Velkommen til Frie Skolers Lærerforening 2022 - et magasin til højskolelærere

MONICA LENDAL JØRGENSEN

Formand for Frie Skolers Lærerforening siden november 2021. Inden da næstformand siden 2011.

Lærer på Vor Frue Skole i Næstved fra 1990-2011.

Velkommen til de frie skoler

Som højskolelærer indgår du i unikke fællesskaber. Både lokalt på højskolen, og som en del af de frie skoler.

Og derfor vil jeg gerne invitere dig ind i Frie Skolers Lærerforenings større, væsentlige fællesskab af lærere på frie grundskoler, efterskoler og højskoler.

Det blad, som du sidder med, er tænkt som en mini guide til det frie skoleområde.

Bladet forklarer også, hvorfor du bør melde dig ind i Frie Skolers Lærerforening, hvad det betyder for jeres fællesskab på skolen, og hvordan Frie Skolers Lærerfor ening kan støtte dig i dit nye arbejdsliv.

I Frie Skolers Lærerforening holder vi styr på reg lerne om løn og ansættelsesforhold, og vi ved, hvad der gælder i forhold til ferie-, orlovs- og barsels- og arbejds tidsbestemmelserne.

I Frie Skolers Lærerforening har vi et mål om at ind gå overenskomstaftale for højskolelærerne, så du som medlem kan få større indflydelse på din løn og dine ar bejdsforhold, ligesom dine kolleger på efterskolerne og de frie grundskoler.

Som medlem vil du møde kolleger fra andre skoler,

du kan deltage i foreningens kurser og andre arrange menter, og du kan få hjælp fra konsulenter, som er eks perter på det frie skoleområde. Du kan f.eks. få tjekket, om din løn er beregnet korrekt, du kan få lavet en bar selsplan, og du kan få råd og vejledning, hvis du bliver syg eller står i en anden vanskelig situation. Og du kan læse om pædagogik, skolepolitik og udviklingen på de frie skoler i foreningens blad.

En fagforenings fællesskab er kun stærkt, hvis vi er mange, der står sammen. Derfor håber jeg, at du vil være med i vores forening, så vi sammen kan sikre gode vilkår for lærere på alle frie skoler. For kun med gode vilkår kan vi løfte opgaven med at lave fantastisk un dervisning – som nyansatte og i hele vores arbejdsliv.

Hjertelig velkommen i den frie skoleverden og i Frie Skolers Lærerforening.

Monica Lendal Jørgensen Formand for Frie Skolers Lærerforening

Vi passer på dig og de frie skoler!

Sådan

TRE

Sådan får du ordnede løn- og arbejdsvilkår

højskolelærer.

MØD FORKVINDEN

Man skal vælge fagforening ud fra sin arbejdspraksis, mener Sigrid Lauenborg Dahl.

Mød tre medlemmer

Højskolelærerne Marie, Liselotte og Kristoffer fortæller, hvorfor de har meldt sig ind i Frie Skolers Lærerforening, og hvad de ønsker sig af en overenskomst for højskolerne.

HJÆLP

DET HJÆLPER

VI DIG MED

Som højskolelærer arbejder du uden overenskomst. Endnu. Men der er stadig meget, vi som fagforening kan hjælpe dig med. Her er et udpluk af de vigtigste områder.

Få styr på din ansættelse

Når du bliver ansat, skal du have en ansættelseskontrakt. Frie Sko lers Lærerforening kan kontrollere, om den lever op til reglerne, og om den er retvisende for det arbej de, du faktisk udfører.

Der gælder også regler, hvis du bliver afskediget. Du skal varsles på forhånd og have mulighed for at udtale dig, og når du får at vide, at skolen vil afskedige dig, har du et fire ugers vindue, hvor du har mulighed for at forhandle afskedi gelsen og – eventuelt – afskedigel sesbetingelserne.

Frie Skolers Lærerforenings konsulenter kan rådgive og hjælpe dig i hele processen.

BONUS: Vidste du, at der er regler for, hvornår og hvor længe skolen må bruge tidsbegrænsede ansættelser?

Lad os samarbejde om arbejdsmiljøet

Går samarbejdet på skolen i hård knude, og opstår der konflikter mellem ledelsen og lærerne, kommer Frie Skolers Lærerfor enings konsulenter gerne ud og holder et medlemsmøde med jer og drøfter, hvordan vi kan hjælpe jer med at genetablere et godt samarbejde, et godt arbejdsmiljø og dermed en god arbejdsplads. I den forbindelse kan Frie Skolers Lærerforenings konsulenter – hvis I ønsker det – indlede en dialog med ledelsen og forklare jeres synspunkter og bekymringer.

Hvis foreningen skal taget kon takt til ledelsen og tale jeres sag over for ledelsen, er det nødven digt, at hovedparten af lærerne på skolen er medlemmer. For eningen kan ikke handle på et mindretals vegne.

Hvis du er på en skole, hvor der ikke er medlemmer nok, kan vi rådgive dig og de andre medlem mer individuelt og hjælpe jer, så I ikke kommer i klemme.

Arbejdstid

Som højskolelærer arbejder du på en årsnorm, og det kan være van skeligt at overskue, hvordan timerne fordeler sig mellem opgaverne, og om arbejdstiden holder sig inden for årsnormen. Vi kan hjælpe dig med at få overblik over din arbejds tid, og vi rådgiver og støtter gerne, når I laver aftaler om arbejdstiden på den enkelte højskole.

Barsel, sygefravær, fleksjob mv.

Hvis du eller din partner bliver gra vid, skal I have orlov. Vi lægger en barselsplan for jer, så I får den tid, I skal have, og kan nyde jeres nye til værelse.

Og hvis du skulle blive syg, kan vi rådgive og hjælpe dig, så du kan koncentrere dig om at blive rask igen. Det gælder også, hvis du får en arbejdsskade eller skal i fleksjob.

Vi tjekker din løn

Der er fejl i mange lønsedler. På de frie grundskoler og efterskolerne finder vi fejl i et sted mellem hver tredje og hver fjerde. Det siger erfa ringerne fra de løntjek-kampagner, som foreningen med jævne mel lemrum gennemfører.

Frie Skolers Lærerforening har konsulenterne, som kan tjekke din og kollegernes lønsedler, og de kan beregne, om du får den pension og de feriepenge, du skal have.

Når du forlader skolen, kan vi sør ge for, at du får hele dit tilgodeha vende med dig – også pensionen og feriepengene.

Hvis vi finder fejl i din løn eller pension, kan vi hjælpe dig med at få de penge, skolen skylder dig.

Feriereglerne er hårdt arbejde –lad os om det

Som højskolelærer er du omfattet af ferieloven. Men loven er en jung le, som du kan fare vild i, hvis du bevæger dig derind på egen hånd.

Frie Skolers Lærerforenings kon sulenter fører dig trygt gennem re geljunglen. Vi hjælper dig med at sikre, at du får de ferie- og fridage, du har krav på, og sørger for, at feri en er placeret, som den skal være. Feriedage skal varsles i god tid, og det er skolens ansvar at planlægge og placere ferierne, så de lever op til ferielovens bestemmelser.

Hvis du er usikker på, om du får de ferie- og fridage, du har krav på, eller om din ferie er rigtigt placeret, kan du kontakte sekretariatet på fsl@fsl.dk.

BONUS: Som højskolelærer har du som alle andre ret til tre ugers sammenhæn gende sommerferie. Din sommerferie må ikke planlægges på en måde, så den bliver delt af et sommerkursus, medmindre du aftaler det med din forstander.

på fsl@fsl.dk eller 8746 9110

Det er grænser for det grænseløse arbejde

Selv om højskolerne ikke har en overenskomst, findes der nogle regler, ledelsen skal overholde, når den planlægger og tilrette lægger din arbejdstid.

De vigtigste regler findes i ar bejdsmiljøloven. Den stiller en række krav til ledelsens planlæg ning af din arbejdstid. Det bety der blandt andet, at skolen skal sikre dig minimum 11 timers hvile mellem to arbejdsdage, at du skal have en pause, når du arbejder mere end seks timer, og du skal have et ugentligt fridøgn på mini mum 24 timer.

*Højskolerne har ikke har en over enskomst. Derfor findes der ikke de samme arbejdsretlige regler og procedure for, hvordan man løser konflikter og uenigheder, som man kender på det overenskomst dækkede område. Det afhænger derfor også af den enkelte sag, hvordan Frie Skolers Lærerforening bedst kan hjælpe dig. I nogle sager kan vi kun rådgive, men i de fleste tilfælde kan vi kontakte sko len, vi kan deltage som bisidder i møder eller tage møder for dig, og i nogle tilfælde kan vi føre din sag.

