Velkommen til Frie Skolers Lærerforening 2023 - et magasin til højskolelærere

VELKOMMEN

TIL FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

DERFOR ER JEG MEDLEM

Fire højskolelærere fortæller

Rasmus fik 105.000 kroner efter et løntjek

Gode råd til dig, der er ny højskolelærer

Ferie, løn, barsel, arbejdstid ...

Sådan får du hjælp som medlem

Det er mit job og de rammer, der følger med, der afgør, hvad jeg skal bruge en fagforening til – ikke min uddannelse

KÅRE BIRK, HØJSKOLELÆRER PÅ DEN SKANDINAVISKE DESIGNHØJSKOLE

NY HØJSKOLEKONSULENT:

»Man må ikke tage højskolelærernes passion for givet«

SIDE 06

6 vigtige ting, du får hjælp til

SIDE 08

DERFOR ER JEG MEDLEM

Højskolelærerne Kåre, Inge, Frank og Helene fortæller, hvorfor de har meldt sig ind i Frie Skolers Lærerforening, og hvad de mener, foreningen skal arbejde for.

SIDE 04, 14, 22 & 26

Få 3 gode råd om din arbejdstid

SIDE 07

Mød dine 19 livliner

SIDE 12

»Det var en ret vild oplevelse

Rasmus fik 105.000 kroner én måned efter løntjek

SIDE 10

SIDE 16

SIDE 22

dit

Du bliver nu en del af et særligt skolefællesskab, og jeg håber, at du bliver rigtig glad for det.

Som højskolelærer indgår du i unikke fællesskaber. Både lokalt på din højskole og som en del af højskolernes vigtige rolle i samfundet. Samtidig vil jeg gerne invitere dig ind i Frie Skolers Lærerforenings lidt større fællesskab, hvor vi alle er lærere på højskoler, efterskoler og frie grundskoler.

I Frie Skolers Lærerforening har vi et mål om at ind¬gå overenskomstaftale for højskolelærerne, så du som medlem kan få større indflydelse på din løn og dine arbejdsforhold – ligesom dine kolleger på efterskolerne og de frie grundskoler. Men det kræver, at flere højskolelærere melder sig ind i foreningen. Vi er godt på vej, og du kan være med til at nå målet.

En fagforenings fællesskab er nemlig kun stærkt, hvis vi er mange, der står sammen. Derfor håber jeg, at du vil være med i vores forening, så vi sammen kan sikre gode vilkår for dig og alle de andre lærere på de frie skoler. For kun med gode vilkår kan vi løfte vores vigtige opgave – både som nyansatte og i hele vores arbejdsliv.

Hjertelig velkommen i den frie skoleverden og i Frie Skolers Lærerforening.

Monica Lendal Jørgensen

Formand for Frie Skolers Lærerforening siden november 2021. Inden da næstformand siden 2011. Lærer på Vor Frue Skole i Næstved fra 1990-2011.

»Man kan godt være engageret lærer og kræve ordnede forhold«

DERFOR ER JEG MEDLEM: Kåre Birk underviser i en række designfag på Den Skandinaviske Designhøjskole. Han er oprindeligt uddannet industriel designer fra Arkitektskolen i Aarhus, men i dag kan han ikke forestille sig et bedre job end højskolelærer.

Hvad er det særlige ved at være højskolelærer?

Det er fantastisk, at jeg har friheden til at tilrettelægge undervisningen efter, hvad der rører sig hos eleverne og hos mig. Hvert semester starter jeg altid med at lægge en plan for mine undervisningsforløb, men så sker det nogle gange, at jeg hører noget interessant i radioen på vej på arbejde, som jeg får lyst til at tage med ind i undervisningen i stedet. Og det kan jeg jo gøre helt frit, så længe jeg kan få mine elever med på min idé. Det synes jeg, er helt genialt!

Hvad mener du, at I som højskolelærere har til fælles med lærerne på de andre frie skoler?

Jeg kan ikke helt sætte ord på det, men der sker bare noget magisk på tværs af alle frie skoler. Måske er en del af forklaringen, at man arbejder på at forstå og rumme det hele menneske. Jeg synes, det er en rigtig smuk tanke, at der er noget, der går forud for læring og undervisning. Rigtig mange lærere på frie skoler brænder for at komme ind under huden på deres elever, og en del af det foregår altså udenfor klasselokalet.

Hvorfor meldte du dig ind i Frie Skolers Lærerforening?

Jeg er uddannet designer, så der er andre

fagforeninger, jeg helt naturligt kunne være medlem af. Men jeg identificerer mig meget med jobbet som højskolelærer, så det var helt naturligt for mig at melde mig ind i Frie Skolers Lærerforening, da det blev en mulighed for højskolelærere i 2020. Jeg synes faktisk, at min uddannelse er irrelevant i forhold til valget af fagforening. Det er mit job og de rammer, der følger med, der afgør, hvad jeg skal bruge en fagforening til – ikke min uddannelse.

Hvad får du ud af at være medlem?

Jeg oplever et naturligt fællesskab hos Frie Skolers Lærerforening, fordi alle medlemmer deler samme kærlighed til skoleformen. Men når det er sagt, så synes jeg også, at det er befriende, hvor forskellige vi er. Jeg kunne jo være medlem af en fagforening, hvor alle er designere, men i Frie Skolers Lærerforening møder jeg lærere, der underviser i alt fra filosofi til friluftsliv. Det er helt vildt inspirerende, og så udfordrer det også, hvordan jeg selv arbejder og forstår lærerjobbet.

Hvad mener du, at Frie Skolers Lærerforening skal arbejde for?

Jeg meldte mig ind i fagforeningen, fordi jeg håber på, at vi kan få en overenskomst for højskolelærere. For selvom jeg elsker mit job,

så er jeg glad for, at jeg ikke var højskolelærer, dengang jeg havde små børn. Hvis man ikke passer på, kan jobbet nemlig hurtigt tage al din tid. Med en overenskomst kan vi få nogle fælles rammer og regler, der gør det tydeligt, hvad der forventes af os. For højskolejobbet vil altid være sjovt, hårdt og fantastisk, men det behøver ikke være et altædende monster, der sluger hele dit liv.

Hvad svarer du, hvis en kollega spørger dig, hvorfor man skal melde sig ind i Frie Skolers

Lærerforening?

Jeg vil fortælle dem, at højskoleverdenen er en unik og sær organisme, der lever sit eget liv. I dag er højskolelærere en af de eneste faggrupper uden en overenskomst. Hvis vi vil have indflydelse på vores arbejdsliv, må vi først og fremmest forstå os selv som højskolelærere og ikke hænge fast i vores individuelle faglige baggrunde. Og så vil jeg nævne, at fagforeninger jo er som forsikringer. Når det går godt, tænker vi ikke på vores fagforening. Men den dag tingene går skævt, er det vigtigt, at vi står sammen som faggruppe. ■

MDC / FOTO MARTIN GRAVGAARD

Jeg synes faktisk, at min uddannelse er irrelevant i forhold til valget af fagforening

Hvilket råd vil du give en ny højskolelærer?

Pas på dig selv, og pas på din tid. Man hører tit, at det at være højskolelærer er en livsstil, og at arbejde og fritid flyder sammen i en stor lykkerus. Men det er altså bare et arbejde, og man skal have lov til at gå hjem med god samvittighed. Ellers ender det med, at man brænder ud, og det tjener ikke nogen.

Fra drømmejobbet til en drøm for jobbet

Tone Dandanell var højskolelærer, før hun blev ansat som konsulent i Frie Skolers Lærerforening. Og som konsulent drømmer hun om at gøre højskolelærerjobbet bæredygtigt.

Da Tone Dandanell i 2019 blev filosofilærer på Testrup Højskole, var det drømmejobbet, hun landede i. Og det var fantastisk at undervise i linjefaget filosofi, fortæller hun: »Filosofi egner sig virkelig godt til en højskole. Kursisterne kommer, fordi de virkelig vil det – de har selv valgt det – der er ingen karakterer, ingen eksamener, men god tid til fordybelse og den undren, der er filosofiens forudsætning. Når højskolens blanding af hjemlighed og faglighed går op i en højere enhed, kan man som lærer blive helt lykkelig«.

