KAN EN FRI SKOLE GĂ… KONKURS?JA!
(Derfor har vi samlet nogle oplysninger i denne folder)
1
Udgivet af: Frie Skolers Lærerforening, marts 2010 - rev august 2013 Ravnsøvej 6 - 8240 Risskov - T: 8746 9110
Frie Skolers Lærerforening © 2010
KAN EN FRI SKOLE GÅ KONKURS? JA! ( Når en skole er på vej til at gå konkurs, opstår der en lang række spørgsmål hos de ansatte. Vi vil gerne søge at afklare nogle af disse spørgsmål. )
!
Hvilke tegn er der typisk? Det mest oplagte tegn er, at lønnen udbetales for sent - ofte meget for sent. Der kan også være andre tegn, som f.eks. at det er meget vanskeligt at få honoreret udlæg og kørselsgodtgørelse. Endelig kan det være et tegn, at skolen undlader at indbetale pensionsbidrag til Lærernes Pension. Dette har du selv mulighed for at kontrollere ved at rette henvendelse til Lærernes Pension Du kan i sådanne situationer altid henvende dig til fagforeningen. Vi rejser – efter aftale med dig – krav om udbetaling af lønnen over for din skole. Et videre forløb kan resultere i, at fagforeningen indgiver konkursbegæring mod skolen. Fagforeningen vil forud for en skoles konkurs tilbyde medlemmerne at afholde et møde, hvor der gives en kort orientering om, hvorledes du som ansat i en sådan situation skal forholde dig. Årsagen til, at dette er så vigtigt, er, at dine muligheder for at få erstatning for dit lønkrav, hvis skolen går konkurs, forringes, hvis det efterfølgende viser sig, at du har udført arbejde for skolen på et tidspunkt, hvor det var tydeligt, at der ikke ville blive udbetalt løn fra skolen. På den anden side er det ligeledes vigtigt, at du udfører dit sædvanlige arbejde på skolen indtil dette tidspunkt, så du ikke bringer dig i en misligholdelsessituation over for din arbejdsgiver – nemlig skolen. Derfor er kontakten til fagforeningen så vigtig.
4
K A N EN S KO L E G Å KO N KUR S ?
Min skole går konkurs og hva´ så? Du skal være opmærksom på følgende forhold:
•
Det er vigtigt, at du møder op til det møde, fagforeningen indkalder til, så du kan få vejled- ning i, hvorledes du udfylder anmeldelsesskemaet til Lønmodtagernes Garantifond.
•
Det er væsentligt, at du henvender dig til Lærernes A-kasse og melder dig ledig så hurtigt som muligt på 1. ledighedsdag, så du er berettiget til dagpenge fra dette tidspunkt.
• •
Du skal endvidere kontakte det kommunale Jobcenter for at melde dig ledig.
Det er vigtigt, at du er aktivt arbejdssøgende allerede efter henvendelsen til Lærernes A-kasse , der senere vil afkræve dig svar på og dokumentation for, at du har været aktivt arbejdssøgende.
5
Lønmodtagernes Garantifond (LG) Formålet med Lønmodtagernes Garantifond er at sikre lønmodtageres krav på løn m.v. i forbindelse med en skoles konkurs. Det er væsentligt at bemærke sig, at LG som hovedregel først begynder sagsbehandlingen af krav om erstatning, når skolen er erklæret konkurs af skifteretten. Dit erstatningskrav skal anmeldes til LG inden fire uger efter konkursdekretets afsigelse; idet LG i modsat fald vil kunne afvise at honorere kravet. Fagforeningen hjælper dig med at udfylde anmeldelsesblanketten til LG, idet grundlaget for udfyldelsen er dit ansættelsesbrev og lønsedler. Du skal vide, at LG kan have en meget lang sagsbehandlingstid, særligt hvis sagen skal behandles i en periode, hvor der er mange konkurser. Du skal i den sammenhæng være opmærksom på, at det ikke fremskynder behandlingen, at du telefonisk rykker LG for en hurtigere behandling af ansøgningen. Du skal også være opmærksom på, at du i perioden fra konkursen, og indtil du modtager erstatningen fra LG – hvilket i realiteten vil sige indtil opsigelsesvarslets udløb – vil være på arbejdsløshedsunderstøttelse.
