Danmark set gennem et cykelhjul by Gads Forlag

T CY

SET GENN EM RK A

KELHJ U L

MARTIN ZERLANG

Danmark set gennem et cykelhjul Af Martin Zerlang Copyright © 2018 Martin Zerlang og Gads Forlag ISBN: 978-87-12-05669-0 1. udgave, 1. oplag Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Bjørn Ortmann Forlagsredaktion: Erik Høvring Billedredaktion og projektledelse: Martin Gylling Forsideillustration: Mads Berg Illustrationer: Se billedtekster Repro: Narayana Press Sat med: Circular og Euclid Tryk: GPS, Slovenien For enkelte illustrationer har det været umuligt at finde frem til den retmæssige indehaver af ophavsretten. Såfremt forlaget på denne måde har krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret af forlaget, som om der var indgået aftale i forvejen. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med VISDA, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. Teksterne på s. 123 og s. 127 er gengivet med venlig tilladelse fra arvingerne. www.gad.dk

INDHOLD

INT RO

Cyklen er vor Tids største Vidunder

IM PE RIA LISM E PÅ GUM M IHJUL

Det er rubber alt sammen

Piger, pedalkraft og

GE NNEMB RU DST I D E N

Hvad enhver Cyclist bør vide

Dansk gummiindustri

Væltepeter og forsigtigpeter

Paa min Cykle er jeg Herre over

plantagedrift

hele Landet

35 Cykle-Krigen 48

Cykelfabrikken Jyden

De litterære cykelsmede fra Vrå

Jorden rundt

KVINDE FRIGØRE L SE PÅ CYKE L

196

D ERUDA M ED D IGTERN E

Smid korsettet i

196

Et fælles understel

kommodeskuffen

204

Jørgen Leth som cykelrytter

106

Mod kællingeriet

211

Når det kører for en

110

København er den By, hvor

knækprosaist

Damer cykler

215 Cykelpoesi

114

Takt og Tone i trafikken

217 Cykelprosa

118

På cykel til Paris for at købe læbestift

122

DA N M A R K O G V E R D E N I M E LLE M KRIGSTIDE N

122

Sådan et land er Danmark

125

Cyklernes nationale Kor

128 Danmarksfilmen

220

UP TO DATE

220

At cykle er at læse

224

Politikere på frihjul

230

Forretningsmænd i lycra

234

Holger Nydansker på cykelskole

236

Jeg er så glad for min cykel

130

Fra Bjelkes Allé til Barcelona

132

Til seksdagesløb med

242

RUN DT O M CY KL EN

Johannes V. Jensen

242

Cyklens filosofi

246

Filosoffer mod cyklen

249

Filosoffer på cykel

252

Cykler er også en slags

138

SVA JE RE OG SVÆ VE NDE E NGLE

138 Svajerne 145

Den kosmiske cykel

150

Sjov på cykel

154

mennesker 253

Duo på tandem

Den urkomiske cykel

256

VEJS END E

158

Livshjul, lykkehjul, cykelhjul

256

Verdens bedste cykelland,

162

NE DT UR, OPT UR, NE DT UR

281 Litteratur

162

Cyklens begreb

285 Navneregister

173

Den lille krig

179

Min første cykel

184

Den sidste svajer

188

Når bare det løber rundt

verdens bedste cykelby

Cyklen er vor Tids største Vidunder

En dejlig junidag i 1922 kom Henrik Cavling cyklende til Søborghus Kro. Cavling var redaktør på Politiken, og bladet arrangerede nu for tiende år i træk De Unges Cykleløb. Ved kroen ventede omkring 200 unge, snarere drenge end mænd, der skulle ud på en tur, der gik fra Søborg, Buddinge og Bagsværd og herfra nord om Furesøen, Stavnsholt, Bistrup Hegn, gennem Vaserne til Rudersdal Kro. Men inden de kom i sadlen, skulle de have en tale. En træstub kunne tjene som talerstol, Cavling sprang op på den – og de fleste af drengene tænkte nok, hvad han var for én. Særpræget så han i hvert fald ud med cykelklemmer, rygsæk, hårtjavser ned i panden og, ifølge en af de tilstedeværende, ”et Skæg, som der saa ud, som om han spiste”. Men talen fængede, og ikke alene fik han drengene til at holde bøtte; han fik dem også til at lytte efter. sen, vandt løbet iført sin spejderuniform. Nogle år senere opnåede

Paul Fischers plakat Ved Maalet fra ca. 1895 viser fire søjler i dansk kultur: kirken, kroen, øllen og cyklen.

han at blive olympisk mester og verdensmester. Men denne gang var

Carlsberg Museum.

