Underretninger – når elever mistrives

Underretninger – NÅR ELEVER MISTRIVES

Underretninger – når elever mistrives Forord De frie skoler sender færre underretninger til kommunerne end folke­ skolerne. Væsentligt færre. Også når man tager højde for elevtallet i de to skoleformer. Det slog DR’s journalister fast i foråret 2017. Vores eget blad, Frie Skoler, fulgte op med et faktatjek, som bekræftede DR’s historie.

Det behøver ikke i sig selv at være et problem, hvis lærerne på de frie skoler bare underretter tilstrækkeligt og om de rette ting. Men det er et problem, hvis der går børn på vores skoler, som ikke får den hjælp, de skal have, fordi vi ikke underretter.

Jeg har i løbet af det sidste halve års tid diskuteret underretninger med rigtig mange lærere på de frie skoler, og jeg er sikker på, at emnet trænger til opmærksomhed. Og det er netop opmærksomhed, vi prøver at skabe med denne tekst.

Som lærere på de frie skoler står vi i en særlig situation, når spørgsmålet om underretninger dukker op. Dels fordi skolerne ofte opfattes som tætte fællesskaber, hvor det kan opfattes som illoyalt, hvis man under­retter om en anden i fællesskabet. Dels fordi der ofte er tætte næsten venskabelige relationer mellem lærere og forældre, som kan gøre underretninger vanskelige og personlige. Dels fordi vi som lærere på de frie skoler ikke har den samme relation til kommunen og dens med­arbejdere, som mange folkeskolelærere har det. Og dels fordi skolen risikerer at miste livsvigtige indtægter, hvis du underretter om en fami­ lie, som har flere børn på skolen.

Det er derfor helt afgørende, at vi kender reglerne, at vi ved, hvornår vi skal underrette, og hvordan vi skal gøre det. Vi er de eneste, som står

3

i klassen med eleverne og ofte kender til deres personlige forhold der­ hjemme.

Formålet med denne pjece er at lave en vejledning om vores ret og pligt i forhold til underretninger. Samtidig giver teksten eksempler på, hvordan man kan organisere underretningsarbejdet på skolen, sådan at vi som lærere både kan overholde vores underretningspligt og være loy­ ale over for skolen.

Som lærere er vi barnets advokat, og vores loyalitet over for barnet og dets situtation må ikke kunne drages i tvivl. Pjecen kan hjælpe dig, så der aldrig opstår tvivl om, at du er der for de børn, som har det svært.

Forhåbentlig kan teksten også sikre, at underretninger bliver noget, vi tale­r mere åbent om på de frie skoler. Det er vigtigt. For det er alt for tungt, hvis underretninger bliver et åg, den enkelte lærer må bære alene – der skal være et system til at håndtere den slags på skolerne.

Jeg håber derfor, at du og dine kolleger får stor nytte af dette skriv.

Og husk: Hvis du nogensinde er i tvivl i forhold til en underretning, så ring til Frie Skolers Lærerforening. Vi er altid klar til at rådgive dig og dine kolleger.

Uffe Rostrup Formand for Frie Skolers Lærerforening Aarhus, september 2017

4

Underret

Når du er bekymret for en elev, som mistrives Som lærer eller børnehaveklasseleder skal du underrette kommunen, hvis du i forbindelse med dit arbejde bliver bekymret for, om en elev på din skole mistrives (jf. Servicelovens paragraf 153). Men hvornår bør du være så bekymret, at du skal underrette kommunen?

Der er intet klokkeklart svar på det spørgsmål. Det er dit ansvar som professionel lærer at besvare spørgsmålet så samvittighedsfuldt som muligt. Men loven og ministeriets pjecer sætter nogle pejlemærker, som kan hjælpe dig i din beslutningsproces.

Du skal underrette kommunen …

• hvis du har mistanke om, at en elev har været udsat for seksuelt overgreb.

• hvis du har mistanke om, at en elev er udsat for fysisk eller psykisk vold.

Psykisk vold omfatter blandt andet følelsesmæssig afvisning, trusler om at blive forladt, trusler om afstraffelse, nedværdigende behandling, manglende stimulering eller at eleven forhindres i at gå i skole eller dyrke fritidsinteresser.

