Den russiske forbindelse

CRAIG UNGER

DENRUSSISKE FORBINDELSE DEN UFORTALTE HISTORIE OM DONALD TRUMP OG DEN RUSSISKE MAFIA GADS FORLAG

Den russiske forbindelse Den ufortalte historie om Donald Trump og den russiske mafia Af Craig Unger Oversat fra amerikansk af Uffe Gardel efter Craig Unger: House of Trump, House of Putin The untold Story of Donald Trump and the Russian Mafia Copyright © 2018 Craig Unger All rights reserved including the right of reproduction in whole or in part in any form.

This edition published by arrangement with Dutton, an imprint of Penguin Publishing Group, a division of Penguin Random House LLC. Dansk udgave: Copyright © 2018 Gads Forlag ISBN: 978-87-12-05737-6 1 udgave, 1. oplag Dansk omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Forsideillustration: Pete Garceau Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk Forfatterfoto: James Hamilton Tryk: Scandbook, Sverige Russiske og ukrainske personnavne er som ­udgangspunkt gengivet efter de fællesnordiske ­transskriptionsregler. Udvandrede personer er dog, med få undtagelser, gengivet i engelsk transskription.

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på ­institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk

Den russiske forbindelse.indd 4

08/10/2018 15.13

DEN RUSSISKE FORBINDELSE Den ufortalte historie om DONALD TRUMP og DEN RUSSISKE MAFIA

CRAIG UNGER

GADS FORLAG

Den russiske forbindelse.indd 3

08/10/2018 15.13

Den russiske forbindelse.indd 6

08/10/2018 15.13

INDHOLD

KAPITEL 1:

(Virtuel) tredje verdenskrig

11

KAPITEL 2:

Trumps smukke vaskeri

22

KAPITEL 3:

Gift med mafiaen

31

KAPITEL 4 :

Brighton Beach

39

KAPITEL 5:

Honningfælden

52

KAPITEL 6:

Gangsterparadiset

67

KAPITEL 7:

Milliardærklubben

79

KAPITEL 8:

Mogilevitjs store fremstød

KAPITEL 9:

Skruen strammes

93 104

KAPITEL 10:

En rørledning fuld af penge

118

KAPITEL 11:

Let bytte

131

KAPITEL 12:

Et internationalt mysterium

143

KAPITEL 13:

Bayrock

152

KAPITEL 14:

Møllet og flammen

164

KAPITEL 15:

Putins hævn

185

KAPITEL 16:

Blodpenge

196

KAPITEL 17:

Krig med andre midler

208

KAPITEL 18: Slaget

er begyndt

233

KAPITEL 19:

Bagdøre

244

KAPITEL 20:

Slutspil

264

Trumps 59 russiske forbindelser 285 Tak

301

Noter

304

Register

359

Den russiske forbindelse.indd 7

08/10/2018 15.13

Den russiske forbindelse.indd 8

08/10/2018 15.13

Det er vidunderligt, at Jerntæppet er væk, men det beskyttede Vesten.

Nu har vi åbnet portene, og det er meget farligt for verden. USA er ved at få russiske kriminelle. Der er ingen, som har kræfter til at standse dem. I Vesten kender I ikke vores mafia endnu. Men det kommer I til, gør I! Boris Umov, tidligere efterforskningsleder for større forbrydelser hos den russiske statsadvokatur, omkring 19931

Rusland har aldrig prøvet at afpresse mig. JEG HAR INTET AT GØRE MED RUSLAND – INGEN AFTALER, INGEN LÅN, INTET! Donald Trump, 11. januar 2017, på Twitter

Den russiske forbindelse.indd 9

08/10/2018 15.13

Den russiske forbindelse.indd 10

08/10/2018 15.13

KAPITEL 1

(VIRTUEL) TREDJE VERDENSKRIG

O

mkring klokken 9.32 moskvatid den 9. november 2016 gik dumamedlemmet Vjatjeslav Nikonov fra det putinvenlige parti Forenet Rusland på talerstolen i Statsdumaen, det russiske parlaments andetkammer, for at give en højst usædvanlig meddelelse.

Nikonov var barnebarn af Vjatjeslav Molotov, den koldsindige og hensynsløse stalinist, der har lagt navn til molotovcocktailen, og han havde været aktiv i sovjetisk og russisk politik i omtrent 40 år, inklusive en kort periode i Vladimir Putins stab. Nu ville han afgive en ret enkel og underspillet udtalelse, som på en måde var lige så historisk og sprængfarlig som noget, hans bedstefar havde gjort. ”Kære venner, ærede kolleger!” sagde Nikonov. ”For tre minutter siden erkendte Hillary Clinton sit nederlag i det amerikanske præsidentvalg, og for et øjeblik siden indledte Trump en tale som den valgte præsident for USA, og det ønsker jeg jer tillykke med.”1 Selv om Nikonov ikke tilføjede, hvad mange i Kreml allerede vidste, blev hans korte erklæring mødt med entusiastisk bifald. Donald J. Trump var netop blevet Vladimir Putins mand i Det Hvide Hus. * Denne bog fortæller historien om en af de største efterretningsoperationer i historien, et projekt, det tog årtier at gennemføre, og som indebar, at den russiske mafia og russiske efterretningsfolk med held bearbejde11

Den russiske forbindelse.indd 11

08/10/2018 15.13

de, kompromitterede og til sidst placerede en mand i Det Hvide Hus, som enten var et forsætligt uvidende eller et ubegribeligt uopmærksomt russisk aktiv, og som nu blev verdens mest magtfulde menneske. Uden så meget som at affyre et skud var russerne derved med til at bringe en mand til magten, som øjeblikkelig ville begynde at undergrave den vestlige alliance, der havde været grundlaget for USA’s nationale sikkerhed i mere end 70 år, som ville indlede omfattende handelskrige mod USA’s gamle allierede, og som ville puste til højreorienteret indvandrerfjendtlig populisme og angribe retsstaten i USA. Kort fortalt: På et tidspunkt, hvor USA stod over for en ny form for krigsførelse – hybridkrig bestående af cyberkrig, hacking, misinformation og lignende – skulle USA ledes af en mand, som på det nærmeste ville gøre landet forsvarsløst, og som i øvrigt ville komme til at gå Kremls ærinde.