Du skal være loyal mod skolen

Som ansat på en højskole skal du være loyal over for skolens ledelse og over for skolens pædagogiske, religiøse eller politiske holdning.

Kravet om loyalitet er mere af gørende på de frie skoler end på mange andre arbejdspladser, fordi den enkelte skole har sit eget vær digrundlag, og fordi skolen er af hængig af at kunne tiltrække ele ver. Det er vigtigt, at du er op mærksom på din loyalitetsforplig telse, da illoyal adfærd i yderste konsekvens kan koste dig dit job.

I TVIVL: Kontakt Frie Skolers Lærerforenings sekretariatet, hvis du er i tvivl om, hvad du må og ikke må.

Inden for en periode på syv døgn skal du have et fridøgn i umiddelbar forlængelse af din daglige arbejdstid. Du kan altså ikke arbejde hele ugen og så lige nappe weekendvagten.

Hvis du mener, at skolens plan lægning strider mod reglerne, kan du kontakte Frie Skolers Læ rerforening, og så vil vi hjælpe dig.

BONUS: Skolens leder må ikke plan lægge eller lade nogen udføre arbejde i strid med arbejdsmiljølovens hviletidsbe stemmelser.

Mød et medlem

Hvad er for dig det særlige ved at være højskolelærer?

Det særlige er at få lov at være i et rum med eleverne, der ikke handler om fremtiden, men som handler om lige nu, og hvad vi kan lære af os selv, hinanden og ver den uden for. De fleste af vores elever er i fuld gang med at danne deres identitet, og det er meget værdifuldt for mig at være med til at påvirke og give nogle små skub.

Hvilket råd vil du give en ny højskolelærer?

Tag én dag ad gangen. Med tiden har jeg lært, at det ikke handler så meget om, hvor velforberedt du er. Det handler om, hvor nærværende du er. Hvis vi gerne vil være med til at skabe mere nærvær hos eleverne, så er det vigtigt, at vi også selv har den.

Hvad mener du, at I som højskolelærere har til fælles med lærerne på de andre frie skoler?

At vi har fokus på det hele menneske. På de frie skoler generelt er der mindre fokus på at uddanne eleverne smalt til arbejdsmarkedet, for frie skoler har heldigvis stadig en større frihed. At lave skole handler også om at uddanne til at deltage i demokratiet, fællesskabet og alt det liv, der foregår udenom arbejdet.

Hvad håber du, at Frie Skolers Lærerforening kan gøre for dig som højskolelærer?

For det første har vi som højskolelærere så meget brug for at bliver organiseret ét sted, så vi kan få bedre styr på vores vilkår. Og for det andet så håber jeg, at forenin gen kan være med til at skabe bedre netværk mellem højskolelærerne. Jeg tror, at vi nogle gange virker lidt for meget som vores egne satellitter ude på den enkelte højskole.

Hvilke ønsker har du til en overenskomst for højsko lerne?

Fortællingen, om at jobbet som højskolelærer er et kald, findes stadig, og jeg tror, at vi har brug for at få gjort ar bejdstiden mere firkantet, så vi kan slibe den rund igen og finde en bedre balance, hvor man er en velfungeren de og engageret højskolelærer, samtidig med at privatli vet også har plads.

Hvorfor meldte du dig ind i Frie Skolers Lærerforening? Jeg var også medlem, da jeg gik på Den frie Lærerskole, og jeg har bare et blødt hjerte for Frie Skolers Lærerfor ening. Jeg oplever det som en meget menneskelig for ening, hvor det er tydeligt at fornemme, at det er for læ rere. Der er fokus på værdierne og fællesskabet, og der er noget ved det, som er meget hjerteligt.

Hvad svarer du, hvis en kollega spørger dig, hvorfor man skal melde sig ind i Frie Skolers Lærerforening?

Fordi det er der, vi kan få den rådgivning, vi har brug for. Jeg føler mig meget repræsenteret, fordi de pro blemstillinger, vi kan opleve ude på vores skoler, det er dem, Frie Skolers Lærerforening forstår sig på. ■ JFC

• Tilknyttet den internationale linje og underviser i kulturmødefag, projektledelse, ’Verden og Mig’ og ’Let’s talk about…’

38 år.Lærer på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

MARIE GULDAGER NIELSEN

FOTO Alex Tran

De 5 bedste råd, som giver dig et godt og langt arbejdsliv som højskolelærer

Alt for mange højskolelærere brænder ud. Sådan skal det ikke gå dig – og der er råd for det.

VÆR ÅBEN, HVIS DU ER NY

Hvis du er ny i jobbet, er de første måne der ofte både spændende og udfordrende.

Ingen kan forvente, at du som ny kan løse opgaverne lige så effektivt, som de erfarne. Og det må du heller ikke tro. For dig er alt nyt, og du skal løse alle opgaver første gang. Så sænk dine forventninger til et niveau, hvor de ikke stresser dig.

Og vær åben omkring det. Tal med dine kolleger og dit team – de kan have gode råd og erfaringer, som kan hjælpe dig.

PAS PÅ ARBEJDSMÆNGDEN

Planlægning. Overblik. Det er to vigtige ord, når det handler om ikke at segne under arbejdsbyrden. At planlægge opga verne og bryde dem ned i mindre og praktiske bidder, gør det ofte mere over skueligt og mindre skræmmende.

Men uanset hvor god du er til at plan lægge, og hvor effektivt du arbejder, kan du opleve situationer, hvor arbejdsmæng den bare bliver så stor, så du ikke magter den. Især når du er ny.

Hvis du oplever, at opgavemængden vokser dig over hovedet, så tag en snak med dine kolleger eller dit team, og spørg dem om råd. Du kan også tale med din forstander. Løsningen er dialog. Løs ningen er støtte. Løsningen er aldrig, at

du bider tænderne sammen og arbejder hurtigere, længere, hårdere. Frie Skolers Lærerforening anbefaler også, at du regi strerer din daglige arbejdstid. Det kan du gøre i et Excel-ark eller en notesbog. Ale ne det at registrere arbejdstiden kan give dig mere ro, og du får et godt udgangs punkt, når du skal drøfte arbejdsmæng den med din forstander.

HOLD FRI, NÅR DU HOLDER FRI

Mange lærere er stærkt engagerede i de res arbejde. Det er godt. Men sørg for at sætte nogle klare grænser for dit arbejde. Beslut dig for, hvornår du vil være færdig med dagens opgaver, og hold aftalen med dig selv. Arbejdet er uendeligt, men det er din tid ikke, og hvis du ikke sætter tydelige mål for dit arbejde, æder det din fritid.

Og det er ikke godt. Du har brug for hvile og afslapning, så kroppen og hjer nen kan restituere. Uden restitution bli ver du aldrig den højskolelærer, du gerne vil være. Så øv dig i at holde fri, når du har fri. Dyrk motion, brug tid med fami lie og venner, og prioritér de ting, som du nyder at lave. Undgå at tjekke arbejdsre laterede mails og sms'er, når du har fri.

Hvis du kommer til at tænke på ar bejdsting i fritiden, kan det være en hjælp at skrive tankerne og ideerne ned –

HÅNDTÉR KRITIK KONSTRUKTIVT

Som lærer er det næsten uundgåeligt, at du løber ind i kritik fra eller problemer med kursisterne. Prøv at tage imod kri tikken og behandle den som en opgave, du skal løse professionelt. Frie Skolers Lærerforening anbefaler, at du altid de ler kritikken med din forstander og drøf ter den – især, hvis kritikken kommer over bagatelgrænsen.

Hvis du har brug for yderligere hjælp, kan du kontakte Frie Skolers Lærerfor ening.

Foreningen kan hjælpe dig med at få overblik over dine muligheder. Du kan også tale med de andre lærere på skolen – måske har de gode råd.

FORVENT FORANDRINGER

Du er ansat til at løse bestemte opgaver, men i løbet af skoleåret kan opgaverne æn dres, så det er noget andet, du skal tage dig af. Forandringer er en del af lærerjob bet, så vær mentalt forberedt på det.

Hvis du oplever, at ændringerne bliver for voldsomme og varsles for sent, kan du som medlem kontakte Frie Skolers Læ rerforening – så ser vi, hvad vi kan gøre.

det gør det lettere at slippe dem igen.

Her er dine 18 livliner med speciale i de frie skoler

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening har du altid et team af kompetente og venlige konsulenter i ryggen.

Passer beløbene på min lønseddel? Arbejder jeg flere timer, end jeg skal? Hvor får jeg hjælp, hvis stressen kommer snigende?

Som lærer på en højskole kan du stå med mange forskelli ge spørgsmål og dilemmaer, men som medlem af Frie Skolers Lærerforening står du aldrig alene.

