Lejrskoler med Danhostel
LEJRSKOLE /
Oplevelser og læring for livet
LEJRSKOLER
I HELE DANMARK
Se hvordan vi passer på jer
Danhostel er eksperter i lejrskoleophold med mere end 135.000 glade lejrskoleelever om året
Danhostels værter arbejder sammen med de fagspecifikke læringsmiljøer, der ligger i områderne omkring de mange lejrskolecertificerede Danhostels. På den måde kan Danhostel, sammen med skolens lærere, sikre at børnene får faghistorisk viden og at de pædagogiske læringskrav bliver opfyldt.
Vi passer godt på jer
Vi passer godt på vores lejrskolebørn under Covid-19. Vi går ikke på kompromis med afstand, hygiejne og forplejning, og vi følger myndighedernes retningslinjer, så I som lejrskole kan føle jer trygge i vores hænder.
Bestil et uforpligtende tilbud på danhostel.dk/lejrskole
Lærernes Centralorganisation fortæller om forventningerne til OK21.
Højskolelærerne får besøg af formanden og foreningens konsulenter.
Piger i konfliktfyldte hjem går tidligere i pubertet, viser ny forskning.
Anders Bondo takker af og giver sit syn på lærernes kamp de seneste årtier.
INTERVIEW MED MINISTEREN
Pernille Rosenkrantz-Theil fortæller om sit ambivalente forhold til de frie skoler, polariseringen i skolesystemet og efterskolernes evner til at danne unge mennesker.
GENERALFORSAMLING
De kom, de debatterede og de stemte ja til både budget og beretning. Kredsbestyrelsesmedlemmerne mødtes i august til årets generalforsamling.
Lego-klodserne hjalp Nanna Filt Christensen til at finde undervisningsglæden frem under coronanedlukningen. Læs også om fælles-flow og livet som minoritet på lærerværelset.
Arbejdsglæde
Er du kørt lidt surt i arbejdet?
Vi ser på noget af det, du selv kan gøre for at få det bedre. For dig selv, dit team og dine kolleger.
FOTO HENNING HJORTHNanna Filt Christensen og hendes søn bygger Lego sammen hver dag, og i udestuen er det svært at finde en overflade uden de små klodser. Her sidder hun med den Lego-klasse, som hun byggede til sin undervisning i foråret.
Undervisningen skal også være sjov for mig
Nanna Filt Christensen trækker familietid ned over hovedet på sine elever og bruger aldrig skolebøger i undervisningen. I august fik hun prisen som årets fjernunderviser.
TEKSTER AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTHOp til hver weekend får Nanna Filt Christensens elever i 5. klasse en fredagsgåde med hjem. Den skal løses sammen med forældre eller familie ved enten at spille et spil, bygge med Lego-klodser eller lave avancerede udregninger. Det eneste krav er, at elever og deres familier skal gøre et forsøg.
»Jeg prøver at gøre lektier til hyggetid sammen med familien. På den måde blander jeg mig jo lidt i hjemmet, men familietid vil jeg godt være med til at presse ned over hovederne på dem«, siger Nanna Filt Christensen og forklarer, at hun kun har fået positive reaktioner fra forældre:
»Men fredagsgåderne er også med til, at forældrene nemmere kan følge med i, hvad der sker ovre i skolen. Jeg hører fra mange –særligt forældre til drenge – at de aldrig får noget at vide om, hvad der sker i skolen. Så når jeg giver sådan en fredagsgåde med hjem, er jeg også med til at skabe en relation mellem skolen og hjemmet«.
Den 36-årige matematiklærer fra Taastrup Realskole sidder på gulvet i sin udestue og rykker rundt på nogle Lego-klodser, mens hun med lige dele seriøsitet og smil fortæller, hvad der gør hende glad som lærer. Det er her i udestuen, omringet af Lego, at hun i foråret byggede og filmede den klasse af Lego, som i august gav hende titlen som Årets Fjernunderviser, da Politiken uddelte priser til landets undervisere. Til prisoverrækkelsen lagde hun mærke til, at næsten alle vindernes ta-
ler handlede om at skabe relationer. Det rimer ganske godt på hendes egen opfattelse af god og sjov undervisning.
»Jeg tænker rigtig meget over relationsarbejdet. Jeg har jo andres børn i nogle af dagens mest dyrebare timer, hvor de er udhvilede og forventningsfulde. Så jeg forsøger altid at give mine elever en oplevelse og næsten give det som en gave til dem. Og så skal jeg selvfølgelig også være en god fagambasssadør«, siger Nanna Filt Christensen.
Det skal være fedt ‘Lego-klassen’ opfandt Nanna Filt Christensen halvanden uge efter coronanedlukningen, hvor hun havde brugt de første dage på at få fjernundervisningen til at virke med brug af online-portaler.
»Men jeg plejer jo at gå ind og vinde klasselokalet med min glæde og entusiasme, og så sad jeg pludselig langt fra alle eleverne og brugte materiale, som ikke var mit. Der var ingen lyspunkter for eleverne – det var bare flere sider oveni alle de sider, de fik i de andre fag. Det var frustrerende«, siger Nanna Filt Christensen.
På grund af sin etårige pige og femårige dreng i hjemmet havde Nanna Filt Christensen svært ved at undervise sine elever i dagtimerne, og derfor begyndte hun at bygge Lego efter sine børns sengetid. Hun fotograferede scener, satte billederne sammen til små film og lagde stemmer til figurerne. Alle historierne blev en blanding af sjov og ballade i en 4.
Det er jo fantastisk at bygge noget med børn, fordi det hele er sjovere, mere fantasifuldt og tager længere tid.
Nanna Filt Christensen, lærer på Taastrup Realskole
klasse – med nørden Asbjørn og ballademageren Torkild som fremtrædende roller – og matematiske opgaver, som eleverne løbende skulle løse.
Nanna Filt Christensen smiler bredt, mens hun fortæller om de sidste afsnit, hvor tre af Lego-eleverne bagte boller i menneskestørrelse. Her skulle eleverne løse opgaver om primtal, Celsius og Fahrenheit og bagetider med sekunder og minutter.
»Sidst på aftenerne blev det lidt ekstra sjov og gak, men jeg hyggede mig virkelig med at lave de videoer«, siger hun og fortsætter:
»Og når vi taler arbejdsglæde, så handler det jo ikke bare om børn og deres læring. Når
Alle Lego-elevernes navne er tilfældige på nær klassens nørd Asbjørn (med briller). Han er opkaldt efter Nanne Filt Christensens far. »Hvis jeg plagede om at få det store Playmobil-sæt til 1000 kroner, så sagde han: Det er en god idé – men lad os bygge det selv«.
jeg bruger så mange timer af min dag på noget, så skal det også være fedt for mig«.
En nørd i forklædning
Nanna Filt Christensen er vokset op med en far, der insisterede på at bygge familiens brætspil i træ og over morgenmaden kunne forklare et metals opbygning med havregrød og rosiner. I dag bruger datteren samme tanker og metoder i sin klasse, hvor hun gerne vil have eleverne til at kreere og lege.
»Det er jo fantastisk at bygge noget med børn, fordi det hele er sjovere, mere fantasifuldt og tager længere tid. Det er også noget af det, som Lego kan«, siger hun.
Samme byg-selv-opskrift bruger Nanna Filt Christensen også, når hun forbereder og udfører sin undervisning. På bogreolen i stuen står ingen almindelige skolebøger – dem bruger hun aldrig i sin undervisning – men i stedet er hylden fyldt med alt fra Anker Thiedemanns serie ’Matematik for talfreaks’ til bøger om talgåder, matematiske mysterier og ’500 monster opgaver’. Mens hun viser frem, trækker hun bogen ’Tal og mængder – begreber, metoder og resultater’ af Johan P. Hansen ud fra reolen.
»Mens andre bruger deres sommerferie på Dan Brown, så læser jeg den her. Og det er ikke engang løgn«, siger hun.
På den måde er Nanna Filt Christensen en ’kæmpe nørd’, som hun selv siger. Hun har skrevet flere onlineforløb om matematikpro -
grammet GeoGebra. Hun holder foredrag om ’Matematik med IT’ og fungerer som didaktisk IT-vejleder i matematik for sine kolleger. Hun underviser skolens talenthold på mellemtrinnet i alt fra binære talsystemer til »hardcore kryptologi«.
Dog er hun også en pige fra Vestegnen, og på den måde er hun måske en nørd i forklædning.
»Fra jeg holdt mit første foredrag om GeoGebra i Estland i 2012, skilte jeg mig noget ud. Jeg var ung og havde et lidt dullet udseende, mens jeg grinte og fjollede og hoppede rundt oppe på scenen til høj musik. I blondekjoler og fuld makeup«, siger Nanna Filt Christensen og griner.
Elever gør glad Trods de mange sideprojekter, der trækker i døgnets timer, er Nanna Filt Christensen ikke i tvivl om, at hun også ser sig selv som lærer om 30 år. Efter gymnasiet forsøgte hun sig først som farmaceut-studerende, men fandt ud af, at det var svært at være »barnlig og opfindsom«, når tiden går med at veje ting ned på ti tusindedele. Senere arbejdede hun på en af Vestegnenes folkeskoler, hvor hun brugte meget af sin fritid på at snakke med frustrerede forældre og tænke på elever i alvorlige problemer – det var ikke mindst den tid som lærer, der i dag får hende til at gøre lektier til familietid.
I dag er hun på en skole, hvor hendes nys -
gerrighed kan få frit spil, og hvor hun selv udvikler sig fagligt, og siden hun selv har fået børn, er hun også blevet bedre til at optimere sin tid, så hun har tid til at bygge Lego med sin dreng i udestuen. Og så hun kan bruge sin tid på det, som hun allerhelst vil: at undervise.
»Jeg synes aldrig, mit arbejde er surt. Der er nogle opgaver, som jeg har et neutralt forhold til, men jeg synes bare, matematik er så spændende, og når jeg ser ned over mit skema for den kommende uge, så forestiller jeg mig, hvad jeg skal lave med eleverne. Og dem glæder jeg mig altid til at være sammen med«. ■
BLÅ BOG: Nanna Filt Christensen er 36 år og matematiklærer på Taastrup Realskole. Derudover holder hun foredrag og skriver om matematikprogrammet GeoGebra. I august 2020 kårede Politiken hende til Årets Fjernunderviser.
Fælles flow er sundt for din krop
Hvis jeres team kan finde ind i et flow, øger I både effektiviteten og trivslen på arbejdet, viser den seneste forskning.
Basketball-spillere taler om at være i zonen. En tilstand, hvor de fem spillere på banen ved, hvad de hver især skal gøre, og arbejder så godt sammen, at de kender deres medspilleres bevægelser og næste træk. Så de som gruppe –næsten ubesværet – yder deres optimale.
I forskerverdenen kaldes den tilstand for ’team-flow’ eller fælles flow, fortæller forfatter til bogen Flow i hverdagen Frans Ørsted Andersen, lektor på DPU, Aarhus Universitet.
»Den her tilstand er mange arbejdspladser optagede af, fordi – hvis du har en arbejdsgruppe, som har fælles flowprocesser – så øger det trivslen og effektiviteten. Meget«, siger forskeren.
At være i flow betyder, at du er koncentreret, engageret og opslugt af en aktivitet. Resultatet er ofte, at du i kortere eller længere perioder glemmer dig selv, siger Frans Ørsted
Andersen og henviser til, at det er en sund tilstand at være i.
