Bent Blüdnikow
JØDER
Spillet om Danmark og
Marokko i 1700-tallet
Bogen er udgivet med støtte fra
Fonden til Støtte af Kulturhistorisk Forskning
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
C.L. Davids Fond og Samling
Paul Lyngbye’s Fond
Simcha Fonden
Det Jødiske Samfunds Salomon Sumbels Legat
Ivan Nadelmann
Peer Kølendorf
Bent Blüdnikow
GRÆNSELØSE JØDER
Spillet om Danmark og
Marokko i 1700-tallet
NORD ACADEMIC
Bent Blüdnikow
Grænseløse jøder. Spillet om Danmark og Marokko i 1700-tallet © 2024, forfatteren og Nord Academic
Redaktion: Lino Vogt & Peter Bejder
Omslag: Helle Rindom efter forlæg fra Frederik den Femtes Atlas/Det Kgl. Bibliotek. Hvert atlas indeholder kort og tegninger, som kong Frederik 5. og dronning Juliane Marie samlede i midten af 1700-tallet. Efter kongens død i 1766 blev kortbladene samlet i Frederik den Femtes Atlas på 55 bind og Juliane Maries Atlas på 37 bind
Grafisk design: Per Demuth, Demuth Grafisk
Repro: Narayana Press Tryk: PNB Print
ISBN: 978-87-12-07280-5
1. udgave, 1. oplag
Printed in Latvia
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
For enkelte billeders vedkommende har det ikke været muligt at finde eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Hvis ophavsretten på denne måde er blevet krænket, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret, som havde der foreligget en tilladelse i forvejen.
Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk
nordacademic.dk
Indhold
Omrejsende jødiske skæbner 9
Marokko og jøderne 16
Hofjøder i Marokko 16
Den danske diplomat Georg Høst 22
Rejsebeskrivelser fra Marokko 28
En jøde i Marokko 37
Audiens med haremskvinder 40
Joseph Buzaglo de Paz’ eventyrlige skæbne 44
En mystisk fremmed kommer til Danmark 44
Joseph Buzaglo de Paz som galejslave 47
Mysterikeren Emanuel Swedenborg taler med engle 56
I lænker hos sultanen 62
Danske fanger i Marokko 65
Sultanens mand i København 78
Kabbalister og Sabbatai Zevi-folk 78
Emden-Eybeschütz-striden 81
Samuel Sumbel møder kong Frederik 5. 94
Sumbels rejse tilbage til Marokko 97
”Bøy denne Pahrao og frels os fra hans Haand” 99
Fanger frigives, og Falster brænder 101
En aftale sluttes med sultanen 101
Samuel Sumbel forsøger at rejse til København 103
Danske fanger frigives 106
En af Danmarks største skibstragedier 108
Livsfarlig tjeneste hos sultanen 113
Buzaglobrødrene som slaver 113
Dansk handel med Marokko 115
Buzaglo i lænker 118
Forrådte Buzaglo Danmark? 119
Sandheden om Joseph Buzaglo de Paz 123
Blev damernes bryster forkølede? 125
Kronprins Sidi bliver sultan 127
Bestikkelser og gaver 127
Fætter Kaas til Marokko 130
Andreas Henrik Stibolts farefulde rejse til Marokko 132
Koldt møde med sultanen 136
Kompagniet ophæves 137
Derfor gik det galt med kompagniet 141
Professoren, der hadede jøder 143
Fortsat dansk-marokkansk handel 144
Samuel Sumbel redder danske sømænd 145
Marokko blandt stormagter 147
Sultan Sidi åbner op 147
Kampen om Portugals fæstning Mazagan 150
Opgøret med Spanien 151
Det vanskelige forhold til Frankrig 159
Marokko anerkender USA 164
Sverige laver aftale med Marokko 166
Krig mellem Holland og Marokko 170
Sultanens kapere og pirater 179
Kapere og pirater 179
Fra pirateri til kaperi 180
Sultanens kaperflåde var en trussel 182
Europæiske magter slår igen 183
Sorte og hvide slaver 186
Den omfattende slavehandel 186
Franske fanger i Marokko 190
De måtte drikke deres eget tis i ørkenen 195
Tahar Fennichs mission i Paris 198
Sultan Sidis fange- og slaveforslag 1777 201
Krig mellem Rusland og osmannerne 203
Kunne alt slaveri være afskaffet? 206
Forholdet til storsultanen i Istanbul 210
