HÆREN 400 års danmarkshistorie
HÆREN 400 års danmarkshistorie
Jens Ole Christensen Rune Holmeå Iversen
G A D S F O R L A G & TØ J H U S M U S E E T
INDHOLD
Forord
6
Tak 7 Introduktion 8 Indledning
12
Svenske- og Englandskrigenes 책rhundreder 1614-1814
22
De Slesvigske Kriges 책rhundrede 1814-1914
110
Verdenskrigene 1914-1945
162
Den Kolde Krig 1945-1991
192
De fjerne krige 1991-2014
260
Afslutning
324
Tidslinje
328
Litteratur
333
Billeder
336
FORORD
Hærens historie er en vigtig del af danmarkshistorien. Men historien er også en vigtig del af Hæren. Tidligere generationers indsats udgør grundlaget for Hærens identitet og selvforståelse og dermed også for dens professionalisme. Den 17. november 1614 tog Christian 4. det første skridt til en skelsættende hærreform, der skabte udgangspunktet for den moderne hær – og nutidens hær. De 400 års danmarkshistorie, som Hærens historie udgør, er hidtil ikke beskrevet i sin helhed. 2014 er en god lejlighed til at gøre status og til at se på historien, herunder naturligvis ikke mindst på den nyeste historie. Det glæder mig, at Tøjhusmuseet har påtaget sig opgaven at skrive denne historie. Jeg synes, at der er kommet en flot og læseværdig bog ud af det, og en fortælling, som henvender sig til et bredt publikum. Der er grund til at takke museet og forfatterne Jens Ole Christensen og Rune Holmeå Iversen for det store arbejde med at omsætte 400 års historie til ord og billeder.
Joachim Prins til Danmark
INTRODUKTION
Danske soldater. Et øjebliksbillede fra Afghanistan i 2008 set gennem fotografens kamera. – Scanpix/Niels Ole Qvist.
8
Den røde tråd Hærens historie er en vigtig del af danmarkshistorien, måske en af de vigtigste. Det kan nok være svært at forestille sig for nutidens danskere. Både krig og militær har i generationer været skrevet mest muligt ud af dansk historie – lige bortset fra de militære nederlag. Den professionelle historieskrivning blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet, og danmarkshistorien blev i skyggen af det bitre nederlag i 1864 til historien om mange hundrede års uafbrudte nederlag og ulykker fremkaldt af krig og militær. For generationer af danskere har det været indlysende, at det måtte forholde sig sådan. Men i en tid, hvor vi i stigende grad forkaster nederlagets selvforståelse og verdensbillede, tegner der sig et stort behov for at se på historien med nye øjne. Hæren – 400 års danmarkshistorie er historien om dannelsen af det moderne Danmark. I 1614 stod Europa midt i en proces, hvor de moderne stater tog form. Det gjorde de hånd i hånd med moderne permanente, statslige hære. Og det har de gjort lige siden. Det er en af de røde tråde i bogen. Militære behov førte til dannelsen af de moderne stater, og forandrede militære behov har formet staten til og med velfærdsstaten i dag. Og dermed formet rammerne om og vilkårene for befolkningens liv. Det er også historien om menneskeskæbner. Fra begyndelsen af 1600-tallet har Hæren været statens hjerte, der har pumpet tusinder og atter tusinder
IN TRODUK TION
HÆREN – 400 års danmarkshistorie
9
mennesker ind og ud alt efter de militære behov. Og Hæren har i de forløbne 400 år i Danmarks skæbnetimer været den sidste bastion for statens og nationens eksistens, i evig kamp med andre stater. Det er også en af bogens røde tråde. Først og fremmest er det historien om Hæren i Danmark. Den helt centrale røde tråd er at beskrive Hærens organisation og operative kapacitet gennem 400 år eller – sagt lidt forsimplet – Hærens evne til at føre krig. De røde tråde skal tilsammen tegne et billede af Hærens rolle og vilkår. Hærens historie er Danmarks historie og omvendt i ganske betydelig grad. Når så mange års historie skal beskrives på en nogenlunde overskuelig måde, må der males med den brede pensel. Detaljer må vige til fordel for overblik. Det er et af bogens grundvilkår. I en stor del af bogens periode havde staten to hære, der et pænt stykke ad vejen var uafhængige af hinanden, den danske og den norske hær. Den norske hær vil ligesom Flåden kun blive omtalt meget begrænset. Derimod var fæstningsforsvaret et sammenhængende system for hele monarkiet, som det giver bedst mening at se på i sin helhed. Historien om Danmarks krige er gribende i al sin grusomhed – og uretfærdighed – synes man let. Siden tidernes morgen har man forsøgt at skelne mellem retfærdige og uretfærdige krige. Det er aldrig rigtigt lykkedes. Man kan måske lidt resignerende sige, at i international politik findes der ingen moral, i al fald ikke, når staters vitale interesser er truet. Krig er udtryk for, at staterne bruger de midler, som tjener deres interesser bedst. Man må dog tilføje, at i dag spiller internationale normer og regler en betydelig rolle mellem staterne, og spørgsmålet om, hvorvidt international politik styres – og bør styres – af moral eller interesser, diskuteres ofte.
