Velkomstmagasin 2017

De har svar på alt 8 • Fire frie lærere om deres første år 10 Overtid kostede 175.000 kr. 16 • Læs guiden til et godt lærerliv 20 • Kontante fordele 29 • Uffe Rostrup: Giv noget igen 32

Indhold

12

ORGANISERING

BETALTE TO GANGE FOR SIN UVIDENHED Simon Lindblad-­Madsen forstod ikke, hvorfor det er vigtigt at stå i den rigtige ­fagforening. Nu forstår han det.

Foto Red Star

VORES VERDEN

KONSULENTERNE

FORENINGEN

6 FSL og de frie skoler

8 Få et fantastisk team i ryggen

24 Landet rundt med FSL

Udviklingen i Frie Skolers Lærerforening følger udviklingen på de frie skoler.

Og pilen peger opad.

FSL’s konsulenter har svar på det hele, lige fra juridiske sager over kompetenceudvikling og arbejdsmiljø til barselplaner, løn og pensionsberegning.

NY I DEN FRIE SKOLEVERDEN

”Velkommen til …” er produceret af Frie Skolers Lærerforening (FSL) i sommeren 2017.

Magasinet uddeles til nye lærere på de frie skoler.

REDAKTØR: Mikkel Hvid TRYK OG LAYOUT: vahle+nikolaisen OMSLAG: Sigrún Gudbrandsdottir

Frie Skolers Lærerforening Ravnsøvej 6 8240 Risskov.

Du kan kontakte sekretariatet på telefon 87 46 91 10 mail fsl@fsl.dk

Fire lærere, som sidste år fik job på en fri skole, fortæller om deres erfaringer fra det første år.

LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD

LÆRERKOMPETENCER

26 Lærere skal lære hele arbejdslivet Som fagforening fokuserer FSL ikke kun på løn og arbejdsvilkår - foreningen hjælper også med kompetence- og professionsudvikling.

20 Din kvikguide til et godt arbejdsliv

16

Det frie skoleområde er noget for sig.

Og der er særlige forhold, som du som ny på området bør være opmærksom på. Vi giver dig en hurtig indføring i områdets hemmeligheder, så du undgår de mest almindelige faldgruber.

Foto Lars Holm

OPLAG: 4.000

10 Førsteårstanker

Otte lærere deler landet imellem sig.

Det er FSL’s kredsformænd. Men når de ikke sidder til hovedbestyrelsesmøder eller besøger skoler, arbejder de som lærere. Læs fun facts om dem.

TILLIDSREPRÆSENTANTEN

22 Jacob Teglgaard er lærernes mand

Der bør være én på skolen, som ser på aftalerne og arbejdsforholdene med lærerøjne og sikrer, at reglerne bliver overholdt, mener Jacob Teglgaard. Han er tillidsrepræsentant.

KOMPENSATION

FSL hjælper medlem til 175.000 kroner Hun havde 1068 overarbejdstimer til gode. Men FSL sikrede, at hun fik pengene.

2

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

LÆRERLOG

Foto Martin Dam Kristensen

LÆRERLOG SIKRER, AT TIDEN IKKE BARE LØBER

18

Som lærer kan det være svært at holde styr på, hvor meget du arbejder, og mange oplever, at arbejdet spiser fritiden.

På Femmøller Efterskole gør Bjarne Hjort Jensen og kollegerne noget ved det. De bruger LærerLog R Å D G IV

M Æ G LE

ER EN

PÅ SKOLEBÆNKEN

FORMANDSINTERVIEW

28 Lærere blev klogere

32 FSL-formand: "Bland jer!"

Normalt er det dem, som underviser.

Men på FSL’s kursus får lærerne fyldt på.

R EN

LÆ R ER

EN

SAGSBEHANDLING R EV IS O

30 Sussie Stage brugte livlinen

R EN

14

O P RY D D

ER EN

FSL spiller flere roller

INTERNATIONAL TEACHERS

29

Illustration: Gitte Thrane

34

Da Sussie Stage fratrådte sin stilling, udløste det en lang sag med en masse møder og skrivelser. FSL hjalp hende.

Spørg ikke kun, hvad din fagforening kan gøre for dig. Spørg, hvad du kan gøre for din fagforening. Med et let omskrevet Kennedy-citat kan man opsummere, hvad FSL-formand Uffe Rostrup mener om forholdet mellem fagforeningen og medlemmerne. For fagforeningen er et fællesskab.

FSL gives you leverage

Foto Nils Lund Pedersen

Melissa Castillo grew up working class in Buffalo where her grand­ father was a proud member of United Automobile Workers at a time when unions still had a lot of power in the US. Now she’s a teacher in Denmark and happy to be part of a strong union herself.

Medlemmer får k ­ ontante fordele Som FSL-medlem får du også en række kontakte fordele. For eksempel kan du blive medlem af Danmarks største indkøbsforening. Sidste år sparede medlemmerne i snit 936 kr.

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

3

4

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

Kære nye på de frie skoler

skoleområde. Det er os, der forhandler løn, ansættelsesforhold, pension, barsel, omsorgsdage, kompetencemidler og meget mere. Og det er os, som kan hjælpe dig, hvis du skulle være så uheldig at komme i en klemme i forbindelse med din ansættelse.

En fagforening er et fællesskab. Og fællesskabet er kun stærkt, hvis vi står sammen om det. Vi er med andre ord lige præcis så stærk en organisation, som du og vi andre i foreningen gør os til.

Derfor håber jeg, at du vil være med i vores fælles forening, så vi sammen kan udvikle og forbedre arbejdsforholdene for alle medlemmer af foreningen.

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

Foto Martin Dam Kristensen

Hjerteligt tillykke med dit nye job som lærer eller børnehaveklasseleder på en fri skole.

Rigtig mange af os, som har undervist på det frie skoleområde i årevis, elsker at arbejde her. Jeg håber, at du også vil blive glad for dit valg.

Det blad, som du sidder med i hånden, er tænkt som din miniguide til det frie skoleområde. Men det forklarer også, hvorfor du i forbindelse med din nye ansættelse bør melde dig ind i Frie Skolers Lærerforening (FSL).

FSL er den overenskomstbærende fagforening for lærere og børnehaveklasseledere på det frie

5

VORES VERDEN

FSL er foreningen for lærerne på de frie skoler

F

rie Skolers Lærerforening (FSL) er den eneste forening, som kan forhandle dine vilkår, og som kan rejse sager og hjælpe dig, hvis du kommer i klemme som lærer på en af de frie skoler. Men FSL gør meget andet end at redde kastanjer ud af ilden.

• FSL er et fagligt fællesskab på din skole, som diskuterer og bidrager til at udvikle skolens arbejdsmiljø og dine arbejdsforhold.

• FSL er en gruppe engagerede og inspirerende kolleger, som diskuterer fag, profession, undervisning, indhold, og som er repræsenteret, når skolens pædagogiske profil skal udvikles.

• FSL uddanner din tillidsrepræsentant, som hjælper, støtter og coacher dig i forhold til de ting, som kan være svære, og som hjælper og forbereder dig til dialogen med din leder om årets arbejdsopgaver og din arbejdstidsopgørelse.

• FSL tjekker din løn og kører kampagne for at hæve den decentrale løn.

• FSL taler de frie læreres sag i offentligheden og medierne.

• FSL er cirka 10.000 kolleger, som arbejder for at gøre godt lærerarbejde muligt.

FSL er med andre ord samlingspunktet for lærerne på landets frie skoler og udgangspunktet for en række vigtige diskussioner. Er lønnen fair? Hvor meget forberedelsestid skal der til for at lave god undervisning? Hvordan skal vi udvikle vores kompetencer for at være lærere i og for fremtiden? Hvad gør vi, når vi oplever, at arbejdstiden ikke rækker til at lave god undervisning? Hvordan sikrer vi skolernes frihed?

Hvis der er en diskussion, du mener, foreningen bør tage op, er der masser af muligheder for at få indflydelse. Du kan gå gennem din tillidsrepræsentant eller din lokale kreds, men du er også altid velkommen til at skrive eller ringe til formand Uffe Rostrup.

FSL findes, fordi lærere har det bedst, når de arbejder sammen. fsl.dk/blivmedlem

De frie skoler har medvind – men ikke altid økonomisk

S

om nyansat på en fri skole stempler du ind på et hold, som har succes. Det går godt på det frie skoleområde, både når Folkeskoler man ser på antallet af skoler og antallet af elever.

Siden Christen Kold i 1852 etablerede den første frie 2.000 grundskole (friskolen i Dalby), er der dukket hundredvis af nye 1.750 skoler op på danmarkskortet. Aktuelt er der 532 frie grund1.500 skoler og 250 efterskoler, og der kommer nye skoler til hvert år. Ofte fordi en folkeskole lukker, men der åbner også helt nye 1.250 værdibaserede skoler.

Også når man kigger på elevtallet, er de frie skoler en succeshi- 1.000 storie. Nye tal fra 2017 viser, at 21 procent af grundskoleeleverne 750 går på en fri skole. I 2017 var andelen på 14,6 procent.

500 Kigger man i skolernes regnskaber, peger pilen dog ofte den 250 modsatte vej. Selv om mange skoler klarer sig flot, er der hvert år skoler, som drejer nøglen rundt og går konkurs.

0

6

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

Frie grundskoler

Efterskoler

1919 Den første fagforening for lærere på det frie

skoleområde – De Private Provinsrealskolers Lærerforening (DPPRL) – opstår, efter at lærerne bryder med arbejdsgivernes skoleorganisation. Foreningen har otte medlemmer.

1961

De københavnske realskolelærere og lærerne ved realkurserne optages i DPRL, som nu er landsdækkende.

1969

Den nye tilskudslov og tjenestemandsreformen åbner for, at DPRL kan forhandle overenskomster med staten. Foreningen har 1421 medlemmer.

1975 Efterskolernes Lærerforening (EL) etableres.

Foreningen, som det første år har 173 medlemmer, har tætte bånd til skoleforeningen, Foreningen for Frie Ungdoms- og Efterskoler.

