Frie Skoler 6, 2013/2014 by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 6 25. november 2013

KONFLIKTKONTINGENT er nu vedtaget

UFFE ROSTRUP fortsat i spidsen

Tre KREDSE bliver sparet væk

Repræsentantskabsmø de 2013

Havet kom til Nørrebro 20

R K E V I Ø T R A P M B E W MATE TIL Få tilskud til Webprøver – Færdigheder

8953 Alle priser er ex moms

Webprøver til matematik 7.-9. klasse – færdigheder indeholder 12 prøveforberedende test, som er udarbejdet med udgangspunkt i de officielle skriftlige prøver i matematiske færdigheder samt et stort antal emnebaserede test på to niveauer, som prøver elevernes færdigheder i gængse faglige områder, fx procent, ligninger og funktioner. Webprøver til matematik 4.-6. klasse – færdigheder indeholder 12 prøvetest, som er udarbejdet med udgangspunkt i de nationale test samt et antal emnebaserede test på to niveauer. Webprøver til matematik 8.-9. klasse – mundtlige oplæg bruges i den daglige undervisning som forberedelse til afgangsprøven i mundtlig matematik eller som prøveoplæg direkte i forbindelse med afgangsprøven.

Alle webprøver er optimeret til tablets

WEBPRØVER TIL MATEMATIK Skoleabonnement Færdigheder, pr. år pr. klasse, 4.-6. eller 7.-9. kl.

Kr. 249,-

Skoleabonnement Mundtlige oplæg, pr. år pr. klasse, 8.-9. kl.

Kr. 249,-

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Indhold

Foto Henning Hjorth

REPRÆSENTANTSKABSMØDE

4 Vreden fik frit løb 5 Lykke Svarre vendte sparekniven mod sig selv 6 Repræsentantskabsmødet – sådan gik det til 8 Konfliktbidrag gled glat igennem 10 To år mere til formanden 12 Frie Skolers Ledere går forrest for selvstændighed REPRÆSENTANTSKABSMØDE

14 Så blev den nye kredsstruktur vedtaget

16 FSL sparer en dag … og to millioner

TEMAUGE

20 Vand på alle etager Reportage fra en uge, hvor alt på Sct. Ansgars Skole handlede om vand. ANMELDELSE

24 Levende fortælling om 1000 års lærere

REDAKTØREN MENER

En grå og hvid forsamling

er blev taget skelsættende beslutninger på foreningens repræsentantskabsmøde 8.-9. november. 256 delegerede viftede med røde stemmekort og gav liv til det meste. Konfliktkontingent, foreningens struktur, resolutioner. Til gengæld var debatten mindre livlig end de foregående år. Enigheden var slående. Og overraskende. For repræsentantskabsmødet i år er blevet kaldt det mest afgørende for foreningens fortsatte liv siden fusionen i 2006. Politikerne fik de væsentligste forslag igennem. Nu må det vise sig, om medlemmerne er lige så parate til at stå sammen om strategien med et højt konfliktkontingent i 2014. Og det interessante spørgsmål nu lyder: Er den trofaste garde, som præger repræsentantskabet, på dette punkt repræsentativ for den del af medlemmerne, som

befinder sig i foreningens periferi? Der blev prikket til repræsentantskabets sammensætning et par gange. Som en taler midt i 30’erne udtrykte det »… man kan meget nemt komme til at føle sig meget ung i denne forsamling«. Hun efterlyste en foryngelseskur hos de fagpolitisk aktive. Witta Kyrin Ndlovu fra København havde en anden men tilsvarende pointe, da hun - under punktet eventuelt tog ordet og kiggede ud over salen: »Vi er også meget ens – hvide. Jeg vil godt opfordre foreningen til at gøre sig virkelig umage for, at vi får alle med. Medlemmerne på de muslimske friskoler var med under lockouten, og det var superfedt. Vi skal gøre noget positivt for, at de også kommer med her og føler sig hjemme«. Thomas Kehlet, redaktør

Anmelderen kalder den en page turner. Ny bog giver et vue over 1.000 års dansk lærerhistorie.

I hvert nummer KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER KONSULENTENS BORD AJOUR STILLINGER NY VIDEN APROPOS FORENINGEN MENER

10 26 27 28 29 29 30 32 34 35

FORSIDEFOTO HENNING HJORTH

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25. N OV E M B E R 2013

2013 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

FRI ESKO Vreden fik frit løb LER SLÆR ERF OREN ING Der var tæsk til Moderniseringsstyrelsen, politikerne og skoleforeningerne på det første repræsentantskabsmøde efter lockouten

Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com

æsterne fra skoleorganisationerne måtte lægge øre til hårde ord, da formand Uffe Rostrup aflagde den mundtlige beretning på Frie Skolers Lærerforenings (FSL) repræsentantskabsmøde 8.-9. november i Nyborg. Med Efterskoleforeningen som delvis undtagelse kritiserede han dem for at se passivt til, at Moderniseringsstyrelsen tromlede lærerne, og for efterfølgende for at have taget ”… den statsstyrede arbejdstidsmodel” til sig: »Skoleorganisationerne har fået blod på tanden og står 100 procent inde for L409 (de nye arbejdstidsregler, red.)«, sagde Uffe Rostrup. Han kaldte det for ”…gennemført usympatisk tænkning”, når Dansk Friskoleforening anbefaler at ansætte lærere på deltid i stedet for på heltid for at spare på undervisningstillæggene, når de nye regler skal implementeres. Kritikken af skoleorganisationerne affødte spontane klapsalver, og Søren Kristensen fra Sct. Mariæ Skole i Aalborg sagde under debatten: »Tak, fordi du melder klart ud til skoleforeningerne. Det er meget berettiget«, og foreslog, at skoleorganisatio-

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25 . N OV E M B E R 2 01 3

nerne tog navneforandring til skoleledelsesforeninger.

Nemt at skelne

Det er blevet nemt at skelne mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, fastslog Uffe Rostrup. Skoleorganisationerne vil optimere driften og få mest muligt ud af arbejdskraften, og det er selvfølgeligt legitimt, men det kræver et modspil, så lærere og ledere ikke mister de rettigheder, som er erhvervet gennem tiden, sagde Uffe Rostrup: »Og det modspil«, sagde han, »kan kun komme et sted fra: fagbevægelsen og altså på vores område: FSL«.

Nødvendigt at samarbejde

Uffe Rostrup pegede på, at over 40 procent af lærerne overvejer, om de fortsat ønsker at være lærere efter det ydmygende forløb, og han opfordrede lederne til at inddrage lærerne, når de nye arbejdstidsregler skal implementeres til sommer. »Det bør være bøjet i neon, at samarbejde og tillid er nøglebegreber, hvis det skal lykkes at få de nye arbejdstidsregler til at fungere på de frie skoler. De steder,

hvor ledelserne ikke magter at få lærerne engageret i skoleprojektet, er der tårnhøj risiko for, at man i stedet for at bygge broer mellem ledelse og lærere kommer til at grave dybe grøfter. Det kommer der ikke god skole ud af«, sagde Uffe Rostrup.

Ros til hovedbestyrelsen Lørdag ved firetiden, godt et døgn efter mødet begyndte, kunne hovedbestyrelsen og de delegerede sige farvel og tak og måske drage et lettelsens suk. Kontroversielle forslag om betaling af konfliktkontingent og forslag om en ny kredsstruktur gled glat igennem. Der var massiv opbakning til formand Uffe Rostrup, som blev genvalgt med applaus, og til hovedbestyrelsen. Anne Krogh fra Skipper Clement Skolen i Aalborg var en blandt flere, der tog ordet til sidst. Hun havde haft bange anelser om, hvordan repræsentantskabsmødet ville forløbe: »I skal have ros for at have forberedt os godt med formøder rundt i landet. Jeres forarbejde har gjort, at vi er kommet gnidningsfrit igennem mødet. Der er ingen tvivl om, at forberedelse og samtale fremmer forståelsen«. n

2013 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING Foto Henning Hjorth

Lykke Svarre vendte sparekniven mod sig selv

idste år talte hun bragende imod hovedbestyrelsens forslag om at skære en dag af repræsentantskabsmødet hvert andet år, og forslaget faldt. I år gik Lykke Svarre så på talerstolen og foreslog, at foreningen skærer helt ind til benet og nøjes med endagsmøder frem til og med repræsentantskabet i 2017. Forslaget, som vandt den vejledende afstemning, sparer foreningen for udgifter på mindst en halv million kroner om året. Men der er en grund til det pludselige holdningsskifte. En meget håndfast grund, fortæller Holbæk Lille Skole-læreren. For med en trecifret milliongæld står foreningen i en helt ny situation, og det vender op og ned på de politiske prioriteter: »Det er helt centralt, at vi hurtigst muligt får foreningens økonomi på fode igen. Ellers har vi ikke en selvstændig og stærk fagforening«, siger hun. Selv om det er et spareforslag, er Lykke Svarre stolt over, at det vandt medlemmernes opbakning. For det var et fornuftigt sted at skære, mener hun:

»Ud fra et demokratisk synspunkt er det et oplagt sted at spare. For den store del af medlemmerne er det vigtigste, at besparelserne ikke går ud over den hjælp og støtte, de har brug for i hverdagen, og det gør det ikke. Samtidig får den mindre del af medlemmerne, der – som jeg – går op i politik og diskussionerne, stadig mulighed for at mødes og udveksle synspunkter. Så jeg synes, at forslaget gennemfører et clean cut«. Lykke Svarres stillede forslaget som et ændringsforslag til hovedbestyrelsens forslag om at indføre endagsmøder ved hvert andet repræsentantskab. Så hun gik skridtet videre, end politikerne turde, og sådan måtte det være, siger hun: »Hvis forslaget om endagsmøder var kommet fra hovedbestyrelsen, var det sandsynligvis blevet stemt ned. Så ville vi delegerede synes, at hovedbestyrelsen strammede den en tand for meget. Så når livremmen skal spændes en tak ind, er det bedst, at forslaget kommer fra gulvet«, siger Lykke Svarre. n MHV

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25. N OV E M B E R 2013

2013 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING 6

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25 . N OV E M B E R 2 01 3

Repræsentantskabsmødet sådan gik det til Der blev liveblogget fra repræsentantskabsmødet på fsl.dk Her er et udpluk af, hvad der skete. Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

FREDAG 15.18: Formand Uffe Rostrup byder nu velkommen til årets repræsentantskabsmøde. Det er det ordinære årlige repræsentantskabsmøde, men Uffe Rostrup siger, »der intet ordinært ved det, det er et exceptionelt møde, for det har været et uhyrligt år«. 15.21: Det er et af de vigtigste repræsentantskabsmøder i foreningens historie, ifølge Uffe Rostrup. Blandt andet fordi repræsentantskabet skal vedtage et budget, der skal tackle den svære økonomiske situation, foreningen står i, efter forårets lockout. 15.30: Uffe Rostrup indleder beretningen med at tage udgangspunkt i den unge digter, Yahya Hassan. 15.48: Om regeringen siger Uffe Rostrup: »Det virker, som om at regeringen tror på, at hvis vi bare kan indrette den offentlige sektor ligesom den private, så er der masser af penge at spare«. 16.16: Uffe Rostrup er nu færdig med beretningen. 16.19: Mødet suspenderes nu for kredsvise drøftelser og genoptages først i morgen klokken 9.

LØRDAG 9.02: Godmorgen. Repræsentantskabsmødet er nu genoptaget. Først med en sang. Eller nærmere to. Godmorgen lille land og Noget om helte. 9.12: I forbindelse med debatten om løn- og arbejdsvilkår foreslår hovedbestyrelsen en resolution henvendt til skoleforeningerne om, at lønnen i de frie skoler bør være på højde med folkeskolen. 9.21: Søren Mikkelsen, kreds 9, mener, at resolutionen henvendt til Folketinget om den danske model, er for tynd. »Hvorfor er vi ikke den fagforening, der tør tage opgøret med den danske model?«, siger han. Han mener, at FSL bør droppe at lave en ny konfliktkasse, da konfliktvåbenet alligevel er ubrugeligt. 9.27: Uffe Rostrup er positiv over for Stig Grenovs (kreds 6)

2013 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Lørdag kl. 9.46: »Den danske skoletankegang er ved at bevæge sig i en retning, som vi aldrig har ønsket, og som ikke er god for Danmark«, siger Lars Ankersen, kreds 10.

forslag om at opfordre til at styrke forligsinstitutionen. 9.34: Næstformand Monica Lendal Jørgensen fremlægger en resolution henvendt til skoleforeningerne. »Foreningerne opfordres til at finde tilbage til de frihedsværdier, som har præget den frie skolesektor«, står der blandt andet. 9.46: »Den danske skoletankegang er ved at bevæge sig i en retning, som vi aldrig har ønsket og som ikke er god for Danmark«, siger Lars Ankersen, kreds 10. 9.56:»Jeg ser ikke mig selv som særlig ung, men i det her regi kan man hurtigt blive det. Det er ærgerligt, vi ikke ser flere af de unge. Vi skal have en strategi for, hvordan vi kan give dem et større tilknytningsforhold til foreningen«, mener Lykke Svarre, kreds 7. 11.04: Sekretariatschef Henrik Wisbech gennemgår nu regnskabet 2012. »Vores økonomiske nutid og fremtid ser markant anderledes ud end vores fortid«, siger han. 13.10: Henrik Lohmann, kreds 4, synes, det gør uendelig ondt, at lederne vil skilles. »Har vi prøvet nok?«, spørger han. »Jeg synes, vi skal forsøge at udbygge og bevare forholdet«, siger han. 13.19: »Hvis vi skulle begynde forfra i dag, så er jeg sikker på, at lederne og lærerne ville have hver deres fagforening. Det er jeg 99,9 procent sikker på«, siger Rud Nielsen, formand for lederne. 14.33: Lykke Svarre, kreds 7, foreslår, at der skal holdes endags-repræsentantskabsmøder, indtil foreningen er økonomisk på fode igen. 15.05: En rørt Uffe Rostrup genvælges som formand for to år til stående applaus. Der var ingen modkandidater. 15.51: Dirigent Mariann Skovgaard erklærer mødet for afsluttet. »Det var lettere end forventet«, siger hun. 15.55: »Vi har brug for FSL. Det er vores bedste mulighed for at sikre løn og ansættelsesvilkår på de frie skoler. Tak, fordi I kom, kom godt hjem og tak for i år«, siger Uffe Rostrup. n

FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING

Fotos Henning Hjorth

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25. N OV E M B E R 2013

2013 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING

Konfliktbidrag gled glat igennem Regningen for lockouten skal betales hurtigt. Konfliktkontingentet, som siden lockouten har været på 200 kr. om måneden, hæves i 2014 til 480 kr. for almindelige medlemmer. Det er bedst at tage smerten, mens man kan huske konflikten, lød hovedargumentet Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com

n af de mest skelsættende økonomiske beslutninger i foreningens historie kaldte formanden, Uffe Rostrup, det budgetforslag, som han fremlagde på repræsentantskabsmødet. FSL-formanden erkendte blankt, at han langt hellere ville have fremlagt et helt almindeligt budget end det aktuelle, som betyder et kontingent på 980 kr. om måneden i 2014. »Men vi bliver nødt til at forholde os til realiteterne«, sagde Uffe Rostrup og henviste til en samlet lockoutgæld på 140 mio. kr., heraf de 110 til Danmarks Lærerforening. Selv om repræsentantskabet kun kan vedtage budget for det førstkommende år, fremlagde hovedbestyrelsen en fireårig model, som betyder, at almindelige medlemmer betaler i alt 10.200 kr. i konfliktbidrag over de kommende fire år, hvorefter gælden er betalt. Konfliktbidraget bliver fordelt med 480 kr. per måned i 2014, 190 kr. i 2015, 120 kr. i 2016 og 60

Hovedbestyrelsen fremsatte fire ændringsforslag til sit eget kontingentforslag:

• nedsat konfliktbidrag til studerende • nedsat konfliktbidrag fra 480 til 300 kr. per måned i 2014 for deltidsansatte på 1/2 - 2/3 tid • nedsat konfliktbidrag for nye medlemmer ansat under halv tid • en udvidelse af rabatordningen, så man kan vælge at indbetale samtlige fire års konfliktbidrag på en gang mod en rabat på 850 kr. (fuldtidsmedlem), eller vælge at indbe tale kontingent for hele 2014 på en gang og få en rabat i 2014 på 480 kr. Pensionisterne fik vedtaget et ændringsforslag, så pensionisterne opnår tilsvarende rabat ved indbetaling af konfliktbidraget på en gang.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25 . N OV E M B E R 2 01 3

kr. i 2017 - konfliktbidraget betales ud over det almindelige kontingent på 500 kr. per måned.

120 har meldt sig ud Kontingentforslaget er blevet vendt og drejet, gennemregnet og analyseret utallige gange, forklarede formanden, som var klar over, at det var et vanskeligt budskab at skulle tage med hjem til kollegerne. 120 har meldt sig ud af foreningen i utilfredshed, siden kontingentforslaget blev offentliggjort første gang midt i september. »Vores svar på den økonomiske udfordring har været dels store besparelser på sekretariatet og på den politiske del af foreningen, og dels at forhøje kontingentet kraftigt i 2014, fordi det af mange grunde er bedst at tage det meste af smerten i 2014, mens folk kan huske, hvad de betaler for«, sagde Uffe Rostrup. Dansk Sygeplejeråd, som efter deres konflikt i 2008 stod i samme situation som FSL, mistede fem procent af medlemmerne, da de fordoblede kontingentet i en periode, fortalte FSL-formanden og fortsatte: »Vi lægger op til en solidarisk løsning, hvor vi så hurtigt som muligt får afdraget vores fælles gæld, og vi håber og tror, at vores medlemmer er mindst lige så solidariske som Dansk Sygeplejeråds medlemmer«, sagde Uffe Rostrup.

Findes der en tredje vej Anna Jeanette Bjarnason fra Ulstrup Efterskole tog ordet på vegne af nogle medlemmer: »De er ikke sure, og de vil gerne blive i foreningen, men de har økonomiske problemer. Jeg vil gerne høre, om der kan tænkes en graduering, en tredje vej, for de medlemmer, som har økonomiske problemer?«. »Vi vil gerne«, svarede Uffe Rostrup, »beholde vores medlemmer, og hvis kolleger virkelig er på den, må de kontakte sekretariatet for at finde en ordning. Men det er ikke noget, vi kan tilbyde til 1000 medlemmer. Og så skal man huske på, at problemet kun er i 2014, for derefter falder konfliktbidraget til 190 kr. per måned«.

Fuld konfliktstøtte men nedsat konfliktbidrag Anne Krogh fra Skipper Clement Skolen i Aalborg undrede sig over et ændringsforslag fra hovedbestyrelsen, som betyder, at

2013 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

KR./MD.

FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING

1000

Samlet foreningskontingent

deltidsansatte på mellem 1/2 og 2/3 tid kun skal betale 300 kr. i konfliktbidrag per måned i 2014. »De fik vel fuld konfliktstøtte, og nu mener I, de skal betale mindre i konfliktbidrag. Det synes jeg måske ikke, lyder så….« Uffe Rostrup havde fuld forståelse for Anne Kroghs synspunkt: »Jeg er enig med dig. De fik fuld konfliktstøtte, nogle fik måske ligefrem mere, end de plejer at få i løn, så det er ikke en solidarisk ordning. Men vi stiller forslaget i erkendelse af, at 480 kr. ekstra om måneden er rigtigt meget, hvis man er på 51 procents ansættelse. Forslaget kan måske gøre, at de bliver i foreningen«. n

og konfliktbidrag 2014 – 2017

900

Almindeligt medlem /

over halv tid

800

980

700

600

690

620

500

2014

2015

2016

560

2017

SAMLET FORENINGSKONTINGENT OG KONFLIKTBIDRAG 2014 —2017 KONTINGENT Samlet 2014 — 2017/PR. MD.

2014

2015

2016

2017

Alm. medlemmer 980 690 620 560 Alm. medlemmer - mellem 51% og 66% ansættelse 800 690 620 560 Alm. medlemmer - under halv tid eller fleksjob (ny ordn.) 490 345 310 280 GEW (ansatte på tyske skoler) 820 530 460 400 GEW - nye medlemmer 460 460 460 400 GEW - nye medlemmer - under halv tid 230 230 230 200 Nye medlemmer 620 620 620 560 Nye medlemmer - under halv tid 310 310 310 280 Nye medlemmer - i lockout april 2013 270 270 270 210 Nye medlemmer - i lockout april 2013 - under halv tid 210 210 210 180 Studerende 50 40 40 40 Studerende i praktik 355 355 355 355 Ledige 200 200 200 200 Pensionister 150 125 125 125 Særlige medlemmer 50 50 50 50

Lederne indgår ikke i ovenstående kontingentordninger. Læs om særlige rabatordninger ved samlet indbetaling på side 26.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25. N OV E M B E R 2013

Kort og godt

To år Massiv opbakning til formand Uffe Rostrup

»Det er det mest meningsfulde arbejde, jeg kan forestille mig«, sagde Uffe Rostrup i sin takketale. Foto Henning Hjorth

Arbejdsmiljøet bliver vigtigere Skolernes arbejdsmiljørepræsentanter (amr) får en vigtig rolle, både før og efter de nye arbejdstidsregler træder i kraft næste sommer. Og den rolle skal de klædes på til. Det var et af budskaberne på repræsentantskabsmødet, og et budskab som FSL-formand Uffe Rostrup tog med i tasken. Torben Hegaard, Holbæk Lille Skole, bragte emnet på banen og udtrykte ærgrelse over, at arbejdsmiljørepræsentanterne ikke var inviteret til en række stormøder om de nye arbejdstidsregler. Et af de områder, hvor der kan

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25 . N OV E M B E R 2 01 3

komme pres på arbejdsmiljøet under de nye regler, er, hvis lærerne pålægges at bruge forberedelsestiden på skoler, der ikke er indrettet med faciliteter til at forberede sig. I FSL’s hovedbestyrelse er man opmærksom på, at arbejdsmiljørepræsentanternes rolle formentlig bliver endnu vigtigere, lød meldingen fra Uffe Rostrup, der lovede, at der vil komme initiativer til at ruste arbejdsmiljørepræsentanterne til opgaven. Og så opfordrede han til at sørge for, at det er lærere, der besidder posten ude på skolerne. UAN

ffe Rostrup kommer til at være formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL) i minimum en olympisk periode. Det ligger fast efter Uffe Rostrup på FSL’s årlige repræsentantskabsmøde blev genvalgt som formand for de næste to år. Genvalget kom efter et af de mest hektiske år i foreningens historie med forårets lockout som det dramatiske højdepunkt. Og det var da også en særdeles rørt Uffe Rostrup, der modtog genvalg og bragende applaus fra foreningens repræsentantskab først på eftermiddagen på repræsentantskabsmødets anden dag. I en kort tale fastslog formanden, at FSL under hans lederskab fortsat vil have en klar politisk profil. Vi er hverken røde eller blå, men

256

stemmeberettigede deltog i foreningens repræsentantskabsmøde på Nyborg Strand.

politiske, det er vi, og det skal vi være endnu mere«, sagde han. Både i takketalen og ved et par andre lejligheder på repræsentantskabsmødet talte Uffe Rostrup om, at det nu er tid til at se fremad frem for tilbage på forårets konflikt. »Vi kan ikke blive ved med at hænge i det, der var. Vi må få det nye til at fungere«, sagde Uffe Rostrup. Formanden sagde i sin tale, at han ofte er blevet spurgt, om han ville have været formand for FSL, hvis han på forhånd havde vidst, at foreningen ville blive kastet ud i en lockout. Til det sagde han: »Det er det mest meningsfulde arbejde, jeg kan forestille mig. Selv om det kan være tungt med meget tid hjemme-

fra og svære forhandlinger, så skal jeg ikke tænke ret længe over betydningen af det, vi laver, før jeg kommer frem til, at det er vigtigt, at vi er her«, sagde han. En stor klump i halsen knækkede flere gange stemmen hos formanden, der kvitterede for støtten i afslutningen på sin tale. »Jeg er pavestolt af at være formand for FSL. Tak«. Uffe Rostrup overtog formandsposten i Frie Skolers Lærerforening efter Arne Pedersen i 2011. Den 8. januar næste år fylder han 50 år. Han bor i Osted, hvor han var efterskolelærer, før han blev valgt som næstformand for FSL i 2008. n UAN

Lønnen skal stå mål med folkeskolens Folkeskolelærere skal kunne tage job på de frie skoler uden at miste løn, sagde formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, da han på repræsentantskabsmødet satte fokus på lønefterslæbet. De frie lærere tjener i øjeblikket omkring tre procent mindre end kollegerne i folkeskolen, og det urimeligt, mente Uffe Rostrup: »De frie skoler har engagerede og dygtige medarbejdere, og derfor skal skolerne udbetale en ordentlig løn«, sagde han. I foråret forsvandt aftalen om, at de

frie skoler skal udmønte et vist minimumsbeløb i ny løn. Det betyder, at det nu er op til skolerne og FSL at sikre, at ny løn ikke afvikles, men udvikles, og det mål er parterne på området enige om, sagde Uffe Rostrup. I en resolution opfordrede et enigt repræsentantskab skoleforeningerne til – gennem rådgivning og information – at styrke indsatsen for, at lærernes løn matcher folkeskolens. »De frie skoler må ikke blive et lavtlønsområde«, sagde Uffe Rostrup. MHV Læs resolutionen på www.fsl.dk.

Illustration Istock

mere

FSL gør det sværere at løbe fra regningen Forårets lockout trækker nu også sine spor i Frie Skolers Lærerforenings (FSL) vedtægter, som på repræsentantskabsmødet blev konflikt-, lockout- og fremtidssikret. En stor del af vedtægtsændringerne tydeliggør reglerne for konfliktstøtte, udmeldelse, konfliktbidrag osv. De gamle vedtægter var nemlig ikke forberedt på en lockout, som den der kom i år. Ændringerne indskærper blandt andet, at man ikke kan melde sig ud af FSL, når der er varslet konflikt. Og det bliver præciseret, at medlemmer, der har modtaget konfliktstøtte, har seks måneders varsel, hvis de efter konflikten vil melde sig ud. Og hvis et medlem, som har meldt sig ud efter en konflikt, ønsker at vende tilbage til foreningen, kan det kun ske, når vedkommende har betalt det konfliktbidrag, som det skulle have betalt i perioden, hvor det har stået udenfor. Desuden fulgte der en lang række ændringer som følge af den ændrede kredsstruktur (se side 14) og af ledernes løsrivelsesønske (se side 12). Alle forslagene fra hovedbestyrelsen blev vedtaget af et enigt repræsentantskab. MHV F R I E S KO L E R N R . 6 · 25. N OV E M B E R 2013

2013 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING

Ledernes formand, Rud Nielsen, fik opbakning til at gå videre med løsrivelsesplanerne.

