Dobbeltblind

Dobbeltblind.indd 2

23.03.2021 16.35

Edward St Aubyn Dobbeltblind På dansk ved Camilla Christensen

Roman

Gads Forlag

Dobbeltblind.indd 3

23.03.2021 16.35

Dobbeltblind er oversat fra engelsk af Camilla Christensen efter Double Blind Copyright © Edward St Aubyn 2021 Dansk udgave copyright © Gads Forlag 2021 Published by agreement with Rogers, Coleridge and White Ltd. 1. udgave, 1. oplag Omslagsdesign: © Penguin Random House and Rosanna Webster Dansk versionering: Harvey Macaulay, Imperiet Forsideillustration: Rosanna Webster Bogen er sat med Sabon hos Demuth Grafisk og trykt hos ScandBook, Sverige ISBN: 978-87-12-06301-8

Citatet side 99 er fra John Milton: Det tabte Paradis.

Oversat af Uffe Birkedal. Forlaget Vangsgaard, 2006.

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven.

Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk

Dobbeltblind.indd 4

23.03.2021 16.35

Til Sara

Dobbeltblind.indd 5

23.03.2021 16.35

Dobbeltblind.indd 6

23.03.2021 16.35

FØRSTE DEL

Dobbeltblind.indd 7

23.03.2021 16.35

Dobbeltblind.indd 8

23.03.2021 16.35

1

Francis dykkede ind i det pilekrat, der var skudt op af jorden tæt ved hans lille hus. Han skubbede de bøjelige grene til side, når det var nødvendigt, og snoede sig vej mellem dem, når det var muligt. Efterhånden som stiens fedtede mudder veg for fastere grund inde mellem træerne, blev hans gang mere afslappet, og hans opmærksomhed åbnede sig i den allerede kølige, men stadig milde oktoberluft, så han kunne indoptage duften af voksende svampe og gennemblødt mos, de rådnende blades røde genstridighed og gule dvale og kragernes skræppen på en mark i nærheden.

Han følte, at livet omkring ham og livet inde i ham strømmede sammen, dels som et virvar af sansning – når han rørte ved grenen, rørte den også ved ham – dels som sammenligninger og ligheder og dels, i den yderste del af hans bevidsthed, uset men virkeligt, som et netværk af underjordiske strømme og blege rødder under hans fødder. Selv om det var svært at fastholde, følte han, at dette gensidige sammenløb af liv var den grundlæggende baggrund for alle de markante enkeltdele, der forsøgte at lægge beslag på hans opmærksomhed, som nu den rødhals, der var lan-

9

Dobbeltblind.indd 9

23.03.2021 16.35

det foran ham og et øjeblik havde fået ham til at efterligne de bittesmå, abrupte bevægelser i fuglens hals, og som derefter opfordrede ham til at følge dens bugtende, dalende flugt mellem træerne frem til den raslende lyd i løvet, da den landede igen. Hver livsform bragte sin egen oplevelse ind i verden: Sommetider overlappede de som den puppe fra en irissommerfugl, han sidste år i maj fandt hæftet til en af pilegrenene, sommetider gennemtrængte de flygtigt hinanden, som rødhalsen, der for et øjeblik siden havde sat sig på en lignende gren, mens de til andre tider var fuldstændig isolerede, som en bakteriekultur, der var gemt i en antarktisk klippeblok, indlejret i sin niche mellem piftende vinde og evig frost.

Senere på dagen skulle Olivia komme og overnatte hos ham for første gang. Det var et modigt skridt at tage for to mennesker, der kendte hinanden så lidt, men ingen af dem havde villet afslutte den foregående weekend med vage løfter om at ses engang i fremtiden, når entusiasmen var smuldret og selvtilliden borte. Under konferencen i Oxford havde det virket, som om en underjordisk tiltrækningskraft forbandt dem, allerede inden de var blevet præsenteret for hinanden. Det, de følte, mindede mere om genkendelse end om opdagelse. Olivia var afgjort køn, enhver kunne se, hvordan det mørkebrune hår fremhævede hendes lyseblå øjne, men det var selve klarheden i hendes øjne, der slog ham. Han havde på fornemmelsen, at han stod over for et menneske, der ikke bare ville fastholde hans blik – som hun gjorde, da de mødtes første gang – også længe efter at de almindeligt selskabelige smil var falmet, men også ville se en foruroligende oplevelse eller en ubehagelig sand10

Dobbeltblind.indd 10

23.03.2021 16.35

hed lige i øjnene. Det var en form for moralsk forførelse, der understøttede hendes rent fysiske tiltrækningskraft.

De havde kun tilbragt en enkelt nat sammen, men den bar mere præg af en kærlighedsaffæres tøvende intensitet end af hedonismens løssluppenhed.