1923

Foreningen skifter navn til Den Private ­Realskoles Lærerforening (DPRL).

1947

Den nye tilskudslov sikrer lærerne på de frie skoler en løn, som svarer til folkeskolelærernes.

1954

Skolebestyrerne og lærerforeningen indgår overenskomst.

1974

Lærerne på lilleskolerne, de katolske skoler, de tyske mindretalsskoler, de kristne skoler og friskolerne optages i DPRL, som skifter navn til Frie Grundskolers Lærerforening (FGL). Foreningen har nu 1832 medlemmer.

1981

Efterskolernes Lærerforening organiserer nu over halvdelen af efterskolelærerne og indgår sin første aftale med Undervisningsministeriet.

1992 FGL indgår en aftale med staten, som betyder, at lærerne på de frie skoler ikke længere har samme arbejdstidsregler som lærerne i folkeskolen.

1995

FGL indgår overenskomst med staten og har for første gang selvstændig forhandlingskompetence (via Lærernes Centralorganisation). Foreningen har 3749 medlemmer.

2013

1984

Efterskolernes Lærerforening har nu 1095 medlemmer.

2006

Frie Grundskolers Lærerforening (FGL) og Efterskolernes Lærerforening (EL) fusionerer og danner Frie Skolers Lærerforening (FSL). Foreningen har 8100 medlemmer – 5400 fra FGL og 2700 fra EL.

Lærerne på de frie skoler bliver lockoutet af modparten, Moderniseringsstyrelsen (MOS). Efter fire ugers lockout griber S-R-SF-regeringen ind. Med lockout-loven – Lov 409 – får lærerne på de frie skoler samme arbejdstidsregler som lærerne i folkeskolen.

Skolelederne, som hidtil har været med i FSL, får en aftale om, at FSL vil arbejde for, at de kan løsrive sig og danne en selvstændig forening, Frie Skolers Ledere. FSL har 9800 medlemmer (inklusive lederne).

2015

2016 FSL lancerer en offentlig lønkampagne under

Foreningens repræsentantskabsmøde vedtager, at lederne bliver selvstændige. Frie Skolers Ledere er nu en selvstændig forening. FSL har 8800 medlemmer.

2013

navnet ’Fair Lærerløn’. Kampagnen omfatter bl.a. busbannere, online-annoncer og kampagnesitet fairlærerløn.dk. Foreningen fejrer ti-års jubilæum.

(Kilde: Arne Pedersen: ”En fagforeningshistorie – Frie Skolers Lærerforening” og jubilæumssskriftet ”EL 25 år”. Som medlem kan du gratis læse og downloade Arne Pedersens bog på www.fsl.dk/enfagforeningshistorie.)

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

7

KONSULENTERNE Af Jesper Fjeldsted Christiansen · jfc@fsl.dk

Få et fantastisk team i ryggen FSL’s 18 konsulenter er kun et opkald væk Passer beløbene på min lønseddel? Arbejder jeg flere timer, end jeg skal? Hvor får jeg hjælp, hvis stressen kommer snigende? Det er alle spørgsmål, du kan komme til at stå med som lærer på en fri skole, men som medlem af Frie Skolers Lærerforening (FSL) står du aldrig alene.

På foreningens sekretariat i Risskov ved Aarhus arbejder 18 konsulenter med specialiseret viden om faglige og juridiske forhold på de frie skoler. Konsulenterne giver dig personlig rådgivning, men de kan også føre din sag over for skolen, og som den eneste kan FSL tage sager videre i det arbejdsretslige system, hvis det bliver nødvendigt.

FSL-medlemmer får super rådgivning, hvis de selv skal sige det

Henrik Lykø Hansen

Bettina Nielsen

OK-forhandlinger / ­Samarbejdssager på skoler / Diverse rådgivning

Sygefravær / Pension / ­Barsel / Ferie

Britta Andersen

Edith Berggreen

Pension / Barsel / Ferie / Sygesamtaler

Arbejdsmiljø / Samarbejdssager på skoler / Ferie / Barsel

Hans Fischer

Jørn Rasmussen

Løn / Diverse rådgivning

Arbejdstid / Løn / ­Tjenesteog lejebolig / Samarbejdssager på skoler

I en undersøgelse fra 2015 sammenlignede MSI Research medlemstilfredsheden i mere end 50 medlemsorganisationer. FSL scorede højere end alle andre på personlig rådgivning.

FSL-formand Uffe Rostrup tilskriver resultaterne den unikke specialisering, som kendetegner foreningen: ”Vi dækker et meget lille område – nemlig de frie skoler – og det betyder, at vi er eksperter. Der er ingen andre, der kender lovgivningen og vilkårene på skolerne så godt, som vi, og derfor scorer vi højt på individuel rådgivning.”

8

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

Michael Sørensen

Torben Løvschall

Jens Peder Hesselvig

Arbejdstid / Samarbejds­ sager på skoler / Ferie

Barsel og orlov / Arbejdstid / Ferie / Tjeneste- og lejebolig

Løn / Arbejdstid / Pensionsberegning

Ansættelse og afsked / Tjenstlige samtaler / ­ onkurser / Juridiske sager K

Inge-Marie H. Pedersen

Malene W. Stranddorf

Kristina Dalgaard-Juul

Frank Kold Sørensen

Ansættelse og afsked / Tjenstlige samtaler / ­ onkurser / Sygesamtaler K

­Persondata / Ansættelse og afsked / Juridiske sager / Tjenstlige samtaler /

Ansættelse og afsked / Tjenstlige samtaler / ­ ersondata / Juridiske sager P

Sociale sager / Krisehjælp / Sygefraværssamtaler / Arbejdsskader

Peter H. Salomonsen

Josua Christensen

Bolette Bom

Jette Morsing

Løn / Lønprojekter / ­ edlemshvervning / M ­Organisering

Kompetenceudvikling / Kursusudvikling / TR’s ­opgaver / Praktiklærere

Arbejdsmiljø / Arbejdsmiljørepræsentanter / Samarbejdssager på skoler

OK-forhandlinger / ­Arbejdstid / ­Juridiske sager / Samarbejdssager

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

9

Foto Martin Dam Kristensen

Kirsten Herskind

NY PÅ DE FRIE SKOLER Af Daniel Grønne Jensen · dgj@fsl.dk Illustration Gitte Thrane

Førsteårstanker Hvert år kommer der mange nye lærere på de frie skoler. Vi har talt med nogle af de nyansatte om deres første arbejdsår

Hvorfor søgte du job på en fri skole?

Jeg har altid gerne villet være efterskolelærer. I efterskoleverdenen er der mere tid og plads til faglige og sociale relationer med både andre elever og kolleger. Noget, som jeg ikke oplever på samme måde i folkeskolen.

Caroline Damsbo, Lystruphave Efterskole

Hvad har været den største oplevelse?

I foråret var vi på tur med 8.- og 9.-klasserne. Her oplevede jeg, at man som lærer virkelig kommer tæt på sine elever, og det skabte en helt særlig stemning, hvor alle var nærværende og til stede i nuet.

Som ny lærer var det fantastisk at få lov at mærke sådan en stjernestund med eleverne.

Hvorfor søgte du job på en fri skole?

Jeg kan godt lide al den tid, jeg har med eleverne på en efterskole, hvor man er med dem hele døgnet. I den frie skoleverden lægger skolerne deres egen pædagogiske linje, og det tiltaler mig. Det pædagogiske arbejde i dannelsesdelen er for mig mindst lige så spændende som at arbejde med selve undervisningen.

Kenneth Svenstrup Jensen, Broby Sportsefterskole

10

Hvad har været den største oplevelse Det har været en stor oplevelse, at jeg i den frie skoleverden er blandt kolleger, som brænder for deres arbejde. Man kan

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

Hvilket råd ville du gerne have haft inden?

Da jeg begyndte som lærer på fuld tid stod det hurtigt klart, at jeg skulle finde en balance, så der var energi og overskud til både arbejde og fritid. Det betød, at jeg måtte skære i mine fritidsaktiviteter, så jeg havde mulighed for at lade batterierne op, når jeg kom hjem efter en lang arbejdsdag.

Efterskolelivet er ikke et 8-16-job, og man skal strukturere sin tid. Det var det råd, jeg fik, og som jeg vil give videre.

mærke, at de vil det. Derfor er det også ret fedt, når man på sidste skoledag ser eleverne stå at tude. Så ved man, at man har gjort det godt. Det er skulderklap til hele lærerflokken.

Hvorfor meldte du dig ind i en fagforening?

Den danske model fungerer ikke uden fagforeninger, og det er derfor også af respekt for systemet, at jeg meldte mig ind. Som tidligere håndværker faldt det mig helt naturligt at melde mig ind i FSL. Vi skal bevare og passe på foreningslivet, for det er unikt og for alles bedste.

Hvorfor søgte du job på en fri skole?

For et par år siden var der en gruppe forældre, som ville starte en ny skole i Allerød.

Jeg fulgte meget med på sidelinjen, for efter mere end 30 år i folkeskolen drømte jeg om luftforandring.

Da den nye privatskole pludselig blev til virkelighed, sendte jeg straks en uopfordret ansøgning. Og jeg fik heldigvis jobbet.

John Ingerslev, Allerød ­Privatskole

Hvad har været den største oplevelse?

Det var og er stadig en stor oplevelse at starte noget nyt op fra bunden. Alle er nye her, og det betyder, at elever, forældre, lærere og ledelse skal løfte i flok, hvis vi skal lykkes.

Og det oplever jeg, vi gør, for på blot et år har vi sammen skabt en succesrig skole.

Hvorfor søgte du job på en fri skole?

Jeg havde ikke tænkt meget over, om det var en friskole og ikke en folkeskole. Efterfølgende er det gået op for mig, at der er stor forskel på den folkeskole, jeg selv gik på, og den friskole, jeg nu arbejder for.

