Velkomstmagasin 2021

Velkommen

SOM NY LÆRER PÅ EN FRI SKOLE

»For mig er det blevet både sjovere og nemmere at gennemføre kvalificeret undervisning«« undervisning Annika Senbergs og tre andre lærere fortæller om det første år på en fri skole

TJEKLISTE TIL DIG, DER ER NY

Se, hvad du skal være ekstra opmærksom på i starten

DENNIS FIK SINE 70.000 KRONER

2021/2022

Kære nye lærer Hjerteligt tillykke med dit nye job som lærer eller børnehaveklasseleder på en fri skole. Rigtig mange af os, som har undervist på det frie skoleområde i årevis, elsker at arbejde her. Jeg håber, at også du bliver glad for dit valg.

Det blad, som du sidder med, er tænkt som en miniguide til det frie skoleområde.

Hvad er det særlige ved de frie skoler? Hvad er vigtigt, når man er nyansat?

Bladet forklarer også, hvorfor du bør melde dig ind i Frie Skolers Lærerforening, hvorfor det er vigtigt at være med i en fagforening, hvad det betyder for jeres fællesskab på skolen, og hvordan fagforeningen og tillidsrepræsentanten kan hjælpe dig til et bedre arbejdsliv.

I Frie Skolers Lærerforening forhandler vi løn, vi indgår lokale aftaler om arbejdstiden og holder styr på ferie-, orlovs- og barselsbestemmelser. Og

med ’vi’ mener jeg vi. Fagforeningen er et fællesskab. Og som medlem har du indflydelse både på de centrale aftaler og på dem, I indgår lokalt på din skole. Sådan virker den danske model. Som fagforeningsmedlem bakker du derfor op om den danske model og idéen om, at forholdene på en arbejdsplads skal aftales mellem parterne.

En fagforenings fællesskab er kun stærkt, hvis vi netop står sammen. Derfor håber jeg, at du vil være med i vores forening, så vi sammen kan sikre vilkårene for lærere og børnehaveklasseledere på alle de frie skoler.

I Frie Skolers Lærerforening passer vi på hinanden, og foreningen passer på dig – og på de frie skoler. Velkommen.

Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

TJEKLISTE

5 GODE RÅD

MÆGLER, REVISOR, LÆRER

Få styr på alt det, du skal huske som ny lærer.

Sådan passer du på dig selv, når du er ny i jobbet.

Din fagforening indtager mange roller på dine vegne.

04

07

BIRGITTE HAR DIN RYG

Som ny lærer er tillidsrepræsentanten din ven.

12

22

MIT l. Å R Annika, Kresten, Lise og Erica fortæller om at starte i nyt job og giver deres råd til dig som nyansat på en fri skole.

06, 25, 28, 33 DENNIS FIK SINE 70.000 KR.

HOLD ØJE MED DIN ARBEJDSTID

Foreningen hjalp Dennis Vestergaard med at få udbetalt overarbejdstimer.

– så du ikke bliver spist

Læs også: 08 18 konsulenter er klar til dit opkald 14 Spar penge med dit medlemskab 18 Få nye værktøjer og inspiration 20 Mød de 10.500 andre 24 Sådan får du indflydelse 26 Find din kreds 29 Tre ting du bør vide som ny

på en efterskole

30 Frie Skoler – dit medlemsmagasin

10

16

32 International teacher 34 Husk gruppelivsforsikringen,

når du skal låne penge

03

TJEKLISTEN til dig, der er ny Som ny på en fri skole er der mange ting, du skal være ekstra opmærksom på. Brug tjeklisten her, og kom godt i gang.

Din loyalitet Som ansat på en fri skole skal du være loyal over for skolens ledelse samt skolens pædagogiske, religiøse eller politiske holdning. Kravet om loyalitet er mere udtalt på de frie skoler end i folkeskolen og på de fleste andre arbejdspladser. Det er vigtigt, at du er opmærksom på din loyalitetsforpligtelse, da illoyal adfærd i yderste konsekvens kan koste dig dit job.

I TVIVL? Kontakt Frie Skolers Lærerforenings sekretariat, hvis du er i tvivl om, hvor loyalitetsforpligtelsen begynder, og hvor den slutter.

Dine arbejds­ opgaver Din kontrakt Senest en måned efter at du er blevet ansat, skal du have en ansættelseskontrakt. Det er vigtigt, at du tjekker din ansættelseskontrakt og sikrer, at den svarer til det, I aftalte ved jobsamtalen. Af kontrakten skal det blandt andet fremgå: • hvornår du er ansat fra • o m du er ansat som lærer eller børnehaveklasseleder • o m du er ansat med prøvetid ­eller ej • o m du er ansat fuld tid eller med en lavere ansættelsesgrad • hvor meget lønanciennitet du tager med i det nye job • om du er forudbetalt eller ­bagudbetalt • hvor meget pension, du får • om du har en tjenestebolig (hvis du arbejder på en efterskole).

KONTAKT OS Hvis du kontakter os på fsl@fsl.dk eller 8746 9110, kan vi tjekke, om din kontrakt lever op til de gældende krav og regler.

04

Hvis du er fuldtidsansat, skal du arbejde ca. 1700 arbejdstimer på et år.

Din løn Lønnen på en fri skole består af to dele: central løn og decentral løn.

Den centralt aftalte løn består af en basisløn, som afhænger af din anciennitet, samt en række centralt aftalte tillæg f.eks. stedtillægget og undervisningstillægget.

Den decentrale løn forhandles og aftales mellem skolens ledelse og lærernes tillidsrepræsentant. Du kan derfor ikke selv forhandle din løn eller indgå aftaler om løntillæg.

LØNTJEK På fsl.dk/løn finder du blandt andet en liste over alle centralt aftalte tillæg. På fsl.dk/beregn kan du tjekke, om du får de rigtige tillæg og den rigtige basisløn.

Dine opgaver skal være beskrevet i den opgaveoversigt, som du skal have inden skoleårets start, eller – når du er nyansat – inden du begynder på dit nye job. Det skal være tydeligt for dig, hvilke opgaver du skal løse, og hvilken kvalitet skolen forventer af dit arbejde. Det er et krav, at du og din leder skal have en dialog om opgaverne og skolens forventninger til din løsning.

Skolens ledelse har ret til at ændre i oversigten hen ad vejen. Den kan lægge flere opgaver ind, den kan tage opgaver ud eller ændre i opgaverne. Men du har kun de cirka 1700 timer om året til at udføre opgaverne. Hvis du kan se, at det ikke er muligt at løse alle opgaverne med de timer, du har til rådighed, skal du hurtigst muligt kontakte skolens leder.

MERE INFO På fsl.dk/arbejdstid finder du råd og tips til den dialog, du skal have med din leder om opgaveoversigten.

Din ferie Som lærer har du fem ugers ferie om året ligesom andre lønmodtagere. Du har derudover ret til fem særlige feriedage om året i henhold til overenskomsten. Du optjener ferie efter den nye ferielov, der gælder fra den 1. september 2020.

Den nye lov indfører såkaldt samtidighedsferie, hvor du optjener og afvikler ferie i samme ferieår.

Du optjener 2,08 dages ferie pr. måneds ansættelse, og ferien kan holdes fra den efterfølgende måned.

Overenskomsten indeholder særlige regler om placering af ferien.

Dine fem ugers ferie er placeret med fem dage i efterårsferien, 18 dage i juli og 2 dage i august. I øvrige skoleferier har du ikke ferie.

Disse er kun ferie for eleverne. Din skole kan beslutte, at ferien skal placeres anderledes. Spørg gerne din leder, hvornår din ferie er placeret. Som nyansat skal du især være opmærksom på, om du har optjent ret til ferie med løn i de perioder, hvor skolen holder kollektiv ferielukning.

De særlige feriedage optjenes med 0,42 dag pr. måneds ansættelse. De optjenes i kalenderåret og afholdes i perioden, der løber fra 1. maj til 30. april. Ansættes du pr. 1. august 2021, har du ret til at holde to særlige feriedage i ferieafholdelsesperioden 2022/2023, og først i den efterfølgende periode har du optjent ret til at holde fem særlige feriedage. Du bestemmer selv, hvornår du vil holde de særlige feriedage, men skolen kan afvise dit ønske, hvis du vil holde dem på dage, hvor det er uforeneligt med dit arbejde.

LÆS MERE På fsl.dk/ferie kan du som medlem læse mere om optjening, afvikling og overførsel af ferie.

Din arbejdstid Nogle lærere har såkaldt fuld tilstedeværelse. Det betyder, at de skal være på skolen i alle skoleårets ca. 1700 arbejdstimer. Mange lærere på de frie skoler kan dog selv vælge, hvor og hvornår de vil forberede sig, rette opgaver osv., når undervisningen og andre skemalagte aktiviteter er gennemført.

Hvis du selv skal administrere din arbejdstid, kan du få hjælp af LærerLog, som er et onlineværktøj til medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. LærerLog gør det lettere for dig at holde styr på, hvor meget du arbejder, samt dokumentere eventuelt overarbejde.

LÆS MERE om LærerLog på side 16.

Din tillids­ repræsentant Som ny lærer på en fri skole har du sikkert mange spørgsmål, og der er masser af ting, du kan være i tvivl om. Sørg derfor for at få en snak med din tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten er frem for alt en kollega, som du kan have tillid til, spørge til råds og få hjælp fra. Tillidsrepræsentanten er uddannet af Frie Skolers Lærerforening og kan svare på mange af dine spørgsmål. Og hvis han eller hun ikke selv har svaret, henviser vedkommende dig til en konsulent på sekretariatet, som kan hjælpe dig.

KONTAKT OS på fsl@fsl.dk eller 8746 9110

Din pension Som ansat på en fri skole optjener du pension i Lærernes Pension eller pension i en tjenestemandslignende pensionsordning. Langt de fleste er omfattet af indbetaling til Lærernes Pension, hvor skolen hver måned skal indbetale 17,3 % af lønnen til Lærernes Pension.

Den tjenestemandslignende pensionsordning kan du være omfattet af, hvis du har været ansat på en anden fri skole inden den 1. august 1995 eller f.eks. en folkeskole. Hvis du i din tidligere ansættelse var omfattet af den tjenestemandslignende pensionsordning, er det vigtigt, at du sørger for at få den videreført i dit nye job. Kontakt Frie Skolers Lærerforenings sekretariat, hvis du er i tvivl.

LÆS MERE På fsl.dk/pension kan du læse mere om indbetaling til Lærernes Pension og om den tjenestemandslignede pensionsordning.

PRIVATE BESKEDER Når du logger på Mit FSL på foreningens hjemmeside, kan du blandt andet skrive private beskeder til din tillidsrepræsentant.

05

MIT l. Å R

H

vordan har dit første år været som lærer på en fri skole?

Det har været helt fantastisk. Når man kommer fra en kommunal skole, er det nemt at mærke forskellen: På en fri skole er der en helt anden frihed i det at være lærer og en anden tillid til, at man kan klare sit arbejde, uden at nogen kigger en over skulderen. Der er også markant andre midler i forhold til undervisningsmateriale, og det gør bare jobbet nemmere og sjovere, at man har adgang til ordentlige materialer. Og så kan man mærke, at alle lærere brænder for at være her.

Hvilket råd vil du give en nyansat på en fri skole?

