Beretning 2012

FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING BERETNING 2012

DAGSORDEN repræsentantskabsmøde 2011

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2012 FREDAG 2. NOVEMBER KL. 13.30 TIL LØRDAG 3. NOVEMBER (SENEST) KL. 18 RADISSON BLU, H.C. ANDERSEN HOTEL CLAUS BERGSGADE 7, 5000 ODENSE

•

• •

DAGSORDEN

Debat med de politiske partiers uddannelsespolitiske ordførere Valg af dirigenter, referent og stemmetællere Hovedbestyrelsens beretning ved formanden • Kredsvise drøftelser Middag med underholdning • Børnekulturpris Hovedbestyrelsens beretning / debat • Regnskabsaflæggelse • Indkomne forslag • Valg af næstformand • Valg af revisor og revisorsuppleant • Fastsættelse af budget og kontingent • Eventuelt •

BERETNING 2012

3

GÆSTELISTE

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2012

Æresmedlem advokat Harry Tschernja Æresmedlem Bent Jørgensen og Elisabeth Jørgensen Formand Anders Bondo Christensen Lærernes Centralorganisation Sekretariatschef Mariann Skovgaard Lærernes Centralorganisation Konsulent Louise Bøllingtoft Lærernes Centralorganisation Generalsekretær Anders Rusk Nordiske Lærerorganisationers Samråd Kontorchef Carsten Holm Moderniseringsstyrelsen Fuldmægtig Louise Frost Moderniseringsstyrelsen Vicedirektør Susanne S. Clausen Undervisningsministeriet Fuldmægtig Jens Kroman Undervisningsministeriet Sekretariatschef Hans Ole Frostholm Danmarks Lærerforening Formand Hanne Pontoppidan Uddannelsesforbundet Sekretariatschef Birgitte Johansen Uddannelsesforbundet Faglig sekretær Tonny Andersen Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund Første næstformand Gordon Ørskov Madsen Lærernes A-kasse Sekretariatschef Frank Jørgensen Lærernes A-kasse Tidl. sekretariatschef Kurt Simonsen Frie Skolers Lærerforening Formand Karsten Suhr Fordelingssekretariatet Sekretariatschef Steen Bersan Fordelingssekretariatet Formand Kurt Ernst Danmarks Privatskoleforening Sekretariatschef Ebbe Forsberg Danmarks Privatskoleforening Formand Ebbe Lilliendal Jørgensen Dansk Friskoleforening Kontorleder Cecil Christensen Dansk Friskoleforening Formand Troels Borring Efterskoleforeningen Sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Formand Søren Erhard Hansen Lilleskolerne Sekretariatsleder Peter Højgård Petersen Lilleskolerne Formand Thorkild Bjerregaard Foreningen af Kristne Friskoler Sekretariatsleder Hans Jørgen Hansen Foreningen af Kristne Friskoler Schulrat Claus Diedrichsen Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig Leder Christina Lüthi Nationalt Videnscenter for Frie Skoler Kontorleder Betty Zepka Pensionskassen af 1925 Bestyrelsesformand Bente Haugaard Efterlønskassen Konstitueret sekretariatschef Lis Aalborg Efterlønskassen Direktør Jørgen Kronborg Hornstrup Kursuscenter Souschef Marianne Nis-Hanssen Hornstrup Kursuscenter Statsaut. revisor Dan Rask Jensen Rgd. Revision Valgt revisor Niels Laugesen Frie Skolers Lærerforening Valgt revisor Ole Vistisen

Frie Skolers Lærerforening Børnehaveklasseleder Lone Møller Børnehaveklasselederudvalget Tidligere formand Arne Pedersen med ledsager Frie Skolers Lærerforening Tidligere sekretariatsleder Kirsten Nielsen med ledsager Frie Skolers Lærerforening MF Annette Vilhelmsen Socialistisk Folkeparti MF Jeppe Mikkelsen De Radikale MF Mai Henriksen

Konservative MF Merete Riisager Lilberal Alliance MF Lars Dohn Enhedslisten MF Troels Ravn Socialdemokratiet MF Anni Matthiesen Venstre

4

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

INDHOLD Illustration Istock

BERETNING FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

6-17 Beretning Regeringsskift, protestskoler, skolepolitiske kamppladser, skoleassistenter, konkurser og afskedigelser er blot nogle af de emner, hovedbestyrelsen tager stilling til i beretningen fra året, der gik.

Foto David Bering

Foto Tine Hvolby

FOKUS TILLIDSREPRÆSENTANTER

20-27 To markante profiler træder tilbage De har tilhørt en særlig sejlivet og synlig liga af tillidsrepræsentanter.

Søren Sørensen og Ole Rygaard opsummerer på tærsklen til pensionisttilværelsen livet som tillidsrepræsentant.

Illustration Istock

FOKUS PÅ FAGFORENINGEN

28 Med eller mod i bestyrelsen

Der sidder medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen på langt de fleste frie skoler, men det er en post, der er forbundet med både fordele og ulemper.

REGNSKAB 2012

33 Årsregnskab Her kan du se, hvordan kontingentkronerne blev brugt i 2011, og hvordan hovedbestyrelsen mener, de skal anvendes i 2013.

opslagsord -et, -ene ['årpsla(a) s'or] ord optrædende i opslagsværker (fx ordbøger), der søges forklaret mao. Forfattere af o. søger ofte med en nøgtern sprogbrug grænsende til kancelliagtig stil at foregøgle en sandfærdig redegørelse for oprindelsen af det pgl. o. samt dets nugældende betydning. Genren o. kan (takket være sin egenartede stil) relativt nemt stjæles over i en mere subjektiv 'redegørelse' grænsende til pseudopoesi. Hvilket muligvis nok fjerner det pgl. o. fra det fornuftiges sfære men ikke nødvendigvis fra sandheden.

Opslagsord er skrevet af forfatter Boris Boll-Johansen.

BERETNING 2012

5

SKRIFTLIG BERETNING FRA HOVEDBESTYRELSEN

BERETNING FRA HOVEDBESTYRELSEN DEN RØDE TRÅD

Den skriftlige beretning behandler en række forhold, som har været centrale for Frie Skolers Lærerforening (FSL) i det forgangne år.

Emnerne præsenteres dels i en kort skriftlig beretning fra hovedbestyrelsen, dels i nogle mindre noter. Beretningen suppleres med en række journalistiske artikler.

Foreningen er engageret i mange forskellige sammenhænge, og det er ikke muligt i beretningen at kommentere alt. Meget er i løbet af året formidlet på møder, på www.fsl.dk, i nyhedsbreve og i bladet.

Målet med den skriftlige beretning er at tegne et portræt af året, som gik. På repræsentantskabsmødet suppleres den skriftlige beretning med en mundtlig beretning, hvor hovedbestyrelsen peger på de udfordringer, foreningen og skolerne står over for.

På repræsentantskabsmødet sættes den skriftlige og mundtlige beretning til afstemning under et. Regnskabet og budgettet, som står på side 33-49 i dette nummer, behandles særskilt af repræsentantskabet.

Vi håber, at den røde tråd i beretningen er synlig.

6

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

D

er er sket meget nyt i og omkring foreningen det seneste år. I flæng kan nævnes: ny regering, ny organisering af lederne, ny ledelsesstruktur på sekretariatet, ny ledelse på sekretariatet, ny læreruddannelse, nye politikere i hovedbestyrelsen, ny formand og næstformand og meget andet.

Nogle af disse forandringer har direkte betydning for foreningens medlemmer, mens andre har betydning på foreningens indre linjer og for de ansatte.

Regeringen og dens disciple Vi fik i september 2011 ny regering. Den var længe om at komme i gang, men efter nogen tøven har den nu taget fat med den store reformspade.

Det er en befrielse, at vi med Christine Antorini (S) har fået en minister for området, som interesserer sig for uddannelsespolitik og ved noget om det.

Det trængte vi til. Hun har demonstreret, at retorikken på det uddannelsespolitiske område har forandret sig – ikke mindst ved efterskoleforeningens årsmøde, hvor hun gik sejrsgang, da regeringen ved finansloven tilbageførte de indførte besparelser fra den tidligere regering. Hun har bekendt sig til at ville have en stærk folkeskole og til, at hun hilser de frie skoler velkomne – på nær protestskolerne!

Dette er et underligt begreb i vores verden – protestskoler. Alle de frie skoler er og har altid været protestskoler. De frie skoler, i alle deres brogede afskygninger, er opstået som protest mod, at samfundets skole ikke har kunnet løfte forskellige minoriteters behov i skolemæssig sammenhæng. Mange af de nye skoler er udsprunget af et ønske om nærhed i

»Vi skal ikke have et politisk overherredømme, som bestemmer, hvilke skoler som er 'rigtige' frie skoler, og hvilke der ikke er«. skoletilbuddet. Det er for os at se en fuldt ud gyldig grund for forældre til at starte en fri skole. Vi skal ikke have et politisk overherredømme, som bestemmer, hvilke skoler,som er ”rigtige” frie skoler, og hvilke der ikke er.

Vi har været meget aktive i debatten om de frie skoler i det seneste år. Børneog ungdomsborgmester Anne Vang (S) i København har sat en massiv politisk kampagne i gang mod de frie skoler, hvor hun gentagne gange har fremført, at der skal overføres penge fra de frie skoler til de beklemte kommunale skoler, fordi, mener hun, de frie skoler ikke tager deres del af det sociale ansvar. Der er ingen tvivl om, at krisen kradser i kommunerne, men det gør den bestemt også på de frie skoler.

Anne Vang har fået selskab af flere andre borgmestre i kampen mod de frie skoler. Således mente Erik Christensen fra Nyborg, at det var de frie skolers skyld, at folkeskolens lærere i Nyborg Kommune ikke kunne komme på efteruddannelse i det kommende år, fordi der var blevet etableret en friskole i kommunen! Hans

»I København diskuteres det, om de frie skoler tager det nødvendige sociale ansvar«. regnestykke vidnede mere om dårlig kommunal budgetlægning end om noget andet.

I København diskuteres det, om de

frie skoler tager det nødvendige sociale ansvar. Desværre er man ikke enige om, hvad det er, man diskuterer, når diskussionen handler om socialt ansvar. Er det andelen af tosprogede? Eller andelen af børn fra dårligt fungerende hjem? Eller er det børn, som har specialundervisningsbehov? I diskussionen bliver begreberne blandet sammen, og det kan være svært at holde tungen lige i munden.

Problemet er, at man de seneste år har sparet massivt på folkeskolen, hvilket blandt andet har medført, at der er 3000 færre stillinger i folkeskolen nu end for tre år siden. Det skyldes langt fra alene elevnedgang, da klassekvotienten samtidigt er steget med 0,6 elev det seneste år.

»Regeringen har i skattereformen lagt op til, at det er de svageste grupper, som skal betale blandt andet lærernes skattelettelser«.

Folkeskolens problemer løses ikke ved at forringe forholdene på det frie skoleområde. Det skal ske ved en kommunal prioriteret indsats, sådan at de frie skoler ikke bliver et fravalg af folkeskolen, men et tilvalg af det alternativ, som de frie skoler rettelig bør være.

Ingen i Danmark er interesseret i et skolesystem a la England eller USA, hvor man skal have råd til at sætte sine børn i en privat skole for at sikre, at de får en ordentlig skolegang. Derfor er det på tide, at kommunerne tager deres ansvar alvorligt og stopper deres urimelige besparelser på folkeskolen.

Regeringen har den seneste tid haft travlt med mange reformer.

Regeringen har i skattereformen lagt op til, at det er de svageste grupper (de arbejdsløse, fleksjobbere og andre på overførselsindkomster), som skal betale blandt andet lærernes skattelettelser.

Signalet er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det kan vi ikke være uenige i, men mennesker, som er på overførselsindkomst eller arbejdsløse, er det ikke for sjov. Der er ikke arbejde at få, og de syge skal ikke arbejde, så de bliver mere syge. På den baggrund havde vi hellere set en mindre lempelse af topskatten for at frede de svageste i vores samfund.

På det seneste har undervisningsminister Christine Antorini blandet sig specifikt i lærernes arbejdstidsforhold.

Hun mener, at lærerne skal være mere til stede på skolerne, og at der skal indføres differentieret forberedelsestid til fagene.

For os at se kan differentieret forberedelsestid medføre et bureaukratisk optællingshelvede samt lægge op til, at nogle fag betragtes som finere end andre. Vi skal den anden vej. Vi skal have indført større ligeværdighed mellem fagene igen, og det kræver dygtige og engagerede lærer i alle fag – ikke en opdeling af lærerkollegiet og fagene.

Det er dybt betænkeligt, at folketingspolitikere i mindre og mindre grad accepterer den opdeling, som traditionelt har været mellem staten og arbejdsmarkedet. Både ministre og politikere burde blande sig uden om overenskomstspørgsmål og koncentrere sig om, hvordan man skaber den bedste skole for børnene såvel som for de ansatte i skolen.

De ledige lærere har for første gang i meget lang tid fyldt noget i hovedbestyrelsens arbejde det seneste år. Der er

cirka 2.500 fuldtidsledige lærere heraf 3-400 på vores område, men vi frygter, at tallet vil stige markant henover sommerferien. Det er alt for mange. Det er samtidig en situation, som ingen havde set komme for bare tre år siden.

Men kommunernes små folkeskoler lukker og bliver lavet om til store centrale enheder, hvor man kan optimere administrationen uden at skele til hverken forældrenes behov, elevernes trivsel eller lærernes arbejdsmæssige situation.

På vores eget område fører dalende tilskud, ændrede specialundervisnings-

fagforening -en, -erne ['favfo(o)'ening] en forening af og for folk, der bestrider det pågældende fag, som den pgl. fagforening er opkaldt efter, hvilket jo i sagens natur gør det til en f. Jeg er murer, jeg er i murernes f. Der er ingen lærere i murernes fagforening, de er i lærernes fagforening. Og: Jeg er lærer, jeg er i lærernes f. - der til gengæld er som støvsuget for murere. I nyere tid kan kristne lærere og kristne murere søge over i kristne organisationer, der har fagforeningslignende karakter. Man behøver ikke at være kristen for at blive optaget. Jeg er ikke kristen, men derfor kan jeg godt være med i en kristen f. Så sparer jeg penge. (Se også discountmani samt Nettofeber).

BERETNING 2012

7

SKRIFTLIG BERETNING FRA HOVEDBESTYRELSEN

tilskud og faldende elevtal på efterskoleområdet til reduktion i lærerstaben, og derved også øget ledighed. Lærernes Akasse gør, hvad den kan for at tilbyde de ledige relevante kurser, og det betyder, at vi i fagforeningen arbejder på at skabe muligheder for at styrke netværkene omkring de ledige og at starte ordninger, som vil kunne skaffe dem læreransættelser igen. Det har blandt andet betydet, at vi har stillet os bag Danmarks Lærerforenings forslag om, at nyuddannede lærere skal kunne arbejde for dagpengene, så de har mulighed for at knytte kontakter til skolerne. Vi mener, at et sådant tiltag skal gælde alle ledige lærere og ikke kun de nyuddannede.

Trepartsforhandlingerne Medierne var ved at svømme over af historier om fagbevægelsens fallit, da trepartsforhandlingerne brød sammen i juni måned. De mente, at det var et stort nederlag for fagbevægelsen, at der ikke var orden i geledderne, da der skulle slås søm i en aftale, som blandt andet ville indebære højere arbejdstid og en højere grad af selvbetalt efter- og videreuddannelse. Det var da også ærgerligt, at arbejdsgivere, lønmodtagere og regering ikke kunne blive enige om en aftale. Der var imidlertid ikke tale om fagbevægelsens fallit, snarere tværtimod. Der var tale om en demokratisk proces, hvor ikke

alle specialforbund var lige begejstrede for at forringe arbejdstidsforholdene – hjerteblod, som også vores forening har kæmpet for i mange år.

»Da regeringen var trådt til, forstummede al snak om investering som en vej ud af krisen«.

Trepartsforhandlingerne demonstrerede, at der kan være langt fra de menige medlemmer til toppen af hovedorganisationerne LO, FTF og AC. Efter et langt tilløb kom trepartsforhandlingerne i gang. Det viste sig hurtigt, at der i mange specialorganisationer ikke var opbakning til hverken løntilbageholdenhed eller højere arbejdstid.

Det var derfor svært for hovedorganisationerne LO, FTF og AC at holde sammen på deres forhandlingsmandat.

