Det sorte USA, 2. udgave

Bogen er udgivet med støtte fra Augustinus Fonden Frimodt-Heineke Fonden G.E.C. Gads Fond Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond Politiken-Fonden Publikationsudvalget under Det Humanistiske Fakultet ved Syddansk Universitet

Det sorte USA_170x240.indd 2

21.08.2020 13.31

Jørn Brøndal

Det sorte USA Fra Uafhængighedserklæringen til Black Lives Matter

Gads Forlag

Det sorte USA_170x240.indd 3

21.08.2020 13.31

Det sorte USA Fra Uafhængighedserklæringen til Black Lives Matter Af Jørn Brøndal

Copyright © 2020 Gads Forlag A/S ISBN: 978-87-12-06375-9 2. udgave, 1. oplag Printed in Sweden Projektledelse: Henrik Sebro Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Omslagsfoto: Bob Adelman/Corbis Fotos: Se billedtekster Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk Tryk: Scandbook, Sverige Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk

Det sorte USA_170x240.indd 4

21.08.2020 13.31

Indhold

Introduktion: Det amerikanske dilemma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 FØRSTE DEL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Dilemmaets grundlæggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Frederick County, Maryland, torsdag den 11. juli 1776 . . . . . . . . . . 23 Slaveriet 1619-1776 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Uafhængighedserklæringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Thomas Jeffersons dilemma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Revolution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Slaveriet og Revolutionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Kampen mod slaveriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Framingham, Massachusetts, tirsdag den 4. juli 1854 . . . . . . . . . . .

Slaveriets ekspansion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

En mere fuldkommen Union? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Modstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Slaveoprør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sorte abolitionister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

45 45 48 54 56 62 65

Frihedens genfødsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gettysburg, Pennsylvania, torsdag den 19. november 1863 . . . . . . .

Partipolitisk sammenbrud og Lincolns opkomst . . . . . . . . . . . . . . . .

Dred Scott og John Brown . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Valget af Lincoln . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Borgerkrigen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fra borgerkrig til revolution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

71 71 74 81 83 84 86

5

Det sorte USA_170x240.indd 5

21.08.2020 13.31

ANDEN DEL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Rekonstruktion? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 USA, tirsdag den 4. juli 1865 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Rekonstruktionseksperimentet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Terror . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 1876 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Raceadskillelsens væsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Atlanta, Georgia, onsdag den 18. september 1895 . . . . . . . . . . . . .

Jim Crow-systemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Atlantakompromisets sammenbrud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Stjernerne blegner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

115 115 118 127 132

Krig og opbrud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

New York City, lørdag den 28. juli 1917 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Begyndende modstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Den store migration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nationaliseringen af racespørgsmålet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Første Verdenskrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gryende sort nationalisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

135 135 137 143 146 148 152

Krise og mere krig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Washington, D.C., søndag den 9. april 1939 . . . . . . . . . . . . . . . . .

1930’ernes Store Depression . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Et New Deal for sorte amerikanere? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Den gode krig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sorte soldater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Krigen og dilemmaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

157 157 160 162 169 170 173

TREDJE DEL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 Gearskifte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Montgomery, Alabama, torsdag den 1. december 1955 . . . . . . . . . 181 Årene efter Anden Verdenskrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 King og busboykotten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 Studenteroprør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195 Rejser mod friheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 Drømmen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211 Birmingham City Jail, tirsdag den 16. april 1963 . . . . . . . . . . . . . . 211 6

Det sorte USA_170x240.indd 6

21.08.2020 13.31

Forår i Birmingham . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

I Have a Dream . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

En ny præsident og en ny lov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Mississippi Burning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dødsstødet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

213 218 224 228 235

Afvisningen af dilemmaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Greenwood, Mississippi, torsdag den 16. juni 1966 . . . . . . . . . . . .

Malcolm X . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Burn, baby, burn! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

King og FBI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Chicago . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

De Sorte Pantere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kings skandinaviske drøm og martyrium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tragediens efterspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

243 243 246 253 257 261 264 267 274

FJERDE DEL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 279 Retten til at stræbe efter lykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281 South Central Los Angeles, onsdag den 29. april 1992 . . . . . . . . . . 281 Underklassen i ghettoen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285 Symbolpolitik og sydstatsstrategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 291 Realpolitik: skyld og straf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 301 Realpolitik: nye muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 308 Valget af Barack Obama til præsident . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Philadelphia, tirsdag den 18. marts 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fra borgerrettighedsbevægelse til politisk engagement . . . . . . . . . .

