Frederik i flåden Kronprins, konge og søofficer © 2021 forfatterne og Gads Forlag Projektledelse: Henrik Sebro Forlagsredaktion: Rikke Kensinger Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Le bureau Sat med: Circular Pro og Berlingske Serif Repro: Narayana Press Tryk og indbinding: GPS Group Printed in Bosnia-Herzegovina ISBN: 978-87-12-06576-0 Kopiering fra denne bog må kunne finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPYDAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. Forsidebillede: Kronprins Frederik på Valkyrien under besøg i Gibraltar, 1919. Foto af R.S. Steensen/Forsvarsgalleriet. www.gad.dk Bogen er udgivet med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.
114376_frederik i flaaden_r1.indd 2
17/08/2021 10.17
Frederik i flåden Kronprins, konge og søofficer
Rasmus Dahlberg, Søren Nørby og Jakob Seerup
Gads Forlag
114376_frederik i flaaden_r1.indd 3
17/08/2021 10.26
Indhold
Forord 8 Frederik som fotograf
14
Kronprins i matrostøj
18
Prinser på arbejde
20
På skolebænken
28
Livet til søs
48
Med Valkyrien til udlandet
62
Kongens klæder
78
Grønlandsfærden 84 En rigtig søofficer
92
Frederik snød døden
100
Tjenstgørende søofficer
104
Kongeskibet Dannebrog
122
4
114376_frederik i flaaden_.indd 4
Frederik i flåden
13/08/2021 13.41
Bryllup i Stockholm
126
Kronprins på krigsstien
132
Konge og admiral
146
Maritim og maskulin monark
150
Grønland – en del af Danmark
156
Frederik og fregatterne
172
Kongens tur over bugten
176
Den professionelle admiral
178
Farvel til sømandskongen
184
Efterskrift 190 Frederik 9. – karrieren i Søværnet
192
Kilder 196 Om forfatterne
Indhold
114376_frederik i flaaden_.indd 5
200
5
13/08/2021 13.41
6
114376_frederik i flaaden_.indd 6
Frederik i flåden
13/08/2021 13.41
To orlogsgaster betragter kongeskibet Dannebrog i Aarhus Havn 1966. Det er formentlig Frederik 9., som står længst til højre øverst på styrbords brovinge. (Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix)
7
114376_frederik i flaaden_.indd 7
13/08/2021 13.41
Forord Et element af ungdomsoprør Ved et af sine sidste besøg om bord på fregatten Peder Skram i 1971 udtrykte Frederik 9. glæde over, at orlogsskibet ikke hejste kongeflaget, men derimod admiralsflaget – et orlogsflag med tre stjerner – da han kom om bord. Til chefen for Søværnet lød det, at han var stolt over at kunne føre dette flag. For nok var det Frederik 9.s skæbne at være konge. Men han betragtede sig i lige så høj grad som professionel søofficer. Ingen dansk tronarving havde tidligere knyttet sig til Søværnet på samme måde som kronprins Frederik, og det var et klart traditionsbrud, da han som nybagt student valgte at blive en del af Marinen, som Søværnet hed indtil 1932. Hans far, kong Christian 10., var garder med liv og sjæl, og måske lå der et element af ungdomsoprør i kronprinsens valg. Christian 10. billigede da heller ikke sin ældste søns karrierevalg og forsøgte forgæves at overtale ham til at blive hærofficer. Det bekræfter Hendes Majestæt Dronningen: “Christian 10. var 117 procent barn af Hæren – af Livgarden. Helt fri for at ville noget andet end far, det har han nok ikke været. Det har helt sikkert spillet en rolle.” I bogen her samler vi for første gang fortællingen om Frederik 9.s liv som søofficer og følger hans udvikling fra entusiastisk søkadet til søofficer i operativ tjeneste på flådens skibe. Som konge fra 1947 blev hans rolle mere formel – selv om Frederik 9. fortsat gerne tog kommandoen og selv styrede kongeskibet Dannebrog i havn, hvis han fik mulighed for det. På sine gamle dage nød han at besøge Søværnets enheder, og han bar livet igennem sin søofficersuniform med stolthed. Det vidner om en dybfølt kærlighed til livet om bord, kammeratskabet og den frihed, Frederik fandt i flåden. Dronningen beskriver sin fars valg af karrieren som det helt rigtige: “Jeg har indtryk af, at min far ikke kunne forestille sig andet, end at det var det, han skulle.” Forfatterne har haft kongehusets righoldige samling af private og officielle fotografier til rådighed. Vi takker Hendes Majestæt Dronningen, der med stor entusiasme har delt sine minder og sin viden om kongens liv som sømand med os ved et interview om bord på kongeskibet Dannebrog. Vi takker også Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotekar, ph.d. Mikael Bøgh Rasmussen. Frederik i flåden udgives med økonomisk støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond i anledning af 100-årsdagen for kronprins Frederiks udnævnelse til søofficer den 20. september 1921.
