Frie Skoler 6

Nr. 6 26. november 2012

13

Pas på når du retter

28

Krisen kradser kostskoler

39

Bevar arbejdstidsaftalen

Privatskolen om folkeskolen / folkeskolen om privatskolen

»Der er ånden til forskel« 8

14246

Matematik Få gratis prøvelogin

Nyheder

Klæd eleverne på til afgangsprøverne i matematik Om Webprøver til matematik 7-9 – færdigheder Webprøver til matematik – færdigheder indeholder 12 prøveforberedende test, som er udarbejdet med udgangspunkt i de officielle skriftlige prøver i matematiske færdigheder. Webprøver til matematik – færdigheder indeholder også 10 emnebaserede test på to niveauer, som prøver elevernes færdigheder i gængse faglige områder, fx procent, ligninger og funktioner. Disse webprøver er særdeles velegnet som evaluering.

Om Webprøver til matematik – mundtlige oplæg

Opsparing til en sprOgrejse Efter 9. klasse vil Emil på sprogrejse i sommerferien for at blive bedre til engelsk.

Han skal vælge, om han vil rejse til England, USA eller Malta.

England USA Malta

Emils forældre vil betale halvdelen af udgifterne til sprogrejsen, men resten af udgifterne skal Emil selv betale. I hele 9. klasse har Emil forskellige fritidsjobs, så han har mulighed for at spare penge sammen til rejsen. På bilag 1 er der forskellige oplysninger om de sprogrejser, som Emil skal vælge imellem, og på bilag 2 er der oplysninger om Emils økonomi.

I skal undersøge, hvor meget det vil koste Emil at tage på de forskellige sprogrejser, og hvordan han kan få råd til at betale halvdelen af udgifterne til rejsen.

De mundtlige oplæg bruges i den daglige undervisning som forberedelse til afgangsprøven i mundtlig matematik efter 9. klasse eller som prøveoplæg direkte i forbindelse med afgangsprøven. Hvert oplæg består af en eller flere problemstillinger, et idé-ark samt en række bilag. Eleverne kan få øveoplæggene oplæst og har desuden adgang til et online matematik-opslagsværk. De enkelte oplæg kommenteres i en lærervejledning.

? problemstillinger:

?...

GYLDENDAL | WEbprøvEr | mAtEmAtik | muNDtLiGE opLæG

1) Hvor stor forskel er der på Emils udgifter til de forskellige sprogrejser, og hvor meget kan han spare ved at vælge den billigste sprogrejse i forhold til den dyreste?

2) Hvordan kan Emil spare penge nok sammen i løbet af 9. klasse til at få råd til at tage på sprogrejse? tage på sprogrejse?

2) Hvordan kan Emil spare penge nok sammen i løbet af 9. klasse til at få råd til at meget kan han spare ved at vælge den billigste sprogrejse i forhold til den dyreste?

1) Hvor stor forskel er der på Emils udgifter til de forskellige sprogrejser, og hvor

problemstillinger:

GYLDENDAL | WEbprøvEr | mAtEmAtik | muNDtLiGE opLæG

?

?...

og hvordan han kan få råd til at betale halvdelen af udgifterne til rejsen.

I skal undersøge, hvor meget det vil koste Emil at tage på de forskellige sprogrejser, som Emil skal vælge imellem, og på bilag 2 er der oplysninger om Emils økonomi. spare penge sammen til rejsen. På bilag 1 er der forskellige oplysninger om de sprogrejser, Emil selv betale. I hele 9. klasse har Emil forskellige fritidsjobs, så han har mulighed for at Emils forældre vil betale halvdelen af udgifterne til sprogrejsen, men resten af udgifterne skal

Malta USA England

Han skal vælge, om han vil rejse til England, USA eller Malta.

Efter 9. klasse vil Emil på sprogrejse i sommerferien for at blive bedre til engelsk.

Webprøver til matematik 7-9 – færdigheder, pr. år. pr. klasse, 7.-9. kl.

Kr. 249,Webprøver til matematik – mundtlige oplæg, pr. år pr. klasse, 9. kl.

Priser ex moms

Kr. 249,-

Opsparing til en sprOgrejse

- veje til viden gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

Indhold Foto Henning Hjorth

DEN LILLE FORSKEL

4 Ideen om private folkeskoler udfordrer de frie skoler

Forslag om at gøre 1500 folkeskoler til selvejende institutioner vækker både skræk og begejstring.

LÆRINGSMILJØ

14 »Vi tvivler, hvis Bubber spørger«

DIGITAL NEDKØLING

16 Unplugged i syv uger

Nærvær og tydelige værdier er vigtigst for det gode læringsmiljø.

Baunehøj Efterskole vil skabe en modkultur til den digitale mainstream kultur.

BOG OM FSL

20 Fra lærerforening til fagforening

Foto Finn Nordfeld

Arne Pedersen, tidligere formand for FSL, er ikke bleg for at nævne sine tidligere med- og modspilleres positive og mindre positive egenskaber i ”En fagforeningshistorie”.

FYSISK AKTIVITET

22 Hotte steder i skolegården

Forskning dokumenterer, hvor børn bedst kan lide at opholde sig, når de bliver sendt ud i frikvarteret.

DET SVÆRE LÆRERLIV

NY LÆRERGENERATION

26 En lærer i blodet

Sara Bjørnkjær ville aldrig være lærer. Nu går hun alligevel i forældrenes fodspor.

24 Ånden vs. aftalen

Arbejdstidsaftaler og overenskomst fik ros fra uventet kant, da Ollerupstuderende inviterede til dilemmaaften.

REDAKTØREN MENER

Privatskoler på listesko Medierne maler ofte billedet af private skoler, der som sultne hajer stjæler elever fra en groggy folkeskole. Og man skulle da også tro, at frie skoler fører sig aggressivt frem på markedet – sådan som private virksomheder gør det.

Men virkeligheden kan se anderledes ud.

Da vi i forbindelse med dette nummer ringede ud til en række frie grundskoler for at få dem til at sætte ord på, hvor store forskelle der i virkeligheden er på den lokale folkeskole og den frie

naboskole, takkede en stor del af skolerne nej til muligheden for at anprise egne kvaliteter og markedsføre sig selv.

De ville intet sige. Af hensyn til folkeskolen. De ønskede ikke at bære ved til bålet og ville ikke fremhæve sig selv.

De frie grundskoler går ikke efter en sejr, men efter et dynamisk samspil med folkeskolen – det var det underliggende budskab bag den manglende lyst til at fortælle om egne fortræffeligheder.

Thomas Kehlet, redaktør

I hvert nummer KORT OG GODT I 12 KORT OG GODT II 28 KURSUSKALENDER 29 FRIKVARTER 30 STILLINGER 32 AJOUR 32 KOLOFON 37 NAVNLIGT 38 FORENINGEN MENER 39 FORSIDE FOTO JENS HASSE

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26 . N OV E M B E R 2012

3

DEN LILLE FORSKEL Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Ideen om

private folkeskoler udfordrer de frie skoler

Det kan fjerne forskellene. Det kan skærpe profilen.

Anders Bondo Christensens udmelding deler friskolevandene

F

ormanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er parat til at drøfte, om folkeskolerne skal rives ud af kommunernes favn og forvandles til selvejende institutioner – lige som gymnasierne blev det i 2007.

Og tanken om 1500 selvejende skoler vækker alt fra skræk til begejstring i den frie skoleverden.

Formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, er ikke varm på ideen: »Jeg tror, det vil være dårligt, både for de frie skoler og for folkeskolen«, siger han.

Ifølge Kurt Ernst viser erfaringerne, at de indholdsmæssige og pædagogiske forskelle udlignes, når ejerforholdene på skolerne bliver ens. »Det pædagogiske frirum, vi har som frie skoler, vil blive indskrænket, og dermed forsvinder den dynamik, der er mellem to forskellige skoleformer«.

Det giver opbakning Ebbe Lilliendal, der er formand for Dansk Friskoleforening, tror ikke, at et

4

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26. N OV E M B E R 2 01 2

andet ejerskab i folkeskolen vil ændre alverden for de frie skoler. Og han frygter ikke, at forskellen mellem skoleformerne forsvinder: »Politikerne er næppe parate til at slippe tøjlerne. Det vil – som på gymnasieområdet – blive et reguleret selveje, og skolerne vil stadig være bundet af folkeskoleloven«.

Men måske vil selvejende folkeskoler have lettere ved at sikre sig den aktive forældreopbakning, som friskolerne ofte roses og anerkendes for, og hvis det skulle ske, vil det kun være godt, mener Ebbe Lilliendal: »Det vil give en sundere konkurrence mellem skolerne«, siger han.

De frie skoler pudses Den tidligere forstander på Den fri Lærerskole, seniorforsker Thorstein Balle, går et skridt videre og roser forslaget: »Hvis selvejet kan styrke folkeskolen, vil det være herligt. Alt, der styrker folkeskolen, er godt, også for de frie skoler«, siger han.

Thorstein Balle mener, at de frie sko-

ler har mange flere elever, end godt er: »Mange, som i dag vælger en fri skole, gør det ikke, fordi de ønsker en særlig pædagogik, men fordi folkeskolen er for dårlig. De vælger folkeskolen fra. En god folkeskole vil sikre, at de frie skoler bliver for dem, som virkelig ønsker et pædagogisk og dannelsesmæssigt alternativ til statens skole«, mener Thorstein Balle.

FSL forstår det godt Formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, forstår godt Anders Bondo Christensens tanker: »Hvis de kigger over hækken til de frie skoler, forstår jeg da godt, at de overvejer selveje, for det fungerer godt for vores skoler«.

Omvendt er Uffe Rostrup ikke vild med tanken om 1500 selvejende skoler: »Jeg tror, det bliver rigtig svært for vores skoler at overleve i det scenarium.

Det kræver, at man er virkelig skarp på værdigrundlaget og det pædagogiske tilbud, for så er det det eneste, som skiller«, siger Uffe Rostrup. n

Foto David Bering

Forskellen kommer nedefra P

å cv’et står en god håndfuld skoler, blandt andet to af de frie: Laursens Realskole og Aarhus Friskole.

Men selv om 39-årige Karin Steen Olausen har været lærer i både fri- og folkeskoler, synes hun ikke, at der er en verden til forskel: »Som lærer arbejder du hele tiden på, at eleverne trives og udvikler sig, og det gør du, uanset hvor du er ansat«.

Måske var det anderledes for nogle år siden, siger hun. Måske fyldte forskellene mere den gang. Hun har i hvert tilfælde hørt om frie skoler, som var meget specielle.

Men sådan oplever hun det ikke i dag.

I dag fylder det faglige meget på alle skoler, også dem, som tidligere skilte sig ud som flippede, eksperimenterende og kreative. Og mens det faglige fokus udvisker forskellene til folkeskolen, nærmer den sig

friskolerne med flere emne- og featureforløb og med aldersintegreret undervisning og så videre.

Så, nej, skal man finde en mærkbar forskel på skoler, skal man måske i stedet kigge på skolestørrelsen, mener Karin Steen Olausen.

Hun arbejder på en lille folkeskole, Korsholm Skole i Hinnerup, og som på Aarhus Friskole har hun her et mere personligt forhold til skolen, til forældrene og kollegerne, end hun havde det på de større skoler.

Det er en forskel. Og, jo, så er der faktisk også en anden forskel på skoleformerne: På de frie skoler kommer udviklingen mere nedefra. »På friskolerne skete tingene ikke, fordi nogle ovenfra krævede det, men fordi det blev besluttet på den enkelte skole, og det var fedt«, siger Karin Steen Olausen. n MHV

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26 . N OV E M B E R 2012

5

DEN LILLE FORSKEL Af Maria Larsen · mla@frieskoler.dk og Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Politiske vinde blæser på folkeskolen Frihed i ledelsen og forskel i forældreinvolvering er nogle af de forskelle, som ledere på frie skoler og folkeskoler peger på, når de bliver bedt om at forholde sig til differencer mellem skoleformerne

I

skåltaler og medier taler lederne i den frie skoleverden gerne om, at de frie skoler er udtryk for mindretalsbeskyttelse og garanter for religiøse og pædagogiske alternativer til folkeskolen. Men i hvor høj grad bruger de frie skoler mulighederne for at gøre tingene anderledes og ikke ”blot” være privatiserede folkeskoler?

Svaret svinger selvfølgelig fra skole til skole og kommune til kommune, men for alligevel at blive lidt klogere på forskellene undersøgte bladet værdigrundlaget på fire tilfældigt udvalgte frie grundskoler i Odense, Aalborg, Svendborg og Halsnæs.

Vi sammenlignede deres værdigrundlag med nærliggende folkeskoler og spurgte skolelederne på en række af skolerne, hvordan de oplever forskellene.

I værdigrundlagene på de frie skoler er de oftest forekommende værdiladede ord varianter af ”faglighed”. På folkeskolerne er det ”trivsel”, som dog også ligger højt hos de frie skoler. Begge skoleformer har varianter af ”udvikling” højt på listen, mens ord som ”anerkendelse”, ”samarbejde” og ”mangfoldighed” hovedsaligt er at finde på folkeskolerne. Til gengæld er ”kvalitet”, ”fællesskab”, ”fantasi” og ”forældre” først og fremmest på de frie skolers værdigrundlag.

Et tilvalg Forældrenes involvering var da også et af de områder, som flere af skolelederne hæftede sig ved. Kaj Hørberg, skoleleder på Ørkildskolen, som er en folkeskole i Svendborg, siger: »Den største forskel er nok, at man som forælder til et barn på en privatskole laver et aktivt tilvalg, mens man mere bare tilhører den lokale folkeskole, fordi man bor, hvor man bor. Og det betyder nok noget for engagementet i barnets skolegang«.

Skoleleder på den nærliggende privatskole, Haahrs Skole, Jan Find Petersen, peger da også netop på det udvidede forældresamarbejde som en af måderne, hvorpå hans skole adskiller sig fra folkeskolen. »Vi er en skole, som forældre og elever positivt vælger til. Det smitter ekstremt meget af på stemningen på skolen. Når vi har et arrangement, har vi ofte 100 procents opbakning fra forældrene, og det er med til at understøtte elevernes positive indstilling«.

Men et er forældrene, hvad med den alternative pædagogik? I rundringningen var det hovedsaligt på lilleskoler og friskoler, at der blev lagt vægt på, at man

6

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26. N OV E M B E R 2 01 2

Illustration Istock Photo

tilbyder en anderledes type undervisning. Skoleleder Peter Mondrup fra Odense Friskole siger: »Vi har fortælling som fag i de mindste klasser og lægger meget vægt på, at eleverne lærer de grundlæggende græske, nordiske og bibelske fortællinger. Samtidig har vi også den æstetiske dimension med i alle fag fra hjemkundskab til sløjd, og vores faglokaler er meget aktive og værdsatte. Vi har nu fået en minister, som taler om, at sløjdlokalet skal med igen, men hos os har det været det i mange år«, siger han.