Konflikten på de interne linjer demonstrerer, at vi i fagbevægelsen står overfor en udfordring, som handler om ikke mindst vores egen selvforståelse. Skal vi være interesseorganisationer eller aktive ansvarlige samarbejdspartnere i fremtidens samfund? Og ikke mindst udelukker det ene det andet? Det vil vi arbejde med internt og prøve at sætte på dagsordenen i FTF. Vi forpligtigede os sammen med resten af FTF for halvandet år siden til at stå bag rød bloks valgoplæg ”fair løsning”, som blandt andet handlede om højere arbejdstid. Meningen med planen var, at man skulle investere sig ud af

Foto iStockphoto

8

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

krisen med blandt andet massive satsninger på uddannelse på alle niveauer i samfundet. Da regeringen var trådt til, forstummede al snak om investering som en vej ud af krisen, og det eneste, der stod tilbage, var et krav om højere arbejdstid – et krav, som ingen kunne forstå i en tid, hvor arbejdsløsheden bare stiger. Der blev udvist meget ringe forståelse fra både arbejdsgivernes og regeringens side for, at de ansatte allerede har bidraget til besparelserne med halveringen af dagpengeperioden og en voldsom bremse på efterlønsordningen samt omfattende forringelser af de statsgaranterede pensionsordninger.

Det ville have styrket den samlede fagbevægelse, hvis vi kunne have været med i en aftale. Når vi ikke kunne nå en aftale, som vi kunne forsvare over for vores medlemmer, var det fint, at forhandlingerne brød sammen.

Lærerfaget Et af de store afsnit i sidste års beretning handlede om lærerfaget. Det kommer det også til i år. For vi var kun lige kommet hjem fra sidste års repræsentantskabsmøde, da skoleforeningerne udsendte et brev om brug af skoleassistenter til samtlige frie skoler i landet. Foreningerne havde forhørt sig i både Moderniseringsstyrelsen (MOS) og Undervisningsministeriet (UVM) om muligheden

for at benytte sig af skoleassistenter på de frie skoler. Det kunne de to myndigheder ikke se, at der var noget til hinder for, og da arbejdsgiverne har fortolkningsretten i forhold til overenskomsten, er det for øjeblikket muligt

»Vi ser indførelsen af skoleassistenter, som det hårdeste angreb på lærerarbejdet på de frie skoler i mands minde«. at ansætte skoleassistenter på de frie skoler.

Vi ser indførelsen af skoleassistenter, som det hårdeste angreb på lærerarbejdet på de frie skoler i mands minde.

Det skyldes, at man har isoleret en del af lærernes overenskomst og sagt, at denne del af lærerarbejdet også kan udføres af andre – nemlig skoleassistenter. Det betyder, at en fri skole kan vælge, om de vil have en lærer til at løse disse opgaver eller en skoleassistent til en meget lavere løn. Samtidigt så har vi på det frie skoleområde – i modsætning til folkeskolen – den udfordring, at vi ikke har nogle ”hegn”, som kan begrænse anvendelsen af assistenter på skolerne.

Vi har ikke en normering, som sikrer, at hver gang man har 28 elever, så er der også en lærer. Vi har heller ikke krav om, at de lærere, som underviser vores børn, skal have en læreruddannelse. Men hvad er det så, som skal afgøre, om en skole ansætter lærere eller lader skoleassistenterne overtage arbejdet?

Vi ved, at det bliver en meget vanskellig øvelse at skelne assistenter fra lærere i virkelighedens verden. Det vil betyde, at vi vil få to slags lærere i klasselokalet: Dem, som arbejder

efter overenskomsten, og dem, som laver meget af det samme men til dårligere betaling. Skoleforeningerne argumenterer for, at de ønsker at legalisere noget, som allerede findes på skolerne. Os bekendt er/ var der ingen skoler, som har/ havde skoleassistenter ansat på assistentvilkår.

De sager, som vi gennem tiderne har haft, er alle blevet løst ved, at vi er blevet enige med skolen om, at de kan kalde lærerne, hvad pokker de vil: skoleassistent, coach, it-medarbejder, kostskolepædagoger, skolemor eller andet, bare de arbejder på lærervilkår.

I 2009 inviterede vi de skoler, som havde lyst til at lave forsøg med arbejdstiden. Der var ingen betingelser, ud over at forsøgene skulle være ressourceneutrale både lønmæssigt og mandskabsmæssigt.

Seks skoler lavede forsøg det første år men ingen af dem med skoleassistenter.

Heller ikke i løbet af de næste to år, hvor forsøgsperioden løb, hørte vi meget til den slags tanker. Et par specialefterskoler henvendte sig for at lave forsøg med en til to personer på skolen, som skulle være mere til stede på skolen, og vi lavede derfor nogle ordninger med disse skoler. Men det var det. Så vi antog ikke, åbenbart fejlagtigt, at behovet var til stede.

Det er bekymrende, at der ikke har været vilje fra arbejdsgivernes side til at finde en god løsning på denne problemstilling i samarbejde med den berettigede overenskomstpart – nemlig FSL. I stedet har man dikteret en løsning, som godt nok sparer skolerne for penge, men som potentielt kan skabe store problemer i det

» I det enkelte klasselokale vil der fremover være to forskellige jobfunktioner, hvor den ene – læreren – må lave det hele, mens den anden – skoleassistenten – må lave meget, men i hvert fald ikke undervise!«

enkelte klasselokale. Her vil der fremover være to forskellige jobfunktioner, hvor den ene – læreren – må lave det hele, mens den anden – skoleassistenten – må lave meget, men i hvert fald ikke undervise!

Vi har en forståelse med arbejdsgiverne om, at vi ikke behøver at være enige om alting her i verden, men at vi normalt har en åben og fordomsfri dialog om også knasterne i vores berøringsflader. Det var ikke tilfældet i denne sag, og det har vi beklaget over for samtlige skoleforeninger.

Der er ingen tvivl om, at det har betydet noget for tilliden mellem skoleforeningerne og os, at de har valgt at gå deres egne veje i denne sag.

Til sidst skal det nævnes, at vi selvfølgeligt ikke har tænkt os at lade denne sag gå upåagtet hen, og vi har derfor før sommerferien fremsendt et klageskrift til Moderniseringsstyrelsen som indledning til en faglig voldgift. Vi skal have afgjort, om man på denne måde kan give dele af vores overenskomst til andre faggrupper, og om det i så fald ikke er overenskomstbrud, hvis skoleassistenter ikke får den løn, som er sikret i vores overenskomst.

Lønprojektet Ved overenskomsten i 2011 skete der kun få ændringer, hvad angår den decentrale løn. Således blev det aftalt, at man i indeværende overenskomstperiode skal udmønte 3,6 % som et absolut minimum.

Herudover blev der aftalt et nyt råderumspapir, som af parterne opfattes som en hensigtserklæring om, hvor meget ny løn der i gennemsnit bør udmøntes/ udbetales på det frie skoleområde i den kommende periode. Råderumspapiret fastslår, at der burde være plads til ny løn på 7,8 % i år og 8,7 % næste år.

Der blev ikke aftalt nogen form for lønstatistik, så vi har hen over vinteren

BERETNING 2012

9

SKRIFTLIG BERETNING FRA HOVEDBESTYRELSEN

Foto iSto c

kphoto

brugt mange ressourcer på at tjekke, om skolerne rent faktisk levede op til minimumsudmøntningen. Vi spurgte alle tillidsrepræsentanterne. Det lykkedes med noget besvær at få svar fra alle.

I første runde viste det sig, at over 60 skoler ikke levede op til kravet om 3,6 %, men efter at have kontaktet disse skoler, så bragte langt de fleste skoler orden i sagerne. Vi overleverede en liste med syv skolenavne til Undervisningsministeriet, som herefter fik bragt orden i disse, sådan at vi i dag kan sige, at alle skoler lever op til kravet om at udmønte minimum 3,6 % i decentral løn.

Så langt så godt. Hvordan går det så med råderummet? Generelt kan man sige, at skolerne ikke lever op til forventningerne. Der er imidlertid forskel på grundskoler og efterskoler, hvorfor det er relevant at behandle disse hver for sig.

På grundskoleområdet viser de nyeste tal fra Fordelingssekretariatet, at lønnen er blevet udviklet med 0,3 %.

Ikke meget når man tager i betragtning, at der er regnet med 0,9 % i råderumspapiret.

Således udmøntes der omkring 5,4 % i ny løn på grundskoleområdet, hvilket svarer til gennemsnitligt 20.600 kroner. Til sammenligning var der sidste år en udmøntning på 5,1 %. 51 af grundskolerne udmønter løn, som svarer

10

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

til råderummet eller derover, og 99 skoler eller 18 % af skolerne udmønter mellem 3,6 % og 4 %. Selvom der er tale om en udvikling af lønnen, så er tallene ikke prangende, da vi ved, at vi skal op på 7,8 % på landsplan for at have en løn, som er sammenlignelig med folkeskolen. Den lavere udmøntning demonstrerer, at på trods af hårde forhandlinger på skolerne, så er det stadigt alt for svært at komme i mål med kravene om en løn på samme niveau som i folkeskolen.

»Faktisk mangler en gennemsnitlig efterskolelærer cirka 9.000 kroner om året for at tjene det samme som en tilsvarende folkeskolelærer«.

På efterskoleområdet ser det endnu værre ud. I gennemsnit udmøntes 5,0 % på landsbasis, og der er kun marginale forskelle mellem de enkelte kredse. I modsætning til grundskoleområdet, så findes der ingen officielle lønindberetninger til ministeriet, så derfor er det tallene, som tillidsrepræsentanterne har indberettet, som statistikken er baseret på. Opgørelsen viser, at kun 12 af i alt 263 efterskoler lever op til intentionerne i råderumspapiret, om at udmønte 7,8 % i ny løn. Opgørelsen viser også, at 73 efterskoler eller godt en fjerdedel af skolerne udbetaler mellem 3,6 og 3,9 % i decentral løn – altså på eller lige over den absolutte minimumsudmøntning. Det er nødvendigt, at lærernes gennemsnitlige løn er i nærheden af råderummet, for at vi kan sige, at efterskolelærerne har en løn, som er sammenlignelig med folkeskolelærernes løn. Dette er ikke tilfældet. Faktisk mangler en gennemsnitlig efterskolelærer cirka 9.000 kroner om året, for at tjene det samme som en tilsvarende folkeskolelærer. Herudover burde efterskolelærerne afregnes for arbejde på skæve tider.

Forholdene på efterskoleområdet

afstedkom, at vi skrev en artikel til efterskolebladet. Det gjorde vi for at vise ledelserne og bestyrelserne på skolerne, at det på trods af vores og Efterskoleforeningens udmeldinger om vigtigheden af, at lønnen på skolerne udvikler sig ordentligt, åbenbart ikke sker. Vi har ingen respons fået på artiklen!

Det er blevet meget vanskeligt at

»Det har ført til et historisk stort antal lønmæglinger især på grundskolerne«. forhandle decentral løn på de frie skoler.

Vi har mange henvendelser fra tillidsrepræsentanter, som kæmper for at opnå fornuftige lønaftaler på skolen, men hvor det er næsten umuligt. Det har ført til et historisk stort antal lønmæglinger især på grundskolerne, hvor både vi og skoleforeningerne har forsøgt at mægle os frem til en ny lønaftale. Det lykkes heldigvis oftest, men stadigt flere lønmæglinger ender uden resultat. På efterskoleområdet er der ikke den samme tradition for at løse lønstridigheder med lønmægling.

Vores opfattelse er, at dette ikke mindst skyldes Efterskoleforeningen, som ikke tilskynder skolerne til at bruge dette konfliktløsningsværktøj. Det er ærgerligt, for erfaringen fra grundskoleområdet er, at det nok er arbejdskrævende med de mange lønmæglinger, men det bilægger som oftest lønkonflikterne på skolerne.

Dette er ikke nødvendigvis tilfældet, når lønkonflikter søges løst via ministeriel indblanding, som er alternativet til de lokale lønmæglinger.

Vi må nok en gang konstatere, at decentral løn bare ikke fungerer på vores område. Derfor er det positivt, at vi i efteråret skal holde møder med Moderniseringsstyrelsen om mulighederne for at lave et nyt lønsystem forud for overenskomstforhandlingerne i 2013. Det lønsystem, vi har, besidder tre store fejl, som vi vil prøve

at rette i et forhåbentligt nyt lønsystem: • Det er uigennemskueligt. Det midlertidige garantilønstrin med de mange forskellige overgangsordninger er for svært at bruge på skolerne og for svært at forstå. Herudover er de mange forskellige former for decentrale tillæg bureaukratiske og med til at gøre lønsedlerne uigennemsigtige. Et fremtidigt lønsystem skal være gennemskueligt, så alle lærere kan læse og forstå deres egne lønsedler.

»Meningen med decentral løn var oprindeligt, at lønnen skulle være en motivationsfaktor for at lave bedre skole«.

• Gode intentioner er en dårlig substitut for lønkroner. Meningen med decentral løn var oprindeligt, at lønnen skulle være en motivationsfaktor for at lave bedre skole. Det er imidlertid sådan, at ny løn nærmest virker modsat. Det viser de undersøgelser, som er lavet på området.

Senest lavede SFI i slutningen af 2011 en undersøgelse, som blandt andet viser, at decentral løn ikke er med til at anspore lærerne, men snarere med til at dræne lærerværelserne for energi. Hvis lærerne får en ordentlig løn (læs: en løn, som kan sammenlignes med den lokale folkeskoles), så snakker man ikke om løn på arbejdspladsen. Man laver sit arbejde, hverken bedre eller dårligere, end hvad man normalt ville have gjort. Mens man på en skole, hvor lærerne føler sig snydt for lønkroner, kan få en negativ stemning, som i hvert fald ikke gør lærerne bedre.

Derfor skal et nyt lønsystem sikre lærerne en løndannelse, som lærerne kan forstå og acceptere. Det skal også sikre lærerne den aftalte løn.

» Decentral løn har været med til at grave grøfter på de frie skoler«.

• Decentral løn har været med til at grave grøfter på de frie skoler. I stedet for at skabe bedre rammer for pædagogisk udvikling, så har decentral løn været med til at skabe diskussioner om, hvem som gør sig fortjent til ny løn, hvordan skal pengene fordeles men ikke mindst, hvor mange penge skal der være til ny løn?

Det er debatter, som skolerne og lærerne taber på. Et nyt lønsystem skal være med til at understøtte god undervisning på skolerne og ikke skabe splid og underbygge forringede lønforhold.

I løbet af året er vi også stødt på skoler, som mener, at vi underminerer vores egne medlemmers interesser ved at sige, at det er vigtigere at holde et ordentligt lønniveau på skolerne end at sikre jobbene på skolerne. Dette præsenterer selvfølgelig et dilemma, da både jobsikkerhed og løn er vigtige. Vi har imidlertid den udfordring, at vores løn er dårligere end folkeskolens. Hvis det frie skoleområde ikke skal udvikle sig til et decideret discountlærerområde, så er det helt afgørende, at vi bliver ved med at have fokus på lønspørgsmålet.

Lige meget hvad vi som forening gør, så kan vi ikke garantere jobbene på de frie skoler. Derfor skal vi prøve at sikre en løn, som er på linje med folkeskolens. Vi styrer ikke mod urimeligt høje lønforhold, blot en sammenlignelighed med den offentlige skole.

Det politiske arbejde.

Vi har i hele foreningens levetid vægtet de nære problemstillinger meget højt. Således har sagsbehandlingen haft meget

»På det politiske plan forsøger vi efter bedste evne at komme igennem mediemuren«.

I de seneste år har der både blandt politikerne i foreningen og medlemmerne været en stigende interesse for, at foreningen også blander sig i mere politiske sager, som fx de frie skolers stilling i samfundet og andre aktuelle problemstillinger som har interesse for lærere, som fx integration af tosprogede elever, læreruddannelse, skattepolitik og så videre.

På det politiske plan forsøger vi efter bedste evne at komme igennem mediemuren. Vi skriver ofte indlæg til dagbladene, og vi har de seneste år haft en rimeligt god succesrate med dette.