Man kan mærke, at der er friere rammer her end i folkeskolen.

Hvad har været den største oplevelse?

Det har været lærerigt at få lov til at planlægge og undervise eleverne i de friere fag.

En anden stor oplevelse, men også udfordring er, at man i en privatskole skal skaffe kunder i butikken. Derfor skal vi i lærerflokken være skarpe og præstere, for der er kontant afregning fra forældre og elever. Det er en god oplevelse at mærke de positive forventninger, og det er noget, som jeg ikke har prøvet tidligere i folkeskolen.

Hvorfor meldte du dig ind i en fagforening?

Jeg har altid været medlem af en fagforening. Hvis man ikke melder sig ind, sker der jo ingenting. Derfor siger jeg også til alle nye kolleger og ikke-medlemmer, når de snakker om arbejdsvilkår og løn, at de skal melde sig ind, for man er nødt til at være medlem, hvis man vil forandre noget. Det er solidarisk.

Jeg oplevede en åbenhed fra skolens side, så jeg mere eller mindre frit kunne tilrettelægge indholdet for samfundsfag. Afslutningsvis var det ved eksamen en god fornemmelse at mærke, hvor stolt man blev på elevernes vegne af de flotte resultater.

Hvorfor meldte du dig ind i en fagforening?

Jeg meldte mig ind af politiske årsager. Jeg er selv politisk aktiv, og jeg synes derfor, at fagforeningsarbejdet er meget vigtigt.

Sofie Kümpel, Lille Egede ­Friskole

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

11

ORGANISERING Af Mikkel Hvid · mhv@fsl.dk

Simon Lindblad-Madsen

BETALTE TO GANGE FOR SIN UVIDE N H E D Foto Red Star

12

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

I dag er Simon Lindblad-Madsen tillidsrepræsentant, og han arbejder for, at nye kolleger ikke begår de samme dyre fejl, som han gjorde

Simon Lindblad-Madsens tre FSL-argumenter

S

2) FSL’s konsulenter kender modparten – Moderniseringsstyrelsen og skoleforeningerne – og ved, hvordan reglerne tolkes og bruges i praksis på skolerne.

imon Lindblad-Madsen havde flere gange overvejet at melde sig ind i Frie Skolers Lærerforening (FSL), men hver gang slog han det hen. For var det nu nødvendigt? Kunne han ikke lige så godt blive i den faglige organisation, hvor han var? Gør det nogen forskel, hvilken forening det er, og om foreningen har en overenskomst, tænkte han.

I dag mener han, at det skyldes uvidenhed: »Jeg vidste simpelthen for lidt om, hvor vigtigt det er at stå i den rigtige fagforening«, siger den nu 33-årige lærer på Sdr. Bork Efterskole.

Men han lærte det. På den hårde måde.

Hjælpen udeblev I 2014 blev Simon Lindblad-Madsen tvunget væk fra skolen efter en konflikt med skolens daværende forstander. Han kontaktede sin faglige organisation, men det fik han intet ud af: »Den hjalp mig ikke. Jeg fik absolut ingen hjælp, ikke engang en bisidder til samtalerne, og det gjorde mig noget irriteret«, siger han.

Uvidenhed er skyld i meget.

Simon Lindblad-Madsen

Lønnen fulgte ikke med Kort efter at Simon Lindblad-Madsen forlod skolen, blev forstanderen fyret, og det næste skoleår vendte Simon LindbladMadsen tilbage til jobbet på efterskolen ved Ringkøbing Fjord.

En dag kom Rikke Josiasen, der er formand for FSL’s kreds 3, på besøg på skolen. Snakken blandt lærerne om bordet faldt på børn, barsel og orlov, og Simon Lindblad-Madsen fortalte, at han et halvt år tidligere var blevet far.

Rikke Josiasen spurgte, om han havde haft sine seks ugers forældreorlov.

Nej, svarede Simon Lindblad-Madsen, kun to ugers barselsorlov.

Men, insisterede Rikke Josiasen, overenskomsten giver dig jo ret til seks ugers forældreorlov med løn.

Han anede det ikke. Det kom helt bag på ham, at han havde haft ret til seks ugers forældreorlov med løn. For han

1) FSL’s konsulenter giver dig klare og korrekte svar på dine spørgsmål, for de kender reglerne.

3) Som FSL-medlem kan du få sparring og hjælp fra din tillidsrepræsentant. Og som medlem er du er med til at diskutere og beslutte de aftaler, som tillidsrepræsentanten indgår med skolens ledelse.

kendte ikke overenskomsten på det frie skoleområde. Og det gjorde hans faglige organisation tilsyneladende heller ikke.

Det er nemlig en regel, som følger af overenskomsten, og som sikrer de statsansatte lærere bedre vilkår end loven giver.

Overenskomsten er vigtig Efter den oplevelse meldte Simon Lindblad-Madsen sig ind i Frie Skolers Lærerforening (FSL), og kort efter blev han valgt som kollegernes tillidsrepræsentant. »Dengang anede jeg ikke, at det betyder noget, at din fagforening har overenskomsten. Det ved jeg nu«, siger han.

Så når der kommer nye kolleger på skolen, gør Simon Lindblad-Madsen sig umage med at forklare dem, at de skal melde sig ind i FSL. »Jeg fortæller dem, at man kun får den hjælp, man skal have, hvis man står i en fagforening, som kender reglerne og praksis på området. Og at det er den fagforening, som forhandler overenskomsten. Den har specialviden. Men der er mange, som ikke ved, hvor vigtigt det er at være organiseret det rigtige sted«, siger han.

Simon Lindblad-Madsen vidste det heller ikke, da han blev ansat som lærer. »Men jeg betalte prisen for min uvidenhed. To gange. Jeg prøver at undgå, at mine nye kolleger skal gøre det samme«, siger han.

Og noget tyder på, at det går godt. Før var to af de 10 lærere på skolen medlemmer af FSL. I dag er antallet af lærere vokset til 15. Og antallet af FSL-medlemmer til 11.

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

13

FORENINGEN

FSL spiller flere roller REVISOREN

LÆREREN

FSL gennemførte sidste skoleår 31 lønmøder forskellige steder i landet. 630 medlemmer deltog på møderne, og de fik oplysningerne på deres lønsedler kontrolleret. Da FSL senest gennemførte et løntjek, fandt konsulenterne • fejl i 35 procent af lønsedlerne • fejl for en samlet værdi på over en million kroner

FSL uddanner tillidsrepræsentanter til at tale lærernes sag, indgå lokale aftaler og LÆREREN samarbejde om at skabe gode arbejdsvilkår på skolerne. I dagligdagen hjælper vores tillidsrepræsentanter medlemmerne på den enkelte skole. I sidste skoleår uddannede FSL: • 88 tillidsrepræsentanter • 41 suppleanter

REVISOREN

»Når Folketinget ændrer lovene, og ministeriet udsender nye regler, så har det også stor betydning for lærernes hverdag og deres arbejds­ situation, så naturligvis skal vi følge med, og naturligvis skal vi blande os. Det er vores opgave som lærernes fagforening«, siger Uffe Rostrup.

76 arbejdsmiljøansvarlige er blevet uddannet på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse i samarbejde med skoleforeningerne.

Mægleren

MÆGLEREN

BARE ÆRGERLIGT SONNY BOY

»Vi får flere og flere sager, hvor vi bliver kaldt ud på skolerne for at hjælpe med at løse konflikter og skabe et godt psykisk arbejdsmiljø«.

RÅDGIVEREN

RÅDGIVEREN

Dørmanden

Når du skal på barsel eller pension, er det helt afgørende, hvilken løsning du vælger. FSL’s konsulenter kender regler og hjælper dig med at lægge en god plan. I sidste skoleår hjalp FSL’s konsulenter: • 240 medlemmer med barselsplaner • 145 medlemmer med pensionsoversigter

Hver dag kontakter flere ikke-medlemmer FSL for at få råd eller faglig og juridisk hjælp.

Men de bliver pænt afvist og opfordret til at melde sig ind i fællesskabet.

Du kan også få hjælp i forbindelse med f.eks. jobskifte, hvor vi sikrer, at du ikke mister penge, du har til gode fra din tidligere arbejdsgiver.

Jette Morsing, forhandlingschef.

SAGFØREREN Selv om de fleste problemer bliver løst, inden det udvikler sig til en juridisk sag, fører FSL’s jurister hvert år sager for medlemmerne. Sidste skoleår førte FSL: • 184 opsigelsessager.

• 23 § 37-sager, hvor man finder en løsning lokalt • en halv snes sager i det fagretlige system

14

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

OPRYDDEREN

FORHANDLEREN

FORHANDLEREN FSL repræsenterer lærerne på de frie skoler, når parterne på det statslige område forhandler overenskomst.

På langt de fleste skoler forhandler tillidsrepræsentanten de lokale aftaler – herunder lønnen – på plads med skolens ledelse.

På de skoler, som endnu ikke har en tillidsrepræsentant, er det FSL’s konsulenter, som forhandler løn- og arbejdsvilkår for lærerne og børnehaveklasselederne.

Siden 2015 har FSL kørt en kampagne for at løfte lærernes løn. Frem til den 1. april 2016 forhandlede tillidsrepræsentanterne og konsulenterne i fællesskab lønstigninger til en samlet værdi af 30 mio. kr. Dermed hævede de det decentrale lønniveau med 17 procent.

SOCIALRÅDGIVEREN Når du bliver syg eller rammes af en ulykke, har du ikke selv overskud til at overskue de muligheder, der findes.

FSL’s konsulenter kender lovgivningen og har kræfterne til at holde møder med skolen, lægerne og forvaltningen og slå i bordet for at sikre dig den bedst mulige løsning.

FSL har to konsulenter, som varetager de s­ ociale sager (sygdom, arbejdsfastholdelse mv.), som foreningen får på et år.

TALERØRET

97 gange omtalte medierne Frie Skolers Lærerforening i sidste skoleår.