Favner bredere Som flere af sine kolleger fra frie skoler vil Peter Mondrup helst tale om praksis på egen skole og i mindre grad om, hvordan det adskiller skolen fra folkeskolen. Først og fremmest fordi kendskabet til naboerne fra folkeskolen er begrænset. På samme måde har Finn Holm Ewald det med de frie skoler. Han er skoleleder på folkeskolen Munkebjergskolen, der ligger under en kilometer fra Odense Friskole. Han kender ikke naboerne så godt, men forholdet er fint. »Jeg tror heller ikke, der er den helt store forskel. Det er ikke det, jeg hører. Som folkeskole har vi en forpligtelse til at favne lidt bredere, og der kan være elevsammensætninger, som er mere udfordrende. Men der er ingen tvivl om, at konkurrencen er skærpet i de seneste år, og vi oplever en noget større vandring både til og fra de frie skoler. Men grundlæggende tror jeg på, at det er fornuftigt, at børn og forældre kan vælge at skifte til skoler, der har et pædagogisk grundlag, som passer dem«, siger han.

Faglighed var det mest dominerende af ordene i værdigrundlagene på de fire frie skoler, og det er ifølge skoleleder på Klostermarkskolen i Aalborg Lars Peter Nitschke også en af hovedforklaringerne på, at lokale forældre vælger hans skole. »Vi er mere præcise i forventningerne til eleverne. At de møder til tiden og er en aktiv og positiv del af skolens fællesskab. Jeg spurgte på et tidspunkt en elev, der havde gået her et års tid, om forskellen på os og på at gå i folkeskolen. Hun svarede, at der var mange lektier. Jeg sagde, at det undrede mig, for i folkeskolen har man jo også lektier. Hun sagde, at forskellen er, at her skal man lave dem«, siger Lars Peter Nitschke.

Frihed i ledelsen Han peger samtidig på, at den måske største forskel på folkeskoler og frie skoler ligger i muligheden for at bedrive langsigtet ledelse i de frie skoler. »Vi har mere stabilitet og bliver ikke på samme måde påvirket af skiftende politiske vinde. Vi har det samlede ansvar for økonomien på skolen og planlæger adskillige år frem. Vi har færre penge end mange af folkeskolerne, men alligevel har vi flere smartboards og bedre bøger og vedligeholdelse, og det er, fordi vi laver helhedsløsninger«, siger han Lignende toner lyder fra Peter Mondrup fra Odense Friskole. »Vi er ikke kastebold for politiske luner og kan over flere år opbygge en stærk kultur. Det er hemmeligheden bag en god skole, uanset type«, siger han.

I folkeskolen medgiver man forskellen i ledelsesmuligheder, men det er ikke det samme som at begræde den. Kaj Hørberg fra Ørkoldskolen i Svendborg siger: »De private skoler er styret af markedet, mens vi som kommunal skole er politisk styret. Og uddannelsen af vores unge mennesker, mener jeg, skal være en offentlig opgave, der ikke skal liberaliseres. Desværre er folkeskolen blevet en politisk kampplads, og hver gang der er et samfundspolitisk problem, så skal der indføres politikker i skolen. Som skole kunne vi måske ønske os lidt mere ro fra den politiske kamp«. n

»Det er svært at forklare det særlige ved skolen. Det er noget med en speciel ånd, som vores lærerpraktikanter ofte påpeger det.

Man bliver godt modtaget her og hjulpet på vej. Vores lærerstab har været her i mange år. Vi siger aldrig, at vi har ikke tid, men kom og sid ned. Og hvis der er problemer med et barns trivsel, så handler vi med det samme«.

JAN FIND PETERSEN, SKOLELEDER, HAAHRS SKOLE (FRI GRUNDSKOLE)

»Lilleskolen tænker nok undervisningen mere praktisk og emneorienteret, end vi gør. Vi er mere præget af røv-til-bænkundervisning, og det faglige er meget i højsædet hos os. Lilleskolen leger og snyder i højere grad det faglige ind i forhold til os«.

SØREN JENSEN, DAGLIG PÆDAGOGISK LEDER, FREDERIKSVÆRK SKOLE, MELBY (FOLKESKOLE)

»De to privatskoler, vi har her i byen, ligner de kommunale skoler. De profilerer sig på at lægge vægt på fagligheden, men det gør vi jo også. Den største forskel på dem og os er nok, at vi har en større inklusionsopgave. Vi skal være en skole for alle børn i skoledistriktet. Som byskole har vi alle slags børn og alle sociale klasser. Vi har fx omkring 15-18 procent to-sprogede, og vi har generelt et elevgrundlag, som rummer større udfordringer, end det de har på de private skoler«.

SKOLELEDER KAJ HØRBERG, ØRKILDSKOLEN I SVENDBORG (FOLKESKOLE) F R I E S KO L E R N R . 6 · 26 . N OV E M B E R 2012

7

Både pædagogikken og fagbeskrivelserne ligner sig selv, men alligevel skete der noget afgørende, da Ørting-Falling Centralskole blev til Margrethelyst Friskole.

Foto Jens Hasse

DEN LILLE FORSKEL Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Nu er det deres skole For tre år siden hed den Ørting-Falling Centralskole. I dag hedder den Margrethelyst Friskole. Hovedparten af eleverne og halvdelen er lærerne er de samme, og bygningerne står som dengang. Men der er en mærkbar forskel

N

år Anne Jørgensen står i klassen og underviser, er der ikke den store forskel på i dag og dengang for to år siden, da Margrethelyst Friskole var en folkeskole og hed Ørting-Falling Centralskole. Hun underviser i de samme bygninger og lokaler.

Eleverne er vokset lidt, men langt de fleste af ansigterne kender hun fra folkeskole-dagene, og både pensum og pædagogik ligner det, hun kender fra tiden som folkeskolelærer.

Så for den 38-årige lærer gør det ikke den helt store forskel, om der står fri- eller folke- foran skolens navn.

Men forskelle, det er der nu.

Forældrene banker på Når Anne Jørgensen studerer lønsedlen, er tallet på bundlinjen mindre end dengang, det var kommunen, som betalte.

Lidt mindre, ganske vist, men Anne Jørgensen synes stadig, at det er urimeligt. »Jeg underviser lige så godt som før, og jeg arbejder oven

8

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26. N OV E M B E R 2 01 2

i købet lidt flere timer hver uge, så jeg forstår ikke, at jeg skal have mindre i løn på en fri skole«, siger hun.

Forskellen er dog større, når hun ser på børnenes forældre.

Selv om det er de samme, som hun kendte på folkeskolen, er de forandret. Eller rettere: Deres engagement i børnenes skole er anderledes. Her oplever Anne Jørgensen faktisk, at "fri"stavelsen betyder noget i praksis: »Friskoleforældrene vil gerne hjælpe, og de gør rigtig meget for skolen. De står næsten og banker på døren og spørger, om der er noget, de kan hjælpe med, og det engagement oplevede jeg ikke som folkeskolelærer«, siger Anne Jørgensen, som mener, at forældrenes store opbakning smitter af: »Alle får lyst til at gøre en ekstra indsats, når forældrene på den måde engagerer sig i skolen«.

Forældrenes indsats er tydelig. Hver morgen står der fx en gruppe ældre borgere i gule, selvlysende veste og regulerer trafikken på skolevejen. Trafikken er tung og tæt, og for at undgå ulykker der, hvor børnene krydser vejen, etablerede forældrene en skolepatrulje.

Forældrene bliver hørt På Margrethelyst Friskole møder de 123 elever klokken 7.45 til morgensang og -samling i aulaen. Det gjorde de også på Ørting-Falling Centralskole. Men bagerst i aulaen står der nu et bord med en termokande og nogle kaffekopper, og omkring det sidder hver morgen en gruppe forældre, som lige vil se, hvordan skoledagen og børnene kommer i gang.

Der sad også forældre ved bordet i folkeskolens dage, men nu er her flere, og det er flere forskellige, som kommer.

En af dem, Per Dam Jensen, mener, at forældrenes interesse i skolen vokser, fordi de nu har fået reel medindflydelse: »Tidligere var vi med til at arrangere fester i klassen, men nu har vi medindflydelse på, hvad der sker i skolen, og hvordan den udvikler sig«, siger han.

Som medlem af skolens bestyrelse var Peter Damm Jensen med på det fællesmøde, forældrene, ledelsen og lærerne holdt, og hvor de forsøgte at finde en fælles vision for fremtiden. Sammen gennemgik de plusser og minusser ved skolen, som den er i dag, og de gav alle sammen et bud på, hvad det var for en skole, de drømte om, og hvad skulle der ske, for at Margrethelyst Friskole blev deres drømmeskole.

Det er skønt, siger Peter Dam Jensen, at være med i udviklingen af skolen: »Det bliver en … kan man sige: personlig skole. Vi oplever, at det er vores fælles skole«, siger han.

Når hans døtre, Alberte, som går i 6., og Emma fra 3., kommer hjem fra skole, er det, de fortæller, ikke anderledes end tidligere. Emma synes, at de får flere lektier for nu, men ellers er alt, som det plejer i klassen.

En ånd går gennem skolen På Margrethelyst Friskole leder man forgæves efter buster af

Grundtvig og Kold. Resterne fra et projektarbejde om nordisk mytologi kunne ses som et synligt bevis på, at det er en friskole, men det ville være helt forkert, fortæller skoleleder Per Toft Kristensen. Projektet stammer fra dengang, skolen var en folkeskole – ligesom livets træ på aulaens bagvæg.

Der står heller ikke noget om Grundtvig og Kold i skolens vision, men skolen er forandret, mener Per Toft Kristensen. Ånden er en helt anden i dag, hvor det er en fri skole.

Det er, indrømmer han, en lidt ukonkret forskel, men ikke desto mindre er den afgørende: »Man kan mærke ånden. Alle på skolen er stolte af, at det lykkedes os at lave vores egen skole, og den bevidsthed om, at det kunne lade sig gøre, præger både forældrene og lærernes forhold til skolen«.

Forældrene i området var også glade for skolen, dengang den hed Ørting-Falling Centralskole. Men de var især glade for deres lærere og de mennesker, der var på skolen. De opfattede det ikke som deres skole. Der var en distance: »Det var kommunens skolen. Nu er det vores fælles skole«, siger skolelederen.

Skolen har en snes flere elever i dag, end dengang den var en folkeskole og kun gik til 6. klasse. Næste år får skolen efter planen sin egen 9. klasse, og det betyder, at børnene ikke behøver at skifte skole midtvejs i deres grundskoleforløb. For familierne er det en kæmpe fordel.

Det har også udvidet skolens distrikt. I dag tiltrækker skolen elever meget længere væk fra, og det glæder Per Toft Kristensen: »Vi vil ikke først og fremmest være en lokal skole. Vi vil være et tilvalg. Vi ønsker, at forældrene vælger Margrethelyst Friskole, fordi de ønsker os – ikke for at slippe for folkeskolen«, siger han.

Skolen arbejder meget med bevægelse, den tilbyder engelsk Foto Jens Hasse

»Vi får elever fra hele kommunen i dag, så skolen er ikke helt så lokal som før. Alligevel kan man sige, at det føles, som om det mere er folkets skole.Tidligere var det kommunens skole, og det gav en distance«, siger skoleleder Per Toft Kristensen.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26 . N OV E M B E R 2012

9

fra 1. klasse og medborgerskabsundervisning i overbygningen, alt sammen nyt, men ikke helt ukendt for folkeskolen. Og hvorfor skulle familierne så vælge Margrethelyst Friskole? Hvilken særlig kvalitet har den?

På grund af størrelsen, svarer Per Toft Kristensen. Margrethelyst Friskole er og bliver en lille skole. Med 123 elever oplever forældre og elever stadig en nærhed, som de sjældent møder i en folkeskole: »Vi vil altid være en skole, hvor alle kender alle, og hvor skolelederen kan huske navnene på langt de fleste elever. Det giver en særlig kvalitet«.

Det løse skræmte Da Ørting-Falling Centralskole lukkede, og Anne Jørgensen lige som de andre lærere på skolen stod med håret i postkassen og en fyreseddel i hånden, troede hun ikke, at hendes karriere skulle fortsætte i friskoleverdenen.

Slet ikke. At være friskolelærer virkede alt for løst og ustruktureret for en som hende. Og i virkeligheden bød det hende også imod. »Jeg er meget tilhænger af den fælles folkeskole, og jeg synes, det er forkert, hvis vi fjerner ressourcerne fra den«,

»Ideerne og tankerne blomstrer op nedefra i dag. Tidligere blev det meste bestemt oppefra«.

ANNE JØRGENSEN, LÆRER

siger Anne Jørgensen, som ikke selv ville bidrage til flugten fra folkeskolen.

Men tiden gik, der kom ingen job i folkeskolen, og da Margrethelyst Friskole annoncerede efter lærere, søgte hun jobbet og fik det.

I dag er hun glad for det. Og hun oplever, at man kan mange ting på en fri skole. »Man bliver hørt, Og man oplever, at der sker noget«.

I skolens tid som folkeskole skete der også en masse. Ja, der skete næsten for meget, og de projekter, som kom, kom oppefra. »Det er, som om kommunen ikke har tillid til, at skolerne selv kan og vil udvikle sig. Det kommer som krav ovenfra. Her opstår ideerne på skolen, og det giver langt mere ejerskab til dem, skolen og udviklingen«, siger Anne Jørgensen, som er rigtig glad for at være på friskolen.

Men når hun møder ny mennesker, præsenterer hun sig stadig som lærer. Ikke friskolelærer. n

Det ligner en friskoletradition, men skolen mødtes også ved træet i aulaen, da den var en folkeskole.

Foto Jens Hasse

10

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26. N OV E M B E R 2 01 2

Natur/teknik

terrængående n/t-system ”Natur/teknik for …” lægger op til en faglig velfunderet og spændende undervisning med udgangspunkt i elevernes hverdag. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i en naturvidenskabelig tankegang samt introduceres til naturvidenskabelige forklaringer på hverdagsfænomener. ”Natur/teknik for …” er det nye solide system til faget natur/teknik, der udfordrer både elever og lærere i folkeskolens begynderundervisning og senere på mellemtrinnet. Serien sammentænker en række nye læremidler og teknologier som fx Smart Boards og netbaserede materialer som fx web-TV og spil. ”Natur/teknik for ...” og vores øvrige materialer er skrevet og bearbejdet af erfarne undervisere med afsæt i deres egne gennemprøvede undervisningsforløb.

Læs mere og se bøgerne på meloni.dk

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

Kun 2.000 kr.

Pris er eksklusiv moms og forsendelse

www.meloni.dk

gode solide lærebøger til den rigtige pris

Kort og godt

Foto Dansk SprognĂŚvn

'

Den nye retskrivningsordbog øger byrden pü lÌrernes i forvejen hürdt belastede hjerner

/

$ 9 / /

/

/

8

/ / " 8

) 87B

/

/

/

/ / 3

9

9 /

9

/ / / ' $ 3

)

/ 8

3

/

8

Q

'

9

/

)

9

Q /

/

$ # / '

/ 8 " ) 3 )5

'Q

8

$

/ / 9

# $

/

/

'

$

)

3

, 4!