Herudover er vi ved at opbygge et politisk netværk. Vi har planlagt et møde med undervisningsministeren. Vi har afholdt møder med de politiske ordførere fra DF, R, K og Lib. A. Disse møder bruger vi til at orientere om, hvordan lovgivning og den centrale administration påvirker den

solidaritet -en [solidari'tet] uden plur. (fra fransk, solidarité) gensidighed i forpligtelser. Jeg udviser s. over for mine kolleger og indgår ikke særaftaler. Dermed optræder vi stærkere; ja, netop som et vi. Og lede arbejdsgivere efterlades med håret i postkassen. Begrebet s. var ved at uddø på da. men opnåede i 1980’erne via polsk (solidariność) fornyet popularitet. I dag optræder s. i en sprogligt set enestående variant (uden plur. men med talrige sing.): Jeg udviser s. over for mig selv, så kan du udvise s. over for dig selv, på den måde, du nu synes, er fed.

stor bevågenhed, og det har foreningen i årevis høstet megen ros for.

BERETNING 2012

11

SKRIFTLIG BERETNING FRA HOVEDBESTYRELSEN

frie skolesektor og ikke mindst de ansatte i den. Og til at høre, hvordan politikerne ser på sektoren. Vi har også deltaget i årets Folkemøde på Bornholm, hvor det var muligt at debattere uddannelse i mange afskygninger og møde daglige samarbejdspartnere i en uformel kontekst.

Der er ingen tvivl om, at vi for at påvirke det politiske Danmark i krisetider bliver nødt til at prioritere denne del af arbejdet. Det skal ikke ske på bekostning af sagsbehandlingen, og den balancegang bliver en af de næste års udfordringer for foreningen.

Vi må konstatere, at foreningen har en udfordrende størrelse. Selvom vi har over 40 ansatte på sekretariatet, så får de fleste af dem rigeligt fyldt deres arbejdstid op med sagsbehandling, undervisning, administration og kursusvirksomhed.

Hvis vi vil en mere udadvendt forening, så kræver det imidlertid ikke bare en stor politisk indsats, men også sekretariatsmæssige ressourcer, som kan have specifikke arbejdsopgaver inden for fx arbejdsmiljø og uddannelsespolitik. De ressourcer arbejder vi på at frigøre.

startskuddet til en diskussion af fremtidens FSL. Efter en ophedet debat på mødet blev det besluttet, at hovedbestyrelsen skulle sætte en proces i gang, som skulle kortlægge, hvilken struktur foreningen

»Mere synlige politikere, som blander sig mere i debatter både på landsplan og på kredsniveau«. skal have i fremtiden.

Der blev sat to kriterier for diskussionen: Der skulle fortsat være kredse i foreningen, og kredsenes formænd skulle fortsat sammen med foreningens formand og næstformand udgøre hovedbestyrelsen.

I hovedbestyrelsen blev vi enige om, at diskussionen af strukturen skulle tage afsæt i en diskussion af, hvilke krav der fremover skulle sættes til foreningen og til foreningens kredse og det politiske indhold i disse.

»Vi har således sat kontingentet lidt ned de foregående to år, og det kan vi kun foreslå at gøre for de ledige medlemmer i år«.

Foreningen har en fornuftig økonomi, men det er blevet sværere at få budgettet til at hænge sammen. Budgetforslaget, som vi præsenterer i år, indeholder ingen buffere og baserer sig på, hvad vi mener, vil være et realistisk skøn over, hvordan foreningens pekuniære situation er. Vi har således sat kontingentet lidt ned de foregående to år, og det kan vi kun foreslå at gøre for de ledige medlemmer i år.

FSL i udvikling Sidste års repræsentantskabsmøde blev Foto iStockphoto

12

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

Der blev arrangeret fire medlemsmøder forskellige steder i landet, og selv om fremmødet til disse møder ikke var stort, så illustrerede det udmærket, i hvor høj grad struktur- og indholdsdebatter interesserer det enkelt medlem – nemlig meget lidt.

Ikke desto mindre kom der en række tilkendegivelser ud af møderne. Medlemmerne, som mødte frem, ønskede således: • Mere synlige politikere, som blander sig mere i debatter både på landsplan og på kredsniveau • Mere synlighed på skolerne med både besøg af foreningen og mere foreningsmerchandise til brug på skolerne • Højere organisationsgrad og deraf følgende bedre økonomi og større fællesskab.

Hvis man skal tage de fremmødte medlemmer seriøst, og det skal man, så ønsker de, at foreningen arbejder på at påvirke beslutningstagerne, de ønsker nærhed til medlemmerne og en styrkelse af det solidariske fællesskab, som en fagforening er.

Det kræver en styrkelse af det politiske led i foreningen, men det er vigtigt, at det ikke sker på bekostning af det, som vi i foreningen i forvejen er gode til, nemlig sagsbehandlingen. Derfor har hovedbestyrelsen og kredsbestyrelserne indgående diskuteret forskellige muligheder for i et fremtidigt scenarium bedre at kunne tilgodese de opstillede ønsker.

Hovedbestyrelsen forventer, at den på repræsentantskabsmødet vil kunne præsentere et forslag til foreningens fremtidige struktur.

Sekretariatet Forandringerne det seneste år har ikke mindst været store for sekretariatet. Foreningens daglige ledelse er blevet

»Sidste år havde vi syv konkurser på det frie skoleområde, men i år har vi haft 14, hvoraf de ti seneste har været op til eller i forbindelse med sommerferien«. udskiftet, og selvom den nye ledelse ikke har ønsket at lave revolutioner, er der sket ændringer.

Samtidigt har sekretariatet været udsat for et massivt arbejdspres det seneste år. Det skyldes to ting. Det går ufatteligt godt, og det går ufatteligt skidt!

Således opstår der mange nye frie skoler hovedsageligt som konsekvens af, at der nedlægges mange folkeskoler. Det giver mange nye medlemmer, samtidigt med at de eksisterende skoler bliver større af samme grund.

Det går også rigtigt skidt. Sidste år havde vi syv konkurser på det frie skole-

område, men i år har vi haft 14, hvoraf de ti seneste har været op til eller i forbindelse med sommerferien. Herudover gør krisen og det reducerede tilskud til grundskolerne, at lønaftaler og lokalaftaler er under massivt pres. Det betyder, at vi har rekordmange henvendelser fra tillidsrepræsentanter, som ønsker hjælp med at lande disse aftaler.

Vi har et virkeligt dygtigt sekretariat, og det skal vi være stolte af. Vi vil gerne påskønne sekretariatet for dets ihærdighed, professionalisme og omstillingsparathed i en tid, hvor der er mange bolde i luften.

Afslutning Foreningen står igen foran markante forandringer. Vi er en middelstor forening

»Det er imidlertid tid til, at foreningen bliver en reel politisk spiller med holdninger til alt fra skattereformer til læreruddannelse«. med vokseværk. Når ting ændrer sig, så er det vigtigt med en god forankring – og det har vi, qua sekretariatet og den sagsbehandling som foregår. Det er imidlertid tid til, at foreningen bliver en reel politisk spiller med holdninger til alt fra skattereformer til læreruddannelse.

Det er rart at konstatere, at vi har en omstillingsparat forening, som vokser og styrkes, når nye ideer og tanker opstår. En forening, som tager udfordringer alvorligt og arbejder med dem. Det har været meget at skulle kapere både ny daglig ledelse og ny politisk ledelse. Vi er blevet overrasket af ikke mindst udmeldingen om skoleassistenter, men også antallet af konkurser og afskedigelser har udsat foreningen for et enormt pres. Jeg er stolt over at kunne sige, at både sekretariatet og hovedbestyrelsen har været gode til at håndtere dette pres.

Der er nok at tage fat på, også fremover.

OK 13, skoleassistenter, de frie skolers

placering i uddannelsesbilledet og ikke mindst en øget fokusering på medlemmet og hvervningen af disse i foreningen.

Det har været et spændende år med mange udfordringer, men det har også været sjovt og motiverende. Den daglige sparring med medlemmer, skoleforeninger, politikere og skoleforeninger er med til i det daglige at gøre arbejdet både interessant og vedkommende.

Vi skal fortsat arbejde for vores medlemmers forhold. Vi skal stille ambitiøse mål, sådan at vores forening vedbliver med at være dynamisk og i trit med tiden.

Vi glæder os til at tage fat på opgaven.

Risskov, august 2012

Uffe Rostrup Formand, Frie Skolers Lærerforening

danske model, den ['dansgæ mo'dæl](kun bestemt form) 1. kvinde med blond hår, høje kindben og en højde på mere end 1,80 m., der på langstrakte podier foran et modeinteresseret publikum præsenterer tøjkollektioner med en vis skandinavisk elegance og således kan forårsage mersalg (af tøjet). Bedst er nu d. til at føre en kropsnær buks. 2. folkelig betegnelse for bilmærket Ford Cortina II, der blev samlet i den københavnske Sydhavn indtil 1967. Halløj, sikke et dejligt automobil; lur mig om det ikke er d. 3. det (angiveligt specifikt danske) forhold, at de såkaldte ’parter’ i de såkaldte ’overenskomstforhandlinger’ finder frem til en for begge parter tilfredsstillende aftale. Hey, minister, vent venligst udenfor, vi prøver lige at få ro til d. Hey? Er du døv!?

BERETNING 2012

13

NOTER

ARBEJDSMILJØ

7 gode tegn men på hvad?

ARBEJDSMILJØ

Nyt samarbejde om arbejdsmiljøuddannelse Det er i år lykkedes at samle alle skoleforeningerne, højskolerne og Frie Fagskoler (tidl. hus- og håndarbejdsskolerne) omkring at udbyde en fælles arbejdsmiljøuddannelse.

Arbejdsmiljøuddannelsen er obligatorisk for arbejdslederne og arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR) på skolerne. Vi må erkende, at det er en uddannelse, som ikke altid har fået de kønneste ord med på vejen, da uddannelsen ikke i udgangspunktet er tonet af de erhverv, som deltager i uddannelsen.

Det har vi prøvet at råde bod på ved at lave en uddannelse, som udelukkende retter sig mod skoler på det frie skoleområde. FSL har sammen med Danmarks Privatskoleforening udbudt denne uddannelse før, men så har vi købt uddannelsen ”ude i byen” med en ekstern underviser. Det bliver fremover sådan, at det bliver interne undervisere fra foreningerne, som kommer til at varetage undervisningen på kurserne, sådan at vi både internt får nogle flere kompetencer på arbejdsmiljøområdet samt har føling med, hvad det kan være relevant at lave suppleringskurser om.

I første omgang er det kun den obligatoriske del af arbejdsmiljøuddannelsen, som udbydes fra foreningernes side, men gruppen, som arbejder med uddannelsen, har allerede tanker om i nær fremtid at arbejde på at samle alle arbejdsmiljøtiltag i foreningerne, så man kan tage en fuld arbejdsmiljøuddannelse i vores eget regi.

Tilmelding til kurserne kan ske fra forsiden af FSL’s og skoleforeningernes hjemmesider.

14

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

Fem efterskoler har i 2011 arbejdet med psykisk arbejdsmiljø i projektet ”Den Sociale Kapital på efterskole – balancen imellem stress og engagement”. Projektets formål var at identificere begreber og metoder inden for det psykiske arbejdsmiljø, som kunne gøre det mere praktisk tilgængeligt at arbejde med identifikation og løsning af små og større problemer. Man ville lave en generel tilgang til at arbejde med psykisk arbejdsmiljø på baggrund af erfaringer fra de fem efterskoler i projektet.

I projektet definerede man blandt andet 7 gode tegn, som er tegn på et godt arbejdsmiljø. Disse er: 1. Når de ansatte generelt føler engagement og glæde ved at gå på arbejde - så vil glæde, humor og spontanitet være fremherskende.

2. Når der på skolen er en vilje til forandring og udvikling så vil fx en plan for skolens udvikling give de ansatte tryghed.

3. Når der på skolen er en udtalt kultur, som tillader kol- legial støtte og sparring - så er det »comme il faut« at

vise reel interesse - at give feedback og at lytte.

4. Når der er en kultur, som fremmer positiv og anerken- dende kommunikation - så vil uformelle samtaler og

socialt samvær være understøttende og fremmende for

det psykiske velvære.

5. Når der på skolen er en klar, fælles forståelse af aftaler

- et fælles fodslag på trods af forskellighed - og der ved siden af arbejdet er en klar forståelse af værdien af fællesskabende aktiviteter.

6. Når der er en klar og tydelig konsensus-forståelse om kring planlægning, indflydelse og retfærdighed.

7. Når der er tryghed omkring arbejdsforholdene uanset

fysisk alder og privat baggrund - og der altid er tillid til, at

man gør sit bedste.

Hvis disse 7 tegn er opfyldt, så har man højst sandsynligt et godt arbejdsmiljø. Det er dejligt forfriskende at have fået en model, som via positive begreber kan beskrive eventuelle problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

Foreningen har været med i styregruppen af projektet, og i løbet af dette efterår vil der blive afholdt tre temadage med baggrund i erfaringerne fra de fem efterskoler. Det er nemlig sådan, at vi tror, at det ikke kun er efterskolerne, som kan bruge de fem efterskolers erfaringer til noget – det kan grundskolerne også. Så vi håber på stor deltagelse i møderne.

NOTER EFTERLØN

Efterlønskassen Lige før sommerferien blev det nok en gang markeret, at man ikke skal tage noget for givet på det frie skoleområde.

Efterlønskassens (som er den ene af de to pensionskasser for de tidligere statstjenestemænd på vores område) mangeårige forretningsfører Niels Frandsen valgte at gå på pension. Bestyrelsen for kassen mente, at kassen skulle lukkes og flyttes til København. Kassen bliver mindre og mindre, så økonomisk ville det ikke være rentabelt at ansætte en ny til dette job.

Men demokrati er en forunderlig størrelse. Bestyrelsen for kassen foreslog således kassen nedlagt og flyttet til København, og det blev også vedtaget med de krævede 2/3 flertal på den første generalforsamling. Der kræves imidlertid to generalforsamlinger for at nedlægge foreningen. På den anden mødte der en række medlemmer frem, som efter en intens diskussion stemte imod nedlæggelsen. Så Efterlønskassen består.

Bestyrelsen er nu i gang med at finde ud af, hvordan kassen skal fortsættes, og hvor den fysisk skal holde til. 

POLITIK

Folkemødet Foreningen deltog i Folkemødet på Bornholm i juni måned. Vi havde et telt sammen med Danmarks Lærerforening og BUPL. Vi lavede en del fælles arrangementer under overskriften ”Børn og Unge - Verdens bedste investering”.

FSL stod blandt andet for en debat om de frie skoler og folkeskolen, som en udløber af den heftige debat, som vi har været med til at føre i medierne. Hver morgen var der morgensang og opsang, hvor en politiker fik lov at revse underviserne med efterfølgende kortvarig debat. Endelig inviterede vi medlemmerne (i særdeleshed dem fra Bornholm) til en fyraftensøl fredag eftermiddag. Herudover deltog vi en række andre debatter, som foregik på øen, og det var mindst lige så vigtigt.

Det, som i virkeligheden havde den største værdi, var at have tid til uforpligtende samtaler med politiske venner og modstandere. Der er ingen tvivl om, at deltagelsen havde stor værdi for foreningen.

Fotos iStockphoto

BERETNING 2012

15

NOTER

FORENINGEN INTERNT

Tillidsrepræsentantuddannelsen

NETVÆRKSGRUPPE

Mentorordning Vi har i et par år deltaget i en netværksgruppe, som prøver at gøre det lettere at være ny lærer.

Udgangspunktet har været, at vi i foreningen har kunnet se, at mange lærere har svært ved at komme ind i professionen og blive der. Alt for mange kan ikke holde til de krav, der stilles i jobbet i form af forventninger fra skolen, kollegerne, børnene, forældrene. I Lærernes Pension har vi kunnet se, at alt for mange unge bliver bevilget invalidepension, og selvom de fleste kommer tilbage i job, så er det ikke sikkert, at det bliver som lærer.

Det har vi ønsket at gøre noget ved. Derfor har vi som pilotprojekt lavet en mentorordning, der skal starte ved årsskiftet 2012-13. Langt de fleste skoler har en form for følordning, hvor en rutineret lærer på skolen udpeges til at hjælpe nyansatte lærere til at finde ud af de dagligdags ting på skolen. Ideen med mentorordningen er at give de nye lærere mulighed for at have tilgang til en erfaren lærer, som ikke er tilknyttet deres egen skole, og som man derfor kan sparre med om svære sager, som fx det første forældremøde, duer jeg til at undervise, hvornår har man forberedt sig nok, hvordan får man sit privatliv til at hænge sammen med et lærerliv og meget andet.