Og det blev Tone Dandanell.

Hendes store kærlighed til højskolen er intakt, men den 1. august 2023 stopper hun som højskolelærer for at fortsætte som høj -

skolekonsulent i Frie Skolers Lærerforening.

Og hun mener, man sagtens kan arbejde i en fagforening og have et hjerte, som banker for højskolerne. Ja, hun synes faktisk, at det er helt nødvendigt, at højskolelærerne får en overenskomst med ordnede og aftalte forhold, for at arbejdet kan forblive con amore.

»Vi bliver nødt til at gøre højskolelærerarbejdet bæredygtigt. Det er det langt fra alle steder i dag,« siger hun.

De fleste højskolelærere, Tone Dandanell kender, er engagerede og lidenskabelige. De elsker deres job og deres fag. Men når engagerede lærere arbejder uden definerede rammer, er der stor risiko for moralsk stress.

»Det er et virkelig svært krydsfelt at navigere i.«

Og, tilføjer hun, det hjælper ikke på det, at højskolelærerne har et stort lønefterslæb.

Derfor er det også helt nødvendigt med en overenskomst og nogle ordnede arbejdsforhold, som beskytter lærernes engagement og lidenskab, siger hun. Det er vigtigt, både for lærerne og for højskolerne:

»Man må ikke tage engagementet for givet. Vi bliver nødt til at værne om engagementet og på den måde sikre et bæredygtigt lærerarbejde på højskolerne,« siger hun.

Det er det mål, Tone Dandanell har sat for sin indsats som konsulent i Frie Skolers Lærerforening: Hun vil arbejde for et bæredygtigt højskolelærerarbejde. Fordi det er lærerarbejdet på højskolerne, hendes hjerte banker for. ■

Tone Dandanell er cand. mag. i filosofi, hvor hun skrev speciale om Søren Kierkegaard. Hun bor i Mårslet med sin mand, der er journalist, og sine to børn.

Hvis du har spørgsmål til dit job som højskolelærer, kan du skrive til Tone Dandanell på:

Man må ikke tage højskolelærernes passion for givet

Mange ved reelt ikke, hvor meget de skal arbejde, hvornår og hvordan

Tre år som konsulent med fokus på højskolerne har givet

Simon Astrup et unikt indblik i højskolelærernes arbejdsvilkår på tværs af landet. Han oplever, at særligt vilkårlige arbejdstider presser højskolelærerne.

Siden højskolelærerne blev optaget i Frie Skolers Lærerforening, har højskolekonsulent Simon Astrup besøgt de fleste af landets højskoler, talt med hundredvis af højskolelærere og haft masser af medlemmer i telefonen.

Hvis nogen ved, hvad der rører sig i højskolelandet, så er det Simon Astrup. Og når han bliver spurgt, kommer svaret hurtigt og fast: Det er arbejdstiden, som fylder i højskoleland:

»Højskolelærerne er engagerede og meget glade for deres arbejde. Men mange oplever sig også pressede og bekymrede. Mange ved reelt ikke, hvor meget de skal arbejde, hvornår og hvordan«, siger han.

Arbejdstiden er vilkårlig

Som højskolelærer har du ingen overenskomst. Det betyder, at dine arbejdsvilkår bortset fra ganske få bestemmelser er ureguleret. Reelt og i praksis er det forstanderen, som ejer arbejdstiden og bestemmer, hvordan du skal arbejde.

Derfor er der også stor forskel på arbejdsvilkårene på landets højskoler, fortæller Simon Astrup:

»På nogle højskoler går det fint, og lærerne har fornuftige arbejdsvilkår. Andre steder flyder det fuldkommen. Og det er netop problemet, når der ikke er en overenskomst til at regulere arbejdstiden: Det er vilkårligt og op til den enkelte højskole, hvordan lærerne skal arbejde«, siger Simon Astrup. ■

Simons tre råd om din arbejdstid

• Overhold reglerne –de beskytter dig

Der findes en række love og regler, som er lavet for at passe på dig. Hviletidsbestemmelser som 11-timersreglen, ferieloven, retten til omsorgsdage. Disse regler gælder også på højskoleområdet. Fælles for reglerne er, at de passer på dig. De skal sikre, at du kan holde til et helt arbejdsliv, og at presset ikke går ud over dig og din familie. Reglerne passer på dig – så respektér dem.

• Registrér din arbejdstid

Notér gerne ned, hvornår og hvor meget du arbejder. For mange lønmodtagere er det let at vide, hvornår og hvor længe de arbejder. De arbejder fra 8 til 16. Men højskolearbejdet er mere flydende, og derfor er det vigtigt, at du selv holder øje med, hvor meget du arbejder. Ellers risikerer du, at du arbejder mere, end du skal.

• Snak med dine kolleger

Som lærer skal du vide, hvad der forventes af dig og dit arbejde. Så tal med dine kolleger om arbejde, opgaver og forventninger. Og se, om I kan få en fælles drøftelse med skolens leder om arbejdstiden. ■

Simon Astrup er på orlov i skoleåret 2023-24. I stedet passer Tone Dandanell højskoleområdet i Frie Skolers Lærerforening.

vigtige ting, vi kan hjælpe dig med 6

Som højskolelærer arbejder du uden overenskomst. Endnu. Men der er stadig masser af væsentlige forhold i din ansættelse, du kan få hjælp til, når du er medlem af Frie Skolers Lærerforening.

Dit arbejdsmiljø

Din ansættelse

Når du bliver ansat, skal du have en ansættelseskontrakt. Frie Skolers Lærerforening kan kontrollere, om den lever op til reglerne, og om den er retvisende for det arbejde, du faktisk udfører.

Der gælder også regler, hvis du bliver afskediget. Du skal varsles på forhånd og have mulighed for at udtale dig, og når du får at vide, at skolen har truffet beslutningen om at afskedige dig, har du et fire ugers vindue, hvor du har mulighed for at forhandle afskedigelsen og – eventuelt – afskedigelsesbetingelserne.

Frie Skolers Lærerforenings konsulenter kan rådgive og hjælpe dig i hele processen, og vi kan også forestå forhandlingen om afskedigelsesbetingelserne

BONUS: Vidste du, at der er regler for, hvornår og hvor længe skolen må bruge tidsbegrænsede ansættelser?

Din ferie

Som højskolelærer er du omfattet af ferieloven. Men loven er en jungle, som du kan fare vild i, hvis du bevæger dig derind på egen hånd.

Frie Skolers Lærerforenings konsulenter fører dig trygt gennem regeljunglen. Vi hjælper dig med at sikre, at du får de ferie- og fridage, du har krav på, og sørger for, at ferien er placeret, som den skal være.

Hvis du er usikker på, om du får de ferie- og fridage, du har krav på, eller om din ferie er rigtigt placeret, kan du kontakte sekretariatet på fsl@fsl.dk.

BONUS: Som højskolelærer har du som alle andre ret til tre ugers sammenhængende sommerferie. Din sommerferie må ikke planlægges på en måde, så den bliver delt af et sommerkursus, medmindre du aftaler det med din forstander.

Hvis der opstår konflikter mellem ledelsen og lærerne på din højskole, kommer Frie Skolers Lærerforenings konsulenter gerne ud og holder et medlemsmøde med jer. På mødet kan vi sammen drøfte, hvordan vi kan hjælpe jer med at genetablere et godt samarbejde, et godt arbejdsmiljø og dermed en god arbejdsplads.

I den forbindelse kan Frie Skolers Lærerforenings konsulenter –hvis I ønsker det – indlede en dialog med ledelsen og forklare jeres synspunkter og bekymringer.

Hvis foreningen skal kontakte ledelsen og tale jeres sag over for ledelsen, er det nødvendigt, at hovedparten af lærerne på skolen er medlemmer. Foreningen kan ikke handle på et mindretals vegne.

Hvis du er på en skole, hvor der ikke er medlemmer nok, kan vi rådgive dig og de andre medlemmer individuelt og hjælpe jer, så I ikke kommer i klemme.