• hvis du oplever, at en elev er udsat for omsorgssvigt (hvis fx eleven konse­kvent møder frem uden madpakke, hvis elevens personlige hygiejne truer dets relationer til resten af klassen, eller hvis du har en mistanke om, at forældrene ikke opfylder elevens basale fysiske, psykiske og udviklingsmæssige behov).

• hvis eleven har et højt fravær fra skolen.

• hvis eleven mistrives (hvis eleven for eksempel isolerer sig socialt i klassen, hvis eleven ændrer karakter og bliver aggressiv, giver udtryk for ekstremistiske holdninger, lider af selvhad eller lignende).

5

Hvis elevens mistrivsel åbenlyst kan forklares med forhold på skolen eller i klassen (fx mobning, højt støjniveau eller lignende), skal prob­ lemet løses af og på skolen. Det skal du ikke underrette om. Du skal heller ikke underrette, hvis eleven har faglige problemer eller store indlæringsvanske­ligheder – så skal du i stedet kontakte PPR.

De fem farlige (som skal udløse en underretning)

• Eleven har været udsat for overgreb.

• Eleven omsorgssvigtes.

• Eleven har for meget fravær fra skolen.

• Eleven mistrives.

• Eleven udvikler sig ikke fysisk, psykisk og emotionelt, som hun bør.

Der kan også være andre tilfælde end dem, der er nævnt her, hvor du bør underrette kommunen.

Hvis du er i tvivl, om dine observationer og bekymringer bør udløse en underretning, kan du ringe til den kommune, skolen ligger i, og bede om at tale med en medarbejder, som arbejder med underretninger. Kom­ munerne kan give anonym vejledning og sparring, og du behøver ikke at oplyse dit navn, elevens navn, eller hvor du arbejder. Alternativt kan du altid henvende dig til Frie Skolers Lærerforening for råd og vejledning.

6

”Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen (dvs. de sociale myndigheder, red.), hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1. at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, 2. at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, 3. at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skole fravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller 4. at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb”.

(Servicelovens paragraf 153, som beskriver den skærpede underretningspligt, som alle lærere er underlagt. Bemærk, at den skærpede underretningspligt kun gælder, når du bliver bekymret i forbindelse med dit arbejde som lærer. I din fritid har du almindelig underretningspligt lige som alle andre.)

7

Det personlige ansvar og kulturen Den skærpede underretningspligt fastslår et personligt ansvar. Men som lærer bør du ikke opleve, at du står alene med problemerne.

Den enkelte og de mange Denne tekst fokuserer meget på dit personlige og professionelle ansvar som lærer. Mange lærere er ikke opmærksomme på den skærpede un­ derretningspligt og på, at ansvaret er personligt.

Men selv om ansvaret er personligt, bør underretninger ikke være et indi­viduelt problem. Underretning er og bør ikke være noget, som du står alene med. Skolen bør have eller udvikle en kultur, som støt­ ter, guider og hjælper dig og dine lærerkolleger, når I oplever, at en elev mistrive­s.

En god underretningskultur kendes på …

• at alle lærere kender reglerne om underretning, herunder Service­ lovens beskrivelse af mistrivsel og bekymrende adfærd og lovens bestemmelser om skærpet underretningspligt;

• at ledelsen aktivt sikrer sig, at alle lærere er opmærksomme på deres underretningspligt og på, hvad det indebærer;

• at alle lærere ved og oplever, at de skal underrette kommunen, når en elev mistrives; • at der på skolen tales åbent men fortroligt om underretninger;

• at lærerne oplever, at det er ok at underrette, og at skolens ledelse støtte­r og hjælper lærere, som skal underrette;

• at retningslinjer, politikker og praktiske oplysninger om underretning

8

samles et sted, hvor de er tilgængelige for alle lærere;

• at ledelsen informerer skolens forældre om lærernes underretnings­ pligt og om, hvordan skolen håndterer dem.

I det sidste afsnit beskriver vi, hvordan du og især skolens tillids­repræsentant kan være med til at udvikle en god underretningskultur på sko­ len.