Allerede i år har vi søgt om rutinerede lærere, som kunne ønske sig at være mentorer. Vi skulle bruge 10-12 til pilotprojektet, men 23 meldte sig. De er alle sammen kvalificerede.

Mentorerne får et kort kursus, som introduktion til arbejdet, og i efteråret prøver vi at få fat i 10-12 nye lærere på skolerne, som kunne have lyst til at deltage i projektet.

Det er et spændende projekt, som med tiden kan udbredes, sådan at vi kan tilbyde en mentorordning til alle nye lærere.

Fotos iStockphoto

16

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

Uddannelsen af foreningens tillidsrepræsentanter (TR) er højt profileret. Det har den været i mange år. Det er yderst vigtigt, at TR’erne er veluddannede, da de er foreningens repræsentanter på skolerne, og de fremmeste i vores kamp for at få flere medlemmer. Kredsene gør deres yderste for at lave temadage og kurser, som kan bidrage til TR’ernes efteruddannelse, ligesom det årlige centrale efteruddannelseskursus er velbesøgt.

Ikke desto mindre er det bekymrende, at det kan være meget vanskelligt at få nogle TR’ere til at deltage i foreningsarrangementer, TR-uddannelse eller at svare på spørgeskemaer fra foreningen.

Det er helt afgørende for foreningens virke, at TR’erne er bindeleddet mellem foreningen og medlemmerne. Og det er helt afgørende for medlemmerne, at TR er synlig på skolen.

Generelt kan vi konstatere, at langt de fleste TR’ere laver et forbilledligt arbejde på skolerne på trods af, at det er svære tider.

Der bliver kæmpet hårdt for ordentlige lokal- og lønaftaler.

Vi arbejder aktivt med til stadighed at evaluere og forbedre de tilbud, som skal ruste TR’erne til deres virke på skolerne. Det er nødvendigt, at vi også på dette område tænker i nye baner, sådan at vi får bedre kontakt til de TR’ere, som vi i dag næsten aldrig ser eller hører noget til.

I de kommende år vil der blive sat yderligere fokus på hvervning af nye medlemmer. Vores organisationsprocent er ikke prangende, og det vil vi prøve at gøre noget ved. I den proces kommer TR’erne også til at spille en central rolle. 

NOTER

UDDANNELSESPOLITIK

Nordisk LærerSamarbejde

Samarbejdet med vores nordiske naboer i Nordisk LærerSamarbejde (NLS) fungerer stadigt fint. Det er inspirerende at høre, hvad der rører sig i vores nabolande, og det er ikke mindst interessant at høre, om de tendenser, som ses på det uddannelsespolitiske område.

Der sker mange spændende sager, som ikke udelukkende er godt i ikke mindst Sverige. Således forfølger man her stadig at få certificeret alle lærere, selvom det tager længere tid, end man havde forventet.

Certificeringen går ud på, at man i fremtidens Sverige skal være uddannet lærer for at undervise i skolerne. Herudover skal man kun kunne undervise i de fag, hvor man har reelle kompetencer – altså de fag, hvor man har linjefag.

Det er tiltag, som de svenske lærerforbund uforbeholdent støtter, da de mener, at det er med til at højne anseelsen af lærerprofessionen, og at lærerprofessionen hænger uløseligt sammen med uddannelsen til lærer.

Tænkningen bag lærerprofessionen presser sig også på i andre nordiske lande, men vores forening indtager den holdning, at læreruddannelsen er en rigtig god indgang til det at være lærer, men på det frie skoleområde er det vigtigste, at lærerne er veluddannede til det job, som de skal besidde. Det er op til bestyrelserne på skolerne at ansætte den bedst kvalificerede til at varetage de stillinger, som forefindes på de frie skoler, og det, mener vi ikke, skal begrænses af en bestemt uddannelse.

Vores holdning til ovenstående har ført til flere spændende diskussioner i NLS. 

hovedaftalen ['ho(d)d'avtalen] (kun bestemt form) - 1. principiel aftale fra 1899 formuleret af kloge hoveder, der synliggør traditionsrigdommen i forholdet mellem arbejdsgivere og -tagere; h. sikrer en udbredt fornuft på arbejdsmarkedet, herunder en begrænsning i lemfældige strejker og lockouts. Åh, det er godt, vi har h., ellers ville det hele sejle. - 2. principiel aftale fra 1899 formuleret af vandhoveder, der fastholder et usmidigt og ulige forhold mellem arbejdsgivere og -tagere. Den lorteaftale (underforstået h.) bærer jo præg af, at den er over 100 år gammel! Hvor sært at lade noget danne principielt grundlag, når det tydeligvis er formuleret, før arbejderne fik stablet en slagkraftig organisation på benene.

BERETNING 2012

17

HOVEDBESTYRELSEN FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Nye i hovedbestyrelsen Annie Storm er ny kredsformand i kreds 7. Annie Storm blev konstitueret som kredsformand, da Monica Lendal Jørgensen blev valgt som foreningens næstformand i 2011.

Annie Storm blev valgt som formand på kredsgeneralforsamlingen i 2012.

Næstformand Monica Lendal Jørgensen

Kreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen

Hun er lærer på Roskilde Lille Skole.

Hans Erik Hansen er ny formand i kreds 9. Hans Erik Hansen afløste Inge-Lise Jensen, som valgte ikke at genopstille på kredsgeneralforsamlingen i foråret. Han er lærer på Haderslev Realskole. 

Formand Uffe Rostrup Kreds 5 Søren Vogth Hansen

Kreds 6 Minna Riis

strejkeret -ten, -terne ['strajge'ret] arbejdernes ret til at nedlægge arbejdet, hvis noget ikke bekommer herskabet vel. S. blev ikke mindst praktiseret af de såkaldte typografer (nu foræld.) i sidste halvdel af d. 20. årh. Så, nu står vi kraftedeme her, og ingen skide lastbil med noget avispapir kan komme forbi vores korslagte arme. Nej, for vi udnytter nemlig vores s. Ja, og så sa ...

- TUT-TUUUT! - .. Hov, hva fan var det? Det var sgu da it-toget; se, det kommer buldrende dér!

Det var som ... Kammerater, luk øjnene og stå sammen! Ingen kommer fandenfløjteme igennem vores blokade!

18

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

Kreds 10 Anders Munk

HOVEDBESTYRELSEN FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Ude af hovedbestyrelsen Arne Pedersen, formand gennem 15 år, genopstillede ikke ved formandsvalget i 2011. Han blev afløst af Uffe Rostrup, som havde været næstformand siden 2008.

Kreds 3 Kim Hansen

Kreds 2 Ricky Bennetzen

Kreds 4 Thomas Münchow

Kreds 8 Finn Petersen

Kreds 9 Hans Erik Hansen

Kreds 7 Annie Storm

Frie Skolers Ledere Formand Mogens Lorentzen

Kreds 11 Torben C. Skov

Rud Nielsen, næstformand for skolelederne, udtrådte af hovedbestyrelsen i forbindelse med, at Frie Skolers Ledere fik større selvstændighed og eget sekretariat 1. januar 2012.

Indtil da havde lederne to repræsentanter i hovedbestyrelsen, men kun en stemmeret. Stemmemæssigt har lederne med andre ord samme vægt som tidligere.

Inge-Lise Jensen valgte at stoppe efter 13 år som hovedbestyrelsesmedlem og formand for kreds 9. Hun blev afløst af Hans Erik Hansen. 

overenskomst -en, -er ['orv(r)'enskåmst] (afl. af komme overens: jf. tysk übereinkunft) fagforbundene og arbejdsgiverne har lavet en for begge parter tålelig o. Overf. om de talrige kontraktlige forhold, man finder i den moderne projektfamilie, fx: De sammenbragte familier Pedersen (tidl. Pedersen-Holm) og Bäck-Pedersen (tidl. BäckAndersen) indgik d.d. følgende o: Elektronisk larmende aktivitet fx brug af Playstation foregår på børneværelserne.

Når afkom vokser fra begrebet ’børneværelse’ skal ny o. indgås (men det gøres allerede nu vitterlig, at en hjemmefraflytning uanset barnets / den unges opr. genetiske tilhørsforhold - evt. med anbringelse hos den pgl. unges opr. 2. forælder - da bør tilskyndes).

BERETNING 2012

19

FOKUS

TILLIDSREPRÆSENTANT

»Man skal forstå, at man ved at være medlem af en faglig organisation kan være med til at ændre og forbedre vilkårene«, siger Søren Sørensen.

Det er ikke nok at være en god lærer 20

Foto David Bering F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

FOKUS

TILLIDSREPRÆSENTANT

Interessemodsætninger, de findes, og der skal være nogle til at varetage lærernes interesser. Derfor har vi fagforeninger, siger Søren Sørensen, som går på pension efter 35 år med fagforeningsbogen i orden

S

øren Seeberg Sørensen var kun et barn, da han for første og eneste gang kom på kant med Arbejdstilsynet.

Som landmandssøn på slægtsgården tronede han stolt og alene på traktoren, som han langsomt kørte fremad på marken i det sønderjyske grænseland, mens høsten blev læsset på ladvognen.

Så dukkede Arbejdstilsynet op. »Hvor gammel er du?«, spurgte repræsentanten fra Arbejdstilsynet den unge traktorfører. »Jeg er fem år«, svarede den lille fyr stolt. Herren fra Arbejdstilsynet mente ikke, der var så meget at være stolt af, og han bad Søren om at slukke motoren og stige ned. »Da de var gået, satte jeg mig op igen, og så fortsatte vi som før«, fortæller Søren Sørensen.

Søren Sørensen vil nok mene, at det er at overfortolke, hvis man siger, at det var her, at kimen blev lagt til et livslangt engagement i arbejdsvilkår og i fagbevægelsen. Det var snarere, da han gik på Marselisborg Seminarium, mener han, og interessen sprang for alvor ud, da han som nyuddannet blev ansat som lærer på Forældreskolen i sommeren 1977.

Du skal være medlem Det er 35 år siden, og 1. august stoppede han på samme skole som lærer. Dermed sluttede også karrieren som en i sjælden grad markant tillidsrepræsentant, der satte sit præg på det fagpolitiske arbejde langt ud over skolens matrikel. Han var med til at stifte kreds 10 i Frie Grundskolers Lærerforening (FGL) i 1980, han var kredsformand og med i hovedstyrelsen

fra 1982 -1988, og han har været en ivrig taler på de fleste af foreningens repræsentantskabsmøder i de frie læreres forening. Han har hele perioden været dybt engageret i egne og kollegers løn- og arbejdsvilkår, og ikke bare kollegernes medlemskab af fagforeningen har været essentielt for ham. De fem skoleledere – og også de fem konstituerede ledere – i hans tid på skolen har alle været medlem af fagforeningen, og Søren Sørensen kunne ikke forestille sig, at det kunne være anderledes. »I samtlige ansættelsesudvalg, uanset om det har været en lærer, leder eller vicer, har jeg spurgt ind til det fagpolitiske, og du ville aldrig blive ansat som leder på Forældreskolen, hvis du ikke var medlem. Det er naturligt at spørge ind til det fagpolitiske for at sikre sig, at den kommende leder er på det rene med, hvad det er for et system, vi arbejder under.

Det er vigtigt«, siger Søren Sørensen, som ikke uden en vis stolthed fastslår, at samtlige lærere på skolen er medlemmer af Frie Skolers Lærerforening (FSL).

Samtalen ændrede sig Søren Sørensen har sat sig ved spisebordet i rækkehuset i Aarhus N efter at have strakt de lange ben på terrassen, bakket lidt på piben og kigget ud over haven.

Han kan godt lide at se ting vokse, siger han. Han hviler albuerne på bordet og presser fingerspidserne mod hinanden, når han forklarer. Giver sig god tid og har tænkt over, hvad han vil sige. Det er han også kendt for: Han elsker strategier og er godt forberedt helt ud i detaljen.

Det har givet resultater i forhandlings-

situationer, og det har skabt respekt.

Som den konstituerede skoleleder, Peter Bisgaard, på Forældreskolen ville have sagt til Søren Sørensen i den afskedstale, han ikke fik holdt, fordi Søren meldte afbud på grund af sygdom: ”…man skal stå tidligt op, hvis man vil følge med…”.

Søren Sørensen stiller spørgsmål, og han forventer svar. Det ved kolleger på skolen og i det fagpolitiske arbejde, det ved ledelsen på Forældreskolen, og det ved politikere og ansatte i FSL, som ofte er stødt på en mail, hvor Søren Sørensen udbeder sig foreningens holdning til dette eller hint. »Det er mig i en nøddeskal«, siger han og fortæller, at der blev dødsens stille i lokalet, da han i sin tid selv var til ansættelsessamtale og overraskede alle ved, at han gerne lige ville have svar på et par spørgsmål, inden han sagde ja til stillingen. Søren Sørensen husker tydeligt situationen, fordi han var bevidst om, at han her trådte i karakter. »Jeg sad der i min Tvind-anorak, og jeg kiggede direkte på skolelederen og bad ham sætte ord på, hvad det var for et personale, han stod i spidsen for. Der var både lærere, lærerrådsformanden, viceforstanderen og nogle fra bestyrelsen til stede, og de var chokerede. Det gjorde man ikke. Man stillede ikke spørgsmål til en ansættelsessamtale dengang«, fortæller han.

Ledere i FSL var en mærkesag Søren Sørensen havde knap trådt sine

BERETNING 2012

21

FOKUS

TILLIDSREPRÆSENTANT

fagpolitiske børnesko, før han befandt sig i bestyrelsen for a-kassen FTF-A, som dengang var det naturlige sted at være medlem som lærer. Her var der også en mulighed for at påvirke og få indflydelse.

Det er det, han hele tiden har været ude efter, og han forstår ikke lærere, som først og fremmest tænker på, hvornår mødet er slut, i stedet for at gribe muligheden for at få indflydelse og ændre noget i den retning, man ønsker. Senere blev engagementet flyttet til Lærernes akasse, hvor han endnu har et tillidshverv som valgt revisor til næste gang, der skal være valg.

Muligvis har det ikke altid været sjovt at sidde som leder med Søren Sørensen på den anden side af bordet. Ikke desto mindre var Søren Sørensen en markant fortaler i hovedbestyrelsen og på repræsentantskabsmøder, for at lederne i det gamle FGL fik en synlig plads i foreningen, og han var en glad mand, da

Det gælder om at gribe mulighederne for at få indflydelse og ændre tingene i den retning, man ønsker, mener Søren Sørensen.

Foto David Bering

22

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

det lykkedes på repræsentantskabsmødet i 1998.

Modsætningerne findes De løn og arbejdsvilkår, der er på Forældreskolen, ser Søren Sørensen ikke som resultat af en kamp, snarere som en del af en proces, hvor han har sat en ære i, at både modparten og kollegerne har kunnet føle sig trygge ved ham. »De har vidst, hvor de havde mig«, siger han.

Anderledes er det med den overordnede overenskomst. Den er resultatet af en lang og sej kamp. Han mener, at faglig bevidsthed er kendetegnet ved, at man forstår ”gamet”, hvor der hele tiden er nogle løn- og arbejdsvilkår, som skal forhandles på plads. »Der er en modpart, som har interesse i at ændre på vilkårene og øge lærernes arbejdsbyrde. Man skal forstå, at man ved at være medlem af en faglig organisation kan være med til at ændre og forbedre

vilkårene, og at det er nødvendigt med en faglig organisation, der varetager professionens interesser på bedste måde«, siger Søren Sørensen.

FSL skal holdes i kog I huset hænger i alt fire oliebilleder, han og hustruen Sigrid har købt af Jørgen Kronborg på Hornstrup Kursuscenter.

Centret har også været en mærkesag for ham, siden han sad i FGL’s hovedstyrelse.

Han er ikke i tvivl om centrets værdi for fællesskabet i foreningen og for lærerne på frie skoler, der mødes til kurser på centret. I det hele taget ser Søren Sørensen positivt på foreningens fremtid. Men der er behov for medlemmer, der vil bidrage til at holde FSL i kog og stå i spidsen for foreningen. »Der er brug for, at man ikke bare er den gode lærer, men at man som en naturlig del af sit arbejde har den fagpolitiske del ind over«, siger Søren Sørensen.