KONTAKT OS

Din barsel og dit sygefravær

Hvis du eller din partner bliver gravid, skal I have orlov. Vi lægger en barselsplan for jer, så I får den tid, I skal have, og kan nyde jeres nye tilværelse.

Og hvis du skulle blive syg i længere tid, kan vi rådgive og hjælpe dig, så du kan koncentrere dig om at blive rask igen. Det gælder også, hvis du får en arbejdsskade eller skal i fleksjob.

Din løn

Der er fejl i rigtig mange lønsedler. Faktisk finder vi fejl i et sted mellem hver tredje og hver fjerde lønseddel, vi tjekker.

Frie Skolers Lærerforening har konsulenterne, som kan tjekke din lønseddel, og de kan beregne, om du får den pension og de feriepenge, du skal have.

Når du forlader skolen, kan vi sørge for, at du får hele dit tilgodehavende med dig – også pensionen og feriepengene.

Hvis vi finder fejl i din løn eller pension, kan vi hjælpe dig med at få de penge, skolen skylder dig. *

Din arbejdstid

Som højskolelærer arbejder du på en årsnorm, og det kan være vanskeligt at overskue, hvordan dine timer fordeler sig mellem opgaverne, og om din arbejdstid holder sig inden for årsnormen.

Vi kan hjælpe dig med at få overblik over din arbejdstid, og vi rådgiver og støtter gerne, når I laver aftaler om arbejdstiden på den enkelte højskole.

Selv om højskolerne endnu ikke har en overenskomst, findes der nogle regler, ledelsen skal overholde, når den planlægger og tilrettelægger din arbejdstid.

De vigtigste regler findes i arbejdsmiljøloven. Den stiller en række krav til ledelsens planlægning af din arbejdstid. Det betyder blandt andet, at skolen skal sikre dig minimum 11 timers hvile mellem to arbejdsdage, at du skal have en pause, når du arbejder mere end seks timer, og du skal have et ugentligt fridøgn på minimum 24 timer.

Hvis du mener, at skolens planlægning strider mod reglerne, kan du kontakte Frie Skolers Lærerforening, og så vil vi hjælpe dig. *

BONUS: Skolens leder må ikke planlægge eller lade nogen udføre arbejde i strid med arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser.

*Højskolerne har ikke har en overenskomst. Derfor findes der ikke de samme arbejdsretlige regler og procedurer for, hvordan man løser konflikter og uenigheder, som man kender på det overenskomstdækkede område. Det afhænger derfor også af den enkelte sag, hvordan Frie Skolers Lærerforening bedst kan hjælpe dig.

I nogle sager kan vi kun rådgive, men i de fleste tilfælde kan vi kontakte skolen, vi kan deltage som bisidder i møder eller tage møder for dig, og i nogle tilfælde kan vi føre din sag.

Rasmus’ løntjek endte med 105.000 kroner i efterbetalt løn og pension

Højskolelærer Rasmus Drabe undrede sig over, at hans erfaring fra tidligere lærerjobs ikke blev regnet med i lønnen. Han kontaktede derfor Frie Skolers Lærerforening og fik et løntjek. En måned efter fik han den manglende løn udbetalt.

Jeg følte mig mere som en lille del af et stort fællesskab end en kunde i en forretning

For højskolelærer Rasmus Drabe har det aldrig været lønnen, der dikterede hans arbejde.

Alligevel blev han nysgerrig på, om hans egen lønseddel passede, da han læste en historie om en anden højskolelærer, der fik tjekket sin løn af en konsulent hos Frie Skolers Lærerforening.

Før han startede på højskolen, havde Rasmus Drabe nemlig tidligere arbejdet som både friskole- og efterskolelærer, men hans lønseddel viste ikke, at han havde relevant anciennitet fra tidligere jobs. Derfor ringede han til Frie Skolers Lærerforening.

Det var konsulent Simon Astrup, der tog telefonen, og da han havde set Rasmus Drabes kontrakt og lønsedler, kontaktede han straks højskolen. Og ganske rigtigt havde skolen glemt at medregne Rasmus Drabes anciennitet.

Det betød, at Rasmus Drabe fik efterbetalt cirka 105.000 kroner i manglende løn og pension.

»Det var en ret vild oplevelse. Allerede tre timer efter jeg havde talt med Simon Astrup, vendte han tilbage med en løsning, og en måned efter havde jeg fået pengene udbetalt«, siger Rasmus Drabe.

Glad for konstruktiv tilgang

Forløbet har lært Rasmus Drabe, at Frie Skolers Lærerforening kan være en stor hjælp, selvom man som højskolelærer ikke har en overenskomst. I dag tøver han ikke med at give sin fagforening et kald, hvis der er noget, der undrer ham.

»Jeg følte mig mere som en lille del af et stort fællesskab end en kunde i en forretning. Jeg oplevede, at Frie Skolers Lærerforening tog mig seriøst og havde tid til at sætte mig ind i situationen«, siger han.

Rasmus Drabe er glad for, at forløbet foregik ordentligt, og lægger vægt på, at Frie Skolers Lærerforening netop skal kunne samarbejde med skolelederne.

»Jeg synes, det er enormt fedt, at man bliver mødt med en konstruktiv tilgang til tingene. Hvis jeg ringer til Frie Skolers Lærerforening, bliver jeg altid spurgt om, hvordan vi kan finde en løsning, der fungerer for både min ledelse og mig«, siger han. ■

ALLE MEDLEMMER KAN FÅ ET LØNTJEK

SÅDAN ER BASISLØNNEN FOR HØJSKOLELÆRERE

Der findes fire løntrin for højskolelærere, og det er din anciennitet, der afgør, hvilket løntrin du skal være på.

• Skolen skal medregne lønanciennitet for læreransættelser ved fx højere læreanstalter, i folkeskolen, frie grundskoler, folkehøjskoler og efterskoler.

• Skolen kan medregne lønanciennitet for praktisk erfaring forud for ansættelsen som lærer. Hvis den praktiske erfaring vurderes som relevant i forhold til din stilling, kan den medregnes med 50 pct.

Ud over basislønnen kan der være en række tillæg i lønnen, som kan variere efter dine funktioner og kvalifikationer. Alle fastansatte højskolelærere skal dog have et såkaldt kostskoletillæg, som kompenserer for arbejde på skæve tidspunkter. Du kan se aktuelle basisløntrin og tillæg på fsl.dk/ højskoleløn.

PRØV LØNBEREGNEREN PÅ FSL.DK

Som medlem kan du logge på den lukkede del af foreningens hjemmeside for højskolelærere. Her finder du online rådgivning om reglerne for blandt andet barsel, arbejdstid, ferie og løn for højskolelærere. Du kan også prøve lønberegneren, som hjælper dig med at tjekke, om din løn er korrekt. Du finder værktøjet på fsl.dk/højskoleløn.

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du altid sende din lønseddel til tjek hos en konsulent. Du får blandt andet tjekket, at du er på et løntrin, der svarer til din anciennitet

som underviser.

Hvis der er fejl i din løn, hjælper vi dig med at gøre skolen opmærksom på det, og vi følger op på, at du får de penge, du har krav på.

FÅ 19 LIVLINER som kan hjælpe dig til et godt arbejdsliv

Passer beløbene på min lønseddel?

Arbejder jeg flere timer, end jeg skal?

Hvor får jeg hjælp, hvis stressen kommer snigende? Som lærer på en højskole kan du stå med mange forskellige spørgsmål og dilemmaer, men som medlem af Frie

Skolers Lærerforening står du aldrig alene. På foreningens sekretariat i Risskov ved Aarhus arbejder et stærkt team af konsulenter med at besvare omkring 20.000 medlemshenvendelser om året.

Konsulenterne har højt specialiseret viden om de faglige og juridiske forhold, der gælder for dig og din ansættelse.

