Liberalismens vildfarelser

Liberalismens vildfarelser.indd 2

03.02.2021 06.55

MICHAEL BÖSS

LIBERALISMENS VILDFARELSER – forsvar for folkestyret

Gads Forlag

Liberalismens vildfarelser.indd 3

03.02.2021 06.55

Liberalismens vildfarelser – forsvar for folkestyret Af Michael Böss © Forfatteren og Gads Forlag, 2021 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-12-06533-3 Forlagsredaktion: Peter Bejder & Lino Vogt Omslag: Spine Studio Grafisk tilrettelæggelse: Per Demuth, Demuth Grafisk Tryk: ScandBook Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

www.gad.dk

Liberalismens vildfarelser.indd 4

03.02.2021 06.55

Indhold

Den modsÌtningsfyldte liberalisme 9 Mellem frihed og sikkerhed 16 Det udsatte menneske 17 Samfundets grunddilemma 20 Det frie menneske 25 Social generøsitet som en pligt 29 De autonome 36 Det begyndte med Oplysningen 38 Oplysningskritik 41 De fleksible oplysningstÌnkere 45 Det frie folk 48 De bedst egnede 55 Den moderate og den radikale revolution 55 Den tredje vej 57 De liberales kompromis med monarkiet 58 Liberal politik 60 Den liberale nationalisme 64 Myten om den klassiske liberalisme 70 Calvinisten Adam Smith 70 Kritik af stearinstøberne 73

Liberalismens vildfarelser.indd 5

03.02.2021 06.55

Den nye liberalisme 76 Identitetskrise 77 Den sociale forpligtelse – opgør med laissez faire 78 Dansk liberalisme under forandring 87 Grundtvigs betydning 87 Det liberale tidehverv og dannelsen af Venstre 88 Fritænkeri og Det Radikale Venstre 92 Reformliberalisme 93 De liberale og velfærdsstaten 97 En mand, der sulter, er ikke fri 98 Velfærdsliberalisme 101 Dansk velfærd: konsensus eller kompromis? 102 Da konservative blev liberale og liberale venstreorienterede 106 Liberalisme i to udgaver 106 Den liberale verdensorden 109 Den tredje liberalisme 114 Neoliberalismen 114 Gennembrud 117 Dansk neoliberalisme light 120 Alting har en pris 125 Neoliberalismen erobrer midten 126 Den økonomiske vinkel 128 Åbne grænser 131 New Public Management og markedsorientering 132 Neoliberalismens død og efterliv 138 Mod en ny Bretton Woods-aftale? 139

Liberalismens vildfarelser.indd 6

03.02.2021 06.55

Elitestyrets tilbagekomst? 145 Afpolitisering 145 Ekspertstyre 148 De uddannede klasser til magten 151 Det sårbare demokrati 155 Illiberalt demokrati 159 Ethvert demokrati har sin historie og kultur 161 Er demokratiet i krise? 163 Demokratiet udfordres 166 Demokratisk tillid 168 Den liberale kritik af Hal Koch 173 En måde at leve på 176 Opgøret med Koch 180 Koch-kritikkens baggrund 187 Republikaneren Koch 189 Populisme og klassekamp 192 Den nye klassekamp 194 Populismens styrker og svagheder 198 Venstre kører højre om 207 Ungdomsoprøret 210 Det Nye Højre 215 Det Nye Venstre 218 Multikulturalisme bliver til kulturalisme 219 Mangfoldighedspolitik 224 Racismedebat 229 Den nye apartheid 231 Radikaliseret identitetspolitik 234 Findes der en løsning? 242

Liberalismens vildfarelser.indd 7

03.02.2021 06.55

Den demokratiske retsstat 245 Forfatningsdomstole 248 Hvor længe har Danmark været en retsstat? 250 Danmark i den internationale retsorden 253 Den politiske retsstat 256 Det etiske demokrati – konklusioner og perspektiver 261 Den danske kano 262 Gensidighed 269 Tillid 273 Frihed i fællesskab 276 Nationen og det fælles vel 281 Pragmatisme 288 Det etiske demokrati 293 Litteraturliste 296 Noter 304 Register 311

Liberalismens vildfarelser.indd 8

03.02.2021 06.55

Den modsætningsfyldte liberalisme

Der har altid hersket stor uenighed om, hvad liberalisme betyder, og hvert år udgives der hundredvis af artikler og bøger om begrebet. Der er heller ikke konsensus om dens værdi. For kritikerne har liberalismen mange synder på samvittigheden.