§

JURIDISKE SAGER

FRA ÅRET DER GIK

F§L vandt vigtig §ag om bar§el

Konkur§er klumpede §ig §ammen

To afskedigede medlemmer får erstatning, og Østre Landsrets afgørelse står ved magt

Et lille dusin efterskoler gik konkurs i 2012, og det gav travlhed for FSL’s konsulenter

I år blev der endelig sat punktum for en lang og meget principiel sag. Og et flot punktum, i hvert tilfælde set med fagforeningens øjne.

Sagen går tilbage til 2009, hvor Skamby Friskole afskedigede to lærere, mens de holdt erstatningsferie efter deres barselsorlov. Skolen, som havde fastansat de to barselsvikarer i lærernes stillinger, forklarede afskedigelsen med, at skolens profil var ændret, mens kvinderne var på barsel, og at de to nybagte mødre ikke længere passede til skolens behov.

Frie Skolers Lærerforening (FSL) indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet, som afgjorde, at opsigelserne stred mod Lov om Ligebehandling og tilkendte hvert af medlemmerne ni måneders løn.

Men friskolen nægtede at anerkende afgørelsen. Skolen mente, at sagen handlede om overenskomsten og ikke om ligebehandlingsloven, og derfor skulle sagen efter skolens mening behandles af Forligsnævnet og ikke af Ligebehandlingsnævnet. Desuden mente skolen, at opsigelserne levede op til reglerne.

Denne nye strid havnede i landsretten, og her vandt FSL en dobbeltsejr. Retten afgjorde, at når opsigelser drejer sig om diskrimination og forskelsbehandling, kan de føres i Ligebehandlingsnævnet. Samtidig gav dommeren FSL ret i, at skolen overtrådte Lov om Ligebehandling, da den fyrede de to.

Den afgørelse ankede skolen til Højesteret, men inden den nåede så langt, gik skolen konkurs, og boet ønskede ikke at føre sagen videre. Det betyder, at landsrettens afgørelse står ved magt, og det glæder juridisk konsulent i FSL Jette Morsing, som har haft ansvaret for sagen. »For det første er det rigtig godt for de to medlemmer, at sagen nu er afgjort. De får deres penge, og de skal ikke vente på en højesteretsafgørelse, som kan forlænge sagen med over et år. For det andet står det nu fast, at vi kan tage sager om forskelsbehandling op i Ligebehandlingsnævnet uden først at prøve dem i forligsnævnet. Det er en fordel for os, fordi sagerne så bliver vurderet af jurister, som er eksperter i netop ligebehandling. For det tredje slår afgørelsen fast, at skolerne ikke uden videre kan fyre kvinder, når de går på barsel, og det er vi meget tilfredse med. Det er netop det, som er målet med loven: Den skal sikre, at kvinderne ikke skal være bange for, at de mister deres job, når de går hjemme og passer deres nyfødte«. 

Datoerne 27., 28. og 29. juni 2012 står prentet i hukommelsen på juristerne hos Frie Skolers Lærerforening (FSL), for på de tre juni-dage modtog sagsbehandlerne besked om ni konkurser.

Normalt behandler FSL’s jurister en god håndfuld konkurssager på et år. Normalt ligger de spredt ud over hele året. Og normalt er det små friskoler, som kaster håndklædet i ringen.

Men de ni sager, som dumpede ind, lige inden skolerne gik på sommerferie, handlede om efterskoler. Aldrig tidligere er der lukket over to efterskoler på et år, men på de tre junidage udåndede ni - 3,4 procent af landets efterskoler.

Mønstret var også usædvanligt, fordi flere af konkurserne var velforberedte. Bestyrelserne havde længe vidst, at skolen ikke ville klare den over sommerferien, så papirerne var udfyldt og sendt af sted til skifteretten, men medarbejderne fik først besked i sidste øjeblik, da eleverne var sendt hjem, og alle forberedte sig på sommerferien.

Det betød, at FSL’s konsulenter pludselig fik meget travlt, og de havde ikke så lang tid til at forberede sagerne som normalt.

Ofte hører FSL om skolens situation i god tid, inden papirerne sendes til skifteretten.

Ud over de ni efterskoler har konsulenterne i 2012 behandlet seks konkurser på frie grundskoler. 

SKOLER, DER FORSVANDT I 2012

Rens Ungdomsskole Østersøens Idrætsefterskole Maglesø Efterskole Sportsefterskolen Sommersted Søndbjerg Efterskole Vester Thorup Efterskole Sydvestfyns Efterskole Holmstrup Efterskole Hindholm Efterskole Skamby Friskole 14 af skolerne er Hune Friskole erklæret konkurs, Lille Virgils Friskole Østersøens IdrætsHestkær Friskole efterskole er lukket, Lindholm Friskole men ikke konkurs.

Vrensted Friskole

BERETNING 2012

23

FOKUS

TILLIDSREPRÆSENTANT

»Grundlæggende har jeg aldrig forstået, at man skulle arbejde gratis, fordi det var sjovt at være på lejrskole«, siger Ole Rygaard.

Jeg har været med 24

Foto Tine Hvolby F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

FOKUS

TILLIDSREPRÆSENTANT

Ole Rygaard, nyudsprunget som både forhenværende efterskolelærer og forhenværende tillidsrepræsentant i en menneskealder, er stolt over de fremskridt, som han har været med til at få igennem

D

e fremskridt, som er sket i de knap 40 år, Ole Rygaard har været lærer, er sket ikke mindst takket være fagbevægelsen. »Arbejdsgiverne ville aldrig have gennemført dem af sig selv«, siger han.

Selv om Ole Rygaard er vokset op i et solidt Venstrehjem, er der intet, der kan ryste ham i forståelsen af, at de store forbedringer, der er sket, og den levestandard, der er i dag, hviler på fagbevægelsens skuldre. »Den prædiken har eleverne også fået«, siger han med et smil og drikker lidt af teen, han har skænket sig. Det er en sommerformiddag, og han har lige sat sig til rette i ”Galleriet” på Hornstrup Kursuscenter, hvor han har været et hav af gange som tillidsrepræsentant.

Ole Rygaard blev uddannet lærer i 1974 og underviste i folkeskolen i 15 år, inden han blev lærer på Efterskolen Solbakken 1989, hvor han i mange år har fungeret som vejleder, undervist i dansk, matematik og i drama.

Han er netop fyldt 64, og 31. august var sidste dag, han satte sig på cyklen og trådte pedalerne fra hjemmet i Skælskør til efterskolen i bakkerne uden for Skælskør, hvor han ud over at være lærer også har været tillidsrepræsentant siden 1993.

Med i alt 28 år i bagagen som tillidsrepræsentant i folkeskolen og på efterskolen må Frie Skolers Lærerforening (FSL) også erkende, at en tillidsvalgt, som har tilhørt en særlig sejlivet superliga af erfarne tillidsfolk, nu flytter over i pensionisternes rækker. Det er 28 år, som ikke har været forgæves. Der er bestemt opnået resultater, siger Ole Rygaard. »Jeg er glad for, at jeg som fagligt aktiv har været med til at forbedre vilkårene i skolen og for de ansatte. Da jeg startede, tog det 18 år at komme på slutløn, i dag tager det kun otte. Barselsorloven i dag er noget helt andet end dengang, der er

indført forældreorlov og omsorgsdage.

Vi har fået forbedret arbejdsvilkårene ganske meget, og efterhånden er lønnen også kommet ganske godt med. Det var ikke sket af sig selv. Der er ingenting, der kommer af sig selv«, siger Ole Rygaard.

Kæphesten Da Ole Rygaard blev ansat som lærer i folkeskolen i 1974, var der stadig enkelte eksemplarer tilbage af den uddøende race af kaldslærere. Ole Rygaard har aldrig følt sig som en af dem. »Men da jeg startede på efterskolen, var det som at blive bombet 15 år tilbage.

Her var kaldslærere stadigvæk et udbredt fænomen«, fortæller han, og netop den selvforståelse blandt mange af kollegerne betød, at Ole Rygaard som tillidsrepræsentant nogen gange er kommet i modsætningsforhold til sine kolleger, når der skulle planlægges lejrskoler. »Jeg måtte jo kunne se, at det blev alt for dyrt for skolen, hvis alle lærere skulle med og have løn for det«, fortæller Ole Rygaard og fortsætter: »Men så måtte vi jo gå ind og se på, hvordan vi giver eleverne en smaddergod lejrskole alligevel. Og det er da også lykkedes. Nu har vi en rimelig akkord for lejrskoler, og det er fint, men grundlæggende har jeg aldrig forstået, at man skal arbejde gratis, fordi det var sjovt at være på lejrskole. Hvad så, når en lærer efterhånden ikke gør det for sjov længere? Så er det svært at sige, at nu vil jeg gerne have løn, hvis andre siger, at de gerne gør det gratis«.

Man er kollegernes mand Som tillidsrepræsentant er man ikke bare kollegernes mand, man er også deres dårlige samvittighed, hvor man må gribe ind, hvis de er på vej ud af et forkert spor, og sige, at det, I har gang i, det holder ikke, og det dur ikke at bryde reglerne, fortæl-

ler Ole Rygaard. Han har, erkender han, været så privilegeret at være tillidsrepræsentant på en meget fagforeningsbevidst skole. »Vi har faktisk været så rå, at vi ved ansættelsessamtaler altid har spurgt ” hvordan har du det med fagforeningen?”, og så inden vedkommende har nået at svare, er der en, det har ofte været mig, som har sagt, ”at her er alle medlemmer af fagforeningen”. Så skal der noget til at sige, ”at det, synes jeg, er en dårlig ide”«, fortæller Ole Rygaard.

Ikke et sundhedstegn Som tillidsrepræsentant siden 1993 på efterskolen har han mødt stribevis af nye tillidsrepræsentantkolleger. På sin vis også for mange: »Det er ikke et sundhedstegn, at der skiftes næsten 100 tillidsrepræsentanter ud hvert år. Det er tegn på, at det er hårdt«, siger Ole Rygaard. Han mener, at nye ledertyper er med til at udfordre tillidsrepræsentanterne. »Mange kører træt i mødet med de nye lederroller. Det at være leder, er blevet en uddannelse i sig selv, og det kan sikkert være hårdt, når man som tillidsrepræsentant kommer ud for firkantede ledertyper med new management-briller på«.

Ole Rygaard lægger derfor vægt på, at tillidsrepræsentantuddannelsen er rigtig god, og mener i øvrigt, at man ikke kan bakke nok op om tillidsrepræsentanterne. »Måske skulle man kontakte dem, man ikke hører så meget til, for at høre, hvordan det går«, foreslår han.

Ole Rygaard har været privilegeret med de ledere, han har haft på Solbakken. »De har været meget fagforeningsbevidste«, siger han, og det har selvfølgelig været et godt udgangspunkt for at være

BERETNING 2012

25

FOKUS

TILLIDSREPRÆSENTANT

tillidsrepræsentant: »Det har været spændende. Det giver indflydelse, man er tæt på beslutningsprocesserne og på ens egen og kollegernes arbejdssituation, og man kan i højere grad være med til at præge arbejdspladsen«, siger Ole Rygaard, som forudser, at det bliver svært at slippe fagforeningen: »Jeg har mødt nogle spændende og vidende mennesker. Det har betydet noget personligt, og så vil jeg også savne det fællesskab, man oplever på kurserne og på repræsentantskabsmøderne«, siger Ole Rygaard.

Nok at kæmpe for Det er ærgerligt, synes Ole Rygaard, at det altid er Tordenskjolds soldater, der møder op, når der indkaldes til fagpolitiske møder. Det er svært at få de unge til at engagere sig i fagligt arbejde og deltage i faglige møder. ”Gjorde du det, da du havde små børn?”, fik Ole Rygaard nogen gange

Ole Rygaard ser solidaritet som en mærkesag for fagbevægelse, men erkender, at den har svære vilkår.

Foto Tine Hvolby

26

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

igen, hvis han stak til dem. Og ja, det gjorde han, dengang han var ung lærer, havde tre børn og i øvrigt sammen med sin kone drev svigerforældrenes landbrug ved siden af. »Der var meget at kæmpe for den gang, og der er stadig noget at kæmpe for, men de unge har bortset fra de sidste tre år kun oplevet fremgang, så det er nok der, en stor del af forklaringen skal findes«, siger Ole Rygaard. Han ser solidaritet som en mærkesag for fagbevægelsen, men erkender også, at det er et begreb, som har svære kår i dag. »Den faglige bevidsthed... jeg tror, den er der, den ligger bare lidt længere inde.

Hvis skolen er i fare for at lukke, ryger de jo også hen og melder sig ind«, siger han.

Politikerne savner rygdækning Ole Rygaard var i sin tid skeptisk over for tanken om at fusionere efterskolelærere og frie grundskolelærere i samme organisation, men hjernen kunne se det fornuf-

tige, og han betegner i dag hele organisationen som særdeles velfungerende. Ikke engang Ny Løn, som foreningen jo har accepteret som en del af overenskomsten, og som han den dag i dag fortsat er arg modstander af, kan få ham til at kritisere foreningen: »Der er jo altid markant opbakning til forhandlingsresultatet ved overenskomster, og det er vel også udtryk for, at medlemmerne synes, vores forhandlere har gjort det godt«, siger han, men peger på, at det er småt med interesse og opbakning fra medlemmerne til foreningens politikere: »Det er jo i virkeligheden meget få mennesker, der møder op. Jeg kunne godt ønske mig, at der var større opbakning, for det er jo i virkeligheden medlemmerne, der skal klæde politikerne på. Så vi kan som medlemmer spørge os selv: Gør vi det godt nok, giver vi vores politikere nok rygstød?«, siger Ole Rygaard.

§

JURIDISKE SAGER

FRA ÅRET DER GIK

§koler fortæller ikke når de fyrer an§atte Reglen er klar. Og glemsomme skoler får en bod

Organisationsaftalen regulerer løn- og arbejdsforholdene på de frie skoler, og aftalens paragraf 26, stk. 5 lyder: ”Skolen skal meddele enhver afskedigelse (vores fremhævning) til den ansatte skriftligt med begrundelse for afskedigelsen. Der skal samtidig (vores fremhævning) gives skriftlig meddelelse om afskedigelsen til organisationen”.

Af bemærkningerne fremgår det, at organisationen er Frie Skolers Lærerforening (FSL), og at Arbejdsretten sædvanligvis idømmer skolen en bod, hvis den ikke overholder

bestemmelsen. Boden er normalt på 25.000 kr.

Alligevel sker det et dusin gange om året, at skoler glemmer at informere FSL. Og hver gang indleder FSL en sag gennem Lærernes Centralorganisation.

Chefjurist i FSL Jens Peder Hesselvig siger: ”Det er afgørende for os at vide, at der er et medlem, som kan have brug for vores hjælp, og det kan vi kun være sikre på, hvis skolen informerer os, når den afskediger«.

Mange gange ringer medlemmet selv, men andre er i chok og kan ikke overskue det, og de bliver kontaktet af FSL’s konsulenter.

Af samme grund håndhæver FSL reglen stramt, siger Jens Peder Hesselvig: »Vi indberetter alle sager, hvor skolerne ikke straks giver os besked om en afskedigelse«.

Den firkantede praksis er ikke altid lige populær på skolerne, men nødvendig, mener Jens Peder Hesselvig: »Vi kan ikke sidde i hver enkelt sag og vurdere, om der kan være formildende omstændigheder«.

Bestemmelsen har i øvrigt eksisteret i mange år, og den optræder også i andre overenskomster, så den burde ikke komme bag på skolerne. 

Kon§ulenter bemærker nyt møn§ter i fyring§§ager FSL vandt to og opgav to sager

De juridiske konsulenter i Frie Skolers Lærerforening (FSL) har siden repræsentantskabsmøde i 2011 bemærket en række sager med visse ejendommelige lighedspunkter: De handler alle fire om medlemmer, som afskediges efter et sygdomsforløb. Og de kommer alle fire fra større privatskoler.

En af dem dukkede op umiddelbart efter påske. En middelstor privatskole afskedigede et medlem, som var vendt tilbage efter sygdom. Der var lavet mulighedserklæring, og der var aftalt et mindre belastende skema. Alligevel blev medlemmet afskediget.