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelsesretlige spørgsmål / Konkurser

Sygefravær

Arbejdstid / Barsel og anden fravær / Ferie / Personalepolitik / Time- og dagpenge / Vurdering af tjeneste- og lejeboliger / Løn / Tillidsrepræsentanter

Fravær / Barsel / Ferie / Ansættelse / Konstituering

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelsesretlige spørgsmål

Højskoler / Arbejdsmiljø

Tone Dandanell

Bettina Nielsen

/ Fleksjob mv. / Krisehjælp / Pension / Efterløn / Ferie / Barsel og anden fravær

Forhandlingschef

Jette Morsing

Faglig stedfortræder / Arbejdstid / Samarbejdssager / Ferie og fravær / Tillidsrepræsentanter

Kirsten Herskind

Jacob Friis Angelo

Inge-Marie H. Pedersen

Michael Sørensen

Per Harder

Samarbejdssager / Arbejdsmiljø / Personaleforhold og -politik

Pension / Efterløn / Førtidspension / Seniorordning / Sygefravær/ Fleksjob mv. / Ferie / Barsel og anden fravær

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelsesretlige spørgsmål

Sygefravær / Fleksjob mv. / Arbejdsskader / Krisehjælp

Løn / Lønforhandling / Arbejdstid / Vurdering af tjeneste- og lejeboliger

Barsel og anden fravær / Ferie / Arbejdstid

Kristina

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelsesretlige spørgsmål

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelsesretlige spørgsmål

Løn / Lønforhandling / Specialundervisning / Organisering

Databeskyttelse/ Tjenstlige samtaler/ Indledende samtaler i forbindelse med afskedigelser

Løn / Lønforhandling / Arbejdstid / Pensionsberegning / Specialundervisning / Vurdering af tjeneste-og lejeboliger

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening er personlig rådgivning aldrig længere væk end et opkald eller en mail.

Jacob Teglgaard

Britta Juul Jensen

Bolette Bom

Edith Berggreen Frank Kold Sørensen

Kirsten Lauridsen

Torben Løvschall

Peter H. Salomonsen

Dalgaard-Juul

Malene W. Stranddorf

Peter Karlskov Jensen

DERFOR ER JEG MEDLEM: Inge Johnsen har arbejdet på Egmont Højskolen i snart 20 år. Hun underviser i musik, design, kommunikation, hestehold og ridning.

Jeg mangler en definition af vores arbejdstid, der sætter rammer for, hvornår vi er

Hvad er det særlige ved at være højskolelærer?

Der sker noget helt særligt, når man får lov til at møde eleverne på mange forskellige tidspunkter af døgnet. Jeg stopper ikke med at arbejde, når jeg træder ud af klasselokalet. Jeg er stadig højskolelærer, når jeg møder eleverne i dagligstuen om aftenen, eller når jeg taler med dem hen over morgenmaden i spisesalen. Man knytter automatisk stærke bånd til sine elever, når man bliver blandet ind i hinandens privatliv.

Hvad mener du, at I som højskolelærere har til fælles med lærerne på de andre frie skoler?

Det er unikt for de frie skoler, at mennesker deler hverdag på tværs af generationer. Danmark er et meget generationsopdelt land, hvor rigtig mange mennesker ikke har nære relationer til yngre eller ældre generationer uden for deres egen familie. De frie skoler spiller en vigtig rolle, fordi de viser både lærere og elever, at der er en masse ting, man kan lære af mennesker, der står et andet sted i livet end en selv. Da jeg startede som højskolelærer for knap 20 år siden, placerede eleverne mig ofte i en storesøster-rolle. I dag indtager jeg snarere en mor-rolle, og det betyder, at eleverne bruger mig på en anden måde, men også, at jeg har skullet definere min læreridentitet på ny.

Hvorfor meldte du dig ind i Frie Skolers Lærerforening?

Fordi jeg opdagede, at Frie Skolers Lærerforening forstod, at de udfordringer, som mange højskolelærere står med, ikke er individuelle, men et spørgsmål om manglende regler og rammer. Højskolelærere kommer i et væld af forskellige afskygninger med hver deres fagligheder, interesser og uddannelser. Men hvis vi er organiserede i forskellige fagforeninger, som har varieret kendskab til højskoleverdenen, så ender det med, at vores kollektive udfordringer bliver symptombehandlet og individualiseret. Jeg erfarede lynhurtigt, at Frie Skolers Lærerforening forstår vores hverdag og arbejder målrettet på at kunne sikre os en overenskomst.

Hvad får du ud af at være medlem?

Kompetent og meget personlig rådgivning. Frie Skolers Lærerforening rådgiver og sparrer med lærere på en lang række højskoler, så det giver mig en rygdækning at vide, at jeg kan få fat på en konsulent, der kender til forholdene hos mine kollegaer.

Hvad mener du, at Frie Skolers Lærerforening skal arbejde for?

Jeg synes, at dele af højskoleområdet trænger til en modernisering. Og derfor er det afgørende, at alle landets højskolelærere har noget at sige, i forhold til hvilken retning udviklingen skal tage. Det kræver, at vi har en stærk fagforening, som ikke er bange for at være upopulær, og som

vigtigst af alt har vores rygge, så man som lærer tør tage snakken med sin leder.

Hvilke ønsker har du til en overenskomst for højskolerne?

Jeg mangler en definition af vores arbejdstid, der sætter rammer for, hvornår vi er på arbejde, og hvornår vi har fri. Jeg kræver ikke en standardiseret og rigid betonmodel, som skal trækkes ned over samtlige højskolermen det er der heller ikke en eneste højskolelærer, der gør. Det, jeg efterspørger, er en overenskomst, der sikrer os retten til en tillidsrepræsentant, en definition af vores arbejdstid og en reel mulighed for at forhandle løn. I mine øjne er det en ret ukontrover siel overenskomst, som alle andre faggrupper allerede har.

Hvad svarer du, hvis en kollega spørger dig, hvorfor man skal melde sig ind i Frie Skolers Lærerforening?

Fordi ethvert arbejdsliv byder på udfordringer, man ikke kan klare alene. I mange tilfælde kan man bruge sine kollegaer, men hvis tingene går skævt på arbejdspladsen, så kan det blive enormt skrøbeligt. Derfor har man brug for en tredjepart, som ikke har noget personligt på spil, men som kender til både dine rettigheder og dit ansvar som højskolelærer. ■ MDC / FOTO MARTIN GRAVGAARD

på arbejde, og hvornår vi har fri

Hvilket råd vil du give en ny højskolelærer?

Tal med dine kollegaer om dit nye job. Alt for længe har det været et tabu at snakke om løn, timer og rettigheder som højskolelærer. Men hvis vi gerne vil have andre vilkår og modernisere de mest forældede dele af højskoleverdenen, så bliver vi nødt til at gøre det, som højskolelærere i øvrigt er ret gode til: nemlig at tale med hinanden.

BLIV MEDLEM

– og få kontante fordele

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening får du adgang til en lang række fordele, som sparer dig penge i hverdagen og giver muligheder, du ellers ikke ville have haft.

SPAR PENGE PÅ DET, SOM

DU ALLIGEVEL SKAL HAVE

BLIV KLOGERE PÅ DIT FAG

Med bogserien Pædagogisk Rækkevidde får du gratis lyd- og e-bøger, som giver dig den nyeste viden fra Danmarks førende pædagogiske forskere. Du kan også købe de fysiske bøger med medlemsrabat.

Du får også rabat på bøger hos Academic Books, hvor du finder fag- og pensumbøger, skønlitteratur og forskellige studieredskaber.

Som medlem får du Danmarks bedste forsikringer med Lærerstandens Brandforsikring. Forbrugerrådet Tænk har kåret Lærerstandens Brandforsikrings indboforsikring til ’Bedst i test’ seks gange i træk. Også bil-, ulykkes-, hus-, og rejseforsikringerne har vundet ’Bedst i Test’-priser.

Du får også Danmarks højeste rente på din lønkonto hos Lån & Spar Bank. Du får fem procent i rente på de første 50.000 kroner på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten én procent. Derefter er renten halvanden procent på resten.

Et medlemskab giver også adgang til Forbrugsforeningen, der er Danmarks største indkøbsforening. Du kan optjene kontant bonus i 4000 butikker, webshops og restauranter. Der er alt fra benzin og byggematerialer til sko og solferier.