Det er en historie, der er vanskelig at fortælle, selv om Donald Trumps forbindelser til Rusland i de sidste fire årtier på mange måder har været en offentlig hemmelighed. En af grundene til, at de i så lang tid stort set ikke har været omtalt, kan være, at der er forhold ved dem, som er så bekymrende og så grænseoverskridende, at amerikanerne nødig vil se de ubehagelige kendsgerninger i øjnene.

Som følge heraf opstår der ofte indædte sproglige stridigheder om den nøjagtige beskrivelse af begivenhedernes forløb. Uanset hvad Rusland gjorde under præsidentvalgkampen i 2016, var det så et angreb på amerikansk suverænitet, eller var det blot indblanding? Var det en krigshandling? Ændrede den russiske indblanding resultaterne af præsidentvalget i 2016? Var det forræderi? Er Donald Trump forræder? En russisk agent? Eller blot en såkaldt nyttig idiot, som på en eller anden måde, på grund af bevidst blindhed eller kolossal uvidenhed, ikke engang er klar over, at han er blevet kompromitteret af Rusland.

Præsident Donald Trump har naturligvis benægtet at have noget som helst at gøre med Rusland, og han tweetede ti dage før sin indsættelse, at ”Rusland har aldrig prøvet at afpresse mig. JEG HAR INTET AT GØRE MED RUSLAND – INGEN AFTALER, INGEN LÅN, INTET!”2 12

Den russiske forbindelse.indd 12

08/10/2018 15.13

Men som denne bog vil vise, har præsident Trump og hans samarbejdspartnere over de sidste fire årtier haft tætte bånd til mindst 59 personer, som har hjulpet med forretninger mellem Trump og russerne, heriblandt mange, som angiveligt er knyttet til den russiske mafia.

Bogen vil vise, at præsident Trump har ladet Trump-ejendomme anvende til hvidvaskning af formentlig meget store pengebeløb – måske millioner af dollar – for den russiske mafia i mere end tre årtier.

Den vil vise, at præsident Trump i en stor del af denne tid af og til har hjulpet oligarker tæt på Kreml samt nogle af de mest magtfulde personer i den russiske mafia med boliger i Trump Tower – hans personlige og professionelle hjem, kronjuvelen i hans ejendomsimperium – samt i andre Trump-bygninger.

Den vil vise, at den russiske mafia sandsynligvis i denne periode reelt har arbejdet for Den Russiske Føderation, meget på samme måde som de amerikanske efterretningstjenester arbejder for USA, og at mange af de personer, som er forbundet med Trump, har stærke bånd til FSB, den statslige russiske sikkerhedstjeneste, som er efterfølgeren til det frygtede KGB. Den vil vise, at præsident Trump i over 40 år har været mål for sovjetisk og russisk efterretningsmæssig interesse, og at han sandsynligvis var offer for en operation, som producerede kompromat (kompromitterende materiale) om ham i seksuelle sammenhænge.

Den vil vise, at russiske agenter, herunder nøglepersoner i den russiske mafia, i årtier omhyggeligt har studeret de svage steder i USA’s politiske noget-for-noget-kultur – lige fra handel med benzin til Wall Street, fra finansiering af valgkampagner til hvordan lobbyister i Washington driver deres forretninger – og efter at have gjort det har de hyret fremtrædende advokater, lobbyister, revisorer og ejendomsfolk i massevis i et forsøg på at udnytte USA’s valgsystem, retspleje og finansverden.

Den vil vise, at præsident Trump langtfra er det eneste mulige ”aktiv”, som er blevet bearbejdet af russerne, men at han blot er én ud af mange politikere – de fleste af dem republikanere, men også nogle demokrater og forretningsfolk – som er kommet til at stå i gæld til Rusland, og at millioner af dollar i over tyve år er strømmet fra enkeltpersoner og 13

Den russiske forbindelse.indd 13

08/10/2018 15.13

selskaber fra, eller med forbindelser til, Rusland til republikanske politikere, heriblandt Senatets republikanske flertalsleder Mitch McConell.

Den vil vise, at de mest magtfulde personer i USA’s sikkerhedstjenester – heriblandt to FBI-direktører, William Sessions og Louis Freeh, og særlig rådgiver for CIA Mitchell Rogovin – endte med at arbejde for russere, der var blevet vurderet som alvorlige trusler mod USA. Den vil vise, at præsident Trump havde en gæld på fire milliarder dollar, da russiske penge kom ham til undsætning og reddede ham, og som resultat heraf stod han, og står fortsat, i gæld til dem, fordi de har genoplivet hans erhvervskarriere og hjulpet ham til et nyt liv i politik.

Den vil vise, at præsident Trump samarbejdede med en dømt kriminel ved navn Felix Sater, som angiveligt har forbindelser med den russiske underverden, og at Trump ikke lagde skjul på, at Sater var kriminel og tjente på samarbejdet.

Endelig vil den vise, at nu da Trump er USA’s øverstbefalende, er han, som den tidligere chef for de amerikanske efterretningstjenester James Clapper har udtrykt det, reelt et efterretningsmæssigt ”aktiv”, som arbejder for den russiske præsident, Vladimir Putin,3 eller, værre endnu, som Glenn Carle, en tidligere CIA-medarbejder, har udtalt til Newsweek: ”Min vurdering er, at Trump faktisk arbejder direkte for russerne.”4 Men måske er det James Comey, som har udtrykt det bedst. I januar 2017, blot en uge efter at Donald Trump var blevet indsat som præsident, inviterede præsidenten Comey, som på det tidspunkt var direktør for FBI, til en privat middag i Det Hvide Hus. Han karakteriserede Trump som ”uetisk og ikke bundet af sandheden”,5 og i sin bog A Higher Loyalty sammenligner han Trumps opførsel med en mafiaboss’ og fortæller, at Trump sagde: ”Jeg har brug for loyalitet. Jeg forventer loyalitet.”