/

( /

/

9

8

9

) / / 8

8)

/ / / /

$Q

4 . * ' %9 Q / 3 )5 $ @3 / $ @ 8

)

8

/ $ $Q / $ 9 @ / / 9 $

/

( /

$

9

, :

/ /

/

. / !

/ / / / / ) $ ) $

$ @

$

/ / / /

/ / /

)

8

/

)

* 9 8 3

/ / / / / / 8

$ !

' , / / / /

, / / /

' /

9 9 * / / / :

)

8 *

(

4 9

F6B

/ / $ ! / $

$ 8 4 : L2 &

3

, ) ) ) )

3

8 9 8

. ! $ / / / : *

' !

3

/ 8

3 $ ! 3 : 3!% $ 3

9

F

/

/ /

;

F

/ / $ ! 3 / 3

8 K ! ( 9

$ ! 3 8

/ / $ ! 3@ /

/

/ $ / (

9

3

/

$

3 8 3

/

) *

/ / /

/ 8 / / / / ) / /

/ )9 / 4 / 3 /

))

/

/ 9:

@

/

8

)

/ " )

9

9 8

9

,

: $ 9 $

3

/ / / 8 : $

/

/

: 8 " 8 : / )

D9 8 3 / / !

/ : $ / $

3

)

$

*

!

L

/ / 3 $ : $

/

/

/

$ 93

2 8) 9 8

$

$ 9 4

/ (

3

(

) 93 $ !! S 3

! /

/

/

)5 $ !! S ( )5 $ / $ @

/

8

3 )5

/ / / / 9

/ $ / / 3 )5

(

/

8

9

/

/ $ $ " 9

/ / /

3

/

/

93

) $ &F6B $ / / /

8

( 4

2

L

8

/ 8

9

/ / /

$

D

!/ 3 C D ,

/ /

8

/ / $ $ C /

/ 3 / 8 ) )

!

8

/ 9

/ /

/ $ $

9 ! 3 )5 $ / /

! / ! !

$

/ / / ! / ! !3 $ * / / 4

/

$ ! 8 9 8 )

$

/ $ ! 3 )5 / /

/

/ 4

9

" / / /

/ , / 8

3

9

8

/ / / 8) 9

$ 3 9

*

9

9

)) $ 8

/

/ 3 $ !( 3

/ / / /

)5 $ !(

4 / 3 9 / 8 4 9

# / / / 8 "

8$ 9

# 8

$ !( 9 / / / 8

*8:

/ : $ ! $ / / / 8) 9 8 4

9 / / / 8 6 F

3 9

/ / : $ ! ( $ ! : C D $ !

(4 : ! $ !

3 (: $ !

T

/ / /

/ $ ! : $ ! $

8

$ ! ! 3! 9 / / /

"

8

$ ! ! 3! 9 / / /

/ / /

"

/ / /

3 / 8

9

/ / $ ! / 8 $

$ "

) )5 9

"

/ / /

/

$ !

/ $ ! " / $ !

"

/ $ ! # ! / $ ! # ! / $ ! # !

/ $ ! #% ! / $ ! #% ! / $ ! #% !

8 $

$4

9

" 3 $ !

3 )5 $ !

@

/ / /

/ / /

/ / : . $ ! " 3 ! : $ !

" %

/ / / 8 "

4 9

0

$ ! !!

*88

Bliv klogere pĂĽ en lille uge Faglige inputs til matematiktimerne, ny viden om korsang og stemmetrĂŚning og nye veje til dansk med de ĂŚldste elever.

PĂŚdagogisk inspiration til inklusion og undervisningsdifferentiering, undervisning pĂĽ iPad og idrĂŚt i skoven.

Organisation og ledelse med fokus pü elevsamtaler og godt lederskab. Plus akvarelmaling, katastrofe-undervisning og historiefortÌlling. Og samspil og teater. Og et helt sÌrligt diplomforløb om Grundtvig og Kolds tankeverden.

Kort sagt: Der er masser af in-

$ ! ! V $ ! !!

$

9 8

$ !( 9 / / / 8

$

9 / / $ !( 4/

/ / / 8

#

9

/ / / 3 $ !

3 )5 $ !

!% 3 $ ! .

/ / / 8

$

4 9 /

/ / 8 9 / / / 3 $ ! 3 )5 $ ! ( ! / / / / / / " : $ ! . ( "

/ / $ ! 4 /

/ / / 8 " $ : ) ) 3

9: $ !

8 F 6 B

)

9

/ / /

/ / /

/ $ ! $

! / $ ! $

! / $ ! $

! / / / 8 4

4

$

9 / / / / / : $ ! !"

8

3

$ 9 / ! / ! / ! / / / 0 $ ! $4

$4 $ ! 8 4

9 '

/ / /

/ / 8 6 F 4 9 / / /

/ / /

spiration at hente i programmet for Ollerupkursus 2013.

Kurset, som arrangeres af Den frie LÌrerskole, varer fire martsdage, og hvis du er ude i god tid, behøver du ikke at bekymre dig om dine elever: En studerende fra Den frie LÌrerskole overtager dit skema, mens du selv bliver meget klogere. Se mere pü www.dflollerup.dk. n MHV Illustration Istock Photo

1324 kr. koster det i gennemsnit at have et barn i en fri grundskole i Københavns Kommune

Pas nu på med den røde pen 2012

-udgaven af Retskrivningsordbogen præsenteres som ”… den mest gennemgribende revision af dansk retskrivning siden 1986”, men for den sikre og let konservative sprogbruger (der hverken skriver majonæse eller jogurt), er de nye regler uden praktisk betydning; næsten alt, som var tilladt før reformen, er også velsignet i den nye sprogbibel.

Så som sprogbruger kan du roligt være tryg. Men som lærer er RO12, som den hedder blandt venner, uhyggelig læsning.

For en hel del, som tidligere var forbudt, lovliggøres nu, og så skal du være forsigtig med de røde streger.

Det nytter nemlig ikke, at du bare retter det, som generer dit sprogøje. På retskrivningsområdet gælder metodefriheden ikke. Lov nr. 332 af 14. maj 1997 præciserer, at dansk retskrivning skal følges af private og selvejende skoler.

Alligevel synes Lise Stadelund, der er lærer på Oure Efterskole, godt om reformen. »Især fordi jeg tror, at ændringerne

denne gang får praktisk betydning«, siger hun.

Lise Stadelund peger på, at reformen gør livet lettere for eleverne. De kan valgfrit skrive gymnasium og gymnasie eller udenfor døren og uden for døren.

At reformen gør det sværere at være lærer, tager hun ikke så tungt: »Det kræver bare, at lærerne holder sig opdaterede«, siger efterskolelæreren, som også er bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens grundskolesektion.

Ifølge hende bliver det allermest interessante, om den opgavekommission, som netop nu sidder og forbereder sommerens afgangsprøver, når at indarbejde de nye regler i prøverne.

Og hvad når lærer og censor skal give karakterer? Trækker det ned, hvis en elev skriver buffet’en? For det er et af de få steder, hvor Dansk Sprognævn strammer rebet: Man må ikke længere bruge apostrof efter fremmedord, som ender på en stum konsonant eller – c.

Det er faktisk en lovovertrædelse. n MHV

Grundtvig og Ny Nordisk Skole

E

r Ny Nordisk Skole blot en ny smart nordisk mytologi? Det spørgsmål vil der helt givet blive givet et godt bud på, når Grundtvig Centret, Aarhus Universitet, på en todages konference i januar sætter fokus på fællestræk inden for de nordiske skolesystemer. Baggrunden for konferencen er dels et igangværende treårigt forløb af forskningskonferencer om Grundtvigs tanker og indflydelse, dels en forundring over, at undervisningsministerens projekt Ny Nordisk Skole hverken nævner Grundtvig eller de frie skoler, forklarer Thorstein Balle, seniorforsker på Grundtvig Centret. »Grundtvigs pædagogiske tanker har jo haft stor indflydelse på den danske folkeskole. På konferencen vil forskerne belyse fællestræk i den nordiske skole og se på, om Grundtvigs tanker også er en del af den nordiske skoletradition«, siger Thorstein Balle.

Læs mere om forskningskonferencen: ”Et komparativt blik på nordisk pædagogisk tradition (Ny Nordisk Skole) – om Grundtvig i pædagogik og skole i historisk og aktuel belysning” på SDU, Odense den 28. – 29. januar 2013 på www.grundtvicenteret.au.dk. n TKE

Prøvespørgsmål til de mundtlige prøver i matematik Et nyudviklet materiale der understøtter dig og eleverne i det daglige arbejde og ved prøverne.

En fin kombination af bogens styrker og de muligheder der ligger i at anvende webbaseret materiale.

Du får indblik i hele prøvesystemet, og de muligheder det giver dig.

PRØV!

Webbaseret Konstruer din personlige opgavebank

Nyhed fra Forlaget Matematik

PRØV!

Konference om prøverne

Systemet er et online system, hvor en lærer kan logge ind og oprette mundtlige prøvespørgsmål til sine klasser. Læreren kan selv danne flere spørgsmål.

Afsæt tid allerede nu, og tilmeld dig fra den 15. november til konference og workshop om, hvordan du forbereder dig og dine elever i dagligdagen og hvordan I gennemfører den mundtlige prøve.

Mød kompetencepersoner og kolleger i Odense Congres Center onsdag den 23. januar 2013 kl. 10-16.

En lærervejledning med fyldige eksempler og forklaringer til prøvebekendtgørelsen følger med PRØV!

Læs mere på www.dkmat.dk Materialet kan bestilles til levering til jul.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26 . N OV E M B E R 2012

13

Foto Morten Reil Sørensen

LÆRINGSMILJØ Nationalt Videncenter for Frie Skoler bænkede skolens

Af Morten Reil Sørensen · redaktionen@frieskoler.dk

interessenter rundt om højbordet og bad dem diskutere spørgsmålet: Hvordan skaber vi gode læringsmiljøet?

»Vi tvivler, hvis Bubber spørger« Nærvær og tydelige værdier skaber gode læringsmiljøer, viser undersøgelse fra Nationalt Videncenter for Frie Skoler

D

et er fredag i Odense. Et panel af skolefolk har sat sig til rette for at diskutere temaet for dagens konference: Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer – og hvordan kan de forskellige skoleformer lære af hinanden? Nationalt Videncenter for Frie Skoler har arrangeret, og første mand ved mikrofonen er leder af Dansk Center for Undervisningsmiljø Ole Juhl: »Relationen til lærerne er et af de vigtigste parametre.

Det ved vi fra undersøgelser, og det er det, vi hører eleverne sige. De vil gerne være mere sammen med lærerne«, siger Ole Juhl, som dog ikke ønsker at blande sig i lærernes arbejdstid. Blot fastslå, at relationerne er vigtige. Bjørn Hansen fra Danmarks Lærerforening kigger op fra papirerne og smiler. »Det er vi ikke uenige om. Næst efter forældrene er relationen til lærerne det vigtigste«, siger formanden for DLF’s skole- og uddannelsespolitiske udvalg. Formand Uffe Rostrup fra Frie Skolers Lærerforening peger dog på, at gode læringsmiljøer ofte udspringer højere oppe – med tydelig ledelse. »Det er helt afgørende, at alle ved, hvor vi skal hen. Når vi har klare værdier og mål, så kender alle spillepladen – også forældrene – og det forplanter sig til eleverne«, mener

14

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26. N OV E M B E R 2 01 2

Uffe Rostrup. Samme holdning har formanden for Skole og Forældre. »Vi ville sammen sige ja, hvis B.S. Christiansen spurgte, om vi vil med ud i junglen. Fordi vi har tillid til, at det nok skal gå. Men vi tvivler, hvis Bubber spørger«, siger Benedikte Ask Skotte. Som mor til fem har hun oplevet, hvordan især efterskolerne er gode til at opbygge tillid i de daglige relationer. »Her har forældrene relation til en lærer, der påtager sig både det faglige og sociale ansvar for barnet. Det er ikke som i folkeskolen, hvor jeg fx kan læse på SkoleIntra: ’Han har ikke opført sig ordentligt i gymnastik i dag. Hilsen Nina’ - og jeg har 'nada' ide om, hvem Nina er«, siger Benedikte Ask Skotte.

Vi skal have mere nærvær Den iagttagelse stemmer fint med en igangværende undersøgelse, som Nationalt Videncenter for Frie Skoler præsen-

terede tidligere på dagen. Her har i alt 1145 elever fra 9. klasser på folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler svaret på spørgsmål om lærernes relationskompetencer, fagdidaktiske kompetencer, klasseledelse og skolernes indeklima*. Generelt scorer de frie skoler en smule højere end folkeskolen.

Det afføder en diskussion om, hvordan man kan overføre det gode relationsarbejde fra de andre skoleformer. For Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, handler det især om én ting. »Vi skal have meget mere nærvær. Vi skal lave en undervisning, der i langt højere grad rummer alle elever. Også børn med helt specielle vanskeligheder. Og vi skal have indrettet skolen sådan, at vi kan holde mange flere samtaler med den enkelte elev. Én lærer, 28 elever og 45 minutter går ikke længere«, mener Anders Balle. n * De endelige resultater fra undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort

FIRENZE m. Fly fra kr.

3.095 pr. person 6 dg/5 nt.

Superpriser på skolerejser med fagligt indhold DUBLIN • med fly • 5 dage/4 nætter

fra kr.

2.130

Top studiebesøg: Wicklow Mountains • Guinness Storehouse • Kilmainham Gaol

PARIS • med fly • 5 dage/4 nætter

fra kr.

2.195

Top studiebesøg: Kloakkerne • Explora Videnskabsmuseum • Versailles

SKT. PETERSBORG • med fly • 6 dage/5 nætter

fra kr.

3.450

TEAM BENNS ER:

• Flest rejsemål • Bedste priser • Kompetent/erfaren • Stort fagligt program • Tryghed & sikkerhed • Vi gør arbejdet for dig

Top studiebesøg: Skolebesøg • Vinterpaladset • Baltika bryggeriet

Kontakt Tina på tlf: 46 91 02 59 tibr@team-benns.com

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26 . N OV E M B E R 2012

15

Asta Münier (tv) og de andre piger lever på tiende uge uden smartphones i lommerne.

Foto Henning Hjorth

DIGITAL NEDKØLING Af Anne Noller Nygaard · redaktionen@frieskoler.dk

Unplugged i syv uger De første syv uger af skoleåret er skærmfri på Baunehøj Efterskole.

Skolen vil gerne skabe en modkultur til den digitale mainstream, eleverne er født ind i, fortæller forstander Ulrik Goos Iversen og lærer Kristian Dalgaard

dåsen og forklarer, hvad formålet med de skærmfri uger er: »Vi vil give eleverne erfaringer med en modkultur til den digitale mainstream, de er vokset op i«, siger han.

