Frie Skoler 9, 2014/15 by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 9 20. oktober 2014

KOMMER 3. VERDENSKRIG?

ELEV JAMMER MED GUITAR-GURU

FORMAND STILLER ÆNDRINGSFORSLAG

Troubadour i timerne 18

Torben Wahlstrøm skriver digte og sange, som skal vække lærelysten

✸ TEMA: Lærerarbejdspladser

HISTORIE

9 3 IE

R O T tte S e l I p H m o k t m – De riesyste histo

Scan koden eller gå ind på historie3-9.gyldendal.dk og få et gratis prøvelogin!

9338 Alle priser er ex moms

Historie 3-9 Med udgivelsen af Historie 6 er historiesystemet komplet. Indholdet i Historie 3-9 er struktureret i emner og temaer. Kanon indgår naturligt i grundbøgernes fremstilling, og der er fokus på kilder og kildekritik. Indhold i Historie 6 At arbejde med kilder Renæssancen Danmark som kolonimagt Sørøvere Osmannerriget

NYHED

1. Verdenskrig Børn og unge HISTORIE 6 Grundbog: 152 sider Kr. 172,Lærerens bog med kopisider (udkommer december) Kr. 659,i-bog plus, pr. år pr. klasse (udkommer november) Kr. 344,-

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL - UDDANNELSE.DK

på websitet

gyldendal-uddannelse.dk

bestil

til gennemsyn

tlf. 33 75 55 60

køb online information@gyldendal.dk

Indhold

Foto Henning Hjorth

TEMA 8 18

8-15

LÆRERARBEJDSPLADSER

Efterskoler og skoler med fuld tilstedeværelse er bedst med, når det handler om at tilbyde lærerne et sted, hvor de kan forberede sig og rette opgaver. Og et svineheld gjorde det let for Stenløse Privatskole at finde plads til alle lærerne. Læs om erfaringer, regler og undersøgelser i temaet på side 8 til 15.

DET STORE SPØRGSMÅL

6 Kommer der en ny verdenskrig?

Foto Martin Dam Kristensen

Nye konflikter med IS, på Krim og i Østukraine, mens gamle konflikter ulmer i Palæstina, Syrien og Irak. Vi spørger tre eksperter, om vi står på tærsklen til 3. Verdenskrig.

pillere og samtidig være almendannende? Vi spørger, de svarer.

OK 2015

32 Børnehaveklasselederne skal på læreroverenskomst

KOMPETENCEUDVIKLING

De laver det samme. Derfor skal de også have de samme vilkår som lærerne.

16 Netbaseret efteruddannelse til lærerne

TALERSTOLEN

Roskilde Kommune efteruddanner lærerne på nettet. Og du kan finde masser af gratis kurser på verdens universiteter.

36 »Fællesskabet skaber de gode individualister« Aleksandra Aia Bertelsen undersøgte Århus Friskoles musikpædagogik, og hun blev overrasket.

SPIL OG SYNG DANSK

18 Lærer, sangskriver og troubadour Når læreren selv skriver undervisningsmaterialet, tager eleverne det til sig, siger Rudolf Steiner-læreren, sangskriveren og historiefortælleren Torben Wahlstrøm.

4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING

PROJEKTARBEJDE

22 Projektarbejde blev til undervisningsmateriale Nu kan andre lære af eleverne på Osted Fri- og Efterskole.

Foto Henning Hjorth

Morten May skiftede sit skoleleder-job på en kommunal skole ud med et tilsvarende på en fri skole.

35 KURSUSKALENDEREN 36 TALERSTOLEN 37 KOLOFON 38 KONSULENTENS BORD 38 AJOUR

PÅ SPORET AF LÆREREN

Tættere på Vorherre

34 FAGLIGT NYT

40 STILLINGER EFTERSKOLER

24 Talentudvikling eller almendannelse Kan efterskolerne satse benhårdt på at udvikle elitegymnaster og landsholds-

44 PÅ SPORET AF LÆREREN 46 VIDSTE DU... 47 FORENINGEN MENER FORSIDE MARTIN DAM KRISTENSEN FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

REDAKTØREN MENER

Leve den radikale ufornuft

i er blevet fattige. Ikke på penge og mursten, men på uddannelsespolitiske visioner og tanker. Tag nu bare beskæftigel … undskyld: uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (RV). I en kronik i Politiken skriver hun, at antallet af studerende på landets uddannelser fremover skal bestemmes af beskæftigelsesprognosen, og hun skærer dybt på de humanistiske universitetsuddannelser og – lidt tættere på vores egen verden – på Den fri Lærerskole i Ollerup, som mister en væsentlig del af deres studerende. For det, som ikke kan afsættes, har

»J

eg har set ”En flænge i himlen”, som er en filmatiseret roman fra samme forfatter, og jeg elskede den! Så da min mors kæreste havde ”Gåden om Alaska” med hjem, blev jeg helt vild. Jeg blev meget hurtigt fanget og sad dagen efter og læste i den i frikvarteret, hvilket slet ikke ligner mig. Jeg fandt endda mig selv græde et godt stykke inde i bogen. Jeg blev oppe og læste i den om natten og var fortvivlet, da jeg var færdig dagen efter. Man bliver helt fanget af bogens karakterer, da det er en realistisk roman, som foregår på en kostskole i Alabama. Jeg savnede hovedpersonerne, da de ikke var der længere. Stor tommelfinger op herfra, og jeg glæder mig til at læse hans andre værker«.

NINA SCHIØDT KRUSE, 9. KLASSE 'Gåden om Alaska' af John Green, Høst & Søn.

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

ingen værdi. Det, der ikke efterspørges, er værdiløst. Sådan lyder det radikale argument. Men det er udtryk for et radikalt armod, at partiet, som har spillet en hovedrolle i folkehøjskolerne, reformpædagogikken og de frie skolers historie, ikke kan se ud over Dansk Industris horisont. Men heldigvis findes der ufornuftige tænkere som forfatteren Knud Romer. I en både rasende, stærkt underholdende og helt ufornuftigt artikel angriber han de talende Excell-ark, som styrer dansk skole- og uddannelsespolitik. For, argumenterer Knud Romer, der findes andre

samfundsmæssige pejlemærker end erhvervslivets behov for velkvalificeret arbejdskraft. Der findes andre værdier end BNP. Og der findes andre uddannelsesmål end nytte. Det er vigtigt at opnå de unges øjne for kunsten og skønheden. Det er vigtigt, at skolens demokratiske dannelse udvikler oplyste og engagerede unge mennesker, som bliver til stærke samfundsborger. Hvis vi glemmer det og reducerer skolen til en arbejdsformidling, ender vi med at være virkelig fattige. Mikkel Hvid, redaktør

procent faldt den gennemsnitlige elevudgift med i folkeskolen fra 2002 til 2013. Faldet mærkes også på de frie grundskoler, da tilskuddet afhænger af folkeskolens elevudgifter. KILDE: BDO CONSULTING OG DANMARKS LÆRERFORENING

Vidt omkring

”

"Fast arbejdstid er der jo mange andre, der har, og mulighederne for succes er da også til stede. Hvis ikke lige det var for den nye skolereform, der lægger beslag på det meste af lærernes tid: Når dagens kerneopgaver er løst, og undervisningen er forbi, er klokken ret mange. Alt for mange! Der er simpelthen ikke nok tid til forberedelse". PSYKOLOG RASMUS ALENKÆR FIK 4125 LIKES, DA HAN SKREV SIN OPDATERING OM LOV 409. SENERE KOM INDLÆGGET I POLITIKEN

»Succesen har aldrig været afhængig og vil aldrig være afhængig af frontdispositioner eller bevæbning, end ikke af antallet, men dog allermindst af frontdispositioner«. »Men af hvad så?« »Af den følelse, som findes i mig, i ham – han pegede på Timóchin – i hver soldat«.

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER

Prins Andrei Nikolaevich Bolkonskij – en af hovedpersonerne i Leo Tolstojs ”Krig og Fred” – kort før slaget om Moskva

6. NOVEMBER Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX starter i de københavnske biografer med flere end 200 film på programmet.

"Der er sandheder, som er indlysende for hjertet, men som må uddybes for at blive åbenbare for forstanden". ALBERT CAMUS

24. OKTOBER Katy Perry fylder 30 år. Hvem er hun, tænker du? Spørg dine elever. 26. OKTOBER Stil dit ur en time tilbage, når du vågner. 30. OKTOBER 30-årsdagen for mordet på Indira Gandhi, Indiens premierminister og datter af Jawaharlal Nehru, Indiens første premierminister. Hun blev myrdet af to af sine bodyguards. 30. OKTOBER DR fejrer Spil Dansk Dagen ved kun at spille dansk musik. Og i anledningen af skolens 200-årsdag har AquaSøren skrevet en ny skolefællessang med tekster indsendt af skolebørn fra hele landet. 31. OKTOBER Nordic Brew Festival. Masser af mikro-bryggerier er med, når der fredag og lørdag er ølfestival i Arena Nord i Frederikshavn. 1. NOVEMBER Slut med pen og papir. Fra i dag sender det offentlige kun digital post til alle over 15 år. Så det kan være en god ide at hjælpe dine elever med at oprette deres digitale postkasse.

9. NOVEMBER 25-års-dagen for Berlinmurens fald. 12. NOVEMBER Grace Kellys 85-års fødselsdag. Hun døde i en bilulykke i 1982. 14. NOVEMBER Fodboldlandsholdet spiller en svær udekamp i Beograd mod Serbien i EM-kvalifikationen.

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Det store spørgsmål

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Kan der komme en ny verdenskrig? Foto Polfoto

TRINE FLOCKHART, SENIORFORSKER, DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

»S

tormagterne har ikke samme spændte forhold som under den Kolde Krig, og derfor er en verdenskrig usandsynlig. Alligevel kan især tre ting holde mig vågen om natten. Den første er forholdet mellem USA og Kina. Ingen af de to lande ønsker krig, men Kina har territoriale ambitioner i det sydkinesiske hav og strides med Japan over en række øer. Japan og USA er i alliance, så hvis Japan og Kina kommer i konfrontation, vil USA blive involveret, og så kan det eskalere. Samme dynamik kan ses i Østeuropa. Ingen vil gå i krig over Ukraine, men Putin er kommet med udtalelser om at beskytte etniske russere i Baltikum. Og modsat Ukraine er de baltiske lande NATO-medlemmer, så hvis Rusland skaber uro i for eksempel Estland, kan Vesten ikke ignorere det. Endelig er situationen i Mellemøsten svær at forudsige. Hvad gør Rusland i forhold til Syrien? Hvad sker der på grænsen til Tyrkiet? Hvornår ser vi bomber eller halshugninger i vestlige byer? Situationen er så ustabil, at jeg har svært ved at tro, vi ikke kommer til at mærke det på vores egen sikkerhed.

PETER VIGGO JAKOBSEN, LEKTOR, FORSVARSAKADEMIET

»N

ej, og det er der fire grunde til. Den første er, at USA er så militært overlegen, at ingen tør gå i direkte krig med USA/NATO. Den anden er, at stormagterne har så mange atomvåben, at man ikke kan angribe dem med atomvåben uden selv af få nogen tilbage i hovedet. Den tredje er den gensidige økonomiske afhængighed mellem stormagterne. Den fjerde er, at verden ikke længere er opdelt i alliancesystemer, som automatisk trækker det meste af verden med ind i en krig. De fire faktorer illustreres i Ukraine-konflikten. Både russerne og EU/NATO lader som om, der ikke er russiske soldater i det østlige Ukraine, for ingen ønsker en lang økonomisk konfrontation og store økonomiske tab. De ønsker heller ikke krig. Derfor har NATO ikke sendt tropper ind i Ukraine, og russerne har ikke truet de baltiske lande militært eller opildnet de russiske mindretal til ballade. Uden for Europa ses Ukrainekonflikten som et lokalt problem. Landene i Asien, Afrika og Sydamerika er bedøvende ligeglade og skal ikke have noget klinket«.

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

METTE SKAK, LEKTOR, STATSKUNDSKAB, AARHUS UNIVERSITET

»I

år, hvor 100-året for første verdenskrig markeres, har vi set mange internationale kriser – Ukraine, ebola og udråbelsen af det aggressive kalifat IS. Nogle begynder at frygte for verdensfreden. Man plejer ellers at sige, at atomvåbnene har afskaffet krig mellem stormagterne, hvortil kommer nutidens mange sikkerhedspolitiske instrumenter. Men ser man på IS i et større perspektiv og sammenholder med Boko Haram i Nigeria, kan man godt blive bekymret. Har disse fanatikere ikke allerede erklæret verdenskrig mod omverdenen? Ifølge Stratfor, en privat efterretningstjeneste, vil denne “verdenskrig” stå på via brændpunkter rundt omkring årtier frem. Til gengæld ser kalifaterne hinanden som rivaler. Man kan også blive bekymret over, at Rusland har sænket atomtærsklen, og at en koldkrigsagtig tilstand i forholdet mellem øst og vest er indtrådt pga. Ruslands fremfærd i Ukraine. Men den finsk-svenske analytiker Tomas Ries mener, at europæerne bør være glade for det wake up call, Ukraine har givet os. Chokket over Ukraines skæbne vil modvirke den afrustning af Europa, som han finder farlig, fordi det gælder om at kunne afskrække Rusland«.

Annoncer

Actiontur til Tjekkiet Mulighed for intensive sportsophold indenfor bla. tennis, badminton, fodbold, håndbold mm.

Spindleruv i Tjekkiet Eksempel:

Prisen er inkl.: • Bus t/r • 4 nætter på 3* hotel • Morgenmad, madpakke & aftensmad • MTB tur • Klatring Turen kan • Rappelling kombineres • Kabeltur med dage Fra kr. 1.795,- pr. person i Prag!

www.connseb.dk For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Jacobsen eller Mette Nielsen på tlf. 71 99 20 40

- Grupperejser med holdning

Connseb Travels • Kirstinelund, Skæringvej 90B, 8520 Lystrup • info@connseb.eu

” DERlEenN lsk e “STIFleIN g ti t system

- et komp

Se mere >

Solgt i over 100.000 ek spl.

Et komplet system til moderne indlæring af engelsk grammatik: Niveaudeling i tre sværhedsgrader i forskellige farver. • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. Grammatiske regler inklusiv en ‘Grammatisk værktøjskasse’ med indføring i ordklasser, sætningsanalyse, mm. • Øvebog, 92 sider, 64 kr. Differentierede øvelser som er tilpasset grammatikbogens regler.

