur, men jeg oplevede både i praktikken og i vikarjob, at det er svært at få eleverne engageret. Det undrede mig og optog mig, for jeg vil gerne vise dem, hvad det er, litteraturen kan. Man lærer noget om sig selv og verden, og man får empatiske kompetencer ved at læse«, forklarer Janni Lybech, som nu har blandt andet dansk på skemaet. »Ja, nu kan jeg prøve nogle af teorierne af i praksis, og jeg kan mærke, at nogle af de tiltag, jeg beskriver i opgaven, virker i praksis. Men det er selvfølgelig en proces, der hele tiden udvikler sig«. Janni Lybech modtog en kontant præmie på 2000 kr., en boggave på 3.000 kr. samt en designvase. TKE F R I E S KO L E R N R . 7 · 16 . D E C E M B E R 2013

Om undersøgelsen Frie Skoler sendte i slutningen af november en spørgeskemaundersøgelse til 372 skoleledere og forstandere. 158 svarede på spørgeskemaet. Fordelingen af efterskoler/grundskoler og store skoler/små skoler blandt svarerne passer til fordelingen blandt samtlige frie skoler.

SIKKERHED Af Mikkel Hvid · rmhv@frieskoler.com

Skoler mangler regler om sikkerhed Arkivfoto Polfoto

Knap halvdelen af lederne mener, at skriftlige regler er overflødige, fordi de har tillid til lærernes dømmekraft. Lærerne ved, hvad de må, kan og skal, mener lederne

procent af lederne på de frie skoler mener ikke, at forstanderen på Lundby Efterskole har gjort eller undladt at gøre noget, som de ikke selv ville kunne beskyldes for. 35 procent af de skoler, som tilbyder eleverne sejlads, mener ikke selv, at de har klare og tydelige regler for sejladsen. Det fremgår af en undersøgelse, som medlemsmagasinet Frie Skoler har gennemført blandt lederne af de frie skoler. Når en så stor del af skolerne ikke har retningslinjer, kan det hænge sammen

Usikkerhed er et ledelsesåg Forældrene skal kunne være trygge, når de sender deres børn på en fri skole. Men lederne kan aldrig være helt trygge

F »Risikoen er det åg, som en leder må bære. Åget er tungt, og det er lederens«. KURT ERNST, DANMARKS PRIVATSKOLEFORENING

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16. D E C E M B E R 2 01 3

ormanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, mener, at det er afgørende for tilliden til de frie skoler, at der kan stadfæstes et ansvar, når ulykken sker. Og det ultimative ansvar ligger hos skolelederen: »Det er et skæbnevilkår for ledere«. Som leder må du vide, at ansvaret er dit, også selv om du ikke har handlet uansvarligt, fortsætter privatskoleformanden. Derfor har lederne to muligheder: Enten må de leve med risikoen. Eller også må de tage forholdsregler og lave aftaler og

77 procent af de frie skoler har klare retningslinjer og aftaler om, hvad man skal gøre i en ulykkessituation. I godt halvdelen af tilfældene er reglerne skriftlige med, at lederne har tillid til lærernes dømmekraft: 42 procent af de 158 ledere, som har gennemført undersøgelsen, er helt eller delvis enige i udsagnet: ”Vi har ikke behov for at lave skriftlige retningslinjer. Mine lærere er ansvarlige, og de ved godt selv, hvad de må, kan og skal”.

Skriften blev afgørende I begyndelsen af november blev forstanderen på Lundby Efterskole dømt for ved ”… grov uagtsomhed at have tilføjet flere elever betydelig skade på legeme og helbred”. Retten fandt, at han som leder af skolen havde et ansvar for dragebådsulykken, som i februar 2011 kostede en lærer livet og gav flere af de 13 elever svære fysiske og psykiske men efter det lange ophold i den iskolde fjord. Forstanderen blev dømt, fordi han hverken havde sikret sig, at sejladsen

Arkivfoto Polfoto

foregik forsvarligt eller havde sørget for, at skolen havde klare retningslinjer for og aftaler om sejlads med eleverne. Desuden var det belastende, at han ikke sikrede sig, at de lærere, som forestod aktiviteterne, var kompetente til det. Lederne i Frie Skolers undersøgelse bliver ikke spurgt, om den fatale sejlads var forsvarlig; de svarer alene på, om de på deres skoler har de aftaler og den praksis, som Lundby Efterskole blev dømt for at mangle.

Lundbyskolen var gennemsnitlig Og 45 procent af lederne mener altså, at Lundby-forstanderen hverken har gjort eller undladt at gøre noget, som de ikke selv kan blive beskyldt for, hvis uheldet rammer deres skole. Overraskende nok er det især lederne på de frie grundskoler, der kan se sig selv i Lundbyforstanderens situation. 53

procent af grundskolelederne mener, at man ville kunne rette den samme kritik mod dem som mod den dømte forstander. Det samme gælder kun 27 procent af efterskolelederne. Til gengæld er en meget store del af efterskoleforstanderne (44 procent) i tvivl, om de burde føle sig ramt eller ej, og de svarer hverken/eller.

Skriften mangler Et afgørende punkt i den retssag, som fulgte i kølvandet på den forfærdelige ulykke, var spørgsmålet, om en leder kan drages til ansvar for en ulykke, når han ikke er på skolen eller selv har noget med den pågældende aktivitet at gøre. Lundby-forstanderen var slet ikke i landet, den dag båden kæntrede. Rettens argument lyder kort fortalt, at Lundby-forstanderen er ansvarlig, fordi han ikke kan godtgøre, at sejladsen foregik uden hans viden og i strid med

retningslinjer, som minimerer deres risiko. Han mener, at ulykker som den i Præstø Fjord vil skærpe ledernes opmærksomhed på skolens regler om aktiviteter, som rummer faremomenter. Omvendt tror Kurt Ernst ikke, at det er smart at skrive eller aftale sig ud af alle faremomenter: »Vi kan godt forbyde børnene at klatre i træer, og vi kan forhindre, at lærerne tager elever med på cykelture. Men hvis børnene aldrig får lov til at opleve noget, lærer de jo heller ikke at begå sig i livet. Så det er en svær balance«, siger Kurt Ernst.

Foreningerne må hjælpe til Formanden for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen, fremhæver, at Præstø-dommen gør det krystalklart, at skolelederne risikerer et strafansvar, hvis de ikke lever op til deres skærpede tilsynsansvar i forbindelse med aktiviteter, som rummer en risiko: »Skolerne skal have skriftlige og klare retningslinjer for den slags aktiviteter, lige som lederen skal forholde sig kritisk til, om aktiviteten er sikkerhedsmæssigt forsvarligt«, siger Rud Nielsen, som fortsætter:

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16 . D E C E M B E R 2013

Sådan svarer lederne 65 procent af de skoler, som har sejlads på programmet, har klare retningslinjer og aftaler for aktiviteten. På to ud af tre af dem er reglerne skriftlige. 72 procent af de frie skoler har klare retningslinjer og aftaler om skolens transport af eleverne. I godt halvdelen af tilfældene er reglerne skriftlige. 66 procent af de frie skoler har klare retningslinjer og aftaler om rejser med eleverne. I godt en tredjedel af tilfældene er reglerne skriftlige. 58 procent af de frie skoler har klare retningslinjer og aftaler om undervisning, som indebærer risici (sløjd, fysik, idræt, hjemkundskab). I to femtedele af tilfældene er reglerne skriftlige. 53 procent af lederne på de frie skoler, finder det er urimeligt, at en leder kan drages til ansvar for en ulykke som kæntringsulykken på Præstø Fjord. 43 procent af de frie skoler har klare retningslinjer og aftaler om friluftsaktiviteter med eleverne. I godt en tredjedel af tilfældene er reglerne skriftlige. 77 procent af de frie skoler har klare retningslinjer og aftaler om, hvad man skal gøre i en ulykkessituation. I godt halvdelen af tilfældene er reglerne skriftlige. Alle tallene bygger på de svar, som ledere og forstandere på de frie skoler har givet i spørgeskemaundersøgelsen.