Hvordan ville hun opleve at gå denne tur? Ville hun som han føle sig som del af en større erfaring af det levende? Francis kunne ikke lade være med at spekulere over, hvordan Olivias forhold til naturens verden havde klaret sig igennem hendes uddannelse som biolog. En stor del af biologiundervisningen bestod i at dræbe dyr, enten mens man eksperimenterede med dem eller bagefter. Det var en uddannelse, der krævede, at man løsrev sig fra resten af naturen. Det havde aldrig været sjovt at være ”modelorganisme”, bananflue, mus, hund, rotte, kat, rhesusabe eller chimpanse. Som bachelorstuderende havde han udført vivisektioner, dissektioner og bevidst inficeret forsøgsdyr i et omfang, der havde fået ham til så hurtigt som muligt at specialisere sig i botanik. Hvorfor skulle hver eneste generation af biologistuderende amputere benene på levende frøer og være tilskuere til korsfæstede pattedyrs bankende hjerter, som om de søgte optagelse i en hårdkogt bande, hvis indvielsesceremoni bestod af et tilfældigt mord?

På højdepunktet af sit oprør mod den tradition var han faldet over en bemærkning af Wittgenstein, der ikke i sig selv var videre elegant, men på det tidspunkt virkede slående, fordi den syntes at retfærdiggøre hans ubehag ved den måde, han blev undervist på: ”Fysiologisk liv er selvfølgelig ikke ’Livet’. Det samme gælder psykologisk liv. Livet er verden.” Francis ville nok ikke have kunnet klare den som 11

Dobbeltblind.indd 11

23.03.2021 16.35

dødbringende biolog, men han var naturalist og forsøgte at påskønne den sidste af de tre korte sætninger så inderligt, han kunne. Naturalismen var ikke i sig selv en ringe tradition, for inden neodarwinismen havde der trods alt været darwinisme, og før darwinismen Darwin; en mand, der skrev om regnorme, foretog detaljerede observationer af levende væsener, var med i dueavlerforeninger, passede sin have og brevvekslede med andre naturalister uden nogensinde at behandle deres vidnesbyrd som ”rent anekdotiske”.

Francis stoppede op. Efter otte år på Howorth havde han lært at genkende de svampe, der voksede spredt rundt på ejendommen, identificere de skovtykninger, hvor han kunne forvente at plukke kolossale støvbolde eller karljohansvampe til frokost, såvel som de enge og græsgange, hvor den spinkle spids nøgenhat med det beskedne ydre gemte sin ladning af psilocybin som en flygtning, der havde syet juveler ind i frakkens lasede fór. Han havde været lige ved at træde på en kantarel. Den viste, at der fandtes et frodigt netværk af mykorrhiza under hans fødder, et produkt af en symbiotisk forbindelse mellem svampe, der samlede næringsstoffer i jorden, og de unge træers rødder. Der fandtes økosystemer, hvor næringsstofferne blev overført fra mere begunstigede planter til planter, der kæmpede for livet, men under alle omstændigheder havde han forventet, at det ville tage meget længere tid for hele netværket at blive etableret. Det var spændende at opdage, hvordan det eksperiment med forvildning, der fandt sted i området omkring hans lille hus, gav ny viden. For ti år siden havde hans udlejere lagt mærke til, at de gamle egetræer på Howorth 12

Dobbeltblind.indd 12

23.03.2021 16.35

blev syge og begyndte at visne, de mistede deres frodighed, og skeletagtige grene stak ud gennem kronen som nøgne gevirer. De kontaktede en ekspert, som fortalte, at egetræerne var ved at dø af den konstante pløjning, der skar deres rødder op, og af de pesticider og den kunstgødning, der blev hældt ud over jorden. Træer, der havde overlevet efterspørgslen fra skibsbyggeri, den industrielle revolution og tømmerkvoterne under Anden Verdenskrig, blev nu slået ihjel af landbrugets fremskridt. George og Emma traf den radikale beslutning at opgive den intensive landbrugsdrift og lade deres ejendom forvilde. Den ensformige hvede blev erstattet af kronhjorte, rådyr, tamworthsvin, engelsk langhornskvæg og en flok exmoorponyer, der blev stedfortrædere for de dyr, som i fortiden ville have strejfet rundt i Storbritannien – urokser, eurasiske vilde heste, vildsvin – inden landskabet gradvis blev omdannet til en slags engelsk savanne: et åbent græsland med pletter af træer og buske.