Sultan Sidi frikøber muslimske slaver 211
Døden lurer på Samuel Sumbel 219
Sumbel i lænker 219
Samuel Sumbel købes fri af jøderne 221
Sumbel forsøger at flygte 225
Blev Sumbel myrdet af sultanen? 227
Plan om erobring af Marokko 230
Joseph Buzaglo de Paz har en plan 230
Planen om erobring 233
Død og spioner i Caribien 237
Den fortabte søn på St. Eustatius 237
Kampen om Buzaglos hemmelige penge 239
Mysteriet om Buzaglos gravskrift 242
Var Buzaglo slavehandler? 244
Spion for briterne 245
Opfinder, kvaksalver og fitnessinstruktør 249
Et forslag til Frederik den Store af Preussen 252
Næste generation Buzaglo 255
Samuel Sumbel og jøderne i Marokko 260
Marokkansk-jødisk historie 260
Sumbel og de fattige jøder 261
Den hemmelige formue i København 263
Sumbels farlige aftale med kong Frederik 5. 263
De hemmelige penge 269
Konsul Schumachers jødiske tjener 273
David Ben Moyel rejser til Marokko 279
Profeten og skørtejægeren Joseph Sumbel 282
Joseph Sumbel lever livet i Paris 282
Med guldsabel og turban i København 286
Joseph Sumbel og det stjålne smykke 287
Et rødt hjerte på sin vest 289
Profet i Frederiksberg have 293
Var Joseph forrykt eller en moderne humanist? 296
Moses Mendelssohn og jøderne i København 299
Opgør og ballade i den jødiske menighed i København 299
Moses Mendelssohn og Danmark 302
Kongen sikrer jødisk bibelsucces 307
Smukke Rachel begår selvmord 311
Dronning Esther var luder 313
Ballade i Altona 316
Kabbalister og traditionalister 316
Forfatteren Jens Baggesens møde med Joseph Sumbel 320
Joseph Sumbel på teaterscenen 324
Joseph Sumbel gifter sig med hot skuespiller 325
Kampen om Sumbels arv 333
Salomon Sumbel i København 333
Rachel Sumbels hjerteskærende brev 336
Ti lærde og fromme mænd på gravpladsen 338
Et dristigt og grænseoverskridende handelseventyr 344
Bogens persongalleri 353
Noter 358
Kilder 402
Litteratur 406
Personregister 421
Illustrationer 429
Tak 432
Omrejsende jødiske skæbner
Bogen fortæller om nogle af de mest eventyrlige jødiske skæbner i 1700-tallet. Det er beretningen om to jødiske familieklaner, Sumbel og Buzaglo, hvis familiemedlemmer var eventyrere, kosmopolitter, handelsmænd og diplomater. Nogle var tilhængere af kabbalisme og troede på jødisk mysticisme fra middelalderens Spanien, som lå den traditionelle jødedom fjernt. Andre var tilhængere af den falske jødiske messias fra 1600-tallet Sabbatai Zevi. De havde udgangspunkt i Marokko, men holdt også til i London, Berlin, København, Amsterdam og den danske by Altona, som nu er en del af Hamborg. De var ikke synderlig hæmmet af nationale grænser, ghettomure, fordomme eller love vendt mod jøder. Med baggrund i ikke tidligere anvendt dansk kildemateriale kan disse menneskers liv genskabes, og vi kan nå helt ind til kernen af deres motiver og handlinger. Baggrunden er samspillet mellem Danmark og Marokko fra 1700-tallets midte, hvor de spillede væsentlige roller, men historien er grænseløs, og familierne Sumbel og Buzaglo optrådte på langt flere internationale scener.
Jeg følger medlemmer af de to familier over det meste af jordkloden, så det er en beretning om omrejsende skæbner. Historien er ikke blot en fortælling om dramatiske livsforløb, men viser også, at kosmopolitiske jøder kom til at spille vigtige roller i forholdet mellem Marokko og Danmark og andre europæiske nationer. Udviklingen fandt sted i en vigtig periode for Marokko, hvor landet for første gang åbnede sig over for Europa. I årtier kom Danmark til at blive et centralt land for Marokko, der samtidig fik diplomatiske forbindelser og handel med andre lande.