På foreningens sekretariat i Risskov ved Aarhus arbejder et team af konsulenter, som har højt specialiseret viden om fagli ge og juridiske forhold på de frie skoler. Konsulenterne giver dig personlig rådgivning, men de kan også tale din sag over for skolen.

Danmarks venligste konsulenter

Frie Skolers Lærerforenings konsulenter er landets flinkeste. Det har de medlemmernes ord for. I en medlemsundersøgelse scorede konsulenternes rådgivning 89 ud af 100 point for ’ven lighed og imødekommenhed’.

Resultatet var en ny topscore hos virksomheden Ennova, der står bag medlemstilfredshedsundersøgelser i mere end 70 danske medlemsorganisationer. ■ JFC

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING HAR (SELVFØLGELIG) OK-MÆRKET

Når du vælger en fagforening med OK-mærket, er du sikker på, at den har et særligt kendskab til dit fag og din branche. Det er fag foreninger med OK-mærket, der sikrer dig gode arbejdsvilkår og et godt arbejdsliv ved at indgå overenskomster med arbejdsgi verne. Frie Skolers Lærerforening kan føre din sag og indgå aftaler på det frie skoleområde. Det kan ingen andre. ■

Jette Morsing

Forhandlingschef

Faglig stedfortræder / Arbejdstid / Samarbejds sager / Ferie og fravær / Tillidsrepræsentanter Kirsten Herskind

Sygefravær / Fleksjob mv. / Arbejdsskader / Krisehjælp

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelsesretlige spørgsmål / Konkurser Inge-Marie H. Pedersen

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelses retlige spørgsmål Malene W. Stranddorf

Arbejdstid / Barsel og anden fravær / Ferie / Personalepolitik / Time- og dagpenge / Vurdering af tjeneste- og lejeboliger / Løn / Tillidsrepræsentanter

Frank Kold Sørensen

Michael Sørensen

Sygefravær / Fleksjob mv. / Krisehjælp / Pension / Efterløn / Ferie / Barsel og anden fravær

Samarbejdssager / Arbejdsmiljø / Personale forhold og -politik Bolette Bom

Pension / Efterløn / Førtidspension / Senior ordning / Sygefravær/ Fleksjob mv. / Ferie/Barsel og anden fravær

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelsesretlige spørgsmål Edith Berggreen

Løn / Lønforhandling / Arbejdstid / Vurdering af tjeneste- og lejeboliger

Arbejdstid / Løn / Lønforhandling / Samarbejdssager / Time- og dagpenge

Barsel og anden fravær / Ferie / Arbejdstid

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelses retlige spørgsmål

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelses retlige spørgsmål Per Harder

Løn / Lønforhandling / Specialundervisning / Organisering

Løn / Lønforhandling / Arbejdstid / Pensionsberegning / Specialundervisning / Vurdering af tjeneste-og lejeboliger

Bettina Nielsen

Britta Juul Jensen

Jørn RasmussenJacob Teglgaard

Kirsten Lauridsen

Torben Løvschall

Peter H. Salomonsen

Kristina Dalgaard-Juul

Simon Astrup

Lone sendte en mail

og fik 50.000 kroner retur

Højskolelærer Lone Vestergaard undrede sig over, at hendes løn ikke var steget i flere år. Med hjælp fra Frie Skolers Lærerforening fik hun efterbetalt de lønstigninger, hun ikke havde fået.

Som højskolelærer taler man ikke om løn. Det er ikke lønnen, der giver arbej det mening – det er den demokratiske dannelse af eleverne. Det er en livsstil, fortæller højskolelærer Lone Vester gaard.

»Det er det narrativ, vi bruger om os selv og arbejdet. Løn, det er ikke noget, vi går op i eller taler om«, siger hun.

A lligevel undrede den 49-årige cand.mag. og designer sig over tallet nederst på den månedlige lønseddel. Og især over, at tallet ikke var vokset i flere år.

Hun studsede over det, men tænkte: OK, hvis det er sådan, det er i højskoleverdenen, hvor de ikke har en overenskomst, så er det sådan, det må være. Men hun kunne ikke slippe sin undren. Hun vidste, at andre fag gruppers løn steg med faste mellemrum. Hvorfor stod hendes stille?

L one Vestergaards mand, der tidligere havde været ansat i en fagforening, var ikke overbevist. Han troede ikke på, at man kan være ansat syv år uden at stige i løn.

» Skriv til Frie Skolers Lærerforening og spørg dem, hvilke muligheder de ser«, sagde han.

Det er da en fejl

D er gik mindre end to minutter, fra Lone Vestergaard trykkede 'send’ til mobilen brum mede. I røret var konsulent Simon Astrup fra

Frie Skolers Lærerforening, og han var paf: »Hvad er det her da for noget?«, spurgte han.

Simon Astrup fik Lone Vestergaards løn sedler og kontaktede skolen. Det betød, at Lone Vestergaard fik efterbetalt omkring 50.000 kroner, og at hendes månedsløn blev mere end 3.000 kroner højere, end den ville have været, hvis hun ikke havde kontakt sin fagforening.

For det var en fejl, at hendes løn ikke var steget. Ansættelsesbekendtgørelsen beskriver ganske rigtigt et syvårigt lønforløb for højsko lelærere, men lønnen skal stige i løbet af de syv år.

Men de automatiske stigninger, som Lone Vestergaards kolleger nød godt af, var ved en fejl ikke kommet med, da Lone Vestergaard blev oprettet i skolens lønsystem.

Lærere lever også af løn Ud over pengene var der også læring i sagen for Lone Vestergaard. »Jeg har lært, at selv om vi som højskolelærere ikke har en over enskomst, er der nogle regler, som skolerne skal overholde. Og jeg har lært, at det er en god idé at have en fagforening, som kan hjælpe til med, at reglerne bliver efterlevet«.

Og så har hun lært, at man sagtens kan være en både passioneret og dygtig højskole lærer, samtidig med at man er opmærksom på det beløb, der tikker ind på lønkontoen. ■ JFC /

FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Sådan er basislønnen for højskolelærere

Der findes fire løntrin for højskolelære re, og det er din anciennitet, der afgør, hvilket løntrin, du skal være på. Skolen skal medregne lønanciennitet for læ reransættelser ved fx højere lærean stalter, i folkeskolen, frie grundskoler, folkehøjskoler og efterskoler. Skolen kan medregne lønanciennitet for prak tisk erfaring forud for ansættelsen som lærer. Hvis den praktiske erfaring vur deres som relevant i forhold til stillin gen kan den medregnes med 50 pct.

Basisløntrin pr. 1. april 2022

• Basisløntrin 1 (1.-3. år): 29.486,70

Basisløntrin 2 (4.-5. år): 30.620,81

• Basisløntrin 3 (6. år): 32.889,02

Basisløntrin 4 (7. år +): 35.157,22

Ud over basislønnen kan der være en række tillæg i lønnen, som kan variere efter dine funktioner og kvalifikatio ner. Alle fastansatte højskolelærere skal dog have et såkaldt kostskoletil læg, som kompenserer for arbejde på skæve tidspunkt.

»Jeg har lært, at det er en god idé at have en fagforening, som kan hjælpe til med, at reglerne bliver efterlevet«

Lone Vestergaard højskolelærer

Din fagforening spiller mange roller

Frie Skolers Lærerforening er et fagligt fællesskab af lærere højskoler, frie grundskoler og efterskoler. Hvert skoleår indtager foreningens politikere og ansatte mange forskellige roller, når de varetager interesserne for både fællesskabet og det enkelte medlem.

Vi udbyder masser af uddannelse

Frie Skolers Lærerforening udbyder masser af muligheder for faglig udvikling. Derudover tilbyder din lokale kreds løben de arrangementer for medlemmer i kredsen.

Foreningen uddanner også nye tillidsrepræsentanter, sup pleanter og arbejdsmiljørepræsentanter. I skoleåret 2021/2022 uddannede Frie Skolers Lærerforening:

• 105 nye tillidsrepræsentanter

Vi taler din og kollegernes sag

Frie Skolers Lærerforening er talerør for lærere og børnehaveklasseledere på alle de frie skoleformer. Foreningen afgiver høringssvar til Folketinget og en række udvalg og nævn på uddannelsesområdet. Derudover benytter foreningen både egne medier og eksterne medier til at varetage medlemmernes inte resser.

Formand Monica Lendal Jørgensen mener, at det er vigtigt, at lærerne på de frie skoler har en tydelig stemme i debatten: »Vi er de eneste, der konsekvent taler de frie læreres sag. Medier spiller en større og større rolle politisk, og derfor skal vi blande os i de batten«, siger hun. Frie Skolers Lærerforening blev i det seneste skoleår omtalt 172 gange i landsdækkende medier. Foreningen bidrager med debatindlæg og in terviews på blandt andet skoleliv.dk og altinget.dk. ■

• 51 nye suppleanter

• I 2021 uddannede foreningen over 50 nye arbejdsmiljørepræsentanter (i samarbejde med skoleforeningerne).

