1814

Samlet opsætning cmyk + ryg

203 mm

KRIG NEDERLAG FRIHED

”Tabet af Norge” i 1814 er en af de største økonomiske og ­befolkningsmæssige katastrofer i den danske stats historie, ligesom det var et af de største territorielle tab, nogen stat led under Napoleonskrigene.

Rasmus Glenthøj (f. 1977) er dansk historiker, ansat ved Syddansk Univer­ sitet. Morten Nordhagen Ottosen (f. 1981) er norsk historiker, ansat ved Universitetet i Oslo.

203 mm

1814 KRIG NEDERLAG FRIHED

250 mm

Med 1814 Krig Nederlag Frihed får vi for første gang en samlet frem­ stilling af krigsårene 1807-1814 i et fælles dansk-norsk perspektiv. I bo­ gen fortæller forfatterne om krigens gang til lands og til vands, hvordan befolkningerne blev ramt og om den voksende utilfredshed med konge­ magt og enevælde. Utilfredsheden førte i Norge til uafhængighed og grundlov i 1814, mens den i Danmark blev startskud til udviklingen frem mod den fri forfatning, som vi fik i 1849.

30 mm

KRIG NEDERLAG FRIHED

Selv om det ikke lykkedes for Sverige at få delt Danmark mellem Preus­ sen og Sverige, levede den danske stat nu udelukkende på stormagternes nåde. Det var således i 1814 og ikke i 1864, at Danmark blev en småstat.

På trods af Napoleonskrigenes og nederlagets skelsættende betydning for dansk historie, har begivenhederne kun fået ret sparsom opmærk­ somhed i Danmark. De har stået i skyggen af krigen 1864 og 2. verdens­ krig, der bedre har kunnet indpasses i den traditionelle nationale ­historieskrivning.

32 mm

1814

1814

30 mm

Rasmus Glenthøj Morten Nordhagen Ottosen

Rasmus Glenthøj Morten Nordhagen Ottosen

BOGEN ER UDGIVET MED STØTTE FRA

Augustinus Fonden Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse Kong Olav V’s Fond Letterstedtska föreningen Stiftelsen Clara Lachmanns Fond

96767_1814_cs6_.indd 2

17/03/14 13.34

1814 KRIG NEDERLAG FRIHED Danmark-Norge under Napoleonskrigene

RASMUS GLENTHØJ MORTEN NORDHAGEN OTTOSEN

GADS FORLAG

96767_1814_cs6_.indd 3

17/03/14 13.34

Indhold KAPITEL 1

KAPITEL 3

DANMARK-NORGE OG PATRIOTISMEN

KRIG MED SVERIGE 6

Undergangen

8

84

Fra København til Kymijoki

86

Det svenske angreb på Norge

94

Den dansk-norske stat

11

Grænsekrigen

Utilfredshed og identitet i Danmark-Norge

13

Dansk-norske reaktioner

103

Patriotisme og fædreland

17

At vinde nordmændenes hjerter

107

Samfund, enevælde og fremmede magter

20

Folkelig modstand i Norge

109

”Den florissante periodes” politik

25

Den mentale mobilisering

118

Neutralitetsudnyttelsen

31

Besættelse, misfornøjelse og

Den ”glorværdige” 2. april

34

kollaboration

121

De sidste fredsår

37

Den venlige besættelse

123

Krise, nød og død

128

Den skandinaviske mulighed

132

Regimekritik og foreningstanker

138

KAPITEL 2

KØBENHAVNS BOMBARDEMENT

98

42 KAPITEL 4

Freden i Tilsit

44

Den britiske flåde i de danske stræder

50

Landgang og besættelse

51

SØKRIG OG ØKONOMISK KRIG

142

Byen og dens volde

53

En ny flåde

144

Træskoslaget ved Køge

55

Krigen til søs

146

Belejringsmentalitet

58

”Prisonen”

150

Bombardementet

62

Kaperkrigen

154

Reaktionerne i Danmark-Norge

68

Den dobbelte blokade

160

Syndebukke

69

Økonomisk krise og statsbankerot

166

Offervilje

71

Patriotiske selskaber

174

Flådens ran

72

Korn til Norge og kritik af Danmark

176

Kronprinsen vender tilbage

76

Norges nød som Sveriges mulighed

182

Historien som kampplads

76

Efterkrigstidens ruin

185

I Jesu fodspor

81

Krigens rækkevidde

188

4

96767_1814_cs6_.indd4 4 96767_1814_cs6_.indd

1814

INDHOLD

17/03/14 13.34 09.16 17/03/14

KAPITEL 5

Dansk dobbeltspil?

285

INDRE FORANDRINGER OG YDRE TRUSLER

Mental mobilisering

288

192

Prinsens politik

289

Danskere og nordmænd i broderlandet

292 294

Lettelse, uro og nye farer

194

På revolutionens rand?

Selskabet for Norges Vel

196

Et hus i splid

297

Norske krav

198

Genforeningsspøgelset

302

Kampen om statsborgerskab

304

Grundloven og det nationale monarki

306

Forsvarsvilje og værnepligt

308

VENDEPUNKTET: Karl Augusts pludselige død

203

AFGØRELSEN: Den anden svenske tronfølgerkrise

204

At ofre på fædrelandets alter

309

Spirende skandinavisme

209

Frit Norge eller forenet Skandinavien

309

Annekteringen af Holsten

212

Karl Johans Norgesplaner

314

Misfornøjelse og modstand

219

Folkekrig som politisk instrument

317

Nye trusler fra Sverige

222

Det diplomatiske slutspil

320

Truslen fra Napoleon

224

”Kattekrigen”

323

Frederik VI’s enevælde og ”De Røde Fjer”

229

Desertører

328

Gryende separatisme i Norge

232

Efterår i Norge

329

KAPITEL 6

SLUTSPILLET OM NORGE

Det nye Norge

334

Danmark og Wienerkongressen

336

236 KAPITEL 8

Lænket til Napoleon

238

Den russisk-svenske alliance i 1812

243

Danmark-Norge og Napoleons nederlag

246

I kamp med Napoleon

250

Krig og adskillelse

344

Krise i Norge

256

Det norske forbillede

348

Sveriges politik over for Norge

258

Boet gøres op

353

Svensk propaganda

265

Det norske syn på Danmark

354

Christian Frederik og Norge

268

Det danske syn på Norge

357

Krig og nederlag i Holsten

272

Sprogkuppet

360

Det radikale spillerum

279

Den kulturelle union

361

Kulturunionens undergang

364

Noter

366

Litteratur

374

Person- og stedregister

388

DANMARK OG NORGE EFTER DANMARK-NORGE

342

KAPITEL 7

FRIHED OG UNDERTRYKKELSE Fred i Norden?

282 284

KRIG NEDERLAG FRIHED

96767_1814_cs6_.indd5 5 96767_1814_cs6_.indd

1814

5

17/03/14 13.34 09.16 17/03/14

1

DANMARKNORGE OG PATRIOTISMEN Foreningen mellem Danmark og Norge blev opløst med et pennestrøg natten til den 15. januar 1814, men hvad var det for et fællesskab, der nu forsvandt? Indledningsvis ser vi på, hvordan den dansk-norske stat og det dansk-norske samfund så ud, før Danmark-Norge blev en del af Napoleonskrigene, hvilken politik der blev ført, og hvad det ville sige at være dansk og norsk.

Kronprins Frederik afventer den engelske parlamentærs ankomst, 2. april 1801. Maleri af C.A. Lorentzen, 1802. I de første fjorten år af 1800-tallet syntes alverdens ulykker at skylle ind over Danmark-Norge og dets monark. Det begyndte på Københavns Red den 2. april 1801.

FOTO KIT WEISS. DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PÅ FREDERIKSBORG SLOT.

96767_1814_cs6_.indd6 6 96767_1814_cs6_.indd

17/03/14 13.34 09.16 17/03/14

1814

96767_1814_cs6_.indd7 7 96767_1814_cs6_.indd

7

17/03/14 13.34 09.16 17/03/14

Undergangen

8

96767_1814_cs6_.indd8 8 96767_1814_cs6_.indd

Vinteren 1814 var usædvanlig kold. I Dan-

vig og Holsten, der dengang tilhørte den

mark spærrede enorme snemasser mange

danske stat, var blevet besat, og resten af

veje frem til udgangen af marts, og de stør-

Danmark stod for tur, hvis Frederik VI ikke

re åer frøs til is. For at overleve kulden måt-

bøjede sig for Karl Johans vilje. Den fransk-

te den danske hær fælde vejtræer og rive

fødte svenske prins gjorde i sin adoptiv-

plankeværker og sågar hele huse ned for at

far, Karl XIII’s, navn krav på hele Norge –

skaffe sig det livsvigtige brænde. Kampen

et rige, der strakte sig over 1.700 km. Den

mod kulden var imidlertid ikke den eneste

tidligere revolutionære advokatsøn ønske-

overlevelseskamp, som de danske solda-

de dermed at virkeliggøre den drøm, som

ter deltog i. De var en blandt brikkerne i et

flere svenske konger i århundreder havde

magtspil mellem Danmark-Norge og Sve-

næret.

rige, der havde stået på i århundreder, og

For kong Frederik havde de sidste

som nu stod foran sin afgørelse. En kamp,

syv års krig handlet om at bevare sit nor-

der handlede om magten i Skandinavien i

ske kongerige. At afstå Norge stred imod

almindelighed og herredømmet over Nor-

hver en fiber i majestætens fyrstelige le-

ge i særdeleshed.

geme. Der var tale om et entydigt brud på

I slutningen af 1813 var den danske

den eneste lov, som den enevældige kon-

stat blevet invaderet af en overlegen rus-

ge ikke var hævet over, nemlig Kongeloven.

sisk-svensk hær under den svenske kron-

Denne forfatning, der i Guds navn gav Fre-

prins, Karl Johan. Hertugdømmerne Sles-

derik retten til at herske, forpligtede ham

1814

KAPITEL 1

17/03/14 13.34 09.16 17/03/14

Kronprins Frederik med eksercerende tropper. Maleri af William v. Haffner.