Kravet mindede Comey om en optagelsesceremoni i Cosa Nostra, med Trump i rollen som mafia-klanleder. ”Jeg var rystet efter mødet,” skriver han. ”Jeg havde aldrig oplevet noget lignende i Det Ovale Kontor. Efter at være blevet tvunget ind i Trumps verden blev jeg i glimt mindet om min tidligere karriere som anklager i mafiasager. Den tavse kreds af bifaldende rådgivere. Chefens totale magt. Loyalitetsløftet.

Os-mod-dem-tankegangen. De altomfattende løgne, om stort og småt, 14

Den russiske forbindelse.indd 14

08/10/2018 15.13

for at leve op til et eller andet loyalitetskodeks, som satte organisationen højere end moral og højere end sandhed.”6 Comey skriver, som om mafia-henvisningen er en metafor. Men den er på en måde mere end det. Det følgende er historien om Trumps fire årtier lange forbindelse med den russiske mafia og med den russiske efterretningstjeneste, som bidrog til at anbringe ham i Det Hvide Hus. * Den 23. juni 2017, seks måneder efter sin indsættelse, skrev præsident Donald Trump på Twitter, at hans forgænger, Barack Obama, ”lang tid i forvejen havde kendt til” Ruslands indblanding i det amerikanske valg.

Hans tweet var usædvanligt, fordi det indebar en sjælden indrømmelse fra præsidenten af, at Rusland kunne have blandet sig i valget i 2016, men det blev ledsaget af Trumps fordømmelse af enhver form for efterforskning af sagen som en ”heksejagt.”

På dette tidspunkt var den russiske præsident, Vladimir Putin, på vej til Krim, som Rusland i 2014 havde erobret fra Ukraine og annekteret.

Han havde grund til at være taknemmelig for alt, hvad hans amerikanske ven kunne gøre for at bortlede opmærksomheden. Hans ophold på Krim var ikke populært og pustede til de fjendtlige følelser i Ukraine, hvis udenrigsministerium udsendte en erklæring om, at Kiev ”betragter dette besøg (…) som en grov krænkelse af Ukraines suverænitet og territoriale enhed.”7 Dette var et spørgsmål, som prægede forholdet mellem de to mænd: Putin syntes at støtte Trump, og det så ud til at gå hånd i hånd med Trumps accept af den russiske aggression mod Ukraine.

Mens Putin og Trump dominerede overskrifterne, skete der noget i Devens, Massachusetts, som så ud til at befinde sig lysår fra Trump-Rusland-skandalen, men som faktisk var tæt forbundet med årsagen til den.

John ”Sonny” Franzese, den ældste fange i et føderalt fængsel i USA, blev løsladt fra fængselshospitalet efter at have afsonet en otte år lang dom for afpresning.8 På grund af sin alder – Franzese var lige fyldt 100 – blev hans løsladelse omtalt over hele verden, fra Der Spiegel9 til New York Post, som pligtskyldigt mindede om de glade dage, da Franzese hang ud med 15

Den russiske forbindelse.indd 15

08/10/2018 15.13

Frank Sinatra og boksestjernen Jake LaMotta på Copacabana.10 Som underboss i den frygtede mafiafamilie Colombo var Franzese flere gange sluppet fri af mordanklager, formentlig fordi han var så dygtig til at få lig til at forsvinde. Men efter en frifindelse blev han fanget med en lydoptagelse, hvor han forklarede, hvordan han skilte sig af med ligene af de mange, han havde dræbt: ”Partér ofret i et badebassin. Steg delene i en mikrobølgeovn. Smid dem i skraldespanden. Vær tålmodig.”11 Franzese var en mafioso af den gamle skole, et levende fossil fra midten af det tyvende århundrede, hvor Cosa Nostra bestod af De Fem Familier, de samme stridende stammer som er beskrevet i The Godfather, og da han kom hjem til Brooklyn, kaldte det minder frem om den gribende og mytiske saga, som ligger så dybt i den amerikanske bevidsthed. Men det mest varige spor, han har sat sig, noget, som altid vil være en del af den amerikanske historie, er alligevel praktisk taget ukendt i dag. Gennem sin søn Michael styrede Franzese en operation, som svindlede med benzinafgifter. Det blev til en milliardforretning, som kørte i seks år, indtil FBI optrevlede svindelen i midten af 1980’erne. Skandalen havde langtrækkende geopolitiske konsekvenser, for den gav den nyankomne russiske mafia dens første gevinst i USA og satte den i stand til at spille en central rolle for Donald Trumps vej til magten; en så central rolle, at man godt kan sige, at hvis ikke den russiske mafia var flyttet til New York, ville Donald Trump aldrig være blevet USA’s præsident.

Sonny Franzese blev født i Napoli i 1917 og emigrerede som barn til USA sammen med sin familie, og som ung kørte han med som vagt på sin fars bagerbil i Brooklyn. Som det fortælles i Michael Franzeses bog Blood Covenant, begyndte han sin karriere på den tid, da mafiaen gik i byen på Stork Club på West Fifty-Eighth Street på Manhattan, Sherman Billingsleys smarte tilholdssted for byens jetsettere. Her gjorde Sonny kur til garderobepigen, som han endte med at blive gift med, og han brugte sine aftener i selskab med folk som Grace Kelly, Marilyn Monroe, Ernest Hemingway, Damon Runyon og Walter Winchell. Inden længe var Franzeserne blevet en fast del af den berømte Colombo-mafiafamilie, den yngste og måske mest voldelige af De Fem Familier inden for 16

Den russiske forbindelse.indd 16

08/10/2018 15.13

den organiserede kriminalitet,* som lå i en evig og legendarisk krig med hinanden.12 Når det handlede om at tjene penge til Colombo-familien, tog Sonny sig af bookmakere, lånehajer, prostitution, afpresning og skattesvindel.

