Tidligere bøger af samme forfatter: Skyld – historien bag mordet på Antonio Curra, Lindhardt og Ringhof, 2007 Vrede unge mænd – optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark, Tiderne Skifter, 2011 Forsoning – fortælling om en familie, Tiderne Skifter, 2016 Omar – og de andre. Vrede unge mænd og modborgerskab, Gads Forlag, 2018
Fædre.indd 2
02.03.2020 13.15
AY D IN S O E I
D Æ R F E
FORTÆL L IN GER O M AT B LI V E T I L S O M FA R
GADS FORLAG
Fædre.indd 3
02.03.2020 13.15
Fædre fortællinger om at blive til som far Af Aydin Soei Copyright © 2020 Aydin Soei og Gads Forlag A/S 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion: Mette Højbjerg Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk Fotos: Simon Birk Tryk og indbinding: Scandbook Printed in: Sweden ISBN: 978-87-12-05688-1 Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisingsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk
Fædre.indd 4
02.03.2020 13.15
”Kære far (...) Et større menneske ville tilgive dig, men det formår jeg til stadighed ikke. Jeg kan kun tilbyde min medfølelse på grund af det liv, du fik – eller som det formede sig for dig – og ærgre mig over, at du aldrig fik mødt det kæreste, jeg har i mit eget liv. Også for min egen skyld. Jeg forestiller mig dit bedstefaderlige udtryk, når min søn tog din hånd i sin for første gang. (...) Måske mødet mellem dig og dit barnebarn ville have skabt en bevægelse i mit billede af dig? Sådan skulle livet ikke forme sig, men jeg varmer mig ved tanken om, hvor stolt du ville have været over dit barnebarn. Og over mig. (…) For jeg klarede den, gjorde jeg ikke?” Aydin Soei, fra epilogen til Forsoning – fortælling om en familie, 2016
”Fortiden er ikke død. Den er ikke engang fortid.” William Faulkner, Requim for a Nun, 1951
Fædre.indd 5
02.03.2020 13.15
IN D HOL D
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Medvirkende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Del 1. At krydse (lande)grænser – eksil og barndom . . . . . 27 Janus Bakrawi. 1. del. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Livet er et overlevelsesskuespil . . . . . . . . . . . . . . . 29 Asim Latif. 1. del. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 En barndom på kostskole og evnen til at omstille sig . . . . 53 Nagieb Khaja. 1. del. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 At gøre verden større – fra Afghanistan til Avedøre . . . . . 64 Niddal El-Jabri. 1. del. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Meta-far i et white trash-område . . . . . . . . . . . . . 76 Tarek Ziad Hussein. 1. del. . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Far er det største forbillede i livet . . . . . . . . . . . . . 89 Del 2. Om at navigere i verden – ungdom, fællesskab og tab . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Tarek Ziad Hussein. 2. del. . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Den gode palæstinenser-ghetto i Vejle . . . . . . . . . . 105 Nagieb Khaja. 2. del. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Vrede efter fars død og kamp for at bryde igennem . . . . 121 Niddal El-Jabri. 2. del. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 En palæstinenser kommer ”hjem” for at dø . . . . . . . . 145 Janus Bakrawi. 2. del. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 Drømmen om at stifte familie og min kliniske død . . . . 161
Fædre.indd 6
02.03.2020 13.15
Asim Latif. 2. del. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 Drengen i jakkesæt vender tilbage til den danske stenbro . 189 Del 3. Arven fra far – kærlighed og postkort fra fremtiden . 201 Asim Latif. 3. del. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 Fra præstationsmenneske til drømme og postkort for fremtidens faderskab . . . . . . . . . . . . . . 203 Tarek Ziad Hussein. 3. del. . . . . . . . . . . . . . . . . 229 Velsignelse, sorg og fødsel . . . . . . . . . . . . . . . . 229 Niddal El-Jabri. 3. del. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 Fra forretningsverdenen til minoritetspolitisk drømmer – og blød far . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 Nagieb Khaja. 3. del. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265 Udødeliggørelse og arven til mine børn . . . . . . . . . . 265 Janus Bakrawi. 3. del. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 287 Forladelse og befrielsen ved at bryde forældrekoden . . . 287 Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 298 Kildeliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 300
Fædre.indd 7
02.03.2020 13.15
Fædre.indd 8
02.03.2020 13.15
FO R O R D
hvor mange mænd kender du fra vores generation, der har haft et godt forhold til deres far?” Sådan spurgte en af de fem medvirkende i denne bog mig engang. Og det er et tankevækkende spørgsmål, for svaret er nok desværre, at mange unge mænd med minoritetsbaggrund ikke har haft et særlig nært forhold til deres far. Alt for mange har manglet en far som holdepunkt, enten fordi han har været fraværende, eller fordi han ikke har magtet at leve op til faderollen, og så er der atter andre, der har mistet deres far tidligt i livet. Hvordan bliver man selv en god far, når man ikke har nogen at se op til, og hvordan undgår man at gentage fortidens fejl? Svarene på spørgsmålene er ikke så enkle, særligt fordi faderrollen, forældresvigt og opdragelse ikke er noget, vi nødvendigvis taler højt om. Som Asim Latif, leder af forældrenetværket ’Baba’, siger i denne bog: ”Næsten alle de fædre, jeg har talt med, og jeg har efterhånden talt med lidt over 5.000, oplever en ensomhed i deres faderrolle. Det er en meget ensom tilværelse.”