Francis var flyttet til Howorth, to år efter at forvildningen var indledt, da han blev ansat til at overvåge arternes nye udvikling og vise grupper rundt på ejendommen, og pludselig levede han i en verden af stadig større rigdom, et brændpunkt for nattergale og turtelduer; et sted, der måske kunne hjælpe til med at frelse en art fra at uddø og bidrage til videnskaben. For eksempel gendrev synet af irissommerfuglens puppe fæstnet til en gren i et pilekrat midt på en eng den gængse opfattelse, at irissommerfuglen var en skovsommerfugl. Landbruget havde ganske enkelt gjort en ende på enkeltstående piletræer, inden der blev optegnet observationer i den videnskabelige litteratur. På ejendommen havde der i landbrugstiden været en enkelt dam med klart 13

Dobbeltblind.indd 13

23.03.2021 16.35

vand, som var mindre forurenet af afstrømning af nitrat end de øvrige vandhuller, og hvor den sjældne vandrøllike levede sit lykkeligt oversete liv. Nu havde rølliken spredt sig til flere damme, og omkring dammene fandtes også nogle ”afskrabninger” – fordybninger, som var lavet til at opsamle regnvand. I den tidlige sommer, inden disse kortlivede vandhuller tørrede ud, havde Francis sommetider set dyr samle sig så tæt omkring dem, at det virkede mere afrikansk end engelsk: hjortedyr og kvæg, der drak, ænder og rørhøns, der svømmede, svaler og guldsmede, der dykkede ned over vandet, mens triller fra sanglærkerne i nærheden skar igennem de andre fugles kvidren, når de fløj rundt over vandet og tagrørene.

Det flade land omkring Howorth, som bestod af tung lerjord og lå i en af landets tættest befolkede egne, var helt anderledes end den landsby i Somerset, hvor Francis var vokset op. Den lå i udkanten af Quantocks, det første område i England, der fik betegnelsen Area of Outstanding Natural Beauty. I landsbyen lå et hus, hvor digteren Coleridge havde boet et par år, og omkring femogfyrre kilometer væk, på Exmoor, lå Ash Farm, hvor han havde skrevet på digtet ”Kubla Khan”, indtil han blev afbrudt af ”personen fra Porlock”. Porlock var en fiskerlandsby, Francis tit besøgte som barn, og hvor han spejdede hen ad stranden efter den fredsforstyrrer, der havde gjort den stakkels gamle Coleridge så stor skade. Francis’ far havde drømt om at blive dyrlæge, men der havde ikke været penge nok til, at han kunne afslutte sin uddannelse, og han havde fået et job i den afdeling af Lloyds i Taunton, hvor hans forældre optog lån i deres lille kvæggård. Jobbet skulle have været 14

Dobbeltblind.indd 14

23.03.2021 16.35

midlertidigt, men afbetalingerne på huset og omkostningerne ved at forsørge et barn havde aldrig givet mulighed for, at han kunne vende tilbage til sit kald, og derfor levede han nødtvungent sit liv som bankmand med speciale i landbrugslån, hvilket i det mindste tillod ham at køre rundt på landet for at besøge kunder, der satte pris på de vidende og medfølende blikke, han sendte deres kvægflokke.

Francis’ barndomshjem var fyldt med dyr: en strålende intelligent sheepdog ved navn Balthazar, et akvarium med tropiske fisk, en skildpadde, der langsomt udforskede haven, og en nervøs albinokanin ved navn Alphonso, der døde af at gnave forslugent i en elektrisk ledning. Da Balthazar ikke havde nogen får at arbejde med, trænede han ved at vogte Francis’ mors høns, indtil hun til sidst bad hans far om at sætte et hegn op, der kunne skille dem ad. Francis var kun seks år, men blev alligevel bedt om at hjælpe.

Hans far greb hammeren med ukarakteristisk heftighed og skræmte Francis med sit mærkelige humør. Efter et par hidsige slag sagde han undskyld og forklarede, at banken havde overtaget en gård, som tilhørte en familie, han havde kendt hele sit liv. De havde kæmpet så hårdt for at beholde gården, og han havde skyldfølelse over ikke at have kunnet beskytte dem. ”Lad os nu måle hegnet op,” sagde han mere roligt, ”så kan du klippe tråden over.” Søndag eftermiddag var de færdige med arbejdet, og et halvt dusin pæle af piletræ, forbundet af tre rækker skinnende ståltråd, stod i en bue i den nederste del af haven. I begyndelsen gjorde det nye hegn et temmelig grelt indtryk, men næste forår opdagede Francis, at de nøgne pæle, som havde lignet gammelt 15

Dobbeltblind.indd 15

23.03.2021 16.35

tømmer, igen var vakt til live; de satte knopper og blev til piletræer. Denne tidlige erfaring med regenerering gjorde et stærkt indtryk på hans fantasi og forbandt nu Howorths landskab med hans eget tidlige liv, så forskellene mellem hans nuværende hjem og hans barndomshjem blev mindre betydningsfulde end den fælles regenerative kraft.

Ligesom Olivia tilhørte han en generation, der følte, at den var blevet født på en planet, som var uigenkaldeligt beskadiget af menneskelig grådighed og uvidenhed. Den foregående generation havde været optaget af udsigten til atomar udslettelse, men Francis var kun fem år gammel, da Berlinmuren faldt, og det var tydeligt for ham, at det ikke var nødvendigt med en krig for at ødelægge biosfæren; det krævede bare, at man fortsatte som hidtil. Under hans og Olivias første samtale på megafaunakonferencen, inden de var klar til at udtrykke direkte begejstring over at have mødt hinanden, kunne han ikke undgå at lægge mærke til den mærkeligt opstemte, næsten konkurrenceprægede måde, de havde diskuteret naturens uundgåelige død på.