»Den nye forskning viser, at det fysiologisk er rigtig sundt at være i flow. Det kan vi måle på hjerterytme, åndedræt og niveauet af stresshormonet kortisol, men også ved at studere ansigtsudtryk«, siger forskeren og fortsætter:
»En af teorierne er, at vores kognitive systemer og sanseapparat er lavet til at være i den tilstand. Det er derfor, vi kan koncentrere os om at sy en jakke, reparere et hegn og passe børn. Tilstanden udløser dopamin og giver på mange måder en følelse af lykke«.
Foruden et øget fokus på de fysiske goder ved at være i flow er et stigende antal forskere altså begyndt at undersøge, hvad der skal til for, at et team kommer i flow sammen. Eksempler fra sundhedssektoren viser, at teams i flow kan overflødiggøre dele af ledelsen og
de administrative lag i en organisation.
»Sammensætningen af gruppen er ekstremt vigtig. Vi kender alle sammen til møder, hvor et medlem sidder og tjekker sin telefon eller ser ud ad vinduet, og så er det ikke muligt. Hvis vi skal rykke noget, kræver det fælles opmærksomhed og en fælles forståelse for målet«, siger Frans Ørsted Andersen. ■
Læs
mere om fælles-flow
En af de mest fremtrædende forskere i fælles flow er hollandske Jef van den Hout, der har skrevet bogen ’Team Flow’ (engelsk). Derudover arbejder Frans Ørsted Andersen på en revideret udgave af bogen ’Mere flow i hverdagen’, som udkommer i 2021.
Team-flow kræver…
at teamet formulerer et klart fælles mål, som giver mening for alle medlemmer.
at individuelle mål trækker i en retning, så de opfylder de fælles mål.
at gruppen tør tale åbent om individuelle styrker og svagheder og tildele opgaver derefter.
at kommunikationen er gennemsigtig, og at feedbackkulturen er effektiv og kontant.
en grundlæggende følelse af omsorg for og tillid til hinanden.
TEKSTER AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTHArbejdsglæde er noget, vi giver til hinanden
De fleste af os er for nærige med ros, og mange brokker sig for en sikkerheds skyld, mener forfatter til bøger om arbejdsglæde. Her er fem råd til et gladere arbejdsliv.
Uanset hvordan vores politikere eller vi selv vender og drejer det, så skal vi alle sammen bruge en enormt stor del af vores liv på at arbejde. Derfor har arbejdsglæde også større indflydelse på din tilværelse, end du måske tror, og derfor giver det rigtig god mening, at du gør en bevidst indsats for at være glad på arbejde.
Det mener foredragsholder og forfatter til en række bøger om arbejdsglæde Jon Kjær Nielsen. Han peger på, at glade medarbejdere har langt mindre sygefravær og er bedre til deres arbejde end medarbejdere, der ikke er glade. Et eksempel stammer fra lægeverdenen, hvor et forsøg viser, at glade læger er 19 procent hurtigere til at finde den rigtige diagnose sammenlignet med læger, der ikke er glade. I det konkrete forsøg var det tilmed ganske lidt, der gjorde forskellen mellem en glad og en ikke-glad læge: De glade havde inden forsøget fået en slikkepind.
Mindre brok, mere anerkendelse
For at opnå en større arbejdsglæde er det vigtigt at få ryddet op i de små og store ydre faktorer, som kan påvirke din dagligdag. Nogle ting kan du selv gøre noget ved, og andre skal I på lærerværelset tage kollektivt op med ledelsen.
Det vigtigste er, at I gør noget aktivt og ikke lader brok over toiletpapirskvalitet, et håbløst intranet eller en for lav temperatur i klasselokalet overtage styringen af humøret. Netop brok er nemlig en stor synder, når det handler om arbejdsglæde. Der findes få ting, der som brok kan suge glæden ud af både din egen og andres dag, og derfor bør du stoppe dig selv og gerne dine kollegaer, når I er sure for en sikkerheds skyld. Brok bidrager kun til en negativ stemning for alle.
En anden væsentlig faktor er anerkendelse. Undersøgelser viser, at anerkendelse for vores arbejde er afgørende for, om vi har haft en god dag på arbejde eller ej. Desværre, mener Jon Kjær Nielsen, er vi alt for nærige med ros, og derfor opfordrer han til, at du og dine kolleger aktivt opbygger en kultur, hvor I anerkender og roser hinanden. Når I oplever, at kollegerne gør det godt, så sig det. Det gælder såvel ledere som medarbejdere. ■
Inspiration til flere gode arbejdsdage?
I efteråret kan du komme gratis på Frie Skolers Lærerforenings minikursus "Arbejdsglæde: Tag styringen, og få flere gode arbejdsdage", som er et inspirerende oplæg af forandringsvejler Anders Bjørk, om hvordan du kan få flere gode arbejdsdage.
Læs mere og tilmeld dig på fsl.dk/arbejdsglæde.
JON KJÆRS
5nemme tricks til at skabe mere glæde i hverdagen
1 • Ros!
Anerkend og ros dine kolleger og gør det hver dag. Du kan give en highfive, sige det ansigt til ansigt eller sende en mail, sms eller læg et brev i dueslaget. Du kan også fortælle rosende om en kollega til andre. Stil dig for eksempel op til fællesmødet og fortæl om noget, du synes, din kollega gjorde rigtig godt.
2 • Inviter ud
Inviter en kollega, du ikke kender så godt, på en kop kaffe og lær personen at kende. Invitationen kan både bruges til gamle og nye kolleger. Hvis vi kender både den private og professionelle side af vores kolleger, trives vi bedre.
3 • Elefantordenen
Lav en pris – for eksempel en elefantorden – som kan gå på rundtur hos kollegerne. Man får elefantordenen for at have været en god kollega, for at fejre en succes med et projekt eller en vanskelig situation eller for at have gjort et godt stykke arbejde. Ordenen kan bestå af en bamse eller lignende.
4 • Hjælpende hænder
Når du hjælper andre, gør du dem glade. Men du kan også bruge hjælpen den anden vej. Hvis du oplever at være lidt på kant med nogle, så bed dem om hjælp til noget. Når vi hjælper hinanden, kommer vi automatisk til at føle en samhørighed med personen og kan derved bedre lide dem.
5 • Rosekort
Hav en stak postkort liggende på lærerværelset. Brug dem til at skrive en hilsen, hver gang en kollega fortjener ros, og giv kortet til personen. ■
Det rummelige lærerværelse
Lærere, der identificerer sig med LGBT+, er generelt glade for at gå på arbejde, viser en undersøgelse. Men kolleger og leder kan gøre hverdagen endnu mere tryg.
På en gennemsnitlig dansk arbejdsplads er det kutyme at fortælle om sit privatliv. Om børnenes bedrifter i skolen, ægtefællens (manglende) evner som håndværker, den irriterende svamp på højre fod - og måske endda om parlivets genvordigheder. Der hersker i høj grad et ideal om, at man i sin kollega møder et helt menneske, siger professor Bjarke Oxlund fra Institut for Antropologi på Københavns Universitet. Men, siger professoren, forventningerne placerer nogle personer, der identificerer sig selv som LGBT+, i et dilemma, fordi de kan få en følelse af, at kollegerne ser dem som lukkede og distancerede, hvis de ikke har lyst til at fortælle om sig selv.
»Det ligger i begrebet ’at være i skabet’: Det er uærligt og lidt gedulgt, for du ikke vil stå ved, hvem du er. Derfor kan du heller ikke blive en del af gruppen«, siger Bjarke Oxlund.
På den anden side frygter nogle også at blive set som bastante og demonstrative, hvis de åbner op.
»Hvis du snakker åbent om dig selv, så kan det blive set som om, du vil pådutte andre dine normer og din seksualitet«.
Positive resultater
Dilemmaet findes også på de danske lærerværelser, men her er det tilsyneladende noget lettere for LGBT’ere at være sig selv. Det viser undersøgelsen ’LBGT+ – Trivsel og åbenhed blandt lærere i grundskolen’, som Bjarke Oxlund udgav sidste år, da han var ansat på Institut for Menneskerettigheder. Faktisk er der flere LGBT’ere end heteroseksuelle, der føler, at de kan tale om deres privatliv på lærerværelset. Det samme gælder andelen, der føler, de er en del af fællesskabet på skolen.
Overordnet kalder Bjarke Oxlund undersøgelsen for en »super positiv fortælling« og peger på særligt to årsager. For det første er kvindelige lærere gladest for at gå på arbejde, og da LGBT+-gruppen har en overvægt af kvinder, er det – statistisk set – effekten af køn, der slår igennem. For det andet er skolen et sted, hvor man skal arbejde med rummelighed og mangfoldighed, som professoren siger med henvisning til folkeskolens formålsparagraf. Her står, at skolen skal være præget af åndsfrihed og ligeværd.
Udfordringerne
Selv om lærerlivet for LGBT’ere overordnet er en positiv fortælling, er der nogle områder, der gør arbejdslivet svært, fortæller professor Bjarke Oxlund.
Idræt og nøgne kroppe
Et af de øjeblikke, der er sværest for LGBT+-lærere i selskab med eleverne, er i omklædningsrummet med elever fra 5.-6. klasse og opefter, siger Bjarke Oxlund.
»Ved at have kønsopdelte rum har vi jo sagt, at der er noget seksuelt på spil. Kønsopdelingen er så den måde, vi har afseksualisere rummet på – her handler det altså ikke længere om alder og autoritet som i resten af skolen. Så i det øjeblik, der træder en homoseksuel voksen ind i omklædningsrummet, så er noget på spil«, siger Bjarke Oxlund og fortsætter:
»Vi kan se, at bekymringen både er hos både mænd og kvinder. Situationen er ikke så rar, fordi de er bange for at blive anklaget for noget. For hvis en elev siger, at læreren kiggede underligt på mig, så står læreren jo forsvarsløs tilbage«.
Åh, personalefesterne
Et er god opførsel i hverdagen – et andet er, når de årlige sommerfester og julefrokoster løber af stablen, og alkoholen tager over. Her opstår nogle af de største problemer, siger Bjarke Oxlund.
»Så skal svesken på disken, for nu er det blevet den 15. december, og der er julefrokost: Hvem er egentlig manden hjemme hos jer? Hvordan har I egentlig sex? En af de biseksuelle lærere i undersøgelsen fortalte også om en kollega, der fortalte hende, at han havde hende i tankerne, når han spillede den af
derhjemme«, siger Bjarke Oxlund.
Netop de biseksuelle lærere er markant mere lukkede end andre lærere, der identificerer sig selv som LGBT+. De får nærgående spørgsmål og oplever, at folk er meget nysgerrige på deres seksualitet.
Her har Bjarke Oxlund en klar opfordring til enhver lærer, der hører den slags grænseoverskridende spørgsmål og sprogbrug.
»Hvis jeg selv var ude i et skolemiljø, så ville jeg være særligt opmærksom på de sociale fester med kollegerne. Her er det vigtigt at bryde ind og sige til en upassende kollega, at sådan taler vi ikke her. Hvis du venter med at sige det, når I er tilbage i januar, så er du bare en måned for sent på den«.
Pyt med grov graffiti
En undersøgelse af følelser kan være vanskelig, fordi nogle personer er meget følsomme, mens andre er mindre følsomme eller undertrykker deres følelser. Eksempelvis er en homoseksuel person måske mere opmærksom på homofobiske ord i skolegården og mindre på nedsættende ord om etniciteter.
Reaktionsmønstret kan dog også virke modsat, hvor en person nedspiller ubehagelige oplevelser, fordi de har fundet sted flere gange før. Her nævner Bjarke Oxlund en af interview-personerne i undersøgelsen, som første sagde, at han aldrig havde oplevet noget nedværdigende på skolen, men så kom i tanke om graffiti, hvor der med meterhøje bogstaver på en mur stod skrevet: Bjarne er en stor svans. I interviewet sagde læreren, at han tænkte »pyt« og fik pedellen til at male det over.