Og ifølge formanden for FSL, Uffe Rostrup, er det vigtigt, at FSL har en tydelig stemme i debatten: »Vi er de eneste, der konsekvent taler de frie læreres sag. Medier spiller en større og større rolle politisk, og derfor skal vi også præge debatten«, siger han.

FSL bruger også medierne aktivt i kampen for at sikre medlemmerne

OPRYDDEREN

• 10 gange i seneste skoleår var FSL ude på skoler, som gik konkurs.

FSL holder orienteringsmøde for de konkurs­ramte medlemmer og hjælper dem med at få penge fra Lønmodtagernes Garantifond • 60 medlemmer fik i seneste skoleår hjælp ved konkurser • 310 lærere/børnehave­ klasseledere blev sidste skoleår afskediget fra de frie skoler.

VIDSTE DU, AT …

• dit arbejdsliv, bortset fra ferieloven og enkelte andre love, reguleres af aftaler, som FSL indgår direkte eller indirekte gennem aftalesystemet?

• cirka 2 ud af 50 FSL-medlemmer hvert år får hjælp fra FSL’s konsulenter i forbindelse med enten en konkurs, en krise (f.eks. stress, udbrændthed etc.) eller en social sag (sygdom, jobfastholdelse osv.)?

• 84 FSL-medlemmer sidste år gjorde brug af FSL’s krisehjælpsordning?

• 483 medlemmer sidste år deltog på faglige FSL-kurser og -arrangementer?

TOP 3-opkald Omkring 15.000 gange om året ringer telefonen på FSL’s sekretariat, og omkring 4.000 gange tikker en mail ind i indbakken. De fleste gange, telefonen ringer, er det et medlem som siger: • ”Jeg skal have lavet en barselsplan”.

• ”Jeg vil gerne tale med en der ved noget om løn”.

• ”Jeg er sygemeldt og vil gerne tale med en, der ved, hvordan jeg skal forholde mig”.

bedre lønforhold. Budskaber fra kampagnen ”Fair lærerløn” blev i løbet af to uger i marts 2016 set flere end to millioner gange på Facebook og et uvist antal gange på busannoncer i landets største byer. På hjemmesiden fairlærerløn.dk kan du læse mere om kampagnen og blandt andet se et kort, der viser de frie skoler, som udbetaler en løn, som er sammenlignelig med de lokale folkeskoler.

TALERØRET

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

15

KOMPENSATION

Foto Lars Holm

Af Ulrik Andersen · uan@fsl.dk

FSL hjælper medlem til 175.000 kroner Efter en lang kamp fik Heidi Madsen med hjælp fra FSL kompensation for mere end 1000 overarbejdstimer.

16

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

Heidi Madsen var på barsel med datteren Nasara, mens hun kæmpede med sin nu tidligere skole om udbetaling af overarbejde. Hun er glad for, at hun gjorde det, men indimellem i forløbet vaklede hun. »Den der vægtskål, hvor jeg skulle afveje, om jeg skulle være skyld i, at skolen potentielt skulle lukke, eller om jeg skulle betale for skolens situation med min privatøkonomi, den var hård at gå med. Jeg bad mine venner om jævnligt at minde mig om, at jeg gjorde det rigtige«, siger Heidi Madsen. Hun fik sine penge, og skolen er der stadig.

H

vis du vil have udbetalt din overtid, så lukker du skolen.

Det var det dilemma, Heidi Madsen følte skoleledelsen satte hende i, da hun tilbage i 2014 første gang formulerede sit ønske om at få sine opsparede overtidstimer udbetalt. I alt 1068 timer, som hun over de foregående år havde lagt ekstra på en efterskole i Midtjylland. Men da hendes ønske blev mødt med meldingen om, at skolens fortsatte eksistens var uforenelig med hendes krav, lod hun i starten være med at insistere. »Jeg var ung og uerfaren, og det var ikke nogen rar klemme at være i. Så derfor gjorde jeg i første omgang ikke mere ved det«, fortæller Heidi Madsen.

Over de foregående år havde hun trukket et stort læs på skolen. Fået ting til at hænge sammen, løst opgaver, som andre ikke havde tid til, og hun tog ekstra weekend- og aftenvagter, når der var brug for det. Men nu ville hun gerne have betalingen for de ekstra timer. Og selvom beskeden om at hendes krav ville føre til skolens død, i første omgang fik hende til at holde igen, så var følelsen af uretfærdighed for stor til, at hun i længden kunne holde den nede.

Så hun henvendte sig flere gange til både skiftende ledelser og bestyrelsen. Intet skete imidlertid, så i sensommeren 2016 og nu på barsel besluttede Heidi Madsen sig for at involvere FSL, som gik ind i sagen.

sagen fyldte rigtig meget for mig. Det er den skole, hvor jeg blev formet som lærer, den første jeg var på, efter jeg blev uddannet. Følelsen af at gå hjemme og være i kamp mod den og føle sig helt alene har været elendig, og der har været så mange usikkerheder. Kunne jeg komme tilbage, ville jeg få pengene, ville skolen lukke? Tankerne kørte rundt«, siger Heidi Madsen.

Fejring med bobler Oven på forløbet følte hun sig ikke velkommen tilbage på skolen, og derfor søgte Heidi Madsen i foråret arbejde på en folkeskole, hvor hun nu arbejder. Som folkeskolelærer er hun ikke længere organiseret i FSL, men hun har store roser til den behandling, hun fik af FSL og foreningens forhandlingschef, Jette Morsing, der førte hendes sag. »Hun gjorde det helt fantastisk. Jeg tænkte flere gange i starten, at det var underligt at skulle dele noget privat, og noget, der fyldte så meget i mit liv, med et menneske, som jeg ikke kendte. Men hun vandt meget hurtigt min tillid, og hun var god til at lytte til mig og justere sin behandling af sagen i tråd med mine ønsker, og jeg blev hele tiden holdt godt informeret. Da hun ringede og fortalte om den aftale, der var indgået, var det første, jeg sagde, at jeg ville ønske, hun kunne komme og fejre det med mig og min familie med pizza og bobler«, siger Heidi Madsen.

Et forfærdeligt forløb I første omgang fik FSL’s henvendelse ikke skolen til at ændre standpunkt, og det var først, da foreningen bragte sagen videre i det fagretlige system, at der skete noget. Enden på det to år lange tovtrækkeri blev, at Heidi i begyndelsen af i år fik sin kompensation. Omtrent 175.000 kroner plus en mindre mængde afspadsering. En tilfredsstillende afslutning på et forløb, som har været særdeles svært. »Det har virkelig været forfærdeligt. Jeg gik hjemme på barsel som nybagt mor og ønskede bare at nyde den tid, men

FSL råder dig til at være opmærksom på din tid og registrere eventuel overtid. Du kan ikke regne med at komme ved skoleårets afslutning og sige, at du har haft for meget tid, og automatisk få det kompenseret. Du skal informere skolen undervejs og registrere tiden.

Ideelt set med FSL’s tidsregistrerings-app, LærerLog.

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

17

LÆRERLOG Af Elisabeth Lykke Nielsen · fsl@fsl.dk

LærerLog hjælper dig med at dokumentere din arbejdstid, både over for ledelsen og dig selv, siger Bjarne Hjort Jensen fra ­Femmøller Efterskole.

Fotos Martin Dam Kristensen

LærerLog sikrer, at tiden ikke bare løber Efterskolelærer Bjarne Hjort Jensen registrerer sin arbejdstid i LærerLog. Det er blevet daglig rutine. Han gør det både for sin egen og kollegernes skyld

B

jarne Hjort Jensen har lige mikset fem elevers musiknumre i studiet hjemme i privaten. Inden han klapper computeren sammen, går han ind på lærerlog.dk og registrerer de timer, han brugte på

arbejdet.

Bjarne Hjort Jensen er musik- og matematiklærer på Femmøller Efterskole. Det har han været i over 20 år, og de seneste 16 år har han været tillidsrepræsentant.

Man skulle tro, at netop han ved, præcis hvor lang tid det tager at løse forskellige opgaver, og det gør han såmænd også.

18

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

Men, siger han, et er at vide, hvor meget tid man bruger på opgaverne – noget andet er at dokumentere de timer, man bruger på sit arbejde. Og her hjælper LærerLog.

Lærerlog styrer tiden Frie Skolers Lærerforening (FSL) har udviklet LærerLog for at hjælpe medlemmerne med at holde styr på tidsforbruget.

I programmet registrerer du den tid, du bruger på din undervisning, din forberedelse, møder, særlige opgaver og hverv.

Registreringerne og graferne i LærerLog bruger Bjarne

Hjort Jensen som dokumentation i den løbende dialog med ledelsen om arbejdstid og arbejdsmængden.

Forskel på skoler LærerLogs funktion og betydning afhænger af, hvilken skole man arbejder på, og af, hvordan arbejdstiden på skolen planlægges. Men selv om behovet for tidsregistrering er større i nogle sammenhænge end i andre, er der ifølge Femmøller-læreren gode grunde til at registrere tidsforbruget, uanset hvor du arbejder: »Hvis du for eksempel arbejder på en grundskole med fuld tilstedeværelse, hjælper LærerLog med at synliggøre over for ledelsen og dig selv, om de timer, der er afsat til forberedelse, møder og så videre, rent faktisk slår til«, forklarer han.

På samme måde kan de indsamlede data bruges som forhandlingsudspil, når der skal forhandles lokalaftaler.

I den anden grøft peger Bjarne Hjort Jensen på efterskolerne, hvor arbejdstiden svinger meget hen over skoleåret, og hvor reglen om 26 fridage i kvartalet nemt bliver overtrådt i perioder med turnéer og lignende. Men registrerer du dine opgaver i LærerLog, advarer programmet dig, hvis du glemmer at holde dine fridage. »En overenskomst er en solidarisk måde at lave en arbejdstidsaftale på. Og hvis vi stadig vil være solidariske med hinanden, kan vi kvalificere dialogen med ledelsen ved at registrere det faktiske timeforbrug, sammenligne og komme med et fælles udspil«, siger Bjarne Hjort Jensen.