Den bliver beskyldt for at ødelægge religionen, familien og samfundet. Den siges at fremme individualisme og nydelsessyge. Den er blevet brugt til at legitimere elitestyre, imperialisme, multikulturalisme og tilmed identitetspolitik. Modsat har liberalismens tilhængere ment, at vi skylder den alt det bedste i det moderne samfund – tolerance, social retfærdighed, frihed og lighed. Der er hold i alle påstande.

Liberalismen har nemlig aldrig været hverken en homogen eller uforanderlig størrelse. Fra begyndelsen udgjorde den en blanding af forskellige overbevisninger, og den har taget farve efter historiske perioder og nationale omstændigheder. Der findes en engelsk, en amerikansk, en tysk, en fransk og en dansk liberal tradition. I Europa er man for eksempel liberal, hvis man går ind for en lille stat, mens man i USA er liberal, hvis man går ind for en stor stat.

Derfor gør man altid klogt i at være præcis, når man udtaler sig om liberalismen. Om man taler om liberalisme som 9

Liberalismens vildfarelser.indd 9

03.02.2021 06.55

et ideal om personlig udvikling gennem dannelse. Eller om liberalisme som liberalitet: som storsind og åbenhed. Eller om en bestemt måde at indrette staten på. Eller om en økonomisk teori. Eller om særlige rettigheder knyttet til den enkeltes køn, etnicitet, seksualitet eller hudfarve. Derfor burde man skrive liberalisme i flertal.

Hvis man alligevel ønsker at sige noget generelt om liberalismen – sådan som man ville gøre det i en lærebog – kunne det lyde således: De første liberale ideer opstod i forbindelse med overgangen fra en feudalistisk til en markedsøkonomisk baseret samfundsorden i 1700-tallets såkaldte Oplysningstid.

I begyndelsen tog de form af et angreb på enevælden og adelens privilegier ud fra en forestilling om det enkelte menneskes grundlæggende værdighed og rettigheder. Oplysningens filosoffer udtænkte en forfatningsbaseret og repræsentativ, men ikke demokratisk, styreform, der skulle sikre borgerne politiske rettigheder.

I 1800-tallet udviklede liberalismen sig i Storbritannien og Frankrig til en mere sammenhængende politisk og filosofisk tro på individet som et rationelt væsen, der har ret til størst mulig frihed. Den politiske og filosofiske liberalisme blev kombineret med troen på, at individet bedst kunne udfolde sin frihed inden for en kapitalistisk økonomi, hvor regeringen afstod fra at blande sig i marked og samfund. Den form for liberalisme, som ofte kaldes den klassiske, blev fra sidst i århundredet afløst af en social liberalisme, som anså statens aktive rolle i samfundet for nødvendig. Denne socialliberalisme blev dog fra 1970’erne udfordret af nye liberale ideer, som især udgik fra USA: neoliberalisme, rettighedsliberalisme og kulturliberalisme.

Liberalismen hævder, at et samfund altid vil være præget af konflikter mellem forskellige gruppers interesser, overbevisninger eller måder at leve på. Derfor bør man ikke forsøge at skabe social harmoni, men anerkende pluralismens vær10

Liberalismens vildfarelser.indd 10

03.02.2021 06.55

di. Hvis værdiforskellene bliver for store, bør man bestræbe sig på at forhindre konflikter i at opstå ved at gøre dem til et spørgsmål om konkurrence. På den måde vil de kunne blive til gavn for samfundet. Det er dog ikke sådan, at liberale ligefrem anser konflikter som et sundhedstegn ved samfundet. De er godt klar over, at for mange konflikter potentielt er farlige og ødelæggende, men de anerkender samtidig, at de er uundgåelige. Formålet med politik er at sørge for, at de ikke får fællesskabet til at bryde sammen, men i stedet bliver til en fordel.

Et lands befolkning udgør altså ikke en sammenhængende helhed med en fælles identitet. Derimod består den af en samling individer, hvis frihed til at vælge og forbedre egne forhold kan skabe fremskridt for hele samfundet. Liberale ser derfor historien som en bevægelse frem mod et bedre og mere retfærdigt samfund drevet af rationelle, lige og frie individer, der enten selv eller i forening med ligesindede forsøger at maksimere egen lykke.

