Brendekilde by Gads Forlag

112442_Brendekilde_.indd 2

26/04/2021 13.18

Anne Christiansen

Liv og værk

Gads forlag 2021

112442_Brendekilde_.indd 3

26/04/2021 13.18

Udgivet med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond Arne V. Schleschs Fond Aslaug og Carl Friis’s Legat Augustinus Fonden Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse Ingeniør N.M. Knudsens Fond Landsdommer V. Gieses Legat Lillian og Dan Finks Fond Ny Carlsbergfondet Veluxfonden Vinhandler N.O. Andersens Legat Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

side 2: L.A. Ring (1854-1933): Portræt af H.A. Brendekilde. 1882. Olie på lærred. Mål ubekendt. Betegnet (fn. tv.): L.A. Ring 1882. 4

112442_Brendekilde_.indd 4

26/04/2021 13.18

Indhold

Forord 7

1 Barndom, opvækst og læretid, 1857-75/76 15

2 Kunstnerisk uddannelse, 1875/76-81 29

3 Første selvstændige år, 1881-85 51

4 Gennembrudsårene, 1885-89 85

5 Kunstnerkeramik og illustrationskunst, 1885-1907 135

6 Den store udlandsrejse, 1889-90 165

7 Karriereårene, 1891-95 183

8 Odense-årene, 1895-1901 219

9 Dekorationsforlæg, 1901-04 267

10 Dobbeltliv, 1901-18 297

11 Nyt familieliv og alderdom, 1918-42 327

12 Eftermæle 355

13 Biografisk oversigt 363

Bibliografi 371

Arkivalier og kildemateriale 378

Noter 380

Personregister 414

Fotokreditering 420

112442_Brendekilde_.indd 5

26/04/2021 13.18

Brendekilde fortæller meget og fortæller godt. Karl Madsen: ”Fra Kunstudstillingen ved Charlottenborg” i: Morgenbladet. København. 1. juni 1883.

112442_Brendekilde_.indd 6

26/04/2021 13.18

Forord

Maleren H.A. Brendekilde meldte sig først for alvor i min bevidsthed, da jeg i 1992 blev ansat som daglig leder af Fyns Kunstmuseum/Odense Bys Museer, for i en af museets sale hang hans ubestridte, socialrealistiske hoved-

Den første museumsudstilling ledsaget af en selvstændige publikation om Brendekilde, 1995

værk, Udslidt fra 1889. Det monumentale oliemaleri med

Denne store spændvidde i Brendekildes arbejde vakte min

den forstemmende titel og det hjerteskærende motiv lader

nysgerrighed efter at få mere at vide om hans liv og virke,

næppe nogen uberørt. Det skildrer en ældre, mager og

men lederjobbet levnede mig ikke tid til et sådant forsk-

laset klædt daglejer, der under det slidsomme arbejde er

ningsarbejde. Det blev i stedet uddelegeret til kunsthisto-

faldet død om, mens hans langt yngre hustru knæler ved

rikeren Mette Thelle, der i 1994 blev ansat som inspektør.

hans side og skriger af fortvivlelse. Sceneriet er henlagt til

Hun gik med stor entusiasme i gang med opgaven at kaste

en flad, efterårsbar mark, hvor parret har samlet sten for

nyt lys over den dengang temmelig oversete, fynske kunst-

en bonde – hvis gård toner frem i horisonten – for på

ner. Det lykkedes hende blandt andet at finde frem til Bren-

denne måde at tjene til dagen og vejen. Den mistrøstige

dekildes familie, der viste sig at være en uvurderlig kilde til

hændelse gør blandt andet indtryk, fordi parret ses højt

oplysninger om ham. I sommeren 1995 kunne Fyns Kunst-

oppefra og således fuldstændig omsluttes af jord – sym-

museum således slå dørene op til en stor, bredspektret

boliserende død og endeligt. Der er ingen hjælp at hente

udstilling med Brendekildes værker ledsaget af en lille

nogetsteds på det kæmpestore lærred. Ikke engang den

bog, den første monografi om kunstneren nogensinde. Vi

smalle stribe blygrå himmel, der optræder langs billedets

var naturligvis spændte på, om vi overhovedet fik nogen

øvre kant, indgyder den mindste smule håb, næppe heller

respons på udstillingen. Det gjorde vi i allerhøjeste grad.

om en fredfyldt og sorgløs tilværelse efter døden.

Publikum strømmede til og mange købte bogen, der blev

Snart gik det op for mig, at museet også rummede andre

udsolgt, inden udstillingen var omme. Pressedækningen

værker af Brendekilde, herunder et mindre, naturalistisk

var god, og særligt stolte var vi over, at Weekendavisen brag-

maleri med børn, et portræt af kollegaen og vennen L.A.

te en halv sides anmeldelse. Det skete under overskriften

Ring samt et gruppeportræt af odenseanske borgere på

”Hjerter i flødesovs”. Det var første gang, at museet under

skovtur. Dertil føjede sig en serie ark med akvarelmalede

mine auspicier fik en omtale i denne avis. Ulykkeligvis så-

forlæg – i en yndefuld jugend-påvirket stil – til dekoratio-

rede anmeldelsens titel og indhold Brendekilde-familien,

ner af vaser, lampefødder og andet skabt for A/S Fyens

hvilket også var tilfældet med anmeldelsen ”Manden

Glasværk.

der blev maleriets Morten Korch” i Politiken.

112442_Brendekilde_.indd 7

26/04/2021 13.18

brendekilde · liv og værk

Takket være vidende og fortælleglade gæster ind-

Brendekildes liv og virke, skyldtes først og fremmest

høstede museet en del ny viden om Brendekilde, mens

ovennævnte udstillingsanmeldelser, som havde såret

udstillingen fandt sted. Det var derfor tanken, at Mette

dem, hvorfor de havde sat sig det mål at rehabilitere

Thelle skulle bearbejde stoffet i sin bog om kunstneren

kunstnerens eftermæle (videre herom i kapitel 12).

med henblik på en ny og større publikation. Desværre

Det righoldige materiale nærmest ventede på, at en

måtte den gode intention tilsidesættes grundet en tids-

kunsthistoriker skulle komme forbi, fatte interesse for det

krævende, arbejdstung og problematisk omstrukturering

og inddrage det i en ny, videnskabelig funderet biografi.

af hele det odenseanske museumsvæsen. Der gik derfor

Jeg kom, så og blev grebet i løbet af denne første, overfla-

en del år, inden der var tid og kræfter til at gøre noget

diske gennemgang af arkivet, for det rummede en sand

ved Brendekilde-projektet, men da havde Mette Thelle for-

guldgrube af dokumentation. Det kriblede i fingrene for

ladt museet.

at komme i gang, men det kunne ikke lade sig gøre, så længe jeg havde mit museumsarbejde at passe. Palle

Brendekildes oldebarn, Palle Funder-Schmidt

Funder-Schmidt og jeg indgik derfor den aftale, at jeg skulle vende tilbage, når jeg var blevet frigjort fra mit job. Det skete i 2015, og i december måned begyndte et nyt og

Havde det ikke været for Brendekildes oldebarn, snedker-

udfordrende kapitel i mit liv med fokus på H.A. Brende-

mester Palle Funder-Schmidt, der kontaktede mig under

kilde i samvær hans gæstfrie familie, Hanne og Palle

et arrangement på Fyns Kunstmuseum i 2011, var nærvæ-

Funder Schmidt.

rende publikation ikke blevet til, for det var næppe faldet

Efter godt 25 år har jeg nu endelig fået stillet min nys-

mig ind at udarbejde den. Men Palle Funder-Schmidt gen-

gerrighed med hensyn til H.A. Brendekilde så godt, som

tog sin tidligere invitation til at se det store arkivmateria-

det har kunnet lade sig gøre på baggrund af de forhånden-

le, han og familien havde samlet om Brendekilde. Grun-

værende kilder. Det er mit håb, at andre Brendekilde-

det konstant travlhed havde jeg lidet høfligt glemt alt om

entusiaster hermed også vil blive klogere på den alsidige,

det venlige tilbud, men tog nu straks imod det og besøgte

fynskfødte kunstners indholdsrige liv og omfattende

Palle Funder-Schmidt og hustruen Hanne. Det var en be-

virke.