Arkivfoto Polfoto

hans råd. I den forbindelse blev det afgørende, at forstanderen ikke havde sikret sig, at skolen havde skriftlige regler og vejledninger, som satte tydelige rammer for, hvordan de forskellige aktiviteter skal foregå. Men skriftligheden har det ikke meget bedre på flertallet af de frie skoler. I hvert tilfælde ikke, hvis man skal tro dem, som har ansvaret for den: lederne. 60 procent af de 158, som gennemførte undersøgelsen, tror, at skriftligheden er lige så mangelfuld på flertallet af de frie skoler, som den var på Lundby Efterskole. Kun 10 procent af skolelederne er uenige i det udsagn. Og igen viser der sig et overraskende mønster: Efterskoleforstanderne har mere tillid - end grundskolelederne - til, at skolerne har indført skriftlighed. Det kan skyldes, at efterskolerne har været hurtigere til at tage ved lære af Præstø-

42 procent af lederne svarer enig eller overvejende enig til udsagnet: »Vi har ikke behov for at lave skriftlige retningslinjer. Mine lærere er ansvarlige, og de ved godt selv, hvad de må, kan og skal«. Lige så mange – 42 procent – svarer, at de er helt eller delvis uenige. tragedien. I hvert tilfælde nævner flere af dem, som svarer på spørgeskemaet, at Lundby-sagen har fået dem til at øge kravet om skriftlig dokumentation. Og flere skoler er i øjeblikket i gang med at gennemgå alle de aktiviteter, som kan være forbundet med risici, fortæller lederne. n

64 procent af lederne på de frie skoler mener, at dommen i Præstøsagen vil få skolerne til at holde igen med ture, udflugter og aktiviteter, som kan være forbundet med risici.

»Undersøgelsens resultat giver os anledning til at intensivere arbejdet og dialogen med skoleorganisationerne om de her ting. Der ligger en vigtig opgave for skoleforeningerne i at støtte og hjælpe bestyrelser og skoleledere med at udarbejde de nødvendige forholdsregler på skolerne. Det er kun tre uger siden, der blev afsagt dom i landsretten, men forhåbentlig er de skoler, der mangler retningslinjer, allerede i gang med lave dem«.

Få orden i maskinrummet Formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, undrer sig over, at så mange skoler oplyser, at de ikke har klare og tydelige retningslinjer for for eksempel sejlads: »Uanset om det handler om sejlads eller rejser med eleverne, er det vigtigt, at skolen har gode, synlige og forståelige regler for, hvad lærerne skal og må. Forældrene skal kunne være trygge, når de sender deres børn til en af vores skoler. Derfor må skolerne drøfte deres sikkerhedsforhold godt og grundigt igennem, så lærerne kender retningslinjerne og ved, hvilke rammer de skal holde sig indenfor«. n

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16. D E C E M B E R 2 01 3

Glædelig jul til alle

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Tak til de mange skoler, der har valgt at rejse med os. Det har været en fornøjelse at samarbejde med jer. De bedste julehilsner fra os alle hos Unitas Rejser

Få råd og vejledning til skolerejsen Vini, Niels og Klaus Skoleafdelingen

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

ARBEJDSTIDSREGLER Af Mikkel Hvid· mhv@frieskoler.com

Den gode leder søger ind på lærernes banehalvdel

Lars Bluhme, der er rektor på Odder Gymnasium, har testet de nye arbejdstidsregler, og han deler gerne sine tanker med de frie skoler

Foto Odder Gymnasium

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16. D E C E M B E R 2 01 3

ens lærerne på de frie skoler i foråret trampede rundt med plakater og slagsange, var gymnasierne allerede i gang med at implementere de nye arbejdstidsregler. Gymnasielærerne sagde nemlig ja til en aftale, som ligner de regler, som lærerne på de frie skoler fik stoppet ned i halsen. Gymnasierne er derfor nu et par skridt foran grundskolerne, og det er baggrunden for, at rektor Lars Bluhme fra Odder Gymnasium med jævne mellemrum bliver inviteret ud på frie skoler for at fortælle om sine erfaringer med de nye regler og de nye ledelsesforventninger, som arbejdstidsreglerne lægger op til.

Og han dukker gerne op. Han mener nemlig, at de nye regler giver et godt grundlag for at udvikle gode skoler: »De gamle aftaler var på en række punkter for snævre, og jeg mener, at de nye regler giver os nogle bedre muligheder for at udvikle en god skole«, siger han. Men – og her løfter rektoren pegefingeren – det sker kun, hvis lederne griber situationen fornuftigt an.

afgjort. For eksempel vil der helt sikkert blive blødt op på de meget faste regler om, hvor meget tid lærerne skal have til hver opgave, men også på forestillingen om, at alle skal have det samme. Og den ændring er også i orden, mener Lars Bluhme: »De faste standarder var et af problemerne i den gamle aftale. For hvis jeg som leder skal behandle mine medarbejdere retfærdigt, skal jeg behandle dem

forskelligt. Lærerne er forskellige, og de har forskellige behov«, siger han. Men hvis ledelsen har modet til at starte en diskussion om værdier, undervisning og pædagogik, er Lars Bluhme sikker på, at ledelsen og medarbejderne sammen vil opdage flere muligheder end begrænsninger i de nye regler: »Grebet rigtigt an, får vi et bedre grundlag for at udvikle gode skoler«, siger Lars Bluhme. n

Lærerne ønsker det Og hvad betyder det så konkret? Det betyder, at skolens leder skal flytte spillet ind på lærernes banehalvdel: »Ledelsen taber det hele på gulvet, hvis den væbner sig med regneark og kun går op i at regne ud, hvor meget lærerne skal være til stede. Det er den forkerte vej at gå«, siger han. Målet må være en god skole. Derfor skal lederen turde lægge regnearket væk og invitere lærerne til en åben drøftelse af værdier, pædagogik og undervisning: »Vi skal turde bevæge os ind på lærernes område og spørge dem: Hvad er det, der er vigtigt her? Hvad er afgørende for, at I kan levere god undervisning?«. Hvis ledelsen tør kaste sig ud i den dialog, skaber det et godt grundlag for at udvikle stærke skoler, mener Odderrektoren: »Lærerne vil faktisk gerne have, at ledelsen bidrager til diskussionen om pædagogik og undervisning. Lærerne ønsker coaching og sparring – også fra ledelsen. Så som ledere skal vi have modet til at turde tage den snak med lærerne«, siger han.

Der kommer forskelle

REGNEDRENGENE ER I FAREZONEN Lars Bluhme deltog – sammen med andre gymnasierektorer fra gymnasierne – i et pep-talk-møde hos Moderniseringsstyrelsen, og styrelsens talsmænd lagde ikke fingre imellem: De slog det fast med syvtommersøm, at lederne skal bruge deres nyvundne ledelsesret og bruge de muligheder, der ligger i den, fuldt ud. Samtidig gjorde Moderniseringsstyrelsen det klart, at der sandsynligvis vil blive tyndet alvorligt ud i skolernes ledelse. Kravene skærpes, og mange ledere vil enten give op eller blive tvunget fra borde i de kommende år. Det er nye tider, også for lederne. Den tyggede Lars Bluhme lidt på på vejen hjem mod Odder. Han er overbevist om, at Moderniseringsstyrelsen har ret i, at der vil komme stor udskiftning blandt skolelederne. Og han tror, at det er regnedrengene, som forsvinder fra ledelsesgangen. Ifølge Lars Bluhme springer gode skoler ikke ud af store regneark. Nej, en god skole kræver, at lærerne og ledelsen trækker på samme hammel, og at de har en fælles vision. Det betyder ifølge Lars Bluhme, at de ledere, som coacher og sparrer med lærerne, de ledere, som fokuserer på pædagogik og undervisning, de ledere, som lægger vægt på pædagogisk ledelse – det er dem, som klarer sig. »Jeg er overbevist om, at embedsmændene tager fejl her. For god ledelse handler om at fokusere på og engagere sig i det, der er kerneydelsen. Og det er pædagogik og undervisning«, siger Lars Bluhme. n