9

Overvejelser inden du underretter

På de følgende sider gennemgår vi nogle overvejelser, du kan gøre dig, inde­n du underretter, vi viser dig, hvordan du underretter, og vi fortæller dig, hvad der sker, når du har sendt din underretning af sted.

Arbejdsdelingen – dine opgaver og andres Det er vigtigt, at du holder dig din opgave og dit ansvar for øje, når du underretter kommunen.

Det er dig som lærer, der skal underrette – altså informere – kom­ munen, hvis du er bekymret for en elevs trivsel. Du er i den forstand kommunens øjne og øre på skolen, og du melder tilbage til kommunen, hvis du oplever, at en elev på skolen mistrives. På den måde bliver du en del af det sociale sikkerhedsnet, der er spændt ud under alle danske børn. Det vil være fint, hvis din skoleleder underskriver og sender un­ derretningen, men det er din underretning og dit ansvar, at der bliver underrettet.

Men det er ikke dig, som skal afgøre, om din bekymring er velbegrun­ det eller grundløs. Det er kommunen, som afgør det spørgsmål.

Det er heller ikke dig, som skal finde løsninger og komme med forslag til, hvad man kan gøre for at hjælpe og støtte eleven og dens familie. Det er kommunens opgave.

Arbejdsdelingen fremgår tydeligt af loven. Skolerne underretter. Kom­ munen undersøger. Og kommunen beslutter – for eksempel på baggrund af en børnefaglig undersøgelse – hvilken særlig støtte familien skal have.

Det er vigtigt at holde fast ved den arbejdsdeling. Som lærer er du den professionelle, når det handler om at undervise elever, om at afgøre, hvilke metoder og lærebøger, som fungerer bedst. Men kommunen har socialrådgivere, som er uddannet til at vurdere om en elev mistrives, hvorfor eleven mistrives, og hvordan man kan hjælpe. Og kommunen har psykologer og familieterapeuter, som har mulighed for at undersøge sage­n mere grundigt og alsidigt, end du har det.

Det kan sagtens være, at du og skolen kan hjælpe. Men det skal ske i sama­rbejde og efter aftale med kommunens fagprofessionelle.

10

Underretningen og din leder Du bør altid inddrage din leder, inden du underretter kommunen om en elevs mistrivsel. Ellers vil lederen kunne opfatte dig som illoyal, og det kan skabe en unødvendig konflikt mellem jer. Og åbenhed og samarbejde om underretninger på skolen er afgørende for en kultur, hvor elevens tarv er i højsædet.

Også af andre grunde er det vigtigt, at du holder din leder orienteret, når du underretter.

Hvis din leder er velinformeret, kan hun bakke dig op, hjælpe dig med det praktiske og støtte dig, hvis forældrene reagerer negativt på under­ retningen.

Samtidig anbefaler Frie Skolers Lærerforening, at det er skolens leder, som underskriver underretningen. Det fjerner forældrenes opmærk­ somhed fra dig som lærer, og det kan være vigtigt, når du skal bevare din relation til forældrene og eleven.

Kommunernes erfaringer fortæller, at forældrene meget sjældent reagerer negativt. Hvis det alligevel sker, så er det godt at have et stærkt bagland, men det får du kun, hvis du inddrager din leder.

Den gode underretningsproces • Du informerer din leder om din bekymring.

• Din leder og dine teamkolleger bakker dig op og støtter dig.

• Du formulerer underretningen.

• Din leder underskriver underretningen og indsender den.

Men som lærer kan du havne i et svært dilemma, hvis din leder eller dine kolleger ikke mener, at du bør underrette, eller hvis de aktivt forsøger at forhindre dig i at opfylde din underretningspligt.

Måske mener lederen og kollegerne, at der ikke er grund til bekym­ ring. Måske mener de, at det er bedre, hvis I selv løser problemerne og snakker med forældrene. Måske mener lederen, at forældrene vil tage deres børn ud af skolen, hvis I underretter, og det kan true skolens økonomi.

11

”Tommelfingerreglen lyder: Hellere en underretning for meget end en for lidt. Konsekvenserne af ikke at underrette, hvis der er grund til det, er langt større end konsekvensen af at underrette en gang for meget”.