rigende oplevelse at stifte bekendtskab med det omfattende materiale – fotos, breve, udstillings- og auktionskataloger, presseklip, scrapbøger med mere – der var gået i

Ingen registrant

arv fra Palle Funder-Schmidts far, snedkermester Poul

I forbindelse med min forskning i Brendekildes værk

Funder-Schmidt, til sønnen, som efterfølgende løbende

syntes det umiddelbart oplagt at udarbejde en registrant,

havde suppleret det. Dertil kom de mange manuskript-

som ville gøre det muligt at søge på værktitler og årstal

hæfter – omhandlende Brendekildes liv og virke samt

med mere. Men projektet blev hurtigt opgivet af følgende

hans familie – forfattet af Palle Funder-Schmidts farbror,

årsager: 1) Brendekildes omfattende produktion, 2) hans

cand.pharm. Bent Funder-Schmidt. De er skrevet på bag-

mange enslydende titler, 3) udstillings- og auktionskata-

grund af et omfattende opsøgende arbejde foretaget sam-

logers ufuldstændige oplysninger (mange uden årstal,

men med svogeren, fotograf Wermund Bendtsen; mange

uden mål og kun sporadisk med afbildning af værkerne)

af de nævnte hæfter har Palle Funder-Schmidt fået foræret

samt 4) kunstnerens, udstillingers og auktionshuses

af sin farbror. At Bent Funder-Schmidt og Wermund

henover årene vekslende brug af – op til fire – forskellige

Bendtsen overhovedet var gået i gange med at kortlægge

titler til ét og samme værk.

112442_Brendekilde_.indd 8

26/04/2021 13.18

forord

Tak

Blumøller ved assistent production leader Claus Eriksen Bruun Rasmussen ved grafisk designer Jorge Figueiredo

I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende skrift har

Bukowski Auktioner AB, Stockholm

jeg fået uvurderlig støtte af først og fremmest Hanne og

Cand.jur., glasekspert og forfatter Niels Andersen

Palle Funder-Schmidt, der generøst og enestående gæst-

Danske Bank, Albani Torv 2, Odense ved områdedirek-

frit har åbnet deres hjem for mig og givet mig mulighed

tør Steen Møller Hansen, erhvervsrådgiver Allan Lyhr

for at studere og låne materiale fra deres omfattende

Larsen og ansvarlig for Danske Banks kunst, histori-

Brendekilde-arkiv samt tillige for – over mangen en hyg-

ske arkiv og museum, mag.art. Bettina Sinnet Fornitz

gelig brunch, frokost og eftermiddagskaffe – at have besvaret mine talrige spørgsmål om Brendekilde, hans værker og hans familie. To af Brendekildes andre oldebørn takkes også på det hjerteligste for deres bidrag til min forskning. Der skal også lyde en stor tak til efterkommere af Bren-

Dansk Glashistorisk Selskab Holbæk ved formand Niels Johnsen Den Hirschsprungske Samling ved museumsdirektør Gertrud Oelsner Dr.phil. Mirjam Gelfer-Jørgensen Fhv. erhvervspædagog Per Sørensen, Kolding

dekildes mæcen, enkefru Cathinka Blumensaadt, nemlig

Fhv. overlærer Ole Jepsen

til brødrene dyrlæge Niels Peter Blumensaadt Jensen og

Fotograf Kit Weiss

civilingeniør Jens Erik Blumensaadt Jensen for at have gi-

Fynsk Erhverv ved direktør Jytte Reiholdt samt

vet mig adgang til deres Brendekilde-værker. En stor og varm tak skal gå til Mette Thelle for kunst-

administrativ koordinator og handelssekretær Ulla Spinty-Mossin

faglig sparring angående Brendekildes liv og virke, som

Galerie Paffrath, Düsseldorf

hun har en særlig indsigt i, samt for grundig læsning og

Göteborgs konstmuseum ved forskningsledare

forslag til rettelser af dele af manuskriptet. En særlig tak skal rettes til salgsdirektør Kasper Nielsen ved Bruun Rasmussen for generøst at have stillet auktionshusets omfangsrige fotoarkiv til min rådighed.

Kristoffer Arvidsson Historiens Hus/Odense Stadsarkiv ved arkivar, nu stadsarkivar, Johnny Wøllekær Historikeren Marianne Weigel

En hjertelig tak til redaktionschef Henrik Sebro for et

Jyllinge Arkiv/Roskilde Arkiverne ved assisterende

redeligt og konstruktivt samarbejde. En tilsvarende varm

vikar Lise Vissing og specialist Nina E. Andersen

tak til grafikeren Carl-H.K. Zakrisson for i et berigende

Keramikeren Peder Rasmussen

samarbejde at have favnet bogens facetterede indhold.

KunstCentret Silkeborg Bad ved direktør Iben From Kunstmuseum Brandts ved fhv. direktør Mads Damsbo,

Jeg skylder ligeledes følgende tak for at have hjulpet mig

museumsinspektørene Ellen Egemose og

med stort og småt i mit arbejde:

Eirin Bergum samt registrator Bent Hesby LB Forsikring ved kunstkonsulent Bolette Jacobsen

Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2.

Lektor emeritus, mag.art. Jan Kock

Aros Aarhus Kunstmuseum ved museumsinspektør

Læge Javad Molaverdilou

Erik Nørager Petersen Bellinge Lokalhistoriske Arkiv ved formand Anne-Marie Laier

Museum Sydøstdanmark ved museumsinspektør Inge Christiansen Nationalmuseet ved registrator Mona Rasmussen

112442_Brendekilde_.indd 9

26/04/2021 13.18

Museum Sydøstdanmark (Næstved) ved afdelingsleder Mette Bielefeldt Bruun og museumsinspektør Susanne Outzen Odense Bibliotekerne ved bibliotekar Gitte Andersen Odense Bys Museer ved fhv. museumsassistent Solveig Brunholm og fhv. akademisk medarbejder Inger H. Busk samt museumsinspektørerne Ane Grum-Schwensen og Ellen Warring Pastor emeritus Gunnar Bach Pedersen Pastor Jens Rønn Sørensen, Paarup Sogn

Teatermuseet i Hofteatret ved museumsinspektør Mikael Kristian Hansen Øhavsmuseet Faaborg ved museumsdirektør Peter Thor Andersen Aalborg Bibliotekerne ved bibliotekar Anne-Birthe Hansen. En varm tak skal gå til følgende fonde og legater, uden hvis økonomiske støtte publikationen ikke havde set dagens lys:

Pastor Lars Hagensen, Dalum Sogn

Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond

Pastor Uffe Kærup, Brændekilde og Bellinge sogne

Arne V. Schleschs Fond

Pontoppidan Selskabet ved journalist og forfatter

Aslaug og Carl Friis’s Legat

Flemming Behrendt Ribe Katedralskole ved fhv. lektor Simon Laursen og lektor Anne Granum-Jensen

Augustinus Fonden Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse Ingeniør N.M. Knudsens Fond

Roskilde Museum ved overinspektør Mette Høi

Landsdommer V. Gieses Legat

Sankt Johanneslogen Cimbria ved ordførende mester

Lillian og Dan Finks Fond

Uffe Niebuhr og sekretær Linda Christensen

Ny Carlsbergfondet

Skissernas Museum, Lund, ved fotograf Emma Krantz

Veluxfonden

Statens Museum for Kunst ved overinspektør,

Vinhandler N.O. Andersens Legat

seniorforsker Peter Nørgaard Larsen og studenter-

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

medarbejder Oliver Sachse Skrubbeltrang Anne Christiansen

112442_Brendekilde_.indd 10

26/04/2021 13.18

Praktiske oplysninger

Vedrørende personnavne

Vedrørende brødteksten

Kunstnernavne er anført i overensstemmelse med Weil-

Citater gengives principielt, sådan som de foreligger. Af

bach. Dansk Kunstnerleksikon, 1994-2000. Med hensyn til

hensyn til forståelsen indsættes sine steder manglende

øvrige navne, der optræder i relation til H.A. Brendekildes

ord og i særdeleshed manglende tegn; sådanne rettelser

familie, bruges stavemåde, som den optræder i relevante

sættes i kantet parentes. Gammeldags stavemåde bibe-

arkiver og kirkebøger. Andre navne, der falder uden for

holdes, hvor den optræder; det samme gælder med hen-

disse regier, optræder i henhold til stavemåden i Den Store

syn til stavefejl.

