Frie Skoler 5, 2013/14 by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 5

20 Tr

19. maj 2014

har KRAV på tid

21 STATSMINISTEREN 26 Kampen

KOM IGEN

udskriver valg

om ARBEJDSTIDSREGLERNE

Lærerne har tabt de store arbejdskampe, men de kommer altid stærkt tilbage – det viser historien

et I n n i T r L emt l l e U lm i t M k i at m e t Ma Kom og besøg os på Matematiklærerforeningens Sommerkursus den 2. august på Brandbjerg Højskole.

9212 Alle priser er ex moms.

MULTI forener traditionelle matematikfaglige færdigheder med moderne arbejdsformer og medier, bl.a. med i-bøgerne, som er digitale udgaver af elevbøgerne med fx videoklip og interaktive opgaver. Se mere på multi.gyldendal.dk Kapitlerne tager udgangspunkt i et fagligt emne og veksler mellem teori, aktiviteter, træning og vedligeholdelse i et tæt samspil. MULTI 4.-6. KLASSE Grundbøger pr. stk. Opgavebøger pr. stk. Kopimapper 4. og 5. kl: Bog eller e-bog pr. stk. Kopimapper 4. og 5. kl: Bog + e-bog TILBUD Lærervejledning 4. kl. i-bøger plus ved brug med elevbøger i-bøger plus uden brug af elevbøger Prisen for i-bøger plus er pr. år pr. klasse

Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.

134,49,529,794,469,249,996,-

MULTI

MULTI til 4.-6. klasse

6. klasse på vej

sætter fokus på faglig læsning. lægger vægt på mundtlighed,

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL - UDDANNELSE.DK

på websitet

bestil

til gennemsyn

køb online

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

problemløsning og forståelse. giver flere muligheder for differentiering, fx gennem træningsspor på to niveauer. integrerer digitale medier.

Indhold

TEMA GENSYN MED GLÆDEN

10 Sådan genfinder du din arbejdsglæde Illustration Helle Scheffmann

Nøglen til arbejdsglæden ligger lige for næsen af dig: I din daglige undervisning og i mødet med dine kolleger

DET STORE SPØRGSMÅL

UDSKIFTNING

8 Er danske unge mere 34 Redaktøreren selvoptagede end hilser farvel tidligere? Thomas Kehlet løftede det professio Over fjeldet nelle niveau i FSL’s kommunikation. Nu Niels Kryger, ungdomsforsker, lektor går han på efterløn. efter vand på Aarhus Universitet, René Jakobsen,

SKOLEBESØG

Følg eleverne på efterskolen i Maniitsoq, når de henter det reneste rene kildevand op fra et hul i isen i Grønlands fjelde.

skoleleder, Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, giver hver deres bud.

TID TIL TR-ARBEJDE

20 Tillidsrepræsentanten skal have tid til sit arbejde Mange skoler skærer i tillidsrepræsentanternes tid, men det hverken må eller kan de.

ARBEJDSTIDSREGLER

26 Kampen om reglerne

NY VIDEN

46 Voksne lider under barndommens mobning Konsekvenser af mobning sætter sig spor adskillige årtier ind i voksenlivet.

PÅ SPORET AF LÆREREN

48 Thybo flotter sig med ros Marie Ravnsmed Andersen indstillede to nære kolleger til Politikens Undervisningspris.

Foto Mikkel Hvid

Hvor er de enige, og hvor er de uenige? Uffe Rostrup, formand for FSL, og Ebbe Forsberg, sekretariatschef i Danmarks Privatskoleforening, skærer deres tolkninger af lov 409 ud i pap.

FAGFORENING

6 REDAKTØREN MENER

28 »Fagforeningen er alle pengene værd«

6 VIDT OMKRING

Bruno Delaire er hårdt ramt på helbredet, men han har et budskab, han gerne vil af med.

40 FAGLIGT NYT 41 KURSUSKALENDEREN 42 KONSULENTENS BORD 42 AJOUR 42 STILLINGER

NYE KREDSE

30 De nye kredse er på plads Foto Polfoto

Der var kampvalg og spænding om de sidste pladser i foreningens hovedbestyrelse, da der var valg til kredsene på Fyn og Sjælland.

46 NY VIDEN 47 KOLOFON 48 PÅ SPORET AF LÆREREN 50 VIDSTE DU... 51 FORENINGEN MENER FORSIDE HELLE SCHEFFMANN FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

GO Kort GO Kort til 1.-6. og GO Kort til overbygningen er to digitale kortportaler med over 530 kort og 550 inter aktive aktiviteter, quizzer og opgaver. GO Kort kan bruges i natur/teknik, geografi, biologi, samfundsfag, historie og kristendomskundskab.

Kortportalerne indeholder: KORT OG KORTVÆRKTØJER • Over 500 kort – fysiske, topografiske, tematiske • Historiske og biologiske temakort • Fullscreenvisning og zoomfunktion • Mulighed for at tilpasse, gemme og printe kort. OPGAVER OG AKTIVITETER • Over 550 interaktive kortøvelser • Quizzer og opgaver med direkte respons • Åbne opgaver, som kan kommenteres af læreren.

TEMAER OG KORTLÆREFORLØB • Temasider med fx eksemplariske regioner • Pædagogisk tilrettelagte kortlæreforløb • Oplæsning af tekst til kortlæreforløb. KOMMUNIKATIONSMODUL • Læreren kan se og kommentere elevernes opgaver • ”Min side” holder styr på elevens besvarelser, bogmærker og kort • Mulighed for upload af egne kort og ressourcer.

Nyheder i GO Kort 2014 GO Kort udvides løbende med nye kort og funktioner. Forår 2014 er kortportalerne udvidet med over 100 nye kort og til skolestart 2014 tilføres endnu flere nye ressourcer, bl.a. kort i lag.

NYT FORÅR 2014 Forår 2014 er der tilført over 100 nye kort, heriblandt flere nye fysiske og topografiske kort med mulighed for dybt zoom. Der er bl.a. også tilføjet luftfoto over hele Danmark, historiske topografiske kort, landskabskort og et stort udvalg af geografiske og historiske temakort.

NYT TIL SKOLESTART 2014 August 2014 tilføjes topografiske vektorkort med mulighed for at vælge lag som fx infrastruktur og signaturer til og fra. På GO Kort til overbygningen tilføres derudover også et interaktivt kort over danske landskaber, der med integrerede videoklip viser de eksemplariske danske landskabstyper.

Bestil en måneds gratis prøveabonnement på www.goforlag.dk/prøveabonnement

www.goforlag.dk

REDAKTØREN MENER

Arbejdsglæde A rbejdsglæde fylder meget i dette nummer. Den er mere synlig i bladet, end den muligvis er på mange lærerværelser lige nu, hvor skolerne er i gang med at planlægge, eller ledelserne har meddelt, hvordan det kommende skoleår skal skrues sammen. Frustrationerne oven på lockouten er og har været udbredt, men på redaktionen oplever vi, at flere og flere, også lærere, giver udtryk for, at det er på tide at komme videre. Som det fremgår af de tilfældigt udvalgte lærere og tillidsrepræsentanter, som udtaler sig på side 10-16, hersker der alt fra modløshed til optimisme.

Opmuntrende er det til gengæld, at historien viser, at selvom lærerne har fået bank i de store arbejdskampe, er de i stand til at genvinde gejsten i klasselokalet og ved forhandlingsbordet. »Arbejdsglæden vokser, når vi oplever, at vi er en del af et aktivt fællesskab, at vi bliver anerkendt af vores kolleger, når vi har gode relationer til dem, vi arbejder sammen med«, siger Alexander Kjerulf fra www.arbejdsglaedenu.dk i artiklen på side 10, og mon ikke også det har givet arbejdsglæden et hak opad på Hellum Friskole, at Marie Ravnsmed Andersen (side 48) indstillede sine to kolleger til

Politikens Undervisningspris. Personligt har jeg det fint med arbejdsglæde. Jeg har været redaktør af bladet i 20 år. Det har været en spændende, udfordrende og givende opgave. Skoleverdenen er en fantastisk verden. Også for en journalist. I min tid som redaktør har jeg forsøgt at gøre bladet både inspirerende og overraskende. Om det lykkedes, må du, kære læser, vurdere, men for mig har det været ren arbejdsglæde at arbejde i et aktivt fællesskab. Dette blad er mit sidste. Jeg ønsker bladet, foreningen og læserne alt godt fremover. Thomas Kehlet, redaktør

Foto Henning Hjorth

23,2

FSL-formand talte ved 1. maj-møde Erindringen om lockouten og det kommende skoleårs nye arbejdstidsregler koster dyrt på arbejdsglæden, men lærerne er nødt til at genfinde den. Det var et af temaerne, da Frie Skolers Lærerforenings formand, Uffe Rostrup, holdt 1. maj-tale i Fælledparken. »Vi bliver ganske enkelt nødt til at finde den basale glæde ved lærerjobbet igen, for ellers bliver det blot en sur pligt at gå på arbejde, og det er vi alt for mange, som ikke kan holde ud«, sagde Uffe Rostrup. Men glæden genfindes ikke af sig selv, og lederne har en stor opgave med at hjælpe den på vej, sagde formanden. »For at der kan være ordentlig kvalitet i undervisningen, så kræver det, at undervisningen er forberedt ordentligt – og det er lige præcis på dette punkt, at der fremover påhviler vores skoleledere en helt enorm opgave. For det er dem, som skal planlægge, så lærerne har tid til at forberede sig. Læs hele Uffe Rostrups tale på www.fsl.dk/1maj2014

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

procent af medlemmerne i Frie Skolers Lærerforening har en e-mailadresse, som slutter på gmail.com. Næststørst er hotmail.com, som 18,7 procent af medlemmerne har.

Vidt omkring

»Kaffe skal være varm som helvede, sort som djævlen, ren som en engel og sød som kærligheden« CHARLES-MEURICE DE TALLEYRAND-PÉRIGOR.

»Hvorfor skal de svageste fratages penge for at motiveres, når det er omvendt for de rige?« PREBEN WILHJELM – TIDLIGERE FOLKETINGSMEDLEM FOR TIDLIGERE VS – UNDRER SIG I POLITIKEN OVER, AT JOURNALISTER ALDRIG STILLER DET SPØRGSMÅL.

»Selvom vi i øjeblikket kæmper med nogle ugennemsigtige og for mange lærere uklare regler, så må vi ikke glemme stoltheden over vores hverv, og den forskel vi gør for mange af vores elever i hverdagen« ANNE METTE MUNGSFELDT, MEDLEM AF KREDSBESTYRELSEN I DEN NYE KREDS 8.

»De, der kæmper for dannelse og almen dannelse, har Rousseau og Kant på deres side. De arbejder i deres tradition. Rousseau er en rød klud for den pædagogik, der vil gøre al undervisning målrettet og funktionel«

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 24. MAJ Til alle dem, der har fået nok af superligaen: To madridklubber spiller UEFA Champions League-finale i Lissabon. 29. MAJ Kristi himmelfartsdag. 40 dage efter sin opstandelse tog Jesus disciplene med ud af Jerusalem, og ifølge Bibelen tog han her afsked med dem og forsvandt i skyerne. Kristi himmelfart falder altid på en torsdag og ti dage før pinsedag. 4. JUNI 25 år siden Folkets Befrielseshær knuste demonstrationerne på den Himmelske Freds Plads i Beijing med anvendelsen af panserkøretøjer og automatvåben. 4. JUNI 50 år siden The Beatles satte København på den anden ende med to koncerter i KBHallen. 5. JUNI Grundlovsdag. 6. JUNI 70-året for D-dag. 8. JUNI Mændenes finalekamp i French Open i Paris. De billige billetter til 625 dollars er for længst udsolgt. Der er ved redaktionens slutning stadig billetter til kvindernes finale om lørdagen, så hvis du satser på, at Caroline når så langt, kan du opleve hende live. Der er billetter til 345 dollars, men du får altså ikke øjenkontakt til den pris på Centre Court. 12.-15. JUNI FSL deltager i Folkemødet på Bornholm. 14. JUNI Læreres ret til at slå skolebørnene blev ophævet for 47 år siden. Siden har det været så som så med metodefriheden. Der gik endnu 30 år, inden forældres ret til at slå deres egne børn blev ophævet den 28. maj 1997. 16. JUNI Næste nummer af Frie Skoler udkommer.

PETER KEMP I POLITIKEN.

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

Det store spørgsmål

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Er danske unge mere selvoptagede end tidligere?

S Illustration Fotolia

RENÉ JAKOBSEN, SKOLELEDER, FELDBALLE FRISKOLE

»D

e unge er blevet mere bevidste om sig selv som individer med egne rettigheder. Men hvis jeg kigger på de børn på min skole, så synes jeg samtidig, at de har en langt større empati og forståelse for fællesskab, end tilfældet var tidligere. Da jeg gik i skole, var det accepteret, at hvis nogen sloges, så stod de andre i en rundkreds og heppede. Hvis nogen gjorde det her, så vil jeg næsten sige, at de ikke ville gå her meget længere. Sker der noget her, så drøner børnene hen og henter en voksen. Jeg har fornemmelsen af, at de passer på hinanden, og på den måde er de ikke selvcentrerede. De dyrker fællesskaber, ikke fordi det er et nødvendigt onde, men fordi de har lyst. De finder sig ikke i så meget, de er opmærksomme på deres rettigheder, men det betyder også, at de ikke finder sig i, at en kammerat ikke trives i skolen. Det er på godt og ondt. Når børn starter i skolen, kan man mærke, at de er vant til at blive set og hørt. Men en skole er også et fællesskab, hvor man nogle gange skal give afkald på egne rettigheder, og det skal læres«.

NIELS KRYGER, UNGDOMSFORSKER, LEKTOR PÅ AARHUS UNIVERSITET, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK

NOEMI KATZNELSON, CENTERLEDER, CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AAU I SYDHAVNEN

en slags samtidsanalyse kan man ikke give et entydigt svar på, men mit umiddelbare svar på spørgsmålet er, nej, det tror jeg ikke. Men jeg tror, at unge er lokket ud i en dobbelthed, hvor de skal leve op til tidens investeringslogik og selviscenesættelse. Der er en forventning om, at de både skal være civiliserede og mainstream og særlige og x-faktor-agtige på én gang. Det er svært. Men det er vigtigt at slå fast, at betingelserne for de unge bliver mere og mere forskellige, fordi de sociale forskelle vokser. Derfor er det også absurd at tale om dem som én gruppe. Ungdomsforskningen har altid forsøgt at lave den slags tidskarakteristikker, og det er dybt problematisk. De unge spejler sig i den tid, de står over for. Forventningen i dag er, at de unge skal redde nationen, redde os fra den kinesiske tiger, og på den anden side skal de opretholde dansk kultur«.

i har konstrueret et ungdomsliv, hvor man skal klare sig godt i skolen, have et aktivt fritidsliv, se godt ud, være engageret, nå at tjene penge, så man har en iPhone og et rimeligt godt forbrug, have den gode kæreste og pleje alle sine venner. Det suger meget af de unges opmærksomhed. Jeg vil ikke umiddelbart kalde det selvoptagethed, men det kan godt aflæses sådan. For det er et ungdomsliv, hvor mange ting skal realiseres, hvor kravene er meget høje, og det perfekte nærmest er blevet normen. Det er en arbejdskrævende proces for de unge at være i, og man kan sige, at det næsten tvinger dem ud i selvoptagethed - eller sat på spidsen opdrager dem til selvoptagethed. Det er ubetinget anderledes end for 30 år siden og kommer i kølvandet på et samfund, hvor man kan og skal skabe sig selv, og hvor børnene er vokset op som projekter«.

»D

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

»V

OPDAGELSESREJSE I

ZAMBIA

IDA-MARIE RENDTORFF har skrevet elevbogens spændende fortælling: Geparden med de tre kløer er vendt tilbage og lusker i landsbyen ved nattetid; er den kommet for at dræbe, og kan hyrdedrengen Conrad og hans lillesøster afværge katastrofen? Det er den røde tråd i en faglig opdagelsesrejse med varierede opgaver for 1.-4. klasse. Du får et litteraturforløb med mange opgaver, et natur/teknik-forløb med eksperimenter samt et forløb med Peter Mygind om børns medbestemmelse. Du får også et temaopdelt website (og en app med samme indhold), hvor eleverne går på opdagelse i fakta, fotos og film – og kan skabe små fotohistorier. Eleverne møder livet på landet i Zambia i børnehøjde og en masse af Afrikas dyr og natur. I efteråret møder de også Zambia i temafilm og Nørd-film på DR og på låge-kalenderen.

• • • • • • • • • • •

Gratis app, så eleverne også kan arbejde på iPad Til dansk, natur/teknik og tværfagligt i 1.-4. klasse Målrettet trinmålene og udviklet med fagkonsulenter Tre engagerende forløb, der kan skaleres op og ned Elevbog i stort format, rigt illustreret og med fortælling, fabler og fakta Trykt lærervejledning med masser af baggrund DVD: 4 DR-film "Nørd på eventyr i Zambia" og en lang række små temafilm Lærer-web med opgavebank, filmbank og billedbank Elev-web med film, fakta og elevproduktion Læsestøtte: Lydbog, læselet-fabler og oplæsning af tekster på websiden Lærerne siger om sidste års materiale: "Fantastisk flot og gennemarbejdet", "Meget brugervenligt", "Eleverne var meget optaget af det"

Få besøg af de kendte musikere, dansk-zambisk Karen Mukupa eller Thomas Buttenschøn. Plan tilbyder gratis foredrag på 80 skoler. U-landskalenderen støtter i år Plans arbejde for udsatte skolebørn i Zambia.