1804. Frederik VI gik med liv og sjæl op i alt militært, og kongen omgav sig hele sit liv med officerer.

Interessen oversteg imidlertid talentet, og Frederik fik aldrig en dybere forståelse for strategi og taktik. DE DANSKE KONGERS KRONOLOGISKE SAMLING, ROSENBORG.

til aldrig at afstå et af sine riger og lande.

vet, der gjorde den danske konge til en af

Men majestætens engang mægtige allie-

Napoleonskrigenes territorialt største ta-

rede, kejser Napoleon, stod foran sit fald,

bere med afståelsen af 385.252 km2. Den

hvilket efterlod Danmark-Norges eneher-

400-årige forening mellem folkene i Dan-

sker militært og diplomatisk isoleret. At

mark og Norge var brudt.

fortsætte den udsigtsløse kamp ville sæt-

Men hvordan var det kommet hertil?

te Danmarks eksistens på spil. Kong Fre-

Hvorfor var Danmark-Norge blevet truk-

derik havde ikke andet valg end at bøje sig

ket ind i Napoleonskrigene, hvordan havde

for det svenske diktat, som resten af Euro-

krigen påvirket samfundet og folkene i de

pa stod bag. Natten mellem den 14. og 15.

to lande, og hvad kom adskillelsen til at be-

januar 1814 blev Freden i Kiel underskre-

tyde for Danmark og Norge? Det er spørgs-

KRIG NEDERLAG FRIHED

96767_1814_cs6_.indd 9 9 96767_1814_cs6_r1.indd

1814

9

17/03/14 15:05 09.16 24/03/14

Hammerfest

Tromsø

RUSLAND

SVERIGE Christianssund

Trondhjem

FINLAND

NORGE Bergen Eidsvold Christiania

Åbo

Kongsvinger

Carlstad

Frederikstad Frederikshald

Helsingfors

Sankt Petersborg

Stockholm

Örebro

Christianssand Göteborg Aalborg

DANMARK Aarhus

Helsingør Helsingborg København Malmø Odense

SLESVIG Flensborg Husum Slesvig SVENSK Rendsborg POMMERN HOLSTEN Stralsund Lübeck Glückstadt Wismar Bremerhaven Emden Hamborg HANNOVER Altona MECKLENBURG

sø er t Øs

en

Memel Tilsit

Berlin

96767_1814_cs6_.indd 10 96767_1814_cs6_.indd 10

17/03/14 13.53 17/03/14 13.34

mål, der sjældent er blevet besvaret samlet.

Staten bestod ud over kongerigerne Dan-

Norden omkring

Norske historikere har skrevet om Norge,

mark og Norge af hertugdømmerne Sles-

1800. Ved ind-

mens danske historikere har skrevet om

vig og Holsten, bilandene Island, Færøerne

gangen til 1800-

Danmark. Det er ofte sket ud fra enten et

og Grønland samt de oversøiske kolonier

tallet udgjordes

udpræget dansk eller norsk perspektiv,

på Guldkysten, i Vestindien og Ostindien

uden hensyn til at der før 1814 var tale om

(Trankebar, Serampore, Nicobarerne). Iføl-

en dansk-norsk stat og ikke nutidens to na-

ge folketællingen i 1801 boede der 929.000

konglomerat-

tionalstater. Året 1814 har en fundamental

mennesker i Danmark og 883.000 i Nor-

stater Danmark-

forskellig betydning nord og syd for Ska-

ge. Det danske hertugdømme Slesvig hav-

Norge og Sverige

gerrak. Nord for Skagerrak bliver 1814 set

de 278.000 indbyggere, mens Holsten, der

med Finland.

som det vigtigste år i landets historie. Det

indtil 1806 var en del af Det Tysk-romer-

Napoleonskrigene

er mirakelåret, hvor Norge fik sin grund-

ske Kejserrige, havde 328.000. Alt i alt bo-

lov og frihed. Syd for Skagerrak er 1814 ble-

ede der to en halv million mennesker i den

vet set som endnu et nederlag i den lange

dansk-norske stat. Den langstrakte kyst-

række af nederlag, der skabte den lille og

stat med dens mange øer og oversøiske

fredelige danske nationalstat. Denne bog

provinser var svær at forsvare – især i en

vil samle, hvad der er blevet adskilt. 1814 –

søkrig. Flåden, der blev set som de to rigers

krig, nederlag, frihed vil vise, hvilken slags

stolthed, var derfor vital for foreningen

stat Danmark-Norge før 1807 var, hvordan

mellem Danmark og Norge. Hovedstaden

krigen påvirkede Danmark og Norge, hvor-

København var med over 100.000 indbyg-

dan begivenheder i det ene land påvirke-

gere den eneste by med internationalt for-

de det andet, og hvordan Napoleonskrige-

mat. Den var langt mindre end de store

ne og nederlaget for altid forandrede, hvad

europæiske metropoler London (958.000),

der i dag er to stater.

Paris (547.000) og Napoli (430.000), men

Norden af de to århundredgamle kongeriger og

vendte for altid op og ned på dette billede. KORT PER JØRGENSEN.

tæt på store tyske byer som Berlin (170.000) og Hamborg (130.000), og den var større

DEN DANSK-NORSKE STAT

end USA’s største by, New York (61.000), og

Danmark-Norge adskilte sig fundamentalt

holm (75.000). Staten var på trods af libe-

fra nutidens danske og norske nationalsta-

rale reformer i slutningen af 1700-tallet

ter. Det var en sammensat statsdannelse,

stadig centralistisk og ifølge en samtidig

også kaldet et imperium, hvor flere folke-

observatør var København som en kæm-

slag var samlet i et fællesskab, der bygge-

pes hoved på en dværgs krop. Hovedstaden

de på loyalitet mod det samme kongehus.

var statens politiske, militære og åndelige

De oldenborgske konger herskede over en

hjerte og hjerne. Her fandtes hoffet og cen-

stat, der strakte sig fra Nordkaps klipper i

traladministrationen, der styrede rigerne,

nord til Elbens bredder i syd.

universitetet og Kunstakademiet, der gav

Skandinaviens anden hovedstad, Stock-

KRIG NEDERLAG FRIHED

96767_1814_cs6_.indd11 11 96767_1814_cs6_.indd

1814

11

17/03/14 13.34 09.16 17/03/14

12

96767_1814_cs6_.indd12 12 96767_1814_cs6_.indd

dem en fælles kultur og fælles elite, og den

som den danske provins var dybt afhæn-

flåde, der beskyttede og bandt Danmark og

gig af imperiehovedstaden.

Norge sammen. Her lå også de eneste ban-

De andre ”større” danske byer, Odense,

ker i de to lande, hvilket sammen med det

Aalborg og Helsingør, havde blot 5.-6.000

reelle monopol, som København havde på

borgere, og de var med den danske histo-

kolonivarer, gjorde byen til statens ube-

riker Edvard Holms ord ikke meget mere

stridte økonomiske centrum. Såvel Norge

end teglhængte landsbyer, der havde privi-

1814

KAPITEL 1

17/03/14 13.34 09.16 17/03/14

legium på at brænde brændevin. Anderle-

det dansk-norske borgerskab så også i vir-

Københavns

des forholdt det sig syd for Kongeåen i her-

keligheden de to folk som ”brødre”. Bånde-

havn i slutningen

tugdømmerne, hvor Altona havde 23.000

ne, der aldrig havde været tættere end lige

af 1700-tallet.

og Flensborg 13.000 indbyggere. Nord for

før krigsudbruddet i 1807, gjorde, at dan-

Mens Europa var

Skagerrak var Bergen Norges største by

ske skribenter under Napoleonskrigene

med 18.000 indbyggere, mens Christiania

foreslog at gøre enten Dannora eller Dan-

(i dag Oslo) og Trondhjem kun var halvt så

norig til et fælles navn for den dansk-nor-

sante handels-

store med henholdsvis 9.000 og 8.800 ind-

ske forening, ligesom Storbritannien var

periode sin neutra-

byggere. På trods af sin størrelse var Chri-

det for England, Skotland og Wales. Forsla-

litet til det yderste,

stiania det tætteste, man kom på en norsk

get afspejler en stærk nordisk identitet, der

hvilket især bragte

hovedstad. En reel norsk administration

fandtes i visse akademiske miljøer.

vækst og rigdom

i krig, udnyttede Danmark-Norge under den floris-

til imperiehoved-

fandtes der imidlertid ikke, før krigen brød

Efter krigen blev det hævdet, at der

ud i 1807. Slesvig og Holsten havde deri-

havde eksisteret danske planer om at æn-

mod deres eget kancelli i København, en

dre Norges navn til Norddanmark for at til-

SEN. DET NATIONAL­

bank i Altona, et universitet i Kiel og et ind-

intetgøre det. Der findes ingen beviser for

HISTORISKE MUSEUM PÅ

flydelsesrigt ridderskab.

denne usandsynlige konspirationsteori,

FREDERIKSBORG SLOT.

De norske byer var færre, men stør-

men man finder faktisk enkelte sarkasti-

re end de danske. Her boede 20 procent

ske udsagn fra samtiden, hvor nordmænd

af nordmændene, mens resten af befolk-

giver udtryk for, at de mener, danskerne

ningen boede på landet. Det svarede gan-

ønsker at gøre dem til ”Nord-Daner”. Det-

ske godt til Danmark, men de 20 procent

te kan afspejle en frygt hos enkelte for en

af danskerne, der boede i byer, fordelte sig

”daniseringspolitik” som den, der netop i

med 10 procent i købstæderne og 10 pro-

denne periode vitterlig fandt sted i hertug-

cent i København. Flertallet af københav-

dømmerne, og som allerede var begyndt

nerne var i øvrigt ikke født i hovedstaden.

før krigsudbruddet i et forsøg på at moder-

En stor del af dem stammede fra Norge og

nisere og ensarte administrationen i sta-

fra hertugdømmerne, og op mod en fjerde-

ten.1

staden København.

FOTO HANS PETER­

del af alle byens borgere talte tysk som deres førstesprog.

I samtiden blev Danmark-Norge blot kaldt Danmark, den danske stat eller mere poetisk ”tvillingerigerne”. Begrebet er senere blevet udlagt, som om statsmagten an-

UTILFREDSHED OG IDENTITET I DANMARK-NORGE

vendte det til at skabe en falsk forestilling

På trods af reformiveren i slutningen af

om lighed mellem de to riger. Der er ingen

1700-tallet var Danmark-Norge langtfra

tvivl om, at navnet ”tvillingerigerne” var

perfekt, og tidens patriotisme havde derfor

en del af enevældens retorik, men mange i

potentiale til at blive oppositionel. Som det

KRIG NEDERLAG FRIHED

96767_1814_cs6_.indd 1313 96767_1814_cs6_r1.indd

1814

13

17/03/14 15:05 09.16 24/03/14

14

96767_1814_cs6_.indd14 14 96767_1814_cs6_.indd

senere skulle blive tilfældet for islandsk

rigerne. Der måtte oprettes særnorske in-

og færøsk nationalisme, så var de danske

stitutioner, der skulle ansættes flere nord-

og norske brandstiftere unge akademike-

mænd i kongens kancellier, og det forhadte

re og arnestedet København. Her opstod

danske kornmonopol i Norge måtte afskaf-

først en dansk nationalpatriotisme, der

fes. Derudover fremførte man gamle nor-

bekæmpede tysk-aristokratisk indflydelse

ske krav om et eget handelsministerium,

i staten, og siden en norsk nationalpatrio-

en egen bank og et eget universitet. Det

tisme, der krævede bedre vilkår for Norge

sidste blev udråbt til en ”nationalsag”, man

i foreningen med Danmark. Nationalpa-

i de følgende årtier gang på gang slog til

triotisme skal forstås som en patriotisme,

lyd for blandt veluddannede og velhaven-

der primært var rettet mod selve ens egen

de nordmænd. Kravet blev imidlertid hver

nation inden for rammerne af staten. Den-

gang afvist i København, hvor man frygte-

ne type patriotisme kan let forveksles med

de, at et norsk universitet ville modvirke

1800-tallets nationalisme, men den ad-

statens enhed og styrke en norsk separa-

skiller sig ved at kunne eksistere side om

tisme.