Danske Encyklopædi, 1994-2002.

Hvad angår stednavnes stavemåde, anvendes nutidens form i nærværende forfatters fortløbende tekst, dette for

Identifikationsproblemer Brendekilde var uhyre produktiv gennem det meste af sit lange virke, og da han i vid udstrækning – og i særdeles-

at undgå forvirring.

Vedrørende billedteksterne

hed i sine sidste mange år – skildrede nært beslægtede

Kunstnernavn og data:

motiver, var han tilbøjelig til at give sine billeder samme

Først i hver billedtekst oplyses navn og årstal på den

eller omtrent enslydende titler. Derfor kan det undertiden

kunstner eller fotograf, der har skabt værket. Dette gælder

være vanskeligt at identificere værkerne ud fra udstillings-

dog ikke med hensyn til Brendekildes værker.

og auktionskataloger. Dette forhold kompliceres yder ligere af, at kunstneren i en lang række tilfælde var lidet

Værktitler:

konsekvent med hensyn til at fastholde et værks oprinde-

Generelt anføres et værk med den titel, det først er blevet

lige titel, når det siden blev vist. Dertil kommer, at han

præsenteret under. Såfremt et værk optræder under andre

ikke daterede alle sine værker, ligesom datering og mål

titler, angives dette efterfølgende med ”også benævnt”.

langtfra oplyses i alle katalogerne. Endvidere solgte

I kunstværkers og fotografiers titler samt i værkernes

Brendekilde en del af sine arbejder via kunsthandlere og

påskrifter optræder undertiden en stavemåde, der adskil-

disse kan ligesom køberne have glemt eller været uviden-

ler sig fra bogens brødtekst, hvilket skyldes, at den oprin-

de om et værks oprindelige titel i forbindelse med videre-

delige ortografi er fastholdt af hensyn til autenticiteten.

salg gennem eksempelvis auktionshuse. Det har følgelig været umuligt at udfærdige et brugbart katalog over kunstnerens samlede produktion. 11

112442_Brendekilde_.indd 11

26/04/2021 13.18

brendekilde · liv og værk

Datering:

Inventarnummer:

Hvert af de afbildede værker er forsynet med tilblivelsesår.

Tilhører et værk et museum, oplyses værkets inventar-

Dette angives uden videre, når det fremgår af værket

nummer efter den pågældende institutions navn eller

selv, mens tilblivelsesåret sættes i parentes, dersom det er

akronym. Med hensyn til Brendekilde-værker, der er an-

dokumenteret på anden vis, hvornår værket er udført. I

skaffet i regi af Fyns Kunstmuseum, identificeres de under

tilfælde af at et værks skabelsestidspunkt kun kan doku-

deres oprindelige FKM-inventarnumre.

menteres omtrentligt, anføres dette med ”ca.” foran års-

Befinder et værk sig i privateje, oplyses vedkommendes

tallet. To årstal, adskilt af en bindestreg, angiver, at arbej-

navn, dersom han eller hun har ønsket det, ellers oplyses

det er blevet til hen over flere år.

det som værende privatejet.

Mål:

Henvisninger til auktioner:

Et værks mål angives i centimeter og på traditionel muse-

Efter navnet på auktionshuset følger auktionens nummer/

al vis med angivelse af højde før bredde og eventuel dybde.

katalognummer.

Betegnet:

Vedrørende noter

Begrebet ”betegnet” bruges, såfremt et værk er forsynet

Af hensyn til den læser, der ønsker at fordybe sig yderli-

med kunstnerens signatur, datering m.m. Det oplyses

gere i de kilder, jeg har øst af, er teksten forsynet med

endvidere, hvor på værket sådanne oplysninger findes.

henvisninger. For at begrænse antallet af noter, henvises

Følgende forkortelser anvendes i denne sammenhæng:

der inden for hver enkelt tekstafsnit kun én gang til en

fo. (foroven), fn. (forneden), tv. (til venstre), th. (til højre)

kilde, indtil der gøres brug af en ny.

og m. (midt).

Bibliotekers og arkivers registreringsnumre er anført i bibliografien, men optræder for overskueligheden skyld ikke i noterne.

112442_Brendekilde_.indd 12

26/04/2021 13.18

112442_Brendekilde_.indd 13

26/04/2021 13.18

Sat op med 170% Vi har brug for bedre optagelse eller alternativ bud på billede

112442_Brendekilde_.indd 14

26/04/2021 13.18

1. Barndom, opvækst og læretid, 1857-75/76

Maleren, billedhuggeren, illustratoren og formgiveren

som rytterskole (1) – et fattighus, en vindmølle og tre

Hans Andersen blev født i 1857 i landsbyen Brændekilde

større gårde, nemlig Brændekildegård, Stærmosegård og

ca. 10 km sydvest for Odense. Mere eller mindre velbeva

Vædegård. Dertil føjede sig 18 gårde og 13 huse inde i

rede gravhøje bevidner, at lokaliteten havde været beboet

landsbyen samt omtrent lige så mange bebyggelser uden

i årtusinder, inden den i middelalderen udviklede sig til

for. Dengang boede knap 500 voksne og børn i sognet. De

en egentlig landsby. Det unikke navn, der kan føres til

fleste mænd ernærede sig ved landbrug, nogle tjente til

bage til 1383, var oprindeligt ”Brenkil” (sammensat af

dagen og vejen som landhåndværker – herunder både

”bren” og ”kil”), menes at henvise til, at stedets oprin

Hans Andersens far og farfar – mens færre virkede på

delige skov en gang nedbrændte, og at sognet havde form

lokalitetens to teglværker.4 Brændekilde lignede således

af en kile.2 Netop at Brændekilde var den eneste landsby

mange andre af samtidens landsamfund, men blev i 1865

med dette navn, gjorde, at Hans Andersen – da han som

inddraget i tidens teknologiske udvikling, idet jernbane

en ung og ambitiøs kunstner ønskede at skille sig ud fra

forbindelsen mellem Nyborg og Middelfart nu strøg gen

sine kolleger med det samme almindelige efternavn –

nem sognet, i hvis nordøstre hjørne stationen Holmstrup

kaldte sig H.A. Brendekilde. I 1884 søgte og fik han offi

blev anlagt. Dermed var Brændekildes forbindelse til

cielt tilladelse til at anvende ”Brendekilde” som sit fami

Odense og en stor del af kongeriget pludseligt blevet væ

lienavn.

sentlig hurtigere og lettere, dersom man havde råd til en togbillet.

Landsbyen Brændekilde

Brændekildes oprindelige præstegård lå traditionen tro ganske tæt ved kirken med tilhørende kirkegård. Således

Den landsby, som Hans Andersen voksede op i, havde

forholdt det sig endnu, mens kirkens ejer og præst var én

karakter af en slynget vejby med omkringliggende gårde

og samme person, nemlig konsistorialråd Christoffer

og huse. Brændekildes eneste markante bygning var den

Ulrich von Westen.5 Da han efter 20 års tjeneste i 1790

middelalderlige kirke, der ganske traditionelt var rejst på

fratrådte,6 magede han det således, at han blev boende på

det højeste sted i sognet. Dette havde gennem århundre

præstegården (Brændekildegård), idet hans efterfølger

der været tæt forbundet med nabosognet Bellinge, der

installeredes i en gård i den nuværende Møllegyden.7 Til

fungerede som dets anneks.3 Det var dér, Hans Andersen

kirkens og den oprindelige præstegårds besiddelser

blev konfirmeret.