Forlaget Andrico

www.andrico.dk • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. Til selvrettende undervisning. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. 140 fokuserede par-opgaver, lege og brætspil træner mundtlig kommunikation og grammatik. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis! Med fejlstatistik og henvisning til grammatikbogen. • Stifinderen E-bog, 233 sider, enkeltlicens 99 kr, klasselicens 49 kr pr elev. Grammatikbog og øvebog samlet i én e-bog. Med links så man hurtigt skifter mellem grammatik og øvelser.

Priser ekskl. moms

Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014



ARBEJDSPLADSER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

»Skolen behøver ikke at etablere en arbejdsplads til hver eneste lærer, men når lærerne har brug for et sted til for eksempel at forberede sig, skal muligheden være der«. MINNA RIIS, FORMAND FOR FSL’S ARBEJDSMILJØUDVALG .

Efterskoler og skoler med fuld tilstedeværelse har mest styr på lærerarbejdspladserne

Tallene tyder også på, at de store skoler ikke prioriterer teams og fælles forberedelse

e skoler, som kræver fuld tilstedeværelse, sørger samtidig for ordentlige arbejdspladser til lærerne. Det fremgår af en undersøgelse, som medlemsmagasinet Frie Skolers har lavet. FSL spurgte tillidsrepræsentanterne, om der var tilstrækkeligt mange lærerarbejdspladser på deres skole. 80 procent af dem, der er ansat på en skole, som kræver fuld tilstedeværelse, svarer ja til spørgsmålet. Kun 40 procent af de tillidsrepræsentanter, som arbejder på skoler uden fuld tilstedeværelse, mener, at der arbejdspladser nok på deres skole . Og den sammenhæng er forudsigelig, mener Minna Riis, der er formand for kreds 7 og for foreningens arbejdsmiljøudvalg: »De skoler, som har svært ved at finde plads til, at lærerne kan arbejde på skolen, har sikkert ikke krævet fuld tilstedeværelse«, siger hun. Minna Riis understreger dog, at der også skal være tilstrækkeligt med arbejdspladser på de skoler, som ikke har fuld tilstedeværelse: »Når læreren er på skolen, men ikke underviser, skal de kunne forberede sig eller rette opgaver, og så skal de have et

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

velegnet sted at gøre det. Men det er klart, at behovet er størst på skoler med fuld tilstedeværelse«, siger Minna Riis.

EFTERSKOLERNE ER LÆNGST FREMME Det er efterskolerne, som er duksen, når man sammenligner skoleformerne. De er omkring 10 procentpoint foran de frie grundskoler i alle svarene: Efterskolerne har flere lærerarbejdspladser, de har mere reol- og opmagasineringsplads, og de har flere rum, hvor lærerne kan forberede sig sammen.

STORE SKOLER SATSER INDIVIDUELT Sammenholder man tillidsrepræsentanternes svar med skolernes størrelse, finder man, at de store skoler sparer på lokaler, hvor lærerne kan forberede sig sammen eller i teams. Det ærgrer Minna Riis, som advarer imod, at skolerne fokuserer ensidigt på de individuelle arbejdspladser: »Fra mange sider lyder der et ønske om at styrke teamsamarbejdet og den fælles forberedelse. Men det er kun muligt, hvis skolerne sikrer at der er plads til, at lærerne kan mødes«, siger hun.

anc

ss næ Re kl.

Illustration Llustra

Er der tilstrækkeligt med plads til lærernes bøger og arbejdsredskaber?

• 66 procent af skolerne med fuld tilstedeværelse • 32 procent af skolerne, som ikke kræver fuld tilstedeværelse

JA •

• 81 procent af skolerne med fuld

Har lærerne tilstrækkeligt med velegnede lokaler til fælles forberedelse?

JA • JA • • JA •

• 81 procent af skolerne med fuld tilstedeværelse • 42 procent af skolerne, som ikke kræver

• •

fuld tilstedeværelse

60 procent af efterskolerne 41 procent af de frie grundskoler 53 procent af de skoler, som har flere end 50 elever 51 procent af de skoler, som har flere end 100 elever 38 procent af de skoler, som har flere end 150 elever 48 procent af de skoler, som har flere end 200 elever.

Er der tilstrækkeligt mange arbejdspladser til lærerne på din skole?

JA • •

tilstedeværelse 40 procent af skolerne, som ikke kræver fuld tilstedeværelse

54 procent af efterskolerne 40 procent af de frie grundskoler.

FSL har spurgt foreningens tillidsrepræsentanter. 277 svarede. Lærerarbejdsplads bliver i undersøgelsen defineret som et sted, hvor læreren ikke bliver forstyrret, og hvor borde, stole, ventilation og lyd- og lysforhold gør det muligt for læreren at arbejde. Lokaler til fælles forberedelse defineres som lokaler, som er adskilt fra for eksempel kantinen og lærerværelset, og hvor man kan diskutere og arbejde sammen uden at forstyrre andre eller blive forstyrret.

FAKTA

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Med (næsten) fuld tilstedeværelse er det blevet en hel ny hverdag for lærerne på Stenløse Privatskole. Men de har fået deres egne arbejdspladser i skolens nye bygning.

ARBEJDSPLADSER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Der står stadig flyttekasser rundt omkring, men Stenløse Privatskole er næsten på plads med nye lærerarbejdspladser, opholdsrum og lokaler til fælles forberedelse

Salg af DONG gav plads til lærere 10

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

ogle gange kan man være svineheldig, og det var Stenløse Privatskole, da den for et lille års tid siden skulle indrette arbejdspladser til sine 31 lærere. Da skolen kræver næsten fuld tilstedeværelse af lærerne – de har en pulje på 150 timer til for eksempel aftenmøder og forberedelse derhjemme – skal lærerne have et sted, hvor de kan sidde og forberede sig og rette opgaver, og det var der slet ikke plads til på den 40 år gamle skole. Men Fortuna forbarmede sig over den nordsjællandske skole og sørgede for, at naboejendommen, der havde været til salg et stykke tid, kom ned i et fornuftigt prisleje, og da det var DONG’s gamle administrationsbygning, som lå i skolens baghave, var der pludselig masser af plads til alle lærere. Faktisk fik skolen over 6000 kvadratmeter til nye kontorer, mødelokaler og personalerum. Desuden er der plads til 10 nye klasseværelser. Og det var et svineheld, indrømmer viceskoleleder, Ole Odde: »Hvis ikke vi havde kunnet købe DONG-bygningen, ville vi have haft

Fotos Henning Hjorth

Sådan gjorde Stenløse Privatskole • de individuelle lærerarbejdspladser er samlet i et lokale • lærerne har derudover flere lokaler til fælles forberedelse • hver lærer har et skab til sine materialer og arbejdsredskaber • på lærerværelset er der et skab til hvert fag • tæt på arbejdslokalet er der et lille tekøkken • arbejdslokalerne er adskilt fra lærerværelset • der må ikke komme elever der, hvor lærerne arbejder. Det har taget tid at etablere de nye arbejdspladser, fortæller viceskoleleder Ole Odde og tillidsrepræsentant Lisbeth Bøllehuus Olsen, men det hele blev lettere af, at skolen kunne rykke ind i DONGs gamle administrationsbygning (i baggrunden).

problemer i dag«, siger han.

LÆRERNE VAR MED Et er at finde pladsen, noget andet at indrette de mange kvadratmeter, og det har været en lang proces, hvor lærerne hele tiden er blevet inddraget og spurgt til råds. For eksempel udvalgte skolens ledelse sammen med en arbejdsgruppe blandt lærerne forskellige kontorstole, som skolen fik på prøve, og efter et stykke tid stemte lærerne og vandt en vinder. På samme måde med den arbejdslampe, som står på bordet. Lærerne blev også spurgt, om de helst ville have hver sit lille bord eller et større arbejdsbord, som to skulle dele, og lærerne valgte det lille. De mange valg gav rigtig mange diskussioner, fortæller skolens arbejdsmiljørepræsentant, Marianne StanleyMadsen: »Der er jo omtrent lige så mange forskellige meninger her, som der er lærere«, siger hun.

DE FLESTE INDSTILLER SIG Nu har lærerne haft to måneder med de

nye arbejdsforhold, og tilbagemeldingerne er blandede, fortæller Ole Odde: »Nogle er glade for, at de ikke skal hjem og forberede sig om eftermiddagen eller aftenen, andre har sværere ved at vænne sig til de nye krav«, siger han. Og der er ingen tvivl om, at fuld tilstedeværelse stod på ledelsens ønskeseddel og ikke på flertallet af lærernes, fortæller han. Men selv om nogle lærere var stærkt imod, møder Ole Odde ikke voldsomme frustrationer i hverdagen: »Jeg tror, at lærerne har indstillet sig på, at nu er det sådan her, vi indretter os, og så finder de lige så stille ud af det«, siger han.

DET ER NYE TIDER Lærernes tillidsrepræsentant, Lisbeth Bøllehuus Olsen, bekræfter, at lærerne var meget delte på spørgsmålet om fuld tilstedeværelse, og især småbørnsfamilierne har haft det svært med de nye arbejdsvilkår. Og det har været en voldsom stor omvæltning. Lærerne har slet ikke den samme hverdag som før. Men arbejdspladserne og den proces,

som gik forud, er tillidsrepræsentanten godt tilfreds med: »Ledelsen har været lydhør over for vores ønsker og indvendinger, og den har taget os med på råd hele vejen«, siger hun. Hun synes også, at resultatet er blevet godt: »Vi kan vist godt være tilfredse. Der er naturligvis noget, som skal justeres, når vi får flere erfaringer, men udgangspunktet er fornuftigt«, siger hun.

RUTINERNE SKAL ÆNDRES Den nye arbejdsdag kræver meget disciplin, siger Lisbeth Bøllehuus Olsen: »Man skal virkelig være fokuseret for at nå at forberede det hele. Det nytter ikke noget, at man lige falder i snak med en kollega i en mellemtime – tiden skal udnyttes, og det gælder om at komme ned til sin arbejdsplads«, siger hun. Samtidig skal man også være langt bedre til at planlægge og tænke fremad. »Man kan være nødt til at forberede sig til en lektion, som ligger en uge fremme i tiden, fordi der ellers ikke vil være tid til det. Det skal man lige vænne sig til. Tidligere tog vi jo bare aftenen til FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014



Fotos Henning Hjorth

»Man kan være nødt til at forberede sig til en lektion, som ligger en uge fremme i tiden, fordi der ellers ikke vil være tid til det. Det skal man lige vænne sig til. Tidligere tog vi jo bare aftenen til hjælp«. TILLIDSREPRÆSENTANT, LISBETH BØLLEHUUS OLSEN

De 31 lærere på skolen har hver sin arbejdsplads med egen stol, læselampe og pc-stik. Og den lille opslagstavle kan bruges til planlægning eller til at personliggøre deres private sted.

hjælp«, siger hun. Også på en anden måde kræver arbejdspladserne disciplin. Man skal lade være med at snakke højt, når man sidder i det fælles arbejdsværelse, fortæller skolens arbejdsmiljørepræsentant, Marianne Stanley-Madsen: »Når der sidder en masse lærere i arbejdslokalet, kan man ikke sidde og snakke, og man kan heller ikke lige pludselig råbe til en, som sidder i den anden ende af lokalet, for det forstyrrer. På den måde kræver arbejdspladserne disciplin. Det, man skal tænke på, er, at hvis man forstyrrer, stjæler man de andres forberedelsestid«, siger Marianne Stanley-Madsen. Det er dog hendes indtryk, at lærerne allerede har fundet en god balance: »Hvis de skal tale i telefon eller diskutere, gå de udenfor eller over i et af grupperummene«, siger hun.

TIMERNE SKAL SAMLES En af udfordringerne er mellemtimerne. For selv om DONG-bygningen kun ligger få hundrede meter fra skolens hovedbygning, så skal man derover, man skal have pc’en tilsluttet, og man skal lige på

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

plads med det hele, og det tager tid. Lærerne har derfor også ønsket, at skemalæggerne sørger for, at mellemtimerne bliver samlet i større klumper: »Man forbereder sig bedst, hvis man får samlet tiden«, siger Lisbeth Bøllehuus Olsen. Og det er hendes vicer enig i: »Lærerne er derfor også inden skemalægningen blevet spurgt om, hvordan de helst ville have eventuelle mellemti-

mer placeret. Vi må alle i dette skoleår gøre os nogle erfaringer med det, så vi kan blive endnu bedre næste år. For fuld tilstedeværelse kræver jo også, at lærerne for tid til at forberede sig, mens de er på skolen«, siger Ole Odde. Skolen har også sørget for skabsplads, både til de enkelte fag og til hver eneste lærer. Der er to lærere om hvert skab, men hvis man har brug for mere reol- og hyldeplads, finder vi ud af det, siger Ole Odde.

action

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

rige e v S / g Årjän /Polen w Krako

”

troværdighed ærlighed tryghed

.345 1 . r k a fr 1.425 fra kr.

kiet k e j T / l Spind a/Italien n Tosca

1.425 fra kr. 1.545 . r k a r f

Vi har alle årene haft et frugtbart samarbejde

“Unitas Rejser står for vores rejser i et samarbejde med det lokale bureau Jima-Tours, som sikrer en meget høj sikkerhedsstandard og har instruktører, der har mange års erfaring med danske skoleelever. Vi har nu i ca. 13 år bestilt vores skolerejser gennem Unitas Rejser. Hver gang vi ringer, møder vi stor fleksibilitet, og aftalerne bliver overholdt, så vi føler os trygge ved at rejse med dem. Også priserne er fornuftige, og det gør, at vi ikke bestiller rejserne hos andre selskaber,” siger Arne Lund, forstander på Silkeborg Efterskole.

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent. Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker! Vini, René, Niels og Klaus Skoleafdelingen

ARBEJDSPLADSER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

En guide til din nye arbejdsplads De nye arbejdstidsregler øger kravene til skolerne som arbejdsgivere. De skal sørge for ordentlige arbejdsforhold for medarbejderne

PLADS TIL ALLE, SOM VIL Skolen skal sørge for, at der er velegnede arbejdspladser til de lærere, som har behov for det. Det gælder både individuelle arbejdspladser og lokaler til møder og teamsamarbejde. Der skal ikke nødvendigvis være en arbejdsplads per lærer, men der skal være tilstrækkeligt mange til, at lærerne kan udføre deres arbejde uden stressende ventetid.