side med en almen statspatriotisme, der

Statsmagten forsøgte at tage højde for

havde til formål at fremme borgerdyd, ra-

den norske nationalpatriotisme. Men hvis

tionalitet og almenvellet i hele staten.2 At

man ser bort fra kornmopolet, der blev op-

arbejde og tjene den norske nations sag be-

hævet i 1788, gav man sjældent efter for de

høvede således ikke at gøre en norsk nati-

norske ønsker. Omvendt forholdt det sig

onalpatriot til modstander af foreningen

med de danske krav. I kampen om magt

med Danmark og kongen i København, så

og indflydelse i staten krævede det danske

længe unionen og monarken tjente Norges

borgerskab, at det tyske aristokratis reelle

sag.

magtmonopol blev brudt og dansk sprog Den danske såvel som den norske na-

og kultur givet forrang i imperiet. Modsat

tionalpatriotisme voksede frem i årtierne

de norske krav triumferede de danske øn-

omkring 1700-tallets midte, hvor de fandt

sker over næsten hele linjen i de kommen-

næring både i Holbergs skrifter og den al-

de årtier. Til gengæld blev ethvert ønske

mene europæiske oplysning. Men den blev

om direkte politisk indflydelse afvist. Ene-

kun udtrykt i forsigtige vendinger, før

vældens politik var en balancegang, hvor

Struensee lettede på censuren. I årene 1770-

man gav nødvendige indrømmelser i et

1773 fandtes der mere eller mindre mulig-

forsøg på at tæmme, neutralisere og sty-

hed for at ytre sig frit i den dansk-norske

re de fremvoksende nationale og politiske

stat. Det benyttede ikke mindst nordmæn-

tendenser til egen fordel.3

dene sig af. De unge akademikere hævdede,

Den norske nationalpatriotisme ud-

at Norge blev behandlet som en forpagtet

viklede sig aldrig til nationalisme, før sta-

koloni, og de krævede ligestilling mellem

ten blev kastet ind i Napoleonskrigene. Det

1814

KAPITEL 1

17/03/14 13.34 09.16 17/03/14

Gustav III og Katarina II af Rusland i Fredrikshamn 1783. Gouache af Cornelius Høyer.

Gustav III forsøgte gang på gang at bryde alliancen mellem Rusland og Danmark-Norge, da han ønskede enten at erobre Norge eller genvinde de områder, som Sverige havde tabt til Rusland. © NATIONALMUSEUM, STOCKHOLM.

eneste eksempel på norsk separatisme før

del, hvor den revolutionære terror i Frank-

1807, som vi kender, var, da fire østnorske

rig jog en skræk i livet på de gode borgere

købmænd – ansporet af Den Franske Revo-

i tvillingerigerne. Selv blandt nordmænde-

lution – i 1790 mødtes med en udsending

ne var flertallet tilfreds med forholdene.

fra den svenske kong Gustav III ved Eda

I den dansk-norske stat levede man i fred

Skanse på grænsen mellem Sverige og Nor-

og nød de gode økonomiske tider. Her var

ge. Men én svale gør ingen sommer. De op-

der retssikkerhed, nedarvet kongetroskab

hidsede sind, der fandtes både nord og syd

og for de norske bønder de laveste skatter

for Skagerrak i begyndelsen af 1790’erne,

i Europa. Enevælden kombinerede bevidst

lagde sig hos de fleste i årtiets anden halv-

en vis imødekommenhed over for nord-

KRIG NEDERLAG FRIHED

96767_1814_cs6_.indd15 15 96767_1814_cs6_.indd

1814

15

17/03/14 13.34 09.16 17/03/14

mændene med en benhård centralisme.

norskhed. Norskheden blev forbundet med

Samtidig var den sig bevidst, at den norske

Norges natur, historie og bøndernes odels-

nationalpatriotisme var afgrænset til de

ret (nedarvede ejendomsret til deres jord)

borgerlige eliter. Tidens bondeoprør som

samt en malmfast og mandig karakter, en

Lofthusrejsningen (1786-1787) og religiøse

stærk frihedstrang og kongetroskab samt

bevægelser som den pietistiske Haugebe-

frimodighed og ærlighed. Det blev sat op

vægelse (1798-1804) var vendt mod det lo-

over for de mere slebne, kultiverede og ma-

kale borgerskab, og oprørslederne så sna-

gelige danskere. Denne forskel var skabt af

rere kongen som en allieret end som en

naturen selv, hvis man skulle tro den sene-

modstander i deres kamp mod eliten.4

re biskop Johan Brun i Bergen. De to folk

Den norske identitet var også kulturel,

var borgere i samme stat, nød fælles forde-

hvilket kom til udtryk i bøger om norsk hi-

le og byrder, og derfor var forholdet mel-

storie og geografi, der sammen med en lokal

lem de to nationer som en ædel kappestrid

bygdemålsdigtning gav nordmændene nog-

mellem brødre om at tjene deres far, kon-

le af byggestenene til deres senere nations-

gen, bedst, skrev den kommende bisp.6

bygningsproces, hvor den brede befolkning

For den norske almue var bånde-

blev en del af det nationale fællesskab og

ne til Danmark naturligt nok løsere end

lærte den nationale kultur at kende. De po-

for embedsstanden, men det gjorde ikke

litiske krav og den kulturelle identitet styr-

Danmark til et fremmed land for Norges

kede forestillingen om at være norsk, men

bønder. Almuen anerkendte grundprincip-

de stod ikke nødvendigvis i modsætning til

perne for den dansk-norske forening, og at

kongetroskab og statspatriotisme. Det nor-

København var statens centrum. Norske

ske folkesprog skilte endnu ikke norsk fra

bønder både kendte og benyttede sig flit-

dansk eller nordmænd fra danskere, og de

tigt af retten til at sende klager til kongen i

førstnævnte lagde sjældent de sidstnævnte

København, hvis lokale eller regionale for-

for had. Men ligesom danskere kunne føle

hold oprørte dem, og i enkelte tilfælde fin-

sig tilsidesat af tyskerne i staten, så fandtes

der man bondesønner blandt studenterne

der blandt nordmænd også en følelse af at

ved Københavns Universitet. Der kan så-

blive forfordelt af danskerne.

ledes ikke være tvivl om, at det dansk-nor-

5

16

96767_1814_cs6_.indd16 16 96767_1814_cs6_.indd

Fælles sprog, kultur og uddannelse

ske fællesskab var dybt forankret i Norge.

gjorde sammen med tætte familiære bånd

Omvendt var den danske almues forhold

den norske embedsstand ”pseudodansk”.

til nordmændene svagere. Det skyldtes

Det var derfor ikke overraskende, at mange

ikke bare stavnsbåndet, som eksisterede til

danskere så nordmændene som halvdan-

1788, men også at danske bønder selv efter

ske. Det var en holdning, der virkede som

dets ophævelse ikke havde noget særligt at

en rød klud på nogle nordmænd, der af

bestille i Norge og derfor i ringe grad behø-

samme grund gjorde alt for at bevise deres

vede at forholde sig til landet.

1814

KAPITEL 1

17/03/14 13.34 09.16 17/03/14

Fællesskabets styrke og den flydende over-

var samtiden rig på bombastiske patrioti-

gang mellem dansk og norsk ses af, at man

ske bekendtgørelser og en udpræget sen-

både i Danmark og Norge kunne finde på

timentalitet. De fleste så fædrelandskær-

at tale om et dansk-norsk folk. I Norge kun-

ligheden som en naturdrift, der gennem

ne selv den simpleste bonde også tale om

opdragelsen burde ophøjes til en dyd.8

sig selv som nordmand, men som boen-

Officielt bekendte man sig til oplys-

de i den danske stat. På samme måde som

ningstidens universelle idealer, og i ti-

England og engelsk til tider blev brugt som

dens kosmopolitiske ånd blev fædrelandet

synonym for britisk, blev begreberne Dan-

forstået som det sted, hvor man boede og

mark, dansk og danskhed i nogle sammen-

gjorde gavn som borger. Under overfladen

hænge anvendt på samme måde af både

fandtes der imidlertid en anden og mere

danskere og nordmænd, og i udlandet blev

sprængfarlig opfattelse af fædrelandet

nordmænd ofte betegnet som danskere,

som det land, man var født i. Ligesom på

da de var borgere i den danske stat. Man-

resten af kontinentet var forholdet mellem

ge nordmænd betegnede sig således også

det fremadstormende borgerskab og ade-

uden problemer som danske borgere.

len anspændt. Men i det danske tilfælde

7

var der ikke blot tale om en social og politisk kamp, men også en national. Danmark

PATRIOTISME OG FÆDRELAND

var igennem århundreder blevet præget

Patriotisme havde længe været selve om-

statskup og enevældens indførelse i 1660,

drejningspunktet i samtidens forestillin-

og den toppede først under Frederik V i

ger om borgersamfundet. Dette bestod af

midten af 1700-tallet.

af tysk sprog, kultur og indvandring. Den indflydelse var taget til efter Frederik III’s

et fællesskab af individer, der tilsammen

Den tyske adel, der sad på alle toppo-

sikrede hinandens frihed og selvstændig-

sterne i staten, blokerede for borgerskabets

hed. Samfundet beskyttede ikke blot bor-

opstigning til magtens tinder. Blandt bor-

geren mod ydre fjender, men understøt-

gerne skabte det ikke blot had til de tyske

tede og dannede også individet. Alt dette

aristokrater, men også til deres tysk-fran-

forpligtede borgeren, der burde være parat

ske sprog og kultur. De danske borgere

til at tilsidesætte sine egne behov til fordel

fremhævede i stedet dansk sprog, historie

for samfundets og statens interesser. Tan-

og kultur, som den norskfødte historiker

ken var, at patrioten ved at tjene almenvel-

og forfatter Ludvig Holberg netop i første

let i sidste ende også tjente sig selv.

halvdel af 1700-tallet havde vakt ny inte-

Patriotismens rationelle budskaber

resse for i dannede kredse. Yngre akademi-

udelukkede ikke et stærkt følelsesmæs-

kere kastede sig nu med ildhu over studiet

sigt engagement hos borgeren. Tværtimod

af alt dansk og krævede, at danskere skrev

KRIG NEDERLAG FRIHED

96767_1814_cs6_.indd17 17 96767_1814_cs6_.indd

1814

17

17/03/14 13.34 09.16 17/03/14

18

96767_1814_cs6_.indd18 18 96767_1814_cs6_.indd

og talte på dansk. Den manglende tyske til-

til Danmark, dets institutioner, skikke og

pasning, som de så i hovedstaden, var en

embeder. ”Tyskeri” var tyske statsmænds

torn i øjet på dem, og de opbyggede et ste-

og embedsmænds forbigåelse af danske-

reotypt fjendebillede af ”tyskeren” i mod-

re og nordmænd til embeder, der blev be-

sætning til den patriotiske dansker. ”Tysk-

sat af deres tyske familiemedlemmer. Her

hed” bestod i at være brovtende, overlegen,

blev der sjældent skelnet mellem holstene-

nedladende og med manglende kendskab

re, der tilhørte staten, og andre tyskere. En

1814

KAPITEL 1

17/03/14 13.34 09.16 17/03/14

radikal skribent betvivlede ligefrem hol-

de ham med ordene: ”Ingen Nordmand er

Indfødsretten.

stenernes loyalitet og betegnede dem som

til. Alle er vi Borgere af den danske Stat”.11

Biscuitgruppe af

undersåtter af ”det hellige romerske Rige”,

Statspatriotismen var ikke blot for-

hvilket formelt var korrekt, men politisk

ankret i kongetroskab, men også i tillid til

polemisk.9

og følelser for statens fælles institutioner

Jacob Schmidt.