»Så er villigheden til at sige pyt altså ret stor. De fleste andre lærere ville nok reagere ret voldsomt, hvis de oplevede noget tilsvarende«, siger Bjarke Oxlund.
■
»Det er altså ikke en hvilken som helst arbejdsplads, og det kan man altså også se på lærerværelset«.
Kolleger kan hjælpe Trods de positive resultater er der masser af udfordringer på skolerne for lærere, der identificerer sig som LGBT+. Nogle af dem handler om elevernes sprogbrug, grænseoverskridende kolleger til personalefesterne, dilemmaer til idrætsundervisningen og skældsord malet på tavler og vægge.
Her er det grundlæggende vigtigt, at lærerkollektivitet samlet er opmærksom på problemerne og sammen med skolelederen taler positivt om, at skolen er et rummeligt og mangfoldigt sted.
»Det kan være godt at have en løbende dialog om køn og seksualitet på lærerværelset – hvordan taler vi om det her på skolen? Også fordi det er vigtigt, at man ikke får kommunikeret én ting, når man er i det faglige rum – og en anden ting, når man ikke er«, siger Bjarke Oxlund og fortsætter:
»Børn er jo ikke dumme, og hvis de på den ene side bliver undervist i, at alt er okay her på skolen, og alle er velkomne, mens de på den anden side kan se, at de homoseksuelle lærere kravler langs panelerne, så lever budskaberne ikke op til praksis. Der bliver kommunikeret en masse med sex og køn uden for seksualundervisningen, og det hører børnene mindst lige så meget som det, der bliver prædiket i seksualundervisningen«. ■
• Ni ud af ti føler sig ikke værre behandlet end andre lærere.
• Ni ud af ti er altid eller det meste af tiden glade for at gå på arbejde.
• Mere end fem ud af ti føler, det er muligt at tale åbent om deres privatliv på arbejdet.
• Mere end seks ud af ti er fuld stændigt åbne over for kolleger og ledere om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.
• Biseksuelle er signifikant mindre åbne om deres seksuelle orientering end homoseksuelle.
Kilde: Rapporten ’LGBT+ Trivsel og åbenhed blandt lærere i grundskolen’, 2019, Institut for Menneskerettigheder.
Om lærere, der identificerer sig som LGBT+
Gode
Liftkort og skileje inkluderet
Vores skipriser inkluderer altid transport i form af busrejse eller færge, indkvartering, liftkort og skileje. Desuden får I halvpension inkluderet på skituren i Neukirchen.
NOTER
UNDERSØGELSE: Højskolelærere trætte af rollen som corona-betjent
Lærerne var trætte af rollen som politibetjent, men glade for den bedre hygiejne, da højskolerne åbnede op efter corona-nedlukningen. Det er nogle af konklusionerne i den undersøgelse, som professor Flemming Konradsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet har lavet i samarbejde med Folkehøjskolernes Forening.
»Mange ansatte var glade for, at der var fokus på oprydning på fællesarealer, og at færre blev syge, fordi alle vaskede hænder og gjorde mere rent«, siger professoren.
Til gengæld hører rollen som regelrytter ikke til den almindelige højskolelærers selvforståelse.
»Lærerne var trætte af at tale om corona og minde eleverne om at efterleve reglerne. Dog fortalte de også, at responsen fra eleverne meget sjældent var personlig, men mere handlede om en generel frustration«, siger han.
De fleste højskoler satte telte og udendørs håndvaske op for at overholde reglerne efter corona-genåbningen. Her er det elever fra Engelsholms Højskole.
KILDE Undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem Statens Seruminstitut, Københavns Universitet og Folkehøjskolernes Forening. Elever og ansatte fra 16 højskoler har deltaget og besvaret omkring 2500 spørgeskemaer i juni og juli.
I juni og juli sendte forskerne spørgeskemaer ud til elever og ansatte på 16 højskoler og foretog en række interviews og observationer på fem højskoler. Konklusionen for elevernes vedkommende er blandt andet, at det er fint med de nye rammer for undervisningen og hygiejneregler, men at det er svært at holde afstand i tiden uden for undervisningen, særligt hvis eleverne har svært ved at forstå, hvorfor de skal følge regler, som er mere strikse end i det omkringliggende samfund.
Og så er alkohol en distance-dræber.
»Fester, musik og alkohol er på mange måder konfliktskabende, når det handler om at holde afstand. Nogle elever føler, at det er et stort indgreb i deres frihed, hvis ikke de må være ordentligt sammen uden for undervisningen«, siger Flemming Konradsen. ■ PKA
Formand: Arne-udspil er et tilbageslag
Regeringen taler i sit nye forslag om tidlig pension – populært kaldt Arne-udspillet – om værdig tilbagetrækning, og at alle fortjener gode år på pension. Men udspillet er langt fra for alle, understreger Uffe Rostrup formand for Frie Skolers Lærerforening. Tværtimod.
»Den såkaldte Arne-pensions -
ordning er det største tilbageslag for ligestillingen af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i mange år. Den foreslåede ordning etablerer udelukkende en ret for de fysisk nedslidte«, siger han.
Årsagen til hans utilfredshed er, at det kræver mindst 42 kontinuerlige år på arbejdsmarkedet at få tidlig pension, og det er no -
get, som de færreste med en boglig uddannelse kommer i nærheden af, fordi de starter med at arbejde senere. Men det betyder ikke, at de er mindre nedslidt, mener Uffe Rostrup og peger i retningen af alle dem, der – ligesom lærerne – arbejder med mennesker.
»Psykisk nedslidning er præ -
cis lige så invaliderende som fysisk nedslidning. Det tror jeg, de fleste i den offentlige sektor, der arbejder med mennesker, kan skrive under på«, siger han.
Formanden foreslår i stedet en model, hvor alle nedslidte bliver visiteret til tidlig pension. Så alle får lige adgang til ordningen. ■ PKA
Skolerejser
med bus de STORE læser
www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122
Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler
28.-29. januar 2021 Helnan Marselis Hotel, Aarhus
Konference om danskfagets kerneområder
Hør bl.a. om læse-, fremstillings-, fortolkningsog kommunikationskompetence og ikke mindst prøverne i dansk. Mød Erik Skyum-Nielsen, Steffen Larsen, Ayoe Qvist Henkel, Pernille Tjellesen, Thomas Korsgaard, Sanne Munk Jensen og Sarah Engell m.fl. viacfu.dk/destorelaeser
»Jeg har det meget dobbelt med de frie skoler«
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil svarer på spørgsmål om sine visioner for skole, synet på de frie skoler, socialt samvær, 10. klasse og det særlige ved efterskolerne.
AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO CHRISTIAN LYKKING / SCANPIXUndervisningsministre huskes på deres skolevisioner. Hvad vil du gerne huskes på? Hvad er dit projekt med skolen?
»For mig er det vigtigt, at vi får kigget på nogle af de grundudfordringer, der er i skolen.
Skolen er for kedelig, for at sige det lige ud. Særligt mange drenge har for mange år i grundskolen, hvor de keder sig og ikke rigtig får noget ud af det.
Dernæst er der for mange, som forlader grundskolen uden at kunne basale læse- og regnefærdigheder. De ting skal der rettes op på, for det er nu engang fundamentet for alt det videre.
Men samtidig mener jeg, at skolen har to dannelsesformål. Det ene handler om dansk, matematik og fagfagene. Det andet handler om, at skolen skal danne hele samfundsborgere. I det sidste ligger, at vi skal lære hinanden at kende på kryds og tværs, og den del mener jeg, at vi har forsømt de seneste år.
Den polarisering, der sker i folkeskolen, men også mellem folkeskolen og de frie skoler, bekymrer mig virkelig på børnenes vegne. Jeg mener, at vi giver børnene det bedste afsæt, hvis skolen opfylder begge formål«.
Godt og skidt om de frie skoler
Hvilken plads udfylder de frie skoler i din skolevision? »Jeg har det meget dobbelt med de frie grundskoler.
Jeg elsker den danske friskoletradition. Jeg kan godt lide idéen om, at man forankrer skolen hos dem, der bruger den, altså forældre, elever og lærere. Den dybe forankring af skolen har vores lokalsamfund, børnene og fællesskabet godt af.
Den anden side af den mønt er, at polariseringen er for stor, og den er blevet det i stigende grad. Både internt i folkeskolen og folkeskoler og friskoler imellem. Den polarisering er jeg bekymret for, og jeg mener, at det er en stor og fælles opgave at få den løst.
Jeg forstår godt, at polariseringen er opstået. Inklusionsdagsordenen er på mange måder slået fejl. Alt for mange har oplevet en folkeskole, hvor både de børn, der er inkluderet, og de andre har tabt på det, fordi der ikke har været den støtte og hjælp, der er nødvendig for at inkludere eleverne. Resultatet blev, at undervisningen i det hele har været svær at gennemføre«.
Mener du, at det er forklaringen på, at flere søger over i de frie skoler?
»Ja, men der er mange forklaringer. Andre steder er forklaringen, at man har lukket folkeskolen, og at der opstår frie skoler i stedet. Og heldigvis for det. Mister man skolen i et lokalsamfund, så mister man det bankende hjerte.
Men konsekvensen er, at vi har en skole, hvor vi ikke længere kan forhindre, at man sorterer i eleverne, og den polarisering, det giver, er jeg meget bekymret for«.
Men nogle har jo også søgt de frie skoler, fordi deres børn ikke kunne klare sig i det boglige pres og den testkultur, der i en periode prægede folkeskolen?
»Ja, det er rigtigt. Forklaringerne er mange«.
Modellen for socialt ansvar mangler Polariseringen nævnes også i regeringens forståelsespapir. Der skriver I, at den enkelte skole skal afspejle befolknings-
Polariseringen er for stor, og den er blevet det i stigende grad. Både internt i folkeskolen og folkeskoler og friskoler i mellem.
sammensætningen. Samme sted skriver I, at der skal indføres sociale taxametre, som belønner frie skoler for at tage et større socialt ansvar. Men hvis man tager et stort socialt ansvar, risikerer man, at man ikke længere afspejler befolkningssammensætning. Så hvad ønsker I af skolerne: at de tager ansvar, eller at de spejler befolkningssammensætningen?
»Vi har ikke som regering taget stilling til den konkrete model endnu, og derfor kan jeg ikke svar på dit spørgsmål«.
Det er fint, at du ikke kan fortælle noget om en konkret model, men hvad er vigtigt for dig? Hvad er det, de frie skoler skal?
»Vi kommer ikke tættere på det. Vi er ikke klar til at fremlægge en model endnu, og derfor vil jeg gerne vente med at give et bud på, hvordan vi løser de udfordringer, vi har adresseret i forbindelse med forståelsespapiret«.
Efterskolerne gør noget særligt Godt så. Du har nævnt, at efterskolerne gør det godt. Hvad er det, du synes, at efterskolerne gør så godt? »Hen over de seneste 50 år er ungdommen blevet længere, og gudskelov for det, og i samme periode har de unge fået færre forpligtelser. Og i det lys synes jeg, at efterskolerne påtager sig en meget vigtig opgave i forhold til at modne de unge til voksenlivet.