Foto Henning Hjorth

FSL’s repræsentantskab bakkede op bag ledernes ønske om politisk og organisatorisk løsrivelse fra lærerne

Frie Skolers Ledere går forrest for selvstændighed

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

ederne på de frie skoler tog på repræsentantskabsmødet et vigtigt skridt på deres vej mod politisk og organisatorisk løsrivelse fra lærerne på de frie skoler. Det skete, da det lykkedes lederne at få lærerne i Frie Skolers Lærerforening (FSL) til at stemme for et forslag, som pålagde FSL at arbejde for og støtte, at Frie Skolers Ledere får fuld selvstændighed.

Vejen bliver lang

Beslutningen blev bakket op af FSL’s hovedbestyrelse, men med både vemod og bekymring, sagde formanden for FSL, Uffe Rostrup. Han frygter, at en selvstændig skolelederforening vil skærpe modsætningerne mellem lærere og ledere og gøre det sværere at samarbejde på skolerne. Omvendt, sagde Uffe Rostrup, vil lærerne ikke holde på en stor gruppe medlemmer, som ikke ønsker at være en del af FSL. Formanden for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen, takkede lærerne for den massive opbakning. Men der er lang vej igen, før lederne når i mål med en selvstændig lederorganisation, siger Rud Nielsen: »Det gik godt på vores egen banehalvdel, men det bliver givetvis sværere at vinde forståelse for vores ønsker i LC-regi (Lærernes Centralorganisation, red.)«.

Folkeskolelærerne stritter imod

At der er udfordringer forude, bekræfter Claus Hjortdal, som er næstformand i Skolelederforeningen – organisationen for lederne på det kommunale skoleområde. Danmarks Lærerforeningen (DLF) er ikke parat til at slippe folkeskolelederne,

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25 . N OV E M B E R 2 01 3

siger han. DLF’s talsmænd har gentaget, at så længe der er et ledermedlem i DLF, vil foreningen holde fast i forhandlingsretten. Omvendt er Claus Hjortdal overbevist om, at der skal ske noget organisatorisk inden næste overenskomstforhandling: »Den konstruktion, vi har nu, holder ikke til endnu en OK-runde«. Han peger på, at skolelederne blev inddraget i og kom til at betale til lærernes konflikt, selv om skolelederne på en række punkter var mere enige med Kommunernes Landsorganisation end lærerne: »Det er lærerne og ikke os selv, der bestemmer, om de skal konflikte. Og hvis det sker en gang til, mister vi alle af vores ledermedlemmer«.

Lederne har frihed Per Sand Pedersen, der er formand for Danmarks Lærerforenings organisatoriske udvalg, understreger, at forhandlingsretten ligger i LC, og der bliver den liggende. Danmarks Lærerforeningen vil ikke afgive den. Men han mener, at lederne allerede i dag har selvstændighed inden for rammerne af LC. For selv om det er LC, der har forhandlingsretten, uddelegeres forhandlingerne i praksis til lederne. »De forhandler ledernes vilkår, og vi har ingen interesse i at tromle dem«, siger han. Claus Hjortdal medgiver, at lederne selv forhandler med kommunerne. Men han understreger, at det er LC’s lærerflertal, som bestemmer, om lederne er med i en konflikt eller ej. n

Annoncer

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk BERLINSPECIALISTEN

RØNNE REVISION

Rønne Revision har gennem mange år specialiseret sig inden for revision og rådgivning af Frie Grundskoler

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Registrerede Revisorer – FSR www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 · 3700 Rønne Kontakt Ivan Qvist eller Tonny Kofoed for en uformel samtale – Ring 5695 0595 – Mail iq@ronnerevision.dk

SKOLEREJSE TIL

budapest 2.110,5 dage/4 nætter fly + hostel, fra kr.

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

januar januar2010 2010

Læs sidste nyt, jobannoncer, Uffes uforbeholdne og meget meget mere på

www.fsl.dk

spar tid og penge og styrk fagligheden på studierejsen

studiebesøg

Faglige kompendier

tryghed & sikkerhed

erfarne konsulenter

Top 3 studiebesøg i Budapest: · Skolebesøg · Virksomhedsbesøg på f.eks. Grundfos eller Audi · Foredrag om sigøjnere Andre rejsemål:

Istanbul 6 dg/5 nt på hostel................................... fra kr. 2.295,Paris med egen bus 6 dg/3 nt på hostel ......... fra kr. 1.765,Firenze med fly 5 dg/4 nt på hostel ................... fra kr. 2.650,Dublin med fly 5 dg/4 nt på hostel..................... fra kr. 2.175,Barcelona med fly 6 dg/5 nt på hostel ............. fra kr. 2.495,Prisen er pr. person i flersengsværelse på hotel/hostel

Kontakt os på Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroygroups.dk

www.kilroygroups.com

gør studierejsen en klasse bedre F R I E S KO L E R N R . 6 · 25. N OV E M B E R 2013

2013 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING

DE NYE KREDSE Fra 1. maj 2014 består FSL af otte regionale kredse og en landsdækkende lederkreds. De otte regionale kredse har hver fem kredsbestyrelsesmedlemmer. Kredsformanden frikøbes 20 procent. De fire øvrige kredsbestyrelsesmedlemmer frikøbes tilsammen 25 procent og aftaler selv fordelingen.

Foto Henning Hjorth

Så blev den nye kredsstruktur vedtaget Efter års diskussioner og forberedelse vedtog FSL’s repræsentantskab en kredsstruktur med tre færre kredse end i dag

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

illøbet har taget flere år, men den 9. november skete det så endelig. FSL’s repræsentantskab vedtog en ny kredsstruktur i foreningen, så efterskolelærere og grundskolelærere fra 1. maj 2014 samles i otte nye kredse med omtrent 1000 medlemmer i hver kreds. Dertil kommer en landsdækkende kreds af ledermedlemmer – i hvert fald så længe lederne fortsat er en del af FSL. I sin præsentation af forslaget på FSL’s repræsentantskabsmøde sagde formand Uffe Rostrup blandt andet: »Der er ingen, der har fået alt, hvad de gerne vil have, i det præsenterede forslag. Men det er et virkeligt godt forslag, som imødekommer de krav og forventninger, som hovedbestyrelsen mener, at foreningen skal kunne leve op til på både kort og lidt længere sigt«.

Et levn fra fusionen

De adskilte efterskole- og grundskolekredse har været en reminiscens fra fusionen mellem Efterskolernes Lærerforening og Frie Grundskolers Lærerforening, der i 2006 skabte FSL. En sammenlægning af kredsene har været under diskussion, siden Uffe Rostrup rejste den som kandidat til næstformandsvalget i 2008, og det har til tider været en hård og

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25 . N OV E M B E R 2 01 3

følelsesladet diskussion. Den nuværende kreds 1 er en af de kredse, hvor der har været en del modstand og bekymring. Og bekymringer er der da også stadig, sagde Kristian Damgaard, kreds 1, fra talerstolen: »Men når det er sagt, så har hovedbestyrelsen lavet et godt stykke arbejde. Der ligger et forslag til, hvordan tingene kan løses på en fin måde. På den baggrund glæder vi os til at lære nogle andre skoler at kende«, sagde han og tilkendegav sin støtte til forslaget. Det samme gjorde resten af salen, for forslaget blev vedtaget enstemmigt. Blandt de begejstrede var Paul Hye, N. Kochs Skole i Aarhus, der forsikrede eventuelle bekymrede efterskolefolk om, at man også vil bekymre sig om efterskoleproblemer i de nye kredse. »Vi er jo ordentlige mennesker, så selvfølgelig vil vi det, på samme måde som vi også nu tager del i eksempelvis problemstillinger, som kun har med de kristne skoler at gøre«, sagde han.

Det blev en spareøvelse Oprindeligt var den nye kredsstruktur ikke tænkt som en spareøvelse, men i lyset af foreningens alvorlige økonomiske situation efter lockouten er der i udarbejdelsen af den nye kredsstruktur også blevet set på, hvordan den nye kredsstruktur kan føre til færre udgifter for kredsene. Det har ført til, at driften af kredsene i de kommende år vil koste knap to millioner mindre årligt end i år. Administrationen af kredsenes økonomi kommer fremover til at foregå på FSL’s sekretariat, så kredsbestyrelserne kan koncentrere sig om det politiske arbejde. n

2013 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Charlotte Toft, viceforstander på Strib Idrætsefterskole: Hvad var det vigtigste, der skete på årets repræsentantskabsmøde? »At vi – lederne – fik repræsentantskabets opbakning til at arbejde hen imod at løsrive os fra Frie Skolers Lærerforening (FSL)«. Hvad er det vigtigste signal, som repræsentantskabet sender? »At FSL og lærerne støtter, at lederne får deres egen stemme i den politiske debat. Det vil styrke arbejdet for ledernes arbejdsvilkår, men jeg tror også, at to foreninger, som samarbejder, står stærkere end en fælles forening med en række indbyggede modsætninger«. Hvad bliver den største udfordring for FSL i det kommende år? »At få forhandlingsretten med os. FSL tog det første lille skridt mod selvstændighed for lederne, men vejen er lang og uprøvet. Vi må finde vores egne veje, og det bliver en spændende udfordring«. n MHV

FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING Fotos Henning Hjorth

Steen Povlsen, tillidsrepræsentant på Hjemly Idrætsefterskole

Hvad var det vigtigste, der skete på årets repræsentantskabsmøde? »At der ikke var så stor uenighed, og at de ting, der skulle vedtages, blev vedtaget. Sværdslagene blev taget sidste år. Jeg var modstander af sammenlægning af kredsene, og det ville jeg nok også have været i år, hvis det ikke var for økonomien. Jeg er stadig bekymret for, om efterskolerne bliver glemt, når de kommer sammen med en masse andre skoleformer«. Hvad er det vigtigste signal, som repræsentantskabet sender? »Det er vigtigt at få det budskab ud, at der ikke er noget brugbart alternativ til FSL-medlemskabet, og at vi er nødt til at betale, så foreningen igen kan være fri. Vi er nødt til at stå sammen for ikke at ende i Danmarks Lærerforening«.

Hvad bliver den største udfordring for FSL i det kommende år? »Det bliver at hjælpe os tillidsrepræsentanter ude på skolerne med at komme på banen, så vi kan være med til at skaffe vores kolleger nogle ordentlige rammer for arbejdstiden«. n TKE

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25. N OV E M B E R 2013

2013 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING FSL sparer en dag … og to millioner

Medlemmerne gik et skridt længere end politikerne Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

il og med 2017 afvikler Frie Skolers Lærerforening (FSL) sit årlige repræsentantskab på en dag. Det anbefalede 2013-repræsentantskabet – en beslutning, der var lige så overraskende som selve punktet. Spørgsmålet stod nemlig ikke på dagsordenen. Hovedbestyrelsen havde glemt at indlevere punktet til tiden. Men da det er hovedbestyrelsen og ikke repræsentantskabet, som beslutter mødernes form, imødekom dirigenten politikernes ønske om en vejledende diskussion og afstemning. Næstformand Monica Lendal Jørgensen foreslog på hovedbestyrelsens vegne, at repræsentantskabet i fremtiden afvikles over to dage i de ulige år og en dag i lige år. Hun understre-

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25 . N OV E M B E R 2 01 3

gede, at forslaget var en spareøvelse: »Vi ved godt, at det ikke er den ideelle løsning, men vi ser det som en af flere muligheder for at styrke foreningens økonomi«, sagde hun. Lykke Svarre fra Holbæk Lille Skole mente – lige som Paul Hye fra N. Kochs Skole og Mads Brammer fra Børneuniversitetet – at man lige så godt kunne tage skridtet fuldt ud og nøjes med endagsmøder hvert år. Delegerede fra især Nordjylland var derimod bekymrede for, om det ville blive svært for dem at deltage, når møderne starter tidligt om morgenen. Andre – blandt andre Lars Ankersen fra Kornmod Realskole – advarede mod de demokratiske og sociale konsekvenser af at skære i mødetiden: »Diskussionerne og samværet om aftenen er vigtige for foreningen, især i en situation som nu, hvor vi er pressede. Vi skal investere os ud af krisen, ikke kun spare, og todagesmøderne er en investeringen i fællesskabet og fremtiden«, sagde han. Men flertallet ville det anderledes. Lykke Svarres forslag om endagsmøder frem til og med 2017 blev vedtaget med 115 stemmer mod 73. Et stort flertal i hovedbestyrelsen støttede forslaget. Afstemningen er vejledende, men Monica Lendal Jørgensen er overbevist om, at hovedbestyrelsen følger anbefalingen. Og derefter går politikerne i gang med at undersøge, hvordan møderne kan afvikles, så alle kan være med, og så demokratiet, diskussionerne og samværet lider så lidt som muligt under sparekniven. Forslaget forbedrer budgettet med godt en halv million kroner om året. n Foto Henning Hjorth

storbyrejser

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

Prag Berlin Krakow Paris Firenze

troværdighed ærlighed tryghed

fra kr. 945 fra kr. 950 fra kr. 1.045 fra kr. 1.145 fra kr. 1.215

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Få råd og vejledning til skolerejsen Vini, Niels og Klaus Skoleafdelingen