Sorte præsidentkandidater før Obama . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fra “Barry” til “Barack” Obama . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Obamas politiske opstigning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Præsidentvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

323 323 328 332 338 343 348

Præsident Obama . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Charleston, South Carolina, onsdag den 17. juni 2015 . . . . . . . . . .

Præsident Barack Obama . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fra Ferguson til Baltimore . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

De vedvarende problemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

357 357 362 363 374

7

Det sorte USA_170x240.indd 7

21.08.2020 13.31

Black Lives Matter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Detroit, lørdag den 21. marts 2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Make America Great Again . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Præsident Trump . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Præsident Trump og det sorte USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

379 379 381 386 389 395

EPILOG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 411 Dilemmaets skæbne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 412 Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Register . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Det sorte USA_170x240.indd 8

421 423 438 462

21.08.2020 13.31

Benyttede forkortelser CORE: Congress of Racial Equality NAACP: National Association for the Advancement of Colored People OAAU: Organization of Afro-American Unity SNCC: Student Nonviolent Coordinating Committee SCLC: Southern Christian Leadership Conference UNIA: Universal Negro Improvement Association

Det sorte USA_170x240.indd 9

21.08.2020 13.31

Det sorte USA_170x240.indd 10

21.08.2020 13.31

INTRODUK TION

Det amerikanske dilemma O, yes, I say it plain, America never was America to me, And yet I swear this oath – America will be!

Langston Hughes1 “Jeg kan ikke få vejret! Jeg kan ikke få vejret! De slår mig ihjel! De slår mig ihjel! Jeg kan ikke få vejret! Jeg kan ikke få vejret! Please, sir. Please.

Please. Please. Jeg kan ikke få vejret!” Med hænderne lænket bag ryggen lå George Floyd ude på Chicago Avenue en varm forårsaften i Minneapolis i 2020 og kæmpede for sit liv. Over den 46-årige afroamerikaner sad den hvide betjent Derek Chauvin og pressede sit knæ ned mod hans hals.

Betjenten havde bestemt ikke travlt. Han blev siddende over Floyd i otte minutter og 46 sekunder, det meste af tiden med venstre hånd i lommen.

Af og til gloede han ind i den 17-årige Darnella Fraziers mobiltelefon, mens hun optog Floyds dødskamp.

Politidrabet på Floyd mandag den 25. maj 2020 blev gnisten, der antændte den ulmende vrede og frustration i USA. Som en løbeild bredte protesterne sig i løbet af de kommende godt to uger fra Minneapolis til flere end 2.000 byer i samtlige USA’s 50 stater.2 Snart genlød gaderne af råb som “I can’t breathe”, “no justice, no peace” og “Black Lives Matter”, navnet på en omfattende græsrodsbevægelse, der siden 2013 havde organiseret sig via de sociale medier. Mange demonstranter bar ansigtsmasker, for samtidig med racekrisen hærgede en pandemi, forårsaget af det nye coronavirus. Ikke blot dræbte sygdommen covid-19 uforholdsmæssigt mange afroamerikanere; de blev også ramt særlig hårdt af den dybe økonomiske krise, der var fulgt i dens kølvand. Nogle steder blev protesterne voldsomme og resulterede i plyndringer og ildspåsættelse, 11

Det sorte USA_170x240.indd 11

21.08.2020 13.31

Grant Park, Chicago, valgaftenen tirsdag den 4. november 2008. Obama har netop vundet valget. Foto: Doug Mills/New York Times.

Gadekunst til minde om George Floyd malet tre dage efter hans død på facaden af den butik i Minneapolis, hvor han angiveligt betalte for en pakke cigaretter med en falsk 20-dollarseddel. En tilkaldt betjent holdt ham efterfølgende i halsgreb på gaden udenfor i 8 minutter og 46 sekunder. Foto: Jason Armond/Los Angeles Times via Getty Images.

12

Det sorte USA_170x240.indd 12

21.08.2020 13.31

ikke mindst i Minneapolis. Men hovedparten af dem var fredelige. Aldrig før havde nationen været skueplads for så mange demonstrationer dag ud og dag ind over så lang en periode. Men egentlig gav de god mening. De handlede om nationens forpinte sjæl.