KOM BILLIGERE PÅ FERIE

Medlemmer får både rabat på First Hotels 120 hoteller i hele Skandinavien og på kørselv-ferie i Europa med Happydays.

Hvis du er medlem af Forbrugsforeningen, sparer du også penge på ferien hos Spies og DFDS, og du kan leje billigere ferieboliger i Danmark.

BILLIGERE AVISER DIGITALT

ELLER LIGE TIL DØREN

Få rabat på abonnement på Dagbladet Information, Jyllands-Posten, Ræson Medier og Børneavisen. Du har mulighed for både digitale abonnementer og at få aviserne leveret til døren.

OG HVAD MED +2.000 YOGA-VIDEOER?

Som medlem får du også 25 procent i rabat det første år hos YogaStream. Du får adgang til YogaStreams over 2.000 yogaog meditationsvideoer, hvor du bliver guidet af erfarne yogalærere, når og hvor det passer dig.

FÅ HJÆLP, HVIS

UHELDET ER UDE

Hvis du kommer ud for noget psykisk belastende i forbindelse med dit arbejde, kan du lynhurtigt få krisehjælp hos Falcks psykologer. Du er altid sikret, at et terapeutisk forløb starter senest tre dage efter, at du bliver visiteret til krisehjælpen.

5 GODE RÅD til et godt og langt højskolelærerliv

1SLAP AF — DU ER NY

Når du er ny i jobbet, er de første måneder ofte både spændende og udfordrende.

Ingen kan forvente, at du som ny løser opgaverne lige så effektivt, som de erfarne. Det må du heller ikke tro. Alting har en indkøringstid. Så sænk dine forventninger til et niveau, hvor de ikke stresser dig. Fortæl dig selv, at du er ny, og at det er OK, hvis den ikke sidder lige i skabet første gang. Alle dine kolleger har været det samme sted. Og man udvikler sig som lærer. 2

Du kan også tale med din forstander. Løsningen er dialog. Løsningen er støtte. Løsningen er aldrig, at du bider tænderne sammen og arbejder hurtigere, længere, hårdere.

3HOLD FRI, NÅR DU HOLDER FRI

Mange højskolelærere er stærkt engagerede i deres arbejde. Det er godt. Men sørg for at sætte nogle klare grænser for dit arbejde. Beslut dig for, hvornår du vil være færdig med dagens opgaver, og overhold aftalen med dig selv.

4 HÅNDTÉR KRITIK KONSTRUKTIVT

Som lærer er det næsten uundgåeligt, at du løber ind i kritik fra eller problemer med kursisterne. Prøv at tage imod kritikken, og behandl den som en opgave, du skal løse professionelt. Frie Skolers Lærerforening anbefaler, at du altid deler kritik, du har fået fra kursister, med din forstander og drøfter den.

Hvis du har brug for yderligere hjælp, kan du kontakte Frie Skolers Lærerforening.

PAS PÅ ARBEJDSMÆNGDEN

Planlægning. Overblik. Det er to vigtige ord, når det handler om ikke at blive stresset af de mange arbejdsopgaver. Når du skriver dine opgaver ned, prioriterer dem og planlægger, hvornår du skal løse hver af dem, vil du ofte opleve, at overblikket giver dig en lettelse. Det er ofte det, man ikke har forholdt sig praktisk til, som stresser mest.

Uanset hvor god du er til at planlægge, og hvor effektivt du arbejder, kan du opleve situationer, hvor arbejdsmængden bliver så stor, at du ikke magter den. Især når du er ny.

Hvis opgavemængden vokser dig over hovedet, så tag en snak med dine kolleger eller dit team, og spørg dem om råd.

Lærerarbejdet er uendeligt, men det er din tid ikke, og hvis du ikke sætter tydelige mål og grænser for dit arbejde, æder det din fritid.

Du har brug for hvile og afslapning, så kroppen og hjernen kan restituere. Uden restitution bliver du aldrig den højskolelærer, du gerne vil være. Så øv dig i at holde fri, når du har fri. Dyrk motion, brug tid med familie og venner, prioritér de ting, som du nyder at lave. Undgå at tjekke arbejdsrelaterede mails og sms'er, når du har fri.

Hvis du kommer til at tænke på arbejdsting i fritiden, kan det være en hjælp at skrive tankerne og ideerne ned –det gør det lettere at slippe dem igen.

Foreningen kan hjælpe dig med at få overblik over dine muligheder. Du kan også tale med de andre lærere på skolen – måske har de gode råd.

5 FORVENT FORANDRINGER

Du er ansat til at løse bestemte opgaver, men i løbet af skoleåret kan opgaverne ændres, så det er noget andet, du skal tage dig af. Forandringer er en del af lærerjobbet, så vær mentalt forberedt på det.

Hvis du oplever, at ændringerne bliver for voldsomme og varsles for sent, kan du som medlem kontakte Frie Skolers Lærerforening – så undersøger vi, hvad vi kan gøre. ■ MHV

Al begyndelse er svær. Og alt for mange nye højskolelærere brænder ud.

Sådan skal det ikke gå for dig – så her er fem råd, som har hjulpet andre lærere på de frie skoler til en god start.

Bliv fagligt inspireret 11 gange om året

Frie Skoler er dit fagblad, som opdaterer dig med viden, inspiration og debat fra hele den frie skolesektor. Her er eksempler på nogle af de historier, der har sat fokus på højskolelærernes vilkår og arbejdsliv.

»Musik er fællesskabets rundtur i hjernen«, siger hjerneforsker og jazzmu siker Peter Vuust i tema et ”Musik i skolen”, hvor han forklarer, hvorfor musik skal prioriteres som et vigtigt fag i skolen.

Hvad sker der med hukommelsen, øjnene og læ ringsfællesskabet, når skærmene tager vores tid og opmærksomhed?

Ti forskellige fageksperter belyser udfordringen med skærme i skolen i temaet ’Rundt om skærmen’, og højskolelærer Rasmus Drabe bidrager med et indblik i, hvordan skærmene påvirker højskoleli vet:

»Vi har mange internationale elever på højskolen, og det er ikke dem, der udgør problemet«, siger han. ■

nen på de frie skoler, om lydløs musikundervisning, og du kan møde Annelise Witek, der er høj skolelærer, producer og DJ.

NÅR JEG IKKE ER LÆRER…

Kristoffer Brun er lærer på Vestjyllands Højskole, og i fritiden maler han Warhammer-figurer:

»Det er næsten en form for meditation – bare uden yogamåtte«, siger han.

Temaet ”Når jeg ikke er lærer” har fritiden i fokus. Mød lærere med særlige fritidsinteresser – blandt andet også en brevdueavler – og læs med, når en lykkeforsker og en forsker i mental sundhed forklarer, hvorfor fritiden er vigtig at fastholde og dyrke. ■

RUNDT OM SKÆRMEN

af de tre forskere i temaet. Læs også om en skole, der i flere århundreder har været til for socialt udsatte børn, og mød en lærer, der har trodset fordomme og brudt sin so ciale arv. ■

DEBAT OG SANG TIL HØJSKOLETRÆF

30 højskolelærere mødtes i februar 2023 til det årlige højskoletræf for at diskutere fag, arbejde og fagpolitiske problemstillinger. Undervejs var der også tid til sang, hygge og udveksling af erfaring og viden.

»Det var utroligt dejligt igen at opleve det engagement og den begejstring, som opstår, når man sætter fagligt aktive højskolelærere sammen«, sagde Sigrid Lauenborg Dahl, forkvinde i højskoleudvalget, efter højskoletræffet. ■

LØNMØDER AFSLØRER FEJL

Frie Skolers Lærerforening afholder løbende fysiske lønmøder, som medlemmer kan tilmelde sig. Forinden sender man sin lønseddel ind elektronisk, hvorefter en konsulent fra foreningen kigger på den – og det resulterer ofte i store overraskelser. Som man kan læse i Frie Skoler i november 2022, var næsten alle efterårets møder fyldt op, og der blev fundet mange forskellige fejl og mangler på medlemmernes lønsedler. ■

KONTAKT REDAKTIONEN

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os, hvis du har en god historie eller mener, der er noget bestemt, vi bør skrive om. Alle idéer, tanker, læserbreve og konkrete projekter – små som store – er velkomne, uanset om du selv ønsker at optræde i historien redaktionen@frieskoler.dk

DERFOR ER JEG MEDLEM: Frank Henriksen har tidligere været selvstændig fysisk træner, og så har han været lærer på den samme højskole i over 20 år. Han underviser i dag i fagene Fitness og PowerSport på Idrætshøjskolen i Aarhus.