2013 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING

Kæmp lokalt for børnenes dannelse Det er kun lærerne, som lokalt kan flytte uddannelsespolitikkens fokus fra penge og erhvervsforberedelse Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

aul Hye fra N. Kochs Skole i Aarhus kom helt i affekt, da formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, i sin beretning kom ind på aktuelle tendenser i uddannelsespolitikken og – især – spørgsmålet om 10. klasse og dannelse. For hvornår, spurgte Paul Hye, er det blevet erhvervslivet, der skal diktere, hvad god skole er, og hvad børnene skal lære? Paul Hye frygter, at erhvervslivet får held til at gennemtrumfe deres dagsorden, så 10. klasse kun bliver for de fagligt

Foto Henning Hjorth

svage, der har brug for et erhvervsog studieforberedende år. Paul Hye, som selv underviser 10. klasser, mener, at man med det fokus reducerer dannelsesdiskussionen. Og han er sikker på, at mange af hans elever har taget noget væsentligt med sig fra det ekstra år i skolen. For eksempel modnes mange af dem personligt, så de står bedre rustet, når de skal læse videre og vælge karriere, Paul Hye fra N. Kochs sagde Paul Hye. Skole. Uffe Rostrup var enig med Koch-læreren i, at alt for meget pædagogik og skoleudvikling i øjeblikket går op i penge, men formanden understregede, at det ikke er en diskurs, som han eller hovedbestyrelsen kan ændre. Hvis uddannelsespolitikkens fokus skal ændres, må lærerne på skolen tage kampen lokalt: »Som lærere skal vi kæmpe for, at børnene får en ordentlig skolegang og uddannelse. Men hovedbestyrelsen kan ikke løfte den opgave alene. Det kræver, at I tager kampen lokalt. Rejs diskussionen i de lokale aviser. Rejs diskussionen på skolerne«, lød opfordringen fra formanden. n

Henrik Sandstrøm, lærer, Henriette Hørlücks Skole i Odense

Hvad var det vigtigste, der skete på årets repræsentantskabsmøde? »Det var klart den energiparole, der var i formandens beretning. Man oplever en resignation efter lockouten, og der er brug for at få oprejsning. Beretningen havde den slagkraft og pondus, vi havde brug for, og det var positivt og opløftende«. Hvad er det vigtigste signal, som repræsentantskabet sender? »Der var ikke så mange stærke signaler. Budskaberne til skoleforeningerne og forhandlingsmodparten var jo kendte og ikke overraskende. På den måde var mødet meget defensivt i stedet for visionært og kreativt«.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25 . N OV E M B E R 2 01 3

Foto Henning Hjorth

Hvad bliver den største udfordring for FSL i det kommende år? »At få bygget videre på den solidaritet, der opstod under lockouten, og gøre den til foreningens ansigt udadtil. Mange medlemmer føler nemlig, at de har tabt på alle måder: Først arbejdstidsaftalen, og så skal de nu til at betale en masse penge tilbage. Derfor skal man genopfinde det med at være fagforening«. n TKE

BØGERNE TIL GOD OG FAGLIG HISTORIEUNDERVISNING Indblik og

Indblik og

I denne bog

klasse

historie for

3. klasse:

e Egypten

Indhold i

Det antikke

er • Jernalder

Grækenland 4. klasse: · Romerrig et

· Vikingetid

· Middelald

- historie for

Indblik og udsyn

4. klasse

Historie for 3. kla

Indblik og udsyn

Thomas Melo ni Rønn

sse Det antikke Græ ken

Middelalderen og renæssanc en

Thomas Melo ni Rønn

”Indblik og udsyn” er et i grundsko system, der len indføres eleve til spændende histo udfordrer eleverne og hjæl rietimer. Genn sammenhæ rne i historie, histo em arbejdet per lærere riske ngsf med systemet til deres egen orståelse, og de lære problemstillinger, histo r at perspekt hverdag. ”Indblik og ivere histo risk metode og udsyn” er et riske begiv i grundsko Serien med enheder len til spæn system, der udfordrer tænk er en rækk dende histo indføres eleve eleverne og og rietimer. Genn hjælper lære netbaserede materiale e nye teknologier sammenhæ rne i historie, histo som fx em arbe re r. På den måd riske ngsforståe e udvides emnInteractive White Boar lse, og de lære problemstillinger, jdet med syste”Ind til deres egen ds historisk meto met blik og udsyn” er og tema r at perspekt hverdag. er. er opbygget de ognpun kano ivere histo efter Fælles kterne. Til riske begiv Serien medt enhe grun Mål ”Lærder 2009 og har dbogen er erens hånd og netbasereænker en række nye baggrundsvide bog” indeholder – der en netdel og ”Lær fokus på tekn de materiale ud over meto eren n – også en r. På den mådologier som fx Interactiv de og en omfa s håndbog”. lang række e udvides emn e White Boar ttend aktiv ”Indblik og itetsark. e ds er og tema udsy er. kanonpunktern n” er opbygget efter Fælles Mål e. Til grun ”Lærerens 2009 og har dbogen er hånd ISBN 978-8 baggrundsvide bog” indeholder – der en netdel og ”Lær fokus på 7-92505-09 ud over meto erens hånd n – også en -5 bog”. de og lang række aktivitetsark. en omfattende

Thomas Melo ni Rønn

ISBN 978-8 7-925

historie for

”Indblik og udsyn” er et i grundsko system, der len indføres eleve til spændende histo udfordrer eleverne og hjælper rietimer. Genn lærere sammenhæ rne i historie, histo em arbe riske ngsforståe lse, og de lære problemstillinger, jdet med systemet til deres egen historisk r at perspektiv hverdag. ere historiske metode og begivenheder Serien medt og netbasereænker en række nye teknologier de materiale som fx r. På den måd e udvides emnInteractive White Boar ”Indblik og ds er og tema udsy er. kanonpunktern n” er opbygget efter Fælles Mål e. Til grun ”Lærerens 2009 og har dbogen er hånd baggrundsvide bog” indeholder – der en netdel og ”Lær fokus på ud over meto erens hånd n – også en bog”. de og lang række aktivitetsark. en omfattende

Indblik og udsyn

for 5. klasse

• Bronzeald

n - historie for 3. klass

• Det gaml

orie

n - historie

Indhold i

Stenalder

udsyn – hist

Indblik og udsy n

Indblik og udsyn er et historiesystem med vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster. Indblik og udsyn består af elevbog og lærerens håndbog til hvert klassetrin.

Indblik og udsy

kan du læse om, hvordan Hvordan leved man boede e man i stena og levede for lderen? mange år siden Hvad var en . farao? Hvordan frem stiller man bronze? Er det rigti gt, at der har boet en kong Alt dette ved e i Gudme? du, når du har læst denn e bog.

Historie for 5. kla

sse

Historie for 4. kla lanD, romerriGet, sse vikinGetiD oG miDD elalDer

05-02-6

www.meloni.d k

ISBN 978-8 7-92505-09

-5

www.meloni.dk

www.meloni.d k

Indblik og

udsyn – hist

orie for 7.

orie

Indblik og udsy

Indblik og

udsyn – hist

I denne bog for 9. klas kan du læse se om, hvordan Hvornår ... man boede og levede for mange år siden Hvem var ... . Er det rigti gt, at ... Alt dette, og meget mere , ved du, når du har læst denne bog.

Revolutionern kas forenende e rasede ude i den store verden. Paris Stater blev grundlagt. stod i flamm Videnskab er og Ameri- Indhold i hist en gjorde store fremskridt Middelalder orie for 9. klasse: Herhjemm med Newton en • Renæss e kom mona i spidsen. rkiet mistede sin ancen stolthed; Flåd i krise på grund af en tysk læge en! , og Danmark

klasse

n - historie

Indblik og udsyn

for 8. klasse

Thomas Melo

for 7. klasse

Nyeste tid 1918 -2010

Historie for 9. kla

sse Tiden 1815 - 1918

Historie for 8. klas

ni Rønn

05-09-5

Thomas Melo

ni Rønn

Thomas Melo

Historie for 7. klas

ISBN 978-8 7-925

Indblik og udsyn

klasse

Indblik og udsy

n - historie

05-64-4

orie for 8.

”Indblik og udsyn” er et i grundsko system, der len indføres eleve til spændende histo udfordrer eleverne og hjælper rietimer. Genn lærere sammenhæ rne i historie, histo em arbej riske ngsforståe lse, og de lærer problemstillinger, det med systemet til deres egen historisk hverdag. at perspektiv ere historiske metode og begivenheder Serien medt ænker en rækk og netbasered e materiale e nye teknologier som r. På den måde fx Inter udvides emne active White Boar ”Indblik og ds r og temaer. udsy kanonpunktern n” er opbygget efter Fælles Mål e. Til grun ”Lærerens 2009 og har dbogen er hånd baggrundsvide bog” indeholder – der en netdel og ”Lær fokus på ud over meto erens hånd n – også en bog”. de og en omfa lang række ttende aktivitetsa rk.

www.meloni.d k

ISBN 978-8 7-925

udsyn – hist

til 1918

Indhold i historie for Tiden 1815 8. klasse: - 1918

”Indblik og udsyn” er et i grundsko system, der len indføres eleve til spændende histo udfordrer eleverne og hjæl rietimer. Genn sammenhæ rne i historie, histo em arbejdet per lærere riske ngsf med systemet til deres egen orståelse, og de lære problemstillinger, histo r at perspekt hverdag. ivere histo risk metode og riske begiv ”Indblik og Serie enheder n medtænk udsyn” er et er en rækk i grundsko og netbaser e nye tekn len til spæn system, der udfordrer ede ologier som materialer. dende histo indføres eleve eleverne og rietimer. Genn På den måd fx Interactiv hjælper lærer sammenhæ rne i historie, histo e e em arbejdet udvi e ”Ind des riske probl ngsforståe emner og tema White Boards blik og udsy Oplysningstid med systemet emstilling lse, og de lærer til deres egen er. kanonpunktern n” er opbygget hverdag. at perspektiv er, historisk meto efter Fæll de og e. Til ere historiske es Mål 2009 begivenheder”Lærerens håndbog” grundbogen er der og har foku Serien medt en netd s på indeholder ænker en rækk baggrundsvide og netbasered – ud over meto el og ”Lærerens hånd n – også en e materiale e nye teknologier som bog”. de og lang række r. På den måde fx Interactiv aktivitetsark. en omfattende e Whit udvid

”Indblik og e Boards es emner og udsy temaer. kanonpunktern n” er opbygget efter Fælles Mål e. Til grun ”Lærerens 2009 og har dbogen er hånd baggrundsvide bog” indeholder – der en netdel og ”Lær fokus på ud over meto erens hånd n – også en bog”. de og en omfa lang række ttende aktivitetsa rk.

Indblik og

Tiden 1815

bød på store mark blom forandring strede kuns er i Danmark ten afstå Norg og Europa. e og blev mind op i Guldalderen. Det I Danskete mens 6. Han døde re. Det var Danm et stort prest derfor som en tiske vinde igetab for kong ark måtte ind over kong halvbitter mand. Få år senere blæs Frederik den Grundlov. eriget, og Grundlove n kunne dog den 5. juni 1849 fik Danm te de demokramark tabte ikke krigen til Preu ark sin forhindre kata afstå Slesv strofen i 1864 første ig og Holsten. ssen og Østrig. Resu , hvor ltate blev tyske DanDet betød, t blev, at Danm og deltog i at tusinde ark Den første Verdenskrig af unge dansksindede måtte Men 1800-talle mænd på tysk side. t var også maskinen kendetegn blev et sektoren blev opfundet, fabrikkerne ved store tekniske frem skød skrid revolutioneret med opfindelseop over hele Europa og t. Damptransportn af toget.

for 5. klasse

Indhold i hist Oplysningstidorie for 7. klasse:

Indblik og udsyn

n - historie

Indblik og udsy

I Lærerens Håndbog gives en solid baggrundsviden og metodiske tips til, hvordan man kan arbejde med elevbøgerne. En lang række aktivitetsark hjælper til, at eleverne kan perspektivere og forstå stoffet i grundbogen.

ISBN 978-8 7-925

05-62-0

www.meloni.dk

Indsigt og udsyn_om

slag.indd

Prøveoplæg

Indsigt og udsyn_om

slag.indd

Bogen indeholder 18 prøveoplæg, der dækker alle de kanonpunkter, der traditionelt arbejdes med i 8. og 9. klasse. Derfor kan prøveoplæggene også benyttes af alle historielærere. Husk 9mm

bøgerne i øveoplægrbejdes storielæ-

indeælpe den melse af

Indblik og udsyn Prøveoplæg

lærere systemet metode og begivenheder

hite Boards .

v Indblik og udsyn

Indblik Indblik og udsynog udsyn

Fortællinger

Fortællinger Fortællinger Birgit Knudsen: Den farlige strand

Den farlige strand ”Hør lige!” Peter står helt stille. ”Jeg tror, jeg kan høre et fly i det fjerne,” siger han.

til ryg

Prøveoplæg: ........ Kr. 400,-

Sandra Schwartz: Gudernes vrede

Det er et fly. Nu kan de to drenge også se det. Det kommer nærmere og nærmere.

16/08/11 9:31:54

Indblik og udsyn, 3. – 9. klasse

16/08/11 9:26:34

Elevbog: ................................Kr. 100,Lærerens håndbog: ...............Kr. 500,Klassesæt: .......................... Kr. 2000,Et klassesæt består af 25 elevbøger samt Lærerens håndbog. Bemærk ens bogpriser på alle klassetrin!