FSL rejste sagen og vandt den. Foreningen har vundet to af fire tilsvarende sager, hvor skoler afskediger lærere, som er på vej tilbage efter sygdom. De to sidste blev opgivet, da foreningen vurderede, at den ikke kunne vinde dem. 

skruebrækker -en, -ne ['skrue'brækkr] (2. led afl. af brække, knække) strejkebryder.

Før fagforeningerne (se denne) havde opnået en vis styrke, og før hovedaftalen (se denne) var kommet på plads, kort: før solen stod op over det moderne arbejdsmarked, og før begrebet solidaritet (se denne) var institutionaliseret i fagforeninger (se ovenst. og se derefter denne), og før der følgelig var noget, der hed arbejdsret og kravopstilling (se begge) og fanden og hans pumpestok (se ikke denne), og strejkekasserne alt i alt var noget slunkne, måtte man arrangere sig således, at man nedlagde arbejdet skiftevis på arbejdspladserne, fx på byggepladserne i fx København, således at arbejderne hvert sted kun måtte undvære et par dagslønninger. Strejken bevægede sig da gennem byen, fra byggeplads til byggeplads, som en skrue. Den der brød (brækkede) denne skrue (fx ved på daglejerbasis kontinuerligt at vælge ikke-strejkeramte byggepladser) gjorde sig fortjent til betegnelsen s. Hey, du er en s., og du er vel nok en nar.

BERETNING 2012

27

Illustration iStockphoto

Med eller mod i bestyrelsen Der sidder medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen på langt de fleste frie skoler

En undersøgelse, som Frie Skolers Lærerforening har lavet, viser, at undtagelsen fylder mere end reglen. Der sidder medarbejderrepræsentanter i 84 procent af bestyrelserne på de frie skoler.

D

e frie skoler halter bagefter, når det handler om at give medarbejderne indflydelse på virksomhedens overordnede beslutninger.

Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, efter at han har læst reglerne om sammensætningen af skolernes bestyrelser: »I både private, offentlige og multinationale virksomheder er det helt naturligt, at medarbejderne har en stemme i bestyrelsen, og i langt de fleste tilfælde er det lovreguleret. Men ikke på de frie skoler. Ifølge bekendtgørelsen er det op til skolerne selv at afgøre, om medarbejderne skal sidde med eller ej. Og medarbejdernes repræsentant er ikke sikret stemmeret – det er meget usædvanligt«, siger han.

Begrænset enevælde på skolen Spørgsmålet om bestyrelsernes sammensætning er en del af diskussionen om industrielt eller økonomisk demokrati, fortæller Henning Jørgensen. Udgangspunk-

28

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

FOKUS PÅ FAGFORENINGEN

tet for ønsket om økonomisk demokrati er, at de, som producerer værdierne, bør have indflydelse på, hvordan værdierne anvendes. Men selv om tankerne om økonomisk demokrati har mange år på bagen, og selv om lønmodtagerne med samarbejdsudvalg og medarbejderindflydelsesråd har fået en masse brikker til et mere demokratisk arbejdsmarked, er puslespillet aldrig faldet helt på plads.

»Klar adskillelse mellem ansat og arbejdsgiver«

Anonymt svar på spørgsmålet: Bør lærernes repræsentant have stemmeret i bestyrelsen?

»Vi har medborgerskab på en lang række områder, og vi har et udstrakt borgerligt demokrati, men der er stadig ikke fuldt demokrati på det økonomiske område«, siger han.

Og på de frie skolers område er der snarere tale om begrænset enevælde: »Det er skolerne selv, som afgør, om medarbejderne skal have indflydelse, hvor meget og hvor længe«.

Medarbejderrepræsentant uden stemmeret I bekendtgørelserne om de frie skoler hedder det, at ansatte på en skole ikke må sidde i bestyrelsen. Det er hovedreglen. Men af en undtagelsesbestemmelse fremgår det, at bestyrelsen kan beslutte, at op til to bestyrelsesmedlemmer vælges af de ansatte.

Det er imidlertid ikke sikkert, at medarbejderrepræsentanterne får stemmeret.

På de frie grundskoler er det bestyrelsen, som beslutter, om medarbejderne kan stemme eller ej. På efterskolerne fremgår

det af bekendtgørelsen, at medarbejderrepræsentanten ikke kan have stemmeret.

Stemmeret mod reglerne En undersøgelse, som Frie Skolers Lærerforening har lavet, viser, at undtagelsen fylder mere end reglen. Der sidder medarbejderrepræsentanter i 84 procent af bestyrelserne på de frie skoler. Men de sidder der altså på skolens nåde – det er ikke regel- eller lovbundet.

»Det er bestyrelsen, der ofte træffer de tunge økonomiske beslutninger, og her ser jeg det som et problem, hvis de kan kædes sammen med en lærerrepræsentant, da beslutningerne (eventuelt besparelserne) ofte går ud over lærerne«.

Anonymt svar på spørgsmålet: Bør lærernes repræsentant have stemmeret i bestyrelsen?

Og de færreste af dem har stemmeret.

På 12 procent af de frie grundskoler, hvor medarbejderne har en plads i bestyrelsen, har repræsentanten stemmeret.

Og på fem procent af de efterskoler, hvor der sidder medarbejdere i bestyrelsen, kan repræsentanten stemme. Det er ret specielt, for det strider mod reglerne.

Standardvedtægten fastslår, at medarbejderne ikke kan have stemmeret i efterskolernes bestyrelser.

Ikke kun en bagdel Ifølge Henning Jørgensen er der tre gode grunde til, at medarbejderne bør sidde i bestyrelsen med stemmeret.

For det første giver bestyrelsespladsen medarbejderne indsigt i virksom-

hedens drift og situation. For det andet vil den gøre det lettere at fremføre de ansattes erfaringer og synspunkter over for bestyrelsen. Og for det tredje kan pladsen have afgørende indflydelse i bestemte sager.

»Det er vigtigt, at lærerrepræsentanten kan tale lærernes sag over for bestyrelsen.

Ikke mindst for tillidsrepræsentanten«.

Anonymt svar på spørgsmålet: Hvorfor skal lærerne repræsenteres i bestyrelsen?

Men der kan også være ulemper. For det første kan den tavshedspligt, som bestyrelsesmedlemmer har, bringe repræsentanten i konflikt med kollegerne.

For det andet kan medlemmet komme til at opleve sig som en lus mellem to negle.

For det tredje kan medarbejderen blive ansvarlig for nedskæringer, som går ud over ham selv og kollegerne. Og for det fjerde kan der ske det, at de andre bestyrelsesmedlemmer etablerer en uformel

arbejdsret -ten, -tterne [arbejds'ret (dial. (Kbh.) arhba∂ra(r)t] om de retsregler, der gælder forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdere; domstol, der afgør stridigheder mellem arbejdsgivere og arbejdere. Har du haft en god dag i dag, skat? Nej, jeg var i arbejdsretten. Nå, tog de så din ret til arbejde alvorligt? Æij, det er (jf. ovenst.) overhovedet ikke det, det går ud på.

BERETNING 2012

29

FOKUS PÅ FAGFORENINGEN

Styrk FSL i bestyrelserne struktur, hvor de afklarer alt uden for og inden bestyrelsesmøderne.

»Det er vigtigt, at bestyrelsen ikke kun modtager info om skolens dagligdag fra ledelsen, men at lærernes syn på tingene også kommer frem.

Dette sikrer også mod en skæv-vridning i forhold til bestyrelsens synsvinkel«.

Anonymt svar på spørgsmålet: Hvorfor skal lærerne repræsenteres i bestyrelsen?

»Det er bestemt ikke altid en let sag.

Og det kræver, at repræsentanten sørger for at kommunikere godt med sit bagland – uden at komme i konflikt med sin tavshedspligt«. 

HÆV LØNNEN

D

a de delegerede på det sidste repræsentantskabsmøde i Frie Skolers Lærerforening (FSL) diskuterede løn, nævnte flere delegerede, at forældrene og skolerne måske ikke er klar over, at lærerne på de frie skoler tjener mindre end folkeskolelærerne. Og der blev stillet spørgsmålstegn ved, om lærerne var gode nok til at få deres synspunkter frem til bestyrelsen. Fx opfordrede næstformanden for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen fra Hjemly Idrætsefterskole, lærerne til at sikre tillidsrepræsentanten en plads i bestyrelsen. Kun tillidsrepræsentanten kan gøre det klart for bestyrelsen, at de frie skoler skal holde trit med folkeskolens lønudvikling, argumenterede han.

Frie Skolers Lærerforenings undersøgelser viser, at halvdelen af de medarbejdere, der er valgt til bestyrelsen, er enten tillidsrepræsentanter eller tillidsrepræsentantsuppleanter. En stor fjerdedel af de valgte er valgt af pædagogisk råd/lærerrådet, og den sidste lille fjerdedel er lærere uden andre tillidshverv. 

kravopstilling -en, -erne ['kra(r) v'åpstelling] - 1. den proces, at man lige sætter sig sammen og skriver ned på et stykke papir, hvilke krav man har (til den kommende overenskomst, ikke kæresten ell. konen/manden). Kigger du ikke lige ned på lærerværelset kl. 16? Der er dømt kagespisning og k. - 2. det konkrete stykke papir, som kravene stilles op på.

Hov, der blæste trækvinden lige vores k. ned på gulvet. - endelig k.

- den bunke papirer, som kravene til sidst er blevet nedskrevet på.

Poul og Erik, I stærke mandfolk, tager I ikke lige fat i den endelige k.? Ja, det er de fem brune kasser.

- aller- allersidste k. - de godt 23 linier, der ender med at udgøre de opstillede krav. Se, den aller-allersidste k. er skrumpet til en snes linier! Ja, det er sgu smådeprimerende; kom, jeg gi’r kage.

30

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

DET SIGER REGLERNE OM ANSATTE I SKOLENS BESTYRELSE • Det fremgår af bekendtgørelserne, at ansatte på en skole ikke kan være medlem af skolens bestyrelse.

Det er hovedreglen. Skolens bestyrelse kan dog vælge at lade de ansatte vælge op til to bestyrelsesrepræsentanter • På grundskolerne afgør bestyrelsen selv, om medarbejdernes repræsentant(er) har stemmeret eller ej. På efterskolerne har medarbejderrepræsentanter ikke stemmeret.

Kilde: Kvalitets- og tilsynsstyrelsen

FOKUS PÅ FAGFORENINGEN

ER LØNHULLET RIMELIGT? 1)

Er det rimeligt, at lærerne på de frie skoler igen-igen får lavere løn end folkeskolelærerne?

Kurt Ernst, Danmarks Privatskoleforening: »Nej, det er ikke, som det skal være. Lærerne på de frie skoler har en rimelig forventning om, at deres løn skal være sammenlignelig med folkeskolens. Lærerne laver et vigtigt arbejde, der knokles igennem, og lønnen bør afspejle, at skolerne påskønner det. Og ser du på privatskolerne, som jeg repræsenterer, vil du se, at de fleste af dem er godt med.Men det er også klart, at de faldende tilskud gør det svært for nogle skoler at matche folkeskolens løn«.

Igen i år får lærerne på de frie skoler lavere løn end folkeskolelærerne.

Selv om de underviser mere. Men er det rimeligt? Og får det konsekvenser?

Troels Borring, Efterskoleforeningen: »Nej. Og jeg er rigtig træt af, at jeg igen i år skal svare på det her spørgsmål. Lønnen på vores skoler bør være sammenlignelig med folkeskolelærernes, og det skal være let for lærerne at gennemskue deres løn. Vi har et forfærdeligt lønsystem på de frie skoler, og vi er enige med Frie Skolers Lærerforening i, at vi skal have et nyt, enkelt og gennemskueligt lønsystem«.

Ebbe Lilliendal, Dansk Friskoleforening: »Det er meget svært at sammenligne lønnen på skolerne. Der er store forskelle. Nogle af vores skoler er pænt med, andre ligger bagefter. Men der er også en række individuelle forhold på skolerne, som spiller en rolle, når lærerne sammenligner deres jobs. Medindflydelse og lignende tæller jo også med i lærernes vurdering«.

Uffe Rostrup, Frie Skolers Lærerforening: »Nej. Under ingen omstændigheder.

Det er pædagogikken – ikke lønnen – der skal adskille de frie skoler fra folkeskolen. Vi hører skoler, som undskylder den lavere løn med, at lærerne på de frie skoler har den fordel, at de arbejder med et pædagogisk værdigrundlag, som de er enige i. Det er helt sikkert også rigtigt for mange, men lærerne skal da ikke straffes økonomisk for det«.

2)

Illustration iStockphoto

Tror I, at det lavere lønniveau får nogen betydning for de frie skolers image og for, hvor attraktive de er?

Kurt Ernst, Danmarks Privatskoleforening: »Det er svært at sige. Vi kan i hvert tilfælde konstatere, at skolerne ikke har svært ved at tiltrække lærere i øjeblikket. Ikke mindst i en tid med arbejdsløshed, kan man være nødt til at tage et job, selv om lønnen er højere på naboskolen – det er den brutale virkelighed, som de ledige står i lige nu. Men stadigvæk: Lærerne på vores skoler bør have en løn, som afspejler, at vi værdsætter deres indsat – ingen tvivl om det«.

Troels Borring: »Løn er et vigtigt parameter, men der er også en række andre forhold, som betyder noget, når man får job på en efterskole. Fleksibilitet, jobbets indholds osv.

BERETNING 2012

31

FOKUS PÅ FAGFORENINGEN

Og netop i øjeblikket tænker lærerne sig nok også om en ekstra gang, inden de siger nej til et job. Omvendt oplever vi også, at de unge er meget mere bevidst om lønnen. Og jeg er da sikker på, at det giver et dårligt omdømme, hvis mange oplever, at lønnen ligger på et for lavt niveau«.

Ebbe Lillendal, Dansk Friskoleforening: »Nej, det er ikke det, der bliver lagt mærke til. Det, forældrene bemærker, er, om medarbejderne er engagerede, og om skolen er optaget af børnene. For lærerne betyder det naturligvis noget, men det er lige så vigtigt for mange at arbejde på en skole med et godt værdigrundlag. I øjeblikket rationaliserer folkeskolen ved at øge elev/lærer-ratioen. Det begrænser deres lønomkostninger, men vi har svært ved at følge med ad den vej. Jeg tror, at man på mange skoler er enige om, at der ikke skal være flere elever i klasserne, så i stedet for at spare på den måde, holder man måske lønnen lidt i ro – og det tror jeg ikke betyder noget negativt for skolernes image«.

Uffe Rostrup, Frie Skolers Lærerforening: »Hvis der breder sig det indtryk, at de frie skoler er discountskoler, så får det have betydning, bestemt. Og i øjeblikket underviser lærerne på de frie skoler underviser en lektion mere om ugen end kollegerne i folkeskolen, men til gengæld får de en lavere løn. Og det er klart, at det ikke holder i længden«. 

ØKONOMERNES TRE FORKLARINGER PÅ LØNFORSKELLE eksklusivaftale -n, -rne [udtale 1: 'ægsklu'sivavtale; udtale 2: 'ægsklusiv 'avtale] (afl. af latin excludere, egl. ’som andre er udelukket fra’) tilsagn fra arbejdsgiver om, at vedkommende firma kun ansætter lønmodtagere, der er medlem af en bestemt fagforening. Gyldigheden af den såkaldte e. er i dag undermineret pga. domsafsigelser (men den eksisterer af solidaritetsgrunde vist nok stadig i praksis). Hej, kollega, og velkommen til. Tak. Ja, som du måske allerede ved, har vi jo en e. (udtale 2) her på stedet. Øh, altså en e. (udtale 1)? Mjah, jeg foretrækker nu at kalde det en e. (udtale 2).

Aha, ja, det lyder jo lækkert nok.

Med sådan en - æhm, e (udtale 2). nemlig! Så bare skriv under her, så kommer indmeldelsespapirerne senere. Men først skal vi ha' kaffe og wienerstang, og du skal lade dig hylde af kollegerne!

32

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

Den økonomiske teori forudsætter lige løn for lige arbejde. De lønforskelle, der måtte vise sig mellem folkeskolelærere og lærere på frie skoler, forklares derfor primært med tre faktorer: 1) Jobbet indeholder andre fordele (fx indflydelse, prestige, fleksibilitet), som kompenserer for den ringere løn.

Lønforskellen er udtryk for kvalitetsforskelle i arbejdet.

2) Medarbejderne har ikke de samme kvalifikationer (fx uddannelse, erfaring) og bliver derfor dårligere betalt.