Hvad er det særlige ved at være højskolelærer?

Det særlige er at få lov til at give noget af sig selv og sin passion videre til andre. Jeg elsker at undervise, og så er det helt unikt at kunne give noget af værdi til unge mennesker, der er på vej videre i livet. Eleverne har valgt højskolen for at få undervisning, som ikke handler om pensum og prøver, og det giver et helt fantastisk rum for leg og læring.

Hvad har højskolelærere til fælles med lærerne på de andre frie skoler?

Vi har det til fælles med efterskolerne, at vi i en periode skaber et hjem for vores elever. Det er vores vigtigste opgave, men det betyder også, at vi har et stort ansvar for at møde de unge mennesker, hvor de er. Jeg synes, det er de frie skolers største styrke, at vi altid arbejder på at skabe rammer, der giver eleverne plads til at udvikle sig.

Hvorfor meldte du dig ind i Frie Skolers Lærerforening?

De seneste 20 år har jeg set, hvordan højsko -

lelærernes løn er sakket længere og længere bagud sammenlignet med andre jobs, og det er jo, fordi vi ikke har en overenskomst. Jeg har været selvstændig i mange år, så det lå ikke i kortene, at jeg skulle melde mig ind i en fagforening. Men da jeg blev højskolelærer, blev jeg hurtigt klar over, at den eneste vej til at få en overenskomst var ved at organisere sig.

Hvad får du ud af at være medlem?

Kompetent og meget personlig rådgivning. Frie Skolers Lærerforening rådgiver og sparrer med lærere på en lang række højskoler, så det giver mig en rygdækning at vide, at jeg kan få fat på en konsulent, der kender til forholdene hos mine kollegaer.

Hvad mener du, at Frie Skolers Lærerforening skal arbejde for?

Den største opgave ligger i at nå ud til alle de højskolelærere, som ikke kender Frie Skolers Lærerforening godt nok. Sidst vi fik besøg af en konsulent fra foreningen, var der kolleger, der meldte sig ind allerede dagen efter, fordi

de oplevede, at Frie Skolers Lærerforening virkelig havde mulighed for at forbedre deres vilkår.

Hvad svarer du, hvis en kollega spørger dig, hvorfor man skal melde sig ind i Frie Skolers Lærerforening?

At det er Frie Skolers Lærerforening, der kender vores skoleform og arbejdsliv bedst. Vi får først større indflydelse på vores arbejde, når vi får en overenskomst, og det er Frie Skolers Lærerforening hundrede procent klar over. Hvis vi skal have nogen chance for at få en overenskomst, er vi nødt til at være organiseret i samme fagforening. ■ MDC / FOTO

MARTIN GRAVGAARD

Hvis vi skal have nogen chance for at få en overenskomst, er vi nødt til at være organiseret i samme fagforening

Hvilket råd vil du give en ny højskolelærer?

Gå ind i jobbet med åbne arme. Det er helt i orden, at man brænder for en bestemt del af højskolejobbet, men måske det ændrer sig over tid. Jeg startede med at undervise på Idrætshøjskolen i Aarhus, fordi jeg havde en kæmpe interesse for træning. Men over årene har andre opgaver, som aftenvagter og elevkontakt, fået større betydning for mit arbejdsliv.

De fleste af os elsker at være højskolelærere. Vi brænder for det og er engagerede. Og derfor skal vi også have ordentlige og aftalte arbejdsvilkår, så vi kan holde til arbejdet. Man kan godt både være engageret lærer og kræve ordentlige forhold.

SIGRID LAUENBORG DAHL HØJSKOLELÆRER OG FORKVINDE FOR HØJSKOLEUDVALGET I FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

»Vi må have ordnede vilkår, så man kan holde til at være højskolelærer hele livet«

Højskolelærerne er ikke i mål endnu. Men det går fremad, og det bliver bedre, siger forkvinde for højskolelærerudvalget, Sigrid Lauenborg Dahl.

I2020 blev højskolelærerne en del af Frie Skolers Lærerforening.

Det daværende højskolelærerudvalg ønskede aftalte og ordnede løn- og arbejdsforhold, og derfor søgte gruppen om optagelse i Frie Skolers Lærerforening, som har overenskomsten med de andre frie skoler, fortæller udvalgets daværende og nuværende forkvinde, Sigrid Lauenborg Dahl:

»Vi er en af de eneste grupper på statens område, som arbejder uden en overenskomst, og mange højskolelærere arbejder under meget prekære vilkår. Det kan ikke være rigtigt. Det virker helt absurd, at netop højskolelærerne, som arbejder med demokratisk dannelse, ikke har indflydelse på deres egne forhold«, siger forkvinden, der til daglig er lærer på Krogerup Højskole.

FORKVINDE:

Højskolelærerudvalget valgte optagelse i Frie Skolers Lærerforening af flere grunde, fortæller Sigrid Lauenborg Dahl:

»Dels ville vi gerne være sammen med lærerne på de andre frie skoler. Dels kender og forstår Frie Skolers Lærerforening arbejdsvilkårene på højskolerne. Blandt andet fordi foreningen organiserer efterskolelærerne, som er den faggruppe, hvis arbejdsvilkår minder mest om vores«, siger hun.

Selv om højskolelærerne ikke har nået deres mål om en overenskomst endnu, mener Sigrid Lauenborg Dahl, at der de seneste par år er sket meget mere på højskolelærerområdet end i de forudgående årtier:

»Spørgsmålet om fagforening og overenskomst fylder langt mere blandt lærerne. I dag er det noget, vi taler om og er bevidste om. Og

det er noget, man kan tale om, uden at kollegerne ser skævt til det.«, siger Sigrid Lauenborg Dahl.

Hun oplever, at højskolelærerne har fået meget mere fokus på de vilkår, som allerede gælder i dag – selv om de ikke har fået en overenskomst.

»Spørgsmål om sammenhængende ferie, hviletid, barsel, retten til sygedage, reglerne om arbejdsmiljø og forudsigelighed i arbejdet – alt det der vidste vi ikke noget om før, men det gør vi i dag. Og mange steder har det forbedret vores vilkår mærkbart«, siger hun.

Men målet er stadig det samme: en overenskomst. Så højskolelærerne får aftalte forhold – ligesom andre danske lønmodtagere.

■ JFC / FOTO HENNING HJORTH

• ORGANISERING

Målet er en overenskomst, og derfor skal vi have flere højskolelærere organiseret i Frie Skolers Lærerforening. Vi er kommet langt, men der mangler stadig nogle. Vi skal i den forbindelse vinde forståelse for, at vi som højskolelærere skal organisere os ud fra arbejdet – ikke ud fra uddannelse eller andet.

• ARBEJDSMILJØ

Vores undersøgelse viser, at arbejdsmiljøet er det emne, som fylder mest blandt højskolelærerne. Derfor planlægger vi en indsats der.

• LØN

Højskolelærernes løn ligger lavt i forhold til andre undervisergruppers. I efteråret planlægger vi en indsats for at sikre medlemmerne bedre løn. ■

Forkvinde for højskolelærerudvalget Sigrid Lauenborg Dahl, er ansat på Krogerup Højskole og underviser i Verden Brænder. Du kan skrive til Sigrid på sld@fsl.dk.

Det arbejder udvalget for i det kommende skoleår

»Det var utroligt dejligt igen at opleve det engagement og den begejstring, som opstår, når man sætter fagligt aktive højskolelærere sammen«

Sigrid Lauenborg Dahl efter højskoletræffet

Højskoletræffet 2023 var både identitetsskabende og mindblowing

Hvert år inviterer Frie Skolers Lærerforening til et træf, hvor højskolelærer kan udveksle erfaringer, drøfte fagpolitiske problemstillinger og sætte kurs for det kommende års indsatser. Vi spurgte to højskolelærere, hvad de fik ud af årets højskolelærertræf.