Benedikte Jørgensen, fagkonsulent, Underretningsenheden i Aarhus Kommune

Hvis skolens leder eller dine kolleger forsøger at tale dig fra at under­ rette eller at forhindre dig i at gøre det, er det vigtigt, at du husker, at underretningspligten er personlig. Loven siger, at du som lærer skal underrette, hvis du er bekymret for en elev, som mistrives. Det er ikke til diskussion. Det er din professionelle pligt. Og det er din pligt, uanset hvad din leder siger.

En underretning må ikke forsvinde i diskussioner med teamkol­ legerne eller efter pres fra en leder.

Til alle de føromtalte indvendinger mod at underrette er der kun ét at sige …

• hvis du er bekymret, skal du underrette. Det er fuldkommen lige­ gyldigt, om alle andre også er bekymrede – det afgørende er dig og din bekymring;

• det er helt irrelevant, hvilke konsekvenser en underretning måtte have for skolen eller for relationen til forældrene. Som lærer er du elevens forsvarsadvokat, og du skal udelukkende fokusere på elevens tarv;

• det er hverken din leders, dine kollegers eller din opgave at vurdere, om I kan løse elevens problemer internt. Det skal kommunens social­ rådgivere vurdere. Det er det, de er uddannede til.

Hvis din leder modsætter sig eller aktivt modarbejder, at du underret­ ter, bør du kontakte Frie Skolers Lærerforening, inden du gør mere.

Hvis du mener, at din leder ikke underretter, selv om hun har lovet det, bør du ligeledes kontakte Frie Skolers Lærerforening. Du kan også bede din leder om at få den kvittering, som kommunen sender, sen­ est seks dage efter, at den har modtaget en underretning. Det er dig, der har pligt til underrette, og du har derfor krav på at vide, at under­ retningen er sendt og modtaget.

12

”Det er vigtigt at huske, at du ikke har en bevisbyrde du skal løfte, i forhold til om det er sandt, at der er grund til bekymring” Benedikte Jørgensen, fagkonsulent, Underretningsenheden i Aarhus Kommune

Hvis du ikke har tillid til, at din skoleleder underretter, men ikke øn­ sker at kræve en kvittering for underretningen, kan du underrette kom­ munen anonymt.

Husk, at hvis der opstår konflikter om en underretning mellem dig og din leder, er det vigtigt, at du skriver referat fra alle møder og tager not­ er fra samtaler, så du senere kan dokumentere, at du har din ryg fri. Det er ligeledes vigtigt, at du kontakter din tillidsrepræsentant og/eller fore­ ningen, hvis der opstår kon­flikter eller uenigheder om en underretning.

13

Sådan underretter du Du kan underrette i dit eget navn, eller du kan underrette anonymt.

I begge tilfælde skal du være opmærksom på, at forældrene læser din underretning. Forældrene får aktindsigt, når kommunen modtager din underretning, og de har derfor ret til at se alt, hvad du har skrevet, og alt, hvad der ligger i deres sag. Vær derfor opmærksom på, at det, du skriver i din underretning vil blive læst af forældrene.

a) Hvis du underretter i dit eget navn Praktisk er det let og hurtigt at underrette. Gå ind på borger.dk og skriv underretning i søgefeltet oppe til højre, og søg så.

Søgningen giver en række resultater. Hvis du scroller ned, finder du re­ sultatet ”Selvbetjening: Underret om børn/unge - ikke anonym”. Klik på det link. Så kommer du til en side, hvor du ude til højre skal vælge kommune.

Vælg den kommune, som skolen ligger i. Uanset hvor eleven bor, skal du underrettte til den kommune, skolen tilhør­er.

Du får nu kontaktoplysninger på kommunen. Du kan vælge at ringe, og så vil du få fat i de underretningsansvarlige. Ellers klikker du bare vide­re.

Det næste du møder, er en side, som gør dig opmærksom på, at hvis du underretter, kan både kommunen og forældrene identificere dig.

Hvis du er indforstået med det, klikker du bare videre.

Nu kommer så siden, hvor du kan skrive selve din underretning.