Han fortæller, at de oplever, at de unge er vant til konstant at være underholdt af youtube, facebook, spil og så wwwidere. »Vi vil forsøge, at fjerne noget af det flimmer, der fylder meget«, siger forstanderen.

Med ved bordet er lærer og it-ansvarlig Kristian Damgaard, som tilføjer, at det handler om at sætte noget andet i stedet for: »Vi vil gøre det mere oplagt, at de vender sig mod hinanden og for eksempel fører flere samtaler, rider en tur eller spiller fodbold i stedet for«, siger han.

Fælles digital dannelse

B

ølgerne fra Isefjorden slår ind på stranden, hvor Baunehøj Efterskole ligger med sine værelsesbygninger helt ud til vandkanten. Digitale signaler når frem til skolens trådløse netværk, men skolen har valgt, at de første syv uger af skoleåret er skærmfri. Eleverne har slet ikke deres computere med på skolen, og mobiltelefonerne afleverer de, når de kommer om søndagen.

Efter de syv ugers skærm-askese bad lærerne eleverne om at tage deres computere med, fordi de manglede dem i deres undervisning. Samtidig skulle elever og lærere sammen finde en fælles holdning til, hvilke medieregler der skulle gælde for resten af skoleåret. »Efter pausen var eleverne godt rustet til en kritisk dialog med os om, hvordan medieforbruget skulle være«, siger Ulrik Goos Iversen.

Ifølge de nye fælles regler må computerne fremover kun benyttes til skole-relaterede formål indtil efter lektietimen om aftenen. Først fra kl. 20 til kl. 22 må der spilles, tjekkes facebook og ses film.

Fjerner flimmer

Grundtvig frem for politi

Forstander og filosof Ulrik Goos Iversen sidder klar på lærerværelset med stearinlys tændt. Han byder på småkager fra

Det er ellers muligt at komme på skolens trådsløse netværk hele døgnet. It-ansvarlig Kristian Damgaard røber med et

16

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26. N OV E M B E R 2 01 2

Skolen er en levende facebook For eleverne betød skærmforbuddet, at de mærkede deres medievaner tydeligt, inden de fandt på alternativer

S

venligt smil i skægget, at han har holdt igen med at etablere trådløs forbindelse på hele skolen, fordi det selvsagt frister til at bryde reglerne. Han forklarer lærernes rolle i den forbindelse:»Vi er enige om, at det ikke giver mening for os at optræde som politimænd«.

Forstanderen uddyber: »Vi holder Grundtvigs princip i hævd om hjertets dannelse. ”De skal lære at gøre det gode af sig selv”«.

De oplever begge, at eleverne, i det store hele, bakker op om reglerne: »De holder også hinanden fast på at overholde dem«, siger Kristian Damgaard.

Hvis nogen bryder reglerne, er konsekvensen i første omgang, at de kommer til en samtale: »Vokser deres overtrædelser til et problem, må vi lave reglerne om«.

Forstander og filosof Ulrik Goos Iversen forklarer, at man godt kan forhandle sig frem til nye regler i løbet af året: »Eleverne og skolens dannelse er en fortløbende proces.

Derfor lyder den sidste linje i regelsættet: ”Vi må gerne arbejde for at ændre ovenstående regler”«, siger han.

Bryder koncentrationen Vi forlader lærerværelset for at se, hvordan det står til i praksis. Rundt om på skolen popper masser af opslåede bærbare op. Baunehøjs elever er i gang med gruppearbejde og har skærmene fyldt med politiske partiers programtekster. Grupperne forbereder sig til aftenens politikerbesøg.

På et tidspunkt bryder en mobiltelefons højlydte ”riiing riiing” koncentrationen. Ingen andre end Frie Skolers udsendte griber til lommerne. n

yv uger uden tjek på facebook, uden kamp i computerspil og et helt år uden blip fra SMS'er. Eleverne på Baunehøj Efterskole er forberedte på, at deres computere skal blive hjemme den første tid, og de ved, at de året igennem skal aflevere deres mobiltelefoner. Men de har aldrig prøvet sådan en kold medie-tyrker før. Da de digitale apparater bliver fjernet fra deres liv, opdager de for alvor, hvor indgroede deres medievaner er.

Asta Münier er en af de elever, der følte forandringen, når hun kom op på sit nye efterskoleværelse som nystartet elev. »Jeg kunne fysisk mærke, hvor vant jeg var til at gå over og trykke på tændtasten, så snart jeg havde tid for mig selv«, siger hun.

Men computeren stod ikke på hendes bord, så hun måtte finde på alternativer: »Impulsen kom flere gange, men hver gang tænkte jeg. Nåh nej. Jeg skal lave noget andet. Tit gik jeg ud i fællesrummet og snakkede med de andre i stedet for«, husker Asta.

Savnede at game Omvæltningen var også stor for Jasmin Kaiser, der betegner sig selv som en ægte ”gamer-girl”: »For mig var det rigtigt hårdt at komme væk fra computeren, fordi jeg havde spillet så meget ”Battlefield II” med vennerne derhjemme i sommerferien«, siger Jasmin.

Hun fortæller, at hun havde brug for at være alene, når savnet af spil meldte sig. »Når jeg kom op på mit værelse om aftenen og ikke måtte spille, gav jeg mig til at læse. Jeg har også skrevet seksten

Unge og medier Unge danske på 14 til 16 år bruger i gennemsnit 10 timer og 44 minutter sammenlagt på medier om dagen. Tallene er ikke opdelt mellem læring og underholdning.

Timerne er fordelt på: 2 timer og 39 minutter på at surfe på nettet.

2 timer og 43 minutter på at spille computerspil.

2 timer og 42 minutter på at se tv og dvd.

2 timer og 40 minutter på at lytte til musik og radio.

Kilde: Gallups Børne- og ungdoms indeks 2011.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26 . N OV E M B E R 2012

17

Foto Henning Hjorth

breve«, siger hun tydeligt forundret over sig selv.

Mistede kontakt Breve og mønttelefon er de eneste kommunikationsmidler ud af skolen, den første tid. Begge piger oplevede, at det påvirkede dem hverken at kunne maile eller ringe hjem fra mobilen.

Asta Münier mener, at reglerne var medvirkende årsag til, at hun stoppede med sin kæreste derhjemme. »Vi boede tæt på hinanden og var vant til at være sammen 24:7. Jeg brugte ikke mønttelefonen særlig meget, og vores forhold holdt ikke til den lange distance«, siger Asta.

Jasmin fortæller, at hun i starten døjede med hjemve: »De første to uger var sindsygt hårde, fordi jeg savnede min familie og mine venner derhjemme. Så jeg brugte en del tid og penge på at ringe til mor og far ved mønttelefonen«.

Computeren er tilbage Efter syv ugers forbud har elevernes bærbare computere endelig fået lov til at komme med igen. Asta og Jasmin holder sig nogenlunde på måtten og bruger mest computerne til undervisning indtil om aftenen, hvor de så kan slå sig løs i to timer. »Det er godt at kunne spille igen et par timer«, siger Jasmin.

De kan begge to godt se, at der var en mening med at udfordre deres vaner, fordi det har betydet mere tid til at være med i fællesskabet på efterskolen. Og de har vænnet sig til at undvære, de mange små tjek på de sociale netværk i løbet af dagen. Asta lyser op, da hun til sidst erkender: »Skolen er jo som en stor levende facebook«. n Foto Henning Hjorth

Gem facebook bag en stil Frie Skoler stillede et par direkte spørgsmål til eleverne om skærmreglerne Hvad betød det for dig at undvære computer og mobil?

Emil Ammitzbøll Brødbæk: »I starten var jeg vildt tøsefornærmet over, at jeg skulle aflevere min mobil. Jeg havde problemer derhjemme, som skulle løses, og det var irriterende at skulle ordne dem ved mønttelefonerne, for de sluger bare penge«.

Ask Kaae Slots: »Jeg følte det, som om noget blev taget fra mig, men jeg blev så helt bidt af bordtennis«.

Marcel Fogholm Schmidt: »Jeg er blandt andet kommet på den her efterskole, fordi jeg var blevet afhængig af at spille derhjemme, og her vidste jeg, at der var regler«.

Martin Steen Brix: »Det gør godt, at hverken jeg eller de andre lukker os inde med vores skærme«.

Med det trådløse netværk er det blevet nemt at overtræde reglerne. Hvordan gør I? Ask Kaae Slots: »Ja, mange overtræder reglerne lidt. De, der er meget bange for at blive opdaget, har altid en stil liggende forrest på deres skærm. Så kan stilen lige klikkes frem og dække for det forbudte, man har gang i«.

Asta Münier: »Jeg har tjekket mails i ti minutter i løbet af dagen, fordi jeg skulle være med i noget planlægning med Forstander Ulrik Goos Iversen har efterfølgende oplyst, at mine forældre til weekenden«. reglerne på efterskolen er justeret, så mobiltelefon nu er Marcel Fogholm Schmidt : »Jeg har snydt nogle gange og tilladt på værelserne. Desuden har nogle elever foreslået, spillet sammen med nogle af de andre. En af lærerne tog os i at man må bruge computeren til underholdning i pauserne. at spille en dag, men i stedet for at gemme computerne væk, »Et forslag, der giver anledning til en masse diskussion sagde vi til ham, at vi godt vidste, at det her skulle vi ikke«. eleverne i mellem. Og det er jo det, der er den digitale dan- Emil Ammitzbøll Brødbæk: »Vi afleverer vores telefoner nelse: At eleverne på egen hånd tager deres medieforbrug hver søndag, men nogle har den stadigvæk. Vi siger ikke kritisk op imellem sig«, mener forstanderen. hvem«. n

18

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26. N OV E M B E R 2 01 2

14226

Skolemat

Skolemat

– nu hos Gyldendal!

Differentieret undervisning

Planlægnings- og evalueringsmodul

SkoleMat giver eleverne adgang til alle klassetrin fra 1. til 9. klasse. Ved at have adgang til alle klassetrin kan de nemt og enkelt bevæge sig rundt og tage den opgave, der passer til deres niveau.

Du kan med fordel benytte ”Planlægning” til at tilrettelægge lektier for den pågældende elev og efterfølgende i ”Evaluering” se, hvordan eleven klarede opgaven. De to funktioner er udførligt beskrevet i lærervejledningen.

Begreberne forklares

Gratis prøvelogin

Animationsvideoerne giver eleven en grundig instruktion til det emne de skal arbejde med. Nogle videoer indeholder multiple choice opgaver.

Få en gratis, uforpligtende prøveperiode på en måned for Skolemat – Kontakt Skoleservice tlf. 3375 5560.

Træner elevernes færdigheder Der er indlagt træningsopgaver, som man med fordel kan benytte, når man har brug for ekstra materiale til de hurtige elever, eller til elever der har et merbehov for at træne et specifikt emne. Der genereres hele tiden nye regnestykker indenfor de forskellige trinmål.

Bestil Skolemat på gyldendal-uddannelse.dk

Skolemat består af Mondiso – matematik . . . . . . . . . . . . . . . . 1. til 3. kl.

Hexaville – matematik . . . . . . . . . . . . . . . . 4. til 6. kl.

Pitropolis – matematik . . . . . . . . . . . . . . . . 7. til 9. kl.

- veje til viden gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

En fagforeningshistorie Forfatter: Arne Pedersen Udgiver: Frie Skolers Lærerforening Pris: 149,00 kr. + forsendelse. Pris studerende, ledige og pensionister: 99,00 kr. + forsendelse.

Kan bestilles ved at sende en mail til fsl@fsl.dk eller sms til 21290585 Bogen kan også købes hos boghandlerne Arnold Busck i København og Kristian F. Møller i Aarhus.

BOG OM FSL Af Ninna Dalbro · redaktionen@frieskoler.dk Lærer, tidl. tillidsrepræsentant, ved Klostermarksskolen

Fra lærerforening til fagforening Arne Pedersen, tidligere formand for Frie Skolers Lærerforening, har skrevet en bog om at lave fagforening for lærere på skoler, som for manges vedkommende var så frie, at de også helst var fri for fagforeninger

A

rne Pedersen har skrevet en bog om Frie Skolers Lærerforenings historie.

Ja, selvfølgelig - hvem skulle ellers skrive den?

Arne har været medlem i næsten hele foreningens levetid. Han har været tillidsrepræsentant, kredsformand og dermed medlem af hovedstyrelsen, næstformand og i de sidste mange år formand. Hvis ikke han skulle have for-

20

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26. N OV E M B E R 2 01 2

udsætningerne i orden, hvem skulle så?

Tæt på centrale personer Arne giver en personlig og detaljeret beskrivelse af, hvordan et broget kludetæppe af mange forskellige foreninger og organisationer endte med at blive én rigtig fagforening. Han fortæller om, hvordan det lykkedes at vokse fra en forening med 1345 medlemmer, et sekretariat bestående af en deltidsansat kontorassistent og en deltidsansat sekretariatschef til en fagforening med næsten 10.000 medlemmer og et sekretariat og et kursuscenter med i alt over 60 ansatte.

I sin beskrivelse af de personer, der arbejdede hårdt for FGL (Frie Grundskolers Lærerforening) i begyndelsen, er Arne ikke bleg for at nævne både positive og mindre positive egenskaber.

Han er en stor beundrer af den tidligere formand Bjarne Jønssons arbejdsevne, men fremfører også, at denne enorme arbejdsindsats på længere sigt blev hans svaghed. Bjarne Jønssons autoritet var ubestridt, men medførte, at der nærmest var tale om oplyst enevælde, og da det begyndte at ulme blandt græsrødderne, og det kom til et formandsvalg, som han kun med nød næppe vandt, var han en slidt mand, der var svækket af, at foreningen var blevet for stor til, at man kunne have flere job på en gang.

Også beskrivelsen af den første sekretariatschef er både og. Arne fremhæver Kurt Simonsens evne til hurtigt at få opbygget er meget velfungerende administrationskontor, hvor han med klog hånd styrede foreningens daglige økonomi og medlemsadministration.

Men også han havde svært ved at forstå,

Arne Pedersen signerede eksemplarer af ”En fagforeningshistorie” på repræsentantskabsmødet i Odense.

UDDRAG FRA 'EN FAGFORENINGSHISTORIE'

Foto Hung Tien Vu

at det var nødvendigt at ændre eget arbejde og egne arbejdsområder, efterhånden som foreningen voksede, fik nye arbejdsområder og flere medlemmer, der stillede stadig større krav.

Mangler tillidsrepræsentanter Ud over skildringen af de vigtigste personer i foreningens historie indtil nu, gør Arne meget ud af at forklare de mekanismer, der har gjort foreningen til en rigtig fagforening, hvor der forhandles løn og arbejdstid. I begyndelsen var det de pædagogiske spørgsmål og tilskudsreglerne, der fyldte mest - lønnen og arbejdstiden tog Danmarks Lærerforening sig af. Men i 1995 indgik FGL overenskomst med staten, og nu skulle foreningen så stå på egne ben. Det betød blandt andet, at tillidsrepræsentanter gik fra at være foreningens postbud til at have en central forhandlerrolle på skolerne.