1700-tallet betød store ændringer og rystelser for både de jødiske og de kristne samfund. Religiøse autoriteter blev udsat for kritik, og en ny oplysningsbevægelse trængte frem. Mange forskellige tendenser og udtryksformer spirede frem i de jødiske samfund, fordi det omgivende samfund
Familierne Sumbel og Buzaglo var marokkanske jøder, men rejste over tre kontinenter. De var grænseløse. Kortet viser nogle af de steder, de rejste til.
tilbød nye muligheder for integration, rabbinernes autoritet slækkedes, og ghettoernes mure blev porøse.
Shmuel Feiner, en af Israels mest betydningsfulde historikere, giver i sin bog The Origins of Jewish Secularization in Eighteenth-Century Europe et fascinerende indblik i de mange skæbner og bevægelser, der udspillede sig i 1700-tallets jødiske verden.1 Han fortæller bl.a. om den lærde jødiske filosof Moses Mendelssohn, bedstefar til komponisten Felix Mendelssohn-Bart-
holdy og selv en berømthed i Europa. Mendelssohn var repræsentant for den nye jødiske oplysningsbevægelse haskalah, og han var ven med flere af Europas førende intellektuelle. Samtidig kommunikerede han med den lærde Jacob Emden i Altona, der var en dybt religiøs traditionalist, som dog ikke var helt afvisende over for sekulær viden og uddannelse. På samme tid fik kabbalister – og endda tilhængere af Sabbatai Zevi – et stort jødisk følge. Zevi overgik selv til islam, hvilket skuffede jødiske menigheder. Der var også jøder, der brød helt ud af troens favntag og blev tilhængere af den generelle oplysningsbevægelse eller ligefrem konverterede til kristendommen.
Brudfladerne og de nye muligheder illustreres ved den strid, der opstod i tremenigheden Altona-Hamborg-Wandsbeck, og som var den mest omtalte jødiske strid i 1700-tallet og af speciel interesse for Danmark, fordi Altona og Wandsbeck var under dansk autoritet, og overrabbineren i Altona var den religiøse autoritet for de tre menigheder. Danmark mistede byerne i 1864, men indtil nederlaget spillede de en afgørende rolle i dansk-jødisk historie og i dansk historie. I Altona beskyldte den polemiske lærde Jacob Emden, der altid var god for en saftig anklage mod sine modstandere, overrabbineren for tremenigheden, Jonathan Eybeschütz, for at være kabbalist, at dyrke sex med sin datter og være tilhænger af Sabbatai Zevi. Historikere diskuterer den dag i dag, om Eybeschütz var kabbalist eller endog Zevitilhænger. Zevis omvendelse til islam i 1666 havde knust håbet om en ny messias og var en katastrofe for de jødiske menigheder, og 100 år senere var følelserne stadig stærke mod den falske messias, der dog endnu havde tilhængere.
Både Jacob Emden og Jonathan Eybeschütz korresponderede med Moses Mendelssohn, og historikeren Jacob Katz skrev i sin bog Out of the Ghetto, at Jacob Emden og Jonathan Eybeschütz kendte til samtidens tanker, som kun kunne have nået dem gennem kontakter med ikke-jødiske kilder. Begge kendte videnskabens teorier og opdagelser og havde en god fornemmelse af filosofiens rationalitet og teorier om staten og samfundet og brugte denne viden i deres prædikener og talmudiske udredninger.2 Den lærde Jonathan Eybeschütz, der både var traditionalist og sandsynligvis samtidig tilhænger af kabbalisme, kendte til sekulær viden. Heller ikke den polemiske og sprænglærde Jacob Emden, hvis kommentarer stadig findes i de bønnebøger, der benyttes i synagogen i København, afviste sekulær viden. Men der var dog grænser for åbenheden over for en ny tids tilbud. Shmuel Feiner skriver, at Emden advarede unge jøder mod at lære fransk, for de risikerede at blive eksponeret for erotisk litteratur, og han advarede generelt mod at krydse de moralske grænser for at tilpasse sig europæisk kultur. Jacob Em-
den skrev: ”Det er, hvad de rige i vor nation gør; de spreder deres penge, så deres sønner og døtre kan lære det franske sprog, så de kan more sig i lystighed og frivolitet og sjofel tale”.3