Der er ingen krav om, at du skal gøre det på en bestemt måde.

Men fortæl, • hvem du er (navn og kontaktoplysninger)

• hvem eleven er (cpr.-nummer og eventuelt forældrenes kontaktoplys­ ninger) • hvilken relation du har til eleven (klasselærer, idrætslærer, lærer i en anden klasse mv.)

• hvordan du oplever, at eleven mistrives: Hvad er det for tegn på mistriv­sel, som bekymrer dig? Hvad gør eleven, eller hvad gør ved­kommende ikke? Det kan være, at eleven kommer i skole uden varmt tøj om

14

vinteren. Det kan være, at eleven pludselig er blevet meget aggressiv og impuls-styret? Det kan være, at eleven taber sig voldsomt, isolerer sig og ikke spiser. Det kan være, at eleven har blå mærker på kroppen. Måske giver eleven udtryk for ekstremistiske holdninger. Eller måske har elev­ en fortalt dig noget om sin familie, som får dine professionelle alarmk­ lokker til at bimle. Beskriv så præcist og neutralt, som du kan, hvad det er, der bekymrer dig.

Det kan være en god idé, at du i underretningen oplyser og gentager, at du underretter i din egenskab af lærer. Underretningen kommer ikke fra dig som person men fra dig som lærer.

Hvis din bekymring bygger på noget, som eleven har fortalt dig, bør du overveje, hvordan du beskriver din bekymring og dine observationer.

Det er vigtigt, at du ikke bringer eleven i problemer og bryder jeres fortrolighed. Du bliver derfor nødt til at beskrive din bekymring i mere overordnede vendinger.

Når du er færdig med at beskrive det, som bekymrer dig, sender du underretningen af sted.

Herefter kan det være en god idé, at du – gerne i samarbejde med skolelederen – informerer forældrene om, at I har underrettet kom­ munen. Overvej, hvornår I kontakter forældrene. Er det bedst, at foræl­ drene får informationen, inden kommunen kontakter dem, eller skal I vente til bagefter?

I har som skole ikke pligt til at orientere forældrene. Men de får det at vide under alle omstændigheder, og det kan være bedre for relationen, at informationen kommer fra jer.

Men husk: I må ikke informere forældrene, hvis du har en mistanke om, at eleven har været udsat for et overgreb fra et familiemedlem.

Det kan kræve mod at tale med forældrene lige efter, at du har under­ rettet kommunen om, at deres barn mistrives . Derfor kan det også være en god idé, at det er ledelsen, som tager initiativ til at informere foræl­ drene, og at det er lederen, som skriver under. I kan i informationen til forældrene slå på, at underretningen er et forsøg på at hjælpe familien og eleven. Samtidig er det vigtigt at huske, at ifølge kommunernes social­ arbejdere skaber en underretning sjældent konflikter med familien. De fleste forældre accepterer underretningen og samarbejder med skolen og kommunen.

15

Om underretning i eget navn Gå ind på borger.dk.

Find den rigtige side.

Underret. Men pas på, at du ikke bryder fortroligheden med eleven.

Overvej, om I vil informere forældrene og hvornår.

b) Hvis du underretter anonymt Gå ind på borger.dk og skriv underretning i søgefeltet oppe til højre.

Blandt søgeresultaterne, som dukker op, vælger du det, som hedder ”Selvbetjening: Underret om børn/unge - anonym”. Klik på det link.

Nu kommer du til en side, hvor du får at vide, at du kan underrette anonymt. Bemærk, at den tekst, som står på siden, ikke passer på din situation. Det betyder intet. Det er her, du skal underrette, så klik dig hurtigt videre.

Nu kommer du så til den side, hvor selve underretningen starter.

Du blive­r bedt om at oplyse elevens navn og en række andre praktiske oplysninger. Der er mange felter, men der er kun få af dem, du skal udfyld­e for at komme videre. Udfyld dem du kan, og udfyld dem så præci­st, som du kan.

Efter nogle klik kommer du til en side, hvor du skal beskrive det, som bekymrer dig. Hvad er det, eleven gør eller ikke gør? Har eller ikke har?

Hvad er det for tegn på mistrivsel, som du bemærker?

