Christian den Grusomme.indd 2
22.02.2021 16.22
ANDERS OTTE STENSAGER
CHRISTIAN DEN GRUSOMME EN BIOGRAFI OM CHRISTIAN WIRTH KRIMINALKOMMISSÆR OG MORDER I DET TREDJE RIGE
GADS FORLAG
Christian den Grusomme.indd 3
22.02.2021 16.22
Christian den Grusomme En biografi om Christian Wirth – kriminalkommissær og morder i Det Tredje Rige © Anders Otte Stensager og Gads Forlag A/S, 2021 Forlagsredaktion: Henrik Sebro Tekstredaktion: Anne Mette Palm Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Illustration forside: Wikimedia/Public domain Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk Repro: Narayana Press, Gylling Tryk og indbinding: Scandbook 978-87-12-06482-4 1. udgave, 1. oplag Printed in Sweden 2021 Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
For enkelte illustrationers vedkommende har det ikke været muligt at finde frem til den retmæssige indehaver af copyrighten. Såfremt forlaget på denne måde har krænket ophavsretten, er det sket utilsigtet. Retmæssige krav vil blive honoreret af forlaget, som hvis der var indgået en aftale i forvejen.
www.gad.dk
Christian den Grusomme.indd 4
22.02.2021 16.22
”Skyld er ligesom uskyld ikke kollektiv, men personlig.” Richard von Weizsäcker ved 40-året for krigens afslutning, 1985.
Christian den Grusomme.indd 5
22.02.2021 16.22
Christian den Grusomme.indd 6
22.02.2021 16.22
INDHOLD
Indledning 9 Frontkæmperen 15 Forbundsmanden 21 ”En ren og anstændig karakter …” 31 Ballasteksistenser og tomme menneskehylstre 39 Danskfødte ofre for eutanasien 45 En mand til det hele 57 Inspektør for mordanstalterne 71 Drabsmaskineriets førstemand 79 Belzec – myrderierne begynder 87 En dansk-tysk SS-mands skæbne 103 Inspektør ”Einsatz Reinhardt” 111 Judenlagers nye leder 123 Partisankrigens ofre – Wirths endeligt 131 Mandskabets forhold til Wirth samt eftermælet 147 Efterspillet 161 Forkortelser 167 Litteratur 169 Illustrationsfortegnelse 174 Noter 177 Personregister 205
Christian den Grusomme.indd 7
22.02.2021 16.22
Christian den Grusomme.indd 8
22.02.2021 16.22
INDLEDNING
I
de tre udryddelseslejre Belzec, Sobibor og Treblinka blev der i perioden fra marts 1942 til november 1943 dræbt ikke mindre end 1,7 millioner mennesker, fortrinsvis jøder og primært fra Polen, men også fra andre dele af Europa. Hvad færre nok er vidende om, er, at prologen til dette massemord var nazisternes såkaldte eutanasiprogram, som blev administreret fra Berlin. Programmet udførtes af en dækorganisation, som i litteraturen ofte ses betegnet ”T4” efter adressen Tiergartenstrasse 4. Der var tale om et mordprogram, der udelukkende havde til hensigt at dræbe sindslidende og handikappede, såkaldte ballasteksistenser eller ”liv uværdigt for livet”, primært i de seks særligt indrettede eutanasianstalter Grafeneck, Sonnenstein, Hadamar, Brandenburg, Bernburg og Hartheim. Hovedparten af aktørerne fra disse seks mordanstalter på i alt cirka 120 mand kom siden til at udgøre kernen i det faste mandskab i de tre udryddelses lejre Belzec, Sobibor og Treblinka under ”Aktion Reinhardt”. En af de mest berygtede blandt de 120 gerningsmænd fra Aktion Reinhardt var ubestridt kriminalkommissæren fra Stuttgart Christian Wirth. Wirth var højtdekoreret krigsveteran fra Første Verdens–9–
Christian den Grusomme.indd 9
22.02.2021 16.22
C H R I ST IA N DE N G RU S OM M E
krig, fanatisk nationalsocialist, politisk særdeles aktiv i politiets forbund og gjorde lynkarriere inden for kriminalpolitiet. Om nogen kom han til at kendetegne den systematiske drabsproces, der blev anvendt i de enkelte eutanasianstalter, og som han adopterede og forfinede i de tre Aktion Reinhardt-udryddelseslejre. I sin egenskab af inspektør for de tre lejre håndhævede Wirth med stor iver den ubønhørlige og jernhårde disciplin, der skulle til for at virkeliggøre drabet på den jødiske befolkning. Hidtil er der ikke skrevet en samlet historisk biografi om Christian Wirth; af mandskabet i Aktion Reinhardt-lejrene også kaldet ”Christian den Grusomme” eller ”vilde Christian”. Hans navn optræder utallige steder i forskningslitteraturen, men oftest sporadisk og begrænset af de typisk meget kortfattede biografiske fremstillinger, der gerne følger disse monografier. Det eneste tiltag, der er gjort i forsøget på at skrive en fyldestgørende og sammenhængende biografi om Christian Wirth, er forfattet af den tyske historiker Volker Riess, der i en artikel fra 2004 gør brug af et dengang kun delvist offentliggjort biografisk kildemateriale fra det tyske Bundesarchiv i Ludwigsburg. Siden da er der ikke gjort forsøg på at sætte dette kildemateriale i relation til de udsagn, som Wirths foresatte og kollegaer, medgerningsmænd og -kvinder, naboer og genboer og hans nærmeste familie afgav efter krigen med henblik på at forfatte en samlet biografisk fremstilling. Bogen her er et forsøg på at udfylde dette tomrum. Her gengives også ikke tidligere offentliggjorte fotografier af Christian Wirth fra politihistorisk forening i Stuttgart og fra familien Wirths eget fotoalbum.