Illustrationer Llustra

FUNKTIONEN BESTEMMER LOKALET Både de individuelle arbejdspladser og grupperummene skal være adskilt fra lærerværelset og andre særlige rum. Man skal have mulighed for at arbejde uden at blive forstyrret af eller forstyrre andre. Lærerne må ikke arbejde ved det bord, som bruges til at spise ved.

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

TILPASSET OG TILPAS Den individuelle arbejdsplads skal være individuel. Det vil sige, at bord og stol enten skal være individuelt tilpasset den enkelte lærer, eller også skal de kunne justeres, så lærerne selv kan tilpasse dem (for eksempel hæve-/sænkeborde). Det skal være muligt at arbejde i flere stillinger (siddende/ stående), og skrivebordet skal være så stort, så der ud over et eventuelt tastatur er rigelig plads til materialer, bøger og lignende. Desuden skal bordpladen være så dyb, at underarmen kan hvile på bordpladen, mens man skriver på computer. Lærere, som bruger en væsentlig del af deres arbejdstid ved en computer, bør sikres en løsning, så skærm og tastatur kan adskilles. Kun på den måde undgår man enten at skulle hæve skuldrene for at nå tastaturet eller bøje nakken for at se skærmen. Begge dele kan give slidskader.

LUFT OG LYS

VÆRD AT TÆNKE OVER

Lokalet skal være så stort, at der er et godt indeklima (tilstrækkeligt med luft og ilt), der skal være god ventilation, og lysforholdene skal være, så det er nemt at se det, man arbejder med. Omvendt må lyset ikke kaste forstyrrende reflekser på skærm eller papir.

Ud over lærerarbejdspladser bør der ifølge vejledningerne være en række forskellige rum på skolen. Rummene er bestemt af deres funktion: • lokaler til fotokopiudstyret. Det bør stå separat og adskilt fra de andre rum • lokaler til teammøder • lokaler til fortrolige samtaler (med forældre eller elever) • hvilerum, hvor man kan slappe af og hvile sig • spiselokaler – man bør ikke spise i de rum, hvor man arbejder • køkkenlokaler – et sted, hvor maden kan opbevares hygiejnisk og forsvarligt, og hvor man eventuelt kan varme mad eller lave sig en kop te eller kaffe • garderoberum • hvis arbejdet (for eksempel idrætsundervisning) kræver det, skal der være mulighed for omklædning og bad.

FÆLLES, MEN ADSKILT Lokaler til fælles forberedelse, møder mv. skal være adskilt fra andre rum, så man ikke forstyrrer andre eller bliver forstyrret. Lokalerne skal være velventilerede og så tilpas store, at der er plads og ilt til alle mødedeltagerne. Lysforholdene skal være tilpasset situationen.

REOLMETER AF VIDEN Der skal være er et sted, hvor læreren kan stille sine bøger, hæfter og sine arbejdsredskaber. Det er altså ikke meningen, at læreren skal slæbe bøger frem og tilbage mellem skole og hjem. Arbejdstilsynet anbefaler, at der er syv reolmeter per medarbejder til opbevaring.

Kilde: Find de præcise krav og regler på www.fsl.dk under fanebladet arbejdsmiljø.

, +

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

KOMPETENCEUDVIKLING Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Tag MOOCs fra universiteter på hele kloden

Netbaseret V efteruddannelse på vej for lærere

Lærere i Roskilde Kommune er allerede i gang med at efteruddanne sig via nettet

niversity College Sjælland har taget de første skridt, og i de kommende år vil uddannelsesinstitutionen fokusere yderligere på at tilbyde efteruddannelse for blandt andre lærere via såkaldte MOOCs. MOOC er en forkortelse for ”Massive Open Online Courses” - på dansk noget i retning af 'store åbne onlinekurser'. UC Sjælland har allerede indgået en aftale med Roskilde Kommune om efteruddannelse af kommunens folkeskolelærere via MOOCs, og også andre kommuner og frie skoler kan lave aftaler om lignende forløb. UC Sjælland investerer et anseeligt beløb i udviklingen af MOOC-forløbene for lærere, og det er der flere grunde til. Dels er der i folkeskolereformen et mål om, at 95 procent af undervisningen skal varetages af lærere med linjefagskompetence i det fag, de underviser i, og dels har UC Sjælland i det hele taget et mål om at modernisere efteruddannelse, fortæller Niels Henrik Helms, chef for forskning og innovation på UC Sjælland. »Uddannelse ændrer sig og skal i højere grad tilpasse sig personlige behov. Lidt som med tv. For mange år siden så alle DR, så fik de en masse forskellige kanaler, og nu sammensætter folk deres eget tv-tilbud med forskellige nettjenester som fx Netflix. De mekanismer ser vi også inden for læring og uddannelse, siger Niels Henrik Helms. Efteruddannelsen via UCSJ’s MOOC-tilbud består af flere dele. Den første er en (gratis) selvevalueringstest, hvor læreren kan teste sig selv i faget. Ud fra testen laves et individuelt forløb for den enkelte lærer, som så fører hen til en eksamen. Der kan også tilkøbes vejledning og ekstraundervisning.

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

ar det noget med et kinesisk-kursus for begyndere? Et semester om musikhistorie, universets fødsel eller ny forskning om indlæring? Man kan blive klogere på snart sagt hvad som helst, hvis man kan engelsk og benytter sig af en af de mange MOOC’s (Massive Open Online Courses), der findes på nettet. Og det er ikke tegneserie- eller discount-læring. Det er kurser på universitetsniveau fra nogle af verdens førende universiteter, skræddersyet til den elektroniske platform. Har man tilmeldt sig et fag eller kursus, kan man selv styre, om man bare vil se de forelæsninger eller diskussioner, som interesserer en mest, eller om man vil engagere sig fuldt ud, lave lektier i form af opgaver, test og deltagelse i online diskussionsgrupper. Kurserne er gratis, men nogle sider, som eksempelvis Coursera, giver i mange af fagene også mulighed for, at man for få hundrede kroner kan få et diplom. Har man lavet opgaverne tilfredsstillende, har man dermed papir på sin viden. Det er ikke et papir, som er adgangsgivende til andre uddannelser, men det kan være et bevis over for en eventuel kommende arbejdsgiver på, at man har særlig viden inden for et specielt område. Eller bare en mulighed for at dyrke en interesse eller lære noget helt nyt for få eller ingen penge. Det sværeste er at vælge. uan

Tre af de bedste sider med engelsksprogede MOOCs https://www.coursera.org/ https://www.khanacademy.org/ http://academicearth.org/

Annoncer

nYHed!

SkolerejSer 2015

Vi har gjort det meget lettere at arrangere studierejsen - og spare tid.

- BeSTIl TIlBud nu

Læs mere om gaten:

nYHed! VrÅdAl

frA kr. 1.498

CHECK IND OG SPAR TID!

Vi tilbyder nu både aktivrejser og skirejser til hyggelige Vrådal i Norge. Skirejserne starter fra kr. 1.898,- og aktivrejserne fra kr. 1.498,- pr. person. Kontakt Peter eller Christian for en uforpligtende snak om mulighederne i VRÅDAL - 80 20 88 70.

Alle grupper hos AlfA Travel får deres helt egen AlfA Gate - GRATIS. Gaten er en unik portal på nettet, som giver dig adgang til al information om rejsen - både før, under og efter. Du får også mulighed for let og effektivt at kommunikere med rejsedeltagerne og din rejsekonsulent. Kontakt os og hør mere...

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 FrieSkoler_Vrådal_aug14.indd 1

9/30/2014 11:35:21 AM

Kompetent rådgivning til jeres skolerejse

AMSTERDAM M. FLY fra kr.

1.750 pr. person 4 dg/3 nt.

Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejsen efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af studierejsen, fagligt som socialt. Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Andre rejsemål: Lissabon, fly, 5 dg/4 nt ......................... Rom, fly, 5 dg/4 nt .................................... London, fly, 5 dg/4 nt ............................. Berlin, rutebus, 4 dg/3 nt ....................... Prag, fly, 5 dg/4 nt ...................................

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

2535,1990,1915,695,1525,-

Top 3 faglige besøg i Amsterdam: • Kanalrundfart • Anne Franks Hus • Ajax Museum Pris er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Sanne på tlf: 46 91 02 59 savr@team-benns.com www.team-benns.com

Mød os på facebook.com/TeamBenns

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

SPIL DANSK Af Lone Amdi Boisen · redaktionen@frieskoler.dk

Lærer, sangskriver og troubadour 62-årige Torben Wahlstrøm har de senere år skabt sig et navn som professionel sangskriver, fortæller og troubadour. I sin kunstneriske virksomhed trækker han i høj grad på sine erfaringer med at skrive og anvende egne sange og fortællinger i undervisningen gennem et helt lærerliv

Foto Martin Dam Kristensen

i hører dem flere gange den efterårsdag, vi er med Torben Wahlstrøm rundt på Rudolf Steiner Skolen i Silkeborg – de to viser. Den stemningsfyldte og sanselige efterårsvise fra cd'en ”Ligkistemagasinet”, der siden 2005 har været en del af skolens faste repertoire. Og den hjertegribende ”Isis”, der er et af numrene på hans kommende cd og allerede nu tegner til at blive en ny klassiker på skolen. Selvom de ikke har øvet, husker de store elever i 6. -7.- klassen teksten til ”Isis” og falder ubesværet ind i deres stemmer. Sangen sidder godt fast, for Torben Wahlstrøm skrev den til et skuespil, de spillede sidste år, da han var deres klasselærer. Skuespillet var også hans værk – en flerakter på halvanden time bygget over den antikke digter Apuleius' roman ”Det gyldne æsel”.

giver det en dobbeltvirkning at bruge et materiale, man selv udvikler: »Eleverne er stolte af, at deres lærer har skrevet det, og når de for eksempel synger en af mine sange, der er skrevet i forbindelse med et undervisningsforløb, gør de den til deres egen. De føler et medejerskab, og det er helt reelt, for den var ikke blevet til, hvis det ikke var for dem«, siger Torben Wahlstrøm. Som Steinerlærer har musik og fortælling altid være en integreret del af hans undervisningspraksis, og han laver det meste af sit undervisningsmateriale selv. Digte, recitationer, eventyr på vers, små og store skuespil og en masse sange: »Jeg vil gerne stimulere fantasien og forestillingsevnen mere i stedet for at give børnene nogle intellektuelle dog-

mer og faste begreber, de ikke kan vokse i. Børn skal have undervisningsstoffet ind med fantasi, billeder og begejstring. Det er det, de lever af. Det lægger grobunden for alt det faglige«.

SANGE OG FORTÆLLINGER Selvom Torben Wahlstrøm har spillet og optrådt det meste af sit voksne liv, er han først de senere år begyndt at definere sig selv som professionel sangskriver og fortæller. Ved siden af sit lærerjob tager han rundt i landet og optræder for børn og voksne med sine egne sange og forskellige samlede fortællinger. Hjertebarnet er ”Nils Holgersen” – en fortællekoncert, som bygger på Selma Lagerlöfs store værk. I en vekselvirkning mellem fortælling og egne sange

Torben Wahlstrøm nøjes ikke med at slæbe penalhus og bøger med, når han møder på skolen.

Foto Martin Dam Kristensen

FANTASIEN ER GROBUNDEN Og ifølge vise- og skuespilforfatteren

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Foto Martin Dam Kristensen

Det nærvær, man oplever, når man synger sammen, er så sjældent og unikt, at man bør værne om det, også i pædagogiske sammenhænge, mener Torben Wahlstrøm.

fortæller han historien om den dovne og ondskabsfulde Nils, der bliver forvandlet til en nisse og rejser tværs igennem Sverige på ryggen af en gase, og som først forvandles tilbage igen, da han ofrer sig for at redde gasens liv. Mens Wahlstrøms fortællinger som regel har et litterært forlæg, kommer inspirationen til hans sange mange steder fra. Nogle er som ”Isis” skrevet i en bestemt pædagogisk sammenhæng og frigør sig efterfølgende fra sit univers. Andre dukker op fra hans egen biografi, som for eksempel titelsangen ”Ligkistemagasinet”, der handler om den morbidt fascinerende butik, han passerede, da han som en 10-årig skilsmissedreng tog fra Herlev til Valby for at besøge sin far. Og nogle kommer som ”Efterår” ud fra en stemning og beder om at blive skrevet.

NÆRVÆR ER EN MANGELVARE Når han skriver sine sange, kommer melodi og tekst på samme tid. Torben Wahlstrøm er inspireret af folkemusikken, som han har dyrket, siden han som helt ung stod i lære hos de gamle spillemænd. Siden var han med til at grundlægge ”Yding Folkemusikhus”,

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

hvor han sammen med hustruen Else spillede op til folkedans i 11 år. Afsmitningen fra folkemusikkens sproglige univers er også tydelig i mange af hans sange. Det er episke fortællinger med stærke følelsesmæssige billeder og omkvæd, der lægger op til medsang: »Ord udtrykt på digt er renlivet følelse, og sang er jo ord sat på tone. Når man synger sammen, skaber man et stærkt følelsesmæssigt fællesrum«, fortæller han. Torben Wahlstrøm nyder det nærvær og den særlige forbindelse, der opstår mellem ham og publikum, når han optræder. Og oplevelsen er den samme, hvad enten han synger og fortæller for børnene i skolen eller optræder på ”Gyngen” i Aarhus: »Når man optræder for nogen, er man nødt til at være 100 procent nærværende og til stede i rummet. Ellers når man ikke ud til alle tilhørerne. Og mit fokuserede nærvær virker tilbage, så tilhørerne også bliver nærværende og hengiver sig 100 procent til aktiv lytning. Det er en betydningsfuld oplevelse i dag, hvor nærvær, koncentration og fordybelse er en mangelvare, fordi vi hele tiden er på«, siger troubadouren.

Syng Danmarks nye skolesang • Spil Dansk Dagen fejrer dansk produceret musik og det danske musikliv. • Dagen falder altid sidste torsdag i oktober. Det er i år den 30. oktober. • I anledning af skolens 200-års jubilæum har Spil Dansk og DR P4 fået lavet Danmarks nye skolesang. Teksten er skrevet af skoleklasser fra hele landet, og melodien er komponeret af Søren Rasted (Hej Matematik og Aqua). • Spil Dansk opfordrer alle skoler til at synge den nye skolesang på Spil Dansk Dagen. Tekst, noder og akkompagnement kan downloades på www. spildansk.dk.

Her er bøgerne om 1864 Lige nu er DR’s store dramaserie 1864 startet. Serien kommer i året, hvor 150-året for krigen markeres.