Nogle begreber Ordet moderne er brugt flittigt i det foregående. Normalt bruges det om nye ting og tildragelser, men i historieskrivning bruges det også til at betegne en periode, den moderne tid. Man kan med nogen ret sige, at den moderne tid begynder omkring 1600 – ved afslutningen af middelalderen – og har dannelsen af de moderne stater og hære som det centrale. Her taler man om den førmo-
10
IN TRODUK TION
Danske soldater. Et erindringsbillede fra 1864 set på en menneskealders afstand. – Maleri, 1896, Vilhelm Rosenstand, Museum Sønderjylland, Sønderborg Slot.
derne, middelalderlige stat og den moderne. Hærens 400 års historie er også historien om den moderne danske stat. Danmark har forandret sig meget gennem de 400 år, eller rettere den danske stat har. Indtil 1814 var staten et dansk-norsk-tysk monarki, der bestod af kongerigerne Danmark og Norge samt hertugdømmerne Slesvig og Holsten. I 1814 måtte staten afstå Norge, men fik til gengæld hertugdømmet Lauenborg. Og i 1864 måtte den afstå alle tre hertugdømmer og blev en dansk nationalstat. Hvor det ikke har været afgørende at skelne, er Danmark og dansk i bogen brugt bredt som betegnelse både for hele monarkiet og for kongeriget Danmark. I 1600-tallet og 1700-tallet blev betegnelsen monarkiet oftest brugt som betegnelse for staten – ’kongens riger og lande’ – i 1800-tallet hyppigere betegnelsen helstaten, selv om de egentligt betyder det samme. Personnavne og datoer er i vid udstrækning undgået for ikke at drukne læseren i detaljer. I det omfang, der nævnes navne, er der som hovedregel brugt samme form, som i Dansk Biografisk Leksikon eller Den Store Danske. Med hensyn til de militære enheders navne har det også været nødvendigt at male med den brede pensel. I tidligere tider har navngivningen været ganske vilkårlig, og skik og brug har forandret sig meget gennem tiden. For at holde overblik er der sket en ensretning af navne, uden at der er sagt, at disse navne er mere rigtige end andre forsøg på systematisering. Datoer før 1700 er angivet efter den julianske kalender, efter 1700 efter den gregorianske.
HÆREN – 400 års danmarkshistorie
11
1914 160
1614 – 1 814
4 HÆREN – 400 års danmarkshistorie
161
VERDENSKRIGENE 1914 -19 4 5
Lyngbyfortet med pigtrådshindringer omkring afslutningen af Første Verdenskrig Københavns Befæstning blev ved krigens udbrud ’armeret’ med omfattende feltbefæstning, hindringer m.m. – dog ikke de forberedte oversvømmelser. – Foto, J. Hansen, Rigsarkivet.
162
FØRSTE VERDENSKRIG 1914-1918 I eftersommeren 1914 udbrød det ventede opgør mellem de europæiske stormagter. Krigsudbruddet blev hilst med begejstring i de europæiske storbyer. Mange forestillede sig en kort, glorværdig krig afgjort gennem enkelte afgørende slag. Sådan kom det slet ikke til at gå. Første Verdenskrig fra 1914 til 1918 udviklede sig i stedet til et europæisk sammenbrud, ’Urkatastrofen’ – en nærmest endeløs opslidningskrig, der efterlod Europa ødelagt, opløst og traumatiseret. Krigen fik en ny total karakter. Skellet mellem front og bagland blev udvisket, og ligeledes skellet mellem militær og civilsamfund. Fabrikker, arbejdere og byer samt forsyning og produktion af enhver art blev militære mål i opslidningen af fjenden. Alt og alle blev en del af krigen – og et mål for den. Befolkningens forsvarsvilje blev forsvarets mest sårbare punkt – og et vigtigt mål at ramme, henholdsvis at beskytte. Krigen krævede en total mobilisering af samtlige ressourcer. Den langvarige opslidende krig og den totale mobilisering af staternes og samfundenes ressourcer førte til radikale ændringer. I alle lande greb statsmagten, ’reguleringsstaten’, til en hidtil uset styring og regulering af de økonomiske og sociale forhold. Fundamentet til koldkrigens velfærdsstat blev lagt med de statslige reguleringer under de to verdenskrige. Danmark erklærede sig straks ved krigens udbrud neutral. I 1913 var der tiltrådt en radikal regering, og den indledte en fleksibel neutralitetspolitik
1 914 – 1 9 4 5
Hæren 1914 (Ved udbruddet af Første Verdenskrig, Sikringsstyrkens formering i begyndelsen af august 1914) OVERKOMMANDOEN (1. Generalkommando)
IKKE UNDER OVERKOMMANDOEN
FRONTKOMMANDOEN PÅ VESTFRONTEN
HÆRENS TEKNISKE KORPS
2. Division (3., 4. og 12. Regiment samt Gardehusarregimentet og 2. Artilleriafdeling), 3. Artil-
2. GENERALKOMMANDO
leribataljon (fæstningsartilleri) og 1. Ingeniør-
Jyske Brigade (9. og 10. Regiment), 6., 14. og 15.
