Dorte Dittmann Mette Gade
NIVEAU C
ERHVERVSJURA Niveau C 1. udgave, 2018 © 2018 Dorte Dittmann, Mette Gade og Trojka | Gads Forlag eISBN 978-87-7154-089-5 Cover: Tegnestuen Trojka, København Sats: Lymi DTP Service, Brøndby Denne e-bog er beskyttet af lov om ophavsret. Ophavsretten sikrer, at forfatterne og forlaget får betaling for deres arbejde. Du må derfor kun kopiere bogens indhold, billeder, grafer mv. til din egen personlige brug, og du må ikke distribuere det til personer uden for din husstand. Trojka | Gads Forlag Fiolstræde 31-33 1171 København K Telefon 77 66 60 00 E-mail trojka@trojka.dk www.trojka.dk
Læs om vore øvrige lærebøger på www.trojka.dk På ONLINE TROJKA og iTrojka findes e-læringsmateriale til Trojkas lærebøger.
Forord Trojkas undervisningsmateriale til Erhvervsjura C er i overensstemmelse med fagplan og vejledning 2017 / 2018 for erhvervsjura niveau C på de merkantile gymnasieuddannelser, HHX og EUX. Erhvervsjura, niveau C, 1. udgave omfatter lærebog, opgavebog med cases og opgaver samt e-læringsmateriale på bogens website. e-læringsmateriale findes ved at gå ind på Trojkas website www.trojka.dk, klik på ONLINE TROJKA og vælg iTrojka. I den viste bogreol klikkes på ikon med bogens forside. Erhvervsjura, niveau C indeholder både kernestof og supplerende stof. Stoffet præsenteres på en overskuelig og læsevenlig måde og i et sprog, som eleverne kan forstå. Juraens verden kan være vanskelig at forstå, særligt når eleven ikke har den store arbejdsmæssige erfaring med juridiske problemstillinger fra den ”virkelige” verden. Ved udarbejdelsen af denne udgave, har det været vores mål at formidle juraen på en let tilgængelig måde, men samtidig præsentere stoffet på et fagligt niveau, der er i overensstemmelse med de faglige mål på HHX og EUX. De seneste lovændringer er indarbejdet, og vi præsenterer stoffet på en interessevækkende og pædagogisk måde. Til præsentation af stoffet anvendes eksempler, domme og afgørelser, som gør teorien virkelighedsnær for eleverne. Hvert kapitel indledes med en case, og der anvendes mange figurer med skemaer, oversigter og illustrationer. Margennoter gør det også nemt for eleverne at finde relevant tekst. Opgavebogen indeholder artikler, opgaver og cases til lærebogens kapitler. Hvert kapitel indledes med en opsummering af de vigtigste hovedregler og principper. Dermed får eleverne det nødvendige overblik, når de skal arbejde med stoffet. I opgavebogen kan eleverne arbejde med repetitionsspørgsmål, cases og PBL-opgaver i forskellige sværhedsgrader, artikler og domme. Det er muligt at downloade lærebogens figurer fra bogens website med e-læringsmaterialer, og der er links til danske love på Retsinformation. dk. For undervisere er der supplerende materialer i form af PowerPoints til alle kapitler, som kan tilpasses efter behov eller anvendes direkte i undervisningen. Juni 2018 Forfatterne
Indholdsfortegnelse FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 KAPITEL 1 RET OG MORAL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 1. Retlige og moralske dilemmaer . . . . . . . . . . . . . . . . 11 KAPITEL 2 DANSKE RETSKILDER OG JURIDISK METODE . . . 1. Danske retskilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Lovgivning som retskilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Domme som retskilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Sædvane og forholdets natur . . . . . . . . . . . . . . . 2. Juridisk metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Sådan knækker du en juridisk opgave . . . . . . .
15 15 15 20 21 21 21
KAPITEL 3 DOMSTOLE OG RETSSAGER . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. De danske domstole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Domstolenes opbygning og opgaver . . . . . . . . . 1.2 Alternativ til domstolene . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Civile retssager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Værneting – Hvor skal sagen anlægges? . . . . . . 2.2 Hvilken domstol? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Sådan forløber en civil retssag . . . . . . . . . . . . . .
