Frie Skoler 4, 2013/14

Nr. 4 28. oktober 2013

12

Kontingentforslag til debat

14

HopeNow-pris til efterskoler

25

Staten tromler pensionskasse

Kommuner jagter de syge

Ny skrap kurs over for langtidssyge får kommuner til at smække kassen i

4

ENGELSK 1-5

8 -10

T! S O BO glish n

E r u o y

First Boost til 1.-2. klasse udkommer til skolestart 2014

8911

A BOOST OF ENGLISH Boost lægger op til en aktiv og alsidig engelskundervisning.

Eleverne arbejder med elevnære emner, der fænger både drenge og piger. Der er lagt vægt på et varieret udbud af opgaver og arbejdsformer, som tilgodeser elevernes forskellige behov. Systemets opbygning sikrer en faglig progression med fokus på de praktiske sprogfærdigheder.

EMNERNE TIL 5. KLASSE

• Home Sweet Home • School Days

• Word Up • Perfect Pets

• Boo! • Idols

BOOST 5. KLASSE Textbook 104 sider Workbook 80 sider Teacher’s Guide 148 sider Teacher’s CD i-bog, pr. år, pr. klasse

Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.

115,79,545,499,229,-

Alle priser ex moms

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL - UDDANNELSE.DK

se

på websitet

bestil

til gennemsyn

køb

4% onlinerabat

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Indhold SYGDOMMENS PRIS

6 Sygdom vendte op og ned på livet

Det er ikke nok at kæmpe med sygdommen, man skal også kæmpe med systemet, er Lena Solvig Petersens oplevelse.

KONTINGENT

12 Er uenighed usolidarisk? Er uddannelse?

FSL-formand Uffe Rostrup diskuterede konfliktkontingent med medlemmer i Silkeborg.

LÆRERARBEJDSPLADSER

18 Den stille revolution i Skjern

De fleste lærere på Skjern Kristne Friskole forbereder sig på skolen og er glade for det. Men udsigten, til at den frivillige ordning bliver til pligt fra næste skoleår, bekymrer.

TRAFFICKING

14 Hope now!

De danske efterskoler og deres elever fik HopeNow-prisen for deres bidrag til kampen mod menneskehandel. Og blandt andre Mathilde Breinstrup og hendes band fra Viby Efterskole gav et nummer som tak for hæderen.

Foto Henning Hjorth

NY VIDEN

34 Opmærksomhed og koncentration skal trænes

Vedholdenhed er vigtigere en IQ for, hvordan en elev klarer sig i uddannelsessystemet.

REDAKTØREN MENER

Løgn over løgn

D

et hænder, at man får en indsigt, som man helst ville være foruden.

Det sker fx, hvis man tror det bedste om politikerne, men kommer for skade at læse de dokumenter, som folkeskolen.dk har fået aktindsigt i.

Dokumenterne indeholder blandt andet en 60 siders lang ”sådan-svarerdu-hvis-du-bliver-spurgt-hvad-dumener”-manual, som Beskæftigelsesministeriet (den udøvende magt) sendte til regeringspartiernes ordførere (den lovgivende magt) lige inden indgrebet i lærerlockouten, og alt i manualen er tygget godt og grundigt af embedsmændene. Det er bare at læse op.

Og hvad så? Hvis politikerne kan stå inde for det, skrivekarlene formulerer, er det vel ikke så slemt?

Måske ikke. Men det kan politikerne heller ikke.

Spørgsmål 17 går på, om lovforslaget, som stoppede konflikten, er skrevet af Beskæftigelsesministeriet eller af lærernes modpart, Finansministeriet. Til det skal politikerne svare: Det er regeringens lov og regeringens bud på en løsning.

Men materialet, som blev udsendt seks minutter efter at lovforslaget blev præsenteret, er trykt på Finansministeriets brevpapir. Det er spin på spin.

Thomas Kehlet, redaktør

I hvert nummer KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER KONSULENTENS BORD AJOUR STILLINGER NY VIDEN FORENINGEN MENER

10 24 25 26 28 28 29 34 35

FORSIDEILLUSTRATION ISTOCK PHOTOS

F R I E S KO L E R N R . 4 · 28. O K TO B E R 2013

3

SYGDOMMENS PRIS Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Kommuner luger ud blandt de langtidssyge Hver anden af dem, som er syge i mere end 52 uger, får frataget deres sygedagpenge. Det er en ny og skrap kurs over for de syge

K

ommunerne gør i stigende grad livet surt for de langtidssyge, og i stadig flere tilfælde smækker kommunerne dagpengekassen i.

Sådan lyder tilbagemeldingen fra konsulenterne i Frie Skolers Forening (FSL), og fagforeningen må bruge flere og flere ressourcer på at hjælpe og støtte syge medlemmer, som klager over kommunale afgørelse, fortæller foreningens faglige chef, Henrik Lykø Hansen: »Det virker som om kommunerne i øjeblikket fokuserer mere på at fjerne dagpengene fra de syge end på at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet«, siger han.

En større del mistede penge Og konsulenternes rapporter bekræftes af de tørre tal.

I 2012 mistede 10.023 sygemeldte danskere deres sygedagpenge. Det var 821 flere end året før. Og det på trods af at det samlede antal langtidssyge faldt fra godt 85.000 til 80.000 i samme periode.

En del af de 10.023, som mistede dagpengene, kan ikke få kontanthjælp, fordi de har en formue, eller fordi de bor sammen med en, som tjener så meget, at han eller hun skal forsørge dem, fortæller journalist Ulla Nygaard, der har skrevet en bog om udviklingen i sygedagpengesystemet: »Det virker, som om kommunerne rydder op og renser ud blandt de syge i øjeblikket«.

I dag mister hver anden sygedagpengene efter 52 uger. For fem år siden var det ifølge Ulla Nygaard hver tredje.

Få får revalidering Loven om sygedagpenge har to hovedformål: Dels at forsørge dem, der er for syge til at kunne arbejde, dels at iværksætte en række initiativer (afklaringssamtaler, jobprøvning, undersøgelser mv.), som skal hjælpe den sygemeldte helt eller delvist

4

F R I E S KO L E R N R . 4 · 28 . O K TO B E R 2 01 3

tilbage på arbejdsmarkedet.

Men mens kommunerne stopper dagpengene til hver anden, bruger de i mindre og mindre grad de redskaber, som peger fremad, fortæller Ulla Nygaard: »Færre og færre bliver tilbudt revalidering, førtidspension eller fleksjob«.

Antallet af revalideringssager faldt med en fjerdedel fra juni 2012 til juni 2013. Antallet af fleksjob faldt med en femtedel i samme periode.

Kommunen kan bare vente Ifølge lov om sygedagpenge kan man normalt få sygedagpenge i 52 uger, mens det bliver afklaret, om man er rask nok til at vende helt eller delvist tilbage til arbejdsmarkedet.

Hvis ikke afklaringen er færdig inden for de 52 uger, kan kommunen stoppe sygedagpengene, men i mange tilfælde er det kommunen, som trækker sagen i langdrag. På grund af en overgangsordning i loven er kommunerne i øjeblikket ikke forpligtet til at sikre, at ressource- og jobafklaringen faktisk gennemføres inden for perioden, og det stiller de langtidssyge rigtig skidt, siger Ulla Nygaard: »Kommunerne kan lade den sygemeldte overskride tidsfristen og så inddrage sygedagpengene. Resultatet bliver, at vi smider flere og flere ud på den sociale mødding«, siger Ulla Nygaard.

Regeringen har, siden den tiltrådte, lovet at afskaffe forældelsesfristen, men selv om det står i regeringsgrundlaget, er der endnu ikke fremsat et lovforslag. n

Ulla Nygaards bog hedder ”På sygedagpenge”. På hjemmesiden www.paasygedagpenge.dk kan du gratis downloade en pjece med ti gode råd til sygemeldte.

Foto Red Star

Det blev en god dag ȁ

h nej, nu ringer hun igen«, for det gennem hovedet på Lena Solvig Petersen, da telefonen ringede, og hun genkendte nummeret på displayet. Det var hendes sagsbehandler, og det plejede ikke at være godt nyt. »Nu får jeg afslag på forlængelse af sygedagpenge«, nåede hun at tænke, inden hun besvarede opkaldet.

Det var mandag den 30. september og en måned siden, kommunen stoppede udbetaling af sygedagpenge, men Lena Solvig Petersen havde anmodet om en genvurdering af afgørelsen. Den var taget på et forkert grundlag, mente hun. Kommunen vurderede, at Lena Solvig Petersen ikke opfyldte betingelserne for en forlængelse af sygedagpengene og stoppede derfor udbetalingen sygedagpenge.

For Lena Solvig Petersen betød afgørelsen, at hun mistede en månedlig indtægt til at dække udgifter til sin

egen og sin fireårige søns dagligdag. Kontanthjælp ville hun heller ikke kunne få, før hun havde brugt den opsparing til et hus, som hun ellers værnede om. Og hun forstod ikke kommunens afgørelse. Hun havde jo lægers og specialisters ord for, at hun ville blive klar til arbejdsmarkedet igen inden for et års tid. Med hjælp fra Frie Skolers Lærerforenings konsulent Liselotte Berg havde Lena Solvig Petersen klaget over kommunens afgørelse.

Hun trak vejret dybt og trykkede på svartasten på mobilen. Det var sagsbehandleren. Hun havde talt med lægen, som vurderede, at Lena Solvig Petersen ville være klar til at komme tilbage på arbejdsmarkedet inden for et år. Hun fik sygedagpengene – med tilbagevirkende kraft. »Det er en kæmpe lettelse. Så er den del med pengene på plads, så jeg kan koncentrere mig om at blive rask«, siger Lena Solvig Petersen. n TKE

F R I E S KO L E R N R . 4 · 28. O K TO B E R 2013

5

SYGDOMMENS PRIS Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk

Sygdom vendte op og ned på livet Når man bliver ramt af sygdom, starter det offentliges kamp for at få stoppet sygedagpengene.

Det er Lena Solvig Petersens erfaring efter lang tids sygdom

»Min læge fortalte, at han ikke var Gud, og at jeg måtte lære at leve med det hele. Det kunne jeg ikke bruge til noget. Så tænkte jeg, hvad gør jeg så!«, siger Lena Solvig Petersen.

6

Foto Red Star F R I E S KO L E R N R . 4 · 28 . O K TO B E R 2 01 3

L

ena Solvig Petersen var lærer på Den Lille Skole i Lyngby, da hun en augustdag i 2008 blev nødt til at melde sig syg, netop som hun stod og skulle på lejrskole med 4. klasse. Det blev i realiteten hendes sidste skoledag. Hun var 36 år, gravid i 6. uge og anede ikke, at den heftige kvalme og de hyppige opkast var starten på et forløb, som vendte op og ned på hendes liv.

Fem år senere er hendes selvforståelse som ung energisk lærer blevet udskiftet med en identitet som hende den syge.

København er skiftet ud med Vestjylland. Ham, hun tidligere levede sammen med, er nu weekendkæreste. Hendes drøm om familie, et lille hus og stabilitet i sit barns liv hænger i en tynd tråd. Det samme gør hendes tiltro til jobcentre, en hel del læger og et sundhedssystem af læger og speciallæger, som hun oplever som nærmest umenneskelige og robotagtige på hver deres felt.

På lavt blus I dag, en af de første dage i oktober, hvor Frie Skoler er på besøg, har hun haft en af de nætter, som tærer på hende. »Jeg vågner ved, at det brænder i brystet, hjertet galopperer af sted, og jeg bliver dårligt tilpas. Så jeg er virkelig på lavt blus«, siger Lena Solvig Petersen.

Vi sidder ved spisebordet i forældrenes hus i Vestjylland.

Hun er her med sønnen på fire, fordi hun føler sig tryg her.

Lena fortæller om sin sygdom. Eller rettere sygdomme: kraftig allergi, duft- og kemikalieoverfølsomhed, en alvorlig diskusprolaps i nakken, stofskifteproblemer og indlæggelse på sygehus. Hun er blevet sendt rundt i systemet fra den ene til den anden specialist med lange ventetider, og først midt i august i år lykkedes det at få stillet en diagnose. Efter undersøgelser hos flere speciallæger, efter mr-scanning og en opgivende attitude hos egen læge, opsøgte hun på eget initiativ radiodoktoren Carsten Vagn Hansen på Privathospitalet Mølholm i Vejle.