I de to bøger om 1864 fortælles ikke blot om slaget på Dybbøl Banke, men også om det, der var gået forud og ikke mindst resultatet, som satte dybe spor mange år efter krigens afslutning.

I 1864 kæmpede danske soldater for hertugdømmerne Slesvig og Holsten mod hærene fra Preussen og Østrig. Krigen kulminerede i Stormen på Dybbøl den 18. april 1864.

Du kan gennemse bøgerne på meloni.dk eller scanne her.

Tilbud Klassesæt (25 stk) kr

1.000,-

Pris pr bog kr

Krigen 1864 er til 3.-5. klasse.

1864 er til 6.-9. klasse.

Forlaget Meloni • meloni.dk • post@meloni.dk • Alle priser er ex moms

120,-

For eleverne på friskolen har det været interessant at møde og arbejde med fagprofessionelle om et stykke virkelighed, som ikke var tilrettelagt med undervisning for øje.

Foto Anders Jørgensen

SOLMATEMATIK Af Lone Amdi Boisen · redaktionen@frieskoler.dk

PROJEKTARBEJDE OM SOLENERGI blev til nyt undervisningsmateriale Eleverne fra 8. og 9. klasse på Osted Fri- og Efterskole samarbejdede med Teknologisk Institut og Galaxy Energy Denmark om at udvikle et nyt undervisningsmateriale om solenergi

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

vor skal solceller placeres for at give størst udbytte? Pro• Osted Fri- og Efterducerer solceller strøm, skole, Teknologisk Institut når det er overskyet? og Galaxy Energy Denmark Og hvor stort et har samarbejdet om at udvikle solcelleanlæg skal et projektorienteret undervisskolen have for ningsmateriale om solenergi. at få dækket sit Projektet blev finansieret af Uddanforbrug af el? nelses- og Forskningsministeriet. Det er nogle • Undervisningsmaterialet kan downaf de spørgsloades på http://gilleleje-solenergi. mål, eleverne i dk/index.php/solar-edge-produkter/ 8. og 9. klasse undervisning-testanlaeg. på Osted Friog Efterskole • Her kan man også logge sig på har fået svar på overvågningsportalen og følge ved at måle og produktionen af energi på teregne på produkstanlægget fra projektet. Det tionen af strøm fra et er i dag placeret i Zoologisk stort solcelleanlæg, der Have i København. var opstillet på plænen ved siden af skolen i maj. Ud over at lære eleverne om solenergi var formålet med forløbet at teste og udvikle et nyt projektorienteret undervisningsmateriale i samarbejde med Galaxy Energy Denmark og Teknologisk Institut. Galaxy Energy producerer solpaneler med den indbyggede teknologi SolarEdge, der overvåger og optimerer produktionen af strøm og sender besked til en netbaseret overvågningsportal. Da systemet hele tiden producerer en stor mængde data, der nemt kan tilgås via nettet, er det oplagt at bruge informationerne i undervisningen. Eleverne kan her lave daglige læsninger og lære om vejrforholdenes betydning for produktionen af strøm.

DER ER MASSER AF MATEMATIK Ved at lægge et tæppe over solpanelet fandt Nicolas Fromsejer og Emma Høeg-Olesen fra 9. klasse ud af, at anlægget også producerer strøm, når det er overskyet: »Vi fandt ud af, at anlægget producerede 27 pct. mindre energi, når vi lagde tæppet over panelet. Det viser, at selvom det er overskyet, producerer solceller stadig strøm«, siger de to. Og Nicolas Fromejer fortæller, at der er rigtig meget matematik i projektet: »Vi skulle aflæse på nettet og beregne, så på den måde var det ikke så meget anderledes end at lave opgaver i fysik. Men selvfølgelig var det da sjovt, at vi målte på et rigtigt anlæg, som vi kunne se udenfor«, siger han.

ELEVERNE STRAMMER SIG AN Eleverne er enige om, at det gjorde en stor forskel, at det, de

»Vi er optaget af at flytte fagligheden ud, hvor det giver mening for eleverne. For de små elever kan det være at lære om naturen i naturen. For de store elever kan det være at lære om virkeligheden ved at samarbejde med forskellige virksomheder«. ISABEL HANSEN, AFDELINGSLEDER FOR FRISKOLEN I OSTED

lavede, skulle bruges til et rigtigt undervisningsmateriale, og at medarbejdere fra Teknologisk Institut og Galaxy Energy var med. De holdt blandt andet oplæg om solenergi og introducerede eleverne til anlægget og softwaren, og de var med på tilhørerpladserne, da eleverne sidst i forløbet fremlagde projektopgaver om solenergi: »Det gjorde emnet sjovere og mere spændende, at der kom nogle professionelle udefra, som vi kunne mærke, gik op i det og tog det seriøst. Specielt tager man sig mere sammen til fremlæggelserne, når der sidder en masse professionelle og kigger på«, fortæller Emma Høeg-Olesen. Også elevernes fysiklærer, Lars Augustesen, mærkede, at samarbejdspartnernes engagement smittede af på eleverne. Og som fysiklærer havde han et stort udbytte af, at der kom ekspertise udefra med den sidste nye viden om, hvad der rører sig inden for solenergi. Af og til oplevede han dog, at de eksterne oplægsholdere havde svært ved at ramme elevernes niveau: »Solcellefysik er et svært emne, og det kan let blive så teknisk, at det går hen over hovedet på eleverne,« fortæller han.

PROJEKTFAGET ÅBNER VERDEN Samarbejdet med Teknologisk Institut og Galaxy Energy Denmark var en del af et forløb om klima og energi i projektfaget på Osted Fri- og Efterskole. Projektfaget er et to-årigt fag for elever i 8. og 9. klasse, hvor de arbejder problemorienteret og prøver at komme ud i virkeligheden eller samarbejder med andre om at få virkeligheden tættere på. Fagets projektkoordinator, Marie Due, siger: »Vi vil gerne give eleverne mulighed for at relatere deres viden til den virkelige verden«. Hun oplever, at det betyder meget for eleverne, at de har kontakt til mennesker, som har fingrene nede i ”the real stuff”, og som de kan spørge om præcis det, de arbejder med. Det giver også tit eleverne mod på selv at besøge virksomhederne efterfølgende, hvis der er noget, de har brug for at vide. Samtidig er det en måde at skabe kontakt på mellem erhvervslivet og eleverne, for det kan jo være, de besøger nogle steder, hvor eleverne gerne vil arbejde engang: »På den måde er det brobygning til det virkelige liv og en måde at åbne verden op på«, fortæller hun. FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

IDRÆTSEFTERSKOLER Af Morten Reil Sørensen · redaktionen@frieskoler.dk

Talentudvikling eller almendannelse? 24

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

n efterskole må gerne specialisere sig, og rigtig mange gør det. Men "… undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene". Sådan siger loven om frie kostskoler. Men hvor går grænsen, når idrætsefterskoler profilerer sig skarpt på talentudvikling og tilbyder specialisering inden for en bestemt sportsgren? Alexander von Oettingen, pædagogisk forsker og udviklingsdirektør fra UC Syd: »Det er enhver skoles opgave at vurdere, om man holder sig inden for skiven. Men almendannelse og talentudvikling behøver ikke at være modsætninger. I almendannelsen finder eleverne rum til en fordybelse, hvor de forholder sig til værdier af almen betydning – og det kan sagtens kobles til en specialisering. Det afgørende er, om man bliver fagidiot. Så bliver dannelsen for snæver«, siger Alexander von Oettingen.

ALSIDIGHED STYRKER ELITEN

en ouls iels P

on N

ratii Illust

For forstander Carsten Holvad fra Vivild Gymnastik & Idrætsefterskole handler det meget om at finde den rette træningsmængde. Som tidligere elitehåndboldspiller er han begejstret for, at idrætsefterskolerne er blevet skarpere og i dag tiltrækker nogle af de allerdygtigste idrætsudøvere. Men der må være en grænse for, hvor hårdt og ikke mindst hvor ensidigt de unge træner: »Det kunne være spændende, hvis vi som efterskoler kunne være med til at vise en anden vej til eliten end elitecentrene. Når vi skal løfte vores opgave, skal vi både hæve de unges idrætsfaglige niveau og bygge dem op som alsidige, hele og harmoniske mennesker. Det sidste kan godt være svært i eliteidræt, hvor man måske ikke lige når at kigge til højre og venstre«, mener Carsten Holvad. Det er altafgørende, at eleverne blive mentalt robuste – både for at klare sig i livet og på banen. Samtidig er det Carsten Holvads indgangsvinkel, at alsidig træning ligefrem kan styrke det specifikke: »Hvis man regner med at bryde igennem på landsholdet som 18-årig, skal man jo træne meget som 16-årig. Men man kan for eksempel godt blive dygtigere til håndbold ved også at spille badminton, fordi mange bevægelser direkte kan overføres. Og jeg synes, det er for voldsomt, når 16-årige skal træne seks-syv gange om ugen i en specifik idrætsgren. Jeg er bange for, at de mister motivationen og brænder ud som 23-årige«, siger Carsten Holvad.

SKOLEN HJÆLPER MED AT PRIORITERE

Kan idrætsefterskoler være almendannende og samtidig satte hårdt på talentudvikling med syv ugentlige træningspas for elever, som samtidig spiller i klub og på landsholdet?

Den bekymring deler skoleleder Frank Rasmussen fra Vejle Idrætsefterskole ikke. Her deltager for eksempel håndboldpigerne i fire formiddagstræninger på skolen og tre eftermiddagstræninger i den lokale håndboldklub. Oveni kommer så landsholdssamlinger for de allerbedste. »Men de træner jo ikke med bold syv gange om ugen. Pigerne har to træningspas og en fællestræning på tværs med styrketræning, som både giver et afbræk og forebygger skader. Desuden bruger vi mange ressourcer på en forventningsafstemning, inden vi optager eleverne. Det er helt nødvendigt, at de er mentalt klar og ved, hvad de går ind til. Vi har for eksempel ingen valgfag og ingen fritimer til afslapning hos os«, siger Frank Rasmussen. Han er helt på det rene med, at skolen har en stor pædagogisk opgave i at skabe et sammenhængende efterskoleophold – især for de cirka 10 procent af skolens elever, som deltager på ungdomslandshold i deres respektive idrætsgrene. »Vi skal sørge for, at de unge ikke bliver taget som gidsler og havner i ingenmandsland. Når de kommer hjem fra en landsholdssamling, har de tit et efterslæb FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

på både lektier og kammerater. Så går vi ind og hjælper med at prioritere – og sørger for både mentalt og fysisk at bygge dem stille og roligt op igen«, forklarer Frank Rasmussen.

EFTERSKOLEN SKAL SPILLE FØRSTEVIOLIN Troels Borring er formand for Efterskoleforeningen og har selv en søn, der er professionel fodboldspiller. Han mener, at efterskolen skal kunne rumme talenter og bygge bro ind i det professionelle idrætsmiljø: »Vi har kun eleverne et år og skal have øje for, hvad de gerne vil. Vi skal klæde dem godt på til det liv, de skal leve bagefter, så de bliver stærke unge mennesker, der kan sige til og fra«, mener Troels Borring. Han nævner eksempelvis temaer som krop, kost, sund livsstil og doping som idrætsfaglige emner, der kan bygge bro imellem det almendannende og det specialiserede. Men det er vigtigt, at efterskolens fællesskab danner rammen, og at undervisningen foregår på skolens vilkår: »Efterskolen skal ikke hele tiden bøje sig mod andre samarbejdspartnere. Vi er sat i verden for at lave folkeoplysning, livsoplysning og almendannelse. Der er slet ikke noget at rafle om. Og det handler ikke om, hvordan man bruger døgnets 24 timer – men om at være en del af efterskoleprojektet i dagligdagen. Ellers får de almendannende elementer ikke den fylde, de skal have«, lyder det fra Efterskoleforeningens formand. Samme holdning har Alexander Von Oettingen. »På en efterskole lever og lærer man sammen. Det er hele styrken i efterskoleformen. Så kan man fint have et samarbejde med eksterne aktører, men det er afgørende, at efterskolen spiller førsteviolin«, siger Alexander von Oettingen.

TILTRÆKKER EN BESTEMT MÅLGRUPPE Den holdning vækker genklang hos Frank Rasmussen fra Vejle Idrætsefterskole. »Jeg er fuldstændig enig. Hos os har vi for eksempel fået flyttet Vejle Håndbold Ungdoms træninger til om eftermiddagen. Det var ikke hensigtsmæssigt at træne i tidsrummet mellem 18 og 22 – det er jo der, vi har kulturarrangementer og virkelig dyrker fællesskabet på skolen. Det er for 'dyrt' for en efterskoleelev«, siger Frank Rasmussen. På den anden side erkender han, at Vejle Idrætsefterskole tager hensyn til de forskellige ungdomslandshold i skolens årsplanlægning og for eksempel tager på fælles skitur i december, hvor der ikke er nogen landsholdssamlinger. Han mener dog ikke, at skolen går for meget på kompromis: »Vi tænker jo det almendannende ind i både den daglige undervisning og i idrætten. Vi har anderledes uger og projekter, weekender og fællesaftener. Vi skal også huske på, at vores gang på jord er at tiltrække dem, der ellers er bange for at miste for meget på deres idræt ved at tage på efterskole. For vores elever står valget mellem os eller en eliteklasse og direkte på ungdomsuddannelse«, siger Frank Rasmussen.

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

 Lovens ord ”§ 1. … undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse (…). Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene”. Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).

 Skolernes profil "Vejle Idrætsefterskole tiltrækker talenter inden for atletik, cykling, dans, fodbold, håndbold eller kajak. Du undervises af dygtige lærere i de boglige fag og modtager talenttræning 7 gange om ugen i din yndlingsidræt." Vivild Gymnastik- & Idrætsefterskole: "Niveaudelt undervisning, som udfordrer dig der, hvor du er, så du på bedst mulig måde bliver klar til din ungdomsuddannelse. Boldspil og gymnastik fylder meget." (Kilde: Skolernes egen beskrivelse på www.efterskole.dk)

INKLUSION SANSE produkter n

Styrker kropsfornemmelsen

Virker beroligende

Øger trygheden

Giver ro og koncentration

Støtter indlæring

Protac tilbyder n

Protac GroundMe Protac Kuglepuden

Mød os på DP Årsmøde i Nyborg 24-25 oktober Skoleledernes Årsmøde i Øksnehallen 23-24 oktober stand 21

Vind en Protac MyBaSe til motorisk leg og læring

Gratis workshop om sanseintegration med fokus på børn med særlige behov

Book ergoterapeut på 8619 4103

Protac GroundMe

Prøv Protacs produkter i

Protac MyBaSe Kampagnetilbud 50%

praksis n

Tilbud på klassesæt

Foto: Sølystskolen Silkeborg

Protacs produkter er CE-mærkede.

