Danmarkshistorien

Bogen er udgivet med støtte fra Alfred Good’s Fond Carlsen-Langes Legatstiftelse Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse G.E.C. Gads Fond Lademanns Fond Lillian og Dan Finks Fond Moth-Lunds Fond

RED. GUNNER LIND PALLE ROSLYNG-JENSEN

Samfund, livsformer og politik

GADS FORLAG

Indhold

Kapitel 1

ISTID TIL MIDDELALDER

10

Af Klavs Randsborg

Kapitel 2

DANMARKS OPSTÅEN I EUROPA – MIDDELALDER

46

Af Niels Hybel Arkæologi & historie METODISKE PROBLEMER Danmark og Europa, fra istiden og til i dag STENALDER: ISTID TIL 3000 F.KR. SENESTE STENALDER & ÆLDRE BRONZEALDER YNGRE BRONZEALDER & ÆLDRE JERNALDER Hjortspring-båden i fart YNGRE JERNALDER & VIKINGETID FRA VIKINGETID TIL MIDDELALDER Huse i Danmark 1000-1200 e.Kr. LANGE LINJER?

12 13 14 18 23 28 29 32 36 37 44

Forhistorie og historie DANERNES MARK ELLER RIGE TRIBUTÆR OG MIDDELALDERLIG KONGEMAGT Kongedømmets magtbase HEDENSKAB OG KRISTEN KIRKE OG TRO CENTRALISERINGEN AF VOLDEN OG FREDELIGGØRELSEN AF ØKONOMIEN Kongemagten JORDEJENDOM OG AGERBRUG FRA SELVEJE TIL FÆSTE Godskoncentration GODSET OG LANDSBYEN Middelalderens landsby LIVET PÅ LANDET Middelalderens mennesker ARBEJDSDELING – HANDEL OG HÅNDVÆRK

INDHOLD

48 50 51 53 56

60 62 63 63 64 65 66 66 68 69

5

Arbejdsdeling BYEN LIVET I BYERNE BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN Befolkningstallet VÆKST OG TILBAGEGANG DEN EUROPÆISKE KULTURS OPSTÅEN Hvornår var middelalderen?

EUROPA I MIDDELALDEREN EUROPA I VERDEN Danskerne, latinen og lærdommen Af Sten Ebbesen VESTENS HEGEMONI

70 71 74 75 75 76 79 79 80 80 81 85

Kapitel 3

DE DANSKE KONGERS STAT – 1400-1848

86

Af Tine Damsholt, Gunner Lind, Signe Mellemgaard, Sebastian Olden-Jørgensen Konglomeratstatens epoke: rige, stat, dynasti Danmarks befolkning 1400-1850 MENNESKENE DET BEBOEDE LAND Bøndernes huse ØKONOMIEN PÅ LANDET Landsbyen som dyrkningsfællesskab De store landboreformer BYERNES ØKONOMI STAND, RANG OG KLASSER Stænderne Forordning om Overdaadighed 1683 BONDESTAND OG LANDBOKLASSER DE FATTIGE Vornedskab, livegenskab og stavnsbånd BORGERE OG ANDRE BYBOERE

6

DA N M A R K S H I S T O R I E N

88 89 90 90 92 97 98 102 106 109 111 112 113 119 120 121

GEJSTLIGHEDEN OG DE SKOLEDANNEDE ADEL OG KONGELIGE TJENERE FAMILIE, HUSHOLD OG INDIVID Fæste og giftermål Stænder og klasser 1787 Sektorernes arbejdskraft i 1801 DEN DANSKE STAT I EUROPA – OG I VERDEN Den danske stats krige 1400-1850 DEN DANSKE KONGLOMERATSTATS EPOKER KONGEMAGT, POLITISK REPRÆSENTATION OG POLITISKE REVOLUTIONER Kongeloven Det trykte massemedie KONGEDØMMETS RESSOURCER REGERING OG CENTRALADMINISTRATION Konger og regenter 1400-1850 KIRKEN SOM MAGT OG FORVALTNING LAGENE I MAGTENS STRUKTUR LANDSBYENS OG KØBSTADENS SELVFORVALTNING GODSET OG BONDEN TING, FOGEDER OG DOMMERE LEN, AMTER OG STIFTAMTER SOGNEFOGEDER OG KOMMUNER SPROGET: DANSK, TYSK OG LATIN. NATIONALISERINGEN SKRIFTKULTUREN SKRIFTLIGHED OG MUNDTLIGHED BILLEDER OG BILLEDKUNST FORNUFT OG FØLELSE DET KRISTNE VERDENSBILLEDE Grundtvig og grundtvigianismen

124 126 131 133 134 136 139 142 146

148 152 154 155 157 158 159 161 162 163 165 166 167 168 171 174 175 177 178 181

ET MAGISK UNIVERS VIDENSKAB OG PRAKTISK VIDEN Tycho, Steno og Rømer Peder Syv og Mathias Moth ET BEDRE LIV Hovedstaden København DEN INDRE LANDBOREFORM BORGERSKAB, NATION OG FOLK Frihedsstøtten

182 185 186 188 190 195 196 198 200

Kapitel 4

INDUSTRIALDER, KLASSESAMFUND OG EKSPANSIV STAT – 1848-1960

206

Af Jan Pedersen, Niels Jul Nielsen, Signe Mellemgaard, Jes Fabricius Møller, Carsten Due-Nielsen, Palle Roslyng-Jensen, Poul Villaume Mellem land og by HVAD ER DANMARK? Steen Steensen Blicher: Søren Kanne, uddrag BEFOLKNING OG TERRITORIUM BEFOLKNINGSTILVÆKST Befolkningstal, fødsels- og dødsrater 1850-1960 UDVANDRING Oversøisk emigration fra Danmark 1869-1933 BEVÆGELSEN FRA LAND TIL BY INDVANDRING OG ETNICITET ØKONOMISK VÆKST KORN, SMØR OG SVIN INDUSTRIELT GENNEMBRUD KRISE OG FORNYELSE Bretton Woods-systemet (1946-1971) ERHVERVSVILKÅR OG ERHVERVSMILJØER LANDBRUGETS

208 209 209 210 212 212 213 213 215 215 217 218 218 219 222 224

EJENDOMSSTRUKTUR ERHVERVENES KONTAKTER UDADTIL ARBEJDSMARKEDET STATENS ROLLE I ØKONOMIEN LIVSVERDENER 1850-1914 Livsverden BEFOLKNINGSGRUPPER PÅ LANDET Rasmus P. Olsen, Sæby: husmand og postomdeler. Dagbog 1885 FRA ARBEJDSGILDER OG LAV TIL FORENINGER OG VALGTE FÆLLESSKABER LANDHUSHOLDNINGENS OG HJEMMETS FORANDRINGER Pastor Sonne og brugsforeningerne HUSHOLD, FAMILIE OG HJEM I BORGERSKABET LIVET PÅ DE INDUSTRIELLE ARBEJDSPLADSER HUSHOLD OG FAMILIE I ARBEJDERBEFOLKNINGEN LIVSALDRE LEVET PÅ LANDET OG I BYEN STATEN OG LEVEVILKÅRENE LIVSVERDENER 1914-1960 ARBEJDE, HJEM OG FAMILIE ARBEJDERBEFOLKNINGEN 1914-1960 BORGERSKABET BYFOLK MELLEM BORGERSKAB OG ARBEJDERKLASSE KULTUR OG DANNELSE 1850-1914 DANNELSE OG UDDANNELSE DE FOLKELIGE BEVÆGELSER LIGESTILLING ARBEJDERKULTUR KIRKE OG TRO