Hvis man læser en introduktion til liberalismens historie – sådan som der er mulighed for her i bogen – vil man opdage en del, man kan identificere sig med, og erkende, at man er liberal i en eller anden forstand. Det gælder også denne forfatter. For det er svært at forstå os selv, vores værdier og vores samfund uden at kende til liberalismens brogede historie og indflydelse. Bogen er dog samtidig en kritik af liberalismen som ideologisk og kulturelt fænomen. Vel at mærke en kritik, der ikke indebærer en afvisning af liberalismen, men snarere en kritisk undersøgelse, som lægger op til debat. Bogen leverer således stof til eftertanke for nutidens liberale, hvoraf mange er kommet i tvivl om, hvad det vil sige at være liberal.

Men også socialdemokrater og konservative kan blive mindet om deres egen gæld til liberalismen. For i virkeligheden foregår det meste af den offentlige politiske debat inden for det liberale paradigme. I grunden er vi alle liberale i dag, blot på forskellig måde.

11

Liberalismens vildfarelser.indd 11

03.02.2021 06.55

Bogen er blevet skrevet under coronakrisen og er delvist motiveret af de samfundsdebatter, den har affødt. Pandemien har testet den danske samfundsmodel, den danske regering, det danske folkestyre og det folkelige samfundssind. I bogen vurderer jeg, hvad testen har vist.

Bogen bygger på en tese om, at nye former for liberalisme – kendetegnet ved radikal individualisme, rettighedskultur, forbrugerisme, fremmedgørelse, afpolitisering og værdi- og kulturrelativisme – i de sidste årtier af 1900-tallet bredte sig i Danmark på bekostning af de ideer om samfundssind, statens sociale ansvar og forestillingen om et folkeligt fællesskab, der hidtil havde været gældende.

Jeg stiller ikke spørgsmål ved det liberale demokrati, som er en politisk styreform baseret på demokrati og retsstatsprincipper, eller ved den nu hedengangne liberale verdensorden, som byggede på retsprincipper, respekt for de enkelte landes suverænitet og overholdelse af internationale traktater.

Generelt argumenterer jeg for, at retsstaten bør afbalanceres med demokratiet og individuelle rettigheder med hensynet til det fælles vel. Derfor bogens undertitel: ”Forsvar for folkestyret”. Jeg fortæller liberalismens historie og forklarer, hvad liberalismen har betydet for Europa og det danske samfund fra tiden efter Den Franske Revolution (1789) til i dag.

Det er den første bog i Danmark i mange år om liberalismens historie, og den udkommer betimeligt, nemlig på et tidspunkt, hvor Venstre, der kalder sig Danmarks liberale parti, netop har fejret sin 150-års fødselsdag, men samtidig befinder sig i dyb krise.

Mit forsvar for folkestyret er inspireret af de ideer om samarbejde og gensidighed, som prægede bøndernes andelsbevægelse og arbejdernes kooperativer i anden halvdel af 1800-tallet, og som var med til at grundlægge det danske deltagerdemokrati. Desuden bygger den på et såkaldt personalistisk menneskesyn og – som i mine andre debatbøger – et 12

Liberalismens vildfarelser.indd 12

03.02.2021 06.55

republikanistisk og kommunitarisk samfunds- og menneskesyn. Personalismen går tilbage til den franske filosof Emmanuel Mounier (1905-1950), der betragtede mennesket som et relationelt væsen, som kun opnår mening i livet ved at forholde sig til sine medmennesker og de fællesskaber, det indgår i.

Republikanismen lægger vægt på hensynet til det fælles vel og anser derfor samfundssind, solidaritet og loyalitet for at være kardinalværdier. Kommunitarismen er en filosofi, der anser mennesket for at være et væsen, hvis eksistens er præget, men ikke bestemt af den historie, tradition og kultur, det er indlejret i. Min bog er derfor kritisk over for liberalismens abstrakte menneskesyn, men forkaster ikke dens idé om alle menneskers grundlæggende værdighed. En idé, den fik i arv fra kristendommen og den antikke humanisme.

Bogens menneskesyn og sociale budskab er præget af ånden i mit hjem, hvor mine forældre fik os børn til at forstå, at de magtesløses sårbarhed gør dem til vores fælles ansvar. Jeg vil derfor indledningsvis fortælle lidt om mig selv.