Europa var i opbrud, og i dag er det måske svært at forstå de mange brudflader, der eksisterede, for vi ser gerne generelle tendenser i et tilbageskuende syn og glemmer, at fortiden bestod af mange forskelligartede skæbner og tendenser, og at intet var givet på forhånd. Endnu stod fromme rabbinere fast på en bogstavtro fortolkning af religionen og holdt deres menigheder i stramme tøjler, men samtidig eksisterede overtro og mysticisme i bedste velgående. Forandringerne og modstanden mod traditionel jødedom var ikke kun en sag for eliten og enkelte intellektuelle, men berørte også de lavere jødiske klasser, som havde svært ved at få mad på bordet. I de lavere sociale klasser, hvor mænd og kvinder havde svært ved at få enderne til at mødes, overholdt de næppe deres religiøse forpligtelser, og de afviste rabbinernes og det religiøse kleresis kontrol over deres liv.4
Der var også kristne – som den svenske mystiker Emanuel Swedenborg –der flirtede med jødisk tro og endda blev tilhængere af kabbalisme, hvilket historikeren Marsha Keith Schuchard har dokumenteret i sin bog Emanuel Swedenborg, Secret Agent on Earth and in Heaven. 5 Som historikeren Todd M. Endelman har skrevet i sin bog Leaving the Jewish Fold. Conversion and Radical Assimilation in Modern Jewish History, forsøgte jødiske fritænkere at lave en ny religion, som kristne, muslimer og jøder kunne tilslutte sig som udtryk for en ny tolerance. Og der var andre, der forlod det jødiske, for uanset, skriver Endelman, hvor tåget deres indsigt var i fremtiden, mente de jøder, der var ivrige efter at forlade ghettoen, at det var nødvendigt for dem at fortie eller forlade de jødiske særkender. For at opnå emancipation, social accept og civil respekt var de nødt til at udvide deres kulturelle horisont, smide deres gamle vaner væk, modernisere deres religiøse traditioner og overbevisninger, normalisere strukturen på arbejdsmarkedet og blive venner med deres kristne naboer.6
Det er Shmuel Feiners vurdering, at det 18. århundrede viste dramatiske ændringer i de jødiske menigheder, hvor religionens greb blev svagere. Feiner belyser religionskritiske jøders liv, som viser, hvor mangfoldig perioden var, og at inspiration fra oplysningsbevægelsen havde en betydelig indflydelse på jøder generelt. Men tendensen skete ikke uden sværdslag, og der iværksattes en modkampagne, hvor autoriteter som Jacob Emden kæmpede for traditionel jødisk tro. Feiner argumenterer for, at man skal se det 18. århundrede som forløberen for en moderne tid, der indledtes fra midten af
1800-tallet, og som også omfattede de ellers traditionsbundne jødiske samfund.7
Det var karakteristisk for den moderne tidsalder, at flere jøder end tidligere sprængte de lænker, der havde holdt dem fast i ghettoer og småbyer. Det var karakteristisk for 1700-tallet, at jøder rejste og blev kosmopolitter.
David B. Ruderman har i sin bog Early Modern Jewry gjort den øgede mobilitet til et af de væsentlige karakteristika ved den nye tid, som også medførte større kontakt mellem jøder og mellem jøder og kristne.8 Muligheden for at trykke og distribuere bøger og skrifter påvirkede også jøderne i 1700-tallet. Således fik Jacob Emden i Altona af den danske konge privilegium til et trykkeri, hvilket han benyttede til at udgive en lang række skrifter, der påvirkede samtiden. Da jøder og jødedom blev genstand for offentlig debat, var de nødt til at ytre sig i diskussionerne ifølge historikeren Pawel Maciejko. Til tider var de modvillige, til andre tider forklarede de sig for det læsende publikum. Vigtigst var, at de begyndte at anvende offentligheden i deres egne debatter. Emden-Eybeschütz-striden (se side 81-94) var den første store jødiske konflikt, der involverede kristne, og via skrifter og gadekampe blev den til en del af den åbne offentlige debat.9