Den nye aftale vil give ændringer på skolerne og i skolernes kultur - det er

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16 . D E C E M B E R 2013

ARBEJDSTIDSREGLER Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com

Illustration Fotolia

Tidsregistrering er et must 800 tillidsfolk er tilmeldt FSL’s temadage om de nye arbejdstidsregler

dventskransen hænger i hjørnet og markerer den snarlige julefred, men den gode stemning i salen er ikke affødt af julen. En rød fane havde på sin vis passet bedre, for lokalet er fyldt med knap 75 tillidsfolk fra frie skoler, som på denne tirsdag den 3. december på Onsild Idrætsefterskole er mere optaget af den forestående opgave med at implementere de nye arbejdstidsregler på deres skoler end den kommende højtid. Dagen er den første af 16 temadage om de nye arbejdstidsregler, som Frie Skolers Lærerforening (FSL) har indkaldt tillidsfolkene til. Man skal ikke have været længe i salen, før det er tydeligt, at registrering af arbejdstid er et af de emner, som popper op med relativt korte mellemrum. »Hvorfor er vi så så interesseret i netop det?«, spørger faglig chef i FSL Henrik Lykø Hansen retorisk. »Jo«, svarer han selv, »fordi nogle af skoleorganisationerne mener, det er unødvendigt at tælle tid«. FSL er af den stik modsatte holdning, og Henrik Lykø Hansen fastslår flere gange, mens han gennemgår de nye arbejdstidsregler, at … »det giver jo kun mening, hvis vi i en eller anden form registrerer vores arbejdstid«, og han er i den forbindelse glad for at kunne fortælle, at foreningen snart er klar med en app, som gør det nemt for lærerne at registrere arbejdstiden. »For eksempel«, siger han, »er reglerne om plustid ikke ændret, og det giver ikke mening at tale om plustid uden en

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16. D E C E M B E R 2 01 3

registrering af arbejdstid, for hvad er det ellers, jeg har plustid i forhold til?«, spørger han. Et andet eksempel, den faglige chef hiver frem, er aldersreduktion. »De 175 timer disponerer man selv over, men det giver kun mening, hvis det er målbart, så det peger også på en form for tidsregistrering«, siger han.

Cirkulæret er aflyst Siden Folketinget i april proppede nye arbejdstidsregler ned i halsen på lærerne, har både FSL og skoleorganisationerne ventet på det cirkulære om de nye regler, som Moderniseringsstyrelsen havde stillet i udsigt. Men det kommer aldrig. Det ligger nu fast. »Det, vi gennemgår i dag, er vores sammenskrivning og fortolkning af lovindgrebet, af bemærkningerne til lovindgrebet og arbejdstid for tjenestemænd«, forklarede den faglige chef. Herefter stod den på en detaljeret gennemgang af værnsregler, opgaveoversigter, tidsregistrering og lokalaftaler samt nede-på-jorden-råd til, hvordan man ifølge de nye regler udregner årets arbejdstimer, antal skoledage, hvordan man forholder sig til problematikker om deltidsbeskæftigelse, aldersreduktion, forberedelse, plustid, overtid og meget andet. Der er dags dato 791 tilmeldte til temadagene, som er planlagt med syv temadage i december og ni i januar. n

Rasmus Amtkjær, tillidsrepræsentant på Helgenæs Naturefterskole, deltog i temadagen i Onsild Hvad tænker du om implementering af de nye arbejdstidsregler? »Det er blevet mere konkret nu, og det er spændende, at der findes så mange løsninger på den samme udfordring. Som jeg ser det, er der heldigvis stadig masser af plads til at lave lokalaftaler ude på skolerne. Og så troede jeg egentlig, at det ville blive nemmere at være tillidsrepræsentant med de nye regler, men det er nærmere omvendt«. Hvilke problemer, tror du, kommer til at fylde mest, når I skal indføre reglerne? »Der er rigtigt meget økonomi i det her. Hvis vi som lærere skal stå hårdt fast på arbejdstiden, så er det eleverne, det går ud over. Politikerne har taget børnene som gidsler og så lagt det over til lærernes moral, hvad de vil gøre, for at det ikke går ud over børnene«.

Hanna Roed Helbo, tillidsrepræsentant på Tønning-Træden Friskole, deltog i temadagen i Onsild Hvad tænker du om implementering af de nye arbejdstidsregler? »Vi har talt om på skolen, at vi gerne vil vende det, så vi får

noget fornuftigt ud af det. Alle lærere på skolen er organiserede, og ledelsen bakkede os op under lockouten, så vi er kommet godt igennem lockouten og er enige om, at vi vil undgå at grave grøfter. Hvis arbejdsdagen kommer til at ligge fast, tror jeg, det kan give ro på en anden måde end i dag. For en del år siden flyttede jeg meget af mit skolearbejde hen på skolen. Så jeg øver mig i at lave mest muligt på skolen«. Hvilke problemfelter ser du i det her? »Tidsregistreringen. Jeg tror, vi bliver nødt til stadig at registrere, hvad vi bruger af tid, for netop at skabe en tryghed omkring tidsforbruget og for ikke at blive frustrerede. Vi skal have overblik over, hvad vi bruger af tid. I hvert fald i en overgang«. Er diskussionen om de nye arbejdstidsregler noget, der har fyldt hjemme på lærerværelset? »Nej, for vi har været afventende. Men dagen i dag har givet mere klarhed om, hvad det er, vi skal diskutere, og det sætter nok gang i dialogen derhjemme«. n

Kompetent rådgivning til jeres studierejse Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I kan få mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

Prag fra kr.

1.235,pr. person 6 dg/3 nt i egen bus

Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er med jer hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse Andre rejsemål: London med fly 5 dage/4 nætter på hostel ...........fra kr. 1.690,Amsterdam med egen bus 6 dg/3 nt på hostel ...fra kr. 1.370,Dublin med fly 5 dage/4 nætter på hostel .............fra kr. 2.165,Rom med fly 5 dage/4 nætter på hotel ...................fra kr. 2.445,Top 3 studiebesøg i Prag: · Theresienstadt · Skoda fabrikkerne · Foredrag med tidligere ansat ved den danske ambassade

Kontakt os på tlf: 46 group@team-benns.com

91 02 59

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16 . D E C E M B E R 2013

Kursuskalender

Kort og godt

27.-29. JANUAR 2014

Matematik og IT /mellemtrinnet Hornstrup Kursuscenter

Se www.kursusmarkedspladsen.dk. 26.-28. FEBRUAR 2014

Mindfullness og yoga i undervisningen Hornstrup Kursuscenter

Se www.kursusmarkedspladsen.dk. 19.-21. MARTS 2014

Inspirationskursus for skolebibliotikarer Hornstrup Kursuscenter

Se www.kursusmarkedspladsen.dk. 30.-31. JANUAR 2014

De store læser Golf Hotel, Viborg

Vejen fra PISA fører ikke til uddannelse D

Konference om læsning for de ældste klassetrin. Mød forfattere, lærebogsforfattere, anmeldere, lærere, fagkonsulenterne i dansk. Se mere på: viaucfu.dk/destorelæser. 4.-11. APRIL 2014

Ollerupkursus Den frie lærerskole i Ollerup, Vester Skerninge

Illustration Fotolia

er er ingen statistisk sammenhæng mellem, hvor godt eleverne klarer sig i PISA-undersøgelserne, og hvor gode de er til at komme i gang med og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det viser en ny analyse, som uddannelsesforskere fra Aarhus Universitet står bag. En af forskerne, professor Peter Allerup fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, siger: »PISA-scoren fungerer ikke som indikator for elevernes succes i ungdomsuddannelserne«. Dermed ikke sagt, at det er flintrende ligegyldigt, om eleverne lærer at læse og regne. Det er ikke ligegyldigt, understreger Aarhus-professoren, men hverken læsning eller regning kan som enkeltfaktor forudsige, om eleverne gennemfører deres ungdomsuddannelse eller ej. Forskerne kommer samtidig frem til, at de elever, som scorer under 02 i PISA’s læse- og matematik-undersøgelser, klarer sig relativt godt. 39 procent af dem, som fik under 02 i læsning, var fireethalvt år senere i gang med en ungdomsuddannelse, mens 48 procent af dem, som fik under 02 i matematik, var i gang med en ungdomsuddannelse. n MHV

22. APRIL 2014

Sådan bruger du iPad i tyskog engelskundervisningen Vejle CFU, Damhaven 13A, Vejle

Præsentation af udvalgte apps til undervisningen. Tid til hands-on faglig diskussion og sparring. Tilmelding se: www.sproglaererforeningen.dk. Yderligere oplysninger: Aase Lomholt Thomsen/aase.lomholt.thomsen@ skolekom.dk. SKOLEÅRET 2013-14

Videreuddannelse og kompetenceudvikling VIA UC – Aarhus

Se nyeste uddannelsestilbud om: Pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik, læsevejledning, logopædi, klasseledelse og inklusion, medier og kommunikation.