En 16-årig københavnsk isenkræmmerlærling, Willy Falck Han-

DANMARK SET GENNEM ET CYKELHJUL

det De Unges Cykleløb, og han har beskrevet både optakten til løbet og selve løbet i sin ”Spejderen” fortæller. Man forstår, at talen var en ”Hyldest til Cyklen”, og at dens højdepunkt kom, da Cavling – stående på træstubben – pegede på sin rygsæk og sagde: ”Ved I, hvad jeg har i den, naar jeg kører rundt paa min Cykel? Hele Danmark!” For dem, der ikke stod foran træstubben ved Søborghus Kro den 18. juni 1922, kunne Politiken den næste dag bringe talens vistnok fulde ordlyd. For Cavling var cyklen en nøgle til Danmark. Cykelløbet gik gennem ”de nordsjællandske Landskaber, der med Søer og Skove i én Sum synes at samle al dansk Naturskønhed”, og da den danske natur med sin omskiftelighed i vind og vejr, i bakker og dale, i dybe skove og flade marker er indbegrebet af variation, måtte danskerne ”med usædvanlig Styrke gribe et Bevægelsesredskab som Cyklen, hvis Hemmelighed er Variation”. Selv den fattigste danske cyklist var i virkeligheden rig, fordi ”han bærer Danmark i sin Rygsæk”. Cyklen er en vidunderlig indretning, som Cavling beskriver den. Vidunder er et stort ord, men millioner af cyklister kan ikke tage fejl: ”Cyklen er vor Tids største Vidunder.” Sådan kunne man læse i det danske billedblad Nordstjernen den 6. august 1895. Og hvis cyklen var det største vidunder, måtte Danmark være det vidunderligste land.

Det var ikke kun den unge Willy Falck Hansen, der havde blik for, at Henrik Cavling på cykel var et sært syn. Klods-Hans 26. september 1919.

INTRO

At Danmark er et vidunderligt cykelland er omkvædet til Danmarks moderne historie. Hvis moderniseringen gav kvababbelser, så kunne nervelægen og sundhedsapostlen Frode Sadolin henvise til cyklen. Han åbner Sommerbogen (1906) med at sprede sol over det cyklende Danmark. Johannes V. Jensen var mere end enig: ”I intet andet Land jeg kender har Cyklen en saadan Udbredelse som i Danmark,” skrev han i Aarbog 1916, hvor han også mente, at den passede til ”noget i Befolkningens Karakter”, ”i sin Stil demokratisk, typisk dansk”. Kaj Munk kom også i højt humør, når han cyklede. I en ”Hyldest til den danske cykle” (Nationaltidende 24. november 1940) skrev han, at cyklen er demokratisk, og at Danmark har ”Cykleformat”. I sin ”Hyldest til Cyklen” erklærede Harald Herdal, at nok er der mange, der siger, at Danmark er et lille land, men det ”er stort nok til at cykle i”. (Ekstra Bladet 3. august 1953) Harald Herdal foreslog også i sin kronik, at der indstiftes et legat til danske forfattere, så de kan cykle rundt i Danmark og skildre landet. Litteraten Jens Kruuse var ikke uenig. I Min lykkelige barndom (1966) skriver han i kapitlet ”Cykelture på cykle”: Det var min stolthed, da jeg var 15-16 år, at der ikke var en by i Danmark, jeg ikke havde været i – undtagen Rødby. (…) På min cykle kom jeg Fyn rundt. På den kom jeg det meste af Jylland om. På den besøgte jeg hver egn på Sjælland og gennemkørte Lolland-Falster. På den måde nåede jeg Bornholm omkring. Frode Sadolin, der var læge og gymnastiklærer, virkede også som forfatter for at forbedre folkesundheden. Som ”mekano-terapeut” havde han et godt blik for cyklens kvaliteter. Fra Sommerbogen af Frode Sadolin.