Fortællinger

Serien handler om spændende historiske begivenheder, som formidles i fortællingens medrivende form. Til hver fortælling findes en faktatekst, der sætter fortællingen ind i en historisk ramme. Til 3. -5. klasse.

Nu rammer lyset flyet. Det er et engelsk fly. Det er de to drenge ret sikre på. ”Vi må se at komme hjem i en fart,” siger Magnus. Nu varer det ikke længe, inden tyskerne åbner ild mod flyet.

Birgit Knudsen · Den farlige strand

Sandra Schwartz: Gudernes vrede Indblik og udsyn · Fortællinger Serien ”Indblik og udsyn · Fortællinger” er en del af Melonis historiesystem ”Indblik og udsyn”. Serien handler om spændende historiske begivenheder, som formidles i fortællingens medrivende form. Til hver fortælling findes sidst i bogen en faktatekst, der kort og præcist sætter fortællingen ind i en historisk ramme. Alle fortællingerne tager udgangspunkt i begivenheder, der er foregået i virkeligheden. Serien henvender sig primært til 3. til 5. klasse.

www.meloni.dk

Forlaget Meloni

w.meloni.dk

orie for 3.

Indblik og udsy

Indblik og udsyn

udsyn – hist

I denne bog for 5. klas kan du læse se om, hvordan Hvornår ... man boede og levede for mange år siden Hvem var ... . Indblik og Er det rigtigt, at ... udsyn – hist orie for 4. I denne bog Alt klas dette kan du læse se , og meget om, hvordan mere, ved du, Hvornår havd man når boed du har læst e man demo e og levede denne bog. for mange krati i Athe Hvem var år siden. n? kejser Augu stus? Er det rigti Indhold i gt, at det var hist vikingerne Middelalder orie for 5. klasse: Alt dette, og der opdagede en • Renæss meget mere Amerika? , ved du, når ancen du har læst denne bog.

Fortællinger: Gudernes vrede og Den farlige strand Pris pr bog: ............... Kr. 120,Titler på vej: 1864 og Columbus

Gennemse alle bøgerne på meloni.dk eller bestil dem til gennemsyn på post@meloni.dk Forlaget Meloni • meloni.dk • post@meloni.dk • Alle priser er ex moms og fragt.

”Problemknuseren” kan bruges i klassens time, og den anviser løsninger og debatoplæg om velkendte konflikter i skolen mellem lærere og elever.

TEMAUGE Af Gunnar Lomborg · redaktionen@frieskoler.com

Vand på alle etager Selv vejret spiller med i Sct. Ansgars Skoles temauge og disker op med vedvarende regn til ungerne i skolegården

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25 . N OV E M B E R 2 01 3

en katolske Sct. Ansgars Skole på Indre Nørrebro i København har valgt den helt rigtige årstid til temaugen, som sætter vand på dagsordenen både ude og inde. Det siler ned fra en blytung novemberhimmel, og det er godt våde børn, der myldrer ind i kirkerummet. Dagen på Sct. Ansgars Skole starter som altid med morgensamling i kirken, der ligger i tilslutning til skolen. Kirkerummet bruges både til andagt og som fællesrum, og her byder skoleleder Kirsten Poulsen velkommen, inden der synges morgensang og gives meddelelser. I dag hvor Frie Skoler er på besøg, er det skolens 107-års-fødselsdag, så selvfølgelig synges der fødselsdagssang for skolen. Billedkunstlæreren Helene Olsen, som sammen med to kolleger er tovholder på temaugen om vand, fortæller

lidt om dagens aktiviteter, inden de 300 børn – og en del forældre – går hver til deres opgaver.

Vand er essentielt Temaet om vand er valgt, fordi der er mulighed for at inddrage det i alle fag, og fordi vand er essentielt for alle mennesker. Og hele skolen er engageret i temaugen. Der dissekeres fisk, laves fysikforsøg med vand, tages i svømmehallen, på Eksperimentarium og på Vikingeskibsmuseet i Roskilde for at lære mere om, hvordan vikingerne rejste rundt i hele Europa – og længere endnu – over vandet. I madværkstedet lærer eleverne om ”alt godt fra havet”, og ikke mindst skabes der kunstneriske havbunde, vandlandskaber, fisk og havdyr i alle farver og størrelser. »Det er dejligt med en hel uge, hvor

Fotos fra temaugen af Henning Hjorth

børnene kan fordybe sig i et emne, og kreativt fortolke de oplevelser, de har med fra de enkelte fag. Børn, som måske ellers er lidt stille af sig, blomstrer pludselig op, og elever, som måske ikke brillerer fagligt i timerne, viser pludselig, at de kan en masse. I temaugen er børnene sat sammen i grupper på tværs af klassetrin, og det er også med til at give helt nye styrker, når de små og store er sammen om en opgave«, fortæller Helene Olsen.

Virkelighed overgår fantasi Jorden hedder ikke ”den blå planet” for ingenting. 70 procent af kloden er dækket af vand, og i vandet findes de mest usandsynlige væsener. Selv om de fantasifulde børn klipper, maler og klistrer de mest fantastiske væsner, som sidst på ugen skal op og hænge på opgangen, så kan virkeligheden overgå fantasien. Derfor tegner børnene også af efter billeder i bøger og på nettet, hvor

sølvøkser, slangestjerner og narhvaler inspirerer til farverige kreationer. Selma, Cindy og Annelise har fået det store ansvar at sørge for, at sandbund og havvand males på trappegangens væg, så den er klar til at modtage de mange farverige kunstværker, der skal skabe undervandsstemning op igennem opgangen. Såvel pigerne som deres lærer lægger vægt på, at det skal være pænt – men samtidig ligne en rigtig havbund med sand og sten og det blå vand. »Vi understreger altid, at der skal være kvalitet i tegningerne. Det må godt være fantasi, men de skal laves ordentligt. Farves helt ud til kanten og klippes sirligt ud. Børnene bliver mere glade for resultatet, når både de og vi kan se, at der er lagt en stor indsats i det«, understreger Helene Olsen. Nogle af de udklippede fisk og havdyr indgår som skuespillere i stop-motion film, som optages på I-pad. Ligesom de øvrige kunstværker skal de vises frem

for søskende, forældre og bedsteforældre til afslutningen fredag eftermiddag, hvor andre kunstneriske indslag omfatter både vandsang og vanddans.

Coladåser og vejskilte i vandet Børnene i Sct. Ansgars Skole kommer i høj grad fra lokalområdet på Nørrebro. Ligesom andre bybørn har mange af dem ikke et nært forhold til den frie natur, og derfor handler temaet også om at vise, at vand er andet end det, der kommer ud af vandhanen, eller som ænderne svømmer rundt i i Peblingesøen eller Sortedams Sø. Og det kan godt udløse sjove episoder. »Vi diskuterede med børnene, hvad der skulle være på vores flotte havbillede og tog en snak om, hvad der er i vandet. Ud over fisk kom der også forslag om både cykler, coladåser og vejskilte, som børnene jo er vant til at se på bunden af søerne. Derfor har vi også været ved stranden og ved et vandhul F R I E S KO L E R N R . 6 · 25. N OV E M B E R 2013

KLASSELEDELSE

for at se, hvad der er i en ”rigtig” sø og i havet«, siger Helene Olsen, som også nævner mere alvorlige grunde til at beskæftige sig med vand: tørke, ødelagt høst, oversvømmelser osv.

Hvad er der inde i en fisk? Udover kunsten, som alle elever er engageret i, foregår der mange vandaktiviteter i den gamle skole, der holder til i en typisk gammel Nørrebroejendom med skolegård i baggården. Oppe under taget dissekerer to hold elever og lærere fisk, og det udfordrer elevernes æstetiske sans at se og røre ved det, der er inden i en fisk, før den bliver spist. »Addr. Hvor ulækkert!«, lyder det fra især pigerne, som dog alligevel skal hen og røre ved fisken og studere indvoldene. Gællerne bliver vist frem, og færingen Olav, som har arbejdet på en sildefilet-fabrik, demonstrerer, hvordan man sprætter en sild op, så den kan komme i lage. Og så har han gode anekdoter hjemme fra Færøerne om, hvordan de unge fabriksarbejdere lavede sjov med kollegerne. Et klart tilløbsstykke for både små og store elever, der glæder sig til at vise deres projekter frem fredag eftermiddag. n

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25 . N OV E M B E R 2 01 3

Fotos fra temaugen af Henning Hjorth

En katolsk skole i et mangfoldigt kvarter

ct. Ansgars Skole på Nørrebro i København er en kristen privatskole med et katolsk grundlag. Skolen rummer 290 elever fra 0-9. klasse og placeret i hjertet af Nørrebro. På skoleleder Kirsten Poulsens kontor er mødeværelset foruden det almindelige udstyr udsmykket med mindst en halv snes krucifikser. Gamle og nye, små og store, og endda et enkelt lavet på en perleplade. Hun understreger, at selv om skolens grundlag er kristent, så er alle velkomne uanset religiøs eller etnisk baggrund. »Forældrene skal være enige i vores grundlæggende holdninger, som at vi alle er skabt i Guds billede og derfor grundlæggende er gode, og at alle har krav på respekt og omsorg. Vi har selvfølgelig mange elever fra katolske familier, både danske og udenlandske, men også mange muslimske elever fra familier, som ser det som det vigtigste, at vi har et afklaret forhold til det at tro«, siger Kirsten Poulsen, som selv er katolik. »Med den meget internationale elevsammensætning lægger vi meget vægt på to-sprogsundervisning, ligesom vi lægger vægt på at inddrage forældrene og forventer, at de deltager aktivt i aktiviteterne. Og det er også tilfældet. Mange deltager også i morgensamlingen, inden de overlader os deres børn«, siger skolelederen. »Så alt i alt er vi en ganske moderne skole, når man ser bort fra, at vi ligger i en gammel beboelsesejendom, har en kirke som samlingsrum og har en kristen grundholdning midt i et multietnisk kvarter«, siger skolelederen, som ikke kan forestille sig et bedre sted at arbejde. n GLO

ELEVTAL Af Mikkel Hvid· mhv@frieskoler.com

Antorini siger til Frie Skoler … »Det er godt, at der tilsyneladende er en god, stabil opbakning til folkeskolen, når forældre skal vælge en skole til deres barn. Desværre er der en udfordring med at fastholde eleverne efter et par år. Med den nye folkeskolereform vil vi gøre folkeskolen endnu bedre og øge forældrenes tillid til folkeskolen. Vi vil også løfte det faglige niveau og skabe en bedre skoledag for alle børn i hele deres skoletid, så de og deres forældre ikke fravælger folkeskolen undervejs«.

Frie grundskoler bliver mere tiltrækkende med alderen Folkeskolen taber eleverne til de frie skoler i skoleforløbet. Det er et problem, siger undervisningsminister Christine Antorini (S)

odt 86 procent af alle danske børn åbner deres første ABC i den lokale folkeskole. Men kun 82 procent af dem, som fejrer sidste skoledag, gør det på den kommunale skole. For undervejs i skoleforløbet taber folkeskolen elever til de frie skoler. Det viser en analyse, som Frie Skoler har lavet på baggrund af tal fra Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik.

Tre procentpoint forsvinder 13,74 procent af alle elever indleder deres skolegang på en frie grundskole. Men 16,89 procent af 8. klasserne og 16,76 procent af 9. klasserne går på en fri grundskole. Tallene er gennemsnitstal for perioden 2008 til 2012. Så når politikerne advarer om, at folkeskolen mister elever til de frie skoler, handler det i virkeligheden ikke om, hvor mange der møder frem til første skoledag. Det handler om, at folkeskolen mister dem undervejs.

Professoren prøvede det Professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet mener, at

forældrene vælger de private skoler, når de oplever, at det bliver alvor, og resultaterne begynder at tælle: »Så vælger forældrene det sikre, det vil sige en privat skole, der lægger vægt på disciplin og høj faglighed«, siger professoren. Og han ved, hvad han taler om. Han flyttede fire af sine fem børn til en privatskole omkring 7. klasse. »Forældrene oplever, at der stilles for få krav i folkeskolen, og at der lægges for megen vægt på trivsel og samvær«.

Valget er forkert Formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, tror også, at fagligheden trækker: »Forældrene tror, at de får højere faglighed og højere karakterer til børnene, hvis de betaler for det«. Uffe Rostrup er mere usikker på, om fagligheden nødvendigvis er bedre på de frie skoler. »Der findes fagligt gode folkeskoler, og der er fagligt gode frie skoler«, siger han. Men det er et kæmpeproblem, at forældrene har mistet tilliden til folkeskolen, siger Uffe Rostrup, og det er også et problem for de frie skoler: »Som frie skoler skal vi ikke lave bedre skoler. Vi er sat i verden for at lave skoler med andre pædagogiske, religiøse og politiske værdier. Det er derfor, forældrene skal vælge vores skoler – ikke fordi de vil have en folkeskole de luxe«. n Se dokumemtation og tabeller på www.fsl.dk/elevtal F R I E S KO L E R N R . 6 · 25. N OV E M B E R 2013

Den gode, den onde og den engagerede 1000 år med den danske lærer 475 sider Muusmann’ Forlag Pris kr. 329,95 kr.

