Kapitel 1
Kommunikation i sundhedsvæsenet Af Kim Jørgensen
I dette kapitel præsenteres kommunikationsbegrebet og de juridiske krav, som sundhedspersonalet er underlagt i deres kommunikation med patienten. Desuden præsenteres eksempler fra den eksisterende forskning, som omhandler sundheds personalets kommunikation med bl.a. patienter og pårørende. Forskningen er med til at vise de områder, som fortjener mere opmærksomhed i kommunikationen mellem sundhedspersonerne og dem, der har behov for hjælp.
Begrebet kommunikation Begrebet kommunikation kommer af det latinske udtryk communicare, som betyder at gøre noget fælles. Kommunikation forstås som udveksling af meningsfulde informationer mellem to eller flere parter, og det kan således betragtes som et middel til at opnå de formål, som sundhedsvæsenet har for pleje og behandling. Kommunikationen foregår gennem et samarbejdende fællesskab mellem samtalepartnere, hvor man finder frem til en fælles forståelse. Kommunikationsbegrebet uddybes i kapitel 2 og nuanceres gennem de øvrige kapitler.
Kommunikation er et middel til at leve op til kravene om kvalitet I sundhedsvæsenet udgøres samtaleparterne af en professionel sundhedsperson og et menneske, som har brug for hjælp til at opnå sundhed og/eller forebygge sygdomme. Endvidere udgør skriftlig og mundtlig kommunikation mellem de professionelle personalegrupper en vigtig forudsætning for
17