Bliv der! Lad være med at skifte til en kommunal skole. Der er nogle helt andre forhold som lærer på en fri skole. For mig er det blevet både sjovere og nemmere at gennemføre kvalificeret undervisning. Og så er det bare fedt at kunne give eleverne oplevelser og udflugter.

Hvorfor meldte du dig ind i Frie Skolers Lærerforening?

Jeg meldte mig ind, fordi jeg som udgangspunkt tænker, at det er godt at have en fagforening. Mine kolleger spurgte også, om jeg havde meldt mig ind, og de sagde, at det jo var valgfrit, men at de ville anbefale det. Og så præsenterede de mig for vores tillidsrepræsentant.

Har du fået noget ud af dit medlemskab ind til videre?

Ja, for jeg har både haft spørgsmål omkring barsel og graviditet. Derudover ringede jeg også ind med lønspørgsmål midt i et overlap mellem fagforeninger, hvor en konsulent hjalp mig, selvom jeg endnu ikke var registreret medlem. Det var god stil!

Hvorfor skal man melde sig ind i Frie Skolers Lærerforening?

Det er lidt ligesom at have en kasko på en bil: Det er et sikkerhedsnet, der er rigtig rart at have, hvis der sker noget, og det er rart at have muligheden for at stille spørgsmål – også selvom man ikke ved, om man får brug for den. ■ SKA · FOTO HENNING HJORTH

ANNIKA SENBERGS

• Underviser i dansk og idræt på den internationale linje på Skt. Josefs Skole i Roskilde.

• 26 år og har været færdiguddannet i to år. Arbejdede tidligere på en folkeskole i halvandet år.

06

5

gode råd til, hvordan du passer godt på dig selv

HUSK, DU ER NY De første måneder i et nyt job er ofte både spændende og udfordrende.

Ud over glæden over dit nye job vil du sikkert opleve en masse forvirring og usikkerhed – og det er helt normalt.

Tillidsrepræsentanten kender ofte arbejdspladsen rigtig godt og kan hjælpe dig med at navigere i alt det nye, så tag endelig en snak med ham eller hende. Du kan også søge støtte og råd hos lærere, der løser tilsvarende opgaver som dig.

FORVENT FORANDRINGER Du blev ansat til at løse bestemte opgaver, men i løbet af skoleåret eller næste år kan det være nogle andre opgaver, du skal tage dig af.

Det er godt at være mentalt forberedt på, at forandringer er en del af lærerjobbet, men husk, at skolens leder skal drøfte væsentlige forandringer i dine opgaver med dig. Det gælder, uanset om der er tale om en ændring undervejs i et skoleår eller i forbindelse med fagfordelingen til næste år. Det er altid en god idé at tale med din tillidsrepræsentant, hvis der sker væsentlige ændringer i dine opgaver eller den tid, du har til at løse dem.

HÅNDTER KRITIK KONSTRUKTIVT Som lærer er det næsten uundgåeligt, at du får kritik fra elever eller forældre. Prøv at tage imod kritikken og behandle den som en opgave, der skal løses konstruktivt.

Frie Skolers Lærerforening anbefaler, at du altid starter med at orientere og dele kritikken med din leder. Snak også gerne med din tillidsrepræsentant.

Tillidsrepræsentanten kan fortælle, hvordan I normalt arbejder med kritik på jeres skole.

Hvis du oplever, at du har brug for yderligere hjælp, kan du kontakte Frie Skolers Lærerforening.

Foreningen kan hjælpe eller give dig et overblik over dine muligheder.

PAS PÅ ARBEJDSMÆNGDEN I en almindelig travl arbejdsuge kan du komme langt med god planlægning og prioritering af dine arbejdsopgaver. Men arbejdsmængden kan blive så stor, at du ikke kan løse den. Hvis du oplever det,

bør du allerførst snakke med din tillidsrepræsentant. Hvis du ikke har en tillidsrepræsentant, kan du kontakte Frie Skolers Lærerforening. Derefter bør du drøfte arbejdsmængden og arbejdstiden med din leder. Det er vigtigt, at du får den drøftelse. Løsningen er dialog. Løsningen er ikke, at du bare bider tændere sammen og arbejder mere og hurtigere.

Frie Skolers Lærerforening anbefaler, at du registrerer din arbejdstid. Det kan du for eksempel gøre med foreningens program, LærerLog. Dermed kan du følge med i, hvor meget du faktisk arbejder. Registreringen kan give dig ro, og du får godt et udgangspunkt for en dialog om arbejdstiden med din leder. Læs mere om LærerLog på side 16.

HOLD FRI, NÅR DU HOLDER FRI Mange lærere, ikke mindst nye lærere, tager arbejdet med hjem. Men pas på. Og sæt klare grænser for dit arbejde, når du arbejder hjemmefra. Ellers risikerer du, at arbejdet æder al din fritid.

Du har brug for hvile og afslapning, så kroppen og hjernen kan restituere. Hvis du kommer til at tænke på arbejdet i fritiden, kan det være en hjælp at skrive tankerne ned. Det gør det lettere at slippe dem. Øv dig generelt i at holde fri, når du har fri fra arbejdet. Dyrk motion, brug tid med familie og venner, og sørg i det hele taget for at prioritere de ting, som du nyder at lave.

Undgå også at tjekke arbejdsrelaterede mails og sms'er, når du har fri.

Tjek med tillidsrepræsentanten, hvordan retningslinjerne og forventningerne er på din skole, og hvordan arbejdstiden administreres og registreres. ■ SKA

07

87 46 91 10

HJÆLPEN ER KUN ET OPKALD VÆK

fsl@fsl.dk

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening har du altid et team af kompetente konsulenter i ryggen.

Jette Morsing

Kirsten Herskind

Forhandlingschef

Faglig stedfortræder / Arbejdstid / Samarbejdssager / Ferie og fravær / Tillidsrepræsentanter

Frank Kold Sørensen

Inge-Marie H. Pedersen

Sygefravær / Fleksjob mv. / Arbejdsskader / Krisehjælp

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelsesretlige spørgsmål / Konkurser

Malene W. Stranddorf

Michael Sørensen

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelses­r­etlige spørgsmål

Arbejdstid / Barsel og anden fravær / Ferie / Timeog dagpenge / Vurdering af tjeneste- og lejeboliger / Løn / Tillidsrepræsentanter

P

asser beløbene på min lønseddel? Arbejder jeg flere timer, end jeg skal? Hvor får jeg hjælp, hvis stressen kommer snigende? Som lærer på en fri skole kan du stå med mange forskellige spørgsmål og dilemmaer, men som medlem af Frie Skolers Lærerforening står du aldrig alene.

På foreningens sekretariat i Risskov ved Aarhus arbejder et team af konsulenter, som har højt specialiseret viden om faglige og juridiske forhold på de frie skoler. Konsulenterne giver dig personlig rådgivning, men de kan også tale din sag over for skolen.

Danmarks venligste konsulenter Frie Skolers Lærerforenings konsulenter er landets flinkeste.

Det har de medlemmernes ord for. I 2019 scorede konsulenternes rådgivning 89 ud af 100 point for ’venlighed og imødekommenhed’ i en medlemsundersøgelse.

Resultatet var en ny topscore hos virksomheden Ennova, der står bag medlemstilfredshedsundersøgelser i mere end 70 danske medlemsorganisationer. ■ JFC

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING HAR (SELVFØLGELIG) OK-MÆRKET Når du vælger en fagforening med OK-mærket, er du sikker på, at den har et særligt kendskab til dit fag og din branche. Det er fagforeninger med OK-mærket, der sikrer dig gode arbejdsvilkår og et godt arbejdsliv ved at indgå overenskomster med arbejdsgiverne. Frie Skolers Lærerforening kan føre din sag og indgå aftaler på det frie skoleområde. Det kan ingen andre. ■

08

Bettina Nielsen

Bolette Bom

Britta Juul Jensen

Edith Berggreen

Sygefravær / Fleksjob mv. / Krisehjælp / Pension / Efterløn / Ferie / Barsel og anden fravær

Samarbejdssager / Arbejdsmiljø / Personaleforhold og -politik

Pension / Efterløn / Førtidspension / Seniorordning / Sygefravær/ Fleksjob mv. / Ferie/Barsel og anden fravær

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelsesretlige spørgsmål

Jacob Teglgaard

Jørn Rasmussen

Kirsten Lauridsen

Kristina Dalgaard-Juul

Løn / Lønforhandling / Arbejdstid / Vurdering af tjeneste- og lejeboliger

Arbejdstid / Løn / Lønforhandling / Samarbejdssager / Time- og dagpenge

Barsel og anden fravær / Ferie / Arbejdstid

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelses­ retlige spørgsmål

Per Harder

Peter H. Salomonsen

Simon Astrup

Torben Løvschall

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelses­ retlige spørgsmål

Løn / Lønforhandling / Specialundervisning / Organisering

Højskoler / Arbejdsmiljø / Samarbejdssager

Løn / Lønforhandling / Arbejdstid / Pensionsberegning / Specialundervisning / Vurdering af tjeneste-og lejeboliger FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

09

I øjeblikket kæmper Dennis Vestergaard som kadet på Hærens Officersskole. Tidligere kæmpede han en helt anden kamp for at få løn for de timer, han havde lagt på skolen.

Dennis fik sine 70.000 kroner – men først da fagforeningen bankede i bordet

Dennis Vestergaard hjalp skolen og lagde mange overarbejdstimer.

Men det holdt hårdt at få timerne udbetalt. Først da han ringede til Frie Skolers Lærerforening, fik han sine penge.

10

D

ennis Vestergaards første lærerjob varede kun tre år.

Et års tid efter at han begyndte på efterskolen, blev han optaget som kadet på Hærens Officersskole, og han fortalte skolens ledelse, at han ville stoppe som lærer på skolen, den dag han skulle i trøjen.

Men på den korte tid, Dennis Vestergaard var ansat, nåede han at samle 280 overarbejdstimer. Da hver overarbejdstime tæller som halvanden, skyldte skolen ham altså 420 arbejdstimer, da han trådte af som lærer.

Dennis Vestergaard holdt løbende skolelederen orienteret om udviklingen i sin arbejdstid, lederen anerkendte hans timeregnskab, og parterne havde en mundtlig aftale om, at de mange timer nok skulle blive afregnet.

Men pengene kom ikke.

Og ikke nok med det. Det sidste år han var ansat, blev Dennis Vestergaard ved et tilfælde opmærksom på, at han havde betalt for meget i husleje for sin tjenestebolig. Han havde ikke skænket huslejen en tanke, da han blev ansat – han gik blot ud fra, at den lå, hvor den skulle være.

Men ved hjælp af Frie Skolers Lærerforenings hjemmeside kom han frem til, at lejen var alt for høj.

Kravet skal holdes varmt Som aftalt med skolen stoppede Dennis Vestergaard i fuld fordragelighed, og fra ledelsens side var der fuld forståelse for hans økonomiske krav: Naturligvis skulle han have sine penge, naturligvis. Både overtiden og den for meget betalte husleje. Men trods de gode viljer og pæne ord udeblev pengene, og Dennis Vestergaard kunne ikke få skolen til at rykke ud med en konkret

tilbagebetalingsplan, fortæller han: »Jeg fik bare at vide, at jeg skulle skrive til kontoret, og det gjorde jeg. Det var vigtigt for mig at gøre opmærksom på mit krav for ikke at tabe retten til pengene på grund af passivitet.