■

Vi tjekker din løn

Konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening tjekker hver måned løn sedler for masser af medlemmer, der ønsker et løntjek i forbindelse med f.eks. jobskifte.

• Lønkonsulenterne finder fejl i omkring 25 procent af de lønsed ler, medlemmer sender ind til et løntjek. ■

Vi forhandler dine vilkår

Frie Skolers Lærerforening repræsenterer lærerne på de frie skoler, når parterne på det statslige område forhandler overenskomst.

Frie Skolers Lærerforening har mulighed for at forhandle en helt ny overenskomst, der dækker dig som lærer på en højskole.

Forudsætningen er, at mindst halvdelen af de fast ansatte undervisere på landets højskoler bliver med lem. Læs mere på side 21. ■

Vi tager over, hvis jobbet er væk

• 305 lærere/børnehaveklasseledere blev sidste skoleår afskediget fra de frie skoler. Hver gang bliver Frie Skolers Lærerforeningen orienteret af skolen, og foreningen førte 225 opsigelsessager på vegne af medlemmer.

• Fire gange i det seneste skoleår var Frie Skolers Lærer forening ude på skoler, som gik konkurs. Foreningens kon sulenter holder orienteringsmøde med de konkursramte medlemmer og hjælper dem med at få deres løn fra Løn modtagernes Garantifond. ■

Vi fører din sag

De fleste sager bliver løst, før de ender i det juridiske eller fagretlige system. Men hvert år fører juristerne i Frie Sko lers Lærerforening en lang række sager for medlemmerne.

Sager om overenskomsten og sager i det fagretlige system kræver, at der er indgået en overenskomst, hvilket endnu ikke er tilfældet for dig som lærer på en højskole. Læs mere på side 21. I 2021 førte foreningen:

• 225 opsigelsessager

• 11 sager i det fagretlige system. ■

Vi mægler ude på skolerne

I løbet af de seneste skoleår har foreningen fået flere og flere sager, hvor konsulenterne bliver kaldt ud på skoler for at hjælpe med at løse konflikter og skabe et godt psy kisk arbejdsmiljø.

• I 2021 var konsulenter fra Frie Skolers Lærerforening involveret i 16 samarbejdssager på frie skoler. ■

Vi er der, når livet gør ondt

Frie Skolers Lærerforening har et team af konsulenter, som er specialister i sygdom, sygemelding, arbejdsfast holdelse mv.

• Sidste år hjalp teamet 53 medlemmer gennem forløb, der i de fleste tilfælde strækker sig over mange måneder.

• 61 medlemmer gjorde desuden brug af foreningens krisehjælpsordning gennem Falck Health Care. ■

Vi kender ALLE reglerne

Frie Skolers Lærerforenings konsulenter hjælper mas ser af medlemmer med at få overblik over reglerne på de frie skoler. Konsulenterne er blandt andet eksper ter i at hjælpe med skift i tilværelsen. Når du skal på barsel eller pension, er det helt afgørende, hvilke løs ninger du vælger. Og hvis du skifter job, skal du sikre dig, at du ikke har penge til gode fra din tidligere ar bejdsgiver.

Sidste år hjalp foreningens konsulenter blandt me get andet:

• 333 medlemmer med barselsplaner

• 40 medlemmer med pensionsoversigter. ■

Vi står fast på fællesskabet

Hver dag kontakter ikke-medlemmer Frie Skolers Lærerforening for at få råd eller faglig og juridisk hjælp. De bliver pænt afvist og op fordret til at melde sig ind i fællesskabet. ■

»På nogle højskoler går det fint, og lærerne har fornuftige arbejdsvilkår. Andre steder flyder det fuldkommen. Og det er netop problemet, når der ikke er en overenskomst til at regulere arbejdstiden: Det er vilkårligt og op til den enkelte højskole, hvordan lærerne skal arbejde«

Simon Astrup, højskolekonsulent Frie Skolers Lærerforening

KONTAKT SIMON sas@fsl.dk

Som højskolekonsulent kan Simon Astrup være din vej ind i Frie Skolers Lærerforening. Du kan blandt andet kontakte ham, hvis du har spørgsmål om medlemskab eller konkrete forhold om kring din ansættelse.

»

«

Mange ved ikke, hvor meget de skal arbejde, hvornår og hvordan

Simon Astrup er konsulent i Frie Skolers Lærerforening med speciale i højskolerne. Han oplever, at særligt flydende arbejdstider presser de medlemmer, han rådgiver og møder rundt i landet.

Og han mener, at en overenskomst for højskolerne er løsningen.

Siden højskolelærerne blev optaget i Frie Skolers Lærerforening, har højsko lekonsulent Simon Astrup besøgt de fleste af landets højskoler, talt med hundredvis af lærere og haft masser af medlemmer i telefonen. Hvis nogen ved, hvad der rører sig i højskolelandet, så er det ham.

Og når Simon Astrup bliver spurgt, hvad der optager højskolelærerne i øjeblikket, er han ikke i tvivl: det er arbejdstiden, som fylder:

»Højskolelærerne er engagerede og meget glade for deres arbejde. Men mange oplever sig også pressede og bekymrede. Mange ved reelt ikke, hvor meget de skal arbejde, hvornår og hvordan«, siger han.

Arbejdstiden er vilkårlig

Højskolelærerne har ingen overenskomst. Det betyder, at lærernes arbejdsvilkår bortset fra ganske få bestemmelser er ureguleret. Og reelt og i praksis er det for standeren, som ejer arbejdstiden og bestemmer, hvordan du skal arbejde.

Derfor er der også stor forskel på arbejdsvilkårene på landets højskoler, for tæller Simon Astrup:

»På nogle højskoler går det fint, og lærerne har fornuftige arbejdsvilkår. Andre steder flyder det fuldkommen. Og det er netop problemet, når der ikke er en over enskomst til at regulere arbejdstiden: Det er vilkårligt og op til den enkelte høj skole, hvordan lærerne skal arbejde«, siger Simon Astrup.

Uvished giver moralsk stress

Uden en overenskomst har højskolelærerne ingen indflydelse på planlægningen af arbejdstiden, der er ingen krav om opgørelse eller registrering af arbejdstiden, og det er heller ikke alle højskoler, som er opmærksomme på og følger hviletids bestemmelser, ferieregler, omsorgsdage mv.

Det er baggrunden for, at højskolemedlemmerne og Frie Skolers Lærerfor ening arbejder for at få en overenskomst på området. For den flydende arbejdstid giver problemer:

»Når det ikke er klart, hvad du forventes at arbejde, udvikler det let moralsk stress. Og uvisheden udvikler let en usund konkurrence mellem medarbejderne, for der er ingen, som ønsker at arbejde for lidt – slet ikke nyansatte«, siger han.

Gør noget godt for din arbejdstid Frie Skolers Lærerforening kan kræve en overenskomst og dermed ordnede for hold, når halvdelen af alle fastansatte højskolelærere har meldt sig ind i forenin gen. Indtil da lyder Simon Astrups to råd til lærerne: Hold øje med arbejdstiden. Og tal om arbejdstiden på skolen.

»Når du har et konkret overblik over din arbejdstid, virker det hele mindre stressende. Det handler ikke om, at du nidkært skal tælle hvert minut eller time. Men hold et vågent øje med tiden. At indgå akkorder om jeres arbejdsopgaver kan også være en god idé, som giver overblik og ro. En akkord er en aftale om, hvor mange timer du forventes at bruge på en opgave. Akkorder kan løbende justeres i forhold til den faktisk brugte arbejdstid«, siger Simon Astrup og fortsætter:

»Men det er også vigtigt at tale med dine kolleger om arbejdsbyrden og for ventningerne til jeres indsats. Det er kun ved at sætte ord på og tale om arbejdsti den, at I kan udvikle et bedre arbejdsmiljø lokalt«, siger han.

Hvis det er muligt, bør lærerne også drøfte arbejdstiden med skolens forstan der, mener Simon Astrup. Men fordi højskolerne ikke har en tillidsrepræsentant, er der ingen, som er ansættelsesretligt beskyttet. Højskolekonsulenten understre ger derfor, at det er vigtigt, at lærerne står sammen om en dialog, så det ikke er den enkelte lærer, der bliver udsat.

Som medlem kan du kontakte Frie Skolers Lærerforening, og vi kan hjælpe jer med at tage dialogen om arbejdstiden på jeres skole ■ MHV / FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Tre råd om din arbejdstid

• Overhold reglerne – de beskytter dig.