De var enige om, at mennesket – den antropocæne tidsalders ubesindige hovedperson – snarere gik mod sit fald end nogen triumf, eller rettere sagt ville det være begge dele på samme tid, som når en byggemagnat klipper snoren over til en knejsende skyskraber, der bærer hans navn, og straks efter begraves under en tsunami af murbrokker og støv.

Francis fortalte Olivia, at han i sin tidlige ungdom sommetider havde følt, at de økologiske systemers undergang vejede så tungt på ham, at han havde mærket misantropien og fortvivlelsen melde sig. Da han læste, at forsuringen af havene gennem optagelsen af overskydende CO2 ville med16

Dobbeltblind.indd 16

23.03.2021 16.35

føre et tab på tredive procent af havets liv, føjede en følelse af magtesløshed sig til rædslen over krisens omfang. Han følte, at hvis en soldat, der faldt i en krig, fortjente at få sit navn indgraveret i et monument, så fortjente hver eneste art, som uddøde på grund af jagt eller ødelagt habitat, i lige så høj grad at få sit navn foreviget. En mindehal for uddøde arter ville være en højtidelig og naturlig afslutning på en dag i zoologisk have, når man havde beundret de truede arter i fangenskab. Da han var i begyndelsen af tyverne, var hans modgift mod følelsen af gru at tilslutte sig andre økokrigere og udføre hemmelige aktioner. De satte for eksempel bævere ud i floderne i Devon midt om natten.

Men spændingen og kammeratskabet fyldte af og til mindre end en vredladen antagelse om, at resten af den menneskelige befolkning bestod af ”forbrugerzombier”, der ikke anså naturen for andet end et fritidstilbud, et anstændigt alternativ til tv’et på en skyfri aften. Francis fornemmede, at den økologiske angst nærmest var universel, men at de færreste mennesker vidste, hvad de skulle stille op med den andet end at spise og drikke døgnet rundt for med samvittighedsfuld iver at kunne fylde så mange genbrugsposer som muligt.

Da han flyttede til Howorth og blev en del af forvildningsprojektet, opdagede han, at han selv blev forvandlet af den forvandling, der foregik omkring ham. Paradokset ved at tvinge et landskab til at blive vildt var ikke længere et paradoks i den antropocæne tidsalder, for i den epoke indgik mennesket ikke længere i naturens rytmer, men tvang i stedet naturen ind i den form, mennesket foretrak.

Når vildmarken var blevet forvist fra paradis, kunne den 17

Dobbeltblind.indd 17

23.03.2021 16.35

finde frelse i nationalparker og fredede områder. Det var for sent at overlade den til sig selv, men den kunne ligesom Quantocks fritages fra udnyttelse ved lov og placeres uden for nyttetænkningens rækkevidde som et område af ”Outstanding Natural Beauty” og derved opnå lidt af kunstens glamourøse selvretfærdighed. Det tabte paradis havde selvfølgelig ikke bestået af blodfattig harmoni, men derimod af selvregulerende overflod og rov, indtil en enkelt art opnåede den knusende fordel at have maskiner i hænderne. Vandreduen, der engang var den mest talrige fugl i Nordamerika og måske i hele verden – en enkelt flok, som blev observeret så sent som i 1866, var halvanden kilometer bred, godt fire hundrede og halvtreds kilometer lang og bestod af tre en halv milliard fugle – var, uden hjælp fra hverken en asteroide eller en istid, uddød i 1914.

I Yellowstone Nationalpark havde genudsættelsen af ulve genoprettet balancen i hele økosystemet ved at opsplitte store flokke af græssende dyr og holde elge væk fra visse græsgange, hvilket medførte, at asp og poppel fik mulighed for at regenerere, og fik antallet af ørne og ravne til at stige, nu de kunne finde føde i de kadavere, ulvene havde dræbt, og så videre: Hele denne ”trofiske kaskade” skyldtes den genoprettede bestand af de ulve, der oprindelig var blevet udryddet med parkmyndighedernes velsignelse. Vildmarks­ entusiaster argumenterede for at genudsætte ulve og losser i Skotland, men stødte på modstand fra kvægavlere og golfklubber. I stedet var man nødt til årligt at skyde et hundrede tusinde hjortedyr for at forhindre dem i at overgræsse og dermed hæmme skovenes regeneration.

Forvildning var ikke en fantasi om at vende tilbage til 18

Dobbeltblind.indd 18

23.03.2021 16.35

et oprindeligt landskab, som var fri for trafik og fyldt med uddøde arter, men et forsøg på at forstå dynamikkerne i et upasset landskab og genindføre dem i den moderne verden.