INDHOLD

224 226 227 228 230 230 231 234

234 235 236 238 239 242 243 246 247 247 249 250 250 251 253 256 256 256

7

RELIGIONSFRIHED JØDER INDRE MISSION GRUNDTVIGIANISMEN DET MODERNE GENNEMBRUD PÅ VEJ MOD EN ENHEDSKULTUR SKOLEGANG, IDRÆT OG UDDANNELSE Statsradiofonien: Lytterundersøgelser DEMOKRATI, NATIONALSTAT OG MODERNISERING 1848-1914 FORFATNINGEN OG KRIGEN 1848-1851 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET OG SLESVIG-HOLSTEN 1852-1864 Konger 1848-1972 POLARISERING AF DET POLITISKE LIV Den udenrigs- og forsvarspolitiske strategidebat 1848-1914 STATSMAGTENS FUNKTION 1866-1914 Historieskrivningen om 1848 til 1914 UDENRIGSPOLITIKKEN 1864-1901 DET POLITISKE SYSTEMSKIFTE OG VENSTRE-STYRET 1901-1914 UDENRIGSPOLITIKKEN 1901-1914 Premierministre/konseilspræsidenter /statsministre 1848-1960 DANMARKS POLITISKE HISTORIE 1914-1960 DEMOKRATI OG PARLAMENTARISME 1914-1920 FRA VENSTRE-STYRE TIL SOCIALDEMOKRATISK STYRE FOLKELIGHED, SOCIALREFORMISME OG UDFORDRINGERNE FRA

8

DA N M A R K S H I S T O R I E N

257 257 258 259 261 263 263 265 266 268 273 273 275 278

HØJRE OG VENSTRE DEN DEMOKRATISKE KOMPROMISKULTUR POLITISK OG SOCIAL INTEGRATION OG DIFFERENTIERING DEN SOCIALLIBERALE STAT OG SAMFUNDSPLANLÆGNING FØRSTE VERDENSKRIG OG EFTERKRIGSORDNINGEN TILPASNINGSPOLITIKKEN 1933-1940 Indrejste flygtninge til Danmark 1933-1940 DEN MILITÆRE BESÆTTELSE 1940-1945 Danmark og Antikominternpagten Omkomne danskere i forbindelse med krigen og besættelsen 1939/40-1945

284

POLITISK STRUKTUR 1945-1960 DANMARK OG OPDELINGEN AF EUROPA 1945-1949 NORDISK KONTRA ATLANTISK FORSVARSFORBUND Gallup om danskernes tilslutning til Atlantpagten (NATO)

286

”GRØNLANDSKORTET” OG DANMARKS BIDRAG TIL NATO

279 280 281

289 290 291

294 295

297 298 300 301 301 302 304

307 307 308 309 310 311

Kapitel 5

URBANISERING OG FORSTÆRKET GLOBALISERING – 1960 til i dag

314

Af Jan Pedersen, Niels Jul Nielsen, Jes Fabricius Møller, Poul Villaume

292 I en mere åben verden DET HETEROGENE DANSKE SAMFUND

316 317

Er Danmark et lykkeligt land?

STAT OG TERRITORIUM BEFOLKNING PRODUKTIONEN Bruttonationalprodukt per indbygger 1960-2014, otte vesteuropæiske lande ERHVERVSSAMMENSÆTNING LANDBRUGET Landbrugsfamilien og landbolivsformen efter ca. 1970 INDUSTRIEN M.M. DE TERTIÆRE ERHVERV REGIONALE ERHVERVSFORSKELLE Saneringen af Nørrebro og Vesterbro ARBEJDSMARKEDET LIVSVERDENER 1960-2015 BEFOLKNINGEN I BYERNE ARBEJDERBEFOLKNINGEN FUNKTIONÆRER OG VIDENSARBEJDERE VELHAVERE KULTUREN 1960-2015 OPBRUD I 1960’ERNE LIBERALISERING OG INTERNATIONALISERING Dansk filmkultur i udlandet DEN EKSPANDERENDE VELFÆRDSSTAT 1960-1973 FREMSKRIDTSPARTIET OG

319 319 322 324 325 326 327 328 331 333 335 336 337 343 344 346 349 352 354 356 360 361 362

1970’ERNES POLITISKE OG ØKONOMISKE USTABILITET Statsministre & regeringskoalitioner 1960–2019 BORGERLIG OG SOCIALDEMOKRATISK REGULERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Privatisering af offentlige selskaber Keynesiansk reguleringspolitik og økonomiske balanceproblemer

Udbudsøkonomi (supply-side economics) DANSK SIKKERHEDSPOLITIK 1960-1989 Gallup om danskernes opbakning til NATO under den kolde krig MILITARISERET AKTIVISME EFTER DEN KOLDE KRIG DANSK EUROPA-POLITIK FRA FÆLLESMARKED TIL POLITISK UNION Danske folkeafstemninger om EF/EU 1972-2015 Danskerne er blevet mere positive

363 365

366 367 370 370 371 374 374

380 381 383

Litteratur 386 Illustrationer 400 Navneregister 403 Stedregister 408

Mellem land og by

Perioden fra 1848 til 1960 indebar meget væsentlige forandringer i Danmark med hensyn til territorium, befolkningssammensætning og befolkningstilvækst, levevilkår, styre, kultur m.m. I 1848 var langt størstedelen af befolkningen bosat på landet og beskæftiget i landbruget, men i 1960 var flertallet af danskerne bosat i små og større byer, og fremstillingssektoren, herunder industrien, var det vigtigste produktionserhverv, selv om landbruget fortsat var betydningsfuldt. Flertallet af de gifte kvinder var husmødre i 1960. Gruppen tjenestepiger i by og på land var stort set forsvundet, overgået til beskæftigelse på fabrik, kontor eller i butik. De fleste landbrugere og arbejdere trådte i løbet af denne periode ud af den markante armod. Der var fortsat betydelige skel mellem klasser og erhverv, men den nationale kultur, der blev formidlet fra statsmagten og de bedre stillede, blev accepteret af et betydeligt flertal i befolkningen, og det samme gjaldt den demokratiske kultur.

Danmark overlevede som selvstændig stat om end på et noget formindsket område trods trusler fra stormagter og omfattende krige, der involverede Danmark direkte eller indirekte.

208

DA N M A R K S H I S T O R I E N

De nationale politiske forandringer var stærkest i de første år af perioden. I februar 1848 brød en folkelig revolution ud i Paris. Den franske konge blev afsat, der indførtes republikansk styre, og revolutionen bredte sig til flere andre stater. En bevægelse i hertugdømmerne Holsten og Slesvig krævede en fri forfatning af den danske konge, og at Slesvig skulle optages i Det Tyske Forbund. Den nationalliberale bevægelse i København krævede som følge heraf en fri forfatning for Kongeriget og hertugdømmet Slesvig, og at forbindelsen til Holsten blev brudt, dvs. en reel anneksion af Slesvig. Det accepterede kongen, og en grundlovgivende forsamling udformede en fri dansk forfatning, der trådte i kraft den 5. juni 1849, på grund af Treårskrigen dog kun gældende for Kongeriget Danmark.

FORRIGE SIDE Peter Hansens maleri af Legende Børn, Enghave Plads er fra 1907/1908, SMK, Statens Museum for Kunst. Urbanisering og et øget fokus på barndommen og børns sundhed, opdragelse og uddannelse var blandt tidens vigtigste udviklingstræk.

Overgangen til et folkeligt styre, et indskrænket monarki og et demokratisk system efter datidens standard var således sket uden krig mellem de politiske kræfter i det danske kerneområde, men var forbundet med nationale krige mellem det danske og tyske befolkningselement i Hertugdømmerne og mellem Danmark og de tyske stater. Derved blev der skabt en dansk nationalisme, der var mere dybtgående end i mange andre stater, og en udpræget folkelig dansk skepsis mod Tyskland.