Der findes en række love og regler, som er lavet for at passe på dig. Hviletidsbestem melser som 11-timersreglen, ferieloven, ret ten til omsorgsdage. Disse regler gælder også på højskoleområdet. Fælles for reg lerne er, at de passer på dig. De skal forhin dre dig i at arbejde grænseløst. Reglerne passer på dig – så respektér dem.

• Hold øje med arbejdstiden

Notér gerne ned, hvornår og hvor meget du arbejder. For mange lønmodtagere er det let at vide, hvornår og hvor længe de arbejder. De arbejder fra 8 til 16. Men høj skolearbejdet er mere flydende, og derfor er det vigtigt, at du selv holder øje med, hvor meget du arbejder. Ellers risikerer du, at du arbejder mere, end du skal.

• Få dialogen i gang

Som lærer skal du vide, hvad der forventes af dig og dit arbejde. Så tal med dine kolle ger om arbejde, opgaver og forventninger. Og se, om I kan få en fælles drøftelse med skolens leder om arbejdstiden. ■

Mød et medlem

Hvad er for dig det særlige ved at være højskolelærer?

At vi åbner døren til en større verden. Mange elever kommer til os på grund af deres interesser, og så får vi muligheden for at sende dem længere ud ad den vej, men også for at give dem så meget mere. Jeg håber, at vi er med til at give dem nogle livslektier. Og så er jeg en sucker for de fællesskaber, der opstår, når man laver en masse ting sammen.

Hvilket råd vil du give en ny højskolelærer?

Det behøver ikke være perfekt det hele. Man skal selv følgelig prøve sit bedste, men der er en balancegang for, hvor meget tid og energi man skal bruge på at komme fra godt nok til perfekt.

Hvad mener du, at I som højskolelærere har til fælles med lærerne på de andre frie skoler?

Der er selvfølgelig noget med alderen på eleverne, og at vi ikke har eksamen, men ellers mener jeg, at vi har eks tremt meget til fælles. Og vi arbejder alle i et forpligten de fællesskab, som handler om, at vi skal løfte i flok.

Hvad håber du, at Frie Skolers Lærerforening kan gøre for dig som højskolelærer?

På sigt håber jeg, at vi kan få en overenskomst. Jeg var lidt tøvende med at melde mig ind, fordi jeg skulle op i pris i forhold til min tidligere fagforening, men dråben på vægtskålen var, at jeg kunne få den relevante rådgivning, jeg savnede før. Og så synes jeg, det er en stor fordel, at der er en forståelse for, at tingene skal hænge sammen ude på den type arbejdsplads, som højskolerne er.

Hvilke ønsker har du til en overenskomst for højsko lerne?

Først og fremmest handler det for mig om, at vi kan få tillidsrepræsentanter, som kan repræsentere os som læ rere ude på skolerne, og som samtidig har en beskyttet rolle. Vi har en masse frihed som højskolelærere, men det gælder faktisk ikke, når det gælder vores egne for hold. Tillidsrepræsentanten er vigtig, for at vi kan få større medbestemmelse.

Hvorfor meldte du dig ind i Frie Skolers Lærerforening? For at få relevant rådgivning fra en forening, hvor de pro blemstillinger vi oplever på højskolerne, det er noget, man har set før. Rådgivningen er ikke baseret på gisninger men på lignende scenarier, og det gør en kæmpe forskel.

Hvad svarer du, hvis en kollega spørger dig, hvorfor man skal melde sig ind i Frie Skolers Lærerforening? På et selvisk plan så skal man melde sig ind for rådgiv ningens skyld, og på fællesskabets vegne skal man mel de sig ind, så vi kan få en overenskomst. ■ JFC

LISELOTTE KJEP NØRGAARD

• Underviser i klatring, kreative fag og outdoor • 29 år. Lærer på Aalborg Sportshøjskole Foto Michael Bo Rasmussen

BLIV MEDLEM

– og få kontante fordele

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening får du adgang til en lang række fordele, som sparer dig penge i hverdagen og giver muligheder, du ellers ikke ville have haft.

Prøv Danmarks bedste indboforsikring

Tænk Penge har seks gange i træk kåret Lærerstandens Brandforsikrings indbofor sikring til bedst i test for bedste dækning til lav pris. Som medlem hos Frie Skolers Lærerforening kan du få forsikring til alt fra hund til hus. ■

Få lynhurtig krisehjælp med Falck Health Care

Hvis du kommer ud for noget psykisk be lastende i forbindelse med dit arbejde, kan du som medlem af Frie Skolers Lærerfor ening få mulighed for lynhurtig adgang til krisehjælp hos Falck Health Cares psykolo ger. Ordningen sikrer, at et terapeutisk for løb starter senest tre dage efter, at du bli ver visiteret til krisehjælpen. Det er som udgangspunkt skolen, der betaler. ■

Bliv inspireret med gratis lyd- og e-bøger

Som medlem af Frie Skolers Lærerfor ening kan du hente gratis lyd og e-bøger fra hele bogserien Pædagogisk Række vidde, som giver dig den nyeste viden fra Danmarks førende pædagogiske forske re. Det er praksisnært og lige til at bruge i undervisningen. Du kan også købe de fy siske bøger med medlemsrabat. ■

Tjen tre procent i rente på din lønkonto

Som medlem af Frie Skolers Lærerfor ening kan du få Danmarks højeste rente på din lønkonto hos Lån & Spar Bank. Du får tre procent på de første 50.000 kroner på kontoen, gratis betalingskort, og skal du have ny elbil, kan du låne til kun 1,25 procent i rente. ■

Hent bonus på alt fra benzin til børnesko

Et medlemskab hos Frie Skolers Lærer forening giver dig adgang til Forbrugsfor eningen, hvor du kan optjene kontant bonus i over 4000 butikker og 500 webshops. Du kan også få bonus på brænd stof, el og naturgas. Medlemmer af Frie Skolers Lærerforening optjente i gen nemsnit over 800 bonuskroner i 2021. ■

Opnå 25 procent i rabat på juridiske dokumenter

Frie Skolers Lærerforening og virksomhe den FamilieTestamente har i samarbejde udviklet en løsning, hvor du har mulighed for at få skræddersyet juridiske doku menter, som er tilpasset netop dine be hov og med 25 procent i rabat. ■

Højskoletræffet

er et hit

Hvert forår afholder Frie Skolers Lærerforening træf for foreningens højskolemedlemmer. Læs, hvad to deltagere fik ud af det første træf i 2022, som havde fokus på arbejdstiden for højskolelærere.

Højskolelærer Clara Nepper Winther var blandt deltagerne, da Frie Sko lers Lærerforening holdt det første højskoletræf i marts 2022.

Clara Nepper Winther fra Krogerup Højskole

Clara Nepper Winther tager hul på sit femte år på Krogerup Højskole. Hun underviser blandt andet på hovedfaget ”Ver den brænder” med fokus på Mexico.

Hvad gav højskoletræffet dig?

»Det er altid spændende at dele virkelighed med andre høj skolelærere. Normalt går vi rundt i vores egne siloer, og så er det godt og inspirerende at lytte til, hvordan andre gør det. Vi har 73 forskellige højskolevirkeligheder og 73 for skellige opfattelser af, hvordan det er at være højskolelæ rer«.

Hvad tog du med dig hjem?

»Jeg blev meget opmærksom på, at så længe vi ikke har en overenskomst, er vi underlagt vilkårlig magt. Vores vilkår afhænger helt af den forstander, som sidder ved roret. Og så blev jeg meget opmærksom på, at samvittighedsledelse og moralsk stress fylder meget blandt højskolelærere – igen, fordi vi ikke har en overenskomst og nogle klare regler for arbejdet«.

Kan du uddybe?

»Ingen bliver højskolelærere på grund af lønnen. Vi bliver det, fordi vi brænder for arbejdet. Nogle beskriver det som et kald – og jeg ved godt, at det er kontroversielt, men vi ar bejder altså med det, vi gør, fordi vi synes, at det er vigtigt, og jeg tror ikke, at det vil fungere at stille nogle meget rigi de regler op for arbejdet. Noget af det gode ved arbejdet er også, at vi selv har stor indflydelse på det. Men på den an den side bliver vi nødt til at lave regler og aftaler. For når man brænder for sit arbejde, risikerer man moralsk stress og at brænde ud. Den er svær, den diskussion. Svær og vigtig«.

Hvad fik du ellers ud af det?

»Det er jo altid hyggeligt at spise sammen, snakke og drikke nogle øl. Det er en god, uformel måde at lære de andre at kende på – og føle, at vi er en del af en bevægelse. Og så jeg fik meget ud af de faglige oplæg – de er vigtige. Oplæggene om den danske model og overenskomsten og om forhand ling var gode – hold fast ved dem«.

Ellers noget?