Kronprins Frederik som nyudnævnt søofficer i 1921. (Jens-Ole B. Nielsen)
Rasmus Dahlberg, Søren Nørby og Jakob Seerup
8
114376_frederik i flaaden_.indd 8
Frederik i flåden
13/08/2021 13.41
114376_frederik i flaaden_.indd 9
13/08/2021 13.41
10
114376_frederik i flaaden_.indd 10
Frederik i flåden
13/08/2021 13.41
Denne side Den 22-årige kronprins Frederik blev udnævnt til sekondløjtnant i Søofficerskorpset den 20. september 1921. Udnævnelsesdokumentet bærer Christian 10.s navn og våbenskjold, men er i ordlyd magen til de andre nyudnævnte officerers – bortset fra, at dokumentet er stilet til “Vor højtelskede Søn”, der også var dannebrogsmand og Ridder af Elefantordenen. (H.M. Dronningens Håndbibliotek, Kongernes Samling) Modsatte side Både Frederik og hans yngre bror, Knud, valgte Søværnet, mens deres far, Christian 10., var hærmand om en hals. Foto fra cirka 1921. (Jens-Ole B. Nielsen)
Forord
114376_frederik i flaaden_.indd 11
11
13/08/2021 13.41
12
114376_frederik i flaaden_.indd 12
Frederik i flåden
13/08/2021 13.41
I kronprins Frederiks barndom og tidlige ungdom var det almindeligt med indtil flere udenlandske kongeskibe i Københavns Havn. Kongefamiliens slægtsbånd til den russiske kejserfamilie og den britiske kongefamilie var anledning til de hyppige anløb. Særlig den russiske del af familien fandt stor glæde i at besøge familien på Fredensborg – et fristed, hvor de ikke skulle bekymre sig om attentatforsøg. Fra venstre til højre på fotoet fra den 8. oktober 1913 ses det britiske kongeskib Albert & Victoria og de to russiske kejserskibe Polarstjernen og Tsarevna. (Københavns Museum)
Forord
114376_frederik i flaaden_.indd 13
13/08/2021 13.41
Frederik som fotograf
Uskarpe snapshots Kronprins Frederik voksede op i en tid, hvor fotografiapparatet blev hvermandseje. 1800-tallets fotografiske pionerer havde slæbt rundt på uhåndterlige bokskameraer, men i Frederiks barndom kom en ny teknologi på markedet. De tunge og skrøbelige glasplader blev skiftet ud med små Kodak-filmruller, og kameraerne blev mindre og lettere at bruge. Nu kunne man tage snapshots og indfange begivenhederne i øjeblikket frem for at afbilde en opstillet virkelighed. Vi ved ikke, hvornår Frederik første gang fik sådan et fikst lille kamera i hånden, men det må have været før 1908. Blandt kongehusets tusinder af billeder findes der nemlig en serie, han tog på en rejse til Rusland, da han var bare syv år gammel. En del af dem er taget på skibe. Dels på det danske passagerskib, der sejlede familien til Sankt Petersborg, dels om bord på den russiske kejseryacht Polarstjernen. Der er også fotografier fra en russisk parade, hvor soldaterne bærer uniformer fra før, man i 1908 indførte et nyt uniformsreglement. Billederne er tydeligvis taget af et barn. De er ikke særligt skarpe, og den lille Frederik har ikke haft helt styr på motiverne. Men hans mor og andre i familien ser venligt på fotografen. Billederne viser også, at prinsen var fortrolig med livet om bord. Der er billeder fra hverdagen om bord og af de mange besøgende, og særligt har han fotograferet den russiske kejserfamilie med deres følge af uniformerede hoffolk og officerer. På et foto ses kejseren og den danske kronprins Christian sammen i agterskibet om bord på en mindre lystyacht. Når en syvårig får et kamera i hånden, bliver resultatet som regel nogle uskarpe, sjove vinkler på virkeligheden. Sådan var det i 1907, og sådan er det i dag – også selv om fotografen er kongelig.