23 24 26 27 28 30 32 32
KAPITEL 4 ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT . . . . . . . . . 1. Betingelser for erstatningsansvar . . . . . . . . . . . . . . . 2. Ansvarsgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Culpa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Objektivt ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Professionsansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Årsagsforbindelse – kausalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Påregnelighed – adækvans . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Beregning af tab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.1 Tingsskade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.2 Personskade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Nedsættelse eller bortfald af erstatningen . . . . . . . 7. Produktansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.1 Det ulovbestemte produktansvar . . . . . . . . . . . 7.2 Lov om produktansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
37 38 39 39 44 47 48 49 50 50 50 52 55 55 56
KAPITEL 5 FORSIKRING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Parter i forsikringsaftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Typer af forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Skadesforsikring og summaforsikring . . . . . . .
60 61 62 62
3. En forsikringsaftale indgås . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Forsikringstagerens oplysningspligt . . . . . . . . . 4. Når skaden sker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
63 64 64 66
KAPITEL 6 AFTALERET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Aftaleindgåelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Aftalemodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Aftalens ugyldighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Tilblivelsesmangler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Urimelige aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Svigtende forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Aftalens omfang og fortolkning . . . . . . . . . . . . . . . .
69 70 71 79 80 86 87 88
KAPITEL 7 FULDMAGT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Hvad er en mellemmand? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Parterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Bemyndigelse og legitimation . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. De to former for fuldmagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Fuldmagt med særlig tilværelse . . . . . . . . . . . . 4.2 Fuldmagt uden særlig tilværelse . . . . . . . . . . . . 5. Forholdet mellem fuldmægtig og tredje mand . . . . 6. Kommission . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7. Handelsagenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
90 91 91 93 93 94 97 98 99 100
KAPITEL 8 FORBRUGERAFTALER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Forbrugeraftaleloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Forbud mod uanmodet henvendelse – dørsalg . . . . . . 3. Forbud mod negativ aftalebinding . . . . . . . . . . . . . 4. Fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Aftaler indgået uden for fast forretningssted . 4.2 Fjernsalg og e-handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.3 14 dages fortrydelsesret – fra hvornår? . . . . . . . 4.4 Hvordan fortryder man? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Opsigelse af abonnementer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Urimelige aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
101 102 103 104 105 105 106 110 111 112 113
KAPITEL 9 BETALINGER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 9.1 Betaling med kontanter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 9.2 Betaling med andre betalingsmidler . . . . . . . . 116 KAPITEL 10 HANDELSKØB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Købeloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Vigtige begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Sælgers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Levering og risikoovergang . . . . . . . . . . . . . . . .
122 123 124 126 126
3. Købers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Sælgers misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Forsinkelse med levering . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Mangler ved salgsgenstanden . . . . . . . . . . . . . . 4.3 Vanhjemmel – retlige mangler . . . . . . . . . . . . . . 5. Købers misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.1 Købers forsinkelse med købesummens betaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.2 Købers fordringshavermora . . . . . . . . . . . . . . . .
131 132 132 136 141 142
KAPITEL 11 FORBRUGERKØB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Købeloven om forbrugerkøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Levering og risikoovergang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Sælgers misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Sælgers forsinkelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Mangler ved det solgte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Købers misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
145 146 147 148 148 151 157
KAPITEL 12 MARKEDSFØRINGSRET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Forbrugerombudsmanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. God markedsføringsskik – generalklausulen . . . . . 3. God erhvervsskik over for forbrugere . . . . . . . . . . . 3.1 Vildledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Påstande, anprisninger og salgsgas . . . . . . . . . 3.3 Forbud mod skjult reklame . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.4 Aggressiv handelspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.5 SPAM og uanmodet henvendelse . . . . . . . . . . . . 3.6 Børn og unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.7 Salgsfremmende foranstaltninger . . . . . . . . . . . 3.8 Sammenlignende reklamer (forholdet mellem erhvervsdrivende) . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Markedsføring på hjemmesider og sociale medier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Personoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
159 160 161 162 163 166 167 169 170 172 173