Netop i omtalen af tillidsrepræsentantens nye rolle savner jeg Arnes vurdering af, hvor meget det betød for skolerne, for kredsene, for foreningen og for tillidsrepræsentanterne, at tillidsrepræsentantarbejdet i den grad forandrede sig og fik stor og reel betydning for udmøntningen af arbejdstidsreglerne og løndannelsen.

Kredsenes arbejde har også ændret sig meget i takt med tillidsrepræsentanternes voksende indflydelse på skolerne.

For mig at se, er de kommet til at stå i et underligt tomrum - med tillidsrepræsen

Connie Larsson krummede tæer af utilpashed ved at sende det, hun opfattede som en sæk kartofler (AP, red.), af sted til fest i realskoleforeningen. Så hun mødte frem med sin søns mørke jakke og bukser og sagde: »Det her kan du låne, men så kan du vel i det mindste selv købe en skjorte og et par ordentlige sko«.

tanterne på den ene side og sekretariatet og hovedforeningen på den anden.

Har tillidsrepræsentanten problemer, henvender hun sig oftere til sekretariatet end til kredsen. Kredsene har slet ikke den betydning, som kredsene i Danmarks Lærerforening har. Derfor ville det have været spændende at høre Arnes mening om det fremtidige kredsarbejde – også set i lyset af den diskussion om en ny struktur, der vil være et varmt emne i den kommende tid.

Smertensbarnet Ny Løn Foreningens ”smertensbarn”, Ny Løn, giver Arne et objektivt syn på. Det, som skulle have været medvirkende til at løfte vores løn, har haft den stik modsatte effekt – og det indrømmer Arne.

Det er rigtigt, at hverken de ansatte eller skolerne har taget den decentrale løn til sig, og selv om der blev afsat rigtig mange ressourcer til oplysningsarbejde, bar det ikke frugt.

Det bliver spændende at se, om foreningen kan gøre noget ved det i fremtiden, så vi ikke sakker alt for langt bagud lønmæssigt i forhold til folkeskolens lærere.

I forbindelse med fusionen mellem Efterskolernes Lærerforening (EL) og FGL har Arne ubetinget – og berettiget – ros til de mennesker, der gjorde fusionen mulig. Mange medlemmer har sikkert ikke gjort sig klart, hvilket enormt arbejde, det har krævet, men af Arnes beskrivelse fremgår det tydeligt,

at især Henrik Lykø Hansen og Kirsten Nielsen – de to ”gamle” sekretariatsledere – med deres store viden og engagement fik skabt et fælles sekretariat, som alle medlemmer af såvel FGL og EL følte sig trygge ved. På den måde blev der hurtigt skabt en institution, som i allerhøjeste grad er blevet grundlaget for den fælles identitet, som er så vigtig for FSL. At Arne aldrig har taget sig selv særlig højtideligt – heller ikke i sin egen tid som formand – viser denne anekdote fra bogen: Umiddelbart efter sin tiltræden som formand skulle Arne til et festligt arrangement i Danmarks Realskoleforening, men sekretær i FSL, Connie Larsson, mente det var nødvendigt at gribe ind: ”Connie Larsson krummede tæer af utilpashed ved at sende det, hun opfattede som en sæk kartofler, af sted til fest i realskoleforeningen. Så hun mødte frem med sin søns mørke jakke og bukser og sagde: ”Det her kan du låne, men så kan du vel i det mindste selv købe en skjorte og et par ordentlige sko.” Det gjorde jeg så.” (side 113).

Ja, pamper blev Arne aldrig, og det skal han have tak for!

I det hele taget er bogen krydret med mange anekdoter, der giver et indblik i foreningens mere uofficielle liv og er med til at gøre bogen absolut læseværdig. n

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26 . N OV E M B E R 2012

21

»Der er en klar tendens til, at de 14-15-årige, der stadig er fysisk aktive, fortsætter med at være fysisk aktive som voksne«.

FYSISK AKTIVITET Af Kirsten Winding · redaktionen@frieskoler.dk

Hotte steder i skolegården De flotte legepladser med gynger og legeredskaber får baghjul, når man måler, hvor skolebørn bevæger sig mest. Det gør de nemlig på de områder, hvor der er plads til fri leg

K

rattet er topscoreren, når man måler, hvor børn er mest aktive i frikvartererne. Det viser et pilotprojekt udarbejdet af en forskergruppe på SDU. De har sat sig for at finde ud af, hvordan fremtidens skolegårde bedst kan indrettes, så børnene får lyst til at komme ud og bevæge sig. »Multibaner og græsplæner scorer også højt«, fortæller adjunkt Jasper Schipperijn fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet. Han har netop modtaget en pris for den bedste præsentation af projektet om skolegårde på en stor international konference i Austin, Texas, USA. For omkring to år siden satte hans forskergruppe sig for at måle, hvor i skolegården børn er mest aktive. 750 børn fra syv skoler på Sjælland og Fyn deltog i projektet, der blev finansieret af Kræftens Bekæmpelse. Forskerne monterede GPS’er og bevægelsesmålere på børnene, som gik med udstyret i en hel uge, og på computerskærme kunne forskerne bagefter aflæse, både hvor meget og på hvilke arealer børnene var mest aktive. »Til de flestes overraskelse var det ikke på de flotte legepladser med gynger og andre legeredskaber, børnene bevægede sig mest. Det var derimod på de områder, hvor der er plads til mere fri leg. En fodboldbane, en bakke eller et buskads, hvor man kan løbe og bygge huler og lege gemmeleg – faktisk er de områder, hvor børnene selv skal finde på legen – tilsyneladende det, der

22

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26. N OV E M B E R 2 01 2

aktiverer børnene mest«, fortæller Jasper Schipperijn, der er tilknyttet forskergruppen ved SDU som tovholder på projektet.

De gammeldags legeområder, som græsplænen og krattet, stimulerer børnenes fantasi- Her organiserer de selv lege og boldspil, og de fordeler sig i grupper efter alder, klassetrin og køn, som de nu har lyst til. Hvis der kun er én bane, er det typisk de største drenge, der har førsteret til den. Og er der flere baner, er der et tydeligt hierarki i, hvem der får den bedste bane. »Men selv de 15-årige piger smider gerne de smarte, høje sko og knokler rundt på fodboldbanen, hvis den er ledig«, fortæller Schipperijn.

Læreren som igangsætter Plads er vigtigt, når det drejer sig om fysisk udfoldelse. Så det er klart, at skoler med god plads, egne boldbaner og store friarealer har et forspring med hensyn til at aktivere eleverne fysisk. »Det fedeste sted at lege var for eksempel ikke en stor nyanlagt forhindringsbane. Den er vældig spændende den første uges tid, men så daler interessen, for man kan stort set kun gøre det samme på den. Men i krattet eller på græsplænen kan man alt. Her finder børnene hele tiden på nye lege helt på deres

På forskernes illustration fra skolen i Tuse kan man se, hvor børnene er mest aktive. På de røde områder er der stor aktivitet og på de blå mindre. Boldbanerne og buskadset rundt om skolen er klare topscorere, når det gælder bevægelse.

DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN Hvordan skal fremtidens skolegård se ud? Hvordan får man den indrettet, så den giver børnene lyst til at bevæge sig?

Alle folke-, fri- og privatskoler i hele landet kan melde sig til en netop udskrevet konkurrence med ideoplæg til renovering af deres skolegård, så den stimulerer børnenes lyst til at bevæge sig mest muligt. Projektet, der hedder ”Drøn på skolegården”, sponsoreres af Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse.

Skolernes forslag til fornyelse og forbedringer i deres skolegårde skal være indsendt senest den 28. februar 2013.

Blandt ansøgerne udvælges i marts-april 2013 15 skoler, der hver får 100.000 kr. til konsulent- og arkitektbistand til

egne præmisser, fantasien har frit spil«.

Forskergruppen har målt på alle aldersgrupper men mest på børn fra 5.-8. klassetrin. »Der er en klar tendens til, at de 14-15-årige, der stadig er fysisk aktive, fortsætter med at være fysisk aktive som voksne.

Derfor vil vi meget gerne have fat i den forholdsvis store gruppe unge, der holder op med at være fysisk aktive og stimulere dem til fysisk aktivitet. Vi arbejder for eksempel med at udvikle nogle parcour-muligheder i deres friområder i håb om, at det vil give dem lyst til at bevæge sig lidt mere«, fortæller Schipperijn.

Han understreger i øvrigt, at en ombygning af skolegården ikke er nok. Inspirerende voksne på skolen er en mindst ligeså vigtig faktor. Fysisk aktive voksne rollemodeller er vigtige.

Så forskergruppen arbejder også med et koncept, der hedder Kickstarter, der sigter på at uddanne lærere, så de i stedet for gårdvagter bliver igangsættere. »Selvfølgelig skal børnene helst aktivere sig selv, men en voksen ’kickstarter’, der inkluderer de ikke-fysisk aktive børn i legen eller boldspillet, er også vigtig. Der er en tendens til, at de i forvejen fysisk aktive børn altid er fysisk aktive, og at de, der bevæger sig for lidt, bevæger sig mindre og mindre.« På nogle skoler har man også succes med ’legepatruljer’, hvor store elever fra 6.-7. klasse sætter lege i gang for de yngre

videreudvikling af deres ideer. I slutningen af 2013 udvælges mindst fem af disse projekter til at få realiseret deres forslag til renovering af skolegården.

En forskergruppe fra Center for Interventionsforskning på SDU vil holde øje med elevernes aktivitetsniveau både før og efter ombygningen af skolegårdene ved hjælp af GPS og bevægelsesmålere, så man får større viden om, hvad der stimulerer børnenes aktivitet. Desuden vil de bruge antropologiske metoder og interviewe eleverne om, hvorfor eller hvorfor de måske ikke bevæger sig så meget i skoletiden. Den viden skal så bruges til at designe fremtidens skolegårde. n KWI Se mere på www.drøn.dk

elever. »Vi lægger i øvrigt også vægt på, at de skoler vi samarbejder med har en aktivitetspolitik, der for eksempel siger, at alle elever skal ud i frikvarterer og pauser«.

Hvem bevæger sig mest Men hvad hæmmer de mindst aktive børn? Det ville forskergruppen gerne kunne svare på. De formoder, at det er faktorer som bolig, sociale vilkår, overvægt, eller for eksempel manglende morgenmad. Området er så nyt rent forskningsmæssigt, at der hele tiden dukker nye, overraskende resultater op, forklarer Schipperijn. For eksempel har en Ph.d.-studerende, der er tilknyttet forskergruppen, fundet ud af, at drenge med anden etnisk baggrund end dansk er mere fysisk aktive end de etnisk danske. »Vi målte bevægelsesaktivitet på børn på Nørrebro i København, og det viste sig, at indvandrerdrenge går mere ud og leger på samme måde, som børn gjorde i Danmark i gamle dage. Der er andre børn på gaden eller i gården, og så spiller de for eksempel bold. Modsat de etnisk danske drenge, der typisk bor på villaveje. De bliver måske ofte kørt til deres planlagte aktiviteter, og der er ikke andre børn hjemme på villavejen. Det gør en stor forskel«. n F R I E S KO L E R N R . 6 · 26 . N OV E M B E R 2012

23

»Det er vigtigt, at lærerne ved, hvornår de er i tilfredshedszonen og med god samvittighed kan holde fri«.

DET SVÆRE LÆRERLIV Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

LAUST RIIS-SØNDERGAARD, DEN FRI LÆRERSKOLE

Ånden vs. aftalen leder Inger Kvist fra Lilleskolen Odense, at hun er rigtig glad for overenskomsten og de aftaler om løn- og arbejdstid, den indeholder. Og det er vigtigt, sagde lilleskolelederen: »Ingen – og da slet ikke skolen – har interesse i, at lærerne slider sig selv ned«.

Samtidig roste Inger Kvist aftalen, fordi den gør det muligt for den enkelte frie skole at lave aftaler, som fastlægger tydelige rammer for den enkelte lærers arbejde, men som samtidig er i samklang med skolens værdier og kultur.

Virkeligheden har gråzoner Jeanette Hedegaard, som er lærer på Musikefterskolen i Humble, var enig, men understregede samtidig, at trods de fine papirer opstår der hele tiden gråzoner, hvor den enkelte må overveje med sig selv, hvornår nok er nok. »Papirerne fortæller ikke alt, og den enkelte skoles kultur og tradition er afgørende for, hvor meget der forventes af den enkelte lærer. Og her kan man som ny blive klemt«, sagde Humble-læreren.

Løsningen på de svære dilemmaer er ifølge Jeanette Hedegaard, forventningsafstemning og kommunikation: Hvordan arbejder vi på denne skole? Hvilke kvalitet lægger vi i undervisningen?

Søren blev 'kaldt'

Illustration Claus Riis

Som lærer kan du ikke leve af et kald.

Aftaler er vigtige, lød det fra garvede friskolefolk, da de studerende i Ollerup inviterede til dilemma-aften

H

vordan undgår man, at nye, entusiastiske lærere knækker sammen under egne ambitioner og forventninger fra omgivelserne?

Spørgsmålet blev stillet af de studerende på Den fri Lærerskole, som inviterede til dilemmadebat en tidlig novemberaften.

Og svarene kom fra et bredt panel af lærere, ledere og fagforeningsfolk fra den frie skoleverden.

Som de andre ledere og forstandere understregede skole-

24

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26. N OV E M B E R 2 01 2

Som den eneste i panelet talte Jeanettes mand, Søren Martinsen fra Actionefterskolen i Bagenkop, dunder mod arbejdstidsaftalerne og alle deres profeter. »For mig er det et kald at være lærer, og timetælleriet dræber lysten ved arbejdet. Jeg arbejder ikke, fordi jeg skal nå et bestemt antal timer, men fordi jeg vil give eleverne kvalitet og god undervisning. Tæller man timer, har man ikke ånden med sig«.

Rammer skal der til Laust Riis-Søndergaard, der er lærer på Den frie Lærerskole, roste Søren Hedegaard Martinsen for hans idealistiske friskoleånd. For nogle år siden kunne det, action-manden sagde, lige så godt være kommet fra Laust Riis-Søndergaards egen mund.

Men ikke på samme måde i dag.

I dag begrunder Laust Riis-Søndergaard klare og gode arbejdstidsaftalers betydning således: »Tilværelsen er i dag så kompleks og kravene så omfattende, at vi bliver nødt til at have klare aftaler og struktur omkring arbejdslivet. Kreativitet skal ledes – ellers brænder den ud«, sagde Laust Riis-Søndergaard. n

DET SVÆRE LÆRERLIV Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Teamsamarbejdet giver konflikter Skal alle lærere behandles ens, selv om de arbejder forskelligt – spørgsmålet fyldte meget, da de studerende på Ollerup fik et reality-tjek

D

en enkelte og fællesskabet blev en varm kartoffel på den dilemma-aften, som de studerende på Den frie Lærerskole inviterede til i starten af november. Og mens der var enighed om mangt og meget, skiltes vandene netop her.