Danskerne har selv gennem mere end 100 år prist Danmark som verdens vidunderligste cykelland, og rygtet har efterhånden bredt sig. ”Der er en fantastisk masse fisk og cykler” i København, skrev James Joyce i børnebogen Københavnerkatte

DANMARK SET GENNEM ET CYKELHJUL

(1936), og der er ”fantastisk masse drenge i røde jakker, der cykler rundt hele dagen med telegrammer, breve og postkort”. Og cyklerne er der stadig. År efter år har magasinet Monocle kåret København som verdens bedste by. Den er ren, den er pæn, den er tryg, der er liv i gaderne, og så er den hovedbyen for det transportmiddel, som bedst sikrer, at den vedbliver at være ren, pæn, tryg, livlig: cyklen. Forsidebilledet til bogen om København i The Monocle Travel Series (2016) har samlet det bedste af det bedste, ja essensen af København. Det viser en munter vikingefar, som med sine to vikingebørn på Christianiacyklen inviterer læserne på rejse i verdens bedste by. Hvis det engang var blodtørstige vikinger, der underlagde sig omverdenen, er det i dag københavnske cyklister, der trækker et spor af hygge efter sig i alverdens storbyer. Copenhagen lanes hedder cykelstierne i New York. Vikingehjelmen er udskiftet med en cykelhjelm. Danmark blev – sammen med det endnu fladere Holland – cyklismens forjættede land. Men rundt om i verden kunne det, man kalder kulturpersoner, bekræfte, at der var noget med denne tohjulede indretning, der med sin kombination af bevægelse og balance havde løst cirklens kvadratur. En liste over cykelbegejstrede forfattere ville være ren namedropping: Émile Zola, Mark Twain, Conan Doyle, H.G. Wells, Marcel Proust, Alfred Jarry, Samuel Beckett, Simone de Beauvoir, Jean-Paul Sartre; filmmagere som Bertolt Brecht, Vittorio De Sica, François Truffaut, Jacques Tati, Andrej Tarkovskij og Peter Yates … alle har de sat fokus på cyklen som et tidens tegn. Og Marcel Duchamp, ja han revolutionerede kunsten, da han gjorde et cykelhjul til avantgardens vartegn. Men, som sagt, i skarp konkurrence med Holland har Danmark markeret sig som verdens cykelland nummer ét, og der er da næppe heller lande, hvor man som i Danmark finder cyklen lovprist som alle tiders største vidunder. Det kan godt være, at Marcel Duchamp chokerede publikum, da han i 1913 i sit atelier i Paris ophængte et cykelhjul og kaldte det kunst, men på samme tid begyndte Storm P. i tegning efter tegning at hylde cyklens uendelig mange muligheder: cykler for ængstelige personer, hængekøjecykler, cykler man kører ved at gå osv. osv. Der står ikke en rytterstatue på Københavns Rådhusplads, men højt oppe over pladsen, på Richshusets tårn, viser Einar UtzonFranks forgyldte skulptur, at her råder cykelpigerne, i hvert fald når solen skinner.

Monocle blev lanceret som et slags globaliseringstidsskrift i 2007, og ikke mindst i Danmark er det blevet populært for sine positive vurderinger af samme nation. Forsiden på Monocles rejsebog om København.

INTRO

Cyklen fik fortalere på højeste plan. Vilhelm Andersen er næppe kendt af mange i dag, men omkring 1900 var han en af landets mest fremtrædende kulturpersonligheder, og han var helt enig med Nordstjernen i, at cyklen er en vidunderlig opfindelse. Han var kendt for at tage sine studerende med på lange cykelture, og under disse udviklede han det dannelsessyn, der et par menneskealdre dominerede det danske uddannelsessystem. ”Cyklen og Vilhelm Andersen – det er et Kapitel for sig,” skrev en af hans elever – og Andersen skrev selv kapitlet i en bog med den mærkelige titel Knud Sjællandsfars Betragtninger over Aaret og Dagen (1902). Her stod det sort på hvidt: Af alle de Midler til Livets Bekvemmelighed, som den lykkelige Nutid kender, er der intet, der i den Grad tjener Livet til Bedste som dette hurtige Hjul. Forfatteren Thomas Olesen Løkken voksede op som uægte barn i en landarbejderfamilie i Vendsyssel, og han kom aldrig i forbindelse med det højere skolevæsen. Men mentalt kørte han i tandem med Vilhelm Andersen. Han blev cykelsmed, cykelfabrikant, cykelforfatter. Med romanen Ungdom gaar i Gang (1938) viste han, at når ungdommen går i gang, sker det på to hjul. Cyklen var tidens tegn: ”I det første Tiaar af Aarhundredet beherskede Cyklen ikke alene alle de danske Landeveje, men ogsaa det danske Sind.” Den første danske cykelklub, Dansk Bicycle Club, blev stiftet i 1881, og til første nummer af klubbens Cycle Tidende skrev digteren Holger Drachmann en ”Cycle-Sang” med versene: Forlæns og baglæns saa meget man vil; Baglæns – det kender Cyclisten ej til! Retter vi blikket forlæns mod nutiden, så handler det, der er blevet kaldt ”Københavns genrejsning”, her knap to årtier efter årtusindskiftet, ikke mindst om byens cykelkultur. Københavns Kommune Modsatte side Einar Utzon-Franks forgyldte cykelpige på Richshuset har siden 1936 – når solen skinnede – kunnet sende et strålende blik til den lige så forgyldte Absalon midt på facaden af Københavns Rådhus. Erik Gleie/Ritzau Scanpix.