14
114376_frederik i flaaden_.indd 14
Stemningsbillede ved morgenbordet om bord på kejseryachten Polarstjernen. Frederiks mormor, den kontroversielle storhertuginde af Mecklenburg-Schwerin og storfyrstinde af Rusland, Anastasia, ser ud til at græmme sig, mens kejser Nikolaj 2.s lillebror, storfyrst Mikhail Aleksandrovitj, måske griner af sin egen vittighed. (H.M. Dronningens Håndbibliotek, Kongernes Samling)
Frederik i flåden
13/08/2021 13.41
Frederik som fotograf
114376_frederik i flaaden_.indd 15
15
13/08/2021 13.41
To uskarpe billeder fra agterdækket af en russisk lystyacht. Kejser Nikolaj 2. ses med mørk uniform, hvid kasket og fuldskæg. Kronprins Christian sidder længst agterude. (H.M. Dronningens Håndbibliotek, Kongernes Samling)
16
114376_frederik i flaaden_.indd 16
Frederik i flåden
13/08/2021 13.41
Den russiske kejseryacht Polarstjernen. (Nationalmuseet)
Frederik som fotograf
114376_frederik i flaaden_.indd 17
17
13/08/2021 13.41
Kronprins i matrostøj ”Jeg vil være Sømand” Interessen for livet til søs fik prins Frederik tidligt i livet, og allerede inden sin niårs fødselsdag havde han øjensynligt besluttet, at hans fremtid lå på bølgen blå. Det fortæller grev C.W. Ahlefeldt-Laurvig, der som udenrigsminister i 1908 under et taffel hos Frederik 8. stod lidt for sig selv. Prins Frederik gik hen til ham, og greven spurgte: – Hvad vil Deres kongelige højhed være, når De bliver stor? Prinsen havde svar på rede hånd: – Jeg vil være sømand. – Jamen det vil da være et brud på traditionerne, mente grev Ahlefeldt. – En vordende konge i Danmark må vel være garder? Kan det tænkes, at han begynder som sømand? – De kan da ikke nægte, sagde prins Frederik, at prinsen af Wales også er sømand.
Prins Frederik i sin daglige påklædning: hvidt matrostøj og sorte snørestøvler. Når de unge prinser bar matrostøj i deres barndom, var det ikke for at forberede dem til et liv som sømænd. Det var et modefænomen, der havde bredt sig i hele Europa, efter at den lille prins Albert Edward af Storbritannien, den senere Edward 7., var blevet portrætteret i matrosuniform i 1846. (Ritzau Scanpix)
Frederik hentydede her til den britiske prins George (den senere George 5.), der var aktiv i den britiske flåde fra 1877 til 1892. Forskellen på prins Frederiks og prins Georges situation var imidlertid, at prins Georges valg af karrierevej blev støttet af hans far, mens Frederiks ønske ikke fandt megen støtte hos den senere Christian 10. Prinsens valg var et brud på traditionerne. Hidtil havde Danmarks kongelige helt overvejende gjort tjeneste i Hæren. Enkelte havde dog gennemgået søofficersuddannelsen: Christian 9.s næstældste søn, prins Vilhelm, havde været søkadet, før han i 1863 blev konge af Grækenland, og hans søn blev dansk søkadet i 1881. Også to af Frederiks onkler, prins Valdemar og prins Carl, var søofficerer. Sidst, men ikke mindst havde Frederiks 11 år ældre fætter og gode ven prins Axel i 1904 valgt en karriere i Søværnet. “Jeg kan huske, at han fortalte, at da han havde den alder, hvor små drenge gerne ville være brandmænd, da var det bedste, han kunne tænke sig, at blive matros på Storebæltsfærgen”, lyder det fra Hendes Majestæt Dronningen. “Jeg ved ikke, hvor det kom fra, og jeg tror heller ikke, far selv kunne sige, hvorfor det var blevet sådan.”
18
114376_frederik i flaaden_.indd 18
Frederik i flåden
13/08/2021 13.41
114376_frederik i flaaden_.indd 19
13/08/2021 13.41
