De eventyrlige kvinder
På kryds og tværs af kontinenter
–på hjul, til hest, til fods, til søs og på vinger
Kvindelige Eventyreres Klub
På kryds og tværs af kontinenter
–på hjul, til hest, til fods, til søs og på vinger
Kvindelige Eventyreres Klub
På kryds og tværs af kontinenter
– på hjul, til hest, til fods, til søs og på vinger
Forord
Om eventyret
Eventyr:
Maria Petri: Italien
Lucía Stacey: Ecuador
Bettina Aller: DR Congo
Lotte Reiter: Seychellerne
Lene Kohlhoff Rasmussen: Indien
Ahlam Chemlali: Mongoliet og Sibirien
Nina Rasmussen: Yemen
Danna Corke: Europa
Kamma Skaarup: Grønland
Pernille Kløvedal Helweg: Egypten
Sidse Simonsen: Kazakhstan
Kirsten Skaarup: Marokko
Simone Aaberg Kærn: Tyrkiet
Charlotte Haslund-Christensen: Niger
Cecilia Vanman: Arktisk Canada
Christina Gundgaard Pedersen: Danmark
Lene Frøslev: Afghanistan, Irak, Gaza, Vestbredden
Irene Greve: Nordkorea
Judith Forbert Petersen: Canada
Elsebeth Finnick: Guatemala
Susan Moser: Namibia
Christine Fentz: Tuva
Anne-Mette Nørregaard: Antarktis
Lene Topp: Sulawesi
Lene Rishede: Mongoliet
Line Friis frederikesen: Brasilien
Naja Mikkelsen: Nordøstgrønland
Jytte Engstrøm: Mexico
Ruth Hagerup Andersen: De syv verdenshave
Benedicte Riis: Atlanterhavet, Stillehavet, Brasilien og Latinamerika
Helle Løvevild Golman: Gabon
Anne-Cathrine Riebnitzsky: Rusland, Holland, Thailand
Karen Hammer: Burkina Faso
Dorte Stilling: Brasilien
Lise Ladegaard: Kina
Rikke Nöhrlind: Tanzania
Benedicte Lange: Saudi-Arabien, Oman og Yemen
Tasmanien
Katarina Ammitzbøll: Kirgisistan, Kina
Sisse Brimberg: Mexico
Vibeke Spangsberg: Bangladesh, Indien, Libanon
Det er svært at sætte en eventyrer på formel. Ja, vel nærmest umuligt. Men når man møder en, er man sjældent i tvivl. Det er noget med måden at se verden på, nysgerrigheden, den evige søgen, rastløsheden, trangen til at gå egne veje og gøre tingene på en anden måde end den gængse.
Kvindelige Eventyreres Klub blev stiftet i december 1954 af 29 kvinder, som på hver deres måde var globetrottere, vovehalse, outsidere og mønsterbrydere, og som i klubben fandt et fællesskab, hvor de kunne føle sig hjemme. I dag er vi 65 medlemmer – i alderen 35 til 93 år – og der optages som regel et par nye medlemmer hvert år. Vi har vidt forskellig baggrund og forskellige måder at søge eventyret på – nogle har eventyrlige arbejdsliv, andre opsøger eventyret på anden vis, i ferier eller på orlov – eller har forefaldende arbejde imellem rejserne. Men lysten til at møde det ukendte og anderledes og gerne udfordre egne grænser deler vi. Og vi ved, at vi er privilegerede, at vi har hinanden og muligheden for at opsøge eventyrene.
Det er ikke antallet af lande, man har besøgt, der afgør, om man kan blive optaget i Kvindelige Eventyreres Klub. Det er tilgangen til verden og eventyret, der er afgørende – og så hvorvidt man vil være en god kammerat! For lige siden klubbens stiftelse har det været noget af det vigtigste: kammeratskabet.
Man kan måske spørge, om ikke en klub af eventyrere er et levn fra en anden tid. Fra dengang der stadig var hvide pletter på landkortet, og før det var nemt at finde fællesskaber på internettet. Jeg har ikke selv været med i klubben ret længe, men jeg hører og fornemmer, at mange nærmest opfatter klubben som familie. Nogle er man tætte med, andre kender man mindre godt, frustrationer og konflikter opstår. Men fordi de fleste er medlemmer på livstid, og man følger hinanden årti efter årti, væves der særlige bånd – ikke mindst på tværs af generationer.
I denne bog skal vi med 48 af klubbens medlemmer ud på eventyr. Vi skal op på indlandsisen, ind i junglen, ud på jordomsejling, op ad bjerge, ned i dybet og ud til fjerntliggende byer. Vi skal møde storslået natur og mennesker fra hele verden, der kan vise, at på trods af forskelle er der mange ting, der binder os sammen. Og vi skal rejse på alverdens forskellige måder, nogle mere alternative end andre – forhåbentlig kan det inspirere til nysgerrighed og opfindsomhed i en tid, hvor vi alle sammen skal rejse på nye måder og med større omtanke. Eller give andre indsigt i fremmede kulturer og lande, hvis de ikke selv har mulighed for at rejse ud – eller lysten til det.
Det er i øvrigt slående, at man i Kvindelige Eventyreres Klub aldrig møder et ”Nej, men det kan du da ikke!” eller ”Burde du ikke være lidt mere forsigtig eller mere fornuftig?” Uanset hvad man kommer med af idéer eller tanker – at gå på ski til Nordpolen, sige sit job op for at blive bjørnejæger i Canada, bestige et fjernt bjerg i Østen, opgive det trygge liv i Danmark for at leve i Borneos jungle eller købe en båd for at sejle over Atlanterhavet uden nogensinde at have sejlet før – så er svaret et begejstret:
”Fedt! Hvornår tager du afsted?”