Men lige lidt hjalp det. Pengene kom ikke, og efterhånden holdt ledelsen op med at besvare mine opkald og mine mails«.

På dette tidspunkt kom skolen i økonomiske problemer, og Dennis Vestergaard fik pludselig en besked fra kontoret, som gav ham panderynker: Skolens kontor skrev som svar på en af hans mails, at kontoret ikke vidste noget om, at Dennis Vestergaard havde så mange penge til gode, og derfor kunne de ikke udbetale dem.

Det var efter det, at Dennis Vestergaard ringede til Frie Skolers Lærerforening. I dag fortryder han, at han ikke gjorde det tidligere: »Jeg kunne have sparet masser af tid og megen ulejlighed, hvis jeg havde kontaktet Frie Skolers Lærerforening tidligere.

Så var sagen aldrig trukket så længe ud«, siger Dennis Vestergaard, som er overbevist om, at det var helt nødvendigt at få fagforeningen på banen: »Uden Frie Skolers Lærerforenings hjælp havde jeg næppe fået pengene. Det var først, da foreningen gik ind i sagen, at der virkelig blev lyttet til mig; først da skete der noget«.

Papirarbejdet var godt Med hjælp fra Frie Skolers Lærerforening fik Dennis Vestergaard sine 70.000 kr.

Konsulent Jørn Rasmussen, der håndterede sagen, siger, er det i vidt omfang er Dennis Ve-

stergaards egen fortjeneste, at det gik så godt, som det gjorde: »Dennis Vestergaard havde styr på tingene. Der var dokumentation for det hele, og han

BEREGN, OM DIN LØN ER, SOM DEN SKAL VÆRE Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du bruge foreningens lønberegner.

Lønberegneren viser, hvad du bør få i løn, og hvilke forskellige løndele du skal have. Du finder beregneren på fsl.dk/ lønberegner.

havde gjort alt det, vi opfordrer medlemmerne til at gøre. At vi som fagforening slår i bordet, hjælper helt sikkert. Men vi havde ikke kunnet gøre det uden hans gode dokumentation«.

Dennis Vestergaard havde kopier af sin arbejdskalender, så man kunne se, hvor meget han havde arbejdet de forskellige dage, og han havde løbende været i dialog med skolens ledelse og sendt mails til lederen, når han arbejdede mere, end han var planlagt til. Den løbende dialog er vigtig, siger Jørn Rasmussen: »Hvis du bruger flere arbejdstimer end planlagt, skal du orientere ledelsen om det. Hvis du bare arbejder uden at gøre skolen opmærksom på det, risikerer du, at ledelsen ikke anerkender det faktiske tidsforbrug og din overtid«, siger Jørn Rasmussen.

■ MHV / FOTO HENNING HJORTH

DENNIS’ TRE GODE RÅD TIL NYE LÆRERE I dag bruger sekondløjtnant Vestergaard ikke sin tid på kopier af lønsedler og huslejeberegnere. Som kadet koncentrerer han sig om at styre det meget tungere skyts. Men skal han give tre råd videre til andre nye lærere på de frie skoler, lyder de: • Kontakt fagforeningen, og få hjælp, så snart du får problemer. Lad være med at vente. Jo før fagforeningen kommer på banen, jo bedre hjælp kan den give, og jo hurtigere får du en løsning.

• Vær i løbende dialog med din ledelse, så du ved, at ledelsen har nikket til dine prioriteringer.

• Få papir på det. Jo mere du har på skrift, jo stærkere står du, hvis der pludselig opstår tvivl, eller – for eksempel – hvis de personer, du har lavet aftalerne med, ikke længere er på skolen. Så send mail, i stedet for blot at orientere mundtligt.

11

DIN FAGFORENING SPILLER MANGE ROLLER Frie Skolers Lærerforening er et fagligt fællesskab af lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler, efterskoler og højskoler. Hvert skoleår indtager foreningens politikere og ansatte mange roller på medlemmernes vegne.

REVISOREN REVISOREN

Konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening tjekker hvert skoleår lønsedler for masser af medlemmer, der ønsker et løntjek i forbindelse med f.eks. jobskifte.

• Lønkonsulenterne finder fejl i omkring 25 procent af de lønsedler, medlemmer sender ind til et løntjek. ■

TALERØRET

TALERØRET

LÆREREN

Frie Skolers Lærerforening udbyder masser af muligheder for faglig udvikling (læs mere om vores kurser på side 18).

Derudover tilbyder din lokale kreds løbende arrangementer for medlemmer i kredsen.

LÆREREN Foreningen uddanner også nye tillidsrepræsentanter, suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter (i samarbejde med skoleforeningerne). I skoleåret 2020/2021 uddannede Frie Skolers Lærerforening: • 91 nye tillidsrepræsentanter • 44 nye suppleanter • I 2019 uddannede foreningen 55 nye arbejdsmiljørepræsentanter. I 2020 blev kurserne aflyst på grund af corona. ■

12

Frie Skolers Lærerforening er talerør for lærere og børnehaveklasseledere på alle de frie skoleformer.

Foreningen afgiver høringssvar til Folketinget og en række udvalg og nævn på uddannelsesområdet. Derudover benytter foreningen både egne medier og eksterne medier til at varetage medlemmernes interesser.

Formand Uffe Rostrup mener, at det er vigtigt, at lærerne på de frie skoler har en tydelig stemme i debatten: »Vi er de eneste, der konsekvent taler de frie læreres sag. Medier spiller en større og større rolle politisk, og derfor skal vi blande os i debatten«, siger han.

Frie Skolers Lærerforening blev i det seneste skoleår omtalt 163 gange i landsdækkende medier. Foreningen bidrager med debatindlæg og interviews på blandt andet skoleliv.dk og altinget.dk. ■

FORHANDLEREN

OPRYDDEREN FORHANDLEREN

Frie Skolers Lærerforening repræsenterer lærerne på de frie skoler, når parterne på det statslige område forhandler overenskomst. På skolerne forhandler tillidsrepræsentanten de lokale aftaler – herunder løn og arbejdstid – på plads med skolens ledelse.

Foreningens lønkonsulenter hjælper ofte tillidsrepræsentanter både op til og under deres lokale forhandlinger. På skoler, som endnu ikke har en tillidsrepræsentant, er det foreningens konsulenter, der forhandler løn- og arbejdsvilkår. ■

SAGFØREREN

De fleste sager bliver løst, før de ender i det juridiske eller fagretlige system. Men hvert år fører juristerne i Frie Skolers Lærerforening en række sager for medlemmerne.

I 2020 førte foreningen: • 294 opsigelsessager • 11 sager i forligsnævnet. ■

OPRYDDEREN

SOCIALRÅDGIVEREN

Frie Skolers Lærerforening har et team af konsulenter, som er specialister i sociale sager (sygdom, sygemelding, arbejdsfastholdelse mv.).

• Sidste år hjalp teamet 57 medlemmer gennem forløb, der i de fleste tilfælde strækker sig over mange måneder.

• 85 medlemmer gjorde desuden brug af fore ningens krisehjælpsordning gennem Falck Health Care. ■

RÅDGIVEREN RÅDGIVEREN

MÆGLEREN

I løbet af de seneste skoleår har foreningen fået flere og flere sager, hvor konsulenterne bliver kaldt ud på skoler for at hjælpe med at løse konflikter og skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

• I 2020 var konsulenter fra Frie Skolers Lærerforening involveret i 16 samarbejdssager på frie skoler. ■

• 416 lærere/børnehaveklasseledere blev sidste skole år afskediget fra de frie skoler. Heraf kørte Frie Skolers Lærerforening 294 opsigelsessager.

• 11 gange i det seneste skoleår var Frie Skolers Lærerforening ude på skoler, som gik konkurs. Foreningens konsulenter holder orienteringsmøde med de konkursramte medlemmer og hjælper dem med at få deres løn fra Lønmodtagernes Garantifond. ■

Når du skal på barsel eller pension, er det helt afgørende, hvilken løsning du vælger. Frie Skolers Lærerforenings konsulenter hjælper blandt andet medlemmer med at planlægge skift i tilværelsen. Du kan også få hjælp i forbindelse med f.eks. jobskifte, hvor vi sikrer, at du ikke mister penge, du har til gode fra din tidligere arbejdsgiver.

Sidste år hjalp foreningens konsulenter blandt meget andet: • 284 medlemmer med barselsplaner • 111 medlemmer med pensionsoversigter. ■

DØRMANDEN

Hver dag kontakter ikke-medlemmer Frie Skolers Lærerforening for at få råd eller faglig og juridisk hjælp. De bliver pænt afvist og opfordret til at melde sig ind i fællesskabet. ■

MÆGLEREN

JFC · ILLUSTRATIONER GITTE THRANE

13

Få et medlemskab

FYLDT MED FORDELE Som medlem af Frie Skolers Lærerforening får du adgang til eksklusive tilbud og rabatter.

JFC · ILLUSTRATIONER KATRINE LOUISE JAKOBSEN

14

BOGSERIEN PÆDAGOGISK RÆKKEVIDDE I bogserien Pædagogisk Rækkevidde giver Danmarks førende pædagogiske forskere inspiration til, hvordan lærere og pædagoger kan omsætte viden til praksis i klasseværelset. Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du gratis downloade alle bøgerne i serien som lyd- og e-bog. De fysiske bøger kan du købe med medlemsrabat. ■ LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING Lærerstandens Brandforsikring tilbyder forsikringer, som giver dig den økonomiske tryghed, du har brug for, hvis du bliver ramt af en skade eller en ulykke.

Forsikringerne i Lærerstandens Brandforsikring er flere gange kåret ’bedst i test’ målt på pris og dækning af Forbrugerrådet Tænk Penge. ■

LÅN & SPAR BANK Som medlem af Frie Skolers Lærerforening får du Danmarks højeste rente på din lønkonto hos Lån & Spar Bank. Du får tre procent på de første 50.000 kroner på kontoen. ■

FRIVILLIG GRUPPELIVSFORSIKRING Månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler er omfattet af en gruppelivsforsikring i Forenede Gruppeliv. Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du tilføje en billig, frivillig gruppelivsforsikring, så du forhøjer din udbetaling ved både dødsfald og kritisk sygdom. Læs mere om gruppelivsforsikring på side 34. ■

FORBRUGSFORENINGEN Et medlemskab hos Frie Skolers Lærerforening giver dig adgang til Forbrugsforeningen, der er Danmarks største indkøbsforening med over 300.000 kortholdere. Du kan betale med forbrugsforeningens kort i mere end 4000 butikker og 500 webshops. Medlemmer af Frie Skolers Lærerforening optjente over 1000 bonuskroner i gennemsnit i 2020. ■

F LERE FORDELE

Læs mere, og se alle medlemstilbud på fsl.dk/ fordele. På side 30-31 kan du læse om medlemsmagasinet Frie Skoler.

KRISEHJÆLP VIA FALCK HEALTH CARE Som medlem af Frie Skolers Lærerforening har du adgang til mere end 300 psykologer hos Falck, hvis du kommer ud for noget psykisk belastende i forbindelse med dit arbejde. Det store antal tilknyttede psykologer sikrer, at et terapeutisk forløb altid starter senest tre dage efter, at du bliver visiteret til krisehjælpen. ■

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan Regionscentre Odense du også søge om optagelse i Lærernes a-kasse, Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010 0018 da Frie Skolers Lærerforening hører under a-kasOdense Klaregade 1. · 5000 Odense C sens faglige område. mere om a-kassen og Esbjerg 7,Læs Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Sekretariatschef medlemskab påTlf:laka.dk.