bataljon.
Regiment, 3. og 5. Dragonregiment, 3. Artilleriafdeling, 12. Ingeniørkompagni og 3. Trænkom-
FRONTKOMMANDOEN PÅ NORDFRONTEN
pagni.
1. Division (Livgarden, 1., 2. og 11. Regiment samt 1. Artilleriafdeling), 2. Artilleribataljon
BORNHOLMS VÆBNING
(fæstningsartilleri) og 2. Ingeniørbataljon.
Fodfolk, rytteri, feltartilleri og fæstnings artilleri.
FRONTKOMMANDOEN PÅ SØFRONTEN 1. og 2. Kystartilleribataljon.
STYRKE Sikringsstyrken talte i begyndelsen af august
FRONTKOMMANDOEN PÅ SYDFRONTEN
1914 omkring 47.000 mand på Sjælland og om-
13. Regiment, 4. Artilleribataljon (fæstningsar-
kring 10.000 i Jylland-Fyn. Hærens krigsstyrke
tilleri) og 4. Ingeniørkompagni.
udgjorde 120.000 mand, hvortil kom en uddannet reserve på 25.000 mand.
DIREKTE UNDER OVERKOMMANDOEN 3. Division (5., 7. og 8. Regiment samt 4. Dragon-
VIGTIGSTE FÆSTNINGER
regiment, 2. Feltartilleriregiment og 7. Ingeni-
Københavns Fæstning (sø- og landbefæstning).
ørkompagni), 5. Artilleribataljon (fæstningsar-
Mosedebatteri, Lynæsfort, Haarbøllebatteri og
tilleriets semimobile skyts), 3. Ingeniørbataljon
Masnedøfort (alle under opførelse).
(telegrafbataljonen) og Trænafdelingen.
164
1614 – 1 814
HÆRENS MOBILISERING 1916
lebatteri. 4: Lynæsfort og Spodsbjergbatteri.
I 1916 genoptog den tyske Generalstab plan-
Københavns Fæstning 1916
lægningen af et angreb på Danmark, men
(detailkort)
Den mellemste søbefæstningsring
måtte konkludere, at man ikke kunne afse de
Tunestillingen (opført fra 1915)
22. Hvidørebatteri. 23. Charlottenlundfort. 24.
nødvendige styrker hertil. Ved en fuldstændig
1. Tunestillingen. 2. Mosedebatteri.
Middelgrundsfort. 25. Kastrupfort. 26. Aved-
18. Trekroner. 19. Lynetten. 20. Mellemfort. 21. Prøvesten.
ørebatteri.
mobilisering var det meningen, at omkring tre fjerdedele af Hæren – tre fodfolksdivisioner
Københavns Fæstning, Vestfronten
– skulle koncentreres i og omkring Køben-
3. Vestenceinten (Køge Bugt til Harrestrup Å).
Den ydre søbefæstningsring
havns Fæstning. Resten af Hæren – en styrke
4. Husumenceinten (Harrestrup Å til Utter-
(opført 1909-1916)
svarende til omkring en fodfolksdivision –
slev Mose).
27. Taarbækfort. 28. Flakfort. 29. Barakkebatteri. 30. Saltholmbatteri. 31. Dragørfort. 32.
skulle anvendes primært i Jylland. Københavns Fæstning, Nordfronten XX
X
Fodfolksdivision. Jyske Fodfolksbrigade.
J
III
III
Fodfolksregiment. Rytterregiment.
Kongelundbatteri.
5. Gladsaxefortet. 6. Bagsværdfortet. 7. Lyngbyfortet. 8. Garderhøjfortet. 9. Fortun-
Københavns Fæstning, Sydfronten
fortet. 10. Christiansholms Batteri (landfort).