(matr. nr. 17) hørte blandt andet et par stråtækte bindings

Ifølge beskrivelser fra 1860 omfattede Brændekilde for

værkshuse, nemlig et fæstehus (matr. nr. 17c) og et røgter

uden kirken med tilhørende præstegård, en skole – opført

hus (matr. nr. 17q). I det første, der lå ganske tæt på den 15

112442_Brendekilde_.indd 15

26/04/2021 13.18

brendekilde · liv og værk 1. Landsbygade ved vintertide. 1893. Olie på lærred. 38 × 50 cm. Betegnet (fn. tv.): H. A. B. I moden alder malede Hans Andersen Brendekilde mindst to naturalistiske billeder af en dreng, der en tidlig vinterdag er på vej til Brændekilde Skole, foran hvilken der står en flok børn. Der var tale om en ”rytter skole” – det vil sige en af de 240 institutioner, som Frederik 4. i årene 1721-27 oprettede i kongerigets 12 rytterdistrikter – hvor de tjente som almue skoler. Dette prisværdige initia tiv fandt sted, længe inden skoleloven af 1814 blev en reali tet. Rytterskolerne blev ganske rationelt opført efter samme tegning og af samme materialer: solide grundmurede langhuse, pudsede og kalkede samt oprin deligt dækket af teglhængt tag. Men disse blev erstattet af strå tage, i takt med at frække skole drenge kastede sten på taget og knuste teglet. Skolen i Brænde kilde fungerede indtil 1910, da en ny og mere moderne institu tion rejstes på nabogrunden. Den gamle bygning husede derefter kun lærerboligen, inden den i 1962 blev solgt til private.a

oprindelige præstegård, blev Hans Andersen født (2). I det andet (3), som lå klos op ad kirkegården, tilbragte han en stor del af sin barndom som plejebarn hos sine

Hans Andersens forældre og deres første barn

farforældre. I begyndelse af 1980’erne blev røgterhuset

Den 7. april 1857 kom husmand10 – og træskomand og

fredet som et fint eksempel på en ældre landarbejder

bødker – Anders Rasmussens og hustru Maren Niels

bolig, men grundet manglende vedligeholdelse fra eje

datters femte af i alt ti børn til verden.11 Seks dage senere

rens (menighedsrådets) side blev bygningen affredet

blev sønnen døbt i landsbyens kirke og fik navnet Hans

i 1984 og revet ned året efter. Hans Andersens føde-

Andersen.12 Historien om hans familie rummer både

hjem, der på et tidspunkt blev forsynet med teglhængt tag,

gedulgte og triste skæbner. Ingen af delene var dengang

eksisterede indtil engang midt i 1900-tallet.

Det var i dette traditionelle landlige miljø, at Hans Andersen levede sine første 16 år, og netop i denne perio

usædvanlig set i lyset af tidens strenge krav til sædelighed, begrænsede viden om hygiejnes betydning for sundhed og overlevelse samt moral.

de begyndte den moderne udvikling for alvor at slå igen

Anders Rasmussen var søn af en bødker – der også var

nem herhjemme. I sit kunstneriske virke benyttede han

træskomand – og hans hustru; parret boede i Brændekilde.

ofte sit hjemlige miljø som kulisse i sine genreskildringer,

Som ung havde Anders Rasmussen været tjenestekarl

ligesom flere af egnens beboere stod model for ham.

hos købmand Jens Chr. Holmsted i Vestergade i Odense.13

112442_Brendekilde_.indd 16

26/04/2021 13.18

1 · barndom, opvækst og læretid · 1857-75/76

På samme tid og på samme adresse arbejdede Maren

datter må have forladt, eller måske snarere var blevet bort

Nielsdatter som tjenestepige. Hun var født og opvokset i

vist fra, sin tjenesteplads for at nedkomme i privat regi.

en lidt bedre stillet familie på en boelsgård i Usselhuse

Dengang var der endnu ingen fødselsstiftelse i Odense,

(eller: Usselhusene, nu: Skovstrup), i Tommerup sogn.

hvor enlige kvinder kunne bringe deres børn til verden,

Hvor længe de to unge mennesker tjente hos købmanden,

sådan som tilfældet var i København.16 Om Anders Ras

vides ikke, men det var højst en håndfuld år. Det står hel

mussen fortæller kirkebogen, at han var udlagt som bar

ler ikke lysende klart, hvor godt de to kendte hinanden,

nets far og boede i Odense. Den 7. august 1850 blev Maren

men det var åbenbart tilstrækkelig til, at drifterne løb af

Nielsdatter og Anders Rasmussen gift i domkirken.

med dem, for deres bekendtskab resulterede den 17. april

At Stine, som parrets datter kaldtes, var undfanget og

1850 i en datter. Den lille pige blev døbt i Odense Domkir

født, inden forældrene var blevet gift, gjorde hende i sam

tidens øjne til et ”uægte barn”. Det var en tung skæbne at

Kirkebogen oplyser, at den nybagte mor var ugift og boede

bære for hende såvel som for forældrene og deres respek

i Gråbrødrestræde. Adressen indikerer, at Maren Niels

tive familier. Derfor dækkede man over det syndige for

ke den 12. maj og fik navnet Karen Kirstine Andersen.

2. Samtale i Landsbygaden.a Også (fejlagtigt) betegnet: To koner foran Mogenstrup Kirke.b Ca. 1885. Olie på lærred. 73 × 87 cm. Betegnet (fn. tv.): H.A. BRENDEKILDE. Maleriet med den neutrale titel skildrer en yngre og en ældre kvinde, der står og snakker sammen på en pløret lands bygade. Det var Brendekildes søster, Faster Stine, og hans mor, der stod model, og lands byen Brændekilde udgjorde sceneriet. Kunstnerens føde hjem, med et nyere teglhængt tag, ses i billedets mellem grund, mens Brændekilde Kirke tårner sig op i baggrunden. Brendekilde valgte at vise dette maleri som et af fem på Den nordiske Industri- Landbrugsog Kunstudstilling i Køben havn.c Værket tilhørte dengang forfatteren Otto Benzon.

112442_Brendekilde_.indd 17

26/04/2021 13.18

brendekilde · liv og værk

hold ved at foregive, at datteren var hendes fars meget

Stine. Parret nåede at få datteren Emma fire år før, Onkel

yngre søster, og familien kaldte hende derfor ”Faster

Edlev døde i 1897. Efter at være blevet enke flyttede Faster

Stine”. En sådan adfærd var ikke ualmindelig dengang,

Stine og datteren – senest i 1901 – til Brændekilde, hvor

da man hellere fortalte en usandhed end stod ved en synd

de slog sig ned hos Maren Nielsdatter, der selv var blevet

i forsøg på at undgå den dermed forbundne skam. Der

alene i 1893. Da hun endte sine dage i 1903, arvede Faster

skal erindres om, at det kun var datidens velstillede og

Stine og broren Anders Christian forældrenes husmands

veluddannede del af befolkningen, der forstod sig på og

sted. Tre år senere oplyser folketællingen, at Faster Stine

havde råd til prævention.

nu arbejdede på Brændekilde Kirkegård, mens datteren gik på handelsskole.24 Om Rasmus Daniel findes kun få oplysninger, nemlig

Hans Andersens øvrige søskende

at han blev konfirmeret i Brændekilde Kirke den 4. okto

Hvornår præcis Anders Rasmussen med familie flyttede til

ber 1868; hans kundskaber og opførsel bedømtes da til

Brændekilde, vides ikke, men det må være sket i tiden mel

”mg”, altså som meget gode.25 Han kom antagelig ud at

lem brylluppet i sensommeren 1850 og oktober 1851. På

tjene efter konfirmationen; hvor han arbejdede, har det

sidstnævnte tidspunkt er det nemlig noteret i Brændekildes

ikke været muligt at få rede på.

kirkebog, at parret begravede en dødfødt dreng. I relation

Anders Christian blev som voksen fodermester på

hertil er anført, at Anders Rasmussen var husmand. Det

Brændekildegård og siden på Hestehavegård i Morud.

tyder på, at han og familien nu havde slået sig ned i det

Han giftede sig aldrig. I 1916 døde han på Odense Amts

lille bindingsværkshus i den nordre ende af den nuværende

og Bys Sygehus og blev efterfølgende begravet på Bræn

Brændekilde Bygade, selv om Anders Rasmussen tilsyne

dekilde Kirkegård.26 Ifølge familiekrøniken var årsagen

ladende først fik skøde på ejendommen den 6. juli 1854.19

til hans forholdsvis tidlige død problemer med hjerte

En tung skæbne hvilede fortsat over det unge husmands par, for deres tredje barn, datteren Ane Marie, døde af 20

og lunger.27 Jens var i en alder af 17 år i tjeneste hos gårdejer og

strubehoste i 1853, da hun var et år gammel. Endelig i

sognefoged Hans Christian Jacobsen på Limkildegård.28

efteråret 1854 blev en livsduelig søn født; han fik navnet

Den unge mands videre skæbne kendes ikke.