Jeg kommer fra en familie, hvor min far var sognepræst og socialdemokrat uden partikort. Min mor var konservativ og havde som ung sympati for Arne Sørensen (1906-1978) og hans forening Dansk Samling, der opstod som en del af modstandsbevægelsen. Men den politiske forskel betød ikke noget. For vigtigere end politik var det menneskesyn, der var forbundet med vores tro. Selv om min far talte meget i barndomshjemmet, var det da også sjældent om partipolitik.

Han var først og fremmest socialdemokrat i kraft af sit stærke sociale engagement, som han udfoldede inden for Kirkens Korshær og KFUM’s sociale arbejde, blandt andet som mangeårig formand for Ungdommens Vel. Engagementet kunne min mor problemløst dele med ham. For selv om hun stemte konservativt, kom hun fra et håndværkerhjem på Frederiksberg med en kristen og konservativ tradition, hvor ansvaret for samfundets svage blev betragtet som en dyd.

13

Liberalismens vildfarelser.indd 13

03.02.2021 06.55

Jeg har haft nogenlunde de samme politiske og sociale holdninger i årenes løb. Til gengæld har jeg ikke været stabil i min stemmeafgivning og mit partimedlemskab. Jeg har skiftet mellem partierne i takt med min intellektuelle og personlige udvikling. I gymnasieårene flirtede jeg lidt med ungdomsoprøret og gik til enkelte møder hos Socialistiske Gymnasiaster.

Da jeg begyndte som etnografistuderende på Aarhus Universitet i 1971, gik der dog ikke mange måneder, før jeg forstod, at jeg i virkeligheden var politisk moderat. Og da jeg slog mig ned i Holstebro i 1980, blev jeg snart medlem af den radikale vælgerforening. Efter nogle år blev jeg formand for kredsen.

Netop som jeg skulle træde ind i partiets landspolitiske uddannelsesudvalg, kulminerede min utilfredshed med partiets sikkerheds- og kirkepolitik med min ærgrelse over, at partiet gik i regering med Venstre. Det var i 1988. Og så meldte jeg mig ud. Var det sket lidt senere, ville udlændingepolitikken også have været udslagsgivende. Det blev nemlig snart tydeligt for mig, at den meget liberale udlændingelov fra 1983 havde potentiale til at ændre befolkningssammensætningen og på længere sigt true samfundets institutioner.

Da jeg var af den overbevisning, at man som politisk engageret så blot måtte finde et andet parti, faldt valget i begyndelsen af 1990’erne først på Socialdemokratiet, som dog lokalt var lidt for fagforeningstungt efter min smag. Siden tilbragte jeg et par år i Det Konservative Folkeparti – ovenikøbet i den lokale bestyrelse, som dengang rummede et par personer med nogle af de bedste, klassisk-borgerlige dyder, jeg hidtil havde mødt. Jeg nåede lige at blive opstillet til amtsrådsvalget, da jeg indså, at partiet på landsplan var for liberalt i forhold til min egen mere socialt bevidste konservatisme. Og så meldte jeg mig for tredje gang ud af et politisk parti, men besluttede samtidig, at jeg fra nu af ville være partiløs og politisk uafhængig. Det passede da også meget godt med, at jeg havde besluttet at bruge mit politiske engagement som skribent og 14

Liberalismens vildfarelser.indd 14

03.02.2021 06.55

forfatter. Det gik det også fint med, efter at jeg i 2006 – efter udgivelsen af Forsvar for nationen – fik en opfordring fra debatredaktøren på Berlingske Tidende, Jesper Beinov, om at blive tilknyttet som kommentator og kronikforfatter. Efter 13 år som klummeskribent på Berlingske, et par år på Jyllands-Posten og et halvt år på Netavisen Pio kan jeg konstatere, at jeg ofte har befundet mig i en kritisk dialog med liberalismen.

Jeg stemte i 2019 på Socialdemokratiet, fordi det efter min opfattelse for tiden rummer politikere, der står for dyder og værdier, jeg savner hos vore dages liberale borgerlige. Af den grund kan min bog læses som en kritik af den liberale borgerlighed fra en position et sted mellem klassisk konservatisme og moderne socialdemokratisme – det, man i Storbritannien kalder for ”rød konservatisme”. Men også som et udtryk for, at jeg stiller spørgsmål ved, om de klassiske ideologier bag partisystemet endnu er relevante.