På Femmøller Efterskole registrerer to tredjedele af lærerne deres timer i LærerLog.

BJARNES TIP TIL LÆRERLOG • Læg dit skema ind i LærerLog, så snart du får det.

• Registrer forberedelse, møder med videre hver dag og mindst en gang om ugen.

• Hold en tæt dialog med din leder om dit tidsforbrug, hvis du har timerammer.

• Tal med dine kolleger om, hvordan I bruger jeres arbejdstid

Også for ildsjæle Den daglige registreringsrutine kan være lidt besværlig i starten. Sådan er det med alle rutiner, siger Bjarne Hjort Jensen. Men ifølge efterskolelæreren kan LærerLog godt forenes med en fri skolelærers dna. »Lærerne er super ansvarsfulde mennesker, som brænder for deres arbejde.

Og det kan du sagtens gøre uden at arbejde en masse timer ud over det, du

får løn for«, siger Bjarne Hjort Jensen og fortsætter: »Hvis du ikke løbende holder styr på dit timeforbrug, kan det være svært at påvise og forlange overtidsbetaling. Her er LærerLog et super godt redskab. Det er den også ved den løbende dialog med ledelsen om behovet for justeringer i din opgaveoversigt«, siger han.

Hvordan fungerer LærerLog? • Som medlem af Frie Skolers Lærerforening (FSL) får du gratis og automatisk adgang til LærerLog. • Som i en kalender viser LærerLog alle de arbejdsopgaver, du har lagt ind i programmet. Derudover viser LærerLog, hvor mange timer du har brugt i forhold til årsnormen (beskæftigelsesgraf), og den kan vise dig, hvor meget tid du bruger på de forskellige opgavetyper.

• Når du har lagt dine opgaver og dit skema ind i programmet, beregner LærerLog dit undervisningstillæg, og det advarer dig, når du har for få fridage.

LærerLog viser også, når du er i overtid.

LærerLog registrerer alle dine opgaver, så du kan have en god og konkret dialog med din leder om dine opgaver og dit tidsforbrug.

LærerLog med forskellige web-baserede kalendere.

• I kan på skolen indlæse et fælles skema i LærerLog, så der bliver mindre arbejde for dig.

Læs mere på www.fsl.dk/lærerlog. Her finder du også tooltips og instruktionsvideoer

• Du kan synkronisere oplysningerne i

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

19

LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD Af Mikkel Hvid · mhv@fsl.dk

DIN KVIKGUIDE til et godt arbejdsliv Det frie skoleområde er et specielt område, og som ny er der nogle ting, du skal være opmærksom på

Det er din tillidsrepræsentant Som ny har du sikkert mange spørgsmål, og der er masser af ting, man kan være i tvivl om. Så brug din tillidsrepræsentant.

Tillidsrepræsentanten er uddannet af FSL og kan svare på mange af dine spørgsmål. Og hvis han eller hun ikke selv har svaret, henviser han dig til den konsulent hos FSL, som kender det. Tillidsrepræsentanten er en central brik i den danske model. Men tillidsrepræsentanten er frem for alt en kollega, som du kan have tillid til, én du kan spørge til råds og få hjælp fra. Så spørg din tillidsrepræsentant.

Hvis I ikke har en tillidsrepræsentant på din skole, kan du altid kontakte FSL's konsulenter.

Tjek din ansættelse Senest en måned efter at du er blevet ansat, skal du have en ansættelseskontrakt. Læs den grundigt, og tjek, at beskrivelsen svarer til det, I aftalte ved ansættelsessamtalen. Fuld tid eller deltid? Særlige forhold?

Er du ansat med prøvetid, må den maksimalt være på tre måneder. Hvis du arbejder på en efterskole og har en tjenestebolig, skal det fremgå af ansættelseskontrakten. Hvis der er noget, du er utryg ved, så kontakt din tillidsrepræsentant eller FSL's sekretariat.

Lærer, kend dine arbejds­opgaver Hvis du er fuldtidsansat, skal du arbejde knap 1700 arbejdstimer på et år. Og i løbet af de 1700 timer forventes det, at du løser en række opgaver. Opgaverne er beskrevet i den opgaveoversigt, som du skal have inden skoleårets start, eller – hvis du er nyansat – inden du starter. Oversigten beskriver de opgaver, som skolen ønsker, at du løser. Du og din leder

20

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

skal have en dialog om opgaverne og skolens forventninger til din løsning.

Opgaven bør være skrevet, så det er tydeligt for dig, hvilke opgaver du skal løse, hvor meget tid du har til dem, og hvilken kvalitet skolen forventer af dit arbejde.

Det er vigtigt at huske, at opgaveoversigten ikke er et bindende tilsagn om, hvordan dit skoleår kommer til at se ud.

Skolens ledelse har ret til at ændre i oversigten hen ad vejen.

De kan lægge flere opgaver ind, de kan tage opgaver ud eller ændre i opgaverne. Men – og det er afgørende – du har kun de cirka 1700 timer til at udføre opgaverne. Hvis du kan se, at det ikke er muligt at løse alle opgaverne med de timer, du har til rådighed, skal du hurtigst muligt kontakte skolens leder, som så må hjælpe dig med at prioritere. Tag gerne en snak med din tillidsrepræsentant inden mødet. Du kan også tage din tillidsrepræsentant med til mødet med lederen.

Det er en rigtig god idé, at du bruger FSL’s LærerLog (se side 18), som hjælper dig med at holde styr på din arbejdstid.

Få styr på lønnen Lønnen på de frie skoler er ofte lavere end lønnen i folkeskolen.

Lønnen består af to dele – en centralt aftalt løn, som afhænger af, hvor skolen ligger (stedtillæg) og din anciennitet (indplacering

på lønskalaen), og en decentral løn, som forhandles og aftales mellem skolens ledelse og lærernes tillidsrepræsentant.

Ved ansættelsessamtalen skal du sørge for, at du bliver indplaceret det rigtige sted i anciennitetsforløbet. Få eventuelt hjælp fra din tillidsrepræsentant. Og bed gerne din skoleleder om en kopi af skolens lønpolitik og af den lokale lønaftale.

Spørg, hvor meget I får i decentral løn, og hvordan jeres løn ligger i forhold til folkeskolens.

Hvis du er ansat på en grundskole, skal du have undervisningstillæg fra den første undervisningstime. Som efterskolelærer får du tillægget fra time 640. Til gengæld får du et kostskoletillæg.

Husk, at du ikke selv kan forhandle din løn. Det gør tillidsrepræsentanten og ledelsen. Du må heller ikke indgå aftaler om løntillæg. Det er ledelsen og tillidsrepræsentanten, som aftaler det.

Hvis I ikke har en tillidsrepræsentant på jeres skole, fungerer FSL's konsulenter som tillidsrepræsentant.

din nye skole har lukket en eller to uger i august. Det er vigtigt, at du meddeler skolen, hvordan du ønsker dine særlige feriedage placeret.

To måder at arbejde på Mange lærere på de frie skoler kan selv vælge, hvor og hvornår de vil forberede sig, rette opgaver osv. Når undervisningen og andre skemalagte aktiviteter er slut, er de selv herrer over deres tid.

Nogle lærere har det, som kaldes fuld tilstedeværelse. Det betyder, at de skal være på skolen alle knap 1700 timer. De skal også forberede sig på skolen.

Hvis du er en af dem, som selv administrerer din arbejdstid, bør du hurtigst muligt få fat i LærerLog – FSL’s onlineværktøj – som hjælper medlemmer med at holde styr på arbejdstiden (se side 18). LærerLog giver dig overblik over din arbejdstid og holder styr på, at du ikke arbejder mere, end du skal.

Du skal også have fri

Husk loyaliteten

Som lærer har du lige så meget ferie som alle andre lønmodtagere, men der findes særlige regler om feriens placering.

Spørg skolens leder eller din tillidsrepræsentant, hvornår I holder ferie på skolen. Hvis du er nyuddannet eller kommer fra et andet område, kan du være nødt til at afvikle ferie, hvis

Som ansat på en fri skole skal du være loyal over for skolens pædagogiske, religiøse eller politiske holdning og over for skolens ledelse. Kravet om loyalitet er mere udtalt på de frie skoler end i folkeskolen og på de fleste andre arbejdspladser, og det er vigtigt, at du er opmærksom på det.

Illustration Niels Poulsen

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

21

TILLIDSREPRÆSENTANTEN Af Ulrik Andersen · uan@fsl.dk Foto Lars Holm

Jacob Teglgaard er lærernes mand For halvandet år siden blev Jacob Teglgaard valgt som tillidsrepræsentant. Og i dag er han ikke i tvivl: Det er vigtigt, at der er en tillidsrepræsentant på skolen

»Når man får mere indsigt i tingene, begynder det at give mening, at der skal være en tillidsrepræsentant«, siger Jacob Teglgaard, tillidsrepræsentant på Hammerum Fri- og Efterskole.

Han har haft tjansen i halvandet år, og det har været en øjenåbner: »Det får en til at se betydningen af, at der er en lærer, som kigger på lønforhold, arbejdstid og ansættelsesforhold.

Der er nødt til at være én, der tager sig af de ting. Jeg tror, at 80 procent af alle lærere får deres lønseddel og timeopgørelse og tænker, at alt nok er fint«, siger Jacob Teglgaard.

22

Sådan havde han det også selv tidligere. Men i perioden før den nuværende ledelse tog over, var der en del turbulens på hans skole, og i to år var der heller ikke en tillidsrepræsentant. I den tid manglede der nogen, som havde lærernes forhold som førsteprioritet. Derfor var der også nok at tage fat på, da Jacob Teglgaard fik hvervet som tillidsrepræsentant. Ind i mellem har det været hårdt arbejde, for der har været mange ting at drøfte med ledelsen om løn- og arbejdsforhold. »Som ny tillidsrepræsentant havde jeg en ide om, at jeg ville nå det hele på

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

den halve tid. Samtidig har vi skullet se hinanden an og huske ikke at tillægge hinanden motiver og tænke ”Hvad er de nu ude på?”. Men vi er ved at have fundet rollerne, og vi får gradvist lavet nogle løsninger, der fungerer for både skolen og lærerne«, siger den relativt nyslåede tillidsrepræsentant.