Lønforskellen er et udtryk for kvalitetsforskelle i arbejdskraften.

3) Udligningen forhindres af, at der ikke er reel konkurrence. Hvis ansatte i praksis ikke har mulighed for at søge andre steder hen, eller hvis lønforskellene er uigennemskuelige, forstyrrer det balancen.

Kilde: Rune Majlund Vejlin, cand.oecon. og ph.d., Aarhus Universitet

ÅRS REG NSK AB

BERETNING 2012

33

Illus

tratio

n iSt ockf oto

INDHOLD BUDGETTER OG REGNSKABER

34

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

Budget 2013. Frie Skolers Lærerforening, fagforeningen Budget 2013. FSL, Ejendommen Ravnsøvej 6

35 40

Den uafhængige revisors påtegning Ledelsespåtegning De medlemsvalgte revisorers påtegning

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 2011, Frie Skolers Lærerforening, fagforeningen Balance pr. 31. december 2011, Frie Skolers Lærerforening, fagforeningen Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 2011,

O. Siesbyes Legat

42 42 42

43 44 46

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 2011, Dispositionsfonden

48

Forslag til nye kontingentsatser

49

BUDGET 2013

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING FAGFORENINGEN

BUDGET 2013

BUDGET 2012

REGNSKAB 2011

INDTÆGTER

Kontingent 1 Kontingent 45.441.000 44.235.000 46.794.987 2 Kredskontingent 7.538.000 7.362.000 4.929.602 3 Kontingent, Dispositionsfonden 2.655.000 2.614.000 2.613.090 4 Kontingentandel BUPL -387.000 -348.000 -355.252 Kontingent i alt

55.247.000

53.863.000

53.982.427

Andre indtægter 160.000 160.000 139.798

INDTÆGTER I ALT 55.407.000 54.023.000 54.122.225

OMKOSTNINGER Hovedbestyrelsesomkostninger 5 Frikøb, ulempetillæg, pension, lønsumsafgift og vikarer -4.785.000 -4.745.000 -5.239.332 Rejseomkostninger -771.000 -636.000 -723.266 Mødeomkostninger -525.000 -525.000 -643.053 Telefon, abonnement m.v.

-175.000 -155.000 -160.067 Kurser -75.000 -90.000 -45.358 IT, inventar og licenser -50.000 -65.000 -29.107 B-indkomst -5.000 -5.000 -5.738 Hovedbestyrelsesomkostninger i alt -6.386.000 -6.221.000 -6.845.921

Kredsomkostninger Kredskontingent -7.538.000 -7.362.000 -4.929.602 Kredstilskud -394.000 -388.000 -508.172 Nettoomkostninger, kredse -262.000 -655.000 -109.488 Kredsomkostninger i alt -8.194.000 -8.405.000 -5.547.262

Dispositionsfonden, kontingent i alt -2.655.000 -2.614.000 -2.613.090

Medlemsmøder og -kurser Repræsentantskabsmøde -1.255.000 -1.255.000 -1.146.508 Børnekulturpris -30.000 -30.000 -30.000 Sags- og mødeomkostninger -260.000 -410.000 -263.318 6 TR-kurser -1.865.000 -1.972.000 -1.849.539 7 Øvrige medlemsmøder og-kurser -1.774.000 -1.431.000 -1.555.436 Medlemsmøder og -kurser i alt -5.184.000 -5.098.000 -4.844.801

Medlemsinformation 8 Hjemmeside,synliggørelse af foreningen, kalendere, pjecer m.v.

-610.000 -370.000 -287.173 Frie Skoler, medlemsblad -2.955.000 -2.970.000 -2.650.000 Medlemsinformation i alt -3.565.000 -3.340.000 -2.937.173

BERETNING 2012

35

BUDGET 2013

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING FAGFORENINGEN

BUDGET 2013

BUDGET 2012

REGNSKAB 2011

OMKOSTNINGER (FORTSAT) Sociale og humanitære omkostninger

Legater, rejsetilskud -40.000 -40.000 0 Tilskud til humanitære formål -60.000 -60.000 -74.000 Krisehjælp -360.000 -210.000 -338.035 FTF Socialrådgiverordning 0 0 -146.397 Social konsulentbistand -25.000 -75.000 0 Sociale og humanitære omkostninger i alt -485.000 -385.000 -558.432

Forsikring: Rådgivning, kredsbestyrelse (og ledere i år 2011) -90.000 -75.000 -279.022

9 Andre organisationer -2.439.000 -2.425.000 -2.292.695

Administration 10 Personaleomkostninger -20.775.000 -19.657.000 -20.226.381 Lokaleomkostninger -32.000 -32.000 -49.007 Lejlighed i Aarhus -20.000 0 0 11 Inventar, IT, medl.- og sagssystemer, abonnementer m.v.

-870.000 -835.000 -909.927 12 Porto, NETS, telefon, tryksager m.v.

-1.240.000 -1.190.000 -1.298.241 Repræsentation -20.000 -30.000 -15.126 Revision -220.000 -220.000 -233.986 Administrationsomkostninger i alt -23.177.000 -21.964.000 -22.732.667

Afskrivninger: IT, systemer, inventar, lejlighed i Aarhus i alt -605.000 -651.000 -455.262

OMKOSTNINGER I ALT -52.780.000 -51.178.000 -49.106.326

RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER 2.627.000 2.845.000 5.015.899

Særskilte aktiviteter FSL, Ejendommen Ravnsøvej 6 -3.766.000 -3.606.000 -3.640.239 Hornstrup Kursuscenter 151.000 293.000 95.937 Frie Skoler, medlemsblad 0 0 -255.452 FSL/Privatskolernes kursusvirksomhed 0 0 33.792 Særskilte aktiviteter i alt -3.615.000 -3.313.000 -3.765.962

Øvrige finansielle indtægter Renteindtægter bank, skat m.v.

32.000 32.000 89.547 Renteindtægter obligationer 300.000 300.000 227.987 Kursavance / tab obligationer 151.000 151.000 -316.404 Aktieudbytte 150.000 150.000 101.111 Renteindtægter i kredsene 15.000 17.000 24.899 Dispositionsfonden, renteandel 772.000 730.000 748.346 Øvrige finansielle indtægter i alt 1.420.000 1.380.000 875.486

36

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

BUDGET 2013

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING FAGFORENINGEN

BUDGET 2013

BUDGET 2012

REGNSKAB 2011

0 0 0

0 -15 -15

-1.933.000

-2.890.491

-200.000

-159.273

712.000

1.966.135

FINANSIELLE POSTER (FORTSAT) Finansielle omkostninger Renteomkostninger til Dispositionsfonden 0 Renteomkostninger bank m.v.

0 Finansielle omkostninger i alt 0

FINANSIELLE POSTER I ALT -2.195.000

Skat af årets resultat -400.000

ÅRETS FORVENTEDE RESULTAT 32.000

FAGFORENINGEN

NOTER Kontingent regl. ift. nettoprisindex

pr. 1. april 2012 1 KONTINGENT, JANUAR TIL JULI 2013 Alm. medlemmer 24.207.386 7.702 medl. x (474 kr.-25 kr. fonden) x 7 md.

Ledere 1.092.329 817 medl. x (216 kr. -25 kr. fonden) x 7 md.

Ledere, ledige 25.326 18 medl. x (216 kr.-15 kr. fonden) x 7 md.

GEW 160.720 80 medl. x (312 kr.-25 kr. fonden) x 7 md.

Ledige / nedsatte 508.935 393 medl. x (242 kr. - 42 nedsat -15 kr. fonden) x 7 md.

Pensionister og særlige medlemmer 301.910 454 medl. x 95 kr. x 7 md.

Lærerstuderende 32.760 156 medl. x 30 kr. x 7 md.

Lærerstuderende i praktik 10.150 5 medl. x (305 kr. - 15 kr. fonden) x 7 md.

26.339.516 9.625 medlemmer

(MEDLEMSTAL BEREGNET)

Kontingent regl. ift. nettoprisindex

pr. 1. april 2013 KONTINGENT, AUGUST TIL DECEMBER 2013 Alm. medlemmer 17.560.560 7.702 medl. x (474+7-25 kr. fonden) x 5 md.

Ledere 792.490 817 medl. x (216+3-25 kr. fonden) x 5 md.

Ledere, ledige 18.360 18 medl. x (216+3-15 kr. fonden) x 5 md.

GEW 117.600 80 medl. x (312+7-25 kr. fonden) x 5 md.

Ledige / nedsatte 363.525 393 medl. x (242+4 -46 kr. nedsat - 15 kr.) x 5 md.

Pensionister og særlige medlemmer 217.920 454 medl. x (95+1 kr.) x 5 md.

Lærerstuderende 24.180 156 medl. x (30+1 kr.) x 5 md.

Lærerstuderende i praktik 7.375 5 medl. x (305+5 -15 kr. fonden) x 5 md.

19.102.010 9.625 medlemmer

(MEDLEMSTAL BEREGNET) Kontingent i alt (afrundet)

45.441.000

BERETNING 2012

37

BUDGET 2013

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING FAGFORENINGEN

NOTER (FORTSAT)

2 KREDSKONTINGENT IHT. KREDSBUDGETTER Kreds 1 346.000 Kreds 2 400.000 Kreds 3 348.000 Kreds 4 334.000 Kreds 5 335.000 Kreds 6 300.000 Kreds 7 380.000 Kreds 8 260.000 Kreds 9 427.000 Kreds 10 482.000 Kreds 11 390.000 Frie Skolers Ledere 3.536.000 Kredskontingent i alt 7.538.000

3 KONTINGENT TIL DISPOSITIONSFONDEN Alm. medlemmer Ledere Ledere, ledige GEW Ledige / nedsatte Pensionister og særlige medlemmer Lærerstuderende Lærerstuderende i praktik

Kontingent til Disp. fonden i alt (afrundet)

2.310.600 7.702 medl. x 25 kr. x 12 md.

245.100 817 medl. x 25 kr. x 12 md.

3.240 18 medl. x 15 kr. x 12 md.

24.000 80 medl. x 25 kr. x 12 md.

70.740 393 medl. x 15 kr. x 12 md.

0 454 medl. x 0 kr.

0 156 medl. x 0 kr.

900 5 medl. x 15 kr. x 12 md.

2.654.580 9.625 medlemmer 2.655.000 (MEDLEMSTAL BEREGNET)

4 KONTINGENTANDEL BUPL, JANUAR TIL JULI 2013 Alm. medlemmer -218.439 139 medl. x (474-25 kr. fonden) / 2 x 7 md.

Ledige / nedsatte -5.562 7 medl. x (242-15 kr.) / 2 x 7 md.

-224.000 146 medlemmer

KONTINGENTANDEL BUPL, AUGUST TIL DECEMBER 2013 Alm. medlemmer -158.460 139 medl. x (474+7-25 kr.) / 2 x 5 md.

Ledige / nedsatte -4.043 7 medl. x (242+4-15 kr.) / 2 x 5 md.

-162.503 146 medlemmer Til BUPL i alt (afrundet)

38

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

-387.000

BUDGET 2013

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING FAGFORENINGEN

NOTER (FORTSAT)

5 FRIKØB, ULEMPETILL., PENSION, LØNSUMSAFG., VIKAR 9 ANDRE ORGANISATIONER Formand -913.000 FTF -1.550.000 Øvrige hverv - modregnes 49.000 LC -679.000 Næstformand -731.000 DUS -185.000 Kredsformænd -2.944.000 NLS -25.000 Regulering, fratrædelsesgodtgørelse -11.000 Andre organisationer i alt -2.439.000 Lønsumsafgift -251.000 Feriepengeregulering 16.000 10 PERSONALEOMKOSTNINGER Løn, feriepenge, rejseudgifter -19.196.000 HB lønomkostninger i alt -4.785.000 Feriepengeregul., ATP, Lønsumsafgift m.v.

-994.000 Uddannelse/kurser -450.000 6 TR-KURSER Stillingsannoncer -5.000 TR-1, 3 hold -460.000 Diverse personaleomkostninger -130.000 TR-3, 3 hold -460.000 Personaleomkostninger i alt -20.775.000 TR-5, 3 hold -460.000

TR-E, 2 hold -383.000 Temadag for TR-suppleanter -82.000 11 INVENTAR, IT, MEDL. OG SAGSSYST., ABONNEMENT M.V. Inventar -75.000 TR-turbo -10.000 IT -180.000 Materialer -10.000 Medlemssystem -275.000 TR-kurser i alt -1.865.000 Sagsstyringssystem -50.000

Abonnementer incl. cpr. register -260.000 7 ØVRIGE MEDLEMSMØDER OG -KURSER Interne møder -30.000 Pensionister -510.000 Inventar og IT m.v. i alt -870.000 KB kursus -255.000 Børnehaveklasseledere -367.000 Pilotprojekt, Mentor/Mentee -41.000 Åbent medlemskursus, 1 kursus -230.000 Kostskolelærere, kostskolestævne -180.000 OK-13-aktiviteter -100.000 Arbejdsmiljøansvarlige, temadag -10.000 Lærerstuderende -43.000 Materialer og vikarudgifter -25.000 Kredskasserere -3.000 Indsatsområde, A-miljø -10.000 Øvrige medlemsmøder og -kurser i alt -1.774.000

12 PORTO, NETS, TELEFON, TRYKSAGER M.V. Porto -275.000 Gebyrer, incl. NETS -455.000 Telefon -400.000 Kontorartikler -60.000 Interne tryksager -50.000 Porto, NETS, telefon m.v. i alt -1.240.000

8 MEDLEMSINFORMATION Synliggørelse af foreningen -350.000 Hjemmeside -50.000 Kalendere -85.000 Pjecer -70.000 Information, pressemeddelelser -15.000 Folkemøde på Bornholm -40.000 Medlemsinformation i alt -610.000

BERETNING 2012

39

BUDGET 2013

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING EJENDOMMEN RAVNSØVEJ 6 BUDGET 2013 INDTÆGTER

Lejeindtægter, lokaler Lejeindtægt FS Lejeindtægt Lærernes a-kasse Anden lejeindtægt (Udlej. af lokaler) Lejeindtægter, lokaler i alt

60.000 250.000 2.000 312.000

BUDGET 2012

REGNSKAB 2011

60.000 245.000 2.000 307.000

60.000 246.356 2.000 308.356

Kantineomsætning 1 Foreningerne, medarbejderbetaling 160.000 125.000 120.360 2 Kursuslokaler, forplejning ved møder 150.000 150.000 104.112 Adm. aftale Lærernes a-kasse 145.000 145.000 162.322 Kantineomsætning i alt 455.000 420.000 386.794

INDTÆGTER I ALT 767.000 727.000 695.150

OMKOSTNINGER Kantineomkostninger Lønninger -655.000 -655.000 -635.065 Varekøb -325.000 -300.000 -357.069 Rengøringsartikler -5.000 -15.000 -1.220 Inventar -10.000 -40.000 -37.668 Personaleomkostninger -5.000 -10.000 -1.109 Kantinemoms -110.000 -105.000 -98.966 Kantineomkostninger i alt -1.110.000 -1.125.000 -1.131.096

Administration 3 Personaleomkostninger -605.000 -610.000 -587.502 4 Papir og leasing -290.000 -330.000 -329.388 5 Tlf, kontorartikler, forsikringer m.v.

-114.000 -187.000 -220.820 6 IT og vedligeholdelse -180.000 -175.000 -107.770 Inventar -30.000 -30.000 -34.939 Advokat og revisor -55.000 -55.000 -47.875 Møder og repræsentation -3.000 -3.000 -520 Administration i alt -1.277.000 -1.390.000 -1.328.815

Bygningsadministration Rengøring, løn -200.000 -192.000 -173.691 Vinduespolering, rengøringsartikler -50.000 -55.000 -49.899 7 El, vand, varme og renovation -255.000 -215.000 -242.915 Ejendomsskat og dækningsafgift -155.000 -150.000 -152.301 Forsikringer -43.000 -32.000 -31.011 Alarm -35.000 -35.000 -27.250 Inventar -30.000 -30.000 -39.808 Vedligeholdelse ude og inde -100.000 -100.000 -149.283 Ejendomsforbedringer -274.000 0 0 Bygningsadministration i alt -1.142.000 -809.000 -866.157

40

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

BUDGET 2013

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING EJENDOMMEN RAVNSØVEJ 6 OMKOSTNINGER (FORTSAT) BUDGET 2013 BUDGET 2012 REGNSKAB 2011

OMKOSTNINGER I ALT -3.529.000 -3.324.000 -3.326.068

Driftsresultat -2.762.000 -2.597.000 -2.630.918

8 Afskrivninger -621.000 -629.000 -594.748 Finansielle poster

ÅRETS FORVENTEDE RESULTAT

-383.000

-380.000

-414.572

-3.766.000

-3.606.000

-3.640.238

EJENDOMMEN RAVNSØVEJ 6

NOTER

1 FORENINGERNE, MEDARBEJDERBETALING Kr. 300 pr. person pr. md. i 12 md.

160.000

2 KURSUSLOKALER, FORPLEJNING VED MØDER Kaffe m. brød: 45 kr., kaffe u. brød 15 kr., frugt 10 kr., vand 10 kr., frokost 150 kr.