– 10 –
Christian den Grusomme.indd 10
22.02.2021 16.22
I n dl e dn i ng
Samtidig sætter bogen fokus på et hidtil ukendt kapitel af nyere dansk historie. Nogle læsere vil uden tvivl være bekendt med nazisternes medlidenhedsdrab på sindslidende og handikappede, men færre kender til, at der også var danske ofre iblandt. I forbindelse med researchen til min bog fra 2020 om Franz Stangl, politimanden fra Linz, dukkede flere danskklingende efternavne op i kildematerialet om de ofre, der blev dræbt i eutanasi- eller mordanstalterne. Ved en efterfølgende research, der stadig pågår, har det vist sig, at flere af dem var født og opvokset i Danmark af danske forældre, mens andre var født i Danmark som efterkommere af bl.a. østeuropæiske immigranter. Alle havde de det til fælles, at de endte deres dage i én af de seks mordanstalter, hvor de blev dræbt med gas eller en overdosis af et dødeligt præparat, fordi de havde en mental lidelse. Deres skæbner, hvoraf nogle foldes ud i bogen her, er med til at dokumentere den fuldstændige mangel på empati, som gerningsmændene ved de enkelte mordanstalter udviste over for ofrene uanset karakteren af deres lidelser eller deres herkomst. Wirth var i denne henseende ingen undtagelse. I lighed med andre gerningsmænd fra Aktion Reinhardt som bl.a. Franz Stangl er det noget overraskende at konstatere, at der ikke findes nogen spor af empati for ofrene hos hovedpersonen selv eller i det mindste antydningen af en afstandtagen til regimets udrensninger. Tværtimod. Christian Wirth var i alle led i både den administrative og i den fysiske mordproces fuldstændig loyal over for magthaverne og ideologisk overbevist om, at den funktion og den indsats, han ydede, var både retfærdig og nødvendig. Regimets fjender og særligt jøderne var ikke andet end affald, som han selv udtrykte det. – 11 –
Christian den Grusomme.indd 11
22.02.2021 16.22
C H R I ST IA N DE N G RU S OM M E
I al den tid, jeg har beskæftiget mig med gruppen af tidligere nazistiske gerningsmænd og -kvinder, og i de senere år især gerningsmændene fra Aktion Reinhardt, er jeg ikke stødt på nogen, der kan sammenlignes med Christian Wirth. Nok finder man eksempler på folk med en lignende ideologisk fanatisk og førertro indstilling, uhørt brutalitet og afstumpet og vulgær adfærd, men når det kommer til hans iver og utrættelige hang til at gå forrest for i alle led af mordprocessen at finde metoder til at optimere effektiviteten af drabsmaskineriet og hans fuldstændige mangel på empati over for både ofrene og hans eget mandskab, står han som en ener. Wirth hørte ikke til blandt gruppen af dem, som bl.a. Franz Stangl omtalte som ”den sammensvorne hob”. En lille kreds af gerningsmænd i Sobibor, der knyttede et særligt bånd, og som tegn på deres kammeratskab fik lavet fingerringe med SS-runer af sølv, der var fremstillet af jødernes beslaglagte værdier. Wirth valgte at stå uden for denne type fællesskaber og fraterniserede i det hele taget ikke på kammeratlig maner med det menige mandskab eller deltog i deres drukorgier i de tre Aktion Reinhardt-lejre. En afstand, der ydermere understreges af, at størsteparten af mandskabet i de tre udryddelseslejre havde en nærmest kronisk angst for Wirth på grund af hans lunefulde temperament, der kunne eksplodere hvert øjeblik og med helt uforudsigelige konsekvenser. Kun en ganske snæver inderkreds, som bl.a. hans højre hånd og adjudant, Josef Oberhauser, formåede at knytte et fortroligt bånd til Wirth; et bånd, som dog aldrig fik karakter af at være kammeratligt. Oberhauser på sin side nød den fortrolighed, han havde til Wirth, da den gav ham en vis beskyttelse mod at blive direkte involveret i – 12 –