LÆRERVEJLEDNING

GEPARD-DRENGEN IDA-MARIE RENDTORFF

Bestil

klassesæt nu:

30 store elevbøger, DVD, 2 trykte lærervejledninger

Intropris 249 kr. Du betaler kun leveringen. Gælder indtil 15. juli. Bestil og læs mere:

u-landskalender.dk

GEPARD-DRENGEN

GENSYN MED GLÆDEN Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Sådan genfinder du din arbejdsglæde E

n oplevelse som den, lærerne var igennem i foråret, vil gå ud over arbejdsglæden. Sådan er det med forandringer, som man ikke har indflydelse på. Det siger en af verdens førende eksperter i arbejdsglæde, forfatteren og foredragsholderen Alexander Kjerulf fra www. arbejdsglaedenu.dk. Han forstår godt lærernes vrede og frustration oven på lockouten og regeringsindgrebet – den er helt naturlig. Og det er også helt naturligt, at lærerne i det første stykke tid efter en så traumatisk forandring kun kan få øje på det, de har tabt: »Når vores liv pludselig forandres i negativ retning, ser vi kun det, vi har mistet. Vi kan ganske enkelt ikke få øje på alt det andet, som situationen også rummer«.

DET GØR ONDT AT VÆRE OFFER

Nøglen til arbejdsglæden ligger lige for næsen af dig: I din daglige undervisning og i mødet med dine kolleger

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

Men, fortsætter Alexander Kjerulf, det helt afgørende er, hvad vi gør, når det første chok fortager sig. Hvilken rolle vælger vi så? Vælger vi at blive offer? Eller vælger vi aktivt at handle? Mange vælger offerets rolle, siger Alexander Kjerulf: »Offeret gentager hele tiden: Hvor er det synd for mig! Hvor har jeg det svært! Det er den slags sætninger, som viser, at offeret er helt fanget i det, vi kalder tillært hjælpeløshed. Offeret

En traumatisk krise inddeles ofte i fire faser:

FASE 1 Chokfasen, som kan vare fra nogle sekunder til flere dage. I chokfasen opleves alt tomt og fjernt, og personer i en traumatisk choktilstand opfatter kun en del af det, der sker, og indtrykkene fordrejes og forstærkes. Kilde: Cullbergs krisemodel er udviklet af den svenske professor og psykiater Johan Cullberg (f. 1934)

Illustration Helle Scheffmann

er mere modløst og pessimistisk, end det behøver at være, og befinder sig i en tilstand, hvor det bestemt ikke er rart at være«.

DER ER MULIGHEDER Men man kan også vælge rollen som aktiv, fortæller Alexander Kjerulf. »Den aktive begynder at undersøge, hvilke muligheder den nye situation rummer: Hvad kan jeg gøre? Hvilke handlemuligheder har jeg? Hvordan kan jeg påvirke min egen situation?«. Den aktive position føles mere behagelig. Dels fordi vi handler og gør noget, dels fordi vores fokus er på det, som er muligt. Det indebærer ikke, at man lader hånt om det, der er sket. »Man kan sagtens anerkende, at lærerne er sårede, men samtidig hjælpe dem til at handle og være aktive. Og pointen er jo, at vi lige så godt kan fokusere vores energi på det, vi kan gøre noget ved. Vi kan intet gøre ved lockouten. Den er overstået, og det kan ikke gøres om. Men vi kan gøre noget ved vores hverdag som lærere«.

R² SIKRER GLÆDEN Men hvordan finder man så sin arbejdsglæde igen som lærer? Det er det gode spørgsmål. Og forskningens svar er klart:

Arbejdsglæden ligger i to ting, som begge starter med r: resultater og relationer. Arbejdsglæden følger med gode resultater med arbejdet og gode relationer på arbejdet. »Det giver os arbejdsglæde at vide, at vi gør vores arbejde godt. Det at være god til noget giver glæde. Det at gøre et godt stykke arbejde giver glæde«, siger Alexander Kjerulf. Så kvalitet er en belønning i sig selv. Men også gode relationer giver glæde: »Arbejdsglæden vokser, når vi oplever, at vi er en del af et aktivt fællesskab, at vi bliver anerkendt af vores kolleger, når vi har gode relationer til dem, vi arbejder sammen med«.

KOLLEGA-HJÆLP ER DOBBELT HJÆLP Så arbejdsglæden ligger for fødderne af lærerne. Men de kan hjælpe den på vej, siger Alexander Kjerulf. »Lærerne kan hjælpe sig selv og hinanden ved at dele viden, ved at støtte, udvikle og rose hinanden. Det giver både gode resultater og gode relationer«, siger Alexander Kjerulf. Alexander Kjerulf har skrevet bestsellerne ”Happy hour fra 8 til 16” og ”Find arbejdsglæden på seks uger«. Find mere på www.arbejdsglaedenu.dk FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

GENSYN MED GLÆDEN Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Lærerne S taber, men rejser sig altid igen -det viser historien

tadig groggy efter alle de tunge og hårde slag, de tog under forårets lockout, må lærerne nu hive sig selv op ved håret, præstere engageret undervisning og forberede et nyt fantastisk skoleår. Og det må de, siger formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup: »Uanset hvor tåbelig de nye arbejdstidsregler er, uanset hvor frustrerende det føles, at politikerne og arbejdsgiverne kørte os over, så må vi få det bedste ud af det. Det skal vi. Vi har verdens vigtigste job, og vi kan ikke svigte«, siger Uffe Rostrup. Han forstår godt, at det er svært. Han kender frustrationen og vreden, som mange lærere føler. Det nytter bare ikke noget, siger han: »Vi har en samfundsforpligtelse og en konkret forpligtelse over for vores skoler og vores elever, men frem for alt har vi en forpligtelse over for os selv«, siger Uffe Rostrup. Det gode er, at lærerne er vant til det. De er erfarne, når det handler om at hive sig selv op ved håret. For som gruppe har lærerne fået tæsk i den ene arbejdskamp efter den anden. Men hver gang er de kommet igen – i klasseværelset og ved forhandlingsbordet. Så lærerne har mange erfaringer at trække på. Og de kan lære af historien.

1973: TJENESTEMÆNDENE STREJKEDE

Hvad udad tabes, skal vindes ved forhandlingsbordet og i klasseværelset. Det siger erfaringerne fra lærernes faglige kamp

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

Lærerne kæmpede deres første store arbejdskamp i 1973, da undervisningsminister Knud Heinesen (S) over natten ændrede lærernes arbejdstidsregler, så lærerne skulle undervise 30 lektioner af 45 minutter mod tidligere 27 af 50. Lærerne, som dengang var tjenestemænd, strejkede, men både politikerne og den øvrige fagbevægelse vendte dem ryggen. Top-SF’ere fnøs af lærernes protester. De mente, at lærerne måtte bære deres del af krisen og øge produktiviteten lige som alle andre lønmodtagere. Og – lød argumentet – mange dan-

Hvad føler du, når du tænker på det næste skoleår? Karianne Gammelby, 33 år, lærer på Haslev Idrætsefterskole: »Jeg er optimistisk og forventningsfuld. Vi har haft en god dialog her på skolen, og jeg tror ikke, at vi kommer til at opleve de store ændringer i vores arbejdsliv. Men jeg er skeptisk og nervøs for, hvad der kommer fra Christiansborg. Så lokal optimisme og central skepsis«. Illustration Helle Scheffmann

FASE 2 Reaktionsfasen, som kan vare fra en til otte uger. I reaktionsfasen reagerer man med sorg, vrede, frustration, og man kan reagere ved at forsøge at komme væk eller ved at benægte. Kilde: Cullbergs krisemodel er udviklet af den svenske professor og psykiater Johan Cullberg (f. 1934).

g skere arbejder mere end lærerne for en noget lavere løn. Lærerne stod alene, og med ganske få ændringer blev de nye regler gennemført, og lærerne bøjede nakken og vendte tilbage til klasserne – svigtet af de politikere, som de stemte på, og af den fagbevægelse, som de var en del af. I en leder skrev fagbladet Folkeskolen: ” … det ville med garanti udløse en læserbrevsstorm i hobetal hos Aktuelt, hvis det var en af LO-grupperne, der blev affærdiget på denne måde i en situation, hvor den følte sig stillet med ryggen mod muren”. Det kan være korrekt. Men erfaringen var, at det er svært for lærerne at vinde folkelig og politisk opbakning, når de kæmper for deres løn- og arbejdsforhold.

1993: LÆRERNE BLEV LØNARBEJDERE Lærerne tabte prestige i 1973-strejken, og da de efterfølgende indledte en række arbejd efter reglerne-aktioner, skabte de det image, som kom til at klæbe til dem i årtier: Lærerne laver for lidt, men brokker sig for meget. 20 år senere blev den næste kamp udkæmpet – denne gang både om arbejdstid og lærerroller. Danmarks Lærerforenings legendariske formand, Martin Rømer, blev enig med kommunerne om en ny arbejdstidsaftale – UFØ-aftalen – som inddelte lærernes arbejdstid i

Lars Dalsgaard, 42 år, lærer på Haslev Idrætsefterskole: »Her på skolen klapper vi hesten lidt – det er mit indtryk. Ledelsen kræver hverken fuld tilstedeværelse eller mange flere undervisning. Så jeg er optimistisk – især fordi der stadig vil være en god portion timer, som vi selv bestemmer over«. Janni Andersen, 49 år, lærer og tillidsrepræsentant på Bindernæs Efterskole ved Rødby: »Jeg er mest spændt. Og forventningsfuld. Jeg synes, at vi lokalt har haft en god dialog med ledelsen og bestyrelsen, og det er positivt. Men mange kolleger er bekymrede for, hvordan hverdagen ser ud efter sommerferien«. Finn Højlund Nielsen, 55 år, lærer på Sorø Privatskole: »Irritation. Jeg føler irritation over den matrikeltænkning, som ligger i de nye arbejdstidsregler. Altså alt det der med, at vi skal være på skolen«. Lea Enggård, 43 år, lærer og tillidsrepræsentant på Vor Frue Skole, Næstved: »I begyndelsen, da skolen meldte den nye tidsramme ud, var det ærgrelsen, som fyldte mest. Men nu er vi ved at indstille os på, at det er sådan, det bliver. Måske kan der også være nogle gode ting i det. Men det er stadig vigtigt at passe på, at det ikke udvikler sig til det grænseløse arbejde«.

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

undervisning, forberedelse og øvrige opgaver. Fagforeningernes topfolk støttede aftalen. De mente, at den ville synliggøre lærernes reelle arbejdstid og skyde hul i myten om de solbrændte lærere, som holder fri klokken 14 og rejser sydpå fra slutningen af juni til midt august. Fagpolitisk var UFØ-aftalen en sejr. Det viste sig, at lærerne arbejdede mere, end arbejdsgiverne troede. Da arbejdstiden blev talt op, måtte kommunerne ansætte omkring 1000 nye lærere, og også på de frie skoler dukkede der mange nye ansigter op på lærerværelset. Men lærerne ude på skolerne var rasende. De oplevede, at UFØ-reglerne var alt for besværlige. De kunne ikke udføre deres arbejde ordentligt med alt det bureaukrati. Ifølge skolehistoriker Keld Grinder-Hansen protesterede lærerne over, at reglerne gjorde det umuligt at udføre et ordentligt lærerarbejde: »Lærerne protesterede imod den nye kassetænkning. Deres arbejde blev lagt ned i stive og faste rammer, som gjorde det vanskeligt at udføre et ordentligt stykke lærerarbejde, og paradoksalt nok reagerede mange lærere ved at forskanse sig i lønarbejderlærerrollen«. Der til kom, at lærerne var vrede over og utrygge ved, at skolelederen pludselig kunne blande sig i, hvordan de administrerede deres arbejdstid. Lærerne var vant til, at de suverænt løste og administrerede de opgaver, som jobbet krævede. Nu skulle de ind til skolelederen og diskutere, om de kunne bruge lidt ekstra Ø-tid til et møde. Lærerne var så vrede og frustrerede, at folkeskolens medlemsblad, Folkeskolen, ikke skrev reportager fra skolerne, da de nye aftaler trådte i kraft. Det turde redaktionen ikke. Lærerne stemte nej til overenskomsterne i 1993, 1995 og 1998, men på grund af afstemningsreglerne blev overenskomsterne alligevel gennemført, og lærerne måtte bøje nakken og arbejde under vilkår, som de havde stemt imod. Igen stod lærerne isoleret i fagbevægelsen.

AFTALER BLEV SVARET På de frie skoler gik det ikke helt så galt som i folkeskolen. Faktisk blev det et jubelforløb, mener FSL’s tidligere formand, Arne Pedersen.

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

»Vi fik ansat mange nye lærere, og den enkelte lærer fik mere i løn og færre undervisningstimer«. Samtidig undgik de frie skoler det timetælleri og det bureaukrati, som red folkeskolelærerne som en mare. FSL udnyttede nemlig systematisk en undtagelsesbestemmelse i UFØ-aftalen. FSL indgik lokalaftaler på de enkelte skoler, og det betød, at lærerne ikke behøvede at tælle timer, de behøvede ikke at forhandle deres egen arbejdstid med skolens leder, og de fik en stor grad af frihed til at tilrettelægge deres eget arbejde. Der blev indgået den slags aftaler på mere end 90 procent af skolerne. Lokalaftalerne reddede lærerne på de frie skoler. I folkeskolen begyndte man også at indgå lokalaftaler i stor stil, men bureaukratiet hang ved helt frem til 2005 og 2008, hvor lokalaftaler blev reglen i stedet for undtagelsen.

GENVINDER RESPEKTEN Debatten om UFØ-tiden, og mediernes skriverier om lærere, som stod i kø i timevis for at få godkendt timeregnskabet, og folkeskolelærere, som forlod forældremøderne, når der ikke var mere Ø-tid, alt det bidrog til at fastholde billedet af lærerne som nøjeregnende brok-hoveder. Og Bertel Haarder (V), der var undervisningsminister fra starten af 1980’erne, blev flittigt citeret for, at lærerne i 1990’erne klynkede al professionel prestige væk. Men fra starten af det nye årtusinde begyndte lærerne langsomt at vinde en del af det tabte tilbage. De skiftede strategi. Nu ville lærerne gå på to ben: Fagpolitisk kæmpede de for deres vilkår som lønmodtagere, men samtidig udviklede de et professionsideal, hvor de forsøgte at vinde forståelse for lærerjobbets betydning og genvinde respekten for den professionelle lærer. Og det synes at være en af de fagpolitiske erfaringer, som historien gemmer: Lærerne møder modvind som lønmodtagere, men medvind som lærere. Lærerne får opbakning, når de holder fast ved professionen og lærerrollen, men de bliver isolerede, når de kun fører fagpolitisk kamp.

S OVERTAGER HAARDERS DRØM Lærernes lille optur standsede brat, da den socialdemokratisk

Medierne (og skoleforeningerne) klager meget over, at lærerne er for modløse og frustrerede. Hvad synes du: Skal lærerne droppe brokkeriet og komme videre, eller skal de have lov til at være modløse og vrede? Karianne Gammelby, 33 år, lærer på Haslev Idrætsefterskole: »Vi blev kørt over under lockouten, så der er intet at sige til, at mange sidder tilbage med vrede og frustration. Omvendt må vi også erkende, at det var sådan, det gik, og komme videre«.

Illustration Helle Scheffmann

FASE 3 Bearbejdningsfasen, som kan vare op til et halvt år. Man begynder at forholde sig til situationen og bearbejde mulighederne. Kilde: Cullbergs krisemodel er udviklet af den svenske professor og psykiater Johan Cullberg (f. 1934).

g ledede S-SF-R-regering 20 år efter den sidste konflikt besluttede sig for at normalisere lærerarbejdet og forvandle lærerne til lønmodtagere på linje med alle andre. Og ifølge Arne Pedersen er forårets indgreb et deja-vu: »Bjarne Corydon realiserer Bertel Haarders drøm. Forårets indgreb bygger på den samme new public management-tænkning, som lå bag 1993-reglernes UFØ-system«. Lokalaftalerne og et stærkt tillidsmandssystem forhindrede, at lærerne blev "normaliseret" i 1990’erne, men Arne Pedersen frygter, at det lykkes Bjarne Corydon at forvandle lærerne til lønarbejdere: »Denne gang skærer de mere radikalt, og jeg frygter, at de får deres vilje, i hvert tilfælde på kort sigt«, siger han.

GRÅD NYTTER IKKE Lærer Lars Ankersen fra Kornmod Realskole nikker til Arne Pedersens analyse: Det her er new public management- og konkurrencestatstænkning af den værste skuffe. Men, siger han, det nytter ikke noget at græde over det: »Vi får ikke det tabte tilbage. Det gør vi ikke, uanset hvor meget vi græder og klager«. Han forstår godt frustrationen, som mange kolleger føler, men selv hænger han ikke med mulen:

Lars Dalsgaard, 42 år, lærer på Haslev Idrætsefterskole: »Vi skal have lov til at være vrede og frustrerede. Vi har god grund til det. Indgrebet passer virkelig dårligt til de frie skoler, og jeg er sikker på, at om ti år, så er de nye arbejdstidsregler rullet tilbage. Om ti år har vi de gamle aftaler igen, for de var meget bedre for skolerne, de gav mere fleksibilitet og mindre bureaukrati«. Janni Andersen, 49 år, lærer og tillidsrepræsentant på Bindernæs Efterskole ved Rødby: »Vi bliver nødt til at få det bedste ud af det. Vi kan ikke bliver ved med at koge suppe på det her – i befolkningens øjne vil det fastholde billedet af lærerne som en surmulende flok«. Finn Højlund Nielsen, 55 år, lærer på Sorø Privatskole: »Der er ingen tvivl om, at vi er mærkede af forårets konflikt – mærkede og kede af det – så naturligvis skal vi have lov til at være modløse og vrede. Det værste, synes jeg, er, at vi er fuldkommen magtesløse. Det er første gang i mit lærerliv, jeg har følt mig helt magtesløs. Men jeg er sikker på, at de nye arbejdstidsregler aldrig kommer til at fungere på skolerne. Produktiviteten falder, hvis lærerne skal være på skolen hele tiden«. Lea Enggård, 43 år, lærer og tillidsrepræsentant på Vor Frue Skole, Næstved: »Vi er ramt, hårdt ramt. Og det tager tid at komme sig over sådan en oplevelse. Det var rigtig hårdt som lærer at se sig udstillet som en, der ikke passer sit arbejde, men bare driver den af. At komme sig over det tager lang tid. Ingen får noget ud af at sige, at lærerne bare må se at komme videre. Opgaven bliver tværtimod at lytte til lærerne – kun hvis man lytter, bliver lærerne motiverede igen«.