1780. Indfødsretten var statspatriotismens hjørnesten

Den kosmopolitiske patriotisme led

som flåden og hovedstaden. Det ses også

et knæk, da Christian VII kom til magten.

gennem appeller til indsats for ”Konge og

som grundlov. Den

De nye tider blev indvarslet af nordman-

Fædreneland”, også over for almuen. Stats-

stillede i teorien alle

den Eiler Hagerup, der i pjecen Brev om

patriotismen var rodfæstet i egeninteres-

danskere, nord-

Kierlighed til Fædrenelandet i 1767 fast-

sen. Regeringens neutralitetspolitik havde i

mænd og holste-

slog, at fædrelandet var det sted, man var

næsten et århundrede sikret søfart, handel

nere lige, mens den

født. Denne opfattelse blev blot bestyrket

og velstand, mens en progressiv indenrigs-

af Struensees kortvarige styre, der øgede

politik i slutningen af 1700-tallet med tryk-

tyskerhadet og forstærkede nationalpa-

kefrihed, indfødsret, toldreformer, land-

triotismen. Dansk blev kommandosprog i

boreformer og skolereformer fik mange

HISTORISKE MUSEUM PÅ

hæren, der blev bestilt ”nationale” sørge-

danskere, nordmænd og holstenere til at

FREDERIKSBORG SLOT.

spil, og fagene dansk og historie blev styr-

mene, at den dansk-norske stat var bedre

ket i elitens latinskole. Kronen på værket

end de fleste andre europæiske stater.12

var indfødsretten (1776), der forbeholdt

Der fandtes hermed tre opfattelser af

alle embeder for statens egne indbyggere.10

fædrelandet og tre tilhørende identiteter

Glæden ved denne grundlov var stor i Dan-

i Danmark-Norge. Der fandtes et kosmo-

mark, afdæmpet i Norge og ikke eksiste-

politisk fædrelandsbegreb, der byggede på

rende i Slesvig og Holsten.

universelle værdier, et statspatriotisk fæd-

Den nye regering, der kom til i 1772,

reland, der byggede på statsborgerskab, og

blev styret af Ove Høegh-Guldberg. Guld-

et nationalpatriotisk fædreland, der byg-

berg var historiker, og han nærede en dyb

gede på folks etnicitet. I 1700-tallet ude-

kærlighed til dansk sprog, kultur og histo-

lukkede de endnu ikke hinanden. Navnlig

rie. Men den patriotisme, som han promo-

nordmænd og holstenere argumenterede

verede, var ikke en dansk nationalpatrio-

for, at i en naturlig forstand var deres fø-

tisme, men derimod en statspatriotisme,

deland deres fædreland, mens i en borger-

der inkluderede danskere, nordmænd og

lig forstand var hele den dansk-norske stat

holstenere. I de skolebøger, som han beor-

fædrelandet. Man bør imidlertid ikke un-

drede skrevet til latinskolen, var fædrelan-

dervurdere den utilfredshed, der navnlig i

det ikke Danmark, men derimod alle kon-

Norge luerede under overfladen, men som

gens lande og riger. En af forfatterne, en

af frygt for statsmagten kun sjældent blev

norskgift dansker, kritiserede i sit udkast

luftet offentligt. En undtagelse var bogen

Norges stilling i staten. Guldberg revse-

Grundtegning af den fornuftige norske Pa-

KRIG NEDERLAG FRIHED

96767_1814_cs6_.indd 1919 96767_1814_cs6_r1.indd

1814

og havde status

holdt fremmede ude fra embeder i Danmark-Norge.

DET NATIONAL­

19

17/03/14 15:06 09.16 24/03/14

Christian VII i kro-

triotisme (1787), hvor det hed, at nordmæn-

sekvens en kritik af systemet, men den nye

ningsdragt. Peder

dene kun havde ét fædreland: Norge. Kon-

regering var åben over for kritik – så længe

Als ca. 1766-1768.

gen blev set som lige så norsk som dansk,

denne ikke var en direkte kritik af kongen,

Christian VII

nordmændene burde kun have Norges vel

statens institutioner eller af stands- eller

for øje, og forfatteren skjulte ikke, at der var

øvrighedspersoner. Offentligheden kunne

nordmænd, der drøftede, om Norge kun-

bruges af regeringen til at hente inspirati-

det umuligt for

ne bestå som selvstændig stat. Faren for

on samt støtte til de nødvendige reformer. I

ham at herske. I

det dansk-norske fællesskab var netop, at

begyndelsen blev regeringens håb indfriet

stedet regerede

dansk og norsk kunne bliver set som mod-

til fulde. Interessen for staten og samfun-

embedsmænd,

sætninger. Truslen mod den danske stat

det blomstrede i middelklassen som må-

familiemedlem-

opstod, i det øjeblik fædrelandsbegrebet

ske aldrig før eller siden, hvor det væltede

blev snævret så meget ind, at de kosmopoli-

frem med nye pjecer og tidsskrifter, der iv-

tiske og statspatriotiske forestillinger blev

rigt debatterede almenvellet.

udviklede i en ung alder skizofreni, hvilket gjorde

mer og kongelige yndlinge staten i hans navn. DET NATIONALHISTORISKE

uforenelige med de nationalpatriotiske.

En fri og oplyst offentlighed var imid-

MUSEUM PÅ FREDE­

lertid et tveægget sværd. Borgerne troede

RIKSBORG SLOT.

ikke længere på idéen om en enevælde af

20

96767_1814_cs6_.indd20 20 96767_1814_cs6_.indd

SAMFUND, ENEVÆLDE OG FREMMEDE MAGTER

Guds nåde. I 1798 kaldte en norsk jurist li-

Staten blev i teorien enevældigt styret af

kegang mente de oplyste borgere, at staten

Christian VII, der ifølge Europas eneste

var opstået som følge af menneskets natur-

absolutistiske grundlov, Kongeloven fra

lige samfundsdrift, og at samfundet byg-

1665, var konge af Guds nåde. Men enhver,

gede på en kontrakt mellem en fyrste og et

som ønskede at vide det, var klar over, at

folk, hvor førstnævntes udøvelse af magten

den skizofrene monark ikke styrede sta-

kun var legitim, fordi den var overdraget til

ten. Danmark-Norges reelle regent var

ham fra folket – som borgerne i København

hans søn, kronprins Frederik (VI), der i

havde gjort det ved enevældens indførel-

1784 havde overtaget magten ved en ublo-

se i 1660. Men da folket var den egentlige

dig paladsrevolution, som blev startskud-

magthaver, så var det i stigende grad pro-

det til en reformperiode, især i den danske

blematisk, hvis dets vilje ikke kom til ud-

del af staten. Det var de ældre statsmænd,

tryk gennem staten. Det skabte, hvad den

som udenrigsministeren, A.P. Bernstorff,

norske historiker Jens Arup Seip har kaldt

der var primus motor i den nye reformpo-

teorien om den opinionsstyrede enevælde

litik, men den var aldrig blevet gennemført

(1958), der kom til udtryk i 1780’erne og do-

uden kronprinsens accept.

minerede den offentlige debat i 1790’erne.

gefrem idéen for afsindig. I overensstemmelse med samtidens naturretslige tan-

I et enevældigt monarki er enhver kri-

Den danske juraprofessor Johan Fre-

tik af samfundsforholdene i yderste kon-

derik Wilhelm Schlegel, der underviste ge-

1814

KAPITEL 1

17/03/14 13.34 09.16 17/03/14

96767_1814_cs6_.indd 21

17/03/14 09.16

Johan Hermann

nerationer af dansk-norske embedsmænd,

stater, indtil kronprins Frederik, Caroline

Wessel (1742-

lærte dem, at monarken var til for folkets

Mathildes søn, i 1784 tog magten i sin syge

1785). Stik af J.F.

skyld, og at det bestod af frie mænd og ikke

faders navn. At Danmark-Norge nu blev

Clemens efter

umyndige børn. Schlegel og andre så sam-

styret af den britiske monarks nevø, ændre-

fundet som en kontrakt mellem borgerne

de dog ikke på, at den dansk-norske neutra-

Johan Hermann

og monarken, hvor kongen ikke blot sik-

litetspolitik udgjorde et vedvarende pro-

Wessel tilhørte en

rede borgerlige friheder, men regerede i

blem for relationerne mellem de to stater.

gruppe af intellek-

overensstemmelse med folkets vilje. Ske-

I Danmark-Norge havde man længe

tuelle nordmænd

te dette ikke, var majestæten at regne for

set Storbritannien som et foregangsland

i København, der

despot.13 Lignende idéer fandtes bl.a. i Pre-

præget af frihed, fremskridt og godt køb-

samlede sig i Det

ussen, men ligesom i Danmark-Norge rea-

mandskab. Det gjaldt især i Norge, der via

gerede man i Berlin på den liberale udvik-

sine handelsforbindelser havde en tætte-

ling, hvor trykkefrihed i regeringens øjne

re tilknytning til De Britiske Øer, end Dan-

var de med til at

efterhånden var blevet til skrivefrækhed.

mark havde. Den norske trælasteksport

forme den norske

Revolutionære impulser forværrede iføl-

til det britiske marked var for alvor kom-

maleri af Jens Juel. Forfatteren

Norske Selskab.

Her i imperiehovedstaden

selvforståelse. DET

ge myndighedernes opfattelse situationen

met i gang efter Londons brand i 1666, som

NATIONALHISTORISKE

i begge stater. Omvæltningerne i Frankrig

”Nordmændene varmede sig godt” ved.

MUSEUM PÅ FREDE­

i 1789 blev i første omgang godt modtaget

Flere af de store familier i det norske han-

RIKSBORG SLOT.

i den dansk-norske offentlighed. Det ene-

delspatriciat var indvandret fra Storbri-

14

vældige franske styre var blevet set som reaktionært, og det var en udbredt holdning, at franskmændene blot fik de politiske goder, som man allerede besad i Danmark-Norge.

