Af samme forfatter på dansk: Pigen fra ’58, 2018 (Forlaget Etcetera) Min far & Kvinden, 2020 (Forlaget Etcetera) Årene, 2021 Simpel lidenskab, 2021
Hændelsen_TRYK.indd 2
11.08.2021 11.29
Annie Ernaux
Hændelsen roman
På dansk ved Niels Lyngsø
G A D S F O R L AG
Hændelsen_TRYK.indd 3
11.08.2021 11.29
Hændelsen er oversat fra fransk af Niels Lyngsø efter L’Événement Copyright © Editions Gallimard, Paris, 2008 All rights reserved Dansk udgave: Copyright © Gads Forlag 2021 1. udgave, 1. oplag Omslag: LA Graphic Design Forsidefoto: Archives privées d’Annie Ernaux (D.R.) Forsideillustration: Victor Ducroquet: [French Textiles]. Paris 1863 Bogen er sat med Minion hos BogGrafisk og trykt hos ScandBook ISBN: 978-87-12-06413-8 Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk
Hændelsen_TRYK.indd 4
11.08.2021 11.29
Mit dobbeltønske: at hændelsen bliver til skrift. Og at skriften er en hændelse. Michel Leiris
Gad vidst om erindringen ikke ganske enkelt består i at iagttage tingene til bunds. Yuko Tsushima
Hændelsen_TRYK.indd 5
11.08.2021 11.29
Hændelsen_TRYK.indd 6
11.08.2021 11.29
Jeg stod af på Barbès metrostation. Ligesom sidste gang stod der nogle mænd og ventede i små grupper for foden af højbanen. Folk gik hen ad fortovet med lyserøde poser fra Tati. Jeg drejede ned ad Boulevard de Magenta og genkendte forretningen Billy med anorakkerne udenfor. En kvinde kom gående imod mig, hun havde kraftige ben iført sorte strømper med et tydeligt motiv. Rue Ambroise-Paré var næsten mennesketom helt indtil hospitalet. Jeg fulgte den lange hvælvede gang gennem Elisafløjen. Første gang jeg var her, havde jeg ikke lagt mærke til musiktribunen i gården bag de store ruder langs den ene side af gangen. Jeg spekulerede på hvordan jeg ville se på alt det her bagefter, på vej tilbage. Jeg gik gennem dør 15 og to etager op. I screeningafdelingens reception fremviste jeg kortet med mit nummer. Kvinden ledte i et kartoteks-
7
Hændelsen_TRYK.indd 7
11.08.2021 11.29
skab og fandt en brun kuvert med nogle papirer i. Jeg rakte hånden frem, men hun gav mig den ikke. Hun lagde den på sit skrivebord og bad mig tage plads, så ville jeg blive kaldt ind. Venteværelset var opdelt i to tilstødende områder. Jeg valgte det der var tættest på lægens dør, som også var dét hvor der sad flest mennesker. Jeg begyndte at rette de stile jeg havde taget med. Straks efter fremviste en meget ung pige med langt lyst hår kortet med sit nummer. Jeg bemærkede med tilfredshed at hun heller ikke fik sin kuvert, og at hun også ville blive kaldt ind. De der allerede sad og ventede, havde sat sig langt fra hinanden: en mand i trediverne, moderigtigt klædt og med vigende hårgrænse, en ung sort mand med en walkman, en mand i halvtredserne med markerede ansigtstræk, sammensunket i sin stol. Efter den lyshårede pige trådte en fjerde mand ind ad døren, han satte sig selvsikkert og tog en bog op fra sin dokumentmappe. Dernæst kom der et par; hun med gamacher trukket op over en gravid mave, han i jakkesæt og med slips. På bordet lå der ikke nogen aviser, kun brochurer om nødvendigheden af at indtage mælkeprodukter og om “At leve med hiv”. Den gravide
8
Hændelsen_TRYK.indd 8
11.08.2021 11.29
kvinde talte med sin ledsager, rejste sig, omfavnede ham, aede ham. Han forblev tavs og ubevægelig med begge hænder hvilende på håndtaget af en paraply. Den lyshårede pige kiggede ned i gulvet, øjnene var næsten lukkede, læderjakken lå over hendes knæ, hun virkede forstenet. Foran hendes fødder lå der en stor rejsetaske og en lille rygsæk. Jeg spekulerede på om hun havde mere grund til at være bange end de andre. Måske var hun kommet for at få sit testresultat inden hun skulle af sted på weekend eller hjem til sine forældre i provinsen. Lægen kom ud fra konsultationsværelset, en slank og livlig ung kvinde med lyserød nederdel og sorte strømper. Hun sagde et nummer. Ingen rørte sig. Det var én fra det tilstødende venteområde, en dreng som hastede forbi, jeg nåede kun at se nogle briller og en hestehale. Den unge sorte mand blev kaldt ind, og derefter nogle fra det andet venteområde. Ingen hverken sagde noget eller rørte sig bortset fra den gravide kvinde. Folk kiggede kun op når lægen viste sig i døren til konsultationsværelset, eller når nogen kom ud derfra. Så fulgte vi vedkommende med blikket. Telefonen ringede adskillige gange, folk der
9
Hændelsen_TRYK.indd 9
11.08.2021 11.29
ville aftale en tid eller forhøre sig om åbningstiderne. Én gang gik kvinden i receptionen ud for at hente en biolog som skulle besvare en opringning. Han sagde først én gang og så igen: “Nej, tallene er normale, fuldstændig normale.” Ordene genlød i stilheden. Personen i den anden ende af røret måtte være hiv-positiv. Jeg var færdig med at rette stilene. Jeg blev ved med at se den samme slørede scene for mig, en lørdag og en søndag i juli måned, elskovsbevægelserne, sædafgangen. Det var på grund af den scene, som jeg gennem flere måneder havde glemt alt om, at jeg var her. Favntaget og de nøgne kroppes bevægelser virkede som en dødedans. Jeg følte at denne mand, som jeg halvhjertet havde indvilliget i at se igen, kun var kommet op fra Italien for at give mig aids. Alligevel var jeg ikke i stand til at forbinde de to ting: bevægelserne, hudens og sædens varme og så dét at jeg sad her. Jeg kunne ikke forestille mig at sex skulle være forbundet med noget andet. Lægen kaldte mit nummer. Før jeg overhovedet var nået ind i konsultationsværelset, smilede hun bredt til mig. Det tog jeg som et godt tegn.
10
Hændelsen_TRYK.indd 10
11.08.2021 11.29
Hun lukkede døren bag mig og sagde meget hurtigt: “Den er negativ.” Jeg brast i latter. Hvad hun sagde i resten af samtalen, interesserede mig ikke. Hun så glad og skælmsk ud. Jeg skyndte mig ned ad trapperne, gik samme vej tilbage uden at se noget som helst. Jeg tænkte ved mig selv at jeg endnu en gang var blevet reddet. Jeg ville gerne have vidst om det også gjaldt den lyshårede pige. På Barbès metrostation stod folk tæt sammen lige over for hinanden på de to perroner, her og der med lyserøde pletter af Tati-poser. Det gik op for mig at denne stund på Lariboisière-hospitalet havde føltes på samme måde som da jeg ventede på dommen fra doktor N. i 1963 – med samme rædsel og vantro. Mit liv befinder sig altså et sted mellem kalendermetoden og et kondom til én franc trukket i en automat. Det er en god måde at udmåle det på, og den er endda mere pålidelig end de andre.
Hændelsen_TRYK.indd 11
11.08.2021 11.29