Han stillede diagnosen Hashimotos sygdom, og den forklarer mange af symptomerne. Men netop det, at det har taget så lang tid at få stillet en diagnose, har været et problem: Dels kunne der ikke startes en behandling, dels gav det kommunen en mulighed for at stoppe sygedagpengeudbetalingen og dermed fjerne forsørgelsesgrundlaget for Lena Solvig Petersen. »Et er, at det er hårdt at være syg, og at det er hårdt at være uden en diagnose og kæmpe en sej kamp for det helbredsmæssige. Noget andet er, at det så også er en kamp med kommunen. Jeg var jo godtroende i begyndelsen og troede, at man ville hjælpe mig, men opdager, at jeg er ladt alene, både med sygdom og med systemet. Jeg er simpelthen så syg, og så bliver jeg bare smidt på porten: ”Du er ikke ordentlig udredt (fået stillet diagnose, red.), så du kan ikke få sygedagpenge mere”«, fortæller Lena Solvig Petersen og fortsætter. »Da jeg var rask, var jeg optaget af mit arbejde og fritids

Fakta om sygedagpenge • hvis du bliver syg og ikke kan stå til rådighed for ar- bejdsmarkedet, kan du få sygedagpenge. Sygedagpen- gene udgør 4005 kr. per uge for fuldtidsansatte • de første 30 dage betaler din arbejdsgiver løn under sygdom eller sygedagpenge. Derefter refunderer kommunen sygedagpengene • i 2011 var der 725.000 sager om sygedagpenge fordelt på 426.000 personer. En del personer var syge mere end en gang • 87.000 af de 426.000 personer var langtidssyge – det vil sige, at de var syge i mere end 30 dage • Du kan normalt kun modtage sygedagpenge, hvis kom- munen vurderer, at det er sandsynligt at du bliver rask og vender tilbage til arbejdsmarkedet Kilder: Ulla Nygaard: ”På sygedagpenge” og Danmarks Statistik.

Langtidssyge og tab af sygedagpenge Du kan maksimalt modtage sygedagpenge i 52 uger.

Kommunen kan dog forlænge sygedagpengeperioden: 1) mens din sagsbehandler arbejder på at få dig i revalidering; 2) hvis du skal i arbejdsprøvning for at få afdækket din arbejdsevne. Så kan dagpengene forlænges i op til 39 uger 3) hvis du efter lægebehandling forventes at blive rask nok til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Så kan perioden forlænges i to gange 52 uger 4) hvis det skal afklares, om du skal i fleksjob eller have førtidspension. Så kan kommunen forlænge med 26 uger 5) hvis du har en livstruende sygdom 6) hvis du har en arbejdsskadesag kørende, som ikke er afgjort 7) hvis der er indledt en sag om førtidspension Kilde: Ulla Nygaard: ”På sygedagpenge” og Lov om sygedagpenge.

aktiviteter. Men sygdommen styrer alt. Man skal hele tiden være opsøgende. Man bliver så træt af at skulle bruge alle ressourcer på den måde, systemet er skruet sammen. Noget af det, der går mig allermest på, er, at af alle de mange læger, F R I E S KO L E R N R . 4 · 28. O K TO B E R 2013

7

jeg har været i kontakt med, er der ingen, bortset fra Carsten Vagn Hansen, som har sagt ”Hej, hvordan har du det?” – Uden diagnose er man i ingenmandsland og bliver en kastebold mellem de forskellige læger. Det hele er så robotagtigt, bortset fra Carsten som var meget menneskelig og interesseret. Man bliver åbenbart først taget alvorligt, når man selv betaler«, siger Lena Solvig Petersen, som selv betalte for konsultationen på Privathospitalet Mølholm.

Savner menneskelighed Lena Solvig Petersen blev sygemeldt i oktober 2011, men efter 52 uger ophører sygedagpengene, medmindre man kan få forlængelse. Med en sagsbehandler i Frie Skolers Lærerforening (FSL) som bisidder lykkedes det at overbevise kommunen om, at hun opfyldte betingelserne for yderligere 39 uger med sygedagpengene. Den periode udløb 31. august i år, men hun var stadig langt fra rask. Kommunen vurderer, at hun ikke opfylder betingelserne for forlængelse og vil derfor stoppe sygedagpengene. Lena Solvig Petersen forstår ikke kommunens vurdering, for hun har nu fået stillet en diagnose, er kommet i behandling og har fået en klar udtalelse fra Carsten Vagn Hansen om, at hun vil være i stand til at vende tilbage til ordinært arbejde inden for cirka et år.

Kommunen godtager imidlertid ikke Carsten Vagn Hansens diagnose og behandling. De vil have diagnosen bekræftet fra Lena Solvig Petersens egen læge, som hun kun har haft i to uger. Kommunen fortæller, at den muligvis også vil have en ny hjerteundersøgelse, og Lena Solvig Petersen oplever, at kommunen på alle måder forsøger at spare sygedagpengene. Med hjælp fra FSL søger hun om udsættelse af afgørelsen om stop af sygedagpenge og om, at kommunen indhenter flere udtalelser fra lægerne. Det lykkes. Samtlige læger og speciallæger er enige om, at Lena Solvig Petersens vil kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet.

Sagsbehandleren fra Jobcentret ringer 30. september og fortæller, at kommunen alligevel bevilger en forlængelse af sygedagpenge under forudsætning af, at Lena Solvig Petersen starter på en fastholdelsespraktik 1. januar. »Jeg er ubeskrivelig taknemmelig for at have haft en fagforening i det her forløb. Det må du godt skrive Jeg kunne aldrig have klaret det uden den hjælp, jeg har fået fra Liselotte (socialrådgiver i FSL, red.). Vi har kæmpet – det har været os«, siger Lena Solvig Petersen og tilføjer: »Nu håber jeg, at jeg snart bliver klar igen«. n

8

F R I E S KO L E R N R . 4 · 28 . O K TO B E R 2 01 3

»Hvor er man et lillebitte nips i det store spil. Lægens ord har så meget magt. En enkelt ubetænksom formulering i journalen, og så står man uden en indkomst«.

LENA SOLVIG PETERSEN

Jo længere, jo værre Jo længere tid du er syg, jo mindre sandsynligt er det, at du melder dig rask og vender tilbage til arbejdsmarkedet.

Syg i 3-6 måneder: 53 procent melder sig rask i perioden Syg i 6-12 måneder: 37 procent melder sig rask Syg i over 12 måneder: 15 procent

Kommunerne får mere ret Kommunerne er blevet bedre til at vinde de sager, som ender i Den sociale ankestyrelse. I 2010 fik kommunerne medhold i 68 procent af sagerne, i 2013 er tallet vokset til 80 procent.

Kilde: Danmarks Statistik

Kommunen slipper for straf når de ikke følger op I sygedagpengesager skal kommunen ”… tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen”. (Lov om sygedagpenge, § 8).

Kommunen skal blandt andet gennemføre en otte ugerssamtale og på baggrund af en samlet vurdering lave en handle- og afklaringsplan (lovens § 6).

Loven gør det klart, at det er kommunens ansvar som tovholder at følge op, planlægge og vurdere. Og af paragraf 7 fremgår det, at kommunerne ikke får refusion fra staten, hvis de ikke overholder deres forpligtelser.

Folketinget har imidlertid suspenderet den straf, så det i dag er omkostningsfrit for kommunerne, hvis de ikke gennemfører opfølgningssamtaler mv. til tiden.

Over 10.000 fik i 2012 ikke forlænget deres sygedagpenge.

Kilde: Lov om sygedagpenge og Ulla Nygaard: ”På sygedagpenge”.

action og friluft

tryghed ærlighed troværdighed skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

rige e v S ng/ olen ä j r Å /P w o k Kra

1.345 . r k fra 1.425 . r k fra

et i k k Tje / l n d Spin na/Italie a Tosc

Få et uforpligtende tilbud.

Det laver vi gratis - og med glæde.

Vini, Niels og Klaus Skoleafdelingen

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

425 .

1 . r fra k 1.545 . r k fra

Kort og godt

Foto Hung Tien Vu

202

elever og en god portion forældre spænede af sted, da Højby Friskole i lighed med skoler landet over holdt Skolernes Motionsdag den sidste fredag før efterårsferien.

På Højby Friskole startede dagen med, at eleverne lavede samarbejdsøvelser. Efter en frugtpause var det tid til at løbe, inden elever, personale og forældre ønskede hinanden god efterårsferie med munde fulde af hjemmebagte boller og kager. n UAN

Frie grundskoler - nu også med åbent hus Torsdag den 7. november åbner cirka 150 frie grundskoler dørene for nysgerrige forældre, som skal vælge skole til deres barn. Hermed lægger grundskolerne sig i kølvandet på Efterskolernes Dag, men sigtet er anderledes, siger Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening (DP). »Vi skal ikke bruge dagen til at hverve elever. Det er vigtigt for os at fastslå. De fleste skoler er fyldt til randen, så det ville ikke give mening. Nej«, siger DP-formanden, »formålet er at åbne skolerne og udfordre forældrene til at kvalificere deres

10

F R I E S KO L E R N R . 4 · 28 . O K TO B E R 2 01 3

valg af skole. Mange forældre bruger mere tid på at vælge en ny sofa end på at vælge skole til deres barn«.

Samtlige skoleorganisationer på det frie skoleområde står bag initiativet og har inviteret Kommunernes Landsforening til at gå med i en ”grundskolernes dag” som en årligt tilbagevendende begivenhed. Åbent hus-arrangementet løber af stablen fra kl. 16 til 19, men hvordan skolerne skruer programmet sammen, er op til skolerne selv. »Jeg ved, der er skoler, som har flyttet undervisningen den dag til kl. 15-19, men

det er op til skolerne. Det vigtige er, at forældrene kan komme og få en fornemmelse af skolen, se nogle klasseværelser, tale med nogle lærere og fornemme skolens kultur«, siger Kurt Ernst. n TKE

SPIN OG POLITIK Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Ministeriet holdt ordførere i kort snor Regeringspolitikerne skulle hverken tænke eller formulere sig selvstændigt, da regeringen stoppede forårets konflikt

R

egeringen tog ingen chancer, da den greb ind i lærerlockouten. Det viser papirer, som Folkeskolen.dk har fået aktindsigt i.

Det pressemøde, som præsenterede lovindgrebet, var kun seks minutter gammelt, da Beskæftigelsesministeriet sendte en beredskabsmail til regeringspartiernes uddannelsesordførere.

I den godt 60 sider lange mail finder ordførerne blandt andet et fakta-ark om lovindgrebet plus ordrette svar på 54 spørgsmål, som ministeriet mener vil dukke op.

Svarene er skrevet i jeg-form, så ordførerne hverken behøver at tænke eller formulere sig – de skal bare læse op af teksten.

Svaret på spørgsmål 18 (”Hvor længe har regeringen haft lovindgrebet liggende i skuffen?”) lyder for eksempel: »Jeg kan afvise enhver spekulation om, at dette lovforslag er et, der lige lå klar til lejligheden«. Mens det statsautoriserede svar på

spørgsmål 17 (”Er lovforslaget skrevet af Beskæftigelsesministeriet eller af Finansministeriet?”) lyder: »Det er regeringen, der har besluttet at fremsætte dette lovforslag, som er regeringens bud på en løsning på konflikten«.

Spørgsmålet om, hvem der skrev lovforslaget, har lige siden indgrebet været et varmt emne, og selv om man ikke bliver klogere af ministeriets standardsvar, er der lidt hjælp at hente i mailen. Der er nemlig vedlagt en PowerPoint-gennemgang af lovforslaget, og den er skrevet på Moderniseringsstyrelsens papir.

Det undrer ikke professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen. Han er sikker på, at det er Moderniseringsstyrelsen og Finansministeriet, som har ført pennen: »Det er jo Moderniseringsstyrelsen, som har ekspertisen på det her område, så det er også dem, som formulerer loven.

Men formelt er det Beskæftigelsesministeriet, som fremsætter den«, siger Flemming Ibsen. Han ser ministeriets beredskabsmail som et udtryk for, hvor meget der var på spil: »Indgrebet var udtryk for en ekstrem magtanvendelse, og det var vigtigt, at ingen sagde noget forkert«, siger Flemming Ibsen, og han taler uden talepapir. n

Billige studie- og grupperejser til hele verden SKOLEREJSE TIL

amsterdam 5 dage/4 nætter fly + hostel, fra kr.

1.950,-

Top 3 studiebesøg i Amsterdam: · Kanalrundfart · Zaanse Schans, Marken & Volendam oplev hollandsk livsstil og historie · Red light district tour

Jubilæumstilbud til Berlin 1: GrAtis rejse for 2 lærere • 2: GrAtis entréer 1 2 lærere rejser GRATIS i perioden

01.11-16.03 2014 ved min. 20 betalende.