Her var en nation, der blev grundlagt i frihedens og lighedens navn. USA så dagens lys, da Den Anden Kontinentalkongres den 4. juli 1776 vedtog Uafhængighedserklæringen, hvis mest berømte sætning lyder: “Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke.” Her var en nation, der i 1950’erne og 1960’erne gennemlevede en opløftende borgerrettighedsrevolution.

Og her var en nation, der i 2008 valgte afroamerikaneren Barack Obama til præsident.

Men på dette territorium havde slaver også slidt og slæbt i knap et kvart årtusinde inden slaveriets afskaffelse i 1865. I dette land havde myndighederne i årevis vendt det blinde øje til, når ophidsede hvide menneskemængder enten skød eller hængte afroamerikanere eller brændte dem på bålet. I dette USA var de fleste sorte borgere i sydstaterne blevet nægtet retten til at stemme frem til 1965.

Denne bog handler om det smertefulde og spændingsfyldte forhold mellem en racistisk praksis og nogle smukke friheds- og lighedsidealer.

Det er beretningen om det slaveri og den racisme, afroamerikanerne døjede under, og om den frihed og lighed, de kæmpede for. Historisk set var racismen og idealerne bundet sammen i et urimeligt ægteskab. Det er dette modsætningsfyldte forhold, jeg i det følgende kalder det amerikanske dilemma. Relationen mellem de to blev etableret, allerede samme dag den nye nation så dagens lys. Thomas Jefferson, der skrev Uafhængighedserklæringen i frihedens og lighedens navn, var slaveejer. Dilemmaet overlevede slaveriets afskaffelse i 1865: USA vedblev med at fejre sig selv som frihedens arne, samtidig med at foragten for og forskelsbehandlingen af afroamerikanerne levede videre.

Dette er historien om dilemmaet og ikke mindst om kampen for at ophæve det – kampen for, som Martin Luther King udtrykte det i 1963, at hæve nationen op og “udleve den sande betydning af sin trosbekendelse: ‘Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige.’” Opgøret kulminerede med borgerrettighedsrevolutionen i 1950’erne og 1960’erne under ledelse af netop King. Valget af Barack Obama til præsident var et nyt højdepunkt. Og alligevel døde George Floyd i foråret 2020 med en hvid betjents knæ på sin hals.

13

Det sorte USA_170x240.indd 13

21.08.2020 13.31

Historien om det amerikanske dilemma kan kun fortælles ved at belyse det sorte USA’s historie i sin fulde udstrækning. Den kan kun berettes ved at kaste lys over racismens og idealernes udviklingsbaner i deres historiske fylde. Blodet vil flyde på mange af de følgende sider, blodet fra slavepisken, fra de spæde oprørsforsøg, fra krigene, fra lynchningerne i syd, fra raceopstandene i nord. Alligevel er fortællingen om dilemmaet også en opløftende beretning om store forhåbninger og kolossalt vovemod. De amerikanske friheds- og lighedsidealer er i bund og grund smukke og har universel appel. Mange sorte og hvide amerikaneres kamp for at ophæve dilemmaet – deres forsøg på at sikre afroamerikanerne Forfatningens løfte om “frihedens velsignelser” på rejsen frem mod “en mere fuldkommen Union” – er inspirerende. Afroamerikanerne var aldrig bare ofre. Der var altid nogle, der protesterede, om det så var slaven, der stak af fra sin ejer, eller Martin Luther King, der fortalte nationen om sin drøm.

Da jeg skrev første udgave af denne bog for fire år siden, legede jeg med tanken om, at vel end ikke Hollywood kunne have udtænkt sig en bedre happy ending end den, Obamas triumf syntes at repræsentere, da han tirsdag den 4. november 2008 blev valgt til nationens leder: dilemmaets ophævelse gennem et præsidentvalg. Det virkede ikke alene som en naturlig fortsættelse på rækken af amerikanske drømme, men også som om Kings særlige version af drømmen på det nærmeste blev indfriet. Men som jeg allerede dengang skyndte mig at tilføje, var det hele måske ikke så enkelt endda. Nationen havde jo været skueplads for flere raceuroligheder under Obama, mest dramatisk i Ferguson, Missouri, i 2014. Måske hvilede historiens slagskygge stadig koldt og tungt over den sorte befolkningsgruppe? Knæet på George Floyds hals den 25. maj 2020 fejede enhver tvivl til side. Men de dramatiske reaktioner på hans død i foråret og sommeren 2020 antydede dog samtidig, at mange amerikanere nu virkelig ønskede et endeligt opgør om nationens sjæl.