Han var en bølleagtig, korthalset mand, som var kendt for sin flade boksernæse – man sagde, at han lignede boksestjernen Rocky Graziano – og med tiden blev han en elegant og særdeles velplejet modelaps, iført alle de tøjrekvisitter, som hørte til hans fag – en blød fedorahat, diamantring på lillefingeren, sorte spidse sko, skræddersyet jakkesæt og en elegant overfrakke. Samtidig havde han kommandoen over en håndfuld løjtnanter, som hver havde op til 30 soldater i deres egne grupperinger, og han blev berygtet for sin brutalitet. ”Han svømmede i det største hav og var den største, ondeste og mest skræmmende haj i det hav,” sagde Phil Steinberg, en af Sonnys nære venner og et af musikbranchens tunge navne. ”Han var en gangster, og det, han gjorde, var han bedre til end nogen anden.” Som Michael, Sonnys søn, har udtrykt det, kunne han ”lamme selv den mest frygtløse med sit blik.”13 Somme tider gik han betydelig længere end dét. I 1974 blev en af Colombo-familiens soldater fundet begravet i en kælder med en garrotte om halsen efter at have vist Sonnys kone lidt for megen opmærksomhed. Ifølge Vanity Fair var mandens genitalier stoppet ind i munden på ham – en handling, myndighederne betegnede som ”et tegn på Sonnys utilfredshed.”14 Som underboss indgik Sonny i arvefølgen til at lede hele Colombo-organisationen, og sammen med Michael, som nu var hans lærling, søgte han efter forretningsmuligheder i nye dele af den voksende underholdningssektor, som blev tilgængelig for mafiaen. De finansierede Deep Throat, Linda Lovelaces berygtede pornofilm. De støttede Phil Steinbergs Kama Sutra/Buddah Records, der gav adgang til hvidvaskning og bestikkelse – for ikke at tale om hit fra the Lovin’ Spoonful, the Shangri-Las, Gladys Knight og the Pips, for nu at nævne nogle stykker.15 Inden længe var Michael blevet en caporegime i Colombo-famili*

De Fem Familier var Colombo, Gambino, Bonanno, Lucchese og Genovese.

17

Den russiske forbindelse.indd 17

08/10/2018 15.13

en ligesom sin far, den yngste på magasinet Fortunes liste over de ”50 største mafiabosser”, og en af mafiaens højest lønnede siden Al Capone.16 Men i begyndelsen af 1980’erne skete der et paradigmeskifte i New Yorks underverden, af en grund, som endnu ikke var alment kendt: Russerne kom. Faktisk var russerne begyndt at samarbejde med italienske gangstere så tidligt som i 1980,17 hvor de to kriminelle organisationer gik sammen om et af de mest lukrative svindelnumre med offentlige midler i amerikansk historie.

På dette tidspunkt ydede Michael Franzese, som var i begyndelsen af trediverne, allerede beskyttelse til en gangster ved navn Lawrence Iorizzo, som ejede eller leverede til tre hundrede benzinstationer på Long Island og i New Jersey,18 og som tjente en formue på at skumme afgiftsprovenuet på benzinsalget. Denne svindel var mulig på grund af sjuskeri og langsommelighed hos de embedsmænd, som opkrævede afgifterne.19 Til sammen skulle føderale myndigheder, delstat og lokale myndigheder i gennemsnit have syv cent for hver solgt liter benzin, men de gav sig god tid med at opkræve dem – somme tider op til et helt år.

Iorizzo havde registreret snesevis af skuffeselskaber i Panama som ejere af benzinstationerne, og alt, hvad han skulle gøre, var at lukke en tankstation, før skatten blev opkrævet, og derefter genåbne den under en ny ledelse med et andet skuffeselskab som ejer. Så når skattevæsenet skulle have deres penge, lå store dele af dem i Iorizzos lomme. Da FBI senere efterforskede svindelen, som da havde spredt sig til seks delstater, kaldte de efterforskningen for Operation Red Daisy.20 Iorizzos svindel gik storslået bortset fra én ting: En gruppe mænd – Michael Franzese beskrev dem som ”små fisk fra en anden familie” – forsøgte at tilkæmpe sig en del af Iorizzos netværk.21 Ifølge Franzese var Iorizzo 190 centimeter høj, vejede 200 kilo og ”spiste pizzaer, som andre spiser ostekiks”, og han lignede ikke just en mand, som havde brug for beskyttelse. Ikke desto mindre gik han til Franzese for at få hjælp mod disse smågangstere, som prøvede at afpresse ham og rykke ind på hans territorium.

Hurtigt udtænkte Franzese en løsning, som var acceptabel for begge parter, og et særdeles lukrativt samarbejde var skabt. Snart strømme18

Den russiske forbindelse.indd 18

08/10/2018 15.13

de der så mange penge ind, at Franzese blev forfremmet til caporegime i Cosa Nostra.22 Men i 1984 blev han opsøgt af tre angiveligt russiske gangstere, David Bogatin, Michael Markowitz og Lev Persits, som havde et forslag, der i høj grad lignede Iorizzos. Ligesom Iorizzo havde de gang i deres egen skattesvindel med benzin, og ligesom Iorizzo havde de brug for beskyttelse.

Franzese så en mulighed for endnu en enorm fortjeneste, men han tog bestik af russerne med en blanding af respekt og foragt. Bogatin lignede med sin vigende hårgrænse og stålindfattede briller mere en kontormand end en russisk gangster. Hans far havde siddet 18 år i fængsel i Sibirien, fordi han var blevet ”grebet” i at have hængt nøglen til kontoret, så den tilfældigvis dækkede et portræt af Josif Stalin – hvorved han vanærede den sovjetiske diktators billede.23 I 1966 indtrådte Bogatin i den sovjetiske hær og gjorde tjeneste i en nordvietnamesisk antiluftskytsenhed, hvor han var med til at skyde amerikanske piloter ned.24 Efter at have forladt hæren begyndte han i midten af 1970’erne at arbejde som trykker, men han blev fyret for at have trykt forbudt materiale for jødiske dissidenter.

Efter at være kommet på KGB’s sorte liste lykkedes det i 1977 Bogatin at slippe ud af Sovjetunionen; han kom til New York, hvor han fik arbejde på en fabrik. Han anskaffede sig bil, lærte engelsk og begyndte som selvstændig taxavognmand. Det førte til en benzinstation, og derefter en engrosforretning med benzin,25 alt imens han fik flere kontakter i den russiske diaspora.