Med rutebus & på udvalgte hoteller.

4 dg./3 nt Fra kr.

695

2 GRATIS billetter til entréen til en række seværdigheder:

• 25 billetter pr. gruppe til DDR Museum (1.11-30.04 2014) • 25 billetter pr. gruppe til ”Sightseeing med opgaver” (1.11-30.04 2014) • 25 billetter pr. gruppe til ”Story of Berlin” (1.02-28.02 2014) OBS! Først-til-mølle princip på jubilæumstilbud pga. begrænset antal.

Kontakt Anne på tlf: 46 91 02 59

group@team-benns.com www.team-benns.com

F R I E S KO L E R N R . 4 · 28. O K TO B E R 2013

11

Foto Frie Skoler

Der var heftig debat, ikke mindst blandt medlemmerne, da FSL-formand Uffe Rostrup bes酶gte l忙rere i Silkeborg for at snakke konfliktkontingent KONTINGENT Af Ulrik Andersen 路 uan@frieskoler.dk

Er uenighed usolidarisk?

Er udmeldelse?

12

F R I E S KO L E R N R . 4 路 28 . O K TO B E R 2 01 3

H

vorfor pokker skal det koste 980 kroner for et almindeligt medlem at være med i FSL i 2014? Hvorfor havde FSL ikke en større konfliktkasse? Hvorfor skal man betale konfliktkontingentet, hvis man var på barsel under konflikten og ikke fik konfliktstøtte?

Formand Uffe Rostrups mailboks har været fuld af spørgsmål, siden FSL’s hovedbestyrelse i september meldte ud, at man på novembers repræsentantskabsmøde foreslår et konfliktbidrag på 480 kroner om måneden hele 2014 og så et gradvist mindre beløb de følgende tre år. Uffe Rostrup har svaret på alle mail. Der er landet i hans indbakke, men han har også tilbudt at komme ud på skoler og holde møder med medlemmerne. I Silkeborg tog de ham på ordet, og derfor kom formanden på besøg på Kornmod Realskole i Silkeborg en eftermiddag i begyndelsen af oktober.

30-40 medlemmer fra Kornmod Realskole og fem andre omkringliggende frie grundskoler var mødt op og hørte i begyndelsen Uffe Rostrup forklare, hvordan den fire uger lange lockout i foråret betød, at FSL måtte gældsætte sig for et trecifret millionbeløb for at udbetale konfliktstøtte. Og at de penge nu er nødt til at blive hentet hjem via et konfliktbidrag. »Det er sindssygt mange penge, vi beder medlemmerne betale det første år. Jeg vil ikke prøve på at sige andet. Det er et valg mellem en høj smerte i kort tid eller jævn smerte i lang tid. Vi har valgt det første«, sagde Uffe Rostrup.

Men når nu FSL, i modsætning til Danmarks Lærerforening, udbetalte et konfliktbidrag, og ikke et lån, hvorfor skal der så betales penge tilbage? Hvis det alligevel er en slags lån, der blev udbetalt, var det så ikke urent trav af FSL ikke at melde det klart ud under konflikten? Her medgav Uffe Rostrup, at han gerne i bagklogskabens lys ville have meldt mere klart ud. »Jeg fortryder, at vi aldrig klart fik sagt, at der ville komme en regning. For sagen er jo, at det er en solidarisk ordning, ikke en forsikring for den enkelte. Vi brugte, de penge vi havde, og mere til, i konflikten, så nu er kassen tom og skal fyldes op igen. Og jo flere der er til at betale, jo mindre bliver regningen for den enkelte«, sagde Uffe Rostrup.

Den indrømmelse vakte anerkendelse hos et par medlemmer, der efter eget udsagn først og fremmest er medlem af foreningen, ikke fordi de er fagforeningsmennesker, men snarere fordi det er kutyme på deres skole. »Jeg er enormt glad for, at du kommer her og mødes os og siger, at du er ked af ikke tydeligt at have sagt, at pengene skulle betales tilbage. Og samtidig giver du svar på nogle af de spørgsmål, jeg sidder med«, sagde Camilla Lyngholm.

TR som lynafleder Mødet på Kornmod Realskole var kommet i stand på opfordring fra Niels Kristian Skjærbæk, der som tillidsrepræsentant på skolen agerer lynafleder for kollegers frustration over udsigten til at skulle betale et højt konfliktkontingent i 2014.

Ikke alle de skeptiske kolleger var mødt op, og så var det op til

ham at lufte utilfredsheden over for Uffe Rostrup. »Jeg vil godt stille spørgsmålstegn ved rimeligheden ved at opkræve en check ved indmeldelse, hvis folk, der melder sig ud nu, gerne vil melde sig ind igen om to år. For så har det vel ikke været tale om konfliktstøtte men snarere et personligt lån«, sagde Niels Kristian Skjærbæk.

Uffe Rostrup fik i første omgang ikke lejlighed til at svare, for det udsagn førte til en særdeles ivrig debat, hvor synspunkter røg gennem lærerværelset på tværs af talerækken. Et udpluk: »Jeg er dybt uenig. Man skal ikke bare gratis kunne melde sig ud nu og så ind igen om fire år, når regningen er betalt.

Det er vigtigt, vi står sammen i 2014«. »Jeg har betalt medlemskab i 30 år, men alligevel synes jeg, det er fint. Kassen er tom, gamle og unge medlemmer har fået deres penge, og nu skal vi spare op igen«. »Jeg har også været medlem i mere end 30 år, og jeg går slet ikke op i det her med fagforening. Men jeg havde da ikke forestillet mig at skulle betale penge tilbage«. »Det, der betyder noget, er arbejdsvilkårene. De er ikke kommet af sig selv. Så er det okay at betale 500 kroner mere i en periode. Hvis folk melder sig ud på stribe, siger jeg bare: stakkels unge lærere«.

Til at kaste op over Der hvor diskussionen blev mest følelsesladet, var i spørgsmålet om solidaritet. Og her var det igen op til Niels Kristian Skjærbæk som tillidsrepræsentant at præsentere synspunkterne for nogle af skeptikerne, som ikke var mødt op. »Det handler om dialog, og måden vi snakker sammen på.

Ikke om at pege fingre af andre og sige, de er usolidariske.

Det er folks eget frie valg, om de vil være medlem. Jeg vil ikke være med til at banke folk oven i hovedet«.

Rene Bank Larsen var et af de fremmødte medlemmer, som også har det svært med solidaritetssnakken. »I forhold til nu, hvor vi i forvejen betaler 200 kroner ekstra om måneden, så er det jo kun 280 kroner mere næste år.

Det skal jeg nok klare. Men al den snak om solidaritetsprincipper er jeg ved at kaste lidt op over. Især at det skulle være usolidarisk at stille spørgsmålstegn ved brugen af konfliktmidler. Det provokerer mig«, sagde han.

Uffe Rostrup havde svært ved at genkende, at folk, der stiller spørgsmålstegn ved foreningens politik, bliver beskyldt for at være usolidariske. Tværtimod bød han debatten velkommen og opfordrede dem, der er uenige med hovedbestyrelsens forslag, til at bruge deres stemmer i foreningen. »Jeg synes, det er usolidarisk at melde sig ud, men det er selvfølgelig ikke usolidarisk at tage en diskussion om, hvordan vi finder pengene. Det giver god mening at udfordre det forslag, vi har stillet, men det, der ikke giver mening, er at udfordre, at vi skal betale 140 millioner tilbage«, sagde Uffe Rostrup. n F R I E S KO L E R N R . 4 · 28. O K TO B E R 2013

13

TRAFFICKING Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Fællessang mod menneskehandel Godt 300 efterskoleelever, modtog HopeNow-prisen for deres indsats mod menneskehandel. De fik samtidig en meget overraskende og personlig fortælling

E

fter at det store kor fra Kastanievejen Efterskole havde forladt scenen, og der var blevet vist en lille film om HopeNows indsats for at hjælpe handlede kvinder, blev der stille. Helt stille.

På storskærmene stod der, at det var forbudt at fotografere eller filme under det næste indslag, og fra scenen fortalte HopeNows formand, advokat Anne

14

F R I E S KO L E R N R . 4 · 28 . O K TO B E R 2 01 3

Brandt Christensen, at det, der nu skulle ske, var helt usædvanligt. En kvinde, der var blevet handlet fra Afrika til Danmark, ville komme og fortælle sin personlige historie. Men ingen fotos, tak, for bagmændene truer de kvinder, som står frem.

Og så fortalte kvinden, hvordan hun var blevet overtalt til at forlade sin familie og sin søn og rejse nordpå med løfter om job og løn, så hun kunne forsørge sin familie, og hun fortalte, hvordan hun landede i Kastrup blot for at opdage, at der ikke var noget job, men at hun skyldte sin bagmand flere tusinde kroner for rejsen – penge, som hun kun kunne betale tilbage ved prostitution og illegale rengøringsjobs. Medarbejderne fra HopeNow kontaktede hende, mens hun trak, men hun afviste dem. Hun

turde ikke tale til nogen, når hun vidste, at bagmændene havde hendes søn – det ville gå ud over familien, hvis hun ikke gjorde, som de sagde.

Først da politiet fangede og fængslede hende, og hun skulle sendes ud af landet – først da alt håb var slukket, ringede hun til HopeNow. HopeNow hjalp og støttede hende i fængslet, og det lykkedes organisationen at få kontakt til hendes søn og få ham i sikkerhed, og da kvinden fortalte, hvor taknemmelig hun var for det, knækkede hendes stemme over, og i den lille pause, som opstod, mens hun fik styr på stemmen og følelserne, var der så stille i salen, at man ville kunne høre en smsbesked på en lydløs mobil, men der blev hverken modtaget eller sendt sms’er, for

Den nu pensionerede lærer, Elisabeth Berg, og barnebarnet fik en hjælpende hånd af Nørre Åby Efterskoles forstander, Kåre Bauer Hansen, da de skulle ned fra scenen. Elisabeth Berg, som har sat menneskehandel på efterskolernes dagsorden, var med til at overrække HopeNow-prisen til Nørre Åby-forstanderen og andre repræsentanter for efterskolerne.

Sammen med 110 andre elever fra Viby Efterskole takkede Mathilde Breinstrup (lille foto) for HopeNow-prisen ved at synge musical-hittet "Seasons of Love".

Fotos Henning Hjorth

de 300 efterskoleelever lyttede opslugt til hendes fortælling, og da hun var færdige med sin fortælling, blev de fulgt ned fra scenen af et bragende bifald. For hendes fortælling satte kød og blod på det, som festaftenen drejede sig om: handlede kvinder.

Det var den 9. oktober, og HopeNow havde samlet pressen og godt 300 efterskoleelever for at uddele HopeNowprisen til de danske efterskoler og deres elever. Efterskolerne fik prisen for elevernes evne til at forholde sig til en kompleks problemstilling, som berører os alle, og for at reagere kreativt på den.

HopeNow har godt fat i efterskolerne.

Især takket være tidligere efterskolelærer Elisabeth Berg, som på fem år har holdt foredrag om trafficking for 17.000 efterskoleelever på 70 forskellige efterskoler.

En af dem, som hørte foredraget i år, Mathilde Breinstrup fra Viby Efterskole, var chokeret efter foredraget: »Jeg anede ikke, at menneskehandel fandt sted så tæt på os. Jeg troede, det var noget, som skete i Afrika, men vi fik øjnene op for, at der lever handlede kvinder her i Danmark, helt tæt på os«, siger hun.

Mathilde Breinstrup og kammeraterne på Viby Efterskole så også to film

om trafficking: »Jeg kiggede væk. Jeg turde ikke se de første scener i filmene«, siger hun.

Især historierne om kvinder, som måtte rejse fra deres børn, tog hårdt på Mathilde Breinstrup: »Når jeg hører om sådan noget, bliver jeg berørt, så jeg ville rigtig gerne gøre noget og være en del af HopeNows arbejde mod menneskehandel«, siger hun og tilføjer: »De penge, vi samler ind, betyder så lidt for os, men de får så stor betydning for dem, der modtager vores hjælp«.

Efter kvindens fortælling og en lille pause optrådte elever fra Nørre Åby Efterskole. Mathilde Breinstrup og kammeraterne fra Viby Efterskole var også på scenen. Først sang skoles kor ”Seasons of love”, og bagefter spillede hun tværfløjte, da et af Viby-skolens elevband fik scenen for sig selv.

Og det var rigtig godt at komme op og spille, fortalte hun bagefter: »Så føler man, at man har givet noget igen som tak for prisen«.