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik

Ollerupkurset indeholder 16 faglige kurser og henvender sig til lærere, pædagoger, ledere og andre interesserede i de frie skoler. Mere info og tilmelding på: www.dfl-ollerup.dk. Tilmeldingsfrist: 10. januar 2014

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16. D E C E M B E R 2 01 3

Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx. Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

FRIE SK LE RS L ÆRE RFO R EN IN G Fordi Sammenhold Løfter Fordi Sygdom Lammer Fordi Staten Lockouter Fordi Skolebørn Larmer Fordi Sparring Luner Fordi Skoler Lukker Fordi Samfundet Lider Fordi Styrelser Lusker Fordi Stridigheder Lever Fordi Spændinger Løsnes Fordi Skolelærere Lytter Fordi Sikkerheden Lider Fordi Skolelærere Længes Fordi Skødesløshed Lever Fordi Slyngler Lyver Fordi Soloridt Læderer Fordi Skader Lurer Fordi Smerter Lindres Fordi Samarbejde Lykkes Fordi Splid Løses Fordi Skolelærere Leverer

DERFOR ER DU MEDLEM AF FSL ALLE MEDLEMMER ØNSKES GOD JUL OG GODT NYTÅR

Frikvarter

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

VERDEN RUNDT

Sverige har kurs mod afgrunden E

t suk og et resigneret skuldertræk, det var alt hvad PISA-undersøgelsen kunne frembringe af reaktioner i Danmark i begyndelsen af december. Men den luksus har de ikke i Sverige, som præsterede PISA-historiens største styrtdyk og et kollektivt rædselsskrig over de svenske børns uduelighed. Dermed skriver den svenske skole sig ind i en tradition, der også tæller Saab, elge og Ace of Base, over fænomener som først vandt verdens beundring, indtil den kollektive globale bevidsthed blev revet ud af sit fatamorgana og så tingene for, hvad de virkelig er. Og afklædningen gør ondt i Sverige. For

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16. D E C E M B E R 2 01 3

de svenske børn er ikke bare ringe, de er også ringere end de norske børn. Og de danske børn. Og de finske børn, der i øvrigt også er ude i en Nokia-lignende deroute, men dog ikke på niveau med det svenske fald. Som alle andre er den svenske oppositionsleder, Stefan Löfven, dybt rystet. »Det er en national krise,« siger han til Dagens Nyheter, og øverste kvinde i Lärarförbundet, Eva-Lis Sirén, mener, at de svenske skoler er »sunket som en sten«. Hvorvidt de svenske elever overhovedet forstår den metafor er tvivlsomt. På et eneste punkt er de svenske

ia tol r Fo

ne tio tra

Illu

elever dog i den absolutte PISA-top. De er gode til at komme for sent. Og her har den ellers trængte undervisningsminister Jan Björklund gjort sig en række overvejelser. »Når det ringer ind, så starter timen, og når det ringer ud, så slutter den«, lyder indsigten fra undervisningsministeren, der fortsætter med et råd til lærerne: »Døren må låses, når det ringer ind. Hvis jeg var lærer, havde jeg gjort det«. n

Konsulentens bord

Fra konsulentens bord

Af Jes Lemming, konsulent, FSL

Ü MULIGHED FOR EN ENKELT FRIDAG Der kan af og til opstå behov for, at man kan holde en enkeltstående fridag – men hvilke muligheder har man? Er der tale om dødsfald, bisættelser, bryllup, sølvbryllup, runde fødselsdage og andre ”begivenheder i nærmeste familie” er udgangspunktet, at man ikke har fri. Det skal aftales i skolens personalepolitik, om man kan få fri med eller uden løn. Drejer det sig om frihed til at gå til undersøgelse/ behandling hos læge, tandlæge, speciallæge eller anden behandling i sundhedssystemet, er det Moderniseringsstyrelsens (tidl. Personalestyrelsens) opfattelse, at den ansatte bør have fri med løn, såfremt man ikke selv har indflydelse på, hvornår en behandling skal finde sted. Forældre har af og til behov for at gå til læge/ behandling med deres barn. Her kan omsorgsdagene anvendes. Ud over brug af omsorgsdage kan man desuden aftale med skolen, at man bruger sine særlige feriedage som enkeltdage. Hvis man skal købe én dag fri beregnes fradraget således: Årslønnen divideret med 1924 gange med 7,4 (timer).

Ajour

INDRETNING af lærerarbejdspladser

KURSUSDAG for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøgrupper På frie skoler med mere tilstedeværelse og forberedelse på skolen får arbejdsmiljøgruppen nye fokuspunkter. Det handler denne kursusdag om. Arbejdsmiljøgruppen (arbejdsmiljørepræsentanten og arbejdslederen) får LÆS DET på kursusdagen en gennemgang af ENDELIGE PROGRAM PÅ en grundig og brugbar proces, som WWW.FSL.DK/ sikrer, at man igennem forskellige INDRETNING faser får tilgodeset lokale behov. Det er vigtigt at finde holdbare løsninger fra starten, undgå fejlkøb og dyre indretningsløsninger, som senere skal ændres. Lærerarbejdspladser skal indrettes, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, og vi gennemgår på kursusdagen regler og retningslinjer på området. Det bliver muligt at drøfte ideer og løsninger mellem deltagerne i løbet af dagen.

Kursusdagen tæller som en af de supplerende kursusdage på minimum 1½ efteruddannelsesdage pr. funktionsår, som medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen skal have tilbudt. Dagen tilrettelægges og gennemføres af Ulla Kjærvang fra BASCON, Aarhus, og afholdes henholdsvis den 22. januar på Hornstrup Kursuscenter i Vejle og 29. januar på Scandic Roskilde fra kl. 10 til kl. 15.10. Tilmelding skal ske senest 9. januar på www.fsl.dk/indretning. Kursusprisen er 1.200 kr. pr. person inkl. forplejning. Frie Skolers Lærerforening udbyder denne kursusdag i samarbejde med skoleforeningerne.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16 . D E C E M B E R 2013

Ajour

FORMANDEN FYLDER

Uffe Rostrup fejres ved en (uformel) reception på HORNSTRUP KURSUSCENTER fredag den 10. januar 2014 kl. 14 -16 På festligt gensyn! Næstformand Monica Lendal Jørgensen & sekretariatschef Henrik Wisbech Tilmelding til fsl@fsl.dk

O. SIESBYES LEGAT O. Siesbyes Legat kan i 2013 uddele ca. 30.000 kr. i passende portioner Legatet kan søges af lærere og børnehaveklasseledere der på ansøgnings- og anvendelsestidspunktet er ansat ved tilskudsberettigede frie skoler. Legatportionerne kan uddeles som tilskud til kurser og rejser i videreuddannelseshensigt, hvor fremmedsprog er et element i den ønskede videreuddannelse. Såfremt der ikke er tilstrækkelige ansøgere til dette formål, kan der endvidere ydes legatportioner til kurser og rejser med andet uddannelsesmæssigt formål. Ansøgning om legatportioner skal fremsendes pr. mail til siesbye@fsl.dk, og skal være FSL’s sekretariat i hænde senest fredag den 1. marts 2014 kl. 10.00. Legatudvalget Frie Skolers Lærerforening

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16. D E C E M B E R 2 01 3

JULETILBUD TIL MEDLEMMER AF FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

NY BOG AF KELD GRINDER-HANSEN: Den gode, den onde og den engagerede - 1000 år med den danske lærer Uddrag af anmeldelsen i Frie Skoler: Det er livgivende for en lærerlæser at få sat ansigt og refleksioner på alle dem, man ubevidst har trukket på ved udviklingen af sin egen identitet som lærer. Forfatteren holder sikkert sit fokus på lærerne, og forståelsen for lærerudøvelsen er udtalt. Men også et blik for lærerarbejdets udsathed har han.