Helt konkret har min 12-årige søn spurgt mig: ”Hvorfor lærer vi ikke noget i skolen, som kan klæde os på til voksenlivet?”. Det, synes jeg, er et virkelig godt spørgsmål, som i virkeligheden pinpointer relevansen af grundskolen. Altså at børnene ikke kan se relevansen af det,
man lærer. Nogle gange kan det være svært for eleverne at se relevansen, men overordnet set burde det jo være sådan, at de kan se relevansen af at gå i skole. Og det man lærer på efterskolerne, ved at man er forpligtet til at gøre rent på fællesarealer, at man har rengøringsaftaler, man skal holde med hinanden, at man lærer at vaske tøj og lærer at lave mad til nogle andre end sig selv – der er jo ingen tvivl om relevansen af det i forhold til ens voksenliv. Man lærer nogle konkrete ting og at tage et ansvar i forhold til andre end sig selv.
Mange unge har lært det hjemmefra, men jeg tror bare, at der er en forskel på at gøre det i en ramme, hvor det ikke er ens familiemedlemmer.
Der foregår en dannelsesproces på efterskolerne, som er ekstremt sund. Og det foregår sammen med, at man har en faglig læring, så de to ting kan få lov til at smelte sammen med hinanden.
Jeg ville ønske, at der var langt flere unge, der havde lyst til og mulighed for at komme på efterskole«.
Lockouten var uskøn
Du indledte din ministertid med at ville genoprette tilliden til lærerne efter indgrebet i overenskomsten. Det gjorde du ved at besøge folkeskolens kredse. Hvad med lærerne på de frie skoler, som underviser 20 procent af eleverne? Hvorfor har du ikke rakt hånden ud mod dem?
»Jeg regner med, at lærerne på de frie skoler hører de samme medier som folkeskolelærerne«.
Nej, men du har ikke gjort noget for …
»…. og årsagen til at jeg tog rundt i lærerkredsene, var jo blandt andet at drøfte folkeskolereformen og de frihedsgraderne, som lærerne i folkeskolen har. Og de frihedsgrader er ikke relevante for lærerne på de frie skoler, for de har et helt andet lovkompleks, som giver dem misundelsesværdigt mange frihedsgrader. På den måde er det jo to forskellige ting. Det, der handler om den konkrete overenskomst, er jo ikke noget, jeg som undervisningsminister har det fjerneste med at gøre. Jeg synes, at det var et dybt uskønt forløb. Det har jeg meldt ud i pressen, og det gælder alle. Men turen rundt i lærerkredsene handlede om frihedsgrader, og når det handler om frihed, er folkeskolen og de frie skoler to forskellige planeter«.
10. klasse skal ses i sammenhæng
10. klasse – hvad er dit bud på den? Hvilken rolle skal 10. klasse spille i fremtiden?
»Jeg tror, at vi lige nu skal lade være med at kigge på vores uddannelsessystem i enkelte uddannelser eller i det her eksempel: 10. klasse. Vi har behov for at slå et større brød op og gentænke den måde, vi går til uddannelse af unge på. Der kan man ikke se 10. klasse løsrevet fra et ungdomsud-
OM PERNILLE ROSENKRANTZ-THEIL
• Er født i 1977.
• Blev i 2004 bachelor i statskundskab fra University of London og Københavns Universitet.
• Var medlem af Folketinget for Enhedslisten i 1999 og fra 2001 til 2007.
• Blev i 2011 valgt til Folketinget for Socialdemokratiet.
• Stemte for Lov 409 og indgrebet imod lærernes overenskomst i 2013.
• Blev i juni 2019 børne- og undervisningsminister i Mette Frederiksens regeringen.
dannelseskompleks. Og i øvrigt også grundskolens ældste klasser, 7., 8. og 9. klasse.
Derfor har min første melding været, at jeg ikke vil se på 10. klasse isoleret. Hvis vi gør det, tror jeg, at vi kommer til at lave mærkelige små ændringer, som ikke reelt adresserer de problemer, der er. Og jeg hører jo, at det er de samme problemstillinger, som bliver nævnt, uanset hvem man taler med. Så vi skal forsøge at tage fat på de problemer i stedet for at kigge enøjet på et enkelt element«.
Men vil du se på 10.klasse i et grundskoleperspektiv eller et ungdomsuddannelsesperspektiv, for du bliver jo nødt til at anskue det fra et bestemt punkt. »Nej, jeg vil insistere på ikke at se grundskolen løsrevet fra ungdomsuddannelserne. Men så ligger 10. klasse midt imellem. Men ting skal ses sammen«.
Så der kommer et eller andet stort udspil om … »Det har jeg ikke sagt noget om, at der gør. Jeg har sagt, at vi skal drøfte tingene og udfordringerne på tværs af områderne. Men hvordan vi processer tingene, og hvilken størrelse de får, kan jeg ikke sige noget om endnu«. ■
Folkeskolerne stemte ja Nu skal vi til bordet
Aftalen er ikke en tilbagevenden til de gode gamle dage med en ordentlig moppedreng af en overenskomst med beskrivelser af funktioner og timer på klasselærerrollen. Men det er en aftale, der peger fremad mod en tid, hvor folkeskolelærerne atter arbejder efter en forhandlet overenskomst og ikke en folketingsbestemt lov.
Min næste tanke var: ”Lad os så se at komme i arbejdstøjet”.
Tillykke til folkeskolelærerne!”
Det var min første tanke, da jeg hørte, at folkeskolelærerne havde stemt ja til den arbejdstidsaftale, som Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening landede midt i august.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 fik vi skrevet ind i resultatet på statens område, at hvis parterne på det kommunale område kom frem til en aftale, skulle der indledes forhandlinger på statens område med udgangspunkt i det kommunale resultat. Nu har vi et udgangspunkt for forhandlingerne, så vi kan lige så godt se at komme i gang – i stedet for at vente til foråret.
Der skal forhandles, for den kommunale aftale kan ikke bare kopieres og bruges på de frie
skoler. Vi har ikke en skoleforvaltning, der afstikker rammerne for det samlede undervisningstimetal. Eller en lokal kreds af Frie Skolers Lærerforening, der kan forhandle med skolen. Så der er elementer i aftalen, som ikke direkte kan overføres til det frie skoleområde. Men samarbejdssporet er den helt rigtige vej at gå, og det er allerede et spor, som vi kender og har fulgt på langt de fleste frie skoler.
Skolens ledelse har fortsat ledelsesretten til at tage beslutninger om arbejdstidens tilrettelæggelse for lærerne, men i modsætning til tidligere følges retten af en ledelsespligt. Ledelsen skal opgøre lærernes arbejdstid fire gange om året, lærerne skal have deres opgaveoversigter mindst fem uger før normperiodens start, og der skal sættes tid på alle undervisningsopgaver og estimeres et timeforbrug til forberedelsen og andre større opgaver. Derudover forpligtes lede -
ren til at inddrage tillidsrepræsentanten i beslutninger omkring lærernes arbejdstid.
Et godt og konstruktivt samarbejde mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten om at lave den bedste skole for eleverne og lærerne er den bedste vej til at skabe ejerskab og følgeskab for ledelsens beslutninger. Så håbet er, at vi med en kommende arbejdstidsaftale kan bringe tillidsrepræsentanten endnu mere på banen, så samarbejdet mellem leder og tillidsrepræsentant om arbejdstiden bliver en helt naturlig ting på skolen og ikke en kamp for at få foden inden for døren.
Det gode og forpligtende samarbejde på mange af de frie skoler mellem leder og tillidsrepræsentant bør være en naturlig tilgang på alle skoler. Det kan en arbejdstidsaftale være medvirkende til. ■
KORT NYT FRA FORENINGEN
KREDS 4
28/10: Medlemsforedraget, 'Lærer i tilgængelighedens tidsalder' med Kasper Kiilerich Hyttel og efterfølgende spisning på Gram Slot.
KREDS 5
REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk
Ansvarshavende redaktør • Peter Krogh Andersen • pka@frieskoler.dk
Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk
Ajour
Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.
KREDS 1
20-21/10: TR-træf.
KREDS 2
23-25/9: TR2B (TR-uddannelse på Hornstrup Kursuscenter).
6/10 kl. 16-20: Medlemsarrangement om digitalisering. Klank Efterskole.
28-29/10: TR-træf for tillidsrepræsentanter (og 1. dag også for arbejdsmiljørepræsentanter) om samarbejde, arbejdsmiljø og netværk. Bramslevgård ved Hobro.
KREDS 3
Uge 41: Netværksmøder (alle TR'er).
29/10: Medlemsmøde. Foredrag med Frank Knudsen.
29/10: Seniormøde i Lærernes Pension, Holstebro (tilmelding via LP’s hjemmeside).
12/11: Informationsmøde i Lærernes Pension, Herning (tilmelding via LP’s hjemmeside).
1-2/10: TR + TR-S døgn for kredsens TR'er og TR-suppleanter på Danhostel i Kerteminde. Døgnet er en god blanding af faglig opdatering, netværksarbejde og socialt samvær.
KREDS 6
25-26/11. november: Todages træf for TR’er og TR suppleanter i kreds 6. Afholdes på Karrebæksminde Fjord. To dage med faglig opdatering, foredrag og socialt samvær.
KREDS 7
22/10: Pensionsmøde i Rønne på Bornholm. Tilmelding via nemtilmeld. 28/10: Et TR-temamøde om personalepolitik kl. 16-19:30 på Det Kg. Vajsenhus.
KREDS 8
25-26/9 (med overnatning): Kasket-træf for TR, TR-suppleanter og AMR på Metalskolen Jørlunde om håndtering af arbejdsrelateret stress og corona samt nyt fra foreningen ved næstformand Monica Lendal m.m. Netværksmøder for TR, TR-suppleanter og AMR: 5/10 kl. 16.30-18.30 i netværk Midt på Lyngby Friskole. 6/10 kl. 16.30-18.30 i netværk Nord på Skorpeskolen i Hellebæk. 27/10 kl. 16.30-18.30 i netværk Vest på Faarevejle Fri- og Efterskole. ■
Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk
Journalist • Julie Løndahl Grove (JLG) • jlg@frieskoler.dk
Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk
ANNONCER AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 ac@ac-annoncer.dk
DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk
UDGIVELSER Nr. 9 - uge 43 / Nr. 10 - uge 39 2020 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk
ABONNEMENT 11 numre pr. år • kr. 530 T: 87 46 91 10 fsl@fsl.dk
PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111
OPLAG 10.796 stk. • 2019- 2020 • Oplag kontrolleret af DMO
Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.
FORMAND Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61
NÆSTFORMAND Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84
SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82
SEKRETARIATET T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30
KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse
Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95
Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37
Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11
Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52
Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11
Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15
?Spørgehjørnet
Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige og finurlige spørgsmål fra medlemmer. Her i Spørgehjørnet bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som andre medlemmer også kan have glæde af.
Jeg har en elev, som har svær astma, men som er dårlig til at tage sin medicin. Nu har skolelederen pålagt mig at sørge for, at eleven tager medicinen korrekt og på det rigtige tidspunkt, men jeg er utryg ved det. Hvad gør jeg?
Svar: Din skoleleder kan og må ikke pålægge dig at medicinere eleven eller stå for elevernes syge- og sundhedspleje. Det er ikke omfattet af overenskomsten for lærerarbejde og derfor heller ikke noget, som skolelederen kan pålægge dig. Vi hører i øjeblikket også om lærere, som bliver pålagt at køre coronasyge elever hjem fra for eksempel lejrskoler – det er heller ikke lærerarbejde og derfor heller ikke noget, lederen kan pålægge dig.
Hvis en elev får et anfald, eller der opstår en tilsvarende akut situation, skal du som alle andre hjælpe. Men det er hverken dit ansvar at holde øje med, om eleven tager sin medicin, eller at give eleven medicin.
Hvis du alligevel bliver pålagt at gøre det, skal du dels bede om at få ordren på skrift, dels kontakte Frie Skolers Lærerforening så hurtigt som muligt.