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

Illustration Helle Scheffmann

Hvordan bør FSL forholde sig? Skal foreningen gå konstruktivt ind i arbejdet (og risikere, at loven bliver en succes), eller skal foreningen være kritisk (og risikere, at det hele bliver mere svært for skolerne og lærerne)? Karianne Gammelby, 33 år, lærer på Haslev Idrætsefterskole: »En fagforening skal altid være kritisk. Men kritisk på en fornuftig måde«. Lars Dalsgaard, 42 år, lærer på Haslev Idrætsefterskole: »Fagforeningen skal være konstruktiv. Kritisk og konstruktiv«.

FASE 4 Nyorienteringsfasen, som varer livet ud. Man accepterer den nye situation og begynder at handle for at optimere sine muligheder under de nye vilkår. Kilde: Cullbergs krisemodel er udviklet af den svenske professor og psykiater Johan Cullberg (f. 1934)

»Nej, det nytter intet«. Lars Ankersen mener, at der kun er én vej frem: »Vi må vise, at vi som lærere vil noget med skolen. Vi må klæde vores tillidsrepræsentanter godt på, og så må vi indlede dialogen ude på den enkelte skole«, siger han, og han advarer lærerne imod at falde ned i et stort, sort hul igen: »Det var der mange, som gjorde i 1990’erne, men det må ikke ske igen«. Skole- og lærerhistoriker Keld Grinder-Hansen er inde på det samme. Han er kulturchef i Dragør Kommune, men har som uddannet historiker interesseret sig for lærerne og skolens udvikling, og han tror ikke, at lærerne får noget som helst ud af at hænge fast i det gamle. Og faktisk rummer situationen store muligheder, mener han: »Det positive er jo, at alt er i spil i øjeblikket. Så I kan som lærere være med til at definere fremtidens lærerarbejde«. Og det er det, lærerne altid gør: De kommer igen. De rejser sig. Som lærere.

Kilder: Keld Grinder-Hanser: “Den gode, den onde og den engagerede. 1000 år med den danske lærer”, Muusmann’ forlag. Arne Pedersen: “En fagforeningshistorie”, Frie Skolers Lærerforening.

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

Janni Andersen, 49 år, lærer og tillidsrepræsentant på Bindernæs Efterskole ved Rødby: »FSL skal være kritisk – det skal en fagforening altid. Men foreningen skal også arbejde på at få det bedste ud af situationen. På med ja-hatten. Som lærere og tillidsfolk er vi gode til at forhandle, og vi har gode ideer, så dem må vi komme med nu. Samtidig med at vi kæmper videre for at bevare en stærk fagforening og et stærkt system med tillidsrepræsentanterne«. Finn Højlund Nielsen, 55 år, lærer på Sorø Privatskole: »Kritisk. Helt sikkert. For om få år vil de arbejdstidsregler, som vi fik trukket ned over hovedet, være ændret. De vil se anderledes ud end i dag, for reglerne passer måske i ministerierne, men ikke på skoler«. Lea Enggård, 43 år, lærer og tillidsrepræsentant på Vor Frue Skole, Næstved: »FSL kan ikke bare sidde med korslagte arme og tude over det tabte. Men omvendt må det være op til arbejdsgiverne at give indrømmelser, hvis de vil have lærerne med på det her projekt. FSL’s mål bliver derfor at sætte sit og lærernes fingeraftryk på de løsninger, der laves lokalt. Og sætte fingeraftryk på de kommende overenskomstaftaler. Men det bliver svært – ingen tvivl om det«.

Ap pt il l æ re re og ITan sv ar lig e

Smart App skærper fokus! - SkoleIT Sikkerhed Brug Smart App’en... • Sluk for elevnettet når du giver beskeder, holder morgensang eller fortælletime • Sæt Facebook på pause når du ønsker klassens fulde opmærksomhed* • Reguler internet for elever ved prøver • Nulstil koder til elevernes Uni-login • Find inficerede enheder på netværket* • Følg skolens forbrug af båndbredde • Tjek FAQ og kontakt support

*Forudsætter SkoleIT Netværk

SkoleIT Sikkerhed

Fuld drift af firewall med fri tilpasning og fri support i basisabonnement Få Smart App til iOS og Android fra august 2014 - udvikles løbende. Bemærk at ikke alle features er indeholdt i version 1.0 App’en er gratis. Forudsætter SkoleIT Sikkerhed

43 58 45 75

Smart App håndterer, i sammenhæng med SkoleIT Sikkerhed, skolens adgang til internettet. En avanceret og interaktiv firewallbeskyttelse, der sikrer det lokale netværk mod trusler fra internettet. SkoleIT Sikkerhed forudsætter Cisco ASA Firewall – Kontakt SkoleIT for pris på hardware, etablering og drift.

På nettet med SkoleIT Smart App - Et nyt værktøj i din hånd ikkerhed SkoleIT S afløser rhed UNI-Sikke www.skoleit.dk • kontakt@skoleit.dk • 43 58 45 75

Husk dit fortrin som deltidsansat

OVERENSKOMST Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Lærerne bør være forsigtige med kollektivt at reducere arbejdstiden

• Ifølge overenskomsten har deltidsansatte fortrinsret, hvis der er ledige timer på skolen. Så hvis skolen skal have en barselsvikar, hvis den skal besætte en stilling, efter at en lærer har sagt op, eller lignende, har lærere på nedsat tid fortrinsret til dem – medmindre skolen kan godtgøre, at lærerne ikke har de nødvendige kompetencer til at undervise i netop den opgave.

Kilde: Juridisk konsulent Jette Morsing, Frie Skolers Lærerforening.

Kollektive deltidsordninger kan koste dig dyrt

middelbart lyder det som en god ide at gå sammen og betydning, når lærerne mange år senere skal leve af deres redde en kollega, som ellers vil blive fyret. Men det kan opsparing«, siger han. Intervalløn også være en farlig vej at betræde, og derfor advarer Men lærerne rammes også hårdt, hvis deres hjælpende hånd Frie Skolers Lærerforening (FSL) i øjeblikket lærerne på de frie allligevel ikke er tilstrækkelig, ogNy skolen derfor må lukke: Skoleleder / Forstander ZZ: _________________________________________ lønforhandling skoler mod at lave ordninger, hvor de går kollektivt ned i tid for »Er lærerne kun ansat på deltid, dagatskolen nøgDetden aftales, der skaldrejer afholdes en ny forhandlin Aktuel løn kr. ____________________________________ (31. marts kroner) senest med udgangen afGarantimaj måned (år 20XX). at undgå afskedigelser. Det fortæller FSL-konsulent Peter H. len om, får lærerne færre penge fra Lønmodtagernes Næste lønstigning kr. __________ (31. marts forbindelse aftales, at hvis der ikke Salomonsen, som pegerpr.dato: på, at _____________ det for lærerne ikke bare handler fond,kroner) og de får heller ikke så meget i dagpenge, hvis de efter en efter den flerå opnås enighed om en ny aftale, så løber den gamle om denDerefter lavere lønstigning ansættelsesgrad: fyringkroner) står uden arbejde, og sygedagpenge, hvis de bliver syge«, pr.dato: ___________ kr. __________ (31. marts kan opnås en ny aftale. »For lærerne virker det måske ikke så afskrækkende, at siger Peter H. Salomonsen. kanaf anvendes forDet viceskoleinspektør viceskoleleder / viceforde skalTilsvarende ned på 75model procent fuld tid. kan de måske/godt Aftalen afsluttes med underskrifter af parterne. stander og afdelingsledere. overskue. Men de skal være opmærksomme på, at den slags LØN SKAL FØLGE TID ordninger har en række følgevirkninger, som kan få store konSkolerne foreslår ordningerne, fordi de er presset på økonoHvad gør du Engangsvederlag sekvenser for dem og deres økonomi«. mien, og Uffe Rostrup, formand for ved, at skoler ibliver indsendt. DetFSL, er vigtigt, at mange disse lønaftaler FSL har i øjeblikket kontakt med en lille håndfuld skoler, øjeblikket er presset. revisor, men det er også vigtigt af hensyn til, at din Skoleleder / Forstander ZZ: _________________________________________ laget for energod hos Frie Skolers Leder hvor ledelsen opfordrer lærerne til kollektivt og frivilligt at gå »Tilskuddet fra staten til de frie skoler satlønstatistik ned, så mange ned i tid foraftales at redde skolens økonomi. Menindsats, hvis lærerne skoler har Det at yde et vederlag for særlig som er siger begrundet små i forstander / det svært«, siger han. Hverfordelagtigt gang du indgår en nyseks lønaftale om interva ja til tilbuddet, andetpædagogiske og mere end deres månedlige Men økonomisk er det ikke mere at have skoleleder påvirker ZZ’s rolledet i skolens udvikling. Vederlaget udgør XX.000 kr. resultatløn skal denne indsendes og godkendes af F (31. og marts skoleår i de følgende trepå, år,lyder og udbetales månedsvis. løncheck, detkroner) skal depr.være opmærksomme det fraa conto lærere på fuld tid end otte på trekvart, siger Uffe Rostrup. Medmerarbejde er undtaget. Hvis du indgår flerårlige Vederlaget er pensionsgivende. fagforeningen. mindre, naturligvis, at lærerne løser det samme vallønnen, skal derantal hvertopgaver, år indsendes en delaftale t som før arbejdstiden blev nedsat. Der er endvidere indgået en aftale om resultatløn med en maksimal ramme på DE FØRSTE PENGE ER DYRE »Hvis ikke den enkelte lærers De opgave reduceres relevante skemaertilsvarende, finder du på vores hjemm XX.000 kr. Aftalen er gældende for de næste tre skoleår, og de udbetalte beløb er som medlem ret siger til at lade dig bistå af en repræse Den nedsatte beskæftigelsesgrad påvirker lærernes pension, er der jo bare talte om en skjult lønreduktion«, Uffe pensionsgivende. Der afholdes en evalueringssamtale i maj måned, hvor det drøftes lønforhandlingen. siger Peter H. Salomonsen. Rostrup. med repræsentanter for skolens bestyrelse, om skoleleder / forstander ZZ har opfyldt Skolerne indbetaler 17,3udbetales procent sammen af lærernes til en de ønskede mål. Beløbet med løn lønnen for juni måned. Og den går ikke, understreger FSL-formanden: om lederløn Målepunkterne, hver vægtesbliver med 25 % er: pensionsordning, og der indskuddet tilsvarende mindre, når »Det er jo løndumping, og hvisOplysninger det er den slags ordninger, På vores hjemmeside finder lærernes arbejdstid sættes ned. man tænker i, snigløber man overenskomsten. Hvis løn ogdu relevante værktøj og efterskoler, friske lønstatistikker samt detaljere • Udarbejdelse af handleplan for pædagogisk udvikling Især for de yngre lærere kan det få betydning: arbejdstid sættes ned, så skal opgavemængden også beskæres. jævne mellemrum afholder vi workshops om leder • Udarbejdelse af handleplan for et personalepolitisk område »En•lille ændring i de første år af karrieren får mærkbar Alt andet er konkurrenceforvridende«, siger Uffe Rostrup. Udarbejdelse af handleplan for synlighed i lokalområdet • Udarbejdelse af handleplan for udvidelse af skoledistriktet Tilsvarende kan der aftales engangsvederlag for henholdsvis viceskoleinspektør /

Derviceskoleleder sker meget med lederrollen i øjeblikket. Har du brug for sparring fra / viceforstander og afdelingsledere. en forening, der har mange års erfaring i at hjælpe de frie skolers ledere? Bliv medlem af Frie Skolers Ledere. Læs mere på www.frieskolersledere.dk 18

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

l i t e s s a l k n i d meld n e s s a k e g a m s k gocoo Tilmelder du din klasse, modtager I gratis* undervisningsmateriale, lærervejledning og opskriftshæfter. Og i uge 43, 44 el. uge 45 kan I hente en gratis smagekasse med råvarer til 24 elever i den lokale Coop-butik. Målgruppen er 4.-7. klasse i hjemkundskab/madkundskab.

Temaet for årets smagekasse er 100% din fastfood.

Gdrearvtisnisings-

Tilmeldingsperioden er 1. april til den 5. september. på www.skolekontakten.dk

un iale og mater sse eka smag

NB: Du må påregne max 150,-kr. til enkelte ekstra råvarer.

TID TIL TR-ARBEJDE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Tillidsrepræsentanten skal have tid til sit arbejde Mange skoler skærer i tillidsrepræsentanternes tid, men det hverken må eller kan de, understreger FSL’s faglige chef, Henrik Lykø Hansen

illidsrepræsentanter på de frie skoler oplever i øjeblik»Jeg tvivler på, at tillidsrepræsentanternes arbejdsbyrde ket, at skolelederne ensidigt melder ud, hvor mange bliver mindre med de nye arbejdstidsregler. Tillidsrepræsentimer tillidsfolkene må bruge på deres hverv i det komtanten skal ikke nødvendigvis forhandle arbejdstidsaftaler og mende skoleår. akkorder. Til gengæld skal hun bistå og rådgive sine kolleger i Men det kan lederne ikke, siger faglig chef i Frie Skolers alle de diskussioner og problemer, der opstår med opgaveoverLærerforening (FSL), Henrik Lykø Hansen. sigten. Og da der er en oversigt for hver lærer, kan arbejds»Det strider mod reglerne. Tillidsrepræsentanten skal have mængden lige så godt vokse, som den kan falde«, siger Henrik den fornødne tid til sit arbejde – det står i cirkulæret, og det Lykø Hansen. ændrer hverken lockouten eller de nye arbejdstidsregler på«, Han oplyser, at Moderniseringsstyrelsen forventer, at tilsiger han. lidsrepræsentanterne på gymnasiet næste år får mindst lige så Skolelederen kan godt melde et timetal ud, men det skal bemeget at lave som året før. tragtes som en foreløbig timeramme, siger Henrik Lykø Hansen: »En lederudmeldt ramme er en slags a conto-betaling. Det FØLG OP PÅ TIDSFORBRUGET indebærer, at tillidsrepræsentanten skal føre regnskab med Ifølge Ole Carl Petersen, der er konsulent i Dansk Friskoleforsit timeforbrug, og når rammen er ved ening, er det ikke friskoleforeningen, som at være opbrugt, skal han fortæller skolerne, at de skal informere lederen, barbere tillidsmandens som så må timetal ned: finde nogle »Det er ikke »Tillidsrepræsentanten må anvende den tid, der er flere tidet, vi fortælnødvendig til hvervets forsvarlige udførelse, når der tages mer«, siger ler på vores hensyn til såvel institutionens arbejdsopgaver som tillidsreden faglige informationspræsentantopgavernes omfang«. chef. møder«, siger CIRKULÆRET, PARAGRAF 6, STK. 1 han. FAGLIGT ARIfølge Ole Carl BEJDE SKÆRES Petersen kan tillidsreNED præsentantens arbejde opfattes De meldinger, FSL får fra tillidsrepræsenpå linje med alle andre opgaver: tanterne, viser også, at skolerne forventer, at tillidsrepræsen»Tillidsmandshvervet indgår i opgaveoversigten, og tillidstanterne bruger langt færre timer på tillidsmandsarbejdet end repræsentanten og lederen må så være i tæt kontakt om, hvor sidste år. meget tid der faktisk bruges på opgaven. Som med alle andre Skolerne forklarer nedskæringen med, at tillidsrepræsenopgaver«, siger Ole Carl Petersen, som bekræfter, at tillidsretanten ikke længere skal forhandle arbejdstid. Efter regerings- præsentanten skal have den fornødne tid til sit arbejde – også indgrebet ligger arbejdstiden nu fuldt og helt på ledernes på de frie skoler. bord, og så har tillidsrepræsentanten ikke brug for så mange Ifølge Ole Carl Petersen anbefaler Dansk Friskoleforening, timer, argumenterer skoler. at skolelederne har opfølgningssamtaler med medarbejderne Også den melding undrer faglig chef Henrik Lykø Hansen: fem-seks gange om året.