Bogatin var vokset op under kommunismen, men var som en fisk i vandet under kapitalismen – hvilket Franzese havde respekt for. Russerne havde været blandt pionererne inden for denne ekstraordinært lukrative form for svindel, og de havde omkring 200 mennesker, som arbejdede for dem.26 De ville gerne ”spille med musklerne”, fortalte Franzese, da han vidnede for en senatskomité i 1996, ”og de tøvede ikke med at bruge vold, hvis de mente, det var nødvendigt.”

Det var sværere for Franzese at tage Bogatins partner alvorligt – først og fremmest på grund af hans påklædning. Michael Markowitz gik med farvestrålende smykker, tunge guldkæder og overpyntede skjorter med 19

Den russiske forbindelse.indd 19

08/10/2018 15.13

brede flipper, som var knappet op til navlen. Efter Franzeses mening prøvede Markowitz at ligne John Travolta i Saturday Night Fever, men han mindede mere om de to ”vilde og skøre fyre”, som blev spillet af Steve Martin og Dan Aykroyd i Saturday Night Live i 1980’erne.* Den pertentligt klædte Franzese kunne ikke lade være med at le ad ham.

Markowitz lignede ”en tæppehandler, som lige havde vundet i lotteriet.”27 Var disse folk virkelig hans konkurrenter?

I sidste ende talte penge mere end påklædning, så en lørdag morgen i efteråret 1980 mødtes Michael Franzese28 med Bogatin, Persits og Markowitz på en benzintank i Brooklyn. ”De her russere havde problemer med at indkræve de penge, de havde til gode,” huskede Franzese.29 ”De havde også problemer med at få og beholde de licenser, de skulle bruge til at holde benzinafgiftssvindelen kørende.”

Franzese kunne hjælpe med begge dele. En af hans soldater var en mand ved navn Vinnie, og som Franzese udtrykte det: ”Vinnies opgave var at sige: ’Betal, eller jeg brækker benene på dig.’”30 Vinnie havde gode overtalelsesevner – så gode, at Colombo-familien var blevet berømt for at kunne få folk til at betale deres gæld. Men det var ikke det hele. Franzese havde også folk i delstatens forvaltning, som kunne skaffe de engros-licenser, russerne skulle bruge til at snyde delstaten.

Russerne havde desperat behov for Franzese, og han vidste lige, hvordan han kunne udnytte dem. ”Vi aftalte at dele de ulovlige indtægter, 75 procent til mig, og 25 procent til dem,” sagde han.31 ”Alle fem mafiafamilier blev orienteret om aftalen, og jeg tog mig af Colombo-familiens del af de ulovlige indtægter.”

Pengene begyndte hurtigt at vælte ind – fra fem millioner til mere end otte millioner dollar hver uge. Efterhånden som operationen voksede, steg fortjenesten til 100 millioner dollar pr. måned og mere end en milliard årligt. Italienerne var de store vindere, men Markowitz og Bogatin var også godt på vej til en lukrativ kriminel karriere. *

En kendt serie sketches, hvor Martin og Aykroyd spiller to tjekkiske indvandrere, brødrene Festrunk. En af deres faste replikker er: ”Vi er to vilde og skøre fyre” (o.a.).

20

Den russiske forbindelse.indd 20

08/10/2018 15.13

Så David Bogatin var på toppen af sin succes, da han i 1984 begyndte at lede efter lejligheder i New York City. Selv om Bogatin var Franzeses juniorpartner, så havde han efter syv år i New York samlet penge nok sammen til at kunne købe fast ejendom, hvor som helst han ville.

I omtrent ti år var tusindvis af russiske jøder som ham selv strømmet til Brighton Beach i Brooklyn. Men Bogatin havde kig på noget mere prestigefyldt.

I stedet for at kigge efter hus i Brighton Beach kastede Bogatin sin kærlighed på en prangende 58 etager høj bygning i Midtown på Manhattan med spejle og messing og bladguldbelagte håndtag og greb overalt. Dette monument over demonstrativ velstand havde nær indgangspartiet en atriumgård belagt med lyserød marmor med hvide tegninger, og et 18 meter højt vandfald hen over en hængende gangbro, luksusbutikker og cafeer. A Guide to New York City beskrev bygningen som et ”eventyrland for velhavere på shoppingtur”, men skyndte sig at tilføje, at designet var mere discountbajere end luksuschampagne.32 New York Times’ arkitekturkritiker Ada Louise Huxtable kaldte bygningen ”monumentalt middelmådig”, mens en anden af avisens skribenter fordømte den som ”absurd overdådig” og ”pralende, eller ligefrem prætentiøs.”33 Ejendomsmagnatens glæde ved overdrivelser var så stor, at han med vilje overdrev antallet af etager. På den måde kunne han sige, at han boede på 68. etage – selv om det var en bygning med 58 etager. Adressen var 721 Fifth Avenue, og bygningen var kendt som Trump Tower.

21

Den russiske forbindelse.indd 21

08/10/2018 15.13

KAPITEL 2

TRUMPS SMUKKE VASKERI

I

følge den nu afdøde Wayne Barrett, som researchede på Bogatin-handelen for bladet Village Voice, tog Donald Trump det usædvanlige skridt at mødes personligt med David Bogatin, da handelen blev indgået. Angivelig havde Trump intet problem med den kendsgerning, at Bogatin købte ikke én, men fem luksuslejligheder i Trump Tower til en samlet pris på seks millioner dollar (hvilket svarer til omtrent 14,5 millioner dollar i 2018),1 selv om der ikke var nogen legitim måde, hvorpå han kunne være kommet i besiddelse af så mange penge, og oprindelig var ankommet til USA med kun tre dollar på lommen.2 Der var et forhold mere ved handelen, som var højst usædvanligt.

Den ekstraordinære hype om bygningens berømmelse skyggede for den kendsgerning, at Trump Tower tilbød en facilitet, som var yderst sjælden. Ifølge forfatteren David Cay Johnston var Trump Tower på det tidspunkt den ene af kun to bygninger3 i New York City, som solgte ejerlejligheder til købere, der benyttede skuffeselskaber, som for eksempel limited liability corporations – anpartsselskaber – der gjorde det muligt for køberne at skjule deres identitet. ”Hvis du handler, uden at der optages realkreditlån, er der ingen pengeinstitutter, som skal vide, hvor pengene kommer fra, slet ikke hvis der er tale om en overførsel fra udlandet,” sagde Jonathan Winer, som var chef for international retshåndhævelse i Clinton-administrationens udenrigsministerium.4 ”De krav om kundeoplysninger, som er pålagt 22

Den russiske forbindelse.indd 22

08/10/2018 15.13

alle former for pengeinstitutter, er ikke pålagt folk, der sælger fast ejendom. Det burde de have været, men det er de ikke.”