Efter det danske nederlag i 1864 blev det politiske liv organiseret efter de hastigt ændrede økonomiske og sociale skillelinjer i befolkningen. De valgte medlemmer af Folketing og Landsting og gradvist også den stemmeberettigede befolkning organiserede sig på det grundlag i politiske partier, hvor spørgsmålene om parlamentarisme, forsvarspolitik, graden af liberalisme og statslig organiseret velfærd var afgørende i denne periode. I de første årtier af det 20. århundrede blev parlamentarismen sikret.

HVAD ER DANMARK? Det danske folk var indtil 1864 endnu ikke en national enhed, og det danske rige var heller ikke en statslig enhed. Krigene med Preussen og andre tyske stater 1848-1850 og 1864 havde et storpolitisk aspekt, men handlede også om de overvejende tysksprogede hertugdømmer Slesvig og Holstens tysk-nationale løsrivelse fra dansk hegemoni. Konflikten kan desuden betragtes som en borgerkrig inden for en dansk statsdannelse, der var meget større og mere sammensat end i dag. Selv om de nationale følelser var uens i rigets forskellige dele, udgjorde det danske kongerige på en række områder et fællesskab. Statsmagten havde effektiv og uantastet kontrol over det nationale territo-

Steen Steensen Blicher: Søren Kanne, uddrag De tre sidste strofer af Steen Steensen Blichers digt ”Søren Kanne” (1839) om en jysk bonde, der i 1835 med stort mod undsatte en strandet sømand under en storm i Kattegat. Blicher (1782-1848) er en af Danmarks største forfattere gennem tiderne. Denne status hviler på digtcyklussen ”Trækfuglene” (1838) og især en række fængslende og originale noveller, banebrydende i form og stil, pegende mod modernismen. I ”Søren Kanne” er der i skildringen af den tapre dåd flere rørende hverdagsdetaljer, men slutningen er nationalpatriotisk ideologi.

Samhørigheden mellem indbyggerne i den nuværende danske nationalstats hovedlandsdele kombineret med vendingen ”paa Kampens den blodige Sti” lægger en uhyggelig bistemning ind over digtet. Ordene synes at foregribe de slesvigske krige. …

Saa skulle dog alle I danske Mænd Af Hjertet elske hinanden!

I Faren og Døden sig give hen Den ene med Lyst for den Anden!

Saa skulle I fast staae hverandre bi – I pløje nu Jord eller Bølge – Men mindst dog paa Kampens den blodige Sti Skal Een bag en Anden sig dølge!

Og Fynbo, og Jyde, og Sjællandsfar – Til eet Huus vi Alle jo høre.

Gud Fader os Alle i Troskab bevar!

Og Alle til Enighed føre!

INDUSTRIALDER, KLASSESAMFUND OG EKSPANSIV STAT − 1848-1960

209

rium, og landet var forvaltningsmæssigt velintegreret, ikke mindst på de områder, man i dag kalder ”borgernære”, som kirke og skolevæsen.

Men der var langt fra den ene ende af riget til den anden. I dele af Jylland var befolkningen fattig, spredt og isoleret og dermed fremmedgjort i forhold til nationen. Eliten i København begyndte på sin side først nu for alvor at ”opdage” Jylland og dets ressourcer og potentialer.

Det foregående århundrede havde set en markant vækst i patriotisk tankegang, men denne loyalitet knyttede sig især til staten. Borgerne og myndighederne skulle virke til fælles gavn.

Vejen hertil var en følelse af pligt og hengivenhed hos den enkelte. Det emotionelle element manifesterede sig med tiden i et voksende an-

Medalje fra den nordiske industriudstilling 1872.

Medaljens omskrift er et vers af Hans Peter Holst (1811-1893): ”For hvert et Tab igjen Erstatning findes.

Hvad udad tabes det maa indad vindes.”

210

DA N M A R K S H I S T O R I E N

tal symboler og klicheer med bred appel. Overgangen fra oplyst, elitær patriotisme til universel, folkelig nationalisme blev midt i det 19. århundrede hjulpet på vej af krigen og nederlaget i 1864. Det mest kendte udtryk for den nye, mere sammensvejsede nationale stemning er ordene ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”, som Det Danske Hedeselskab, grundlagt 1866, tog til sig som slogan for sine bestræbelser på med massiv offentlig støtte at gøre den jyske hede frugtbar og dermed gennemføre en slags indre kolonisation, der skabte indkomst og arbejdspladser.

BEFOLKNING OG TERRITORIUM Mens grænseflytningernes samlede betydning er umulig at bestemme præcist, lader de demografiske virkninger sig let beskrive. I midten af det 19. århundrede talte Kongeriget Danmark ca. halvanden mio. indbyggere, mens der boede omkring en mio. mennesker i Hertugdømmerne. I det danske rige indgik også tre nationer i Nordatlanten, heriblandt Island, som fra midten af 1800-tallet bevægede sig langsomt, men sikkert mod øget selvstyre, uafhængighed og til slut i 1944 løsrivelse som selvstændig republik.

Færøerne havde fra 1821 haft status som dansk amt og har lige siden været ganske tæt integreret i det danske rige trods overgang fra amt til selvstyre i 1948 og trods et vedvarende ønske om løsrivelse hos en betragtelig del af befolkningen.

Grønland blev efter demokratiseringen af statsstyret i 1849 og helt indtil grundlovsændringen i 1953 fastholdt som koloni uden repræsentation i Rigsdagen og med yderst begrænsede elementer af selvforvaltning. Grundet landets store udstrækning har Danmarks hævdelse af sin suverænitet over hele territoriet stedse været et tema af betydning, mest akut da Norge i mellemkrigstiden undlod at anerkende dansk over-

højhed i Østgrønland. Sagen blev i 1933 afgjort til dansk fordel af Den Internationale Domstol i Haag, under Folkeforbundet. Det sidste oversøiske territorium var øgruppen Dansk Vestindien i Det Caribiske Hav, som økonomisk var integreret i den amerikanske sfære, men ikke desto mindre døjede med massive udviklingsproblemer, fordi regionens sukkerproduktion i løbet af det 19. århundrede blev mere koncentreret til Cuba.

Den danske stat havde vanskeligt ved at leve op til sit ansvar for øernes befolkning, som overvejende var efterkommere af de slaver, der var frigivet i 1848. Problemerne førte ved overgangen til det 20. århundrede til både et større udredningsarbejde i en parlamentarisk kommission og praktiske forsøg på at udvikle øernes økonomi. Territoriet blev solgt til USA i 1917, uden at det fremkaldte utilfredshed hos øernes befolkning, som på den anden side heller ikke var blevet spurgt.

Rigets tyngdepunkt lå i Danmark og Hertugdømmerne. Ved sidstnævntes afståelse i 1864 blev riget således drænet for op mod to femtedele af sit samlede indbyggertal. Rigets areal og befolkning var reduceret så meget, at det ikke var utænkeligt, at en storpolitisk udvikling kunne true statens eksistens.

Hertugdømmernes befolkning var overvejende

tysk og orienterede sig i forvejen i vid udstrækning mod det øvrige Tyskland. Efter 1864 var tilstedeværelsen af et stort dansk mindretal syd for grænsen dog en kilde til sorg og frustration nord for Kongeågrænsen. Mange indbyggere i mindretallet følte sig plaget af den fortyskningspoliKort over grænsedragninger i Hertugdømmerne fra 1849 til 1920. Efter 1864 og ikke mindst 1920 var der for alvor sat lighedstegn mellem sprog, nation og stat, meget ulig situationen i det meste af Danmarks lange historie.

INDUSTRIALDER, KLASSESAMFUND OG EKSPANSIV STAT − 1848-1960

211

tik, der blev sat i gang, og som i øvrigt havde sin parallel i lignende tiltag fra dansk side før krigen.