”HELT ÆRLIGT, AYDIN,
Opdragelse er i sagens natur en privatsag, men denne privatsfære indvirker uundgåeligt på det enkelte menneskes livschancer og samtidig også på retningen for det større fællesskab i samfundet. Gennem årtier har ikkeeksisterende eller mentalt fraværende fædre været en størrelse, der er blevet fremhævet som en risikofaktor i forskningen, når det for eksempel handler om sønnernes risiko for at ryge ud i kriminalitet. Studier viser endvidere, at et tæt forhold 9
Fædre.indd 9
02.03.2020 13.15
til anerkendende forældre, der sender deres børn ud i verden med højt selvværd og redskaber til at navigere i fællesskabet, øger barnets uddannelses- og livschancer, hvilket igen fungerer som værn imod at ryge ud i kriminalitet og synke til bunds. Det modsatte er tilfældet med en autoritær opdragelse, hvor kommunikationen i hjemmet langt hen ad vejen består af dessiner fra forældrenes side. Når der mangler et sprog til at udtrykke følelser, ros og drømme imellem forældre og børn, og når forældre ikke prioriterer at bruge tid med børnene, stiger risikoen for, at der opstår afstand mellem børn og forældre. Dermed får forældrene sværere ved at styre og præge deres børn positivt. Den autoritære opdragelsesform lever i bedste velgående i samfund med dårlige sociale sikkerhedsnet. Og den autoritære eller fraværende farfigur eksisterer stadig blandt mange etniske minoriteter herhjemme – særligt i de ældre generationer. Alligevel er der grund til at glæde sig, for tingene forandres i øjeblikket. Når vi om 50 år skriver integrationshistorie herhjemme, vil det største nedslagspunkt formentlig være, at de unge etniske minoritetskvinder fra slutningen af 2000’erne og op igennem 2010’erne brød uddannelseskurven i en grad, så de overhalede jævnaldrende etnisk danske kvinder. Men lige så vigtigt kan nedslagspunktet vise sig på sigt at være det radikale nybrud, der netop nu finder sted blandt de unge mænd, og som er sværere at aflæse i statistikkerne. Det handler om opgøret med den autoritære, fraværende far. Ønsket om at være en nærværende far, der er til stede i børnenes liv som en omsorgsfuld og støttende forælder, udgør muligvis den største skjulte integrationssucces, vi ser i Danmark i disse år. Det private er politisk, og fædre er både bærere og skabere af kultur i samfundet generelt. Som forælder sammenstykker man sin identitet i en vekselvirkning mellem erfaringer i og uden for hjemmet, og mellem et traditionelt og et moderne syn på børn og ligestilling. 10
Fædre.indd 10
02.03.2020 13.15
De medvirkende i denne bog er imidlertid i højere grad end den gennemsnitlige efterkommer skabere af kultur, da de alle er toneangivende på hver deres felt. De er således både valgt på grund af deres position som nogle, der kan inspirere til engageret forældreskab, og fordi de bærer på elementært spændende historier og har modet til at udvise tvivl og sætte sig selv på spil, som læseren vil opdage under læsningen. Bogens udviklingshistorier er først og fremmest universelle og berører temaerne arv, miljø, død og udødeliggørelse via forholdet til vores familie og børn. Fortællingerne handler om, hvad der gør os til dem, vi er, og hvem vi ønsker at være for vores børn. De medvirkende bærer på hver deres medrivende historie, hvorfor fortællingerne kan læses i egen ret, uden at man nødvendigvis har den store interesse i spørgsmål, der specifikt vedrører etniske minoriteter som særlig gruppe. Fortællingerne vil være genkendelige for de fleste – børn og forældre – og bevægelsen hen imod et mere nærværende faderskab handler formentlig i højere grad om forskelle mellem generationer og samfund end om distinkt etniske, religiøse og kulturelle særtræk. Om end forældrenes kulturelle skikke og baggrunde uundgåeligt har påvirket de medvirkendes rejse ind i faderskab. Blandt etniske minoriteter finder der således en dobbeltbevægelse sted i faderskabet, fordi deres opvækst i så radikal grad adskiller sig fra deres egne fædres. Man kan næppe forestille sig en større rejse i mødet mellem faderskabsidealer end den, der har gjort sig gældende, da de medvirkendes palæstinensiske, afghanske og pakistanske fædre emigrerede og flygtede fra undertrykkende bånd, økonomisk knaphed og andenrangsborgerskab til et rigt, blødt kommunikerende overskudssamfund som det danske. Flere af de medvirkende har anført, at de formentlig ikke ville have sagt ja til at dele deres historier, hvis det ikke var, fordi de i forvejen kendte mig enten fagligt eller personligt og vidste, at jeg kunne rela11