Så takket være denne slappe lovgivning begyndte Trump at sælge ejerlejligheder i Trump Tower, som blev et ideelt redskab for kriminelle, der kunne sætte deres beskidte penge i luksuslejligheder, samtidig med at de holdt deres ejerskab anonymt. Ifølge staten New Yorks statsadvokatur hjalp Trump således, da han solgte fem ejerlejligheder til David Bogatin, den russiske mafia med at vaske penge, uanset om han vidste det eller ej.5 Alt dette skete på et usædvanligt tidspunkt. Det var i 1984. Efter næsten 40 år var magtbalancen i Den Kolde Krig tippet til Vestens fordel.

Sovjetunionen havde siden 1979 været involveret i en omkostningstung, blodig og nyttesløs krig i Afghanistan, det ”sovjetiske Vietnam”, til stor skade for den sovjetiske økonomi. Præsident Ronald Reagan havde aggressivt optrappet våbenkapløbet med ”Stjernekrigen”, det såkaldte Strategic Defense Initiative, som skulle skærme USA mod missiler, og som endte med at gøre omkostningerne ved at være en supermagt håbløst store.

Nogle af KGB’s folk var allerede begyndt at indse, at Sovjetunionens økonomi ikke kunne reddes.6 Efter at de sovjetiske ledere Leonid Bresj­ nev og Jurij Andropov var døde i henholdsvis 1982 og 1984, og en svækket Konstantin Tjernenko havde overtaget magten, begyndte den gamle partistruktur at gå i stykker.

Alt dette skabte et gigantisk magtvakuum, som den russiske mafia kunne udnytte på et tidspunkt, da den var vokset til omkring 9.000 kriminelle bander med i alt 45.000 medlemmer,7 som for manges vedkommende, herunder formentlig Bogatins, søgte at bringe ulovlige midler i sikkerhed i Vesten.

To stærke kræfter i den nyskabte globale undergrundsøkonomi var begyndt at finde sammen. På den ene side havde opløsningen af Sovjetunionen åbnet for en rivende strøm af kapitalflugt, som i et omfang af hundreder af milliarder dollar begyndte at flyde fra oligarker, velhavende apparatjikker og gangstere i Rusland og dets satellitstater. På den anden side betød Donald Trumps iver efter at sælge ejerlejligheder til 23

Den russiske forbindelse.indd 23

08/10/2018 15.13

skuffeselskaber, uden at stille nogen spørgsmål, at russere kunne hvidvaske enorme pengebeløb, samtidig med at de skjulte deres identitet. I løbet af de næste 30 år skulle snesevis af advokater, revisorer, ejendomsmæglere, låneformidlere og andre branchefolk i fællesskab hjælpe med at gennemføre den slags transaktioner i massivt omfang.

Som Financial Times bemærker, så er den kendsgerning, at USA og Storbritannien, i modsætning til de fleste andre vestlige demokratier, tillader anonymt ejerskab af fast ejendom, med til at fremme hvidvask af omkring 300 milliarder dollar årligt alene i USA, og de fleste af pengene kommer fra Rusland.8 Som følge heraf er luksusejendomme blevet brugt af russiske oligarker og deres kleptokratiske præsident, Vladimir Putin, søn af en fabriksarbejder og en sømand, til at bringe milliarder af dollar i sikkerhed.

Kontantkøb gennem skuffeselskaber er ikke i sig selv ulovlige eller forkerte, og de er blevet mere almindelige i de senere år i handel med luksusboliger over hele verden. Og sælgerne har ingen pligt til at undersøge, hvor en købers penge kommer fra. Men Trump synes at have udnyttet de slappe regler til at sælge i massivt omfang til russerne.

Da det er så vanskeligt at få et indblik i de skuffeselskaber, som har købt disse lejligheder, er det næsten umuligt for journalister – eller for den sags skyld for nogen overhovedet uden en dommerkendelse – at fastslå omfanget af den hvidvask, der kan have fundet sted i Trump-ejendomme. Alligevel viste research for BuzzFeed foretaget af Thomas Frank, at over 1.300 ejerlejligheder, en femtedel af alle de Trump-ejerlejligheder, som er blevet solgt i USA siden 1980’erne, er blevet solgt ”ved hemmelighedsfulde kontanttransaktioner, som har gjort det muligt for køberne at undgå juridisk indsigt ved at dække over deres penge og identiteter.”9 BuzzFeed-artiklen tilføjede, at den samlede værdi af alle disse lejlighedssalg – salg, som opfylder det amerikanske finansministeriums kriterier for mulig hvidvask – var omkring halvanden milliard dollar, et tal, som faktisk kan være voldsomt undervurderet i betragtning af det reelle omfang af sorte penge i omløb. Artiklen omfattede ikke Trumps mange bygninger uden for USA, for eksempel i Canada, Filippinerne, Panama, Uruguay, Tyrkiet, Indien, Sydkorea og andre lande, hvor præ24

Den russiske forbindelse.indd 24

08/10/2018 15.13

sident Trump ofte sælger licenser til at anvende sit navn og kræver royalty-betalinger.

Som teenager gik Donald Trump til hånde i Trump Village, et byggeprojekt på Coney Island ikke langt fra Brighton Beach, som hans far havde bygget (faktisk den eneste Trump-ejendom, som er opkaldt efter Fred Trump og ikke Donald), hvor han tømte mønter fra vaskemaskinerne i fællesvaskeriet, der blandt andet blev brugt af russiske immigranter – 5-cent-, 10-cent- og 25-cent-mønter. Nu medvirkede han til en helt anden form for vask – og denne gang var mængden af penge gigantisk. * David Bogatin flygtede fra USA i 1987 for at undgå at blive retsforfulgt for svindel med benzinafgifter, og fem år senere blev han udleveret af Polen.10 Da han kom tilbage, kom han i fængsel for svindelen, men det er fortsat uklart, om Trump kendte til den ulovlige kilde til Bogatins penge, eller ej.