Efter Første Verdenskrig blev det muligt under den kortvarige opblomstring af princippet om national selvbestemmelsesret og ved de allieredes sejr at revidere grænsen mellem Danmark og Tyskland på grundlag af en folkeafstemning. Det viste sig, at kun knap 165.000 mennesker boede i de afstemningsdistrikter, som i 1920 havde flertal for at forlade Slesvig og dermed vendte tilbage til det danske rige. Riget var nu i det store og hele ikke multinationalt længere, men en ren nationalstat. De nye indbyggere fra Slesvig svarede til 5 pct. af landets total.

Forskellen mellem de 40 pct., der forlod Danmark ved afståelsen i 1864, og de godt 5 pct., der vendte tilbage ved genforeningen, indikerer, at Hertugdømmernes overgang til Tyskland egentlig ikke var et tysk-nationalt ran, men et led i

1800-tallets etablering af de europæiske nationalstater. Justeringen af grænsen i 1920 fremstår for eftertiden som fornuftig og retfærdig. Sidenhen i det 20. og 21. århundrede har der ingen statslige konflikter været om grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland, ligesom de nationale mindretal og flertalsbefolkningen på begge sider af grænsen kun har haft få og kortvarige indbyrdes gnidninger.

BEFOLKNINGSTILVÆKST Befolkningsudviklingen i det egentlige Danmark, forstået som det oprindelige rige til Kongeåen og efter 1920 udvidet med Sønderjylland, var mellem 1850 og 1960 præget af en jævn vækst på godt 1 pct. om året set hen over hele perioden. Væksten var stærkest i periodens første tiår og i de første to årtier af det 20. århund-

Befolkningstal, fødsels- og dødsrater 1850-1960 5.000

40

4.500

35

4.000

30

3.500

25

3.000 2.500

20

2.000

15

1.500

10

1.000

5

500

0 1850

1860

1870

1880

1890

1900

Levendefødte 212

DA N M A R K S H I S T O R I E N

1910

1920

Døde

1930

1940

Befolkning

1950

1960

0

Antal tusinde indbyggere

Antal levendefødte og døde pr. 1.000 indbyggere

Fra 1921 indgår befolkningen i Sønderjylland/Nordslesvig

rede. Årene 1950-1960 havde den svageste relative befolkningstilvækst i hele tidsrummet.

En tendens til langsommere befolkningsudvikling i anden halvdel af perioden bekræftes desuden af lave tilvækstrater i mellemkrigstiden; på den anden side var tilvæksten atter stærk i 1940’erne. Et indbyggertal på 1,4 mio. i 1850 var i 1914 vokset til det dobbelte. I 1960 havde Danmark godt 4,5 mio. indbyggere.

Svingninger i befolkningstilvækst skyldes flere faktorer. En serie store årgange vil automatisk producere nye store årgange en generation senere, den såkaldte ekko-virkning. Selv ikke en svækket præference for at få børn kan helt eliminere dette cykliske mønster. På løbende basis er befolkningsudviklingen bestemt af forandringerne i fødsels- og dødshyppighed. Markante fald i begge størrelser var periodens overordnede tendens, men fødselshyppigheden be-

gyndte at falde en del senere end dødshyppigheden. Dette er et alment træk i den såkaldte demografiske transition, som i noget varierende form kendes fra mange lande. Bedre leveforhold gav ret hurtigt individet bedre overlevelseschancer. I Danmark bemærker man især et stærkt fald i børnedødeligheden i slutningen af det 19. århundrede. Fertiliteten var længere om at lade sig påvirke i nedadgående retning af den moderne livsstil, og selv i det omfang det skete, blev tendensen en tid lang modvirket af, at stadig flere havde råd til, i en yngre alder, at gifte sig og få børn.

UDVANDRING Kraftige bølger af oversøisk udvandring i årene ca. 1870-1910 tog toppen af periodens befolkningstilvækst, men i det store og hele blev Dan-

Oversøisk emigration fra Danmark 1869-1933

12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 1859

1879

1889

1899 I alt

1909

1919

1929

Heraf til USA

INDUSTRIALDER, KLASSESAMFUND OG EKSPANSIV STAT − 1848-1960

213

marks befolkningssammensætning fra det 19. til det 20. århundredes midte ikke mærkbart påvirket af hverken ind- eller udvandring. Ikke desto mindre har migration spillet en rolle for den nationale identitetsdannelse. Både de, der kom, og de der tog af sted, blev bemærket og husket.

Langt den største emigrantgruppe havde retning mod USA. Der var markante udvandringsbølger i begyndelsen af 1870’erne, i adskillige år fra 1880’erne til begyndelsen af 1890’erne og i begyndelsen af det 20. århundrede. Efter Første Verdenskrig blev niveauet permanent lavere.

Et mindretal valgte at rejse tilbage efter en kortere eller længere periode i Amerika; i disse tilfælde har personlige og følelsesmæssi-

214

DA N M A R K S H I S T O R I E N

Edvard Petersen (1841-1911), ”Udvandrere på Larsens Plads”. Socialrealistisk maleri fra 1890, ARoS Aarhus Kunstmuseum. Udvandrerne skal om bord på S/S ”Danmark”, der var på vej til USA. Det forliste i Atlanterhavet i 1889, men samtlige ombordværende blev reddet.

ge betragtninger ofte spillet en stor rolle. Migrationsmønstret var dog overordnet styret af økonomiske motiver hos folk, der havde flere muligheder at vælge imellem. I landområderne holdt befolkningspresset lønningerne nede, mens både den ekspanderende byøkonomi hjemme og arbejdskraftmangel i Nordamerika åbnede mulighed for bedre indtjening og soci-

al mobilitet. De danske udvandrere blev rekrut­ teret fra hele landet og fra både landdistrikter og byområder. Et udbredt adfærdsmønster var den såkaldte etape­udvandring, hvor opbruds­ trangen først blev prøvet af ved lokal flytning fra land til by.

BEVÆGELSEN FRA LAND TIL BY Alternativet til udvandring var at flytte fra land til by og i særdeleshed til hovedstaden. Hoved­ stadens befolkning steg mellem 1850 og 1960 ret jævnt fra at udgøre ca. 10 pct. til mindst 20 pct. af landets befolkning. Medtager man de æn­ drede by- og trafikstrukturer, var hovedstadens samlede befolkningsandel nærmere 30 pct. om­ kring 1960. Den tilsvarende relative tilbagegang uden for hovedstaden ramte landdistrikterne, som faldt fra 80 pct. til godt 50 pct. af indbyg­ gertallet i samme periode. Urbaniseringsproces­ sen omfattede hele landet, og mens provinsby­ erne som helhed nogenlunde formåede at følge med hovedstaden, voksede de store provinsby­ er, landsdelscentrene, stærkere end de mindre købstæder. Regionalt lå Jyllands befolkningsan­

del stabilt på knap 45 pct. gennem hele perioden.

Tendensen til at koncentrere befolkningen i og omkring regionale centre blev modvirket af sta­ tionsbyerne, der i slutningen af det 19. århund­ rede voksede frem over det meste af landet. Kil­ den til denne dynamik var, at jernbanen blev et væsentligt element i Danmarks og alle andre moderne landes infrastruktur. Togforbindelse var ikke alene en ny form for opfyldelse af eksi­ sterende transportbehov, men formåede yderli­ gere at stimulere lokal foretagsomhed og vækst.

Omkring jernbanen opstod nye urbane centre med eget opland. Forventningerne til jernba­ nens vækstskabende potentiale var så store og den politiske konkurrence om at få lagt spor i egen valgkreds så stærk, at man anlagde linjer som dårligt var bæredygtige ved færdiggørel­ sen og hurtigt kom til at lide af underudnyttelse, i takt med at biltrafikken efter Første Verdens­ krig begyndte at vokse hastigt.