Protac SenSit Protac GroundMe

Protac MyBaSe Kampagnetilbud 50%

20 års erfaring med sanseintegration

OBS! NY ADRESSE Protac A/S Niels Bohrs Vej 31 D, Stilling, 8660 Skanderborg

Tilmeld nyhedsbrev på www.protac.dk eller scan QR-koden

Noter

Illustration Fotolia

KOM MED DIN IDE

Nydanske børn lider i skilsmisser D et er hårdt, når mor og far går fra hinanden. Men det kan være ekstra hårdt for børn af flygtninge og indvandrere, som kommer fra kulturer, hvor skilsmisse er tabu, og hvor skilsmissen kaster den iturevne familie ud i en situation præget af dyb fattigdom og social isolation. Det skriver ’Børns Vilkår’, som med en ny rapport sætter fokus på etniske minoritetsbørns oplevelse af og erfaring med skilsmisse. Foreningen har samtidig produceret en pjece, der kan downloades gratis fra hjemmesiden www.boernsvilkar.dk. Pjecen sætter lærere, pædagoger og socialarbejdere i stand til at forstå de skilsmisseramtes reaktion. MHV

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Arbejder du med et projekt, som andre kan lære noget af? Har du en dygtig kollega, som fortjener lidt omtale? Eller vil du gerne læse mere om: Pædagogik? Børne- og ungdomskultur? Inklusion? Det sidste nye fra dit fag? Nyt om de frie skoler? Arbejdstid? Send ideer og forslag til redaktionen@frieskoler.dk. Vi planlægger temaer om ”Filosofi”, ”Evaluering og feedback”, ”Matematik”, ”Økonomi” – hvis du har noget at byde ind med her, hører vi også meget gerne fra dig.

NYHED! Epson Interaktiv Projektor

med indbyggede skrivefunktioner

Intropris kr. 9.995,- ekskl. moms Gælder kun ved oplysning af rabatkode t.o.m. 30.11.2014

Rabatkode:

“IWBSKB43” Telefon: 7585 9100 E-mail: fmj@fmj.dk www.fmj.dk Reel AV rådgivning siden 1969

Ny kompetence + pædagogisk inspiration

= minikursus

et er nu, du skal handle, hvis du vil have glæde af et af de minikurser, som Frie Skolers Lærerforening (FSL) tilbyder i år. De korte kurser, som er gratis for FSL’s medlemmer, giver dig på kort tid ny viden, konkrete pædagogiske værktøjer og frem for alt inspiration. I denne omgang handler kurserne om klasseledelse, gode elevsamtaler, fortællingens pædagogiske muligheder og musisk undervisning. Gå ind på www.fsl/dk/minikursus og læs mere om kurserne. MHV

Annoncer

de STORE læser

Konference om litteratur og læsning på de ældste trin i grundskolen 29. - 30. januar 2015 · Golf Hotel Viborg

Hør bl.a. om - læse-, fortolknings-, fremstillings- og kommunikationskompetencer - multimodale tekster - intertekstualitet - performativ biografisme - Kim Fupz Aakesons og Jesper Wung-Sungs forfatterskaber Mød bl.a. Jon Helt Haarder, Johannes Fibiger, Glenn Ringtved og Sanne Munk Jensen, Mette Teglers, Pernille Tjellesen, Steffen Larsen og Bodil Nielsen VIA Center for Undervisningsmidler

viacfu.dk/destorelaeser Frie Skoler 163,5 x 107.indd 1

22/09/14 13.35

Sæt

børns rettigheder på skemaet

Bestil materialerne på redbarnet.dk/megafonen/rettigheder/lærere

ns bø r RETTIGHEDER

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Han var spændt og nervøs, Emil Ratzer Pedersen, da han var på scenen med sin tidligere lærer. Men det blev en rigtig god oplevelse. (Foto: koncertfotoaarhus.dk)

Foto Koncertfotoaarhus.dk

SKOLE TIL SCENE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

EFTER SKOLE BLUES Sidste år gik Emil Ratzer Pedersen på efterskole. For et par uger siden blues-jammede han med sin gamle lærer Perry Stenbäck, der er en af Danmarks bedste guitarister

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

øndag midt i september. Klokken nærmer sig 14, og det støvregner, da 17-årige Emil Ratzer Pedersen træder ind på det legendariske spillested V58 med sin guitar på ryggen. For noget tid siden fik han en mail fra sin gamle guitarlærer på Balle Musik- og Idrætsefterskole, Perry Stenbäck. Kommer du ikke og tjekker min åbne blues-jam ud? Så Emil Ratzer Pedersen tog en pause fra gymnasielektierne og drog fra Silkeborg mod Aarhus uden nogen klar forestilling om, hvad der ventede ham. Perry Stenbäck, der efter et år som efterskolelærer er vendt tilbage til livet som professionel musiker, er en af Danmarks bedste guitarister. Han har spillet med Allan Olsen, Sebastian, Erann DD og Stine Michel, i hans øverum står en Danish Music Award som bedste instrumentalist, og han strøg ind på andenpladsen, da Ekstra Bladet ranglistede landets guitarheros. I sin tid på efterskolen fortalte han ofte eleverne om gigs og livet som musiker, men Emil Ratzer Pedersen kunne alligevel ikke helt se det for sig. Men nu er han på vej til at få syn for sagn. I det øjeblik han træder ind i det mørke lokale, bliver han smaskforelsket. V58 er et fantastisk sted, synes han. Men han begynder også at svede og ryste over hele kroppen, da han ser publikum og hører, hvordan de andre, som er mødt frem, spiller. Niveauet er så højt. Efter et par tunge bluesnumre beder Perry Stenbäck ham om at komme op på scenen, og mens Emil Ratzer Pedersen finder guitaren frem,

Foto Koncertfotoaarhus.dk

Da Perry Stenbäck bøjer sig ned over sin hvide Magneto T-wave og stikker af i en solo, glemmer hans elev, Emil Ratzer Pedersen, helt at spille. (Foto: koncertfotoaarhus.dk)

fortæller Perry Stenbäck, at det lød ganske ubehjælpsomt, da han første gang hørte Emil spille, men – fortsætter Perry Stenbäck – Emil havde lysten og disciplinen til at øve, og han udviklede sig ufatteligt hurtigt. Perry Stenbäck er sikker på, at hans gamle elev bliver musiker en dag. »Hold øje med ham!«, siger Perry Stenbäck og slår den første akkord an. Rolig nu, rolig nu, tænker Emil Ratzer Pedersen, der ryster, så han må koncentrere sig for at ramme de rigtige strenge. Perry Stenbäck skrev til sin gamle elev, fordi det er vigtigt, at eleverne møder en lærer, som tør sige: ”Ja, ja, du spiller fint, men hvis du skal videre, må du ud og spille med og møde dem, som virkelig kan”. Det var et sådan møde, som satte Perry Stenbäcks egen udvikling i gang: »Jeg mødte den rigtige lærer på det rigtige tidspunkt, og han tog mig med ud at spille rigtige job under trygge forhold, og på samme måde ville jeg gerne puffe lidt til Emil«, siger guitaristen, som har vundet flere grammys og regnes for en af Danmarks bedste guitarister. Og Emil Ratzer Pedersen? For ham var det en virkelig god dag: »Det var fantastisk at spille med Perry. Han er en rockstar, og på et tidspunkt, da han stak af i en solo, tabte jeg underkæben og glemte at spille. Men det gik godt, og de andre, som jammede med, var både venlige og hjalp. En god oplevelse«, fortæller Emil Ratzer Pedersen, inden han tager hjem til lektierne.

Bevægelse Interaktivitet Lyst til læring

Ny app, der kobler læring med bevægelse

Xplore2learn er et GPSstyret løb med fagligt indhold, der bringer bevægelse, interaktivitet og læring i spil – i alle fag, på alle klassetrin.

Xplore2learn.dk

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

OK 2015 Af Mikkel Hvid, Ulrik Andersen · mhv@frieskoler.dk Arkivfoto Ådalens Privatskole / Jeppe Carlsen

Børnehaveklasselederne skal på læreroverenskomst Intervalløn

Ny lønforhandling Det aftales, at der skal afholdes en ny forhandlin senest med udgangen af maj måned (år 20XX). forbindelse aftales, at hvis der ikke efter den flerå opnås enighed om en ny aftale, så løber den gamle kan opnås en ny aftale.

Skoleleder / Forstander ZZ: _________________________________________

Aktuel løn kr. ____________________________________ (31. marts kroner)

Næste lønstigning pr.dato: _____________ kr. __________ (31. marts kroner) Derefter lønstigning pr.dato: ___________ kr. __________ (31. marts kroner)

Tilsvarende model kan anvendes for viceskoleinspektør / viceskoleleder / viceforDe laver det samme. lærere på skolen?«, spørger Uffe Rostrup stander og afdelingsledere. Derfor skal de have retorisk. de samme vilkår som Han peger samtidig på, at skolerne Engangsvederlag lærerne vil få mere fleksibilitet, hvis ændringen

gennemføres: e særlige regler for børnehave»Når børnehaveklasselederne ansætklasselederne være enforsaga tes som lærere, kan de iogså føre børnehaDet aftales at ydekan et vederlag særlig indsats, som er begrundet forstander / blot, hvis Frie Skolers Lærerforover i indskolingen, skoleleder ZZ’s rolle i skolens pædagogiske veklassebørnene udvikling. Vederlaget udgør XX.000 kr. og (31. marts kroner) pr. skoleår i dekrav følgendedet tre øger år, og skolernes udbetales afleksibilitet«, conto månedsvis. ening (FSL) får opfyldt sit specielle siger Uffe er pensionsgivende. ved de Vederlaget kommende overenskomstforRostrup. handlinger. I FSL’s børnehaveklasselederudvalg Der er endvidere indgået en aftale om resultatløn med en maksimal ramme på Foreningen kræver nemlig, at stiler der tilfredshed med, at FSL fremsætter XX.000 kr. Aftalen er gældende for de næste tre skoleår, og de udbetalte beløb er lingskategorien børnehaveklasseleder kravet, som værethvor et ønske hos børnepensionsgivende. Der afholdes en evalueringssamtale i majhar måned, det drøftes bortfalder, og at de i stedet ansættes haveklasselederne i flere år, siger med repræsentanter for skolens bestyrelse, om skoleleder / forstander ZZ har opfyldtBente på læreroverenskomsten. Det fortæller Sørensen, er formand de ønskede mål. Beløbet udbetales sammen med lønnen der for juni måned. for udvalget. Målepunkterne, hverRostrup. vægtes med 25 % er: »Der er kommet så meget undervisforeningens formand,der Uffe »Børnehaveklasselederne laver ning ind i vores job, at vi gerne vil side• Udarbejdelse af handleplan for pædagogisk udvikling lærerarbejde. Hvorfor skal de så have stilles med lærerne på lønsiden«, siger • Udarbejdelse af handleplan for et personalepolitisk område lavere løn og dårligere vilkår end andre Bente Sørensen. • Udarbejdelse af handleplan for synlighed i lokalområdet

Skoleleder / Forstander ZZ: _________________________________________

Argumentet at fåmed børnehaveklasAftalenmod afsluttes underskrifter af parterne. selederne sidestillet med lærerne har tidligere været, at hvis stillingskategorien Hvad gør du forsvandt, Det så ville pædagogerne, der harbliver indsendt. er vigtigt, at disse lønaftaler stillingerne, blivemen erstattet lærerudrevisor, det er af også vigtigt af hensyn til, at din laget den for enfrygt god lønstatistik hos Frie Skolers Leder dannede. Men er ikke at finde hos børnehaveklasselederne selv, der i Hverergang du indgår en ny lønaftale om interva det hele taget ganske godt tilfredse resultatløn skal denne indsendes og godkendes af med udviklingen: merarbejde er undtaget. Hvis du indgår flerårlige »Vi er glade for den vi en delaftale t vallønnen, skalundervisning, der hvert år indsendes har fået, og bruger meget energi på at finde ud af,De hvordan løser opgaven relevanteviskemaer finder du på vores hjemm som medlem til ind at lade dig bistå af en repræse bedst. Vi bringer megetretleg i underlønforhandlingen. visningen, hvor lærere nok ville have nogle andre didaktiske overvejelser«, siger BenteOplysninger Sørensen. om lederløn

På vores hjemmeside finder du relevante værktøj og efterskoler, friske lønstatistikker samt detaljer Læs mere om overenskomstkravene på jævne mellemrum afholder vi workshops om lede

www.fsl.dk/ok15

• Udarbejdelse af handleplan for udvidelse af skoledistriktet Tilsvarende kan der aftales engangsvederlag for henholdsvis viceskoleinspektør /

Derviceskoleleder sker meget med lederrollen i øjeblikket. Har du brug for sparring fra / viceforstander og afdelingsledere. en forening, der har mange års erfaring i at hjælpe de frie skolers ledere? Bliv medlem af Frie Skolers Ledere. Læs mere på www.frieskolersledere.dk 32

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Som studerende og medlem af Frie Skolers Lærerforening… – kan du få Danmarks bedste studiekonto. Med en masse medlemsfordele, som du ikke finder nogen andre steder.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Sådan får du Danmarks bedste studiekonto 1. Book et møde på 3378 1984 eller på studiekonto.dk og husk at fortælle, at du er medlem af Frie Skolers Lærerforening, så du kan få alle fordelene. 2. Tag dit NemID og pas eller kørekort med til mødet. 3. Efter mødet klarer din personlige rådgiver alt det praktiske med at skifte fra din nuværende bank.

rt – ganske ko Studiekonto 50.000 kr.

på de første 2,5% i rente 5% – derefter 0,2 kr. op til 50.000 Kassekredit på e Kun 5% i rent rCard kort og Maste an D a/ Gratis Vis ode aringen – samme pink på HELE opsp % ,5 0 – ng ri StudieOpspa mater i kort i alle auto an D a/ is V ed Hæv m gebyr Danmark uden g helt gratis Valutavekslin

Få en bedre studiekonto! Ring på 3378 1984 eller gå på studiekonto.dk

Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til 50.000 kr. Debitorrenten er 5,09 %, det svarer til ÅOP på 5,09 %. (ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb 50.000 kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Du skal blot samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af Frie Skolers Lærerforening. Du får Studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 1. august 2014.