»Som nyansat bør man tage med til træffet. Der møder man stærke og seje kolleger, som arbejder for, at vi som lærere får en overenskomst med ordnede løn- og arbejdsvilkår og for at sikre højskolen som en særlig skoleform«

Marike Jensen, lærer på Vallekilde Højskole

»Hvis vi vil bevare højskolerne som en fri skoleform, har vi et ansvar for at drive dem ordentligt og bæredygtigt. Gør vi ikke det, risikerer vi, at politikerne griber ind, og så er højskolerne ikke længere frie skole«

Lasse Høj Kjeldsen, lærer på Nordjyllands Idrætshøjskole

MARIKE JENSEN

Lærer på Vallekilde Højskole siden 2019

Første gang på højskolelærertræffet: 2023

Hvordan var træffet for dig?

Mindblowing.

Det må du uddybe

Træffet var med til at forme min identitet som højskolelærer. Jeg er relativt ny på højskolen. Og i de første år har jeg tænkt mig selv som journalist, for det er det, jeg er uddannet som.

Men det seneste års tid er jeg i stigende grad begyndt at tænke og omtale mig selv som højskolelærer. Træffet var en del i den identitetsudvikling. Det bekræftede, at jeg var højskolelærer.

Hvad betyder det for dig, at du nu tænker dig som højskolelærer?

Det har åbnet et helt nyt felt for mig. Eller rettere: Jeg er gået ind i et nyt felt. Og på træffet oplevede jeg, at der er mange andre som mig. Det var en øjenåbner for mig. Træffet var mit første egentlige møde med højskolebevægelsen og med andre højskolelærere. Og det betød, at jeg er begyndt at se mit arbejde i et bredere perspektiv. Men jeg er også blevet opmærksom på medaljens bagside.

Hvad mener du med det?

Da jeg fik jobbet som højskolelærer, var jeg helt forelsket i det. Det bliver man. Det er fantastisk at være højskolelærer. Men det er også et job, som kan æde dig. Og på træffet blev jeg opmærksom på, at der er andre, som også oplever det. Og drøftelserne på træffet gjorde mig opmærksom på, hvor meget jeg ikke ved om arbejdsmiljø, planlægning, ansættelse, ledelse og den slags. Det er et helt nyt vidensområde, som jeg ved meget lidt om. Og jeg tror, at vi var mange, som ikke vidste ret meget om alle de ting, der er knyttet til at være ansat. Det er egentlig ret vildt.

Men tror du på, at I som højskolelærere får styr på jeres løn- og arbejdsvilkår?

Ja, det gør jeg. Jeg er overbevist om, at vi får en overenskomst. Der er en stærk vilje, så det skal nok lykkes. ■ MHV

LASSE HØJ KJELDSEN

Lærer på Nordjyllands Idrætshøjskole siden 2017 Første gang til højskolelærertræf i 2023

Hvad tog du med dig fra træffet?

Først og fremmest glæde over, at jeg har en fagforening, som interesserer sig for mit arbejde som højskolelærer.

Var der noget på træffet, som overraskede dig?

Ja, jeg var overrasket over, hvor grelt det står til på nogle højskoler. Heroppe har vi også vores at slås med, men det er vand, i forhold til det jeg hørte fra kolleger på andre højskoler.

Hvad hørte du?

Om højskoler, som slet ikke overholder arbejdsmiljøloven, ferieloven og andre helt grundlæggende regler. Men jeg var også overrasket over, hvordan ledelsesretten bruges andre steder. Heroppe i Nordjylland taler vi om tingene. Det kan jeg forstå, man ikke gør alle steder.

Og så var lønnen jo en fælles udfordring. Som højskolelærere skulle vi have haft ny løn siden 2004. Vi er godt i gang med at udvikle ny løn på Nordjyllands Idrætshøjskole, men de fleste højskoler kender intet til det.

Hvorfor er det vigtigt at mødes som højskolelærere og udveksle erfaringer?

Jeg tror, at det er afgørende, at højskolearbejdet bliver bæredygtigt, så vi kan holde til at levere ordentlig undervisning og god højskole til eleverne gennem et helt og langt lærerliv. Det er også vigtigt for højskolerne. Eleverne skiftes ud hele tiden ud. Som lærere er vi skolens rygrad – vi sikrer, at skolens værdier videreføres til nye hold. Og det kan vi kun, hvis vores arbejdsliv bliver bæredygtigt. Højskolen må ikke blive et sted, hvor man kun kan holde til at arbejde de første par år, efter at man er færdig med sin uddannelse. ■ MHV

DERFOR ER JEG MEDLEM: Helene Aggerbeck Biering underviser i Dansk Sprog og Kultur og på linjefaget Dannelsesrejsen på Kalø Højskole. Hun har arbejdet på flere forskellige højskoler og oplever, at der er et stærkt fællesskab på tværs af højskolelærere i Danmark. Men også fælles udfordringer.

Hvad er det særlige ved at være højskolelærer?

Det er højskolen i sin helhed, der gør jobbet særligt. Som højskolelærer har man rigtig meget selvbestemmelse, og en stor del af mit arbejde bliver formet af, hvad der rører sig hos eleverne, og hvad der inspirerer mig og mine kolleger. Det er utroligt fedt at kunne planlægge sin undervisning, efter hvilke emner der fylder i samfundet, og ikke være bundet af en række læringsmål og prøver.

Hvad mener du, at I som højskolelærere har til fælles med lærerne på de andre frie skoler?

Selvfølgelig er der forskel på, om man er en fri grundskole eller en højskole - særligt når det handler om pensum og eksamener. Men udover det synes jeg, der er rigtig meget, vi har til fælles. Eksempelvis har vi samværet med eleverne, morgensamlinger, måltider og en pædagogisk praksis til fælles med efterskolerne. Det er en hel række af elementer, som fylder rigtig meget i min forståelse af de frie skoler.

Hvorfor meldte du dig ind i Frie Skolers Lærerforening?

Fordi jeg synes, det er helt afgørende, at høj-

skolelærere i Danmark får en overenskomst. Det sker først, hvis vi er nok, der melder os ind i samme fagforening. Jeg meldte mig ind i Frie Skolers Lærerforening, fordi jeg oplevede, at det var den fagforening, der vidste mest om mit arbejdsliv.

Hvad får du ud af at være medlem?

Jeg får et fagligt fællesskab, som faktisk er kommet til at betyde langt mere for mig, end jeg havde forventet. Jeg er uddannet antropolog, så havde jeg valgt min fagforening ud fra min uddannelsesbaggrund, ville jeg ikke kunne få samme sparring og fællesskab, fordi jeg ikke på samme måde deler arbejdsform med andre antropologer. For eksempel har det været svært for mig at finde ud af, hvilke regler højskolelærere er omfattet af i forbindelse med barsel, fordi vi ikke har en overenskomst. Men her fik jeg rigtig god vejledning hos Frie Skolers Lærerforening.

Hvad mener du, at Frie Skolers Lærerforening skal arbejde for?

Vi har brug for en overenskomst, der sætter rammer for vores hviletid og arbejdsforhold. I dag er en stor del af højskolelærerens arbejdsopgaver meget løst defineret. Derfor er det

svært at vide, om de vilkår, en lærer har på én højskole, er de samme som vilkårene hos en anden lærer på en anden højskole.

Det er ikke retfærdigt, at hver højskolelærer skal famle i blinde for at finde ud af, hvornår man har udført sit arbejde godt nok. Så jeg mener, det er Frie Skolers Lærerforenings opgave at nå ud til højskolelærerne og vise dem, at de kan tilbyde professionel rådgivning og erfaringer fra lignende skoleformer.

Hvad svarer du, hvis en kollega spørger dig, hvorfor man skal melde sig ind i Frie Skolers

Lærerforening?