■ 7010 0018 Hovedkontor Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde 32 Postboks 2225 Hovedkontor 1208København KøbenhavnKK 1018 Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk

www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18.

Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Århus – Risskov Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov

Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej Aalborg 6 · 8240 Risskov Tlf: 0018 C. W.7010 Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 0018 Man7010 - tors: 10.00–15.30

15

HOLD ØJE MED DIN ARBEJDSTID

så du ikke bliver spist Som ny lærer risikerer du nemt at arbejde for meget.

Det kan ingen – hverken du, familien, skolen eller kollegerne – være interesseret i.

Hvis du ikke registrerer din arbejdstid, risikerer du, at timerne bare forsvinder.

RIKKE JOSIASEN FORMAND KREDS 3

16

A

rbejdet er uendeligt, din tid er begrænset. Derfor skal du prøve at styre tiden i stedet for at forsøge at tømme opgavelisten.

Nogenlunde sådan lyder anbefalingen fra en kendt amerikansk arbejdspsykolog, og det råd bør man som ny lærer skrive på en gul post it-seddel og klistre op et sted, hvor man ser det hver dag, siger Rikke Josiasen, der er formand for kreds 3 i Frie Skolers Lærerforening og lærer og tillidsrepræsentant på Flemming Efterskole.

For som ny lærer ved du sjældent, hvad der præcis forventes af dig, og derfor risikerer du, at du i din iver efter at vise, at du er god nok, slider dig selv op.

Derfor er det vigtigt, at du fra starten får et realistisk billede af, hvad der forventes af dig som lærer, siger Rikke Josiasen: »Spørg, spørg, spørg. Kun på den måde finder du ud af, hvad det er, der forventes af dig«, siger Rikke Josiasen.

Men det er også vigtigt, siger Rikke Josiasen, at du husker, at du er ny, og at man ikke kan forvente, at du løser opgaverne lige så hurtigt og godt som en rutineret lærer.

Forstå din opgaveoversigt Når du starter som ny på skolen, skal du have en opgaveoversigt. På den står de opgaver, som skolen forventer, at du skal løse.

Men der står ikke nødvendigvis, hvor KOM I GANG MED LÆRERLOG LærerLog er mange timer du har til at løse de enkelte udviklet af Frie Skolers Lærerforening og gratis for dig som medlem. Find videoguides – og en quickguide på fsl.dk/lærerlog

opgaver, eller hvor mange timer du skal bruge på at forberede dig eller rette opgaver, for eksempel.

Du ved kun, at du som fuldtidsansat har knap 1700 timer til at løse årets opgaver. Det kan være svært at planlægge og overskue så mange timer, især som ny, siger Rikke Josiasen. »Det er problemet med vores årsnorm. Hvis vi havde en ugenorm på 37 timer, var det lettere at vide, hvornår nok er nok. Men med en årsnorm kan der være store udsving fra dag til dag, uge til uge, og så er det pludselig svært at finde ud af, hvornår du har arbejdet nok«.

Derfor bør du spørge grundigt ind til din opgaveoversigt, når du får den af din skoleleder. Find ud af, hvad skolen forventer af de forskellige opgaver, og hvor meget tid lederen regner med, at du bruger på dem. Der skal ikke være timetal på din opgaveoversigt, og det er ikke sikkert, at din leder kan eller vil sætte tid på. Men jo flere konkrete tal og erfaringer, du får, jo lettere bliver det for dig at overskue og planlægge arbejdet.

Du kan trygt snakke med tillidsrepræsentanten Du kan også tale med din tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten kender aftalerne og traditionerne på din skole, og derfor kan tillidsrepræsentanten hjælpe dig med at få en fornuftig start på lærerlivet.

Samtidig repræsenterer tillidsrepræsentanten dig, så du kan trygt tale med ham eller hende – også om ting, som du helst ikke vil drøfte med din skoleleder.

Det kan være ting, du finder svært, siger Rikke Josiasen. ■ MHV / ILLUSTRATIONER ISTOCK

LOG TIDEN, SÅ DEN IKKE FORSVINDER Som medlem kan du bruge LærerLog til at registrere din tid – den planlagt såvel som den præsterede. Registreringen er vigtig. Dels som dokumentation, hvis ledelsen ikke anerkender dit faktiske timeforbrug, dels for at du kan nyde den ro, som et overblik giver. Opgaver virker mindre stressende og uoverskuelige, når de bliver gjort konkrete og ligger i kalenderen. Registreringen hjælper dig også, hvis du og din tillidsrepræsentant skal tale med din skoleleder om ændringer i din opgaveoversigt. Læs mere om LærerLog på fsl.dk/lærerlog.

RIKKE JOSIASENS FIRE RÅD OM ARBEJDSTIDEN 1) Spørg ind til, hvor meget tid du forventes at bruge på de forskellige opgaver. Jo flere opgaver, du kan få sat et konkret timetal på, jo mindre risiko er der for, at du kører sur i det hele.

2) Snak med din tillidsrepræsentant, hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Det er din tillidsrepræsentant, som kender regler og sædvane. Og som kan hjælpe dig med at tale med lederen, hvis der er noget, der skal ændres eller justeres i din opgaveoversigt.

3) Søg faglig sparring fra dine fagkolleger. Og hold dig ikke for god til at spørge efter og låne undervisningsmateriale, du kan bruge i dine forløb.

Om nogle år er det dig, der kan låne materiale til dine kolleger.

4) Deltag i FSL-klubmøderne.

Her møder du andre medlemmer af Frie Skolers Lærerforening og kolleger, hvis erfaringer og tanker du kan spejle dig i, og det er lettere bagefter at søge råd hos dem, når du først har mødt dem.

17

Få nye værktøjer og inspiration til din undervisning Har du et bestemt emne eller en konkret ting i dit arbejde som lærer, som du gerne vil blive bedre til – eller vil du bare inspireres og lære nyt?

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening får du adgang til forskellige kursustyper, der styrker din faglighed og giver dig nye kompetencer.

Jeg tilmeldte mig kurset, fordi det gav mening i forhold til at få en simpel måde at ramme de børn, der synes, at den skriftlige del kan være svær at overskue. Konkret bruger jeg i dag den viden og de teknikker, jeg har fået på kurset, når jeg tegner på tavlen. Ofte går det også hurtigere for mig nu, fordi jeg har lært at forsimple min formidling. Jeg får alle elever med. Og så var det super fint, at kurset ikke startede alt for avanceret ud, men gav grundstenene og muligheden for selv at prøve sig videre.

METTE ROLAND

TYSK-, DANSK- OG IDRÆTSLÆRER PÅ MØN FRISKOLE. Deltog i kurset ’Grafisk facilitering: Lær at tegne din undervisning med syv elementer’

18

Jeg ville gerne have inspiration og vidensdeling til virtuel undervisning i dansk, og derfor tilmeldte jeg mig kurset.

Jeg mødte nogle meget engagerede undervisere og ildsjæle, og jeg har også taget flere værktøjer med fra kurset. For eksempel hvordan man starter en undervisning og brugen af en icebreaker, og hvordan man kan gøre undervisning mere personlig, selvom det er en hel gruppe bag en skærm, man taler til.

Online undervisning kan nemlig også godt være fysisk – det hjælper faktisk at lave fagter og gøre noget på skærmen TOMAS TERP

DANSKLÆRER PÅ GØRLEV IDRÆTSEFTERSKOLE. Deltog i minikurset ’Få et online-didaktisk løft’

Kredsarrangementer

Åbent medlemskursus

Hvert år afholdes der mere end 100 arrangementer i foreningens otte kredse. Nogle af arrangementerne er målrettet tillidsvalgte, nogle giver inspiration til dit lærerliv, og andre har social karakter, hvor formålet er, at du får mulighed for at netværke med andre lærere fra frie skoler i din kreds.

Medlemskurset er et årligt todags internatkursus uden deltagerbetaling. Kurset foregår typisk om efteråret på Hornstrup Kursuscenter, som er ejet af Frie Skolers Lærerforening. Pladserne på kurset fordeles efter først-til-mølle-princippet, og alle medlemmer modtager en invitation.

Lærerkurser

Minikurser

Lærerkurserne er kompetenceudvikling over to dage inklusive kost og logi. Kurserne afholdes i både Øst- og Vestdanmark

Minikurserne er 2,5 times praksisnær inspiration og kun for medlemmer. Kurserne foregår typisk på frie skoler fra 16.30 til 19.00.

KURSER I SKOLEÅRET 2021/2022

KURSER I SKOLEÅRET 2021/2022

Teamsamarbejde for tovholdere og koordinatorer.

Post-corona didaktik – nye værktøjer til elevinddragelse.

Litteraturkursus for skolebibliotekarer og dansklærere.

Skab bedre trivsel i klassefællesskabet.

Digitale læremidler – få styr på både teknik og didaktik.

Specialpædagogik i normalundervisningen.

Bliv klædt på til den fælles prøve i naturfagene.

Cooperative Learning i praksis – og teorien bag.

Flipped Learning – meget mere end video.

Den politiske lære(r) – giv eleverne smag for politik med spil og holdningengageret klasseledelse.

Den gode morgensamling.

Bliv klædt på til digital dannelse.

Skab gode naturoplevelser i naturfag.

OVERBLIK På fsl.dk/kurser finder du et aktuelt overblik over foreningens kurser. Du kan også finde arrangementer i din lokale kreds.

Få op til 25.000 kroner til efteruddannelse SOM LÆRER PÅ EN FRI SKOLE

kan du søge midler fra Den Statslige Kompetencefond og få op til 25.000 kr. til efteruddannelse per år.

Midlerne i Den Statslige Kompetencefond stammer fra OK21-resultatet. Du kan læse mere om ansøgning på fsl.dk/ kompetencefond.

Få verdensmål med i undervisningen.

GRATIS

(800 kr. i medlemsrabat)

19

KOM MED I ET FÆLLESSKAB AF MERE END 10.500 FRIE LÆRERE Frie Skolers Lærerforening er den faglige organisation for lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler, efterskoler og højskoler.

Som medlem bliver du en del af et stærkt og voksende fællesskab.

Ledige

Tyske mindretalsskoler Godt 100 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening arbejder på 14 skoler for det tyske mindretal under Deutscher Schul- und Sprachverein (DSSV).

Godt 250 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening har status som ledige og er på nedsat kontingent.

Studerende på Den frie Lærerskole i Ollerup

Godt 200 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening er studerende på Den frie Lærerskole i Ollerup og på nedsat kontingent.

Pensionister Knap 500 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening er pensionister og på nedsat kontingent. .

Lilleskoler

Privatskoler Godt 3400 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening arbejder på 141 skoler under Danmarks Private Skoler.

Knap 700 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening arbejder på 51 lilleskoler under Lilleskolernes Sammenslutning.

Højskoler Godt 150 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening arbejder på 71 højskoler under Folkehøjskolernes Forening. Højskolelærerne har kunnet blive medlemmer siden den 28. maj 2020.

Friskoler

Efterskoler Knap 2800 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening arbejder på 239 efterskoler under Efterskoleforeningen. .