Forholdet mellem København og London havde tidligere været præget af det skandaløse ægteskab mellem George III’s søster, Caroline Mathilde, og den sindssyge Christian VII. Den unge britiskfødte dronning havde indledt et forhold til kongens livlæge, Johann Friedrich Struensee, der reelt styrede staten i majestætens navn i 14 måneder. Den tyskfødte læge blev imidlertid væltet og sat på hjul og stejle i 1772, mens Caroline Mathilde blev landsforvist til sin brors besiddelser i Hannover. Skandalen belastede forholdet mellem de to

22

96767_1814_cs6_.indd22 22 96767_1814_cs6_.indd

1814

KAPITEL 1

17/03/14 13.34 09.16 17/03/14

Henrettelsen af Louis XVI den 21. januar 1793. Samtidig, koloreret radering. Henrettelsen af en konge af Guds nåde, Louis XVI, sendte chokbølger igennem Europa. Den Franske Revolution forandrede fundamentalt den måde, som ”folket” blev forstået på kontinentet.

AKG­IMAGES.

tannien, og deres sønner blev ofte sendt i

Herman Wessel opsummerede sarkastisk

lære på den anden side af Nordsøen. En-

sine landsmænds holdning til England ved

hver norsk købmand kunne tale engelsk,

at skose dem for at tro, ”at der findes Men-

og deres boliger var møbleret efter den ny-

nesker / kun i Engelland og her [i Norge]”.15

este engelske mode. Britiske luksusmøbler

Briternes rolle under Den Amerikanske

fandt vej til selv rige bønder i Østnorge, der

Revolution og Revolutionskrigene i Europa

i købmændenes tjeneste lavede store pen-

påvirkede imidlertid holdningen blandt de

ge på trælasthandelen med Storbritanni-

progressive kræfter i Danmark og Norge i

en. Men nordmændene importerede også

en mere negativ retning. Af størst betyd-

britiske idéer og normer. Det var således

ning for forholdet var den dansk-norske

for norske købmandspenge, at den første

neutralitetsudnyttelse samt den britiske

danske oversættelse af Adam Smiths The

flåde og handels dominans på verdensha-

Wealth of Nations udkom i 1779, kun tre år

vene. Det var med til at give næring til fore-

efter originalen. Det var derfor ikke nogen

stillingen om Storbritannien som en grisk

overraskelse, at nordmændene var stærkt

kræmmernation.

kritiske over for regeringens merkantilisti-

Stemningen i forhold til Frankrig slog

ske favorisering af hovedstaden på deres

imidlertid også om i løbet af 1790’erne. Ro-

bekostning. Den store norske digter Johan

bespierres terrorregime og henrettelsen af

KRIG NEDERLAG FRIHED

96767_1814_cs6_.indd23 23 96767_1814_cs6_.indd

1814

23

17/03/14 13.34 09.16 17/03/14

24

96767_1814_cs6_.indd24 24 96767_1814_cs6_.indd

Louis XVI og hans dronning sendte chok-

sentanter for samfundets stænder – adel,

bølger igennem det dansk-norske sam-

borgere og bønder – til at rådslå om lan-

fund, hvor især kongefamilien og aristo-

dets alvorlige økonomiske situation.

kratiet frygtede et lignende pøbelvælde i

Ligesom i Preussen fandt man det i

København. I almindelighed var ungdom-

Danmark nødvendigt at slå ned på den ra-

men og akademikerne fortsat overvejende

dikale udvikling. Teorien om den opini-

positive over for revolutionen, mens ældre

onsstyrede enevælde kolliderede med den

mennesker og navnlig højere embeds-

barske politiske virkelighed, da kronprin-

mænd var forfærdede over udviklingen. De

sen gennemtvang forordningen om tryk-

fleste støttede reformerne i staten, kampen

kefrihedens grænser i 1799. Baggrunden

imod adelens indflydelse og for størst mu-

for forordningen skal findes både i Frede-

lig trykkefrihed, men de var stadig positivt

riks modvilje mod Den Franske Revoluti-

stemt over for enevælden som system. Man

on, hans irritation over ”skrivefrækheden”

ønskede ikke store pludselige omvæltnin-

samt et ydre pres fra statens russiske allie-

ger, men i stedet at man ligesom i Platons

rede, der nærede en overdreven frygt for ra-

Staten blev styret af regenter og ministre,

dikalismen i København. Det blev forbudt

der handlede som filosoffer.

at skrive kritisk om den enevældige for-

Revolutionen i Frankrig påvirkede

fatning, kongehuset, lutherdommen, sta-

kronprinsen i stadig mere reaktionær ret-

tens forhold, venligtsindede magter samt

ning. Både ved den kongelige residens,

at angribe privatpersoner og ikke mindst

Christiansborg Slots, brand i 1794 og Kø-

embedsmænd på tryk. Straffene strakte sig

benhavns brand i 1795 troede Frederik, at

fra dødsdom og landsforvisning over fæng-

det var revolutionen, der var brudt ud. Det

sel til bødestraffe. For at undgå smuthuller

var ikke tilfældet, men begivenhederne

blev skjulte angreb gennem allegorier, sati-

på kontinentet radikaliserede dele af bor-

re, ironi og træsnit ligeledes forbudt. Hvis

gerskabet, som begyndte at tvivle på det

en person én gang var dømt, blev vedkom-

bestående system. Kritikken var allerede

mende underlagt livsvarig censur, mens

vokset frem i 1780’erne, hvor radikale for-

skrifter under 384 sider blev underkastet

fattere især revsede aristokratiet og dets

en de facto–forhåndscensur, da de skul-

privilegier. Systemkritikerne så imidler-

le afleveres til politimesterens gennem-

tid stadig på det tidspunkt enevælden som

syn før udgivelse. Den frie, unge og umod-

en medspiller. Det ændrede sig i 1790’erne,

ne dansk-norske offentlighed blev dermed

hvor det radikale miljø i stigende grad ud-

aflivet, før den nåede skelsår og alder. De

fordrede dens legitimitet. Allerede i 1790

to mest højtråbende radikale skribenter,

finder man således forslag om at indføre

P.A. Heiberg og Malthe Conrad Bruun, blev

en stænderforsamling ligesom i Frankrig,

landsforvist. De drog begge til Frankrig,

hvor kongen i 1789 havde indkaldt repræ-

hvor de gjorde karriere under Napoleon.

1814

KAPITEL 1

17/03/14 13.34 09.16 17/03/14

Den strenge kurs over for uforsigtige ud-

Ove Høegh-Guld-

talelser om forhold i udlandet havde sine

berg (1731-1808).

grunde. I tiden op til 1807 kæmpede rege-

Stik af J.F. Cle-

ringen i Danmark en hård kamp for at for-

mens efter maleri af Jens Juel. Ca.

holde sig upartisk i skyggen af Revoluti-

1780. Ove Høegh-

ons- og Napoleonskrigene. Stormagternes

Guldberg er

diplomater vågede nidkært over offentlig-

blevet husket som

heden og prøvede gennem klager og trus-

Struensees reak-

ler at kontrollere, hvad der blev skrevet om

tionære modsæt-

deres respektive stater. På trods af en ud-

ning, men Guld-

bredt selvcensur i medierne fandt regerin-

berg var i sin egen ret en reformator,

gen det nødvendigt med yderligere stram-

der i sine 12 år ved

ninger af lovgivningen. Staten bestemte,

magten skabte en

hvem der kunne udgive aviser og tidsskrif-

stærk statspatri-

ter, og i stigende grad også hvad de måtte

otisk ideologi. DET

indeholde. I årene 1799-1814 bevægede den

NATIONALHISTORISKE

dansk-norske stat sig fra at være et efter

MUSEUM PÅ FREDERIKS­

samtidens målestok meget åbent samfund

på den skrøbelige status quo. Ove Høegh-

til at blive et lukket samfund.

Guldberg observerede korrekt, at systemet

BORG SLOT.

hvert 7.-8. år resulterede i en ny europæisk storkrig, der ville vare i et tilsvarende antal

”DEN FLORISSANTE PERIODES” POLITIK

år. Fredsslutningerne medførte sjældent nogen reel afspænding, men var snarere at betragte som våbenhviler.

De skiftende rorgængere i den dansk-nor-

Siden afslutningen på Den Store Nor-

ske stat havde siden 1720 i store træk sty-

diske Krig i 1720 havde den dansk-norske

ret statsskibet uden om krigens skær ved

stat holdt sig ude af alle de europæiske kon-

hjælp af en blanding af held, dygtighed

flikter. Midlet var neutralitet, der med A.P.

og rendyrket opportunisme. Baggrunden

Bernstorffs ord skulle sikre staten sikker-

for de gode tider i Danmark-Norge skal

hed og velstand. Den traditionelle tolkning

findes i periodens politik på kontinentet.

i dansk-norsk historieskrivning har været,

1700-tallets Europa var præget af en uen-

at Danmark-Norge havde opgivet både øn-

delig række krige mellem stormagterne,

sket om territorial ekspansion og om revan-

der afspejlede den herskende magtbalan-

che over for Sverige, der igennem 1600-tal-

ceteori, for hvad der forekom at være den

let havde erobret et større antal norske og

rette magtbalance for én stat, kunne i an-

danske provinser. Det overordnede politi-

dre rigers øjne være et fundamentalt brud

ske mål var at forsvare staten i dens davæ-

KRIG NEDERLAG FRIHED

96767_1814_cs6_.indd25 25 96767_1814_cs6_.indd

1814

25

17/03/14 13.34 09.16 17/03/14

96767_1814_cs6_.indd 26

17/03/14 09.17

rende udformning imod enhver ydre trus-

neutrale skibsfart i Nordsøen. Det havde

Det norske rytteri

sel, hvilket i praksis ville sige Sverige, der til

den ønskede effekt, da briterne tilbagekald-

forcerer Kvistrum

stadighed ønskede at bemægtige sig Nor-

te instrukserne om at opbringe skandinavi-

Bro. Maleri af Anton

ge. Til dette billede må dog føjes, at Dan-

ske skibe med korn, som de korrekt antog,

Christoph Rüde,

mark-Norge indgik i en lang række alliancer

var på vej til Frankrig. Det politiske forhold

i løbet af 1700-tallet, men kun i ringe grad le-

kølnede imidlertid igen, da den svenske flå-

vede op til sine forpligtelser, hvilket næppe

de ikke kom til Københavns undsætning i

ind i krigen mellem

forbedrede statens diplomatiske ry i udlan-

forbindelse med det britiske angreb i 1801.