KAPITEL 13 KREDITAFTALER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Hvad er en kreditaftale? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Hvilke aftaler er omfattet af kreditaftaleloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Kreditvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Oplysningspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.4 Obligatorisk betænkningstid . . . . . . . . . . . . . . . 1.5 Fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Sikkerhed i kreditkøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Ejendomsforbehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Forbud mod underpant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
178 179
142 144
174 175 176
179 182 183 184 184 185 185 186
3. Misligholdelse af kreditaftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187 4. Købers indsigelser i kreditaftale . . . . . . . . . . . . . . . . 189 KAPITEL 14 KAUTION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Hvad er kaution? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Sådan bliver aftalen indgået . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Hvornår kan kreditor kræve gælden betalt . . . . . . 4. Hvor meget skal kautionisten betale? . . . . . . . . . . . 5. Flere kautionister til samme gæld . . . . . . . . . . . . . . 6. Hvornår ophører kautionen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
191 192 192 197 197 198 200
KAPITEL 15 PANT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Pant og vigtige begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Hvordan får kreditor pant? . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Forskellige typer pant og sikringsakter . . . . . . . 2. Hvad kan kreditor få pant i? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Pant i løsøre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Pant i biler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Pant i fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4 Pant i andelsbolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Misligholdelse af pant i ejendommen . . . . . . . . . . . 4. Dobbeltoverdragelse – prioritetsvirkning . . . . . . . . 5. Kædeoverdragelse – gyldighedsvirkning . . . . . . . . . 6. Tinglysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
202 203 203 204 205 206 206 207 209 210 211 214 216
KAPITEL 16 INKASSO OG FOGEDRET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Hvad er retsforfølgning? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Individualforfølgning eller universalforfølgning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Inkasso . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Tvangsinddrivelse i Fogedretten . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Fundament . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Betalingspåkrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3 Fogedsagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Udlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Retsvirkninger af udlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Hvilke aktiver kan der foretages udlæg i? . . . . 5. Tvangsauktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Fogedsager uden fundament . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.1 Eksempler på umiddelbar fogedforretning . . . 6.2 Arrest og forbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
218 219
KAPITEL 17 FAMILIERET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Økonomi for de ugifte samlevende . . . . . . . . . . . . . 2. Ægtefæller og økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Særråden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
231 232 235 236
219 221 223 223 224 225 227 227 227 229 229 229 229
2.2 Særhæften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 238 2.3 Formuedeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 238 2.4 Særeje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241 KAPITEL 18 BOLIGHANDEL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Parter i en bolighandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Sælgers aktører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Købers aktører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Forløbet i en bolighandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Hvad skal ejendomsmægler? . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Huseftersynsordningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Købsaftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4 Fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.5 Finansiering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.6 Afslutning af bolighandlen . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Mangler ved fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
243 244 244 245 246 247 248 250 250 251 252 253
STIKORDSREGISTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255
KAPITEL 1
Ret og moral
I et demokrati og et retssamfund som vores, hvor statsmagten er tredelt i den udøvende, dømmende og lovgivende magt, har borgerne visse fundamentale rettigheder og friheder. I et retssamfund er der fokus på retssikkerhed. Alle borgere er lige for loven og skal behandles ens. De love, som udstedes, er med til at regulere vores adfærd i samfundet. De domme der afsiges af domstolene må ikke være vilkårlige, og der skal eksistere en vis grad af forudsigelighed. Borgerne har krav på en retfærdig og ensartet behandling fra myndigheder og domstole. Læs mere om domstolene og magtens tredeling i kapitel 2 og 3. Indholdet af landets lovgivning er udtryk for, hvad vi mener, er acceptabel adfærd i det danske samfund. Indholdet i lovene ændrer sig, og ny lovgivning opstår i takt med, at samfundet udvikler sig. Nye situationer opstår, normen for god opførsel kan ændre sig, indskrænkes og udvides, og moralopfattelsen ændrer sig over tid – hvad er rigtigt og forkert? Hvad er retfærdigt og uretfærdigt?
Acceptabel adfærd og
Nogle love er meget konkrete, fx har færdselsloven fastsat en række hastighedsbegrænsninger for kørsel på de danske veje, og der er helt præcise regler og takster for, hvad straffen skal være, hvis hastigheden overskrides.
Færdselsloven
Andre lovregler er mere generelt formuleret, og grænsen for, hvornår loven er overtrådt, må diskuteres, vægtes og vejes i hver enkelt situation – hvad er rigtigt og forkert? I Danmark har borgerne ytringsfrihed, men hvor langt kan vi gå? Hvad må man sige og skrive uden at blive straffet? Og hvis man bliver bedt om at holde mund, er der så tale om censur?
Ytringsfrihed
Grundloven § 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.