INDVANDRING OG ETNICITET For indvandrerne til Danmark var det især ho­ vedstadsområdet, der trak. Undtagelsen herfra

Antal udenlandsk fødte indbyggere 1880-1950, udvalgte lande i procent Sverige

Tyskland

Norge

Polen

Rusland

Øvrige eller ikke angivet

I alt, hele tal

1880

44

48

5

*

*

3

29.529

1890

48

44

5

*

*

4

70.900

1901

44

44

5

*

1

6

80.018

1911

39

41

6

*

4

10

84.879

1921

33

36

5

7

3

16

108.877

1930

35

34

7

6

3

15

88.536

1940

20

24

5

*

2

**49

122.691

1950

24

33

10

*

2

30

75.680

* Indgår i ”Øvrige eller ikke angivet”. ** Andelen af ikkeangivne er særligt stor dette år.

INDUSTRIALDER, KLASSESAMFUND OG EKSPANSIV STAT − 1848-1960

215

Polske roearbejdere med Aufseher. Udateret, men før 1914. Kvinderne arbejdede primært periodevis fra ca. 1890’erne til 1914 på Lolland, Falster og Sydsjælland. De kom mest fra områder, der var indlemmet i Tyskland eller Østrig-Ungarn. Fra omkring 1900 bosatte en del ”roepolakker” sig på Lolland og Falster, og der blev oprettet romersk-katolske menigheder og kirker.

var de polske sæsonarbejdere, som i begyndelsen af det 20. århundrede i stort tal kom til Lolland og Falster for at arbejde i roehøsten. Sukkerbranchen, baseret på roer, var i stærk vækst, og da arbejdet blev opfattet som lidet attraktivt af danskere, var der grundlag for at importere udenlandsk arbejdskraft. En del polakker endte med at blive i Danmark. De selv eller deres efterkommere blev hurtigt assimileret, men har bidraget

216

DA N M A R K S H I S T O R I E N

med polsk navnemateriale og med tilgang til den katolske kirke i Danmark.

En anden stor indvandrergruppe var sydsvenskere, der i København og dens opland fik adgang til et stort arbejdsmarked i nogenlunde nærhed af deres oprindelige bosted. De fandt beskæftigelse i mange forskellige brancher, og selv om mange rejste tilbage til Sverige, var der ikke principiel forskel mellem dem og danske provinsboere, som bevægede sig mod byerne for at finde beskæftigelse. Tilstrømningen af svenske indvandrere var begrænset til årene ca. 1880-1914, men efterhånden som Københavnsområdet og Sydsverige konvergerede i økonomisk udviklingsgrad og vækstniveau, blev vandringen mellem de to områder mere tilfældig og sporadisk. Én gruppe af indvandrere til Danmark og i særdeleshed København var motiveret af andre

forhold end de rent økonomiske, nemlig russiske jøder, der i perioden mellem 1880 og Første Verdenskrig var på flugt fra antisemitiske stemninger, pogromer og social marginalisering. Mange rejste videre efter kortere tids ophold, men nogle tusinde forblev i København. I den første tid dannede de en etnisk enklave, afgrænset i forhold til både kristne danskere og hovedstadens etablerede jødiske samfund. De østeuropæiske jøder blev betragtet med skepsis og fordomme, og en slumrende antisemitisme fik næring. Men da de nye jøder lærte sig dansk og blev integreret i det økonomiske liv, typisk som håndværkere eller små forretningsdrivende, mistede de efterhånden det meste af deres kulturelle særpræg. Efter Første Verdenskrig udgjorde de ikke længere en klart afgrænset gruppe. Nogle indgik i den organiserede jødiske menighed, mens andre antog en fuldt sekulariseret livsform og ofte giftede sig ind i ikkejødiske familier.

I tiden mellem Første Verdenskrig og 1960’erne var indvandringen beskeden sammenlignet med de polske, svenske og jødiske indvandrere i den foregående periode. Den danske befolkning forblev gennem perioden etnisk homogen. Færinger og islændinge i København skilte sig ikke nævneværdigt ud i udseende og vaner, og ligesom det gælder grønlænderne, var der ikke mange af dem. Indvandrere og efterkommere fra Dansk Vestindien var endnu mere fåtallige. Før 1960 var det selv i København usædvanligt at se en person med mørk hudfarve.

ØKONOMISK VÆKST Set som helhed var perioden 1848-1960 præget af en hidtil uhørt vækst i produktionen.

Mængden af varer og tjenester, som den gennemsnitlige dansker kunne råde over, blev

mangedoblet. Den samlede produktion voksede endnu mere, fordi befolkningstallet også steg. Aldrig før havde den materielle verden ændret sig så hurtigt.

Gennem hele perioden undergik dansk økonomi en gradvis industrialiseringsproces.

Omkring år 1900 var ændringen så langt fremskreden, at man kan tale om et egentligt industrielt gennembrud, som placerede Danmark i gruppen af stabile højvækstøkonomier. Inden for dette forløb er to vigtige permanente strukturtræk til gengæld synlige, nemlig industriens samvirke med landbruget og den danske økonomis samspil med udlandet.

Udgangspunktet først i 1800-tallet var en traditionel, om end veludviklet, agrar økonomi, hvor bøndergårde producerede fødevarer til eget behov og afsatte overskud fra denne produktion, men også en del andre varer fra mere specielle, markedsorienterede produktioner til byerne. Returstrømmen af varer og tjenester bestod af redskaber til produktion og husholdning, beklædning og forskellige mere luksusbetonede varer som ure, porcelæn o.l. samt kontanter og efterhånden også kredit til opsparing og investering. Med en del undtagelser, for eksempel eksport af levende dyr og af korn indtil ca. 1870-1880 samt import af træ, jern og kolonialvarer, var kredsløbet i hovedsagen nationalt og i høj grad lokalt selvberoende.

Inden for denne ramme var der plads til nogen modernisering og økonomisk udvikling.

Eftersom økonomien for længst var overgået til pengeomsætning, og adgangen til fremmede markeder var nogenlunde let, voldte det ikke større problemer at importere ny industriel teknologi. Fra begyndelsen af 1800-tallet indførtes dampmaskinerne, og de slog for alvor igennem i perioden 1830-1850 i de fabrikker og mølleindustrier, som hidtil havde været

INDUSTRIALDER, KLASSESAMFUND OG EKSPANSIV STAT − 1848-1960

217

afhængige af vand- eller vindkraft. Også i landbruget var der teknologisk innovation, men noget tidligere end i fabrikker og industri for eksempel i form af svingploven og andre forbedrede redskaber, der oftest kunne produceres lokalt.

Et økonomisk udviklingsspring var dog ingen selvfølge. Danmarks økonomiske rum var begrænset. Tabet af Hertugdømmerne i 1864 fik ganske vist kun beskeden indflydelse på Kongerigets økonomi, men hverken kapital eller afsætningsmuligheder fandtes til overflod, og statens begrænsede økonomiske ressourcer udelukkede en offentligt stimuleret industriudvikling, når der ses bort fra infrastrukturen. Vil man konkret identificere Danmarks skifte fra ét udviklingsspor til et andet, er det rimeligt at pege på væksten i korneksporten fra 1840’erne og nogle årtier frem. I den ’store kornsalgsperiode’ skete den økonomiske vækst først på grundlag af øgede indtægter fra eksport af primærprodukter; dernæst var der øget dynamik i kraft af vækst i støtte- og følgeindustrier, og endelig efter den egentlige ”kornsalgsperiode” en bredere diversificering af økonomien, blandt andet understøttet af nye specialiserede eksportgrene, som byggede videre på den knowhow og erhvervskultur, som blev oparbejdet i de tidligere faser. I de øvrige nordiske lande var det oprindelige grundlag især træmasseog papirindustri, i Danmark næringsmidler, men princippet var det samme: udnyttelse af særlige fordele på verdensmarkedet som platform for udvikling af andre erhverv.

styrret, da den stigende oversøiske trafik gjorde det muligt for importlandene at dække deres behov via forsyning fra de store, meget konkurrencedygtige kornproducenter i Amerika.