Rasmus Daniel. Derpå fulgte ”som … med Post mest

Valdemar fik på ukendt vis mulighed for at påbegynde

hvert andet Aar som Regel … en Broder eller en Søster”,

en uddannelse som gartner på Landbohøjskolen i Køben

som H.A. Brendekilde årtier senere humoristisk skrev i

havn i 1882.29 Omkring 1890 udvandrede han til Amerika,

sin levnedsberetning.21 Han kom selv til verden i 1857,

hvor han fik arbejde som gartner hos en velstående mand

derpå fulgte Anders Christian i 1859, Jens i 1862 og Ane

i Californien. Valdemar blev aldrig gift. Han døde på et

Marie Nielsine i 1867; hun nåede imidlertid kun at blive

ubekendt tidspunkt, antagelig i Guds eget land.30

to år. Endelig blev Niels Valdemar født i 1868, mens endnu

Ane udvandrede ligeledes til Amerika omkring 1890.

en lille Ane så dagens lys i 1872. Hun blev Rasmussens

Om det skete i følge med broren, vides ikke, men hun blev

tiende og sidste barn.

ledsaget af – eller faldt undervejs for – en jævnaldrende

Søskendeflokkens liv udviklede sig meget forskelligt.

mand fra Toftlund, der er beliggende i det nuværende Søn

Faster Stine giftede sig, men først i en alder af 37 år, med

derjylland. Hans begrundelse for at emigrere var, at han

den omtrent dobbelt så gamle husmand og tredobbelte

ikke ville være tysk soldat. Sønderjylland var som bekendt

enkemand Edlev Backsen Blohm, der boede i Lille Ubbe

tysk i perioden efter nederlaget i 1864 og frem til genfor

rud. Ganske konsekvent blev han af svigerfamilien kaldt

eningen i 1921. Parret giftede sig og slog sig ned i Michi

”Onkel Edlev”, for således at leve op til myten om Faster

gan, hvor de drev landbrug. De fik to sønner og to døtre.31

112442_Brendekilde_.indd 18

26/04/2021 13.18

1 · barndom, opvækst og læretid · 1857-75/76 3. H.A. Brendekilde (tilskrevet): Brændekilde Kirke med røgterhuset til højre. 1890’erne. Fotografi. 16,8 x 23,7 cm. Palle Funder-Schmidts arkiv. Hans Andersen boede en del af barndommen hos farforældrene i det lille hus, der lå klos op ad Brændekildes kirkegård ved den nuværende Gammel Højmevej. Det ensidigt afvalmede stråtækte bindingsværkshus var antagelig opført omkring 1800 og havde oprindeligt tjent som røgterbolig for den gamle præstegård (senere kendt som Brændekildegård), der lå på den anden side af vejen.

Hans Andersens barndom og opvækst hos farforældrene, 1861-71

Brendekilde berettede videre om sine bedsteforældre, at ”Farfar var ogsaa [i lighed med Hans’ far] Træsko-

I forbindelse med sin 80-års fødselsdag fik Brendekilde

mand[,] og i Huggehuset hos Farfar var der Træaffald, jeg

udmærkelsen Ridder af Dannebrog og skulle derfor, som

fik en lille udslidt Tollekniv og snittede ud af det bløde

alle andre ordensmodtagere, kvittere med en levneds

Elletræ Dyr[,] som jeg kendte[,] eller som jeg havde set

beretning. Heri fortalte han blandt andet følgende om

Billeder af, jeg havde en Dag snittet nogle Køer[,] som jeg

sin opvækst: ”Jeg kom 4 Aar gammel til min Farfar og

havde tøjret ude i Haven[;] min Fader kom og saa[,] hvad

Farmor[.]” Bedsteforældrene boede dengang, i 1861, i

jeg legede med, hvad skal det være[?] Køer[,] sagde jeg,

det røgterhus, der tilhørte Brændekilde Kirke. Lejemålet

Fader lo[;] det ligner jo mere Grise. Da min Fader

var en en del af lønnen for farfaren, der arbejdede som

var gaaet[,] kastede jeg Køerne bort[,] jeg vilde ikke have

klokker, og for farmoren, der passede kirkegården. År-

Grise. Da jeg blev ældre[,] kom jeg med min Farfader

sagen til, at Hans som lille blev sat i pleje hos dem, var, at

til Odense, jeg søgte da altid hen til Boghandlervindu-

”Pladsen hos mine Forældre var knap”. Fire børn fyldte

erne for at se paa de udstillede Dyrebilleder især de vilde

immervæk godt op i det lille husmandshus. Det var imid-

Dyr ….”36 Farfarens ærinde i den fynske hovedstad var at

lertid ikke Hans, men hans ældre bror Rasmus, der oprin-

sælge sin produktion af træsko; han fik den nette sum

delig var tiltænkt en opvækst hos farforældrene, men,

af ”en Krone Parret”.37

fortalte Brendekilde på sine ældre dage, broren ”gjorde

De omtalte dyrebilleder fandtes antageligt på billedark

sig ud til Bens, skabte sig og forstyrrede Bedsteforæl

(fremstillet som litografi eller fotogravure), der siden

drenes Nætter, han vilde ikke sove ovre hos Bedstemor,

begyndelsen af 1800-tallet var blevet massefremstillet

det vilde jeg gerne, og saa kom jeg derover og blev der

på fabrikker i Tyskland, og som fra midten af 1860’erne

siden”.

tillige blev produceret herhjemme. Det drejede sig om 19

112442_Brendekilde_.indd 19

26/04/2021 13.18

brendekilde · liv og værk 4. Ubekendt kunstner: Børnebilledark med 25 dyr. Ca. 1860. Litografi, koloreret. 34 × 42 cm. Betegnet (fn. tv., i trykket): No. 10017; (fn. th., i trykket): Neu Ruppin, bei Oehmigke & Riemschneider. Nationalmuseet, 4356/1962. Det var børnebilledark med dyr i stil med dette, Hans Andersen så i boghandlervinduerne i Odense. Billederne inspirerede ham til at skabe blandt andet en hjort og en kamel i træ derhjemme i farfarens værksted. Det var opfindelsen af litografiet i begyndelsen af 1800-tallet, der gjorde det muligt at masseproducere billeder, og derfor kunne de sælges til en over kommelig pris. I 1820’erne så de første folkelige, hånd kolorerede børnebilledark og børnebilledbøger dagens lys. Sådanne tryk produceredes især på to fabrikker i Neu Ruppin (der ligger nord for Berlin), hvorfra de blev solgt til såvel det hjemlige som det interna tionale marked. Efter det danske nederlag i Den 2. slesvigske Krig i 1864 etablerede man litografiske trykkerier i Danmark for dermed at distancere sig fra naboen mod syd. Det var dog først noget senere, der for alvor kom gang i produktionen af børnebilledark og børnebilledbøger på dansk grund.a

kolorerede billedark – herunder udklipsark – med moti-

ne] ud i Træ, og saasnart jeg kom fra Skole [,] søgte jeg

ver, der var specielt rettet mod børn: eventyrfigurer, på-

altid Huggehuset [hos] Farfader[,] som altid passede sit

klædningsdukker, soldater samt dyr fra nære og fjerne

Arbejde, og [han] lod ikke mærke til[,] hvad jeg tog mig

Sådanne børneark (4), der – grundet

for. En Dag kom min Fader ind i Huggehuset[,] jeg søgte

store oplag – kunne erhverves for en beskeden pris, kald-

at skjule[,] hvad jeg havde i Haanden. Lad mig se Hans[,]

tes følgelig for ”fire Skillings Billeder”; de var populære

hvad du har der. Jeg var meget ked af det[,] men jeg maat-

blandt borgerskabets børn. Men noget så ekstravagant

te jo frem med det hele[.] Ja[,] Fader sagde[,] for, Rasmus

som at bekoste legetøj til børnene var ganske enkelt ikke

siger[,] at Hans har saa mange Dyr[,] han har snittet.

på tale i Hans Andersens almuemiljø. Han måtte nøjes

(Rasmus min ældre Broder)[.] Far saa paa Dyrene og blev

med synet af de farvestrålende billeder i butiksvinduerne

alvorlig, der er nu ligegodt Fasson paa dem. Farmor kom

hos de omkring ti boghandlere, der den gang fandtes

nu til. Det er da underligt[,] at du ikke ser efter[,] hvad

himmelstrøg.

i Odense.