Bandet spillede ”Give me some lovin’”, og det var en fin sang til lejligheden, syntes Mathilde Breinstrup: »Kampen mod kvindehandel handler jo i virkeligheden også om kærlighed«. n F R I E S KO L E R N R . 4 · 28. O K TO B E R 2013

15

Foto Frie Skoler

Både lærer Lotte Ormstrup fra Eriksminde Efterskole og forstander Jesper Emil Sørensen fra Gudenådalens Efterskole troppede op, da Efterskoleforeningen indkaldte til arbejdsmøde om 10. klasse.

10. KLASSE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

10. klasse fik et serviceeftersyn Der kommer ændringer af 10. klasse, det er sikkert, og efterskolerne forbereder sig

C

irka 200 efterskolefolk mødtes i slutningen af september for at udveksle ideer og søsætte initiativer, som kan give efterskolernes 10. klasser endnu mere værdi for de unge og samfundet.

En af deltagerne – Jesper Emil Sørensen, som er forstander på Gudenådalens Efterskole – var ikke et øjeblik i tvivl, da han fik indkaldelsen til arbejdsmødet på Flemming Efterskole: »Efterskolernes 10. klasser er truet i øjeblikket, så som skolemand bakker jeg op«, sagde han.

Den midtjyske forstander var dog usikker på, hvordan trusselbilledet reelt ser ud: »De politiske initiativer, jeg hører om, er noget diffuse, og det står ikke helt klart, om og hvordan vi er truet«, sagde Jesper Emil Sørensen.

Men truslen er der, det er sikkert, mente han: »Vi skal sove med støvlerne på, det er der ingen tvivl om«.

16

F R I E S KO L E R N R . 4 · 28 . O K TO B E R 2 01 3

Jesper Emil Sørensen mente desuden, at løsningen ligger hos de cirka 20 procent af en ungdomsårgang, som ikke kommer i gang med en erhvervs- eller ungdomsuddannelse. »Hvis vi som skoleform kan bidrage til at løse det restproblem, som alle politikere taler om i øjeblikket, så får vi fred til at drive vores skoler – det er jeg sikker på«, sagde han.

En anden deltager, Lotte Ormstrup, er lærer og skolevejleder på Eriksminde Efterskole, og hun var også glad for mødet. »Det er godt, at vi sammen får sat ord på nogle af de kvaliteter, vores 10. klasse har«, sagde hun.

Dog oplevede Lotte Ormstrup, at efterskolerne ikke altid er enige om ordene og vejen, de skal gå. Hun sad fx i en gruppe, som diskuterede talentudvikling og linjer, og nogle gange kunne hun slet ikke kende sig selv og sin efterskole i diskussionen: »Af og til lyder det, som om vi er store

fabrikker, der skal udvikle robotter og ikke selvstændige unge mennesker«, sagde Lotte Ormstrup, som oplever, at mangfoldigheden og den almene efterskole er truet, også indefra: »Al faglighed skal vejes og måles og erhvervsrettes, og når man, som jeg, forsvarer efterskolen som et dannelsestilbud, der skal give mening for den enkelte og ruste de unge mennesker til at træffe selvstændige valg om deres fremtid, så opfattes man – til dels også i denne sammenhæng – som en skole, der er gammeldags og ikke-faglig«, siger hun.

Hun mener dog stadig, at den almene efterskole har samfundsmæssig værdi: »De unge får bedre forudsætninger for at vælge og tage en uddannelse, når de har mødt voksne rollemodeller, som vil, at de udvikler sig – både fagligt og menneskeligt. Og udvikler vi livsduelige og robuste unge mennesker, kan de klare alle mulige uddannelser«. n

Ajour

UDDANELSESSTØTTE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Regeringen sparer på uddannelse til lærere Hvis finansloven vedtages, som den ligger, kan lærere ikke få støtte til diplomuddannelser og andre længere uddannelsesforløb

NYT FOR LEDIGE Arrangement for ledige medlemmer i Frie Skolers Lærerforening

Er du ledigt medlem af FSL? Så er her muligheden for at deltage i et netværk med andre ledige og lære at bruge smartboard. Arrangementet afholdes tirsdag 19. november fra kl. 14.00 til ca. kl. 19.00 på Flemming Efterskole, Skolesvinget 1 i Flemming. Der arrangeres evt. kørsel fra Horsens Banegård.

R

egeringen vil fjerne støtten til de lærere, som tager en diplomuddannelse eller vil læse et ekstra linjefag. Det fremgår af finanslovsforslaget. Det reducerer Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) med 120 mio. kr. – blandt andet ved at lærere og andre med en videregående uddannelse afskæres fra at få støtte i fremtiden.

Men det forslag harmonerer dårligt med regeringens udmelding om, at den vil løfte uddannelsesniveauet hos os alle, siger næstformanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Monica Lendal Jørgensen: »Regeringen siger ofte, at vi skal satse på uddannelse.

Men samtidig fjerner den det økonomiske fundament for de lærere, som vil tage en diplomuddannelse eller læse et ekstra linjefag«, siger hun.

Monica Lendal Jørgensen forstår ikke, hvordan regeringen vil nå sine uddannelsesmål, når den gør det sværere for lærerne at udvikle sig faglig: »Regeringen siger, at Emil skal blive dygtig og læse videre.

Men det sker kun, hvis Emil har en fagligt dygtig og opdateret lærer«, siger hun.

Troels Ravn, som er Socialdemokraternes undervisningsordfører, bekræfter, at SVU’en målrettes til de ufaglærte og dem, som har siddet færrest år på skolebænken. »Det synes jeg egentlig også er fair nok«, siger han.

Men socialdemokraten peger samtidig på, at der er reserveret kompetencemidler til efteruddannelse af lærerne, f.eks. i forbindelse med folkeskolereformen, og da midlerne endnu ikke er fordelt, kan de nå at komme SVU’erne til gode. »Og der er bestemt et efteruddannelsesbehov blandt lærerne. Både for at ruste dem til folkeskolereformen og til den store inklusionsopgave, som venter i fremtiden«, siger Troels Ravn, som ud over at være S-ordfører er forhenværende skoleleder. n

PROGRAM 14.00 – 14.30 14.30 – 17.00

17.00 – 18.00

18.00 – 19.00

Ankomst og kaffe m. kage Smartboard, oplæg og øvelser i vekselvirkning Netværk for ledige medlemmer af FSL og fif til job søgning og samtale Middag

Arrangementet, forplejning og transport betales af FSL. Medbring gerne bærbar computer.

Deltagerantal 5-15 personer.

Sidste tilmeldingsfrist fredag d. 11. november 2013 kl. 12.00.

Spørgsmål vedrørende arrangementet stilles til: hans.erik.hansen@fsl.dk.

Tilmelding på http://www.fsl.dk/kurser/

F R I E S K O L E R S LÆRERFORENING

F R I E S KO L E R N R . 4 · 28. O K TO B E R 2013

17

LÆRERARBEJDSPLADSER Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk

Stille revolution i Skjern På Skjern Kristne Friskole bruger de fleste lærere en stor del af deres forberedelsestid på skolen

L

ærerforberedelse står der på skiltet ind til rummet, hvor de tre lærere, Tove Villadsen, Mette Larsen og Birgitte Fomsgaard Nielsen, er i gang med at forberede sig til morgendagen på Skjern Kristne Friskole. Klokken er 13.30, og mange af de andre lærere er stadig i gang med at undervise. Om en times tid vil de fleste af de 12 arbejdspladser i rummet være i brug. »Det er en regel her, at hvis man vil snakke, går man ind ved siden af«, svarer Tove Villadsen, da bladets udsendte bryder stilheden og spørger, om der ikke nemt bliver en masse uro, når så mange skal forberede sig på en gang.

Tove Villadsen synes, det fungerer fint med at forberede sig på skolen, men hun forbereder sig også derhjemme: »Den forberedelse, der kræver bøger, gør jeg her. Det er dejligt, at man ikke skal slæbe bøger frem og tilbage. Men skal jeg rette stile, gør jeg det derhjemme, og en del anden forberedelse, jeg laver på computer, laver jeg også derhjemme«, siger Tove Villadsen.

Selv om skolen har indrettet mere end 20 lærerarbejdspladser, er det frivilligt, om man forbereder sig på skolen eller

18

F R I E S KO L E R N R . 4 · 28 . O K TO B E R 2 01 3

derhjemme. I hvert fald indtil næste skoleår.

Foretrækker at tage hjem Rummet, hvor de tre lærere forbereder sig, er det ene af to rum på skolen med lærerarbejdspladser. I alt er der 22 lærerarbejdspladser, så en meget stor del af skolens cirka 28 lærere har deres egen, private arbejdsplads. Enkelte har valgt at have en delearbejdsplads, mens nogle har sagt, at de overhovedet ikke har brug for en, da de foretrækker at forberede sig derhjemme.

Henrik Christensen er en af dem. Han sagde nej tak, da skolen senest byggede til i 2012 og spurgte dem, der ikke havde en fast arbejdsplads, om de ville være interesseret i at få en. »Jeg foretrækker, at kunne være hjemme til kaffetid. Min kone er sygeplejerske og er aftenvagt. Hun går på arbejde kl.

15, og så er jeg der til at tage over, når hun går. Vi har to børn i 2. og 3. klasse, så det passer godt, at jeg kommer lidt tidligt hjem. Så forbereder jeg mig, når de er lagt i seng. Det fungerer fint, og jeg har ingen problemer med at holde fri om eftermiddagen, selv om jeg ved, at jeg skal forberede mig om aftenen«, siger Henrik Christensen. Han bor i Hvide Sande og de tre

Tove Villadsen (th.) og Mette Larsen har det fint ved hver deres faste plads i lærerforberedelsesrummet. Ud over bord, stol og hylde har alle lærere et skab til opbevaring af materialer.

kvarters transport hjem fra arbejde, synes han, er et fint afbræk efter undervisningen.

Han er godt klar over, at ledelsen måske vil komme med et krav om fuld tilstedeværelse fra næste år, men det tager han roligt. »Vi må se, hvad der kommer og så tage den derfra«, siger Henrik Christensen. Han smiler og siger, at hans kone muligvis vil være glad for, at han i så fald ikke længere vil have brug for et kontor derhjemme. Men han vil nødigt undvære det: »Reolerne er propfyldt med bøger og mapper, som er gode at have ved hånden, når jeg skal forberede mig, og dem er der ikke plads til på skolen«, siger han og tilføjer: »Jeg tvivler på, at det er lige så effektivt at forberede sig på skolen, som når det sker hjemme i fred og ro«.

Øger arbejdsglæden Bettine Lind kommer ind i forberedelsesrummet efter sidste time i hjemkundskab. Hun ikke bare foretrækker, hun er decideret glad for at forberede sig på skolen. Når hun kommer om morgenen kl. 7.30, bruger hun en halv time på sin plads i

Fotos Red Star

forberedelsesrummet inden undervisningen og tager almindeligvis hjem kl. 15.30-16. Så har hun fri. »Jeg trives med det og får noget fra hånden, og det bedste er, at når jeg så kommer hjem, kan jeg være fuldt til stede med børn og familien«, siger Bettine Lind, som anslår, at hun bruger 95 procent af sin arbejdstid på skolen. »Der er rigtigt mange her, der gør brug af lærerarbejdspladser, og der er også mange fordele ved det. Vi er for eksempel to dansklærere, som hver har en 7. klasse, og vi laver ofte fælles planlægning. Der er meget at vinde ved at dele faglig viden og sparre med hinanden«, forklarer Bettine Lind, som også lægger vægt på, at der er meget arbejdsglæde forbundet med at være sammen med kollegerne om eftermiddagen. Det eneste fag, hun foretrækker at forberede hjemme, er hjemkundskab. »Jeg har rigtigt mange kogebøger derhjemme, som er gode at have ved hånden, når jeg skal forberede mig«, siger Bettine Lind.

Behovet er kommet af sig selv Skjern Kristne Friskole har indført faste lærerarbejdspladser i F R I E S KO L E R N R . 4 · 28. O K TO B E R 2013

19

»Der er ikke besluttet noget endeligt, men vi forestiller os, at der bliver mere tilstedeværelse, uden at vi har fastsat hvor meget tid«, siger skoleleder Tina Kruse fra Skjern Kristne Friskole.