Fædre.indd 11
02.03.2020 13.15
tere til deres faderskabsfortællinger. Derfor har jeg også valgt at dele mine egne faderskabserfaringer i nogle af de spørgsmål, der indgår i Fædre, ud fra devisen om at jeg som forfatter også bør udvise ærlighed, når nu jeg har krævet af de medvirkende, at de deler det mest private, der findes: forholdet til vores forældre og børn, og hvad vi som mennesker ønsker at blive husket for, når vi ikke længere er på denne jord. De fem fortællinger i bogen demonstrerer, at man ikke bør behandle gruppen af fædre med indvandrerbaggrund som én homogen gruppe. Selv om intentionerne for deres børn er den samme – at det skal gå dem bedst muligt – så er der store forskelle i fædres forudsætninger og værktøjer med hensyn til at være nærværende fædre, der klæder børnene bedst muligt på til livet. Og på fædrenes egne muligheder for at frigøres og udvikles. Forældreskab kan nemlig særligt for mænd have et frigørende potentiale, og identiteten som deltagende, omsorgsfuld far kan være en gave i sig selv, der sætter en fri af snærende forventninger angående køn. Som mandeforskeren Kenneth Reinicke anfører: ”Mange mænd beskriver, at forældreskabet giver en indre ro, udvikler et rigere følelsesregister og giver en dyb tryghed, som i modsætning til arbejds- og karriererelationer ikke bare lige kan tages fra dem.” Jeg håber således, at denne bog kan læses som spændende i egen ret, og at den i særdeleshed kan inspirere til nærværende, deltagende og omsorgsfuldt faderskab. For både børnenes og forældrenes skyld. Aydin Soei, Nørrebro, København, marts 2019
Fædre.indd 12
02.03.2020 13.15
M EDVI R K E ND E
Fædre.indd 13
02.03.2020 13.15
14
Fædre.indd 14
02.03.2020 13.15
JANUS BAKRAWI FØDT: 23.
december 1974
BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE: Skuespiller,
tv-vært, foredragsholder,
coach ved Mindjuice Academy. FARS NAVN, BESKÆFTIGELSE, UDDANNELSE OG AFSTAMNING: Atef
Bakrawi, pensionist, tidligere fabriksarbejder, statsløs palæstinenser.
BØRN: Amani
(2000). Isak og Barbara (2015).
UDDRAG FRA POSTKORT OM, HVAD HAN DRØMMER OM, AT HANS BØRN VIL HUSKE HAM FOR:
”Du var oprigtig og et autentisk menneske, som har inspireret mig. Du var modig og var med til at sætte fokus på samfundet. Dit nærvær, din humor og din nysgerrighed vil jeg give videre til dine børnebørn. Alt i alt har du givet mig kærlighed. Far, Baba, vi er forbundet. (…) Jeg prøver at inspirere hende til at se ud over sin egen næsetip og til at have empati med andre mennesker.”
15
Fædre.indd 15
02.03.2020 13.15
16
Fædre.indd 16
02.03.2020 13.15
ASIM LATIF FØDT:
25. september 1974
BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE: Chef for ‘Baba – fordi far er vigtig’ under Fonden for Socialt Ansvar, der driver fædrenetværk i hele landet med særligt fokus på etniske minoritetsfædre. Cand.merc. International Business Studies.
Mohammad Latif, fabriksarbejder, gymnasial uddannelse, Pakistan.
FARS NAVN, BESKÆFTIGELSE, UDDANNELSE OG AFSTAMNING:
BØRN: Ismail
(2003), Anisa (2007) og Aizah (2017).
UDDRAG FRA POSTKORT OM, HVAD HAN DRØMMER OM, AT HANS BØRN VIL HUSKE HAM FOR:
”På vej til basket med min søn spurgte jeg ham selv. (…) Og jeg blev helt rørt og fik lyst til at stoppe bilen og gå ud og råbe og skrige af glæde, da han svarede mig. (…) Da vi nåede til de positive ting ved mit faderskab, sagde han, at jeg altid er der, når han har brug for mig. De 3-4 gange jeg har udfyldt et postkort om, hvad jeg håber han husker mig for, har netop det stået øverst: Du var der altid, når jeg havde brug for dig.”