Drengen tager sig for, og Farmor saa bebrejdende paa

Brendekilde fortsatte sin beretning fra barndommen:

Farfar. Aah[,] han sidder jo altid henne ved det lille Vindue

”naar jeg saa kom hjem forsøgte jeg at skære dem [dyre-

og passer sig selv.”41 Blandt de ”mange dyr” taltes foruden

112442_Brendekilde_.indd 20

26/04/2021 13.19

1 · barndom, opvækst og læretid · 1857-75/76

en hjort ”med Takker” og en due (5), også noget så frem-

5. Due. (1870-71). Elletræ, bemalet. 6,0 × 18,0 × 5,0 cm. Privateje.

medartet som en kamel. Disputten handlede om, at Hans ikke burde have haft mulighed for at flirte med noget så himmelstræbende som kunst(håndværk), og at farmoren var undseelig over, at farfaren havde ladet det passere. Hendes synspunkt var åbenbart, at knægten skulle opdrages til at forstå, at han skulle forblive i det miljø af småkårsfolk, blandt hvilke han nu engang var født. Med H.C. Andersens eventyr Den grimme Ælling in mente skulle Hans gerne vokse op med forståelsen af, at han var født i en andegård, og at han absolut ikke havde ligget i et svaneæg. Men heldigvis så både hans farfar og far lidt anderledes på drengens færdigheder med træ og kniv. Farmorens holdning til

hvad det var for ting, han og skolekammeraten havde ud-

Hans’ snitterier forekommer så meget desto mere mærk-

vekslet; det var noget så eksotisk som ”en Kongkylie[,]

værdig, eftersom han som voksen henviste til, at ”Min

som jeg blev saa indtaget i[,] fordi det var noget fra Syden,

Bedstemor havde Evner, hun lavede Dyr og Fugle af

jeg havde en Hjort med[,] og vi byttede”.46

Ler, naar hun nogle Gange om Aaret fik noget mellem

Snitteskolen i Odense var blevet etableret på privat

Hænderne. Hun digtede ogsaa Bryllupsvers, Gravvers og

initiativ i 1863, men fik lige fra begyndelsen økonomisk

andet, selv kunne hun ikke skrive: hun kom ud at tjene

støtte af en lokal sparekasse. Skolen havde til formål at

seks Aar gammel; det maa være fra hende, jeg har det

beskæftige halvstore drenge med noget fornuftigt, så

[kunstneriske talent].”

lediggang ikke skulle føre dem på afveje. Snitteskolen var

Brendekilde fortsatte sin beretning om at skære dyr ud

et prisværdigt – socialpædagogisk – projekt og opnåede

af træ således: ”Nogle Dage efter kom Far med Blyant, og

allerede året efter at få et kommunalt tilskud. Undervis-

forklarede[,] at jeg først skulde tegne paa Træet, men det

ning, der foregik på hverdage – det første år på Friborger-

opgav jeg helt. Jeg havde en Dag nogle Dyr med i Skole[.]

skolen (i den gamle latinskole) – blev varetaget af billed-

Skolelæren saa fra Vinduet[,] at der skulde handles, han

skærer- og stenhuggermester Wilhelm Hansen, der fra

kaldte paa mig[,] lad mig se[,] hvad Du har der. Næste

sit værksted i Nedergade 16 også var leveringsdygtig

Dag kom han ind til min Far, og sagde[,] at han kunde

i ”Fyrretræs Liigkister, til Nutidens billigste Priser”.47

lide[,] at hans Søn kunde lære at bruge en Kniv[,] og Hans

I årene 1864-75 underviste han om søndagen private, be-

skærer jo Dyr i Træ[,] har jeg set, der er en Snitteskole i

talende elever på nævnte adresse.48 Hans og kammeraten

Odense[;] maa Hans ikke følges med Ludvig, de kan køre

Ludvig frekventerede denne ”søndagsskole” i vinteren

på en Billet [togbillet,] det er kun om Søndagen. Jamen

1870-71.49 For Hans’ vedkommende sluttede forløbet

hvordan kan det ordnes. Ja[,] det skal jeg nok klare. Det

omkring tidspunktet for konfirmationen, men bekendt-

var maaske ikke saa galt[,] han snitter jo altid[,] naar han

skabet med snitteskolen såvel som med læreren fik alt

kan se sit Snit til det, men han skal jo ud at tjene til Maj.”

afgørende betydning for den unge mands senere liv og

Den omtalte, altruistiske mand hed Daniel Hansenmeyer

virke.

og havde været førstelærer på landsbyskolen i Brændekil44

de siden 1851. Hans søn var knap to år yngre end Hans Andersen.

Som barn snittede Hans Andersen dyr ud af det bløde elletræ, som blev til overs i farfarens træskoværksted. Denne due skabte Hans, mens han var tjenestedreng, og han forærede den til gårdmandsønnen Christen Nielsen på Askhøj i Brændekilde.a Figuren er således beskrevet mange år senere: ”en Due lidt under naturlig Størrelse, den har mistet Benene og den hvidgraa Perlemaling med sort paa Vingerne er … gulnet stærkt … Duen er enkelt og helt formet ud af en Klump Elletræ, Vingerne staar som Skærme op for Kroppen, en særegen Stilling fint iagttaget, som tilkendegiver[,] når en Due er glad.”b Duefiguren blev vist på udstillingen H.A. Brendekilde 1857-1942 på Fyns Kunst museum i 1995.c

Brendekilde har andetsteds gjort rede for,

Som så mange andre børn af småkårsfolk havde Hans’ forældre ikke råd til at lade ham gå i skole mere end de syv år, som skoleloven fordrede. Skoleforløbet afsluttedes for 21

112442_Brendekilde_.indd 21

26/04/2021 13.19

brendekilde · liv og værk 6. Parti ved Brendekilde. Ca. 1871. Betegnet (fn. m.): PARTI VED BRENDEKILDE. Tegnet af Naturen af H Andersen. Repro duktion (efter originalen udført med pen på papir i skitsebog, mål ubekendt). 11,0 × 14,8 cm. Det Kgl. Bibliotek. Denne tegning hører til blandt de ældste dokumenterede arbej der fra Brendekildes hånd. Den fandtes i den skitsebog, som han i 1871 fik i konfirmationsga ve. Bogen med flere tegninger og nogle akvareller forærede kunstneren i moden alder til niecen Emma. Hun udlånte den i 1944 til Holger Havrehed,a men den er siden bortkommet.b Ovenstående tegning forestiller Brendekildes barndomshjem – det vil sige farforældrenes lille stråtækte hus – der var belig gende lige ved siden af kirke gårdsmuren. Tegningen er ganske hæderlig i betragtning af, at de er udført af en uskolet dreng på 14-15 år.

hans vedkommende traditionelt ved konfirmationen, der

husførelsen, om ikke andet så ved at tjene til egen kost og

følgelig var en skelsættende begivenhed. For jævne unge

måske en smule tøj. Om den travle arbejdsdag fortælles:

mennesker betød det, at de med ét slag gik fra at være

”Han skulde trække Køerne ud tidligt om Morgenen og

børn til at være voksne og dermed selv skulle tjene til livets

hjem sent om Aftenen, desuden hjælpe Konen og Pigerne

opretholdelse. Det skal bemærkes, at begrebet ”voksen”

i det Kampestens-brolagte Bryggers med at fyre til Vask

dengang ikke var ensbetydende med, at man var fuld

og Brygning og ved Bagning i den store Ovn, rende til

myndig. Det blev mænd ifølge Christian 5.s Danske Lov

Høkere efter Varer, saa ud at flytte Køer, og naar det var

af 1683, når de fyldte 25 år, mens kvinder først ved lov af

Tid[,] rense i Hønsehuset og rydde i Svinestien.”55

1857 fik samme rettighed.