Men i løbet af mere end tre årtier fandt der lignende transaktioner sted i Trump Tower og andre Trump-bygninger med en sådan hyppighed, at det er svært at forestille sig, at Donald Trump ikke vidste noget som helst om, hvad der foregik. Bogatin var måske den første russer, som benyttede Trumps ejerlejligheder til at vaske penge, men andre kriminelle med forbindelser til den italiensk-amerikanske mafia havde allerede gjort det samme. Faktisk havde Robert Hopkins fra Lucchese-familien, som drev en af New Yorks største illegale hasardspilsforretninger, købt sin lejlighed i Trump Tower allerede i 1981 – to år før bygningen blev indviet. Da han mødte Trump for at skrive under, åbnede han sin taske og tømte omkring 200.000 dollar i kontanter ud på Trumps mødebord. Kort efter at Trump Tower var blevet indviet i 1983, købte den italienske finansmand Roberto Polo, som senere fik en fængselsdom for underslæb, seks lejligheder i Trump Tower på vegne af udenlandske skuffeselskaber.11 Og Jean-Claude Duvalier, ”Baby Doc”, den brutale og korrupte tidligere haitianske diktator, købte en lejlighed på 54. etage i august 1983.12 Alligevel var Bogatins køb af fem lejligheder i Trump Tower enestå25

Den russiske forbindelse.indd 25

08/10/2018 15.13

ende derved, at det forbandt USA’s kommende præsident med morderiske russiske mafiosi og deres subkultur præget af narkotika, hvidvask, afpresning, prostitution og meget andet.

Vigtigere endnu, så kan transaktionen have udgjort en første kontakt fra sovjetiske efterretningsfolk for at se, om Trump var et muligt sovjetisk ”aktiv” eller påvirkningsagent. I efterretningsverdenen er aktiver personer i lande, man udspionerer, som leverer efterretninger til en fremmed magt. Andre kategorier af aktiver omfatter personer, som vælger at arbejde for en fremmed regering, fordi de foretrækker dens ideologi, folk, som forråder deres land for penge, som bliver afpresset, samt såkaldt nyttige idioter, som ikke engang er klar over, at de bliver udnyttet, men som alligevel leverer værdifuld information på grund af sikkerhedshuller eller blind forfølgelse af egne dagsordener.

Oleg Kalugin, den tidligere chef for KGB’s kontraspionage, var ”ikke overrasket,” da han blev spurgt om Bogatins handel med Trump. ”Det er typisk,” sagde han. ”Normalt har de større efterretningsorganisationers og hemmelige polititjenesters arbejde til formål at indsamle oplysninger nok til at afgøre, om en person vil samarbejde,” tilføjede han.13 ”Hvis han er villig til at samarbejde, kan han være nyttig.”

På den tid var KGB dybt bekymret over sin manglende evne til at rekruttere amerikanske aktiver og havde instrueret sine agenter i udlandet om at finde amerikanske mål, man kunne opdyrke.14 I Trump så de sovjetiske efterretningsfolk en mand, som var så beruset af sin store, nye kundekreds, der kom med bjerge af kontanter, at han indgik mistænkelige handler uden at stille spørgsmål. At gøre forretninger med Trump hjalp den russiske mafia med at vinde fodfæste i USA og indlede en offensiv, som fortsat angriber USA’s mest grundlæggende demokratiske institutioner. Desuden havde russerne allerede i 1984 opdaget, at så længe de havde penge, havde de Donald Trumps opmærksomhed.

Alt dette gjorde i hvert fald til en start Trump til en lille brik i en historisk konflikt, der begyndte som en uheldig konsekvens af Den Kolde Krigs afslutning. For Vladimir Putin havde Sovjetunionens opløsning været ”århundredets største geopolitiske katastrofe,”15 men selv dét blev 26

Den russiske forbindelse.indd 26

08/10/2018 15.13

overgået af, hvad der siden skete: Ét efter ét gik ikke mindre end 13 tidligere østbloklande med i NATO.* Men Putin trak en streg i sandet med hensyn til Ukraine. Efter at Euromajdan-protesterne mod den russiske aggression begyndte i Ukraine i 2013, iværksatte Rusland en verdensomspændende offensiv med det strategiske mål at svække ikke kun USA, men Storbritannien, NATO, EU og i sidste ende hele den vestlige alliance.

Kampen blev ikke kun ført mod USA, men mod hele Vesten, idet Rusland gentagne gange blandede sig i britisk indenrigspolitik, hvor man styrkede den succesfulde Brexit-kampagne for, at briterne skulle stemme sig ud af EU. Rusland støttede også Geert Wilders i Holland, Marine Le Pen i Frankrig, Viktor Janukovitj og andre Putin-venlige kræfter i Ukraine og endelig i Ungarn, Polen og andre steder i Østeuropa.

Det mest slående ved denne massive nye globale konflikt var imidlertid nok, at nærmest ingen bemærkede, at den fandt sted. Det var usædvanligt. Krig er normalt defineret som en væbnet konflikt. Men Vladimir Putin har angrebet USA’s og andre vestlige landes suverænitet – i en virtuel Tredje Verdenskrig, om man vil – men nærmest ingen har fortalt om det i aviserne, på tv, i radioen eller på internettet. Det skyldes, at det var en krig med andre midler, en krig uden den konventionelle krigsførelses bomber, kugler og landtropper, en krig, som i stedet var en ny, avanceret, asymmetrisk og hybrid form for ”ikke-lineær” krig.

Kun ved sjældne lejligheder greb Rusland til gammeldags militær intervention, som i 2014, da russiske tropper forberedte annekteringen af Krim under Ukraine-krisen. I stedet førte Putin en skyggekrig eller ”virtuel” krig, der bestod af hemmelige operationer, misinformation og cyberkrigsførelse. Det var en krig, hvor Rusland hackede sine modstandere og benyttede tredjeparter som eksempelvis Julian Assan*

I 1999 blev Polen, Ungarn og Tjekkiet medlemmer af NATO, og lige før NATO-topmødet i Istanbul i 2004 fulgte Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien efter. Efterfølgende sluttede Albanien, Kroatien og senest Montenegro sig til.