Regler skal stadig gælde Ligesom han selv har ændret syn på lønog ansættelsesforhold, siden han blev tillidsrepræsentant, så har han også en opgave i at få sine kolleger til at forstå, at man skal være opmærksom på, om

”Man mærker, at FSL er en fagforening og ikke en fagforretning.

Det bliver lyttet til, hvad medlemmerne har at sige”, mener den nyslåede tillidsrepræsentant Jacob Teglgaard.

og efterskole, og han er selv tilknyttet sidstnævnte. Derfor kan det være svært altid at have føling med, hvad der sker på friskolen, men det bliver i nogen grad løst af, at tillidsrepræsentantsuppleanten arbejder på friskolen.

Som tillidsrepræsentant opfordrer Jacob Teglgaard medlemmerne til at benytte sig af den ekspertise, han har fået fra sin tillidsrepræsentantuddannelse, ligesom han beder dem fortælle ham, hvad der sker i deres arbejdsliv. »Jo mere kollegerne bruger mig, jo bedre en tillidsrepræsentant bliver jeg.

For derved får jeg en klarere fornemmelse af, hvad der rører sig i lærergruppen, og hvad medlemmerne ønsker, og det giver mig et stærkere mandat. Og når vi står samlet, er vi også stærkere over for ledelsen«, siger Jacob Teglgaard.

Goderne kommer et sted fra

reglerne bliver overholdt. Og det er en fremmed tanke for flere. »Jeg tror, vi på de frie skoler har en tendens til at tænke: ”Skidt pyt, vi har det jo godt og er glade for vores arbejde”. Men derfor skal reglerne stadig overholdes. Arbejdsglæde er ikke noget, man skal betale for med mindre løn. Jeg tror, at mange lærere i folkeskolen er glade for deres job, og der er jo ikke nogen, der forventer, at de skal have 30-40.000 kroner mindre om året af den grund. Over et arbejdsliv kan det jo være forskellen på, om man har betalt sit hus ud eller ej«, siger Jacob Teglgaard.

Opbakning er nødvendig For at være en så effektiv tillidsrepræsentant som muligt har Jacob Teglgaard brug for input fra sine kolleger. Jacob Teglgaards skole er en kombineret fri

Når FSL og andre fagforeninger henter gradvise forbedringer i løn og arbejdsvilkår eller sikrer penge til kompetenceudvikling, er det ikke sikkert, at alle lærere tænker over, hvordan de forbedrede vilkår er opnået. På samme måde kan det også være lokalt for en tillidsrepræsentant på en skole, ifølge Jacob Teglgaard. Derfor forsøger han også at tydeliggøre, at der ligger arbejde bag forbedringerne: »Når vi kommer tilbage efter sommerferien, vil jeg lige gøre opmærksom på, at det lokale løntillæg på 12.000 kroner ikke er kommet af sig selv. Det er et tillæg, som vi har forhandlet os til lokalt, og det er længe nok til at dække det, som kontingentet hos FSL koster«.

De lønstigninger, som Jacob Teglgaard skaffer, kommer alle lærere på skolen til gode, men det er medlemmerne, der har størst indflydelse, når der skal findes fælles fodslag, fastslår han. »Jeg lytter til, hvad alle lærere på skolen siger, men de endelige beslutninger bliver taget af medlemmerne«.

Hvis du ikke har en ­tillids­repræsentant ...

På de fleste frie skoler har lærerne en tillidsrepræsentant. Det præger også magasinet her; i flere artikler nævner og beskriver vi tillidsrepræsentanterne og deres rolle.

Men fortvivl ikke, hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant på din nye skole.

Når I ikke har en tillidsrepræsentant, er det konsulenter fra Frie Skolers Lærerforening (FSL), som forhandler decentrale løntillæg på skolen og indgår lokale aftaler med ledelsen. Så bare rolig: Du får løn, og der bliver indgået aftaler.

Som medlem af FSL kan du altid henvende dig til sekretariatet, hvis du har brug for hjælp, støtte eller råd, og du kan få hjælp til at tjekke din ansættelseskontrakt og din lønseddel.

Men naturligvis vil det være en fordel, at I vælger en tillidsrepræsentant. Løsningerne bliver bedre, når I, som arbejder på skolen, selv finder en tillidsrepræsentant. Og det giver stor tryghed og et stærkt fællesskab, når I har en tillidsrepræsentant og en FSL-klub.

Så måske skulle du tage initiativ til, at I vælger en tillidsrepræsentant, som kan varetage jeres interesser og tale jeres sag over for ledelsen?

Læs mere om valg af tillidsrepræsentant på www.fsl.dk.

FSL’s konsulenter og sekretariat hjælper jer gerne med valget. Og kredsformanden kommer gerne på besøg på jeres skole og hjælper jer med at vælge tillidsrepræsentant eller med at skaffe flere medlemmer til FSL-klubben.

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

23

Landet rundt med FSL Kredsene er dit lokale FSL. Kredsbestyrelsen vælges af medlemmerne på de skoler, der er i kredsen, og kredsene arrangerer medlemsarrangementer, udsender nyhedsbreve og etablerer lokale netværk. Find din kredsformand her

Kreds 1 Lars Holm • Bor i Aalborg SV • Underviser i matematik og naturfag i udskolingen på Klostermarkskolen • Løb HCA Maraton på 2.58.28. Er glødende Tottenham-fan og formand – og kasserer – for Klostermarkskolens Tipsklub af 2006

1 2

Kreds 3 Rikke Josiasen • Bor i Horsens • Underviser i matematik og fysik/kemi i udskolingen på Flemming Efterskole • Er fuldt integreret i det syriske samfund i Horsens som kontaktperson for en syrisk familie med tre børn. Kan sige ”Slap af” på kurdisk

Kreds 4 Hans Erik Hansen • Bor i Haderslev • Underviser i matematik, specialundervisning og madkundskab i udskolingen på Haderslev Realskole • Forsøger sammen med pensionerede kolleger at holde styr på en god håndfuld dronninger og en halv mio. arbejderbier

24

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

3

4

5

Læs mere på fsl.dk/kredse

Kreds 2 Rikke Friis • Bor i Skanderborg • Underviser i engelsk i udskolingen på Skanderborg Realskole • Er på Smukfest hvert år uden at høre ret meget musik. Har set alle ”Skam”-afsnit fire gange. Hun siger, det er for at kunne være med, når eleverne taler om serien

Kreds 8 Annie Storm • Bor i Husum • Underviser i matematik, natur/ teknik og engelsk på mellemtrinnet på Roskilde Lille Skole • Er passioneret chilidyrker og bruger egne chilifrugter i alt fra varme retter til honning, syltetøj og te

Kreds 5 Ricky Bennetzen • Bor i Odense • Underviser i idræt, matematik, sejlsport og løb i udskolingen på Broby Fri- og Sportsefterskole • Har cyklet tværs gennem Australien, besteget Kilimanjaro og krydset både Atlanterhavet og Stillehavet i sejlbåd

Kreds 7 Minna Riis • Bor i Humlebæk • Underviser i biologi og kristendom på mellemtrinnet og i udskolingen på Rygaards Skole • Elsker Tintin og har læst Mario Puzos 'Godfather' på fire sprog, men kan ikke køre bil

8 Kreds 6 Hanne Lindbjerg Kristensen

6

7

• Bor på Bogø • Underviser i fysik i udskolingen på Bogø Kostskole • Morgen- og vinterbader i Grønsund og er farmor til tre pragtfulde drenge

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

25

LÆRERKOMPETENCER Af Daniel Grønne Jensen · dgj@fsl.dk

Lærere skal lære hele arbejdslivet

V IG V I TA S R E G A VI T

Hvorfor bekymrer FSL sig for medlemmernes kompetenceudvikling?

Og hvorfor er udvikling vigtig for både nye og erfarne lærere?

Læs FSL’s næstformand Monica Lendal Jørgensens svar.

Skal man som ny lærer spekulere på kompetenceudvikling?

Monica Lendal Jørgensen: »Alle skal spekulere på kompetenceudvikling. Både nyuddannede lærere og erfarne lærere på en fri skole. Som nyuddannet lærer skal man tænke på at få lagt godt fra land, for der er givetvis ting, som man ikke har lært, når man begynder i sit første job. Måske opdager man først efter noget tid, hvad man mangler, for man ved jo ikke helt, hvad det er, man kaster sig ud i.

Som ny på en fri skole opdager man måske også, at nogle ting er anderledes end i folkeskolen, og her kan kompetenceudvikling ligeledes hjælpe«.

Hvorfor interesserer FSL sig for medlemmernes ­kompetenceudvikling?

Monica Lendal Jørgensen: »Fordi vi er en professionsfagforening. Vi er jo særligt optaget af vores medlemmers arbejdsforhold, og i det arbejde spiller vilkårene for efteruddannelse en stor rolle.

Ud over at vi som fagforening skal sikre lærerne en ordentlig løn og de bedst mulige arbejdsvilkår, så skal vi også sikre medlemmerne mulighed for efteruddannelse.

Vores seneste medlemsundersøgelse viste, at kompetenceudvikling har stor værdi for medlemmerne, og derfor er det en højt prioriteret sag for os«.

Hvorfor er det ikke de enkelte skoler, som er ansvarlige for ­kompetenceudvikling?

Monica Lendal Jørgensen: »Det er det da bestemt også.

26

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

­ kolerne har altid ansvaret for deres egne lærere, og de skal S sørge for, at lærerne kan følge med i deres fag, så undervisningen er i top, og så lærerne kan udvikle sig gennem et helt arbejdsliv. Men ansvaret bæres ikke af skolerne alene. De enkelte lærere skal også selv tage et medansvar for, at de har kompetencerne til at undervise på det rette niveau.