Holstebro, januar 2021 Michael Böss

Liberalismens vildfarelser.indd 15

03.02.2021 06.55

Mellem frihed og sikkerhed

I sommeren 2020 viste Fuglsang Kunstmuseum på Lolland en udstilling af grafikeren Palle Nielsens værker under titlen ”Katastrofer og mirakler”. Hans tegninger og grafik fra 1950’erne til 1970’erne skildrer mennesker præget af spændinger, krig og katastrofer, som skaber angst, fortvivlelse og eksistentiel tomhed. Verden bryder sammen, går i opløsning og forstøver omkring personer, der enten klamrer sig til hinanden, adskilles eller befinder sig alene og efterladte på storbyens veje og pladser.

Palle Nielsen (1920-2000) viser os den fysiske verdens skrøbelighed, det sårbare samfund og det udsatte menneske.

Hans dystre univers fascinerede mig, da jeg i en alder af 15 i 1967 skrev en artikel om ham i min skoles elevblad. Det var midt under Vietnamkrigen og atomtruslen. Da jeg 53 år ældre genså hans billeder, blev jeg mindet om, hvad jeg og mange andre kunne føle om den tid, vi lever i. Især fordi jeg netop havde set verden forandres fra den ene dag til den anden af en pandemi, som lagde gaderne øde i Danmark og resten af verden, adskilte familier og venner og på få måneder viste sig at være langt farligere for kroppens organer, psyken og samfundet end den influenza, den først blev slået hen som at være.

16

Liberalismens vildfarelser.indd 16

03.02.2021 06.55

Jeg ved af personlig erfaring, at mennesker, der er kommet over en kræftsygdom, kan føle, at de har bevæget sig langs en smal fjeldkam med afgrunde til begge sider. Pandemien kunne til gengæld fremkalde en følelse af, at selve fjeldet under kammen kunne styrte sammen. Vi står med en verden, hvor pandemien har øget uligheden voldsomt, og som klimakrisen også vil gøre mere ustabil. Og der er en reel risiko for, at det danske samfund vil blive mindre sammenhængende, mere polariseret og mindre tillidsfuldt. Hidtil viser målinger dog, at vi har verdensrekord i tillid og europarekord i fravær af polarisering.

Det udsatte menneske

Coronakrisen har ikke kun afkastet utryghed og givet negative erfaringer om et samfund, hvor fællesskabsfølelsen er ved at blive svækket af en omsiggribende individualisme. Mange mennesker har nemlig oplevet en hensyntagen og hjælpsomhed, som har gjort det lettere at udholde de begrænsninger, som bekæmpelsen af covid-19 har medført.

At ens medborgere er parate til at vise hensyn og yde personlige ofre, har været en trøst i en tid, hvor samfundet ellers er præget af voksende ensomhed og afstand mellem samfundsgrupperne. Hjemmearbejdet og det tættere liv i familien åbnede i foråret 2020 manges øjne for værdier, som er ved at gå tabt i en tid, hvor der er gået prestige i at have travlt, være rastløs og i konstant bevægelse. Og hvor higen efter velstand, oplevelse og nydelse forjager følelsen af meningsløshed og sårbarhed og derfor styrer manges liv. Vi har dog også fået blik for omkostningerne i form af nedtrykthed, ”social sult” og depression hos de mest isolerede.

Covid-19 har også forstærket den diffuse utryghed, som begyndte at brede sig i det danske samfund i begyndelsen af dette århundrede. Globaliseringen og konkurrencen mellem 17