Keld Grinder-Hansen

den gode · den onde og den engagerede 1000 år med den danske lærer

muusmann forlag

LÆS HELE ANMELDELSEN PÅ MUUSMANN-FORLAG.DK

Rabatpris til medlemmer af Frie Skolers Lærerforening: Kr. 279,95. inkl. forsendelse (normalprisen er kr. 329,95 plus forsendelse). Send mail med navn og adresse til: salg@muusmann-forlag.dk. Skriv ‘Frie Skoler’ i emnefeltet. Bogen sendes portofrit vedlagt faktura.

Annoncer

Bliv f a m e medl

RØNNE REVISION

Rønne Revision har gennem mange år specialiseret sig inden for revision og rådgivning af Frie Grundskoler

Registrerede Revisorer – FSR www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 · 3700 Rønne

Kontakt Ivan Qvist eller Skoleleder / Forstander ZZ: _________________________________________ Ny lønforhandling Tonny Kofoed for Det aftales, at der skal afholdes en ny forhand Aktuel løn kr. ____________________________________ (31. marts kroner) senest med udgangen samtale de en frie deuformel frie skolers skolers advokat advokat ® af maj ® måned (år 20XX Næste lønstigning pr.dato: _____________ kr. __________ (31. marts kroner) forbindelse aftales, at hvis der ikke efter den fl Landskursus d. 4. april – Ring 5695 0595 opnås enighed om en ny aftale, så løber den gam lønstigning pr.dato: ___________ kr. __________ (31. marts kroner) påDerefter “Severin” Middelfart. – Se hjemmesiden! kan opnås en ny aftale. – Mail iq@ronnerevision.dk Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Intervalløn

s. 12

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Tilsvarende model kan anvendes for viceskoleinspektør / viceskoleleder / viceforstander og afdelingsledere.

Aftalen afsluttes med underskrifter af parterne.

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk BERLINSPECIALISTEN Hvad gør du

Engangsvederlag

Det er vigtigt, til at disse lønaftaler bliver indsen Danmarks førende i grupperejser Berlin revisor, men det er også vigtigt af hensyn til, at d Kombinerer studietur og undervisning Skoleleder / Forstander ZZ: _________________________________________ laget for en god lønstatistik hos Frie Skolers Led Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk Det aftales at yde et vederlag for særlig indsats, som er begrundet i forstander / Hver gang du indgår en ny lønaftale om inte Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: skoleleder ZZ’s rolle i skolens pædagogiske udvikling. Vederlaget udgør XX.000 kr. resultatløn skal denne indsendes og godkendes (31. marts kroner) pr. skoleår i de følgende tre år, og udbetales a conto månedsvis. merarbejde er undtaget. Hvis du indgår flerårl Vederlaget er pensionsgivende. vallønnen, skal der hvert år indsendes en delafta

Læs sidste nyt, jobannoncer, UFFES UFORBEHOLDNE og meget meget mere på

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Der er endvidere indgået en aftale om resultatløn med en maksimal ramme på De relevante skemaer finder du på vores hjem XX.000 kr. Aftalen er gældende for de næste tre skoleår, og de udbetalte beløb er som medlem ret til at lade dig bistå af en repræ pensionsgivende. Der afholdes en evalueringssamtale i maj måned, hvor detDanmarks drøftes Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma nårlønforhandlingen. det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler af frie skoler med repræsentanter for skolens bestyrelse, om skoleleder / forstander ZZ har opfyldt rådgivning de ønskede mål. Beløbet udbetales sammen med lønnen for juni måned. Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Oplysninger om lederløn Målepunkterne, der hver vægtes med 25 % er: På vores hjemmeside finder du relevante værk og efterskoler, friske lønstatistikker samt detalj • Udarbejdelse af handleplan for pædagogisk udvikling www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk jævne mellemrum afholder vi workshops om le • Udarbejdelse af handleplan for et personalepolitisk område • Udarbejdelse af handleplan for synlighed i lokalområdet • Udarbejdelse af handleplan for udvidelse af skoledistriktet

WWW.FSL.DK

Tilsvarende kan der aftales engangsvederlag for henholdsvis viceskoleinspektør /

Derviceskoleleder sker meget med lederrollen i øjeblikket. Har du brug for sparring fra / viceforstander og afdelingsledere. en forening, der har mange års erfaring i at hjælpe de frie skolers ledere? Bliv medlem af Frie Skolers Ledere. Læs mere på www.frieskolersledere.dk januar 2010

januar januar2010 2010

Stillinger

Er du den lærer vi mangler?

Fænøsund Friskole søger lærer Fænøsund Friskole er placeret i et naturskønt område i Middelfart. Vi er en Grundtvig-koldsk friskole. Kreativitet, Refleksion, Ansvarlighed, Fællesskab og Tillid er de værdiord vi baserer vore handlinger på, og som vores daglige praksis tager udgangspunkt i. Vi har 167 elever fordelt på 0. til 9.klasse. Vi er maksimalt 18 elever i klasserne. Vi er 25 engagerede voksne, som glæder os til at byde vores nye kollega velkommen. Vi søger en ny kollega: • Der vil og kan indgå i et forpligtende fællesskab • Der har erfaring med teamsamarbejde og vil være med til at lave skoleudvikling • Brænder for matematik, engelsk, biologi, idræt og friluftsliv • Har kompetencer indenfor et af vore linjefag – Drama, musik og billedkunst • Er en dygtig fortæller

• Evt. er uddannet specialundervisningslærer • Ønsker at undervise på mellemtrinnet Vi kan tilbyde en skole med: • Et godt kollegialt sammenhold • Teamorganisering og teamsamarbejde • Engagerede forældre og elever • En beskæftigelsesgrad på 0,80 % med mulighed for at læse vikartimer Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist 13.1.2014. Der vil blive afholdt samtaler i uge 4 Fælles rundvisning for alle ansøgere den 7.1.2014 kl.15.00 Tiltrædelse snarest muligt. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Dorte Jager eller souschef Tabita Radoor Jensen på tlf. 64410747. Skolens hjemmeside www.sundfri.dk

Da en af vores lærere går på pension efter mange gode år på skolen, søger vi 1. februar 2014 eller snarest derefter en afløser for hende. • • • •

Du er uddannet lærer og brænder for dit job. Du kan undervise i dansk, tysk og historie på mellemtrin og i overbygningen. Du kan lide at samarbejde og vidensdele. Du har lyst til at arbejde på en holdningsskole, hvor omsorg, fællesskab og værdier er det bærende.

Vi kan tilbyde: • 325 glade og positive elever, som er indstillet på at lære noget og forventer noget af dig. • En fast fuldtidsstilling, som du forhåbentligt vil have i mange år frem. • En skole som bygger på det kristne livs- og menneskesyn. • En skole hvor du selv bestemmer over størstedelen af din forberedelsestid. • Se mere om os og vores måde at drive skole på på www.sct-joseph-nyk.dk Ansøgningen med bilag stiles til skolelederen og skal være skolen i hænde senest d. 10. januar 2014 med morgenposten, samtaler forventes afholdt d. 16. januar 2014. Ansættelsen og aflønningen sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og LC/OC samt organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved Frie Grundskoler. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skoleleder Steen Dissing på tlf: 5485 1211eller 2033 1211. Eller viceskoleleder John Hansen på 2061 4581. Vi ser meget gerne, at du kommer på besøg inden du søger, og du er velkommen til at tage kontakt også i juleferien.