17
Fædre.indd 17
02.03.2020 13.15
18
Fædre.indd 18
02.03.2020 13.15
NAGIEB KHAJA FØDT: 26.
juni 1979
BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE: Journalist,
dokumentarist, forfatter.
FARS NAVN, BESKÆFTIGELSE, UDDANNELSE OG AFSTAMNING: Muhammad
Asghar Khaja, gymnasial uddannelse, specialarbejder, Afghanistan. BØRN: Asia
(2006) og Daniel (2007).
UDDRAG FRA POSTKORT OM, HVAD HAN DRØMMER OM, AT HANS BØRN VIL HUSKE HAM FOR:
”At jeg var kærlig, omsorgsfuld og nærværende, når jeg var der. Men også at jeg prioriterede, at vi skulle tænke på andre end vores allernærmeste, og når jeg ikke var der for dem, så skulle de have forståelse for, at det var det, der var udslagsgivende, selv om jeg elskede dem højest. (…) Det er jo modsætningsfyldt. På den ene side vil du gerne være en, som gør en positiv forskel for folk, men det kan i værste fald betyde, at du forsømmer dem, som du elsker højest. Det er jo et vildt skisma, som jeg har forliget mig med.”
19
Fædre.indd 19
02.03.2020 13.15
20
Fædre.indd 20
02.03.2020 13.15
NIDDAL EL-JABRI FØDT: 11.
juli 1984
BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE: Direktør
for Mino Danmark,
handelsuddannet. FARS NAVN, BESKÆFTIGELSE, UDDANNELSE OG AFSTAMNING: Hussein
El-Jabri, økonom, statsløs palæstinenser. BØRN: Gabriel
(2013) og Zakarias (2018).
UDDRAG FRA POSTKORT OM, HVAD HAN DRØMMER OM, AT HANS BØRN VIL HUSKE HAM FOR:
”Men jeg vil også ønske, at de husker mig som en, der var med til at gøre dem selvstændige. Som hjalp dem til at træffe gode valg. Ja, det må vel være det største? (…) Det syntes jeg var det, jeg selv lærte fra min far. Det var ikke nødvendigvis, fordi jeg syntes, min far gav mig den viden. Men da han ikke var der længere, blev det meget tydeligt, at livet består af valg. Så man skal træffe de valg, man vil tage konsekvensen af.”
21
Fædre.indd 21
02.03.2020 13.15
22
Fædre.indd 22
02.03.2020 13.15
TAREK ZIAD HUSSEIN FØDT: 3.
august 1992
BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE: Fuldmægtig,
forfatter og debattør,
jurist. FARS NAVN, BESKÆFTIGELSE, UDDANNELSE OG AFSTAMNING: Ziad
Hussein,
tandlæge, statsløs palæstinenser. BØRN: Maria
(2016) og Muhammad-Ziad (2019).
UDDRAG FRA POSTKORT OM, HVAD HAN DRØMMER OM, AT HANS BØRN VIL HUSKE HAM FOR:
”Det betyder også ekstremt meget for mig, at mine børn vokser op i et intellektuelt hjem, jeg gør meget ud af, at vi er omgivet af bøger i vores hjem, og min datter har også næsten et halvt bibliotek på sit værelse. Det er en ting, jeg fik med fra min familie, som har præget mig rigtig meget. Og så håber jeg – og det er også meget farvet af min hustru – at mine børn skal vokse op og være ekstremt modige. Jeg vil ikke have, at de skal være bange for noget eller nogen.”
23
Fædre.indd 23
02.03.2020 13.15
24
Fædre.indd 24
02.03.2020 13.15
AYDIN SOEI FØDT: 30.
marts 1982
BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE: Sociolog,
journalist og forfatter.
FARS NAVN, BESKÆFTIGELSE, UDDANNELSE OG AFSTAMNING: Amin,
snedker
og tidligere regional partileder, Iran. BARN: Adam
(2012)
HVAD FORFATTEREN SELV GERNE VIL HUSKES FOR SOM FAR:
”At jeg altid var der for min søn og fyldte ham med kærlighed og selvværd og solidaritet med andre mennesker. At jeg understøttede ham på hans vej op igennem livet med hensyn til at blive et selvstændigt menneske med klare værdier og en positiv selvfortælling, der gav ham ballast og mod i livet. At jeg lærte ham, at man skal søge viden og udvikle sig livet igennem, og at man skal huske at have det sjovt undervejs.”
25
Fædre.indd 25
02.03.2020 13.15