En af grundene til, at Francis deltog i konferencen, var ønsket om at få indblik i, hvordan økosystemer historisk havde opnået ligevægt. Havde Storbritannien været et næsten uforstyrret skovland, inden mennesket tog over med sit umættelige behov for brændstof, byggematerialer og landbrugsjord, eller havde megafauna forhindret fremvæksten af ubrudt skov ved at vælte og nedtrampe træer, mens mindre dyr hæmmede træernes vækst ved at beskadige bark og leve af unge træer? Han var fascineret af de konkurrerende forestillinger om oldtidens vildmark, som blev fremlagt på konferencen, men det gik hurtigt op for ham, at han var endnu mere fascineret af Olivia. På konferencens anden dag stak de af fra en diskussionsgruppe, som havde fået til opgave at skildre kæmpedovendyrets liv og dets miljømæssige betydning, inden det blev udryddet af indfødte amerikanere – eller de morderiske tilflyttere, hvis man så det fra kæmpedovendyrets synspunkt – og begyndte i stedet at diskutere deres følelser for hinanden. Da Francis næste dag hørte gruppens konklusion, var han lettet over, at diskussionen var faldet ud til fordel for den form for landskab, der spirede på Howorth.

Francis’ tanker blev afbrudt af en række korte, mangedoblede skrig. Han nåede at vende sig om i tide til at se flere dusin råger lette fra et træs stadig vibrerende grene.

De fik ham til at tænke på de dråber blæk, der fløj ud af hans fyldepen, mens den hvirvlede gennem luften til hans afsluttende eksamen. Dengang forekom det ham, at det var 19

Dobbeltblind.indd 19

23.03.2021 16.35

foregået i slowmotion – omtrent med samme fart som disse flagrende, cirklende råger i det fjerne – og han holdt vejret af rædsel for, at pennen muligvis ville lande på spidsen og knække midt i hans livs vigtigste eksamen. Det var en meget mærkelig association, men også meget intim, og viste, at hans fantasi og erindring dannede deres egne forbindelser parallelt med den guidede tur, han åbenbart ikke kunne lade være med at forberede til Olivia.

Hendes tog ville være fremme om et par timer, og det var på tide, at han gik hjem for at skifte sengetøj og sørge for de sidste råvarer til aftensmaden. Han var nået til den kvægdrivervej, som engang var blevet brugt til at drive får og kvæg fra South Downs til London med henblik på salg eller slagtning. Nu kunne han skyde genvej i stedet for at gå samme vej tilbage ad sin halvcirkelformede rute. Han gik hurtigt i middagssolen, fordi længslen efter gensynet stødte sammen med en uro over, hvor dårligt han kendte Olivia, og stress over alt det nye: hendes første besøg i hans hus, at lave mad til hende for første gang, for første gang at have købt den rødvin, som den lokale vinhandler havde anbefalet, og som han næsten ikke havde råd til; og dertil den potentielle skuffelse, der omgav alle disse nye ting.

Francis standsede et øjeblik, afbrød sine ængstelige tanker, indsugede igen sine omgivelser og begyndte at le, da det gik op for ham, at det hele var perfekt, præcis som det var, og at det ikke hjalp noget at spekulere.

Dobbeltblind.indd 20

23.03.2021 16.35

2

Lucy satte sig på den vinduesplads, Jade havde booket til hende, et lille hylster, der under flyveturen fra New York til London kunne forlænges til en smal seng. Hun fløj om dagen, men var så udmattet, at hun valgte at løbe risikoen for at ødelægge sin døgnrytme ved at gå i seng allerede fra morgenstunden. Inden hun slukkede telefonen, sendte hun en sms til Olivia. Hun tog plastikindpakningen af tæppet og brød forseglingen på den lille, sorte pose, der indeholdt en miniaturetandbørste, en tube miniaturetandpasta, en miniaturelæbepomade, en miniaturefugtighedscreme, nat­sokker, sovemaske og ørepropper. Hun tog de sidste to genstande ud og stak posen ned i tasken ved sin side. Jade havde spurgt til Lucys foretrukne sæde, hendes foretrukne kost og, med henblik på hendes ophold i Hunters sjældent benyttede, men fuldt bemandede London-lejlighed, hendes yndlingskaffe, hendes yndlingsavis og hendes foretrukne morgenmad. Hun var så omsorgsfuld, at Lucy var forberedt på at modtage spørgsmål om sin blodtype, sin foretrukne sexstilling og sin politiske orientering.

Jade var Hunter Sterlings livlige og effektive personlige

21

Dobbeltblind.indd 21

23.03.2021 16.35

assistent og var tydeligvis blevet bedt om at sørge omhyggeligt for Lucy.