Christian den Grusomme.indd 12
22.02.2021 16.22
I n dl e dn i ng
den egentlige fysiske drabsproces som det øvrige mandskab. Han var uden tvivl af samme årsag også mere villig til at adlyde en mand som Wirth og fulgte ham overalt på sine inspektionsture til lejrene, hvilket gav ham øgenavnet ”skyggen”. Selvom Wirth gjorde lynkarriere inden for kriminalpolitiet og tidligt gjorde sig bemærket hos politiledelsen i Stuttgart, blev han aldrig en del af den nazistiske elite i lighed med sin foresatte i Lublin, lederen af Aktion Reinhardt, den højere SS- og politifører Odilo Globocnik, der var på venskabelig fod med Heinrich Himmler. Wirths personlige styrke, men også hans begrænsning, skal findes i den utrættelige energi, hvormed han løste de opgaver, han blev stillet, kombineret med en konstant trang til at tilfredsstille sine overordnede gennem en perfektionistisk effektivitet. Ifølge Josef Oberhauser var Wirth i sit helt rette element, når det gjaldt udryddelsen af jøderne. Wirth blev aldrig stillet for en dommer, da han døde, før krigen sluttede, men hans navn og eftermæle har levet videre og er stadig tæt forbundet med Aktion Reinhardt og udryddelsen af de europæiske jøder. Historikeren Harald Kächler fra distriktet Balzheim i Sydtyskland, hvor Wirth blev født og voksede op, har udtalt, at det allermest kendte bysbarn fra regionen er Christian Wirth, hvis navn til gengæld også er internationalt berygtet. Enkelte læsere vil formentlig kunne genkende dele af bogens introducerende afsnit til bl.a. eutanasien og T4-mandskabets udstationering til partisanbekæmpelse langs Adriaterhavskysten. Det skyldes, at samme afsnit optræder i min bog om politimanden fra Østrig Franz Stangl, der som Christian Wirth blev en del af samme hemmelige organisation og dens forbrydelser. Enkelt– 13 –
Christian den Grusomme.indd 13
22.02.2021 16.22
afsnit og passager er gentaget her for at give læsere med begrænset kendskab til disse hændelser en introduktion til dem. Søger man mere viden og uddybende forklaringer, tilrådes det, at man frekventerer biografien om Franz Stangl. Sluttelig skylder jeg læseren at fortælle, at jeg ikke er historiker, men arkæolog med speciale i holocaustarkæologi. Det er en særlig disciplin inden for arkæologien, der anvender de historiske kilder og med den viden går ud i felten og prøver at opspore de anlæg eller finde de genstande, der om muligt kan bekræfte indholdet af kilderne eller ligefrem tilføje afgørende nyt til i forvejen kendt viden. Det er en disciplin, der gennem de seneste år har bidraget betydeligt til at dokumentere det nazistiske folkedrab på de sindslidende og jøderne. Anders Otte Stensager, februar 2021
Christian den Grusomme.indd 14
22.02.2021 16.22
FRONTKÆMPEREN
M
ange har peget på Christian Wirths opvækst og sociale baggrund som en sandsynlig forklaring på hans grove og hensynsløse natur, der gav ham øgenavnet ”Christian den Grusomme”. Han blev født 24. november 1885 i det sydlige Tyskland, i Oberbalzheim i Alb-Donau, en lille provinsby syd for Ulm beliggende ned til floden Iller, der adskiller delstaterne Baden-Württemberg og Bayern. Byens altovervejende lutheranske befolkning ernærede sig primært ved skovdrift og landbrug og var i slutningen af 1800-tallet på knap 400 indbyggere. Wirths familie, der på hans mødrene side kan spores tilbage til begyndelsen af 1700-tallet, var ligeledes lutheranere og aktive i det lokale menighedsråd. At der var tale om et lille lokalsamfund, hvor der blev indgået giftermål familiemedlemmer imellem, ses også i Wirths tilfælde. Blandt Wirths oldeforældre på mødrene side giftede en Anna Walcher og en Johann Walcher sig med hinanden og fik sammen sønnen Johann Georg Walcher, der var far til Wirths mor, Anna Marie Walcher. På fædrene side var der også en forbindelse til familien Walcher, idet en anden Johann Walcher optræder som Wirths oldefar og dermed bedstefar til Wirths egen far, David Wirth. – 15 –