6
K A N EN S KO L E G Å KO N KUR S ?
Hvem er omfattet? Som udgangspunkt er alle lønmodtagere dækket. Skolens øverste ledelse – dvs. skolelederen – er efter retspraksis ikke dækket.
7
Udbetaling fra LG I LG er du som lønmodtager sikret din løn i en periode forud for konkursen. Du er ligeledes sikret erstatning for løn i opsigelsesperioden. LG dækker dog højst et nettobeløb på kr. 160.000 (efter skat). Herudover dækkes feriegodtgørelse for den ferie og særlige feriedage, du ikke har kunnet afholde i erstatningsperioden, samt den ferie og særlige feriedage, du har optjent i indeværende ferieoptjeningsår. LG udbetaler erstatning for de beløb, som defineres som lønandele. Dette er ud over løn og feriegodtgørelse også pensionsbidrag og fratrædelsesgodtgørelse; herunder fratrædelsesgodtgørelser aftalt i forbindelse med forlig i personsager, som Frie Skolers Lærerforening har været involveret i. Andre typer af tilgodehavende end løn, som fx skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse, betragtes som et almindeligt tilgodehavende, der ikke er dækket. Udbetaling af erstatningen er afhængig af det opsigelsesvarsel, du har. Du har for det første krav på erstatning for løn, som du allerede har optjent på skolen. Du har dernæst krav på en erstatning, der svarer til lønnen i opsigelsesperioden, hvis dit opsigelsesvarsel er lig med tre måneder. Det er her væsentligt at pointere, at LG efter konkurslovens regler har adgang til at foretage en såkaldt konkursregu-
8
K A N EN S KO L E G Å KO N KUR S ?
lering af usædvanlige opsigelsesvarsler. Praksis viser, at LG måler opsigelsesvarsler i forhold til funktionærlovens opsigelsesvarsler. Dette betyder, at gensidigt forlængede opsigelsesvarsler bliver konkursreguleret. Men det betyder også, at ansatte lærere, der efter ansættelsesbrevet har et længere opsigelsesvarsel end seks måneder, som er maksimum efter funktionærloven, ligeledes vil blive udsat for en konkursregulering af opsigelsesvarslet. Helt konkret betyder dette, at lærere, der blev ansat før den 1. august 1995, og som ikke senere er overgået til funktionærlovens opsigelsesvarsler, kan forvente, at deres opsigelsesvarsel konkursreguleres til seks måneder. Man kan således blive udsat for, at et opsigelsesvarsel svarende til 12 måneder til udgangen af et skoleår konkursreguleres til et varsel på seks måneder. Selve beregningen af erstatningen foretager LG først ved udløbet af opsigelsesperioden. Har du ikke lidt et tab, vil LG ikke skulle udbetale yderligere erstatning.
9
Tabsbegrænsning Du har efter reglerne pligt til at forsøge at begrænse dit tab i den periode, hvor du søger om erstatning fra LG. Dette gør du ved at søge andet arbejde. Du skal konkret kunne dokumentere, at du har gjort dette ved fx at gemme kopier af de ansøgninger, du har sendt, og de svar, du har fået på ansøgningerne. Der er ikke helt klare regler for, hvor mange stillinger, du har pligt til at søge i opsigelsesperioden. Der vil blive foretaget en konkret vurdering under hensyntagen til jobmulighederne. Regn for en sikkerheds skyld med, at du skal søge en hel del stillinger. Årsagen til dette råd – som du antagelig vil få bekræftet, når du henvender dig på jobcenter og A-kassen – er, at såfremt LG vurderer, at du ikke har været aktiv nok i din jobsøgning, kan konsekvensen i værste fald være, at du mister retten til udbetaling af erstatning fra LG.
Lån til medlemmer Opstår der i forbindelse med din skoles konkurs den situation, at du nok er berettiget til erstatning fra LG, men har et akut behov for disse penge, vil du som medlem af Frie Skolers Lærerforening kunne ansøge om et medlemslån. Størrelsen af og betingelserne for opnåelse af et sådant lån vil du kunne læse nærmere om på foreningens hjemmeside under krisehjælp.
10
K A N EN S KO L E G Å KO N KUR S ?
WWW.FSL.DK
11
FSL.DK