Tre uger tidligere havde Lucy siddet ved siden af Hunter til et middagsselskab og imponeret ham så meget med sin indsigt i både videnskab og business, at han, da de skulle til at nippe til deres friske myntete, havde bedt hende overtage ledelsen af Digitas’ London-kontor og få sin løn fordoblet. Digitas var den digitale, teknologiske og videnskabelige venturekapitalfond, han havde grundlagt efter at have solgt Midas, hans legendariske hedgefond, kun få måneder før Lehman Brothers’ kollaps. En del af grunden til, at hun havde ladet sig overtale til at skifte fra konsulentfirmaet Strategy, hvor hun arbejdede, var spændingen ved at prøve noget nyt, men det skyldtes også et sammenbrud i forskellige dele af hendes personlige liv. Hunter var så ivrig efter at få hende til at tage til London, at han også havde tilbudt hende fjorten dages ophold i sin lejlighed på St James’s Place, mens hun ledte efter et fornuftigt sted at bo.

Det var en gavmild gestus, der uundgåeligt ville medføre et antiklimaks. Jade havde sendt en mail med underpunkter nok til en mindre diplomatisk krise, og den vedhæftede grundplan over den toetages penthouselejlighed gjorde det straks klart for Lucy, at det ville blive ren nedtur, når hun senere flyttede ind i en lejlighed, hun havde råd til at bo i.

Ikke desto mindre var det en venlig gestus ligesom det luksuriøse flysæde, limousinen til lufthavnen og alt det andet.

Hun forsøgte at føle sig forkælet, men hun var for forvirret til, at det helt lod sig gøre.

Lucy var vant til at modtage tjenester og særbehandling, og hun gjorde altid gengæld med sin egen form for gav22

Dobbeltblind.indd 22

23.03.2021 16.35

mildhed. Evnen til at vække en vis beskyttertrang havde rødder i hendes barndoms radikale utryghed. Da Lucy var fem år gammel, var hendes mor blevet tvangsindlagt efter en manisk episode og havde lige siden taget beroligende litium. Da hun var seksten, var hendes flotte far druknet i en malstrøm af alkohol. Lucy var slet ikke i tvivl om, at hendes forældre havde været kærlige og fulde af gode hensigter, men de var blevet gjort ukampdygtige af deres lidelser. Det var som at se mennesker, man elsker, stige ind i det forkerte tog og i løb hen ad perronen forsøge at advare dem om deres fejltagelse, mens toget er på vej ud fra stationen. I en stor del af sin barndom havde Lucy været nødt til at passe på de mennesker, der skulle have passet på hende. Hun havde udviklet en stærk følsomhed over for sindsstemningen hos alle, hun var tæt på, og et behov for en økonomisk sikkerhed, der kunne gøre en ende på barndommens nedbrydende bekymringer. På sin vis havde hele hendes liv været en temmelig dramatisk dialog mellem hendes trang til uafhængighed – hendes ”skjoldmøpersona”, som hun, til ære for sin mors svenske slægt, kaldte den for sig selv – og hendes evne til altid at finde en sikker havn bag et fjeld – for nu at udvide vikingemetaforen – ved at tiltrække sig magtfulde mænds beskyttelse.

Lucy fortalte stewardessen, at hun ikke ønskede morgenmad, men ville sætte stor pris på en Bloody Mary. Hun var utålmodig efter at komme i luften, så hun kunne prøve at få lidt søvn. Da hun spændte sikkerhedsselen, mærkede hun en sær sammentrækning i musklerne i sit højre ben.

Det mindede om de kramper, der sommetider kan gribe fat i svangen, men var spredt over et langt større område og 23

Dobbeltblind.indd 23

23.03.2021 16.35

kom mere stødvist. Hun rettede sig lidt op i sædet og greb fat i armlænene, indtil fornemmelsen aftog. Det var sket to gange før i løbet af de seneste uger, og hun mente, at det var panikanfald. Det var afgjort skræmmende, men næppe overraskende, at der var kommet en reaktion på det, der sandsynligvis havde været den mest stressende og søvnløse måned i hendes voksne liv. Da hendes ansøgning om visumfornyelse af uventet var blevet afslået, havde Strategy tilbudt at overflytte hende til London, men hun havde i stedet besluttet at acceptere Hunters tilbud, og det efterlod hende ikke bare hjemløs på vej fra et kontinent til et andet, men også med et jobskifte. Og så var der Nathan.

I de sidste fire år i New York havde hun levet sammen med Nathan, hendes flotte, rige amerikanske kæreste, hvis sammentømrede familie efterhånden var begyndt at behandle hende som en af deres egne. Nathans forældre, der havde en strandejendom på Long Island, et stort brownstone-hus i West Village og tre voksne børn, som alle sammen boede i charmerende lejligheder i det samme kvarter, havde med deres varme, deres åbne arme og fraværet af stressfaktorer som fattigdom og psykisk sygdom givet Lucy en oplevelse af et familieliv, der var radikalt anderledes end det, hun var vokset op med. Da det gik op for hende, at hun var nødt til at forlade USA, havde Nathan sagt, at den indlysende løsning var, at de giftede sig. Så ville hun få amerikansk statsborgerskab og blive integreret yderligere i hans pragtfulde familie. Deres forhold havde varet så længe, og Lucy var så vellidt, at der i Nathans familie var en fælles antagelse om, at det under alle omstændigheder ville ende med et ægteskab, så hvorfor ikke nu, hvor det både var 24