At fortællingen om det amerikanske dilemma er så fængende, kan ikke undre. Den handler både om blodig uretfærdighed og om smukke drømme. Den handler om kampen for at fastholde en nation på sine løfter og idealer, som de første gang blev formuleret under og lige efter Den Amerikanske Revolution (1775-1783). Dermed når vi også ind til kernen i hele det ambitiøse amerikanske politiske projekt, samtidig med at vi opnår et overblik over det sorte USA’s historie.

Fortællingen om dilemmaet er ikke blot universelt appellerende, den har også en skandinavisk kant. Den dimension skal ikke overdrives, men var ikke desto mindre til stede. På detailniveauet kan vi nævne, at en af de 14

Det sorte USA_170x240.indd 14

21.08.2020 13.31

få afroamerikanere, der blev henrettet for at planlægge et slaveoprør, hed Denmark Vesey og havde tilbragt en del af sin ungdom i Dansk Vestindien.

At det tidlige 1900-tals vigtigste afroamerikanske fortaler, William E.B. Du Bois, ligger begravet lige uden for det gamle Fort Christiansborg, en tidligere dansk udskibningshavn for slaver i Ghana. At Highlander Folk School i Tennessee, som Rosa Parks gik på i 1955, få måneder inden hun nægtede at vige sin plads for en hvid passager i en bybus i Montgomery, Alabama, var blevet grundlagt med inspiration fra den danske højskolebevægelse.3 At borgerrettighedsaktivisten Walter Bergman, der i 1961 blev tævet til invalid af Ku Klux Klan, var søn af en svensk indvandrer og havde en fortid som gæsteunderviser ved Den internationale Højskole i Helsingør.

På det overordnede plan er den skandinaviske dimension endnu vigtigere. Det var den svenske økonom og senere nobelpristager Gunnar Myrdal, der i 1944 lancerede begrebet “det amerikanske dilemma”. Det år udgav han det digre og særdeles indflydelsesrige værk An American Dilemma, skrevet på bestilling af Carnegie Corporation, en amerikansk velgørenhedsfond oprettet af den hovedrige stålmagnat Andrew Carnegie i 1911.

Fra fondsdirektionens side forestillede man sig, at et påtænkt projekt om afroamerikanernes nutidige situation skulle ledes af en udenlandsk akademiker med “en åben indstilling upåvirket af traditionelle holdninger eller af tidligere konklusioner”. Desuden skulle akademikeren stamme fra et land, der ikke var skæmmet af imperialisme – hvilket udelukkede Danmark. I 1937 fandt man frem til Myrdal, der fire år forinden var blevet udnævnt til professor i økonomi ved Handelshögskolan i Stockholm. Hans værk, der var baseret på et ophold i USA 1938-1940, blev en fortættet analyse af afroamerikanernes forhold i 1930’ernes og 1940’ernes USA. Lige så betydningsfuldt i skanDen svenske økonom og socialdemokratiske politiker Gunnar Myr­dal (1898-1987) vakte stor opsigt med sin bog An American Dilemma (1944) om amerikanske racerelationer. Siden blev han handelsminister (1945-1947), og i 1974 fik han tildelt Nobelprisen i økonomi. Foto: Jan de Meyere/ Stockholms Stadsmuseum.

15

Det sorte USA_170x240.indd 15

21.08.2020 13.31

dinavisk sammenhæng er, at Martin Luther King i sine to sidste leveår begyndte at udvise stor interessere for netop Skandinavien – især Sverige – når han søgte inspiration til velfærdsdimensionen af sin drøm. Men da han den 4. april 1968 blev dræbt i en alder af bare 39 år, gik visionen tabt – i hvert fald indtil den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders under valgkampene i både 2016 og 2020 forsøgte at puste nyt liv i den.