Fagligt nyt

OK 2015

Uffe Rostrup: »Der er kun en ansvarlig løsning«

FSL’s hovedbestyrelse har valgt at stille ændringsforslag til de arbejdstidsregler, som foreningen er imod. Og af gode grunde, siger foreningens formand

»V

Foto

David

Berin

i kan vælge at gå i strejke, men det får vi ikke noget ud af, og vi har ingen interesse i det. Derfor er der kun en mulighed tilbage: Vi må som fagforening gå konstruktivt ind i arbejdet og sikre medlemmerne mere tålelige forhold«. Sådan forklarer formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, hovedbestyrelsens beslutning om at stille krav, som forbedrer de arbejdstidsregler, som lærerne fik med det indgreb, som afsluttede lockouten i foråret 2013. Lige siden indgrebet har foreningspolitikere drøftet det dilemma, indgrebet rejste: Skal lærerne helt afvise de nye regler og nægte at diskutere dem (for på den måde at vise deres foragt for indgrebet), eller skal de prøve at opnå forbedringer af regelsættet (og på den måde indirekte acceptere dem)? Og for hovedbestyrelsen og Uffe Rostrup er der i dag ingen tvivl: Lærerne skal forsøge at forbedre regelsættet. Uffe Rostrup siger: »Lov 409 er vores nye virkelighed, og vi bliver nødt til at forholde os til den. Uanset om vi kan lide den eller ej, er den et vilkår for vores arbejde, og intet tyder på, at vi slipper af med den i overskuelig fremtid – Christiansborg-politikerne har investeret al for meget politisk prestige i projektet til, at det kan lade sig gøre.«. Uffe Rostrup indrømmer, at han kan blive angrebet for at legitimere Moderniseringsstyrelsens normaliseringsprojekt, men alternativet er værre og mere mudret: »Skal vi stemme overenskomstforlaget ned og gå i strejke? Nej det tror jeg ikke, at vores medlemmer ønsker. Men hvad så? Skal vi så bede medlemmerne stemme ja til et forslag, som foreningen er imod, og som end ikke indeholder de små forbedringer, som vi måske kan sikre ved forhandlingsbordet? Det kan vi blive nødt til, men det er simpelthen ikke et ansvarligt politisk udgangspunkt forud for forhandlingerne til foråret«, mener Uffe Rostrup. Det er endnu uklart, hvordan de andre organisationer i forhandlingsfællesskabet, Danmarks Lærerforening (DLF), Uddannelsesforbundet og de andre organisationer, som organiserer lærere, ønsker at løse dilemmaet på deres områder, men det bliver sandsynligvis klart, når foreningerne mødes i begyndelsen af oktober for at drøfte og koordinere deres krav. MHV

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014



Kursuskalender

Tillidsrepræsentantens tid skal sikres ved OK15

illidsrepræsentanternes vilkår og arbejde på skolerne skal forbedres, og det skal sikres, at de får den nødvendige tid til deres arbejde. Det mener Frie Skolers Lærerforening (FSL), som derfor har et krav om ”Sikring af de tidsmæssige rammer for tillidsrepræsentanternes arbejde” på den liste med krav, som foreningens formand, Uffe Rostrup, har med, når lønmodtagerne skal koordinere deres krav til den kommende overenskomst. Og kravet er helt nødvendigt, siger Uffe Rostrup: »Vi oplever, at mange skoler i øjeblikket presser tillidsrepræsentanterne. Selv om reglerne fastslår, at de skal have den nødvendige tid til deres arbejde, er der på mange skoler strid om, hvad der er nødvendigt. Så vi vil gerne have rammerne præciseret«, siger Uffe Rostrup. Han understreger, at efter foreningens opfattelse er tillidsrepræsentanterne mindst lige så vigtige i dag, som under de gamle arbejdstidsregler: »Tillidsrepræsentanten spiller en mindst lige så vigtig rolle som tidligere. Før skulle de forhandle arbejdstidsregler for alle lærerne på en gang. Det skal de stadigt mange steder, men herudover skal de nu også støtte den enkelte lærer i forhandlingerne med ledelsen, og det bliver ikke mindre arbejdskrævende«, siger han. MHV Se alle overenskomstkravene på www.fsl.dk/ok15

MINIKURSUS

Brug fortællingen som pædagogisk værktøj 9/10 Silkeborg Efterskole – 23/10 Haderslev Realskole – 13/11 Roskilde private Realskole

Kurset henvender sig til alle, der gerne vil have inspiration til at bringe mere fortælling ind i undervisningen. Derudover ser vi lidt på fortællerens udtryk og virkemidler, kropssprog, mimik, stemme, pauser og kontakt med tilhørerne. Vel mødt til to timers intens praksisinspiration på fortællingens vinger. MINIKURSUS

Gode elevsamtaler med coaching 23/10 Bogø Kostskole – 29/10 Vejle Friskole – 3/11 Sct. Mariæ Skole, Aalborg

Den anerkendende og coachende tilgang kan bruges til at skabe udvikling, motivation og ejerskab i samtalerne med børn og unge. Workshoppen vil veksle mellem oplæg, dialog, icebreakers og konkrete øvelser, som du med det samme kan bruge i praksis. MINIKURSUS

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

Vi savner dig i systemet

i ved, at du er der ude. Og vi ved, at du er medlem af Frie Skolers Lærerforening (FSL). Men når vi kigger i medlemssystemet, kan vi ikke se, at du stadig er arbejdsmiljørepræsentant. Måske fordi du er blevet genvalgt og har glemt at ajourføre oplysningerne i medlemssystemet. Eller måske fordi du helt glemte at fortælle os det, da du blev valgt første gang. Og det er et problem. For os. Og for dig. Hvis vi ikke har opdaterede informationer i vores system, får du ikke de informationer og de kursustilbud, du skal have, og det kan betyde, at du står svagere, når skolens arbejdsmiljø kommer på dagsordenen. Derfor: Hjælp os med at hjælpe dig. Skynd dig at hjemmeside og registrer dig selv om skolens arbejdsmiljørepræsentant eller ring til os (87469110), så du kan blive helt up to date. MHV

OVERENSKOMSTKRAVENE

Se alle kravene på www.fsl.dk/ok15

Frie Skolers Lærerforening (FSL) møder frem med en vifte af ønsker, når organisationerne i Lærernes Centralorganisation (LC) skal koordinere overenskomstkrav blandt andet: • LØNKRAV (blandt andet: reallønnen skal sikres; reguleringsordningen skal bevares; ny løn skal udvikles og udbredes). • ARBEJDSTIDS- OG PROFESSIONSKRAV (blandt andet skal balancen mellem arbejde og fritid sikres bedre, og arbejdstidsreglerne skal i højere grad tilgodese lærernes professionalitet). • SÆRLIGE KRAV (blandt andet: børnehaveklasselederne ansættes som lærere; det skal sikres, at tillidsrepræsentanterne får tid til deres opgaver).

Musiskundervisning i alle fag 30/10 Hardsyssel Efterskole, Struer – 6/11 Fredericia Friskole – 19/11 Vor Frue Skole, Næstved

Kurset drejer sig om, hvordan musikken bliver et redskab til at styrke den praktisk-musiske dimension i skolen og til at integrere en kropslig og sansemæssig tilgang til læring. MINIKURSUS

Klasseledelse – dirigent eller kaospilot 17/11 Chr. havns Døttreskole – 18/11 Højby Friskole, Odense – 19/11 Rudolf Steiner Skolen i Aarhus

Kurset drejer sig om, hvordan musikken bliver et redskab til at styrke den praktisk-musiske dimension i skolen og til at integrere en kropslig og sansemæssig tilgang til læring.

Alle mini-kurser afholdes fra klokken 16 til 18. Info og tilmelding: www.fsl.dk/kurser/ fsls-minikurser/

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik Se mange flere kurser: fsl.dk/kurser og kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx. Indrykning af kursusomtaler: Josua Christensen • T: 51940428 • E: jch@fsl.dk

Talerstolen Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Foto privat

»Fællesskabet skaber de dygtige individualister på Århus Friskole« SOM MUSIKPÆDAGOG UNDREDE ALEKSANDRA AIA BERTELSEN SIG OVER, AT EN RELATIVT LILLE SKOLE SOM ÅRHUS FRISKOLE KAN OPFOSTRE SÅ MANGE PROFESSIONELLE MUSIKERE, OG DA HUN SKULLE SKRIVE MUSIKPÆDAGOGISK PROJEKTOPGAVE I MUSIKVIDENSKAB, SATTE HUN SIG FOR AT FINDE FORKLARINGEN

handling, og derfor er ordet musik i »Samtidig har læringen stor den tradition ikke et substantiv, men et effekt i andre sammenhænverbum – altså musicking. Samtidig er ge på skolen. At turde kaste det ikke-vestlige musikbegreb bredt, og sig ud i en solo uden helt det dækker også det, vi gør i forbindelse at vide, hvordan det ender, med musikken: danser, klapper, nynner giver eleverne troen på sig med, slæber instrumenter, stiller op og selv, så de også i andre så videre. sammenhænge tør give Det brede ikke-europæiske musiksig i kast med projekter på begreb gør det let for Århus Friskole at egen hånd. Musikundervisintegrere alle i musikken, men også helt ningen på Århus Friskole konkret griber musikbegrebet om sig på i den forstand en Hos Team Benns sætter vi enbliver ære i at give jer den skolen. De små eleverallerbedste hører, hvordan for skolens rådgivning. metafor Vi skræddersyer rejsen efterformale jeres ønske,påsågangene, I får mest muligt ud af studierejsen, fagligt som de store sidder og jammer dannelsesprojekt« socialt.dem til en og oplevelsen introducerer Vores fokuspunkter er: kultur, hvor man er sammen, og hvor Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer det er ok at prøve sig frem og fejle. og konsekvente fokus tiden på fællesskabet, Sikkerhed: Gennemprøvet koncept og er hele vejen Musiklærerne på Århus Friskole omat Århus Friskoleviudvikler så mange Faglighed: element i enhver studierejse taler deres klasser som bands. DetDet harcentrale dygtige solister og bliver en så stærk leden effekt, at eleverneAndre megetrejsemål: tydeligt verandør af professionelle musikere”.. Madrid, fly,rækker 5 dg/4 nt ............................. fra kr. 2295,bliver dele af et fællesskab, som Krakow, fly, 5 dg/4 nt .............................. fra kr. 1785,ud over selve musikundervisningen. fly, 5 dg/4 nt ............................. fra kr. 1890,Eleverne lærer, at i et London, band bidrager inBerlin, rutebus, 4 dg/3 nt ............................ fra kr. 710,Aleksandra Aia Bertelsen er 27 dividet til en helhed både når de spiller Budapest, egen bus, 6 dg/3 nt ............. fra kr. 1545,år og bachelor i musikvidensolo og når alle spille sammen.. Top 3 faglige besøg i Barcelona: skab. Hun studerer på kandidatAt skolens kultur er så stærk medføuddannelsen Didaktik Musikpæ• Byrundtur til fods eller på cykel • Gaudi-tematur rer, at nye elever lærer balancen mellem dagogik på Aarhus Universitet. • La Sagrada Familia deres eget bidrag og fælleskabet – melVed siden af sin karriere som Pris er pr. person i lem integration og differentiering – ved flersengsværelse på hostel udøvende musiker underviser at imitere de andre og ældre elever. Det hun i sang, kor og klaver, og er altsåMød ”opdragelse os på gennem musik” og hun dirigerer Østjyllands Politis ikke ”opdragelse til musikken”. facebook.com/TeamBenns kvindekor. ”Og musikpædagogisk er det interessant, at det netop er gennem det stærke

Kompetent rådgivning til jeres skolerejse

»J

eg kendte kun lidt til Århus Friskole, inden jeg begyndte på mit musikpædagogiske

projekt. Men jeg vidste, at rigtig mange dygtige musikere er udklækket fra skolen, så jeg havde den fordom, at skolens musikundervisning måtte være halvelitær og fokusere megetbarcelona på solistundervism. flytilfra kr. ning – altså på ”opdragelse musik”, som kendetegner klassisk europæisk musikpædagogik. pr. person 5 dg / 4 nt. et barn Men jeg blev overrasket. Som af reformpædagogikken er Århus Friskole nemlig inspireret af et ikke-vestligt musikbegreb. I Vesten er musik et objekt – muMette sik er noget, somKontakt man lytter til, og på tlf: 46 91 02 59 som udøveren skal lære sig. Men i mera@team-benns.com for eksempel Afrika er musik noget, www.team-benns.com som man gør i fællesskab. Musik er en

2.360

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Stillinger / info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk

Mikkel Hvid (MHV) · Ansvarshavende redaktør mhv@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Journalist / webredaktør uan@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Grafisk designer csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT ANNONCER DEADLINE

11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse

UDGIVELSER Nr. 10 – 17. november / Nr. 11 – 15. december 2014 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder • Effektfuld viden når du forhandler din løn • Skræddersyede lederkurser • Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer • Læs mere på frieskolersledere.dk

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150 · i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k ·

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN

1902-3111

OPLAG

10.376 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand

Næstformand

Sekretariatschef Sekretariatet

Uffe Rostrup

Monica Lendal Jørgensen Henrik Wisbech

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 9.30 - 14.30

Kredsformænd

Mandag-torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

Rikke Friis Sørensen • T: 27208737 Hans Erik Hansen • T: 74532886 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 55894455 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen • T: 40187951

Pensionkassen af 1925

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Konsulentens bord

Fra konsulentens bord

Af Josua Christensen – konsulent i Frie Skolers Lærerforening

DIN UNDERVISNING SKAL STADIG FORBEREDES Med lov 409 er det ikke længere fastlagt fra centralt hold, hvor meget tid du har til forberedelse, efterbehandling, evaluering og generel faglig ajourføring. Frie Skolers Lærerforening (FSL) modtager jævnligt henvendelser fra tillidsrepræsentanter og andre medlemmer, som spørger ind til, om det er rimeligt, at tiden til forberedelse er mindre end tidligere. Af beskæftigelsesministerens svar på spørgsmålet om betydningen af forberedelse fremgår det, at forberedelse er: ”en væsentlig forudsætning for god undervisning”. Forberedelsestiden er altså en forudsætning for kvalitet i undervisningen, og samme lovgivere har netop argumenteret for reformerne ud fra et kvalitetshensyn. Der er dog ikke aftalt noget minimumstimetal til forberedelse og heller ikke nogen planlægningsbestemmelser, men allerede i foråret viste forsøg med de nye arbejdstidsregler, at forberedelse kræver længere sammenhængende tidsrum. Frikvarterer og mindre elev-pauser er omfattet af skolernes tilsynspligt, og i udgangspunktet mener vi derfor ikke, at det kan regnes som forberedelse. Forberedelse skal tilrettelægges og placeres således, at den er tilstrækkelig i forhold til undervisningens omfang og giver mulighed for fordybelse. Hvis en skole formindsker tiden til forberedelse markant for den enkelte lærer eller hele lærerkollegiet, må den enkelte eller tillidsrepræsentanten tage det op med ledelsen. Kan man ikke blive enige på den enkelte skole, så er du og dine kolleger berettiget til at kræve fuld tilstedeværelse på skolen, så I kan få ordentlige rammer omkring jeres arbejde.