Dobbeltblind.indd 24

23.03.2021 16.35

praktisk og romantisk. Men Nathans frieri havde fået Lucy til at forstå, at hun ikke havde lyst til at tilbringe resten af livet, eller overhovedet mere tid, sammen med ham. Det pludselige pres havde tvunget hende til at indse, at deres forhold længe havde været styret af vanens trancetilstand og frygten for tab. Først argumenterede han mod hendes afvisning ved at påberåbe sig sin lidenskab og deres fælles historie, men efterhånden som hun blev ved med at afvise ham, blev det tydeligt, at det var umuligt for ham at forestille sig, at en kvinde med en så skrøbelig baggrund som hendes kunne afvise et så fordelagtigt tilbud. ”Men er det her ikke det liv, du ønsker dig?” spurgte han og slog ud med hånden mod den udstrakte plæne og den private strand i den ene retning, derefter mod det monumentale hus – der var tegnet af Philip Johnson og fremhævet i den ene bog om amerikansk arkitekturs mesterværker efter den anden – og så mod gæstehuset bag det, bygget i perfekt harmoni med hovedbygningen, og atelieret, som mindede om en kirke med høje vinduer og stod parat til at lægge rum til enhver form for kunstnerisk skabertrang, uanset hvor svag den var, i et lokale, der var stort nok til, at man kunne arbejde på femten Jackson Pollock-billeder på én gang, rent bortset fra at der ikke var plads til flere Jackson Pollock-billeder inde i huset. Bag huset lå en swimmingpool, en tennisbane og en indkørsel, der førte ned til to portnerboliger. Der boede nogle af de kære ansatte, om hvem det i sandhed kunne siges, at de var en del af familien. ”Det er ikke huset, der frier til mig,” sagde Lucy med ukontrollabel irritation over Nathans spørgsmål. Det var traumatisk nok at afvise et menneske, hun havde været så 25

Dobbeltblind.indd 25

23.03.2021 16.35

tæt knyttet til, uden også at skulle bestikkes til at skifte mening. Hun vidste, at hun ønskede at opnå noget ved egen hjælp og ikke have en kvælerslange af magelighed liggende om halsen på sine ambitioner. Selvfølgelig var hun modtagelig for tilbuddet om så stor tryghed, men hun var også inderligt mistænksom over for sin egen modtagelighed. Hendes sande fjende var ikke manglende tryghed, men hendes længsel efter den. Der var større ting at stræbe efter end at forsone sig med frygten fra sin barndom. ”Tak,” sagde hun, da hun tog imod sin Bloody Mary fra stewardessen.

Hendes ben gjorde ondt efter krampen og føltes mærkelig ubrugeligt. Hun masserede sin læg, mens hun drak den alt for tidlige cocktail. I en periode havde hun ofte haft et ukontrollabelt skælvende øjenlåg, efter at hun dagligt og i ugevis havde tilbragt ti-tolv timer på biblioteket. Hun havde ikke brug for Martin Carr, Olivias far, til at psykoanalysere, hvorfor disse trækninger havde flyttet sig fra øjenlåget ned i benet: Hun var i gang med for mange vandringer på én gang. Skjoldmøen forlod Nathans families trygge havn og rejste ud på endnu et eventyr, men hun var ude af træning og nødt til at komme i form igen.

I det mindste betød denne turbulente, forvirrende tid i hendes liv, at hun ville få Olivia at se igen. Om få dage skulle de mødes i London og senere i Oxford, hvor Lucy skulle præsentere Hunter for en stribe institutledere under hans lynrejse rundt i Europa. Det ville være nyttigt at have Olivia i nærheden, for hendes egen adressebog over kontakter i Oxford var en smule jordslået efter seks års fravær.

Det var svært at vide, hvem Hunter ikke havde brug for at 26

Dobbeltblind.indd 26

23.03.2021 16.35

møde, når man tog bredden af Digitas’ portefølje i betragtning. Hun var især interesseret i biotekdivisionen, men havde allerede undersøgt virksomhedens øvrige investeringer, herunder en AI- og robotikdivision, der hed Brainwaves og blev ledet af en mand ved navn Saul Prokosh. Hunter havde fortalt, at Brainwaves havde et projekt i gang, der gik under kælenavnet ”Happy Helmets”, og at det ”ville blive stort”. De ledte stadig efter et navn at markedsføre det under, som ikke fik det til at lyde som et stykke legetøj til børn. Der var også nogle militære ting, som Lucy ikke havde tænkt sig at have noget at gøre med, selv om Hunter havde fortalt, at det var hans ”etiske standpunkt” at udvikle sikkerhedssystemer og ikke våben. Man havde ganske vist haft blik for hendes baggrund i naturvidenskaben i Strategy, men kun i det omfang, at hun fik lov til at udarbejde mere effektive metoder til at levere antibiotika til kvæg, som overhovedet ikke burde have fået antibiotika, eller udregne patientpopulationen for en bestemt sygdom for at kunne fortælle et medicinalfirma, om et af deres produkter var det, man kaldte et ”forældreløst stof”, eller om nogle af lægemidlets bivirkninger måske kunne finde anvendelse på et helt nyt marked. At gå fra konsulentarbejde til videnskabelig iværksættervirksomhed ville udfordre hendes evner for første gang i et godt stykke tid.