Temaet blev allerede slået an af Brian Østergaard, der er viceskoleleder på Haahrs Skole i Svendborg. Skolen har rummelige akkorder, som definerer et bestemt antal timer til de opgaver, der skal løses.

Men trods akkorderne er problemet, at lærerne ofte føler, at arbejdet kan gøres bedre, og man må som ny lærer beslutte sig for, hvornår nok er nok. Det er det individuelle problem. Det kollektive problem opstår, fordi lærerne har forskellige grænser for, hvor nok-grænsen ligger. »Der er altid nogle lærere, som er mere pligtopfyldende end andre«, sagde han.

Den forskel i indsatsen og engagementet giver ifølge lærer Søren Martinsen fra Actionefterskolen en række konflikter mellem kollegerne. Han opfatter sig selv som en hård banan, og han arbejder igennem. Men der er altid nogle, der ikke giver lige så meget. »Når jeg oplever det, tænker jeg nogle gange: Gad vide, om vi uddanner de rigtige? Gad vide, om de overhovedet skulle være lærere?«.

Særligt irriterende bliver det, at Ny Løn fordeles jævnt blandt alle lærerne – uanset deres indsats. »Det er fint med mig, at lærere, som gør en ekstra indsats, får lidt ekstra. Men det er ikke det, der sker. Ny Løn fordeles jævnt, også til dem, som altid går tidligt hjem«.

Fordelingen skal være fair Carsten Petersen, som er forstander på Oure Efterskole, sagde,

at hvis han havde været leder på Søren Hedegaard Martinsens skole, ville han have det meget svært med den situation, som han beskrev: »Jeg er interesseret i sådan nogle lærere som dig, Søren, men hvis ikke du passer på, brænder du ud, og det vil være et ledelsesproblem«.

Carsten Petersen vil ikke acceptere, at lærere, som stempler tidligt ud hver eneste dag, får det samme som dem, som yder en indsats. Derfor aflønner han heller ikke efter akkorder.

Lærerne på Oure efterskole tæller timer og rapporterer dem til ledelsen: »Lærerne skal have løn for det, de laver. Men vi i ledelsen vil vide, hvor megen tid den enkelte bruger på de forskellige opgaver. Det er et nødvendigt ledelsesværktøj. Og det er efter min mening et ledelsessvigt, hvis nogle arbejder mere end andre, uden at det belønnes«.

Lærere er forskellige Formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, kunne sagtens se dilemmaet, men han tog skarpt afstand fra Carsten Petersen og Søren Hedegaard Martinsens syn på Ny Løn og belønning. »Løn er ikke et værdsættelsesinstrument. Løn, det er noget, vi får for vores arbejde. Hvis ledelsen vil anerkende medarbejdernes særlige indsats, må de bruge andre redskaber«.

Samtidig understregede han, at lærernes arbejde også må vurderes over tid: »I løbet af vores arbejdsliv løber vi alle sammen ind i perioder, hvor vi ikke yder det maksimale, og den variation må der også være plads til. Systemet må være rummeligt«, sagde Uffe Rostrup. n (Se også side 38) F R I E S KO L E R N R . 6 · 26 . N OV E M B E R 2012

25

NY LÆRERGENERATION

En læ Af Maria Larsen · mla@frieskoler.dk Foto Finn Nordfeld

E

»Som udgangspunkt har jeg det som min far, jeg tror på, at børn gerne vil, hvis de kan.

Hvis en elev ikke præsterer, så er der måske noget galt et andet sted, og så er det ens opgave som lærer at finde ud af, hvad der er bag«.

SARA BJØRNKJÆR, LÆRERSTUDERENDE

26

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26. N OV E M B E R 2 01 2

fter gymnasiet flyttede veninderne til København for at læse. Medicin, jura og journalistik. Fag, som Sara Bjørnkjær også har leget med i tankerne. Lærer, det skulle hun i alle tilfælde aldrig være.

Egentlig ikke fordi det har afskrækket hende, at både hendes mor og far er lærere. Mere fordi det var så kedeligt at gå i skole i de ældste klasser. Og fordi der ikke er så meget prestige i at læse på læreruddannelsen, når man nu har karakterer til at studere på Universitetet. »Det var svært at erkende, at det bare var lærer, jeg havde lyst til at blive«, fortæller Sara Bjørnkjær. Hun flyttede til København for halvandet år siden og er i gang med andet år af læreruddannelsen på Frederiksberg Seminarium.

Det var et længere vikariat lige efter gymnasiet, der overbeviste Sara Bjørnkjær om, at det er lærer, hun har allermest lyst til at blive. »Jeg havde korte vikariater på min fars privatskole og fik et halvt år med fuldt skema på min mors folkeskole, og det var en helt fantastisk oplevelse. Det var også hårdt. Men det var så fedt at lære børnene at kende og opleve at have en god kemi sammen med dem. Jeg kunne se og mærke, at jeg kunne være med til at gøre en forskel«, siger Sara Bjørnkjær.

Stolt Som far til den 23 årige lærerstuderende er Søren Bjørnkjær på 55 år glad for sin datters karrierevalg. »Jeg synes, jeg har verdens bedste job, og jeg er stolt af, at hun har valgt det«, siger han.

Aldrig lærer, har hun altid tænkt. Alligevel læser Sara Bjørnkjær nu på lærerudannelsen for at blive lærer ligesom både sin mor, far og farfar.

Og det er hendes far stolt af

rer i blodet I al diskrethed har han og konen Kirsten Bjørnkjær ofte snakket om, at deres ældste datter ville blive en god lærer. En enkelt gang i mellem har de måske også sagt det til datteren, men det er noget, de bevidst har undertonet. »Der er meget uddannelsessnobberi. Jeg skal ikke diktere, hvad Sara skal og ikke skal, men hun har det i sig. Det, at være sammen med mennesker, er ikke noget, der kan læres. Den skole, der får dig, er heldig«, siger han til sin datter. Hun kigger på ham, og smiler. Glad.

Betænkeligheder ved, at datteren vælger det samme fag som ham, har han aldrig haft. »Sara skal vælge med hjertet og hjernen, og det føler jeg, at hun gør. Vi forsøger selvfølgelig at vejlede, men håber, at hun tager de rigtige valg lige nøjagtig for Sara«, siger han.

Arven Søren Bjørnkjær er selv lærerbarn. Hans far underviste på en lille folkeskole i Bøvlingbjerg, hvor Søren Bjørnkjær og hans søskende også gik i skole.

Med i bagagen fra sin far har Søren Bjørnkjær sin stolthed over lærerfaget. »Jeg har altid været stolt af min far. Han var fantastisk vellidt på skolen og i lokalområdet, hvor vi boede, og jeg har aldrig hørt nogen sige noget dårligt om ham«, siger han.

Sådan en lærer vil han også gerne selv være. »Jeg vil gerne, at mine elever synes, at jeg har været en fed lærer. At de har kunnet mærke, at jeg har villet dem«, siger han.

Ligesom sin far valgte han biologi og matematik som linjefag. Men der er også noget, han meget bevidst har valgt at gøre anderledes end sin far. »Jeg havde jo min far som lærer, og det betød, at jeg aldrig fik ros og aldrig kunne gøre tingene godt nok. Derfor har jeg altid rost mine børn, fordi det er det, der fremmer selvtilliden«, siger Søren Bjørnkjær.

Egentlig ville han have læst biologi, men hans far ville det anderledes. I stedet kom han i lære som tømrer, og det var først efter ti år som håndværker, at Søren Bjørnkjær besluttede sig for at tage en hf-eksamen og læse på seminariet.

Som 33-årig blev han færdig som lærer, og siden har han været ansat på Kornmod Realskole i Silkeborg, hvor han også er AKT-lærer.

Råd og opbakning Rosen er det lykkedes at give, synes Sara Bjørnkjær. »Jeg føler, at jeg står på skuldrene af mine forældres generation. De er et godt fundament og jeg har fået og får en masse med mig i mit fag fra mine forældre, som inspirerer mig. Jeg får en masse gode råd med på vejen. Jeg ringer også tit hjem, når jeg er frustreret over et eller andet, for at snakke det igennem med mine forældre«.

Da Sara Bjørnkjær skulle vælge linjefag for de næste to år på seminariet, var hun på ferie i New York. Alligevel ringede hun hjem til sine forældre i Silkeborg for lige at høre deres råd. Det endte med at hun valgte skole, sundhed og socialt arbejde. »Jeg er min egen lærerperson, men jeg læner mig meget op ad min mor og far. De kender mig, og de kender faget, og de ved, hvad der sker på skolerne. Det er ikke alle lærerne på seminariet, der har så meget føling med den praktiske hverdag på skolerne«, siger hun.

Give videre Det, som Søren Bjørnkjær allerhelst vil give videre i bagagen til sin datter, er troen på evnen til at bruge sin intuition og mærke de mennesker, man arbejder med. »Når relationen mellem lærer og elev er stærk og god, så går det meget nemmere med fagligheden«, siger han.

Hun nikker: »Ja, eleverne skal lære noget, men det er vigtigt at have tålmodighed til at tørre snot i 20 minutter, hvis det er det, der er nødvendigt. Det har jeg ikke altid tålmodighed til«.

Imens far og datter har snakket, har husets tredje lærer været optaget af andre ting i huset. Nu kommer hun forbi køkkenbordet. Lytter med, nikker og siger: »Næst efter ens familie, så kommer klassen. Og næst efter far og mor, så kommer ens lærer. Relationen mellem lærer og elev er noget af det vigtigste«, siger Kirsten Bjørnkjær. n F R I E S KO L E R N R . 6 · 26 . N OV E M B E R 2012

27

Krisen kradser også på årets kostskoletræf

D

e cirka 40 kostskolelærere, som har meldt sig til årets kostskoletræf 16.-17. november, indleder med at synge "Regnvejrsdag i november". Den passer godt. Udenfor er det diset, og om lidt bliver det mørkt.

Efter sangen og nogle få praktiske informationer står der ”Erfaringsudvekling” på programmet, og snakken ved bordene mellem lærere fra forskellige kostskoler kommer hurtigt op i omdrejninger. Der er nok at tale om. Flere skoler har netop været igennem fyringsrunder, mens andre lige akkurat holdt skindet på næsen.

Elevgruppen er generelt blevet svagere, og man strækker grænserne for, hvilke elever man tager, lidt længere, lyder det fra flere. Nogle elever er så dårlige, at det er nødvendigt, at de får eneværelser. Et behov, der godt kan imødekommes, fordi elevtallet er faldet drastisk de seneste år med mange tomme værelser til følge.

Flere skoler har benyttet tomme lokaler og bygninger til at etablere ”Efterværn” – udslusningssteder for unge, som egentlig er færdige på kostskolen, men som har behov for fortsat støtte og til at holde fast og komme videre med en ungdomsuddannelse.

En lærer fortæller, at de får flere og flere meget unge børn. Det er positivt og giver en faglig tilfredsstillelse, fordi det er nemmere at rykke eleven i retning af noget bedre, når man får dem allerede i 7.-8. klasse.

Og der bliver talt normeringer. I det hele taget bliver der talt meget. »Og det er også meningen«, siger formand for kostskoleudvalget Henrik Husted efter mødet. »Erfaringsudveksling og det at opleve, at man ikke er alene i vognen, er en vigtig del af mødet«.

Henrik Husted er lærer på Ringe Kost- og Realskole på 12. år. Han genkender udsagnet om, at elevgruppen er blevet sværere, og at man holder mere på eleverne, end man gjorde tidligere. »Og det er jo positivt, at man gør mere for dem, men det slider også på lærerne. Det er hårdere i dag. Jeg tror slet ikke, at man som ny lærer i dag vil kunne klare det. Som ny lærer er man ikke rustet til at få så meget 'lort' i hovedet«, siger Henrik Husted, som mener, at hans baggrund som kaptajn af reserven giver ham et godt rygstød. »Jeg er vant til ikke at give op«, siger han. Efteruddannelsen i systemisk teori og tænkning samt special pædagogiske kurser ved CVU hjælper ham også i hverdagen.

Kostskoletræffet giver heller ikke op. Udvalget har allerede reserveret anden weekend i november næste år på Hornstrup Kursuscenter. n TKE

28

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26. N OV E M B E R 2 01 2

FSL er OK D

u er garanteret stødt på den i busskuret, på internettet eller i dagbladene.

Kampagnen med det smilende OK-ikon, som spørger: ”Er du OK?”. Frie Skolers Lærerforening (FSL) er som medlem af paraplyorganisationen FTF en del af kampagnen, som sætter fokus på fagbevægelsens rolle i Danmark.

Blokaden mod Vejlegården i Vejle og efterfølgende undersøgelser af befolkningens kendskab til fagforeninger viser, at en stor del af befolkningen lider af den misforståelse, at en lang række forhold på arbejdsmarkedet som fx mindsteløn, barselsaftaler, pension, ekstra ferie og efteruddannelse fastlægges i Folketinget. Det er et problem for fagbevægelsen, at folk ikke ved, hvorfor vi er her, forklarede formand for FTF, Bente Sorgenfrey, da FTF holdt kongres i Falkonercentret 14.-15. november.

Kampagnens budskab er, at man som medlem af en fagforening ud over løn og arbejdstidsaftaler er med til at skabe bedre uddannelser, sikre retten til efteruddannelse, arbejde for relevante tilbud til ledige og forbedre rammerne for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø »Hvis vi ikke formår at overbevise danskerne om, at vi er vigtige, så ender vi med heller ikke at være vigtige«, sagde Bente Sorgenfrey på kongressen.

Er du OK-kampagnen, som er planlagt til at løbe over en treårig periode. n TKE Se mere på kampagnesitet,www.erduok.dk

Kursuskalender Foto Istock Photo 28. NOVEMBER 2012

Naturfag i spil Videnskabernes Hus Bjerringbro

Erhvervsguider skal støtte unge

E

lever i 6.-9. klasse med behov for støtte får nu hjælp fra en ny kant.