De følgende tre somre, 1868-70, var Hans så heldig at

Den 16. april 1871 blev Hans konfirmeret sammen med

blive vogterdreng hos den mindre krævende gårdejer, sog

en håndfuld andre drenge fra Brændekilde sogn tillige

nefogeden Hans Christian Jacobsen på Limkildegård. Der

med en lille halv snes børn af begge køn fra Bellinge sogn.

skulle knægten holde øje med køerne og fungerede som

Højtideligheden fandt sted i Bellinge Kirke, idet man den

stikirenddreng.56 Men Hans havde alligevel tid til at bygge

gang havde den praksis, at konfirmationer i ulige år fore

sig en lille hytte, hvor han kunne side i ly for vind og vejr,

gik i nævnte kirke og i lige år i Brændekilde Kirke. Det

når han da ikke hver anden dag skulle passe sin skole

drejede sig antagelig om en arbejdsbesparende praksis,

gang. Man forstår så udmærket, at han og andre drenge,

idet én og samme præst betjente begge kirker; Bellinge 52

der havde været oppe meget tidligt for at drive køer på

sogn havde status af anneks til Brændekilde sogn. Det

græs inden skoledagen begyndte, ”faldt i Søvn paa Skole

står at læse i kirkebogen, at Hans ligesom de andre unge

bænken”.57

mennesker på holdet fik bedømmelsen ”mg” i kundskab såvel som i opførsel.

Arbejdet som røgter gav dog Hans og de andre drenge stunder til en smule fornøjelse. Når det var varmt, benyt tede de tiden, mens de voksne holdt middagshvil, til blandt

Tiden som tjenestedreng, 1871-73

andet at bade i åen og fange krebs. Hans gav sig også til at studere blomster, og derudover fugle, sommerfugle og

I maj 1871 blev Hans Andersen sendt ud at tjene. Han be

insekter. Sideløbende hermed fangede han frøer og edder

rettede årtier senere til en journalist om forholdene: ”Men

kopper i tændstikæsker; fangsten satte han fri i bedste

se, det var jo ikke saadan paa Landet dengang, Børnene

morens køkkenhave.58 Gårdejeren så med milde øjne

kunde ikke gaa hjemme og drive som i vore Dage, og jeg

på Hans’ forskellige sysler, blandt andet at han formede

var lige fyldt 12 Aar – saa havde min Far fundet en Plads til

figurer i ler, som han havde gravet op i marken. Sine frøer,

mig som Vogterdreng. To Aar senere, lige efter min Kon

husdyr og trolde stillede han til tørre ”under Straatagets

firmation, blev jeg Tjenestedreng paa en Gaard, og fra den

nederste Lægte”, sådan som han havde lært det af sin bed

Tid har jeg klaret mig selv.” ”Hvad fik en ung mand så i

stemor. Figurerne forærede han til interesserede børn.59

løn dengang?”, blev Brendekilde spurgt, og han svarede:

Efter konfirmationen fortsatte Hans i helårstjeneste

”Ikke en Skilling. Nej, det var bare lige til at faa Maden og

som ”dreng” hos Jacobsen og benyttede fortsat ledige

saa slide for den fra tidlig Morgen til sen Aften, nogle

stunder til at pleje sine kreative evner. I konfirmationsgave

Gange lige til Midnat.”

havde han fået en skitsebog, som han både tegnede og

I en anden sammenhæng fortalte Brendekilde, at han

malede i. Hvilke motiver der appellerede til den unge

allerede i sommeren 1867, altså som tiårig, havde været

mand, beretter hans første, forsøgsvise biograf, maleren

røgterdreng på Fangel Asgaard, for dengang var det nød

Holger Havrehed, om: ”et Par Tegninger af Barndoms

vendigt, at større skolebørn fra småkårsfamilier bidrog til

hjemmet og Kirken (6) … nogle fine Blyantsrids af Planter,

112442_Brendekilde_.indd 22

26/04/2021 13.19

1 · barndom, opvækst og læretid · 1857-75/76

paa en Skarntyde hænger et fin Edderkoppespind og paa

Gaasefjer. Til Køb af Farver og Pensler var der foreløbig

et Blomsterblad ligger Tommelise … der er flere Skitser af

ikke Raad … .”61

Mosekonebryg og Elverpiger … .”60 De allerførste malerier fra Hans’ hånd var ”en Slags Akvareller … malet med Udtræk af Blomstersaft[,] som han selv tilvirkede. Der

Hans Andersens farmor

findes et enkelt bevaret – et Motiv af Jensmosehuset ved

Som voksen fortalte Hans Andersen, at farmoren havde

Vosemose [beliggende nordvest for Brændekilde] og det

betydet mere for ham end hans egen mor, for Gamlemor

er meget yndefuldt gjort trods de primitive Midler. …

(som han kaldte bedstemoren) forstod ham. Foruden at

Penslerne lavede han af en Lok af en mindre Søsters

kreere vers, digtede hun også eventyr, som hun under-

Haar[,] som han trak gennem Poren i en Hønse[-] eller

holdt Hans med, især om vinteren, når mørket var faldet 23

112442_Brendekilde_.indd 23

26/04/2021 13.19

brendekilde · liv og værk

på. I alle historierne ”spøgede Nisser og Trolde og Lygte

søg hos ham i Odense, så en aftale kunne komme i stand.

mænd”, som kunne gøre ham bange. Men bedstemoren

Beretningen fortsætter: ”Ligesaa snart jeg kunde komme

beroligede drengen med, ”at Nisserne var saa rare, hvis

løs, tog jeg til Wilhelm Hansen i Odense, hvor jeg dog

man var gode Venner med dem, hjalp de os – ; og da var

ogsaa kun fik Kost og Logi i de tre Aar, jeg var der, med

det virkelig[,] som om en lille Nisse listede om i den lille

tretten Timers dagligt Arbejde. Vi huggede Gravmonu

Stue”.

menter om Sommeren og lavede Billedskærerarbejder i

I samtidens landlige fynske miljø var bedstemoren langt

Kirkerne om Vinteren, og for at tjene ekstra til Tøj, snitte

fra ene om at fortælle om og tro på overnaturlige væsener.

de jeg hver Søndag Fotografirammer.” Hans Andersen

Det berettede Brendekilde om: ”Vi boede den Gang paa

kom antagelig ”løs” i forbindelse med en af datidens for

den anden side af Kirken. Folk, der kom gaaende ved

tjenestefolk fastlagte årlige skiftedage, enten 1. november

Aftentide, turde ikke gaa forbi. Saa maatte Gamlemor

1873 eller 1. maj 1874.

følge dem.” Dét, folk var bange for, var kirkelammet.

Selv om Hans Andersen stod i lære med alt, hvad det

Det fortaltes nemlig, at hvis man i gamle dage havde pro

indebar af lyse udsigter for fremtiden, måtte han fortsat

blemer med byggeriet af en landsbykirke, skulle man in

arbejde hårdt. Ligesom de fleste andre af samtidens lær

demure et levende lam eller et andet dyr. Gik man forbi en

linge var han på kost og logi hos sin mester; det var en

sådan kirke om aftenen, hændte det, at nogen så en sort

væsentlig del af – om ikke hele – lønnen. Men det fami

skikkelse og blev skræmte. Brendekilde fortalte, at han

liære boligforhold indebar ikke nødvendigvis, at lærlinge

som barn var så nysgerrig, at han måtte undersøge det

blev behandlet omsorgsfuldt. En ungdomsven fortalte

uhyggelige fænomen nøjere, ”og saa var det selvfølgelig

mange år senere, at: ”Engang laa [Hans Andersen] Bren

bare nogle Pilestubbe”.

dekilde dødssyg af Gastrisk Feber og blev i det hele

Barndommens historier om de mange overnaturlige

og store overladt til sig selv. Maden stillede man af Frygt

væsener huskede han gennem hele livet, og det satte sig

for Smittefaren op paa Loftstrappen i Nærheden af Kam

spor i den voksne kunstners virke. Først og fremmest

merdøren, saa maatte Patienten klare Resten. Og det

i hans mindre forpligtende keramiske arbejder, men også

gik.”66 Historien giver også et indblik i boligforholdene

– og mere seriøst – i hans illustrationer til en bog om

hos håndværksmesteren, nemlig at lærlinge ligesom

nisser samt i et enkelt tilfælde som dekoration på en glas

andet tyende almindeligvis blev huset i beskedne (lofts)

lampe.

kamre.