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

Annoncer »Skolevalg er tænkt som et stort og uafhængigt træningsforløb i at bruge demokratiet« RØNNE REVISION

UNDERVISNINGSMINISTER CHRISTINE ANTORINI (S)

Rønne Revision har gennem mange år specialiseret sig inden for revision og rådgivning af Frie Grundskoler

SKOLEVALG Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

B R E A KING N E WS

Registrerede Revisorer – FSR www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 · 3700 Rønne

Statsministeren udskriver valg i januar

Kontakt Ivan Qvist eller Tonny Kofoed for en uformel samtale – Ring 5695 0595 – Mail iq@ronnerevision.dk

Inspiration til arbejdet med undervisningsmiljøet

un vis der n i n m gs i l j ø

usk, at du læste det først i Frie Skoler – medlemsmagasinet fra Frie Skolers Lærerforening: Statsministeren udskriver valg i januar. Og Frie Skoler kan allerede nu afsløre, at valget afholdes torsdag den 29. januar 2015. Efter en tre uger lang valgkamp skal skolens ældste elever den dag i stemmeboksen for at sætte kryds ved det parti, som ligger deres hjerte eller hjerne nærmest. Det er første gang, at der i Danmark afholdes skolevalg. I Sverige og Norge har de mange års erfaring med skolevalg, og nu kommer turen så til de danske skoler og deres elever. Skolevalget skulle gerne engagere eleverne i den demokratiske proces og sikre, at de også i fremtiden bliver aktive, kritiske og bevidste vælgere. Det viser sig nemlig, at de vælgere, der allerede som unge kommer ned til valgstedet, også senere i livet har højere valgdeltagelse end dem, som vælger sofaen. Så med Skolevalg 2015 vil Undervisningsministeriet og Folketinget give de ældste elever en god vane med på vejen ud i voksenlivet. For at hjælpe skolerne og lærerne er projektgruppen bag Skolevalg 2015 i gang med at designe et nøglefærdigt tre uger langt undervisningsprogram, som du kan koble dig på. Forløbet fører eleverne igennem den demokratiske proces, og det kulminerer med, at landsresultatet offentliggøres den 29. januar. Om teknikken vil. Du kan allerede nu tilmelde dig og din skole til valget. Gå ind på Folketingets hjemmeside, www.ft.dk/skolevalg – her finder du det, du har brug for. Frie Skoler følger valget. Hvis du eller din skole har en interessant historie om skolevalget, demokratiundervisning, unge og stemmer mv., er du meget velkommen til at kontakte bladet og dets journalister.

en d a und g om ervis ning s

g ru

n d sk

o le n

miljø

Bestil gratis og fragtfri materialer på dcum.dk/butik …først til mølle…

Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment Blommevej 40 · DK - 8930 Randers NØ dcum@dcum.dk · +45 722 654 00 www.dcum.dk

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

SKOLEBESØG Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Over fjeldet efter vand Med sejlads, fiskeri, jagt og masser af udendørs motion underviser efterskolen i Maniitsoq eleverne i Grønlands natur og levevis

Flere gange om ugen henter Maniitsup Efterskolia frisk vand fra kilden. Og mens Nuka Berthelsen bærer plastikdunkene, og John Johansen skubber slæden, bruger eleverne på Krop & Natur-linjen turen ind i fjeldet til at spille lidt fodbold. Bolden er med overalt – selv om det fryser, så sneen skriger for hvert skridt, man tager.

Fotos Mikkel Hvid

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

»A

llarpugut«, siger Nuka Berthelsen og giver skolens lille slæde et skub. Eller på dansk: Så går vi! Klokken er godt ti på en smuk dag midt i marts, og sammen med kollegaen John Johansen og seks elever fra skolens Krop & Natur-linje skal Nuka Berthelsen ud og hente vand ved kilden. Flere gange om ugen går friluftslærerne og en gruppe elever fra efterskolen i Maniitsoq ind i fjeldet for at hente vandt. Livgivende vand. Helsebringende vand. Det bedste og reneste vand i hele verden, siger Nuka Berthelsen. »Bare vent, til du smager det«. Eleverne – tre piger og tre drenge – går frisk gennem sneen. De kender ruten og hjælper med at skubbe slæden med de tomme flasker og dunke. De gør det dog mest, når det går nedad. Foran løber et par drenge og leger med en fodbold. Selv om det fryser to cifre, har de bolden med overalt, og eleverne styrter efter den, når den ryger ud i den knæhøje sne eller triller ned ad sneklædte bakker.

ELEVERNE SKAL BARE UD Krop & Natur – eller Timi & Asimi, som det hedder på grønlandsk – er den mest søgte tilvalgslinje på Maniitsup Efterskolia. Cirka halvdelen af skolens elever sætter kryds ved faget. Her lærer de om sund livsstil (kost, motion og sport), de løber på ski, vandrer i fjeldet, spiller fodbold og badminton, og fra maj til december sejler de i skolens jolle, Emma. Fra den pilker de torsk, og de fisker efter hellefisk med langline. De går også på jagt. De lærer at skyde med riffel og jager lomvie og sæl. Og så henter de vand i kilden. Det er vigtigt, at eleverne er så meget i naturen som muligt, siger lærer John Johansen: »Vores mål med Krop & Naturlinjen er, at de oplever den grønlandske natur og den traditionelle grønlandske levevis«, siger han. Fra fjord til bord hedder et af skolens koncepter, og det er tanken, at eleverne på skolen lærer at finde og fange deres egen mad, men også at tilberede den.

»Hovedformålet er dog, at eleverne oplever og afprøver det sejlglade grønlandske sind ude på havet. Derved vil eleverne i naturen opleve og få større forståelse for den traditionelle grønlandske levevis«. FRA SKOLENS FORMÅLSBESKRIVELSE AF FAGET SEJLLADS I JOLLE.

For eksempel røger eleverne de fisk, de fanger, og serverer dem for resten af eleverne. Og de sælger deres fangster på markeder.

1000 KG BLODIGT KØD Luften er ren og så kold, at den hiver i lungerne og prikker i næsen, sneen knitrer, som gik man på flamingo, og efter en lille times vandring ind mod fjeldet, når den lille gruppe frem til den helse- og pausebringende kilde. En indbygger står nede i det mandshøje hul, der er hugget i isen, og øser vand op i de flasker, han har med. »Hver dag henter han vand til sin mor«, fortæller John Johansen. »De gamle grønlændere, de vil have det gode vand. De drikker ikke det fra hanen«. Mens indbyggeren fylder skolens vanddunke, fortæller han, at en lokal fanger netop har skudt en hvalros. Den ligger nede på brættet – der hvor byens fiskere og fangere afleverer den fangst, som skal sælges. Det er ikke hver dag, der er hvalros på brættet. John Johansen vil ned og have et par kilo kød, når han får chancen. Der er nok at tage af. En voksen hvalros vejer mellem 700 og 1400 kg.

DER SKAL VAND PÅ BORDET Efter en lille te- og kaffepause – og efter at en af drengene måtte ned i kilden og fiske fodbolden op – går turen hjemad – denne gang med fyldte dunke. John Johansen og Nuka Berthelsen trækker slæden, og de går rask til. Klokken er mange, og der skal være frisk kildevand på bordet, når madholdet ringer med klokken.

Efterskolen på Sukkertoppen hanker op i eleverne Mange elever falder fra på Grønlands yngste efterskole. Og det kan mærkes

å gangen synger to piger moderne folkemusik. En stor klump elever ligger sammenfiltret i opholdsrummets sækkestol og ser realitytv, mens en forladt Hummel-sok samler støv på trappen op til værelsesgangen. Alt i alt ligner det en hvilken som helst dag på en hvilken som helst efterskole. Men Maniitsup Efterskolia – den nyeste af de to grønlandske efterskoler – kæmper med en række særlige udfordringer.

ELEVERNE LÆNGES HJEM Ved skoleårets begyndelse havde skolen kontakt til 71 elever, men kun 65 dukkede op. I dag – tre måneder senere – ligger tallet og roder omkring 40, og skolens forstander, Kunuunnguaq Olsen, har et bud på det store mandefald: »Mange grønlandske unge er omsorgssvigtede. Familierne har ikke ressourcerne til at lære deres børn, at de skal møde i skolen til tiden, de skal gå i seng om aftenen, så de er friske, de skal stå op og spise morgenmad, og når de så kommer her til os, kan de ikke overholde reglerne, eller også rejser de hjem, fordi de synes, at vi stiller for store krav«, siger han. Lærer John Johansen tilføjer, at mange også rejser hjem på grund af hjemve: »Det er lettere at holde på eleverne i et fladt land som Danmark, hvor de FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

Fotos Mikkel Hvid

kan komme hjem på besøg i weekenden. Heroppe oplever de unge, at de er meget langt væk hjemmefra, og når vi så stiller krav til dem, bliver hjemveen ekstra stor«.

EFTERSKOLEN ER ET TRINBRÆT Ifølge Kunuunnguaq Olsen kender den grønlandske folkeskole også problemet. En undersøgelse viser, at mange elever pjækker fra folkeskolen, uden at nogen følger op på det: »De er længe ude om aftenen med kammeraterne, og så kommer de ikke op og i skole, og det er jo et omsorgssvigt fra forældrene, når de ikke sørger for, at eleverne kommer i skole«, siger forstanderen på rigsfællesskabets næstnordligste efterskole. Da efterskoleformen kom til Grønland, blev den set som et ideelt springbræt på de unges vej til de videregående uddannelser. Her kunne eleverne både forbedre sig fagligt og forberede sig på livet langt væk fra mor og far. For det er virkeligheden for langt de fleste grønlandske børn: Når de skal læse videre, forlader de reden. Og her kom efterskolen så ind som et godt tilbud, hvor de unge kunne vænne sig til det sammen med andre unge, men i trygge omgivelser. Og det er en stor del af efterskolens socialpædagogiske opgave, siger lærer Nuka Berthelsen:

Ombygningerne og økonomien er på plads, så nu tør Kunuunnguaq Olsen gå mere offensivt ud og rekruttere elever.

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

»Vi skal lære dem, hvordan man lever sammen som voksne mennesker. Vi skal tage dem ved hånden og lære dem at tage ansvar for deres eget liv«. Men i praksis viser det sig, at det er svært at holde på dem. Måske også fordi de grønlandske efterskoler modtager den svageste del af elevgruppen, siger Kunuunnguaq Olsen. De, der klarer sig godt i folkeskolen, går direkte i det videregående system. Og de, der er gode til dansk, rejser på en dansk efterskole. Og de sidste tager så en efterskole i Grønland.

INDTÆGTERNE SVINGER Grønlandske efterskoler får et grundtilskud fra selvstyret, men ellers følger pengene eleverne via taxameterbetaling, og det giver skolen store problemer, når godt 40 procent af eleverne falder fra i løbet af året. Så store udsving gør det svært drive skolen optimalt, siger Kunuunnguaq Olsen, som dog er optimist og håber, at det næste år bliver bedre. Skolen er ny, og først for nylig stod de sidste til- og ombygninger færdige, og det betyder, at skolen i år går mere offensivt ud for at rekruttere elever til det næste skoleår. »På grund af usikkerhed om økonomien og ombygningerne anede vi sidste år ikke helt, hvor vi stod«, siger han.

Da dagens undervisning er ovre, tager Naja Kristiansen guitaren, og Najaaraq K. Johansen synger til.

En lokal fanger fik en hvalros på kornet, og den godbid lader John Johansen ikke gå sin næse forbi.

studietur

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

“Theresienstadt gør selv rejsens vildbasse eftertænksom” “Når Vejle Ungdomsskoles Børkopafdeling tager på studietur, går turen ofte til Tjekkiet, der både byder på action, shopping og fordybelse. Unitas Rejser er professionelle fra start til slut”, udtaler ungdomsskolens leder. ”Unitas Rejser laver en helhedspakke med alt fra a til z, og det er en kæmpe tryghed for os at få bistand til planlægning af alt fra det lavpraktiske til det tekniske. De holder, hvad de lover, og jeg ved, der er styr på det – hver gang,” siger han.

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent. Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker!

Ungdomsskoleleder Nicolaj Helgestad, Vejle Ungdomsskoles Børkopafdeling

Vini, Niels og Klaus Skoleafdelingen

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

ARBEJDSTIDSREGLER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Ebbe Forsberg, sekretariatschef i Danmarks Privatskoleforening (DP)

Kampen K

an skolerne med lov 409 fortsætte med den hidtidige praksis, hvor lærerne lægger den del af deres arbejdstid, som ikke er skemalagt til undervisning eller møder, hvor og hvornår det passer dem? EBBE: »Nej, det kan de ikke. Skolelederen skal – i dialog med læreren – planlægge og tilrettelægge de cirka 1680 arbejdstimer, som en fuldtidsansat lærer skal præstere«. UFFE: »Nej. Lederen skal planlægge lærerens arbejdstid. Medmindre, naturligvis, at skolen indgår en lokalaftale med lærerne. Så må skolen godt. Det er i øvrigt langt det letteste for skolerne: Indgå lokalaftaler, og slip for al det bureaukratiske bøvl«

Indebærer det, at læreren skal være på skolen alle de 1680 timer, som lederen planlægger og tilrettelægger? EBBE: Nej, ikke nødvendigvis. Fuld tilstedeværelse er lovens udgangspunkt, og lærerne har krav på at kunne udføre arbejdet på skolen, hvis de ønsker det. Men lærerne kan også lave en individuel forståelse med lederen om, at de kan udføre en del af arbejdet hjemmefra«. UFFE: »Nej, ikke nødvendigvis. Skolen kan indgå en lokalaftale om, at lærerne må arbejde hjemmefra. Den enkelte lærer kan også lave en individuel forståelse med lederen, men det anbefaler vi ikke«.

Skal lederen registrere lærernes timeforbrug? Skal lærerne tælle timer? EBBE: »Der er intet krav om tidsregistrering. Men skolens leder skal være i dialog med den enkelte lærer om den præsterede tid. Og i den forbindelse kan tidsregistrering være et redskab«.

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

om reglerne Uffe UFFE: »Hvis ikke skolen indgår en lokalaftale, så er svaret ja! Lederen skal være opmærksom på den præsterede arbejdstid, det står i loven, og der skal være en tæt dialog mellem lærer og leder om det faktiske tidsforbrug. Men den dialog giver kun mening, hvis lærerne fører regnskab med, hvor mange timer de bruger på de forskellige opgaver. Både opgaveoversigten og tidsrammen forudsætter, at lederen har en ide om, hvor mange timer de forskellige opgaver tager, og i dialogen følger parterne så op på, om lederens gæt holder. Men det kan de kun, hvis læreren faktisk tæller sine timer op«.

Lærerne skal have en opgaveoversigt. Hvor præcis skal den være? EBBE: »Vi forestiller os ikke, at der skal være sat timetal på de enkelte opgaver. Ikke noget med fire timer til team-møde torsdag eftermiddag, to timer til at rette matematikopgaver fredag formiddag osv. Vi forestiller os, at læreren og lederen har en dialog om lærerens skema og opgaver, og på baggrund af den dialog afstemmer de forventningerne. Og det er vigtigt at huske, at opgaveoversigten ikke er en akkord. Akkordbegrebet, hvor læreren og lederen aftalte en pulje timer, som læreren fik for at løse opgaven, uanset hvad han rent faktisk brugte af tid –det begreb er afskaffet. Det er en timeramme, og det er lederens opgave at følge op på den faktisk præsterede tid: Nu er der en pulje af opgaver, som forventes løst inden for den tid, der er til rådighed«. UFFE: »Medmindre skolen indgår en lokalaftale med akkorder, så skal timerammen være så specifik og detaljeret som mulig. Hvis vi bare regner i store tal, bliver det hele flydende som i akkorderne, og de er afskaffet. I det nye system har både læreren og lederen krav på at vide, hvad arbejdstiden faktisk bliver brugt til. Især hvis læreren arbejder hjemmefra, er præcision og synlighed vigtig«.

Læs den fulde version af artiklen på www.fsl.dk/ebbeoguffe.

Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL)

FAGFORENING Tekst/foto Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk

»Fagforeningen er alle pengene værd« Bruno Delaire er ramt af sygdom, som forhindrer ham i at genoptage arbejdet som lærer.

Opsagt, plaget af smerte og næsten ude af stand til at bevæge sig. Bruno Delaire er ikke i tvivl om, hvorfor man skal være med i en fagforening

runo Delaire står der på dørskiltet i opgangen Der går et stykke tid, inden døren til lejligheden på Hobrovej i Randers går op. »Undskyld, det tager lidt tid«, siger han. Forklaring er overflødig. Han stavrer tydeligt besværet hen ad gangen og ind i stuen – hårdt ramt, som han er, af diskusprolaps. 58-årige Bruno Delaire er fransk og taler dansk med en svag accent. Han har boet i Danmark i 20 år og arbejdet på Randers Realskole i 16 år, hvor han har undervist i tysk og engelsk. Han blev opereret første gang for diskusprolaps i 2004, men har haft tiltagende problemer siden og har, som han siger, en hel A4-side med diagnoser. Et par dage før efterårsferien 2013 fik han så stærke smerter, at han næsten ikke kunne bevæge sig. Han blev sygemeldt, men forsøgte forgæves at genoptage arbejdet igen. Han får smertestillende medicin, og diagnosen er nedslående: Situationen er stationær, og der er ikke noget at gøre, har han fået at vide. Han regner ikke med at komme til at arbejde som lærer igen, og sidst i marts fik han en opsigelse med seks måneders varsel.

LÆRERNE SKAL STÅ SAMLET Fremtiden bekymrer ham. Fortsætter smerterne? Hvad når sygedagpengene stopper? Hvad kan han gøre for igen at kunne arbejde i en eller anden form?

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

Trods bekymringer har han et budskab, han gerne vil af med til kolleger og medlemmer af Frie Skolers Lærerforening (FSL). Selv om opsigelsen var efter bogen, og FSL hverken kunne ændre den eller skaffe ham en erstatning, vil han gerne råbe det ud: Det er alle pengene værd at være medlem af en fagforening. »Lockouten viste tydeligt, at man er ude på at svække fagbevægelsen, og netop derfor er det vigtigt at vise, at vi står sammen, og at fagforeningen betyder noget. Og det er vigtigt for tillidsrepræsentanten, når han forhandler med ledelsen, at ledelsen ved, at alle lærerne står bag ham«, siger Bruno Delaire fra lædersofaen, som han er bundet til en stor del af dagen.

MAN HAR BRUG FOR HJÆLP Bruno Delaire tog kontakt til FSL, da han i forbindelse med sygemeldingen blev kaldt til en række samtaler med skole og kommune: »Jeg havde virkelig ondt, men følte mig i den situation virkelig godt hjulpet. Medicin og smerte gør, at man ikke kan tænke klart, og jeg kunne ikke overskue alle de regler og kasser, de talte om. Efter hvert møde, hvor der var en med fra FSL, kunne jeg mærke, at jeg blev mere afslappet, for de to damer fra FSL vidste, hvad der skulle til«, fortæller Bruno Delaire, som fortsætter: »Den hjælp, jeg fik i forbindelse med min sygdom, har i sig selv været det hele værd. Det handler om ikke at stå alene i en svær personlig situation. Men overordnet handler det om at være solidarisk og kæmpe for at bevare de tilkæmpede rettigheder, og det er mindst lige så vigtig. Vores rettigheder er virkelig under pres«.