Christian den Grusomme.indd 15
22.02.2021 16.22
C H R I ST IA N DE N G RU S OM M E
Gennem flere generationer havde Wirths familie arbejdet som enten bødkere eller med træhåndværk. Kårene i Wirths barndomshjem i Oberbalzheim var beskedne, og den høje barnedødelighed i den store børneflok prægede familien. Wirth blev født som familiens 11. barn, og da var hele ni af hans brødre og søstre døde allerede som spæde. Frem til sit 14. leveår frekventerede Wirth folkeskolen i Oberbalzheim og kom derefter to år på en efteruddannelsesskole, der gav adgang til en teknisk skole eller erhvervsuddannelse. Wirth lærte sig håndværket som savskærer og fik arbejde ved forskellige firmaer i Württemberg og Oberbayern, mens hans yngre bror blev bødker ligesom Wirths far og siden overtog barndomshjemmet i Oberbalzheim.1 Christian Wirth blev forlovet 18. maj 1910 med den tre år yngre murermesterdatter Maria Bantel, der kom fra Essingen i Kreiss Aalen, ligeledes beliggende i den sydøstlige del af Baden Württemberg. Forlovelsen førte til giftermål 5. november, og blot et halvt år efter, i maj 1911, fik de deres første søn, Eugen. I 1921 fik parret deres andet barn, som døde kort efter fødslen. Året efter i 1922 fik de endnu en søn, Kurt, mens et fjerde barn ligeledes døde som spæd. Den 11. oktober 1905 blev Wirth indkaldt til militærtjeneste ved det württembergske Grenadier Regiment 123 (König Karl, 5. Württ., 6. kompagni) i Ulm frem til 23. september 1907, hvor han genoptog arbejdet som savskærer. Bare et halvt år efter, 7. april 1908, meldte han sig imidlertid atter til sit gamle regiment og forblev i tjenesten som underofficer indtil begyndelsen af april 1910. Kort tid efter fik han ansættelse som betjent ved or– 16 –
Christian den Grusomme.indd 16
22.02.2021 16.22
F r on t k æ m pe r e n
Wirths barndomshjem i Hirschstrasse i Oberbalzheim. Huset ligger der stadig, om end delvist ombygget og renoveret. Til huset er stadig knyttet flere værksteder, som Wirths far benyttede.
denspolitiet i Heilbronn, og bare tre måneder senere kom han til ordenspolitiet i Stuttgart. I juli 1913 avancerede han og blev overført til kriminalpolitiet som ”opdager”. Verdenskrigens udbrud ændrede også tilværelsen for W irth. I en alder af næsten 30 og som familieforsørger valgte han at melde sig frivilligt til krigstjeneste 10. september 1914 og indtrådte i det Württembergische Reserve-Infanterie-Regiment (R.I.R. 246, 2. kompagni), der netop var blevet etableret efter en sammenlægning af flere regimenter. Med dette regiment blev han indsat flere steder på vestfronten og deltog i nogle af de hårdeste slag på dette frontafsnit. Af hans tjeneste- og aflønningspapirer fremgår det, at han i perioden fra 18. til 24. oktober 1914 deltog i slaget ved Yser, hvor R.I.R. led svære tab og mange såredes, heriblandt Wirth, der 24. oktober blev ramt – 17 –
Christian den Grusomme.indd 17
22.02.2021 16.22
C H R I ST IA N DE N G RU S OM M E
Soldater fra R.I.R. 246 holder hvil efter indtagelsen af de fjendtlige stillinger i Polygonskoven i foråret 1915. Mange af disse stillinger bestod af svært barrikaderede skyttegrave anlagt med sandsække, undertiden i flere meters højde.