I Danmark stimulerede dette en omlægning til animalsk baseret eksportproduktion, indtil videre med smørret som den vigtigste vare. I første omgang forblev det store landbrug toneangivende også på dette marked. Specielt herregårdene havde veltilrettelagte produktionsprocesser og lettere ved at imødekomme kravene til kvalitet. Men i forbindelse med introduktionen af mejerimaskiner, blandt hvilke mælkecentrifugen til adskillelse af fløde og skummetmælk var den vigtigste, opstod fra 1880’erne et samarbejde mellem mindre brug. De gik i gang med fælles finansiering af investeringer i lokale andelsmejerier med centrifuger og smørkærneog æltemaskiner drevet ved dampkraft. Et andet vigtigt led i forretningsmodellen var et fælles markedsføringssystem til eksporten, hvilende på faste kvalitetsnormer og aktiv branding i form af Lurpak-konceptet.

Dette betød en mobilisering og styrkelse af hidtil fragmenterede kræfter. Bønderne blev via andelsbevægelsen en enhedsaktør i den nationale økonomi. Øget integration mellem agrarog byerhverv og teknologisk og institutionel udvikling af transporterhvervet gav adgang til eksportindtægter, som kunne finansiere nye industriinvesteringer i form af maskiner og knowhow fra udlandet. Foruden det nævnte bidrog også en voksende gruppe af eksportsvineslagterier til processen.

KORN, SMØR OG SVIN

INDUSTRIELT GENNEMBRUD

I den store kornsalgsperiode hen over midten af det 19. århundrede var især det store landbrug begunstiget af fordele. Det mønster blev for-

Landbrugseksportens økonomiske tyngde fik direkte konsekvenser for investeringer i jernbaner, skibe og skibsværfter samt køleindustri

218

DA N M A R K S H I S T O R I E N

og naturligvis maskinfabrikker, der leverede udstyr til mejerier og slagterier. Andre brancher, som sukker- og bryggeriindustrien, bidrog yderligere til dannelsen af en form for ’agroindustrielt kompleks’, en gruppe af beslægtede og komplementære erhverv og virksomheder, hvis fælles udnyttelse af homogene tekniske kompetencer og infrastrukturer gav en synergieffekt.

Tidspunktet for industriens almindelige gennembrud i dansk økonomi har været omdiskuteret, idet adskillige argumenter, der hver for sig er relevante, peger på forskellige resultater. Fra 1840’erne var der tydelige tegn på, at nye maskiner og redskaber begyndte at vinde indpas, og antallet af industriarbejdere voksede kraftigt efter 1850. I 1870’erne mindskedes den relative vækst i arbejdertal, men den absolutte vækst fortsatte. I dette årti kom gennem-

Andelsmejeriet i Viskinge ved Svebølle, Vestsjælland. Sven Türcks fotografi er udateret, men fra ca. 1930.

bruddet for aktieselskabsformen og et moderne privat bankvæsen. I 1880’erne vandt fagbevægelsen permanent fodfæste, og i 1890’erne kom mange nye tekniske investeringer, præget af den anden industrielle revolutions innovationer inden for blandt andet elektricitet og stål.

Efter år 1900 lader det sig ikke længere betvivle, at et industrielt gennembrud havde fundet sted.

KRISE OG FORNYELSE Frem til Første Verdenskrig og igen op gennem 1920’erne udviklede dansk økonomi sig videre

INDUSTRIALDER, KLASSESAMFUND OG EKSPANSIV STAT − 1848-1960

219

ad den her skitserede bane. I lighed med de fleste andre lande handlede man indtil 1914 efter guldmøntfodssystemet med faste omvekslingskurser og forestillede sig, at fri bevægelighed for kapital og varer skulle genetableres i fuldt omfang efter krigen og danne permanent grundlag for den internationale økonomi. Verdenskrisen i 1930’erne ødelagde dette verdensbillede. Krisen ramte først landbrugets finansielle rentabilitet, som i forvejen var vaklende, og dernæst beskæftigelsen i byerhvervene. Valutaindtægterne faldt markant og medførte fra 1932 et tæt offentligt reguleret økonomisk system, der kombinerede valutakontrol med støtte til landbrugs­erhvervet og til de arbejdsløse. Trods de vanskelige afsætningsvilkår bevarede landbrugseksporten sin strukturelle plads i dansk økonomi, blandt andet takket være handelsaftaler med Storbritannien.

Fremstillingssektorens grundvilkår ændrede sig under krisen i 1930’erne. Importreguleringen fremmede afsætningen på hjemmemarkedet, men hæmmede adgangen til ny teknologi via investering i nye maskintyper fra udlandet, og den svækkede købekraft hos mange forbrugere manede til forsigtighed hos producenterne. Det samlede resultat var et årti med stor udvidelse af fremstillingssektorens beskæftigelse, men med ringe produktivitetsudvikling og stagnerende lønninger. Trods udvidelsen af beskæftigelsen var det ikke muligt fuldt og helt at opsuge overskuddet af arbejdskraft fra et landbrug, som også var i krise. Derfor forblev arbejdsløsheden høj, mens den økonomiske vækst, især væksten i lønningerne, var lav. Set i et lidt længere tidsperspektiv gjorde indhegningen af hjemmemarkedet for industrivarer det muligt for mange nye virksomheder at vinde et fodfæste, som kunne udnyttes, da mulighederne for investering og produktivitetsfremgang

220

DA N M A R K S H I S T O R I E N

blev bedre efter Anden Verdenskrig. Specielt kan nævnes Danfoss, der netop i 1930’erne og 1940’erne havde held til at komme i gang ved at imitere produkter, som under mere ubeskyttede internationale handelsvilkår let kunne være forblevet importvarer.

I årene under den tyske besættelse 19401945 var der stærk mangel på råvarer og kapitalressourcer, og den offentlige regulering af økonomien blev endnu mere omfattende end i 1930’erne. Det medførte, at beskæftigelsen blev udvidet, og arbejdsløsheden faldt. Alle tilgængelige ressourcer blev mobiliseret for at holde produktion og levestandard nogenlunde oppe. Der blev dermed sat gang i en vækstproces, som fortsatte efter et kun meget kortvarigt tilbageslag ved krigens afslutning, hvor de strategisk vigtige handelsforbindelser blev flyttet tilbage til Storbritannien efter den tyske besættelses ophør. Vækstprocessen blev yderligere fremmet af den internationale højkonjunktur, afviklingen af protektionismen via Bretton Woods-institutionerne og det amerikansk finansierede udviklingsprogram Marshallhjælpen, som øgede investeringsniveauet og fremmede international og specielt intra-europæisk handel.

Dansk industri stod favorabelt med henblik på at udnytte disse muligheder. Den strukturelle kerne bestod af det førnævnte agroindustrielle kompleks, som kombinerede landets styrker på råvareområdet med en høj udviklingsgrad inden for dele af maskin- og transportmiddelsektoren. 1930’ernes valutarationering og beskyttelsespolitik havde dertil gjort industrierhvervet mere bredspektret, således at der ved normaliseringen af det ydre marked efter 1945 kunne ske en hastig transformation. Metalindustrien, herunder den endnu nye elektronikbranche, blev nu endegyldigt en kernesek-

Smede og maskinarbejdere får stemplet kontrolkort i a-kassen på Gl. Kongevej, København.

Udateret, men ca. 1935.

tor i dansk økonomi, synligt ved, at eksporten af dens varer mangedobledes i løbet af en forholdsvis kort årrække, allerede inden højkonjunkturen kulminerede i 1960’erne. Specialiseringstendensen viste sig også på andre måder: Dansk industri har gennem lange p ­ erioder stået ganske stærkt inden for for eksempel medicinal­området og på design- og logistiktunge områder som møbler og byggeprojektering og -ledelse, mens for eksempel tekstilbranchen

ikke har været modstandsdygtig over for international konkurrence.