Beskriv det bekymrende så præcist og neutralt, som du kan, men vær hele tiden opmærksom på, at du ikke skriver noget, som bryder din ano­ nymitet.

Hvis du ønsker at være anonym, må man ikke kunne identificere dig ud fra din beskrivelse og dine oplysninger.

Vær også opmærksom på, at du ikke kan skrive noget som helst i un­ derretningen, som du beder kommunen se bort fra. Alt, hvad du skriver,

16

bliver modtaget af kommunen og læst af forældrene. Kommunen må ikke redigere i underretningen.

Om underretning anonymt Gå ind på borger.dk.

Find den rigtige side.

Underret. Men sørg for, at det du skriver i underretningen, ikke afslører, hvem du er.

17

Sådan

behandler kommunen din underretning Når kommunen modtager din underretning, bliver den straks registreret. Kommunen skal registrere alle de underretninger, den får.

Herefter har kommunens underretningsteam 24 timer til at vurdere, om elevens sundhed eller sikkerhed er truet. Hvis kommunen vurderer, at eleven er truet, bliver underretningen behandlet som en akutsag, og kommunen beslutter inden for 24 timer, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes. Akutte foranstaltninger vil oftest være anbringelse uden for hjemmet eller akut behandling i forbindelse med for eksempel overgreb eller traumer. Kommunen kan også hjælpe med akut henvendelse til læge eller psykiatrisk skadestue eller med at aktivere familiært netværk i en akut krisesituation.

Hvis elevens sundhed og sikkerhed ikke er truet, har kommunen længere tid til at afgøre, hvilke undersøgelser og foranstaltninger den vil iværksætte. Og her har kommunen en række foranstaltninger, som er mindre dramatiske og indgribende. Det kan være, at familien får en række samtaler med kommunens socialrådgivere. Det kan være, at der tilknyttes en kontaktperson til familien, at den tilbydes familiebehan­ dling eller –rådgivning, at der etableres aflastningsordninger eller andet.

Senest seks dage efter at du har sendt din underretning, skal kom­ munen kvittere for, at den har modtaget den. Hvis du har underrettet anonymt, får du naturligvis ingen kvittering.

Inden for rimelig tid efter at du underrettede, skal kommunen orien­ tere dig om, om den iværksætter en børnefaglig undersøgelse, og om der iværksættes foranstaltninger på baggrund af underretningen. I ganske særlige sager kan kommunen have tavshedspligt. Så må den kun fortælle dig, at den iværksætter foranstaltninger, men ikke hvilke foranstaltninger der er tale om.

Hvis du underretter anonymt, kan kommunen naturligvis ikke kon­ takte dig.

Ifølge loven skal kommunen altid reagere på en underretning. Kommunen vil som et minimum kontakte forældrene med henblik på at afklare, om der er grund til at være bekymret for elevens trivsel eller ej.

18

Når du underretter kommunen • Kommunen registrerer straks din underretning • Inden for 24 timer beslutter kommunens underretningsteam, om sagen skal betragtes som en akutsag.

• Senest seks døgn efter at du har underrettet, skal kommunen kvittere for, at den har modtaget din underretning.

• Inden for rimelig tid skal kommune meddele dig, om den iværksætter undersøgelser eller foranstaltninger på baggrund af din underretning.

Særlige forhold kan gøre, at kommunen ikke må oplyse dig, hvilke foranstaltninger den sætter i værk.

• Kommunen undersøger altid en underretning. Og kommunen kontakter altid de forældre, som underretningen omhandler.

19

Især til tillids­ repræsentanten: Sådan bliver din skole underretningsklar

Underretninger bør ikke være et individuelt problem for dig som lærer.

Og underretninger bør ikke være et tabuiseret emne.

For at sikre åbenhed og en god kultur omkring underretninger på skolen er det vigtigt, at I har klare aftaler, politikker og procedurer for underretninger og arbejdet med elever, som mistrives.

Og her spiller du som tillidsrepræsentant en afgørende rolle. Med henvisning til sam­arbejdsaftalens regler kan du arbejde for, at skolen formulerer klare og kendte retningslinjer, som giver lærerne tryghed og støtte.