Hvis du er tryg ved opgaven, kan du vælge frivilligt at påtage dig den, men
du bør inden kontakte Frie Skolers Lærerforening. Desuden bør du sikre dig skriftlig vejledning og instruktion samt en præcisering af, at du udfører opgaven på ledelsens ansvar.
Bemærk, at din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant ikke kan indgå lokale aftaler eller ordninger, som pålægger dig og dine kolleger at udføre arbejde, som ligger uden for overenskomsten.
Læs mere om medicinering og sundhedspleje på www.fsl.dk eller kontakt Frie Skolers Lærerforenings sekretariat. ■
Mvh. Bolette Bom, konsulent
tisk har corona, og for det andet skal du sandsynliggøre, at du er blevet smittet i forbindelse med dit arbejde.
Det er derfor vigtigt, at du straks registrerer konkrete situationen, hvor du mener, at du kan være blevet smittet – enten ved kontakt (hvis du har rørt det samme eller fået et kram af en, som senere viser sig at være smittet) eller via dråber (for eksempel hvis en, som er eller viser sig at være positiv, nyser dig i ansigtet).
Hvis flere på skolen er smittet, taler det alt andet lige for, at du er blevet smittet på arbejde.
Der kan gå lang tid, fra du bliver smittet, til symptomerne viser sig. Derfor er det vigtigt, at du løbende registrerer situationer, som kan være smittebærende.
Flere af mine elever og kolleger har fået corona, og flere klasser på skolen er blevet sendt hjem. Men hvad sker der, hvis jeg får corona? Er det så en arbejdsskade?
Svar: Corona kan anerkendes som en arbejdsskade. Hvis du skal have anerkendt sygdommen som en arbejdsskade, skal det for det første bekræftes, at du fak-
Bliver du smittet, og er der flere på din skole, som er smittede, er det vigtigt, at du bliver testet og følger sundhedsmyndighedernes vejledning, så du undgår at smitte andre. Herefter bør du anmelde smittetilfældet som en arbejdsskade via Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hjemmeside.
Kontakt sekretariatet, hvis du har brug for hjælp. ■
Mvh. Frank Kold Sørensen, konsulent
GENERALFORSAMLING 2020
Foreningens kredsbestyrelser diskuterede de kommende OK21-forhandlinger, vedtog budgettet for 2021 og bød velkommen til højskolelærerne.
AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO FRIE SKOLER / MARTIN DAM KRISTENSENDet handlede rigtig meget om arbejdstiden og OK21, da hovedbestyrelsen og kredsbestyrelserne i august mødtes til Frie Skolers Lærerforenings generalforsamling 2020. Formand Uffe Rostrup lagde ud med sin beretning, der trods udfordringer med corona, frihedskampe og svære overenskomstforhandlinger i vente til sidst kunne konkludere, at »alt taget i betragtning, så går det faktisk godt i vores forening«.
Samme toner lød fra se -
kretariatschef Henrik Wisbech, der betegnede foreningens økonomi som sund, mens han fortalte om forventningerne til årets regnskab og fremlagde budgettet for 2021. Henrik Wisbech sagde, at regnskabet for i år lige nu peger i retningen af et overskud på tre millioner kroner. Da budgettet i sin tid blev vedtaget, var det ellers med en forventning om at ende i nul, men fordi coronanedlukningen også betød en lang række aflyste arrangementer og aktiviteter, og fordi der er kommet flere
medlemmer til end ventet, ser året altså ud til at ende med et betragteligt overskud.
Sådan ser det til gengæld ikke ud i 2021, hvor foreningen har budgetteret med et underskud på 560.000 kroner. Underskuddet forklares af, at der er indregnet udgifter til repræsentantskabsmødet i efteråret 2021. Det afholdes kun hvert andet år.
Både beretning og budgettet for 2021 blev enstemmigt vedtaget. ■
NY PLAN:
Ingen kontingentstigning de næste fem år
På generalforsamlingen fortalte formand Uffe Rostrup, at hovedbestyrelsen har vedtaget en plan for de næste fem år. Planen tegner de store linjer i hovedbestyrelsens arbejde og indeholder et mål om at holde kontingentet på dets nuværende niveau frem til 2025. Derudover indeholder planen blandt andet pejlemærker for foreningens politiske indflydelse, kommunikationsindsats og arbejde med at skaffe en statslig overenskomst til højskolelærerne. ■
»JEG HAR ALTID TÆNKT POLITISK«
Lykke Svarre er hovedbestyrelsens første nye medlem siden 2013. Hun er meget optaget af retfærdighed og vil være bindeleddet fra menig til top. Og så er hun svært begejstret for højskolelærernes ankomst.
medlem siden maj 2013.
Nu glæder hun sig til at kæmpe for dem i foreningen, der allerhelst vil bruge deres tid på at undervise. Så de ikke skal »bøvle med det«, og så de kan blive ved med lave den bedste undervisning uden at brænde ud under et åg af urimelige forhold. I det arbejde er det vigtigt for Lykke Svarre at lytte til medlemmerne og at bringe deres viden med ind i hovedbestyrelsen. At hun bliver bindeleddet mellem menig og top.
medlemmerne får viden og færdigheder, der er direkte brugbare i hverdagen.
Og så glæder Lykke Svarre sig til at arbejde sammen med højskolerne.
»Jeg er dybt begejstret for, at højskolerne er kommet med ind i foreningen. De falder naturligt ind og minder om efterskolerne bare for voksne«, siger hun og fortsætter:
Da Lykke Svarre gik i 4. klasse, meldte hun sig ind i Amnesty International og begyndte at skrive breve til nogle af verdens tyranniske ledere. I sit eget hjem lærte hun om social retfærdighed igennem de plejebørn, som hendes forældre passede, og over aftensmaden diskuterede hendes forældre altid politik.
»Jeg er vokset op i en meget politisk familie, og jeg har altid tænkt politisk. Det ligger til mig
at kæmpe for retfærdighed og dem, der ikke kan kæmpe selv«, siger hun.
Lykke Svarre har været engageret i kredsbestyrelsesarbejde siden 2010, og hun har ofte brugt sin stemme fra talerstolen til foreningens repræsentantskabsmøder. I august vandt hun formandsvalget uden modkandidater i kreds 8, da det mangeårige medlem Annie Storm gik på pension. Dermed trådte Lykke Svarre automatisk ind i hovedbestyrelsen – som det første nye
»Og så er det vigtigt at få nuancerne med i fagforeningsarbejdet. Vi skal kæmpe for, at vi ikke får dårligere forhold, men det skal ske, så vi ikke låser friheden og de mange forskellige skoleformer«.
Foruden at være et bindeled i foreningen er Lykke Svarres mission dels at øge antallet af medlemmer ude på skolerne, dels at fortsætte arbejdet for, at Frie Skolers Lærerforening er nærværende i det daglige. Det sidste skal fortsat ske med arrangementer såsom minikurser, hvor
»Mange af højskolerne har næsten været lidt græsrodsagtige, og ud af det vokser også noget, som resten af foreningen kan blive inspireret af. Jeg tror, de kan være med til at booste hele den dannelsesdel, der over de senere år er blevet trynet fra politisk side«. ■
LYKKE SVARRE er 44 år og træder som ny formand for kreds 8 ind i hovedbestyrelsen. Hun er lærer på Holbæk Lilleskole. Arbejdede for SF Ungdom, før hun blev lærer.
LÆRERNES FORHANDLER
GØR KLAR TIL EN NY RUNDE
Sekretariatschef Henrik Højrup, der er den højest placerede embedsmand ved lærernes overenskomstforhandlinger, udpeger de mulige slagmarker.
AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK JUNIE ILLUSTRATIONOverenskomstforhandlingerne ligger og lurer på den anden side af årsskiftet, men det meget svært at forudsige, hvordan de vil forløbe.
Det sagde sekretariatschef i Lærernes Centralorganisation Henrik Højrup, da han i midten af august var gæst på foreningens kredsbestyrelsesseminar.
Uforudsigeligheden skyldes blandt andet, at der er skiftet ud på holdene.
Henrik Højrup har som topembedsmand prøvet det en gang før, men lærerne skal ud at finde en afløser for Anders Bondo Christensen, der har været en af nøglefigurerne ved de seneste mange overenskomstforløb.
På arbejdsgivernes side er setuppet også helt nyt. 2018-forhandlingerne foregik under Lars Løkke-regeringen, og det var –meget usædvanligt – en politiker, der sad for bordenden i stort set alle forhandlinger og i forligsinstitutionen – nemlig innovationsminister Sophie Løhde.
Nu er der kommet en ny rege -
ring. Moderniseringsstyrelsen –og dermed forhandlingsansvaret – er flyttet fra Finansministeriet til Morten Bødskovs skatteministerium, hvor styrelsen nu hedder Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Her er der skiftet voldsomt ud i det øverste ledelseslag.
Så det er praktisk talt umuligt at forudsige, hvordan det kommer til at gå, sagde Henrik Højrup.
»Vi ved ikke, om Finansministeriet reelt har sluppet tøjlerne, og om Skatteministeriet har mandat til selv at forhandle. Det er noget af det, som gør det hele usikkert: Hvem er det egentlig, vi taler med?«, sagde han.
Ideologier gør det svært Henrik Højrup håber dog, at han kan forhandle direkte med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, og at den ikke bare er budbringer for Finansministeriet.
Og så håber han, at arbejdsgivernes udgangspunkt bliver mindre ideologisk end ved de seneste forhandlinger:
»Jeg håber, at forhandlingerne bliver mere pragmatiske og løsningsorienterede end de seneste år«, siger han.
Tag aftalen, der er på bordet Henrik Højrup forventer, at der skal drøftes arbejdstid som en del af overenskomstforhandlingerne, men allerhelst gerne før.
Og hvordan skal en aftale på statens område se ud? Det tør Henrik Højrup ikke give et præcist bud på, men lærerne på statens (og de frie skolers) område bør ikke sætte næsen op efter at få andet eller mere end det, folkeskolelærerne får i den aftale, de netop har stemt ja til:
»Kommunernes arbejdstidsaftale skal justeres, så den passer på statens skoler, men jeg tror ikke, at vi skal regne med et resultat, som ligger langt fra folkeskolernes. Hvis vi går efter noget helt andet, vil arbejdsgiverne også få en masse idéer til, hvad de godt kunne tænke sig at ændre, og hvis alt pludselig er i spil, er det ikke sikkert, at vi når at
indgå en aftale«, sagde han.
Seniorerne forventer løsninger Som en del af arbejdstidsaftalen i kommunerne blev det aftalt, at den nuværende overgangsordning med ret til nedsat tid op til 175 timer med bevarelse af hidtidig pension fortsætter som en permanent ordning. Henrik Højrup mente, at der skal findes noget tilsvarende på statens område:
»Jeg fornemmer klart, at der skal ske noget på den seniorpolitiske dagsorden. Forventningerne om, at vi leverer noget for seniorerne, bliver mere og mere udtalte«, siger han.
Et kredsbestyrelsesmedlem indvendte, at kommunernes senioraftale og den, som i dag gælder på det frie skoleområde, ikke er nær så god som den, lærerne havde fra 2008 til 2011. Det var Henrik Højrup enig i. Men så dårlig er ordningen nu heller ikke efter hans mening:
»Der er mange andre offentligt ansatte, som vil dø for en af-
»Jeg håber virkelig, at forhandlingerne ikke bliver styret af ideologien, men bliver mere pragmatiske og løsningsorienteret end tidligere « , sagde chefforhandler Henrik Højrup, da han fortalte om sine forventninger til den kommende overenskomstkamp med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
FORHANDLINGERNE SIDEN 2013
• I 2013 blev lærerne lockoutet i 25 dage, og de mistede deres arbejdstidsaftale, da et folketingsflertal greb ind i konflikten og vedtog Lov 409. Med Lov 409 fik lærerne nogenlunde de samme arbejdstidsregler som funktionærer i staten og kommunerne.