»Ja, så viser træffet, synes jeg, at vi nu er i en fagforening, som interesserer sig for os og laver arrangementer. Det er godt at blive taget alvorligt, selv om vi ikke er den største faggruppe«. ■

Marius Juul Nielsen fra Engelsholm Højskole

Marius Juul Niel sen har været på Engelsholm Høj skole siden 2018. Han underviser i blandt andet videokunst og programmering.

Fik du noget ud af højskoletræffet?

»Ja, helt sikkert. Det giver utroligt meget at mødes med andre, som arbejder inden for det samme felt, andre, som har samme interesser, men finder andre løsninger på udfordringerne«.

Var der inspiration at hente der?

»Ja. Jeg lærte meget af at høre om erfaringerne fra især Rødding og Krogerup.

Der er altid god faglig sparring at høre om andre højsko lelærere og deres arbejde. Det er sjældent, at vi har tid til og mulighed for at samtale med lærere fra andre højskoler om vores virke og de særlige problemstillinger, vi møder på høj skolerne«.

På programmet var der meget om arbejdsliv og arbejds vilkår. Hvad tog du med hjem?

»Jeg blev bekræftet i, at nogle af de ting, vi arbejder med i øjeblikket på Engelsholm for at få styr på vores arbejdstid og -vilkår, peger i den rigtige retning. Vi er på vej, og det er godt. Men jeg opdagede også, at mange andre højskoler bøv ler mindst lige så meget med deres arbejdsvilkår som vi. Ja, faktisk tror jeg, at vi er kommet længere end de fleste. Det overraskede mig«.

Du oplevede, at der også er lærere på andre højskoler, som bøvler med arbejdsvilkårene?

»Ja. Jeg fornemmer, at der er en udvikling på vej, hvor flere højskolelærere og højskoler ønsker at få mere styr på deres arbejde«.

Den udvikling er på vej?

»Ja, det mener jeg. Og den har ladet vente på sig længe«. ■ MHV / FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Kom med i et fællesskab af næsten 11.000 frie lærere

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening bliver du en del af et stærkt og voksende fællesskab for lærere på de frie skoler.

HØJSKOLER

Godt 230 medlemmer på 73 skoler under Folkehøjskolernes Forening.

Friskoler

Knap 2300 med lemmer på 273 skoler under Dansk Friskole forening.

Lilleskoler

Knap 700 medlemmer på 52 skoler under Lil leskolernes Sammen slutning.

Pensionister Godt 400 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening er pensionister.

Studerende på Den frie Lærerskole i Ollerup

Godt 200 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening er studerende på Den frie Lærerskole i Ollerup.

Efterskoler

Godt 2800 medlemmer på 240 skoler under Efterskoleforeningen

Kristne Friskoler Knap 300 medlem mer på 34 skoler under Foreningen af Kristne Friskoler

Privatskoler

Godt 3500 med lemmer på 144 skoler under Danmarks Pri vate Skoler.

Tyske mindretalsskoler

Godt 100 medlemmer på 14 skoler for det tyske mindretal under Deutscher Schul- und Sprachverein (DSSV).

Ledige

Knap 250 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening har status som ledige.

Tre trin til at lande en overenskomst for højskolelærerne

HALVDELEN AF HØJSKOLELÆRERNE

1:SIKRER EN OVERENSKOMST

Den dag, hvor halvdelen af lærerne på de danske folkehøjskoler er medlemmer af Frie Skolers Lærerforening, kan foreningen kræve en forhandling om en overenskomst på højskoleområdet. Siden højskole lærerne i 2020 blev en del af Frie Skolers Lærerforening, har overenskomsten været høj skolemedlemmernes hede drøm. En overenskomst vil sikre aftalte forhold omkring løn, arbejdstid og ansættelsesvilkår. Højskolelærerne er den sidste gruppe på det offentlige ar bejdsmarked, som ikke har indflydelse på deres egen arbejdssituation. Efterskolelærerne blev en del af den danske model, da de i 1982 fik retten til en overenskomst.

2:

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING INDLEDER FORHANDLINGER

Når halvdelen af højskolelærerne er medlemmer af Frie Skolers Lærer forening, vil foreningen kontakte de statslige arbejdsgivere og indlede arbejdet med at få en overenskomst. Internt vil foreningens medlem mer blive inddraget i drøftelserne om, hvordan overenskomsten skal se ud, og hvad den skal lægge vægt på.

HØJSKOLELÆRERNE FÅR DERES OVERENSKOMST

Med en overenskomst får højskolelærerne aftalte forhold omkring de res løn- og arbejdstidsforhold.

Målet med en overenskomst er at definere en fornuftig ramme om ansættelsesvilkårene generelt. Det handler om at sikre en for nuftig bund, så lærerne kan holde til at arbejde som højskolelærere hele livet, og så højskolearbejdet ikke kun bliver for lærere, der ikke har familie eller andre forpligtelser.

Med en overenskomst kan lærerne på højskolerne vælge en tillidsrepræsentant. Til lidsrepræsentanten vil som en lokal ekspert være med til at sikre, at skolen overholder de indgåede aftaler om løn, arbejdstid, hvile-og fridøgnsbestemmelserne m.m. Og tillidsre præsentanten kan være med til at sikre et godt og tillidsfuldt samarbejde på skolen og dermed et godt arbejdsmiljø.

Endelig kan tillidsrepræsentanten – afhængigt af overenskomsten – indgå loka le afta ler om løn- og arbejdstid, så forholdene tilpasses den enkelte skoles særlige forhold, tradi tion og værdier. Tillidsrepræsentanten og medlem merne vil samtidig udvikle et fagpoliti ske fællesskab på højskolen og drøfte, hvilke regler og vilkår der skal gælde hos dem.

Med en overenskomst bliver højskolelærerne desuden omfattet af det fagretlige sy stem. Det betyder blandt andet, at det bliver lettere at løse lokale uenigheder og at samar bejde om udviklingen af en god skole. ■

»Jeg var meget overrasket over, hvad jeg egentlig kunne bruge foreningen til«

Med hjælp fra Frie Skolers Lærerforening gik Ida Højrup Petersen fra timeansat til fastansat lærer på Krogerup Højskole. Hun opfordrer til, at man som højskolelærer rækker ud, når man oplever, at noget er svært.

»Som timeansat er man i et for handlingsmode hele tiden, fordi ansættelsen aftales pr. seme ster. Det gjorde, at der ikke var ro på bagsmækken. Nu er der ro på mig, på undervisningen, og jeg kan sige ja, når mine kolleger kommer med forslag uden at skulle bekymre mig om, om jeg nu får løn for det«, siger Ida Højrup Petersen, som med hjælp fra højskolekonsulent Simon Astrup gik fra timeansat til fastansat lærer på Krogerup højskole.

Ida Højrup Petersen var stadig studeren de, da hun begyndte som timelærer i hoved faget ’Verden Brænder’ på Krogerup Højskole i januar 2020. Som timelærer supplerede hun fuldtidslæreren, og hendes hovedopgave var studieturen til Sydafrika. Det hele tegnede så godt – men så kom corona.

»Alt blev usikkert. Langt de fleste af mine timer lå jo i den her rejse, og ledelsen kendte af gode grunde ikke fremtiden. Da vi fik af klaret, at vi ikke kunne rejse, blev mine ti mer derfor konverteret til undervisningsti mer«, siger Ida Højrup Petersen, der i dag har en bachelor i socialvidenskab og kultur- og sprogmødestudier.

Med mere undervisning fulgte flere relati oner, mere elevsamvær og flere opgaver oven i den generelle usikkerhed, som epidemien skabte – og hun kunne ikke længere sige ’nu har jeg fri’ klokken 15:30. Hun fik dårlig sam vittighed over at synes, at det var hårdt, for hendes kolleger med familie og børn havde det jo langt sværere, tænkte hun.

»Jeg vidste ikke, hvad jeg kunne regne med. Det var en stressende situation for mig«, fortæller Ida Højrup Petersen.

Simon satte mig ind i reglerne Hun kunne mærke, at hun havde brug for at snakke med nogen uden at stresse eller belemre sine kolleger – så hun meldte sig ind i Frie Skolers Lærerforening. Gennem Sigrid Lauenborg Dahl, der er lærer på Krogerup Højskole og forkvinde i højskoleud valget i Frie Skolers Lærerforening, havde

Ida Højrup Petersen fulgt med i højskolelæ rernes kamp for at få en overenskomst gen nem organisering i Frie Skolers Lærerfor ening.