Center for Socialt Ansvar, High:five og Foreningen Nydansker har med støtte fra det Obelske Familiefond startet en mentorordning, som ved hjælp af voksne erhvervsguider både skal hjælpe de unge til at gennemføre en grundskoleuddannelse og inspirere dem til at gå videre med en ungdovmsuddannelse. Mentorordningen er baseret på, at frivillige voksne med erhvervserfaring åbner dørene for de unge ved at inddrage dem på arbejdspladsen og på den måde inspirere de unge til at se, hvad uddannelse kan føre til på længere sigt. Ordningen er startet som et pilotprojekt med få udvalgte skoler i Storkøbenhavn, men planen er at sprede tilbuddet med erhvervsguider til hele landet og alle skoleformer, fortæller Helle Thorbøl Møller fra Fonden for Socialt Ansvar: »Skolerne har vist sig at være meget positive over for tiltaget, der sker i et samarbejde mellem det offentlige, private og den frivillige verden«, siger Helle Thorbøl Møller, som opfordrer skoler til på eget initiativ at melde sig til ordningen. n TKE Læs mere på www.erhvervsguiderne.dk

Temadag om den fælles afgangsprøve i naturfag – med workshops om de flerfaglige trinmål. Fagkonsulen Keld Nørgaard orienterer om den fælles naturfagsprøve fra skoleåret 2013/14.

Program om nærmere oplysninger: viacfu.dk/naturfagispil 29.NOVEMBER 2012

Hvordan laver efterskoler kompetencegivende udenlandsrejser?

Eisbjerghus Efterskole, Eisbjergvej 2, 5580 Nørre Aaby

15 efterskoler inspirerer ved at give deres bud på, hvordan de laver kompetencegivende udenlandsrejser.

Tilmelding: snarest.

Info: Jakob Clausager Jensen jcj@efterskoleforeningen.dk tlf: 22361153.

11.-13. MARTS 2013

Den første danskundervisning ENGAGEMENT OG FAGLIG FORDYBELSE HORNSTRUP KURSUSCENTER, VEJLE

Kurset veksler mellem oplæg, små øvelser og debat. Formål: Sætte fokus på, hvad den gode danskundervisning i indskolingen kræver af såvel lærer som elev. Se hele programmet: www. kursusmarkedspladsen.dk.

Tilmelding senest 1. januar 2013 til: Danmarks Privatskoleforening tlf.

3330 7930 /ah@privatskoleforening.dk.

31. JANUAR TIL 1. FEBRUAR 2013

De store læser

Statsministeren fik lærerformand til at rase Statsminister Helle Thorning-Schmidt opfordrede FTF og lærerne til et samarbejde om folkeskolen, da hun talte for de 208 delegerede på FTF’s kongres i København onsdag den 14. november. Hun forlod kongressen umiddelbart efter sin tale, så hun nåede ikke at høre reaktionen på talen fra Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening(DLF). Han var rasende. Tre gange har han på DLF’s vegne skriftligt henvendt sig til statsministeren for at få gang i en dialog, fordi foreningen var bekymret over det manglende samarbejde, men har ikke fået andet end »goddag mand økseskaft«-svar, fortalte han. »Og så kommer hun her og inviterer til samarbejde. Det er en uforskammethed«, sagde han og fortsatte: »Det, regeringen har gang i, er en svinestreg. De sidder i et lukket rum med regnedrengene fra Kommunernes Landsforening og regner på lærernes arbejdstidsaftale for at finansiere en kommende folkeskolereform. Vi er overhovedet ikke inddraget«, sagde Anders Bondo Christensen. n TKE

Golf Hotel i Viborg

Konference om læsning på de ældste trin i grundskolen. Mød 13 oplægsholdere, forfattere, anmeldere, fag- og læsekonsulenter m.v.

Se program og tilmelding på viauc.dk/ destorelæser.Tilrettelagt af Center for Undervisning fra UC Nord og VIA-UC. 18.-22. MARTS 2013

Ollerupkursus 2013 Den fri Lærerskole i Ollerup

Det årlige Ollerup-kursus byder på: Faglighed, fordybelse, ny viden og inspiration. Der udbydes 10 temaer om formiddagen og 10 temaer om eftermiddagen. Se mere på dlf-ollerup.dk .

Hele kurset rummer 40 undervisningslektioner. Der er mulighed for at aftale praktikantordning fra d. 4.-22 marts.

Tilmeldingsfrist: 21. december 2012 Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Frikvarter VERDEN RUNDT

Kødspisere er elendige mennesker M

ange indere er vegetarer, og plantespiserne ser ikke mildt på, at kød i stadig større grad en del af deres landsmænds kostvaner.

Således har en ny skolebog for 10-11-årige fra et af Indiens førende forlag sat gang i en voldsom debat om, hvad lærebøger må fortælle indiske poder.

I bogen, som har været ude i mange offentlige indiske skoler, men som dog nu er trukket tilbage, står der, at kødspisere er mere tilbøjelige til at være utro og lyve, at de glemmer løfter, er uærlige, bander, stjæler, er voldelige og begår sexforbrydelser.

Bogen har skabt debat i den indiske regering om, i hvor høj grad skolerne selv må vælge deres materialer.

Men hvorfor overhovedet al den harceleren mod at spise

30

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26. N OV E M B E R 2 01 2

kød. Bogen giver følgende svar. ”Det stærkeste argument mod kød er at skaberen af universet ikke inkluderede kød i diæten til Adam og Eva. De fik frugt, nødder og grøntsager”. Det er selvfølgelig et argument, men omvendt kunne man måske indvende, at Adam og Evas forhold tilværelse heller ikke kun var kendetegnet ved sandhed og fordragelighed.

Skolebogen, der hedder ”New Healthway”, har også andre livsråd. Eksempelvis at kvinder bør gifte sig med mænd mellem 18-25 år. Så er det givet videre. n UAN

Konsulentens bord

Annoncer

Plads til kreativ og innovativ naturfagsundervisning?

Lad din klasse deltage i Young Energy Quest. Vi garanterer et spændende og motiverende forløb, hvor eleverne kommer til at arbejde tværfagligt og innovativt i samspil med kendte virksomheder. Forløbet vil give gode muligheder for at opfylde mange af de centrale mål inden for det naturfaglige område.

Fra konsulentens bord Af Jørn Rasmussen, konsulent i FSL

➧ HOLDER LÆRERNE NU FERIE IGEN? Et arbejdsår indeholder mellem 225 og 230 arbejdsdage, når ferien er afholdt og alt efter, hvordan helligdagene falder. Antallet af skoledage ligger på omkring 200.

Forskellen mellem skoledagene, hvor eleverne er på skolen, og antallet af arbejdsdage, hvor lærerne er til rådighed, er udtryk for, at der er flere skoleferiedage end overenskomstmæssige feriedage.

Kan lærere så kaldes på arbejde, uden at eleverne er i skole?

Det korte svar er: ja!

Det lidt længere svar er: Ja, men ikke på alle 25-30 dage, som forskellen udgør!

Når lærerne med god samvittighed kan holde fri samtidig med eleverne, skyldes det tre forhold: forberedelsesdage, særlige feriedage og erstatningsfridage.

Lærernes arbejdstidsaftale giver mulighed for at placere 1/3 af egentiden til blandt andet forberedelse og efterbehandling af undervisningen på hele skolefri dage.

Sammen med de særlige feriedage (den 6. ferieuge) kan dette udløse op til 20 skolefri dage.

Overenskomsten sikrer også lærerne ret til erstatningsfridage, hvis de i løbet af skoleåret arbejder på lør-, søn- eller helligdage, da disse dage ikke er arbejdsdage i Danmark.

Lærernes fridage - ud over de fem ugers sommerferie i juli og august måned - ”finansieres” altså ved at omlægge arbejdstid til 20 skolefri ”egentidsdage” og evt. et antal erstatningsfridage. Dette sikrer, at der kan holdes efterårsfri, julefri, vinterfri m.m. samtidig med elevernes ferier.

Lærere har således lige så mange ferie- og arbejdsdage som andre, arbejdstiden er blot planlagt på en anden måde end det øvrige arbejdsmarked.

Rigtig god juletid til jer alle, I har i hvert fald fri på helligdagene og formodentlig skolefri på flere.

Hvem kan deltage?

Klasser fra grundskolens 7. - 10. klasse, STX, HTX og EUD i Region Syd, Midt og Nord.

Præmier: 0,10.000,-/5.00 ,/2.000

tilmelding Tilmelding kan ske frem til 4. januar, men er du hurtig og tilmelder dig før den 1. december, deltager du i lodtrækningen om kr. 3.000 til klassekassen. Læs mere om konkurrencen og tilmelding på: www.okolariet.dk/YEQ

suden Lærerne får de rsus ku is at gr tilbudt et ideer til med konkrete tivt ea at arbejde kr t. og innovativ

SKOLEREJSE TIL

new york 6 dg./4 nt. fly fra kr. 5.990

www.kilroygroups.com Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

erfarne konsulenter

Forslag til skolebesøg: • Rundvisning i FN-bygningen • Harlem Tour med Gospel • Byrundtur ‘Melting Pot’. Få et indblik i New Yorks hjerte, indbyggerne kontakt for mere: • 7022 0535 • hol@kilroygroups.dk

gør skolerejsen en klasse bedre

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26 . N OV E M B E R 2012

31

Ajour

Ajour/stilling

FÆRDIG MED SKOLEN?

MEDLEMSARRANGEMENT

Hent inspiration i FSL's folder om dine muligheder og rettigheder som pensionist.

Læs eller download den på fsl.dk/foldere.

Læring i det 21. århundrede Foredrag ved hjerneforsker Kjeld Fredens Læs om Kjeld Fredens på athenas.dk/kjeld-fredens-foredrag-hjernen.htm

STED

Hotel Kirstine, Næstved d. 4. februar.

Købmagergade 20, 4700 Næstved Ingeniørernes Hus, København d. 5. feb.

Kalvebod Brygge 31-33, 1780 Kbh.

Bråskovgård Efterskole søger lærer!

PROGRAM FOR BEGGE DAGE

15.30 - 16.00 Kaffe, kage/ sandwich 16.00 – 18.00 Foredrag 'Læring i det 21. århundrede' 18.00 – 19.00 Middag inkl. et glas vin,

vand eller øl (ingen kaffe)

TILMELDING

Skriv navn, kreds, hvor du deltager (Næstved eller København) + angiv, om du ønsker middag efterfølgende, til Kim Hassø på mailadresse: madamerust@mail.dk.

Tilmeldingsfrist: 20. januar 2013.

Vi søger pr. 1/1 2013 – eller snarest derefter – en lærer, der kan påtage sig undervisning i: • • • •

dansk (fsa-niveau) engelsk støttehold: (prøveforberedende) matematik støttehold (ikke prøveforberedende) historie/samfundsfag støttehold (ikke prøveforberedende).

Ud over undervisning vil du også blive involveret i mange andre efterskoleopgaver, herunder tilsyn, planlægning, lejrskole mv.

Desuden er godt humør og engagement bestemt ingen hindring!

Der er mulighed for at aftale en ansættelsesgrad på mellem 75 og 100%.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 29. nov. 2012 til Bråskovgård Efterskole, Bråskovvej 59, 8783 Hornsyld eller på mail til kontor@bge.dk

Arrangementet er gratis for medlemmer af FSL. Med venlig hilsen og vel mødt Udvalget

Vil du vide mere om os, kan du klikke ind på www.bge.dk eller ringe på 75 68 73 22 og tale med forstander Peter Dam eller viceforstander Bo Laursen.

Bråskovgård Efterskole er beliggende midt mellem Vejle, Horsens og Juelsminde.

Vi er ca. 35 ansatte og har 140 elever, hvoraf 35 har boglige vanskeligheder og 20 er hørehæmmede.

32

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26. N OV E M B E R 2 01 2

Stillinger

VICEFORSTANDER Husflidsefterskolen i Skjern – Dhe-Skolen for kreativ og aktiv udvikling søger en viceforstander pr. 01.03. 2013 med indsigt i – og som brænder for efterskoletanken – til afløsning af vores dygtige nuværende viceforstander, der har fået andet ønskejob.

FORSTANDER

I indeværende skoleår har vi 187 elever fordelt på fire efterskolen i Skjern 9. klasser og fem 10. klasser. Skolen er fuldtegnet til kolen for 2013-2014. kan læse mere om skolen på: www.dhe.dk og aktivDuudvikling

Vi søger en person med et positivt livssyn

eforstanderog pr.en01.03.2013 med natur, ind- og som har tillidsvækkende om brænder for efterskoletanken – til – gode og konstruktive samarbejdsevner administrativeviceforstanog organisatoriske evner vores dygtige –nuværende – stor fortrolighed med IT samt lyst og evne til at fået andet ønskejob. arbejde med tjenestetidsplaner, skemalægning, og teamdannelse m.v har viklasse187 elever fordelt på – mod på at undervise (evt. engelsk)

de skoleår er og fem 10. klasser. Skolen er fulder en efterskole i udvikling. Vi har nyere og 13-2014. Dhe velholdte bygninger og en sund økonomi. Skolen

ligevægter de kreative håndværksfag med boglige fag – fortælling og gymnastik.

Har du masser af energi og lyst til at indgå i et tæt samarbejde med skolens forstander om at lede og udvikle Dhe, modtager vi gerne din ansøgning.

Løn og ansættelsesforhold: Efter Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. (lønnen ligger i intervallet 394.509-457.814 kr.

1/4 2012).

Yderligere oplysninger kan ske ved henvendelse til: Forstander Uffe Østergaard, tlf. 97 35 40 44 eller 40 44 70 02.

Ansøgningen sendes til: dhe@dhe.dk med en vedhæftet fil eller til Dhe, Skolebyen 11, 6900 Skjern – inden den 15. december 2012.

mere om skolen på: www.dhe.dk

en person med et livssyn og en ækkende natur, og som har

g konstruktive samarbejdsevner strative og organisatoriske evner Vores forstander har søgt nye udfordringer, rtrolighed med IT nuværende samt lyst og evne og vi søger derfor en person, der rbejde med tjenestetidsplaner, skegning, klasse- •og teamdannelse m.v brænder for efterskolelivet lyst til og mod på at præge unge mennesker å at undervise• har (evt. engelsk)

• er synlig blandt elever og personale og kan tegne skolen

både indadtil og udadtil terskole i udvikling.

Vi har nyere og • kan videreføre og udvikle skolen i tæt samarbejde gninger og en sund økonomi.

Skolen med bestyrelse og personale • har administrativ og økonomisk e kreative håndværksfag med bogligeindsigt og erfaring ing og gymnastik.

Vi har • en velfungerende skole i smukke omgivelser med en hyggelig og hjemlig atmosfære, som vi værner om • en hverdag, der bærer præg af vores respekt for såvel håndens som åndens arbejde • 22 dygtige og engagerede ansatte • 112 dejlige elever i 10.klasse – og en flok heste!

• gode faciliteter til vores valg- og linjefag • en god og stabil økonomi Desuden stiller vi en forstanderbolig til rådighed.

ser af energi og lyst til at indgå i et tæt med skolens forstander om at lede og modtager vi gerne din ansøgning.

ansættelsesforhold:

ministeriet og Lærernes Centralorganinen ligger i intervallet 394.509-457.814 ).

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Pr. 1/4-2012 er lønintervallet kr. 462.058 - 535.482 + pension

re oplysninger kan ske vendelse til:

Uffe Østergaard, tlf. 97 35 40 44 eller .