Industrieksporten overhalede landbrugseksporten sidst i 1950’erne, hvilket dog langtfra betød, at landbruget var i tilbagegang. Beskæftigelsen i landbruget var ganske vist stærkt faldende, men mekanisering og forbedrede input og knowhow – syntetisk gødning, højtydende kornsorter, bedre foderstoffer, landbrugskonsulenter – medførte stigende arbejdsproduktivitet, således at produktionen og indtjeningen voksede. Ved indgangen til 1960’erne var landbruget fortsat en hovedkilde til dén fremmede valuta, som trods konvertibiliteten i det inter-

INDUSTRIALDER, KLASSESAMFUND OG EKSPANSIV STAT − 1848-1960

221

Bretton Woods-systemet (1946-1971)

Bretton Woods-systemet: • var et bindende valutasamarbejde i den udviklede vestlige verden, opkaldt efter den by i det østlige USA, hvor man på en international konference i 1944 tilrettelagde systemet.

• blev 1950-1958 suppleret med en særlig ordning, European Payments Union, som fremmede handelen inden for Europa ved fælles clearing af tilgodehavender, indtil valutaerne blev konvertible i 1958.

• skulle forene en liberal international økonomi med nationale strategier for vækst, beskæftigelse og velfærd (embedded liberalism).

• benyttede som fælles ankervaluta den amerikanske dollar, hvis faste værdi var defineret ved indløselighed med guld i et bestemt forhold.

• byggede på faste valutakurser, men uden at de enkelte nationalbanker – som under guldstandarden 1880-1914 – var forpligtiget til at indløse deres sedler med guld.

• ophørte med at virke i 1971, da USA efter flere års krise med stigende mængder af dollars i cirkulation på verdensmarkedet og faldende guldbeholdninger opgav at garantere en fast dollarværdi i guld – dollaren mistede dog ikke rollen som globalt dominerende reservevaluta.

• krævede, at det enkelte land opretholdt en vedtaget valutakurs gennem sin finans-, penge- og valutapolitik.

• men gav samtidig det enkelte land fleksibilitet og handlefrihed i den økonomiske politik ved at tillade mindre løbende kursudsving samt at stille fælles valutareserver midlertidigt til rådighed efter behov via Den Internationale Valutafond (International Monetary Fund, IMF).

• åbnede desuden mulighed for devaluering eller revaluering efter forhandling, såfremt strukturelle ubalancer krævede det.

222

DA N M A R K S H I S T O R I E N

• blev afløst af flydende kurser mellem hovedvalutaerne; i Europa blev forskellige valutaaftaler efterhånden udviklet til den overnationale valuta, euroen, med én centralbank.

• har efterladt IMF som en global rådgivnings- og kreditinstitution for stater.

• omfattede også Verdensbanken, som skulle yde lån til genopbygning efter Anden Verdenskrig, men hvis vigtigste rolle blev i forhold til udviklingslandene.

Henrik Kauffmann til reception i Danish House i USA i marts 1944. Danmark var som besat stat uden eksilregering ikke formelt repræsenteret ved Bretton Woods-konferencen, men den danske ambassadør i Washington, Henrik Kauffmann, der havde brudt med den danske regering og fungerede som ”det frie Danmarks” repræsentant i USA, deltog som observatør i konferencen.

INDUSTRIALDER, KLASSESAMFUND OG EKSPANSIV STAT − 1848-1960

223

nationale system forblev en kritisk faktor i økonomien. Udenrigsomsætningen som helhed lagde sig i 1950’erne atter på de ca. 30 pct. af bruttofaktorindkomsten, som havde været det normale før verdenskrisen, mod ca. 20 pct. i tredivernes kriseår og endnu væsentligt mindre under besættelsen.

ERHVERVSVILKÅR OG ERHVERVSMILJØER Det danske industrisamfund har overvejende været liberalistisk i sin institutionelle udformning, efter at byerhvervenes lavstvang og købstædernes privilegier blev ophævet ved den såkaldte næringsfrihedslov af 1857. Enkelte reminiscenser holdt ved: En restriktiv butikslovgivning, som hæmmede stordrift i detailsektoren, var i kraft helt op i 1960’erne, og stat og kommuner har gennem perioden drevet eller koncessioneret mange virksomheder, men overvejende inden for offentlig forsyning og infrastruktur. Den liberalt orienterede erhvervspolitik hænger blandt andet sammen med, at dansk erhvervsliv har været præget af små og mellemstore virksomheder. Storkapitalen konstituerede sig i stedet ved gensidig repræsentation i bestyrelser både på tværs mellem produktionsfirmaer og via finansielle interesser, medieret gennem storbankerne. Mønsteret kan føres tilbage til 1870’erne hvor især C. F. Tietgen (1829-1901) som tidens dominerende gründerkapitalist bidrog til opbygningen af store netværksforbundne aktieselskaber inden for både industrien og den finansielle sektor. Blandt senere sværvægtere kan nævnes H. N. Andersen (1852-1937), manden bag det internationale erhvervskonglomerat ØK, og Alexander Foss (1858-1925) fra cement- og cementmaskinfirmaet F.L. Smidth & Co. Karakteristisk for dis-

224

DA N M A R K S H I S T O R I E N

se tre er, at de havde en stor gennemslagskraft i forhold til både andre erhvervsfolk og det politiske system.

LANDBRUGETS EJENDOMSSTRUKTUR Landbruget har i mindre grad end det øvrige erhvervsliv været liberalt organiseret i perioden, selv om erhvervets politiske hovedrepræsentant, partiet Venstre, har ageret på grundlag af liberal ideologi. Besiddelse af jord var helt frem til 1960’erne underordnet regler, som vanskeliggjorde sammenlægning af driftsenheder (gårde). Der fandtes i midten af det 19. århundrede kapitalistisk landbrug i form af de allerede eksisterende herregårde. I de følgende godt et hundrede år blev den eksisterende sammensætning af større og mindre brug bevidst fastholdt, men fra 1950’erne var behovet for en opblødning af reglerne klart og uafviseligt på grund af udvikling i teknologi og driftsformer.

Den foregående lange fastholdelse af brugsstrukturen havde en væsentlig del af sin reelle begrundelse i kulturelle og ideologiske forhold, byggende på den tankegang, at der skulle være relativt mange selvstændige bønder på Danmarks landbrugsareal for at opretholde lokalsamfundene og give krop til andelsformen, som man benyttede til at kommercialisere gårdenes produktion.

Det mindre familiebrug havde støtte som ideal også i bybefolkningen. De mange smålandbrugere, husmændene, der i større eller mindre grad ernærede sig ved lønnet arbejde for andre landmænd, hørte til blandt de økonomisk trykkede grupper, som fik stemme og stolthed gennem demokratiseringen af det politiske liv. De stod som en naturlig allieret for den fremvoksende arbejderbevægelse; og denne alliance

var med til at underbygge konsensusopfattelsen af det mindre eller mellemstore brug som rygraden i dansk landbrug. Oprettelsen af husmandsbrug nød statens og reformorienterede kræfters bevågenhed. Der var først i perioden tendens til, at selv nye husmandslodder var for små til at kunne understøtte en familie på en måde, der stod mål med den almindeligt voksende velstand i samfundet, men fra begyndelsen af det 20. århundrede og specielt fra år 1919 blev nye brug af en mere realistisk størrelse det normale. Husmændene befandt sig stadig i bunden af ejendomshierarkiet, men de undgik nød og stigmatisering. Grunden til, at året 1919

L. A. Ring (1854-1933) ”Husmandssted”, 1901.

Privateje. Ring var socialrealist med vægt på ­temaer fra landalmuens liv. Han var politisk aktiv i riffelbevægelsen og skarp modstander af Højres provisorielove. Jordreformer til fordel for husmændene var en central del af tidens reform­tanker, og i billedet her lønnes ægteparrets hårde slid af en frodigt bugnende kornmark. Familiebruget i renkultur.

udgør et vandskel, er, at ny lovgivning om disponering af offentligt ejet jord stillede præstegårdsjorder samt len og stamhuse (lensafløsningen) til rådighed for udstykning af husmands-

INDUSTRIALDER, KLASSESAMFUND OG EKSPANSIV STAT − 1848-1960

225

brug. Arealerne var så omfattende, at man kan tale om en veritabel jordreform til fordel for de fattige på landet. Den store udstykning rummede dog også et konservativt islæt ved at cementere familiebruget som institutionel norm.