• I 2015 trådte parterne vande og sundede sig ved overenskomstforhandlingerne. Det lykkedes ikke at indgå en aftale om arbejdstiden, men der kom nogle anbefalinger. Lærerne blev derfor fortsat reguleret af Lov 409. Forhandlingerne gav pæne lønstigninger men samtidig blev der indført et skævt privatlønsværn, som betød, at offentligt ansatte ikke fulgte de privatansattes lønudvikling.
tale, som sikrer dem ret til at gå ned i arbejdstid«, sagde han.
Lønnen kan blive negativ Lønnen kan blive en stor udfordring ved overenskomstforhandlingerne, fortalte Henrik Højrup. Sagen er den, at der ved overenskomstforhandlingerne i 2018 blev aftalt pæne lønstigninger på det offentlige område. Men lønudviklingen på det private område er gået næsten i stå, og da den reguleringsordning, som ligger i overenskomsten, forhindrer, at de offentligt ansattes løn stiger mere end de privatansattes, har Henrik Højrup svært ved at se, hvordan dette års overenskomst lander virkeligt høje lønstigninger.
»Forhandlingssituationen er svær. Faktisk risikerer de offentligt ansatte, at reguleringsordningen er negativ per 1. februar 2021, så der kan blive tale om direkte løntilbagegang«, sagde Henrik Højrup. ■
• I 2018 var det meget tæt på en ny storkonflikt. De offentligt ansatte stod skulder ved skulder og krævede lige så høje lønstigninger som de privatansatte, og så skulle der findes en løsning på lærernes arbejdstid. Parterne kunne ikke enes, og derfor fortsatte forhandlingerne i mange dage i forligsinstitutionen, mens lønmodtagerne demonstrerede udenfor.
Da parterne skrev under, var det skæve privatlønsværn afskaffet, der kom pæne lønstigninger, og spørgsmålet om arbejdstiden blev udskudt. På det kommunale område blev der nedsat en lærerarbejdstidskommission, som analyserede spørgsmålet og kom med anbefalinger, og på baggrund af kommissionens råd enedes folkeskolelærerne og kommunerne i midten af august om en ny arbejdstidsaftale. Det blev i overenskomsten aftalt, at hvis der blev indgået en aftale om folkeskolelærernes arbejdstid, skulle der med udgangspunkt i den aftale indledes forhandlinger på statens område. ■
1. etape af Tour de højskole
En lille delegation med formanden i spidsen har taget hul på en tur rundt på landets højskoler. I første omgang for at lytte til lærerne og høre, hvordan fagforeningen kan hjælpe med bedre forhold.
AF PETER KROGH ANDERSEN OG JESPER FJELDSTED REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION CHRISTINA ANN SYDOWEr det egentlig rimeligt, at jeg selv skal finde vikar, når jeg er syg? Hvornår kan jeg tillade mig at gå hjem fra en fest på skolen? Og kan jeg være medlem af to fagforeninger?
I begyndelsen af september begyndte formand Uffe Rostrup og Frie Skolers Lærerforenings konsulenter en runde af besøg på landets højskoler for at høre, hvilke udfordringer lærerne op lever, og hvordan fagforeningen kan hjælpe.
Uffe Rostrup kalder de første møder sjove og lærerige – og fyldt med udfordringer, der stikker i mange retninger.
»Det er på en eller anden måde en god påmindelse om, hvorfor vi laver fagforening. For det kan godt være, at vi i grundskolen og på efterskolerne synes, vi har en dårlig arbejdstidsaftale med Lov 409 og irriterer os over ny-løn, men vi har dog noget. Vi har noget at stå på. Højskolelærerne har ingenting. De har en lov, og den er skre vet af arbejdsgiverne og er enhver arbejdsgivers hede drøm«, siger Uffe Rostrup og uddyber:
»Og selv om der er en masse skoler, som har skrevet nogle ret
ningslinjer ned lokalt på skolen, så er de jo bundet op på lederens goodwill. Det her er virkelig et pionérarbejde, hvor vi starter helt fra bunden«.
Noget af det, som Uffe Rostrup særligt lagde mærke til på de første besøg, var en udpræget grad af moralsk stress på lærerværelserne.
»Det bunder i spørgsmålet: Hvornår har jeg egentlig gjort mit job godt nok? Du kan jo arbejde dig selv halvt ihjel, hvis der ikke eksisterer nogen klar forventning om, hvornår du kan holde fri«, siger han.
Foruden at lytte til problemstillinger om løn- og arbejdsforhold, svarede delegationen også på spørgsmål. Flere ville gerne vide, om det er muligt at være dobbelt-organiseret, fordi de også er kunstnere eller har et andet job og derfor en anden fagforening. Her var sva -
ret: Desværre nej. Andre ytrede undren over prisen på et kontingent, mens flere luftede bekymringer om, at fagforeningstanken dræber højskoleånden.
»Men her er det vigtigt at sige, at en overenskomst er en aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager – det er jo det stærke ved den danske model. Så det er ikke sådan, at vi som fagforening sidder og dikterer alle vilkårene. Derfor er en overenskomst heller ikke guld og grønne skove, men den giver gennemskuelighed og gennemsigtighed. Og den skal selvfølgelig respektere det særlige ved højskoleformen«, siger Uffe Rostrup.
Forude venter et langt og sejt træk for at få de omkring 400 medlemmer, som det kræver, før Frie Skolers Lærerforening kan kræve at få forhandlet en overenskomst hjem til lærerne. Men formanden glæder sig til at fortsætte turnéen, hvor målet er at besøge så mange høj -
VELKOMSTMAGASIN TIL HØJSKOLELÆRERNE
Med sig rundt på ’Tour de højskole’ har formanden og konsulenterne et nyt magasin, som er målrettet højskolelærerne. Magasinet giver et overblik over, hvordan Frie Skolers Lærerforening kan hjælpe, selv om højskolelærerne arbejder uden overenskomst, og i magasinet møder du lærere på tre forskellige højskoler. De fortæller, hvorfor de har valgt at blive en del af Frie Skolers Lærerforening. En af dem er Inge Johnsen fra Egmont Højskolen. Hun håber, at foreningen kan skaffe højskolelærerne en overenskomst:
»Det er på høje tid. Højskolelærernes vilkår er meget forskellige, og uden overenskomst kan det være vanskeligt at sikre ordentlige arbejdsbetingelser«, siger hun i magasinet. ■
skoler som muligt.
foregår samværet andre.Samværet højskolerne somvisningen, skal forstå, som lærer som Højskolehandler bliver bestemt. handler nogen blive som blandtandet fællesskabet kursist lærer«,højskoleloven undervisning,forbereog ligeværdigeopgaver.Men enøkonomisk skolehverdagkan svært praksis fastholde mellem tre, SimonAstrup,er, mindst samværet forberedelsen nedprioriteres, der, lærernesarbejdstid under pres. det, højskolernedet, uniktsamværetbliverhøjskolernemiseret. forsvinderskoleformenssærlige dannelse«,siger Aftale ånd hånd Formanden Lærerforening, Uffe er atforeningen lærer praktiskhøjskoleerfaring spidsen det meget arbejde. Rostrupved noglefolk for de som overenskomst arbejdstidsaftale.højskolenbliver undervisningsfabrikbefolket lønmodtagere stedet Somhøjskolekonsulent SimonAstrup vej FrieSkoLærerforening. blandt kontakte hvis dukonkretemedlemskabspørgsmålomkring ansættelse.
vil med fremtidssikrehøjskolerne beskytte der mening vigtigt højskoledetligeværdige mellemdervisning samvær. opgave, her særligebliver Simon har vendt tilskoleverdenen. ingen Somlekonsulent han drevet kærligfolkehøjskolernes dannelsesform: særlige højskolerneer, -
levendelærere. frygt ubegrundet, Uffe »Man sagtens enoverenskomst ordentlige aftaltearbejdsforhold, uden højskolernessærlige bareefterskolerne. ergået overånden,engagementetellersærligedannelsesform«,sigerFaktisktænker Rostrup omGode kan højskolerne deres dannelsestil»Med aftaler skolerneprioritere ogkvalificeresamværet, ikkeriteres hverdagen. svært nogle skoler prioriterelærerressourcerpædagogiskesamvær, andre brugerpengene synlige som rejser, bygninger,spektakulærelinjefagogfag-fagligundervisning. giverkurrence bunden samværsdelen, den aftalte sikreimod«, Rostrup derfor, hanfor SkolersLærerforeningoverenskomstpå folkehøjskoler. at det lykkes, mindst andenskolelærere medlem foreningen,som derved hævdeforhandlingsretforskolelærerne. MARTINKONTAKTSIMON sas@fsl.dk »Jegmener,atdendanske modelmedsamarbejdeog aftalerligger finforlængelseafhøjskolerneogderes storefortælling« SIMON ASTRUP KONSULENT HØJSKOLELÆRERNE SKOLERSLÆRERFORENING koncentrere om kerneydelsen Men slog Lærerforening kanhøjskolearbejdet,meget højskolelæjeg, Frie for undgå oplagteHvis eller hun hvad svafagforening, Foreningen en allround-forståelse
NYHØJSKOLEKONSULENT: »Formigeropgaven atsikrehøjskoleformen« 37-årigeSimonAstrupharskiftettitelfraviceforstander påenhøjskoletilhøjskolekonsulent FrieSkolersLærerforening. Måleteratskabeforholdforlærerne,somkanværemedtil atbevarefolkehøjskolernessærligedannelse. arbejdsbetingelser, hvor Frie Skolersorganiserer råd så lyde?mulighed for Jeg melder mig blandtsolidarisk faglige til- hørsforhold. Tilbyd medlemmerne man Inges tre fokuspunkter for fagforeningen undervisningen
ÅR KONSERVATORIEUDDANNET SANGER/MUSIKER LÆRER PÅ EGTMONT HØJSKOLEN
»Skaf os tillidsrepræsentanter og en overenskomst« INGES TING højskolerne virke hjemligt. Højskolen. Vi 250føler sig særlige, velkomne konkret«. Derfor...
»Generelt er der et ønske om at få en overenskomst, så det er jo et godt udgangspunkt. Men det lykkes kun, hvis vi kan få en masse nye medlemmer, for uden dem bliver der ikke en overenskomst. Den er ikke så meget længere«, siger formanden og fortsætter:
»Men jeg vil have det dårligt, hvis vi ikke gjorde en reel indsats, så nu gør vi det virkelig. Og så må vi se, om det rækker til, at vi kan gå ind til Finansministeriet og sige: Vi vil have en overenskomst for højskolerne. Det er jo benchmarket for, om det her bliver en succes«. ■
Frie Skolers Lærerforening kommer gerne ud på din højskole. Kontakt Simon Astrup på sas@fsl.dk.
Velkommen TIL FRIE SKOLERS LÆRERFORENING »Der bør være aftalte løn- og arbejdsforhold, også på højskolerne« Malthe Ibsen Sørensen og to andre højskolelærere fortæller, hvorfor de har meldt sig ind Frie Skolers Lærerforening. TRE TRIN TIL EN OVERENSKOMST BLIV MEDLEM OG FÅ 18 LIVLINER De faglige og juridiske konsulenter Frie Skolers Lærerforening er eksperter lærerne på de frie skolers arbejdsvilkår – det gælder også dine. SIDE Magasin lærerne på Danmarks folkehøjskoler 31
SÅDAN FORMER BARNDOMMEN RESTEN AF LIVET
I en ny bog dykker ledende psykologer ned i fem årtiers undersøgelser for at se, hvad der former et menneske. Beskeden til lærere er: Du påvirker et barn, men du må ikke overvurdere din betydning.
AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK JUNIE ILLUSTRATIONPiger, der vokser op i en familie med meget konflikt, bliver generelt tidligere seksuelt modne end piger, der vokser op i en familie med lidt konflikt. Det samme gælder for piger, der vokser op i et hjem uden en far sammenlignet med piger, der vokser op med to forældre i samme hjem.
Det viser en af de mange undersøgelser, som den anerkendte, amerikanske psykolog Jay Belsky og hans tre kolleger fra forskellige kontinenter præsenterer i deres nye bog ‘The Origins of You – How Childhood Shapes Later Life’ (endnu kun på engelsk).
Årsagen til pigernes tidlige modenhed skal findes i kroppens forsøg på at sikre reproduktionen.
»Hvis verden fortæller mig – igennem mine oplevelser og min familie – at fremti -
den er usikker, og at jeg måske ikke kommer til at leve så længe, at jeg kan reproducere mig selv, hvordan reagerer jeg så: Jeg skynder mig at blive moden!«, fortæller Jay Belsky til Frie Skoler.
Undersøgelsen er foretaget ved at se på 1000 mennesker, som forskerne i andre studier har fulgt fra fødslen i 1970’erne til i dag. Fænomenet er ikke ukendt i naturens verden, som Jay Belsky og hans kolleger skriver i bogen. Her nævner de en bestemt vandlarve, som i puppen udvikler stærkere og tykkere skal, når der er rovdyr i nærheden, end larver, der lever i et miljø, hvor der umiddelbart ikke er fare på færde.
Set med evolutionens briller giver den tidlige modenhed rigtigt god mening – alt handler om at optimere mulighederne for reproduktion – men den er ikke uproblematisk
for pigerne, der senere hen i livet får tidligere seksuel debut, et større antal sex-partnere i 20’erne og 30’erne og flere problemer med myndighederne.
»Man kan kalde det intelligent evolution, som skaber problemer«, siger Jay Belsky.
Forældre og daginstitutioner I bogen ser forskerne også på selvkontrol, mobning, diagnoser, nabolag, rygning etc.
Undersøgelserne i bogen – der blandt andet ser på gener, forældre, selvkontrol, mobning, nærmiljø – tager udgangspunkt i data fra tre forskellige studier fra tre forskellige kontinenter. Ens for dem alle er, at de har fulgt mennesker fra fødsel og to-tre-fire årtier frem, og at de oprindeligt er lavet for at se nærmere på andre fænomener. I den nye bog dykker de fire forskere ned i det enorme
overskud af data, som aldrig er blevet brugt.
I et af kapitlerne ser forskerne på sammenhængen mellem, hvordan en person er blevet opdraget, og hvordan person selv er som forælder senere hen.
»Vi fandt ud af, at vi kan spore en sammenhæng mellem, hvordan du er som forælder, og hvordan dine egne forældre var –men kun for mødre. Ikke for fædre. Det kender jeg ingen, som ville have forudsagt«, siger Jay Belsky.
I et andet kapitel forsøger de fire at forstå, om daginstitutioner før skolealderen er gode for børn. Som i alle undersøgelserne er der taget højde for socioøkonomi og andre indflydelser.
»Hvis kvaliteten af daginstitutionen er god, er det godt for barnets kognitive og sproglige udvikling. Men samtidig kan tidlig og meget
tid i daginstitutionen i de første 4,5 år i livet kobles sammen med problemfyldt opførsel i overgangen til skole og aggressioner og flere risici i teenage-årene. Selv når kvaliteten af pasningen er god«, siger Jay Belsky.
Her understreger forskeren dog, at resultaterne stammer fra et amerikansk studie, og derfor er det ikke sikkert, at de kan overføres en til en til Danmark og andre lande.
Alle fortjener en anstændig barndom
For Jay Belsky og hans kolleger er det vigtigt at understrege, at menneskets udvikling aldrig er givet på forhånd. Gener spiller en rolle, samfundet spiller en rolle, og det nære miljø spiller en rolle. To børn, der bliver mobbet meget i skolen, reagerer derfor også forskelligt, alt efter hvor solid en støtte, der er derhjemme.
»Det eneste, som jeg med sikkerhed ved, vil have nøjagtig samme effekt på alle børn, er, hvis de bliver taget op på 14. sal og kastet ud af vinduet«, siger Jay Belsky.
Trods usikkerheden i forudsigelserne er bogen skrevet i et forsøg på at nuancere diskussionen om børns udvikling, og hvad der former et menneske. Og forhåbentlig give forskere, skoler og lærere værktøjer og viden til at give de bedste forhold for børn, som professoren siger med et råd til lærere i grundskolen.
»Du må ikke forfalde til at tro, at din indsats i klasselokalet ikke betyder noget. Du kan påvirke et barns udvikling og trivsel. Men du må ikke antage, at din indflydelse er så stærk, at den kan overvinde andre effekter, der også er vigtige. Med andre ord: Du må hverken overdrive eller underdrive troen
En newzealandske undersøgelse viser, at børn med dårligere selvkontrol
i højere grad end andre børn får problemer med helbredet som voksne, og flere kæmper med misbrug, privatøkonomien og kriminalitet.
Piger, der vokser op i en familie med meget konflikt, bliver generelt tidligere seksuelt modne end piger, der vokser op i en familie med lidt konflikt. Det samme gælder for piger, der vokser op i et hjem uden et far sammenlignet med piger, der vokser op med to forældre i samme hjem.
på, hvad du kan gøre«, siger Jay Belsky.
»Alle børn i et rigt samfund fortjener en anstændig barndom og skolegang, men ikke alle børn er lige modtagelige over for det, du giver dem«.
Den vitale selvkontrol
Hvis du sammenligner dit liv med et langt stykke musik, så er selvkontrol en akkord, der spilles igen og igen. Akkorden udgør ikke hele musikken, men den er en dominerende faktor, fortæller Jay Belsky.
»Hvis du ikke kan styre dine følelser, får du det svært i selskab med andre. Hvis du ikke kan styre din impulser, får du det hårdt i skolen. Hvis du ikke kan styre din opførsel, får du det svært i militæret eller på et arbejde«, siger Jay Belsky.
Den newzealandske undersøgelse viser, at
børn med dårligere selvkontrol i højere grad end andre børn får problemer med helbredet som voksne, og flere kæmper med misbrug, privatøkonomien og kriminalitet. Det glade budskab er dog, at indsatsen for en bedre selvkontrol stadig giver mening, selv om den først slår igennem i teenage-årene eller helt ind i 20’erne.
»De, der forbedrede deres selvkontrol i perioden fra barndom til ‘ung voksen’, fungerede også bedre som 32-årige, end dem, der fortsat havde lav selvkontrol. Det er et vigtigt resultat, fordi det viser, at et barn ikke altid behøver at være “søn af sin far”«.
Mobning ødelægger det meste
En af de mindst overraskende og dog nedslående pointer er mobningens kort- og langtidsskadende konsekvenser. Uanset om den
foregår i den fysiske eller digitale verden.
Ifølge en undersøgelse af tvillinger i England kan mobning i barndommen lede til forværret opførsel, problemer med følelser og selvskade som 12-årige og yderligere til overvægt som 18-årige. Her vil nogle måske indvende, at det er de problematiske følelser og overvægten, der fører til mobning – og ikke omvendt – men resultaterne viser det modsatte, ifølge Jay Belsky. Dog udgør forholdene i hjemmet en vigtig faktor.
»Er mobning skidt for alle? Ingen har jo lyst til at blive mobbet, men vi kan se, at effekterne af mobning er sværere at spore på dit mentale helbred, hvis du vokser op med støtte fra din familie. Til gengæld er du er i dobbelt-risikozonen, hvis du vokser op uden støtte hjemmefra. Det er væsentligt at vide i forebyggelsen af mobning«, siger Jay Belsky.
NOTER
Husk, at du har ferie i uge 42 – og giv besked hvis du bliver syg
Medmindre skolens ledelse har varslet noget andet, så har du ferie i uge 42.
Tidligere var uge 42 nuldage, forberedelsesdage eller undervisningsfrie dage, men som følge af den nye ferielov er der aftalt et tillæg til overenskomsten, så dine 25 feriedage nu ligger som:
• de 5 dage i uge 42
• de sidste 18 dage i juli
• de første to dage i august måned.
Det betyder også, at bliver du syg inden feriens start, skal du huske at sygemelde dig til skolen. Så kan du nemlig få erstatningsferie.
Ferien begynder om mandagen ved nor-
mal arbejdstids begyndelse.
Bliver du syg efter feriens start, bør du også sygemelde dig, da det kan få betydning, hvis du også bliver syg til sommer. Selvom du bliver syg efter feriens start, har du nemlig samlet set krav på mindst fire ugers ferie uden sygdom. ■ MHV
Ny gratis bog i serien Pædagogisk rækkevidde
Elisa Nadire Caeli er ph.d.-studerende ved DPU og har skrevet bogen ”Teknologiforståelse”, som handler om nutidens børn, der er født ind i en digital tidsalder. De lærer hurtigt at trykke på taster og swipe på skærme. Men de for-
står ikke automatisk, hvordan digitale teknologier er designet, eller hvad brugen af dem betyder for dem selv, vores fællesskaber og vores samfund. Derfor må de udvikle teknologiforståelse. ■ JLG
DOWNLOAD Du kan hente bogen som e- eller lydbog gratis under Mine Medlemstilbud på fsl.dk
Item no.: B00320 Material: 100% polyester PU coating backpack water resistant Color: Black FC Size: 42 x 32 x16
Weight: 0.95 kgs Volume: 21 liter Laptop: 15.6”
Mærkevaren i rygsække/backpack mail@conda.dk Tlf. 21 62 34 60 www.arctichunter.dk
Med en annonce i medlemsmagasinet
Få Danmarks bedste studiekonto
Når du er medlem af Frie Skolers Lærerforening, kan du få en studiekonto hos Lån & Spar. Med 3% på kontoen kan du faktisk få penge ud af at have penge i banken – og hvis du skal bruge en kassekredit på op til 50.000 kr., er Lån & Spar blandt de billigste.
Der er meget mere. Se alle dine fordele på studiekonto.dk. Ellers send en mail til studiekonto@lsb.dk eller ring på 3378 1948 og book et møde.
når du ud til mere end 10.000 lærere på 500 grundskoler og 250 efterskoler
For at få Danmarks bedste studiekonto, skal du samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar og være medlem af Frie Skolers Lærerforening. Du får 3% i rente på de første 20.000 kr. – derefter 0,00%. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Hvis du bruger hele din kassekredit på 50.000 kr., vil det koste dig 625 kr. i omkostninger efter tre måneder. Stiftelsesomkostninger 0 kr., debitorrente (var.) 5,09%, ÅOP 5,09%. Efter tre måneder skylder du 50.625 kr. Kreditten er gældende indtil videre og uden faste afdrag. Alle rentesatser er variable og gældende 9. maj 2019.