Vi kan som borgere skrive, sige og udtrykke hvad vi vil, men må samtidig tage ansvar for det vi siger og skriver. Ytringsfriheden er ikke en ubegrænset ret.
moralopfattelse
10 · RET OG MORAL · KAPITEL 1 På Folketingets hjemmeside skrives der følgende om ytringsfrihed:
Grundloven giver alle borgere ytringsfrihed: ret til at udtrykke det, de vil, offentligt. Samtidig har alle borgere ansvar for det, de siger og skriver. Lovgivningen sætter nogle grænser for, hvad man kan tillade sig at sige eller skrive offentligt. Hvis man f.eks. fornærmer et andet menneske groft offentligt, kan man risikere at blive stævnet i en injuriesag. Og hvis man f.eks. skriver noget, der truer landets
sikkerhed, kan man blive tiltalt ved domstolene og idømt straf. Ytringsfriheden kan i nogle situationer begrænses, f.eks. for indsatte i fængsler eller for soldater i forsvaret. Offentlige ansatte har ytringsfrihed, men nogle er samtidig underlagt tavshedspligt om f.eks. personoplysninger.
http://www.ft.dk/Leksikon/Ytringsfrihed.aspx
Grundloven § 77 giver os ytringsfrihed. Det er en frihedsrettighed, som står højt på listen i et demokrati, men der er en grænse for, hvad man kan sige i ytringsfrihedens navn. Hvis en udtalelse fx har karakter af en æreskrænkelse eller racisme, kan man blive straffet. Straffeloven § 266 b Stk. 1. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Hvornår er der tale om en krænkelse, som kan straffes? Det siger straffeloven ikke noget konkret om. Grønjakkesagen
I 1985 lavede journalisten Jens Olaf Jersild et interview med grønjakkerne, som var en gruppe unge der var kendt for at slås, ryge hash og male hagekors på husmure. Under interviewet udtalte den ene unge følgende: “En nigger, det er ikke et menneske – det er et dyr”. Grønjakkerne blev dømt for overtrædelse af racismeparagraffen. Journalisten Jens Olaf Jersild blev også meldt til politiet for overtrædelse af racismeparagraffen ved at have medvirket til udspredelse af racistisk propaganda. Jersild blev idømt dagbøder i Byretten, og dommen blev stadfæstet i Landsretten og i Højesteret. I 1994 afgjorde Menneskerettigheds-
KAPITEL 1 · RET OG MORAL ·
domstolen, at Jens Olaf Jersilds ytringsfrihed var blevet krænket, idet han ikke havde til hensigt at udbrede racisme, men alene skildrede samfundet som journalist eller “public-watchdog”. Racismeparagraffen var således ikke overtrådt, og de danske domstole var gået for langt ved at idømme journalisten dagbøder. Hvornår bliver en ytring strafbar, og hvordan vurderer man, hvor grænsen går, og hvem skal egentlig vurdere og afgøre det? Hvad er acceptabelt? Er tonen mere fri på facebook, eller gælder de samme regler og normer der? Livet i den digitale verden og på de sociale medier stiller hele tiden krav til vores dømmekraft. Det kan få konsekvenser, hvis du offentliggør personlige oplysninger om andre eller uploader billeder på nettet af andre personer end dig selv. Persondataloven og straffeloven kan komme i spil, hvis du går udover det tilladte, og regler om ophavsret kan også komme i spil, hvis du offentliggør andres billeder. Er det strafbart, hvis fru Jensen skriver i et læserbrev, der bliver trykt i lokalavisen, at alle homoseksuelle er syge pædofile, der ikke skal have ret til at adoptere børn? Er det i orden at lave tegninger af profeten Muhammed med en bombe i turbanen, når det efter muslimske traditioner er forkert at afbilde Muhammed og islams andre profeter? Disse spørgsmål stilles blot for at illustrere, at mange love ikke tager konkret stilling til alle de situationer, der opstår i samfundet. I brugen af loven er det nødvendigt, at inddrage moralopfattelsen og de eksisterende normer i samfundet og i det lys vurdere, hvad der er korrekt og lovlydig adfærd.
1. Retlige og moralske dilemmaer Loven har til hensigt, at regulere borgernes adfærd i det fællesskab, vi lever i. Men selvom vi kender loven, handler vi alligevel anderledes i visse situa tioner. Er det overhovedet muligt at regulere borgernes adfærd gennem lovgivning alene, eller spiller der også andet ind? Hvordan opstår en norm i et samfund, og hvordan ved vi, om noget er moralsk rigtigt eller forkert? I vores hverdag oplever vi ind imellem at blive sat i et adfærdsdilemma. Vi ved, at det er forkert, det vi gør, men vi gør det alligevel – hvorfor? I det følgende har vi beskrevet en række dilemmaer, som du kan tænke over og diskutere med din sidemand:
Retlige og moralske dilemmaer
11
12 · RET OG MORAL · KAPITEL 1
Dilemma 1: “Jeg fandt 500 kr. på gaden, og dem stak jeg i lommen. Hvis ikke jeg havde gjort det, var der jo bare en anden, der havde taget dem”. Ting, man finder på gaden, skal afleveres som hittegods. Det er ikke tilladt at beholde dem.