Da foreningens højskolekonsulent, Simon Astrup, kort efter indmeldelsen inviterede hende til et zoom-møde, der skulle vare en

hel time, blev hun noget overrasket:

»Jeg havde ikke tænkt over, at der ville være et rigtigt menneske, der ville bruge tid på at snakke med mig og sætte sig ind i min situation. Jeg så det jo bare som en usikker periode, men Simon satte spørgsmålstegn ved ting, jeg ikke havde været opmærksom på. Han satte mig ind i reglerne og fik mig til at se, at det faktisk var OK, at jeg havde brug for mere sikkerhed og stabilitet«, siger Ida Højrup Petersen.

Er en del af klubben

En vigtig ting, som Simon Astrup hjalp hende med, var forståelsen af, at der kunne være gensidige fordele i, at højskolen valgte at fastansætte hende.

»Simon gav mig sproget for, at jeg nu lave de noget andet og meget større end det, jeg egentlig var ansat til. Han sagde: ’Så skal du altså være mere end timeansat’«, siger Ida Højrup Petersen.

Ida Højrup Petersen højskolelærer Krogerup Højskole

Efter en længere proces med sparring og samtaler med kolleger, familie og fagfor ening lykkedes det Ida Højrup Petersen at lande en fastansættelse. Hun er i dag glad for, at hun rakte ud efter hjælp.

»Jeg har virkelig opdaget, at Frie Skolers Lærerforening også er MIN fagforening og ikke kun for fastansatte og fuldtidsansatte. Til højskolelærertræffet mærkede jeg det markant. Det var en rørende oplevelse, som gav fællesskab og gode snakke. Jeg følte mig som en del af klubben«, siger Ida Højrup Pe tersen

Hun opfordrer andre timeansatte højsko lelærere til at række ud til alle kollegerne og ikke kun de andre timeansatte.

»Når man er timeansat og ikke bor på sko len, kan man nemt føle sig lidt alene. Da jeg begyndte at tale med alle mine kolleger og ikke bare de andre timeansatte, fik jeg for al vor øjnene op for, at rodede timeansættelser ikke er optimalt. Hvis man ikke snakker med nogen om, at det er svært, kommer det jo ikke til at ændre sig«.

HJORTH

SKA / FOTO HENNING

»Hvis man ikke snakker med nogen om, at det er svært, kommer det jo ikke til at ændre sig«.

Højskolelærer Sigrid Lauenborg Dahl er forkvinde for højskoleudvalget i Frie Skolers Lærerforening, og det er ikke helt tilfældigt. Hun var nemlig også en drivende kraft i den gruppe af højskole lærere, som tog initiativ til at få højskolelærer ne optaget i Frie Skolers Lærerforening.

Sigrid Lauenborg Dahl kunne også den gang se en klar fordel i, at højskolelærerne blev samlet i én fagforening, og dermed ville kunne kræve forhandlingsretten og opnå en overenskomst for alle lærerne på højskolerne. Men det kræver, at der er nok medlemmer, un derstreger hun:

»Det handler for mange om, at de skal om favne lærergerningen i stedet for at holde fast i deres faglige baggrund. For selvom man er musiker, billedkunstner eller journalist, så skal man vælge fagforening ud fra ens arbejds praksis. Og så gav det bare rigtig god mening, at vi kom med i et fantastisk fællesskab med andre lærere på frie skoler«, siger Sigrid Lau enborg Dahl.

En overenskomst er målet på den lidt læn gere bane, men når man spørger Sigrid Lauen borg Dahl, hvorfor en højskolelærer skal mel de sig ind i Frie Skolers Lærerforening, så handler det for hende også om, at det er en for

del for det enkelte medlem nu og her:

»Jeg hører fra rigtig mange af højskolelæ rerne, at de bare er virkelig tilfredse med fag foreningen. De bliver mødt af meget kompe tente medarbejdere og får bare en super god hjælp fra nogle mennesker, som kender den her skoleverden. For selvom en fagforening måske kender ens fag, så er det sjældent, at de forstår de arbejdsforhold, som der er ude på højskolerne. Men det gør de altså her,« siger forkvinden for højskoleudvalget i Frie Skolers Lærerforening.

■ JLG / FOTO HENNING HJORTH

Højskoleudvalget varetager dine interesser

Højskolelærerne har deres helt eget udvalg i foreningen. Ud valget består af højskolelære re, som hjælper med at skabe den bedste fagforening for deres kol leger.

Højskoleudvalget er valgt for en toårig periode af deltagerne på højskoletræffet og mødes hver anden måned. På møderne hand ler det både om, hvilket indhold foreningen skal tilbyde højskole lærerne, og om, hvordan forenin gen kan lykkes med hvervningen af nye højskolemedlemmer:

»I højskoleudvalget hjælper vi sekretariatet med at komme ud på skolerne, så vi kan blive flere højskolemedlemmer, og det er os, der står for det faglige indhold på

vores årlige træf. Vi kommer også med input og idéer til, hvad der kan være relevant at fokusere på fra politisk side. Vi bliver lyttet til, og næstformanden er tilknyt tet vores udvalg og sidder med til vores møder, så vi har en direkte adgang til dem, der kan være med til at bestemme,« siger for kvinde for udvalget Sigrid Lauen borg Dahl og fortsætter:

»Samtidig er vi også tit med lemmernes indgang til forenin gen, hvor vi hjælper dem videre til den rette konsulent eller brin ger medlemmers ønsker til bor det. Man kan altid kontakte os, hvis man har spørgsmål eller øn sker til sin fagforening«. ■ JLG

Forkvinde for højskoleudvalget Sigrid Lauenborg Dahl, ansat på Krogerup Højskole og undervi ser i Verden Brænder. Kontakt: sld@fsl.dk

Inge Johnsen, ansat på Egmont Højskolen og underviser i sang og musik.

Malthe Ibsen Sørensen, ansat på Ubberup Højskole og underviser i Verden i Flammer, Debat, Film & Virkelighed og Filosofi.

Kristoffer Brun Gram, ansat på Vestjyllands Højskole og under viser i Bryggers, Podcast og Udeliv.

Læs mere om udvalget og foreningen på fsl.dk/højskole.

FIND DIN KREDS

Frie Skolers Lærerforening er opdelt i otte kredse med hver sin bestyrelse. Kredsformændene udgør foreningens hovedbestyrelse sammen med foreningens formand og næstformand. Kredsene udsender nyhedsbreve, opbygger netværk og inviterer kredsens medlemmer til faglige og sociale arrangementer.

KREDS 1

1273 medlemmer

113 skoler: 8 højskoler, 71 grundskoler og 34 efterskoler.

Kredsformand:

Lars Holm Jensen

Mail: lars.holm@fsl.dk

Underviser i matematik, fysik/kemi og idræt i udskolingen på Klostermarksskolen i Aalborg.

KREDS 3

1398 medlemmer

• 128 skoler: 14 højskoler, 60 grund skoler og 54 efterskoler.

Kredsformand:

Vivian Holm Witt

Mail: viwi@fsl.dk

Underviser i dansk og engelsk i udskolingen på Sct. Ibs Skole i Horsens.

KREDS 4

• 1235 medlemmer

• 116 skoler: 10 højskoler, 69 grundskoler og 37 efterskoler.

Kredsformand:

Finn Trond Hansen

Mail: fiha@fsl.dk

Underviser i matematik, fysik/kemi, fortælletime og forskellige værkstedsfag på Kongeådalens Efterskole.

KREDS 2

1361 medlemmer

96 skoler: 14 højskoler, 52 grundskoler, og 30 efterskoler.

Kredsformand: Rikke Friis

Mail: rikke.friis@fsl.dk

Underviser i engelsk og samfundsfag i udskolingen på Skanderborg Realskole.

KREDS 5

• 1419 medlemmer

95 skoler: 6 højskoler, 54 grundskoler og 35 efterskoler.

Kredsformand: Ricky Bennetzen

Mail: ricky.bennetzen@fsl.dk

Tillidsrepræsentant på Broby Friog Sportsefterskole

KREDS 8

• 1326 medlemmer

• 99 skoler: 8 højskoler, 73 grund skoler og 18 efterskoler

Kredsformand: Lykke Svarre Mail: lykke.svarre@fsl.dk

Underviser i kulturfaglige projek ter og er linjelærer i udskolingen på Holbæk Lilleskole.

KREDS 6

1042 medlemmer

92 skoler: 8 højskoler, 55 grundskoler og 29 efterskoler.

Kredsformand: Karen Pedersen Mail: kape@fsl.dk

Underviser i dansk i udskolingen og er mentor for mental trivsel og sundhed på Allindelillle Friskole.

KREDS 7

• 1496 medlemmer

90 skoler: 3 højskoler, 83 grund skoler og 4 efterskoler.

Kredsformand: Minna Riis Mail: minna.riis@fsl.dk

Underviser i religion på mellemtrin net og i udskolingen og er støttelærer på Rygaards Skole i Hellerup.