Sverige og Rusland,

det. I 1788 blev Danmark-Norge imidlertid

Begge stater indgik i det russiskledede væb-

men kronprins Fre-

tvunget til at ændre kurs. Efter Sveriges an-

nede neutralitetsforbund, og Sverige var så-

derik håbede på at

greb på Rusland krævede kejserinde Kata-

ledes forpligtet til at komme Danmark-Nor-

benytte ”Tyttebær-

rina II, at Danmark-Norge handlede i for-

ge til undsætning i tilfælde af et britisk

hold til Sverige. Det resulterede i, at 10.000

angreb. Men vindretningen forhindrede

norske tropper rykkede ind i Vestsverige

den svenske flåde i at stå ud fra Karlskrona,

– men officielt som ”russiske” tropper, si-

hvilket fik rygterne til at svirre i København,

den udenrigsminister Bernstorff i modsæt-

mens modviljen mod Sverige voksede både

ning til kronprins Frederik aldeles ikke ville

i befolkningen og hos kronprinsen, der var

have krig med Sverige. Episoden blev døbt

skeptisk over for de svenske undskyldnin-

”Tyttebærkrigen”, da de norske soldater på

ger. Omvendt så den svenske konge den føl-

grund af utilstrækkelige forsyninger blev

gende danske våbenhvile med briterne som

tvunget til at leve af tyttebær. I virkelighe-

forræderi og brugte det endog som mo-

den var der knap nok tale om en krig, men

ralsk rygstød i et forsøg på at få Frankrig og

det betød nok mindre for de tusinder af sul-

Preussen til at støtte en svensk annektering

tende norske soldater.

af Norge i sommeren 1801.16 Danmark-Norge

Omvendt forholdt det sig på det kultu-

og Sverige blev markant forbedret efter

Forholdet

mellem

relle plan. Affødt af den såkaldte ”nordiske

mordet på Gustav III i 1792. Den enevældi-

renæssance” i slutningen af 1700-tallet be-

ge svenske konge, der havde været rabiat

gyndte intellektuelle i de to stater at arbej-

danskfjendtlig, blev afløst af et formynder-

de for tættere litterære og kulturelle for-

styre i den mindreårige Gustav IV Adolfs

bindelser mellem landene. Dette førte til

navn. Det åbnede op for en tilnærmelse

genopdagelsen af den fælles oldnordiske

mellem de to nordiske arvefjender, der i

historie, der blev en bestanddel af den kul-

slutningen af 1790’erne nærmede sig hin-

turelle identitet i Danmark, Norge og Sve-

anden både politisk og kulturelt. Det før-

rige. De nordiske lande havde næsten sam-

ste kom til udtryk i et neutralitetssamar-

me sprog, der var klare kulturelle ligheder,

bejde, hvor danske og svenske orlogsskibe

deres historier var forbundne, og de havde

i forening patruljerede for at beskytte den

fælles oprindelsesmyter.

KRIG NEDERLAG FRIHED

96767_1814_cs6_.indd27 27 96767_1814_cs6_.indd

1814

1790. DanmarkNorge blev i 1788 modvilligt slæbt

krigen” til at erobre nogle af de tabte norske områder tilbage. SMK, STATENS MUSEUM FOR KUNST.

27

17/03/14 13.34 09.17 17/03/14

Napoleon Bona-

Denne protoskandinavisme havde et kos-

stedkommet en hidtil uset koncentration af

parte på broen

mopolitisk tilsnit, og under krigen 1807-

magt, ressourcer og mobilisering af mænd.

over Arcole, 1796.

1814 blev den præget af en dynastisk tan-

Den danske og norske hær var dog hver især

Maleri af Antoine-

kegang.17 Den danske historieprofessor

af samme størrelse, som den britiske havde

Frederik Sneedorff lancerede allerede i

været ved krigsudbruddet i 1793.

Jean Gros, ca.

1801. Der var et Europa før Napo-

1792 idéen om ”de tre nordiske rigers for-

Den stigende velstand overskyggede

leon og ét efter.

ening”, mens den landforviste dansker geo-

det faktum, at Danmark-Norge under den

Hundredvis af

grafen Malthe Conrad Bruun i Frankrig

lange fred var blevet militært svækket i for-

stater gik under i

udsendte skriftet Projet d’association co-

hold til resten af Europa. Statens integritet

Napoleonskrige-

loniale de la nouvelle Scandinavie (1804),

bestod dermed kun, så længe det var i stor-

ne, mens andre

hvori han foreslog Napoleon at samle Nor-

magternes interesse. Her spillede Rusland

den under dansk ledelse. Malte-Brun, som

en afgørende rolle, da russerne siden ind-

han hed i Frankrig, fik endda organiseret

gåelsen af den ”evige alliance” i 1773 stod

kejser både forgu-

en komité i Paris til at fremme formålet,

som protektor for et Danmark-Norge, der

det og forhadt.

men den blev undertrykt af Napoleon, der

med aftalen i realiteten var blevet deres

CHÂTEAU ET TRIANONS,

ikke fandt idéen politisk opportun. Projek-

klientstat. Alliancen var vendt mod Sve-

VERSAILLES. AKG­

tet blev imidlertid kendt i København, hvor

rige, der både nærede et ønske om at gen-

IMAGES.

man fejlagtigt troede, det nød fransk støt-

vinde tabte finske områder fra Rusland

te. Som det vil fremgå, forsøgte man fra

samt især om at erobre Norge. Umiddel-

dansk og norsk side flere gange at realisere

bart skulle man ikke tro, at Sverige udgjor-

en skandinavisk union i løbet af krigsårene

de en trussel mod det mægtige Rusland,

1807-1814, men den afgørende franske støt-

men den russiske hær var ofte engageret

te udeblev hver gang. Det kan forekomme

enten i evindelige krige med Det Osman-

paradoksalt, da man fra fransk side i 1801

niske Rige eller, efter 1792, i krigene mod

havde vist interesse for idéen om et forenet

Frankrig på kontinentet. I den situation lå

Skandinavien som et værn mod Storbri-

den russiske hovedstad, Sankt Petersborg,

tanniens indflydelse i Østersøen.

faretruende tæt på grænsen til Finland, der

blev reformeret til ukendelighed. Det gjorde den franske

28

96767_1814_cs6_.indd28 28 96767_1814_cs6_.indd

18

De danske og de norske hære, der var

var en del af den svenske stat. Fra Finland

administrativt adskilt, var begge på ca.

kunne Sverige iværksætte et overraskelses-

40.000 mand, hvortil kom landeværnet, op-

angreb mod byen, hvilket Gustav III uden

rettet i 1801, og flåden, der var på mere end

held havde forsøgt i 1788. Formålet med

20 linjeskibe samt et større antal fregatter

den dansk-russiske alliance var derfor at

og mindre skibe. I begyndelsen af 1700-tallet

holde Sverige i skak med truslen om en to-

havde ”tvillingerigerne” sammen med Sve-

frontskrig. Den russiske interesse for Dan-

rige og Preussen været de mest militarisere-

mark-Norges beståen afhang dog af, om

de stater i Europa. Det var de ikke længere

der var fare for et svensk angreb, mens en

på et kontinent, hvor krig og kaos havde af-

russisk erobring af Finland ville overflødig-

1814

KAPITEL 1

17/03/14 13.34 09.17 17/03/14

96767_1814_cs6_.indd 29

17/03/14 09.17

30

96767_1814_cs6_.indd30 30 96767_1814_cs6_.indd

gøre alliancen og kaste Danmark-Norge ud

sådanne tanker set i lyset af den 80 år lan-

i et mareridtsscenarie.

ge fredsperiode, hvilket fik nogle forfattere

I takt med oplysningstidens stigende

til at hævde, at den dansk-norske stat reelt

”civilisering” drømte europæiske filosof-

havde bevæget sig op på et højere moralsk

fer som Immanuel Kant om en fredelig

stade end resten af verden. I prosa, lyrik og

verden uden krig. Selv på militært hold

sang hyldede danskere og nordmænd sig

forsøgte man at finde matematisk-strate-

selv, deres konge og deres regering for tvil-

giske lovmæssigheder, som ville elimine-

lingerigernes kloge og medmenneskelige

re krig i al fremtid. I Danmark-Norge blev

neutralitetspolitik.

1814

KAPITEL 1

17/03/14 13.34 09.17 17/03/14

Den stigende velfærd byggede imidlertid

ske god forudsigelse, for museet åbnede

Christiansborgs

på andres ulykke. De gode tider, der bogsta-

faktisk i det genopbyggede Christiansborg

brand 1794. Stik af

velig talt blev skudt i gang med Den Ameri-

i 1832. Avisens spådom om en rolig og lyk-

Johann Gottlieb

kanske Uafhængighedskrig i 1775 og varede

kelig tid frem til da holdt derimod mildest

Friedrich. Mens

frem til Københavns Bombardement i 1807,

talt ikke stik. Inden året var omme, var sto-

er i dansk og norsk historieskrivning blevet

re dele af København blevet forvandlet til

kendt som den florissante, dvs. blomstren-

en rygende ruinhob.

nutidens Christiansborg er hjemsted for det danske demokrati, så var

de, periode. Det var storhandelens glanse-

det første Christi-

poke, hvor formuer blev skabt på oversøisk

ansborg et pragtslot

handel, neutralitetsudnyttelse og spekulation. Det økonomiske boom stod i et nøje forhold til de krige og den ødelæggelse,

af internationalt for-

NEUTRALITETSUDNYTTELSEN

mat, der skulle vise den dansk-norske

som den europæiske stormagtsrivalisering

I løbet af 1700-tallet fik de oversøiske om-

skabte. Fredsårene i Europa var omvendt

råder en stadig stigende betydning for den

forbundet med økonomisk nedgang og op-

europæiske økonomi, hvilket i tider med

lægning af skibe for de store københavn-

krig gjorde, at mange tyede til den neutra-

ske handelshuse, der havde udnyttet sta-

le skibsfart for at hente de rige laster hjem

tens neutralitet til det absolut yderste. Men

til Europa. Det var forudsætningen for den

selv om den dansk-norske markedsandel

florissante periode i Danmark-Norge. Det-

altid faldt ved krigenes afslutning, så sta-

te gav imidlertid også de involverede par-

biliserede den sig på et højere niveau end

ter i krigene øget tilskyndelse til at føre

før. 1806, det sidste år før Danmark-Norge

økonomisk krig til søs, hvilket danske og

blev involveret i Napoleonskrigene, var det

norske skibe i stigende grad kom til at føle

år, den dansk-norske handelsflåde toppe-

gennem kaperfart, visiteringer og opbrin-

de både i antal skibe og tonnage. I alt sej-

gelser.

lede 3.500 handelsskibe under Dannebrog

I udgangspunktet indeholder neutrali-

i 1806, hvilket gjorde Danmark-Norge til en

tet en forestilling om at indtage et balance-

af verdens største søfartsnationer i forhold

ret middelpunkt uden at favorisere nogen

til statens befolkningstal.

af parterne, selv om det ikke principielt

19

I Danmark-Norge forventede man, at

udelukker, at man både kunne være neu-

de gode tider ville vare ved. I begyndel-

tral og allieret på én og samme tid. Virke-

sen af 1807 kunne man i en fremtrædende

ligheden så imidlertid ofte anderledes ud.

dansk avis læse om, hvordan hovedstaden

Storbritannien var verdens suverænt stær-

hen over de næste 30 år ville blive udsmyk-

keste sømagt, og den neutrale handel kom

ket med prægtige offentlige bygninger,

dermed i realiteten altid briternes mod-

blandt andet et nyt slot, der skulle rumme

standere til gode. Den danske regering

et nationalmuseum. Det sidste var en gan-

tilpassede derfor sin politik til det aktu-

KRIG NEDERLAG FRIHED

96767_1814_cs6_.indd 3131 96767_1814_cs6_r1.indd

1814

enevældes storhed. DET KONGELIGE BIBLIOTEK.