AKTIV RUNDT I DANMARK

TILMELDINGEN ER ÅBEN!

SKOLERNES SUNDHEDSUGER

22. SEPTEMBER 2014 TIL 10. OKTOBER 2014

45 m dagli in

Ins piration

til

bev e ægels

En konkurrence for alle i 0.-10. klasse

GRATIS AT DELTAGE MANGE FLOTTE PRÆMIER GRATIS T-SHIRT TIL LÆRERNE, DER TILMELDER DERES KLASSE Årligt mere end 100.000 elever tilmeldt sundhedsugerne TILMELDING PÅ AKTIVRUNDTI.DK SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER 10. SEPTEMBER 2014 Læs mere og bestil foldere på aktivrundti.dk

Temaet ”GAK med sundheden” giver sjove, skøre og sunde oplevelser til børn Oplev sang og dans med Sebastian Klein Arrangør:

Projektet støttes af:

6 5 Hjørring

Kreds 1

Frederikshavn

Læsø

Brønderslev

Jammerbugt

Aalborg

NYE KREDSE

Thisted

Rebild

Kreds 2

Skive

Lemvig

Randers

Viborg

Struer

Bornholm

Norddjurs

Syddjurs

Holstebro

Favrskov

Kreds 8

Silkeborg

Herning

Kreds 3

Kreds 7

Vesthimmerland

Morsø

Aarhus

A: Gladsaxe C: Ballerup B: Herlev

Skanderborg

Gribskov

Halsnæs

Ringkøbing-Skjern

Ikast-Brande

Hillerød

Odder

Horsens

Helsingør

Fredensborg

Hørsholm Allerød Rudersdal Lyngby-Taarbæk Egedal Furesø Gentofte C BA København Roskilde G FE D J I Tårnby H L K Dragør Greve

Frederikssund

Odsherred

Samsø

Billund

Varde

Kreds 5

Hedensted

Vejle

Holbæk

Lejre

Kalundborg

Fredericia

Vejen

Fanø

Ringsted

Middelfart

Kolding

Kreds 4

Stevns

Slagelse

Assens

Næstved

Faxe

D: Frederiksberg E: Rødovre F: Glostrup G: Albertslund H: Høje Taastrup

I: Hvidovre J: Brøndby K: Vallensbæk L: Ishøj

Nyborg

Haderslev

Faaborg-Midtfyn

Kreds 6

Svenborg

Tønder

Aabenraa

Køge

Sorø

Kerteminde

Odense

Kreds 7

Solrød

Nordfyn

Esbjerg

Sønderborg

Vordingborg

Sønderborg

Ærø

Guldborgsund

Langeland

Lolland

Guldborgsund

Fællesskabsfølelsen skal fastholdes

Intet kampvalg, men stor opbakning i kreds 5 på Fyn Af Morten Reil Sørensen

ænderne nærmest fløj i vejret, da FSL-formand Uffe Rostrup som dirigent efterlyste flere kandidater til repræsentantskabet for den nye kreds 5 på Fyn. På forhånd var der blot 20 opstillede til kreds 5’s 34 pladser ved repræsentantskabsmødet. Det tog dog kun et par minutter at finde de sidste 14 blandt 50 fremmødte til kredsens stiftende generalforsamling tirsdag den 22. april. »Jeg vil sige tusind tak for den store velvilje. Det er rigtig flot«, lød det fra Uffe Rostrup. Endnu lettere gik det med valg af formand og kredsbestyrelse. Ricky Bennetzen blev valgt som formand uden modkandidat, og da den ene af fem opstillede til de fire pladser i kredsbestyrelsen havde trukket sig, blev både formand og bestyrelse valgt uden sværdslag. Dem lovede Ricky Bennetzen til gengæld at gemme til kampen for FSL's medlemmer, da han i en takketale så tilbage på sidste års lockout. »Det var tre uger, hvor vi oplevede et enormt sammenhold blandt FSL's medlemmer. Om man var fra en friskole, en efterskole, en kostskole eller en privatskole gjorde ingen forskel. Det var tydeligt, at vi kæmper den samme kamp. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at bibeholde den fællesskabsfølelse«, sagde Ricky Bennetzen fra Broby Fri- og Sportsefterskole. Han glædede sig derfor også over den bredt sammensatte kredsbestyrelse med Niels Funch, Nyborg Private Realskole, Anders Chr. V. Lind, Ringe Kost- og Realskole, Flemming Madsen, Kerteminde Efterskole og Steen H. Povlsen, Hjemly Fri- og Idrætsefterskole.

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

Erfaring slog lyst og nysgerrighed

Hanne Lindbjerg Kristensen fra Bogø Kostskole fortsætter som kredsformand men nu i kreds 6 Af Mikkel Hvid

et regner trist og stille, som i sidste kapitel af en Hemingwayroman, og for Hanne Lindbjerg Kristensen kan denne blygrå onsdag faktisk bliver afslutningen på noget. Siden 2008 har hun været formand for Frie Skolers Lærerforenings (FSL) kreds 1 og siddet i foreningens hovedbestyrelse, men i dag må hun kæmpe for sit politiske liv og formandsposten for den nye sydsjællandske kreds, kreds 6. 45-årige Dorthe Kongensgaard fra Helms Skole i Korsør stiller også op. Det er onsdag den 23. april. Det regner. Og der er showdown i Sydsjælland. Dorthe Kongensgaard er et ubeskrevet blad i hoved- og kredsbestyrelsessammenhænge, men tjansen som arbejdsmiljørepræsentant og suppleant for tillidsrepræsentanten på Helms Skole har åbnet hendes øjne for, hvor spændende fagligt arbejde kan være, og hun har mod på mere. Umiddelbart er det svært at vurdere, hvem af de to som har lokket flest supportere af huse, men det bliver erfaringen, som slår nysgerrighed og lyst. 18-6 til Hanne Lindbjerg Kristensen. Som dog ikke er mere rutineret, end at hun har været nervøs hele dagen »Det er jeg altid. Jeg kan ikke fordrage den slags«, siger hun efter valget, som sikrer hende to år som formand for den nye kreds 6 og som medlem af FSL’s hovedbestyrelse. Kredsbestyrelsen kommer til at bestå af Nina Hansen fra Møn Friskole og Lea Enggård fra Vor Frue Skole – begge valgt for to år – og Jan Benjamin Olsen fra Bindernæs Efterskole og Marie Bang Malmstedt fra Sct. Joseph Søstrenes Skole, som begge er valgt for et. Den vil blandt andet arbejde for at få flere medlemmer, knytte tættere bånd mellem kredsen og den enkelte lærer og for, at de frie skoler går forrest i stedet for hele tiden at sammenligne sig med folkeskolen.

67 7

Minna Riis vandt valget om formandsposten i den nye kreds 7, som omfatter København og Bornholm Af Thomas Kehlet

inna Riis, lærer på Rygaards Skole og hidtidig formand for kreds 6, blev på en stiftende generalforsamling 24. april valgt som den første kredsformand i den nye kreds 7 i Frie Skolers Lærerforening (FSL). Hun fik et godt valg og vandt med stemmerne 50-13 over Søren Vogth Hansen, formand for den tidligere kreds 5. Der var på forhånd spænding om valget i netop denne nye kreds for København og Bornholm, hvor de to erfarne hovedbestyrelsesmedlemmer, som kender hinanden rigtig godt, skulle dyste om formandsskabet, og det var da også en rørt vinder, som takkede for tilliden og lovede, at hun ville gøre sit bedste. 47-årige Minna Riis har været kredsformand og medlem af FSL’s hovedbestyrelse siden 2005 og 57-årige Søren Vogth Hansen siden 1995. Både Minna Riis og Søren Vogth Hansen pegede i deres valgtaler på, at skolerne, lærerne, fagforeningen og kredsene står ved en ny begyndelse, og at den nye kreds 7 i den kommende tid skal være synlig på skolerne og ikke mindst skal have fokus på at støtte tillidsrepræsentanterne og styrke arbejdsmiljøet. »Der er brug for tiltag, som fastholder og styrker muligheden for arbejdsglæde og trivsel«, sagde Minna Riis, som vil arbejde for arrangementer for blandt andre arbejdsmiljørepræsentanter for at styrke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø. Minna Riis kommer til at stå i spidsen for en erfaren kredsbestyrelse bestående af Søren Vogth Hansen, Christianhavns Døttreskole, og tre af dennes tidligere kredsbestyrelsesmedlemmer i kreds 5: Marianne Spanggaard, Nord-Vest Privatskole, John Laursen, Taastrup Realskole, og Torben Falkenberg, Landsbyskolen. Der blev endvidere valgt 30 delegerede til FSL’s næste repræsentantskabsmøde.

Annie Storm genvandt sin plads i De garvede kredsformænds hovedbestyrelsen Fokus skal være lokalt i den nye kreds dyst 8, sagde den nye kredsformand Annie Storm, der vandt en klar valgsejr. Af Ulrik Andersen

en sidste af de politiske taburetter i FSL blev besat, da Annie Storm, Roskilde Lille Skole, vandt formandsvalget på den sidste af de stiftende kredsgeneralforsamlinger i FSL’s nye politiske struktur. I gymnastiksalen på Roskilde Private Realskole vandt Annie Storm formandsvalget i kreds 8 med 29-11 over Anne Mette Mungsfeldt fra Helsinge Realskole. Dermed valgte de fremmødte medlemmer den i FSL-sammenhæng mest erfarne af de to kandidater, da Annie Storm i de sidste to år har siddet i foreningens hovedbestyrelse. I sin valgtale lagde Annie Storm blandt andet vægt på at ville have et stærkt lokalt fokus i kredsen og sørge for, at foreningen er synlig på de enkelte skoler, og at der bliver arrangeret møder for menige medlemmer om alt fra pension til pædagogik. »Fokus skal være lokalt – det er der, fællesskabet opbygges. Vi kan noget bedre sammen end hver for sig«, sagde hun. Annie Storm fik før afstemningen rosende ord med på vejen fra Lykke Svarre, Holbæk Lille Skole, der roste hende for hendes arbejde både under lockouten men også som problemknuser på skoler med konflikter. »Det er meget sigende, at Annies efternavn er storm, for under stormfulde betingelser arbejder hun intensivt og kompetent«, sagde Lykke Svarre. Anne Mette Mungsfeldt tabte valget til formandsposten, men blev valgt som kredsbestyrelsesmedlem. Her kan hun så give stemme til det synspunkt, som hun afsluttede sin valgtale med, nemlig at det midt i en tid med frustrerende nye arbejdstidsregler engang i mellem også er værd at huske på de gode ting i jobbet. Foruden Anne Mette Mungsfeldt blev Bjarne Jørgensen, Bagsværd Friskole, Mikael Hansen, Kvikmarkens Privatskole og Martin Adelskov fra Fårevejle Fri- og Efterskole valgt til kredsbestyrelsen i kreds 8. FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

Annoncer

SKOLEREJSER MED BUS Adventurerejser: Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow 

Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

www.uptravel.dk  lene.bang@uptravel.dk  tlf. 2112 4122

Kulturrejser 2014/2015 Eksempel:

Berlin

HUSK VI HAR SKIREJSER TIL NORGE, SVERIGE OG ØSTRIG

: fra kr. 1.695,-

Prisen er inkl.: • 4* Hvilebus • 4 nætter på 3* hotel inkl. morgenmad • Hotel centralt i Berlin www.connseb.dk For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Jacobsen tlf. 42 49 45 80 eller Mette Nielsen tlf. 22 18 12 97 Connseb Travels • Helsingforsgade 27A • 8200 Aarhus N • info@connseb.eu

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

- Grupperejser med holdning

Annoncer

Billige Skole- og Grupperejser Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I kan få mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt. Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er med jer hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse LONDON fra kr.

1.440,pr. person 6 dg/3 nt med DFDS

Andre rejsemål: Madrid med fly 5 dg/4 nt på hostel .............................fra kr. 2.295,Amsterdam med fly 4 dg/3 nt på hostel....................fra kr. 1.735,Berlin med rutebus 4 dg/3 nt på hostel ..........................fra kr. 715,Budapest med egen bus 6 dg/3 nt på hostel..........fra kr. 1.545,Athen med fly 5 dg/4 nt på hotel .................................fra kr. 2.395,Top 3 studiebesøg i London: · Harrow School · Theater workshop · BBC studios

Kontakt Mette Damsted Rasmussen på tlf: 46 91 02 59 group@team-benns.com

F I NA L 25 ÅRET FOR BERLIN MURENS FALD Specialtilbud:

1.298,-

5 dage / 4 nætter, busrejse og ophold, 3 timers cykeltur langs Berlin Muren, besøg ved Museum am Checkpoint Charlie og rundvisning i Hohenschönhausen.

BERLIN | 3 dage med bus fra kr.

698,-

Check ind i kampen om de bedste pladser og de laveste priser. Uanset om I skal rejse i foråret eller efteråret 2014, så er det nu, der skal bestilles tilbud.

Det skader aldrig at få en ”second opinion”. Vi trækker lige nu lod om en Ipad blandt alle, der har bestilt tilbud på en grupperejse. Gå ind på www.alfatravel.dk/finalcall og se mere. Vi laver et gratis tilbud - helt uforpligtende. Tommy Iversen har arbejdet med grupperejser i mere end 20 år. Han sidder klar med gode råd og sparring omkring bl.a. rejser til Berlin. Ring på gratis nummeret 80 20 88 70 eller skriv en mail til info@alfatravel.dk - www.alfatravel.dk.

FrieSkoler_Berlin.indd 1

AlfA Travel er ekspert i skolerejser, og vi laver tilpassede tilbud til hver enkelt gruppe. Vi arrangerer skolerejser til det meste af verden. HUSK! AlfA Travel er dansk, uafhængigt og privatejet.

VIND EN IPAD

Berlin fejrer i 2014 25 året for Murens fald

CA L L

Se mere på www.alfatravel.dk eller RING GRATIS på kundenummeret 80 20 77 70. 1/30/2014 3:26:48 PM FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

Som uddannet journalist satte Thomas Kehlet nye standarder for foreningens blad og kommunikation. Nu går han så på efterløn.

Foto Thomas Søndergaard

VAGTSKIFTE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Redaktøren hilser farvel Thomas Kehlet løftede det professionelle niveau i FSL’s kommunikation. Nu går han på efterløn

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

”E

t redaktørskifte medfører sædvanligvis ændringer i den redaktionelle linje”. Sådan lyder den første sætning, Thomas Kehlet skrev i bladet. Nu, næsten 20 år og mere end 300 blade senere, skriver han så de sidste linjer som redaktør i Frie Skolers Lærerforening. Den 9. maj gik han – 63-årig gammel – på efterløn. Dermed ikke sagt, at han holder helt op med at arbejde. Det gør han ikke. Men der skal ske noget nyt, synes han: »Hvis jeg skal prøve noget andet end at være kommunikationschef og redaktør, så skal det være nu«, siger han. Hvad det andet bliver, ved han ikke. Freelancejournalistik?

Konsulentarbejde? Undervisning? Eller måske krydser han sit spor og vender tilbage til livet som bådebygger eller – endnu længere tilbage – som fisker og sejler. Men et er sikkert: Redaktør og kommunikationschef i FSL – det skal han ikke længere være.

»Thomas har haft en god evne til at følge med tiden. Og han har haft en god evne til at udvikle bladet uden nogensinde at sætte dets stærke, journalistiske kerne over styr«. UFFE ROSTRUP, FORMAND FOR

DE PROFESSIONELLE RYKKER IND Thomas Kehlets første sætning i de frie skolers verden savner måske lidt af forgængerens – Jais Jensens – poesi. Jais Jensen var en usædvanlig spinatfugl, som gerne satte et digt om sit forårskåde cirkushjerte på bladets forside. Den slags ligger langt fra hans arvtager. Som uddannet journalist prioriterede han den journalistiske dækning af de fagpolitiske og pædagogiske bevægelser på de frie skoler, og han satsede på reportager fra de mange og meget forskellige frie skoler. Det skrev han i sin programerklæring. Og selv om ordene ikke var så poetiske, så holdt de stik. I de knap 20 år, Thomas Kehlet har siddet for bordenden ved redaktionsmøderne, har han udviklet bladet til et professionelt, journalistisk medlemsmagasin, og han har gjort bladet til en selvstændig, men central del af Frie Skolers Lærerforenings (FSL) samlede kommunikation. Han kom som en professionel håndværker og bladmand til et magasin båret af ”en bande velmenende amatører”, som den daværende formand for bladudvalget, Finn Petersen, udtrykker det, og stille og roligt rykkede han bladet i retning af det, han så som visionen: et journalistisk redigeret medlemsmagasin.

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

medlemmerne – ikke et menighedsblad for foreningens politikere. I de sidste 13 år har redaktionen delt adresse, kantine og kontorer med FSL. Men – siger en anden kilde – Thomas Kehlet holder stadig og stædigt fast ved sin særstilling som ansvarshavende redaktør, og han insisterer på, at det i sidste ende er medlemmerne, som er hans arbejdsgiver. Det er dem, han laver blad for. Men, fortsætter kilden, hans største fortjeneste er måske, at han har balanceret sikkert på den knivsæg, der er mellem journalistik og politisk kommunikation: »Han håndhæver sin ret til at skrive de historier, som han mener, medlemmerne ønsker. Men samtidig har han gjort bladet til foreningens vigtigste kommunikationsmiddel og til en integreret del af foreningen«. Som kommunikationschef siden 2006 har han også udviklet foreningens strategiske og politiske kommunikation.