Tiden som lærling, november 1873/maj 1874-1875/76

Vennen Axel Blumensaadt og hans familie

Hans Andersen var heldig, for han fik mulighed for at

blandt andet til opgave om vinteren at bistå sin mester

få en uddannelse. Det gik således for sig: ”en Dag kom

med at undervise på dén snitteskole, der havde været hans

Læreren fra Snitteskolen i Odense paa Besøg hos Husbond

egen adgangsbillet til lærepladsen.67 Det var i denne sam

for at købe noget Pæretræ. Han kendte mig og vidste, at

menhæng, at Hans Andersen traf den fem år yngre Axel

Fingrene sad rigtigt, og saa sagde han: Kunde du ikke ha’

Blumensaadt.68 Han boede i Nedergade 25 (7), altså i

Lyst til at komme i Lære hos mig? Han hed Wilhelm Hansen

samme håndværkergade, Hans Andersens læreplads lå

Som lærling hos Wilhelm Hansen fik Hans Andersen

og var Far til Billedhuggeren Axel Hansen … .” Wilhelm

i.69 Men Axel var rundet af et ganske andet socialt miljø;

Hansen opfordrede Hans Andersen til at tale med sin far

han var det fjerde af den driftige sæbefabrikant N.N.

om forslaget, og til at de begge efterfølgende kom på be

Blumensaadt og hustruen Cathinkas seks børn.70 Hans

112442_Brendekilde_.indd 24

26/04/2021 13.19

1 · barndom, opvækst og læretid · 1857-75/76 7. Ubekendt fotograf: Ejendom i Nedergade, med forretning, Odense. Ca. 1870. Fotografi. Mål ubekendt. Odense Bys Museer. Fabrikant N.N. Blumensaadt havde sin forretning med udsalg af sæber og parfumer med mere i stueetagen i det klassicistiske forhus i Nedergade 25. Fabrikanten boede på 1. sal sammen med sin familie. Gennem porten, der ses til venstre på fotoet, var der adgang til fabrikskompleksets gårde og efterhånden mange forskelligartede bygninger.

112442_Brendekilde_.indd 25

26/04/2021 13.19

brendekilde · liv og værk

første uddannelse fik Axel Blumensaadt til søs, som fri

8. Ubekendt fotograf: Ungdom sportræt af Marie Cathinka Wendelboe, gift Blumensaadt (1834-1913), datter af snedker mester Hans Wendelboe. Ca. 1853. Fotografi. Mål ubekendt.

villig lærling og ungmand; efter at være gået i land blev han lærling på Albani Bryggeri i Odense.73 Her virkede han en tid som brygger og siden som inkassator. Trods dette omskiftelige liv opretholdt Axel Blumensaadt

Som ung blev Cathinka Wendel boe, der var født i Odense, ansat som husholderske hos sæbe fabrikant N.N. Blumensaadt. Selv om han gik for at være en inkarneret ungkarl, giftede han sig i 1854 – i den modne alder af 50 år – med den 30 år yngre frk. Wendelboe. Sammen satte de seks børn i verden. Efter hans død i 1871 engagerede enken sig blandt andet i sine medmenne skers liv og levned, hvilket kom Hans Andersen til gode i form af økonomisk støtte og i kraft af hendes store gæstfrihed. De to holdt kontakten indtil hun døde i 1913.a

og Hans Andersen kontakten. Nok så meget betød dette venskab, at lærlingen blev introduceret for enkefru Blu mensaadt; hun blev snart opmærksom på hans kunst neriske talent og hans ambition om at udvikle dette. Da hun syntes godt om ham, støttede hun ham både moralsk og økonomisk, så drømmen om at blive kunstner lod sig realisere. Om cand.pharm. N.N. Blumensaadt kan fortælles, at han i 1835 officielt havde ansøgt kongen om og i praksis fået Odenses magistrats tilladelse til at drive et sæbesyde ri med tilhørende sæbeudsalg i en ejendom beliggende på en stor grund mellem den østlige del af Nedergade og Odense Å.74 Inden loven om næringsfrihed trådte i kraft i 1857, måtte man principielt kun drive handel og hånd værk i købstæderne, men nye foretagender kunne ikke uden videre påbegyndes inden for bymurene. Man skulle godkendes af det stedlige bystyre efter først at have været gennem en høring hos det relevante laug. Alt dette lykke des nogenlunde smertefrit for Blumensaadt, der snart viste sig at have sans for moderne – franske – produkti Andersen mødte Axel et par år efter, at denne i 1871 havde

onsmetoder, ligesom han var en dygtig forretningsmand.

mistet sin far, hvorefter moren var blevet eneindehaver af

Ikke blot var han herhjemme en pioner inden for den hår

den moderne, veldrevne virksomhed. Det var dog planen,

de sæbes – det vil sige toiletsæbens – område, han forstod

at de to ældste sønner, Nicolai og Oscar, skulle overtage

også at markedsføre det nye og eksklusive produkt side

ledelsen af fabrikken, når de blev voksne og havde taget

løbende med sæbeprodukter til prosaiske formål. Det

en uddannelse. Indtil da var det enkens bror Thomas

foregik alt sammen under mottoet ”Den gode Vare til den

Wendelboe, der ifølge den afdøde fabrikants sidste vilje

rette Priis” understøttet af en lind strøm af avertissemen

skulle påtage sig opgaven. Man undrer sig over, hvad en

ter blandt andet i dagblade og i den lokale vejviser.75

søn af det bedre borgerskab som Axel overhovedet havde

Blumensaadts succes satte ham snart i stand til at udvide

at gøre på snitteskolen. Men i modsætning til sine ældre

fabrikken, således at den også kom til at fremstille noget

brødre havde han svært ved at tilegne sig boglig viden. Da

så eksotisk som parfumer.76 Den veldrevne virksomhed,

han efter konfirmationen forlod skolen, var det med det

som N.N. Blumensaadt havde opbygget, blev ved hans

skudsmål, at ”han ikke har havt let ved at lære”. Enkefru

død drevet videre i enkens navn (8), hvilket satte hende i

Blumensaadt må derfor have vurderet, at drengen ville

stand til at udfolde sin medmenneskelighed og filantropi

have godt af at prøve kræfter med håndens arbejde. Sin

over for sin yngste søns ven.

112442_Brendekilde_.indd 26

26/04/2021 13.19

1 · barndom, opvækst og læretid · 1857-75/76

Hans Andersen og Axel Blumensaadt syntes åbenbart så godt om hinanden, at den yngre bød den ældre med hjem for at se familiens bøger med billeder. Det blev

På Den techniske Aftenskole, medio 1870’erne

et uforglemmeligt øjeblik, som lærlingen et halvt sekel

Sideløbende med oplæringen hos Wilhelm Hansen gik

senere erindrede således i en fødselsdagshilsen: ”Til Lyk

Hans Andersen i vintermånederne, som kutyme dengang

ke. Kære gamle Ven! Vi begynder at blive gamle nu, og

var, på Den techniske Aftenskole i Odense. Det foregik på

lader jeg Tankerne gaa tilbage i de svundne Tider, saa sy

tredje sal i forhuset af det dengang forholdsvis nye Ting-

nes jeg[,] at det er saa kort Tid siden[,] Du som Skole

og Arresthus i Albanigade, nemlig i bygningens arkiv

dreng inviterede Stenhuggerdrengen en Aften hjem hos

sale.78 Undervisningen bestod i forskellige discipliner

Dig[,] for at jeg kunde see Illustreret Tidende. Billeder var

inden for tegning og modellering samt i almene fag som

den Gang sjældne, og jeg var meget fordybet, for Du faldt

dansk og regning. I princippet skulle lærlingene betale et

i Søvn, og Frøken Møller kom saa ind og fik mig værfet ud

undervisningsgebyr, men de havde gode muligheder

af Døren. Det var dengang[,] og nu gaar vi som gamle

for at få en friplads.79 Det vides ikke, om Hans Andersen

Stabejsere begge to, og kender mer til Livet nu som den

var så heldig, eller om hans mester eventuelt stod inde

gang.”

Det omtalte danske illustrerede ugeblad, der

for betalingen.

udkom første gang i 1859, var med sit alsidige stof en sand

Hans Andersen var som barn og ung heldig, for han

guldgrube for Hans Andersen, der kun sjældent havde

mødte en række velmenende mennesker, der så og støt

lejlighed til at holde den slags i hænderne. Det var igen

tede hans kreative evner. Langsomt, men støt kom han

billederne – ligesom i barndommen boghandlervindu

derfor til at bevæge sig op ad den sociale rangstige og

ernes billedark – der fascinerede den unge mand.

bort fra det landalmuemiljø, han var født ind i. Men han glemte hverken sit ophav eller de mange, der stod ham bi.

112442_Brendekilde_.indd 27

26/04/2021 13.19