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Ajour

ð g ldin ilme For t info: s og ene reds ider k e S mes hjem

KREDS 1/ 30. oktober  kl. 17-21: Formøde til repræsentantskabsmøde på Klostermarksskolen i Aalborg. 3. december kl. 18.30 til 21.30. Velkomst og intro-møde for nye medlemmer. Georg Ørskov holder fordrag over emnet: "Hellere dø af grin end af ressourcemangel". Sted: Himmerlandscentrets Idrætsefterskole.

KREDS 2/ 23. oktober kl. 16-21: Møde om OK15 og formøde til repræsentantskabsmødet på Hobro Efterskole KREDS 3/ 21. oktober: Kl. 13-16: Inspirationseftermiddag for AMR + TR, kl. 16-17: LærerLog-møde for AMR + TR. Begge dele på Gødvad Efterskole. 22. oktober kl. 17-19: TR-netværksmøde, kl. 19-21: Medlemsmøde om LærerLog, begge dele på Den Kristne Friskole i Holstebro. 23. oktober kl. 18-20. Medlemsmøde om LærerLog på Skjern Kristne Friskole. 3. november kl. 17-20. Formøde til repræsentantskabsmødet på Flemming Efterskole 25. november kl. 18-20. TR-netværksmøde på Lystruphave Efterskole. KREDS 4/ 28. oktober kl. 17-21: Medlemsmøde. FSL-konsulent Josua Christensen indleder med et oplæg om lærerrollen og de sociale medier. Fra kl. 18.30 drøfter kredsen aktuelle emner op til repræsentantskabsmødet. KREDS 5/ 28. oktober 17.30-20.30: Formøde til repræsentantskabet på Vissenbjerg Storkro.

KREDS 6/ 28. oktober 16-19: Kredsbestyrelsesmøde. 13. januar 10-16: Træf for tr og tr-suppleanter. FSL-konsulent Peter Houlberg Salomonsen holder oplæg om løn og lønforhandling. Sted: Kongskilde Friluftsgård, Sorø. KREDS 7/ 27. oktober: Kredsbestyrelsesmøde. 30. oktober klokken 16 til 18: formøde til FSL’s repræsentantskabsmøde. Efter mødet er der netværksmøde for tillidsrepræsentanter, suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter. KREDS 8/ 26. februar 2015: TR5-kursus på Frederikssunds Private Realskole fra klokken 13-17. EFTERSKOLETRÆF/ 30. oktober-31. oktober: FSL’s kredse inviterer til træf for foreningens efterskolelærere. Julie Bertelsen står for aftenens underholdning. Tilmelding på www.fsl.dk.

Annoncer / ajour

RØNNE REVISION

Biologiforbundet – en faglig forening for alle, der elsker biologi

Rønne Revision har gennem mange år specialiseret sig inden for revision og rådgivning af Frie Grundskoler

Personligt medlemskab kun 310 kr. • 5 numre af bladet Kaskelot om året • mulighed for at deltage i næsten gratis kurser af høj kvalitet • sidste nyt om biologi og n/t

Registrerede Revisorer – FSR www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 · 3700 Rønne

Institutionsmedlemsskab - knaldgodt tilbud til din skole!

Kontakt Ivan Qvist eller Tonny Kofoed for en uformel samtale – Ring 5695 0595 – Mail iq@ronnerevision.dk

For 435 kr får I: • 5 numre af bladet Kaskelot om året • alle skolens lærere kan deltage i vore kurser til den lave pris Besøg os på Facebook eller på www.biologiforbundet.dk

annonce kaskelot.indd 1

25/09/14 09.08

Meld jer til

BØRNERETTIGHEDSDAGEN redbarnet.dk/megafonen/børnerettighedsdag/lærere

r har 25 års rns rettighede

Hip hurra! Bø

fødselsdag!

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Stillinger

Vi søger Vil du være en del af en rivende udvikling? PÆDAGOGISK

LEDER

Pr. 1. januar 2015 søges ny forstander. Pr. 1. januar 2015 søges ny forstander. Rantzausminde Efterskole har et unikt demokratisyn og er smukt beliggende Rantzausminde Efterskole har et unikti flotte demokratisyn og er beliggende i flotte rammer i udkanten afsmukt Svendborg, tæt på rammer i udkanten af Svendborg, tæt på Sundet. Sundet. I øjeblikket er der 109 elever, med ambition I øjeblikket er der 109 elever, med ambition om flere. om flere. Der er en dygtig, engageret og loyal medarDer er en dygtig, og loyal medarbejdergruppe og et engageret stort udviklingspotentiale. bejdergruppe og et stort udviklingspotentiale. Ansættelse sker i henhold til aftale mellem Ansættelse sker og i henhold til aftale mellem Finansministeriet Lærernes CentralorganiFinansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønning finder sted i intervallet sation. Aflønning finder sted i intervallet kr.463.937 - 537.660. kr.463.937 - 537.660. Stillingsopslaget fremgår i sin helhed på Stillingsopslaget fremgår i sin helhed på www.rantz.dk. For yderligere oplysninger www.rantz.dk. For yderligere oplysninger kan henvendelse ske til bestyrelsesformand kan henvendelse ske til bestyrelsesformand Lennart Simonsen på tlf. 2044 9010. Lennart Simonsen på tlf. 2044 9010.

Du har undervisningserfaring og en pædagogisk lederuddannelse, en naturlig empati, gåpåmod og brænder for at udvikle Sorø Gymnastikefterskole. • Synliggøre værdigrundlag og vision i dagligdagen. • Styrke og udvikle lærernes kompetencer. • Styrke og udvikle skolens teams. • Øge læringsudbyttet for eleverne. • Give sparring og modspil til lærerne i deres pædagogiske og faglige arbejde.

• Styrke fagligheden i de boglige fag. • Ansvarlig for udvikling og afholdelse af prøver. • Styre den pædagogiske udvikling. • Søge en fælles pædagogisk forståelse i undervisningen og efterskoletiden. • Deltage i undervisning og tilsynsopgaver på lige fod med øvrige ledere.

soroefterskole.dk/jobannonce Løn og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfristen 3-11-2014 kl. 10.00 og mailes til fkh@sge.nu, emne ”Pædagogisk leder”. Samtalerne vil foregå i uge 46.

Viceforstander Da vores viceforstander går på efterløn, søger vi en dygtig medspiller til skolens ledelsesteam fra 1. november 2014 eller snarest derefter.

Vi søger en viceforstander som… • har erfaring med efterskoleverdenen og lyst til at arbejde med unge mennesker • kan indgå i et stærkt ledelsesteam og som sparringspartner for forstanderen • har overblik, engagement og godt humør i en travl hverdag • har flair for og gerne erfaring med administrative opgaver • er forandringsparat, har blik for de store linjer og små detaljer • har respekt for stedets kultur og tradition • skal indgå i den daglige undervisning og vagter

Vi tilbyder… • mulighed for (videre)uddannelse i ledelse • engagerede og kompetente medarbejdere • mulighed for at være med i en spændende udviklingsproces, hvor samarbejde, fremtidsstrategier og en stærk økonomisk drift vil være i fokus • nyere tjenestebolig tæt på skolen Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen forhandles i intervallet 401.279 til 465.671 kroner (april 2014). Ansøgninger sendes til: Forstander Thorkild Specht på ts@hoengefterskole. dk og skal være skolen i hænde senest fredag den 24. oktober 2014 kl. 12.

Samtaler forventes afholdt den 30. oktober 2014. Stillingsbeskrivelse kan rekvireres. Yderligere oplysninger samt aftale om rundvisning kan fås ved henvendelse til forstander Thorkild Specht på tlf. 5885 2005 eller 4250 0518.

HØNG EF T ER SKOL E · T R A N EV EJ 15 · 4270 HØNG · W W W.HØNGEF T ER SKOL E .DK

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Skårupøre Strandvej 3 - 5700 Svendborg - Tlf. 6363 6300 - Mail: kontor@rantz.dk - www.rantz.dk Skårupøre Strandvej 3 - 5700 Svendborg - Tlf. 6363 6300 - Mail: kontor@rantz.dk - www.rantz.dk

Stillinger

SYDDJURS FRISKOLE

Så er der noget ved at gå i skole!

Syddjurs Friskole søger en ny lærer pr 1. november eller hurtigst muligt Stillingen er tidsbegrænset til 31.06.15 med mulighed for fastansættelse. Du skal undervise i: • Natur og teknik i 3., 4. og 5. klasse • Engelsk 4. klasse • Dansk- og klasselærerfunktion i 6. klasse • Støtteundervisning på 3. klassetrin. SYDDJURS FRISKOLE er en velfungerende og traditionsrig friskole med 165 børn. Skolen er beliggende på kanten af Mols – lige udenfor Rønde. Vi vægter fællesskabet, nærværet og trivslen for børn og voksne. Vi prioriterer det ugentlige fællesmøde for alle

børn og voksne, den årlige lejrtur for hele skolen, kulturrejse for de største elever og et stort antal temauger – med bl.a en stor årlig teateropsætning. Vi sætter fagligheden højt - og har et tæt samarbejde med forældre og bestyrelse.

BESØGSDAGE mandag d 13. oktober eller efter aftale

VI KAN TILBYDE: Et rigt skolemiljø med motiverede ansatte, engagerede forældre og en sjov og omskiftelig hverdag.

SAMTALER 27. og 28. oktober

LØN Løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

ANSØGNING SENDES TIL: kontoret@syddjursfriskole.dk senest fredag d 24.10 kl 12.00

KONTAKTPERSONER Birgitte Lund 61667862 Else M. Hansen 22871645

Læs mere om os på www.syddjursfriskole.dk

ØBRO FRI SKOLE søger viceskoleleder ØBRO FRI SKOLE søger en viceskoleleder, der er klar til at tage fat på nye udfordringer pr. 5. januar 2015.

Se skolens hjemmeside WWW.OEBRO.NU for yderligere information eller kontakt skolens leder Peder Grene på telefon 35 25 36 30.

Stillingen er en fuldtidsstilling bestående af pædagogiske/administrative opgaver og ca. 12 undervisningslektioner om ugen.

Ansøgningsfrisen er torsdag d. 6. november kl. 12.00. Ansøgning med relevante bilag sendes til kontor@oebro-fri-sk.dk. Vi afholder første ansættelsessamtale d. 19. eller 20. november.

Vi søger en person, der har nedenstående personlige kompetencer: • Er arbejdsom, inspirerende, motiverende og glad for at samarbejde • Er interesseret i børns udvikling og læring • Er initiativrig og udviklingsorienteret • Har humor og besidder en smule selvironi Af faglige kompetencer søger vi en person: • Der har de nødvendige kvalifikationer til at være skolens IT-ansvarlige, herunder at stå for skolens hjemmeside • Der har flair for administrative opgaver og evner at tænke og arbejde strategisk • Der har gennemslagskraft i skrift og tale • Der har pædagogiske visioner – og er i stand til at formidle tanker og ideer på en forståelig måde Vi tilbyder dig en særdeles imødekommende atmosfære med gode, dygtige og samarbejdslystne kolleger.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Ansættelse sker i henhold til fælles overenskomst mellem Finansministeriet og LC/OC samt organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved fire grundskoler. Grundløn (kr. 368.295 – 438.154). Øbro Fri Skole er en lille skole i hjertet af København. På skolen går der 180 elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Skolens kendetegn er nærhed og omsorg for hinanden. Vi vægter at det faglige, kreative og det sociale går hånd i hånd, og at børnene kan samarbejde, lære og lege på tværs af alder. Humor, engagement, ansvar og åbenhed i et trygt miljø er vigtige begreber for os.

Øbro Fri Skole er en mindre skole, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Kan du se dig selv som vores kommende kollega, hører vi meget gerne fra dig.

ØBRO FRI SKOLE ØSTER FARIMAGSGADE 16 B 2100 KØBENHAVN

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Stillinger

SKOLELEDER

med fokus på ledelse, pædagogisk udvikling og kommunikation søges til Stevns Friskole. Stevns Friskole er en skole med rødder dybt forankret i den grundtvig-koldske tradition og sin egen pædagogiske model med tydeligt afsæt i en kreativ-musisk og historisk-poetisk tænkning. Vi søger konstant at spejle vores værdier i det omgivende samfund og selvstændigt vælge den vej, vi tror på, i en omskiftelig verden. Vores mantra er VIL frem for SKAL. Det gælder voksne såvel som børn. Vi tror på, at tillid indenfor tydelige rammer skaber motivationen, der får den enkelte leder, medarbejder og elev til at få oplevelsen af at lykkes såvel fagligt som personligt.

På Stevns Friskole tror vi på:  at plads til den enkelte i et forpligtende fællesskab,

hvor dannelse er en forudsætning for uddannelse ,er det, der skaber hele, livsduelige mennesker, der er rodfæstet i tilværelsen og har mod på at afsøge nye horisonter.

 at barnets frie leg og fantasiens væsen, det levende ord, musik og drama sammen med en højt faglig og anerkendende tilgang er uundværlige elementer.  at ligestille håndens og åndens arbejde.  VIL frem for SKAL.