har brandet sig som verdens bedste cykelby og dermed verdens bedste by. Der er bygget cykelstier og cykelbroer, og grønne bølger sender cykelstrømmen gennem trafiklysenes sluser. Den engelske avis The Guardian spurgte i anledning af den nye cykelsti Cykelslangen: Hvorfor har ikke alle lande en sådan cykelsti? Når København år efter år kåres som verdens bedste, gladeste, lykkeligste by, er cykelkulturen en af de vigtigste begrundelser.

DANMARK SET GENNEM ET CYKELHJUL

Danmark blev tidligt brandet som en cykelnation. For romantikerne blev gravhøjen et brand, for de moderne forfattere blev det cyklen. I pragtværket Danmark i Skildringer og Billeder af danske Forfattere og Kunstnere skabte forfatteren Carl Markman med ord en slags filmoptagelse af cykelentusiasmen på en solbeskinnet sommersøndag på Strandvejen i 1893. Han inviterer læseren, sit ”Bysbarn”, ind i en strandhave, så ”ved en kølende Drik (kan) se paa de passerende, og hvad der passerer dem”: Til Fods, til Vogns, til Hest strømmer Skarerne forbi: Strømmen er mest udadgaaende – Kapervogne fuldt besatte. – Cycle! – Herskabskøretøjer – Cycle! Cycle! – Men Fodstien har jo ogsaa en livlig Søgning. Det kan jeg godt lide. – Jeg med. – Man kan ikke nægte, at Bicycletten er baade et net og bekvemt Befordringsmiddel. – Tja, Køretøjet er net nok. – Se nu for Eksempel de to unge Mennesker der. Aa ja! Men se saa den svære Dame der. – Det maa jeg bekende. – Hun tror dog, hun tager sig godt ud. – Ja, god Morgen, Dronning Elisabeth! – Næ, naar man er i den Grad Matrone, maa man søge sin Force paa andre Omraader – end Kuglelejet, saamænd! – Cycle! Cycle! Cycle! Cycle! i Kølvandslinje – Konditorvogn – Ølvogn – Cycle! Cycle! Cycle! Cycle! Cycle! (…) Næ, se derovre: Fatter og Mutter og Børn og Barnevogn og Familie og Bekendte, alle sammen taalmodig traskende afsted. – Ak ja, den gode gamle Tid! – Ja, Herregud! – Cycle! Cycle! Cycle! Cycle! Cycle! Cycle! – Skal vi saa røre paa Benene og se at komme videre? Og vi skal videre. I afsnittet Gennembrudstiden gives en leksikondefinition på en cykel og her følges cyklens tidlige historie, hvor den såkaldte væltepeter blev afløst af den, som man forstår, noget sikrere safety-cykel. Og vi ser på samme historie anskuet fra Danmarks nordvestligste hjørne, hvor forfatteren Thomas Olesen Løkken, som også havde en cykelsmedje i Vrå, flittigt brugte af sine cykelerfaringer i forfatterskabet. I afsnittet Imperialisme på gummihjul udvides perspektivet. Der bliver cyklen og ikke mindst cykelslangerne med hjælp fra Johannes V. Jensen sat ind i en større historisk sammenhæng, der handler om imperialisme og gummibaroner. Cyklen var med sine gummiringe med til at fange asiater og afrikanere på gummiplantager, der ødelagde urgamle økosystemer. Men på gummiringene kunne man også

Modsatte side øverst Alfred Schmidt har her i 1892 gjort sit bedste for at fange C. Markmans euforiske beskrivelse af cyklerne på Strandvejen søndag eftermiddag. Modsatte side nederst En snes år senere faldt der ro over de cyklende gemytter, i hvert fald hvis man skal tro denne tegning fra Klods-Hans, 29. december 1911.