Keld Grinder-Hansen

den gode · den onde og den engagerede 1000 år med den danske lærer

muusmann forlag

Mens forfatteren til dette imponerende værk nu må få lidt tid til overs, så kan vi andre få et flot perspektiv på lærerlivet i mødet med vores tusindårige rodnet. Et perspektiv, der er brug for på bagkanten af en lockout og på tærsklen til en ny lærerhverdag

ANMELDELSE Af Jens Raahauge · redaktionen@frieskoler.com

Levende fortælling om 1000 års lærere 24

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25 . N OV E M B E R 2 01 3

år man sidder med denne kraftpræstation af en bog i hænderne, kan man godt forstå, at forfatterens søn på en smuk sommerdag opfordrede sin skrivende far til at få sig et liv. Aarhus Universitet er gået i gang med at udgive et fembindsværk om dansk skolehistorie, hvor vi kan læse om resultaterne af mange års DPU-forskning (Institut for Uddannelse og Pædagogik) i dette stofområde. Andet bind – om tiden op til 1850 – er netop udkommet. Og så kommer Keld GrinderHansen på samme tid som en skolehistorisk enmandshær med sit vue over 1.000 års lærerhistorie: Næsten 500 siders medrivende læsning. Forfatteren formår at give et interessant og dynamisk indblik i udviklingen af lærerrollerne fra de første spæde ansatser i oldtidens fjerne kulturer over vores egne mange og forskelligartede bestræbelser på at nå frem til en lærerkultur og til nu, hvor de atter lockin’ede lærere skal til at få en ny folkeskolereform til at leve.

de eminente, de grusomme og de mange gråtonede lærere, og når han vurderer bølgegangen i lærerarbejdets status gennem tiden, hvor der er mængder af stof til refleksion for en hel branche, der netop har forenet sig i et nederlag af dimensioner, ikke mindst for de professionsidealer, der skulle gøre en ende på lønarbejdertilgangen. Det gælder også, når han påviser, hvordan politikere gennem tiden har lagt lærere ned for bedre selv at kunne blive hørt og set, med den uvederhæftige folkeforfører Erhard Jakobsen som klareste eksempel. Men også i det helt små kan man finde anledninger til refleksion, for eksempel i begrebers oprindelse. Vi vidste vel nok, at ordet skole betyder fri. Tag den, når nu danske børn får heldagsfri. Men jeg erindrede ikke, at pædagog betyder drengeledsager, altså den slave, der skal ledsage drengene/ børnene til skole. Det er forunderligt med sprog, noget løsriver sig, andet klæber.

Forståelse for lærerudøvelsen

Keld Grinder-Hansen er en skolehistoriker, der bruger sine kilder med stor troværdighed. Men han er også et levende skolemenneske, der har en personlig holdning til lærerarbejdet. Dette lægger han ikke skjul på, men betoner det tværtimod ved at glide over i en fortællende jeg-form. På grund af dette engagement kan man finde de kim, der kan få historien til at slå rod i debatten om lærerarbejdets fremtid. Er det rigtigt set, at lærernes altid har været samfundsbevarende? Er det godt, at den ny læreruddannelse har begrænset det fagfaglige og opgraderet det pædagogisk-didaktiske? Er det holdbart, at tidens krav kalder på fleksibilitet og individualisering? Ja, spørgsmålene om fremtidens lærerrolle står i kø, når man lukker Keld Grinder-Hansens indsigtsfulde og engagerede fortælling om lærer i tusind år. Den lærer, skoleleder, skolepolitiker og skolebestyrelse, der springer denne bog over, kan nemt komme til at lyde overfladisk i sin argumentation om lærerens rolle i den nærmeste fremtid. Så lærer, skynd dig: Læs den før de andre. Og mens de andre læser Grinder-Hansen, så suppler med DPU-forskernes "Dansk skolehistorie", så er du stadig foran på perspektiver. n

Keld Grinder-Hansens greb består først og fremmest i at opdele stoffet i en lang række lærerroller, som giver afsæt for en beskrivelse af både uddannelsesforhold, skole- og samfundskulturelle strømninger og lærertilgange til det at undervise. Hvert afsnit har en basis af historisk stof, der bygger på et stort kildemateriale, men dertil kommer en række omtaler af konkrete lærerpersonligheder, både de mange, som har ført dagbog eller er blevet beskrevet af andre, og de fiktive, som forfattere har gjort livagtige i deres romaner. I tilgift er der bogen igennem et varieret og fortællende billedmateriale. Det sjældne lykkes: At lade den store historie sætte den lille i perspektiv og at få den lille historie til at puste liv i den store. Det faktuelle og det autentiske kommer til at spille sammen, så bogen nærmest får pageturner-karakter. Det er livgivende for en lærerlæser at få sat ansigt og refleksioner på alle dem, man ubevidst har trukket på ved udviklingen af sin egen identitet som lærer. Forfatteren holder sikkert sit fokus på lærerne, og forståelsen for lærerudøvelsen er udtalt. Men også et blik for lærerarbejdets udsathed har han. Det gælder, når han beskriver

Lærerarbejdets fremtid

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25. N OV E M B E R 2013

Kort og godt

FORTSAT FRA SIDE 9

Rabat på konfliktbidrag ved samlet betaling

Du får en måneds rabat på konfliktbidraget, hvis du vælger at betale hele konfliktbidraget for enten 2014 eller for hele perioden 2014-1017 på en gang

RABATORDNINGER: DÆKKER KUN KONFLIKTBIDRAG. (Skal indbetales senest 1.2.2014) ALMINDELIG RABATORDNING: 2014 Alm. medlemmer + GEW - over halv tid Alm. medlemmer+ ny flex. - under halv tid Pensionister UDVIDET RABATORDNING: 2014 -17 Alm. medlemmer + GEW - over halv tid Alm. medlemmer+ ny flex. - under halv tid Pensionister

Samlet bidrag 5.280 2.640 550 Samlet bidrag 9.350 4.675 1.375

Rabat 480 240 50 Rabat 850 425 125

Bidrag uden rabat 5.760 2.880 600 Bidrag uden rabat 10.200 5.100 1.500

Er du interesseret i at benytte dig af en af rabatmulighederne, skal du blot oplyse om det i en mail til fsl@fsl.dk,

kursus dirigent eLLer kaospiLot

Su ur

SE EL

10.44

t_m

inik

ursu

s.in

4 .4 /1

0/1

FsL Minikursus

To Timer

der Løfter dine kompetencer

kursus Lærer – kend din hjerne

kursus tag føringen på de sociaLe medier

ku Læ rsu s ke rer n – hj d din er ne

k dir ur s ka eL ig us o Le en sp r t iL o t

su s

EFTERUDDANNELSE

F SL m inikurS uS k L ur ke ær su hj nd er s er d – ne in

rSu

ku dir rsu ige s e ka LLe nt os r piL ot tkor

ini

t k på ag ur de fø su r m s in s ed o g ie cia en r L e

ta kur g s på før us de ing me socia en die r Le

kursus Lærer – kend din hjerne

iku

der Løfter dine kompetencer

sus kur ent dirig r eLLe ot spiL kao

inik

de im din r Lø er ft e e te kom r nc pe er -

To Timer

Pos

ort_m

sus kur er – Lær din d ken rne hje

/13

kursus dirigent eLLer kaospiLot

31/10/13 10.44

stk

ort

Postkort_minikursus.indd 1

iku rs us

.in

Postk

31/10

ndd

To T

FsL Minikursus

kursus tag føringen på de sociaLe medier

s.i kursu

d T di er o Ti ne L me te k øft r nc om er er pe -

sus kur ingen før Le tag socia e på d edier m

ter Løf der kompe dine ncer e t

min

FSL minikurS uS

ime To T

ikurs

Min

FSL

EFTERUDDANNELSE

FsL

rSuS

N EL

D AN

RUD

iniku m L S F EF TE

så får du tilsendt et girokort sidst i december.

0/13

Stor interesse for minikurser 31/1

10.4

Postkort_minikursus.indd 1

31/10/13 10.44

Som et nyt tilbud udbyder FSL hen over vinteren tre gange fem minikurser gratis for alle medlemmer. Kurserne varer fra kl. 16 til 18 og hvert af de tre kurser bliver afholdt fem gange rundt om i landet. Det ene af kurserne handler om klasseledelse, det andet om nye medier, og det tredje om hjernen. I skrivende stund har 207 FSL-medlemmer allerede tilmeldt sig et eller flere af kurserne. Du kan også være med. n UAN Læs mere og tilmeld dig på www.fsl.dk/minikursus.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25 . N OV E M B E R 2 01 3

Kursuskalender

Foto jens Wollesen

2.-13./12. ELLER 6.-16./1. 2014

Sløjdkurser UCSYD.dk – sløjdhøjskolen

Få styr på maskinerne eller få inspiration til at arbejde med designprocessen. Der tilbydes bl.a: Ideer og oplæg i obligatorisk sløjd (dec.). Metalarbejde i obligatorisk sløjd (jan. 2014). Se mere på ucsyd.dk/sløjd og ring 7266 5365. 4.-6. DECEMBER 2013

Arbejdsmiljøuddannelsen København

FLASHMOB

Regnen pelsede ned, men eleverne på Gørlev Idrætsefterskole lod sig ikke kyse

af vejret og gennemførte alligevel Efterskoleforeningens landsdækkende flashmob 'Gruppefald mod Frafald'- Om end det ikke gik helt efter planen. Dels blev 'gruppefaldet' på grund af vand til 'sidde på hug ', og dels var det så som så med mennesker på den drivvåde parkeringsplads i Gørlev centrum. På billedet råber efterskoleelev Phillip Groth statements mod KL’s planer om at ændre 10. klasse. Samtidig – fortæller viceforstander Niels Skak (i blå jakke) – sætter 17 procent, svarende til frafaldet på ungdomsuddannelserne, sig på hug, mens 83 procent af de 123 elever strækker en knytnæve i vejret, symboliserende den gruppe, der klarer sig videre i uddannelsessystemet. Og selv om det kneb med tilskuere, glædede Niels Skak sig over, at

Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på de frie skoler. Skoleforeningerne og FSL udbyder sammen 'Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse'. Næste kursus afholdes i København. Tilmelding kan foretages på www.efterskoleforeningen.dk. 10. DECEMBER 2013

Aktionslæring giver mening Hotel Strandparken, 4300 Holbæk

Oplæring, debat og refleksion om aktionslæringens muligheder for udvikling af lærerrollen og arbejdsmiljøet. Mere info på facebooksiden: ”Indsparket aktionslæring giver mening – Tine Dalskov” eller via info@skoleiforandring.dk. 30.-31. JANUAR 2014

der dukkede en enkelt politiker op for at diskutere 10. klasse og ikke mindst

De store læser

et forsidefoto i dagbladet Nordvestnyt dagen efter. n

Golf Hotel, Viborg

TKE

Nu kan I søge i kompetencefonden Kompetencefondsmidlerne for 2.-4. kvartal i 2013 er endelig frigivet fra Undervisningsministeriet. Midlerne skal søges via Efterskoleforeningen www.efterskoleforeningen.dk og Fordelingssekretariatet www.fordelingssekretariatet.dk Efterskoleforeningen har sendt meddelelse ud til alle efterskolerne med henvisning til ansøgningsskema og vejledning. Fordelingssekretariatet sender meddelelse ud om, hvorledes skolerne er prioriteret i forhold til at kunne søge puljen. Har du spørgsmål kan de rettes til Bente Lund Larsen, konsulent i FSL bll@fsl.dk. n BBL

Konference om læsning for de ældste klassetrin i grundskolen. Mød forfattere, lærebogsforfattere, anmeldere, lærere, fagkonsulenterne i dansk. Se mere på: viaucfu.dk/destorelæser. Arr. Centre for undervisningsmidler fra UCN og VIAUC. 4.-11. APRIL 2014

Ollerupkursus Den frie lærerskole i Ollerup, Vester Skerninge

Ollerupkurset indeholder 16 faglige kurser og henvender sig til lærere, pædagoger, ledere og andre interesserede i de frie skoler. Mere info og tilmelding på: www.dfl-ollerup.dk. Tilmeldingsfrist: 10. januar 2014 SKOLEÅRET 2013-14

Videreuddannelse og kompetenceudvikling VIA UC – Aarhus

Se nyeste uddannelsestilbud om: Pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik, læsevejledning, logopædi, klasseledelse og inklusion, medier og kommunikation. Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx. Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Frikvarter

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

VERDEN RUNDT

Elever får påtale i panden D

e fleste lærere har nok på et tidspunkt oplevet besværligheder med at trænge igennem med et budskab til en elevs forældre. At de taler for døve øren, når de prøver på at få forældre til at hjælpe med at gøre en fælles indsats for at få en elev til at tage skolearbejdet lidt mere seriøst. En lærer på ISD's Thurgood Marshall Elementary school i Houston, Texas, oplevede i begyndelsen af november problemet, men denne gang bestemte den indtil videre unavngivne lærer sig for at løse det på en ny måde i erkendelse af de tidligere metoders utilstrækkelighed. Læreren begyndte derfor med sprittusch at skrive et stort B i panden på elever,

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25 . N OV E M B E R 2 01 3

der ikke lavede deres lektier. Skolen i Houston er en privat skole, og på den baggrund skulle man tro, at forældrene var indstillet på forsøg med alternative pædagogiske metoder, men det viste sig ikke at være tilfældet. En af elevernes forældre har klaget over metoden, og skolen siger nu, at det slut med at skrive i hovedet på eleverne. »Der må være andre metoder at undervise dem efter«, siger Shaunda Hurd, forælder på skolen, til den lokale tv-station, KPRC.