Bispegade 6 · 4800 Nykøbing F

Korinth EFtErSKoLE-SPEJDErSKoLEn SøgEr

ViCEForStAnDEr

På Korinth Efterskole – Spejderskolen vil vi kendes på, at vi med udgangspunkt i spejderbevægelsens principper, udvikler skolens elever til selvstændige og ansvarlig unge. Unge, der er parate til at møde fremtidens udfordringer, og som igennem tiden på efterskolen får et godt afsæt til at gennemføre en uddannelse og til at sætte spor i verden. Skolen er midt i en rivende udvikling og for at understøtte den, søger vi en viceforstander. Viceforstanderen skal i samarbejde med forstanderen, være med til at videreudvikle en skole som dog holder fokus på sine traditioner og værdier. Stillingen vil indebærer både ledelse, administration og undervisning og ønskes besat pr. 1. marts 2014.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16. D E C E M B E R 2 01 3

Vi søger en person som kan ”tænde ild” i både bål og begejstring hos elever og medarbejdere, som har erfaring med/indsigt i efterskolemiljøet, har undervisningserfaring, har ledererfaring eller lederevne der kan videreudvikles, har kendskab til administration i form af skemalægning, nye arbejdsregler, arbejdsplaner samt erfaring med budget og økonomistyring. Du skal have konstruktive samarbejdsevner, være fremsynet, struktureret og en dygtig afslutter, have lyst og evne til konflikthåndtering samt være god til at kommunikere og formidle. Skulle du derudover have kompetencer indenfor hjemmesider, intranet, PR og marketing, så er det et ekstra plus! For yderligere information om skolen samt stillingsbeskrivelse, se vores hjemmeside http://www.korinth-efterskole.dk, og ring til skolens forstander Henrik Madsen på skolens telefon 62 65 10 67 eller forstanderens mobil

20 73 50 67 for uddybende informationer og/ eller aftale om besøg med rundvisning på skolen. Har du masser af energi og lyst til i tæt samarbejde med forstanderen, at lede og udvikle Korinth efterskole-spejderskolen og ligeledes at tage hånd om de nye udfordringer som ligger i fremtiden, modtager vi gerne din ansøgning. Ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation – dvs. i lønintervallet fra 368.295 til 438.154 gældende for små skoler. Tjenestebolig kan tilbydes. Ansøgning med kopi af relevante bilag sendes pr mail til lisnav@webspeed.dk eller med post til bestyrelsesformand Lisbeth Navntoft, Rydtoften 39, 2750 Ballerup. Ansøgning og forespørgsel behandles naturligt fortroligt Ansøgningsfrist: 28. december 2013

Korinth d. 21.06.201

Stillinger

Forstander Nysted Efterskole Forstander Forstander NystedEfterskole Efterskole Nysted Nysted Efterskole ligger smukt placeret i Nysted på det naturskønne sydøstlige Lolland og har direkte

Nysted Efterskole ligger smukt placeret i Nysted på det naturskønne sydøstlige Lolland og har direkte udsigt over Østersøen.

ønsker at gå i skole og modtage undervisKonsulenthuset Bøgetorp medvirker ning på en lidt anden måde. Skolen spænved stillingsbesættelsen. Se den bredere der fra Folkeskolens Afgangsprøver over en beskrivelse af job – og personprofilen på række værkstedsfag til botræning. Den har www.bogetorp.com eller på skolens hjemVi kan tilbyde dig: ligger smukt placeret 140ielever fordelt 8. – 9. -10. klasse og sydøstlige meside www.nysted-efterskole.dk Nysted Efterskole Nysted påpådet naturskønne Lolland og har direkte udsigt over Østersøen. • stor indflydelse på skolens vision og ca. 45 ansatte. Der er bl.a. viceforstander, Du er velkommen til at kontakte Mogens udsigtudvikling – frihed til ledelse over Østersøen. afdelingsleder, sekretær, regnskabsfører og Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp • en efterskole med en stærk økonomi flere andre med specielle opgaver. (24 87 19 05) eller formand, Henrik Nyberg Vi kan tilbyde dig: • en dygtig, engageret og loyal personale(21 26 22 48)) eller konstitueret forstander i en god Vi søger en forstander som: Per Just (25 18 79 14). Vi kangruppe tilbyde dig:humørfyldt hverdag • en skole med tidssvarende undervis• har erfaring som leder og lyst til at Tiltrædelse 1. marts eller efter aftale. stor indflydelse på skolens vision og udvikling – frihed til ledelse ningsfaciliteter, dejlige administrationsarbejde sammen med unge mennesker Ansættelsen sker i henhold til overenslokaler mv. en efterskole med en stærk • økonomi har pædagogisk indsigt og er god til mellem Finansministeriet og LC. stor indflydelse på skolens vision og udvikling – frihed til ledelsekomst • en skole med både traditionelle og skriftlig og mundtlig kommunikation Aflønning i intervallet 456.100 – 528.589 en dygtig, engageret og loyal personalegruppe i en god humørfyldt hverdag utraditionelle undervisningsformer og • har økonomisk forståelse og er en god (marts 2013). en efterskole med en stærk økonomi muligheder personaleleder, tør uddelegere ansvarsen skole med tidssvarende undervisningsfaciliteter, dejlige administrationslokaler mv. • en skole med en positiv og engageret områder Ansøgningsfrist: en dygtig, engageret og loyal personalegruppe i en god humørfyldt hverdagSend ansøgning, CV og bestyrelse, som bakker op om skole og • har personlig udstråling, overblik og kan relevante bilag som PDF eller Word-fil på en skole med både traditionelle og utraditionelle undervisningsformer og muligheder en skole med tidssvarende undervisningsfaciliteter, dejlige administrationslokaler mv. ledelse skabe tryghed og tillid mail til: MB@bogetorp.com senest den 1. en skole med en positiv og• engageret bestyrelse, som bakker opfebruar. Jobsamtaler afholdes 6. og 19. om skole og ledelse • en skole, der rummer rigtig mange har en naturlig autoritet, er visionær og en skole traditionelle og utraditionelle undervisningsformer og muligheder muligheder for en spændende udvikling målsættende februar. en med skole,både der rummer rigtig mange muligheder for en spændende udvikling • er initiativrig, anerkendende, engageret, en skole med en positiv og engageret bestyrelse, som bakker op om skole og ledelse Nysted Efterskole er en almindelig synlig i hverdagen og god til at tage efterskole, som samtidig er en praktisk efansvar og beslutninger en skole, der rummer rigtig mange muligheder for enerspændende udvikling der især retter sig Nysted Efterskole er en almindelig efterskole, som samtidig en praktisk efterskole, terskole, der især retter sig mod unge, som

mod unge, som ønsker at gå i skole og modtage undervisning på en lidt anden måde. Skolen spænder fra Afgangsprøver over en række værkstedsfag til er botræning. Denefterskole, har 140 elever på 8. – sig 9. NystedFolkeskolens Efterskole er en almindelig efterskole, som samtidig en praktisk derfordelt især retter -10. klasse og ca. 45 ansatte. Der er bl.a. viceforstander, afdelingsleder, sekretær, regnskabsfører og flere mod unge, som ønsker at gå i skole og modtage undervisning på en lidt anden måde. Skolen spænder fra andre med specielle opgaver.