20

Knap 2500 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening arbejder på 270 friskoler under Dansk Friskoleforening. Godt 200 medlemmer arbejder på 30 friskoler under Foreningen af Kristne Friskoler

Medlemstilfredsheden er i

TOP 5

Spørger man medlemmerne af Frie Skolers Lærerforening, om de er tilfredse med deres medlemskab, svarer 80 procent ja.

Det gjorde de i hvert fald, da foreningen gennemførte den seneste undersøgelse af medlemstilfredsheden i 2021.

Undersøgelsen blev gennemført af analysevirksomheden Ennova, som har gennemført lignende undersøgelser hos mere end 70 medlemsorganisationer.

Medlemstilfredsheden i Frie Skolers Lærerforening ligger i top 5 blandt Ennovas medlemsundersøgelser hos fagforeninger.

Antal medlemmer i alt 10.623 10.000

8.654

I løbet af de seneste seks år har Frie Skolers Lærerforening oplevet en støt stigende tilgang af nye medlemmer. Den 31. januar 2021 var der således 22,8 procent flere lærere på de frie skoler, der var medlemmer af foreningen, end det var tilfældet seks år tidligere.

6.000

0 2015

Antallet af medlemmer er vokset med 22,8 procent siden 2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

21

Tillidsrepræsentanten har din ryg

"Det er rart at være alene men // det er bedst at ha' en ven", rimer Benny Andersen i 'Vennesang'.

Som ny lærer på skolen er tillidsrepræsentanten din ven.

S

om lærer er man sårbar, når man står alene. Især når man er ny. Man har brug for nogen at læne sig op ad – nogen, man kan støtte sig til, nogen at spejle sig i. Og det nogen er fællesskabet, siger Birgitte Ravn Falk Hansen, lærer og tillidsrepræsentant på Vejlefjordskolen. Fællesskabet er ekstra vigtigt for nye lærere, mener Birgitte Ravn Falk Hansen. Som ny lærer er der nemlig meget, du kan være i tvivl om, mange regler og traditioner du ikke kender. Forbereder jeg mig nok? Hvad betyder det for min løn, at forældremøderne ligger sent om aftenen? Påtager jeg mig flere opgaver, end jeg bør? Er jeg god

nok som lærer? Får jeg den løn, de tillæg og de timer, jeg skal have?

Mange spørgsmål, megen usikkerhed. Og den slags spekulationer er det aldrig rart at stå alene med.

Og her træder fællesskabet så til, siger Birgitte Falk Ravn Hansen: »Vi lærer kun i fællesskab med andre.

Vi løfter kun i fællesskab. Og vi skaber vores resultater – bedre løn- og arbejdsvilkår – sammen med andre«, siger hun.

Derfor er det også vigtigt, at du som ny lærer deltager i det lokale klubarbejde sammen med de andre medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. For når du melder dig ind i fællesskabet, bliver

Som tillidsrepræsentant har Birgitte Ravn Falk Hansen mangedoblet antallet af medlemmer af Frie Skolers Lærerforening på Vejlefjordskolen.

22

Som lærere ved vi, at alt bliver bedre, når vi står sammen, og når vi er enige om målet og retningen.

TILLIDSREPRÆSENTANT BIRGITTE RAVN FALK HANSEN / VEJLEFJORDSKOLEN

dine udfordringer ikke bare dine egne: »Hvis én har en udfordring, så har vi alle sammen en udfordring. Og hvis vi alle sammen går sammen for at løse udfordringen, er der større sandsynlighed for, at det lykkes, end hvis vi gør det hver for sig«, siger Vejlefjord-tillidsrepræsentanten.

Fællesskab er tovejs Men, siger Birgitte Ravn Falk Hansen, et fællesskab går begge veje. Fællesskabet skal ikke bare beskytte dig. Du må også byde ind i fællesskabet, siger Birgitte Falk Ravn Hansen. »Man kan ikke bare nyde uden at yde. Fællesskaber forpligter begge veje og bliver kun stærkt, hvis vi alle sammen løfter og passer på hinanden. Det kan godt være, at nogle nyder mere, end de yder, i en periode, og det er helt fint.

Men fællesskabet smuldrer, hvis alle kun vil nyde«.

Du bidrager for eksempel ved at komme til møderne i FSL-klubben og deltage i diskussionerne om, hvad FSL-klubben skal lægge vægt på, når der skal forhandles lokalaftaler. Den opbakning er vigtig, siger Birgitte Falk Ravn Hansen: »Det nytter jo ikke noget, at jeg står alene ude på en mark og råber. Hvis vi vil opnå resultater, må vi stå sammen, så ledelsen ved, at der er opbakning bag det, jeg siger. Sådan fungerer demokratiet i en fagforening. Som tillidsrepræsentant arbejder jeg på et mandat fra medlemmerne. Jeg er medlemmernes stemme og løfter deres tanker, ideer og kritik ind på ledelsesbordet. Men det kan jeg kun være, hvis jeg ved, hvad de mener, og de deltager i de fagpolitiske diskussioner. En engageret stemme løfter højere og står stærkere«. ■ MHV / FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD / ILLUSTRATION JUNIE.

SPØRGSMÅL TIL TILLIDSREPRÆSENTANTEN Hvornår har man som medlem mest brug for sin tillidsrepræsentant?

Når der er følelser på spil. Når du er bange, bekymret, ked af det. Hvis du bliver kaldt ind til en samtale, fordi et forældrepar har klaget over dig – så har du brug for en bisidder, som kender reglerne, og som kan holde hovedet koldt og tale din sag. Så har du brug for din tillidsrepræsentant.

Hvad siger du til de kolleger, som ikke er medlem af Frie Skolers Lærerforening?

Hvis de kommer og spørger, om jeg kan hjælpe dem, siger jeg, at det vil jeg rigtig gerne, men det kræver, at de er medlemmer. Som tillidsrepræsentant er det medlemmerne, jeg hjælper.

Er det ikke ligegyldigt, hvilken fagforening man er medlem af?

TRE OM TILLIDSREPRÆSENTANTEN

• Tillidsrepræsentanten vælges af lærerne og børnehave klasselederne på skolen. Kun medlemmer af Frie Sko- lers Lærerforening kan vælges som tillidsrepræsentan- ter for lærere og børnehaveklasseledere på de frie skoler.

• Tillidsrepræsentanten har af Frie Skolers Lærerforening fået mandat til at indgå lokale aftaler om løn- og arbejds tid, så længe de lever op til overenskomsten • Tillidsrepræsentantens aftaler gælder for alle lærere og børnehaveklasseledere på skolen, men det er kun med- lemmer af Frie Skolers Lærerforening, der har krav på råd og hjælp fra tillidsrepræsentanten. ■

Det tror mange, men det er det ikke. Frie Skolers Lærerforening har overenskomsten på området, så ingen andre fagforeninger kan hjælpe medlemmerne her på skolen.

Sådan er det i den danske model. Mange ved det ikke, men når jeg fortæller det, forstår de det godt, og så melder de sig ind. ■

23

Velkommen ind i et levende medlemsdemokrati Som medlem af Frie Skolers Lærerforening har du masser af muligheder for at få indflydelse.

Tillidsrepræsentanten

Repræsentantskabet

Tillidsrepræsentanten er den person, du

Repræsentantskabet er foreningens øver-

som medlem kan gå til på skolen, hvis du

ste myndighed, som vælger formand og

har brug for at vende noget arbejdsrelate-

næstformand, ændrer vedtægterne og

ret eller personligt, der påvirker dit

fastlægger foreningens politik på forskelli-

arbejde. Din tillidsrepræsentant har tavs-

ge områder. Repræsentantskabet består

hedspligt, så du kan snakke uden at tænke

af alle tillidsrepræsentanter plus en række

på, hvordan kolleger eller ledelse vil rea-

repræsentanter fra skoler og kredse. Re-

gere. Tillidsrepræsentanten er bindeled

præsentantskabsmøderne afholdes i ok-

mellem medlemmerne, kredsene, hoved-

tober eller november i ulige år, og som

bestyrelsen og sekretariatet. Med andre

medlem kan du sende forslag, som ho-

ord er tillidsrepræsentanten din nærmeste

vedbestyrelsen skal sætte på repræsen-

kontakt til foreningen.

tantskabets dagsorden.

Kredsbestyrelsen

Generalforsamlingen

De frie skoler er geografisk inddelt i otte

Generalforsamlingen afholdes i enten

såkaldte kredse, som er med til at opfylde

august eller september i lige år og delta-

foreningens formål gennem lokalt med-

gerne består af medlemmer af bestyrel-

lemsengagement.

serne i foreningens otte kredse samt for-

Kredsen ledes af en bestyrelse, og hvis

Det skal du, fordi vi bruger virkelig mange af vores vågne timer på vores arbejde – ikke mindst på det frie skoleområde, hvor vi er mange, der elsker det, vi laver. Derfor er det heller ikke uvæsentligt, hvilke løn- og arbejdsvilkår vi har – og drøftelserne om dette foregår i høj grad i de forskellige demokratiske forsamlinger i foreningen. Fra repræsentantskabsmøder til medlemsarrangementer i kredsene.

UFFE ROSTRUP FORMAND

mand og næstformand. Hver deltager har

du får lyst til at være med i din lokale

én stemme, og beslutninger træffes ved

kredsbestyrelse, kan du opstille i forbin-

almindeligt flertal. I tilfælde af stemmelig-

delse med generalforsamlinger i kredsen.

hed er formandens stemme afgørende.

Hovedbestyrelsen

Formandskabet

Det er her, at de store beslutninger bliver

Formand og næstformand bliver valgt af

taget hen over året. Hovedbestyrelsen

repræsentantskabet forskudt hvert andet

består af formændene for de otte kredse

år og for en fireårig periode. Så hvis det kri-

samt foreningens formand og næstfor-

bler lidt i dig, når du hører ordet ’formand’,

mand. Hovedbestyrelsen mødes otte

så kan det være praktisk at vide, at du som

gange om året, og du kan læse referater af

medlem kan opstille til begge poster. Ene-

alle hovedbestyrelsesmøderne på fsl.dk/

ste krav er, at 20 andre medlemmer under-

hovedbestyrelse.

skriver en såkaldt ’stillerliste’. Du kan dog ikke stille op, hvis du er valgt med fuld stemmeret til bestyrelsen for en fri skole, eller hvis du sidder i bestyrelsen i en skoleorganisation, hvor skolerne er omfattet af overenskomsten. ■

24

Hvorfor skal man engagere sig?

SKA / ILLUSTRATION JUNIE

Det skal man, fordi foreningen ER medlemmerne. Og hvis ikke medlemmerne engagerer sig i foreningen, så har vi i hovedbestyrelsen og som formandskab ikke nogen, der kan hjælpe os med at sætte retningen for de beslutninger, vi træffer.

MONICA LENDAL JØRGENSEN NÆSTFORMAND

MIT l. Å R

H

vordan har dit første år været?

Jeg har været rigtig glad for det. Det er enormt motiverende at være med til at starte noget op, hvor der er højt til loftet, og hvor vi får lov at tænke selv. Det var præcis det, jeg gerne ville ved at skifte til en lille og ny friskole. Efter reformen oplevede jeg, at der var så mange ting i folkeskolen, der ikke gav mening. Hos os har vi et mantra, der hedder, at det skal give mening. Hvis ikke det giver mening, skal vi lade være.

Er der noget, du gerne ville have vidst, før du startede?