31

17/03/14 15:06 09.17 24/03/14

Udenrigsminister

virkeligheden tilhørte en af de krigsføren-

A.P. Bernstorff

de parter. I virkeligheden ønskede dansker-

(1735-1797). Stik af

ne og nordmændene dog ikke disse prin-

J.F. Clemens efter

cipper håndhævet overalt og for enhver

maleri af Jens

pris, da det i så fald også ville komme deres

Juel. Ca. 1790.

konkurrenter til gode. Den dansk-norske

Fra paladsrevolutionen i 1784

regering var således alt andet end lykkelig,

til sin død i 1797

da statens russiske allierede i 1780 presse-

var A.P. Bernstorff

de den ind i et væbnet neutralitetsforbund,

hovedansvarlig for

der netop officielt krævede anerkendelse

Danmark-Norges

af de fem dansk-norske principper.

politik. Han

Det handlede snarere om en stiltiende

tilhørte den tyske

anerkendelse af de danske og norske akti-

aristokratiske elite, der i oplysnings-

viteter fra britisk side, og målet blev nået

tidens ånd refor-

under Den Amerikanske Uafhængigheds-

merede staten.

krig. Hertil kom, at man sejrede i spørgs-

FOTO OLE HAUPT. DET

målet om krigskontrabande, som er de

NATIONALHISTORISKE

ting, en stat bruger til at føre krig. Der var

MUSEUM PÅ FREDE­ RIKSBORG SLOT.

32

96767_1814_cs6_.indd32 32 96767_1814_cs6_.indd

en almen accept af, at et land havde retelle styrkeforhold til søs. Under Den Ame-

ten til at forhindre sine fjender i at mod-

rikanske Uafhængighedskrig blev Royal

tage dette. Men hvad var krigskontraban-

Navy belastet til det yderste, og derfor var

de? Snævert fortolket var det produkter,

man fra dansk side i stand til at presse ci-

der var direkte anvendelige til krigsførel-

tronen mere end normalt. Det principielle

se, som f.eks. kanoner. En bred definition

dansk-norske standpunkt kan opsumme-

kunne imidlertid dække over alt fra jern

res i fem punkter: 1) Der skal være fri fart

og tømmer til landbrugsprodukter og fisk.

på alle havne og kyster. 2) Et frit skib har en

Det lykkedes imidlertid først i praksis og

fri ladning (undtagen kontrabande). 3) En

senere også i princippet i den dansk-briti-

snæver og ligelig definition af kontraban-

ske konvention af 1780 at få briterne til at

de. 4) En blokade skal kun respekteres, når

acceptere en snæver definition.

den er effektiv. 5) Disse regler skal offent-

Neutraliteten blev ikke alene udnyttet

liggøres og gælder for alle kapere og dom-

via danske og norske skibes fragt af varer

stole.

til de krigsførende parter, men også ved at

Man krævede reelt, at neutrale skibe

skibe fra krigsførende stater sejlede un-

skulle kunne sejle frit på verdenshavene

der dansk bekvemmelighedsflag. Hoved-

uden at blive visiteret for, om der var krigs-

manden i denne sammenhæng var den

kontrabande om bord, eller om ladningen i

hollandskfødte købmand Frédéric de Co-

1814

KAPITEL 1

17/03/14 13.34 09.17 17/03/14

ninck, der gennem sine politiske kontak-

dansk-norske stat for at slutte sig til kors-

ter fik gennemtrumfet, at mange neder-

toget imod det revolutionære Frankrig. Re-

landske skibe, der lå i fremmede havne, fik

geringen fastholdt imidlertid sin neutra-

tilsendt danske papirer og sejlede i fragt-

litetspolitik. Efter Louis XVI’s henrettelse

fart på de internationale ruter uden no-

afbrød man nok officielt den diplomatiske

gensinde at se de danske eller norske ky-

forbindelse til Frankrig, men man beholdt

ster. Andre skibe blev opkøbt og sejlede

en legationssekretær i Paris, ligesom man

under dække af Dannebrog varer fra over-

accepterede en fransk udsending i Køben-

søiske kolonier til København. Dette møn-

havn.

ster gentog sig under Revolutionskrigene og Napoleonskrigene.

Den dansk-norske regering krævede kun to ting af landets købmænd under Re-

Staten forsøgte ikke blot at hjælpe

volutions- og Napoleonskrigene. For det

private med at udnytte højkonjunkturer-

første at de respekterede en effektiv blo-

ne – regeringens medlemmer skabte også

kade, og at de for det andet ikke fragtede

halvstatslige handelskompagnier, med mi-

krigskontrabande til franskmændene. Det

nistre i direktionen og en aktionærgrup-

sidste var den danske regering dog fuldt

pe domineret af kongefamilien og magt-

ud klar over, at købmændene gjorde allige-

eliten. Hermed blev skellet mellem den

vel. Der blev endog fragtet store mængder

private fordel og statens tarv udvisket.

af geværer, krudt og kugler til Frankrig un-

Chancerytteriet blev kun værre med tiden,

der dække af det neutrale danske flag. Den

hvor ministrene organiserede smugling

største støtte til de revolutionære fransk-

af kolonivarer fra de spanske kolonier un-

mænd ydede danskerne imidlertid ved at

der beskyttelse af flådens orlogsskibe, der

transportere korn og andre fødevarer til

skulle afvise ethvert britisk forsøg på visi-

dem. Det burde ifølge Danmark-Norges

tation. Samme beskyttelse havde regerin-

forståelse med briterne ikke være et pro-

gen klogelig afvist at give de private køb-

blem, men det var det. Briterne brød såle-

mænd, da man ved brugen af orlogsskibe

des konventionen med Danmark fra 1780,

risikerede en konflikt, som man muligvis

da de gjorde det til officiel politik at ville

ikke kunne kontrollere.

sulte franskmændene til overgivelse. Dan-

Den økonomiske nedgang i kølvan-

mark var dermed allerede fra begyndelsen

det på Den Amerikanske Uafhængigheds-

af Revolutionskrigene på kollisionskurs

krig blev afløst af højkonjunktur, da Revo-

med Storbritannien. Danske og norske ski-

lutionskrigene på ny kastede Europa ud i

be blev opbragt på stribe, og de kraftige

konflikt. Disse krige var imidlertid af en

dansk-norske protester blev afvist med, at

helt ny karakter, hvor det ikke kun handle-

Frankrig ikke havde en lovlig regering og

de om magt, territorium og ære, men også

ved sin politik havde sat sig selv uden for al

om ideologi. Der var et massivt pres på den

gældende folkeret. Briterne forsøgte, med

KRIG NEDERLAG FRIHED

96767_1814_cs6_.indd33 33 96767_1814_cs6_.indd

1814

33

17/03/14 13.34 09.17 17/03/14

Freya-affæren, juli

støtte fra de øvrige stormagter, at banke de

imidlertid den fatale fejl at gå fra ”defen-

1800. Gouache af

neutrale stater Danmark-Norge og Sverige

siv” til ”offensiv” neutralitetspolitik. Den

T.E. Lønning. Den

på plads – men uden held.

gamle udenrigsminister Andreas Peter

aggressive udnyttelse

Bernstorff havde klogelig afvist de kø-

af neutraliteten efter

benhavnske købmænds ønske om konvo-

Bernstorffs død førte

DEN ”GLORVÆRDIGE” 2. APRIL

jering, men hans søn Christian, der reelt

Den dansk-norske neutralitetsudnyttel-

tet. Kronprins Frederik var et år ældre end

MUSEUM PÅ FREDERIKS­

se balancerede ofte på en knivsæg. I slut-

Christian Bernstorff, og prinsen ønskede

BORG SLOT.

ningen af 1790’erne begik Danmark-Norge

nu at regere ”enevolds”. Her var finansmi-

34

1814

til flere sammenstød mellem danske og britiske krigsskibe.

FOTO KIT WEISS. DET NATIONALHISTORISKE

96767_1814_cs6_.indd34 34 96767_1814_cs6_.indd

overtog faderens embede ved dennes død i 1797, besad imidlertid ikke samme autori-

KAPITEL 1

17/03/14 13.34 09.17 17/03/14

De fire regenter bag Neutralitetsforbundet slår kronen af Storbritanniens George III. Samtidigt fransk flyveblad. Det Væbnede Neutralitetsforbund blev skabt på dansk foranledning, men tjente russiske interesser. Det udgjorde en trussel mod briternes handel i Østersøen og førte uundgåeligt til en konfrontation. DET

nister Ernst Schimmelmann, der var dybt

norsk og tre britiske krigsskibe. Regerin-

involveret i en lang række spekulationer,

gen i København appellerede efterfølgen-

ikke sen til at appellere til prinsens over-

de til de russiske allierede om at oprette et

udviklede æreskodeks. Med henvisning til

nyt væbnet neutralitetsforbund. Den dan-

det stigende problem med franske kapere

ske idé blev entusiastisk modtaget i Sankt

lykkedes det i begyndelsen af 1798 Schim-

Petersborg, hvor zar Paul I netop på dette

melmann at få gennemført, at man ”und-

tidspunkt ønskede en ny og mere aggressiv

tagelsesvis” konvojerede skibe fra Ostindi-

politik i forhold til Storbritannien. Resul-

en igennem Den Engelske Kanal. Hermed

tatet blev et væbnet neutralitetsforbund

var døren slået ind, og i den følgende tid

mellem Rusland, Danmark, Preussen og

kom der flere og flere konvojer, indtil und-

Sverige, hvor zaren suverænt og hensyns-

tagelsen blev reglen. Danmark-Norge var

løst bestemte forbundets fælles kurs. Den-

hermed på en direkte kollisionskurs med

ne politik førte forbundet i almindelighed

verdens stærkeste flåde. Det var en ekla-

og Danmark-Norge i særdeleshed i retning

tant fejlvurdering, og det kom hurtigt til en

af krig med Storbritannien, da Det Væbne-

række mindre episoder, der førte til skarpe

de Neutralitetsforbund benægtede stor-

diplomatiske udvekslinger.

magternes ret til at undersøge lasten på

Situationen eksploderede med den så-

neutrale skibe og gjorde det klart, at man

kaldte Freya-affære, et mindre søslag i Den

var parat til at bakke princippet op med vå-

Engelske Kanal i 1800 mellem et dansk-

benmagt.

KRIG NEDERLAG FRIHED

96767_1814_cs6_.indd35 35 96767_1814_cs6_.indd

1814

KONGELIGE BIBLIOTEK.

35

17/03/14 13.34 09.17 17/03/14

Slaget på Reden.