Folkeskolens Afgangsprøver over en række værkstedsfag Den har 140 Kies søger en ny forstander.til botræning. Du får ansvaret for: elever fordelt på 8. – 9. Forstander til - strategisk og pædagogisk skoleledelse – og flere -10. klasse og ca. ansatte.som: Der er bl.a. viceforstander, afdelingsleder, sekretær, regnskabsfører Vi søger en 45 forstander Vores forstander igennem 10 år har besluttet udvikle visioner og mål i samarbejde med Københavns andre med specielle opgaver. at stoppe i løbet af foråret. Derfor søger vi en bestyrelse og medarbejdere,

Idrætsefterskole har erfaring som lederefterfølger og lyst tiltil at arbejde sammen med unge mennesker at videreføre en skole i fortsat - sikre at eleverne er i centrum,

Vi søger en forstander som: indsigtudvikling. - personaleledelse og personaleudvikling, har pædagogisk og er god til skriftlig og mundtlig kommunikation

- økonomisk ansvar for skolens drift, har økonomisk forståelse og er en god personaleleder, tør uddelegere ansvarsområder Kies er en velfungerende idrætsefterskole, - kontakt til skolens ”moderklubber” og fasthar personlig udstråling, og kan skabe tryghed tillid har erfaring som leder og hvor lystoverblik til atpåarbejde sammen med mennesker fokus sport, efterskoleliv, faglig ogogunge holde relationen til det lokale foreningsliv. udvikling gårmålsættende hånd i hånd. har en naturlig autoritet, visionær og har pædagogisk indsigt ogpersonlig er er god til skriftlig og mundtlig kommunikation Hvis din interesse er vækket, hører vi gerne er initiativrig, anerkendende, engageret, synlig i hverdagen og god til at tage ansvar og beslutninger har økonomisk forståelse og er en god personaleleder, tør uddelegere ansvarsområder Vi er 132 engagerede elever og 25 fantastiske fra dig. Hvis du har spørgsmål, er du meget

medarbejdere. Voresskabe personale medvirkerog tillid velkommen til at kontakte forstander Jan harKonsulenthuset personlig udstråling, overblik og kan tryghed Bøgetorp vedenstillingsbesættelsen. den bredere beskrivelse afmuligt job – efter og tilmedvirker at give eleverne oplevelse for livet – du SeBarslev på 41415599. Det er også harpersonprofilen en naturlig autoritet, er visionær og målsættende er en naturlig leder for disse grupper,hjemmeside og det aftale at tale med bestyrelsens næstformand, på www.bogetorp.com eller på skolens www.nysted-efterskole.dk er dette skoleliv, du Bregendahl skal stå i spidsen Du og Peter Bøgelund. Du kan læse87mere om jobbet er initiativrig, anerkendende, engageret, synlig i hverdagen god tilBøgetorp at tage ansvar og05) beslutninger Du er velkommen til at kontakte Mogens frafor.Konsulenthuset (24 19 eller er lederen, der skaber sammenhæng, og et

i en udvidet beskrivelse på vores hjemmeside,

formand, Henrik Nyberg (21 26 22 48)) eller konstitueret forstander Per Just (25 18 79 14). nærværende menneske, der udvikler gode www.kies.dk.

Konsulenthuset medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job – og relationer omkring skolen. TiltrædelseBøgetorp 1. marts eller efter aftale. Ansættelserne sker efter overenskomst mellem personprofilen på www.bogetorp.com eller på mellem skolensFinansministeriet hjemmeside www.nysted-efterskole.dk Ansættelsen sker i henhold til overenskomst og LC. Aflønning i intervallet Kies eleverne brænder for deres sport og LC og finansministeriet i lønintervallet kr. Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (24pr. 871.4.2012). 19 05) eller 456.100 – 528.589 (marts forfølger 2013). drømmene, en vigtig premis og en 456.110 - 528.589,(grundløn af styrkerne i eller hverdagen. Tjenestebolig kan (25 stilles18 til rådighed på skolen. formand, Henrik Nyberg (21 26 22 48)) konstitueret forstander Per Just 79 14). Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV ogefter relevante bilag sommed PDFmoderklubberne eller Word-fil på Ansøgningsfrist mail til: MB@bogetorp.com Kies spiller sammen er d. 13. Tiltrædelse 1. marts eller aftale. en central rolle i udviklingen af19. Valby januar kl. 12 og samtaler senest den 1. februar. Jobsamtaler afholdes 6. og februar. Ansættelsen sker i henhold til Idrætspark. overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet Dette arbejde skal fortsætte med afholdes i uge 3. Københavns 456.100 – 528.589 (marts 2013). dig som leder. Ansøgningen sendes på idrætsmail til kontakt@kies.dk

efterskole

Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil på mail til: MB@bogetorp.com senest den 1. februar. Jobsamtaler afholdes 6. og 19. februar.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16 . D E C E M B E R 2013

Stillinger

ERIKSMINDE EFTERSKOLE SØGER NY FORSTANDER Med udgangen af indeværende skoleår har skolens forstander gennem 24 år valgt at fratræde. Vi søger derfor en ny forstander pr. 1. august 2014. Eriksminde Efterskole er en grundtvig-koldsk skole der vægter det eksistentielle, det boglige og det kunstneriske højt. Eleven er altid en ligeværdig samtalepartner og i det åbne møde udvikles den enkelte og fællesskabet løftes. Vi søger de gode historier, som når de fortælles skaber mening i tilværelsen og giver rum til fantasi og kreativitet. Skolen ligger 25 km. syd for Århus og har en levende historie som fri skole, der går tilbage til 1865. Vi er 108 elever og 25 engagerede medarbejdere. Du er en person: med menneskeindsigt og lyst til at arbejde med unge med visioner der både udfordrer og respekterer skolens historie og værdigrundlag med ledelseserfaring eller lyst til ledelse med sans for økonomi såvel som gode bud på efterskoleformens fremtid der har lyst til at bo på skolen med sin familie Vi tilbyder: forstanderbolig med bopælspligt åbent og inspirerende miljø ansættelse og løn iht. overenskomst mellem Finansministeriet og LC (aflønning i intervallet kr. 456.110,00 - kr. 528.589,00 (marts 2012)) Yderligere spørgsmål eller aftale om besøg på skolen kan rettes til bestyrelsesformand Jens Brusgaard på mobil 22 62 03 44 eller jb@fredericiaadvokaterne.dk. Ansøgning inkl. CV og relevante bilag sendes til jb@fredericiaadvokaterne.dk (pdf eller word-fil) senest 12. januar 2014. Ansættelsessamtaler forventes gennemført og afsluttet inden udgangen af januar måned 2014. Yderligerer oplysninger på www.eriksmindeefterskole.dk og se særskilt filmappe vedr. stillingen.

ny forstander de frie skoler.indd 1

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16. D E C E M B E R 2 01 3

02/12/13 23.07

Info/annonce

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: H anne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 1 – 20. januar / Nr. 2 – 17. februar 2014. Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN

1902-3111

OPLAG

10.376 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer · Læs mere på frieskolersledere.dk

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150 i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Rikke Josiasen, T: 26672111

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 50904714

Kreds 7

Annie Storm, T: 29910478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Hans Erik Hansen, T: 74532886

Kreds 10

Anders Munk, T: 21698175

Kreds 11

Lars Holm, T: 60942395

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen, T: 40187951

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse. TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

WWW.LPPENSION.DK

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16 . D E C E M B E R 2013

Ny viden Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Hvis man vil knytte lærernes løn til elevernes resultater, så bør bonuspengene udbetales ved skoleårets start, siger forskning

Illustrationer Fotolia

Giv bonussen med det samme - og tru med at tage den væk igen D

et har ingen eller i bedste fald meget lille effekt på elevernes resultater, hvis man gør en del af lærernes løn afhængig af elevernes præstationer. Det har vi tidligere beskrevet i Frie Skoler med henvisning til blandt andet en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, og udenlandske undersøgelser har sagt det samme: Bonusløn virker ikke på lærere. En del tyder imidlertid på, at det er en sandhed med modifikationer. For bonussen kan gives med et tvist, der måske ikke er specielt sympatisk, men som ikke desto mindre har en påvist positiv effekt på elevernes præstationer. Metoden er at give lærerne en bonus på forskud men med en indbygget trussel om at skulle betale bonussen tilbage, hvis ikke eleverne når nogen på forhånd definerede mål. Hvad systemet gør ved arbejdsmiljø og lærernes generelle mentale tilstand, kan man gisne om, men ser man isoleret på elevpræstationerne, var resultaterne tydelige i et eksperiment i Chicago, der involverede ni skoler, 3200 elever, 150 lærere, knap 3,5 millioner bonuskroner og i øvrigt også et samarbejde med lærernes fagforening.