FSL’s rolle er fx at tilbyde kurser, som hjælper lærerne i forhold til deres undervisning. Vi forsøger at lave kurser, der er målrettet lærerarbejdet på de frie skoler, og det spænder meget bredt. Vi forsøger at lytte til medlemmernes behov for konkrete kurser, men derudover arbejder vi jo også for, at der i overenskomsten bliver lavet aftaler om kompetenceudvikling.

Senest har vi været med til at udvikle bogserien Pædagogisk rækkevidde. Her formidler nogle af landets dygtigste

I

R E G TA

R FSL’s fire kursustyper A V ANS

– kursustilbud for, at i 2017-18 svarlige tort n a i v

r e

ere ed s Som lær godt Minikurser koleliv m ed, at s t Vi v får e y8e. eftermiddagskurser for medlemmer. Deltaudbtimes

eleverne g socialt 2½ i forhold o

n t o g s r e p fagli

gerne går hjem med konkrete redskaber i rygsækken. e t

:d ig:gs enhver forskellige :l tilbydes er den v ogKurserne il n v steder i landet og er gratis. e i r v e

r ad læ s læring, ar. Vi er i høj gr n e v le e l v e s : d undervisning! animationen i din l det an• Brug en komm ske r dstyr leve op : varlige• foFå : på det timeløse fag ’Uddannelse og job’ a r k s demo medan e ogen lsBliv d karismatisk underviser! e e n • (endnu) mere h n ig a d d

a t s on :l s genera: , og vi er og udvikling , at kundskaber å p

e b ska er somm FSL Lærerkurser g fællessom o

opmærk f mod lærere på frie skoler. id iv e arettet d Todageskurser, n dby8er ber, i rnes ufor vebetaler egenska d foSkolen le . e n

r kurset. le o sk nøgleor

»Som de fagprofessionelle skal lærerne tage medansvar for skolens udvikling. Og det gør de allerbedst ved at tage ansvar for deres eget fag«, siger Monica Lendal Jørgensen, ­næstformand i FSL og formand for Uddannelse & Profession.

Foto Martin Dam Kristensen

• • • • • •

Cooperative Learning 1 Cooperative Learning 2 Ugeskemarevolution – Skab overskud i hverdagen Flipped Learning: Vend undervisningen på hovedet Inklusion og specialpædagogik med friske øjne Konflikthåndtering – Sådan tackler du udadreagerende elever • Styrk lærersamarbejdet med facilitering • Børne- og ungdomslitteratur – på tryk og på film ­(kursus specielt for skolebibliotekarer)

Medlemskursus Medlemskurset er en årlig tilbagevendende begivenhed, og det er gratis. Temaet i år er: • "Sammen tager vi hul på fremtiden – i undervisningen".

forskere praksisnær viden direkte ind i klasseværelset, og e-bøgerne er gratis for medlemmer af FSL«. vis du tænker tilbage, hvilken kompetenceudvikling er du så H mest taknemmelig for, at du har fået?

Monica Lendal Jørgensen: »Jeg fik et årskursus som skolevejleder, og det var virkelig godt. Skolevejlederarbejdet er et spændende og vigtigt område, og jeg tænker tit på, at vejledningen i dag er blevet for mangelfuld. Dengang jeg tog vejlederuddannelsen, havde alle skoler en skolevejleder, og det havde den store fordel, at alle elever og kolleger kunne komme til at tale med vejlederen, og at vejlederen kendte både skolens elever og lærerne. Sådan er det desværre ikke i dag, hvilket er rigtig ærgerligt«.

Kurser for tillids- og ­arbejdsmiljørepræsentanter Grunduddannelse og efteruddannelse for tillidsrepræsentanter.

Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter i samarbejde med skoleforeningerne.

Temadage om arbejdsmiljø i samarbejde med skoleforeningerne fx ”Stop stress” i efteråret 2017.

Desuden arrangerer FSL´s kredse en række kurser – både for medlemmer og for tillidsvalgte.

(Se mere om kurserne på www.fsl.dk/kurser)

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

27

PÅ SKOLEBÆNKEN Af Jesper Fjeldsted Christiansen · jfc@fsl.dk

Lærere blev klogere Sidste år deltog knap 500 medlemmer på FSL’s faglige kurser og uddannelser. Vi spurgte tre af dem, hvad de fik ud af det

Deltog på kurset Lærerens arbejds­relationer

Anders Finnerup, lærer og arbejdsmiljø­repræsentant på St. Andst Efterskole

»Mit sigte var at blive klogere på, hvordan psyken påvirker arbejdsmiljøet.

Som lærere ved vi, hvordan vi agerer som professionelle over for eleverne, men vi glemmer det ofte over for vores kolleger. Jeg fik brugbar teori med hjem om, hvordan vi er forskellige som mennesker, og hvorfor det har betydning for de konflikter, der opstår. Det er lettere at navigere i konflikter, hvis vi anerkender, at andre kan se diametralt modsat på tingene«.

Deltager på kurset Flipped learn ing

»For mig et det et privilegium at få lov at sætte sig på skolebænken og blive klogere i et par dage. Det er en mulighed for at genopfriske, hvorfor vi gør, som vi gør, og hente inspiration til at prøve noget nyt. For mig er det med til at holde gejsten oppe. Hvis skolen er med, synes jeg, det er med at komme af sted«.

Stine Nørby, lærer på Nr. Nissum Efterskole

Deltager på kurset Motivations pædagogik

Inga Fries, lærer og ­tillidsrepræsentant på LudwigAndresen-Schule

28

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

»Det var et super godt kursus, som har gjort mig mere bevidst om, hvordan min adfærd og mit kropssprog kan sætte en stemning og påvirke elevernes motivation. Jeg lavede blandt andet et undervisningsforløb på kurset, som inkluderede forskellige læringsstile, og jeg har stort set overholdt det hele i klassen, som har taget godt imod det«.

OVEN I HATTEN Af Mikkel Hvid · mhv@fsl.dk Illustration: Gitte Thrane

Medlemmer får ­kontante fordele 11 gange om året modtager du medlemsmagasinet Frie Skoler, der er fyldt med nyheder, analyser, kommentarer, baggrundshistorier, reportager fra skoler og portrætter af frie lærere.

Du kan få en højtforrentet lønkonto hos Lån&Spar Bank, når du er medlem.

Du får bonusrabat, når du køber i butikker og på hjemmesider, som har en aftale med Forbrugsforeningen.

Du deltager gratis på mini­kurser, medlemskurser og

Med medlemskabet af Frie Skolers Lærerforening (FSL) følger en række fordele, ­tilbud og rabatter. andre medlemsarrangementer, lige som du kan deltage i de særligt tilrettelagte uddannelser og kurser, som FSL udbyder.

Du får rabat i en række butikker og på webshops, som FSL har aftaler med.

Du får krisehjælp via Falck Heath Care i forbindelse med ­arbejdsrelaterede kriser som for eksempel stress.

Se mere på www.fsl.dk/fordele-som-medlem VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

29

SAGSBEHANDLING Af Mikkel Hvid · mhv@fsl.dk

Når man får problemer på jobbet, er det vigtigt, at man har rådgivere, som kender juraen og formalia, for der er så meget, der kan gå galt«, siger Sussie Stage. Hun er tilbage i lærergerningen efter en afskedig­ else og en sygeperiode.

30

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

Foto Martin Dam Kristensen

Sussie Stage brugte livlinen Da det strammede til, var Sussie Stage glad for, at der var hjælp at hente i den anden ende af røret

I

2014 blev Sussie Stage sygemeldt, og efterfølgende fratrådte hun sin stilling efter seks et halvt år som lærer og to år som tillidsrepræsentant.

Både før, under og efter fratrædelsen brugte hun Frie Skolers Lærerforenigs (FSL) konsulenter flittigt, og det er hun glad for i dag. »De hjalp mig rigtig meget, og jeg er sikker på, at det betød, at jeg kom bedre gennem den personlige krise, som jeg var i«, siger hun.

Og i et langt forløb, som det Sussie Stage oplevede, har man brug for mange forskellige typer hjælp, og det fik hun, fortæller Sussie Stage. »I begyndelsen støttede og coachede FSL’s konsulenter mig, og de gav mig viden og redskaber, som gjorde det lettere for mig at klare de forskellige forhandlinger og udfordringer, som jeg stod i som lærer og tillidsrepræsentant.

Støtten betyder, at jeg i dag kan se tilbage på forløbet og sige til mig selv, at jeg gjorde det godt. Jeg var konstruktiv og samarbejdsvillig, og det er jeg glad for, at jeg kan sige«.

Da Sussie Stage blev sygemeldt og siden fratrådte, fik hun krisehjælp fra foreningen: »Det hjalp mig virkelig meget at få forløbet talt igennem med en professionel. Det har man brug for, når ens verden ramler«, siger hun.

Til sidst kunne Sussie Stage ikke overskue alle de møder og mails, hun skulle holde styr på i sit sygeforløb, og FSL’s konsulenter assisterede derfor Sussie Stage i forbindelse med møder og korrespondance med skolen og kommunen: »Det var en kæmpe lettelse«, siger Sussie Stage.

I dag er forløbet på afstand, og Sussie Stage er vendt tilbage til lærergerningen. Hun har taget et ekstra linjefag i specialpædagogik, og hun arbejder på en specialskole med børn, som ikke kan inkluderes i folkeskolen. Og det er hun rigtig glad for: »Jeg elsker at være lærer, og jeg elsker det pædagogiske arbejde med børnene – og især dem, der har det svært«, siger hun.

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

31

FORMANDSINTERVIEW Af Ulrik Andersen · uan@fsl.dk

Bland jer!

Formand Uffe Rostrup ønsker, at FSL’s medlemmer får kompetent rådgivning, videreuddannelse og alt, hvad der hører en moderne fagforening til. Men han håber også, at de vil give noget igen

H

er i magasinet kan du læse om alt det, du får for dine kontingentkroner som medlem af Frie Skolers Lærerforening (FSL).