Jeg ville gerne have været mere bevidst om, at lønnen ikke nødvendigvis er den samme som i folkeskolen. Jeg har nok naivt troet, at lærerløn var lærerløn, og derfor overvejede jeg slet ikke, at det kunne få betydning for min løn at skifte job. Jeg er gået ned i løn, og det har jeg selvfølgelig skullet veje op mod de positive ting ved mit nye job.

Har du et godt råd til en ny lærer på en fri skole?

Jeg synes ikke, man skal være bange for at spørge ind til lønnen. Det er min erfaring, at det er bedst at være ærlig omkring det, selv om det kan fremstå som om, man går mere op i pengene end de andre værdier. Jeg har haft en fin dialog med min leder, efter jeg er startet, og der er noget i gang omkring lønnen. Tidligere har jeg gået for lang tid selv med tingene, og så risikerer man at få nok på et tidspunkt.

Hvorfor meldte du dig ind i Frie Skolers Lærerforening?

Det gjorde jeg ganske enkelt, fordi jeg blev friskolelærer, og så var der en, der spurgte, om jeg havde husket at skifte fagforening. For mig er det naturligt at være medlem, for jo flere medlemmer vi er, desto stærkere står vi samlet.

Har du fået noget ud af dit medlemskab ind til videre?

Jeg har ringet ind til en konsulent, når der var noget, jeg havde brug for svar på eller bare sparring omkring. Det betyder meget, at jeg ved, at jeg kan spørge om hvad som helst, og så er der nogen i den anden ende, der kan hjælpe.

Hvorfor skal man melde sig ind?

Fordi det er rart, at de personer, man ringer til, ikke laver andet end at hjælpe lærere på de frie skoler. Det, synes jeg, er betryggende, og der er ikke andre, der kan yde det samme. ■

KRESTEN JESSEN

• 36 år og blev færdiguddannet i 2010 fra læreruddannelsen i Aarhus. Har tidligere undervist otte år i folkeskolen.

• Startede på Åskolen i Hørning den 1. august 2020.

• Underviser i en 0. klasse, som han skal føre op til 3. klasse.

JFC · FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

25

FIND DIN KREDS Frie Skolers Lærerforening er opdelt i otte kredse med hver sin bestyrelse. Kredsformændene udgør foreningens hovedbestyrelse sammen med foreningens formand og næstformand. Kredsene udsender nyhedsbreve, opbygger netværk og inviterer kredsens medlemmer til faglige og pædagogiske arrangementer.

Det er skolens placering, der afgør, hvilken kreds du tilhører

KREDS 1

1

• 1237 medlemmer.

• 114 skoler: 72 grundskoler, 34 efterskoler og 8 højskoler.

Kredsformand: Lars Holm

2

Bor i Aalborg SV. Underviser i matematik og naturfag i udskolingen på Klostermarksskolen.

3 KREDS 3 • 1372 medlemmer.

• 130 skoler: 61 grundskoler, 54 efterskoler og 14 højskoler.

Kredsformand: Rikke Josiasen Underviser i matematik og fysik/kemi på Flemming Efterskole ved Horsens.

4 KREDS 4 • 1221 medlemmer.

• 116 skoler: 69 grundskoler, 37 efterskoler og 10 højskoler.

Kredsformand: Hans Erik Hansen Underviser i fysik/kemi og geografi samt har støttetimer i overbygningen på Haderslev Realskole.

26

5

KREDS 2

• 1334 medlemmer.

• 96 skoler: 52 grundskoler, 30 efterskoler og 14 højskoler.

KREDS 8

Kredsformand: Rikke Friis Underviser i engelsk og samfundsfag i udskolingen på Skanderborg Realskole.

• 1325 medlemmer.

• 101 skoler: 74 grundskoler, 18 efterskoler og 9 højskoler.

Kredsformand: Lykke Svarre Underviser i dansk og kulturfag i udskolingen på Holbæk Lilleskole.

KREDS 5 • 1362 medlemmer.

• 95 skoler: 54 grundskoler, 35 efterskoler og 6 højskoler.

Kredsformand: Ricky Bennetzen

KREDS 6

Underviser i sejlsport og løb i udskolingen på Broby Fri- og Sportsefterskole på Sydvestfyn.

• 1037 medlemmer.

• 91 skoler: 55 grundskoler, 29 efterskoler og 7 højskoler.

Kredsformand: Hanne Lindbjerg Kristensen Underviser i fysik i udskolingen på Bogø Kostskole på Bogø mellem Sjælland, Møn og Falster.

8 KREDS 7

6

• 1480 medlemmer.

• 90 skoler: 83 grundskoler, 4 efterskoler og 3 højskoler.

7

Kredsformand: Minna Riis Underviser i kristendom på mellemtrinnet og i udskolingen på Rygaards Skole i Hellerup.

LÆS MERE om din lokale kreds på fsl.dk/kredse

27

MIT l. Å R

H

vordan har dit første år som lærer på en fri skole været?

En stor og udfordrende oplevelse. Det tætte forhold, man får til eleverne, havde jeg virkelig savnet. Her er der tid til at komme hele vejen rundt om eleverne, for du møder dem også uden for undervisningen. Det er interessant at mærke, hvordan det spiller ind og smitter af på min undervisning – ingen kan have maske eller filter på 24/7. Jeg bliver også selv en bedre underviser af, at jeg kender eleverne på godt og ondt.

Hvad ville du ønske, at du havde vidst, da du startede?

I forhold til mit lærerjob i folkeskolen har jeg nu fået flere timer, hvor jeg selv styrer min tid – samtidig står der ikke længere et felt med ’forberedelse’ på skemaet. Især i den første tid kunne jeg derfor mærke, at jeg ikke havde fået forberedt mig, som jeg plejede, fordi jeg brugte meget mere tid på relationsarbejdet med eleverne. Men det har jeg lært at styre nu efter at have fået gode råd fra mine kolleger.

Hvilket råd vil du give en nyansat på en fri skole?

Vær bevidst om, at hvis du kommer fra et klassisk folkeskolelærerjob, så kommer du til at stå i den situation med disponeringen af arbejdstiden, som jeg gjorde.

På en efterskole går man også ind i jobbet med hele det menneske, man er, så det er godt at være bevidst om egne grænser, og hvor meget man giver af sig selv – for man kan ikke undgå det.

Hvorfor meldte du dig ind i Frie Skolers Lærerforening?

For det solidariske aspekt i forhold til kolleger og det, at man skaber en fagforening, der støtter op om gode arbejdsforhold. Jeg har ikke selv skullet bruge Frie Skolers Lærerforening endnu, men det er fedt at vide, at man har muligheden.

Hvorfor skal man melde sig ind?

Det skal man gøre for at stå sikkert rent juridisk. Vi har en dygtig tillidsmand, og det er rart, at jeg ikke selv skal tage mig af en masse ting, men kan have tillid til, at der er nogen, der har min ryg. Og så synes jeg, at vi skylder hinanden, at vi støtter op om vores fagforening. Det kan jo være, at ens kollega får brug for den. ■ SKA / FOTO ALEX TRAN

28

LISE AAES HANSEN

• Underviser i dansk, engelsk og yoga/mindfulness på Glamsdalens Idrætsefterskole på Vestfyn.

• 44 år og uddannet folkeskolelærer i 2003 samt kandidat i pædagogisk didaktik.

Ny på en efterskole?

11 7 26 Her er tre ting, du bør vide om din arbejdstid

DER SKAL VÆRE LUFT MELLEM DINE VAGTER

EN ARBEJDSUGE HAR 7 DAGE

Arbejdsmiljøloven siger, at du som arbejdstager skal have en hvileperiode på 11 timer inden for hver periode på 24 timer. Reglerne om hviletid gælder også for lærere i grundskolen, men som efterskolelærer vil du oftere opleve, at 11-timers reglen kommer i spil.

Du kan tjekke din hviletid ved at kigge på dit skema. Du finder tidspunktet for arbejdets ophør/ sluttidspunkt en bestemt dag. Når du tæller 24 timer tilbage fra dette tidspunkt, skal der ligge en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer. Der findes dog en række undtagelser fra 11-timers reglen, som skolen kan gøre brug af. Du kan læse mere om undtagelserne på fsl.dk/hviletid.

Du skal selvfølgelig ikke arbejde syv dage om ugen som efterskolelærer, men nye efterskolelærere skal ofte vænne sig til, at der også ligger vagter om aftenen og i weekenderne. Og en del nye efterskolelærere tror, at der følger tillæg med hver arbejdstime, der ligger udenfor ”normal” arbejdstid. Det gør der ikke, men du bliver kompenseret for skæve vagter med et fast beløb gennem det såkaldte kostskoletillæg.

Tillægget er på 1740,61 kroner om måneden for en fuldtidsstilling. På fsl.dk/ lønberegner kan du se, hvilke andre tillæg der skal være på din lønseddel.

DU HAR RET TIL MINDST 26 FRIDAGE HVERT KVARTAL

Som efterskolelærer skal du regne med, at du skal på arbejde i nogle weekender hen over et skoleår, men det betyder ikke, at du ikke har ret til fridage. Det har du. Helt præcist har du ret til 26 fridage i kvartalet, og du skal kende dine fridage på forhånd. Dine fridage skal være på mindst 36 timer mellem vagter, hvis de indeholder et helt kalenderdøgn. Hvis en fridag ikke indeholder et helt kalenderdøgn skal der være mindst 40 timer mellem dine vagter. To sammenhængende fridage er mindst 56 timer, hvis de indeholder to hele kalenderdøgn. Hvis to sammenhængende fridage ikke indeholder to hele kalenderdøgn, skal de strække sig over mindst 64 timer.

Din arbejdstid skal tilrettelægges: • så du har mindst 26 fridage pr. kalenderkvartal + evt. søgnehelligdage.

• så du så vidt muligt har to sammenhængende fridage pr. uge.

• så mindst 30 af dine fridage falder på søn- og helligdage pr. år.

Læs mere om arbejdstiden som efterskolelærer

På fsl.dk/hviletid kan du læse mere om de regler, der sikrer dig luft i kalenderen som efterskolelærer.

29

DET KNIBER MED SIKKERHEDEN Næsten hver tredje skole har ikke en kriseplan ved ulykker, viste en medlemsundersøgelse, Frie Skoler lavede blandt efterskole- og højskolelærere, der underviser i adventure, ekstremsport eller anden sport med en øget risiko for ulykker. Over halvdelen af lærerne i undersøgelsen svarede, at de indenfor de seneste to år havde været tæt på en alvorlig ulykke med en elev en eller flere gange.

»LÆRERNES ARBEJDSDAG ER EN FORBANDELSE FOR HJERNEN«

Hjernen får for få pauser i en hektisk hverdag, hvor frikvartererne også kan Hvære fyldt op med opgaver og vigtige snakke. »Lærernes arbejdsdag er en Sådan gjorde vi forbandelse, når man ønsker at give hjernen optimale betingelser«, fortalte Ole Lauridsen, lektor emeritus i undervisning · · og læring. Indlæg mentale pauser i løbet af · arbejdsdagen. Det er nødvendigt for hjernen, forklarede han.

Læs på de følgende sider, vordan holder du pause? Og hvad sker der, hvis du holder pause på en ny måde?

Det eksperiment sagde tre lærere fra Sct. Michaels Skole i Kolding ja til at være med i, da Frie Skoler fremlagde et pause-eksperiment og søgte testpersoner.