Liberalismens vildfarelser.indd 17

03.02.2021 06.55

landene og mellem mennesker indbyrdes var et hårdt slag mod forestillingen om, at vi som individer eller samfund kan kontrollere tilværelsen og verden. Som den tyske filosof Hartmut Rosa har sagt, underminerede coronavirussen følelsen af eksistentiel sikkerhed, såkaldt ontologisk sikkerhed, på en ny måde, som betød, at blot det at trække vejret blev oplevet som farligt. Man vidste ikke, om der skjulte sig en dødelig virus i det rum, man gik igennem. Mundbind blev et tydeligt udtryk for, at ”menneskers verdensforbindelse er ved at blive ødelagt. Pludselig har vi mistro ved at ånde, vi kan ikke stole på verden. Det er et stort tab af ontologisk sikkerhed. Verden bliver uforståelig og farlig.” Det ukontrolleredes tilbagekomst er især chokerende, fordi vi under moderniteten – dvs. under indtryk af Oplysningens rationelle værdier – lærte, at alt i verden kan kendes, planlægges, styres og kontrolleres.1 Mange mennesker nærer ikke længere den illusion. Vi er begyndt at tvivle på, at økonomiske, politiske og sociale systemer kan sikre os i fremtiden, og vi oplever både det nationale og det internationale samfund som mere kaotisk, uforudsigeligt og utrygt end tidligere. Det er der mange grunde til: ny politisk og religiøs terror, klimakrise, spredning af masseødelæggelsesvåben, sammenbrud af økologiske systemer, opløsning af lokale fællesskaber og civilsamfundet samt illegal indvandring. Dertil kommer den udbredte økonomiske og sociale utryghed, som er opstået som følge af globaliseringen og tilpasningen af arbejdsmarkedet til en skærpet international konkurrence. Allerede før pandemien førte det til store ændringer.

Ifølge Ordbog over det danske Sprog kan begrebet samfund føres tilbage til et oldnordisk ord, der betød sammenkomst – et fællesskab, som mennesker frivilligt har valgt at opsøge. Der ligger altså fra ældgammel tid en betydning af socialt fællesskab i ordet. Det hænger ved i dag. Den Danske Ordbog definerer nemlig et samfund som ”en gruppe af personer, der 18

Liberalismens vildfarelser.indd 18

03.02.2021 06.55

bebor et samlet område og er knyttet sammen ved fælles interesser, samvirke, indbyrdes afhængighed af og hensyntagen til hinanden.” At leve i et samfund kræver derfor samfundssind og hensyntagen til de svage og sårbare.

Sårbar var naturligvis et ord, vi allerede kendte og brugte inden coronakrisen. Men det blev hurtigt et nøgleord. Når jeg i skrivende stund googler ”sårbare grupper”, får jeg 312.000 resultater. I foråret 2020 blev det diskuteret, hvordan man skulle forholde sig til sårbare grupper. Om de skulle isoleres, så man kunne få gang i flere økonomiske aktiviteter. Om man brugte for mange penge på at forsøge at redde mennesker, der alligevel snart ville dø af en anden sygdom. Eller om de stærke skulle være indstillet på at tage hensyn til de svage.

I krisens første uger begyndte lægelige eksperter at tale om vores forpligtelser over for de mest udsatte – også dem, som risikerede ikke at komme tidsnok i behandling for andre dødelige sygdomme på grund af de mange ressourcer, der gik til bekæmpelsen af covid-19. At læger fremhævede vores pligter som borgere, var umiddelbart ikke overraskende. De er jo vant til at skulle leve op til deres lægeløfte. Pligtetikken fik dog hurtigt modstand, da liberale meningsdannere, erhvervsfolk og sundhedsøkonomer begyndte at argumentere nyttefilosofisk ved at holde udgifterne til behandling af covid-19-ramte op imod de økonomiske omkostninger for samfundet.

Enkelte filosoffer bistod dem ved at udtale, at værdien af et gammelt og et ungt menneskeliv bestemt ikke var den samme. Analyseschefen for den borgerlige tænketank CEPOS, Otto Brøns-Petersen, skrev i et debatindlæg i Politiken, at man burde holde inde med forargelsen: ”Staten er nødt til at sætte en prisseddel på, hvad et menneskeliv er værd”, og ”hvis nogen mener, at covid-19-patienter bør reddes uanset omkostningerne, så bryder det med et centralt ligebehandlingsprincip, for på andre områder tilbyder staten ikke ubegrænsede ressourcer til behandling.”2 Hans indlæg var udtryk for en 19

Liberalismens vildfarelser.indd 19

03.02.2021 06.55

skepsis blandt borgerligt liberale over, at nedlukninger ville skade økonomien og derfor også føre til færre midler til sundhedssektoren og andre velfærdsområder. Men det var også udtryk for den neoliberale overbevisning om, at alt i samfundet og tilværelsen kan prissættes. Brøns-Petersen og hans meningsfæller undlod imidlertid at overveje, hvad en frasortering af covid-19-syge med ”anden sygdom” på længere sigt ville betyde for forholdet mellem borger og stat. Man kunne jo sagtens forestille sig, at barren for, hvad bestemte grupper syge måtte koste samfundet, kunne sænkes for at spare på statens udgifter til velfærd.