Dertil kommer Østtyskland, som selvfølgelig blev en del af NATO ved genforeningen med Vesttyskland.

27

Den russiske forbindelse.indd 27

08/10/2018 15.13

ge og WikiLeaks, så det så ud, som om lækager skyldtes heroiske og principfaste whistleblowere og ikke russiske efterretningstjenester; man misbrugte sociale medier og udnyttede deres algoritmer til at få stærkt provokerende ”fake news” til at sprede sig viralt; man forvandlede Facebook til en af klodens største kanaler for russisk propaganda, og endelig anvendte man bevidst ikke kun ”alternative fakta” og fake news, men falske websites, som foregav at korrigere fake news, således at man vendte op og ned på selve begreberne sandhed og virkelighed.

Naturligvis gik alt dette ikke fuldkommen ubemærket hen. Men i Rusland ventede der brutal gengældelse for de oppositionspolitikere, undersøgende journalister og selvstændigt arbejdende efterretningsfolk, som afslørede sandheden. I 2000 udgav Paul Klebnikov bogen Godfather of the Kremlin: The Decline of Russia in the Age of Gangster Capitalism, hvori han sammenlignede den russiske oligark Boris Beresovskij med en siciliansk mafioso. Fire år senere, da han netop var blevet redaktør for Forbes’ russiske udgave, offentliggjorde Klebnikov en liste over de hundrede rigeste russere, hvorefter han blev skudt og dræbt af ukendte attentatmænd.16 Tilsvarende gik det den russiske journalist Anna Politkovskaja, Aleksandr Litvinenko, en tidligere officer i Den Føderale Sikkerhedstjeneste, FSB, og KGB, som havde beskyldt Putin for at give ordre til mordet på Politkovskaja, samt Sergej Magnitskij, en russisk advokat og revisor, som repræsenterede Bill Browders Hermitage Capital Management – de er kun nogle få* af de mange mennesker, som på mystisk vis er døde efter at have efterforsket Putin og hans oligarkers påståede forbrydelser.17 Som en vigtig del af denne kamp brugte Vladimir Putin et hemmeligt våben, som ikke mange amerikanere forstod. Mens den italienske mafia i USA overvejende er til for sin egen skyld, var tingene anderledes * Ifølge organisationen Committee to Protect Journalists er mindst 58 journalister blevet myrdet i Rusland siden Sovjetunionens opløsning i 1991. Tallet stiger til 82 døde, hvis man inkluderer de mord, hvor motivet ikke er blevet fastslået. Tallet inkluderer ikke mordene på Aleksandr Litvinenko og andre, som er blevet dræbt uden for Rusland, og som, ligesom Litvinenko, efterforskede korruption i Rusland i andre sammenhænge end journalistik.

28

Den russiske forbindelse.indd 28

08/10/2018 15.13

i Rusland. Hvor amerikanerne slog ned på den organiserede kriminalitet, samarbejdede Putin med den. Han benyttede den som et våben.

Russiske gangstere blev de facto Putins håndlangere. Og ikke kun i overført betydning. Som Oleg Kalugin, den tidligere chef for KGB’s kontraspionage, har fortalt mig: ”Mafiaen er i dag en afdeling af den russiske regering.”18 Alt dette betyder, at siden Putin kom til magten, først som premierminister i 1999 og siden som præsident i 2000, har hans største triumf været hans usædvanlige kontrol med en mafiastat, et politisk system, som reelt er en regering af, ved og for organiseret kriminalitet. Som forfatteren Karen Dawisha forklarer i Putin’s Kleptocracy, har mafiaen fundet sammen med tidligere KGB-folk og den politiske og økonomiske elite. Disse parter har puljet deres penge og magt for at danne grundlag for Putins autoritære kleptokrati,19 et kleptokrati, som har indvarslet en ny tidsalder af globalt tyveri på et ubegribeligt niveau, som angivelig har gjort Vladimir Putin til verdens rigeste mand med en formue, der ifølge direktøren for Hermitage Capital Management, Bill Browder, nærmer sig 200 milliarder dollar.20 Som resultat af denne ufattelige grådighed er talløse milliarder, som ellers ville være blevet brugt på uddannelse, transport, sundhedspleje og andre offentlige ydelser i Rusland og dets samhandelspartnere, blevet gemt væk på udenlandske bankkonti, i hedgefonde eller sat i luksuslejligheder til Putin og hans venner, som har fået lov at tjene milliarder på narkohandel, afpresning, indviklede finanstransaktioner, prostitution, våbenhandel og lignende, på én eneste betingelse: De skulle overholde Putins regler og fremme hans strategiske mål. Til gengæld måtte de gerne kompromittere indflydelsesrige mennesker i Vesten med forskellige former for kompromat, som dokumenterede hvidvask, uacceptabelt seksuelt samkvem og andre mulige skandaler – forudsat at de tjente hans dagsorden, fungerede som efterretningsfolk, rekrutterede aktiver og indsamlede oplysninger om interessante mennesker. Reelt blev de geopolitiske våben mod Vesten.

Det er ikke kremlologien, som bedst beskriver Putins vej til magten; det er, som den tidligere skakstormester Garri Kasparov forklarer i 29

Den russiske forbindelse.indd 29

08/10/2018 15.13

Winter is Coming, ”Don Vito Corleones resultater: De mange forræderier, hemmeligholdelsen og de udviskede grænser mellem, hvad der er forretning, hvad der er regering, og hvad der kriminelt – det findes alt sammen i [Mario] Puzos bøger (…) et stramt hierarki, afpresning, trusler, det barske image, den lange række af bekvemme dødsfald blandt førende kritikere, der har gjort det af med forrædere, tavshedens lov, loyaliteten og, først og fremmest, et krav om at holde indtægterne i gang.”21 Med andre ord var det en mafia – og det var noget, Donald Trump godt vidste hvad var.

Den russiske forbindelse.indd 30

08/10/2018 15.13