INTRO

udvide sin radius og indtage det ganske land og måske endda samtidig få styr på sine moderne nerver. I afsnittet Kvindefrigørelse på cykel handler det netop om frigørelse. Mens man i kolonierne nok mærkede mest til cykelimperialismens undertrykkelse, kunne kvinderne i den vestlige verden glæde sig over den frihed, de opnåede, når de satte sig op på en cykel. Johannes V. Jensen, som skildrede gummiplantagerne på Malaccahalvøen, var også den, der kundgjorde, at ”København er den By hvor Damer cykler”. Og Karen Blixen var blandt de unge kvinder, der omkring århundredskiftet var med til at køre de nye tider ind i Danmark. I afsnittet Danmark og verden i mellemkrigstiden kommer vi ind i en tid, hvor billedet af den danske kultur fortættes i cyklen, og hvor Poul Henningsen i sin Danmarksfilm (1935) fik cykelsti’r til at rime på kirkespir. Udlændinge som den tyske forfatter Kurt Tucholsky begyndte at skrive om den særlige danske cykeltur, men samtidig begyndte danskere at cykle ud i den store verden – for at komme Jorden rundt, for at blande sig i Den Spanske Borgerkrig eller bare for at købe læbestift i Paris. I afsnittet Svajere og svævende engle zoomes der ind på de karakteristiske typer, der udvikledes i mellemkrigstidens cykelkultur. Her udspændtes et univers, der gik fra det komiske til det kosmiske. I billedkunsten stod Storm P. for det komiske, mens Henry Heerup skabte livshjul af cykelhjul. Jens August Schade, Johannes Wulff og Kaj Munk fremstillede cyklen som et redskab for kosmiske syner, men samtidig blev cykelbuddet, asfaltcowboyen, den rapkæftede svajer indbegrebet af dansk folkelighed. På sin ladcykel gjorde han nok livet farligt, men også muntert. I afsnittet Nedtur, optur, nedtur skildres tiden efter Anden Verdenskrig, hvor cykelkulturen først løb videre ad de gamle spor, men derefter ind i en stor krise. Under krigen kom al trafik, selv cykler, på lavt blus, men Simon Spies kunne dog begynde sin flyvende karriere som cykeldroskechauffør. Efter krigen begyndte cyklerne igen at rulle, og motivet ”min første cykel” fik igen øjnene til at skinne – hos filmmanden Erik Clausen, men også hos Klaus Rifbjerg, der debuterede med en digtsamling i cyklens tegn. 1930’ernes seksdagesløb fik en renæssance, så hele nationen blev rundtosset. Men fra slutningen af 1950’erne måtte cyklen vige for bilen. I afsnittet Deruda med digterne vises det, at hjulene snurrede videre i kunst og litteratur, selv om cyklerne i 1960’erne begyndte at forsvinde fra vejene. Mindet om cyklens storhedstid stod stadig

DANMARK SET GENNEM ET CYKELHJUL

INTRO

stærkt for den nye generation af digtere. Med sine Sportsdigte fra 1967 indledte Jørgen Leth en karriere, hvor cyklen kom til at stå i centrum, ikke bare i digte, men også i film og tv. Og også blandt hans samtidige kolleger blev versefødderne i udstrakt grad erstattet af versehjul. I afsnittene Up to date og Rundt om cyklen er det, som om hjulet er drejet en hel omgang, og det er tid til opdatering af cyklens fortid og fortjenester. Efter oliekrisen i 1973 begyndte den renæssance for cyklen, som har ført til, at Danmark nu markedsfører sig som verdens bedste cykelland, mens København brander sig som verdens bedste cykelby. I den udvikling har både filosoffer og forretningsmænd fået blik for cyklens velsignelser, og mens politikerne selv lader cyklen bane vej for deres karrierer, peger de på dansk cykelkultur som vejen frem for indvandrerne. Og neden under det hele slynger børnekultur og cykeltur sig stadig tættere ind i hinanden. ”Jeg er så glad for min cykel,” sang Povl Kjøller, og siden 1970’erne har Danmark og ikke mindst København sunget med på denne sang. Danmark er blevet kåret som et af de førende cykellande, politikerne har ambitioner om at gøre Danmark til verdens bedste cykelnation, og København har med sin cykelambassade taget den gule førertrøje på.

Når man kan se solen som et cykelhjul, kan man selvfølgelig også se Danmark gennem et sådant. Blæksprutten, 1891.