Denne “skandinaviske drøm” spillede under alle omstændigheder en vis rolle for Kings radikalisering efter 1965.

Fra en skandinavisk vinkel er det endelig slående, med hvilken enorm interesse nylige begivenheder i det sorte USA’s historie er blevet fulgt i både Danmark, Norge og Sverige. Herhjemme gik medierne nærmest i selvsving, da Obama blev valgt til præsident. Og 12 år senere blev protesterne mod drabet på George Floyd dækket massivt. Samtidig har der herhjemme længe været tradition for at fordømme USA for racisme. At kritikken har været – og fortsat er – berettiget, vidner knæet på George Floyds hals om. Førhen var kritikken imidlertid også let at rette, eftersom et noget blegt og blodfattigt Danmark ikke i mands minde havde haft racemæssige eller multikulturelle problemstillinger inde på livet. De marcher, der blev gennemført i Odense, Aarhus og København i den tidlige sommer 2020 i sympati med Black Lives Matter-bevægelsen, handlede imidlertid både om racekrisen i USA og om nylige debatter herhjemme om flygtninge og indvandrere, racisme, ghettoen og etnisk opdelte skoler – også selvom der stadig er lang vej fra Danmark til USA. På trods af at nærværende bog har en skandinavisk kant, er den først og fremmest en fortælling om det sorte USA’s historie fra vedtagelsen af Uafhængighedserklæringen til racekrisen i 2020. Jeg gør brug af Myrdals begreb om “det amerikanske dilemma”, selvom jeg er uenig med ham i, at dette moralske problem havde sin plads i enhver politisk bevidst amerikaners hjerte. Som vi skal se, var der hvide racister, der afviste ideen om et spændingsforhold mellem USA’s grundlæggelsesidealer og den racemæssige praksis, fordi principperne, der blev nedfældet i Uafhængighedserklæringen, umuligt kunne gælde for “vilde dyr og niggere”.4 Der var sorte amerikanere, der afviste dilemmaet, fordi de ingen tiltro havde til det amerikanske politiske projekt.

Opfattelsen af idealerne ændrede også til dels karakter. Under slaveriet stod frihedsidealet naturligt nok særlig centralt. Under raceadskillelsesregimentet i Sydstaterne fra slutningen af 1800-tallet og frem mod midt-1960’erne kom ideen om, at alle mennesker er skabt lige, til at spille en nøglerolle. Og i nyere tid har tanken om enhver amerikaners ret til at 16

Det sorte USA_170x240.indd 16

21.08.2020 13.31

stræbe efter lykke på lige vilkår med andre borgere været essentiel – en ide, der ofte har fået en socioøkonomisk drejning og handlet om adgangen til uddannelse og jobmarkedet. Samtlige elementer af, hvad Myrdal kaldte “den amerikanske trosbekendelse”, var imidlertid til stede hele tiden, lige fra USA definerede sig selv som nation med Uafhængighedserklæringen og frem til racekrisen i 2020. Selvom ikke alle amerikanere var enige i, at alle mennesker er skabt lige og har en medfødt ret til liv, frihed og stræben efter lykke, har dette idekompleks spillet en nøglerolle i debatten om det sorte USA ned gennem historien.

Bogens første del, “Slaveriet”, fokuserer på årene fra 1776 til 1865 og opruller det modsætningsforhold, der lige fra nationens fødsel bestod mellem frihedsidealet og slaveriet – et modsætningsforhold, som Thomas Jefferson personificerede, og som først fandt sin forløsning gennem Den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865).

Anden del, “Jim Crow”, stiller skarpt på årene fra 1865 til 1945, altså perioden fra Borgerkrigens afslutning til de allierede magters sejr i Anden Verdenskrig. I løbet af disse år udviklede den hvide befolkning i Sydstaterne et repressivt raceadskillelsessystem, der gik under betegnelsen Jim Crow, og som byggede på en ide om, at sorte mennesker var hvide underlegne. Derfor blev afroamerikanere nægtet adgang til de samme offentlige faciliteter, som hvide sydstatsborgere benyttede, samtidig med at de systematisk blev frataget deres stemmeret og bogstavelig talt truet med bål og brand, hvis de satte sig op imod systemet. I disse år kom dilemmaet især til at handle om spændingsforholdet mellem lighedsidealet og den massive undertrykkelse af afroamerikanerne, også selvom retten til frihed – og til selve livet – spillede ind.