Dilemma 2: “Jeg kan da godt give en kort besked i mobiltelefonen, mens jeg kører på cykel.” Man må ikke bruge håndholdt mobiltelefon, når man kører i bil – eller på cykel for den sags skyld. Loven har til formål at sikre trafiksikkerheden.
Dilemma 3: “Så fuld var han da heller ikke, og han skulle jo bare lige starte bilen og rundt om hjørnet.” Spirituskørsel er strafbart. Hvad gør du, hvis din kammerat vil køre hjem i bil, selvom promillen er over det tilladte? Hvad er risikoen ved lige at liste hjem i bilen, når der nu er for lang tid til bussen kører? Melder du din ven for spirituskørsel? Efter en vejfest vil din gamle nabo Birger hente sin søn ved toget. Birger er hønefuld, og du har aldrig kunnet fordrage ham. Du ser ham starte bilen og køre. Ringer du til politiet?
Dilemma 4: “Han kan ikke tillade sig at køre for stærkt, han er jo medlem af Folketinget” Ingen kan tillade sig at køre mere end fartbegrænsningen tillader. Men er nogle regler strengere for fx folketingspolitikere end for andre? Er nogle personer mere moralsk og retligt forpligtet end andre?
KAPITEL 1 · RET OG MORAL ·
Dilemma 5: “Det er jo meget billigere, hvis jeg betaler sort for min rengøring. Der er mange, som gør det på den måde” Sort arbejde er ulovligt. Er ansættelse af sort arbejde ok, fordi dem man kender også gør det? Skal alle følge skattereglerne eller gælder reglerne mere for nogle personer end for andre? Er det ok at hyre håndværkere og ikke betale moms af regningen? Hvad nu, hvis det er naboen, som hjælper dig med at sætte huset i stand, og han tilfældigvis er maler. Skal du betale for det malerarbejde naboen laver på dit hus?
Dilemma 6: “Jeg er på dagpenge, så hvis jeg skal tjene lidt ekstra skal det være sort. Det er der mange der gør.” Er det i orden at snyde det offentlige ved at modtage dagpenge og arbejde sort ved siden af? Din storebror er på dagpenge og arbejder sort som DJ i weekenden. Melder du ham til SKAT? Din gamle nabo Birger, som du hader, er på dagpenge, og du ved at han tjener ekstra ved at lave havearbejde i byen. Han praler med, at det er sorte penge. Melder du ham til SKAT? Hvem snyder man i virkeligheden, når der ikke betales skat til staten?
Dilemma 7: “Han havde jo selv efterladt sin computer tændt og med Facebook åben. Det var jo bare en joke, at jeg skrev på den.” Hvis du skriver fra din kammerats Facebook, så det ser ud, som om beskeden kommer fra ham, har du udgivet dig for at være en anden, og det er falsk. Det er en personlig krænkelse af din kammerat og måske også en personlig krænkelse af den, du skriver til. Selvom det bare er for sjov, kan det være strafbart.
13
14 · RET OG MORAL · KAPITEL 1
Dilemma 8: “Det er jo ikke, fordi forsikringsselskabet går konkurs, når jeg skriver lidt ekstra på tabsopgørelsen. Jeg har da selv betalt for forsikringen i mange år” Forsikringssvindel er strafbart. I forbindelse med indbrud kan man få dækket de stjålne ting hos forsikringsselskabet. Det ser nogle mennesker som en anledning til, at gøre listen over stjålne sager længere end den burde være, så erstatningen fra forsikringsselskabet bliver højere. Det er forsikringssvindel og kan være strafbart, men det er de færreste, der tænker over det. Derudover er konsekvensen, at alle forsikringstagere i forsikringsselskabet måske kommer til at betale en højere forsikringspræmie næste år.
Dilemma 9: “Sidste år fik jeg udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, og jeg tog på ferie. Jeg anede ikke, at det var ulovligt at tage på ferie, når man er på dagpenge, og så kan det da ikke være ulovligt?” Hvert år møder myndighederne danskere i lufthavne på vej på ferie, selvom de er på arbejdsløshedsdagpenge. De kan risikere at skulle betale en bøde og skal betale dagpenge tilbage til staten. Er det i orden, hvis borgeren ikke ved, at det er ulovligt?