NYE TIDER – NYE BLADE

HOLD ØJE MED SMILET

Da Thomas Kehlet satte sig i redaktørstolen, hed bladet Tidens Skole, og det blev udgivet af Frie Grundskolers Lærerforening (FGL) og Danmarks Privatskoleforening i fællesskab. Tre år senere – i 1997 – blev bladsamarbejdet ophævet, og Thomas Kehlet udviklede bladet Frie Grundskoler for FGL. I 2006, da Efterskolernes Lærerforening og FGL fusionerede, måtte han på den igen, og han udviklede Frie Skoler for den nye, fusionerede forening. Og netop hans evne til at omstille sig selv og bladet til nye udfordringer og sammenhænge fremhæves af dem, som kender ham. »Han har hver gang tilpasset bladet til den nye situation – hver gang med et godt og journalistisk indhold«, siger en af dem, som kender ham godt.

Vagtskiftet i Tidens Skole gav ikke kun en redaktør med en ny, journalistisk mission for bladet. Det var også et skifte i personlig stil. Jais Jensen råbte højt og fyldte meget. Thomas Kehlet er stille og tænksom. Lidt underspillet, måske. Ledelseskolleger fortæller, at de ofte er i tvivl, når han blander sig i debatten, for mener han virkelig det, han siger? »Hans kommentarer ledsages ofte med et uudgrundeligt smil, og man sidder tilbage og tænker: Er det en ræv, han har bag øret eller hvad?«, fortæller en kollega. Men det betyder, at man bliver tvunget til at tænke over det, han siger.

FØRST OG SIDST JOURNALIST En anden kilde fremhæver Thomas Kehlets journalistiske integritet. Da han kom til, nægtede han at flytte ind i et af foreningens kontorer. Han ville have sin journalistiske frihed og skulle ikke fedtes ind i for meget foreningspolitik. Bladet skulle, mente han, være et journalistisk blad skrevet for

COMEBACK KID For nogle år siden skulle den nu efterlønnede redaktør interviewe en kendt skoleforsker, og det første, han gjorde, da han blev budt velkommen, var at vælte en fyldt kaffekop ud over skrivebordet og de mange papirbunker. Men han er god til at overvinde udfordringer. Og han er god til menneskelige relationer. Forskeren blev senere en flittig bidragyder til bladet, og sammen med nogle andre ejer de to i dag et sommerhus i Frankrig. FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

Noter

FMJ

Få ulandskalenderen

eparden med tre kløer lusker rundt om høvdingens hytte i den mørke, zambiske nat. Men hvorfor? Hvad vil den? Kommer den for at dræbe, og kan hyrdedrengen Conrad og hans lillesøster forhindre katestrofen? Og kan de gøre det, uden at det går ud over Conrads fremtidsdrømme? Sådan etableres spændingen i den fortælling, som Ida-Marie Rendtorff har skrevet til Danidas ulandskalender, der pædagogisk og med mange forskellige typer materiale lærer elever fra 1. til 4. klasse om livet i Zambia. Sidste år brugte 80.000 danske elever kalenderen. Hvis du vil bruge den i dine klasser i år, skal du skynde dig at bestille. Trykte klassesæt med lærervejledning og dvd er gratis for dem, som bestiller inden den 15. juni. Føler du dig heldig, kan du inden den 6. juni gå ind på hjemmesiden 2014.u-landskalender.dk og deltage i lodtrækningen om et foredrag af de to musikerne Karen Mukupa eller Thomas Buttenschøn, der begge er dansk-zambiere. MHV

AV-INDRETNING & TEKNIK a/s

Ladelund Efterskole “FMJ forstod vores problem og har gennem hele forløbet fungeret yderst professionelt. Vi er derfor meget tilfreds med FMJ og den endelige AV-løsning. Jeg anbefaler gerne FMJ, og har selv allerede et par sager de skal se på” siger Steffen Pedersen

Steffen Pedersen forstander

• Smart Board • Tavler • Projektorer • Lydanlæg

Telefon: 75 85 91 00 E-mail: fmj@fmj.dk

www.fmj.dk Reel AV rådgivning siden 1969

En simpel fejl med store konsekvenser

ed et enkelt opkald fra Undervisningsministeriet om formiddagen den 8.maj begyndte et par af de mest hektiske døgn i Rene Jacobsens forstanderliv. Fra ministeriet lød det nemlig, at dette års afgangsprøver var blevet lækket via elever fra Sportsefterskolen Sine, hvor Rene Jacobsen har været forstander siden 1997. Og ministeriet havde desværre ret. Skolen sælger USBpenne til eleverne, og ved en fejl var en af lærerne kommet til at sælge en af USB-pennene med dette års afgangsprøver, som burde have ligget i skolens pengeskab. »Der var sket en ombytning, en simpel menneskelig fejl«, fortæller Rene Jacobsen. Men desværre en fejl med ganske alvorlige konsekvenser.

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

For eleven, der fik fingrene i afgangsprøverne, leverede ikke USB-pennen tilbage, men delte den i stedet med efterskolekammerater, og fra dem røg prøverne ud til elever på syv andre skoler. Da fejlen gik op for Rene Jacobsen, interviewede han de pågældende efter retningslinjer fra ministeriet og politiet. »De vidste godt, de gjorde noget forkert, men ikke, at det var så forkert. De tænkte sig ikke om, og da alvoren gik op for dem, blev de dybt ulykkelige«, siger Rene Jacobsen. De elever, som skolen med sikkerhed ved, har set prøverne, kommer først til at få deres eksamen til december. Om de allerede afholdte eksamener skal tages om for alle skolens elever, var endnu usikkert ved redaktionens slutning. UAN

Få Danmarks højeste rente på din lønkonto Som medlem af FSL kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bundsolid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på din lønkonto og 0% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

For at få den høje rente skal du være medlem af FSL, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. Ændringer af eksisterende og evt. nye realkreditlån skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. august 2013. Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.

SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO Ring:

Ring til os på 3378 1948

Online: Gå på lsb.dk/fsl og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

Er studerdu ende? Tjek studiek onto.d k

EFTERUDDANNELSE

FSL mi nikurSuS

Foreningens pædagogiske minikurser var et hit, viser evaluering. Ny runde kurser til efteråret

MINIKURSER Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk

LS E

inik FSL m EF TE

RU DD

AN NE

FsL Minikursus

To Timer

der Løfter dine kompetencer kursus Lærer – kend din hjerne

kursus tag føringen på de sociaLe medier

kursus dirigent eLLer kaospiLot

urSuS

kursus

FsL Mini

Minikursus Maxiglæde

mer

To Ti er Løft der ompek dine cer ten

FS L m in ik u r SuS EFTE RUDD

FsL Minikur

sus

us kurs nt dirige r eLLe ot piL kaos

us kurs gen førin tag sociaLe på de dier me

EFTERUDDANNELSE

FSL mi nikurSuS

ANNE LSE

Postkort_minikursus.indd 1

us kurs – r Lære din kend ne hjer

To Timer

der Løfte r dine komp etencer

FsL Minikursus

kursus Lærer – kend din hjerne

To Timer

der Løfter dine kompetencer

kursus tag føringen på de sociaLe medier

kursus tag førin gen på de soci aLe medier

kursus Lærer – kend din hjerne

31/10/13

kursus dirigent eLLer kaospiLot

ursus.in

t_minik

Postkor

10.44

kursus dirigent eLLer kaospiLot

dd 1

Postkort_miniku

rsus.indd

31/10/13 10.44

98,7

Postkort_minikursus.indd 1

procent af deltagerne på Frie Skolers Lærerforenings (FSL) minikurser i vinter vil gerne igen deltage i kommende minikurser. Det viser en evaluering blandt de 306 deltagere. 151 har besvaret evalueringsskemaet. FSL's hovedbestyrelse drøftede evalueringen på april-mødet og vedtog, at der skal udbydes en ny runde minikurser til efteråret. Næstformand Monica Lendal Jørgensen siger: »Vi har ramt plet i forhold til at tilbyde medlemmerne noget, som retter sig bredt mod professionen. Det er en meget fin evaluering«.

31/10/13 10.44

efteruddannelsestilbud, som udbydes på Kursusmarkedspladsen.dk«, siger Monica Lendal Jørgensen. Ligesom ved de i alt 15 afholdte minikurser vil de kommende minikurser også blive geografisk placeret, så de bliver et attraktivt tilbud til medlemmer fjernt fra de større byer, også selv om fremmødet ikke er så stort. »Det hænger fint sammen, selv om der ikke kommer så mange, når der til gengæld deltager rigtig mange i de større byer«, siger Monica Lendal Jørgensen og tilføjer: »Der ligger jo også noget fællesskab og solidaritet i at lave noget for mindre grupper«.

FOKUS PÅ PROFESSIONEN FSL's minikurser varer to timer og er fyldt med pædagogisk indhold. Den første runde minikurser omfattede tre emner: ”Dirigent eller kaospilot”, ”Lærer – kend din hjerne” og ”Tag føringen på de sociale medier”. Hvert kursus blev gentaget fem gange forskellige steder i landet. »Vi er blevet bekræftet i, at lærerprofessionen er et område, vi som forening bør beskæftige os mere med, og det er da også på den baggrund, at vi ser på, om der skal laves et professionsideal for lærere på frie skoler. Det er vigtigt, at foreningen ikke kun markerer sig som et fagpolitisk fællesskab, men i høj grad også som et lærerfagligt fællesskab«, siger Monica Lendal Jørgensen. Næstformanden pointerer, at kurserne også fremover vil have et konkret pædagogisk indhold, som rammer meget bredt, og som medlemmerne oplever, de kan bruge i deres hverdag. FSL minikurser, understreger næstformanden, skal ses som et supplement til mere omfattende efter- og videreuddannelsestilbud: »Minikurserne er tænkt som en meget generel faglig inspiration, og de hverken kan eller skal konkurrere med de

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

FSL MINIKURSER To timers kursus med pædagogisk indhold. Kun for medlemmer af FSL. Deltagelse er gratis. EVALUERING: • 151 har svaret • 56 procent tilkendegiver, at de i stort omfang eller langt over forventning har fået inspiration til lærer- arbejdet. • 37 procent har fået inspiration i tilfredsstillende omfang, og • knap syv procent er kun i begrænset omfang blevet inspireret.

31/10/13 10.44

God og faglig historieundervisning Indblik og udsyn er et historiesystem med vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Elevbog . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 120,Lærerens håndbog. . . . . . . kr. 500,Klassesæt . . . . . . . . . . . . kr. 2.500,Et klassesæt består af 30 elevbøger samt Lærerens håndbog.

Indblik og udsyn består på hvert klassetrin af:

Elevbog

Lærerens håndbog

Elevbogen er opbygget opslagsmæssigt og med vægt på en kronologisk gennemgang af emnerne. Opslagene kan læses hver for sig, men opbygningen af bogen sikrer, at eleverne får en forståelse for historiens udvikling og sammenhængsforståelse.

I Lærerens håndbog gives den faglige baggrundsviden for emnerne i elevbogen. Lærerens håndbog sikrer læreren en solide baggrundsviden i arbejdet med historie. Der er desuden en række aktivitetsark til hvert enkelt emne.

Forlaget Meloni • meloni.dk • post@meloni.dk • Alle priser er ex moms

Bestil bøgerne til gennemsyn på post@meloni.dk eller gennemse bøgerne på meloni.dk/indblik

Fagligt nyt

Foto Berit Hvassum

nye friskoler har indbetalt det fulde depositum til Undervisnings-

ministeriet og satser på at åbne i år.

FSL deltager i demokratiets Roskilde Festival Frie Skolers Lærerforening sætter de frie skolers frihed til debat på Folkemødet i juni

vor frie skal de frie skoler være? Sådan lyder temaet, når Frie Skolers Lærerforenings (FSL) afholder paneldebat fredag den 13. juni kl. 1517 ved Folkemødet i Allinge på Bornholm. Hvad er der sket med de frie skoler? Hvorfor er de frie skoler blevet så populære? Er det et sundhedstegn for det danske skolesystem, at det er gået, som det er, og hvad er det der med sociale taxametre? Ja, de gode spørgsmål står nærmest i kø og lægger op til en spændende debat. »De frie skolers popularitet rejser en stribe relevante spørgsmål om nutidens frie skoler, og dem ønsker vi at sætte til debat på folkemødet«, siger Uffe Rostrup, formand for FSL. Søndag den 15. juni kl. 9-11 og kl. 12-13 står foreningen bag et arrangement for lærere på frie bornholmske skoler. FSL-formand Uffe Rostrup og den nye kredsformand, Minna Riis, er vært ved arrangementet, hvor alle lærere – medlemmer og måske kommende medlemmer – på frie skoler ud over en forfriskning også kan få en snak med de to formænd. Begge arrangementer finder sted på Kæmpestranden i Danske Underviserorganisationers (DUS) telt. TKE

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

P25

lukker

Pensionskassen af 1925 (P25) lukker og slukker ved udgangen af 2014, hvorefter staten overtager ansvaret for rådgivning og pensionsberegninger. Bestyrelsen for P25 har i forbindelse med forretningsfører Betty Zepkas beslutning om at gå på pension, fremsat forslag om at lukke kassen og overdrage det fulde ansvar til staten, som i forvejen har ansvaret for udbetaling af tjenestemandspensioner. Forslaget om at overgå til en statslig pensionsordning, er, som det kræves i vedtægterne, blevet behandlet og godkendt på to på hinanden følgende medlemsmøder. Der deltog henholdsvis 22 og 11 medlemmer, og beslutningen var enstemmig på begge møder. Lukningen af P25 har ingen konsekvenser for medlemmernes pensioner og rettigheder. P25 har i dag knap 5.500 medlemmer, hvoraf de cirka 3800 er pensionister. P25 stoppede for tilgang af nye medlemmer i 1995, hvor nye lærere blev tilknyttet Lærernes Pension. Formand for P25’s bestyrelse Arne Pedersen mener ikke, at overdragelsen til staten får betydning: »P25 har i Betty Zepka haft en virkelig dygtig forretningsfører, og kassen har i det hele taget haft et fremragende personale, men jeg er overbevist om, at medlemmerne ikke vil mærke væsentlige ændringer. Vi forventer, at kvaliteten i rådgivningen vil være den samme fremover«, siger Arne Pedersen. TKE

Kursuskalender Foto Henrik Kastenskov

26. maj 2014

4MAT– en metode til undervisningsdifferentiering. ”Brogaarden”, Strib.

4MAT er en metode, der hjælper til at forstå egne og andres læringsstile. Metoden giver bud på, hvordan du kan undervise, kommunikere og formidle til alle i en gruppe/klasse. Info: generator.dk. Tilmeldingsfrist: 26. april 2014. 10.-20. juni eller 25.-29. august 2014

Natur og fag på Bakken København

Flyt matematik, kemi- og biologitimerne ud i naturen for en dag til Danmarks sjoveste klasselokale: Dyrehaven og Bakken (i tidsrummet kl. 9-12). Info: www.bakken.dk/natur.

Her er FSL's nye hovedbestyrelse Otte valg, otte formænd og otte bestyrelser

apitlet om Frie Skolers Lærerforenings nye kredsstruktur, der reducerer antallet af lærerkredse fra 11 til otte, er nu afsluttet. Den nye hovedbestyrelse, som holdt sit første møde 7.-8. maj, ser nu således ud: Bagest fra venstre: Rud Nielsen, formand for Frie Skolers Ledere, Uffe Rostrup, formand for FSL, Ricky Bennetzen, kreds 5. I midten fra venstre: Minna Riis, kreds 7, Lars Holm, kreds 1,Rikke Josiasen, kreds 3, Rikke Friis Sørensen, kreds 2, Annie Storm, kreds 8. Forrest: Hans Erik Hansen, kreds 4, Monica Lendal Jørgensen, næstformand i FSL, og Hanne Lindbjerg Kristensen, kreds 6. TKE

6.-8. oktober 2014

Studietur til Bruxelles Vejle CFU, Damhaven 13A, Vejle

Opnå bred viden om EU’s institutioner, det daglige arbejde, samt nuværende og fremtidige problemstillinger indenfor EU-samarbejdet. Tilmeldingsfrist: 1. sept. Info: efterskoleforeningen.dk/kalender. 6. - 8. oktober

Studietur til Bruxelles Formålet er at give kursisterne en bred viden om EU's institutioner, det daglige arbejde, samt nuværende og fremtidige problemstillinger indenfor EU-samarbejdet. Arr.: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september 2014 Info: efterskoleforeningen.dk/kalender 18.-21. september 2014

Tyskkursus i Hamburg

Pensionistkursus med udflugt og foredrag I uge 32 holder FSL’s pensionistudvalg det årlige pensionistkursus. Kurset holdes vanen tro to gange i løbet af en uge, fra mandag til onsdag og fra onsdag til fredag. I år byder pensionistkurset på en udflugt til Assens med blandt andet besøg på Ernsts Sølvsamling og Dreslette Kirke. Og god mad selvfølgelig. Foredragsholdere på kurset er i år Niels Ole Frederiksen med foredraget ”Født i Horsens Tugthus”, og Rolf Bang Olsen holder foredrag om demens. UAN

Kurset tager udgangspunkt i byen Hamburg: Se detaljer i Sproglæreren nr. 2/2014 eller Skolekomkonferencen: Sproglærerforeningen (26.4.14). Tilmelding/info: annette.d.soerensen@mail.dk / 4499 2656. Foråret 2015

Havkajak Kanoinstruktør, træklatningsinstruktør. Mere info på www.ungdomsringen.dk. Skoleåret 2013-2014

Videruddannelse Se nyeste uddannelsestilbud på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx. Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Konsulentens bord

Stillinger

Fra konsulentens bord

Af Jette Morsing, konsulent, FSL

NYT JOB Erfaringsmæssigt ved vi, at jobskifte ofte foregår med udgangen af et skoleår. Hvis du er en af dem, der overvejer at opsige – eller måske allerede har opsagt – din stilling, er der forskellige forhold, du skal være opmærksom på i forbindelse med jobskiftet: • Har du fået skriftlig bekræftelse på dit nye job? • Er du sikker på, at du er enig med din nye arbejdsgiver om vilkårene for din ansættelse • Hvad med din pension – hvilken betydning får jobskifte for den pension, du optjener? • Bor du i tjeneste- eller lejebolig, som er knyttet til dit nuværende job? • Hvilket varsel er der for din opsigelse? • Har du omsorgsdage til gode? Omsorgsdage kan ikke konverteres til penge og kan kun i visse tilfælde medtages til et nyt job. • Har du forældreorlov til gode? Du bør sørge for, at registrering og dokumentation for eventuelle tilgodehavende uger er på plads, både hos kommunen og hos skolen. • Har du haft overarbejde? Din arbejdstid skal opgøres, når du fratræder din stilling. • Har du særlige feriedage til gode? Særlige feriedage skal udbetales ved fratræden. • Har du afviklet din ferie? Tilgodehavende ferie skal overføres til Feriekonto. Hvis du fratræder med udgangen af juli måned, skal du være opmærksom på, at der ofte vil være placeret 1 ferieuge i den første uge af august • Har du dokumentation for din ansættelse? Som det mindste har du ret til at få en tjenesteattest, som angiver opgaver, tidsrum og løn for din ansættelsesperiode. • Hvad med din fagforening? Får du job uden for FSL's overenskomstområde, skal du meldes ind i en anden fagforening. Listen er ikke udtømmende. Er du i tvivl, bør du kontakte sekretariatet.