ERHVERVENES KONTAKTER UDADTIL Det danske landbosamfund i midten af det 19. århundrede var så langtfra et kosmopolitisk miljø. På den anden side kan man heller ikke kalde det isoleret og tilbagestående. Via den lokale elite, godsejere og præster, tilførtes løbende nye tekniske metoder. Processen kunne støtte sig til oplysende selskaber, der blandt andet sigtede på landøkonomi, og også til offentlige institutioner som Den Kgl. Veterinærog Landbohøjskole. Bøndernes egen interesse og engagement i nye impulser var af stor betydning. Fra begyndelsen af det 19. århundrede dannede et obligatorisk nationalt undervisningssystem grundlag for oparbejdelse af human kapital i form af såvel instrumentelle færdigheder som borgeropdragelse. Til den personlige dannelse bidrog også folkehøjskolerne.

I byerne var kontaktfladerne udadtil og hen over landegrænserne bredere. Også håndværkerne medvirkede til løbende tilegnelse af nyt fra udlandet, nemlig gennem svendevandringerne, som var en udbredt del af den traditionelle lavsordning. Vandringernes danske hovedstrøm rettede sig indtil midt i det 19. århundrede mod det tyske område. Den gamle håndværkskultur var traditionspræget og den tekniske udviklingsrytme kun langsom, hvorfor svendevandringerne skal ses som led i en opdaterings- mere end en transformationsproces. I anden halvdel af det 19. århundrede, hvor specialiseringsformer og arbejdsryt-

226

DA N M A R K S H I S T O R I E N

mer hastigt ændrede sig i Europa, gik systemet på hæld. Håndværkerkulturen blev spaltet i på den ene side en arbejderkultur og på den anden side en tekniker- og foretagerkultur, der begge stod fremmede over for tanken om at bevæge sig rundt til fods over lange afstande og leve fra hånden og i munden af kortfristet beskæftigelse eller fagfællers støtte.

Rejser med henblik på teknisk dygtiggørelse havde ét ben i den gamle håndværksskik, men et andet i den borgerlige dannelsesrejse; det sidste gjaldt naturligvis især velsituerede eller højere uddannede yngre fagfolk, der måske stod over for at etablere egen virksomhed eller overtage familieforetagendet, og som således tilhørte fabrikantklassen. Til disse former føjede sig fra omkring slutningen af det 19. århundrede en ny: oprettelse af virksomhed i udlandet. Hvor den traditionelle udvandring mest bevægede sig mod vest, gik dansk erhvervsetablering i udlandet mere mod øst og syd. De to førnævnte gründerkapitalister, Tietgen og H. N. Andersen, var aktive på dette felt. Tietgen kom først med Det Store Nordiske Telegrafselskab, som fik omfattende aktiviteter i Rusland, Japan og Kina. H. N. Andersen oprettede med Østasiatisk Kompagni omfattende handels- og plantagedrift i Thailand; begge selskaber forblev imidlertid forankrede i Danmark og udgjorde på den måde en port ud til fjerne egne.

En del vigtige udenlandske direkte investeringer fortsatte med at flyde ind i Danmark i mellemkrigstiden, specielt kan nævnes de amerikanske bilfirmaer Ford og General Motors og det tyske elektrotekniske firma Siemens. En håndfuld store danske entreprenørvirksomheder udførte i mellemkrigstiden mange og store opgaver i det sydlige og østlige Europa samt i Mellemøsten og endda Latinamerika. Enga-

gementerne løb videre under Anden Verdenskrig, hvilket har medført en senere historisk debat om skyld og ansvar i forbindelse med arbejde i områder under tysk besættelse.

ARBEJDSMARKEDET Det danske arbejdsmarked, i særdeleshed i industri-, bygge- og transportsektorerne, har siden 1899 og frem til nutiden været stærkt institutionaliseret, hvilende på høje organisationsprocenter og et omfattende, sindrigt reguleret aftalesystem. Dette omfattede både tidsbegrænsede fælles overenskomster for store grupper af arbejdere, og permanente procedurer til løsning af akutte konflikter på arbejdspladserne.

De danske fagforeninger har ligesom det danske Socialdemokrati sine inspirationskilder i den tyske arbejderbevægelse, til dels også den engelske. I hele perioden var forholdet mellem de to primære grene af arbejderbevægelsen tæt. Men mens den første primitive organisationsdannelse i begyndelsen af 1870’erne nærmest var politisk, blev det fagforeningerne, der kom til at trække læsset i de nærmest følgende år. Fra 1880’erne havde fagforeningerne opbygget et bredt medlemsgrundlag og oprettet landsdækkende forbund inden for nogle brancher. Adskillige fagforeningsledere var dertil politisk velskolede og bidrog til at forme det politiske arbejderpartis linje på et grundlag, der i den overordnede analyse var marxistisk, men i sin udmøntning pragmatisk.

Grundlaget for fagforeningernes succes var tidens økonomiske vækst, som skabte potentiale for stigning i reallønningerne. Endnu var man imidlertid ikke kommet så langt, at der fandtes veletablerede forhandlingskanaler.

Først kort før århundredeskiftet blev der op-

rettet landsdækkende paraplyorganisationer på arbejder- såvel som på arbejdsgiverside. I 1899 eskalerede en nærmest tilfældig regional strejke til en langvarig landsdækkende lockout inden for byggefag og jernindustri. Resultatet blev det såkaldte Septemberforlig, hvori arbejderne anerkendte arbejdsgivernes ledelsesret til gengæld for anerkendelse af retten til at etablere konflikt. Retten gjaldt under forudsætning af respekt for aftalte opsigelsesvarsler i indgåede overenskomster, og på denne ”fredspligt” hvilede det aftalesystem, som har været i kraft gennem hele det 20. århundrede.

Septemberforliget var i sig selv ganske rudimentært i sine bestemmelser, men tilstrækkelig fast i principperne til i løbet af de næste få år at blive udbygget med mangfoldige nye procedureaftaler. Alle disse aftaler var, på linje med de specifikke overenskomster om løn- og arbejdsforhold, juridisk bindende. Overtrædelse kunne indbringes for de almindelige domstole. I 1910 blev der ved lov skabt en særlig arbejdsretlig domstol, som integrerede en fagjuridisk og en organisationsbaseret tilgang ved behandlingen af retskonflikter. Forud for en eventuel arbejdsretssag skete der en sagsbehandling i organisationsregi med henblik på at bremse arbejdsstandsninger, før konflikten gik i hårdknude. Hvis disse forhandlinger mislykkedes, hvilket kun sjældent var tilfældet, kunne en særlig domstol bedre end det almindelige retsvæsen indrettes til at bringe forløbet til en naturlig afslutning med et resultat, parterne kunne acceptere. I nogle tilfælde har staten reageret over for storkonflikter ved at gribe direkte ind og fastsætte aftalegrundlaget ved lov.

Det er dog et virkemiddel, som er blevet benyttet med forsigtighed for ikke at sætte tilliden til princippet om et frit, aftalereguleret arbejdsmarked over styr.

INDUSTRIALDER, KLASSESAMFUND OG EKSPANSIV STAT − 1848-1960

227