Foto Red Star

takt med at elevtallet er vokset, og der er blevet bygget til, fortæller afdelingsleder Svend Erik Torp som har været på skolen siden 1999: »I forbindelse med ombygninger har vi haft det oppe på lærermøder, om der var behov for at etablere nye lærerarbejdspladser, og nogle har ønsket faste pladser og andre bare mere løse muligheder«, siger Svend Erik Torp. Han fortæller, at det på Skjern Kristne Friskole ligesom alle andre steder har været en del af kulturen, at man forberedte sig derhjemme, men behovet for at lave lærerarbejdspladser er vokset helt af sig selv.

Faglig snak ved cafeborde Ud over de faste arbejdspladser i de to forberedelsesrum, er der to møderum på skolen, som også er tænkt som områder, hvor man kan forberede sig alene eller holde teammøder. Personalerummet, som lærerværelset hedder, er indrettet med aflange borde, hvor lærere, pædagoger, sekretærer, pedeller og rengøringspersonale slapper af med en kop kaffe, samt et par høje cafeborde og lidt tilbagetrukket i et hjørne et rundt mødebord med seks stole. På væggen overfor har alle lærere hver et aflåseligt skab. »Tanken er«, fortæller skoleleder Tina Kruse, »at har man lige brug for en faglig snak eller et møde i teamet, så foregår det ved cafebordene eller ved det runde bord, og ikke der, hvor andre sidder for at holde frikvarter. Det holder ikke altid. Men intentionen er der«. n

20

F R I E S KO L E R N R . 4 · 28 . O K TO B E R 2 01 3

LÆRERARBEJDSPLADSER Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk

Fuld tilstedeværelse eller det der ligner

Bettine Lind er glad for at forberede sig på skolen, mens Henrik Christensen

Ledelsen på Skjern Kristne Friskole ser store fordele ved, at lærerne er på skolen om eftermiddagen.

Lærerne er bekymrede for at vinke farvel til det fleksible lærerliv

D

er er ikke lagt op til noget bravallaslag om, hvor meget lærerne skal være på Skjern Kristne Friskole fra næste skoleår. Dels fordi de fleste lærere allerede i stort omfang forbereder sig på skolen, og dels fordi det i sidste ende, selvom ledelsen er meget lydhør, som skoleleder Tina Kruse siger, er en ledelsesbeslutning, om der indføres pligt til at være på skolen i hele arbejdstiden eller kun i en del af den. »Der er ikke besluttet noget endeligt, men vi forestiller os, at der bliver mere tilstedeværelse, uden at vi har fastsat hvor meget tid. Vi har aftalt at mødes med tillidsrepræsentanten, suppleanten og arbejdsmiljørepræsentanten for at diskutere de nye arbejdstidsregler, og hvordan vi stykker det sammen«, siger Tina Kruse. Hun forventer ikke, at tilstedeværelse bliver et stort issue, da de fleste af lærerne allerede har vænnet sig til og er glade for at forberede sig på skolen. »Der er nogle vigtige fordele ved, at alle er her om eftermiddagen. Der sker mere videndeling, og der er nogle ting, som går hurtigere, fordi vi er her samtidig og nemmere kan mødes. Jeg håber også, at det vil resultere i nogle kreative processer på skolen«, siger Tina Kruse.

Forskellige behov Bettine Lind, som er skolens tillidsrepræsentant, er glad for den fleksibilitet, der er i øjeblikket, hvor det er op til den enkelte.

Hun peger også på, at skolen i forhold til nye arbejdstidsregler nyder godt af, at det for de fleste har været en glidende overgang fra at forberede sig hjemme til at gøre det på skolen. »Behovet for lærerarbejdspladser er kommet nedefra, og det er godt«, siger hun og understreger, at selv om det har gjort hendes arbejdsuge nemmere, er det modsat for andre:

foretrækker at forberede sig derhjemme. Begge mener, at hver deres måde er den bedste for netop deres familie.

Foto Red Star

Indretning af arbejdspladser til lærere Lærerarbejdspladser er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.

Det kan lyde omfattende, men der er god hjælp at hente i nyudgivelsen ”Inspirationsguide til indretning af arbejdspladser for undervisere”. Med eksempler fra skoler og en ”Procesguide” gennemgås, hvordan man kommer i gang og slutter med et resultat, som lever op til visioner, behov og et godt fysisk arbejdsmiljø.

Blandt eksempelskolerne er der to frie skoler: Skjern Kristne Friskole og Rygaard Skole. Bag udgivelsen står Frie Skolers Lærerforening, Danmarks Lærerforening og en række andre underviserorganisationer.

Læs eller download materialet på fsl.dk.

»Et krav om fuld tilstedeværelse vil for nogen være en ny livssituation i forhold til den, de har indrettet sig efter med at forberede sig hjemme. Vi er forskellige og har forskellige behov. Jeg har det fint med at forberede mig på skolen, men for andre passer det dårligt med familielivet«.

Hun peger også på, at der skal gøres noget, for skolen råder ikke over et tilstrækkeligt antal lærerarbejdspladser, hvis der bliver pligt til at være på skolen om eftermiddagen.

For Bettine Lind har det at forberede sig på skolen også betydet en afgrænsning af det som populært kaldes det grænseløse arbejde. »Udfordringen for mig som tillidsrepræsentant er at skabe et arbejdsmiljø, som både er fleksibelt og samtidigt afgrænser det grænseløse arbejde«, siger Bettine Lind. n F R I E S KO L E R N R . 4 · 28. O K TO B E R 2013

21

Debat

DEBAT DEBAT DEBAT Hold fast i forskellen Efterskolelæreren er ikke en helt almindelig lærer. Det skal den nye overenskomst helst ikke lave om på, skriver Mette Sanggaard Schultz og Rikke Josiasen Af Mette Sanggaard Schultz og Rikke Josiasen

E

fter forårets lockout skulle man tro, jeg følte mig kørt over. Det gør jeg også lidt. Men kun lidt. For jeg betragter det stadig som en “fejl”, at jeg blev lockoutet. Overalt, hvor jeg færdes, oplever jeg nemlig, at mit arbejde som efterskolelærer er omgivet af stor respekt og anerkendelse. Ikke mindst hos de unge og deres forældre, hos min ledelse og i skolens bestyrelse.

Det første, folk bemærker, er, at jeg er meget engageret. At jeg kan lide mine elever og vil dem noget – fagligt, personligt og socialt. Og så er jeg ansat på “min” efterskole – ikke bare en efterskole.

Jeg brænder for mine fag og ved, at min gerning er det, skolen skal

“Jeg” er i virkeligheden to efterskolelærere med tilsammen 32 års efterskoleerfaring.

Vi dækker en alsidig fagrække fra filosofi, sløjd og kjolesyning, til matematik, fysik og tysk. Vi har haft i hvert fald 8000 timers tilsyn med

22

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30 . S E PT E M B E R 2 01 3

markedsføre sig på. Derfor lægger jeg sammen med mine kolleger ære og sjæl i at udvikle praksis og undervisning, så eleverne får mest muligt med sig og min skole står stærkt.

Følelsen af medejerskab giver netop stort engagement. Det understøttes af den store lokale frihed. Der er kort vej fra idé, over beslutning til handling.

Det giver mulighed for altid at tage udgangspunkt i elevernes behov “her og nu”.

Det gør mit arbejde som efterskolelærer meget tilfredsstillende. Også selvom jeg arbejder i klumper og på tidspunkter, hvor min familie har fri, og indimellem bliver lidt længere.

Heldigvis er både min skole og

mere end 5000 elever og planlagt skiture, musicals, temadage, emneuger og andre arrangementer sammen med vores kolleger. Erfaringerne tæller desforuden 16 år som tillidsrepræsentant og fem år som lærerrådsformand. Vi har fem børn i alderen 4-21. Dog ikke

jeg meget fleksible i forhold til hvor, hvornår og hvordan opgaver løses. I et nært kollegialt miljø, der også omfatter ledelsen, kan meget aftales. Til gavn for elever, skole og lærere. Og under hensyntagen til både arbejds- og privatliv.

Jeg afventer derfor resultatet af den nye overenskomst med en vis spænding. På hele efterskolelandskabets vegne. Forhåbentlig bliver både skolerne og arbejdspladserne endnu bedre.

Det kræver dog, at alle parter besinder sig på at værne om efterskolelærerens særlige engagement, fleksibilitet og medejerskab. For det er netop disse overskrifter, der gør forskellen. n

med hinanden. Til gengæld mødes vi som aktive i fag- og skoleformsforeningsarbejdet, hvor vi er henholdsvis hovedbestyrelsesmedlem i FSL og næstformand i Efterskoleforeningen.

Og så er vi naturligvis medlemmer af hinandens foreninger.

Engelsk i 1. klasse

THUMBS UP for a good start!

Thumbs Up er et nyt læringssystem til engelsk i første klasse, der giver eleverne den bedst mulige sprogstart.

Thumbs Up er bygget op med fokus på en alsidig undervisning ud fra lege, sange, apps, it- og IWB øvelser, forskelligartede aktiviteter heriblandt Cooperative Learning øvelser og meget andet.

Materialet tilgodeser, at man fra starten kan arbejde med kendskabet til engelsktalende kulturer via flotte farverige illustrationer til hvert tema.

Materialet omfatter en elevbog og et omfattende website med lærervejledning.

Gå på opdagelse i Thumbs Up her eller gå ind på meloni.dk og læs hele elevbogen.

Elevbog: 50 kroner - Website: 2000 kroner

Tilbud: Klassesæt og website 1500 kroner* Websitet udkommer i november.

Du kan smugkigge allerede nu på meloni.dk/engelsk *) Tilbuddet består af 25 elevbøger og adgang til website til Thumbs Up i et år. Websitet udkommer i november. Alle priser er ex moms og fragt.

Kort og godt Foto Istock

Mens vi venter på cirkulæret H

vad er min rolle som tillidsrepræsentant (tr) nu i indeværende år, og hvordan bliver den, når de nye arbejdstidsregler træder i kraft fra 1. august?

Det var de to hovedspørgsmål, der var sat på dagsordenen, da 41 tillidsrepræsentanter den første fredag i oktober mødtes med Frie Skolers Lærerforenings formand, Uffe Rostrup, og faglig chef Henrik Lykø Hansen. Mødet på Kolding Realskole var det tredje af seks møder, som var kommet i stand for at imødegå en usikkerhed blandt foreningens tillidsrepræsentanter om deres rolle efter lockouten. Henrik Lykø Hansen lagde ud: »Jeg vil gerne gøre op med en myte om, at tr’s rolle er udraderet efter lockouten. Det passer ikke. Tr’s rolle er fuldstændig som altid – bortset fra arbejdstiden«, sagde han. Henrik Lykø Hansen forudså, at tillidsrepræsentanterne ud over de eksisterende opgaver får en stor opgave med at være bisidder for kolleger, som skal forhandle opgaver og forberedelsestid med lederen.

Moderniseringsstyrelsen har endnu ikke (ved redaktionens slutning) udsendt det med spænding imødesete cirkulære om de nye arbejdstidsregler, og Uffe Rostrup understregede, at mødet derfor alene handlede om processen frem mod at implementere de nye arbejdstidsregler. FSL-formanden håber, at lederne vælger at gå i dialog med lærere og børnehaveklasseledere om, hvordan man får lavet den bedst mulige skole. »Vi skal gå ind i det her med det mål at kvalitetssikre undervisningen og lærernes opgaver«, sagde Uffe Rostrup og fortsatte:

»Det er fuldstændig op til lederen, om han vil styre det hele selv, eller om han vil gå i dialog med medarbejderne, men tr kan jo godt på nuværende tidspunkt spørge lederen, om det fx er intentionen, at der skal være fuld tilstedeværelse, eller om det er intentionen, at der skal være differentieret forberedelse«.

Han opfordrede de fremmødte tr’ere til at gribe muligheden og gå konstruktivt ind i det, hvis lederen inviterer til dialog. »Man får kun indflydelse, hvis modparten tror på, at man kan nå nogen vegne ved at forhandle. Man må vise, at man er indstillet på at se fremad, og så skal man sørge for at have et mandat fra medlemmerne, som gør, at man kan træffe beslutninger. Mandatet må ikke kun handle om, hvad man ikke kan være med til«, sagde Uffe Rostrup.

Der deltog cirka 300 tr’ere på de seks møder. I december og januar er der planlagt endnu en række møder for tr’ere – denne gang om det konkrete indhold af Moderniseringsstyrelsens cirkulærer om de nye arbejdstidsregler. n TKE

Følg repræsentantskabsmødet live På www.fsl.dk kan du fredag og lørdag

Arkivfoto Alex Tran

24

F R I E S KO L E R N R . 4 · 28 . O K TO B E R 2 01 3

den 8.-9. november følge debatten på repræsentantskabsmødet minut for minut. Blandt de største punkter på dagsordenen er ekstraordinært konfliktkontingent og en ny kredsstruktur. Følg mødet live fra fredag kl. 15.15. n TKE

Kursuskalender 4. NOV., 11. NOV., 12. NOV. OG 20. NOV.