Foto Istock / Frie Skoler

Den pågældende lærer er ikke blevet fyret, og der er også dem, der bakker læreren op. En forælder skriver på KPRC’s hjemmeside i forbindelse med sagen: »For min skyld må de hæfte et papir fast i panden på mit barn, hvis han ikke gør, hvad han skal«. n

Konsulentens bord

Ajour

NYT FOR BØRNEHAVEKLASSELEDERE Årsmøde

Fra konsulentens bord

Af Kirsten Herskind, konsulent, FSL

HVILKE DAGE ER ARBEJDSDAGE? Året har 365 dage, og reglerne bestemmer, at du har fri:

Kom til årsmøde for børnehaveklasseledere torsdag den 6. og fredag den 7. marts 2014 på Hornstrup Kursuscenter. Program: Torsdag: Beretning og valg til udvalget. Derefter lægger FSLformand Uffe Rostrup op til en faglig debat. Torsdag aften: Annette Møss tager os med til en aften med sang, musik og leg. Leg med læring – læring på mange måder. Fredag formiddag: Hvordan takler børnehaveklasseledere de digitale udfordringer? Børnehaveklasseleder Martin Lindved viser gennem eksempler fra sin dagligdag, hvordan kombinationen af didaktik, pædagogik og teknik kan gøre det muligt at implementere og undervise med IT uden de helt store tekniske kompetencer. Årsmødet 2014 slutter med frokost fredag.

Intervalløn

25 feriedage, Se mere på www.fsl.dk/bh14 104 lørdag/søndage, skal derfor have en hverdag Skoleleder / Forstanderog ZZ: _________________________________________ fri, hvis du arbejder i weekenden. Aktuel løn kr. ____________________________________ (31. marts kroner) 9 søgneog helligdage i 2013/14-skoleåret, hvor de alle falder på hverdage. Næste lønstigning pr.dato: _____________ kr. __________ (31. marts NYTkroner) FRA KREDS 10 Tilbage er der 227 arbejdsdage.

Ny lønforhandling Det aftales, at der skal afholdes en ny forhandl senest med udgangen af maj måned (år 20XX forbindelse aftales, at hvis der ikke efter den fle opnås enighed om en ny aftale, så løber den gam Derefter lønstigning pr.dato: ___________ kr. __________ (31. marts kroner) Møde for AMR og TRkan opnås en ny aftale.

Kreds 10 indbyder arbejdsmiljørepræsentanter (amr) og tilMedmindre I har aftalt andet på skolen, kan du blive Tilsvarende model kan anvendes for viceskoleinspektør viceskoleleder / viceforindkaldt på arbejde 227 arbejdsdage. Men normalt/ har lidsrepræsentanter (tr) til en eftermiddag/aften medaf parterne. Aftalen afsluttes medi selskab underskrifter stander og afdelingsledere. skolen primært brug for jer, når eleverne undervises på Arbejdstilsynet (AT). de cirka 200 dage. På efterskoler og kostskoler er det Mødet afholdes på N. Kochs skole, Skt. Johannes Allé 4, Hvad gør du lidtEngangsvederlag anderledes, da der ofte tilbydes 40-42 skoleuger, 8000 Aarhus C (Opgang H – øverste etage). Det er vigtigt, at disse lønaftaler bliver indsend og eleverne også er til stede i weekenderne. revisor, men det er også vigtigt af hensyn til, at d Men både som efter-/grund-/eller kostskolelærer, Skoleleder / Forstander ZZ: _________________________________________ for en god lønstatistik hos Frie Skolers Led disponerer du selv over opgaverne i de 300-400 Onsdag den 4. december 2013laget kl. 16-20 egentimer hvornår udfører Det aftalesom at året, yde etherunder vederlag for særlig du indsats, som er begrundet Program: i forstander / Hver gang du indgår en ny lønaftale om inter opgaven. Derfor er der indbygget en mulighed forVederlaget at skoleleder ZZ’s rolle i skolens pædagogiske udvikling. udgør XX.000 kr. Thomas Nygaard fra AT – Tilsynscenter Nord vil 16.00-17.30 resultatløn skal denne indsendes og godkendes a få (31. reserveret hele sammenhængende dage til egentid. marts kroner) pr. skoleår i de følgende tre år, og udbetales a conto månedsvis. holde et oplæg ud fra følgende spørgsmål: merarbejde er undtaget. Hvis du indgår flerårli DetVederlaget betyder,eratpensionsgivende. uanset hvornår du udfører 'egentiden', Hvad er det for problemer, AT især oplever vallønnen, skalved derskolebesøg? hvert år indsendes en delaftal så kan du få reserveret dage, hvor du ikke bliver Hvad kan man som AMR gøre for at undgå disse – og derved indkaldt til andet arbejde på skolen. Der er endvidere indgået en aftale om resultatløn med en maksimal ramme på De relevante skemaer finder du på vores hjem DeXX.000 dage er ofte placeret i elevernes efterårsferie, undgå påtaler? kr. Aftalen er gældende for de næste tre skoleår, og de udbetalte beløb er som medlem ret til at lade dig bistå af en repræ vinterferie, mellem jul og nytår, ved påske og lign. 17.30-18.00 Spisning. pensionsgivende. Der afholdes en evalueringssamtale i maj måned, hvor det drøftes lønforhandlingen. dage, hvor eleverne ikke er på skolen. Der kan højst med repræsentanter for skolens bestyrelse, om skoleleder / forstander ZZ har opfyldt 18.00-20.00 Erfaringsudveksling og kredsen rundt. reserveres 20 dage.

de ønskede mål. Beløbet udbetales sammen med lønnen for juni måned. Oplysninger om lederløn Målepunkterne, der hver vægtes med 25 % er: Tilmelding på kredsens hjemmeside http://fsl.dk/kredse/ Fra næste skoleår 2013/14 er der ikke længere bundet På vores hjemmeside finder du relevante værkt kreds-10/ senest den 2/12 2013. 300-400 timer i egentiden, og derfor bliver det en og efterskoler, friske lønstatistikker samt detalj • Udarbejdelse af handleplan for pædagogisk udvikling udfordring, når den nye lov ikke kan sikre jer, at jævne mellemrum afholder vi workshops om led • Udarbejdelse af handleplan for et personalepolitisk område dagene er reserveret til hele sammenhængende dage. • Udarbejdelse af handleplan for synlighed i lokalområdet • Udarbejdelse af handleplan for udvidelse af skoledistriktet Tilsvarende kan der aftales engangsvederlag for henholdsvis viceskoleinspektør /

Derviceskoleleder sker meget med lederrollen i øjeblikket. Har du brug for sparring fra / viceforstander og afdelingsledere. en forening, der har mange års erfaring i at hjælpe de frie skolers ledere? Bliv medlem af Frie Skolers Ledere. Læs mere på www.frieskolersledere.dk

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25. N OV E M B E R 2013

Ajour

Stillinger

STIPENDIER TIL USA Stipendier til internationale lejre i USA Camp Rising Sun-fondene indbyder en dansk dreng og en dansk pige til hhv. drengelejren i Red Hook og pigelejren i Clinton (begge i staten New York, USA), som afholdes sidst i juni til midt i august 2014. Rejse og ophold er gratis. Lejrsproget er engelsk. Ansøgere skal kunne bidrage til lejrenes internationale fællesskab og skal være fyldt 14 år, men må ikke være fyldt 16 år den 1. juni 2014. Lærere anmodes om at henlede egnede elevers opmærksomhed på legaterne. Oplysninger og ansøgningsskema på: www.risingsun.dk eller hos udvælgelseskomiteens næstformand Mette Schlütter: stipendie@risingsun.dk. Ansøgningsfrist: Søndag den 12. januar 2014. Camp Rising Sun er en non-profit NGO, som gennem mere end 60 år har afholdt sine sommerskoler i USA.

ENGHAVESKOLEN I FAABORG SØGER LEDER Vores energiske skoleleder skifter spor og Enghaveskolen, Faaborg Friskole, søger derfor en ny leder til at stå i spidsen for 196 elever og 25 ansatte og være med til at præge en udviklingsorienteret skole. Enghaveskolen er en grundtvig-koldsk prøve- og karakterfri friskole, beliggende i naturskønne omgivelser ved Faaborg. Vi ønsker os • at du er pædagogisk visionær og kan tilføre fornyelse i respekt for traditioner og værdier • at du har kompetencer indenfor pædagogik, økonomi og personaleledelse • at du kan lide at stå i spidsen for fællesskabet og være skolens ansigt udadtil • at du er den dynamiske kraft, der formår at samle alle tråde i et levende fællesskab • at du kan kommunikere klart og tydeligt med alle skolens parter • at du har en motiverende tilgang til elever, forældre og medarbejdere Læs mere om skolen på www.enghaveskolen-faaborg.dk og rekvirér skriftligt materiale på skolens kontor tlf. 62611270 eller vh@enghaveskolen-faaborg.dk

ER I KLAR TIL ET TILSYN?

Ansøgninger, incl. CV og relevante bilag - sendes som PDF eller wordfil til vh@enghaveskolen-faaborg.dk –senest mandag d. 2. december 2013 kl. 12. Ansættelsessamtaler d. 5. dec. og 9. dec. 2013. Løn og tiltrædelse:

Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet kr. Kr. 403.683-484.027 (pr. 31.marts 2012). Tiltrædelse 1. februar 2014 eller efter aftale.

Yderligere spørgsmål eller aftale om besøg på skolen kan rettes til viceskoleleder Vibeke Holm tlf. 62611270 el. 29284796.

G PÅ SKOLER - HVA‘ SÅ? De nye arbejdsmiljøregler på skoler

Revideret udgave 2007

SCREENING PÅ SKOLER - HVA‘ SÅ? De nye arbejdsmiljøregler på skoler

Vejledning

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Vejledning

Bliv klar til at håndtere Arbejdstilsynets besøg på skolen. Download folderen fra fsl.dk/udgivelser

Revideret udgave 2007

SCREENING PÅ SKOLER - HVA‘ SÅ? De nye arbejdsmiljøregler på skoler

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25 . N OV E M B E R 2 01 3

Stillinger

Viceskoleleder søges

Amager Lille Skole, der er en gammel lilleskole udvider sit ledelsesteam. Derfor søger vi den helt rigtige viceskoleleder. Du skal sammen med personalegruppen, forældrene og lederen være med til at udvikle Amager Lille Skole. Amager Lille Skole er kendetegnet ved at kombinere høj faglighed med kreative projekter i klassen, i afdelingen og på tværs af hele skolen. Vi vægter fællesskabet meget højt, men formår samtidig at tage udgangspunkt i den enkelte. Skolen er forankret i lokalområdet, men har også blik for omverdenen, hvilket bl.a. afspejles i vores årlige lejrskoler og rejser. Dine opgaver vil bl.a. omfatte: • indgå i den daglige ledelse med reference til skolelederen • sparringspartner for skolelederen • administrative opgaver indenfor personaleledelse – skema, kalender, vikarer, arbejdstid o.lign. • daglig leder af SFO’en (Klubben) • udvikling af Klubben, så den matcher skolens værdier, fremtidens krav og får sit eget unikke særkende • deltage i det daglige pædagogiske arbejde i Klubben Skulle du derudover have kompetencer indenfor hjemmesider, intranet, IT i dagligdagen på lidt mere end bruger niveau, så er det bare et ekstra plus.

Som menneske skal du være • god til at skabe relationer • kunne arbejde struktureret • være rodfæstet i de værdier, der matcher skolens værdigrundlag • have blik for det lange stræk OG kunne handle i hverdagen, som den er her og nu • have anlæg for at kommunikere med børn, personale og forældre - på skrift og i tale • vær rar, omgængelig og gerne med et glimt i øjet • kunne bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag Du skal være vidende og dygtig på det pædagogiske felt, og meget gerne med ledelseserfaring. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning efter aftale i intervallet 373.098-443.868 kr. (1.4.2012). Ansættelse så hurtigt, som det for den rette er muligt at tiltræde. Skulle denne lille præsentation have gjort dig nysgerrig er du meget velkommen til at besøge os på www.amagerlilleskole.dk eller aftale besøg på skolen med skoleleder Merete Thybring på 32 59 13 90. Vi foretrækker at modtage din ansøgning elektronisk på skoleleder@amagerlilleskole.dk. Ansøgningsfristen er 20.12.2013 og første samtalerunde finder sted i uge 2/3, og anden runde er i uge 3/4.

Haahrs Skole søger ambitiøs lærer

Skoleleder Frederiksberg Friskole

Pr. 1. januar 2014, eller hurtigst muligt derefter, søges lærer til en fuldtidsstilling.