Stillingsannoncer i bladet bringes også på fsl.dk, som har cirka 15.000 unikke besøgende hver måned. Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet tilbyder en pakkeløsning for alle tre blade med trioannoncer. friesko ler.dk/annoncer
lønkonto
Studiekonto – ganske kort
Du får 3% i rente på de første 20.000 kr. – derefter 0,00%
Vælg en kassekredit på op til 50.000 kr. Du betaler kun 5% i rente
Visa/Dankort og MasterCard – med samme pinkode
StudieOpsparing – som giver 0,05% i rente
Gebyrfri hverdag
Behold dine fordele i op til 3 år efter endt studie Søg nemt og hurtigt via mobilen. Download app’en Zapp og søg om en studiekonto.
TO ÅRTIERS KAMP FOR LÆRERNES ANSEELSE
Når Anders Bondo Christensen tegner en kurve over, hvordan han har oplevet lærernes anseelse i det danske samfund, begynder han med årene 1993-95. Kuglepennen sætter han nederst på papiret.
»Der var vi helt nede og skrabe bunden efter min mening«, siger Anders Bondo Christensen.
Begge år stemte lærerne nej til overenskomster, der ifølge den afgående formand havde til mål at gøre lærere til almindelige lønarbejdere. På grund af stemmereglerne i fagbevægelsen blev overenskomsten dog alligevel stemt igennem, og da mange lærere svarede igen med at følge de nye regler nøje, fik de ry for at lave for lidt og brokke sig for meget.
»Jeg blev jo formand i Danmarks Lærerforening (i 2002, red.), fordi vi ville have et opgør med det, vi kalder lønmodtagerstrategien (…). En tanke om, at nu skulle vi have arbejdstidsregler og tælle vores timer op og så videre. Altså, jeg har altid syntes, det var fuldstændig forfejlet. Lærerne skal have nogle ordentlige rammer omkring deres arbejde, men man skal også have mulighed for at udfolde sit engagement og sin begejstring«.
Tillid i 2008
Anders Bondo Christensen meddelte i starten af august, at han efter 18 år stopper som for-
mand for Danmarks Lærerforening. Inden han forlader sit hjørnekontor ved Vandkunsten i København har han sagt ja til at fortælle om sit syn på lærerstanden: dengang, i dag og i fremtiden. Han er nervøs, ikke fordi han skal interviewes af et lille fagblad, men fordi snakken foregår blot seks timer før, at han og resten af Danmarks Lærerforening får at vide, om medlemmerne har stemt ja eller nej til arbejdstidsaftalen med KL.
Den jyske formand tegner en støt stigende linje fra 1990’erne og frem til årene før 2013. Undervejs passerer kurven OK-aftalen i 2008, som er den, Anders Bondo Christensens ser tilbage på med størst stolthed på egne og lærernes vegne.
»Hvis man læser præamblen (indledningen, red.) til den arbejdstidsaftale, så står der, at aftalen bygger på tillid til lærerne. En tro på, at lærerne vil den gode undervisning – men at der også skal være en ordentlig ramme for, at læreren kan lykkes med sin opgave. Dét var at understøtte den professionelle lærer«, siger han.
Som i 2020 opstod også dengang en nej-kampagne, fortæller Anders Bondo Christensen, mens han går om bag sit skrivebord og finder et nummer af Folkeskolen fra 2008 frem. Han begynder at læse op fra indlæg på debatsiderne, hvor medlemmer udtrykker
deres skepsis over for KL og dens »venligsindede hensigtserklæringer«. Tonen er ikke så hård, som den har været i debatterne op til afstemningen om aftalen i 2020, men argumenterne er i høj grad de samme.
»Dengang måtte jeg også sige, at jeg godt forstår nej-sigernes tvivl og bekymring, fordi da havde vi også ligget i krig med KL. Men det viste sig, at den aftale fik skolen til at blomstre«, mener han.
Hvor var de frie skoler?
Anders Bondo Christensen følger ofte sine argumenter og pointer op med en fortælling om en almindelig lærer, han har mødt på sine vej rundt i landet, eller med en historie fra dengang, han selv studerede til lærer eller underviste på en skole. Sin kærlighed til folkeskolen understreger han med historien om dengang, han som ung lærer sad til jobsamtale på en fri skole i Sønderjylland. Da skolelederen spurgte ind til hans syn på de frie skoler, måtte han erkende, at hans hjerte først og fremmest var i folkeskolen.
Trods det har han stor respekt for de frie skoler og siger, at han altid har haft et godt samarbejde med skoleforeningerne såvel som Frie Skolers Lærerforening. Dog er der særligt ét sted, hvor han undrer sig over de frie skoler de seneste to årtier.
BLÅ BOG
Anders Bondo Christensen er 61 år og bor i Sønderjylland med sin kone. Parret har fire børn. Han er uddannet på Skårup Seminarium i 1982, hvorefter han arbejdede 14 år som lærer. I 1996 trådte han ind i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse, og i 2002 satte han sig på formandsposten og har siddet der frem til 2020. Perioden gør ham til den længst siddende formand i foreningens historie. Fra 2007 til 2018 forhandlede han også overenskomst på vegne af de kommunalt ansatte i kraft af sit formandskab i Forhandlingsfælleskabet.
Anders Bondo Christensen håndtegnede kurve over agtelsen af danske lærere de seneste tre årtier. Tegnet under interviewet i København den 1. september 2020.
året 2020. Her tvang corona-virussen skolerne til at se bort fra de eksisterende regler og i stedet indføre kortere skoledage, færre i klassen og mere frihed til lærerne.
»Og så tog lærerne ansvaret og fik skolen til at blomstre «, siger han og fortsætter:
»Det gav et løft af lærernes agtelse. Vi vidste jo, hvad lærerne var lavet af, og nu snakker alle politikere på Christiansborg om, at vi må have større tillid til lærerne fremover. Og derfor synes jeg, at vi i den grad er på vej opad i agtelse«.
Efter interviewet kom resultatet fra arbejdstidsafstemningen: Med 66,6 procent stemmer på ja blev aftalen vedtaget. Anders Bondo Christensen tror på, at den er fundamentet for mere respekt og bedre forhold for lærerne, men hvorvidt kurven får lov til at fortsætte op ad de kommende år afhænger især af, om det er Finansministeriet eller Undervisningsministeriet, der fører pennen fremover.
»Hvis de, der vil skolen, har modet til at sige: Nu vil vi køre skolepolitik. Så er der alle muligheder«. ■
»Hvis jeg skal sige noget om de frie skoler og friskolelærerne, så synes jeg, de er gået i flyverskjul. Den værdikamp, der har været omkring folkeskolen, der synes jeg, at de frie skoler i alt for høj grad har tænkt: Uha, vi gemmer os bare, og så rammer det ikke os«, mener han.
Men hvor meget skal de frie skoler egentlig blande sig i folkeskolen? Mere end den har gjort, lyder det fra Anders Bondo Christensen, og det handler også om, at resultaterne af de hårde kampe også rammer lærerne på de frie skoler senere.
»Det her har samfundsmæssige betydninger, og det rammer jo også dem i et eller andet omfang«, siger Anders Bondo Christensen.
Talen om de frie skoler leder til snakken om den afgående formands største fortrydelse igennem sine 18 år. Her nævner han, at han og Danmarks Lærerforening ikke har været gode nok til at engagere resten af fagbevægelsen i den kamp, som folkeskolens lærere ufrivilligt har været en del af. Det skete først op mod overenskomstforhandlingerne i 2018, hvor hele fagbevægelsen bakkede op om lærerne.
»Måske skulle vi også have været meget mere insisterende og inviterende. Vi har selvfølgelig prøvet med kronikker og debatindlæg
og så videre, men der skulle vi have været meget grundigere«.
Fra lockout til corona Og så er Anders Bondo Christensens fremme ved lockouten i 2013. Her styrtdykker hans kurve og ender på et niveau omkring starten af 1990’erne. Den afgående formand kalder lockouten for en hån mod alle læreres professionalisme og fortæller, at den daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) var den eneste af alle ministrene i hans tid, som han ikke havde et godt samarbejde med.
»Men det var jo, undskyld mig, fordi det ikke var Christine, der bestemte«, siger Anders Bondo Christensen.
I stedet var det Finansministeriet med den daværende minister Bjarne Corydon (S), der overtog skole- og uddannelsespolitikken, ifølge den afgående formand. Som bevis for sin påstand nævner han, at det netop var Bjarne Corydon – og ikke Christine Antorini – der stillede sig frem og primært svarede på spørgsmål, da regeringen og dens støttepartier præsenterede den nye aftale for folkeskolen i sommeren 2013.
Såret begyndte dog langsomt at hele i årene efter skolereformen, og linjen på papiret får et ekstra stejlt nøk opad, da den rammer for-
Den 1. september 2020 vidste Anders Bondo Christensen endnu ikke, hvad han skal lave efter sin tid som formand. Men han vil ikke være skoleleder – hverken på en
en privatskole.
»Jeg havde engang en idé om, at når jeg stoppede som formand, så kunne jeg godt tænke mig at være leder af en folkeskole og sammen med lærerne lave en skole, der virkelig sparkede røv. Efter 2013 så kunne jeg ikke drømme om at blive leder af en folkeskole«.
folkeskole eller
Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale
Formand
Lærer Gordon Ørskov Madsen
Sekretariatschef
Træffes I sekretariatet efter aftale
Lærer Frank A. Jørgensen
Sekretariatschef
Brug FSL’s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.
hornstrupkursuscenter.dk
KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111
Regionscentre Odense
Regionscentre
Klaregade 7, 1. 5000 Odense C Tlf: 7010 0018
Odense
Klaregade 7, 1. 5000 Odense C Tlf: 7010 0018
Esbjerg
Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018
Lærer Frank A. Jørgensen
Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K
Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K
Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk
Esbjerg
Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018
Århus – Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf: 7010 0018
Århus – Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf: 7010 0018
Kontaktoplysninger
Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk
Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.
Kontaktoplysninger
Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.
Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf 70 10 00 18.
Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018
Aalborg
København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018
C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018
København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018
Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30
Åbningstider
Man - tors: 09.00–15.30
Du kanogså sende en mail via hjemmesiden Fre: 09.00–14.30
Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30
Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018
EPILOG
At se et menneske gro
Da jeg interviewede professor Bjarke Oxlund fra Københavns Universitet (s. 12), fortalte han, at gentagne undersøgelser tegner samme billede: undervisere oplever større livskvalitet end stort set alle andre faggrupper. »Det er ikke lig med, at der ikke kan være svært at være underviser, men der er åbenbart ikke noget, der er så sjovt som at se mennesker gro«, sagde han. ■
»Det virker unaturligt at rejse for fornøjelsens skyld uden at tage et kamera med sig. Billeder vil været et ubestrideligt bevis på, at turen blev gennemført, at programmet blev udført, at sjov fandt sted«. I 1977 udgav Susan Sontag bogen ’On Photography’, hvor hun skrev om fotografiets udvikling i takt med udbredelsen af de mindre og mere brugervenlige kameraer og masseturismen. Jeg genlæste bogen efter at have været en tur rundt i sensommer-Danmark. »Det allestedsnærværende kamera antyder på overbevisende vis, at tid består af interessante begivenheder«, skriver hun. ■
Efterlyses: Uenighed
Tør du være uenig med dine kolleger og din leder? Hvad med skolens bestyrelse? Hvor er grænsen mellem ytringsfrihed og den frie debat på den ene side – og loyalitetspligten på den anden? Her på magasinet vil vi gerne se nærmere på, hvordan det frie ord trives på de frie skoler, og derfor leder vi efter lærere, der kan fortælle om udfordringerne såvel som de positive historier. Skriv til mig på pka@frieskoler. dk – og vi respekterer selvfølgelig, hvis du ikke ønsker dit navn i magasinet. ■
AF PETER KROGH ANDERSEN REDAKTØR • PKA@FRIESKOLER.DK FOTOS ISTOCK PHOTOSSe, vi havde det sjovt!