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

Skoleleder til Sydvestmors Friskole søges pr. 1. august 2014 Har du skolemæssig baggrund, relevant erfaring med ledelse, og brænder du for et spændende, krævende og udfordrende job, er dette måske din ønskestilling. – Vi er en 2 år gammel friskole, der har til huse i helt nye rammer, tilknyttet ny idrætshal fra 2011 med topmoderne facaliteter. Digital platforme og Ipads til alle elever. Sydvestmors Friskole har • 0.-9. klasse • 145 elever

• Stor lokal opbakning • Unikke fysiske rammer

Friskolen er det stærke fundament fagligt og menneskeligt, hvorfra den enkelte elev føler sig rustet til livet. Vi vægter: • faglighed, kreativitet og lærelyst • sundhed og bevægelse • ansvarlighed, samarbejde og fællesskab • nærvær og rummelighed Skolen er den trygge base, eleven hver dag har lyst til at være en vigtig del af. Vi tilbyder: • rig mulighed for at sætte dit helt eget faglige og personlige præg på en nyere skole • en aktiv og engageret forældre-, skole- og støttekreds • en meget engageret personalegruppe. Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. – Løninterval kr. 403.683 - 484.027. Ansøgningsfrist senest 8, juni 2014 Tiltrædelse pr. 1. august 2014 eller efter aftale. Se det fulde stillingsopslag – herunder vore forventninger og krav til dig på www.svmf.dk

Friskolelærere søges Vi søger to dygtige og engagerede lærere til ansættelse 1. august 2014. For at søge skal du kunne undervise i nogle af følgende fag: Musik, samspil, dansk i indskolingen, billedkunst, håndarbejde, engelsk, tysk, historie, idræt og evt. andre fag. Læs mere om skolen og stillingen på www.vhfe.dk Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger fås ved forstander Henrik Dahl tlf. 5885 9100 Ansøgning snarest dog senest den d. 25. maj. Ansøgningen sendes til hd@vhfe.dk eller Vinde Helsinge Friskole, Vinde Helsingevej 41, 4281 Gørlev.

Stillinger

2 EFTERSKOLELÆRERE SØGES TIL GØDVAD EFTERSKOLE, SILKEBORG – pr. 1. august 2014 2 lærere søges til undervisning på linjerne ”Håndværk, Kunst og Design” og ”Idræt og Friluftsliv” Håndværk, Kunst og Design Vi søger en lærer, der kan tegne undervisningen på skolens linje for ”Håndværk, kunst og design” sammen med linjens 3 øvrige lærere. Det skal være en underviser, som kan undervise i bl.a. håndværksmæssige og kreative områder i skolens værksteder: træværkstedet og billedkunst-værkstedet. Du skal have erfaring inden for både træarbejde og andet håndværk, og samtidig have flair for både kunst og design. Idræt og Friluftsliv (årsvikariat) Vi søger en lærer, der kan tegne skolens Idræts- og Friluftlinje sammen med linjens 3 øvrige lærere. Det skal være en underviser, som kan undervise i bl.a.

basis friluftsliv, kanosejlads, klatring, idrætsfag mv., og som i det hele taget er vild med idræt og friluftsliv og har lyst til at tænke det ind i skolens liv. Udover undervisning på linjen indeholder stillingen efterskolelærerens opgaver (aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter mm.) samt undervisning på 1-2 valgfag. Stillingen kan også omfatte IT-funktion: vejledning i brug af skole-intra, IT i undervisningen, vedligehold af computere mv. Vi…. – er en specialefterskole med unge med særlige behov og særlige læringsforudsætninger – er en praktisk-musisk-kreativ og prøvefri efterskole – kobler den boglige undervisning sammen med den praktiske

– har en veludbygget skole med gode faciliteter og er smukt beliggende ved Silkeborg Langsø og Gudenåen – tilbyder et spændende job med udgangspunkt i en af skolens linjer – arbejder med begreber som selvforsyning, produktion og konkret læring Du… – brænder for at arbejde med unge mennesker og har lyst til efterskolelivet – har kendskab til og lyst til at arbejde med vores særlige elevgruppe. – er en glad og levende underviser, der sætter pris på at være velforberedt. – har lyst til at udfordre vores elever både fagligt, personligt og socialt. – ved, at lærerjobbet er nobelt og kræver engagement – er fortrolig med at beskrive og

evaluere elever mundtligt og skriftligt – har erfaring med pædagogisk arbejde – besidder en naturlig autoritet, som ingen betvivler Vi håber, at have vakt din interesse. Skolens forstander Jacob Thorning kan kontaktes for yderligere information på tlf. 86820811. Vi holder informationsmøder mandag den 2. juni kl. 16.00 og onsdag den 4. juni kl. 10.00. Tilmelding til skolens sekretær på info@goed.dk elelr 86 82 08 11. Ansøgningsfristen er tirsdag d. 10. juni 2014 kl. 10.00. Samtaler finder sted den 16. juni fra kl. 14.00. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Gødvad Efterskole er en specialefterskole, der henvender sig til unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har 98 elever og 30 ansatte. Kernen i vores undervisningstilbud er undervisningen på vores 5 linjer - praktiske, kreative og musiske linjer, som alle elever skal gennemgå i et grundforløb, inden de vælger sig ind på en eller flere linjer. Begreber som selvforsyning, produktion og konkret læring er nøgleord, der gennemsyrer hverdagen. Undervisningen i almene skolefag implementerer vi i linjefagsundervisningen, på valgfag mv. Derudover har vi en meget lang og omfattende liste af valgfag, som tilbydes året igennem. Læs mere om Gødvad Efterskole på www.goed.dk

Tommerup Efterskole søger en pædagogisk afdelingsleder, en fast lærer og en barselsvikar med start 1. august 2014 Pædagogisk afdelingsleder Vi har oprettet en ny, meget spændende stilling som pædagogisk afdelingsleder. Stillingen vil indeholde 50% lærerarbejde og 50% ledelsesarbejde, så du skal have lyst til begge dele. Du vil få ansvaret for ledelsen af det daglige, pædagogiske arbejde på skolen og vil indgå i et tæt samarbejde med den administrative afdelingsleder og forstanderen. Vi forventer en pro-aktiv, nærværende og støttende profil med gode analytiske evner. Du har evne og mod til at håndtere konflikter konstruktivt og ansvarligt med fokus på et godt skolemiljø. Det er en fordel, hvis du har en pædagogisk diplomuddannelse. Fast lærerstilling og barselsvikariat (for hele skoleåret 2014/2015) Vi har brug for lærerkræfter i såvel den humanistiske som den naturvidenskabelige blok. På valgfagssiden må du gerne kunne undervise i noget af følgende: fodbold, teater, kor og band. Fælles for alle tre stillinger gælder Det bedes fremgå tydeligt af din ansøgning, hvilken stilling/hvilke stillinger du søger. Hvis du er en IT-haj er det et plus. Vi lægger stor vægt på, at du kan identificere dig med skolens kristne værdigrundlag og ser meget gerne, at du er energisk og ungdommelig. Til jobbene hører også de ting, som naturligt hører til efterskolelivet – herunder dag- og aftenvagter, weekendtilsyn og andre fælles aktiviteter. Der er mulighed for tjenestebolig.

Tommerup Efterskole er en BRED efterskole, hvor vi lægger vægt på ”lyst til livet – mod til mening”, seriøsitet i undervisningen, fællesskab og fælles-skrål. Vi har musik, teater og fodbold og et stort Cambridge hold. Læs mere på skolens hjemmeside. Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Afdelingslederen aflønnes i intervallet kr. 357.285,27 – 445.673,60 (1/4-2014). Yderligere oplysninger om stillingen samt aftale om besøg på skolen kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Jakob Carl Christensen, på telefon 64 76 10 12 / 23 20 27 06. Send din ansøgning til: post@tommerup-efterskole.dk Ansøgningsfrist mandag den 2. juni 2014, kl. 12.00. Samtaler til lederstilling afholdes 4. juni sidst på dagen. Samtaler til lærerstillinger afholdes den 10. juni sidst på dagen.

Sortebrovej 17 · 5690 Tommerup · Tlf. 64 76 10 12 · www.tommerup-efterskole.dk

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

Stillinger

Waldemarsbo Efterskole

søger 2 lærere pr. 1. august 2014

Efterskole og søger lærere KEKerteminde søger en fysiklærer en tre engelsklærer

Pr. 1. august 2014 søger vi to lærere til fastansættelse samt en lærer Pr. 1. 2014 søger to lærere vikariater sommerferien i etmarts årsvikariat. Vi skalvihave dækkettilflere bogligefrem fag ogtillinjefag.

evt. med mulighed for fastansættelse. Vi søger lærere • Den der kan varetage undervisningen i fagene fysik/kemi, biologi og geografi ene skal kunne varetage undervisningen i fysik/kemi i 9.i 9.ogklasse. 10. klasse. • derDen kan varetage undervisningen i dansk i 10. klasse samt engelsk i 9. og 10. klasse. anden skal kunne varetage undervisningen i engelsk i 10. klasse. • der meget gerne må kunne varetage undervisningen i et eller flere af linjefagene: Science, It/medie, Idræt/boldspil eller Golf. måmeget beggegerne lærere byde ind med en noget af det følgende: • Derudover der derudover mågerne kunnekunne spille klaver/guitar til vores fællessang.  kunne undervise i biologi og geografi i 9. klasse. Vi forventer  kunne undervise i linjefaget Sport og leg (se beskrivelse på hjemmesiden). • at du er engageret, og loyal, samt at du professionelt bakker op om skolens  kunnefleksibel spille til fællessang. værdigrundlag.  kunne undervise i et valgfag (byd selv ind med forslag). • at du har lyst at engagere dig i AV denudstyr enkelte samt i medarbejdergruppen.  til kunne have skolens somelev ansvarsområde. • at du er åben overfor et tæt kollegialt samarbejde, da vi arbejder sammen i fagteams og klasseteams. • Vi atforventer du som en naturlig del af arbejdet indgår i kontaktgruppe, bogruppe og vagtteam  at du er engageret, fleksibel og loyal, samt at du professionelt bakker op om skolens samt weekendvagter. værdigrundlag.  at du har lyst til at engagere dig i den enkelte elev samt i medarbejdergruppen. Vi tilbyder  at duudvikling. som en naturlig del af arbejdet indgår i kontaktgruppe, bogruppe og tilsyn. • en skole i løbende • et spændende læringsmiljø. • Vi ettilbyder åbent og udviklingsorienteret lærerpersonale. • en skole, som lægger på dia-logen såvel mellem medarbejdere indbyrdes som med  en skolevægt i udvikling. eleverne.  et spændende læringsmiljø. • en skole med 130 elever fra det meste af Danmark - samt et personale, hvor humoren er  et åbent og udviklingsorienteret lærerpersonale. en vigtig del af dagligdagen.  en skole, som lægger vægt på dialogen såvel mellem medarbejdere indbyrdes som • en skole, hvor den almindelige undervisning og kostskolelivet går op i en højere enhed. med eleverne.  Skolen en skoleermed 130 elever - samt et personale, hvor humoren er en vigtig del af en almen Grundtvig/Koldsk efterskole beliggende dagligdagen. i særdeles naturskønne omgivelser.  en skole, hvor den almindelige undervisning og kostskolelivet går op i en højere Ansættelse enhed. sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Hvis du ønsker yderligere oplysninger så kontakt forstander Lars Brudvig på email: LB@KEEF.DK mobil: 3032 7731. Besøg også vores hjemmeside www.keef.dk Skolen er en almeneller Grundtvig/Koldsk efterskole beliggende i særdeles naturskønne omgivelser. Ansøgningsfristen er mandag d. 26. maj 2014 – og ansøgningen stiles til Ansættelse sker Efterskole, efter overenskomst mellem og LC. Kerteminde Degnehøjvej 20,Finansministeriet 5300 Kerteminde. Ansøgningen kan også mailes til: LB@KEEF.DK Hvis du ønsker yderligere oplysninger så kontakt Forstander Lars Brudvig på email: LB@KEEF.DK eller mobil: 30327731 Besøg vores hjemmeside – www.keef.dk Ansøgningsfristen er søndag d. 23. februar 2014 – og ansøgningen stiles til Kerteminde Efterskole, Degnehøjvej 20, 5300 Kerteminde. Ansøgningen kan også mailes til: LB@KEEF.DK

____________________

Lærere, som brænder for elevgruppen, og som har lyst til at undervise unge i alderen 15 – 18 år i et afvekslende og udfordrende efterskoleEftersko miljø. Lærere, som har forståelse for elevernes forskelligeWaldemarsbo udfordringer og har mod på og lyst til at bruge deres faglige og personlige viden i et tæt pædagogisk samarbejde med skolens øvrige medarbejdere. Lærere, som brænder fo Waldemarsbo Efterskole er en efterskole for elever med særlige læringsundervise unge i alderen forudsætninger.

efterskolemiljø. Lærere, og har mod • Fagområder indenfor Medie & Udtryk (medie, kortfilm, drama evt. viden i et tæt personlige musik) og Udeliv (idræt, det grønne/ natur & teknik) øvrige medarbejdere. Wa • At være didaktisk og formidlingsmæssigt kreativ elever med særlige lærin • At have lyst til at arbejde med de unges faglige, personlige og sociale De fagområder og pæda udvikling. De fagområder og pædagogiske muligheder, der er i spil udfordringer er:

• At man kan trives i en helhedspræget efterskolehverdag og være indstillet på deltagelse i kostskolelivets mangeartede opgaver. Eksempelvis • Fagområder inde aften – og weekendvagter, arrangementer, forældrekontakt mm. Kort drama evt. musik sagt en skolehverdag, hvor undervisning og samvær går hånd i hånd.

teknik)

Det er vigtigt, at vores kommende medarbejdere har et godt humør, • At være didaktisk let til latter og har lyst til at engagere sig i livet på efterskolen. • At have lyst til at Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Tine Engell Kjøller på tlf. 56 71 63 88 mobil 28 14 41 26. Se yderligere oplysninger og sociale udvikl på www.waldemarsbo.dk • At man kan trive Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.være Ansøgning sendes senest d.7.6.2014 til tk@waldemarsbo.dk.

indstillet på opgaver. Eksem arrangementer, f skolehverdag, hv hånd.

Det er vigtigt, at vores ko

Sankt Pauls Skole søger viceskoleleder let til latter og har lyst til a Sankt Pauls Skole i Høje-Taastrup søger pr. 1. august 2014 en viceskoleder. Sankt Pauls Skole er en lille katolsk privatskole med stærke værdier og traditioner, og vi søger en selvstændig, handlekraftig og engageret viceskoleleder.

Vi kan tilbyde en levende arbejdsplads med nærvær og et trygt miljø, hvor der er plads og økonomi til, at idéer kan udvikles og udfoldes. Vores nye viceskoleleder • Skal have ansvar for skolens administrative drift, herunder bl.a. stå for vikaradministrationen, skemalægningen, prøveafviklingen samt ajourføringen af Skoleintra. • Skal være sparringspartner ift. den faglige og pædagogiske udvikling inden for IT-området. • Skal kunne undervise i matematik. • Skal være sparringspartner for skolelederen ift. skolens pædagogiske – og strategiske udvikling. • Skal være synlig rollemodel og kulturbærer af skolens værdier og traditioner, herunder være indstillet på at efterleve og formidle den kristne livsholdning, der er udtrykt i skolens målsætning og værdier.

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

Yderligere oplysninger fås v • Skal være tydelig og troværdig som leder. på tlf. 56 71 63 88 mobil 28 • Skal fremlægge en anmærkningsfri straffe- ogwww.waldemarsbo.dk børneattest.