Der ligger et stort fællesskab og venter på dig. Det er ikke sikkert, at man identificerer sig selv som lærer fra den dag, man får job på en højskole. Men måske opdager man, at det nye job, man lige har fået, trækker en hel række af nye overvejelser og spørgsmål med sig. Frie Skolers Lærerforening kender højskolelivet, og det er der, vi kan få den nødvendige rådgivning, vi har brug for. ■ MDC / FOTO

MARTIN GRAVGAARD

Det er ikke retfærdigt, at hver højskolelærer skal famle i blinde for at finde ud af, hvornår man har udført sit arbejde godt nok

Hvilket råd vil du give en ny højskolelærer?

Stol på, at du gør det godt nok. Der følger en kæmpe frihed med højskolejobbet, men det betyder også, at man som ny lærer kan have svært ved at regne ud, hvornår man er i mål med sit arbejde. Det tager tid at lære at være højskolelærer, og du er ikke den første, der kommer i tvivl om, hvad du burde og ikke burde. Så mit råd er at stole på sin egen mavefornemmelse og huske på, at man altid kan række ud og spørge en kollega eller Frie Skolers Lærerforening.

Mød de 10 lærere i foreningens

Hovedbestyrelsen i Frie Skolers Lærerforening består af formændene for de otte geografiske kredse samt formand og næstformand. Som medlem er du altid mere end velkommen til at kontakte medlemmer af hovedbestyrelsen med ris, ros og gode idéer.

1

KREDS 1

KREDSFORMAND

LARS HOLM JENSEN

• Mail: lho@fsl.dk

• Underviser i matematik, fysik/kemi og idræt i udskolingen på Klostermarksskolen i Aalborg.

FORMAND

MONICA LENDAL JØRGENSEN

• Formand for Frie Skolers Lærerforening siden november 2021.

• Inden da næstformand siden 2011.

• Lærer på Vor Frue Skole i Næstved 1990-2011.

Kontakt formanden på

M: mlj@fsl.dk T: 27581384

KREDS 2

KREDSFORMAND

RIKKE FRIIS

• Mail: rfr@fsl.dk

Underviser i engelsk og samfundsfag i udskolingen på Skanderborg Realskole.

NÆSTFORMAND

RIKKE JOSIASEN

• Næstformand i Frie Skolers Lærerforening siden november 2021.

• Tidligere matematik- og fysiklærer og tillidsrepræsentant på Flemming Efterskole ved Horsens.

Kontakt næstformanden på

M: rjo@fsl.dk T: 26672111

KREDS 3

KREDSFORMAND

VIVIAN HOLM WITT

• Mail: viwi@fsl.dk

• Underviser i dansk og engelsk i udskolingen på Sct. Ib Skole og Børnehave i Horsens. Tillidsrepræsentant siden 2011.

4

KREDS 4

KREDSFORMAND:

FINN TROND HANSEN

• Mail: fiha@fsl.dk

foreningens hovedbestyrelse

8

KREDS 8

KREDSFORMAND

LYKKE SVARRE

Mail: lsv@fsl.dk

7

KREDS 7

KREDSFORMAND

MINNA RIIS

Mail: mri@fsl.dk

Underviser i religion på mellemtrinnet og i udskolingen og er ved at uddanne sig til Duke of Edinburgh Award-vejleder på Rygaards Skole i Hellerup.

6

KREDS 6

KREDSFORMAND

KAREN PEDERSEN

• Mail: kape@fsl.dk

• Har undervist i dansk i udskolingen og er mentor for mental trivsel og sundhed på Allindelille Friskole.

KREDS 5

KREDSFORMAND

RICKY BENNETZEN

Mail: rbe@fsl.dk

Vagtlærer på Broby Fri- og Sportsefterskole.

Det er din højskoles placering, der afgør, hvilken kreds du tilhører. Læs om din lokale kreds på fsl.dk/kredse

Velkommen til et fagligt fællesskab af 11.000 frie lærere

Frie Skolers Lærerforening er for dig, der er lærer på en højskole. Som medlem kommer du med i et stærkt og voksende fagligt fællesskab, der både kæmper for dine arbejdsvilkår og for de frie skolers ret til pædagogisk og værdimæssig frihed.

Kristne Friskoler

HØJSKOLER

Knap 250 medlemmer

på 48 skoler under Folkehøjskolernes

Forening.

Studerende på

Den frie Lærerskole i Ollerup

Godt 200 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening er studerende på Den frie Lærerskole i Ollerup.

Tyske mindretalsskoler

Godt 100 medlemmer på 13 skoler for det tyske mindretal under Deutscher Schul- und Sprachverein (DSSV).

Privatskoler

Godt 3500 medlemmer på 143 skoler under Danmarks Private Skoler.

Ledige

Knap 250 medlemmer af Frie

Skolers Lærerforening har status som ledige.

Knap 300 medlemmer på 33 skoler under Foreningen af Kristne Friskoler

Pensionister Godt 400 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening er pensionister.

Lilleskoler

Knap 700 medlemmer på 51 skoler under Lilleskolernes Sammenslutning.

Friskoler Knap 2300 medlemmer på 266 skoler under Dansk Friskoleforening.

Efterskoler

Godt 2800 medlemmer på 237 skoler under Efterskoleforeningen

Medlems-

Medlemstilfredsheden i Frie Skolers Lærerforening ligger i top-5 blandt landets fagforeninger. Det viser en undersøgelse fra 2023, som blev gennemført af analysevirksomheden Ennova, der har gennemført lignende undersøgelser hos mere end 70 medlemsorganisationer.

Du bliver en del af et voksende fællesskab

Stadig flere lærere på de frie skoler kan se værdien af have et stærkt fagligt fællesskab i ryggen. Jo flere vi er, jo stærkere står vi, og vi har aldrig stået stærkere. Siden 2015 er der kommet 28 procent flere medlemmer i Frie Skolers Lærerforening,

Medlemsvækst 2015 - 2023

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Mikkel Hvid

VELKOMMEN

TIL FRIE SKOLERS LÆRERFORENING er produceret af Frie Skolers Lærerforening i sommeren 2023. Magasinet uddeles til lærere på højskoler i Danmark.

REDAKTØR

Jesper Fjeldsted Christiansen

JOURNALISTER

Julie Løndahl Grove

Simone Kamp

Malthe Dam Christensen

KONTAKT

Sekretariatet kan kontaktes

på telefon 87 46 91 10 / fsl@fsl.dk

LAYOUT

Christina Ann Sydow

TRYK

Strandbygaard A/S

FORSIDEFOTO

Martin Gravgaard

OPLAG

900

UDGIVER

Frie Skolers Lærerforening

Ravnsøvej 6 – 8240 Risskov

BLIV MEDLEM

Jeg er uddannet designer, så der er andre fagforeninger, jeg helt naturligt kunne være medlem af. Men jeg identificerer mig meget med jobbet som højskolelærer, så det var helt naturligt for mig at melde mig ind i Frie Skolers Lærerforening.

Læs mere på side 04

Frie Skolers Lærerforening rådgiver og sparrer med lærere på en lang række højskoler, så det giver mig en rygdækning at vide, at jeg kan få fat på en konsulent, der kender til forholdene hos mine kollegaer.

Læs mere på side 20

Meld dig ind på fsl.dk/højskole

Frie Skolers Lærerforening forstår, at de udfordringer, som mange højskolelærere står med, ikke er individuelle, men et spørgsmål om manglende regler og rammer.

Læs mere på side 14

Jeg synes, det er helt afgørende, at højskolelærere i Danmark får en overenskomst. Det sker først, hvis vi er nok, der melder os ind i samme fagforening. Jeg meldte mig ind i Frie Skolers Lærerforening, fordi jeg oplevede, at det var den fagforening, der vidste mest om mit arbejdsliv.

Læs mere på side 26

INGE JOHNSEN, EGMONT HØJSKOLEN

FRANK HENRIKSEN, IDRÆTSHØJSKOLEN I AARHUS.

HELENE AGGERBECK BIERING, KALØ HØJSKOLE

KÅRE BIRK, DEN SKANDINAVISKE DESIGNHØJSKOLE

og kom med i et fagligt fællesskab af 11.000 kolleger, der har gjort det samme