Gratis efterårskursus på www.gyldendal-uddannelse.dk Klareboderne 3, 1001 København K.

Staten tromler frie skolers pensionskasse

Der afholdes kurser om eftermiddagen med hvert sit tema indenfor matematik, dansk og engelsk. Indskoling, mellem-trinnet og udskoling. Se de enkelte programmer på www. gyldendal-uddannelse.dk og tilmeld dig direkte.

Foto Istock

2.-13./12. ELLER 6.-16./1. 2014

Sløjdkurser UCSYD.dk – sløjdhøjskolen

Få styr på maskinerne eller få inspiration til at arbejde med designprocessen. Der tilbydes bl.a: Sikkerhed ved maskinerne (okt.). Ideer og oplæg i obligatorisk sløjd (dec.). Metalarbejde i obligatorisk sløjd (jan. 2014). Se mere på ucsyd.dk/sløjd og ring 7266 5365.

30. OKTOBER ELLER 13. NOVEMBER 2013

I strid med vedtægterne og medlemsdemokratiet forvandles Efterlønskassen til en pensionsordning under Statens Administration

D

et, der ikke lykkedes ad demokratisk vej, gennemtvinges nu med et lovindgreb: Efterlønskassen for lærere i friskoler og efterskoler nedlægges den 1. januar 2014 som selvstændig pensionskasse.

I foråret lykkedes det ikke Efterlønskassens styrelse at samle flertal for at flytte formue og medarbejdere fra Slagelse og ind under Statens Administration. Derfor bad Moderniseringsstyrelsen statens advokat, Kammeradvokaten, undersøge, om det ville være muligt at tvangsnedlægge pensionskassen ved lov, og det sker så nu som en del af finanslovsforhandlingerne.

Kirsten Rahbek Jensen, der er lærer på Efterskolen Solbakken, stemte imod forslaget på medlemsmødet i april. Hun mener, at nej-stemmerne var bekymrede for at miste den direkte og kompetente rådgivning, som Efterlønskassen giver: »Vi frygter, at vi bliver glemt i staten. De frie skoler er jo kun et lille, men meget specielt område. Og da jeg ikke kunne se, at vi ville få nogle fordele af, at staten overtager administrationen, stemte jeg nej«, siger hun.

Chefkonsulent Gorm Neigaard, som er Moderniseringsstyrelsens repræsentant i Efterlønskassens styrelse, understreger, at nedlæggelsen intet ændrer i medlemmernes pension eller i kassens formål. Samtidig mener han, at overtagelsen kan sikre fortsat kompetent rådgivning: »Pensionskassens medarbejdere kan flytte med over i ministeriet, og på den måde sikrer vi kompetencerne og sørger for vidensdeling«.

Efterlønskassen administrerer pensionen for 6500 medlemmer på friskoler, lilleskoler og efterskoler. Kassen har siden 1995 være lukket, så der ikke kommer nye medlemmer til. n MHV

Ny naturfagsundervisning 30. okt: Økolariet, Dæmningen 11, 7100 Vejle 13. nov: Alinea, Vognmagergade 11, 1148 Kbh.

Workshop samt foredrag v/Beth Wehner Andersen, UC Lillebælt, om inddragelse af nye læringsmetoderog it-værktøjer i naturfagsundervisningen. Se det fulde program og tilmelding på www.alinea.dk.

7.-9. NOVEMBER 2013

Tillid til tillid Frie skolers fællesmøde Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Dette års fællesmøde sætter tillidsbegrebet under lup og undersøger det fra forskellige synsvinkler. Det stilles spørgsmålstegn ved, om vi stadig kan have tillid til tilliden? Arr. Dansk Friskoleforening. Se programmet www. friskoler.dk. Ansøgningsfrist: Lige nu.

10. DECEMBER 2013

Aktionslæring giver mening Hotel Strandparken, 4300 Holbæk

Oplæring, debat opg refleksion om aktionslæringens muligheder for udvikling af lærerrollen og arbejdsmiljøet. Mere info på facebook siden: ”Indsparket aktionslæring giver mening – Tine Dalskov” eller via info@skoleiforandring.dk.

SKOLEÅRET 2013-14

Videreuddannelse og kompetenceudvikling VIA UC – Aarhus

Se nyeste uddannelsestilbud om: Pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik, læsevejledning, logopædi, klasseledelse og inklusion, medier og kommunikation.

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Frikvarter

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

VERDEN RUNDT

Skoleassistenter presser flere faggrupper T

re kvindelige skoleassistenter (teaching assistants) på Manford Primary School, i Chigwell i England kom i september med det seneste i rækken af angreb på traditionelle faggrænser og forståelsen af, hvilken faglighed, der er brug for i klasseværelserne.

Det skete, da deres højgravide kollega Diane KrishVeeramany fortalte, at hun havde det lidt skidt og ville tage hjem fra arbejde. Men før Krish-Veeramany nåede at komme i overtøjet, gik det op for hende og kollegerne, at hun var gået i fødsel. Og så var det altså, at de tre skoleassistenter møvede sig ind på endnu et fagområde og hjalp den lille dreng, Jonah, til verden.

En læge fra alarmcentralen hjalp de tre skoleassistenter,

26

F R I E S KO L E R N R . 4 · 28 . O K TO B E R 2 01 3

Foto Istock

Sam, Chris og Dita til at virke som jordemødre under fødslen, som kun varede 23 minutter og dermed var overstået, før lægefagligt personale kunne nå at være på stedet. »Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden dem. De var så rolige«, fortæller en rørt og grådkvalt Diane Krish-Veeramany til BBC. Frie Skolers Lærerforening har tidligere i år fået rettens ord for, at det arbejde der foregår i klasseværelset skal opfattes og aflønnes som lærerarbejde. Hvordan skoleforeningerne, Jordemoderforeningen og FSL vil forholde sig til skoleassistenternes seneste forsøg på at tilføre lærerarbejdet nye dimensioner var ikke klart ved redaktionens slutning. n

Annoncer

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk BERLINSPECIALISTEN

RØNNE REVISION

Rønne Revision har gennem mange år specialiseret sig inden for revision og rådgivning af Frie Grundskoler

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Registrerede Revisorer – FSR www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 · 3700 Rønne Kontakt Ivan Qvist eller Tonny Kofoed for en uformel samtale – Ring 5695 0595 – Mail iq@ronnerevision.dk

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

januar januar2010 2010

Læs sidste nyt, jobannoncer, Uffes uforbeholdne og meget meget mere på

www.fsl.dk

Valg til LB Foreningens Generalforsamling De delegerede vælges for en periode af 4 år fra den 1. maj 2014.

Stemmeberettiget

Der udskrives hermed valg i følgende tre valgområder: Valgområde 8

Valgområde 9

(Lolland Falster)

(Fyn)

(Vest- og Sønderjylland)

Postnr.: 4800 - 4990

Postnr.: 5000 - 5990

Postnr.: 6000 - 6990

Valgområde 7

De delegerede skal vælges på baggrund af deres tilknytning til: Medlemsgruppe 1- folkeskoleområdet og medlemsgruppe 2- undervisningsområdet uden for folkeskolen og andre medlemmer jf. § 3 i vedtægterne.

I alt skal 13 delegerede vælges således: Område

Antal delegerede i medlems­ gruppe 1

Antal delegerede i medlems­ gruppe 2

7. Lolland Falster

2

1

8. Fyn

3

2

9. Vest- og Sønderjylland

3

2

Stillerliste kan rekvireres hos: LB Foreningen Farvergade 17, 1463 København K tlf. 33 95 75 84, e-mail: ja@lb.dk

Stemmeret har enhver, der har været medlem af Lærerstandens Brandforsik- Valgprocedure Der afholdes kun valg i de områder, ring siden den 1. januar 2013, og som hvor der anmeldes flere kandidater, end har fast bopæl i valgområdet. der skal vælges. Hvert medlem har én Valgbarhed stemme.

Til delegerede kan kun vælges stemLB Foreningen udsender stemmesedler til meberettigede medlemmer, som har alle stemmeberettigede medlemmer i de fast bopæl i vedkommende valgomvalgområder, hvor der skal afholdes valg. råde.

Kandidatur skal anmeldes af 4 medlemmer fra kandidatens medlemsgruppe.

Disse 4 medlemmer må ikke være delegerede og behøver ikke at have bopæl i kandidatens valgområde.

Stemmesedler udsendes i løbet af januar 2014. De skal returneres, så de er på LB’s hovedkontor senest den 15. februar 2014.

Anmeldelse af kandidatur til valget skal ske senest fredag den 22. november 2013.

Valgresultatet vil blive offentliggjort i marts 2014 på LB Foreningens hjemmeside samt i de medlemsblade, hvori valget udskrives.

Valgresultat

Jørn Anker-Svendsen Adm. direktør LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring - en del af LB Forsikring A/S.

valg til generalforsamling 2014.indd 1

17-09-2013 11:08:33 F R I E S KO L E R N R . 4 · 28. O K TO B E R 2013

27

Konsulentens bord

Ajour

NYT FRA KREDS 3 OG 4 Tilmelding til medlemstræf 2013

Fra konsulentens bord

Af Peter Houlberg Salomonsen, konsulent, FSL

Ü

BASISLØNTRIN 4 OG TRIN 4-TILLÆG Lærere og børnehaveklasseledere, der 1. april 2013 havde 12 års anciennitet, skulle fra august 2013 indplaceres på basisløntrin 4 og eventuelt have beregnet et trin 4-tillæg.

Værdien af basisløntrin 4 er for lærere kr. 29.664,17 pr. måned, mens værdien for børnehaveklasseledere er kr. 26.090,34. Værdien af trin 4-tillægget er individuelt beregnet og afhænger af de løndele, der blev udbetalt i marts 2013. FSL har udviklet en trin 4-beregner, hvor løndele fra marts 2013 skal indtastes, hvorefter beregneren viser størrelsen på det eventuelle trin 4-tillæg.

Med overgangen til basisløntrin 4 i august 2013 skal der ikke længere udbetales udligningstillæg og garantilønstillæg, ligesom eventuelle OK 08-tillæg til lærere og børnehaveklasseledere med 12 års anciennitet bortfalder. Lærere med under 12 års anciennitet skal stadig have OK 08-tillæg. Lokale løntillæg udbetalt i marts 2013 omdannes til at være en del af det eventuelle trin 4-tillæg.

Overgangen til basisløntrin 4 og evt. trin 4-tillæg indebærer ikke i sig selv lønstigninger, men har den fordel, at visse tidsbegrænsede løndele nu gøres permanente.

Lærere og børnehaveklasseledere, der nu er aflønnet på basisløntrin 4, skal også fremover have lokale løntillæg, så nye lokale løntillæg skal udbetales oven på basisløntrin 4 og trin 4-tillæg.

Beregningsmodellen kan hentes fsl.dk/trin4tillæg, og som medlem af FSL er du velkommen til at ringe eller maile til sekretariatet med spørgsmål.

28

F R I E S KO L E R N R . 4 · 28 . O K TO B E R 2 01 3

Den 10. december og 11. december 2013 er der medlemstræf for medlemmer i kreds 3 og 4.

Deltag i dette medlemstræf på Hornstrup Kursuscenter.

Medlemstræffet er et samarbejde mellem de 2 efterskolekredse og rettet mod vores almindelige medlemmer. Der er et godt og konstruktivt samarbejde på tværs af kredsene, og træffet har bidraget til netværk og relationer mellem efterskolelærere.

Arrangementet og transportudgifter betales af kredsen. For at holde udgiftsniveauet nede vil der være indkvartering på dobbeltværelser. Skriv evt. ved tilmeldingen, hvem du ønsker at dele værelser med.

Ved mange tilmeldinger kan det blive nødvendigt at begrænse antallet af deltagere fra den enkelte skole.

Program for arrangementet er udsendt til alle medlemmer i kreds 3 og kreds 4. Og det kan også ses på hjemmesiden.

Da der stadig er ledige pladser, kan du nå at tilmelde dig efter tildmeldingsfristen. Tilmelding på hjemmesiden for kreds 3 eller 4 på www.fsl.dk/kredse,

HJÆLPELÆRER TIL NUUK

Vi søger en person med erfaring inden for specialundervisning til vores 8 årig datter i Nuuk for en periode. Økonomi og bolig taler vi nærmere om, hvis dette har din interesse.