Stor forskel Lærerne, der deltog i eksperimentet, blev delt ind i to grupper. Den ene gruppe blev stillet en bonus på op til 8000 dollars i udsigt ved skoleårets afslutning afhængig af elevernes testresultater. Lærerne i den anden gruppe fik udbetalt 4000 dollars ved skoleårets begyndelse med en aftale om, at hvis eleverne klarede sig under det forventede gennemsnit, skulle bonussen betales helt eller delvist tilbage, men hvis eleverne klarede sig over det forventede gennemsnit, så var mulighed for at få lagt oven i startbonussen op til højst 8000 dollars.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16. D E C E M B E R 2 01 3

Og forskellen mellem de to grupper var betragtelig. Som påvist i andre undersøgelser var der ikke nogen præstationsfremgang hos eleverne, hvor lærerne blev stillet en bonus i udsigt ved skoleårets afslutning. Derimod var der en markant præstationsforbedring blandt eleverne hos de lærere, som risikerede at skulle betale den allerede udbetalte bonus tilbage.

Frygten for at miste Tankegodset, som eksperimentet er baseret på, er det, man inden for økonomi og psykologi kalder tabsaversion, som løst kan oversættes til frygten for at miste. Tabsaversion er et fænomen første gang beskrevet af nobelprisvinderen Daniel Kahneman, og man kan blandt andet blive klogere på det i hans bog, ”At tænke – hurtigt og langsomt”. Kort fortalt beskriver det menneskers tendens til at kæmpe mere aggressivt for at undgå tab frem for at kæmpe for at modtage gevinst, dvs. vi er mere beskyttende over for, hvad vi har, end vi er ambitiøse i vores jagt på, hvad vi ikke har. Stillet over for et spil plat eller krone, hvor man taber 100 kroner ved at gætte forkert, så forlanger folk i gennemsnit 200 kroner i præmie for at gætte rigtigt for at ville være med i spillet. På den baggrund konstaterer professorerne fra Harvard og Chicago University, som udførte eksperimentet på skolerne i Chicago, også, at resultaterne er fuldstændig i tråd med 30 års forskning i psykologi og økonomi. Vil man lokke lærere, eller alle mulige andre, med en gulerod, er det altså ikke nogen god ide at hænge den for næsen af dem, det er bedre at lade dem spise den med det samme, men samtidig true dem med, at de skal kaste den op igen, hvis resultaterne udebliver. Om det så også er den bedste vej til en bedre skole, er en anden sag. n

Foreningen mener

Af Rud Nielsen, formand i Frie Skolers Ledere

Vi skal prioritere PÆDAGOGISK LEDELSE S

om medlem af hovedbestyrelsen får vi tilsendt diverse skoleforeningers tidsskrifter. Enkelte blade gemmer jeg, fordi, der er et tema, som trænger til lidt mere fordybelse. Et af disse er et nummer af Folkeskolen fra slutningen af oktober, da det har temaet ”Skolereformen kræver superledere”. Temaet fik mig til at reflektere lidt over, hvor megen parallelitet der er mellem folkeskolen og de frie skoler. Har vi i vores verden, og vil vi få behov for, superledere? Jeg tror faktisk ikke, at der er og bliver den store forskel på vores roller i fremtidens skole, bortset fra, at lederne i de frie skoler arbejder uden en offentlig forvaltning med de lettelser, som det kan give. Fokus på ledelsesgangene i det næste halve år bliver selvfølgelig med megen vægt på implementering af nye arbejdstidsregler – og det var i den forbindelse, at jeg gemte det nævnte nummer af Folkeskolen. Bladet har fået Scharling Research til at foretage en undersøgelse blandt 1.500 ledere og lærere i folkeskolen, og i deres resultater kommer der udsagn frem, som jeg foruroliges over.

Har lederen været på besøg? At være skoleleder indebærer (også i de frie skoler) tre kendte elementer: • administrativ ledelse • personaleledelse • pædagogisk ledelse.

Udfordringen ligger for den enkelte leder i vægtningen af disse tre elementer, og Scharling Researchs undersøgelse viser, at det i folkeskolerne står rigtig dårligt til med vægtningen af den pædagogiske ledelse. Citater som ”mine ledere har aldrig overværet min undervisning og har aldrig vist interesse i mine faglige, pædagogiske og sociale overvejelser” og ”jeg har haft et besøg i undervisningen – lederen ville se film fra lejrskolen – ellers har jeg ikke haft besøg i flere år” er karakteristiske for undersøgelsens resultater. 2/3 af lærerne i undersøgelsen har ikke oplevet, at ledelsen overhovedet har brugt tid på at tale undervisningsmetoder med ham/hende inden for den seneste måned. Jeg ved ikke, om vi kunne have fået tilsvarende citater på de frie skoler? – næsten, dog ikke helt, tror jeg. Vi er ofte lidt mindre skoler og dermed tættere på hinanden i hverdagen, men om det resulterer i mere pædagogisk ledelse, kan jeg være usikker på!

Har vi dårlig samvittighed? Jeg tror, vi er flere ledere – mange? – der godt ville bruge meget mere tid på pædagogisk ledelse og sparring, end vi gør i dag. Derfor er vi også mange, der får dårlig samvittighed, når vi i Scahling Researchs undersøgelse kan se grafer, cirkler og kurver, der viser sort på hvidt, at det gør vi ikke i hverdagen. Den pædagogisk ledelse skal i langt højere grad opprioriteres på skolerne. Vi skal som ledere blive bedre til at give pædagogisk sparring til den/det enkelte lærer/lærerteam/faglige team.

»Jeg tror, vi er flere ledere – mange? – der godt ville bruge meget mere tid på pædagogisk ledelse og sparring, end vi gør i dag«.

Det efterspørges af lærere, og det er her, ledere kan gøre den største forskel. ”Lederen er i dag for langt væk fra praksis”, lyder det i et af citaterne. Det skal vi ikke være på vores skoler. Vi skal både have den fornødne tid til at lave strategisk ledelse og få lavet de værdier og visioner, der er nødvendige for vores skolers udvikling, men vi skal også være en del af hverdagens pædagogik på skolen, så vi kan støtte lærerne individuelt og i deres fagteam m.m. Hvis vi ikke får flere timer til at lave vores arbejde (det gør vi nok ikke så mange steder), så må vi hver især prioritere vores tid på skolen, så den pædagogiske ledelse kommer til at fylde mere. Ikke nogen let opgave – men meget nødvendig. Som leder kunne man måske bruge lidt tid i juleferien på overvejelser om nogle af skolelederens administrative opgaver kunne laves af andre, så der kunne frigøres tid til pædagogisk ledelse. n

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16 . D E C E M B E R 2013

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Folkeskolen

“

“ Genistreg af en bog

(20128)Bagside-FRS7-2013

Inklusion · Alle klassetrin

august 2013

Er der mobning i klassen? Kliker? Grimt sprog? Eller vil I bare gerne være på forkant og forebygge, at det kommer til at ske? Et positivt læringsmiljø, hvor alle er inkluderet, er af afgørende betydning for elevernes læring. Med Classbuilding & Teambuilding får du hundreder af korte, meget strukturerede aktiviteter, der styrker elevernes følelse af at høre til og være en del af fællesskabet. Du kan læse meget mere om Classbuilding & Teambuilding på alinea.dk.

Kurser i Classbuilding & Teambuilding Århus den 27. februar 2014 Se beskrivelse af kurserne på alinea.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666