Frie Skolers Lærerforening foreslår, at du følger nedenstående plan:

1) Med henvising til samarbejdsaftalen sætter du underretninger på skolens dagsorden. Det kan være på et SU/MIO-møde eller i et andet relevant forum på skolen. Start gerne med en generel drøftelse af underretningskulturen på skolen med udgangspunkt i denne pjece.

Beskriv normalproceduren så deltaljeret som muligt.

2) Sørg for, at følgende elementer bliver drøftet og indgår i de retning­ slinjer, som drøftelserne munder ud i:

• Skolens holdning til underretninger Frie Skolers Lærerforenings anbefaler, at retningslinjerne tydeligt nævner, at skolen ønsker og forventer, at lærere, som er bekymrede for en elevs trivsel, underretter de sociale myndigheder.

• Hvem underretter I på jeres skole?

Frie Skolers Lærerforening anbefaler, at det fortrinsvis er lederen, som indser og underskriver den konkrete underretning. Hvis lederen un­ derskriver, fjerner det opmærksomheden fra den enkelte lærer.

Men det er den enkelte lærer, som har underretningspligten. Derfor

20

bør det også være læreren, som formulerer underretningen. Men lederen underskriver og sender.

• Hvordan sikres åbenhed?

Frie Skolers Lærerforening anbefaler, at lederen automatisk og altid videresender den kvittering, skolen modtager fra kommunen, til den lærer, som er bekymret for eleven.

• Hvordan informeres forældrene?

Frie Skolers Lærerforening anbefaler, at det er skolelederen, som informer­er forældrene. Men hvis der afholdes et møde, bør læreren deltag­e. Læreren/skolen har altid mulighed for at kontakte kommunen for sparrin­g om behovet for underretning.

• Hvordan håndteres kommunikationen Frie Skolers Lærerforening anbefaler, at alle henvendelser i en under­ retningssag fra forældre går direkte til skolelederen.

3) Når skolens retningslinjer for og politik på underretning er fastlagt, er det vigtigt, at diskussionen bliver bredt ud. Sørg for, at spørgsmålet om underretninger drøftes bredt, for eksempel på et lærermøde. Drøf­ telserne bør blandt andet vende, at der kan være interessekonflikter, når underretningerne opstår, hvor der er nære familiemæssige bånd, stærke værdifællesskaber og kollegiale relationer på spil. Der bør sikres en forståelse for, at der kan forekomme tilfælde, hvor en lærer underret­ ter uden om skolen. Og man bør drøfte den vanskelige relation læreren kan få til forældre efter en underretning. Skab tryghed for læreren ved at ledelsen lover lærerne opbakning.

4) Sørg for, at retningslinjer, aftaler og politiker er kendte af hele lærer­ korpset, og at de er tilgængelige.

5) Sørg for, at lærerne ved, hvad de skal gøre, hvis de bliver bekymrede.

6) Sørg for, at skolens retningslinjer og politik kommunikeres til foræld­rene, og at de fremgår af skolens hjemmeside og informationsmateri­ ale, så forældrene ved, hvordan skolen forholder sig til og arbejder med under­retninger.

7) Overvej, om det vil være en god idé at invitere kommunens under­ retningsteam eller –ansvarlige på besøg på skolen. Kommunen kan fortælle om reglerne, fortælle om, hvordan den konkret arbejder med de

21

underretninger, den får, og mødet med kommunens sagsbehandlere kan hjælpe med til at afmystificere området.

Praktiske oplysninger, henvisninger mv.

Hvis du har brug for et råd fra Frie Skolers Lærerforening (FSL), kan du ringe på 8746 9126 eller sende en mail til fsl@fsl.dk.

Hvis du vil tale med kommunens underretningsteam om en sag for at finde ud af, om du bør underrette eller ej, skal du ringe til kommunen og spørge efter underretningsteamet. Du kan eventuelt finde telefon­ nummeret på borger.dk under underretning og din kommune.

Pjecen er produceret og udgivet af Frie Skolers Lærerforening, september 2017.

Tekst: Frie Skolers Lærerforening Layout: Sigrun Gudbrandsdottir.