Stevns Friskole er kendt for at skabe de gode resultater for vores elever, der skal til Vi søger en dygtig formidler, der synligt for alle kan for at komme videre i livet og uddannelses- binde skolens værdier og profil sammen i en levende fortælling, der fænger både indadtil og udadtil. systemet. Vi lægger vægt på, at du kan føle ejerskab for Stevns Friskole. En vigtig opgave er trods forskelligheder at samle og udvikle skolen med dens 118 familier, 22 medarbejdere og 177 elever i et stort fælSkolen har for kun 2 år siden indført Folke- lesskab. skolens Afgangsprøve og vi arbejder stadig på at finde vores egen måde at gøre det på. Vi forventer, at du kan motivere og udvikle vores dygtige medarbejdere samt indgå i en alsidig faglig og værdibaseret refleksion. Vi er ambitiøse og er i en konstant udvikling for at nå de mål, vi sætter os. Derfor har vi høje forventninger til vores nye leder. Men vi er også godt klar over, at en leder ikke gør det på egen hånd. Derfor står vi klar til at gøre alt for, at vores nye leder På skolens hjemmeside www.stevnsfriskole.dk kan skal lykkes og trives på Stevns Friskole. du finde flere informationer om job– og personprofilen. Vi søger en jordnær, grundtvig-koldsk ildsjæl med ledelsesmæssig, administrativ, Supplerende oplysninger kan endvidere fås hos beøkonomisk, pædagogisk og didaktisk erfaring, der med tydelig og professionel ledel- styrelsesformand Henrik Larsen på telefon 40836585 se formår at arbejde målrettet med skolens eller 56506585 vision og overordnede strategier. Din ansøgning skal sendes elektronisk til formand Det skal ske i et ledelsesteam bestående af Henrik Larsen på bestyrelsen@stevnsfriskole.dk senest 7. december 2014 kl 12.00 vores souchef og vores afdelingsleder for SFO´en i tæt samarbejde med bestyrelsen. Ansættelse sker efter gældende overenskomst melVi forventer, at du indsigtsfuldt og med ty- lem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales i intervallet 410.611 – 492.334 delige holdninger kan finde dig til rette i (per 1. april 2014). skolens holdningsmæssige univers. Samtidig gør det ikke noget at kunne tænke anTiltrædelse efter aftale. derledes og vise mod og handlekraft. Vi har fokus på at bevare og udvikle den helhedstænkning om læring og udvikling, der er skolens varemærke.

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Annonce / ajour

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

WWW.FSL.DK

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

FÆRDIG MED SKOLEN?

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Hent inspiration i FSL's folder om dine muligheder og rettigheder som pensionist. Læs eller download den på fsl.dk/foldere.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

januar januar2010 2010

Valg til LB Foreningens Generalforsamling De delegerede vælges for en periode af 4 år fra den 1. maj 2015.

Stemmeberettiget

Der udskrives hermed valg i følgende tre valgområder: Valgområde 10

Valgområde 11

(Nord- og Midtjylland)

(Østjylland)

(Nordjylland)

Postnr.: 7000 - 7990

Postnr.: 8000 - 8990

Postnr.: 9000 - 9990

Valgområde 12

De delegerede skal vælges på baggrund af deres tilknytning til: Medlemsgruppe 1- folkeskoleområdet og medlemsgruppe 2- undervisningsområdet uden for folkeskolen og andre medlemmer jf. §3 i vedtægterne. I alt skal 16 delegerede vælges således: Område

Antal delegerede i medlemsgruppe 1

Antal delegerede i medlemsgruppe 2

10. Nord- og Midtjylland

11. Østjylland

12. Nordjylland

Yderligere information www.lbforeningen.dk

Stillerliste kan rekvireres hos: LB Foreningen Farvergade 17, 1463 København K tlf. 33 95 75 84, e-mail: ja@lb.dk

Stemmeret har enhver, der har været medlem af Lærerstandens Brandforsik- Valgprocedure Der afholdes kun valg i de områder, ring siden den 1. januar 2014, og som hvor der anmeldes flere kandidater, end har fast bopæl i valgområdet. der skal vælges. Hvert medlem har én Valgbarhed stemme. Til delegerede kan kun vælges stemmeberettigede medlemmer, LB Foreningen udsender stemmesedler til som har fast bopæl i vedkommende alle stemmeberettigede medlemmer i de valgområde. valgområder, hvor der skal afholdes valg. Kandidatur skal anmeldes af 4 medlemmer fra kandidatens medlemsgruppe. Disse 4 medlemmer må ikke være delegerede og behøver ikke at have bopæl i kandidatens valgområde. Anmeldelse af kandidatur til valget skal ske senest mandag den 24. november 2014.

Stemmesedler udsendes i løbet af januar 2015. De skal returneres, så de er på LB’s hovedkontor senest den 15. februar 2015.

Valgresultat Valgresultatet vil blive offentliggjort i marts 2015 på LB Foreningens hjemmeside samt i de medlemsblade, hvori valget udskrives.

Anne Mette Toftegaard Adm. direktør

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring - en del af LB Forsikring A/S.

valg til generalforsamling 2015-frie skoler.indd 1

05-09-2014 10:42:43 FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

På sporet af læreren Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Henning Hjorth

Tættere på Vorherre H

an var glad for sin skole, men han ville ikke længere være i et system, som gik den stik modsatte vej af det, han ville. Derfor skiftede Morten May i sommer jobbet som leder på folkeskolen Bakkegaardsskolen i Gentofte ud med en tilsvarende stilling på Byens Skole i Valby. Og selvom nogle ting går igen i det nye job – at få skabt en fælles vision og sikre en god medarbejderkultur m.m. – så er der også ting, der er helt forskellige. »Man er tættere på Vorherre i den forstand, at der ikke er en kommune ovenover, som konstant tonser opgaver ned i hovedet på en. Før åbnede jeg min mail om morgenen, og så var der en cyklon af mails, der bestemte, hvad jeg skulle lave den dag. Nu får jeg måske fire mails om dagen. Det giver mulighed for fordybelse og for pædagogisk udvikling. Det er en udfordring, og den er både sjov og svær«, siger Morten May.

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Forfatteren Marcel Pro ust (18711922), der er kendt for ro m ”På sporet af den tabte anen tid”, udviklede i sin en række sp tid som journalist ørgsmål, so m skulle bringe ham ind på livet af kilderne. Frie Skoler stiller Prousts spørgsmål til lærerne.

Hvem er di t litt Alla erær n Ol s e n hold , san e forbille er en de? gere n og orm t me s get a angskri Hvad vere f. n. H er di an te n stø Jeg t gner rste ror, b nogl e d d e rift? gaar r var e me dssk en o nnes o v l kelig er væ en, v skab e tab ar en lden t et f leau d æ s e l ucce Det opfa er, s var e lesskab s t . t om j J e e l o s g n g e k eg stær a e nødi o f n m , t a ydel k op ind p t g væ d et ar ig pr leve å re Pa en h bejd lse ofi ul M e, je cCar . Nu tæn l. Flere m elt almi g ud Hvad n tney ker j delig førte e d a e vil d r o g bejd på B g top k p o å mmu u , om ere g Jeg v akke gern p e nals i for jeg k e æn ræd, il ge kole u d r a n d n r n gø omg e ved g en a e bli og fi j e r g ivels e ve b a d s k l d a i der. g sel et ig g e ers s v? en. M de op. kyld dre til a a t . Jeg n vil prio Hvil tage riter jo ken r fat e og l e p s v truk ende å alt Nels ture ing p on M p re å én ande erson be gang . Ikke m undr la. F inds e . o r r d d t for u i han Hvil ke kv min havd mest? e a litete e ev Åben nen r sæt hed til at ter d og n tilgi u me ær væ ve. st pr r. is på Hvad ved e fr ygt n kv er du Enso inde mest mhe ? ? d . Jeg i den havd dybe e ste e nsom for nylig en o hed. Hvor plev Der vil d else, v i l u ger jeg a Sted ne b ldrig der gav et be o mig ? ind. t yd for, h et bl vilke er kun n ik in oget d men være i det nesk på la omf er je ndet a g ng, a kan eller t det være mid Hvil er b sam t i by ket n m e en m estemm n a . turta Jeg v ende ed. D lent il g et ka ville og sp erne ku n d u he n onta lst væ nt på ne udtr y følel re ve kke et in sen. lsig mig stru flyde net med men ? nde, t. Så intu jeg k itivt unn e spi lle p å

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Vidste du...

QUIZ LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 20 linjer

Den 30. oktober er det 40 år siden, at Muhammad Ali slog George Foreman i ”The Rumble in the Jungle” i Zaire (i dag Congo). Hvad ved du om Muhammad Ali?

FØRSTE SÆTNING: ”Jeg har skrevet denne bog, fordi jeg er optaget af de unge, og hvordan vi bedst hjælper og guider dem til at finde vej ind i og igennem ungdomsuddannelserne og videre ud i livet”. Foto Polfoto

TAKE AWAYS:

BONUS: Forordet er skrevet af professor Steen Hildebrandt. Han skriver bl.a.: ”Jeg har været lærer hele mit liv, og jeg ville ønske, at jeg havde læst denne bog for mange år siden”. MHV ”Den gode elevsamtale. En coachende tilgang til mødet med den unge”. Af Lotte Juel Lauesen. Akademisk forlag.

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

To af de følgende tre citater er fra Muhammad Ali, men hvilket af dem er IKKE et Muhammad Ali-citat. A) Man, I ain't got no quarrel with them Vietcong. No Vietcong ever called me nigger. B) How dare they challenge me with their primitive skills? C) It’s just a job. Grass grows, birds fly, waves pound the sand. I beat people up. Hvem var den første, der besejrede Muhammad Ali? A) Ken Norton B) Joe Frazier C) Larry Holmes I 1978 vandt Muhammad Ali sin sidste store sejr, da han blev verdensmester i sværvægt for tredje gang. Hvem slog han foran 63.000 tilskuere i New Orleans? A) Trevor Berbick B) Sonny Liston C) Leon Spinks Se svarene nederst på siden.

UAN

B (DET ER ET MIKE TYSON-CITAT). B. C.

• Når eleven føler sig set og mødt af sin vejleder, så får både elevens selvtillid og motivation til at bevæge sig et kæmpe løft. • En god coach/vejleder skal turde forlade sit eget ståsted og forsøge at leve sig ind det, der har betydning for den anden. • Grundreglen for den anerkendende tilgang i coaching er, at man taler om det, fokuspersonen ønsker hjælp til og vil tale om, ikke det, vejlederen/coachen synes, man skal tale om. • Coaching forudsætter, at fokuspersonen er i stand til at tage fuldt ansvar for sig selv. Mennesker ramt af fx chok, depression, alvorlig stress, sygdom eller lignende, har brug for en anden type hjælp.

Foreningen mener

Af Rud Nielsen, formand Frie Skolers Ledere

Ledere skal også lege købmandsbutik D

e fleste børn er rigtig glade for at lege købmandsbutik, stille varer op, sælge til far og mor osv. - det er bare en dårlig leg, hvis der ikke kommer kunder i butikken. Som leder på en fri skole leger vi dagligt købmandsbutik, da vi har et markant fokus på, at vi har det antal børn og unge, som vi sammen med bestyrelsen har budgetteret efter. Landets efterskoler har i mange år haft åbent hus den sidste søndag i september, og de sidste par år har vi i januar måned haft en efterskolernes aften. Grundskolerne har kopieret efterskolernes succesfulde åbent hus og inviterer i november til åben skole. Jeg synes åbent hus-tiltagene er rigtig gode, da de giver potentielle kunder i ”købmandsbutikken” god mulighed for at tage stilling til, om det er den rigtige skole for dem. Som skoleledere bombarderes vi i anledningen af åbent hus-arrangementerne med rigtig mange tilbud. Hvis købmandsbutikken skal være god, så skal der jo komme kunder – og de skal også komme til vores åbent husarrangement, men hvilke tiltræknings-

midler skal jeg bruge skolens penge på? Avisannoncer, radiospots, merchandise, biografreklamer, sociale medier eller you name it? Nogle af os ledere synes, det er en sjov opgave, og fortæller glædestrålende lederkolleger om, hvilke succesfulde dage vi har haft med endnu en ny rekord i antal ”kunder”. Andre ledere synes ikke, den del af lederjobbet er den mest spændende, og de føler sig magtesløse i en jungle af marketingsfirmaers tilbud. I virkeligheden er langt de fleste af landets skoleledere – også på de frie skolers område – spændende og dygtige folk med pædagogisk flair og ideer om, hvordan man laver den bedste skole. Vi har oftest ikke gennem vores lederuddannelser og fortid haft ret meget med PR at gøre. Oftest står vi i spidsen for gode spændende skoler, men aner ikke, hvordan vi sælger ”varen” – vi er lægmænd på det område. Vi forsøger hele tiden at følge med og vælge den for os og vores skole rigtige strategi for at ”få kunderne indenfor”. Rigtig mange steder lykkes det – måske ikke på grund af markedsføringen, men bare fordi vi har en god skole, som nemt sælger sig selv. Andre steder kniber det mere – det kan både knibe med varens kvalitet og/eller med markedsføringen. Vi er jo i de frie skoler i en verden, hvor det er de frie markedskræfter, der

»Vi er jo i de frie skoler i en verden, hvor det er de frie markedskræfter, der gælder, og som i yderste konsekvens betyder, at skolen kan gå konkurs, når der ikke ”kommer kunder i butikken”, og det presser mange ledere i jobbet« gælder, og som i yderste konsekvens betyder, at skolen kan gå konkurs, når der ikke ”kommer kunder i butikken”, og det presser mange ledere i jobbet. Det giver dem søvnløse nætter at skulle vente på kunderne – mange steder står der flere arbejdspladser på spil, og i mindre byer står der meget mere på spil ved skolelukninger. Der er ikke nemme veje at gå – den bedste vej er, at vi skaber den bedste skole. Først da kommer ”kunderne” af sig selv. På sigt kan vi ikke lokke med diverse PR-midler, hvis varerne ikke er spændende nok. Vi ved det jo egentlig godt, fra dengang vi selv som børn legede købmand.

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Dansk · 0.-10. klasse

NYHED

Portal fyldt med faglighed iDansk – din digitale indgang til danskundervisningen

(20458) Bagside-FRS9-2014

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

iDansk

Nu er det blevet endnu nemmere at vælge digitale læremidler til din danskundervisning! Vi har samlet de stærkeste digitale læremidler i én portal. Portalen iDansk findes til tre niveauer: iDansk Indskoling, iDansk Mellemtrin og iDansk Udskoling. Portalen indeholder digitale læremidler, der tager udgangspunkt i fagets indhold og didaktik og byder på høj faglighed og inspirerende læringsforløb.

iDansk kan bruges som: • Grundsystem • Træningsplatform • Evalueringsplatform • Ressourcebank. Fordelen er, at det hele er samlet ét sted!

Portaler til alle fag! Scan koden og se alle Alineas nye portaler.

Nysgerrig efter at vide mere? Kontakt Eva Stokholm E-mail: est@alinea.dk Tlf.: 25 27 77 08 alinea.dk · tlf.: 3369 4666