Alene tanken om at holde en ”ægte” pause i fred og ro, var dog en udfordring. »Som lærere holder vi ikke pauser. Vi stempler ind, når vi møder, og stempler ud, når vi går hjem. Det er helt modstridende for mig at skulle holde en pause midt på dagen«, siger lærer Lene Darling og tilføjer: »Vi er der jo for børnenes skyld og er altid tilgængelige.

Det harmonerer ikke med at stemple ud«.

Alligevel gik lærerne med på forsøget. Eksperimentet gik ud på at observere sin arbejdsdag og måde at holde pauser på, men også at holde nye pauser. Tre minutters pause i løbet af dagen var én opgave, en anden var et holde pause med eleverne.

Britta Hovad Petersen, Lene Darling og Gitte Huusmann Jacobsen fra Sct. Michaels Skole i Kolding indvilgede i at være med i et pause-eksperiment for Frie Skoler. De er forbavsede over, hvad bare fem minutters frisk luft og gåtur kan gøre for hjernen.

Eksperiment:

Det kræver arbejde at holde rigtig pause

Ikke alt lykkedes »Det er jo sjældent, at en arbejdsdag går præcis, som man havde tænkt«, som Britta Hovad Petersen siger.

Men selvom der var pause-udfordringer undervejs, har de tre lærere høstet gode erfaringer. »Jeg fandt ud af, at selv små korte pauser, gav mig overskud til at være den rolige, når der er 17 konflikter mellem eleverne«, siger Britta Hovad Petersen. »Det blev nemmere at være den bedste udgave af sig selv og gav dermed også mere overskud til at være en god kollega«, siger Lene Darling og tilføjer: »Det her eksperiment har virkelig været en øjenåbner for,

Tre lærere sagde ja til at eksperimentere med deres pauser i løbet af en arbejdsuge. De har nu fået et nyt syn på pauser, hvor vigtige de er, og hvor svært det kan være at holde dem.

PAUS E .

hvor mange bolde vi har i luften i løbet af en dag, og det har givet mig en større bevidsthed om, at hjernen er på arbejde hele tiden og har brug for pauser. Men det er ikke noget, vi taler om. Det er måske næsten lidt tabuiseret at være et menneske, der har brug for en pause«.

Prøv det Eksperimentet satte også fokus på, hvor svært det faktisk kan være at holde pause. Frikvarterne går ofte med små møder, mails, beskeder og anden faglig snak. »Jeg vil forsøge at lade være med at lægge møder med kollegerne i frikvarterne, for det gør det sværere at holde en reel pause«, siger Gitte Huusmann Jacobsen.

De tre lærere er enige om, at pauser kan tænkes ind flere steder, men at det kræver, at man tænker pauser på en ny måde.

For eksempel kan en musiktime indeholde fem minutters hjernepause, hvor man ligger på gulvet og lytter til et stykke musik, foreslår de. »Jeg har virkelig fået fokus på, at jeg ikke er god til at tage pauser. Jeg vil være mere opmærksom på at få de pauser, jeg har brug for, men også på. at eleverne får hjernepauser, så de ikke stempler ud af undervisningen, for så er der jo ingen læring«, siger Lene Darling. »Jeg vil helt klart fortsætte med at gøre det her – tænke mere i pauser både for mig selv og for eleverne. Jeg tror også, det vil være en fordel for dem.

De bliver mere selvhjulpne, hvis jeg klapper mere i og ikke blander mig så meget, når de skal arbejde selv«, forklarer Britta Hovad Petersen.

Samstemmende er de enige

om, at alle burde sætte fokus på deres måder at holde pause og frikvarter på gennem en arbejdsuge. Sæt evt. streger for, hvor mange gange du bliver afbrudt i din pause eller i det, du er i gang med, som lærergruppen fra Kolding gjorde. De blev overraskede over eksperimentets resultat. ■

pause.

Frie Skoler bad tre lærere fra Sct. Michaels Skole i Kolding om at være med i et eksperiment, hvor de skulle eksperimentere med deres pauser gennem en arbejdsuge. Lærerne sagde ja til at observere deres arbejdsdag og pauser, og til at eksperimentere med nye måder at holde pauser på.

MEDLEMSMAGASINET

FRIE S Som medlem får du 11 gange om året nyheder, baggrund og debat samt inspiration fra andre lærere i hele den frie skolesektor.

Helt konkret fik de tre lærere tre pause-opgaver:

Skab rum til at holde pause. Forsøg dig med tre minutters pause om formiddagen og tre minutter om eftermiddagen. Uden at arbejde eller kigge i telefon.

Hold pause med eleverne. Det kan være med musik, massage, en fysisk aktivitet, kort historie, alle lukker øjnene eller lignende.

Observer din daglige rytme og betydningen af pauser. Bliver du afbrudt, eller er det slet ikke en reel pause? ■

hvad de hver især

erfarede.

Frie Skoler satte et pause-eksperiment i → 11 gang.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

10

CORONA-KAOS KOSTER PÅ ARBEJDSGLÆDEN

Arbejdsglæden er faldet hos to ud af ARBEJDSGLÆDEN tre lærere efter et år med corona-restriktioner, onlineH undervisning og 60 nye omstillinger konstant. Det viser en medlemsundersøgelse, Frie Skoler i foråret stod bag.

Undersøgelsen viste også, at lærerne føler sig presset af elevernes faglige og sociale efterslæb efter nedlukning og lange perioder med onlineundervisning. I magasinet fortalte en lærer om at have mistet motivationen og om at have svært ved at hive nye kaniner op af hatten.

M E DLE M S U N DE R SØG E L S E

M E DLE M S U N DE R SØG E L S E

Hvordan er din arbejdsglæde i dag

180 gange træt, nedslidt, udmattet, stress …

i forhold til før første nedlukning 11. marts 2020?

Går man kommentarerne om arbejds-

Meget hø-

glæde igennem, finder man følgende

5%

gentagelser:

LIDER UNDER PANDEMIEN

Knap to ud af tre lærere i medlemsundersøgelsen angiver, at arbejdsglæden er faldet efter et år med corona, retningslinjer og onlineundervisning. Arbejdsglæden har sværest vilkår på grundskolerne, mens efterskolelærerne og højskolelærerne trives lidt bedre.

12 %

Lidt højere

•

288 gange har lærerne i undersøgel-

sen angivet at være træt af omstillin-

Den samme

ger som skiftende skemaer, usikker-

21 %

hed, ændringer.

•

32 %

Lidt mindre

180 gange finder man et af ordene træt, nedslidt, udmattet, stress.

Meget min-

•

29 %

SVEDIGE HÅNDFLADER OG PANIKANGST

155 gange har lærerne i undersøgelsen angivet at »savne samvær og fælles-

Ved ikke

skab med kolleger eller ledelse«.

2%

•

93 gange har lærerne i undersøgelsen

angivet »manglende kontakt med elever«.

0

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK INFOGRAFIK CHRISTINA ANN SYDOW

vis du hænger lidt med hovedet og ikke synes, det er helt så sjovt at gå på arbejde, som det plejer at være, så er du langt fra

den eneste.

Næsten to ud af tre medlemmer svarer nemlig i en ny medlemsundersøgelse, Frie Skoler har lavet, at arbejdsglæden er lidt mindre eller meget mindre, end den var før den første coronanedlukning 11. marts sidste år.

63 procent af lærerne på grundskoleområdet svarer, at de har fået mindre arbejdsglæde det seneste år, mens det gælder for 55 procent af efterskolelærerne. Fire ud af ti højskolelærere angiver også, at arbejdsglæden er lidt eller meget mindre end sidste år.

Det er særligt de mange omstillinger, skiftende skemaer og planer, usikkerheden om nye retningslinjer, usikkerhed om, hvor man skal møde, der har kostet på arbejdsglæden.

76 procent af dem, der har mistet noget af arbejdsglæden, nævner de høje krav til omstilling som den primære årsag i deres kommentarer. »Jeg er gået fra corona-træthed til corona-udmattelse. Jeg orker ikke flere ændringer, og jeg er så træt af, at der ikke er en overordnet plan frem mod sommerferien. Jeg orker

08

30

ikke længere, at jeg kun kan se en uge eller to frem i tiden. Jeg mister motivationen og tænker, at det kan være lidt ligegyldigt, hvad jeg finder på undervisningsmæssigt«, skriver en lærer som kommentar i undersøgelsen.

En anden lærer skriver: »Den trinvise tilbagekomst til skolen, hvor vi hele tiden skifter mellem fjernundervisning og klassevisning, slider hårdt. Det kræver én meget hele tiden at skulle omstille sig både med hensyn til selve undervisningen og planlægningen af undervisningen. De mange udmeldinger og ændringer suger efterhånden også kræfterne ud af en«.

Politi i stedet for lærer Næsten halvdelen af dem med mindre arbejdsglæde end normalt beskriver, at de føler sig trætte, nedslidte, udmattede eller stressede i deres arbejdsliv som følge af corona. Næsten hver tredje har savnet samværet og fællesskabet med både elever, kolleger og ledelse så meget, at det har kostet på arbejdsglæden.

Hver fjerde nævner specifikt samværet med eleverne som en årsag, mens mere end hver femte er kørt sur i onlineundervisningen. »Det er svært at have efterskole-værdier, når man ikke må være sammen og dyrke fæl-

10

20

30%

M e d l e m s u n d e r s ø g e l s e n i Fri e S ko l e r s L æ re r fo re n i n g .

lesskabet. Det påvirker hele hverdagen«, skriver et medlem i spørgeskemaet.

Direkte adspurgt i et andet spørgsmål svarer 84 procent af samtlige 2.094 medlemmer, der har svaret på undersøgelsen, at corona-restriktioner påvirker arbejdsglæden i en negativ retning. »Min drøm er at være efterskolelærer, men nu har jeg været politimand i et år«, skriver en lærer, mens en anden skriver: »Det at omstille sig konstant og være politimand i stedet for lærer har været meget stressende, og jeg endte med en sygemelding«.

De yngste er mest påvirkede Arbejdsglæden ser især ud til at være blevet påvirket mest hos de yngste lærere. Af dem under 30 år svarer 66 procent, at arbejdsglæden er lidt eller meget mindre end før første nedlukning, mens lærerne på 60 år eller derover har bevaret lidt mere af arbejdsglæden.

Her svarer 53 procent, at arbejdsglæden er blevet mindre.

Til gengæld er der ikke forskel på, hvordan kønnene er ramt på arbejdsglæden. For alle gælder det, at næsten to ud af tre har en forringet arbejdsglæde.

Arbejdsglæden ser ikke ud til at være næv-

er både gennemsnittet og medianen på lærernes arbejdsglæde på en skala fra 0-100 Medlemsundersøgelse i Fri e S ko l e r s L æ re r fo re n i n g .

neværdigt påvirket af, om man har undervist primært online, primært ved fysisk tilstedeværelse eller ligeligt fordelt. Der er en lille tendens til, at lærerne med mere fysisk undervisning har haft bedre trivsel under epidemien, men det er marginalt.

Til gengæld viser undersøgelsen, at for mange skift mellem online og fysisk undervisning, for meget usikkerhed om skema, og for mange ændringer har haft en betydelig negativ effekt på arbejdsglæden. »Jeg er mere slidt på grund af restriktionerne. Jeg skal huske at blive testet, hele tiden minde børn om at vaske hænder, lufte ud hver halve time, give agt at vi ikke mødes med andre i skolegården eller på udendørs morgenrunde, spritte ting af osv. Spontaniteten går tabt, og på børnene kan jeg også mærke en forandring«.