Hun kunne ikke vente med at fortælle Olivia, at Digitas nu havde aktiemajoriteten i en startup, som var grundlagt af Olivias gamle plageånd, professor Sir William Moorhead. YouGenetics var en medicinalvirksomhed, der var baseret på data indhøstet af flere generationer af studerende, som arbejdede under hans vejledning. Korrelationerne, 27

Dobbeltblind.indd 27

23.03.2021 16.35

hvor små de end var, mellem tusinder og atter tusinder af genetiske variationer, deletioner, duplikationer og mutationer og dispositionen for og følgerne af hundredvis af verdens mest udbredte sygdomme var låst inde i YouGenetics’ databank og kunne lige så godt forblive under lås og slå, da de kun havde ført til yderst få nyttige behandlinger. Det videnskabelige i det var måske nok begrænset, men Lucy vidste, at virksomheden ville kunne lave penge. Moorhead havde været for stolt til at lukrere på den umættelige offentlige fascination af genetisk genealogi. Lucy var mindre sippet. Det var uklart, hvordan en persons evne til at betale af på sine lån eller elske sine børn kunne blive større ved at fastslå, at én procent af hendes gener tilhørte haplogruppe R-DF27, eller at hun nedstammede fra Djengis Khan (en skæbne, forbløffende mange mennesker delte, hvilket viste, at hvis formålet med den menneskelige eksistens var at udbrede genetisk materiale, var voldtægt og plyndringer vejen frem), men der var et marked for det. Hendes plan var at tilbyde en særlig dyr udgave af denne formålsløse overdragelse af data og fortælle historien om firmaets egen genealogi, stiftet som det var af den gammeldags genetiks patriark. Med denne nye indtægtskilde kunne hun revolutionere virksomheden.

Det var skønt for Olivia, at hendes bog snart skulle udkomme, men hun skulle være heldig, hvis den blev solgt i seks hundrede eksemplarer og fik en anmeldelse i Current Biology. Lucy ville være med til at forandre tingene i en større målestok. Så sent som i aftes havde en kollega fortalt hende om frø fra bomuldsplanter, der var blevet angrebet af biller, hvilket havde affødt en ny generation af planter, 28

Dobbeltblind.indd 28

23.03.2021 16.35

som var mere resistente over for billeangreb. At basere udviklingen af frø på epigenetisk erhvervede karakteristika ville være en revolution inden for landbruget; at bruge naturens eget forsvar frem for de heftige krydsninger, der var standardmetoden inden for genmodifikation. GM havde kun skabt få succeser og var blevet mødt med kolossal modstand. Monsanto havde været for driftig til at hvile på laurbærrene efter Agent Orange og var gået videre til at skabe ”terminatorfrø”, men deres popularitet var aldrig nået videre end til virksomhedens eget direktionslokale og var endt med at blive skrinlagt.

Da de begyndte at taxie væk fra gaten, kiggede Lucy ud ad vinduet på de parkerede fly, de travle pushbacktraktorer og bremselyset, der strømmede ud over den våde asfalt.

Pludselig følte hun, at det strammede i kroppen, som om en ledsager, hun havde glemt, at hun var bundet sammen med, mistede fodfæstet og trak hende med sig ned netop nu, hvor hun var ved at nå den øverste tinde. Nostalgi sagde hende ikke noget, men lige nu rev den hende med i et frit fald af detaljer af uforklarlig intensitet: de grønne og hvide fliser i Nathans badeværelse, den kedsommelige livlighed i hans mors konversation, dineren på hjørnet, hvor hun havde drukket nok tynd kaffe til at fylde brændstoftanken på vognen uden for flyet, anløbsbroen, hvor Nathans lillesøster fortalte hende, at hun havde mistet sin mødom aftenen før; hele den storslåede forgyldte tilstrækkelighed, der indtil for nylig havde været hendes liv, og familien, der havde adopteret hende og nu aldrig ville tale med hende igen.

Da flyet lettede, kunne Lucy høre sin ledsager skrige som en jetmotor, og så var det, som om Lucy trak en 29

Dobbeltblind.indd 29

23.03.2021 16.35

kniv op af bæltet og skar rebet over. Skrigeriet fortabte sig, mens hendes ledsager styrtede ned. Hun skulle ikke den vej. Det skulle hun bare ikke. Hun trængte til endnu en Bloody Mary, som kunne hjælpe hende med at falde i søvn og blødgøre de svækkede muskler i hendes ben.

Dobbeltblind.indd 30

23.03.2021 16.35