Da vores leder gennem 19 år går på pension, søger vi ny skoleleder med start 1.7.2014 – evt. 1.8. Vi er en Grundtvig-Koldsk friskole med ca. 165 børn fra børnehaveklasse til 7. klasse. Skriftlig ansøgning (på papir) stiles til bestyrelsesformand Laurids Kristian Fahl. Ansøgningsfrist: 6.1.2014 Yderligere information findes på www.frederiksbergfriskole.dk Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Haahrs Skole er en udviklingsorienteret og velfungerende privatskole beliggende i centrum af Svendborg. Vi har ca. 500 elever fordelt på 2 spor fra 0. til 10. årgang. Skolen er opdelt i 2 afdelinger. A-afdelingen: 0.-4. årgang og B-afdelingen: 5.-10. årgang. Vi har ligeledes sfo, som tilbydes til elever fra 0. til 5.årgang. Der er ca. 60 ansatte på skolen. Alle ansatte på Haahrs Skole er meget optagede af at skabe skole med høj kvalitet, hvor høj faglighed og stor trivsel er helt centrale omdrejningspunkter i skolens hverdag. Vi forventer at du: • er læreruddannet • har linjefag, eller ligestillet undervisningserfaring i: Matematik, Natur/Teknik og gerne Musik. • øvrige undervisningskompetencer i: Fysik/Kemi, Engelsk, Idræt vil være en fordel • evner at teamsamarbejde • har stort engagement Den konkrete stilling indeholder bla. undervisning i fagene matematik, natur/ teknik, idræt og billedkunst på 2.årgang. Yderligere oplysninger om skolen kan findes på www.haahrs.dk. Ligeledes er du meget velkommen til at kontakte skoleleder, Søren Hansen, på tlf. 24 96 01 90. Vi viser gerne skolen frem for potentielle ansøgere. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansøgningsfrist: d. 2. december kl.12.00, samtaler afholdes snarest muligt herefter. Ansøgning sendes til: Haahrs Skole, Grubbemøllevej 30, 5700 Svendborg, Mrk. ”Ansøgning”. Eller pr. mail til haahrs@haahrs.dk

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25. N OV E M B E R 2013

annonce 83x110_Friskolebladet.indd 1

07/11/13 21.51

Ny viden

Hop af krimibølgen og spring på den klassiske litteratur

Stor litteratur øger empatien

to Foto Is

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

idligere på efteråret vandt den canadiske forfatter, Alice Munro, nobelprisen i litteratur for sine fortællinger om tilsyneladende almindelige mennesker, som oftest fra Munros egen hjemegn i Ontario, Canada. Der sker sjældent meget i Alice Munros historier. Eller rettere sagt, det er småt med mord og store sammensværgelser, men personernes indre liv er fyldt med jalousi, lykke, smerte, håb og raseri, forårsaget af begivenheder, der i den store sammenhæng kan virke ubetydelige, men som for hvert enkelt menneske kan ændre livets kurs. Foruden at blive læst for hvad de er, gode historier, så kan fortællinger som Alice Munros leve deres eget liv videre i ens eget hoved. Og den slags litteratur er ikke bare stimulerende for ens egen tankevirksomhed, det kan også gøre en til en mere betænksom og følelsesmæssigt intelligent person. Det fremgår af ny forskning offentliggjort i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Science i starten af oktober. I undersøgelsens fem eksperimenter fik to psykologiforskere på New School of Social Research flere hundrede forsøgspersoner til at læse tre forskellige former for længere tekster. Derefter fik de dem til at gennemføre en række tests, der afdækkede ens evne til at sætte sig ind i, hvad andre mennesker tænker og føler, motivationen bag andres handlinger og evnen til at forudse andres handlinger som følge af forskellige begivenheder. Eller med et lidt forsimplet ord, så testede man forsøgspersonernes empati.

Danielle Steel vs Dickens De tre forskellige slags tekster forsøgspersonerne læste var nonfiktion, populær-fiktion af forfattere som Danielle Steel, og endelig, hvad de på engelsk kalder litterær fiktion. Det er hvad man traditionelt forstår som finere litteratur af forfattere som Kafka, Charles Dickens osv. I undersøgelsen var den finere litteratur repræsenteret af blandt andre netop Alice Munro. Og konklusionen var klar. De forsøgspersoner som havde

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25 . N OV E M B E R 2 01 3

læst litterær fiktion scorede på tværs af de fem eksperimenter højere i de tests af empati. Litterær fiktion synes, i det mindste kortvarigt, at styrke evnen til at forså andre mennesker og forudsige deres handlinger. Men hvorfor, og hvorfor skulle finere fiktion være bedre til det end krimier eller romantiske noveller? I artiklen i Science præsenterer de to forskere en række teser. Hvor handlingen i populær-fiktion kan være dramatisk, så har karakternernes opførsel en indre logik, der er i overensstemmelse med vores forventninger og er forudsigelig. Anderledes i den litterære fiktion, ”som på unik vis engagerer de psykologiske processer, der er nødvendige for at få adgang til karakterernes subjektive oplevelser”, skriver forfatterne, David Kidd og Emanuele Castano, og fortsætter: ”Som i den virkelige verden er litterær fiktion fyldt med komplicerede mennesker, hvis indre liv ikke er let at afkode og som kræver, at man engagerer sig i det”. Der er med andre ord flere blanke felter, man som læser selv skal udfylde, og i modsætning til den virkelige verden, så får man mulighed for at forestille sig tanker og følelser hos mennesker radikalt anderledes end en selv. Og fordi karaktererne er uforudsigelige, vage og læserens eget verdensbillede udfordres, så tvinges læseren til at være mere fleksibel i sin tænkning for at kunne fortolke karakterenes handlinger og følelser. Og ifølge de to psykologiforskere er det forklaringen på, at læserne af litterær fiktion i testene er bedre til at afkode andre mennesker. Undersøgelsen måler kun den kortvarige virkning, men en lignende hollandsk undersøgelse opnår samme resultat på den længere bane. Men hvorfor er det overhovedet vigtigt, hvorfor er litteraturen ikke nok i sig selv, hvorfor skal det være godt for noget ud over selve læsningen? De to psykologiforskeres svar er, at retningen i uddannelsesverdenen går mod mindre skønlitteratur og, mere bredt, kunst, og at det for at kvalificere debatten er relevant at se på, hvilken social værdi kunstformer som litteratur bidrager med. n

Info/annonce

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: H anne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 7 – 16. december / Nr. 1 – 20. januar 2013. Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN

1902-3111

OPLAG

9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer · Læs mere på frieskolersledere.dk

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150 i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Rikke Josiasen, T: 26672111

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 50904714

Kreds 7

Annie Storm, T: 29910478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Hans Erik Hansen, T: 74532886

Kreds 10

Anders Munk, T: 21698175

Kreds 11

Lars Holm, T: 60942395

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen, T: 40187951

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse. TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

WWW.LPPENSION.DK

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25. N OV E M B E R 2013

Apropos Apropo Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk

Lærernes deroute fik ham til tasterne

Foto Privat

Keld Grinder-Hansen har netop udgivet ”Den gode, den onde og den engagerede – 1000 år med den danske lærer”. Han er uddannet cand. mag. i historie og etnologi, var chef for Dansk Skolemuseum 1997-2008 og har siden været ansat i Dragør kommune, som bl.a. skolechef.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25 . N OV E M B E R 2 01 3

eld Grinder-Hansen, du var efter næsten fire års arbejde ved at lægge sidste hånd på din bog ”Den gode, den onde og den engagerede - 1000 år med den danske lærer”, og så kom lockouten. Det er vel ret heldigt timet for dig som skolehistoriker, for konflikten markerer på mange måder afslutningen på en lærerepoke og aktualiserer din bog. Hvad sker der nu med lærerrollen? »Vi står i et vadested, hvor lærerne skal til at finde deres roller. Skolereformen er den mest gennemgribende i 200 år, men det vil tage år, før den er på skinner. Den blev tromlet igennem på en tåbelig måde, men på sigt vil den gavne lærernes anseelse, fordi den kræver en lærertype, som træder i karakter, som er stærk fagligt, agerer fleksibelt og er synlig. Det vil give prestige«. Hvad er det for en lærerrolle, skolen har brug for? »Det er den, man kalder den professionelle lærerrolle, og den rummer i virkeligheden mange af de andre lærerroller: kaldslæreren, den autentiske lærer, den fagligt stærke, forsøgslæreren, den udviklingsorienterede. Lønarbejderlæreren har ingen fremtid«. Du kom fra et lærerhjem. Du interesserer dig for lærere. Hvorfor blev du ikke lærer? »Jeg ville være historiker. Jeg havde jo set, at det var et knaldhårdt job at være lærer, og jeg tænkte, at det orker jeg ikke og brød ud af det«. Brød ud af … du har lige skrevet næsten 500 sider om lærere! »Ja, jeg blev fanget ind igen, da jeg blev ansat som direktør for Dansk Skolemuseum. Der slog det mig, at læreren blev opfattet helt anderledes end i min skoletid. Jeg undrede mig over lærernes statustab, og det lagde kimen til bogen«. Hvad vil du med din bog? »Jeg vil bidrage til, at lærerne igen får en status, der svarer til det vigtige job, de varetager. De har krav på respekt. Bogen har mest fokus på nyere tid, men beskriver lærerrollerne gennem tid og kan være med til at præge nutidens perspektiv på fremtidens skole«. Har lærerforeningerne haft indflydelse på udvikling af lærerroller i nyere tid? »Danmarks Lærerforening har haft afgørende indflydelse på det skifte, der er sket fra lønarbejderlæreren til den professionelle lærerrolle, som de fleste jo har taget til sig. Ved at begynde at tale om indhold og professionsidealer i stedet for løn og arbejdstid har foreningen sat gang i skiftet fra lønarbejderlæreren til den professionelle lærer«. Er det overhovedet fagforeningens opgave at beskæftige sig med lærerroller? »Jeg tror i høj grad, at det er en vigtig opgave for fagforeningerne at diskutere indhold i faget, den pædagogiske udvikling og det værdimæssige ved at være lærer. Det kan også være en måde at løfte lærernes prestige«. Læs anmeldelse side 24.

Foreningen mener

Af Monica Lendal Jørgensen, næstformand i Frie Skolers Lærerforening

KONKURRENCEN

som vi kan lære noget af G

risen bliver ikke federe af, at den bliver vejet hver dag - og skolerne bliver ikke bedre af, at der laves ranglister over elevernes resultater. Ikke desto mindre tror jeg, at der findes en enkelt rangliste, hvor rigtig mange lærere og skoleledere tænker, at det kunne være rart at ligge i top 10. I denne måned udsendte den liberale tænketank CEPOS nemlig listen over de skoler, som er bedst til at løfte elevernes faglige standpunkt i forhold til deres socioøkonomiske udgangspunkt. I toppen af listen ser man ikke de skoler, som har det højeste gennemsnit - nej, man ser de skoler, som flytter eleverne mest i forhold til familiens sociale og økonomiske forhold. Og det er jo det, som vi alle sammen gerne vil med skolen. Vi vil lave en skole med en undervisning, som gør en forskel for den enkelte elev. Vi vil rykke alle elever i positiv retning og skabe mulighed for, at de kan lære så meget, som det overhovedet er muligt – fuldstændigt i tråd med intentionerne i projekt ”Ny nordisk skole” og i den

kommende folkeskolereform. Selvfølgelig er det skønt at have en klasse med fagligt stærke elever, som klarer sig godt til prøverne, og hvor undervisningen altid lykkes, fordi de virkelig kan tage fra. Men det står nu slet ikke mål med den tilfredsstillelse, det er, når en elev, som man i et svagt øjeblik var lige ved at opgive, ender med at vise, at han kunne langt mere, end han selv og alle andre forventede. Når man ser på listen, så er 7 af de 10 bedste skoler frie skoler, og det er jo fantastisk. Ikke fordi de frie skoler skal være bedre end folkeskolen, men fordi vi i lang tid har måttet høre på, at vi »skummer fløden« og kun tager de socialt og økonomisk stærke elever. Man har fra flere sider påstået, at når de frie skoler har et højt karaktergennemsnit, så er det, fordi skolerne sorterer de svageste elever fra. Her er beviset på det modsatte – de frie skoler sorterer ikke de svageste fra – de løfter dem fagligt. Og dermed løfter de dem også til at blive glade, succesfulde og etiske mennesker, som er i stand til at tage ansvar for deres egen og vores fælles fremtid. Og hvad skal vi så bruge den rangliste til, når vi er færdige med at glæde os over vores egen skoles placering –

»Og det er måske værd at bemærke, at som nummer 1 på listen ligger en folkeskole.Til lykke til Parkskolen i Struer, hvor lærerne er de allerbedste til at løfte elevernes faglige niveau«. eller undre os over, at vores skole ikke ligger helt i toppen? Det eneste, der for alvor giver mening, er at undersøge, hvad det er, der gør, at nogle skoler er rigtig gode til at løfte eleverne fagligt. Måske kunne vi alle sammen lære af de dygtigste skolers erfaringer på dette område. Og til slut er det måske værd at bemærke, at som nummer 1 på listen ligger en folkeskole. Til lykke til Parkskolen i Struer, hvor lærerne er de allerbedste til at løfte elevernes faglige niveau. Og til lykke til de frie skoler, fordi de formår at placere sig så flot i den konkurrence, som vi alle sammen gerne vil vinde. n

F R I E S KO L E R N R . 6 · 25. N OV E M B E R 2013

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Matematik · 8.-9. klasse

(20053) Bagside · FRS6 · 2013

Onlineprøver til matematik • Alt rettes automatisk • Prøvesæt og træningssæt virker nu på iPad

NYHED! – nu til iPad

Færdighedsprøven giver elever i overbygningen mulighed for at arbejde med folkeskolens afsluttende prøve i matematiske færdigheder i et fremadrettet perspektiv. Det faglige indhold i Færdighedsprøven svarer til folkeskolens afsluttende prøve. Alt rettes automatisk, så læreren sparer tid på rettearbejdet. Læs mere, se introduktionsfilm, og prøv et gratis træningssæt på onlineprøver.dk.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666