Flere lærere skriver dog, at arbejdsglæden så småt er på vej tilbage med genåbningen og gensynet med eleverne. »Mit humør er på vej op i takt med mere fremmøde på skolen«, skriver en lærer i undersøgelsen, og en anden: »Den sidste måned har vi fået elever delvist tilbage, og det har højnet arbejdsglæden væsentligt«. ■

•

80 gange finder man vendingen »træt af onlineundervisning«.

SÅDAN HAR VI GJORT

Undersøgelsen er sendt ud til samtlige

medlemmer af Frie Skolers Lærerforening bortset fra pensionister og studerende.

9.578 medlemmer modtog spørgeskemaet.

2.094 har svaret, hvilket svarer til 22 procent.

Besvarelserne er givet i uge 17 / 2021.

Besvarelserne fordeler sig på følgende grupper:

29 procent mænd

71 procent kvinder

1 procent andet/ønsker ikke at oplyse køn 70 procent er ansat på en grundskole 25 procent på en efterskole 1 procent på højskole

1 procent på kostskole

3 procent andet/ønsker ikke at oplyse

09

For nogle elever kan tal virke så farligt, at det giver hjertebanken, åndenød eller lyst til at flygte ud på toilettet, når der er matematik på skemaet. Dem kan du hjælpe ved at tale anderledes om tal, for matematikangst handler også om måden, vi taler om matematik på.

#METOO PÅ DE FRIE SKOLER?

SKOLER

Sexisme og seksuelle krænkelser finder også sted på de frie skoler, selvom det er et fåtal, der har oplevet en krænkelse.

Men én krænkelse er én for meget, slog formand Uffe Rostrup fast. Mange lærere angav i en undersøgelse, Frie Skoler i efteråret stod bag, at have lagt øre til en sexistisk tone.

DÅRLIG SNAKKEKULTUR ØDELÆGGER MØDERNE Møder kan være drænende, hvis de bliver for lange, de samme får for meget taletid, og der ingen beslutninger bliver taget. Tag styringen over mødet, og få det tilbage på den rette kurs, guidede Ib Ravn, der er ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet, DPU, i en artikel.

SKÆVVRIDNING I TILSKUD Når folkeskolen får tilført milliarder til at ansætte flere lærere i folkeskolen, uden at det får afsmittende effekt på de frie skoler, skriver medlemsmagasinet om det. Med finansloven for 2020 blev det besluttet at tilføre folkeskolen to milliarder. Normalt beregnes tilskuddet til de frie grundskoler som en anden af udgiften til en elev i folkeskolen, men det gjorde det altså ikke med denne model. Dermed gik de frie skoler glip af cirka 290 millioner over fire år.

KONTAKT REDAKTIONEN Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os, hvis du har en god historie eller mener, der er noget bestemt, vi bør skrive om. Alle idéer, tanker, læserbreve og konkrete projekter – små som store – er velkomne, uanset om du selv ønsker at optræde i historien eller ej.

Skriv til mso@frieskoler.dk

Mette Søndergård Redaktør på Frie Skoler

31

DICTIONARY DK Frie Skolers Lærerforening EN The Teachers' Union for Danish Independent Schools

Why join the Teachers' Union for Danish Independent Schools?

International teacher?

The Teachers' Union for Danish Independent Schools is also for You

T

he Teachers' Union for Danish Independent Schools organizes teachers employed by Danish private and independent schools which are alternatives to the municipal primary and lower secondary schools (the Danish folkeskole).

As a foreign teacher, you get the same membership benefits as your Danish colleagues. You also become part of a professional community of international teachers with whom you can meet and exchange experiences at courses and events both locally and on a national scale.

International teachers are represented in the Teachers' Union for Danish Independent Schools by the international committee. The committee is elected at the international seminar, which is held every year in March. You can meet the international committee at fsl.dk/english. ■ JFC / ILLUSTRATION ISTOCK

CONTACT US:

Please do not hesitate to contact us if you have questions about the Teachers' Union for Danish Independent Schools or about being an international teacher in Denmark.

• Telefon: 87 46 91 10 • Mail: fsl@fsl.dk • Web: fsl.dk/english

32

I believe that the Teachers' Union for Danish Independent Schools is the key for international teachers in Denmark.

It is my experience that once international teachers understand the role of the unions in Denmark, they realize how big a difference it makes if you are a member.

ÓSCAR MANERO CATALÁ, CHAIRMAN OF THE INTERNATIONAL COMMITTEE

• ORIGIN Valencia in Spain • SCHOOL Sønderborg International School • POSITION Teacher and working environment representative.

• YEARS IN DENMARK 9

Because I think they have a lot to offer. They are always reachable and available, and they can help you with many different things. No question is too small. I think that is a wonderful thing to have starting in an independent school – because it is different from the public school.

ERICA RENNEBERG TEACHER

• ORIGIN Canada • SCHOOL Bjørn International School • POSITION Teacher • YEARS IN DENMARK 2

fsl.dk/joinus

MY l. YEAR

H

ow has your first year been as a teacher in Denmark?

Really enjoyable. It felt like a breath of fresh air coming over and teaching at my school. Everyone was so welcoming, and I love that my school being the international school is already a big mixing pot. I have had a lot of guidance from my co-workers and really enjoyed getting to know children and families that have been in the same position as me.

ERICA RENNEBERG • 27 years, graduated as a teacher in 2017 in her home country Canada.

Moved to London shortly after, where she worked for two years and met her (now) husband, who is Danish and working as a teacher in Denmark.

• Home class teacher at Bjørns International School in Copenhagen in a 3rd and 4th class.

Teaches English, math, global perspectives, physical education and music.

Is there something you would have wished to know before starting at the school in Denmark?

No… But I think the Danish school system is more open compared to some of the other teaching experiences, I have had. Here, everybody is open to new ideas and new ways of doing things. I did not have any worries, because I could always ask questions or maybe bring up a new idea and everyone was really open to that.

Which advice would you like to give a new, international teacher?

Be open to all the new experiences you will meet – and try to take advice from not just the international teachers you may work with, but also the Danish teachers as well. I love being able to take the experiences and knowledge from all of my colleagues and be able to use it and make it my own.

Why did you choose to join The Teachers Union for Danish Independent Schools?

A lot of my colleagues have said a lot of great things about The Teachers Union and I know that they have always been very comfortable contacting with questions. So for someone as new to Denmark and to teaching at independent schools as myself, it was important to have that ability if I needed to.

Have you had any benefits from your membership so far?

I have been discussing with my colleagues about different things that the union offers, but I think I am still a little bit nervous to reach out and do things on my own. Starting in a new country in a new school is a bit nerve-wracking, so I look to my colleagues and ask them questions, and later I will start looking at things to do by myself, for example the union’s workshops and conferences. ■ SKA / FOTO HENNING HJORTH

33

Husk din gruppelivsforsikring, når du skal låne penge Som lærer på en fri grundskole eller efterskole er du dækket af en forsikring, der kan spare dig for penge i forbindelse med blandt andet huskøb og bankskifte. Men det er op til dig selv at gøre banken opmærksom på forsikringen.

108

kroner og 35 øre. Læg mærke til det beløb på dine lønsedler. Det er den månedlige præmie på den gruppelivsforsikring hos Forenede Gruppeliv, du er omfattet af gennem overenskomsten for undervisere i staten. Og præmien på 108,35 kroner bliver hver måned trukket over din løn.

Gruppelivsforsikringen giver blandt andet 425.000 kroner til dine efterladte i tilfælde af dødsfald, og der er også en dækning ved kritisk sygdom.

Undgå overforsikring Gruppelivsforsikringen kan komme dig til gode, hvis du skal låne penge, da både bank og realkreditinstitut kan stille krav til en vis dækning i dine samlede livsforsikringer som sikkerhed for lånet.

Det er dog op til dig selv at gøre banken opmærksom på din gruppelivsforsikring, for den fremgår ikke af den

oversigt over dine pensioner og forsikringer, du kan hente på hjemmesiden pensionsinfo.dk. Dine dækninger ved dødsfald og kritisk sygdom er derfor højere, end det fremgår af oversigten, og en ekstra forsikring gennem banken kan vise sig at være unødvendig, hvis gruppelivsforsikringen bliver regnet med.

På pensionsinfo.dk kan du tjekke, om du allerede har tegnet en ekstra livsforsikring gennem din bank. Har du det, kan du informere banken om din gruppelivsforsikring, så den kan blive regnet med i dine dækninger ved dødsfald og kritisk sygdom. Dokumentationen for din gruppelivsforsikring finder du på din lønseddel, hvor præmien på de 108,35 kroner fremgår. Det afhænger af din samlede økonomi, om du kan spare penge på at fortælle banken om din gruppelivsforsikring. ■ JFC /

SOM MEDLEM KAN DU TEGNE EN FRIVILLIG GRUPPELIVSFORSIKRING Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du frivilligt tegne en supplerende gruppelivsforsikring, som øger dækningen ved dødsfald med op til 612.500 kroner afhængig af alder. Den årlige præmie for Frivillig Gruppeliv er 312 kroner for medlemmer under 35 år og 624 kroner for medlemmer fra 35 år.

SÅDAN DÆKKER DIN GRUPPELIVSFORSIKRING •

•

• •

Dødsfald: 425.000 kroner frem til du fylder 70.

Børnesum ved dødsfald: 30.000 kroner bliver udbetalt til hvert barn under 24 år.

Kritisk sygdom: 150.000 kroner Kritisk sygdom hos børn under 18 år: 50.000 kroner ■

ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JAKOBSEN.

Læs mere på fsl.dk/gruppeliv

34

Vi passer på dig og de frie skoler

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS LÆRERFORENING er produceret af Frie Skolers Lærerforening i sommeren 2021. Magasinet uddeles til nye lærere på frie skoler i Danmark.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Mikkel Hvid (MHV)

LAYOUT OG TRYK Christina Ann Sydow

REDAKTØR Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC)

FORSIDEFOTO Henning Hjorth

JOURNALISTER Simone Kamp (SKA) Mette Søndergård (MSO)

OPLAG 2.000 stk.

KONTAKT Sekretariatet kan kontaktes på telefon 87 46 91 10 / fsl@fsl.dk

UDGIVER Frie Skolers Lærerforening Ravnsøvej 6 – 8240 Risskov

35

BLIV MEDLEM OK-mærket Din garanti for, at vi kan hjælpe

Kurser Hent nye værktøjer og inspiration

Side 08

Side 18

18 kompetente eksperter Foreningens konsulenter er altid klar

Indflydelse Kom med i et aktivt medlemsdemokrati

Side 08

Side 24

Overenskomst Vi forhandler og værner om dine vilkår

Et lokalt fællesskab Inspiration og netværk nær dig

Side 12

Side 26

Lærerlog Få hjælp til at holde styr på din arbejdstid

Frie Skoler Magasinet, der dækker alle frie skoler

Side 16

Side 30

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Meld dig ind på fsl.dk/blivmedlem

Det rigtige valg for dig, der er ansat som lærer eller børnehaveklasse­leder på en fri grundskole, efterskole eller højskole.

Vi passer på dig og de frie skoler