Diskussionen handlede om noget helt grundlæggende for en stat. At den ikke er et værdineutralt styrings- og forvaltningsapparat, men rammen for et etisk fællesskab, og derfor selv må bygge på værdier. Der er under krisen blevet talt en del om at værne om ”samfundskontrakten”. Det er et begreb med en lang liberal tradition bag sig. Selv foretrækker jeg at tale om en ”samfundspagt”. For det drejer sig om meget mere end forholdene på arbejdsmarkedet eller mellem vælgere og politikere. Dybest set bør vi forestille os en stiltiende aftale om, hvilke etiske normer og værdier der bør lægges til grund for samfundet for at sikre det imod at bryde sammen, når det kommer under ekstremt pres og trues af for eksempel ulighed, faldende tillid og voksende social og politisk polarisering. Det vil ikke kun være et spørgsmål om at sikre demokratiet og retsstaten, men også den tillid, der er forudsætningen for samarbejde og realisering af fælles mål.

Samfundets grunddilemma

I 1986 opfandt den tyske sociolog Ulrich Beck (1944-2015) ordet risikosamfundet som en betegnelse for nutidens samfundstype. Efter Becks opfattelse opstod risikosamfundet i 1970’erne og 1980’erne som følge af utilsigtede konsekven20

Liberalismens vildfarelser.indd 20

03.02.2021 06.55

ser af vækstbaseret velfærd og anvendelsen af nye teknologier. Han tog udgangspunkt i en række store miljøkatastrofer: ulykkerne på atomkraftværket i Harrisburg (Three Mile Island) i Pennsylvania og skovdøden i Tyskland. Men Beck tillagde også den voksende individualisme og velfærdssamfundets udvikling stor betydning. Den omfattende individualisering af det sociale liv betyder, at individer ikke længere bliver født ind i sociale fællesskaber, der sikrer tryghed og fælles normer, eller en kollektiv kultur, der giver viden til at håndtere hverdagslivets farer og usikkerheder.

Risikosamfundet bryder med modernitetens fremskridtstro, der blev grundlagt i Oplysningstiden. Den vænnede os til at se videnskab og teknologi som noget udelukkende positivt.

Nu er der imidlertid opstået tvivl om, hvorvidt historien altid bevæger sig mod det bedre. Det kan godt være, vi producerer stadig bedre medicin og foretager indgreb i menneskets krop, vi ikke tidligere var i stand til. Det kan også være, at teknologien hjælper os til at fremstille varer på en nemmere måde og er udstyret med en kapacitet, som overgår den menneskelige hjerne. Men videnskab og teknologi har har ikke kun givet os goder som coronavaccine, men også atomvåben, miljøskadelige kemikalier og en klimakrise, som betyder, at menneskeheden i dag lever med en større risiko for økologisk sammenbrud, massedød og selvskabte katastrofer end tidligere. Siden Beck skrev sin bog Risikosamfundet, er risiciene blevet flere og usikkerheden større.

Indtil Anden Verdenskrig var det almindeligt at skelne mellem en stats forsvarspolitik, militærpolitik og udenrigspolitik. I praksis var de dog indbyrdes forbundne og havde det samme formål, nemlig at sikre statens eksistens og integritet mod ydre trusler. I dag bliver alle tre former for politik set som aspekter af et lands sikkerhedspolitik, som derved omfatter mere end det militære forsvar af landet, men også har politiske, sociale, miljømæssige og økonomiske dimensioner.

21

Liberalismens vildfarelser.indd 21

03.02.2021 06.55

Bekæmpelsen af terror, globale migrationsstrømme, neoliberal globalisering og cyberkrig har givet sikkerhed en ny betydning. En stat kan ikke kun stå over for ydre, men også over for indre og transnationale fjender. Truslerne har en sådan kraft, at de ikke alene kan destruere den enkelte stat, men også ødelægge det globale statssystem. Inden for studiet af internationale relationer taler forskere derfor om en globalisering af sikkerhed.

Spredningen af covid-19 er et skræmmende aktuelt eksempel. Reaktionen i form af nedlukning af samfund og grænser var rationelle sikkerhedsforanstaltninger. Det samme var den midlertidige suspendering af en række grundlæggende borgerlige frihedsrettigheder – som for eksempel forsamlingsretten og retten til fri bevægelse. For den danske regering og Folketinget var det ikke kun et spørgsmål om at redde menneskeliv, men også om at sikre, at Danmark i fremtiden ville have en bæredygtig økonomi og et fungerende velfærdssystem.