Bogens tredje del, “King-årene”, tager udgangspunkt i perioden 19451968, hvor Martin Luther King, Jr., og borgerrettighedsbevægelsen førte an i kampen for at ophæve det amerikanske dilemma. For ham – og for hele borgerrettighedsbevægelsen – var hensigten at tage den amerikanske nation på ordet ved at udstille dilemmaet for USA og hele verden gennem ikkevoldelig protest. I sidste ende var målet at skabe en moralsk krise af så omfattende dimensioner, at forbundsregeringen blev tvunget til at gribe ind på bevægelsens side i frihedens og ikke mindst lighedens navn.

Kampen mod Jim Crow endte i triumf, også selvom der fra 1966 med lanceringen af sloganet “Black Power” opstod signalforvirring omkring den sorte protests videre formål.

I fjerde del, “Frem mod opgøret i 2020”, stilles skarpt på, hvordan det amerikanske dilemma i årene 1968-2020 fandt en ny socioøkonomisk 17

Det sorte USA_170x240.indd 17

21.08.2020 13.31

I 1966 gjorde SNCC-medlemmet Stokely Carmichael “Black Power” til et nyt, aggressivt protestslogan. Fotoet er fra University of Texas, 1968. Polfoto.

udformning efter sejren over raceadskillelsessystemet i syd. I disse år kom grundlæggelsesidealet om retten til at stræbe efter lykke for alvor til at stå centralt – en udvikling, som Martin Luther King, Jr., havde forudanet i sine sidste leveår. Raceadskillelse i boligforhold og uddannelsesvæsen og omfattende problemer med arbejdsløshed, fattigdom og kriminalitet vanskeliggjorde sorte amerikaneres muligheder for at deltage i samfundslivets frie konkurrence på lige fod med resten af befolkningen. Som præsident Lyndon B. Johnson formulerede det, var afroamerikanerne hæmmede i 18

Det sorte USA_170x240.indd 18

21.08.2020 13.31

deres udfoldelsesmuligheder allerede ved løbets startlinje – og dermed i deres chancer for at kunne stræbe efter lykke. Mange formåede alligevel at arbejde sig op i middelklassen. Men andre blev låst fast i en underklasse i et USA, der vægrede sig ved kollektive løsninger af socioøkonomisk karakter. I nær sammenhæng med den socioøkonomiske udformning af dilemmaet spillede også den mest fundamentale rettighed af alle i stigende grad ind: retten til at leve. Black Lives Matter. Uforholdsmæssigt mange afroamerikanere blev dræbt under coronapandemien; uforholdsmæssigt mange blev dræbt af politiet. Ved en mindehøjtidelighed for George Floyd i juni 2020 sammenvævede borgerrettighedslederen Al Sharpton netop den socioøkonomiske komponent med retten til liv: “Hvad der skete med Floyd, sker hver dag i dette land i uddannelsessystemet og sundhedssektoren og i alle områder af amerikansk liv; det er på tide, at vi rejser os op i Georges navn og siger: Fjern jeres knæ fra vores hals”.

Giver det mening at tale om dilemmaets ophævelse?

Trods store forhåbninger blev en sådan proces i hvert fald ikke fuldført med Obamas valg til præsident i 2008. At den skulle fuldbyrdes i 2020, hvor republikaneren Donald J. Trump præsiderede i Det Hvide Hus, forekom kontraintuitivt. Flere kommentatorer afskrev ligefrem Trump som racist. Kritikeren Ta-Nehisi Coates foreslog, at med Trumps valgsejr i 2016 var det, som om “den hvide stamme fandt sammen for demonstrativt at sige: “Hvis en sort mand kan blive præsident, kan enhver hvid mand – uanset hvor dybt han er sunket – blive præsident””.5 Og så alligevel: Var det for optimistisk at hævde, at de store demonstrationer i foråret og sommeren 2020 i protest mod betjentens knæ på George Floyds hals symboliserede et nybrud i racerelationer, seismisk i sin vælde? Måske. Alligevel kan det ikke udelukkes, at vi nærmer os en tidsalder, hvor dilemmaet om ikke ophæves så dog går i opløsning.

Det sorte USA_170x240.indd 19

21.08.2020 13.31