i overarmen og måtte indlægges, før han kunne vende tilbage til aktiv tjeneste. Det var for denne indsats, han 26. november 1914 blev tildelt Jernkorset af 1. klasse og 5. januar 1915 den württembergske krigsfortjenstmedalje i sølv. Mellem 22. april og 25. maj 1915 deltog Wirth i kampene under det andet Ypern-slag, hvor der for første gang blev anvendt giftgas. R.I.R. var dog ikke direkte en del af disse angreb, men lå i venteposition, før de rykkede ind i de svært forskansede stillinger i Polygonskoven. Stillingskrigen rasede for alvor, og fronterne stivnede. R.I.R. led fortsat svære tab, hvilket betød, at Wirth i april 1915 blev forfremmet til sergent. I perioden mellem 6. og 24. september 1916 blev han sammen med regimentet kastet ind i de voldsomme kampe ved Somme. I de første sep– 18 –
Christian den Grusomme.indd 18
22.02.2021 16.22
F r on t k æ m pe r e n
temberdage lå regimentet som reserve ved Bouchavesnes og Allaines, men kom snart efter under svær artilleribeskydning og blev flere gange angrebet af franske styrker, der forsøgte at indtage stillingerne ved Bouchavesnes. Fronten stivnede atter, og selvom regimentet flere gange forsøgte at gå til modangreb, blev det slået tilbage. Den 23. september blev R.I.R. endelig trukket ud og lå i Gerain, hvor de af general Oskar von Ehrental officielt blev takket for deres indsats i Somme-slaget for dagen efter at marchere videre til Le Gateau og derfra videre til Loos, hvor regimentet blev indsat som afløsning for to bataljoner nær Skt. August, der havde forskanset sig bag dybe skyttegrave og betonstillinger. Bag disse stillinger blev regimentet gentagne gange beskudt med miner, schrapnell og geværgranater af de engelske styrker og blev udsat for flere gasangreb, før de i begyndelsen af oktober kunne afløses. De sværeste og hidtil mest heftige kampe, som R.I.R. 246 havde deltaget i, var slut. Wirth blev 16. oktober tildelt Jernkorset af 2. klasse og 27. november den württembergske krigsfortjenstmedalje i guld. Derudover modtog han 24. december den württembergske medalje for ni års tro tjeneste. Krigen var nu gået ind i sit fjerde år, og i sensommeren og det tidlige efterår 1917 blev regimentet indsat ved Verdun, men om Wirth gjorde tjeneste der, er ikke dokumenteret. Af hans aflønningspapirer fremgår det, at han i perioden fra 27. oktober til 6. december blev indsat i stillingskampene i Flandern. I slutningen af oktober 1917 blev regimentet i hast sendt på en 20 km lang march til Wynendale (Wijnendale) i det vestlige Flandern og derfra videre til Waken, hvor de skulle indsættes som – 19 –
Christian den Grusomme.indd 19
22.02.2021 16.22
C H R I ST IA N DE N G RU S OM M E
forstærkninger for de derværende tyske tropper. Især om natten var fjendens artilleriild særlig intensiv og heftig. Om dagen måtte regimentet regelmæssigt sende patruljer ud for at konstatere, hvilke ødelæggelser det tyske artilleri havde forårsaget på fjendens stillinger, men patruljerne blev ofte udsat for heftige skudvekslinger og svære kampe med håndgranater. Den 27. november blev regimentet endelig afløst og kunne sendes tilbage bag frontlinjen, men fik ikke meget ro til at hvile ud og restituere sig. Uddannelse og træning såsom skarpskydning og gymnastik stod på dagsordenen frem til julen 1917, hvorefter de atter blev sendt til frontafsnittet, men for Wirth var den aktive krigsindsats og frontlivet forbi. Ved afmarchen 17. december blev han i stedet forflyttet til reserveinfanteriregiment 119, hvor han fik ansvaret for regimentets pionerpark og forsynings transporter. Udnævnelsen medførte, at han ikke længere blev indsat ved fronten, men permanent overførtes til garnisonstjeneste ved regimentets militærpolitienhed, hvor han med stor ihærdighed overtog opsynet med hærens materielforsyninger ved en garnison i Stuttgart. Den 30. november 1918 afmønstrede han officielt fra krigstjeneste, men forblev ved regimentet indtil udgangen af maj 1919, hvorefter han i modsætning til så mange af sine frontkammerater ikke havde udsigt til arbejdsløshed, men kunne genoptage sin tjeneste ved kriminalpolitiet i Stuttgart som kriminalpolitibetjent ved en enhed for røveri og tyveri.2
– 20 –
Christian den Grusomme.indd 20
22.02.2021 16.22