Der var jødiske samfund i store dele af verden, ikke mindst i Marokko, der havde talrige menigheder. Mange sefardiske jøder fra Den Iberiske Halvø var søgt til Nordafrika og havde siden 1400-tallets slutning etableret sig i området. Daniel J. Schroeter skildrer i sin bog The Sultan’s Jew de mange rige og indflydelsesrige jøder, der under sultanerne varetog vigtige finansielle, handelsmæssige og diplomatiske opgaver.10 Mobiliteten viste sig også i tilfældet med de marokkanske jøder, der ofte rejste til Europa og havde slægtninge i adskillige byer, som de kunne trække på, når der skulle handles, skaffes lån eller skabes kontakter. Ikke mindst i samspillet mellem Marokko og Danmark fik de stor indflydelse. Deres familier afspejlede den alsidighed, som Shmuel Feiner peger på, idet der var kabbalister, fritænkere og traditionalister. De havde kontakter med både jødiske autoriteter og med kristne og udnyttede virtuost deres internationale forbindelser. Det var også en urolig periode, og fremgang kunne hurtig afløses af modgang, hvilket skete for begge familierne. Den navnkundige britisk-jødiske historiker Cecil Roth står bag standardværker om de sefardiske jøder og beskriver i artiklerne ”Samuel Sumbal. A Forgotten Jewish Statesman” (1960) og ”The Amazing Clan of Buzaglo” de to familiers liv. Roth har endvidere skrevet en artikel ”The Unrespectable Proselyte: the Fortunes of Beckey Wells” om Samuel Sumbels interessante søn, Joseph Sumbel, der forsøgte at skabe en
helt ny religion for jøder, muslimer, kristne og hedninge. Med inddragelse af arkiver og litteratur fra Portugal, Spanien, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Sverige, Holland, Israel og ikke mindst Danmark kaster jeg nyt lys over familierne Sumbel og Buzaglos aktiviteter og eventyrlige skæbner.11
1700-tallet var præget af stærk stormagtskonkurrence om kolonier og samhandel med oversøiske lande. Der herskede i Europa en skrøbelig magtbalance, og ejerskab til kolonier udgjorde en integreret del af denne balance. Historikeren Norman Davies skrev i sin monumentale bog Europe. A History om den europæiske kamp om kolonier: ”Det økonomiske liv blev markant påvirket af kolonierne. Europa blev i stigende grad inddelt i nationer, der havde fordel af kolonial handel, og dem, der ikke havde”.12 Historien om Marokko og dets forbindelse til Europa i 1700-tallet er også fortællingen om landets kamp mod fremmed dominans. Flere europæiske lande havde fæstninger på den marokkanske kyst.
Det var en periode, hvor Marokko åbnede op over for omverdenen. Kronprins og senere sultan Sidi Muhammed Ben Abdallah indgik allerede fra 1753 aftaler med Danmark – som det første europæiske land. Efter sin tiltræden i 1757 gav sultanen tilladelse til handelsforbindelser med andre europæiske lande, og her spillede jøderne en vigtig rolle. Den danske udenrigsminister Johan Hartvig Ernst Bernstorff tiltrådte i midten af århundredet og indgik med samtykke fra kong Frederik 5. i 1753 en freds- og handelsaftale med Marokko. Den udmøntede sig bl.a. i Dansk Afrikansk Kompagnie. Initiativtageren til projektet var jøden Joseph Buzaglo de Paz og hans familie, der især opererede fra London, men havde aktiviteter i mange andre lande. Det var en stor satsning fra Danmarks side – både økonomisk og militært – og samspillet med Marokko blev dramatisk og ikke altid vellykket.
Fortællingen om Dansk Afrikansk Kompagnie og fremstødet i Marokko er meget overset.13 I litteraturen om danske handelskompagnier og dansk handel blev det marokkanske eventyr og Dansk Afrikansk Kompagnie kun til en note, fordi handelskompagniet blev opløst i 1766-1767. Ikke desto mindre var Danmarks engagement i Marokko stort, og dets dramatiske menneskelige følger er værd at fortælle, fordi det omfatter utrolige menneskeskæbner, kaster lys over den jødiske historie og fortæller væsentlige historier om både Marokko og Danmark.
Fortællingen om de rejsende jøder er også en grænseløs danmarkshistorie, som sprænger de sædvanlige grænser for nationale fortællinger. Bogens jødiske hovedpersoner rejste over tre kontinenter, fra Nordafrika til Europa og videre til Caribien – og tilbage igen. Danmark og København var dog altid
med i deres rejseruter og afslører ukendte aspekter af vort lands historie. For at følge eventyrskikkelserne har det været nødvendigt at bruge arkiver og litteratur på middelalderhebraisk, marokkansk jødisk-spansk, tysk, engelsk, svensk, dansk, fransk og spansk.
Jagten på de omrejsende jødiske kosmopolitter har været intens og har afdækket skæbner, som er dokumenteret med mængder af noter, for hvis man ikke kan dokumentere deres liv, ville læserne næppe tro, at så fantastiske skæbner kan være sande. Det er de. Rejs med i deres fodspor.