150.000

3 PERSONALEOMKOSTNINGER Pedel, reception/adm.

-480.000 Lønanvisning -80.000 Personaleforeningen -15.000 Kurser -5.000 Diverse personaleomkostninger -25.000

-605.000

4 PAPIR OG LEASING Leasing/service -265.000 Papir og forbrugsstoffer -25.000

-290.000

5 TLF., KONTORARTIKLER, FORSIKRINGER M.V. Postafhentning og -aflevering -40.000 Telefon -20.000 Forsikringer -8.000 Porto, gebyrer m.v.

-6.000 Abonnementer -40.000

-114.000

6 IT OG VEDLIGEHOLDELSE Fibernetforbindelse og internet Microsoft licenser, incl. server Vedligehold IT, incl. service, antivirus

-180.000

7 EL, VAND, VARME OG RENOVATION El -130.000 Vand -15.000 Varme -90.000 Renovation -20.000

-255.000

8 AFSKRIVNINGER Inventar og IT -230.000 Bygninger. Anskaffet 2001 - 50 år -391.000

-621.000

BERETNING 2012

41

REGNSKAB 2011

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS (UDDRAG)

TIL MEDLEMMERNE I FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Årsrapporten for Frie Skolers Lærerforening for fagforeningen samt dispositionsfonden er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for en klasse A‑virksomhed. Herudover er anvendt enkelte bestemmelser for klasse B og C. Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Årsrapporten for Frie Skolers Lærerforening er opdelt i to bestanddele. Den ene del omfatter dispositionsfonden, mens den anden del omfatter FSL's øvrige aktiviteter. Årsrapporten for FSL omfatter således en særskilt resultatopgørelse og balance for dispositionsfonden og en særskilt resultatopgørelse og balance samt pengestrømsopgørelse for FSL's øvrige aktiviteter.

For en række af FSL's aktiviteter er der udarbejdet særskilte årsrapporter. Dette gælder Ejendommen Ravnsøvej 6, Hornstrup Kursuscenter, Frie Skoler og DP/FSL Kursusvirksomhed I/S. FSL's resultatandele vedrørende disse aktiviteter er indregnet i resultatopgørelsen.

Vi har revideret årsregnskabet for Frie Skolers Lærerforening for fagforeningen samt dispositionsfonden for regnskabsåret 1. januar ‑ 31. december 2011, der omfatter anvendt regnskabspraksis, re­sul­tat­op­gø­rel­se og ba­lan­ce.

LEDELSENS ANSVAR FOR ÅRSREGNSKABET

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

REVISORS ANSVAR

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for foreningens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

KONKLUSION

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finan­sielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar ‑ 31. december 2011 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER VEDRØRENDE FORSTÅELSEN AF REVISIONEN

Frie Skolers Lærerforening har som sammenligningstal i resultatopgørelsen for regnskabsåret 2011 medtaget det af hovedbestyrelsen godkendte resultatbudget for 2011. Disse sammenligningstal har, som det også fremgår af årsregnskabet, ikke været underlagt revision.

UDTALELSE OM LEDELSESBERETNINGEN

KONTINGENTER

Kontingentindtægter indregnes i det regnskabsår, de vedrører, uanset betalingstidspunktet.

SKAT AF ÅRETS RESULTAT

I resultatopgørelsen indgår den foreningsskat, som vedrører regnskabsåret.

SÆRLIGE AKTIVITETER

Resultatandele vedrørende aktiviteter, for hvilke der udarbejdes selvstændige årsrapporter, Ejendommen Ravnsøvej 6, Hornstrup Kursuscenter, Frie Skoler og DP/FSL Kursusvirksomhed I/S, er indregnet med beløb svarende til FSL's resultatandele i henhold til årsrapporterne for de pågældende aktiviteter. FSL's ejerandele af aktiviteterne er i balancen målt til den regnskabsmæssige indre værdi i henhold til årsrapporterne for aktiviteterne.

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar samt edb‑hardware og software måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger og nedskrivninger.

Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på en vurdering af aktivernes forventede brugstider på 3-5 år. Aktiver med en kostpris på under 12 t.kr. pr. enhed indregnes i anskaffelsesåret som omkostninger i resultatopgørelsen. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under afskrivninger.

TILGODEHAVENDER

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. Der nedskrives til nettorealisationsværdien med henblik på at imødegå forventede tab.

VÆRDIPAPIRER

Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

Børsnoterede værdipapirer, der er indregnet under omsætningsaktiver, måles til den laveste værdi af kostpris eller dagsværdi (børskurs) på balancedagen.

Aktier i LPA Holding A/S måles til kostpris.

Århus, den 9. maj 2012 rgd revision, statsautoriseret revisionspartnerselskab

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter.

Dan Rask Jensen statsautoriseret revisor

GÆLDSFORPLIGTELSER

LEDELSESPÅTEGNING Ledelsen har dags dato aflagt årsrapporten for 2011 for Frie Skolers Lærerforening for fagforeningen samt dispositionsfonden. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, og efter vor opfattelse giver årsregnskabet et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat.

Ledelsesberetningen indeholder efter vor opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.

Sekretariatet, Risskov, den 9. maj 2012 Henrik Wisbech Sekretariatschef

AKTUEL SKAT OG UDSKUDT SKAT

Uffe Rostrup Formand

Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører samt anden gæld, måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi.

DE MEDLEMSVALGTE REVISORERS PÅTEGNING Vi har foretaget gennemgang af årsrapporten for 2011 for Frie Skolers Lærerforening.

Den foretagne gennemgang har ud over årsrapporten for 2011 for Frie Skolers Lærerforening tillige omfattet årsrapporterne for Frie Skoler, Ejendommen Ravnsøvej 6 og Hornstrup Kursuscenter, der er indregnet i nærværende årsrapport.

Vor gennemgang har ikke omfattet årsrapporten for DP/FSL Kursusvirksomhed I/S. Vor gennemgang har omfattet sammenholdelse med budgetter samt stikprøvevis bilagskontrol.

Den foretagne gennemgang har ikke givet anledning til forbehold eller bemærkninger.

Det er vor opfattelse, at årsrapporten for 2011 omfatter årets resultat for 2011 samt aktiver og passiver pr. 31. december 2011.

Risskov, den 9. maj 2012 Niels Laugesen

42

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

Ole Vistisen

REGNSKAB

2011

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING FAGFORENINGEN

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2011

REGNSKAB 2011

BUDGET 2011 REGNSKAB 2010

Hovedtal Kontingent 51.369.336 49.974.000 50.276.008 Kredskontingent ‑4.929.602 ‑4.778.000 ‑4.745.518 Andre indtægter 139.798 116.000 302.123 Renteindtægter 1.191.875 1.424.000 1.246.201 Kursregulering aktier -316.404 0 150.649 Indtægter

47.455.003 46.736.000 47.229.463

Hovedbestyrelsesomkostninger -6.845.921 ‑6.495.000 -6.138.905 Kredse/medlemmer -6.587.088 ‑8.405.000 -6.353.299 Andre organisationer ‑2.292.695 ‑2.280.000 ‑2.217.846 Frie Skoler, abonnement ‑2.650.000 ‑2.650.000 ‑2.575.000 Administrationsomkostninger ‑22.732.668 ‑22.033.000 ‑22.571.307 Afskrivninger af materielle anlægsaktiver ‑455.261 ‑325.000 ‑355.662 Omkostninger ‑41.563.633 ‑42.188.000 ‑40.212.019 Resultat før særskilte aktiviteter

5.891.370

4.548.000

7.017.444

1 Ejendommen Ravnsøvej 6 ‑3.640.239 ‑3.645.000 ‑3.527.661 1 Hornstrup Kursuscenter 95.937 499.000 112.381 1 Frie Skoler, medlemsblad -255.452 4.000 -334.385 1 DP/FSL kursusvirksomhed I/S 33.792 0 -29.723

1

Resultat før skat Skat af årets resultat

2.125.408 -159.273

1.406.000 -100.000

3.238.056 -28.949

Årets resultat

1.966.135

1.306.000

3.209.107

Forslag til resultatdisponering: Årets resultat, fagforening Årets resultat, kredse

2.050.724 -84.589

1.306.000 0

3.373.745 -164.638

Disponeret i alt

1.966.135

1.306.000

3.209.107

DET SAMLEDE REGNSKAB KAN DOWNLOADES PÅ WWW.FSL.DK

43 43

BERETNING 2012 BERETNING 2012

REGNSKAB 2011

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING AKTIVER, FAGFORENINGEN

31/12 2011

31/12 2010

Anlægsaktiver Lejlighed, Niels Juels Gade Andre anlæg, driftsmateriel og inventar EDB hardware m.v.

Medlemssystem Hjemmeside

3.723.600 0 21.531 50.049 2.238 7.729 1.070.179 962.913 462.257 0

Materielle anlægsaktiver i alt

5.279.805

1.020.691

Ejendommen Ravnsøvej 6 Hornstrup Kursuscenter Frie Skoler DP/FSL kursusvirksomhed I/S

9.338.228 7.847.530 -204.479 742.772

9.402.640 7.751.593 -291.804 708.979

Særskilte aktiviteter i alt

17.724.051

17.571.408

Anlægsaktiver i alt

23.003.856

18.592.099

Omsætningsaktiver Tilgodehavender hos hovedbestyrelsen Tilgodehavende skat Andre tilgodehavender Mellemregning med dispositionsfond Periodeafgrænsningsposter

84.306 88.237 0 171.051 381.073 444.278 0 1.507.376 2.346.240 2.034.261

Tilgodehavender i alt

2.811.619

Aktier Investeringsforeninger Obligationer

2.345.524 2.467.566 1.444.293 1.412.112 8.819.774 7.486.995

4.245.203

Værdipapirer i alt

12.609.591

11.366.673

Likvide beholdninger

11.411.607

9.699.430

Omsætningsaktiver i alt

26.832.817

25.311.306

Aktiver i alt

49.836.673

43.903.405

44

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

REGNSKAB

2011

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING PASSIVER, FAGFORENINGEN

31/12 2011

31/12 2010

Egenkapital Egenkapital primo Overført resultat Egenkapital i alt

37.935.223 1.966.135 39.901.358

34.726.116 3.209.107 37.935.223

Hensatte forpligtelser Hensættelse til fratrædelsesgodtgørelse Hensatte forpligtelser i alt

813.296 813.296

1.170.962 1.170.962

Gældsforpligtelser Leverandør af varer og tjenesteydelser Mellemregning Hornstrup Kursuscenter Mellemregning dispositionsfond Selskabsskat Anden gæld Skyldig købesum lejlighed

210.000 266.194 0 16.000 51.311 0 146.191 0 5.109.517 4.515.026 3.605.000 0

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

9.122.019

4.797.220

Gældsforpligtelser i alt

9.122.019

4.797.220

Passiver i alt

49.836.673

43.903.405

DET SAMLEDE REGNSKAB KAN DOWNLOADES PÅ WWW.FSL.DK

BERETNING 2012

45

REGNSKAB 2011

O. SIESBYES LEGAT

REGNSKAB 2011

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2011

REGNSKAB 2010

Aktieudbytte 25.542 35.992 Bankrenter 2 8 Indtægter 25.544 36.000 Revision m.m.

Gebyrer

- 7.500 -2.081

- 7.500 -1.811

Annoncer

-4.400

-4.313

Omkostninger

-13.981

- 13.624

Resultat før uddelinger

11.563

22.376

Årets uddelinger Hensat til senere uddelinger primo Hensat til senere uddelinger ultimo

-12.489 31.000 -29.511

-25.000 34.000 -31.000

563

376

Skat af årets resultat

0

0

Årets resultat

FORSLAG TIL RESULTATDISPONERING Overført til bunden kapital Overført til disponibel kapital

563

376

561 2

373 3

Disponeret i alt

563

376

Resultat før skat

46

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

REGNSKAB

2011

O. SIESBYES LEGAT

AKTIVER

31/12 2011

31/12 2010

Investeringsforeninger 470.205 470.205 Bank 559 559 Manglende overførsel bundne/disponible aktiver 858 297 Bundne aktiver 471.622 471.061

Andre tilgodehavender 0 5.000 Bank 44.639 45.564 Bundne likvider

-858 -297 Disponible aktiver

43.781

50.267

Aktiver i alt

515.403

521.328

PASSIVER 31/12 2011 31/12 2010

EGENKAPITAL Bunden kapital 1. januar 471.061 470.688 Overført resultat 561 373 Bunden kapital 31. december

471.622

471.061

Disponibel kapital 1. januar Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode

6.068 2

Disponibel kapital 31. december

6.070

6.068

Egenkapital i alt

477.692

477.129

6.065 3

HENSATTE FORPLIGTELSER Hensættelser til uddelinger 29.511 31.000

Hensatte forpligtelser i alt 29.511 31.000

GÆLDSFORPLIGTELSER Skyldige omkostninger 7.500 7.500 Anden gæld 700 5.699

Gældsforpligtelser i alt 8.200 13.199

Passiver i alt 515.403 521.328

47 47

BERETNING 2012 BERETNING 2012

REGNSKAB 2011

DISPOSITIONSFONDEN

REGNSKAB 2011

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2011

REGNSKAB 2010

Renteindtægter 1.737.380 1.621.274 Kurstab/avance på obligationer -240.684 -1.967 Heraf halvdel overført til FSL’s driftsregnskab -748.348 -809.653 Rente til dispositionsfond 748.348 809.654

Andel af kontingenter 2.613.090 2.560.085 Fagpolitisk aktivitet -10.000 -88.541 Resultat før renter 3.351.438 3.281.198 Gebyrer -304 -277

Årets resultat 3.351.134 3.280.921

AKTIVER

31/12 2011

31/12 2010

ANLÆGSAKTIVER Aktier i LPA Holding A/S 4.065.513 4.065.513

Finansielle anlægsaktiver i alt 4.065.513 4.065.513

Anlægsaktiver i alt 4.065.513 4.065.513

OMSÆTNINGSAKTIVER Udlån til Hornstrup Kursuscenter 19.208.786 19.887.282 Mellemregning med fagforeningen 51.311 0 Udlån til Ejendommen Ravnsøvej 6 9.529.480 8.291.476 Andre tilgodehavender 183.682 367.193

Tilgodehavender i alt 28.973.259 28.545.951

Obligationer 15.323.749 15.411.867

Værdipapirer i alt 15.323.749 15.411.867

Likvide beholdninger 1.618.524 113.956

Omsætningsaktiver i alt 45.915.532 44.071.774

Aktiver i alt 49.981.045 48.137.287

48

F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

REGNSKAB

2011

31/12 2011

31/12 2010

Egenkapital 1. januar Årets resultat

46.629.911 3.351.134

Egenkapital i alt

49.981.045

Mellemregning med fagforening Kortfristede gældsforpligtelser i alt

0 0

Gældsforpligtelser i alt

0

1.507.376

Passiver i alt

49.981.045

48.137.287

PASSIVER 43.348.991 3.280.920 46.629.911

1.507.376 1.507.376

KONTINGENTFORSLAG 2013 (JANUAR TIL JULI) Almindelige medlemmer Ledere og ledige ledere Ledige / nedsatte (nedsættelse: -42 kr. pr. md.)

GEW-medlemmer Pensionister og særlige medlemmer Lærerstuderende Lærerstuderende i praktik

474 kr. pr. md.

216 kr. pr. md.

200 kr. pr. md.

312 kr. pr. md.

95 kr. pr. md.

30 kr. pr. md.

305 kr. pr. md.

49 49

BERETNING 2012 BERETNING 2012