Kontakt: e-mail: jm@arcticlogo.gl eller tlf. 24 46 21 53 (efter 31. oktober tlf. 00299 54 99 99) – Tiltrædelse oktober/november.

Stillinger

Skoleleder på Halsnæs Lilleskole Indskrivning af barn på venteliste til udeliv, En lilleskole i vækst med fokus på social træning og projektarbejde

Halsnæs Lilleskole

I tolv år har vi arbejdet på at lave verdens bedste skole.

Vi har arbejdet med udvikling af vore børns faglige og sociale kompetencer med pædagogik, Dato de mange forskellige _________________ der inddrager evner og lyster, der bor i børn. Vi har trænet musklerne i vore 3Barnets pædagogiske social træning og arbejdet i “det grønne klasseNavn ben: Projektarbejdet, _______________________________________ værelse” (udeliv) – og målbevidst knoklet for at lave kloge, spændende, sjove, tankevækkende, Barnets CPR nr _______________________________________ meningsfulde skoledage for børnene på Halsnæs Lilleskole.

Fars fulde navnrejse er et _______________________________________ Resultatet af denne farverigt mylder af læringsmiljøer og metoder, strukturer og spontanitet, rutiner og eksperimenter.

Der er plads til både det legende, det nysgerrige, det Mors fulde navn _______________________________________ kreative, det sociale og det praktiske barn. Vi værdsætter denne mangfoldighed, og vi lader os Adresse og inspirere i mødet _______________________________________ gerne overraske mellem de mange forskellige måder at være og lære på. _______________________________________ Medarbejderstaben er bredt sammensat, og vi har en forældrekreds, som glad og gerne lægger talent og energi i skolens liv.

Vi er altid udfordrede på at få de mange faglige og pædago_______________________________________ giske ender til at mødes. Vi vil have både i pose og sæk – mange projektuger og samtidig solid Telefon _______________________________________ faglighed.

Det hjemme kan kun lykkes med et stærkt team og en pædagogisk kompetent ledelse, som også tager i undervisningen.

Mobildel telefon mor _______________________________________ De seneste år erfar vi vokset _______________________________________ meget hurtigt og har nu 120 børn fra 0. til 7. klasse og en god Mobilsyv telefon SFO. Rammerne er den gamle Dyssekildegård i landsbyen Torup mellem Frederiksværk og Email adresse _______________________________________ Hundested. Hver gang vi var ved at sprænge rammerne, har vi udvidet dem, og sådan vil det nok fortsætte lidt endnu.

Barnet ønskes optaget på _________ klassetrin. Pr _____/______200__ Efter denne vækstperiode med konstant udvikling, kvantitativ og kvalitativ, har vi nu fokus på arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og konsolidering.

Vi søger en leder, som med begge ben på Barnet går i øjeblikket i børnehave/skole i: ________________________ jorden, glimt i øjet, og talent for menneskelig vækst kan lede skolen sikkert gennem de næste ____________________________________________________________ udviklingsfaser.

Kan du se dig selv som skolens nye leder?

Særlige bemærkninger, her under evt. sygdomme eller behov for Så har du utvivlsomt en solid skolefaglig baggrund og kender måske lilleskoleverdenen. Du har særlige støtte:måske ________________________________________________ også ledererfaring, en lederuddannelse. Du kan det med økonomi, administration og IT. ____________________________________________________________ Du vil passe godt hos os, hvis du tror på, at skæve vinkler, uortodokse løsninger og humor glimrende kan forenes med handlekraft og knivskarp økonomisk styring. ____________________________________________________________ Det er altid krævende at være leder. Men på Halsnæs Lilleskole er det også sjovt!

Forventer I at få brug for pasning før skolestart kl 8.15?

Praktiske forhold Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes CentralJa ca____gange om408.947 ugen fra-kl490.339 8 kl. kr.

7.45 Nej indenfor organisation lønintervallet Send kl. din7.30 ansøgning og dit CV mærket ”Skoleleder” til bestyrelsen@halsnaesskolen.dk Indmeldelsen sendes til: – Ansøgningsfrist senest Hågendrupvejen den 16. november 2013.

Halsnæs Lilleskole, 6, 3390 Hundested.

Det forventes at forældrene bliver medlem af når Kontakt gerne bestyrelsesformand Jan Grønborgforældreforeningen på 22 35 97 64, jan.gronborg@gmail.com barnet skrives på venteliste (Pris kr.150,-).

Eller viceskoleleder Jakob Feilberg Olsen på tlf. 21 30 74 74, jakobolsen@halsnaesskolen.dk Indbetales til vores bank på: reg. 6301 konto nr. 2013711 Læs mere skolen på halsnaesskolen.dk Forældre til elever på skolen harom automatisk medlemskab.

____________________ ____________________ Forældre/værges underskrift Forældre/værges underskrift F R I E S KO L E R N R . 4 · 28. O K TO B E R 2013 29 Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre underskrive.

Stillinger

Skoleleder til Kertemindeegnens Friskole

Vores skoleleder gennem de sidste 15 år har valgt at gå på pension. Derfor søger 280 livsglade elever og 32 engagerede medarbejdere en initiativrig og inspirerende leder, der med udgangspunkt i skolens 150 år lange historie, vil være med til bringe vores Grundtvig-Koldske værdier ind i fremtiden.

Kertemindeegnens Friskole kan tilbyde dig: • En Grundtvig-Koldsk friskole med 280 elever fra et stort opland, fordelt på klasser fra 0. til 10. og med to spor fra 7. til 9. klassetrin.

• En spændende hverdag, præget af vores værdier og med høj faglighed, musik, kultur og livsglæde.

• En åben og empatisk arbejdsplads med dygtige, engagerede og loyale medarbejdere.

• En velholdt skole med tidssvarende undervisningsmiljøer.

• Stor frihed til ledelse og dermed også stor indflydelse på skolens fremtidige udvikling.

• Stor forældreopbakning, med engagement og aktiv medvirken i alle arrangementer.

• En velfungerende bestyrelse, der lægger et stort arbejde i skolens udvikling.

• En velkonsolideret skole med stor lokal opbakning og en sund økonomi.

Du kan tilbyde os: • Grundtvig-Koldske værdier, åbenhed, positivt livssyn, rum- melighed og passion for skolelivet.

• Ledelse i øjenhøjde, hvor samarbejde giver de bedste resultater for fællesskabet.

• En motiverende tilgang til elever, forældre og medarbejdere og evne til at favne skolen.

• Beslutningsdygtighed, også når det er de upopulære beslutninger der skal tages.

• Visioner og lyst til at fortsætte skolens positive udvikling.

• Gerne ledelseserfaring – kombineret med kompetencer indenfor pædagogik, organisation og økonomi eller lyst til at

efteruddanne dig for at fylde hullerne. Vi vægter personlighed og værdier højt.

• Lyst til at have bopæl i nærheden af skolen, er en fordel.

Ansøgninger – inklusive cv og relevante bilag – sendes som PDF eller wordfil til: kertfri@dbmail.dk senest fredag den 22. november 2013 kl. 12.00.

Der afholdes ansættelsessamtaler i to runder fra den 9. til 12. december 2013. Læs mere om skolen på: www.kertfri.dk

Løn og tiltrædelse: Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 420.722 kr.

– 493.201 kr. (pr. 31. marts 2012).

Tiltrædelse 1. februar 2014 eller efter aftale.

Yderligere spørgsmål: Yderligere spørgsmål, eller aftale om besøg på skolen, kan rettes til bestyrelsesformand Lars Bo Jensen på tlf. 21 25 12 88

Kertemindeegnens Friskole Revninge Bygade 55 5300 Kerteminde Tlf. 65 32 12 62

163 x 219_Jobannonce.indd 1

30

F R I E S KO L E R N R . 4 · 28 . O K TO B E R 2 01 3

07/10/13 12.08

Stillinger

NY KØKKENLEDER TIL LÆRERSKOLEN Den frie Lærerskole i Ollerup søger ny køkkenleder fra januar 2014.

På Lærerskolen spiser ca. 240 mennesker sammen 200 dage om året. Derudover har vi i løbet af året større arrangementer, hvor der inviteres til fest. Køkkenet skal kunne lave såvel traditionel mad som mad til vegetarer og veganere.

Parallelt med læreruddannelsen driver vi også kursusvirksomhed fortrinsvis på hverdage, men der er også weekendarrangementer i årets løb. Stillingen fordrer således både smidighed, fleksibilitet og evnen til at holde overblik i en omskiftelig hverdag.

Køkkenlederen har ansvaret for overholdelse af budgetter i tæt samarbejde med skolens administrative ledelse og forhandler selv indkøb med leverandører.

Du skal som køkkenleder være serviceminded og have erfaring med at lede og drive et køkken. Som leder skal du skabe et udviklende og givende samarbejde med køkkenets medarbejdere, de studerende og læreruddannelsen som sådan. På længere sigt har vi et ønske om, at de studerende skal kunne opnå både praktisk køkkenerfaring og viden om sundhed og kostpolitik, som de efterfølgende kan bruge i deres lærervirke.

Ansøgningsfrist 11. november 2013. Der indkaldes til samtaler i uge 46 og 47. Du kan se mere om stillingen på vores hjemmeside: www.dfl-ollerup.dk. Du er velkommen til at kontakte forretningsfører Lennart Simonsen eller forstander Ole Pedersen for yderligere oplysninger på tlf.: 62241066.

Forstander Vi tilbyder dig: •

stor frihed til ledelse

•

gode og tidssvarende bygningsrammer

•

veludstyrede linjer og fag

•

et dygtigt og engageret personale

•

høj kvalitet i undervisningen

•

stor aktivitet

•

en efterskole, hvor det personlige og ligeværdige møde mellem unge og voksne vægtes højt

•

en uhøjtidelig humoristisk hverdag

Vi søger en forstander som:

er motiverende og anerkendende

•

er visionær og målsættende

•

har økonomisk sans og er en god personaleleder

•

har erfaring fra skoleverdenen

•

har personlig udstråling, overblik og god situationsfornemmelse

•

er initiativrig, engageret og god til at tage ansvar og beslutninger

veno_1635x107.indd 1

Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905), bestyrelsesformand Peter Petersen (4045 6569) eller viceforstander Anders Albæk Christiansen (9786 8086/2260 7716).

Du oplever at komme til en levende og fredfyldt ø. 200 fastboende og næsten 100 efterskoleelever. Efterskolen har stor opbakning fra øen og egnen. Her er man i kontakt med naturen og med hinanden.

Tiltrædelse 1. februar eller efter aftale.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 426.208 – 499.632 kr. (marts 2013)

Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil på:

Ansøgningsfrist

15 . no v

mb@bogetorp.com Jobsamtaler afholdes 30. nov. og 7. dec.

Fire linjer karakteriserer efterskolen: Forfatter, Surf & Sejlads, Natur & Friluftsliv og Musik, og der er tre varierede boglige tilbud for 9. og 10. klassetrin: Venø Basic, Cross Culture samt Tiende Årgang.

Venø Efterskole har fuld belægning, en stærk økonomi, opsparing til kommende hal, moderne 4-sengs værelser med eget bad og toilet. Der er tidssvarende undervisningslokaler, væresteder og samlingssal.

r

•

Venø Efterskole er smukt placeret på det naturskønne Venø - 8 minutters køretur fra Struer og 2 minutters sejltur - der er færgeafgang hvert 20. minut.

be

er synlig i hverdagen - internt som eksternt – efterskolens frontfigur

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job på www.bogetorp.com eller www.venoe-efterskole.dk

em

•

“

Vi søger en visionær og dygtig køkkenleder, som brænder for at udvikle et køkken med moderne og sæsonrelateret velsmagende mad tilberedt af friske og minimalt forarbejdede råvarer. Vi forventer at køkkenet arbejder med et perspektiv om bæredygtighed, hvor økologi og lokalt producerede råvarer vægtes højt.

27-09-2013 13:38:39 F R I E S KO L E R N R . 4 · 28. O K TO B E R 2013

31

Stillinger

Efterskoleforeningen søger konsulent Er du en skarp statistisk analytiker med juridisk/økonomisk tæft?

Leder du efter et afvekslende arbejde i en værdibåren organisation i hjertet af København?

Så er det måske dig, vi søger.

Læs mere på: www.efterskoleforeningen.dk/konsulent Ansøgningsfrist 18.11.13

Ny skoleleder til Himmerlands Friskole!

Friskolen Haubro Landsbyskole, Himmerlands Friskole i Haubro v/Aars søger ny skoleleder med tiltrædelse pr. 1. januar 2014.