MERE

om din lokale kreds på fsl.dk/kredse

Bliv fagligt inspireret 11 gange om året

Frie Skoler er dit fagblad, som opdaterer dig med viden, inspiration og debat fra hele den frie skolesektor.

Her er eksempler på nogle af de historier, der i årets løb satte fokus på højskolelærernes vilkår.

DEN SVÆRE SNAK OM KØN

»Vi skal ikke være så bange for at tale om køn«, var budskabet fra en forsker og underviser i kønsbevidst pædago gik, da Frie Skoler satte fokus på, hvordan man håndterer de nye køn sidentiteter.

Højskolelærer Line Nordskjold gør sit bedste for at støtte elever, der bryder eller eksperimenterer med normer for køn og seksualitet, men hun oplever, at man let kan komme til at træde ved siden af, selvom rummelig heden og mangfoldigheden er høj på skolen.

til en lokal lønforhandling, og mange højskolelære re får ikke løn for den anciennitet, de har optjent. Det skrev magasinet i et tema med fokus på løn nen på de frie skoler. Her kunne man blandt andet læse, at højskolelærerne i gennemsnit tjener lidt mindre end lærerne på de frie grundskoler og ef

Temaet satte også fokus på, hvor stor konse kvens en deltidsansættelse kan have for livsløn og pension, samt hvorfor løn kan være et tabu.

HÅRDE VILKÅR SOM DELTIDSANSAT

»Som højskolelærer bidrager du med dit liv og din personlighed. Det er ikke bare din faglighed, du tager med på arbejde. Hvis du gør det, så er du en dårlig lærer. Du er nødt til at give noget af dig selv, og derfor er det også vigtigt, at man passer på lærerne«. En udbrændt højskolelærer satte fokus på udfordringerne ved at være deltidsansat højskolelærer. Efter fire år i sit drømmejob forlod han faget til fordel for en anden branche. ■

ARBEJDSTIDEN TIL DEBAT

»Hvordan håndterer vi arbejdstiden, når højskolerne ikke har en overenskomst?«

Det var et af de store spørgsmål, som var til debat, da højskolelærere fra hele landet mødtes til det første højskoletræf i Frie Sko lers Lærerforening. Frie Skoler dækkede debatten, som blandt andet også handlede om, hvorvidt højskolejobbet er et kald eller ”bare” et arbejde. ■

betyder for dig? Det satte Frie Skoler fokus på med et tema om, hvor grænsen går for, hvad du må sige og til hvem for ikke at komme i pro blemer med loyalitetspligten. Frie Skoler be skrev blandt andet, hvad konsekvensen kan være, hvis du ytrer dig kritisk om din skole el ler din skoleledelse, og hvor grænserne og grå zonerne er. ■ 29

SVÆR SITUATION AT STÅ

UDEN TILLIDSREPRÆSENTANT

I et tema om tillidsrepræsentanternes betyd ning beskrev magasinet, hvordan det kan være en vanskelig situation at være lærernes tals person på en højskole, når der ikke kan vælges en tillidsrepræsentant. En talsperson har nem lig ikke samme beskyttelse som en tillidsre præsentant.

»Højskolelærerne ville generelt være bedre stillet, hvis vi havde en overenskomst«, sagde højskolelærer Kim Jensen til magasinet. ■

KONTAKT REDAKTIONEN

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os, hvis du har en god historie eller mener, der er noget bestemt, vi bør skrive om. Alle idéer, tanker, læserbreve og konkrete projekter – små som store – er velkomne, uanset om du selv ønsker at optræde i historien eller ej.

Skriv til mso@frieskoler.dk

Mette Søndergård Redaktør på Frie Skoler

Mød et medlem

Hvad er for dig det særlige ved at være højskolelærer?

Der er vel nærmest ikke er job i landet, hvor man kan nør de så meget igennem og få løn for det. Fagligt kan jeg ikke se et federe sted at udfolde sig end på en højskole, og ele verne er typisk meget åbne for det, man kommer med, for de har selv valgt højskolen og sparet pengene op.

Hvilket råd vil du give en ny højskolelærer?

Pas på dig selv og din egen integritet. På en højskole kan du næsten altid arbejde lidt mere, og der kan hurtigt op stå forventninger til, hvad du burde deltage i. Det hand ler om at erkende sine egne begrænsninger og turde stå ved dem.

Hvad mener du, at I som højskolelærere har til fælles med lærerne på de andre frie skoler?

Det meste faktisk, og særligt når det gælder efterskolelæ rerne. Jeg mener, at de, der ikke ønsker en overenskomst på højskolerne, har en interesse i at tale forskelligheden til de øvrige frie skoler op. Jeg mener, at forskellen til ef terskolelærerne primært ligger i pensumfriheden og al dersgennemsnittet. Og det er ikke et argument mod en overenskomst.

Hvad håber du, at Frie Skolers Lærerforening kan gøre for dig som højskolelærer?

Jeg mener, at selv en tilfældig og middelmådig fagforening ville være fantastisk for os, hvis den kunne sikre en over enskomst. Og det er det vigtigste. Men jeg har oplevet en stor imødekommenhed overfor vores særlige udfordrin ger og en unik knowhow, som er et kæmpe plus.

Hvilke ønsker har du til en overenskomst for højskolerne?

At det er en forholdsvis standard overenskomst, som vi kan vinkle, så den passer til vores udgangspunkt. Og så ser jeg ikke mindst frem til de tillidsrepræsentanter, der følger med en overenskomst. Vi mangler beskyttede per soner ude på højskolerne, som kan bekæmpe den enorme uligevægt, der er mellem ledelsen og de ansatte. Som det er nu, er katastrofen altid kun en dårlig forstander væk.

Hvorfor meldte du dig ind i Frie Skolers Lærerforening?

Fordi jeg tror på, den kan sikre os en overenskomst. Og så er det den faglige organisation, der er tættest på at kende vores hverdag og derfor kunne rådgive os som højskole lærere. Men det er overenskomsten, der er vigtigst for mig.

Hvad svarer du, hvis en kollega spørger dig, hvorfor man skal melde sig ind i Frie Skolers Lærerforening? Jeg plejer at spørge dem, om de har et argument imod, og hvis de har, så vil jeg gerne høre det. Mange kommer fra et fag, hvor fagforening kan være et spørgsmål om identi tet og et pænt blad, der kommer en gang i måneden. Men er det virkelig vigtigere, end hvem der sidder ved siden af dig i galejen og padler hver eneste dag? Overenskomst er også en gave, vi giver til hinanden. ■ JFC

KRISTOFFER BRUN

• Underviser i fagene Udeliv, Podcast og Bryggers

• 35 år. Lærer på Vestjyllands Højskole. Foto Astrid Dalum

8630 medlemmer

2015

Medlemstilfredshede n e r i TOP- 5

2017

2016

Vi passer på dig og de frie skoler

VELKOMMEN

TIL FRIE SKOLERS

LÆRERFORENING er produceret af Frie Skolers Lærerforening i sommeren 2022. Magasinet ud deles til lærere på højskoler i Danmark.

Medlemstilfredsheden i Frie Skolers Lærerforening ligger i top-5 blandt landets fagforeninger. Det viser en undersøgelse fra 2021, som blev gennemført af Ennova. Analyse virksomheden har gennemført lignende undersøgelser hos mere end 70 medlemsorganisationer.

Bliv medlem af et voksende fællesskab

Siden 2015 har Frie Skolers Lærerforening oplevet en støt stigende tilgang af nye med lemmer. Den 30. april 2022 var der 24,9 procent flere med lemmer af foreningen end på samme tidspunkt i 2015.

10781 medlemmer

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Mikkel Hvid

REDAKTØR

Jesper Fjeldsted Christiansen

JOURNALISTER

Julie Løndahl Grove Simone Kamp Mette Søndergård

KONTAKT

Sekretariatet kan kontaktes på telefon 87 46 91 10 / fsl@fsl.dk

LAYOUT Christina Ann Sydow

TRYK Strandbygaard A/S

FORSIDEFOTO Alex Tran

OPLAG 900

UDGIVER Frie Skolers Lærerforening Ravnsøvej 6 – 8240 Risskov

Rådgivning

Få hjælp til bl.a. løn, ferie og din kontrakt

Side 04

18 livliner

Foreningens konsulenter er altid klar

Side08

Løntjek

Få den rigtige løn

Side 10

Styr på arbejdstiden

Få hjælp til at tøjle din arbejdstid

Side 14

Kontante fordele

Spar penge med dit medlemskab Side 17

Indflydelse og netværk

Kom med til højskoletræf Side 18

Højskoleudvalget

Fuld fokus på højskolelærerne Side 24

Frie Skoler

Fagbladet, der dækker alle frie skoler Side 28

Frie Skolers

for dig, der er ansat som lærer på en af landets højskoler

passer på dig og de frie skoler