Velfærdsstatens udvikling til sikkerhedsstat skaber dog nye risici. Religiøs og politisk begrundet terror, pandemier, økologiske sammenbrud, klimaforandringer, økonomiske recessioner og depressioner kan på den ene side gøre os så utrygge, at vi prioriterer sikkerhed over frihed og giver politikerne lov til at file i vores grundlovssikrede rettigheder. Eller tage for nonchalant på dem, som nogle vil hævde, det skete i forbindelse med minksagen, selv om der næppe var tale om et bevidst lovbrud, men snarere om et systemsvigt. På den anden side kan man med lige så god ret argumentere for, at friheden afhænger af, at vi er parate til at forsvare den samfundsmodel og livsform, vi har udviklet. Hvor trist det end kan lyde, må vi derfor være parate til i særlige nødsituationer midlertidigt at gå på kompromis med nogle frihedsværdier, hvis demokratiet skal beskyttes og befolkningen føle sig tryg.

Men det vil liberale frihedsfundamentalister ikke acceptere.

For dem tæller ideologi og abstraktioner mere end realiteter.

22

Liberalismens vildfarelser.indd 22

03.02.2021 06.55

At store dele af befolkningen ikke er på linje med dem, fremgår af den stigende forståelse for overvågningskameraer i det offentlige rum. Frygten for terror betyder, at mange mennesker accepterer en langt større kontrol med deres gøren og laden end tidligere. I 2016 hang der mindst 600.000 overvågningskameraer i det offentlige rum i Danmark. I dag er antallet endnu højere. Det store flertal er også villige til at lade politiet eller efterretningsvæsenet logge sig på deres telefoner og internetkommunikation, hvis det tjener landets og deres egen sikkerhed. Men det betyder ikke, at de er ligeglade med deres privatliv. Det skyldes først og fremmest, at de har tillid til, at myndighederne behandler deres data på en måde, der ikke krænker deres personlige integritet. I så tilfælde vil de være enige med justitsminister Nick Hækkerups overraskende omskrivning af overvågningskameraer til ”tryghedskameraer”.

Det giver næppe mening at erklære sig enten for eller imod overvågningssamfundet. Det danske velfærdssamfund kan slet ikke eksistere, uden at myndighederne overvåger os, og der hele tiden foregår en omfattende kontrol, registrering, sporing og dokumentation. Overvågningssamfundet er simpelthen en forudsætning for det liv, vi allesammen ønsker at kunne leve: et liv, som er både trygt og frit.

Derfor vil et af de vigtigste politiske spørgsmål fremover være, hvordan vi afbalancerer vores ønske om et liv i frihed med vores lige så dybtfølte behov for sikkerhed og tryghed.

Det er i virkeligheden det dilemma, som udgør den grundlæggende forskel mellem liberalisme og socialisme. Liberale mener, at friheden er vigtigst og ønsker at begrænse statens magt. Socialister mener derimod, at borgernes sikkerhed må komme i første række, og de ønsker at udbygge staten. Løsningen på dilemmaet ligger i en pragmatisk og mindre ideologisk mellemvej: at sikre borgerne den tryghed, som er forudsætningen for deres frihed, og samtidig sikre dem den frihed, som er forudsætningen for, at de kan føle sig trygge 23

Liberalismens vildfarelser.indd 23

03.02.2021 06.55

over for staten. For selv om frihed og tryghed står i et indbyrdes spændingsforhold, er de i en demokratisk stat også hinandens grundbetingelser.

Sikringen af borgernes tryghed kræver ikke en større stat, men heller ikke en mindre. Den kræver en stærk, demokratisk velfærdsstat, der bliver bakket op af en befolkning, som deler grundlæggende etiske værdier og holdninger, og som er parat til at yde kollektive bidrag og ofre for samfundets skyld, især i forbindelse med alvorlige samfundskriser. Det er en forståelse, mange i forvejen har haft. Men coronakrisen har bekræftet dens gyldighed. Det har ikke kun været regeringens og myndighedernes opgave at få os nådigst muligt gennem krisen. Det har også været hver enkelt borgers personlige ansvar. Uden individets medvirken fungerer hverken staten eller kollektivet.

Liberalismens vildfarelser.indd 24

03.02.2021 06.55