Himmerlands Friskole i Haubro er en lille friskole med godt 100 år på bagen - og er en koordineret institution indeholdende friskole med undervisning fra 0. - til og med 8. klasse, samt en tilhørende SFO-afdeling. Desuden er der et tæt samarbejde med en privat børnehave, som vi deler fælles udendørs arealer med. Det er en veldrevet friskole med udsigt til øget elevtilgang.

Vi søger en visionær skoleleder, gerne med ledererfaring, der kan fast-holde og udvikle stærke samarbejdsrelationer med skolens medarbej-dere, elever, forældre og bestyrelse.

Ansættelsen sker på overenskomst mellem Finansministeriet og Læ-rernes Centralorganisation. Aflønning i intervallet kr. 368.295 - 438.154 (pr. 31. marts 2012).

Ansøgningen sendes til formand Renè Binderup-Nielsen, Rene@haubrofriskole.dk senest 25. november. Samtaler forventes at finde sted fra fredag den 29. november til onsdag den 4. december.

Yderligere oplysninger på friskolens hjemmeside: www.haubrofriskole.dk eller skolens formand Renè Binderup-Nielsen tlf. 98664400, konstitueret skoleleder Karl Halskov tlf. 22635107 - eller souschef Kristina Engemand tlf. 22733397.

32

F R I E S KO L E R N R . 4 · 28 . O K TO B E R 2 01 3

Stærk, synlig og empatisk leder til Sct. Joseph Skole, Ringsted

Sct. Joseph Skole er en selvejende institution med egen vedtægt og bestyrelse. Vi har rig mulighed for at sætte vores egne mål for, hvad en god skole er, og vi har alle­ rede et stærkt fundament. Skolens 261 dejlige børn er fordelt på 0. – 9. klasse, og vi har 102 elever i skolens fritidsordning. Der er stor tilslutning til skolen og vente­ liste på alle klassetrin. Vi har i alt 30 engagerede medar­ bejdere, som sammen med eleverne opnår flotte resultater år efter år. Skolen er økonomisk velfunderet, anvender ny teknologi og har analyseret muligheder for omfattende ombygninger.

Vi søger en leder med en pædagogisk/faglig ballast og en anerkendende ledelsesstil. Du har ledelseserfaring og gerne erfaring med at gennemføre mål og forandringspro­ cesser. Du skal være i stand til at håndtere personaleud­ vikling, kommunikation, kulturforandring samt konflikt­ løsning på en positiv og demokratisk måde, der skaber tryghed og trivsel og mødes med respekt.

Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor løn og ansættelsesfor­ hold fastsættes efter nærmere aftale i henhold til overens­ komst mellem Finansministeriet og LC. Lønindplacering vil ske i intervallet kr. 408.947­490.339. Hertil kommer pension. Ansøgningsfristen er den 18. november 2013 kl. 9.

For spørgsmål og ansættelsesprocedure, se venligst www.sctjoseph.skoleintra.dk, hvor du under ”Ledige stillinger” også finder en job- og personprofil.

Sct. Joseph Skole er en katolsk skole, der bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er vores ambition at skabe gode rammer for elevernes faglige og kreative udvikling i et skolefællesskab, hvor børn og voksne tager hensyn til og ansvar for hinanden.

Se www.sctjoseph.skoleintra.dk.

Skolen hvor tryghed og trivsel går hånd i hånd med fagligheden

Info/annonce

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10

redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: H anne Rasmussen

T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj

34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde-

ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 5 – 11. november / Nr. 6 – 25. november 2013.

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN

1902-3111

OPLAG

9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference.

Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer · Læs mere på frieskolersledere.dk

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150 i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Rikke Josiasen, T: 26672111

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 50904714

Kreds 7

Annie Storm, T: 29910478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Hans Erik Hansen, T: 74532886

Kreds 10

Anders Munk, T: 21698175

Kreds 11

Lars Holm, T: 60942395

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen, T: 40187951

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.

TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

WWW.LPPENSION.DK

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

F R I E S KO L E R N R . 4 · 28. O K TO B E R 2013

33

Ny viden Apropo Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Koncentration skal trænes Opmærksomhed skal trænes. Ikke mindst i en tid, hvor så mange gadgets og sociale medier konkurrerer om vores opmærksomhed.

D

et er slut med at se på forældede atlasser og at skulle på biblioteket for at blive klogere på Vietnam-krigen eller vaskebjørne. Den digitale revolution har gjort, at skoleelever og alle andre har lettere adgang til viden end nogensinde før i historien. Fordelene er åbenlyse, ikke mindst i undervisningsøjemed. Men uagtet alle plusserne ved den nye teknologi, så er der også områder, hvor eksperter på blandt andet psykologi- og uddannelsesområdet rynker panden en smule. Ikke mindst når det handler om opmærksomhedsspændvidde, eller sagt på en anden måde, evnen til at koncentrere sig og fastholde opmærksomheden om den samme opgave i længere tid ad gangen.

For når iPad’en bimler om nye mails, og telefonen brummer om sms’er, snapchat-beskeder og 4 facebook-messengersamtaler, så er det sværere at finde roen til at glemme sig selv i en bog eller fastholde dyb opmærksomhed til at skrive et argument ud i en opgave i samfundsfag.

Flere eksperter er i hvert fald foruroligede, og en af dem med både bekymringer og stjerner på skulderen er Barry Schwartz, professor i psykologi på Darthmouth College. Han har i årtier skrevet og forsket i blandt andet psykologi, læring og hukommelse. Han mener, at han selv i det seneste årti har bemærket en forandring blandt sine studerende.

• De er mindre tilbøjelige til at hænge i, når de skal lave noget, der er svært, og som kræver koncentration over længere tid, siger Barry Schwartz.

Området er nyt, så forskningen er stadig kun i sit spæde stadie i forhold til at undersøge, hvorvidt både børn og voksnes opmærksomhedsevne er under forandring. Anekdotiske beviser synes at pege i den retning, ligesom Twitter, Ted Talks og korte netnyheder også synes at fortælle historien om en verden, hvor vægten er på den korte, hurtige og smarte formidling i erkendelse af, at et evigt distraheret publikum skal have den

34

F R I E S KO L E R N R . 4 · 28 . O K TO B E R 2 01 3

fortyndede form. Men er der egentlig noget i vejen med det? Ja, hvis man skal tro professorer som Barry Schwartz.

For i et lærings- og uddannelsesperspektiv viser undersøgelser, at vedholdenhed er en vigtigere indikator end IQ for, hvordan en elev vil klare sig i uddannelsessystemet. Og for at være vedholdende skal man naturligvis kunne koncentrere sig. Samtidig viser andre undersøgelser, at det er så godt som umuligt at være en dygtig multitasker, man udfører bare flere ting dårligt på samme tid.

Men hvordan modvirker man de evige distraktioner? Ved ind i mellem at eliminere dem og sætte telefoner og andre gadgets på lydløs og lægge dem væk, så der ikke hele tiden er ekstern stimuli, der kræver opmærksomhed. Og så træne evnen til heller ikke hver gang at ændre aktivitet ved den første indre impuls til at lave noget andet.

• Elever skal have opgaver, som opbygger deres evne til at koncentrere sig om den samme ting i længere og længere tid ad gangen. Og det skal foregå ligesom med vægttræning. Man starter ikke med 50 kilo, men starter med en let vægt og bygger så mere og mere på, siger Barry Schwartz.

Hans bekymring er ikke kun forankret i et ønske om gøre eleverne så dygtige så muligt, men også i et ønske om at skabe dannede borgere. Er man trænet til at kunne fordybe sig, kan man gennemskue et forsimplet argument, men er man kun flasket op med korte, letforståelige budskaber, kan man ikke kende forskel.

• Vedvarende opmærksomhed er nødvendigt for at skabe eftertænksomme ansvarlige borgere. En kompleks verden kræver komplekse beslutninger, og lærere har en forpligtelse til at træne eleverne til at kunne fastholde opmærksomheden og dermed udvikle børn og borgere, der er i stand til at overskue og tænke komplekst om verdens problemer, siger han. n

Foreningen mener

Af Minna Riis, formand for arbejdsmiljøudvalget, Frie Skolers Lærerforening

One fits all-arbejstiden findes ikke N

år de nye arbejdstidsregler træder i kraft til august 2014, vil hverdagen se anderledes ud på nogle af skolerne.

Måske har man i samarbejde med ledelsen fundet ud af, at der skal være fuld tilstedeværelse, og dermed skal det meste af arbejdet laves på skolen, og lærerne kan holde fri, når de går hjem.

Lige nu kan det være svært at gennemskue, om det overhovedet er muligt at blive færdig med alle arbejdsopgaver inden for ”normal” arbejdstid. Lærerne har været forgangsmænd for hjemmearbejdspladser og har kunnet flekse dele af deres arbejdstid. De fleste lærere husker mange weekender, de har brugt på at rette opgaver, og mange aftener, de har siddet og forberedt sig, når børnene er lagt i seng. Der har ikke været loft over antallet af timer til forberedelse, og det kan være svært at sige til sig selv, at man nu har forberedt sig tilstrækkeligt.

Man kan jo altid læse lidt mere eller finde en ny tekst eller lave en opgave til.

Men hvis man nu kun har tid kl. 17, og der er mulighed for at blive på skolen, som er indrettet til, at alle kan lave deres arbejde inden for arbejdstiden, tvinger den faste arbejdstid så til effektivitet, eller bliver det en stressfaktor for at nå det hele? Man ved fra forskningen,

at flere pauser fra det, der stresser, øger produktiviteten. Når man har undervist fra klokken 8 til klokken 15, haft gårdvagter, spist med klassen og haft en telefonsamtale med forældre, har man måske brug for en længere pause, før man kan rette opgaver eller forberede sig til, hvordan man introducerer nye antimobningsværktøjer til elever i en vanskelig klasse.

Kommer vi til at arbejde mere, eller kommer vi måske til at arbejde mere smart? Kommer vi til at holde færre frugtesløse møder, når vi ved, at vi skal nå at være klar til næste dag, inden vi går hjem?

Hvad er bedst? Faste arbejdstider eller muligheden for selv at bestemme sin egen forberedelsestid?

Der findes ingen one size fits allløsninger til de frie grundskoler. Vores skoler er så forskellige, at der ikke findes en standardløsning.

En ting er dog sikker. Ingen bør blive syg af at gå på arbejde. Lige nu oplever vi en frygt for store forandringer; usikkerhed om fremtiden og frustrationer oven på forårets lockout er emner, der ofte bliver drøftet, når lærerne er samlet.

Tydelighed, fornuftig dialog og samarbejde gør, at vi kan blive bedre rustet til at forebygge stress på skolen eller håndtere det, hvis en kollega alligevel bliver stresset – uanset om man har faste arbejdstider med fuld tilstedeværelse

»Lige nu oplever vi en frygt for store forandringer; usikkerhed om fremtiden og frustrationer oven på forårets lockout er emner, der ofte bliver drøftet, når lærerne er samlet«. eller en arbejdstid, hvor man selv planlægger dele af den.

Arbejdstiden er selvfølgelig vigtig for stressniveauet, men det handler ikke kun om arbejdstiden, det handler også om livskvalitet.

Det grænseløse arbejde, hvor arbejdet smelter sammen med fritiden, kan resultere i, at vi bliver dårligere til begge dele. Nogle af os har svært ved at lægge arbejdet fra os, når vi holder fri, hvilket kan resultere i, at vi faktisk aldrig føler, at vi har rigtig fri. For andre er det bare en optimal måde at leve og arbejde på.

En mere fast tilrettelagt hverdag vil sikkert være en hjælp til, at nogle lærere får et bedre arbejdsliv og også en bedre fritid. For andre vil det være en forringelse. Formålet er at lave en god skole, som har glade og tilfredse medarbejdere. n

F R I E S KO L E R N R . 4 · 28. O K TO B E R 2013

35

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

(20077) Bagside · FRS4 · 2013

Dansk · Indskolingen

Læs mellem linjerne • Læseforståelse i øjenhøjde • Læse og skrive i hverdagsgenrer • Tydelige læsestrategier

Lær dine elever at læse mellem linjerne gennem tydelige læseforståelsesstrate­ gier, og træn dem i at læse og skrive i hverdagsgenrer.

I serien Freddy finder vej … er læsning og skrivning to sider af samme sag.

Derfor både læser og skriver eleverne i kendte hverdagsgenrer som fx kontakt­ bog, brev, sms, opskrift, portræt, metro­ kort og bykort.

Se uddrag af bøgerne på alinea.dk.

Hent gratis lærervejledninger på alinea.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666