Men FSL er ikke kun en serviceorganisation, det er også en demokratisk organisation, som i vidt omfang lever i kraft af medlemmernes engagement. Og FSL-formand Uffe Rostrups håber, at nye medlemmer ikke kun vil betjene sig af foreningens services, men i høj grad også bidrage til foreningens demokrati. »FSL er vores alle sammens forening. Min rolle er at være formand, men jeg er hverken mere eller mindre medlem end alle andre. Så derfor vil jeg også gerne have, at alle andre blander sig, byder ind med, hvad vi skal have en mening om og hvorfor. Det kvalificerer vores arbejde, og det giver os i hovedbestyrelsen en langt bedre føling med, hvad der sker, og hvad vi skal prioritere«, siger Uffe Rostrup.

Derfor vil Uffe Rostrup også hellere have debatter og modstand, end han vil have fuldstændig ro på bagsmækken. Og sådan håber han også, at medlemmerne har det. Selv som formand kan han være nødt til at gå i byen med budskaber, som han ikke nødvendigvis selv elsker, og på samme vis håber han, at medlemmerne vil involvere sig i foreningens arbejde, også når de ikke nødvendigvis er enige. Som eksempel nævner Uffe Rostrup en diskussion, han for nylig havde med et medlem, der blev provokeret over, at FSL har lavet et landkort, hvor man kan se, hvilke skoler der betaler en fair lærerløn. Det provokerede medlemmet, fortæller Uffe Rostrup:

32

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

»Han sagde, at løn ikke er alt, og det synspunkt har jeg respekt for. Men samtidig er jeg også nødt til at sige, at det ikke bliver med mig som formand, at vi blot ser til, alt imens lærerne på de frie skoler bliver lærerverdenens b-hold med en væsentlig lavere løn. Men jeg er åben over for at diskutere, hvordan vi løfter lønnen«, siger Uffe Rostrup.

Og derfor vil han gerne høre fra så mange som muligt. Via kredsene, via medlemsarrangementer og via personlige henvendelser. Og, understreger han, linjen er altid åben. »Jeg er let at komme i kontakt med. Jeg svarer på alle mails, og jeg tager telefonen«.

Så i den ånd er her en serviceoplysning: Hvis du vil snakke med FSL’s formand, give ham et tip eller fortælle ham, hvad kan gøre bedre, så ring på 5155 6061 eller skriv til uro@fsl.dk.

Om FSL’s formand Uffe Rostrup har været formand for Frie Skolers Lærerforening siden 2011. Han er 53 år og bor i Osted på Sjælland. Før han i november 2008 blev næstformand i FSL, var han lærer på Osted Fri- og Efterskole.

»Vores fornemste opgave er at sørge for, at rammerne for lærerne på de frie skoler er i orden. Det gør vi gennem overenskomstforhandlinger, ved at kæmpe for arbejdsmiljøet på skolerne og ved at have en så stærk organisation som muligt. Både i kraft af kompetent faglig rådgivning, men også ved at tage del i uddannelsesdebatten og ved at tilbyde medlemmerne gode efter- og videreuddannelsestilbud«, siger Uffe Rostrup, formand i FSL. Foto: Martin Dam Kristensen

Fire hurtige til Uffe Rostrup Hvilke råd vil du give en lærer, der er ny på en fri skole? »Allerede før ansættelsen skal man være opmærksom på skolens værdigrundlag. Kan du acceptere, respektere og arbejde under det? Det nytter ikke noget, hvis du er imod det, det vil uvægerligt ende med bøvl. Dernæst skal du være opmærksom på, hvordan arbejdstiden er indrettet. Er der fuld tilstedeværelse? En fleksibel aftale uden optælling? Arbejdstidens indretning skal passe med dit liv og arbejdsform. Og så skal man naturligvis være opmærksom på lønnen. Mange steder er den lavere end i folkeskolen. Kan du leve med det? Vil du kæmpe for at få den op?« Hvorfor bør man som lærer på en fri skole være medlem af FSL? »Det er ligesom med licens. Det er noget, vi alle får glæde af – noget, vi giver til hinanden. Det gælder lønforhøjelser, pension og barsel. Vi forhandler det i fællesskab, og jo flere vi er, desto stærkere står vi. Danmark er et af de lande i verden, hvor det er bedst at være lønmodtager, og

det er ikke kommet af sig selv. Det er skabt af en stærk fagbevægelse. At tro, at det bliver anderledes i den nærmeste fremtid, er at stikke sig selv blår i øjnene«.

De frie skoler er meget forskellige – hvad knytter dem sammen? »Retten til forskellighed. At vi ikke skal have samme fagrække som i folkeskolen. At vi kan nå de mål, der er sat op, som vi har lyst til. At vi har frihed til at bygge skolen op på en måde, som giver mening for skolekredsen, forældrene, børnene og lærerne«.

Hvad er din største opgave i det kommende skoleår? »Der er overenskomstforhandlinger næste forår. Det er den altoverskyggende opgave. Det er nødvendigt, at vi får aftalt nogle rammer om arbejdstiden. Og at vi kommer nærmere en løsning af vores store udfordringer på lønområdet. Spørgsmålet er, om der denne gang er forhandlingsvilje på den anden side af bordet. Det har der ikke været siden lockouten. Vi skal teste, om det har ændret sig«.

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

33

INTERNATIONAL TEACHERS Af Ulrik Andersen · uan@fsl.dk Foto Nils Lund Pedersen

FSL gives

you leverage Melissa Castillo grew up in the US but now finds herself a teacher at an international school in Denmark.

M

elissa Castillo has been a teacher in such diverse places as the US, Mexico, Spain and now Denmark. Asked how being a teacher in Denmark differs from her other experiences she only thinks for a second: Freedom. »It’s an absolute haven. There’s a lot of flexibility to interpret the curriculum as you like and thereby good teachers are allowed to be themselves. In many other countries everything is test driven, and your job is at stake if less than 90 percent of your students pass their exams.

It’s much more relaxed here«, says Melissa Castillo.

Having grown up in the United States, Melissa Castillo now lives in Odense and commutes daily to her job at Sønderborg International School. She has found it quite easy to adjust to living in Denmark even if she sometimes finds the Danes to be a bit peculiar and soft. »In general, I like the laid back attitude though, and since Denmark is doing pretty well economically and there’s a lot of innovation, you must be doing something right. And I much prefer the working conditions here to what I experienced in Spain, where you come home crying because the boss is an idiot and can treat you like a child«.

Growing up in Buffalo in upstate New York, Melissa Castillo was made aware of the value of good working conditions and organised labour from a young age. Her grandfather was a proud member of the United Auto Workers Union (UAW) back when the UAW yielded real power in the US. Those days are long gone, and Melissa Castillo is happy to be part of a system where the unions are still valued. »It makes me feel secure to be a part of a labour union, and also a sense of having leverage. A boss can’t just say that he doesn’t like you and then

34

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

Growing up in Buffalo in upstate New York, Melissa Castillo was made aware of the value of good working conditions and organ­ ised labour from a young age.

Facts about international schools

By Rikke Friis, member of the executive committee, and responsible for the international members of FSL. • An international school is an independent school whereas an international department is part of a Danish independent school. The teaching is done mainly in English by native speakers. Some of the schools are IB schools following the International Baccalaureate Program, others follow the Cambridge International Examinations.

fire you. And if something arises, I can ask FSL for help. In the US, we used to have the same tradition for organised labour, but it has been demolished to the detriment of teachers, labourers and students«.

Another positive surprise has been the equality in wages which warms the heart of a left leaning social sciences teacher like Melissa Castillo. »In many countries, the director of the school makes a lot more money than the teachers. In Denmark the wage gap is narrow, which I think helps conditions between workers and employers. It also ensures that good teachers keep on teaching as they don’t have that much of an incentive to become leaders or administrators«, says Melissa Castillo.

Sønderborg International School has a mix of foreign students and Danish parents who want their children to get an international education. But it’s often somewhat of a shock for the Danish students to start at the school. »The international kids think it’s a holiday as they are used to a much more rigorous workload, while the Danish students complain and think they are busy. As a school I think we have placed ourselves somewhere in the middle, so we don’t demand as much homework as schools abroad but more than other Danish schools«.

Melissa Castillo came to Denmark five years ago because her husband got a job here. They have since divorced, but that doesn’t mean she’s considering moving. »Denmark is one of the most fantastic places I’ve ever been to, I’m really happy here, and I have no intention of leaving.

I lived in dangerous neighbourhoods in New York at a time when one had to run home from the subway at night. Having experienced that, I enjoy having a safe place to live and to be in a society where everyone is treated as equals«.

• In Denmark there are currently seven international schools, eight international departments and a few other independent schools offering English classes ending with the Cambridge Exam.

• Frie Skolers Lærerforening or FSL (Teachers’ Union for Danish Independent Schools) organises teachers at international schools and international departments, and we are constantly developing new services relevant to the special group of teachers.

• Frie Skolers Lærerforening (FSL) offers to visit members and potential members at the school. We will tell you about FSL, rules and regulations in regard to working hours, salary, holiday, pension etc. If you would be interested in such a visit, please contact us to set a date.

• In April, 2017 international members of FSL were invited to a seminar at Hornstrup Kursuscenter near Vejle.

The program was a mix of professional development of teaching skills, information about FSL and union related issues as well the opportunity to meet other international teachers from around the country. We are looking forward to inviting you to another seminar in the upcoming school year.

• The webpage of FSL (www.fsl.dk) is in Danish. However, we send newsletters to our international members a couple of times during the year. And we continue to expand the English part of the webpage, so you can find information in English at http://www.fsl.dk/english/.

Check out “News in English” for previous newsletters.

• Please, do not hesitate to contact us, if you would like us to come to your school or if you have suggestions to future newsletters, the seminar etc. We are on new ground here and the more response we get from you, the better we get.

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

35