Løn- og ansættelsesforhold Ansættelse Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mel- sker efter overe lem Finansministeriet og LC. Ansøgning sendes senest d Ansøgning Ansøgning, CV samt relevante bilag m.v. stiles til Sankt Pauls Skoles bestyrelse og fremsendes pr. e-mail til sps@sanktpaulsskole.dk eller pr. post til Sankt Pauls Skole, Frøgård Allé 8, 2630 Taastrup, senest fredag den 13. juni 2014. Personlig henvendelse kan ske til skoleleder Vinni Christophersen på skolens tlf. 4352 1959 eller 2372 1959. Skolen Sankt Pauls Skole er en lille katolsk privat grundskole med ca. 240 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. Skolen, der blev etableret i 1976, bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Skolen søger med udgangspunkt i kristendommen, evangeliet og den katolske kirkes lære at uddanne og opdrage eleverne til at tage ansvar både overfor sig selv og over for andre. Yderlig information om Sankt Pauls Skole kan hentes på skolens hjemmeside www.sanktpaulsskole.dk

Stillinger

Skt. Josefs Skole, Roskilde søger

PÆDAGOGISK AFDELINGSLEDER FOR INDSKOLINGEN Vil du være med til at præge Skt. Josefs Skole i fortsat positiv retning i et udviklingsorienteret ledelsesteam?

Se den komplette stillingsbeskrivelse samt nærmere info om skolen på www.sktjosef.dk

Da skolens afdelingsleder igennem mange år har valgt at gå på pension, søger vi pr. 1. august 2014 en ny afdelingsleder for indskolingen.

Ansættelse i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og LC samt organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler. Stillingen aflønnes i intervallet mellem kr. 351.257 - 438.154 (pr. 31.03. 2012)

Skt. Josefs Skole er en udviklingsorienteret 2-4-sporet privat grundskole og SFO med en dansk og en international afdeling med ca. 800 elever og ca. 80 ansatte. Skolen er grundlagt i 1904 på et katolsk-kristent grundlag, og det forventes, at ansøgere til stillingen har en positiv og aktiv holdning til det kristne livs- og menneskesyn. Skt. Josefs Skole er en holdningsskole med et klart værdigrundlag. Skolen har en god økonomi med plads til kompetenceudvikling og nye tiltag. Du vil blive en vigtig del af vores ledelsesteam, der består af skoleleder og tre afdelingsledere. Dit arbejdsområde vil primært være pædagogisk ledelse af indskolingen. Du vil derfor også blive ansvarlig for vores nyetablerede ressourcecenter samt SFO. Vi forventer, at du bl.a. • har ledelseserfaring – gerne fra en lignende stilling • har erfaring med specialundervisningsområdet samt samarbejdet med PPR mv. • har gode engelsksproglige kompetencer.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skoleleder Thorsten Dyngby på tlf. 4635 2526 el. 2684 9904. Alle ansøgninger behandles fortroligt. Ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest den 4. juni 2014 kl. 12.00 på skolens mail post@sktjosef.dk eller skolens postadresse.

SKT. JOSEFS SKOLE

ROSKILDE

Frederiksborgvej 10, 4000 Roskilde Tlf. +45 4635 2526

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

Ny viden Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Foto Polfoto

Britisk undersøgelse af mobbeofre viser, at konsekvenserne af mobning efterlader spor adskillige årtier ind i voksenlivet

Voksne lider under barndommens mobning

epression, angst, selvmord, lavere socioøkonomisk status og et ringere socialt liv. Det er nogle af de fremtidsudsigter, som mobning øger risikoen for, blandt børn, der bliver mobbet. Og det er flere årtier efter, at mobningen har fundet sted. Det viser en stor britisk undersøgelse, der i adskillige årtier har fulgt 7.771 børn, som blev født inden for en uge i 1958. Da børnene var 7 og 11 år rapporterede forældrene, hvorvidt deres børn blev mobbet: aldrig, af og til eller ofte. Da børnene var blevet voksne, gennemgik de så af flere omgange helbredsundersøgelser og en lang række af tests. Og resultaterne talte altså et tydeligt sprog. Mobning i barndommen førte til forøget risiko for dårligt helbred, psykisk sygdom og generelt mindre livskvalitet i voksenlivet, og i resultaterne er der kontrolleret for social baggrund, IQ m.m. Undersøgelsen er den første af sin art, der på stor skala har målt på effekterne af mobning langt ind i voksenlivet. Professor Louise Arseneault fra institut for psykiatri på King’s College i London

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

står bag undersøgelsen, og selvom hun har forsket i mobnings effekt i mange år, blev hun alligevel overrasket over resultatet. »Absolut. Selvom det måske ikke burde være kommet bag på mig, for i løbet af de sidste 10 år har jeg fået en stærk fornemmelse af, at mobning har lige så store og lange skadevirkninger, som hvis et barn bliver mishandlet af en voksen. Men alligevel overraskede det os, at følgevirkningerne af mobning var så vedholdende på mentale, fysiske og kognitive parametre helt op til 50-årsalderen«, siger Louise Arseneault til Frie Skoler. Hendes fornemmelse blev bekræftet i undersøgelsen, der netop viser, at de forøgede risici for dårligt helbred og psykiske problemer i voksenlivet for mobbeofre er på niveau med børn, som har været udsat for store omsorgssvigt elle misbrug i barndommen. Forklaringen på de ringere fremtidsudsigter for mobbeofrene er selvfølgelig mange, og forskningen er på et tidligt stadium. Men en anden undersøgelse, Louise Arseneault har lavet, giver måske en del

af forklaringen. Undersøgelsen så på tvillinger, hvor det ene barn var blevet mobbet, og det andet ikke var. Her viste der sig en række neurokemiske forandringer hos det mobbede barn. »Her så vi, at mobning bogstavelig talt kommer ind under huden«, siger Louise Arseneault. Den forøgede risiko for dårlige vilkår i voksenlivet skal selvfølgelig opfattes som netop det – en risiko. Ikke alle misbrugte eller mobbede børn får voksenliv med helbredsproblemer, men der er en større risiko for det. Undersøgelsen beskæftiger sig med børn født i 50’erne, men der er ikke grund til at tro, at risikoen skulle være mindre for fremtidsudsigterne for børn, hvis de bliver mobbet i dag. »Snarere tværtimod. Om noget, så undervurderer undersøgelsen formentlig problemerne«, siger Louise Arseneault. Dels fordi hun og forskerkollegerne har været konservative i tilgangen til undersøgelsen, dels fordi moderne mobning har et særligt karakteristika: Det er sværere at finde et frirum fra den, fordi den ofte også foregår i cyberspace.

Info

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: H anne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 6 – 16. juni / Nr. 7 – 18. august 2014 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN

1902-3111

OPLAG

10.376 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer · Læs mere på frieskolersledere.dk

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150 i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Mandag-torsdag kl. 9.30 - 15.30

Fredag kl. 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 2

Rikke Friis Sørensen • T: 27208737

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 4

Hans Erik Hansen • T: 74532886

Kreds 5

Ricky Bennetzen • T: 28925511

Kreds 6

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 55894455

Kreds 7

Minna Ranta Riis • T: 50904714

Kreds 8

Annie Storm • T: 29910478

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen • T: 40187951

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

På sporet af læreren Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk

Thybo flotter sig med ros Forfatteren Marcel Proust (1871-1922), der er kendt for romanen ”På sporet af den tabte tid”, udviklede i sin tid som journalist en række spørgsmål, som skulle bringe ham ind på livet af kilderne. Frie Skoler stiller Prousts spørgsmål til lærerne.

Tilfældigt opståede situationer og naturbilleder er favoritmotiver. Kameraet er ikke kun med, når Marie Ravnsmed Andersen er på en af sine ture til Nepal eller til kærestens hjemland, Østrig. Hun snupper det også tit med, bare hun går en tur i Aalborg, hvor hun bor. Foto Baghuset

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

Lærere er gode til at rose børnene. Det kniber til gengæld mere, når det handler om kollegerne. Sådan er det også på Hellum Friskole i Nordjylland, slog det Marie Ravnsmed Andersen. Hun har været ansat på skolen siden dens start for to år siden. Hun er thybo, og som hun selv formulerer det, er der ikke så meget, man flotter sig med, når man kommer fra de kanter. Heller ikke ros er noget, man strør om sig, men da hun læste om Politikens Undervisningspris, tænkte hun, at nu skulle det være. »Jeg har nogle fantastiske kolleger. Jeg har lært rigtigt meget af dem, og jeg synes, de hver især kan noget helt specielt som lærere«, fortæller 30-årige Marie Ravnsmed Andersen, som også er taknemmelig for den støtte, hun har fået som næsten nyuddannet lærer. Hun indstillede derfor sine to kolleger, Hanne Bager og Rikke Lyngholm, til avisens undervisningspris. »Jeg så, at det var mest mænd, der var indstillet, og tænkte, at det var endnu en grund til indstille dem. Men først og fremmest synes jeg, det er godt at få udbredt de gode historier om de dygtige lærere«, siger Marie Ravnsmed Andersen. Hun havde ikke fortalt sine to kolleger, at hun havde indstillet dem. Det var først da indstillingen blev offentliggjort på Politikens hjemmeside, at hun viste dem det. Hvordan reagerede de, da de havde læst det? »Jeg fik et knus«, siger Marie Ravnsmed Andersen.

Hvad værdsætter du mest ved en kollega? »At man støtter og er ærlig over for hinanden«. Hvordan har dit liv været anderledes, end du forestillede dig? »Jeg forestillede mig ikke at læse til lærer. Det var ikke en barnedrøm. Da jeg var yngre, tænkte jeg egentlig, at jeg skulle være kunstner eller grafiker, men jeg fandt ud af, at det var for ensomt«. Hvad fortryder du mest? »De ting, jeg kunne fortryde, har jo ført mig herhen, hvor jeg er nu. Så der er ikke noget, jeg rigtigt fortryder«. Hvem beundrer du mest? »Det kunne være mange… Frida Kahlo for at kæmpe for livet på trods af alt. Og min mor for at holde sammen på familien«. Hvis du ikke var bange for noget, hvad ville du så gøre? »Nogle gange kunne jeg godt springe noget mere ud i det. Jeg tænker nogle gange, hvad er det egentlig, der holder dig tilbage fra at sige din mening?«. Kunne du selv lide at gå i skole? »Det var blandet. Jeg forstod ikke altid, hvad jeg skulle bruge det der skole-værk til«. Hvad er din mest ekstravagante side? »Det er nok at købe gode økologiske råvarer. Eller købe en kjole, der ikke er genbrug«. Hvad har været det bedste øjeblik i dit liv? »Da jeg mødte min kæreste til karneval i Aalborg«. Hvad vil du gerne være bedre til? »At holde fri, når jeg har fri. Det kan være svært at adskille job og fritid, men det er også fordi, jeg er så glad for mit arbejde«. Hvordan lyder dit motto? »Rålle nu« (gammelt jysk udtryk for rolig nu).

Forfatteren Marcel Proust (18711922), der er kendt for romanen ”På sporet af den tabte tid”, udviklede i sin tid som journalist en række spørgsmål, som skulle bringe ham ind på livet af kilderne. Frie Skoler stiller Prousts spørgsmål til lærerne.

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

Vidste du...

En klassisk kinesisk opgave lyder: En bambus vokser sig høj og smuk – faktisk er den 10 chih, da en frygtelig storm knækker den. Bruddet er ikke totalt, men toppen svinger ned og rammer jorden 3 chih fra bambussens stamme, så der opstår en trekant mellem bambusstammen, den knækkede del og jorden. Men hvor højt oppe knækker bambussen? Hvordan vil du løse opgaven? Og hvad lyder svaret? Chih er en klassisk kinesisk måleenhed.

VM I FODBOLD

LÆRER-SVEDEREN

DEN 12. JUNI STARTER

QUIZZEN GØR DIG KLAR Brasilien er det eneste land, der harvundet VM fem gange. Et enkelt land har vundet fire gange. Hvem? A) Argentina B) Italien C) Spanien

Emilio Butragueno gjorde det onde ved Danmark, da han i 1986 scorede fire gange, da Spanien slog Danmark ud af VM i ottendedelsfinalerne. Hvad var Butraguenos tilnavn?

ORDKLØVEREN

”OVER GRÆNSEN, NÅR DET GÆLDER”... står der på EU-valgplakaten for det grønne konservative håb, Nichlas Vind. Men hvilken grænse? Spærregrænsen? Men nej, siger KU-kandidaten. Han er sikker på, at Konservative genvinder sit mandat. Er det så promillegrænsen, de konservative vil overskride igen? Nej, nej! udbryder den unge politiker forarget. Han vil være den første til at tage afstand fra spritbilisme. Men hvad betyder sloganet så? Det betyder, at han som konservativ gerne vil gå uden for landets grænser og ned til EU, men kun når det er en god ide med fælles, overnational lovgivning. Og så betyder det også, at Nichlas Vind gerne vil virke lidt ung og grænseoverskridende i sin kampagne. Det er det, det betyder. MHV

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

Det er 74 år siden, at Brasilien sidst var vært for VMslutrunden. Dengang tabte Brasilien den afgørende kamp – et opgør, der på de kanter er blevet kendt som Brasiliens Hiroshima. Men hvem var det, der slog Brasilien med 2-1 og vandt VM-titlen? A) Uruguay B) Argentina C) Tyskland

UAN

Se svaret nederst på siden

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

SVAR B A A

Løsning: Bambussen og dens knækkede top danner en retvinklet trekant, så du bruger Pythagoras’ læresætning: Den ene katete i anden plus den anden katete i anden er lig hypotenusen i anden. Du ved, at den ene katete er 3 chic, men du kender ikke den anden, så den sætter du til x. Så kan du sætte hypotenusen til 10 minus x. Altså: 3² plus x² = (10-x)² dvs. 9 plus x², og svaret er 4,55 chih. Find flere pudsige opgaver i Anker Tiedemann: ”Den gyldne femkant – matemagi for talfreaks”.

A) Gribben B) Pumaen C) Snigmorderen

Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Dannelse og uddannelse hænger sammen Hvorfor overhovedet skrive om dannelse? Er det ikke lidt …gaaab? Nej, det er helt essentielt. Det handler nemlig om menneskers evne til at bebo det samfund, som de er en del af. Dannelse er en betegnelse for et menneskes tillærte menneskelige egenskaber. Det er altså det, der er tilbage, når eller hvis man har glemt alt, hvad man har lært i uddannelsessystemet. Dannelse kan i et moderne samfund ikke stå alene. Det er ikke nok, at man er dannet – man skal også være uddannet. Men de to begreber går hånd i hånd. I og med at et menneske uddanner sig, så gives dette menneske også en mulighed for at dannes – i hvert fald langt bedre, end hvis mennesker ikke uddannes. Dannelse i skolen er karakteriseret ved blandt andet at lære eleverne noget om, hvordan man handler i fællesskaber. Hvordan man indimellem bliver nødt til at tilsidesætte egne behov for andres. Hvordan man ved at hjælpe de svageste i fællesskabet kan løfte klassen til et højere niveau. Hvordan man ved at tage hensyn til andre mennesker kan give dem plads til at udvikle sig. Hvordan man håndterer etisk vanskelige diskussioner. Hvordan man agerer bæredygtigt. Ja, man kunne blive ved – alt sammen noget, som harmonerer utroligt dårligt med det enorme fokus på boglig faglighed og fokus på individets muligheder. Et menneskes dannelse kan ikke måles. Mange af os stræber mod at være ordentlige mennesker. Men hvordan måler man, om man er et ordentligt menneske? Det kan man ikke. Ligeså kan man ikke måle eller veje dannelsen. Men vi kan godt stille mål op

for dannelsen. Fx er det ikke uvæsentligt, hvor mange der deltager i demokratiet, hvor mange kriminelle vi har, hvor mange der går i teatret eller på museum, antallet af sociopater og så videre. Vi bliver nødt til at få embedsværket og politikerne (desværre nok i den rækkefølge) til at forstå, at den rationalitet, som de tilgår driften af uddannelsessystemet med, risikerer at ødelægge det særligt danske, som har gjort, at vi altid har fundet en niche i verden. Vi bliver ikke de bedste til noget, hvis vi gør det samme som alle de andre. Vi bliver de bedste, hvis vi tør finde vores egen måde at gøre tingene på. Det har vi gjort i mange år i de frie skoler. Dannelse og uddannelse er derfor ikke hinandens modsætninger, og vi kan ikke skære den

»Dannelse og uddannelse er derfor ikke hinandens modsætninger, og vi kan ikke skære den ene del fra – så bliver det umuligt at skabe hele mennesker«. ene del fra – så bliver det umuligt at skabe hele mennesker. Jeg giver stafetten videre til formand for Efterskoleforeningen Troels Borring.

Dannelsesstafetten

er en ide opstået i Danske Undervisersorganisationers Samråd (DUS). Baggrunden er, at uddannelsespolitikken er gennemsyret af en new public managementtanke-gang om, at alt, hvad der kan betale sig på en bundlinje, er godt. Det er DUS’ og også FSL’s holdning, at alle kræfter skal sættes ind på at skabe en anderledes dagsorden, så vi ikke i effektiviseringens hellige navn nedsmelter vores uddannelsessystem fuldstændigt og alene står tilbage med det erhvervsrettede mål for uddannelse. Denne ”Foreningen mener” er første indlæg i dannelsesstafetten, og den bliver fulgt op i foreningens nyhedsbreve af de personer, som stafetten overbringes til.

FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Dansk · 7.-10. klasse

(20326 · LISTkom.dk) BS · FRS5 · 2014

Styrk elevernes læring! þ Didaktiserede faglige forløb þ Dialogisk undervisning þ Stilladserede læreprocesser Fulddækkende digital danskundervisning iLitt.dk og iSkriv.dk til overbygningen er Alineas temaportaler til undervisning i skriftlig dansk og til litteratur-og medieundervisningen. De repræsenterer hver for sig to hovedområder inden for danskfaget, og bruger du dem sammen, opnår du en stort set fulddækkende digital danskundervisning. Prøv dem gratis nu - se mere på alinea.dk

Prøvetræning Både iLitt.dk og iSkriv.dk indeholder prøvetræning. Prøven i dansk retskrivning kan trænes i Onlineprøver til dansk.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666