Kærlige hilsner Anja C. Andersen, formand for Kvindelige Eventyreres Klub
”Jeg kan gå rundt i en lykkerus ved at være et nyt sted og se noget ukendt, eller ved at møde nye mennesker og fremmede skikke. At lade tilfældet råde kan føre lige ind i eventyret, der for mig først begynder, når jeg slipper kontrollen og går ind i det uforudsete. Derfor har jeg aldrig på forhånd planlagt mine rejser dag for dag.“
”En del af eventyret er nysgerrigheden, at lade sig inspirere og drømme. Hvad der skal til, for at noget ender med at blive et eventyr, er meget mere udefinerbart, men når jeg oplever det, er jeg ikke et sekund i t v ivl. Det er uforudsigelige øjeblikke, hvor jeg oplever noget helt særligt og unikt. Det sker meget sjældent, når jeg kigger på en turistseværdighed, der skal meget mere til end det. Eventyret skal man arbejde og kæmpe for. Og ikke mindst fordybe sig i. Når jeg er på eventyr, bliver tid en underlig fleksibel størrelse. Og hvis tiden er relativ i forhold til, hvordan den opleves, kan det måske betyde, at jeg lever et længere liv af at være eventyrer.“
”Det ligger lige om hjørnet. Eventyret. Lige dér i det ukendte gemmer det sig og venter på at blive fundet. Eventyret er at risikere en lille smule af sig selv og ofte flytte grænserne for det at turde. Når man er villig til at investere en vis grad af personlig risiko og nogle gange – i overført betydning – kaste sig ud i intetheden, så opdager man adrenalinkicket, suset, lykkefølelsen. Eventyret er ikke noget, man kan slå op i en facitliste. Men når man har været der, så kender man det. Og det kalder på mere.“
”For mig ligger det største eventyr i øjeblikkets magi – de fortryllede sekunder, det uventede, som man ikke på forhånd kan bestemme eller planlægge. Der, hvor verden står stille for en stund – og man overraskes, beriges – og glemmer sig selv.“
– Maria Petri”Eventyret er at rejse, at bevæge sig, at opleve, at se, at sanse, at henrykkes, at kendes i det ukendte, at længes efter det uforudsigelige og opnå det – igen og igen.“
Liselotte Reimers Alaska s. 382
Cecilia Vanman Arktisk Canada s. 270
Judith Forbert Petersen Canada s. 308
Ida Tin Nevada s. 160
Naja Mikkelsen Nordøstgrønland s. 224
Kamma Skaarup Grønland s. 98
Christina Hauschildt Island s. 152
Anne-Cathrine Riebnitzsky Holland s. 174
Danna Corke Europa s. 88
Kirsten Skaarup Marokko s. 128
Jytte Engstrøm Mexico s. 388
Sisse Brimberg Mexico s. 432
Elsebth Finnick Guatemala s. 314
Doris Vingaard Dominica s. 146
Benedicte Riis Latinamerika s. 404 Benedicte Riis Brasilien s. 404
Dorte Stilling Brasilien s. 190
Lucia Stacey Ecuador s. 28
Lene Friis Frederiksen Brasilien s. 372
Charlotte Haslund-Christensen Niger s. 260
Karen Hammer Bukina Faso s. 182
Maria Petri Italien s. 20
Helle Løvevild Golman Gabon s. 414
Christina Gundgaard Pedersen Danmark s. 280 Bettina Aller DR Congo s. 38
Benedicte Riis Atlanterhavet s. 404
Susan Moser Namibia s. 322
Anne-Mette Nørregaard Antakrtis s. 342
Ruth Hagerup Andersen Stillehavet s. 242Anne-Cathrine Riebnitzsky Rusland s. 174
Simone Aaberg Kærn Tyrkiet s. 396
Vibeke Spangsberg
Libanon 442
Minna Grooss Libanon 252
Lene Frøslev Gaza, Vestbredden s. 288
Inge Breitenstein Egypten 166
Pernille Kløvedal Helweg Egypten s. 108
Nina Rasmussen Yemen s. 78
Sidse Simonsen Kazakhstan s. 118
Christine Fentz Tuva s. 332
Ahlam Chemlali Sibirien s. 68
Ahlam Chemlali Mongoliet s. 68
Lene Rishede Mongoliet s. 364
Irene Greve Nordkorea s. 298
Katarina Ammitzbøll Kirgisistan s. 424
Lene Frøslev Irak s. 288
Benedicte Lange Saudi-Arabien s. 216
Lene Frøslev Afghanistan s. 288
Lise Ladegaard Kina s. 198
Katarina Ammitzbøll Kina s. 424
Vibeke Spangsberg Bangladesh s. 442
Benedicte Riis Stillehavet s. 404
Lene Kohlhoff Rasmussen Indien s. 58
Benedicte Lange Oman s. 216
Benedicte Lange Yemen s. 216
Rikke Nöhrlind Tanzania s. 208
Lotte Reiter Seychellerne s. 48
Vibeke Spangsberg Indien s. 442
Anne-Cathrine Riebnitzsky Thailand s. 174
Lene Topp Sulawesi s. 354
Mette Forum Tasmanien s. 234