33. Christianshavns Vold (nedlagt 1916). 34.
11. Thinghøjbatteri. 12. Buddingebatteri.
Tømmerupstillingen (opført 1914). 35. Syd-
13. Vangedebatteri. 14. Gentofte batteri.
amagerstillingen (opført 1916).
15. Bernstorffbatteri. 16. Ordrupkrats vester Batteri og Ordrupkrats øster Batteri. 17.
Hertil kom de planlagte oversvømmelser mod
Christiansholmslinien.
nord og nordvest.
Fæstninger, forter og batterier
De permanente befæstningsanlæg var på alle
1: Københavns Fæstning og Tunestillingen. 2:
Københavns Fæstning, Søfronten
Masnedøfort. 3: Borgstedbatteri og Haarbøl-
fæstninger. Den indre søbefæstningsring HÆREN – 400 års danmarkshistorie
fronter suppleret med omfattende feltbe-
165
Fodfolk fra sikrings styrken på Sjælland under Første Verdenskrig Hæren nåede i løbet af sikringsstyrkeperioden et højt uddannelsesniveau, men den lange periode sled alvorligt på såvel befalingsmænd som genindkaldte. – Foto, E. Jansen, Tøjhusmuseet.
166
med stor tilpasning til de krigsførende parter, ikke mindst Tyskland. Regeringen erklærede, at man følte sig bundet af Forsvarsordningen 1909, men realiteten var, at regeringen forkastede enhver tanke om brug af militære midler mod neutralitetskrænkelser eller angreb.
Sikringsstyrken Værnscheferne fik den 1. august gennemført indkaldelse af værnenes sikringsstyrke. Få dage senere, natten til den 5. august, udlagde den tyske flåde søminer i Storebælt, og fra tysk side blev der rettet henvendelse til regeringen med en forespørgsel om, hvorvidt Danmark ville spærre Bælterne. Efter en række bevægede møder mellem de ledende politikere, værnscheferne, og kongen blev det besluttet at foretage spærringerne. Samtidig fik værnscheferne gennemført yderligere indkaldelser til sikringsstyrken ud over dens oprindeligt planlagte niveau.
1 914 – 1 9 4 5
I takt med indkaldelserne blev Københavns Befæstning sat i krigs mæssig stand med omfattende feltbefæstning m.m. Det nåede i løbet af få uger et ganske betydeligt omfang. Den ’forstærkede’ sikringsstyrke nåede i efteråret op på knap 50.000 mand på Sjælland og godt 10.000 i Jylland, stort set det halve af Hærens mobiliseringsstyrke, og blev hermed en af Hærens største opgaver. Flåden var så godt som fuldt udrustet gennem hele krigen. Sikringsstyrken på Sjælland var koncentreret med hovedparten tæt omkring København og en mindre del i de øvrige sjællandske garnisoner. Ved en mobilisering skulle hele styrken koncentreres i befæstningen, hvilket var helt afgørende for fæstningsforsvaret. Et af de særligt kritiske punkter var det smalle pas mellem Roskilde Fjord og Køge Bugt, hvor en angriber efter en landsætning kunne afbryde forbindelsen mellem København og stort set resten af Den Sjællandske Øgruppe. I det sene efterår 1914 blev større styrker skudt længere frem for at dække Køgeområdet mod en landgang og sikre ’flaskehalsen’ mellem Køge og Roskilde. Udbygningen af Københavns Søbefæstning og opførelsen af kystbefæstningsanlæg på Sjælland efter Forsvarsordningen 1909 var langtfra færdig ved krigsudbruddet. Arbejdet blev fremskyndet mest muligt, men krigen medførte en række vanskeligheder i form af hastigt stigende priser og vanskeligheder med at skaffe materialer, og først i 1916 kunne man afslutte en noget beskåret udbygning af søbefæstningen. Med hensyn til de sjællandske kystbefæstningsanlæg var kun enkelte anlæg påbegyndt. En stor del af dem blev opgivet og resten færdiggjort frem til 1917.
Akademisk Skyttekorps Under Første Verdenskrig indgik en række frivillige korps i forsvaret, hvoraf nogle – rekylkorpsene – var bevæbnet med moderne rekylgeværer (lette maskingeværer) og udrustet med cykler, hvilket gav dem en vis mobilitet. De fleste korps blev opløst efter Første Verdenskrig, og de sidste ved lov i 1937. – Foto, Tøjhusmuseet.
Københavns Befæstning Hele Hærens planlægning tog udgangspunkt i en kort krig, og indkaldelsen af en sikringsstyrke var kun beregnet til en kortere periode. Men ret hurtigt
HÆREN – 400 års danmarkshistorie
167