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26 . N OV E M B E R 2012

33

Stillinger

ER DU VORES NYE FYRTÅRN? OSTED FRI- OG EFTERSKOLE SØGER NY FORSTANDER DU HAR · overblik, indsigt og udsyn · bred erfaring med ledelse, økonomi og markedsføring · et grundtvig/koldsk skoleog menneskesyn

VI ER · 35 børnehavebørn · 200 friskoleelever · 120 efterskoleelever · 80 medarbejdere

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC i lønintervallet 456.110 kr. - 528.589 kr.

Ansøgningsfrist: 14.12.12 Læs mere på www.ofe-skole.dk

Assendløsevejen 1, 4320 Lejre

Midtfyns Efterskole

Forstander

Sdr. Nærå Friskole og Midtfyns Efterskole er en kombineret skole beliggende i de naturskønne midtfynske omgivelser. Vi er en moderne skole med værdier, der tager udgangspunkt i nutidige Grundtvig-Koldske traditioner med plads til og respekt for alle.

Vi har moderne bygninger og store udenomsarealer. Der er plads til 90 efterskoleelever i 9.-10. klasse og ca. 220 friskoleelever i 0.-9. klasse.

Skolen lægger stor vægt på faglighed, fysisk aktivitet gennem sport og bevægelse, udfordringer, oplevelser, kreativ udvikling alt sammen i et trygt og tillidsfuldt fællesskab.

Vi tilbyder dig: • stor indflydelse på skolens vision og udvikling – stor frihed til ledelse, • en skole med en fornuftig økonomi, • en levende arbejdsplads med en sund og humørfyldt hverdag, • en dygtig, engageret og loyal personalegruppe, • en skole med tidssvarende undervisningsfaciliteter, • en skole, som er midt i en spændende udvikling, • en skole med positiv og imødekommende forældreopbakning, • en positiv og velfungerende bestyrelse, der bakker op om dig og skolen.

Vi søger en forstander som: • kan varetage den daglige skoledrift og indgå i et velfungerende miljø, • besidder en tillidsvækkende personlighed og en naturlig autoritet,

34

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26. N OV E M B E R 2 01 2

Sønder Nærå FRISKOLE

• har empati, engagement og er en ildsjæl, • er motiverende og anerkendende i sin tilgang til elever, forældre og personale, • evner en åben og tydelig kommunikation internt som eksternt, • værdsætter et åbent og positivt samarbejde mellem bestyrelse, skole og hjem, • er visionær i tanke og handling.

Din primære opgave er at have og bevare overblikket over de to skoleformer, sikre den daglige drift og pædagogiske udvikling, samt at skolen fortsat vil være attraktiv for både elever og personale.

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job- og personprofilen på www.bogetorp.com – www.midtfyns-efterskole.dk eller www.voresfriskole.net Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp, tlf. 24 87 19 05 eller skolens formand, Heine Isaksen, tlf. 29 17 02 84.

Tiltrædelse efter aftale.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet kr. 456.110 - 528.589.

Der afholdes to jobsamtaler – første samtale den 12. januar, hvor der udvælges kandidater til personprofiltest og anden samtale, som afholdes den 21. januar.

Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil pr. mail til: MB@bogetorp.com – senest den 1. januar 2013.

Stillinger

Vil du Være med til at styrke danskfaget i grundskolen med digitale læremidler?

Dansklærerforeningens forlag søger en meDarbejDer Der har erfaring meD unDervisning i Danskfaget i grunDskolen, og som har interesse for og viDen om hvorDan Det Digitale Danskfag ser uD. Har du en baggrund som dansklærer i indskolingen eller på mellemtrinnet, og har du lyst til at være med til at udvikle og udgive analoge og digitale undervisningsmidler til grundskolens danskfag, er dette måske noget for dig. Der vil være masse af muligheder og udfordringer for dig der ønsker at bruge dine danskfaglige kompetencer i en ny sammenhæng, og som vil være med til at sikre en høj danskfaglig kvalitet i vores undervisningsmidler. Du vil få ansvaret for diverse udgivelsesprojekter i samarbejde med forfattere og øvrige samarbejdspartnere i et spændende digitalt set up. vi forestiller os at Du har erfaring som dansklærer eller på anden måde har erfaring med undervisning i dansk i grundskolen. er fortrolig med it og webbaserede løsninger og kan se hvordan brugen af digitale undervisningsmidler kan styrke danskfaget. er åben og opsøgende over for nye faglige og pædagogiske tiltag og er uddannelsespolitisk engageret. er kreativ, iderig og har mod på at udnytte potentialet for digitale undervisningsløsninger. er god til at samarbejde med mennesker med forskellige faglige baggrunde og indgangsvinkler. går selvstændigt til en opgave med grundighed, omhu og blik for både detaljer og helhed. er en god kollega som er parat til at indgå i et tæt samspil med os andre ansatte. vi tilbyDer faglige og personlige udviklingsmuligheder i et aktivt og dynamisk hus. inspirerende samspil med engagerede kolleger og samarbejdspartnere. relevant efter-/videreuddannelse. en spændende mulighed for at være med til at udvikle det digitale danskfag. mulighed for videreudvikling af arbejdsopgaverne og for at integrere nye relevante opgaver i stillingen. en fleksibel arbejdsplads. løn efter kvalifikationer og deltagelse i pensionsordning. tiltræDelse Snarest muligt. ansøgning Send senest den 15. december din ansøgning sammen med dit CV til forlag@dansklf.dk.

Dansklærerforeningens Forlag er en del af Dansklærerforeningens Hus A/S som ejes 100% af Dansklærerforeningen. I 2011 indledte Dansklærerforeningens Forlag et samarbejde med det aarhusianske forlag Systime. Ideen bag samarbejdet er at kombinere de to forlags kompetencer inden for undervisningsmidler af høj danskfaglig kvalitet til grundskolen og viden om digitale, didaktiske udgivelsesformer.

I tilknytning til udgivelserne gives tilbud om efteruddannelse, rådgivning og en levende hjemmeside. mit.dansklf.dk –– dansklf@dansklf.dk –– 3379 0010

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26 . N OV E M B E R 2012

35

Annoncer

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

HAR DU STÆR I KASSEN?

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018

Hent inspiration i FSL's folder om barsel og adoption.

Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser

Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

WWW.LPPENSION.DK s. 12

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

LÆS MERE NYT PÅ WWW.FSL.DK

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.

TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

36

www.eft-slagelse.dk

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26. N OV E M B E R 2 01 2 januar 2010

januar januar2010 2010

Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10

redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.dk

Mikkel Hvid (MHV) · journalist

mhv@frieskoler.dk

Maria Larsen (MLA) · journalist

mla@frieskoler.dk

Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør

uan@frieskoler.dk

Christina Ann Sydow · grafisk design

csy@frieskoler.dk ABONNEMENT

LØSSALG

16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 hra@fsl.dk

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 ac@ac-annoncer.dk · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE

Annoncer: 10 dage før udgivelse.

Læserbreve (max. 2500 anslag) og mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse.

25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk.

Forsendelse: 28 kr.

UDGIVELSER Nr. 7 - 17. december /Nr. 8 - 14. januar 2013

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 87469110 · Fax: 87469111 fsl@fsl.dk · www.fsl.dk

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Mandag-torsdag 9.30 - 15.30

Fredag 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 44843494

Kreds 7

Annie Storm, T: 38800478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Hans Erik Hansen, T: 74532886

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference.

Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.

Find masser af inspiration på vores hjemmeside www.hornstrupkursuscenter.dk Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

· Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 40 36 49 24 NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150 info@fsleder.dk · www.frieskolersledere.dk

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26 . N OV E M B E R 2012

37

Navnligt Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Skoleleder Jan Find Petersen fra Haahrs Skole advarer især nye lærere mod elektroniske konflikter. Elektronisk konfliktløsning er 'no go' for lærere, mener Jan Find Petersen, som holdt oplæg, da de studerende fra Den frie Lærerskole inviterede til dilemma-dag (se side 24)

Foto Privat

»Sådan må du aldrig gå hjem«

P

å dilemma-dagen advarede du skarpt mod mail- og intranetkonflikter – kan du uddybe den tanke? »Det er fint, at lærerne bruger for eksempel intranettet til at stille opgaver eller informere om sygdom og den slags. Mails er hurtige, men det er også let at misforstå dem, og misforståelser skaber konflikter. Så det er vigtigt, at især nye lærere er forsigtige og passer på«.

Passer på? Hvordan? »Nogle gange får lærerne mails, som går meget tæt på.

Det kan være om lærerens måde at undervise på eller om lektierne. Mails, hvor man som lærer føler sig angrebet og tænker: ”Hold da op! - det er ikke behageligt, det her”. Og når intranet-kommunikationen ikke længere føles rar, mener jeg, at det bliver en ledelsesopgave. Så ophører lærerens ansvar, og så skal der på skolen være en klar aftale om, at læreren ikke bør gå videre. Og læreren bør ikke bare gå hjem og holde weekend, hvis der ligger en ubehagelig mail på intranettet«.

Ikke gå hjem? »Som lærer må du aldrig gå hjem, hvis der ligger en ubehagelig besked i din mailboks. Så skal du gå op til din skoleleder.

38

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26. N OV E M B E R 2 01 2

Og det handler ikke om, at du giver op. Det handler om, at skolen ikke ønsker, at du som lærer bruger dine ressourcer på at redde mail-trådene ud. Du skal koncentrere dig om at undervise børnene, og så tager skolens ledelse sig af resten«.

Hvordan? »Det kommer an på sagen. Men normalt vil jeg som leder skrive til forældrene og fortælle, at jeg har læst deres mail, og så vil jeg bede dem om at kontakte mig, så vi kan holde et møde om det emne, de skriver om. Når der er konflikter, er det vigtigt, at man mødes og sidder over for hinanden – der opstår alt for mange misforståelser, hvis vi ikke ser hinanden i øjnene, mens vi taler. Samtidig mister konflikterne normalt også lidt af deres styrke, når der går lidt tid«.

Så du synes, skolerne burde have faste aftaler om, at lærerne ikke løser konflikter på mail? »Ja. Jeg synes ikke, at det er det, lærerne skal bruge kræfter på. Og jeg synes ikke, at mails er en god kommunikationsform, når der er konflikter. Og så er det helt afgørende for mig, at lærerne ikke går hjem fra arbejde med en ubehagelig mail liggende på intranettet. Det slider hårdt på dem.. Kommer mailen, skal læreren gå til ledelsen«. n

Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Lærernes arbejdstidsaftale er værd at bevare F

olkeskolen har siden 2001 været udsat for 29 lovændringer. Det var den tidligere regerings måde at sige, at tillid er godt, men kontrol er bedre. Den nuværende regering taler om at gennemføre en tillidsreform, som går på, at offentligt ansatte skal fritages for bureaukratiske forordninger, som ikke tjener noget formål i forhold til det arbejde, som de udfører.

Regeringen vil også gennemføre en reform af folkeskolen - og hvad har det med os at gøre, kan man med rette spørge? Umiddelbart ikke ret meget, men måske alligevel…

For riget fattes penge. Og det er med det in mente, at den nye folkeskolereform også kan blive interessant for de frie skoler. I folkeskolen vil man indføre længere skoledage for eleverne. Ikke nødvendigvis mere undervisning men flere aktiviteter i løbet af dagen, hvilket vil betyde, at der skal ansættes flere pædagoger.

Således har Finansministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) udarbejdet overenskomstkravene på det kommunale område med det klare formål at finde besparelser i lærernes arbejdstid, som kan finansiere den nye folkeskolereform. Der er mange krav, men de fire hårdeste kan kort skitseres således: • En 1924-timers arbejdstidsmodel,

»Vi kender ikke kravene på vores - det statslige - område endnu, men vi håber, at der er en større vilje til sammen at lave gode skoler, end det ser ud til på det kommunale område«. hvor lederen har fuld råderet over hele lærerens arbejdstid, og hvor tillidsrepræsentanten (TR) ikke har adgang til at indgå kollektive aftaler på skolen. Dette vil udover en massiv arbejdsbelastning for lederne føre til differentieret egentid med efterfølgende opdeling af lærerværelset i A-, B- og C-lærere, en ulige tildeling af forberedelse til de enkelte fag og dårligere beskyttelse af de svageste i lærergruppen.

• En reallønsnedgang. KL mener, at lærerne tjener for meget, og vil derfor enten skære i lønnen eller gå efter en nulløsning. Dette er, kan man næsten sige selv, det modsatte krav af, hvad vi selv rejser på vores område.

• Al efter- og videreuddannelse skal ske i lærernes fritid. Dette er et grundlæggende skift i den praksis, som der tidligere har været enighed om, nemlig at arbejdsgiverne betaler både tid og løn til kompetenceudvikling, og er et voldsomt anslag mod at sikre, at lærerne livet igennem opnår de kompetencer, som er nødvendige, for at de kan følge med samfundsudviklingen.

• Antallet af personer, som er

omfattet af overenskomstens regler om TR-beskyttelse, skal sættes ned. Det betyder, at der er flere at vælge mellem ved afskedigelser, når arbejdsgiverne ønsker at optimere holdet. Der er selvfølgelig en grund til, at flere ansatte end tillidsrepræsentanter er omfattet af den ekstra TR-beskyttelse. Årsagen er, at de deltager i sammenhænge, hvor det er centralt, at de kan sige deres mening uden at frygte at blive fyret bagefter.

Kravene på det kommunale område er et massivt opgør med tanken om, at medarbejderne skal have indflydelse og ansvar for deres arbejdsplads. Vi kender ikke kravene på vores - det statslige område endnu, men vi håber, at der er en større vilje til sammen at lave gode skoler, end det ser ud til på det kommunale område.

I FSL synes vi, at vi har en fornuftig arbejdstidsaftale, som fungerer på langt de fleste skoler, og vi har hverken hørt fra skoleforeninger eller tillidsrepræsentanter, at der er væsentlige strukturelle problemer med aftalen. Derfor har vi heller ikke rejst krav om ændringer i arbejdstidsaftalen. ”If it ain’t broken why fix it?”, siger man. Det vil være vores udgangspunkt for den kommende forhandling af en eventuel ny arbejdstidsaftale på det frie skoleområde. n

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

F R I E S KO L E R N R . 6 · 26 . N OV E M B E R 2012

39

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Matematik · 7.-9. klasse

(17213 · BureauLIST.dk) FRS6-2012

Onlineprøver til matematik • Svarer til folkeskolens afsluttende prøve • Alt rettes automatisk

Med Alineas onlineprøver til matematik får eleverne et godt afsæt til en folkeskolens afsluttende prøve.

Alt rettes automatisk, så læreren sparer tid på rettearbejdet.

Færdighedsprøven giver elever i overbygningen mulighed for at arbejde med folkeskolens afsluttende prøve i matematiske færdigheder i et fremadrettet perspektiv.

Det faglige indhold i Færdighedsprøven svarer til folkeskolens afsluttende prøve.

Læs mere, se introduktionsfilm og prøv et gratis træningssæt på færdighedsprøven.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666