Den nye dansk-norske politik var baseret

Derfor valgte Danmark-Norge at tage Sla-

Maleri af C.A.

på en urealistisk forestilling om statens mi-

get på Reden den 2. april 1801. Da den

Lorentzen, 1802.

litære styrke. For at få kronprins Frederik

dansk-norske flåde var garanten for den lu-

Slaget på Reden er

til at forlade neutralitetsforbundet beslag-

krative handel på verdenshavene, ønskede

lagde briterne alle danske og norske skibe

man ikke at sætte den på spil og lagde i ste-

i deres havne, besatte de dansk-norske ko-

det en række udtjente defensionsskibe ud

virkeligheden blev

lonier i Vestindien og sendte i marts 1801

i Kongedybet ud for Københavns havn. Fik

København kun

en flåde til København. Den dansk-norske

briterne kontrol over dette farvand, kunne

reddet fra et terror-

regering stod nu i et dilemma. Trådte man

de bombardere byen og flåden, og det var

bombardement

ud af forbundet, risikerede man repressa-

de godt på vej til at få, da admiral Horatio

ved mordet på zar

lier fra Rusland, hvor den britiskfjendtlige

Nelson efter næsten fem timers kamp til-

zar gjorde stærke tilnærmelser til Frank-

bød Danmark-Norge våbenhvile. Der var

rig. Statens eksistens var reelt truet, da en-

ingen grund til at øge de allerede betyde-

NATIONALHISTORISKE

hver eftergivenhed over for Storbritannien

lige britiske tab i materiel og menneskeliv,

MUSEUM PÅ FREDERIKS­

forventeligt måtte resultere i en svensk in-

når det alligevel kun var et spørgsmål om

BORG SLOT.

vasion af Norge, mens Preussen under rus-

tid, før slaget var vundet. Dette valg skal

sisk pres ville besætte Den Jyske Halvø.

også ses i lyset af, at den britiske flåde ef-

blevet udlagt som en halv dansk-norsk sejr. I

Paul, der banede vejen for en aftale med briterne. DET

36

96767_1814_cs6_.indd 36 96767_1814_cs6_.indd 36

1814

KAPITEL 1

17/03/14 13.53 17/03/14 13.34

ter planen siden skulle være i stand til at

lem stater over for briterne, der på barba-

udfordre både den russiske og svenske flå-

risk vis opførte sig som nutidens perse-

de for at få gjort en ende på Det Væbnede

re under anførelse af den nye tids Xerxes,

Neutralitetsforbund. Dette ”uldne” udfald

lord Nelson. På trods af denne højstemte

skabte i Danmark og Norge myten om, at

retorik førte Slaget på Reden ikke til et al-

man havde været nær ved at sejre. Der skal

ment og vedvarende had til briterne. Ifølge

ikke herske nogen tvivl om, at de danske-

en embedsmands erindringer var forhol-

re og nordmænd, der kæmpede og døde

det til Storbritannien i årene op til Køben-

den ”glorværdige” 2. april 1801, som sla-

havns Bombardement i 1807 relativt ven-

get i Danmark-Norge blev kaldt i samtiden,

skabeligt, mens handelen blomstrede igen.

gjorde det med et mod, der var med til at tænde den følgende tids stærke patriotisme, men Slaget på Reden kan kun betegnes som en britisk sejr.

DE SIDSTE FREDSÅR

Efter slaget stod danskerne i nøjagtig

Efter Slaget på Reden vendte Danmark-

samme dilemma som før og var livrædde

Norge tilbage til den mindre provokeren-

for russisk-preussisk-svenske straffeek-

de defensive neutralitetspolitik og undgik

speditioner, hvis man gik ind på Nelsons

dermed sammenstød med Storbritannien.

krav. Forhandlingerne trak derfor ud og

Faren i disse år kom andetstedsfra. Som-

var på nippet til at bryde sammen, da man

meren 1801 overvejede Gustav IV Adolf at

den 9. april erfarede, at den russiske zar

angribe både Sjælland og Norge, og vinte-

var blevet myrdet lidt over en uge før sla-

ren 1803 blev svensk propaganda spredt

get. Hans efterfølger, zar Aleksander I, var

i de norske grænseområder for at skabe

langt mindre opsat på en konfrontation

grobund for prosvenske strømninger. Selv

med Storbritannien, og derfor kunne Dan-

om Gustav IV Adolf i årene mellem 1803 og

mark-Norge imødekomme de britiske krav

1807 for det meste opholdt sig i Tyskland

ved at suspendere medlemskabet af neu-

og i 1805 trak Sverige ind i den tredje ko-

tralitetsforbundet. Dermed undgik man

alition mod Napoleon, havde flere af hans

det totale militære nederlag, som med stor

mest indflydelsesrige politiske og militæ-

sikkerhed var blevet udfaldet af en genop-

re rådgivere blikket stift rettet mod Nor-

tagelse af kampen.

ge. De mente, at Sverige hellere burde føre

I samtidens lyrik blev Slaget på Reden

krig mod kronprins Frederik i Skandinavi-

sammenlignet med antikkens slag ved Sa-

en end mod Napoleon i Tyskland. Gustav

lamis, Thermopylæ og Marathon. I vers-

Adolf var i begyndelsen ikke lydhør, men

form fremstillede danskerne og nordmæn-

det blev han, da den svenske hær i sep-

dene sig selv som vor tids grækere, der

tember 1807 blev smidt ud af Pommern, og

forsvarede civiliserede spilleregler mel-

Sverige stod tilbage som Storbritanniens

KRIG NEDERLAG FRIHED

96767_1814_cs6_.indd37 37 96767_1814_cs6_.indd

1814

37

17/03/14 13.34 09.17 17/03/14

Den 18. Brumaire,

eneste allierede i kampen mod Napoleon i

leon var, at manden var en stor hærfører,

1799. Maleri af

syd og Rusland i øst.20

men også en farlig tronraner, der truede

Fran ois Bouchot, 1840. Napoleons

Med Freden i Amiens i 1802 kom der en

stabiliteten i Europa.22

pause i de tilsyneladende evige krige mel-

Fornyelsen af krigen mellem Frankrig

lem Frankrig og Storbritannien; freden

og Storbritannien medførte helt som ven-

reelt Den Franske

blev imidlertid kort, og i foråret 1803 brød

tet stor økonomisk gevinst for købmænde-

Revolution. De

den ud på ny. En del danskere opfattede

ne i Danmark-Norge. Da briterne blokerede

kaotiske tilstande

Storbritannien, der erklærede krigen, som

Elben, blev en stor del af eksporthandelen

ophørte, lovgivning

skurken. Ifølge en fremtrædende dansk

således omdirigeret til vestslesvigske hav-

og administration

filolog var syv ud af otte i den danske ge-

nebyer som Husum og Tønning. I 1804 im-

blev reformeret,

neralstab i 1804 overbeviste tilhængere af

porterede det danske monarki teknisk set

Napoleon Bonaparte.21 I virkeligheden var

15 procent af den samlede britiske bom-

sympatierne dog mere delte, og holdnin-

uldsproduktion – uden at man derfor skal

ET TRIANONS, VERSAILLES.

gerne til Frankrig og Storbritannien tvety-

forestille sig, at danske bønder holdt op

AKG­IMAGES.

dige.

med at gå i uldtrøjer.23 Men i årene 1805-

statskup i november i 1799 afrundede

men styreformen blev efterhånden enevældig. CHÂTEAU

38

96767_1814_cs6_.indd38 38 96767_1814_cs6_.indd

Central for danskernes og nordmæn-

1807 udviklede den politiske og militære

denes opfattelse af Frankrig var ikke

situation sig på en måde, som skulle blive

overraskende Napoleon. Hans person og

katastrofal for Danmark-Norge. Sejren ved

fremfærd skilte vandene. Efter sit kup i

Trafalgar i oktober 1805 sikrede endegyl-

november 1799 genindførte Napoleon cen-

digt briterne magten til søs, mens Napole-

suren i Frankrig, hvilket fik mange danske

on beherskede det europæiske kontinent i

radikale til at undsige det nye styre i Frank-

samme grad, som briterne dominerede ha-

rig, mens andre videreførte deres demo-

vene. Kejserens knusende sejre ved Auster-

kratiske holdninger som ”Bonapartisme”

litz (1805) og Jena/Auerstädt (1806) satte

og så Napoleon som manden, der kunne vi-

østrigerne og preusserne ud af spillet, og

dereføre og realisere revolutionens idealer.

det syntes kun et spørgsmål om tid, før rus-

En prominent dansk tidsskriftsredaktør,

serne fulgte efter. De franske tropper be-

der selv var kritisk i forhold til Napoleon,

fandt sig nu direkte syd for grænsen i Hol-

anerkendte modvilligt, at ”Almeenstem-

sten, og rygter om en fransk invasion af de

ningen” var positiv over for den franske

to hertugdømmer greb om sig. Med sejren

førstekonsul. Det gjaldt dog ikke kronprin-

over den britiskfinansierede tredje koaliti-

sen. Frederik (VI) er ofte blevet beskyldt for

on var Napoleon kontinentets herre. Men

at være en ukritisk tilhænger af Napoleon.

sejrene på land bragte ikke franskmænde-

Det skyldes et manglende kendskab til den

nes selvkronede kejser tættere på en afgø-

senere konges holdninger. Kronprins Fre-

rende sejr over Storbritannien. Efter slaget

derik var i stigende grad blevet konserva-

ved Trafalgar var en invasion af De Briti-

tiv, og hans personlige opfattelse af Napo-

ske Øer ikke realistisk, og Storbritannien

1814

KAPITEL 1

17/03/14 13.34 09.17 17/03/14

1814

96767_1814_cs6_.indd 39

39

17/03/14 09.17

1814

96767_1814_cs6_.indd 40

17/03/14 09.17

kunne næppe sultes ud. Forsøg i den ret-

koniske franske og britiske bestemmelser

Napoleon i

ning kunne også give bagslag på hjemme-

kun delvis håndhæves. For fastlandsspær-

kroningsdragt.

fronten, for franske landmænd tjente godt

ringen gjaldt det således, at nok beherske-

Maleri af François

på korneksport til briterne. I stedet håbe-

de Napoleon allerede store dele af Euro-

Gérard. 1805.

de Napoleon at undergrave britisk økono-

pa gennem sine allierede og vasalstater,

mi ved at ramme landets enorme indtæg-

men spærringen kunne kun få den øn-

ter fra eksport af industri- og kolonivarer

skede virkning, hvis fjendtlige stater som

kirkes overhoved

ved at lukke det europæiske kontinent for

Rusland og Sverige og neutrale stater som

kunne krone ham.

britisk skibsfart.

Danmark-Norge og Portugal tilsluttede

Men kejseren

I efteråret 1806 blev Napoleons tan-

sig den. På trods af den dansk-norske re-

fandt, at der kun

ker forsøgt virkeliggjort med den såkald-

gerings oprigtige ønske om at bevare sta-

var én mand, der

te ”fastlandsspærring”. Londons modtræk

tens neutralitet, så var tiden ved at rin-

blev i januar 1807 at forbyde alle andre

de ud for denne, og man ville snart blive

landes skibe at anløbe de havne, som briti-

tvunget til at vælge mellem Storbritanni-

ske skibe var forment adgang til. Det var et

en og Frankrig. Et valg, der for regeringen

hårdt slag for det neutrale Danmark-Nor-

i København var som et valg mellem pest

ge, men til at begynde med kunne de dra-

eller kolera.

KRIG NEDERLAG FRIHED

96767_1814_cs6_.indd41 41 96767_1814_cs6_.indd

1814

Napoleon kaldte paven til Paris, så den katolske

var værdig til at sætte kronen på hans hoved. Ham selv. AKG­IMAGES.

41

17/03/14 13.34 09.17 17/03/14